Algoritmer skal forstå slang og sarkasme

Kunstig intelligens sporer sarkasme i emojis og hjælper millioner af brugere til at forstå følelser i tekst.

Christina Tækker

Unsplash

Når vi hører nogen sige ’This music is the shit’, forstår de fleste mennesker, at musikken er helt vildt god. Men sådan har det ikke altid været for algoritmer. Hvor mange algoritmer tidligere opfattede det som negativt, når der stod ’shit’, har forskere de sidste tre år trænet en algoritme i at fange brugen af slang. Når den i dag møder formuleringen ’the shit’, kan den godt regne ud, at der er sarkasme i tekstbeskeden. Det kan den, fordi beskederne slutter med forskellige emojis.

Algoritmen er nemlig trænet i at analysere, hvordan udvalgte emojis er blevet brugt i over en milliard Twitteropdateringer. Dermed ved den, hvornår vi f.eks. er vrede eller begejstrede. I dag er den blevet så god til sit job, at flere

”Hvis vi skal have håb om mere samarbejde imellem algoritmer og mennesker, så er det essentielt, at algoritmerne kan forstå vores leg med sproget i form af f.eks. slang og sarkasme.”

Vores brug af emojis kan afsløre, hvilke følelser der i virkeligheden ligger bag vores meddelelser.

Kunstig intelligens gennem tiden

2017 Googles AlphaGo lærer spillet Go af sig selv og bliver verdens bedste på tre dage.

Kilde: New Scientist store internationale firmaer bruger den såkaldte DeepMoji til at hjælpe deres kundeserviceagenter til at forstå, hvis kunderne er sarkastiske. Det er med til at gøre deres kundeserviceagenter mere opmærksomme på kundens følelser og derigennem yde en bedre kundeservice. ”Der er mange nuancer i menneskelig kommunikation, og det kan kræve en utrolig forståelse for konteksten at afkode disse nuancer. Det er DeepMojis forståelse af konteksten og evnen til at detektere de mere subtile følelser, der virkelig kan revolutionere computeres måde at forstå menneskelig kommunikation,” siger Bjarke Felbo.

Hjælper med at udtrykke følelser

Han er tidligere DTU-studerende og har sammen med professor Sune Lehmann fra DTU Compute medvirket til at udvikle algoritmen, der ligger bag DeepMoji.

Ifølge Bjarke Felbo er potentialet for DeepMojis stort. Den internationale organisation It Gets Better Project bruger algoritmen. Her bliver den brugt til at hjælpe tusindvis af unge med depression og selvmordstanker. Med DeepMoji får organisationen hjælp til at udvælge kritiske henvendelser fra unge, der f.eks. skriver ind med akutte selvmordstanker på en online chathotline. Dermed sikrer de, at de, der har mest behov for hjælp, får det med det samme. ”Vi ser, at computere og algoritmer er ved at blive en mere integreret del af vores samfund. Hvis vi skal have håb om mere samarbejde imellem algoritmer og mennesker, så er det essentielt, at algoritmerne kan forstå vores leg med sproget i form af f.eks. slang og sarkasme,” siger Bjarke Felbo.

Sune Lehmann, professor, DTU Compute, sljo@dtu.dk

DIÆT KAN SÆNKE KØERS METANUDSLIP

40 pct. Så meget kan køers metanudledning nedsættes, hvis man ændrer på deres foder. Støtte Nr. 2 DTU’s placering på den nye rangliste World University Research Rankings Metan er en klimaskadelig drivhusgas, og drøvtyggere, først og fremmest køer, bidrager til vilde idéer 2020, der evaluerer universitetsforskningen globalt. Førstepladsen gik til Massachusetts Institute of Technology (MIT). markant til udslippet. ”Vi kan se, at det har en markant positiv Kan elektroder afhjælpe det ilt- den nye metode til luminescens- eller vores viden effekt i forhold til at svind, der optræder i de indre dan- datering af stenoverflader? Det er om den. I alt har nedbringe dannelsen ske farvande om sommeren? Er to af de vilde idéer, som har mod- 21 forskere på DTU af metan, hvis mængden det muligt at beskrive menneskets taget støtte fra Villum Experiment, modtaget en-to mio. kr. hver af kløvergræs- og majs-ensilage tidlige vandringer ved at datere der har fokus på modige projekter til at forfølge deres banebrydende nedsættes, og disse foderkompoarkæologiske stenværktøjer vha. med potentiale til at ændre verden idéer. nenter i stedet udskiftes med halm og hvede,” siger Anne S. Meyer, professor på DTU Bioengineering, om de foreløbige resultater af forsøg med 12 køer udført i klimakamre på ”I har vist en imponerende omstilÅrhus Universitet. Det er forskere ved Århus Universitet, der har designet foderforsøget, mens DTU har leveret analyser af alle generne i de mikroorganismer, der lingsevne. Både når det er i køernes vom. Og disse analysedata tegner nu et billede af, hvilke gælder omstilling til ændringer i vommens mikrobiom, der forklarer den nedsatte metanonlineundervisning, dannelse. Foderændringerne nedsat te ikke køernes mælkeydelse. etablering af nye eksamensformer og frembringelse af nye, banebrydende forskningsresultater, der kan hjælpe os i kampen mod corona.”

UDTALT AF ANE HALSBOE JØRGENSEN, UDDANNELSES OG FORSKNINGSMINISTER, PÅ DTU’S UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK TOPMØDE 7. OKTOBER 2020.

Lotte Krull

Joachim Rode

Hvordan har øget hjemmearbejde ÆNDRET LEDERENS OPGAVER?

I 2020 har vi set massehjemsendelser af medarbejdere, og det har pludselig kastet mange ledere ud i distanceledelse for første gang i deres karriere. Hvilke udfordringer har det givet, og hvad kan vi vente os af fremtidens arbejdsplads? Læs svarene fra lektor Christine Ipsen fra DTU Management, der forsker i bl.a. distanceledelse. Hun var med sin forskergruppe blandt de første til at undersøge reaktionerne på hjemmearbejde internationalt, da COVID-19 førte til nedlukning af de fleste lande.

q: Hvad kendetegner distanceledelse?

a: Det er naturligvis, at der er afstand mellem leder og medarbejder. Afstanden kan både være geografisk, og den kan være tidsmæssig, dvs. man arbejder på forskellige tidspunkter af døgnet eller i forskellige tidszoner. Distanceledelse bliver i forvejen udøvet i mange brancher, f.eks. i transportbranchen, i hjemmeplejen og i internationale virksomheder med afdelinger i hele verden, hvor medarbejdere og ledere kan sidde i hvert sit land. Det nye under COVID-19 er, at pludselig skulle mange flere ledere være distanceledere, selvom det ikke var det lederjob, de var vant til.

q: Kan alle ledere udøve distanceledelse?

a: Vi kan se, at den type ledere, som bygger deres ledelse på relationer, er mere udfordret af distancen til medarbejderne, da det er svært at opretholde relationer på afstand. Det kan godt lade sig gøre, men stiller høje krav til lederens sociale, empatiske og kommunikative evner. Det diskuteres i øjeblikket, om vi på sigt vil se helt nye ledertyper, som følge af at flere arbejder hjemme.

q: Er der ulemper ved distanceledelse?

a: Distanceledelse medfører en form for kontroltab. Som leder mister du en masse informationer, når du ikke naturligt møder dine medarbejdere i hverdagen. Du kan ikke gå gennem kontorlandskabet og fornemme stemningen eller lige få en kort briefing ved kaffemaskinen. Lederen må derfor systematisere sin kontakt til medarbejderne, og den korte hilsen i kontorlandskabet skal pludselig ind i kalenderen som et møde. Distanceledelse tager derfor mere tid. Desuden bliver kontakten mere formel, og det er sværere at skabe nærhed. Det kan også være en udfordring at sikre, at opgaverne bliver udført med en vis ensartethed eller med en vis standard, hvis det er påkrævet, f.eks. når det handler om borgerkontakt. Så distanceledelse tager tid, og lederen risikerer at få en meget lang arbejdsdag, hvor vedkommende skal stå til rådighed fra tidlig morgen til sen aften.

q: Hvad er lederens største udfordring?

a: Tillid er fundamentet for god distanceledelse. Uanset om man er ny eller erfaren distanceleder, så er tillid en udfordring, når man ikke ses. Lederne er optaget af, hvordan de kan vise en medarbejder tillid til, at vedkommende kan løse sine opgaver på egen hånd. Og de er optaget af, hvordan de får fulgt op på de opgaver uden at være kontrollerende.

Tilliden handler for nogle lederes vedkommende også om at tro på, at medarbejderne overhovedet laver noget, når de arbejder hjemmefra.

q: Er der nogen fordele?

a: Undersøgelser peger ikke på særlige fordele for lederne selv. Men en af vores igang-

Da lande over hele verden lukkede ned pga. COVID19 i foråret, greb lektor Christine Ipsen fra DTU Management sammen med sine kolleger hurtigt den unikke mulighed for at undersøge lederes og medarbejderes syn på hjemmearbejde.

værende studier viser, at lederne glæder sig over, at deres medarbejdere trives med at arbejde på distancen, at de sætter pris på den højere fleksibilitet og større frihed og slipper for pendlertid.

q: Hvad har overrasket i den globale undersøgelse?

a: Vi blev overrasket over, at medarbejderne i så høj grad har været positive over for at arbejde hjemme, mens det har været mere udfordrende for lederne. Vi bemærker også, at danske ledere har fundet det sværere at være distanceledere end tyske ledere. Undersøgelsen viser bl.a., at danske ledere har et større behov for at se deres medarbejdere, end de tyske ledere har. En forklaring kan være, at danske ledere udøver ledelse gennem sociale relationer, og det er netop disse relationer, der kan være svære at skabe og fastholde, når der er afstand mellem ledere og medarbejdere. Vi ved ikke med sikkerhed hvorfor, og vi skal til at kigge ind i den problematik og se nærmere på nationale forskelle.

q: Hvad vil du kalde denne tid?

a: Det er en spændende tid, en brydningstid, hvor der bliver set med nye øjne på lederens

Om forskningen

• Lektor Christine Ipsen er leder af sektionen Implementation and Performance Management på DTU Management. • Sektionens forskning har fokus på, hvordan nye teknologier implementeres, og hvordan ledelse og organisering kan nytænkes i den forbindelse. • Under nedlukningen i foråret 2020 var sektionen blandt de første i verden til at udsende et spørgeskema om hjemmearbejde. • Ca. 8.000 modtagere – både medarbejdere og ledere – fra 28 lande i hele verden har svaret. • De første analyser af materialet findes i rapporten ’Experiences of working from home in times of covid-19’, som kan søges frem i DTU Orbit.

opgaver, og måske ser vi en ny type leder tone frem. Vi vil se andre måder at indrette arbejdet på, som vil være en hybrid mellem at være til stede og være væk fra arbejdspladsen. Derfor diskuterer man allerede kontorets rolle i fremtiden. Måske vi også kommer til at diskutere retten til at have en kontorplads. Nye teknologier, som Zoom og Teams, har allerede vist deres værdi, og næste skridt bliver måske brugen af mobile robotter, som ledere og medarbejdere kan anvende, f.eks. til møder, og genskabe noget af den nærhed, som distancen forhindrer. Det er alt sammen opgaver, som universiteterne kan hjælpe med at udvikle viden, metoder og løsninger til.

Christine Ipsen, lektor, DTU Management, chip@dtu.dk

Live-tv fra havbunden skal gøre fiskeri mere bæredygtigt

Nyt kamerasystem, der kan monteres i bundtrawl, giver for første gang erhvervsfiskere et redskab til at overvåge fiskeriet i realtid. Nu kan de se, om de fanger det, de gerne vil, mens kutteren trækker trawlet langs havbunden.

Helle Falborg DTU Aqua Styrehuset i en fiskekutter er fyldt med teknik og skærme. Fiskeren ved, præcis hvor og på hvilken dybde der fiskes, men fangstprocessen er blind, og erfaring, dygtighed og ikke mindst en god portion held kan være afgørende for, om fiskeriet er effektivt.

Nu kan et nyt kamerasystem sende livevideo fra et trawl på havbunden, så fiskerne kan vurdere, om de fanger noget, og om det er de rigtige arter og størrelser. ”Den her teknologi gør, at fiskeren for første gang kan følge sin proces. Det kan gøre fiskeriet mere intelligent. Det kan både optimere den økonomiske og den biologiske bæredygtighed i fiskeriet.”

Sådan siger en af forskerne bag systemet, professor Ludvig Ahm Krag, DTU Aqua.

Fra blindt træk til syn for sagen

Systemet er udviklet til fiskeri med trawl. Der har under test af systemet været særlig fokus på bundfiskeri af bl.a. fladfisk og jomfruhummere.

Modsat fiskere, der fanger fisk med en svømmeblære, som kan ses på et ekkolod, så har jomfruhummerfiskeren ingen mulighed for at vide, om jomfruhummerne er til at fange. Jomfruhummere bor nede i havbunden i små huler og kan kun fanges, mens de er oppe på havbunden.

Fiskerne har mange års erfaring, som kan give et fingerpeg om, hvor og hvornår det er bedst at fiske efter jomfruhummere. Men det er kun et fingerpeg. Og det baserer sig på, hvad der

Om jomfruhummerfiskeri

Jomfruhummerfiskeri er et af de vigtigste erhvervsfiskerier i Danmark. Ca. 130 erhvervsfiskere beskæftiger sig med jomfruhummerfiskeri, og på EU-plan omsætter jomfruhummerindustrien 500 mio. euro årligt.

