Hans Egedes kirke - FORÅR 2018

Page 1

FORÅR 2018

Udstilling Salmesoiré – en aften i salmens tegn Koncerter og foredrag

HANS EGEDES KIRKE Nordhavnens kirke


Kirkens kontor: Vardegade 14,1 2100 København Ø tlf. 35 42 64 46 hansegedes.sognoesterbro@km.dk

Kordegn Tine Brøcher Tlf. 35 42 64 46 E-mail: hansegedes.sognoesterbro@km.dk

Kirketjener Adriana Kjerulf

man - tors 09-13 samt mandag 16-18 fredag lukket Sognepræst Poul Steenberg Vardegade 14 - 2100 København Ø Tlf: 24 24 50 16 - E-mail: poust@km.dk

Organist Johan Sigvard Jensen Tlf.: 20 83 82 72 E-mail: josj@km.dk

Menighedsrådsformand Michael Larsen

Træffes efter aftale. Mandag er fridag Præst for den færøske menighed Borgny Susanna Brünings-Hansen Tlf: 38 79 61 46 E-mail: bbh@km.dk

Kirketjener Brian Hansen Tlf. 20 22 74 86

Babysalmesang Tine Als Tlf. 35 42 64 46 E-mail: hansegedes.sognoesterbro@km.dk

Brug kirkebilen! Både til højmesse og eftermiddagsgudstjenester i Hans Egedes Kirke kører der kirkebil for ældre og/eller gangbesværede. Ønsker De at benytte den, så ring til kirkekontoret senest torsdag kl. 12.30 på tlf. 35 42 64 46. Vedrørende kirkelige handlinger rettes der henvendelse til kirkekontoret. For yderligere oplysninger se kirkens hjemmeside: www.hansegedeskirke.dk

Kirken er åben dagligt mellem kl. 9 og 14, medmindre der er tjenester i kirken

Hans Egedes Kirke

Vardegade 14 2100 København Ø Kirkekassen 5013 – 1433 729 Menighedsplejen Reg. nr. 2191 kontonr. 8127 347 639 www.hansegedeskirke.dk CVR 55052115

Kirkebladet udgives af Hans Egedes Kirkes menighedsråd. . Redaktion: Poul Steenberg, Johan S. Jensen og Tine Brøcher . Produceret af Stenby Tryk A/S


m.dk

3

www.hansegedeskirke.dk

Det onde og det gode Af Poul Steenberg Kamp mellem ondt og godt ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen” Disse ord indleder vi kirkens trosbekendelse med, og de lyder hver gang et barn bliver døbt. Vi begynder med at tager afstand fra alt, hvad der er ondt her i verden, før vi bekender, hvad vi tror på. Vi begynder altså med at rydde væk, så der kan blive plads til det, vi tror på – nemlig vores tro på Faderen, Sønnen og Helligånden. Det at vi indleder trosbekendelsen med at forsage Djævelen, viser, at kristendommen ikke fornægter det ondes eksistens, men erkender, at det onde er en helt konkret virkelighed her i verden. Det onde og det gode er i Bibelen ofte skildret som to modsætninger, hvor der ikke findes noget neutralt område midt imellem. Det kommer fx til udtryk i Det Nye Testamente i Lukasevangeliet kapitel 11. Det er fortællingen om den onde ånd, som er drevet ud af et menneske og som må færdes i øde egne uden at kunne finde hvile, og som derfor vender tilbage til sit menneske og finder det som et hus, der er fejet og prydet, men tomt og dermed parat til at tage imod beboere. Så henter den onde ånd syv andre ånder, der er værre end den selv, og flytter ind i sit gamle hus sammen med dem, og det sidste bliver værre for det menneske end det første. Forfatteren Martin A. Hansen har vævet denne fortælling om den onde ånd ind i sin roman Løgneren om degnen på Sandø, der prøvede at leve uforpligtet som en turist i tilværelsen, men nåede frem til denne indsigt: ”Når du kommer til meningsløshedens yderste, da ser du at hele verden er en valplads hvor to magter slås. Og et ingenmandsland gives ikke. ... Det kunne se ud som om det onde og ødelæggende er det sande princip i tilværelsen... Nej, det onde er ikke det eneste princip i tilværelsen. Hvert rige, som er splidagtigt med sig selv bliver øde. Var det onde enerådende, da var det splidagtigt med sig selv og gik til grunde. Der er jo godt til! Ubegribelig gode handlinger! Der er jo! Varme og renhed fortsættes næste side

