Nyt fra
DANSK-JØDISK VENSKAB Nr. 4 – August 2022 – 45. Årgang
Himmelske dage med DJV i Roskilde side 2-3 Beslutsom udholdenhed! side 4-5 Referat af generalforsamling side 6 Flugten fra Ukraine fortsætter side 7 Sorg til glæde vendt side 8-9
DJV – et fælleskirkeligt arbejde for Israel DJV - side 1
Dansk-Jødisk Venskab
Postboks 50 - 4700 Næstved t Konto 1551 000932 7398 Mobilepay: 248066 mail: info@djvenskab.dk web: www.djvenskab.dk webmaster: Davis Zivadinovic BESTYRELSE:
Eva Ravn Møenbak, formand, tlf.: 4465 6252 E-mail: ravn.moenbak@mail.tele.dk Filip Graversen, kasserer, tlf.: 5765 8989 E-mail: graversen4171@os.dk Kirsten Graversen, tlf.: 5765 8989 E-mail:graversen4171@os.dk Linda Møller, rejsesekretær, tlf.: 5056 6414 E-mail: elkaer1@gmail.com Helga Björk Oskarsdottir, tlf.: 3071 1777 E-mail: helgasport@gmail.com Kjeld Gudmandsen, tlf.: 20768211 E-mail: kgudmandsen@hotmail.com
Nyt fra DANSK-JØDISK VENSKAB
Redaktion: Eva Ravn Møenbak ansv.red. (se ovenfor) Oversættere: Eva Ravn Møenbak, Kirsten Graversen (se ovenfor) Layout og tryk: Davis Zivadinovic, Stenby Tryk
Med Dansk-Jødisk Venskab til Himmelske dage i Roskilde Af Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab Den store kirkefestival, der arrangeres hvert 3. år, blev afholdt i Roskilde d. 26.-28. maj, og Dansk-Jødisk Venskab var repræsenteret med en stand. Flere gode Israel-venner mødte op på vores stand og hjalp til med præsentationen af DJV’s vision og arbejde. En stor tak til alle, der på den måde deltog og bidrog til, at der blev peget på et kristent Israel-engagement i vores tid. Eva Ravn Møenbak Vores program var varieret og indeholdt bl.a. sabbatsfejring med de symbolske elementer: flettede sabbatsbrød og vin. Linda Møller introducerede sabbatten og Helga Björk Oskarsdottir og hendes mand Pall Vidar Kristinsson glædede os med en hebraisk lovsangskoncert. Jeg selv havde et indlæg om Israels betydning for kristne. Derudover var der handouts med centrale punkter inden for følgende tre emner: Jødisk-kristne relationer, Israel og de bibelske profetier samt Paulus og Israel. Dette materiale kan sammen med DJV’s nye informationsfolder tilgås på DJV’s hjemmeside under fanebladet: Himmelske Dage. Forum for dialog og debat Med vores program og vores tilstedeværelse kom vi på nogle platforme, vi ellers ikke ville have haft adgang til. Vi tror på, at ord og dialog kan påvirke, og vi havde flere gode samtaler med festivaldeltagere, der besøgte vores stand. Der var både nogle, der var enige med os i vores Israel-syn, og der var nogle, der var uenige. Et eksempel på den sidste kategori var en samtale, jeg havde med en ung mand fra KFUM, som repræsenterede den opfattelse af Israel, som kort kan opsummeres i følgende udsagn: ”Israel skal afslutte besættelsen!”. Det udsagn gentog min
BLADSEKRETÆR
Kjeld Gudmandsen E-mail: kgudmandsen@hotmail.com Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab kan bestilles hos bladsekretæren eller et andet af bestyrelsens medlemmer eller hos Dansk-Jødisk Venskab, Postboks 50, 4700 Næstved
DJV VOLONTØR
Kontaktperson: Linda Møller (se ovenfor)
UNGDOMSMEDARBEJDER Karoline Dolva E-mail: karoline_dolva@yahoo.dk
ARTIKLER
der gengives i bladet, dækker ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter
EFTERTRYK
med tydelig kildeangivelse er tilladt
FORSIDEN
Nogle af Lone Soldier Centerets brugere og medarbejdere samlet til fejring af Uafhængighedsdagen. Foto: LSC.
ISSN:2245-1021
Linda Møller introducerer sabbatsfejringen med brød og vin.
Dialog og meningsudveksling på DJV’s stand.
samtalepartner gang på gang som et mantra, der skulle løse alle problemer. En meget sort – hvid fremstilling af konflikten, hvor Israel er skurken og palæstinenserne er de uskyldige ofre. Sådan er virkeligheden jo ikke. Israel er Mellemøstens eneste demokrati og har en legitim ret til at eksistere, men Israel er oppe mod kræfter, som vil landets
Hebraisk lovsangskoncert med Helga Björk Oskarsdottir og Pall Vidar Kristinsson
opløsning. For at slutte fred må der være en palæstinensisk partner at slutte fred med, en sådan har Israel desværre ikke set endnu. Israel og Bibelen En anden side af vores samtale omhandlede Kairos Palæstina erklæringen, som min samtalepartner henviste til, som belæg for sin fordømmelse af Israel og kristnes støtte til landet. I 2020 udsendte palæstinensiske kirkeledere dette politiske kampskrift med en stærk fordømmelse af Israel og kristne, som på grundlag af Guds løfter til Israel støtter landets ret til at eksistere. Vi havde en interessant meningsudveksling ang. det legitime i at tro på de bibelske profetier om Israel. Som Kairos Palæstina erklæringen mente min samtalepartner, at kristen støtte til Israel på baggrund af de bibelske profetier er groft misbrug af Bibelen. En sådan støtte er en synd mod Gud. Det er en voldsom fordømmelse, men den falder helt til joden, når man bliver opmærksom på, at den bygger på et helt igennem erstatningsteologisk standpunkt, dvs. at Guds løfter til Israel nu udelukkende gælder den kristne menighed. At to danske biskopper Marianne Christensen fra Haderslev og Peter Skov-Jakobsen fra København støttede Kairos Palæstina erklæringen gør selvfølgelig ikke standpunktet bedre. For man kommer ikke uden om Guds ord, der er klar i sin tale om, at Herren er trofast over for alle sine løfter, både til Israel og den kristne menighed. En sådan læsning af Bibelen forherliger hverken Israel eller menigheden, men er en sund teologi, der har hele Guds ord som belæg. DJV - side 3
Formandsberetning for 2021: Beslutsom udholdenhed! Vi skal fokusere på året 2021 og Dansk-Jødisk Venskabs engagement for Israel i løbet af dette år. Igen blev det et år præget af COVID-19, hvor vi ikke fysisk kunne rejse til Israel. Det har dog ikke forhindret os i at bevare den tætte kontakt til vores samarbejdspartnere, der har sendt os fyldige rapporter om det arbejde, som DJV’s trofaste støtter er med til at virkeliggøre. Min beretning for 2021 vil i det følgende referere til DJV’s fire israelske samarbejdspartnere, hvorigennem vi kanaliserer hjælpetjenesten. Og der skal straks her fra starten af min beretning lyde en stor og hjertelig tak til alle, der ved bøn og donationer har bidraget til at virkeliggøre ordet fra Esajas: ”Trøst mit folk, trøst det!”. Beslutsom udholdenhed I løbet af de to corona-år blev Israel ramt af fem bølger af smitte med dertilhørende restriktioner og nedlukninger. Hele den israelske befolkning har, som resten af verden, været dybt berørt af denne pandemi. Men mennesker, som i forvejen er skrøbelige, fysisk eller psykisk, blev særligt hårdt ramt. Jeg har sat som overskrift på min årsberetning: Beslutsom udholdenhed, for, som vi skal se, så er det den holdning, som gennemstrømmer og karakteriserer det arbejde, som DJV er engageret i gennem vores fire israelske samarbejdspartnere. Hjælp og støtte til babyer, børn og unge Orr Shalom børnene har naturligvis været påvirket af både pandemien og den 11-dage lange konflikt med Gaza i maj måned 2021. Orr Shalom fik i 2021 30% flere henvisninger af børn, der havde brug for en hurtig indsats fra myndighederne. Det er Israels Velfærdsministerium, der foranstalter disse henvisninger, når situationen kræver det. En gruppe, som specielt var påvirket af situationen, var de 275 unge, som er omfattet af det hjælpeprogram, som hedder ’Beating the Odds’, overvind oddsene, dvs. udfordringerne. Dette hjælpeprojekt startede i 2013, og DJV har bidraget økonomisk, idet vi bl.a. har været med til at istandsætte og indrette en lejlighed i Rishon LeZion. Lejligheden bebos af seks unge mænd. Baggrunden er den, at disse unge har været en del af Orr Shaloms terapeutiske familiegruppehjem, hvor de er vokset op og har modtaget den omsorg, som de har haft brug for. Men når de bliver myndige som 18-årige, skal de forlade disse hjem, selv om de reelt ikke er i stand til at stå på egne ben, derfor overgår de til Orr Shaloms udslusningsordning for unge voksne, der sætter nogle trygge ramme for deres begyndende voksenliv, og som støtter og hjælper dem videre med valg af uddannelse og beskæftigelse. Pandemien har imidlertid betydet, at de fleste mistede deres arbejde og den fysiske kontakt til deres uddannelsessted, og som vi alle ved, fører det til isolation og ensomhed. Disse unge er skrøbelige, og deres barndomstraumer udløses let, DJV - side 4
I Orr Shalom får det enkelte barn opmærksomhed.
mange af dem lider af PTSD. Orr Shaloms professionelle plejepersonale har ydet en kæmpe indsats for at støtte disse unge igennem pandemien. Og da alle så håbede, at når foråret kom, så ville de alle kunne lægge pandemien bag sig, så udbrød der i maj en næsten to ugers væbnet konflikt med Hamas og Islamisk Jihad i Gaza. Og mere end 4500 raketter blev affyret fra Gaza ind over israelske byer, dertil kom palæstinensiske brandballoner, som satte ild til marker og skovområder. Hele denne krigssituation påvirkede de unge i Orr Shalom meget. Almindeligvis har man som ungt menneske forældre eller et familienetværk, man kan søge hjælp og støtte hos, men det har disse unge ikke. Og hvis ikke det var for projektet ’Beating the Odds’, overvind oddsene, så ville de være overladt til dem selv. Jeg vil gerne citere fra en rapport, vi fik fra Idit Codish, vores kontaktperson i Orr Shalom, hun skriver sådan her til os i juni måned sidste år: ”Ingen virus eller konflikt vil kunne stoppe os fra at opfylde vores forpligtelser over for vores børn og unge voksne. De har været igennem så meget allerede, og vi vil vedblive med at styrke dem og hjælpe dem til en fremtid i landet Israel”. Det er denne beslutsomme udholdenhed, der kendetegner alle vores fire israelske samarbejdspartnere, og som jo minder os om, hvad der står i Hebræerbrevet 10,36: ”I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet”. Det er den beslutsomhed til at hjælpe folket til
en fremtid i landet, som også kendetegner DJV’s arbejde og engagement. En anden gruppe børn i Orr Shalom, som jeg her vil fremhæve, er de spæd- og småbørn, som finder tryghed og omsorg i de seks akutte modtagehjem, som Orr Shalom har oprettet, og som DJV støtter. Orr Shalom har haft ansvaret for 55 spædbørn, som det har været nødvendigt at placere i disse modtagehjem pga. omsorgssvigt. Det er bl.a. disse små børn, som bliver iklædt det smukke Hjertestrik, som er produceret af danske venner af Israel. DJV’s kontaktperson Liz Levy udtaler: ”For nogle af børnene er det første gang, de bliver klædt ordentligt på. De bløde materialer omfavner babyerne og er med til at give dem en oplevelse af tryghed”. Lone Soldier Center - Soldaterhjem En anden gruppe unge mennesker, som DJV støtter, er unge israelske værnepligtige, som ikke har et socialt netværk, enten fordi de kommer fra en sårbar familiebaggrund, eller fordi de er immigreret til Israel alene. Lone Soldier Centerets (LSC) sociale aktiviteter er målrettet disse unge mennesker, og da flere af LSC’s bofællesskaber blev ramt af covid-19 smitte med efterfølgende karantæne, viste sammenholdet sig at bringe hjælp i rette tid. LSC’s netværk fungerede også her, idet der blev organiseret indkøb af mad og andre fornødenheder, og der blev også bragt sabbatsmad ud til de karantæneramte. Noget der var til stor opmuntring.
dagligvarerkuponer til hundredvis af værdigt trængende familier. Som det fremgår af det foregående, dækker den hjælpetjeneste, den diakoni, som DJV yder i forholdet til Israel, alle aldersgrupper i den israelske befolkning, der på en ene eller anden måde er i nød, lige fra spædbørn til ældre mennesker. Vi ønsker, at DJV’s hjælpetjeneste afspejler, at hos Gud er ingen glemt. Aliyah/Immigration til Israel DJV’s fokus på aliyah i 2021 var centreret omkring de etiopiske jøders hjemvenden til Israel. Foruden DJV’s faste støtte til vores samarbejdspartner Jewish Agency, som står for gennemførelsen af jødisk immigration til Israel, så kunne DJV også sende en ekstra donation øremærket aliyah fra Etiopien. I 2020 lancerede Jewish Agency Operation Tzur Israel/Operation Israels klippe. I 2021 kom 2000 etiopiske jøder hjem til Israel, og dermed var det mål, man havde sats sig for 2021, nået. Det var ikke nogen let bedrift, dels skete det midt under pandemien med alt hvad vi ved, det indebærer, og dels er det en aliyah, der kræver ekstra mange økonomiske ressourcer. De etiopiske jøders fulde integrationsproces tager typisk tre år, hvor de bor på Jewish Agencys integrationscentre.
Et nyt tiltag, som LSC lancerede i 2021, var uddannelsesprogrammet ”Moderne pionerer”, hvor de unge bliver udrustet til at kunne tale Israels sag og med basis i grundig og saglig viden at kunne tilbagevise mediernes angreb på staten Israels legitimitet. Begrebet hedder på hebraisk hasbara, som betyder forklaring. At tale Zions sag er en kontinuerlig indsats, hvor også beslutsom udholdenhed er nødvendig. AKI – Ahavat kol Israel/Kærlighed til hele Israel Det samme kan siges om rabbiner Yoram Bucharians mangeårige vision om helt konkret at bygge et center i Jerusalem, der kan være med til at formidle hjælpen til de mange fattige, jødiske familier i byens ortodokse kvarterer. I 2021 gik byggeriet så i gang, idet Jerusalems kommune ydede økonomisk støtte og stillede en grund til rådighed. Målet er at oprette et ”bait ckam”, et varmt hjem, hvor fattige og ofte børnerige familier kan modtage hjælp til at dække deres basale fornødenheder. AKI har været hårdt ramt af coronakrisen, der bl.a. fik den konsekvens, at deres donationer tørrede helt ud. Men netop her kunne DJV gå ind og yde en ekstra hjælp, som for nogle af midlernes vedkommende var øremærket støtten til Jerusalems ældre jøder, som på en særlig måde har været i en sårbar situation under coronakrisen. Takket være DJV’s gavegivere kunne vi også sende en speciel påskedonation, som materialiserede sig i
Etiopiske jøder på vej til et nyt liv i Israel.
Og så kan jeg i en parentes bemærke, at operationen fortsætter her i 2022, hvor der fx i den første uge af juni ankom 341 etiopiske jøder. Så operationen fortsætter, og i disse dage er Danielle Mor i Etiopien for på helt tæt hold at være med i denne hjælpeaktion. Jeg vil gerne vende tilbage til overskriften for min beretning: Beslutsom udholdenhed. Aliyah er en proces, der kræver udholdenhed og mange ressourcer. Hebræerbrevets forfatter skiver: ”I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han
DJV - side 5
har lovet”. Hvad er det Gud har lovet? Guds løfter er mange, men et af de helt centrale og gennemgående løfter til Israel er, at Gud vil bringe dem tilbage til landet. Herren siger sådan her: ”Jeg vil hente jer fra folkene og samle jer fra alle landene og bringe jer til jeres eget land” (Ez. 36,24). Gud har besluttet ikke at gøre det uden mennesker, uden medarbejdere og de ressourcer, vi hver især kan byde ind med. Men over al menneskelig medvirken og involvering gælder ordet: ”Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre” (Zak. 4,6). DJV i Danmark 2021 blev året, hvor DJV’s bestyrelse besluttede at opsige lejemålet af DJV’s lejlighed i Jerusalem. Vi vurderede, at ressourcerne kunne gøre større gavn i DJV’s sociale hjælpetjeneste. Vores mangeårige repræsentant Dan Herron og hans hustru Estera flyttede derfor til Danmark. Dan fortsatte i 2021 med at være redaktør og webmaster frem til august. Da Dan ønskede at stoppe sit redaktørarbejde, kom der en ny redaktør, idet Eva Ravn Møenbak overtog arbejdet som redaktør af bladet ’Nyt
fra Dansk-Jødisk Venskab’. Bestyrelsen udtrykte stor tak til Dan Herron for hans kompetente arbejde. DJV’s gennemgående aktivitet i Danmark har været de tværkirkelige bedemøder for Israel, som dog selvfølgelig også har været underlagt coronarestriktioner og nedlukningsperioder. Men bøn kender ingen grænser, og der er en helt speciel velsignelse ved den vedvarende, udholdende bøn under alle forhold. Det lykkedes også at afholde DJV’s Israelstævne i begyndelsen af november med temaet Gudsriget og Israel. De kanaler, vi ellers bruger til at formidle viden om Israel og vores hjælpeprojekter, har været bladet Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab, som udkom seks gange, og så DJV’s hjemmeside samt facebook. Hjertelig tak Der skal fra DJV’s bestyrelse lyde en stor og hjertelig TAK til enhver af DJV’s støtter, der muliggør, at vi fortsat sammen kan gøre vores engagement for Israel effektiv og virkende.
Dansk-Jødisk Venskab Referat af generalforsamling den 9. juni 2022, afholdt på Filippavej 3, 1928 Frederiksberg 1.
Valg af ordstyrer og referent Eva Ravn Møenbak bød velkommen og foreslog Kjeld Gudmandsen som ordstyrer. Efter valget fastslog han, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt i april 2022 udgaven af Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab som foreskrevet i vedtægterne. Kirsten Graversen blev valgt som referent.
2. Årsberetning ved formanden Eva Ravn Møenbak aflagde årsberetning for 2021. Årsberetningen blev enstemmigt godkendt. 3. Årsregnskab ved kassereren Filip Graversen fremlagde og forklarede regnskabet for 2021. Regnskabet blev enstemmigt godkendt. 4. Valg til bestyrelsen Filip Graversen, Kirsten Graversen, Helga Björk Oskarsdottir og Kjeld Gudmandsen blev genvalgt til bestyrelsen. 5. Evt. Der var intet til dette punkt
DJV - side 6
Foto: Maxim Dinshtein Genforening af Galina med sit barnebarn Dean.
Flugten fra Ukraine til Israel fortsætter Siden Ruslands invasion af Ukraine d. 24/2 er 26.000 jøder flygtet til Israel. Danielle Mor, Jewish Agency, har sendt os dette vidnesbyrd om, hvordan bedstemor Galina Pokrovska på 86 år og hendes barnebarn, Dean Peer, 23 år, kom til et af Jewish Agencys modtagecentre i Bukarest, hvorfra Galina kunne hjælpes til Israel. Forhistorien er den, at Galina boede alene i Kyiv efter at hendes datter, Yelena Peer, svigersøn og børnebørn i 1991 immigrerede til Israel. Galina valgte at blive i Kyiv og besøgte ofte familien i Israel. Men for ti år siden, stoppede hun med at rejse til Israel pga. helbredsproblemer. Familien besøgte så ofte de kunne Galina, og da krigen brød ud var det store spørgsmål, hvordan de kunne hjælpe bedstemor Galina i sikkerhed i Israel. Flugten organiseres Nogle få dage inde i krigen befandt Galina sig alene i den ejendom i Kyiv, hvor hun boede, da alle andre var flygtet. Situationen for Galina var kaotisk og yderst kritisk, og familien i Israel arbejdede i døgndrift på at finde en løsning. De kontaktede en volontør fra Jewish Agency, som hjalp Galina på en bus, som bragte hende til Chisinau i Moldavien. Turen tog to døgn i dårligt vejr. Fra Moldavien blev Galina
hjulpet videre af en lokal volontør til Rumænien, hvor hendes barnebarn Dean ventede på hende. Næste skridt i redningsaktionen var at kontakte et af Jewish Agencys modtagecentre på et hotel i Bukarest, som stod klar til at hjælpe Galina og mange andre flygtninge videre til Israel. Volontørarbejde Galinas barnebarn, Dean Peer, som var kommet fra Israel for at redde sin bedstemor, besluttede efter sin bedstemors afrejse til Israel at melde sig som volontør hos Jewish Agency. Dean fortæller: ” Vi er et team af volontører, som hjælper flygtningene med at blive registreret og udfylde de nødvendige dokumenter, inden de kan komme på et fly til Israel. Vi sørger også for mad og andre fornødenheder samt medicin og lægehjælp, da en del kommer med helbredsproblemer”. Redningen i et profetisk lys Aliyah i form af jødisk udvandring fra Ukraine til Israel, sker på baggrund af krig og store menneskelige lidelser. Men enkeltberetninger som ovenstående er et eksempel på de bibelske profetiers opfyldelse, for ”Herren samler dem i deres land uden at efterlade nogen af dem derude” (Ez. 39,28). Bedstemor Galina blev reddet, og familien er samlet i Israel.
DJV - side 7
To soldater fra LSC og immigrationsminister Pnina Tamano-Shata (i midten) nedlægger krans i de etiopiske farver.
”Sorg til glæde vendt” (Jeremias 31,13) Af Michal Waisblay, Dansk-Jødisk Venskabs kontaktperson til soldaterhjemmet Lone Soldier Center (LSC), Jerusalem. Mindedagen for faldne soldater og terrorofre højtideligholdes i Israel hvert år på dagen lige før Uafhængighedsdagen. Soldaterhjemmet for enlige soldater, Lone Soldier Center i Jerusalem, organiserede en stor mindehøjtidelighed d. 4. maj med deltagelse af bl.a. immigrations- og integrationsminister Pnina Tamano Shata, som blev reddet til Israel som tre-årig fra Etiopien sammen med 7000 andre etiopiske jøder under ’Operation Moses’ i 1984. I sin tale fokuserede ministeren bl.a. på, at ingen soldat skal opleve at stå alene: ”Sammen med vores enlige soldater og familierne til de faldne mindes vi de 24.068 soldater og 4.217 terrorofre, som ofrede deres liv for landet Israel. Mange af de faldne soldater var kommet til Israel for at være med til at sikre landets eksistens, og var på den måde enlige soldater (lone soldier), men de er ikke alene, og de vil aldrig blive efterladt alene”. Israels folk lever! Den kendte, russiske menneskerettighedsforkæmper Natan Sharansky talte også til mindehøjtideligheden. Sharansky, der var leder af kampen for jøders frie udrejse af Sovjet, blev fængslet af de sovjetiske myndigheder i 1977 og sendt til en arbejdslejr i Sibirien i ni år. Efter intens, inDJV - side 8
ternational pres på de sovjetiske myndigheder, lykkedes det Sharansky at rejse til Israel i 1986, hvor han siden har været politisk aktiv. I sin tale til mindehøjtideligheden sagde Sharansky bl.a.: ”I min tid i fangenskab forsøgte de sovjetiske myndigheder at få mig til at tro, at jeg var alene og forladt, og at jeg ville blive glemt. Jeg vidste, at det var løgn. Israels folk vil fortsætte kampen for livet i landet. I 1976, året før min fængsling, hørte vi om Operation Entebbe, hvor israelske elitestyrker befriede 105 jødiske gidsler i Entebbe lufthavn i Uganda. Og her stod det klart
Festlig fejring i Lone Soldier Centerets have i Jerusalem.
for mig, at lige meget hvor vi befinder os i verden, så vil ingen af os blive efterladt og glemt, for vi har ansvar for hinanden. Og i dag er det jeres ansvar at kæmpe for, at ingen soldat, ingen der kæmper for landet og folket Israels ret til at leve, nogensinde skal føle sig alene og glemt, for ”Am Israel chai”, Israels folk lever!”. Fejringen af Israels Uafhængighedsdag Uafhængighedsdagen blev også højtideligholdt i soldaterhjemmet, Lone Soldier Centeret i Jerusalem. Hvert år sker dette omslag fra sorg til glæde, fra mørke til lys. Fejringen på soldaterhjemmet havde form af et mega BBQ party, hvor mange deltog: soldater, venner og volontører på centeret. På Lone Soldier Centeret stod det igen klart for os, hvor vigtigt det er at styrke fællesskabet, vi næres af det, og vi har brug for hinanden, både på det personlige og det nationale plan. Vi bliver mindet om, at vores tilstedeværelse og vores handlinger betyder noget. Tak til alle vores støtte-partnere for at muliggøre denne fest, hvor vi fejrede vores indbyrdes samhørighed med hinanden og med hele Israel. (Se også artiklen ’Refleksion over Israels tre nationale mindedage’ på www.djvenskab.dk under fanebladet Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab, nr. 3, juni 2021).
Uafhængighedsdagen fejres med mad i lange baner.
DJV - side 9
Foto: Orr Shalom Orr Shalom børnene nyder opholdet på lejrskolen.
Safe Haven (Sikker havn) lejrskole i påsken 2022 DJVs kontaktperson i Orr Shalom, Liz Levy, fortæller her om gennemførelsen af et lejrskoleophold for udsatte børn, som blev muliggjort af en ekstra donation fra Dansk-Jødisk Venskab. De fleste af Orr Shaloms børn, der bor i Terapeutiske Familiegruppehjem, tager hjem for at tilbringe ferier og skoleferier med deres biologiske familier, men for nogle børn er hjemmet et usikkert sted, og der kan være fare for misbrug og omsorgssvigt. De ser deres venner pakke og tage afsted, mens de ikke selv har nogen steder at tage hen. For disse børn etablerer Orr Shalom Safe Haven lejrskoler. Safe Haven er en speciel lejr, forskellig fra enhver anden lejr, designet til at imødekomme Orr Shaloms børns behov med en perfekt kombination af struktur, supervision og terapeutisk pleje 24/7, i kontinuitet med det, de modtager i deres gruppehjem.
På lejren møder de deres jævnaldrende, der er i en lignende situation, nyder sjove aktiviteter og modtager den mest dedikerede pleje og opmærksomhed fra erfarne rådgivere, hvoraf mange har en terapeutisk uddannelse. Bakket op af Orr Shaloms socialarbejderes vejledning lærer rådgiverne hvert enkelt barns behov at kende, og de har evnen til at håndtere enhver situation eller nødsituation, der måtte opstå døgnet rundt. På grund af COVID-19-pandemien er antallet af børn, der ikke er i stand til at tage hjem i længere perioder, i år steget med 40%! Takket være en ekstra donationen fra Dansk-Jødisk Venskab var vi i stand til at imødekomme dette behov, hvilket øgede antallet af deltagere i Safe Haven til fuld kapacitet. Hvert barn havde et sted, hvor de følte sig trygge, elsket, set og holdt af.
HJÆLP!
Vi mangler kurérer til Hjertestrik Både under og efter coronapandemien har kvinder rundt om i landet været flittige med strikkepindene og produceret mange og skønne ting til udsatte børn i Israel. Vi har pt flere fyldte kufferter stående, som gerne henover efteråret skulle nå til Israel. Hvis du, eller nogen du kender, skal af sted til Israel, rejser fra Kastrup og er villig til at medbringe en kuffert, vil det være en kæmpe hjælp for os og til stor, stor glæde for mange børn. Kontakt Linda Møller (se oplysninger på side 2) mht. mere info og eventuelle aftaler. På forhånd tak! DJV - side 10
Dansk Hjertestrik til Israels socialt udsatte børn.
Kassererens hilsen Kære trofaste venner af Israel og Dansk-Jødisk Venskab Vi er nu midt i den dejlige danske sommer, og jeg håber, I alle kan nyde den med gode ferieoplevelser. Stor tak for alle de mange gavebidrag og kontingentbetalinger, Dansk-Jødisk Venskab har modtaget i de forløbne måneder. Der er stor aktivitet i Israel, mere end 26.000 ukrainske immigranter er ankommet til landet siden krigen brød ud sidst i februar. Og etiopiske familier, som tidligere har været adskilt, samles nu i landet Israel, det er stort. På grund af jeres trofaste bidrag, kan vi fortsat sende
midler til vore venner i Israel, som alle i en eller anden grad er berørt af den store indvandring fra Ukraine. Igen tak for dette. Igen skal jeg minde om, at alle som ikke har udfyldt og indsendt en samtykkeerklæring, ikke kan få navn på giverlisten, men sættes under ”Anonym”. Jeg henviser til vores information herom i april og juni nr. af Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab. Bedste hilsener Filip Graversen Kasserer
Kvittering for gaver og kontingenter til Dansk-Jødisk Venskab Maj 2022 Uspec. Gaver: Gurli Pedersen 100, Kirsten Nielsen 500,Tage Barrit Nielsen 150, HBH 300, Margit Irene Olsen 200, Birta Hansen 200, Vinnie Nielsen 300, Peter & Lene Kusk Thomsen 200, Jens Erik & Else Pedersen 100, LIV 100, Jørgen Anker Hansen 100, Ove Stage 200, Anette Pugh 500, Shalom 500, Lis Due 1.000, Bertil Styrbech 100, dakiv1965 1.501,GOHM 250, Knud Møller-Christensen 150, Edvard Søgaard Nielsen 100, Lilosko 500, Levi Andreas Hansen 200, Jørgen V. Petersen 3.000, Elisabeth Stein 3.000, Helle W. Flensted 100, Martha Hansen 1.000,Gudrun Thomsen 200, HB 200, Lis Bech 200, AP 500, Mrk. Noomi 300. Uspec. Gaver Anonym: 135,300,100,100,100,1.000,300,100,100,3.
Juni 2022: Uspec. Gaver: Gurli Pedersen 100, Birta Hansen 200, Jørgen Anker Hansen 100, Kirsten Nielsen 500, Tage Barrit Nielsen 150, HBH 300, Margit Irene Olsen 200, Peter & Lene Kusk Thomsen 200, Jens Erik & Else Pedersen 100, LIV 100, Ove Stage 200, Anette Pugh 500, Shalom 500, M.Y. 1.000, Vinnie Nielsen 300, Hava & Bjørn Andersen 100, EHS 500, V. Søllner 500, Knud Møller-Christensen 150, Margit Vielsted 100, Anna M. Becker 600, Levi Andreas Hansen 200, Elisabeth Stein 3.000, Jørgen V. Petersen 3.000, Helle W. Flensted 100, Lilian P. Nielsen 500, K21 300, Lis Bech 200, HB 200, HPJ 100, IDA 500. Uspec. Gaver Anonym: 300,135,500,100,100,3.000,200,100,300,1 00,100,300,300,200,100,100,150,101,501,500.
000,600,200,100,100,100.
AKI: Gudrun Larsen 100, RDG48 1.000. Anonym: 500.
AKI: Gudrun Larsen 100, RDG48 1.000.
Jewish Agency: Werner Bock 7.500, Birthe Andersen 2.000, Knud Møller-Christensen. Anonym: 300.
Jewish Agency: Lone 300 Anonym: 300,200,1.000,1.000. Anonym:
Fattige Nødstedte jøder: Rita Madsen 1.000, Birgitte Torp 2.000. Anonym: 500,200,100,400.
Orr Shalom: Chanah 330, KIG 500, Gudrun Larsen 100, Grethe
Orr Shalom: KIG 500, Gudrun Larsen 100, Grethe Jørgensen 500.
Jørgensen 500. Anonym: 1.500,
Anonym: 1.500.
Lone Soldier: Gudrun Larsen 100. Anonym: 200,500
Lone Soldier: Gudrun Larsen 100. Anonym: 200,500,300.
Fattige nødstedte 500,200,100,100.
jøder:
Rita
Madsen
1.000
Postboks 50 4700 Næstved
Postboks 50 4700 Næstved
DJV - side 11
Afsender: Postboks 50, 4700 Næstved
BØN FOR ISRAEL Tværkirkelige bedemøder for Israel den 3. tirsdag i måneden, kl. 19.30: d. 16/8; 20/9; 18/10. Sted: Københavns Frikirke, Filippavej 3, 1928 Frederiksberg. Vi lever i en tid med voldsomme brydninger og omvæltninger, men bøn efter Guds vilje kan forvandle alt. Og vi ved, at jødernes tilbagevenden til Israel er ifølge Skriften, hvor Herren siger: ” Jeg planter dem her i landet af hele mit hjerte og hele min sjæl (direkte oversat fra den hebraiske grundtekst). Jeremias 32,41. Bliv opdateret på situationen i Israel og redningen af både de ukrainske og etiopiske jøder. Møderne ledes af Eva Ravn Møenbak og er åbne for alle interesserede.
Dansk-Jødisk Venskabs Israel-stævne Fredag og lørdag d. 28. – 29. oktober 2022 Sted: Københavns Frikirke, Filippavej 3, 1928 Frederiksberg C
Tema: Jødisk-Kristne relationer i dag – et håbets tegn Fredag d. 28. oktober
Program
kl. 18.00 Festlig sabbatsmiddag i kirkecaféen v. Linda Møller Tilmelding til sabbatsmiddag sker ved henvendelse til bestyrelsesmedlem Kjeld Gudmandsen pr. mail kjeldfar@gmail.com eller pr. SMS eller telefonisk på nr. 2076 8211. Frist for tilmelding d. 23/10. Pris 75 kr. Lørdag d. 29. oktober (tilmelding ikke nødvendig) Kl. 10.30 Jødisk-kristne relationer – et håbets tegn v. Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab Kl. 12.00 Frokost i kirkens café Kl. 13.00 Jewish Agencys arbejde for jøders immigration til Israel. Hvilken rolle spiller kristne i dette arbejde? v. Danielle Mor. Gæstetaler fra Israel. Vicepræsident for Jewish Agencys afdeling for støtte til jøders indvandring til Israel, herunder kontakten til kristne Kl. 14.30 Kaffe, te og kage i kirkens café Kl. 15.00: Dokumentarfilm om udviklingen i aliyah, jøders indvandring til Israel v. Danielle Mor Lovsang v. Helga Björk Oskarsdottir m. fl.