Ørnereservatets program 2018 by Eagleworld.dk

PROGRAM OG INFORMATION - OM ROVFUGLENE OG MENNESKET PROGRAM INDLAGT PROGRAMM/PROGRAMME

PRIS: DKK 35,- / â&#x201A;¬ 5,-

HAVØRNEN OG HESTEN

GENERATIONSSKIFTE PÅ ØRNERESERVATET

Vi bringer hermed et lidt længere indslag om de nye 3 venner.

Peter Frank Wenzel fører Ørnereservatet videre efter farens død. Det har ligget i kortene hele tiden, men kortene blev delt ud tidligere end forventet.

Som noget helt særligt er det nu lykkedes, efter 35 år, at finde 3 helt umage venner. Det er den Nordatlantiske Havørn Floke på 11 år, Frieserhesten med navnet Sleipner på 7 og rytteren Julie.

Da Frank Wenzel døde i slutningen af november 2015 i en alder af 77 år, så havde han sikret sig, at hans livsværk blev ført videre i samme ånd – af hans yngste søn og livslærling.

Ved et tilfælde under den daglige træning med hestene bemærkede vi, at havørnehannen Floke med sit enorme vingefang på 2,5 meter viste stor nysgerrighed for en ny hest vi er ved at træne. Helt ubemærket fløj han hen og satte sig ganske godt tilpas ved Sleipner som også var rolig ved situationen. Og det er her historien begynder. Det er mere end 35 år siden vi sidst har oplevet sådan et møde mellem en havørn og en hest i Ørnereservatet ved Skagen. Det var den dengang karismatiske havørn Nøkke og den arabiske hest Karim som også havde et utroligt forhold. Der skulle gå mange år og med træning af et utal af forskellige ørne. Ingen viste interesse for heste. Men en dag under en træning kommer Floke altså helt af sig selv og vil være venner med både hesten og rytteren. Det er en sensation for os siger Peter, for det er et helt umage par. Ikke nok med at ørnen synes det er spændende og ganske naturligt -men Sleipner lever nu for alvor op til sit navn i den nordiske mytologi med 8 ben. Se video på vores hjemmeside www.eagleworld.dk

- Jeg mistede ikke bare en far, men også min bedste ven, fortæller 41-årige Peter Frank Wenzel, indehaver af Ørnereservatet, med henvisning til de mange oplevelser og interesser, han har delt med sin far. For opvæksten som søn af fotograf og rovfugleekspert Frank Wenzel udløste en usædvanlig barndom i tæt kontakt med naturen. Peter Frank Wenzels første minde om ham, faren og rovfuglene er fra dengang, han blot var fire-fem år gammel. - Underligt nok, så husker jeg, at jeg havde sådan en rød sweater på, og jeg blev stillet i en snedrive, hvor jeg fik besked om at holde øje med en kongeørn, som min far trænede. Pludselig råbte han ”duk dig”, og jeg gik sådan helt i bro – det må virkelig have set morsomt ud, husker Peter Frank Wenzel. - Men jeg var på én eller anden måde ikke bange, for det hele måtte jo være i orden, når min far var tryg. Et billede af ham som 11-årig, der storsmilende holder et rødt telefonrør ned til en kurv med pippende havørneunger, viser endnu én af utallige erindringer om en dedikeret far og det helt særlige bånd mellem far, søn og rovfugle. - Min far var ude at optage film i naturen, og da han ringede hjem, så spurgte han godt nok til familien, men måtte herefter straks høre, hvordan det gik med ungerne. Kærlighed, viden og respekt Peter Frank Wenzels interesse for rovfugle førte ham ud på mange jagtrejser sammen med faren, og da han skulle i praktik i folkeskolen, blev det ikke i den lokale Brugs eller et andet traditionelt sted. Forældrene sendte ham til Canterbury i Sydengland, hvor der ligger en meget berømt falkonerskole. - Og her fik jeg virkelig mulighed for at udvikle mig.

En ny hest, Maximus, er ankommet til Ørnereservatet i 2018 hele vejen fra højsletterne omkring den UNESCO-beskyttede by Segovia, i Spanien. Maximus som er Andalusisk - er ved at blive trænet til falkonerrytteriet i Ørnereservatet. Se i øvrigt den smukke video på vores hjemmeside om ”Max”

Hjemme på Ørnereservatet fik han herefter lov til at træne med havørne. Peter Frank Wenzel husker stadig, hvor stolt han var over privilegiet. At det kostede ham en tur på skadestuen for at få syet et afrevet øre på igen, er en parentes i det store hele, bemærker han med et skuldertræk.

- Øret blev flået af, fordi jeg vendte mig forkert i forhold til vindretningen. Sådan noget sker, når man har med de store rovfugle at gøre. Som 17-årig opsøgte han en indianerstamme i Denver i USA for at komme helt tæt på det oprindelige - det urgamle samarbejde mellem menneske og rovfugl og det spirituelle bånd, indianerne har med dyrene. - Vi kan lære meget af den viden og afslappede, men dybe respekt, de har for naturen. I samme forbindelse traf han helt tilfældigt en amerikansk professor, der forskede i rovfuglenes evolution, og hvordan de eksempelvis er beslægtet med dinosaurerne. Han og Peter Frank Wenzel gik fra at være fremmede til at tale i timevis om videnskaben bag himmelrummets krigere. - Og det var på den rejse, det stod mig klart, at jeg ville gå i min fars fodspor, siger han. Alligevel valgte Peter Frank Wenzel efter gymnasiet en mere konventionel vej i livet. Han tog et par højskoleophold og studerede herefter på universitetet med medier som speciale. Idéen var at starte op som selvstændig inden for IT. De store vidder og den vilde natur blev også for en stund skiftet ud med computerens blå lys, men det var – som han siger – alligevel for støvet. Peter Frank Wenzel vendte tilbage for at tage arven op. - Først dyrkede jeg den klassiske falkejagt til hest som i middelalderen, og senere begyndte jeg at træne med Stellers havørne – verdens største. Egentlig troede jeg kun, det var min far, der som den eneste i Nordeuropa kunne håndtere Stellers, men med hans viden og kærlighed lærte jeg det.

- Vi var på Island for at fotografere ved en fjord. Vi skulle dokumentere jagtfalke, men pludselig så jeg nogle finner langt væk, der gennembrød den isfyldte fjord. Jeg kunne ikke zoome nok, så jeg løb over klipperne og ud på en slags færgeleje. Pludselig var jeg så tæt på otte-ti store spækhuggere, at jeg kunne høre deres åndedræt, og i det samme lettede et jagtfalkepar på himlen lige over dem. Dér følte jeg denne her særlige samhørighed med naturen – det var næsten en religiøs oplevelse. Og jeg fik en fuldstændig forståelse af min fars interesse, og hvordan han altid var optændt af naturens kræfter. Ånden lever videre Peter Frank Wenzel har siden juli officielt haft ansvaret for Ørnereservatet, men formelt det seneste halvandet år, hvor faren var syg. For to år siden blev caféområdet og udstillingen restaureret og udvidet, blandt andet med en afdeling for rovfuglenes sanseunivers. Peter Frank Wenzel går til opgaven med stor passion og ærefrygt. Ikke blot i forhold til dén institution, som Ørnereservatet gennem over 40 år er blevet til. For Peter Frank Wenzel er Ørnereservatet et monument over viden om, respekt og kærlighed til rovfugle. - Der kommer selvfølgelig nye ting og nye medarbejdere til, men overordnet vil jeg fortsætte min fars arbejde med at kæmpe for forståelsen og respekten for rovfuglene. Han anså rovfuglene som sine venner med hver sin personlighed, og han ønskede at dokumentere deres sprog og adfærd. Jeg ser frem til at føre arbejdet videre, siger han.

