Global Økologi nr. 2, 13. årgang 2006

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL ØKOLOGI

NR. 2 | 13. ÅRGANG | MAJ 2006

TEMA-FOKUS

Arter til tælling...

EU – løftestang for biodiversitet DK – hovmod stopper rig natur FN – arters overlevelse halter Tjernobyl – 20 år – 20 liv

Indhold 4 Kvalitet og miljørigtigt byggeri 5 Natur – grundlag for vækst i u-lande 6 Ny side sparer på Energien TEMA-FOKUS: Arter til tælling...

8 EUs 2010-mål kan være løftestang for dansk biodiversitetsarbejde Af Bo Nomander, forsker, Ph.d. DMU

Dansk hovmod stopper rigere dyre- og planteliv “I Danmark betaler vi ligefrem for at smadre vores natur via vores landbrug”, siger professor Carsten Rahbek, der også mener, at nationalparker blot er symptombehandling. At sikre biodiversitet er som at vende en supertanker. Det tager lang tid. Side 12-14.

12 Dansk hovmod stopper rigere dyre- og planteliv Interview med professor Carsten Rahbek

15 Klodens dyr og planter ud i stormvejr Af Professor Wolfgang Cramer

18 Marin mangfoldighed overses Af Peter Blanner, WWF-Verdensnaturfonden

20 Mænd skyld i faldende biodiversitet om økofeminister – af Marianne Hartz Thomas

22 FNs arbejde for arternes overlevelse halter Af Tove Maria Ryding, formand for Nepenthes

24 At aflive klicheerne Tjernobyl: 20 år – 20 liv

26 Fængslet for stråleforskning Tjernobyl: 20 år – 20 liv

28 Mød pensionisten Grigorij Nikolaevich Surikov Tjernobyl: 20 år – 20 liv

29 Bognyt 30 Nyt fra Det Økologiske Råd 32 Danske æbler fulde af pesticidrester Synspunkt – DØR

Fængslet for stråleforskning FNs arbejde for arternes overlevelse halter Det FNs Biodiversitetskonventionen leder efter, kan man i højere grad finde i Klimakonventionen, den har med høj røst formået at kommunikere til omverdenen, hvad konsekvenserne er, hvis intet bliver gjort.

På den front er Biodiversitetskonventionen sakket bagud. Side 22-23.

“Man kunne ikke fremlægge nogen beviser mod min mand. Vi havde ikke nogen hemmelige konti. Vi havde ikke nogen rigdom, som min mand blev anklaget for. Hele anklagen blev bygget op på to vidners udtalelser”. Professor Yurrij Bandazhevskaja måtte 8 år i fængsel for sin stråleforskning. Side 26-27.

Global Økologi nr. 1, 13. årg., maj 2006 / Redaktion | Tina Læbel (ansv.), Marianne Hartz Thomas (red.chef), Bo Normander, Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen, Bendt Ulrich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, Kåre Press-Kristensen, Niels Henrik Hooge, Rui Serzedelo / Layout: Eg&Fjord / Udgiver: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh N. Tlf. 3315 0977, fax 3315 0971, info@ecocouncil.dk, www.globalokologi.dk / Global Økologi samarbejder med bl.a. The Ecologist og Politische Ökologie. Global Økologi udkommer fire gange årligt. / Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er angivet. / Tryk: Svendbog Tryk / Papir: Reprint 90g, FSC godkendt / Forside: storkefoto af Hans Skov / Næste deadline 10. juni 2006. Næste nummer udkommer juni 2006. / © Global Økologi | forfatterne / ISSN 0909-1912

2 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

INDHOLD

Arter til tælling...

I det spæde forår får man for alvor øjnene op for alverdens dyre- og plantearter, svalerne ankommer fra Sydafrika, humlebierne summer og hveden sås på markerne. Men hvad med storken – kommer der et enkelt par i år?

Eller er den helt forsvundet som ynglefugl?

Biodiversitet eller biologisk mangfoldighed defineres generelt som antallet af dyre og plante-

arter. Selvom vi ikke har præcise målinger for de seneste hundrede år, så er der næppe tvivl om at biodiversiteten er gået tilbage.

Ikke bare herhjemme, men i hele verden. Og den udvikling skal vendes. På verdensplan arbejder FN med at reducere tabet af biodiversitet inden 2010, mens EU har valgt en endnu skrappere kurs: tabet af biodiversitet skal standses inden 2010. Hvordan

det går med dette arbejde kan du læse om her i bladet.

Et andet årstal vi også i dette nummer har hæftet os ved er 20 års dagen for Tjernobyl. Mens denne ulykke måske for mange er glemt i Danmark, er den stadig hverdag for mange mennesker i Hviderusland og Ukraine. Vi giver vores bidrag til at vække glemslen til live omkring denne, måske verdens største atomkraftulykke.

Fra grønne ørkener til syngende oaser Af Tina Læbel, ansvarshavende redaktør Global Økologi

Tina Læbel, ansvarshavende redaktør.

LEDER

To slags blomster i vejkanten, tre slags fisk i søen, én slags sommerfugl i haven... Kun bogfinke og musvitlyde i skoven...Og regnskoven står i lige rækker og laver bioenergi. Er det sådan det kommer til at gå? Og gør det nogen forskel for os moderne mennesker, der lever fjernet fra naturen, at vi har færre og færre arter tilbage?

Det kan nemt blive en trossag , romantikere vil hævde, at det gør en stor forskel om klodens variation af livsformer og mangfoldighed af dyre- og plantearter – biodiversiteten – er høj, mens købmænd vil hævde, at få kornsorter, husdyrracer og fiskearter er rigeligt til at brødføde verdens sultne.

Naturens mangfoldighed er kilde til talløse goder for os, både nogle som nemt kan gøres op i kroner og øre: føde, vand og tømmer, men også nogle, som det er svært at måle værdien af, nemlig de kulturelle og æstetiske. Hvor stor værdi har en afstressende løbetur i et smukt landskab – ikke bare for den enkelte, men også for sundhedsvæsenet?

I Danmark kan vi tilsyneladende i disse år bryste os med “biodiversitetsgodter” – de kommende nationalparker. Det er et skridt på vejen, men parkerne kan ikke stå alene. Naturen udenfor skal også leve, og her er der brug for en bevidsthedsændring hos især land- og skovbruget.

Efterkrigstidens mål om ensidig produktion skal erstattes med en vision om fødevarekvalitet og naturforvaltning. Monokulturer, dræning og overgødskning har givet os et landskab af grønne ørkener uden særligt mange oaser. Det kan ændres, og i det små har det stor effekt på både dyre- og

planteliv, at der er krat i markskel og gamle træer i skoven.

Rigdommen af forskellige dyr og planter indfinder sig, hvis rammerne er i orden. Derfor kan man også sagtens udlægge områder, hvor naturen får frit spil. Efter få år indfinder småtræer og tjørn sig, fuglene kommer sammen med insekter og blomster. Der er rige muligheder for at sige goddag til nye arter i fremtiden, hvis vi ønsker det. Men det kræver vilje på mange niveauer og først og fremmest ambitiøse politiske udspil. Gode udspil tørster vi stadig efter her i Danmark, men måske bliver vi inden længe tvunget til det af EU. EUs målsætning om at tabet af biodiversitet skal standses inden 2010 er særdeles ambitiøst og sammen med udlægning af Natura 2000 områder kan det få vidtrækkende og positive konsekvenser for den danske natur. Politisk har Danmark også sammen med mange andre lande tilsluttet sig FNs biodiversitetskonvention fra 1992. Arbejdet med at føre denne ud i livet sker desværre med slæbeskridt, måske fordi det i international sammenhæng er nemt at vende det blinde øje til?

Produktionen af tropiske havemøbler, bomuld, kaffe, ris m.m. i u-landene sker ofte med store omkostninger for naturen, mens vi i i-landene profiterer af en lav pris på varerne. Det er ikke fair trade og i mange tilfælde dybt uetisk. Det er på høje tid, at de rige lande påtager sig deres del af klodens natur-regning, hvis ikke kan vi snart vinke farvel til både tiger, gorilla og orangutang. Spørgsmålet er, kan vi leve med det?

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 3

Kort nyt Kina udsletter urskovene Kina er blevet et globalt centrum for handel med illegalt tropisk træ. Halvdelen af det

Miljørigtigt byggeri kan spare os for 25 mia. kr. om året

tropiske tømmer, der fældes globalt, sendes til Kina. Der oparbejdes det til møbler, gulve og krydsfiner. Ifølge en ny rapport fra Greenpeace bliver 70 procent af alt træ til Kina videreeksporteret.

Regeringen ser dog ikke pas-

Det Økologiske Råd har udgivet en vejledning til de miljø- og kvalitetsbevidste bygherrer, som ønsker at stille krav til rådgivere og entreprenører. Og der er mange penge at spare, hvis man følger rådene.

sivt til, de har indført en ny Den Grønne Bygherrevejledning fås gratis (mod betaling af porto samt gebyr på 10 kr.) ved DØR på tlf.

3315 0977 eller info@ecocuncil.dk Vejledningen kan også ses på: www.ecocuncil.dk.

femprocents moms på gulve af hårdt træ og spisepinde til engangsbrug. Men Greenpeace hævder der skal langt mere til. www.greenpeace.org

Dobbelthus i Bregenz, Østrig, arkitekt Walter Unterrainer.Et hus med meget lavt energiforbrug, brug af aktiv sol(solfanger) og passiv sol med udvendig solafskærmning.

USA fjerner ”klimaforandringerne” De fleste referencer til klimaforandringer bliver fjernet fra pressemeddelelser, rapporter og konferencewebsites af den amerikanske administration.

Det fortæller avisen The

Af Arkitekt m.a.a.

Washington Post, der har talt

Rie Øhlenschlæger

med et antal videnskabsmænd fra forskellige institutter. De siger samstemmende, at de føler sig intimideret af den amerikanske administration.

Resultater er, at amerikanerne ikke får den nødvendige information om klimaforandringer.

Nyt grønt TV på Internet Et nyt miljøtiltag fra blandt andre FNs Miljøprogram (UNEP) giver alle internettets brugere adgang til film om miljøemner. Det er på www. green.tv man kan se og høre de seneste film, der er lavet om emner som biodiversitet, overbefolkning og klimaforandringer.

4 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

Den Grønne Bygherrevejledning giver baggrundsviden om politik og lovgivning og konkrete forslag til ydeevneorienterede kvalitetskrav. Alt for mange offentlige og private bygherrer er ikke opmærksomme på, at de både kan få en miljømæssig og en økonomisk fordel ved at stille højere krav til energi- og miljømæssige ydeevne end lovgivningens standardkrav foreskriver.

Bygherrers upræcise miljøkrav kan betyde et dyrt byggeri med lav miljøkvalitet. Det er ikke usædvanligt med et merforbrug til driftsenergi i selv nyere bygninger på mere end 100 procent over Bygningsreglementets ramme. For en kontorbygning kan det give ekstraudgifter på flere hundrede tusinde kr. per år., og det kan undgås. Byggeriets

parter har vurderet, at energiforbruget til drift i danske bygninger kan reduceres med op mod 50 procent og give en årlig besparelse på driften på ca. 25 mia. kroner. I hæftet præsenteres du for en lang række fotos af nutidige og smukke byggerier, som er markant mere miljø- og energirigtige end normalt. For eksempel et schweizisk kontorhus, som til opvarmning bruger 12 kWh/m 2 /år – det svarer til et energiforbrug, der er mindre end 10 procent af mange af dagens nyere danske kontorbyggerier.

Stat og kommune i førertrøjen I hæftet peges på, at stat og kommuner som jordsælger, bygherre og driftsherre bør gå forrest med energi- og miljørigtigt anlægsarbejde og byggeri. Det vil udvikle rådgivernes og entreprenørernes kompetencer og have en positiv spin-off effekt på byggebranchens produktudvikling. Et markant eksempel på en nødvendig produktudvikling som først nu så småt er ved at komme i gang kan ses i vinduesbranchen, hvor de vinduer som bruges i passivhuse indtil nu må importeres fra Tyskland og Østrig. rie@AplusB.dk

MILJØRIGTIGT BYGGERI KAN SPARE OS FOR 25 MIA. OM ÅRET

Kort nyt

Natur – grundlag for vækst i u-lande

10 procent mere vand i de arktiske egne En ny rapport netop offentliggjort i Nature fortæller, at der i dag er 10 procent mere vand i de arktiske egne, end der var for 60 år siden. Grunden er, at der har været mere ned-

WWF har stor erfaring med at etablere nationalparker internationalt.

Her Bardia Nationalpark i Nepal – naturindustri er en overset kilde til vækst i i-lande siger Verdensbanken.

bør, permafrosten smelter og vejret er meget omskifteligt.

Med alt det ekstra ferskvand, kan havstrømmene risikere at ændre sig – hvilket kan få katastrofale følger for dyre-og plantelivet i området. Videnskabsmænd mener, at klimaforandringer er årsagen.

