FORĂ…R 2013
Pinsen Konfirmation 2014 Babysalmesang Altertavlen
HANS EGEDES KIRKE
Kirkens kontor: Vardegade 14,1 - 2100 København Ø tlf. 35 42 64 46 - su@km.dk ons - fre. kl. 10-14 tir. kl. 10-13 og 16-18
Kordegn Svend Ulstrup tlf. 35 42 64 46 su@km.dk
Kirketjener Brian Hansen Kirken tlf. 35 42 64 86 / 20 22 74 86
Organist Robert Hofstetter Tlf: 35 42 64 87 / 24 49 42 43 roberthofstetter@hotmail.com
Menighedsrådsformand/ Personalekontaktperson KFUM-spejderne Ole Hansen tlf. 39 18 03 22
mandag lukket
Sognepræst Rune Reimer Christensen Vardegade 14 - 2100 København Ø tlf. 20 55 40 65 - rrc@km.dk
Organistvikar Nadja Aristoff Tlf: 36 92 04 93 / 31 12 99 89 nadja.aristoff@gmail.com
Kirkeværge Jesper Winding-Lauesen tlf. 45 83 01 34
Træffes efter aftale. Mandag er fridag
Dåb: Man henvender sig til præsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor dåben skal finde sted. Når datoen er fastlagt, aftales et møde med præsten. Vielse: Først aftales tidspunkt for vielsen med kirkens præst. Dernæst henvender man sig til kommunen, hvor parret eller en af parterne bor. Her udfærdiges en prøvelsesattest (kun gyldig i 4 måneder). Prøvelsesattesten sendes sammen med kopi af dåbsattesten til kirkekontoret. Ved en samtale med præsten forud for vielsen aftales salmer m.m. - til samtalen medbringes navne og adresser på to vidner. Begravelse/bisættelse: Begravelser og bisættelser aftales med bedemand, præst, kirkekontor og kirkegårdskontor. Det er mest hensigtsmæssigt først at henvende sig hos en bedemand, som er behjælpelig med at træffe alle aftaler. Brug kirkebilen! Både til højmessen og eftermiddagsgudstjenesterne i Hans Egedes Kirke kører der kirkebil for ældre og/eller gangbesværede. Ønsker De at benytte den, så ring til kirkekontoret senest fredag kl. 12.30 på tlf. 35 42 64 46.
Hans Egedes Kirke
Vardegade 14 2100 København Ø Giro 320-0027, menighedsplejen Giro: 653-5070 Kirkekassen 2191 – 0563 226 331 www.hansegedeskirke.dk
Menighedsrådet ved Hans Egedes Kirke pr. april 2013. Forreste række fra venstre: Hans Henrik Schweder, Tove Winding-Lauesen, Lene Engberg, Jesper WindingLauesen og Else Steenberg. Bagerste række fra venstre: Narine Khachatryan, Joana Burgin, Ole Hansen, Charlotte Frølund Hansen og sognepræst Rune Reimer Christensen.