Et kamerasystem er udviklet til fiskeri med trawl. Der har været særlig fokus på bundfiskeri af bl.a. fladfisk og jomfruhummere.

er i posen, når trawlet bliver hentet op efter fem-seks timer, hvor trawlet har slæbt langs havbunden cirka 25 km. ”Fiskerne løfter op og vurderer: Er det her godt? Hvis det er, så fortsætter de med at gøre nogenlunde det samme. Måske blev det hele fanget inden for tre kvarter, men de ved ikke hvor,” siger Ludvig Ahm Krag.

Det nye kamerasystem vil gøre fiskeren i stand til at reagere, når livevideoen viser, om trawlet fanger de rigtige arter og størrelser eller ej. ”Denne teknologi har potentiale til at ændre fiskeriet til i højere grad at være præcisionsfiskeri. Det vil betyde mindre påvirkning af havbunden, mindre udledning af CO2, fordi de vil

Dyrene er på vej ind i fangstposen, hvorfra kameraoptagelserne sendes direkte til styrehuset via et kabel.

afbryde trækket, når der ingen jomfruhummere er, og fiskeren vil få mere værdi ud af den kvote, han har,” siger Ludvig Ahm Krag.

Kompetencer og samarbejde

Der ligger flere års udvikling bag systemet. Det består først og fremmest af et kamera, som sidder der, hvor dyrene er på vej ind i fangstposen, med et kabel, der sender signalet direkte til fiskerens styrehus.

Forskere og teknikere fra DTU Aqua har udviklet det første system, hvor kameravinkel og lys i samarbejde med den rigtige baggrund giver ekstremt tydelige billeder af fangsten. Bl.a. har man tilføjet et design af presenning i trawlet (se visualisering på side 28), som forhindrer, at sediment fra havbunden mudrer vandet til og gør billederne utydelige. Det har tidligere gjort denne type kameraoptagelser umulige. ”Teknikerne fra DTU Aquas moniteringsafdeling har udviklet og bygget komponenter, så vi kunne undersøge, om det overhovedet kunne lade sig gøre at sende et klart og stabilt videosignal fra et trawl. Vi har kunnet afprøve udstyret og tilpasse det på vores forskningsskib Havfisken, der er rigget til som en fiskekutter og har personale, der selv har erfaring med erhvervsfiskeri. Men vi var også klar over, at vi var nødt til at få en virksomhed med ind over, hvis det skulle

Forbud mod at smide fisk ud

I jomfruhummerfiskeriet bruger man net med forholdsvis små masker. Derfor er det svært at undgå, at andre arter kommer med i nettet, f.eks. små torsk, og det vækker ikke glæde hos fiskerne.

Siden starten af 2019 skal al fangst af stort set alle arter landes. Før kunne fiskeren smide de små fisk ud igen. Nu skal de med i land, og de trækkes fra fiskerens kvote.

Hvis en jomfruhummerfisker fanger for mange små torsk, kan det blokere for, at han kan fange alle de jomfruhummere, han har kvote til.

Derfor er fiskerne meget interesserede i at undgå at fange de forkerte arter. Med det nye system kan fiskeren afbryde fiskeriet undervejs, hvis han ser, at mængden af jomfruhummer er for lille i forhold til mængden af bifangst.

blive til et færdigt produkt,” fortæller Ludvig Ahm Krag.

Slog knowhow og idéer sammen

Virksomheden Atlas Maridan blev tilknyttet som projektpartner. Atlas Maridan er specialist i systemdesign af autonome undervandsfartøjer og er del af det tyske firma Atlas Elektronik, som arbejder med undervandsakustik. Atlas Maridan havde i nogen tid allerede haft fiskerisektoren i søgelyset, fortæller senioringeniør dr.ing. Max Abildgaard: ”Oprindeligt arbejdede vi med en lille kompakt undervandsdrone med kamera og kunstig intelligens (AI) til artsgenkendelse af fisk. Men i samtale med fiskeriet blev det klart, at man gerne ville have kamera og AIløsning, men uden dronen. Så sigtet blev ændret og rettet mod design af undervandskamera.”

En af firmaets erhvervs-ph.d.-studerende fik kontakt med Ludvig Ahm Krag. ”Det stod ret hurtigt klart for os, at DTU havde teknik, viden, knowhow og

Forskningsskibet Havfisken er rigget til som en fiskekutter og har personale, der selv har erfaring med erhvervsfiskeri. Her har DTU Aqua kunnet afprøve kamera teknologien i trawlet. ikke mindst kontakter i miljøet. De har også en god forståelse for anbringelse af lys og kamera i trawl. Så det lå ligefor, at vi slog vores knowhow og idéer sammen. Jeg glæder mig meget til at fortsætte samarbejdet og til at markedsføre løsningen,” siger Max Abildgaard.

Fra hardware til software, der kan holde øje med fangst

Atlas Maridan har nu produceret en løsning, som er demonstreret for fiskere, og som er klar til salg og montering på kutterne. Ludvig Ahm Krag

Kameraet er placeret i den bagerste del af trawlet. En presenning forhindrer, at sediment fra havbunden mudrer vandet til og gør billederne utydelige.

I et samarbejde med Atlas Maridan har DTU Aqua udviklet kamerasystemet. Arbejdet er bl.a. er foregået i EU Horizon 2020innovationsprojektet SMARTFISH og i European Maritime and Fisheries Fundprojekterne TeknoFisk og AutoCatch.

forventer, at systemet har potentiale til at blive brugt i erhvervsfiskeri i hele verden.

Kamerahardware indeholder summen af partnernes idéer og kompetencer. Næste skridt i samarbejdet er at færdigudvikle software, så en computer ved hjælp af kunstig intelligens kan bearbejde data.

En ph.d.-studerende i DTU Aquas gruppe for fiskeriteknologi har i samarbejde med forskere fra DTU Aquas observationsteknologigruppe udviklet en algoritme, så en computer kan genkende og tælle jomfruhummere. Denne funktion er i fuld gang med at blive videreudviklet i samarbejde med DTU Elektro, så computeren også kan genkende fiskearter.

Målet med dette arbejde er, at fiskeren ikke behøver holde øje med videosignalet konstant, fordi computeren vil kunne behandle data og f.eks. slå alarm. Det kunne være, hvis der går for mange små torsk i nettet, eller hvis der slet ingen jomfruhummere er.

Ludvig Ahm Krag, professor, DTU Aqua, lak@aqua.dtu.dk

Med kameraet kan fiskeren følge med i fangsten i realtid, og han slipper for uønsket bifangst.

Afprøves på to kommercielle fartøjer

To kuttere er i færd med at få udstyret monteret i endnu et projekt for at se på effekten ved kommercielt fiskeri af dybvandsrejer og jomfruhummere.