EU advarer medlemmer Kyperen, Grækenland, Luxemburg og Polen er nogle af de lande, som i midten af april modtog advarselsbreve fra EU Kommissionen. Landene har nemlig ikke levet op til deres klimaforpligtelser, som

Fotograf WWF-Canon / Helena TELKÄNRANTA

Ny undersøgelse fra Verdensbanken viser, at 25 procent af udviklingslandenes rigdomme og muligheder for vækst ligger i naturressourcerne.

Af Marianne Hartz Thomas, redaktør Global Økologi

En fjerdedel af de indre værdier i udviklingslandene ligger i naturressourcerne. Det viser en ny undersøgelse og bog – Where is the Wealth of Nations? – fra Verdensbanken. Forfatteren, miljø-økonom Kirk Hamilton fra Verdensbanken, fortalte i anledning af sin nye bog i midten af marts i Eigtveds Parkhus om, hvordan donorlandene kan være med til at aktivere naturværdier,

at sætte nationale CO2 regn-

så u-landene bringes store skridt frem i en bæredygtig og økonomisk udvikling.

– Naturen skal tænkes mere ind i udviklingshjælpen igennem at etablere bedre institutioner og økonomiske reformer, og vi skal arbejde fokuseret på, at sikre en bæredygtig forvaltning af naturen, så den kan være en vækstressource i denne del af verden, sagde Kirk Hamilton, der har analyseret 120 landes vækstmuligheder i naturressourcerne.

Han fortalte, at naturen er en ofte overset ressource i mange donorlandes planlægning, vel nærmere betragtet som en udgift, men med den rette planlægning og økonomiske opbakning kan naturen udgøre store potentialer for udviklingslandene.

Lande som Botswana med en stor safariturismeindustri og Malaysia, der også bruger naturen i deres turistindustri er

NATUR – GRUNDLAG FOR VÆKST I U-LANDE

eksempler på, hvorledes naturen kan trække økonomiske midler til landet. Det vigtige er så, hvorledes pengene bliver fordelt.

Når der er så stort et uudnyttet potentiale i naturen, skyldes det, at naturen enten opfattes som et område for udgifter eller et område, der kan overudnyttes.

– Overudnyttelse af ressourcerne er på ingen måde økonomisk rentabelt. Det kan virkelig betale sig at bevare dem, sagde miljø-økonomen. Han understregede, at u-landene stadig skal have mulighed for at bruge ressourcerne, altså træ, jord og vand, men det vigtige er at de gør det på en bæredygtig måde.

Så ser regnskabet fornuftigt ud.

skaber sammen med EUs CO2 regnskaber. Landene risikerer retssager for ikke at overholde aftalerne med EU.

Kina beordrer 20 kemiske fabrikker renset Tyve kemiske fabrikker skal renses, siger de kinesiske myndigheder, efter kinesiske journalister har afsløret, at fabrikkerne udgør en seriøs sundhedsskadelig risiko. Flere af fabrikkerne ligger tæt på landets store vandveje Yellow og Yangtze floderne, og udledninger herfra kan få alvorlige konsekvenser for drikkevandets kvalitet.

Marianne@ecocouncil.dk Læs rapporten her http://siteresources.worldbank.org/INTEEI/2145781110886258964/20748034/All.pdf (PDF-version)

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 5

Ny side

SPARER PÅ ENERGIEN Spar på energien, lyt til din energist. Mantraet fra 1970’ernes OBS TV oplysningskampagner er mere relevant end nogensinde tidligere.

29 procent af Danmarks energiforbrug anvendes i husholdninger i følge Energistyrelsen. Ved nybygning og ombygninger af huse kan man let og billigt opnå besparelser på varmebudgettet. Vi kan alle gøre en forskel.

Global Økologi introducerer denne energispareside, som i dette nummer og kommende vil sætte fokus på energibesparende tiltag i ind- og udland. Redaktionen modtager gerne forslag og nyheder på marianne@ecocouncil.dk.

Sammenlign energirigtige biler En ny website gør det nu lettere at vælge en miljørigtig bil. Det er www.hvorlangtpaaliteren.dk , der giver brugeren chancen for at sammenligne biler og deres energiforbrug. Med et energimærke som vi kender fra hårde hvidevarer, får bilerne et mærkat som for eksempel B i energiforbrug med oplysninger om, hvad bilen koster i forbrug, hvor langt den kører på literen, hvor stort CO2-udslippet er, og hvad bilen vejer. Man kan både søge på gamle og nye modeller. Det er Færdselsstyrelsen, som står bag website-kampagnen.

Rigtig ventilation sikrer boligværdi og energikrav optimalt. Nye huse bør tænke over ventilation, når de bliver bygget.

– Halvfems procent af vores tid opholder vi os indendørs. Det er derfor vigtigt, at der er et godt indeklima i de bygninger, vi opholder os i. Tilstrækkelig ventilation er en forudsætning for et sundt indeklima og er derfor et centralt element i enhver bygning. De nye energirammer, der er indført i bygningsreglementet fra 2006 betyder, at vores bygninger som hovedregel vil blive mere tætte og velisolerede. Samtidig er der behov for at samtænke varme og ventilation, og herunder hele bygningens orientering og udformning, for at sikre et lavt samlet energiforbrug, siger bygningsmedarbejder Henning Güldenstein fra Det Økologiske Råd.

Grafik og fotos venligst udlånt af Nilan A/S

Det Økologiske Råd anbefaler, at alle boliger installerer mekanisk ventilationsanlæg for at spare på energien, forbedre indeklimaet og leve op til de nye energikrav for boliger.

En halv energiregning, en højere ejendomsværdi og en mulighed for at leve op til regeringens nye og strammere energikrav. Det er, hvad nye mekaniske ventilationsanlæg kan gøre for de danske

6 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

henning@ecocouncil.dk

huse og lejligheder og for beboerne. I et nyt hæfte Anbefalinger for ventilation i boliger. Miljøvenlig ventilation, der udkommer i maj, anbefaler Det Økologiske Råd (DØR), at alle eksisterende huse i Danmark – både parcel- og lejlighedskomplekser – bliver renoveret med henblik på at installere mekaniske ventilationsanlæg med en såkaldt varmegenvindingsenhed – som sørger for at varmen bliver brugt

NY SIDE SPARER PÅ ENERGIEN

Truede arter 10-50 procent af verdens velundersøgte højere gruppers arter er truet af udryddelse: pattedyr 23 procent ; fugle 12 procent; padder 32 procent; nåletræer 25 procent.

IUCN – Den Internationale organisation til naturbeskyttelse

GLOBAL ØKOLOGI TEMA-FOKUS 2-2006

Danske arter – fotograf: Mads Fjeldsø Christensen Udenlandske arter – fotograf: Nepenthes/Bilsa/Carlos

Arter til tælling...

I det spæde forår får man for alvor øjnene op for alverdens dyre- og plantearter, svalerne ankommer fra Sydafrika, humlebierne summer og hveden sås på markerne. Men hvad med storken – kommer der et enkelt par i år? Eller er den helt forsvundet som ynglefugl?

Biodiversitet eller biologisk mangfoldighed defineres generelt som antallet af dyre og plantearter. Selvom vi ikke har præcise målinger for de seneste hundrede år, så er der næppe tvivl om at biodiversiteten er gået tilbage. Ikke bare herhjemme, men i hele verden. Og den udvikling skal vendes. På verdensplan arbejder FN med at redu-

cere tabet af biodiversitet inden 2010, mens EU har valgt en endnu skrappere kurs: tabet af biodiversitet skal standses inden 2010.

Hvordan det går med dette arbejde kan du læse om her i bladet.

Et andet årstal vi også i dette nummer har hæftet os ved er 20 års dagen for Tjernobyl. Mens denne ulykke måske for mange er glemt i Danmark, er den stadig hverdag for mange mennesker i Hviderusland og Ukraine. Vi giver vores bidrag til at vække glemslen til live omkring denne, måske verdens største atomkraftulykke.

Danmarks biodiversitet:

EUs 2010-mål kan være løftestang – Næh, jeg må konstatere, at vi var for få til at stoppe struktur-udviklingen i landbruget. Kun et mere naturvenligt og fugtigt landskab kan skaffe os storken tilbage, siger Hans Skov, der er formand for storkegruppen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks førende storkeekspert. I hans bog Storken – En kultur og naturhistorie kan du læse mere om storkens historie. Bogen er udgivet på GADs Forlag og er netop nu nedsat til 129 kr.

Foto Hans Skov

Hvordan går det med den biologiske mangfoldighed – biodiversiteten – i den danske natur? Går det bedre eller værre?

At besvare spørgsmålet er ikke lige til, men kræver nøje faglige såvel som værdimæssige overvejelser. For hvad er biodiversitet? Og hvordan måler man det? Er det antallet af frøer og fugle? Sjældne arter? Omfanget af natur? Naturens kvalitet eller...?

Af Bo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Systemanalyse

Biodiversitet er et mangesidet begreb, hvis forståelse afhænger af den sammenhæng, det indgår i. Ifølge FN er biodiversitet “mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i” (FNs biodiversitetskonvention).

Danmark har som medlem af EU skrevet under på at ville “standse tabet af biodiversitet senest i 2010”. Dette overordnede mål blev vedtaget af EU-landenes statsledere i 2001 i Gøteborg som en del af EUs

8 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

Bæredygtighedsstrategi. Målet er også indskrevet i regeringens Handlingsplan for biologisk mangfoldighed fra 2004.

I forhold til det internationale samfund har vi fra dansk side – ikke mindst ved tiltrædelsen af FNs biodiversitetskonvention fra 1992 – forpligtet os til at passe på og styrke den nationale biodiversitet. EUs 2010-målsætning er en skærpet udgave af FNs globale mål om at “reducere tabet af biodiversitet senest i 2010”.

2010-målsætningen påpeger, at biodiversiteten er faldende. Internationalt er man dog ikke blevet enige om hvordan, man måler biodiversiteten, men der er mange kilder, der peger på et fald over de seneste årtier, f.eks. angivet ved Living Planet Index, der viser, at bestandene af 1100 udvalgte arter er raslet ned siden 1970’erne, samt de såkaldte rødlister, der angiver en stigende tendens for antallet af arter, der er truede (eller uddøde). Og hvis man ser på det globale naturareal (f.eks. regnskov, tundra eller hede) er der også en klar tendens, nemlig stærkt faldende. Samlet set er der således en række undersøgelser og data, der understreger tendensen om, at biodiversiteten er faldende i store dele af verden.

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

for dansk biodiversitetsarbejde Figuren viser en kraftig vækst i arealet af byer og infrastruktur på bekostning af landbrug og natur. Skov er i moderat vækst. Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. Baseret på satellitbilleder for 23 lande inklusiv Danmark.

Figur 2. Ændring i arealanvendelse i Europa 1990 til 2000 Byer og infrastruktur Søer, floder m.v.

Skov Landbrug (skånsomt/ekstensivt) Landbrug (intensivt) Åbent land med sparsom vegetation (strand, klippe m.v.)

Halvnatur (hede, eng m.v.)

Vådområder -4%

EUs indikatorer for biodiversitetens tilstand 1. antal af individer for udvalgte arter 2. antal af truede henholdsvis beskyttede arter 3. areal af særlige økosystemer (eksempel, se figur 2) 4. genetisk diversitet blandt husdyr, afgrøder og konsumfisk 5. omfang af beskyttede/fredede arealer 6. forurening med kvælstof/ammoniak 7. antal af og udgifter som følge af invasive arter (fremmede arter) 8. betydningen af klimaforandringer for biodiversitet 9. vigtige marine fødekæder 10. fragmentering (opsplitning) af landskabet 11. vandkvalitet i ferskvandsområder 12. areal af skov, landbrug m.v. der dyrkes bæredygtigt 13. patenter baseret på genetiske ressourcer 14. finansiel støtte til biodiversitet 15. offentlighedens viden om og deltagelse i biodiversitet 16. det økologiske fodspor (metode til at opgøre ressourceforbrug)

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

-2%

0% 2% % ændring fra 1990 til 2000

4%

6%

Biodiversiteten skal måles Som opfølgning på 2010-målet har EU iværksat et pan-europæisk projekt kaldet Streamlining European 2010 Biodiversity Indicators eller kort SEBI2010. Målet er at udvikle et sæt af indikatorer, der kan sætte tal på og sige noget om udviklingen i biodiversitet i Europa. Arbejdet ledes af Det Europæiske Miljøagentur og involverer hundredvis af forskere og eksperter.

Der er vedtaget 16 overordnede indikatorer (se boks), som spænder meget vidt og dermed afspejler en bred fortolkning af begrebet biodiversitet.

Arbejdet vil munde ud i en omfangsrig, og i global sammenhæng, unik viden om tilstanden for biodiversitet i Europa. Foreløbig er der kun offentliggjort resultater for få af indikatorerne (f.eks. indikator 3 som vist på figur 2). Men inden udgangen af 2006 skal Det Europæiske Miljøagentur komme med et første bud på indikatorerne, og på

hvordan det går i Europa i forhold til 2010målet. Det er også op over, når man tænker på, at 2010 er om fire år. Der er ikke meget tid at løbe på, hvis der skal gøres en indsats for at stoppe faldet i biodiversitet. EUs målsætning er ganske ambitiøs.

