KALVEVELVÆRE s

MED MOR OG MÆLK PÅ MARKEN

Svanholms kalve går med køerne på marken. Det gør dem helt usædvanlige i dansk mælkeproduktion.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER

Smagen er blød og cremet. Friskmalket og lige ned i kaffen eller over jordbærrene, hvor den gør fløde overflødig. Måske fordi denne her drik er direkte fra koen, som serverer alle måltider med en naturlig fedtprocent på fem. Intet under, at jerseymælken er en superfødevare. Der er rift om den rige mælk, som vi normalt ikke holder os for gode til at tage fra dem, som den er tiltænkt. I praksis ved at tage kalven fra koen senest efter det første levedøgn, som det sker i størstedelen af dansk mælkeproduktion.

MED MOR OG MÆLK PÅ MARKEN

PROJEKT: ØKOLOGISK ANSVAR FOR KO MED KALV

Svanholms mælkeproduktion er med i udviklingsprojektet ’Økologisk ansvar for ko med kalv’ med deltagelse af Økologisk Landsforening, Center for Frilandsdyr, ØkologiRådgivning Danmark, Dyrenes Beskyttelse og mælkeproducenter. ↑

SÆRSYN

30 køer går med deres kalve i den tidlige junimorgen på Svanholms græsmarker. Lige efter kælving går ko og kalv sammen i tre døgn, for at kalven kan få sin råmælk, alt imens sløjfen mellem ko og kalv bindes, så de efterfølgende kan finde hinanden i systemet, hvor de er adskilt og sammen på forskellige tider af døgnet. På marken her går køer og kalve sammen om natten, indtil kalvene er seks uger. Derefter skifter de over, så kalvene, indtil de er tre måneder, går sammen med koen om dagen. Begge dele giver mulighed for at malke koen, samtidig med at kalvene selv kan drikke mælk fra deres mor.

MÆLKEPRODUKTIONENS PROBLEM

• Malkekøer skal have en kalv for at producere mælk - som udgangspunkt en kalv årligt. I langt størstedelen af mælkeproduktionen bliver kalven taget fra koen maksimalt 24 timer efter kælvning, for at mælken kan gå til produktionen. Ifølge lovgivningen må kalven tages fra koen efter 12 timer. I økologisk produktion og i ’Anbefalet af Dyrenes

Beskyttelse’ skal der gå 24 timer. • Mange tyrekalve bliver aflivet eller sendt af sted som spæde til opfedning, ofte på lange transporter. I 2020 blev cirka 43.700 danske kalve under to måneder eksporteret. I 2018 blev cirka 22.000 tyrekalve aflivet efter fødslen. • Kviekalve holdes i kalvesystemer i båse, alene eller sammen med andre kalve

• Cirka 75 procent af alle danske malkekøer kommer aldrig på græs.

↑

KALVE I TOPFORM

”Vi får nogle helt andre kalve. De bevæger sig og får muskler, og de kan drikke al den mælk, de vil. Det giver en kæmpe tilvækst.” Kristine Dalbach, Svanholm

Mælk mærket med ’Anbefalet af Dyrenes

Beskyttelse’ er fra produktion, hvor tyrekalve ikke må aflives, kalve må ikke sendes ud på lange transporter, og køerne kommer på græs. Under mærket ønsker vi også, at ko og kalv får mere tid sammen. Derfor er vi med i udviklingen af ko-kalv-systemer som eksempelvis projektet på Svanholm.

→

Men for de 120 køer og deres kalve på græsmarkerne ved Svanholm Gods i Hornsherred er det anderledes. Over de sidste tre år har godset arbejdet på at udvikle et system, så vi kan deles om mælken, give kalven den bedste start på livet og lade koen være mor. På græs, hvor køer hører hjemme.

Det giver robuste kraftkarle af kalve, fortæller driftsleder Kristine Dalbach en tidlig junimorgen på den morgenrunde, hvor hun roligt vækker køer og kalve på marken, så kalvene kan få morgenmad, inden de så at sige skal i børnehave på kalvefolden, mens køerne går på dagfolden for at græsse.

Synet, roen og duften af køer med kalve på græs siger det hele om en produktion på dyrenes præmisser. Desværre er det et særsyn. Men det kan bane vejen for mere malkekvæg med familieliv.

