Sådan ligger landet - tal om landbruget 2011

SÅDAN LIGGER LANDET...

– tal om landbruget 2011

Sådan ligger landet …

Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet.

Dokumentationen kommer fra danske forskningsinstitutioner, Danmarks Statistik, ministerielle institutioner etc. Tallene er en sammenstilling af tilgængelige data.

Publikationen er udarbejdet af UÊ > >À ÃÊ >ÌÕÀvÀi` }Ãv Ài } UÊ > à Ê"À Ì } Ã Ê Ài } UÊ À ÕvÌÃÀF`iÌ UÊ ÞÀi iÃÊ ià ÞÌÌi Ãi UÊ > >À ÃÊ-« ÀÌÃwà iÀv ÀLÕ ` UÊ iÌÊ( } à iÊ,F` UÊ "

Publikationen kan downloades fra de enkelte foreningers hjemmesider: www.dn.dk www.dof.dk www.friluftsraadet.dk www.dyrenesbeskyttelse.dk ÜÜܰë ÀÌÃwà iÀi °` www.ecocouncil.dk www.noah.dk Publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 Ó£ääÊ ©Li >Û Ê( Tlf. 3917 4000 dn@dn.dk Tryk: CoolGray A/S Design og produktion: Westring + Welling A/S Foto: Thyge Nygaard 2. rev. udgave, 2 SÅDAN LIGGER November 2011 LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

1

Indhold 1. INDUSTRILANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUR OG MILJØ

6

1.1

Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal

1.1.1

Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa - og i hele verden

Halvdelen af de danske vandløb er under EU’s standard for god økologisk tilstand

21

6

1.6.1

Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er sket fra et meget højt niveau

22

6

1.6.2

Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde og lavbundsarealer

22

1.6.3

Landbrugets udledning af kvælstof er halveret, men der er behov for yderligere reduktion

23

1.6.4

Husdyrgødning er kilde til ammoniakfordampning

24 25

1.1.2

81 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr

1.1.3

I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 30 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder

8

1.6.5

Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og forbrug af sprøjtegift

Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %, men udgør stadig en trussel for vandmiljøet

8

1.7

Landbruget står for 40 % af de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforurening 26

1.1.4

7

1.2

16 % af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra landbruget

10

1.3

Landbruget står for mere end 90 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark

10

Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest anvendte sprøjtegift

11

1.3.2

Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne

12

1.3.3

Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2000

12

1.4

Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand

13

1.4.1

Mellem 1999-2009 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte

14

1.4.2

Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret

14

1.5

Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage

14

1.5.1

Haren er nu på den danske rødliste over truede arter

15

1.5.2

En tredjedel af fuglene i det åbne land er forsvundet

16

1.5.3

Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang

16

3. INDUSTRILANDBRUGETS SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING

32

1.5.4

På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet

17

3.1

Beskæftigelse

32

1.5.5

12 af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter

17

3.1.1

I 2010 var 77.000 beskæftiget i det primære landbrug

32

1.5.6

Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt

18

3.1.2

Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 30 % siden 2001

32

1.5.7

Det samlede braklagte areal faldt fra 178.000 ha i 2007 til 61.000 ha i 2009

3.2

Økonomi

33

3.2.1

Landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 %

33

3.2.2

I 2009 udgjorde værdien af landbrugseksporten 17 % af Danmarks samlede vareeksport

34

1.3.1

2

1.6.

18

2. DYREVELFÆRD OG SUNDHED

28

2.1

Næst efter USA er Danmark det land, hvor der bruges mindst arbejdstid pr. produceret svin

2.2

Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger fik indskærpelser og/eller politianmeldelser 28

2.3

Multiresistente bakterier

29

2.3.1

13 % af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker

29

2.3.2

Hvert tiende nye MRSA-tilfælde i 2010 skyldes svine-MRSA

29

2.4

Dødelighed blandt husdyrene

30

2.4.1

25.000 døde pattegrise om dagen

30

2.4.2

Mere end hver fjerde so findes selvdød eller aflives

31

2.5

99 % af alle danske pattegrise halekuperes

31

28

1.5.8

Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i agerlandet er forsvundet

19

1.5.9

Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes

19

3.2.3

1.5.10

Vi kender stadig ikke § 3 naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne

Produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien af produktionen 34

20

3.2.4

Økologiske malkekvægsbedrifter har haft den bedste forrentning af landbrugskapitalen

SÅDAN LIGGER LANDET

34

SÅDAN LIGGER LANDET

3

Indhold 3.2.5

Danske svineproducenters produktionsomkostninger er blandt de laveste i EU

35

3.2.6

Landbrugsstøtten udgør en tredjedel af EU’s samlede budget

36

3.2.7

Danske landmænd er afhængige af landbrugsstøtten fra EU

37

3.2.8

Værdien af landbrugsejendommene er steget mere end énfamiliehuse

37

3.2.9

Landbrugets gæld er mere end tredoblet siden 1995

38

3.2.10

Langt fra alle lån er investeret i landbrugsdrift

39

3.3

Strukturudvikling

40

3.3.1

Færre og større enheder

40

3.3.2

Færre end 13.000 heltidsbedrifter

40

3.3.3

Hver femte bedrift er på mere end 100 ha

41

3.3.4

De seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet

42

3.3.5

Landmænd koncentrerer sig i stigende grad om én driftsgren

43

4. ØKOLOGISK LANDBRUGSPRODUKTION

4

45

4.1

Salget af økologiske varer er mere end fordoblet på fem år 45

4.2

Det økologiske areal er ikke fulgt med det øgede salg

46

4.3

Flere lægger igen om til økologi

46

4.4

Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget

47

4.5

Potentiale for vækst

48

4.5.1

Øget eksport af økologiske varer

48

4.5.2

Økologisalget steg med op til 14 % i 2010 i Europa og USA

48

4.5.3

Hver anden dansker køber økologisk hver uge

49

4.6

Økologer klarer sig bedre på bundlinjen

50

4.7

Økologi har effekt fra dag et

50

4.8

Offentlig økomad koster ikke mere

51

REFERENCELISTE

52

BÆREDYGTIGHED

59

FORURENER-BETALER-PRINCIPPET

59

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

5

1. Industrilandbrugets konsekvenser for natur og miljø

Nations (FAO) er Danmark også indehaver af verdensrekorden i intensivt landbrug med Bangladesh (54,9 %), Moldavien (53,8 %) og Ukraine (53,8 %) på hhv. 2., 3. og 4. pladsen.

1.1 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal Skovarealet udgør 12 %, bebyggelse og veje 10 %, lysåben natur 9 %, og søer og vandløb 2 %. Landbrugsarealet er faldet en smule siden slutningen af 1800-tallet. Skovarealet er steget i samme periode. Arealet af de lysåbne naturtyper er faldet markant. Alene fra 1965 til 2000 er arealet faldet fra 12,5 % til 9,2 %. Ifølge DMU skyldes det, at de lysåbne naturtyper har mistet deres betydning for græsning og høslet, er blevet pløjet op, plantet til med skov eller bebygget. Arealet med bebyggelse og veje er steget fra 8,7 % i 1965 til 9,8 % i 2000. (%) 70

Arealanvendelse i Danmark 1920-2010 (%)

60 50 40 30

Landbrug

20

Lysåben natur

10 0 1910

Skov Bebyggelse og veje 1930

1950

1970

1990

2010

Areal (1000 ha) EU-27

Landbrugsareal (%)

Landbrugsareal under plov (%)

432.525

41

24

4.310

63

58

Polen

31.268

52

38

Tyskland

35.710

47

33

3.735

52

28

45.030

7

6

Danmark

Nederlandene Sverige

Arealanvendelse i Europa 2008 Referencer: Eurostat (2009)

1.1.2 81 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr På 81 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd og græsmarker. På 9 % af arealet dyrkes menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de sidste 10 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, eller arealet henligger som udyrket.

Arealfordeling i landbruget (%)

Ifølge DMU Eurostat findes der ikke tal lysåben natur bebyggelse/veje mellem 1965 Referencer: (2009) og for Normander et al. og (2009a). og 2000 eller efter 2000.

Areal til foder

Referencer: Eurostat (2009) og Normander et al. (2009a)

Areal til menneskeføde Areal til foder

Anden anvendelse Areal til menneskeføde

1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa - og i hele verden Landbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 63 % af Danmarks samlede areal på 4.310.000 ha. Heraf er 92 % marker under plov (svarende til 58 % af Danmarks samlede areal). Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa. I Tyskland er det kun 33 % af jorden, der dyrkes intensivt. I Nederlandene er det 28 %. Gennemsnittet for areal under plov i Europa er 24 %. Ifølge Food and Agriculture Organization of the United 6

SÅDAN LIGGER LANDET

Anden anvendelse

Beregningen er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Landbrugsareal i alt: 2.646.400 ha. Afgrøder til foder: Hele arealet med vinterhvede (743.000 ha), byg (568.000 ha) og majs (178.000 ha), som alle tre ikke er egnet til menneskeføde.

Vinterhveden indeholder for lidt gluten, medens byg og majs decideret dyrkes til foder.

Hertil kommer halvdelen af rapsarealet (80.000 ha), arealet med helsæd (62.000 ha), samt arealer med græs i omdrift (320.000 ha) og vedvarende græs (200.000 ha). I alt 2.151.000 ha.

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) SÅDAN LIGGER LANDET

7

Sådan ser regnestykket ud

For hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkage og 186 kg olie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina og Brasilien på 2,24 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, at der er medgået omkring 920.000 ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til 34 % af det danske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lolland tilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de 25 % af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fra oliepalme og solsikke).

1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000

Vinterhvede

400.000

Vårsæd

200.000

Øvrige arealer inkl. brak 201 0

2 200 5 200 8

200

199 6 199 9

199 0 199 3

0 198 2 198 7

Der importeres ca. 2,1 mia. tons proteinholdige foderkager.

Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,6 mio. tons svarende til ca. 75 %), og langt den overvejende del kommer fra Argentina (ca. 70 %) og Brasilien (ca. 17 %). Derudover sker der via europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som overvejende kommer fra de samme to lande samt Paraguay.

Omkring 95 % af de importerede sojakager stammer således fra Sydamerika.

Ændringen i dyrket areal: Dyrket areal: Korn Korn (ha)

1.600.000

195 0-54

1.1.3 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 30 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion af foder, lægger dansk landbrug - alene i Sydamerika - beslag på arealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal til produktion af sojafoder til husdyrene.

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og egne beregninger Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011) og egne beregninger.

Fra 1950’erne ses et markant fald i dyrkningen af græs og roer. De er i høj grad afløst af kornafgrøder, som har betydet en stigende udvaskning af næringsstoffer. Fra begyndelsen af 1980’erne er majsen kommet ind på de danske marker som følge af nye sorter tilpasset vores klima og de generelle klimaforandringer. Majsen har løbende afløst roerne som foderafgrøde. Dette har også betydet en forøget udvaskning af kvælstof, da roerne er langt bedre til at optage det kvælstof, som frigives fra markerne i løbet af efteråret.

800.000

Dyrket areal: Foderafgrøder (ha)

700.000 600.000

Referencer: Gelder et al. (2008), Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), FAO Stat (2011) og egne beregninger

500.000 400.000 300.000

8

SÅDAN LIGGER LANDET

200.000 100.000

198 2 198 7 199 0 199 3 199 6 199 9 200 2 200 5 200 8 201 0

0

195 0-54

1.1.4 Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og forbrug af sprøjtegift Siden starten af 1980’erne er der blandt kornafgrøderne sket et skift fra vårsædsafgrøder til vinterhvede. Skiftet skyldes fremkomst af nye, vinterfaste sorter og et højere udbyttepotentiale.

Vinterhvede har dog den uheldige egenskab, at den kræver et langt større forbrug af sprøjtegifte end vårsæd. Desuden er der risiko for større udvaskning af kvælstof, når hveden sås sent, hvilket sker når den dyrkes flere år i træk på samme mark.

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og egne beregninger

SÅDAN LIGGER LANDET

9

1.2 16 % af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra landbruget

12.000

Salg af sprøjtegifte i Danmark 1981-2010 - (tons aktivt stof)

10.000

Landbrug er den næststørste hovedgruppe til udledning af klimagasser i Danmark efter ’Energi og transport’, og i 2009 stod ’landbrug’ for omkring 16 % af Danmarks samlede udledning.

Landbrugets udledning af klimagasser fordeler sig på følgende hovedposter: Husdyr, jord, energiforbrug og handelsgødning.

8.000 6.000 4.000

Samlet salg af sprøjtegifte i Danmark

2.000

Salg af sprøjtegifte til brug i landbruget 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2010

0 15%

40%

Landbrugets udledning af klimagasser opgjort i CO2 ækvivalenter (%)

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011), Miljøstyrelsen (2010a), Miljøstyrelsen (2010b), Miljøstyrelsen (2011) og Miljøministeriet (2010)

Husdyr Handelsgødning

37%

Jord 8%

Energiforbrug

Referencer: DMU (2011a) og Olesen (2005)

1.3 Landbruget står for mere end 90 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark Landbrugets forbrug af sprøjtegift er faldet siden 1984, men landbrugets relative andel af det samlede forbrug er steget markant. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde i 2010 4.291 tons aktivstoffer. Heraf tegnede landbruget sig for 3.891 tons. Det svarer til 90,7 % af det samlede salg.

1.3.1 Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest anvendte sprøjtegift Glyphosat tegner sig for det største salg af et enkelt aktivstof til brug i landbruget. Fra et fald til 676 tons i 2009, er salget i 2010 steget med 127 % til en rekordmængde på 1534 tons. Mersalget kan ifølge Miljøstyrelsen skyldes lave priser på glyphosat-produkter i 2010 og et større forbrug i korn før høst pga. det våde vejr.

Kg aktiv Kgstof aktiv stof 1.600 1.600

Salg af glyphosatmidler 1996-2010 (tons aktivt stof)

1.400 1.400 1.200 1.200 1.000 1.000

Samlet Samlet salg af salg af glyphosatmidler glyphosatmidler

800 800 600 600

Salg af Salg glyphosatmidler af glyphosatmidler til brug til ibrug landbrug i landbrug

400 400 200 200 2010

1997 1996 1998 1997 1999 1998 2000 1999 2001 2000 2002 2001 2003 2002 2004 2003 2005 2004 2006 2005 2007 2006 2008 2007 2009 2008 2010 2009

0

0 1996

Salget af sprøjtegifte til private husholdninger faldt fra 87,7 tons aktivstoffer i 2008 til 74,2 tons i 2009. Samlet udgjorde salget af sprøjtegifte til privat brug godt 2 % af det samlede salg (tons aktivstoffer).

Landbrugets andel er langt den største. 90-100 tons af det samlede salg fragår til andre formål f.eks. skove, frugtplantager, planteskoler, udyrkede arealer, private haver mv.

Frem til 2002 omfatter opgørelsen glyphosat og glyphosat-trimesium.

Referencer: Miljøstyrelsen (2010a), Miljøstyrelsen (2011) og Miljøstyrelsen (personlig kommunikation)

10

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

11

1.3.2 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Den seneste opgørelse (nov. 2011) viser, at landmanden i gennemsnit var ude med giftsprøjten flere gange i 2010, helt konkret 2,8 mod 2,58 gange i 2009. Målsætningen i Pesticidplan 2004-2009 var, at der fra 2009 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode).

4,0 3,5 3,0

Behandlingshyppigheden Behandlings-hyppigheden som et 3-års gennemsint (ny metode) som 3-års gennemsnit, 2000-2010 (antal gange/år)

2,5 2,0 1,5 1,0 0,5

3,0

20

3,5

00 20 -20 01 02 20 -20 02 03 20 -20 03 04 20 -20 04 05 20 -20 05 06 20 -20 06 07 20 -20 07 08 20 -20 08 09 -2 01 0

0,0 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden 1981-2010 (antal gange/år)

4,0

Referencer: Miljøstyrelsen (2010a), Miljøstyrelsen (2011) og Miljøministeriet (2010) Referencer: Miljøstyrelsen (2010a) og Miljøministeriet (2010).

2,5

Behandlingshyppighed, ny metode

2,0 1,5 1,0

Behandlingshyppighed, gammel metode

0,5

Målsætning 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2010

0,0

Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter den nye metode. Men da målsætningen er beregnet(2010a), efter gammel metode, er behandlingshyppigheden Referencer: Miljøstyrelsen Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011), efter gammel metode medtaget her. Fra og med 2010 opgøres behandlingshyppig(2009).

Normander et al. også (2009a), Regeringen heden kun efter ny metode.

Referencer: Miljøstyrelsen (2010a), Miljøstyrelsen (2011), Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011), Normander et al. (2009a) og Grøn Vækst (2009)

1.3.3 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2000 For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år som følge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske forhold opgøres behandlingshyppigheden også som et løbende gennemsnit over tre år. Som sådan ligger behandlingshyppigheden nu på det højeste niveau siden 2000. I perioden 2000-2002 sprøjtede landmanden sine marker i gennemsnit 2,12 gange pr. år, og i perioderne 2004-2006, 2005-2007, 2006-2008, 2007-2009 og 2008-2010 steg det tal til hhv. 2,47, 2,51, 2,74, 2,76 og 2,86 gange pr. år.

1.4. Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand I 2009 blev der fundet sprøjtegift i 40 % af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen (GRUMO) og i 23 % af de undersøgte aktive drikkevandsboringer. Mange af boringerne indeholder sprøjtemidler, der er forbudt i dag, men et stigende antal boringer fra grundvandsovervågningen indeholder glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarks mest anvendte sprøjtegift. I 2009 blev der fundet glyphosat i grundvandet over grænseværdien i flere prøver end nogensinde før, 9 ud af 635 prøver.

Glyphosat er ikke fundet i vandværkernes drikkevandsboringer i 2009, men det skyldes iflg. GEUS, ’at der i 2009 kun er analyseret for de to stoffer i 66 vandværksboringer ud af ca. 10.000 aktive boringer’. I 2008 var der konstateret glyphosat i 2,8 % af drikkevandsboringerne og 4,9 % af boringerne i grundvandsovervågningen. I rapporten konstaterer GEUS, at ’det mest anvendte pesticid i Danmark, glyphosat og dets nedbrydningsstof AMPA begynder at forekomme hyppigere i det danske grundvand, og stoffet er nu det tredje hyppigst fundne stof i de aktive vandværksboringer, hvor det er fundet i små 3 % af de vandværksboringer, der er analyseret for stoffet, mens nedbrydningsproduktet er fundet i 1,5 % af boringerne’.

Referencer: Thorling et al. (2009), Thorling et al. (2011a), Miljøministeriet (2011a) og Folketinget (2011a)

12

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

13

1.4.1 Mellem 1999-2009 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte I cirka halvdelen af disse (602 boringer) var grænseværdien overskredet. Ifølge DANVA koster det samfundet mellem 2 og 5 mio. kr. at etablere en drikkevandsboring.

Referencer: Brüsch (2010) og DANVA (2011)

1.4.2 Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret I 2001 var der afsat 42 mio. kr. (2011-priser) til overvågning af Danmarks grundvand. I 2011 er beløbet skrumpet til 21,8 mio. kr., og i 2014 yderligere til 19,5 mio.kr. I grundvandsovervågningen analyseres 21 forskellige sprøjtegifte, hvoraf de 17 tidligere har været anvendt og nu er forbudte, tre af sprøjtemidlerne er tilladte med restriktioner af hensyn til grundvandet, og den sidste sprøjtegift glyphosat (Roundup) er tilladt uden restriktioner.

45

Grundvandsovervågning, budget 2001-2014 (mio.kr., 2011-priser)

40 35 30 25

Budget for grundvandsovervågningen (NOVANA 2001-2010)

20 15 10

Budget for grundvandsovervågningen (nyt program 2011-2014)

5 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

0

er stabile eller i fremgang, mens udviklingen er ukendt for de resterende 27 %.

Ifølge DMU er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er den største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Større marker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrødevalg (fra flerårige til en-årige), ensidige sædskifter og færre græssende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere og mere ensformigt agerland.

Referencer: Ejrnæs et al. (2011)

1.5.1 Haren er nu på den danske rødliste over truede arter Bestanden af harer er gået kraftigt tilbage siden 1960’erne, og alene fra 2000 til 2009 er vildtudbyttet af harer ifølge vildtudbyttestatistikken faldet med 40 %. Udviklingen forudsiges at fortsætte, da antallet af overlevende unger er på et historisk lavt niveau. Ifølge Wincentz og Miljøministeriet er den grundlæggende årsag til nedgangen i bestanden af harer ændringer i harens levesteder som følge af en intensivering af landbrugsdriften. I 2010 kom haren på den danske rødliste over truede arter, og Miljøministeriet lancerede en forsøgsvis fredning på tre år i fire kommuner i Himmerland (Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Aalborg syd for fjorden). Samtidig skal der udarbejdes en forvaltningsplan for haren.

Antal nedlagteharer i Antal nedlagte harer 1941-2009 Danmark 1941-2009

600.000

Referencer: Folketinget (2011b) 500.000

Agerlandet er levested for en række plante- og dyrearter og har derfor stor betydning for den biologiske mangfoldighed - biodiversiteten. På trods af en politisk målsætning (Danmark, EU og FN) om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i 2010, er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. I agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang, 20 % 14

SÅDAN LIGGER LANDET

400.000 300.000 200.000 100.000 0 1941 1945 1949 1953 1957 1961 1965 1969 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009

1.5 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage

Referencer: Wincentz, T. (2009), Miljøstyrelsen (2009), Normander et al. (2009a), Miljøministeriet (2010b) og DMU (2011b)et al. (2009a) og DMU (2011b).

Referencer: Wincentz (2009), Normander SÅDAN LIGGER LANDET

15

Antal fugle 150 Antal fugle 150 100 100

Arealanvendelse i Danmark frai antallet 1920i til af 2010 Arealanvendelse Udviklingen Danmark fra 1920tilknyttet til 2010 almindelige fugle forskellige levesteder i Danmark (2000 = indeks 100)

Åbentlandsfugle Åbentlandsfugle Skovfugle Skovfugle Øvrige almindelige fugle Øvrige almindelige fugle

0 0

1976 1976 1978 1978 1980 1980 1982 1982 1984 1984 1986 1986 1988 1988 1990 1990 1992 1992 1994 1994 1996 1996 1998 1998 2000 2000 2002 2002 2004 2004 2006 2006 2008 2008 2010 2010

50 50

Data stammer fra DOF´s punkttællinger, er sat til indeks 100 i 2000.

Referencer: Heldbjerg (2005), Heldbjerg etogal.udviklingen (2011).

Artsvalget er baseret på European Bird Census Councils kriterier. ’Øvrige almindelige Referencer: Heldbjerg (2005), Heldbjerg et al. (2011). fugle’ er fuglearter, som er tilknyttet andre habitater end ager, eng, overdrev, hede og skov, samt fuglearter, der er generalister.

Referencer: Heldbjerg (2005), og Heldbjerg et al. (2011)

1.5.3 Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang De tre ynglefuglearter, som er mest afhængige af agerlandet bomlærke, sanglærke og agerhøne - er gået tilbage med hen holdsvis 45 %, 59 % og 75 % siden midten af 1970’erne. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 73 %.

16

SÅDAN LIGGER LANDET

100 80 60 120 40 100 20 80 0 60 40

120 100 80 60 40 20 1976 1978 1976 1980 1978 1982 1980 1984 1982 1986 1984 1988 1986 1990 1988 1992 1990 1994 1992 1996 1994 1998 1996 2000 1998 2002 2000 2004 2002 2006 2004 2008 2006 2010 2008 2010

Bestanden af åbentlandsfugle (22 arter) er gået tilbage med 31 % siden midt 70’erne, mens bestanden af skovfugle (21 arter) er gået tilbage med 8 %, og bestanden af øvrige almindelige arter (31 arter) er gået tilbage med 13 % i samme periode. Åbentlandsfugle er tårnfalk, agerhøne, vibe, dobbeltbekkasin, sanglærke, landsvale, engpiber, gul vipstjert, hvid vipstjert, bynkefugl, stenpikker, sjagger, gærdesanger, tornsanger, rødrygget tornskade, råge, krage, skovspurv, stillits, tornirisk, gulspurv og bomlærke.

120

0

Bestandsudviklingen for de fire fuglearter, som er de vigtigste ynglefugle i agerlandet (1975 = indeks 100) Agerhøne Agerhøne Bomlærke Bomlærke Sanglærke VibeSanglærke Vibe Agerhøne Bomlærke Sanglærke

20 Vibe Referencer: Heldbjerg et al. (2011).

Data stammer fra DOF’s punkttællinger, og udviklingen er sat til indeks 100 i 1975.

0 Referencer: Heldbjerg et al. (2011).

Referencer: Heldbjerg et al. (2011)

1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

1.5.2 En tredjedel af fuglene i det åbne land er forsvundet Fuglebestandenes udvikling over tid udgør en af Miljøministeriets indikatorer for udviklingen i Danmarks biologiske mangfoldighed.

Fuglebestandene er de mest velundersøgte herhjemme, og der findes danske data fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger, der viser fuglebestandenes udvikling siden 1976.

1.5.4 På ti åreteral.to ud Referencer: Heldbjerg (2011).

af tre kirkeugler forsvundet Kirkeuglen er knyttet til det åbne, dyrkede land, hvor den søger føde i græsmarker og småbiotoper tæt på landbrugsbedrifterne.

Kirkeuglen har været den mest almindelige ugleart i Jylland, men er i dag truet af udryddelse i Danmark, fordi dens levesteder i agerlandet forringes. Den er opført på den danske rødliste over truede arter. På ti år er bestanden af kirkeugle faldet med 63 % - fra 150 ynglende par i 1998 til 50-60 ynglende par i 2010. Ifølge Ejrnæs et al. (2011) er årsagen til tilbagegangen ’primært mangel på føde til ungerne’.

Referencer: Ejrnæs et al. (2011) og Eskildsen et al. (2011)

1.5.5 12 af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er opført på den danske rødliste over truede arter. De er alle knyttet til agerlandets marker og småbiotoper, hvor de lever og søger føde. Tre af de rødlistede arter vurderes forsvundet for flere årtier siden. Seks arter vurderes i tilbagegang, mens udviklingen er ukendt for de sidste tre arter. Ifølge Ejrnæs et al. (2011) er årsagen til humlebiens tilbagegang ’ødelæggelse af redesteder i hegn og diger og forarmningen af plantelivet i småbiotoperne SÅDAN LIGGER LANDET

17

samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med ’humlebi-afgrøder’ som rødkløver og andre ærteblomstrede’.

Referencer: Ejrnæs et al. (2011)

1.5.6 Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt Agerlandet rummer dyrkede marker, brakmarker, vedvarende græsmarker og småbiotoper (udyrkede levesteder som hegn, markskel, diger, markveje, grøfter, gravhøje o.lign.). Det dyrkede areal udgør 63 %, heraf er 92 % marker i omdrift med hovedsaglig enårige afgrøder.

Referencer: Ejrnæs et al. (2011) og Eurostat (2009)

1.5.7 Det samlede braklagte areal faldt fra 178.000 ha i 2007 til 61.000 ha i 2009 Områder, som ikke pløjes og dyrkes intensivt, giver levesteder og føde til planter og dyr, som ikke kan klare sig på de dyrkede marker. Braklægning har derfor en positiv effekt på biodiversiteten i agerlandet, bl.a. agerhøns og harer. Ophævelsen af den obligatoriske braklægningsordning i 2007 medførte, at det samlede braklagte areal faldt fra 178.000 ha i 2007 til 61.000 ha i 2009.

200.000 200.000 150.000 150.000 100.000 100.000 50.000 50.000 0 0 Høstår 2007 Høstår 2008 Høstår 2009 Høstår 2007 Høstår 2008 Høstår 2009

Braklagt, natur og Braklagt, natur Braklagt, natur udyrket areal i ogog udyrket udyrket areal iareal Danmark 2007-2009 (ha) Danmark 2007i – 2009 Danmark 2007 – 2009

1.5.8 Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i agerlandet er forsvundet De små, udyrkede arealer i agerlandet - småbiotoperne - er levested, tilholdssted, fødested og spredningskorridorer for både dyr og planter. Den største del af biodiversiteten i agerlandet er knyttet til småbiotoperne, selv om de arealmæssigt er faldet voldsomt frem til slutningen af 1980’erne og i dag kun udgør en lille procentdel af det dyrkede areal. Ifølge Wilhjelmudvalget (2001) er det især de våde og de mindste småbiotoper, som er forsvundet ind i det dyrkede areal. ’I 1970’erne og 1980’erne forsvandt en sø eller mergelgrav hver 3. dag’. I agerlandet er mellem 95 % og 98 % af de oprindelige vådområder forsvundet gennem 1800- og 1900-tallet.

Også de tørre småbiotoper er gået tilbage. 70 % af jord- og stendigerne i fem undersøgte, østdanske områder er forsvundet fra 1884 til 1981. Arealet med levende hegn i det sydlige Jylland er ifølge DMU faldet med 6,5 % i perioden 1994 til 2007. Tallene kan ikke umiddelbart overføres på landsplan, men viser ifølge DMU en uønsket udvikling i agerlandet. Og de seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet.

Referencer: Ejrnæs et al. (2011), Wilhjelmudvalget (2001), Bang (2009), Normander et al. (2009a) og afsnit 3.3.4

1.5.9 Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes Brak udtagne marker Brak udtagne marker Brak med tilskud Brak med tilskud Vildtagre Vildtagre Natur og lignende Natur og lignende Udyrkede arealer Udyrkede arealer

Referencer: Kristensen og og Pedersen Pedersen(2009).

(2009) og Ejrnæs et al. (2011) Referencer: Kristensen Referencer: Kristensen og Pedersen (2009).

Undersøgelser viser, at der ved 20-45 % af de undersøgte fortidsminder er sket minimum én lovovertrædelse. Mellem 23-53 % af lovovertrædelserne vedrører museumslovens § 29f, der forbyder jordbehandling eller plantning inden for en afstand af 2 m fra fortidsminderne. Når gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes, reduceres arealet, og plante- og dyrelivet på gravhøjene påvirkes.

I marts 2009 blev kravet om 2 m zoner omkring fredede fortidsminder en del af systemet med krydsoverensstemmelse.

Krydsoverensstemmelsen har til formål at skabe overensstemmelse mellem udbetaling af støtte til landmændene og deres overholdelse af regler om miljø, sundhed, dyrevelfærd og opretholdelse af landbrugsarealer i god landbrugsmæssig og miljømæssig stand. Landbrugsstøtten reduceres, hvis reglerne ikke er overholdt.

Referencer: Ejrnæs et al. (2011), Haue et al. (2007) og Sørensen (2005)

18

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

19

for vilde planter og dyr, er meget § 3 natur forsvundet – bl.a. som følge af opdyrkning eller manglende pleje - siden lovens ikrafttræden i 1992. Der mangler også præcis viden om, hvor meget § 3 natur, der er overset eller opstået siden 1992. DMU anslår, at op mod 20.000 ha beskyttet natur er forsvundet. Hertil kommer op mod 41.000 ha ’oversete naturarealer’, som ikke tidligere har været registreret, og op mod 15.000 ha ’nyudviklet natur’. Samlet har

DMU fundet afvigelser på 10-20 % i forhold til registreringerne.

Afvigelser i forhold til registreringerne

Procent

For hele landet svarende til

Beskyttet natur gået tabt som følge af lovlige og ulovlige aktiviteter

2-5,6 %

9.200-19.500 ha

Oversete naturarealer i tidligere registreringer

7-10 %

27.000-41.000 ha

1-4 %

5.000-15.000 ha

Nyudviklet natur Referencer: Nygaard et al. (2011)

VK-Regeringen afsatte 36 mio. kr. til en nyregistrering af § 3-naturen. Undersøgelsen skal give et overblik over forsvundet eller nyudviklet natur, men risikerer at fjerne fokus fra tilstanden i den mest værdifulde ’gamle’ natur. Arealer kan med tiden vokse sig enten ud af eller ind i en § 3 beskyttelse. Men i forhold til biodiversiteten er der stor forskel på, om naturen har udviklet sig over mange hundrede eller over få år. F.eks. er 1/3 af arterne på rødlisten over sårbare eller truede arter knyttet til overdrev. Denne naturtype er sammen med blandt andre naturtypen rigkær den mest truede og ligger spredt som små isolerede græsningsarealer. Tilgroning og opdyrkning er ifølge DMU de hyppigste årsager til, at overdrev forsvinder. Nye områder, der gror ind i beskyttelsen, vil sjældent vil have samme naturværdi. Kun feltstudier kan give et samlet overblik over naturens tilstand og danne grundlag for en målrettet naturforvaltning, så tilbagegangen i biodiversiteten kan stoppes.

20

SÅDAN LIGGER LANDET

Målinger baseret på vandløbenes smådyr viser, at vandløbene har fået det lidt bedre op gennem 1990’erne, men omkring halvdelen lever ikke op til kvalitetskravene. ’For søer, kystvande og grundvandet foreligger i Danmark endnu ikke objektive kriterier til vurdering af tilstanden i henhold til Vandrammedirektivet, men en basisanalyse fra 2005 indikerer, at en stor del af disse ikke opfylder direktivets krav om god tilstand.’

Miljøtilstanden i Miljøtilstanden i danske vandløb danske vandløb Miljøtilstanden i danske vandløb 1994-2007 (%)

100 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 0

2006 2006 2007 2007

danske landareal. Men trods beskyttelsen, der skal sikre levesteder

2004 2004 2005 2005

rede det i 2010 til godt 416.000 ha eller ca. 10 % af det samlede

2002 2002 2003 2003

dringer i tilstanden af naturbeskyttelseslovens § 3. I runde tal sva-

Danmark har ca. 69.000 km vandløb (naturlige og menneskeskabte), ca. 138.000 søer (over 100 m2 i alt) og godt 7.000 km kystlinje. Danmark er gennem EU’s Vandrammedirektiv forpligtet til senest i 2015 at sikre ’god økologisk og kemisk tilstand’ i vandløb, søer og kystvande. Det betyder, at der skal være gode livsbetingelser for planter og dyr. Men ifølge Naturstyrelsen er ’halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 90 % af fjordene og kystområderne under EU’s standarder’. Ifølge Normander et al. (2009b) er regulering af vandløb, afvanding fra markerne og vedligeholdelse af åer de væsentligste årsager efterfulgt af spildevandsudledninger til, at levevilkårene for vandløbenes dyr og planter er forringet. I søer og kystvande er den væsentligste påvirkning forurening med næringsstoffer fra landbruget.

2000 2000 2001 2001

overdrev og strandenge større end 2500 m er beskyttet mod æn2

1998 1998 1999 1999

Søer med et areal større end 100 m2 og alle enge, moser, heder,

1996 1996 1997 1997

ved heller ikke præcist, hvor den er henne

1.6. Halvdelen af de danske vandløb er under EU’s standard for god økologisk tilstand

1994 1994 1995 1995

1.5.10 Vi kender stadig ikke § 3 naturens tilstand, og vi

Dårlig Dårlig Ringe Ringe Moderat Moderat God God Meget god Meget god

Kun tilstandene ’god’ oget’meget god’ Naturstyrelsen lever op til Vandrammedirektivets krav om Referencer: Normander al. (2009b), (2011) .

Referencer: Normander al. (2009b), Naturstyrelsen (2011) . ’god økologisk og kemiskettilstand’.

Referencer: Normander et al. (2009b) og Naturstyrelsen (2011)

SÅDAN LIGGER LANDET

21

1.6.1 Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er sket fra et meget højt niveau Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne. Derfor bruges ’kvælstofoverskuddet’- forskellen mellem til- og fraførsel af kvælstof - som indikator for kvælstoftabet fra markerne. Gødningskvoter, krav om efterafgrøder og regler for jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringe kvælstofoverskuddet.

delen af vandet ledes bort gennem dræn eller drængrøfter, sker der ingen eller kun en ringe reduktion, og det udvaskede nitrat ledes mere eller mindre direkte ud i vandmiljøet.

Sandjordsoplande

Lerjordsoplande

(gennemsnit af 2 oplande)

(gennemsnit af 3 oplande)

Handelsgødning 53 kg N/ha Husdyrgødning 135 kg N/ha Atm. + fix 37 kg N/ha

Handelsgødning 83 kg N/ha Husdyrgødning 71 kg N/ha Atm. + fix 20 kg N/ha

Total

Total

225 kg N/ha

600.000

Rodzone

500.000 .af rfl

Tilførsel

300.000

Overskud

200.000

Fraførsel

100.000

Rodzone

Rodzone

.

øm

str

400.000

15 kg N/ha

Afgrøde 106 kg N/ha

Kvælstoftilførsel, -fraførsel og -overskud i Danmark 1989/90-2009/10 (tons)

700.000

Atm. + fix

174 kg N/ha

Afgrøde 138 kg N/ha

800.000

Naturoplande

85 kg N/ha

46 kg N/ha

ca. 5-10 kg N/ha

e ov

n+

æ Dr

2 kg N/ha Vandløb 10 kg N/ha

8 kg N/ha Grundvand

6 kg N/ha Grundvand 10 kg N/ha

Vandløb 16 kg N/ha

Grundvand

Vandløb 2-3 kg N/ha

2009/10

2007/08

2005/06

2003/04

2001/02

1999/00

1997/98

1995/96

1993/94

1991/92

1989/90

0

Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin ? kg N/ha

Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin ? kg N/ha

Referencer: Vinther og Olsen (2011)

Det årlige kvælstofkredsløb (2004/05-2008/09)

1989/90 1990/91 1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10

1.6.2 Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde og lavbundsarealer Der udvaskes kvælstof fra alle arealer, selv skove, men udvaskningen varierer meget afhængigt af dyrkningsmetoder, afgrøder og gødskning. Dyrkning af korn, majs og raps, jordbehandling om efteråret og store mængder husdyrgødning øger udvaskningen af kvælstof, medens dyrkning af græs og roer, efterafgrøder og flerårige afgrøder begrænser udvaskningen.

Og alt afhængigt af jordtypen, undergrundens beskaffenhed og jordens dræningsforhold er der stor forskel på, hvor stor en del af det udvaskede kvælstof, der udledes til grundvand og vandmiljø. Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne i form af nitrat. På udrænede sandjorde vil det udvaskede nitrat oftest blive reduceret mellem 75 og 100 %, da det omdannes til luftformigt kvælstof, som er uskadeligt for miljøet. På drænede lerjorder og lavbundsarealer, hvor største22

SÅDAN LIGGER LANDET

Kvælstofbalancer og -regnskaber er komplicerede. De varierer fra år til år afhængigt af afgrøde, temperatur og nedbør. Derfor er tallene i tabellen modelberegninger, der viser forholdet mellem de forskellige poster. Desuden er der poster, som indgår i regnskabet, men som ikke umiddelbart fremgår af figuren. Pointen er slutresultatet: At udvaskningen af kvælstof er større fra lerjord end fra sandjord.

