Sct. Andreas og Sct. Therese Kirke - nr. 1 - 21.feb. - april 2021

Sct. Andreas Sct. Therese Kirke Nr. 1 - 21. feb. - marts - april 2021

Præsten skriver Kære menighed, Der er mange følelser på spil, når vi skal forholde os til coronavirusset. En af følelserne er sorg.

En slags kollektiv sorg over tab af kontrol og sikkerhed. Mange mennesker oplever i øjeblikket at miste et job eller blive revet ud af sociale sammenhænge og tabet af en forudsigelig og regelmæssig hverdag. Vi mister den vante sikkerhed. Og efterhånden som coronakrisen fortsætter, vil vi opleve flere tragiske dødsfald. Derfor vil vi også opleve mere sorg som følge af alle disse tab.

gruppe. Vi reagerer med sorg, når vi mister nærhed med de mennesker, vi holder af. Når vi ikke kan opretholde de aktiviteter, vi definerer os ud fra. Når der er økonomiske eller samfundsmæssige tab.

Eller når der er fravær af sociale sammenhænge, som vi bruger til at forstå os selv i forhold til. De hyppigste reaktioner er utryghed, savn, fortvivlelse, udmattelse, vrede og meningsløshed. Man kan også opleve fornemmelsen af uvirkelighed, og man har lettere til tårer. Måske er søvnen også forstyrret eller appetitten ændret.

Der er mange forandringer og livsændringer, som personen skal have integreret for at kunne få hverdagen til at fungere igen. Det er en krævende proces, som kan give fornemmelsen af udmattelse.

Sorg er den naturlige reaktion på at miste noget eller nogen, der har betydning for os. Det er helt grundlæggende for os, at vi reagerer på at miste noget værdifuldt, når vi mangler en elsket person, eller når vi mister et afholdt job el- Corona-pandemien ændrer vores ler tilhørsforholdet til en bestemt traditionelle måder at sige farvel, Sognepræst: p. Minh Quang Nguyen Bernstorffsvej 56 2900 Hellerup Tlf.: 51 32 88 96 E-mail: nmqdk@katolsk.dk

Menighedsrådsformand: Frode Lundsten Strandvejen 130 2900 Hellerup Tlf: 29 89 79 89, E-mail: mr-formand@sa-st.dk

Redaktion: Bent Thorkilsen (ansv. redaktør) E-mail: sognebladet@sa-st.dk

Andenpræst: p. Jørgen Erichsen, Ordrupvej 78A, 1th.

2920 Charlottenlund Tlf.: 39 64 30 39

Sognekontor Bernstorffsvej 56, 2900 Hellerup.

Tlf: 20 31 30 95.

Kontortid: Tirsdag kl. 10.00 – 13.00 Web: http://sa-st.dk/

Layout og tryk: Stenby Tryk A/S

MobilePay: 76 645

Forside: Biskop med P. Quang

Organist: Christian Rangel, Sct. Therese

Medarbejdere i dette nummer: P Quang, Frode Lundsten, Gertrud Messersmidt og Inge Messerschmidt

Seneste aflevering af indlæg til næste sogneblad: 8. april 2021.

Sendes til: Bent Thorkilsen, Bernstorffsvej 56, 2900 Hellerup.

markere vores tab og udtrykke vores sorg. Under corona-pandemien er samfundsændringer og tab så hyppige, at vi måske slet ikke tager os tid til at mærke eller tale om sorgen. Der hænger en trussel om sygdom og dødsfald over hele situationen, og tab kan komme uventet og pludseligt. Vi håndterer blandt andet sorg på baggrund af kulturelle traditioner, og i Danmark har vi en lang og dyb tradition for at markere og mødes i forbindelse med alvorlig sygdom, tab og sorg. Eksempelvis kondolencer, ritualer som begravelse og bisættelse, arrangere mindehøjtideligheder og socialt samvær for at mindes og ære den afdøde person.

afskeden kort og intens, og fik man nu sagt og gjort det rigtige i situationen? Restriktionerne om at samles og rejseaktiviteter betyder, at vores begravelses- og sørgeritualer er afbrudt, og vores traditionelle måder at sige farvel på er umuliggjort. Begravelseshøjtideligheder i landets kirker og traditioner om at samles og markere et dødsfald er ændret som følge af den fysiske afstand, og vores vanlige adfærd for at vise deltagelse og omsorg er sat ud af spil. Det påvirker vores mindeaktiviteter og sørgeritualer.

Vores tab ved at miste forudsigelighed, et job eller være udelukket fra sociale sammenhænge er i øjeblikket så udtalte, at vi måske slet ikke tager os tid til at mærke, Hvis der er tale om andre tab hvad det gør ved os. som for eksempel tab af helbred og job, viser vi også deltagelse Kram og knus fra vores nærmeog omsorg, deler et måltid eller ste virker tryghedsskabende og sender en buket blomster, taler bekræfter relationerne, men vi sammen om betydningen af det har ikke samme mulighed for mistede og viser vores tilste- denne gestus. Samtidig får vi deværelse i den sørgendes liv. måske ikke delt vores tanker og Flere vil opleve, at ikke alle fami- følelser om situationen, og det liemedlemmer kan tage afsked kan gøre følelsen af utryghed, med deres døende på landets ensomhed og sorg mere intens. hospitaler. Selvom personalet er Presset på de nære relationer hjælpsomt, må familien i flere til- kan tage til, og naturlige følelser fælde forholde sig til korte eller af forladthed og vrede kan i den mangelfulde besøg, måske bliver situation blive forværret, mens 3

vanlige bekymringer om fremtiden, økonomi og samfundet bliver forstørret. Og så bliver sorgen endnu sværere.

Alt for mange tab i samfundet risikerer at skabe en generel mangel på empati eller opmærksomhed på den enkeltes tab. Den enkelte sørgende vil nu måske ikke fylde med sin sorg, og der er risiko for, at man kommer til at negligere sine reaktioner og undlader at tale med andre om dem, når man ser, at andre også er ramt. Det kan være sværere at få talt med sine nærmeste om, hvordan man føler sig ramt, eller man tøver med at efterlyse støtte og omsorg og få talt om reaktionerne, som ellers kunne være med til at berolige og normalisere situationen og genskabe hverdagen.

Kære menighed, I år begynder fastetiden fra onsdag d. 17. februar med askeonsdag. ‘Ved fastetidens begyndelse’ - det er et stikord, som får mange samvittighedsfulde kristne til at tænke på en forøget åndelig aktivitet. Man overvejer forsætter for fastetiden i form af offergaver og bodsøvelser. Man kunne endelig holde op med at 4

ryge? Man kunne indskrænke sit forbrug af alkohol og af søde sager? Man kunne i de kommende uger deltage i hverdagsmessen?

Det man ved sin askese sparer, kunne man give til Caritas eller Missio? Det er netop disse emner, Jesus i askeonsdags evangelium tager fat i (Mt 6, 1-6.16-18).