I Hans Egedes Kirke er der

Højmesse søndag kl. 10.00, dog sidste søndag i måneden kl. 17.00 Aftensgudstjeneste

2. og 4. tirsdag i måneden kl. 19.00 Se kirkens hjemmeside: www.hansegedeskirke.dk


og lys! Det eksisterer i mennesker.” For degnen dukkede det gode op, da han holdt op med at tro, at det bare drejede sig om at finde en rimeligt harmonisk tilværelse. Så så han, at der også var godt til, og at tilværelsen var en kampplads. Han stødte ind i ondt og godt. De to magter (det onde og det gode) var der forvejen. Hvis man vil leve rigtigt og ikke bare være turist i tilværelsen, kan man ikke holde sig fri af at blive trukket ind i den kamp, der foregår på den kampplads, hvor de to magter − ondt og godt eller djævel og Gud − slås. Vi finder en tilsvarende holdning hos digterpræsten Kaj Munk, som mente, at man som kristen ikke kan forholde sig neutralt eller passivt til ondskaben. Derfor bekæmpede han aktivt nazismen under 2. Verdenskrig, hvilket kostede ham livet. Dette og meget andet vil Per Stig Møller fortælle om, når han onsdag den 2. maj kommer og holder foredrag om Kaj Munk (se omtale andet sted i dette kirkeblad). Kaj Munks livsindstilling kommer klart til udtryk i hans korte salme fra 1938: 1.

Du ved det nok, mit hjerte, du ved, at Gud er stor; men stor er og hans fjende, så tit du det erfór.

2.

Velan! så får du kæmpe og tro trods fald og brud, at stor er vel Guds fjende, men større er dog Gud.

Hvorfor tillader den gode Gud ondskab? Netop når man tænker på al den ondskab, som vi ser i forbindelse med fx krige, kan man med rette spørge: Hvordan kan en god og kærlig Gud dog tillade al den lidelse, som sådanne begivenheder påfører uskyldige mennesker?

Traditionelt skelner man mellem på den ene side det moralsk onde, dvs. menneskeskabt ondskab (fx krig, vold, undertrykkelse og terror), og på den anden side det naturligt onde (fx jordskælv, oversvømmelser og medfødte sygdomme). Megen af den ondskab, vi som mennesker har været vidne til, er menneskeskabt og hører dermed under det såkaldte moralsk onde, fx naziKaj Munk sternes ideologi og menneskeudryddelse, som blandt andre Kaj Munk bekæmpede. Den slags ondskab kan bedst forklares med, at Gud i sin kærlighed har skabt os mennesker med frihed til at handle både ondt og godt. Alternativet ville vel være, at Gud slet ikke gav os frihed, men i stedet diktatorisk styrede os som marionetter. Når vi mennesker (mis)bruger vores frihed til at handle ondt, kan det medføre stor lidelse for andre. Det virker derfor ikke helt rimeligt, hvis vi som mennesker giver Gud skylden for den lidelse, som er en følge af vores egne eller andre menneskers onde handlinger. Naturkatastrofer og medfødte sygdomme kan imidlertid ikke forklares med udgangspunkt i menneskers frihed til at handle enten ondt eller godt. Sådanne genvordigheder falder ind under det, man traditionelt betegner som det naturligt onde. Her kan det umiddelbart virke mere rimeligt at bebrejde Gud, at han har skabt verden sådan, at mennesker rammes af fx jordskælv eller alvorlige sygdomme. Der findes ingen enkle eller endegyldige svar på spørgsmål om, hvorfor Gud har skabt verden sådan. De endelige svar på sådanne spørgsmål kan vi nok først få hos Gud selv, når vi engang får lejlighed til at spørge ham!


5

www.hansegedeskirke.dk

Men det kan måske kaste et foreløbigt lys over sagen, hvis vi ikke blot forstår Guds skabelse af verden som en begivenhed engang i fortiden, men som en langstrakt proces, der endnu ikke er afsluttet eller fuldendt. Vores gode og kærlige Gud er simpelt hen stadig i gang med at skabe den bedste af alle tænkelige verdener. I denne langstrakte skabelsesproces er det tilsyneladende ikke muligt at få fordelene ved en verden i udvikling uden også at få ulemperne med. Der er altså tale om en slags pakkeløsning, hvor vi ikke kan få alt det gode i verden uden også at få noget af det onde med. Det er en af de problemstillinger, som jeg vil behandle i mit foredrag tirsdag 6. marts kl. 19.00 om, hvordan man kan samtænke kristen skabelsestro med en moderne, naturvidenskabelig forståelse af verden (se omtale andet sted i dette kirkeblad). Det gode sejrer til sidst Det gode budskab er, at Gud ikke bare har skabt verden – og så ladet den være. Nej, Gud er gået med ind i dødens,

