Klimaforandringer kan udsætte kæledyr for nye risici

Smådyr

En ny kampagne fra MSD Animal Health sætter klimaforandringernes påvirkning af vores kæledyrs sundhed under lup. Målet er at øge opmærksomheden og informere kæledyrsejerne om optimal beskyttelse af deres firbenede venner.

Af Cecilie Koksby Hass

»Hvordan kan et varmere klima og mere ustabilt vejr påvirke kæledyrenes sundhed?«

Dét spørgsmål har MSD Animal Health stillet 21 europæiske forskere inden for dyresundhed, parasitter, sygdomme og adfærd. Svarene er blevet samlet i én verdensomspændende kampagne – Protect Our Future Too – der har til formål at informere både kæledyrsejere og dyrlæger om, hvordan vi nu, og i fremtiden, kan beskytte dyrene bedst muligt mod de nye risici, som klimaforandringerne kan udsætte dem for.

Kæledyr har gennem tusinder år levet ganske ubekymrede ved vores side. Men klimaet ændres over tid, og i fremtiden kan potentielt varmere temperaturer og

En af de største trusler, fra et nordisk perspektiv, er tilkomsten og etableringen af nye parasitter.

Engflåten er en af de flåtarter, der på grund af de stigende temperaturer kan få gunstige leveforhold i den danske natur.

mere ustabilt vejr ændre vores levevis markant. Ændrede vejrforhold kan udsætte vores kæledyr for problemer såsom stress og hedeslag, såvel som en øget risiko for overførsel af sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra ektoparasitter. Det stiller helt nye krav til den måde, vi holder kæledyr på.

Hunde og katte er en vigtig del af familien i mange europæiske hjem. Protect Our Future Too favner derfor bredt, da problemstillingerne i Sydeuropa ikke nødvendigvis er lig dem, vi står med i Skandinavien. Alligevel kan vi lære af hinanden. MSD Animal Health har, som en del af kampagnen, faciliteret en roundtable-diskussion med forskere fra hele Europa. Her blev emner såsom parasitter, sygdomme, adfærd og one health vendt og drejet fra forskellige perspektiver.

Etablering af nye parasitter

En af de største trusler, fra et nordisk perspektiv, er tilkomsten og etableringen af nye parasitter. Parasitter, der, på grund af vores kølige klima, ikke tidligere har kunnet overleve og yngle herhjemme, men som, på grund af stigende temperaturer, i fremtiden kan få gunstige leveforhold i den danske natur. Sådan lyder bekymringen fra Randi Lintrup, Veterinary Manager hos MSD Animal Health. Hun har arbejdet intensivt med kampagnen de sidste mange måneder:

»Trækfugle og rejsende hunde bringer hvert år fremmede flåter til Danmark. Hvis klimaet bliver varmere, kan flåterne overleve her længe nok til at etablere sig og begynde at yngle. Det kan de ikke endnu, men det kan hurtigt ændre sig. Det er et problem, da parasitter kan være smittebærere af mikroorganismer, der kan overføre alvorlige infektioner til både dyr og mennesker.«

En af disse nye flåtarter er engflåten. Den marmorerede flåt, der normalt opholder sig i sydligere egne, kan være bære af Babesia canis – også kaldt hundemalaria. En bakterie, der kan gøre

hunde alvorligt syge. Senest har man fundet Babesia canis i en engflåt, fundet på en hund fra Lolland, fortæller René Bødker og uddyber, at hunden ikke tidligere havde været ude og rejse. ››

What are their kidneys telling you?

Listen closer with IDEXX SDMA®

Detects

diseases of the kidney sooner1–3

Reflects

other disease processes affecting the kidneys4

1 Nabity MB, Lees GE, Boggess M, et al. Symmetric dimethylarginine assay validation, stability, and evaluation as a marker for early detection of chronic kidney disease in dogs. J Vet Intern Med. 2015;29(4):1036–1044. 2 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Jewell DE. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease.

J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676–1683. 3 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Almes K, Jewell DE. Serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine in dogs with naturally occurring chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2016;30(3):794–802. 4 Data on file at IDEXX Laboratories, Inc. Westbrook, Maine USA.

Learn more at idexx.com/sdma

© 2020 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1908030-0819-EU • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

René Bødker, seniorforsker ved Københavns Universitet, har deltaget i roundtable-diskussionen, faciliteret af MSD Animal Health.

