No 1 / 2009
Nyhedsbrev Darwins år Så kom der hul på det store Darwin år. Vi fejrer Darwins 200 års fødselsdag, og samtidig 150 året for udgivelsen af hovedværket Arternes Oprindelse. Det er som om, der allerede nu har der været mere i medierne om evolution, end der var hele sidste år. Det er kærkomment, idet der er stigende anfægtelse af de revolutionerende tanker som Darwin (og Wallace) fremkom med for nu 150 år siden. Dengang, som nu, var evolutionstanken provokerende fordi den satte menneket i direkte slægtskab med aber. En tanke der åbenbart bliver ved med at provokere. De såkaldte Kreationister og tilhængere af ideen om Intelligent Design hænger sig til stadighed i at
’Darwins teori’ ikke giver svar på alle spørgsmål. En nylig undersøgeslse i England viste, at kun 25% af 2060 adspurgte mente at evolutionstanken er sand. Andre 25% mente, at den nok var sand. Omkring 50% troede slet ikke på evolution og hele 22% svarede at de mente at kreationisme og Intelligent Design havde det bedste bud på sandheden. Darwin skrev ikke hele sanheden om evolutionen. Han udpegede bare retningen, og et næsten uendeligt antal artiker baseret på naturvidenskablige metoder har sidenhen underbygget hans teori. I denne udgave dykker vi blandt andet ned i det blå ocean, og besøger et af evolutionens forunderlige frembringelser: havskilpadderne.
Grønne skildpadder spiser normalt mest søgræs, men denne her var åbenbart sulten!
Kom i godt selskab! Støt Dansk Zoologisk Selskab
Fokus på... Havskildpadder? – Det er da noget, man spiser!
padder, deres leve- og ynglesteder samt vandringsruter. Et af formålene med at tage frivillige med ud på stranden i ynglesæsonen er at give folk mulighed for at opleve disse fascinerende dyr på helt tæt hold. Af Gitte Kragh At gå en tur langs stranden for så pludselig at se det Projekt-leder, Sea Turtle Foundation, Australien brede spor lede op over højvandslinien; kravle på maMånelyset leger i bølgerne, der lyder en fjern torden. ven op langs sporet og se sandet flyve omkring, mens Sandet er varmt at ligge på, vinden rører sig næsten hun leder efter det helt rigtige sted at lægge æg; vente ikke, og myggene sværmer. Det føles som bistik, hver indtil hun har gravet redehullet for så at krybe nærgang de suger blod, men det gælder om at ligge helt mere; ligge på maven og kigge ned i redehullet og se stille. Hun skulle helst ikke blive forskrækket og for- æggene plumpe ned; følge hende mens hun møjsomsvinde ud i bølgerne igen, inden æggene er lagt! meligt og (næsten) systematisk dækker hullet til, og sandet flyver omkring igen for at skjule redehullet; og Vi er taget ud til stranden ved AIMS (Australian Insti- til sidst se hendes trætte flipper trække hende tilbage tute of Marine Science) syd for Townsville i Queen- til hendes hjem, til havet, hvor hun forsvinder i bølsland, Australien. Det er yngletid for havskildpadder, gerne. Det er en fantastisk oplevelse, som jeg ønsker, og hunnerne kommer op på stranden her for at lægge alle kunne have mulighed for at dele med os hernede. deres æg mellem oktober og februar. Det er begyndelsen af december og dermed højsæson på Australiens Et andet formål med de natlige ture ud til AIMS er at østkyst i læggesæsonen. indsamle data om skildpadderne – hvilke arter kommer her? Hvor tit kommer de? Hvor store er de? Og Jeg arbejder for Sea Turtle Foundation, en lille non- hvor har de mon været? Siden 2001 hvor arbejdet beprofit organisation, der kæmper for at bevare havskild- gyndte på AIMS stranden, har flest fladryggede hav-
At opleve havskildpadder, her en grøn skildpadde, lægge deres æg på Australiens østkyst er en oplevelse for livet.
Havskildpadder – Det er da noget man spiser!
Australien er det eneste sted i verden, hvor den fladryggede havskildpadde yngler.
skildpadder, men også nogle grønne, lagt deres æg her. Efter de har lagt deres æg, måler vi skjoldlængden og sætter et titaniumsmærke i den ene flipper. Mærkerne gør, at vi kan genkende individuelle skildpadder, når de kommer tilbage for at lægge æg igen. I denne sæson lagde skildpadder æg, som blev mærket på stranden i 2002 og i 2005. Disse fladryggede skildpadder lægger normalt hvert andet eller tredje år, så der har været tre år mellem deres æglægningssæsoner i denne periode. Hvor deres levesteder er, når de ikke yngler, ved vi ikke. Ved at mærke dem, er der en chance for at få tilbagemelding om, hvor de lever, hvis andre ser dem. Skjoldlængden fortæller om, hvordan skildpadderne lever. I gode år kan de vokse op til tre centimeter om året, i dårlige år vokser de slet ikke. Det betyder, at man ikke altid kan sige noget om, hvor gammel en skildpadde er ved at se på, hvor stor den er.
padder ikke bliver slået ihjel og spist af mennesker – for havskildspadder? Det er da noget, man spiser! Indfødte befolkninger verden over har spist havskildpadder som en del af deres diæt i årtusinder. Det er der ikke noget galt med, eftersom det nogle steder kan være svært at få andre former for protein. Nu er det kun tilladt ”til kulturelt brug” i Australien, dvs. aboriginere og Torres Strait øboere har tilladelse til at fange til store begivenheder som bryllupper, begravelser og barnedåb. Problemerne er nu, at der er mange flere mennesker end før, at de ikke kun fanger til kulturelt brug, og at de har meget mere effektive fangstmetoder, hvor de jager med motorbåd og geværer. Det er en af grundene til, at skildpaddebestandene i den nordlige del af Great Barrier Reef går ned med 3 % om året! Bestandene af de fleste havskildpaddearter i verden er gået ned med 70-80 % over de sidste 40 år!
En anden stor trussel, som Sea Turtle Foundation kæmper imod, er affald i havene. Mange tusinde skildpadAlle havskildpaddearter er på IUCNs rødliste over der dør hvert år af at have spist plastic eller blive viklet truede arter, og alle er omfattet af CITES (Convention ind i reb eller gamle net, så de drukner. Vi arbejder på on International Trade in Endangered Species). Det at få forbudt de gratis små ubrugelige plastikposer i vil sige, at det er forbudt at købe, sælge og transpor- supermarkederne, på at få indført mere genbrug, rydde tere hele og dele af havskildpadder i hele verden. Det op på strandene, og generelt gøre folk opmærksomme lyder jo meget godt, men det betyder jo ikke, at skild- på, hvad de kan gøre for at hjælpe vores skildpadder.