Kirkebladet udgives af Hans Egedes Kirkes menighedsråd. Redaktion: Rune Reimer Christensen og Svend Ulstrup. Produceret af Stenby Tryk A/S
3
www.hansegedeskirke.dk
Hans Egedes Kirke -
den lille kirke med det store hjerte
Du sidder nu med vores nye kirkeblad i hånden. Et kirkeblad hvor vi fortæller lidt om os selv, om pinsen og om nogle af de aktiviteter der foregår i kirken. Hans Egedes Kirke er ikke en statisk kirke, men en kirke i bevægelse. Samspillet mellem kirkegængere, menighedsråd og ansatte er i høj grad med til at bestemme hvad der skal ske i kirken. Det er ved at deltage i kirkens dagligdag såsom gudstjenester, foredrag, kirkekoncerter, menighedsplejens møder, møde op til julemarked m.m., at nye ideer opstår. Min opfordring til læseren er ikke blot at læse dette kirkeblad, men at møde op til kirkens arrangementer. I er altid velkomne! Med venlig hilsen og god læselyst! Ole Hansen Menighedsrådsformand
Hvad er pinsen for os? Der er en sprække i alting, det er sådan lyset kommer ind! Det er 200 år siden at Søren Kierkegaard blev født, og jeg sidder og tænker om ikke han har skrevet noget om pinsen, og så er det i stedet Leonard Cohens tekst fra sangen Anthem, jeg kommer til at tænke på! Pinsen er kommet, ring så med klokkerne til den store fødselsdagsfest, og lad os glemme vores forsøg på at opnå alt det perfekte i vores egne liv og overlade det uperfekte til Gud. Der er nemlig en sprække i alting, det er på den måde lyset kommer ind. Tro er at være gennemlyst af Gud. Sådan skriver Kierkegaard. Tro er ikke en følelse, ikke en mening, du danner dig, tro udgår ikke fra dig – tro – din og min tro kommer fra Gud, den er et lys, der lyser alt, hvad du kan, alt, hvad du gjorde, alt, hvad du er, op. At tro er at lade sig gennemlyse, siger Kierkegaard. Ikke at tro – at tvivle – er at søge mørket, som Johannes skriver det indledningsvis i sit evangelium. At søge mørket betyder, at man forsøger at skjule sig. For sig selv, for andre – og for Gud. At søge mørket er at byde Gud trods, og ville selv. Ville rykke fri og ikke bare lade sig bade i Hans lys. Som et barn, der
trodsigt skjuler sig, selvom det egentlig ikke har noget at skjule. Pinsetid er blomstertid, det er tid til karneval, det er tid til at lade lyset skinne på én i al sin glans, som vi synger i en af pinsesalmerne. Gå ud og nyd pinsesolen! Glædelig pinse
Rune Reimer Christensen Sognepræst, Hans Egedes Kirke
5
www.hansegedeskirke.dk
Helligånden
Pinsen er festen for Helligåndens komme, som fal- Jesus til alle folkeslag. der 50 dage efter påske. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste, som betyder den halvtred- Pinsen er også den kristne kirkes begyndelse. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag. Fortællinsindstyvende. gen om pinseunderet betyder, at Gud igen var til stePinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. de i verden. Ligesom Gud før var til stede i sin søn, Her fejres det, at Helligånden kom som ildtunger til Jesus, er Gud det nu gennem sin ånd. Det fællesskab, disciplene, og gjorde dem i stand til at tale på alle der opstod omkring Jesus, da han levede på jorden, sprog, så de kunne gå ud i verden og fortælle om døde og opstod, skulle nu udbredes til hele verden.
Den jødiske pinsefest
Oprindeligt er pinsen en jødisk fest, der markerer den jødiske påskes afslutning, og minder om den pagt Moses indgik på Sinai bjerget, hvor han fik lovens tavler. Den jødiske pinsefest er samtidig en høstfest, som blev fejret med valfart til Jerusalem. Derfor var der altid jøder fra mange folkeslag i Jerusalem til pinse. Kirken har overtaget festen og givet den sit eget indhold, nemlig fejringen af Helligåndens komme til verden.
Fisk På græsk danner forbogstaverne i Jesus Kristus Guds Søn Frelser ordet ICHTYS, som betyder fisk. At spise fisk netop til pinse er dog en ny dansk tradition. I 1999 gik daværende biskop over Roskilde Stift, Jan Lindhardt sammen med Foreningen Fiskebranchen om at markedsføre fisken som danskernes pinsespise. - Danskerne tænker og tror med maven, sagde han og pegede på risikoen for, at pinsen blev madløs og glemt, mens alle andre højtider har deres madtraditioner. Vi spiser fastelavnsboller til Fastelavn, lam til påske og varme hveder til Store Bededag. af Sognepræst Rune Reimer Christensen
Små glimt fra Besættelsestiden. Jeg er opvokset i Vardegade og føler mig nærmest som barn af Hans Egedes Kirke, for mine bedste legekammerater var graverens søn Poul Erik og præstens søn Erik. Vi udforskede alle hjørner og etager af bygningen. Jeg blev ulveunge i 1940 og fortsatte som spejder de næste mange år. I slutningen af 1944 og i 1945 oplevede vi, at vore spejderførere forsvandt en efter en - af og til dukkede en af dem pludseligt op en aften og forsvandt så igen. Årsagen hertil så vi 4. maj 1945, da alle de savnede førere pludseligt samledes i spejderlokalet - de havde været med i en modstandsgruppe, hvor nogle var blevet taget, og resten gik derfor under jorden. Nu skulle de så i gang med at udføre de opgaver, der var henlagt til dem - jeg fandt aldrig ud af hvad de skulle lave, men de blev hentet af et par biler. Kort tid efter befrielsen dukkede nogle af førerne op i soldateruniform - de havde været med i brigaden i Sverige.
