Boligformer, livsstil og ressourceforbrug by Rådet for Grøn Omstilling

Boligformer, livsstil og ressourceforbrug

â&#x20AC;&#x201C; fremtidens miljĂ¸ skabes i dag

Tekst: Susanne Bruun Jakobsen og Klaus Bonderup Petersen, Det Økologiske Råd Tak til Søren Dyck-Madsen og Christian Ege for gode råd, og tak til case-familierne for deltagelse og samarbejde.

Layout: Hanne Koch, Designkonsortiet Tryk: Økotryk Trykt på Svanemærket papir Fotos: Til cases: familierne, øvrige: Det Økologiske Råd 2. reviderede udgave november 2009 af hæftet Boligformer og forbrug af energi, transport og vand, skrevet af Rikke Lethare Nielsen og Søren Dyck-Madsen, 2006. ISBN: 87-92044-40-9

Hæftet kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside www.ecocouncil.dk. Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto og et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse. Hæftet er støttet af Dansk Energi-Net´s Energisparepulje.

Udgivet af:

Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. – fremtidens miljø skabes i dag

Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokuBlegdamsvej 4B

mentation og debat og udgiver tidsskrif-

2200 København N

tet Global Økologi. Du kan støtte arbejdet

Tlf.: 33 15 09 77

ved at blive medlem. Samtidig modtager

e-mail: info@ecocouncil.dk

du bladet ”Global Økologi”.

Web: www.ecocouncil.dk

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side

Forbrug og energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side

- Vores energiforbrug må reduceres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side

- Boligformer, forbrugsmønster og energiforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 - Vi står over for store udfordringer

..............................

side 13

Eksempler på forskellige boligformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 - Case 1 Parcelhus i Odder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 - Case 2 Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj

..............

side 18

- Case 3 Passivhus i Ebeltoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 - Case 4 Villa i Vordingborg

.......................................

side 22

- Case 5 Etagebolig i Trekroner ved Roskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 - Case 6 Etagebolig i Brønshøj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 - Case 7 Etagebolig med kollektiv på Østerbro i København

....

side 28

Sammenligning af de 7 cases med gennemsnitsforbrug . . . . . . . . . . side 30 Fakta om elforbrug i boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33 Fakta om varmeforbrug i boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 41 Fakta om transport

..................................................

Fakta om vandforbrug

...............................................

side 45 side 50

Udledning af CO2 og beregningsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 52 - Hvordan er CO2-udledningen beregnet i hæftet? . . . . . . . . . . . . . . side 53 Elevopgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 56 Kilder

.................................................................

Hvis du vil vide mere Noter

side 58

...............................................

side 59

.................................................................

side 59

Forord Dette hæfte er en redigeret og ajourført udgave af ”Boligformer og forbrug af energi, transport og vand” fra 2006. Hæftet er beregnet til brug for gymnasie/HF og de ældste klasser i folkeskolen, men kan også bruges af andre energiinteresserede. Formålet med hæftet er at give forståelse af, hvordan boligform og livsstil hænger sammen med ressourceforbrug og CO2-udledning. Det kan give ideer til, hvordan man selv kan gøre noget for at få en mere bæredygtig boligform og livsstil. Hæftet skal også give eleverne et indtryk af, hvor forskelligt man kan indrette sig – og hvad det betyder for husstandens forbrug af el, varme, transport og vand. Herved udvides forståelsen for, at der er mange og meget forskellige måder at bo på og at man i det daglige har mange muligheder for energirigtig adfærd uden tab af velfærd.

Hæftet består af syv dele: •

En indledning, som giver en kort introduktion til energi, klima og forsyningssikkerhed – og sammenholder boligers energiforbrug til el, varme og transport hermed.

•

Beretninger fra 6 forskellige børnefamilier samt et kollektiv om deres boligform og livsstil – med fokus på miljø, ener-

•

En sammenstilling af de 7 familiers forbrug med landsgennemsnit for el, varme og vandforbrug

•

Faktasider med sammenhænge mellem indkomst, husstandssammensætning og forbrug på de fire områder: El,

giforbrug og transport samt med beregning af CO2-udledning.

varme, transport og vandforbrug – samt mellem bilejerskab og transportbehov m.v. Herunder også en række forslag til mulige handlinger for at reducere forbruget af el, varme, transport og vand. •

En beskrivelse af, hvordan husstandens CO2-udledning beregnes

•

En række forslag til elevopgaver

•

En række forslag til links, hvis du vil vide mere.

De enkelte dele af hæftet kan anvendes separat. Hæftet indbyder til at udvikle elevernes egen problembearbejdning og formuleringsevne. Det giver samtidig mulighed for at arbejde med grafiske opstillinger og forståelse af statistik. De 7 beretninger gør det muligt for eleverne at inddrage erfaringer og forbrug fra egen bolig, samt foretage sammenligninger bredt i klassen. Hæftets oplysende faktadel indeholder en lang række data, som eleverne kan bruge i arbejdet med forbrug. Der indgår desuden forslag til, hvordan husstandene rent faktisk kan reducere deres forbrug af el, varme, transport og vand.

Det Økologiske Råd, november 2009

Forbrug og energi Danmark hører til blandt de rigeste

en tredobling i forhold til 1990. Det

post på husholdningsbudgettet. Vi

lande i verden. I de sidste 25 år har

mere basale forbrug til madvarer m.v.

bruger næsten lige så mange penge

vores forbrugsmuligheder med und-

udgør en beskeden og i øvrigt falden-

på fritid og underholdning, herunder

tagelse af få perioder været konstant

de del af vores forbrug. Transport,

ferierejser (bl.a. pakkerejser), som på

stigende. Vores boligforbrug er på

d.v.s. køb af transportmidler og trans-

madvarer. Hver dansker foretager i

mere end 50 m2 i gennemsnit pr. ind-

port i bil og med kollektive transport-

gennemsnit knap to ferierejser om

bygger – det højeste i verden.

midler m.v. er en stor og stigende

året.

Desuden har omkring hver 10. husstand

sommerhus.

Mængden

udstyr i boligen i form af hvidevarer

Føde- og drikkevarer m.m. 14,4 %

og anden teknik, der kan lette vores hverdag, er vokset kraftigt. Det

Andet forbrug 22,9 %

samme gælder forbrug af elektronisk udstyr såsom tv, pc og spilkonsoller

Beklædning og fodtøj 4,7 %

m.v. Vores bilpark er også vokset kraftigt. I dag har c af alle husstande bil og nogle (ca. 15 pct.) har to biler. Vi tager også i stigende omfang på ferie sommer og vinter med fly, bil, tog Fritid, underholdning m.v. 11,7 %

eller bus. Det gennemsnitlige årlige forbrug pr. husstand var i perioden 2004-06 på

Bolig 28,6 %

273.000 kr. Boligforbruget er den store og i øvrigt stigende post på husholdningernes

budget

–

det

Transport 17,7 %

omfatter husleje, energiforbrug og udstyr

til

boligen,

figur

Eksempelvis har halvdelen af husstandene tørretumbler og to tredje-

Figur 1: Forbrugsandele opgjort som årligt gennemsnit 2004-2006 for

dele har opvaskemaskine. Det er

alle typer husstande

henholdsvis en fordobling og næsten

Kilde: Danmark i tal 2009, Danmarks Statistik

1 kilo Joule [kJ] = 1000 J. 1 Mega Joule [MJ] = 1000 kJ. 1 Giga Joule [GJ] = 1000 MJ. 1 Tera Joule [TJ] = 1000 GJ. 1 Peta Joule [PJ] = 1000 TJ. 3,6 MJ svarer til 1 kWh (kiloWatt-time).

Alle disse forbrugsgoder er forbundet

energiforbruget i husholdningerne

anledning til en markant anderledes

med forbrug af ressourcer. Vores boli-

været næsten konstant de sidste 25

tankegang. Kravene til varmetab i

ger, biler og alle de andre langvarige

år, dog med en lille stigning de sidste

nybyggeri blev strammet. Disse krav

forbrugsgoder, vi omgiver os med,

tre år. I 2008 udgør energiforbruget i

findes i det såkaldte Bygnings-

har en miljøeffekt i form af materiale-

husholdningerne ca. 30 pct. af det

reglement

og energiforbrug samt forurening.

samlede forbrug.1

begyndte også at snakke om efter-

(se

tekstboks).

Man

isolering af bestående bygninger, og i

Det gælder både når de bliver produceret, når vi bruger dem i det daglige,

Når vi har kunnet holde energiforbru-

flere perioder blev der givet mulighed

og når de til sidst bliver til affald. For

get konstant på trods af vores øgede

for offentlige tilskud til energiforbed-

boliger/bygninger, biler og mange

velstand og kraftige vækst i opvarmet

ringer. Desuden blev der iværksat en

typer elapparater udgør energiforbru-

bygningsareal, skyldes det en bevidst

omstilling af hele det danske energi-

get til driften langt den største del.

energipolitisk indsats. Før energikri-

system til et såkaldt kraftvarmesy-

serne i 1973/74 og 1979 var der ikke

stem. Her bruges spildvarmen fra

Vi hører således også til blandt de

særligt fokus på at bygge boliger med

elproduktion til opvarmning af byg-

mest energiforbrugende lande i ver-

lavt energiforbrug. Kriserne og sti-

ninger i form af fjernvarme. Ved

den (pr. indbygger). Alligevel har

gende energipriser gav imidlertid

elproduktion omsættes kun ca. 40 pct. af brændslet til el; resten er spildvarme. I dag har 60 % af hus-

Bygningsreglementet, BR08, er juridisk bindende forskrifter for, hvordan

standene fjernvarme, og denne har

bygninger teknisk skal udføres og indrettes. Der er blandt andet fastsat

erstattet mange individuelle oliefyr.

obligatoriske energikrav til nybyggeri og i forbindelse med større renove-

Samtidig er olie som brændstof på

ringer. Desuden er der fastsat to frivillige standarder: Lavenergiklasse 2 og

værkerne blev erstattet af kul, natur-

1, hvor energiforbruget til opvarmning, teknik og fast belysning ska1 være

gas og vedvarende energi i form af

hhv. 25 og 50 pct. lavere end i det gældende reglement. I 2010 indføres

træflis, halm og affald. Herved er

en stramning på 25 pct. (i forhold til 2008) som minimumskrav, svarende

oliens andel af husholdningernes

til lavenergiklasse 2. Yderligere forventes en stramning på omkring 50 %

energiforbrug til varme og el i de

indført i 2015, svarende til lavenergiklasse 1.

seneste 25 år reduceret fra mere end 50 pct. til godt 10 pct., se figur 2.

Denne væsentlige skærpelse af energikravene over få år har som konsekvens, at det byggeri, vi opfører i dag, om få år er energiteknisk forældet.

Læs mere om BR08 på www.ebst.dk. 6

PJ (klimakorrigeret) 200

150

100

0 0 198

2 198

4 198

6 198

8 198

90 19

92 19

94 19

96 19

98 0 0 0 0 02 0 0 4 0 0 6 0 08 19 2 2 2 2 2

Figur 2: Husholdningernes direkte energiforbrug fordelt på energiarter 1980-2008 Dvs. det indirekte forbrug, f.eks. af kul til elfremstilling angives ikke. Tallene er klimakorrigeret, dvs. tallene for de enkelte år er korrigeret efter årets gennemsnitstemperatur Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik 2008.

Udviklingen i vores transportforbrug er ikke den samme solstrålehistorie.

Vores energiforbrug må reduceres

•

Klimaændringer Forbruget af fossil energi sætter klodens klima under pres. FN’s

Bilparken vokser – vi har nu over 2 mio. personbiler, og vi kører flere og

Omkring 85 pct. af danskernes ener-

Klimapanel (IPCC)3 forudser alvor-

flere km hvert år. I alt transporterer

giforbrug er baseret på de såkaldte

lige menneskeskabte klimaæn-

hver dansker sig 13.600 km om året,

fossile brændsler: Kul, olie og gas.

dringer, medmindre der sker en

heraf 11.000 km i bil. Energiforbruget

Fossile brændsler er organisk mate-

kraftig reduktion af det globale

til transport er da også fra 1980 vok-

riale, som har ligget i jorden i millio-

udslip af drivhusgasser, se figur 3.

set mere end 50 pct. og udgør i 2008

ner af år, og er derfor pr. definition

Især drivhusgassen CO2 (kuldio-

30 pct. af vores samlede energifor-

en begrænset ressource. Ressour-

xid),

brug2, og det hele er baseret på olie-

cerne skal ses i forhold til en forven-

afbrænding af kul, olie og gas, er

produkter. Vejtrafikken er den største

tet global vækst i forbruget på grund

hovedansvarlig for ændringer i

energisluger med næsten 4/5, mens

af befolkningsvækst og øget leve-

klodens varmebalance. Fra slut-

flytrafikken er den næststørste og

standard i udviklingslande. For oliens

ningen af 1800-tallet og til i dag

samtidig den sektor, hvor energifor-

vedkommende er forsyningshorison-

er jordens gennemsnitstempera-

bruget er vokset mest.

ten kun mellem 30 og 100 år, afhæn-

tur steget 0,6-0,7°C, heraf ca.

gigt af bl.a. vækstraten i forbruget og

0,5°C siden 1980. Det lyder måske

ny indvindingsteknologi.

ikke af så meget. Men atmosfæ-

som

fremkommer

ved

rens indhold af drivhusgasser er Afbrænding af fossile brændsler er

højere end det har været i millio-

også en af de væsentligste kilder til

ner af år, og dette vil føre til stør-

de såkaldte drivhusgasser, der påvir-

re temperaturstigninger i fremti-

ker sammensætningen af Jordens

den. IPCC har lavet modelbereg-

atmosfære og fører til alvorlige klima-

ninger med forskellige forudsæt-

ændringer.

ninger for reduktion af drivhusgasserne. De forudser, at den gennemsnitlige temperatur på

ppm CO2

ppb metan/lattergas

400

Figur 3:

2000

Indhold af drivhusgasserne CO2, metan og lattergas i atmosfæren

1800

år 0-2005

Kuldioxid (CO2) Metan (CH4)

350

1600

Lattergas (N2O)

Kilde: IPCC, Fjerde Hovedrapport 2007 Note: Koncentrationen af CO2 opgjort som

1400

ppm (parts per million) og CH4 og N2O som ppb (parts per billion)

1200 300 1000 800 600

250 0

500

1000

1500

2000

kloden frem til år 2100 vil stige

mere ekstremt vejr som kraftigere

skal reducere med 21 pct. – det er

mellem 1,6 og 4°C. Selv om man

storme og regnskyl, og der ventes

blandt de højeste. I 2008 er

forestillede sig, at al udledning af

skader på dyre- og planteliv.

udledningen i Danmark ifølge

drivhusgasser hørte op, ville jor-

Nogle dyrearter vil flytte sig, mens

Energistyrelsen reduceret med 13

dens temperatur alligevel stige

andre vil uddø, da de ikke kan

pct., så der er et stykke vej

med 0,4-0,8°C i de næste 100 år,

flytte i takt med klimaændringer-

endnu.

fordi klodens klima er ude af

ne. Andre dyre- og plantearter vil

balance med det nuværende driv-

indvandre.

husgasniveau.4

udgangen af 2012. Der sigtes •

Kyoto-aftalen skal afløses med

Internationale forpligtigelser

mod, at en ny aftale skal beslut-

Disse hidtil uset hastige foran-

Begrænsning af klimaproblemerne

tes

dringer af klodens klima vil have

kræver løsninger både på lokalt

København i december 2009. EU

stærkt negative effekter. Vi kan

og globalt plan. Første skridt til at

har en målsætning om, at den

allerede konstatere mere ustabilt

fremme en international løsning

globale temperatur højst må stige

vejr med hyppigere uvejr, orkaner

skete på FN-topmødet i Rio de

med 2°C i forhold til det førindu-

og kraftig nedbør, længerevarende

Janeiro i 1992, hvor 154 lande

strielle niveau. Hermed antages

hedebølger og tørke. Polernes

underskrev en international aftale

det, at alvorlige konsekvenser for

iskapper og gletsjere smelter i et

om at begrænse de menneske-

Jordens klima kan undgås. Ifølge

stigende tempo med vandstands-

skabte drivhusgasser. Aftalen er

FN’s klimapanel IPCC skal udled-

stigninger og oversvømmelser til

efterfølgende fulgt op og konkre-

ningen af drivhusgasser reduceres

følge. Sårbare økosystemer vil

tiseret i den såkaldte Kyoto-aftale

med 25-40 pct. i 2020 og 80-95

komme under pres som følge af

fra 1997. Det er de industrialisere-

pct. i 2050, hvis målsætningen

stigende

de lande, der historisk set har

skal realiseres. Dette vil kræve en

ørkendannelse. Der kan dog også

bidraget mest til udledningerne.

væsentlig skærpelse af udled-

forventes positive effekter i nogle

Derfor pålægger Kyoto-aftalen

ningskravene til de rige lande,

egne af kloden. Landbrugspro-

disse at reducere udslippet af 6

samt at der på længere sigt også

duktionen i blandt andet tempe-

forskellige typer drivhusgasser

stilles krav til ulandene5. Den

rerede områder som Danmark kan

med 5,2 pct. i perioden 2008-12

seneste forskning tyder på, at

få større udbytte, og der kan dyr-

målt i forhold til niveauet i 1990.

konsekvenserne af klimaforan-

kes nye afgrøder. Temperatur-

Reduktionskravene er fordelt for-

dringer er værre og kommer hurti-

stigningerne vil naturligvis også

skelligt mellem landene. Således

gere end hidtil antaget. Derfor er

betyde mindre opvarmningsbehov

er EU samlet forpligtet til 8 pct.

en stigning på 2°C et absolut

i vores boliger. Men også tempe-

reduktion, der igen er fordelt mel-

maksimum – og vi ville være mere

rerede områder vil blive ramt af

lem medlemslandene. Danmark

på den sikre side med 1,5°C.

havtemperatur

på

Klimatopmødet

Også de mest indflydelsesrige

forsyningssvigt. Senest blev gas-

de, raffinaderikapacitet og den

lande i verden – kaldet G20 – har

forsyningen til store dele af

beskedne forsyningshorisont for

i sommeren 2009 besluttet, at

Vesteuropa via gasledninger fra

især olie vigtige faktorer for pris-

Københavns-aftalen skal sikre, at

Rusland afbrudt i en længere

udviklingen.

temperaturstigningen

periode som følge af konflikt i

holdes

Georgien.

under 2°C.

Af disse grunde er det tvingende nødvendigt med en fortsat og for-

•

Olie- og gaspris

stærket indsats for at Danmark spa-

Danmark har i en årrække været

Prisen på fossil energi har været

rer endnu mere på energien og gen-

selvforsynende

stigende siden slutningen af

nemfører en omstilling af hele energi-

naturgas fra Nordsøen. Energi-

1980-erne. Der er ganske vist sket

produktionen fra brug af fossile

styrelsen vurderer imidlertid, at

et mindre fald i priserne fra mid-

brændsler til vedvarende energi.

reserverne er opbrugt efter ca. 12

ten af 2008 som følge af den

Vedvarende energi er ikke en begræn-

år med det nuværende forbrug.

internationale finanskrise, men

set ressource på samme måde som

Resten af EU er i den uheldige

priserne må på sigt forventes at

fossil energi. Men i praksis er der

situation kun at have få af disse

stige yderligere. Årsagen hertil er

grænser for, f.eks. hvor mange vind-

ressourcer, og må derfor importe-

især de voksende økonomier i

møller vi kan opstille, og hvor meget

re olie fortrinsvis fra Mellemøsten

Kina, Indien og visse lande i

biomasse vi kan udnytte. Men hvis vi

og gas fra Algeriet, Norge og

Sydamerika og voksende verdens-

kombinerer besparelser og en tekno-

Rusland.

handel, der fører til øget efter-

logisk optimal udnyttelse af vedva-

spørgsel af energi til elproduk-

rende energi, vil det være nøglen til

Der er mange eksempler på, at

tion, opvarmning og transport. På

både at imødegå klimaændringer og

olie og gas bruges som politisk

produktionssiden er både politisk

opnå fortsat høj velfærd.

våben, og at konflikter har ført til

ustabilitet i mange producentlan-

Forsyningssikkerhed med

olie

Boligformer, forbrugsmønster og energiforbrug

har høj prioritet, når vi vælger boli-

erne. Det er samtidig arealkrævende

ger. Boligens pris/husleje har natur-

boligformer, der har ført til, at byerne

ligvis også stor betydning. De byg-

er ekspanderet kraftigt. I samme

ninger, vi bor i, har også betydning

periode er størrelsen af vores boliger

for en fremtidig bæredygtig udvik-

vokset, og stadig flere boliger bebos

Måden vi bor på har stor betydning

ling. Det gælder både for energipro-

af husstande med én person. Mere

for vores opfattelse af velfærd. Vi

duktionen, transportbehovet, drivhu-

anser det for en kvalitet at have god

seffekten, den menneskelige sund-

end 2/3 af boligerne er opført før der reelt blev stillet energikrav i Bygnings-

plads, et passende antal rum og et

hed og vores sociale behov.6

reglementet.

hvidevarer og anden teknik, der kan

De fleste danskere bor i enfamiliehu-

Mere end 40 pct. af energiforbruget i

lette hverdagen. Også en have eller

se i form af parcelhuse, række- eller

Danmark bruges til el og varme i byg-

nære grønne omgivelser samt nær-

kædehuse. Det er disse boligformer,

ninger. Heraf står opvarmningen for

hed til arbejde, indkøb og venner

der i antal er vokset mest siden 1960-

langt den største del. Det skyldes

tidssvarende udstyr i boligen i form

først og fremmest, at en stor del af vores boliger er af ældre dato og mangler isolering. Varmeforbruget er 1980

2008

faldet lidt. Det skyldes både, at

2,112 mio.