Trusler
Fokus på... (link nederst på siden). BG Ranger er allerede hjemme; hun er en ægte australier og lever syd for Raine Der er stadig meget, vi ikke ved om havskildpadder, og Island. Siden opdateres dagligt. forskning er nødvendigt for at kunne lave forvaltningsplaner, så vores børn også kan opleve havskildpadder Hvad du kan gøre for at hjælpe havskildpadder på Great Barrier Reef. Så udover at patruljere strandene i yngletiden, støtter Sea Turtle Foundation også Souvenirs: Lad være med at købe skildpadde-souveforskningsprojekter og udfører selv nogle. I november nirs på rejser. Det lyder nemt nok, men nogle gange satte vi satellit sendere på fire grønne havskildpadder, ved man måske ikke, hvad det er man køber! så vi kan se, hvor de svømmer hen efter at have lagt æg på Raine Island. De fleste skildpadder svømmer På rejser: Hvis du er i et område, hvor skildpadder mange hundrede, hvis ikke tusinde kilometer mellem yngler, så tag chancen for en imponerende oplevelse hvor de lægger æg, og hvor de normalt lever. Det be- med en guidet tur på stranden! Du støtter det lokale tyder, at de ofte svømmer mellem forskellige lande, så arbejde for at beskytte havskildpadder, og du får en der er risiko for, at ”vores” skildpadder svømmer til uforglemmelig oplevelse! Papua New Guinea og bliver spist! Derfor er det vigtigt, at mange lande samarbejder om at bevare verdens Affald: Begræns dit forbrug og minimér dit affald. havskildpadder – det er ikke nok kun at beskytte dem Smid affald i skraldespanden, ikke på jorden, hvor det på deres ynglestrande eller i fourageringsområder, vi kan ende med at blive vasket ud i havet! skal også beskytte dem på deres vandringer. Finansiel støtte og medlemsskab: Der er en del Du kan følge de grønne skildpadder på deres færd hjem forskellige organisationer verden over, der arbejder på vores hjemmeside: www.seaturtlefoundation.org med havskildpadder. De fleste af dem er listet på
Forskning
Havskildpadder, her en Olivenfarvet Ridley, der vikles ind i gamle net, er i stor fare for at drukne.
Havskildpadder – Det er da noget man spiser!
Den Grønne skildpadde, også kaldet Suppeskildpadde, er en delikatesse blandt visse folkfærd.
Fokus på...
Havskildpadders livscyklus. Hunnerne svømmer ofte flere tusinde kilometer til deres fødested for at lægge deres æg.
www.seaturtle.org, hvor du også kan finde en mængde Formering information om og billeder af skildpadder. Bliv medHavskildpadder formerer sig ikke hvert år. Nogle arter, lem, støt ved donation eller adoptér en havskildpadde! fx Flatties, foretager deres vandringer hvert andet elHvis du finder en havskildpadde i Danmark: Ring til ler tredje år for at formere sig. Andre arter, fx Grønne, Skov & Naturstyrelsens Frilufts- og Forvaltningsråd vandrer mere sjældent, kun hvert 4.-9. år. Sidste sæson på 7254 2000. Seks havskildpadder er blevet fundet i (2007-08) var et rigtigt ”dårligt” år med meget få skildDanmark siden 1926, tre læderskildpadder, en uægte padder på strandene. Denne sæson har været utroligt god med rigtigt mange skildpadder oppe for at lægge karette skildpadde og to bastardskildpadder. æg. Denne variation er naturlig og hænger sammen med variationen i El Niño - Southern Oscillation (ENSO). Et Livscyklus eksempel på variationen er Raine Island i det nordlige Skildpadders livscyklus starter på stranden, hvor de Australien. Det er verdens største ynglested for grønne klækkes. De graver sig op gennem sandet og styrter så skildpadder, og over 40.000 kan komme op på én nat! mod det nærmeste lys, som regel månens skin på hav- Sidste år kom tallet ikke over 150 per nat! overfladen. Herefter kommer ”de tabte år”, hvor de lever i det åbne hav, ofte under flydende måtter af søgræs og Kun én ud af tusind små skildpadder overlever til vegetation, vasket ud med floder. Efter otte-ti år vender voksenstadiet, så der skal mange reder til. Skildpadde tilbage til kysten, hvor de ofte lever ved de nære ko- derne klarer det ved ikke kun at lægge én gang, nogle ralrev. Når de bliver kønsmodne ved 25-40 år alt efter art arter lægger helt op til ni gange på en sæson! Hver og levestandard, svømmer de til deres permanente foura- rede har mellem 40 og 150 æg alt efter skildpaddeart. geringssted som voksne. Herfra foretager de vandringer på flere hundrede eller tusinde kilometer tilbage til den Læs mere om havskildpadder og Sea Turtle Foundastrand, hvor de klækkede, for at lægge deres egne æg. tions arbejde på www.seaturtlefoundation.org
Lær mere om hav skildpadder og livet under vand i den nye, fantastiske, 3D IMAXfilm ”Under the Sea”. Udkommer i marts. Se mere på www.imax.com/underthesea
Havskildpadder – Det er da noget man spiser!
Satellit transmitter på en af Sea Turtle Foundations grønne skildpadder fra Raine Island, sponsoreret af Australian Geographic.
Fakta om havskildpadder Der findes syv arter havskildpadder i verden, hvoraf de seks kan ses i Australien – hvis man er heldig! Australien har deres egen endemiske art: Australske Fladryggede havskildpadder (Natator depressus), som kun yngler her. Som alt andet på kærligt ”australsk” forkortes dens engelske navn Flatback - til Flattie. Et meget passende navn til denne skildpadde med meget fladt skjold. Flatties lever tæt på kysten, ofte i øde områder, og man ser dem ikke, som alle de andre arter, ude omkring koralrevene. Grønne havskildpadder (Chelonia mydas), navngivet efter farven på deres fedt, er den mest almindelige skildpadde. Det er den art, der jages og spises mange steder i verden, også i Australien. Den kaldes også Suppeskildpadde! Ægte karette havskildpadder (Eretmochelys imbricata) er nogle små rappe fyre med et fantastisk flot skjold. Skjoldet bliver brugt til at lave souvenirs af, fx armbånd og vedhæng. Kødet spises ikke, da det kan
være giftigt pga. giftige alger og svampe, som de spiser. En gang imellem hører vi om hele familier i Papua New Guinea, der er døde af at spise denne skildpadde. Uægte karette havskildpadder (Caretta caretta) findes i hele verden. De lever mest af små dyr og bliver ofte tiltrukket af madding på fiskekroge, så tusindvis bliver fanget og dør på langlinerne sat ud for at fange tun og andre store fisk. Olivenfarvet Ridleyskildpadde (Lepidochelys olivacea) findes i Det indiske Ocean og i Stillehavet. Den eneste art, der ikke findes i Australien, er bastardskildpadden (Lepidochelys kempii), en nær slægtning til den olivenfarvede Ridleyskildpadde. Bastardskildpadden yngler kun i den Mexicanske Golf. Læderskildpadden (Dermochelys coriacea) er den største på alle måder. Den kan blive næsten tre meter lang, have flipper med en spændvidde over to meter, og med en vægt på op til et ton, er det verdens største krybdyr! Den ses kun sjældent i Australien og yngler her næsten aldrig.
Fokus på... Rødder og fredskov Af Lars Dinesen I år er det 150 år siden, at Darwin skrev ”arternes oprindelse”, hvori han modstræbende og efter mange års grublerier gjorde op med den traditionelle skabelsesberetning. Vi er ikke guds værk, men en konsekvens af genetiske mutationer og en uendelig udvælgelsesproces over et ufatteligt tidsrum på 3,5-4 mia. år. Men tiden går alligevel hele tiden. Og pludselig står vi dér, menneskeabernes nærmeste slægtninge: den nøgne abe. Afrika er vuggen. Og livet på vores planet er udviklet ”in house” (Marsmænd optræder kun sporadisk!). Vores egne forfædre, de første Homo sapiens’er, udvandrede fra Afrika til de øvrige dele af planeten for kun ca. 60-70.000 år siden, og nogenlunde samtidig med at Darwin publicerede sine tanker om artsdannelsen vendte vi – en klimatilpasset bleghvid udgave – tilbage til vores tidligste barndomsegn i Afrikas indre.
Afrikas indre Udforskningen blev foretaget af nogle relativt få opdagelsesrejsende under stor bevågenhed og sponsoreret af blandt andet Royal Geographical Society i London
Gorilla-unger bliver hos deres mor, indtil de er 3-4 år gamle.
og New York Herald Tribune. For det var ikke gratis, at bevæge sig sikkert i Afrikas vildnis med en stabil mad- og drikkevandsforsyning. Disse ekspeditioner er et kapitel for sig i vor nyeste historie, og udtryk for en fantastisk nysgerrighed, opdagelsestrang, magtbegær og behov for ”verdens” opmærksomhed. Det var det, der drev dem Livingstone, Stanley, Speke, Burton, Grant, Baker og Gordon og deres sponsorer og bagmænd. Mænd der pressede sig selv og deres omgivelser udover kanten af normal ydeevne. Et par år efter at Darwin publicerede sin bog, fandt ”verden” endelig Nilens kilder. Mere end 1.000 års efterforskning var tilendebragt, og et af de største mysterier opklaret. Det var flere århundreder efter søvejen til Amerika blev besejlet – det siger lidt om de udfordringer, man stod overfor i Afrikas indre. Store sumpe, dødsensfarlige tropesygdomme, vilde dyr, fremmede menneskestammer og kannibaler i Congo. Det blev aldrig Livingstone, der fandt Nilens kilder, men derimod Speke. Han var – i modsætning til Livingstone – målrettet og effektiv og udstyret med en særdeles veludviklet geografisk sans. Speke deltog på to længerevarende ekspeditioner med udgangspunkt fra Zanzibar og Bagamoyo på Østafrika-kysten i det nuværende Tanzania. På den første mission opdagede han Victoriasøen – baseret på rapporter fra lokale naturligvis – på vej tilbage
Rødder og fredskov fra Lake Tanganyika og under et stop i Tabora, mens hans rejsefælle Burton på denne første ekspedition lå underdrejet. Få år senere søgte han at besvare blandt andet udfordringen fra Burton og Livingstone om at søen virkelig udgjorde Nilens udspring, ved denne gang med Grant at bevæge sig rundt om Victoria søen. Herved lokaliserede de Ripon Falls og udløbet mod nord i det nuværende Uganda, og derfra fulgte de Nilen tilbage blandt andet gennem de mægtige Sud-sumpe til Cairo det sidste lange stykke med båd. Sådan! I modsætning hertil står Livingstone med tre årtiers ørkenvandring i Afrika. Han kendte uden tvivl Østafrika bedre end de fleste men lykkedes aldrig med sine projekter. Da Stanley mødte ham i Ujiji ved Tanganyikasøen 1871, var han syg af malaria og hæmorider. Det er vanskeligt at forestille sig, at disse to velbegavede mennesker, Livingstone tilmed læge, ikke på det tidspunkt kendte årsagen til malariaens feberanfald. Begge var de dog med til at rette ”verdens øjne” mod Afrika, og Stanley var, sammen med den belgiske kong Leopold, utvivlsomt den, der om nogen katalyserede en ”europæiske kolonisering og udvikling” af Afrikas indre. En udvikling der har haft en alarmerende effekt på kontinentets oprindelige højt udviklede kultursamfund, dens flora og fauna herunder menneskeaberne og som har bevirket en hastig afvikling af den biologiske
mangfoldighed. Stanley var usædvanlig hårdhudet over for sig selv og sine omgivelser. Hans kryds på tværs af kontinentet fra Østafrika med sit navnkundige skib Lady Alice ned ad Congo-floden til Vestafrika og Atlanten kostede et trecifret antal afrikanske bærere og alle tre hvide rejsefæller livet. Han følte sig nødsaget til at leje ikke færre end 700 ”soldater” af den berygtede slavehandler Tippu Tib i det centrale Afrika for at kunne bevæge sig ind i Congo regnskoven.
Onkler i regnskoven De menneskeaber der lever her er Bjerg- og Lavlandsgorilla, Chimpanse og Bonobo. Sidstnævnte hed tidligere misvisende Dværgchimpanse. Det samlede antal af den Vestlige lavlandsgorilla er måske 125.000 dyr, og det har vist sig, at der er flere i Congo (DRC) end først antaget. Adskilt af mange hundrede kilometer findes den Østlige lavlandsgorilla i det østlige DRC med en bestand, der på et tidligere tidspunkt har været anslået til cirka 17.000 aber, men hvis status nu er ukendt som følge af krigslignende tilstande. Bestanden af Bjerggorilla er kritisk lille og anslået til cirka 350 aber i hver af to adskilte bestande i henholdsvis Bwindi i Uganda og Rwanda/DRC/Uganda. Det samlede anslåede antal Chimpanser er cirka 125.000 dyr fordelt på tre
Chimpanse-bestanden er gået stærkt ned, siden Jane Goodall startede sine undersøgelser i 60’erne.
Fokus på...
Menneskeabernes udbredelse er begrænset til central- og vest-Afrika, Bornea og Sumatra.
racer i Øst, Central og Vestafrika. I 1960 da Jane Goodall startede sin berømte chimpanseundersøgelser ved Gombe i Tanzania, var antallet af chimpanser anslået til cirka 1 million. Det angiver den udviklingstendens, der har været i bestandene af de afrikanske menneskeaber i de seneste fem årtier – ned ad bakke! Mange af disse delbestande af chimpanse er små og meget sårbare, navnlig i Vestafrika, hvor en helt fragmenteret bestand anslås til i alt 38.000 aber. Der er måske kun cirka 5.000 Bonoboer tilbage (mere optimistiske skøn lyder på fem-cifret antal) i urohærgede Congo syd for Congo floden. Status pt. er ukendt. Det er den menneskeabe, der afgjort ligner os mest. Chimpanser i åben, mere parkagtig, ”woodland” findes stadig i nogle områder i det vestlige Tanzania ved Tanganyikasøen. De familiære bånd er nære, og vi deler mindst 98% af det geneti-
ske arvemateriale. Fund af vores forfædre i forskellige udviklingsstadier: Australopithecus, Homo habilis og H. erectus – det oprette menneske – er også gjort i det centrale Afrika ved Olduvai Gorge i det nordvestlige Tanzania. Og H. sapiens i den mørke udgave, er her stadig. Menneskeaberne er, som nævnt, også skjult i de tætte skove. Men i efterhånden ganske små og sårbare bestande – og hvor længe? Bonoboen findes kun i det krigshærgede Congo, og bestanden er gået kraftigt tilbage. Med en så lille bestand, er den i fare for udryddelse. Salonga national park på 36,000 km² er den eneste indenfor artens udbredelse, og den blev etableret i 1970 på grund af Bonoboerne. Congo floden fungerer som en fysisk barriere, der adskiller Bonoboerne fra Chimpanserne (kun nord for), og det har den gjort i flere mio. år på trods af, at de lever ganske tæt på hinanden. Bonoboerne er den, der ligner os mest. De er sociale ud fra devisen ”make love not war”, stordyrkere af sex i alle mulige former, der anvendes til at dæmpe aggressioner, og vi mennesker er ikke alene om missionær stillingen – her kan Bonoboerne også være med. Hverken Bonoboerne eller de øvrige menneskeaber er konkurrenter til vores egen overlevelse, og hvis de og de øvrige menneskeaber fortsat skal være med os på kloden, kræver det handling.
Menneskerettigheder og fredskovspligt
Fragmentering af levesteder er en stor trussel for aberne.
Handling, der sikrer de tilbageværende levesteder og stopper forfølgelsen. Direkte rovdrift i form af jagt på ”bush meat” eller indirekte som følge af ødelæggelse af levesteder skal stoppes. Derudover kræver sygdommen Ebola også ofre. Der er taget initiativ til – i regi af FNs miljøprogram UNEP – at oprette et partnerskab forkortet GRASP (”Great Apes Survival Partnership”), der skal søge at standse den negative udvikling og ultimativt menneskeabernes udryddelse i naturen. Du
Rødder og fredskov
Chimpanser bygger en ny rede hver nat.
Gorillaen er den største abe af dem alle.
kan læse mere på www.unep.org/grasp/. I juni sidste år støttede det spanske parlament et forslag fra en anden sammenslutning GAP (”Great Apes Project”), der giver menneskeaberne lovmæssige rettigheder til f.eks. liv, frihed og mod tortur. Læs mere på www.greatapeproject.org/news.phpm. Det må betyde, at abernes levesteder skal sikres, og en måde at gøre det på, kunne være indførsel af fredsskovpligt for abernes levesteder i de tilbageværende Afrikanske tropeskove samt skovene på Borneo og Sumatra, der huser de tilbageværende bestande af orangutang. En sikring af disse skove vil samtidig medføre, at den stående biomasse i form af skov ikke omdannes til kuldioxid, der bidrager til temperaturstigninger og klimaforandringer. Nye studier publi-
ceret i tidsskriftet Nature viser, at gammel uforstyrret skov netto oplagrer mere kuldioxid end skoven frigiver, modsat hvad det tidligere har været forventet. Ligeledes vil nytteværdien af den kolossale genpulje i disse gamle tropeskove fortsat kunne komme os selv til gode. Hvem kan/skal betale? Landene i Afrika og Malaysia og Indonesien, der huser menneskeaberne? Snarere kunne en global fond, der tilføres globale klimamidler m.m., etableres. Vil du gøre mere for at bevare aberne, kan du underskrive ”Manifest for Apes and nature”: http://www.apesmanifesto.org/denmark.htm
Vores nærmeste slægtninge kan også tage sig en slapper i ny og næ.
DZS rapportage Landbrug truer løverne i Tanzania Af Elmer Topp-Jørgensen
Konflikter mellem mennesker og løver Befolkningsvækst og behovet for land til landbrug er en af årsagerne til færre naturlige levesteder og den øgede isolering. I takt med det større behov for landbrugsjord er konflikter mellem løver og lokalbefolkning øget.
Verdens løvebestand tæller ca. 23.000-39.000 indivi- I Tanzania er antallet af mennesker, der dræbes af løder, men over de seneste 20 år er bestanden blevet ver øget dramatisk siden 1990. I en 15 års periode reduceret med 30-50%. efter 1990 er 563 Tanzanianere dræbt af løver, mens mindst 308 er blevet alvorligt såret (Packer et al., I takt med at naturområder indskrænkes og isoleres 2005). Angrebene finder ofte sted i høstperioden, fra hinanden, isoleres også de enkelte løvebestande. hvor der er mange mennesker i markerne og bønderne Det kan blive et problem på længere sigt, idet mindre ofte sover i små hytter på deres marker for at holde bestande er mere sårbare for sygdomsepidemier og skadedyr ude af afgrøderne. genetisk indavl. Et eksempel på dette er løvebestanden i Ngorongoro krateret i Tanzania, hvor ”biting Et af de skadedyr, der gør størst indhug i afgrøderne, flies” i 1962 reducerede bestanden fra 60-75 individer er det nataktive afrikanske vildsvin (bush pig, Potatil 9 hunner og en han. Trods indvandringen af 7 han- mochoerus larvatus). Det er samtidig et af løvernes ner i 1964 og en bestands-øgning til 75-125 individer yndlingsbyttedyr i områder med lav tæthed af naturlige er der tydelig indavl i bestanden, og bestanden har byttedyr. Og selvom enkelte bønder accepterer løverklart lavere vækstrate end nabobestanden i Serengeti nes tilstedeværelse, da de holder vildsvinebestanden National Park (http://faculty.plattsburgh.edu/thomas. nede, fører det uundgåeligt til flere konfrontationer wolosz/smallpopulations.htm). med mennesker og dermed større risiko for angreb.
Identifikationskort for “Woody”. Løverne identificeres ud fra knurhårspletter, ar, manglende tænder, og projektet har nu identificeret mere end 100 forskellige individer.
Landbrug truer løverne i Tanzania
Figuren viser antallet af mennesker der dræbes af løver i Tanzania (Craig Packer et al. 2005).
Disse angreb skaber naturligvis øget frygt i befolkningen og kan være med til at skabe en negativ holdning til beskyttede områder. Dette kan igen føre til øget pres på løverne ved bl.a. krybskytteri. Så hvordan kan løvernes levesteder sikres, samtidig med at lokalbefolkningen får gavn af området og risikoen for angreb mindskes?
Trofæjagt som løsning? Løver er økonomisk vigtige for trofæjagtindustrien (Karyl Whitman, www.african-lion.org), men viden om, hvordan trofæjagten påvirker løvebestandene, er begrænset. Normalt betyder det ikke meget for en bestand, at der fjerne enkelte hanner, så længe der er andre hanner, der kan befrugte hunnerne. Men for løver kan bortskydning af hanner være problematisk, da nye hanner, der overtager en gruppe hunner, altid vil slå afkom, der ikke er hans eget, ihjel (eng.: infanticide). På den måde kan bortskydning af selv få hanner være problematisk (Whitman et al., 2004). Modeller viser dog, at trofæjagt kan være bæredygtigt, hvis man kun skyder gamle hanner over en vis alder, dvs. at de med stor sandsynlighed alligevel snart vil være for gamle til at fastholde deres førerposition for flokken (eller flokkene, for løvehanner kan have flere hungrupper inden for sit territorie). Om dette kan skabe nok lokale incitamenter til at støtte op om naturreservater, og om teorien holder i praksis og gælder for alle bestande er dog uvist. Der pågår derfor flere studier, som blandt andet skal bi-
drage til vores viden om løvernes biologi og effekten af trofæjagt. Alternativerne er svære at få øje på, men forhåbentlig kan nogle af de mange lokalt forankrede vildtforvaltningsprojekter sammen med forskningsstudier føre til løsningsmodeller der tilgodeser løvens økologiske behov og samtidig sikrer lokal accept af naturbeskyttelsesinitiativer og minimering af risikoen for angreb.
DZS fotograferer løver i Tanzania I Tanzania findes 25-50% af verdens bestand af løver, og Selous Game Reserve understøtter sandsynligvis den største enkeltbestand. DZS støtter et projekt, der skal undersøge bestandstæthed og -struktur samt vurdere effekten af trofæjagt på løvebestanden. PhD-studerende Henry Brink (The Durrell Institute of Conservation and Ecology, University of Kent) har sammen med sin assistent Kirsten Skinner sat radiosendere på en række løver. Dagligt kører de rundt i området og finder løverne, identificerer dem, noterer deres position, hvem der er sammen, osv. Ved at se på hvor mange løver, der bliver skudt, og hvor lang tid trofæjægerne er om at nedlægge deres vildt, og kombinere det med biologisk viden om løvernes sociale struktur, territoriestørrelser m.m. kan man vurdere, hvilken effekt trofæjagt har på løvebestanden. DZS har sammen med Henry Brink og Kirsten Skinner opsat fotofælder i Selous Game Reserve for at
DZS rapportage følge ændringer i byttedyrenes forekomster over året. Kameraerne sættes op ved vandhuller, vandringsruter, og andre steder, hvor dyr ofte passerer forbi. Ved at se hvornår på året og i hvilke mængder, de forskellige arter forekommer på billederne, kan det give data på ændringer i byttedyrenes forekomster, som måske kan være med til at forklare eventuelle ændringer i, hvor løverne opholder sig i området. Foreløbige tal viser en tæthed på 0,14 løver per km2, eller 1 løve per 7 km2. DZS vil i de følgende nyhedsbreve bringe billeder fra projektet og berette om bemærkelsesværdige observationer. Vi kan dog allerede nu bringe billeder taget med DZS’s fotofælder på den afrikanske savanne.
Referencer: Karyl Whitman, Anthony M. Starfield, Henley S. Quadling & Craig Packer (2004). Sustainable trophy hunting of African lions. Nature 428, 175-178. Craig Packer, Dennis Ikanda, Bernard Kissui & Hadas Kushnir (2005). Lion attacks on humans in Tanzania. Nature 436, 927-928. Links: http://selouslion.org/ ; www.african-lion.org og http://faculty.plattsburgh.edu/thomas.wolosz/smallpopulations.htm Videnskabelig læsning: Inskip, C. & Zimmermann, A.: Human-felid conflict: a review of patterns and priorities worldwide. Fauna & Flora International, 2009, Oryx, 43(1), 18–34 http://www.oryxthejournal.org
Henry Brink og Kirsten Skinner sætter radiosender på hunløve i Selous Game Reserve.
Landbrug truer løverne i Tanzania Billeder fra felten Herunder ses et udpluk af de dyr, som DZS’ fotofælder fangede i Selous Game Reserve.
Hyæne, vandbuk, elefant, giraf, bøfler og bavianer, vortesvin, eland-antilope og Elmer Topp-Jørgensen fanget i linsen.
Dybhavet Dybhavet – Millioner af ukendte arter Af Helle Jørgensbye Koralhaver, svampemarker og skove af søliljer er nogle af de fantastiske dyresamfund forskerne har fundet på bunden af oceanerne.
ved at vende (tænk eksempelvis på ”spis bæredygtige fisk” kampagnerne). Greenpeace, WWF og andre NGO’er dedikeret kun til havet har kampagner rettet mod dybhavet og internationale organisationer som FN er ved at udstikke regler for dybhavsfiskeri. Men – hvorfor bekymringen?
Hvor der er koralhaver og svampemarker er der som regel også fisk, der kan være interessante at fange. Måden man fanger mange af disse fisk (og rejer) på Det er ikke mange år siden at man troede at dybhavet er desværre ofte med bundtrawl (se faktaboks). Et såvar at sammenligne med en ørken med meget lidt liv. dant tungt bundtrawl, der trækkes over eksempelvis En af grundene til den ringe viden var naturligvis, at et koralrev, er ganske ødelæggende. Trawlet skal ikke der ikke eksisterede teknik til at dykke og filme på trækkes mange gange hen over et koralrev, før revet dybt vand. Dybhavsekspeditioner er også temmelig er smadret, og det vil så tage flere tusinde år, før der dyre at gennemføre. I dag kender forskerne til sære igen vokser noget lignende frem. skabninger, der lever i totalt mørke under et enormt pres. Nogle lever i og af flere hundrede grader varme Indtil for ikke så mange år siden var mange af disse vulkanske kilder, andre danner ældgamle koralrev i områder ladt i fred af trawlerne, fordi bunden var for det kolde ocaniske mørke. ujævn. Med ny fiskeriteknologi er det imidlertid muligt også at fiske på den ujævne bund. Faktisk taler man om Dybhavets organismer er langsomtvoksende. Fiskear- at ”forbedre” bunden. Ved at trække tunge jernkæder ter der først begynder at få unger, når de er 30 år gamle, hen over området, indtil alle større koraller/svampe er havsvampe der bliver flere hundrede år gamle og koral- smadret, bliver bunden således jævn og let at fiske på. ler op til 500 år gamle. I Norge er der fundet koralrev (lavet af koldtvandskoraller) som er ca. 8.000 år gamle! Dybhavet er slet ikke udforsket endnu, kun ca. 2-3% af dybhavet er ordentligt kortlagt. Hver gang en ny I de senere år har der været meget internationalt fokus undersøisk bjergtop (mest kendt under det engelske på de økosystemer man finder i dybhavet. Der har alt navn ”seamount”) udforskes, dukker der nye arter op. for længe hersket en stemning af, at havet er uendeligt Og der er masser af arter – det estimeres, at der findes stort og uudtømmeligt. Den stemning er imidlertid mellem 500.000-100.000.000 arter dernede!