Det særlige bånd mellem far og søn blev også dyrket på mange forskningsrejser. Især én af de rejser står glasklart i Peter Frank Wenzels erindring.

VANDREFALKEN

T IL N E M M O K L VE

PHILIP

D L R O W E L EAG

ROVFUGLEN E

Vores rovfugle ne bliver træne t hver dag. Vi har om kring 100 fors kellige fugle fordelt på 10 arter. Hver eneste fugl har sin he lt egen person lighed.

Vi lever med ørne og falke og kender deres fan tastiske formåen. Styrtdyk på 400 km i timen og kræfter, der kan vælte en voksen mand omkuld. Mærk lufttrykket når de suser tæt hen over dig, dykker i søen, fanger et bytte og med præcision lander på falkonerens handske i fuld galop. Ørnereservatet ved Skagen er Danmarks ældste rovfuglecenter, der blev startet i 1980. Området er 30 hektar med sø, klitter, hav og hedelandskab.

Som et projektil styrtdykker han med en topfart på over 400 km/t. Han hører til verdens hurtigste fugle og har det skarpeste syn. Philip kan se et knappenålshoved på flere hundrede meters afstand.

E N E N R HAVØ G FREJA

i O FLO KEder nærmest eksplodreoregret

mete n d e p ar på 2 1/2 g Et søske n fa e flyver e g et vin 5 0 km . D d n e e r e fart med bliver kker læng normalt syn, der ræ så hurtigt, at de e n e mt r er r, hvor d e k k æ tr og navige ls ed firehju pfart. trænet m erhaler en bil i to ov

E N E K L FA LONDE R E K A S GB RU D O

0 og le fra -2 er å t n a k t dføre og deslag. De ven e e er hår to h lk i å a f f t t s in a n u inte Bed r r uden e e t d g a ja r g 0 og gens op til +5 timale øjeblik så er da g o , t / m op er. til 200 k på det e kræft med op t uden at spild r e t t u e min overstå arbejde

G E RT

FALKO N ER

EN N R Ø SO R T O N N I N G

V i h ar t r ep der vise rofessionnell e r hvad r ovfugle falkonerer, til. De ne e r i s s ør g e r t an d for, at sikkert til fods a og hest lt foregår , selv o ser dra m de t beligt u d.

S DRn af vores mestt A K I R er e . S or AF Sh e b a t ræ n e r

LAMMEGRIBBEN BARBATUS

sin nen ide V S or t ør ne me d r ø e den hv ryg. ld å u p f s d s tilli n de or t s kan ke ning på den s ørn e n k r æ afm f orm e t

En hellig fugl i Himalaya, som nemt flyver op i 5 km's højde og er helt euforisk, når den vender tilbage. En klog fugl, der bliver op til 80 år gammel. Barbatus har en forkærlighed for direktør Peter Frank Wenzel og flyver op på ryggen af ham og hviler sig.

PROGRAM Ørnereservatet åbner 1 time før det egentlige program starter, og her har man lejlighed til at stifte bekendtskab med en sjælden udstilling med meterstore farvebilleder, som viser rovfuglenes liv, ynglepleje og rovfuglene med byttedyr. Foruden den biologiske del af udstillingen er der også en kulturhistorisk afdeling, som viser træk fra falkejagtens historie. Her er bl.a. billeder fra Lunds Domkirke i Sverige og kalkmalerier fra danske kirker, der viser jagtscener, samt flere billeder fra den tysk/ romerske kejser Frederik II, der allerede i det 13. årh. skrev det første videnskabelige værk: De Arte Venandi cum Avibus fra 1240; Kunsten at jage med rovfugle, som nu opbevares i Vatikanet i Rom. I det indledende foredrag lægges der specielt vægt på den betydning, rovfuglene har haft i Norden, hvor der lige fra vikingetiden år 800-1100 har været udøvet jagt med rovfugle, og hvor specielt ørnen og høgen var vikingehøvdingens eller kongens jagtkammerat. Et bevis for den store betydning, rovfuglene har haft i Norden, ses bl.a. på flere runesten i Sverige. Der findes også en udstilling, som viser falkonerrekvisitter og jagtudstyr, som anvendes i forbindelse med falkejagten – bl.a. handsker, hætter, bjælder og falkelokke (fjerspil). Programmets egentlige start foregår præcis på det angivne klokkeslæt, hvor de enkelte rovfugle, som indgår i programmet, bliver præsenteret. Forevisningen starter med falke og i hovedtræk gennemgås de biologiske kendetegn. Efter indledningen, hvor publikum har haft lejlighed til at se særlige kendetegn og opleve nærkontakten med de enkelte rovfugle, vil man som et højdepunkt se rovfuglene blive flyvetrænet i det fri. Her ser man falkens enestående flyvefærdighed og jagtteknik blive udført lige over publikums hoveder. Men uanset hvor godt samarbejdet eller træningen ser ud til at foregå mellem falken og falkoneren, så er det i sidste ende rovfuglen, der alene bestemmer, hvad der skal ske. Forevisningen sker på rovfuglenes betingelser, og det betyder, at der kan komme uforudsete situationer, så det bliver nødvendigt at improvisere eller ændre programmet. I de fleste tilfælde er publikum meget forstående og ser de ekstra oplevelser som en spændende variation i forevisningen. Efter falkeprogrammet vil de store ørne blive præsenteret. Her lægger Ørnereservatet specielt vægt på at vise kongeørn og havørn, som er de største og mest imponerende blandt de nordiske rovfugle. Den store naturoplevelse, som alle vil opleve på Ørnereservatet, er at få rovfuglene på tæt hold og lære dem at kende. Andre vil måske som os, der kender og træner fuglene, også opleve det som et drømmesyn at se falken eller ørnen stige op i stor højde for at forene sig med naturen i det grænseløse luftrum. Det er her friheden mærkes og hengivenheden til rovfuglen er størst. Irene og Frank Wenzel

PROGRAMM Die Adlerwelt öffnet 1 Stunde vor Beginn des eigentlichen Vorführprogramms, und in dieser Stunde hat man Gelegenheit, sich eine seltene Ausstellung anzusehen, die über das Leben der Greifvogel, deren Brutpflege und deren Beutetiere berichtet.

