Grøn jobskabelse by Rådet for Grøn Omstilling

GRØN JOBSKABELSE – EN WIN-WIN STRATEGI

Fremtidens miljø skabes i dag

INDEX Forord · 3

Kapitel 5: Elbiler · 25 5.0 Elbiler & det grønne vækstpotentiale

Kapitel 1 · 4

5.1. Trafikken er smertensbarnet

1.0 Baggrund

5.2 Elbiler med smart grid

1.1 Dyb Krise

5.3 Bilbeskatning & elbiler

1.2 Behov for europæisk vækstpakke?

5.4 Elevspørgsmål

1.3 Tobinskat & grøn omstilling? 1.4 Ungdomsarbejdsløshed & krise

Kapitel 6: Cykling · 30

1.5 Udnyt krisen: Grøn omstilling med grønne job

6.0 Cykling bidrager til grøn jobskabelse 6.1 Grønne cykelinvesteringer i København

Kapitel 2 · 9 2.0 Politiske målsætninger

6.2 Fremme af ambitiøse mål – konkrete cykelmålsætninger

2.1 Grøn handling nu!

6.3 Grøn vækst: Cykelvirksomheder & cykelhandlere

2.2 Miljøindsatser med høj beskæftigelseseffekt

6.4 Ladcyklen er efterspurgt – også i udlandet!

2.3 Grøn skattereform & grønne afgifter

6.5 Elcykler – også i vækst

2.4 Fokus på byer

6.6. Elevspørgsmål

2.5 Elevspørgsmål Kapitel 7: Vand og kloak · 38 Kapitel 3: Bygninger · 14

7.0 Kloakering, Spildevand & Grøn Jobskabelse

3.0 Nye Grønne Boliger & Job

7.1 Mere ekstremt vejr i fremtiden

3.1 Efteruddannelse og gratis energitjek

7.2 København under klimatilpasningspres!

3.2 Fra 70’er parcel til lavenergiklasse 1 hus

7.3 Udvidelse af kloaknettet eller bedre styring af

3.3 Forbrug ned på en tredjedel 3.4 Grøn energi i fremgang: Udskiftning af oliefyr & salg af solceller

vandet? 7.4 Landskabsbaserede løsninger 7.5 Klimatilpasningsprojekt i Kokkedal

3.5 EU’s forslag til energieffektivisering

7.6 Klimatilpasning i kommunernes lokalplaner

3.6 Energieffektivitet i huse – Danmark godt med

7.7 Elevspørgsmål

3.7 Oliefyr – tilskud forbereder forbud! Referencer · 47

3.8 Elevspørgsmål

4.2 Vindkraft til fjernområder? 4.3 Det skal kunne betale sig at investere i

Hæftet er finansieret af Energifonden og Europanævnet Citering er tilladt med kildeangivelse

BJ O

B JO

Publikationen er støttet af Europanævnet pulje C og Energifonden. Februar 2012 Oplag: 1.500 stk.

4.4. Elevspørgsmål

vindmøller - også af egen lomme!

Udarbejdet af Forfatter: Anne-Mette Wehmüller Redigering: Tina Læbel og Christian Ege Korrektur: Peer Rosing-Schow Forside foto: Bl.a. Ursula Bach Tryk: Økotryk Layout : DesignKonsortiet ISBNnr. 978-87-92044-42-6

Udgivet af Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4b 2200 København www.ecocouncil.dk info@ecocouncil.dk

vindmøller

4.1 Det skal kunne betale sig at investere i

Grøn jobskabelse – en win-win strategi

4.0 Vindmøller & vækstpotentialet

Kapitel 4: Vindkraft · 21

O BJ

FORORD lyset af den økonomiske krise. Ungdomsarbejds-

har målsætninger om flere grønne job været

BJ løshed og faldende vækstrater kræver, at JviOtæn-

koblet op på formuleringer som ”grøn omstilling”,

ker nyt og på fremtiden. I kapitel 2 præsenteres

”grøn vækst” – en vækst og omstilling som især

de politiske målsætninger, og de B J sikre veje til

skulle findes indenfor områderne fjernvarme,

grønne job udpeges.

I kap 1 skitseres behovet for grøn omstilling i

understreget behovet for flere grønne job. Oftest

J OB

JOB

biogas, vindmøller og elbiler.

Hæftet er bygget op omkring en række konkrete I S-R-SF’s regeringsgrundlag ”Et Danmark, der står

cases. Alle områder har B J et stort potentiale for

sammen”1 bliver der opstillet ambitiøse mål på

såvel beskæftigelse som klima- og miljøforbedOB

klima- og miljøområdet – f.eks. 40 % CO2-reduk-

JOB J O

ring. J O Disse cases omfatter: grønne job relateret B O energibesparelser i bygninger, vindmøller, elbiler,

tion i 2020 og 50 % af elproduktionen fra vindoplæg til

energiforhandlingerne2.

