Kapitel 9
MONTREAL
Mariannes kufferter var nærmest pakkede og klar, da Leonard telegraferede og spurgte, om hun og Lille-Axel ville komme. Hun havde ventet på dette og var spændt, da hun satte sig på flyet sammen med sin halvandet år gamle søn. Hun og Leonard havde ikke set hinanden i mange måneder, da hun landede i Montreal med to kufferter og en lille dreng, som netop havde sagt farvel til sin mormor. Leonard husker tydeligt, da han så Marianne i pelsfrakke og med en kuffert i hver hånd. Han måtte ikke gå ind i ankomsthallen, men så hende gennem glasset og vinkede til hende. Hun havde hænderne fulde og vinkede til ham med foden, og forelsket og med bankende hjerte satte hun kursen ud mod ham. Mens Marianne havde været i Oslo, havde han fundet en bolig til dem i et gammelt herskabshus i centrum af Montreal. Husets facade mod gaden var delt af en stor buegang i midten, hvorfra herskabet i gamle dage kunne køre ud og ind med hest og vogn. Inde i gårdrummet lå den gamle stald, som nu var bygget om til lejligheder, og der havde Leonard lejet sig ind på den øverste etage. Leonards ven, Robert Hershorn, der var en af Montreals rigeste unge mænd, boede i selve hovedhuset, og det var gennem vennen, han havde fået fat i lejligheden. Marianne, Lille-Axel og Leonard gik op ad trappen på ydersiden
131