Neben dem biologischen Teil der Ausstellung gibt es auch eine kulturhistorische Abteilung, in der Bilder über die Geschichte der Beizjagd zu sehen sind. Hier gibt es u.a. Bilder aus der Domkirche zu Lund in Schweden und Bilder von Fresken aus dänischen Kirchen, die Jagdszenen aus dem 14. Jahrhundert darstellen, sowie mehrere Bilder von dem deutsch römischen Kaiser Friedrich II., der bereits Mitte des 13. Jahrhunderts unter dem Titel „Von der Kunst mit Greifvögeln zu jagen“ (De Arte Venandi cum Avibus) das erste wissenschaftliche Werk über die Beizjagd schrieb, dessen Originalschrift heute im Vatikan aufbewahrt wird. Im einleitenden Vortrag wird besonders hervorgehoben, welche Bedeutung die Greifvögel in Skandinavien hatten, wo sie nachweislich seit der frühen Wikingerzeit im 6. Jh. zur Jagd benutztwurden. Besonders Adler und Habicht gehörten zu den bevorzugten Jagdkameraden der Könige oder Wikingerhäuptlinge. Ein Beweis für die große Bedeutung, die den Greifvögeln im Norden eingeräumt wurde, ist u.a. auf mehreren Runensteinen in Schweden zu sehen. Es gibt auch eine Ausstellung, in der Falkner-Requisiten und Jagdausrüstungen zu sehen sind, die im Zusammenhang mit der Beizjagd verwendet werden, wie z.B. Handschuhe, Hauben, Bellen und das Federspiel. Das Programm beginnt pünktlich zum angegebenen Zeitpunkt mit der Vorstellung der einzelnen Greifvogel, die bei der Vorführung mitwirken. Die Vorführung beginnt mit dem Falken, der zunächst in seinen biologischen Grundkennzeichen vorgestellt wird. Nach dieser Einleitung, bei der das Publikum Gelegenheit hatte, sich die einzelnen Greifvogel und deren charakteristischen Kennzeichen aus der Nähe anzusehen, kann man als Höhepunkt der Vorführung das freie Flugtraining der Vögel beobachten. Hier sieht man, wie die Falken direkt über den Köpfen des Publikums ihre einzigartigen Flugfertigkeiten und Jagdtechniken ausführen. Doch ungeachtet dessen, wie perfekt die Zusammenarbeit oder das Training zwischen den Falken und dem Falkner auch aussehen mag, so ist es letzten Endes der Greifvogel, der allein bestimmt, was geschehen soll. Die Vorführung geschieht zu den Bedingungen der Greifvögel, und das bedeutet, dass unvorhersehbare Situationen eintreten können, die Improvisationen oder Änderungen des Programms erforderlich machen.In den meisten Fallen zeigt das Publikum dafür Verständnis und betrachtet unvorhergesehene Ereignisse als ein zusätzliches Erlebnis, das dem Programm nur mehr Abwechslung und Spannung zuführt. Nach der Vorführung der Falken werden die großen Adler präsentiert. Hier legt die Adlerwelt besonderen Wert darauf, den Steinadler und den Seeadler als die größten und imponierendsten Vertreter unter den skandinavischen Greifvögeln zu zeigen. Viele Besucher der Adlerwelt werden das Ereignis, diese eindrucksvollen Vögel aus nächster Nähe kennen gelernt zu haben, als ein unvergessliches Erlebnis betrachten. Andere werden die Vögel vielleicht, in Übereinstimmung mit uns, die die Greifvögel kennen und trainieren, als eine Art Traumsymbol betrachten. Einen Adler oder Falken in den Himmel steigen zu sehen, um sich im grenzenlosen Luftraum mit der Natur zu vereinen, ist ein Anblick, der für höchste Freiheit und Hingabe an die Greifvögel steht.

Irene und Frank Wenzel

PROGRAMME The Eagle World opens 1 hour before the actual display commences to give you time to see the exceptional exhibition of metre high colour photos depicting the life of birds of prey, care of the young birds and the birds of prey with their quarry. In addition to the biological section of the exhibition, there is also a cultural historical section showing episodes from the history of falconry. Among other things, pictures from Lunds Cathedral, Sweden, 14th century Danish church murals depicting hunting scenes and illustrations from The Art of Hunting with Birds, latin name: De Arte Venandi cum Avibus, written by the GermanRoman kaiser Friedrich II in the middle of the 13th century as the first empirical work of its kind, this book is now to be found at the Vatican, Rome. In the introduction, particular attention is drawn to the importance birds of prey have had in Scandinavia. Since the Viking Age, from the year 800 to 1100, birds of prey have been used for hunting, and the eagle and the hawk were the favoured hunting companions of Viking chieftains and kings. Evidence of the great importance birds of prey have had in Scandinavia can, among other things, be seen on several runic stones in Sweden. There is also an exhibition showing the accessories and hunting equipment connected with falconry, e.g. gloves, hoods, bells and lures. The actual display starts punctually at the stated time with a presentation of the individual birds of prey taking part in the display. The display starts with the falcons and a description of their main biological traits. After the introduction, in which there will be ample opportunity to see the distinctive markings of the individual birds of prey and experience them at close range, comes the climax, when you will see the birds of prey being trained to fly outdoors. Here you will have the opportunity of seeing the unique flying skills and hunting techniques of the falcon right over your head. But, irrespective of how well the falcon and the falconer seem to cooperate and train together, when all is said and done it is the bird of prey that decides what it is to happen. It is the birds of prey that set the rules for how the display takes place and this means unexpected situations may occur, making it necessary to improvise or make changes in the programme. In most cases, the public is very understanding and they treat this element of variety and excitement as an added thrill. After the falcon programme the large eagles will be presented. In this case, the Eagle World lays special stress on showing the golden eagle and the whitetailed eagle, which are the largest and most impressive among the Nordic birds of prey. The greatest nature experience for most people visiting the Eagle World will be seeing these birds of prey so close at hand and learning about their habits. Others, like us, who know and train the birds, may experience the sight of the falcon or the eagle flying up to great heights to unite with nature in boundless space as an exquisite vision. It is here the feeling of freedom and devotion connected with birds of prey is greatest. Irene and Frank Wenzel

EN ØRN TIL AT REGNE DEN UD Når vi vurderer et dyrs intelligens, så sker det på baggrund af menneskelige kriterier. Det er ikke fair i forhold til rovfuglene. Møder man dem på deres egne præmisser, rækker deres evner længere, end vi turde drømme om. Af Mette Kirstine Goddiksen i samtale med Frank Wenzel (udsnit fra bogen Stormen i vingerne)

Det er langt sværere at bedømme rovfugles intelligens end for eksempel menneskeabers, fordi de ligner os meget mindre. Det er svært at komme tæt på og kræver langt mere tålmodighed og viden, fordi rovfuglenes signaler adskiller sig meget mere fra vores. Men jeg er sikker på, at de er mindst lige så kloge som delfiner eller hunde! Desuden påpeger Frank, at menneskers formåen dårligt tåler sammenligning med fugle på så mange andre områder. - De har for eksempel hundrede gange vores evne til at registrere og navigere i naturen. Den mindste terne kan flyve fra Syd- til Nordpolen og returnere til nøjagtig den samme lille sten. Blev vi mennesker vejet på sådan en vægt, ville vi blive fundet meget lette.

terrænet med ørnene, så de kan dykke ned og hilse på ham. Den dag havde Frank ladet den blive hjemme, så han havde hænderne fri til kameraet. Gorm, der normalt møder punktligt op til træning, var imidlertid ikke i nærheden. - Jeg syntes, det var lidt underligt, men tillagde det ikke en masse, før jeg så Gorm målrettet komme flyvende med min handske i kløerne. Han slap den foran mig som om, han ville sige: ”Værsgo. Du glemte vist denne her!”, husker Frank. Gorm havde altså registreret den manglende handske, fløjet en kilometer hjem til huset, kommet gennem en port og taget handsken bag en dør. - Det er helt utroligt! Det er jo ikke som med hunde, hvor man træner dem op til at kunne hente ting. Gorm regnede selv det

hele ud: Han er ikke trænet op i det, hvilket gør det virkeligt interessant, siger Frank.. Hårrejsende viden Frank har talrige eksempler på, at rovfugle er kloge dyr. Han påpeger desuden, at de har et veludviklet spektrum af signaler, de viser sindsstemninger med. Og selv bliver han bedre og bedre til at tolke dem. - Da de er mere sky end andre dyr og sværere at få nærkontakt med, har det også taget mig mange, mange år at lære deres kropssprog at kende. Men jeg er så heldig, at de nu er trygge i mit selskab, og jeg har gjort nogle spændende observationer. For eksempel rejser ørnene fjerene på issen, når de er overraskede – akkurat som mennesker og hunde. Og hvis rovfugle er utilpasse eller usikre i en situation, så kan de hitte på at gabe helt overdrevent.

Husker som elefanter Efter 50 års iagttagelser af rovfuglene har han haft en række oplevelser, der beviser, at eksempelvis ørnene har en højtudviklet hukommelse og evne til at registrere potentielle trusler. - Engang, vi var ude at filme, tabte vi en sender i et træ, hvor en bestemt ørn plejede at sidde. Senderen var blot 10 millimeter i omkreds, men selv længe efter vi fik den taget ned, nægtede ørnen at komme i nærheden af træet, husker Frank. Frank nævner desuden engang, hvor en jæger havde skudt et rådyr, som skulle serveres for ørnene. Frank gav ham lov til at gemme sig og fotografere festmåltidet. - Jeg påpegede selvfølgelig, at det var nødvendigt at gemme sig virkelig godt – gøre sig helt usynlig. Men selvom han var fuldstændig skjult i et buskads, og ørnen gerne ville have livretter, så kom den ikke i nærheden af rådyret, mens jægeren var der. Hentede handsken Et af de helt store øjeblikke i Franks liv med rovfuglene var, da han skulle lave nogle filmoptagelser af havørnen Gorm. Normalt har Frank altid sin handske med, når han er ude i 7

DEN MODIGSTE FALK AF DEM ALLE

EIN MUTIGER GREIFVOGEL

THE BRAVEST FALCON OF ALL

Sakerfalken

Der Würgfalke

The Sacker Falcon

Sakerfalken er en meget hårdfør falk, der både tåler kulde, men specielt ekstrem varme, og derfor har den bl.a. været brugt til jagt af ørken og steppefolk gennem generationer, som har lært sig den kunst at samarbejde med en vild fugl. Den lever – i modsætning til vandrefalken, der udelukkende lever af fuglevildt – både af fugle og pattedyr.

Der Würgfalke, auch Sakerfalke genannt, verträgt Kälte ebenso wie große Hitze, weshalb er schon seit langer Zeit von Steppenbewohnern zur Beizjagd abgerichtet wird. Er lebt im Gegensatz zum Wanderfalken nicht nur von Vögel, sondern auch von kleineren Säugetieren.

The Sacker Falcon is an extremely hardy bird capable of withstanding extremes of temperature. It has been employed as a hunting falcon by generations of desert nomads and steppe dwellers who have taught themselves the art of working with a wild bird of prey. Unlike the Peregrine Falcon, which only hunts other birds, the Sacker Falcon lives off birds and mammals.

Sakerfalken er en meget modig falk, som ikke er bange for at jage havørne væk fra deres reder for selv at tage dem i brug, og man har set enkelte tilfælde hvor sakerfalken er gået til angreb på bytte, der er 4 gange så stort som den selv, som f.eks. små gazeller

Dass er ein mutiger Vogel ist, sieht man daran, dass er sogar Seeadler von ihren Horsten verjagt, um selber seine Eier dort abzulegen. Es sind sogar Fälle bekannt, in denen der Vogel Beutetiere angegriffen hat, die 4 x größer als er selbst sind, wie etwa Gazellen.

The Sacker Falcon is very brave and is not afraid to chase White-Tailed Eagles from their nests and make them their own. Cases have been recorded in which the Sacker Falcon has attacked prey four times its own size, such as small gazelles.

LUFTENS MESTERFLYVER

MEISTER DER LÜFTE

MASTER OF THE AIR

Vandrefalken

Der Wanderfalke

The Peregrine Falcon

Når man møder vandrefalken, betages man af dens hurtighed og manøvredygtighed, den er en sand mesterflyver. På Ørnereservatet får publikum mulighed for at se vandrefalken, når den styrtdykker, og det med en fart op mod 300km/t, som gør den til en af verdens hurtigste dyr. Man får samtidig lejlighed for at se, hvordan vandrefalken lynhurtigt vender rundt i luften og flyver meget tæt på publikum.

Der Wanderfalke beeindruckt durch seine Schnelligkeit und Gewandtheit in der Luft. In der ADLERWELT haben die Besucher die Möglichkeit, seine Sturzflüge zu beobachten, bei denen er eine Geschwindigkeit von bis zu 300 km/h erreicht – die schnellste im Tierreich. Oftmals dreht er blitzschnell um und saust über die Köpfe der Zuschauer hinweg.

Everyone who encounters a Peregrine Falcon is immediately taken by its incredible speed and manoeuvrability. At Eagleworld you can watch the Peregrine Falcon dive at speeds of 300 km/h, which makes it one of the fastest animals in the world. Visitors also get the chance to see the Peregrine’s incredible acrobatic stunts at close quarters.

Duer er en af vandrefalkens livretter, og under 2. Verdenskrig blev der oprettet et tysk falkonerkorps, der trænede vandrefalkene i at tage brevduer, som kom med vigtige informationer fra englænderne til de allierede. Korpset havde dog en kort levetid, da man ikke kunne lære falkene at kende forskel på engelske og tyske brevduer. 8

Tauben gehören zur Lieblingsbeute des Wanderfalken. Während des 2. Weltkrieges wurden die Vögel von den Deutschen darauf abgerichtet, Brieftauben zu schlagen, die mit wichtigen Informationen aus England kamen. Das wurde jedoch schnell wieder aufgegeben, denn die Falken konnten nicht zwischen britischen und deutschen Brieftauben unterscheiden.

Pigeons are one of the Peregrine’s favourite foods, and during The Second World War, a German Falconry Division was established in order to train Peregrines to capture carrier pigeons and the often vital communications between British forces and their allies that they bore with them. The corps didn’t last long, however, as it proved impossible to train the Peregrine’s to distinguish between British and German carrier pigeons. 9

KLASSISK FALKONER RYTTER

DER BERITTENE FALKNER

Hesten har været en del af Ørnereservatets bestand flere gange ”Hunden, hesten og falken er de dyr, der har været i menneskets hånd i længst tid. De har været samarbejdspartnere siden tidernes morgen” fortæller Frank Wenzel: ”Vi har haft heste på wild west maner, hvor vi bare red af sted over stepperne uden saddel. Det har givet en del knubs”.

Pferde gehörten schon mehrmals zum Tierbestand der Attraktion ADLERWELT. „Bei Hund, Pferd und Falke handelt es sich um Tiere, die am längsten domestiziert sind. Sie sind schon seit Urzeiten treue Begleiter der Menschen. Wir hatten Pferde, auf denen ohne Sattel geritten wurde, wie wir das von den Indianern her kennen. Das ging nicht immer ohne blaue Flecken ab“, meint Frank Wenzel, der viele Gemeinsamkeiten zwischen Greifvögeln und Pferden sieht, und fährt fort: „Die Gestik eines Pferdes zu verstehen, ist für jeden Reiter und damit

Frank Wenzel finder masser af lighedspunkter mellem rovfuglene og hestene” At læse hestens signaler er det vigtigste – og det er præcis det samme for ryttere som

for falkonerer. Enhver falkoner ved, at man også skal læse en rovfugls signaler. Den måde den rejser nogle bestemte fjer på sit hoved, øjnene, opførslen o.s.v ” I dag har også sønnen Peter Frank Wenzel trænet sig op til at beherske den vanskelige teknik med rytterkunsten: ”Heste i forevisningen giver en helt ny dimension” siger Frank Wenzel; vi kan se, at det kommer helt bag på folk og er en fantastisk oplevelse, når de store heste kommer galoperende ind på forevisningspladsen med deres ryttere – Det er simpelthen den sværeste disciplin.

Samspillet mellem rytter, falk og hest er altafgørende for en vellykket jagt/træning. Hest og falk skal kende hinanden godt, være helt fortrolige med hinanden, og harmoni og tillid mellem rytter, falk og hest er en absolut nødvendighed for et godt samarbejde. For at være falkonerrytter skal man være en dygtig rytter der er i stand til at styre hesten med en hånd, fordi han har falken på den anden.

auch für den reitenden Falkner von großer Bedeutung. Jeder Falkner weiß, dass man auch die Befindlichkeit eines Greifvogels u. a. von der Art, wie er im Schläfen- und Augenbereich die Federn aufstellt, ablesen kann.“ Heute beherrscht auch der Sohn Peter Frank Wenzel die schwierige Reitkunst, bei der es gleichzeitig darum geht, einen Greifvogel zu dirigieren. Nach Meinung von Frank Wenzel bieten sich den Zuschauern ganz neue, fantastische Eindrücke, wenn

die Reiter mit den großen Pferden über den Platz galoppieren. Das ist keine leichte Sache, und die Zusammenarbeit zwischen Mensch, Falke und Pferd ist entscheidend für den Erfolg der Beizjagd. Pferde und Falke müssen gut miteinander auskommen und auch zwischen ihnen und dem Reiter müssen Vertrauen und Harmonie herrschen, damit es klappt. Als berittener Falkner muss man gut reiten und das Pferd mit einer Hand führen können.

MOUNTED FALCONERS

Horses have always played their part at Eagleworld: ”Dogs, horses and falcons are the animals that were domesticated first. People have made use of them since time out of mind,” says Frank Wenzel, and adds, ”we’ve ridden horses the Wild West way, where we just took off without a saddle, and we got pretty saddle sore too”.

Frank Wenzel’s son, Peter Frank Wenzel, is also a trained falconer and rider: “It adds a completely new dimension to our shows,” says Frank Wenzel, ”it really takes people’s breath away when the huge horses come galloping into the arena with their riders - it’s an extremely difficult discipline to master.“

If you ask Frank Wenzel, there are plenty of similarities between working with birds of prey and horses: ”Learning to read the horse’s signals is the most important thing – and that’s just as true for falconers as it is for riders. Every falconer knows how important it is to understand his bird’s signals; the way it lifts the feathers on its crown, its eyes and general behaviour, etc.”

The relation between the horse, its rider and the falcon is crucial for successful hunting/ training. It’s of vital importance that the horse and the falcon know each other well and are comfortable with each other, and a harmonic relationship based on trust is crucial to success. Falconer riders have to be excellent horsemen who are capable of managing a horse with one hand.

NYT CENTER KORTLÆGGER ROVFUGLENES KOMMUNIKATION Ørnereservatet inviterer nu sine gæster ind i rovfuglenes imponerende sanse- og sprogunivers. Fornemmelsen havde været der længe: Rovfugle har et sprog. Det er ikke blot mekaniske lyde, som fylder himlen over os.

Sådan havde Frank Wenzel haft det, siden han var dreng og gik rundt i de nordsjællandske skove. Nu - efter en menneskealder med forskning i rovfugle - kan han også bevise det.

skrig er blevet betragtet som mekaniske og intetsigende, men jeg kan nu bevise, at de har, hvad jeg vil kalde et personligt sprog. Jeg kan endda påvise, at rovfuglene har forskellige dialekter.

- Rovfuglenes sprog har gennem mange år været et hovedtema for mig, men jeg har ikke før nu været klar til at vise mine resultater.

Indtil videre har forskere mest interesseret sig for rovfuglenes trækruter og mere målbare, biologiske observationer. Men Frank Wenzel mener, at netop rovfuglenes sprog er en central nøgle til at forstå deres sociale univers og rangorden.

Men nu er jeg i den lykkelige situation, at vi nu åbner en bygning, der viser, at rovfuglenes lyde på ingen måde er intetsigende, men at deres kommunikation er avanceret, siger Frank Wenzel.

Han fortæller sågar, at havørnene adskiller sig mere fra hinanden på deres lyde end på deres udseende.

Den nye bygning på Ørnereservatet viser især havørne i forskellige situationer, hvor de bruger enten kropssprog eller lyde i forbindelse med forskellige situationer. - Her vil gæsterne helt kontant kunne føle på kroppen, hvordan rovfugle kan kommunikere indbyrdes med artsfæller, og hvordan der er forskel på de forskellige arters sprog, siger han. Sanse- og sproguniverset byder blandt andet på en storskærm, en billedudstilling og naturligvis en masse optagelser af rovfuglenes lyde og kropssprog - nogle optaget med droner højt oppe i himmelrummet. For ifølge rovfugleeksperten, så er emnet aldrig blevet behandlet isoleret og med den respekt, som de mægtige jægere fortjener. - Jeg har stort set læst al litteratur på området, men hidtil har det ikke beskæftiget sig indgående med de nuancer, som er i rovfuglenes kommunikation. Deres lyde og

- Dermed kan jeg dokumentere på billeder, hvordan eksempelvis en ung havørnehan pludselig går på en helt bestemt facon, når han skal imponere en anden havørn. Han går oprejst på en ganske særlig måde, giver Frank Wenzel som eksempel.

- Vi har mange havørne her, der ligner hinanden, men når jeg hører deres lyde, så er jeg ikke i tvivl om, hvem af dem, det er. Indehaveren sammenligner rovfuglenes sprog- og sanseunivers med hvaler og delfiners. Han mener, rovfuglene har en lige så sofistikeret måde at kommunikere på, men der er bare ikke blevet forsket lige så meget i det. Det er blandt andet fordi, rovfugle er mere utilnærmelige og sky i den vilde natur end andre dyr. Frank Wenzel har den store fordel, at Ørnereservatets rovfugle har hundrede procent tillid til ham. Han får lov til at komme helt tæt på og observere deres naturlige måde at kommunikere med hinanden på.

FEM DØGN FOR TYVE KONGELIGE SEKUNDER Frank havde ventet hele sit liv på at fotografere en kongeørnerede i de helt rigtige omgivelser. Så da chancen bød sig, brugte han fem intense rejsedøgn på at få 20 sekunders rå og ucensureret natur i kassen. Af Mette Kirstine Goddiksen i samtale med Frank Wenzel (udsnit fra bogen Stormen i vingerne)

Det er ekstremt svært at finde en konge ørnerede i den vilde natur, der egner sig til og samtidig er mulig at fotografere. Ikke desto mindre fik Frank et tip om netop det. - Jeg fik at vide, at der findes en rede i et stort, smukt fyrretræ i Finmarken helt oppe ved den russiske grænse. Den er placeret med den flotteste panoramabaggrund på en stejl fjeldskråning, og det er muligt at skjule sig med kamera i nærheden, fortæller Frank. Han pakkede derfor sit udstyr og begav sig ud på en rejse, der bestemt ikke var for sarte sjæle og charterturister: Eksempelvis var der intet mindre end fem flyskift efterfulgt af 200 kilometer i bil ad primitive veje midt om natten. Men Frank fandt frem til den lille, fjernt beliggende fjeldhytte, han havde lejet.

Den sidste vildmark Frank har dedikeret 2010 til at iagttage kongeørne. Han har blandt andet rejst Norge tyndt for at krydse sine hjemlige observa tioner fra Ørne- reservatet med observationer fra den vilde natur. Men han anser Finmarken som det ypperste, uberørte rige for disse prægtige rovfugle. Han glædede sig enormt til at suge viden til sig her.

- Én ud af 100 reder, der ligger i så smukke omgivelser, er mulig at komme tæt på med tungt fotoudstyr. Jeg havde næsten opgivet at få sådanne billeder, men her kunne jeg køre ganske tæt på lokaliteten via en grusvej, fortæller Frank.

