Fokus på dyreforsøg under 3R-symposium 2019

3R-symposium 2019 blev vanen tro holdt i Charlottehaven i København. Deltagelse var, som altid, gratis og åben for alle. Interessen for symposiet øges år for år, således var der i år mere end 230 tilmeldte deltagere.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, specialdyrlæge, ph.d., Lisa Ann Hald, dyrepasser, Mette Simonsen, bioanalytiker og Mie Dollerup, bioanalytiker, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital. Foto: Kim Granli.

Symposiet er et godt sted for samtale på tværs af interesser, idet dyreværnsfolk såvel som brugere af forsøgsdyr deltager på lige fod. Der er indlagt lange pauser, hvor der er rig mulighed for at få nogle gode diskussioner om forsøgsdyrenes kår i Danmark.

Den prækliniske krise Under årets symposium blev der holdt indlæg om hver af de tre R’er – nemlig: Replacement, reduction og refinement. Et muligt alternativ til levende dyr er de såkaldte ”organ on a chip”, hvor man foretager in vitro undersøgelser på en plastikchip med humant væv eller organstykker. Professor Axel Kornerup Hansen præsenterede reduction-projektet ´The mouse passport´, hvor tarmfloraens sammensætning bliver undersøgt hos hver individuel mus, således der kan tages højde for den variation, som tarmfloraen inducerer i forsøgene.

6DYRLÆGEN 1/2020 Flere indlæg omhandlede træning af forsøgsdyr, blandt andet gnavere og grise. Træningen forebygger stress hos dyrene under forsøg, og samtidigt fungerer selve træningen som enrichment.

Der blev på symposiet også fundet plads i programmet til en del indlæg om den prækliniske krise, som vi befinder os i. Det har vist sig vanskeligt for mange forskere at reproducere resultater opnået under andre laboratoriers dyreforsøg, og hvor lovende lægemidler, udviklet med dyreforsøg, ofte skuffer, når de efterfølgende testes i kliniske forsøg på mennesker.

Mangelfuld design og rapportering af dyreforsøg Symposiet afspejlede, at der er mange spekulationer om årsagen til den prækliniske krise. Dårligt design og mangelfuld rapportering af dyreforsøg er mulige årsager. Derfor er der udarbejdet retningslinjer for, hvordan dyreforsøg planlægges (PREPARE-guidelines) og rapporteres (ARRIVE-guidelines) i videnskabelige tidsskrifter. Mange studier mangler eksempelvis information om forsøgsdyrenes køn, hvorvidt studierne har været randomiseret, og om forsøgene har været udført blin

det. Tre faktorer, som kan have stor indflydelse på resultaterne. Det kan ligeledes være et problem, at forskere undervejs danner sig nye hypoteser, ud fra hvor der findes statistiske forskelle, frem for at opstille hypoteserne på forhånd, designe forsøget herefter og derefter teste hypoteserne statistisk. I samme boldgade er mange dyreforsøg udført på så få forsøgsdyr, at der er stor risiko for falsk-negative resultater.

Skævvridning af køn i dyreforsøg Natasha Karp fra AstraZeneca holdt et indlæg om kønsbias i dyreeksperimentel forskning. Der bruges generelt langt flere handyr, end hundyr, til dyreforsøg, og det kan potentielt have betydning for, om lægemidler har samme effekt hos kvinder, som hos mænd. Natasha Karp kunne eksempelvis berette, at otte ud af ti lægemidler, som bliver trukket tilbage fra det amerikanske marked, viser sig at have flere bivirkninger hos mænd, end hos kvinder.

På tværs af forskningsområder udgør hannerne 80 procent af alle anvendte forsøgsgnavere, og denne forskel har ikke rykket sig de seneste 20 år. Kønsskævvridning er ikke kun et problem inden for dyreforsøg – faktisk har det vist sig, at kønnet ofte også har betydning i forsøg på cellekulturer, selvom der ikke findes kønshormoner i opstillingen. Kønnet kan også have betydning, når man implanterer stamceller til forsøgsdyr – hvilket køn har forsøgsdyret, og hvilket køn havde stamcelle-donoren?

Standardisering som et problem Professor Helene Richter fra Münster Universitet holdt et foredrag med den fængende title ´Never replicate a successful experiment – facing the reproducibility crisis in the life sciences´. Helene Richter gennemgik her en række velkendte årsager til reproduktionskrisen i præklinisk forskning.

De fleste spærrede dog øjnene op, da hun fremsatte påstanden om, at standardisering af dyreforsøg også kan være en væsentlig årsag til den prækliniske krise. Ud fra et 3R-perspektiv har man gennem årene reduceret variationen mellem forsøgsdyrene, således der kan anvendes færre forsøgsdyr per studium i dag, end for 50-70 år siden. Samtidig har man haft en intuitiv fornemmelse af, at standardisering måtte øge reproducerbarheden mellem laboratorier.

Helene Richter kunne derimod påvise, at standardisering kan have den modsatte effekt, således resultaterne bliver vanskeligere at reproducere – opstillingerne bliver nemlig følsomme over for faktorer, som er vanskelige at kontrollere. Hun foreslog, at man i stedet inducerer en systematisk variation i forsøgsopstillingen, således reproducerbarheden øges.

Foruden disse mange indlæg på 3Rsymposiet var der også en poster-sektion, hvor en række forskningslaboratorier præsenterede deres 3R-initiativer.

Danmarks 3R-center

Danmarks 3R-center skal fremme 3R-principperne i den danske forskning. De tre R´er går ud på at erstatte dyreforsøg med andre forsøgstyper (replacement), at reducere det nødvendige antal forsøgsdyr i studierne (reduction) og at sikre, at forsøgsdyrene har så gode forhold som overhovedet muligt (refinement).

Danmarks 3R-center har mange aktiviteter i løbet af året, hvoraf en af de væsentligste er det årlige 3R-symposium.

Danmarks 3R-center drives i samarbejde mellem Miljøog Fødevareministeriet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation, Leo Pharma, Lundbeck og Novo Nordisk.

Dyrlæge Thomas Bertelsen fra Novo Nordisk var årets modtager af 3R-prisen. Thomas Bertelsen har blandt andet arbejdet for en ”Culture of Care” blandt personale, der arbejder med forsøgsdyr. Foto: Kim Granli.

What are their kidneys telling you?

Listen closer with IDEXX SDMA ®

Detects diseases of the kidney sooner 1–3

Reflects other disease processes affecting the kidneys 4

1 Nabity MB, Lees GE, Boggess M, et al. Symmetric dimethylarginine assay validation, stability, and evaluation as a marker for early detection of chronic kidney disease in dogs. J Vet Intern Med. 2015;29(4):1036–1044. 2 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Jewell DE. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676–1683. 3 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Almes K, Jewell DE. Serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine in dogs with naturally occurring chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2016;30(3):794–802. 4 Data on file at IDEXX Laboratories, Inc. Westbrook, Maine USA.

Learn more at idexx.com/sdma