Brisingidae på 250 meters dybde.
Millioner af ukendte arter
Lophelia pertusa krat på 400m., Florida Straits, Florida
Fakta om dybhavet Dybhavet, defineret som dybere end 200 meter, dækker 64% af jordens overflade. Det svarer ca. til 90% af oceanernes areal. Hele 60% af verdens oceaner er 2000 meter eller dybere.
Koralrev i dybhavet De koraller, de fleste af os kender, er de tropiske rev. Den helt store forskel på de tropiske koralrev og dem i dybhavet er alger. I troperne bor der en lille alge sammen med korallerne (en symbiose). I det sorte dyb er det for mørkt til at der kan gro nogle planter – derfor må korallerne klare sig uden de hjælpende alger.
Dybhavets fiskeredskaber Der benyttes primært fire fiskeriredskaber i dybhavet: Trawl er det mest almindelige. Store net med en bred munding, op til 50 meter bred, trækkes langs bunden. De tynges ned på bunden af metal trawldøre og forskellige typer af kæder for at sikre, at de er i kontakt med havbunden. Langliner er tynde ”fiskesnører” monteret med tusin-
‘Bubblegum coral’ og Stylaster, 175m. Tanaga Island, Alaska
der af kroge. De tynges ned af vægte i enden for at få krogene ned til fiskene. Bifangst af havfugle, havskildpadder og pattedyr er et problem. Fiskegarn hvor den nederste del holdes ned af vægte, mens toppen holdes oppe med bøjer. Nettene er op til tre meter høje og kan strække sig 1000 meter gennem vandet. Nettene fanger alt, der er stort nok til at sidde fast. Tejner bruges mest til at fange hummere og krabber, ofte på undersøiske bjerge. For fotos af livet i dybhavet se http://www.deepseaphotography.com For dem der ikke har set BBC serien ”The Blue Planet” kan det kun anbefales at skaffe DVDérne. Se også mere på hjemmesiden http://www.bbc.co.uk/sn/ Den flotteste bog om dybhavets skabninger er ”The Deep - The Extraordinary Creatures of the Abyss” Den kan blandt andet bestilles på www.NHBS.com til 26.50£. I 2004 underskrev over 1000 havbiologer og videnskabsmænd fra 69 lande en erklæring, hvor de opfordrede verdens ledere til at stoppe bundtrawling. Se http://www.mcbi.org/what/dscstatement.htm
’Willowy prowfish’ svømmer langs bunden af Pribilof Canyon, Alaska, på ca. 300 meters dybde.
Boganmeldelse Anmeldelse af ’Safari i Afrika – Vilde dyr, en håndbog’
Man kan fortsætte sin rysten på hovedet over omtalen af samme art: ”Det er et adræt og spinkelt bygget dyr, hvor begge køn ligner hinanden. Hannerne, der er dobbelt så store som hunnerne, kendes på deres lyseblå eller turkis rumpe og røde eller lyserøde peAf Mogens Boman, udgivet på Gylnis”. En sproglig off-side, hvor man som læser bliver dendal 2008 - Kr. 299,00 i tvivl, om hanner og hunner ligner hinanden - eller ikke? Og så er det ikke rumpen, men pungen hos Af Ditte Dahl Lisbjerg voksne hanner, der er lysende turkis. Man kan få en ide om niveauet, når forfatteren i Hvis man interesserer sig bare en smule for dyr, er safari en oplevelse for livet. Man er naturligvis nødt kapitlet om Opslagsværkets opbygning skriver: ”.. til at forvente noget andet end at være midt i en BBC ved at studere de videnskablige navne får man en idé produktion. For at være lige dér midt i det hele, er om hvilke dyr der er i familie med hinanden, hvorikke helt så actionpræget som de bedste dyrefilm. At for man kan gå ud fra at de også lever og opfører sig være på safari er meget mere. Det er den gule duft af nogenlunde ens”. En konstatering, der ridser slemt i græs, lyden af emerald spotted wooddove og tør vind øregangene på en gammel adfærdsbiolog. i ansigtet. Men mest af alt er en god safaritur, ro til at observere og være der lige midt i nuet omgivet af Der er en åbenlys mangel på zoologisk indsigt, når der om gorillaen skrives: ”Som chimpansen er den knolevende natur på alle sider. Om man bruger tiden på at vente til det helt rigtige gænger, dvs., den går på alle fire, selvom den kan rejse motiv dukker op, har sanserne på vid gab for at kunne sig op og gå på to ben”. Det er simpelt hen irriterende spotte perler i det fantastiske fugleliv eller om man at læse, når nu kno-gang er så særegent blandt mennestille er vidne til flodhestenes klukkende liv i floden. skeaber og netop meget mere end blot at gå på alle fire! I bogens forord skriver Boman, at han altid har ønLige meget hvad man optages af, er safari en form for fordybelse, som næsten altid vækker en nysgerrighed sket sig et let og overskueligt opslagsværk over de dyr man ser på safari, og få svar på de mange spørgsmål på mere viden om dyrenes adfærd eller udseende. Alle der kommer til at have den store fornøjelse at der stilles når man er på game drive. I lyset af bogens tage på safari, bør derfor rejse med noget relevant lit- mange misforståelser undrer denne anmelder sig over, teratur i tasken. Og til formålet findes der en hel ræk- hvorfor Boman følte sig kaldet til selv at svare. En hurke glimrende håndbøger. Der er dog en sjældenhed, at tig tur omkring Google afslører at Boman er ingenør håndbogen er dansk. Mogens Boman har på Gylden- med en blandet række af primært tekniske udgivelser bag sig, og er derfor slet ikke på hjemmebane. dal udgivet håndbogen ’Safari i Afrika’. Der er naturligvis også mange nyttige og korrekte Bogen er skrevet både patentligt og metodisk og man oplysninger i bogen, men desværre devalueres Bomans fornemmer klart, at Boman nærer en stor passion for afrikas dyreliv. Desværre skal man ikke langt ind i bo- store arbejde af alt for mange fejl og misforståelser. gen før der opstår besynderlige begrebsforvirringer, der Det gode ved bogen er, at der er et par korte kapitler let kunne have været undgået. Nogle af disse misforstå- om nogle af de andre ting, som er del af en safari. Der elser kan fremkalde indforstået kluk-latter hos zoologer, er et kort kapitel med nogle rigtig gode råd til fotoog disse kan naturligvis tilgives. Andre fejl lader i bed- grafering på safari - det kunne man måske have gjort ste fald en interesseret læser tilbage en smule forvirret. noget mere ud af. Der er passager, der bare er noget vrøvl, og så er der egentlige fejl. Jeg skal forsøge ikke at trætte, men Jeg er både på læserens, og forfatterens vegne ked af, at Gylendal ikke har kastet en fag-konsulent efter dette blot komme med et par eksempler: Det er usagligt, og helt unødvendigt at kaste sig ud i manuskript. Det er useriøst og jeg kan ikke lade være konstateringen: ”Det er en myte, at de [grønne marekat- at tænke på hvor stort et ramaskrig, der ville have væte, red.] går på rov i bøndernes frugtplantager. Dels fordi ret på dagbladenes litteratursider, hvis et tilsvarende dyrene ikke spiser umoden frugt, og dels fordi bønderne opslagsværk var udgivet om f.eks. danske forfattere. Denne bog kommer ikke til at være blandt de jeg når at plukke frugten, så snart disse er modne”. Når faganbefaler at have med på safari. En af mine favoritlitteraturen udpeger den grønne marekat Chlorocebus håndbøger til safari-turen er stadig: Jonathan Kingpygerythrus som en almindelig ’crop raider’ (1). don African Mammals. (1) Primate Conservation Biology. Af Guy Cowlishaw, Robin Ian MacDonald Dunbar. Edition: 14, illustrated Udgivet af University of Chicago Press, 2000, ISBN 0226116379, 9780226116372
Danmarks truede arter
Danmarks truede arter Af Dennis Lisbjerg
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har netop udsendt rødlistestatus for i alt 1.256 arter af danske insekter, svampe og karplanter
Status for de 1.256 arter afsluttes i år DMUs igangværende revision af Den danske Rødliste begyndte i 2003. I alt er der gennemgået 6.787 arter. I løbet af i år følger yderligere ca. 2.000 arter, hvorefter revisionen betragtes som tilendebragt.