Franks forventninger til rejsen var skyhøje. Heldigvis levede samernes rå skatkammer op til dem.

Frank skjulte sig 50-60 meter væk i en klippehule, der var tildækket af birkekviste. Her sad han tålmodigt og ventede, mens han håbede på, at ingen sulten bjørn ville få færten af dansk fotografkød. Og pludselig kom belønningen for de store anstrengelser: Ørneungens far svævede ind over reden med en fjeldhare til ungen. Frank fik de smukkeste billeder af den mægtige kongefar.

Ægte, vild natur på ﬁlm Reden lå ganske rigtigt helt ideelt i et gyldent fyrretræ, hvor baggrunden var som det smuk keste maleri af rå klipper, elve og endeløse skove. I reden var der en stor unge på 7-8 uger, som forældrene fodrede en gang i døgnet.

- Det var magisk. Jeg fik 25-30 billeder, og på intet tidspunkt kigger kongeørnen ind i linsen. Den anede ikke, den blev iagttaget. Jeg plejer ellers at holde på, man ikke kan skjule sig for rovfugle, men denne gang lykkedes det måske.

- Det er den sidste vildmark. Her hører kongeørnene virkelig hjemme!

Sky og mistænksom konge Han tilføjer dog, at han ikke kan vide sig hundrede procent sikker på, at ørnemoderen ikke havde spottet ham. Bagefter kunne nogle af hannens lyde godt tolkes som kaldelyde til hunnen. Som om han ville sige, at nu havde han fanget et bytte, og nu var det hendes tur til at tage tørnen med at fodre. - Jeg har tænkt over, at det var underligt, jeg slet ikke så moren i de fem døgn, og tvivlen nager mig lidt. Hun må enten være død eller have set mig. Det er jo sådan, at kongeørnemoren holder sig tæt på sin rede, mens faren jager. Så hvis jeg var blevet opdaget, så er det mest sandsynligt, at det var af hunørnen. Frank kender alt til kongeørnens mistænksomme adfærd og ville aldrig prøve at fotografere en rede i den vilde natur, hvis der var helt små unger i den. - Havde det været små kongeørneunger, der havde brug for moderens opmærksomhed hele tiden, så ville jeg aldrig have forstyrret. Det kan jo blive farligt for ungerne. 14

Kongeørnen er den mest sky og mistænksomme rovfugleart overhovedet, påpeger Frank. Han finder det forkasteligt, når fotografer ligger på lur for at tage billeder af en rede med små unger. - De kan virkelig skabe ballade. Forældrene holder sig væk i lang tid, ungerne sulter og går løs på hinanden, eller forældrene forlader reden helt. Det er en forkastelig måde at få billeder på i den vilde natur. Rette tid og sted Rigtig mange omstændigheder faldt heldigt ud for Frank den dag i juli, 2010. Billederne

af landingen på reden var et sammenfald af gunstige betingelser, men kan også begrundes med Franks store erfaring med og kendskab til kongeørne. Ungen var så stor, at forældrene kun fodrer den en enkelt gang i døgnet – og det går stærkt, men Frank kan tolke kongeørnens lyde og var klar med fingeren på kameraets aftrækker i rette sekund. - Ungen er ved at nå en alder, hvor den skal lære at klare sig selv og for eksempel partere et bytte. Kongeørneforældrene holder til i nærheden og vogter over ungen, men kommer kun i reden for kortvarigt at aflevere føde. Ungen

er naturligvis meget sulten og kaster sig temperamentsfuldt over maden – og forældrene, som den vil jage bort fra sit bytte igen. Frank kunne påbegynde den lange rejse hjem med et stort smil på læben: I sjælen og på kameraet var der fuldstændig autentiske billeder af en vild kongeørnehan, der lander ved sin unge med det smukkeste panorama i baggrunden. - Det var en af de største oplevelser i mit liv. Og det er stort, når det kommer fra en mand, der har iagttaget og oplevet naturen på godt og ondt i 50 år. 15

DEN FLYVENDE DRAGE - EN AF VERDENS MEST USÆDVANLIGE ROVFUGLE Lammegribben som blandt andet lever i Himalayas bjerge er kommet til Ørnereservatet fra en tysk naturpark hvor den aldrig fik lært at flyve. Efter flere års flyvetræning har den nu til fulde lært at manøvrere i luften med sine kæmpevinger.

INVITATION FRA LAMMEGRIB En af verdens mest sjældne gribbearter lammegribben, har held i boligindretning - men søger damebekendtskab. Allerede sidste år blev det første kurmageri afprøvet i Ørnereservatet, dog på et menneske, men nu er Barbatus gået skridtet videre i sine bestræbelser på at indrette sin bolig. I den sidste måned er der blevet bygget og pudset rede.

Det er der blevet den mest utrolige kreation ud af, som Ørnereservatet ikke har set lignende før. Selv med de mange andre arter der også findes på stedet, og som også bygger meget smukke reder - så er denne dog noget for sig selv. Det viser sig at Barbatus bygger reden med ekstra stor omhyggelighed, og har evnen til at danne en perfekt rund skål, som passer til at lægge æg i. Men der er en årsag til, at reden netop kan fremstilles på denne måde, da netop lammegribben har en utrolig manøvredygtighed med sit næb og kan fiske benmarv ud af bla. koben.

ter den perfekte date. Men selvom vi finder en dame, er det ikke sikkert de to ville have god kemi og der kan nemt blive husspektakler. Vi er dog klart overbeviste om, at Barbatus ville blive en perfekt far for eventuelt afkom en dag. ”Det pudsige er at jeg fik en tydelig invitation, til at se hans færdige bygningsværk, da han først fløj ned til mig og dernæst op i reden, og vendte sig om for at vise mig vejen” - siger Peter Frank Wenzel, indehaver af Ørnereservatet.

Invitation kom i foråret Dog bliver det af gode årsager ikke ham der står for æg, så vi leder med lys og lygte ef-

FLYV MED HIMMELRUMMETS POETISKE KRIGERE Hvem der bare kunne folde mægtige vinger ud, mærke styrken, trodse stormen og navigere let i over 1000 meter højde. Det kan du nu med denne lille video fra Ørnereservatet, hvor vi ved hjælp af højteknologiske droner filmer rovfuglene, mens de stiger højt over den rene, rå natur ved Skagen. De både poetiske og frygtindgydende krigere viser deres jagtteknikker og griber byttet i luften med de skarpe kløer.

Ørnereservatet ønsker dig rigtig god for nøjelse og byder velkommen til en ny, fantastisk sæson med formidling, forståelse og fascination af rovfuglenes suveræne og autentiske univers. Se video på vores hjemmeside www.eagleworld.dk

Sæt dig til rette. Drøm dig helt derop, hvor du ikke er bundet til jorden, men kan svæve vildt og frit med himlens og havets uendelige blå som kulisse.

Kongeørnen ses med en særlig kirgisisk hætte som meget hurtigt kan tages af når ørnen skal på jagt. 18

En af Ørnereservatets falkonerer med kongeørn under filmoptagelser. 19

MØDET MED DEN NORDATLANTISKE HAVØRN

AUGE IN AUGE MIT DEM SEEADLER

I forbindelse med vores information bliver der gjort opmærksom på, at forældrene skal holde deres børn til sig, da en historie i Norge beretter, at en havørn er fløjet væk med en lille pige på 3 år, man fandt hende uskadt på en klippehylde, og senere blev der skrevet en bog om forløbet som hedder ”Ørnerovet”. I Ørnereservatets udstilling findes der et lille uddrag af bogen.