lidelsens og angstens verden. Det skete, da Gud blev menneske i Jesus Kristus og led døden på korset langfredag. Det indebærer, at vi ikke kæmper alene, for Gud er med os i lidelsen. Samtidig kan vi have tillid til, at Gud faktisk har brudt det ondes magt. Det skete, da Gud lod Jesus opstå fra de døde påskemorgen og dermed overvandt livets ultimative fjende, nemlig døden. Det giver os begrundet håb om, at Gud til sidst fuldt og helt vil overvinde alle onde magter. Det onde i verden er her altså endnu, men vi er ikke alene, og vi har som kristne et håb om, at det onde engang vil blive overvundet. Vi har et håb om, at lidelse og sorg engang vil blive afløst af evig glæde. Vi har en forventning om, at livet her på jorden vil blive fuldendt i glæde og herlighed hos Gud. Indtil da gælder det, at vi vil opleve både godt og ondt i vores liv, hvor sorg og glæde er lænket sammen. Og sådan vil det være indtil den dag, hvor Jesus selv kommer igen, overvinder det onde for evigt og vender al sorg til glæde.

UDSTILLING Søndag, d. 4. marts 2018: Akvareller af færøske kirker udstilles i menighedssalen For år tilbage ønskede den færøske menighed, at få egen kirkebygning. Den meget brugte kirkearkitekt Holger Jensen var involveret i planerne og tegnede også en skitse til kirken. Som led i indsamlingen af midler til projekter tegnede Holger Jensen akvareller af 33 færøske kirker. Tanken var at akvarellerne skulle laves til klistermærker der kunne sælges, som støtte til kirkebyggeriet. I 90’erne bortfaldt planerne om en kirkebygning til den færøske menighed og akvarellerne lå gemt mange år. De seneste år har de været udstillet på Færøerne og er nu vendt tilbage til Sankt Olavs menighed, den færøske menighed. De sidste 5 år har menigheden holdt færøske gudstjenester i Hans Egedes kirke og her bliver der nu mulighed for at se akvarellerne fra søndag 4. marts. Den færøske menighed holder gudstjeneste 1. og 3. søndag i måneden, kl. 14.00


Salmesoiré - en aften i salmens tegn Vores populære Salmesoiréer fortsætter i foråret 2018: Salmesoiré er et lille aftenarrangement med en tur rundt omkring vores salme- og sangskat. Hver aften har et tema som vi vil tage udgangspunkt i. Vores præst Poul Steenberg og organist Johan Sigvard Jensen vil sammen med kirken kor guide os rundt omkring temaet med fællessang, fortællinger og små anekdoter der knytter sig til den enkelte komponist eller salmedigter. 20. marts kl. 19: Vi synger påsken ind Det vrimler med skønne påskesalmer i salmebogen. Som optakt til den forestående højtid synger vi et bredt udvalg af vores påskesalmeskat, fra ”Påskeblomst, hvad vil du her” til mere ukendte salmer til både passions- og påsketiden. 17. april kl. 19: Thomas Laub Ingen har betydet mere for den danske salmesang i 1900-tallet end Thomas Laub, der i 1910’erne og 20’erne revolutionerende salmesangen i et skarpt opgør med romantikkens følelsesfulde æstetik. Johan Sigvard Jensen fortæller om Laubs liv, levned og musikalske arv, og vi synger en række af hans store produktion af salmemelodier. 15. maj kl. 19: Vi synger pinsen ind ”I al sin glans nu stråler solen” og mange andre af vore mest elskede pinsesalmer skal vi beskæftige os med og synge denne aften. 19. juni kl. 19: B.S. Ingemann Bernhard Severin Ingemann var i sin samtid berømt for en lang række historiske romaner om store skikkelser i danmarkshistorien. Romanerne var spændende og letlæselige og henvendte sig til et bredt publikum. Hans mange sange og salmer for børn gjorde ham kendt. Især huskes Nu titte til hinanden, I østen stiger solen op, Lysets engel går med glans, Julen har bragt velsignet bud og Dejlig er jorden. Vi skal også høre om Ingemanns frugtbare samarbejde med komponisten C.E.F. Weyse.