Dansk indsats mangler I Danmark findes ikke et tilsvarende arbejde som SEBI2010, men der findes dog indikatorer og data, der er højst relevante for biodiversitet. Det gælder arealundersøgelser, optællinger af udvalgte dyre- og plantearter og måling af forskellige forureningskilder, såsom ammoniak fra landbruget. Der er således et vist datagrundlag til stede, men en samlet indsats for at vurdere tilstanden i biodiversitet er endnu ikke igangsat i Danmark.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde i en tale på Venstres landsmøde i 2004: “Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det ringere som følge af regerin-

Både kvantiteten og kvaliteten af den danske natur er på retur. Naturarealet er faldet, og mange arter er truede selvom et fuldstændigt billede mangler.

Ses disse to parametre som indikatorer for biodiversitet, peger det mod en faldende biodiversitet.

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 9

Figur 3. Fugle i agerlandet er på tilbagegang 120

100

Den samlede udvikling omfatter udover landsvale, sanglærke og vibe også bomlærke og agerhøne.

Indeks 100 =1976

80

60

40

20

0 1975

1980

1985

1990

Landsvale

Samlet (5 arter)

Sanglærke

Vibe

gens miljøpolitik”. Den sætning kan være svær at argumentere imod, for vi har reelt ikke data i Danmark, der kan påvise om det går den ene eller anden vej for arterne og slet ikke set over en så kort periode som de tre år, der var gået siden Fogh tiltrådte som statsminister.

Men på trods af alle odds er det muligt på det eksisterende vidensgrundlag at sige noget om tilstanden for arterne og biodiversiteten i Danmark. Det kan især gøres ved at se over en længere årrække.

Truede arter Arternes antal og overlevelse opfattes af de fleste som den vigtigste indikator for biodiversitet (SEBI2010-indikatorer 1, 2 og 7).

Hvordan har de cirka 30.000 danske arter det? Her i landet er der lavet flest undersøgelser af pattedyr og fugle.

Arter, som er truede, kommer på den såkaldte rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i 2004 opdateret Den Danske Rødliste, så i alt 2.280 arter af svampe, insekter, edderkopper, fugle, padder og krybdyr er blevet undersøgt efter internationale retningslinier. Gennemgangen viser, at hver fjerde art vurderes som forsvundet eller truet i større eller mindre grad (er rødlistet). 89 arter vurderes kritisk truet, heraf er 51 i fare for at uddø inden 2010, f.eks. hvid stork, hjejle, syv sommerfuglearter og tre orkidéarter.

Siden 1850 er 343 dyr og planter forsvundet fra den danske natur, f.eks. æskulap-snog (1910), sort stork (1953), eghjort

10 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

1995

2000

2005

Kilde: Dansk Ornitologisk forening

kæmpebille (1970), svalehale sommerfugl (1979), skrueaks orkidé (1980), hærfugl (1995) og urfugl (1998).

Hvid stork kan blive næste dyr på listen over udryddede dyr. Bestanden er faldet fra 1100-1200 ynglende par i 1940 til 108 i 1964 og 12 i 1990. Siden 2001 har der kun været få storkebesøg og ingen ynglende par i Danmark, mens der er tusindvis af dem i Tyskland, Polen og de baltiske lande. Efter anden verdenskrig blev landbruget kraftigt moderniseret. Vandområder blev drænet, åer rettet ud og småbiotoper nedlagt for, at markerne kunne blive større. Padder og krybdyr blev fortrængt fra 40-90 procent af deres daværende levesteder. Derved forsvandt også storkens fødeemner, og dens forsvinden fra Danmark er således også en indikator for andre arters dårlige tilstand. Hvis storken skal tilbage, skal vandhullerne og engene tilbage, så padderne har et sted at være.

Mange fugle i agerlandet er også i tilbagegang. Ser man på fem udvalgte arter – vibe, landsvale, sanglærke, bomlærke og agerhøne – er der sket en tilbagegang i bestandene på samlet 16 procent fra 2001 til 2004 (figur 3). Så på det punkt holder statsministerens påstand ikke, selvom det naturligvis er svært at afgøre om tilbagegangen skyldes den nuværende eller tidligere regeringers politik.

Der er også arter, der er i fremgang i Danmark. Rådyrbestanden er gået frem, odderen har bredt sig til det meste af Jylland, og bæveren er efter mere end 1000 års fravær blevet genudsat i Klosterheden og tæl-

– Det er trist, at man som dansker skal rejse til udlandet for at opleve storkens storhed, men jeg må ærligt talt minde om, at vi ligger, som vi har redt, siger Hans Skov, der er formand for storkegruppen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks førende storkeekspert.

Foto Hans Skov

ler i dag mere end 60 individer. I 2003 sås gråsælen yngle i Danmark igen for første gang i over hundrede år. Og vandrefalken genindvandrede i 2001 (på Møn).

Det samlede billede viser imidlertid en faldende biodiversitet med mange arter, der er udryddede eller truet af udryddelse som følge af kritisk lave bestande.

Faldende dansk naturareal Udviklingen i naturareal er måske den vigtigste indikator for biodiversitet. Jo mindre naturareal desto færre arter vil selvsagt have et sted at leve og overleve, dvs. biodiversiteten afhænger af arealudnyttelsen. I SEBI2010-arbejdet er udvikling i naturareal udpeget som en af de 16 indikatorer for biodiversitet (nr. 3).

I Danmark har andelen af naturareal været kraftigt faldende de sidste 250 år.

Arealet med særlig natur som klitter, heder, moser, enge og søer faldt fra 19 procent af Danmarks samlede areal i 1950 til 10 procent i 2000, altså næsten en halvering.

Faldet i naturarealet er sket som følge af

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

udvidelse af landbrug (især 1800-1950) og etablering af byer og veje (især det 20. århundrede, men også i dag).

Skovarealet har været svagt stigende siden 1950 og udgør i dag 11 procent af det samlede areal. Der er en politisk beslutning fra 1989 om, at det danske skovareal skal fordobles i løbet af 80-100 år. En stor del af den danske skov dyrkes som plantageskov med monokulturer.

Hvis udviklingen af naturareal ses som en indikator for biodiversitet, er det de seneste årtier gået den forkerte vej i Danmark.

Siden 1990’erne er der årligt blevet rejst ny skov i et beskedent omfang, mens udbygning af byer og veje er sket på bekostning af marker, skov og naturområder.

Fornyet politisk indsats Naturen er grundlaget for al biodiversitet.

Det drejer sig ikke blot om kvantitet men også kvalitet. Plantageskov giver ikke meget biodiversitet, mens uberørt naturskov giver plads til mange forskellige træarter, insekter, fugle, svampearter osv. og dermed en høj grad af biodiversitet. Mindre end en tiendedel af den danske skov er naturskov.

Netop hensynet til både naturens kvalitet og kvantitet har hollandske forskere forholdt sig til ved at udvikle et såkaldt naturkapitalindeks (NKI). Det viser tilstanden for biodiversitet som en funktion af naturens kvantitet (areal) og kvalitet (artsrigdom) (se figur 5).

I Danmark bør man anvende samme tankegang i vurderingen af tilstanden for biodiversitet. NKI og de foreslåede indikatorer for SEBI2010 vil til sammen udgøre et godt fagligt fundament for en vurdering af den danske biodiversitet.

Af ovenstående afsnit fremgår det, at både kvantiteten og kvaliteten af den danske natur er på retur. Naturarealet er faldet, og mange arter er truede selvom et fuldstændigt billede mangler. Ses disse to parametre som indikatorer for biodiversitet, peger det mod en faldende biodiversitet.

I indsatsen for at bevare biodiversiteten spiller EU en stigende rolle. EUs Natura

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

2000 plan er et af de vigtigste midler til at opfylde 2010-målsætningen. Den indebærer, at hvert land skal udpege et antal naturområder, der skal beskyttes mod landbrug, bebyggelse, veje m.v. Danmark har udpeget 254 naturområder og 113 fuglebeskyttelsesområder, svarende til 8 procent af landarealet og 12 procent af havarealet. Men det er også vigtigt at passe på naturen uden for de beskyttede områder.

Hvis vi ønsker en forbedret biodiversitet i Danmark og dermed stoppe nedgangen, kræver det en indsats for at bevare (og udvide) eksisterende natur- og skovområder og samtidig en forbedret indsats for at øge kvaliteten af naturen, f.eks. gennem skånsom skovdrift eller etablering af våde enge.

Etablering af Nationalparker kan hjælpe til at sikre økologiske netværk i Danmark.

Mindskning af landbrugets ammoniakudslip vil reducere presset på følsom natur som heder, og en begrænsning af asfalteringen af Danmark vil mindske en yderligere opsplitning af naturen. bn@dmu.dk Referencer Natur og miljø 2005. Miljøtilstandsrapport 208 s. (www.dmu.dk) Natur og miljø 2004. Danmarks natur. Hæfte 36 s. (www.mst.dk) Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009. Regeringen 2004. (http://mim.netboghandel.dk) Den Danske Rødliste (www.redlist.dmu.dk) Dansk Ornitologisk Forening (www.dof.dk) SEBI2010 (http://biodiversity-chm.eea.eu.int/information/indicator/F1090245995) Living Planet Index (LPI). WWF International, Living Planet Report 2004 (www.panda.org)

Figur 5. Hollands naturkapital “Naturkvalitet” (%)

100

1900 55% 80 1950 30% 60

2000 18%

40

20

0 0

20

40

60

80

100

“Naturkvantitet” (Holland = 100%)

I bestræbelserne på at vurdere biodiversitet har forskere ved Hollands Institut for Miljøvurdering (MNP) udviklet et såkaldt naturkapitalindeks (NKI). Fordelen ved NKI er, at politikere og andre kan vurdere biodiversiteten ud fra et enkelt eller få tal. På samme måde som økonomer vurderer økonomien ud fra BNP og lignende indeks.

Ulempen er selvfølgelig, at det kan give et for forsimplet billede.

NKI er baseret på to vigtige elementer af biodiversitet, kvantitet og kvalitet.

Kvantitet i form af areal af naturområder og kvalitet i form af populationsstørrelse for udvalgte arter. NKI udtrykkes i procent, hvor 100 procent er maksimalt og betegner en uforstyrret naturtilstand. Beregningerne viser, at Hollands naturkapital er faldet fra 55 procent i 1900 til 18 procent i 2000.

Der skyldes især et fald i naturkvaliteten. NKI er foreløbig kun beregnet for Holland. Beregningerne er komplicerede og datakrævende. (Kilde: www. mnp.nl/mnc/i-en-119.html)

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 11

Dansk hovmod stopper rigere dyre- og planteliv Carsten Rahbek er professor og direktør på Center for Makroøkologi, Københavns Universitet.

Kritisk mangel på data, kamp om arealer, allemandseksperter og udledning af for mange næringsstoffer udgør sammen med årtiers dansk hovmod, den største trussel mod vores skrantende biodiversitet, mener professor.

Foto Bo Normander

Brakmarker kan, hvis de får lov til at ligge urørt hen i flere år, udvikle sig til naturområder med et rigt dyre- og planteliv. Efter få år indfinder tjørn og småtræer sig og med dem også mange fugle- og insektarter. Antallet af dyre- og plantearter vil afhænge af hvor meget jorden har været gødet, om der er våde områder og græsning fra større dyr.

12 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

Blodrød hedelibel. En lille guldsmed Sympetrum sanguineum der er ret almindelig i den østlige del af landet ved søer, vandhuller og strandenge.

Foto Mads Fjeldsøe Christensen

Af Marianne Hartz Thomas, redaktør Global Økologi

Mange danskere kender den. Følelsen af, at vi klart er det bedste land i verden, når det kommer til natur- og miljøspørgsmål.

Vi må acceptere mange af særligt Sydeuropas beskidte industrier og måder at forvalte deres natur på i EU samarbejdet. Vi er jo et lille fredeligt land nordpå, hvor svanerne spejler sig i søernes klare vand, alt imens det rød-hvide flag basker om kap med vindmøllerne i den friske brise. Vi ved, at det med natur og rent miljø er noget vi kan.

Eller er det? Danmark bruger ikke som svenskerne milliarder af kroner på at sørge for at vores natur består. Eller bygger grønne korridorer som hollænderne, for at vores frøer kan vandre sikkert omkring.

Men vi er gode til at bygge luftkasteller. Dette hovmod, denne følelse af at være bedre end de andre forhindrer os i at kigge kritisk på os selv, siger Professor Carsten Rahbek, direktør på Center for Makroøkologi på Københavns Universitet.

Han mener, at der skal et paradigmeskift til i dansk naturforvaltning, hvis vi skal bevare for ikke at tale om at udbygge den danske biodiversitet. For vi skal forstå, at ændringer i naturen ikke tager dage, uger eller måneder, men oftest årtier.