Referencer: Grant et al. (2010)

1.6.3 Landbrugets udledning af kvælstof er halveret, men der er behov for yderligere reduktion I perioden 1987 til 2010 er landbrugets udledning af kvælstof faldet fra 135.000 tons til 65.000 tons om året. Med Grøn Vækst (april 2009) ’vil VK-Regeringen frem mod 2015 reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet med ca. 19.000 tons’.

Målsætningen fastholdtes i aftalen om Grøn Vækst 2.0 (april 2010), men i april 2011 fastsætter VK-Regeringen et nyt mål - 9.000 tons inden 2015. Resten skal først nås inden 2027.

Det er under en tredjedel af det samlede reduktionsbehov SÅDAN LIGGER LANDET

23

på 31.000 tons (ift. 2010 niveauet på 65.000 tons), som Naturstyrelsen har beregnet som nødvendigt, for at det danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet. Beregningerne er baseret på miljøcentrenes indberetninger af behovet for at reducere udledningen af kvælstof.

135.000

1987

Her startede den første vandmiljøplan

Naturtype

Kvælstofudledning i i Danmark Kvælstofudledning Danmark (tons pr. år) (tons/år)

56.000 46.000

2010 2015 2027

31.000 16.000 9.000

Her er vi nået til efter tre vandmiljøplaner VK-Regeringen fastsætter nyt mål – 9000 tons inden 2015 – resten (10.000 tons) inden 2027 Det har Naturstyrelsen beregnet som nødvendigt, for at det danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet Bidrag fra spildevand i dag (7.000 tons) Andre kilder såsom bidrag fra natur, skov og luftbårent bidrag i dag (9.000 tons)

Atmosfærisk Deposition, kg N/ha/år1

Område

Overdrev

10-25

Sydlige Jylland, gennemsnit

Hede

10-25

Nordsjælland, gennemsnit

Fersk eng

15-25

Gennemsnit for DK

14

Midtjylland, ru overflade 2

25

Mose (og kær)

65.000

Tålegrænse, kg N/ha/år

5-25

Fattigkær og hedemoser

10-20

Løvskov

10-20

Nåleskov

10-20

19

6

Erfaringsmæssigt baserede tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov. Seneste anbefalinger fra UN-ECE, 2004 Den mængde kvælstof i form af ammoniak, der falder som følge af fordampning fra husdyrgødning, trafik, industri og baggrundsbelastning fra f.eks. udlandet F.eks. skov, som medfører større lokal belastning.

1

2

Referencer: Naturstyrelsen (2011).

Referencer: Naturstyrelsen (2011), Grøn Vækst (2009), Fødevareministeriet (2010), Miljøministeriet (2011b) og Miljøministeriet (2011c)

1.6.4 Husdyrgødning er kilde til ammoniakfordampning Sjældne arter trues, når naturarealerne opsplittes og samtidig belastes med næringsstoffer fra bl.a. ammoniakfordampning fra husdyrgødning. Det rammer især arter med korte liv som f.eks. sommerfugle, padder og krybdyr og planter med frø, der kun overlever kort tid i jorden.

Ammoniakfordampningen er faldet med 30 – 35 % fra 1990 – 2008, men ligger stadig højt sammenlignet med den naturlige belastning og i forhold til visse af naturtypernes tålegrænser.

24

SÅDAN LIGGER LANDET

Referencer: Ejrnæs et al. (2006) og Skov- og Naturstyrelsen (2005)

1.6.5 Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %, men udgør stadig en trussel for vandmiljøet Danske landbrugsjorder er tæt på en balance mellem tilført og fraført fosfor. Men balancen dækker over store forskelle kraftige overskud i husdyrtætte områder, og kraftigt underskud i egne med få husdyr, f.eks. Lolland-Falster. Når en mark, år efter år, tilføres et overskud af fosfor, vil bindingskapaciteten for fosfor på et tidspunkt blive opbrugt, og marken vil begynde at udvaske fosfor. Når en mark først begynder at udvaske fosfor, vil det fortsætte i mange år. Især sandjord og humusjord har lav bindingskapacitet, og disse jordtyper er almindelige i de husdyrtætte egne i Jylland. Viden om tab af fosfor til vandmiljøet og de forskellige jordtypers tabsrisiko er desværre mangelfuld, og der mangler kortlægning til at kunne udpege særlige risikoarealer for fosfortab. Den eneste effektive måde at forhindre udvaskning af fosfor fra risikoarealer er at lade være med at tilføre fosfor, samtidig med at der fortsat skal høstes afgrøder fra dem.

SÅDAN LIGGER LANDET

25

Fosfortilførsel, -fraførsel og -overskud i Danmark 1989/90-2009/2010 (tons)

2009/10 2009/10

2007/08 2007/08

2005/06 2005/06

2003/04 2003/04

2001/02 2001/02

1999/00 1999/00

1997/98 1997/98

1995/96 1995/96

1993/94 1993/94

1991/92 1991/92

Tilførsel Tilførsel Fraførsel Fraførsel Overskud Overskud

1989/90 1989/90

100.000 100.000 80.000 80.000 60.000 60.000 40.000 40.000 20.000 20.000 0 0

Referencer: Vinther og Olsen (2011)

1.7 Landbruget står for 40 % af de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforurening Landbrugets udledning af ammoniakdampe er den største synder, når det gælder luftforureningens påvirkning af helbredet og omkostninger for samfundet. Center for Energi, Miljø og Sundhed (CEEH) har beregnet, at luftforureningen koster samfundet 28 mia. kr. hvert år.

Emissionssektor

Bidrag i % til de totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra danske emissioner Europa

Store centrale kraftværker

Danmark

10,3

5,7

Boligopvarmning, inkl. brændeovne

9,3

16,3

Decentrale kraftværker i forbindelse med industriproduktion

5,3

4,3

Produktionsprocesser, såsom cement, papir, metal

1,9

3,1

Ekstraktion og distribution af fossile brændstoffer

1,7

2,3

Brug af opløsningsmidler fx i maling

2,6

2,5

17,6

19,3

7,9

7,2

Vejtrafik Andre mobile kilder (traktorer, plæneklippere, mv.)

Affaldshåndtering og forbrænding Landbrug

0,6

0,1

42,8

39,4

Den relative fordeling af de overordnede emissionssektorer i Danmark, som bidrager til helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforurening.

Referencer: Brandt et al. (2011)

26

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

27

100

2. Dyrevelfærd og sundhed

100 80

34 75

80 60 75

2.1 Næst efter USA er Danmark det land, hvor der bruges mindst arbejdstid pr. produceret svin Godt en halv time (0,59 timer). Det er den tid, danske svineproducenter i gennemsnit bruger pr. produceret svin. Det viser på den ene side, hvor effektiv dansk svineproduktion er, og på den anden side, hvor lidt tid producenten har til at tilse og sikre velfærden for sine svin.

Arbejdstid i timer pr. produceret svin 3,0

Tidsforbruget pr. produceret i enpr.

Arbejdstid svin i timer række lande,svin der enten produceret er storaktører på verdensmarkedet for svinekød eller et vigtigt marked for Danmark.

2,5 2,0

79 83 79

61 61

83

54 54

70 51 51 66

60 40 40 20

25

17

78 66

21

39

46 46

85

34

78

50

85 66

49 49

50

70

34 15

22

30

66

50 50

39 34 30 21 17 2010 2008 2009 2010 2008 2009 22 2008 2009 2010 2008 2009 15 2010

20 0 25 0

Kvæg-

Svine-

Slagtekyllinge-

Andel af de kontrollerede Andel af Andel af de de kontrollandmænd, der lerede landmænd kontrollerede overholder loven uden/med indskærpellandmænd, der ser påbud og/eller overholder loven politianmeldelser (%) Besætninger uden indskærpelser, påbud og/ eller politianmeldelser Besætninger uden indskærpelser, påbud og/ eller politianmeldelser Besætninger med indskærpelser, påbud og/ eller politianmeldelser Besætninger med indskærpelser, påbud og/ eller politianmeldelser

Pelsdyr-

2008 2009 2010 2008 2009 2010 2008 2009 2010 2008 2009 2010 besætninger besætninger besætninger besætninger

KvægSvineSlagtekyllingePelsdyrbesætninger besætninger besætninger besætninger Data stammer fra myndighedernes kontrol af udpegede besætninger. Nogle besætninger er udpeget tilfældigt, andre er udpeget på baggrund af besætningsstørrelse, besætReferencer: Fødevarestyrelsen (2010). ningstype, antibiotikaforbrug og tidligere overtrædelser af dyreværnslovgivningen.

Referencer: Fødevarestyrelsen (2010).

Referencer: Fødevarestyrelsen (2010) og Fødevarestyrelsen (2011)

2.3 Multiresistente bakterier

1,5 1,0 0,5 Italien

Brasilien

UK

Østrig

Irland

Frankrig

Tyskland

Sverige

Belgien

Holland

Spanien

Canada

USA

Danmark

0,0

Tidsforbruget pr. produceret svin i en række lande, der enten er storaktører på Referencer: Christiansen (2011).eller et vigtigt marked for Danmark. verdensmarkedet for svinekød Referencer: Christiansen (2011)

2.2 Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger fik indskærpelser og/eller politianmeldelser Hvert år bliver dyrevelfærden kontrolleret i mindst 5 % af alle landets besætninger på mindst 10 dyr. Alle landbrugsdyr og heste er omfattet af velfærdskontrollen, som foretages uanmeldt af landets dyrlæger. I forbindelse med velfærdskontrollen i 2010 fik næsten halvdelen af de kontrollerede svinebesætninger og pelsdyrsbesætninger indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser.

28

SÅDAN LIGGER LANDET

2.3.1 13 % af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker MRSA eller Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for de antibiotika, der sædvanligvis anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. Forkert og/eller ukritisk anvendelse af antibiotika er hovedårsagen til, at MRSA opstår. Svinebakterien MRSA CC 398 har på få år spredt sig til hvert ottende danske slagtesvin (13 %). I 2010 blev den fundet i 16 % af de undersøgte svinebesætninger.

DenVinther multiresistente Reference: og Olsen (2011). svinebakterie blev første gang konstateret i Danmark i 2003 (se Reference: Vinther og Olsen (2011).

2.3.2). Bakterien lever i grisens tryne og på dens skind, og den spredes i staldenes støv, når grisene nyser og bevæger sig rundt.

Referencer: DANMAP (2010) og DANMAP (2011)

2.3.2 Hvert tiende nye MRSA-tilfælde i 2010 skyldes svine-MRSA I 2010 blev der i alt registeret 1097 nye tilfælde af MRSAsmittede mennesker i Danmark. Hver tiende af disse (109) er nye tilfælde af CC 398 MRSA (svine-MRSA). Og 14% af de nye tilfælde (15) har ikke haft direkte kontakt til svin. Det kan ifølge DANMAP’s rapport være et tegn på, at bakterien er ved at ændre SÅDAN LIGGER LANDET

29

sig, så den lettere smitter fra menneske til menneske. Tallene viser antallet af positive blandt de undersøgte. De kan derfor ikke tages som udtryk for den samlede forekomst af MRSA-smittede.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver i et svar til Fødevareudvalget i Folketinget, at det er ’... Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering [ ], at der er tale om en reel stigning i forekomsten af svine-MRSA i 2010’.

Antal tilfælde Antal tilfælde 1.200 1200

Total antal MRSA Total antal MRSA CC398 MRSA = CC398 MRSA = Svine-MRSA Svine-MRSA

2010 2010

2.4.1 25.000 døde pattegrise om dagen Gennem de sidste to årtiers avlsarbejde er antallet af producerede grise pr. kuld øget fra 11,6 i gennemsnit i 1992/1993 til 16,3 i 2010. I samme periode er andelen af døde pattegrise steget fra Udviklingen i døde pattegrise 1992-2010 af total) Udvikling (% i procent døde af total og antal fødte grise

Døde ialt Døde efter faring

2010

2010

2008

2006

2.5 99 % af alle danske pattegrise halekuperes Tal fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet viser, at 99,2 % af alle danske pattegrise halekuperes (EFSA 2007). Halekupering foretages for at mindske forekomsten af halebid, der er en stressreaktion, som bl.a. kan opstå, hvis svinene går for tæt eller mangler rodemateriale (f.eks. halm) at beskæftige sig med. De danske regler om halekupering af svin siger: ’§ 4. Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt.’ og ’Inden halekupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres.’

Referencer: EFSA (2007) og Justitsministeriet (2003)

2010

2008

2008

2006

2006

2004 2004

2002 2002

2000 2000

1998 1998

1996 1996

1994

Dødfødte

1994

1992/1993 1992/1993

2004

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011), Daka Bio-industries (2011), Referencer: Danmarks Statistikbanken (2011), Vestergaard (2003) ogStatistik Viekilde–(2008) Daka Bio-industries (2011), Vestergaard (2003) og Viekilde (2008).