Den danske Rødliste viser hvilke arter af danske dyr Kilde: DMU og planter som er forsvundet eller truet i større eller mindre grad, og hvilke der ikke er det. Fagfolk har bedømt at 36 arter af tæger, humlebier, svampe, laver og karplanter er forsvundet fra Danmark siden 1850, og at 272 arter er truet i større eller mindre grad. 614 arter er vurderet som ikke truede, mens data var for utilstrækkelige til at vurdere de øvrige 330 arter. Hver tredje af de insekter og planter hvor data har været tilstrækkelige til at gennemføre en vurdering, er kategoriseret som forsvundet eller truet. Det drejer sig om i alt 312 ud af 926 arter, eller 33,7 %. Fire af de arter som er behandlet i denne omgang er forsvundet i forhold til den forrige status i 1997: Det drejer sig om fåblomstret star, strand-star, bladhatten Fordelingen af rødliste-status for danske arter. Naucoria pseudoamarescens og fjeld-bægerlav.
Nyt i medierne Af Claudia Sick
Et hav af problemer
Holder Darwins hovedværk?
Klimaforandringer handler ikke længere bare om atmosfærens opvarmning. CO2-udledningerne forårCharles Darwin lagde grunden til det moderne sager nu en dramatisk forsuring af verdenshavene, gennembrud med sine studier i fossiler, dyr og som forløber meget hurtigere end forudset og truer planter. vitale økosystemer Da Charles Darwins bog om ’Arternes Oprindelse’ Kilde: Information, Samfund, 27. dec. 2008 udkom på dansk i 1872, kunne også lægmænd sætte Link: http://www.information.dk/177969 sig til rette i øreklapstolen for at læse den. Kilde: Poliken, Kultur, 9. feb. 2009 Link: http://politiken.dk/boger/article645082.ece
400 eksotiske dyr reddet fra ulovlig Noas Ark
Darwin kan ikke forklare, at der er mennesker
Den chilenske kystvagt fandt hundredevis af eksotiske dyr til en værdi af over 300.000 kroner i lasten på en peruviansk smuglerbåd
Den 12. februar fejrer verden Darwins 200 års fødselsdag, men hans teori om arternes oprindelse har store huller, mener lektor Jesper Hoffmeyer. Og de huller bliver ved med at nære de religiøse fundamentalisters kritik Kilde: Information, Kultur, 7. feb. 2009 Link: http://www.information.dk/181925
Smuk gåtur gennem Darwins tankegang Zoologisk Museums nye Darwin-udstilling rummer meget mere, end man skulle tro muligt i et enkelt rum.
Kilde: Politiken, Internationalt, 14. jan. 2009 Link: http://politiken.tv/nyheder/udland/article629242.ece
Dyr kan sørge over en afdød Videnskaben har længe diskuteret om dyr har et følelsesliv. Zoolog Lars Thomas forklarer nogle dyrs intense monogami. Vi kender billederne af elefanterne, der lader snablerne sno sig sammen som en slags bekræftelse på parforholdet. Eller elefantmoderen, som i flere dage sørger med hængende snabel over sin afdøde unge.
Kilde: Politiken, I byen, 8. feb. 2009 Kilde: Politiken, Videnskab, 8. jan. 2009 Link: http://ibyen.dk/kunst/anmeldelser/article644829.ece Link: http://politiken.dk/videnskab/article625181.ece
Natur er mere end klima Hvad verdens sande tilstand dog ikke bliver bedre af ”Risikoen for klimaforandringer er dagligt på avisernes forsider. Til gengæld er mange andre miljøproblemer ved at drukne i fokuseringen på klimaet, f.eks. kemikalieproblemerne eller de omfattende ødelæggelser af økosystemer verden over.” Lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Inge Røpke Kilde: Information, Debat, 27. jan. 2009 Link: http://www.information.dk/180789
Elefantmoderen sørger over afdøde unger i flere dage.
