Et sommerhus for resten af livet
Pia og Kasper Miller side 6
“Vi fortryder, at vi ikke har gjort det før”
Familien Hobolt Jensen side 16
Vi var ikke i tvivl, da vi så Musholm
Familien Thorndall Larsen side 40
![](https://assets.isu.pub/document-structure/240711094228-3d8b498632e18e2e0cb5fbe2ea3ff592/v1/3f5236a88a01c39bfc028f2cd8117055.jpeg)
Et sommerhus for resten af livet
Pia og Kasper Miller side 6
“Vi fortryder, at vi ikke har gjort det før”
Familien Hobolt Jensen side 16
Vi var ikke i tvivl, da vi så Musholm
Familien Thorndall Larsen side 40
Hvordan er det egentlig at være kunde hos os?
Vi kender det alle sammen. Når vi skal købe en dyr vare, researcher vi mere i dybden. Undersøger flere leverandører og sammenligner kvalitet, viden og erfaring og tjekker ofte også certificeringer og anerkendelser. Og så spørger vi andre til råds - fordi deres mening og oplevelse gør os mere trygge i beslutningen.
Vi er ikke i tvivl om, at vores kunder er de bedste ambassadører til at fortælle, hvordan det er at være kunde hos os. Derfor har vi samlet en stribe historier her, så du kan blive klogere på, hvad du kan forvente som kunde hos os.
Alle historierne er forskellige. Fordi personlighed er standard hos os.
Rigtig god læselyst!
Her bor: Pia og Kasper Miller
Designlinje: Strandlyst 159
Bebygget areal: 128 m2
Overdækket areal: 30 m2
Træterrasse: 96 m2
Antal værelser: 4
Sommerhus
Skrivebord i første række til vandet
Pia og Kasper Miller bor i Hvidovre og arbejder i København, men forlænger ofte roen og weekendfølelsen med en arbejdsdag i deres elskede sommerhus i Fårevejle.
Det er mandag morgen. Den dag på ugen, hvor der er allermest travlt på veje og cykelstier ind til København. Men det eneste, der er i kø her, er kaffekopperne, der venter på at espressomaskinen kværner dagens første bønner.
”Det er blevet et fast ritual for os, at vi hver anden uge, først tager hjem mandag aften og starter ugen med at arbejde herfra,” siger Pia Miller, der er Nordic Head of Quality hos Karnov. Hendes mand, Kasper Miller, er IT-chef hos Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten.
Og man forstår virkelig deres prioritering, når du går en rundtur i sommerhuset og bliver mødt af skønne naturmaterialer, rolige farver og kreative kontraster og lader blikket glide ud over den fredede klitplantage. Det må være den perfekte ramme for fred og ro, men også en effektiv arbejdsdag uden forstyrrelser.
”Den udsigt dér, den gør bare noget godt for kroppen. Og det bedste er, at den aldrig kommer til at ændre sig,” siger Kasper og fortæller, hvordan hans farfar købte et stort område heroppe tilbage i 50’erne og siden udstykkede det til familien. I dag ligger der tre sommerhuse i første række til Sejrøbugten. Et fjerde er på vej, da Kaspers bror er ved at bygge et sommerhus på nabogrunden.
”Vi kalder det feriekolonien,” smiler Pia og fortæller, hvordan de ofte mødes til familiehygge og gin på terrasserne.
De har begge været gift tidligere og har nu tilsammen to hunde og seks børn i alderen 12-20 år. Derfor var de også på udkig efter et sommerhus med otte faste sovepladser. Det har de fået – og lidt til.
”Jeg havde et sommerhus ikke langt herfra og havde også arvet en ødegård i Sverige. Drømmen var at skabe vores fælles ”baby”. Et sommerhus for resten af livet, og derfor skilte vi os af med mit sommerhus og begyndte at kigge efter et nyt,” siger Pia.
”Vi valgte at udvide terrassen. Den har været alle pengene værd. Selvom vi sikkert kunne spare penge ved at bygge den selv, var det bekvemt at få bygget den fra start. Så kunne vi selv koncentrere os om at bygge et brændeskur og lidt læ-hegn,” siger
Valget faldt på Strandlyst 159 ”Vi forelskede os begge i huset, allerede da vi så det udefra på udstillingen hos EBK HUSE Slagelse. Da vi så kom ind, var ingen af os i tvivl. Der var det bare, og vi kunne ikke lade være med at gå rundt og smile,” siger Kasper.
”Jeg elsker virkelig også, at du ikke kan se, om huset er bygget i 1920 eller i går, når du ser det langt fra. Arkitekturen passer så godt til naturen heroppe. Det er virkelig et tidløst design,” siger Pia.
Plads til at leve livet sammen Det er ganske få ting, som parret har ændret på i forhold til standardmodellen. Terrassen er udvidet og et vindue i bryggerset er blevet flyttet. Med fire soveværelser, en alkove og en hems, har de også fået alle de sovepladser, de havde behov for.
”Det passede til vores temperament at vælge et typehus. Vi vidste, hvad vi fik. Huset passede til os, og EBK HUSE passede til os. Byggerådgiver Anders Ingemann Jensen fangede vores ønsker fra starten, og vi har ikke skulle forholde os til andet end bare at vælge, hvad vi godt kunne lide. Det har været så nemt og trygt at bygge det her sommerhus – det rene Plug and Play,” siger Kasper.
Under den personlige session med indretningsrådgiver Julie Kürstein ændrede de på nogle af standardmaterialerne.
”Jeg har en fetich med metrofliser. De var bare et must for mig,” smiler Pia og henviser til de smukke, hvide newyorkerfliser på badeværelserne, hvor tilbehør i træ og messing skaber den perfekte balance med varme og glød.
”Vi har også tilvalgt et badekar på det ene badeværelse og en udendørsbruser. Det bruger vi rigtig meget. Og så har vi tilføjet soft close på skabene og ekstra brede egetræsplanker. Det er så lækkert. Men ellers har jeg faktisk svært ved at fremhæve noget over andet. Det er helheden, der er perfekt,” siger Pia.
15 minutters reglen
Det er tydeligt, at parret har en ferm sans for det visuelle udtryk. Selvom huset er nyt, emmer det af sjæl, hygge og historie.
Det er særligt de mange loppefund og valg af rolige, komplementære farver, der skaber et stemningsfuldt udtryk. Som et badehotel med moderne noter.
”Det er jeg virkelig glad for, at du siger. Det var præcis den stemning, vi gik efter – det er også derfor, at vi for eksempel har de blå vægge her,” siger Pia og peger på gangen, hvor de har placeret et smalt, langt, skrivebord op af de farvede profilbrædder.
Selvom æstetikken er på plads, betyder det ikke, at der ikke er rum til at være.
Det er sjældent, at hele familien er oppe sommerhuset på samme tid, men de store børn er også velkommen til at låne huset sammen med vennerne.
”De ved alle sammen, at det er et sted, der betyder noget for os. Så de er gode til at vise omsorg, og det gør det let at give slip. Vi har dog sagt, at de ikke må være mere end ti personer. Og så har vi en 15 minutters regel. Hvis vi skal bruge mere end 15 minutter på at rydde op efter dem, er det ikke okay. Men hvis det bare handler om lige at fjerne noget spaghetti i håndvasken og den slags, så går det nok.
Det fungerer.”
Har du booket et Gratis Grundtjek?
Det hele har været så ligetil. Huset passede til os, og EBK HUSE passede til os.
Grundens størrelse, form og beliggenhed påvirker, hvad der er det mest optimale hus for dig. Vi anbefaler, at du booker et gratis og uforpligtende tjek af din grund hos os – du behøver ikke at eje den allerede. Vi rådgiver dig også gerne i købsprocessen, så du er sikker på, at du må bygge det, du drømmer om. Du får en konkret
vurdering af et færdigt projekt, så du kender alle omkostningerne i forbindelse med et byggeri og en eventuel nedrivning af et gammelt hus. Book tid på ebk.dk
Designlinje:
Bebygget areal: 120 m2
Overdækket areal: 45 m2
Antal værelser: 3
Sommerhus
Vi fortryder, at vi ikke har gjort det her før
Mange børnefamilier flytter ud af København, når kvadratmeterne bliver for små og behovet for natur for stort. Familien Hobolt Jensen vil dog ikke bo andre steder - i hverdagen. Lige så snart de har fri om fredagen, kører far, mor, børn og kat til sommerhuset i Odsherred.
”Uanset, hvad vi gør, vil det aldrig lykkes os at presse en have ind på 5. sal i Sydhavnen,” smiler Lærke Hobolt Jensen (37), der er gift med Thomas (38). Sammen har de drengene Johan (7) og Willum (5) og en kæmpestor kat – for at bruge Lærkes ord. ”Den kat lever simpelthen det bedste liv. Mandag til fredag laver den ikke andet end at spise og snorke på sofaen. Når det så bliver weekend, nyder den livet som udekat og tager på mussejagt heroppe i sommerhuset.”
Netop muligheden for at kunne veksle mellem natur og by er årsagen til, at familien ønskede at købe et sommerhus.
”Der er ikke noget sted, jeg hellere vil være end i København i hverdagen. Jeg ELSKER København. At sidde på altanen og kigge ud over byens tage. At mærke den gode stemning. At have alle muligheder rundt hjørnet. Men lige så snart det er fredag, elsker jeg også at køre væk fra al
Både Lærke og Thomas er vokset op med sommerhus. Derfor er sommerhuslivet også naturligt for dem.
”Det ligger os. Det er også noget, vi er formet af. Og det vil vi gerne give videre til vores børn. Et fristed, hvor der er ro og plads til at være. Jeg var simpelthen så rusten, da jeg skulle tilbage på arbejde efter sommerferien. For jeg havde været så langt væk fra alt det alvorlige og seriøse og bare hygget mig med at lægge puslespil, læse bøger og gå ture. Det var tankevækkende godt,” siger Lærke.
travlheden og øl-stafetten nede på fællesarealerne. Så falder skulderne og åndedrættet ned,” siger Lærke. Hun arbejder som Global Social Media Specialist på IKEAs hovedkontor i Sverige. Et fuldtidsjob, der kræver hendes synlige tilstedeværelse. Det samme gælder Thomas jobprofil, der er senioranalytiker hos Nykredit.