En af kutterne tilhører Peter Husth, der har 20 års erfaring med jomfruhummerfiskeri: ”Jeg tror, det vil kunne gøre en forskel. Der vil ikke være så meget spildtid, og det skulle også gerne spare brændstof.

Vi laver mange træk i fem-seks timer, hvor vi prøver, om jomfruhummerne er der i dag. Hvis vi kan se med det samme, at der ingen er, så er der jo ingen grund til at blive ved med at fiske der.

Jeg tror ikke, der er nogen, der helt har regnet jomfruhummerne ud. Det ene træk kan man få 500 kg, og når man så sætter trawl igen – så er der slet ingen. Det bliver sjovt at se, hvordan det ser ud på havbunden, når der er rigtig mange. Så må de nærmest kravle oven i hinanden.”

Sådan fortæres stjerner af et

SORT HUL

Visualiseringen gengiver, hvordan et sort huls enormetyngdefelt spaghettificerer en stjerne.

Morten Garly Andersen

ESO/M. Kornmesser, Event Horizon Telescope Collaboration, ESO/H.H.Heyer For første gang nogensinde er det lykkedes astronomer at studere, hvordan et sort hul trækker en stjerne til spaghettitynde strimler og sluger den.

Da et lysglimt fra en galakse 215 mio. lysår borte dukkede op sidste år, skyndte et hold af internationale forskere sig at rette teleskoperne mod hændelsen. For lysglimtet er det tætteste, man hidtil er kommet på at kunne studere, hvordan et sort hul fortærer en stjerne.

Det kraftige lysglimt opstår, når en stjerne ’spaghettificeres’ af et supertungt sort hul. Det vil sige, at stjernen strækkes ud i tynde strimler af det sorte huls enorme tyngdefelt, og når nogle af disse tynde strimler af stjernestof falder ind i det sorte hul, opstår der et klart energiglimt.

Forskere fra DTU Space var blandt dem, der studerede hændelsen, heriblandt ph.d.-studerende Panos Charalampopoulos. ”Gennem vores hurtige og omfattende observationer har vi for første gang været i stand til at afdække en direkte forbindelse mellem materiale, der flyder ud fra sådan en stjerne, og det klare lysglimt, der udsendes, idet den ’spises’ af et sort hul,” siger Panos Charalampopoulos og uddyber:

“Det er observationer, der hjælper os til bedre at kunne forstå de supertunge sorte huller, og hvordan stof opfører sig i de ekstreme gravitationsfelter omkring dem.”

Seks måneders målinger

Hændelsen fandt sted i en spiralgalakse i stjernebilledet Eridanus, og forskernes observationer blev foretaget med jordbaserede teleskoper, bl.a. ESO’s (European Southern Observatory) Very Large Telescope og New Technology Telescope, som er placeret i Chile.

ESO’s (European Southern Observatory) Very Large Telescope er placeret i Chile og består af fire separate teleskoper. Teleskoperne kan ’arbejde sammen’, og dermed kan man få observationer, der er 25 gange mere detaljerede, end hvis man bruger teleskoperne enkeltvis.

I en periode på seks måneder, hvor lysglimtet voksede i styrke og så fadede væk, kunne de følge hændelsen gennem målinger i områderne for ultraviolet stråling, synligt lys, røntgenstråling og radiostråling. Studierne viste endvidere, at stjernen havde nogenlunde samme størrelse som Solen, og at den mistede omkring halvdelen af sin masse til det sorte hul, som forskerne vurderer er en million gange tungere end stjernen.

Stjernestøv spærrer

Selvom man i årevis rent teoretisk har vidst, hvordan en stjerne spaghettificeres, så har det indtil nu været besværligt at undersøge, da fænomenet ofte er skjult af skyer af støv og stjernerester. Men på baggrund af de nye observationer ved forskerne nu, hvor disse skyer stammer fra.

Når en stjerne opsluges af et sort hul, kan den udsende en kraftig strøm af stof, som spærrer for udsynet til den. Det sker, fordi den energi, som udsendes, når det sorte hul æder stjernestof, nærmest kan blæse rester af stjernen ud i det om givende rum.

Spaghettificering

Spaghettificering – eller spaghettification på engelsk – er et udtryk inden for astrofysik for den lodrette strækning og den vandrette kompression af objekter til lange, tynde former (som spaghetti) i et meget stærkt tyngdefelt, som findes ved sorte huller. Stephen Hawking omtalte fænomenet i sin bog ’A Brief History of Time’ fra 1988. Når observationerne alligevel var mulige sidste år, skyldes det, at det sorte huls fortæring af stjernen blev opdaget, meget kort tid efter at stjernen var flået i stykker. Dermed fik vi et unikt kig til hændelsen, inden det sorte hul efterhånden blev indhyllet i støv og stjernerester.

Spændende tider

Studiet af det sorte huls sønderdeling af en stjerne kommer i en tid, hvor banebrydende nyheder om sorte huller står i kø. En af disse nyheder kom sidste år, hvor det lykkedes at skabe det første foto af et sort hul. En anden nyhed er fra i år og handler om det sorte hul i centrum af Mælkevejen:

“I år gik Nobelprisen i fysik til de folk, der har bevist, at der findes et supertungt sort hul i centrum af vores galakse. Denne opdagelse byggede på, at man over mange år observerede stjerners bevægelser omkring dette sorte hul. Det er meget spændende tider inden for astrofysikken,” siger Giorgos Leloudas, der er astrofysiker og seniorforsker på DTU Space, og som også har deltaget i udforskningen af spaghettificeringshændelsen.

I 2019 kunne forskere offentliggøre det første foto af et sort hul beliggende i galaksen M87. Den lysende ring skabes af lys, der afbøjes af det sorte huls kraftige tyngdefelt.

Og flere nyheder vil være på vej. Med ESO’s Extremely Large Telescope (ELT), som efter planen skal tages i brug i dette årti, vil forskerne blive i stand til at finde endnu svagere signaler og hurtigere hændelser, så vi kan begynde at forstå flere af de uforklarede problemstillinger i de sorte hullers fysik.

Giorgos Leloudas, seniorforsker, DTU Space, giorgos@space.dtu.dk

Panos Charalampopoulos, ph.d.-studerende, DTU Space, pngchr@space.dtu.dk

MILJØVENLIG SKIBSFART:

Laserlys kan afsløre skibsmalingens tilstand

Med infrarødt laserlys kan forsker fra DTU Fotonik frembringe detaljerede 3D-billeder af skibsmaling, så malingerne kan blive mere holdbare og miljøvenlige.

For et par år siden fik Christian Rosenberg Petersen en lys idé. Han besluttede sig for at finde ud af, om infrarødt lys kan bruges til at undersøge skibsmaling. Ikke bare i laboratoriet, men helt ude ved skibene.

Idéen kom ikke helt ud af det blå, men fra en artikel bragt i Ingeniøren. Den handlede om en ny type skibsmaling, der var blevet udviklet og testet i et samarbejde mellem firmaet Hempel og forskere fra DTU. Artiklen beskrev, hvordan forskerne løbende havde en prøve med malingen under elektronmikroskop for at følge, hvordan dens holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion udviklede sig over tid.

Som forsker ved DTU Fotonik tænkte Christian Rosenberg Petersen, at det kunne gøres smartere. ”Vi havde lavet et system i laboratoriet, hvor vi kunne vise, at vi med midtinfrarødt lys kunne se igennem forskellige materialer som keramik, papir eller plast. Vi kunne f.eks. se ind til chippen i et kreditkort. Da jeg så stødte på artiklen i Ingeniøren, tænkte jeg, at det kunne være interessant at se, om vores teknologi også kunne bruges til at kigge ind i malingen på skibe og se variationer af tykkelsen og fordelingen af malingens forskellige komponenter.”

I stedet for at udskære små prøver og bringe dem ind i et laboratorium måtte det være muligt at anvende det infrarøde lys til at få et detaljeret, tredimensionalt billede af malingen på en ikkedestruktiv måde, f.eks. når skibet er i dok.

Laserlys kigger i dybden

På DTU Fotonik forskes der i, hvordan man bedst kan kontrollere og anvende lys, og Christian Rosenberg Petersen har specialiseret sig i en teknologi, der kaldes optisk kohærenstomografi (optical coherence tomography, forkortet OCT). Den minder ganske meget om ultralydsskanning, blot med lys i stedet for lyd.

Når man sender infrarødt laserlys mod en overflade, vil noget af det usynlige lys trænge ind i materialet, og her vil en lille del af det blive reflekteret forskelligt af materialets bestanddele. Det reflekterede lys opsamles og analyseres i en computer, og resultatet er et billede, der røber materialets indre struktur, omtrent som når tilbagekastet ultralyd frembringer billedet af et foster ved en ultralydsskanning af en gravid.

Det unikke ved OCT er, at man kan få en 3D-afbildning i relativt god opløsning – helt ned til få mikrometer – helt uden at komme i kontakt med emnet.

Henrik Bendix

Bax Lindhardt Tilbage i 1990’erne blev OCT udviklet til undersøgelse af øjet, og det er stadig i medicinske sammenhænge, at teknologien tiltrækker sig størst opmærksomhed. Teknologien kan også bruges til diagnosticering af hudkræft.

Men OCT har derudover et stort potentiale i industrien, og med en bevilling på godt en million kroner fra Den Danske Maritime Fond i ryggen er Christian Rosenberg Petersen nu i fuld gang med at udvikle et kompakt, transportabelt OCT-system til inspektion af skibsmaling. ”Når det hele er samlet, skal vi ud og måle på et skib. Med robotarmen kan vi skanne et forholdsvis stort område, kun begrænset af robottens rækkevidde på 85 cm. Vi vil eksempelvis kunne se, om malingen rummer

FN’s Verdensmål

SHIP-COAT-projektet understøtter to af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling:

Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion Vha. præcis måling af tykkelsen af malingslag kan det bestemmes, om en maleteknik påfører den rigtige mængde maling. Derved undgås spild af ressourcer forbundet med reduceret levetid og dermed hyppigere vedligeholdelse.

Mål 14: Livet i havet Med et mobilt skanningssystem vil man kunne monitorere, hvor meget af coatingen der forsvinder i forbindelse med sejlads, rensning og vedligeholdelse, og dermed hvor meget der udledes i havene.

små bobler, om der er problemer med vedhæftningen, eller om der er begyndende rustdannelse under den,” siger Christian Rosenberg Petersen.

Kan føre til bedre malinger

Projektet har fået navnet SHIP-COAT (Sub-Surface, High-Resolution, Inspection of Paints and Coatings Using Non-Destructive Laser Tomography). I februar 2021 skulle det transportable

Christian Rosenberg Petersen er forsker på DTU Fotonik, hvor han udvikler en transportabel teknologi til undersøgelse af skibes maling. Laserlyset udsendes for enden af robotarmen og kan skanne skibene, når de er i dok. måleinstrument være klar til test i felten. Indtil da foregår målingerne i laboratoriet med forskere fra DTU Kemiteknik på sidelinjen. Her ligger forskningscenteret CoaST (The Hempel Foundation Coatings Science and Technology Centre), hvor formålet er at udvikle holdbare og bæredygtige malinger – eller coatings, som det hedder i industrien.

OCT kan bruges både i udviklingen af coatings og senere, når den nedslides. ”I forbindelse med udviklingen af coating vil man f.eks. få mulighed for at tjekke coatingens egenskaber undervejs i et testforløb. Når så malingen er kommet på markedet og bruges på skibe, kan kvaliteten løbende kontrolleres ved inspektioner baseret på OCT,” siger Christian Rosenberg Petersen.

Hans vision er, at projekt SHIPCOAT kan føre til bedre, mere miljøvenlige skibsmalinger, og understreger i øvrigt, at teknologien kan bruges til meget andet end maling – kun fantasien sætter grænser: ”Jeg håber, at flere uden for de medicinske kredse vil få øjnene op for optisk kohærenstomografi og finde på helt nye anvendelser, som vi slet ikke har overvejet.”

Christian Rosenberg Petersen, forsker, DTU Fotonik, chru@fotonik.dtu.dk

”Vi vil eksempelvis kunne se, om malingen rummer små bobler, om der er problemer med vedhæftningen, eller om der er begyndende rustdannelse under den.”

Levende laboratorium

DTU Skylab

På DTU Lyngby Campus er innovationsværkstedet DTU Skylab udvidet med en ny bygning, så pladsen til eksperimenter er mere end fordoblet og nu omfatter over 5.000 m2 .

Hjertet i bygningen er den store projekthal med 13 meter til loftet, som bl.a. giver mulighed for at lave prototyper i stor skala. Omkring projekthallen ligger bl.a. GMOlaboratorier, multilabs, 3Dprintlaboratorier og værksteder. ”DTU Skylab er en ramme, hvor innovation kan skabes på brugernes præmisser. Her kan de studerende, ansatte og virksomheder i konkrete projekter arbejde med teknologi for mennesker. Og samtidig med at vi sætter pris på de muligheder, der er i det nye byggeri, så er vi meget bevidste om, at innovation ikke kun handler om det rumlige. Innovation er en teamsport, og den bliver kun bedre, når vi er åbne, inviterer omverdenen ind og skaber en kritisk masse af aktivitet,” siger Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab på DTU.

Byggeriet er muliggjort af en donation på 80 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

www.skylab.dtu.dk

Arkitekturen

Bygningen tager afsæt i den oprindelige DTU Skylabbygning og er designet som en komposition af stablede bokse. Facaderne er beklædt med hullede aluplader i hver sin farve inspireret af DTU’s oprindelige bygningsfarver: gul tegl og sorte facadepartier.

Tagterrassen

I godt vejr kan DTU Skylabs brugere rykke udendørs på den 180 m2 store tagterrasse, som har fået navnet Skybar.

Caféen

Den nye bygning indeholder også en café, hvor man kan proviantere kaffe, mad og meget mere. Her er plads til at holde uformelle møder eller bare en lille pause. Lysværket, der popper ud af væggen og slynger sig rundt i rummet, skal inspirere til at lege med idéer og minde om, at man skal turde at gå imod det konforme.

100.000 kr.

Førstepræmien i Venture Cup som vinderholdet med bl.a. Anders Thuesen fra DTU sikrede sig med opfindelsen af en app, der kan læse undertekster op for ordblinde og svagtseende.

Studiestart med afstand

For DTU’s 2.600 nye ingeniørstuderende blev efterårets semesterstart lidt anderledes end normalt pga. COVID-19. I stedet for at samle alle til en fælles velkomst blev de nyankommne inddelt i mindre grupper, hvor de kunne lytte til en streaming af rektors tale og senere gennemføre de kreative og lær-hinanden-at-kende-lege med afstand og sprit, dog uden mundbind, da kravet om at bære mundbind på campus blev indført to måneder efter studiestart.

”Vi vil hellere agere som en erhvervsvirksomhed og vise de studerende tillid ved at give dem frihed under ansvar og uden omfattende kontrol.”

DTU DEKAN PHILIP BINING OM AFVIKLING AF ONLINE EKSAMENER UDEN OVERVÅGNING.

Podcasts skal øge interessen for STEM

TECHfolk er navnet på en ny podcastserie, som blev lanceret i november af DTU Learn for Life, der er DTU’s platform for deltids- og efteruddannelsesaktiviteter. I TECHfolk kan man høre DTU’s forskere fortælle om deres arbejde med alt fra slangegift til tarmbakterier og nanoteknologi. Podcastserien er støttet af Otto Mønsteds Fond og skal bidrage til mere viden om STEM-fagene (science, technology, engineering og mathematic). Samtidig skal den tegne et billede af, hvad det vil sige at forske. TECHfolk kan høres på alle streamingtjenester og udkommer hver anden uge.

Immunforsvarets

TCELLER

skal trænes til at fjerne kræft Kræftceller er gode til at undvige kroppens forsvarsmekanismer, men immunforsvarets T-celler kan måske trænes op til bedre at kunne finde og fjerne dem.

Immunforsvaret og T-cellerne

• Immunsystemet har sit udspring i det, som kaldes lymfeorganerne.

Lymfesystemet består af lymfekar, lymfeknuder, milten og andet lymfevæv i forskellige organer. Det er en bestemt type hvide blodlegemer (lymfocytterne), som er nøgleceller i immunsystemet. • Lymfocytterne bliver produceret i knoglemarven, men vokser, udvikles og har vigtige funktioner i lymfeorganerne. • Nogle lymfocytter bliver til såkaldte

B-celler, andre bliver til T-celler. Disse udgør to store grupper lymfocytter, som genkender og angriber infektiøse mikroorganismer. • Lymfocytterne rejser gennem kroppen i blodårerne og lymfesystemet. • Der er flere typer af T-celler. En af dem har som hovedopgave at hjælpe med til at aktivere B-cellerne. • En anden type T-celler er specialiseret i at angribe celler i kroppen, som er inficeret af virus og nogle gange bakterier. • T-cellerne frigør også kemikalier, såkaldte lymfokiner, som udløser en immunreaktion, som blandt andet kan bekæmpe kræft eller virus. • T-cellerne kan også selv angribe kræftceller.

KILDE: SUNDHED.DK

Marianne Vang Ryde Søren Kjeldgaard, Colourbox

Immunforsvaret er et uhyre komplekst organsystem, som nok formår at bekæmpe sygdom, men som samtidig kan skabe sygdom, fordi immunceller så at sige kan gå amok og begynde at angribe kroppens raske celler. Den hårfine balance har altid fascineret professor Sine Reker Hadrup, og hele sit arbejdsliv har hun været på en rejse ind i en stadig dybere forståelse af dette livsvigtige forsvarssystem.

”Med vores teknologi vil vi ud fra en blodprøve finde de bedst egnede af patientens egne Tceller, udvikle dem til at bekæmpe kræftcellerne og så sende dem tilbage i kroppen som en slags specialtrænede elitesoldater.”

PROFESSOR SINE REKER HADRUP, DTU SUNDHEDSTEKNOLOGI

Rejsen ender nok aldrig, for hver gang hun har forstået noget, finder hun et nyt niveau af detaljeringsgrad. Men det gør hende bare endnu mere nysgerrig og opsat på at udnytte sin viden. Hun har også i løbet af sin 18 år lange karriere bidraget væsentligt til forståelsen af de komplicerede immunologiske mekanismer. Og hun har deltaget særdeles aktivt i udviklingen af den særlige kræftbehandling, immunterapi, hvor man i stedet for at tilføre cellegifte udnytter kroppens eget immunforsvar til målrettet at bekæmpe kræftceller.

Stregkoder

Når man vil gøre noget for at forbedre immunforsvaret, er blodets T-celler et godt sted at starte. De kan betegnes som kroppens elitesoldater; men over for kræftceller kommer de ofte til kort, fordi de fejludviklede celler formår at gemme sig, så de ikke bliver dræbt og fjernet ligesom virus og skadelige bakterier normalt gør det.

T-cellerne har altså brug for hjælp, men hvis man skal gøre dem stærkere, må man først kunne finde frem til dem og forstå, hvordan de aflæser kræftcellerne. Og hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre? Det spørgsmål diskuterede man indgående under en konference, Sine Reker Hadrup deltog i til-

Blå bog

Sine Reker Hadrup er 44 år, uddannet humanbiolog fra Københavns Universitet i 2002 og ph.d. fra samme sted i 2006. Hun har været postdoc ved Netherlands Cancer Institute og gruppeleder ved Nationalt Center for Cancer Immun Terapi ved Herlev Hospital.

Siden 2014 har hun været ansat ved DTU, hvor hun i 2017 blev udnævnt til professor. Hun er medopfinder af syv udstedte/afventende patenter i bl.a. USA. To af patentfamilierne er licenseret til biotekvirksomhederne Immudex, ImmuMap, Tetramer Shop og PokeAcell.

I 2020 fik hun Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris, som uddeles til yngre forskere, hvis forskning er banebrydende og bidrager til at løse globale udfordringer.

Se kortlink.dk/266qe

bage i 2014. Og undervejs fik hun en idé: Man kunne måske mærke den enkelte T-celle og dens specielle angrebsmønster med en slags stregkode.