I tre afsnit, der er udformet på samme måde, taler han om almisser, bøn og faste. Jesus vidste selvfølgelig, at almisse, bøn og faste var de klassiske udtryk for jødisk fromhed, og han kendte stedet fra Tobits bog, hvor ærkeenglen Rafael erklærer: ‘Rafael ... sagde: ”Pris Gud, og tak ham for det gode, han har gjort mod jer, mens alle levende hører på, så de kan prise ham og lovsynge hans navn... Bøn i oprigtighed og almisse med retfærdighed er bedre end uretmæssig rigdom; det er rigtigere at give almisse end at hobe penge op. Almisse redder fra døden og renser for al synd; de, som giver almisse, får et langt liv’ (Tob. 12, 6 flg.).

Det var ikke Jesu hensigt at modsige ærkeenglen Rafael, men han havde åbenbart iagttaget, at de omtalte fromhedsformer indebar en risiko for at fjerne mennesket fra Gud i ste-

det for at knytte mennesket til Gud, hvilket de skulle tjene til.

Tre gange taler Jesus om hykleri. Det græske ord for hykler ‘hypokrites’ betød oprindeligt ikke noget negativt, men betød ‘skuespiller’. Og det er det, det hele drejer sig om i dagens tekst: At vort forhold til Gud kan blive et skuespil. Professionelt må en skuespiller i alt, hvad han/hun gør og siger tænke på sit publikum. Den fromme, der for sin Gud gør noget godt, beder og faster, går helt forkert, hvis han tillægger sig skuespillerens træk og interesserer sig for at hans handlinger bliver set af mennesker. ‘Han har allerede fået sin løn’, siger Jesus.

Skal de religiøse øvelser og de gode gerninger have værdi for Gud, skal de udøves med hengivenhed og uden selvhævdelse.

Den venstre hånd må ikke vide, hvad den højre gør. Hvordan vi giver almisse, beder eller faster vedrører kun Gud. Lad os til sidst vende blikket mod os selv og spørge, om det vi har anklaget andre for, også findes hos os selv. Skal vi være helt ærlige, så vil vi formodentlig opdage mere, end vi synes om.

I og jeres ønskes en god faste og en velsignet påske.

De hjerteligste hilsener P. Minh Quang Nguyen

Invitation til liv -Askeonsdag - askekorsets dag - handler ikke blot om aske og forgængelighed, men først os fremmest om Jesu kors, der er tegnet på det nye og evige liv, som vi ved vor dåb fik andel i. Gud skabte os ikke til død og undergang, men for at vi skulle vende os til ham og få liv. Askeonsdag og fastetiden er derfor ikke kun en tid, hvor man giver afkald, men dybest set er det en tid, hvor vi har mulighed for igen at finde tilbage til det liv, som Gud havde tiltænkt os og som vi fik andel i vor dåb. Ønsker man at sætte dette liv med Gud i sit livs centrum, så er der naturligvis andre ting, man forinden må fjerne fra dette centrum. Men er dette evige liv med Gud ikke en sådan omrokering værd?

5

FASTETID De 40 dages fastetid er en invitation til at tænke nærmere over det, der er vigtigt: Hvad beskæftiger vi os med i vort liv? Hvilke mål har vi?

Er det de rigtige mål, vi har for øje? Til brug for vore overvejelser giver kirken os nogle gode hjælpemidler, nogle værktøjer, som netop skal hjælpe os til at bruge vore kræfter på det rigtige, nemlig til at gøre en indsats for at forbedre verden. Kristne er mennesker, der forbedrer verden, men ikke på en utopisk, urealistisk og romantisk måde. Kristne er mennesker, der forbedrer verden, fordi de hver på deres plads, i deres erhverv, i deres almindelige hverdag tager evangeliet alvorligt - d.v.s. De har ikke blot et blik for det, der er til nytte for mig, hvad der bringer mig videre, men frem for alt har de et blik for, hvad der er til gavn for alle, hvad der bringer verden videre, hvad der tjener vores næste, som det tjener os selv. De hjælpemidler - værktøjer som kirken rækker os er tre ting, som evangeliet siger: Almisse, bøn og faste.

At give almisse betyder, at man har blik for næsten og næstens behov.

Som oftest er vi os ganske godt bevidst om vore egne behov, for det, vi kan have nytte og glæde af. Og det er også i orden; men det er nødvendigt, at vi har en lige så udviklet sans for andres behov og frem for alt ikke tilfredsstiller vore egne behov på andres bekostning. At give almisse betyder ikke, at vi af og til lægger noget i kollekten, men at give almisse betyder, at vi har et vågent blik for andres nød og behov - ser, hvor andre har brug for vor hjælp - og tager fat, hvor det er påkrævet at gribe ind.

At bede betyder, at man altid søger kontakten til Gud og søger at leve sit liv i forbindelse med Gud, for det er i samværet med Gud vi henter nye kræfter, og skal vi forbedre verden har vi brug for nye kræfter. Man kommer ud for mange skuffelser og bliver ofte fristet til at tænke: ’Det nytter jo ikke noget alt sammen. Der er intet, der ændrer sig’. Det er i bønnen vi henter nye kræfter til at tage fat igen og igen og bliver klar over, hvad Gud vil med verden og med os. Det er kun sjældent, Gud siger det direkte til os, men i bønnen fornemmer vi, hvad han vil med hver enkelt af os - uden at sige os det direkte. Derfor er bønnen så vigtigt netop i en 6

tid, hvor vi går vore målsætninger og vor grundholdning nærmere efter i sømmene.

Og fasten, som har givet navn til fastetiden. Fasten skal man ikke misforstå. Det drejer sig ikke om selvpineri - tværtimod. Det drejer sig om at holde sig det for øje, som er noget virkeligt godt for mig. Og vort blik skærpes ved at frigøre det fra de ting, som efterhånden er blevet selvfølgeligheder. Hvad har vi i vort liv virkelig brug for, og hvilke ting er rare at have, men ikke livsnødvendige? Når vi bevidst lægger luksus til side og virkelig faster skærpes vor taknemmelighed for alt det, der er blevet selvfølgeligheder for os. Fasten skaber plads til nye erfaringer.

Hvis man i fastetiden slukkede for fjernsynet, fik man pludselig tid til at læse en god bog, at foretage sig noget sammen med familien eller tid til overvejelser og bøn. Faste er ikke selvpineri, men giver en frihed til nye oplevelser og erfaringer.

Almisse, bøn og faste. Det er de tre værktøjer, som skal hjælpe os til at opdage, hvad der er af virkelig betydning for vort liv, hvad der har blivende værdi - når vi engang bliver til støv og aske.

Aske og kors Aske Askekorset er dagens særlige kendetegn, og asken har givet dagen navnet ’askeonsdag’. Asken, der bliver tilbage efter at have brændt den forudgående års palmegrene fra palmesøndag, er et symbol på forgængelighed - et tegn på, at vor jordiske verden ikke er uendelig, men en foreløbig verden. Vort jordiske liv, vort legeme, alt det smukke, vi har indrettet og omgivet os med, vil og skal engang forgå. Og til slut må jeg stå til regnskab for Gud for mine handlinger. Asken er et klart, ja næsten nådesløst symbol på dette.

7

Kors Askeonsdag strøs der aske på os i form af et kors. Jesu kors er et tegn på hans jordiske livs grusomme og voldelige død på korset, men det er også tegnet på hans opstandelse og hans ophøjelse hos Gud. Askekorset viser os således helt fra fastetidens begyndelse hele vejen til påske: Tanker om vor egen forgængelighed og dødelighed, tanker om Jesu kors, spørgsmålet om, hvad der er det bærende i vort liv og vil kunne bære ud over døden, tanker om vor egen død, som vi alle skal igennem og tanker om vor tro på ham, der gav os tilsagn om delagtighed i sit evige liv.

På vandring mod påske

8

Askeonsdag begynder vor vandring mod påske - en vandring, der varer 40 dage og munder ud i kirkens højtideligholdelse af begivenhederne i ’den stille uge’. I urkirken benyttede dåbskandidaterne denne tid til den sidste og intensive forberedelse til dåben, som fandt sted påskenat, hvor de døbte festligt blev optaget i de troendes fællesskab. Med kandidaternes neddykning i dåbsvandet skulle det ’gamle menneske’ begraves, så det ’nye menneske’ i Jesu Kristi billede kunne opstå.

Hele menigheden deltog dengang i dåbskandidaternes forberedelser.

Alle troende i menigheden måtte tage stilling til spørgsmålet: ’Hvad er der blevet af det nye og anderledes liv i Kristus, som I fik del i ved jeres dåb?’ Dåbskandidaternes dåbsforberedelser blev for menigheden således et spørgsmål om deres og menighedens tro og praksis.

Selv om forberedelserne til børn og voksnes dåb i vore menigheder i vor tid foregår i det stille og privat er det kernen i påskens budskab, det drejer sig om: Hvad tror jeg på? Er jeg forbundet med Gud? Hvordan kommer det til udtryk? Hvor er den første begejstring blevet af? Hvad har jeg tabt hen ad vejen - og hvad har jeg beholdt endnu? Hvad skal jeg lægge vægt på? Hvad skal jeg bede Gud om?

Det er det, de seks ugers fastetid drejer sig om. Hele menigheden har i fastetiden mulighed for at fordybe sig i deres kristne tro og liv. Fastetid er meget mere end at komme af med de overflødige kilo fra vintertiden.

Fastetid er en tid til fordybelse og til fornyelse af vort kristne liv.

Bøn Livet er ikke en smuk og lige vej, som vi frit og uhindret kan følge, men en labyrint af korridorer, som vi må bane vej igennem, forvildede, forvirrede og hele tiden fanget i blindgyder.

Men har vi blot vor tro, vil Gud altid holde en dør åben - måske ikke lige

den, vi i vor vildeste fantasi havde drømt om, men en dør, som i sidste instans viser sig at være den bedste.

Evige Gud, Dine veje er ikke vore veje. Stå os bi i nøden, for at vi må finde frem til Dig ved Kristus, vor Herre.

9

Meditation

Hvis din tro drukner i hverdagens gøremål, vil påske være en ny begyndelse.

Hvis dine forhåbninger svinder, bryder påsken igennem den grå resignation.

Hvis din kærlighed er ved at slukkes vil påsken tænde den med sin ild.

Hvis tro, håb og kærlighed finder fodfæste i dig, vil dit hjerte ikke være bedrøvet, men sprudlende frisk vidne om påskens budskab.

TAK, TAK OG ATTER TAK

Kollekter fra søndagsmesser er en væsentlig del af menighedens indkomster. Vi oplevede desværre en nedgang i kollekten pga. Covid-19.

Disse kollekter har gennem coronakrisen gjort et alvorligt indgreb i menighedens økonomi. Kollekten er skrøbelig, da den i sagens natur 10

er afhængig at medlemmers deltagelse i søndagsmessen. Kirken har fra marts til medio maj måned været lukket. Efter genåbningen Kristi himmelfartsdag kom der betydelig færre kirkegængere. Med de nuværende coronarestriktioner er der et begrænset antal pladser til alle søndage messer. Vi savner stadigvæk en del af vores trofaste kirkegængere. De mere udsatte holder sig til myndighedens råd for at undgå større forsamlinger. Vi savner dem. De savner os. Lad os holde sammen i bøn.

Når krisen rammer, forsvinder kollektbidraget øjeblikkeligt. Til gengæld faldt indbetalingen af kirkeskat i disse måneder heldigvis ikke. De bliver betalt, om kirken er åben eller ej, om medlemmer deltager i messen eller ej. Om vi for kirken kan modstå denne økonomiske krise og dem, der før eller senere uventet kan ramme os, er det vigtigt at kirken får en stabil økonomisk støtte gennem kirkeskatten. Jeg kan derfor ikke takke nok til alle jer, der har lavet en kirkeskatteaftale. Tak, tak og atter tak fordi I var med til at bære vores kirke gennem jeres gavmilde økonomiske støtte i 2020. Det betyder meget for vores menighed og er en stor velsignelse for fællesskabet. I sikrer kirkens eksistens ikke mindst i krisetider. Endnu engang tak for jeres trofaste støtte gennem årene. Tøv ikke at melde dig til kirkeskat, hvis du endnu ikke er med. Alle katolikker over 18 år opfordres til at betale 1 % af deres skattepligtige indtægt til Den Katolske Kirke. Vær solidarisk med alle, der betaler kirkeskat.

Tak fordi, du vil være med.

P. Quang Minh Nguyen

Messetider og aktiviteter i sognet i den kommende tid

I den nuværende situation kan vi desværre ikke planlægge nogen aktiviteter i menighedskalender. Aktiviteter vil begynde igen, når der åbner mere op for samfundet. Det er afhængigt af, hvordan situation af Covid-19 udvikler sig. Indtil da er kirken åben for personlig bøn i dagtimen som sædvanligt.

Desuden fejres der stadig søndagsmesser og hverdagsmesser alle dage 11

som sædvanligt, men messetider og andre aktiviteter kan blive ændret, besøg derfor gerne ofte vores hjemmeside. https://www.sa-st.dk/. På hjemmeside kan man holde sig opdateret med de online initiativer der tages i vores sogn i de hårde tider med corona-virus. Se kalenderen på vores hjemmeside. Man kan selvfølgelig også ringe til præsten på tlf. nr.: 51328896. p. Quang Minh Nguyen

Menighedsrådet

Der holdes et møde i menighedsrådet en gang om måneden. Alle er velkomne til at stille forslag, som så vil blive behandlet i rådet. For at et forslag skal blive behandlet på det først kommende møde må det være formanden i hænde ca. 10 dage før mødet.

Nyt fra Watoto Skoleprojekt

Skoleåret 2020-2021 kom først i gang i oktober måned efter at skolerne havde været lukket i næsten 7 måneder på grund af corona pandemien.

De store børn fra vores program, der havde gået i 7. klasse på 10 forskellige skoler, kom endelig til afsluttende eksamen og vi kunne betale det afsluttede skoleår.

I efteråret havde vi besluttet, at vi fra det nye skoleår ville støtte ikke kun piger men også drenge, og vores kontaktperson talte med den gymnasieskole, som kirken og sognet for få år siden selv byggede sammen. Den hedder ”Institut de Sainte Famille”. De fleste børn, som går her, kommer fra de fattigste familier i området. Vi tilbød at tage hele årgangen af 3 parallelklasser på 7. klassetrin, men vi satte som betingelse, at der kun måtte være 40 elever i hver klasse; vi fik 120 elever i alt.

Af gruppen fra sidste skoleår, som i år begyndte 8. klassetrin, besluttede vi dels at inkludere 8 piger, som allerede gik på Institut Sainte Famille, og 12

dels de 10 piger, som vi havde lovet betalt skolegang fra 7. til 12. klassetrin, da de dimitterede fra Kashumo pigeskole. Vi har dog betinget os, at de skal flytte til Institut Sainte Famille efter at de har fået deres karakterer fra 1. trimester en gang i januar.

Prisen per måned per barn på Institut Sainte Famille er blevet sat til 10 dollars, som vi betaler hvert trimester.

På grund af corona restriktionerne i Danmark har vi ikke kunnet starte vores aktivitetsaftener op endnu. Lisbeth organiserede derfor et lotteri i november med chokolade og andre spiselige præmier, som indbragte 1000 kr. til projektet, og vi modtog 5000 kr. fra Suzanne Brodersen, som vi er hende meget taknemmelige for.

Så snart vi kan afholde aktivitetets-aftenerne igen, sætter vi opslag i kirkerne og på sognets hjemmeside.

Vi ønsker alle Watoto Skoleprojekts velgørere et velsignet nyt år 2021 og siger endnu engang hjertelig tak for jeres støtte i 2020!

Mange hilsener fra Adrienne, Karen, Eduardo, Lisbeth, Gitte, Arturo og Astrid.

Tilmelding til søndagsmesse kl. 10.00 i Skt. Therese Kirke.

Se på vores hjemmeside eller facebookside: https://www.sa-st.dk/ https://www.facebook.com/

Børn og unge i vores menighed bliver undervist i disse Covid-tider

Efter anden nedlukning af samfundet i december, blev det for alvor vigtigt for os at tænke anderledes ifht at række ud og undervise vores 13

1. kommunions-børn og firmander. 1. kommunions-børnene og deres familier har siden begyndelsen af januar, hver uge, modtaget materiale via mail fra kateketerne. Her præsenteres de for ugens emne og får at vide hvad de sammen kan læse og tale om.

Lørdag d. 23. januar havde vi vores første firmand-undervisning via et online medie der hedder Zoom. Det er noget de unge kender fra deres undervisning i skolen. Vi mødtes med 20 ud af 24 firmander, så det var et meget fint fremmøde og Søster Hildegard havde planlagt undervisningen, hvor vi blandt andet talte om Himmel og helvede. De unge var aktive på ”mødet” og fik reflekteret over de spørgsmål de fik. Bagefter har alle modtaget en mail med link til en youtube-video med Daniel Nørgaard og information om næste gang vi underviser.

Selvfølgelig vil både børnene, de unge og vi helst mødes i virkeligheden, men mens vi venter på at samfundet og menigheden lukker op igen, så det disse løsninger en fin ting for børnene, de unge, deres familier og os der underviser.

Ny sognerepræsentant for Caritas

Vi har fået en ny sognerepræsentant for Caritas i Skt. Therese Kirke. Hun hedder Mathide Romanowski. Mathide skal erstatte Michala Lange, som har været sognerepræsentant i mange år, men vil fremover koncentrere kræfterne i menighedsrådet og med firmanderne. Vi vil benytte denne lejlighed til at sige stort tak til Michala for hendes store engagement. Vi vil også gerne sige velkommen Mathide og tak til hende for at sige ja til at være repræsentant for Skt. Therese Kirke.

14

Livet som katolsk børne- ungdomsforening under Corona / Hilsen fra HEK

Hvordan er man forening for menighedens børn, unge og familier på et tidspunkt, hvor man kun må ses med ens nærmeste, hvor alle familier er nervøse for at bringe Corona-smitten videre til gamle eller sårbare, hvor man ikke kan ministrere, synge eller blot bære offergaverne frem til messerne og hvor man slet ikke kan lave sociale arrangementer for børn og unge?

Dette var - og er fortsat - udfordringen for HEK, menigheds børne- og ungdomsforening under Danmarks Unge Katolikker (DUK).

HEK forsøgte at tilpasse sig Corona-situationen, men mange traditionsrige arrangementer og nye initiativer måtte enten aflyses eller blev aldrig stablet på benene på grund af Coronaen.

I 2020 nåede vi dog både at have fastelavnsfest (før Corona godt nok, men alt tæller), en lille sommerfest samt 2 corona-familiemesser i novemberdecember, hvor vi som familier igen kunne komme i kirke og lade som om, at alt var normalt. I november lykkedes det endda at holde en lille intim generalforsamling hvor vi blandt andet kunne sige velkommen til 3 nye bestyrelsesmedlemmer i Anna Siebner, Malin Gamillscheg McKay og Richard Hofman. Der er intet som en nyvalgt bestyrelse fuld af energi og ideer som næsten ikke kan vente med at komme i gang med arbejdet.

Igen er virkeligheden dog, at bare det at mødes som bestyrelse er svært, alt imens hjemmefronten hos os alle er præget af hjemsendte børn, unge og voksne, der skal få en uvant hverdag til at fungere i uvante rammer. Vi savner alle igen at kunne lave katolsk børne- ungdomsarbejde.

Men i alt dette glæder vi os også. Vi glæder os netop til igen at komme til at fejre familiemesser, til at undervisning og Mini-KUK igen kommer op at køre, til at HEK igen kan bidrage til planlagte fester i menigheden og vi igen kan få vores egne arrangementer i gang. Vi glæder os kort sagt til igen at lave børne- ungdomsarbejde i menigheden og vi håber at I alle atter vil hjælpe til, støtte op eller blot være med, når det igen bliver muligt.

De kærligste hilsner til hele menigheden fra HEKs bestyrelse Anna, Richard, Malin, Ann-Christina, Katharina og Jacob 15

PS. Når det igen bliver muligt at lave arrangementer vil disse blive annonceret på hjemmesiden, gennem HEK’s e-mailliste og på vores lukkede facebookgruppe: Familier i Skt. Therese.

Hvis man ikke allerede er på HEK’s mailingliste og/eller medlem af facebookgruppen så skynd jer at blive tilmeldt. Find os på facebook eller skriv til hek.duk@gmail.com

Nyt fra Menighedsrådet

Pandemien til trods arbejder vi i menighedsrådet fortsat med de projekter og tiltag, som blev vedtaget før de mange restriktioner trådte i kraft. Jeg referer her til et yderst relevant og konkret tiltag om at forbedre og styrke kommunikationen fra menighedens sognepræst og menighedsråd til pastoratets mange familier. Der gjort ved tre tiltag, som beskrives efterfølgende.

Dette sogneblad, som du sidder med. Rådet vedtog i 2019 en tofaset plan om at styrke kommunikationen ud til pastoratets mange familier.

Første fase var et nyt layout, som Stenby Tryk, vores trykker, har været bannerfører for. Det kom til udtryk sidste år og er nok ikke gået ubemærket hen. Næste fase er bladets indhold på tværs af årets fire udgivelser. Hver fase er tiltænkt sit specielle udtryk og med et indhold, som støtter op omkring den relevante årstid: påske, sommer, efterår (Sankt Therese og Sankt Andreas) og jul. Vi ønsker at gøre bladets indhold mere nærværende, mere aktuel og til at fungere bedre som en kommunikationskanal. Du kan bidrage ved at indsende artikler, notitser eller ved at komme med ris eller ros. Der er i denne forbindelse nedsat en redaktionsgruppe under fortsat ledelse af Bent Thorkilsen, bestående af p. Quang, Gertrud Messerschmidt og Frode Lundsteen Hansen KCHS. Menighedens hjemmeside, som kan findes på www.sa-st.dk. I 2020 overtog Kim Ørtved webmaster-funktionen for menighedens hjemmeside og kommunikation igennem denne. Siden da har Kim 16

arbejdet på at gøre navigeringen nemmere og mere intuitiv, men også på at sikre at hjemmesidens information er opdateret med senest nyt. Det har vist sig at være yderst tiltrængt under pandemiens rasen, hvor selv faste messetider og planlagte pastorale aktiviteter er blevet ændret med timers varsel. Menighedsrådet har valgt at hjemmesiden skal udgøre selve kernen i vores kommunikationsstrategi, da hjemmesiden hurtigst kan opdateres med sidste nyt. Vi opfordrer derfor alle til om ikke dagligt, så ugentligt at besøge www.sa-st.dk samt til at bidrage med nyheder og historier om menighedens liv og aktiviteter.

Virtuelle messer, som streames via Facebook. Antal deltagere til søndagens højmesse er gradvist blevet reduceret i takt med smittetallets udvikling. Billetsystem er blevet implementeret, hvilket gør det nemmere at overholde alle retningslinjer, men vi kan også se at mange “går” forgæves pga. messen er “udsolgt”. Derfor har Rådet indkøbt et videokamera som gør det muligt for p. Quang at sende “live” fra ugens forskellige messer og kirkelige aktiviteter. Det sendes ud via menighedens Facebook side, hvis adresse kan findes på www.sa-st.dk. Det er et nyt tiltag, så vi oplever fortsat opstartsvanskeligheder som vi beder om alles forståelse herfor.

Projektet med udskiftning af kirkens tag og restaurering af klokketårn fortsætter sin indsamling. I skrivende stund har menigheden indsamlet godt 20% af det samlede projektbeløb. Vi har i efteråret 2020 hyret Knud Foldschack som projektets advokat, men også til at bidrage med at skabe kontakt til relevante fonde. Fra Bonifasiuswerk blev vi begavet med en donation på 25.000 euros, svarende til godt 200.000 kr. ligesom vi modtog en andel af provenuet fra salget af Kollegievej på ca. 900.000 kr. Projektet er planlagt til at kunne begynde så snart vi er i stand til at kunne stille med hele projektsummen, hvilket vi har en forhåbning om vil være i foråret 2021. Du kan bidrage ved at indsætte din donation til projektet på bankkonto: 4183-5001471 med mærke “2900 Klokketårn”.

Alle bidrag tager os et skridt nærmere projektets begyndelse.

I forlængelse med økonomi, så kan menighedsrådet positivt konstatere at årets resultat for 2020 ikke er blevet så hårdt ramt som frygtet. Vi 17

Budget 2020

Regnskab 2020

Budget 2021

INDTÆGTER 1 2 3

Kirkeskat

700.000,00

797.171,98

725.000,00

Kollekter og øvrige indtægter

297.000,00

255.342,55

240.000,00

35.000,00

13.461,00

20.000,00

1.032.000,00

1.065.975,53

985.000,00

0,00

0,00

0,00

Tilskud fra ordenssamfund

0,00

0,00

0,00

Tilskud i alt

0,00

0,00

0,00

1.032.000,00

1.065.975,53

985.000,00

Afgiftsfrie indtægter Egne indtægter i alt

4 5

Tilskud fra fælleskassen

INDTÆGTER I ALT 6

15% solidaritetsbidrag

0,00

-33.811,30

0,00

7

Afgift til fælleskassen

-150.000,00

-164.101,88

-146.250,00

8

Afgift til præstelønninger

-252.000,00

-273.503,15

-243.750,00

9

Afregning af kollekter til andre formål

-20.000,00

-3.059,50

-10.000,00

Afgift og bidrag i alt

-422.000,00

-474.475,83

-400.000,00

NETTOINDTÆGTER I ALT

610.000,00

591.499,70

585.000,00

UDGIFTER 10

Bygninger

-209.000,00

-197.981,76

-208.000,00

11

Vedligeholdelse

-63.000,00

-61.819,13

-55.000,00

12

Lønninger

-66.000,00

-61.472,00

-66.000,00

13

Nyanskaffelser

-30.000,00

-31.862,00

-20.000,00

14

Kultusudgifter

-35.000,00

-24.585,69

-25.000,00

15

Pastorale udgifter

16

Kontorudgifter

17

Kørsel- og transportudgifter

18

Hensættelser

19

Øvrige udgifter UDGIFTER I ALT DRIFTSRESULTAT NETTORESULTAT EJENDOMME ÅRETS RESULTAT

18

-25.000,00

-15.995,56

-19.000,00

-100.000,00

-86.747,83

-101.500,00

-49.200,00

-43.802,52

-19.000,00

0,00

0,00

-30.000,00

-13.000,00

-5.841,30

-8.000,00

-590.200,00

-530.107,79

-551.500,00

19.800,00

61.391,91

33.500,00

0,00

0,00

0,00

19.800,00

61.391,91

33.500,00

takker alle de personer og familier, som i stedet for at give kollekt har valgt at indsætte deres bidrag på kirkens konto. Samlet har det medvirket at menigheden ikke har mistet sit indtægtsgrundlag, men også at man har kunnet få skattefradrag for sit bidrag. Dette gøres ved at indsætte et bidrag på bankkonto: 4183-5001471 med mærket “2900” Med et ønske fra menighedsrådet om at vi alle sammen må komme igennem denne pandemi.

Pax in Christos!

Frode Lundsteen Hansen KCHS

Sankt Joseph Søstrene

Livet vies til mennesker og Gud. Sankt Joseph Søstrenes ordenssamfund blev grundlagt i Frankrig i 1656 af en jesuiterpræst Jean Pierre Medalje. Kvinder kunne på det tidspunkt kun færdes offentligt sammen med deres mand. For ikke at vække unødvendigt opsigt, valgte man en ordensklædning, der næsten til forveksling lignede en enkedragt. Først efter det andet Vatikanerkoncil (1962-1965) kom der en stor fornyelse i gang, således at søstrene i dag må gå i civilt tøj. Grundlæggeren har fra begyndelsen understreget, at medlemmerne skulle udmærke sig ved deres livsførelse – og ikke ved påklædningen.

Det var 4 Sankt Josephs søstre der kom fra Frankrig til København. Det var de første ordensfolk på dansk jord efter reformationen. Det var en udfordring at lære dansk og kultur i et protestantisk land. Dog skete der en hurtig integration, og søstrene kunne være med til at opføre en række skoler, børnehjem og hospitaler. Arbejdet på hospitalerne og skolerne var grundstammen til Danmarks Sundhedsvæsen og Skolevæsen, især dem der havde brug for ekstra hjælp og omsorg. Ordenssamfundet blev stort og de blev over 500 søstre, da de var flest. Ordenens grundlægger ønskede, at søstrene skulle bo i små fællesskaber i alle samfundslag, og i 19

Foto: Privateje De fire første søstre med Sr. Marie-Felicite i midten, der sendte søstrene til den danske mission: Sr. Anne-Therese, Sr. Marie-Stephanie, Sr. Marie-Placide og Sr. Anne-Sophie.

løbet af det 19. og 20. århundrede satte de deres markante præg på det danske samfund. Ordenssamfundet fik sit navn efter den hellige Joseph.

I det Nye Testamente læser vi, at han var en kærlig og hjælpsom mand overfor Jesusbarnet og Jomfru Maria. Søstrene skulle være ligesom Joseph – kærlige, overbærende, barmhjertige og hjælpsomme i alle samfundslag og på de steder, hvor hjælp var nødvendigt.

Vort liv former sig som en trekant Fællesskab – Arbejde – Bøn, er den trekant som gør søstrenes liv dynamisk.

Fællesskab Arbejde

Bøn

Vi er et internationalt fællesskab Søstrene arbejder i Norge, Danmark, Sverige, Irland, Wales og Belgien.

Desuden i Amerika, Asien og Afrika. Antallet af søstre har været dalet gennem en årrække.

20

Det er med Søstrene som med livet: Det har en begyndelse, så er der en opblussen, hvor alt er fint og godt, og derefter bevæger man sig langsomt mod slutningen. På et tidspunkt er det forbi, men man lever videre i erindringen. I dag er vi 24 søstre tilbage i den danske ordensprovins. Håbet og troen på, at livet går videre, er de bærende faktorer i denne svære og mørke tid.

Livet i dag foregår to steder, Strandvejen og Stella Matutina. På Strandvejen er der et Seniorbofællesskab og et plejehjem og Stella Matutina er Søstrenes Retrætecenter. Det er stadigvæk hjælpsomhedens ånd der præger vores hverdag, selvom vi kun er en lille gruppe i et større bofællesskab.

I prædikerens bog står der, alt har sin tid. Sådan er det også med Sankt Joseph Søstrene. Trods alt er vi fortrøstningsfulde og føler at Gud er med os.

Sr. Hildegard Doods

LÆR DIN MENIGHED AT KENDE Interview med Lisbeth Poulsen

Interviewer: Kan du kort præsentere dig selv?

Jeg hedder Lisbeth Poulsen (LP), er 86 år. Jeg har altid været katolik. Min mor ligeledes, mens min far er konvertit. Jeg havde min opvækst i Odense, hvor jeg gik på den katolske skole og havde Sankt Joseph søstre til at undervise.

Min morfar virkede 25 år som organist ved kirken. Hjemme bad vi altid bordbøn og aftenbøn. Senere hen blev jeg uddannet til sygeplejerske ved Sankt Joseph hospital i København. Så jeg har altid været i et katolsk miljø. Det har givet mig en grundlæggende ballast i livet. En tillid og tryghed i troen, der betyder alt for mig.

Kan du fortælle lidt om, hvordan det var at være katolik, da du var barn?

Det var meget anderledes. Præsterne – der var vistnok 5 – var 21

Redemptorister og de kom fra Østrig. Nogle havde været i krig (2. verdenskrig, red.) og havde sår på sjælen.

Vi brugte skriftemålet meget mere end nu. Det var almindeligt at gå til skrifte før søndagsmessen. Der var kø foran skriftestolen, og der var ikke noget med at man skulle bestille tid. Til gengæld gik vi ikke så tit til kommunion. Måske kun en gang om måneden. Det var kun søstrene, der gik til kommunion tit. I prædikenen var der meget mere om skærsild og helvede – det var lidt ”bål og brand”. Vi havde en tyk messebog med latin på den ene side og dansk på den anden, hvor man kunne følge med.

I vores menighed var der mange fester. Alle kom til alle fejringer f.eks. jul og påske – til jul skulle der bestilles plads, fordi der ofte kom folk ”udefra”, der gerne ville se, hvordan det foregik (og det var før corona!).

Under krigen (2. verdens) havde vi en fin koncert med Wienersingerknaben (de skulle vist have været et andet sted, hvor det blev aflyst). Vi så også familien Trapp (fra ”a sound of music”).

De fleste fester blev arrangeret af Sct. Albani klub, som man kunne være medlem af, og hvor vi også fik et medlemsemblem. De arrangerede bl.a. hvert år en stor juletræsfest, hvor der blev lejet lokaler på byens hotel.

Der var også orkester og dans. Også præsterne dansede – det elskede de. Kristi legems-og blods fest blev holdt på Dalum kloster, hvor der var procession i parken. Præsten gik med sakramentet under en fin baldakin.

Vi småpiger fik kurve med blomster, som vi kastede for Vor Herre. Jeg husker, at min kurv et år blev tom før tid, så jeg vendte den om og bankede de sidste småblomster ud - Vor Herre skulle have det hele med.

Det fik jeg skældud for af en søster, der sagde, at jeg ikke skulle opføre mig som en ”torvekone”!

Fastelavnsfesten blev arrangeret af KUK, der var en meget populær forening. Man kunne være medlem fra 12 år og til man var 40. Men det var kun for ugifte – og mange fandt deres ægtefælle i den klub!

Begravelserne var også anderledes: dengang var der kun ”jordbegravelse”.

Ligbrænding var forbudt. Man gik efter rustvognen, der var en hestevogn, 22

hele vejen ud til kirkegården, der lå udenfor byen. Folk på vejen stoppede ærbødigt op og mændene tog deres hat af.

Er der noget du savner nu om dage i kirken?

LP. Ja, jeg savner maj andagterne. Vi havde maj andagt alle hverdagsaftener i hele maj måned. Det varede bare ½ time. Vi sang salmer og fik nogle ord. Senere kom Jesu Hjerte andagten også til. Den var helt ny dengang.

Jeg husker, at der var en bog om det.

Hvad havde I af katolsk litteratur dengang?

LP: der blev læst meget af Johannes Jørgensen. Så var der også Peter Schindler og Pater Otto, SJ. Katolsk Ugeblad, som det hed den gang, havde ikke så meget lokalt stof. Det var mest fra Vatikanet og den store verden.

Så var der et blad, der hed ”Budbringeren”. Det kastede vi børn os over, der var meget spændende stof i. Og så var der Don Bosco bøgerne. De var også ret spændende. Bl.a. én der hed ”da de var unge”, der handlede om helgener. Vi hørte i det hele taget meget om helgener. Både i skolen og hjemme. Vi skulle vide noget om vores navnehelgen. Min er Den hellige Elisabeth af Thüringen, som jeg blev meget glad for. Senere også vores nordiske Birgitta af Vadstena (Lisbeths ældste datter hedder Birgitta).

Hvornår kom du til menigheden?

LP: jeg kom til Sct. Andreas fra Køge menighed i 1996.

Hvordan oplevede du sammenlægningen med Sct. Therese i 2008?

LP: I begyndelsen syntes jeg, at det var svært. Men nu tænker jeg ikke over det mere. P. Quang favner os fint og er i begge kirker. Man føler sig velkommen – og vi har også nogle fine fester!

Så ved jeg også, at du er formand for KÆK. Hvordan begyndte det?

Jeg hjalp den forrige formand (Aase Nielsen, red.). Hun bad mig tage over, da hun ikke kunne mere. Jeg oplever, at det er godt for vore ældre, Vi har et sted, hvor vi lærer hinanden at kende. Og der kommer også nye til. Det er ikke svært at få foredragsholdere. De siger næsten altid ja.

Er der noget, du særligt savner i disse Corona tider?

Ja, jeg savner faktisk at være kommunionsuddeler – og så kirkekaffen.

23

Fællesskab er noget, der betyder meget for mig. Det hænger sammen med troen. Og så har vi jo ”de helliges samfund”, så fællesskabet rækker ud over døden. Når jeg beder for de døde, så oplever jeg også et fællesskab med dem.

Kære Lisbeth. Tak at du ville dele lidt af dine erfaringer med os.

For interviewet stod GM

Interview med Alicia

Kan du kort præsentere dig selv? (hvor kommer du fra? hvornår kom du til Danmark?) Hvorfor kom du til Danmark?)

Jeg kommer fra Chile i Sydamerika, fra en landsby ca. 500 km syd for Santiago, der hedder Cauquenes. Jeg kom til Danmark, fordi min mand fik arbejde i Schweitz og derefter i Ålborg. Sidenhen endte vi i København.

Hvad har du arbejdet med?

Jeg fik først arbejde i en børnehave. Sidenhen har jeg arbejdet som social- og sundhedshjælper. På den måde har jeg altid kunne hjælpe andre mennesker; at give omsorg, dét er jeg glad for at kunne.

Hvornår kom du til menigheden i Skt. Therese kirke? kan du fortælle lidt om, hvordan det var at være katolik, da du var barn?

Jeg kom til menigheden i slutningen af 1973, da min ældste søn skulle døbes. DA jeg var barn tog min mor mig med i kirke: Jeg husker at det nogle gange var lidt skræmmende, men med tiden blev jeg selvfølgelig glad for at komme der. Min mor var meget aktiv i kirken og var også frivillig i andre hjælpeorganisationer. Da jeg var barn, var kirken meget mere konservativ end den er i dag. Når præsten sagde noget, var det hans ord der gjaldt. I dag oplever jeg, at der er mere dialog mellem præsten og menigheden.

Er der stor forskel på at være katolik hvor du kommer fra i forhold til i Danmark?

Der er flere troende i Sydamerika og folk gik mere i kirke dér generelt i forhold til i Danmark. Troen fylder også meget mere i gadebilledet, f.eks. med optog og processioner i forbindelse med højtiderne.

24

Har du en yndlings helgen? (evt. hvorfor) Ud over selvfølgelig Jesus, som har hjulpet mig meget, så er jeg meget glad for den hellige Therese af Lisieux. Hun står for mig som et symbol på kærligheden, fordi hun taler om forsoning mellem mennesker og at kærligheden overvinder alt.

Til sidst: har du et par ord, du vil sige til menigheden?

Jeg synes menigheden skal vide at den gør et godt stykke arbejde. Den er aktiv og der bliver arrangeret fester og andre sociale aktiviteter. Samtidig synes jeg folk er hjælpsomme og tilbyder deres hjælp, hvis man har brug for det. Det er jeg meget taknemmelig og glad for For interviewet stod Inge Messerschmidt.

UDVALGTE HELGENER Perpetua og Felicitas

Den 7. marts mindes Kirken to martyrer, denne gang er det to kvinder, Perpetua og Felicitas. De døde i Kartago år 203. De var sammen med fire mænd en gruppe, som søgte optagelse som kristne, dvs. katekumener. Men medens de ventede på at blive døbt, blev de arresteret og sat i husarrest. Her nåede de at blive døbt, inden de blev anbragt i et almindeligt fængsel.

Mosaik fra det 6. århundrede. Cappella Arcivescovile, Ravenna, Italien Felicitas er i forhold til Perpetua afbilledet med en meget enkel tøjstil uden farver og detaljer for at vise hendes status som slavinde.

25

Perpetua var en kvinde, datter i en velstående familie. Hun havde en søn, som hun endnu ammede, mens Felicitas var en slavinde, som var højgravid. Begge kom for en domstol, som dømte dem til at blive kastet for vilde dyr. Beretningen om deres martyrium indeholder blandt andet Perpetuas egen fortælling om oplægget til martyriet, og hvad der gik forud af prøvelser både fra hendes fars side og fra myndighedernes side.

Det var ikke blot selve martyriet, der skulle overvindes, men afvises skulle også alle de forsøg, de kom ud for, til at overtale dem til at opgive martyriet. Om selve mødet med de vilde dyr er det en anden person, som fortæller.

Her fortæller Perpetua: ”Mens jeg endnu var under arrest sammen med mine venner, prøvede min far af alle kræfter at få mig til at falde fra. Så sagde jeg til ham: ’Far, kan du se den vandkrukke der eller denne vase her?’ ’Ja’ svarede han. ’Kan vi kalde dem for noget andet end det, de er?’ ’Nej‘, sagde han. ’Sådan kan jeg heller ikke kalde mig selv for noget andet end det, jeg er, en kristen. ’Det gjorde ham så vred, at han gik løs på mig, som om han ville rive øjnene ud på mig. Men han slog mig kun og gik overvundet sin vej sammen med sin forføriske talekunst.

Så havde jeg fred for ham i nogle dage, og mens han var borte, fik jeg modet tilbage. I løbet af de dage blev vi døbt, og Helligånden bød mig kun at bede om én ting af dåben: Styrke til at holde ud.

Nogle få dage efter blev vi sat i fængsel! Det var en slem tid. Jeg havde aldrig før oplevet et sådant mørke. Og heden var forfærdelig, for vi var stuvet tæt sammen, og soldaternes behandling af os var meget rå. Men det værste var, at frygten for mit barn nagede mig. Et par diakoner fik det dog ordnet sådan, at vi mod betaling blev i stand til at komme til et bedre sted i fængslet. Jeg fik lov til at have mit barn hos mig, og straks føltes fængslet som et palads, sådan at jeg hellere ville være dér end noget andet sted.

Nogle dage efter gik der rygter om, at vi skulle i forhør. Min far kom da nedbrudt af sorg igen for at overtale mig til at falde fra. ’Min datter’ sagde 26

han, ’hav medlidenhed med mine grå hår, hav medlidenhed med din far, så sandt jeg fortjener, at du kalder mig far. Med disse hænder har jeg ført dig frem til dit livs forår, jeg har haft dig mere kær end alle dine brødre, lad mig nu ikke falde i vanære mellem folk. Tænk på dine brødre, tænk på din mor og din moster, tænk på din søn, som ikke kan leve, når du er borte. Opgiv din stolthed, så at du ikke kaster os alle ud i ulykke’. Han kyssede mine hænder og kastede sig ned for mine fødder. Det smertede mig, at min far tog det sådan, og jeg prøvede at trøste ham: ’Der vil ved domstolen ske det, som Gud vil. Husk! Vi er ikke overladt til os selv, men er i Guds magt.’ Så gik han bedrøvet bort.

En anden dag, da vi spiste morgenmad, blev vi pludseligt ført af sted til forhør. Det foregik på torvet, og vi blev ført op på en tribune. Da det blev min tur til at svare, dukkede min far op med mit barn på armen og tryglede mig om at tænke på mit barn, at tænke på min gråhårede far og ofre til kejseren. Vagterne jog min far væk og en af dem endog med en pisk. Jeg sørgede over, at dette skulle overgå ham i hans alderdom. Jeg blev spurgt: ’Er du en kristen?’ ’Ja’ svarede jeg. og derefter faldt dommen.

Vi skulle kastes for de vilde dyr på kejserens fødselsdag.

Da mit barn var vant til at få bryst og var hos mig i fængslet, sendte jeg straks bud til min far for at få det. Han ville ikke give det fra sig. Men efter Guds vilje ønskede barnet ikke længere bryst, og jeg fik heller ikke brystbetændelse. Og sådan slap jeg for frygten for barnet og for smerter i brysterne.’

Den anden kvinde i gruppen var Felicitas. Hun var gravid, da hun blev arresteret og var efterhånden som legene nærmede sig kommet i ottende måned. Da det var ulovligt at henrette kvinder, der var med barn, var hun bange for at hun ville blive taget fra gruppen og senere kastet for de vilde dyr sammen med kriminelle. Derfor bad hele gruppen Herren om hjælp to dage før legene. Straks efter fik Felicitas fødselsveer. Det var en vanskelig og smertefuld fødsel. En af fangevogterne sagde da til hende: ’Når du har så ondt nu, hvad vil du så gøre, når du bliver kastet for de vilde dyr?’ Hun svarede: ’Det, som jeg lider i dag, det lider jeg selv, men senere, når jeg bliver martyr, vil der være en anden i mig, som lider for 27

Maleri af Giovanni Gottardi, 1780-90, Pinocoteca, Faenza, Italien Perpetuas far forsøger igen desperat med Perpetuas søn på armen at overtale Perpetua til at give afkald på den kristne tro.

mig, fordi jeg vil lide for ham.’ Hun fødte så en pige. En medkristen tog pigen til sig og adopterede hende som sin egen datter.

Så oprandt den store dag. De gik fra fængslet til amfiteatret med glade, ja strålende ansigter, som om de var på vej mod himlen. Mændene blev udsat for en leopard, en bjørn og et vildsvin. Til kvinderne var der blevet udvalgt en rasende ko, helt usædvanligt, men det var fordi, man ville have, at dyret skulle være af samme køn som kvinderne.

28

Der findes en udførlig beretning om hvordan Perpetua og Felicitas hjalp hinanden, da de blev angrebet af den vilde ko. Perpetua blev kastet i vejret, men levede endnu, da hun faldt ned. Hun troede først, at hun vågnede af en dyb søvn, men hendes dybe sår fortalte hende noget andet. De af martyrerne, som ikke blev dræbt af de vilde dyr, fik bagefter stukket et sværd gennem halsen. Det første stød, Perpetua fik, var kejtet og ramte ikke rigtigt, men ved det andet stød førte hun selv sværdet til struben.

De to kvinders martyrium gjorde et så stort indtryk på samtidens kristne, at de er blevet indlemmet i den gruppe helgener og martyrer, som stadig bliver nævnt efter forvandlingen på de store festdages messer: ’... Marcellinus, Petrus, Felicitas, Perpetua, Agathe, Lucia, Agnes... til hvis samfund vi beder dig skænke os adgang.’

B. M. Th. Kilder: Donald Atwater, Helgenleksikon, 2. udgave.

Center for historieformidling: Beretning om Perpetuas og Felicitas’ martyrium 29

HAVEDAGE I SOGNET

Haverne ved sognets to kirker skal igen gøres klar til den nye sæson. Vi håber på at coronaen ikke gør det umuligt med lidt udendørs aktivitet.

Tag om muligt lidt haveværktøj med.

Ved det første møde er der i sct. Therese åbent fra kl. 10-15 med frokost ca. kl 12, og i sct. Andreas kl. 10-14 med frokost ca. kl. 13. Man behøver naturligvis ikke at være det den fulde tid, men kun så længe man orker det, måske en time eller to. Vi mødes lørdag 17. april, kl. 10-15 i sct.

Therese og derefter den sidste onsdag i måneden kl. 14-16.

I sct. Andreas er der åbent torsdagene d. 25. marts og 22.april fra kl.

10-14 (frokost fra kl. 13)

MobilePay

Ved kollekten om søndagen og andre dage kan man benytte MobilePay. Det gældende nummer er 76 645. Nummeret står også inden i de kurve, der bruges til at indsamle kollekten.

Skriftemål

Hver mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 16.00-17.00 og hver lørdag fra kl. 10.00-11.00, sidder præsten til disposition for skriftemål i kirken, og det er ofte muligt at aftale et skriftemål i forbindelsen med messerne.

Man er altid velkommen til at kontakte præsten for at aftale en tid.

30

Kontakt info: Pastoralrådet: Hans Larsen (medlem) Tlf. 36 46 20 00 mail: salina@post.tele.dk Frode Lundsten (suppleant) Tlf. 29 89 79 89 mail: mr-formand@sa-st.dk Sognepræst: p. Minh Quang Nguyen

Tlf. 51 32 88 96 mail: nmqdk@katolsk.dk

Andenpræst: Pastor Jørgen Erichsen

Tlf. 39 64 30 39

Menighedsrådsformand: Frode Lundsteen

Tlf. 29 89 79 89 mail: mr-formand@sa-st.dk

Sognekontoret Birgit Hasløv og Felicity Pors Tlf. 20 31 30 95 mail: sast-kontor@katolsk.dk Kasserer: Filip Lange

Tlf. 91 35 74 18 mail: filange1973@gmail.com

HEK/ Hellerups Katolikker: Jacob Messerschmidt Mail: hek.duk@gmail.com KÆK: Lisbeth Poulsen

Tlf. 50 17 89 71 mail lisbeth.bent.jensen@gmail.com

Caritas (Skt. Therese) Mathide Romanowski

Tlf. 31 75 47 06

Caritas (Skt. Andreas) Lisbeth Poulsen

Mini-KUK: Kirsten Lange:

Webmaster: Kim Ørtved

Tlf. 50 17 89 71 Mail lisbeth.bent.jensen@gmail.com Tlf. 61 66 88 75 mail kijanlange@gmail.com Tlf. 39 61 22 99 / 20 43 74 61 mail webmaster@sa-st.dk 31

afs. Sct. Therese kirke - Bernstorffsvej 56 - 2900 Hellerup.

Sct. Andreas & Sct. Therese

Faste messetider Sct. Therese Kirke (Sognekirke) Man-fre.

Laudes kl. 7

Man, tirs, tors & fredag tilbedelse fra 16 -17, messe kl. 17 Onsdag

messe kl. 10 efterfulgt af rosenkrans

Torsdag

tilbedelse kl. 19-21.

fredag

Den første fredag i måneden fejres Jeus Hjerte

Lørdag

tilbedelse kl. 10, messe kl. 11

Alle søndage: Hver søndag rosenkrans kl. 09.30 Højmesse kl. 10 2. søndag kl. 10 Familiemesse Efter messen er der kirkekaffe i menighedslokalet hvor alle er velkomne.

Sct. Andreas Kirke Kollegievej 2, 2920 Charlottenlund:

Ons & Tors. messe kl. 9 fredag: Tilbedelse kl. 16 - 17 lørdagen før 2. søndag messe kl. 17 Ingen messe i juli og august.

Alle søndage: 1. og 3. søndag i måneden: messe kl. 11.30 1. Søndag med gregoriansk sang.

Ingen messe i juli og august.

Efter messen er der kirkekaffe i menighedslokalet hvor alle er velkomne.