Brevduen 2014 by Kresten Bjerre

BREVDUEN

2014

Bjerreslægten

INDHOLD

Afsnit Titel

Kære slægtninge

Bjerrestævnet på Bovbjerg fyr

Formandens beretning til festen

Talen til Bjerrefesten

Referat af generalforsamlingen

Jens Bjerres hæderspris

Med bue og pil i Grønland

Tanker om familien

Om at være gift med en Bjerre

Et Grønlandsbrev

Besøg fra Canada

Fiktive Bjerrefolk

De fem fra Ferring

Tanker ved juletid

Sang til Birk

Ebbe Dejgaard 2. del

I Tasmanien med rejselegat

Denglish – nej tak

19 Mærkedage 20

Slægt skal følge slægters gang

Gebyrgribben flyver

22 Årsregnskab 23 Medlemsliste

Forsidefoto: Ane Margrethe Bjerre

Fra Brevduens redaktion

Bjerreslægtens bestyrelse

KÆRE SLÆGTNINGE En sommer med et brag af en Bjerrefest! ”Brag” af så mange grunde, faktisk. For det første var det et brag af godt vejr, det kunne vi ikke have ønsket os bedre – og sikke en aften med sommerhimmel og lys i fyrtårnet! For det andet en generalforsamling, der nær var endt med et brag for foreningens fortsatte eksistens. Det skete heldigvis ikke, vi kom videre med nye frivillige kræfter og har nu etableret den nye og absolut aktive bestyrelse, så foreningens overlevelse er sikret i lang tid fremover. For det tredje fordi middagsbuffeten var et uovertruffent brag af en middag, takket være vores dygtige leverandør. For det fjerde fordi den gamle bestyrelse trådte fra med et brag af en slutspurt med arrangementet af hele dagens program. Jo, det kan man da kalde et brag af en fest! Tak til de nu fratrådte bestyrelsesmedlemmer, I har alle taget jeres tørn med at få tingene til at glide, og med at videreudvikle vores forening i en god og Bjerre-rigtig retning! Også tak og velkommen til de nytiltrådte bestyrelsesmedlemmer, vi skal nok få et godt samarbejde fremover. Vi går nu ind i en ny æra i Brevduens historie, hvilket fremgår af det eksemplar I netop nu sidder med i hånden – hvis I altså gør det? Nogle af jer læser nok Duen på skærmen, mens andre foretrækker en udskreven papirudgave. I hvert fald er denne Brevdue 2014 den første digitale version af vores blad.

Den digitale form giver mange fordele. Ikke mindst sparer foreningen de to største omkostningsposter i vores regnskab, nemlig trykning og forsendelse af Brevduen. Desuden kan vi nu udsende Brevduen i farver – det koster ikke ekstra, når Duen udsendes digitalt via mail til medlemmerne. Udsendelsen af dette års Brevdue markerer således et markant skift, selvom vi har valgt i år også at udsende papirkopier til de af vore medlemmer, der ikke har nået at oplyse en mailadresse til modtagelse af Brevduen. Vi vil dog endnu en gang opfordre til, at man opgiver sin mailadresse til foreningen, så flest mulige kan modtage den digitale Brevdue på den tilsigtede måde – altså netop: digitalt! Selv vil jeg glæde mig til mailen med årets Brevdue - og så vil jeg nok skrive bladet ud på papir, så det kan komme i mappen med de tidligere års Duer. På den måde har foreningen sparet penge, og jeg har mit blad mellem hænderne, som jeg plejer. Personligt vil jeg gerne takke for genvalget som formand. Jeg glæder mig til at fortsætte sammen med både velkendte og nye kræfter i bestyrelsen. Vi fik mange gode indspark til foreningens fremtidige udvikling gennem indlægene ved generalforsamlingen. Dem vil vi arbejde videre med fremover. På bestyrelsens og egne vegne vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 2015! Jakob Bjerre (2853) Festdeltagerne set fra tårnet.

BJERRESTÆVNE Bovbjerg Fyr lørdag d. 2. august 2014

Atter var vi til fest på Bovbjerg. Denne gang i det store telt ved Bovbjerg Fyr. Solen skinnede fra morgen til aften og det blev en uforglemmelig dag sammen med familie fra nær og fjern. For mig var det en mangeårig drøm, der gik i opfyldelse, da der igen kunne inviteres til Bjerre fest på Bovbjerg. Jeg har før skrevet om hvordan vi har arbejdet på at gøre Bovbjerg Fyr, til det turist og kulturhus, som det er i dag. Med 3 ansatte, til næste år sandsynligvis 4 og 130 frivillige. Fyret besøges årligt af i alt fald 60.000 gæster. Dagen startede med en vandretur med fyrets naturvejleder Jens Hedevang. Man kunne lidt senere besøge Thises ostelager beliggende lige øst for Fyret. Her kunne man smage på den berømmede og velsmagende Vesterhavs ost. Der var også nogle, som greb tilbuddet om at rappelle ned af fyrtårnet. Så var der frokost enten fra egen medbragt kurv eller købt i fyrets café. Kl. 13.30 var der gudstjeneste I Ferring Kirke ved tidligere biskop ved Haderslev Stift, nuværende sognepræst Niels Henrik Arendt. Kirken var fyldt med familiemedlemmer. En god og varm fornemmelse. Jeg har aldrig før læst indgangs og udgangsbøn, men det gjorde jeg ved denne lejlighed i mangel af kirkesanger. Kirkesanger var det jo heller ikke brug for. Sangen løftede sig fyldigt og smukt. Efter gudstjenesten fortalte jeg om kirken,

som vi lige har fået gennemrenoveret. Alt kirkens inventar har været ude. Alt er renset, kalket og malet. Der er lagt nyt gulv. Kalkmalerierne er renoverede vha. fondsmidler. Desuden har kirken naturligvis sin egen historie samt sine egne såvel hyggelige som uhyggelige overleveringer. Det er altid en stor fornøjelse for mig at vise kirken frem. Idet jeg er formand for menighedsrådet har jeg fulgt kirkens ve og vel på meget tæt hold. At lære noget at kende er som regel ensbetydende med, at man kommer til at holde af det. Således også med Bovbjerg Fyr og Ferring kirke. Kl. 16 var teltet ved Bovbjerg Fyr blevet fyldt med sommerklædte Bjerrer, som efter indtag af kaffe og kringle, var klar til et af dagens højdepunkter nemlig generalforsamlingen. Denne blev da også afviklet med vanlig orden og vanlige afbrydelser. Dog var der et enkelt punkt, som fik medlemmerne til forholde sig usædvanlig tavse - af en Bjerre forsamling at være. Det var, da der skulle findes 4 nye medlemmer til bestyrelsen. Egentlig var det 5, men Birgitte (3016) blev heldigvis overtalt til at blive. Tak for det Birgitte. Helt usædvanligt holdt tavsheden sig forbavsende længe. Næsten en halv time. Det er så helt afgjort rekord for denne forsamling. Randi (1500)

var ordstyrer. Det er jo ikke nogen let opgave, når ingen tør sige noget af skræk for at blive valgt ind i bestyrelsen, men hun klarede det med bravur. Men så gik der hul på ballonen, da Vagn erklærede, at man ved deres bord var blevet enige om, at den opgave kunne de da påtage sig, når det skulle vise sig at være så stort et problem.. Det kan nok være, at festen var reddet. Alle drog et lettelsens suk og hyldesten og latteren ville ingen ende tage. Ikke så meget pjat! Det gør vi da bare!! Kirsten og Vagn (1505) Else og Svend (1507) Så sagde jeg også ja til at blive suppleant.

Familiefoto i fyrgården og derefter fest i teltet. Karen Marie Germann fra Restaurant ”Den røde Plads” Holstebro. Bovbjerg Fyrs ”hof leverandør” leverede den velsmagende buffet. Ulrich Helledie m.fl. leverede smukke og vellydende toner til både buffet, sang og dans. Festtalen var ved Aksel P Lange, som fortalte om arbejdet med sin bog om Søren Engsnap Christensen. Klaus (1490) styrede med passende myndighed og humor auktionen over malerier af bl.a. Kristen Bjerre og bogen om Limfjorden af Hans Edvard Nørregård-Nilsen og Kirsten Klein. Til lejligheden var der oprettet et stævnekontor i et af fyrets udstillingsrum, den tidligere

stald, her var der også udstilling af privatejede malerier af Niels Bjerre, da det netop er 150 året for hans fødsel. Der kunne købes overskydende eksemplarer af brevduen samt andre skrifter. Der var som altid gode historier, masser af sang. De gode gamle sange og de gode gamle historier. Sådan som det bør være når der er Bjerresamling. Hele dagen, fra vi kom midt på formiddagen og til vi drog hjem hen på natten, blev vi serviceret af en flok af fyrets flittige frivillige. Det gjorde de flot, professionelt og med smil på læben. De var trætte. Men jeg skulle hilse og sige, at de allerede glæder sig til at se os igen om 4 år. Jo det var en fest! Og tænk bare… alt dette for blot 250 kr. pr familiemedlem. Med kærlig hilsen Ane Margrethe Bjerre (1511)

FORMANDENS BERETNING Kære familiemedlemmer. Jeg er glad for at kunne aflægge endnu en beretning for 4 år af Foreningen Bjerreslægtens historie. Det har været 4 år, hvor bestyrelsen har oplevet turbulens undervejs, vi har måttet spænde sikkerhedsbælterne et par gange, når det begyndte at ryste lige vel meget. Der er nu behov for, at der sker nogle ændringer, sådan som vi har lagt op til i indkaldelsen til denne generalforsamling – herom senere. I de seneste 4 år er vores side på Facebook blevet et væsentligt samlingspunkt for foreningen. Dels bruges siden af bestyrelsen til at orientere jer medlemmer, dels bruges siden heldigvis i stigende grad til at medlemmer og andre stiller store som små spørgsmål til foreningen og bestyrelsen. Jeg kan kun opfordre jer alle til at besøge og bruge siden flittigt også fremover. Facebook-siden bør være en væsentlig brik i foreningens kommunikation. Foreningens hjemmeside ”Bjerreslaegt.dk” har også undergået forandringer i den forløbne periode. For 4 år siden måtte foreningen købe sig til webmaster-assistance udefra, så vi kunne holde vore foreningsoplysninger nogenlunde ajour. I dag har vores bestyrelsesmedlem Asger påtaget sig rollen som webmaster, så hjemmesiden helt og aldeles er i vore egne hænder. Det har samtidig betydet, at siden er blevet pudset af og har fået et mere moderne tilsnit. Hjemmesider er dog aldrig ”færdigudbyggede”, for at en hjemmeside kan være interessant, skal den hele tiden fornys og udbygges – og det kan jeg kun opfordre medlemmerne til at bidrage til. Det gøres bedst ved at fremsende billeder, historier osv. til bestyrelsen, så hjemmesiden holder sig levende. Brevduen er udkommet hvert år til jul, altid i god kvalitet med spændende og interessante artikler om både stort og småt. Redaktørjobbet har undervejs skiftet hænder flere gange i perioden, og vi står desværre i dag uden fast redaktør af Brevduen – det er en af de ting, vi skal have gjort noget ved lidt senere i dag! Jeg vil dog gerne her takke alle de, der i denne bestyrelsesperiode har bidraget til Brevduens løbende udgivelse, alle har gjort et stort og – som I selv kan se og læse jer til – godt stykke

arbejde! Tak for det! Den seneste Brevdue fra december 2013 blev til, som et samarbejde mellem bestyrelsens medlemmer, her påtog Else sig rollen som tovholder på projektet, der gav et overmåde fint resultat. Desuden har Else i hele perioden været foreningens systematiske sekretær. Brevduen skal fremover fortsat udkomme til jul, vi skal dog senere drøfte, om vi evt. kan ændre og billiggøre udgivelsesformen. Vores internet-stamtavle på Ancestry.com har i løbet af de seneste 4 år udviklet sig meget positivt, og vi har nu registreret rigtig mange personer i vores slægtstræ. Mange slægtsmedlemmer, der ikke tidligere har været registreret, er undervejs blevet registreret i stamtavlen og der er også blevet tilføjet flere data om allerede registrerede familiemedlemmer. Ligesom med hjemmesiden bliver stamtavlen dog aldrig komplet – I skal fortsat fremsende slægtsdata, så vi kan få registreret flest mulige oplysninger om både nulevende og afdøde slægtsmedlemmer. Hele opbygningen og systematiseringen af vore slægtsdata indenfor den ramme, som Ancestry.com tilbyder, har Karen taget sig utrætteligt af i perioden. Resultatet er fantastisk. Ved sidste generalforsamling fik bestyrelsen mandat til at uddele Bjerreslægtens Rejselegat til unge medlemmer. Legatet havde en prøveperiode frem til denne generalforsamling, hvor vi i et senere punkt skal afgøre rejselegatets fremtid. Over de fire gange, legatet er blevet uddelt, har i alt 9 personer modtaget rejselegatet. Interessen for at søge legatet har været svingende, selvom bestyrelsen hvert år har reklameret kraftigt for, at de unge skulle søge. Modtagerne har brugt legatpengene til fornuftige og spændende ekstraoplevelser på deres rejser, så dermed har legatet opfyldt sit væsentligste formål. Legatuddelingen har også medført gode og interessante artikler i Brevduen fra legatmodtagerne, hvilket også har været et formål med legatet. Desværre har uddeling af legater til unge slægtsmedlemmer ikke medført, at de unge efterfølgende er forblevet medlemmer af foreningen, så legatet har altså ikke bidraget til et eneste nyt blivende medlem, hvilket i høj grad også var et formål med oprettelsen af legatet. Foreningen har i foråret 2001 selv modtaget en legatportion fra Frederik

og Emma Kraghs Mindefond. Det modtagne beløb blev øremærket til brug for rejselegatuddelinger. Foreningen har modtaget royalty-beløb fra forskellig side for brug af Niels Bjerres værker i bøger og i udstillingskataloger inden udløbet af slægtens ophavsretsperiode 70 år efter Niels Bjerres død. De herved erhvervede penge er i stor udstrækning i dette øjeblik ved at blive anvendt til medfinansiering af denne Bjerrefest, der netop falder i 150-året for NB’s fødsel. Derfor indgår der også i dette Bjerrestævne en lille særudstilling af private Niels Bjerre-billeder ude i Stalden. Med færre medlemmer i foreningen og stadigt stigende omkostninger til vore grundlæggende aktiviteter, har vi desværre undervejs måttet hæve kontingentet. Jeg mener dog stadig, at man får meget forening for et beskedent årligt kontingent. Legatudbetalinger, kontingentindbetalinger, betaling af udgivelsesudgifter og andre regninger har Birgitte stået for i hele perioden. Hun vil med sikker hånd fremlægge det seneste regnskab om lidt. Også forberedelsen af dette Bjerrestævne

har bestyrelsen arbejdet på i en lang periode. Først skulle stedet for stævnet fastlægges, hvorefter alle de praktiske forhold kunne planlægges. Hele bestyrelsen har været involveret, og stævnet har været på dagsordenen på adskillige bestyrelsesmøder, mens det er Anna, der har været vores ”udsendte medarbejder” i området og har indgået de store aftaler om husly, mad, arrangementer og senere musik. Resultaterne heraf kan I se i dag. Til slut vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen for deres store indsats i den forløbne periode. Vi har i fællesskab nået fine resultater, som alle kan være stolte af. Som det er annonceret, ønsker flere bestyrelsesmedlemmer ikke at genopstille ved denne generalforsamling, hvilket altid er ærgerligt, men fuldt forståeligt. Bestyrelsesmedlemmerne har taget deres store tørn, så nu må der friske kræfter på banen - det skal I som medlemmer sikre lidt senere. I kan godt allerede nu overveje hver især, om ikke lidt slægtsarbejde i ny og næ var værd at deltage i? Var det ikke noget med en bestyrelsespost? Tak for 4 gode og produktive år!

Bjerreslægten

TALEN TIL BJERREFESTEN Tak for invitationen… Jeg vil indlede med at fortælle om min Morfar, Søren Engsnap Christensen. Han blev født i Sir 1869 som den ældste af de 4 børn Christen Engsnap fra gården Engsnap fik med sin første kone Birgitte Mølgård. Birgitte døde i barselseng i 1877 sammen med den yngste af de 4 børn. Min Morfar var da 8 år gammel. Hans relation til Bjerreslægten opstod, da hans far i 1882 blev gift med Siliane Bjerre, der var datter af Niels Bjerre fra Tvis Kloster. Forbindelsen blev yderligere udbygget, da Sørens 5 år yngre søster, Martine, blev gift med Mads Fiskbæk Bjerre fra Lomborg. Christen Engsnap og Siliane fik 4 børn sammen. De var selvfølgelig alle medlemmer af Bjerreslægten. Gennem sine rødder til Engsnap havde min mor, som hed Adelheid, ialt 42 fætre og kusiner, hvoraf de 31 var medlemmer af Bjerreslægten. Min mor har kendt sin farfar, Christen Engsnap og hans kone Siliane. Hun har kendt sine fastre Karoline Normann, Martine Bjerre og Agnes Bjerre og sin farbror Niels Bjerre Engsnap. Hun har kort efter sin konfirmation i april 1919 været på et længere besøg hos de 3 fastre. Siden var hendes kontakt til denne familie meget sparsom. I min erindring har jeg et billede af min mor stående ved Lomborg Kirke lørdag d. 9. juli 1960. Min bror, Frantz Erik, blev den dag gift med en gårdmandsdatter fra Lomborg, Kis Østergaard. Min Mor ser over mod gårdspladsen på Lomborg Kirkegård og taler med min brors svigermor om de personer, de kunne se på gårdspladsen. Jeg kunne se at det rev i min mor for at gå over og hilse på. Det var en situation, som gjorde indtryk på mig. Selvom vi aldrig har fået talt om det, føler jeg mig overbevist om, at hun i forhold til denne del af sin familie har følt længsel og savn iblandet en fornemmelse af ikke rigtig at høre til. Det sidste skyldes formentlig at hendes far, Søren, allerede døde i 1910 kun 41 år gammel. Min mor var da 6 år gammel. Hendes storebror, Kresten, 8 og lillebroderen, Siliam, der døde ½år efter sin far blev kun 2 år. For det andet boede min mormor, Mette, og hendes 2 børn i Løgumkloster, hvor de

levede i stor fattigdom i et Tyskland, der var på vej ind i en Verdenskrig. For det tredie ligger der sikkert også en årsag i, at Morfar Søren forlod Engsnap mellem 1890 og 95 under kedelige og måske dramatiske omstændigheder. Det er noget jeg først har fået kendskab til mere end 20 år efter min mors død i 1974. Jeg aner ikke, hvad min mor vidste om det. Min storebror Frantz Erik Lange var sognepræst i Hals. Han kom i embedsmedfør i kontakt med Siliam Bjerre, som jeg tror I alle kender. Fr. E vidste, at Siliam var en fætter til vores mor. Siliam mente at vide, at Søren var blevet bortvist fra hjemmet fordi han havde gjort en tjenestepige gravid. Siliam prøvede at efterforske sagen i 1980-erne men kunne ikke komme det nærmere. Der var ingen oplysninger om hvad der var blevet af tjenestepigen eller barnet. Han kunne ikke finde oplysninger i diverse kirkebøger, som kunne bekræfte eller afkræfte historien. Hvorfor sagen fik så voldsomme konsekvenser for Søren er der ingen, der har kunnet fortælle noget om. Siliam skrev til min bror: at hans Søster Solvejg engang havde talt med deres moster Karoline Normann om det. Hun havde sagt, at ”det var Sørens stedmor, Siliane, der havde holdt på, at Søren skulle bortvises fra hjemmet.” Jeg ved ikke om min bror vidste noget om det, før han mødte Siliam Bjerre. For mig var det noget helt nyt, da jeg fik en kopi af deres korrespondence kort før min bror døde i 1996. For snart 10 år siden gik jeg i gang med mine undersøgelser. Det er blevet til en slægtshistorie, som tager udgangspunkt i mine forældre. Efter aftale med Jeres bestyrelse har jeg fået lavet et særtryk af de 3 kapitler, der handler om min morfar, Søren, og hans slægt her på egnen. Det har været en spændende proces. Jeg har fået svar på mange spørgsmål, MEN der er kommet mange flere til. Jeg ved fortsat ikke, hvad der skete på Engsnap mellem 1890 og 95. Jeg ved heller ikke, hvad min mor har vidst om det. Jeg ved, at Søren, da han kom til Nordslesvig kort før år 1900, var en meget troende mand. Han holdt meget af sin far, Christen Engsnap og sin stedmor, Siliane, hvis man skal tro de postkort, han har sendt til dem.

