Sankt Ansgars, Sakraments og Jesu Hjerte Kirke
december - februar 2018/19
Sankt Ansgars, Sakraments og Jesu Hjerte Kirke Forsidebillede: Den nordiske relikvievalfart. Thérèse af Lisieuxs relikvieskrin, den 10. november 2018
Sankt Ansgars Kirkes, Sakramentskirkens og Jesu Hjerte Kirkes sogneblad udgives af kirkernes menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Pastor Daniel Nørgaard
Sankt Ansgars Kirke Bredgade 64 1260 København K Tlf. 33 13 37 62 www.sanktansgar.dk Sakramentskirken Nørrebrogade 27 2200 København N Tlf. 35 35 68 25 www.sakramentskirken.dk
Redaktør: Rikke Korshøj Theill Sognebladsmedarbejdere: Birte Mandrup Christensen, Kate Toft Madsen Fotos: Ulla Elmquist, Birte Mandrup Christensen Sats og tryk: Stenby Tryk A/S
Jesu Hjerte Kirke Stenosgade 4 A 1616 København V Tlf. 29 85 60 80 www.jesuhjertekirke.dk
Pave Frans i Gaudete et Exsultate 14 For at være hellig er det ikke nødvendigt at være biskop, præst, ordenssøster eller munk. Vi fristes mange gange til tænke, at hellighed kun er forbeholdt dem, der har mulighed for at tage afstand fra almindelige dagligdags gøremål, så de kan bruge meget tid på bøn. Sådan forholder det sig ikke. Vi er alle kaldet til at være hellige ved at leve et liv i kærlighed og aflægge et personligt vidnesbyrd i vores daglige beskæftigelse, hvor vi end befinder os. Er du gudviet? Vær hellig og opfyld dit løfte med glæde. Er du gift? Vær hellig ved at elske og drage omsorg for din mand eller din hustru, som Kristus har gjort med Kirken. Er du arbejder? Vær hellig ved at udføre dit arbejde samvittighedsfuldt og kompetent for dine brødre og søstre. Er du far, mor, bedstefar eller bedstemor? Vær hellig ved tålmodigt at lære dine børn at følge Jesus. Har du myndighed? Vær hellig ved at kæmpe for det fælles bedste og give afkald på personlige interesse. 2
Præsten skriver Giv adventstiden en chance! Juletiden begynder i november og er slut juledag. Nej, det er ikke sandt. Julen begynder Julenat og varer indtil festen for Jesus Dåb i januar måned. Det vil sige i Kirkens kalender, for uden for Kirken er den første sætning sand. I skrivende stund midt i november er den første julepynt dukket op i forretningerne, og i den næste måned vil vi blive inviteret til gløgg og æbleskiver og julefrokoster i stribevis, så når julen endelig kommer, er vi temmelig mætte af jul, og det er synd. Giv adventstiden en chance! En chance for hvad? For at gå lidt på afstand af juleræset og få tid til at fordybe sig. Adventstidens sted er ikke inde i den larmende by, men ude i ørkenen hos Johannes Døber, hvor der er stilhed og fred til fordybelsen. Advents- og fastetiden er gode chancer for at komme til sig selv og tage sig tid til at se på, hvor i livet jeg befinder mig lige nu og her, og hvor Gud vil have mig hen herfra. Metoden er stilhed og inaktivitet, at lade internet og mobilen hvile indimellem, så jeg kan nå ned til de dybere lag og se, hvad der gemmer sig der. Det er ikke mindfulness, for det skal ske i bevidstheden om, at Gud får lov at se med og give sine bud på, hvad det er, jeg ser. Tage tid til at betragte det uforløste og tunge, som jeg måske bærer med mig, men også det glædelige og gode, som jeg kan overse. Se på mine relationer til andre mennesker i taknemlighed over, hvad de giver mig, og i bevidstheden om, hvad jeg burde give dem. Kigge på alle de materielle ting, jeg omgiver mig med og vurdere, om det er mig, der har magten over dem, eller om det er omvendt. Hvad bruger jeg min tid på? En kvinde fortalte mig forleden, at hun var på internettet døgnet rundt og ikke vidste, hvordan skulle slippe fri af det. Der er nok at se på; men det skal som sagt ikke handle om almindelig selvudvikling, men bygge på Johannes Døbers budskab: ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!” Det handler om med Guds hjælp at se, hvad jeg skal vende mig om fra, og hvad jeg skal vende mig om til, så jeg kan være klar til festen, der altså først begynder den 24. december om aftenen. Generalvikar Niels Engelbrecht 3
