Ny teknologi skal finde illegale skibe

NY

TEKNOLOGI SKAL FINDE ILLEGALE SKIBE

DTU skal sammen med analyse- og datavirksomheden Gatehouse udvikle en teknologisk løsning, der gør det lettere at overvåge de arktiske farvande.

Lotte Krull

Shutterstock, ESA De arktiske farvande bliver stadig mere farbare i takt med den globale opvarmning, og derfor forventer man at se en øget skibstrafik i området i fremtiden. Men ikke alle skibe vil komme i et godt ærinde, fortæller Poul Bondo, vicedirektør i Gatehouse Maritime: ”Den illegale skibstrafik vil også dukke op. Det er skibe, der medvirker til handel med f.eks. ulovlige våben og sanktionerede varer samt især ulovligt fiskeri, hvilket ifølge World Wildlife Fund er et udbredt problem i Arktis.”

Ud over de illegale aktiviteter er der også flere lande, der udviser stigende interesse for de arktiske egne med henblik på at udvinde ressourcer, hvilket kan føre til territoriale krænkelser af danske farvande. For at forhindre de uønskede aktiviteter bliver det mere nødvendigt at overvåge havet i de arktiske egne. Da der er tale om et enormt område, er det oplagt at udnytte satellitovervågning. Men hvad er et skib, og hvad er et isbjerg på et satellitbillede? Og hvor har skibet bevæget sig hen i mellemtiden, siden man modtog satellitbillederne og fik skelnet skibet fra isbjerge?

Dette skal en ny teknologi tage højde for. Den skal udvikles i et samarbejde mellem DTU Space og Gatehouse Maritime, der tilsammen har modtaget 9 mio. kr. fra Forsvaret til det treårige projekt med navnet Dark Ships. Løsningen, der skal udvikles, vil kombinere DTU’s mangeårige erfaring med at identificere isbjerge ud fra satellitdata med Gatehouse Maritimes erfaring med at indsamle data fra skibe og at forudsige deres fremtidige positioner.

Data om skibstrafik

Gatehouse er en nordjysk analyse- og datavirksomhed, der med afdelingen Maritime har specialiseret sig i netop

Ved at sammenholde data fra skibe og satellitbilleder kan man ved hjælp af kunstig intelligens opdage illegale skibe.

indsamling og videresalg af data om skibstrafik flere steder i verden. Data bliver opsamlet gennem skibenes AIS-transpondere (Automatisk Identifikations System), der oplyser om bl.a. skibets gods, rute og anløb til næste havn. Kunderne i Gatehouse Maritimes portefølje er typisk civile myndigheder, havnemyndigheder eller militære kommandoer, der ønsker viden om skibenes færden.

Ofte svarer skibenes AIS-data ikke til virkeligheden, fortæller Henning Heiselberg, centerleder for Security DTU og DTU’s ankerperson på Dark Ships-projektet. ”Det kan ske, at skibet glemmer at opdatere informationerne, så deres AISdata ikke viser den rigtige rute eller det rigtige ankomsttidspunkt til en havn. I den mere alvorlige ende er der de skibe, der slukker for transponderen, når de sejler ind i vores farvande, for at skjule deres position og rute. Det kan betyde, at de er engageret i illegale aktiviteter, og at skibet skal opsøges og standses,” siger Henning Heiselberg.

Når Gatehouse Maritime og DTU Space sammenligner satellitdata med AIS-data, vil det være muligt at identificere de objekter i Det Arktiske Ocean, som ikke er isbjerge, men som er skibe. Hvis der ikke er AIS-data fra et af disse skibe, har man dermed identificeret et såkaldt dark ship – et illegalt skib.

Udnytter kunstig intelligens

For at håndtere de mange data, dvs. både AIS-data og de data, der kommer fra en række forskellige europæiske satellitter, vil man i projektet udvikle algoritmer, der kan indgå i en machine learning-løsning, så det bliver ved hjælp af computerkræfter, at man identificerer den illegale skibstrafik. ”Med så store mængder data er det nødvendigt at få automatiseret processen ved hjælp af machine learning og kunstig intelligens. Det vil tage for lang tid at få mennesker til at sidde og analysere dem,” forklarer Henning Heiselberg.

Derudover vil projektpartnerne udvikle løsningen til at kunne forudsige skibes positioner i tid og rum, fortæller Poul Bondo fra Gatehouse: ”Når et ’dark ship’ er identificeret, så har det jo i mellemtiden flyttet sig. På baggrund af vores

DTU’s overvågning af havis

Forskere fra DTU Space har mange års erfaring i hurtigt og effektivt at skaffe, anvende og distribuere satellitbilleder af havisen i polarområderne. Billederne bruges til at overvåge udviklingen i isdækket, der i de seneste år er skrumpet ind, og til at finde ud af, hvordan klimaændringerne påvirker de polare egne.

Satellitbillederne er desuden til gavn for skibsfarten, der er interesseret i at finde ud af, hvor langt havisen rækker, og hvor mange isbjerge der befinder sig i et givent område.

Hvad er et skib, og hvad er et isbjerg? Satellitbilledet illustrerer udfordringen med at skelne. viden om, hvilke ruter skibe normalt følger, og hvor de typisk sejler hen med et givent gods, så kan vi også begynde at forudsige, hvor de vil befinde sig, hvis en myndighed har brug for at kontakte det, f.eks. ved at flyve ud til det,” siger Poul Bondo og uddyber: ”Det allerførste skridt til at stoppe illegal skibstrafik er at få at vide, at den finder sted, og hvor den finder sted.”

Når teknologien er udviklet, vil den desuden kunne bruges flere steder i verden end Arktis.

Henning Heiselberg, centerleder, Security DTU, DTU Space, hh@dtu.dk

Innaarsuit

Christina Tækker

Joachim Rode

HVAD ER FREMTIDEN FOR OLIE- OG GASFORSKNINGEN?

I december 2020 indgik et bredt politisk flertal en aftale om at stoppe olie- og gasindvinding i den danske del af Nordsøen fra 2050. Vi spørger på Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre (DHRTC), hvad aftalen betyder for forskningen. Centerdirektør Morten Jeppesen ser centeret som en nøglespiller i den grønne omstilling. Læs hans svar her.

q: Hvad betyder det for centeret, at der nu er sat en slutdato på olie- og gasindvindingen i Danmark?

a: Nordsøaftalen betyder, at

Danmark går ind i en 30 år lang transitionsperiode, indtil vedvarende energi kan dække samfundets energibehov fuldstændigt. For at lykkes med energitransitionen er der brug for forskning og innovation også på olie- og gasområdet.