2.4 Dødelighed blandt husdyrene

7 5

2002

5 2000

2009 2009

10

Referencer: Haarder ogog Vasegaard (2011) og. DANMAP (2011) Referencer: Skov Skov (2010), (2010) og Haarder Vasegaard (2011) Referencer: Skov (2010) og Haarder og Vasegaard (2011) .

25 23 2521 2319 2117 1915 1713 1511 13 9 11 7 9 5

20 15

109 105

40 39

25

1998

64 64

2008 2008

14 14

2007 2007

9 9

2006 2006

14 14

2005 2005

6 6

2004 2004

1 1

2003 2003

0 0

2002 2002

100 100

2001 2001

0 0

Andelen af søer, der ender deres liv som selvdøde eller aflivede 1990-2010 (% af total)

1996

239 239

200 200 104

35 30

659 659

549 549

104

817 808

1994

727 727

600 600

0 0

854 854

2.4.2 Mere end hver fjerde so findes selvdød eller aflives På ti år er antallet af selvdøde og aflivede søer mere end fordoblet.

I 2010 endte flere end hver fjerde so (26,7 % af alle søer) deres liv som selvdøde eller aflivede før endt produktionsliv (dvs. inden slagtning eller eksport). I 1990 var det hver tiende (10,2 %).

1992

864 864

800 800

25.000 døde smågrise om dagen eller ca. 9 millioner på årsplan.

1990

1.000 1000

400 400

Nye tilfælde af MRSA i Nye tilfælde af MRSA i Danmark fra 2001 af til 2010 Nye tilfælde Danmark fra 2001 tilMRSA 2010 i Danmark 2001-2010 (antal)

1097 1050

17,1 % i 1992/1993 til 23,9 % i 2010. 2010-tallet svarer til ca.

Referencer: Pedersen et al. (2010) og Videncenter for Svineproduktion (2011)

30 SÅDANFødevareøkonomisk LIGGER LANDET Referencer: Institut (2011) og Landbrug og Fødevarer (2010a).

SÅDAN LIGGER LANDET

31

20.000

3. Industrilandbrugets samfundsmæssige betydning

Beskæftigelsen i tre af landbrugets følgeerhverv 2001-2010 (antal)

20.000 15.000 15.000 10.000

Slagterier

10.000 5.000

3.1 Beskæftigelse

Mejerier Slagterier

Beskæftiget (1.000) 400

Udviklingen i beskæftigelsen i primært Beskæftigelsen i det landbrug mellem primære landbrug 1966 og 2010 1966-2010 (antal/1000)

300 Beskæftigede i primært landbrug

200

100

1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2010

0

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), Danmarks Statistik Danmarks Statistik – Adams Database (2011) og De Økonomiske Råd (2010).

– Adams Database (2011) og De Økonomiske Råd (2010)

2010

2009

Danmarks Statistikbanken (2011).

FraReferencer: 2008 er tallet baseretStatistik på nyt –datagrundlag, som forklarer noget af faldet Referencer: Referencer: Danmarks Danmarks Statistik Statistik –- Statistikbanken Statistikbanken (2011).

(2011)

3.2 Økonomi 3.2.1 Landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 % Landbrugets andel af den samlede bruttoværditilvækst (BVT) er faldet fra 7 % til 1 % fra 1966 til 2008, når beregningen foretages i løbende priser. Opgjort i faste priser er landbrugets andel af den samlede BVT svagt stigende fra 1,6 % i 1966 til 1,9 % i 2008. Det betyder, at mængden af varer i landbruget er vokset lige så meget som mængden i resten af industrien, men prisen på landbrugsvarerne er ikke fulgt med. % % 8 8 7 7 6 6

LandbrugetsBTV BTVi løbende i løbende Landbrugets Landbrugets BVT i løbende ogfaste fastepriser priserfra fra 1966 og 1966 tiltil og faste priser 1966-2008 i 2009 i forhold til udviklingen 2009 i forhold til udviklingen forhold til udviklingen i BVT i resten af økonomien i BVT i resten af økonomien i BVT i resten af økonomien (%)

5 5 4

Løbendepriser priser Løbende

3

2000-priser 2000-priser

2 1 0 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1984 1987 1987 1990 1990 1993 1993 1996 1996 1999 1999 2002 2002 2005 2005 2008 2008

3.1.2 Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 30 % siden 2001 Beskæftigelse i tre udvalgte følgeerhverv følger den nedadgående trend i primærerhvervet. Antallet af beskæftigede på slagterierne er således faldet med godt 30 % siden 2001. Fra 20.748 i 2001 til 13.958 i 2010. Beskæftigelsen på mejerier faldt med 28 % fra 10.762 i 2001 til 7.739 i 2010. Og antallet af beskæftigede i engroshandel med korn og foderstoffer faldt med 29 % fra 7066 i 2001 til 4961 i 2010.

Engrosh. med Mejerier korn og foderstoffer Engrosh. med korn og foderstoffer

2010

2008

2009

2007

2008

2006

2007

2005

2006

2004

2005

2003

2004

2002

2003

2002

0

2001

3.1.1 I 2010 var 77.000 beskæftiget i det primære landbrug I 1966 var 300.000 beskæftiget i den primære landbrugsproduktion (svarende til 12,8 % af arbejdsstyrken). I 2010 var 77.000 beskæftiget i det primære landbrug (svarende til 2,8 % af arbejdsstyrken). Tallene inkluderer landmænd, landbrugsmedhjælpere, medhjælpende ægtefæller og folk ansat på maskinstationer.

2001

5.000 0

BVT er et mål for værdien af den samlede produktion minus omkostningerne til input og Referencer: De De Økonomiske Økonomiske Råd Råd(2010) (2010)og og halvfabrikata (f.eks. værdien af korn som input i egen svineproduktion). Forskellen på BVT og De Økonomiske Råd (personlig kommunikation). Økonomiske Råd (personlig kommunikation). bruttonationalproduktet er, at BVT opgøres eksklusiv skatter (moms) og subsidier. Det omregnes til faste priser ved at holde priserne fast til et givent år. I det her tilfælde er der brugt priserne i år 2000. Det vil sige, at landbrugets relative BVT er beregnet for hvert år, men ved at bruge priserne i år 2000 og ikke priserne i det givne år. Udviklingen i de faste priser har været rimelig konstant.

Referencer: De Økonomiske Råd (2010) og De Økonomiske Råd (personlig kommunikation)

32

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

33

3.2.2 I 2009 udgjorde værdien af landbrugseksporten 17 % af Danmarks samlede vareeksport I 1966 udgjorde værdien af landbrugseksporten 45 % af Danmarks samlede vareeksport. I 2009 er landbrugseksporten faldet til 17 % af Danmarks samlede vareeksport.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Gennemsnitlig forretning

Økologiske malkekvægbedrifter 3,2

2,9

2,2

3,1

0,2

1,1

1,7

2,1

2,5

-0,3

0,8

1,6

1,5

2,1

1,0

0,4

1,6

1,1

0,0

0,4

-0,1

0,3

Konventionelle kvægbedrifter 2,2

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og De Økonomiske Råd (2010)

2,4

1,4

Konventionelle plantebrug

3.2.3 Produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien af produktionen Fødevareøkonomisk Institut har regnet på den rene produktionsøkonomi i landbruget. Analysen viser, at produktionsomkostningerne i hele perioden (2005-2011) for jordbrugssektoren som helhed er højere end værdien af produktionen.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

63.160

70.223

62.882

65.212

70.026

Produktionsværdi mv.

57.024

58.775

Produktionsomkostninger i alt, inkl. arbejdsvederlag til brugerfamilier 59.878

62.377

67.591

74.652

68.361

68.720

72.067

Produktionsværdi og produktionsomkostninger (mio. kr.)

Tallene for 2009 er foreløbige, og tallene for 2010 og 2011 er FØIs egne skøn Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011)

3.2.4 Økologiske malkekvægsbedrifter har haft den bedste forrentning af landbrugskapitalen Ubalancen mellem produktionsværdien og produktionsomkostninger varierer fra bedrift til bedrift. Måler man på forrentningen af landbrugskapitalen, er det de økologiske malkekvægsbedrifter, som har klaret sig bedst med en gennemsnitlig forrentning på 2,1 % over syv år. Mens svineproducenterne kun har fået forrentet landbrugskapitalen med gennemsnitlig 0,3 % over syv år.

0,8

1,0

0,8

Konventionelle svinebedrifter 1,7

2,7

-0,8

-0,5

Forrentning af landbrugskapital i selveje (pr. bedrift i procent) Bedrifter med 2 eller flere helårsarbejdere Tallene for 2010 og 2011 er FØIs egne fremskrivninger.

Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011) og egne beregninger

3.2.5 Danske svineproducenters produktionsomkostninger er blandt de laveste i EU Den seneste opgørelse fra det europæiske branchesamarbejde InterPig viser, at de danske svineproducenter i 2009 havde nogle af de laveste produktionsomkostninger pr. kg slagtesvin i EU. Med en omkostning på 10,46 kr./kg slagtesvin placerer Danmark sig på den femte laveste plads efter Frankrig, Spanien, Belgien og Østrig. De tyske omkostninger ligger væsentligt højere end de danske, medens Holland ligger på niveau med Danmark. De fem lande i EU InterPig 2009 med de laveste produktionsomkostninger havde en gennemsnitlig produktionsomkostning pr. kg slagtesvin på tæt ved 10,35 kr./kg 14

12,62

12 10,15 10,31 10,34

10 8 7,56

Produktionsomkostninger Produktionsomkostninger pr.kr./kg kg. slagtesvin slagtesvini 2009 i 2009

11,18 10,45 10,46 10,48 10,62 10,77 10,8

8,23 8,36

6 4 2 Italien

Tyskland

UK

Irland

Sverige

Holland

Østrig

Danmark

Belgien

Spanien

Frankrig

USA

Canada

Brasilien

0

Referencer: Christiansen (2011) Referencer: Christiansen (2011).

34

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

35

14

En rentabilitetsanalyse for 2005-2009 viser et tab på 0,73 kr./kg slagtesvin for Danmarks vedkommende. Tilsvarende tab ses i andre europæiske lande. Alene i 2009 var tabet i Danmark 0,98 kr./kg slagtesvin. Med et overskud på 0,91 kr./kg var UK det eneste land med et positivt resultatDanske i svineproduktionen. svineproducenter

USA Canada

Canada

Tyskland USA

Frankrig Danmark

Referencer: Christiansen (2011).

Referencer: Christiansen (2011) Referencer: Christiansen (2011).

Danmark Tyskland

Sverige Holland

Holland Frankrig

BrasilienSverige

Spamien Brasilien

UK

-4

UK Spamien

tabte næsten 1 kr./kg.

12 11,68 Slagtekrop isvineproducenter 2009 2009 10,12 9,70 Danske 14 10,25 9,99 Rentabilitet 9,29 9,48 10 tabte næsten 1 kr./kg. (kr./kg slagtesvin) 12 11,68 8 7,18 Slagtekrop i 2009 10,25 10,12 9,70 9,99 6,67 6,22 9,29 9,48 10 6 8 7,18 6,67 6,22 Afregnet pr. kg 4 slagtesvin 6 2 Afregnet pr. kg 4 Rentabiliteten 0 slagtesvin 0,91 -0,07 -0,38 -0,50 -0,78 2 -0,86 -0,98 -1,19 -1,56 -2 -2,14 Rentabiliteten 0 0,91 -0,07 -0,38 -0,50 -0,78 -4 -0,86 -0,98 -1,19 -1,56 -2 -2,14

3.2.6 Landbrugsstøtten udgør en tredjedel af EU’s samlede budget EU’s fælles landbrugspolitik består af to søjler. Den første søjle omfatter de såkaldte markedsordninger, dvs. direkte støtte (enkeltbetaling m.v.), eksportstøtte, udgifter til intervention samt privat oplagring af landbrugsvarer m.v. Den anden søjle omfatter ordningerne under EU’s landdistriktspolitik. Med reformen af den fælles landbrugspolitik (CAP-reformen) i 2005 blev hovedparten af den direkte støtte koblet fra produktionen. Støtten er således ikke betinget af, at der finder en produktion sted.

UÊ ÊÓ䣣ÊÕ`}©ÀÊ`i Ê` Ài ÌiÊ > `LÀÕ}ÃÃÌ©ÌÌiÊ }Ê >À i`ÃÀi >ÌiÀi`iÊ udgifter 42,8 mia. euro (ca. 319 mia. kr.) Det er godt en tredjedel af EU’s samlede budget på 141,9 mia. euro (ca. 1.058 mia. kroner).

UÊ ÊÓää ÊL iÛÊ`iÀÊÕ`LiÌ> ÌÊÇ]ÎÊ >°Ê À°Ê Ê` Ài ÌiÊ > `LÀÕ}ÃÃÌ©ÌÌiÊ til godt 57.000 danske landmænd.

UÊ ÊÓää Ê `Ì }ÊÈÇÎÊ > ` C `Ê iÀiÊi `Ê£Ê °Ê À°Ê Ê` Ài ÌiÊ landbrugsstøtte, 3617 fik mere end 500.000 kr., og 17.142 fik mere end 100.000 kr.

