Personlighed hos dyr

En ny anvendelse af statistiske metoder, opfundet af studerende i samarbejde med forskerne på Aalborg Universitet, gør det muligt at studere dyrs adfærdsmønstre og personlighed mere præcist og videnskabeligt.

Hvordan kan det måles, og er det vigtigt ved genudsætning af dyr?

Personlighedstræk

Af Aage Kristian Olsen Alstrup1 , Trine Hammer Jensen2,3 og Sussie Pagh2 1Aarhus Universitet og Universitetshospital 2Aalborg Universitet 3Aalborg Zoo Foto Aalborg Zoo

Personlighedstræk hos mennesker

Ordet “person” betyder oprindeligt at ”bære en maske til skue”. I lighed hermed betegner ordet “personlighed”, hvordan vi optræder udadtil, eller hvordan vi udfylder vores sociale rolle i forhold til andre mennesker. Vi kan ikke læse hinandens tanker, men tillægger i stedet hinanden en personlighed ud fra de træk, som vi observerer hos hinanden. Baseret på typiske observationer betegner vi således nogle mennesker som modige, andre som sky, nogle som optimistisk, eller pessimistisk og andre igen som nysgerrige, for blot at nævne nogle enkelte kategorier. Inden for psykologien er et personlighedstræk defineret ved, at personen grundlæggende reagerer på den samme måde i en hel række forskellige situationer og til forskellige tider. Det er altså afgørende, at karakteren er vedvarende og almen hos personen. Eksempelvis ved at ››

Elefanter er flokdyr, og formentligt kan den rette sammensætning af personligheder gøre flokken stærkere.

personen er nysgerrig både på arbejde og hjemme, og at denne nysgerrighed også var kendetegnende for personen for år tilbage. Det er en kendt sag, at rekrutteringsfirmaer ofte bruger personlighedstests til at finde de rette personer til et job. Personlighedstræk er både genetisk funderede og tilegnet gennem erfaring tidligt eller senere i livet. Hjerneskader eller traumer kan betyde, at en person ændre personlighed. Personlighedstræk har både stor betydning for, hvilken tilgang vi mennesker har til hinanden, og for, hvordan vi kommer til at leve vores eget liv. Men hvad med dyr? Kan de have personlighedstræk ligesom mennesker? Mange hundeejere vil formentlig kunne bevidne, at deres kæledyr måske er modig, sky eller nysgerrig anlagt. Og det er også, hvad nyere forskning peger på.

Personlighedstræk hos dyr

Personlighedstræk har været studeret hos mennesker langt tilbage i historien, og i de seneste år har der været en stigende interesse i at forske i personlighedstræk hos dyrene. Personlighedstræk hos mennesker studeres for det meste i dialog med mennesket, men hos dyr, som vi ikke direkte kan kommunikere med, må personligheden indkredses via observationer af individet i nye såvel som i kendte miljøer. Ligesom hos mennesker er personlighedstræk hos dyr defineret ved, at dyrene reagere på lignende måde i en lang række forskellige situationer. Forskningen er baseret på gentagne adfærdsobservationer af de samme individer, hvor der så efterfølgende har kunnet gennemføres statiske undersøgelser over, om adfærden er tilfældig, eller om den følger et vist mønster hos det enkelte individ.

De fire chimpanser i Aalborg Zoo har forskellige personligheder, og de har derfor fået egne navne. Her er det My.

For eksempel når et individ konfronteres med en en miljøforan- Personlighed hos eksotiske dyr dring, som det ikke tidligere har oplevet. Inden for samme indi- Menneskers domesticering af husdyr har utvivlsomt haft indvid vil der være en vis variation i adfærden, men for at der er flydelse på dyrenes personlighed, idet der uvilkårligt er blevet tale om personlighed, skal det enkelte individs adfærdsvaria- selekteret for bestemte personlighedstræk, som gør det lettion kunne skelnes fra de øvrige individers. Normalt anvendes tere at håndtere og gøre brug af dem. Eksempelvis køer, der træk, som er lette at læse, til at undersøge et individs personlig- gerne skal udvise den samme og rolige adfærd i en malkehed. Det kan være mod eller frygtsomhed (måles ved indivi- stald, således at driften bliver rationel. Også forsøgsgnavere dets tilbøjelighed til at overvinde frygt for nye genstande eller har et andet spektrum af personlighedtræk i burene, end hvad omgivelser), aggression over for vigende adfærd (indi- deres vilde ophav har ude i naturen. Faktisk har det videts tilbøjelighed til aggressiv sociale interaktio- længe været et mål i sig selv at mindske variationer), nysgerrighed (som den tid brugt på eks- nen imellem forsøgsdyrene, således at de replorativ adfærd under eksempelvis føde- agerer mere ensartet i adfærdstest, og søgning), sociale interaktioner og netværk man derved har kunnet spare på det mellem individerne og døgnaktivitet. Biologistuderende og nødvendige antal forsøgsdyr i hvert stu- ›› forskere ved Aalborg Universitet har undersøgt personligheden hos isbjørne, chimpanser og elefanter i Aalborg Zoo.

Gennem avlsprogrammer sikrer zoologiske haver at populationerne bevarer deres genetiske mangfoldighed, men der er ikke i samme omfang fokus på mangfoldighed i dyrenes personlighed, skønt også dette bidrager til die. Det har faktisk været biodiversiteten. regnet for god etisk standard at ensrette forsøgsdyrene. I zoologiske haver er det derimod mest interessant for publikum at se på dyr, der opfører sig forskelligt, frem for at alle dyrene opfører sig ens. Men også her er en rolig og træningsvenlig adfærd ønskværdig i forhold til den daglige pasning. Imidlertid er formålet med de zoologiske haver ikke blot at kunne fremvise dyrene for publikum, men også i et vist omfang at kunne genudsætte dem i naturen, når der viser sig behov herfor, eksempelvis når bestanden af vilde dyr er truet. Her kan personlighedstyper vise sig at være en vigtig faktor, når man vil sikre sig, at genudsætningen af disse dyr skal blive en varig succes.

Variation i personlighed som en del af biodiversiteten

I forvejen har de zoologiske haver fokus på at bevare den genetiske diversitet igennem et nøje styret alvsprogram, der inkluderer udveksling af avlsdyr mellem de zoologiske haver. Indavl forsøges undgået, så vidt muligt, og samtidigt har man også forsøgt at bevare subpopulationer af dyr. Dette sidste har haft den positive virkning, at man kan udsætte de rigtige dyr, på de rigtige steder i naturen, når der er behov for det. Derimod har der ikke på lignende vis været fokus på de udsatte dyrs personlighedstræk. Ligesom den genetiske diversitet er afgørende for en arts overleven, kan også personligheden være det, og dermed kan variationer i personlighed betragtes som en del af biodiversiteten. Sidste år videofilmede en flok biologistuderende og forskere ved Aalborg Universitet elefanters, isbjørnes og chimpansers adfærd i Aalborg Zoo gennem nogle uger for at undersøge deres individuelle personligheder. Adfærden på videoerne blev gjort op, så hver eneste adfærdstype blev registreret for hvert individ hver dag, både i antal og i varighed. Efterfølgende blev der foretaget omfattende statistiske dataanalyser, som viste, at dyrene, trods en individuel variation i adfærd, havde genkendelige adfærdsmønstre – det vil sige forskellig i personlighed. Om det er genetisk nedarvede træk, eller om dyrene har tilegnet sig forskellige adfærdsmønstre gennem opvæksten i zoo, kan ikke skelnes, men studierne peger i retning af, at dyr i zoologiske haver har forskellige mønstre og livsstrategier. Dette til trods for deres begrænsede ud-

Hvis nogle dyr fra zoologiske haver skal genudsættes i naturen, kan det vise sig afgørende for deres overlevelse, at flokkene sammensættes på en måde, der sikrer en høj diversitet i dyrenes personligheder. foldelsesmuligheder i menne- som så gradvist udsluses til et liv i naturen. Det skers varetægt. Studierne, som alle vil kunne været et redskab til etablering af stabile er blevet publiceret denne sommer i flokke med forskellige personlighedstyper, som videnskabelige tidsskrifter tillige med en bedre vil kunne overleve det hårde og varierede liv lærerbog om personlighed hos dyr. Selvom ude i den rigtige, vilde natur. I naturen kan et dyrs forudsipersonligheden er bundet til det enkelte individ, vi- gelighed blive et problem, der alvorligt mindsker dets chance ser studiet også, at adfærden er afhængig af, hvor stimule- for overlevelse. For eksempel et rovdyr, der altid jager i det rende zoo-miljøet er, altså om dyrene eksempelvis er under- samme område og på samme tidspunkt af døgnet, vil meget eller overstimulerede. Forskerne i Aalborg udviklede tillige et hurtigt reducere sin jagtkapacitet, da byttet vil undgå disse begreb, som kaldes ”adfærds-ustabilitet”, som opregner, hvor jagtområder eller undgå at være til stede i jagtområdet, når meget adfærden varierer fra time til time og fra dag til dag hos rovdyret patruljerer. Det samme gælder for et byttedyr, der aldet enkelte individ. tid bevæger sig i samme tidsramme og i samme område, idet

Udsætning af dyr i naturen

rovdyrene vil have let ved at fange det.

Diversiteten i personlighed giver håb for fremtidige udsætnin- Læs videre ger af zoo-dyr i naturen. Hvis dyr skal udsættes i naturen for at Cino Pertoldi, Torsten Nygaard Kristensen, Simon Bahrndorff & afhjælpe en vigende bestand, har der hidtil været fokus på de- Lars Arve Bach (red.): Asymmetry Indexes, Behavioural Instabires genetiske diversitet, men det er også vigtigt at tage højde lity and the Characterization of Behavioural Patterns. for dyrenes diversitet i personlighed. Det vil således være rele- https://www.mdpi.com/books/pdfview/book/2346 og vant at personlighedsteste dyrene og udvælge flokke, som er http://ojs.univ-tlemcen.dz/index.php/GABJ/issue/view/91/ sammensat af individer med forskellige personlighedstræk, showToc.