Det kan bidrage til at nedbringe industriens miljø- og klimamæssige fodaftryk undervejs, til at undersøge muligheder for lagring af CO2 i olie- og gasfelterne og til at sikre, at de danske olie- og gasressourcer bliver udnyttet optimalt.

q: Kom det som en overraskelse?

a: Nej. Den danske olieproduktion har været faldende siden 2005 og vil fortsætte med at falde. Men den vil have stor betydning for landets økonomi og jobs i mange år endnu. Gasproduktionen er af helt afgørende betydning for det danske samfund, også set i et forsyningssikkerheds- og geopolitisk perspektiv. I sammenhæng med klimadagsordenen lå det i kortene, at der ville blive tale om en langsigtet omstilling af energiproduktionen. Derfor har vi gennem det seneste års tid arbejdet på at gøre centeret til en medspiller i energitransitionen.

q: Hvad sker der med jeres igangværende projekter?

a: Vi fortsætter vores igangværende projekter, hvor vi udvikler teknologier, der kan sikre, at olieproduktionen foregår med mindre miljømæssigt aftryk, mere energieffektivt og mere rentabelt. Et af vores nye store forskningsprogrammer handler om, hvordan man helt undgår at udlede potentielt skadelige stoffer til havmiljøet. Et andet program vil bidrage til, at man på forsvarlig vis kan lukke ned for olie- og gasfelterne i den danske del af Nordsøen. Vi fortsætter også arbejdet med at reducere omkostninger til vedligehold ved hjælp af dataanalyse og optimering.

q: Hvem skal fremover bruge jeres viden?

a: Den viden, der fremskaffes fra forskningen, vil som hidtil være direkte anvendelig i den danske industri. Desuden kan meget af centerets forskning anvendes på andre områder end olie og gas. Nogle af vores forskere ved f.eks. meget om konstruktioner på havet, og hvordan man øger deres modstandskraft over

Morten Jeppesen, centerdirektør for Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre, ser muligheder for centeret i at deltage i energiomstillingen.

for vind og vejr i det barske miljø på Nordsøen. Den viden kan hjælpe med til, at nye energiøer kan etableres på en sikker måde.

q: Hvorfor er det nødvendigt med forskning for at lukke ned for olieproduktionen?

a: Miljømæssig forsvarlig nedlukning og isolering af felter og brønde er en omfattende, kompleks og dyr opgave. Ud fra vores analyser og dialog med industrien kan vi se, at det kræver forskning og innovation.

q: Skal brøndene lukkes permanent, eller skal de kunne bruges til lagring af CO2?

a: Det er noget af det, vi nu vil forske i. Der er mange ubekendte, og vi har udvalgt en række spændende projekter med markant forskningshøjde.

q: Hvad bliver næste forskningsmæssige skridt?

a: Det bliver at finde nye muligheder for at reducere den danske CO2-emission, f.eks. gennem elektrificering af olie- og gasproduktionen og lagring af CO2 i undergrunden, sådan som der lægges op til i Nordsøaftalen. Vi har taget hul på studier af elektrificering og er ved at analysere, hvilken rolle centeret skal spille inden for forskning i CO2-lagring i udtømte olie- og gasreservoirer i Nordsøen. Med vores indsigt i de danske nordsøfelter har vi forudsætningerne for at bidrage med væsentlig forskning og udvikling inden for CO2-lagring.

Morten Jeppesen, centerdirektør, mortenj@dtu.dk

Om Center for Olie og Gas, DTU – Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre (DHRTC)

• Centret åbnede i 2014 som en del af den nationale strategi for olie- og gassektoren. Bag centeret står partnerne i Dansk

Undergrunds Consortium (DUC) med en bevilling på 1 mia. kr. fordelt over ti år. • Centeret har til huse på DTU, hvorfra forskningen koordineres.

Den foregår i nært samarbejde med DUC-partnerne Total,

Noreco og Nordsøfonden samt

Københavns Universitet, Aarhus

Universitet, Aalborg Universitet, De Nationale Geologiske

Undersøgelser for Danmark og

Grønland (GEUS), flere udenlandske universiteter og DTU, hvor en lang række institutter bidrager.

Hun vil skabe mening i turbulensens kaos

Turbulente strømninger er kaotiske og umulige at forudsige, selv ved hjælp af statistik. Sådan har det i hvert fald været indtil nu. Men lektor Clara Velte har tænkt sig at udfordre den sandhed med avanceret forsøgsudstyr og matematisk behandling af en kolossal mængde data.

Marianne Vang Ryde Mikal Schlosser Clara Velte har givet sig selv en stor opgave: Hun vil forsøge med ligninger at beskrive det, den amerikanske fysiker Richard Feynman kaldte det vigtigste uløste problem i klassisk fysik, turbulens. Og med opbakning fra to store fonde, Det Europæiske Forskningsråd, ERC, og Poul Due Jensens Fond, har hun netop indviet et avanceret forsøgslaboratorium i fluidhallen på DTU Mekanik. Her vil hun forsøge at kombinere empiri og teori til nye erkendelser.

Turbulens er et velkendt fænomen. Når mælken røres i kaffen, vandet løber ud af badekarret, eller røgen stiger op fra en flamme, dannes der hurtigt et mønster af hvirvler i strømmen. Så længe væsken eller gassen bevæger sig som en samlet masse med små hastigheder, opfører den sig forudsigeligt; man siger, den er laminar. Men så snart den når en kritisk hastighed, bliver den turbulent.

Selvom turbulensmønsteret er nyt hver gang, forventer man, at en bestemt type af strømning altid vil have samme grundlæggende karakteristikker og statistik. Men selv med statistiske beskrivelser kan vi i dag ikke forstå de strømme, der f.eks. skabes i en jetmotor, i kølvandet bag en vindmølle, eller når væsker pumpes hen over vægge. Og det er et problem i mange industrielle sammenhænge, at man ikke kan forudsige og modellere, hvordan turbulensen vil udvikle sig.

Lektor Clara Velte tog ikke et nej for et nej og blev ved med at søge fonde for at forfølge sit mål om at etablere et laboratorium til udforskning af turbulens. Her står hun i det helt nyindrettede laboratorium.

Bedre forståelse af turbulens

Hvert industrielt område har sin måde at tackle uforudsigeligheden på. Metoderne baserer sig på erfaringer om, hvordan flowet plejer at arte sig, men de kunne blive meget bedre, hvis man havde en dybere forståelse af, hvad der sker.

Med en bedre teori ville man bl.a. kunne gøre sin opblanding mere effektiv eller blive bedre til at kontrollere den. På golfbolde har man f.eks. små fordybninger i overfladen for at få strømningen rundt om bolden til at blive turbulent. Det øger nemlig opblandingen af energirig luft tæt på bolden og gør, at luftmodstanden bliver lavere, så bolden kan flyve længere. På en vindmøllevinge, derimod, kan det i nogle tilfælde være fordelagtigt at bibeholde den laminare strømning og undgå turbulens. Man kan f.eks. bruge såkaldte mikro-vortex-generatorer for at skabe den effekt. Men her mangler man en dybere forståelse af de processer, der fører til laminarisering. ”Det er ikke realistisk, at man nogensinde når til at forudsige, præcis hvilken retning hvirvlerne i et turbulent flow vil tage. Men vi tror, man kan beskrive turbulens bedre med statistik. Det vil vi i hvert fald forsøge i løbet af de næste fem år,” siger Clara Velte.

80 år gammel teori

I 1941 opstillede den russiske matematiker Andrey Kolmogorov en teori, der kunne forklare, hvordan energien i en strømning bliver spredt. Han lavede en analogi mellem de små og mellemstore hvirvler i turbulens og molekylerne i et termodynamisk system og antog, at de små hvirvler er i en slags ligevægt i forhold til hinanden.

Ifølge hans teori får alle hvirvler deres energi fra lidt større hvirvler, og til sidst bliver de mindste hvirvler til varme. Han mente ikke, at de små og mellemstore hvirvler ville påvirkes af de store hvirvlers dynamik.

Clara Velte forklarer med udgangspunkt i den kop te, hun sidder med: ”Teen er i ligevægt, selv om molekylerne i den bevæger sig hurtigt – væsken springer ikke op af sig selv, og bevægelsen følger den klassiske teori. Men der er mange tilfælde, hvor turbulensen er mere uforudsigelig, f.eks. når en strømning accelererer, som når man rører i teen, når diesel sprøjtes ind i en motor, eller når luften passerer rotorplanet på en vindmølle. Så opstår der såkaldte skærelag, hvor én del af strømmen er hurtigere end en anden. Og dér ser det ud til, at den klassiske teori bryder ned.” Selv ikke de største computere kan løse de såkaldte Navier-Stokes-ligninger, som beskriver de turbulente bevægelser. Derfor må man ty til tilnærmelser og tommelfingerregler for at forklare, hvordan en pæn, glat strømning kan bryde op i kaotiske hvirvler.

