Dansk Zoologisk Selskab Nyhedsbrev No 1 2005 Kære medlemmer og interesserede Hermed præsenteres Dansk Zoologisk Selskabs (DZS) første nyhedsbrev. Selskabet blev etableret, kort før årsskiftet, med det formål at fremme arbejdet for bevarelsen af vilde dyr og den natur de lever i. Vi mener, at der er behov for en stemme i debatten, der vægter betydningen af naturbevarelse og beskyttelse af dyr og deres habitater højere end kortsigtede økonomiske gevinster. Natur og biodiversitet er en rigdom, der gavner det globale samfund på mange niveauer og som kan måles både i herlighed og kolde kontanter. Økosystem-tjenester (ecosystem services på engelsk) er et relativt nyt begreb, selv om det er ydelser vi har nydt godt af siden menneskehedens oprindelse. Det er et af de emner vi tager op i dette nyhedsbrev. Vi er en organisation, der taler dyrenes og naturens sag, også i udviklingssammenhænge. For øjeblikket står mennesket oftest i centrum for planlægning, der tages således kun ringe hensyn til, at velfærd og sundhed hænger meget nøje sammen med trivslen af det omgivende økosystem, især i 3. verdens lande.
Erkendelsen af disse vigtige sammenhænge lurer dog under overfladen i tiden. Vi ser det f.eks. som et meget positivt tegn, at netop Wangari Maathai blev tildelt Nobels fredspris sidste år. Hun har længe arbejdet for at det internationale samfund accepterer sammenhængen mellem bæredygtig udvikling, natur og miljø. Derudover er det også vigtigt at den lokale befolkning der rent faktik lever med, og passer på biodiversiteten, kompenseres for deres arbejde. I dette og kommende nyhedsbreve præsenteres selskabets igangværende aktiviteter, interessante nyheder, samt kommentarer til emner der relaterer sig til Selskabets formål. En foredragsbase er etableret og vi vil udvide med flere interessante emner i fremtiden. Vi modtager også meget gerne indlæg, forslag til indhold og ideer til både hjemmeside, nyhedsbreve og aktiviteter. God fornøjelse!
Nyheder Her præsenteres forkortede uddrag af aktuelle nyheder og artikler skrevet af foreningens medlemmer med links til den fulde version og evt. uddybende materiale på hjemmesiden.
Ny abe fundet i Indien Sidst i det forgangne år blev det fantastiske fund af en ny abeart offentliggjort. Den nye abe er en art makak der er repræsenteret med 20 arter i Asien og en i Afrika. Aben blev opdaget i de bjergrige Tawang og West Kameng provinser i Indien og er navngivet Arunachal macaque, efter delstaten hvor den blev fundet. Man mener at aben lever i bjergskove der vokser mellem 2000 og 3500 meter over havet. Arten er således en af de højest levende aber i verden og kan være bytte og fødegrundlag for den sjældne sneleopard. Aben er naturligvis kun ny for videnskaben, ikke for den lokale befolkning. Sidst videnskaben registrerede en ny art makak var i 1903. v. Ditte Lisbjerg
find mere på hjemmesiden
www.zoologiskselskab.dk
Hvad er biodiversitet værd? ’Eco-system service’ er et relativt nyt begreb inden for biologien, der omfatter de ressourcer eller fordele et økosystem bidrager med til opretholdelse af liv og helbred bl.a. for mennesker. Biodiversitet, eller artsrigdom, brænde, frugter, vand og herlighedsværdi er eksempler på komponenter i et økosystem hvis betydning som ’Eco-system service’ varierer geografisk. For industrilandene er biodiversitet vigtig for udviklingen af ny medicin og nye modstandsdygtige afgrøder, ligesom vi mener at have en moralsk forpligtelse til at bevare biodiversiteten for at sikre at fremtidige generationer ikke får ringere muligheder end os selv. I udviklingslande er biodiversitet vigtig for de samfund, der er naboer til naturområder. Her er biodiversitet en væsentlig kilde til medicin, mad og indirekte til vand gennem skovens vandoplagrings kapacitet der sikrer en jævn vand forsyning. Specielt den fattigste del af befolkningen er afhængig af vilde planter og dyr, der dermed har stor betydning for folkesundheden. Naturressourcer har også lokal betydning som byggematerialer og redskaber. Nationalt og regionalt kan økosystemer desuden have stor betydning i form af turistindtægter og vand til afgrøde og elektricitetsproduktion og et stabilt klima. Et intakt økosystem har desuden betydning for hvor hurtigt naturen kommer sig ovenpå en forstyrrelse ligesom det beskytter mod erosion, vind og bølge påvirkninger. Nogle af de mest biodiversitetsrige områder i verden ligger i fattige udviklingslande, og er beskyttet i reservater hvor der er begrænset adgang for lokalbefolkningen. Denne beskyttelse er ofte til størst gavn for folk, der ikke er naboer til områderne og det er ofte de lokale samfund der, ”betaler” for beskyttelsen af vilde dyr og deres habitater igennem de begrænsninger det ligger på deres økonomiske udviklingsmuligheder. fortsættes ..
.. fortsat DZS mener ikke at fattige lokale skal pålægges arbejdet med at forvalte ’eco-system services’ der hovesagligt gavner mere velstående folk der bor langt fra skoven. Derfor bør det internationale samfund anerkende sit ansvar og gøre en indsats for at lokale forvaltere kompenseres for det arbejde de udfører med at forvalte naturen og biodiversiteten. Det er på tide at dem, der drager udnyttelse af skovens ’services’ også betaler for det. I sidste ende er det først og fremmest den lokale opbakning til naturbevarelsen der afgør skovens, og dermed biodiversitetens, skæbne. v. Elmer Topp-Jørgensen
Tsunamien og naturen Hvis man er mere interesseret i naturens betydning for tsunamiers ødelæggelser kan man på P1s hjemmeside finde et interview af Karen Hjulmand med Finn Danielsen fra Nordic Agency for Development and Ecology (orientering d. 12.1.05). Han beretter om hvordan mangroveskov virker som bølgebryder og afbøder virkningerne af en tsunami. Der hvor flodbølgen har ramt hårdest er de steder hvor mangroven er blevet fældet til fordel for rejefarme eller byggeri.. Efterfølgende har der da også været forlydender om at den Indonesiske regering vil genetablere mangrove skoven. Se: http://www.dr.dk/orientering/Temaer/ flodboelge.shtm og find interviewet fra den 12.1.05. Hvis du har besvær med at høre det, kan det være du mangler programmet RealPlayer. Det kan downloades gratis på samme hjemmeside. På FAO’s hjemmeside (FN’s fødevare og landbrugs program) kan man finde yderligere oplysninger. Teksterne er på engelsk. http://www.fao.org/tsunami/ Her kan man blandt andet læse artiklen ” Rehabilitation of tsunami affected mangroves needed”om hvor vigtigt det er at bevare og genplante mangroveskovene. http://www.fao.org/newsroom/en/ news/2005/89119/index.html
Yellow-billed stork er en hyppig gæst i vådområder.
Bestyrelse valgt 16.12.2004 Elmer Topp-Jørgensen: Formand, zoolog. Område: Biodiversitet og naturressource forvaltning. Martin Reinhardt Nielsen: Næstformand, zoolog. Område: Bushmeat og naturressource forvaltning. Ditte Dahl Lisbjerg: Kasserer, adfærdsbiolog. Område: Adfærdsbiologi og naturbevarelse. Helle Jørgensbye: Bestyrelses medlem, biolog/geograf. Område: Fragmentering og systematik. Dennis Lisbjerg: Bestyrelses medlem, marinbiolog. Område: Marin økologi og naturbevarelse. Ulrik B. Pedersen: Suppleant, biolog. Område: Sundhed og biodiversitet.
Danmarks nye Afrika-politik Udenrigsministeriet har netop udarbejdet en nye Afrika-politik der tager udgangspunkt i FN’s årtusindeerklæring om 2015 målene. Der er især stor vægt på fattigdomsbekæmpelse og ligges op til at vækst i erhvervslivet og eliminering af handelsbarriere til vestlige markeder og subsidier til vestlige producenter skal danne grobund for økonomisk udvikling, der kan lede til fattigdomsreducering. I den forbindelse påpeger ministeriets forudgående analyse at et sundt miljø og naturressourcegrundlag er en forudsætning for økonomisk udvikling, og at denne derfor skal være miljømæssigt bæredygtig. Det er derfor yderst beklageligt, at miljø- og naturhensyn tilsyneladende har meget lav prioritet i den nye Afrika-politik. Specielt beklageligt er det, at bevaringen af biodiversitet ikke får større opmærksomhed fordi Afrika har områder med enestående biodiversitet, der lokalt bidrager med uvurderlige ”ecosystem services” og har store indtægtspotentialer i forbindelse med turisme, medicinalindustri etc. Disse biodiversitetsrige områder er under stort pres forårsaget af overudnyttelse, konvertering til landbrugsjord, fragmentering, m.m. Danmark har i den forbindelse, ved underskrivelsen af Johannesburg deklarationen, forpligtet sig til at arbejde for at reducere tabet af biodiversitet inden 2010. Disse forpligtelser er imidlertid dårligt nævnt i den nye Afrika-politik. Den nye Afrika-politik anvender begrebet bæredygtig økonomisk udvikling og ser dette som vejen til at reducere fattigdom. Der tages imidlertid ikke stilling til at økonomisk udvikling og naturbevaring kan være modsatrettede processer, der kan udelukke hinanden. Økonomisk udvikling kan lede til tab af biodiversitet og planer for bevaring af biodiversitet vil sætte begrænsninger for økonomisk og menneskelige udviklingsbestræbelser. Især i tropisk skov
med høj biodiversitetsværdi er der ofte meget begrænset mulighed for bæredygtig udnyttelse. Her vil økonomisk udvikling, især forbundet med etablering af infrastruktur og andet større anlægsarbejde, kunne øge presset på naturlige ressourcer og biodiversitet. Den længe omtalte vind - vind situation i integrerede naturbevaring og udviklingsprojekter, hvor det forventes at kunne opnå både naturbevaring og eliminering af fattigdom det samme sted igennem økonomisk udvikling, er således ikke mulig alle steder. Før man anerkender dette problem og udvikler en mere nuanceret tilgang, vil en politik der fokusere ensidigt på økonomisk udvikling kunne modarbejde bevaringen af biodiversitet i Afrika. At sikre bevaring af biodiversitet, vil kræve at der inkluderes betænkninger om tilstrækkelige ressourcer og arealer afsat udelukkende med dette formål, støttet af en lovgivning indeholdende forholdsregler der kan modvirke negative konsekvenser af økonomisk udvikling. Et andet aspekt, der ikke vægtes tilstrækkeligt, er effekten af den vedvarende befolkningstilvækst der er en væsentlig årsag til degradering og mangel på naturlige ressourcer og derigennem også til fattigdom. Før man accepterer denne sammenhæng og gør reducering af befolkningstilvæksten til et hovedmål vil effekten af alle andre tiltag og økonomisk vækst vedblive at udvandes af den voksende befolkning. Med disse kommentarer ønsker Dansk Zoologisk Selskab at påpege problemer og mangler i analysen og den nye danske Afrikapolitik og opfordre til at disse imødekommes. v. Martin R. Nielsen
Kom i godt selskab
Plan B for en klode i drift Lester Brown der bl.a. er hovedmanden bag årbogen ”Verdens tilstand” har netop udgivet sin bog ”Plan B for en klode i drift” på dansk. I bogen beskriver han nært forestående globale miljøproblemer og forudser at stigende fødevarepriser vil være et af de første håndgribelige vidnesbyrd forårsaget af en væsentlig nedgang i grundvandsspejlet. Lester Brown vurderer at 70 % af verdens kornproduktion (inkl. ris) er baseret på ikke-bæredygtig udnyttelse af grundvand med ørkendannelse til følge. Samtidig er vandforbruget i dag enormt og ironisk nok anvendes langt det meste rene vand til at fjerne affalds- og spildstoffer. Den øgede pris på fødevare vil først og fremmest påvirke fattige lande der er afhængig af import og derved føre til endnu større fattigdom, og derigennem til konflikt.
