Økonomi og miljø hænger sammen - grønne afgifter og grøn adfærd
– fremtidens miljø skabes i dag
Tekst: Anne-Mette Wehmüller og Asbjørn Wejdling, Det Økologiske Råd Tak til Christian Ege for faglige råd, og tak til Carsten Munk for råd til målgruppekommunikation Layout: Hanne Koch, Design Konsortiet Korrektur: Ragnhild la Cour Bennedsen og Jesper Breining Tryk: Økotryk Trykt på Svanemærket papir Illustrationer/fotos: Hanne Koch, Colourbox
Hæftet kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside www.ecocouncil.dk. Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto og et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse. Hæftet er støttet af Dansk Energi-Net´s Energisparepulje og Videnskabsministeriets Tips & Lotto pulje. Udgivet af:
Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for bæredygtig udvikling med social retFremtidens miljø skabes i dag
færdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og
Blegdamsvej 4B
debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi.
2200 København N
Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem.
Tlf.: 33 15 09 77
Samtidig modtager du bladet ”Global Økologi”.
e-mail: info@ecocouncil.dk Web: www.ecocouncil.dk
Forord I disse dage er det svært at åbne en
ligeledes anvendeligt i tværfaglige for-
Kapitel 4 har mere specifikt fokus på
avis uden at blive konfronteret med
løb. Til hvert afsnit er der en række
hvad vi kan gøre for at indføre en
nyheder om, at klimaproblemet er
arbejdsspørgsmål. Man kan vælge at
grøn skattereform,dvs. ændre beskat-
værre end man hidtil har troet.
plukke i spørgsmålene, f.eks. udvælge
ningen i en mere miljøvenlig retning. I
Klimaudfordringerne er ikke til at
spørgsmål til et enkelt af de udvalgte
det afsluttende kapitel 5 skitseres
komme uden om – og det er kun
cases, alt afhængig af hvad man
udvalgte sektorområder som berøres
godt. Men hvad med løsningerne på
ønsker at gå i dybden med. Endelig
af en grøn skattereform, herunder
udfordringerne?
kan man i undervisningen overveje,
trafikken, landbruget, andre erhverv,
hvilke miljøområder eleverne finder
boliger, private husholdninger samt
En bæredygtig udvikling kommer ikke
mest relevant for deres hverdag. I
produkter. Hvert af disse er opstillet
af sig selv. Vi har i Europa et princip
kapitel 1 skitseres udfordringerne vi
som selvstændige cases. Man kan
om, at forureneren skal betale for for-
står overfor og de forskellige perspek-
således vælge de sektorer og konkre-
ureningen – men hvordan realiseres
tiver på den globale opvarmning
te eksempler på økonomiske virke-
dette? Det er et af de grundlæggende
udfoldes. Kapitel 2 præsenterer de
midler, som har ens største interesse.
temaer for dette undervisningshæfte.
grønne virkemidler historisk og frem-
Hæftet henvender sig til gymnasieele-
adrettet - og det klargøres, at holdba-
God læselyst!
ver i 3.g i samfundsfag. Det kan lige-
re løsninger kræver et samarbejdet
Det Økologiske Råd, februar 2010
ledes anvendes til samfundsfagsele-
mellem økologi og økonomi. Hvordan
ver i 2.g., som har gennemgået en
anvender vi økonomiske incitamenter?
almen introduktion til økonomi og er
- er det centrale spørgsmål i kapitel 3.
Indeks 1.0 Den globale opvarmning – forskellige perspektiver · 5 1.1 Det videnskabelige perspektiv · 5 1.2 Det humanitære perspektiv · 7 1.3 Det økonomiske perspektiv · 8 1.4 Grønne afgifter – en del af den politiske løsning · 9 2.0 At regulere markedet: grøn og bæredygtig udvikling · 11 2.1 Nationale virkemidler – skatter og afgifter i Danmark · 11 2.2 Økologisk sammenbrud eller bæredygtig vækst? · 18 2.3 Nationale og internationale virkemidler · 19 3.0 Betal skat på en intelligent måde · 21 3.1 Markedet regulerer ikke sig selv · 21 3.2 Kan man sætte pris på miljøet? · 22 3.3 Grønne afgifter giver et incitament til at handle miljørigtigt · 24 3.4 Social slagside ved grøn skattereform · 24 3.5 Påvirkes konkurrenceevnen negativt? · 25 4.0 Nationale og internationale indsatser · 28 4.1 Fra skattekommission til skatteaftale · 28 4.2 Principper for grøn skatteomlægning · 28 4.3 Nye skrappe CO2 krav til Danmark · 29 4.4 Behov for internationale aftaler · 30 5.0 Områder som berøres af en grøn skattereform · 34 5.1 Trafikken den store CO2-synder · 35 CASE 1 Trafikken og udfordringen · 38 CASE 2 Landbruget og udfordringen · 43 CASE 3 Andre erhverv – grønne afgifter i en finanskrise? · 45 CASE 4 Bygninger og energiudfordringen · 47 CASE 5 Husholdninger og energiudfordringen · 50 CASE 6 Produkter og energiudfordringen · 54 6.0
Litteraturliste · 57
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
1.0 Den globale opvarmning – forskellige perspektiver Drivhuseffekten Den globale opvarmning er et faktum.
… Størstedelen af den infrarøde stråling slipper ud i rummet, hvilket køler jorden ned …
Den er med meget stor sandsynlighed menneskeskabt, og den udgør en
… men noget af den infrarøde stråling returneres af gasser i atmosfæren (drivhusgasser), hvilket holder temperaturen på jorden høj nok til at der kan eksistere liv på jorden.
trussel mod miljøet. For at få en forståelse af hvor store konsekvenserne
Infrarøde stråler (også kaldet varmestråler) udsendes fra jorden …
af den globale opvarmning er, er det vigtigt at anlægge et helhedsperspektiv. I det følgende fremlægger vi tre perspektiver på den globale opvarm-
Solstråler passerer igennem atmosfæren og opvarmer jorden
ning: 1) Det videnskabelige perspektiv 2) Det humanitære perspektiv og 3) Det økonomiske perspektiv. Det
Infrarød stråling Stigende drivhusgas niveauer i atmosfæren øger mængden af infrarødstråling, der returneres. Resultatet er, at jordens atmosfære og jordoverfladen bliver varmere.
videnskabelige perspektiv giver indblik i, hvad der er årsagen til den globale opvarmning, og hvilken indvirkning den har på jorden og dens økosystemer. Det humanitære perspektiv retter
Figur 1
fokus mod den humanitære katastro-
Drivhusgassernes påvirkning på jordens temperatur
fe, der vil ske som følge af de ændre-
Kilde: http://www.co2crc.com.au/imagelibrary2/capture.html
de leveforhold, og som bl.a. kan føre til, at mange må flygte fra ramte områder, mens det økonomiske per-
i jordens atmosfære og stopper de
Drivhusgassernes oprindelse
spektiv kommer med bud på, hvad
langbølgede varmestråler fra at
De stigende mængder af drivhusgas-
omkostningerne er ved at handle og
komme væk fra jordens atmosfære (se
ser i atmosfæren skyldes menneskeli-
ved ikke at handle.
figur 1). Drivhuseffekten skyldes de
ge aktivitet i form af afbrænding af
forskellige drivhusgasser, der ligger
fossile brændsler (kul, olie, gas), skov-
omkring jorden. Drivhusgasser er en
rydning og vores landbrugsformer.1
1.1 Det videnskabelige perspektiv
fælles betegnelse for de gasser, der er i stand til at opfange den langbøl-
Udledninger af drivhusgasser - som
gede varmestråling og reflektere den
følge af menneskelige aktiviteter - er
Klimaproblemerne skyldes med meget
ned mod jorden igen. Tilstedeværelse
steget kraftigt siden industrialiserin-
stor sandsynlighed den stigende udled-
af drivhusgasser er en betingelse for,
gen og frem til i dag (se figur 2).
ning af drivhusgasser (se faktaboks 3).
at der kan være liv på jorden. Men
Faktisk overstiger den nuværende
Drivhusgasserne spiller ind i forhold til
forøgelsen i koncentrationen af driv-
ændringen i jordens temperatur - driv-
husgasserne kan øge jordens tempe-
koncentration af CO2 de naturlige udsving (toppe), som har været igen-
huseffekten påvirker jorden og har kon-
ratur. Der er to faktorer, som afgør
nem de sidste 650.000 år. 2
sekvenser for både mennesker og
virkningen af en drivhusgas: 1) Hvor
natur.
kraftig drivhusgassen er, dvs. hvor
Drivhuseffekten fungerer ligesom et
meget den reflekterer den langbølge-
CO2 er den vigtigste drivhusgas. Den bidrager med ca. 55 pct. af den men-
drivhus, idet drivhusgasserne lader
de stråling. 2) Hvor længe drivhusgas-
neskeskabte drivhuseffekt.3 Samtidig
solens kortbølgede stråler komme ind
sen kan opholde sig i atmosfæren.
er CO2 den drivhusgas, hvis koncen-
5
6 pct. Lattergas N2O
Hvad er metan? 55 pct.
Metan CH4
Kuldioxid CO2
FA KTA B O K S 1
17 pct.
Metan (CH4) er en drivhusgas, som især kommer fra landbruget. Denne gasart er en 22 gange mere effektiv bidragyder til drivhuseffekten end kuldioxid.
22 pct. HFC- og HCFC-gasser
Hvad er lattergas? FA KTA B O K S 2
Figur 1a: Opvarmning af kloden, opgjort (pct.) Kilde: Det Økologiske Råd
tration stiger hurtigst som følge af
Dinitrogenoxid (N2O) eller lattergas virker også som drivhusgas. De kommer især fra landbruget. Dens drivhuseffekt er ca. 310 gange større end CO2.
Figur 2: Hvad sker der, hvis vi ikke handler?
menneskeskabte aktiviteter. De næstvigtigste drivhusgasser er metan og
ppm CO2
lattergas.
400
ppb metan/lattergas 2000
Tid til at handle
1800
Det er vigtigt, at vi handler nu. Det
Kuldioxid (CO2)
understøttes af, at drivhusgasserne kan forblive i atmosfæren meget
Metan (CH4)
350
1600
Lattergas (N2O)
længe - CO2 f.eks. i 50-200 år.4 Konsekvensen af dette er, at selvom
1400
vi stoppede al udslip i dag, skal vi sta-
1200
digvæk vente mange årtier, før vi
300 1000
begynder at se drastiske fald i atmosfærens indhold af CO2.
800 250
600 0
500
1000
1500
2000
Figur 2 viser indholdet af drivhusgasser, med lang levetid i atmosfæren: kuldioxid, metan og lattergas fra år 0 til 2005. Koncentrationen er opgjort som parts per million (ppm) eller parts per billion (ppb). På grafen ses en stor stigning i drivhusgas koncentrationerne fra 1750, hvor udledningen steg som følge af den industrielle revolution. Kilde: IPCC, 4 hovedrapport 2007
6
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
Figur 3: Konsekvenserne af den globale opvarmning IPCC rapporten FA KTA B O K S 3
I november 2007 offentliggjorde FN’s internationale klimapanel (IPCC) sin fjerde hovedrapport. Bag rapporten står 2500 videnskabelige eksperter, 450 hovedforfattere og 800 medforfattere fra over 130 lande. De konkluderer, at klimaforandringerne er indiskutable, og at de vil bevirke temperaturstigninger, stigende havniveau samt afsmeltning af sne og is: ”Der er ingen tvivl om klima-
systemets opvarmning, hvilket nu utvetydigt fremgår af
Viser steder der udsættes for mangel på rent drikkevand
Viser områder med forringet fødevareproduktion
Viser områder med forøget risiko for storme og oversvømmelser
Viser risiko for miljøflygtninge og mulighed for udvikling af voldelige konflikter
observationer af stigninger i
Viser hvilke områder der er særligt udsatte
de gennemsnitlige globale luft- og havtemperaturer,
Figur 3 illustrerer de områder i verden, der rammes af klimaændringernes
omfattende smeltning af
følgevirkninger.
sne og is samt den stigende
Kilde: Climate change and security – challenges for German Development Cooperation, Kruk et al., 2008.
gennemsnitlige globale vandstand i havene.”. IPCC siger også, at klimaforandringerne med 90 pct. sandsynlighed er menneskeskabte.
1.2 Det humanitære perspektiv
kan i værste fald betyde, at en milliard mennesker bliver fordrevet fra deres nuværende hjem.
Baseret på observationer fra alle kon-
Konsekvenserne af den globale
tinenter og de fleste verdenshave er
opvarmning kommer til at ramme for-
det påvist, at mange naturlige syste-
skelligt rundt om i verden. Når vejr-
mer påvirkes af regionale klimaæn-
mønstrene ændrer sig i de første par
dringer, især temperaturstigninger.
år, vil det for de rigere dele af verden
Figur 3 giver et indblik i hvilke konse-
primært komme til at handle om kli-
kvenser den globale opvarmning vi få.
matilpasning i form af højere diger, større kapacitet i kloakkerne, mere
Dertil kommer, at mange forskere har
aircondition m.v. Derimod er konse-
advaret om, at IPCC arbejder ud fra
kvenserne allerede nu alvorlige for
allerede forældede data. Verden er
millioner af verdens fattigste menne-
sandsynligvis - hvis der ikke bliver
sker i U-landene i form af mere eks-
handlet - på vej mod betydeligt større
tremt vejr – mere tørke, flere over-
stigninger i både temperatur og vand-
svømmelser, kraftigere storme, fejlsla-
stand end antaget af IPCC. En tempe-
gen høst med sult til følge.6 På lidt
raturstigning på 6 grader, som det
længere sigt vil en lang række ø-stater
antages muligt i den årlige rapport fra
være i farezonen for at blive skyllet
International Energy Agency (IEA), vil
væk. Og på lang sigt vil også de rigere
f.eks. lægge mange lande øde. 5
lande blive ramt. Klimaændringerne
7
Milliarder kroner
FA KTA B O K S 4
100
Tilbagediskontering med 6 pct.
FN om klimaflygtninge
90
Tilbagediskontering med 1 pct.
Gletcherne på det tibetanske
80
plateau vil forsvinde, hvilket
70
medfører, at floderne i Syd
60
Østasien tørrer ud. Dette vil
50
tvinge milioner af folk til at
40
udvandre nordpå mod
30
Sibirien for at finde vand.
20
Afsmeltninger i de Nord
10
Amerikanske bjergkæder, vil tvinge millioner nord på ind i
0 2009
2029
2049
2069
2089
2109 År
Canada på jagt efter vand. Når den Antarktiske og
Figur 4: Tilbagediskontering med en rente på 6 pct. og 1 pct.
Grønlandske is smelter, vil
På figuren ses hvor stor en forskel der er på en rente på 1 pct. og 6 pct., når
det give en vandstandsstig-
man ser på omkostninger langt ude i fremtiden – her 100 år. Det antages, at
ning på 7 meter, som vil
omkostningen bliver 100 mia. kr. Bruger man 6 pct. bliver omkostningen, der
tvinge 330 millioner menne-
falder om 100 år, langt mindre regnet om til nutidskroner (0,21 mia. kr.). Det vil
sker til at migrere. Vil lande
sige. at størrelsen af de fremtidige konsekvenser betyder meget lidt for beslut-
fredeligt åbne deres grænser
ningen i dag.
og tillade flygtningene at
Kilde: Det Økologiske Råd
komme ind og overtage jord? Historien fortæller os: sandsynligvis ikke.
måde, hvor omkostninger langt ude i
økonomi. Et aspekt, som tidligere har
Kilde Frit oversat efter: “Two
fremtiden talte meget lidt i forhold til
været negligeret.
degrees of separation
omkostninger i nutiden. Man kalder
between hope and despair”,
det at bruge en høj diskonteringsren-
Stern-rapportens beregninger viste
FNs udviklingsorganisation
te. I Stern-rapporten bruges derimod
bl.a., at handlede man i dag, ville det
(UNDP), s. 28, 2008.
en lav rente, hvor fremtiden tæller
koste omkring 1 pct. af verdens brut-
mere (se faktaboks 5). For det andet
tonationalprodukt (BNP) per år fra nu
blev der i rapporten taget højde for,
af og frem i tiden. Hvis vi derimod
at klimaforandringerne kommer til at
udskyder at handle, kan det koste fra
få store konsekvenser for fremtidens
5 og op til 20 pct. af verdens BNP
1.3 Det Økonomiske perspektiv Der er mange muligheder for at Hvad er diskonteringsrente?
handle i forhold til den globale kuteret, om det kan betale sig? Et svar herpå finder man bl.a. i Sternrapporten, som blev lavet for den britiske regering i 2006. Denne beregner, at det klart bedst kan betale sig
FA KTA B O K S 5
opvarmning. Det har længe været dis-
at etablere et projekt, f.eks. bygge en bro, som skal betales i dag, men hvor indtægterne først kommer i fremtiden. Så formindsker man indtægterne ved såkaldt tilbagediskontering. Man bruger typisk 5 eller 6 pct. Det giver mening, når en bro skal forrentes over 30 eller 40 år. Men bruger man samme metode over for klimaforandringerne, hvor de
at handle nu frem for senere at beta-
alvorligste konsekvenser først viser sig efter 100 eller 200 år, går det
le for tilpasningerne til klimaforan-
galt. Når vi taler klima drejer det sig om omkostninger (ikke indtægter)
dringerne. Forskellen mellem bereg-
i fremtiden. Hvis man tilbagediskonterer med 5-6 pct., formindskes de
ningerne i Stern-rapporten og tidlige-
fremtidige omkostninger så meget, at de bliver næsten uden betydning.
re rapporter ligger i to ting. For det
Her er man nødt til at bruge en lav rente, f.eks. 1 eller højst 3 pct.
første har man tidligere regnet på en
8
Man bruger diskontering, når man skal beregne, om det kan betale sig
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
Figur 5: Årsager og samÅrsager
menhænge i klimaproblematikken
Årsagssammenhængen imellem drivhusgasudslippet, påvirkningen på jorden og Stigning i drivhusgas niveauet
konsekvenserne for menne-
Skovrydning
sket og naturen. De stigende mængder af drivhusgasser i
Effekter
atmosfæren, der skyldes menneskelig aktivitet, medfører store påvirkninger på jorden. Disse ændringer har store konsekvenser for men-
Vandstands-stigning i havene
Forøget overflade temperatur
Tørke
Oversvømmelser og uønskede effekter på atmosfæren og nedbøren
nesker og natur. Kilde: Two degrees of separation
Konsekvenser
between hope and despair, editor: Aoife O’Grady, s. 7, 2008.
Sundhed og uddan- Udryddelse af arter nelse forringes og miljømæssig ødelæggelser
Tab af afgrøder
Udtømning af vandforsyninger
Økonomien får nedgang
”Jo højere en diskonterings-
grøn teknologi. Den danske eksport
1.4 Grønne afgifter– en del af den politiske løsning
rate man bruger, jo mindre
af grøn teknologi i 2008 var oppe på
Der skal handles nu. Den gode nyhed
vægt lægger de nuværende
64 milliarder kr. Den var således tæt
er, at det faktisk er muligt at gøre
politikere på forholdene for
på at være på højde med fødevarer,
noget. Som beskrevet af UNDP mang-
fremtidens generationer.”
som er vores største eksportvare.8
ler verden hverken økonomiske eller
Peder Andersen, leder,
Figur 5 giver et simpelt indblik i den
Det forudsætter imidlertid politisk vilje
Økonomisk Institut KUA
globale opvarmning og årsagssam-
til at samarbejde.9 Politisk regulering
– om diskonteringsrate
menhænge, som relaterer sig til
af markedet og brugen af grønne
udviklingen. De stigende mængder af
afgifter er nogle af de instrumenter,
CO2 i atmosfæren, der skyldes menneskelig aktivitet medfører store
politikerne har. Ved at bruge grønne
årligt.7 Herudover behøver en reduk-
påvirkninger på jorden. Disse ændrin-
skattereform - kan markedet og for-
tion i drivhusgasudledningerne ikke at
ger har - som angivet i figur 5 - store
brugerne gives incitamenter til en
betyde, at økonomien skal geares
konsekvenser for mennesker og for
mere miljøvenlig adfærd og udviklin-
ned. Den økonomiske vækst skal deri-
naturen.
gen af grønne teknologier.
vi har et højt vidensniveau inden for
FA KTA B O K S 6
teknologiske ressourcer til at handle.
afgifter – bundet sammen i en grøn
mod afkobles fra drivhusgasudledningen – dvs. der kan være vækst i økonomien, uden at drivhusgasudledningen stiger. Denne afkobling kan være en fordel for Danmark – primært fordi
9
✎
Arbejdsspørgsmål til kapitel 1 1
Hvordan virker drivhuseffekten? Forklar drivhuseffekten i store træk ud fra nøgleordene: drivhusgasser, solens stråler og varmestråler fra jorden.
2
Gengiv og forklar med dine egne ord de forskellige perspektiver man kan anlægge på den globale opvarmning, som er nævnt i kapitlet og debattér disse
3
Nævn de 3 vigtigste drivhusgasser, og hvor de især dannes
4
Hvilke påvirkninger har den globale opvarmning på kloden? (giv fire eksempler på dette). Og hvilke konsekvenser har dette for de mennesker og dyr, der lever på jorden? Giv fire eksempler på dette.
5
Hvilken betydning kan den globale opvarmning få for dem, der ikke har råd til at tilpasse sig?
Noter til kapitel 1 1 IPCC Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, 2007 2 IPCC Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, 2007 3 IPCC Synteserapport, Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, 2007 4 CO2 som drivhusgas, faktark, climateminds.dk, Stine Krog-Pedersen, Eksperimentarium 5 Rapport ‘World Energy Outlook 2008’ fra International Energy Agency, IEA 6 UNDP Human Development Report 2007 – 08, UNDP, s. 85, 2008 7 Stern review: The Economics of Climate Change - Summary of Conclusions, s. 6, 2006. 8 Analyse fra Energistyrelsen og DI Energibranchen www.ens.dk 9 UNDP Human Development Report 2007 – 08, UNDP, s.8, 2008
10
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
2.0 At regulere markedet: grøn og bæredygtig udvikling et velfærdssamfund forudsætter, at
økonomisk vækst og påvirkning af
det i bund og grund bliver styret
Forskellige skatter og
naturen – og der er forskellige måder
demokratisk. Samtidig er det væsent-
afgifter i DK
at regulere udvikling af et bæredygtigt
ligt, at finansieringen er på plads, så
samfund på. Nogle økonomiske regu-
velfærds Danmark kan finansieres
leringsmetoder er nationale – andre
gennem skatter og afgifter. Det dan-
er internationale. I dette kapitel gen-
ske velfærdssamfund er, billedligt set,
nemgås de forskellige reguleringsme-
bygget op omkring en stor fælles pen-
toder, herunder miljøafgifter, omsæt-
gekasse. Fra denne kasse betales for
Skatter, som direkte vedrører
telige kvoter samt tilskudsordninger,
alle de opgaver, samfundet har påta-
personens indtægt:
ligesom brugen af miljøafgifter i
get sig, f.eks. skoler, sygehuse, bør-
• Kommuneskat
Danmark berøres. Kapitlet forholder
nehaver, plejehjem m.v. Men der skal
• Statsskat, som indeholder
sig til de forskellige aktører, som er i
jo nogen til at betale til den fælles
et sundhedsbidrag (tidli-
spil, og baggrunden for hvorfor det er
pengekasse. I Danmark sker dette ved
gere amtsskat).
vigtigt, at politikere træffer beslutnin-
at borgerne betaler både direkte og
Statsskatten er yderligere
ger, der fremmer bæredygtighed, her-
indirekte skatter.
delt op i bund- og topskat
under griber ind over for forurening og overforbrug af naturens ressourcer.
FA KTA B O K S 7
Der er en klar sammenhæng mellem
I Danmark opererer man med to slags skatter – de direkte og indirekte skatter
Direkte skatter:
– samt frem til og med Skatter og afgifter i Danmark
2009 også mellemskat.
Grønne afgifter er en slags indirekte skatter. Netop derfor er man (som
Indirekte skatter:
borger og forbruger) ikke nødvendig-
De indirekte skatter er skat-
vis direkte bevidst om, at man betaler
ter, der følger varer og ydel-
Danmark er et velfærdssamfund, hvor
grønne afgifter. Hver gang du tager et
ser, fx moms, told, grønne
vi har fælles goder. Opretholdelse af
bad, betaler du skat. Når du f.eks.
afgifter og punktafgifter.
2.1 Nationale virkemidler
Der findes bl.a. punktafgifter på flg. varer:
Transport 3,3 øre Generelle offentlige tjenester 12,8 øre
• Alkohol Sundhed 14,4 øre
• Tobak • Sodavand
Erhvervsøkonomiske forhold 3,3 øre
Politi og forsvar 4,6 øre
Uddannelse 14,8 øre
• Slik • Plasticposer
kører i bil (i stedet for at cykle) – og når du bruger en paptallerken (i stedet for en almindelig tallerken) beta-
Social tryghed, velfærd og bolig 42,5 øre
ler du grønne afgifter eller miljøafgifKultur, fritid og miljø 14,8 øre
ter. Fælles for disse grønne afgifter er, at de skal få dig til at spare. Forbruget af vand har været faldende
Figur 6: Fordeling af en skattekrone
igennem en længere årrække. Prisen
Kilde: fra Skat for unge, SKAT, s. 2, 2009, figuren er udarbejdet på baggrund af Statistisk Årbog 2008.
på vand steg markant omkring 1990
11
Fire begrundelser for at indføre grønne afgifter FA KTA B O K S 8
1. Begrænsning af skadeligt forbrug/adfærd Grønne afgifter kan begrænse og på længere sigt hjælpe til at afskaffe skadeligt forbrug/adfærd. Det gælder f.eks. en afgift på blød PVC og de kemiske blødgørere – såkaldte phthalater – som indgår heri og bl.a. har været anvendt i børnelegetøj og sutter. Sådanne afgifter kan evt. berede vejen for et senere forbud mod sådanne stoffer.
2. Fremme adfærdsændringer Grønne afgifter kan give incitament til, dvs. fremme, adfærdsændringer uden at adfærden forsvinder (f.eks. trængselsafgifter og afgift på el og vand, som sigter på at begrænse, men ikke fjerne trafik eller brug af vand og el). Trængselsafgifter kan for eksempel give incitament til adfærdsændringer – som i London, hvor man har høstet positive erfaringer med trængselsafgifter. Det kan f.eks. fungere som en betalingsring rundt om Københavns centrum – men en sådan er endnu ikke indført. Afgifternes størrelse kan variere, alt efter hvornår på dagen, man bruger det offentlige. Stockholm, London og Oslo har alle høstet positive erfaringer med trængselsafgifter. I disse byer er biltrafikken i betalingszonen faldet med 15-20 pct.
3. Fremme af renere teknologi Grønne afgifter giver øget incitament (via en konkurrencefordel) til udvikling af renere teknologi, der ikke er omfattet af afgiften. Det gælder f.eks. afgiftsfritagelse af køretøjer, som ikke kører på benzin/diesel. Dette kan være med til at kickstarte et marked (mere herom, kap 3). Elbiler er en miljømæssig fordel, men elbiler er generelt dyrere i anskaffelse end konventionelle biler. I Danmark trådte afgiftsfritagelsen for el- og brint-biler i kraft i sommeren 2008. Frem til foreløbig 2012 er elbiler på maks. to ton fritaget for registreringsafgift.
4. Fremme af langsigtede investeringer Grønne afgifter kan bruges til at give langsigtede signaler til markedet/investorer om – og i hvilken retning – f.eks. energipriserne vil bevæge sig. Forbruget af benzin og olie må og skal reduceres dramatisk for at sikre jordens fremtid. Dette åbner for spændende investeringer i vedvarende energi – det danske vindmølleeventyr er et eksempel på, at det lønner sig at fremme langsigtede investeringer. Udnyttelse af vedvarende energi er vigtig for at kunne reducere forbruget af kul, olie og naturgas.
12
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
ved indførelsen af vandafledningsbiEnergienheden joule
og kloaknet. I 1994 blev vandafgiften
1 Peta Joule (PJ) = 1.000.000.000.000.000
indført, og herefter faldt det afgiftsbelagte vandforbrug med ca. 1/3. Sådanne afgifter følger princippet om, at det er forureneren (forbrugeren), som skal betale for den forvoldte for-
FA KTA B O K S 9
drag, der finansierer rensningsanlæg
1 Tera Joule (TJ) = 1.000.000.000.000 J 1 Giga Joule (GJ) = 1.000.000.000 J 1 Mega Joule (MJ) = 1.000.000 J 1 kilo Joule (kJ) = 1.000 J 1 Joule
urening. Og det er selve essensen af en grøn skattereform. Forskellige typer af grønne
sigtet investering, men også som en
der er gennemført nationale tiltag,
renere teknologi.
f.eks. besparelser på strøm, varme,
afgifter
transport. Som det fremgår af kurven i figur 7 er det korrigerede forbrug
vores adfærd ved at gøre miljøbela-
Er de danske CO2-udledninger steget eller faldet?
stende adfærd dyrere. Afgifterne kan
I klimadebatten er der ofte uenighed
frem til 2001. Herefter steg det igen
kombineres med tilskud til mere mil-
om, hvordan det står til med
frem til 2007 for endelig at falde i
jøvenlig adfærd og kan derfor ses som
2008. Kurvens forløb modsvarer, at
indførelse af ”forureneren-betaler-
Danmarks udledning af CO2. Noget af uenigheden skyldes forskellige måder
princippet.” Det kaldes også udbed-
at regne på – hvilket år man går ud
gjort en stor indsats for at reducere
ring af markedsfejl. Det bygger på, at
fra, og hvorvidt man korrigerer for
energiforbruget, mens indsatsen blev
på et klassisk frit marked tager varer-
forskelle i vejrlig og im- og eksport af
bremset fra 2001. Tilsvarende viser en
nes pris ikke højde for de skader, som
strøm. Danmark har en stor udveks-
rapport fra Energistyrelsen, at det
forvoldes, f.eks. i form af forurening.
ling af strøm med især Norge og
Det sker først. hvis man pålægger en
Sverige, hvor vi importerer strøm, når
danske CO2 udslip af drivhusgasser er faldet med under 10pct. siden 1990. 1
grøn afgift. Der er groft skitseret fire
der er meget vand i elvene og eks-
gode grunde til at indføre grønne
porterer, når der er lidt vand i elvene.
Erfaringer med grønne afgifter i
afgifter (se faktaboks 4 og 8). Det
Derfor opgøres energiforbruget både
Danmark
skal dog understreges, at nogle af
som den faktiske udledning (blå kurve
I 1990’erne blev indført nogle nye
begrundelserne ikke afgrænser sig til
i figur 7) og korrigeret energiforbrug
grønne afgifter og en række grønne
én kategori, alene. Vindkraft kan man
(grøn kurve i figur 7). Det korrigerede
energiafgifter blev forhøjet – både på
f.eks. både kategorisere som en lang-
forbrug giver et bedre billede af, om
husholdninger og erhverv. F.eks. blev
Økonomiske virkemidler kan ændre
Figur 7: Faktisk og korrigeret
steget frem til 1997. Derefter faldt til
der i sidste halvdel af 90’erne blev
PJ 1000
energiforbrug Kilde: Energistatistik 2006, Energistyrelsen, s. 16, 2007
900
800
Faktisk forbrug 700
Korrigeret forbrug * * Korrigeret for nettoeksport samt klima
600 0 198
5 198
90 19
95 19
20
00
20
05
20
08
13
Vidste du …? FA KTA B O K S 1 0
Om vand, benzin og diesel
Vidste du …? I 1992 brugte hver indbygger i gennemsnit 172 liter vand. I 2006 var det faldet til 131 liter.
Vidste du …? I 1993 var der 1.526.694 personbiler på benzin og 75.880 på diesel. I 2009 var der 1.715.006 personbiler på benzin og 383.921 på diesel.
vandafgiften indført i 1994. Allerede
som har medført en penge-rigelighed
at flere mennesker køber dieselbiler,
fra omkring 1990 steg vandaflednings-
i husholdningerne, som formentlig har
der som gennemsnit bruger mindre
afgiften, fordi de kommunale rens-
gjort dem mindre følsomme over for
brændstof end benzinbiler. I dag kan
ningsanlæg blev udbygget som følge
vandprisens størrelse.
man sammenligne bilmodeller og søge på forskellige kriterier, bl.a. energiklas-
af den første vandmiljøplan. Indtil da
14
lod familien Danmark ofte havevande-
I 1997 blev vægtafgiften på biler
ren køre dag og nat i sommerferien.
ændret til ”den grønne ejerafgift”, hvor
Forbruget af vand har været faldende
biler med højt brændstofforbrug beta-
Disse afgifter er eksempler på princip-
igennem en længere årrække, og
ler langt mere end biler med lavt for-
pet om, at forureneren skal betale for
siden afgiften blev indført, er det
brug. Senere – i 2007 ændrede man
den forvoldte forurening. Det har
afgiftsbelagte vandforbrug faldet med
også afgiften på at købe bil, kaldet
været med til at ændre vores adfærd i
ca. 1/3, se figur 9. Fra omkring 2005
registreringsafgiften, så det nu er rela-
mere miljøvenlig retning.
er vandforbruget igen steget. Det kan
tivt billigere at købe en bil, der kører
skyldes den generelle højkonjunktur,
langt på literen. Det har bl.a. ført til,
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
se, mærke og model (se figur 8).
Figur 8: Hjemmesiden
– ”Hvor langt på literen”, hvor man kan vælge bilmodel efter bl.a. bilens energimærke og brændstofforbrug. Kilde: http://www.hvorlangtpaaliteren.dk/ sw97161.asp
Figur 9: Vandforbrug i husholdnin-
Mio. m3
ger 1982 – 2005
400
Kilde: Data indhentet fra Danmarks statistik
380 360 340 320 300 280 260 240 2 4 6 8 0 92 994 996 998 0 0 0 0 02 0 0 4 198 198 198 198 199 19 1 1 1 2 2 2
Myter om grønne afgifter i
skete bl.a. som led i Pinsepakken i
usynlig for borgerne. Partierne bag
Danmark
1998. Det blev af den daværende
skattereformen blev derfor beskyldt
Danmark ligger relativt højt, hvad
opposition (Venstre og Konservative)
for at ville indføre skatteforhøjelser ad
angår niveauet af grønne skatter sam-
udlagt som et øget skattetryk. Det var
bagdøren. Dette skabte i en årrække
menlignet med andre europæiske
imidlertid ikke tilfældet. For erhverv
en modvilje imod øgede grønne afgif-
lande (se figur 10). Dette skyldes dog
blev selskabsskatten samt arbejdsgi-
ter. Ved regeringsskiftet i 2001 indfør-
primært afgifter på husholdninger.
verafgifter sat ned, samtidig med at
te VK-regeringen skattestoppet. Det
Sammenligner man f.eks. grønne
grønne afgifter steg. For husholdnin-
indeholdt ganske vist en undtagelse,
afgifter på erhverv, ligger Danmark
ger omfattede Pinsepakken – ligesom
så det var muligt at indføre eller for-
ikke særligt højt ( se figur 11). Der
de øvrige grønne afgifter i 1990’erne
høje grønne afgifter, såfremt andre
blev indført en række forhøjelser af
– en kompensation i form af lettelser
skatter blev sænket tilsvarende. Men
energiafgifterne på husholdningerne i
på indkomstskatten (se figur 12).
denne mulighed blev næsten ikke
1990’erne – ligesom der blev indført
Problemet var imidlertid, at kompen-
anvendt frem til 2007.
CO2 -afgift på erhverv. Ændringerne
sationen for de grønne afgifter var
15
pct. af BNP 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5
No rg e Irl an d Gr Ma æ l ke ta nl a Sp nd an i Be en lg i Fr en an kr Lit ig au e Fin n la nd Øs tr Es ig tla nd St or Cyp br e ita rn Ru nnie m æ n n Ty ien sk la Ho nd lla n Un d ga Sl ov rn ak ie Ita t lie Le n tla nd Po Da len nm a Sv rk er i Tje ge kk Sl ov iet e Bu nien lg Lu ari xe en m bu rg
0
Figur 10: Energiafgifter i 27 europæiske lande i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) Kilde: Vækst, Klima og konkurrenceevne, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2008, figur s. 99.
pct. af BNP 3,0
Husholdninger
Figur 11: Energiafgifter Belgien, UK, Sverige og Danmark
2,5
Erhvervsliv
fordelt på husholdninger og erhverv, 2003. Kilde: Vækst, Klima og konkurrenceevne, Økonomi- og Erhvervs- ministeriet,
2,0
2008 figur s. 99.
1,5 1,0 0,5
1994 – 2000 Kilde: Grønne afgifter – sætter pris på miljøet – Skatteministeriet, 2000.
Personligt skattetryk, venstre akse Grønt skattetryk, højre akse
27
5
26
4
3
25 94 19
16
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
95 19
96 19
97 19
98 19
99 0 0 0 19 2
Grønne afgifter i pct. af BNP
Figur 12: Skift i skattetrykket
Indkomstskatter i pct. af BNP
Be lg ie n Sp an ie n Ho lla St or nd br ita nn ie n Sv er ig e Da nm ar k
0
FA KTA B O K S 1 1
Ændrede holdninger til miljøskat-
Samtidig peger meget på, at der er
Pinsepakken, 1998
ter ...
sket et holdningsskred til grønne
Forlig vedtaget i Folketinget
VK-regeringen foretog en generel
afgifter. Både i befolkningen og hos
(Socialdemokratiet, Radikale
nedprioritering af miljø- og klimapoli-
det danske erhvervsliv. Tre ud af fire
Venstre, SF og Enhedslisten)
tikken fra 2001. Skattestoppet med-
danske virksomheder betaler gerne
juni 1998. Med reformen blev
førte en fastfrysning af de grønne
højere afgifter for deres elforbrug
de grønne afgifter på bl.a.
afgifters størrelse – i faste kronebe-
eller spildevand, hvis politikerne til
elektricitet og benzin hævet.
løb. Dermed blev deres værdi udhulet
gengæld sænker beskatningen på
Pakkens hovedformål var at
år for år i takt med inflationen. To
arbejde. Det viser en rundspørge
styrke den private opsparing;
brede energiforlig i Folketinget satte
blandt 350 danske virksomheder på
samtidig øgedes statens og
imidlertid lidt mere gang i at fremme
tværs af brancher og geograf3.
kommunernes indtjening på
vedvarende energi og besparelser –
skatter og afgifter. Med
dels i marts 2004 og især i februar
Erhvervsledernes indstilling til de
reformen ændredes den
2008. Fra 2007 genindførtes en regu-
grønne afgifter er markant mere posi-
statslige indkomstskats sat-
lering i takt med inflationen af ener-
tiv, end da der blev diskuteret skatte-
ser, skatteloftet blev hævet,
gi- og CO2 -afgifterne – ikke af de øvrige grønne afgifter. Der skete dog
reformer i 1990’erne. Både i forbindel-
rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag (bl.a.
ikke nogen genopretning af den
Pinsepakken i 1998 blev SR-regerin-
for faglige kontingenter og
udhuling, der var sket af energiafgif-
gen kritiseret - af både erhvervsledere
befordringsudgifter) blev
ter i 2001-07. Dette betød, at frem til
og borgerlige politikere - for at bruge
beskåret, beskatningen af
2009 var der sket en udhuling af de
de grønne afgifter som skjulte ”røde”
ejerboliger og pensionsop-
grønne afgifters reelle værdi med ca.
skatter. Også selv om de grønne
sparing blev skærpet, brutto-
10 mia. kr/år. Forårspakken fra marts
afgifter netop blev brugt til at sænke
skatten øget med 1 pct. (til
2009 , (se faktaboks 12) medførte en
indkomstskat, arbejdsgiverafgifter m.v.
ATP).
omlægning over mod øgede grønne
se med skattereformen i 1993 og
skatter på ca. 6 mia. kr/år2 – men
Grønne afgifter er stadig ikke ligefrem
altså betydeligt mindre end den
populære i befolkningen. Alligevel
udhuling der var sket siden 2001.
lader det til, at de i dag accepteres
En tredje myte om de grønne afgifter
Brugen af økonomiske virkemidler i
uden de store protester – og der er
er, at afgifterne vender den tunge
miljø- og energipolitikken er således
trods alt blevet flere tilhængere den
ende nedad (denne myte er beskrevet
blevet genindført – om end ikke på et
seneste tid. Iflg. en Greens-analyse4
i kapitel 3). Hertil kan tilføjes myten
særligt ambitiøst niveau.
fra februar 2009, vil hver tredje dan-
om, at statens provenu forsvinder, når
sker sige ja til hørere afgifter på ener-
borgerne begynder at opføre sig mere bæredygtigt. Dette gælder imidlertid Forårspakken, marts 2009
mod et totalt forbud mod f.eks. et
I januar 2009 barslede Skattekommissionen med sit forslag til en ny
farligt stof eller produkt som CFC. De store afgifter på biler, benzin, olie, el, vand sigter altovervejende på at begrænse et forbrug - ikke at standse det. Dog vil forbruget af olie og benzin formentlig stoppe inden for de
FA KTA B O K S 1 2
kun for de grønne afgifter som sigter
dansk skattereform. Et udspil, som i marts 2009 endte med en snæver skatteaftale mellem regeringen (Venstre, de Konservative) og Dansk Folkeparti med titlen Forårspakke 2.0 – vækst, klima, lavere
skat. Skatteaftalen består af to hovedelementer: en afskaffelse af mellemskatten og nedsættelse af topskatten. Dette finansieres ved færre særordninger for erhvervslivet og ved tiltag, der er målrettet
næste årtier, men det kan man forbe-
højndkomstgrupper. For det andet finansieres lavere bundskat, højere
rede sig på i god tid og sørge for, at
beskæftigelsesfradrag og højere personfradrag ved grønne afgifter på
der skaffes et provenu til erstatning,
erhvervslivet og nedsættelse af skatteværdien af fradrag. Der indføres
når dette falder bort.
fra 2010 en grøn check med en særlig kompensation for forhøjelser af grønne afgifter på husholdninger.
17
ningsændring både på politisk plan og ”Vi har brug for et skattesy-
i den brede offentlighed.
FA KTA B O K S 1 3
stem, hvor vi beskatter mindre på det vi har brug for (arbejde) … og mere på det vi gerne vil af med (forure-
2.2 Økologisk sammenbrud eller bæredygtig vækst?
ning).” Igennem de seneste årtier er det ble-
Daværende statsminister,
vet mere almindeligt at forholde sig
Anders Fogh Rasmussen,
kritisk til, om den økonomiske vækst
Venstres landsmøde, nov.
kan fortsætte, uden at det fører til et
2008
økologisk sammenbrud. Men der er stadig stor forskel på tankegangen hos den typiske ”økonom” og den typiske ”økolog.” De har forskellige
gi, og andelen er stigende (se figur
opfattelse af, hvor stor forurenings-
13). Spørgsmålet var stillet på en
truslen er og et forskelligt syn på
sådan måde, at deltagerne måtte
menneskets forhold til naturen (se
opfatte det som en isoleret afgiftsstig-
figur 14). De har forskellig holdning til
ning. Men i virkeligheden vil der altid
konsekvenserne af den teknologiske
være tale om skatteomlægning, idet
udvikling – en forskellig anskuelse af
man sænker andre skatter samtidig,
naturens sårbarhed og af, hvorvidt
Hvis dette havde fremgået af spørgs-
miljøproblemerne skal overlades til en
målet, havde flere sandsynligvis været
regulering af markedsmekanismerne.
tilhængere. Samtidig svarede 55 pct. i
Det er imidlertid i samarbejdet mel-
januar 2008 ja til, at de i høj grad er
lem økonomen og økologen, at løs-
opmærksomme på, hvor meget el
ningerne skal findes i dag. Opfattelse
deres husstand bruger på et år. Der er
af, at der findes vandtætte skodder
således tale om en begyndende hold-
mellem den økologiske og økonomi-
Figur 13: Danskernes holdning til energiforbrug Kilde: Green Analyseinstitut, opinionsanalyse, foretaget i januar 2008 og januar 2009.
“Mener du, at folketinget burde lægge en afgift på energi for at nedbringe danskernes energiforbrug?” pct. 70 60
Ja
50
Nej
40
Ved ikke / vil ikke svare
30 20 10 0 2008
18
2009
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
Samarbejde mellem Økonom og Økolog Økologen siger, hvilke problemer der er i samspillet mellem natur og samfund. Økonomen kan så fortælle, hvordan der i samfundet kan udføres tiltag, der udbedrer problemerne med mindst muligt økonomisk tab for samfundet f.eks. igennem grønne skatter.
1. Økonomen
2. Økologen
• Stor tiltro til teknologisk
• Ny teknologi fører til mere
udvikling • For økonomisk vækst og frihandel • Naturen har en evne til at regenere sig selv • Økosystemerne vil tilpasse sig • Der er brug for at sætte pris på forurening
forurening • Økosystemerne er sårbare, og der er mange uopdagede forureningsproblemer • Markedsøkonomien er skyld i forurening • Imod økonomisk vækst og frihandel • Prissætning af forurening er udtryk for en urimelig forenkling, og for at mennesket gør sig til herre over naturen
Figur 14: Økonomisk vs. økologisk tankegang og samarbejdet mellem økonomen og økologen
ske tankegang er på mange måder
nisation OECD og EU-kommissionen i
forældet. Det er i fusionen mellem
flere rapporter har konkluderet, at
det økonomiske og økologiske tanke-
brugen af grønne afgifter er et hen-
sæt, at løsningerne skal findes i dag.
sigtsmæssigt miljøregulerende værk-
Økonomen og Økologen, - som skit-
tøj. De største miljøproblemer er
seret i figur 14- repræsenterer såle-
grænseoverskridende. For klarhedens
des yderpunkter.
skyld kan man groft set dele miljøproblemerne i tre niveauer: 1) lokale problemer (f.eks. pesticider i grundvand)
2.3 Nationale og internationale virkemidler
– 2) regionale problemer (f.eks. syreregn, overgødskning med næringssalte i vandløb og kystnære farvande) og
ved at indføre en grøn skattereform,
3) globale problemer (f.eks. CO2 udslip, CFC-gasser). Langt fra alle mil-
som flytter mere beskatning fra arbej-
jøproblemer er lokale. Derfor er det
de over på forurening og brug af fos-
vigtigt, at man forholder sig til miljø-
sile ressourcer. Brugen af nationale
problemernes rækkevidde, og efterføl-
grønne afgifter finder også opbakning
gende hvilke redskaber man skal
på internationalt plan, hvor både den
bruge til at løse dem (se faktaboks
vestlige økonomiske samarbejdsorga-
15).
Nationalt er det muligt at regulere
19
Miljøproblemernes rækkevidde – geografisk set FA KTA B O K S 1 5
Lokale og regionale problemer
Globale problemer
• Pesticider i grundvand
• CO2 udslip – Drivhuseffekt, øger jordens globale temperatur,
– Skader helbredet
ændrer globalt klima
• Nedsivning af tungmetaller og organiske opløs-
• CFC-gasser
ningsstoffer fra affaldsdepoter
– Reducerer ozonlaget i stratosfæren – øget UV-
– Ødelægger jord og grundvand • Svovldioxid (SO2) , kvælstofoxider (NOx) til luft – Sur nedbør (syreregn)
strålling, hudkræft mv.
• Næringssalte i vandløb og have – Opblomstring af alger og iltsvind • Tungmetaller i spildevand til floder og have
Modificeret på baggrund af: Økonomi – principper,
– Oplagres i fødekæden
praksis og perspektiver, p. 219.
✎
Arbejdsspørgsmål til kapitel 2 1. Redegør for mindst to forskellige
3. Redegør for de ændrede holdninger til miljøafgifter i Danmark.
måder man kan regulere markedet på med henblik på at sænke udslip af klimagasser.
4. Gør kort rede for den økonomiske og økologiske tilgang og forklar, hvordan man kan finde løsninger i
2. Hvilke myter findes der om grønne
fusionen mellem de to tilgange.
afgifter, og hvad er din holdning til grønne afgifter? Mener du, at man skal betale for at forurene?
Noter til kapitel 2 1
Samlede emissioner af drivhusgasser i Danmark 1990 – 2007, se Energistyrelsens årsrapport s. 40, 2008.
2
Regeringen opgjorde det til 8 mia. kr./år, men heri var indregnet indtægt fra salg til danske virksomheder af CO2 -kvoter (se afsnit …). Men disse kommer ind uafhængigt af dansk skattepolitik
3
foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4. ”Direktører vilde med grønne afgifter”, Ugebrevet A4, nr. 3, 26. januar 2009.
4
20
824 personer i alderen 18 år og derover har deltaget i undersøgelsen.
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
3.0 Betal skat på en intelligent måde
markedet for at beskytte miljøet har
er en forudsætning for et velfærdsam-
været kendt længe. Allerede som
Grundtanken med en grøn
fund. Derudover har skatten en regu-
optakt til Rio-konferencen i 1992
skattereform
lerende effekt. De grønne afgifter har
udtalte EU’s Ministerråd (miljø):
til formål at ændre vores adfærd, så den bliver mindre miljøbelastende (se
”En forudsætning for den nødvendige
kapitel 2). I dette kapitel vil vi se på,
omfordeling af de økonomiske res-
hvorfor det er hensigtsmæssigt at
sourcer med henblik på at opnå en
gøre brug af grønne afgifter som
bæredygtig udvikling er, at de fulde
regulerende mekanisme over for det
sociale og miljømæssige omkostnin-
”frie marked.” Vi ser på, om markedet
ger integreres i den økonomiske akti-
FA KTA B O K S 1 6
Skatten har flere funktioner. Skatten
Grundtanken er at lægge afgifter over på forbrug af ressourcer samt på forurening og samtidig lempe skatten på arbejdskraft.
er i stand til at regulere sig selv og
vitet, så miljømæssige eksterne
nes pris, der styrer, hvad vi køber og
indregne den forurening, der er en
omkostninger indregnes i en vares
dermed udgør grundstenen i mar-
følge af produktion, forbrug og bort-
pris…”1
kedsmekanismerne. Som det ser ud i
skaffelse af affald.
3.1 Markedet regulerer ikke sig selv At der er et behov for regulering af
dag, indgår miljøbelastninger under Hvis markedet skulle kunne regulere
begrebet eksterne omkostninger, også
sig selv, ville det være en forudsæt-
kaldet eksternaliteter2, der ikke
ning, at der fandtes en mekanisme,
indregnes i produktionsomkostninger-
som indregnede belastningen på mil-
ne. Det gælder for eksempel påvirk-
jøet i kroner og ører i varernes pris.
ninger af miljøet og forbrug af naturli-
Dette er nødvendigt, da det er varer-
ge ressourcer.
21
Eksternaliteter FA KTA B O K S 1 7
22
3.2 Kan man sætte pris på miljøet?
ses som et gennemsnit. En rig person er jo villig til at betale mere for en livsforsikring end en fattig. Og en
Inden for økonomisk teori defineres eksternalitet eller
Det er langtfra altid muligt at indreg-
yngre persons død forårsager et stør-
eksterne omkostninger som
ne eksternaliteterne i prisen på et
re produktionstab end en ældre per-
den påvirkning, som virk-
givent produkt. Ud fra et rent økono-
sons. På samme måde dur det ikke,
somheden ikke selv skal
misk tankesæt kan man prissætte mil-
hvis vi værdisætter et stykke natur
betale for, men som i sidste
jøet ud fra prisen på de naturressour-
meget lavt, fordi det primært bruges
ende påfører samfundet
cer, der er blevet ødelagt. Men der er
af spejdere og andre børn og unge
omkostninger. Det kan f.eks.
mange forhold, der ikke kan gøres op
med ringe betalingsevne.
være global opvarmning, for-
i penge, f.eks. biodiversiteten, dvs.
urening, slid på vejene, ulyk-
naturens mangfoldighed. Når det gæl-
Der er i det hele taget mange fald-
kesrisiko. Den eneste måde
der menneskers sundhed, kan man
gruber i dette. Når vi taler om globale
man kan inddrage disse for-
opgøre omkostninger til hospitalsind-
miljøproblemer, kan man ikke bare
hold i varens pris er ved at
læggelse, tabt arbejdsfortjeneste m.v.,
beregne betalingsvilje i forskellige
beskatte de produkter eller
men man kan ikke direkte prissætte
lande ud fra befolkningens købekraft.
aktiviteter, som forårsager
tabet i livskvalitet (”svie og smerte”).
I så fald ville det jo være billigt at for-
disse påvirkninger. Man kan
Økonomerne har derfor valgt at pris-
ringe miljøet i fattige lande. Et andet
f.eks. pålægge CO2 -afgifter
sætte disse forhold ud fra vores villig-
problem er, at vi jo kun kan have en
eller sælge CO2 -kvoter for at modsvare disse omkostnin-
hed til at betale3 for et godt liv, en
betalingsvilje for at bevare den del af
given naturressource (eksempelvis
naturen, som vi faktisk kender til.
ger
lærkens sang) eller rent drikkevand i
Dvs. man kan ikke værdisætte de
vandhanen. Man har f.eks. fastsat pri-
mange små dyre- og plantearter, som
sen på liv – kaldet et ”statistisk liv”.
vi ikke ser til hverdag – medmindre vi
Det er i dag i Danmark fastsat til ca.
kan påvise, at ødelæggelse af disse
10 mio. kr. – ud fra en kombination af
også vil betyde tilbagegang for de
vores villighed til at betale for en livs-
større dyre- og plantearter, som vi
forsikringssum, samfundets produk-
holder af. Endelig er der problemet
tionstab ved dødsfald m.v. Det skal
med de langsigtede skader. Hvordan
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
det forureneren, der betaler for Adfærdsændringen beskrevet mere generelt ved udbud og
omkostningerne af forureningen.
FA KTA B O K S 1 8
efterspørgsel Markedet skal altså reguleres, så milDe grønne afgifters ændringer i forbruget kan beskrives via udbud og
jøet tager mindst muligt skade, og
efterspørgsel. Prisen på en vare stiger når de grønne afgifter skal læg-
der samtidig skabes incitament for en
ges ind i markedsprisen (i figur 14 fra P1 til P2). Dette vil medføre at folk køber mindre af varen (antallet af solgte varer falder fra X1 til
udvikling imod et mere bæredygtigt
X2). Det vil sige, at efterspørgslen falder. Hvilket så igen vil bevirke, at virksomhederne vil producere mindre varer, dermed falder udbuddet
ne af miljøskadelige stoffer reduceres
(det faldne udbud illustreres af den stiplede udbudslinje)4.
det. Niveauet for miljøafgifter skal
samfund. Det vil sige, at udledningertil et niveau, hvor naturen kan rumme lægges, så afgiften ændrer vores adfærd. Derudover skal der tages nationaløkonomiske, konkurrence-
Pris på varen
mæssige og politiske hensyn. Interne og eksterne omkostninger
pø ers Eft
Interne omkostninger
FA KTA B O K S 1 9
l se rg
Ud bu d
Opdeling af miljøafgifter -
P2
P1
tre kategorier: - omkostningsrelaterede
afgifter - som f.eks. har til formål at dække omkostningerne ved miljøtjenesteydelser som f.eks. spildevandrensning (gebyrer), eller hvor indtægterne kan bruges til dækning af miljøudgifter
X2
X1
Antal producerede varer
på beslægtede områder. - incitamentsafgifter - som
Figur 15: Forskellen på eksterne og interne omkostninger
har til formål at ændre
Kilde: Tegnet med udgangspunkt i Økonomi – principper, praksis og
producenternes og/eller
perspektiver, Kåre Clemmesen og Per Henriksen, 2007, s. 214.
forbrugernes adfærd, og - fiskale afgifter - som primært har til formål at øge indtægterne.
kan man værdisætte skader, som sker
dring – frem for efter en beregning af
om 100 eller 500 år? Her bliver det
størrelsen af de eksterne omkostnin-
da/publications/92-9167-000-6-
helt afgørende, om man bruger en
ger. I nogle tilfælde kan man dog
sum/page001.html
forrentning – diskontering – til at for-
bruge en kombination, så man lader
Se kap. 4 for en gennemgang af de
mindske værdien af de fremtidige
et overslag over eksterne omkostnin-
forskellige afgifter
skader (se kap 1).
ger spille ind, men stadig sikrer sig, at
Kilde: http://www.eea.europa.eu/
afgifterne er høje nok til at være Som følge af alle disse metodiske
adfærdsændrende.
problemer er det langt bedre at fastsætte størrelsen af grønne afgifter
Figur 15 viser hvordan prisen på et
efter, hvad der er nødvendigt for at
produkt vil stige, hvis man indregner
skabe den nødvendige adfærdsæn-
eksternaliteterne. På den måde bliver
23
3.3 Grønne afgifter giver et incitament til at handle miljørigtigt
dyrere. Det vil gøre os mere motivere-
ydelser – dvs. f.eks. sociale pensioner,
de for at vælge de mindre miljøskade-
SU, børnefamilieydelser og kontant-
lige varer.
hjælp.6 Størrelsen af disse tilbageførsler er uafhængig af den enkeltes energiforbrug og dermed størrelsen af
Med grønne afgifter af den rette størrelse kommer prisen på en vare til i højere grad at afspejle det fulde res-
3.4 Social slagside ved grøn skattereform
de grønne afgifter, som borgerne har betalt. Dermed er der stadig et incitament til at spare på energien.
sourceforbrug, der er forbundet med produktion, brug og endelig bortskaf-
En grøn skattereform er en omlæg-
felse af varen - og ikke kun det res-
ning af skattetrykket og søger i højere
En anden mulighed er at designe
sourceforbrug, den producerende virk-
grad at lægge skatten over på forure-
afgifterne, så de har en lav beskat-
somhed skal betale for i det alminde-
nende adfærd i stedet på arbejdskraft.
ning af et grund-forbrug, men når
lige marked.
Målsætningen er, at vi kommer til at
dette overskrides, pålægges ekstra
tænke over vores ressourceforbrug og
afgifter. Det sidste kan indebære
Med de grønne afgifter tvinges virk-
forurening. I en sådan skatteomlæg-
nogle administrative problemer og er
somhederne til at medregne de eks-
ning vil der være grupper i samfundet,
endnu ikke forsøgt. Men der er altså
terne omkostninger på linie med
der bliver ramt hårdere end andre.
rig mulighed for at imødegå en grøn
interne omkostninger. Det vil forbedre
Derfor er det også vigtigt, at man
skattereforms sociale slagside.
miljøet, idet virksomheden får et inci-
sideløbende sikrer, at de økonomisk
tament til at mindske forbruget af
set dårligst stillede grupper i samfun-
Inspiration fra Canada og Estland?
ressourcer og omfanget af forurening,
det ikke rammes hårdest.
Det er ikke alene de nordiske lande,
et incitament som ellers vil mangle på
som gør brug af markedsorienterede
det frie marked. Et eksempel på dette
Kompensation for social slagside
principper for forvaltningen af
er CO2 -kvote-ordningen.5 Her er virk-
Nogle grønne afgifter – specielt dem
ressourcer og miljø. Faktisk har man i
somheden nødt til indregne omkost-
på el og varme - rammer husstande
Estland sænket indkomstskatten fra
ningerne til CO2 -kvoter, når den skal beregne produktionsomkostningerne.
med lave indkomster hårdest. De har
26 pct. til 20 pct. ved blandt andet,
en social slagside. Det gælder deri-
men ikke udelukkende, at hæve de
Derved kan det betale sig for virk-
mod ikke afgifter på biler og benzin.
grønne afgifter. Det er således i
somhederne at mindske deres udled-
En måde at opveje de grønne afgifters
nogen grad udtryk for en grøn skat-
ning af CO2.
sociale slagside på er ved, at man
tereform. I Canada har man ligeledes
lader provenuet gå tilbage til dem,
anvendt økonomiske styringsmidler til
På samme måde påvirkes vi som bor-
der rammes. Det kan ske gennem en
at reducere CO2. Den canadiske
gere i vores daglige forbrugsvalg, når
grøn check, ved lettelser af indkomst-
provins British Columbia har i april
de miljøskadelige produkter bliver
skatten og ved at hæve de sociale
2008 indført en relativt høj CO2afgift, som giver incitament til at spare på CO2-udledningen. Borgerne bliver kompenseret direkte for de
FA KTA B O K S 2 0
Hvad er dobbelt dividende?
grønne afgifter via reduktioner i per-
Hovedessensen i teorien om den såkaldte ”dobbelte dividende” af
son- og firmaskatter samt en grøn
miljøafgifter er, at der både er en positiv effekt for miljøet og for
check. I løbet af de første tre år
samfundsøkonomien, når der indføres afgifter på energi og udlednin-
skønnes den canadiske CO2-afgift at
ger af CO2. Økonomer fra Cambridge har - i samarbejde med miljøøkonomer fra Danmarks Miljøundersøgelser i EU-projektet
indbringe i gennemsnit 1.849
Competitiveness effects of environmental Tax reforms (COMETR)
(svarende til 8.430 DKK), som vil blive
påvist, at når der indføres afgifter på CO2, og indtægterne anvendes til at nedbringe andre skatter, opnås en positiv virkning både for mil-
returneret til borgerne. (se figur 16).
jøet og for samfundsøkonomien.
telser på indkomstskatten og hentet
canadiske dollars/person i provenu
Estland har ligeledes indført skatteletpengene til dette fra højere
Du kan læse mere om COMETR projektet her: www2.dmu.dk/cometr/
miljøafgifter. Også Frankrig ventes sidst i 2009 at vedtage CO2-afgifter,
24
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
blive ramt af de grønne skatter og KOMPENSATIONER
UDGIFTER HERTIL
Personskatten reduceres – med et fald på 2 pct. i 2008,
784 can. dollars
5 pct. i 2009 (på de første 70.000 dollars på indkomst-
afgifter. Forringelse af virksomhedernes konkurrenceevne kan i yderste konse-
skatten, med forventelig større reduktion i 2010).
kvens betyde, at virksomhederne flyt-
Indkomstskatten sænkes generelt for alle canadiere
415 can. dollars
ter deres produktion til udlandet. Udover at skade dansk økonomi og
fra 12 til 11 pct. og dernæst til 10 pct. i 2011
beskæftigelse kunne dette få en Virksomhedsskatter for små virksomheder reduceres
255 can. dollars
negativ betydning for miljøet, da det
fra 4,5 pct. til 3,5 pct. Der planlægges yderligere
land, virksomhederne flytter deres
reduktioner i 2011
produktion til, med stor sandsynlighed vil have en lempeligere miljøpoli-
I 2008 tilfører Climate Action Credit de lavest
395 can. dollars
lønnede borgere i British Columbia en skatte
tik end den danske. Derfor skal de grønne skatter designes således, at
kompensation på 100 dollars pr. voksne og 30
de presser virksomhederne til at mini-
dollars pr. barn om året med stigninger i 2009
mere deres energiforbrug og udnyttelsen af ressourcer - uden at det tvin-
Fald i skatterne over en treårig periode
Samlet fald= 1,849 dollars
ger virksomhederne til at flytte deres produktion til udlandet.
Figur 16: Grøn skattereform i Canada, British Columbia Kilde: Grønne fodaftryk på den kommende skattereform – Forslag til elementer i en grøn skattere-
Omvendt, hvis afgifterne introduceres
form, Det Økologiske Råd, januar 2009.
på den rigtige måde, kan konkurrenceevnen forbedres. For eksempel vil højere energiafgifter føre til effektivi-
som vil blive kompenseret i form af en grøn check.
3.5 Påvirkes konkurrenceevnen negativt?
sering af energiforbruget. Samtidig falder lønomkostningerne, fordi virksomhederne kompenseres via sænk-
Kompensation for højere grønne
At indføre grønne afgifter er ikke
ning af andre skatter og afgifter,
afgifter i forårspakkens skattere-
nogen let manøvre. Man skal bl.a.
f.eks. arbejdsgiverafgifter. Dette gav-
form
undgå at skade konkurrenceevnen.
ner de energieffektive virksomheder
Den danske regering og Dansk
Dette begreb beskriver, hvorvidt virk-
Folkeparti har muligvis hentet inspira-
somhederne er i stand til at klare sig i
tion fra den canadiske grønne check,
forhold til andre virksomheder – i ind-
da de forhandlede skattereform. I
og udland. Hvis danske virksomheders
90’ernes grønne skattereformer blev
varer bliver dyrere end konkurrenter-
borgerne også kompenseret i form af
nes, fordi de danske skal betale for
sænket indkomstskat m.v. Men den-
miljøomkostningerne, kan det forringe
gang var det ikke tydeligt for borger-
konkurrenceevnen hos virksomheder-
ne, at de blev kompenseret (se
ne.
FA KTA B O K S 2 1
Kapitel 2). I skatteaftalen (kaldet for-
Den grønne check og forårspakken Voksne over 18 år vil fremover få 1300 kroner, og børn 300 kroner. Dog kan checken maksimalt gives for to børn. Den grønne check ind-
årspakken) fra marts 2009 kompen-
Ved indførelsen af grønne afgifter i ét
føres pr. 1. januar 2010. Den
seres familierne således for de højere
land, vil nogle virksomheder blive
grønne check til voksne bli-
grønne afgifter med en grøn check.
ramt hårdere end andre, nemlig de
ver afhængig af indkomsten,
virksomheder, der konkurrerer med
så den trappes ned med 7,5
udenlandske virksomheder uden den
pct. af indkomsten, der over-
tilsvarende afgift. Dette kan betyde,
stiger 360.000 kroner.
at nogle virksomheders konkurrence-
Checken til børnene aftrap-
evne bliver forringet. Især meget res-
pes efter samme principper.
source- og energikrævende industri vil
25
Eksport af grøn teknologi FA KTA B O K S 2 2
”Energiteknologi er tæt på at slå fødevarer som Danmarks største eksporterhverv. Eksport af grøn teknologi nåede op på 64 mia. kr. i 2008. Det er blandt andet højisolerede fjernvarmerør fra Løgstør, energibesparen-
I de lande, der har indført grønne
stålindustri, gartnerier og teglværker.
de pumper fra Grundfos, ter-
afgifter – Finland, Holland, Sverige,
Det forudsætter dog, at virksomhe-
mostater fra Danfoss og
Danmark, Tyskland og England - har
derne indgår aftale om energieffekti-
vindmøller, som er med til at
afgifterne medført samfundsøkonomi-
visering. De skal bl.a. indføre energi-
gøre Danmark til en af de
ske fordele for de fem af landene,
ledelse samt gennemføre energieffek-
førende inden for grøn ener-
imens omlægningen har været sam-
tiviseringsprojekter, som har en tilba-
giteknologi.“
fundsøkonomisk neutral for England.8
gebetalingstid på højst 4 år.9
I de danske grønne afgifter har man i
Det vidtgående hensyn, som er taget
meget høj grad taget hensyn til kon-
til virksomhedernes konkurrenceevne
kurrenceevnen. Således er virksomhe-
har omvendt betydet, at de grønne
og giver mulighed for udvikling af nye
derne undtaget fra energiafgifter – de
afgifter ikke har virket ligeså effektivt
produkter, der kan eksporteres. Den
over for virksomhederne. En evalue-
danske virksomhed Novo Nordisk har
betaler kun CO2 -afgift, mens husholdningerne betaler begge dele. Det
f.eks. opstillet en målsætning om en
betyder, at en virksomhed i dag beta-
konkluderede således, at der er særlig
meget høj energibesparelse på 65
ler ca. 75 øre/kWt for strøm, mens
stort potentiale for energibesparelser
pct, som opnås gennem forskellige
husholdningerne betaler omkring 1,80
på virksomhederne, bl.a. pga. de rela-
programmer. Dette vil stærkt nedbrin-
tivt lave afgifter på disses brug af fos-
ge deres produktionsomkostninger og
kr/kWt. Dertil kommer, at CO2 -afgiften er differentieret, så såkaldt tung
dermed forbedre konkurrenceevnen.
proces betaler en meget lav CO2 -
Ligeledes har vinduesproducenten
afgift. Det gælder f.eks. cement- og
Berlingske 30. juni 2009
ring af energispareindsatsen fra 2008
sile brændsler.10
Velux samlet set investeret 400 mio. øremærket til at reducere CO2 udslip fra virksomheden. Investeringer som Høje danske miljøafgifter giver udvikling
gere ind end forventet. 7
De høje danske miljøafgifter har stimuleret til udvikling af ny teknik og
FA KTA B O K S 2 3
har vist sig at være tjent langt hurti-
nye arbejdspladser i Danmark. Dette er et skoleeksempel på, at det betaler sig at satse på det, man kunne kalde »den grønne økonomi«, hvor virksomhederne både presses og lokkes til at gå foran på miljøområdet. ”Det, at vi er fremme i skoene på dette område, betyder ganske meget. For alle lande skal gennem den udvikling, vi har været i, og vil blive presset af stigende energipriser, så vi har et fortrin.”
Lars Andersen, Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Kilde: Fra http://www.business.dk/article/20080820/transport/708200055/
26
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
✎
Arbejdsspørgsmål til kapitel 3 1. Hvad ligger der i begrebet konkurrenceevne, og hvori ligger konflikten mellem grønne afgifter og Danmarks konkurrenceevne? 2. Forklar begrebet eksternaliteter og uddyb debatten herom. 3. Hvad ligger der i begrebet social slagside? 4. Hvilke grønne afgifter kan have social slagside, og hvad kan man gøre for at forhindre dette? 5. Hvilke lande – eller delstater nævnt i dette kapitel - har indført en grøn check eller påtænker at gøre det?
Noter til kapitel 3 1
Citat fra konklusionerne fra Rådet (miljø), 12. dec. 1991. http://www.eea.europa.eu/da/publications/92-9167-000-6-sum/page001.html.
2
Se faktaboks 17
3
I faglitteraturen kaldet ”willingness-to-pay”
4
For mere viden om udbud og efterspørgsel i forbindelse med interne og eksterne omkostninger, se Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Kåre Clemmesen og Per Henriksen, 2007, s. 214.
5
Se faktaboks 8, kap. 2
6
Grønne skatter og afgifter i EU og Danmark, udgivet af Det Økologiske Råd, forfatter Søren Dyck-Madsen, 2000, s. 20
7
Velux bruger millioner på Klimaet, Erhverv og Økonomi, 1.dec 2009, Børsen.
8
Grønne afgifter kan bidrage til økonomisk vækst, s.10, Global Økologi Nr. 1, 16 årgang, marts 2009 ”Grøn Skat – Grønt Miljø”
9
Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering, Energistyrelsen, april 2009. Der er dog nogle undtagelser fra reglen om, at de skal gennemføre projekter med en tilbagebetalingstid på højst 4 år
10 EA-Energianalyse m.fl.: En vej til flere og billigere energibesparelser, evaluering af energispareindsatsen, udarbejdet for Energistyrelsen, 2008
27
4.0 Nationale og internationale indsatser 4.1 Fra skattekommission til skatteaftalen
foråret 2009. Anbefalingerne omfattede brugen af grønne afgifter inden for
4.2 Principper for grøn skatteomlægning
seks sektorer: Trafik, landbrug, andre Den 2. februar 2009 barslede regerin-
erhverv, bygninger, husholdninger og
Hvis samfundet skal blive bæredygtigt
gens Skattekommission med deres
produkter (se figur 17). Sigtet med
skal alle dele indrettes på det, herun-
forslag til en skattereform. Af skatte-
Det Økologiske Råds forslag var at få
der skattesystemet. Skatteinstrumen-
kommissionens kommissorium frem-
øget de grønne skatter og dermed få
tet skal indgå i et samspil med en
gik det bl.a., at skattereformen skulle
skabt et incitament, som ville påvirke
række andre virkemidler (se faktaboks
”fremme regeringens ambitioner på
borgerne og virksomhedernes adfærd
24). Det er muligt at indføre en grøn
klima- og energiområdet” og i øvrigt
i en mere miljøvenlig retning. Sam-
skattereform provenuneutralt set i
tilskynde privatpersoner og virksom-
tidig skulle indkomstskatten sænkes.
forhold til det samlede skattetryk. Ved en grøn skatteomlægning skal der
heder til at handle på en miljø- og energibesparende måde. I dette kapitel kigger vi på principper-
1 0 A N B E FA L I N G E R F RA D E T Ø KO LO G I S KE RÅ D
ne bag en grøn skattereform – ligesom vi kort skitserer Det Økologiske
Kørselsafgift – på sigt roadpricing
Råds forslag til en grøn skattereform.
Afskaffelse af befordringsfradrag
5 mia. kr. 2,7 mia. kr.
Som optakt til Skattekommissionens udspil opstillede Det Økologiske Råd
Bedre CO2 incitamenter på erhvervs-
400 mio kr.
(afskaffelse af gulpladeord. for private)
10 grønne anbefalinger, som politiker-
og gulpladebiler
200 mio kr.
(revidering af hyrevognsordning)
ne kunne lade sig inspirere af til skatteforhandlingerne, som fandt sted i
Øgede afgifter på benzin og diesel
4,25 mia. kr.
Afgifter på fly- og færgetrafik
800 mio. kr.
Forhøjelse af pesticidafgift
400 mio. kr.
FA KTA B O K S 2 4
Afgift på ikke bioforgasset gylle
390 mio.kr.
Eksempler på grønne
Øgede energiafgifter på erhverv
5,4 mia. kr.
virkemidler
Øget beskatning i husholdninger
• Forbud eller forbud mod specifikke anvendelser
Særafgift på dårlige elapparater
• Kvotehandel
Samlet provenu af de 10 forslag
• Miljømærkning
Heraf kan indgå i grøn skattereform
(el og varme) (afgiftsrabat på elvarme fjernes
30 mio. kr. 21,6 mia. kr. /år 18,9 mia. kr. /år
• Grøn indkøbspolitik i det offentlige • Informationsindsats, uddannelse • Holdningspåvirkning
Figur 17: 10 anbefalinger fra Det Økologiske Råd
Ud for hver af miljøafgifterne er angivet provenuet ved at indføre dem. Nederst i tabellen er angivet, hvor stor en del, der kan indgå i skattereformen og lette
• Forskning i grøn teknologi
indkomstskatterne. Det gælder alle på nær fjernelsen af befordringsfradraget,
• Tilskud til nye teknologier
idet provenuet herfra skal bruges til at forbedre kollektiv trafik samt vilkårene i
og hensigtsmæssig adfærd • Fjernelse af tilskud til
landdistrikter. Kilde: Global Økologi, tema: grøn skat – grønt miljø, s. 15, marts 2009.
uhensigtsmæssig adfærd og teknologi
28
2 mia. kr. 39 mio. kr
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
CO2-udledning pr. indbygger i tons, 2006 (metric tons) 20
4.3 Nye skrappe CO2 krav til Danmark På trods af at Danmark i mange år har haft et godt grønt ry, ligger vi nu højt,
15
når det gælder udledninger af kuldioxid pr. person. Danmark befinder sig lige nu på en 23. plads over lande som
10
udleder mest kuldioxid pr. person. (se figur 18). 5 Danmark har som følge af Kyoto-protokollens målsætninger fået påbud 0
a e e d d n ia sh n n ig n n rk n ka n n A US ralie slan abie nlan lgie ma Japa anie afri rain Ira nkr erig Kin silie ndie iger de I N gla ra Sv it yd Uk ra st Ru iar Fi Be Dan r F B u b S n A ud or Ba Sa St
om at reducere udledningerne med 21 pct. i perioden 2008 – 2012. Skattereformen var en oplagt mulighed for en styrket indsats med effek-
Figur 18: Titel: Årlig udledning af CO2 (ton per år) pr. indbygger gennem seneste 15 år i en række udvalgte lande.
tive mål til at sætte skub i energibe-
Bemærk at denne statistik alene dækker CO2. Andre statistikker inkluderer alle drivhusgasser og omregner dem til CO2-ækvivalenter. Gøres dette bliver tallene
Hvis samfundet skal blive bæredygtigt,
typisk 20-25 pct. højere.
der skattesystemet.
sparelser og udvikling af mere miljø. skal alle dele indrettes på det, herun-
Kilde: US Department of Energy’s Carbon Dioxide Information Analysis Center (CDIAC).
først og fremmest være fokus på mil-
potentiale og effekt på konkurrence-
jøeffekten af omlægningerne og den
evnen (se Kap 3).
4.4 Behov for internationale aftaler
økonomiske og finansielle effekt af
Det er behov for internationale aftaler
forslaget: provenuneutralitet, vækst-
til at skabe et godt samspil mellem
29
Pct. Af det samlede CO2-udslip i 1990 30 25
EU OECD-lande udover EU Central og østeuropæiske lande
20 15 10 5 0 -5 -10 -15 -20 -25 -30
g n k d g d d d n g d l n e d n n t d n d n n d t n e n a d n d e z A tri ie ar an kri an an an lie ur an ga ie rig an lie ad lan pa lan rg eit US rie tie kkie lan gar lan ole nie lan kie nie ain Øs Belganm Finl Fran yskl kenl Irl Ita emb Holl ortu pan Sve ngl tra Can Is Ja Zea Nochw lgaKroa Tje Est Un Let P mæ Rus lovalove Ukr s E S u P T u x S S D S B æ A w Ru Lu Gr Ne
Figur 19: Kyotoaftalen og de enkelte landes udslipsbegrænsninger Kilde: Det Økologiske Råd, på baggrund af Alle Tiders Geografi, Geografforlaget.
Kyotoaftalen og kvoteordningen
mernes rolle at vurdere, hvordan man
Kyoto-aftalen er et eksempel på en
Kyoto-aftalens
kan udbedre problemerne med mindst
forpligtende international aftale.
reduktionskrav
muligt økonomisk tab for samfundet,
Kyotoaftalen, som blev indgået i 1997 i
f.eks. gennem grønne skatter.
den japanske by Kyoto, sigter mod at
Omvendt er det økologernes rolle at
begrænse den globale udledning af
skitsere hvilke problemer, der er i
drivhusgasser i 5-års perioden 2008 –
samspillet mellem natur og samfund.
2012. Aftalen trådte formelt i kraft i
De globale miljøproblemer udgør en
2005 og er ratificeret af 189 lande.
stadigt voksende trussel – ikke alene
Den lægger dog kun pligter på de
perioden 2008 – 2012, i for-
for naturen omkring os, men for men-
industrialiserede lande. Senest har
hold til 1990-niveauet. EU
neskets sundhed og trivsel. Vores
Australien ratificeret aftalen, og USA er
skal reducere sine udslip
skæbner er bundet til naturen
nu det eneste store land, som ikke har.
med 8 pct., USA med 7 pct.,
omkring os – ligesom de globale mil-
30
FA KTA B O K S 2 5
natur og samfund. Her er det økono-
Kyoto-aftalen blev indgået den 11. december 1997 i Kyoto, Japan. Aftalen indebærer, at de rige landes udslip af drivhusgasser reduceres med 5,2 pct. frem til
Japan med 6 pct., 0 pct. for
jøproblemer er fælles for alle lande.
EU’s gennemførelse af Kyoto-afta-
Rusland. Kina, Indien og de
Bl.a. Klimapanelets rapporter (se kapi-
len
andre udviklingslande har
tel 1) har vist, at disse problemer får
EU har besluttet den såkaldte byrde-
ingen udslipsgrænse. Men de
en omsiggribende betydning for men-
fordeling, hvor hvert medlemsland har
deltager via den såkaldte
neskeheden og for jordens samlede
fået tildelt en procentdel, de skal
Clean Development
økosystem. Globalt samarbejde, her-
reducere. Danmark har fået en af de
Mechanism (CDM), som
under internationale aftaler, er en
højeste, nemlig 21 pct. Desuden har
betyder, at rige lande kan få
nødvendighed, hvis de globale miljøproblemer skal håndteres og imøde-
EU indført CO2 -kvotehandel for kraftværker og store industrier. Ordningen
ekstra CO2 -kvoter ved at investere i CO2 -reduktion i
gås. Helt isoleret set har det enkelte
omfatter alle 27 medlemslande i EU
ulande.
lands miljøindsats ingen mærkbar
og tæller mere end 10.000 produk-
effekt for den globale miljøtilstand.
tionsenheder, hvoraf 380 er danske.
Kun gennem forpligtende samarbejder
Formålet med kvoteordningen er, at
kan problemerne løses.
begrænse udledningen af CO2 så bil-
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
Info om CO2-kvotehandel
efteråret 2008 samt i 2009. Det
regering hævdede frem til 2009, at
betyder, at kvotesystemet kun i ringe
FA KTA B O K S 2 6
omfang motiverer virksomheder til at
det var overflødigt at have CO2 -afgift inden for kvotesektoren, idet denne
Virksomheder omfattet af
sænke deres udslip – det vil ofte være
var dækket af kvoteregulering. Man
kvoteordningen skal:
billigere at købe kvoter end at inve-
talte om dobbeltregulering. Men
• Opgøre CO2 -udledningen • Sørge for at få kontrolleret
stere i renere teknologi.
regeringens skattereform – forårspak-
Det er blevet hævdet både af interes-
ken – fra marts 2009 fastholdt CO2 afgifterne inden for kvotesektoren og
CO2 -udledningen af en uvildig part
seorganisationer og visse eksperter,
gennemførte endda en mindre stig-
• Rapportere deres
at kvotesystemet gør det overflødigt
ning. Regeringen har begrundet sin
CO2 -udledning • Returnere kvoter i kvotere-
at tage initiativer til nationale og
nye holdning med, at den nu har et
lokale energibesparelser inden for
gisteret svarende til den
kvotesystemet – f.eks. elbesparelser.
mål ikke blot for CO2 -udslippet, men også for bruttoenergiforbruget, hvilket
opgjorte udledning.
Det begrundes med, at EU’s kvoteloft
bl.a. begrundes ud fra hensynet til
fastlægger nøjagtigt hvilken CO2 reduktion, der skal opnås, og at hvis
forsyningssikkerhed, dvs. hensynet til
ligt og fleksibelt som muligt for de
man i Danmark reducerer mere, er
import af fossile brændstoffer.
virksomheder, der deltager. I praksis er
der blot andre der kan øge deres
det EU-kommissionen, som tildeler
udslip. Det er imidlertid udtryk for en
Skattekommissionen, som i februar
kvoter til de omfattede virksomheder.
snæver og kortsigtet tankegang. For
2009 kom med et udspil til en dansk
at være mindst muligt afhængig af
Hvis en virksomhed har brug for at
det første er det ikke ligegyldigt,
skattereform, var sammensat af et
udlede mere end kvoten, skal den
hvordan der reduceres. Som tidligere
bredt udsnit af danske forskere og
købe kvoter af virksomheder, som kan
nævnt (se afsnit 2.1.2) har projekter i
erhvervsfolk med den tidligere skatte-
undvære. På denne måde belønnes
udviklingslande, som støttes via CDM-
minister, Carsten Koch som formand.
virksomheder, som sænker deres
Kommissionen foreslog en provenu-
udslip, mens virksomheder, som øger
kvotekøb, betydeligt mindre CO2 reducerende effekt end hjemlige pro-
deres udslip, skal betale ekstra.
jekter. For det andet er kvoteperioden
hverken øger eller sænker det samle-
Kvoteordningen er et vigtigt fælles
begrænset med en varighed på 5 år.
de skattetryk.
middel for at indfri EU’s forpligtelse i
Herefter er det væsentligt, at kvote-
forhold til Kyotoprotokollen, altså de 8
loftet bliver sænket i næste kvotepe-
pct. reduktion. Kvoterne er hidtil ble-
riode. Dette vil altid være et politisk
Definition af den kvotebe-
vet foræret til virksomhederne. Det
slagsmål, hvor der vil være virksomhe-
lagte og ikke kvotebelagte
kaldes ”grandfathering” – den flinke
der, der stritter imod, idet de frygter,
bedstefar, der kommer med gaver. Men
at deres konkurrenceevne forringes,
fra næste kvoteperiode, fra 2013, skal
hvis de tvinges til at købe flere kvoter
en stor del af kvoterne sælges til virk-
eller investere i besparelser. For at
somhederne. Det kaldes auktionering.
sikre en sænkelse af kvoteloftet er det
FA KTA B O K S 2 7
afgørende, at der også er virksomhe-
neutral skattereform, dvs. at reformen
sektor
Den kvotebelagte sektor Består af kraftværker, kraftvarmeværker samt større energiproducerende industri-
der, som ser fordele i at satse på
anlæg på over 20MW1. Store
CO2 -reduktion, og som har haft succes med at gå i spidsen i forhold til
industrier, herunder mineral-
med CO2 kvoter og CO2 reduktionsprojekter. Ligesom på de finansielle
deres konkurrenter. Det sker ikke, hvis
ker, andre mineralindustrier.
markeder er der opstået børser, mæg-
ter uden for EU.
lervirksomheder, CO2 kvotebanker. Prisen på CO2 kvoter varierer – ligesom på en regulær børs alt efter
Således er national og lokal indsats
boligopvarmning - populært kaldet de 3 B’er, dvs. biler,
udbud og efterspørgsel. Prisen har
for CO2 -reduktion væsentlig, såvel inden for som uden for den kvotebe-
været stærkt varierende – bl.a. er pri-
lagte sektor. Dette peger på behovet
den ikke-kvotebelagte sektor.
sen faldet stærkt under finanskrisen i
for en grøn skattereform. Den danske
Marked for handel med CO2 kvoter og CO2 reduktionsprojekter Der er opstået et marked for handel
olieraffinering, cementfabrik-
man blot køber sig fra det via projek-
Den ikke kvotebelagte sektor. Trafik, Landbrug og Individuel
bønder og boliger - hører til
31
jekter, som støttes, faktisk ikke ville En skatteaftale bliver til – hovedindhold og datoer
være blevet gennemført uden denne
FA KTA B O K S 2 8
støtte. Og det er langt fra altid tilfælFebruar 2009: Skattekommissionen kommer med deres udspil til en
det.
dansk skattereform.2 EU’s klimapolitik 2012 – 2020 Forårspakke 2.0 vækst, klima, lavere skat
EU blev i december 2008 enige om en
Regeringen og Dansk Folkepartis skatteaftale, Forårspakke 2.0 vækst,
klima- og energipakke, der skal
klima, lavere skat blev indgået 1.marts 2009.3
erstatte de eksisterende regler efter 2012. Målsætningen for denne pakke kaldes 20-20-20 målene, målene
Hovedsigtet med skatteaftalen – –
kunne betale sig at gøre en ekstra indsats.
indebærer 20 pct. CO2 reduktion i forhold til 1990-niveauet, og at 20
Lavere skat på arbejde på den sidst tjente krone. Det skal Danmark skal være mere grønt. Det skal være dyrere at forbru-
pct. af energien skal komme fra ved-
ge og producere varer, som er til skade for miljø, klima og
varende energikilder i EU i 2020.
sundhed.
Klima- og energipakken indeholder fire forskellige direktiver: om kvoter,
Hovedindhold i skatteaftalen med vægt på miljø
om byrdefordeling, om vedvarende
De grønne afgifter på el i husholdninger øges med cirka 15 pct. og der
energi (VE), samt om udvikling af kul-
indføres en afgift for virksomheder på alle klimagasser (ligesom den
stoflagring (Carbon Capture & Storage
nuværende afgift på CO2), og bundfradraget på CO2 -afgiften aftrappes gradvist. Afgiften på energi til rumopvarmning øges, og der indfø-
- CCS).
res afgift på energi til aircondition. Fra 2010 indføres en grøn check
Byrdefordelingen - hvor meget de
på 1.300 kr. til personer, der er fyldt 18 år og 300 kr. pr. barn for op
enkelte lande skal bidrage med til de
til 2 børn. Den skal kompensere for de stigende grønne afgifter. Den
enkelte mål - afgøres af, hvor rigt det
grønne check målrettes personer med lav- og mellemindkomster, som
enkelte land er. Eksempelvis skal
ikke får gavn af ophævelsen af mellemskatten og den forhøjede ind-
Danmark som et rigere land opnå 30
komstgrænse for topskat. Personer med over cirka 377.000 kr. i ind-
pct. vedvarende energi af det samle-
komst modtager ikke den grønne check.
de danske energiforbrug.4 Målene skal nås i samspil imellem den kvotebelagte sektor og den ikke kvotebelagte sektor (se faktaboks 27). Fra
32
Regelsæt og kritik af Kyotoaftalen
ten er ligegyldigt, hvor udledningerne
2013 vil fordelingen af kvoter ske cen-
Kyoto-protokollen indeholder en
sker, da de store miljøproblemer er
tralt fra EU, i modsætning til førhen
række såkaldte fleksible mekanismer
globale. Men der er flere problemer i
hvor de enkelte medlandslande stod
– herunder Clean Development
ordningerne. For det første har lande
for fordelingen. Man har valgt denne
Mechanism (CDM) og Joint
som Rusland og Ukraine meget store
fremgangsmåde, fordi medlemslande-
Implementation (JI). Både CDM og JI
udledningsrettigheder til overs, fordi
ne har tildelt meget forskellige
handler om, at rige lande får ret til
deres produktion gik voldsomt ned i
mængder kvoter, hvilket har medført
selv at udlede mere CO2 til gengæld for at investere i CO2 -reduktion i fat-
årene efter 1990. Disse kvoter kaldes
forskellige markedsvilkår i landene. Alt
for ”varm luft”. Det skyldes, at hvis
i alt tildelte medlemslandene alt for
tigere lande. JI handler så om lande i
lande i f.eks. Vesteuropa køber sådan-
mange kvoter i første kvoteperiode.
det tidligere Sovjetunionen, mens
ne kvoter, sker der ikke nogen reduk-
Inden for elsektoren begyndes med
CDM handler om udviklingslande.
tion af udslip i Rusland eller Ukraine –
100 pct. auktionering, hvilket betyder
Desuden kan et land, der ikke får
hvor kvoterne jo er til overs – mens
at elsektoren ikke får gratis kvoter – i
brug for hele sin udledningsret efter
udslippet forøges i det land, der
modsætning til den tunge industri der
Kyoto-aftalen, sælge noget af denne
køber kvoterne. For det andet er det
får op til 70 pct. af kvoterne gratis.
til andre lande, der har svært ved at
meget svært at kontrollere, at CDM-
overholde deres krav. Filosofien bag
projekterne faktisk fører til reduktio-
ordningen er, at det for drivhuseffek-
ner i ulandene. Det kræver, at de pro-
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
✎
Arbejdsspørgsmål til kapitel 4 1. Nævn nogle af principperne for grøn skatteomlægning 2. Nævn nogle andre virkemidler, som kan supplere og spille sammen med en grøn skattereform 3. Hvad er Kyoto-aftalen, og hvad har Danmark fået påbud om som følge af denne aftale? 3. Kender I andre internationale aftaler på miljøområdet? Forklar, hvorfor der er behov for aftaler. 4. Hvilken kritik har der været rejst af EU’s kvoteordning? 5. Giver det mening at indføre kvoter og afgifter samtidig?
Noter til kapitel 4 1
Nærmere defineret i Kvoteloven: Bekendtgørelse af lov om CO2-kvoter lov : www.retsinformation.dk
2
www.skattekomissionen.dk
3
Skatteaftalen kan downloades her: http://www.stm.dk/publikationer/foraarspakke/forarspakke_2_0.pdf
4
Notat fra Energistyrelsen, 2008: Kort og godt om CO2 kvoter http://www.ens.dk
33
5.0 Områder som berøres af en grøn skattereform Daværende statsminister Anders Fogh
det? Samtidig skitserer kapitlet bru-
være mindre smertefuldt at stramme
Rasmussen bebudede i sin tale på
gen af afgifter i Skattekommissionens
kvoterne mere. På den måde hjælper
Venstres landsmøde i november 2008
udspil og stiller dette op mod regerin-
afgifterne med at gøre det politisk
og senere i sin nytårstale 2009 en
gens endelige skatteaftale. Der frem-
muligt at sænke kvoteloftet på længe-
”grøn revolution.” Han sagde, at det
lægges 6 forskellige cases, som illu-
re sigt. Samtidig betyder incitamentet
bl.a. skulle ske via en grøn skattere-
strerer, hvorledes man kan bruge
til at spare energi, at der skabes
form, som skulle sænke skatten på
grønne afgifter indenfor forskellige
hjemmemarked for udvikling af ny
arbejde og øge den på forurening og
sektorer. Endelig præsenterer vi speci-
teknologi, som senere vil kunne eks-
brug af fossile brændsler. I dette kapi-
fikke forslag til mere effektive miljø-
porteres i stor stil i en verden, hvor
tel vil vi vurdere, hvorvidt skatteafta-
fremmende afgifter.
alle lande er på vej i retning mod en
som blev indgået af regeringen og
Afgifter skaber langsigtede CO2-
mindre CO2 -tung udvikling. Et hjemmemarked skabt med afgifter er en
Dansk Folkeparti lever op til disse
reduktioner
bedre måde at fremme grøn teknologi
intentioner.
Udover at afgifter giver et incitament
end subsidier til specifikke teknologi-
til at handle miljørigtigt, giver det
er, fordi det i højere grad overlades til markedet at bestemme, hvilke tekno-
de mest centrale områder, som berø-
også incitament til langsigtede CO2 reduktioner: Der skabes incitamenter
res af en grøn skattereform. Hvad er
for energibesparelser og brug af ny,
eksempel fremmer grønne afgifter på
miljøproblemet, og hvordan kan en
effektiv teknologi, som tilsammen gør,
fossilt energi, investeringer i vedva-
grøn skattereform medvirke til at løse
at det i næste fase – inden 2013 - vil
rende energi. I en tid med arbejdsløs-
len fra marts 2009 – Forårspakken -
Vi vil redegøre for udfordringerne på
logier der er de bedst egnede. Som
hed og finanskrise peger mange undersøgelser på, at der er behov for en grøn investeringsplan, der kan FA KTA B O K S 2 9
34
Uddrag fra fhv. statsminister Anders Foghs nytårstale 2009
skabe nye grønne job. Den danske
”Lad os bane en sådan vej. En vej til ny, holdbar vækst. Grøn vækst.
havmøllepark på Horns Rev vest for
Lad os sætte den vision at skabe en ny, grøn økonomi. Et samfund,
Esbjerg er et konkret eksempel på
hvor vi er helt uafhængige af forurenende brændsler som kul, olie og
sådanne grønne job. Havmølleparken
gas. Det kræver, at vi omlægger produktion og forbrug. Gradvist, men
leverer pt. strøm til 200.000 husstan-
målrettet. I Danmark skal vi udvikle grønne løsninger, som hele verden
de. Det giver både ren energi og job.
kan få glæde af. På den måde kan vi sætte gang i økonomien, skabe titusindvis af grønne job og dreje hele samfundet mod en grøn, bære-
Høje energipriser på specielt olie og
dygtig vækst. Det er vejen frem. Det grønne samfund er ikke et sam-
gas fremmer vedvarende energi og
fund uden vækst. Vi skal tværtimod sætte gang i væksten med ny tek-
formindsker energiforbruget. Dermed
nologi, grønne idéer og en blomstrende eksport. Vi skal gøre Danmark
mindskes samfundets afhængighed af
til en grøn vindernation. Ikke med forbud og påbud, der kvæler livs-
importeret fossilt brændsel. Det er
glæde og virkelyst. Men med dynamisk grøn vækst. Med grøn energi
kun et spørgsmål om tid – for gas-
fra vind, biobrændsler, sol og andre vedvarende energikilder. Med flot-
sens vedkommende kort tid – før
te plus-energihuse, der producerer mere energi, end de bruger. Med
Nordsø-forsyningerne slipper op, og
højhastighedstog og topmoderne jernbaner. Med moderne og hurtige
Danmark vil være afhængig af import
elbiler. Med ordentlige veje, der er anlagt, så de tager hensyn til
af brændsel, hvis vi holder fast i vores
naturen. Med et landbrug, der beskytter naturen og leverer grøn
nuværende energisystem. Der er i dag
energi, sikre fødevarer og fortsat store eksportindtægter.”
en såkaldt CO2 -afgift på el. Det er en ekstraelafgift, der er uafhængig af det
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
Det danske vindmølle eventyr har skabt en storindustri med 10.000 ansatte i den direkte produktion og hos underleverandører. I 1998 nåede vindmølleproducenterne op på at eksportere for 16.5 mia. kr., mod svineproducenternes 16 mia. kr.
cielt biltrafikken er den store synder i
CO2 -udslippet – den pålægges også strøm fra vedvarende energi. Til gen-
transportsektorens dårlige klimaregn-
Vi står over et nyt
skab. Energiforbruget i den danske
solcelleeventyr
gæld gives der så fordele til vedvaren-
transportsektor er fra 1980 – 2007
de energi, f.eks. i form af garanterede
steget med over 50 pct. (se figur 20).
afregningspriser.
Samtidig har den stigende vejtrafik en række andre negative effekter, bl.a.
FA KTA B O K S 3 0
anvendte brændsel og dermed af
”Vi har i ekstremt hurtigt tempo bragt den omkostning, det koster at lave solcellen, ned. Vi tror fuldt og
Nogle danske erhvervsledere erkender,
støj og luftforurening. En omfattende
at de høje danske energiafgifter har
hollandsk undersøgelse viser, at der
været medvirkende årsag til, at
er ca. 50 pct. overdødelighed blandt
en række trin, så man til
Danmark har udviklet nye succesrige
personer, der bor under 50 meter fra
sidst kan producere strøm i
produkter og produktionsmetoder. Der
en stærkt trafikeret vej. Det skyldes
store mængder.”
kan ikke herske tvivl om, at der var
luftforurening, især med partikler.
blevet solgt langt færre lavenergipærer,
Desuden er privatbilismen en medvir-
-køleskabe m.v., hvis energiafgifterne
kende årsag til, at mange mennesker
Jørgen Mads Clausen,
havde været lavere. Samtidig skal man
får for lidt motion og lider af sygdom-
direktør for Danfoss til
have for øje, at hvis disse energiafgif-
me knyttet til mangel på fysisk aktivi-
Det Økologiske Råd - om
ter var lavere, skulle pengene til den
tet.
betydningen af de danske
fast på, at den teknologi, vi arbejder med, gennemløber
Peter Sommer, Risø
energiafgifter
offentlige sektor opkræves et andet sted – typisk over indkomstskatten –
Det offentlige får indtægter via skat-
”Havde vi ikke haft de høje
og her er det bedre at betale skat af
ter på biler og på benzin og diesel.
danske energiafgifter, så
forurening end af arbejde.
Men det offentlige mister også ind-
havde vi ikke fået udviklet ny
tægter gennem indirekte tilskud i
grøn teknologi i Danmark.
form af skattefritagelser. Det gælder
Hvor skulle pengene ellers
f.eks. befordringsfradraget. Et af
være kommet fra? ”
5.1 Trafikken den store CO2-synder
grundelementerne i en grøn skattereform er, at det skal være dyrere at
Transporten bidrager med voksende
frådse med energien.
mængder CO2 til atmosfæren, og spe-
35
PJ 250
200
Andre drivmidler
150
Flybrændstof Dieselolie
100
Motorbenzin 50
0 5 198
0 198
95 19
90 19
20
00
20
05
20
07
Figur 20: Energiforbrug til transport fordelt på drivmidler Kilde: Energistatistik 2007, s. 27
Hidtil er transporten gået fri i forhold
næppe muligt at opfylde reduktions-
effekt. Først de seneste år er nogle
til at bidrage til reduktion af drivhu-
målene, uden at der også sker reduk-
lande (Norge, Danmark og Finland)
seffekten – dens bidrag er tværtimod
tioner fra trafikken.
begyndt at differentiere afgiften på at
købe bil, hvilket er langt mere effek-
vokset kraftigt. Men i forhold til internationale mål og aftaler bliver det
Behov for en samlet grøn trans-
tivt, idet det giver bilkøberne en
stadig vanskeligere at holde hånden
portpakke
direkte tilskyndelse til at vælge en bil
over transporten. Det er derfor
Der er behov for en samlet grøn
med lavt brændstofforbrug (se figur
transportpakke, der gør det dyrere at
21).
køre i bil – til gengæld for forbedring
FA KTA B O K S 3 1
af den kollektive trafik og lettelser i
Man kunne opnå endnu mere ved at
Befordringsfradraget
indkomstskatterne. Det skal være
gå videre med en transportpakke med
Hvis du har langt til arbejde,
væsentligt dyrere end i dag at køre i
en kørselsafgift, hvor det bliver billige-
kan du trække et beløb fra i
brændstofslugende biler.
re at eje en bil, men til gengæld dyre-
skat. Fradraget beregnes ud
Brændstoføkonomiske biler skal ikke
re at køre i den. Skatteaftalen indgået
fra hvor mange kilometer, du
være et alternativ til cyklen eller den
af regeringen og Dansk Folkeparti i
har frem og tilbage, og i
offentlige transport, men et alternativ
foråret 2009 (se faktaboks 28) valgte
hvor mange dage om året,
til et mere brændstofslugende køretøj.
kun at medtage mindre justeringer på
det drejer sig om. Beløbet er
Af en nordisk rapport1 fremgår det, at
dette område. Til gengæld gik man
det samme uanset hvilket
økonomiske virkemidler på transport-
videre i det brede transportforlig, som
transportmiddel, du benytter
området, hvis de bliver brugt rigtigt,
blev indgået i januar 2009 mellem
dig af.
er vigtige redskaber til at påvirke for-
alle Folketingets partier på nær
Befordringsfradrag for 2009
bruget i en miljørigtig retning.
Enhedslisten. Her besluttede man, at
er:
Rapporten sammenstiller fem nordi-
Danmark skal have et satellitbaseret
• for de første 24 km får du
ske landes skatter og afgifter med
roadpricingsystem. Men et sådant
relation til at købe og eje køretøjer
system tager tid at etablere. Danmark
samt til brændstof. Landene har i en
vil kopiere Holland og indføre roadpri-
række år forsøgt at fremme mere
cing for tunge køretøjer fra 2011 og
brændstoføkonomiske køretøjer ved at
for personbiler fra 2015. Men de hol-
95 øre/km i fradrag for de
differentiere afgiften på at eje bil –
landske planer er forsinkede, og det
sidste km.
den såkaldte grønne ejerafgift. Men
ligger allerede klart, at disse frister
dette har vist sig at have begrænset
ikke kan overholdes. Dermed vil et
intet fradrag • fra 25 - 100 km får du 190 øre/km i fradrag • har du over 100 km får du
36
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
I Holland er man i gang med at opbygge et avanceret roadpricing system. Systemet er et GPS baseret system. Systemet baserer sig på satellitter og sendere i bilerne, der anvendes til lokalisering af bilerne. Prisen pr. kørt kilometer afhænger af, om man kører i myldretiden, på motorvej, i byzone og efter køretøjets energieffektivitet.
roadpricing-system næppe kunne nå
øget grænsehandel – og så ville sta-
har derfor besluttet at afgiftsfritage
at bidrage væsentligt til den CO2 -
ten ikke få de øgede indtægter, som
elbiler – foreløbig til 2012. Det kan
reduktion, som Danmark skal præste-
skal bruges til at sætte indkomstskat-
kickstarte en omstilling til en renere
re frem til 2020. Derfor er der behov
ten ned. Herudover kan man etablere
og mere energibesparende bilpark i
for i den mellemliggende periode at
en betalingsring omkring København
Danmark. Indførelse af rene elbiler vil
indføre en simpel kørselsafgift, som
og måske enkelte andre store byer –
være en stor investering. Batterierne i
betales efter aflæsning af bilens kilo-
på linie med de der findes omkring
elbiler har – bortset fra enkelte meget
metertæller ved et lovpligtigt eftersyn.
Stockholm, London og Oslo. Disse er
dyre modeller – en rækkevidde på
Den kunne være på i gennemsnit 35
en succes, idet de har nedbragt bil-
maksimalt 150 km. Derfor er der
øre/km. Det kræver, at kilometertælle-
trafikken med 20-25 pct. og dermed
behov for, at de der skal køre langt
ren plomberes, så der ikke kan sny-
øget fremkommeligheden for de tilba-
kan skifte batteri undervejs. Derfor er
des – ligesom f.eks. vores elmålere er
geværende bilister.
Dong Energy sammen med Project Better Place2 i gang med at opbygge
plomberet. Kilometerafgiften skal afhænge af bilens brændstoføkonomi,
Renere teknologi for personbiler
et net af såvel ladestandere som bat-
så det er billigere at køre i en brænd-
Udover at sænke brændstofforbruget
teriskiftestationer til elbiler. Et mere
stoføkonomisk bil.
betydeligt på benzin- og dieselbiler,
simpelt alternativ er de såkaldte plug-
er der brug for et teknologispring,
in hybridbiler, som også kan oplades,
Forslaget svarer til at hæve afgiften
hvor vi på lidt længere sigt kommer
men som udover elmotoren også har
på benzin og diesel – hvilket egentlig
helt væk fra olieprodukter. Den mest
en benzin- eller dieselmotor, som de
ville være enklere. Det kan blot kun
lovende teknologi er elbiler. Disse er
kan slå over på.
lade sig gøre i meget begrænset
indtil videre betydeligt dyrere at frem-
omfang, da det ellers ville føre til
stille end benzin- og dieselbiler. Man
g CO2/km 240
Sverige
220
Norge
200
Finland Danmark
180
I 2008 lå den gennemsnit-
160
lige CO2 -udledning for alle nysolgte benzinbiler på cirka
140
151 g CO2 /km, hvilket svarer til knap 16 km/l og på cirka
120 100 94 19
96 19
98 19
20
00
20
02
20
04
20
06
20
08
2
0 01
140 g CO2 /km for dieselbiler, hvilket svarer til cirka 19 km/l. Det samlede gennemsnit for alle personbiler var i 2008 på 146 g CO2 /km.
Figur 21: Nye personbilers gennemsnitlige CO2 udledning pr. kørt kilometer, dieselbiler På figuren ses, at Sverige, der ikke har nogen registreringsafgift, har det højeste CO2 udslip pr. bil. Pilene angiver hvornår
Norge, Danmark og Finland har differentieret deres registreringsafgift efter brændstofforbrug og CO2-udslip.
37
CASE 1
Trafikken og udfordringen
Registreringsafgiften på biler –
er direkte knyttet til en handling,
mere adfærdsregulerende
nemlig at købe bil.
Hvad er vægtafgift? FA KTA B O K S 3 3
Registreringsafgiften er betydeligt
Vægtafgiften beregnes efter
adfærdspåvirkende. Der er derfor et
Forhøjelse af brændstofafgifter
miljøræsonnement i at bevare den og
Højere afgifter/priser på benzin og
ikke sænke den. Som bilejer straffes
diesel kan udover at begrænse bilkør-
man allerede økonomisk – men kun i
slen også motivere til økonomisk kør-
mindre grad - for at have en bil, som
sel – dvs. at man ikke kører for
ikke er brændstoføkonomisk, se oven-
stærkt, ikke accelererer for kraftigt
for. Denne differentiering af registre-
osv. – en effekt man ikke får ved kør-
dig vægtafgift, som ikke
ringsafgiften efter bilernes udslip og
selsafgifter. Vi ved fra perioder med
afhænger direkte af brænd-
energiforbrug skal øges, så de mest
høje brændstofpriser, at disse har en
stofforbrug. El-biler er frita-
brændstoføkonomiske biler fremmes
adfærdspåvirkende effekt. Forslaget
get for grøn ejerafgift.
yderligere. I forbindelse med indførel-
afvises af regeringen med, at det vil
se af roadpricing har regeringen fore-
føre til uacceptabel grænsehandel.
slået, at registreringsafgiften skal hal-
Men der er faktisk rum til at forhøje
stationer i Sønderjylland eller gøre
veres. Dette vil være meget uheldigt,
afgiften på benzin med 1 kr./l – så
afgiften gradvis lavere, jo tættere man
specielt i lyset af, at undersøgelser
meget ligger den i dag under den
kommer på Tyskland. Holland har
viser, at registreringsafgiften – efter
tyske. Udsalgsprisen er ganske vist
gjort noget tilsvarende i deres græn-
den blev gjort delvist afhængig af
ikke så meget lavere. Det skyldes dels
seregion til Tyskland, og det er accep-
CO2 -udslip i 2007 - virker langt mere adfærdsændrende end den grønne
en højere moms i Danmark, dels at
teret af EU.
ejerafgift. Det gør den - fordi den i
cer. Hvis man er bekymret for øget
Mange bilister vil hævde, at benzin
modsætning til den grønne ejerafgift -
grænsehandel, kan man støtte tank-
allerede er dyr. Men ser man på de
køretøjets vægt. For personbiler blev vægtafgiften i 1997 ændret til grøn ejerafgift, som betales efter bilens brændstofforbrug. Men de tunge køretøjer betaler sta-
benzinselskaberne tager højere avan-
sidste 20 år er benzin faktisk faldet i pris sammenlignet med den almindelige prisudvikling, mens prisen på kolFA KTA B O K S 3 2
Hvad er registreringsafgift?
lektiv trafik er steget mere end pris-
Der skal betales registreringsafgift af biler, der anvendes til kørsel i
udviklingen. 3
Danmark af personer, der har bopæl i Danmark. resten. Købes der f.eks. en bil, der før afgift koster 120.000 kr., skal der
Bedre CO2–incitamenter på erhvervs- og gulpladebiler
således betales 160.500 kr. oveni i registreringsafgift. Dog trækkes vær-
Erhvervslivet mangler økonomisk til-
dien af diverse sikkerhedsudstyr fra, inden afgiften beregnes. Dernæst
skyndelse til at spare på brændstof.
har man sat en grænse på, om en benzinbil kører over eller under 16
Mange taxier og firmabiler ser stort
km/l – eller 18 km for en diesel. Biler, der kører længere på literen, får
på, hvor brændstofsøkonomiske biler-
rabat på afgiften, mens de, der kører kortere, skal betale ekstra.
ne er. Der er sket nogle forbedringer
Registreringsafgiften udgør 105 pct. af DKK 74.000 og 180 pct. af
på det seneste. Der er sat en grænse Brugte biler
for nye taxaers brændstofforbrug (se
Importeres der en brugt bil til Danmark, skal der ligeledes betales
faktaboks 35). Differentieringen af
registreringsafgift.
registreringsafgiften ud fra brændstofforbrug (se faktaboks 32) gælder også
38
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
for firmabiler, men ikke for taxaer, som betaler stærkt nedsat afgift, se senere. Der bør indføres et afgiftssystem, som yderligere fremmer biler med lavt CO2 -udslip for både firmabiler og taxaer. Biler til erhvervsmæssig brug står for en stor del af trafikken i Danmark – og en endnu større del af bilparken ”fødes” som firmabiler. 38 pct. af det samlede salg af personbiler i Danmark er erhvervsbiler (firmabiler, leasingbiler, taxaer).4 De udgør kun ca. 8 pct. af bilparken totalt – det skyldes, de fleste erhvervsbiler bliver solgt videre til privatbrug efter få år. Derfor er det meget vigtigt at have incitamenter til, at erhvervsbiler anskaffes med så lavt CO2 -udslip som muligt.
Energiklasser for biler FA KTA B O K S 3 4
En ny personbil, der er sat til salg, skal være forsynet med et energimærke som fortæller, hvilken energiklasse bilen er placeret i. Energimærket deler alle nye personbiler op i syv energiklasser fra A til G, så forbrugerne kan sammenligne. De biler, der kører længst på en liter benzin eller diesel og dermed er bedst for miljøet og din økonomi,
Figur 22: Bilernes energimærke
tilhører A-klassen. B-
Her ses et eksempel på en tilfældigt udvalgt bilmodel – bilens energifor-
klassen er næstbedst -
brug samt energimærke placeret på skalaen A – G.
og så fremdeles. Hver
Kilde: Færdselsstyrelsens Road Safety and Transport Agency – Udvikling i nye danske person-
energiklasse er tildelt
bilers CO2 udledning og energiforbrug, årgang 2005, s. 4.
en farve.
39
FA KTA B O K S 3 5
40
Frikøbsordning for taxaer fremmer
Grøn differentiering til taxaer
Nye energikrav til
ikke miljøhensyn
På kort sigt bør afgiften hæves til 30
taxier
Taxaer betaler i dag meget lav regi-
pct. og differentieres efter brændstof-
I 2009 vedtog folketin-
streringsafgift - 20 pct. af den værdi,
forbrug. Så vil flere købe energiøko-
get, at nye taxaer
som ligger over 12.100 kr. Der gives
nomiske taxier. Provenuet af de sidste
mindst skal opfylde
ikke fradrag eller tillæg for brændstof-
10 pct. bør bruges til at give tilskud
energiklasse C. Det ville
forbrug, så den påvirkning af bilkøbe-
ved anskaffelse af særligt energieffek-
være muligt at skærpe
ne i retning af lille energiforbrug, som
tive taxabiler.
kravet til mindst energi-
findes (siden 2007) for almindelige
klasse B – og stadig
personbiler, eksisterer ikke for taxaer.
En målsætning kunne være, at biler
have store rummelige
Efter brug i 2 eller 3 år og 250.000
der kører mere end 20 km/l skal
taxaer. Bilmarkedet er
km eller 210.000 km kørsel kan hyre-
udgøre en væsentlig del af taxiflåden,
inde i en positiv udvik-
vognen omregistreres til personbil
f.eks. 30 eller 50 pct. inden for få år.
ling. Flere bilfirmaer har
uden yderligere afgift. Det kaldes fri-
En særlig energiøkonomisk taxi som
sendt nye mere brænd-
købsordningen. Det betyder, at de
hybridbilen Toyota Prius kan tilsvaren-
stofsøkonomiske model-
mange taxaer med højt brændstoffor-
de få et nedslag på 6.000 kr. – den
ler på markedet, heraf
brug bagefter kører i mange år som
kører 23 km/l. Ovennævnte ordning vil
flere i energiklasse B,
privatbiler, til skade for miljøet.
således være provenuneutral.
som traditionelt set er
Taxibranchens økonomi afhænger i
Samtidig bør taxabiler pålægges
anvendt til taxikørsel i
dag af denne ordning. Derfor er der
almindelig registreringsafgift– med
Danmark.
stor modstand fra branchen imod en
fradrag for alder - når de overgår fra
mere miljørigtig omlægning af
taxa til privat forbrug. De øgede afgif-
afgiften.
ter på taxaer vil blive pålagt prisen på
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
Figur 23: CO2 udslip fra firmabiler og privatbiler i England 2001 – 2004
CO2 gram/km 180
Kilde: Transport and Environment, www.transportenvironment.org
175
Privat
170
Erhverv
165 20
01
20
02
20
03
20
04
taxakørsel. Som afgifterne er skruet
holder regnskab med, hvor meget de
Varebiler og gule plader
sammen i dag, er de lave afgifter
kører privat i bilerne.
Skattekommissionen foreslog en øget skat på taxaer og varebiler, herunder
udtryk for et skjult erhvervstilskud. Det øgede provenu til staten i forhold
I England har man ændret skattereg-
privat brug af varebil – samt omlæg-
til i dag skal bidrage til en reduktion i
lerne for firmabiler, så afgiften relate-
ning af disse afgifter. Den foreslog
indkomstskatten – det vil dog være
bl.a. at afskaffe gulpladeordningen og
begrænset, da en del af provenuet
rede direkte til CO2 -udslip – og dette viste sig at have en miljøforbedrende
som nævnt skulle bruges som tilskud
effekt. Konsekvenserne af de engel-
begrundet i, at disse er uhensigts-
til mere miljøvenlige taxabiler.5
ske ændringer har været, at firmabiler
mæssige miljømæssigt. Men disse for-
nu udleder mindre end privatbiler (se
slag kom ikke med i skatteforliget.
figur 23).
Regeringen havde selv foreslået en
Skatteregler for firmabiler bør
frikørselsordningen for hyrevogne –
ændres Firmabiler er biler stillet til rådighed for ansatte af firmaet. Stilles en firFrikørselsordningen
vat brug, beskattes denne fordel.
”Frikørsel tilskynder hyrevognsbranchen til at købe store og dyre biler,
Dette er skat af frynsegode, svarende til fri telefon etc. Denne beskatning sker i forhold til bilprisen og er således for biler fra før 2007 uafhængigt af forureningsomfanget – for biler købt efter april 2007 er
FA KTA B O K S 3 6
mabil til rådighed for en ansat til pri-
hvorpå der kan opnås fortjeneste ved videre salg. Samtidig belaster disse biler typisk mere end mindre biler … Det er en uhensigtsmæssig måde at give en enkelt branche tilskud på”
Skattekommissionens betænkning, 2.2.2009.
brændstofforbrug indregnet på samme måde som ved andre personbiler. Afgiften for privatkørsel er uaf-
Gulpladeordningen indebærer meget lave afgifter. Den er skabt til
hængig af, hvor langt de kører.
erhvervskørsel. Men den åbner mulighed for private biler, hvis disse
Systemet kan dermed motivere bru-
kun har to sæder. Her medfører den, at almindelige bilejere kan købe
gerne til at køre langt for ”at få
biler, der er større og mere brændstofforbrugende, end hvad de ellers
noget for pengene”. Dette er således
normalt ville have råd til.
skadeligt for miljøet – det kan kun ændres ved at kræve, at brugerne
41
ekstra afgift på ældre særligt forure-
koster samfundet dyrt i uudnyttet
Mobilitet vægtet højere end miljø-
nende gulpladebiler, men det røg
arbejdstid. Trængsel medfører alene i
et i skatteaftalen
også ud i det endelige forlig – på krav
hovedstadsområdet 120.000 personti-
Forligspartierne lagde vægt på at
fra Liberal Alliance.
mers forsinkelse pr. dag. Det kan
bevare befordringsfradraget uændret
omregnes til en ekstra tidsomkostning
for alle, uanset om de har god eller
Befordringsfradrag præmierer lang
på 5,7 mia. kr. om året. Set fra et mil-
dårlig adgang til kollektiv trafik.7
kørsel til arbejde
jøperspektiv fremmer befordringsfra-
Skatteaftalen har hermed vægtet hen-
Det eksisterende befordringsfradrag
draget ikke miljørigtig adfærd. Udover
synet til arbejdsmarkedets mobilitet
præmierer, at man bosætter sig langt
de rent økonomiske betragtninger er
højere end miljøet. I stedet kunne
fra sit arbejde – f.eks. 50 km fra - og
lang rejsetid til og fra arbejde næppe
man have fokuseret på at løse proble-
understøtter den generelle tendens til
befordrende for familielivet
met for de, der har ringe adgang til
stigende pendling i samfundet. Det
kollektiv trafik.
begrundes ofte med hensynet til folk
For ikke at honorere stigende pend-
på landet, hvor der er ringe kollektiv
ling, bør befordringsfradraget afskaf-
trafikbetjening. Men flere undersøgel-
fes. Provenuet herfra skal i stedet
ser har vist, at fradraget anvendes
anvendes til investeringer i en bedre
mest omkring de store byer, hvor der
kollektiv trafik og til at fremme udvik-
faktisk er gode kollektive trafikforbin-
ling af landdistrikter, herunder særlige
delser.6
løsninger for pendlere bosat i områder med dårlige kollektive trafikforbin-
Pendling skaber forurening og medfø-
delser.
rer mange steder trængsel, som
42
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
CASE 2
Landbruget og udfordringen
været et voksende krav om, at bøn-
afgift, de skulle betale.
Økonomien er dårlig, og der er stor
derne bidrager til at mindske udled-
Skattekommissionens forslag skabte
utilfredshed med landbrugets mang-
ningen af drivhusgasser. Kravet giver
forståeligt nok røre i landbruget. I den
lende eller mangelfulde opfyldelse af
god mening, for landbruget bidrager i
endelige skatteaftale var der slet
miljøkrav. I de seneste år har der også
dag med ca. 17 pct. af det danske
ingen nye afgifter på landbruget.
drivhusgasudslip. Landbrugets udslip
Forligsparterne begrundede med, at
af drivhusgasser er ganske vist redu-
området skulle behandles i regerin-
ceret betydeligt de sidste 20 år. Men
gens senere udspil Grøn Vækst (se
Hvad er bioforgasning?
det er sket som en bieffekt af vand-
faktaboks 29).
En biologisk behandling,
miljøplanerne, ikke ved en bevidst
hvor organisk affald omsæt-
indsats på klimaområdet. Der er sta-
Nødvendige økonomiske incita-
tes med henblik på fremstil-
dig store muligheder for reduktion af
menter udeblev i skatteaftalen
ling af energiholdig gas samt
landbrugets klimagasser. Man kan
Nødvendige økonomiske incitamenter,
faste og flydende produkter,
f.eks. bioforgasse gyllen, etablere
som kunne have fremmet en bære-
der kan anvendes som gød-
langt flere efterafgrøder samt tage de
dygtig udvikling inden for landbruget,
ning. Når gylle bioforgasses
såkaldte marginaljorde ud af land-
var fraværende i skatteaftalen og i
har det en dobbelt positiv
brugsdrift8. Det er f.eks. fugtige jorde
Grøn Vækst. Man kunne f.eks. have
miljøeffekt, dels sænkes
i ådale. Skattekommissionens
indført en afgift på gylle, som ikke
udslip af metan og lattergas
betænkning foreslog en afgift på
bioforgasses. Eller en afgift på kød,
fra gyllen, dels produceres
metan. I praksis ville dette betyde en
specielt oksekød, uanset om det er
biogas, som kan erstatte
afgift på dyrehold i Danmark, dvs. pr.
produceret i Danmark eller det impor-
fossile brændsler. Metan og
ko, gris osv. – mens det ikke ville
teres.
lattergas er langt kraftigere
berøre import af kød. Samtidig ville
drivhusgasser end CO2.
det ikke give husdyrbrugene nogen
En afgift på kød bør i givet fald diffe-
handlemuligheder for at reducere den
rentieres, så den er højere på okse-
FA KTA B O K S 3 7
Dansk landbrug står ved en skillevej.