2,655 mio.

mange har foretaget efterisolering,

Parcelhuse

42 %

41 %

pet. Elforbruget er derimod vokset,

Etageboliger

42 %

39 %

hvilket skyldes stigende brug af

Række- og kædehuse

14 %

mekanisk ventilation, pumper, hårde

Andet (stuehuse, kollegier mv.)

hvidevarer og andet elektrisk udstyr,

Boligernes gennemsnitsstørrelse

106 m2

110 m2

store glasfacader bruges der også

Boligareal pr. person

42,3 m2

51,6 m2

store mængder af el til nedkøling om

Boliger i alt (beboede)

og at kravene til nybyggeri er skær-

Heraf:

se figur 4. I erhvervsbygninger med

sommeren (aircondition). Hvis vi alene ser på det nyeste byggeri, er

Boligalder: —-

33 %

det elforbruget, der udgør den stør-

Opført 1940-1975

—-

38 %

ste del, nemlig ca. 70 pct. af det sam-

Opført efter 1975

—-

29 %

lede energiforbrug, heraf ca. 50 pct.

Opført før 1940

til apparater og belysning.7 Men fak10

Tabel 1: Boligforhold i Danmark 2008 – oversigt

tisk kan vi i dag bygge såkaldte ”pas-

Kilde: Danmark i tal 2009 og Statistikbanken (BOL 33), Danmarks Statistik

sivhuse”, der slet ikke bruger udefra

kommende energi til opvarmning.

Energiforbrugt til transport er stærkt

er der for det meste ikke velfunge-

Energi+ huse, der producerer mere

stigende. Også her kan vores bolig-

rende kollektiv trafik, og vi vil vælge

energi, end de forbruger, er lige på

valg have betydning for transportbe-

at køre bil til langt flere besøgsmål.

trapperne – disse huse er typisk for-

hovet og behovet for at køre i egen

Ofte anskaffer husstanden sig to

synet med solceller integreret i kon-

bil. Bor vi i lejlighed i bykernen vil der

biler.

struktionen. I det ældre byggeri er der

ofte være god kollektiv trafik, og

et stort potentiale for varmebesparel-

mange trafikmål kan nås på cykel og

ser. Byggesektoren har vurderet, at

til fods. Bor vi i et parcelhus i byens

der over en 20-årig periode kan

udkant, i en mindre by eller på landet,

opnås en 60 pct. reduktion af energiforbruget, heraf halvdelen ved allerede kendt teknologi.8 De forskellige boligformer påvirker

GJ (klimakorrigeret) 100

miljøet forskelligt. Både når det drejer sig om varmeforbrug og elforbrug er parcelhuset normalt en større energisluger end en lejlighed i etagebygge-

ri. Det gælder også målt pr. m2 boligareal. Varmeforbruget afhænger også af, hvornår bygningen er opført, om

der er udført energirenovering og om vi vælger rumtemperatur på 20 eller 22°C. Elforbruget vokser med hus-

standens størrelse og husstandsindkomsten, men kun 30-40 pct. af husholdningernes elforbrug kan forklares

ud fra boligens størrelse, antal personer i husstanden og deres alder. Resten må forklares ud fra beboernes holdninger og adfærd ved brug og indkøb af elektrisk udstyr til boligen.

0 4 6 88 90 92 94 96 98 0 0 02 0 4 0 6 08 0 82 19 19 19 19 2 0 2 0 2 0 2 0 2 0 198 19 198 198 19 19

Vores holdninger og daglige valg spiller derfor også en stor rolle for ener-

Figur 4: Energiforbrug pr. husholdning 1980-2008

giforbruget.

Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik 2008

Vandforbruget kan også være et pro-

ved at installere vandbesparende toi-

vendt. Til gengæld er der en høj

blem, selvom det er faldende. I visse

letter eller sparebruser. Samt ved at

udnyttelse af energien fra forbræn-

dele af Danmark er der mangel på

aflægge sig dårlige vaner som f.eks.

ding til produktion af varme og el.

vand, f.eks. Sjælland og dele af Fyn

ikke at slukke for vandet, når man

og Østjylland. Dette skyldes, at der

børster tænder.

Vores boliger påvirker ikke kun miljøet, men også sundheden. Indeklimaet

oppumpes mere grundvand end der dannes. Vandforbruget kan reduceres

Endvidere kan der være miljøproble-

kan påvirkes negativt af f.eks. skade-

mer med affaldet. Vores voksende for-

lige kemiske stoffer i bygningsmate-

brug fører til voksende affaldsmæng-

rialerne eller i de elektriske apparater,

der. Hver dansker ”producerer” godt

der anvendes i hjemmet. Også util-

600 kg affald i husholdningerne

strækkelig ventilation giver dårligt

om året (2006). Da der

indeklima og risiko for skimmelsvamp

mange steder ikke er sor-

og hermed allergi.

teringsmulighed, bliver meget affald

Det er derfor nødvendigt at overveje,

brændt i ste-

hvordan vi kan styrke energirenover-

det

for

ingen i de mange eksisterende byg-

genan-

ninger og hvordan vi kan udvikle et stadig mere energirigtigt nybyggeri. Faktisk kender vi mange af svarene. Der er mange gode erfaringer med renoveringer, der fører til en høj energistandard i bestående bygninger, og der er allerede bygget en række nye boliger, med

GtCO2e om året

70 Business-as-usual

-12 Kulstoffattig energiforsyning

-12 Terrestrisk kulstof (skovbrug, landbrug) 30

Tekniske tiltag < €60/tCO2e

-14 Energieffektivitet 60

-5 Tekniske tiltag €60-100 per tCO2e -4

Adfærdsmæssige ændringer

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Figur 5: Hovedkategorier af teknologiske muligheder for reduktion af CO2. Kilde: McKinsey rapport, 2009: Pathway to a Low-Carbon Economy – Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve. Note: Estimatet af potentialet for adfærdsmæssige ændringer, blev lavet efter implementering af alle tekniske niveauer; Potentialet ville have været højere, hvis de havde været beregnet før denne implementering. Note: CO2e = CO2 ækvivalenter = drivhusgasser omregnet til t CO2 ud fra stoffernes drivhuspotentiale

lavt energiforbrug, fravær af proble-

omlægning til vedvarende energi m.v.,

vil være på ca. 60 pct. i 2030 i forhold

matiske stoffer osv. Nogle af disse

indsatser inden for skov- og land-

til ”hvis vi gør som vi plejer” (busi-

nye bygninger stiller udover en

brug, lidt dyrere teknologiske løsnin-

ness as usual).

ændret konstruktion også ændrede

ger samt adfærdsændringer, se figur

krav til anvendelsen, og dermed den

5. Figuren viser også, at reduktionen

måde man bor og lever på. Drivhusgasser er en fællesbetegnelse for luftarter, som er i stand til at

Vi står over for store udfordringer

absorbere infrarød stråling (varmestråling) fra jorden. Jo større indholdet af disse drivhusgasser er i atmosfæren, jo mere infrarød stråling vil der blive tilbageholdt, og jo mere bliver jordens atmosfære og overflade der-

Opfyldelse af de førnævnte klimakrav

for opvarmet. De vigtigste menneskeskabte drivhusgasser er CO2, metan

forudsætter hurtig global handling på

og lattergas samt en række industrielt fremstillede gasser.

en lang række områder. Et af verdens største konsulentfirmaer, McKinsey,

CO2-ækvivalent (CO2e) er en omregning af disse gasser, så de svarer til

har påvist, at det er muligt inden

den mængde CO2, der har tilsvarende opvarmningsvirkning.

2030 at reducere udslippet af drivhusgasser med 40 pct. i forhold til

Vanddamp er også en drivhusgas, faktisk den der er mest af i atmosfæ-

1990 gennem teknologier, der er

ren. Mængden afhænger af jordens overfladetemperatur og er derfor kun

kendte eller under udvikling i dag.

indirekte afhængig af menneskelig aktivitet. Ved at reducere de menne-

Det kræver gennemførelse af en lang

skeskabte drivhusgasser, kan vi også reducere effekten af øget vanddamp

række af tekniske løsninger samt

i atmosfæren.

adfærdsændringer. Indsatserne er fordelt på 5 hovedkategorier: Energieffektivisering, energiforsyning med

Se bl.a. www.drivhus.dk 13

overveje om du har behov for bil,

kørt i bil – så har man fået sin dagli-

især bidrage med at fremme energi-

og hvis du anskaffer én, skal den

ge motion, som man ellers skulle

effektivitet og adfærdsændringer.

have lavt brændstofforbrug og

have haft på anden vis.

Som familier og forbrugere kan vi

•

dermed lavt CO2-udslip. En succesfuld global klimaløsning vil

Nogle af de indsatser, der kan bidrage mest til øgede energibesparelser,

Disse tiltag er blandt dem, hvor vi får

bero på, at de rige vestlige lande

er:

mest CO2-reduktion pr. investeret krone.10 De er samtidig i de fleste til-

bidrager mest. Vi er nødt til at tænke

hold en stuetemperatur på ikke

fælde også privatøkonomisk fordelag-

lige så godt kan være en togrejse, om

over 20°C i fyringssæsonen

tige, så der er al mulig grund til at

vi kan nøjes med en mindre bil, om vi

mere effektive lyskilder, eksem-

komme i gang.

behøver at bruge motorplæneklipper,

• •

om vi nu også har behov for et nyt

pelvis LED-lys (dioder) •

bedre husholdningsapparater

Ændring af vores adfærd kan være

•

efterisolering af vores huse

svært, især hvis vi har en travl hver-

•

sikring af, at fyr, pumper og venti-

dag. Men det handler også om at

lation fungerer optimalt

tænke anderledes. Selv om man bru-

undgå ture på under 3 km i bil –

ger en halv time mere på en cykeltur

brug cyklen

frem og tilbage, end hvis man havde

•

anderledes: Overveje om en flyrejse

køkkenapparat?

Eksempler på forskellige boligformer beretninger

ikke foregive at være repræsentative

bus, men vi kan ikke på det grundlag

repræsenterer ikke et dækkende

for den danske befolkning. Alle ker-

lave sammenlignelige tal. Rejser, især

udvalg af bolig- og familietyper i

nefamilierne har børn, men i forskel-

Danmark. De er udvalgt som eksem-

lige aldre. I kollektivet – storfamilien –

med fly, vil ellers veje tungt i CO2beregningen, da de ofte er meget

pler på typiske boligformer med hver

er der dog ikke børn. To af familierne

lange sammenlignet med andre ture.

deres energimæssige fordele og

har været med i første udgave af

Samtidig er energiforbruget pr. per-

ulemper.

fortæller

dette hæfte. De har fået lejlighed til

son-km i fly højt – det kan være mere

også om familiernes faktiske situa-

at gennemgå og ajourføre den oprin-

end dobbelt så stort som bilrejser.

tion med børn, arbejde, institutioner

delige beskrivelse. De øvrige familier

og deres forbrug af el, varme, trans-

er interviewet ved hjælp af en spør-

Familiernes oplysninger om energi-

port og vand. Vi får familiernes egne

geguide eller har selv lavet et udkast

mærke for hvidevarer er ikke entydi-

forklaringer på, hvorfor de har valgt

til beretning via guiden. Alle har

ge. I beskrivelserne benyttes derfor

boligform som de har og deres hold-

efterfølgende fået lejlighed til at

betegnelsen ”energibesparende” hvi-

ninger til og bestræbelser på at være

kommentere, om beretningerne giver

devarer, der omfatter komfurer og

miljørigtige i dagligdagen.

et sandt billede af familiens situation

vaskemaskiner og tørretumblere med

og holdninger.

A-mærke og køle- og fryseapparater

efterfølgende

Beretningerne

De 7 interviewede familier bor i:

med A, A+ og A++-mærke. I beretningerne sættes der fokus på

Case 1. Parcelhus i Odder

energi-, vand- og varmeforbrug samt

Bagerst i hæftet er der redegjort for

Case 2. Rækkehus i Andelssamfundet

transport. Alle forbrugsoplysninger

forudsætningerne for CO2-beregnin-

i Hjortshøj nord for Århus

og oplysninger om kørte km med kol-

gerne.

Case 3. Passivhus i Ebeltoft

lektiv trafik og i bil omfatter året

Case 4. Villa i Vordingborg

2008.

Case 5. Etagebolig i Trekroner ved

bilens energiklasse (hvis de har bil)

Roskilde

beregner vi, hvor meget den enkelte

visse dele af deres forbrug med stati-

Case 6. Etagebolig i Brønshøj

familie påvirker klimaet (i form af

stiske oplysninger om gennemsnits-

Case 7. Etagebolig med kollektiv på

CO2-udslip) gennem deres energifor-

forbrug

Østerbro i København

brug

”Sammenligning af de 7 cases med

Ud fra disse oplysninger og

til

bolig

transport.

Beregningerne omfatter kun ferie- og Vi har udvalgt de 7 familier ud fra ven-

fritidsrejser, hvis de er foregået i egen

ners venner. De er forskellige såvel

bil. Nogle familier har også givet

geografisk som i boform, men de skal

oplysninger om rejser med fly, tog og

For at indplacere familierne i en størsammenhæng,

m.v.;

sammenholdes

afsnittet

gennemsnitsforbrug”.

Case 1 Parcelhus i Odder Familien består af fire personer. To

heden af Århus, da de ikke gider lave

ca. halvdelen af huset op. De bræn-

voksne på 40 og 42 år og to børn på

så meget ved huset.

der enten træ eller briketter af i brændeovnen samt evt. papaffald, men

4 og 8 år. Han er uddannet cand.scient. og arbejder i Århus. Hun er

undgår ting som glittet papir. De tæn-

uddannet pædagog og arbejder på

Elforbruget ligger på 3.500 kWh om

ker meget over at spare på varmen,

kontor i Odder. Huset er et etplans-

året. Familien har sparepærer i

og har derfor kun varme i de rum, de

hus fra 1971 på 188 m2. Familien har

næsten alle lamper undtagen dem,

bruger. De skruer ned for varmen om

boet i huset i 5 år og har for at spare

hvor der ikke kan sidde en på grund

natten, i stuen er der om natten en

på energien sat nye energiruder i

af størrelsen. Standby-knapper prø-

gennemsnitstemperatur på 17-18 gra-

hele huset i løbet af de første år. De

ver de at huske at slukke. Deres

der. De skruer også ned for varmen,

har ydermere isoleret hele loftet med

satellitmodtager og video slukker de

når de lufter ud. Efter at de har fået

rockwool.

altid, men deres trådløse netværk er

nye lavenergiruder og isoleret loftet,

ikke altid slukket. De hårde hvideva-

er huset blevet tæt, før var det meget

Før boede familien i et lille hus i

rer, de selv har udskiftet så som

utæt.

Brabrand i nærheden af Århus. De

vaskemaskine og opvaskemaskine, er

ville gerne have noget større, men

energibesparende. De øvrige, der

Transport

havde ikke råd til at købe noget i

stod i huset, da de købte det, er ikke

Familien har to biler: En Opel Astra

lokalområdet. At det blev Odder, de

energibesparende. Familien tænker

stationcar 1.6 fra 1998 og en Opel

flyttede til, skyldes, at de kendte

over at spare på elektriciteten bl.a.

Corsa 1.2, 16V, fra 2006. Astraen

området og kunne lide det, samt at

ved at slukke lyset, der hvor de ikke

kører ca. 15.000 km om året (13-14

husene var billigere. Da de kiggede

opholder sig. Computeren kan dog

km/l), og Corsaen ca. 10.000 km om

på hus, havde de forskellige krav. Det

godt stå tændt en hel dag, selv om

året (17 km/l). Tidligere havde familien

skulle have en vis størrelse, der skul-

den ikke bliver brugt hele tiden.

kun én bil og forsøgte at begrænse

le ikke laves alt for meget ved det,

brugen på grund af slitage og benzin-

det skulle ligge tæt på en skole, som

Varme

forbrug. Og så syntes han, at det var

der også skulle være stier hen til. Der

Husets primære varmekilde er oliefyr,

rart bare at kunne købe en billet og

skulle også være indkøbsmuligheder i

men de supplerer med brændeovn og

sætte sig ind i et offentligt transport-

nærheden, men det måtte ikke ligge

elradiator. Familien bruger ca. 1.500

middel. Årsagen til nu at have to biler

for tæt på en stor vej, og prisen skul-

liter olie om året. Elradiatoren bruges

er, at transporttiden er alt for lang

le være den rigtige. Huset, de bor i

i køkkenet om morgnen for at få lidt

med det offentlige. Med bussen tager

nu, har levet op til alle kravene.

varme, mens de spiser morgenmad.

det 1,5 time hver vej – i bil tager det

Kvarteret, de bor i, er også godt. Der

Den gamle pejseindsats er skiftet ud

det 35-45 min. hver vej. Der kan altså

er mange børnefamilier, og det er

med en ny Svanemærket fritstående

spares ca. 1,5 time i transporttid hver

hverken et rigmandskvarter eller et

ovn (ThermaTech T10), som giver

dag. Hun bruger bilen til at køre på

fattigt kvarter.

mærkbart mere varme fra sig end den

arbejde i og til at hente og bringe

gamle. Tidligere brugte de omkring

børnene. Der er ca. 6 km til arbejdet.

For familien er boligen en vigtig del af

1.800-1.900 liter olie/år. I løbet af

Han har 35 km til arbejde, men arbej-

deres liv, og de er glade for at bo,

vinteren har de brugt 4 rummeter

der dog også hjemmefra af og til.

hvor de bor nu. Hvis de kunne vælge

træ. Brændeovnen bliver der tændt

Han er selvstændig, og skriver faktu-

helt frit uden at tænke på prisen,

op i, når de kommer hjem fra arbejde

raer på timebasis, ”så det er simpelt

skulle det dog være i et nyt hus i nær-

om eftermiddagen. Den kan varme

hen for dyrt med det offentlige både

mht. til tid og økonomi. Ærgerligt, for

Andet

om på nu. “Vi har gjort det, man kan

ellers vil jeg godt tage det offentlige,

Familien kunne godt tænke sig at

gøre inden for en rimelig grænse.

og har også gjort det meget, men det

bruge mindre varme, samt at huset

Hvis isoleringsgraden skal forbedres

holder ikke længere med denne

var mere energirigtigt, men det

yderligere vil det blive meget dyrt, og

adresse, to jobs, børnetransport,

mener de ikke, at man rigtig kan lave

vil

aldrig

kunne

betale

sig

indkøb, osv.”. Den lange rejsetid skyl-

økonomisk”. Senest har familien dog

des den dårlige busforbindelse til

anskaffet sig en ny brændeovn, der

Århus.

ser ud til at sænke deres varmeforbrug væsentligt. Familien synes selv

Familien har ikke givet oplysninger

de har et fornuftigt forhold til ikke at

om ferie.

forurene for meget, men de går ikke specielt meget op i økologi og lignen-

Vand

de. Faktisk undlader de det nogle

Familiens vandforbrug er på ca. 125

gange af økonomiske årsager.

m2 om året. De har ikke vandsparebrusere eller lavtskyllende toilet. Familien lader dog ikke vandet løbe uden grund og prøver at tage korte bade. Endvidere er både deres vaskemaskine og opvaskemaskine vandbesparende, hvilket var et krav, da de købte dem i sin tid.

Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug

CO2-udledning

3.500 kWh/år

1.9 ton

Varme

Olie: 1.500 l/år = 15,0 MWh/år

4,0 ton

Brænde: 4 rm. Giver 0 t (CO2-neutralt)*

0,0 ton

Bil: (Astra), energimærke D, 13,9 km/l. Kører 15.000 km/år.

2,6 ton

Bil: (Corsa) energimærke B, 17,0 km/l. Kører 10.000 km/år.

1,4 ton

Transport

Vand I alt

125 m3/år = 31,3 m3/pers./år (4 pers. i husstand) 9,9 ton

* Hvor varmekilden udgøres af biobrændsler er CO2-udledningen sat til 0 jf. diskussion i afsnit ”Udledning af CO2 og beregningsmetoder”.

Case 2

Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj

Andelssamfundet i Hjortshøj består af

er lavet af stampet jord, isoleringen

Ved nyindkøb af elapparater er det et

70 boliger med 170 mennesker fordelt

er papir, og opvarmningen var oprin-

kriterium, at de er energibesparende.

på fem boliggrupper med enten ejer-

deligt kun brændeovn, men er nu

Alle familiens hårde hvidevarer er da

boliger, andelsboliger eller almene

suppleret med tilslutning til det loka-

også energibesparende, med undta-

boliger. Eksempelvis har Lejerbo byg-

le fjernvarmeanlæg.

gelse af køleskabet, som er en lidt ældre model, da størrelsen skal passe

get 20 lejeboliger. Til Andelssamfundet hører der landbrug med dyr og plante-

Familien er meget glade for boligfor-

ind i køkkenskabet. Familien prøver

avl samt en andelsgrønsagshave.

men, da man har frihed til at vælge

desuden at spare på strømmen ved

Endvidere er der fællesspisning hver

sin egen stil. Denne er derfor meget

at slukke lyset i de rum, de ikke er i,

dag, det er familien dog ikke med til.

individuel og eksperimenterende, og

og ved at tø frostvarer op i køleska-

der er ikke meget, der er ens. Boligen

bet. Tidligere havde bogruppen fæl-

Familien bor i ejerbolig. Husstanden

er vigtig og en stor del af familiens

lesfryser, men det er de gået væk fra.

består af to voksne på 57 år og 49 år

identitet. På trods af det, melder tan-

og to børn på 19 og 10 år. Han arbej-

ken om at flytte tilbage til byen sig en

Varme

der som socialpædagog, og hun er

gang imellem. Andelsboligformen kan

Huset bliver varmet op af en brænde-

køkkenfaglærer på produktionsskolen

nemlig også føles tyngende. Det for-

ovn, som bruger 1-2 rm. brænde.

i Århus. Drengen på 19 går på htx.

pligtende fællesskab med den tætte

Derudover er de nu også tilsluttet det

kontakt til naboerne gør, at man sjæl-

lokale fjernvarmenet, som er biomas-

Huset er fra 1990 og er på 110 m plus

dent kan ‘gemme sig’ og den bære-

sefyret. De bruger 7.000 kWh/år.

et uopvarmet toetagers glashus på

dygtige livsstil kræver, at man altid er

Tilslutningen skete efter debatten

30 m2. Hun flyttede ind for 11 år

ansvarsbevidst. Der er dog alt i alt

omkring hvor meget brændeovnes

siden, mens manden har selv været

langt flere glæder end sorger.

små partikler forurener. Varmen bliver fordelt i huset ved hjælp af luftkana-

med til at bygge huset tilbage i

opstartsfasen i 1990. Før boede han i

ler op til 1. sal. Der er altid lidt kolde-

en lejlighed i Århus, men valgte at

Elforbruget ligger på 4.000-4.500

re på 1. sal end nede i stuen, men det

flytte til Andelssamfundet, fordi han

kWh/år. De fleste lamper har spare-

har ikke den store betydning, da der

gerne ville lidt nærmere naturen,

pærer, undtagen de steder, hvor spa-

kun er soveværelser. De lufter ud ca.

indgå i et fællesskab og have mere

repærer ikke vil give tilstrækkeligt lys.

en gang om dagen i omkring 5 minut-

ansvar for, hvordan han levede. “Hvis

Det er ikke altid familien husker at få

ter. De synes huset er meget tæt,

man bor i en lejlighed har man ikke

slukket for standby-knapperne, selv

men det er også tilstræbt ved bygge-

noget ansvar for sit liv, da det hele er

om alle stik er samlet på et sted, og

riet. Huset er også meget tørt, hvilket

sat i system både med hensyn til

derfor kunne slukkes samtidig. Det er

skyldes at der ikke er nogen plastik-

affald, varme og vand. Det er meget

mest ham, der går op i at få slukket,

membran. Fugten kan derfor vandre

svært at lave om på det, da man bare

hvorimod de andre i familien tit glem-

hurtigt ud gennem væggen, så der

er en lille brik i systemet”. Han vidste,

mer det og ikke er særlig motiverede.

kommer ikke kondensvand, selv om

at det kunne gøres på en anden

“Nogen gange kan det godt føles lidt

det er meget tæt. Det var bevidst at

måde og havde lyst til at eksperimen-

ensomt i forhold til børnene, når det

fravælge plastikmembran, da de

tere med, hvordan man kunne bygge

gælder om at tænke miljøvenligt. Det

mente, at det ville være ligesom at bo

og bo mere bæredygtigt. Han var en

er meget svært at motivere dem, og

i en plastikpose. Dog er huset

af de første, der byggede hus. Det var

det bliver tit gentagelser og noget

næsten for tørt, da man får udtørre-

en kæmpe udfordring at bygge med

med pegefingeren. De siger bare ja

de slimhinder.

utraditionelle byggematerialer. Huset

ja, det har vi hørt”.

Transport

Vand

år fik de et almindeligt lavtskyllende

Familien har én bil. Det er en Peugeot

Familien bruger 86 m3 vand om året.

toilet. “Her ville det have været rart,

306 fra 1996. De købte bilen brugt og

De tænker meget over at spare på

hvis der havde været lidt opbakning

kravene til bilen var, at de alle sammen

vandet, og vandbesparende foran-

fra det offentlige omkring at forske i

skulle kunne være i den, og den skulle

staltninger blev inkluderet i konstruk-

at finde en løsning på multtoilet pro-

køre langt på literen. Han kører i bil til

tionen af huset. Det varme vand bliver

blemet”. Hvis der havde været det,

arbejde i Hadsten, der ligger 18 km

om vinteren opvarmet med fjernvarme

ville de stadig have haft multtoilet.

væk. Hvis han skulle tage det offentli-

og om sommeren med solvarme, hvil-

ge, ville han skulle via Århus, da der

ket betyder, at der ikke er særlig

Andet

ikke går nogen offentlig transport på

meget varmt vand, og at man derfor

Manden synes at opbakningen til at

tværs. Det ville tage halvanden time

kun kan tage korte bade. Endvidere

tænke anderledes og eksperimente-

hver vej, hvorimod det kun tager 20

har de sparevandhaner og -brusere.

rende mangler i det brede samfund.

minutter i bil. Hun tager bussen til sit

De fylder opvaskemaskinen op før

Dog er en af de spændende effekter

arbejde i Århus. Der er ca. 12 km, og

den bliver startet, og de har en miljø-

af Hjortshøj Andelssamfund, at den

det tager tre kvarter hver vej. Ellers

venlig vaskemaskine med vandbespa-

bæredygtige byggemåde er overført til

bruger de bilen til at handle ind i,

rende programmer. Da huset blev byg-

de almene boliger, hvor de bæredygti-

transportere børn til diverse ting samt

get, var det med multtoilet, som slet

ge byggemetoder er blevet industriali-

køre på familiebesøg. Det yngste barn

ikke bruger vandskyl. De nedlagde

serede. For ti år siden var der stor

tager bussen til skole. De tænker ikke

dog multtoilettet, fordi det var for

interesse fra forskellige boligforenin-

så meget over, hvad de bruger bilen til.

stort et arbejde og de ikke kunne

ger. De kom og så, hvorledes man

I Andelssamfundet er der en delebil-

finde løsninger på de relaterede pro-

kunne bygge, så man i det daglige for-

sordning, men det er ikke noget, de

blemer, f.eks. at der kom bananfluer i

brug kunne spare på el, varme og

har overvejet, da de bruger bilen hver

huset. Alt arbejde med at få kørt uri-

vand, men interessen er forsvundet.

dag. Hvis de blev medlem, ville det

nen ud på pilemarken og efterkompo-

“Det folkelige engagement og ansvar

blive nummer to bil, hvilket ikke er

steringen skulle gøres i fritiden. Det

er gledet tilbage på de offentlige insti-

særligt miljøvenligt. Familien har ikke

kunne være svært at få hverdagen til

tutioner. Det er besynderligt under en

givet oplysninger om ferier.

at hænge sammen, så efter at have

liberal regering. Folkelighedens fokus

arbejdet med at finde på løsninger i 6

er flyttet til friværdi og forbrug.”

Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug

CO2-udledning

4.500 kWh/år

2,5 ton

Varme

Biofjernvarme: 7,0 MWh/år. Giver 0 t (CO2-neutralt)*

0,0 ton

Brænde: 1-2 rm. Giver 0 t (CO2-neutralt)*

0,0 ton

Bil: (Peugeot), energiklasse D, 14,0 km/l. Kører 15.000 km/år.

2,6 ton

Bus: 24 km/dag x 220 dage = 5.280 km/år.

0,3 ton

Transport

Vand I alt

86 m /år = 21,5 m /pers./år (4 pers. i husstand) 5,4 ton

*Hvor varmekilden udgøres af biobrændsler er CO2-udledningen sat til 0 jf. diskussion i afsnit ”Udledning af CO2 og beregningsmetoder”.

Case 3 Passivhus i Ebeltoft Familien Dahl og Langenkamp og

pr. m2 (hvor et almindeligt parcelhus

Alle vinduer er derfor forsynet med

deres to børn på 2 og 6 år bor i et

bruger omkring 100 kWh netto pr. m2

udvendige persienner, der afskærmer

nyopført passivhus i udkanten af

pr. år). Med så lille et varmeforbrug

vinduerne for sollys, men samtidig

Ebeltoft. De er begge arkitekter. Hun

har huset derfor ikke behov for noget

slipper lys ind. Ventilationsanlægget

arbejder mest som billedkunstner.

varmeanlæg. Familiens forskellige

sørger automatisk for, at luften fornys

Han har gennem længere tid beskæf-

aktiviteter som madlavning, belysning

tre gange i timen gennem filtre, der

tiget sig med lavenergibyggeri og har

og brug af elektriske apparater for-

renser for pollen, lugt og forurening.

for nylig oprettet egen tegnestue som

uden ventilationssystemet er nok til

Det medvirker også til et sundt inde-

Danmarks hidtil eneste passivhus-

at opvarme huset. Det kræver en

klima. Familien fortæller, at deres

certificerede arkitekt. Det lå derfor

særligt god isolering, og at huset er

ældste søn led af astma før de flytte-

lige for selv at tegne og opføre sin

helt tæt og uden steder, hvor kulde

de ind, men det er nu forsvundet.

egen energirigtige drømmebolig. Da

kan trænge gennem konstruktionen

huset stod færdigt i foråret 2008 flyt-

(kuldebroer). Vinduerne er lavenergi-

Huset er på taget forsynet med sol-

tede familien ind fra deres rækkehus i

ruder med 3 lag glas og ventilations-

fangere til varmt brugsvand. Det var

Århus og har nu mere end et års erfa-

systemet har en særligt effektiv var-

også inde i planerne at lave regn-

ring med det nye hus.

megenvinding, så den varme udblæs-

vandsopsamling. Men regnvandstan-

ningsluft forvarmer indsugningsluf-

ken blev sparet væk. Det har familien

Huset, der er i ét plan på 170 m2, lig-

ten. Det betyder også noget, at

fortrudt, men den kan heldigvis let

ger i udkanten af et villaområde med

husets store glasparti er placeret

etableres. Familien er også i gang

udsigt til åbne arealer, skov og hav. Til

optimalt i forhold til solen af hensyn

med at undersøge mulighederne for

huset hører desuden garage og tek-

til størst mulig passiv opvarmning.

solceller, så huset fremover måske

nikrum på 60 m . Udefra ligner det et

Her er familien dog gået lidt på kom-

kan blive et energi+ hus, det vil sige

helt almindeligt moderne parcelhus

promis for at få den bedste udsigt

producere mere energi, end det for-

med fladt tag, træbeklædning og

over naturarealerne fra stuen og ter-

bruger.

store vinduespartier. Indretningen af

rassen.

huset er også almindelig med stue, køkken, værelser og baderum. Entre,

Den tykke isolering (60 cm i gulv og

Familiens elforbrug har det første år i

bryggers og garage er uopvarmede

loft og 42 cm i vægge) og tætheden

passivhuset været på 4.500 kWh.

rum. Det særlige ved passivhuset er,

gør, at huset overalt føles behageligt

Forbruget omfatter også driften af

at varmeforbruget ifølge standarden

varmt og uden træk. Om sommeren

ventilationsanlægget. Desuden er

årligt ikke må overstige 15 kWh netto

kan huset dog let blive overophedet.

solfangeranlægget forsynet med en elpatron, der opvarmer vandet, hvis solen ikke kan produceres varmt vand nok. Ved projekteringen af passivhuset har Olav Langenkamp naturligvis også fokuseret på et lavt elforbrug til husets øvrige funktioner, og familien er meget opmærksom på elforbruget i hverdagen. Alle hvidevarer er energibesparende og al belysning er sparepærer eller -spots. Der er ikke lavet

havebelysning, og der er installeret

bevægelsessensor

ved

entreen.

Familien har ikke fjernsyn, og en bær-

holder, der normalt er rigelig til fami-

Vand

liens forbrug.

Familien bruger 130 m3 vand om året.

bar computer er kun i brug ca. en

Heri indgår et stort forbrug i forbin-

time om dagen. Husets apparater er

Husets varmesystem og høje isole-

delse med nytilplantning af grunden.

kun tændt, når de bliver brugt, så

ringsgrad sørger automatisk for, at

I det daglige bliver der ikke tænkt så

standby-forbrug er et ukendt fæno-

der er lige varmt i alle rum, ikke er

meget på at spare på vandet, og i en

men.

træk og altid frisk luft. Familien behø-

familie med små børn er vaskebeho-

ver derfor ikke at tænke på varmebe-

vet stort. Huset er forsynet med lov-

sparelser og udluftning af boligen.

pligtige vandmålere og sparearmatu-

Varme

rer over alt og med vand- og energi-

Ventilationssystemet med varmeveksler er kernen i husets varmesystem,

Transport

besparende vaskemaskiner. Der er

og der er ikke et egentligt varmean-

Familien har en Dehler Maxivan, som

ikke badekar, og selv om der er rige-

læg med radiatorer og rør. Det hele er

er en kombineret personbil og cam-

ligt med varmt vand fra husets solfan-

en enhed, der er på størrelse med et

per baseret på WW Transporter. ”Den

geranlæg, prøver man på at undgå alt

køleskab. Til daglig drift af anlægget

er ikke en super økobil, men den er

for lange brusebade.

medgår 800-1.000 kWh pr. år, men

god til en børnefamilie.” Bilen bruger

anlægget er indrettet, så luften kan

en del brændstof, men familiens

Andet

forvarmes med el til brug for særligt

transportbehov er også ret beske-

Familien synes, at husets varmeregn-

kolde dage. Det lave elforbrug er

dent. Den nye tegnestue ligger i

skab er godt for samvittigheden De

baseret på meget effektiv varmegen-

Ebeltoft mindre end 1,5 km væk, og

mener ikke, der er nogen teknisk bar-

vinding (virkningsgrad ca. 90 pct.).

der benyttes for det meste cykel.

riere for at bygge og bo energirigtigt.

Desuden forvarmes indsugningsluf-

Kørselsbehovet det første år i den

Det koster 5-10 pct. mere i håndvær-

ten gennem et 30 m langt rør, der er

nye bolig har været ca. 8.000 km,

kerudgifter, men pengene er hurtigt

gravet 1,8 m ned i jorden, hvor tem-

mest indkøb og fritid. Familiens sidste

tjent ind igen. Det der mangler er

peraturen altid er ca. 7 grader. Røret

sommerferie gik med toget sydpå, og

incitament fra staten og bankerne

kan også afkøle indsugningsluften

det er sjældent familien tager på bil-

såsom fordelagtige grønne lånemulig-

om sommeren. Solfangeranlægget er

ferie eller flyrejse. ”Vi bor jo i Ebel-

heder og bedre afregningspriser eller

på 8 m2 med en 500 l varmtvandsbe-

toft. Her er der sol og strand”.

støtte til solcellestrøm.

Familiens forbrug af el, varme, transport og vand CO2-udledning

Forbrug El

3.500 kWh/år (ekskl. forbrug til varme)

Varme

Ventilation inkl. forvarmning med el: 1.000 kWh/år

Transport

Bil: (WW Transporter), energimærke G, 9,6 km/l. Kører 8.000 km/år.

Vand I alt

2,0 ton 0,5 2,0 ton

130 m /år = 32,5 m /pers./år (4 pers. i husstand) 4,5 ton 21

Case 4 Villa i Vordingborg Familien Strange bor i Vordingborg i

hed for at gøre ting sammen,

skifte til en ny pumpe. Hele familien

et murstenshus på 123 m2 fra 1902.

arbejdsdage, beboerfester, mm.) og

er gode til at slukke, så der næsten

Familien består af 2 voksne på hhv.

ulemper (andres indflydelse på om

aldrig er tændt lys i værelser de ikke

38 og 36 år, en søn på 12 og 2 døtre

man må holde dyr, fælde et træ uden-

bruger. Det seneste elektriske appa-

på hhv. 10 og 6 år. Han er uddannet

for huset, mm.). Det var vigtigt at

rat i huset er en cd-afspiller den yng-

geograf, men arbejder som pædagog

flytte inden børnene blev teenagere,

ste pige købte. Der blev kun kigget på

i en fritidsklub. Hun er uddannet

for at gøre skiftet lettere.

pris og funktion, ikke på elforbrug. Han har en drøm om en dag at lave et

Rudolf Steiner-pædagog og har lige startet arbejde i en lokal børnehave.

Boligen ligger i byen, men overfor

solcelleanlæg på taget. Det vil koste

Tidligere pendlede hun til Hvalsø ca.

Kirkeskoven, så by og land alligevel

ca. 100.000 kr. for et anlæg der kan

110 km fra bopælen. Børnene går i

mødes. Det er tæt på hovedgaden,

dække familiens forbrug.

hhv. 6., 4. og 1. klasse i byens

skolen og stationen. Der er gode

Steinerskole.

naboer, men ellers ikke noget fælles-

Opvarmning

skab på vejen. Trods gode venner,

Huset er opvarmet af fjernvarme.

Familien har boet i huset i et år.

som bor tæt på, har det været lidt

Familiens varmeforbrug var sidste år

Inden da boede de 8 år i Trekroner

svært at opbygge et lokalt netværk,

på 21,3 MWh. Anlægget er gammelt,

ved Roskilde. De flyttede af lyst til at

ikke mindst fordi de voksne har pend-

men velholdt. En fagmand har vurde-

lære en ny egn af Danmark at kende

let til arbejde. Det bliver givetvis

ret, at der vil kunne spares en del

og for at prøve en for dem ny boform,

nemmere nu, hvor begge arbejder

varme ved at udskifte varmtvandsbe-

ejerboligen. Så farvel til lejeboligen

lokalt.

holderen, da den gamle er fyldt med

med dens fordele (fællesskab, mulig-

kalk. En udskiftning af beholderen vil

koste ca. 10.000 kr. Familien har et

Det årlige elforbrug er på 2.961 kWh,

ønske om en dag at få brændeovn.

svarende til 8,1 kWh om dagen. Der er

Det er ikke nødvendigt for opvarm-

sparepærer i alle lamper og kun

ning af huset, men vil kun have en

tændte standby-knapper ved telefo-

hygge-funktion.

nen. Opvaskemaskine, vaskemaskine, 3

køleskab og kummefryser er nye og

Der blev brugt 756 m fjervarmevand,

energibesparende. Til gengæld er

hvilket er forholdsvis meget. Grunden

komfuret ikke energibesparende. Af

til det store forbrug var, at varmean-

elektrisk køkkenudstyr er der brødri-

lægget var indstillet dårligt, så fjern-

ster, ismaskine, elpisker og stavblen-

varmevandet kun blev afkølet 15°C

der. De har ét fjernsyn og én bærbar

ved passage af huset. Derfor skulle

computer. Fjernsynet er tændt ca. 1

der bruges meget vand til at levere

time om dagen, mens computeren er

den nødvendige varme. Anlægget er

tændt meget, måske 8-10 timer om

nu indstillet til en afkøling på 30°C,

dagen.

hvilket bør få forbruget til at falde en del næste år. Der er radiator i alle rum

En stor el-sluger er pumpen til famili-

og rumtemperaturen er ens i hele

ens fjernvarmeanlæg. En fagmand

huset. Hun er god til korte, effektive

har vurderet at de kan spare op imod

udluftninger, mens resten af familien

800 kr. om året på elregningen ved at

bare slår en dør eller et vindue op,

hvis der skal luft ind. Huset er rimeligt

der mange muligheder i nærområdet.

nogle år at tjene de 4.000 kr. det

tæt, alderen taget i betragtning.

