Sankt Ansgars, Sakraments og Jesu Hjerte Kirke
September – november 2019
Sankt Ansgars, Sakraments og Jesu Hjerte Kirke Forsidebillede: Tabernakel i Sakramentskirken Fotograf: Christian Noval.
Sankt Ansgars Kirkes, Sakramentskirkens og Jesu Hjerte Kirkes sogneblad udgives af kirkernes menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Pastor Daniel Nørgaard Redaktør: Bente Lazare (Ny mail adresse: Bente@Lazare.dk) Sognebladsmedarbejdere: Kate Toft Madsen. Denice Wettendorff Jørgensen. Fotos: Ulla Elmquist, Birte Mandrup Christensen, Kate Toft Madsen. Sats og tryk: Stenby Tryk A/S
Sankt Ansgars Kirke Bredgade 64 1260 København K Tlf. 33 13 37 62 www.sanktansgar.dk Sakramentskirken Nørrebrogade 27 2200 København N Tlf. 35 35 68 25 www.sakramentskirken.dk Jesu Hjerte Kirke Stenosgade 4 A 1616 København V Tlf. 29 85 60 80 www.jesuhjertekirke.dk
Giv mig, Herre, en god fordøjelse og noget at fordøje. Giv mig en sund krop og det nødvendige gode humør for at bevare den. Giv mig en enkel sjæl, der formår at værdsætte alt, der er godt, og som ikke skræmmes let ved synet af det onde, men som finder midlerne til at bringe tingene i orden. Giv mig en sjæl der ikke kender til kedsomhed, surmuleri, sukke og klager eller overdreven stress pga. den snublesten, der kaldes ”jeg”. Giv mig, Herre, en god humoristisk sans. Giv mig nåden til at kunne tage en spøg, for at finde glæde i livet og være i stand til at dele den med andre. Tilskrevet Skt. Thomas More, men skrevet i nyere tid. 2
Afskedshilsen fra pastor Daniel Nørgaard Igennem længere tid har jeg gået med overvejelser om at indtræde i Jesu Selskab, bedre kendt som jesuitter-ordenen. Jeg har gennem mange år hentet inspiration fra ordenen og dens spiritualitet. Bl.a. har jeg fået 10 års uddannelse i ordenens institutioner (tre år på Niels Steensens Gymnasium og syv år på Gregoriana-universitetet), jeg har haft en jesuit som åndelig vejleder og været på talrige retræter med jesuitter. De seneste år er der sket meget med ordenen herhjemme, og der er kommet nye kræfter til fra Polen. Faktisk er fire jesuitter i Danmark yngre end mig, og flere er på vej. I mine år som præst herhjemme, har jeg set, at de opgaver, jeg finder vigtigst, og som jeg også har fundet størst glæde ved, netop er nogle, som Jesu Selskab har som deres vigtigste opgaver: at holde retræter, give åndelig vejledning og at gøre Kirken synlig i resten af samfundet, især i kontakt med andre kirkesamfund. På et tidspunkt gik det op for mig, at jeg nok ville kunne gøre mere gavn for Kirken i Danmark ved at tjene i denne orden end ved at være verdenspræst. Mit eget åndelige liv vil også have godt af de rammer, ordenen giver, og jeg vil have gavn af at tilhøre et fællesskab af præster. Så i nu to år har jeg gået og tænkt og bedt over, om det mon ville være det rigtige at indtræde hos jesuitterne. Jeg har nu truffet det endelige valg, og biskoppen har givet mig lov til at blive løst fra opgaverne i bispedømmet, og jesuitternes provincial, der har ansvaret for Danmark, har sagt god for, at jeg kan begynde noviciatet. Fra d. 1. september er jeg således ikke længere sognepræst, og d. 29. september indtræder jeg i noviciatet i Genova. Noviciatet kommer til at tage to år, men det er værd at huske på, at jeg undervejs kan finde ud af, at det er en anden vej, jeg skal gå. Af de 15, som indtrådte i noviciatet i Genova sidste år, er 7 allerede udtrådt igen. Hvis jeg efter de to år beslutter mig for at aflægge løfter, vil jeg med al sandsynlighed komme til at virke i ordenen i Danmark. Det bliver dog ikke i et af vore københavnske sogne. Selvom jeg glæder mig til at begynde dette nye afsnit af mit liv, så er der også utroligt meget ved min tid i de københavnske sogne, som jeg kommer til at savne. Jeg er særligt knyttet til Skt. Ansgars Kirke, idet jeg har boet 11 år ved 3
kirken og været 2. præst og sognepræst mange år der. Jeg håber ikke, at min beslutning virker som et fravalg af menigheden, for det er en menighed, jeg holder rigtig meget af. Jesuitternes sidste sognepræst ved Jesu Hjerte Kirke, pater Sanders, gjorde mig opmærksom på, at jeg ikke er den første sognepræst ved Sankt Ansgars Kirke, som forlader sognet for at indtræde i jesuitterordenen. Den tyske præst Hermann Zurstrassen var ved Sankt Ansgars Kirke fra 1850 til 1852 og blev derefter jesuit. Han virkede mange år i Tyskland, men kom så tilbage til Danmark for at være med til at etablere Sct. Andreas Kollegium i Ordrup, hvor han var superior. Derefter kom han til Aarhus dagen før Vor Frue Kirkes indvielse i 1879 og virkede der til sin død i 1881. Men hans sidste tid var præget af svær sygdom, og han havde svært ved at kunne fejre messe. Vores danske kirkehistorie er fuld af gode, selvopofrende præster. Ofte ligger de hen i glemslen. Jeg vil gerne hive et citat fra en nekrolog over pater Zurstrassen frem fra fortiden, og håber på, at jeg vil kunne udleve noget af den samme nidkærhed, som karakteriserede ham:
Sognepræsterne ved Sct. Ansgars Kirke Marcos Romero Bernus og Daniel Nørgaard ved Kirkens Grillfest i 2013 4
Fra ”Nordisk Kirketidende for katholske Christne”, nr. 37, 11. september 1881, s. 585: ”Prædikestolen havde stedse været ligesom hans Element og blev det til hans Yderste. Mærkeligt! Ofte nok saae han sig ude af stand til at tilfredsstille sin inderlige Længsel efter at læse den h. Messe; men til at prædike havde han Kraft nok, hvergang Raden kom til ham. Et Øienvidne skriver os derom samt om hans sidste Dage og salige Endeligt som saa: Det var i Sandhed rørende og særdeles opbyggende at see den sjæleivrige Præst, hvis Helbred for længe siden var nedbrudt, strax ved Gudstjenestens Begyndelse at forlade Sacristiet og snarere at slæbe sig end at gaae til Prædikestolen, for itide at være deroppe.” FRA p. Marcos Romero Bernus Kære venner Det er både med glæde og med sorg, at jeg skriver dette indlæg til sognebladet. Hvorfor det? Fordi dette indlæg er en afsked med nogle og en præsentation for andre. Jeg har fået som opgave at skrive to indlæg, det ene til Roskilde og det andet til Skt. Ansgars; men hver gang jeg begynder at skrive det ene eller det andet indlæg, mærker jeg, at de bliver blandet sammen; fordi det jeg føler, det er det, jeg er, og det kan ikke deles i to, for det er en enhed, der afspejler, hvem jeg er. Og hvem er jeg? Der findes ikke et nemt svar og der er mange meninger om det, bland dem der kender mig! Men jeg kan oplyse, at jeg hedder Marcos, er 42 år gammel og kommer oprindelig fra en by i nærheden af Barcelona, som hedder Sant Vicenç dels Horts. Jeg er verdenspræst og tilhører den Neokatekumenale Vandring. For 25 år siden, da jeg var 18 år, kom jeg til Danmark som præstestuderende i det nydannede præsteseminar i Hellerup og for 10 år siden blev jeg præsteviet i Skt. Ansgars Kirke. Mit virke som præst har bragt mig rundt om i Danmark: Århus, Maribo, Nakskov, Høje Taastrup, Sankt Ansgars, Lyngby, Køge og Roskilde. Præstekaldet har givet mig mulighed for at være mange steder, at kende mange mennesker og at opleve kirkens mangfoldighed. Jeg takker Gud for alle de steder, jeg har været, specielt nu for Roskilde og Køge, hvor Gud har givet mig en plads i de sidste 4 år. Jeg kan kun takke Gud for den tid, vi har været sammen, det har ikke altid været nemt; men jeg er virkelig taknemlig for, at Gud har givet mig en plads i 5
jeres hjerter. Roskilde har altid været en stor menighed, og den har ændret sig meget i de sidste år, både fysisk og åndeligt. Jeg efterlader en fornyet menighed, som jeg ved vil tage imod den nye sognepræst med åbne arme. Bliv ved med at vokse i troen, bliv ved med at være der for hinanden. Det er en gave, som Gud har givet os! Fra dag et har Køge for mig været et sted, hvor jeg kunne føle mig hjemme, med en menighed der kender hinanden og tager sig af hinanden. Tak for alt det I har givet mig. Alle, der kender mig, ved godt, at jeg ikke er perfekt og at jeg sikkert har gjort mange ting forkert i de sidste fire år. Jeg har utvivlsomt gjort nogle kede af det. Alle disse mennesker vil jeg bede om tilgivelse. Jeg vil bede alle om forbøn for, at Gud hjælper mig i mit nye embede. Efter ca. 6. år kommer jeg nu tilbage til Skt. Ansgar, hvor jeg virkede som anden præst i tre år sammen med p. Niels. På den tid dækkede vi de tre citymenigheder. Vi tjente menigheder ved Sakramentskirken, Jesu Hjerte kirke, Sankt Ansgars kirke og Rosenkranskirke på Bornholm. Jeg ved, at mange ting har ændret sig i de sidste år, men jeg glæder mig til at møde de gamle bekendte og lære at kende de ansigter, der er kommet til i den sidste tid. Jeg beder jer om jeres forbøn for, at Gud hjælper os alle til altid at gøre Hans vilje. Gud velsigne jer alle.
FRA Pastor Gilberto Vinciguerra Kære venner, Som I måske allerede ved, skal jeg have et års orlov for at kunne færdiggøre mit licentiat i kirkeret. Siden december 2014 har jeg læst kirkeret i distance (fjernundervisning) i Lugano, Schweiz, mens jeg var diakon i Sankt Knud Lavards Kirke i Kongens Lyngby og bagefter andenpræst i Sankt Ansgars Kirke. Jeg har fået lov til at følge kurser på en platform på nettet og holde eksamener både over Skype og mens jeg var i Lugano til den intensiv uge, som man holder 1-2 gange om året. Det har været lidt svært at finde tid til at 6
gå igennem de 45 kurser som en Master i Kirkeret i Lugano består af. Men, med Guds hjælp, har jeg bestået min sidste eksamen i Lugano allerede i juni 2017. Men, i de sidste 2 år, har jeg desværre ikke kunnet gøre meget mere end det, pga. det pastorale arbejde som andenpræst i Sankt Ansgar og på Bornholm, og som afhøringsdommer i den Kirkelige Domstol i København. Jeg mangler at forsvare mit speciale i Lugano, som jeg regner at gøre det allerede nu i september/oktober og så må jeg begynde det sidste år i Venedig og færdiggøre licentiat i kirkeret dér. I Venedig vil de godkende Masteren fra Lugano med alle dens kurser, men jeg skal skrive en afhandling og bestå en meget tung både skriftlig og mundtlig eksamen om “De Universo Canonico”, som er den afsluttende eksamen i hele studiet. For at kunne få tid til det, har Biskoppen givet mig et års orlov. Så kan jeg komme tilbage om et år til Danmark med en licentiatgrad i kirkeret og være lidt mere behjælpelige i den Kirkelige Domstol i København. Det har været smukt at bruge de første 4 år af min præstegerning i Sankt Ansgars Kirke, det er jeg Gud og jer taknemmelig for. Bed for mig! Må Gud velsigne jer alle! FRA Pastor Jan Hansen Mit navn er Jan Hansen, er 35 år gammel, og har været præst siden marts 2016. Jeg er vokset op i Kongens Lyngby lige nord for København, men dog ikke som katolik, fordi jeg blev i sin tid som spæd døbt af en Luthersk præstinde i Gladsaxe, og først da jeg var i starten af 20'erne, valgte jeg at tage skridtet ind i den katolske Kirke, og blev så i Lyngby optaget i Kirkens fulde fællesskab af p. Allen Courteau, OMI. På dét tidspunkt var jeg i gang med at læse til civilingeniør på DTU, som jeg da også blev færdig med i slutningen af 2008, men eftersom Herren tilsyneladende havde andre planer for mit liv, følte jeg mig i stedet kaldet til at tjene som præst. Efter en del samtaler med både præster og til sidst biskoppen, blev 7
jeg accepteret og sendt afsted til Rom i sommeren 2009, hvor jeg tilbragte de næste 5 år på præsteseminariet. Jeg kom hjem til Danmark i 2014, og tilbragte dernæst to meget spændende år ved menigheden i Aarhus, først som praktikant, dernæst som diakon og til sidst blev jeg præsteviet, sammen med Kasper Baadsgaard, den 19. marts 2016 i Jesu Hjerte kirke her i København. Som præst, og ikke mindst som menneske, er det jo godt at lære hele livet igennem, så for 3 år siden blev jeg sendt tilbage til Rom for at specialisere mig i kirkeret, hvilket jeg da netop også har færdiggjort for et par måneder siden – og nu glæder jeg mig så blot til at komme i gang med noget reelt pastoralt arbejde igen! Jeg glæder mig til at kunne virke som andenpræst i domkirken, og særligt ser jeg frem til at kunne være en hjælp og en åndelig støtte for alle der søger at fordybe sit forhold til Kristus. Selvom jeg primært skal virke som domkapellan, så har biskoppen dog også bedt om, at jeg påtager mig andre opgaver i den kirkelige domstol, som jo særligt tager sig af annullering af ægteskaber. Jeg håber, at I alle dagligt vil tage os præster med i jeres bøn, ligesom at vi naturligvis også vil bede særligt for jer, som vi nu af biskoppen er blevet kaldet til at tjene. Måtte vi sammen blive et stærkt vidnesbyrd om hvad det vil sige at tro på Jesus Kristus, således at vi kan være et lys der skinner for alle her i København. Nye sognepræster i Jesu Hjerte Kirke og Sakramentskirken
P. Tomislav Cvetko OFM Conv
P. Tomaz Majcen OFM Conv 8
Biskoppen har pr. 1. september udnævnt p.Tomislav Cvetko OFM Conv til sognepræst i Jesu Hjerte Kirke og andenpræst ved Sakramentskirken, ligesom han har udnævnt p. Tomaz Majcen OFM Conv til sognepræst ved Sakramentskirken og til andenpræst ved Jesu Hjerte Kirke. Vi behøver ikke at præsentere de to nye sognepræster for menighederne, for de har jo allerede været flittige og aktive hos os i lang tid. De ønskes lykke og held og Guds velsignelse for deres nye ansvarsområder. Farvel, tak, og goddag I Sakramentskirken siger vi tak for fire gode år med generalvikar Niels Engelbrecht som sognepræst. Han takker af her d. 1. september. Vi ville meget gerne have haft Niels helt for os selv, og haft ham længere, men sådan skulle det ikke være. Niels har været generalvikar, sognepræst for både Sakramentskirken og Jesu Hjerte og siden nytår også Bornholm - alt sammen samtidigt. Det kan jo ikke lade sig gøre, og vi er meget glade på Niels’ vegne for, at han ikke skal trække det tunge læs længere, men savne ham vil vi. Ved siden af alt dette havde Niels også påtaget sig ansvaret for at lære sine afløsere op. Det er nemlig franciskanerne Tomislav Cvetko og Tomaz Majcen fra henholdsvis Slovenien og Kroatien. Tomaz skal være sognepræst ved Sakramentskirken, og Tomislav ved Jesu Hjerte, og de vil fungere som andenpræst for hinanden. De har i længere tid virket ved begge kirker, og vi er således på ingen måde fremmede for hinanden. Hjertelig velkommen! Mød et sognebarn Traditionalist, pilgrim og læge Jeg hedder Frederik, er 30 år gammel og er kommet i Jesu Hjerte Kirke siden jeg var barn. Til daglig er jeg læge og er under uddannelse til at blive neurolog (en læge som behandler medicinske hjerne- og nervesygdomme). Som katolik føler jeg størst tilknytning til den traditionelle fejring af Messen, som Jesu Hjerte Kirke 9
har to gange om måneden. Her kan man i min optik i høj grad fordybe sig i troen gennem bøn. Den ensartede forrettelse af messehandlingen giver hertil tryghed og støtte. Netop nu sidder jeg i et kloster i Laredo, en by i Kantabrien i Nordspanien, nogle hundrede kilometer inde i den nordlige rute af Caminoen mod Santiago de Compostela. Gennem de seneste år er jeg blevet tiltagende interesseret i pilgrimsvandring og har allerede en gang taget turen fra Sydfrankrig til Santiago på den franske rute. Gennem vandringen kan jeg fordybe mig endnu mere i min tro og samtidigt reflektere over tilværelsen. Jeg synes vandringen giver en god ballast i forhold til mit åndelige liv i menigheden. Det stammer måske helt tilbage til mine barndomsår. Som barn tog mine forældre os nemlig med til Paris for at vandre pilgrimsruten til Chartres. Dengang gik vi den afkortede børneversion. Siden er jeg kommet tilbage flere gange for at deltage i den årlige valfart bestående af 3 dages vandring over Pinsen fra Nortre Dame i Paris til samme i Chartres. Det skal i parentes bemærkes at starten naturligvis blev flyttet til en anden kirke i år! Undervejs på ruten spiser man sammen, sover i store fællestelte og Messen bliver fejret dagligt i det fri. Det er en storslået valfart og synet af Chartres katedralens spir i horisonten omgivet af pilgrimme fordybet i bøn eller sang er fantastisk! Næste år bliver vi en stor gruppe fra Danmark og hvis man har interesse, kan man kigge på vores facebookside for mere information (www.facebook.com/ valfart) eller kontakte mig på doctorwins@gmail.com.