”Mange i vores alder vælger at flytte ud i provinsen for at få en græsplæne. Men vi vil langt hellere have en effektiv hverdag og et fristed i weekenden. Og det fungerer simpelthen så godt. Det sommerhus bidrager til vores livskvalitet,” siger Thomas.
Det her sommerhus bidrager til vores livskvalitet
Købte grunden over telefonen
Med familie Viborg, Rødovre og Kalundborg var det oplagt at bygge sommerhus i Odsherred. Alligevel skulle der gå to år, før de fandt den rigtige grund. Der skulle ikke være for langt til vandet, men heller ikke for langt til indkøb. Og så var det vigtigt, at der ikke var for meget trafik eller larm.
”Vi lejede et sommerhus to forskellige steder for at mærke efter, om området var det rigtige for os. Det gjorde, at vi blev helt skarpe på, hvilke veje der var interessante. Da vi fik en notifikation fra boligsiden.dk om, at der var en grund til salg her på Gudmindrup Skovvej, ringede vi til mægleren og sagde, at vi gerne ville købe den. Der gik fire dage, så var den solgt til os,” siger Thomas.
Grunden var allerede byggemodnet, så der skulle kun fjernes et gammelt skur og nogle træer. Det tager også kun et kvarters tid at gå ned til stranden, hvor familien nyder at blive blæst igennem om vinteren og spise is om sommeren.
Sommerhuset bestod jule-testen
Familien kendte allerede EBK HUSE gennem andre, så det var naturligt at kigge den vej, da de skulle vælge, hvem der skulle bygge sommerhuset. Alligevel tog de en rundtur til andre firmaer, men følelsen blev aldrig den rigtige der.
”Vi kunne simpelthen ikke lide stilen hos de andre. Vi bryder os ikke om, hvis det bliver for minimalistisk. Et sommerhus skal ikke ligne BO BEDRE. Da vi så Hirseholm i udstillingen i Roskilde, passede det lige til vores smag, og den forestilling vi havde i hovedet. Det hus gav den helt rigtige sommerhusfølelse i maven,” siger Lærke.
Hendes ultimative drøm var også at få plads til et stort juletræ i sommerhuset: ”Jeg er vokset op nordenfjords og er en stolt nordjyde. Men der er hverken plads til julegæster eller juletræ i lejligheden. Det er afprøvet – og det var ikke hyggeligt og heller ikke afslappende med gran i nakken, når du sidder og spiser julemaden. Men nu kan vi have det største juletræ, der kan nå helt op til kip. Og vi kan nyde synet af flæskestegen i ovnen, som vi har placeret i øjenhøjde. Det er så hyggeligt. Det sommerhus her har virkelig bestået jule-testen.”
Lej et sommerhus i det område, som du overvejer at bygge et sommerhus i. På den måde kan du vurdere, om det er det rigtige sted for jer.
Bedre mulighed for tosomhed Familien valgte et Hirseholm 172. De har bibeholdt planløsningen i grove træk, men havde nogle ønsker som arkitekt Jørgen Raagart hjalp dem med at realisere.
”Jørgen var så god. Jeg drømte om et master bathroom, så vi sløjfede det ene værelse og gjorde gæstebadeværelset mindre. Til gengæld har vi fået et dejlig stort badeværelse med infrarød sauna
og direkte adgang til en udendørsbruser. Den infrarøde sauna er genial. Den er mere miljøvenlig end en almindelig sauna og bliver varm på bare 15 minutter. Det passer perfekt til vores familieliv. Vi kan ikke lige langtidsplanlægge, hvornår det passer ind i dagen, at vi kan slappe af med en tur i sauna eller nyde et glas vin. Men nu kan vi bare hoppe derud, når der opstår mulighed for det,” siger Lærke. Derudover fremhæver de begge indret-
ningsrådgiver Julie Kürsteins menneskelighed og sans for detaljer:
”Hun er virkelig dygtig! Hun hjælper dig med at få taget stilling til ting, som du ellers ikke troede, at du havde en mening om. Vi endte blandt andet med at vælge en tykkere køkkenbordplade med indbygget strømstik og skydedøre ud til terrassen. Og så har vi tilføjet brændeovn og ovenlys. Ene gode valg.”
”Den infrarøde sauna er genial. Den er mere miljøvenlig end en almindelig sauna og bliver varm på bare 15 minutter. Det passer perfekt til vores familieliv. Vi kan ikke lige langtidsplanlægge, hvornår det passer ind i dagen, at vi kan slappe af med en tur i sauna,” siger Lærke Hobolt Jensen.
Ros fra uvildig rådgiver
Parret valgte at hyre en ekstern byggesagkyndig for at kunne føle sig helt trygge i byggeprocessen:
”Vi har jo aldrig bygget et hus før og har slet ikke forstand på alt det byggetekniske. Men det var tydeligt, at vi kunne have tillid til EBK HUSE. Vores egen rådgiver roste håndværkernes arbejde og havde kun gode ord at sige. Han arbejdede godt sammen med EBK HUSE om placering af sandmilen og kom med forslag til ekstra belysning, ladestander til elbil osv. Samarbejdet fungerede godt,” siger Thomas.
Bebygget areal: 135 m2
Overdækket areal: 38 m2
Træterrasse: 65 m2
Antal værelser: 4
Fri Arkitektur
75 meter over havoverfladen har familien Eltoft Nielsen opført et moderne og skulpturelt ONV-living med en udsigt, som de fleste sommerhusejere drømmer om. Bare bedre.
til himmel og hav fra toppen af et imponerende højdedrag. Kig til gamle og gavmilde frugttræer i haven. Vilde hyben i skellet. Og fredede enge med græssende højlandskvæg som nabo. Her, for enden af en blind vej i Veddinge Bakker, har ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen opført et sommerhus fra EBK HUSE i serien ONV living – med stor tilfredshed.
”Husets spektakulære placering krævede et spektakulært hus,” fortæller manden, der selv lever af at sælge boligdrømme til kræsne danskere.
Egentlig havde familien ikke planer om at bygge et nyt sommerhus. De havde allerede et i forvejen - et ældre og charmerende bjælkehus på nabogrunden, som de var meget glade for.
”Men en dag fik vi muligheden for at købe grunden. Der stod et lille og forfaldent hus på det, som ejerne havde købt
ONV Living er et arkitekttegnet typehus, der findes 10 varianter. Ivan Eltoft Nielsen valgte ONV Living 152 med et bebygget areal på 130 m 2 , to integrerede terrasser – og lidt ekstra
af en ældre dame. Men deres planer om at rive det ned og bygge nyt var gået i stå. Derfor ønskede de en anden løsning – og det blev vores held,” fortæller Ivan Eltoft Nielsen, der har tre børn i alderen 9, 12 og 14 sammen med sin hustru Marjo.
Moderne arkitektur var et must
Ivan Eltoft Nielsen er en af de ypperste mæglere inden for salg af ejendomme i København og Nordsjælland. Han har derfor også et indgående kendskab til dansk design og arkitektur.
”Jeg havde hørt god omtale af ONV living og valgte at undersøge denne hustype som det første. Det resulterede i, at jeg ikke undersøgte andre,” smiler han og fortsætter:
”Det var vigtigt at finde et hus, der kunne komplimentere grunden. Den ligger på en skrænt – på toppen af det rå og kuperede istidslandsskab i Veddinge Bakker. Derfor søgte vi en løsning, der både kunne passe ind i naturen, men samtidig også gerne måtte have noget kant. Husets ensidige hældning gør, at det matcher den
skrånende grund samtidig med at de store panoramavinduer åbner op for lyset og de åbne vider. Vi har 270 graders udsigt. Det giver et fantastisk udtryk.”
”Med EBK HUSE får du en effektiv byggeproces og et arkitekttegnet sommerhus til en rimelig pris,” siger ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen
1. At vi har fået en børneafdeling og en voksenafdeling. Det giver et godt flow, når vi er mange mennesker i huset. Selvom vi har tre børn, er der rum til, at de alle kan have en legekammerat med.
2. At vi har fået terrasser, der er virkelig flot integreret i huset. Det er sjældent, at en overdækket terrasse matcher huset. Her er det under samme tag. Det giver et stilrent look.
3. At vi har fået glas fra gulv til loft i vores integrerede spisestue og opholdsstue. Det giver et fantastisk lys og en maksimal udnyttelse af udsigten.
BYT-TIL-NYT uden problemer
Ivan Eltoft Nielsen fremhæver, at det har været let og effektivt at bygge med EBK HUSE:
”Vi valgte en totalløsning, hvor vi fik EBK HUSE til at stå for det hele. De ryddede det gamle hus og tog sig af alt i processen. Fra vi skrev under er alt forløbet præcis som aftalt – og jeg må indrømme, at jeg havde store forventninger,” erkender Ivan Eltoft Nielsen, der har tilføjet en stribe individuelle løsninger sammen med rådgiverne hos EBK HUSE.
Flere danskere vælger arkitekttegnede sommerhuse, der udfordrer det traditionelle look
Størstedelen af de huse, som der bliver solgt hos EBK HUSE, er netop efter konceptet BYT-TIL-NYT
”Flertallet af vores huse bliver opført på grunde, hvor der oprindelig stod et andet sommerhus i forvejen. Årsagen er, at flere ønsker at udskifte det gamle med et mere moderne, lyst og indeklimavenligt design,” fortæller marketingdirektør Dorte Keinicke.