Clara Velte mener i den forbindelse, at netop skærelagene er det mest interessante at studere, og med det nyindrettede laboratorium får hun en helt unik mulighed for at kombinere sine teorier med eksperimenter og dermed forhåbentlig blive i stand til at finde løsninger til de styrende ligninger for turbulente felter.

Tro er godt, viden er bedre

Clara Velte er uddannet civilingeniør på Chalmers tekniska högskola i Göteborg og kom til DTU som ph.d.-studerende efter sin kandidateksamen i 2005. Med sig havde hun en spirende idé, som hendes vejleder på Chalmers plantede, da han fortalte om manglerne i turbulensteorien.

DTU-ansættelsen blev permanent, og idéen blev efterhånden til en ansøgning hos flere fonde om midler til at indrette et forsøgslaboratorium. Det var ikke nogen nem opgave. Igen og igen fik hun afslag, men i stedet for at give op skærpede hun bare sine argumenter.

Med dette kalibreringsmål kan forskerne definere det fysiske rum, hvor de vil udføre deres eksperimenter.

”Mange mener, at man har ’bevist’ den klassiske teori med forsøg. Men det kan man ikke. Man kan kun bekræfte, at forsøget evt. stemmer overens med ens observationer. Jeg kan finde tusind metoder til at måle, at Jorden er flad, mens andre målestrategier kan vise, at den krummer eller er næsten rund. Den måde, man udformer forsøget på, kan simpelthen påvirke resultatet. Med min forsøgsopstilling vil jeg presse grænserne for antagelserne i den klassiske teori – ikke mindst ligevægtsantagelsen. Jeg vil se på den faktiske fysik og finde ud af, hvordan den spiller sammen med vores teoretiske arbejde,” siger Clara og fortsætter: ”Alle ved, at den gamle teori ikke helt fungerer og blot bygger på antagelser. Men alligevel betragter man den som en naturlov. Det har nærmest udviklet sig som en religion. Hvis vi ender med at modbevise den gamle teori, så må det videnskabelige samfund jo acceptere det. Men det kan selvfølgelig også være, at vi ender med at konstatere, at store dele af den gamle teori virker. Og så håber vi, at vi kan vise, hvor den fejler, og hvorfor.” Under alle omstændigheder håber Clara og hendes team, at de ender med at finde en mere nøjagtig beskrivelse af turbulens. ”Jeg ved – og det ved alle inderst inde – at der er et eller andet. Virksomhederne har i hvert fald problemer. Derfor viser de også interesse for vores arbejde, og jeg håber virkelig, vi kan hjælpe dem.”

Clara Velte holder kalibreringsmålet i hånden. Ved at fokusere fire højhastighedskameraer fra hvert sit perspektiv på målet kortlægger forskerne forsøgsrummet.

Turbulens

Når en strøm er turbulent, afsætter den mere energi i omgivelserne og spreder sig hurtigere end ved ordnet strømning. Turbulens er derfor effektivt, når det gælder om at få blandet f.eks. varmt og koldt vand eller gasser. Netop fordi turbulente strømninger er så gode til at sprede energien, er man nødt til konstant at tilføre mere energi, hvis man vil opretholde en turbulent strømning.

KILDE: FYSIKLEKSIKON.NBI.KU.DK/T/TURBULENS

Turbulence Research Laboratory DTU

Laboratoriet har tilknyttet otte forskere og ph.d.-studerende plus en pensioneret forsker, der deltager, fordi han synes, det er sjovt.

Finansiering

• European Research

Council: ERC Starting

Grant-projekt med navnet UniEqTURB • Poul Due Jensen Foundation - Turbulence

Centre of Excellence

Centeret er enestående i verden og vil også være åbent for internationale forskere.

trl.mek.dtu.dk

Vindtunneler, sæbebobler og lynhurtige kameraer

Marianne Vang Ryde Mikal Schlosser I det nye turbulensforsknings-laboratorium på DTU Mekanik vil turbulens blive udforsket gennem en stærk kobling mellem teori, eksperimenter og computersimulationer.

Turbulenslaboratoriet består af to testrum og et kontrolrum, hvorfra forsøgene styres, og hvor de mange data samles. I det ene testrum skal hvirvelbevægelserne måles på stor skala. Der pustes luft (en jet) ud gennem en dyse, som sørger for, at strømningen er jævn (laminar) og har samme hastighed over hele åbningen. Samtidig sørger en sæbeboblegenerator for at sende en byge af 15 mikrometer store bobler ind i jetten, hvor de spredes som røg. Boblerne belyses med laser, og fire højhastighedskameraer dokumenterer, hvordan lyset spredes.

De turbulente bevægelser deles op i bølger, fordi de kan beskrives matematisk. Det er ligesom et puslespil: Når man kender alle bølger, kan man sætte dem sammen til en jet, og det kan relateres til NavierStokesligninger, der beskriver bølgebevægelsen.

Fra hvirvler til varme

I det andet testrum skal turbulensen studeres på de mindste relevante skalaer, så man kan blive klogere på, hvordan hvirvlerne udveksler energi og til sidst bliver omdannet til (friktions) varme. Her sendes laserlyset ind på oliedråber, som er 1 mikrometer store. De spreder mindre lys end sæbeboblerne, men følger også luftstrømmen bedre, så man kan måle den såkaldte dissipation, dvs. hvor meget bevægelsesenergi der går over i varme, og hvor hurtigt det sker.

Dissipationen er meget vanskelig at måle, men er samtidig en central parameter i alle turbulensmodeller, som bruges på universiteter og i industrien. Med den klassiske turbulensteori forudsiger forskerne, hvad dissipationen vil være, idet de antager, at de små og mellemstore skalaer er i ligevægt. Men samtidig er der en mistanke om, at uligevægt har en betydende påvirkning netop på dissipationen, og hvis Claras team så også kan måle den, vil de kunne udlede nye parametre, som videnskaben og industrien kan bruge i deres computersimulationer.

Med en opstilling af kameraer, der kan optage i høj opløsning, kan forskerne følge mikroskopiske sæbebobler, der oplyses af grøn laserlys.

Højhastighedskameraer

Begge forsøg foregår i en slags vindtunnel, som luften cirkulerer i. Højhastighedskameraerne kan optage ca. 6.600 billeder i løbet af 7,8 sekunder for målingerne på stor skala og 250.000 billeder i løbet af 15 sekunder for målingerne på de mindste relevante skalaer.

Med fem forsøg om dagen og to parallelle forsøgsopstillinger bliver det til en anseelig mængde ekstremt detaljerede billeder, som skal overføres til computeren. Det tager en time pr. måling, så det er altså langt den mest tidkrævende del af forsøget. Og når dataene er overført, følger en omfattende analyseproces. Så der bliver helt sikkert brug for de fem år, der foreløbig er afsat til projektet.

Clara Velte, lektor, DTU Mekanik, cmve@dtu.dk

med store mulighed e r SMÅ ANTENNER

Den danske startup WingNet vil give flere mennesker blandt verdens fattigste adgang til internet og dermed muligheder for at deltage i samfundets digitale udvikling.

Søren Ravnsborg Mikal Schlosser, WingNet, Claus Lunau

WingNet er en nyere dansk startup, der har sat sig det ambitiøse mål at gøre internettet tilgængeligt for de mange mennesker på kloden, som ikke har råd til at have deres egen bredbåndsforbindelse.

