15
#
1 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
for en vild verden
Dansk Zoologisk Selskabs magasin
MALAJBJØRNEN
En vigtig og truet dyreart
SKILDPADDER Alle kan bidrage til viden
2 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
HABITAT JULI 2017 UDGAVE #15 JUL 2017
06
SORTMUNDET KUTLING - spreder sig på bekostning af hjemmehørende danske arter UDGIVER HABITAT Dansk Zoologisk Selskab(DZS) C/o Forlaget BIOS Vennemindevej 65 kld. 2100 København Ø. www.dzs.dk REDAKTION Jessica Tengvall, Lotte Endsleff, Anders Dichow, Ditte Dahl Lisbjerg, red@dzs.dk KORREKTUR Redaktionen SKRIBENTER Aage Kristian Olsen Alstrup Jon C. Svendsen, Lasse Fast Jensen, Sissel Marie Pedersen, Dennis Lisbjerg, Tanja Andersen, Jessica Tengvall, Ditte Dahl Lisbjerg, Michael O. Jørgensen DESIGN LAYOUT Trine Sejthen tsejthen@gmail.com FORSIDEFOTO Dennis Lisbjerg ABONNEMENT Online via medlemsskab: www.dzs.dk/medlem ISSN: 1904-4585
COPYRIGHT HABITAT’s artikler & illustrationer må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra: HABITAT, Dansk Zoologisk Selskab.
1 2
NETVÆRK OG ØER
– er der en sammenhæng?
20
HAVSKILDPADDER
– alle kan bidrage til viden
28
MALAJBJØRNEN
- en vigtig og truet dyreart
36
HAVET
- om det store blå
42
DER ER LIV I UNIVERSET
50
UNDERVISNING I ZOOBIOLOGI
som et redskab i naturbevarelse
INFORMATION 03
ENDNU IKKE MEDLEM
Sådan bliver du medlem af DZS
04
OM DZS
Dansk zoologisk selskab
48
EN “VILD” HISTORIE
Skriv for HABITAT
3 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
SÅDAN BLIVER DU MEDLEM I DANSK ZOOLOGISK SELSKAB
Er du ikke allerede medlem af Dansk Zoologisk Selskab, så er det meget let at blive det. Og så koster det blot 100 kr om året i kontingent! Med et medlemskab støtter du aktivt op om foreningens arbejde for et stærkt dansk engagement i bevarelsen af vilde dyr og deres levesteder. SÅDAN GØR DU 1)
Gå ind på www.dzs.dk/medlem
2)
Indbetal det årlige kontingent - enten med kreditkort (via PayPal), med MobilePay (tlf. 91 55 11 89) eller ved overførsel til vores konto i Danske Bank (3123 - 3123241312)
3)
Udfyld medlemsformularen med dine oplysninger (email, navn, adresse, medlemstype mm.)
Du vil snarest herefter modtage en velkomstpakke med nogle af vores flotte gadgets
FAGMEDLEM ELLER STØTTEMEDLEM? Du kan vælge mellem vores 2 typer medlemsskab: fagmedlem eller støttemedlem. Fagmedlemmer er dig, som har en baggrund eller viden inden for vilde dyr, biodiversitet og/eller naturbevarelse, hvor støttemedlemmer er dig, der blot ønsker at støtte op om vores arbejde. Derudover har du valget mellem at betale et årligt kontigent på 100 kr for et almindelig kontingent eller 250 kr (eller valgfrit derover) for et PLUS kontingent.
Som medlem kan du være med til at forme foreningens arbejde. Du er altid velkommen til at deltage i vores møder, bidrage med kompetencer inden for fundraising, regnskab, IT eller hvad du nu er god til, komme med gode idéer til arrangementer og bistå i planlægningen hertil, og skrive indlæg og artikler til hjemmesiden, vores Facebook-gruppe og ikke mindst Habitat. Send os en mail til info@dzs.dk, hvis du ønsker at deltage mere aktivt i vores arbejde. Vi hører meget gerne fra dig! Også hvis du har ris og ros. Med et medlemskab vil du være den første til at modtage Habitat i din indbakke, når det udkommer (2 gange årligt). Desuden bliver du inviteret til vores arrangementer til fordelagtige priser. Ikke mindst, så vil du som medlem bakke op om et arbejde, som vi i Dansk Zoologisk Selskab mener er helt essentielt - bevarelsen af en vild natur og dets dyr.
FORDELE FOR MEDLEMMER - OUTDOOR UDSTYR Vi har indgået en knaldgod aftale med Fjeld & Fritid, så DZS medlemmer får 20% rabat på ikke nedsatte varer mod forevisning af deres medlemskort hos Fjeld og Fritid på Frederiksborggade København K, og i Fjällräven specialbutikken på Kultorvet, samt på www.fjeldogfritid.dk. Hvis du skal handle på nettet, skal du lige skrive til medlem@dzs.dk og få den rabatkode der hører til. I Friluftsland og North Face butikker får du 10% mod forevisning af medlemskort.
4 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
VI ARBEJDER FOR EN FARVERIG FREMTID
Dansk Zoologisk Selskab (DZS) er en demokratisk og fagligt funderet organisation med fast fokus på bevarelse af vildtlevende dyr og deres levesteder i områder, hvor naturen er under særligt stort pres.
Vi er også med i felten og bidrager selv til at øge viden for naturens bevarelse. I 2007 udførte DZS Kipiniekspeditionen med kortlægning af den biologiske mangfoldighed i Witu-skoven i Kenya, mens vi også bakker op om Mara Lion Project ved Masai Mara reservatet i Kenya. Vi byder nye medlemmer meget velkomne i DZS.
Selskabets faglige fundament består af personer med viden om zoologi, makroøkologi, adfærdbiologi, geografi og naturforvaltning. Foruden vores fagmedlemmer tæller selskabet også støttemedlemmer, der ønsker at slutte op om foreningens arbejde. Selskabet drives af en frivillig indsats fra vores engagerede medlemmer.
Sponsorater og andre bidrag til foreningens arbejde vil blive modtaget med stor værdsættelse og tak. Kontakt os, hvis du eller dit firma ønsker at donere penge til foreningen. Læs meget mere og meld dig ind på vores hjemmeside www.dzs.dk eller kontakt os på info@dzs.dk ...og følg os på Facebook og linkedin
Siden foreningens start i 2004 har DZS haft fokus på at formidle emner inden for dyreliv, biodiversitet og naturbevarelse gennem vores hjemmeside, Facebook og magasinet Habtat. Fra tid til anden afholder vi arrangementer.
5 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
6 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
Sortmundet kutling
7 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
Sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) spreder sig på bekostning af hjemmehørende danske arter
Adjungeret lektor, dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup fra PET-centret ved Aarhus Universitetshospital, biolog, ph.d. Lasse Fast Jensen og Jon C. Svendsen, ph.d. fra DTU Aqua
Sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) er en invasiv fiskeart fra sortehavsområdet, som første gang blev konstateret i danske farvande i 2008. Den er under voldsom vækst i østersøområdet, hvor den udgør en trussel mod hjemmehørende fiskearter og rejefiskeriet. Den kan også potentielt give problemer for muslingefiskeriet i Limfjorden og laksebestandene i vandløbene langs Vesterhavet, hvis den spreder sig dertil.
SORTMUNDET KUTLING Kutlinger tilhører en artsrig familie af pigfinnefisk, som bl.a. er kendetegnet ved de sammenvoksede bugfinner, og at rygfinnens forreste pigfinnede del (for de arter, der har en sådan) er adskilt fra den bagerste blødstrålede del. De fleste arter lever i tropiske have (f.eks. dyndspringerne), men der findes også en halv snes arter på vore bredde-
grader, hvor nogle tillige er at finde i brak- og ferskvand. Arter af kutlinger måler fra 1 cm til 50 cm i længden; den største hjemmehørende danske art, sortkutlingen (Gobius niger), bliver maksimalt op til 18 cm. I det seneste årti er der dukket en ny kutlingeart op i de danske farvande, nemlig sortmundet kutling (Neogobius melanostomus). Den kan blive helt op 25 cm lang og er dermed den største kutling i danske farvande. Typisk måler den dog mellem 10 og 20 cm. Et af dens kendetegn - foruden størrelsen - er en sort plet på forreste rygfinne. Sortmundet kutling er en invasiv art, der med stor hastighed spreder sig i hele østersøområdet. Her har den som generalist vist sig særdeles tilpasningsdygtig, idet den tilsyneladende er tolerant over for store variationer i vandets saltholdighed, iltindhold og temperatur. Dens store tolerance over for forskelle i saltindhold gør den i stand til at trænge
8 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
ind i fjorde og vandløb. Fødevalget er også bredt, lige fra bløddyr og børsteorme til småfisk, og den ser ud til i vidt omfang også at kunne tilpasse sig lokale fødeemner. I danske farvande æder den således typisk rejer og muslinger.
Sortmundet kutling blev også bragt fra Sortehavet til østersøen, hvilket formodentligt er sket med ballastvand. Således blev sortmundet kutling for første gang fanget i Gdansk-bugten i Polen i 1990. I østersøområdet har arten spredt sig hastigt.
Sortmundet kutling bliver kønsmoden i 2-4 års alderen, og hunnen gyder herefter mellem 100 og 5.000 forholdsvis store æg op til 4-6 gange om året. Æggene lægges i en rede bygget af hannen. Efter befrugtningen vogter han over æggene og vifter frisk, iltrigt vand over dem, indtil de efter 2-3 uger klækker. Den kan blive 5-6 år gammel.
Sortmundet kutling blev for første gang registreret i danske farvande ud for Hasle på Bornholms vestkyst i 2008. Allerede året efter blev den tillige på-
”
Sortmundet kutling er en invasiv art, der med stor hastighed spreder sig i hele Østersøområdet.
Sortmundet kutling er en bundfisk, der foretrækker lave vanddybder (under 10 meter). Den lever som sådan ikke i stimer, men kan alligevel findes i store antal nær skjul, såsom omkring moler og havne. I Danmark blev den tætteste bestand af sortmundet kutling konstateret i Guldborgsund, hvor bestanden i 2012 udgjorde cirka 200 tons. I konkurrencen med andre fisk er sortmundet kutling ofte aggressiv, territorial og æder konkurrenternes æg. FØRSTE GANG KONSTATERET I 2008
Sortmundet kutlings naturlige levested er brakvandsområder og floder omkring Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Allerede i 1950’erne blev den konstateret i Aralsøen, hvor den dog efterhånden uddøde, da søen tørrede ind og dermed blev meget saltholdig. Siden da er den konstateret andre steder i verden, blandt andet i Moskvafloden, Rhinen, Meuse, Donau og Volga, ligesom den også via skibe er nået til USA.
vist flere steder omkring Lolland-Falster. År for år er den siden da påvist længere og længere oppe langs såvel øst- som vestkysten af Sjælland. Spredningen langs Sjællands kyster er sket med en gennemsnitlig hastighed på cirka 30 km om året. Den er nu nået til København og Amager, ligesom den også er påvist ud for Langeland og på Fyn. I 2010 blev den første gang påvist i dansk ferskvand, nemlig i Sørup Å på Falster, og samme år blev der for første gang i landet fundet yngel i Klintholm Havn. Modsat den hjemlige sortkutling kan sortmundet kutling tilsyneladende gennemføre hele sin livscyklus i ferskvand. Der er dog ikke tegn på, at sortmundet kutling søger langt op i vandløbene, men at den i stedet forbliver i nærheden af udløbene til havet. Nye studier tyder på at den måske også vil kunne overleve i Nordsøen, selvom der her er et lidt højere saltindhold, end hvad fiskearten foretrækker.
Kutlinger kendes på, at bugfinnerne er sammenvoksede, mens rygfinnerne er adskilte, om end tætsiddende. Sortmundet kutling (billedet) kendes fra de andre kutlinger på, at forreste rygfinne består af 5-7 bløde pigstråler og bagerste af kun en pigstråle samt 14-16 blødstråler. Sortmundet kutling er en relativ stor kutling på 10-20 cm (undertiden op til 25 cm). Den sorte plet på forreste rygfinne er et godt kendetegn, men kan undertiden være vanskelig at erkende på mørkfarvede eksemplarer.
9 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Af de 17 ikke-hjemmehørende fiskearter, der kendes fra danske farvande, er sortmundet kutling uden sammenligning den mest skadelige.”
Foto: Mads Christoffersen, DTU Aqua
10 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Af de 17 ikke-hjemmehørende fiskearter, der kendes fra danske farvande, er sortmundet kutling uden sammenligning den mest skadelige.”
NUVÆRENDE OG KOMMENDE SKADEVIRKNINGER Af de 17 ikke-hjemmehørende fiskearter, der kendes fra danske farvande, er sortmundet kutling uden sammenligning den mest skadelige, og den eneste saltvandsfisk, der opfylder kriterierne for at være en egentlig invasiv art. I andre dele af verden er invasionen blevet kaldt for den sortmundede pest. Især ruse- og bundgarnsfiskere i det sydøstlige Danmark rapporterer allerede, at sortmundet kutling begrænser mængden af rejer og ål, sandsynligvis via direkte prædation eller ved at konkurrere om fødeemner. Andre arter af kutling samt fladfiskebestandene kan muligvis blive negativt påvirket af sortmundet kutling. Ved fortsat spredning vil sortmundet kutling tillige kunne gøre skade i det øvrige danske vandmiljø. Eksempelvis ved at gøre indhug på muslingebestandene i Limfjorden, hvorfor fiskearten måske vil begrænse det omfattende muslingefiskeri i fjorden. Det er sandsynligt, at sortmundet kutling vil finde gode livsbetingelser i netop Limfjorden, og i andre lande har invasionen af sortmundet kutling ofte påvirket muslingefiskeriet negativt. Vestkysten er formentlig for ubeskyttet til, at sortmundet kutling vil etablere sig i større antal, men via Nordsøen vil den måske kunne finde vej til vestjyske vandløb og fjorde med risiko for, at den æder på bl.a. ørred- og lakseæg samt yngel. Dette kræver dog dels, at sortmundet kutling når dertil, og dels at den kan etablere bestande i ferskvandsområder i Danmark. Hidtil er der ikke eksempler på egentlige danske bestande af sortmundet kutling i ferskvand. Forskningsmæssigt er emnet ringe belyst, så det er vanskeligt at lave sikre forudsigelser. HVAD KAN VI GØRE? Fra efteråret 2017 træder en ny konvention fra FN´s internationale maritime organisation, IMO, i kraft, som pålægger skibene at rense ballastvandet, før det pumpes ud af skibene. Dette kan begrænse, at sortmundet kutling via menneskelig mellemkomst spredes yderligere, men naturligvis ikke redde situationen i Østersøen, hvor sortmundet
kutling allerede forekommer. Det er næppe sandsynligt, at sortmundet kutling kan fjernes fra Østersøen, nu hvor den har etableret sig. I stedet bør indsatsen rettes mod at begrænse dens antal, samt at modvirke yderligere spredning og skadevirkninger. For tiden undersøges det bl.a., hvorledes sortmundet kutling kan udnyttes til konsum og som dyrefoder. Arten er nemlig en udmærket spisefisk, som dog endnu ikke er kommet på danskernes menukort. I dag spises den dog i flere baltiske lande og Italien, og Miljøstyrelsen har på deres hjemmeside lagt en opskrift på stegt sortmundet kutling. Blandt andet DTU har i øjeblikket projekter, som sætter fokus på kommerciel udnyttelse af fiskearten. Hvis spredningen af sortmundet kutling skal begrænses, er der behov for koordinerede forvaltningstiltag og strategier i landene omkring Østersøen. I brak- og ferskvand vil en større bestand af rovfisk, såsom gedde og aborre, kunne holde bestanden af sortmundet kutling i ave. Tiltag der fremmer forholdene for rovfisk, vil således sandsynligvis have gavnlig effekt ved at begrænse sortmundet kutling. Allerede i dag er der konstateret en naturlig fremgang i bestande af aborrer og gedder i brakvand ud for Lolland-Falster, som formentlig skyldes, at de æder af den lokale bestand af sortmundet kutling. Også større ål og pighvar vides at æde sortmundet kutling, og det er tænkeligt, at skarver kan gøre indhug i bestanden.
Forslag til videre læsning Kornis et al.: Twenty years of invasion: a review of round goby Neogobius melanostomus biology, spread and ecological implications. Journal of Fish Biology 2012, 80, 235-285. Carl et al: Statusrapport vedr. udbredelsen af ikke-hjemmehørende fiskearter i danske kystvande, 2016.
11 Habitat
Foto: Mads Christoffersen, DTU Aqua
Pighvar, der har ædt mange sortmundet kutlinger. Foto: Mads Christoffersen, DTU Aqua
UDGAVE 15 / 2017
12 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
Netværk og øer – er der en sammenhæng? Et specialeprojekt af Sissel Marie Pedersen
NATURENS NETVÆRKER Vi har i efterhånden mange år vidst, at naturen og verden generelt består af netværk. Netværk opstår, når to knudepunkter interagerer med hinanden og derved danner et link imellem sig. Knudepunkterne kan være alt fra havnebyer til blomster og bier og til nerveceller i kroppen. Linket opstår, når en båd sejler mellem to havnebyer, når bien besøger blomsten for at spise nektar, og når en nervecelle sender et signal til en anden. Disse netværk omtales som ”two-mode netværk” (Figur 1), fordi der kun er to forskellige typer knudepunkter, som ikke er direkte forbundet via interaktion – den ene blomst kan ikke lige pludselig interagere med den anden blomst. Naturens netværk er dog ikke helt så simple. Bierne kæmper ofte med andre bestøvere om nektaren i blomsterne, og nogle bliver spist af prædatorer, mens blomsten – eller planten – interagerer med mange forskellige dyr, biller der lever i blomsten, edderkopper der benytter blomsten som jagtområde for ikke at nævne alle de dyr, der kan leve som
Fig 1. Et simpelt two-mode netværk bestående af blomster og bier
herbivorer på plantens blade, eller blot bruger den som skjulested. Et sådant mere realistisk netværk er vist i figur 2. ØERS UDVIKLING Øer har længe interesseret mange biologer, da her ofte er mulighed for at studere arters spredningsevner, opståen af nye arter, effekten af barrierer og dannelsen af netværk. Øer ses tit som individuelle økosystemer, der sjældent er i kontakt med resten af verden. Da øer er isolerede systemer, har der været mange teorier om, hvorledes de koloniseres af planter, dyr og andre arter.
Fig 2. Et hypotetisk realistisk netværk bestående af en plante, samt alle dens interaktioner
13 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
14 Habitat
”
Øer har længe interesseret mange biologer, da her ofte er mulighed for at studere arters spredningsevner, opståen af nye arter, effekten af barrierer og dannelsen af netværk.”
UDGAVE 15 / 2017
15 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
16 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
17 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Den mest accepterede teori er Whittakers øbiogeografi fra 2008 (revideret i 2016), hvor vulkanske øers liv beskrives over en tidsakse.”
Den mest accepterede teori er Whittakers øbiogeografi fra 2008 (revideret i 2016), hvor vulkanske øers liv beskrives over en tidsakse (forenklet version af teorien vises i figur 3). Øen skal først opstå, derefter begynder arter at komme til øen, nogle arter bliver til nye arter (deres genetiske arvemasse ændrer sig grundet evolutionær tilpasning), andre tilpasser sig fænotypisk (de bibeholder deres genetiske arvemasse) og de nicher øen har at tilbyde bliver fyldt op. Gennem hele denne proces bliver øen mere topografisk kompleks, da vind og vejr former øens overflade. På et tidspunkt når øen til et stadium, hvor arealet begynder at mindskes. Havet og vinden har over tid ”slebet” øen, ligesom de flotte, glatte sten vi finder på stranden, og øen er nu stille og roligt under nedbrydning. Mens dette står på, er det blevet vanskeligere for nye tilkommere at etablere sig på øen, da alle nicher er udfyldt. Hvis der kun er ti stole ved bordet, kan vi jo heller ikke sidde elleve mennesker, og når bordet bliver mindre, er der så måske kun plads til otte stole, så fem, så to og til sidst er bordet væk. Det er det øen er udsat for, den eroderer for til sidst at forsvinde under havets overflade igen.
Lad mig forklare, hvad nestedness er for en størrelse inden, jeg begynder at besvare mine spørgsmål. Et netværk har en connectedness og en nestedness værdi. Connectedness beregnes ud fra antallet af interaktioner i netværket. Jo flere interaktioner mellem dyr og planter, jo højere connectedness, jo færre interaktioner, jo lavere connectedness. Realistisk set vil ikke alle have mange interaktioner. Det kender vi fra nervesystemet også, den sidste nerve yderst i storetåen kan umuligt have lige så mange interaktioner med andre nerver, som en nerve i hjernen. Det er det samme i alle netværk (også netværk mellem mennesker), nogle knudepunkter vil være specialister og kun interagere med en eller meget få, mens andre vil være generalister og interagere med Erosion af øen Vulkansk aktivitet
Jordskred
ØBIOGEOGRAFI-TEORIEN OG NETVÆRKSUDVIKLING I mit speciale forsøger jeg at belyse sammenhængen mellem øbiogeografi-teorien og et netværks udvikling. Vi ved, at arter skal komme til øen, før et netværk kan opstå, og vi ved, at øen og netværkene forsvinder igen, men følger netværkene samme tendens som resten af øen? Er det muligt at lægge netværkets nestedness ind i Whittakers model?
Øen opstår
Øen forsvinder
Fig 3. Øens udvikling over tid. S Speciation, antallet af nydannede arter, R antallet af arter på øen, N nestedness værdien af øens netværk.
18 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Et nested netværk er mere modstandsdygtigt overfor forandringer i økosystemet”
A
B
mange. Det vil også tit være sådan, at specialister vil danne links til generalister, og generalister vil have flere links med mange specialister, men også nogle generalister – og så får vi det, vi kalder et ”nested” netværk (Figur 4A). I figur 4 vises to eksempler på netværk, der har samme connectedness, altså samme antal links, men netværket i figur 4B har en lav nestedness, fordi ingen er egentlige specialister eller generalister, hvilket gør netværket mere ustabilt. Et nested netværk er mere modstandsdygtigt overfor forandringer i økosystemet. I et sådant netværk vil det oftest være specialisterne, der forsvinder først, og dette vil ikke have den store effekt. Men hvis en generalist forsvinder, så er netværket i fare for et totalt kollaps, da generalisten understøtter mange andre arter. Grundet naturlig selektion, konkurrence og genetiske mutationer går de fleste netværk mod at blive mere og mere nested – tættere knyttet. De forskellige arter i netværket tilpasser sig de nicher, der er at finde og udkonkurrerer måske hinanden. Ligesom dannelsen og nedbrydningen af øen tager tid, så tager dannelsen af et stabilt netværk også tid. Men hvor lang tid? UNDERSØGELSER PÅ TENERIFE
Fig 4. A viser et nested netværk, bestående af flest specialister og få generalister. B viser et tilfældigt netværk, hvor ingen individer er specialister og fjernelsen af et hvilket som helst individ vil have konsekvenser for hele netværket.
For at svare på dette spørgsmål har jeg undersøgt fire forskellige lokationer på Tenerife. Tenerife bestod oprindeligt af tre øer, Roque del Conde (11,6 mio. år gammel), Teno (7,4 mio. år) og Anaga (5,8 mio. år). De blev samlet for omkring to millioner år siden af et vulkanudbrud til én ø (Juan et al. 2000). De fire undersøgte lokationer består af kløfter, der har omtrent samme økosystem. De fire kløfter er fundet på hver af de oprindelige øer og en på det nyere område; stien i denne kløft kaldes Las Moradas, og jeg vil fremover benytte det navn.
19 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
Ifølge min hypotese vil disse fire lokationer være hver sit sted på tidsaksen i modellen for øens udvikling og vil have hver sit netværk. Jeg har undersøgt forskellige plantearters netværk på de fire lokationer, hvor jeg har indsamlet dyr, der har interageret med planterne på den ene eller anden måde. Det vil sige, at der både er prædatorer, planteædere, bestøvere og turister i netværkene. Turister er dyr, der ikke udnytter planten til andet end et hvilested, de er der altså helt tilfældigt. Da billedet helst skal være så realistisk som muligt, er der blevet indsamlet i tre omgange, en gang i december, en gang i februar og en gang i marts. Dette er gjort i et forsøg på at indsamle så mange dyr som muligt. Nogle arter udnytter kun planten, når de er i larvestadiet, eller som bestøvere når planten blomstrer, eller som voksne hvor de måske lever af bladene på planten. Min oprindelige hypotese var, som nævnt, at nestedness ville følge øens udvikling (Figur 3, kurven N). Netværket vil således stille og roligt bygge sig op, arter vil tilpasse sig øen, nogle udvikler sig til specialister eller bliver mere generalistiske. Efterhånden som øen stille og roligt forsvinder, vil netværket nedbrydes, når arter mister deres nicher. Bordet krymper, og der er ikke længere plads til så mange stole. Hvis denne hypotese skal holde, så burde Roque del Conde enten have det mest eller det mindst nested netværk, derefter Teno, så Anaga og til sidst Las Moradas. Roque del Conde er ældst og vil have haft længst tid til at udvikle et netværk, mens de andre vil have haft kortere tid grundet deres alder, derved vil dens netværk være længst på kurven. Desværre holder denne hypotese ikke helt. Jeg har ved hjælp af programmet ANINHADO beregnet netværkenes nestedness baseret på samtlige interaktioner på planterne undersøgt over alle tre indsamlingsgange.
NESTEDNESS Las Moradas
1,26
Anaga Massif
1,61
Teno Massif
1,29
Roque del Conde
2,08
Tabel 1. Nestedness værdierne for de forskellige områder udregnet på baggrund af netværkene konstrueret af det indsamlede data ved hjælp af programmet ANINHADO.
Det kan tydeligt ses fra tabel 1, at nestedness værdien ikke følger øernes alder. Jo højere nestedness værdi, jo mere nested er netværkene. Roque del Conde og Las Moradas ligger ganske perfekt i hver sin ende, men Teno og Anaga opfylder ikke hypotesen. Deres nestedness værdier burde være byttet om, for at teorien skulle passe, og nestedness skulle kunne indtegnes som kurve i øbiogeografi modellen. Her opstår en helt ny problemstilling, der kan parres med en ny hypotese. Anagas netværk er langt mere isoleret, da lokationen ligger højere oppe og er længere væk fra den nye del, der kobler de gamle øer sammen. Teno derimod ligger ikke langt fra havoverfladen og er meget tæt på Las Moradas. Sandsynligvis vil afstanden mellem de gamle øer og den nye del have en effekt på netværkene. Ingen netværk er immune overfor forandringer, og jo mindre isoleret et netværk er, jo større er sandsynligheden for, at der kommer en forstyrrelse i form af nye arter. Arter tilpasser sig bestemte forhold, og nogle er mere fleksible end andre. Højdeforskelle kan forhindre en art i at kolonisere et nyt område, da de ikke er tilpasset forholdene, som f.eks. klimaet og iltindholdet i luften. Disse ting vil lede til hypotesen om, at Anagas netværk ikke er blevet forstyrret eller har modtaget særlig mange tilkommere i forhold til netværket på Teno, derfor vil det være mere nested. Modargumenter kan opstå, da Roque del Conde lokaliteten også ligger tæt på havoverfladen og nye dele af Tenerife, hvilket burde betyde, at der også ville have opstået forstyrrelser her. Dette modargument kan til dels have hold i sig, men klimaet på den sydlige del af øen er noget anderledes end det nordlige. Roque del Conde er tør og varm, og der er meget få kløfter på sydsiden, hvilket gør det svært for både dyr og planter, der er tilpasset et sådant økosystem at sprede sig. En længere rejse kræver enten mellemliggende habitater, der opfylder artens niche og kan give føde og skjul, eller en hurtig måde at krydse en større ubeboelig barriere. Begge hypoteser skal selvfølgelig testes for at se, om nestedness værdierne er forskellige fra hinanden, og om en mere gennemgående undersøgelse af klimaforskellene mellem lokaliteterne og eventuelle barrierer mellem nye og gamle dele af Tenerife burde foretages for at få et klarere billede af arternes bevægelsesmuligheder på øen.
20 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
Havskildpadder af Dennis Lisbjerg
– alle kan bidrage til viden
Havskildpadder er fascinerende, store og langsomme dyr. De er kluntede på land, men som snorkeldykker kan man kun misunde deres evner til at glide gennem vandet og holde sig neddykkede i timevis.
KORT OM HAVSKILDPADDER GENERELT Der er syv arter af havskildpadder. Den største – Læderskildpadden (Dermochelys coriacea) – kan blive op til 3 m lang og veje op til 700 kg, men hos de fleste arter er det normalt at se 60-120 cm store individer. To af arterne findes kun i afgrænsede områder, mens de fem andre har global udbredelse. Man ved ikke så meget om havskildpaddernes liv, men man regner med, at det tager 10-30 år før de bliver kønsmodne, og at de kan blive op til 80-100 år. Når de er kønsmodne, kravler hunnerne med et par års mellemrum på land ved øde sandstrande for at lægge æg 1-8 gange i løbet af en sæson.
Ofte følger andre dyr med havskildpadderne. Rurer sætter sig på deres skjold, og stribet sugefisk (Echeneis naucrates) tager også gerne et lift og hopper af indimellem for at tage føde til sig. Bemærk at en af de øverste plader på skildpaddens hoved er delt halvt over. Foto: Dennis Lisbjerg
21 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Man ved ikke så meget om havskildpaddernes liv, men man regner med, at det tager 10-30 år før de bliver kønsmodne, og at de kan blive op til 80-100 år.”
22 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Ifølge IUCN (International Union for Conservation of Nature) er de fleste havskildpadder truede, men man kender ikke nok til alle regionale populationer, og for en af arterne vedkommende, ved man ikke nok til at kunne afgøre, hvor truet den egentlig er.”
Hver gang lægger hun 50-350 æg. Afhængigt af temperaturen i sandet vil æggene udvikle sig til hanner eller hunner. De små, udklækkede skildpadder kravler ud til havet og lever i de store oceaner i 3-5 år. Her spiser de zooplankton og vandmænd m.m., inden de søger ind til kysterne. Ved kysterne lever de blandt andet af havgræs. Ifølge IUCN (International Union for Conservation of Nature) er de fleste havskildpadder truede, men man kender ikke nok til alle regionale populationer, og for en af arterne vedkommende, ved man ikke nok til at kunne afgøre, hvor truet den egentlig er. Fiskerne bliver irriterede over skildpadder i deres net, og for at sikre at nettet ikke går i stykker, skærer de gerne de luffer af, som sidder viklet ind i nettet. Derudover er skildpadderne udfordret af langlinefiskeri, oliespild, plastik (som de tror er vandmænd og spiser), forurening og illegal fangst. Da de desuden vokser langsomt, bliver sent kønsmodne og skal have en øde strand til at lægge æg på, er de i fare for at blive udryddet. Heldigvis er der over hele kloden etableret foreninger, som arbejder for at beskytte skildpaddernes æg på strandene, og organisationer som tager sig af sårede individer i rehabiliteringscentre, når de forkomne kommer dertil.
Det har helt sikkert hjulpet på sympatien for havskildpadder, at der i tegnefilmen Find Nemo var en sjov sekvens med havskildpadder, der tog på langfart med de store havstrømme. Fascinationen af de store dyr betyder, at der er mange steder i Middelhavet, Caribien, Asien og Afrika, hvor man kan arbejde som frivillig og bidrage til bevarelsen af havskildpadder. OM OBSERVATIONER AF HAVSKILDPADDER Som vi har kunnet læse om i tidligere numre af Habitat (#6 Sipidan – skildpaddernes hovedstad, 2012, og #12 – Arbejdet med truede havskildpadder i Costa Rica, 2015), er der mange, som gør en indsats for at sikre, at havskildpaddernes æg udvikler sig til nye individer, der finder vej til havet. Men der er stadig stor mangel på basal viden om havskildpaddernes liv og færden på de store oceaner. Der har gennem de sidste årtier været projekter, hvor skildpadderne bliver mærket med hakker i skjoldet, små metalmærker på skjoldet eller finnerne – eller med satellit-tags. Nogle skildpadder bevæger sig over lange afstande, mens andre
23 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
24 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
25 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Da skildpadderne kan blive meget gamle, kan selv 20-30 år gamle billeder være interessante. Så indsamlingen af data kan såmænd foregå hjemme i fotoarkivet.” En ung grøn havskildpadde (Chelonia mydas), bemærk at den ene af de øverste plader kun er halv delt over.
26 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Der har gennem de sidste årtier været projekter, hvor skildpadderne bliver mærket med hakker i skjoldet, små metalmærker på skjoldet eller finnerne eller med satellit-tags.”
Et beskåret billede af en grøn havskildpadde (Chelonia mydas) gjort klar til at kunne notere koderne for dens plader i hovedet og for at kunne blive markeret med software for at afgøre, om det er et nyt eller allerede kendt individ.
tilsyneladende bliver i nogenlunde samme område i længere tid. Satellit-tags giver gode og løbende informationer om dyrene, og der er flere hjemmesider, hvor man kan følge deres bevægelser (fx conserveturtles.org/sea-turtle-tracking-activesea-turtles og seaturtle.org/tracking). Men desværre er batteriernes holdbarhed ret begrænsede, og afhængig af model sender de data et par måneder, hvorefter man ikke modtager flere data. Metalmærkerne kan være gode, men de er relativt besværlige at få sat på. Det kræver, at individerne indfanges, og der er risiko for, at mærket kan falde af igen, eller at der sætter sig noget fast i mærket og generer dyret. Der har derfor været flere forsøg på at finde en metode, hvor fotos kan bruges til at identificere havskildpadde-individer, så man på den måde kan følge langt flere individer. Metoden benytter sig af, at pladerne i hovedet danner forskellige og individuelle mønstre. Gennem de sidste 5-10 år har dette været forsøgt et par steder – og med gode resultater. Det er derfor oplagt at udbrede denne dataindsamlingsmetode og få hjælp af snorklere og dykkere til at samle information om havskildpaddernes færden. Vi er flere i Dansk Zoologisk Selskab, som gerne vil være med til det.
Der er udviklet forskellige bud på databaser og software til at oparbejde skildpaddernes mønstre ved hjælp af semi-automatiske metoder, hvor computer-algoritmer kan hjælpe med at tjekke, om der er tale om et nyt individ, eller gen-fotografering af et allerede observeret individ. Her er det et spansk program fra Neotropico Foundation, som vi har testet af.
Alle der kan tage fotos under vandet, skal blot tænke på at få taget gode fotos af skildpaddernes hoved – gerne begge sider og top. Men også bare een side kan nogle gange være nok for at identificere et individ, og da skildpadderne kan blive meget gamle, kan selv 20-30 år gamle billeder være interessante. Så indsamlingen af data kan såmænd foregå hjemme i fotoarkivet.
27 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
En egyptisk organisation, HEPCA, er for nogle år siden begyndt at identificere havskildpadder i Rødehavet, men er nu stoppet. En italiensk havbiolog har taget tråden op i et af områderne. Det samme har vi i DZS, og sammen er vi nu ved at samle vores data for Abu Dabbab for lave et opdateret katalog, hvor man let kan finde information om de ”fastboende” individer. Her er vist venstre side af en række individer af grøn havskildpadde (Chelonia mydas), så man let kan se forskellene.
CITIZEN SCIENCE-PROJEKT: HAVSKILDPADDE FOTO-OBSERVATIONER I Dansk Zoologisk Selskab forsøger vi nu at få skabt kontakt til dykkercentre, frivillige organisationer og andre, som arbejder med havskildpadder. I første omgang vil vi forsøge at få udbredt projektet i Egypten og Østafrika (Kenya og Tanzania). Satellit-tag observation har vist, at skildpadder inden for 3-4 måneder har bevæget sig mellem Tanzania, Kenya og Somalia (www.seaturtle.org/tracking/?project_id=918). Da der er rigtig mange snorklere og dykkere i Egypten, vil det være interessant at se, om individer som observeres i Østafrika, bevæger sig hele vejen op langs kysten til Rødehavet (og omvendt). Vi er kun lige i startfasen af projektet, så hvis du har viden om havskildpadder eller bare lyst til at være med til at prøve at få projektet sat i gang, så henvend dig gerne til bestyrelsen i DZS.
Vi har lavet udkast til et postkort, som vi tænker at dykkercentre, turbåde, skildpaddecentre m.m. kan dele ud til snorkeldykkere og dykkere for at opfordre til, at man indsender sine egne fotos.
28 Habitat
”
Desværre ødelægges økosystemet af mennesker, og der er næsten ikke flere træer tilbage, hvor malajbjørnen kan udfolde sin naturlige adfærd.”
