3 minute read

Stor bevilling fra Velliv Foreningen: Arbejdsmiljøprojekt skal styrke den mentale sundhed i dyrlægebranchen

Arbejdsmiljø

Stor bevilling fra Velliv Foreningen: Arbejdsmiljøprojekt skal styrke den mentale sundhed i dyrlægebranchen

Advertisement

Gratis lederudvikling, værktøjskasse og brobyggerworkshop er blandt de muligheder, som fra 2022 tilbydes til dyreklinikker, der gerne vil arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet. Tilbuddene er en del af et storstilet projekt finansieret af Velliv Foreningen og branchepartnere.

Stress og mistrivsel på job fylder meget i disse år – også i dyrlægebranchen. Nu skal projektet ’Arbejdsglæde i praksis’ undersøge udfordringerne og hjælpe klinikkerne med at løse dem. Det er konsulentbureauet praQtice med speciale i dyrlægebranchen, der står for at gennemføre projektet, hvortil det har fået en bevilling på 900.000 kroner fra Velliv Foreningen og sammenlagt et tilsvarende beløb fra leverandører, kæder og organisationer med tilknytning til branchen i form af finansiel bistand og arbejdstimer.

Noget skal gøres

Christian Kolthoff fra praQtice, som er projektansvarlig, er glad for den brede opbakning: »Det giver så meget mening, at hele branchen står sammen i arbejdet med at styrke den mentale trivsel. Det er jo i alles interesse og med et blik på den udvikling, som vi har set i andre lande med grelle eksempler på blandt andet depression, mistrivsel og høj selvmordsfrekvens, så er det om at sætte forebyggende ind nu. I forbindelse med mit hidtidige arbejde med trivselsmålinger har jeg fået ”nødråb” fra både ejere og medarbejdere, som siger, at ”noget skal gøres”. Vi kan nå rigtig langt med dette projekt, men det kræver selvfølgelig, at klinikkerne har lyst til at arbejde med trivslen og er åbne for forandringer,« siger han og tilføjer, at han sammen med DDD og VSP’ernes fagforening har stiftet ’TAK – Tænketank for Arbejdsglæde i Klinisk Praksis’, som er et tværfagligt forum for klinikejere, ansatte dyrlæger, VSP’er, faggruppernes organisationer samt

Noget for dig?

Er du ejer af eller ansat på en dyreklinik, og vil du gerne gøre noget for jeres trivsel: • Meld dig i Facebook-gruppen ’Arbejdsglæde i dyrlægepraksis’. • Se nærmere om projektet på praqtice.dk/arbejdsglaede • Meld dig som din arbejdsplads’ kontaktperson, eller kontakt os med spørgsmål, forslag med videre på info@praqtice.dk.

Projektet løber over to år. Sponsorer af ’Arbejdsglæde i praksis’

Velliv Foreningen, DDD, VSP’ernes fagforening, praQtice, IDEXX, Fagmagasinet DYRLÆGEN, Lån & Spar Bank, Evidensia, Swevet, Vetfællesskabet, Dechra, MSD.

Der er plads til flere sponsorer.

Kontakt os på info@praqtice.dk, hvis din virksomhed vil høre mere om mulighederne for engagement i projektet.

praQtice, der er med til at brede projektets indsatser ud i branchen.

Arbejdsglæde i praksis er for ALLE

Det skorter ikke på aktiviteter i ’Arbejdsglæde i praksis’. I 20222023 tilbyder praQtice igennem projektet en lang række tilbud til klinikker, der ønsker at arbejde med trivsel. Blandt andet vil der være gratis lederudviklingsforløb, gratis værktøjskasse med velafprøvede metoder og fokus på nem implementering samt gratis brobyggerworkshops for alle faggrupper på klinikker over hele landet (dog brugerbetaling for forplejning).

Nogle af aktiviteterne udbydes kun for særlige målgrupper og med begrænset antal pladser, for eksempel lederudvikling, og andre er for alle.

Christian Kolthoff håber, at alle faggrupper har lyst til at tage ejerskab, og at klinikkerne allerede nu har lyst til at sætte arbejdsmiljø på dagsordenen med henblik på at få mest muligt ud af projektet: »Jeg vil anbefale, at klinikkerne tager emnet op på det næste personalemøde og får udnævnt en ansvarlig, som står for kontakten til os og videregivelse af information til alle på klinikken. Det kan eksempelvis være en VSP, klinikejer, receptionist eller ansat dyrlæge.«

Undersøgelse før behandling

Et vigtigt led i projektet er at få mere data om, hvor skoen trykker. »Vi mangler grundigere analyseresultater til præcist at vide, hvor vi skal sætte ind, og hvad løsningerne er. Det skal vi finde ud af. Undersøgelse før behandling,« siger projektansvarlig Christian Kolthoff.

Indsatsområderne handler om at kunne tackle travlhed, undgå udbrændthed, skabe flow, måle trivslen med løbende temperaturmålinger, løse samarbejdsproblemer, udvikle ledelsen og forbedre arbejdsmiljøet generelt. Resultaterne fra analysedelen er med til at definere projektets endelige indhold.

Christian Kolthoff er projektansvarlig for ’Arbejdsglæde i praksis' og opfordrer alle klinikker til at deltage.

Vi leverer ikke kun nyt udstyr. Vi leverer bedre muligheder for at stille diagnoser.

EICKEMEYER® Solbakken 26, Hammelev 6500 Vojens T +45 7020 5019 info@eickemeyer.dk www.eickemeyer.dk

This article is from: