1 minute read

Ændring i to caféer

Next Article
Klubber

Klubber

To ildsjæle stopper som leder af en Parkinson Café

Lise Wulff stopper som leder af Parkinson Café Ruderdal. Lise startede sammen men sin Niels caféen i 2012 og den har lige siden været en yderst aktiv og velbesøgt café. Ud over mange aktuelle foredrag og aktiviteter har caféen også Pilekoret og oveni al dette, har privat adressen også jævnligt været centrum for komsammen for alle medlemmerne. Ikke uden grund at Lise har fået flere priser for sit kæmpe arbejde med og for parkinsonramte. Lise mistede Niels for få år siden og har nu valgt at trække sig tilbage, til et yderst velfortjent ”otium”. Caféens ledelse videregives til Elisabeth Ildal. Kredsbestyrelsen siger velkommen og vi glæder os til kommende samarbejde.

Lisbeth Wiggers-Ursin har valgt at prioritere sin tid anderledes og trækker sig som leder af Café Parkinson Herlev og Glostrup. Lisbeth har gennem godt 5 år været en væsentlig drivkraft i Caféen og for mange medlemmer været et forbillede med sin glæde og iver mht. til træning. Lisbeth har også altid været på forkant mht. at opsnappe nyheder indenfor parkinsonverdenen - og har altid delt ud af sin viden. I nogle år har Lisbeth også lagt tid og kræfter i kredsbestyrelsen og givet gode input, når vi andre manglede idéer.

Ledelsen af caféen overtages af Jeff Bjødstrup og Tage Kvist.

En kæmpe tak til både Lise og Lisbeth

I ønskes begge det bedste i tiden fremover. Vi siger tak for godt samarbejde gennem årene og I er naturligvis altid velkommen til kredsens arrangementer som nydende og ikke ydende gæster.

Kredsbestyrelsen

This article is from: