Ørnereservatet program 2013

PROGRAM OG INFORMATION - OM ROVFUGLENE OG MENNESKET

PROGRAM INDLAGT

PROGRAMM/PROGRAMME

PRIS: DKK 35,- / € 5,-

ØRNERESERVATET ®

Nyt fra Ørnereservatet

Information fra Ørnereservatet ® Registered trademark

Nordens Natur- og Kultur­ center om Rovfugle. © Citat tilladt med kilde­ angivelse. Brug af fotos kun med tilladelse af Frank Wenzel.

Forside: Islandsk Jagtfalk parat til flyvetræning. En af de mange unger der er kommet til verden på Ørnereservatat i 2012.

KONTAKT Alle henvendelser til Ørnereservatet kan rettes til telefon 98 93 20 31 eller info@eagleworld.dk

www.eagleworld.dk 2

Oplysning sikrer rovfugles fremtid Seneste tre drab på totalfredede ørne er en national tragedie, som kalder på bedre forståelse for rovfuglenes natur. Desværre tager medier og myndigheder ikke emnet seriøst. Frank ser gerne mere opmærksomhed om emnet i fremtiden.

Udbredelsen af viden om rovfugle er mere nødvendigt end nogensinde. For nogle mennesker ser rovfugle som kyniske dræbere. - Der er mange myter og vandrehistorier om rovfugle. Selv i den nyeste litteratur om emnet beskrives de som lystmordere. Men i virkeligheden er rovfugle meget nøjeregnende. De tager kun det bytte, de har brug for.

Frank mener netop, at havørnene måtte lade livet, fordi nogle mennesker frygtede, at havørnene ville dominere og jage på deres terræn. - Der findes åbenbart menneske, der stadig mener, at alt, hvad der er i naturen, tilhører dem! Det er jo helt absurd. Mennesker har mulighed for bare at gå ned i supermarkedet efter mad. Rovfugle er helt afhængige af at kunne jage i naturen. De har tilpasset sig naturen og må jage året rundt, selv i den hårdeste vinter.

Slapt opklaringsarbejde Medierne og myndighederne har ikke givet sagen opmærksomhed nok. I andre lande som Tyskland, USA og Sverige slår myndighederne for alvor alarm, når fredede dyr dræbes så kynisk. Det giver sagen en form for tyngde og autoritet, som igen smitter af på, hvor alvorligt befolkningen, politiet – og medierne – tager sagen. - I medierne beskrives sagen som noget, der kun vedkommer en excentrisk gruppe af fugleelskere. Men det er vel afstedkommet af, at myndighederne ikke tager sagen alvorlig. At det for eksempel er private foreninger, der må udlove en dusør for opklaring, påpeger Frank med henvisning til Dansk Ornitologisk Forenings dusør til opklaring af sagen. Han er aldeles rystet over, hvad han kalder ansvarsforflygtigelse fra myndighedernes side. - Et så voldsomt overgreb på naturen skal tages langt mere alvorligt, mener han.

Drama-litteratur skaber antiparti Frank begrunder også de grusomme drab med mangel på kvalificeret information om emnet. - Jeg begyndte at læse om rovfugle som dreng. Og jeg forundres over, at moderne litteratur om emnet ikke har flyttet sig ret meget siden dengang: De samme forkerte informationer genfortælles – og det er ikke retfærdigt over for rovfuglene eller heldigt i forhold til at skabe respekt om dem, siger han. For eksempel har opfattelsen af rovfugle ikke ændret sig synderligt siden Brehms store zoologiske værk fra 1907, der hed ”Dyrenes liv”. Her beskrives eksempelvis duehøgens rede fejlagtigt som en slagterbænk, hvor der er blod over alt. I virkeligheden er der intet så rent og uplettet som en duehøgerede.

Ikke morderiske ådselædere - Og den mest sejlivede myte er, at ørne har et Kain-Abel-syndrom, hvor den stærkeste unge dræber den svage. I virkeligheden forekommer det sjældent – og når det sker, er det ikke et resultat af, at ørneungen har en ond og morderisk natur. Der er simpelthen intet biologisk grundlag for den antagelse. Det er et resultat af stress, som den menneskelige iagttager påfører ørnen ved sin indtrængen. Når vi ser billeddokumentation på den aggressive adfærd, er selve dramaet ofte skabt af mennesker, der bryder ind i naturens orden, forklarer Frank.

For ifølge ham kan mennesker ikke iagttage en ørnerede, uden beboerne bemærker det. Det er umuligt at skjule sig godt nok, for rovfugle opfanger selv de mindste ændringer i deres omgivelser. Det menneskelige nærvær forårsager, at forældreparret holder sig væk fra reden, at ungerne bliver meget sultne og utålmodige – og slutteligt kaster sig over hinanden.

Under normale omstændigheder ligger ørnemoren nemlig på ungerne de første to-tre uger. Ikke blot for at varme dem, men det forhindrer, at de hakker efter hinanden. - Menneskebørn laver også ulykker, når forældrene er længe væk, sammenligner han.

En anden myte er, at ørnene æder ådsler. - Kun meget svækkede ørne æder ådsler. De dykker måske ned til et ådsel for at finde ud af, om dyret lige er dødt, men de spiser ikke gammelt kød med deres gode vilje, fortæller han. I forbindelse med ørnedrabene må der altså være tale om, at de store mængder gift var placeret i helt friskt kød eller levende lokkemad.

Fælles tragedie Frank håber inderligt på, at fremtiden vil byde på mere viden og bedre litteratur om rovfugle – så vi ikke ser lignende mord på rovfugle i fremtiden. - Havørne er totalfredede i Danmark. De kom tilbage til landet, efter de havde været væk længe – og nu er det vores fælles opgave at passe på dem. Medierne fremlagde drabene på havørnene som noget, der kun vedkom en smal gruppe af fugleelskere, men det er en stor tragedie for os alle sammen, når mennesker kynisk dræber fredede dyr! Fri mig for dumsmarte bemærkninger om, at også dyr med næb og kløer skal forsvares. Det giver udtryk for en frygtelig nedladende holdning over for rovfugle, siger Frank.

Han vil fortsat kæmpe for et Danmark, hvor rovfuglene kan udfolde sig frit i naturen – og for at de mødes af påskønnelse og indsigt.

Af Mette Kirstine Goddiksen i samtale med Frank Wenzel (udsnit fra bogen Frihedens Vinger)

3

1979 En donation fra den saudiarabiske Kong Khaled, som påskønnelse af Frank Wenzels bevaringsog oplysningsindsats på rovfugleområdet, medvirker til Ørnereservatets tilblivelse.

30 år i ord og billeder

1980 Vandreudstillingen til Danmarks biblioteker Nordens Rovfugle af Frank Wenzel får fast plads på gården i Vendsyssel og bliver den første udstilling på Ørnereservatet. De nye udstillingsfaciliteter indvies, og Ørnereservatet starter på forsøgsplan.

1982 Axel Lind Kulturfonden overrækker Ørnereservatet sin pris »For et ornitologisk pionerarbejde«.

1983 Axel Lind Kulturfonden overrækker endnu en pris til Ørnereservatet med titlen: »Riddere af Ørneriget«.

1989 Handelsbanken og Den Danske Bank afholder en landsudstilling om Ørnereservatet, som løber over to år i perioden 1989-1991.

1990 Havørneungen Margrethe kommer til verden på Ørnereservatet d. 16 april – og viser sig hurtigt at være den hidtil største havørn, der nogensinde er opfostret på Ørnereservatet. Hun bliver opkaldt efter dronningen.

ster skulle rvatets første gæ 19 80 : Ørnerese e flok turi­ lill en dsen – her er ikke slås om pla Nøkke. en rn vø ha d me ster i nærkontakt

19 80 : Under en audiens hos Saud iarabiens Kong Khaled ov errakte Frank W enzel en falk, som beseglede deres venskab på tværs af kulturer og lande grænser. – Et ve nskab, der sikrede Ørnerese rvatets fremtid.

1990 En ny udstillingshal indvies i forbindelse med Ørnereservatets 10 års jubilæum, hvor den verdensberømte russiske pianist Nina Kavteradze holder koncert. Axel Lind Kulturfonden overrækker desuden Ørnereservatet endnu en pris i forbindelse med jubilæet.

1992 Ørnereservatet tildeles Årets Pris af Hirtshals Kommune ved en ceremoni på Rådhuset. Samme år er der rekordbesøgstal på Ørnereservatet med ca. 75.000 besøgende, og enkelte forevisninger samler op til 1.300 mennesker.

1993 Ørnereservatet kommer på regeringsplan. Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg kommer på besøg i forbindelse med udarbejdelsen af den nye jagtlov.

19 90 : Klaver virtuosen Nin a Kavteradze hendes mand og St venner af fam efan Bløndal har været næ ilien Wenzel ig re ennem mange år.

1993 Ørnereservatet vinder en principiel retssag i den såkaldte Fyns Forum sag og får tilkendt en stor erstatning.

nereserva­ besøgende på Ør 19 93 : Udsnit af kumsre ­ bli pu d visning me tet under en fore men 200 – gæster kom ind kord i juli. 1.300 n denne dag rte po d ve s ise måtte alligevel afv ngel. Sæsonen 1993‘s ma på grund af plads bevirkede, at Ørnereser­ ger rekordforevisnin på at for­ vidst arbejdede vatet fremover be flere forevisninger for at er dele publikum ov . optimale udby tte alle kunne få det

1995 Den første testside af Ørnereservatets hjemmeside går i luften og www.eagleworld.dk er født.

1996 Havørnen Margrethe slår nye rekorder. Under en forevisning flyver hun op og forsvinder i skyerne – 2000 meter over publikums hoveder.

1997 Der bliver for første gang afholdt falkonerkurser på Ørnereservatet.

1998 Havørnen Nøkke – der er stamfader til alle Ørnereservatets havørne – fylder 30 år og er i sin bedste alder, men dør desværre samme år af uforklarlige årsager.

1998 Ambassadører fra 80 lande besøger Ørnereservatet ved et arrangement foranstaltet af Det danske Udenrigsministerium.

1999 Årets forevisninger byder på en foreløbig rekord: Tre havørne flyver samtidigt over publikum.

4

e konge, hav­ rvatets ubestridt 19 98 : Ørnerese besøgt Ør­ r ha r de. Alle, de ørnen Nøkke, dø ab med tsk r stiftet bekend nereservatet, ha e, som gen­ kk Nø er t De j. afe hans stolte kontr ger med tede alle forevisnin lige over nem 20 år afslut er ed igh rd e fly vefæ sine imponerend e, som er r. Og det er Nøkk publikums hovede s havørne. tet rva se re ne Ør stamfader til alle

19 99 : Et par opmæ rksomme jagthu nde hører naturligvis også til hos en falkone rfamilie.

Cooper og Donn a, som er et par korthårede tyske hønsehunde , poserer her velop sammen med va dragent ndrefalken på sit bytte. – Der vanker helt sikke rt godbidder uden for bille­ det... I foråret 20 03 kom 11 hvalp e til verden på Ørnereser vatet , så der var liv og glade dage – for samtidi g var rovfuglene s yn på sit højeste. To af hvalpene, tæve gelpleje rne Nelly og Helena, er nu en dyrerige, og de ha del af Ørnereser vatets r hurtigt lært sig hjemmets regel nr. 1: Bliv ind e, når ørnene er ude!

1999 Shaman og medicinmand for den amerikanske indianerstamme Muskogee Creek Indians; Bear Heart, som også er forfatter til succesromanen »Vinden er min Moder«, besøger Ørnereservatet.

2000 Ørnereservatet kan fejre sit 20 års jubilæum.

Samme års ynglerekord giver bl.a. syv kongeørneunger.

2001 Ørnereservatets hjemmeside vinder international anerkendelse med prisen for bedste website på Studyweb.com

er var det ige kongeørneung 20 00 : 7 fly vefærd at af den til dato mest ult over vældende res er vatet succes på Ørneres es i fantastiske yngle succ gle yn e rst stø n de – og formentligt r Irene eørne. Her holde k­ verden med kong el unge for at tje mm ga ge da te ot e lill e nn Wenzel en De d. sundhedstilstan ke dens vægt og og så fik – ka jan Ba et vn na dunede unge fik på 2,5 meter nere et vingefang den desuden se ers. tig en d rrelse me samt kløer på stø

2002 Endnu en international pris tildeles eagle­ world.dk fra Association of IT and Professionals.

20 01: Freja kom til verden som da tter af hav­ ørnedronningen Margrethe. Hun har vokset sig til Ørnereser va tets største havø rn med et vingefang på næ sten 3 m – og hu n giver i dag publikum eneståe nde fly veforevisn inger.

2002 Ny rekord på Ørnereservatet med intet mindre end fire havørne i luften på samme tid.

2003 Særudstillinger om duehøgen og vandrefalken indvies i Rovfuglehallen.

2004 Den islandske og grønlandske jagtfalk – polarfalken – præsenteres for første gang i Europa ved en forevisning på Ørnereservatet.

2004 Frank Wenzel fejrer 40-års jubilæum som falkoner. I 1964 genoplivede han den gamle falkonersport ved som den første i 200 år at træne rovfugle på sin gård ved Grib Skov.

20 02 : Allerede i 1999 lykkes det Ørnereser­ vatet at præsenter e sam­tidigt over pu tre havørne fly vende blikums hoveder.

Det var derfor over al fo rventning, at det i 2002 blev muligt at præ­sen ter samme tid. Havø e fire havørne i luf ten på rnen er normalt ikke et so ­ cialt dyr, men år s er faring og de n rette kemi ørnene imellem gjorde den unikk e op mulig til glæde fo r alle Ørnereserva levelse tet ster. Her ses Fran k Wenzel med tre s gæ ­ nene under en fo af havør­ revisning.

fundet gik evåbenet blev op 20 05 : Inden sk yd e falke til hest. Det var sin man på jagt med e facon. n at jage på denn forbeholdt adele kket fra de elu ud r va r, de ne Specielt kvinder nne ele ­ rmer, yndede de fleste andre jagtfo falkene. Elisabeth I fra d gante jagtform me ig jæger, der gik på jagt ivr 1500 tallet var en e for at fange lærker, der alk med sine dværgf get fin spi­ edes som en me dengang betragt kan nævnes r re ne ko elige fal se. Af andre kvind med Fre­ t gif r alie, der va Dronning Sofie Am , og Caroline Mathilde let tal derik III fra 1600 fra 1700 tallet.

I løbet af de sidste 5 år har Ørnereservatet gennem­ gået en rivende udvikling med bl.a. fantastiske udstil­ lingspanoramaer, hvis lige ikke findes noget sted i ver­ den, som viser rovfuglenes familieliv og dramatiske jagtsituationer. Alt er sup­ pleret med store monitorer som orienterer publikum om rovfuglenes interes­ sante liv, og deres kulturhi­ storie igennem tiderne. Det vigtigste er, at Ørnereserva­ tet har udviklet forevisnin­ gen med de dygtigste og mest professionelle falko­ nerer, som klart rangerer på det højeste internationale niveau.

2005 Ørnereservatet etablerer Nordens Natur- og Kulturcenter om Rovfugle, som skal sætte fokus på naturhistoriske såvel som kulturelle aspekter af falkoneriet. Med Ørnerereservatet som den levende ramme er hensigten at udbrede kendskabet til de gamle kulturtraditioner og respekten for naturen til så mange mennesker som muligt. Heste er en aktiv del af forevisningen.

2008 Der er skabt ekstra service med tribuner med plads til næsten 1000 mennesker med en fantastisk udsigt over landskabet, hvor man kan følge rovfuglenes frie flugt.

2009 Lammegribben lander på Ørnereservatet, 2010 ”Kongernes jagtfalke” Ny bog af Frank Wenzel.

2010 Sortørn i Ørnereservatet, Afrikansk kongeørn.

2010 Falkoneriet optaget i Unesco. Det er en utrolig vigtig og positiv udmelding at falkoneriet er indskrevet i UNESCO,s kulturbevarelse.

2011 Ny bog af Frank Wenzel: ”Stormen i vingerne” 2012 Ørnereservatets videoer downloadet worldwide mere end 1,2 million gange på Youtube.

2012 Babyboom i Ørnereservatet,Det er lang tid siden, at Ørnereservatet har oplevet så mange falke komme til verden som i år. Mere end 20 livskraftige falkeunger i forskellige arter er det blevet til, bla. sakerfalke og jagtfalke.

2013 Ørnereservatet medvirker med sortørnen ”Sheba” i den internationale nye kendte sangerindes MØ,s musikvideo Af Karin Sørensen

5

PROGRAM Ørnereservatet åbner 1 time før det egentlige program starter, og her har man lejlighed til at stifte bekendtskab med en sjælden udstilling med meterstore farvebilleder, som viser rovfuglenes liv, ynglepleje og rovfuglene med byttedyr.

Foruden den biologiske del af udstillingen er der også en kulturhistorisk afdeling, som viser træk fra falkejagtens historie. Her er bl.a. billeder fra Lunds Domkirke i Sverige og kalkmalerier fra danske kirker, der viser jagtscener, samt flere billeder fra den tysk/romerske kejser Frederik II, der allerede i det 13. årh. skrev det første videnskabelige værk: De Arte Venandi cum Avibus fra 1240; Kunsten at jage med rovfugle, som nu opbevares i Vatikanet i Rom. I det indledende foredrag lægges der specielt vægt på den betydning, rovfuglene har haft i Norden, hvor der lige fra vikingetiden år 800-1100 har været udøvet jagt med rovfugle, og hvor specielt ørnen og høgen var vikingehøvdingens eller kongens jagtkammerat. Et bevis for den store betydning, rovfuglene har haft i Norden, ses bl.a. på flere runesten i Sverige.

Der findes også en udstilling, som viser falkonerrekvisitter og jagtudstyr, som anvendes i forbindelse med falkejagten – bl.a. handsker, hætter, bjælder og falkelokke (fjerspil).

Programmets egentlige start foregår præcis på det angivne klokkeslæt, hvor de enkelte rovfugle, som indgår i programmet, bliver præsenteret. Forevisningen starter med falke og i hovedtræk gennemgås de biologiske kendetegn.

Efter indledningen, hvor publikum har haft lejlighed til at se særlige kendetegn og opleve nærkontakten med de enkelte rovfugle, vil man som et højdepunkt se rovfuglene blive flyvetrænet i det fri. Her ser man falkens enestående flyvefærdighed og jagtteknik blive udført lige over publikums hoveder.

Men uanset hvor godt samarbejdet eller træningen ser ud til at foregå mellem falken og falkoneren, så er det i sidste ende rovfuglen, der alene bestemmer, hvad der skal ske. Forevisningen sker på rovfuglenes betingelser, og det betyder, at der kan komme uforudsete situationer, så det bliver nødvendigt at improvisere eller ændre programmet. I de fleste tilfælde er publikum meget forstående og ser de ekstra oplevelser som en spændende variation i forevisningen.

Efter falkeprogrammet vil de store ørne blive præsenteret. Her lægger Ørnereservatet specielt vægt på at vise kongeørn og havørn, som er de største og mest imponerende blandt de nordiske rovfugle.

Den store naturoplevelse, som alle vil opleve på Ørnereservatet, er at få rovfuglene på tæt hold og lære dem at kende. Andre vil måske som os, der kender og træner fuglene, også opleve det som et drømmesyn at se falken eller ørnen stige op i stor højde for at forene sig med naturen i det grænseløse luftrum. Det er her friheden mærkes og hengivenheden til rovfuglen er størst.

Irene og Frank Wenzel

PROGRAMM Die Adlerwelt öffnet 1 Stunde vor Beginn des eigentlichen Vorführprogramms, und in dieser Stunde hat man Gelegenheit, sich eine seltene Ausstellung anzusehen, die über das Leben der Greifvogel, deren Brutpflege und deren Beutetiere berichtet.

Neben dem biologischen Teil der Ausstellung gibt es auch eine kulturhistorische Abteilung, in der Bilder über die Geschichte der Beizjagd zu sehen sind.

Hier gibt es u.a. Bilder aus der Domkirche zu Lund in Schweden und Bilder von Fresken aus dänischen Kirchen, die Jagdszenen aus dem 14. Jahrhundert darstellen, sowie mehrere Bilder von dem deutschrömischen Kaiser Friedrich II., der bereits Mitte des 13. Jahrhunderts unter dem Titel „Von der Kunst mit Greifvögeln zu jagen“ (De Arte Venandi cum Avibus) das erste wissenschaftliche Werk über die Beizjagd schrieb, dessen Originalschrift heute im Vatikan aufbewahrt wird.

Im einleitenden Vortrag wird besonders hervorgehoben, welche Bedeutung die Greifvögel in Skandinavien hatten, wo sie nachweislich seit der frühen Wikingerzeit im 6. Jh. zur Jagd benutztwurden. Besonders Adler und Habicht gehörten zu den bevorzugten Jagdkameraden der Könige oder Wikingerhäuptlinge. Ein Beweis für die große Bedeutung, die den Greifvögeln im Norden eingeräumt wurde, ist u.a. auf mehreren Runensteinen in Schweden zu sehen. Es gibt auch eine Ausstellung, in der FalknerRequisiten und Jagdausrüstungen zu sehen sind, die im Zusammenhang mit der Beizjagd verwendet werden, wie z.B. Handschuhe, Hauben, Bellen und das Federspiel.

Das Programm beginnt pünktlich zum angegebenen Zeitpunkt mit der Vorstellung der einzelnen Greifvogel, die bei der Vorführung mitwirken. Die Vorführung beginnt mit dem Falken, der zunächst in seinen biologischen Grundkennzeichen vorgestellt wird.

Nach dieser Einleitung, bei der das Publikum Gelegenheit hatte, sich die einzelnen Greifvogel und deren charakteristischen Kennzeichen aus der Nähe anzusehen, kann man als Höhepunkt der Vorführung das freie Flugtraining der Vögel beobachten. Hier sieht man, wie die Falken direkt über den Köpfen des Publikums ihre einzigartigen Flugfertigkeiten und Jagdtechniken ausführen.

Doch ungeachtet dessen, wie perfekt die Zusammenarbeit oder das Training zwischen den Falken und dem Falkner auch aussehen mag, so ist es letzten Endes der Greifvogel, der allein bestimmt, was geschehen soll. Die Vorführung geschieht zu den Bedingungen der Greifvögel, und das bedeutet, dass unvorhersehbare Situationen eintreten können, die Improvisationen oder Änderungen des Programms erforderlich machen.In den meisten Fallen zeigt das Publikum dafür Verständnis und betrachtet unvorhergesehene Ereignisse als ein zusätzliches Erlebnis, das dem Programm nur mehr Abwechslung und Spannung zuführt.

Nach der Vorführung der Falken werden die großen Adler präsentiert. Hier legt die Adlerwelt besonderen Wert darauf, den Steinadler und den Seeadler als die größten und imponierendsten Vertreter unter den skandinavischen Greifvögeln zu zeigen.

Viele Besucher der Adlerwelt werden das Ereignis, diese eindrucksvollen Vögel aus nächster Nähe kennen gelernt zu haben, als ein unvergessliches Erlebnis betrachten. Andere werden die Vögel vielleicht, in Übereinstimmung mit uns, die die Greifvögel kennen und trainieren, als eine Art Traumsymbol betrachten. Einen Adler oder Falken in den Himmel steigen zu sehen, um sich im grenzenlosen Luftraum mit der Natur zu vereinen, ist ein Anblick, der für höchste Freiheit und Hingabe an die Greifvögel steht.

Irene und Frank Wenzel

6

PROGRAMME The Eagle World opens 1 hour before the actual display commences to give you time to see the exceptional exhibition of metre high colour photos depicting the life of birds of prey, care of the young birds and the birds of prey with their quarry.

In addition to the biological section of the exhibition, there is also a cultural historical section showing episodes from the history of falconry. Among other things, pictures from Lunds Cathedral, Sweden, 14th century Danish church murals depicting hunting scenes and illustrations from The Art of Hunt­ing with Birds, latin name: De Arte Venandi cum Avibus, written by the GermanRoman kaiser Friedrich II in the middle of the 13th century as the first empirical work of its kind, this book is now to be found at the Vatican, Rome.

In the introduction, particular attention is drawn to the importance birds of prey have had in Scandinavia. Since the Viking Age, from the year 800 to 1100, birds of prey have been used for hunt­ing, and the eagle and the hawk were the favoured hunting companions of Viking chieftains and kings. Evidence of the great importance birds of prey have had in Scandinavia can, among other things, be seen on several runic stones in Sweden.

There is also an exhibition showing the accessories and hunting equipment con­ nected with falconry, e.g. gloves, hoods, bells and lures.

The actual display starts punctual­ly at the stated time with a presentation of the individual birds of prey taking part in the display. The display starts with the falcons and a description of their main biological traits.

After the introduction, in which there will be ample opportunity to see the distinctive markings of the individual birds of prey and experience them at close range, comes the climax, when you will see the birds of prey being trained to fly outdoors. Here you will have the opportunity of seeing the unique flying skills and hunting tech­niques of the falcon right over your head.

But, irrespective of how well the falcon and the falconer seem to cooperate and train together, when all is said and done it is the bird of prey that decides what it is to happen. It is the birds of prey that set the rules for how the display takes place and this means unexpected situa­tions may occur, making it necessary to improvise or make changes in the pro­ gramme. In most cases, the public is very under­ standing and they treat this element of variety and excitement as an added thrill.

After the falcon programme the large eagles will be presented. In this case, the Eagle World lays special stress on showing the golden eagle and the white-tailed eagle, which are the largest and most impressive among the Nordic birds of prey.

The greatest nature experience for most people visiting the Eagle World will be seeing these birds of prey so close at hand and learning about their habits. Others, like us, who know and train the birds, may experience the sight of the falcon or the eagle flying up to great heights to unite with nature in boundless space as an exquisite vision. It is here the feeling of freedom and devotion connected with birds of prey is greatest.

Irene and Frank Wenzel

Tibetansk drage på Ørnereservatet Det var som et drømmesyn, da en lammegrib pludselig brød himmelrummet over Ørnereservatet med sin dragelignende skikkelse. Frank turde næsten ikke tro sine egne øjne.

Af Mette Kirstine Goddiksen i samtale med Frank Wenzel (udsnit fra bogen Frihedens Vinger)

- Det var en helt utrolig oplevelse. Jeg har altid været meget fascineret af lammegribben og hele den tibetanske kultur, den er en del af. Jeg havde ikke forestillet mig i min vildeste fantasi, at jeg skulle se den her på Ørnereservatet.

Lammegribben lever normalt i meget bjergrige områder – specielt i Himalayabjergene. Den er en ganske usædvanlig gæst i Skandinavien - faktisk går der hundrede år mellem hvert besøg. Tilfældigvis var der svenske ornitologer på Ørnereservatet til at bevidne den sjældne og aldeles hårrejsende begivenhed. Til at starte med var alle i chok. Herefter fik ornitologerne travlt med at sprede det usædvanlige budskab til deres fagfæller.

- Og jeg skal love for, de fik travlt med at sms’e og telefonere hjem til Sverige, fortæller Frank.

Kongeørn blev lille Selv for menigmand var det et mægtigt skue og en oplevelse for livet, da lammegribben kom flyvende ved siden af en

kongeørn, som lige pludselig virkede lille i forhold til lammegribben med et vingefang på op til tre en halv meter. Og størrelsen er ikke det eneste, der har givet den det frygtindgydende tilnavn ”Den flyvende drage fra Himalaya”. - Den har en helt speciel udstråling. Den har en rød ring omkring iris, så det ser ud som om, der kommer ild ud ad øjnene. Så har den et bukkeskæg, et kæmpe vingefang, strittende fjer og sådan et langt uhyggeligt næb, beskriver Frank.

Et tegn Lammegribben fløj rundt med de andre rovfugle på Ørnereservatet nogle timer, hvorpå den fortsatte sin rejse til Grenen i Skagen. Næste dag vendte den overraskende tilbage, før den stak sydpå. Rent fagligt begrunder Frank visitterne på netop Ørnereservatet med, at lammegribben blev tiltrukket af og fandt tryghed ved de mange andre rovfugle. Men besøget har gjort et uudsletteligt indtryk på ham. Frank så det som et tegn. - Jeg tænkte, at nu skulle jeg have en lammegrib på Ørnere-

servatet. Allerede da jeg var fotografelev beundrede jeg Inger Illums smukke fotografier af lammegribbe i klippereder, taget fra udhæng på Himalayas bjergskråninger.

Drage over Nordjylland Heldigvis har Frank nogle kontakter, han kunne trække på, der havde adgang til de få lammegribbe, der yngler i Europa.

Så for to år siden fik Ørnereservatet sin lammegrib kaldet ”Barbatus” – og han er faldet godt til, selvom livet i Danmark byder på udfordringer for en tibetansk drage. - Han er bygget til et liv i bjergene og har en flyvestil, der baserer sig på bjergenes opvinde. Det kan være svært for ham at dreje, men han lærer langsomt med min hjælp at begå sig i det mere flade landskab. Og så er han efterhånden så tryg ved mig, at han gnider sit bukkeskæg op ad handsken, fortæller Frank.

Hvilket er ret heldigt. Nu behøver vi ikke vente hundrede år på at komme helt tæt på den frygtindgydende og fascinerende rovfugl: Dragen er landet på Ørnereservatet.

7

LUFTENS MESTERFLYVER

MEISTER DER LÜFTE

MASTER OF THE AIR

Vandrefalken

Der Wanderfalke

The Peregrine Falcon

Når man møder vandrefalken, betages man af dens hurtighed og manøvredygtighed, det er en sand mesterflyver. På Ørnereservatet får publikum mulighed for at se vandrefalken, når den styrtdykker, og det med en fart op mod 300km/t, som gør den til en af verdens hurtigste dyr.

Man får samtidig lejlighed for at se, hvordan vandrefalken lynhurtigt vender rundt i luften og flyver meget tæt på publikum.

Der Wanderfalke beeindruckt durch seine Schnelligkeit und Gewandtheit in der Luft.

In der ADLERWELT haben die Besucher die Möglichkeit, seine Sturzflüge zu beobachten, bei denen er eine Geschwindigkeit von bis zu 300 km/h erreicht – die schnellste im Tierreich. Oftmals dreht er blitzschnell um und saust über die Köpfe der Zuschauer hinweg.

Everyone who encounters a Peregrine Falcon is immediately taken by its incredible speed and manoeuvrability. At Eagleworld you can watch the Peregrine Falcon dive at speeds of 300 km/h, which makes it one of the fastest animals in the world.

Visitors also get the chance to see the Peregrine’s incredible acrobatic stunts at close quarters.

Tauben gehören zur Lieblingsbeute des Wanderfalken. Während des 2. Weltkrieges wurden die Vögel von den Deutschen darauf abgerichtet, Brieftauben zu schlagen, die mit wichtigen Informationen aus England kamen. Das wurde jedoch schnell wieder aufgegeben, denn die Falken konnten nicht zwischen britischen und deutschen Brieftauben unterscheiden.

Pigeons are one of the Peregrine’s favourite foods, and during The Second World War, a German Falconry Division was established in order to train Peregrines to capture carrier pigeons and the often vital communications between British forces and their allies that they bore with them. The corps didn’t last long, however, as it proved impossible to train the Peregrine’s to distinguish between British and German carrier pigeons.

Duer er en af vandrefalkens livretter, og under 2. Verdenskrig blev der oprettet et tysk falkonerkorps, der trænede vandrefalkene i at tage brevduer, som kom med vigtige informationer fra englænderne til de allierede. Korpset havde dog en kort levetid, da man ikke kunne lære falkene at kende forskel på engelske og tyske brevduer.

Vandrefalken udfolder sig i styrtdyk over Ørnereservatet.

Her er vandrefalken landet på klitten.

8

Slagfalkene Føn og pinoccio har i samarbejde vist deres eminente flyvekunst.

DEN MODIGSTE FALK AF DEM ALLE

EIN MUTIGER GREIFVOGEL

THE BRAVEST FALCON OF ALL

Sakerfalken

Der Würgfalke

The Sacker Falcon

Sakerfalken er en meget hårdfør falk, der både tåler kulde, men specielt ekstrem varme, og derfor har den bl.a. været brugt til jagt af ørken og steppefolk gennem generationer, som har lært sig den kunst at samarbejde med en vild fugl. Den lever – i modsætning til vandrefalken, der udelukkende lever af fuglevildt – både af fugle og pattedyr.

Der Würgfalke, auch Sakerfalke genannt, verträgt Kälte ebenso wie große Hitze, weshalb er schon seit langer Zeit von Steppenbewohnern zur Beizjagd abgerichtet wird. Er lebt im Gegensatz zum Wanderfalken nicht nur von Vögel, sondern auch von kleineren Säugetieren.

The Sacker Falcon is an extremely hardy bird capable of withstanding extremes of temperature. It has been employed as a hunting falcon by generations of desert nomads and steppe dwellers who have taught themselves the art of working with a wild bird of prey. Unlike the Peregrine Falcon, which only hunts other birds, the Sacker Falcon lives off birds and mammals.

Sakerfalken er en meget modig falk, som ikke er bange for at jage havørne væk fra deres reder for selv at tage dem i brug, og man har set enkelte tilfælde hvor sakerfalken er gået til angreb på bytte, der er 4 gange så stort som den, som f.eks. små gazeller

Dass er ein mutiger Vogel ist, sieht man daran, dass er sogar Seeadler von ihren Horsten verjagt, um selber seine Eier dort abzulegen. Es sind sogar Fälle bekannt, in denen der Vogel Beutetiere angegriffen hat, die 4 x größer als er selbst sind, wie etwa Gazellen.

The Sacker Falcon is very brave and is not afraid to chase White-Tailed Eagles from their nests and make them their own. Cases have been recorded in which the Sacker Falcon has attacked prey four times its own size, such as small gazelles.

9

KLASSISK FALKONER RYTTER Hesten har været en del af Ørnereservatets bestand flere gange ”Hunden, hesten og falken er de dyr, der har været i menneskets hånd i længst tid. De har været samarbejdspartnere siden tidernes morgen” fortæller Frank Wenzel: ”Vi har haft heste på wild west maner, hvor vi bare red af sted over stepperne uden saddel. Det har givet en del knubs”.

Frank Wenzel finder masser af lighedspunkter mellem rovfuglene og hestene” At læse hestens signaler er det vigtigste – og det er præcis det samme for ryttere som

for falkonerer. Enhver falkoner ved, at man også skal læse en rovfugls signaler. Den måde den rejser nogle bestemte fjer på sit hoved, øjnene, opførslen o.s.v ” I dag har også sønnen Peter Borup Wenzel trænet sig op til at beherske den vanskelige teknik med rytterkunsten: ”Heste i forevisningen giver en helt ny dimension” siger Frank Wenzel; vi kan se, at det kommer helt bag på folk og er en fantastisk oplevelse, når de store heste kommer galoperende ind på forevisningspladsen med deres ryttere – Det er simpelthen den sværeste disciplin.

Samspillet mellem rytter, falk og hest er altafgørende for en vellykket jagt/træning.

Hest og falk skal kende hinanden godt, være helt fortrolige med hinanden, og harmoni og tillid mellem rytter, falk og hest er en absolut nødvendighed for et godt samarbejde. For at være falkonerrytter skal man være en dygtig rytter der er i stand til at styre hesten med en hånd, fordi han har falken på den anden.

Af Karin Sørensen

Ørnereservatets to Dansk Varmblods hopper, søstrene Maggie og Freja trænes med Vandrerfalk af Peter Wenzel.

10

DER BERITTENE FALKNER Pferde gehörten schon mehrmals zum Tierbestand der Attraktion ADLERWELT. „Bei Hund, Pferd und Falke handelt es sich um Tiere, die am längsten domestiziert sind.

Sie sind schon seit Urzeiten treue Begleiter der Menschen. Wir hatten Pferde, auf denen ohne Sattel geritten wurde, wie wir das von den Indianern her kennen. Das ging nicht immer ohne blaue Flecken ab“, meint Frank Wenzel, der viele Gemeinsamkeiten zwischen Greifvögeln und Pferden sieht, und fährt fort: „Die Gestik eines Pferdes zu verstehen, ist für jeden Reiter und damit

auch für den reitenden Falkner von großer Bedeutung. Jeder Falkner weiß, dass man auch die Befindlichkeit eines Greifvogels u. a. von der Art, wie er im Schläfen- und Augenbereich die Federn aufstellt, ablesen kann.“ Heute beherrscht auch der Sohn Peter Borup Wenzel die schwierige Reitkunst, bei der es gleichzeitig darum geht, einen Greifvogel zu dirigieren. Nach Meinung von Frank Wenzel bieten sich den Zuschauern ganz neue, fantastische Eindrücke, wenn

die Reiter mit den großen Pferden über den Platz galoppieren.

Das ist keine leichte Sache, und die Zusammenarbeit zwischen Mensch, Falke und Pferd ist entscheidend für den Erfolg der Beizjagd. Pferde und Falke müssen gut miteinander auskommen und auch zwischen ihnen und dem Reiter müssen Vertrauen und Harmonie herrschen, damit es klappt. Als berittener Falkner muss man gut reiten und das Pferd mit einer Hand führen können.

MOUNTED FALCONERS Horses have always played their part at Eagleworld: ”Dogs, horses and falcons are the animals that were domesticated first. People have made use of them since time out of mind,” says Frank Wenzel, and adds, ”we’ve ridden horses the Wild West way, where we just took off without a saddle, and we got pretty saddle sore too”.

If you ask Frank Wenzel, there are plenty of similarities between working with birds of prey and horses: ”Learning to read the horse’s signals is the most important

thing – and that’s just as true for falconers as it is for riders. Every falconer knows how important it is to understand his bird’s signals; the way it lifts the feathers on its crown, its eyes and general behaviour, etc.”

Frank Wenzel’s son, Peter Borup Wenzel, is also a trained falconer and rider: “It adds a completely new dimension to our shows,” says Frank Wenzel, ”it really takes people’s breath away when the huge horses come galloping into the are-

na with their riders - it’s an extremely difficult discipline to master.“ The relation between the horse, its rider and the falcon is crucial for successful hunting/training. It’s of vital importance that the horse and the falcon know each other well and are comfortable with each other, and a harmonic relationship based on trust is crucial to success. Falconer riders have to be excellent horsemen who are capable of managing a horse with one hand.

Falkonerrytter Peter Wenzel træner den mørke jagtfalk “Flora” 11

Når nye ørne klækkes Det er en ekstrem smuk, men også hård verden, Frank lukkes ind i, når der kommer en lille ny ørn til verden. Og han har gjort sig nogle nye, spændende observationer i forhold til klækning og yngelpleje.

Frank har erfaring for, at Ørnereservatets ørnepar lægger æg i reden på stort set samme tidspunkt hvert år. - Det starter omkring den 20. – 21. marts og fortsætter i tre uger. Herefter ruger havørnen i 38 døgn og kongeørnen i 44. Det kan naturligvis rykke en smule, når vi har hårde og lange vintre, forklarer Frank.

Et stort øjeblik En ørn kan næsten blive lige så gammel som et menneske, og det er altid en fantastisk begivenhed, når den 100 gram lette dunklump får sig kæmpet ud ad ægget og sidder ved foden af sin mor, der vejer syv til otte kilo. Og det er en slidsom start på tilværelsen for ungen: Det tager fire dage at kæmpe sig ud ad ægget, men moren følger dens mindste pip. - Jeg har observeret, at lydene fra ægget intensiveres, og morens opmærksomhed på ægget bliver meget større de sidste dage op til klækningen. Hun kigger intenst på ægget og lægger sågar hovedet ned til det for at lytte.

12

Ungen forbereder på den måde sine forældre på, at de skal finde føde til den. Engang oplevede jeg en ørnemor, der forsøgte at fodre sin unge gennem et lille hul i æggeskallen. Hun blev simpelthen utålmodig, fortæller Frank.

Lilleput og kæmpen Specielt unge, uerfarne ørnemødre kan have problemer med at pleje den lille ny, der er uhyggelig skrøbelig. Der er risiko for, at de kommer til at træde på den med deres lange, skarpe kløer – én uforsigtig bevægelse er ganske enkelt nok til at tage livet af den lille. Med erfaringen udvikler ørnehunnerne heldigvis en meget forsigtig adfærd omkring ungen. Den lægger sig et godt stykke fra den lille dunede sag og skubber sig hen til den. - Desuden foretrækker ørnemoren, at den lille ligger på dens fod, så hun hele tiden har overblikket over, hvor den er. Det ser ret kært og beta-

gende ud, når der ligger 100 gram dun på sådan en kæmpeklo, fortæller Frank. For at hjælpe ørnene til at bevæge sig forsigtigt omkring ungerne, så prøver Frank at stabilisere deres reder yderligere. Det er vigtigt med et fast underlag i forhold til ikke at lave de dræbende, uforsigtige bevægelser omkring ungen.

God kemi En anden fascinerende opdagelse ved ørnens yngelpleje er, at den udskiller et særligt sekret fra næbbet på det kød, som den giver den lille. - Det er ligesom menneskebørn og modermælk. Ørnemorens sekret giver ungen en uundværlig modstandsdygtighed over for sygdomme og hjælper dens fordøjelse, forklarer Frank.

Af Mette Kirstine Goddiksen i samtale med Frank Wenzel (udsnit fra bogen Frihedens Vinger)

Vores ørne-dronning Margrethe i fÌrd med at pleje nÌste generation.

13

STORVILDTSJÆGEREN OVER DEM ALLE Kongeørnen

Kongeørnen har et vingefang fra 2-2,5 meter. Vægten varierer fra 3-7kg. Her gælder det som med de fleste andre rovfugle, at hunnen er langt den største. De unge kongeørne kendes på det hvide felt ved haleroden og under vingerne. Først når de unge ørne er blevet 6 år gamle, har de fået den voksne fugls yngledragt uden de hvide aftegninger. Samtidig er de blevet

14

kønsmodne. I flugten vil man bemærke kongeørnens relativt smalle vinger og den lange hale.

Man ser, at kongeørnen har en meget stærk fod med lange kløer, som den bruger til at dræbe sit bytte med. Kongeørnen jager byttedyr i næsten alle størrelser, både fuglevildt og pattedyr som harer.

Men det, som først og fremmest kendetegner kongeørnen, er dens jagtmod, idet den ikke går af vejen for at jage både ræve, ulve og sneleoparder. Den er storvildtsjægeren blandt rovfugle. Kongeørnen er enormt menneskesky og lever ofte i utilgængelige fjeldområder, hvor den som regel har sin rede i 1000 meters højde på en klippehylde.

Jeg trængte sådan til at se ørne.

Måtte løftes. Se op. Ånde dybt ind.

Frydes ved den majestætiske ro den suveræne sejlads i luften.

Vel noget af det reneste og mest rå, tilbage. Storhed. Stilhed. Styrke.

Det er så heldigt, at en eneste familie i Danmark (Irene og Frank Wenzel) har viet deres liv til ørnebevaring og ørnestudie.

Kunstneren: Eva Nystad

DER GROSSWILDJÄGER Der Steinadler Man sieht, dass Steinadler mächtige Krallen besitzt, die er dazu benutzt, um seine Beute zu töten. Zu den Beutetieren der Steinadler zählen sowohl Vögel als auch Säugetiere wie z.b. Hasen. Aber die Eigenschaft, die den Steinadler vor allem auszeichnet, ist sein Jagdmut, denn er geht weder Füchsen, Wölfen oder Schneeleoparden aus dem weg. Der majestätische Vogel ist der Großwildjäger unter den Greifvögeln. Trotz sei-

nes Mutes bei der Jagd ist der Steinadler äußerst menschenscheu. Er lebt oft in unzugänglichen Gebirgsregionen, wo er seinen Horst in 1000 Meter höhe auf einem Felsvorsprung anlegt.

Der steinadler besitzt eine Flügelspan­ weite von 2 bis 2,5 Metern. Sein Gewicht variiert von 3 bis 7 kg, und wie bei fast allen anderen Greivögeln ist auch hier das

Weibchen weitaus am größten. Die jungen Steinadler erkennt man an den weißen Feldern unter dem Schwanz und unter den Flügeln. Erst im fortpflanzungsfähigen Alter von 6 jahren bekommen die Adler ihr endgültiges Federkleid ohne die weißen Markierungen. Bei den Flugvorführungen erkennt man die relativ schmalen Flügel und den langen Schwanz der Steinadler.

THE BIG GAME HUNTER Golden eagle The golden eagle has very strong feet with long talons for killing its prey. The golden eagle hunts prey of almost any size – both birds and small mammals, such as hares.

But the main characteristic of the golden eagle is its courage as a hunter, it is not afraid of hunting foxes, wolves or even snow leopards. It is the big game hunter among birds of prey. The golden eagle is

tremendously shy of people and often lives in inaccessible mountainous areas where it nests in mountain ledges 1000 m. up.

The golden eagle has a wing span of 2 to 2,5 meters. Its weight varies from 3 to 7 kg.

As with the majority of the birds of prey, the female is also the largest in this case. A young golden eagle can be recognized by

the white marks at its tail head and under its wings. The young eagles are 6 years old before they get their adult mating plumage without the white markings. At this age they are also sexually mature. When in flight you see the golden eagle´s relatively narrow wings and long tail.

15

Luftens bjørne på Youtube 300.000 hits på de autentiske naturfilm om Stellers havørne fra Ørnereservatet gør dem til nogle af de mest sete. Men dyrenes fremtoning og fysik er også dramatisk.

Stellers havørne lever normalt i den russiske halvø, Kamtjatka, som ligger i nærheden af Sibirien, men Ørnereservatet har fået to par.

Det ene har til stor begejstring bygget rede, og Frank har forventninger til, de vil yngle, selvom det danske landskab er meget ulig den natur, de normalt boltrer sig i. Havørnene har en dansk relation, idet de blev opdaget på en ekspedition af Vitus Bering og hans medarbejder, en tysk læge og naturforsker, der netop lød navnet Steller, uddyber Frank. Udover størrelsen er Stellers havørne kendetegnet ved et økseformet næb, som i hjemlandet bruges til at knuse skjoldet på den primære fødekilde: De en halv meter brede Kamtjatka-krabber. Stellers havørnes vingestilling og gang minder om fortidsøglernes, og de svæver ikke så meget som de nordiske havørne, men bruger hele tiden løs af deres imponerende styrke.

Stjerne på Youtube ”Kom så, lille skat”, lyder det kærligt fra Ørnereservatets indehaver, Frank Wenzel, mens han tilkalder de kolossale Stellers havørne og fodrer dem med råt kød. De

små film om verdens største havørne med det sigende tilnavn ”Luftens Bjørne” er filmet, mens kæmperne flyvertrænes omkring Franks terrængående Hummer. I den første film lander én af de kompakte kæmper på bilen for første gang. - Og så du kan selv se, hvorfor vi ikke kan nøjes med en lille Golf heroppe!

Legesyg bjørn Da Frank Wenzel startede med at træne rovfuglene, blev han ofte slået omkuld eller trukket hen ad jorden, når giganterne gik i nærkontakt. - Havørnene ville lege med mig, men efter sådan en tur, var jeg ikke mange sure sild værd. De ved jo ikke, at mennesker ikke er så hurtige og stærke som dem og viste ikke meget hensyn. Nu har jeg mulighed for at sidde inde i bilen og være stor på den, fortæller han. Den store terrængående bil var simpelthen Franks nødvendige ly for de legesyge luftbjørne.

Men han var bekymret for, at en sådan unaturlig metalkasse på hjul ville skræmme dem væk. Og i filmen mærker du tydeligt Franks lettelse over, at det overhovedet ikke er tilfældet: Den muskuløse kæmpe lander selvsikkert på køleren og kigger nysgerrigt på menneskene inde i bilen.

Stellers havørne er sky over for mennesker.

Frank er den eneste, der kan tilkalde dem – så du kan trygt tage på Ørnereservatet uden at være bekymret for, at du pludselig kun har en skrøbelig bilrude mellem dig og en legesyg bjørn.

Af Mette Kirstine Goddiksen i samtale med Frank Wenzel (udsnit fra bogen Frihedens Vinger)

16

17

Steller´s Havørnen fra Kamchatka

18

Riesenseeadler aus Kamtschatka Riesige Adler von der sibirischen Halbinsel Kamtschatka sind jetzt in der ADLERWELT zu bewundern.

landet. Er weist einen muskulösen Körperbau auf, weshalb wir ihn auch Bär der Lüfte nennen.

Dieser auch ‚Stellerscher Seeadler’ genannte Vogel stellt eine echte Bereicherung des Tierbestandes in der ADLERWELT dar.

Der Riesenseeadler zeichnet sich durch einen großen Schnabel auf, der wie ein Beil in der Lage ist, auch große Fische zu reißen. Typisch sind auch die weißen Partien an den Vorderseiten der Schwingen.

Wie seine Vettern, ist er ein hervorragender Fischjäger, der auch Meeresvögel nicht verschmäht. Trotz seiner Größe bewegt er sich gewandt durch die Lüfte und man hat ihn schon beim Vogelfang beobachtet.

Mit einer Flügelspannweite von 3 m ist er noch größer, als die anderen, auf der nördlichen Halbkugel verbreiteten Artgenossen, die in der ADLERWELT zahlenmäßig stärker vertreten sind.

Das Training mit den neuen Adlern verläuft außerordentlich erfolgreich, und europaweit besteht hier die einzige Möglichkeit, den Riesenseeadler in freier Wildbahn zu sehen. Wie bei den meisten Greifvögeln ist das Weibchen größer, und der Falkner muss schon fest stehen, wenn der Riesenseeadler auf seinem ausgestreckten Arm

In der ADLERWELT geht man davon aus, dass diese seltenen Vögel, die nur noch an wenigen Stellen in Ostasien vorkommen, auch hier brüten werden. Bei den anderen See- und Steinadlern hat sich im Laufe der Jahre schon reichlich Nachwuchs eingestellt.

Das Verbreitungsgebiet ist relativ begrenzt, und wenn die Kälte in Sibirien zunimmt, zieht er weiter nach Süden und ist dann auf den nordjapanischen Inseln anzutreffen. Hier wird dem streng geschützten Vogel mit Ehrfurcht begegnet, denn er gilt als heilig.

Die Entdeckung des Vogels hat entfernt etwas mit Dänemark zu tun. Der dänische Entdecker Vitus Bering, der 1703 in russische Dienste eintrat und u. a. die nach ihm benannte Bering-Straße zwischen Nordamerika und Asien fand, hatte bei der Kamtschatka-Expedition (1740) den deutschen Arzt und Naturforscher Georg Wilhelm Steller dabei. Er entdeckte als Erster die nach ihm benannte Adlerart.

The Steller’s Sea Eagle from Kamchatka Gigantic eagles from Kamchatka in Northern Siberia have landed at Eagleworld.

The magnificent Steller’s Sea Eagle has found its way to Denmark, and is a splendid addition to the family of larger eagles on view at Eagleworld.

With a 3-meter wingspan, the Steller’s Sea Eagle is even larger than the White-Tailed Eagle, which used to dominate Eagleworld.

We’ve been very successful in training the new birds – exceeding our expectations, and Eagleworld is now the only place in Europe that you can see these huge eagles flying free. As is the case with most birds of prey, the female is the largest of the species, and the falconer has to have his feet planted firmly on the ground when she lands on his outstretched arm or he risks being knocked over. It’s a very muscular and well-built bird, and we’ve nicknamed it ”the bear of the skies”. A large Golden Eagle female weighs in at around 7 kilos; by comparison, a large Steller’s Sea Eagle can weigh as much 9 kg. The Steller’s Sea Eagle is famous for its characteristically large beak which is capable of splitting even the largest fish open. The white markings on the front of its wings are also characteristic of the species.

Just like the White Tailed Eagle, the Steller’s Sea Eagle is an excellent fisherman but it also hunts sea birds, and despite its size it’s highly manoeuvrable, and has been seen catching birds off large nesting cliffs.

We look forward to breeding this very rare bird, which is only found in a very few places around the world. Eagleworld has already bred Golden Eagles and WhiteTailed Eagles with great success.

The Steller’s Sea Eagle is native to a relatively small area in Northern Asia. Sibe-

rian winter temperatures force it to migrate southward, and it can be seen visiting the Northern islands of Japan where it is revered and considered holy and is a strictly protected species.

Steller’s Sea Eagle is named after German doctor and naturalist Georg Wilhelm Steller who is credited with its discovery in 1740. Steller was also a passenger on Danish Adventurer Vitus Bering’s Russian expedition of 1703, on which Bering discovered the polar passage that divides Asia from North-America; today known as The Bering Strait.

19

Mødet med den nordatlantiske havørn I forbindelse med vores information bliver der gjort opmærksom på, at forældrene skal holde deres børn til sig, da en historie i Norge beretter, at en havørn er fløjet væk med en lille pige på 3 år, man fandt hende uskadt på en klippehylde, og senere blev der skrevet en bog om forløbet som hedder ”Ørnerovet”. I Ørnereservatets udstilling findes der et lille uddrag af bogen.

Havørnen kendes på den kileformede hvide hale, som den først får som voksen i en alder af 4-5 år. Havørnen er nordens største rovfugl, med et vingefang på 2,5m for hannerne og hunnerne kan få et vingefang på næsten 3 meter.

Havørnens jagtteknik bliver demonstreret foran publikum, hvor man kan se den dykke ned mod vinden og gribe sin fangst i vandet.

Havørnen lever ved havet og ved store søer og floder, hvor den lever af fisk og af havfugle. De største bestande af havørne lever i det nordlige Norge i Bodø ved polarcirklen. Her er en meget rig fiskebestand med masser af føde til dem. Der lever også havørne i den svenske skærgård, og efter et fravær på næsten 80 år, er havørnen atter kommet tilbage til Danmark hvor der i dag er omkring 16 par.

Ørnereservatet giver publikum en unik mulighed for at opleve rovfuglene på ganske tæt hold, men det er også betagende for mange naturinteresserede at se rovfuglene flyve langt ud i naturen. Nogle gange forener ørnene sig med himmelrummet, og de er ofte oppe i 2000 meters højde, hvor de er i stand til, at flyve til Sverige eller Norge på under en time. Ørnereservatet ser det som et højdepunkt, at vise den ubegrænsede frihed rovfuglene har.

Auge in auge mit dem seeadler Der Hinweis an der Information, dass Eltern auf ihre Kinder acht geben sollen, hat nichts mit einer aus Norwegen stammenden Schauergeschichte zu tun. Hier hat angeblich ein Seeadler in den 30er-Jahren ein 3-jähriges Mädchen ergriffen, das man schließlich unverletzt in einer Felsspalte fand. Später entstand aus dem Vorfall ein Buch mit dem Titel „Ørnerovet“. Im Ausstellungsraum der ADLERWELT kann man einen Auszug aus dem Buch lesen.

Seeadler kann man am keilförmigen, weißen Schwanzgefieder erkennen, das ihnen allerdings erst im Alter von 4 bis 5 Jahren wächst. Es handelt sich um den größten Greifvogel der nördlichen Halbkugel. Die

männlichen Adler weisen eine Flügelspannweite von 2,5 m und die weiblichen bis zu 3 m auf.

Jahre währender Abwesenheit sind sie auch nach Dänemark zurückgekehrt. Hier brüten heute etwa 16 Paare.

Die Zuschauer bekommen seine Jagdtechnik vorgeführt und können miterleben, wie er ins Wasser hinabstößt und seine Beute schlägt.

Greifvögel in freier Natur zu beobachten ist für Naturfreunde immer ein Erlebnis, und in der ADLERWELT kann man sie aus nächster Nähe erleben. Manchmal scheinen sie im Blau des Himmels zu verschwinden, und tatsächlich können sie in 2000 m Höhe fliegen und von hier aus Schweden und Norwegen in weniger als 1 Stunde erreichen. In der ADLERWELT wird Wert darauf gelegt, den Tieren ihre Freiheit zu lassen.

Seeadler leben am Meer sowie an großen Seen und Flüssen, wo sie sich von Fischen und kleinen Vögeln ernähren. Den größten Bestand trifft man im norwegischen Bodø nahe dem Polarkreis an, denn hier gibt es wegen des Fischreichtums jede Menge Beute. Auch in der schwedischen Schärenlandschaft leben Seeadler, und nach 80

Meet the White-Tailed Sea Eagle Eagleworld advice parents to keep their children close by them. In Norway, a White-Tailed Eagle once took off with a girl of three. Fortunately, she was later found unscathed in the eagle’s eerie. Excerpts from, “Ørnerovet”, a book which details these events, form part of Eagleworld’s exhibition.

The wedge-shaped white tail of the White-Tailed Eagle makes it easily recognisable, although the tail is first visible when the bird reaches adulthood at an age of 4-5 years. The White-Tailed Eagle is Scandinavian’s largest bird of prey.

Males have a wingspan of up to 2.5m, 20

and the wingspan of a large female can reach almost 3 metres.

At Eagleworld, you can see White-Tailed Eagle’s in action. Watch as they dive against the wind and catch their prey in the water.

The White-Tailed Eagle lives at sea and along large lakes and rivers, where it lives off fish and seabirds. The most significant population of White-Tailed Eagles lives in Bodø in Northern Norway’s Arctic Circle, where there are plenty of fish for them to eat. White-Tailed Eagles are also to be found living around Swedish archipelagos,

and, after having been extinct in Denmark for almost 80 years, wild White-Tailed Eagles have returned to Denmark – there are now about 16 breeding pairs in the country.

Eagleworld offers you a unique opportunity to experience these incredible birds at close quarters. But nature-lovers will also be thrilled at the sight of these magnificent birds at one with nature. Often they will take off to heights of up to 2000 metres, from where they are capable of reaching Sweden or Norway in under an hour. Eagleworld relish the opportunity to exhibit the outstanding freedom enjoyed by these birds of prey.

Margrethe - Dronning blandt publikum Havørneægget med Margrethe indeni bliv lagt på dronningens fødselsdag i 1990. Og ud kom også en ægte majestæt med jernvilje og hang til klassisk musik.

Margrethe var blot en 14 dage gammel dunklump, da Ørnereservatet holdt tiårs jubilæumsfest. Den verdensberømte pianist, Nina Kavtaradze, spillede på sit Steinway i anledningen, og midt i al festivitasen lå lille Margrethe og nød de smukke toner i fulde drag. Og hun har fundet ro i klassisk musik lige siden.

Ekstremt tillidsfuld Margrethe har været vant til mennesker lige fra, hun var en unge, og besøgende på Ørnereservatet gennem to årtier har beundret hendes særlige tillid og tætte forhold til mennesker. Hun har skabt uudslettelige minder hos publikum, når hun har sat sig mellem dem og med royal arrogance nydt dagens forevisning som om, hun var et menneske. - Hun opfatter nærmest ”de andre publikummer” som luft: Hun er fuldstændig tryg ved og upåvirket af at sidde blandt sine menneskelige undersåtter, fortæller Frank.

Hold på hat, briller, jakker og fotografiapparater Men som så mange andre majestæter skulle hun lige løbe hornene af sig i ungdommen, hvor Frank måtte holde et vågent øje med hende, når hun satte sig blandt publikum. Medmindre Frank havde direkte øjenkontakt med hende, så kunne hun hitte på at flyve af sted med folks ejendele, trække dem af tøjet eller nappe efter deres fingre. Hun prøvede alle grænser af, hvilket ofte vakte stor jubel hos de besøgende – måske lige med undtagelse af den person, hvis træsko eller kamera Margrethe forsvandt ud over landskabet med.

Varsom med børn Margrethe er en klog havørn, der godt nok var rigelig provokerende i sin ungdom, men bestemt ikke ønskede at gøre nogen ondt. En enkelt gang hoppede Margrethe op på et lille barns bare ben, og synet af de otte centimeter lange kløer mod de små skrøbelige ben virkede meget faretruende.

- Men barnet fik ikke så meget som en rift.

Margrethe fornemmede ganske enkelt, at her skulle hun træde varsomt. Hun var mindre blid, når det gjaldt mig. Her skulle grænserne lige prøves af.

Flænsede Franks øre Margrethes store fornøjelse var at narre Frank, når de trænede. Hun drillede ham ofte med at komme flyvende lydløst bagfra og fra den modsatte retning af, hvad han forventede - og så lige strejfe ham.

Engang forelskede hun sig i Franks øre: Den lille flap på siden af hans hoved var ret fristende at gribe fat i, så det gjorde hun. - Det var en helt uskyldig leg fra Margrethes side, men når en havørn med et vingefang på tre meter vil lege med dit øre, så ender du på sygehuset, forsikrer Frank. Heldigvis stod der en stor flok dygtige læger parat på Hjørring Sygehus, der reddede Franks øre – og kunne skrive en ret speciel patientjournal den dag.

Rolig mor med årene Da Margrethe blev ynglemoden, faldt roen på hende, og hun er i dag mor til otte andre havørne – og får en ny hvert år ved hjælp af inseminering. Hun er i dag en meget omsorgsfuld mor, hvilket bestemt ikke var i kortene fra starten af. Da hun fik sin første unge, opgav hun at passe den.

Frank tager en del af skylden. - Jeg var for optaget af at filme og fotografere den første udklækning. Margrethe overlod mig ungen og forpligtelserne, fordi jeg kom for

tæt på og skabte uheldig rollefordeling.

Frank nåede dog at reagere på hendes signaler, og ungen, der hedder Freja, er i dag mindst lige så stor og stærk som sin mor.

Flyver i to kilometers højde Margrethe har fået stjernestatus på Ørnereservatet blandt andet på grund af sin enorme styrke og eminente flyveteknik.

For eksempel bjergtog hun en flok amerikanere, der så hende i forbindelse med Rebild-festen, hvor vejrforholdene var optimale for mesterflyveren Margrethe. Amerikanerne, der var svæveflyvere, bedømte Margrethes flyvehøjde til ikke mindre end 2000 meter ud fra de skyer, hun forsvandt bag. De forklarede, at i USA er ørnen det ypperste frihedssymbol – og det med alt mulig grund, havde Margrethe demonstreret.