Køber gulerødder i Nomas spisekammer
Veddinge Bakker ligger ved Fårevejle i Odsherred, der er et Danmarks mest populære sommerhusområder. Det tog derfor heller ikke mere end et døgn, da familien endelig satte sig for at sælge sit andet sommerhus:
”Der er mange københavnere, der nyder at komme herud og leve det gode liv. Her er et væld af gårdbutikker og vejboder, hvor du kan købe de råvarer, som er eftertragtet af restauranterne i København. Det er herude, at du finder Nomas spisekammer – og her du kan købe gulerødder og asparges lige fra stalddøren,” siger Ivan Eltoft Nielsen.
Tilbage til barndommen
Han er oprindelig barnefødt i Odsherred og nyder at slappe af med familien netop her:
”Der er noget dragende over naturen herude. De UNESCO-bevarede områder
er bjergtagende landskaber – og ligger kun en times kørsel fra København. Det er noget helt særligt.”
Et nybygget sommerhus kan sagtens være fuld af sjæl, historie og charme. Se, hvordan Mette Touborg har indrettet sit Kompakt i Rørvig med genbrugsfund og personlige detaljer.
Det var faktisk slet ikke meningen, at Mette Touborg skulle bygge et nyt sommerhus.
”Jeg drømte om et lille, gammelt og romantisk sommerhus grønne omgivelser – på en hyggelig grund med ældre frugttræer. Et klassisk sommerhus med sorte facader, hvidmalede, småsprossede vinduer og en rolig atmosfære. Nu ved jeg, at det er, hvad man kalder romantisk forfald i byggebranchen,” griner Mette, der har et travlt karriereliv som leder til daglig.
Hun startede derfor også med at se en masse sommerhuse, der var til salg. Men der var altid noget, der var forkert. Siden begyndte hun at besøge udstillinger med sommerhuse – udelukkende for at få mere inspiration, forstås. Det var indtil, hun opdagede Kompakt hos EBK HUSE.
”Jeg kunne ikke få huset ud af hovedet bagefter – og det hjalp heller ikke, at det blev ved med at dukke op i mine søgninger på nettet. Der var ellers masser af andre udbydere, men deres huse var for store og uden den rigtige atmosfære og stemning.
Jeg søgte jo et sommerhus ikke endnu en villa,” siger Mette, der valgte Kompakt 60 i modellen #Sprosse.
”På mystisk vis har jeg fået præcis det hus, jeg drømte om. Nu er det bare ikke i romantisk forfald, men romantisk. Sjæl og historie har jeg tilføjet med gamle møbler, som jeg har skaffet gennem tiden fra familie, venner, genbrugsbutikker, lauritz.com og Den Blå Avis. Og fordi huset er nyt, kan jeg få glæde af det hele året. Det er den perfekte løsning.”
Mette er vokset op ved skov og strand, derfor var det naturligt for hende at søge mod Rørvig, da hun skulle finde en grund. Området har et smukt skovområde og en plantage med Kattegat på den ene side og fjorden på den anden. Grunden fandt hun på en vej, som hun allerede kendte i forvejen.
”Jeg har altid været begejstret for Rørvig. Altid været en flittig bruger af området. Stranden, sandflugtplantagen og butikkerne. Her er så dejligt at være. Selvom jeg er begejstret for hver eneste time, jeg tilbringer København og Roskilde, hvor jeg arbejder og bor, giver sommerhuset og omgivelserne her i Rørvig både mig og min familie noget, som netop kun et sommerhus kan.”
Drømmen var en grund med havudsigt. Det har hun ikke fået.
”Men vi er tæt på havet og omgivet af skøn natur,” siger Mette og viser rundt i haven, som hun gerne vil forvandle til en naturgrund. Indtil videre har hun plantet lyng og frugttræer. Oppe på terrassen har
hun bygget plantebænke af resttræet fra huset, som hun fik lov til at beholde. Hun har også sat et gammelt armeringsgitter op, hvor der skal gro blomster til sommerfugle, insekter og rådyr, når de trisser forbi. Alt det, får hendes grønne hjerte til at smile.
Naturelskeren Mette Touborg har altid en buket friske blomster eller grene med hjemme fra haven.
”Jeg elsker genbrug og at genbruge ting i nye rammer,” siger Mette og viser indenfor, hvor flowerpower kvindens fornemmelse for hygge, farvenoter og atmosfære ånder i hver en lille krog.
”Jeg har mange arvestykker rundt omkring og samler på ting, der betyder noget for mig. Jeg har også fundet ud af, at jeg har et fast ritual, uden at jeg havde tænkt nærmere over det. Men jeg har altid en buket friske blomster eller grene fra haven derhjemme med herop. Det giver en særlig stemning og visuel næring.”
Skriverefugium og familiehelle
Trods sine 60 kvadratmeter rummer huset to værelser, et badeværelse og et L-formet køkkenalrum med to specialbyggede alkover.
”Alkoverne giver så mange muligheder og er de skønneste hyggekroge. Faktisk har vi overnattet 11 mennesker heroppe – to af dem dog i et telt i haven, men alligevel,” smiler Mette og uddyber:
”Vi har også fået en lille hems, hvilket er et af de stærkeste billeder i min erindring om, hvad et rigtigt sommerhus skal have.” Det vigtigste mål med sommerhuset var at få en base, der kunne giver nærhed og ro, og som kun skulle indeholde det mest nødvendige.
”Naboerne havde svært ved at forstå os, da de så fundamentet på 60 kvadratmeter. Men det syner så meget større, når elementerne kommer på. Og så har vi udvidet med en terrasse på 25 m2 – det gør huset meget større.”
Det var også vigtigt for Mette, at det var et sted, hvor hun kunne lide at være alene. Et sted, hvor hun kan køre op og fordybe sig i sit arbejde.
Tag dig tid til at besøge sommerhusudstillingerne – gerne flere gange – og lad dig inspirere af andre huse end det, du måske har i tankerne. Husk, selvom du vælger et typehus, er fleksibiliteten meget større end du måske tror.
Jeg er imponeret over, at det er lykkes at skabe et sommerhus på kun 60 m2,
hvor jeg synes her er skønt at være - uanset om jeg er her alene, med min kæreste eller alle vores fire teenagere og hunden Buster.
Bebygget
Overdækket areal: 15 m2
Træterrasse: 43 m2
Antal værelser: 3
Byt-til-nyt Udlejning
på mormors vej
For familien Thorndall Larsen kunne beliggenheden næsten ikke være anderledes – også selvom det inkluderede køb af et udslidt sommerhus gemt bag skyggende grantræer og et utæmmet vildnis af krat og buske. Beliggenheden er nemlig fuld af de bedste minder.
Et vildmarksbad kan øge din lejeindtægt. En udendørs sauna kunne også være en idé, så du kan lave din egen saunagus året rund
siger Thomas Thorndall Larsen. Han fortæller, hvordan det alligevel lykkedes den nordjyske familie at blive de lykkelige ejere af en grund i feriebyen Øster Hurup blot 500 meter fra Kattegat. Men lad os starte med starten. For hvorfor var det egentlig så afgørende at bygge et sommerhus på netop dette sted i det østlige Himmerland?
”Min mormor og morfar byggede et sommerhus på vejen for 55 år siden. Derfor er jeg vokset op med at køre til Øster Hurup og holde ferie hver eneste sommer, siden med Lene og nu med vores lille familie. Det er bare et super lækkert område tæt på by, havn og strand. Derfor var vi ikke i tvivl om, at det også var her, vi skulle bygge vores eget sommerhus.”
Købte huset der ikke var til salg Familien består af Thomas og Lene og børnene Magnus og Noah, der alle bor i Brønderslev til daglig – cirka en times
kørsel nord for den gamle fiskerby. Netop ordet familie blev kodeordet til at få adgang til grunden.
“Man kunne næsten ikke se huset udefra, da det lå gemt bag træer og vildtvoksende krat. Alligevel havde vi haft øje på det faldefærdige hus et stykke tid. Grunden var nemlig fuld af potentiale.
Vi tog derfor en dag kontakt til ejer, som var en dame på 91 år og fik en god snak.
Hun kunne godt lide vores familie og ville gerne sælge til os,” siger Thomas. Den ældre dame fortalte, at der havde flere henvendelser gennem tiden. Men hun havde ikke været parat til at sige farvel til sit sted før nu.
“Vi har simpelthen været så heldige. Vi spurgte på det helt rigtige tidspunkt,” smiler Lene.
“Vi har været fast besluttet på delvist at leje huset ud en periode fra starten. Vi har valgt at udleje huset gennem NOVASOL. De matchede bare os.”
5 TIPS TIL AT INDRETTE ET NYBYGGET SOMMERHUS
Gå efter den stemning, der gør dig glad. Det er den bedste start til en god balance.
Hold fast i de samme farver for at skabe en rolig base og rene linjer.
Blød op med puder og tæpper i forskellige teksturer, men i samme farvenuancer.
Fortab dig ikke i æstetikken. Funktion er vigtig – og ikke mindst hyggen.
Sørg for, at alt har en fast plads – så er det let at holde ryddeligt.
Et hyggeligt familieprojekt med mening
Planen var at jævne det gamle hus med jorden og opføre et nyt. De aftalte fra starten, at de ville gøre så meget, de kunne selv og så købe sig til resten.
“For en mand, der er mest fortrolig med en kuglepen i hånden, var det lidt af et projekt, vi begav os ud i. Vi havde jo nærmest købt en lille skov. Jeg havde dog arvet min morfars gamle motorsav, og så gik vi ellers i gang med at klargøre grunden,” smiler Thomas.
Drengene var begejstret fra projektet fra starten, fortæller Lene:
“Det var virkelig et familieprojekt på flere niveauer. Drengene hjalp til. Vores forældre hjalp til. Det var faktisk rigtig hyggeligt.”
Ønskede et nøglefærdigt hus til udlejning
Parret var fra starten slet ikke i tvivl om, at de ønskede et nøglefærdigt sommer-
hus, der skulle lejes ud. De undersøgte en masse forskellige leverandører og opdagede husene fra EBK HUSE via de sociale medier.