Ofte udnytter man ikke den fulde kapacitet af en normal internetforbindelse, så hvorfor ikke gøre det muligt, at flere kan dele den samme forbindelse? Sådan tænkte Kasper Svendsen, der har arbejdet og rejst i mange udviklingslande og set, hvor mange mennesker der lever uden internet og dermed uden mulighed for at deltage i det moderne liv. ”Internettet påvirker næsten alle aspekter af samfundet og fungerer som en stærk økonomisk motor. Men mange får ikke glæde af den vækst, fordi de er uden netadgang. Det handler både om økonomi og om livskvalitet i bredere forstand, hvor digitale løsninger, f.eks. inden for uddannelse og sundhed, kan øge befolkningens muligheder,” forklarer han.

Kasper Svendsen besluttede sig for at gøre noget ved problemet og udvikle en teknologi, der kunne gøre det muligt for flere at koble sig på samme internetforbindelse. Og her kom hans lillebror, Emil Svendsen, ind i billedet. Selv er Kasper uddannet på CBS, mens broren studerer elektroteknologi på DTU og i en årrække har haft en glødende interesse for trådløs kommunikation, wi-fi-teknologi og åbne netværk.

Antennen fordeler signalet

Brødrene undersøgte forskellige muligheder og fandt løsningen i den såkaldte meshteknologi, hvor der i stedet for en hovedrouter er flere trådløse enheder, som kommunikerer frit med hinanden. ”Mesh-algoritmerne vil finde den nærmeste og hurtigste vej, lige meget hvor i netværket man er koblet på,” forklarer Kasper.

Med rådgivning, økonomisk støtte og hjælp til test af teknologien fra DTU byggede Emil Svendsen en prototype på en eksisterende mesh-antenne. Komponenterne fandtes i forvejen og var ikke for kostbare, så omkostningerne kunne holdes nede. Antennen er fleksibel og mobil og fylder cirka ti centimeter i diameter og fem centimeter i højden.

Med antennen kan indehaveren omdanne sin bredbåndsforbindelse til et trådløst netværk og dermed dele sit internet med naboerne eller andre inden for en vis rækkevidde. Via en app kan man registrere, hvor meget trafik der flyder til hvem, så den enkeltes forbrug kan afregnes. Slutbrugerne betaler altså kun for den mængde internetadgang, de bruger.

Pilotprojekter i Thailand

Da teknologien var på plads, fik de to brødre fire andre med ombord i firmaet

WingNet. Mens Kasper Svendsen er direktør i WingNet, er Emil Svendsen teknisk chef i firmaet, og han har etableret forbindelse til en virksomhed, som kan producere antennerne. Kasper Svendsen er flyttet til Thailand, hvor han har indgået et strategisk samarbejde med en thailandsk virksomhed, som skal hjælpe WingNet med at etablere sig på det thailandske marked.

To pilotprojekter er på trapperne i samarbejde med lokale NGO’er. Det ene sættes op på et kollegie og tjener primært til på ny at gennemteste og

Hvad er meshnetværk?

Et meshnetværk er skabt til at give den bedste og mest effektive internetløsning i et hus. I stedet for en hovedrouter og et antal repeatere, som alle kommunikerer med routeren, er der typisk tre trådløse enheder, som kommunikerer frit med hinanden, og hvoraf kun den ene er forbundet til den oprindelige internetforbindelse.

Meshnetværket vælger til enhver tid det hurtigst tilgængelige trådløse punkt, sender på den mindst trafikerede kanal og bruger den hurtigste båndbredde.

Hver enhed rummer samtidig et par netværksporte, så man kan koble enheder på det kablede netværk, selvom de ikke står i nærheden af bredbåndsmodemmet.

KILDE: KOMPUTER.DK

Emil Svendsen har udviklet den lille antenne, mens han passede sine studier i elektroteknologi på DTU.

Sådan virker WingNets antenne

Kasper Svendsen er Emils bror. Han er direktør i WingNet og opholder sig nu i Thailand, hvor han i samarbejde med en lokal virksomhed vil afprøve markedet for den nye antenne. Bredbåndskunde er personer, husstande eller virksomheder, der har et bredbåndsabonnement. De har gennem WingNets teknologi mulighed for at sælge deres overskydende båndbredde og derved få en ekstra indtægtskilde. Mediators er ejere af WingNets mesh-antenne, som ikke abonnerer på en almindelig bredbåndsløsning selv. De kan tjene penge på at udvide netværkets rækkevidde og derved få andel i indtægterne fra den trafik, de sender videre. Slutbrugere er internetbrugere, som køber internetadgang via platformen. Dette giver dem en billig og sikker krypteret forbindelse, hvor de kun betaler for det faktiske forbrug.

bekræfte teknologiens funktionsdygtighed. Det andet sættes op i Thailands største slumområde, Khlong Toei, med cirka 100.000 indbyggere. Det bliver et mere afgørende proof of concept, fordi det rammer målgruppen præcist.

WingNet har også lovende kontakter i Cambodia og Indonesien, men for nuværende forhindrer coronapandemien som bekendt al rejseaktivitet. På paradoksal vis ser situationen med corona imidlertid ud til også at hjælpe det lille firmas planer på vej. Som i andre lande har borgerne i Thailand også været hjemsendt fra arbejdspladser, skoler og uddannelsesinstitutioner. Og på den måde bliver flere afhængige af internetadgang. ”Regeringen i Thailand har en officiel målsætning om at skaffe netadgang til så mange som muligt af de 16,5 mio. borgere, der skønnes at være uden. De har meldt ud, at den målsætning nu skal eksekveres, og her ser vi os selv som et godt bud på en løsning,” siger Kasper Svendsen.

Investor søges

Siden coronanedlukningen af DTU har Emil Svendsen fra sit lille kontor i hjemmet arbejdet videre på at forbedre antennen. I februar 2021 blev han færdiguddannet som ingeniør, og han kan nu hellige sig WingNet på fuld tid. ”Det vil nok kræve, at vi får en større investor med økonomiske muskler med ombord. Det handler ikke kun om at raffinere antennen og platformen yderligere, men også om at komme ud på markedet. Men jeg tvivler ikke på holdbarheden af vores produkt, og at de store internetudbydere også vil kunne se fordelen i form af besparelser til at grave ledninger ned og i forhold til rækkevidde. Det bliver billigere for dem, og det vil samtidig være et enormt fremskridt for de millioner af mennesker, der lever uden adgang til nettet,” siger han.

”Med Karin Markides får DTU en bestyrelsesformand, der har et globalt udsyn og er uhyre velbevandret på den internationale scene.”

UDTALT AF FORMANDEN FOR DTU’S UDPEGNINGSKOMITÉ, HELLE VANG ANDERSEN. KARIN MARKIDES ER UDDANNET KEMIKER OG HAR UD OVER UNDERVISNING OG FORSKNING I EN INTERNATIONAL KONTEKST TILLIGE HAFT FOKUS PÅ INNOVATION OG VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE.

Til efteråret begynder en ny bachelorretning, Life Science og Teknologi, med fokus på bæredygtighed og innovation. Her lærer man at anvende viden om levende systemer til at designe teknologiske løsninger inden for biologiske, bioteknologiske og sundhedsfaglige områder.

Grøn energi til små virksomheder

Studenter-startuppen Reel vandt den største pris på 200.000 kr. i finalen til DTU X-Tech Entrepreneurship på DTU´s innovationsdag. Reel fik prisen for deres udvikling af software til at formidle investeringer i grøn energi gennem en såkaldt Power Purchase Agreement (PPA). En PPA er en længerevarende aftale – op til ti år – mellem en energiudbyder og en energiaftager. En PPA sætter energiudbyderen i stand til at investere i grøn energiproduktion og levere energien til aftagere som virksomheder. Kun ca. 1 pct. af danske virksomheder er store nok til at indgå en PPA, men Reel klynger små og mellemstore virksomheder sammen, så de også kan indgå PPA’er og få leveret grøn energi.