Jeg har haft mange gode oplevelser under dette arbejde. – Jeg har været på besøg på gården Engsnap. Jeg kom uanmeldt – simpelthen fordi vejen ender på gårdspladsen. Jeg blev budt på kaffe og æblekage og fik en god snak med familien Lind, der havde overtaget gården i 1970 efter Viggo Bjerre. Jeg har været på flere kirkegårde i omegnen for at lede efter gravsteder. Da jeg var næsten færdig med Vejrum kirkegård for nogle år siden, stod jeg foran et stort familiegravsted for min oldefar Christen Engsnap og Siliane. Der stod også et jernkors med min oldemor Birgitte Mølgårds data på. Det var et stort øjeblik for mig! Det var også der, jeg første gang stødte på Nora, den yngste af min mors 5 fastre, som havde levet sit liv i Californien. På gravstedet lå også en sten for Viggo Bjerre, ældste søn af Agnes og den sidste af slægten, der var ejer af Engsnap. Tæt ved var også Agnes og Ingemann Bjerre begravet. Min svigerinde, Kis, har siden fortalt mig, at hun også har været der sammen med min bror og mine forældre. Så min Mor kendte stedet og kom der! Jeg har brugt mange timer på det Kongelige Biblioteks læsesal med at studere “Brevduen” en god måde at lære Bjerreslægten at kende på. Tak til Bjerreslægten for alle de spændende artikler. – og tak til Karen fordi jeg fik lov til at bruge dem i mit arbejde. En særlig Tak skylder jeg Birgitte, hvis historie fra Brevduen 2012 om min oldemor Birgitte og hendes familie, jeg har fået lov til at skrive af i min bog. Birgitte har skrevet en meget smuk historie om min oldemor, der samtidig er hendes tipoldemor. Jeg har også haft stor glæde af den artikel, Birgittes far, Uffe Dejgård, i 2005 har skrevet om den næste Birgitte i rækken, min mors 3. faster. Det var hende, der døde 11 år gammel, og som Niels Bjerre har foreviget i en kultegning. I hvert nr. af Brevduen er der en Medlemsliste med adresser. Jeg tænkte, at der måske kunne være nogen, der boede i nærheden af os i Værløse. På den måde og med hjælp fra Jeres slægtstavle, der på det tidspunkt var frit tilgængelig på nettet fandt jeg frem til Jytte Hørby Engsnap, som i næsten en menneskealder har boet nogle hundrede

meter fra os. Jytte er datter af Niels Bjerre Engsnap, som var bror til min morfar og 27 år yngre end ham. Min Mor har altid skrevet julekort til ham. De har besøgt hinanden, men ikke så ofte, at jeg nogensinde har mødt ham. Gennem Jytte fik jeg adgang til en del billeder fra Engsnap. Hendes far samlede som barn og stor dreng på prospektkort, som han anbragte i en mappe. I denne mappe fandt jeg en ½ snes postkort, som var sendt fra Søren mellem 1907 og 10. At dømme ud fra disse kort har der været hyppig og god kontakt. Der er sikkert også skrevet mange breve. Hvis nogen af Jer skulle støde på breve eller postkort fra min morfar, vil jeg meget gerne høre fra Jer. Hans skrift er meget smuk og let at læse! Jytte og jeg har besøgt hendes søster Nanna i Virum på den anden side af Furesøen. I Nannas kælder stod en kiste med Niels Bjerre Engsnaps arkivalier. Her fandt vi sammen mange breve fra Siliane til Niels og breve fra Nora i Californien. Det var også her vi fandt et brev fra Agnes til Niels, som fortalte om min mors besøg på Engsnap i maj 1919. Jeg nåede også at besøge nogle af min mors fætre og kusiner. Gunnar Bjerre her i Ferring kunne ikke sige så meget, men han lyste op i et stort smil, da jeg spurgte ham om han kunne huske Adelheid. Mogens Normann lånte mig en scrapbog som en af hans døtre havde lavet. Nogle af billederne i min bog stammer derfra. Han kunne huske min mors besøg på Skjettrup i 1919 og at hun kunne synge på tysk! Jeg viste ham et billede, jeg havde taget af hans fætter Gunnar Bjerre. Det morede han sig meget over og sagde: ”Ser han sådan ud i dag? - Han ligner jo Grundtvig!” Mogens og Gunnar var jævnaldrende, begge omkring 95 på dette tidspunkt. De havde haft meget med hinanden at gøre i deres unge år. Jeg har før nævnt min svigerinde, Kis. Hendes mor, Jenny, var i 1929 og 30 ansat som stuepige på badehotellet i Bovbjerg. Der stod hun model for Kristen Bjerre, som en stuepige, der modtager dagens post fra et postbud. Postbuddet hed Hans. Jenny og Hans blev senere gift og Kis var deres første barn. Kis har set billedet på badehotellet, hvor det hang i restaurationen. Hele familien var taget derind og havde bestilt kaffe og sodavand så

de kunne se billedet i fred og ro. Siden har de ikke set det og jeg tillader mig at benytte denne lejlighed til at efterlyse Kristen Bjerres billede. Jeg synes det kunne være morsomt at få billedet affotograferet, så det kan bevares som et godt minde i den del af vores familie! Denne dag vil komme til at stå for mig som en af de helt store milepæle i mit projekt. Det har været en spændende dag og både Kamma og jeg takker fordi vi måtte være med. Det er imponerende, at man i mere end hundrede år har været i stand til at samle en større eller mindre del af slægten til stævne hvert 4. år.

Der findes vist ikke andre slægter i DK, der har kunnet præstere det. Jeg forstår, at selvom Bjerreslægten er i god trivsel og fortsat vokser, er det svært at få de nye medlemmer af slægten til at melde sig som aktive medlemmer af foreningen. Jeg ønsker Foreningen Bjerreslægten al mulig held og lykke og håber, at det må lykkes for foreningen at holde gang i de mange aktiviteter. Uden Jeres Brevduer og slægtstavler havde jeg ikke kunnet skrive min bog! … Aksel P. Lange

Bjerreslægten

REFERAT Referat fra generalforsamlingen af 29. Bjerrestævne ved Fyret, Bovbjerg lørdag den 2. august 2014 Tilstede: Jakob Bjerre (2853), formand, Birgitte Bjerre Trankjær (3016), kasserer, Karen Bjerre (1486), ancestry-redaktør, Anna Bjerre (1499), Asger Bjerre Nielsen (4533) og Else Risum (1719), sekretær.

Dagsorden: • Valg af dirigent • Valg af referent • Formandens beretning v/ Jakob Bjerre (2853) • Fremlæggelse af regnskab v/ kasserer Birgitte Bjerre Trankjær (3016) • Evaluering af Rejselegat (efter 4 års prøvetid) • Forslag fra bestyrelsen (se bilag) • Forslag fra medlemmerne (skal være bestyrelsen i hænde senest d. 4. juli 2014) • Valg af formand for bestyrelsen • Jakob Bjerre (2853) er villig til genvalg • Valg af bestyrelsesmedlemmer • Birgitte Bjerre Trankjær (3016) ønsker ikke genvalg • Karen Bjerre (1486) ønsker ikke genvalg • Anna Bjerre (1499) ønsker ikke genvalg • Else Risum (1719) ønsker ikke genvalg • Asger Bjerre-Nielsen (4533) er villig til genvalg • Valg af suppleant til bestyrelsen • Mads Fiskbæk Bjerre (1492) ønsker ikke genvalg • Valg af revisor til bestyrelsen • Eventuelt Formanden Jakob Bjerre bød velkommen til de fremmødte og foreslog man indledte generalforsamlingen med at synge en sang fra det omdelte sanghefte. • Formanden foreslog Randi Bjerre (1500) til dirigent. Da der ikke var andre forslag, blev Randi valgt. • S om referent valgtes Else Risum (1719), sekretær.

• F ormanden Jakob Bjerre aflagde beretning over de forløbne 4 år (jf. vedhæftede bilag 1) Formandens beretning blev godkendt. • B irgitte Bjerre Trankjær (3016), kasserer, gennemgik det omdelte regnskabs poster (jf. vedhæftede bilag nr. 2). Regnskabet som viste, hvordan foreningens kapital og medlemsantal stille og roligt skrumper ind år for år gav anledning til en del spørgsmål som forslag fra de tilstedeværende i generalforsamlingen. Brevduen kan trykkes på billigere papir, den kan udsendes pr. mail til alle de, som har en mailadresse og pr. post til de, som ikke har en sådan, indbydelser m.m. trykkes på billigere papir og sendes ligeledes pr. mail samt pr. post til ikke-mail medlemmer. Der blev udtrykt stor ros til Birgitte fra forsamlingen. Birgitte fortalte om, hvordan hun måtte sende rykkere til medlemmer, om hvilken stor hjælp det ville være for kassereren at få besked fra et medlem, at man ønskede at udtræde som aktivt medlem og ikke blot ”glemte” at betale kontingent som kunne betyde både en forglemmelse men også en udmelding! • F ormanden Jakob Bjerre redegjorde for formålet med rejselegatet, rejselegatets kriterier samt at det desværre ikke havde givet nye unge medlemmer til foreningen (jf. bilag 3) En længere debat udviklede sig både til fordel for legatets beståen, men også det modsatte. Der kom forslag om at sætte beløbet op til 5.000 kr. til én modtager, ændre kriteriet for modtagelse af legatet til, at der ikke kræves medlemskab, at de unge selv må spare op til en ønsket rejse, vanvittigt at videreføre rejselegatet, da beløbet ikke bidrager væsentligt som tilskud til en rejse, at foreningens økonomi taget i betragtning ikke var sagen at tilbyde et rejselegat. Der blev bedt om afstemning hvor 36 stemte for legatets beståen, mens 47

stemte for dets afskaffelse. Hermed var rejselegatet begravet!

• formanden Jakob Bjerre blev genvalgt • Asger Bjerre Nielsen (4533) blev genvalgt.

• Formanden Jakob Bjerre omtalte det indstik, der var udsendt sammen med indbydelsen til slægtsstævnet, om hvordan foreningen stille og roligt var på vej til at lide døden, hvis ikke man fik vendt udviklingen mht. at få skaffet nye og yngre medlemmer (jf. bilag 4). En meget lang og givende debat med mange forslag både til fordel for bibeholdelsen af foreningen men også det modsatte fandt sted. Her er et lille udpluk af de mange indlæg: Det traditionelle foreningsliv er døende, de nye generationer har andre værdier til foreningslivet, afskaffelse af Bjerreslægten i nuværende form men bibeholdelse af slægtsnumre, afskaffelse af kontingent, udgifter til stævner betales af deltagerne, elektronisk Brevdue, Brevduen i papirform samt reducering i kontingent! Medlemmerne printer selv Brevduen, de ældre medlemmer har problemer med al den nye teknik, hvorfor Brevduen stadig ønskes trykt i papir til omdeling pr. post, papirudgave kan fremsendes mod betaling, ønske om overgangsordning dvs. en elektronisk udgave samt en trykt udgave til de uden mail, et stort nej til nedlæggelse af foreningen, nedsættelse af et udvalg om, hvorfor de unge ikke vil være aktive medlemmer, at det ikke er realistisk at få unge med som medlemmer, da de har helt andre interesser og værdier, at målgruppen for foreningen må være slægtsmedlemmer på 50+ Dirigenten konkluderede, at Brevduen udsendes pr. mail og i en papirudgave til de, som ikke har en mailadresse. Medlemmerne blev opfordret til at henvende sig til kassereren med oplysning om deres mailadresse. Ligeså opfordres ikke-medlemmer til at oplyse deres mailadresser, såfremt man evt. ønsker at modtage Brevduen. Formanden rundede debatten af og takkede for de mange indlæg som den nye bestyrelse ville arbejde videre med. • Der var ikke modtaget forslag fra foreningens medlemmer

På et tidspunkt var foreningen så at sige nedlagt pga. manglende interesse fra forsamlingen til at stille op til bestyrelsen, men foreningen blev reddet på målstregen af en pakkeløsning, da 4 tilstedeværende meldte sig som kandidater til bestyrelsen. De 4 kandidater er Vagn Bjerre Christensen (1505) og hustru Kirsten Eriknauer, Svend Bjerre Christensen (1507) og hustru Else Packert. De blev alle valgt med stor applaus. Herefter blev Birgitte Bjerre Trankjær (3016) kasserer opfordret til at genopstille og blev genvalgt med stor applaus. • Ane Margrethe Bjerre (1511) blev valgt som suppleant • Jette Bjerre (2853+) blev genvalgt som revisor • Søren Pedersen (1185+) fortalte om slægtsforskning, at han var gift med en dejlig bjerrepige samt at han havde været medlem i 50 år. Søren efterlyste oplysninger om personer og gårde i hans slægt, da hans familie er tæt forbundet med Bjerreslægten langt tilbage i tid. Han oplæste gårdnavne som evt. kunne være en hjælp for de tilstedeværende medlemmer. Dirigenten takkede for god ro og orden og erklærede generalforsamlingen for afsluttet. Formanden Jakob Bjerre takkede forsamlingen for rigtig mange gode indlæg, som den nye bestyrelse nu havde at arbejde med. Han rettede en stor tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer for det store arbejde, de hver især havde lagt i foreningen gennem rigtig mange år som bestyrelsesmedlemmer. Han takkede ligeså dirigenten for et godt og konstruktivt styring af generalforsamlingen. Herefter bad han alle om at møde op til den fælles fotoseance i gården ved Fyret. Generalforsamlingen sluttede kl. 18.00 Ref.: ER

JENS BJERRES HÆDERSPRIS Referat af artikel af Lone Theils i Politiken

Det er en sommeraften en juni måned i London, og i bygningerne, der huser det hæderkronede selskab Royal Geographical Sciety, blander professorer fra alverdens universiteter – med eksperter inden for folkevandringer, isbræer og klippeformationer – sig med alment berejste typer som eksempelvis Monthy Python-medlem og tv-vært på utallige rejseprogrammer Michael Palin. Der er hældt kølig hvidvin i glassene, og lidt afsides sørger en jazztrio for, at aftenen fra begyndelsen er festlig. Aftenens største stjerne er en mand, der afslutter en rejse, der begyndte for 67 år siden. Den dengang 26 årige Jens Bjerre var blevet bedt om at tale for de forsamlede medlemmer af societetet, der tæller så distingverede medlemmer og opdagelsesrejsende som Charles Darwin, David Livingstone, Stanley og polarforskerne Robert Scott og Ernest Schackleton. Året var 1947, og salen var proppet med mennesker, der var kommet for at se den unge danskers sensationelle billeder og filmoptagelser fra hans ophold blandt Kalahari-ørkenens Buskmænd i den sydlige del af Afrika. Men måske begyndte rejsen endnu tidligere. Man kan argumentere for, at den allerede begyndte i Skive, da den unge knægt på 10 år begyndte at grave efter stenalder-pilespidser sammen med sin far. Det grundlagde en aldrig aftagende nysgerrighed over for, hvad verden gemmer under overfladen, og det, der er let at se for det blotte øje. Eller det kunne være dengang, han forgæves forsøgte at lyve sig to år ældre end de 12 år han faktisk var, i håb om at kaptajnen på det gode skib Mathilde ville hyre ham som skibsdreng. Kaptajnen sendte ham hjem med besked om at gå i skole. Spist af løver ”Jeg har altid haft den her fascination af de hvide pletter på landkortet. De steder, der endnu ikke er udforsket. Det er dem, jeg har opsøgt i min karriere” forklarer han, da han

Tegning af Roal Als.

“To af mine bedste venner er blevet spist af en løve”

efter medaljeoverrækkelsen i Royal Geographical Society holder hof ved et bord med en hvid stivet dug.

