En ørn til at regne den ud

Når vi vurderer et dyrs intelligens, så sker det på baggrund af menneskelige kriterier. Det er ikke fair i forhold til rovfuglene. Møder man dem på deres egne præmisser, rækker deres evner længere, end vi turde drømme om.

- Det er langt sværere at bedømme rovfugles intelligens end for eksempel menneskeabers, fordi de ligner os meget mindre. Det er svært at komme tæt på og kræver langt mere tålmodighed og viden, fordi rovfuglenes signaler adskiller sig meget mere fra vores. Men jeg er sikker på, at de er mindst lige så kloge som delfiner eller hunde!

Desuden påpeger Frank, at menneskers formåen dårligt tåler sammenligning med fugle på så mange andre områder.

- De har for eksempel hundrede gange vores evne til at registrere og navigere i naturen. Den mindste terne kan flyve fra Syd- til Nordpolen og returnere til nøjagtig den samme lille sten. Blev vi mennesker vejet på sådan en vægt, ville vi blive fundet meget lette.

Husker som elefanter

Efter 50 års iagttagelser af rovfuglene har han haft en række oplevelser, der beviser, at eksempelvis ørnene har en højtudviklet hukommelse og evne til at registrere potentielle trusler.

- Engang, vi var ude at filme, tabte vi en sender i et træ, hvor en bestemt ørn plejede at sidde. Senderen var blot 10 millimeter i omkreds, men selv længe efter vi fik den taget ned, nægtede ørnen at komme i nærheden af træet, husker Frank.

Frank nævner desuden engang, hvor en jæger havde skudt et rådyr, som skulle serveres for ørnene. Frank gav ham lov til at gemme sig og fotografere festmåltidet.

- Jeg påpegede selvfølgelig, at det var nødvendigt at gemme sig virkelig godt – gøre sig helt usynlig. Men selvom han var fuldstændig skjult i et buskads, og ørnen gerne ville have livretter, så kom den ikke i nærheden af rådyret, mens jægeren var der.

Hentede handsken

Et af de helt store øjeblikke i Franks liv med rovfuglene var, da han skulle lave nogle filmoptagelser af havørnen Gorm. Normalt har Frank altid sin handske med, når han er ude i terrænet med ørnene, så de kan dykke ned og hilse på ham. Den dag havde Frank ladet den blive hjemme, så han havde hænderne fri til kameraet. Gorm, der normalt møder punktligt op til træning, var imidlertid ikke i nærheden.

- Jeg syntes, det var lidt underligt, men tillagde det ikke en masse, før jeg så Gorm målrettet komme flyvende med min handske i kløerne. Han slap den foran mig som om, han ville sige: ”Værsgo. Du glemte vist denne her!”, husker Frank.

Gorm havde altså registreret den manglende handske, fløjet en kilometer hjem til huset, kommet gennem en port og taget handsken bag en dør.

- Det er helt utroligt! Det er jo ikke som med hunde, hvor man træner dem op til at kunne hente ting. Gorm regnede selv det hele ud: Han er ikke trænet op i det, hvilket gør det virkeligt interessant, siger Frank.

Hårrejsende viden

Frank har talrige eksempler på, at rovfugle er kloge dyr. Han påpeger desuden, at de har et veludviklet spektrum af signaler, de viser sindsstemninger med. Og selv bliver han bedre og bedre til at tolke dem.

- Da de er mere sky end andre dyr og sværere at få nærkontakt med, har det også taget mig mange, mange år at lære deres kropssprog at kende. Men jeg er så heldig, at de nu er trygge i mit selskab, og jeg har gjort nogle spændende observationer. For eksempel rejser ørnene fjerene på issen, når de er overraskede – akkurat som mennesker og hunde. Og hvis rovfugle er utilpasse eller usikre i en situation, så kan de hitte på at gabe helt overdrevent.