Under vores efterforskning af huset fandt vi nogle mærkelige rum dybt inde i kælderen gennem en krybekælder. Det blev siden fortalt, at her havde der lejlighedsvis været skjult folk på vej til Sverige. Både på loftet over kirken og dybt i kælderen har spejdernes modstandsgruppe opbevaret både våben og ammunition - efter sigende uden at graveren vidste det, men med mit kendskab til graver Jensen har han helt sikkert vidst det og i det stille accepteret det.
7
www.hansegedeskirke.dk
Hans Justs Magasiner på hjørnet af Strandboulevarden og Århusgade blev sprængt i luften, men større var braget, da Riffelsyndikatet i Frihavnen for enden af Århusgade blev saboteret. 5. maj blev Vardegade genstand for et vældigt rykind af modstandstropper, der var i kamp i Frihavnen mod krigsskibet Nürnberg, der affyrede sine kanoner mod byen. En granat ramte en lejlighed i Vardegade, hvor én blev dræbt. Frihedskæmperne "indtog" kirken og brugte den som "kaserne" under kampen. Mange af beboerne smurte madpakker, som de bragte over i kirken til de kæmpende. Da Nürnberg opgav kampen - det var vist en beslutning, der blev taget af andre - holdt "tropperne" en parade i Vardegade, selvfølgeligt en stor oplevelse for en 12-årig dreng. Når man ser bort fra de nationale situationer, rationeringen, synet af de fremmede soldater på gaden osv. må jeg erkende, at besættelsestiden ikke satte de dybe spor, fordi vi trods alt levede i en tryg og beskyttet tilværelse Et andet udslag af tidens alvor var de strenge vintre i i vores lille del af samfundet. fyrrerne. Vi måtte alle indskrænke os for at få varmen, og i kirken blev menighedssalen indrettet til kirke, hvad Hans Egedes Kirke blev ved at være et omdrejningsden jo havde været indtil kirkehuset var bygget færdigt. punkt i mit liv indtil jeg i 1966 gik af som menighedsGraverfamilien og præstefamilien rykkede ned i den rådsformand og flyttede til Hørsholm. lille sal, hvor der blev opsat en kamin, og der kunne de så prøve at holde varmen uden at bruge de knappe tørvetildelinger til at opvarme lejlighederne. Af Carl Johan Stoklund I det nærmeste nabolag skete der to store sabotager.
Hvad laver en kordegn egentlig? Når jeg fortæller folk at jeg arbejder som kordegn får de ofte et lidt fåret udtryk i ansigtet: Nå, men så er det jo dig der beder indgangs- og udgangsbøn i kirken? Hvortil jeg må sige at ja, det er da rigtigt, og det er jeg da glad for, men det er nu en meget lille del af mit arbejde her i kirken. Så hvad laver en kordegn egentlig? Et vittigt hoved sagde engang: i kirken tager præsten sig af det åndelige, organisten af det musikalske, kirketjeneren det praktiske og så tager kordegnen sig af resten! Og resten er faktisk rigtig mange ting. Først og fremmest er jeg ansvarlig for personregistreringen ikke alene i Hans Egedes Sogn, men også i Davids Sogn. Det vil sige at jeg står for den officielle registrering på CPR af fødsler, dåb, navngivning, navneændringer, konfirmationer, vielser, kirkelige velsignelser, dødsfald, begravelser samt ind- og udmeldelser af Folkekirken for de to sognes over 12.000 indbyggere. Det lyder af meget - det er det også, men jeg klager ikke! Dette arbejde medfører en masse kontakt med sognets beboere, og jeg gør mig meget umage for at folk føler sig godt tilpas når de kommer op på mit kontor. Det er jo et offentligt kontor, og for mig er det
utrolig vigtigt at borgerne ikke møder en arrogant skrankepave, men tværtimod møder en person der tager sig tid til at give borgeren den gode service han eller hun har krav på. Samtidig er det også vigtigt at understrege, at nok registrerer jeg mange kirkerelaterede ting, men en stor del af personregistreringen som f.eks. fødsel, navngivning og dødsfald har ikke noget med den danske folkekirke at gøre – det er bare praktisk at f.eks. dødsfald og begravelse registreres samme sted. Og så fungerer jeg som kordegn i høj grad som blæksprutte i kirken: jeg fungerer som assistent for menighedsrådet, er medadministrator på kirkens hjemmeside, sender breve osv. osv.. Og så har jeg uden tvivl glemt en masse! Som det vist kan ses er der nok at lave som kordegn i Hans Egedes Kirke! Det er dog kun dejligt, for det er et skønt sted med en rigtig god stemning. af kordegn Svend Ulstrup