Omkring os vimser servitricer med små mundbidder, og i haven er der fest for blandt andre Jens Bjerre. Men den 93-årige herre er ikke sådan at rykke udenfor. Han er lige midt i at fortælle en god historie: Historien om sit eget liv. Et liv, der har budt på rejser over hele verden og opdagelser, der selv i dag kan tage vejret fra de fleste. Han har levet blandt stammer i Kalahari-ørkenen, blandt indfødte på Papua Ny Buiea, rejst blandt munke i Tibet og udforsket skikke og ritualer blandt isolerede stammer, hvis livsform er truet og snart ikke længere vil eksistere. Det har udmøntet sig i en række bøger og film. Hvor Jens Bjerre har dokumenteret skikke og traditioner, der snart ikke eksisterer længere, og i mange tilfælde for første gang vist verden, hvordan stammesamfundene lever og tænker. Han har filmet i Himalaya, Indien, Kina og det indre Australien i et liv, der på næsten alle måder har været drevet af nysgerrighed over for verdens hemmeligheder. Der er ikke mange mennesker, der har haft et så interessant liv, at de nærmest i en sidebemærkning kan fortælle om, hvordan venskaber kan få et brat ende på grund af store rovdyr. ”Ak, ja. To af mine bedste venner er blevet spist af en løve!, sige Jens Bjerre trist. Den samme løve?- ”OK nej, der var flere år imellem”. Jens Bjerre begyndte sin professionelle karriere som journalist og arbejdede en tid for det hedengangne Aftenbladet, hvor han dækkede politik. Under krigen var han frihedskæmper, og var tæt på at blive snuppet af tyskerne under en overdragelse af våben, men han slap med skrækken. Efter krigen var han nær ved at blive hyret af Politiken som fast politisk skribent, men rejselysten var for stor, og i stedet meddelte han avisen, at han var parat til at skrive kronikker fra den store verden. ”Jeg sagde, at jeg ville skrive for avisen, men at jeg selv ville bestemme emnerne og leveringstidspunkterne. De sagde at det var de slet ikke vant til, og jeg svarede at det passer nok meget fint, for det er jeg heller ikke”; siger Jens Bjerre, som smiler ved tanken. Ud i verden kom han, og det første stop var Afrika. Civiliserede mennesker i Kalahari Med anbefalinger fra blandt andet det danske

udenrigsministerium og Politiken i baglommen lykkedes det Jens Bjerre via den danske konsul i Johannesburg, at indynde sig hos en katolsk biskop, der lod ham rejse med en gruppe missionærer ind i et område i Kalahariørkenen for her at komme i kontakt med buskmænd, der indtil da kun havde set hvide i form af tyske koloniherre med geværer, der skød efter dem som søndagssport. ”Min guide tog mig med ud til et område, hvor de var. Og så lagde vi små portioner tobak ud til dem. Han formanede mig om at vi skulle sidde helt, helt stille, så de kunne se at vi ikke kom for at skyde dem. Til sidst kom de nærmere, men de kastede sig ikke over tobakken, som jeg havde forventet. Min guide lod mig forstå, at jeg skulle give det til dem. Jeg rejste mig og overrakte det til dem. De tog det roligt og delte det imellem sig, så alle fik. For som min guide sagde: ”De er jo civiliserede mennesker”. Det ene øjeblik kom til at ændre mit liv. Fra da lagde jeg på mange måder journalistikken fra mig og blev opdagelsesrejsende, på en helt anden måde”, forklarer Jens Bjerre. Især gjorde en ældre kvinde indtryk på den unge eventyrer. ”Hun så på mig med et stort smil, så fuld af kærlighed og glæde over, at vi ikke kom for at skyde dem. Jeg tog et billede, og det står i ramme hjemme hos mig i Danmark den dag i dag, og hver morgen kysser jeg hende på kinden og siger: ”Godmorgen, min skat”. Da det endelig lykkedes for Jens Bjerres fotos og filmoptagelser at nå civilisationen, viste det sig, at det ikke kun var den unge dansker, der syntes han havde fået en enestående historie med hjem. ”Da jeg kom hen til Kodak i Jo-

hannesburg nogle uger senere for at hente den fremkaldte film, jeg havde fået en ven til at aflevere, spurgte personalet om jeg ville være venlig at gå ovenpå og tale med direktøren. Jeg nåede at ærgre mig voldsomt, tænkte, at filmen nok var blevet ødelagt af varmen, og det var da pokkers, nu hvor jeg endelig havde fået billeder, som ingen andre havde”. Men det var ikke direktørens ærinde. Han måtte i stedet omfavne Jens Bjerre og fortælle ham, hvor helt igennem fantastiske hans billeder var. Gennem Kodak blev danskeren først sendt til museumsdirektøren for South African Museum, der var en personlig ven, og gennem museet kom forbindelsen til Royal Geographical Society i London, der i en invitation spurgte, om den unge dansker ville vise sine film og billeder i den britiske hovedstad. Den skattede samling Da Jens Bjerre blev inviteret til at tale for et publikum i London – der foruden et frygtindgydende opbud af professorer og garvede verdensrejsende bestod af dele af verdenspressen og den danske ambassadør var han 26 år gammel. ”Der var jo en vis ærefrygt. Men var jeg nervøs? Overhovedet ikke. Jeg gik rundt i Hyde Park og øvede mig i at sige Deres Excellence på korrekt engelsk, det skal man jo, når der er en ambassadør til stede. Men ud over det var jeg egentlig ikke imponeret” siger han. Og efter en lille kunstpause kommer smilet frem. ”Jeg tror de var mere imponeret over mig”, siger han og blinker. Og den respekt, der hviler over Jens Bjerres mangeårige arbejde med at indsamle fotos og dokumentation af stammers levevis, lever i dag videre hos Royal Geographical Society, der for 10 år siden modtag størstedelen af Jens Bjerres samling til brug for societets medlemmer. På denne sommeraften i London slår selskabets præsident, dame Judith Rees fast, at samlingen er en gave, der har stor betydning for organisationen. ”Vi er meget stolte over at få lov til at være kustoder for denne samling. Vi vil skatte den meget højt, og vi lover at passe godt på den”, siger hun, inden hun kalder societets ældste medlem op på scenen for at modtage sin medalje.

Aftalen er, at Jens Bjerre ikke skal holde en tale. Men han har aldrig været en mand, der levede sit liv efter andres regler. Så med et glimt i øjet forkynder han frejdigt for sit publikum, at han ikke har til sinds at følge reglerne. Så han læser et digt op, hvor han priser verdens mangfoldighed og takker for at få lov til at overvære en del af den, inden et lysbilledshow af nogle af hans bedste værker fra Kalahari, Tibet og Papua Guinea bliver vist for forsamlingen. Bagefter står han med den skinnende guldbelagte medalje i hånden. En håndgribelig anerkendelse for et langt livs tjeneste i etnografien og forståelsen af truede stammers levevis. ”Det her er på mange måder højdepunktet i min karriere som opdagelsesrejsende. Jeg er vant til at beskrive og dokumentere andre folks kulturer og ritualer, men den her oplevelse er ny for mig”, siger han.

MED BUE OG PIL I GRØNLAND I forsommeren 2012 blev jeg ringet op af en dansker, bosiddende i den sydlige del af Grønland, nærmere bestemt Qaqortoq/Julianehåb. Han var interesseret i at hyre mig til at designe logo til hans jagtrejsebureau som han netop havde startet i anledningen af at Selvstyret i en bekendtgørelse just havde åbnet op for buejagt på moskusokser fra 1. juli 2012. Da min pris for at designe logoet var noget højere end hans budget, takkede han pænt nej tak. På vej ud ad røret nævnte jeg at jeg for øvrigt selv var buejæger, og straks ændrede snakken sig fra mol til dur. ”Hvis du selv kan finde herop kan du nedlægge en moskus med buen og nogle rensdyr med riffel som betaling for design af et logo”. Jeg skulle ikke bruge lang betænkningstid, da min opvækst oven i købet har været præget af spændende beretninger fra adskillige rejser og ekspeditioner i Grønland fra både min far Jørgen og min farbror Vagn. Jeg slog naturligvis til og fik godkendt mit logodesign til rejsebureauet kort efter. Jeg pudsede bueskydningen af på træningsbanen og pakkede kufferten. Dagen inden rejsen kørte jeg til skydebanen på Selinevej (Københavns største skydebane der bliver brugt af bl.a. politiet). Her ville jeg blot tjekke at min riffel stod som den skulle da det var nogle år siden den var blevet lagt på hylden til fordel for compoundbuen. Vagten på skydebanen ville desværre ikke lukke mig ind, da han mente at jeg var ankommet for tæt på lukketid. Desperat forklarede jeg ham at jeg stod med det ene ben i flyveren til Grønland. Han hævede det ene øjenbryn og spurgte hvad jeg skulle dér. Inden jeg fik fortalt færdig var han i fuld firspring med at berette i højt tempo at han for nyligt havde nedlagt en moskusokse i Grønland: ”Vi kom gående blandt nogle store sten, og pludselig rejste en stor moskus sig bag en sten og styrede lige imod os... Jeg skød den, men den løb uanfægtet imod os... Jeg skød den igen. Og igen. Den landede, forendt lige foran mig”. Han

trak skjorten op og fremviste en tatovering af moskustrofæet der fyldte godt op på maven og fortsatte om på siden. Og pludselig velsignede han mine indskydning og ”det kan du sagtens nå”. Jeg ville ikke ødelægge hans gode historie ved at nævne at jeg skulle nedlægge en moskus med bue. Endnu mere ydmyg overfor opgaven, landede jeg dagen efter, den 13. august 2012 i Narsarsuaq, vel bevæbnet. Jeg tog helikopteren videre til Qaqortoq/Julianehåb hvor rejsebureaumanden Frank tog imod mig. Vi drog straks til havnen for at sejle op til det endelige mål ved Arsuk. Vi havde nu fået følgeskab af en velhavende, men flink russer ved navn Vladimir. Han skulle også nedlægge en moskusokse. Med riffel. Efter 4 timers sejlads blandt isskosser i diverse fjorde og passager, nåede vi vores hytte. Det første jeg pakkede ud af min oppakning var et brev med Knorr bearnaisesauce. Nu manglede vi bare bøfferne… Ved morgengry 2 dage senere bankede det på døren. Det var Ejnar Jacobsen, der helt efter

planen stødte til os for at hjælpe med selve jagten. Han var fanger (som hans far og farfar) og autoriseret til at stalke dyr og ordne licenspapirer. En rar inuit af få ord, der efter eget udsagn havde været med til at nedlægge hundredevis af moskusokser i sit liv. Da vi briefede ham på at jeg ville nedlægge en moskus med bue og pil, lyste vantroen ud af ham. Naturligvis kendte han til de nye regler, men… normalt nedlægger man moskus med riffel på 140 meters afstand. Nu ville jeg ind på 20! meter (med ham) og nedlægge med bue! Det var der så vidt vides ingen der endnu havde gjort efter den nye regels ikrafttræden 6 uger tidligere, så Ejnars verdensbillede stod forståeligt nok på hovedet. Han virkede skeptisk og ubegejstret. Men vi drog - trods alt - af sted i Ejnars båd til et kuperet område med gode muligheder for moskus. Med Ejnars store knægt var vi fire mand i båden. Planen var at skyde ned fra en bakke, således at vi evt. kunne flygte ned ad bakke, da moskusokser har så tungt et forparti at de er langsommere ned ad bakke i forhold til op ad bakke. En god plan, men ikke noget der gjorde opgaven nemmere da man som buejæger skal kompensere for den manglende tyngdekraft i pilen når man skyder nedad. Midt ude i fjorden sad vi alle fire og spejdede efter moskus med vores kikkerter. Rimeligt hurtigt opdagede vi en flok. Vi slukkede motoren og manøvrerede langsomt tættere på. Sammen med Ejnar identificerede jeg den tyr jeg vil have, og på indianermanér lagde vi til ved kanten. Ejnar kiggede mig dybt i øjnene og spurgte hviskende: ”Kan du ramme den?” Jeg svarede skråsikkert ”ja”, og Ejnars blik så for første gang beslutsomt ud. Ejnars søn blev i båden. Vi andre listede på række op ad en bakke for at møde flokken og ”min” tyr på den anden side. Da vi nåede toppen stoppede vi op for at orientere os. Vi kravlede videre og følte os usynlige i vores camouflagetøj der faldt rimeligt sammen med den lave vegetation. Jeg kunne se på Ejnars fagter at min tyr var ved at komme på skudafstand, så jeg satte pilen på strengen og rykkede op på siden af Ejnar, hvorfra jeg kunne se min tyr. Desværre havde en af flokkens andre dyr set os og den styrede i retning af os. Det lignede umiddelbart at den

blot var nysgerrig, men omvendt var den kun ca. 35 meter væk. Ejnar hviskede ”5 sekunder” og lod mig dermed forstå at min tyr vil komme i skudposition om 5 sekunder hvis den fortsatte sin gang bag om en stor sten der skyggede for den. Jeg tog buen op, men orienterede mig for en sikkerheds skyld mod den nysgerrige tyr som nu luntede imod os. Samtidig trådte min tyr nu frem og gik bare 20 meter fra os for foden af bakken vi stod på. Jeg trak buen og tog sigte. Ejnar hviskede ”nu nu nu” og jeg slap strengen. Huskede jeg nu i tilstrækkelig grad at kompensere for pilens manglende tyngdekraft? Pilen ramte tyren der satte i løb ud af vores synsfelt. Ejnar råbte: ”Er det nu vi skal skyde den med riffel” og lignede en mand hvis’ skepsis langt om længe skulle komme til sin ret. Vi løb alle tre over bakken – efter den ramte moskus. Ejnar forrest med afsikret riffel og med den nysgerrige tyr i hælene på os. Efter 10 lange sekunders løb kom min tyr til syne. Den lå på siden, med pilen siddende lodret op fra bladet, forendt helt og aldeles.  Men der var ikke tid til at hvile på lauerbærrene, vi skulle ryste vores nysgerrige tyr af os. Ejnar instruerede os i at gå samlet direkte imod dyret, råbende og med armene ude. Det havde nær kostet os en ekstra moskuslicens, men heldigvis luskede den tilbage til flokken. Nu var det tid til at tage en dyb indånding og se nærmere på aftensmaden (mit bytte). Pludselig trådte jeg glad og lettet ud ad en koncentrationsboble, og blev nu bevidst om at jeg stod midt i et magisk flot og frodigt solbeskinnet grønlandsk landskab. Udsigten fremad bød på klipper med vandfald og modsat en fjord med

isskosser og sneklædte bjerge. Selvom det lyder som en kliché, så følte jeg at jeg var blevet lukket ind i den grønlandske natur. Som jeg stod der med hænderne i lommen og nød et glimt af urmanden, blev jeg vækket af Ejnar der skulle bruge en ekstra hånd til at rulle dyret om på den anden side. Nu skulle der arbejdes med at brække dyret og slæbe det ned i båden. På den anden side af oksen var der endnu et gennemskudshul. Pilen var altså knækket og den anden halvdel af pilen var forsat hele vejen igennem dyret. Denne del af pilen fandt vi på jorden på den anden side af oksen.  Da vi kom tilbage til vores båd, slæbende med flere hundrede kilo parteret moskus, blev vi mødt af synet af både ude på fjorden der alle styrede mod os. Ejnar havde sladret over sin mobiltelefon og jagtbetjente og andet godtfolk skulle have historien og et foto af tossen

med buen. I højt humør sejlede vi hjem til hytten med vores fangst og aftensmaden stod på moskusokse med Knorr bearnaisesauce, bløde løg og kolde øller.

Christian Baun (3062) (tidligere Christian Baun Bjerre Christensen)

TANKER OM FAMILIEN Af Stinne Bjerre (1404).

Jeg tror altid, jeg har været bevidst om familiens betydning, forstået på den måde, at jeg har mærket og opfattet det som betydningsfuldt at være ”en Bjerre”. Eller som min mand sagde på et tidspunkt efter vi var kommet hjem fra et besøg hos familien på Venø: ”I er jo ikke en familie, I er en klan”. Gennem hele min barndom har jeg holdt ferier på Venø – på Sønderskov hos onkel Laust og onkel Peder og senere, efter Peders død, hos Laust – og jeg føler stadig en stor tilknytning til øen, selv om jeg mildest talt ikke kommer der så meget mere. For – må jeg indrømme – efter min mors (Hedevig Bjerre, slægtsnr. (584) død, er det gået op for mig, hvor meget, det (også) var hende, der bandt vores del af familien sammen med resten. I forbindelse med hendes død har jeg så også fundet nogle papirer især sange – som jeg kunne have lyst til at dele. For var der noget, familien på Venø ( og dem, der ligesom os, besøgte dem) var gode til, så var det sang og dans – livsglæde med andre ord. Og ofte kan man i disse sange mærke den selvbevidsthed, som vi Bjerrer vel nok er nødt til at indrømme, vi har. Lad mig lægge ud med første vers af en sang, min mor skrev, da vi den 14. maj 1994 holdt familiefest (altså efterkommere af mine morforældre Markus og Stinne) på Venø: Melodien er ”Mo, jeg ska’ tisse..” Markus og hans Stinne avled manne børn Ti det blev til, så de har vist taget deres tørn i mangfoldiggør’lse, som Vorherre bød dengang da wor stamforældre just ham snød. Adam, Eva startede i smug. Siden er det nærmest blev’t almind’lig skik og brug Markus, Stinne, hvodd’n var det med det? kludred’ tiden ikke lidt, da Jens kom te’? Også en anden sang kredser om selve familien. I en sang fra en 1970 – der står ikke hvem der har skrevet den eller i hvilken anledning – har hvert af Markus og Stinnes børn fået et

vers. Det første vers er om den ældste, Jens, som jo måskemåske ikke kom lidt for tidlig te’… På melodien ”Lili Marleen” er der digtet: JENS vor ældste broder, dig kan alle li’ Du som god eksempel har stået for os ni I ungdommen var du såre kæk Du sov vist ikke tiden væk En Bjerre af statur En elskelig natur

Det er såmænd jo Venø, en sølle mager ø Hvor man sin føde bjerger hver dag på salten sø. Ja, jeg har sågar fundet en sang, som hedder Venøsangen. Den er skrevet af M.K. Jørgensen og går på melodien ”Jeg elsker de grønne lunde” Og sidste vers lyder: O, måtte dog Venø være bestandig et fredens sted den lille, for mig så kære, den veneste ø, jeg ved! Men andre kunne så sandelig også skrive sange. Lad mig slutte dette lille indlæg med en sjov ting, jeg fandt i min mors gemmer. Markus må åbenbart på et tidspunkt – jeg ved ikke, hvornår – være kommet op og toppes med en vis Alfred Nielsen. I hvert fald har jeg fundet en sang, som går på ”som dybest brønd gir altid klarest vand” og som har været bragt i bladet SKOTØJSHANDLEREN. Hel e sangen driver af sarkasme og første vers lyder sådan her: Hvad er vel kundskab, hvad er vankundighed? en gammel græker sagde: af de vise er visest den, der ved han intet ved

men denne lærdom kan ej alle prise. Nu læser vi saaledes om en mand, som ikke ænser egen brist. En herre som ved at vi er dumme, medens han af visdom svulmer. Nemlig Markus Bjerre Ak ja, tænk at duellere på sange… God jul til jer alle

Venø klanen. Markus Bjerre (168) og Kristine med deres 10 børn og svigerbørn.

Bjerreslægten

OM DET AT VÆRE GIFT MED EN BJERRE Hvordan er det at blive gift Bjerre? Vagn Bjerre Christensen (1505) Vores barndomshjem på Hyldevang i Sengeløse var et livligt sted. Det var et gartneri med mange unge mennesker ude og inde, gartnere, elever, hestepassere , køkkenpige og stuepige og os fem børn. Vi samledes til alle måltider omkring langbordet med far og mor for bordenden. Der var rigtig meget arbejde og pigerne skiftede ofte. I sommeren 1943 fik vi en ny kokkepige, Mettelene, krodatter fra Sønderjylland, hun var stor, røg pibe, bandede som en tyrk og var kvik i hovedet og sjov. Hun blev gift ind i Bjerrefamilien. Hun er nu 90 år, og jeg har bedt hende skrive lidt om, hvordan det var at blive gift ind i Bjerre familien. Men først lidt om Holger Bjerre (487), som hun blev gift med. For de fik en forunderlig og farverig skæbne. Holger gik den slagne vej fra højskole og landbrugsskole til Landbohøjskolen. Et år inden han var færdig som agronom,

i 1948, købte de en gård ved Roskilde fjord. Den brændte nogle år efter, og Jylland trak, så Holger købte Grøngård tæt ved Nissumby. En skøn gård med jorde helt ned til Limfjorden. Han slog stort op. Rev det gamle ned og investerede i store nye grisestalde, men da priserne faldt på svin og kornprisen steg, måtte de sige farvel til gården i 1962. De købte hus i Askov og i nogle år arbejdede han som landbrugskonsulent. Det var nu ikke så sjovt, så i 1967 søgte han og fik stilling som fåreavlskonsulent i Julianehåb distriktet i Sydgrønland og leder af statens forsøgsgård for fåreavlere. Og det blev til stor glæde både for både Holger og Mettelene - og for grønlænderne. Men tingene har deres tid, så i 1975 tog de tilbage til Danmark, og Holger læste til præst. Han fik embede i Kappel i Sydslesvig, og der nåede de at få nogle meget gode år. Indtil Holger døde – alt for tidligt – i 1982. Kun 62 år gammel.

Mettelene og Holger Bjerre som nygifte

Mettelene skriver: Om at være ’Bjerre – vel’ indgift! Skulle det være så meget anderledes end at være Sørensen indgift? Når man bliver gift ind i en ’- sen’ familie, som jeg kommer fra, bliver man normalt et nyt medlem af en familie. Når man bliver gift ind i Bjerre familien, bliver man gift ind i en ’Slægt’, og så er der meget mere at leve op til. Det tog det mig adskillige år at finde ud af… Den første Bjerre jeg mødte var Rigmor på Hyldevang (627), hvor jeg var kokkepige i sommeren 1943. Det var et forunderligt hus at komme til, også lidt af et kulturchok, og venskabet med Rigmor og Helge holdt livet ud – ”i sorrig og glæde”. Næste Bjerre jeg mødte var Holger Sloth Bjerre, som jeg blev gift med i 1947. Det var så en helt anden slags Bjerre end Lomborg linien. Det var stærke, dygtige landmænd på gode gårde, men også forankret i friskoler og valgmenighed.

I Nørre Nissum forsamlingshus fik jeg en besked fra en kone: ”Ja, du er så gift Bjerre, - a´ er født Bjerre”. Der gik en skillelinie. Jeg mente nu nok, at hvis ikke, der var nogen, der giftede sig ind i Bjerre slægten, så var der heller ingen ’fødte’ Bjerrer. Når der stadig (heldigvis) er nogen, der lader sig indgifte, er det jeres store styrke, at I tror på jer selv, jeres charme og livsglæde. Man må sige som katten: ”Jeg er nu min egen”, men mit liv kunne ikke tænkes uden jer, og det blev mig forundt at leve med min Holger i 35 år. Det har været mig en stor glæde på mine gamle dage, at have oplevet at møde alle dem, der var børn, da jeg kom i familierne. Nu er de godt nok nået pensionsalderen!

Mettelene Bjerre (født Hansen!!)

Bjerreslægten

ET GRØNLANDSBREV Saqqaq – et lille udsted – en bygd – med knap 200 mennesker og dobbelt så mange hunde. Seks timers sejlads nord for Jakobshavn eller Illulisat gennem isfyldt farvand. En lille rød fangsthytte på kanten af store sten ud til vandet er vores hjem i 14 dage. Lige nedenfor en lille bugt hvor vandet hver dag skifter – fra klart blåt og isfrit til hvidt af isskosser til blåt med større isskosser som uregelmæssige prikker. Vi hører en svag klukken ved stenene og den lille strand, mens de store isbjerge derude sender dumpe tordendrøn ind mod kysten, når de kælver og giver svage dønninger i vores lille bugt. I fjeldet suger vores ører stilheden ind. Men der er flere lyde. Hundehyl i falsetten bryder bygdens stilhed, når en mand er på vej ud med fodertønden. Et fugleskrig ind imellem. Orkestreringen er stor og mageløs. Fra vores vinduer ser vi ud mod den fjerne del af bygden ud til Helikopterlandingspladsen og kirkegården med mange lysende hvide kors.. Det sortegrønne fjeld rejser sig bagved. Fra de to andre vinduer isfjeldene! Den hvide Diamant (ikke Den Sorte) , operahuset, nationalbanken og den store isport sejler forbi , kælver, ændrer form og bane og i den fjerne horisont står Discoøens sneklædte tinder. Skyerne lever deres eget liv i flugten, til tider ligger en let bræmme mellem hav og fjeld - som et englepust. Støvlerne på, vi må ud i fjeldet. Vi går ud på må og få men finder hurtigt en sti. Blødt at gå på mos og lav. Små farveklatter ved fødderne af gult og carmoisin, og grønt, og sten dækket af sort lav. Vi tror, vi kommer langt væk fra bygden, men bygdens blå,og røde huse synes alligevel ganske lysende nær her i den klare luft. Vi går i timer. Sidder engang imellem i en lille pause på en sten, lidt vand og en rosin, og bare kigger for at tage naturen ind. Morgentemperaturen er nogle dage på 2 grader, og når det går højt 8 grader. Det er

dejlig varmt i solen og til skjorteærmer, men vinden hilser fra isen derude. Et par dage er vejret tåget og koldt – slet ikke til fjeldtur. Jeg sender en hilsen med et smil til en veninde., som altid var så glad for regnvejrsdage, for så hun kunne læse uforstyrret. Vi nyder mange timers læsning. Profeterne i Evighedsfjorden!! Sikke en historie! Og flere digre værker. Vagn er i gang med anden verdenskrig ”Helvede brød løs”, jeg sluger ”Det blå lys” af Stig Dalager om Marie Curie. En roman om en meget bemærkelsesværdig skæbne – meget fængslende. Thomas Mann kommer til med sit elegante og raffinerede sprog. Endelig er der jo vores fortællerske Karen Blixen – Vagn har overtalt mig til at læse ”Skibsdrengens Fortælling” op til et højskolemøde og give en introduktion. Jamen – hun er da en suveræn storyteller. Så er der jo turen til butikken. De har et udvalg af kagepulvere, som jeg sjældent har set, og vi flotter os med en dåse makrel i tomat og – måske- en citronmåne. Ekstravagancen er en flaske rødvin til 120 kr. – fås i Irma (Kbh.) for 40!! Det er en fest. Søndag er vi til kaffemik i anledning af en konfirmation, en pige. Dagen før skulle der have været bryllup, men vejret forsinkede præsten, som mange timer senere endelig kom sejlende fra en anden bygd. Det var for tåget. Brudeparret var velsignet med grønlandsk tålmod. Og gift blev de. Men nu er det søndag og solen skinner, det grønlandske flag vajer over kirken. I kirken sad nok omkring 70 mennesker – jeg havde god tid til at tælle, for det hele foregik på grønlandsk. Da det nu var en sommerdag havde mange af de unge piger stropløse eller bluser med tynde stropper på, de unge mænd T-shirts. Men konfirmandens forældre og familie var klædt i traditionel grønlandsk dragt – mændene i hvide anorakker (jeg havde set dem

på tørresnoren et par dage før) og kvinderne i dragten med perlekraver, kokette korte sælskindsbukser og lange kamikker med smukke blomsterborter. Ternet eller blomstret skærf. Jeg har aldrig set så mange kager til en kaffemik. Kager fra naboer og fra familien. Oldemor og jeg smiler og nikker til hinanden – jeg forstår ikke grønlandsk og hun ikke dansk – men det gør ikke noget, vi er i samme situation med børnebørn og familieglæde. Undtagen med tænderne – jeg har flest! Der bydes også på andre delikatesser fra borde, stillet op udenfor. Lækre spækterninger som de små guffer i sig, røget fisk, kogt sælkød ( jeg havde det fint nok med kagen) og andre specialiteter. En af kvinderne har lavet perlekraverne på nogle af dragterne – hun fortæller mig, at hun selv finder på mønstre og farver. Kamikkerne går op over knæene, op på lårene og er gode at varme sine hænder i. ”Der havde vi nu også vores indkøb, når vi gik til butikken” siger en, så behøvede vi ikke plastikposerne. Dragterne går fra mor til datter. Dagen får ende, hvalpene tumler i den begyndende kølighed, men mørkt bliver det ikke. Solen er ganske kort bag bjergsiden lidt efter klokken 2 om natten – så dukker den igen frem og sender lys over os. Det er svært at give slip på dagen og natten.

I vores vindue står en kikkert – vi følger med i alt. Tre personer på stien!! En helikopter lægger an til landing – har den mon nogen med, eller skal nogen af sted – en båd i vandet, skal der mon fiskes, - og mellem stenene beredes et aftenbål til at stege lunser af sælkød landet på bygdens fangstplads. Det er svært at lægge hele den store natur fra sig. Kirsten Eriknauer (medlem af bestyrelsen)

BESØG FRA CANADA D. 27. oktober 2014 havde vi besøg af Ingrid (1255) og Preben Christian Engels børn fra Canada. Jens Kristian, Peter Christian, Virginia Ann og Christina Ellen. Birgitte Bjerre Trankjær (3016) havde den første kontakt med dem. De ville i forbindelse med et besøg her i Danmark en tur til Bovbjerg, hvor deres mor er født på Bovbjerg Badehotel. Ingrid var datter af Kristian (515) og Jensine Bjerre, Bovbjerg Badehotel. På kirkegården ved Ferring Kirke ligger både hendes forældre og hendes bedsteforældre, som grundlagde hotellet. Da Ingrid døde, kom hendes aske her til Ferring og hendes urne er nedsat imellem de to gravsten. Da Birgitte kontaktede mig, Ane Margrethe Bjerre (1511) var det helt naturligt, at vi alle mødtes her hos Marianne og mig i Ferring/ Bovbjerg. Vi havde en fantastisk dejlig eftermiddag med de 4 slægtninge fra Canada. Trods afstand og forskellige vilkår, var vi straks på bølgelængde. Det blev en tankerejse tilbage i de fælles rødder, og samtidig et nyt møde, som blev både varmt og givende.

I forbindelse med fredning af udvalgte gravsten og gravsteder på landets kirkegårde har man på Ferring Kirkegård valgt at frede bl.a. gravstene på Petrine og Christen N. J. Bjerre (156) samt Jensine og Kristian M. J. Bjerre (515) Hertil kommer naturligvis Ingrid Engels gravsten, som endnu ikke er anbragt. I den forbindelse kan jeg nævne, at mine forældres sten også er fredet Valborg og Gunnar Bjerre (628) Ane Margrethe Bjerre (1511)

Christine, Jens. Viginia og Birgitte.

FIKTIVE BJERREFOLK Af Jakob Bjerre (2853)

Ligesom man jævnligt i det virkelige liv træffer på personer, der ved nærmere bekendtskab viser sig at hedde Bjerre, så dukker personer med efternavnet Bjerre også af og til op i fiktionen. Jeg begyndte for noget tid siden at samle på fiktive Bjerre-personer fra film og Tv. Og da først jeg begyndte at lægge mærke til dem, ja så optræder der en fiktiv Bjerre med lige så stor frekvens på film og i Tv, som der optræder rigtige af kød og blod Bjerre-personer i vores virkelige verden. Nogle eksempler følger her: Lad os starte med tegnefilmen ”Terkel i knibe” af Anders Mattesen. Her hedder klassens nye lærer Gunner Bjerre – det skriver han på tavlen, da han præsenterer sig selv og sin pungrotte for klassen. Han viser sig nu til sidst at være skurken i plottet og dermed årsag til alle stakkels Terkels problemer, så lad os ikke dvæle længe ved ham! Så har vi en mere venlig, men lidt resigneret Bjerre i ”Humørkortstativsælgerens søn”. Han er forlagsejer og en ældre lidt trist herre,

men han er, så vidt jeg husker, flink og reel nok. Han spilles af John Hahn-Pedersen. Mere udfarende er lederen af Miljøpartiet i Tv-serien ”Borgen” – han hedder Carsten Bjerre, og deltager bl.a. i partilederrunden sammen med statsministeren i Sisse Babeth Knudsens skikkelse. Endelig løb jeg for nylig over John Bjerre, der i Ove Sprogøes skikkelse optræder i en ældre dansk film fra 1967, ”Min kones ferie”. Han er lidt af en forfører, der lægger planer om at overtage Githa Nørbye, der i filmen er gift med Axel Strøbye. Jo, også de fiktive Bjerre-skikkelser er aktive på hver deres måde og nok lige så forskellige, som de “virkelige” Bjerrefolk er. Der skal nok være flere fiktive Bjerre-skikkelser derude et sted, så jeg vil fortsætte med at føje personer til min liste, når jeg møder dem. En god ting er så, at de fiktive Bjerre-personer, vi ikke synes, vi kan lide, kan vi jo bare vedtage slet ikke er ud af vor Bjerreslægt, så er vor slægts ære reddet!

DE FEM FRA FERRING Af Jens Bjerre Tybjerg (nr. 1502)

På væggen her over mit skriverbord hænger et Bjerre-billede, jeg har arvet efter min mor, Signe Tybjerg (nr. 626). Det er Kristen Bjerres (nr. 156) forstudie til ”Den jyske Bevægelse”, der hænger på Lemvig Museum. Bevægelsen er navngivet af Johs. V. Jensen, og på billedet ser man Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Niels Bjerre (nr. 130) og Kr. Bjerre selv. Kendere mener, at forstudiet er langt bedre end det endelige resultat. Det tør jeg ikke dømme om. Men jeg glad for billedet over mit skrivebord. En gang for en del år siden besøgte jeg min morbror Gunnar (nr. 528) i Ferring, og sammen gik vi op for at besøge Kr. Bjerres søn Kristian (nr. 515). Jeg fortalte, at hans fars forstudie

hænger over mit skrivebord, og så fortalte han mig, hvem de medvirkende på billedet var, alle fem lokale Ferring-boere. Men jeg store torsk – og jeg kalder mig journalist – havde hverken blok eller kuglepen med. I dag er Gunnar, Kristian og Ferring-boerne døde, og i dag vil der næppe være nogen, der kan huske de fem.

14 15

TANKER VED JULETID For et par år siden læste jeg en avis, hvori der stod ”De gamle glæder sig også til jul”. Man har sommetider en fornemmelse af, at man betragter de gamle som en race for sig. Fra vugge til grav er vi dog alle sammen mennesker. Vi gamle kan også tænke selvstændige tanker, og skal ikke bare underholdes. Banko og peddigrør er da godt nok, men det vil vi ikke nøjes med, der skal lidt mere til! Vi skal ha’ noget, der giver livet indhold, no-

get at bygge videre på, teater, musik og gode foredrag, sang og kirkelivet. Eli Bjerre Damgård (1478)

Fra Brevduen 1970 Da Vemb-Lemvig banen blev åbnet for ca. 80 år siden, havde en flok gamle bønder forsamlet sig på Ramme station for at de første tog ankomme. De var kommet i god tid, men omsider skimtedes toget ude på linien. Da det kom nærmere, sagde gamle Terkel imponeret, idet han iagttog skinner og toghjul: - Han ska´ fand´me kjør bestemt!

SANG TIL BIRK Melodi: Pusles godnatsang til Blob

Lille birk du er en Bjerre det’ en gave fra vor Herre. Verden du skal vis dit værd, måske møde 3 pygmæ’r

- og skid’ vær’ med det grønne lag, det piller vi bar’ af næh nyopgraved’ kartofler er straks en anden sag!

Lille birk en rigtig Bjerre, nu begynder al det svære. Slægten elsker Bjerre-børn, givet at de ta’r en tørn...

Navnet Bjerre det forpligter Afrika er fuld af men’sker Landsindsamling op og ned Og til jul du får en ged

for flittighed er dyden selv, og hvis du selv kun får en tre-fir’ børn så går det nok, du er jo én af vor!

Birk en ting som skal du vide Bjerrerne kan julen lide Alt skal ske som sidste gang Start og slut med samme sang

Lille Birk din unge løve Bjerren råber uden at tøve “Forza FC byens hold!” når klokken den slår kvart i bold

- vi synger bedst om høst og vejr, med højskol’ns fine klang og undgår helst at brumme ting, som denne lorte-sang

Lille birk vi dig nu ærer tynde-klingen osten skærer lille snusk nu skal du husk: øko-mælk det er nog’t fusk

Birke-prut det sker desværre sangen her bli’r endnu værre grib jeres glas og råb sa-lut! nu er sangen herre sluuuuuut!

EBBE DEJGAARD 2. DEL IVÆRKSÆTTER I EN KRISETID Af Ebbe Dejgaard (1482)

Krigen Nu var krigen forbi, og jeg måtte se og komme videre, og der var nok at tage fat på. Problemet var dog, at fattigdommen ikke var til at ryste af. Mange års arbejde lå foran med genopbygning, men der var ingenting at gøre med, ud over min egen arbejdskraft, for alt var nedslidt. Jeg prøvede på at få en ajlepumpe til den elektriske motor, men den kostede den forfærdelige sum af 85 kr.Jeg måtte derfor pumpe ajle med håndkraft helt op til 1952, det fortæller lidt om vanskelighederne. Vi kørte med de gamle kassevogne, men i 1949 kom Vestas i Lem med en ny vogn med gummihjul, og så begyndte det langsomt og gå lidt fremad. Det var virkelig en god ting, møgbøren fik også gummihjul og i 1950 fik vi malkemaskine og vandværk, så nu kom der vand ind i køkkenet. Omkring 1949 kom den lille gårdFerguson traktor til Danmark fra England, men den kostede det hvide ud af øjnene, ca. 9.000 kr. Man sagde dengang, at der skulle sættes 4 heste ud for at det kunne gå, men den teori ændredes dog i løbet af 50erne. Det var alles drøm at få en Ferguson-traktor. Svend Lillevang, der fra 1950 boede i Lille Dejgård havde én, som han kørte mælk med til mejeriet i Velling. Vi lejede ham til at køre for selvbinderen, som vi havde i fællesskab med Toksvig, den havde vi fået i 1939. I 1952 købte jeg fjordengen syd for Fjordvang, for 4.000 kr., alle mine møjsommeligt opsparede penge. Jeg fik en årsløn på ca. 1.200 lige efter krigen, stigende til 2.200 kr. Min far var imod købet af fjordengen, for jeg skulle jo købe gården engang. Jeg pressede på for at få en Fergusontraktor, for, som jeg sagde, jeg kunne køre ud og tjene til afdragene, og så drive vores egen jord, men det måtte jeg ikke. Min far sagde: ”Så går det sådan, at vores eget ikke bliver passet ordentligt”. Vi havde mange konfrontationer om det, men jeg tror stadigvæk på, at jeg havde ret. Jeg ville virkelig gøre en indsats for at komme lidt ovenpå igen, og nu havde vi den begyndende teknik, men endnu ingen penge, de var ikke til at stampe op af

jorden. Jeg var på Engelsholm højskole i 1947–48 og på Kjærgård landbrugsskole i 1950–51. Mine søstre blev gift i 1947, 1952 og 1954, så ”var det ude af verden”, som min far sagde. Nu ville han gerne til at bygge nye udhuse, og det kom vi til i 1956. Stald og lade i ét hus, det kostede 51.500 kr. Ejendomsvurderingen lød på 27.000 kr., og der var dengang 3.000 kr. gæld på gården.Sparekassen sagde, vi kunne låne 27.000 kr. minus de 3.000 kr. altså 24.000 kr. til at bygge for. Så gik min far ind i Ringkøbing Bank, der havde vi aldrig sat vores træsko før. Far lånte 20.000 kr., så vi var vi på 44.000 kr. og kunne begynde. ”Mangler der lidt til sidst”, sagde direktør Asmussen, ”så kom igen”, og det gjorde vi så, vi lånte 8.000 kr. mere. At bygge i året 1956 var meget hårdt. Alt arbejde var med håndkraft, betonblanding og alt gravearbejdet, der blev flyttet masser af læs jord, planeret, gravet ud til vandrør.Vi skulle hjælpe med tømmerarbejdet, når der skulle rejses, det skete den 5. juni 1956, med kranse og flag og fest. Det var en særdeles stor dag for min far og mor, de ville gerne bygge gården op, så det kunne køre videre - længere kunne vi ikke se dengang. Det blev deres livsgerning, og de frydede sig. Endelig kunne vi begynde at lægge de hårde og fattige tider bag os. Den 27. november 1956 blev det nye hus ramt af et kraftigt lyn, og køerne blev ramt i kædebindslerne, alle køer gik i jorden, 6 døde, resten kom sig igen. Jeg stod mellem 2, der begge døde, jeg sprang ned bag dem inden de faldt. Det var en meget uhyggelig oplevelse.

Brandforsikringen betalte. Med hensyn til byggeriet dengang, så havde jeg mine tvivl. Jeg kunne se udviklingen for mig, ganske svagt. Der var kun 18 tdr. land hjemme at bygge på, engen var solgt fra, og så var der 6 på det høje og 4 i engen. Dengang havde Velling Mejeri 64–66 leverandører, og der var ca. 250.000 landbrug i Danmark. I dag er mejeriet nedlagt, og der er kun 7–8 mælkeleverandører tilbage, men de har mange køer. Der er 70.000 landbrug tilbage, og de drives ikke alle sammen baseret på eget arbejde, idet konen eller manden har arbejde ved siden af. I 1957 overtog jeg gården den 1. juni , og jeg blev gift med Gudrun fra Nim den 17. maj 1957. Nu havde jeg magten og ansvaret. Det var med rysten og bæven jeg købte en brugt Fergusontraktor i 1958, og i 1959 byttede jeg den og fik en helt ny for 12.000 kr. Så var vejen åbnet for at komme videre. 1959 kom med en meget tør sommer, det regnede ikke fra 2. maj til 27. september, Gudruns fødselsdag. Det var ret alvorligt, kornet gav under 10 tdr. pr tdr. land. Den 12. august kom Birgitte til verden. Det var en stor dag for os. Da hun blev 4 år kunne hun sige, ”Jeg er født i den skraldtørre sommer”, og så kunne hun tale i telefon. Sammen drænede vi al jorden mod syd og øst, vi fik en hovedledning ud i Rydbjerg landkanal. Nu kom der hurtigt nye maskiner på markedet, da traktorerne åbnede nye muligheder for kraftoverføring. Jeg fik sprøjte, lavtrykspresser, som sidst i tresserne blev afløst af en højtrykspresser. Jeg manglede hurtigt plads, og indrettede derfor maskinhus i den gamle kostald, som jeg byggede om i 1963. I dag er den fjernet. Jeg byggede endnu et maskinhus i 1968, min svoger Peter Jensen var bygmester. Den var på 180 m2 og kostede 18.000 kr., hvoraf jeg havde optjent ca. det halve med maskinstationsvirksomhed. I 1961, den 1. maj, kom Sine til verden. Jeg satte Tage, min 12-årige dreng, til at tromle et lille stykke, men da jeg ikke kom tilbage, blev han ved at tromle. Han var betænkelig ved den her jordemoder og læge, så da jeg fik ham stand-

set var jorden tromlet 20 gange. Nu fik vi Tim roeoptager, og vi fik aflæsservogn, så nu kørte jeg roer op for folk. Udviklingen løb stærkt nu. Når jeg købte en ny maskine, betalte jeg noget ud, resten fik jeg på en veksel. Pludselig havde jeg 7 veksler, jeg skulle næsten betale hver 14. dag. Jeg smækkede kassen i og arbejdede hårdt for at komme ud af den klemme. Jeg arbejdede 7 dage om ugen, men morsomt har det været. 4 marts 1964 fik vi så Marie. Jeg var narkoselæge, det kunne jeg også. Ane tømrer var med, og da Marie endelig var født, sagde Ane, ”Nej, sådan en stor pige”. Ja, så havde vi 3 piger. I 1965 fik vi centralvarme og oliefyr som 10 år efter blev udskiftet med et halmfyr, det første i sognet. 1.000 liter olie kostede 350 kr. i 1963, i dag (1996) 4.500 kr. I 1965 fik vi badeværelse og østgavlen var nede i stuehuset, fordi den sank, der er nu støbt fra bunden af. De glade 60ere Vi var nu inde i en hel anden tid, hvor der skete noget hele tiden. Som en murer sagde, ”Sker

der ikke noget et år, så er det tilbagegang”. Udviklingen skete også ret hurtigt i landbruget, det gik også for hurtigt. Den stald og lade vi byggede i 1956 var forældet, nu kom der nye stalde med så brede fodergange, at en traktor kunne fodre køerne fra aflæsservogn. Besætningerne blev større, samtidig blev maskinerne og traktorerne større og større, og efterhånden meget dyre. Jeg var lidt nervøs for udviklingen, maskiner blev ret hurtigt forældet, fordi der kom nye og bedre ting frem. Jeg havde mange ting at køre med, men bestemte, at jeg ville se at få slidt maskinerne ned så hurtigt som muligt, og så få det afviklet. Det ikke var det ræs, jeg havde lyst til, og det lykkedes til dels for mig. I 1966 fik vi vores første bil, en brugt folkevogn, jeg ville i dag kalde det skrot, den var alt for ringe. I 1982 fik jeg en ny Hannomag-ladvogn, og siden har jeg kun haft nye biler, altid ladvogne, fordi jeg havde muligheder arbejdsmæssigt udadtil på den måde. I 1968 blev jeg ramt af en arbejdsulykke, hvor jeg faktisk var ude af stand til at arbejde i et halvt år. Ingen fagforening, kun en ulykkesforsikring, der gav 5 kr. om dagen i en måned, og så blev det nedsat til 250 kr. pr. måned i et par måneder, inden det holdt op. Det var barske tider oven på det. Jeg lå meget i sengen, jeg kunne ikke være oppe på grund af svimmelhed, og jeg lå på sygehuset i 14 dage, Gudrun passede køerne samtidig med at hun ventede Niels, som blev født den 2. februar 1969.Så måtte jeg selv klare dyrene, der var ikke andre muligheder for at holde det gående - og det gik. Men den ulykke blev i det lange løb et gode. Jeg kunne ikke rigtig se, hvordan forårsarbejdet skulle forløbe, jeg kunne ikke tåle at sidde på traktoren. Så var det jeg så i Jyllandsposten, at en mand ved navn Holger Møller fra Frederiksdal søgte en mand til at sælge hegn, og det kom jeg så til. Det blev det nu ikke nemmere af, men jeg kom mig i løbet af foråret, og kom i gang med det hele, hegnet udviklede sig langsomt de første par år, så gik det stærkt. Det doblede op tre år i træk, og i 1978 byggede jeg den store lagerhal på 336 m2 og begyndte for mig selv.

Inden den tid arbejdede jeg om vinteren på Lem Savværk i møbelindustrien, nu var køerne ude af stalden, men jeg havde svin i stedet, og dyrkede al jorden med korn. Udviklingen tog et kolossalt opsving der først i 1970erne. Savværk, hegn, flisearbejde, anlægsarbejder. Jeg havde naboens unge om lørdagen for at nå ugens arbejder. Der var mange ting at tage vare på. Oliekrisen satte mange i vanskeligheder. Pludselig op i 1970erne vendte den økonomiske situation fuldstændig, renterne steg meget voldsomt, al låntagning gik i stå og arbejdsløsheden steg meget. Mange virksomheder lukkede, renten nærmede sig 20 % og nåede også over en lille tid. Ja, KFK var helt oppe ved 30 %, total kaos for de landbrug, der havde for meget løs gæld, de gik ned én for én landet over. Tvangsauktioner blev dagligdag. Jeg var klar over situationen og var indstillet på forandringerne. Lem Savværk begyndte at fyre folk og lagrene steg, det blev umuligt at sælge produkterne. Jeg sagde op i 1974, og Savværket lukkede omkring 1978–1979. 100 mand blev sendt ud i arbejdsløshed. Jeg valgte nu det mere sikre, jeg var jo ikke i nogen fagforening, så nu var det om at klare de nye udfordringer. I 1975 søgte jeg så ind som ringer og graver ved Velling Kirke, det fik jeg, og begyndte der den 1. juli. Det var kun en 55 % stilling, som dog ret hurtigt blev opnormeret, i 1982 var jeg på 80 %, og da jeg sluttede i 1993 var jeg på 90 %Det var fordi, der blev flere grave at passe. Men det passede mig jo meget godt, for jeg kunne passe jorden, svinene blev sat ud nu, og jeg havde hegn, fliser og nu også flagstænger, så jeg havde nok at gøre. Jeg arbejdede 7 dage om ugen helt frem til 1993. I 1983 solgte jeg hegnet til B & V Christensen i Ringkøbing, samtidig lejede jeg jorden ud til Jens Juelsgaard. Der blev mere og mere på kirkegården, og jeg var ved at køre træt. Nu fortsatte jeg så med flagstængerne og kirken frem til 1993, hvor jeg sagde min stilling op, nu hvor jeg blev 67 år. Jeg arbejder stadig med flagstængerne, også efter at jeg bliver 70 år. Jeg kommer ud over hele Ringkøbing Amt, nu er der ikke jag over

feltet mere, det kan jeg ikke holde til længere, men fornøjeligt er det i hvert fald.

vi klarede de vanskelige 30ere og så krigen bagefter, og jeg kom i gang med de nye tider.

I 1991 solgte vi så gården til Birgitte og Henning, og købte vores hus her i Velling Kirkeby, en andelsbolig.Og i år 1996 fik vi bygget en udestue til. Så er jeg vist færdig med at bygge. Der er også lavet meget i de 40 år, der er gået, men jeg ville så gerne bygge og sætte noget i værk, det var en fornøjelse.

Jeg lærte meget i de mange år. Jeg lærte, at man skal passe på i det små, man må ikke bruge for meget i det daglige, det blev vi vænnet til helt fra små. Har man sat sig et mål, må man ikke opgive. Som min mor sagde så klogt engang, har man sat sig et mål, der er for stort, og man ikke kan magte det, så del det i to eller tre. Så sagde hun også, at man ikke må sætte alle kræfterne ind på en front, for bryder fronten sammen, så taber du det hele. Des flere fronter, des flere muligheder. Og så skal man hele tiden tænke på det forudsatte, der skal være en reserve bag ved alt, hvad man går i gang med, ellers risikerer man ikke at kunne klare det uforudsete.

Nu står jeg så ved de 70 år og kan se tilbage på en tid, der var vanskelig i starten, men som efter krigen udviklede sig så hurtigt, at det var svært at omstille sig hurtigt nok. Man skulle hele tiden være forudseende og handle derefter. Jeg havde ingen sikkerhedsnet under mig, jeg ville hellere have min frihed til selv at bestemme over min tilværelse, og hvordan det skulle forme sig. Det gav den uro, som skulle til for at forny sig, og komme i gang med det nye og spændende. Min mor og far havde ikke for mange kræfter, så dem måtte vi børn hjælpe med arbejdet,

Så skal man holde orden i sagerne. Den bedste maskine jeg nogensinde har haft er min regnemaskine, og den er blevet brugt. Når man har meget i gang, er det nødvendig at vide, hvor det hele går hen af.

Bjerreslægten

I TASMANIEN MED REJSELEGAT Et halvt år Down Under: studieophold i Melbourne og Tasmanien rundt Elisa Bjerre

Da jeg træder ud af flyet fyldes mine lunger straks med krystalklar frisk luft, støvregnen daler stille ned, og til alle sider omkring den lille lufthavn ses smuk natur. Jeg er netop ankommet til Tasmanien, og kontrasten til Melbourne, som jeg netop har forladt, er stor. Skyskraberne, trafikken, sporvognene, kaffebarerne og hipsterne, der indtil nu har udgjort rammerne for min hverdag, er erstattet med bløde skovbeklædte bjerge, fjordlandskaber, små hyggelige træhuse fra kolonitiden, rosenhaver og folk i friluftstøj. Det krævede både tid og vilje at komme til at elske Melbournes råhed. Men Tasmanien går lige i hjertet på mig. Det er umuligt andet: naturen, byerne og folket er så gæstfrit og indbydende. Fra mit hyggelige hostel i en gammel villa i statens hovedstad Hobart kan man nu og da høre en bil tøffe afsted; i Melbourne havde jeg vænnet mig til et konstant lydtæppe af trafik. Der hviler en sælsom fred over Hobart som langsomt opsluger en, og jeg er fuld af forventningsfuld rejseglæde. På udveksling i Melbourne Da jeg ankommer til Tasmanien i starten af november sidste år, har jeg netop har afsluttet et semester i Melbourne på Royal Melbourne Institute of Technology (RMIT), som et led i min uddannelse til miljøingeniør der til daglig finder sted på Danmarks Tekniske Universitet. Jeg ønsker at specialisere mig inden for forvaltning af vandressourcer, og da Australien står overfor store udfordringer mht. begrænsede vandressourcer og ændrede klimatiske forhold, var det et oplagt valg. Udover at være fagligt interessant og en mulig-hed for at styrke mine engelskkundskaber, så var det selvfølgelig også et spændende rejsemål. På RMIT arbejdede jeg med nedbørs- og afstrømningsmodeller som redskab til at estimere oversvømmelser og tørke, hvilket var både sjovt og direkte anvendeligt. I kurserne ’Natural Resource Management’ og ’Environ-

mental Sustainability’ diskuterede vi dagens pensum i mindre grupper og skrev individuelle essays om emner, der rakte fra ’Ejendomsrettigheder som værktøj i Natural Resource Management’ til ’Brugen af Geographic Information Systems i miljø management’. I diskussionerne blev man provokeret til at tage stilling til en given problemstilling og argumentere for sine synspunkter. En undervisningsform der adskiller sig meget fra DTU, hvor fokus overvejende ligger på beregninger og et kvantificerbart facit. I kurset ’Indigenous People and the Environment’ opnåede jeg en større forståelse for Australiens historie og dets op-rindelige folk, aboriginerne. Her blev min vestlige tankegang i forhold til miljø, natur og ressourcer sat i perspektiv i forhold til de oprindelige folks tilgang til dette. Desuden var det meget lærerigt at indgå i et nyt akademisk miljø, hvor hele undervisningsformen og struktureringen af universitetslivet er anderledes. På et mere personligt plan føler jeg, at jeg har fået en mere åben og positiv tilgang til mennesker, da jeg blev presset (på en god måde) til at stifte nye bekendtskaber og tage initiativ til at skabe et socialt netværk. Jeg har nu venner fordelt over hele kloden. I min fritid udforskede jeg byen, og mærkede hvordan jeg gradvist fik skabt mig et ’home away from home’. Udtryk som ”Hey, how’s it goin’?”, ”Cheers mate!” og ”No worries” sneg sig ind i mit daglige ordforbrug. Melbourne krøb ind under huden på mig, og jeg lærte, at byens bedste og mest interessante steder var at finde i de små og godt gemte, graffitudsmykkede gyder. Byen bugner af skæve caféer, barer og fantastisk mange live spillesteder, så snart man bevæger sig væk fra hovedgaderne. I weekenderne tog jeg på udflug-ter med universitetets ’outdoor club’ til de nærliggende nationalparker,

hvor vi tog ud for at klatre eller gå på ’bushwalks’, som er det australske begreb for at vandre. Ikke mindst lærte jeg at elske byen til trods for vejret. For selvom Melbourne ligger på det australske kontinent, er vejret noget helt for sig. Placeret mellem kontinentets stegende hede ørken mod nord og Antarktis mod syd, kunne vejret skifte fra 25-30 grader og sol til 15 grader og stiv kuling og hagl i løbet af et par timer afhængigt af vindretningen! ’The Melbournians’ siger selv, at de har “four seasons in a day” og “you know you’re in Melbourne when you get frostbite on your sun tan!”. Isolering af huse og centralvarme er desuden en by i Rusland. Men for at vende tilbage til Tasmanien, så markerer ankomsten til Hobart startskuddet på min to måneder lange rundrejse i Australien, en rejse som Bjerreslægtens Rejselegat bidrog til at realisere. Tasmanien som kulturel højborg Med Tasmaniens ekstremt afsides og isolerede beliggenhed syd for det australske kontinent, forventede jeg at møde fabelagtig natur men ikke et kulturelt og kunstnerisk mekka. Det skulle vise sig at byde på det hele. Et par kilometer udenfor Hobart ligger Museum of Old and New Art også kaldet MONA, som er det mest progressive og spændende kunstmuseum, jeg NOGENSINDE har besøgt. De fysiske rammer er i sig selv spektakulære; ikke alene ligger museet omgivet af bjerge ud til fjorden, hvilket tillader adgang fra søsiden, museet skærer sig også tre etager ned under jorden i den 250 mio. år gamle sandsten. Museet er en totaloplevelse. Man lader sig føre ind i en verden af kunst og mystik, hvor der ingen regler er, hvor det ene værk afløser det andet, men samtidig fremstår som en helhed. Det er nysgerrigt, pirrende og provokerende. Blandt utallige kendte og ukendte, nye og gamle kunstværker var Wim Delvoye’s ’Cloaca Professional ’ udstillet i et lokale for sig. Det er de færreste, der kan udholde at beundre værket i længere tid. Cloaca Profes-sional er nemlig en stor konstruktion af glaskolber og rør, der imiterer det menneskelige fordøjelsessystem. I den ene ende fodres det af museets personale, og ud af den anden kommer uafvendeligt ildelugtende ekskrementer (som sælges på det internationale kunstmarked). Det er et

humoristisk og ekstremt værk, der sætter spørgsmålstegn ved kunstens væsen og ikke mindst kunstverdenen, og hvad den i sidste ende producerer... Tolkningerne af værket er endeløse. Museet byder også på en hel fløj med pornografisk kunst (eller kunstnerisk porno om man vil). En buddhastatue af røgelsesaske der langsomt nedbrydes som resul-tat af tilskuernes vejrtrækning, kæmpestore lysinstallationer af talkoder i bevægelse, fotografier fra Mel-lemamerika og en ældgammel sarkofag. Manden bag museet og fænomenet MONA er den tasmanske millionær David Walsh, der har tjent sine penge på noget så (ifølge ham selv) nytteløst som gambling og derfor besluttede, at de mange penge i det mindste skulle anvendes på noget samfundsgavnligt. Og sådan blev MONA altså til. Tasmanien rundt i campervan Men heldigvis bød Tasmanien også på de spektakulære naturoplevelser, som var det, der oprindeligt havde bragt mig dertil. Fem universitetsveninder fra henholdsvis Frankring, Tyskland, Singapore, Østrig og Mexico sluttede sig til i Hobart, og sammen besteg vi Mt Wellington, der ligger bag Hobart og tilbyder en fantastisk udsigt over fjorden, byen og bjergene (se billede). Dernæst begav vi os ud på et roadtrip Tasmanien rundt. Når seks piger med seks forskellige nationaliteter rejser 10 dage sammen i én campervan, er det vitterligt kompromisets kunst hvad angår alt fra menu til temperament og døgnrytme. Men det lykkedes og vi havde en fantastisk tur! Efter en del trængsler med at manøvrere den store campervan rundt i Hobarts smalle ensrettede gader, hvoraf halvdelen var afspærret grundet den

årlige juleparade, lykkedes det os at komme ud og afsted. Med høj sol og god musik drønede vi afsted mod østkysten. Blandt mange andre steder besøgte vi Freycinet National Park (se billede). Tasmanien har omtrent dobbelt størrelse af Danmark, og natu-ren er ekstremt varieret. Vi oplevede kridhvide øde sandstrande med turkisblåt vand og orange klipper i ”Bay of Fires”, goldt minelandskab, frodig regnskov, kæmpetræer og solnedgang over de gigantiske sand-dyner på vestkysten. Et af højdepunkterne var dog en tur i vandflyver over FranklinGordon Wild Rivers National Park. Her fløj vi henover Gordon River (se billede) og fuldstændig uberørt natur bredte sig så langt øjet rakte. Denne uberørthed er dog ikke selvfølgelig, for nationalparken har været genstand for en af Australiens største naturbevarelseskampe: kampen for at redde Gordonfloden mod at blive opdæmmet til vandkraft. Det var en meget speciel oplevelse ikke at kunne ane spor fra mennesker og vide at træerne, der groede der, var ufatteligt gamle. Modsætningen mellem naturbeskyttelse og ressourceudnyttelse er tydelig over hele øen, hvor minedriften er omfattende.

Videre Efter to uger i Tasmanien fortsatte jeg min rejse alene til Vestaustralien, og trods en stor længsel efter at hoppe af flyet, da jeg mellemlander i Melbourne, fortsætter jeg videre til Perth på vestkysten. Det er mær-keligt at hjemlængsel nu ikke længere kun er forbeholdt København og Danmark. Det har været en kæmpe stor og på mange måder livsændrende oplevelse at være på udveksling og rejse rundt på egen hånd. Det er meget svært at sætte ord på. Det har krævet MEGET store forberedelser gennem lang tid, og jeg var til tider ved at løbe sur i papirarbejde, irriterende bureaukrati og uendelige ansøgningsformularer. Men det har været det hele værd, og den finansielle støtte, jeg har modtaget, har været med til at gøre det muligt. I skrivende stund er det over et halvt år siden, at jeg kom hjem til Danmark, og rastløsheden og rejselysten har for længst igen meldt sit indtog. Heldigvis venter der nye eventyr lige om hjørnet, da jeg om to dage drager til Grønland for at lave feltarbejde til min bacheloropgave. Så rygsækken er pakket igen!

DENGLISH – NEJ TAK Vi lever i dag i et globalt samfund, hvor landegrænser, i visse sammenhænge, bliver mere og mere slørede og hvor vi ikke længere kun kan koncentrere os om os selv. Vi ser oftere og oftere hvordan danske politikere og eksperter står foran internationale udfordringer. Efterhånden har der også været flere tilfælde, hvor politikeres klodsede engelsk udtale - deres ”denglish” - har fået mere mediedækning end deres egentlige budskab, og i en verden, hvor klar kommunikation og budskabers korrekte levering er essentielle for samarbejde, synes jeg det er vigtigt at tilegne sig en så autentisk engelsk udtale som muligt. I min hverdag færdes jeg på Handelshøjskolen i København og læser engelsk og kommunikation. Al undervisning foregår på engelsk så vidt underviserne formår det. Jeg har flere gange oplevet, hvor hurtigt man kan tabe interessen for personens budskab, hvis sproget ikke lyder autentisk. På andet semester havde jeg et fag, der omhandlede de tekniske aspekter i det engelske sprog og der var mulighed for at arbejde med enten britisk eller amerikansk engelsk. Jeg var aldrig i tvivl om at jeg ville lære mere om britisk engelsk da jeg har altid foretrukket det frem for amerikansk. Faget var opdelt i forelæsninger og øvelser i udtale på computer. Man sad blandt andet og sagde sætninger som ”It takes two to tango” og ”Willy’s real rear wheel” og så rettede underviseren ens udtale.

På 5. semester fik jeg muligheden for at tage på udveksling og jeg var sikker på at jeg ville til et engelsktalende land for at minimere risikoen for ikke at komme til at tale denglish. England virkede som det oplagte valg, men jeg har et særligt forhold til Skotland og specielt Edinburgh, hvor jeg er født og hvor min mor har læst på universitetet. Det var desværre ikke muligt for mig at komme til Edinburgh denne gang, så derfor endte jeg i London på London Metropolitan University - og det er bestemt heller ikke værst. Med en befolkning på halvanden gang Danmarks og så mange nationaliteter og kulturer samlet på ét sted, er der utroligt mange ting at se og opleve. Med Bjerreslægtens rejselegat fik jeg alligevel muligheden for at komme en tur til Edinburgh og besøge en god ven hjemme fra klassen. Jeg havde en fantastisk weekend, der mest gik med at vandre rundt i den gamle bydel, men hvor jeg også fik set universitet og det hus hvor jeg engang boede og selvfølgelig smagt på de lokale specialiteter. Den sidste dag gik vi en tur op ad Arthur’s Seat. Det en af de ”bakker” der ligger rundt om Edinburgh. Fra toppen af Arthur’s Seat kan man selvfølgelig se ud over hele byen og på en klar dag helt til Sterling godt 70 km væk. Alt i alt endte det som en mindeværdig tur og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg tager en tur til Skotland. Asger Bjerre-Nielsen - 4533

Bjerreslægten

19 MÆRKEDAGE Fhv. Rejsebureaudirektør Vagn Bjerre Christensen 80 års fødselsdag 19. Juli 2014 Omtalt i Politiken

Gartnersønnen fra Sengeløse sprang fra studierne på Polyteknisk Læreanstalt efter 1. del, for at følge i sin fars fodspor og blive selvstændig. Det førte til et tomatgartneri med en årlig produktion på omkring 500 tons tomater. Da konkurrencen sydfra blev rigtig slem i firserne, solgte han gartneriet og startede rejsebureauet ”Travel life” . Her organiserede han kultur og ekspeditionsprægede rejser til fjerne destinationer for eventyrlystne danskere, der ville andet og mere end tage på ferie. Travel life var de første herhjemme med spændende og usædvanlige rejsemål som Iran, Yemen, Libyen, Ethiopien, Mali, Burma, og det nordlige Pakistan. Var som yngre aktiv bjergbestiger og har deltaget i en række bjergbestiger ekspeditioner til Grønland, hvor han blandt andet sammen med et engelsk/dansk hold besteg Grønlands højeste Bjerg ”Gunnbjørns Fjeld” i 1971. Har besteget Afrikas tre højeste bjerge, deltaget i en huleforsker ekspedition i Caribien og krydset Himalaya på hesteryg. Blev medlem af Eventyrernes Klub i 1970.

Han har haft en række tillidshverv i årenes løb. Har været formand for ”The Experiment in International living”, Dansk Bjergklub, GF/ Garta, Forstædernes Bank. Eventyrernes Klub, Høje Tåstrup Amtsgymnasium, Askov Højskole samt helt for nylig Københavns Højskoleforening. Desuden har han været folketingskandidat for Venstre. Der bliver stadig organiseret rejser et par gang om året, men nu er det kun for venner og bekendte, sidst til Færøerne, Sri Lanka og Kashmir og Ladakh. Hjemme er musikken den store interesse, så der bliver brugt meget tid hver dag ved det store flygel.

Chauffør hos Anneberg i Grønbjerg, Frits Bjerre Christensen, har kørt mere end fire millioner kilometer i sin 38 årige karriere. Her får han overrakt diplom af medejer Georg Anneberg. Foto. Jørgen Kirk.

SLÆGT SKAL FØLGE SLÆGTERS GANG Kresten Bjerre (1258) 22.2.1946-19.2.2014

Kresten Bjerre, tidligere anfører på det danske fodboldlandshold,er død af kræft i en alder af 67 år. Han fik tidligt tilnavnet “Generalen”, skabt af klubkammeraten og journalisten Knud Lundberg. Og det var ikke uden grund, for Kresten Bjerre var en mand, der aftvang en sund og naturlig respekt hos sine omgivelser. Kresten Bjerre, der tirsdag døde efter måneders forgæves kamp mod en kræftsygdom, var fra en tid før der gik rockstjernestatus i fodboldspillere. Men den ranke og fysisk pragtfulde AB-spiller førte s8ig allerede tidligt frem med en autoritet og et schwung i de blonde krøller, som fremelskede beundring fra begge køn. På banen viste Kresten Bjerre talentet allerede i ungdomsårene. Han valgte AB som sin klub og fik i 1967 sin landsholdsdebut. Samme år var Bjerre blevet dansk mester med akademikerne fra Bagsværd. Tiden på et succesfattigt dansk landshold var en personlig triumf for Kresten Bjerre, der spillede højre halfback - den tids betegnelse for en defensiv midtbane-

spiller. Han var desuden en stensikker straffesparksskytte. Seks pletskud på seks forsøg. Otte mål i lige så mange landskampe blev det til. Så+ havde udlandet fået blik for Bjerre, der sammen med en lille flok landsmænd tog til USA og Houston All Stars. Efter et år gik bunden økonomisk ud af det amerikanske eventyr. Men “Generalen” fortrak ikke til den danske hyggefodbold. Karrieren blev forlænget, først med et ophold i PSV Eindhoven inden de mest fyldestgørende år i belgiske Racing White fra 1970 til 78. Venskab med Eddy Merckx Kresten Bjerre blev første udenlandske anfører og spillede fuld tid i ikke færre and 248 kampe på stribe. Han var sammen med landsmanden Benny Nielsen med til at gøre Racing White til belgisk mester og fik blandt sine mange kontakter i landet et nært venskab med cykellegensen Eddy Merckx. Som fodboldspiller var Kresten Bjerre ikke bare defineret af sine naturlige lederegneskaber. På træningsbanen var amagerkaneren allerede tidligt både berømmet og berygtet for en skarp selvtræning, der lå langt fra danskernes selvtilstrækkelige amatørvæsen og hyggementalitet. Måske var det derfor heller ikke noget svært valg, da Bjerre på grund af udlændingspillerlovgivning søgte belgisk statsborgerskab og allerede fra 1973 dermed havde spillet sin sidste landskamp for Danmark, der i alt 22 gange nåede at have glæde af “Generalens” kvaliteter. Som sådan blev Kresten Bjerre med sit åbenlyse vinderinstinkt også en pioner, der - måske en postgang for tidligt - kom til at foregribe den transformation mos mere professionalisme og seriøsitet, dansk fodbold med tyske Sepp Pionteks entré i slutningen af 1970erne skulle gå igennem. En tilbagevenden til dansk fodbold førte til en trænerkarriere i henholdsvis Holbæk, Køge, Herfølge og AB. Forud for sin pensionering var Bjerre inspektør i Valby Idrætspark med Jægerspris som base for et privatliv med sin hustru Kirsten. Lars B. Jørgensen i Berlingske Tidende 20. februar 2014, med tilladelse fra forfatteren

Alma Bjerre Mikkelsen (755) Alma Bjerre blev født den 9. januar 1925 i Sir, som datter af Kristen Madsen Bjerre og Ane Margrete Henriksen. Alma døde den 22. november 2014.

Jens Overgaard Bjerre (1207) Født 1948 død 17. juli 2014[ Han var en dansk kunstmaler, uddannet fra Frederiksberg Teknisk skole og fra Roskilde Universitetscenter (cand.comm.). Som maler havde han rødder i abstrakt maleri med COBRA som udgangspunkt og i den

nutidige tegneseriekunst, som f.eks. tegneseriekunstneren Moebius (Jean Giraud). Hans stil byggede bro mellem de to udtryksformer i moderne maleri. Desuden tolkede han klassiske rocknumre i sin malerkunst. Det var især John Lennons og Beatles’ musik, som har inspirerede ham.

Iver Bjerre Nørgaard (1460) Født den 12. Februar 1944 død 25.februar 2014

Bjerreslægten

GEBYRGRIBBEN FLYVER Kære slægtninge I Brevduen 2013 meddelte jeg, at jeg ikke modtager genvalg til kassererposten i Foreningen Bjerreslægten, så jeg skylder en forklaring på, at jeg er her endnu. Det var lige før at vores nu 116årige forening måtte lukke, for på Bjerreslægtens generalforsamling blev de ellers meget snakkesalige Bjerrer meget tavse, da man blev bedt om at stille op til bestyrelsen. Vagn og Svend med hustruer rejste sig og råbte: ”Vi har en pakkeløsning!”, og da formand Jakob og Asger havde meddelt, at de genopstillede, var der nu 6 personer i bestyrelsen. Af én eller anden grund blev jeg så opfordret til at fortsætte som kasserer, og da foreningen betyder meget for mig, sagde jeg altså ja, men der vil komme ændringer, og ændringerne remser jeg så op her. Foreningen Bjerreslægten, medlemskab og kontingent At have en forening vil sige, at man er fælles om noget, i vores tilfælde er det, vi er fælles om, vores ophav. Vi er ud af den samme slægt, og Brevduen er et fælles projekt, hvor vi gemmer minder og fortæller om ting, vi brænder for, som har rørt os, eller bare får os til at grine. Der er rigtig mange medlemmer af Bjerreslægten, som ikke er medlemmer af Foreningen Bjerreslægten, det er deres valg. Vi er så nogle, der synes, det er dejligt at mødes til Bjerrestævnet hvert 4. år, og at det er sjovt at kende vores familie. I princippet kan man se Bjerrestævnerne som stedet, hvor man kan gå rundt i det levende slægtstræ. Som medlem af foreningen betaler man et kontingent, og hvordan vi i bestyrelsen bruger pengene, kan I se i regnskabet, som altid står sidst i årets Brevdue. Vi skal bruge pengene til at fremstille Brevduen, og gerne til at spare lidt op, så det ikke bliver så dyrt at komme med til Bjerrestævnerne, som det ellers ville blive, hvis vi skulle betale hele udgiften på én gang. Vi har tidligere sagt, at kontingentet skal være betalt senest den 1. februar, men da 1/3 af medlemmerne har meget svært ved at få betalt til tiden, den sidste indbetaling gik ind på jeres konto den 20. december 2013, 10½ måned for sent, vil datoen for sidste betaling af kontingent være den 1. maj. De, der ikke

har betalt deres kontingent på senest denne dato, kan regne sig for at være udmeldt af foreningen. Det nytter ikke at I venter på girokort, det er afskaffet for flere år siden. Vi har prøvet at lægge en løs side ind i Brevduen, det hjalp ikke noget. Hvis I bruger netbank kan I vælge konto til konto overførsel, her har I mulighed for at vælge flergangsoverførsel – årlig. På den måde skulle det være muligt at få netbank til at huske at betale. Hvis vi på et tidspunkt får sat kontingentet ned, skal I naturligvis lige rette i jeres oplysninger. Kontonummeret er ALTID det samme, nemlig 7730 1069207, enten I skal betale kontingent, Bjerrestævne tilmelding eller købe noget i vores butik på Bjerreslaegt.dk, og som en ros til de fleste af jer, I er rigtig gode til at oplyse jeres medlemsnummer, som også er jeres slægtsnummer, og det gør det let for mig at få registreret jeres betalinger – tak for det! Genindmeldelse koster 300 kr. Hvis I har glemt at betale jeres kontingent senest den 1. maj, og hvis I derefter vil genindmeldes, koster det 300 kr. I de tidligere år har jeg brugt tid, kuverter og op til 1.000 kr. i porto på at udsende rykkere, i fremtiden må I sørme selv huske at betale. Det vil sikkert i første omgang gå ud over medlemstallet, men tilslutningen til Bjerrestævnet var så overvældende, at vi sagtens kan undvære tidrøverne, og de, der betaler deres kontingent til tiden, skal ikke bøde for, at andre ikke gør det. Telefoniske henvendelser Hvis I ikke kan huske jeres medlemsnummer, hvis I har smidt Brevduen med betalingsoplysningerne ud eller for den sags skyld invitationen til Bjerrestævnet, må I gerne skrive en mail til mig, så finder jeg oplysningerne til jer, når det passer mig. Lad være med at ringe til mig, I forstyrrer mig. Hvordan vil I have det med, at 25 mennesker ringer fra kl. 7 om morgenen til kl. 10 om aftenen, fordi de ikke selv gider bruge tid på at finde tingene frem? Jeg kan ikke huske jeres numre, og det tager tid hver gang, jeg skal finde et medlemsnummer, for det kræver, at jeg åbner min computer og finder det. Jeg er heller ikke rejseleder. Hvis I skal et sted hen er det ikke mig, I skal henvende jer til. Jeg har ikke

