![](https://assets.isu.pub/document-structure/230530164909-e1f8fd416ce1ddcced118b081a0fd153/v1/0f65f071fd9c9dad91aacf3cdaf74a61.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
3 minute read
Festlig fejring af Israel 75
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230530164909-e1f8fd416ce1ddcced118b081a0fd153/v1/8aec59459a1a1b1437a8427f24670354.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230530164909-e1f8fd416ce1ddcced118b081a0fd153/v1/016032cd1ea0a961ffbb31ad29a32d71.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230530164909-e1f8fd416ce1ddcced118b081a0fd153/v1/14dda859b7ac5a4edcc4068deafdfef9.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230530164909-e1f8fd416ce1ddcced118b081a0fd153/v1/e971697b99959516ebf301aed5dc828b.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Hundredvis af glade festdeltagere deltog i fejringen af 75-året for Israels genoprettelse. Arrangementet foregik i Valby Hallen ved København og bød på mange festlige indslag med taler af Henri Goldstein formand for Det jødiske Samfund, David Akov Israels ambassadør og
Søren Gade formand for Folketinget. Mange jødiske organisationer var repræsenteret, og fra de kristne organisationer var der Dansk-Jødisk Venskab, ICEJ dansk afdeling og Ordet og Israel.
Foto: Eva, Kirsten og Linda
Formanden
Der er mange kristne både i Danmark og på verdensplan, for hvem Israel betyder rigtig meget, og det giver sig udtryk i både bøn for og støtte til landet og folket Israel. Der er flere grunde til som kristen at støtte Israels ret til at eksistere i sikkerhed i eget land og glæde sig over Israels genoprettelse i 1948. At vi i dag har en moderne stat Israel er, som profeten Ezekiel siger i kapt. 37, som en opstandelse fra de døde, for forud var gået det nazistiske folkemord i Europa på 6 mio. jøder.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230530164909-e1f8fd416ce1ddcced118b081a0fd153/v1/eed4d4936a68d6982428c96ccc3aac4f.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
I det følgende vil Dansk-Jødisk Venskabs seks bestyrelsesmedlemmer pege på nogle af grundene til at støtte Israel, og hvilken betydning Israel har for dem.
Eva Ravn Møenbak: Israel spiller en helt central rolle i Bibelen. Hvis vi skal forstå frelseshistorien, sådan som den udfolder sig igennem Det gamle og Det nye testamente, så må vi have øje for Israels betydning som et redskab, Gud bruger til at velsigne verden. Jesus er jøde og alle de første, der troede på ham, var jøder. Bibelens store historie viser os, at vi som kristne har et helt unikt, åndeligt bånd til Israel og det jødiske folk, derfor er Israel betydningsfuld for mig.
Kirsten Graversen: Gennem hele Bibelen mærker vi Guds hjerte for Israel: ”Trøst mit folk, trøst det”. Det vidunderlige hebraiske begreb ”chesed” indebærer bl.a. trøst, trofasthed, kærlig omsorg, loyalitet. Gud viser ”chesed”, og vi er kaldet til at gøre det samme. Som en kristen, der tror på Israels Gud, ønsker jeg at tjene Jesus ved at støtte det folk, som Gud kalder sin øjesten. Derfor er jeg involveret i et diakonalt arbejde for Israel.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230530164909-e1f8fd416ce1ddcced118b081a0fd153/v1/94419e7f6f2479600315c052fd80bdc2.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230530164909-e1f8fd416ce1ddcced118b081a0fd153/v1/091600154209f6d50758f3b8f81feb0c.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230530164909-e1f8fd416ce1ddcced118b081a0fd153/v1/75a1ee0d97d5ba6b48ef43309317ffc7.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Filip Graversen: Israels historie er ganske unik, og tager sit udgangspunkt i 1. Mosebog 12. 1-3, da Gud giver sine forjættelser til patriarken Abraham. Herefter følger århundreders interessante og utrolige historie. Som næste nedslag i historien vil jeg nævne 14. maj 1948, hvor Ben Gurion udråber Staten Israel på ny ” I tillid til Israels Klippe”. 75 år er gået siden da, og Israel har i disse år udviklet sig på mange områder, som skaber undren blandt nationerne. Dette skyldes ikke mindst historiens uforanderlige Gud, som talte til Abraham for godt 3.800 år siden.
Linda Møller: Jeg har sammenlagt boet 15 år i Jerusalem, hvor jeg har mødt de skønneste menne-sker og haft det mest meningsfulde arbejde som volontør blandt gamle, sårede soldater, syge og døende. Et møde med en pragtfuld mangfoldighed af sprog, mad og kultur, - som at være på en jordomrejse, mens man opholder sig på bare ét sted. Landet, byen og folket har en unik skønhed, og holder aldrig op med at begejstre mig. Jeg har virkelig oplevet løftet til Abraham gå i opfyldelse ” Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig....” Israel har givet mig de bedste år af mit liv.
Kjeld Gudmandsen: Israel er et fantastisk land at besøge, som kristen føles det virkelig som at komme hjem. At gå i gaderne og på muren i det gamle Jerusalem er meget specielt, og at se livet udfolde sig i gaderne. Markedet med grønsager, krydderier, vine, farver og dufte. Jeg nyder at se en afspejling af det Israelske samfund, når israelske jøder, kristne og arabere arbejder sammen i politi og IDF. Det er også enestående at besøge bibelske steder og bede der, hvor Jesus har undervist og bedt.
Helga Björk Oskarsdottir: Stort tillykke kære Israel! Du har stået mit hjerte nær siden jeg lærte Israels Gud at kende som ganske ung. Igennem Guds ord og musik har du beriget og velsignet mit liv og givet mig mulighed for at spille og synge Israels Gud til ære. For mig er det meget enkelt, man kan ikke elske Israels Gud uden at elske Hans folk og Hans land. Derfor er du af stor betydning for mig, og jeg velsigner dig tilbage.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230530164909-e1f8fd416ce1ddcced118b081a0fd153/v1/2a9942e25348d6f9d8b96774ab03cfbc.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Kom og vær med til bøn for Israel!
Tværkirkelige bedemøder for Israel den 3. tirsdag i måneden, kl. 19.30: Den 20/6; 15/8; 19/9.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230530164909-e1f8fd416ce1ddcced118b081a0fd153/v1/d55a12673dbe610c6486adad707bb160.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230530164909-e1f8fd416ce1ddcced118b081a0fd153/v1/a16e9bf581f0d06a18a3f8b6a3f16e13.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Sted: Københavns Frikirke, Filippavej 3, 1928 Frederiksberg.
Vi lever i en tid med voldsomme brydninger og omvæltninger, men bøn efter Guds vilje kan forvandle alt.
Hvad er Herrens vilje? - Herren siger:
• Jeg vil hellige mit store navn
• Jeg vil hente jer fra folkene og samle jer fra alle landene og bringe jer til jeres eget land
• Jeg vil rense jer
• Jeg vil give jer et nyt hjerte
• Jeg vil udgyde min ånd over jer (Ezekiel 36).
Bliv opdateret på situationen i Israel og Aliyah (jødisk immigration til Israel).
Møderne ledes af Eva Ravn Møenbak og er åbne for alle interesserede.