Det sker i kirkerne Jesu Hjerte Kirke Tirsdag den 5. nov. 2019 kl 19:30 i Jesu Hjerte Kirke Stenosgade 4 i menighedssalen: Niels Nyman Eriksen kommer og holder foredrag Niels Nyman Eriksen er sogne- og indvandrerpræst ved Apostelkirken på Vesterbro siden 2005. Han læste teologi i København og Cambridge, hvor han skrev ph.d-afhandling om begrebet gentagelse hos Søren Kierkegaard. 10
I 2012 blev han kåret til årets teolog af Menighedsfakultetet. I 1997 flyttede Niels Nyman Eriksen til Vesterbro, hvor han siden har arbejdet med flygtninge og migranter. I 2018 blev hans bog Gæstfrihed udgivet, hvor han beskriver gæstfrihed, ud fra Andrei Rublevs ikon, som iflg. indledningen til bogen har stået foran ham i reolen på hans kontor som en stadig påmindelse om, at den fremmede har noget at give ham/os, som vi ikke kan give os selv. --Signe Lykkegaard
En vellykket udflugt Jesu Hjerte menighed havde lørdag d. 15. juni sin årlige sommerudflugt, og i 2019 faldt valget på Ledreborg Slot og Roskildes katolske menighed.
11
24 deltagere mødte op ved bussen i Stenosgade, og med morgensang og kaffe gik det hurtigt afsted mod Lejre. Rundvisningen var særdeles udførlig, og med gode kommentarer fra deltagerne fik vi en helstøbt indføring i historikken og persongalleriet, det har tegnet Ledreborg gennem tiderne. Det lunefulde danske sommervejr opførte sig nogenlunde eksemplarisk, og deltagerne slap ganske heldigt udenom dråberne fra oven. Vi blev gæstfrit mødt ved kirkedøren i Skt. Laurentii Kirke og efter messen, der blev celebreret af Jesu Hjerte Kirkes franciskanere, blev frokosten spist i menighedssalen med efterfølgende oplæg af en veloplagt Jørgen Nybo Rasmussen, der præsenterede det katolske Roskilde i et historisk rids. I bussen hjem blev der sunget sange, bedt Angelus og rosenkrans, samt sunget fra højskolesangbogen. En stor tak skal rettes til Birte Mandrup, som igen havde påtaget sig arbejdet med tilrettelæggelsen af dagen i form af program og logistik. Rasmus Frederiksen Skt. Ansgar
100 året for de første wienerbørns ankomst til Danmark fejres i Sankt Ansgars Domkirke Efter første verdenskrig kom mellem 20.000 og 25.000 udsultede og traumatiserede børn fra det sønderbombede Wien til Danmark, hvor de hos danske familier blev ”fedet op” i rolige omgivelser. Mange af dem holdt kontakt med Danmark i mange år og holdt dansk sprog og kultur ved lige, bl.a. ved igen at besøge Danmark som voksne. Det samme gentog sig efter anden verdenskrig og et af wienerbørnene fra tiden efter 1945 er Franz Haberhauer, der er formand for Østrigsk-Dansk selskab og primus motor i en stor fejring af 100 året for de første wienerbørns komme til Danmark. I Wien fejres 100 året den 16. september i Sankt Stephans domkirke og med indvielse af mindetavle i Donaupark. Derefter kommer fejring i Danmark: fredag den 20. er der koncert i Hillerød kirke kl. 17.00 og lørdag den 21. er der kl. 19.00 festkoncert i Københavns Rådhus. Søndag den 22. kommer Franz Haberhauer med koret Cantus Vivendi til 12
Sankt Ansgars Kirke og medvirker i messen med Vivaldis ”Missa sacrum” og Händels ”Worthy is the lamb” (slutkoret fra ”Messias”) Efter messen kan man møde koret ved kirkekaffen i Menighedssalen. Ved alle arrangementer samles der ind og alle donationer går til den danske børnecancerfond under mottoet: ”Den gang fik vi hjælp, nu vil vi hjælpe” Ulla Elmquist
På opdagelse i troen: Vi begynder en ny sæson af På Opdagelse i Troen. Det er spændende foredrag, som er åbne for alle. De finder sted i Skt. Ansgars menighedssal første lørdag i måneden kl. 14.30 til 16.30. Der serveres gode forfriskninger, og det koster 40,- kr. pr. gang. 7. september. Engle i Bibelen v/ Eva Vinther 5. oktober. ”Syv gange daglig priser jeg dig” – om tidebønnen, dens tradition og dens praksis v/ sr. Lioba 2. november. De helliges samfund v/ Pastor Marcos Romero 7. december. Om 3.500 km i kajak til Vikingernes Byzans v/ Domprovst Thomas Frank
13
Vedligeholdelsesarbejde i Bredgade: Egentlig havde vi satset på at kunne bruge 2 mio. kr. på vedligeholdelse af kirke og præstegård i Bredgade i år. Men pengene, vi havde håbet at kunne overføre fra vores ejendom i nr. 67-69, skal bruges på istandsættelse af lejligheder, så vi har måttet begrænse vedligeholdelsesarbejdet i 2019 til det mest nødtørftige: f.eks. brandsikring flere steder og hul i taget og ødelagt murværk ved den nordlige kabuf (det lille udhæng til venstre på kirkens facade, hvor kirkens toilet er). Det kommer til at koste ca. 500.000 kr. Glædeligt nok har vi fået tilsagn om 215.000 kr. fra en fond, og en indsamling til brandsikring har indtil nu givet 35.000 kr. De resterende penge kan vi tage fra kirkens opsparede midler. Men meget vedligeholdelse mangler stadig at blive gjort, og det kan blive dyrt at udsætte f.eks. udskiftning af afløbsinstallationer. Derfor satser forvaltningsrådet på et nyt gennemgående vedligeholdelsesprojekt i 2020. Det vil koste mellem 5,6 mio. og 6,4 mio. kr. Her vil vi til gengæld forsøge at finde midler fra forskellige fonde til de projekter, der har med vores historiske kirkebygning at gøre. Dog må vi selv betale mellem 1,3 mio. og 1,5 mio. kr. for projekterne i præstegården. Det er ikke penge vi har, så vi kommer nok til at foretage en indsamling og låne penge. Hvis vi får afviklet planen for 2020 vil de største vedligeholdsprojekter i de næste 10 år være afviklet, og der skal kun bruges mindre beløb på løbende vedligehold. Bed endelig til at disse projekter må blive fuldført, så vi ikke behøver at bruge så mange kræfter på økonomi og vedligehold. Det er trods alt ikke det vi er kirke for.