Det mest besværlige er børnefødsels-

koster ind på sparet vand.

dage, idet mange klassekammerater

Transport

ikke bor i lokalområdet.

Vaskemaskinen er energibesparende og bliver fyldt helt op hver gang.

Familien har ikke bil og har ingen ønske om at få det. Alle cykler til

Familien er hvert år på skiferie i

Opvaskemaskinen er også energibe-

skole og arbejde hver dag. Ved stor-

Norge i vinterferien, sammen med

sparende, bliver fyldt og kører helst

indkøb eller på tur til genbrugsplad-

10-15 andre familiemedlemmer og

kun én gang om dagen. De opsamler

sen spændes cykelanhængeren på. I

venner. Transporten foregår i sove-

regnvand fra taget af skuret og bru-

Trekroner var de med i en delebilord-

bus.

fra

ger det til vanding. Alle i familien er

ning,

bevidste om ikke at lade vandet løbe.

Der

ca.

800

på

Vordingborg til feriestedet. Hun var

Sydsjælland endnu. Derfor er det cyk-

sammen med den ældste datter på

len eller ingenting.

rideferie på Island i år. Det er første

Afslutning

men

det

findes

ikke

udlandstur de sidste 5 år (bortset fra

De offentlige transportmidler er ikke

Børnene har 1,5 km til skole, det

vinterferien). Det er en flyvetur på ca.

særligt stabile. Pendling til arbejde

tager knap 10 minutter på cykel. Han

2000 km, fra København til Akureyri.

har betydet mindre tid til indkøb, så

har 5 km på arbejde, det tager ca. 15 minutter på cykel. Hun har siden flyt-

andelen af økologiske varer i hus-

Vand

holdningen er faldet fra 95 pct. til 80 3

ningen for 1 år siden brugt 3-4 timer

Familien bruger 139m vand om året,

pct. Det vil ændre sig nu, hvor de har

om dagen på at køre med tog og bus

svarende til 382 l om dagen eller 76,4

fået kortere til arbejde.

til og fra arbejde. Det er heldigvis

l/person. Der er kun én vandmåler i

overstået nu. Turen til det nye arbej-

huset, og den er svær at komme til,

Familien savner den mulighed for fæl-

de er kun 1,5 km. De lokale cykelstier

så det daglige vandforbrug er svært

les miljøprojekter, som man har når

er i orden og alle i familien har gode

at følge.

man bor i etageejendom. Det er lidt

cykler, så det ikke er en daglig kamp at skulle cykle til skole/arbejde.

sværere når man skal gøre (og betaFamilien har en almindelig bruser og

le) det hele selv. Der kan selvfølgelig

et gammelt toilet med et vandforbrug

dannes lokale netværk alligevel, men

Fravalg af bil betyder en begrænsning

på 8-10 l/skyl. Der er planer om at

de tager tid at opbygge, specielt når

i valg af fritidsaktiviteter, da de skal

skifte til et lavskyl-toilet der bruger

man er tilflytter.

være til at nå på cykel. Heldigvis er

hhv. 3 l og 6 l, selvom det vil tage

Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug

CO2-udledning

2.961 kWh/år

1,6 ton

Varme

Fjernvarme: 21.3 MWh/år

2,8 ton

Transport

Cykel.

0,0 ton

Vand

139 m3/år = 35,7 m3/pers./år (5 pers. i husstand)

I alt

4,4 ton

Case 5

Etagebolig i Trekroner ved Roskilde

Familien Karlsson og Næraa bor med

samling til fællesvaskerier. Munksø-

mere miljøbelastningen. Men selv om

deres to børn i det økologiske bofæl-

gård grænser op til åbne arealer, hvor

familien gerne vil bo hvor de bor, kan

lesskab Munksøgård, der ligger i

der græsser køer, heste, får og geder.

de voksne som ”gamle” Østerbro’ere

bydelen Trekroner lidt uden for

Bofællesskabet har også selv får og

godt savne byen.

Roskilde. Han er 39 år og forsker ved

geder, og datteren har egen hest. På

DTU Klimacenter på Risø og arbejder

andre sider er der nybyggede kvarte-

bl.a. med VE-baserede energisyste-

rer med mest lav bebyggelse og mas-

Familien bruger ca. 1.000 kWh om

mer. Hun er 41 år, ingeniør, og arbej-

ser af lys og luft.

året. Forbruget omfatter ikke vask,

der med energibesparelser i Energi-

der sker i fællesvaskeriet og måles

styrelsen. De to børn er henholdsvis

Familien bor i stueetagen i en af

under bogruppens fælles forbrug. Det

13 og 12 år.

bofællesskabets toetagers lejeboli-

samme gælder madlavning i fælleshu-

ger. Huset blev færdigt i 2001 og er

set. Familiens andel af fællesforbru-

Bofællesskabet er etableret i 2000 og

opført i træ som bærende konstruk-

get anslås at være ca. 570 kWh/år.

består af 100 boliger med omkring

tion og facade. Lejligheden er på 91

Familien tænker meget over at spare

160 voksne og 75 børn. Det er over-

m2 og ombygget, så der er kommet to

på el, og der er da også tale om et

vejende lavt byggeri med masser af

ekstra værelser til børnene. Fra stuen

usædvanligt lavt forbrug. Al husets

friarealer. Bebyggelsen er inddelt i

er der adgang til en terrasse og en

belysning har elsparepærer – 17 stk. i

fem bogrupper udformet som hver

lille have.

alt – og alle hvidevarer er energibe-

sin hestesko. Disse åbner sig mod de gamle

smukke

sparende. Fjernsynet er tændt 2-3

gårdbygninger,

Familien har været med i bofællesska-

timer om dagen, og alle husets 5 pc-

Munksøgård, hvorfra bofællesskabet

bet fra starten og med til at udvikle

ere er bærbare og kører samlet 4-5

er udstykket. Bogrupperne har hver

de bagvedliggende ideer omkring

timer om dagen. Standby-forbruget

deres fælleshus og rummer seniorbo-

demokrati, økologi og samhørighed.

er også beskedent, da tv og radio

liger, ungdomsboliger, ejerboliger og

Så det siger næsten sig selv, at deres

m.v. er tilsluttet elspareskinner, der

familieboliger til leje eller som andel.

boligform er et positivt tilvalg. De

slukkes om aftenen og når familien er

Forsyningen med varme og varmt

voksne lægger især vægt på, at

på arbejde. Andre apparater slukkes

vand sker fra eget anlæg med træpil-

bebyggelsen er bilfri, så børn kan

også, når der ikke er brug for dem.

ler og solfangere. Bebyggelsen har

bevæge sig frit rundt, at der er et vel-

Sparehensyn er vigtigt i familiens valg

også egen spildevandsrensning, fæl-

fungerende fællesskab med naboer,

af apparater. De bruger eksempelvis

leskompostering og regnvandsop-

og at der er gjort meget for at mini-

elkedel, men har ikke hårtørrer. Ved det seneste indkøb - en opvaskemaskine - blev der lagt vægt på både et lavt energiforbrug og støjniveau. Ved køb af en blender var farven dog afgørende.

Varme Huset har fjernvarme fra bofællesskabets eget pillefyrede anlæg, og forbruget er på ca. 6 MWh om året, heraf ca. a til varmt vand. Desuden bruges 24

0,3 MWh til fælleshuset. Familien er

også meget bevidst om at spare på

sådanne lejligheder benytter familien

et meget lavt vandforbrug til skyl. Men

varmen, og termostaten i alle rum står

Munksøgårds delebiler. Familiens fri-

familien tænker også meget på selv at

på maks. 20°C. Der slukkes for var-

tidskørsel i delebil beløber sig i 2008

spare på vandet. Der er installeret

men, når alle forlader boligen og når

til 1.261 km. Bilen benyttes ikke til

sparebruser, vandet får ikke lov til at

der udluftes. Selv om huset er nyere,

ferierejser, der typisk er en flyrejse

løbe, uden der er behov for det, og de

er indeklimaet ikke helt tilfredsstillen-

syd på om sommeren og en vinterfe-

voksne prøver at undgå for lange

de. Det er ikke så tæt, som det burde

rie med bus eller tog. Flyrejse for fire

bade.

være, og den automatiske mekaniske

er på mellem 4.000 og 8.000 km.

Andet

ventilation er ikke helt tilstrækkelig, så der slukkes for varmen og udluftes ca.

Vand

Familien 3

10 min. hver dag.

Transport

synes,

det

med

Vandforbruget er på 70 m . Dette

Munksøgård er lykkedes at skabe rig-

omfatter ikke vask, der sker i fællesva-

tig gode muligheder for en bæredyg-

skeriet med overvejende brug af regn-

tig livsstil. Boligernes udformning og

Familien har ikke bil. Han cykler hver

vand. Forbruget her er ca. 3,3 m . Alle

udstyr gør det let at få et lavt energi-

dag på arbejde til Risø, ca. 7 km, 20-

boliger i Munksøgård har individuelle

forbrug, og området byder på gode

25 min. hver vej. Hun tager toget de

vand- og varmemålere, og forbruget

fællesfaciliteter som skole, børneha-

ca. 30 km fra den nærliggende

af varmt og koldt vand (lige som el og

ve,

Trekroner Station til Østerport Station

varme) kan følges over en årrække.

Trekroner Station ligger kun 10 min.

og går derfra til Energistyrelsen.

De voksne har noteret sig, at en stig-

væk, og alt sammen kan nås via et

Turen tager omkring 50 min. hver vej.

ning i varmtvandsforbruget nok hæn-

net af cykelstier. Men alt kan blive

Til hverdag tænker familien slet ikke

ger sammen med, at børnene nærmer

bedre, og de voksne ser gerne, at der

bil ind som en transportmulighed.

sig teenage-alderen med deraf føl-

etableres varmegenvinding på venti-

Det er kun når der opstår et særligt

gende øget badehyppighed og -varig-

lationsanlægget. Det vil give store

transportbehov som flytning af tunge

hed. Alle boligerne i Munksøgård er

varmebesparelser og måske forbedre

ting og kørsel til fodboldkampe. Ved

født med urinseparationstoiletter med

indeklimaet.

butikker

genbrugsplads.

Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug

CO2-udledning

1.570 kWh/år inkl. andel i fællesforbrug

0,9 ton

Varme

Fjernvarme fra biofyr: 6,3 MWh/år inkl. fællesforbrug. Giver 0 t (CO2-neutralt)*

0,0 ton

Transport

Cykel

0,0 ton

Tog: 60 km/dag x 220 dage = 13.200 km

0,3 ton

Delebil: 1.261 km (Fiat Punto, Citroën Berlingo) 18 km/l**

0,2 ton

Vand

73,3 m3/år = 18,3 m3/pers./år (4 pers. i husstand)

I alt

1,4 ton

* Hvor varmekilden udgøres af biobrændsler er CO2-udledningen sat til 0 jf. diskussion i afsnit ”Udledning af CO2 og beregningsmetoder”.

** Modeller, årgang samt hvilke biler der er brugt kendes ikke. Skøn

Case 6 Etagebolig i Brønshøj Familien Palm bor i en ny lejlighed i

se meget og føler nærmest, at de har

Familien bruger ikke sparepærer. De

Brønshøj i København. Hun er 44 år,

mere udeliv nu, end da de boede i

bryder sig ikke om lysets farve og har

han er 50 år og de to børn hhv. 11 og

huset. Hvis de skal forestille sig deres

haft dårlige oplevelser med kvaliteten.

20 år. Derudover bor den ældstes

drømmebolig, ville det være et række-

De overvejer dog nu at forsøge igen

kæreste også i lejligheden omkring

hus i Vanløse. Her går den yngste i

udvalgte steder. På badeværelset er

halvdelen af ugen. Hun er uddannet

skole, flere i familien dyrker sport der,

der halogenspots og her tænker de at

pædagog og arbejder i en institution

og familien kan lide bydelen.

prøve LED-belysning næste gang en pære skal skiftes. Derudover har fami-

på Nørrebro, han er uddannet grafiker og arbejder som produktionschef

lien 2 halogenlamper, hvor der ikke

i en forstad til København. Familien

Familien bruger ca. 5.500 kWh/år. De

slukkes for transformeren når lampen

bor til leje i en lejlighed på 127 m2.

synes selv det er lidt højt og har

slukkes, og 2 hvor der slukkes på væg-

Byggeriet er fra 2007.

anskaffet sig et sparometer for at

gen. De slukker lyset, hvis der ikke er

tjekke forbrug og standby-forbrug på

nogen i rummet. Familien ved, at de

Før boede familien i et haveforenings-

forskellige apparater. Lejligheden var

har et stort standby-forbrug, da

hus i Husum ikke langt fra deres

udstyret med alle hårde hvidevarer da

meget står tændt. I stuen har de et

nuværende bolig. De valgte at flytte,

de flyttede ind. De er så vidt vides

mediecenter, en harddisk-optager og

fordi de syntes, det var for dyrt at bo

alle energibesparende, på nær tørre-

en fladskærm, der altid er på standby.

i et gammelt hus, der hele tiden skul-

tumbleren. Der vaskes ca. 2 vaske pr.

X-boxen bliver dog taget ud af stikket,

le laves noget ved. Derfor valgte de at

dag, altid med fyldt maskine. Den

da den bruger meget strøm. Der er 4

flytte i lejebolig. Ved valg af bolig var

store vaskemængde skyldes familiens

fjernsyn i lejligheden – alle fladskær-

det afgørende at blive i nærmiljøet så

størrelse på 4b person, og at der

me. Familien har også 3 computere,

det yngste barn ikke skulle skifte skole

dyrkes meget sport. Tørretumbleren

hvoraf de to er stationære samt en

og den ældste stadig kunne være tæt

bruges ikke hver dag. Der er gulvvar-

bærbar fra arbejdet. Alle computere er

på sine venner. Det var samtidig vig-

me på badeværelset og en automa-

i forbindelse med et center i stuen,

tigt at være tæt på byen, som familien

tisk udsugning, der kører konstant,

hvorfra alle kan printe. Dette står

bruger meget. En god cykelvej til skole

fordi der ikke er vindue i rummet.

standby. Familien mener deres com-

og arbejde blev prioriteret højt.

putere og tv er tændt hhv. 50 og 40

Nærhed til by og til busser var vigtig

timer om ugen. På den ældstes værel-

af hensyn til den ældste på 20, så han

se kan der godt være tændt for tv,

kan komme let og sikkert rundt. Men

computer og stereoanlæg på én gang.

også som en ekstra mulighed for hele

På den yngstes værelse bor der også

familien, hvis cyklen eller bilen skal stå

en skildpadde. Den har varmelampe i

stille en dag. Det var vigtigt, at der var

12 timer pr. døgn og UV-lampe, så

indkøbsmuligheder i nærheden og at

familien vurderer, at skildpadden

kvarteret er fredeligt og trygt at bo i

alene bruger omkring 700 kWh/år.

og at færdes i for børnene/de unge.

Varme

Selvom bostedet blev valgt ud fra krav

Lejligheden er opvarmet med fjernvar-

til området og ikke selve boligen, så er

me, men har elvarme i gulvet på

familien blevet meget glade for deres

badeværelset. Familien har brugt

lejlighed, som er en vigtig del af deres

omkring 4,5 MWh/år til opvarmning af

liv. Særligt bruger de den store terras-

varmt vand og 12 MWh/år til opvarm-

ning. Det viste sig at være urimeligt

4 cykler. Bilen er en Citroën Xantia

de det er for dyrt at købe billetter i

svært at finde disse oplysninger på

2,0 benzin, årgang 1996, og kører ca.

forhold til at køre i bil.

varmeregningen, da alt forbrug blev

10 km/l. De kører ca. 18.000 km/år.

oplyst i målerenheder for hhv. ejen-

Han kører til arbejde i bilen det meste

Familien flyver syd på hver sommer. I

dommen samlet og for lejligheden.

af året. I sommermånederne kører

år gik turen for 3 til Rhodos. Vinter og

Det er derfor ikke let at følge sit eget

han dog på motorcykel et par dage

efterår er familien typisk i sommerhus

forbrug i MWh, men kun i kroner. De

om ugen, de dage hvor vejret er godt

i Jylland og på skitur i Sverige. Disse

tænker over varmeforbruget og skruer

og han ikke skal hente familiemed-

ture foregår i bil og er gerne på 4-500

ned, når der luftes ud. Huset er meget

lemmer

km. Dertil kommer weekendture i bil.

tæt – familien mener det er for tæt –

Motorcyklen er en Regal Raptor 250

og har brug for meget udluftning. Der

cc og kører 25 km/l. Den kører ca.

Vand

er så vidt vides ingen genindvinding af

1.500 km/året. Han har 12,5 km på

Vandforbruget ligger på 212 m3/år.

den varme, der forsvinder ud gennem

arbejde, og det tager ca. 25 min. i bil.

Hvis man anser familien for at bestå

den automatiske udluftning på bade-

Hvis han skulle tage busser ville det

af 4b person er forbruget 129

værelset. Da tørretumbleren også

tage lidt over 1 time. Derudover bliver

l/døgn/person. Der er ingen spare-

afgiver varme, lader familien døren stå

bilen brugt til at køre til sport i

bruser, men en knap på blandings-

åben ud til badeværelset for at udnyt-

Vanløse flere gange om ugen og til

batteriet skal trykkes ind for at øge

te noget af varmen inde i de andre

ture i weekenden. Hun cykler på

vandtrykket markant, og det har

rum. Der er skruet ned for varmen i

arbejde. Der er 3,7 km hver vej og det

familien en aftale om ikke at benytte.

løbet af dagen, når alle er væk.

tager ca. 15 min. Hvis den offentlige

De tænker på forbruget og ved, at de

transport var billigere ville de bruge

i sommerhalvåret bruger ca. 80 l vand

Transport

den mere til ture til byen. Men hvis

hver gang de vander deres mange

Familien har en bil, en motorcykel og

hele familien skal ind til byen, synes

krukker med planter på terrassen.

fra

sport

eller

venner.

Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug

CO2-udledning

5.500 kWh/år (inkl.gulvvarme)

3,0 ton

Varme

Fjernvarme: 16,5 MWh/år

2,1 ton

Transport

Bil: (Citroën Xantia), energimærke F/G, 10 km/l. Kører ca. 18.000 km/år.

4,3 ton

Motorcykel, 25 km/l. Kører ca. 1.500 km/år.