Etableringen af engflåten kan få store konsekvenser for den måde, vi beskytter vores dyr. »Vi ser allerede en del flåtbårne sygdomme i Danmark, men der er bred enighed om, at få af disse sygdomme gør hundene alvorligt syge. Anderledes ser det ud med Babesia canis. Hvis engflåten etablerer sig i Danmark, bliver vi nødt til at ændre måden, vi beskytter vores kæledyr. Det vil ikke længere være nok at forebygge mod flåter i én sæson. Fremover vil vi potentielt skulle forebygge året rundt. Og det vil få store økonomiske konsekvenser – ikke kun for kæledyrsejerne, men også for samfundet,« siger René Bødker og uddyber, at engflåtens sæson er længere end for eksempel skovflåtens. Engflåten er nemlig aktiv fra tidligt forår og helt ind i efteråret.

En overset risikogruppe

Klimaforandringer har været veldebatteret i Danmark i flere år, og ved sidste folketingsvalg blussede den grønne dagsorden endnu engang op og fik os alle til at tale om grøn omstilling, vedvarende energi og bæredygtighed i landbruget.

Kæledyrene fyldte dengang, og fylder fortsat ikke, en nævneværdig del af diskussionen. Det bekræfter en undersøgelse udført af MSD Animal Health. Her svarede kun 47 procent af 2.852 danske kæledyrsejere, at de føler sig velinformeret om klimaforandringernes påvirkning af deres dyrs velbefindende. Dét faktum vil MSD Animal Health med klimakampagnen gerne lave om på. »Klima er jo virkelig en samtale, der er oppe i tiden, og som alle taler om. Der er mange, der i den forbindelse taler om landbrugsdyrene, men der er ingen, der taler om kæledyrene. Det er en skam. Klimaforandringerne har nemlig også konsekvenser for dem, og det kan i sidste ende også få konsekvenser for mennesket og samfundet generelt,« siger Randi Lintrup. Hun har tidligere har arbejdet som praktiserende dyrlæge. Synspunktet bakkes op af René Bødker, seniorforsker ved Animal Welfare and Disease Control på Københavns Universitet. Til daglig arbejder han med overvågning og risikovurdering af vektorer for Fødevarestyrelsen. Også her ser han en skævvridning i interessen for udviklingen og udbredelsen af vektorer og vektorbårne sygdomme hos landbrugsdyr og kæledyr: »Når det gælder svin og kvæg, går der kun få sekunder, fra et dyr har fået stillet en alvorlig diagnose, til vi, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut ved det. Når det derimod kommer til kæledyr, har klaveret en anden lyd. Her er det nærmere et held, hvis informationen når ind til mig. Og det er en skam.«

Han opfordrer derfor til, at overvågningen bliver sat mere i system.

Fra passiv overvågning til aktiv overvågning

Netop overvågning er ét af de områder, hvor Protect Our Future Too vil bidrage. Som led i kampagnen har MSD Animal Health igangsat en flåtindsamling i Danmark, Norge, Finland og flere andre lande i Europa. En ny app skal hjælpe dyrlægerne med at identificere og rapportere de flåter, som de finder på deres patienter. »I Danmark har vi længe haft en systematisk indsamling af flåter fra græsset, men der har ikke tidligere været tradition for at indsamle flåter direkte fra hunde og katte,« fortæller Randi Lintrup. Målet med indsamlingen er at bidrage med ny viden om udbredelsen af de forskellige flåtarter. På den kan vi i Danmark være ét skridt foran.

Flåtindsamlingen bliver bifaldet af René Bødker. Generelt opfordrer han alle dyrlæger til at indsende materiale og prøver, hvis de ude på klinikkerne støder på en fremmed flåt eller anden ikke tidligere set parasit – herunder myg og sandfluer. »Vi har dygtige dyrlæger i Danmark. Problemet er, at vi ikke får at vide, hvad de finder. Dyrlægerne bruger ofte udenlandske laboratorier, og derfor kommer informationerne ikke videre til os. Det er ofte dyrlægerne, der står med de første tilfælde af nye ukendte, veterinærsygdomme. Og det er derfor vigtigt, at vi bliver gjort opmærksomme på fundene ude på de lokale klinikker. Hvis vi ikke opdager tilfældene tidligt, kan løbet allerede være kørt,« siger René Bødker. Han fortæller i samme ombæring, at han og kollegerne lever højt på de dyrlæger, der holder fanen højt, og kontinuerligt indsender prøver til videre analyse.

Protect Our Future Too blev lanceret 5. oktober 2020. Kampagnen dækker 30 lande i Europa, Nordafrika, Mellemøsten og Rusland.