– Vi og vores politikere er opdraget til at fokusere på de rene markedsværdier, og naturen opfatter vi traditionelt set ikke som havende en konkret værdi. Derfor skal der fokus på de værdiskabende områder, som

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

ligger i naturen, hvis den danske biodiversitet skal have et skub i den rette retning, siger han og fortsætter: – I Danmark betaler vi ligefrem for at smadre vores natur via vores landbrug.

Nyere EU landbrugstilskud er afhængige af mængden af sammenhængende landareal, og det betyder, at der aldrig nogensinde er revet så mange små krat op og lukket så mange små vandhuller for at få mere sammenhængende landbrugsjord.

Og det er netop de små naturområder – naturmosaikker – kalder Carsten Rahbek dem, der udgør mange af de vigtigste områder i den danske natur for at bevare mange af de truede arter.

Ambulanceudrykninger styrer bevaring af biodiversiteten Danmark har sammen med de andre EU landet forpligtet sig til at standse tabet af biodiversitet inden år 2010. Der er fire år tilbage, og som også flere artikler i dette temanummer forklarer, vil Danmark være langt fra den målsætning om fire år. Med eller uden nationalparker. De er kun midler – et slags plaster på såret. De vil ikke i deres nuværende form hele patienten eller forebygge, at der kommer nye skrammer, insisterer Carsten Rahbek.

– I EU er der fokus på truede og sårbare habitattyper og arter, men at fokusere alene på dem er reelt en slags ambulancetjeneste.

Hertil kommer at man implementerer forskellige løsninger, som for eksempel nationalparker, i den tro, at så går det fint. Men

det er langt fra nok til at stoppe faldet i biodiversitet. Man laver direktiver og bruger store flotte ord, men det er totalt urealistisk.

Det er en supertanker, der skal vendes, og det tager lang tid – længere tid end til 2010, siger han.

I følge Carsten Rahbek er forudsætningen for at ændre situationen en investering i viden og data - store mængder af data. Data til at skabe overblik, til at vide hvad vi har, hvordan det går, og hvad vi så skal gøre. I dag findes der lidt data, men den er sporadisk indsamlet og langt fra enslydende over hele landet og slet ikke internationalt sammenligneligt. Det Europæiske Miljøagentur arbejder netop nu på en rapport, der skal komme med de indikatorer, som skal skabe grundlag for at man på europæisk plan kan begynde at sammenligne biodiversiteten, men reelt vil de ifølge professoren formentlig komme med et bud, der ikke bygger på tilstrækkelige data endsige egentlige analyser.

– Det tyder på, at tal, som at vi har 30.000 arter i Danmark, jo bare er noget, der er slynget ud. Ingen ved det præcist, fordi vi ikke har det nødvendige grundlag, og derfor er det absurd at diskutere løsninger.

Vi må vide mere om årsagerne, vi må vide hvor arterne, biodiversiteten reelt er, før vi kan forvalte området seriøst, siger han.

Alligevel kan forskerne godt konstatere et fald i biodiversiteten. Det er baseret på de data, der faktisk eksisterer, samt på hvad forskellige internationale undersøgelser melder. FNs Miljøprogram (UNEP) mener for eksempel, at arter uddør med en faktor

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 13

Alle orkideer er fredede og må ikke plukkes!

Maj-gøgeurten Dactylorhiza majalis er sjælden, men ikke truet. Af 46 danske orkidearter er 28 rødlistede dvs. på listen over forsvundne, sjældne og truede arter – 3 orkidearter er forsvundet og 11 er kritisk til moderat truet.

100-1.000 gange større end naturligt grundet menneskelige aktiviteter.

Han er heller ikke i tvivl om, hvad der er blandt de største trusler mod biodiversiteten i Danmark: Landbrugets store udledning af gødningsstoffer. Og at den danske administration af arealer ikke tager hensyn til biodiversiteten. En tendens han også fremhæver i de kommende to-tre danske nationalparker.

Kan nationalparkerne opfylde 2010-mål?

– Ifølge oplægget skulle de kommende nationalparker som det primære bidrage til bevarelse af dansk biodiversitet. Men de syv pilotområder er primært valgt ud fra alle mulige andre hensyn. Hvis biodiversiteten var det vigtigste, så skulle valget stå helt andre steder, siger professoren. Han og hans center har sammen med Friluftsrådet udgivet Naturværdier i nationalparker sidste efterår, som er en uvildig analyse, der blandt andet kigger på, hvor nationalparker i Danmark vil give den største bevaring af biodiversiteten. Konklusionerne var klare: Naturområderne omkring Københavns Omegn og på Bornholm rummer de største biodiversitetsværdier. Vigtigere endnu var resultatet, at pilotområder generelt ikke kan bidrage væsentligt til beskyttelse af danske arter i forhold til andre større naturområder i Danmark.

Men det ser professoren som symptomatisk for hele administrationen og interessen i naturområdet i Danmark.

14 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

Foto Bo Normander.

– Alle har en mening om naturen. Journalister, der dækker naturpolitik, er sjældent eksperter indenfor miljø- og naturområdet, som man ser det for eksempel på det økonomiske område, for bare fem år siden. Derfor bliver budskaberne ofte meget forenklede. Ekspertisen findes på universiteterne, vi mangler bare grundlaget for at indsamle ordentlige data, siger han.

Fremtiden ser lysere ud Alligevel bemærker han, at den danske natur har det betydeligt bedre i dag end for 15-20 år siden.

– Der er sket dramatiske ting også efter Rio-topmødet for 14 år siden. En stor positiv udvikling. Danske vandløb er blevet renere og igen blevet snoet efter Vandmiljøplanen, og der er kommet mere fokus på området.

Men der er lang vej igen, slutter han.

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

Klodens dyr og planter ud i stormvejr Klimaforandringer er en væsentlig faktor for tab af biodiversitet. I et stort FN forskningsprojekt analyseres flere fremtidsscenarier for drivhuseffektens følger. Alle peger på, at kravene til økosystemernes ydelser i fremtiden vil vokse.

Af Wolfgang Cramer, professor i global økologi, Institut for Geoøkologi på Potsdam Universitet.

Ændringer i nedbørsmængder 1900-1994

Oversat og bearbejdet af Niels Henrik Hooge, Global Økologi

Ved siden af skovødelæggelse, jorderosion og udbredelsen af invasive arter er klimaforandringerne blevet en af hovedårsagerne til det nuværende svind i arter og økosystemer over hele verden – og klimaforandringernes rolle er stigende og global. Selvom de overalt voksende middeltemperaturer ikke altid er en ulempe for planter og dyr, er der indikationer for, at talrige arter og hele økosystemer er i fare på grund af klimaforandringerne.

Grundene til den stigende belastning er talrige. Således kan den for en organisme tolerable temperaturgrænseværdi blive overskredet. Dette formodes for eksempel. at være tilfældet i forbindelse med koralafblegning, hvor mange koralrev mister deres vigtigste livsfunktioner. Eller andre miljøfaktorer kan forandre sig på grund af temperaturforhøjelse. Et vigtigt eksempel på dette er det stigende havspejl, der kan blive årsag til, at kystnære vådområder og de fugle og planter, der lever i dem, kan uddø.

Havspejlet er et af de aspekter ved klimaændringerne, der særligt sikkert vil forandre sig over hel verden. Kystens økosystemer som for eksempel mangrover, vader og deltaer er i forvejen truet gennem forurening og rovdrift, og man kan derfor allerede i dag gå ud fra, at de vil forsvinde fra mange steder på landkortet.

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

Nedsættelse af nedbørsmængder mellem 1900 og 1994 Forøgelse af nedbørsmængder mellem 1900 og 1994

Ekstreme fænomener tager til På land bevirker drivhuseffekten ved siden af temperaturændringerne først og fremmest vedvarende forandringer i brinthusholdningen. Allerede ved den nuværende regnmængde og stigende temperaturer forbliver der, på grund af den stigende fordampning, mindre vand i jorden. I mange tilfælde sker der også forandringer af regnmængderne og hyppigheden, der både kan have positive og negative konsekvenser.

Regnmængderne i fremtiden er vanskelige at forudsige, men klimamodellerne viser tydeligt, at nedbøren mange steder går tilbage, men dog også stiger nogle steder. Mange

Nedbørsmængderne er forøget i de tempererede egne, især i den kolde periode. Nedbørsmængderne er derimod aftaget i subtropiske og tropiske lande.

analyser tyder for eksempel på, at Amazonbækkenet indenfor få årtier vil modtage betydeligt mindre regn end i dag. Følgen bliver en udtørring af de endnu resterende skovområder og yderligere jorderosion.

Det findes også økosystemer, hvis vækstbetingelser kan forudses at blive bedre.

Allerede nu kan man iagttage, at vækstpe-

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 15

Scenarier for den globale forandring af biosfæren

rioden for mange nåleskove på den nordlige halvkugle er blevet længere. Så længe de endnu eksisterende naturskove ikke bliver fældet, kan denne forstærkede vækst i en begrænset periode have en mildnende effekt på klimaændringerne, eftersom kuldioxid, der ellers ville være sluppet ud i atmosfæren, bliver bundet af biomassen. Men samtidigt bliver udstrækningen af den subarktiske tundra mindre, eftersom permafrostjorden i disse områder tør op, og den metangas undslipper, der er bundet i disse jorder.

Den samlede virkning er også her negativ, eftersom økosystemer og arter går tabt og konsekvenserne for kulstofhusholdningen og klimaet på mellemlangt sigt betegner en yderligere forringelse.

Noget, der er meget vanskeligt at vurdere, er klimaændringernes indvirkning på det indbyrdes forhold mellem de forskellige organismer. Der er således grund til at antage, at de såkaldte skadedyr på grund af forringet dødelighed som følge af de højere vintertemperaturer bliver mere udbredt og kan udvikle sig til større landeplager.

Ganske vist findes der få eksempler på allerede indtrufne hændelser af denne karakter, men der er kun tale om en af mange mulige

De fire scenarier i The Millennium Ecosystem Assessment beskriver forskellige miljøpolitiske valgmuligheder. To af dem forudsætter en aktiv miljøpolitik, mens de to andre er en reaktion på tab af miljøkvalitet. I ”technogarden” scenariet bliver først og fremmest den med økosystemet direkte forbundne nyttevirkning optimeret, hvorimod grundlaget i ”adaptive mosaic” scenariet er en generel sammenhæng mellem biosfærens tilstand og menneskelig velfærd. ”Global orchestration” scenarioet går ud fra, at menneskeheden vil tilpasse sig skaderne på miljøkvaliteten på en effektiv måde, mens ”order from strength” ensidigt optimerer industrilandenes dominans på bekostning af miljøet og kun reagerer på miljøproblemer der, hvor det ikke kan undgås. Ingen af disse scenarier bliver opfattet som mere sandsynlige end andre. De tjener kun til at belyse mulige trends i økosystemerne som resultatet af forskellige aspekter ved den aktuelle udvikling.

Selvom de overalt voksende middeltemperaturer ikke altid er en ulempe for planter og dyr, er der indikationer for, at talrige arter og hele økosystemer er i fare på grund af klimaforandringerne. risici ved klimaforandringerne, der, hvis de indtræffer, kan få katastrofale følger.

Tydeligere er derimod sammenhængen mellem ødelæggelserne af økosystemer og for eksempel den naturlige hyppighed af skovbrande eller virkningen af mere eller mindre regelmæssigt optrædende oversvømmelser. I mange regioner forventes der at ske kvalitative forandringer af disse ekstreme fænomener og i mange tilfælde vil de tage til.

Økosystemernes millennium-studie Alle disse tilfælde viser, at den globale trussel mod biosfæren har nået et nyt niveau på

grund af klimaforandringer og rovdrift. På grundlag af de aktuelle trends kan der som følge af deres kompleksitet og mange drivkræfter imidlertid ikke bare foretages en lineær fremskrivning. Derfor er udviklingen af scenarier den fremherskende metode til at formulere og vurdere mulige fremtidige udviklingstendenser. I klimaforskningen betyder det, at der fremsættes flere antagelser om drivhusgasemissionernes videre forløb, og at deres konsekvenser for temperatur og nedbør undersøges ved hjælp af klimamodeller. I biosfæreforskningen er en sådan fremgangsmåde imidlertid ikke mulig,

Mennesker påvirket af naturkatastrofer mellem 1971-2001

Millioner af mennesker påvirket Tørke

Oversvømmelse

Hungersnød

Naturkatastrofer er tiltagende både i antal og hyppighed og påvirker de fleste lande i Afrika. Grafen viser antallet af millioner afrikanerne, der i perioden 1971-2001 er påvirket af tørke, hungersnød, oversvømmelser og epidemier relateret til katastrofer.

Epidemier relateret til katastrofer

16 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

eftersom det foruden emissionerne er nødvendigt at undersøge talrige andre tendenser i samfundet som den regionale og globale landbrugsudvikling samt befolkningsudviklingen.