“Jeg kunne rigtig godt lide stilen på de billeder, vi så på Instagram. Derfor undersøgte vi mulighederne på hjemmesiden og var slet ikke i tvivl, da vi så Musholm 112. Det var perfekt. Det passede godt til grunden, og indretningen var tegnet lige til os,” siger Lene.
De gik specielt efter et hus, hvor der er plads til at være to familier på en gang.
Der skulle være mange sovepladser, to badeværelser, stor terrasse og i det hele taget godt med plads til at være. De benyttede sig derfor af muligheden for et gratis grundtjek for at få en vurdering af, om huset nu også passede til deres grund. Kort efter fik de besøg af byggerådgiver Susanne Thing.
“Der var bare en god kemi fra starten. Susanne har ikke Jylland som område til daglig, men vi holdt kontakten med hende
hele vejen alligevel. Det var så fint,” siger Thomas.
Parret var også forbi udstillingen i Skødstrup ved Århus. Her blev rådgivet i mulighederne for at finansiere projektet gennem udlejning og slog til på et kampagnetilbud sammen med Pluspakken. Her besluttede de sig desuden for at udvide med vildmarksbad, hems og en ekstra stor terrasse.
”Huset er bare helt perfekt. Vi er så glade for det og elsker vores tilvalg. Hems og alkove er uden tvivl drengenes favoritter – de spiller Playstation og ser fjernsyn i alkoven og hygger på hemsen, hvor man også kan skimte havet,” smiler Lene.
Skolefri for tage imod huset
Da startdagen for byggeriet kom, fik drengene fri for skole.
“De var så nysgerrige efter at se det. Og vognmanden var simpelthen så sød, at han lod Magnus styre den store kran. Det var en god dag,” siger Lene.
Derefter gik det stærkt, og huset var klar til indflytning før den aftalte deadline.
“Det er gået meget hurtigt, og alt er fungeret fint. Man taler med mange mennesker i processen – byggerådgiver, arkitekt, indretningsrådgiver, håndværkere og mange flere. Det kan virke lidt voldsomt. Alligevel er det ikke noget problem, fordi det hele kører på skinner. Det er meget betryggende. Det har været den bedste
Vi var ikke i tvivl, da vi så Musholm.
Det var bare vores hus
byggeoplevelse med virkelig god dialog hele vejen,” vurderer Thomas.
Rendyrket hygge i nordiske nuancer
Når man går en tur gennem huset, er det tydeligt, at der har været en sjæl på spil med en ferm sans for detaljer i indretningen. Farverne grå, sort og hvid går igennem over alt.
”Jeg elsker at indrette, og synes det har været et sjovt projekt at finde den rette stil til et nybygget hus. Alle materialerne valgte jeg over telefonen sammen med indretningskonsulenten fra EBK HUSE. Det var egentlig meget let at gå til.
Vi ønskede, at det skulle være så lyst og enkelt som muligt, men stadig praktisk. Derfor valgte vi for eksempel grå gulve og hvide skabe. Det har jeg så taget udgangspunkt i indretningen med grå nuancer i møbler, tekstiler og billeder,” fortæller Lene.
Resultatet er hyggelige, lyse rum med en fin balance mellem det kølige nordiske design og det varme træ. Her emmer af god plads og misundelsesværdig ro. Man frister til at spørge, om de ikke har fortrudt at udleje et nyt smukt hus?
“Overhovedet ikke. Det har vi været fast besluttet på fra starten. Der skal være plads til alle, og tingene skal kunne tåle at blive brugt,” siger Lene, og Thomas uddyber:
“Der er ingen tvivl om, at vi har valgt også at udleje huset for at gøre en god investering og få et tilskud til finansieringen i en periode. Når der gået en årrække, forestiller vi os, at vi måske stopper med at leje det ud og udelukkende holder det for os selv i familien. Men ind til da, har vi jo to huse at vælge mellem med mormor og morfars gamle sommerhus lige i nærheden.”
Sommerhuse bliver lejet ud som aldrig før. Lej dit sommerhus ud, når du ikke er der alligevel og tjen penge til dine udgifter som sommerhusejer med hele 46.100 skattefrie kroner om året. Det er mere fleksibelt, end du måske tror og god fornuft, hvis du spørger os.
Hvad kan du tjene på at leje dit sommerhus ud om året?
Sommerhusudlejning er en god vej til at tjene ekstra penge til dine løbende udgifter. Hvorfor ikke få turisterne til at betale for dine elregning og holde dit hus sundt og lunt året rundt?
Hvis du lejer ud gennem et bureau, er de første 46.100 kroner skattefrie (2024). Lejer du ud privat er bundfradraget 12.200 kroner (2023). Derudover er der et skattefrit fradrag på 40 procent. Det vil sige, at du kan trække yderligere 40 procent af den resterende lejeindtægt. Resten bliver beskattet som kapitalindkomst.
Hvor meget kan du tjene på at udleje dit sommerhus i kun 10 uger?
Du bestemmer selv, hvor mange uger, du ønsker at leje dit sommerhus ud og i hvilke uger. Vi har indsat to regneeksempler på udlejning gennem bureau, så du har en fornemmelse af, hvor meget du kan tjene på en bestemt hustype.
Hvilke sommerhuse er bedst til udlejning?
Sommerhusets størrelse, tilstand og beliggenhed er afgørende, når du skal leje ud og ikke mindst vurdere, hvor meget du kan tjene på udlejning.
Grundlæggende er nye, velisolerede og moderne sommerhuse de mest attraktive.
Derudover spiller antallet af sovepladser ind. Flere udlejningsbureauer vurderer, at dit sommerhus skal være minimum 60 m2 for at være attraktivt at leje ud.
Vi anbefaler, at du vælger sommerhus med både hjerne og hjerte, så sommerhuset også passer til dig selv, selvom du ønsker at leje det ud i perioder.
Hvad er fordelen ved at udleje sommerhus gennem et bureau?
Næsten tre ud af fire udlejere vælger at leje deres sommerhus ud gennem et bureau. Der er også en betydelig forskel på den skattefrie gevinst. Dit fradrag er 33.400 kroner større pr. år (2024).
Derudover er der en god tryghed i, at få andre til at stå med ansvaret og hele arbejdet med alt det praktiske med at aflæse elmåleren, gøre rent efter gæsterne, indberette til skat, markedsføre huset og i det
hele taget bruge tid på at kommunikere med kunderne. Udlejning gennem bureau er altså en mere komfortabel løsning og en let måde at få adgang til dit fulde bundfradrag.
Hvad er fordelen ved at udleje sommerhus på egen hånd?
Fradraget ved at udleje dit sommerhus privat er ikke lige så højt som ved et bureau. Til gengæld er der intet krav om, at du skal leje ud et bestemt antal af uger om året.
Derudover skal du ikke afgive penge til provision. Det beløb varierer fra bureau til bureau.
Hvor meget må du leje dit sommerhus ud?
Der er regler for, hvor meget du må opholde dig i dit sommerhus – og reglerne er de samme for udlejning.
I sommerperioden fra 1. marts til 31. oktober må du udleje dit sommerhus, lige så meget du har lyst til. I vinterperioden fra 1. november til slutningen af februar må du kun udleje huset nogle uger i træk. Totalt må du leje dit sommerhus 41 uger om året.
Sådan optimerer du dit sommerhus til udlejning.
Vi har sammensat en Udlejningspakke, der sikrer dig den størst mulige indtjening. Spørg din byggerådgiver for pris.
• Brændeovn inkl. skorsten, gulvplade og stigetrin på tag
• Tørretumbler (ikke i Kompakt)
• Bi-vandmåler placeret i teknikskab
• Lås på ejerskab
• Spots: 3 stk. i bad 1, 2 stk. i bad 2, 2 stk. i bad 3, 8 stk. i aktivitetsrum
• Spejl i badeværelser
• Opbevaringshems i et værelse. I huse med aktivitetsrum to opbevaringshemse
• USB-stik i køkken, alkove og aktivitetsrum
• Udendørsbruser med koldt og varmt vand. System 384 med 2 vægge
Designlinje: Hirseholm 81
Bebygget
Overdækket
Træterrasse: 37
Antal værelser: 3
Udlejning
Ægteparret Grete og Arne Westh hilser deres lejere velkommen med hjemmelavet honning og friskplukkede blomster. Fordi de ved, det betyder noget. Alle andre detaljer overlader de til udlejningsbureauet – med total tryghed.
”Velkommen til Bornholm. Vi håber, I har haft en god rejse hertil og får en god ferie.”
Sådan står der hver gang på en seddel på køkkenbordet, når nye lejere tjekker ind i sommerhuset i Pedersker på Bornholm. Men den hjertelige velkomst begrænser sig ikke kun til ord. Alle gæster får også et glas honning og en buket blomster. En gestus, som slet ikke forventes af hverken lejere eller udlejningsbureauet NOVASOL. Men det er et vigtigt ritual for Grete:
”Vi lejer vores sommerhus ud med stolthed. Derfor vil vi gerne byde vores lejere velkommen, så de føler sig godt tilpas - og jeg ved bare, hvor meget en buket friske blomster betyder for humøret.”
Homemade Honning
Bag honningen gemmer der sig en sød historie.
”Vi har drevet landbrug i mange år – blandt andet frøavl med hvidkløver. Udbyttet af hvidkløver er afhængig af biernes evne til at bestøve planterne. Men der er sjældent nok bier i naturen. Derfor startede vi med at leje bi-familier af en ældre mand. Da årene gik, opfordrede han os til at starte som biavlere, så vi kunne fortsætte, når han slap. Det blev starten på min nye passion,” fortæller Grete.
I dag har parret overdraget landbruget til deres søn, men bierne passer hun stadig på 15. år. Det kommer nu både turister og fastboere tilgode.
Købte fluks sommerhuset uden betænkeligheder Sommerhuset er opført i 2017 og af modellen Hirseholm.