IVÆRKSÆTTERPROGRAM

FOR RUMTEKNOLOGI VÆKKER OPSIGT

Nye startup-firmaer baseret på rumteknologi pibler frem i Danmark. Det sker med hjælp fra udviklingscenteret ESA BIC Denmark, der er placeret på DTU og søsat af rumorganisationen ESA, som nu vil udbrede erfaringer herfra til andre medlemslande. Iværksætterfirmaerne udvikler produkter og ydelser til en lang række formål. Det kan være overvågning af fiskeri, effektivisering af transport eller overvågning af spredning af sygdomme som COVID-19 ved hjælp af f.eks. satellitdata.

Sovende forsøgspersoner

Ti forsøgspersoner har hver især overnattet fire nætter i et ubådslignende klimakammer på DTU inde i en kapsel af plexiglas. Her kunne forskerne måle alle de molekyler i luften, som passerer ind og ud af kapslen, og samtidig registrere forsøgspersonernes søvnkvalitet. Formålet er at afdække, hvilken betydning ventilation og tilførsel af frisk luft har i forhold til søvnkvaliteten, og hvornår indholdet af CO2 i indeklimaet begynder at have en negativ effekt.

Forsøget med måling af CO2 under søvn har været i gang i et år og indgår i en større undersøgelse af søvnvaner og luftkvalitet i de danske soveværelser.

Pawel Wargocki, lektor, DTU Byg, paw@byg.dtu.dk

Sætter skub i iværksætteriet

Erfarne entreprenører skaber nye virksomheder med forskere fra landets universiteter i et prisbelønnet iværksætterprojekt. Det har indtil nu ført til etableringen af 26 nye virksomheder.

Christina Tækker

Joachim Rode, Anja Ekstrøm, Kavindi de Silvia

Iet nyt, landsdækkende koncept kobles erfarne erhvervsfolk fra det private erhvervsliv sammen med forskere, der har den nyeste viden fra universiteterne. Det sker i Open

Entrepreneurship, der er støttet af

Industriens Fond, og som bygger på et samarbejde mellem DTU, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet,

Copenhagen Business School, ITU,

RUC og KU samt en række private virksomheder og internationale samarbejdspartnere.

Ambitionen med Open Entrepreneurship er at udvikle og afprøve en ny samarbejdsmodel, der skal øge evnen til at kommercialisere forskningen på danske universiteter markant, og som skal skabe flere forskningsbaserede startups.

Modellen har nu været afprøvet i en toårig pilotfase. Resultatet er, at det er lykkedes at skabe 26 nye startups, og at et stort antal samarbejder kan udvikle sig til flere virksomheder inden for de kommende år. I november modtog projektet en EU-pris for at fremme iværksætterkulturer. ”Vi kan se, at samspillet mellem erhvervsfolk og forskere både øger antallet af forskningsbaserede startups og skaber et stærkere forretningsgrundlag i forhold til de traditionelle universitets-startups. Dermed tegner der sig en model, der har potentiale til at løfte Danmark fra vores nuværende middelplacering i internationale sammenligninger til et land, der ligger i front på kommercialisering af forskning,” siger Jes Broeng, der er direktør på DTU Entrepreneurship og overordnet projektleder i Open Entrepreneurship.

Erfaringer fra USA

Han fik idéen til projektet under et ophold som gæsteforsker på UC Berkeley i Californien, hvor han fulgte arbejdet i universitetets entreprenørskabscenter, ’Sutardja Center for Entrepreneurship & Technology’. Her så han, hvordan Berkeley bringer forskning, undervisning og entreprenørskab i spil på en måde, som matcher hans egen erfaring som tidligere professor på DTU Fotonik. ”Der er evidens for, at universiteter som MIT, Stanford og Berkeley er bedre til innovation og entreprenørskab end andre universiteter. Det væsentligste parameter er, at de har et økosystem af iværksættere, der vender tilbage til universiteterne, hvor de fungerer som mentorer, deltager i undervisningen og har en dialog med forskerne om, hvor der ligger nye teknologiske muligheder,” siger Jes Broeng.

Erfaringerne fra USA er nu en del af Open Entrepreneurship, der begyndte i 2017. Projektet indebærer, at der på hvert af de syv danske universiteter er etableret ’business units’, som er

Nam, to et, et, cuptium quaeriatqui officium, qui simporiatem. Cabore conestiam, volor molorrum quia si occusam fugiae conectota comnis debit, sim ulpa coritem acepra.

”Forskere er typisk ikke gode erhvervsfolk, og erhvervsfolk er typisk ikke gode forskere. Men ved at kombinere de to parter skabes der et unikt miljø for nye virksomheder, velstand og innovation.”

JES BROENG, PROJEKTLEDER, OPEN ENTREPRENEURSHIP

tidig har succes med at skabe virksomheder. Jeg vil sige, at jo tidligere man får en dialog, jo bedre kan man lave et match. Der er noget, der tyder på, at iværksætterne er med til at inspirere forskerne og ser muligheder, som forskerne ikke selv ser, fordi de typisk specialiserer sig i nicher,” siger Jes Broeng. Som eksempel nævner han virksomheden Norlase, der er en startup fra DTU Fotonik. For syv år siden var virksomheden en del af DTU-programmet ’Bridging the Gap’, der er forløber for Open Entrepreneurship. Norlase satsede oprindeligt på at udvikle ’verdens bedste laserteknologi’, bemandet med ’business units mana- som andre virksomheder kunne bruge i gers’ med både iværksætterbaggrund deres produkter. Men idéen viste sig at og faglig indsigt i universiteternes være svær at føre ud i livet. Med hjælp forskningsfelter. fra erhvervsfolk skiftede Norlase fokus Disse business unit managers identi- og skabte i stedet et laserbaseret produkt, ficerer sammen med forskerne den som øjenlæger kan bruge til at behandle forskning, der har kommercielle per- patienter. Et forretningsområde, hvor der spektiver. Samtidig sammensætter de er efterspørgsel på billigere og mere klare teams, der består af forskere og eksterne lasere. Senest har Norlase indgået samentreprenører, som arbejder sammen arbejdsaftaler med en række europæiske om at modne lovende idéer til nye virk- distributører og åbner nu op for aftaler i somheder. Projektet ledes af en ’Open Mellemøsten og Sydøstasien.

Entrepreneurship Hub’, som har til huse ”Forskere er typisk ikke gode erhvervspå DTU Entrepreneurship. Hubben folk, og erhvervsfolk er typisk ikke gode faciliterer samarbejdet på tværs af uni- forskere. Men ved at kombinere de to parter versiteterne, og den har også ansvar for skabes der et unikt miljø for nye virksomat etablere et landsdækkende korps af heder, velstand og innovation,” siger Jes entreprenører og intraprenører, dvs. Broeng og tilføjer: iværksættere, der starter nye forret- ”Jeg synes, at man nogle gange gør forningsområder i eksisterende virksom- skerne en bjørnetjeneste ved at bede dem heder, et såkaldt E-korps. Forskerne om at kommercialisere deres forskning. mødes med erfarne erhvervsfolk fra Selvom en del forskere klarer det selv, er der

E-korpset, men på det tidspunkt har et kæmpepotentiale, hvor forskerne ikke forskerne hverken klare resultater eller har interesse i selv at stå i spidsen for forretnye teknologier. Der går typisk et par år, ningsdelen.” før der kan etableres en egentlig startup. Efter en pilotfase på DTU Fotonik, DTU Compute og DTU Space skal projektet nu Tidlig dialog er afgørende udbredes på hele DTU, hvor det bliver et ”Vi kan se, at den tidlige dialog mellem supplement til universitetets øvrige økoerhvervsfolk og forskere er afgørende system for innovation. for, at amerikanerne kan opdyrke relativt flere opstartsmuligheder end os og sam- Jes Broeng, projektleder, Open Entrepreneurship,

LYSPARTIKLER GIVER jesbo@dtu.dk HURTIGERE MIKROCHIPS

STARTUP: SIPHOTONIC APS FORSKER: DR. YUNHONG DING, SENIORFORSKER, DTU FOTONIK ERHVERVSMAND: KURT STOKBRO, BUSINESS ANGEL, TIDLIGERE LEKTOR PÅ DTU

TRE SPØRGSMÅL TIL KURT STOKBRO

Hvad arbejder SiPhotonIC med?