VELVÆRE

”Det er så meget dejligere at arbejde med, selv om meget skal tænkes om: fra indretning af foldene til kalvene, hvor vi har været vant til, at det var os, der passede dem og tildelte mælken. Nu er det koen, der selv passer dem.” Kristine Dalbach, Svanholm

HISTORISK SEJR: BURFORBUD PÅ VEJ I EU

Vi gjorde det. EU-Kommissionen har forpligtet sig til at foreslå lovgivning, der udfaser bure til landbrugsdyr i hele EU. De 1,4 millioner EU-borgere, der underskrev borgerinitiativet og krævede dyrene ud af burene, er blevet hørt. Den 30. juni 2021 var en historisk dag for dyrevelfærden og for demokratiet i EU.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO DYRENES BESKYTTELSE OG THOMAS DEGNER

Takket være de mange danskere som sammen med i alt 1,4 millioner andre EU-borgere underskrev borgerinitiativet End the Cage Age, er der nu udsigt til, at de mange millioner landbrugsdyr i hele EU kan få et bedre liv.

ØREDØVENDE KRAV

– Rekordmange borgere i hele EU skrev under på kravet, og mere end 170 organisationer stod sammen om at løfte borgerinitiativet. Der var overvældende tilslutning ved både høring og afstemning i Europa-Parlamentet. Det kunne EU-Kommissionen ikke sidde overhørig. Den har lyttet til borgernes krav om anstændig behandling af vores landbrugsdyr. Nu er der endelig udsigt til, at dyrene kan sprede vingerne, vende sig rundt, passe deres unger, rette sig ud og i det hele taget bevæge sig naturligt omkring, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse om EU-Kommissionens officielle svar på borgerinitiativet End the Cage Age.

– Det har taget tre år. Det har været en indsats af hidtil usete dimensioner fra borgere og organisationer på tværs af EU. Det har været en insisteren hele vejen

“Vi har lyttet til de 1,4 millioner EU-borgere, der skrev under, og til de mange mange andre

EU-borgere, som bekymrer sig stadig mere om dyrenes velfærd. Udfasningen af burene er en moralsk, sundhedsmæssig og økonomisk forpligtelse. Et burfrit landbrug handler om både vores og dyrenes sundhed”

Stella Kyriakides, kommissær for sundhed og dyrevelfærd i EU

igennem et til tider tungt system, som for de fleste er svært at gennemskue. Men det lykkedes. Og når det lykkes at få en politisk beslutning om lovgivning for landbrugsdyrene i hele EU, så er det noget, der batter. For de mange millioner dyr, der i dag lever indespærret i bure, men nu har udsigt til at få bevægelsesfrihed og leveværdige liv, siger Britta Riis.

FOR DYRENE, MORALEN OG SUNDHEDEN

På EU-Kommissionens pressemøde den 30. juni sagde kommissær for sundhed og dyrevelfærd Stella Kyriakides blandt andet:

– Vi har lyttet til de 1,4 millioner EU-borgere, der skrev under, og til de mange mange andre EU-borgere, som bekymrer sig stadig mere om dyrenes velfærd. Udfasningen af burene er en moralsk, sundhedsmæssig og økonomisk forpligtelse. Et burfrit landbrug handler om både vores og dyrenes sundhed.

Kommissæren understregede, at dyrevelfærd nu er en klar politisk prioritet, og at kommissionen herefter vil arbejde videre med at fastlægge udfasningsperiode og økonomisk støtte, så landmændene kan ændre indretningen af deres produktion og komme ind i en burfri fremtid. Kommissionen vil desuden sørge for, at også produkter, der importeres til EU, skal overholde de fremtidige regler om burfri produktion.

NY ÆRA

– Sammen med de 170 andre europæiske dyrevælfærdsorganisationer vil Dyrenes Beskyttelse selvfølgelig følge lovgivningarbejdet hele vejen til dørs, understreger Britta Riis, der ser kommissionens klare udmelding som begyndelsen på et opgør med industrialiseringen af dyrene og starten på en ny æra, hvor dyr betragtes og behandles som levende, sansende, sårbare og følende væsener.

BORGERINITIATIVETS VEJ TIL SEJR

2018

• Borgerinitiativet End the

Cage Age blev lanceret i

Bruxelles i september 2018

2019

• Da underskriftsindsamlingen sluttede et år senere, var der 1,4 millioner gyldige underskrifter fra

EU-borgerne • Det blev dermed det sjette borgerinitiativ, der lykkedes med at samle de fornødne antal underskrifter, af i alt 76 lancerede borgerinitiativer i løbet af 10 år

• End the Cage Age er desuden det første borgerinitiativ for landbrugsdyrenes velfærd, og det største samlede politiske krav nogensinde for landbrugsdyr i EU

2020

• I oktober 2020 blev underskrifterne overdraget og præsenteret i EU

2021

• I april 2021 var der høring i Europa-Parlamentet med overvældende tilslutning til kravet om udfasning af bure • I maj 2021 vedtog parlamentets landbrugsudvalg en resolution om udfasningen • Den 10. juni 2021 var der ved en afstemning i parlamentet flertal for et forbud mod burene

• Den 30. juni 2021 melder

EU-Kommissionen ud, at der vil blive foreslået lovgivning, der udfaser bure til landbrugsdyr i overensstemmelse med borgerinitiativets krav og med henblik på ikrafttræden i 2027.