Sct. Ansgars Grillfest Lørdag den 17. august holdt Sankt Ansgar sin traditionelle grillfest, og som det er tradition regnede det det meste af aftenen, så de ca 50 deltagere hyggede sig i menighedssalen, mens grillmestrene Ryom passede grillen under et telt. Så alle var glade og blev mætte. 14
Sakramentskirken
En farvelgave til Niels Engelbrecht Fremfor penge til sig selv, ønskede Niels penge til en tvingende reparation pü Sakramentskirken. Vi gengiver her hans oprüb: 15
TAGET FALDER NED I SKOLEGÅRDEN. Sakramentskirkens skråtag er ved at falde fra hinanden. Vi risikerer, at der falder tagsten ned i skolegården, hvor flere hundrede børn leger hver dag. Derfor er vi nødt til at handle straks. Det er ikke muligt bare at reparere de værste steder. Vi er nødt til at skifte hele taget ud. Det kommer nok til at koste omkring kr. 900.000. Gudskelov har Bonifatius Werk og ærkebispedømmet Paderborn i Tyskland hver lovet at give kr. 300.000. Så vi har allerede kr. 600.000, men mangler stadig kr. 300.000, som menigheden selv skal betale. Vi kan låne pengene af bispedømmet; men de skal jo betales tilbage. Vi håber at folk vil bidrage til en indsamling og måske samtidig sætte deres kirkeskat lidt op. Bidrag til indsamling er skattefri og kan indsættes på Ansgarstiftelsens konto: reg. nr. 4183, kontonr. 5001471 mærket med dit cpr.nr. og teksten: SAK tag På forhånd tak for din velvilje Sognepræst og Menighedsråd 16
Kulturnatten 2019 i Sakramentskirken Igen i år åbner Sakramentskirken sine døre på Kulturnat d. 11. oktober. Sidste år havde kirken stor succes med et nyt koncept som skulle forsøge at trække interesserede kulturister ind i kirkerummet. Samme koncept vil blive benyttet igen i år. Der vil blive inviteret forskellige katolikker ind som vil kunne fortælle om kirken, deres baggrund og deres liv som katolik. For mange er skriftestolen et mystisk element som man som ikke-katolik måske kun stifter bekendtskab med i film, men under kulturnatten vil man i Sakramentskirken have mulighed for at snuse til atmosfæren i skriftestolen, og høre nærmere om hvad dens funktion er. Gennem hele aftenen vil det være muligt at tænde lys og aflevere en personlig bøn. Aftenen afslutter med en stemningsfuld oplæsning af forbønner. Mortensaften d. 8. november i Sakramentskirken. Messe kl. 17.30 med efterfølgende fællesspisning. Alle tager noget med til fællesbordet. Rengøring i kirken: Vi gør kirken klar til julen kl. 9.30 lørdag d. 7. december. Tag selv handsker, spande, o.l. med. Rengøringsmidler har vi. Kristen Meditation i Sakramentskirken – hver mandag kl 17 I 2 år har vi hver mandag haft en WCCM - meditationsgruppe i Sakramentskirken. WCCM står for ”The World Community for Christian Meditation” – og vi følger principperne derfra med at sidde stille i 25 minutter og gentage et bønsord indvendigt. Alle er velkomne – der kræves ingen forkundskaber. Bare ønsket om at øve sig i være i stilhed med Gud. Sidedøren til kirken står åben fra 16.45 – og lukkes kl 17, hvor meditationen starter præcist. Du er velkommen til at henvende dig til mig, Marie Louise Schmidt, hvis du vil vide mere: marie.louise.n.schmidt@gmail.com Næste WCCM - retræte er på Dalum Kloster 25.-27. oktober med titlen: ”Ego’et på den spirituelle rejse. Frodighed og fornægtelse” Læs mere om tilmelding etc. på www.kristenmeditation.org www.wccm.org www.facebook.com/KristenMeditationWCCM 17
Førstekommunion i Sakramentskirken 2019 I år var Sakramentskirken beriget med hele 10 førstekommunionsbørn. Børnene havde fra september 2018 og frem til maj 2019 troligt gået til undervisning i Sakramentskirken hver anden lørdag. Alle børnene havde også deltaget og hjulpet til under messerne i løbet at året hvilket menigheden satte stor pris på. Anna Ørum, som var en af førstekommunikanterne, har delt nogle ord om hvordan forløbet frem til målet har været. Anna er 9 år gammel og går på Sankt Ansgar skole på Nørrebro. Hvad syntes du om undervisningen:
Undervisningen var spændende og vi hørte mange bibelhistorier om Jesus og hans liv. Nogen af de andre børn på holdet kendte jeg i forvejen fra min skole men jeg fik også ny venner som jeg tit ser i kirken. Vi lærte også gode bønner som for eksempel Fadervor og Hil dig Maria. Hvordan var selve førstekommunionsdagen? Jeg vågnede allerede kl. 5 om morgenen fordi jeg var lidt nervøs men så havde jeg også mere tid til at gøre mig klar. Det var spændende at modtage kommunion for første gang og det var rigtig dejligt at hele min familie og også nogen af mine venner var med i kirken . --Katrine Ørum 18
Foredrag om det russiske ikon Onsdag d. 25. september kl. 19.30 vil antropolog Claus Oreskov i Sakramentskirken holde foredrag om russiske ikoner. Ikonet i russisk kristendom repræsenterer en uophørlig påmindelse om guddommelig omsorg og deltagelse i menneskelivet. Russiske ikoner og deres religiøse, æstetiske, stilhistoriske, folkelige, teologiske og symbolske betydninger har ikke bare en fortælling men mangfoldige. Foredraget vil fokusere på de mere ukendte sider ved ikonernes kultiske brug og æstetik. Russiske ikoner kan forekomme ensartede ved første øjekast. Vi lærer at se forskelligheder og selv tyde nogle udvalgte ikoner, ligesom vi ser på forskellige epoker og udtryk i ikonmaleriet. I ikonkulten ser vi på, hvordan man på forskellig vis gennem historien har anvendt ikonerne som teologiske anskuelsesbilleder, mirakelgørende medium, sociale samlingspunkter og æstetisk pragt udfoldelse.