The Millennium Ecosystem Assessment er et internationalt forsøg på at gøre status over truslerne mod biosfæren, som er sat i gang af FN. Til analysen af økosystemerne og deres betydning for menneskene anvender FN-studiet begrebet om økosystemfunktioner.

Fire forskellige scenarier for den mulige globale samfundsmæssige udvikling er foreløbigt blevet analyseret, bl.a. en tendens i retning af fremskridende globalisering med stærk beskyttelse af industrilandenes markeder, men også et scenario, der tog højde for muligheder og behov i de lokale markeder. På grundlag af disse basisantagelser har forskerne vurderet konsekvenserne for befolkningsudvikling, udledninger af drivhusgasser, landbrug og andre faktorer. I tilslutning hertil er det blevet undersøgt ved hjælp af simulationsmodeller og andre fremgangsmåder, i hvilken udstrækning økosystemfunktionerne blev negativt påvirket af kombinationen af trends (se boks).

Truede dyrearter i Afrika Antal af arter

Trussel mod arter Truet af udryddelse Truet Sårbare Pattedyr Fugle Krybdyr Padder Fisk

Afrika

Nordafrika

Vest- og Centralafrika

ulemper for biosfæren i anden halvdel af det 21. århundrede, mens indvirkningerne på landudnyttelsesgraden vil være dominerende i den første halvdel af århundredet. Dette udelukker imidlertid ikke, at tabet af arter og biotoper på det regionale niveau allerede vil skride hurtigere frem i den nærmeste

Østafrika og øer i det Indiske Ocean

Sydafrika

Klimaændringer er en trussel for dyrelivet, fordi mange dyrearter ikke er i stand til at tilpasse sig ændringerne. Grafen viser antallet af arter af pattedyr, fugle, krybdyr, padder og fisk som er truet af udryddelse, truet eller sårbar i forskellige regioner i Afrika og i hele Afrika i 1998.

– med en stigende verdensbefolkning og i mange tilfælde voksende levestandard vil vores krav til økosystemfunktionerne blive større, uafhængigt af hvilket Millenium scenario der anvendes.

I denne forbindelse er det blevet konstateret, at med en stigende verdensbefolkning og i mange tilfælde voksende levestandard vil vores krav til økosystemfunktionerne blive større, uafhængigt af hvilket scenario der anvendes. F.eks. vil det globale ferskvandsforbrug stige, samtidigt med at lagrene i de naturnære økosystemer bliver mindre på grund af klimaforandring og rovdrift. FN-studiet konkluderede, at klimaforandringerne vil medføre indgribende

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

fremtid, ikke mindst på grund af klimaforandringerne. En undersøgelse som millennium-studiet kan selvfølgelig ikke nøjagtigt forudsige de forandringer af biosfæren, der kan forventes i fremtiden. Tværtimod kan man måske optimistisk gå ud fra, at netop offentliggørelsen af studiets vurderinger fører til, at de trends, der er skadelige for biosfæren, bliver imødegået (f.eks. gennem en formindskelse af udledningen af drivhusgasser), således at scenarierne ikke bliver til

virkelighed. Samtidigt tjener vurderingerne også til at anskueliggøre den videnskabelige usikkerhed, hvad der fremover vil give anledning til nye undersøgelser.

Wolfgang.Cramer@pik-potsdam.dk www.millenniumassessment.org

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 17

Marin mangfoldighed overses Selvom den marine biologiske mangfoldighed er mindst lige så stor som den terrestriske halter beskyttelsen af den langt bagefter bevarelsen til lands. Der mangler især viden. WWF har i en rapport foreslået, hvordan et marint netværk kunne se ud.

Biodiversitet under vand

Fotos Karsten Dahl

Af Peter Blanner, Hav- og Fiskerimedarbejder, WWF Verdensnaturfonden.

Naturbeskyttelse til havs har altid sakket langt bagefter naturbeskyttelsen til lands.

Alene det faktum, at der i Danmark findes over 400 områder på landjorden, der er fredet efter Naturbeskyttelsesloven, mens der kun findes 16 på søterritoriet, fortæller hvor skævt prioriteringen er!

Til gengæld er der efter EUs Fuglebeskyttelsesdirektiv og Habitatdirektiv udpeget hhv. 113 fuglebeskyttelsesområder og 254

18 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

habitatområder, der tilsammen danner netværket “Natura 2000 områderne”, hvoraf 75 procent af det samlede areal er marint.

Men hvad er baggrunden for at Miljøministeriet har udvalgt netop de havområder til Natura 2000 områder? Hvis det nu var på land, ville man starte med at kortlægge alle de naturtyper, der var defineret i Habitatdirektivet, og ud fra denne “totalliste” vælge de områder der indeholdt mest oprindeligt natur. Dette er IKKE tilfældet på havet. Der findes ingen samlet oversigt over de danske marine naturtyper, men kun

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

Beskyttelse af havområder

et mere eller mindre tilfældigt kendskab til hvad der findes hvor. Derfor er udpegningen til havs utilstrækkelig og kun svagt understøttet af faktuel viden. WWF har i en rapport fra efteråret 2005 påvist denne utilstrækkelighed, og også hvordan et mere velbegrundet og økologisk sammenhængende netværk af marine beskyttede områder faktisk kunne se ud, med den viden man har i dag.

Læsøs hav – en uforstyrret perle Det interessante er jo at den marine biodiversitet er MINDST lige så stor som den terrestriske. Der er bare ikke ret mange der har set den. WWF var med i arbejdet i styregruppen for pilotprojektet Marin Nationalpark Læsø primært af dén grund, at det netop er i havområdet omkring Læsø, at der findes den største danske marine biodiversitet.

Af rapporten Naturforholdene i havet omkring Læsø fremgår det tydeligt, at havet inden for en meget kort afstand fra Læsø udviser de mest varierede marine naturforhold, der kan findes – ikke bare i danske men i nordiske farvande! Der er registeret det største antal marine naturtyper – mindst 10 forskellige – med dertil hørende dyre- og planteliv, og der er registreret de største antal arter i danske farvande af storalger, goplepolypper, søanemoner, børsteorme, snegle og muslinger, krebsdyr, pighuder m.fl. For eksempel finder man omkring 350 forskellige arter af alger omkring Læsø.

I området omkring Gedser tilsvarende kun ca. 100 algearter.

Samtidig kan store arealer både nord og syd for Læsø betragtes som de største stort set uforstyrrede naturområder vi har i Danmark, da der kun i begrænset omfang har fundet menneskelig aktivitet sted her (stenfiskeri, sand- og ralsugning, bundtrawling). Disse områder huser bl.a. derfor et meget stort antal rastende og overvintrende vandfuglearter, hvoraf flere er arter som netop udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne i havet omkring Læsø.

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

Derfor foreslog WWF bl.a. med udgangspunkt i de allerede udpegede Natura 2000 områder, at grænsen for en kommende marin nationalpark omkring Læsø følger yderkanterne af habitatområderne, således at det samlede areal ville blive 2.274 km².

Natura 2000 områderne udgør ca. 60 procent heraf.

Som det vil være bekendt fra dagspressen kunne et nationalparkforslag ikke samle flertal fra den lokale befolkning, hvorfor forslaget er faldet.

Trawlfrit fiskeri øger diversiteten Som nævnt er én af årsagerne til den meget store biodiversitet omkring Læsø – bortset fra den høje saltholdighed – at dyre- og plantelivet har haft nogenlunde fred for forstyrrelser. De store områder med sten eller stenrev eller bobleflækker har forhindret fiskerne i at bruge bundskrabende redskaber, mens fiskeri med garn og andre faststående redskaber har fundet sted (f.eks. garn, ruser og fælder). Blandt andet derfor finder man mange flere fisk i disse områder end udenfor.

Dette forhold, at der f.eks. i trawlfri zoner findes en højere biologisk diversitet end i områder befisket med bundskrabende redskaber er dokumenteret fra adskillige undersøgelser verden over. At lukke områder for fiskeri med slæbende redskaber kan således bruges – ikke bare som et mål i sig selv om at beskytte sårbar natur eller truede arter – men også som et element i at øge ynglen og opvæksten af truede fiskebestande uden samtidig at forbyde al kommerciel fiskeriaktivitet i disse områder. Det skal blot tilret-

WWF-Verdensnaturfondens forslag til netværker af beskyttede havområder – lysegrøn. Den mørkeblå farve er de allerede udpegede Habitatområder.

telægges og forvaltes på den rigtige måde, så alle formål opfyldes.

Havtemperaturen stiger en smule En nyere og anden trussel mod havets økologiske systemer er klimaændringernes indflydelse på havtemperaturen. Det er efterhånden et etableret faktum, at også havtemperaturen i danske farvande allerede er steget en smule, og at den fortsat vil stige. Der skal blot en ændring på under ½ grad til før havets dyreliv påvirkes. Fisk især, er temperaturfølsomme og vil flytte sig når temperaturen stiger (og falder). Derfor kan vi allerede nu se, at der forekommer fiskearter i Nordsøen, som vi indtil for 20 år siden stort set aldrig fangede (f.eks. ansjoser, muller, multer)). Til gengæld er bl.a. torsken på vej nordpå, hvor der fortsat er det kolde vand, den bedst kan lide. p.blanner@wwf.dk

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 19

Mænd er skyld i mindre biodiversitet Biodiversitet er essentiel for økofeministerne, og det er mandens skyld, når biodiversiteten bliver forringet, for han dominerer kvinden og naturen.

Gør krav på dine rettigheder!

Plakat fra Bioteknologisk konference, Chicago 9.-12 april 2006.

Ved den årlige internationale BIOkonference deltager bioteknologiske firmaer, forskere og regeringer. Alle aspekter af den globaliserede bioteknologi diskuteres – medicin, landbrug, sikkerhed. For øko-feministerne repræsenterer denne teknologi en skæv globaliseret kapitalisme med udnyttelse af lokale folks natur. www.ecofem.org

Af Marianne Hartz Thomas, redaktør

Den klicheebelagte lilla hovedbeklædning, som 1970ernes feminister brandede sig på har med økofeminist-bevægelsen muligvis skiftet farve til grøn men ikke indhold.

Der er liberal økofeminisme, kulturel økofeminisme, social, socialistisk med tanke for produktion og reproduktion og fokus på kvinder i overgangsøkonomier og tredjeverdens lande. Der er mange forgreninger af den del af miljøbevægelsen, der oftest kalder sig økofeminister.

Selvom bevægelsen går på mange forskellige ben, handler det overordnet om det samme: Mændene dominerer kvinden og naturen. Det forhold skaber skæve idealer og en forvansket etik, og det giver ikke plads til mindretal og andre måder at gøre tingene på. Eller oversat til naturen: der er

20 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

en gængs opfattelse af, at naturen bliver opfattet gennem mandlige idealer. Her tænker økofeministerne særligt på begreber som, at den stærkeste overlever, og at det gælder om at være hurtigst og bedst. I stedet bør kærlighed, tillid og medfølelse være de dominerende idealer. Mennesker er altså ikke herskere over naturen, og vi kan ikke – ifølge feministerne – tillade os at agere, ved at forurene, overforbruge af ressourcerne og behandle dyrene som om de er mindre værd end os. Endelig argumenterer nogle af feministerne med, at naturen er feminin med feminine biologiske træk, som at den skaber liv, giver tryghed, tag over hovedet og at den er hele grundlaget for vores eksistens.

Feministerne har flere forskellige løsningsforslag for at sikre det feminine i naturen. Der skal bedre forskning til for virkelig at forstå, hvordan vores levemåde påvirker

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

Rachel Carsons bog Silent Spring fra 1962 om kemisk insektbekæmpelse i landbruget var en af de tidlige inspirationskilder for øko-feministerne, senere kom også Carolyn Merchant til med sin bog Radical Ecology fra 1992.

Rachel Carson

naturen og strengere lovgivning og det skal gerne være med flere kvinder i forskningsstillinger og i det lovgivende arbejde.

I bredeste forstand argumenterer økofeministerne for, at vi kan reproducere os selv, for respekt for biologisk og social reproduktion og for at alt liv på jorden kan få lov at bestå. På den vis arbejder bevægelsens mange retninger også i virkeligheden efter samme mål, nemlig at forbedre livet for alle eksistenser på jorden og at videreføre vores race med respekt for vores diversitet.

En kvinde startede globale miljøkampagne Det er kvinder som Rachel Carson, der i 1962 skrev bogen Silent Spring, som har været med til at inspirere bevægelsen. Bogen fokuserede på de dødelige konsekvenser af kemisk insektbekæmpelse i landbruget, og på hvad kemien betyder for alle levende væsner, fra vi bliver født til vi dør.

Den bliver af mange opfattet som den første store udgivelse, der satte fokus på miljøproblemer og på vores forhold til naturen.

Senere er andre kvinder kommet til som Janet Biehl i 1991 med Rethinking Ecofemi-

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

Carolyn Merchant

Økofeministerne får dog kritik fra andre kvinder, der mener, at de netop gør forskellene mellem mænd og kvinder større ved at holde det fokus, de gør. Samtidig holder de fat i kønnenes stereotyper om, at mænd kun er destruktive og kvinder opbygger og giver liv. Nogle mener, at bevægelsen bygger på myter og er så urealistisk, at den ikke bør tages seriøst. Bevægelsen startede i Canada, USA og England i 1970erne, og det er stadig her, man skal finde de mest aktive.

Undervisning i økofeminisme: En måde at forstå undertrykkelse på set i forhold til kvinder, jord, og dyr.

nist Politics og Carolyn Merchant med Radical Ecology fra 1992. Fælles for dem og andre feministforfattere er netop, at de peger på de mange ubemidlede mennesker i verden, og hvordan det ofte er dem, der får livet til at hænge sammen for landsbyer og små samfund. Størstedelen er kvinder, men deres arbejde bliver ikke værdsat eller rettere værdisat, for deres indsats er ikke målbar i en mandlig forstand.

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 21

FNs arbejde for arternes overlevelse halter Biodiversitetskonventionen ottende partskonference i Brasilien i marts i år bragte kun få håndfaste resultater. Drømmen om at standse de globale naturødelæggelser er store – men i praksis er det svært af nå fra ord til handling.

COP8 – biodiversitetskonventionens 8. partsmøde i Brasilien, marts 2006-05-12

Af Tove Maria Ryding, formand for Nepenthes

FNs Biodiversitetskonventionen kæmper i disse år med at blive voksen, og komme fra det stadie hvor landene skriver ambitiøse handlingsplaner om naturbeskyttelse, til den fase hvor handlingsplanerne faktisk bliver udført i praksis. Og det haster! I øjeblikket fortsætter de globale naturødelæggelser med rivende hast, selv om verdens regeringer har lovet at bremse ødelæggelserne og mindske udryddelsen af dyr og planter betydeligt senest år 2010.

Men da verdens lande mødtes i Brasilien i slutningen af marts til Biodiversitetskonv entionens ottende partskonference, var det tydeligt, at konventionens pubertetskrise endnu ikke er overstået, og mange lande er stadig meget modvillige til at sætte handling bag de flotte ord.

FN arbejder på et verdensomspændende netværk af nationalparker, Greenpeace bemærker at foreløbig er disse parker af papir – der mangler penge til at realisere planen

Fra papirparker til nationalparker Naturbeskyttelse koster penge. Det har alle erkendt, og derfor var finansiering et stort emne på dagsordenen. Landene prøvede bl.a. at finde penge til at realisere Biodiversitetskonventionens arbejdsprogram for beskyttede naturområder. Dette arbejdsprogram sigter imod oprettelse af et verdensomspændende netværk af nationalparker og andre beskyttede naturområder, som stræk22 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

ker sig rundt om hele jorden, både på land og på havet. Tanken er smuk, men miljøorganisationerne snakker om ”papirparker”, fordi de beskyttede områder indtil videre kun eksisterer på papiret i de mange paragraffer, som landene har vedtaget.

Til mødet i Brasilien tøvede både EU, Canada, Australien og New Zealand med at

sige ja til at hjælpe u-landene med at finansiere gennemførelsen af arbejdsprogrammet, og landene kunne derfor ikke blive enige om meget andet end at fortsætte diskussionen om, hvordan man kan finde penge til at finansiere det globale netværk af beskyttede naturområder.

TEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

Vi kan godt, men vi vil ikke.

Udryddelsen af arter kan bremses væsentligt inden 2010 fastslår FN, men alle verdens lande skal levere en større indsats.

En indsats som intet tyder på er på vej.

Biodiversitetskonventionen Vedtaget til UNCED topmødet i Rio de Janeiro i 1992 sammen med klimakonventionen og ørkenkonventionen.

Formål: at bevare verdens artsrigdom og sikre en bæredygtig anvendelse af naturens ressourcer samt en ligelig fordeling af udbyttet.

Trådt i kraft: 1993

Fotos Nephentes

I øjeblikket underskrevet af 188 lande, minus bl.a. USA og Nordkorea.

Stop for biopirateri Imens i-landene tøver med at yde bistand til naturbeskyttelse i u-landene, fortsætter vestlige landes virksomheder med at tjene penge på at udnytte den store mangfoldighed af dyr og planter, som findes i u-landene. Biopirateri kaldes det, når en virksomhed f.eks. tager patent på en medicinsk plante fra regnskoven, uden at oprindelseslandet har givet virksomheden tilladelse til det.

Dette er især et problem i de ulande, som har en stor mangfoldighed af dyr og planter.

På grund af uddelingen af patenter til bl.a. private virksomheder mister landene gradvist rettigheder til at udnytte sine egne naturlige ressourcer, og til konferencen efterlyste ulandene derfor endnu engang, at Biodiversite tskonventionen vedtager en bindende aftale, som sikrer verdens lande imod biopirateri.

Men også her var der modvilje fra i-landenes side, til at træffe de beslutninger der skal til, og der var kun få fremskridt.

Klimakonventionen som storebror Noget af den beslutsomhed og vilje til forandring, som Biodiversitetskonventionen i disse år leder efter, kan man i højere grad finde i Klimakonventionen og dens Kyoto Protokol. Klimakonventionen har med høj røst formået at kommunikere til omverdenen, hvorfor det arbejde der udføres er vigTEMA-FOKUS: ARTER TIL TÆLLING...

tigt, og hvad konsekvenserne er, hvis intet bliver gjort. På den front er Biodiversitetskonventionen sakket bagud, og historien om de mange menneskelige omkostninger, der følger med naturødelæggelser, er blevet fortalt alt for lidt.

Dette har iblandt mange politikere ledt til den misforståelse, at klimaændringer er farligere end naturødelæggelser, og at klimakonventionen derfor er vigtigere end Biodiversitetskonventionen.

I Biodiversitetskonventionens prøver man nu forsigtigt at skule til sin klimabeskyttende modpart og tage ved lære. Man prøver f.eks. at forbedre kommunikationen til offentligheden og sprede budskabet om, at naturødelæggelser er en stor og meget nærværende fare for den menneskelige sundhed.

Konventionens nye uofficielle kaldenavn, “Konventionen for alt liv på jorden” er også indført som et forsøg på en bedre kommunikation.

Forhandlingerne fortsætter …. mod 2010 Når rusen efter en hektisk men resultatfattig partskonference er sovet ud, starter forberedelserne og de indledende forhandlinger til Biodiversitetskonventionens 9. Partskonference, som vil blive afholdt i Tyskland i 2008. Imens landene fortsætter de lang-

Når det var småt med den globale enighed til Biodiversitetskonventionens 8. Partskonference, var der alligevel nogle lande som valgte at gå foran.

Indonesien, Malaysia og Brunei vedtog i fællesskab at beskytte ”Borneos hjerte”, et område som bl.a. huser nogle af verdens sidste orangutanger.

somme forhandlinger, arrangerer miljøorganisationerne store nedtællings-arrangementer, hvor der tælles måneder og dage til 2010 i et forsøg på at påvirke landene til at sætte fart på forhandlingerne.

Og der er god grund til at skynde sig.

Imens Biodiversitetskonventionens parter sidder og tøver ved forhandlingsbordet, fortsætter de enorme naturødelæggelser overalt på jorden. Regningen for disse ødelæggelser betales især af de mange tusinde fattige mennesker, som lever i tæt kontakt med naturen. Det er disse mennesker, som risikerer at blive ramt af oversvømmelser og jordskred, eller miste vand, mad og hjem, når den natur, der udgør deres livsgrundlag, ødelægges eller forsvinder. tr@nepenthes.dk Tove Maria Ryding deltog i Biodiversitetskonventionens 8. Partskonference som repræsentant for den danske 92-gruppe.

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 23

TJERNOBYL 20 ÅR

At aflive klicheerne Af Tina Læbel, redaktør Global Økologi

At dedikere næsten tre år af dit eget liv til en miljøkatastrofe må have en personlig vinkel?

– Det startede faktisk med en vandring Walk across Europe for a nuclearfree World i 1995. Jeg var ikke med på hele turen fra Bruxelles til Moskva, men turen bragte mig til en lille forladt (p.g.a. stråling, red.) landsby på grænsen mellem Hviderusland og Ukraine. Her mødte vi et ægtepar, som nægtede at forlade deres landsby. Det gjorde indtryk. Senere arbejde jeg for OVE (Organisationen Vedvarende Energi) i Hviderusland. Og senere blev jeg gift med en russisk pige, som var med på vandringen. Vi rejste en tur gennem Hviderusland, og så var byggestenene til projektet ligesom lagt.

Hvordan er dit syn på katastrofen – er det det samme, når du er i Hviderusland som i Danmark?

– Jeg plejer at sige at “det unormale er blevet normalt”. I Hviderusland er er det normalt, at alle er syge. Det er ikke unormalt at folk får grå stær og maveproblemer al-

24 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

Meget af det materiale der er lavet om Tjernobyl er sort eller hvidt. Fokus er enten på vanskabte børn eller på, at man forklejner problemerne af strålingen for befolkningen. Med 20 år – 20 liv vil jeg bag om klicheerne. Tjernobyl-katastrofen er så stor, at vi aldrig vil forstå den. Men gennem de 20 personer får vi, fra et hverdagsperspektiv, en ide om, hvordan folk lever med katastrofen, og hvad den har betydet for deres liv, fortæller Mads Eskesen til Global Økologi. lerede i 20’erne. I Hviderusland fornemmer man, at katastrofen altid er til stede. Den ligger under det hele, uden at der dog tales om det. Men man skal huske på, at der stadig i dag er folk der arbejder inde i zonen (30 km zonen rundt om Tjernobyl, red), og der er folk, der bor permanent i zonen. De mennesker er udsat for en sundhedsrisiko.

For hvad betyder den lavradioaktive stråling for dem?

Mange mener, at lavradioaktiv stråling over længere tid er ligeså farligt som en stor dosis. Det har flere forskere vist, men fra

atomindustriens side tilbagevises det. Mit projekt har dog ikke nogen politisk dagsorden. Jeg vil gerne bag om klicheerne, de sort-hvide som karakteriserer Tjernobyl-katastrofen. Jeg vil gerne være neutral. Men det er klart, at det er svært for mig at være helt subjektiv. Jeg har dog bestræbt mig på at være tro mod mine personer. I bagklogskabens skær ville jeg dog gerne have haft flere deltagere fra atomindustrien med.

Når jeg er i Danmark, tænker jeg, hvordan kan det være vi ikke kan huske 20 år tilbage?

TJERNOBYL 20 ÅR SENERE

Monument i byen Slavutich for de arbejdere på Tjernobyl kraftværket, som mistede livet ved ulykken 26. April 1986.

Slavutich blev bygget nogle år efter ulykken for at huse de arbejdere som fortsat skal drive værket og sørge for at det udfases. Med togbane pendler arbejderne hver dag ind og ud af den ellers lukkede radioaktive zone.

Hvad håber du, der vil komme ud af udstillingen?

– At vi ikke glemmer katastrofen.

– At vi vil blive ved med at diskutere Akraft. Selvom danskerne har sagt Nej tak til A-kraft, skal vi jo alligevel forholde os til det. Spørgsmålet er et internationalt anliggende. Vi påvirkes af mulige ulykker og ikke mindst, så lever vi med angsten for en ulykke i vores bevidsthed. Og selvom der efter ulykken er strammet op på sikkerhedsreglerne, er det vel ikke ensbetydende med at vi igen, som det sker nu i USA og Europa, skal bygge nye A-kraftværker?

Og så ønsker jeg mig at vi må få et andet forhold til vores østeuropæiske naboer.

Det ligger indbygget i os, at vi skal hjælpe dem. De skal komme til os for at lære, men vi kan også lære af dem. For hvordan overlever man kommunisme og krige? Det ved de rigtigt meget om. Jeg vil gerne opfordre folk til at tage til Østeuropa!

Hvad er det meste nedslående ved dit arbejde med Tjernobyl-historien?

– Det er ikke, som du tror de vanskabte børn, urinlugten og mørke gange på børne-

hjemmene. Det kan man vænne sig til. Jeg har selv arbejdet med mentalt handicappede børn i Danmark. Men efter vi på et børnehjem i Ukranie havde talt med en pige, der havde været udsat for stråling, ville vi gerne se hendes sygejournal. Stik imod al forventning skulle vi ikke søge om lov. Vi blev henvist til den ansvarlige, og på hans kontor i en lænestol lå alle journalerne! Databehandlingen er utrolig mangelfuld i de gamle Sovjetlande. Arkiveringen er mangelfuld.

Det er derfor umuligt at lave noget fornuftigt statistik på sundhedsområdet. Der er altid et eller andet led i databehandlingen, hvor kæden går i stykker. Det sammenholdt med de fysisk svære i at samle information fra hele tre lande, det var nemlig ikke kun Hviderusland der blev ramt, det gjorde også Ukraine og dele af Rusland gør, at det er så svært at vise, hvor store sundhedsskader der egentlig er sket.

Hvad har været det mest opløftende i dit arbejde med Tjernobyl?

– Pensionisten Grigorij Nikolaevich Surikov.

Han var bare så glad!

20 år – 20 liv Fotografen Mads Eskesen har år for år besøgt Tjernobyl. Han fortæller i udstillingen 20 år – 20 liv i ord og billeder om de vidtstrakte følger af katastrofen og giver stemme til nogle af de mennesker, hvis liv tog en voldsom drejning da reaktor 4 i april 1986 eksploderede.

20 år – 20 liv kan ses på: www.20lives.info Fra d. 22 april til 9 maj på Nytorv ved Domhuset i København. Udstillingen vises samtidig i Kiev, Basel, London, Australien, Göteborg.

I bogform: Informations Forlag udgiver i forbindelse med udstillingen bogen Tjernobyl, 20 år – 20 liv med historierne i en længere udgave end udstillingens.

Læs historierne på

www.20lives.info

Alle foto: Mads Eskesen

TJERNOBYL 20 ÅR SENERE

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 25

TJERNOBYL 20 ÅR

Fængslet for stråleforskning

Foto: Mads Eskesen

Af Mads Eskesen

Da Tjernobyl ulykken fandt sted i 1986, boede parret 800 km derfra i byen Grodno i det vestlige Hviderusland. Byen var en af de mindst ramte af ulykken.

–Vi havde fridage i anledning af 1. maj.

Alle deltog i demonstrationen. Det var meget sjovt, og vi havde det godt. Folk var ikke bange. I lang tid vidste vi ingenting. Men da vi begyndte at modtage børn fra Gomel regionen på vores hospital i Grodno, forstod vi, at der var sket en STOR ulykke. Ikke alle børn var raske. Der var nogle, som havde dårlige blodprøver, og nogle som generelt havde det dårligt. Naturligvis var der ingen dengang, som forbandt disse problemer med Tjernobyl.

26 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

For lægeparret Bandazhevskij var der ingen tvivl. Efter Tjernobyl flyttede de ind i det stråleramte område for at studere strålingens effekt på børn. Det førte til opsigtsvækkende resultater og fængsel i 8 år. Børnelæge Galina Bandazhevskaja fortæller om sin mand, professor i medicin Jurij Bandazhevskij Stråleramte, syge børn Med en intens pligtfølelse overfor videnskaben, flyttede lægeparret til den stråleramte

by Gomel i det sydlige Hviderusland. Her kunne man nemlig bedst studere, hvordan menneskekroppen påvirkedes af radioaktivitet. På det tidspunkt var der kun 40 procent af de nødvendige læger i Gomel regionen. Alle veluddannede mennesker flyttede væk derfra.

– Der var mange med arytmi, som er en forstyrrelse af hjerterytmen. Det var første gang i mit liv, at jeg så et 8-årigt barn med pacemaker. Så var der også mange med reumatisk bindevævsbetændelse. Jeg blev lidt bekymret for det forøgede antal af børn med denne sygdom, men ifølge statistikken var der ingen store forandringer i børnenes tilstand, siger Galina Bandazhevskaja.

TJERNOBYL 20 ÅR

Foto: Mads Eskesen

”Enhver videnskabsmand skal have en opponent og offentliggøre resultaterne af sit arbejde. Man bør føre en god videnskabelig dialog for at komme frem til sandheden. Desværre har vi ikke denne mulighed” Op gennem 90’erne så parret et alarmerende antal børn med hjerteproblemer og en dramatisk stigning i antallet af medfødte hjertesygdomme. Ofte havde børn helt ned til 6-års-alderen arytmi. De begyndte derfor at føre statistik over deres patienter og så, at der var 2,5 gange flere hjertesygdomme hos børn efter Tjernobyl end før ulykken. For at konkludere om det nu også var radioaktivitet, som var den egentlige årsag til det forøgede antal hjertesygdomme, måtte Jurij lave forsøg over mange år. Hviderusland har aldrig haft penge til den slags forskning, og instituttet havde slet ikke nogle, men der var entusiasme blandt lægerne, som sammen med studerende brugte deres fritid til at hjælpe.

Konklusionen var, at den menneskelige krop vil akkumulere radioaktive elementer såsom Cæsium 137 i meget lang tid. Jurij påviste, at selv en radioaktiv forurening af kroppen med 50 becquerel pr. kilo af et barns vægt kunne forårsage seriøse helbredsproblemer. Cæsium kommer ind i kroppen gennem maden og bliver akkumuleret forskelligt i forskellige organer. Skjoldbruskkirtlen og hjertet er specielt sårbare. Når cæsium 137 kommer til hjertet, destruerer det energisystemet i cellerne. Resultatet er, at cellernes struktur bliver ødelagt, og man får problemer med hjertet og nyrerne.

Resultater giver problemer – Gennem analyse af resultater af disse undersøgelser, kom min mand til nogle seriøse konklusioner, som nogle ikke var glade for for eksempel folk, der er involveret i atomenergiindustrien, osv., siger Galina med henvisning til de efterfølgende begivenheder. Problemerne begyndte gradvist.

I de hviderussiske videnskabscirkler tog man altid Tjernobyl tematikken med forbehold. Som forsker blev det svært for Jurij at publicere noget i Hviderusland. Fra 1995 begyndte Jurijs studerende at forsvare deres afhandlinger i Rusland, hvor indstillingen var anderledes.

TJERNOBYL 20 ÅR

I modsætning til de fleste andre i Hviderusland var Jurij ikke god til at forholde sig ubemærket. I 1998 blev han medlem af en kommission, der skulle tjekke arbejdet af ‘Forskningsinstitut for Radioaktiv Medicin’ i Minsk, et arbejde han var kritisk overfor.

Det var dog først, da Jurij fik en TV-station til at lave en film om hans arbejde, at de rigtigt store problemer startede. Mange af hans kollegaer advarede om mulige problemer med magten og mente, at det ville være bedst, hvis han sagde sit job op, så det ikke gik ud over hele instituttet.

Arresteret Den 13. juni 1999 blev Jurij Bandazhevskij arresteret, sigtet for at modtage bestikkelse fra unge mennesker, der søgte om uddannelse på Instituttet.

– Anklagen var bygget op på udtalelser fra to personer, som selv blev anklaget under den samme sag.

Det var to lærere som blev fanget af politiet, da de skulle vurdere en ansøger, som de tidligere selv havde undervist til eksamen. De havde givet ham en kopi af alle eksamensopgaverne med de rigtige svar, siger Galina. Ifølge de to læreres vidneudsagn havde de ikke taget bestikkelse til sig selv, men til instituttets rektor – professor Bandazhevskij.

– Man kunne ikke fremlægge nogen beviser mod min mand. Vi havde ikke nogen hemmelige konti, vi havde ikke bygget et hus. Vi boede i en statslig lejlighed. Vi havde ikke nogen rigdom, som min mand blev anklaget for. Hele anklagen blev bygget op på to vidners udtalelser.

Under retssagen udtalte folk med vigtige positioner i staten, at der ikke havde været nogen afvigelser, at alle karakterer var sande, og at ingen studerende snød. Men til trods for dette fortsatte rettergangen alligevel mod Jurij. Han blev idømt otte års fængsel.

Fængslet Efter arrestationen blev Jurij anbragt i en isolationscelle uden seng. Der var kun trægulv og ingen håndvask. Han måtte ikke tale med sin familie eller med advokaten. Han fik et stort skæg og tabte 20 kg på 25 dage.

Da han blev sat i fængslet, blev hans helbred selvfølgelig ikke bedre.

Man skal have en meget god fantasi, hvis man vil sammenligne de hviderussiske fængsler med dem i Vesten. De fleste fanger har problemer med deres tænder, fordi de ikke får protein og vitaminer nok.

Deres tænder begynder at smuldre og falder helt ud. Det første år tilbragte Jurij i en celle med 80 andre fanger. Galina kunne kun sende ham ting hver fjerde måned, og pakken måtte højst veje 30 kg. Sagen om Bandazhevskij var dog nu blevet en politisk sag. Amnesty International reagerede og EU Kommissionen kom for at tjekke, hvordan han havde det. De fik ham overført til en celle, hvor der kun var tre andre.

Dedikeret arbejde for fri forskning Efter at Jurij kom i fængsel, flyttede Galina til Minsk og blev videnskabelig sekretær på BELRAD-instituttet. Den 31. maj 2004 blev Jurij overflyttet fra fængslet til Peskovtsy, tvangsarbejdsanstalt nr. 26, en lukket landsby i nærheden af Grodno.

– Nu, efter min mand og jeg har været gennem vores system, kan jeg sige, at man ikke kan finde lov og retfærdighed i dette land. Situationen er sådan, at hvis en person ikke passer ind i systemet og siger noget anderledes, kan man fratage ham friheden uden nogen begrundelse, slutter hun.

Galina, der er en ambitiøs kvinde, arbejder nu på at oprette et uafhængigt forskningslaboratorium i Hviderusland. Den 5. august 2005 blev Jurij Bandazhevskij løsladt. Parret arbejder nu sammen om det nye forskningslaboratorium.

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 27

“Først var der en sky.

Og bagefter forsvandt den. Skyen faldt ned på jorden som regn.

Himlen blev klar...”

Grigorij, som dengang ikke havde nogen øjenproblemer, var vidne til, at jagerfly for 20 år siden skød kemikalier ud, så den radioaktive sky fra Tjernobyl begyndte at regne. Derved undgik man, at den fortsatte mod millionbyen Moskva.

Med et stykke afrevet avispapir ruller Grigorij sig en cigaret af sin hjemmedyrkede tobak, læner sig tilbage på træbænken og ser ud over sin radioaktive have. Han har glasøje og kan derfor kun se haven med det ene øje, som for øvrigt har fået grå stær. Han er en glad mand, den fødte optimist, og selv om der ikke er el i landsbyen, glæder han sig over at bo et smukt sted med grønne træer. Øjenproblemer har mange, som lever permanent i de radioaktive områder. Kort efter Tjernobylulykken måtte lægerne i Gomel stoppe alle øjenoperationer for at undgå blødninger. Det ved Grigorij ikke noget om.

Han føler sig sund og rask og kan ikke se noget mærkeligt i, at han fik problemer med øjnene.

Området i det sydlige Hviderusland, hvor Grigorij bor, er lige så forurenet som området omkring Tjernobylværket 200 km. derfra. I modsætning til den lukkede zone omkring atomkraftværket kan man uden problemer køre i bil lige til Grigorijs landsby. Når man nærmer sig vækkes geigertælleren til live…

28 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

Læs den på engang sørgmodige, men også ukuelige historie om Grigorij, der elsker sin køkkenhave og skoven – og få forklaringen på hvorfor vandpytterne d. 27. 4. 1986 blev grønne.

www.20lives.info

Grigorij Nikolaevich Surikov, pensionist i landsbyen Bartolomeevka, Hviderusland.

Alle foto: Mads Eskesen

TJERNOBYL 20 ÅR

BOGNYT

Kapitalen.com Anmeldt af Bendt Ulrich Sørensen redaktionsmedlem Global Økologi

På en letlæselig måde beskriver bogen den ideologiske udvikling i den vestlige verden: Fra efterkrigstidens svenske folkhems velfærdsstat til den neoliberalistiske modoffensiv der startede i sen-70erne og i dag er herskende. Nybergs metode er journalistisk og bygger på en række cases, der med udgangspunkt i et ret begrænset persongalleri, viser udviklingen. Bogen ønsker at vise, at globaliseringen og det at vi skulle være indtrådt i vidensog servicesamfundet til afløsning af industrisamfundet, er en myte. Problemet er, at den prætenderer at være en dybtgående ideologikritisk analyse, men ud fra et økologisk perspektiv er dens argumentation for overfladisk.

Bogen angriber alle former for postmoderne samfundsanalyse som ideologisk forbundet med neoliberalismen og viser, at den kapitalistiske udbytning og uligheden i de sidste 30 år kun er forstærket. Den sidste påstand

BOGNYT

der dokumenteres empirisk, er fint underbygget og plausibel, men kan teorier der peger på ændringer af industrisamfundet som for eksempel postfordisme og postmaterialisme, dermed afvises?

Vi har ikke længere et samfund, hvor samarbejdet mellem de traditionelle to hovedinteresser; borgerskabet og arbejderklassen binder samfundet sammen, det er afløst af et såkaldt 2/3 dels samfund, hvor den traditionelle industriarbejderklasse er reduceret til fordel for en deklasseret gruppe af mennesker, der lever på overførselsindkomster og midlertidigt arbejde, for det meste i servicesektoren.

Den udvikling, hvor det traditionelle klassesamarbejde, den sociale ingenørkunst med den socialliberale Karl Popper som den førende ideolog, er blevet afløst af neoliberalismen, kan ses som et resultat af den vigende magt som arbejderklassens repræsentationer har haft i denne periode, netop p.g.a. afviklingen af det traditionelle industrisamfund i Vesten.