Idéen tog hun med hjem til laboratoriet på DTU, hvor hun i forvejen var godt i gang med at skabe en platform til at producere en slags kunstige celleoverflader i forskellige variationer. ”Vi fik udviklet en teknologisk platform, som hjælper os til at aflæse, hvad T-cellerne ser og reagerer på. Vi får levende celler fra vores samarbejdspartnere – celler, der f.eks. har siddet i en kræftknude – eller blod fra kræftpatienter. På platformen blander vi vores reagenser med immuncellerne, og ved hjælp af det stregkodesystem, vi har udviklet, kan vi så aflæse interaktionen imellem kræftceller og immunceller, f.eks. i forbindelse med en given behandling,” fortæller hun.

Specialværktøj til salg

Både analyseværktøjet og de reagenser, der er blevet udviklet i Sine Reker Hadrups laboratorium til at analysere T-cellernes måde at reagere på, kan andre forskere også få gavn af. De sælges nemlig gennem firmaerne ImmuMap og Tetramer Shop, som Sine Reker Hadrup har stiftet sammen med gode kolleger. ”Det er jo en lille niche, og ingen af delene giver noget stort overskud. Det er heller ikke pengene, der driver mig, men lysten til at se teknologien komme ud i verden og blive til gavn. Og det er meget inspirerende at kunne bidrage med noget, f.eks. i forhold til kræftbehandling, hvor man virkelig kan se, at der er et behov,” siger hun.

Den drivkraft ligger også bag det nyeste firma, PokeAcell, som hun stiftede sammen med sin søster, Anne Reker Cordt, i det tidlige forår. ”Navnet PokeAcell er måske lige lovlig fantasifuldt, men det beskriver ganske godt, hvad det handler om,” fortæller Sine Reker Hadrup. ”En Pokémon er jo et væsen, som bliver trænet af et menneske, og ’poke’ betyder at skubbe til. Med vores teknologi vil vi ud fra en blodprøve finde de bedst egnede af patientens egne T-celler, udvikle dem til at bekæmpe kræftcellerne og så sende dem tilbage i kroppen som en slags specialtrænede elitesoldater.”

Foreløbig har teknologien vist sig meget effektiv i laboratoriet, og der er skaffet midler til den første kliniske

afprøvning på en lille gruppe patienter i samarbejde med Herlev Hospital. Men Sine Reker Hadrup er meget ydmyg over for opgaven og ved, at der er lang vej igen, til hun forhåbentlig står med et færdigudviklet og godkendt lægemiddel: ”Det er fascinerende, hvor finreguleret vores krop er, og det gør det svært at lave lægemidler. Der er næsten altid en afledt effekt,” siger hun.

Mirakelkur?

Immunterapi kan næsten lyde som en mirakelkur mod kræft, fordi den benytter kroppens egne forsvarsmekanismer og ikke involverer giftig medicin. Men også den kan have uønskede bivirkninger, især i form af at immunforsvaret overaktiveres og ender med at angribe kroppens raske organer. Det kan bl.a. udløse autoimmune sygdomme som f.eks. diabetes.

Metoden virker heller ikke lige godt på alle kræfttyper. Indtil videre har den vist sig mest effektiv ved kræftformer med et højt niveau af mutationer, f.eks. modermærkekræft og lungekræft. Og det er netop ved modermærkekræften og den sjældnere form for hudkræft, merkelcelle karcinom, PokeAcell starter.

Professor Sine Reker Hadrup, DTU Sundhedsteknologi, modtog i januar 2020 Uddannelsesog Forskningsministeriets EliteForskpris. Prisen blev givet for professorens forskning i, hvordan man kan få vores immunsystem til at genkende og ødelægge kræftceller. Her vil lægemidlet også kunne få en stor betydning, eftersom omkring halvdelen af patienterne ikke har gavn af den gængse behandling. Men Sine Reker Hadrup håber på, at det efterhånden også vil kunne udvikles til andre kræftformer.

Sideløbende med arbejdet i det nye firma fortsætter hun i øvrigt ufortrødent sin rejse ind i immunforsvarets komplekse sammenhænge. ”Det er på mange måder en eventyrlig rejse, selvom jeg er bevidst om, at jeg sikkert aldrig kommer helt til bunds. Vi finder nok heller aldrig en enkelt mirakelkur mod kræft. Men om ti år tror jeg, at vi vil være i stand til at behandle de fleste kræftpatienter med en eller anden form for immunterapi som et vigtigt supplement til de nuværende behandlingsformer, kemoterapi, stråler og kirurgi. Vi bevæger os langsomt i retning af at gøre kræft til en kronisk sygdom, man vil kunne leve med i lang tid,” lyder det optimistisk fra immunologiprofessoren.

Sine Reker Hadrup, professor, DTU Sundhedsteknologi, sirha@dtu.dk

Fakta

Sine Reker Hadrup har publiceret mere end 90 tidsskriftsartikler. Forskningsresultaterne er publiceret i Nature og Science samt andre internationale anerkendte tidsskrifter, og hendes arbejder er citeret mere end 6.000 gange i den videnskabelige litteratur.

KILDE: UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET

Studerendes raket brød gennem skyerne

Studenterprojektet Danstar gennemførte en succesfuld affyring af den første studenterbyggede dobbelt-brændstofraket på det europæiske kontinent.

Peter Aagaard Brixen Miguel de Sousa, Amalie Pernille Rasmussen

”Det var fantastisk, da den røg gennem skyerne. Det er svært at sætte ord på, hvor stort det er for hele holdet. Det er en raket bygget på studenterinnovation i den fase af rumteknologi, som hedder New Space, hvor vi udnytter teknologier, som allerede er på markedet, som f.eks. et gps-modul, og har udviklet en ny motor. Så vi er meget stolte over, at det er lykkedes,” siger Rasmus Arnt Pedersen, formand for Danstar og kandidatstuderende på DTU, om affyringen af raketten Dragonfly i oktober fra Montargil i Portugal. Raketten er udviklet og bygget gennem fire år af studenterorganisationen Danstar.

Europas første

Ud over at Danstar-teamet er de første studerende i Europa, som har været i stand til at konstruere en såkaldt bi-liqiud-raket med dobbelt brændstoftilførsel, så mener Rasmus Arnt Pedersen, at det bidrager med stor værdi til det miljø for opsendelsesteknologi, som er vokset frem i Danmark siden stiftelsen af amatørspaceprogrammet Copenhagen Suborbitals i 2008. ”Rummet er ligesom kommet for at blive. Men på trods af det er opsendelsesteknologi ikke noget, man bliver undervist i i Danmark. Det eneste sted,

En teknisk fejl skulle rettes på rekordtid, før danskerne kunne affyre Dragonfly.

man kan få den ekspertise og hands on, er i Danstar. En studerende, der har været med til at bygge en raket, vil være godt stillet til at tage ud i virksomheder og løse virkelighedsnære problemer inden for mange forskellige discipliner, blandt andet fluid mekanik,” siger Rasmus Arnt Pedersen.