Nyt fra sognene Relikvievalfart Den 10. og 11 november ankom relikvierne af den hellige Sankt Thérèse af Lisieux og hendes helgenkårede forældre, Louis og Zélie Martin, til Sankt Ansgars Kirke. Relikvierne blev modtaget med bøn på gaden foran domkirken, og en andagt blev efterfølgende afholdt af pastor Daniel Nørgaard med en kort prædiken af fader John Udris, fra seminariet i Manchester, der har fulgt relikvierne siden de ankom til Danmark. Relikvierne har i efteråret 2018 været på en nordisk valfart, der inkluderer Finland, Sverige, Norge og Island. Danmark var den sidste del af valfarten, der begyndte i Aalborg og sidenhen drog til Århus, Svendborg, Karmel i Helsingør, Vedbæk og Hellerup. Valfarten afsluttedes i domkirken i København. Thérèse (1873-1897) indtrådte i karmelitklosteret i Lisieux i en alder af kun 15 år, hvor hun kæmpede for at finde sin rette plads i kirken. Hun havde et stort ønske om at være en del af alt, der foregik i kirken, så hun kunne tjene Gud på alle områder. Det blev hurtigt klart for hende, at det var umuligt, og gennem bøn og fordybelse lærte hun at gennem fuldkommen tillid og kærlighed til Herren, kunne hun finde sin egen lille vej til at tjene Ham og være en kilde til, at andre også kunne finde deres personlige vej til Gud. Fader John Udris satte et præcist og smukt billede på Thérèses tanker om kærligheden mellem Gud og mennesker: I os alle findes der et hul, der er Gudformet, og som kun Gud kan fylde. På samme måde har Gud et hul i sig, for hvert af os mennesker, som kun vi kan fylde. Den lille Thérèse døde kun 24 år gammel af tuberkulose og blev helgenkåret i 1925. I 1997 blev hun udnævnt som kirkelærer. Thérèses forældre blev saligkårede i 2008 og helgenkårede i 2015 af Pave Frans. I forbindelse med relikvievalfaten i Danmark 4
blev der udgivet et valfartshæfte med beskrivelser af de tre helgeners liv og virke samt bønner, salmer og mindeord. Søndag den 11. november deltog Pavens udsending, Nuntius og ærkebiskop James Green i højmessen, hvor Pavens dag ligeledes blev fejret. Hvem skal nu betale? Det tog lang tid at få istandsættelsen af Stenosgade 4A færdig, men i begyndelsen af januar kunne biskoppen som den sidste beboer flytte ind i sin nye bolig. Dermed var alle beboerne kommet på plads: på 1. sal franciskanerne, på 2. sal biskoppen og generalvikaren og på 3. sal Bethaniasøstrene, som tager sig af biskoppens husholdning. I istandsættelsesperioden er driftsudgifterne blevet afholdt over projektet, men nu skal de afholdes af brugerne. Hele det store kompleks fra Jesu Hjerte Kirke og ned til Gammel Kongevej har én fælles økonomi. Mariendals Friskole og Caritas betaler husleje, og de øvrige brugere skal deles om resten af udgifterne, når huslejen er trukket fra. Efter de første tre kvartaler af 2018, hvor alle brugere har været der, er det nu muligt at lave et budget, som viser fællesomkostninger og driftsudgifter. 5
Fællesomkostninger er fx løn til vicevært, ejendomsskat, forsikring og hensættelse til vedligeholdelse. Driftsudgifterne er elektricitet, vand og varme. I alt drejer det sig om kr. 1.420.737. Efter fradrag af huslejer fra skolen og Caritas bliver der 573.422 til fordeling mellem de øvrige brugere. Jesu Hjerte Menigheds andel for menighedslokaler dvs. kontorer, køkken og menighedssal plus andel af fællesområder bliver kr. 107.911 samt for præsteboligen til franciskanerne kr. 130.000. Udgifterne for præsteboligen skal dog deles med Sakramentskirken, så andelen for hver af de to menigheder bliver kr. 65.000. Bispekontoret betaler så for generalvikaren, biskoppen og søstrene. Menigheden skal altså af med små kr. 175.000 for menighedslokaler og præstebolig. Udgifter, som