Konfirmation 2019:

Der er konfirmation på følgende dato i Kirke: Lørdag, d. 27. april 2019, kl. 12.0 Forberedelse og tilmelding vil blive a kirkens hjemmeside efter påske.

Babysalmesang 2-12 mdr.

I Hans Egede kirke kan du gå til Babysa de mindste 2-11 mdr. og De Små Synge årige. For forældre er det en god mu tilbringe en hyggelig stund med sit ba med at man kan samle inspiration og m opfrisket sange og lege fra sin egen bar

2-7 mdr. Torsdag kl. 11.00 med star 7-12 mdr. Torsdag kl. 12.30 med star

Undervisningen varer ca. 45. min. I pa de to hold er der kaffe og brød, og der at pusle. For tilmelding; send en mail ti hansegedes.sognoesterbro@km.dk m fødselsdato på dit barn samt eget na nummer. Pris: 260 kr. for 8 gange, inklusiv kaffe Indbetales på kirkens bankkonto reg.n tonr. 1433 729. Skriv barnets navn og indbetalingen.

De små synger – musik for de 1-3

De små synger fortsætter hvor baby stopper. Nu kan børnene være meget m og det vi laver vil være mere fysisk akti

Pris: 150 kr. for 8 gange. (Ingen kaffe og te hold.) Pengene indbetales på kirken reg.nr. 5013, kontonr. 1433 729. Skriv og eget navn på indbetalingen.


7

www.hansegedeskirke.dk

Børn og Unge

følgende dato i Hans Egedes il 2019, kl. 12.00. ding vil blive annonceret på er påske.

mdr.

du gå til Babysalmesang med g De Små Synger med de 1-3 det en god mulighed for at und med sit barn, samtidigt nspiration og måske få genra sin egen barndom.

11.00 med start 5. april 2018 12.30 med start 5. april 2018

a. 45. min. I pausen mellem g brød, og der mulighed for send en mail til ro@km.dk med navn og samt eget navn og mobil-

inklusiv kaffe og brød. ankkonto reg.nr. 5013, konarnets navn og eget navn på

sik for de 1-3 årige

tter hvor babysalmesangen e være meget mere med selv, mere fysisk aktivt.

(Ingen kaffe og brød på detetales på kirkens bankkonto 433 729. Skriv barnets navn lingen.

Start torsdag kl. 15.45, d. 5. april 2018. For tilmelding; send en mail til hansegedes.sognoesterbro@ km.dk, med navn og fødselsdato på dit barn samt eget navn og mobilnummer. Vi glæder os til at se jer alle

Legestue: Hver mandag

Måske du har valgt at være hjemmegående og savner et sted, hvor dit barn kan være sammen med andre børn? Hver mandag har vi legestue i menighedssalen fra 9-12. Bagefter kan du spise din egen medbragte mad sammen med de andre. Alder: de fleste er 6 mdr- 3 år, men alle er velkomne - også større søskende. Legestue er et tilbud til hjemmegående småbørnsforældre i Hans Egedes Sogn, som gerne vil have kontakt til andre, hvor børnene ikke går i vuggestue eller børnehave. Her kan du finde et varmt og åbent fællesskab og ikke mindst møde andre, som du har meget tilfælles med. Legestuen vil være helt selvkørende. Der er kaffe, te og saft og højstole til fri afbenyttelse. Det koster ikke noget at gå til legestue men man må gerne lægge lidt småmønter, hvis man tager te og kaffe Du kan bare møde op i Menighedshuset. Det er på frivillig basis. Første gang er mandag, d. 5. marts. Har du brug for yderligere information er du velkommen til at ringe til kontoret på tlf: 3542 6446.

Spejdere: Hans Egede Gruppe KFUM-spejderne ved Hans Egede Gruppe, blev officielt startet d. 23. april 1928, og har i alle årene haft lokaler i Hans Egedes kirke på hjørnet af Vardegade og Vordingborggade Hvad går så spejderarbejde ud på: Spejderarbejde handler om at lære børn at føle ansvar for sig selv, hinanden og naturen. Gennem spejderarbejdet vil vi gerne lære børnene, at danne deres egen mening i et demokratisk samfund. Vi vil gerne lære dem respekt for andre kulturer og for hinanden. Derfor sender gruppen 5-10 medlemmer til verdens jamboree i USA i sommeren 2019. KFUM-Spejderne er en kristen organisation, og en del af vores formål er at præsentere børn og unge for det kristne budskab. Hvad de selv vælger at tro på, er dog helt deres egen sag. Gruppen består af 3 enheder. Ulve – 0/1.-3. klasse Juniorer – 4.-6. klasse Spejdere – 7. klasse til ca. 17 år. Gruppe tager på mindst 4 ture årligt (2 weekends og 2 søndagsture) samt en sommerlejr. Vi holder møder hver torsdag for ulve kl. 18.30 – 20.00 og for junior- og spejdere kl. 18.45 – 20.15 i kirkens lokaler på hjørnet af Vardegade og Vordingborggade og hvor børn og unge er velkomne, til at prøve at være spejder.


: Foredrag MARTS:

Bevægelse Dansende, personer i balance og uden for balance, dobbelttegninger og opløsning af figurer. Aftegning af bevægelse i klæder.

TIRSDAG, D. 6. MARTS, KL. 19.00:

Foredrag om det gamle testamente og dets univers ved sognepræst Tilde Binger

Provokationer Kunstneren i sin tid. Oprør mod kirke og samfund, det nøgne og det påklædte look,

APRIL: MANDAG, D. 30. APRIL, KL. 19.00

Kunsten at se på kunst II Foredrag med power point præsentation v/ cand. Jur., BA i Litteraturvidenskab Jesper Møller-Andersen Farver og lys Komplementærfarver, ro og uro i billedet, varme og kolde farver, farver der trækker frem og farver der trækker tilbage, dækkende farver og gennemsigtige farver, farvers symbolværdi, lys, lyskilder og afspejling

Kunstnerens budskab Krig og fred, fart, Gud, konge og fædreland og det budskabsløse maleri, kunsten for kunstens skyld. Parafraser Andre kunstneres gengivelse af tidligere kunstneres værker Velkommen til et spændende foredrag hvor vi lærer at se på kunst.


9

www.hansegedeskirke.dk

MAJ: ONSDAG, D. 2. MAJ, KL. 19.30:

MANDAG, D. 14. MAJ, KL. 19.00

Per Stig Møller vil fortælle om mennesket Kaj Munk, hans udvikling fra at være stor beundrer af Hitler, til at sætte sit liv til i modstanden mod Hitlers og nazismens fornedrende undertrykkelse og racisme. Per Stig Møller er en af nutidens største kendere af Kaj Munk og har skrevet den store biografi ”Munk” og senere ”Mere Munk”.

Foredraget fortæller om forfatterne Thomas Manns og Stefan Zweigs forestillinger om og offentlige holdninger til det krigshærgede og kriseramte Europa i årene 19141945. Egentlig var ingen af dem disponeret for det politiske engagement, men tidens totalitære tendenser fik dem til at træde ned fra kunstens høje elfenbenstårn. Nazismen tvang dem begge til at forlade det Europa, som de hver på sin måde i taler og skrifter havde forsvaret som kulturel og åndelig modgift mod en stadig mere afstumpet og aggressiv nationalisme.

Per Stig Møller om Kaj Munk i Hans Egedes kirke,

Foredrag ved Morten Dyssel fra Thomas Mann selskabet Åh, Europa! Thomas Mann og Stefan Zweig mellem Første og Anden Verdenskrig

Faste arrangementer i Hans Egedes Kirke Menighedsplejens tirsdagstræf

Tirsdagstræf er 1. tirsdag i måneden kl. 14.00. Det er et hyggelig lille uformelt arrangement, hvor der er plads til alle. Der er kaffe på kanden og altid plads til en snak. Vi mødes og synger en håndfuld af årstiden sange og salmer over en kop kaffe og lidt brød.

Studiekreds og aftengudstjeneste

2. og 4. tirsdag i måneden er der aftengudstjeneste kl. 19.00. Bagefter er der studiegruppe for alle interesse-

rede. Vi læser i fællesskab i Johannes evangeliet og snakker om teksten over en kop kaffe og en bid brød.

Færøsk gudstjeneste 1. og 3. søndag i måneden kl. 14.00 Menighedsrådsmøde

Offentligt menighedsrådsmøde den sidste onsdag i måneden kl. 19.00. Med undtagelse af månederne juli og december. Se kirkens hjemmeside: www.hansegedeskirke.dk


ke ssalen. s Kir e d e g E s n a H i r e t r m i Konctilealle koncerter. Efter koncerterne er der et glas vin enighed

Der er gratis entré

MARTS: Søndag, d. 4/3, kl. 17.00: Koncert med Studentersangerne Studentersangerne gæster Hans Egedes Kirke med en bred vifte af sange, som dels markerer overgangen mellem vinterens kulde og forårets mildhed. Og som også vil trække på korets stolte musikalske traditioner fra stiftelsen i 1839 og frem. Derudover vil koret synge nye arrangementer af korets vicedirigent Brian Grønbæk Jensen.