”Virksomheden udvikler optiske mikrochips, der bruger lyspartikler – fotoner – i stedet for elektroner til at overføre informationen i en chip. Hvor optiske teknologier tidligere krævede et bord med opstillinger af linser og andre komponenter, kan disse opstillinger nu bygges i mikrochips på størrelse med et knappenålshoved. Det giver f.eks. hurtigere og billigere internet. Optiske kredsløb spås at få stor betydning i bl.a. optisk telekommunikation, kvanteteknologier og biomedicinske diagnoseapparater.”

Hvad har Open Entrepreneurship betydet for SiPhotonIC?

”Business unit managers fra Open Entrepreneurship opfordrede dr. Yunhong Ding til at etablere en virksomhed på baggrund af hans store viden om optiske mikrochips. En viden, der måske ville være forblevet et akademisk projekt.”

Hvad har den tidlige dialog betydet for opstarten?

”Den betød, at vi tidligt kunne diskutere, hvordan virksomhedens forretningsmæssige koncept kunne udvides. Vi vil gerne gå fra at være en form for konsulentvirksomhed, hvor hver kunde får sit eget produkt, til at blive en butik med generelle produkter, der producerer mikrochips i større skala.”

FRA RUMOBJEKTER TIL MEDICINSKE APPARATER

STARTUP: CHEXS APS FORSKER: SONNY MASSAHI, POSTDOC, DTU SPACE ERHVERVSMAND: JESPER NØRREGAARD, BUSINESS ANGEL, AKTIV I FLERE STARTUPS

TO SPØRGSMÅL TIL SONNY MASSAHI

Hvad arbejder CHEXS med?

”Forskere fra CHEXS (Center for High-Energy X-ray Systems) benytter en reflekterende teknologi, der er udviklet på DTU Space. Mens DTU Space bruger teknologien til at udføre detaljerede observationer af rumobjekter, der udsender energiske former for elektromagnetisk stråling, anvender CHEXS teknologien til bl.a. at udvikle optik til medicinske apparater, der anvender røntgen- eller gammastråler. Det giver en højere opløsning og mindre stråling.”

Hvad har den tidlige dialog betydet for opstarten?

”Open Entrepreneurship hjalp os med at oprette en startup-virksomhed, støttede os i den indledende kontakt til potentielle kunder og vejledte os i at udarbejde en solid forretningsplan.”

HVOR ER DER NORDLYS?

DTU Space har sammen med softwarefirmaet Narwhal IVS udviklet appen Aurora Nowcast, som man kan bruge til at finde information om nordlys over Danmark, Grønland og Færøerne. Appen giver notifikationer, når der er chance for at se nordlys netop der, hvor du er i de tre områder - ligesom den giver en illustreret introduktion til fænomenet.

Appen er gratis og i første omgang udviklet til iPhones. Download app via auroranowcast.narwhal.tech.

DTU HJÆLPER I KAMPEN MOD CORONAVIRUS

Center for Diagnostik DTU har oprustet sin indsats og sekventerer samtlige positive COVID-19prøver for nye varianter af virusset. Det sker efter, at DTU har indgået en aftale med Danske Regioners Kriseledelse. Center for Diagnostik DTU omlagde i 2020 en stor del af laboratoriefaciliteterne til primært at beskæftige sig med analyse af COVID-19-prøver. I starten af det nye år rundede centeret 800.000 testsvar, som er indgået i den løbende coronaovervågning fra Statens Serum Institut (SSI). DTU har udviklet en hurtig og billig procedure til sekventering af virusvarianterne, som er delt med hospitalerne og SSI. Prøvesvarene fra DTU’s sekventering indgår som et direkte led i smitteopsporing og inddæmning af smitten med nye, mere smitsomme varianter.

Samfundsudfordringer skal løses sammen

CBS og DTU indgår et strategisk samarbejde om kandidat- og masteruddannelser, studenterprojekter og fælles forskningsprojekter. Mere tværfaglighed styrker Danmarks konkurrenceevne og giver bedre muligheder for at bidrage til at løse nogle af de store samfundsudfordringer. Samarbejdet er koncentreret om fælles tiltag inden for emner som digitalisering, teknologi, bæredygtighed og grøn omstilling.

”Vi har en tro på, at vi kan udrette mere og være til større gavn for samfundet ved at gøre noget i fællesskab.”

REKTOR ANDERS BJARKLEV EFTER NYHED OM AT OTTE DANSKE UNIVERSITE TER LANCERER EN RÆKKE FÆLLES MÅL FOR FREMTIDEN.

RØGRENSER

til brændeovne fjerner farlige partikler

En ny slags skorsten med indbygget filter kan fjerne de sundhedsskadelige partikler, som udledes af brændeovne, pillefyr og pejse. Ingeniører fra DTU har hjulpet en lille virksomhed med at udvikle teknologien, så opfindelsen kan komme på markedet.

Henrik Bendix

Thomas Hjort Jensen, Lasse Gorm Jensen

På en kold vinterdag er det rart at kunne varme sig ved brændeovnen, og det er da også hyggeligt at se flammerne danse og høre brændeknuderne knitre bag glaslågen. De cirka 700.000 brændeovne i Danmark bliver flittigt brugt, men desværre forurener de ganske meget.

Røgen indeholder små partikler, der er et problem for folkesundheden.

Partiklerne sætter sig i luftvejene, og de mindste af dem – de ultrafine partikler med en diameter mindre end 0,1 mikrometer – kan trænge helt ud i blodet og øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og kræft.

Mange af de mikroskopiske partikler, der er i luften, kommer fra udlandet, men blandt de danske kilder til partikelforurening er brændeovne den største synder; ifølge Miljøstyrelsen stammer 67 pct. af den danske partikeludledning fra brændefyring.

I 2016 regnede forskere fra Nationalt

Center for Miljø og Energi på Aarhus

Universitet sig frem til, at partikelforurening fra private brændeovne, pillefyr m.m. betyder, at cirka 550 danskere dør for tidligt hvert år. Partiklerne fra røgen forværrer desuden lungelidelser som astma, kronisk bronkitis og KOL. Nyere beregninger – også fra Nationalt Center for Miljø og Energi – viser, at helbredsomkostningerne i forbindelse med partikelforurening fra brændefyring løber op i omegnen af otte mia. kr. årligt.

Men nu har Tonny Sander Holm fra det lille firma Proces Sander måske fundet en vej til at afhjælpe problemet. Han har opfundet en ny filterteknologi til at rense røgen fra brændeovne, pillefyr og pejse, så langt over 90 pct. af de farlige partikler fjernes, før røgen når ud gennem skorstenen. ”Jeg fjerner 99,6 pct. af soden og 98,7 pct. af de ultrafine partikler,” fortæller Tonny Sander Holm.

Særlig skorsten med indbygget filter

Idéen er at forsyne brændeovne med en kombination af en stålskorsten med en særlig udformning og et røgfilter med tilhørende renseanordning. Filteret

Luftforurening

Luftforurening er en blanding af gasser og partikler med vidt forskellige egenskaber. Den nationale emissionsopgørelse fra 2012 viser, at den største bidragsyder af kvælstoffer (NOx) er transportsektoren, der står for 72 pct. af den danske udledning, mens partikelforureningens største bidragsyder er brændeovne, pejse mv., som står for 67 pct. af den danske udledning.