3.2.7 Danske landmænd er afhængige af landbrugsstøtten fra EU Ifølge Fødevareøkonomisk Institut får landbruget i perioden 2005-2011 godt 53 mia. kr. i direkte driftstilskud (EU-landbrugsstøtte). Det giver landmændene et samlet overskud på 14,6 mia. kr. i de syv år. Det samlede resultat for de syv år ville imidlertid have været et underskud på 39,1 mia. kr., hvis støtten tages ud af regnskaberne. Og alene i 2010 og 2011 vil underskuddet være på hhv. godt 4 mia. kr. og næsten 3 mia. kr., hvis regnskaberne renses for EU-støtte.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

SUM

Direkte driftstilskud (EU-landbrugsstøtte) 7.206

7.767

7.618

8.005

7.770

7.718

7.564

53.072

-5.147

-1.850

3.565

4.689

14.595

-4.153

-2.875

-39.107

Indkomst efter finansielle poster 6.162

4.760

2.416

Indkomst efter finansielle poster (uden tilskud) -1.098

-3.007

-5.202

-13.152

- 9.620

Uddrag af hovedtal for jordbrugssektorens indkomster (mio. kr.)

Tallene for 2009 er foreløbige tal. Tallene for 2010 og 2011 er FØIs egne fremskrivninger. Sum-tallene er egne beregninger.

Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011)

3.2.8 Værdien af landbrugsejendommene er steget mere end énfamiliehuse Siden 2004 har hele ejendomsmarkedet oplevet pæne prisstigninger. Men mens prisstigningerne for enfamiliehuse og ejerlejligheder stoppede hhv. i midten af 2007 og 2006, fortsatte priserne på landbrugsejendomme og jord med at stige frem til slutningen af 2008 – helt op til 37 % ift. 2006-niveauet.

Prisfaldet på landbrugsejendommene blev tilsvarende brat og voldsommere i 2010, da priserne faldt til under 2006-niveau.

Referencer: Folketinget, EU-oplysningen (2011a), Folketinget (2010a), Folketinget (2010b) og Folketinget (2010c)

36

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

37

140 120

Udvikling i ejendomspriser – landbrug, effamiliehuse Udvikling i ejendomspriser og ejerlejligheder – landbrug, Udvikling effamiliehuse i ejendomspriser ogfor ejerlejligheder landbrug, enfamiliehuse og ejerlejligheder (2006 = indeks 100) Landbrug i alt

120 100 100

Enfamiliehuse Landbrug i alt Ejerlejligheder Enfamiliehuse

80

Ejerlejligheder

80

60

2004K1 2004K1 2004K3 2004K3 2005K1 2005K1 2005K3 2005K3 2006K1 2006K1 2006K3 2006K3 2007K1 2007K1 2007K3 2007K3 2008K1 2008K1 2008K3 2008K3 2009K1 2009K1 2009K3 2009K3 2010K1 2010K1 2010K3 2010K3 2011K1 2011K1

60

Referencer: Statistik –– Statistikbanken Statistikbanken(2011).

(2011) Referencer: Danmarks Danmarks Statistik Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).

3.2.9 Landbrugets gæld er mere end tredoblet siden 1995 Ejendomsværdistigningerne i landbruget har gjort det muligt at forsætte lånoptagelsen. Landbrugets gæld er mere end tredoblet over de sidste 15 år og udgjorde ifølge Fødevareøkonomisk Institut (FØI) 324 mia. ved udgangen af 2009. Landbrug og Fødevarers opgørelse af landbrugets gæld (350 mia. kr. i 2009 og 359 mia. kr. i 2010) har over de sidste 10 år ligget omkring 10 % højere end FØIs opgørelser. Det skyldes primært, at Landbrug og Fødevarer tæller gæld på tilforpagtet jord med i deres opgørelse.

Gælden for alle landbrug er ifølge FØI i gennemsnit femdoblet fra 1995-2009. For heltidslandmanden er gælden imidlertid næsten syvdoblet, fra 3,1 mio. kr. i 1995 til i gennemsnit 20,4 mio.kr. ved udgangen af 2009. For deltidslandmanden er gælden mere end firedoblet fra 0,7 mio. kr. i 1995 til 3,1 mio. kr. i 2009. Det er især de unge landmænd under 35 år med store gårde (bedrifter med 2 eller flere helårsarbejdere), der er tynget af stor gæld, og som har den suverænt højeste gældsprocent på 81 %.

Af alle ca. 7.500 landbrug med 2 eller flere helårsarbejdere havde 523 (7 %) en gældsprocent mellem 90 % og 100 %.

282 landbrug (3,8 %) havde en gældsprocent på over 100 og var dermed teknisk insolvente. Af alle størrelsesgrupper var 324 (1 %) teknisk insolvente ved udgangen af 2009.

38

SÅDAN LIGGER LANDET

Landmandsfamiliernes gæld iflg. FØI Landmandsfamiliernes

mia. kr.

350

samlede gæld ifølge FØI (mia. kr.)

300 250 200 150 100 50 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Prisindeks for ejendomssalg (2006 = 100) Prisindeks for ejendomssalg 140 = 100) (2006

FØI baserer sine beregninger på ’Regnskabsstatistik for landbrug’ (Danmarks Statistik), Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011) Landbrug ogsamt Fødevarer (2010a). som omfatter gæld vedr. landbrugsbedrifter påog mindst 10 ha, bedrifter under 10 ha med en samlet plante- og husdyrproduktion, der svarer hertil. Statistikken omfatter således kun få landbrugsbedrifter under 10 ha.

Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011) og Landbrug og Fødevarer (2011b)

3.2.10 Langt fra alle lån er investeret i landbrugsdrift Ifølge Fødevareøkonomisk Institut kan væksten i gælden henføres til nettolånoptagelse til finansiering af ejerskifte (47 %), nettoinvesteringer i landbrugsaktiver (10 %), andre materielle aktiver (22 %), finansielle aktiver (12 %) og til negativ opsparing (9 %).

9%

Køb af ejendomme og jord Investeringer i stuehuse, sommerhuse, vindmøller ect.

10%

47%

12%

Køb af værdipapirer og andre finansielle investeringer Investeringer i landbrugsinventar, -bygninger og -maskiner

22%

Dækning af landmandsfamiliernes privatforbrug og underskud

Referencer: Institut (2011).

(2011) Referencer: Fødevareøkonomisk Fødevareøkonomisk Institut

SÅDAN LIGGER LANDET

39

3.3 Strukturudvikling 3.3.1 Færre og større enheder Teknologiudvikling og effektivisering af landbruget har ført til færre og større bedrifter. I 1951 var der 205.835 landbrugsbedrifter i Danmark. Dette tal er faldet til 42.099 i 2010.

Antal bedrifter 250.000

Udviklingen af antal bedrifter i Danmark i Landbrugsbedrifter fra 1951 – 1951 2010 - 2010 Danmark

200.000

(antal)

150.000

Antal bedrifter

100.000 50.000

1951 1970 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

0

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), Danmarks Statistik (2005), Johansen (1985) og DeStatistik Økonomiske Råd (2010)(2011), Referencer: Danmarks – Statistikbanken Danmarks Statistik (2005), Johansen (1985), De Økonomiske Råd (2010).

3.3.2 Færre end 13.000 heltidsbedrifter I dag er der færre end 13.000 heltidsbedrifter i Danmark. Udviklingen er i de seneste årtier primært sket gennem sammenlægning af heltidsbedrifter. Antallet af deltidsbedrifter er lige godt Heltid og deltids landmænd 70.000 Danmark fra 1990 til 2009.

19.000 og udgør 60 % af det samlede iantal.

60.000

70.000 50.000 70.000 60.000 40.000 60.000 50.000 30.000 50.000 40.000 20.000 40.000 30.000 10.000 30.000

En heltidsbedrift er en bedrift, hvor standardarbejdsHeltid ogog deltids landmænd Heltid deltids landmænd er over 1.665 timer itiden Danmark 1990 tiltil 2009.

Heltids-fra og deltidslandi Danmark fra 1990 2009. pr. år.

Grafen medtager EnEn heltidsbedrift er enen bemænd i Danmark heltidsbedrift er beikke gartnerier. drift, hvor standardarbejds1990 - 2010 (antal) drift, hvor standardarbejdstiden erer over 1.665 timer tiden over 1.665 timer pr.pr. år.år.

Grafen medtager Grafen medtager ikke gartnerier. ikke gartnerier.

Deltidsbedrifter Heltidsbedrifter

10.000 10.000

Deltidsbedrifter Deltidsbedrifter

00

Heltidsbedrifter Heltidsbedrifter

Med ændringen i landbrugsloven (april 2010) blev næsten alle hidtidige begrænsninger ift. bedriftsstørrelse, arealkrav, bopælspligt og ejerskab ophævet. Det giver mulighed for den enkelte for at eje og drive mere, for at have større enheder i husdyrproduktionen, for at købe landbrug uden landbrug for øje og for nye ejerformer. På den baggrund forventes det, at udviklingen med færre og større enheder vil fortsætte, at landbrugene i stigende grad vil ligne andre virksomheder, og at man vil se en Procent (antal bedrifter) Procentvis fordeling af industrialisering bedrifternes samlede Procent (antal bedrifter) af landskabet.

Procentvis fordeling af areal 100 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 0

fra 1970 tilsamlede 2009. Bedrifter bedrifternes areal ha er ikke framellem 1970 til0-5 2009.

Bedrifter Antal medtaget. mellem 0-5 bedrifter ha er ikkefordelt efter areal 1970-2010 (%) medtaget.

Over 100 ha Over 100 ha 50-100 ha 50-100 ha 20-50 ha 20-50 ha 5-20 ha 5-20 ha 1970 1980 1990 2000 2010 1970 1980 1990 2000 2010

Bedrifter mellem 0-5 ha er ikke medtaget Referencer: Danmarks statistik – Statistikbanken (2011), Referencer: Danmarks statistik – Statistikbanken (2011), Kjems og Bertelsen (2010) Kjems ogDanmarks Bertelsen (2010), Landbrug og Fødevarer (2010b).

Referencer: statistik – Statistikbanken (2011), Kjems og Bertelsen (2010), Landbrug og Landbrug og Fødevarer (2010b)og Fødevarer (2010b).

1990 1990 1991 1991 1992 1992 1993 1993 1994 1994 1995 1995 1996 1996 1997 1997 1998 1998 1999 1999 2000 2000 2001 2001 2002 2002 2003 2003 2004 2004 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

20.000 0 20.000

3.3.3 Hver femte bedrift er på mere end 100 ha I takt med, at det samlede antal bedrifter i Danmark er faldet gennem de sidste seks årtier, er der sket en ændring i bedriftsstrukturen. I 1970 var under 1 % af det samlede antal bedrifter på over 100 ha, mens 58 % var på mellem 5 og 20 ha. I 2009 er 20 % af bedrifterne på over 100 ha, og antallet af bedrifter med et samlet areal på mellem 5 og 20 ha er faldet til 41 %.

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).

En heltidsbedrift er en bedrift, hvor standardarbejdstiden er over 1.665 timer pr. år.

Grafen medtager ikke gartnerier.

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011)

40

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

41

3.3.4 De seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet I perioden 1954 til 2010 sker der et kontinuerligt fald i antallet af mark- og adgangsveje. Det betyder, at adgangen til naturen i agerlandet begrænses, og at kvaliteten af naturen svækkes (se afsnit 1.5.8). Generelt er 25-54 % af antallet af markveje forsvundet afhængigt af bedrifternes geografiske fordeling og jordbundens kvalitet. Det største fald ses på de dårligste jorder med intensiv dyrkning og store bedrifter. Dette er særligt repræsentativt for Jylland.

Færre og større landbrugsbedrifter er den væsentligste årsag til nedgangen i markvejenes længde og antal. Markvejene erstattes af kørespor i marken, hvor der ikke længere er lovlig adgang for offentligheden. I enkelte tilfælde opgraderes markvejene til egentlige veje.

Periode

Jylland

Østdanmark

Ådale

3.3.5 Landmænd koncentrerer sig i stigende grad om én driftsgren I 1950 var der blandet husdyrhold på 90 % af bedrifterne. I 2008 var omkring halvdelen af bedrifterne uden husdyr, og over 80 % af både malkekøer og svin stod i specialiserede bedrifter.

Geografisk sker der tilsvarende en koncentration af de største kvæg- og svinebedrifter i det vestlige Jylland, hvor også de største og mest sårbare naturområder ligger.

Udviklingen i følgeindustrien – landbrugets forsynings- og forædlingsvirksomheder – har fulgt samme trend med en øget specialisering og større og færre enheder. 1.135 selvstændige andelsmejerier i 1960 er i 2008 reduceret til 12. I 2008 var der kun 2 andelssvineslagterier tilbage mod 62 i 1960. Tilsvarende er der inden for fjerkræselskaberne og handlen med korn, foderstoffer og gødning sket en betydelig koncentration.

Vestjyske hegnslandskaber

1954 - 1988

43 %

13 %

26 %

37 %

1988 - 2010

19 %

14 %

17 %

18 %

1954 - 2010

54 %

25 %

38 %

49 %

Procentvist fald i markveje over tid afhængigt af landbrugslandskabets landskabstype Forsøgsområderne repræsenterer forskellige geografiske landskabstyper, på baggrund af jordbund og typografi.

Husdyrtryk på landsplan Referencer: De Økonomiske Råd (2010) og Statsforvaltningen Nordjylland (2011) Længden af markveje over tid for et område repræsentativt for Jylland (Gadbjerg ved Jelling) Referencer: Caspersen og Nyed (2011)

42

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

43

4. Økologisk landbrugsproduktion 4.1 Salget af økologiske varer er mere end fordoblet på fem år Salget af økologiske føde- og drikkevarer rundede i 2010 5,1 mia. kr.

Det er mere end en fordobling siden 2005, hvor der blev solgt økologiske føde- og drikkevarer for knap 2,3 mia. kr. Alene fra 2009 til 2010 steg salget med godt 4 % målt på både mængde (tons) og værdi (kr.).

Detailsalg af økologiske varerDetailsalg fra 2003 til (kr.) af2010 økologiske

Millioner 6

varer 2003-2010 (mia. kr.)

5 4 3

Værdi i 1.000 kr.

2 1 2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

0

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).

Det er især frugt og grønt, der trækker statistikken op med vækstrater på hhv. 11 % og 14 % fra 2009 til 2010. Ris, pasta, mel og brød er med til at trække statistikken op, mens salget af økologisk kød og mejeriprodukter trækker i den modsatte retning. Den økologiske mælkeproduktion er dog fortsat lokomotivet i den økologiske produktion.

Den økologiske produktion fordelt på forskellige Den økologiske produktion varegrupper fra fordelt på forskellige vare2003 til 2010 grupper 2003-2010 (mio. kr.)

Mælk, ost og æg Grøntsager Ris, brød, pasta, mel, gryn og kager Frugt

2010

2009

2008

2007

2006

2005

Kød, pålæg og indmad 2004

2003

1000 kr.

2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0

Kaffe, te, kakao o.l.

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011)

44

SÅDAN LIGGER LANDET

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).

SÅDAN LIGGER LANDET

45

4.2 Det økologiske areal er ikke fulgt med det øgede salg

50.000

Det samlede økologiske areal har varieret en del over tid. Det er steget fra 9.554 ha i 1989 til 173.513 ha i 2010, svarende til ca. 6,6 % af det samlede landbrugsareal. S-R-SF-Regeringen fastholder i regeringsgrundlaget VK-Regeringens målsætning om, at det økologiske areal skal være fordoblet i 2020 i forhold til 2007 niveauet svarende til et areal på ca. 375.000 ha. For at indfri visionen mangler der på nuværende tidspunkt at blive omlagt ca. 200.000 ha.

30.000

Det danske økologiske areal er steget markant fra 1989 til 2010, men stigningen dækker over en stor variation fra år til år i, hvor meget areal der er blevet omlagt til økologisk landbrug.

Den største stigning fandt sted fra 1994 til 2001, hvorefter der igen skete en nedgang i det økologiske areal. De sidste 3-4 år er det økologiske areal igen steget. Og de nyeste tal fra FødevareErhverv viser, at interessen for at omlægge til økologi er stigende. Der er således søgt om støtte til omlægning af 10.838 hektar i 2011, mens der kun blev søgt om omlægningsstøtte til 9.446 hektar i 2010.

46

SÅDAN LIGGER LANDET

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Antal økologiske dyr

150 Svin (1.000 stk.)

Kvæg (1.000 stk.)

100

Fjerkræ (10.000 stk.)

50

0 2010

4.3 Flere lægger igen om til økologi

Antal økologiske dyr

Antal 200

2009

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), Plantedirektoratet (2010) og Plantedirektoratet (2011) Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011) og Plantedirektoratet (2010).

Antallet af økologiske dyr er mangedoblet i løbet af de sidste ca. 15 år. Fra 1995 til 2009 steg andelen af økologiske svin i forhold til den samlede bestand fra 0,04 % til 1,45 %. Andelen af økologisk kvæg steg fra 1,01 % til 10,35 %, mens andelen af økologisk fjerkræ steg fra 1,17 % til 6,90 %.

2007

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

0

Referencer: Beregnet ud fra Plantedirektoratet (2010).

4.4 Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget

2005

50.000

Referencer: Beregnet ud fra Plantedirektoratet (2010 og 2011)

2003

Økologiske produktionsareal i ha

-20.000

2001

100.000

0 -10.000

1999

150.000

Årlig omlægning i ha

10.000

1997

Det Detøkologiske økologiskeareal areal fra 1989 til 2010 1989-2010 (ha)

20.000

1995

200.000

Årlig omlægning af Årlig omlægning af økologiske arealer i i økologiske arealer Danmark fra1990-2010 1990 til 2009 Danmark (ha)

40.000

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).

SÅDAN LIGGER LANDET

47

4.5 Potentiale for vækst 4.5.1 Øget eksport af økologiske varer Både import og eksport af økologiske varer er steget med hhv.

165 % og 195 % fra 2005 til 2009. Men mens importen falder, stiger eksporten, og det giver basis for vækst. Import og eksport udgjorde hhv. lidt over 1 mia. kr. og 743 mio. kr. i 2009. Det er især frugt, grønt, kaffe og te, der importeres, og især mælk og kød, der eksporteres. og eksport af ImportImport og eksport af økologiske varer 2003økologiske varer fra 2009 (mio. kr.)

2003 til 2009

1.500 1.200

4.5.3 Hver anden dansker køber økologisk hver uge I Danmark er økologiske fødevarer ikke længere et nicheprodukt, som særlige grupper af forbrugere køber. 45 % af danskerne køber økologisk hver uge og i gennemsnit for over 1.000 kr. om året. Den økologiske markedsandel steg i 2010 til 7,2 %, og det placerer Danmark i toppen og markant højere end andre lande. Kun Schweiz er nogenlunde på niveau med Danmark. I Danmark har staten spillet en central rolle (lovgivning, certificering, rådgivning og information) i udviklingen af økologien, men også detailhandelens entré på det økologiske fødevaremarked og ændringer i forbrugernes holdninger har styrket udviklingen. Økologisk markedsandel Økologisk markedsandel 2003-2010 (% af total)

% 8 7

900 Import

600

Eksport 300

6 5 4 3 2

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).

4.5.2 Økologisalget steg med op til 14 % i 2010 i Europa og USA USA har det største marked med en værdi på 29 mia. dollar, mens Østrig står for den største procentvise stigning på 14 %.

Den positive økologi-trend forventes at fortsætte i 2011. Kun i England er salget gået tilbage.

USA: 29 mia. dollar. Plus 8 % i forhold til 2009 Frankrig: 3,3 mia. euro. Plus 10 % i forhold til 2009 Tyskland: 5,9 mia. euro. Plus 2 % i forhold til 2009 Østrig: 988 mio. euro. Plus 14 % i forhold til 2009 Schweiz: 1,3 mia. euro. Plus 6 % i forhold til 2009 Storbritannien: 1,95 mia. euro. Minus 5,9 % i forhold til 2009

2010

2009

2008

2007

2006

2005

0 2004

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011)

1 2003

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

0

Referencer: Tveit og Sandøe (2011), Økologisk landsforening (2011a), (2011b) og Økologisk Landsforening (personlig kommunikation) Referencer: Tveit og Sandøe (2011) og Økologisk landsforening (2011a), (2011b), Økologisk Landsforening (personlig kommunikation).

Referencer: Landbrug og Fødevarer (2011a)

48

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

49

4.6 Økologer klarer sig bedre på bundlinjen

4.8 Offentlig økomad koster ikke mere

Heller ikke de økologiske landmænd har undgået krisen, men de er ikke ramt i samme grad som de konventionelle. Og i 2010 var de tilbage på samme niveau som i 2008 før krisen. Et positivt resultat på 22.000 kr. pr. bedrift. De konventionelle mælkeproducenter endte med et minus på 173.000 kr. pr. bedrift.

75 % af den offentlige bespisning kan omlægges til økologi, uden at det koster ekstra på driften. Det svarer til 500.000 daglige måltider i offentlige institutioner, kantiner og ældrecentre. Det kunne øge det økologisk dyrkede areal i Danmark med ca. 20.000 hektar og beskytte 30 mio. m3 grundvand mod sprøjtegift hvert år, hvilket svarer til forbruget i 250.000 husstande. Offentlig omlægning til økologi vil give den økologiske landmand bedre muligheder for afsætning og være et væsentligt bidrag til S-R-SF-Regeringens politiske målsætning om at fordoble det økologiske areal inden 2020.

Driftresultat for økologiske og konventionelle heltids mælkeproducenter 2008-2010 (1000 kr.)

200 0 -200

Malkekvæg, økologisk drift

-400 -600

Referencer: Økologisk Landsforening (2011c)

Malkekvæg, konventionel drift

-800

2010

2009

2008

-1000

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk (2011) og NYT fra Danmarks Statistik (2011)

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).

4.7 Økologi har effekt fra dag et Der er 20 % flere sommerfugle- og plantearter på økologiske end på konventionelle marker, uanset om markerne lige er lagt om eller har været omlagt i 25 år. Der er 60 % flere sommerfugle, og antallet stiger i takt med, hvor længe gården har været omlagt til økologi. Det er nogle af hovedresultaterne af en ny svensk undersøgelse, der ser på, hvad en omlægning til økologi betyder for antallet af plante- og sommerfuglearter, for antallet af sommerfugle, og på om tiden gør en forskel. Forskerne konkluderer, at nye plante- og sommerfuglearter etablerer sig hurtigt efter, at landmanden stopper med at bruge sprøjtegift.

Antallet af sommerfugle fordobles over 25 år. Undersøgelsen er gennemført på 20 konventionelle og 40 økologiske gårde i to regioner i Sverige.

Referencer: Jonason et al. (2011)

50

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

51

Referenceliste Bang, J. (2009): Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, Kulturarvstyrelsen, Kulturministeriet Brandt, J., Silver, J. D., Christensen, J. H., Andersen, M. S., Bønløkke, J., Sigsgaard, T., Geels, C., Gross, A., Hansen, A. B., Hansen, K. M., Hedegaard, G. B., Kaas, E. og Frohn, L. M. (2011): Assessment of HealthCost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System, CEEH Scientific Report No 3, Centre for Energy, Environment and Health Report series, March 2011, pp. 98. http://www.ceeh.dk/CEEH_Reports/ Report_3/CEEH_Scientific_Report3.pdf Brüsch, W. (2010): Vandværksboringer taget ud af drift pga. af pesticider eller nedbrydningsprodukter - identificeret fra BK-datasættet – Boringskontrollen, aktive vandværksboringer og forekomst af godkendte pesticider i vandværksboringer, GEUS-notat nr. 05-VA-10-03 Caspersen, O. H. & Nyed, P. K. (2011): Udviklingen af markveje og stier i det åbne land. Skov og Landskab. Det Biovidenskabelige Fakultet, København Universitet Christiansen, M. G. (2011): Interpig 2009 – Resultater og international konkurrenceevne, http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/notater/2011/1102.aspx?full=1, Videncenter for svineproduktion, notat nr. 1102

De Lucia, Vito (Lead Author);Richard Reibstein (Topic Editor) ”Polluter pays principle”. In: Encyclopedia of Earth. Eds. Cutler J. Cleveland (Washington, D.C.: Environmental Information Coalition, National Council for Science and the Environment). [First published in the Encyclopedia of Earth August 22, 2008; Last revised Date October 17, 2010; Retrieved June 20, 2011 <http://www.eoearth.org/article/Polluter_pays_principle> De Økonomiske Råd (2010): Økonomi og miljø 2010, De Økonomiske Råd, Danmark, http://www.dors.dk/sw7344.asp Den Europæiske Kommission (2011): Arbejde i økologisk landbrug, http://ec.europa.eu/agriculture/organic/society-economy/working-farming_da DMU (2011a): Greenhouse Gasses, http://www.dmu.dk/luft/emissioner/greenhouse-gases/ DMU (2011b): Den danske vildtudbyttestatistik, http://www.dmu.dk/Dyr_planter/Dyr/vildtudbytte/ EFSA (2007): Scientific Opinion of the Panel on Animal Health and Welfare on a request from Commission on the risks associated with tail biting in pigs and possible means to reduce the need for tail docking considering the different housing and husbandry systems, The EFSA Journal 611, 1-13, 109 pp., http://www.efsa.europa.eu/fr/efsajournal/doc/611.pdf.

Danmarks Statistik (2005): Landbrugsstatistikken, Danmarks Statistik

Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. og Levin, G. (2011): Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815.

Danmarks Statistik- Statistikbanken (2011): Statistikbanken, http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280

Eskildsen, Anne et al (2011): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2010, Rapport nr. 13, www:dof.dk/caretaker, Dansk Ornitologisk Forening

Danmarks Statistik – Adams Database (2011)

Europaparlamentet (2001): Europa-Parlamentet: Emneblade, 4.9.1.