43
kød, idet køer afgiver langt mere
vedtog også udtagning af landbrugs-
er det positivt, at Grøn Vækst indebæ-
metan end svin og fjerkræ. En afgift
jord fra dyrkning, men kun af 63.000
rer, at bræmmer langs vandløb skal
på gylle, der ikke bioforgasses vil
hektar. Det er langt mindre end de
være obligatoriske. Omvendt er det
også i praksis skulle betales pr. dyre-
tidligere braklagte arealer, som land-
problematisk, at der lægges op til
enhed, men den ville give husdyrbru-
bruget netop havde fået lov til at
dyrkning af pil i ådalene. Det er en
gene en mulighed for at producere
opdyrke. Grøn Vækst vil blot reducere
god idé at dyrke pil til energiformål,
mere miljøvenligt og dermed slippe
landbrugets udslip af drivhusgasser
men ikke i ådalene.
for afgiften, nemlig hvis de bioforgas-
med 8 pct. Der er potentiale for langt
ser deres gylle. Dette vil dog kræve en
større reduktion.
særlig ordning for fritgående dyr, hvor
reguleres i form af kvoter. Et konkret Der blev varslet en forhøjelse og
forslag herom vil regeringen først
omlægning af afgiften på pesticider –
fremsætte i 2011. Men en national
Grøn vækst-pakken
i erkendelse af at de hidtidige hand-
kvoteordning er primært egnet til at
30. april 2009 udsendte regeringen
lingsplaner og aftaler med landbruget
løse miljøproblemer, hvor det er lige-
Grøn Vækst-pakken, og den blev
om reduceret sprøjtning ikke er blevet
gyldigt for miljøet, hvor i landet
senere vedtaget af Regeringen og
overholdt. Men afgiftsforslaget frem-
udledningerne sker – sådan som det
Dansk Folkeparti. Anders Fogh
sættes først senere i folketingsåret
er tilfældet for drivhusgasser. Men når
Rasmussen havde varslet en ”gigan-
2009/10.
det gælder kvælstof, har det tværti-
man ikke kan opsamle gyllen.
tisk naturplan” på Venstres landsmø-
44
Der varsles desuden, at kvælstof skal
mod stor betydning, om udledningen
de i november 2008. Men Grøn
På vandmiljøsiden er de nye tiltag
sker til sårbare vandløb og fjorde eller
vækst-pakken blev et langt mere
begrænsede. De hidtidige tiltag har i
til åbent hav. Det er således endnu
begrænset udspil. Den indeholdt ikke
høj grad bygget på frivillighed, f.eks.
uklart, i hvilket omfang regeringen vil
kraftfulde virkemidler over for land-
om udlægning af sprøjtefri randzoner.
bruge afgifter eller andre effektive vir-
brugets forurening. Man vedtog et
Nu fem år efter har det endnu ikke
kemidler til at løse landbrugets miljø-
mål om 50 pct. bioforgasning af gylle,
ført til målbare resultater.9 Dette er
problemer.
men uden at pege på virkemidler, som
et synligt bevis på, at der er et behov
vil kunne sikre, at det opfyldes. Man
for at regulere landbrugets udslip. Her
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
CASE 3
Andre erhverv – grønne afgifter i en finanskrise?
Der er store muligheder for energibe-
fremtiden – og hvordan kan vi udnyt-
sparelser i det danske erhvervsliv.
te vore ressourcer bedre? FA KTA B O K S 3 8
Evalueringen af den danske energi-
Definition af CO2-afgiften Igennem 1990’erne indførtes
spareindsats viste, at der er særligt
Energiafgifter på erhvervslivet
store potentialer i erhvervene.10 Men
Som lovgivningen er strikket sammen
kan man foreslå øgede energiafgifter
i dag betaler det danske erhvervsliv
midt i en finanskrise, hvor hver dag
langt mindre i afgifter på energi end
byder på nye konkursbegæringer og
private husholdninger. De betaler kun
den ene virksomhed efter den anden må dreje nøglen om? Den internatio-
CO2 -afgift og ikke energiafgiften, som er betydeligt højere. Således koster
nale økonomiske afmatning har også
strøm næsten 3 gange så meget pr.
imod en CO2 -afgift har ofte været, at afgifterne vil forrin-
sat sine spor i Danmark og bremset
kWt for husholdninger som for
ge virksomhedernes konkur-
vækstudsigterne for dansk økonomi.
erhverv. Derfor har erhvervene mindre
renceevne (se kapitel 3 for
Men virksomhederne kan faktisk
motivation til at spare på strømmen -
uddybende beskrivelse af
bruge finanskrisen til at fremtidssikre
f.eks. har supermarkederne sjældent
debatten om erhvervenes
deres produktion, bl.a. ved at stille sig
låger på kølediske – heller ikke de
konkurrenceevne).
selv spørgsmålet: Hvad vil vi priorite-
lodrette, som har et stort energitab.
gradvist en CO2 afgift. I den forbindelse er der blevet fremført en række argumenter for og imod en afgift på erhvervenes forbrug af fossile brændsler. Argumentet
re? Hvad vil vi gerne kendes for i
Der er stadig store arbejdspladser (med stor IT-kapacitet) som har computere stående tændt eller på standby, når medarbejderne har forladt arbejdspladsen. Motivationen for at spare er ganske enkelt for lille. I industrien er energien endnu billigere end i detailhandlen.
45
Hvad er en kWt
billigst – og det er i høj grad i erhver-
for energi, klima, miljø og transport
vene – ifølge evalueringen af energi-
med knap 8 mia. kr. Reelt er det dog
spareindsatsen.11
kun 6 mia. kr - de 8 mia.kr er pumpet
FA KTA B O K S 3 9
kunstigt op ved at medregne indtæg-
Kilowatttimer forkortes til kWt – eller det engelske
Den endelige skatteaftale afspejler
ten fra salg af CO2 -kvoter. Kunstigt
kWh. Watt er måleenhed for
også behovet for øgede energiafgifter
effekten. Det vil sige, hvor
på erhvervene. De grønne afgifter på
fordi CO2 -kvoterne er en EU-ordning, som kommer, uanset hvad Danmark
meget energi det enkelte
el i både husholdninger og erhverv
gør.
apparat bruger her og nu.
hæves med 17kr. pr. GJ – altså lidt mere end i Skattekommissionens rap-
Man kunne have opnået en større
port. Samlet set øges afgifterne inden
effekt ved en større afgiftsstigning på erhverv. Det ville øge virksomhedernes motivation til at spare på energi-
Energiafgifter på erhverv ikke vidt-
en. Samtidig er øgede grønne afgifter Hvad er selskabsskat?
for erhvervslivet ikke ensbetydende
Skattekommissionens rapport foreslår
Selskabsskatten er en skat
med øgede afgifter samlet set.
på kapital, som i en åben
Virksomhederne kompenseres gen-
økonomi er mobil på tværs
nem sænkelse af andre skatter og
af landegrænser. Den blev
afgifter, f.eks. lavere selskabsskat. Der
indført med statsskatteloven
er dog brug for at give en rabat til de
i 1903, men var i mange år
særligt energitunge virksomheder,
kun på 2 pct. Selskabsskat-
som er konkurrenceudsatte. Disse vil
en ganske lille stigning. Dette begrun-
ten blev hævet i takt med
ellers ikke i fuldt omfang kunne kom-
des med hensynet til konkurrenceev-
udbygningen af velfærds-
penseres ved at sænke andre skatter.
nen. Skattekommissionen erkender
samfundet. I 1970 var den
samtidig, at erhvervslivet har gået fri
således 36 pct. Den er siden
længe, og at denne strategi ikke nød-
blevet sænket flere gange og
vendigvis er hensigtsmæssig. Med de
er i 2009 på 25 pct. Det sva-
nationale målsætninger og internatio-
rer nogenlunde til gennem-
nale forpligtelser på energiområdet
snittet i EU, som i 2007 var
skal der tages vidtgående initiativer i
på 24,1 pct., mens gennem-
Danmark. Samfundsøkonomisk bør
snittet i OECD var 27,8.12
højere energiafgifter på erhverv – men kun i begrænset omfang. Der foreslås 15 kr./GJ – svarende til 5,4 øre /kWt. Men i dag betaler husholdningerne ca. 180 øre/kWt, mens industri kun betaler ca. 70øre – så 5,4 øre er
FA KTA B O K S 4 0
gående nok
besparelserne især ske, hvor de er
46
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
CASE 4
Bygninger og energiudfordringen ser: 1 og 2, som netop svarer til hen-
omlægge vores samfund, så vi i frem-
holdsvis 50 og 25 pct. under de obli-
Hvad er
tiden opfatter energi og CO2 som noget, vi skal spare på. Denne mål-
gatoriske krav.
Bygningsreglement 08
sætning gælder også inden for hjem-
Energiforliget 2008 siger også, at der
mets fire vægge. Det kræver både, at
skal ske en energieffektivisering, her-
vi indtænker energibeparelser, når vi
under reduktion af energiforbrug i
bygger huse, og i forbindelse med
eksisterende bygninger, men her er
renovering af vore huse.
ingen håndfaste styringsmidler - kun
FA KTA B O K S 4 2
En grøn skattereform handler om at
BR 08 er betegnelse for det seneste bygningsreglement, som i de grundlæggende energikrav er identisk med BR 06. Det er en detaljeret lovgivning, der fastlægger, hvordan huse skal bygges
Energipolitisk aftale
er et stort potentiale for energibespa-
– af hensyn til holdbarhed,
Den 21.februar 2008 blev der indgået
relser i de eksisterende bygninger.
indeklima, energiforbrug m.v.
en bred energipolitisk aftale – af hele
Samtidig er det svært at få bygnings-
Folketinget minus Enhedslisten – som
ejere til at foretage energirenoverin-
fastslog, at der skal stilles skærpede
ger, der kan reducere energiforbruget
at gennemføre. Energimærkningen
krav til nye bygninger. I 2010 skal der
til opvarmning. Derfor er der brug for
skal for etageboliger (over 1.000 m2)
skæres mindst 25 pct. i forhold til i
øgede økonomiske incitamenter for
foretages hvert femte år. Også enfa-
dag, det samme skal gøres igen i
bygningsejere. Et af midlerne hertil er,
miliehuse skal energimærkes, men
2015 og igen i 2020. Dette betyder, at
at ejendomsbeskatningen gøres grøn.
kun ved salg. Nye bygninger skal
nye bygninger senest i 2020 skal helt
I dag afhænger den kun af den
energimærkes i forbindelse med
ned under niveauet for de såkaldte
offentlige ejendomsvurdering. I frem-
ibrugtagning. Kun omkring halvdelen
passivhuse. Allerede i dag er der i
tiden kunne den også afhænge af
af solgte enfamilie huse har det kræ-
Bygningsreglementet – udover obliga-
bygningens energimærke, se neden-
vede energimærke, og der mangler
toriske krav - to frivillige lavenergiklas-
for. Herudover vil forhøjelse af energi-
energimærke ved en stor del af de
afgifterne også medvirke hertil – se
nye bygninger. Mærkningsordningen
afsnit om husholdninger. Da vores
er relativt dyr, fordi den er baseret
Lavenergiklasse 1 og 2
forslag forudsætter forbedring af den
på, at en konsulent gennemgår den
samt passivhuse
eksisterende energimærkning, gen-
enkelte bygning. Samtidig synes
Lavenergiklasse 1: må maksi-
nemgår vi først denne.
effekten i dag begrænset, særligt i
FA KTA B O K S 4 1
en kampagne og et videnscenter. Der
mindre bygninger.
malt bruge halvt så meget energi, som et nyt hus byg-
Den eksisterende energimærkning
get efter de obligatoriske
Energimærkningen af bygninger har
Indførelse af grøn ejendomsvær-
krav i Bygningsreglement
eksisteret siden 1979 og er ændret
diskat
2006.
flere gange, senest i 2006. Den har
Det Økologiske Råd har fremsat for-
Lavenergiklasse 2: må maksi-
til formål at bistå boligkøbere og fra
slag til en grøn ejendomsværdiskat.
malt bruge tre fjerdedele af
den 1. juli 2009 også lejere. Disse kan
Denne skal afhænge af den offentlige
kravet i Bygningsreglement
så, før de skriver under på købsafta-
ejendomsvurdering, det tildelte ener-
2006.
len eller lejeaftalen, se hvor meget
gimærke samt opførelsesår. Bygninger
Energiforligets krav betyder,
ejendommen samlet set vil koste at
skal ligesom biler beskattes efter
at lavenergiklasse 2 bliver
opvarme. Desuden er det formålet at
energiforbrug – svarende til princippet
standardkrav fra 2010, mens
give både sælger og køber eller ejer
om at forureneren betaler.
lavenergiklasse 1 bliver stan-
og lejer et overblik over, hvilke energi-
Ejendomsværdibeskatningen kan
dard fra 2015.
mæssige forbedringer, der er rentable
gøres afhængig af ejendommens
47
Energimærkning af bygninFA KTA B O K S 4 3
ger Bygninger energimærkes
Flere steder i landet er der udviklet miljørigtige boliger, som lever op til kravene
med EU’s pilemærker, som
i Lavenergiklasse 1. Her bruges kun halvt så meget energi til opvarmning af
også bruges til andre pro-
huset som i et traditionelt nybygget hus. I mange lavenergihuse er der gulvvar-
dukter, se figur 22. Formålet
me og ventilation i hele boligen, hvilket giver et særdeles behageligt og sundt
med energimærkning er at
indeklima, samtidig med at man sparer mange penge til varme.
fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for
tagbjælkelag kan f.eks. vanskeliggøre
først. Så kunne de nyere bygninger få
at spare energi til gavn for
en renovering til et meget lavt energi-
en foreløbig mærkning efter alder. Hvis
miljøet, samfundet og økono-
forbrug. For ikke at stille mennesker i
husejeren er utilfreds, kan denne frivil-
mien. Energimærkningen
sådanne bygninger dårligere, kan man
ligt få energimærket boligen – og her-
udføres af beskikkede ener-
gøre ejendomsbeskatningen afhængig
ved få chancen for at opnå en lavere
gikonsulenter.
af den gennemsnitlige energistandard
ejendomsværdiskat . Med et par års
Energistyrelsen står for
for bygninger i den pågældende
uddannelse, beskikkelse,
aldersklasse. Hvad er ejendomsværdi
kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde.
Prioritering af ældste bygninger En grøn ejendomsværdiskat kan dog
48
skat FA KTA B O K S 4 4
først
Ejendomsværdiskatten betales af boligejere. Den bereg-
energimærke, så beskatningen er
ikke indføres fra dag et, da det vil
f.eks. 30 pct. lavere for en lavenergi-
kræve, at alle boliger – nye såvel som
klasse 1 i forhold til dårligste energi-
gamle – er energimærkede. Der er
klasse. Gamle huse har som regel en
næppe konsulenter nok til at energi-
dårligere energistandard, og det kan
mærke alle huse på få år. Man bør
værdiskatteloven og kan ikke
være et problem at renovere dem, så
derfor prioritere, så de ældste bygnin-
variere fra kommune til kom-
de får et lavt energiforbrug.
ger – fra før 1970, hvor besparelserne
mune.
Konstruktioner som gennemgående
kan være størst - også energimærkes
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
nes på grundlag af ejendomsværdien af en ejerbolig. Satsen for ejendomsværdiskatten er fastsat i ejendoms-
Figur 24: Så meget energi kan der spares i TJ 15 i danske boliger, fordelt på boligtyper samt opførelses år. Kilde: Energieffektivt byggeri. Vidensgrundlag for partnerskabet Energibyg – kort udgave af baggrundsrapport, Det Økologiske Råd og Statens Byggeforskningsinstitut, 2009.
Energi (TJ) 30.000 Stuehus 25.000
Parcelhus Rækkehus
20.000 Etagebolig I alt
15.000
10.000
5.000
0 0 193 45 8 1
1193
0 195
1195
0 196
1196
2 197
8 197 3197
8 199 97 9 1
t I al
længere frist kan mærkningen så
Opfølgning på energimærkning
parcelhus på 150 kvadratmeter bliver
gøres obligatorisk også for nyere
Der har været forslag fremme om at
det til ekstra 4,5 kvadratmeter. Dette
huse. Omlægningen kan gennemføres
afskaffe den obligatoriske energimærk-
betaler man ekstra ejendomsværdiskat
provenuneutralt for den samlede ejen-
ning. Men hvis man vil fremme energi-
af, selv om man ikke får mere boligare-
domsbeskatning. Men gør man dette,
besparelser, er det bedre at fastholde
al – man straffes altså i dag økonomisk
vil staten få et samlet provenutab,
den og så følge den op med handling.
for at bygge lavenergi. For lavenergi-
idet provenuet på energiafgifter vil
Ved at koble mærkningsordningen til
klasse 1 svarer det til, at man betaler 3
falde, da energiforbruget i bygninger-
ejendomsværdiskatten, får mærkningen
pct. ekstra i ejendomsskat. Hvis man
ne må forventes at falde. Det kunne
en praktisk funktion, og boligejeren får
f.eks. betaler 50.000 kr./år, giver det
løses ved at sætte den samlede ind-
et motiv til at få den udført. Alle byg-
1.500 kr. ekstra. Dette kunne løses ved
tægt fra ejendomsskat lidt højere, så
ninger inddeles i energiklasser, og
at ændre beskatningsgrundlaget, så
provenuet herfra kompenserede for
disse er med til at bestemme ejen-
lavenergihuse ikke opgøres med et
det sandsynlige provenutab fra energi-
domsværdiskattens størrelse.
højere bebygget areal end andre huse pga. tykkere isolering af ydervægge.
skatterne. De borgere, som energirenoverer deres huse/lejligheder, vil stadig
Beskatning af huse efter brutto-
Dette er allerede sket for eksisterende
opleve et fald i både ejendomsværdis-
areal minus ydermure
bygninger med BR08, men det bør
kat og energiomkostningerne.
I et lavenergibyggeri klasse 2 vil der
også ske for nye huse. Her kan det dog
typisk blive brugt 190 mm isolering i
ikke gøres på samme måde, idet man
Der er et stort potentiale for varmebe-
tegl-ydervæggen. Det er 40 mm mere
ikke har et ’gammelt’ bruttoareal at
sparelser i de danske boliger.
end i et almindeligt nyt byggeri. For et
tage udgangspunkt i. I stedet kunne
m2
man give et standardfradrag i arealet
Resultatet af scenariet Sunde
nyt parcelhus på 150
Investeringer13 viser, at der kan spares
alt 1,8 m2 ekstra etageareal. Tilsvarende
for lavenergihuse. Dette vil være pro-
ca. 30.000 TJ14 årligt, hvilket vil svarer
vil der i lavenergiklasse 1 typisk blive
venuneutralt, idet de nye lavenergihuse
til et års opvarmning af 320.000 gen-
brugt 250 mm isolering i tegl-ydervæg-
vil betale ejendomsværdiskat, som om
nemsnitsboliger. Dette omfatter kun
gen – eller 100 mm mere end i et
de var bygget efter det almindelige
varmebesparelser (se figur 25).
almindeligt byggeri. For det samme
bygningsreglement.
betyder det i
49
CASE 5
Husholdninger og energiudfordringen
Danmark er blandt de lande i Europa,
stigende ved hjælp af et langsomt sti-
kurrencedygtig i forhold til alternati-
hvor energiafgiftstrykket er størst på
gende afgiftsniveau. Det giver marke-
verne, især naturgas og fyringsolie.
husholdninger. Det høje afgiftstryk til-
dets aktører signal om, at det høje
Den konkurrenceevne skal bevares.
skynder til energibesparelser og ska-
forbrug og dermed udslip er skadeligt
Hvad angår el, er der diskussion mel-
ber et marked for energieffektiv tek-
og skal nedbringes. Dette problem er
lem forskellige parter om, hvorvidt el i
nologi, som vi behøver for at kunne
kun delvist løst ved EU’s kvotesystem.
dag er mere beskattet end andre
forebygge klimaforandringer og andre
Nogle dele af husholdningernes ener-
energiformer. Det kommer helt an på,
udfordringer i vores energisystem.
giforbrug er ikke omfattet af kvotesy-
om man opgør det i forhold til energi
stemet – det gælder olie- og gasfyr.
(kWt, GJ) eller til CO2 -udslip, og hvor-
Mange gode grunde til høje ener-
Desuden har EU-landene endnu ikke
dan det beregnes. Brancheorganisa-
gipriser
vist sig ambitiøse nok med kvote-
tionen Dansk Energi siger således, at
Det er mange gode grunde til at
systemet til, at det kan løse klima-
el er hårdere beskattet end olie og
holde husholdningernes priser på
udfordringerne. (se kapitel 4). Derfor
gas, mens Energistyrelsen mener, at
energi (el, gas og olie) høje og jævnt
er der behov for, at Danmark går
de beskattes ligeværdigt. Hvis el reelt
foran og viser vejen mod et fossil-frit
er beskattet hårdere end olie og gas,
samfund, som både regeringen og de
bør dette ændres. Det har f.eks.
fleste af Folketingets partier nu støt-
betydning for, om det kan betale sig
ter – i hvert fald i ord.
for husejere uden for fjernvarme-
Måler i bolig med fjernvarme
områderne at skifte fra oliefyring til Forhøjelse af afgifter på el og
varmepumper. Varmepumper bruger
varme
el, men er miljø- og klimamæssigt
Der er brug for yderligere incitamen-
klart at foretrække frem for oliefyr.
ter til energibesparelser, også i husholdninger.