tidligere blev dækket af jesuitterne. I 2017 havde menigheden at overskud på kr. 30.000, altså alt for lidt til at dække en ekstra udgift på kr. 175.000. Kirkeskatten er pænt stigende inden for de tre første kvartaler i 2018. Hvis stigningen fortsætter i 4. kvartal, vil vi have kr. 75.000 mere til disposition i år. Men det er ikke nok til at dække en så stor ekstra udgift, så vi må igen appellere til dem i menigheden, som ikke betaler kirkeskat, om at tilmelde sig ordningen. Man kan tilmelde sig på www.katolsk.dk/kirkeskat. Til dem, der betaler, siger vi tak, og beder om, at de måske regulerer deres bidrag op, så vi selv kan klare den ekstra udgift. Niels Engelbrecht Biskoppen fejrer 40 års præstejubilæum
Søndag den 6. januar fejrer biskoppen sit 40 års præstejubilæum ved højmessen kl. 11.00 i Jesu Hjerte Kirke. Efter messen vil der være reception i menighedssalen. Alle er velkomne. 6
Fint overskud fra Sakramentskirkens loppemarked Sakramentskirkens tre sproggrupper — dansk, engelsk, og fransk — gik sammen om at arrangere et loppemarked d. 29. september. Et loppemarked er et meget stort arbejde og efter nogle år, hvor de ikke har givet så meget overskud, var det meget tilfredsstillende at opleve, at vi fik mere end kr. 25.000 ind i vores slunkne kasse. En meget stor tak til alle, der var med til at gøre markedet vellykket. Det er jo et stort arbejde. Pengene skal bruges til renovering af kirken. Velbesøgt koncert i Sakramentskirken Mandag aften d. 5.november havde vi i Sakramentskirken fornøjelsen af at lytte til den allerførste offentlige koncert med Trung Hoa Tran (guitar) og Carina Sofia Herrera Carlsen (sopran) sammen. Begge er uddannede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hoa er et mangeårigt medlem af vores menighed, så med ønsket om at kunne dele sit talent og være til gavn for kirken, stillede han /de begge gratis op. Tak, kære Hoa, fordi du efter at være landet i Danmark fra Vietnam, har beriget os med dit liflige, andægtige og inderlige guitarspil! Jeg husker din første solokoncert som en vidunderlig oplevelse. Siden har du ind i mellem fyldt kirkerummet med dit indtrængende, bevægende og stille spil under messen. Som en legende lovsang på hjertets sprog. En bøn uden ord. Endnu en gang blev jeg grebet af alle de toner, der strømmede ud af din guitar og Carinas mund. Svøbende hele rummet i en klædning af det fineste stof. 7
Koncert i Sakramentskirken den 5. november.
Tak, Carina, fordi du turde stille op, selv om du var blevet forkølet. Dit smilende ansigt og lyse sindelag må have smeltet forkølelsen og lagt den til ro, for til sidst at give helt slip, sådan at taget løftede sig, og du og Hoa fyldte det hele fra kælder til kvist!! Må denne jeres første koncert blive indgangen til mange andre fremover. Vi håber og hilser jer med stor glæde - ligesom de mange fremmødte (44), der med mig gik opløftede ud, parate til hverdagens gøremål ... De bedste hilsener og ønsker for fremtiden fra Stella Sørensen
Mød et sognebarn Jeg er 28 år gammel og forlovet og arbejder til daglig som embedsmand i Forsvarsministeriet. Jeg hører til menigheden ved Jesu Hjerte Kirke, hvor jeg er kommet de seneste 3-4 år. For halvandet års tid siden opfordrede en bror i troen, Hans-Christian Bruus fra menigheden i Randers, mig til at tage det næste skridt og søge optagelse i Kirken. Jeg blev optaget påskenat 2018 ved fader Niels Engelbrecht, der igennem hele processen har været mig og de andre Alexander Juel Søndergård konvertitter en stor hjælp. Det er fantastisk at være en del af menigheden ved Jesu Hjerte. Messerne er velbesøgte, og de gennemføres med stor værdighed i smukke rammer. Menigheden består af en stærk kerne af troende i alle aldre, og jeg har fra starten følt mig hjemme og velmodtaget i menigheden. Det er en særlig fornøjelse, at der er en stor gruppe af aktive traditionelle