Der Hinweis an der Information, dass Eltern auf ihre Kinder acht geben sollen, hat nichts mit einer aus Norwegen stammenden Schauergeschichte zu tun. Hier hat angeblich ein Seeadler in den 30er-Jahren ein 3-jähriges Mädchen ergriffen, das man schließlich unverletzt in einer Felsspalte fand. Später entstand aus dem Vorfall ein Buch mit dem Titel „Ørnerovet“. Im Ausstellungsraum der ADLERWELT kann man einen Auszug aus dem Buch lesen.

Havørnen kendes på den kileformede hvide hale, som den først får som voksen i en alder af 4-5 år. Havørnen er nordens største rovfugl, med et vingefang på 2,5m

for hannerne og hunnerne kan få et vingefang på næsten 3 meter. Havørnens jagtteknik bliver demonstreret foran publikum, hvor man kan se den dykke ned mod vinden og gribe sin fangst i vandet. Havørnen lever ved havet og ved store søer og floder, hvor den lever af fisk og af havfugle. De største bestande af havørne lever i det nordlige Norge i Bodø ved polarcirklen. Her er en meget rig fiskebestand med masser af føde til dem. Der lever også havørne i den svenske skærgård, og efter et

fravær på næsten 80 år, er havørnen atter kommet tilbage til Danmark hvor der i dag er omkring 16 par. Ørnereservatet giver publikum en unik mulighed for at opleve rovfuglene på ganske tæt hold, men det er også betagende for mange naturinteresserede at se rovfuglene flyve langt ud i naturen. Nogle gange forener ørnene sig med himmelrummet, og de er ofte oppe i 2000 meters højde, hvor de er i stand til, at flyve til Sverige eller Norge på under en time. Ørnereservatet ser det som et højdepunkt, at vise den ubegrænsede frihed rovfuglene har.

Seeadler kann man am keilförmigen, weißen Schwanzgefieder erkennen, das ihnen allerdings erst im Alter von 4 bis 5 Jahren wächst. Es handelt sich um den größten

Greifvogel der nördlichen Halbkugel. Die männlichen Adler weisen eine Flügelspannweite von 2,5 m und die weiblichen bis zu 3 m auf. Die Zuschauer bekommen seine Jagdtechnik vorgeführt und können miterleben, wie er ins Wasser hinabstößt und seine Beute schlägt. Seeadler leben am Meer sowie an großen Seen und Flüssen, wo sie sich von Fischen und kleinen Vögeln ernähren. Den größten Bestand trifft man im norwegischen Bodø nahe dem Polarkreis an, denn hier gibt es wegen des Fischreichtums jede Menge Beu-

te. Auch in der schwedischen Schärenlandschaft leben Seeadler, und nach 80 Jahre währender Abwesenheit sind sie auch nach Dänemark zurückgekehrt. Hier brüten heute etwa 16 Paare. Greifvögel in freier Natur zu beobachten ist für Naturfreunde immer ein Erlebnis, und in der ADLERWELT kann man sie aus nächster Nähe erleben. Manchmal scheinen sie im Blau des Himmels zu verschwinden, und tatsächlich können sie in 2000 m Höhe fliegen und von hier aus Schweden und Norwegen in weniger als 1 Stunde erreichen. In der ADLERWELT wird Wert darauf gelegt, den Tieren ihre Freiheit zu lassen.

MEET THE WHITE-TAILED SEA EAGLE Eagleworld advice parents to keep their children close by them. In Norway, a WhiteTailed Eagle once took off with a girl of three. Fortunately, she was later found unscathed in the eagle’s eerie. Excerpts from, “Ørnerovet”, a book which details these events, form part of Eagleworld’s exhibition. The wedge-shaped white tail of the WhiteTailed Eagle makes it easily recognisable, although the tail is first visible when the bird reaches adulthood at an age of 4-5 years. The White-Tailed Eagle is Scandinavian’s largest bird of prey. Males have a wingspan of up to 2.5m, and the wingspan of a large female can reach almost 3 metres.

At Eagleworld, you can see White-Tailed Eagle’s in action. Watch as they dive against the wind and catch their prey in the water. The White-Tailed Eagle lives at sea and along large lakes and rivers, where it lives off fish and seabirds. The most significant population of White-Tailed Eagles lives in Bodø in Northern Norway’s Arctic Circle, where there are plenty of fish for them to eat. WhiteTailed Eagles are also to be found living around Swedish archipelagos, and, after having been extinct in Denmark for almost 80 years, wild White-Tailed Eagles have

returned to Denmark – there are now about 16 breeding pairs in the country. Eagleworld offers you a unique opportunity to experience these incredible birds at close quarters. But nature-lovers will also be thrilled at the sight of these magnificent birds at one with nature. Often they will take off to heights of up to 2000 metres, from where they are capable of reaching Sweden or Norway in under an hour. Eagleworld relish the opportunity to exhibit the outstanding freedom enjoyed by these birds of prey.

FRILUFTSLIV I OVERHALINGSBANEN Hvem kender ikke det at blive overhalet af en rap bil med sømmet i bund –og så tænke ”hvordan er det dog de kører”?

MYSTERIET OM DET STORE ØRNEROV

Men her i Ørnereservatet er det altså vores ørne der overhaler os mennesker ude i naturen- og det går lige så hurtigt som ude på motorvejen. Det er verdens største ørneart, Stellersørnen med navnet Kamtjatka der elsker at overhale vores firehjulstrækkere, under deres daglige træningsture i Ørnereservatet.

Hold dine børn inden for rækkevidde, når du besøger Ørnereservatet. I Norge lever historien om pigen, der blev til ørnerov, stadig i bedste velgående. Og der kan faktisk være noget om snakken, fortæller Frank, der har undersøgt historien. Du fyldes med lige dele ærefrygt og beundring, når den nordatlantiske havørn bryder gennem himmelrummet med et vingefang på op til tre meter og med stærke kløer, der hurtigt og målrettet griber fast om sit byttedyr. Og skulle jægerens knivskarpe øjne kaste et kærligt blik på dit menneskebarn, er det med at tage det ved hånden. I hvert fald hvis man skal tro historien om den lille norske Svanhild, der fik sig en gevaldig flyvetur og forskrækkelse, da hun blev hittet af en havørn. Svanhilds svævetur Begivenheden fandt efter sigende sted i det nordligste Norge, hvor havørnene bygger rede på de rå og uvejsomme fjelde, hvorfra de søger ud efter bytte. Søndag den 5. juni 1932 var ingen undtagelse. En stor havørn svævede rundt for at opspore sit næste bytte og fik øje på treårige Svanhild, der legede udenfor. Havørnen dykkede ned, greb fat i pigen, tog hende med op i 200 meters højde og fløj de to kilometer tilbage til fjeldet. Her måtte den opgive det tunge bytte og satte pigen af på en smal klippeafsats. En desperat og angstfyldt eftersøgning gik i gang, og heldigvis fandt man pigen uskadt – om end mere berejst end forældrene havde ønsket sig. Sandt eller falsk Historien her har delt vort norske broderfolk op i to hold: Dem, der afviser historien som et resultat af en meget højtflyvende fantasi og dem, der mener, at der sagtens kan være kød på den. Frank har studeret netop denne type havørn i en menneskealder og har besøgt stedet, hvor dramaet skulle have udspillet sig. Han fandt ligeledes historien usandsynlig, men ville ikke afvise den kategorisk. Efter sin egen undersøgelse konkluderer han følgende. 22