Rovfugl af folket Men det er ikke blot Margrethes usædvanlige styrke, der har gjort hende populær. Hendes usædvanlige personlighed og liv i harmoni med mennesker gør, at hun er blevet publikums favorit. Det udmønter sig i, at en masse mennesker besøger reservatet igen og igen for at hilse på hende. - Hun modtager julekort, og engang valgte en dame, der skulle have en afskedsreception på sit job, at pengene i stedet for skulle gives til Margrethe på Ørnereservatet, husker Frank. Margrethe er i sin bedste alder, og når hun ikke ruger på den næste generation af store personligheder, så overværer hun forevisningen. Måske sætter hun sig lige ved siden af dig…

Af Mette Kirstine Goddiksen i samtale med Frank Wenzel

21

Mjølner - Kærlig rebel Da Edith Wenzel og hendes mand startede Fredensborg Falkonergård bragte de den smukke og egenrådige Mjølner med sig. Og han fik rusket godt op i Sjælland. at beretningerne ikke bare var højtflyvende fantasi.

Jagten på kød Da eventyreren Mjølner nåede frem til Holbæk Fjord, blev han spottet af en dame, der straks ville indfange den fantastiske rovfugl på kamera. - Men Mjølner troede sandsynligvis, kameraet var et stykke kød og fløj ned og satte sig på damens arm, der hverken havde handske på – eller begreb om, hvad man stiller op med en sulten havørn. Der skete heldigvis ingenting med hverken dame eller kamera. Da Mjølner opdagede, der ikke var kød i vente, fløj han videre til Kalundborg. Her var han så heldig, at der lå en trafikdræbt hare på vejen. Og bilisterne var uheldige, fordi han valgte at indtage festmåltidet midt på kørebanen med flere kilometers kø som resultat.

Frank udvalgte specielt ørnen til sin datter og svigersøn, Edith og Finn. - Mjølner er fra Ørnereservatets første generation af ørne og er en imponerende stor havørnehan med en helt unik personlighed. Han hedder Mjølner, fordi han kommer hurtigt tilbage til hånden. Altså, til de særligt udvalgte falkonerer – og hvis han ikke har sine egne planer. Mjølner kastede ret hurtigt sin kærlighed på Finn og forsøgte at skabe en alliance med ham uden om Edith. Og da Finn ikke er falkoner på fuld tid, stod Edith ofte alene med den store havørn, som ville provokere hende og fløj væk fra hende.

Mjølner kostede snaps Hanørnen forelskede sig ret hurtigt i en put and take-sø i nærheden af Fredensborg Falkonergård, hvor fiskerne jo nærmest selv serverede de lækreste aborrer og geder for ham. - Problemet var selvfølgelig, at fiskerne gerne ville have fangsten og æren med hjem til deres eget middagsbord, men ikke rigtig kunne stille noget op over for en kvik havørn, fortæller Frank.

Derfor klagede de over den tyvagtige ørn til Edith, der hver gang måtte kompensere med en flaske snaps.

Tog journalist som gidsel Under ét af tyvetogterne, så Mjølner sig vred på en journalist, der skulle skrive en 22

anmeldelse af søen til et friluftsmagasin.

Han fløj faretruende ned til journalisten, der sad og fiskede, så han måtte søge skjul i en busk. På vej i dækning tabte den stakkels reporter brillerne, men kunne ikke få fat på dem igen, fordi Mjølner holdt vagt uden for busken. - Den stakkels mand sad stæreblind og ventede på, at en rasende havørn ville lade ham undslippe! Heldigvis kunne journalisten se humoren i den ekstra oplevelse og fik en sjov og positiv artikel ud af mødet med Mjølner.

Standsede fodboldkamp og fortryllede børn På sin sidste strejfetur over det sjællandske nåede Mjølner først ud på Værløse Stadion, hvor han standsede en fodboldkamp foran tusinder af tilskuere, fordi han fløj så tæt ind over banen, at han var lige ved at sætte sig. Senere da han fløj videre mod Kastrup, så han en børnehave, der var ude at gå. - Og det var som om, børneflokken var noget trygt, han genkendte fra Fredensborg Falkonergård.

Han satte sig i hvert fald lige midt imellem børnene, fortæller Frank. Senere fortalte de små poder deres forældre om den gigantiske rovfugl, så forældrene nærmest blev irriterede over, at deres børn gik og fandt på de mest usandsynlige historier.

Heldigvis kunne pædagogerne bekræfte,

Tilknytningen bragte ham sikkert hjem Edith og Finn blev i mellemtiden orienteret om Mjølners eventyrlige rejse og drog straks af sted. Det er måneskin, og de ser Mjølner, der svæver oppe på himlen. Men da de ikke kan få kontakt, overnatter de i området. De ved, ørnen har ædt sig helt fordærvet, og han ikke har kræfter til at komme så langt. I morgendæmringen går de atter ud, og snart lander Mjølner på Finns arm, dobbelt så tung som han plejer.

Han er mæt af indtryk – og hare. - Der hersker ingen tvivl om, at Mjølner er dybt knyttet til sit menneske – også når han ikke har brug for et måltid mad, fortæller Frank.

Tilbage ved Skagen igen Efter Mjølners strejfetur beslutter Edith og Finn at bringe ham tilbage til Ørnereservatet igen. Ud over Finn er Frank den eneste, som kan håndtere den meget personlige havørn, der bestemt ikke er til at spøge med. Mjølner er heller aldrig med i forevisningerne på reservatet, da han simpelthen ikke accepterer at blive trænet af Ørnereservatets øvrige falkonerer. Men rebellen Mjølner er blevet far til otte unger med havørnen Margrethe og nyder at være tilbage i det nordjyske. - Og så fristes man til at tænke, at sjællandske journalister, amatørfotografer og fodboldspillere sover mere roligt nu…

Af Mette Kirstine Goddiksen i samtale med Frank Wenzel (udsnit fra bogen Frihedens Vinger)

FREDENSBORG FALKONERGÅRD Den klassiske falkonerkultur og historiens vingesus kan også opleves i intime rammer i Nordsjælland Edith Wenzel med kongemusvågen Columbus.

Edith Wenzel og Finn Hansen var med til at vække en tusindårig tradition til live, da de i 1990 åbnede den første falkonergård i Danmark i 200 år. Siden har Fredensborg Falkonergård haft mere end 100.000 gæster, som har fået et levende indblik i rovfuglenes liv og adfærd og i det originale falkonerhåndværk.

Edith Wenzel er vokset op blandt rovfugle under vingerne på sin kendte far – falkonermester, fotograf og stifter af Ørnereservatet Frank Wenzel, som også står bag mange af de unikke fotos, der kan ses i udstillingshallen. Hun trænede sin første rovfugl fra hesteryg, før hun begyndte i skole og fandt siden de optimale rammer for at føre de særlige natur- og kulturtraditioner videre i smukke omgivelser ved Esrum sø. Her har Edith Wenzel og Finn Hansen renoveret en hundrede år gammel trelænget stråtækt gård, så den i dag fremstår som en smuk ramme for den gamle falkonerkultur, hvor publikum får en intens

oplevelse af samspillet mellem rovfugle og menneske på helt tæt hold.

Vilde oplevelser i luften Falkonergårdens program byder således på ældgammel falkonerkultur i levende live. Man ser træningen af verdens smukkeste falkonerfugle på tæt hold og lærer om rovfuglenes liv, flyve- og jagtteknik.

Forevisningen varer ca. 1 time og består af en spændende og lærerig orientering ledsaget af flyveforevisning i det fri samt mulighed for at gå en tur i udstillingslokalet med unikke fotos og effekter.

Praktiske oplysninger Adgang til Falkonergården 30 minutter før forevisningen, der begynder præcis.

Gruppearrangementer, skolebesøg etc. uden for normal åbningstid arrangeres også efter forudgående aftale. Der er desuden mulighed for foredragsvirksomhed samt flyveforevisninger uden for Falkonergården.

Falkonergårdens vandrefalk Parcival.

Flyvetræning med høg i udstillingen.

FOREVISNINGER: Maj: Søndage samt 2. pinsedag

kl. 15

Juni: Lørdage og søndage

kl. 15

Juli: Onsdage, lørdage og søndage Onsdage og torsdage

kl. 15 kl. 10

August: Onsdage, lørdage og søndage

kl. 15

September og oktober: Lørdage og søndage

kl. 15

Oktober: Lørdage og søndage samt alle dage i uge 42 (efterårsferie) – Herefter vinterlukket.

kl. 15

Davidsvænge 11 · 3480 Fredensborg Tlf: 48 48 25 83 falkonergaarden@falkonergaarden.dk www.falkonergaarden.dk

Stormen i vingerne -Kærlig indsigt i rovfuglenes liv

Ny bog med fantastiske fortællinger om naturen og Ørnereservatet.

Mette Kirstine Goddiksen i samtale med Frank Wenzel ØRNERESERVATET© · Skagensvej 107 · 9881 Bindslev · DK · Tlf. 98 93 20 31 · www.eagleworld.dk