unge, som holder liv i den tridentinske messeform og dermed er med til at bevare noget af det skønne, sande og gode, vi har i Kirken. Det har været en på mange måder opløftende tid at konvertere til Kirken i - på trods af kirkelukninger og dårlig økonomi i bispedømmet. Jeg oplever mange af mine jævnaldrende, der kærer sig om Kirkens traditionelle æstetik og udtryksformer og som prioriterer at engagere sig i menighederne på alle mulige forskellige måder. Det virker som en generation, der stoler på, at Kirken med sine eviggyldige sandheder kan appellere til alle mennesker, og som en generation, der kan og vil forny Kirken uden at gå på kompromis med den hellige skat, som Kirken er sat til at bevare. Jeg håber for Kirken, globalt og i Danmark, at denne strømning i de kommende år vil vokse sig endnu stærkere. 8
Det sker i kirken Dagretræte ved adventstid i Jesu Hjerte Kirke Dagretræte ved adventstid – Besindelse i storbyen. Efterfølgende bodsandagt med messe Retræteleder: Diakon Michael Münchow, M.A., Cand.Phil. & Theol. Bodsandagt og messe v/ p. Tomislav Cvetko OFMConv og p. Tomaz Majcen OFMConv Tid og sted: 1. December 2018 kl. 10.00-16.30 i Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4. Dagretræten finder sted i et af mødelokalerne. Adventstiden er tid til forberedelse. Julen står for døren som en fast og vægtig del af årshjulet. Samtidig markerer advent kirkens nytår. Advent kan være en tid til besindelse, forsæt og overvejelser over, hvor man er henne i sit liv. Endelig betyder advent at komme til eller hen til noget. Hvad denne adventstid kan bringe af Guds komme og nærvær, vil vi fordybe os i på denne dagretræte. Retræten består af en vekslen mellem kortere oplæg samt fordybelse i udvalgte bibeltekster, individuelt og i smågrupper. Sigtet med dagen er, at Guds ord og nærvær gennem opmærksomhed og bøn skaber et anderledes nytår for os. Medbring selv lidt frokost til dig selv eller til deling. Der vil være let morgenbrød m.m. fra kl. 9.30 samt kaffe/te undervejs i løbet af dagen. Jesu Hjerte Kirke tilbyder en kort bodsandagt kl. 15 med efterfølgende mulighed for skriftemål og afslutning af dagen med messe kl. 16.
09.30-10.00
Morgenmad og velkomst
10.00-15.00
Dagretræte
15.00-16.00
Bodsandagt med efterfølgende mulighed for skriftemål
16.00-16.30
Messe
Information og tilmelding til dagretræten: michael@munchow.org tlf. 2227 1872. Max. 15 deltagere. Bodsandagt, adgang til skriftemål og messe kræver ikke tilmelding.
9
Caritas Center Stenosgade Søndag den 2. december kl. 12.00-16.00: Julebasar til fordel for Caritas Ukraine. Vi afholder et stort julemarked, hvor vi sælger julepynt og -dekorationer, lune æbleskiver og mad. Vi byder advent og julen velkommen med musik, julestemning og sjove aktiviteter for både voksne og børn. Al overskud går til at hjælpe krigsramte familier i Ukraine igennem den kolde vinter. Hver søndag kl. 21.00-22.30: Stille tilbedelse i Jesu Hjerte Kirke. Hver søndag åbnes dørene for Stille tilbedelse i Jesu Hjerte Kirke. Alle er velkomne. Er det ikke muligt at være tilstede fysisk kan man være med over SMS og i ånden. Kontakt vores aktivitetsleder Stine for at høre mere på 26 43 19 08. Hver onsdag kl. 17.00-19.30: Åben Rådgivning – nu også med mulighed for telefonisk rådgivning. Vore professionelle socialrådgivere sidder klar til at give rådgivning til alle, der kunne bruge vejledning ifm. kommunale ydelser, økonomi, forældremyndighedssager, pension og meget andet. Du kan komme uden aftale på Stenosgade 4A eller ringe på telefon 22 99 38 18. Hver onsdag kl. 13-16.30: Ældrecafé. Hver onsdag holder ældrecaféen åbent, hvor der serveres mad, og hvor du kan deltage i kreative aktiviteter. Adresse: Caritas Center, Stenosgade 4A, 1616 København V 10