- Måden som vinden kastes mellem fjeldene gør faktisk, at havørnen tilføres en styrke, der svarer til, den får et vingefang på godt ti meter. Det kan forklare, at havørnen kunne løfte det tunge bytte. Frank kender om nogen til havørnens teknikker, da han har studeret tusindvis af ørne på jagt. Han påpeger, at de altid griber byttet om hovedet, hvilket gør det usandsynligt, at et barn kunne have overlevet den farlige rejse. I hvert fald måtte ørnen have løftet Svanhild på en alternativ måde. - Havørnen går altid målrettet efter byttets hoved. Selv når det gælder de mindste fisk. Men der er beretninger om, at Svanhild lå og sov indsvøbt i et klæde, da havørnen tog hende. Er det tilfældet, så forklarer det, hvorfor havørnen i det hele taget gik efter et menneskebarn: Hun lignede et lille forladt dyr, og det var nemt for ørnen at få fat i klædet med sine kløer og sætte kurs mod reden, forklarer Frank. Han påpeger også, at ørnerovshistorien – som alle andre gode historier – måske er blevet vildere med tiden: Måske tog ørnen ikke Svanhild med op i hele 200 meters højde. Ucensureret natur Frank forholder sig undersøgende og åben over for beretningen om ørnerovet på trods af, at nogle mennesker mener, at den slags historier skal ties ihjel, da de tegner et ufortjent blodtørstigt billede af havørnen og nærmest er en hetz. Det har Frank ikke meget til overs for. - Vi må jo forholde os til naturens mekanismer og se på, hvad der rører sig. De fleste forstår heldigvis, at instinkterne hersker hos

rovdyr. Det er ikke som i gamle dage, hvor nogle rovdyr ansås som trusler for menneskehedens overlevelse og blev forfulgt, fordi de lever af det samme som os.Vi har heldigvis fået en viden og forståelse for, at disse dyr skal have rum til at jage frit og kæmpe sig til føde i naturen.Vi mennesker kan til gengæld bare gå ned i supermarkedet. Tigeren er jo ikke blevet upopulær, selvom den har uendelig mange menneskedrab på samvittigheden, og man kan ikke på den måde køre censur på naturens rå virkelighed. Den luftrejse var ikke usandsynlig, slutter han. Eksklusivt møde med majestæterne Den originale og største nordatlantiske havørn, som beskrives i historien, forsvandt fra Danmark i 70-80 år, men Frank og hans kone Irenes utrættelige arbejde for at bevare rovfuglebestanden har bragt den tilbage. Nu flyver tredje generation af den imponerende havørn fra nord helt eksklusivt over Ørnereservatet. For eksempel Mjølner og Margrethe, som er beskrevet tidligere i bogen.Ud over den originale, store havørn findes der cirka 25 par havørne i Danmark. De er kommet hertil fra Tyskland og Polen og er altså af en race, der er en del mindre end den formodede gerningsørn fra Hagafjeldet.

Overhalingen foregik med mindst 120 km/t. hvilket er ingen sag for en kæmpehavørn, der kunne minde om en fortidsøgle med et vingefang på 3 meter.

FALKEJAGT BRINGER OS TÆTTERE PÅ NATUREN Et politisk flertal har vedtaget (2017), at falkejagt igen skal være tilladt i Danmark, sådan som det altid har været i blandt andet Tyskland og Storbritannien. Helt konkret handler det om, at falkonerer igen må tage en rovfugl med på jagt. Den skal nedlægge små byttedyr på en måde, der i høj grad efterligner dét, som sker i den vilde natur hele tiden. Der tales desuden om, at rovfugle i stigende grad skal sættes ind mod generende råge- mågekolonier i byerne som alternativ til skytter med geværer. Det er en beslutning, vi i høj grad bifalder her på Ørnereservatet. Faktisk har både min far og jeg i mange år kæmpet for en genindførelse af dette ældgamle samarbejde mellem menneske og dyr. Det er der flere grunde til. Først og fremmest er falkejagten på UNESCOS liste over immateriel kulturarv og har været en stolt tradition her i Danmark. Det kan man blandt andet se på kalkmalerier i Skibby kirke og illustrationer af for eksempel Knud Den Hellige på jagt med sin falk. Jeg mener selvfølgelig ikke, at alting, der har været en historisk tradition for, nødvendigvis hører til i 2017 - det kan aldrig blive et argument i sig selv. Derimod er det et helt centralt argument, at falkejagt i dag har sin berettigelse mere end nogensinde. Som moderne mennesker mister vi mere og mere vores føling med den vilde natur. Nogle børn har ingen anelse om, hvor maden kommer fra – og vejrets luner er på vores breddegrader reduceret til et spørgsmål om jakkens tykkelse, eller om vi skal løbe

ud til den varme bil fra supermarkedet med den fulde indkøbsvogn.

og igen, var: ”At putte dem i bur er at putte dem i fængsel”.

Vi har brug for at komme tættere på den vilde natur, lære om den og herigennem værdsætte den mere.

Vi ville ønske, vi var blevet hørt, for det er ganske enkelt ikke sandheden.

Falkejagt er en fremragende mulighed for naturformidling. Gæster på Ørnereservatet går herfra med en oplevelse af at have set den vilde natur på tæt hold. De har mærket vingesuset fra de fascinerende rovfugle, der flyver frit, men alligevel vender tilbage til falkoneren. Det er en chance for at komme helt tæt på natur, som på alle måder går i den modsatte retning af hele det polerede Disney-agtige syn, nogle mennesker lulles ind i. Der har været mange argumenter i spil, både for og imod, og det er en diskussion, vi bifalder på Ørnereservatet. Min afdøde far dedikerede hele sit liv, og jeg har dedikeret mit liv til forskning i og træning af de stolte rovfugle, og jeg er om nogen interesseret i at lytte og eventuelt blive klogere, ligesom han var det. Problemet er bare, at argumenterne har været følelsesladede og ikke faglige – og offeret er blevet sandheden og en fremtid med lidt mere forståelse for den vilde natur. Debatten har været mudret. Argumenter mod falkejagten, altså partsindlæg, blev bragt ukritisk i artikler, som var de videnskabelige sandheder. Ét af de argumenter, vi hørte igen

Rovfugle er ikke i bur. Trænede rovfugle lever i den frieste form for fangenskab af dem alle. De har store volierer, som de kan strække vingerne i, og de trænes på helt åbne arealer, hvor de kan vælge at forsvinde ud i horisonten hvert øjeblik – men de vælger at blive. Vi har rovfugle, som er fløjet væk, for at vende hjem til os igen efter 20 dage. Det er ikke en tillid, alle og enhver kan opbygge. Det tager år, og det tager dyb indsigt, så jagtformen vil aldrig nogensinde blive almindeligt udbredt, og det har heller aldrig været meningen. Vi er meget trygge ved, at tilladelsen til falkejagten både er betinget af jagttegn og certifikat til at træne rovfugle. Det kræver en uendelig tålmodighed, kærlighed og viden om rovfugle at skabe den tillid, der muliggør falkejagt. At træne rovfugle er det ultimative samarbejde mellem menneske og dyr. Der er ingen grime, kæde, snor og ingen tremmer – kun tilliden kalder den tilbage på handsken igen og igen. Når falkejagten atter kan praktiseres fra efteråret 2018, bliver det et smukt og ældgammelt samarbejde mellem dyr og menneske, som kan være med til at gøre os alle sammen klogere og bringe os tættere på vores fortid og på naturen.

ØRNERESERVATET · EAGLE WORLD · ADLERWELT Skagensvej 107 · 9881 Bindslev · DK · Tlf. 98 93 20 31 · www.eagleworld.dk