0,1 ton

Cykler og lidt bus. Vand I alt

212 m3/år = 47,1 m3/pers./år (4,5 pers. i husstand) 9,5 ton

Case 7

Etagebolig med kollektiv på Østerbro

Kollektivet har til huse i et baghus i

I alt er der tale om ca. 800 m2, så der

alle fællesudgifter til el, vand, varme

Ryesgade på Østerbro i København.

er god plads – i gennemsnit 50 m2 pr.

og for ca. 1.000 kr. om måneden har

Søren, som har boet i kollektivet i ca.

beboer. Huset er fra 1920 og oprinde-

de også fælles madindkøb. Søren er

2b år, fortæller at det består af 16

ligt opført til erhverv. Det er ombyg-

ikke i tvivl om, at alle er glade for at

unge mellem 25 og 35 år. De fleste er

get i flere etaper. Senest er tageta-

bo i kollektivet. Det er billigt og godt

studerende, overvejende i humanisti-

gen i en sidefløj indrettet med fran-

og tæt på både byliv, rekreative

ske fag, men enkelte er færdiguddan-

ske altaner, og huset er forsynet med

muligheder og de flestes uddannel-

nede med erhverv som journalist,

nyere termoruder overalt. To af bade-

sessteder. Handelsgaden Østerbro-

komponist, ingeniør og billedkunstner.

værelserne er også nyindrettede og

gade, Fælledparken og Søerne samt

På grund af de mange studerende er

bl.a. forsynet med gulvvarme. Huset

Københavns City kan nås på nogle få

der nogen udskiftning i kollektivet, og

er opført med massive ydermure, der

minutter. Når der skal optages nye

kun få har boet der i over to år.

kan være kolde, men de kan ikke så

beboere til kollektivet bliver der lagt

nemt efterisoleres. Kollektivet har

stor vægt på, at det er nogen, som

Kollektivet råder over tre store lejlighe-

som det seneste projekt fået lavet

ønsker at bo sammen og være en del

der, der ligger på 1., 2. og 3. sal i huset.

hulrumsisolering

etagedækket

af den fælles husholdning, herunder

Hver beboer har sit eget værelse, og

mod loftrummet. Søren forventer, at

vedligeholdelsen. Der bliver ikke lagt

der er desuden flere fællesrum, køk-

det vil give en mærkbar gevinst på

særlig vægt på holdninger til energi-

ken og bad på hver etage.

varmeregningen. Der er ikke så

forbrug- og besparelser. Men kollekti-

Der er også et stort fæl-

meget udenomsplads. Gården er

vet har nedsat et energispareudvalg,

lesrum, hvor alle kan

mest optaget af cykler og en gang

der udarbejder forslag til fælles pro-

samles til fælles-

imellem af bilparkering. Kollektivet

jekter og indkøb af husholdningsap-

spisning, mø-

har dog som et fælles projekt indret-

parater m.v.

der

og fester.

tet en tagterrasse, der ligger oven på en ét-etages garagebygning i går-

dens mest solrige hjørne.

Kollektivets forbrug i 2008 har været på 18.250 kWh. Der er kun én måler,

De tre lejligheder udgør en andelsbo-

så hele forbruget fordeles på fælles-

ligforening og har fungeret som

skabet. De tre køkkener har alle ener-

kollektiv siden foreningens

gibesparende hvidevarer af nyere

oprettelse for 27 år siden.

dato. På 3. sal er der gaskomfur, og

hver

gasforbruget har været på 44 m3/år.

betalt et indskud,

Der er desuden tv på hver etage, der

og den månedli-

højst er tændt et par timer hver dag.

ge boligafgift

Ca. c af belysningen har elsparepæ-

omfatter

rer, mens resten er glødepærer, enten

også

valgt af æstetiske grunde eller fordi

Beboerne

har

armaturerne kun kan benyttes hertil. Efter Sørens vurdering har beboerne stor opmærksomhed på standby-forbruget, og de fleste husker at slukke på afbryderen. Nogle har også elspa28

reskinne. Det individuelle forbrug til

pc og musikanlæg mv. er svært at vur-

transport. Ingen har bil, og de fleste

installeret sparebruser. Varmtvands-

dere, men i hvert fald pc’en er jo et

har arbejdsplads eller uddannelses-

forbruget kan derfor være stort, da de

flittigt brugt redskab for studerende.

sted inden for kort afstand. Enkelte

fleste godt kan lide ”et godt bad”.

studerer på RUC, hvilket betyder 25

Varme

km togrejse hver vej, når der er under-

Andet

Huset fik fjernvarme for ca. 5 år

visning. For kollektivet er CO2-neutral

Der er stor enighed i kollektivet om

siden, og forbruget er på 130 MWh i

cykling således den helt overvejende

en energibevidst livsform. Energi-

2008 for varme og varmt vand. Der er

transportform til daglige ture til arbej-

spareudvalget har da også fremlagt

ikke alternative opvarmningsformer

de og fritidmål. Alle har en cykel nede

en række forslag til energiforbedrin-

som brændeovn el.lign. Søren vurde-

i gården, og kollektivet råder desuden

ger, der kan gennemføres efterhån-

rer, at de to nye badeværelser med

over to cykler i reserve.

den. Opsætning af separate vandmå-

gulvvarme vejer tungt i forbruget.

lere er oplagt som næste projekt. Der

Derimod indgår gevinsten af isole-

Søren kan ikke give et bud på bebo-

kan desuden være store besparelser

ringsprojektet endnu ikke i opgørel-

ernes rejser i ferier og weekends. Det

ved at isolere varmerør og etablere

sen. Den er blevet kalkuleret til ca.

er en sag for den enkelte.

varmestyring. Der er også et forslag

15.000 kr. pr. år (en besparelse på ca.

om, at alle skal have elspareskinner

27 MWh). Desuden har kollektivet

Vand

på værelserne. Beslutninger herom

isoleret varmerørene på 1. sal for at

Vandforbruget er ca. 753 m3 om året

mangler. Det at man er mange om

mindske spildet.

Der er ikke separat måler for kollekti-

beslutninger er på én gang motive-

vet, så forbruget er målt efter forde-

rende, men kan også være hæmmen-

Transport

lingstal for ejendommen. Søren vurde-

de for nye projekter, da man tilstræ-

Det er ikke muligt at give et samlet

rer, at de fleste tænker over vandbe-

ber enighed.

overblik over eller talsætte kollektivets

sparelser, men der er eksempelvis ikke

Kollektivets/familiens forbrug af el, varme, transport og vand

Forbrug El

CO2-udledning

18.250 kWh/år 3

Gas: 44 m = 208 kWh*

10,0 ton 0,1 ton

Varme

Fjernvarme: 130,0 MWh/år

16,9 ton

Transport

Primært cykel. Togtransport og ferie kan ikke specificeres.

—-

Vand

753 m3/år = 47,0 m3/år pr. person (i alt 16 personer)

I alt I alt

ton

27,0 ton Pr. ”familie” á 4 personer

* Omregnet til kWh/m3 x 4,73 = 208 kWh (se www.folkecenter.net/mediafiles/.../Energiindhold-i-braendsler.pdf)

6,7 ton

Sammenligning af de 7 cases med gennemsnitsforbrug Elforbruget i de 7 cases sammenlig-

hvor forbruget ses i forhold til antal-

et bofællesskab. Dette bofællesskab

nes på figur 6 og 7 med tal for et

let af personer i husstanden. De 7

gennemsnitligt elforbrug udarbejdet

cases består af hhv. 4 enfamilieshuse

(case nr. 7) indgår med 1/4 af husstandens forbrug svarende til en hus-

af Statens Byggeforskningsinstitut,

og 3 lejligheder, hvoraf den ene udgør

stand på 4 personer.

Elforbrug (kWh) 16.000 14.000 12.000 Case 2

10.000 Case 3

Case 4

Case 1

8.000 6.000 4.000 2.000 0 1

Antal personer i husstanden De 95 % laveste forbrug De 75 % laveste forbrug Meridian De 25 % laveste forbrug De 5 % laveste forbrug

Figur 6: Elforbrug i parcelhuse som funktion af antallet af personer i husstanden. De fire parcelhuse i dette hæfte (case 1-4)* er angivet. Gennemsnit (meridian) og spredning er angivet. * Case 1. Parcelhus i Odder, Case 2. Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj nord for Århus, Case 3. Passivhus i Ebeltoft, Case 4. Villa i Vordingborg Kilde: SBI 2005:12 ”Husholdningers elforbrug – hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor?”

Elforbrug (kWh) 14.000 12.000 Case 6

10.000 Case 7 Case 5

8.000 6.000 4.000 2.000 0 1

6 7 Antal personer i husstanden

De 95 % laveste forbrug

De 25 % laveste forbrug

De 75 % laveste forbrug

De 5 % laveste forbrug

Meridian Figur 7: Elforbrug i lejligheder som funktion af antallet af personer i husstanden. De tre lejligheder i dette hæfte (case 5-7)* er angivet. Gennemsnit (meridian) og spredning er angivet. * Case 5. Etagebolig i Trekroner ved Roskilde, Case 6. Etagebolig i Brønshøj, Case 7. Etagebolig med kollektiv på Østerbro i København (omregnet til en husstand på 4) Kilde: SBI 2005:12 ”Husholdningers elforbrug – hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor?”

Tabel 2: Vejledende nøgletal 2005 Kilde: ”Boligformer og forbrug af energi, transport og vand”, Det Økologiske Råd 2006. Tallene stammer oprindeligt fra: Tal for dansk gennemsnit for varme og elektricitet baserer sig på tal fra Energistatistik 2004 udsendt af Energistyrelsen. Gennemsnitstal for vandforbrug 2003 findes i “Miljø og Energi” 2005:1 fra Danmarks Statistik, mens gennemsnitstal for affaldsproduktion findes i Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2004.

Lavt forbrug Varme (inkl. el-varme) 3 MWh pr. person om året 6 MWh pr. 100 m2 Elektricitet (ekskl. elvarme) 800 kWh pr. person om året Vand 30 m3 pr. person om året 80 liter pr. person i døgnet Affald (ekskl. genbrug) 200 kg pr. person om året CO2-udslip (varme og el) 1,0 ton pr. person om året

Dansk gennemsnit

Højt forbrug

6,9 MWh pr. person om året 11,8 MWh pr. 100 m2

15 MWh pr. person om året 25 MWh pr. 100 m2

1605 kWh pr. person om året

2.500 kWh pr. person om året

45,5 m3 pr. person om året 125 liter pr. person i døgnet

75 m3 pr. person om året 200 liter pr. person i døgnet

439 kg pr. person om året

500 kg pr. person om året

2,2 ton pr. person om året

5 ton pr. person om året

På figur 8 og 9 er der foretaget en sammenligning af de 7 familiers forbrug af hhv. varme og vand målt pr. person om året i forhold til nøgletal i tabel 2.

Varmeforbrug (MWh/person/år) 9

CO2-udledning (ton/person/år)

Forbrug (MWh/person/år)

2,0

CO2-udledning (ton/person/år)

Gennemsnitligt varmeforbrug

1,5

6 5

1,0

Lavt varmeforbrug

0,5

2 1

0 Case 1

Case 2

Case 3

Case 4

Case 5

Case 6

Case 7

Figur 8: Varmeforbrug pr. person pr. år i de 7 cases vurderet i forhold til nøgletal for hhv. lavt og gennemsnitligt forbrug i 2005 (markeret). Kilde: Nøgletal fra tabel 2. Note: Hvor varmekilden udgøres af biobrændsler er CO2-udledningen sat til 0 jf. diskussion i afsnit ”Udledning af CO2 og beregningsmetoder”.

Vandforbrug m3/person/år 50 Gennemsnitligt vandforbrug 40

Lavt vandforbrug

20 Figur 9: Vandforbrug pr. person pr. år i de 7 cases vurderet i forhold

Case 7

Case 6

Case 5

Case 4

Case 3

Case 2

Case 1

til nøgletal for hhv. lavt og gennemsnitligt forbrug i 2005 (markeret). Gennemsnitligt forbrug er sidenhen faldet til ca. 42 m3/person/år.

Kilde: Nøgletal fra tabel 2.

Fakta om elforbrug i boliger Elforbruget i Danmark er samlet set

% siden 1990, og det endda på trods

Antallet af elapparater i de danske

steget kraftigt siden 1980. Den stør-

af, at privatforbruget som helhed er

hjem har været kraftigt stigende

ste

gennem

steget kraftigt. Når stigningen i elfor-

siden 1990, se figur 11. Heldigvis er

80´erne, hvorefter den er vokset med

bruget i hjemmene ikke er større,

rigtig mange apparater blevet langt

omkring 17 pct. siden 1990. Især han-

skyldes det bl.a. at elforbruget til

mere energieffektive, så det samlede

dels- og serviceerhvervet anvender

opvarmning er faldet. Selvom kurven

elforbrug til apparater er ikke steget i

fortsat en stigende mængde el, som

er knækket, står husholdningerne

samme tempo som antallet.

det ses på figur 10. I husholdningerne

dog alligevel for omkring 1/3 af det

er stigningen derimod kun omkring 5

samlede elforbrug i Danmark.

stigning

skete

PJ (klimakorrigeret)

Figur 10: Elforbrug på anvendelses4 6 88 90 0 82 92 994 996 998 0 0 0 0 02 0 0 4 0 0 6 0 08 19 1 1 1 198 19 198 198 19 19 2 2 2 2 2

områder 1980-2008 Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik 2008

1.000 stk.

Figur 11: Husholdningernes bestand af elapparater 1980-2008 Kilde: Energistyrelsen:

0 82 984 986 988 990 1992 994 996 998 0 0 0 0 02 0 0 4 0 0 6 0 08 1 1 1 1 1 1 198 19 1 2 2 2 2 2

Energistatistik 2008

kWh/책r

Figur 12: Husholdningsapparaters specifikke elforbrug 19802008 Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik 2008

0 82 984 986 988 990 1992 994 996 998 0 0 0 0 02 0 0 4 0 0 6 0 08 1 1 1 1 1 1 198 19 1 2 2 2 2 2

Diverse 5 % Madlavning 9 % IT / elektronik 28 %

Brugsvand mv. 9 %

Figur 13: Elforbruget i de danske husholdninger fordelt på grupper Kilde: ELMODEL-bolig på Elsparefondens

Belysning 13 %

hjemmeside 2009.

Køle- og fryseapparater 18 %

Vask 18 %

Den tydelige energimærkning A-G har

ningsinstitut (SBI) har set nærmere

pct. af hjemmenes forbrug i 1997 til

haft stor betydning for den stærkt sti-

på elforbruget til informations- og

26 pct. i 2006. En stigning der særligt

gende energieffektivitet for hjemme-

kommunikationsteknologi i hjemme-

kan tilskrives større og flere tv-appa-

nes hårde hvidevarer, se figur 12.

ne, se figur 14. Forbruget i denne

rater i hjemmene, flere pc´er og for-

Derimod er det gået den gale vej for

kategori er steget fra at udgøre 17

øget brugstid af begge apparattyper.

tv-apparaterne de senere år. De er blevet større og mere energiforbrugende, og i samspil med at antallet af tv-apparater i hjemmene er steget kraftigt betyder det, at en større andel af vores elforbrug går til tv. Når der ses bort fra elforbruget til opvarmning, fordeler elforbruget i de danske husholdninger sig som i cirkeldiagrammet figur 13. Man kan vælge at glæde sig over, at elforbruget i de danske husholdninger ikke er steget voldsomt de senere år på trods af den forøgede mængde elapparater i hjemmet, men som nævnt ved vi, at det bl.a. skyldes et lavere forbrug af elvarme. Det er faktisk et problem, at elforbruget ikke er faldet, når der ellers ses en kraftig forbedring af energieffektiviteten for langt de fleste produkttyper. Når denne forbedring opvejes af stadigt flere apparater, ses der alt i alt ikke noget bidrag til den reduktion af drivhusgasudslip, som vi er nødt til at gennemføre. Statens Byggeforsk-

97 19

98 19

9 19

Figur 14: Fordelingen af elforbrug på anvendelsesgrupper 1997-2006 Kilde: ELMODEL-bolig i SBI 2009:22 ”Elforbrug til IKT. To scenarier for elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi i danske boliger 2015”.

Tabel 3: Forventninger til antal og brugstid for tv og pc i 2015

2000

2007

Note: Kolonne 2000 og 2007 viser det faktiske

2015

(lavt scenarie)

(højt scenarie)

gennemsnitlige antal pr. husstand i Danmark.

Tv, antal/husstand

1,4

1,9

2,1

3,1

Kolonnerne 2015 lav og høj viser antagelserne

Tv, tid/apparat (timer)

3,5

4,6

5,2

6,2

for henholdsvis det lave og det høje scenarie.

Pc, antal/husstand

0,8

1,6

2,4

3,3

Kilde: SBI 2009:22 ”Elforbrug til IKT. To scena-

Pc, tid/apparat (timer)

2,4

5,4

7,0

8,0

2000

2007

rier for elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi i danske boliger 2015”

SBI har udarbejdet to scenarier for, hvordan det vil gå med elforbruget til

2015

(lavt scenarie)

(højt scenarie)

informations- og kommunikations-

249

787

1162

1971

teknologi i fremtiden. Scenarierne er

152

606

1088

1682

fremkommet på baggrund af den udvikling, der hidtil er set (inden for

Tabel 4: Elforbrug (kWh/år) for hhv. tv og pc

såvel antal apparater, brugstid, ener-

Note: Kolonnerne 2015 lav og høj viser forbruget i henholdsvis det lave og det høje scenarie. I

gieffektivitet og husstandsændrin-

scenarierne er der udover ændringer i antal og brugstid af apparater, taget højde for ændringer

ger), se tabel 3 og 4. Se nærmere i

i energieffektivitet og husstandsstørrelser.

SBI rapporten for forudsætninger.

Kilde: SBI 2009:22 ”Elforbrug til IKT. To scenarier for elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi i danske boliger 2015”

Figur 15: Årligt elforbrug opgjort efter husstandsindkomst 2005-2007 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Man kan spare op til 10 pct. på sin

Note: Data indsamles over 3 år og omregnes til det midterste. Årligt udskiftes 1/3 af husstan-

elregning ved at undgå

dene. Sammenligning bør derfor ske mindst 3 år tilbage. Der er små ændringer i den præci-

standby-forbrug

se afgrænsning af forbrugsarterne i de forskellige år. Forbruget er inkl. moms mv. Disse tal

Elforbruget til standby for det enkelte

er fra perioden 2005-2007.

apparat er typisk ret lille, men med mange apparater, der er på standby al den tid, de ikke er i brug, bliver det samlede standby-forbrug let 10 % af en husstands samlede elforbrug. Det betyder, at en typisk husstand bruger 800-1000 kr. om året på standby-forbrug. Omkring 85 pct. af standby-forbruget stammer fra informations- og kommunikationsteknologi i hjemmet såsom pc og tv med diverse følgeapparater. Faktisk går i gennemsnit godt 40 pct. af elforbruget til pc og tv på standby-forbrug og kun 60 pct. bruges i den tid, man faktisk har apparaterne tændt. Kilde: Lokalenergi 2006: 2: ”Reduktion af standbyforbrug i husholdninger – hvad virker?”

Hvis udviklingen fortsætter med (større) tv og pc i flere og flere rum og til hver person i husstanden, vil elforbruget til denne type forbrug stige kraftigt. På baggrund af scenarierne forventes det, at elforbruget til informations- og kommunikationsteknologi i 2015 kan udgøre hhv. 37 pct. eller 45 pct. af husstandens årlige elforbrug – afhængig af hvilket scenarie man vælger at tro på. Og det skal holdes op mod de ca. 26 pct., vi bruger i dag. Der er altså grund til bekymring. 37

Opgørelsen af elforbrug i forhold til husstandsindkomst viser en tydelig

60-70 pct. af husstandes forbrug af el skyldes adfærden

sammenhæng, se figur 15. De, der tjener mest, har også det markant

”30-40 pct. af husholdningers elforbrug kan forklares ud fra oplysninger

største elforbrug. Der er mange del-

om beboerne og deres bolig, fx boligens størrelse, antallet af personer i

forklaringer på dette. Jo flere penge

boligen, deres alder og herunder især om der er teenagere i familien. De

husstanden tjener, jo større bolig bor

resterende 60-70 pct. af elforbruget må imidlertid forklares med famili-

man i, og jo større tendens er der til,

ens adfærd og holdninger. Blandt andet tænker mange ikke på, at de har

at man bor i parcelhus, hvor forbru-

et højt standby-forbrug på deres elapparater. Selvom en del husholdnin-

get af el pr. beboer er større end i lej-

ger er bevidste om deres elforbrug, er der således stadig basis for en

ligheder. Endvidere vil husstande med

målrettet elsparekampagne. Forbrugerne kan gennem rapportens analy-

to voksne tjene betydeligt mere end

setal sammenligne deres elforbrug med andres forbrug, og se hvor på

husstande med én voksen – og have

skalaen de ligger.”

et højere elforbrug. Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut 2005 – som præsentation af hæftet SBI 2005: 12

Elforbrugets

sammenhæng

med

”Husholdningers elforbrug – hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor.”

antallet af personer i husstanden kan også vises grafisk, se figur 16.

Beregning af almindeligt elforbrug Der kan opstilles en tommelfingerregel for beregning af et almindeligt elforbrug for henholdsvis lejligheder og parcelhuse.

Elforbrug i lejlighed pr. år = 340 kWh + kvadratmeter bolig x 11 kWh + antal personer x 350 kWh Elforbrug i parcelhus pr. år = 530 kWh + kvadratmeter bolig x 12 kWh + antal personer x 690 kWh Bruger familierne mindre end det almindelige (40 – 50 pct. mindre), er der formodentlig ikke væsentlige besparelser, og fokus skal primært være på at opretholde det lave energiforbrug. Kilde: SBI 2005: 12 ”Husholdningers elforbrug – hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor.”

Elforbrug (kWh) 8.000 Figur 16: Elforbrugets 7.000

Husstandens elforbrug (kWh)

6.000

Elforbrug pr. person (kWh)

sammenhæng

med

antallet af personer i husstanden Kilde:

5.000

SBI

2005:

”Husholdningers elforbrug – hvem bruger hvor meget, til

4.000

hvad og hvorfor.”

3.000 2.000 1.000

Antal personer i husstanden

Elforbruget er afhængigt af antallet

•

af personer i husstanden – jo flere

Anskaf kun de nødvendige appa-

•

Gennemgå dine elapparaters for-

rater.

brug – lån evt. en ”elmåler”, der

Anskaf de bedste apparater – det

kan måle forbruget i det enkelte

viser figur 16 også, at der er et grund-

sparer dig for penge i apparatets

apparat eller slå apparaterne op

forbrug for første person, hvorefter

levetid – se tabel 5 – og det spa-

på f.eks. Elsparefondens hjemme-

det samlede elforbrug stiger med en

rer miljøet.

side.

personer jo højere forbrug. Imidlertid

•

lavere og lavere del for hver ekstra person i husstanden. Det er fordi visse elektriske apparaters strømforbrug ikke direkte er relateret til person-antal. Et køleskab til én person er næppe halv størrelse af et til to personer osv. Den danske tendens til flere husstande med 1-2 beboere vil

Anskaf de bedste apparater – det betaler sig i længden

Besparelse ved udskiftning af belysning og apparater med de bedste på markedet

Besparelse kWh/år

altså medføre et stigende elforbrug, da større husstande er mere energi-

B E LYS N I N G :

besparende pr. person end mindre.

60 W glødelampe til 15 W A-pære. Drifttid 1.000 t/år

Elforbruget er samtidig også afhængigt

10 W halogenspot til 3W LED-spot. Drifttid 1.000 t/år

af alderen på beboerne i husstanden.

Bevægelsesmelder i stedet for skumringsrelæ.

En undersøgelse fra SBI viser, at teen-

Drifttid mindskes fra 4.000 til 500 t/år. Med 60 W glødelampe.

agere mellem 13 og 15 år bruger ca. 20 pct. mere el og 10 pct. mere vand end 11

resten af familiens medlemmer.

VA S K:

Opvaskemaskine A-mærket model. Vaskemaskine A-mærket model. Tørretumbler A-mærket model.

Det Økologiske Råd anbefaler: •

•

210 87/108 38/53 262/400

KØ L / F RYS :

Skift til energisparepærer. De kan

Køleskab u. boks A++-mærket model, 230 l.

bruges næsten alle steder, og så

Kombiskab A++-mærket model, 230 l køl, 90 l frys.

261

er det god økonomi.

Kummefryser A++ -mærket model, 224 l.

200

Forbered dig på, at glødepærer

154

M A D LAV N I N G :

udfases over nogle år.

Induktionskomfur i stedet for komfur m. plader.

•

Installer aldrig høj-volts halogen

Induktionskomfur i stedet for glaskeramisk komfur

14/33

•

Skift til LED-belysning i stedet for

Traditionel elovn til A-mærket.

21/30

halogen. •

Tjek din cirkulationspumpe og skift evt. til A-mærket sparepumpe.

•

Brug de nye typer enzymholdige vaskepulvere, der kan nedsætte vasketemperaturen. Du kan i mange tilfælde vaske på hhv. 30

17/37

P C - U D STY R :

Traditionel CTR skærm til LCD fladskærm (17”) Standard pc med 17” CTR skærm til bedste bærbar.

65 228

Standard bærbar til bedste model.

Elspareskinne på it- og kontorudstyr.

Elspareskinne på tv-udstyr.

Spillekonsoller til bedste model – afhængigt af opr. model

32-196

og 40 grader i stedet for 40 og 60 grader. •

•

Tabel 5: Besparelse ved udskiftning af belysning og apparater med bed-

Få styr på dit standby-forbrug.

ste på markedet.

Tjek om alle dine apparater sluk-

Kilde: Energistyrelsen: ”Standardværdikataloget 2009”

kes ordentligt – vær især opmærk-

Note: Forudsætninger for beregningerne er bl.a. baseret på ELMODEL-bolig og Elsparefonden.

som på opladere m.v., som bruger

Besparelser på hvidevarer er beregnet i forhold til gennemsnit for 1995- modeller. De to værdier

strøm også når batterier eller

for besparelse under vask og madlavning gælder for hhv. lejligheder og parcelhuse. Forskellen

mobiltelefon ikke er sat til.

skyldes bl.a. mindre husstande i lejligheder.

Anskaf en elspareskinne, som sørger for at alle apparater ved f.eks. computer eller tv slukkes på én gang (printer, højtalere, spillekonsoller m.m).

Lyskilde

Energiklasse

Levetid timer

men

også

meget

omdiskuteret.

Glødepære

E-G

1.000

Halogen findes i to former, som høj-

Lavvolt halogenpære

C-D

2 - 5.000

volt og som lav-volt. Det forventes at

230 V halogenpære

D-E

1.500 - 3.000

høj-volt halogen udfases omkring

Sparepære

A-B

6 - 15.000

2013. Lav-volt halogen er betydeligt

Kompaktlysstofrør

A.B

8 - 20.000

mere energieffektivt end glødepærer

Lysstofrør

A-B

6 – 20.000

og har en længere levetid. Men fordi

15.000 - 50.000

de fleste halogenpærer har behov for

LED-lys

en tilkoblet transformer, er der en Tabel 6: Lyskilders energiklasse og levetid.

risiko for standby-tab, hvis transfor-

Kilde: ELFOR 2004 ”Godt lys i boligen” samt Elsparefonden vedr. levetid for LED.

meren ikke slukkes. Der udvikles også

* Retningslinierne for energimærkning af LED-lyskilder er på vej fra EU. Det må formodes, at de

en del varme både i pærer og trans-

alle kan A-mærkes.

former, hvilket giver et energitab.

Glødepærer udfases i løbet af de

ten. De bedste pærer mangler kun en

LED – også kaldet lysdioder – er en

kommende år. EU har forbudt alle

smule farve i det mørkerøde felt.

ny type lyskilde, som har et meget

matterede glødepærer (som er dem,

Pærerne varierer fortsat i holdbarhed,

lavt energiforbrug og udvikler meget

vi typisk har i hjemmene i Danmark)

lysstyrke og farvegengivelse. Det kræ-

lidt varme. LED er i rivende udvikling

fra 1. september 2009. Samtidig er

ver derfor en lidt større indsats, når

og forventes i løbet af få år at blive

også de klare glødepærer på 100 W

man køber sparepærer end glødepæ-

meget udbredt. Den er yderst energi-

blevet forbudt. I 2010 forbydes de

rer. Et godt råd er at kigge efter

effektiv i mange funktioner og har

klare glødepærer på 80 W, og i 2011

pærer, der bærer Elsparefondens kva-

meget lang levetid. En lille ulempe er,

kommer turen til 60 W pærer. I 2013

litetsmærke. Disse pærer opfylder

at den enkelte pære er retningsbe-

vil der ikke være glødepærer i handlen

krav om holdbarhed og farvekvalitet,

stemt, hvorfor LED som udgangs-

længere. Så det er på høje tid at

og så er de alle A-mærkede – enkelte

punkt er bedre til belysning end til

tænke i andre lyskilder, hvis man sta-

sparepærer er nemlig kun B-mærke-

oplysning – altså bedre til at belyse

dig er bruger af glødepærer.

de. Sparepærer findes nu i rigtig

et lille område end til at oplyse et helt

mange former, så de passer til de fle-

rum. Men også her er udvikling i

Sparepærer (også kaldet lavenergi-

ste lamper. Enkelte typer kan endda

gang; efterhånden er der pærer på

pærer) varierer i kvalitet, men er

også klare lysdæmper.

markedet, der kan sprede lyset op til 180°.

generelt blevet meget bedre end for år tilbage. Det gælder også lyskvalite-

Halogen-belysning er meget udbredt,

Fakta om varmeforbrug i boliger

Varmeforbruget til boliger i Danmark er faldet lidt siden 1980 (8,5 pct.) på trods af, at det opvarmede areal i vores boliger er steget kraftigt. Faldet skete dog primært i perioden 198090. Energiforbruget målt pr. m2 er derimod fortsat faldende, se figur 17. Denne mere effektive udnyttelse af varmen kan dels forklares ved isoleringstiltag i ældre boliger, dels at der er sket en udskiftning af gamle ineffektive oliefyr med nye mere effektive naturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Omstillingen af det danske energisystem fra olie til kraftvarme, hvor spildvarmen

fra

elproduktionen

udnyttes til bygningsopvarmning har stor betydning. Hertil kommer, at

4 6 6 88 90 92 94 96 98 8 0 02 0 82 84 198 19 19 198 19 19 19 19 19 19 2 0 0 2 0 2 0 0 2 0 0 2 0 0

nyere boliger i henhold til bygningsreglementet skal leve op til krav om lavere energiforbrug pr. m2 end ældre

Figur 17: Energiforbrug til rumopvarmning i boliger 1980-2008 (index)

boliger.

Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik 2008

kWh/m2 1000 900 800 700 600 500 400

BR08 krav (55 kWh/m2/år)

300

ekskl. varmt vand

200 100 0 1900

1920

1940

1960

1980

2000

Figur 18: Bruttoenergi til opvarmning af bygninger – kWh/m2 som funktion af bygningsalder. Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut 2003 med tilføjelse af krav til Bygningsreglementet 2008 (BR08). Note: Hver blå prik viser en måling af varmeforbruget i et hus bygget i et givent årstal. Den røde linie viser krav til energiforbrug opstillet i Bygningsreglement 2008.

Der er en klar sammenhæng mellem

reglementet yderligere skærpet med

er et stort potentiale for energibe-

bygningens opførelsestidspunkt og

25 pct.

sparelser i ældre bygninger. Når potentialet også er stort i parcelhuse-

energiforbruget, se figur 18. Nyere bygninger bruger betydeligt mindre

Der er store energibesparelser at

ne fra især 60´erne, skyldes det ikke

energi til opvarmning pr. m2 end

opnå i de ældste boliger, men også i

at konstruktionerne, som blev benyt-

ældre. Næsten alle eksisterende byg-

parcelhuse

1961-1972.

tet i denne periode, er markant rin-

ninger – også mange af de nyere –

Sammenlignes energisparepotentia-

gere end andre perioder. Årsagen er

bruger meget mere varme end det til-

let i bygninger (figur 19) med grafen

derimod, at der i de år blev opført en

lades for bygninger efter de nye ener-

over de faktiske målinger af energi-

meget stor mængde parcelhuse, der

gikrav, der trådte i kraft 1. 4. 2006. Fra

forbrug i bygninger efter opførelsesår

udgør over 1/3 af det samlede beboe-

2010 bliver energikravene i bygnings-

(figur 18), overrasker det ikke, at der

de areal i parcelhuse. Mange af kon-

opført

Figur 19: Potentialet for energibesparelser ved energirenovering af parcelhuse, rækkehuse, stuehuse og etageboliger opført i syv byggeperioder. 42

Kilde: By og Byg Dokumentation 057: Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger. (SBI, 2004)

Øvrigt 1 %

struktionerne er så ens, at det er let

Varmt brugsvand 8 %

at bruge standardforbedringer. For mange typer af energirenoverin-

Ventilation 21 %

ger vil udgifterne kunne tjenes ind i

Vinduer 16 %

løbet af få år via sparet energi, hvorefter der er tale om ren gevinst. Alligevel er det nemmere at få folk til at skifte køkken eller bad end at få dem til at isolere, renovere og spare på energien. Tag 11 %

Og selvom mange energirenoveringer

Gulv 18 %

giver en meget bedre komfort (ingen træk og markant mindre risiko for mug og skimmel) i bygningerne, så medregnes dette ikke i økonomibe-

Væg 25 %

regningerne. Figur 20 viser, hvor varmetabet fra

Figur 20:

bygninger sker. Det skal bemærkes,

Fordeling af varmeforbruget i husholdninger.

at en stor del af varmen tabes ved

Kilde: Birch & Krogboe for Energistyrelsen 22.11.2004: ”Potentialevurdering – Energibesparelser i

”ventilation”. Der er i høj grad tale om

husholdninger, erhverv og offentlig sektor.”

utilsigtet naturlig ”udluftning” gennem sprækker m.m. samt om udsug-

gere end individuel opvarmning med

man fyrer med rent, tørt brænde og

ning fra bad og fra emhætte i køkken.

fossile brændsler, se tabel 7. Brug af

korrekt lufttilførsel. Brændeovne er en

Der er stadig kun få husholdninger,

brænde og briketter i brændeovne

væsentlig kilde til sundhedsskadelig

der har mekanisk ventilation med

giver til gengæld ikke nogen høj

partikelforurening og er ikke egnet til

varmegenvinding.

udnyttelse af brændslet. Hvis man har

primær opvarmning i byområder.

en ældre ovn, kan virkningsgraden træ-

desuden være betydeligt mindre end

brændsler og fjernvarme er klart billi-

angivet i tabellen. Det er vigtigt, at

Jordvarme,

vedvarende

Energitype

Pris i kr. (2009)

Enhed

Typisk virkningsgrad på varmekilde

Svarer til ca. kWh varme

Pris pr. kWh varme ud i stuen

Jordvarme

1,65

1 kWh

Træpiller

2,19

1 kg

300 %

3 kWh

0,55 kr.

80 % (ny kedel)

4 kWh

Træ i tårne*

0,40

1 kWh

0,55 kr.

70 % (ny br.ovn)

1 kWh

0,57 kr.

Træbriketter

2,04

Fjernvarme

0,60

1 kg

70 % (ny br.ovn)

3,4 kWh

0,60 kr.

1 kWh

100 %

1 kWh

0,60 kr.

82 % (kedel)

9 kWh

0,69 kr.

Naturgas

7,15

1 m3

Fyringsolie

7,50

1 liter

90 % (ny kedel)

7,5 kWh

0,83 kr.

Elvarme

1,65

1 kWh

100 % (elpanel)

1 kWh

1,65 kr.

Tabel 7: Energiindhold i og pris for forskellige brændselstyper. Kilde: Energitjenesten, www.energitjenesten.dk Note: Beregningerne er baseret på priser indhentet marts/april 2009. Beregningerne er baseret på et standard èn-familiehus på 130 m2 og indeholder kun brændselspris, d.v.s ikke vedligeholdelse og evt. drift af tilbehør. * Træ i tårne er en handelsvare, der omfatter savet, kløvet og (normalt) tørt brænde, stablet på en palle. Pallen opgives at indeholde 2,1 skovrummeter træ (rm). En skovrummeter måles som 1x1x1 m af uforarbejdede træstammer stablet i en bunke. En ”godt” stablet bunke indeholder 0,6-0,7 m3 træ, mens resten er luft mellem stammerne. I beregningen forudsættes én rummeter tørt løvtræ at veje 470 kg (med en vandprocent på 18). Brændværdien for de forskellige træarter i tør tilstand er stort set ens; 4,2 kWh/kg ved en vandprocent på 18 og 5 kWh/kg ved en vandprocent på 5.

Det Økologiske Råd anbefaler:

Brug energivinduer:

•

Skift til de bedste energiruder. Pas

Ved at anvende de bedst isolerende

på, idet nogle producenter angi-

vinduer med et lille varmetab (lav U-

ver varmetabet (U-værdien) for

værdi) får du mange fordele:

Hvis du bor i en etagebolig med

selve ruden og ikke for hele vindu-

•

Du sparer på varmeregningen.

ældre vinduer, kan du opnå god isole-

et. Varmetabet kan nemlig være

•

Du forbedrer komforten i din

ring ved at anskaffe forsatsruder med

højere i vinduesrammen end i

bolig, når afkølet luft ved vinduet

energiglas.

ruden.

ikke mere danner træk.

•

Få isoleret din varmtvandsbeholder, din varmeveksler og dine rørføringer optimalt.

•

Tjek din boligs isolering: tjek om dit tag/loft er ordentligt isoleret, om dine gulve og ydervægge er tilstrækkeligt isolerede og om du har mulighed for at efterisolere.

•

Undersøg muligheden for etablering af ventilationsstyring med varmegenvinding. Det sparer på energien, og med de bedste anlæg giver det et rigtig godt indeklima.

•

Spar på det varme vand med sparearmatur og -bruser – det sparer både vand og energi til opvarmningen.

•

Og du er med til at nedbringe Danmarks CO2 udslip.

Fakta om transport Energiforbruget til transport er stadigt stigende – i en tid, hvor energi-

(udenrigs), som er jævnt til kraftigt 12

stigende .

ning til at se på udviklingen i energieffektiviteten af bilerne på de danske veje.

forbruget i alle andre sektorer stort set er konstant eller faldende. Det er

Det stigende energiforbrug til bl.a.

især vejtransporten og flytransporten

vejtransport (se figur 21) giver anled-

Figur 21: Udviklingen i energiforbruget til transport fordelt på transporttyper 1980-2008. Kilde: Energistyrelsen:

0 82 984 986 988 990 1992 994 996 998 0 0 0 0 02 0 0 4 0 0 6 0 08 1 1 1 1 1 1 198 19 1 2 2 2 2 2

Energistatistik 2008

Km pr. liter

Figur 22: Energieffektiviteten af nyregistrerede personbiler opdelt på husholdninger og erhverv samt efter drivmiddel 2000-2009. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Kurverne er lavet ud fra en beregning af gennemsnittet pr. år på baggrund af månedsopgørelser fra Danmarks Statistik. Tal for 2009 er dog kun på baggrund af 6 måneders oplysninger.

Som det ses af figur 22 er:

tungere og tungere frem til

producents biler i 2015 skal overhol-

•

Dieselbiler gennemsnitligt mere

omkring 2006 (se figur 23). F.eks.

des. I 2007 udledte nyregistrerede

energieffektive pr. liter brændstof

har der været en kraftig opblom-

biler i Danmark gennemsnitligt føl-

end benzinbiler, da diesel inde-

string i salget af 4-hjulstrækkere

gende mængder CO214:

holder mere energi end benzin pr.

til husholdningerne. Tungere biler

liter. Forskellen i CO2-udslip er

bruger typisk mere brændstof. For

Benzin-biler: 163 g/km

mindre, da der kommer lidt mere

benzinbiler er der derimod sket

Diesel-biler: 149 g/km

CO2 fra en liter dieselolie. Men

en forbedring i energieffektivite-

diesel giver alt i alt 10-15 pct. lave•

re CO2-udslip pr. km. •

ten.

Fra 2015 kræver EU en maximal udled-

Fra 2007 er billedet i nogen grad

til

vendt for såvel benzin- som die-

ning på 130 g CO2/km. Dermed skal hver bilproducents biler køre hhv. 18,5

erhverv er mindre energiøkonomi-

selbiler, hvad vægt angår. Det

km/l benzin og 20,4 km/l diesel i gen-

ske end i husstandene. Dette

skyldes, at man omlagde registre-

nemsnit15.

skyldes formentlig de betydeligt

ringsafgiften på biler, så den

mindre registreringsafgifter for

afhænger af bilens CO2-udslip. Det har påvirket bilkøberne til at

Benzinbiler

dieselbiler

erhvervsbiler på gule plader, hvilket betyder at der indkøbes stør-

købe biler med mindre CO2-udslip.

re biler, kombineret med fradrags-

Mest markant faldt salget af

muligheden for benzin- og diesel-

4-hjulstrækkere på gule plader

afgifterne. Desuden vil de større

med 90 pct. i løbet af et år efter

omkostninger ved en mindre

omlægningen. Der ses derfor en

energieffektiv bil typisk påvirke

forøget energieffektivitet også for

erhvervenes valg af biltype mindre

dieselbiler fra 2007.

end husstandenes. •

Forbedringen i energieffektivitet over de sidste 9 år er meget mar-

De seneste års fremskridt er dog

ginal for dieselbiler, hvis man ser

langt fra nok, hvis EU´s krav om et

på energiforbrug pr. bil.13 Det skyl-

maximum for udledning af CO2 på 130

des bl.a., at dieselbilerne blev

g CO2/km i gennemsnit fra hver bil-

1 7 3 0 02 05 08 04 06 09 00 00 00 00 20 20 20 20 20 20 r2 r2 r2 r r r r r r r2 å å å å å å å å å å lv lv lv lv lv lv lv lv lv lv ha ha ha ha ha ha 1. ha ha ha ha 1. 1. 1. 1. 1. 1. 1. 1. 1.

Figur 23: Gennemsnitlig vægt for nyregistrerede biler 2000-2009 (opgjort pr. halvår). Kilde: Danmarks Statistik på www.Vejdirektoratet.dk

varierer

Mange faktorer vedrørende transport

ning i bil, kun medregne benzinudgif-

meget med husstandstypen, se figur

afhænger af, hvor du bor, hvilken

ten på bilen. I så fald er det ofte bil-

24. Bilrådigheden kan være selv at

familietype, du er en del af, og hvilke

ligst at køre i bil – især hvis der er

eje, eller f.eks. at have firmabil. Det

transportmidler du benytter. På næste

flere i bilen. Men når man sammenlig-

har stor betydning, om husstanden

side er samlet oplysninger, som du

ner, bør man inddrage alle omkost-

består af 1 eller 2 voksne, og om der

kan vurdere din egen og din families

ninger ved at køre i bil, herunder ved-

er børn eller ej. Husstande med børn

situation op imod.

ligehold, forsikringer og afskrivning –

Familiernes

bilrådighed

ligesom man gør, når man får refun-

eller som består af par har typisk flere biler. Andelen af husstande

Sammenlign bil transportmidler

uden bil er større blandt enlige eller

Mange mennesker vil, når de skal

og 3,56 kr./km. At køre kollektivt vil

hjem uden børn.

sammenligne prisen på at køre kollek-

normalt være billigere end begge

tivt med at køre den samme stræk-

disse takster.

rådighed over en bil og måske endda

andre

deret kørselsudgifter af sin arbejdsgiver. Staten har her to takster – 1,90

Antal husstande (i tusinder)

Figur 24: Antal husstande opgjort efter bilrådighed og husstandsstype 2009. Kilde: Danmarks Statistik 2009, Statistikbanken.

om du kan nøjes med en delebil Transportarbejde* 2006 i gennemsnit:

til fritids- og feriebrug. Hold øje

København og Frederiksberg kommuner:

33,8 km/person/dag

Roskilde Amt

54,8 km/person/dag

Storstrøms Amt

53,7 km/person/dag

Århus Amt

44,2 km/person/dag

med udviklingen indenfor elbiler og hybridbiler. •

Vælger du at købe bil, så køb en energieffektiv

model.

Der

* I alt på alle transportformer, såsom gang, cykel, knallert, motorcykel, fører af bil,

mange penge at spare både på

passager, varebil, lastbil, bus, S-tog, metro, tog.

den grønne ejerafgift og på

Kilde: DTU, modelcenter, Institut for Transport på

brændstofprisen. Se f.eks. på

http://www.dtu.dk/centre/modelCenter/TU/Standard%20Tabeller.aspx

www.hvorlangtpaaliteren.dk vedr. energieffektivitet af de enkelte bilmærker.

Transportarbejde* på landsplan fordelt efter husstandstype 2006

•

Overvej om du kan etablere eller

1 voksen + 0 børn

36,0 km/person/dag

indgå i samkørsel med andre –

1 voksen + børn

42,9 km/person/dag

det kan tage lidt længere tid, til

2 voksne + 0 børn

43,7 km/person/dag

gengæld sparer du mange penge,

2 voksne + børn

51,5 km/person/dag

og du kan ”risikere” at få nye venner.

* I alt på alle transportformer, såsom gang, cykel, knallert, motorcykel, fører af bil,

•

passager, varebil, lastbil, bus, S-tog, metro, tog.

Læs mere om transport i hæftet

Kilde: DTU, modelcenter, Institut for Transport på

”Trafik

http://www.dtu.dk/centre/modelCenter/TU/Standard%20Tabeller.aspx

Økologiske Råd.

Klima”

fra

Det

Energieffektivitet: Transport på landsplan fordelt efter boligform 2006

Når en ny bil sælges, skal den være

Parcelhus

48,5 km/person/dag

forsynet med et mærke, der angiver

Rækkehus/kædehus

37,1 km/person/dag

dens energieffektivitet (km/l) og dens

Etagebolig

37,2 km/person/dag

udledning af CO2 (målt i g/km).

Landbrugsejendom

55,3 km/person/dag

Mærket skal også vise bilens energi-

Kollegium

36,5 km/person/dag

klasse, som kan være A-G (ligesom for hårde hvidevarer), se tabel 8.

Kilde: DTU, modelcenter, Institut for Transport på http://www.dtu.dk/centre/modelCenter/TU/Standard%20Tabeller.aspx

Fremtidens biler: Skal der virkelig ske noget med trafikhjemmeside:

at tage bilen gå i arv. Opdrag dine

http://www.transportbudget.dk/ kan

børn/små søskende til at cykle til

kens energiforbrug og CO2-udledning, skal vi se på helt andre bil-

du finde en oversigt over, hvad det

skole, institution og fritidsinteres-

typer. Formodentlig bliver elbiler

koster at holde bil, og hvad det koster

ser. De får både motion og en

snart virkelighed på de danske veje.

at dække sit transportbehov på

øget selvstændighed. Det gavner

Hidtil har særligt aktionsradius (hvor

anden vis. Start med at definere din

samtidig deres trafikfærdigheder.

langt den kan køre på en opladning)

Undersøg om du kan bruge kollek-

og hastighed været hindringer for at

du ønsker sammenlignet med andre

tiv transport til og fra arbejde,

kunne slå igennem. Nu arbejdes der

transportmidler.

skole, studiested og fritidsaktivi-

særligt på to fronter. Den ene er en

På

vejdirektoratets

personprofil og vælg en biltype, som

•

teter. Ofte kan det lade sig gøre

plug-in hybridbil, som har et batteri,

Det Økologiske Råd anbefaler:

uden et uforholdsmæssigt tidsfor-

som klarer kørsel for de første f.eks.

brug at bruge kollektiv transport

50 km. Herefter oplader en lille ben-

•

Gå eller tag cyklen på de korte

til arbejde eller uddannelse, hvis

zinmotor batteriet. Den anden front,

ture – du sparer både energi og

du benytter cykel ”i begge ender”,

der arbejdes på, er de rene el-biler,

får den daglige motion, som ned-

altså både til stationen og fra sta-

som er i rivende udvikling med hen-

sætter din risiko for at blive ramt

tion til arbejdsplads – især hvis du

syn til pris og aktionsradius pr. oplad-

af en række livsstilssygdomme

tager i betragtning, at du så sam-

ning. Snart ventes biler med aktions-

som diabetes og hjerte-karsyg-

tidig får den nødvendige daglige

radius på ca. 150 km at kunne købes

domme.

motion.

til en overkommelig pris. Opladningen

Overvejer du at købe bil, så tjek

sker normalt mens man holder hjem-

•

Lad ikke egne dårlige vaner med

•

Tabel 8: Energiklasser på hhv. benzinbiler og dieselbiler. Kilde: Færdselsstyrelsen 2009: ”Hvor langt på literen?”

me eller rundt omkring i byen/på

ter, at husstanden faktisk har den

eldrift, men så kan de slå over på

arbejdspladsen. For længere ture

som bilen – og ikke som bil nr. 2. En

benzin, hvis de f.eks. vil køre en lang

arbejdes både med en batteriordning,

stor del af miljøfordelen ligger dog i,

biltur til udlandet. Her må elbilejeren

hvor man kan skifte sit batteri på

at opladningen styres, så den foregår

f.eks. leje bil eller melde sig ind i en

særlige stationer rundt omkring og en

på de tidspunkter af døgnet, hvor der

delebilsklub for at kunne bruge en

lynopladningsordning. Logistikken for

er overskud af el (om natten) og sær-

anden bil til lange ture i udlandet –

de to systemer er endnu ikke afkla-

ligt når vores elproduktion kommer

medmindre de nævnte batteriskifte-

ret.

fra vedvarende energi, især fra vind-

stationer bliver en europæisk løsning.

møllerne. Med en plug-in hybridbil vil De rene elbiler vil i princippet være

de fleste brugere kunne dække 80-90

bedst for miljøet, men det forudsæt-

% af deres årlige kørselsbehov med

Fakta om vandforbrug Vandforbruget i Danmark har haft en

steder er der gode muligheder for at

Det Økologiske Råd anbefaler

faldende tendens de sidste 10 år, på

spare på vandet – og dermed lette

•

trods af visse udsving. Disse udsving

penge at spare.

skyldes særligt variation i erhvervenes

et blandingsbatteri med termostat, hermed er temperaturen fast

forbrug. Derimod er forbruget i hus-

En del områder i Danmark har vand-

indstillet hver gang du tænder, og

holdningerne faldet støt fra omkring

mangel, idet der årligt oppumpes

du spilder ikke en dråbe på at stå

50 m /person/år i 1997 til lidt over 42

mere grundvand, end der dannes, se

og indstille. Du kan supplere med

m3 i 2007, se figur 25. Det svarer til et

tabel 9. Det betyder, at grundvands-

en sparebruser, den bruger kun

fald fra 137 til 115 l/person/dag.

standen sænkes, kvaliteten af vandet

mellem 6 og 10 liter vand i minut-

i boringer forringes, og mange små

tet mod 10-20 liter for en almin-

Det største vandforbrug i husholdnin-

vandløb udtørrer om sommeren til

delig bruser. Vandsparebruseren

gerne ligger inden for personlig hygi-

stor skade for både planter og dyr.

forstøver vandet, så det føles som

ejne og toiletskyl, se figur 26. Begge

m3/person/år

Figur 25: Udviklingen i vandforbruget 1997-2007. Kilde: DANVA, Dansk Vand- og

Brug mindre vand i badet. Installer

Spildevandsforening 2009.

om der kommer mere vand igen-

Øvrigt 7 %

Mad og drikke 7 %

Bad og personlig hygiejne 36 %

Opvask og rengøring 10 %

Tøjvask 13 %

Figur 26: Fordelingen af vandforbruget i husholdningerne Kilde: Københavns Energis hjemmeside 2009

Toiletskyl 27 %

nem end der rent faktisk bruges.

hane. Sluk derfor for vandet når

Et enkelt karbad bruger 125 liter

du vasker op, skræller kartofler

af, hvis du sætter opvaskemaski-

vand. Et brusebad på 5 min bruger

eller børster tænder.

nen i gang samme dag. Det er

•

Hold øje med om toilettet løber.

nok at skrabe madrester af, inden

Blot en krusning på overfladen

det sættes i.

du også energi.

koster rigtig meget vand og

Vælg vandhaner med ét greb.

mange penge. Løber toilettet så

helt op før de sættes i gang. Det

Herved bruger man mindre vand,

der er uro på overfladen er vands-

sparer tid, begrænser sliddet på

end hvis der er to greb. Nogle

pildet ca. 400 m3 pr. år!

maskinen og nedsætter vand- og

Har du et ældre toilet, så overvej

elforbruget.

f.eks. totrins-vandhaner, hvor det

at få det skiftet til et lavtskyllende

nedsætter vandforbruget. Mange

kræver en ekstra manøvre at

toilet med to skyl på enten 3/6

nye

skrue op for vandstyrken.

eller 2/4 liter pr. skyl. Ved at vælge

automatisk mængden af vand og

Luk for vandet med det samme.

et vandbesparende toilet kan du

strøm efter mængden af tøj.

Der kan hurtigt løbe op til 16 liter

spare mellem 6 og 10 liter vand pr.

vand pr. minut fra en åben vand-

skyl.

vandhaner har sparefunktioner

•

Du behøver ikke at skylle service

rer på det varme vand, så sparer

kun 30-50 liter vand. Når du spa-

Tal i millioner m3

•

Fyld opvaske- og vaskemaskinen

Spareprogrammer

vaskemaskiner

regulerer

Udnyttelig ressource*

Indvinding 2004**

Rest ressource

1054

665

389

Sjælland

188

-101

Fyn

-12

939

431

508

Hele landet

Jylland Bornholm

Tabel 9: Udnyttelig vandressource og vandindvinding. Kilder: *Udnyttelig ressource: GEUS: ”Ferskvandets kredsløb”. NOVA 2003 Temarapport (af Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg).** Indvindingstal: Danmarks Statistik 2009

Udledning af CO2 og beregningsmetoder

CO2-udledningen fra transport er steget kraftigt fra 1990 til 2008, mens udledning fra husholdninger, produktion samt handels- og serviceerhverv er faldet, se figur 27. FN´s meteorologiske verdensorganisation WMO har samlet nogle tal for, hvor meget hver enkelt familie kan reducere sin udledning af drivhusgassen kuldioxid (CO2). Tallene er gennemsnitsværdier for både forskellige familiestørrelser, forskellige boligformer og forskellige klimazoner. De er ganske tankevækkende. Figur 27: Udledningen af CO2 fra forskellige aktiviteter i Danmark 1990-2008 (korrigeret efter klimasvingninger samt import/eksport af el). Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik 2008

Hvordan kan du reducere familiens CO2-udslip:

Reduktion i kg CO2 pr. år. Slå plænen med en traditionel græsslåmaskine

Installere en spare-bruser

150

Udskifte alle pærer med energisparepærer

250

Kun vaske tøj ved 30 og 40°C

250

Bruge solfanger til det varme vand

360

Genbruge al papir, glas og metal

400

Holde to bil-fri hverdage om ugen

750

Isolere huset (fra ingen til fuld)

2000

Note: Så meget kan du nedsætte udledningen af kuldioxid fra din husstand. Tallene fra WMO skal betragtes som gennemsnitlige for boliger i industrialiserede lande generelt. Kilde: DMI´s hjemmeside

Hvordan er CO2-udledningen beregnet i hæftet?

Bruger man regnemaskinen her, kom-

ningsmoduler på bl.a. Rejseplanen.

mer man langt i forhold til de fleste gængse forbrugsoplysninger i de 7

Denne er dog misvisende for CO2udledningen fra brug af S-tog, som

case-familier, og dermed også i de

sættes til 0, fordi DSB køber såkaldt

fleste andre. Man taster blot sit for-

grøn strøm – på trods af at denne

Der findes en række forskellige værk-

brug ind af hhv. benzin, diesel,

ikke har klimamæssig effekt, da der

tøjer og beregningsmetoder til brug

fyringsolie, naturgas, elektricitet eller

blot betales til allerede eksisterende

for udregning af CO2-udledningen fra

fjernevarme og får svaret i ton CO2. Er

vedvarende energianlæg.

en bestemt aktivitet. Her i hæftet

der derimod tale om andre transport-

har vi valgt primært at benytte

former end bilkørsel, kan man finde

En række beregningsfaktorer fra bl.a.

beregningsmodulet (CO2-beregner)

oplysninger om beregningsfaktorer i

1 ton mindre kampagnens CO2-regne-

fra Klima- og Energiministeriets ”1 ton mindre kampagne”, som kan fin-

baggrundsmaterialet for CO2-beregneren. Der findes også andre bereg-

gen pr. km fra transportmidler, f.eks.

des på http://www.1tonmindre.dk/

ningsredskaber, f.eks. på www.klima-

biler, ses i tabel 11.

maskine ses i tabel 10. CO2-udlednin-

karavanen.dk. Også DSB har bereg-

Energi Elektricitet Olie Naturgas

kWh/enhed

Enhed

CO2 pr. enhed

CO2 pr. kWh

kWh

0,55 kg**

0,55 kg

10*

liter

2,7 kg**

0,27 kg

11*

2,25 kg**

0,21 kg

Fjernvarme

kWh

0,13 kg**

0,13 kg

Biofjernvarme

kWh

0 kg***

0 kg

Brænde/pillefyr

0 kg***

0 kg

Benzin

liter

2,4 kg**

0,27 kg

Diesel

10*

liter

2,65 kg**

0,27 kg

Tabel 10: Nøgletal til beregning af CO2–udledning fra forbrug. *Kilde: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, hjemmeside 2009 http://www.folkecenter.net/mediafiles/folkecenter/energibesparelse/Energiindhold-i-braendsler.pdf **Kilde: Klima- og Energiministeriet: CO2-regnemaskine på www.1tonmindre.dk *** Kilde: Ryan Lund og Kåre Press-Kristensen: ”Brændeovne: Problemer og Løsninger”, i Global Økologi nr. 2, 2008.

Kg CO2 / kilometer

Transportmiddel

Brændstof

Bil

Benzin

0,204

Bil

Diesel

0,183

Motorcykel

Benzin

0,093 Kg CO2 / personkilometer

Dette gælder først og fremmest biobrændsler på en form, hvor der er økonomi såsom

flersidig

træpiller,

anvendelse,

halm

flis.

Hvorimod f.eks. sanket træ i skoven ikke vil have samme klare substitutionsmulighed.

Regionaltog

Diesel

0,026

S-tog

Elektricitet

0,016

Biobrændslerne bør fremover tillæg-

0,02

ges en CO2-udledning, som i praksis udgør forskellen mellem den mængde

Tog gennemsnit Bus

Diesel

Færge

Skibsdiesel

0,0501 0,059

CO2, de faktisk fortrænger set i forhold til den mængde CO2, de kunne have fortrængt ved optimal anvendel-

Tabel 11: CO2-udledning ved brug af forskellige transportmidler (gennemsnitstal)

se. Eksempelvis kan man se, at CO2udledningen i case 5 i dette hæfte

*Kilde: 1 ton mindre kampagnens ”CO2 Beregner – beregningsforudsætninger”

beregnes til 0 ton ud fra en betragt-

Note: For udledning fra biler se også tabel 10, hvor udledningen pr. liter benzin og diesel er angivet. Det giver en mere nøjagtig beregning at regne ud fra den enkelte bils reelle brænd-

ning om at biobrændsler er CO2-neutrale. Munksøgård er som forsøg fri-

stofforbrug end for en ”gennemsnitlig” bil, som tallene her i tabel 11.

taget for fjernvarmen, men er faktisk beliggende i et fjernvarmeområde med varmeoverskud, så her betyder anvendelsen af træpiller, at overskudsvarmen i fjernvarmesystemet

Biobrændsler som almindeligt bræn-

To forhold sætter dog dette princip

ikke udnyttes. Man kan derfor argu-

de, træbriketter- og piller, halm o.

under pres:

mentere for, at træpillerne anvendt

lign. anses almindeligvis for at være

1: Uintelligent lokalt brug af bio-

på Munksøgård kunne have været

vedvarende og CO2-neutrale brænds-

brændsler kan være årsag til et

anvendt andetsteds i energisystemet,

ler, selv om der faktisk medgår CO2udledende energi i produktion, trans-

unødigt CO2-udslip, hvis biobrændslerne bruges i fjernvarme-

hvor de ville have fortrængt fossile

port og behandling. Heri ligger, at

områder med varmeoverskud og

Munksøgaard tillægges den udled-

forbruget af disse brændsler i princip-

dermed er årsag til bortkøling af

ning, som ikke sker, fordi man anven-

varme et andet sted i systemet.

der træpillerne, hvor der i forvejen er

pet svarer til den årlige tilvækst i

brændsler.

Så

faktisk

burde

skove/på landbrugsarealer, samt at

2: I en tid med stigende efterspørg-

et varmeoverskud. I hæftet her, har vi

der ved forbrændingen ikke dannes

sel på biomasse overalt i Europa

dog valgt den enkle løsning, hvor bio-

mere CO2, end hvis materialet blev

vil man skulle ændre betragtning.

nedbrudt naturligt (ved forrådning).

CO2-indholdet i biobrændsler vil i

brændsler regnes som CO2-neutrale ind til videre.

Det forudsætter, at biobrændslet er

fremtiden ikke skulle beregnes

produceret ved bæredygtig skov- eller

efter produktionen af biobrænds-

Man kan detaljere sin udregning af

landbrugsdrift, hvor der hele tiden

lerne, men efter den fossile pro-

energiforbrug ved at tage geografiske

genplantes skov, og jordens frugtbar-

duktion, som disse biobrændsler

hensyn. F.eks. er sammensætningen i

hed bevares. Det forudsætter samti-

kan erstatte. Hvis biobrændslet

elektriciteten ikke ens i Øst- og

dig, at energiforbruget til forarbejd-

erstatter varme i et fjernvarmesy-

Vestdanmark. Dermed er udledningen

ning og transport er beskedent.

stem

overskudskapacitet

af CO2 også forskellig øst og vest for

Brænde fra danske skove, der anven-

eller erstatter gasfyring, så skal

Storebælt, se tabel 12. Østdanmark er

des lokalt, kan derfor med rimelighed

denne anvendelse af biobrænd-

forbundet

anses for at være CO2-neutralt brændsel, hvorimod træpiller, der i

slet tillægges en CO2-udledning, fordi det samme biobrændsel i

Vestdanmark er forbundet til Norge

stor

med

til

Sverige,

mens

og Tyskland. Der er således en for-

fra

stedet kunne have fortrængt kul i

skellig fordeling af strøm fra kulvær-

Canada, har en betydende CO2belastning alene på grund af lang

kraftvarmeanlæg eller olie fra et

ker, importeret vandkraft, vindmøller

oliefyr og derved have fortrængt

m.m..

transport.

mere CO2-udledning.

udstrækning

importeres

Man kan også finde specifikke CO2-

oplysningerne er meget forskellige fra

udledningsværdier for fjernvarme i

familierne. Man kan naturligvis regne

hvert enkelt postnummer i landet på

på udledningen fra flyrejser, men det

”1 ton mindre” kampagnens ”CO2 Beregner – beregningsforudsætnin-

gøres forskelligt af forskellige parter.