Vi afholder løbende forskellige spændende aktiviteter og arrangementer. Du kan altid følge med på vores aktivitetskalender her: www.caritas.dk/caritascenter/aktivitetskalender/ Er du interesseret i at være frivillig hos os – enten på fast basis eller ad hoc, så tag venligst kontakt til projektkoordinator Christa Kranich på telefon 38 18 00 27 eller ckk@caritas.dk. 2 koncerter i Sankt Ansgars Kirke Torsdag d. 6. december kl. 20.00 dirigerer Klaus Munk-Nielsen julekoncert med Cæciliakoret i Sankt Ansgars kirke. Cæciliakoret er et særdeles dygtigt amatørkor som vil fremføre engelsk og dansk julemusik med Brittens "Ceremony of Carols" som hovedværk. Koret akkompagneres af harpenisten Tine Rehling, som også har indspillet værket på CD. Klaus Munk-Nielsen er mangeårigt medlem af Sankt Ansgars Kirkes kor og udover at dirigere mange andre kor, har han de sidste 6 år dirigeret det såkaldte Pinsekor, som optræder til de store københavnske firmelsesgudstjenester, som har været afholdt i Marmorkirken, Vor Frue Kirke og Grundtvigskirken. Lørdag d. 15. december kl. 18.00 vil et 46 personer stort skolekor fra St. Columba's College, Rathfarnham, Dublin, Irland give en a cappella koncert i Sankt Ansgars Kirke. Koret består af 12-18 årige drenge og piger. St. Columba's College er en kostskole med fokus på musik. Koret vil synge motetter og engelske advents- samt Christmas Carols. Koret har bl.a. besøgt og sunget i domkirken i Firenze og i Krakow samt i koncertsale i Wien, Budapest, Amsterdam og Salzburg. De har optrådt på nationalt TV og radio af flere omgange. Søndag d. 16. december synger koret også til pontifikalmessen kl. 10.00 Der er gratis adgang til begge koncerter. 11
KÆK adventsmesse Sankt Ansgars ældreklub holder adventsmesse onsdag den 12. december kl. 11.00. Adventsmesse i kirken og efterfølgende middag i menighedssalen med underholdning og jule/adventssange. Tilmelding er nødvendig og skal ske til Ulla på ue@sanktansgar.dk. Filmvisninger i Sankt Ansgars Kirke Som en slags modgift mod vinterdepressioner vil der ved Sankt Ansgars Kirke blive vist tre komedier i vintermånederne. Det er alle film, som ikke kun er sjove, men også har et religiøst indhold. Der vil ikke blive holdt nogen særlig introduktion til filmene, og ingen forbereder nogen særlig forplejning. Til gengæld er det gratis. Filmene bliver vist i undervisningslokalet på 1. sal i præstegården, og de der kommer, må meget gerne selv arrangere te, kaffe m.m. i vores tekøkken. Filmene har alle danske undertekster og varer op til 2 timer. The Family Man, USA, 2000: Søndag 16/12 kl. 12.30 + onsdag 19/12 kl. 19.00 Bruce den almægtige, USA, 2003: Søndag 20/1 kl. 12.30 + onsdag 23/1 kl. 19.00 Adams æbler, Danmark, 2005: Søndag 17/2 kl. 12.30 + onsdag 20/2 kl. 19.00 Advents-eftermiddag i Jesu Hjerte Kirke ”Vi tænder adventskransen” tirsdag d. 18. dec. fra kl. 14.30-16.30 i menighedssalen. Jesu Hjerte Kirkes KÆK, Stenoklubben, indbyder til den årlige eftermiddag i adventstiden op til jul, for ældre, og for andre interesserede. Vi tænder adventskransen, synger salmer og sange. Vi hører sognepræsten læse en julefortælling. Vi har lotteri, og vi drikker kaffe med den efterhånden traditionelle præstegårds-julekage! Kom og vær med. Sognepræsten og Birte Mandrup Christensen 12
Kalender Sankt Ansgars Kirke (ANS) Sakramentskirken (SAK) Jesu Hjerte Kirke (JHK) I ANS sakramental tilbedelse hver tirsdag kl. 8.40-10.00 og onsdag kl. 16.00-17.00. Skriftemål onsdag og lørdag 16.00-17.00. Mandag, tirsdag, torsdag og fredag er der messe i Skt. Augustins Kirke kl. 18.00. 3.-22. december rorate-messe kl. 18.00 alle dage. Ingen messer 26/12-5/1. I JHK er der Rosenkransbøn hver tirsdag efter messen kl. 17.00. Stille tilbedelse hver søndag 21.00-22.30 I SAK er der kristen medition hver mandag (dørene lukkes præcist) kl. 17.00, og engelsk messe og novena onsdage 17.00. 2. og 4. torsdag er der natkirke kl. 20.00. Den 1. søndag i måneden er familiemesse.
