Isen smelter hurtigere og hurtigere

Alle målinger af indlandsisen på Grønland og Antarktis peger på, at iskapperne smelter hurtigere end tidligere antaget. Fotoet er taget over Antarktis, hvor DTU Space har udført målinger på lignende vis som i Grønland.

Alle målinger af indlandsisen på Grønland peger på, at den smelter hurtigere end tidligere antaget.

DTU Spaces målinger af indlandsisen i Grønland sker bl.a. med en flyvemaskine, som er udstyret med laserskanner og forskellige radarsystemer.

Morten Garly Andersen og Lotte Krull DTU Space

Siden 1990’erne er afsmeltningen af den grønlandske indlandsis accelereret. Kontinentet har mistet 4.300 km3 is fra 1992 til 2018. Det svarer til, at 4.300 isterninger på 1 x 1 x 1 km er smeltet og løbet ud i verdenshavene som ekstra vand, og at der i gennemsnit smelter godt tre af dem om ugen. Afsmeltningen har bidraget med en havstigning på 11 mm i perioden.

Det viste et af de hidtil mest omfattende internationale studier af isafsmeltningen i Grønland, som blev offentliggjort i slutningen af 2019. Studiets konklusion var, at Grønland mister sin is syv gange hurtigere end i 1990’erne. Hvor der i 1990’erne smeltede omkring 38 mia. ton is årligt, var tallet i 2018 vokset til 254 mia. ton is om året.

I forbindelse med studiet kunne det også konkluderes, at den smeltede indlandsis bidrager til havstigningerne, der nu ligger tæt på FN’s klimapanels mest pessimistiske scenarier (RCP8.5). Den forventede afsmeltning af indlandsisen vil kunne bringe stigningen i det globale havniveau op til ca. 6770 cm i 2100.

Flymålinger af indlandsisen Knap 90 forskere fra 50 internationale organisationer bidrog til studiet i

Grønland Ice Sheet Mass Balance Intercomparison Exercise (IMBIE) og blandt dem var flere forskere fra DTU Space, heriblandt René Forsberg, der er leder det europæiske rumagenturs (ESA) Climate Change Initiative for Grønland.

De bearbejder data fra de forskellige satellitmissioner, og koordinerer DTU’s arbejde med flymålinger af såvel indlandsis som havis i både Arktis og Antarktis. Flymålingerne bruges til at validere de satellitmålinger, som måler de nuværende isændringer. Målingerne foretages fra et mindre Twin Otterfly, udstyret med laserskanning og forskellige radarsystemer. Flyvningerne har ofte været koordineret med forskerhold på isen samt andre flybårne missioner, fra bl.a. NASA. Kombinationen af overflade, fly og satellitmålinger sikrer, at der kan dannes et billede af isens højde og ændringer med kun få centimeters afvigelser, når de mange data efterfølgende behandles og analyseres.

Gps-stationer på Grønland En anden professor ved DTU Space – Shfaqat Abbas Khan – deltog også i det store IMBIEstudie, hvor resultaterne bekræfter fundene i flere af hans tidligere forskningssamarbejder, der også har påvist accelererende afsmeltning af indlandsisen. Shfaqat Abbas Khan har bl.a. analyseret data fra de ca. 60 ubemandede gpsstationer, der er fordelt i randzonen omkring den grønlandske indlandsis. ”En gpsstation måler med millimeters nøjagtighed og ikke kun lige omkring sig selv. Den er følsom i en radius på op til 100 km,” siger Shfaqat Abbas Khan, der bl.a. har brugt målingerne til at beregne stigningerne i det grønlandske fjeld, som rejser sig, i takt med at den tunge iskappe smelter. Gps målingerne supplerer satellitmålingerne, der også foretages i indlandsisens randzone.

Professor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space tjekker en gpsstation i Grønland. Fremtidige satellitmissioner DTU samarbejder tæt med ESA, bl.a. om radarmissionen CryoSat2, som siden 2010 med stor præcision har målt tykkelsen af havisen i Det Arktiske Ocean samt indlandsisens højdeændringer, ligesom DTU også deltager i det videnskabelige arbejde omkring en række nye satellitmissioner, om overvågningen af isændringer på både Nord og Sydpolen såvel som ændringer i det globale havniveau.

René Forsberg, professor, DTU Space, rf@space.dtu.dk