19
A Cappella Manila Sakramentskirken har haft den store ære at få besøg af det filippinske kor, A Cappella Manila den 2. juni, 2019, hvor der først blev afholdt en gratis koncert med dem som hovedpersoner. I første halvleg fulgte de deres liste af klassiske og moderne sange, og for at pifte det lidt op, inviterede de enkelte solister fra Sacchoir, det engelske kor i Sakramentskirken. Ved anden halvleg skiftede de til traditionelle filippinske dragter og gav den gas med klassiske, moderne og sjove filippinske sange. Efter koncerten blev gæsterne inviteret til lidt filippinsk mad og dessert. A Cappella Manila var også med under den engelske messe kl. 17:30 hvor de skiftevis sang vekselsange og salmer med Sacchoir. Donationer og salg fra dagen går til ofrene af bombeattentaterne i Sri Lanka! A Cappella Manila er på en goodwill tour i Europa og de besøgte først Tyskland og Tjekkiet før de kom til København hvor de havde deres eneste koncert i Sakramentskirken. Efter Danmark går turen til Norge, Sverige, Belgien, Frankrig og afslutningsvis Holland. ”De sang som engle og fyldte kirken op med deres inspirerende og smukke klang” Sagde Alexander Vergara, der var den hovedansvarlige for A Cappella Manila i Danmark
20
ommen i as Ældrecafé
Faste aktiviteter i Caritas Center Stenosgade:
Åben Rådgivning (onsdage 17-19.30): I Caritas' Åben Rådgivning sidder uddannede socialrådgivere klar til at vejlede dig gratis og anonymt i familiesager, økonomi, kontakten til kommunen og meget andet. Stille tilbedelse (søndage 21-22.30): Jesu Hjerte kirke er åben for stille tilbedelse. Du kan deltage i hele seancen eller kortere tid, som du ønsker. Caritas’ Ældrecafé (onsdage 13-16.30): I ældrecaféen samles kvinder og mænd 50år+ over mad, dans, udflugter og kreative aktiviteter. Det er gratis at deltage og åbent for alle. Gents’ Night: (fredage 17-21): I ældrecaféen samles kvinder og mænd 50år+ over mad, dans, udflugter og kreative aktiviteter. Det er gratis at deltage og åbent for alle. Om fredagen er der et større fokus på mænd, bræt-, guitar-, og puslespil. Pakistansk ældregruppe (mandage 12-15): En gruppe pakistanske kvinder mødes, snakker, hygger og danner netværk.
DAG 13-16.30 OG FREDAG Enkeltstående17-21 aktiviteter
ÅBENT
Følgende arrangementer er også mulige at tilmelde sig til (til undertegnede): Caritas tilbyder i efteråret en række forskellige aktiviteter med særligt fokus på unge over 60 år under temaet: Fællesskab – refleksion – glæde. Første mulighed er besøg hos forskellige kirker. Skt. Ansgars Kirke – katolsk domkirke Tid: 17.september kl. 9.50-12.30 Mødested: Stenosgade 4, Kbh. V Tilmelding senest: 8. september Bliv introduceret til den katolske moderkirkes historie og hør mere om menighedens sociale aktiviteter. Du kan også besøge kirkens museum.