December ALLE lør d. 1. kl. 10.00-16.30 Adventsretræte i Jesu Hjerte Kirke, med mulighed for skriftemål, afsluttende med messe v/ diakon Michael Münchow og kirkens præster SAK
søn d. 2. kl. 10.00 Sankt Nicolaus kommer på besøg efter messen. Der bliver godteposer til alle børnene og noget ekstra godt til kirkekaffen
ALLE
søn d. 2. Caritas Julebasar kl. 12.00-16.00 i Stenosgade 4
ALLE
tirs d. 4. kl. 19.30-20.30 Bibelstudiekreds om Apostlenes Gerninger i undervisningslokalet i Bredgade
JHK tirs d. 4. kl. 20.00 Kammerkoret Musica Viva, julekoncert i kirken, gratis adgang ANS
tors d. 6. kl. 20.00 Julekoncert ved Cæciliakoret under ledelse af Klaus MunkNielsen. Gratis adgang
JHK fre d. 7. kl. 17.00 Jesu Hjerte Fredag. Tilbedelse fra kl. 16.00, sakramental velsignelse, messe ANS
lør d. 8. kl. 14.30 På opdagelse i troen. Jomfru Maria – dogmer, fester og andre mærkværdigheder v/ sr. Anna Mirijam 13
ANS
søn d. 9. kl. 10.00 Familiemesse med Lucia-optog og efterfølgende møde med Nikolaus i menighedssalen
JHK søn d. 9. kl. 11.00 2. søndag i advent. Efter messen får vi besøg af Nikolaus. Derefter kirkekaffe m. gløgg og æbleskiver i menighedssalen ANS
man d. 10. kl. 20.00 Rosenkransbøn i kirken
ANS
tirs d. 11. kl. 19.30 Studiekreds om Ecclesia de Eucharistia i undervisningslokalet
ANS
ons d. 12. kl. 11.00 KÆK-messe og adventsfrokost i menighedssalen. NB: Tilmelding nødvendig
JHK fre d. 14. kl. 18.30-20.00 Åben dør, personlig samtale og forbøn, i menighedslokalerne ANS
lør d. 15. kl. 18.00 Koncert med St. Columba's College Choir fra Irland. Gratis adgang
ANS søn d. 16. kl. 10.00 Pontifikalmesse med deltagelse af St. Columba's College Choir ANS
søn d. 16. kl. 12.30 Visning af filmen The Family Man i undervisningslokalet
JHK tirs d. 18. kl. 14.30 -16.30 ”Vi tænder adventskransen”. Adventseftermiddag i menighedssalen, for ældre og for alle interesserede ALLE tirs d. 18. kl. 19.30 Bibelstudiekreds i undervisningslokalet i Bredgade ANS
ons d. 19. kl. 16.00-19.00 Tilbedelse og adventsskriftemål i kirken
ANS
ons d. 19. kl. 19.00 Visning af filmen The Family Man i undervisningslokalet i Bredgade
JHK lør d. 22. kl. 07.30 Tamperlørdag. Messe efter ekstraordinær form. Kirken kun oplyst af levende lys JHK man d. 24. kl. 10.00 Vigilie til Herrens fødsel, messe efter ekstraordinær form SAK
man d. 24. kl. 15.00 Engelsk og fransk messe
ANS man d. 24. kl. 16.00 Familiejulemesse kl. 23.30 Julekoncert. Kirken åbnes kl. 23.00 kl. 24.00 Julemidnatsmesse v/ biskop Czeslaw 14
SAK
man d. 24. kl. 24.00 Midnatsmesse
JHK man d. 24. kl. 24.00 Julenat. Herrens fødsel ANS
tirs d. 25. kl. 10.00 Juledagspontifikalmesse v/ biskop Czeslaw.