KILDE: MILJØSTYRELSEN fanger de farlige partikler, præcis som det sker på industrianlæg.

Et filter alene kan dog ikke klare ærterne, for det kan kun fange de største af partiklerne. Derfor er skorstenen designet sådan, at den varme røg fra brændeovnen møder den kølige luft, der trækkes ind udefra. Røgen nedkøles, før den når frem til filteret, og så vil røggasserne kondensere på en måde, så de mindste partikler sætter sig på de større, som efterfølgende fanges af filteret.

En blæser på toppen af skorstenen sørger for at trække røgen igennem filteret, og systemet er fuldautomatisk – det filter, som de forurenende partikler bliver fanget i, renses automatisk af børster efter behov. Rensemekanismen sørger for, at alt skidtet ryger ned i en askeskuffe, som så kan tømmes af en skorstensfejer f.eks. hvert halve år.

I processen fra idé til salgsklart produkt har Tonny Sander Holm trukket på sin erfaring fra jobbet som teknisk chef for forbrændingsanlægget Amager Ressourcecenter og sin uddannelse som maskiningeniør. Og så har han

Praksisnær sparring styrker virksomheder

I regi af regionalfondsprojektet har 33 virksomheder fra Region Sjælland fået mulighed for at indgå i praksisorienterede udviklingsforløb med DTU Engineering Technology om konkrete produkter og løsninger.

www.ins.diplom.dtu.dk

fået hjælp fra eksperter fra DTU Engineering Technology (tidligere DTU Diplom): ”Medarbejdere såvel som studerende har brugt meget energi på projektet,” fortæller han og fortsætter: ”Ingeniørerne har hjulpet med alt det teoretiske, og bagefter har værkstedet stået for at bygge den første fuldautomatiske prototype. Den har nu været igennem forskellige tests og har bl.a. bestået en termisk test for at vise, at den opfører sig som forventet ved en skorstensbrand.”

Nu er der taget patent på teknologien i en række europæiske lande samt i Kina. En ny prototype er på vej til at blive emissionstestet, så produktet kan blive CE-mærket og komme på markedet.

Værksted stod for konstruktionen

Prototypen blev samlet og videreudviklet i værksteds- og laboratoriefaciliteterne DesignBuildLab, hvor de fleste af delene blev fremstillet fra bunden, fortæller laboratorieingeniør Morten Hedelykke Dietz Fuglsang fra DTU Engineering Technology: ”Vi har hjulpet med designet af skorstenen helt ned i detaljen, både i forhold til de termodynamiske og de mekaniske egenskaber. Vi har også haft en koordinerende rolle i forhold til samarbejdspartnere i den besværlige coronatid. Og så har vi stået for fremstillingen af en enhed, som ligner noget, folk gerne vil købe, og som kunne bestå brandtesten.” ”Så nu har virksomheden fået den tekniske dokumentation, som der kan fremstilles nye enheder efter, og de vil så overholde de brandtekniske krav.”

Hjælpen fra DTU Engineering Technology blev givet gennem projektet ’Innovationssamarbejder for industri- og servicevirksomheder i

Laboratorieingeniør Morten Hedelykke Dietz Fuglsang hjalp med videreudvikling af røgrenseren i DTU’s værksted DesignBuildLab.

Region Sjælland’, som finansieres med støtte fra EU’s Europæiske Fond for Regionaludvikling. Her kan små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland få op til 300 timers ekspertbistand fra DTU’s ingeniører. ”Vi hjælper med at omsætte idéer til noget, hvis virkning kan dokumenteres, og som derefter kan testes og implementeres,” siger Morten Fuglsang, som har været glad for at arbejde på skorstenen med indbygget filter: ”Alle kan se potentialet i denne teknologi. Det har betydet noget for os på DTU – vi har haft lyst til at være med til projektet, der har været rigtig spændende. Og vi kunne da godt tænke os at bygge endnu et eksemplar, som vi kan bruge i undervisningen.”

Næste skridt

Nu er planen, at skorstenen med partikelfilter skal på markedet – ikke bare i Danmark, men også i udlandet, hvor man f.eks. i Tyskland har stor bevågenhed på filtre til brændeovne.

Derfor gælder det nu om at få målt effektiviteten af den nye prototype, der er fremstillet i samarbejde med DTU. Enheden skal have en europæisk teknisk vurdering (European Technical Assessment, ETA), som baner vejen til den CE-mærkning, som sådan et skorstensprodukt skal have for at kunne markedsføres, sælges og anvendes i EU-landene. Så skal Proces Sander finde investorer, så enheden kan blive masseproduceret, og prisen kan komme ned på 15-20.000 kroner – til at starte med vil den dog være noget dyrere. Men alt det er op til Tonny Sander Holm selv. Nu har DTU givet den ingeniørmæssige håndsrækning, som kan få opfindelsen ud over rampen.

Daniel skal vi erne manden? og rykke huset lidt til venstre?

Morten Hedelykke Dietz Fuglsang, laboratorieingeniør, DTU Engineering Technology, mofu@dtu.dk

Sådan virker det

• Systemet installeres i en stålskorsten. • Udeluften opvarmes i skorstenen, inden den ledes ind i brændeovnen, hvilket giver mere effektiv forbrænding og mindre røgudvikling. • På vej ud af skorstenen passerer røggassen gennem en filterpose. • En ventilator øverst i skorstenen sørger for undertryk, så røggassen trækkes gennem filterposen. • Undervejs afkøles røggassen i skorstenens midterste kammer. Det øger kondenseringen af røggassen og effektiviserer rensningen.

KILDER: TONNY SANDER HOLM, INGENIØREN

Systemet fanger effektivt over 94 pct. af småpartiklerne, 98,5 pct. af de ultrafine partikler, samt 99,6 pct. sod.

Skoleelever skal dyrke grønt via computeren

Alle Danmarks 7. og 8. klasser får mulighed for at styrke deres naturvidenskabelige kompetencer, mens de via en computer programmerer de bedste vækstbetingelser for f.eks. krydderurter. Afgrøderne skal vokse i teknologiske, robotiserede mini-drivhuse – såkaldte GrowBots – ude i klasselokalerne. En Growbot er et kontrolleret, lukket økosystem, hvor elever kan monitorere og styre temperaturen og CO2-niveauet i økosystemet, samt hvor meget lys, vand og næring planterne får. Drivhusene indgår i GrowBot Universe, som er et forskningsprojekt, der er ledet af DTU Fødevareinstituttet og støttet af Novo Nordisk Fonden.

Ny masteruddannelse skal styrke personlig medicin

Personlig medicin er en vigtig brik i fremtidens forebyggelse, diagnosticering og behandling af sygdom. Den massive udvikling inden for big data og bioteknologi åbner døre for et sundhedsvæsen, der kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient. Men der er brug for kvalificeret personale, som kan understøtte den udvikling. Derfor er de sundhedsvidenskabelige fakulteter ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet gået sammen med DTU om at oprette en ny masteruddannelse i personlig medicin.

DTU Diplom bliver til DTU Engineering Technology

DTU Diplom har skiftet navn til DTU Engineering Technology, Institut for Ingeniørteknologi og -didaktik. Instituttet arbejder med teknologimplementering i praksis inden for et bredt spektrum af ingeniørfagligheder og vil også under det nye navn spille en stor rolle i uddannelsen af diplomingeniører på DTU.

Havvindmøllers fundamenter kan gavne livet i havet

Vindmøllefundamenter på havbunden kan formentlig gavne både fisk, skaldyr, vegetation og havpattedyr, viser en omfattende analyse fra DTU Aqua.