St. Albans – den engelske kirke Tid: 8.oktober kl. 9.50-12.30 www.caritas.dk/aeldrecafe Mødested: Stenosgade 4, Kbh. V 21
Tilmelding senest: 29. september Oplev den anglikanske kirke, lær om historien og hør om kirkens menighedsaktiviteter i København. Vor Frue Kirke – Folkekirkens domkirke i København Tid: 12.november kl. 9.50-12.30 Mødested: Stenosgade 4, Kbh. V Tilmelding senest: 3. november Besøg kirken, hvor både Christian V udpegede sin tronfølger og hvor det nuværende kronprinsepar blev viet. Praktisk information om kirkeudflugterne: Besøget bliver afsluttet med kaffe og brød i kirken, vi besøger. Vi bruger offentlig transport ifm. udflugterne. Har du brug for hjælp til transport, kontakt venligst Caritas’ projektkoordinator Ulrik Gade Husted. Tilmeld dig eller stil spørgsmål til projektkoordinator i Caritas Ulrik Gade Husted på ugh@caritas.dk eller 5252 9581
Fyraftensmøder Caritas og Verdensmålene: Giv kloden videre til de næste generationer (16. september kl. 17.30) Caritas Danmarks nye generalsekretær Maria Hammershøy fortæller, hvordan vi tager ansvaret på os og skaber bæredygtig udvikling – også for de allersvageste. Spisning efter mødet (20kr). Onsdag d. 2. oktober kl. 16-17 Øjenvidneberetning: Bæredygtig udvikling i Uganda (2. oktober kl. 16) Dugfrisk beretning fra en frivillig på besøg i Uganda om Caritas’ arbejde med klimatilpasning hos småbønder. Det er en del af Caritas’ arbejde omkring FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Innovativt humanitært arbejde på katolsk (27. november kl. 17.30) Stine Riegels, der er fortrolig med den katolske sociallære og Caritas’ kapacitet omkring innovative løsninger i internationalt arbejde Maj Forum forklarer,
hvordan sociallæren påvirker arbejdet i flygtningelejre og udvælgelsen af de mest sårbare. Spisning efter mødet (20kr). Flere møder bliver annonceret løbende. Følg med på www.caritas.dk/fyraften Alle arrangementer foregår i Caritas Center Stenosgade på Stenosgade 4A, 1616 Kbh. V. Læs mere om Caritas arbejde i Danmark på www.caritas.dk/i-danmark
Velkommen i Caritas Ældrecafé
ONSDAG 13-16.30 OG FREDAG 17-21
ÅBENT
www.caritas.dk/aeldrecafe
Kalender Sankt Ansgars Kirke (ANS) Sakramentskirken (SAK) Jesu Hjerte Kirke (JHK) I ANS sakramental tilbedelse hver tirsdag kl. 8.40-10.00 og onsdag kl. 16.00-17.00. Skriftemål onsdag og lørdag 16.00-17.00. Mandag, tirsdag, torsdag og fredag er der messe i Skt. Augustins Kirke kl. 18:00. I JHK er der Rosenkransbøn hver tirsdag efter messen kl. 17.00. Stille tilbedelse hver søndag 21.00-22.30 I SAK er der kristen meditation, begynder prompt hver mandag kl. 17.00, og engelsk messe og novena onsdage 17.00. 2. og 4. torsdag er der natkirke kl. 20.00. Den 1. søndag i måneden er familiemesse.
September ANS Søndag 1. 10:00
Domkirkens konsekrationsfest. Højmesse med efterfølgende reception og afsked med pastor Daniel Nørgaard og pastor Gilberto Vinciguerra.
ALLE Tirsdag 3. 19:30
Bibelgruppe i Undervisningslokalet i Bredgade 64.
JHK Onsdag 6. 16:00
Jesu Hjerte fredag. Tilbedelse med sakramental velsignelse kl. 16:00. Messe kl. 17:00
ALLE Lørdag 7. 14:30
På opdagelse i troen ved Eva Vinther. Menighedssalen i Bredgade.
ANS Søndag 8. 10:00
Pastor Marcos indsættes som sognepræst ved familiemessen
ANS Mandag 9. 20:00
Rosenkransbøn i kirken
ALLE Torsdag 12. 19:00
Første undervisningsgang for Konvertitkurset i menighedssalen i Bredgade
JHK Fredag 13. 18:00
Personlig samtale og forbøn til kl. 19:30
JHK Lørdag 14. 13:00
Pontifikalmesse og firmelse i ekstraordinær form. Efterfølgende reception i menighedssalen
ALLE Tirsdag 17. 19:30
Bibelgruppe i Undervisningslokalet i Bredgade 64.
JHK Lørdag 21. 12:00
Tro og lys. Tema: ”Glædens og håbets fællesskab”
ANS Søndag 22. 10:00
Festmesse med kor fra Wien (se omtale inde i bladet)
ANS Onsdag 25. 15:00
KÆK-møde. Dagens gæst: Pastor Marcos
JHK Fredag 27. 19:00
Forsonings- og helbredelsesmesse. Skriftemål kl. 18:00. Messe kl. 19:00 – 21:00.
Oktober ALLE Tirsdag 1. 19:30
Bibelgruppe i Undervisningslokalet i Bredgade 64
JHK Torsdag 3. 17:00
Transitus. Fejring af skt. Frans af Assisis overgang fra det jordiske liv til det himmelske
JHK Fredag 4. 16:00
Jesu Hjerte fredag samt festen for Frans af Assisi. Tilbedelse med sakramental velsignelse kl. 16:00. Messe kl. 17:00
JHK Fredag 4. 18:00
Åben dør. Personlig samtale og forbøn til kl. 19:30. Bemærk datoen
ALLE Lørdag 5. 14:30
På opdagelse i troen ved sr. Lioba. Menighedssalen i Bredgade.
ANS Fredag 11. 18:00
KULTURNAT
JHK Fredag 11. 18:00
KULTURNAT til kl. 23:00. Sungen komplet kl. 22:00
SAK Fredag 11. 18:00
KULTURNAT
JHK Lørdag 12. 12:00
Tro og lys til kl. 16:00. Tema: ”Vi bringer TRO & LYS glade budskab”.
ANS Mandag 14. 20:00
Rosenkransbøn i kirken.
ALLE Tirsdag 15. 19:30
Bibelgruppe i Undervisningslokalet i Bredgade 64.
JHK Fredag 25. 19:00
Forsonings- og helbredelsesmesse inkl. De syges salvelse. Skriftemål kl. 18:00. Messe kl. 19:00-21:00
ANS Søndag 27: 10:00
Verdensmissionssøndag Pontifikalmesse med biskop Czeslaw
ANS Onsdag 30. 15:00
KÆK-møde. Dagens gæst: pastor Jan
November JHK Fredag 1. 16:00
Jesu Hjerte fredag samt festen for Frans af Assisi. Tilbedelse med sakramental velsignelse kl. 16:00. Messe kl. 17:00
ALLE Lørdag 2. 14:30
På opdagelse i troen ved pastor Marcos Romero Bernus. Menighedssalen i Bredgade.