Generelle principper for EU’s miljøpolitik, http://www.europarl.europa.eu/ factsheets/4_9_1_da.htm

Daka Bio-industries (2011): Opgørelse over tilførsler, http://www.dakabio-industries.dk/page379.asp

DANMAP (2010): Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Denmark, ISSN 1600-2032 DANMAP (2011): DANMAP 2010. Use of antimicrobial agents and occur rence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Den mark. ISSN 1600-2032 DANVA (2011): Debatten om 25 meter zonen omkring vandboringer handler også om penge, pressemeddelelse, http://www.danva.dk/Default. aspx?ID=2711&TokenExist=no og personlig kommunikation

Eurostat (2009): Agricultural Statistics – Main Results 2007-2008, Eurostat European Commission, Luxembourg FAO STAT (2011): FAOSAT Production Crops, http://faostat.fao.org/site/567/ DesktopDefault.aspx?PageID=567#ancor Folketinget (2010a): Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-2011, FLF alm. del. Svar på spørgsmål 55 Folketinget (2010b): Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-2011, FLF alm. del. Svar på spørgsmål 79 Folketinget (2010c): Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-2011, FLF alm. del. Svar på spørgsmål 80

52

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

53

Folketinget (2011a): Åbent samråd om pesticider og Roundup i grundvandet, http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/ Miljoe_og_planlaegningsudvalget/Nyheder/2011/02/Samraad_drikkevand.aspx

Haue Niels. Carlsen Elisabeth. B., Tina L. Rasmussen, Lone Andersen og Lars Guldager (2007): Fortidsmindernes tilstand, Nordjyllands historiske museum 2007

Folketinget (2011b): MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 497

Heldbjerg, H. (2005): De almindelige fugles bestandsudvikling i Danmark 1975-2004. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99 (4): 182-195

Folketinget, EU-oplysningen (2011a): http://www.eu-oplysningen.dk/ emner/EUs_budget/ Folketinget, EU-oplysningen (2011b): EF-traktaten, samtlige bestemmelser, Artikel 174 EF, miljø, målsætninger, http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/traktat/ef/alle/174/ FN (1987): World Commission on Environment and Development Report 1987, http://www.un-documents.net/ocf-02.htm, Brundtland-rapporten Fødevareministeriet (2010): Nye initiativer skal bidrage til arbejdspladser og vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 9. april 2010, pressemeddelelse, http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=165776&NewsID=6030 Fødevarestyrelsen (2010): Kontrol af dyrevelfærd 2008 og 2009, Videncenter for dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen, http://www.ft.dk/samling/20091/ almdel/flf/bilag/361/896096.pdf Fødevarestyrelsen (2011): Dyrevelfærd i Danmark 2010, Videncenter for Dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen, http://www.fodevarestyrelsen.dk/Publikationer/ Alle_publikationer/2011/001.htm Fødevareøkonomisk Institut (2011): Landbrugets Økonomi 2010, Fødevareøkonomisk Institut, København, http://www.foi.life.ku.dk/~/media/Foi/docs/ Publikationer/Rapporter/Landbrugets%20%C3%98konomi/2010.pdf.ashx Gelder, J. W. V., Kammeraat, K. og Kroes H. (2008): Soy consumption for feed and fuel in the European Union A research paper prepared for Milieudefensie (Friendsof the Earth Netherlands), Profundo Economic Research, The Netherlands Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling, L. (2010): Landovervågningsoplande 2009. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 124 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 802, http://www.dmu.dk/Pub/FR802 Grøn Vækst (2009): Grøn Vækst, april 2009, Regeringen, http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A-B819-C42300F23CCA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdf Haarder og Vasegaard (2011): Endeligt svar på spørgsmål 180, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-2011, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/FLF/spm/180/svar/784113/962694/ index.htm

54

SÅDAN LIGGER LANDET

Heldbjerg H., Lerche-Jørgensen, M. & Eskildsen, A. (2011): Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010. Årsrapport fra punkttællingsprojektet, Dansk Ornitologisk Forening Johansen, H. C. (1985): Dansk økonomisk statistik 1814-1980, Gyldendal, Danmark Jonason, D., Andersson, G. K. S., Öckinger, E., Rundlöf, M., Smith, H. G. and Bengtsson, J. (2011): Assessing the effect of the time since transition to organic farming on plants and butterflies. Journal of Applied Ecology, 48: 543–550. doi: 10.1111/j.1365-2664.2011.01989.x, http://onlinelibrary.wiley. com/doi/10.1111/j.1365-2664.2011.01989.x/abstract Justitsministeriet (2003): Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr, BEK nr. 324 af 06/05/2003, https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=1572 Kjems, M. og Bertelsen, S. R. (2010): Danmarks landskabsværdier under hårdt pres, Mandag Morgen s. 11-16 Kristensen, I. T. og Pedersen, B. F (2009): Ændringer i landbrugets arealanvendelse 2007 – 2009. Braklagte, natur- og udyrkede arealer, Intern Rapport, Faculty of Agricultural Science, Aahus University Landbrug og Fødevarer (2009): Dansk Landbrug i tal 2009, Landbrug og Fødevarer, Danmark Landbrug og Fødevarer (2010a): Fakta om erhvervet 2010, Landbrug og Fødevarer, Danmark Landbrug og Fødevarer (2010b): Indhold i den nye landbrugslov mm, Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby. Indlæg på Tolvmands-sektionens årsmøde 2010, Landbrug og Fødevarer, Danmark Landbrug og Fødevarer (2011a): Økologien vokser i verden, 15. april 2011, Food & Culture, http://www.foodculture.dk/Aktuelt/2011/Uge_15/Oekologien_vokser_i_verden.aspx Landbrug og Fødevarer (2011b): Landbrugets gælds- og renteforhold 2010, http://www.lf.dk/~/media/lf/Tal%20og%20analyser/Aarsstatistikker/Gaeldsnotat/ G%c3%a6ldsnotat%202011%20endelig.ashx Miljøministeriet (2010a): Pressemeddelelse – Der bliver brugt for mange sprøjtemidler (17. september 2010), http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2010/20100917_Behandlingshyppighed.htm

SÅDAN LIGGER LANDET

55

Miljøministeriet (2010b): Pressemeddelelse – Håndsrækning til den truede hare (15. april 2010), http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2010/20100415_haren.htm

Olesen, Jørgen E. (red.) (2005): Drivhusgasser fra jordbruget - reduktionsmuligheder, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF rapport, Markbrug nr. 113.

Miljøministeriet (2011a): Pressemeddelelse - Miljøminister skærper krav til drikkevandet (24. januar 2011), http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20110124_drikkevand.htm

Pedersen, L. J., Berg, P. Jørgensen, E., Bonde, M. K., Herskin, M. S.,Knage-Rasmussen, K. M., Kongsted, A. G., Lauridsen, C., Oksbjerg, N., Poulsen, H. D., Sorensen, D. A., Su, G., Sørensen, M. T., Theil, P. K., Thodberg, K., Jensen, K. H. (2010): Pattegrisedødelighed i DK – Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Husdyrbrug Nr. 86, DJF Rapport

Miljøministeriet (2011b): Miljøminister vil anvende flere planperioder, 9. februar 2011, pressemeddelelse, http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20110902_Landerapport.htm Miljøministeriet (2011c): Ålegræsværktøjet i vandplanerne. Arbejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om ålegræsværkstøjet, maj 2011, http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/BBB8BABC-2BEF-4EB59AEF-791EE8CC14B0/125398/aalegraes_Arbejdspapir_omaalegraesvaerktoej.pdf Miljøstyrelsen (2009): Natur & miljø 2002, Indikator 2.6 Jagtudbytte, http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Miljoeindsats_paa_ tvaers/ Baeredygtig+udvikling/BU_natur_og_miljo/Indikators%C3% A6t+2002/07040309.htm Miljøstyrelsen (2010a): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, Miljøministeriet Miljøstyrelsen (2010b): Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i 2009, udarbejdet af COWI, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen (2011): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2010, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2011, Miljøministeriet Naturstyrelsen (2011): Derfor skal vi have vandplaner, http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Derfor_skal_vi_have_ vandplaner/ Normander, B., Henriksen, C.I., Jensen, T.S., Sanderson, H., Henrichs, T., Larsen, L.E. og Pedersen, A.B. (red.) (2009a): Natur og Miljø 2009 – Del B: Fakta. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 170 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 751, http://www.dmu.dk/Pub/FR751_B.pdf Normander, B., Jensen, T.S., Henrichs, T., Sanderson, H. og Pedersen, A.B. (red.) (2009b): Natur og Miljø 2009 – Del A: Danmarks miljø under globale udfordringer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 94 s.

– Faglig rapport fra DMU nr. 750, http://www.dmu.dk/Pub/FR750_A.pdf Nygaard, B., Ejrnæs, R., Juel, A. & Heidemann, R. (2011): Ændringer i arealet af beskyttede naturtyper 1995-2008 – en stikprøveundersøgelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 82 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 816., http://www.dmu.dk/Pub/FR816.pdf NYT fra Danmarks Statistik (2011): Nr. 449, Regnskabsstatistik for landbrug 2010, Nr. 457, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2010

56

SÅDAN LIGGER LANDET

Plantedirektoratet (2010): Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2009 – Autorisation & Produktion, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri Plantedirektoratet (2011): Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2010 – Autorisation & Produktion, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri Skov, R. (2010): LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA, Statens Serums Institut, http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/flf/bilag/171/955815.pdf Statsforvaltningen Nordjylland (2011): Jordbrugsanalyserne, http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm Sørensen, Marlene (2005): 2. Tema: Landbrug og arkæologi, Arkæologisk Forum nr. 13, november 2005.

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Iversen, C. H. og Højberg, A.L. 2009: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2008.

Teknisk rapport, GEUS 2009.

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. og Højberg, A.L. 2010: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2009. Teknisk rapport, GEUS 2010.

Tveit, G. og Sandøe, P. (2011): Økologiske fødevarer – hvor bevæger forbrugerne sig hen? Center for Bioetik og Risikovurdering Vestergaard, K. (2003): Udsætterårsager hos søer – obduktioner og USK, Dansk Veterinær Hyologisk Selskab, http://www.dvhs.dk/upload/dokumenter/ Udsaetterarsager_hos_soeer_-_Kaj_Vestergaard_103949_7.pdf Videncenter for Svineproduktion (2011): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen 2010, notat 1114, Jens Vinther, http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/notater/2011/1114.aspx Viekilde, K. (2008): De 1.155.000 søers land, Dansk Veterinærtidsskrift nr. 10, årgang 91, s. 8-10 Vinther, P. F. og Olsen, P. (2011): Næringsstofbalancer og Næringsstofoverskud i Landbruget 1988-2009, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 22 - Intern rapport nr. 102

SÅDAN LIGGER LANDET

57

Wilhjelmudvalget (2001): En rig natur i et rigt samfund, Skov- og Natur-styrelsen Wincentz, T. (2009): Identifying causes for population decline of the brown hare (Lepus europaeus) in agricultural landscapes in Denmark. PhD thesis.

Dept. of Wildlife Ecology and Biodiversity, NERI. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark and Department of Population Biology, University of Copenhagen. 194 pp., http://www.dmu.dk/Pub/PHD_ TLWJ.pdf Økologisk landsforening (2011a): Økologisk markedsnotat 2011, http://www.okologi.dk/media/1272098/markedsnotat%20m_forside%20-%20 endelig.pdf Økologisk landsforening (2011b): Salget af økologisk mad stiger, nyhed, 12. maj 2011, http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/aktuelt-omoekologi/oeko-nyheder/2011/maj/salget-af-oekologi-stiger.aspx Økologisk Landsforening (2011c): Pressemeddelelse - Ny analyse: Økologi i offentlige køkkener vil give 30 mia. liter rent grundvand, http://www.okologi.dk/media/1606321/07.09.11_pressemeddelelse%20-%20 ny%20analyse%20-%20økologi%20i%20offentlige%20køkkener%20sikrer%2030%20milliarder%20liter%20rent%20grundvand.pdf

Bæredygtighed Brundtland-kommissionen satte i 1987 begrebet ’Bæredygtig udvikling’ på den internationale dagsorden. Brundtlandrapporten definerer bæredygtig udvikling som ’en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare’.

Referencer: FN (1987)

Forurener-betaler-princippet Forureneren-betaler-princippet (Polluter Pays Principle – PPP) er et alment anerkendt princip i international miljølovgivning og et grundlæggende princip i miljøpolitikken i OECD og EU. PPP indebærer, at den, der er ansvarlig for en forurening, selv skal betale for oprydningen af forureningen. I EU-sammenhæng blev PPP formuleret allerede i Rom-traktaten (artikel 174 (130 R), stk. 2) fra 1957 og udgør retsgrundlaget for EF’s miljøpolitik, som går tilbage til 1972: ’Fællesskabets politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Fællesskabet. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler’.

Referencer: De Lucia, Vito et al (2011), Folketinget, EU-oplysningen (2011b) og Europaparlamentet (2001)

58

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

59

60

SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET

59