SAK
tirs d. 25. kl. 10.00 Messe
JHK tirs d. 25. kl. 11.00 Herrens fødsel. Højtidens messe. Ingen kirkekaffe. NB ingen messe kl. 17.00 og 20.00 SAK
tirs d. 25. kl. 11.30 Fransk messe
ANS
tirs d. 25. kl. 15.00 Spansk messe
SAK
tirs d. 25. kl. 17.00 Engelsk messe
JHK tirs d. 25. kl. 18.00 Herrens fødsel, messe efter ekstraordinær form ANS
ons d. 26. kl. 10.00 Pontifikalmesse for forfulgte kristne v/ biskop Czeslaw
JHK ons d. 26 kl. 11.00 Sankt Stefans dag. Messe. Ingen kirkekaffe. Ingen messe kl. 17.00 JHK tors d. 27. kl. 18.30 Skt. Johannes, messe efter ekstraordinær form. Efter messen reception med indvielse af vin, og sammenkomst ANS
søn d. 30. kl. 10.00 Pontifikalmesse. Festen for den hellige familie
JHK søn d. 30. kl. 11.00 Den hellige familie, Højmesse SAK
man d. 31. INGEN MESSE
JHK man d. 31. kl. 10.00 Messe efter ekstraordinær form. Taksigelse for året, der er gået ANS
man d. 31. kl. 16.00 Taksigelsesmesse
JHK man d. 31. kl. 16.00 Taksigelsesmesse for året, der er gået
15
Januar ANS
tirs d. 1. kl. 10.00 Jomfru Maria, Guds Moder. NB: Ingen messe kl. 8.00
JHK tirs d. 1. kl. 11.00 NytårsdagsMesse, NB ingen messe kl. 17, men kl. 20.00 SAK
tirs d. 1. kl. 17.00 Engelsk messe
JHK tirs d. 1. kl. 20.00 Aftenmesse JHK fre d. 5. kl. 17.00 Jesu Hjerte Fredag. Tilbedelse fra kl. 16.00, sakramental velsignelse, messe ANS
søn d. 6. kl. 10.00 Herrens Åbenbarelse. Højmesse på latin med helligtrekongersspil
JHK søn d. 6. kl. 11.00 Hellig tre Konger, Højmesse ALLE
tirs d. 8. kl. 19.30 Bibelkreds i undervisningslokalet i Bredgade
JHK fre d. 11. kl.18.00-19.30 Åben dør, personlig samtale og forbøn, i menighedslokalerne JHK søn d. 13. kl. 16.00 Messe efter ekstraordinær form (Den hellige familie) ANS
man d. 14. kl. 20.00 Rosenkransbøn i kirken
ALLE
tors d. 17. kl. 18.30.-21.00 Økumenisk Kirkevandring. Kirkevandring med start i Sankt Pauls Kirke, Nyboder
ANS
søn d. 20. kl. 12.30 Visning af filmen Bruce den Almægtige i undervisningslokalet
ALLE
tirs d. 22. kl. 19.30 Bibelkreds i undervisningslokalet, Bredgade
ANS
ons. d. 23. kl. 15.00 KÆK i menighedssalen
ANS
ons d. 23. kl. 19.00 Visning af filmen Bruce den Almægtige i undervisningslokalet
JHK fre d. 25. kl. 19.00-21.00 Forsonings-og Helbredelsesmesse. For kristnes enhed. Skriftemål 18.00-19.00 ANS
søn d. 27. kl. 10.00 Sankt Ansgars Fest. Pontifikalmesse
ANS
søn d. 27. kl. 16.30 Festvesper for Sankt Ansgar og efterfølgende reception
16
Februar JHK fre d. 1. kl. 17.00 Jesu Hjerte Fredag. Tilbedelse fra kl. 16.00, sakramental velsignelse, messe ALLE
lør d. 2. kl. 14.30 På opdagelse i troen. Hvorfor dog latin? v/ Ulla Elmquist og Rolf Tönshoff
ANS
søn d. 3. kl. 10.00 Herrens fremstilling i templet, kyndelmisse. Latinsk højmesse med lysprocession
JHK søn d. 3. kl. 11.00 Kyndelmisse, messe ALLE
tirs d. 5. kl. 19.30-20.30 Bibelkreds i undervisningslokalet, Bredgade
JHK fre d. 8. kl. 18.00-19.30 Åben dør, personlig samtale og forbøn, i menighedslokalerne ANS
man d. 11. kl. 20.00 Rosenkransbøn i kirken
JHK lør d. 16. kl. 12.00-16.30 Tro og Lys i menighedssalen. Tema. ”Lysets fællesskab” ANS
søn d. 17. kl. 12.30 Visning af filmen Adams Æbler i undervisningslokalet
ANS
tirs d. 19. kl. 19.30-20.30 Bibelkreds i undervisningslokalet
ANS