De valgte modellen på grund af den enkle arkitektur, gode indretning og fornuftige pris.
”Vi var til et foredrag med NOVASOL, hvor vi hørte om den attraktive investering i at købe et udlejningshus. Bagefter nikkede vi til hinanden og var enige om, at det var det, som vi skulle,” fortæller Grete.
De havde allerede grunden i forvejen, som de havde investeret i mange år tidligere. Nu var det tiden til at opføre et hus.
”Vi søgte på nettet og fandt hurtigt frem til EBK HUSE, der havde en attraktiv kampagne. Derfor kontaktede vi dem for at spørge ind til en grundbesigtigelse af vores grund. Kort efter fik vi besøg af
FORDELE VED AT INVESTERE I ET UDLEJNINGSHUS
1. Flere danskere investerer i et sommerhus og lejer det ud. Alligevel er der ikke er nok udlejningshuse, hvorfor markedet langt fra er toppet endnu.
2. Du vælger selv, hvor meget du ønsker at leje dit sommerhus ud. Du forpligter dig kun til minimum syv uger i perioden fra uge 26 til 35, hvis du lejer ud gennem NOVASOL.
3. De første 40.000 kroner af lejeindtægten er skattefrie. På resten får du et fradrag på 40 procent. NOVASOL sørger for alt det praktiske – fra rengøring til indberetning hos SKAT, så du får de rette fradrag.
lejer vores sommerhus ud med stolthed
Mange mennesker er forbeholdne over for at leje deres sommerhus ud. Den holdning ligger Grete fjernt:
En god investering Allerede efter den første sommer kan de konstatere, at de har gjort en god investering.
”Det er altid sjovt at gå ind på vores personlige login og følge med i, hvor meget huset er lejet ud. Vi havde slet ikke forventet, at det ville være så populært.
Parret overvejer nu at opføre endnu et sommerhus ved Dueodde, der er et af de største turistområder på øen.
”Det skal helt sikkert være Hirseholm igen. Huset syner ikke af meget udefra, men det er super funktionelt. Og så er prisen virkelig attraktiv,” slutter Grete Westh.
”Vi havde slet ingen betænkeligheder og takkede derfor nej til at se et prøvehus.”
salgschefen Anders Ingemann Jensen, der rådgav os om valg af hustype og placering af huset på grunden.”
Kort efter skrev de under på et Hirseholm på 81 kvadratmeter – uden at undersøge markedet yderligere: ”Vi var slet ikke i tvivl om, at det skulle
være et hus fra EBK HUSE efter salgschefens besøg. Alt var transparent og solidt gennemarbejdet. Vi havde slet ingen betænkeligheder og takkede derfor også nej til at se et prøvehus. Hvorfor skulle vi dog bruge tid på det?” smiler Grete.
”Det er kun sundt for huset at blive brugt. Vi bruger det selv kun nogle få uger om sommeren, selvom vi har flere til rådighed i følge udlejningsaftalen. Gæsterne er også virkelig søde til at passe på huset. Jeg tror, at meget grunder i, at vi gør os umage med, at de skal have en god oplevelse. Derfor er der selvfølgelig ordentlige vinglas, så de ikke skal drikke vin af kedelige ølglas. Møblerne er også komfortable og i et brugbart design til alle typer. Udenfor har vi også opgraderet med en ekstra stor terrasse på 100 m2, et bredt gangareal hele vejen rundt om huset, et udekøkken og en udebruser. Alle valg, der gør det lækkert, hyggeligt og komfortabelt. Det tror jeg smitter af på lejernes adfærd.”
Der sker ikke det store i Pedersker, men stilhed er netop hvad mange søger i dag.”
Louise og Magnus valgte at bygge et arkitekttegnet
sommerhus i Nordsjælland for at sprede deres investeringer. Investeringen er dog blevet meget bedre end, de forestillede sig.
Sommerhuse på Nordkysten i Nordsjælland er attraktive og efterspurgte – ikke mindst i sommerhusbyen Hornbæk, hvor du aldrig er langt fra by, skov og vand. Her er enestående landskaber i baglandet og et dragende lys på stranden, hvor Kattegatbølgerne spreder en uendelig rytme af både ro og energi. Beliggenheden er med andre ord et smørhul, hvis du ønsker at bygge et sommerhus og være sikker på, at du gør en god investering. Her går priserne nemlig kun en vej – og det er opad. ”Da vi blev tippet om, at der var en ledig byggegrund i Hornbæk, opstillede
vi en case med et udlejningsbudget, som vi havde set hos EBK HUSE. Og så gav det sig selv, når vi sammenlignede med de realiserede salgspriser i området,” siger Magnus Holde-Bygvraa (47), der til daglig er Meeting Designer og Partner hos det globale firma Welcome. Kort efter ejede familien en sommerhusgrund. Faktisk nåede Magnus hustru, Louise Holde-Bygvraa (46), slet ikke at se grunden inden, at de havde skrevet under på købskontrakten.
”Det gjorde ingenting. Tværtimod passede det mig fint, hvis tingene gik lidt
hurtigt,” siger Louise, der arbejder som Nordic Corporate Paid Media Manager hos The Estée Lauder Companies Inc.
Magnus nikker og uddyber: ”Vores udgangspunkt var ren investering. Vi havde en overeksponering mod aktier og ønskede derfor at sprede vores investeringer. Derfor var det heller ikke meningen, at vi skulle engagere os med hjertet. Det tog dog en drejning senere,” smiler Magnus.
Huset er tegnet af EBK HUSE’s egen arkitekt, Jørgen Raagart. Arkitekturen tager afsæt hustypen Strandlyst 159, men har fået et væld af opgraderinger og tilpasninger, der øger komforten, men også interessen for leje af sommerhuset. Pejs med opmuret skorsten ude og inde, udebruser, garage og overdækket indgang er blot nogle af familiens tilvalg.
Mange danskere ønsker at investere i et sommerhus med deres friværdi – særligt i hovedstaden har boligejerne oplevet en stor værdistigning de seneste år. Nogle foretrækker at bruge sommerhuset selv og drage nytte af investeringen undervejs. Andre ser en mening i at dele sommerhuset med turisterne og få et tilskud til de faste omkostninger som sommerhusejer. På landsplan skal et sommerhus på 80 kvadratmeter i gennemsnit udlejes 16 uger for at dække de faste omkostninger, hvis huset er finansieret med et fastforrentet lån uden afdrag. Et lån med variabel rente bringer tallet ned på 12 uger. Kilde: Danbolig, 2022.
”Vi havde planlagt at leje huset ud fra starten og udlejer nu gennem NOVASOL. Det er super nemt. Vi havde til gengæld ikke planlagt, at vi ville blive så vilde med at være i sommerhuset, som vi er. Men det giver os en helt særlig ro, hver gang vi kommer herop. Det er som om, at kroppen kommer i balance – og den følelse kan du altså godt blive afhængig af,” siger Louise.
LOUISE OG MAGNUS
”Hold fast i dine drømme, når du vælger designet på dit sommerhus. Du kan lave de fleste små ting om, som farven på armaturer og køkkenlåger. Men det er sværere at ændre på antallet af værelser, størrelsen på køkkenet og så videre. Vi overvejede selv at vælge et billigere gulv til en start, men kender også os selv godt nok til, at vi aldrig ville få det udskiftet senere. Derfor gik vi med egetræ, som vi drømte om.”
Investering for hele familien
Udover Louise og Magnus tæller familien også tre drenge i alderen 10, 13 og 15 år.
Derfor var det vigtigt, at sommerhuset kunne rumme alle, når de selv skulle nyde huset. De undersøgte forskellige løsninger og var blandt andet i dialog med en arkitekt.
”Vi fandt hurtigt ud af, at det var nemmere at samle det hele ét sted og i ét firma, hvor alle taler samme sprog,” fortæller Magnus. Blikket blev rettet mod EBK HUSE, som de kendte fra udstillingshusene langs motorvejen i Slagelse. Her havde det klassiske og nostalgiske Strandlyst fanget deres interesse flere gange.
”Vi bladrede i magasiner og havde fokus på sommerhuse, når vi kørte rundt. Men vi blev ved med at falde tilbage til Strandlyst. Vi ønskede ikke et rektangulært hus, men et hus med sjæl og hyggelige kroge. Strandlyst blev derfor vores reference for projektet.”
De bookede arkitektpakken Fri Arkitektur hos EBK HUSE og mødtes med arkitekt Jørgen Raagart oppe på grunden.
”Vi vil anbefale alle at booke arkitektpakken. De penge betyder ingenting i forhold til, at du bygger et helt hus, og det er virkelig rart at tale med en arkitekt. Jørgen har været et stort aktiv i det her projekt. Han sørgede for, at huset fik den
rette beliggenhed på grunden. Han var god til at sige, hvad der ville give huset ekstra værdi. Han var også god til at svare på, hvad de forskellige tilvalg og løsninger konkret ville koste, men også at komme med alternativer. Det er for eksempel også Jørgens fortjeneste, at vi fik et aktivitetsrum. Det er så genialt. Her kan drengene bare lege, spille PlayStation og udfordre hinanden i billard – uden at skulle være stille,” siger Magnus.
... der har gjort det her mange gange før. Der er ingen slinger i valsen.
Magnus Holde-Bygvraa
Det er som om, at kroppen kommer i balance her ...
... og den følelse kan du altså godt blive afhængig af.
Louise Holde-Bygvraa
Gulvet er af egetræ fra danske Moland med ekstra brede planker. Denne serie har en smuk variation i nuance og struktur, der giver et levende og naturligt udseende.
Lige så godt som Mallorca
”Første gang vi kom op og så huset, gav det hele bare mening. Vi føler os connected. Selvom huset er stort, føles det ikke stort. Arkitekturen er bare dejlig. Vi elsker loftets struktur med loft til kip og husets mange kroge. Det er ikke bare et hus, men et sommerhus med følelsen af nærhed og hygge,” smiler Louise.
Det er i det hele taget kommet bag på dem begge, hvor meget sommerhuset betyder, når de ser tilbage på udgangspunktet.
”Vi har holdt vores første sommer heroppe og taler allerede om, at vi måske skal være her endnu mere næste sommer. Det giver ikke så meget mening at køre til Toscana eller flyve til Mallorca, når du har det her, vel?”
En meget tryg byggeproces
Louise og Magnus har aldrig prøvet at bygge et hus før og er imponerede over processen.
”Du mærker virkelig, at du bygger med et firma, der har gjort det her mange gange gør. Der er ingen slinger i valsen. Der er skabeloner og templates for alt. Det hele ruller, og der er intet, der går i stå. Det giver bare en god og tryg følelse,” slutter Magnus.
Overdækket
Træterrasse: 56 m2
Antal værelser: 3
Der er noget
sådan et sted
Sjælfulde detaljer i Rørvig
Flødefarvede vægge skummer over med lys. Vintagefund og nostalgisk genbrug sætter personlige aftryk. En udendørs bruser bringer ny energi under solen og stjernerne. Karin og Peter har bygget deres drøm af et fritidshus – ved lidt af et tilfælde.
at Karin og Peter skulle have købt et sommerhus. Det var først, når de blev pensionister.
Parret havde solgt deres arkitekttegnede parcelhus i Dragør og flyttet i lejlighed på Frederiksberg. Nu skulle de nyde det frie liv i byen. Men der opstod hurtigt et behov for natur.
”Selvom vi har udsigt til en lille park, og det ligner toppen af en svensk skov, manglede der noget,” fortæller Karin (52 år), der har et travlt job til hverdag, lige som Peter (53 år).
En dag fik de et opkald fra en ven, der havde spottet en grund i det gamle sommerhusområde i Rørvig, som var sat til salg. Blot fire dage før.
”Vi var vildt begejstrede! Men det var 11 andre også … Det er sjældent, at man ser sådan en grund sat til salg, så vi måtte ud i en lukket budrunde,” fortæller Peter. De var derfor meget overraskede, da de blev ringet op med det positive budskab.
Har testet vores huse på ferier
Parret har gennem mange år holdt ferie i netop dette område med deres tre piger, der nu er 17, 23 og 27 år. De seneste to år i to forskellige lejede sommerhuse, der begge var designet af EBK HUSE.
”Vi syntes, at der var en rigtig god planløsning de sommerhuse sammenlignet med de andre sommerhustyper, vi har prøvet gennem årene. Og som tidligere husbyggere ved vi, at indretningen af et hus er afgørende. Så vi var ikke i tvivl om, at vi gerne ville have et hus fra EBK HUSE,” fortæller Karin.
Valget faldt på hustypen Musholm på 83 kvadratmeter - en klassiker, med store vinduespartier i gavlen, der åbner huset op mod alle verdenshjørner.
I samråd med byggerådgiveren har de blandt andet gjort soveværelser og stue større, byttet om på nogle rum og opgraderet med ovenlysvindue:
”Det er de bedste penge, vi har brugt!”
Og Karin supplerer:
”Det er som om, at månen rækker en hånd ned til os - midt i vores køkken.”
Drømmen om et klassisk sommerhus
Parret vil gerne fremhæve indretningsrådgiveren i forløbet:
”Julie Kürstein er virkelig dygtig! Hun giver kvalificeret modspil og sørger for, at der er en rød tråd i det look, du ønsker. Hun har været en stor inspirationskilde for os. Det er blandt andet hendes fortjeneste, at vi har fået den her lethed i køkkenet,” siger Karin og peger på de hvide træhylder, der bringer nostalgien frem.
Julie guidede dem også i valget af en stor køkken-ø, der har skabt et naturligt samlingspunkt, som inviterer til gode hyggestunder med snakke og slowfood.
Karins øjne stråler, når hun fortæller, om deres nye fristed. Et sted, hvor intet er overladt til tilfældighederne:
”Vi har blandt andet fravalgt et bryggers. Det kan virke mærkværdigt i en moderne tid. Men for os er det vigtigt at opnå en klassisk stil med masser af atmosfære. Og er der noget mere autentisk end at træde direkte ind i sommerhuslivet, når du åbner døren? Det giver en særlig ro og er en fantastisk måde at lande på.”
Designet til at leve ude og inde Peter er tidligere elitesvømmer og svømmer ofte et par kilometer i sin våddragt langs kysten, hvis han ikke er ude på sine rulleski eller cykler sammen med Karin.
”Vores terrasse er blevet et ekstra badeværelse. Det er praktisk, at vi kan skylle saltet og sandet af, når vi været ude og være aktive. Mon ikke der også kommer til at hænge en havkajak dér en dag,” smiler Peter og peger mod gavlen. Den udendørs bruser er blevet en af favoritterne ved stedet, hvor de bader året rundt:
”Selv da vi holdt jul heroppe, badede vi udenfor. Dét er altså en skøn oplevelse! Jeg ved godt, at det ikke er ekstraordinært at have en udebruser efterhånden, men for os er det ren terapi at tage sin tykke badekåbe på og gå ud og bade i det fri. Og det er også noget af det, som vores gæster fremhæver.”
Karin er i det hele taget meget inspireret af sjælfulde detaljer og ting med historie. I samme ånd har hun hængt en gammel trådkurv til shampoo og sæbe ved udebruseren.
”Det er de små detaljer, der skaber en helhed.”
Med samme sans for indretning har parret strategisk valgt at placere brændeovnen, så man kan se den fra alle hjørner i køkkenalrummet:
”Det giver en kolossal effekt!”
”Vi valgte at udvide både vores soveværelse og stue med 6o centimeter. Det giver en helt anden rumfornemmelse og koster ikke alverden i det store billede. Ovenlyset er også en god investering, der giver et meget flot og naturligt lys”
Duften af ro Grunden ligger i en lille lysning omkranset af skulpturelle skovfyr.
”Det er vores lille perle!” smiler Karin og fortæller, at de tager op i sommerhuset, så ofte de kan.
”Der er noget helsebringende i at opholde sig sådan et sted. Det starter allerede, når vi slukker motoren i bilen. Lyden af ingenting, duften af hav og skov. Det er ubeskriveligt.”
Ingen overskabe køkkenet giver en lethed og noter af dage fra der var engang
Karin har brug mange timer på at sætte det sorte vitrineskab i stand, der er et fund fra en gammel lejlighed på Amager. Atmosfæren bliver understreget af det gamle porcelæn.
”Der kommer aldrig en motorsav ind her!” siger Peter, der er en aktiv sportsmand. Brændekløvning er en ny udendørsdisciplin.
Flere danskere ønsker at bo tættere på naturen end blot få år tilbage. Ifølge Sommerhusloven må du ikke bruge dit sommerhus som helårsbolig, medmindre du er pensionist. Der er dog flere undtagelser. Få overblikket her.
En undersøgelse viser, at mere end hver tredje dansker har skruet op for drømmen om en livsstil med mere skov, vand og anden natur.
Den grønne tendens spreder sig derfor også på boligområdet, hvor flere har købt sommerhus og har bosat sig væk fra de større byer, hvor de får en bedre balance mellem udeliv og indeliv.
Der er dog regler for, hvor meget du må bo i dit sommerhus.
Hvornår må du bo i dit sommerhus?
Som hovedregel må du bo i dit sommerhus og sommeren. Du må derfor ikke uden videre bruge dit sommerhus som helårsbolig, da staten ønsker at skåne rekreative områder og sårbare landskaber.
Hvor længe må du bo i sommerhuset?
Reglerne kan variere fra område til område og fra kommune til kommune.
Generelt må du dog flytte avisen og dynen ud i sommerhuset størstedelen af året og benytte sommerhuset til beboelse fra 1. marts til 31. oktober. Resten af året må du overnatte sommerhuset i kortere perioder. I alt ni uger. Der gælder dog en del undtagelser.
Hvornår må du bo fast i dit sommerhus?
Du må bo i dit sommerhus hele året, hvis du, din ægtefælle eller samlever opfylder et af disse krav:
1. Du er pensionist og har ejet sommer huset et år.
2. Du har fået dispensation fra kommunen på grund af beliggenheden.
3. Du har en sygdom, invaliditet eller handicap.
4. Huset allerede var helårsbolig, da området blev til sommerhusområde.
Hvornår er du defineret som pensionist?
• Folkepensionist
• Førtidspensionist
• Efterlønsmodtager
• Fleksjobber
• 60 år og stoppet på arbejdsmarkedet
Der er ingen krav om, at sommerhuset skal leve op til Bygningsreglementets bestemmelser for helårsboliger. Men det pågældende sommerhus skal være egnet til at bo i hele året i forhold til sundhed, energi og sikkerhed.
Hvordan kommer du bedst fra start?
For at få de præcise oplysninger og forstå de specifikke regler for sommerhus som fast bopæl i dit sommerhusområde, anbefaler vi, at du kontakter Borgerservice. De kan undersøge de lokale bestemmelser og rådgive og vejlede dig personligt.
Vores fritidshuse opfylder alle krav til at opholde sig i huset året rundt i forhold til både indretning og isolering, så du har komplet tryghed og komfort. Vi isolerer tilmed 25-30% bedre end Bygningsreglementet for fritidshuse kræver.
Kilder: Borger.dk og Flyttebarometer, YouGov, 2022
Bebygget areal: 64 m2
Overdækket areal: 5 m2
Træterrasse: 17 m2
Antal værelser: 2
Dennis Ritter og Morten Toft lever et travlt liv fulde af deadlines, ansvar og mennesker omkring sig. Derfor nyder de at få krop og hoved i balance i deres stilrene og enkle fritidshus på den naturskønne halvø Tuse Næs.
En time. Længere tager det ikke, før
Dennis Ritter, Morten Toft og deres hund Cosmo er kørt fra København, til de står med sand under poter og fødder på Tuse Næs.