Landsdel

Udledning (g/kWh)

Østdanmark

543 g/kWh

Vestdanmark

445 g/kWh

Tabel 12: CO2-faktor for elektricitet:

ger”. Den direkte CO2-udledning fra

Kilde: 1 ton mindre kampagnens ”CO2 Beregner – beregningsforudsætninger”

Udledningen varierer meget i de for-

flybrændstof er:

skellige distrikter (spænder fra 0,002-

Flybrændstof (kerosene) udleder

0,256 kg CO2/kWh) afhængigt af, hvordan fjernvarmen produceres på de

2,51 kg CO2/l

det almindelig anerkendt, at den

Kilde: 1 ton mindre kampagnens ”CO2

direkte CO2-udledning skal ganges

enkelte værker. Benyttes biobrændsler

Beregner – beregningsforudsætninger”

med en faktor 2,7 for at få størrelsen

i form af halm, træpiller og affald er

af den reelle klimapåvirkning. Se

CO2-faktoren vurderet væsentlig lavere

tabel 13. Men langt fra alle CO2-

end gennemsnitstallet på 0,13 kg/kWh,

I 1 ton mindre kampagnen regner

som CO2-regnemaskinen benytter. I

man ikke pr. liter brændstof eller pr.

beregnere gør faktisk dette.

dette hæfte har vi valgt at benytte

rejste kilometer, men med et gen-

Hvis man regner som i ”1 ton mindre

CO2-regnemaskinens gennemsnits-

nemsnit for hhv. en europæisk rejse

kampagnen” gælder:

værdi, medmindre familierne specifikt

eller en oversøisk rejse. Man kunne

CO2-udledning = antal flyrejser x CO2-

kan fortælle, at der er tale om bio-

også regne mere præcist pr. rejste

udledningsfaktor (kg/person)

fjernvarme fra lokalt fyr.

kilometer, men udledningen afhænger af flytype, flyvehøjde m.m. Dertil

Man kan også benytte SAS beregne-

Se flere lokaliteter i annex til kilden: ”1

kommer, at klimaeffekten fra fly er

ren på internettet. Den regner speci-

ton

”CO2

større end en simpel beregning af

fikt på den rute man flyver og det fly

Beregner – beregningsforudsætninger.

forbrugt brændstof. Der er nemlig en

man bruger, men undlader at oplyse

forøget effekt pga. udledning af

om den reelle klimapåvirkning af CO2-

Flyrejser

vanddamp og kvælstofoxider (NOx´er)

udledning i højden. Vil man også have

I de cases, der er her i hæftet, har vi

i stor højde, hvor det har en større kli-

den reelle klimapåvirkning, må man

valgt ikke at regne på flyrejserne, da

maeffekt end på landjorden. Derfor er

selv gange SAS-tallet med 2,7.

mindre”

kampagnens

Rejse Europæisk rejse

Udledning (kg CO2/passager) - enkeltrejse 118,7 kg CO2 /passager

Reel klimaeffekt* 320,5 kg CO2 /passager

Oversøisk rejse

532 kg CO2 /passager

1436,4 kg CO2 /passager

Tabel 13: CO2-udledning fra flyrejser og klimaeffekt af flyrejsen. Kilde: http://www.key2green.dk/page75.asp; Institut for Miljøvurdering; Oil forum Denmark” på 1 ton mindre kampagnens ”CO2 Beregner – beregningsforudsætninger” * Udledning kg CO2 /passager x 2,7. Beregnet af Det Økologiske Råd.

Elevopgaver Opgaver om de 7 eksempel-familier • Diskuter de 7 familiers forbrug af el, varme

• Anslå familiernes samlede husstandsind-

og vand i forhold til landsstatistikken for lavt,

komst ud fra uddannelse og ansættelses-

middel og højt forbrug (tabel 2 og figur 6-9).

sted, og sammenlign dem med grafen over elforbrug sat i forhold til husstandsind-

• Beskriv forskelle i de 7 familiers holdning til

komst. Passer familierne ind i gennemsnits-

el, varme, transport og vandforbrug. Kan de

mønsteret? Prøv at give forklaringer på

forskellige holdninger genfindes i det fakti-

eventuelle forskelle.

ske forbrug? • Sammenlign de 7 familiers bilbrug og beregn • Regn ud, hvor meget de 7 familier hver især betaler for deres forbrug af el, varme, ben-

bilernes forbrug af brændstof ud fra et kørselsforbrug på 15.000 km.

zin/diesel og vand om året – sammenlign familiernes forbrugsmønster.

• Diskuter, hvor stor en andel af familiernes CO2-udledning, der stammer fra deres

• Vurder og diskuter de 7 familiers CO2-udledning i forhold til landsstatistikken for lavt, middel og højt forbrug. Lav en graf over CO2-udledningen pr. person i de 7 familier.

transport. • Hvilke af de 7 familier bor i områder med vandmangel i Danmark?

Giv forklaringer på de markante forskelle. Diskuter hvilken adfærd, der medfører størst udslip af CO2.

• Beregn CO2-udledningen fra familiernes rejser i de cases, hvor der foreligger oplysninger.

• Beregn de 7 familiers CO2-udledning, hvis

• Vurder, hvad de 7 familier kan gøre for at

der tages geografiske hensyn i valg af bereg-

spare på el, varme, vand og transport, uden

ningsfaktor for elektricitet og fjernvarme (se

at nedsætte deres komfort.

nærmere om geografiske hensyn i afsnittet ”Hvordan er CO2-udledningen beregnet i

• Kan familierne lære noget af hinanden?

hæftet?”). Diskuter, om det er relevant for den enkelte familie at inddrage denne viden i dens valg

Generelle opgaver om bolig, livsstil, økonomi og ressourceforbrug

omkring forbrug og energikilder. • Diskuter, hvorfor mange mennesker

arbejdes ekstra for at have råd til at

hellere bruger penge på nyt køkken

holde bil. Spørg jeres forældre om

og bad, mens energibesparelser

deres årlige udgifter eller kalkuler

ikke prioriteres særligt højt. Det

med 15.000 km/år og statens kør-

gælder f.eks. efterisolering eller

selstakster. Se mere i afsnittet

energiruder, som ellers giver et

”Fakta om transport”. Diskuter, om

bedre indeklima og som mere end

man kunne bruge de mange timer

betaler sig selv hjem igen,

til noget andet end at arbejde for at tjene penge til bilen.

• Hvad er det der hindrer os i at og

• Diskuter, om vores livsstil med et

cykling/gang til kortere ture frem

stort bolig- og byarealforbrug, vok-

for at køre (eller blive kørt) i bil?

sende transportbehov og stadig

vælge

kollektiv

trafik

flere forbrugsgoder er holdbart på • Regn ud, hvor mange timer, der skal 56

længere sigt.

Opgaver om klassens eget forbrug • Undersøg din egen families, dine kammeraters familiers og din lærers families forbrug af el, varme og vand og beregn CO2-udledning. • Tegn grafer over lavt, middel og højt forbrug af varme, el og vand og placer både de 7 familiers forbrug og klassens familiers egne forbrug i grafen. Vurder og forklar eventuelle markante forskelle. • Beregn klassens familiers “standardforbrug” af el efter tommelfingerreglen fra Statens Byggeforskningsinstitut – og sammenlign med det faktiske forbrug.

Opgaver om din skoles energi- og vandforbrug

• Undersøg energimærke for klassens familiers hvidevarer. På www.elsparefonden.dk er der oplysninger om energiforbrug

• På hjemmesiden www.tjekskoleforbrug.dk kan

for ældre typer køleskabe og frysere samt oplysning om

du for alle folkeskoler i danske kommuner finde

energiforbrug og priser på nye apparater. Beregn, hvor hurtigt

oplysninger om forbrug af el, varme og vand

et nyt køle/fryseskab af bedste energiklasse til erstatning af

samt CO2-udledning for de seneste 4 år. Desuden findes gennemsnitstal for forbruget

et gammelt apparat er tjent ind ved sparet energiforbrug.

pr. elev. Undersøg oplysningerne for din egen • Undersøg standby-forbruget på klassens familiers pc-

skole og sammenlign med gennemsnitstallene

udstyr, tv, musikanlæg mv. og beregn, hvad du kan spare

og tilsvarende skoler i din kommune. Der findes

ved at huske at slukke på kontakten. Hvis ikke skolen har et

ikke tilsvarende opgørelser for gymnasier/HF.

sparOmeter, er der mange steder mulighed for at låne et på

Her må du hente oplysningerne på kontoret.

biblioteket, af det lokale elselskab eller den lokale afdeling af Energitjenesten. Du kan få vejledning i brug af sparOmeteret på bl.a. www.elsparefonden.dk

• Undersøg hvor mange Watt, der benyttes til belysning i klassen, og om lyset er unødigt tændt. Vurder, om der er besparelsesmulighe-

• Indhent aktuelle priser for forskellige brændsler og tal for jeres

der ved brug af alternative belysningskilder og

eget forbrug. Beregn og sammenlign klassens familiers udgif-

ændret adfærd med at slukke, når der er dags-

ter til opvarmning (se tabel 7).

lys nok, og når den sidste går.

Forklar eventuelle store forskelle i klassens vandforbrug – og sammenlign med de 7 familiers vandforbrug. • Undersøg hvilke biler, som klassens husstande inkl. lærer

• Undersøg mulighederne for at benytte alternative belysningskilder på gang- og fællesarealer og vurder eventuelle besparelsesmuligheder.

ejer, find bilernes brændstofforbrug som km/liter og deres energimærke på www.hvorlangtpaaliteren.dk.

• Undersøg skolens pc’ere og vurder energibesparelsen ved brug af fladskærme eller bedste bær-

• Beregn CO2-udledning fra klassens familiers el, varme og

bare model (se tabel 5). Undersøg desuden hvor-

transportforbrug. Lav en graf, hvor der sammenlignes med

vidt pc´erne har dvalefunktion og om skærm,

de 7 case-familier og gennemsnitstal for landsplan.

harddisk og printer er tilsluttet en elspareskinne. Hent flere råd på www.elsparefonden.dk

• Beregn brændstofforbruget for 15.000 km i jeres families bil og sammenlign med de 7 familiers forbrug.

• Undersøg om skolens toiletter har spareskyl. Hvis de ikke har, lav en kalkulation over mulig

• Diskuter, hvordan klassens familier kan nedsætte deres forbrug af el, varme, transport og vand.

vandbesparelse ved installation af toiletter med 2/4 l skyl. Sammenhold med oplysninger om skolens samlede vandforbrug.

• Beregn klassens familiers CO2-udledning fra rejser foretaget det sidste år.

• Undersøg om skolens baderum er forsynet med sparebruser og beregn potentialet for vandbesparelser i baderum, hvis det er muligt at skifte til sparebruser. 57

Kilder Birch & Krogboe for Energistyrelsen:

Energistyrelsen:

Nordisk Folkecenter for Vedvarende

”Potentialevurdering –

”Standardværdikataloget”, 2009,

Energi, www.folkecenter.dk

Energibesparelser i husholdninger,

www.est.dk

erhverv og offentlig sektor”, 22.11.2004

Ryan Lund og Kåre Press-Kristensen: Energitjenesten, www.energitjene-

”Brændeovne: Problemer og

sten.dk

Løsninger”, i Global Økologi nr. 2, 2008.

By og Byg, Dokumentation 057: ”Vurdering af potentialet for varme-

ELMODEL-bolig på Elsparefondens

besparelser i eksisterende boliger”,

hjemmeside www.elsparefonden.dk

SBI, 2002: ”Boligpræferencer, boligvalg og livsstil”

2004

Erhvervs- og Byggestyrelsen, Byggesektoren: ”Energieffektivisering

www.ebst.dk

fra byggesektoren”, 2004

SBI, 2005:12 ”Husholdningers elforbrug – hvem bruger hvor meget, til

af Bygningsbestanden, fælles udspil

Færdselsstyrelsen, 2007:

hvad og hvorfor?”

”Energiinformation om nye danske Danmarks Statistik: ”Danmark i tal

personbiler”

2009” og Statistikbanken, www.dst.dk

Mod et nyt paradigme”

Færdselsstyrelsen, 2009: www.hvorlangtpaaliteren.dk

DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, 2009

SBI, 2008: ”Bygninger Energi Klima –

SBI, 2009: 22 ”Elforbrug til IKT. To scenarier for elforbrug til informa-

GEUS: ”Ferskvandets kredsløb”.

tions- og kommunikationsteknologi i

NOVA 2003 Temarapport (af Hans

danske boliger 2015”

Det Økologiske Råd: ”Den globale

Jørgen Henriksen og Alex

opvarmning”, 2009

Sonnenborg).

DMI, www.dmi.dk

IPCC: Fjerde Hovedrapport 2007

DMU: ”Klimaændringerne –

Klima- og Energiministeriet: 1 ton

2005 – som præsentation af hæftet

Menneskehedens hidtil største

SBI 2005: 12 ”Husholdningers elfor-

udfordring”, 2008.

mindre kampagnens CO2Regnemaskine på www.1tonmindre.dk

hvad og hvorfor?”

DTU, modelcenter, Institut for trans-

og ”CO2 Beregner – beregningsforudsætninger

Statens Byggeforskningsinstitut, 2003 Statens Byggeforskningsinstitut,

brug – hvem bruger hvor meget, til

Statens Byggeforskningsinstitut,

port, http://www.dtu.dk/centre/modelCenter/TU/Standard%20Tabelle

Kristensen, Kåre Press: ”Nærmer vi

2005 – som præsentation af hæftet

r.aspx

os en oliekrise”, Det Økologiske Råd,

SBI 2005 ”Miljøadfærd i boligen”

Global Økologi nr. 1/2004 Vejdirektoratet, www.vejdirektora-

ELFOR, 2004: ”Godt lys i boligen” Københavns Energis hjemmeside Energimiljørådet, notat, dec. 1998 –

2009, www.ke.dk

fra Dansk Cyklist Forbund, www.dcf.dk

Lokalenergi, 2006: 2: ”Reduktion af standbyforbrug i husholdninger –

www.energirigtigtbyggeri.dk/energi-

hvad virker?”

politiskudspil McKinsey rapport, 2009: ”Pathway Energistyrelsen: ”Energistatistik

to a Low-Carbon Economy – Version

2008”, www.est.dk

2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve”

tet.dk

Hvis du vil vide mere Følgende publikationer fra Det Økologiske Råd kan anbe-

Alle publikationerne kan downloades på www.ecocoun-

fales som supplerende læsning:

cil.dk

Det Økologiske Råd: Et godt liv nu og i fremtiden – hen-

Herudover kan særligt følgende hjemmesider anbefales:

imod en bæredygtig udvikling, 2008

www.1tonmindre.dk www.elsparefonden.dk

Det

Økologiske

Råd:

Trafik

klima

–

hvad

Infrastrukturkommissionen overså, 2008

www.skoleenergi.dk www.dmi.dk www.energisparebolig.dk

Det Økologiske Råd: Guide til energiforbedringer af etageboligen, 2008 Det Økologiske Råd: Lavenergibygninger klasse 1, aktive besparelser – passive huse, 2007

Noter 1

Energistyrelsen: Energistatistik 2008

IPCC – Intergovernmental Panel of Climate Change. Klimapanelet er oprettet i 1988 og har til opgave at

sektoren, 2004, /www.energirigtigt9

byggeri.dk/energipolitiskudspil

tet regnet som km/l pr 1.000 kg bil,

Husholdningers elforbrug – hvem

ses der en væsentlig forbedring for

bruger hvor meget, til hvad og hvor-

såvel dieselbiler som benzinbiler (se

for? SBI, 2005

mere i statistikbanken på Danmarks

sammenstille og vurdere videnskabe-

10 McKinsey rapport, 2009: Pathway to

Statistik). Men i forhold til husstan-

lig forskning om klimaforandringer,

a Low-Carbon Economy – Version 2

denes energiforbrug og deres udled-

deres samfundsøkonomiske aspekter

of the Global Greenhouse Gas

ning af CO2, som er dette hæftes

og muligheder for tilpasning til og

Abatement Cost Curve. Her fra “Den

fokus, er det mest relevant at se på,

afdæmpning af klimaændringerne.

Globale

Panelet har således præsenteret de

Økologiske Råd, 2009. I rapporten er

væsentligste forudsætninger for de

der

politiske beslutninger om reduktion

omkostninger pr. ton reduceret CO2

15 Omregningen mellem km/l brændstof

af drivhuseffekten, som forventes

ved forskellige reduktionsteknologier

og g CO2/km kan foretages vha.

truffet

frem til 2020. Beregningen viser, at

omregningsfaktoren 2,4 kg CO2/l die-

København, december 2009, (COP

omkostningerne ved at indføre mere

sel.

15)

effektive lyskilder og apparater samt

på

Klimatopmødet

Klimaændringerne

–

Opvarmning”,

foretaget

beregning

Det af

Menneske-

ved efterisolering af huse rent faktisk

hedens hidtil største udfordring,

er negative, d.v.s. forbundet med

DMU, 2008

besparelser.

Se: Den Globale Opvarmning, hæfte

11 Kilde:

Statens

ningsinstitut, 2005 – som præsenta-

Boligpræferencer, boligvalg og livsstil,

tion af hæftet SBI 2005 ”Miljøadfærd

Bygninger, Energi, Klima – Mod et nyt

SBI, 2002

hvad udledningen er pr. bil. 14 Færdselsstyrelsen

på

www.hvor-

langtpaaliteren.dk

Byggeforsk-

fra Det Økologiske Råd, 2009

13 Ser man derimod på energieffektivi-

i boligen” 12 Kun i 2008 ses et fald i energiforbru-

paradigme, SBI, 2008

get til vejtransport, og i et reces-

Energieffektivisering af Bygnings-

sionsår skal man være forsigtig med

bestanden, fælles udspil fra bygge-

at tolke langsigtet på det.

Boligformer, livsstil og ressourceforbrug Dette hæfte er beregnet til brug for gymnasiet/HF og de ældste klasser i folkeskolen, men kan også bruges af andre med interesse for energi og brug af ressourcer. Det er formålet at give forståelse af, hvordan boligform og livsstil hænger sammen med ressourceforbrug og klimapåvirkning, og herved give ideer til, hvordan man selv kan gøre noget for at få en mere bæredygtig boligform og livsstil. Hæftet giver en introduktion om sammenhænge mellem energi, klima, boligforhold og forbrug. Som eksempler beskrives syv forskellige familiers boligform, livsstil og forbrug af el, varme, transport og vand, og deres klimapåvirkning beregnes. Hæftet indeholder en lang række fakta og data om energiforbrug, transport og vandforbrug, som kan være grundlag for egne beregninger. Faktadelen i hæftet kan bruges til vurderinger af de syv familieeksempler samt af elevernes og lærernes egne boligformer og livsstile. Der lægges op til diskussion og stilles forslag til, hvordan der kan spares på de forskellige typer af forbrug. Desuden er der udarbejdet forslag til elevopgaver. Hæftet indbyder til elevernes egen problembearbejdning, og elevopgaverne inddrager både undersøgelser, sammenligninger, beregninger og løsningsmuligheder. Hæftet giver desuden mulighed for arbejde med grafiske opstillinger og forståelse heraf. Beskrivelserne af de syv familier giver et indtryk af, hvad ens holdninger og måde at indrette sig på har af betydning for husstandens forbrug af el, varme, transport og vand. Herved udvides forståelsen for, at der er mange og meget forskellige måder at bo på, og at boligformerne medfører forskelligt forbrug, og derfor har forskellig klimapåvirkning. Samtidig viser beskrivelserne, at også familiernes holdninger og adfærd spiller en væsentlig rolle for forbrug og klimapåvirkning.

– fremtidens miljø skabes i dag