Økologi kan ikke redde naturen
’Koala Sam’ passes af ny kæreste
Hvis vi vil redde naturens mangfoldighed, skal der Den nu verdensberømte koalabjørn, Sam, har funmere end økologi til. Så kræver det en ambitiøs be- det godt selskab i koalabjørnen Bob, der også fik skyttelse af naturen. brændt sine poter i australske skovbrande. Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Den lille koalabjørn Sam, der blev slemt forbrændt Ella Maria Bisschop-Larsen, argumenterede i Kroni- på sine poter i forbindelse med løbske skovbrande i ken 8. januar for, at en omlægning af hele det danske Australien, er i klar bedring. landbrug til økologi skal redde Danmarks natur. Kilde: Politken, Internationalt, 12. feb. 2009 Kilde: Politiken, Kroniken, 10. feb. 2009 http://politiken.dk/udland/article647994.ece Link: http://politiken.dk/debat/kroniker/article643721.ece
Ballade om biobrændstof - igen Der er store penge og store følelser på spil, når der i næste uge bliver uddelt 85 millioner kroner til opbygning af et forsøgsanlæg til fremstilling af anden- generations bio-brændstof. Så store, at en af aktørerne har lækket en intern rapport, der stempler hoved-konkurrenten Biogasols teknologi som ubrugelig Kilde: Information, Samfund, 30. jan. 2009 Link: http://www.information.dk/181188
Læserne: Elefantspidsmus er årets dyr En gigantisk mus på 700 gram, der lever i Tanzanias skove, er kåret som ’Årets Dyr 2008’. Et nyopdaget dyr løber med titlen som ’Året Dyr 2008’. Kilde: Politiken, Danmark, 17. dec. 2008 Link: http://politiken.dk/indland/article614753.ece
Millioner af dyr omkommet i Australiens brande Kænguruer får brændte fødder, og en reddet koala er blevet verdensberømt. Hjælpen er på vej til Australiens dyr. En skildpadde, hvis skjold er smeltet fast til kroppen, og en lille kænguru, der nærmest har fået brændt sine ører af. Kilde: Politiken, Internationalt, 11. feb. 2009 Link: http://politiken.dk/udland/article647186.ece
Kloning kan genskabe uddøde dyr Mammutten kommer næppe nogensinde til Zoologisk Have i København, men måske får vi en dronte at se en dag. Kan det tænkes, at Københavns Zoologiske Have en skønne dag får en sabeltiger, en dronte eller en tas- Denne elefantspidsmus er en mindre slægtning til den nyopdagede art ’gray-faced sengi’, Rhynchocyon mansk tiger som beboere? udzungwensis. Kilde: Politken, Videnskab, 5. feb. 2009 Link: http://politiken.dk/videnskab/article642995.ece
Aktuelt Klima i fokus på havforskermøde Af Dennis Lisbjerg Der tales i mange sammenhænge om klimaforandringer, og hvad det gør ved de forskellige levesteder, og hvordan det forventes at dyr og planter vil ændre udbredelse som følge deraf. Hermed har biologer verden over fået endnu en god grund til at få undersøgt den eksisterende biodiversitet. Uden at kende den, vil det ikke være muligt at se ændringer. Dette gælder også Danmark. Flere indslag på det netop overståede 15. danske havforskermøde handlede om klimaforandringer. Fiskearter som ikke før er set i Danmark begynder at blive almindelige, og havet mikroskopiske “planter” – planktonalgerne begynder at blomstre 30 dage tidligere end de gjorde i 1980’erne. – “Foråret” starter altså tidligere på sæsonen end hvad der før var normalt. På havforskermødet blev det annonceret, at et nyt fiskeatlas-projekt er på vej, der skal kortlægge udbredelsen af fisk i danske farvande, og dermed diversiteten af fisk. I gennem de sidste par år er der med succes foretaget en kortlægning af fiskearter i de danske søer og åer, og nu er tiden kommet til havet. Den eksiste-
rende viden om saltvandsfiskearters forekomster, som man kan læse i opslagsværker, er overvejende baseret på data fra det kommercielle fiskeri. Der er derfor stort behov for at få denne viden opdateret, så vi er godt forberedte på at registrere ændringer i diversiteten som følge af klimaændringer. En gruppe af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum (KU), DTU-Aqua og Krog Consult vil over de næste 4 år indsamle viden om de ca. 200 saltvandsfiskearter, der forekommer i danske farvande. Projektet støtter sig i høj grad på indrapporterede data fra sportsfiskere, dykkere m.m. – og de opfordrer derfor alle til at deltage i projektet ved at indsende oplysninger om observationer af fisk i brak- og saltvand. Det gælder alt fra kutlinger til rødspætter. Der er stor forskel på saltholdighed og andre faktorer i vandet langs de danske kyster, så udbredelsen af de enkelte arter er meget forskellig. F.eks. lever rødspætter kun i havet, mens skrubber er kendt for at trænge langt op i åer. Man kan kontakte Fiskeatlas-sekretariatet med sine observationer på tlf: 35 32 11 24 eller mail: info@fiskeatlas.dk, og finder du en speciel art i Øresund, så hører Øresundsakvariet også gerne fra dig.
Muller hører til blandt gæsterne i de danske farvande og vil muligvis optræde oftere fremover. Her 3 stk. fra Øresund.
...Moderne naturformidling i Thailand Tilbud fra filmklip Dansk Zoologisk Selskab Aktuelle i medierne Gavebevis på DZS medlemskab
Giv én du holder af chancen for at støtte bevaringen af verdens vilde dyr
Køb t-shirt med DZS logo
Vis verden at du støtter arbejdet for verdens vilde dyr
Book et foredrag
Hør f.eks. om oplevelserne og resultaterne fra DZS ekspeditionen
DZS Fotofælder Har du et projekt eller en aktivitet, som kan gøre brug af kamerafælderne? Send et projekt/aktivitet beskrivelse på max 1 A4 siden til Dansk Zoologisk Selskab på e-mai: info@zoologiskselskab.dk
Læs mere på vores hjemmeside! www.zoologiskselskab.dk
Det var, hvad vi havde valgt at bringe i denne udgave af Zoologisk Selskabs nyhedsbrev. Vi håber at indlæggene giver et godt billede af, hvad det er, vi som Selskab, arbejder for. Har du lyst til at være med til at forme Selskabet er du velkommen til at kontakte DZS og deltage i vores møder. Vi modtager meget gerne tilbagemeldinger, positive som negative.
Foto ophavsrettigheder I denne udgave af nyhedsbrevet blev der brugt billeder af følgende fotografer/tegnere:
Er du ikke allerede medlem, så skynd dig at komme i godt Selskab - det koster kun 100,- kr om året Konto i DDB Regnr. 3123 Konto. 3123241312
Forside + s. 5, Grøn skildpadde: Peter Kragh Grøn skildpadde s. 2: Ann Johansen Fladryggede skildpadde: Gitte Kragh Olivenfarvet Ridlleyskildpadde: Ian Bell Illustration, livscyklus: Sea Turtle Foundation Australien Geographic, grøn skildpadde: Ian Bell Gorilla, s. 8 og 11: Peter E. Madsen Chimpanse mor og unge, s. 9: WCF S. Metzger Chimpanse-unge: E. Grundmann Udbredelses-kort: World Atlas of Great Apes, WCMC - UNEP (2005) Chimpanse-rede: Lars Dinesen Løve identifikationskort: Henry Brink Figur, løvedrab: Craig Packer Radiosender på løve: Elmer Topp-Jørgensen Fotofælde billeder: Dansk Zoologisk Selskab Dybhavs-billeder: Brooke et. al., NOAA OE 2005/ Marine Photobank Bogforside, Safari i Afrika: Gyldenldal Figur, Danmarks rødliste: DMU Elefant med unge: Claudia Sick Elefantspidsmus: Martin R. Nielsen / DZS Muller: Dennis Lisbjerg Bagside, gorilla: Peter E. Madsen
Med Vild Hilsen, Bestyrelsen
Redaktør: Claudia Sick
Husk at hjemmesiden, www.zoologiskselskab.dk, løbende opdateres med nyheder, baggrundshistorier og arrangementer. Send også gerne din historie om dyr og naturoplevelser, så kan den komme på hjemmesiden eller i et nyhedsbrev. Vi håber, at du fortsat vil støtte vores arbejde gennem medlemskab og udbredelse af kendskabet til Dansk Zoologisk Selskab’s arbejde med at beskytte verdens truede dyr og deres levesteder.
NB: Alle artikler udtrykker forfatterens egne holdninger.