Foredrag Vi har etableret en database over foredrag som DZS tilbyder læreanstalter, organisationer, virksomheder, mm. formedes et mindre beløb doneret til foreningen. Vi opfordrer jer alle til at være med til at sprede kendskabet til denne mulighed. Skulle man have lyst til at afholde et foredrag i foreningens regi kan dette lægges i foredragsdatabasen. Kontakt os via hjemmesiden og hør om mulighederne.
Dette og andre resultater af klimaændring, forurening, befolkningstilvækst, tab af biodiversitet etc. burde skabe den opmærksomhed det kræves for at beslutte om vi skal fortsætte med plan A eller om det er tid til at starte på plan B, en mere miljøbevidst planlægning. I sin bog beskriver Lester Brown f.eks. hvordan co2 udslippet kan halveres og hvordan vi som almindelige borgere kan bidrage til at sikre vores fremtid. Dansk Zoologisk Selskab anbefaler varmt Lester Browns bog, der vil chokere med sine eksempler på miljøproblemer der truer menneskehedens velfærd. Den kan give det tiltrængte ”wake up call” vi alle behøver for at tage affære og være med til at sikre vores fælles fremtid. v. Martin R. Nielsen
Fortæ l andre om Zoologisk Selskab
Dansk Zoologisk Selskab
Hvad de dog skriver ”13-årig pige overlever døgn i selskab med søslanger” Sådan lød overskriften på en historie som Politiken bragte den 30 dec. 2004, efter den tragiske tsunami katastrofe i Sydøstasien. Historien handlede om en pige der overlevede bølgen og efterfølgende klamrede sig til en afrevet dør. Hun flød rundt på havet et døgn inden hun blev fundet i god behold. En god historie i sig selv men hvor kommer søslangerne fra? Der er selvfølgelig en naturlig forklaring og Politiken citerer en indisk avis for følgende ”Hun blev holdt ved selskab af søslanger på den flydende dør, men de gjorde hende ingen fortræd, siger den øverstkommanderende på en flybase” Her gemmer forklaringen sig nok. Den indiske officer har sandsynligvis sagt at pigen blev underholdt af seasnakes. Det skal på dansk oversættes med havslanger. Havslanger lever som navnet siger i havet. Deres hale er finneformet og de egner sig ikke til at kravle rundt på land. Men hvorfor skulle en flok havslanger holde pigen med selskab?
Normalt er de sky og kommer ikke nær mennesker hvis de kan slippe væk, selv om de hører til de mest giftige slanger i verden. Det er mere sandsynligt at det er normale landlevende slanger der også er blevet skyllet ud med tsunami-bølgen og så har søgt tilflugt på det nærmeste tørre sted, nemlig på døren sammen med pigen. Adfærden med at søge tilflugt på flydende genstande (som for eksempel træer) ved oversvømmelser er velkendt. Så mon ikke denne historie drejer sig om en dobbelt misforståelse og søslangerne må nok desværre fortsætte med kun at dukke op i Anders And blade og lignende steder. Mange aviser berettede om hvor få store vildlevende dyr der døde under flodbølgen. Dyrene har fornemmet faren og er flygtet. Flere steder kunne man læse at elefanter, leoparder og krokodiller ikke blev fundet druknet da vandet havde trukket sig tilbage. Man kan så spekulere lidt over hvorfor det netop skulle være så mærkeligt at krokodillerne ikke druknede. Normalt klarer de sig jo vældig godt i vand! v. Helle Jørgensbye
Projekter Bevaring af vilde dyr i Kipini Wildlife and Botanical Conservancy, Kenya Dansk Zoologisk Selskab har netop påbegyndt planlægningeen af en ekspedition til ”Kipini Wildlife and Botanical Conservancy” i Kenya. Kipini er en 200 km2 mosaik af skov og skovsavanne og inkluderer nogle af de sidste uberørte kyststrækninger i Østafrika der er fristed for bl.a. søkøer. Ekspeditionens formål er først og fremmest at bekræfte lokale folks udpegning af den udryddelsestruede Tana rød colobus som tilstedeværende i området og herigennem fastslå Kipinis bevaringsværdi. I samarbejde med omkringliggende lokalsamfund vil DZS udarbejde en plan for etablering af habitatforbindelse til naturområder længere inde i landet for at sikre udvekslingsmuligheder mellem habitaterne. Samtidig vil DZS vurdere mulighederne for at skabe lokale incitamenter for opbakning til naturbevaring f.eks. igennem indtægter fra økoturisme. Igennem dette projekt vil DZS og vores medlemmer bidrage til at sikre bevaringen af Kipini og områdets truede arter, såsom Hirola antilope, Goldenrumped elephant shrew (en art elefant spidsmus) og altså Tana rød colobus der formodes at findes i området.
National Parker i Danmark – Natur for folket? Mere end fem hundrede tilfældigt udvalgte borgere fra Nordsjælland kunne lørdag den 26. februar give et signal til beslutningstagerne om, hvilken natur de ønsker en nationalpark skal indeholde. Således lever styregruppen for Nationalparken, Kongernes Nordsjælland, op til den tidligere miljøminister Hans Christian Schmiths målsætning om borgerinddragelse. Ti emner var til afstemning på mødet. De første fem handlede om korridorer der forbinder kerneområdet Grib Skov med andre naturområder. Dels om typen af korridor borgerne ønsker (ingen, smal, bredere, bredest) og dels om man ønsker korridorer mod nord, syd, øst og vest. Hernæst fulgte spørgsmål om bæverudsætning, udsætning af kreaturer til landskabspleje, offentlighedens adgang, begrænsninger for trafikken og genetablering af Søborg Sø. I langt største delen af tilfældene stemte borgerne for forslag, der forbedrer forholdene for vilde dyr og planter. Blandt andet stemte ca 75% for udsætning af bæver. Et så overvældende flertal skyldes sandsynligvis en skævhed i hvem, der var repræsenteret ved mødet. Kun 5% af de inviterede mødte op og bland de der gjorde, havde mange en stor interesse for naturen, og over halvdelen var mellem 50 og 60 år. Nu står nationalpark styregruppen så med håndgribelige og klare udmeldinger fra interesserede borgerne, om hvilken natur de ønsker i en evt. kommende national park. Og de fremmødte forventer at blive taget alvorligt. Det bliver nu interessant at se hvordan styregruppen kombinerer befolkningens beslutninger og fagkundskabens anbefalinger indenfor de politisk afstukne rammer. Bliver borgenes stemmer vægtet højere end fagligheden, eller er man fra politisk side villig til at gå imod folkets entydige beslutninger. Vi får se. v. Emer Topp-Jørgensen
Borgertopmøde En ny form for borgerinddragelse, hvor flere hundrede personer for lov at stemme om forskellige løsningsforslag. Efter en kort introduktion af det enkelte emne, havde borgerne 15 minutter til at diskutere emnet i mindre grupper, hvorefter der skulle stemmes. Umiddelbart efter afstemningen vistes resultatet på en storskærm til stor interesse for borgerne.
Det var hvad vi havde valgt at bringe i første udgave af DZS’s nyhedsbrev. Vi håber at indlæggene giver et godt billede af, hvad det er, vi som Selskab, vil arbejde for. Har du lyst til at være med til at forme Selskabet er man velkommen til at kontakte DZS og deltage i vores møder. Vi modtager meget gerne tilbagemeldinger, positive som negative. Husk at hjemmesiden, www.zoologiskselskab.dk, løbende opdateres med nyheder, baggrundshistorier og arrangementer. Vi håber at I fortsat vil støtte vores arbejde gennem medlemskab og udbredelse af kendskabet til Dansk Zoologisk Selskab’s arbejde med at beskytte verdens truede dyr og deres levesteder. Er du ikke allerede medlem, så skynd dig at komme i godt Selskab (for kun 50,- kr om året). Konto i DDB Regnr. 3123 Konto. 3123241312 Med Vild Hilsen, Bestyrelsen