STOP PANDEMISPRINGET

Gang på gang er pandemier udsprunget fra dyr. Derfor skal vi gentænke, hvordan vi producerer mad og behandler vores landbrugsdyr, mener Dyrenes Beskyttelse.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO CLAUS NIELSEN

Mange af os trækker vejret en hel del lettere, efterhånden som mundbindene er faldet, og vi igen kan mødes, se smilene og omgås uden at betragte hinanden som en smittefare.

Det sidste halvandet år har vi lært på den hårdeste måde, at smitte kan springe fra dyr til mennesker og sprede sig som en steppebrand kloden rundt. Fra et marked med vilde dyr i Kina eller potentielt fra en dansk minkproduktion.

SUNDHEDSRISIKO

De fleste pandemiers oprindelige smittekilde er dyr. FN har i rapporten ’Preventing the next pandemic’ (2020) slået fast, at 60 procent af alle kendte og 75 procent af alle kommende infektionssygdomme hos mennesker stammer fra dyr, de såkaldte zoonoser, som blandt andet tæller ebola, zikavirus, fugleinfluenza og sars. Historisk stammer kopper, mæslinger og tuberkulose fra kvæg, mens influenza kommer fra fugle og svin, som for eksempel den spanske syge, der var en amerikansk svineinfluenza. Her peger pilen pludselig ned gennem historien på os selv og den måde, vi i dag holder vores landbrugsdyr på. Det gælder ikke mindst vores intensive svineproduktion, der blandt andet omfatter 30 millioner slagtesvin, tæt presset sammen i store staldanlæg uden frisk luft, sollys eller mulighed for naturlig renlighed. – Vi udsætter os selv for sundhedsfare ved at have så mange produktionsdyr samlet på meget lidt plads. Det udgør den perfekte grobund for, at farlig virus kan udvikles og opformere sig. Det er et kæmpestort biologisk eksperiment alene for at masseproducere billigt kød, siger Birgitte Iversen Damm, dyrlæge, ph.d. og chefkonsulent for landbrugsdyr og mink i Dyrenes Beskyttelse.

WAKEUPCALL

I oktober 2020 viste en tysk undersøgelse fra Institut for Diagnostisk Virologi ved den nationale veterinære forskningsenhed Friedrich-Loeffler-Institut, at der er flere stammer af svineinfluenza A i omløb i europæisk svineproduktion. Herunder også den danske. Undersøgelsen omfatter mere end 18.000 prøver fra syge dyr fra tæt på 2.500 svinebesætninger i Europa, herunder 2.463 prøver fra syge danske grise. Det særlige ved influenzavirus er, at den både muterer og rekombinerer, så den potentielt kan springe til mennesker. Sandsynligheden for, at sådan en virus opstår, øges uvægerlig, når der er mange stressede individer tæt sammen, hvilket er grundvilkåret i den intensive industrielle husdyrproduktion.

– Vi kan ikke forsvare at producere mad af dyr, som lider i trange, lukkede stalde. De enorme besætninger giver perfekte muligheder for, at farlig virus kan

“I hjertet af vores svar på zoonoser og andre af de udfordringer, som menneskeheden står overfor, skal være den enkle tilgang, at vores sundhed afhænger af planetens og andre arters sundhed.

Hvis vi som mennesker giver naturen en chance for at ånde, vil den være vores bedste allierede i forsøget på at skabe en grønnere og mere retfærdig og tryg verden for alle”

Inger Andersen, Executive Director, United Nations Environment Programme juli 2020, forord, ‘Preventing the next pandemic’

udvikle sig. Det er et politisk ansvar at få omlagt landbruget fra den store danske kødproduktion til et bæredygtigt landbrug, der producerer fødevarer på en måde, der tilgodeser dyr, klima, miljø og natur – og ikke mindst menneskers og dyrs sundhed. Det hele hænger sammen, men nu, hvor vi har covid-19, kan man håbe, at frygten for den næste pandemi bliver et wakeupcall, der rykker noget, siger Birgitte Iversen Damm.

Dyrenes Beskyttelse taler dyrenes, sundhedens og klimaets sag, blandt andet i de igangværende forhandlinger om landbrugets klimahandlingsplan.