Dansk Zoologisk Selskab Nyhedsbrev No 2 2005 Kære medlemmer og interesserede Selskabet kan nu fejre sit første år, og der har været travlt med masser af aktiviteter. I årets løb har vi løbende udsendt nyheder og et nyhedsbrev med et udsnit af hjemmesidens artikler, der spænder fra eksploderende tudser, fiskeri og hvalfangst til fund af nye arter i tropisk skov og udryddelse af andre. Selskabet har kommenteret en dyreværnssag om kameler på Nørrebro, nationalparker i Danmark, Noahs ark begrebet, Danmarks Afrika politik og meget mere. Alle indlæggene kan læses på hjemmesiden. DZS er blevet medlem af Projektrådgivningen hvilket giver medlemmerne adgang til gratis kurser. I tillæg hertil har vi deltaget i konferencer bidraget til en udstilling i Ålborg Zoologiske have og deltaget i radioprogrammet Videnskabens verden. Selskabet har også fået trykt plakater til en medlemshvervekampagne. Plakaterne er i øvrigt er gratis for selskabets medlemmer blot portoen betales.
Endelig har selskabet udviklet et antal naturbevaringsprojekter, som f.eks. Kipini projektet, og sendt ansøgninger til forskellige danske og internationale fonde. Det har foreløbigt indbragt 25.000 kr. og der er begrundede forhåbninger om yderligere støtte. Zoologisk Selskab er således i en stadig udvikling og der er rig mulighed for at deltage aktivt. Der er altid plads til at opdyrke sine egne interesseområder og få formidlet egne indlæg på vores hjemmeside, eller som foredragsholder. Man kan også deltage i møder og være med i debatten om naturbevaring. Og man er velkommen til at udvikle nogle af de projekter vi har på tegnebrættet og være med til at sikre midler til deres gennemførsel. Vi håber derfor at du/I vil forny medlemskabet i Dansk Zoologisk Selskab. Det er også muligt at give et medlemskab i f.eks. julegave og at man kan støtte Kipini projektet separat. Med venlig hilsen Dansk Zoologisk Selskab
Nyheder et lyssky dyr fra Borneo De offentliggjorte billeder viser tydeligvis et pattedyr. Den har rød pels, lange bagben og en lang muskuløs hale. Ørene er relativt små og øjnene skinner i blitzens lys – hvilket viser, at den har det lys reflekterende celle lag (tapetum lucidum) i øjet, der forbedrer synet ved lave lysintensiteter når der er meget lidt lys. Det kan indikere, at det er et nat- eller skumrings- aktivt dyr.
Det mystiske dyr. Billederne er venligst udlånt af WWF/Stephan Wulffraat Ræv, kat eller ? Dyret er ifølge WWF lidt større end en huskat. Overraskende nok kender ikke engang de lokale på Borneo til dyret. Det sætter naturligvis gang i gætterierne om hvad det er for et dyr. I første omgang mente man, at der måske var tale om en mellemting mellem en ræv og en kat. Ser man nærmere på billedet, må rævens bidrag til gætteriet være den ræverøde farve. Associationer til katten, er lidt mere til at få øje på. Dyret har dog lange kraftige bagben, som er gode til accelerationer og til at springe med, som vi ser det hos kattedyr som los og karakal.
find mere på hjemmesiden
www.zoologiskselskab.dk
Hvilket dyr kan det være? Det spændende dyr omtales som rovdyr (carnivore), men billederne viser desværre ikke snuden, hvilket gør det svært at udelukke der udelukker muligheden for, at der kan være tale om et dyr, der lever af insekter, ådsler eller frugter. WWFs experter mener at dyret tilhører mårfamilien (viverridae). En meget udbredt og divers dyregruppe, der huser både måren, mangusteren og civetten. Det der taler for den forklaring, er den lange hale, de små ører og mårfamiliens geografiske udbredelse. Det der taler imod viverrid-teorien, er hovedsagligt måden dyret holder halen på, men også bagbenenes form og stilling på billederne. En anden mulighed Flere zoologer fra DZS er enige om at dyret på billedet ligner en primat. Det er nemlig ikke til at komme uden om de har flere ligheder halvaber som mellem f.eks. lemurer og dyret på billedet. De lange baglemmer, man fornemmer, og måden dyret bærer halen løftet på – den ligner en hale der er god til at holde balancen med under spring. Foden synes desuden langstrakt og med en vinklet hæl - noget der stemmer godt overens med en primat. Benstillingen virker vinklet og ikke parallel som hos mårfamilien. Lignende stillingbagben finder man nemlig også hos de primitive halvaber, lemurer og galagoer (bush babies). Halvaberne bruger deres lange bagben til at springe fra træ til træ i søgen efter føde. Dyret på billedet synes netop at stå med begge ben lige langt bagude. Den kunne altså være midt i et hop eller spring. Hvis dyret normalt færdes i træerne, kan det være en del af forklaringen på hvorfor det siden det har været umuligt at fange dyret i kamerafælder på jorden. Lemurer deler fælles stamfader med galagoerne, og findes kun på Madagaskar, hvor der til gengæld findes mange og vidt forskellige arter. Alle er de i dag er truede på grund af indskrænkede leveområder og jagt. Galagoer er langt mere udbredte og generelt noget mindre end lemurer. Lemurer er aktive om dagen, mens galagoerne primært er nataktive og har
en veludviklet høresans. Det nyopdagede dyrs ører er små og spidse og minder mere om lemurernes, idet galagoer generelt har større ører. Det fortæller os at dyret, nok afhænger mere af synssansen eller lugtesansen for at orientere sig. Får vi nogensinde mere at vide? Schweiziske forskere fra WWF håber på at fange dyret i en rigtig fælde, så man kan få vished for hvilket slags dyr vi har med at gøre. Men avisernes bud på et rovdyr ser indtil videre tvivlsomt ud.
Ny hjemmeside Nye muligheder Som nogen måske har bemærker, har vi fået nyt layout på hjemmesiden og siden er blevet udviddet med en sektion for medlemmer. Her kan man logge på og se status for medlemsskabet og de oplysninger der er registreret i forbindelse hermed.
af Ditte Dahl Lisbjerg og Elmer Topp-Jørgensen
Der er også kommet en side med lyd og video, hvor man kan se den lille film fra da DZS besøgte et løve projekt på Serengeti i Tanzania. Foredrag Som medlem af Dansk Zoologisk Selskab, har du mulighed for at annoncere et eller flere foredrag på Selskabets hjemmeside.
Det mystiske dyr set bagfra. Billederne er venligst udlånt af WWF/Stephan Wulffraat
Borneos biodiversitet Borneo er verden tredje største ø og anses for at være den med størst biodiversitet. Der findes mere end 15 000 plantearter, og på et enkelt 52 ha plot alene har man registreret 1175 træarter – det er verdensrekord!
Indlæg til hjemmesiden Du har også mulighed for at deltage i debatten, eller berige os andre med din viden om et zoologisk emne. Emnerne på hjemmesiden spænder vidt, og et indlæg skal i princippet bare relatere til Selskabets formål. Du kan sende din artikel, eller forslag til foredrag til info@zoologiskselskab.dk
Fortæ l andre om Zoologisk Selskab
Præstebillerne er motiv på en af de fire plakater fra Selskabet. Plakaterne er gratis og kan rekvireres ved at sende en frankeret svarkuvert til: Dansk Zoologisk Selskab c/o Ditte Dahl Lisbjerg Samsøgade 8, 4. tv 2100 København Ø 1-2 plakater porto: kr 8,3-4 plakater porto: kr 13,-
Hvad de dog skriver Dyr og danske medier. Dyr og danske medier. Man skal læse meget før ørerne falder af, og man undrer sig indimellem over hvad journalisterne på de danske aviser skriver. Undertiden kunne der vist være brug for et lynkursus i almen biologi! DZS har fundet nogle fejl skriblerier. Kolibri med seks ben fundet af dansker ”Mystisk kolibri fundet af dansker” var overskriften på en artikel i Politiken den. 10. november 2005. Det er i og for sig ganske positivt at en stor dansk avis giver spalteplads til genopdagelsen af en kolibriart fra det fjerne Colombia. Det hjælper nok også at den danske ornitolog Niels Krabbe fra Zoologisk Museum i København var med til at bekræfte at kolibrien rent faktisk findes. Den var ellers kun kendt fra et enkelt skind indsamlet for 50 år siden. Der var ovenikøbet en illustration
af en kolibri der sugede nektar af en blomst. Eller var det nu en kolibri? Kiggede man lidt nærmere på billedet havde kræet minsandten tre ben på hver side (altså seks i alt og dermed bliver det til et insekt) og en lang sugesnabel, intet næb. I teksten stod der da også at det var en (Agrius convolvuli) og at billedet af den var taget i Tyskland. Nu ved jeg da i det mindste, at der ikke lever kolibrier i Tyskland og en hurtigt søgning på www.fugleognatur.dk afslørede da også et lignende billede af en Snerlesværmer, altså en natsommerfugl. Dagen efter havde Zoologisk Museum da også været så flinke at gøre Politiken opmærksom på fejlen og ovenikøbet leveret en tegning af den rigtige fugl. Kæmpe krokodilledinosaurgodzillamonster udgravet Den 12. november annoncerer Politiken ” Ny drabelig dinosaur-art fundet i Argentina”. Det lyder jo vældig spændende, lige indtil man læser ” Fire meter lang med et dødeligt sæt
To ugler i mosen tænder og kælenavnet ‘Godzilla’. Forskere har opdaget en ny dinosaur-art, som herskede over havene”. Nu er der imidlertid bare lige den hage ved nyheden, at der ikke levede dinosaurer i havene. Derimod levede der andre typer af krybdyr. Læser man lidt videre i artiklen citerer de da også selv en af forskerne bag fundet for at sige, at det rent faktisk er en havkrokodille. Lidt grundigere baggrunds undersøgelser (f.eks. på google) ville have klaret sagen på 10 minutter (se http://news.nationalgeographic. com/news/2005/11/1110_051110_sea_monster. html). Den grimme ælling Ikke en uge uden H. C. Andersen nyheder i 2005, måske er det derfor Jyllands-Posten den 10 maj genoptog historien om den grimme ælling? Her ser vi ifølge billedteksten et billede af en blishøne med ællinger, der hvæser af en gruppe journalister og fotografer, der er forsamlet omkring dens sø. Billedet viser ganske rigtigt en hvæsende fugl (denne gang var det den rigtige dyregruppe). Siden hvornår har blishøns været langhalsede og grå/brun/
hvide fugle? En velvoksen grågås står og hvæser af fotografen, mens et par dunede grågåseællinger svømmer i baggrunden. Gad vide hvad forfatterens familie får at spise mortens aften? Ikke kun de skrevne medier mangler faglig viden. På en TV kanal har man kunnet se ”pride of lions” oversat med ”løvers stolthed”, og ikke hvad det retteligt betyder nemlig ”løveflok”. Der er mange flere eksempler. Det kunne måske skyldes at oversættelserne foretages af et udenlandsk firma, som måske nok har en dansk kyndig medarbejder, men denne fattes åbenbart en grundlæggende biologisk viden. (TV kanalen’s navn er redaktionen bekendt). Journalisterne og deres redaktører må have meget travlt og være så ivrige for at komme først med historien, at man nogen gange skulle tro at en nyhed er bedre end en sand nyhed. af Helle Jørgensbye Hansen
Verdens skove forsvinder
Verdens skove forsvinder stadig – 796 plante og dyrearter er nu akut truede. FAO har lavet en undersøgelse af udviklingen i jordens skovdække fra 20002005. I forbindelse med denne globale skovundersøgelse indsamlede FAO data fra 229 lande og sammenlignede tallene med den foreliggende periode, 1990-2000. Opgørelsen viser at verdens skove stadig forsvinder om end det går lidt langsommere end tidligere. Således mistede vi fra 2000-2005: 7.3 millioner ha eller 73.000 km2 svarende til lidt mere end 1½ gange Danmarks størrelse. Fra 1990-2000 forsvandt 8.9 millioner ha hvilket svarer til 2 gange Danmarks areal. I relation til naturbevarelse giver disse tal dog et misvisende billede af hvordan det står til med verdens naturskove. Der skelnes nemlig ikke mellem urørt naturskov og plantager. Fældning af jordens mest artsrige områder, regnskove, kan således skjules af etablering af f.eks. artsfattige nåletræsplantager. Den samlede skovfældning er på globalt plan mere and 3 gange Danmarks areal.
Ser man nærmere på tallene for de enkelte verdensdele, findes de største tab i Sydamerika og Afrika, mens vi her i Europa har voksende skovdække som følge af genplantning. I asien øges skovdækket ligeledes, men denne øgning skyldes udelukkende en gevaldig vækst i etablering af plantager i Kina for at imødekomme efterspørgslen på træ til en boom’ende byggeindustri. Så også her sløres tab af artsrige skove af plantagetilplantning. Der er stor forskel på hvilke arter og hvor mange arter man finder i tropeskov og i plantageskov. Mens man i tropeskov ofte finder mange truede arter, som ikke findes andre steder, møder man i plantage skov ofte generalister som er vidt udbredt. FAOs tal bør derfor opgøres mere detaljerede for at se hvor meget oprindelig skov, der forsvinder og hvor stor plantagetilplantningen er. FAOs tal danner ofte grundlag for regeringsbeslutninger, og bør derfor have en højere detaljegrad, så det tydeligt kommer frem at omkring 8,000 træarter er truede og at naturskovenes forsvinden betyder at mange vilde dyrs naturlige levesteder også forsvinder.
Så selvom det er fint at skovfældningen ikke går så hurtigt som tidligere, er der desværre stadig grund til at være pessimist på naturens vegne. Ny opgørelse: 796 akut truede arter på jorden. En ny opgørelse fra en sammenslutning af 13 NGOer, Alliance for Zero Extinction (allianse for nul udryddelse), er netop fremkommet med en liste på 796 arter der er akut truede med risiko for at uddø i allernærmeste fremtid. Alle disse arter lever nu i meget afgrænsede områder og er meget følsomme overfor forstyrrelser. Alliancen har udpeget ikke færre end 595 områder, som man mener bør beskyttes nu for at sikre de truede arters overlevelse. De mener en beskyttelse vil gavne lokalsamfund ved at denne tiltrækker donorstøtte. DZS mener også at en beskyttelse sagtens kan bidrage positivt til en lokal udvikling, men donorstøtten kommer som regel ikke af sig selv. En beskyttelse af de 595 områder bør derfor inkludere en strategi for hvordan man vil sikre en bæredygtig forvaltning og lokal udvikling for hvert af de beskyttede områder. Der er mange eksempler på at organisationer varetager egne interesser og ikke har forståelse for lokale samfunds behov. Donorstøttens gavnlige effekt afhænger af således af hvilken organisation der er tale om og dennes forståelse for lokales muligheder og rettigheder til at drage fordele af de naturområder de bor op ad. Uden en bæredygtig strategi for en langsigtet beskyttelse af dyrene og deres levesteder, risikerer man i stedet lokale konflikter relateret til traditionel naturressourceudnyttelse og beskyttelsesinstanser. DZS mener at det efterhånden er på tide at det internationale samfund, f.eks. gennem FN eller IUCN (International Union for Naturbeskyttelse), iværksætter en målrettet indsats for at sikre overlevelse af truede arter i deres naturlige habitater. En beskyttelse af habitater, der huser akut truede arter og en beskyttelse af verdens mest artsrige områder bør derfor stå højt på verdenssamfundets fremtidsvisioner for naturbeskyttelse. af Elmer Topp-Jørgensen
Her transporteres trækul ud af Kalungaskoven i Tanzania. I Tanzania inkluderer Alliansens opgørelse faktisk områder, der i dag er beskyttet. Flere af disse områder har modtaget donorstøtte til biodiversitetsundersøgelser og ikke før de seneste år har der været noget fokus på lokalsamfundenes udvikling. Hovedparten af områderne får dog ingen donorstøtte på trods af at disse områder har været beskyttet i 50 år eller mere.
Fokus på Hemmeligheden om den mystiske kæmpe-abe fra Congo
Indsamling af beviser Ammann hyrede så en garvet jæger og krybskytte fra Cameroun, der selv havde skudt massevis af både chimpanser og gorillaer. Han skulle finkæmme området for spor efter aben. Denne jæger kom tilbage med flere spor, bland andet nogle billeder af dyret, men billederne viste ikke en gorilla - derimod en meget stor chimpanse.
For et par år siden rullede historien om den mystiske abe fra Congo. Der var tale om en stor abe. Større end en chimpanse men mindre end en gorilla. Den sov på jorden som en gorilla, men spiste som en chimpanse. Var det en lille gorilla, en stor chimpanse, en krydsning eller måske en helt ny art? Bølgerne gik højt – men hvad blev konklusionen...?
Det var ikke hvad man havde ventet. For nogle af de reder man havde fundet, var bygget på jorden. Noget som man normalt kun ser blandt gorillaer. Til gengæld blev rederne brugt nat efter nat, hvor gorillaer ellers bygger nye reder hver nat. De lokale kunne fortælle, at aben var så stor, at den jagede løver. Deres navn for aben var løve dræberen.
Det begyndte dengang Historien starter i 1898, i det der dengang hed Belgisk Congo, da en officer vendte hjem fra området nær byen Bili ved Uele floden med nogle kranier af, hvad man mente dengang var, gorillaer. Kranierne endte i et arkiv på et museum i Belgien. Her fik de lov at ligge meget længe. Godt tredive år senere, i 1937, blev knoglerne af en konservator klassificeret som tilhørende en ny under-art af gorilla og fik det videnskabelige navne Gorilla gorilla uelensis, opkaldt efter floden Uele.
Videnskaben var sat skak mat. Hvad havde man her? En chimpanse med vaner som en gorilla? Var det mon en krydsning mellem gorilla og chimpanse? Noget der i teorien skulle være muligt, men aldrig før set? Eller havde man her fundet en helt ny art menneskeabe?
Gorilla eller ikke? Kranierne altså blevet klassificerede som gorillaer, men de blev fundet 500 Km fra de områder hvor man ellers kender gorillaer fra. Det var grunden til at naturfotografen Karl Amman i 1996 arrangerede en ekspedition til skovene nord for Bili, for at finde denne uopdagede bestand af gorillaer.
Williams tilbragte et par måneder i skovene og fik efterhånden fik efterhånden samlet mange spor og beviser for abens færden og adfærd. Shelly Williams blev mere og mere overbevist om at her var tale om en ny art menneskeabe – og hvad kunne være mere opsigtsvækkende? Hendes holdning bragte Ammann og Williams på koalitionskurs. Han mente at hendes konklusioner og udmeldinger om fundet af en ny art menneskeabe var overilede.
Men Karl Ammann fandt ikke nogen gorillaer i området, derimod fandt han noget som skulle sætte grå hår i hovedet på mange videnskabsfolk, de følgende år. Han fandt blandt andet et nyt kranium, der lignede noget fra en gorilla. Man fandt også flere reder, fodspor og efterladenskaber efter den mystiske abe.
For at få klarhed over nogle af alle disse spørgsmål, allierede Karl Ammann sig med flere internationale eksperter, her ibland den amerikanske primatolog (abe-ekspert) Shelly Williams.
Kæmpe chimpansen Den australske morfologi-ekspert Colin Groves slog også fast, at der var tale om en type chimpanse - om end det var en atypisk chimpanse. Den var større end de chimpanser man ellers kender og den opførte sig anderledes. Det viste sig, at det formentlig kun var hannerne der sov på jorden, mens hunnerne og ungerne sov i reder i træerne,
Bili aben
Størrelsesforskellen mellem, menneske, bili-aben og en almindelig chimpanse ganske som almindelige chimpanser. Det kan måske hænge sammen med, dyrenes størrelse og den habitat de lever i. De mystiske chimpanser lever nemlig i sumpede områder og måske kan vegetationen der ikke bære en kæmpestor chimpanse han? Da resultaterne fra en DNA-prøve (ekstraheret fra noget pels fundet ved en rede-plads) senere blev offentliggjort viste det sig også, at prøverne ikke var til at skelne fra den lokale chimpanse Pan troglodytes schweinfurtii. Det underbygger de morfologiske undersøgelser og står i kontrast til Shelly Williams påstande om, at der er tale om en ny art. Dog med det forbehold, at det DNA man har testet er af en variabel type og kun nedarves fra moderen. Den foreløbige konklusion Den foreløbige konklusion på hele affæren er derfor, at man i skovene nord for Bili ved Uele floden i Den Demokratiske Republik Congo, kan finde en bestand af særligt store chimpanser. Måske er det endog kun hannerne der er ekstra store. At de skulle opføre sig anderledes end andre chimpanser, er måske ikke så overraskende igen. Man kender allerede flere forskellige bestande af chimpanser, der
opfører sig anderledes. Det er sådan, at man blandt chimpanser arbejder med et begreb om kulturer, baseret netop på forskelle i deres adfærd. Det er dog stadig mange spørgsmål, der står tilbage at blive besvaret. Nogle forskere er i gang med at undersøge mere DNA og Y kromosomet. Desuden er Karl Ammann stadig aktiv i området og har sat flere kamerafælder op. Vi skal nok lære denne særlige chimpanse bedre at kende, men desværre ser det ikke ud til at man har fundet en helt ny slægtning til os mennesker .. af Ditte Dahl Lisbjerg
Læs mere om aben: http://karlammann.com/ Bili aben kaldes også Bondo aben
Det var hvad vi havde valgt at bringe i denne udgave af Zoologisk Selskabs nyhedsbrev. Vi håber at indlæggene giver et godt billede af, hvad det er, vi som Selskab, arbejder for. Har du lyst til at være med til at forme Selskabet er man velkommen til at kontakte DZS og deltage i vores møder. Vi modtager meget gerne tilbagemeldinger, positive som negative.
Natugle, Nordsjælland
Husk at hjemmesiden, www.zoologiskselskab.dk, løbende opdateres med nyheder, baggrundshistorier og arrangementer. Vi håber at I fortsat vil støtte vores arbejde gennem medlemskab og udbredelse af kendskabet til Dansk Zoologisk Selskab’s arbejde med at beskytte verdens truede dyr og deres levesteder. Er du ikke allerede medlem, så skynd dig at komme i godt Selskab - det koster kun 50,- kr om året Konto i DDB Regnr. 3123 Konto. 3123241312 Med Vild Hilsen, Bestyrelsen
Foto ophavsrettigheder I denne udgave af nyhedsbrevet blev der brugt billeder af følgende fotografer: Forside skov: Helle Jørgensbye Hansen Pattedyr fra Borneo: WWF/Stephan Wulffraat To ’ugler’ i mosen: Elmer Topp-Jørgensen Skovfældning profil: Helle Jørgensbye Hansen Skovfældning TZ: Elmer Topp-Jørgensen Illustration Bili-aben: Ditte Dahl Lisbjerg Natugle: Dennis Lisbjerg