Danstar er den første studenterforening i Danmark, der har designet,

Danstar har selv bygget affyringsrampen, som fire ud af de seks hold i konkurrencen, benyttede sig af.

Konkurrencen foregik på en mark uden for den portugisiske by Montargil, hvor der ikke var nærliggende bebyggelser.

Danstarholdet var blot ét af i alt seks hold, der deltog i konkurrencen .

udviklet og testet sin egen raket, raketmotor og affyringsrampe. Udviklingsarbejdet er gennem flere år foregået i DTU’s innovationsværksted DTU Skylab, og det overordnede mål med projektet var at stille op i konkurrencen Spaceport America Cup i New Mexico, USA, i 2020. Men da det ikke kunne lade sig gøre på grund af coronapandemien, kontaktede Danstar generaldirektør Jan Wörner i den europæiske rumfartsorganisation ESA, som skabte kontakt til det portugisiske PT Space. PT Space tog derefter initiativ til at få oprettet en EU-raketkonkurrence med input fra Danstar, Propulse NTNU i Norge og Jacob Skov Larsen fra Copenhagen Suborbitals.

3Dprintet i stål

Mere end 100 studerende fordelt på seks teams deltog i konkurrencen. Danstar fra DTU stillede som det eneste hold med deres egen bi-liquidraket, som er den teknisk mest avancerede konstruktion.

Efter affyringen i Portugal nåede Danstars raket en højde på 2,2 kilometer. Ved en fejl blev hovedfaldskærmen trukket ud i 450 meters højde, da bremsefaldskærmen blev udløst. Den foldede sig aldrig rigtigt ud, og det førte til, at rakettens elektronik blev knust, da den ramte jorden. Man kan se videoer på Youtube af Danstars affyring af Dragonfly og den korte flyvetur.

Danstar vil nu arbejde videre med projektet og indkøber nye dele til en kommende raketmodel. Målet er at deltage i konkurrencen igen i 2021 og sætte verdensrekord for studenterbi-liquid-raketter ved at flyve op til ni kilometer.

www.danstar.dk

59 09 19

DTU – TEKNOLOGI FOR MENNESKER

59 12 19 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

58 09 19

DTU – TEKNOLOGI FOR MENNESKER

58 09 19 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

60 03 20 TEMA Sådan tøjler vi CO2-udslippet

Verdens umættelige energibehov har ført til rekordhøjt udslip af CO2. Ny teknologi kan mindske det.

DTU – TEKNOLOGI FOR MENNESKER

60 03 20 Ny lynhurtig test af fjerkræ

TJEK AF MATEMATISKE MODELLER:

FORSKERE ØDELÆGGER BETONHUS

DYNAMO SPØRGER OM drug delivery i mikrokapsler

GODE RESULTATER: ENERGILAGRING I STEN VIRKER

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

60 61 03 06 20 20 TEMA Ny viden om plastik

Udfordringer er der masser af. DTU’s forskere arbejder på løsninger til bæredygtig produktion, genanvendelse og bortskaffelse af det uundværlige materiale.

DTU – TEKNOLOGI FOR MENNESKER

Ny teknologi til demente ældre

SMART CITIES:

KUNSTIG INTELLIGENS SÆNKER CO2-AFTRYK

DYNAMO SPØRGER: Hvornår får vi en hushjælpsrobot?

STUDENTERINNOVATION: KLIMAVENLIG ROSKILDE FESTIVAL

61 06 20 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

62 09 20 TEMA Fusionsenergi

Hvad er de største udfordringer? Hvornår får vi verdens første fusionskraftværk? Hvor stor bliver ITER – verdens største fusionsreaktor? Hvorfor har DTU sin egen tokamak?

Ny metode kan afsløre Alzheimers sygdom

ABSOLUT BÆREDYGTIGHED

NATURENS BÆREEVNE SOM MÅLESTOK

DYNAMO SPØRGER: Er meget fisk meget sundt?

ELEKTROMAGNETISME H.C. ØRSTEDS FANTASTISKE OPDAGELSE

DTU – TEKNOLOGI FOR MENNESKER

62 09 20 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

63 12 20 TEMA FOSSILFRIE BRÆNDSTOFFER

Hvordan kan vi fremstille flydende brændstoffer til fly, store skibe og lastbiler i en fossilfri fremtid?

Data teleporteret mellem to mikrochips

CORONA-PANDEMI: FEM PROJEKTER, DER GØR EN FORSKEL

DYNAMO SPØRGER: Hvor mange satellitter er der plads til?

DEPRESSION BEHANDLES MED MAGNETISK STIMULATION

DTU – TEKNOLOGI FOR MENNESKER

63 12 20 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

TEMA RESISTENTE BAKTERIER

Om forskning, der forhindrer en postantibiotisk æra, hvor vi ikke længere kan behandle infektioner med antibiotika. Sådan kan vi bedre udnytte biomassen

FORMLEN ER FUNDET:

NATURENS BRODDE HAR SAMME DESIGN

DYNAMO SPØRGER: Hvorfor skal batterier udvikles hurtigere?

STARTUP-OPFINDELSE: NY TEKNOLOGI TIL PLASTIKSORTERING

TEMA KUNSTIG INTELLIGENS

Hvad bruges kunstig intelligens til, og hvordan opnår vi en sikker teknologiudvikling?

Sådan kan immunforsvaret fjerne kræft

TRAWL MED KAMERA:

FISKERE SIKRES DEN RIGTIGE FANGST

DYNAMO SPØRGER: Hvordan leder man hjemsendte medarbejdere?

MILJØVENLIG SKIBSFART: LASERLYS AFSLØRER SKIBSMALINGENS TILSTAND

FÅ DYNAMO TIL DØREN – HELT GRATIS

Hvis du ikke allerede er abonnent på Dynamo, eller hvis du kender nogen, der kunne tænke sig at få magasinet tilsendt, så husk, at det er ganske gratis.

Send en mail med navn og arbejds- eller privatadresse til dynamo@dtu.dk. Så lander magasinet i din postkasse eller på dit skrivebord fire gange om året.

Laser skanner skibsmaling

Fotoet viser en linse, der bruges til at fokusere og opsamle laserlys i det midt-infrarøde område. Med dette lys er det muligt at ’kigge ind’ i forskellige materialer uden fysisk kontakt. Teknologien kaldes optisk kohærenstomografi (optical coherence tomography eller OCT), og på DTU Fotonik udvikles nu en løsning, hvor lyset kan udnyttes til skanning af skibsmaling. Derved bliver det muligt at inspicere malingen på en ikke-destruktiv måde, og bl.a. følge dens nedslidning og opdage mulige revner eller rustdannelser under den.