Mange kommuner indførte i 80’erne og 90’erne tilslutningspligt i fjernvar-
Dette kan ske ved generelt at forhøje
meområder – men det er ikke alle.
afgifterne på el og varme. Provenuet
Derfor kan prisrelationen mellem olie
fra disse afgiftsstigninger skal anven-
og fjernvarme stadig have betydning.
des til sænkning af indkomstskatten. Da afgifterne i sig selv vil ramme hår-
Progressiv forbrugsbetaling for el
dest på de laveste indkomstgrupper,
og varme
er det afgørende, at den samtidige
Det er en nærliggende tanke at indfø-
sænkning af indkomstskatten også
re en højere afgift på luksusforbrug af
især kommer de laveste indkomst-
el – når man f.eks. ser på salg af ter-
grupper til gode, og at der samtidig
rassevarmere, helårs udendørs spaba-
kompenseres på overførselsindkom-
de osv. Hvis man differentierer, skal
ster.
det være på baggrund af et forbrug pr. person, ikke pr. husstand, da det
50
60 pct. af danske husstande modta-
sidste ville præmiere de mindste hus-
ger fjernvarme, som er en god udnyt-
stande. Der kan være praktiske pro-
telse af spildvarme fra elproduktion,
blemer ved at opgøre antallet af per-
affaldsforbrænding m.v. Fjernvarmens
soner, der faktisk bor i husstandene,
pris er i dag generelt særdeles kon-
da der er mange – herunder delebørn
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
Elselskaber, Forbrugerrådet og mølleejere har flere gange understreget behovet for at indføre intelligente elmålere i alle danske hjem. De intelligente elmålere gør det muligt at shoppe efter den billige strøm – og en mere jævn fordeling mellem dag og nat.
- som ikke nødvendigvis opholder sig
elselskaber er da også i gang med
– som er et miljømæssigt godt alter-
der, hvor de har folkeregisteradresse.
dette. Det vil give mulighed for at ind-
nativ til olie- og gasfyr. Her konkurre-
Samtidig er det vigtigt, at en progres-
føre lavere nattakster, som kan moti-
rer varmepumpens ekstra elforbrug
siv betaling kun bliver en graduering
vere til at udjævne forbruget ved
med olie og gas. Hvis man graduerer
mellem lavere og højere afgiftsniveau-
f.eks. at sætte vaskemaskinen til at
elafgiften, så det ekstra elforbrug bli-
er, dvs. det må ikke indebære afgifts-
vaske om natten. Dette er vigtigt,
ver dyrere, skal man også graduere
fritagelse for et basisforbrug. Dette
fordi el ikke kan lagres. Det ville bl.a.
prisen på olie og gas. Men det vil
ville fratage mange husstande moti-
gavne vindmøllerne, som også produ-
være vanskeligt, specielt for olie, som
vationen for at spare på el.
cerer meget om natten, hvor forbru-
kan leveres af flere leverandører, og
get er meget lavere end om dagen.
hvor der ikke er nogen indberetnings-
Graduering af takster og intelli-
Når elbiler formentlig kommer på
pligt for olieforbrug. I stedet kan man
gente elmålere
gaden i stor stil inden for relativt få
give tilskud til varmepumper, som kan
Det vil være en fordel at graduere
år, vil man med intelligente elmålere
genoprette disses konkurrenceevne
taksterne, så man kan flytte noget
og lavere nattakster også kunne moti-
over for olie- og gasfyr.
forbrug fra spidslastperioder – og øge
vere til at oplade elbiler om natten. Fjernelse af rabat for elvarmefor-
forbruget om natten. Det forudsætter, at man installerer intelligente elmåle-
Et særligt problem kan være de for-
brugere
re, men dette vil også være en god
brugere, som har olie- eller gasfyr og
Der er i dag lavere takst for el til hus-
idé af andre grunde – og mange
overvejer installation af varmepumper
stande med elvarme, idet elafgiften er
51
Partikel-niveauet i den lille by Gundsølille på Sjælland er om vinteren på niveau med en af de mest forurenede gader i København, H.C. Andersens Boulevard, bortset fra i myldretiden. Det skyldes brændeovne. Hvis man vil bruge afgiftsinstrumentet, er man nødt til at lægge afgiften på selve brændeovnen – selv om man dermed rammer den, der tænder op en gang om ugen for hyggens skyld, ligeså hårdt som den der bruger brændeovnen i hver dag.
Forslag til grønne afgifter inden for husholdninger
lavere på den del af elforbruget, som overstiger 4.000 kWh om året. Reglen
FA KTA B O K S 4 6
1. Generel forhøjelse af energiafgifterne på husholdninger, herunder
blev oprindelig introduceret for at
en øget elafgift og øget afgift på fjernvarme, naturgas og fyrings-
sikre billigere opvarmning i områder
olie – mod sænkning af indkomstskatten. Provenu: 2 mia. kr.
uden fjernvarme eller naturgas, men også her findes der langt bedre alternativer. Ved anvendelse af elvarme
2. Indførelse af en forsøgsordning med progressive elafgifter. Det
spares desuden udgifter til installa-
skal undersøges, hvorledes en sådan ordning kan administreres,
tion af radiatorsystem, dvs. at inve-
og om den har uheldige bivirkninger.
steringen er billigere. Den lavere takst er udtryk for et indirekte subsidie til særligt energiforbrugende husstande.
3. Fjernelse af rabat for elvarmeforbrugere samt indførelse af en til-
Derfor bør denne rabat fjernes. Dette
skudsordning til installation af varmepumper og andre energibe-
kan kombineres med tilskud til varme-
sparende varmeinstallationer.
pumper eller anden energibesparende
Provenu: 39 mio. kr./år.
varmeinstallation. I fjernvarmeområder har der allerede i mange år været tilskud til at skifte fra elvarme til
4. Den eksisterende CO2 -afgift på el fastholdes– men den kan inkluderes i den eksisterende elafgift. Samlet provenu, husholdninger: 2,04 mia. kr./år.
fjernvarme. Fast og variabel afgift Forbrugernes betaling for el og fjernvarme er opdelt i en fast og en variable
52
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
afgift. Nogle selskaber anvender helt
at brænde den i kraftvarmeværker,
kunne på kort sigt lægge en afgift på
op til 40 pct. fast afgift. Det betyder, at
hvor der produceres både strøm og
ovne, der ikke lever op til kravene for
forbrugerne får mindre gevinst ud af at
varme. Især i fjernvarmeområder (60
Svanemærkning. Der er brændeovne
spare på energien. Derfor bør den
pct. af Danmarks boliger) har bræn-
på vej, som har partikelfilter. Disse fjer-
faste del ikke overstige ca. 20 pct.
deovne ingen berettigelse som var-
ner ca. 90 pct. af partiklerne. De kan
Dette vil motivere til besparelser. På
mekilde.
sættes på både nye og eksisterende
den anden side er der specielt for hjem
Et forbud forekommer ikke realistisk
brændeovne. De kommer formentlig til
med fjernvarme behov for en vis fast
på kortere sigt. Det ville være naturligt
at koste 5.-10.000 kr. inkl. installation.
andel for ikke at motivere for meget til
at lægge en afgift på brænde, men
Så snart filtrene er godkendt til det
at bruge brændeovn eller elpaneler.
det ville have en meget uheldig bief-
danske marked kunne man lægge
fekt, idet det ville motivere nogle
afgift på brændeovne uden filter.
Afgift på brændeovne
mennesker til at brænde affald i ste-
Brændeovne forurener kraftigt med
det, hvilket miljø- og sundhedsmæs-
især ultrafine partikler. Forskningen
sigt er endnu mere skadeligt.
peger på, at brændeovne er ansvarlig for flere hundrede for tidlige dødsfald
Afgifter på de mest forurenende
om året i Danmark. Problemet er ikke
brændeovne
stort på landet, men derimod både i
Der findes Svanemærkede brændeovne
store og små byer. Brændeovne er
– de har også en betydelig partikelfor-
desuden en ineffektiv måde at bræn-
urening, men den er markant mindre
de biomasse på, sammenlignet med
end fra de ikke-svanemærkede. Man
53
CASE 6
Produkter og energiudfordringen
besparelse på over 2500 PJ frem til
produkter, f.eks. hårde hvidevarer,
2020 – svarende til 20 gange
computer- og radio/TV-udstyr. Her
Danmarks elforbrug.
gælder det om, at vi motiveres til at
Skalatrin for køle- og FA KTA B O K S 4 8
Vi køber mange energiforbrugende
fryseapparater Der er medio 2004 indført
vælge de mindst energiforbrugende
Energimærkning er obligatorisk og
produkter. Men prisen på et
anvender en skala fra A til G hvor A
apparat/produkt ved køb afspejler ikke
står for det laveste energiforbrug, se
forbruget af energi i apparatets leve-
figur 22. Energibesparelser i elappara-
tid. Derfor ser køberen ofte i købssi-
ter opnås ved udbredelse af energief-
Køle/fryseapparater med det
tuationen bort fra det samlede ener-
fektive apparater samt ved reduktion
laveste energiforbrug er der-
giforbrug i produktets levetid. Det
af energiforbruget, når apparater ikke
for mærket med A++.
gælder især de produktgrupper, som
er i brug (standby forbrug).
Mærkningen kan imidlertid
har en ringe eller svært gennemskue-
Energimærkning af apparater giver
give anledning til forvirring
lig energimærkning. Det gælder f.eks.
køberne mulighed for at vælge de
idet man skal vide, at A-
radio/TV- og computer-udstyr, mens
mest energieffektive apparater.
mærkede køle- og fryseap-
der er en god mærkning på de fleste
Forbrugerne kan afskæres fra at ind-
parater ikke længere hører til
hårde hvidevarer. I Energistyrelsens
købe de særligt energiforbrugende
de bedste – men er i en
evaluering af de danske energispare-
apparater ved at have normer for,
mellemkategori.
aktiviteter15 konkluderes det, at
hvor stort et elforbrug apparatet må
mærkningsordningen er godt indar-
have. Således forbød EU fra 1997
bejdet for de apparater, som omfattes
køle- og fryseapparater med mærk-
ning af tørretumblere er m.a.o. i prak-
(se rammen) og kendes af de fleste,
ning lavere end C.
sis reduceret til de tre trin: A – C.
to nye skalatrin udelukkende for køle- og fryseapparater: • A+ • A++
Men de A-mærkede står stadig svagt.
og at denne på EU-plan vil betyde en Stramning af eksisterende energi-
FA KTA B O K S 4 7
54
mærkning
Udvidet energimærkning
EU’s energimærknings-
Langt størstedelen af de danske køle-
Hvis man udvidede energimærknings-
ordning
og fryseapparater bliver solgt som
ordningen til alle elektriske og elek-
EU’s energimærkningsordning
energiklasse A eller bedre. Dette er
troniske apparater, f.eks. computer-
startede i 1992 og omfatter
naturligvis et fremskridt, men også et
samt radio/TV-udstyr, ville det blive
nu følgende husholdnings-
tegn på, at den eksisterende ordning
langt lettere for forbrugerne at vælge
apparater
er udvandet. A++ og A+ bør i stedet
de mindst energiforbrugende appara-
Køle-fryseapperater
hedde A og B, og det nuværende A
ter også på disse områder.
Opvaskemaskiner
hedde C. Kriterierne for andre produk-
Mærkningen skal bl.a. omfatte stand-
Vaskemaskiner
ter end køl/frys bør strammes, så
byforbruget. Danmark bør arbejde for,
Tørretumblere
f.eks. det nuværende A kommer til at
at en sådan udvidelse af mærkningen
Kombinerede vaske/tørre-
hedde C, og der tilføjes nye A og B
vedtages hurtigst muligt inden for EU.
maskiner
med strammere krav. Men f.eks. for
I EU findes det såkaldte ECO designdi-
El-pærer
tørretumblere forholder det sig ander-
rektiv, der fastlægger regler for elek-
El-ovne
ledes: En stikprøve i Danmark viser, at
triske apparaters strømforbrug, herun-
Klimaanlæg til husholdnings-
5 pct. af de solgte tørretumblere var
der standbyforbrug. Antallet af pro-
brug
af mærke A, 31pct. B, 64pct. C og 0,
dukter med standbyforbrug er igen-
003 pct. D. Skalaen for energimærk-
nem de senere år steget væsentligt.
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
Selv om forbruget per produkt er ret
dukter i de ringeste energiklasser.
ning, dvs. hårde hvidevarer, lyskilder
begrænset, er det samlede standby-
Selv om det ofte for køberen vil være
m.v. – og så udvides, når EU’s mærk-
forbrug stort, og det er et af de
rentabelt set over hele produktets
ning udvides. Hvis den dårligste halv-
områder, hvor elforbruget forventes at
levetid at købe det mindst energifor-
del af de hårde hvidevarer som sæl-
stige mest i de kommende år. Sam-
brugende, laver mange købere ikke
ges i Danmark blev pålagt en afgift på
tidig er det for hovedparten af de
denne beregning. Derfor er der behov
500 kr. pr. apparat ville en sådan
relevante nye produkter på markedet
for, at det også i selve købet kan
afgift indbringe staten ca. 30 mio. kr.
både realistisk og omkostningseffek-
betale sig at være energibevidst – på
årligt. Man kan tillige indføre en afgift
tivt i løbet af en kortere årrække at
samme måde som man nu har gjort
på de dårligste lyskilder. Her skal man
reducere standbyforbruget til 1 Watt.
det for biler.
dog være opmærksom på, at der er der indenfor nogle produkter allerede
En evt. meromkostning per produkt vil typisk kunne opvejes af sparede el-
En sådan afgift vil kunne berede vejen
er besluttet en udfasning. Dette er
udgifter på under et år.16
for senere forbud mod de ringeste
f.eks. tilfældet for glødepærer.
energiklasser inden for Ecodesign3. Afgifter på produkter i ringeste
direktivet, se ovenfor. Afgiften må i
energiklasse
første omgang omfatte de produkter,
Man kunne indføre en afgift på pro-
som i dag er omfattet af EU’s mærk-
55
1. Beskriv baggrunden for skattere-
✎
Arbejdsspørgsmål til kapitel 5
3. Hvorfor er der behov for grønne
5. Vælg den af de 6 opstillede cases,
formen fra marts 2009
afgifter på transportområdet?
som du finder mest relevant.
(Forårspakken), og diskuter i hvor
Virker de nuværende afgifter efter
Begrund hvorfor du har valgt
høj grad skattereformen gjorde
hensigten?
netop denne case. Forklar herefter i hovedtræk hvordan man kan
brug af grønne afgifter. 4. Hvordan kan man sænke landbrugets udledning af drivhusgasser,
2. Nævn de forskellige sektorområder, hvor man kan lægge grønne
og hvilken rolle kan afgifter spille
afgifter som fremstilles i kapitlet?
heri?
opnå mere energibesparende adfærd gennem afgifter.
Noter til kapitel 5 1
Trafikafgifter og Klimapåvirkning – Hvordan sænker vi bilernes CO2 udledning: http://www.ecocouncil.dk/default.htm?http&&&ecocouncil.dk/
2
Et israelsk-amerikansk firma, som arbejder med udbredelse af elbiler på verdensplan
3
Skov- og Naturstyrelsen, Natur og Miljø, udg. 1999 under “udvalgte indikatorer”, www.sns.dk.
4
Trafikafgifter og Klimapåvirkning, Nordisk Ministerråd, s. 18, 2008
5
Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, Klima, Lavere Skat, www.fm.dk
6
Transportrådet: Pendling og befordringsfradrag, rapport 00-04, 2000. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 222, pendlingsafstande, 14.5.2009. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 121, pendlingsafstande, 16.3.2006
7
Aftale om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat – Marts 2009.
8
Se ”Et bæredygtigt landbrug 2020”, Det Økologiske Råd, 2009
9
Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-mål-satte vandløb og søer over 100m2 i Danmark, rapport udarbejdet af Simon Grünfeld, Kim Aaen og Tore Stamp Kirkeby Grontmij/ Carl bro, august 2008 tp://www.mst.dk/NR/rdonlyres/66E6308F-465E-4DAA-908B56489B76A813/0/Kortlaegningafrandzoner.pdf
10 Nye veje til energibesparelser, Evaluering af den danske energispareindsats, EA-energianalyse m.fl. for Energistyrelsen, 2008. 11 Nye veje til energibesparelser, Evaluering af den danske energispareindsats, EA-energianalyse m.fl. for Energistyrelsen, 2008. 12 KPMG corporate and indirect tax survey 2007 13 Sunde investeringer energieffektivt byggeri vidensgrundlag for partnerskabet Energibyg, forkortet udgave, www.ecocouncil.dk 14 Tera Joule = 1012 Joule 15 Nye veje til energibesparelser, Evaluering af den danske energispareindsats, EA-energianalyse m.fl. for Energistyrelsen, 2008. 16 Elsparefonden: www.elsparefonden.dk
56
Ø KO N O M I O G M I L J Ø H Æ N G E R S A M M E N
6.0 Litteraturliste IPCC Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere, 2007 Stine Krog-Pedersen CO2 som drivhusgas, faktark, www.climateminds.dk World Energy Outlook 2008, International Energy Agency, IEA, 2008 Climate change and security – challenges for German Development Cooperation, Kruk et al., 2008 UNDP Human Development Report 2007 Stern review: The Economics of Climate Change - Summary of Conclusions, 2006 Skat for unge, SKAT, 2009, www.skat.dk Energistatistik 2008, Energistyrelsen, s. 16, 2007 Vækst, Klima og konkurrenceevne, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2008 Ugebrevet A4. ”Direktører vilde med grønne afgifter”, Ugebrevet A4, nr. 3, januar 2009 Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Kåre Clemmesen og Per Henriksen Økonomi og Miljø 2009, De Økonomiske Råd, 2009 Bekendtgørelse af lov om CO2 -kvoter lov: www.retsinformation.dk Forårspakke 2.0, Vækst, klima, lavere skat http://www.stm.dk/publikationer/foraarspakke/forarspakke_2_0.pdf Notat fra Energistyrelsen, 2008: Kort og godt om CO2 kvoter http://www.ens.dk Klima, AT tema, Pedder Agger, Lars Andersen, Mikael Skou Andersen, Hans Branner, Rasmus Bo Sørensen, Jesper Theilgaard, Gyldendal, 2009 The Reality of Carbon Taxes, In the first Century, 2008 Grønne skatter og afgifter I EU og Danmark, Søren Dyck-Madsen, december 2000 Grønne fodaftryk på skattereformen, forslag til skattereform, som flytter 19 mia. kr. fra skat på indkomst til skat på ressourcer og forurening, februar 2009. Anne-Mette Wehmüller, Eline Crossland og Christian Ege, www.ecocouncil.dk
57
Økonomi og miljø hænger sammen - grønne afgifter og grøn adfærd
I disse dage er det svært at åbne en avis uden at blive konfronteret med nyheder om, at klimaproblemet er værre end man hidtil har troet. Klimaudfordringerne er ikke til at komme uden om. Men hvordan løser vi udfordringerne? Vi ved, at priser betyder meget for vores alle sammens adfærd. Hvis vi skal handle mere bæredygtigt, skal det være dyrere at forurene og bruge fossile brændstoffer – og billigere at spare på energien og bruge vedvarende energi. EU-landene har politisk tilsluttet sig ”forureneren betaler” princippet. Men man mangler at efterleve det i praksis. Det kan gøres i form af en grøn skattereform. Hæftet beskriver, hvordan skatterne kunne omlægges inden for de vigtigste sektorer, som påvirker vores miljø: trafik, landbrug, andre erhverv, boliger, private husholdninger samt produkter. Hver af disse er opstillet som selvstændige cases, så man kan vælge de, der har ens største interesse. Hæftet henvender sig til gymnasieelever i 3.g i samfundsfag. Det kan ligeledes anvendes til samfundsfagselever i 2.g., som har gennemgået en almen introduktion til økonomi. Endelig kan det anvendes i tværfaglige forløb.
– fremtidens miljø skabes i dag