Babysalmesang
De sidste år har der været babysalmesang i kirken en gang om ugen. For mange er det er ny måde at bruge kirkerummet på – og flere mødre har været overraskede over at sidde på kirkegulvet og lege – og har forsigtigt spurgt om de nu også godt måtte amme i kirken? Men kirkerummet er utrolig velegnet til babysalmesangen! Selv de helt små fornemmer hurtigt den anderledes akustik, og i begyndelsen er konkurrencen om de smås opmærksomhed stærkt udfordret af de mange flotte, skinnende lys og -kroner. Men de bliver hurtigt fanget af de ting vi laver; af klokkespillets klare lyde, sangen, dansen, remserne og kontakten med far/mor og de andre børn. Som navnet siger bruger vi - bl.a. - salmerne. Da de små alligevel endnu ikke kan synge, skaber salmerne nogle fine musikalske rammer omkring de
9
ting, vi gør, og det er dejligt at bruge materiale med både tekstmæs- www.hansegedeskirke.dk sig og melodisk kvalitet. Derudover bruger vi også små effekter, rasleæg, dukker, faldskærm mm. Genkendeligheden er vigtig og vi har – med lidt variationer – altid faste ting på programmet; klokkespillet indleder og afslutter timen, vi ”danser goddag” til ”Se nu stiger solen” – og vi slutter altid af med vifte eller sæbebobler til klassisk musik, hvilket både små og store plejer at nyde stort. Alt i alt er det et dejligt pusterum, hvor man kan være sammen med sit barn på en måde, der rækker ud over hverdagens almindelige gøremål. At der så bagefter står brød og kaffe klar gør selvfølgelig ikke nydelsen mindre! Babysalmesang starter efter sommeren 14. august. Af Sofie Schelde
Menighedsplejens Tirsdagstræf:
Hver tirsdag fra kl. 14 – 16 mødes vi og nyder hinandens gode selskab og kaffe og kage. Et åbent forum for alle der har lyst til at være med i et spændende miljø - og et godt fællesskab. Ja, til bare at være sammen om noget, der er større end os selv. Vi samles også for at minde hinanden om, at kirkens evige budskab også forpligter til samling om forkyndelse, fællesskab - og engagement i tidens store spørgsmål. Når vi er samlet, har vi forskellige emner på programmet. Vi hører om litteratur, vi synger og vi har også besøg af sangere og musikere. En gang om måneden samles vi til tirsdagsaltergang i kirken. Vi hygger os hver gang omkring kaffebordet. Vi mødes efter sommeren første gang igen tirsdag d. 3. september. Sæsonen afsluttes i år med forårstur til Sydsjælland d. 28. Maj 9.30 – 17. Tilmelding til kirkens kontor: 35 42 64 46
Konfirmation 2014 Det er tid til at indskrive til konfirmation i 2014. Undervisning i Hans Egedes Kirke er onsdage fra 15 -17. Tilmelding til sognepræst Rune Reimer Christensen på tlf: 20 55 40 65 eller på e-mail: rrc@km.dk. ----I Hans Egedes Kirke bestræber menighedsråd og præst sig på at gøre konfirmandforberedelsen tidssvarende, nærværende og interessant. Forløbet fra midt i september til forårets konfirmation Store Bededag er en blanding af traditionelle eftermiddagstimer, udflugter og sociale aktiviteter. Dette års konfirmander var bl.a på kirkevandring og på en lokal “pilgrimstur”. Udover ture er der de normale
Den færøske menighed
eftermiddagstimer, hvor præsten giver en indføring i kristendommen, så konfirmanderne ved hvad de siger ja til på den store dag. Det vigtigste er, at konfirmationstiden giver oplevelser, der overrasker, forbavser og åbner for nye spørgsmål til livet. Vi glæder os til alle de nye konfirmander! af Rune Reimer Christensen
I Hans Egedes Kirke har vi budt den færøske menighed i København indenfor, så de nu holder gudstjenester hver 14. dag i kirken. Udefra er der ikke stor forskel mellem de færøske gudstjenester og de danske. Til de færøske gudstjenester
vajer det færøske flag fra kirkens flagstang, og klokkeringningen foregår lidt anderledes end til den normale danske højmesse. Indenfor er der imidlertid en afgørende forskel, da gudstjenesten foregår på færøsk ved menighedens præst Olavur Bergur Jakobsen.