busruternes afgangstider i hovedet, og heller ikke de lokale taxavognmænds telefonnumre. Jeg er kasserer, og tager mig af jeres økonomiske interesser i foreningen. Mailadresser Der var stor opbakning til formand Jakobs opfordring til at oplyse mailadresser. Jeg samler jeres mailadresser og registrerer dem i medlemsdatabasen, i mit mailsystem og i en liste over medlemmer, der har oplyst en mailadresse. Det er et stort arbejde, og jeg håber derfor, at jeg har tydet mailadresserne rigtigt. Vi indsamler jeres mailadresse, så vi kan komme i kontakt med jer, når vi har brug for det. Hvis I ikke har en mailadresse, men en mobiltelefon, kan I sende mig en sms, men kun i nødstilfælde. Udmeldelse Det er til enhver tid muligt at meddele, at man ikke ønsker at være medlem af Foreningen Bjerreslægten, men at ringe og skælde ud og sige, at man troede, man havde meldt sig ud – glem det! Jeg har en database, hvor jeg registrer jeres ind- og udmeldelser, så jeg er klar over, at det ikke passer. Bjerrestævnet 2018 Vi, der sad i Foreningen Bjerreslægtens bestyrelse op til Bjerrestævnet 2014, havde ikke forudset, at der ville være den store interesse for at deltage i stævnet, som der altså var, og derfor havde vi givet mulighed for, at ikke betalende medlemmer kunne deltage. Bjerrestævnet bliver sikkert afholdt på Bovbjerg Fyr igen i 2018, og da der jo er begrænset plads, må vi sige, at for at komme med til Bjerrestævnet skal man i fremtiden være medlem af foreningen. En del betalende medlemmer af foreningen kunne desværre ikke være med til hele festen, fordi en del ikke betalende medlemmer af Bjer-

reslægten ønskede at deltage, det skal ikke gentage sig. Generalforsamling og stemmeret Hvis en person i en husstand betaler kontingent til foreningen regnes alle i husstanden for at være medlemmer af foreningen. Vi undersøger ikke, om I er gift, samboende eller hvordan I ellers har indrettet jer. Hvis I derfor møder op til generalforsamlingen har I alle stemmeret. Blu og retfærd - postyr og pli Vi bruger hvert år penge på at få trykt Brevduer, og i år indbydelser til Bjerrestævnet med programmet for dagen og anvisning på, hvordan man tilmelder sig ved at indbetale 250 kr. pr. person. Det gjorde vi, fordi vi skulle bestille kaffe, kage og festmenuen, det alene kostede 300 kr. pr. person. Vi kan ikke bestille mad til medlemmer, der har ringet og sagt, at de kommer, men som ikke har betalt. Derfor, læs og gem – eller glem alt om at være medlem. De samlede udgifter til Bjerrestævnet fremgår af regnskabet. Man skal være på vagt, når nogen siger, at vi bare lige kan. For de dovne er alting let, men det viser sig gang på gang, at hvis disse personer får at vide, at de så selv skal gøre det, de synes vi andre bare lige kan gøre, så bliver det ikke gjort, så derfor, hvis I har lyst til at noget skal ændres, så er I altid velkomne til at stille op til arbejdet i bestyrelsen, men som generalforsamlingen viste det, så hører det til sjældenhederne, at man rejser sig op og siger: ”Vi har en pakkeløsning”! Tak for jeres opmærksomme læsning af denne svada, og hvis I sprang den over, så finder jeg hurtigt ud af det, når I udviser mangel på forståelse for de nye regler. Glædelig jul og godt nyt år. Birgitte Bjerre Trankjær (3016)

Bjerreslægten

22 ÅRSREGNSKAB

Resultatopgørelse 1. juli 2013 - 30. juni 2014 Indtægter: Kontingenter (286 medlemmer) Salg af særtryk Porto Bidrag til fonden Renteindtægter Indtægter i alt: Udgifter: Opsætning og tryk af Brevduen Porto til Brevduen Summaries 1000 kuverter med tryk Porto Køb af særtryk Hjemmeside Ancestry Kørselsgodtgørelse FI og gebyrer Kontingent retur Kontorhold, bokse og pengekasse Bidrag og renter henregnet til fonden Udgifter i alt: Årets resultat: Bjerrestævne 2014 Entréindtægter Andre indtægter Stævne indbydelse og porto Til afhold af Bjerrestævne Udgifter Telt, servering og kaffe Gulv, borde, stole og service Festmenu Musik Rappelling, naturvejleder og ostelager Vingaver Sanghefter Tilbagebetaling Udgifter i alt Underskud af Bjerrestævne 2014

kr 55.379,69 kr 2.030,00 kr 191,00 kr 1.625,00 kr 1.742,14 kr 60.967,83

kr 28.162,50 kr 6.457,50 kr 3.100,00 kr 2.937,50 kr 1.101,50 kr 6.608,13 kr 153,00 kr 1.582,39 kr 10.490,01 kr 160,00 kr 200,00 kr 989,80 kr 3.367,14 kr 65.309,47 kr -4.341,64

kr 34.577,00 kr 12.580,00 kr -3.108,00 kr 44.049,00 kr 17.255,00 kr 3.795,00 kr 26.000,00 kr 10.770,00 kr 2.925,00 kr 1.050,00 kr 653,13 kr -350,00 kr 62.098,13 kr -18.049,13

Balance pr. 30. juni 2014 Aktiver Indestående: Bank 7730 1069207 Bank 7730 1385132 Bank 7730 1470819 Bank 7730 3044588 Bank 7730 1311245 Aktiver i alt Passiver Bjerreslægtens fond pr. 30. juni 2014 Årets resultat Bjerrestævne Egenkapital Passiver i alt Regnskab for Bjerreslægtens Fond 1. juli 2013 - 30. juni 2014 (Pengene står på Foreningens konti) Bjerrefond pr. 1/7 2013 Bidrag til fonden 2013 - 2014 Renteindtægter Udbetaling af rejselegater (2014) Bjerrefond pr. 30/6 2014 Pengene er anbragt i Vestjysk Bank Kasserer: Birgitte Bjerre Trankjær (3016) Revisor: Jette due Bjerre

30/06 2014

kr 114.127,89 kr 109.975,17 kr 55.900,54 kr 4,86 kr 10,77 kr 280.019,23

kr 194.898,58 kr -4.341,64 kr -18.049,13 kr 107.511,42 kr 280.019,23

kr 191.531,44 kr 1.625,00 kr 1.742,14 kr kr 194.898,58

Bjerreslægten

23 MEDLEMSLISTE

Abonnenter 0 Holstebro Museum v/ Esben Graugaard, Museumsvej 2, Postboks 1240, 7500 Holstebro 3 Lemvig Bibliotek, Skolegade 3, 7620 Lemvig 5 Det Kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K 6 Dansk Bogfortegnelse, Tempovej 7-11, 2750 Ballerup 7 Lemvig Museum v/Mette Lund Andersen, Vestergade 44, 7620 Lemvig Kjærgaard 812 Aksel Damgaard, Bannestrupparken 37, 7500 Holstebro 817 Gunnar Kirkegaard, Engglimt 2, 6340 Kruså 822 Eskild Bjerre, Hedemøllevej 20, 8850 Bjerringbro 824 Niels Pasgaard Madsen, Strandbakken 11, 4400 Kalundborg 827 Aage Gammelby Madsen, Nygård, Fabjergvej 128, Fabjerg, 7620 Lemvig 828 Anders Gammelby Madsen, Skodborgvej 7, Langetved, 6630 Rødding 829 Karen Bjerre Madsen, Sundevedsgade 20, 7500 Holstebro 1903 Eva Kjærgaard Alfast, Skovbovej 21, Udsholt Strand, 3230 Græsted 1927 Margit Fink, Frederiksgade 6c, 7620 Lemvig 1928 Thorkild Kokholm, Grumstrupsvej 21, 2900 Hellerup 1954 Peder Damgaard, Østerskovvej 12a, Kollund, 6340 Kruså 1981 Knud Bjerre, Svanevænget 11, 2100 København Ø 1988 Irene Bjerre Ladefoged, Nedermarken 3, 8850 Bjerringbro 4289 Elisa Bjerre, Maglekildevej 5, 5. tv, 1853 Frederiksberg C Kjærgaard/Godrim 1832 Knud Graversen, Tiliavej 5, 8462 Harlev J 1835 Marianne Tragstrup, Vorbjergbakken 17, 8240 Risskov 1842 Karen Kvist Hansen, Elmevej 22 B, 5450 Otterup 1853 Grethe Rasmussen, Gammel Havnevej 9, Ejby, 4070 Kirke Hyllinge 1861 Aksel Vestergaard, Elværksvej 2 B, 8464 Galten 1862 Ida Ludvigsen, Malmøvej 97, 8600 Silkeborg 1865 Gunnar Vestergaard, 8252 Oak Knoll Dr., Granite Bay California 95746, USA 1873 Gustav Bjerre Godrim, Motalavej 20, 1.th, 4220 Korsør 1886 Jette og Poul Overlund-Sørensen, Blykobbevej 12, 3700 Rønne 3523 Inga Nielsen, Blåmejsevej 12 A, Timring, 7480 Vildbjerg 3538 Brita Kvist Hansen, Sankt Pauls Plads 3, 1.th, 1314 København K 3555 Ole Rasmussen, Pilevang 12, Kyndeløse, 4070 Kirke Hyllinge Kokholm 905 Niels Jørn Bjerre, Nyvej 19, 4621 Gadstrup Nissumby 432 Ruth Bjerre, Grundtvigsvej 42, 5230 Odense M 433 Jens Bjerre, Fennevangen 10, 2820 Gentofte 434 Lis Bjerre Smith C/O Jens Bjerre, Fennevangen 10, 2820 Gentofte 435 Poul Bjerre, 6760 Pelletier, Brossard, Quebec, Canada J4W-1L5 436 Jytte Bjerre, Kirkebakken 5, 7160 Tørring 1033 Niels Bjerre, Rugvangen 38, 7900 Nykøbing Mors 1034 Anna Bjerre Dall, Dambjerg 23, 6200 Aabenraa

1035 1036 1041 1043 1059 1061 1062 1063 1069 2307 2321

Jette Bjerre, Gyndbjerg 11, 6091 Bjert Jørgen Bjerre Petersen, Risager 8, 2670 Greve Strand Knud Bjerre, Vissenbjergvej 55, Himmelev, 4000 Roskilde Inger Bjerre, Fasanvej 30, 8210 Aarhus Villy Bjerre Nikolajsen, Holstebrovej 98, 7600 Struer Jettekari Carolina Bjerre, Sdr. Boulevard 80, 1.th, 5000 Odense C Per Bjerre, Dalstrøget 18, 5550 Langeskov Finn Bjerre, Bratenvej 52C, Tåsinge, 5700 Svendborg Nikolas Bjerre, 12 avenue dec cèdres, Noyan, Quebec, Canada JOJ-1BO Lise Bjerre, Kildebakken 57, 3600 Frederikssund Erik Bjerre, Krogsbøllevej 21, Himmelev, 4000 Roskilde

Nissumby/Brunsgaard 355 Kirsten Bjerre, Jyllandsgade 55, 2.tv, 7600 Struer 356 Signe Bjerre Knudsen, Jyllandsgade 35, 7600 Struer 358 Søren Bjerre Lambæk, Marktoften 6, 6950 Ringkøbing 914 Egon Bjerre, Ringgade 91, 7600 Struer 915 Inger Pedersen, Skast 17, 6261 Bredebro 916 Arne Bjerre, Voldgårdsvej 25, 8270 Højbjerg 917 Hans Bjerre Jensen, Pedersmindevej 29, Virklund, 8600 Silkeborg 920 Aase Bjerre Aarup, Spætmejsevej 3, Kongsmark, 4200 Slagelse 926 Ebba Bjerre Willumsen, Overmarksvej 42, 8700 Horsens 929 Gunhild Cramer, Bjødstrupvej 23, 8270 Højbjerg 939 Ilse Høgenhof Knudsen, Teglgårdsbakken 3, 7620 Lemvig 941 Lisbeth Bjerre Knudsen, H C Ørstedsvej 4, 8260 Viby J 942 Ane Bjerre Husted, Krogsgårdvej 20 A, Gudum, 7620 Lemvig 943 Gerd Aase Bjerre Dam, Krikvej 7, 7770 Vestervig 2122 Anna Bjerre Larsen, Bavnshøjvej 7, Houlbjerg, 8870 Langå 2134 Poul Bjerre, Malmmosevej 74, 2840 Holte 2136 Andreas Bjerre Pedersen, Skast 42, 6261 Bredebro 2137 Ivan Bjerre Clement, Solvangen 10, V Sottrup, 6400 Sønderborg 3786 Claus Bjerre, Classensgade 11 C, st., 2100 København Ø 4075 Kim Rosenberg Bjerre, Hartmannsvej 95, 7500 Holstebro Nissumby/Brændgaard 487 Mettelene Bjerre, Møgelmosevej 26 B, 6630 Rødding 1115 Jytte Bjerre Sørensen, Skovtoften 7, 9700 Brønderslev 1119 Bent Bjerre, Wagnersvej 168, 7500 Holstebro 1129 Andreas Lundby, Burvej 12, Idom, 7500 Holstebro 1145 Bertel Lundby, Lem Nygaard, Hostrupvej 23, 7861 Spøttrup 1146 Anna Kirstine Østergaard, Mattrup, Bonnesigvej 19, Resen, 7600 Struer 1149 Andreas Lundby, Arnakvej 52, 8270 Højbjerg 1151 Karen Hyldgaard, Dellerupvej 2, 7500 Holstebro 1158 Steen Lundby, Strandhaven 21, 3060 Espergærde 1167 Anna Wium-Andersen, Hvedevænget 38, 7500 Holstebro 1168 Holger Bjerre, Roenborgvej 1, Vejrum, 7600 Struer 1169 Christen Sloth Bjerre, Ndr. Ringvej 10, Rindum, 6950 Ringkøbing 1172 Jakob Bjerre, Blomstervej 5, Skelhøje, 7470 Karup 1178 Johannes T. Bjerre, Elmevej 13, Nordenskov, 6800 Varde 1184 Kresten Bjerre Knudsen, Øgelundvej 82, Øgelund, 7323 Give 1185 Birgit Bjerre Pedersen, Birketoften 1, Stensballe, 8700 Horsens

1186 2393 2459 4316 4317

Elisabeth Bjerre Knudsen, Ordrupvej 42, 2.tv., 2920 Charlottenlund Hanne & Henrik Gadgaard Bjerre, Højbjergvej 22, Gudum, 7620 Lemvig Anne Lundby Lauritsen, Knud Skovvej 18, 6100 Haderslev Tina Lundby Lauritsen, Veturikuja 5 A 20, 01300 Vantaa, Finland Malene Lundby Lauritsen, Knud Skovvej 18, 6100 Haderslev

Nissumby/Kviesgaard 1198 Inger Bjerre, Humlehaven 5, 4894 Øster Ulslev 1199 Lis Harting, Bolbrovej 31, 4700 Næstved 1202 Hanne Bjerre Messina, Lille Odinshøj 22, 2.tv., 3140 Ålsgårde 1203 Niels-Erik Vestergård Bjerre, Piavej 8, Mørdrup, 3060 Espergærde 1243 Henning Bjerre Jakobsen, Sejlingvænget 9, Sejling, 8600 Silkeborg 1244 Mogens Jakobsen, Lervangen 60, 7120 Vejle Ø 1246 Robert Kamstrup Jakobsen, Fæstevej 6, 2820 Gentofte 1252 Mariane Bjerre, Ålbrosvinget 4, 2730 Herlev 1254 Jørgen Bjerre, Møllegade 83 E, 7800 Skive 1256 Jens Kresten Bjerre, Chrst. Boecksvej 16, st. tv., 3480 Fredensborg 1257 Else Aida Bruhn, Blåbærhaven 19, 2670 Greve Strand 1266 Inge Bjerre, Rosenhaven 2, 4880 Nysted 1270 Grete Aabye Thomsen, Kirkestien 41, Sengeløse, 2630 Tåstrup 1296 Tove Dalsgaard Jensen, Arnevangen 3, Søllerød, 2840 Holte 1297 Palle Aarø-Hansen, Rundforbiparken 6 A, 1.tv, 2850 Nærum 1307 Svend Mohr Christensen, Dalgårdsvej 23 2.tv, 7620 Lemvig 1309 Hans Vilhelm Palle Bjerre, Klokkerlodden 4, 4850 Stubbekøbing 1310 Niels Kristian Palle Bjerre, Pontoppidansgade 20, 4800 Nykøbing Falster 1312 Solvejg Bjerre Sørensen, Tjørne Alle 9, Asp, 7600 Struer 1313 Elisabeth Bjerre Gay, Lindenovsvej 73, 9330 Dronninglund 1316 Hans Bjerre, Koldingvej 32, 8800 Viborg 1318 Hanne Bjerre Pedersen, Bøgens Kvarter 38, Skovbyen, 7400 Herning 1319 Hans Bjerre Madsen, Holmstruphøjvej 153 A, 8210 Aarhus V 1320 Ingrid Bjerre Madsen, Tranekærvej 35, 7400 Herning 1324 Mads Smedegaard Bjerre, Classensgade 57, 2. tv., 2100 København Ø 2631 Arne Mørch Jakobsen, Lervangen 43, 7120 Vejle Øst 2649 Anne Dalgas Bjerre, Mynstersvej 6 st., 1827 Frederiksberg C 2654 Jesper Bjerre, Jagtvej 10, Grønholt, 3480 Fredensborg 2659 Ingrid Poulsen, Ålborggade 8, 3. tv, 8000 Aarhus C 2661 Hanne Hansen, Margrethevej 22, 4200 Slagelse 2669 Karsten og Dorthe Bjerre, Østersøvej 5, 4872 Idestrup 2724 Peter Aarø-Hansen, C/O Palle Aarø-Hansen, Rundforbipakren 6A, 1 tv., 2850 Nærum 2749 Mette Bjerre Sørensen, , 4995 Louise Jacobsen, Vognmandsmarken 48 st. th., 2100 København Ø Nissumby/Lomborg 616 Peter Jacobsen Bjerre, Nørretofte Allé 14, 2500 Valby 1432 Holger Christensen, Brinken 6, Stilling, 8660 Skanderborg 1436 Knud Thyboe Christensen, Hundstrupvej 76, 5771 Stenstrup 1450 Edgar Bjerre Madsen, 47 McComb Road, Princeton, New Jersey 08540-1953, USA 1455 Bodil Damgaard Nielsen, Sandagervej 5, Assentoft, 8960 Randers 1461 Dorothea Steinke, 2762 Whitetail Circle, Lafayette, CO 80026, USA 1462 Leonore Kopitzke, 6457 Pine Meadows Drive, Spring Hill, Florida 34606, USA 1465 Birgitte Bjerre, Trusdrupvej 8, 8350 Hundslund