ons d. 20. kl. 19.00 Visning af filmen Adams Æbler i undervisningslokalet
JHK fre d. 22. kl. 19.00-21.00 Forsonings-og Helbredelsesmesse. Skriftemål 18.00-19.00 ANS
ons d. 26. kl. 15.00 KÆK i menighedssalen
Louis og Zélies relikvieskrin 17
Modtagelsen af Thérèse af Lisieux lørdag den 10. november 2018 foran domkirken. 18
Kirkernes kontonumre Sankt Ansgars Kirke Sakramentskirken Jesu Hjerte Kirke
Reg nr. 3121 Kontonr. 4140 5381 24 Reg nr. 4280 Kontonr. 4280 0500 968 Reg nr. 4400 Kontonr. 3120 021 907
Menighedsråd Sankt Ansgars Kirke Ulla Elmquist, formand John Rosing - næstformand Stine Rørbæk - sekretær, medlem af Pastoralrådet Bo E. Pepke Roch Rutondiye
Margarethe Stelsberg Sofie Svane Rikke Von Zastrow Pastor Gilberto Vinciguerra Pastor Daniel Nørgaard
Menighedsråd Sakramentskirken Virginie Mwepele - formand Stella Sørensen – næstformand, medlem af Pastoralrådet Rosemarie Alonzo Christensen Katrine Ørum Bellen Quinto
Sylvie Dauzat Alexander Vergara Pastor Joy Fernando Pastor Robert Culat Pastor Niels Engelbrecht
Menighedsråd Jesu Hjerte Kirke Rasmus Kaare Frederiksen – formand Maria Giuditta Rasmussen – næstformand Ulf M. Becker - sekretær Loredana Ruggiero Birte Mandrup - sognebladsmedarbejder
Carsten Günther Maria Sundgaard Ertner Ursula Ljungqvist Pastor Niels Engelbrecht
I forbindelse med bagsidens kontaktinformationer skal det nævnes, at hvis man har brug for en præst hurtigt til en syg eller døende og ikke får fat i en pr. telefon, kan det skyldes, at præsten er optaget af møder eller gudstjeneste, hvor han ikke kan tage telefonen. Brug derfor telefonsvareren eller sms og e-mail. 19
Afsender: Sankt Ansgars Kirke, Bredgade 64, 1260 København K Kontakt 44 51 73 37
Kirkernes messetider
Sankt Ansgars Kirke - Bredgade 64, 1260 K Hverdage (mandag-fredag) kl. 08.00 De fleste hverdage (i Sankt Augustin Kirke) kl. 18.00 Lørdage kl. 17.00 Søndage kl. 10.00 2. og 4. søndag kl. 13.00 Ukrainsk messe kl. 15.00 Spansk messe Laudes (morgenbøn) synges mandag-fredag kl. 07.30 Skriftemål: onsdag og lørdag 16.00-17.00 eller efter aftale med præsterne. Sakramental tilbedelse: tirsdag 08.40-10.00 og onsdag 16.00-17.00. Sognepræst Daniel Nørgaard, tlf. 4141 3789, dn@sanktansgar.dk 2. præst: Gilberto Vinciguerra, tlf. 2132 7470, gv@sanktansgar.dk Sakramentskirken - Nørrebrogade 27 C, 2200 N Søndag kl. 10.00 Dansk højmesse kl. 11.30 Fransk messe kl. 17.30 Engelsk messe Mandag kl. 17.00 Kristen meditaion Onsdag kl. 17.00 Novena og engelsk messe 2. og 4. torsdag kl. 20.00 Natkirke Sognepræst: Niels Engelbrecht, tlf. 3054 2118, ne@katolsk.dk Præst for engelsktalende: Joy Fernando, tlf. 5124 8422, sjoeomidk@gmail.com Præst for fransktalende: Robert Culat, tlf. 2670 4676, rob68.bellarmin@wanadoo.fr Jesu Hjerte Sogn - Stenosgade 4A, 1616 København V Helligdage kl. 11.00 Højmesse kl. 20.00 Messe Hverdag (mandag-fredag) kl. 17.00 Messe Lørdag kl. 18.00 Italiensk søndagsmesse 1. og 3. og 5. søndag i måneden kl. 18.00 Messe ef. ekstraord. ritus. 2. søndag i måneden kl. 18.00 Kroatisk messe 1. fredag i måneden kl. 16.00 Jesu Hjerte Andagt Mandag kl. 17.45 Møde i den stille bønsgruppe Tirsdag Efter messen kl. 17.00: Rosenkransbøn Sognepræst: Niels Engelbrecht, tlf. 3054 2118, ne@katolsk.dk