Helle Falborg Jon C. Svendsen

Havvindmøllernes fundamenter kan fungere som kunstige rev og kan derfor være til gavn for livet i havet, hvis konstruktionerne designes korrekt.

Det viser en analyse, som forskere på DTU Aqua har lavet på baggrund af indholdet af over 6.000 videnskabelige artikler og rapporter. Analysen blev udført for at kortlægge betydningen af kunstige rev og havvindmøllefundamenter for fisk og andre organismer, og en af analysens konklusioner lyder, at vindmøllefundamenterne fungerer

Vindmøllefundamenter kan fungere som kunstige rev og gavne livet i havet. Her ses et kunstigt stenrev anlagt ved Sønderborg af DTU Aqua i samarbejde med foreningen Als Stenrev.

som kunstige rev. Der er lavet mange undersøgelser af kunstige rev forskellige steder i verden og adskillige viser, at revene giver mange levesteder til forskellige fisk og andre dyr. ”Havmøllernes fundamenter udnyttes ofte af både fisk og havpattedyr. Dyrene bruger formentlig områderne til at søge føde eller skjul. Mange studier viste, at såvel mængden af fisk som antallet af forskellige arter steg efter anlæggelsen af kunstige rev eller havmøllefundamenter,” siger forskningsassistent Maria Glarou, DTU Aqua, der deltog i analysen.

Viden kan forbedre design

Analysen viste også, at undersøgelserne omfattede kunstige rev, der ligger på lignende vanddybder og er lavet af de samme materialer, som man anvender til fundamenterne til havmøller. Desuden har fundamenterne tit en fysisk størrelse, der svarer til et lille rev i havet. ”Det betyder, at vi kan overføre vores viden om de kunstige rev til at designe fundamenter til havmøller, der gavner livet i havet,” siger seniorforsker Jon C. Svendsen, DTU Aqua, der har ledet arbejdet med analysen. ”Vores mål var at udtrække den eksisterende viden om design af kunstige rev og bruge den viden til at foreslå forbedringer af havmøllefundamenterne, så de bedst muligt gavner livet i havet. Den slags tiltag kan gavne f.eks. torsk, sild, hummer, tang, marsvin og sæler,” siger Jon C. Svendsen.

Store sprækker til store fisk

Forbedringerne af fundamenternes design handler bl.a. om at bruge materiale med huller og sten i de rette størrelser. Store fisk kræver store sprækker, mens små fisk mest har gavn af mindre sprækker og huller til at gemme sig i. Overfladestrukturen kan ligeledes have en betydning for de arter, der koloniserer området. Selve højden af fundamenterne kan have betydning for strømforholdene og lysmængden, der påvirker levestederne for fiskeyngel og tang, som vokser på fundamentet. ”Vores analyse illustrerer muligheder for, at man kan skrue på designet af havmøllefundamenter, så man øger antallet af forskellige arter, samt mængden af fisk og andre organismer, der lever i området,” siger Jon C. Svendsen, som uddyber: ”Det er et forskningsfelt, der bliver spændende at arbejde videre med, for måske kan vi skræddersy fundamenter, så de især forbedrer leveforholdene for kommercielt og rekreativt interessante og truede arter.”

Jon C. Svendsen, seniorforsker, DTU Aqua, jos@aqua.dtu.dk

58 09 19

DTU – TEKNOLOGI FOR MENNESKER

58 09 19 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

60 03 20

DTU – TEKNOLOGI FOR MENNESKER

60 03 20 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

60 61 03 06 20 20 TEMA Ny viden om plastik

Udfordringer er der masser af. DTU’s forskere arbejder på løsninger til bæredygtig produktion, genanvendelse og bortskaffelse af det uundværlige materiale.

DTU – TEKNOLOGI FOR MENNESKER

Ny teknologi til demente ældre

SMART CITIES:

KUNSTIG INTELLIGENS SÆNKER CO2-AFTRYK

DYNAMO SPØRGER: Hvornår får vi en hushjælpsrobot?

STUDENTERINNOVATION: KLIMAVENLIG ROSKILDE FESTIVAL

61 06 20 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

62 09 20 TEMA Fusionsenergi

Hvad er de største udfordringer? Hvornår får vi verdens første fusionskraftværk? Hvor stor bliver ITER – verdens største fusionsreaktor? Hvorfor har DTU sin egen tokamak?

Ny metode kan afsløre Alzheimers sygdom

ABSOLUT BÆREDYGTIGHED

NATURENS BÆREEVNE SOM MÅLESTOK

DYNAMO SPØRGER: Er meget fisk meget sundt?

ELEKTROMAGNETISME H.C. ØRSTEDS FANTASTISKE OPDAGELSE

DTU – TEKNOLOGI FOR MENNESKER

62 09 20 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

63 12 20 TEMA

FOSSILFRIE BRÆNDSTOFFER

Hvordan kan vi fremstille flydende brændstoffer til fly, store skibe og lastbiler i en fossilfri fremtid?

Data teleporteret mellem to mikrochips

CORONA-PANDEMI: FEM PROJEKTER, DER GØR EN FORSKEL

DYNAMO SPØRGER: Hvor mange satellitter er der plads til?

DEPRESSION BEHANDLES MED MAGNETISK STIMULATION

DTU – TEKNOLOGI FOR MENNESKER

63 12 20 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

63 12 20 TEMA

RESISTENTE BAKTERIER

Om forskning, der forhindrer en postantibiotisk æra, hvor vi ikke længere kan behandle infektioner med antibiotika. Sådan kan vi bedre udnytte biomassen

FORMLEN ER FUNDET:

NATURENS BRODDE HAR SAMME DESIGN

DYNAMO SPØRGER: Hvorfor skal batterier udvikles hurtigere?

STARTUP-OPFINDELSE: NY TEKNOLOGI TIL PLASTIKSORTERING

DTU – TEKNOLOGI FOR MENNESKER

64 03 21 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

TEMA

KUNSTIG INTELLIGENS

Hvad bruges kunstig intelligens til, og hvordan opnår vi en sikker teknologiudvikling?

Sådan kan immunforsvaret fjerne kræft

TRAWL MED KAMERA:

FISKERE SIKRES DEN RIGTIGE FANGST

DYNAMO SPØRGER: Hvordan leder man hjemsendte medarbejdere?

MILJØVENLIG SKIBSFART: LASERLYS AFSLØRER SKIBSMALINGENS TILSTAND

TEMA

HOTSPOT ARKTIS

Interessen for Arktis stiger. Med forskning, innovation og uddannelse kan en bæredygtig udvikling sikres.

Sådan fandt forskere klæbet, der overvinder sved

DANSK STARTUP: SMÅ ANTENNER GIVER INTERNET TIL ALLE

DYNAMO SPØRGER: Hvad er fremtiden for olie- og gasforskningen?

NYT LABORATORIUM: NU SKAL TURBULENS UDFORSKES

FÅ DYNAMO TIL DØREN

– HELT GRATIS

Hvis du ikke allerede er abonnent på Dynamo, eller hvis du kender nogen, der kunne tænke sig at få magasinet tilsendt, så husk, at det er ganske gratis.

Send en mail med navn og arbejds- eller privatadresse til dynamo@dtu.dk. Så lander magasinet i din postkasse eller på dit skrivebord fire gange om året.

Udforskning af turbulens

I et nyt laboratorium på DTU skal turbulens udforskes med avanceret forsøgsudstyr. Turbulens er et velkendt, men svært forudsigeligt fænomen. På fotoet ses en prototype af en jet-generator, som skal generere den turbulente luftstrøm, som forskerne vil undersøge i deres eksperimenter. Målet er at finde en mere nøjagtig beskrivelse af turbulens.