Højt oppe i trækronerne opholder malajbjørnen sig. Kan du se den? Foto: Tanja Andersen
UDGAVE 15 / 2017
29 Habitat
MALAJBJØRNEN - en vigtig og truet dyreart af Tanja Andersen
Malajbjørne (også kendt som sun bears eller galdebjørne) lever i tropiske, lavtliggende skove og er den eneste bjørn I Sydøstasien. Den er hovedsageligt aktiv om dagen og går ikke dvale, men bygger reder i træerne til at sove i. Den er omnivor og lever primært af hvirvelløse dyr, frugt og honning. De er vigtige for opretholdelse af et sundt økosystem i de østasiatiske, tropiske skovområ-
der. Bjørnens naturlige adfærd er med til at sikre spredning af frø, den holder termitpopulationen nede til gavn for de tropiske træarter, og når den graver efter hvirvelløse dyr i jorden, er den med til at øge cirkulationen af næringsstoffer ved at blande næringsrig og -fattig jord. Endelig sørger den for redesteder til dyr som næsehornsfugl og flyveegern ved at åbne træstammer for at få fat i honning.
30 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Bjørnens naturlige adfærd er med til at sikre spredning af frø, den holder termitpopulationen nede til gavn for de tropiske træarter, og når den graver efter hvirvelløse dyr i jorden, er den med til at øge cirkulationen af næringsstoffer ved at blande næringsrig og -fattig jord.”
BORNEAN SUN BEAR CONSERVATION CENTRE (BSBCC) BSBCC er det eneste center for beskyttelse af malajbjørnen i verden. Det blev grundlagt i Sabah, Malaysia i 2008 med to formål: •
At varetage pleje og rehabilitering af reddede malajbjørne,
•
At øge opmærksomheden omkring malajbjørne internationalt.
Malajbjørnen (Helarctos malayanus) lever i træer og er både den mindste og den mindst studerede bjørn.
31 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
De fleste bjørne, der holdes som kæledyr, lider under ejerens behandling. Malajbjørne er vigtige skovdyr.”
TRUSLER Populationen af malajbjørne er faldet med mindst 30 % over de sidste 30 år, og malajbjørnen blev klassificeret som ‘sårbar’ i 2007. Det betyder, at de vildtlevende bjørne er i høj risiko for at forsvinde helt (IUCN 2007). Malajbjørnene trues af: Habitattab: Som det gælder for mange andre arter, har afskovning og ødelæggelse af naturlige habitater beskåret antallet af malajbjørne dramatisk. Hovedårsagerne i Borneo er anlæggelse af plantager, ubæredygtig og/eller ulovlig afskovning og menneskeskabte brande. I Sumatra og Borneo fortsætter omlægning af skov til palmeolieplantager eller andre indbringende afgrøder i stor skala med en hastighed på 1.000 km² om året (Holmes 2002). Krybskytteri: Malajbjørne jages primært for deres galdeblærer (til brug i traditionel kinesisk medicin – de kendes derfor også under navnet ’galdebjørne’) og poterne, der betragtes som en dyr delikatesse. I Kina og Vietnam malkes galden fra levende bjørne. Bjørnene udskiftes rutinemæssigt, da de ikke lever længe under den smertefulde behandling. Det er ulovligt at dræbe malajbjørne i alle de lande, hvor de naturligt forekommer, men der føres stort set ingen kontrol. Handel med kæledyr: Malajbjørnen er den mindste bjørn i verden . Dens unger betragtes som utroligt nuttede, og der er derfor en høj efterspørgsel efter dem som kæledyr. Moderen dræbes, og den forældreløse unge bliver efterfølgende fjernet fra dens naturlige habitat og holdes almindeligvis i små bure med oftest utilstrækkelig pleje.
Bjørne som denne får aldrig muligheden for at lære overlevelsesfærdigheder fra moderen. Denne unge blev reddet af BSBCC og lever nu under trygge, beskyttede rammer. Foto: BSBCC
DERFOR SKAL BJØRNE IKKE HOLDES I FANGENSKAB De små malajbjørneunger er helt sikkert nuttede. Problemet er, at nuttede bjørneunger forveksles med nuttede kæledyr. Den lille, nuttede unge bliver voksen, og pludselig er man ejer af en farlig bjørn, som ikke kan kontrolleres. Derfor ender de fleste af bjørnene i lænker eller små bure. I naturen bruger moderen de første år på at lære ungerne at overleve. Når bjørnene i stedet bliver solgt som kæledyr, bruger bjørnene de vigtige år i små bure og lærer aldrig grundlæggende overlevelsesfærdigheder.
32 Habitat
”
UDGAVE 15 / 2017
jo mindre vi oplever dyrenes naturlige adfærd, jo sværere får vi ved at have en forståelse for, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til deres naturlige adfærd og dermed velfærd.”
Malajbjørne har det bedst i den vilde natur. Foto: BSBCC.
33 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Selvom Gutuk har adgang til udendørsarealer, har han aldrig sat en fod udenfor buret.”
Der bruges meget tid og mange kræfter på at få Gutuk til at føle sig tryg nok til at forlade buret. Selvom han har adgang til udendørsarealer, har han aldrig sat en fod udenfor buret.
MALAJBJØRNENS ROLLE I DET VILDE Når vi taler om dyrevelfærd for vilde dyr, må vi have en forståelse for, at ethvert dyr er et individ, der kan udfolde sig eller begrænses, føle smerte, glæde osv. Derudover er bjørne generelt en vigtig del af økosystemet. For at bevare den natur vi har i dag, er vi nødt til at passe på dem. Dyrene har udviklet sig i naturen, de er formet af den og har evner, som matcher de udfordringer, de møder i deres naturlige habitat. Hvis truslen fra mennesket skal elimineres, må levende, vilde bjørne have mere værdi for lokalbefolkningen end døde/tilfangetagne/solgte bjørne. Faren for, at de sidste vilde bjørne udryddes, er stor, og derfor kan vi risikere at miste den naturlige adfærd helt, hvis vi kun har fangenskabs bjørne tilbage.
GUTUKS LIV FØR OG NU – ET EKSEMPEL Gutuk er en voksen malajbjørn på 18 år. Gutuk kom oprindeligt fra Penampang distriktet, tæt på Kota Kinabalu, og kom til Sepilok i 2001. Her boede han på en lokal krokodillefarm og i Lok Kawi Wildlife Zoo, ikke langt fra Kota Kinabalu. Han er den mest ”berejste” bjørn på BSBCC, hvor han endelig bor nu. Gutuk havde tabt pelsen på grund af hans høje alder og forkert kost, men nu, takket være korrekt ernæring, har han en skinnende, sort pels. Gutuk ser meget dårligt (det antages, at hans syn er nedsat på grund af gnister fra arbejdsredskaber), og derfor bevæger han sig ikke særlig hurtigt. På trods af sin høje alder forsøger han ofte at parre sig med hunnerne, og han er smidig, når han jagter godbidder i træningsfaciliteterne. Gutuk får tilbudt ting fra sit naturlige habitat som termitbo, dødt træ, grene og visne blade for at opmuntre hans naturlige adfærd med at søge efter føde og klatre. Personalet på BSBCC forsøger at opmuntre ham til at gå udenfor, men det er indtil videre ikke lykkedes. Ikke engang hans yndlingsgodbidder frister ham.
34 Habitat
”
Vi må alle tage ansvar for vores handlinger i hverdagen, f.eks. ved at undgå palmeolie. Små ændringer kan gøre en stor forskel i sidste ende. De trusler, malajbjørnen står over for, bliver større dag for dag, og den har ikke tid til, at vi tøver. Lad os tage et ståsted i dag.”
MALAJBJØRNEN HAR BRUG FOR, AT VI TAGER ANSVAR Malajbjørnens trængsler bliver ofte overset, men heldigvis gør Bornean Sun Bear Conservation Centre (BSBCC) og centerets stifter og C.E.O., Wong Siew Te, et stort stykke arbejde for det truede dyr. De frivillige fra hele verden, der hjælper til, gør også et fantastisk stykke arbejde og er samtidig med til at skabe opmærksomhed omkring malajbjørnene. BSBCC hjælper dyrene og giver dem de bedst mulige vilkår, og de bjørne, der aldrig kan genudsættes i naturen på grund af for store skader, passes og plejes ligeværdigt. Holdningen hos BSBCC er, at malajbjørnene skal have lov til at leve som de vilde dyr, de er, og have mulighed for at udfolde mest mulig naturlig adfærd. De behandles med respekt og får ordentlig behandling. Vilde dyr hører ikke til bag hegn og tremmer, men desværre er visse bjørne så skadede af deres fortid, at det ikke er muligt at genudsætte dem, da de ikke vil kunne overleve på egen hånd. For at give bjørnene mulighed for at leve så naturligt som muligt, er personalet og de frivillige så kort tid som muligt i nærheden af bjørnene. De holder en vis afstand uden berøring, så muligheden for at genudsætte dem i deres naturlige habitat øges. Det er fantastisk, f.eks. som frivillig, at få muligheden for at komme tæt på vilde dyr – men det er vigtigt, at det sker på dyrenes præmisser og ikke forringer chancen for genudsættelse. Her ses den første succesfulde genudsættelse af en malajbjørn. Foto: BSBCC.
UDGAVE 15 / 2017
35 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
REFERENCE Afsnittet om ikke at holde bjørne i fangenskab og Gutuks liv før og nu kommer fra en tekst, jeg har fået af Lin May, som arbejder for BSBCC. Afsnittet om trusler, og om hvorfor malajbjørne er vigtige, er oversat fra BSBCC’s hjemmeside: www.bsbcc.org.my Billederne har jeg fået tilladelse til at bruge af Wong Siew Te, C.E.O. og stifter af Bornean Sun Bear Conservation Centre (BSBCC). Lær mere om Malajbjørnen, hvorfor de er vigtige, hvilke trusler, de står overfor, og om BSBCC’s arbejde her: www.bsbcc.org.my/sun-bear-facts
Havet
36 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
af Jessica Tengvall
Kort om det store blå Havet – en saltholdig vandmasse, der udgør det meste af jordens vand, hydrosfæren. Den blå planet, som BBC kalder deres berømte naturudsendelse (’The Blue Planet’), er nok et mere passende navn til jorden. Havet fylder ca. 71% af kloden og dækker hele 90% af jordens biosfære – den del af jorden, hvor liv kan eksistere.
37 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
Fig. 3: Havgræs eng.
38 Habitat
”
Selvom vi ved meget om havet, så har vi kun udforsket mindre end 5% af det.”
Fig. 2: Det åbne hav, hvor mange fiskestimer såsom denne Tun/Jack stime lever.
UDGAVE 15 / 2017
39 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
HAVETS SYSTEMER Havet er ikke bare havet – men består af flere forskellige systemer: estuarier, klippe- og sedimentkyster, kontinentalsoklen, pelagiske systemer, dybhavet, mangroveskov og havgræsser, koralrev og polarregionen. Alle disse steder er forskelligt påvirkede af fysiske forhold såsom sollys, undervandsstrømme, tidevand, lagdeling og ferskvandstilløb, som kan ændre saltholdigheden. De forskellige systemer og fysiske vilkår giver liv til et mangfoldigt væld af dyrearter. Estuarier er det vi populært kender som et brakvandsområde; det er et overgangsområde fra ferskvand til havvand i et halvåbent område. I disse områder spiller tidevand og ferskvandstilløb en stor rolle, og derfor finder man ofte arter, som har en god stresstolerance i forhold til vekslende saltholdighed. Saltvandsarter, der bevæger sig ind i brakvandet, vil opleve, at de svulmer op for at kunne udligne deres høje saltkoncentration i forhold til brakvandet. Omvendt vil ferskvandsarter skrumpe, fordi vandet bliver trukket ud af dem, da brakvandet har højere saltindhold end dem. Klippe- og sedimentkyster er hovedsageligt påvirkede af tidevandet. Dyrefaunaen, som man finder ved klippekyster, er de arter som har en høj stresstærskel i forhold til udtørring og varme. På grund af det høje stressniveau, som følger med når man bosætter sig her, finder vi derfor få arter. Man vil ofte finde høje tætheder af især blåmuslinger på disse kanter. Vedsedimentkyster vil dyrearterne hovedsageligt være de særlige infauna-arter, der graver sig ned i sedimentet for at beskytte sig mod prædatorer eller ugunstige forhold. Kontinentalsoklen er en klippeformation, som ligger under havets overflade og strækker sig fra lavvandede områder ned til 200 meters dybde. Mange af de fisk vi fisker, kommer fra dette system, og det er dermed et system, som er udsat for stor menneskelig påvirkning. Det pelagiske system er de frie vandmasser – vi kender det som det åbne hav. Det er et dynamisk system påvirket af stort set alle fysiske forhold (Fig. 2). Pelagisk miljø er det største habitat på jorden.
40 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Havet fylder ca. 71% af kloden og dækker hele 90% af jordens biosfære.”
Her findes en stor bredde af forskellige organismer, fra mikroskopisk plankton, til makroalger (tang), krebsdyr, fisk, blæksprutter og endelig de store hvaler. Dybhavet er mindre udforsket og er omgærdet af mystik. Jo dybere man kommer i havet, desto mere udfordrende fysiologiske forhold er der, f.eks. højere tryk, mindre lys og ofte lavere koncentration af ilt. Det er hernede fra vi kender de ’grimme’ arter, som er slimede, med små øjne og store tænder. Det er også på disse dybder, at vi ofte ser bioluminescens – lys som organismerne selv kan skabe. Mangroveskove og havgræsser er planter, der har fundet sig tilrette i hav og brakvand og tåler det saltholdige vand. Havgræsser (Fig. 3, s. 37) – havets blomsterplanter – er en god fødekilde for mange dyr såsom skildpadder og søkøer. Derudover bruges mangroveskove og havgræsområder hyppigt af fiskeyngel som gemmested, hvor de bedre kan undgå prædatorer. I disse to systemer er primærproduktionen høj (processen hvorved organisk stof bliver dannet ud fra uorganisk stof) og på grund af den høje produktivitet og fysiske struktur understøtter det en høj biodiversitet. Mangroven er især unik ved, at den huser både marint og terrestrisk liv (Fig. 4. modsatte side.). I de mere eksotiske egne finder vi koralrev, hvilket er det system som er mest populært at berette om i dag – både for sin skønhed og skrøbelighed. Koralrev er dybt påvirkede af saltholdigheden, svingende temperaturer og forsuring af havet. Dette system er, som mange ved, formentlig det
mest udsatte system i havet over for klimaforandringer. Dette farverige system understøtter en særdeles høj biodiversitet og kan betragtes som havets regnskov. Et andet eksotisk system, dog ofte mere overset, er polarregionen. Dette fjendtlige system er meget begrænset i forhold til sollys og næring. De organismer, som lever her, er tilpasset til lave temperaturer, lange perioder uden sollys og årstidernes skiften. Fantastiske levemåder findes i disse egne – det er liv i en isblok. For eksempel er der isalger, som lever i bunden af isen. Andre organismer, som man kan finde, er bakterier, alger, fladorme og krebsdyr. HAVETS FREMTID Selvom vi ved meget om havet så har vi kun udforsket mindre end 5% af det. Der er stadig meget vi ikke ved: hvilke dyr eksisterer der, hvordan fungerer havet og hvordan påvirker vores aktiviteter det? Fiskeri, akvakultur, forurening og klimaforandringer er menneskelige aktiviteter, som har stor betydning for havet og dets beboere. Vi har allerede set mange af effekterne i form af overfiskeri og ødelagte habitater. Heldigvis er bevarelse af arter og habitater et voksende fokus i dag både blandt forskere og lægmænd. Dette er en forsmag på, hvad næste nummer af Habitat kommer til at fokusere på – nemlig havet. Hvis du har interesse i at skrive en artikel vedrørende havet, eller kender nogen, som skulle have lyst til at berette, er I mere end velkomne til at kontakte os på red@zoologiskselskab.dk.
41 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Mangroveskove er planter, der har fundet sig tilrette i hav og brakvand og tåler det saltholdige vand..”
Fig. 4 Mangrovetræ
42 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
43 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
DER ER LIV I
UNIVERSET
af Ditte Dahl Lisbjerg
Da jeg var helt ung biolog, drømte jeg om at blive astro-biolog. Jeg forestillede mig at jeg kunne udtænke principperne for former for liv på andre planeter og komme med gode bud på hvordan de kunne se ud. På det tidspunkt troede jeg at jeg selv havde opfundet ordet, men det var allerede et spirende forskningsfelt. Langt tilbage i historien har mennesker haft blikket rettet mod stjernerne, både for at navigere og som hjemsted for himlen og Gud(erne). I den antikke æstetik, var cirklen den fuldendte geometriske figur, og derfor måtte himmellegemerne forventes at kun bevæge sig i sådanne perfekte baner. For at få matematikken til at gå op, måtte Aristoteles konstruere et system på op til 50 cirkulære baner, for at beskrive planeternes faktisk observerede bevælgelser. Indtil polske Nikolaus Kopernicus i i midten af 1500-tallet vendte op og ned på verdensbilledet, og satte solen i centrum, havde Guds skaberværk, Jorden, været centrum for alting. Tycho Brahes utallige og nøjagtige observationer af planeterne, betød at hans elev, Jonannes Kepler, senere kunne forklare planeternes baner, da han indså at banerne ikke var guddommeligt cirkulære men derimod eliptiske.
44 Habitat
”
Der er tre bredt accepterede betingelser for liv: flydende vand, Essentielle kemiske byggestene, en energikilde. Med de tre forudsætninger for liv til stede mange steder i universet, så er den egentlige udfordring at finde det. ”
UDGAVE 15 / 2017
45 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Med udviklingen af rumfart og teknologi blev en egentlig jagt på liv i rummet indledt.”
UDVIDEDE HORISONTER Da astronomerne kunne begynde at bruge teleskoper, kunne man observere planeterne på tættere hold. De tydelige kanaler på Mars fik naturligvis drømmene om marsmænd til at blusse op, og tanken om, at vi måske ikke er alene i universet, fik fæste i den kollektive bevidsthed. Det var ikke længere tilbage end i 1920’erne, at astronomerne opdagede, at vores galakse, Mælkevejen, ikke er den eneste galakse i universet. Mælkevejen med 200 milliarder stjerner var dermed bare en af mange, faktisk milliarder af galakser, skulle det vise sig senere, og dermed blev antallet af stjerner lige et astronomisk antal større. Men menneskets trang til at være særligt heldige, eller udvalgte af Gud, lod sig ikke let slå ud. Nu var der milliarder og atter milliarder af sole, så måtte det jo være sådan, at planeter var sjældne, og vores solsystem derfor specielt – og vores Jord af den grund stadig noget ganske særligt. Med udviklingen af rumfart og teknologi blev en egentlig jagt på liv i rummet indledt. Biologerne og kemikerne lagde hovederne i blød, og tænkte nærmere over hvad liv er, og hvilke forudsætninger der skal være tilstede, for at vi kan finde liv. HVAD ER LIV? Liv er defineret som noget der kan: vokse, reproducere sig, reagere på sine omgivelser og udvise organisation på flere niveauer. Der er tre bredt accepterede betingelser for liv*. 1. Flydende vand 2. Essentielle kemiske byggesten 3. En energikilde
Centralt er det, at der skal være et medium, som den organiske kemi kan foregå i, det vil sige, der skal være flydende vand. Flydende vand er en konservativ ramme for livets grundlag. Men vand er et godt udgangspunkt, og vi ved med sikkerhed, at liv kan opstå og trives med vand som medium. Andre muligheder eksisterer, men er stadig teoretiske. Her på Jorden er livet bygget op af kulstofforbindelser (carbon). Nærmere studier har vist, at netop carbon er en aldeles alsidig og stabil byggesten for den komplekse kemi, som liv nu engang i sidste ende er. En anden kandidat til at være grund-byggesten for liv er silicium, men den er ikke så stabil som carbon, men ses som en teoretisk mulighed. De tre mest almindelige (og kemisk aktive) grundstoffer i universet, hydrogen, oxygen og carbon, er også hvad livsformerne på Jorden består af, nemlig 95%. Nu er det sådan, at vand ikke er en mangelvare i universet. Der er virkelig meget vand. Der er vand i kometer, asteroider, på måner og planeter. Desværre dog oftest som is. Is er ved de meget lave temperaturer, der findes længere fra Solen, ufatteligt hårdt – ja nærmest en bjergart – og er derfor ikke et specielt godt medium for liv at trives i. Heldigvis kan man med stor sikkerhed sige, hvor man kan forvente at finde flydende vand. En stjernes lys afslører, hvor varm den er. Vi ved, at vand er flydende mellem 1-100 grader. Vi ved også, at varmestrålingen aftager som funktion af afstanden. Så kan vi meget præcist sige, i hvilket område omkring alle stjerner der vil kunne findes flydende vand. *fra SETI (Search for Extra Terrestrial Intelligence)
46 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
GYLDENLOK-ZONEN Derfor blev opgaven meget hurtigt at finde de såkaldte exoplaneter (planeter udenfor vores eget solsystem,) der ligger i den beboelige zone, hvor temperaturen er den rette for flydende vand. Da astronomer ikke er humorforladte, kaldes denne zone for Gyldenlok-zonen – efter eventyret – da der ikke skal være for varmt, heller ikke for koldt, men lige tilpas. I vores solsystem er der tre planeter – Mars, Venus og Jorden, som befinder sig i Gyldenlokzonen. Jorden ligger lige i midten. Man leder som bekendt stadig efter spor af liv på Mars, da planeten tidligere har haft en atmosfære og flydende vand. Muligvis har det samme gjort sig gældende på Venus, men den har gennemgået en løbsk drivhuseffekt, så der er ikke længere flydende vand, men i stedet en tyk, tung atmosfære og over 400 grader ved overfladen – Ikke gode betingelser for liv efter vores definitioner. De rumsonder, der har været sendt ud i vores eget solsystem, har dog fundet andre interessante kandidater. Nogle af månerne omkring Jupiter (Europa, Ganymedes og Calisto) og Saturn (Enceladus) ser ud til at kunne have oceaner af flydende vand! Det viser sig, at mange måner er udsat for det, der hedder tidevandseffekt. Tyngdekraften fra planeten (eller andre måner) hiver i månens indre, så sten-/klippekernen varmes op. Det betyder, at selvom overfladen er frosset til, og der ingen atmosfære er, så er der flydende vand under den kilometertykke is. Hvor der er oceaner og klippe sammen, er der også opløste mineraler – eller det vi biologer kalder næringsstoffer. Nå for dælen!
”
interstellart – altså mellem stjernerne. Der er sågar en teori om, at liv kan sprede sig i universet med asteroider, at nedslag på én planet kan sende fragmenter på tur i galaksen og lande på en anden planet og starte livet dér (panspermiateorien). Med de tre forudsætninger for liv til stede mange steder i universet, så er den egentlige udfordring at finde det. Selvom det lyder som en håbløs opgave, er astronomer og astrobiologer ikke desto mindre i fuld gang. Når en planet passerer foran sin sol, dæmpes lyset fra stjernen en ganske lille bitte smule. En endnu mindre del af lyset vil gå gennem planetens atmosfære, og ved at analysere sammensætningen af netop denne del af lyset (spektrometri) vil man kunne sige noget om, hvad atmosfæren består af. Finder man f.eks. ozon, ved man, at atmosfæren indeholder ilt. Og frit ilt kender man indtil nu kun som resultat af biologiske processer! En anden mulighed er at finde tegn i lysspektret, der tyder på fotosyntese. Påvises disse biomarkører, kan det realistisk set være sådan, at vi inden alt for længe finder liv i universet.
Da astronomerne kunne begynde at bruge teleskoper, kunne man observere planeterne på tættere hold. De tydelige kanaler på Mars fik naturligvis drømmene om marsmænd til at blusse op, og tanken om, at vi måske ikke er alene i universet, fik fæste i den kollektive bevidsthed.
VAND OG BYGGESTEN Flydende vand har vi. Men hvad så med byggestenene til liv? Så er de vel sjældne? Nej, heller ikke! Der er fundet aminosyrer i asteroider, og andre organiske forbindelser er fundet i gasskyerne
INGENTING SÅ USANDSYNLIGT Efter at have troet på, at Jorden var universets centrum i næsten hele den kendte historie, er det nu klart, at vi bor på en forholdsvis triviel stenplanet, der kredser i den rette afstand om en gennemsnitlig stjerne. Vi er omgivet af et univers, der lader til at være spækket med organiske forbindelser. Med anslået 300 milliarder stjerner i galaksen og 300 milliarder galakser er der måske 100 000 000 000 000 000 000 000 (1023) planeter i universet – og sandsynligvis endnu flere måner med flydende vand(!), så er faktisk usandsynligt sandsynligt, at der findes liv andre steder i universet!
47 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
BOX: LÆR MERE OM LIV I UNIVERSET
Den nedslående nyhed er dog, at afstandene er så ufattelig store, at en rejse til en anden verden kommer til at tage uoverskueligt lang tid. Selv med højeste hastighed vi har opnået indtil nu, 84.000 km/t (New Horizon rumsonden), vil nærmeste solsystem Proxima Centauri – hvor en planet på 1,3 gange Jordens masse i øvrigt blev fundet i 2016 – stadig være en rejse på hele 50.000 år. For 50.000 år siden var der stadig mammutter og sabeltigere i Europa, så hvis nogle Neandertal-folk havde sendt en sonde afsted, ville den snart ankomme ... Så i stedet for at tro, at vi kan begynde på ny et andet sted i rummet, når vi har brugt alle ressourcerne her, vil det vil det være mere fornuftigt at passe på det liv og de ressourcer, vi har her på Jorden. Det er dog alligevel sjovt for en jordbiolog at forestille sig, hvordan livsformer på andre kloder kunne tage sig ud: Bilateralt symmetriske, radialsymmetriske eller noget helt andet.
Liv i rummet podcast: Richard Pogge er en fremragende formidler og forelæser. Hør astronomiforelæsninger om astronomi og liv i rummet på Podcasten her: www.astronomy.ohio-state.edu/~pogge/ Ast161/Unit7/life.html Cosmos på Netflix: Astrofysikeren Niel Degrasse Tyson i serien Cosmos er videnskabsformidling af allerbedste skuffe: www.netflix.com/search?q=cosmos For mere læsning: www.nasa.gov/vision/universe/starsgalaxies/ search_life_I.html phillips.seti.org/kids/what-life-needs.html www.bbc.com/news/science-environment29368984
48 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
EN “VILD” HISTORIE TIL HABITAT? FÅ DIN ARTIKEL MED I NÆSTE NUMMER
Kunne du tænke dig, at skrive en artikel til det næste nummer af Habitat? Magasinet Habitat har eksisteret siden 2009 og formidler verdens natur ud til danskerne. Så kunne du tænke dig at skrive et indslag eller har du andet på hjerte, så må du endelig kontakte vores redaktør på jt@dzs.dk
49 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
50 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
UNDERVISNING I ZOOBIOLOGI SOM ET REDSKAB I NATURBEVARELSE Kapacitetsopbygning i zoologiske haver i Afrika, Balkan og Sverige
Undervisning i forskellige discipliner inden for drift af zoologiske haver og naturbevarelse er en populær kompetence opgradering af personalet i zoologiske anlæg, og i øvrigt en forpligtelse hvis man er medlem af EAZA (European Association of Zoos and Aquaria).
Af Michael O. Jørgensen – Bio/Zoo Information
51 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
Foto: Michael O. Jørgensen
52 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
Foto: Marcel Fens
Foto: Henrik Malchau.
Foto: Michael O. Jørgensen
Foto: Marcel Fens
I 1996 lavede Bio/Zoo informations stifter, Michael O. Jørgensen, sin opgave til The International Training Center, Durrell, og universitetet i Kent, UK, med henblik på en DESMAN, netop om undervisning i zoo biologi som et værktøj i naturbevarelse, konklusionen af projektet var at to af de vigtigste værktøjer til succes er: •
At uddanne folk ex-situ som kan videreformidle viden til deres hjemlande
•
At uddanne folk in-situ i deres egne virksomheder
Foto: Henrik Malchau.
53 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Zoologiske haver kan spille en meget vigtig rolle som mentor og vindue til naturforståelse
Undervisning i forskellige discipliner inden for drift af zoologiske haver og naturbevarelse er en populær kompetenceopgradering af personalet i zoologiske anlæg, og i øvrigt en forpligtelse hvis man er medlem af EAZA (European Association of Zoos and Aquaria). Det er en storartet mulighed at sende medarbejdere i zoologiske haver, f.eks. dyrepassere, formidlere, zoologer og ledere, på kurser. Udbuddet er meget stort, dels gennem private udbydere, men også gennem organisationer som f.eks. EAZA, BIAZA (British and Irish Association of Zoos and Aquariums), AZA (Association of Zoos & Aquariums) og Durrell (Durrell Wildlife Conservation Trust) m.fl. Men udfordringen er, at det ofte er dyrt, også selv om der findes støttemuligheder og stipendiater. Desuden skal medarbejderen være væk fra virksomheden i en periode, specielt ved oversøiske kurser. Den sidste problemstilling er, at man får medarbejdere tilbage med ny viden og energi men med ringe muligheder for at implementere det lærte, pga. forskelle i virksomhedskultur og i mange tilfælde kulturforskelle i øvrigt. Det resulterer ofte i, at medarbejderen møder modstand eller forhindringer i forhold til brug af de nye færdigheder, hvilket forhindrer, at virksomheden kan få fuldt udbytte af medarbejderens træning/uddannelse. I andre tilfælde søger medarbejderen væk fra virksomheden, hvilket igen giver såvel tab af medarbejder som udvikling.
ZOOLOGISKE HAVER MANGE STEDER I VERDEN STÅR OVERFOR STORE UDFORDRINGER Mange steder i verden står zoologiske haver overfor store udfordringer, dels økonomiske, dels i forhold til dyrevelfærd og opfyldelse af de krav og forventninger man har til zoologiske haver i dag. Zoologiske haver kan spille en meget vigtig rolle som mentor og vindue til naturforståelse, hvilket er en af baggrundene for, at der findes zoologiske haver i næsten enhver afkrog af verden. Der er dog stadig zoologiske haver, som mere eller mindre befinder sig på menageri stadiet og anvender deres dyresamling udelukkende som underholdning, men mange steder forsøger man virkelig at gøre en forskel og leve op til moderne normer for zoologiske haver med de muligheder man nu engang har. Det er klart, at man f.eks. mange steder i Afrika er begrænset af infrastruktur og lokal økonomi, hvilket naturligvis har indflydelse på den investering, der kan anvendes til anlæg, herved ikke forstået at anlæggene nødvendigvis er dårlige, men bygget mere spartansk. Mange steder har man også formået at få sponsorer og investorer med ind over den overordnede planlægning af det zoologiske anlæg. PERSONALETS BAGGRUND VARIERER MEGET Personalet i mange ikke-vestlige zoos har meget blandet baggrund, lige fra ufaglærte bønder over uddannede rangere til universitets- og faguddannede specialister.
Bio/Zoo Information har arbejdet med in-situ kurser siden slutningen af firserne, og kurser i Danmark siden 1984. Med de såkaldte walk and talk kurser opstod der en mulighed for at etablere undervisning i zoologiske haver uden for Danmark f.eks. Uganda, Bulgarien og Sverige. Walk and talk konceptet bidrager til kapacitetsopbygning i den enkelte virksomhed.
54 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
Foto: Henrik Malchau.
Foto: Michael O. Jørgensen
Foto: Marcel Fens
Foto: Michael O. Jørgensen
55 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
Foto: Michael O. Jørgensen
Foto: Henrik Malchau.
56 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
”
Med kurserne tages der udgangspunkt i den virksomhed, som kurset foregår i, forstået på den måde, at den zoologiske have anvendes som et åbent klasseværelse”
Det giver udfordringer for virksomhedskulturen, og samtidig er det ofte vanskeligt at få en målrettet drift med implementering af moderne zoodiscipliner. I mindre privatejede institutioner er det det samme scenarie, hvor der mangler fagdiscipliner og faglige netværk. Netop disse udfordringer giver behov for uddannelse på tværs af faglige kompetencer, baggrund og zoo-opdragelse, dette dækkes som nævnt af vores in-situ kurser. Kurser in-situ i virksomhederne ikke er så udbredte. Baggrunden og formålet med in-situ kurserne er at undervise tværfagligt med fælles mål: At forbedre og udbygge disciplinerne inden for moderne zoo-drift: Zoologiske havers historie Zoologiske havers formål Fodring af zoodyr Husbandry Rengøring og hygiejne, herunder zoonoser Formidling Speak teknik Anlægsdesign Dyrevelfærd Berigelse og træning Dyreregistrering Adfærd Observationsteknik Naturbevarelse Sikkerhed Krise arbejde Presse
Med kurserne tages der udgangspunkt i den virksomhed, som kurset foregår i, forstået på den måde, at den zoologiske have anvendes som åbent klasseværelse, sådan at teorien straks kan demonstreres, afprøves og implementeres i virksomheden. Målene kan afstemmes med de muligheder og udfordringer, som den zoologiske have har. Samtidig kan man ved at blande forskellige faggrupper på kurset gøre det muligt at øge samarbejdet og skabe gensidig forståelse for virksomhedens faggrupper, dette fører til fælles fodslag og ejerskabsfølelse. Kurserne har vist sig at være særdeles succesfulde, ikke kun i udviklingslandene men også i lande inden for EU, ligesom modellen er særdeles egnet i danske og andre skandinaviske zoologiske anlæg, i sin walk and talk form. Derudover kan medarbejderne tilpasse deres normale arbejde, så de kan deltage i kurset, og samtidig passe deres arbejde. CASE STORY FRA UGANDA Uganda har været mål for os siden slutningen af 1980’erne, hvilket har ført til forskellige kursus tiltag for vildtplejere og zoofolk i Uganda. I 2016 tog vi initiativ til et nyt kursus af en uges varighed med 52 deltagere fra Entebbe Wildlife Conservation Education Center (Entebbe Zoo), Ngamba Island Chimpanzee sanctuary (Jane Goodall Foundation), Politiet, Vildtforvaltningen, Reptile Zoo Jinja med flere. Kurset strakte sig over fem dage med teori om formiddagen og Walk and talk sessions om eftermiddagen; desuden var der rig lejlighed til at lave praktiske øvelser i parken. Et nyt kursus er planlagt i juli 2017.
57 Habitat
CASE STORY FRA SVERIGE Enkelte dyreparker i Sverige benytter sig af arbejdskraft fra lande uden for Sverige, specielt Polen, Bulgarien og Rumænien. Dette giver ofte samme problemer som i nogle af de øvrige eksempler i forhold til fælles forståelse for moderne zoo-drift. I Ølands Djurpark er medarbejdersammensætningen af forskellige årsager per tradition ofte medarbejdere fra de nævnte lande, ud over at give kommunikationsproblemer er ensartethed i zoo-drift en stor udfordring. Derfor tog vi i 2013 initiativ til at lave flersprogede kurser på Øland for personalet samt afløsere i dyreafdelingen; desuden deltog formidlings personale, zoologer og dyrlæger på en del af kurserne. For at højne kvaliteten af kurserne blev disse kurser lavet i samarbejde med universitet i Sofia, hvor Professor i zoologi og zoo specialist Diana Zlatanova, hjalp os med dele af undervisningen. Undervisningen foregik på den måde på engelsk, bulgarsk med oversættelse til svensk og rumænsk, og med undervisningsmateriale på svensk, bulgarsk og rumænsk. Kurserne blev afviklet som en blanding af teori og walk and talk sessions, desuden blev der etableret opfølgnings-sessioner i de forskellige afdelinger for at hjælpe medarbejderne med at implementere disciplinerne i praksis.
UDGAVE 15 / 2017
CASE STORY FRA BULGARIEN I slutningen af 1990’erne frem til starten af 2003 afholdt Bio/Zoo Information i samarbejde med Diana Zlatanova en række kurser i Sofia Zoo i Bulgarien for en større gruppe af medarbejdere fra Sofia Zoo andre zoos i Bulgarien samt enkelte fra øvrige Balkan. Kurserne var en stor succes, så vi besluttede at genoptage samarbejdet i 2016, i første omgang med et kursus for Sofia Zoos medarbejdere i dyrevelfærd og berigelse. Kurset indeholdt en teoretisk introduktion til emnet efterfulgt af en walk and talk session i parken med fokus på dyrevelfærd og miljøberigelse. Som ved tidligere undervisning i Bulgarien foregik kurset på bulgarsk og engelsk. Et nyt kursus er planlagt i oktober 2017. Bio/Zoo Information har i 2017 modtaget støtte til at afholdelse af tre in-situ kurser i Afrika i Uganda, Nigeria og Ghana, takket være Benny og Dorrit Doberck samt Knud og Rigmor Wiedemanns legat. Derudover afholder vi i 2017 som nævnt kursus i Sofia Zoo i Bulgarien.
Bio/Zoo Information har siden 1984 ydet konsulentbistand til zoologiske haver, naturbevarelses projekter, byggelegepladser, dyrehandlere, dyreværnsorganisationer og private omkring hold af dyr. Desuden bidrager Bio/ Zoo information med kursusvirksomhed og undervisning på fagskoler m.fl. Med mere end 30 års erfaring hører Bio/Zoo Information til et af Skandinaviens mest erfarne firmaer på området.
58 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
KAN DU IKKE VENTE TIL NÆSTE NUMMER... Læs mere på www.dzs.dk
59 Habitat
UDGAVE 15 / 2017
www.dzs.dk
60 Habitat
UDGAVE 15 / 2017