Torsdag 22. marts kl. 19.30 Koncert med Universitetskoret Lille MUKO Programmet består af romantisk kormusik og musik fra 21. årh. Fra det romantiske repertoire kan nævnes en af Mendelsohns store motetter: ”Richte mich Gott” samt et af den danske romantiske korlitteraturs hovedværker Lange-Müller: 3 Madonnasange. Af nyskrevet kormusik synges bl.a et værk af Niels La Cour fra 2013: Estote ergo fra en samling ”Tro og Håb” samt en sats af den svenske komponist Sven-David Sandstöms ”Four songs of love” med tekst fra Højsangen. Endelig synger Lille MUKO danske forårssange og –salmer. Langfredag 30. marts kl. 15.00: Roskildepassionen Ved langfredagsgudstjenesten opføres ligesom sidste år ”Roskildepassionen” efter gammel dansk tradition. Roskildepassionen er en dansksproget passion efter evangelisten Johannes, dateret 1673. Musikken, der bygger på Johann Walters Johannespassion, er som i denne enstemmig til evangelieberetningen og enkeltpersonernes replikker, flerstemmig i de såkaldte turba-afsnit, når flere personer eller folkemængden har replikker. Navnet hentyder til, at passionen er blevet sunget i Roskilde Domkirke til omkring 1800. Medvirkende: Solist: Gustav Wenzel Most, kirkens kor og kirkens organist Johan Sigvard Jensen


11

www.hansegedeskirke.dk

APRIL: Onsdag, d. 18. april, kl. 19.30: Koncert med Kim Sjøgren Kim Sjøgren er født 1955 i Nakskov. Kim Sjøgren har spillet violin siden han var 3 år gammel. Da han var 12 år, blev han optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, og debutkoncerten fandt sted, da han kun var 17 år. Tre år senere blev han medlem af Det Kongelige Kapel, hvor han blev koncertmester som 22-årig, den yngste i kapellets historie. Han blev i 2005 udnævnt til professor i violin og kammermusik på Det Jyske Musikkonservatorium. Han har studeret bi bl.a. Tjekkoslovakiet og Rumænien samt USA. Kim Sjøgren har igennem årene modtaget adskillige priser, bl.a. Jacob Gades legat, Peder Møllers musikpris, og Musikanmelderens kunstnerpris, m.fl. Han har ved talrige lejligheder optrådt som solist i

radio/TV, samt med samtlige symfoniorkestre i Danmark og givet koncerter i det meste af Europa, USA, Australien og Japan. Hans repertoire omfatter foruden violinkoncerter såsom Beethoven, Brahms, Sibelius, etc. en lang række koncertstykker og sonater plus diverse kammermusikværker. MAJ: Søndag, 13. maj kl. 16.00 med kirkens kor og organist Kor- og orgelkoncert med Hans Egedes Kirkes kor og organist Johan Sigvard Jensen. Hans Egedes Kirkes organist og kirkens kor opfører dansk og fransk sommerlig musik m.m. Værker af Duruflé, Ermend-Bonnal, J.S. Bach og Kuhlau samt danske sange i arrangement.


enter:

arrangem re d n a g o r te s e n e tj s Særgud 11. marts 2018, kl. 11.00-16.00: Folkekirkens Nødhjælps Indsamling

29.marts 2018, kl. 17.00: Skærtorsdagsgudstjeneste med efterfølgende spisning. Det er gratis at spise med, af hensyn til madbestilling skal der ske tilmelding til kirkekontoret på tlf: 3542 6446 eller www.hansegedeskirke.dk fra d. 5. marts til 19. marts 2018.

Langfredag 30. marts kl. 15.00: Langfredagsgudstjeneste med Roskildepassionen Ligesom sidste år opføres ”Roskildepassionen” efter gammel dansk tradition. Roskildepassionen er en dansksproget passion efter evangelisten Johannes, dateret 1673. Se mere under koncerter.

20. maj 2018, kl. 12.00: Pinsedag Fællesgudstjeneste med den færøske menighed Der er efterfølgende spisning. Det er gratis at spise med, af hensyn til madbestilling skal der ske tilmelding til kirkekontoret på tlf: 3542 6446 eller www.hansegedeskirke.dk fra d. 1. maj til d. 14. maj 2018.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.