Bogen afviser den økologiske og den globale mangfoldighedsbevægelse, som værende ’falsk bevidsthed’ og dermed en del af den herskende ideologi. Man fornemmer, at de gamle kommunister er de egentlige forbilleder, selv om det indrømmes, at støtten til det marxistisk-leninistiske diktatur og undertrykkelsen i USSR var en fejltagelse. Den socialliberale klassesamarbejdspolitik som den kom til udtryk i opbygningen af velfærdsstaten kritiseres også, men kommer sammen med et forsvar for den traditionelle nationalstat, al-

ligevel til at stå tilbage som en nostalgisk drøm og eneste alternativ til neoliberalismen.

Nyberg overser, at ligesom klassesamarbejdet udviklede et velfærdssamfund under et kapitalistiske hegemoni, indeholder den økologiske tænkning og den globale bevægelse en kritik af kapitalismen, som hegemoniet må indoptage, hvilket historisk måske kan genindsætte det politiske over økonomien og på den måde igen udøve en form for ’social ingeniørkunst’: Kampen for global retfærdighed og økologisk balance er i dag de krav, der viser det uhæmmede markeds begrænsninger og neoliberalismens ideologiske fallit.

Mikael Nybergs kapitalen.com er udgivet på Tiderne Skifter 2005

Alle taler om vejret

… vil du gøre noget ved det?

Læs tidsskriftet Vedvarende Energi & Miljø Organisationen for Vedvarende Energi Dannebrogsgade 8A 8000 Århus C. Tlf. 86 76 04 44 Prøvenummer kan rekvireres ved henvendelse til boesen@ove.org

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 29

NYT FRA RÅDET APRIL 2006 Bæredygtigt byggeri.

Konference februar på Christiansborg Flere end 200 deltagere mødte op den 6. februar i Landstingssalen til konferencen Byggeri der viser vejen frem, som DØR arrangerede i samarbejde med Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Ark og Tekniq. Konferencen blev et samlepunkt for at udveksling af erfaringer og ideer fra Danmark og for at få input fra de mange innovative udenlandske eksempler.

Politikere fra fem partier debatterede i den sidste del af hver af de tre sessioner om hvordan bæredygtigt og energirigtigt byggeri kan få et gennembrud. 13 faglige oplæg fra byggeriets verden bød på spændende løsningsmuligheder og sikrede gode diskussioner.

Generalforsamling 28. marts

Nyt hæfte om ventilation

Der blev diskuteret Global økologi – om hvordan der kunne komme mere nyhedsprægede ting ind i bladet – trods den lange produktionstid. Der blev diskuteret metoder til medlemshvervning, herunder telefonhvervning rettet mod relevante målgrupper. Frivillige, der kunne hjælpe hermed, er meget velkomne. Også face-toface kampagner blev diskuteret, men meningerne herom er delte.

Jens Stærdahl, Tek-sam/RUC blev nyvalgt til bestyrelsen.

Michael Kvetny og Bendt Ulrich Sørensen genopstillede. De øvrige 13 fortsætter.

Den skriftlige beretning og årsregnskabet kan ses på www.ecocouncil.dk

Til maj udsendes et hæfte om, hvordan god ventilation kan kombineres med energibesparelser i boliger – hvor langt kan man komme med henholdsvis styret, naturlig ventilation, og mekanisk ventilation med varmegenvinding? Der er store energibesparelser at hente, såvel i nye boliger som ved renovering af eksisterende. Samtidig kan indeklimaet forbedres. Hæftet vil desuden have fokus på hvad energibesparelser betyder for det samlede energiforsyningssystem, hvis der specielt i fjernvarmeområder sker væsentlige forskydninger i behovet for el i forhold til varmebehovet.

Hæftet er på ca. 40 sider illustreret i farver. Gratis.

Mere på: www.ecocouncil.dk

Hæfte om energibesparelser og brug af økonomiske virkemidler I starten af maj udsendes et hæfte om, hvorledes man kan fremme energibesparelser gennem omlægning af skatte- og afgiftspolitikken. Afgifter og andre økonomiske virkemidler hører til de mest effektive til at få os til at spare på ressourcerne. DØR foreslår bl.a., at CO2-kvoter fremover skal sælges og ikke foræres til virksomhederne, og at virksomheder i langt højere grad end i dag skal betale energiafgifter. Virksomhederne kan så kompenseres i form af tilbageførsel som løntilskud eller lign. Desuden foreslår vi, at offentlige institutioner som led i en grøn indkøbspolitik forpligtes til at købe energibesparende apparater, samt at der indføres energimærkning på flere produkter (som på hårde hvidevarer).

Meld dig ind i Det Økologiske Råd

Frankeres

Almindelig

Stud./ledig/pens.

medlemsskab incl. Global Økologi*

295 kr.

175 kr.

abonnement på Global Økologi alene

295 kr.

175 kr.

Jeg ønsker:

Sæt kryds hvis du er

studerende,

arbejdsledig eller

som brev

pensionist

Du kan også vælge at støtte med et fast beløb om måneden/kvartalet, dog mindst 50,- kr. pr. mdr./150,- pr. kvartal.

Indbetalingen skal ske via Betalingsservice eller netbank. Ring og hør nærmere: 33150077

Global Økologi

Jeg ønsker at give et gavebidrag til Det Økologiske Råd på: kr.

Gavebidrag til Det Økologiske Råd er fradragsberettigede op til 6400 kr. De første 500 kr. kan dog ikke fradrages.

Dog hvis du binder dig for et fast beløb i min. 5 år, er hele beløbet fradragsberettiget.

Beløbet indbetales:

til konto 8401 1014176

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

c/o Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

beløbet er vedlagt som check Navn

Tlf.

Adresse Postnr. og by

E-mail

*Støt en vigtig stemme i miljødebatten og få samtidig tilbud på udgivelser og arrangementer, få Rådets nyhedsbrev tilsendt pr. e-mail og få adgang til generalforsamling og til at deltage i arbejdsgrupper mm.

30 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006

NYT FRA RÅDET

KALENDER Konference om erstatning af farlige kemiske stoffer i industrien Tirsdag d. 19. september (ca.) kl. 9.30-16, Hotel H.C.Andersen, Odense. Med udstil-

PUBLIKATIONER Her på siden ses et udpluk af Det Økologiske Råds publikationer. En fuldstændig liste kan ses på www. ecocouncil.dk.

”Farlige kemiske stoffer kan erstattes”

ling fra virksomheder, der arbejder med substitution. Støttet af Miljøstyrelsens Virksomhedsordning.

Konference om energibesparelser og renovering Mandag d. 25. september (ca.) kl. 9.30-16, Hotel (ca.) kl. 1017. Landstingssalen, Christiansborg.

Begge konferencer: program, pris og

De fleste publikationer kan gratis downloades. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat.

porto, (100 kr. for DØR-medlemmer)

kommende pro-

Ved køb af mindst 3: 100 kr/stk. Ved

duktionsledere,

køb af mindst 10: 75 kr/stk.

ingeniører og

Til filmen er udgivet et hæfte på 32

produktudvik-

sider, som uddyber oplysningerne i

lere. Et must for

filmen. Pris: 25 kr. + porto og eks-

politikere der

peditionsgebyr 10 kr. Ved mindst 20

skal lægge rammer for vores fremRikke Lethare Nielsen og Christian

”Få mere ud af mindre”–

nelser, energi- og

opvarmning, ørkendannelse, kraftigere orkaner og ekstrem regn samt dramatiske påvirkninger af dyre- og planteliv. EU kan med sin energipolitik spille en væsentlig rolle i løsningen af disse problemer. Dette hæfte om EU’s energi- og klimapolitik gennemgår disse spørgsmål og sigter mod at skabe en spændende undervisning med tovejs-kommunikation, hvor elevernes nysgerrighed og kundskaber øges.Forfatter: Henning Güldenstein Det Økologiske Råd, marts 2006. Hæfte, 28 sider, gratis.

Pesticide Use Reduction Program-

ungdomsuddan-

mer med global

Hæftet ”Danish

2006. 80 kr.

Debatpakke til

for store proble-

Danmarks pesticidpolitik på Europakortet

Fås både på dansk og engelsk. DØR,

NY ”EU’s energipolitik”–

Verden står over

stk.: 33% rabat.

tidige miljø- og industripolitik. Af

tilmelding, se www.ecocouncil.dk.

klimadelen.

www.ecocouncil.dk. Pris 150 kr. +

Et must for

Ege. 100 sider illustreret i farver.

Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen. Bestilling på tlf: 3315 0977.

Filmen er på 30 min. Se trailer på

me – to Benefit

Hvad kan vi

the Environment

bruge grønbogen

and the Health”.

om energief-

Findes på spansk,

fektivitet til?

russisk, polsk og dansk. 16 s: på

I december er

www.ecocouncil.dk eller fås hos Det

udgivet et hæfte,

Økologiske Råd.

der gennemgår EU kommissionens grønbog fra 2005.

Forfatter Søren Dyck-Madsen. Hæftet er gratis.

Fra ”Energistrategi 2025” til ”Energiplan 2050” Det Økologiske Råd udgiver

Dieselpartikler

debathæfte om

I januar er udgi-

regeringens

vet et nyt hæfte

“Energistrategi

– 30 sider il-

2025” og forslag

lustreret i farver

til, hvordan der

– om de meget

kan udarbejdes en egentlig dansk

sundhedsskade-

“Energiplan 2050”. Af Søren Dyck-

lige partikler og

Madsen. Det Økologiske Råd, August

hvordan man kan reducere belastnin-

2005. Hæfte, 40 sider, gratis.

gen med disse. Forfatter Christian Ege. Hæftet er gratis.

Energibesparelser Det Økologiske

DVD Offentlig grøn indkøbspolitik

Råds forslag til politiske ini-

Gode eksempler

tiativer. Af Søren

på grønne indkøb

Dyck-Madsen,

i kommuner, am-

DØR, 2005. 24

ter og statsinsti-

sider. Gratis.

tutioner – samt de værktøjer, som er til rådighed for indkøbere, der vil tage miljøhensyn.

KALENDER | PUBLIKATIONER

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2006 | 31

Afsender Global Økologi c/o Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

Synspunkt: Hans Nielsen - Det Økologiske Råd om pesticider og landbrug

Danske æbler fulde af pesticidrester Det Økologiske Råd opdagede en voldsom stigning i antallet af pesticidfund i de seneste fem år, oplysninger som var udeladt i rapport fra Fødevarestyrelsen.

Hans Nielsen er biolog og landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd hans@ecocouncil.dk

Det Økologiske Råd bemærkede i januar, at Fødevarestyrelsen havde skåret den årlige rapport over fund af pesticidrester i fødevarer ned fra 100 sider til 6 sider ved bl.a. at udelade alle oplysninger om pesticidfund, der lå under grænseværdien. Da vi fik oplysninger om alle fundene fra Fødevarestyrelsen, kunne vi konstatere en voldsom stigning i antallet af pesticidfund gennem de seneste fem år. Mens der i 2000 blev fundet svampemiddelrester i 3 procent af de danske æbler, så var det i 2004 steget til 41 procent. Stigningen skyldes alene anvendelsen af pesticiderne Scala og Euparen Multi med aktivstofferne pyrimethanil og tolylfluanid.

Vi har på den baggrund opfordret miljøministeren til straks at stoppe eller begrænse anvendelsen af disse to pesticider med henvisning til regeringens pesticidplan, der har som mål, at indholdet af pesticidrester i dansk producerede fødevarer skal være mindst muligt. Vi har endvidere anmodet miljøministeren om at meddele Bayer CropScience påbud om at ændre etiketten på sprøjtemidlet Euparen, hvor der står, at Euparensprøjtninger desuden giver en væsentlig farveforbedring på både røde og gule sorter som f.eks.

Jonagold og glatte, pæne frugter af Cox Orange.

Vi mener, at det er en ulovlig anprisning, der er med til at øge forbruget af tolylfluanid og dermed indholdet af pesticidrester i danske æbler.

Miljøministeren har oplyst, at Miljøstyrelsen er nået frem til, at det ikke kan afvises, at teksten kan læses, som om at midlet med fordel kan anvendes på en måde og til et formål, som ikke er omfattet af godkendelsen.

Miljøstyrelsen har derfor tilbagekaldt godkendelsen af etiketterne med virkning fra næste optryk af etiketter til brug for 2007-sæsonen.

Det Økologiske Råd har ligeledes kraftigt advaret regeringen imod EUKommissionens forslag om at erstatte de nuværende nationale godkendelser af sprøjtemidler med godkendelse i tre klimazoner i Europa. Forslaget vil betyde, at Danmark mister retten til selv at bestemme, hvilke pesticider, der skal være tilladt i Danmark. Ifølge forslaget er DK placeret i den skandinaviske klimazone sammen med Sverige, Finland og Baltikum, men Dansk Landbrug foreslår, at DK placeres i den centraleuropæiske zone sammen med England og Tyskland, fordi det vil give adgang til flere pesticider. Også her er der politisk lydhørhed for vores synspunkter – selv om sagen endnu ikke er afgjort.