Det færøske kor Mpiri har koncert i kirken d. 26. Maj kl. 15.
Altertavlen
Hans Egedes Kirkes nye altertavle blev indviet for godt et år siden. I forbindelse med indvielsen skrev kunstneren Liselotte Krodal dette om værket: I forbindelse med mine antropologiske studier fulgte jeg hospitalspræst Christian Busch på Rigshospitalet, hvor jeg overværede mennesker i deres sværeste stund; i nøddåben, sengelejevielsen og sjælesorgen.
11
www.hansegedeskirke.dk
Christian om, hvad det er ritualer kan, sagde han, at ritualer ligger sig som en beskyttende kappe omkring menneskene og bærer det på en strækning, hvor det ikke selv magter at gå. Det er den oplevelse jeg ville formidle i altertavlen: Hvordan religiøse ritualer stadig for moderne mennesker er en meningsgivende rammesætter for store begivenheder og kan fungere som mental kappe, når en afgrund skal passeres.
Jeg ville derfor skabe en altertavle, som bærer det gamle ind i det nye, hvorfor altertavlen er fremstillet i en fusion af gamle håndværk og ny teknologi: Vingerne, den store stålplade er udsmykket med, er lavet med originale forgyldnings-teknikker, glassøjlerne er dekoreret med gammeldags unika silketryk. Dürers fantastiske træsnit af Treenigheden er fremhævet gennem den nyeste LED-teknologi og belyser hen over 500 år stadig stærkt og enkelt grundvilkåret i vores kristne tro. Den røde streg i glas, der løber ned over glassøjlerne via stigmata-sårene er også tænkt som en tidslinje. Denne tidslinje løber gennem det stærkt stiliserede hjerte, der i sin trekant står og balancerer usikkert, men holdes oppe af opdriften fra vingerne, som symboliserer de håb, ønsker og den nåde, som hver enkelt af os stadig, i en moderne verden, har brug for kirken til at rammesætte. Når vi Jeg oplevede, hvordan et døende barn gennem nød- skal sige ting til hinanden, dåben gik fra at blive omtalt "det" til "han", hvordan der ikke kan rummes i hverstærke rationelle mænd gennem kærligheds-andag- dagen. ten fik plads til at sige de store ting og vigtige ord til deres snart efterladte hustruer. Ord som ikke kan rummes i en almindelige hverdag. Da jeg spurgte af Liselotte Krodal
Dette billede – komplet med original ramme – bærer bagpå titlen Spadestiksfest: Søndag den 21. April 1929. Billedet er taget fra Vardegade 14 ca. to år før kirken bliver indviet i retning NØ med Vordingborggade i forgrunden. I baggrunden kører et tog forbi trukket af et damplokomotiv (S-togene kørte først fra 1934), og helt i baggrunden ses tårnene og kranerne i havnen. Svanemølleværket ses logisk nok ikke – det blev først påbegyndt i 1947. Bemærk også de tre meget højtidelige præster på billedet – alle mænd og alle med høj hat!