Her er ro og få skridt fra vandkanten, hvor Lammefjorden, Isefjorden og Holbæk Fjord stille glider hinanden i møde.
”Det er sådan en udsigt, vi drømte om, men aldrig troede vi ville finde eller have råd til,” siger Dennis Ritter.
Ægteparret havde været på udkig efter et nyt sommerhus et stykke tid, fordi deres andet sommerhus på Orø efterhånden trængte til for meget vedligeholdelse. Og det med at bruge tid og penge på at renovere gav ikke mening for dem. Dennis arbejder som vært på TV2 News, når kalenderen ikke er fuld af store sportsbegivenheder som Tour de France, og Morten er øko
Købte grunden da de så den første gang
”Vi havde set forskellige typer huse, grunde og steder. Men beliggenheden var i dén grad årsagen til, at vi ønskede at købe det her sted,” fortæller Morten.
Huset, der stod der stod på grunden, var dog slet ikke dem. Faktisk var det i så dårlig stand, at det slet ikke kunne svare sig at renovere.
”Vi kunne bare mærke, at det var det rigtige både hoved og hjerte for os begge. Derfor var det på mange måder en nem beslutning,” siger Dennis og forklarer, at der var tale om et skuffesalg, der netop var landet hos ejendomsmægleren. Det betød, at de valgte at byde udbudsprisen samme dag. Den accepterede sælger – og så gik jagten på et hus i gang.
”Vi havde en god rumfornemmelse af Kompakt, da vi så huset på udstillingen i Middelfart,” siger Morten Toft.
Tandhjulene passede bare
Parret fik øje på EBK HUSE på nettet ved lidt af et tilfælde.
”Vi havde allerede lagt os fast på et prisniveau og havde nogle kriterier til stil og proces. Vi ønskede et stilrent og enkelt design. Derudover var det afgørende for
os, at det var en leverandør, der havde hundrede procent styr på processen, fordi vi hverken havde tid eller lyst til at blive involveret. Derfor bestilte vi materiale fra EBK HUSE, da vi fornemmede et match,” forklarer Morten.
Derefter gik der ikke lang tid før, at de havde det første møde med byggerådgiver Lotte Olsen.
”Lotte var skarp og forstod lynhurtigt, hvad vi ville. Det var bare som, at tandhjulene passede sammen,” siger Dennis. Morten uddyber:
”Lotte foreslog hustypen Kompakt, der passede perfekt til vores ønske om et mindre hus i et stramt, enkelt og sort design. Vi havde ikke brug for en masse unødvendige kvadratmeter. Det var det helt rigtige hus for os. Derudover gav det os ro, da hun fortalte, at EBK HUSE har bygget over 6500 huse. Rutine giver tryghed, og det er vigtigt, når det er en af de største økonomiske beslutninger, man skal tage.”
Naturens D-vitaminer til morgenmad
Parret tilvalgte et ovenlysvindue i køkkenet for at åbne rummet mere op og få et bedre indeklima. De tilføjede også ekstra vinduer fra gulv til loft i facaden mod fjorden. De løsninger gør det muligt at udnytte dagslyset optimalt – og det var afgørende for dem.
”Det er ikke et luksushus, vi har valgt. Vi foretrak et mere simpelt design, men med fokus på masser af lys,” siger Morten. Dennis supplerer:
”Det er næsten meditativt, når jeg kigger ud over havet nu. Der er ikke nogen civilisation – ingen mennesker, ingen bygninger. Det er en helt ny dimension, vi opnår med det her hus. Vores gamle hus havde slet ikke sådan et kig og sådan en atmosfære.”
Lukker ikke huset ned om vinteren Udelivet betyder noget for mændene, og deres havkajakker har også allerede haft vand under kølen. Det er dog uden tvivl Dennis, der dyrker udelivet mest. På cykel.
I løbesko. I våddragt.
”Jeg nyder, at jeg kan pakke en lille taske midt i ugen, sætte Cosmo ind i bilen og køre herop et par dage. Og det første, jeg gør, er at gå udenfor,” siger Dennis. Morten har et andet ritual:
”Jeg tænder op i brændeovnen, hopper
i joggingbukser og tykke sokker og tøffer rundt.”
Det er også særligt i vinterhalvåret, at de nyder deres åndehul væk fra København:
”Vi havde sommerhus på Orø i 10 år, men nåede aldrig at være der mere end tre-fire dage af gangen – heller ikke om sommeren. Vi er ikke typerne, der lukker huset ned om vinteren. Tværtimod. Det er enormt hyggeligt at tænde lys og se sneen udenfor,” siger Morten.
”Vi værdsætter effektivitet og klar kommunikation. Det er præcis, hvad der kendetegnede processen.”
Overrasket over den ukomplicerede proces
Parret er overrasket over, at processen har været problemfri.
”Vi har flere venner, der har været i gang med husprojekter, hvor processen har været uoverskuelig og fuld af fejl. Her har der ikke været noget bøvl. Alle aftaler er blevet overholdt, og huset står snorlige. Og det siger jeg ikke for at please på nogen måde. Det er ikke smiger. Det er sandheden,” siger Dennis.
Næste etape er at etablere haven. Den skal være enkel og vedligeholdelsesfri –lige som huset.
Lav et indledende budget og beslut dig for, hvilken stil du er til. Det gør det meget lettere at træffe beslutninger, og gør processen hurtigere og ukompliceret. Hold dig til din stil, din tidsplan og dit budget - og stol på din mavefornemmelse.
SKRU OP FOR DET GODE HELBRED MED GODT LYS
Lys er afgørende for dit helbred. Lys påvirker dit humør og energiniveau og har en stor rolle i forhold til din søvn og hukommelse – vi tænker, husker og sover ganske enkelt bedre med den rette balance af lys i løbet af dagen.
54% føler sig mere trætte og uoplagte i vinterhalvåret end i sommerhalvåret. Kunstigt lys er et fint supplement, men kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at du kommer ud og oplever dagslys i vintermånederne for at undgå vintertræthed og vinterdepression.
Kilde:samvirke.dk
Designlinje:
Overdækket
Træterrasse:
Esther Andersen Poulsen og Ole Møller Andersen drømte om et sommerhus med udsigt til havet. Men det var svært at finde den optimale beliggenhed – indtil de satte kurs mod en af Danmarks mindste øer inderst i Isefjorden.
egentlig allerede ganske naturskønt på landet i et stråtækt bindingsværkshus i Ramløse på Nordsjælland – blot ti kilometer fra kanten af Kattegat. Men efter at Ole Møller Andersen og Esther Andersen Poulsen havde solgt deres svenske sommerhus nogle år tidligere var behovet for et fristed genopstået.
”Vi bor i et ældre bondehus, der kræver en del arbejde. Derfor var vi på udkig efter et sommerhus med lav vedligeholdelse og havudsigt,” fortæller Ole, der i dag bruger sin tidligere erfaring som salgsdirektør til at rådgive iværksættere. Men ellers står der pensionist på visitkortet. Det samme gælder Esthers.
De brugte flere måneder på at finde en grund, der levede op til deres drømme og budget. En dag tog de færgen over til Orø og kørte syd om den grønne ø. Her fandt de et til-salg-skilt på den perfekte grund med kig til fjorden. Men huset var langt fra perfekt.
”Vi var slet ikke i tvivl om, at det her sted var det rette for os med vandet, lyset, stilheden og naturen. Men huset var slet ikke os. Derfor besluttede vi os for at undersøge muligheden for at fjerne det og
bygge et nyt,” fortæller Esther.
De besøgte en masse prøvehuse hos forskellige hustypefirmaer – deriblandt
Fjordhuset hos EBK HUSE.
”Vi kunne godt lide den stramme designlinje, men ønskede også noget unikt, nu hvor vi alligevel skulle bygge nyt.
Derfor spurgte vi ind til EBK’s Arkitektpakke, hvor man til en rimelig pris kan få et hus i eget design. Det blev den ideelle løsning,” siger Ole.
Hævede fundamentet med 40 centimeter
Kort efter besøgte EBK HUSEs arkitekt og udviklingschef, Jørgen Raagart, parrets nyindkøbte grund. Han var bjergtaget af beliggenheden på øen, men så også nogle udfordringer:
”Huset lå i anden række på en grund med terrænfald, og placeringen på grunden var ikke optimal. Derfor anbefalede jeg, at vi flyttede placeringen af det nye hus, arbejdede med niveauplanerne og hævede fundamentet, så de fik det optimale vue ud over fjordlandskabet.”
Den løsning er Ole og Esther meget taknemmelige for i dag.
”Jørgen visualiserede det ved at stille en stol foran os og bede os om at træde op den. Det var imponerende, hvilken
forskel en højde på 40 centimeter gjorde,” fortæller Ole.
Dette træk fra arkitekten, var dog langt fra det eneste, som gjorde en verden til forskel. Parret havde tegnet en råskitse af deres hus, som de overdrog til Jørgen. En af deres tanker var at bygge et hus med et knæk på 45 grader, så de kunne få så meget lys og havudsigt som muligt fra flere hjørner. Den tanke var rigtig god, fortæller Jørgen:
”Vi har tidligere arbejdet med faconen i vores udvikling, men aldrig opført et knæk-hus. Derfor tog vi udgangspunkt i grundskitserne i vores nuværende modeller og tegnede derefter deres unikke løsning.”
Jørgen tilføjede blandt andet en karnap til køkkenet for at bringe mere areal til resten af det åbne køkken alrum, lige som loftshøjden i stuen blev ændret og terrassen udvidet.
”Han havde bare overblik over en masse små finesser, der gjorde resultatet tusinde gange bedre. Jeg er slet ikke tvivl om, at vi nu har Orøs smukkeste hus,” siger Esther med stolthed i stemmen og fortæller, at flere øboer dagligt stopper op og iagttager huset. Mange tilkendegiver også, at det er blevet et flot hus.