ANS Søndag 3. 10:00
Alle Helgen kl. 10:00 Højmesse. Kl. 16:00 andagt på Vestre Kirkegård
JHK Mandag 4. 17:00
Requiemmesse
ALLE Tirsdag 5. 19:30
Bibelgruppe i Undervisningslokalet i Bredgade 64.
JHK Fredag 8.
18:00
Åben dør. Personlig samtale og forbøn til kl. 19:30
SAK Fredag 8. 17:30
Messe kl. 17:30 med efterfølgende fællesspisning. Alle tager noget med til fællesbordet
ANS Søndag 10. 10:00
Messe med biskop Czeslaw. Kl. 16:30 Festvesper
ANS Mandag 11. 20:00
Rosenkransbøn i kirken.
ALLE Tirsdag 12. 19:30
Bibelgruppe i Undervisningslokalet i Bredgade 64.
JHK Lørdag 16. 12:00
Tro og lys til kl. 16:00. Tema: ”Fællesskab med vore venner i himlen”.
ALLE Lørdag 23. 11-18
Russisk Julemarked i menighedssalen i Bredgade.
ANS Søndag 24. 10:00
Familiemesse
ANS Onsdag 27. 15:00
KÆK-møde. Dagens gæst: vicevært Paulius
JHK Fredag 29. 19:00
Forsonings- og helbredelsesmesse. Skriftemål kl. 18:00. Messe kl. 19:00-21:00
Kirkernes kontonumre Sankt Ansgars Kirke Sakramentskirken Jesu Hjerte Kirke
Reg nr. 3121 Kontonr. 4140 538 124 Reg nr. 4280 Kontonr. 4280 0500 968 Reg nr. 4400 Kontonr. 3120 021 907
Menighedsråd Sankt Ansgars Kirke Ulla Elmquist, formand John Rosing - næstformand Stine Rørbæk - sekretær, medlem af Pastoralrådet Bo E. Pepke
Roch Rutondiye Margarethe Stelsberg Frandina Olivo Pastor Jan Hansen Pastor Marcos Romero Bernus
Menighedsråd Sakramentskirken Virginie Mwepele - formand Stella Sørensen – næstformand, medlem af Pastoralrådet Rosemarie Alonzo Christensen Katrine Ørum Bellen Quinto
Sylvie Dauzat Alexander Vergara Clarice Scott Pastor Joy Fernando Pastor Robert Culat Pastor Tomaz Majcen OFM Conv.
Menighedsråd Jesu Hjerte Kirke Rasmus Kaare Frederiksen – formand Maria Giuditta Rasmussen – næstformand Ulf M. Becker - sekretær Loredana Ruggiero Birte Mandrup - sognebladsmedarbejder
Carsten Günther Maria Sundgaard Ertner Ursula Ljungqvist Pastor Tomislav Cvetko OFM Conv.
I forbindelse med bagsidens kontaktinformationer skal det nævnes, at hvis man har brug for en præst hurtigt til en syg eller døende og ikke får fat i en pr. telefon, kan det skyldes, at præsten er optaget af møder eller gudstjeneste, hvor han ikke kan tage telefonen. Brug derfor telefonsvareren eller sms og e-mail.
Afsender: Sankt Ansgars Kirke, Bredgade 64, 1260 København K Kontakt 44 51 73 37
Kirkernes messetider
Sankt Ansgars Kirke - Bredgade 64, 1260 K Hverdage (mandag-fredag) kl. 08.00 De fleste hverdage (i Sankt Augustin Kirke) kl. 18.00 Lørdage kl. 17.00 Søndage kl. 10.00 2. og 4. søndag kl. 13.00 Ukrainsk messe kl. 15.00 Spansk messe Laudes (morgenbøn) synges mandag-fredag kl. 07.30 Skriftemål: onsdag og lørdag 16.00-17.00 eller efter aftale med præsterne. Sakramental tilbedelse: tirsdag 08.40-10.00 og onsdag 16.00-17.00.
Sognepræst Marcos Romero Bernus tlf. 28 85 25 17, marcos@katolsk.dk 2. præst: Jan Hansen, tlf. 22 26 47 23, p.jan@katolsk.dk
Sakramentskirken - Nørrebrogade 27 C, 2200 N Søndag kl. 10.00 Dansk højmesse (Fransk Messe fra 8. september) kl. 11.30 Fransk messe kl. 17.30 Engelsk messe Mandag kl. 17.00 Kristen meditaion Onsdag kl. 17.00 Novena og engelsk messe 2. og 4. torsdag kl. 20.00 Natkirke
Sognepræst: Tomaz Majcen OFM Conv., tlf. 21 78 05 90, majcen.tomaz@gmail.com Præst for engelsktalende: Joy Fernando, tlf. 51 24 84 22, sjoeomidk@gmail.com Præst for fransktalende: Robert Culat, tlf. 26 70 46 76, rob68.bellarmin@wanadoo.fr
Jesu Hjerte Sogn - Stenosgade 4A, 1616 København V Helligdage kl. 11.00 Højmesse kl. 20.00 Messe Hverdag (mandag-fredag) kl. 17.00 Messe Lørdag kl. 18.00 Italiensk søndagsmesse 1. og 3. og 5. søndag i måneden kl. 18.00 Messe ef. ekstraord. ritus. 2. søndag i måneden kl. 18.00 Kroatisk messe 1. fredag i måneden kl. 16.00 Jesu Hjerte Andagt Mandag kl. 17.45 Møde i den stille bønsgruppe Tirsdag Efter messen kl. 17.00: Rosenkransbøn
Sognepræst: Tomislav Cvetko OFM Conv., tlf. 21 78 06 71 tomislav.cvetko33@gmail.com