1466 1468 1470 1471 1474 1476 1478 1479 1480 1482 1483 1484 1486 1490 1491 1492 1493 1494 1495 1496 1497 1498 1499 1500 1502 1505 1506 1507 1508 1509 1511 1512 1516 1518 1523 1525 1526 2898 2899 2904 2917 2935 2959 2965 3009 3012 3016 3025 3037 3058 3062

Jacob Bjerre, Clemensgade 13, 6000 Kolding Agnete Bjerre, Hjulmagervej 9, 3400 Hillerød Jytte Petersen, Vagtelvej 13 a, 8210 Aarhus V Agnes Håkansson, Funchsvej 4, 4600 Køge Jeanette Ditlev Bjerre, Rebslagergade 10A, 4600 Køge Nanna Bjerre, Holtevej 2, Stenmagle, 4295 Stenlille Eli Bjerre Damgaard, Enghavevej 31, 7550 Sørvad Uffe Bjerre, Mølleparken 97, 6240 Løgumkloster Bodil Bjerre Hanghøj, Adjunktvej 6, 9000 Ålborg Gudrun Dejgaard, Præstegårdsmarken 25, Velling, 6950 Ringkøbing Kathrine Bjerre Kirkegaard, Præstegårdsmarken 2, lej. 7, Velling, 6950 Ringkøbing Martine Bjerre Dejgaard Jensen, Velling Kirkeby 129, 6950 Ringkøbing Karen Bjerre, Skibbrogade 12 B, st.tv., 6100 Haderslev Klaus Bjerre, Norsgade 19 1., 8000 Århus C Karen Toksvig Larsen, Adelvej 8, Skovlund, 6823 Ansager Mads Fiskbæk Bjerre, Kokborgvej 5, Herrup, 7830 Vinderup Kresten Toksvig Bjerre, Rosensgade 106, 8300 Odder Birgitte Engsnap Bjerre, Mikael Olsens Veg 32, 9022 Krokelvdalen, Norge Estrid Lund, Mågevej 22, Fuglevang, 8700 Horsens Mads Bjerre, Lomborgvej 122, Lomborg, 7620 Lemvig Agnes Bjerre, Astræa, Hørupvej 26, 9632 Møldrup Marie Bjerre Thomsen, Aggersborgvej 53 B, 9670 Løgstør Anna Bjerre Jansen, Lemvigvej 13, Resen, 7600 Struer Randi Bjerre, Stockholmsgade 37, st. tv, 2100 København Ø Jens Bjerre Tybjerg, Juulsvej 11, 4720 Præstø Vagn Bjerre Christensen, Trondhjemsgade 3, 3.th, 2100 København Ø Jørgen Bjerre, Feldskovvej 32, 4180 Sorø Svend Bjerre Christensen, Præstegårds Allé 26, 1. tv, 2700 Brønshøj Ragnhild Bjerre, Højsletten 98, 2730 Herlev Asbjørn Bjerre, Himmelbjergvej 146, 8600 Silkeborg Ane Margrethe Bjerre, Redningsvej 13, Ferring, 7620 Lemvig Karen Dorthea Bjerre, Drosselvænget 1, 4250 Fuglebjerg Hans Bjerre, Fyrrevænget 13, 4060 Kirke-Såby Niels Bjerre, Ryvej 15, Sengeløse, 2630 Tåstrup Gudrun Brassøe, Ravnhøj 68 B, 9000 Aalborg Birthe Henningsen, Uffesgade 11, 9700 Brønderslev Agnete Bjerre, Sankt Kjelds Gade 31, st.th., 2100 København Ø Grete Bay, Rosenparken 54, 8881 Thorsø Anne Kirsten Brok-Kristensen, Skipper Clements Allé 11, 2300 København S Claus Bjerre, Skovbakken 30, 7800 Skive Jes & Helle Lundberg, Kornblomstvej 7, Rebild, 9520 Skørping Carl K. Steffensen, 14354 Broadgreen Drive, Houston, Texas 77079, USA Niel Bjerre Madsen, 3609 Caribou Court NE, Ceder Rapids, Iowa 52402, USA Peter Indahl Jensen, Gøgevang 40, 2970 Hørsholm Sara Agnete Bjerre Hanghøj, Gudrunvej 5, Pilshuse, 5800 Nyborg Birthe Holmgård Olsson, Bækvej 5, 6950 Ringkøbing Birgitte Bjerre Trankjær, Koustrupvej 2, Velling, 6950 Ringkøbing Niels Dejgaard Jensen, Udsigten 10, Højmark, 6940 Lem St. Lene Bjerre Larsen, Tjelevej 26, Ørum, 8830 Tjele Janne Bjerre Christensen, Dannevirkegade 19, 4. tv., 1763 København V Christian Baun, Rothesgade 10 st th, 2100 København Ø

4130 4131 4138 4139 4559

Wayne H. Madsen, 1865 Clover Drive, Inverness, Illinois 60067, USA Brandt Madsen, 1485 Midway Lane, Glenview, Illinois 60025-7739, USA Marie Thorsager Bjerre, Mellemvangen 62, 1., 2700 Brønshøj Jens Toksvig Bjerre, Rektorparken 1, 1 v. 115, 2450 København SV Morten Lefland Bjerre, Knudskovparken 254 A, 4300 Holbæk

Nissumby/Nørrelund 1015 Henning Paakjær, Høgevej 22, Heldum, 7620 Lemvig Nissumby/Sandholm 1337 Bodil Havskov Jensen, Kirkensgaardvej 37 A, Vandborg, 7620 Lemvig 1339 Gertrud Hauskov Hansen, Rypevej 11, 9970 Strandby 1340 Margrethe Voronkoff, Lykkegård, Nr. Lydumvej 131, 6830 Nr. Nebel 1341 Peter Havskov Jensen, Fjaltringbyvej 80, 7620 Lemvig 1348 Hans Tovborg Jensen, Skråplanet 3 G, 3500 Værløse 1349 Sven Tovborg Jensen, Violvej 6A, 2820 Gentofte 1350 Anne Marie Lindberg, Kløckersvej1, 2820 Gentofte 1358 Mette Touborg Kristensen, , 1362 Erling Touborg Jensen, Virksundvej 178, Borup, 8831 Løgstrup 1364 Anders Touborg-Jensen, Søren Skjødts Vej 1, 8220 Brabrand 1365 Ane Marie Lykke, Blomsterkrogen 9, 9370 Hals 1368 Gerda Paakjær, Petravej 79, 7800 Skive 1369 Jørgen Agergaard, Beringsvej 7, 2.tv., 2000 Frederiksberg 1390 Markus Bjerre, Lærkevej 6, 7600 Struer 1391 Birgitte Bjerre Lassen, Christian X’s Vej 29, 8260 Viby J 1395 Inger Mehlsen, 34 High Street, Lowestoft, Suffolk NR32 1HY, England 1407 Jes Andersen, Søkildevej 79, 8680 Ry 1409 Karsten Urup, Kastrupparken 10, 4760 Vordingborg 1412 Agnethe Bjerre, Nørremarksvej 243, 6800 Varde 2853 Jakob Bjerre, Jernbanevej 46, 4340 Tølløse 2854 Kristine Bjerre, Næbvej 19, 4720 Præstø 2875 Pia og Carsten Stiller, Vibevej 15, 4760 Vordingborg 2881 Birgitte Urup Stoltenberg, Ejlersvej 4 st., 4700 Næstved 4531 Kamilla Due Bjerre, Thorupsgade 8, 3., dør 18, 2200 København N 4532 Pernille Due Bjerre, Assentorpvej 68, 4295 Stenlille 4533 Asger Bjerre-Nielsen, Branteviksgatan 6B, 21441 Malmø, Sverige 4534 Sigrid Bjerre-Nielsen, , Nissumby/Skov 675 Karen Birk Bjerre, Anna Anckers Vej 82, 7500 Holstebro 1622 Anne-Mette Bjerre, Skolegade 57, 8600 Silkeborg 3978 Henriette Bjerre Vandt, Langelinie 17, st. -2, 7500 Holstebro Nissumby/Stabildal 956 Aase Lørup Jørgensen, Dragveien 56 B, 1363 Hovik, Norge 967 Niels Peder Smed, Mosegaard Park 88, 3500 Værløse 998 Ingrid Holst, Brobjerg Parkvej 79, 1., 8250 Egaa 2196 Anne Bojsen-Møller, Østervinge 14, 6700 Esbjerg 2198 Niels Byskov Madsen, Amicisvej 1, 2. tv., 1852 Frederiksberg C 2203 Lene Ruby, Ole Suhrs Gade 18, 4. tv, 1354 København K

Nissumby/Søllergaard 658 Thyra Flint Bjerre, Rotaryparken 3, 7900 Nykøbing Mors 1360 Hanne Tovborg Bune, , 1551 Erling Bjerre, Lægårdvej 45, 7500 Holstebro 1554 Palle Stokholm Bjerre, Grøndalsvej 46, 2. tv., 8260 Viby 1571 Erna Solvejg Krogh, Kingos Vej 10, 7800 Skive 1574 Kirsten Bundgaard Nielsen, Mølmark 25, 6310 Broager 1579 Anker Bjerre, Elkjærvej 92, Mejrup, 7500 Holstebro 1580 Johannes Klinkby Bjerre, Mimersvej 5, 9700 Brønderslev 1581 Jonna Bjerre Christensen, Plantagevej 40, Snoghøj, 7000 Fredericia 1582 Bent Ove Bjerre, Damvej 11 A, 1. tv, 7000 Fredericia 1583 Palle Bjerre, Tangmosen 42, 5600 Fåborg 1585 Mette Gade, Kokildehøjen 17, 8800 Viborg 1587 Niels Bjerre Gade, Engkrogen 4, 7400 Herning Store Bjerre/Bisgaard 1646 Finn Bjerre, Nakskovvej 50 A, 2500 Valby 1651 Erik Bjerre, Mejrup Skolevej 15 A, 7500 Holstebro 1653 Aage Bjerre, Strandvejen 10 B, stuen 0152, 7130 Juelsminde 1654 Jens Bjerre, Skovbakken 19, 7500 Holstebro 1656 Gerda Hansen, Sønderkjær 56, 7400 Herning 1657 Richard Bjerre, Østervang 23, 7560 Hjerm 1666 Ole Bjerre Lauridsen, Hjortevej 3, 8700 Horsens 1681 Jens Carl Bjerre, Skivevej 147 A, Hjerm, 7500 Holstebro 1688 Ellen Kjærulf Sollesnes, Fuglgårdsvej 33, 7600 Struer 1689 Jens Bjerre Gosvig, Gadekæret 22, Vejby, 7860 Spøttrup 1690 Svend Gosvig, Møllevangen 18, 6800 Varde 1699 Hans Bjerre Damgaard, Havbakken 12, Naur, 7500 Holstebro 3173 Lisbeth Bjerre Andreasen, Rosenalle 17, 6920 Videbæk 3200 Marianne Andersen, Kramnitsevej 2, 4983 Dannemare 3205 Ulla Bjerre Månsson, Parken 8, st. th., 3480 Fredensborg 3210 Mia Broen Bjerre, Munksøgaard 52, Himmelev, 4000 Roskilde Store Bjerre/Nr. Risum 1711 Lillian Risum, Ravelsvej 30, 7500 Holstebro 1714 Inger Risumborg, Broholmvej 2, Resen, 7600 Struer 1715 Ole Risum Pedersen, Holmgårdvej 191, Møborg, 7570 Vemb 1716 Grethe Risum Nielsen, Tværvej 2, Strib, 5500 Middelfart 1718 Bente Ø. Risum Østergaard, Sydvestvej 4, Humlum, 7600 Struer 1719 Else Risum, Hakonsvej 47, 2880 Bagsværd 1721 Birgit Risum-Bjerre, Tårup Møllegaard, Tårupvej 45, Taulov, 7000 Fredericia 1722 Kirsten Risum, Ravnsø Mosevej 5, Vong, 6740 Bramminge 1723 Else Risum Jakobsen, Troldhedevej 7, 1.tv., 6000 Kolding 1724 Hanne Risum Sørensen, Harreskovvej 8, 6933 Kibæk 3324 Mette Risum Pedersen, Toftekærsvej 10, 2820 Gentofte 3989 Kresten Bjerre Basse, Hjelmensgade 22 2.tv, 8000 Aarhus C Store Bjerre/Overlund 1756 Solveig Overlund Pedersen, Kvongvej 491, Kvong, 6800 Varde Store Bjerre/Vester

757 758 1788 1789 1790 1797 1799 1801 1802 1809 1810 1811 1812 1817 1820 1823 1826

Karen Bjerre Rahbek, Drosselvej 73, st., 2000 Frederiksberg Jens Henriksen Bjerre, Vølundsvej 97, 7500 Holstebro Bendt Hillersborg, Grønningen 25, 7620 Lemvig Lars Peder Hillersborg, Brunsgårdsvej 11, 7673 Harboøre Esther Aagaard Hillersborg, Storegade 16a, 7620 Lemvig Mogens Nyholm Post, Fuglevangsvej 6A, 3.tv., 1962 Frederiksberg C Estrid Refsgaard, Lindevænget 27, 7560 Hjerm Solveig B. Hillersborg Hajek, Urnehovedvej 11, 6392 Bolderslev Ingrid Larsen, Sasserbrovej 27, 4173 Fjenneslev Anne Elisabeth Bjerre Boesen, Romerparken 28, Tved, 6000 Kolding Bent Bjerre, Glentevej 34, Nørhalne, 9430 Vadum Birger Bjerre, Jasminvej 8, 9700 Brønderslev Bertel Bjerre Christensen, Rømersvej 6, 9700 Brønderslev Else Bjerre Bøgh, Rønne Alle 80, 7451 Sunds Niels Bjerre, Lille Plads 4, 3740 Svaneke Poul Bjerre Mikkelsen, Skivevej 60, 7500 Holstebro Ellen Margrethe Bjerre Dyremose, Sirvej 27, Sir, 7500 Holstebro

Tvis Kloster/2. del 868 Jytte Engsnap Hørby, Skolekrogen 23, 3500 Værløse 873 Tove Bjerre, Skipperparken 34, 7130 Juelsminde 874 Inger Bjerre, Ahornvænget 67, 7800 Skive 877 Arne Bjerre, Sættedammen 22, Ny Hammersholt, 3400 Hillerød 880 Karen Bjerre Oksbjerg, Tvedåsvej 18, St. Lyngby, 3320 Skævinge 882 Marie Bjerre Jepsen, Hattenæsvænget 15, 8600 Silkeborg 884 Else Bjerre, HF. Birkevang 88, 2700 Brønshøj 891 Solveig Hornshøj, Dyssegården 5, 1.tv, 7500 Holstebro Vester Børring 4661 Carl Madsen-Østerbye, Rosenstræde 21A, 3., 8800 Viborg 4669 Cleo og Christian Skov, Mylius Erichsens Vej 6, 6950 Ringkøbing 4677 Kurt Bjerre, Vindelevgård 19, 7830 Vinderup 4678 Preben Bjerre, Landevejen 12, Heltborg, 7760 Hurup Thy

Bjerreslægten

FRA BREVDUENS REDAKTION

BESTYRELSEN

I løbet af efteråret har vi haft den glæde at modtage forskellige bidrag med gode historier til Brevduen, trykt i dette nummer. Der kommer jo også en Brevdue til næste år og næste år igen, så vi vil gerne opfordre alle de slægtninge, der synes, at en oplevelse, eller aktuelle tanker om livets tilskikkelser, skulle deles med slægtninge her i Bjerremediet, Brevduen. Far til tasterne og send os et indlæg. Jo mere I skriver, jo livligere bliver vores slægts-dialog.

Kære medlemmer af Bjerre-

Husk også, at vi gerne vil medtage fødselsdage, mærkedage, dødsfald og nekrologer. Og så et lille opråb: MAILadresser – MAILadresser – MAILadresser – En glædelig jul og et godt nytår til alle. Else Packert, Svend Bjerre Christensen, Kirsten Eriknauer, Vagn Bjerre Christensen Send til: Vagn@travellife.dk eller k.eriknauer@gmail.com

Jacob Bjerre (2853), formand Jernbanevej 46 4340 Tølløse Tlf. 2221 9289 e-mail: bjerrejakob@live.dk Birgitte Bjerre Trankjær (3016) kasserer Koustrupvej 2, Velling, 6950 Ringkøbing Tlf. 5192 2833 e-mail: birgitte-bjerre@hotmail. com Asger Bjerre Nielsen (4533) redaktør af hjemmesiden Bjerreslaegt.dk Branteviksgatan 6B, 21441 Malmø, Sverige Tlf. 4266 1008, e-mal: repzzaj@hotmail.com Else Packert Æbeløvej 3 3140 Ålsgårde Tlf. 24425269 e-mail: else.pac@gmail.com Svend Bjerre Christensen Præstegårds Allé 26, t.tv. 2700 Brønshøj Tlf. 60188912 e-mail: svend@bjerre.net

slægten, HUSK DET NU! KONTINGENT på 200,00 kr. for hele familien indbetales SENEST DEN 1. MAJ 2015 på konto 7730 1069207

Vagn Bjerre Christensen Trondhjemsgade 3,3.th 2100 Ø. Tlf. 20662838 e-mail: vagn@travellife.dk Kirsten Eriknauer Trondhjemsgade 3,3.th 2100 Ø. Tlf. 24247264 e-mail: k.eriknauer@gmail.com

Bjerreslægten