”Vi har fået et enkelt, elegant og utraditionelt hus, der lige er os. Et stilrent og sort look med metalkanter som smukke kontraster, der lyser op – endnu en fed detalje,” siger Esther.
Håndværkerne støvsugede grunden
Parret fortæller, at de har bemærket, at der nu er flere, som er i gang med at bygge huse fra EBK HUSE på Orø.
Flere vælger individuel arkitektur
”Hele processen har også været imponerende, og måske er der flere, som har bemærket det? EBK HUSE har taget professionelt hånd om alle detaljer - og håndværkerne støvsugede jo nærmest hele grunden efter sig, inden de overdrog nøglerne til os. Vi kan kun sige, at vi sidder tilbage med en følelse af et absolut fornuftigt og godt køb,” fortæller Ole.
Flere danskere vælger at rive et ældre sommerhus ned for at opføre et mere moderne, vedligeholdelsesfrit og bæredygtigt hus. Hos EBK HUSE oplever vi særligt en stigende efterspørgsel efter individuelle arkitektløsninger.
Træterrasse:
Heldigt, at vi ikke valgte at renovere det gamle sommerhus
Jens og Gitte drømte om at bo ved vandet i et mindre hus, når de blev ældre. Derfor købte de et gammelt sommerhus på 50 kvadratmeter tæt ved Aarhus Bugt, som de ønskede at udvide, renovere og bruge som helårsbolig. Det nåede de heldigvis ikke.
Huset ligger få hundrede meter fra Ajstrup Strand og er omgivet af skove og cykelstier – Aarhus er ikke langt væk og få kilometer mod syd ligger det hyggelige fiskerleje Norsminde.
”Ja, det er næsten utroligt, at vi overlevede!” griner Jens Viltoft, da han tager imod på den nyanlagte græsplæne. Det er svært at forestille sig, at der for kort tid siden lå et lille, gammelt og sundhedsskadeligt træhus fra 1950erne. Nu står der en moderne helårsbolig i stilren sort på
125 kvadratmeter – en kort slentretur fra Ajstrup Strand i Aahus Bugt. ”Vi købte huset for otte år siden og troede, at vi bare skulle udbygge og renovere, inden vi skulle bruge det som permanent bolig, når Gitte gik på efterløn. Det tog en drejning, da vi opdagede, at det ville blive
Takkede nej til tømrermesterens tilbud
Jens og Gitte havde klare tanker om, hvordan deres fremtidige hjem skulle se ud, og hvordan de skulle sidde og nyde udsigten til Samsø i horisonten. De havde også allerede indhentet byggetilladelse hos kommunen til det udvidede byggeareal med hjælp fra deres søn, der er uddannet bygningskonstruktuør. Med deres skitser i hånden kontaktede de to lokale tømrermestre og tog på inspirationstur til forskellige fritidshusudstillinger – blandt andet hos EBK HUSE i Aarhus og Middelfart.
”Den ene tømrer havde ikke tid, den anden kom med et tilbud. Prisoverslaget mindede meget om det, EBK HUSE kom med. Forskellen var, at vi selv skulle agere projektledere, hvis vi entrerede med tømrermestren, og så var kemien med byggerådgiveren rigtig god. Det gav sig selv, at vi valgte komforten og trygheden hos EBK HUSE. Siden fandt vi ud af, at de også bruger jyske håndværkere - det er
jo ikke et minus,” siger Jens med et glimt i øjet.
Arkitekttegnet sommerhus som helårsbolig Når du ser huset udefra, syner det af sommerhus i arkitekturen. Indenfor afslører bogreoler, møbler og personlige aftryk dog hurtigt, at der bliver levet et hverdagsliv her.
”Det har været vigtigt for os, at huset skulle ligne et sommerhus udefra. Dels fordi det passer bedst til området. Dels
fordi det har betydning for gensalgsværdien. Men det er vores hjem. Derfor har vi også valgt en anden planløsning end et traditionelt sommerhus. Inspirationskilden er hustypen Musholm FRI, som arkitekten derefter har tilpasset vores drømme og ønsker – og det er blevet præcis, som vi har tænkt det.”
alt for dyrt og besværligt i forhold til den værdi, huset ville få. Screeningsrapporten afslørede også siden, at halvdelen af huset skulle afleveres på kommunekemi,” smiler Jens.
Før boede parret i en stor villa på 300 kvadratmeter med deres tre sønner. Det var derfor sin udfordring at få skaleret ned til de 125 kvadratmeter. De udvalgte de vigtigste ting – blandt andet designklassikere fra Børge Mogensen.
Køkkenet fra HTH har integrerede og rengøringsvenlige greb og praktisk bordplade laminat. Den mørke bordplade med struktur af eg giver et smukt modspil til de hvide flader.
Parret valgte at tage en overnatning i Slagelse i forbindelse med deres rådgivningssession hos indretningsarkitekt Julie Kürstein.
”Vi havde aldrig været i byen før, så vi lavede en hyggetur ud af det og stod klar klokken otte næste morgen. Og hold da op for en dag. Har aldrig skulle tage så mange beslutninger på så kort tid, men Julie var god til at afkode og visualisere, så vi var trygge og fik en rød tråd i vores valg.”
Parret valgte gipsvægge frem for trævægge for at få en fornemmelse af hjem. Af tilvalg valgte de blandt andet skydedøre i stedet for vinduer ud til terrassen, to ovenlysvinduer og en udebruser med direkte udgang fra det ene badeværelse.
”Det endte selvfølgelig med at blive dyrere end, vi havde regnet med. Men det er jo det samme, som hvis du køber en ny bil. Så vælger man typisk at opgradere, når det er muligt, ikke?”
Det blev hurtig klart, at det ville blive alt for dyrt ...
... og besværligt at renovere og udvide huset i forhold til den værdi, huset ville få. Screeningsrapporten afslørede også, at halvdelen af huset skulle afleveres på kommunekemi.”
Hvornår må du bo i dit sommerhus?
Drømmer du også om at bo i dit sommerhus året rundt og være tættere på naturen? Du må have folke registeradresse i dit sommerhus, hvis du ejet det minimum et år, og du, din ægtefælle eller samlever er folkepensionist, efterlønsmodtager, førtidspensionist eller 60 år og pensionsmodtager. Det er også muligt at få dispensation hos kommunen i forbindelse med sygdom eller handicap.
Vores fritidshuse opfylder alle krav til beboelse året rundt. Derudover isolerer vi 25% bedre, end loven kræver.
Grundens størrelse, form og beliggenhed påvirker, hvad der er det mest optimale hus for dig. Vi anbefaler, at du booker et gratis og uforpligtende tjek af din grund hos os – du behøver ikke at eje den allerede. Vi rådgiver dig også gerne i købsprocessen, så du er sikker på, at du må bygge det, du drømmer om. Du får en konkret vurdering af et færdigt projekt, så du kender alle omkostningerne i forbindelse med et byggeri og en eventuel nedrivning af et gammelt hus.
Hvad skal du vide, inden du river et gammelt sommerhus ned?
Det er lovpligtigt at få udarbejdet en miljøscreening, hvis en nedrivning resulterer i minimum et ton bygningsaffald. Miljøscreeningen kortlægger, om der er miljøskadelige og sundhedsskadelige stoffer som asbest, PCB og tungmetaller. Vi har mange års erfaring med nedrivning og rådgiver dig hele vejen.
Overvejer du at bygge nyt sommerhus? Benyt dig af vores mange års erfaring og få svar på grundens udfordringer, omkostninger og potentiale – også selvom du ikke ejer grunden endnu.
Flertallet af vores kunder starter med at bestille et grundtjek. Det giver god mening, da grundens størrelse, form og beliggenhed påvirker, hvad der er det mest optimale sommerhus for dig.
Drømmer du om at udskifte dit gamle sommerhus, men usikker på hvordan du bedst griber processen an? Har du købt en sommerhusgrund, men i tvivl om hvilken hustype der passer til grunden? Har du forelsket dig i en grund, men usikker på, hvordan du kommer videre derfra? Uanset, hvor du er i processen, kommer en af vores erfarne byggerådgivere gerne forbi og vurderer grundens potentiale - og det koster dig ikke noget.
Skal vi mødes i sommerlandet?
Uanset, hvor du er i processen, anbefaler vi, at du booker et grundtjek med en af vores erfarne rådgivere – det koster dig ikke noget. Vi kommer gerne forbi i hele landet hele sommeren, men book gerne god tid.
Få værdikupon på 30.000 kroner til lækre tilvalg i dit nye sommerhus, når du bestiller et grundtjek. En genial smutvej til at gøre sommerhusdrømmen billigere og få råd til opgraderinger som ovenlys, brændeovn eller udendørsbruser. Rabatten gælder ikke Kompakt og kan ikke kombineres med yderligere tilbud og rabatter. Værdikuponen skal indløses senest 90 dage fra dit grundtjek.
Ring til os på 58 56 04 00 eller book tid på ebk.dk
Alt det får du for 0,-
• Svar på den optimale placering af huset
• Overblik over bestemmelser i lokalplanen
• Rådgivning om grundforhold
• Pris på byggeri på en skrånende grund
• Forslag til valg af hustype
• Gode råd til valg af terrasse
• Konkret vurdering af et færdigt projekt
• Svar på omkostninger ved nedrivning
• Detaljeret tilbud med alle omkostninger
GRATIS GRUNDTJEK I
Kig forbi en af vores udstillinger og oplev sommerhusstemningen i vores 11 udstillingshuse. Her får du en god fornemmelse af, hvilken hustype der matcher din drøm om et sommerhus.
Slagelse
Udstilling, salg & administration
Skovsøvej 15
4200 Slagelse Tlf. 58 56 04 00
info@ebk.dk
Holte
Kontor og Showroom
Kongevejen 340 2840 Holte
Roskilde
Udstilling
Lykkegårdsvej 7 4000 Roskilde
Middelfart
Udstilling
Hindsgavl Allé 2 5500 Middelfart