B J OB

kraft i 2020. Det er udmøntet i regeringens

cykling samt kloakering og vand i byen.

Det er afgøren-

Hæftet henvender sig til gymnasieelever i 3.g, i

B at gennemføre de ambitiøse målsætninger.OEn

samfundsfag eller i tværfaglige studieretningsop-

de, at der anvises de nødvendige virkemidler til

BJ måde at gøre dette er at fokusere både JO på OB

beskæftigelses- og miljøeffekterne af konkrete

J O BJ

erhvervsfremmende initiativer. Det forudsætter

gaver og -projekter. Det kan også anvendes til elever i 2.g og på HF, som har gennemgået en almen introduktion til økonomi. I slutningen af hvert kapitel er der elevspørgsmål, som kan bru-

konkrete initiativer defineres.

ges som oplæg til en diskussion af problematik-

naturligvis, at beskæftigelses- og miljøeffekten af

kerne i grupper.

Dette undervisningshæfte har til formål at belyse danske erfaringer med J Oat etablere grønne job.

Skiftende danske regeringer har gennem tiderne

B JseOog lære noget af disse i en Hvordan kan vi B O J europæisk J O B kontekst? Hvorfor er det afgørende, at B O B Jde europæiske storbyer er aktive miljø- og klima-

Hæftet opstiller konkrete forslag til grønne afgifter, tilskud og afgiftsfritagelser – alle forslag som kan indgå i en grøn skattereform der tilskynder til grøn omstilling og vækst i en økonomisk krisetid.

metropoler? Det kan også bruges som inspira-

Disse kan bruges aktivt i undervisningen for at

tionsoplæg til politiske beslutningstagere og for-

konkretisere brugen af økonomiske virkemidler i

valtninger – lokalt såvel som på landsplan.

praksis. God læselyst! Det Økologiske Råd, feb 2012

Noter til forord: 1 Et Danmark der står sammen, regeringsgrundlag, oktober 2011 2 Regeringen: Vores energi. Oplæg til energiforhandlingerne, november 2011

J O B J OB

KAPITEL 1 1.0 Baggrund

mia.kr. i 2012, mens væksten i det offentlige forbrug forventes at blive på 0,6 pct. i 2012. Også i

1.1 Dyb krise

EU er væksten gået i stå, og der er fare for en ny

Økonomien er i dyb recession i det meste af den

recession i EU (se faktaboks 1).

vestlige verden. Udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit

1.2 Behov for europæisk vækstpakke?

- det gælder også for Danmark. I følge de seneste

I flg. regeringsgrundlaget skal væksten i Danmark

beregninger skønnes Danmark at få en vækst på

sættes i gang med en offentlig vækstpakke i form

1 pct. i 2012, hvilket er markant lavere end tidli-

af fremskyndelse af investeringer på omkring 10

gere forventet. Beskæftigelsen ventes at falde

mia. kr. Samtidig har den danske stat forpligtet

med ca. 4000 personer, fordi konjunkturerne

sig til at overholde et krav fra EU om at nedbrin-

omkring os er blevet forværret. Ledigheden skøn-

ge det offentlige underskud inden 2013.1 En

nes i 2012 at blive på 172.000 personer svaren-

sådan fremskyndelse fremtræder umiddelbart

de til 6 pct. af arbejdsstyrken. Underskuddet på

som en finanspolitisk lempelse, hvor der pumpes

de offentlige finanser ventes at være på hele 100

milliarder ud i samfundet. Det kunne opfattes som at stride imod EU-kravet om budgetdisciplin. Men sigtet er at øge beskæftigelsen, og dette

Faktaboks 1

øger også statens skatteindtægter, idet en

“Væksten er gået i stå i Europa og der er risiko for en ny

beskæftiget betaler mere i skat end en ledig.

recession” Olli Rehn, EU’s Kommissær for Økonomi, i

Dermed kan en kickstart på lidt længere sigt

forbindelse med præsentationen af en toårig prognose

medvirke til at reducere statens underskud.

for såvel de 17 lande i eurozonen som for de 27 EU-

Regeringsgrundlaget fra 11. oktober 2011 opstil-

medlemslande, nov. 2011

ler ni mål for dansk økonomi, herunder at efterleve EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og EU’s henstilling om at reducere de offentlige underskud – målt som gennemsnit over en årrække.

Faktaboks 2 “Not a crisis like many we have known over the last 50 years. Not like the first oil shock of 1973 or the second

1.3 Grøn omstilling og Tobin-skat

oil shock of 1980. Not an event like the sovereign debt

Der er store potentialer for at bekæmpe krisen,

crisis of the 1980s and beginning of the 1990s. Not like

øge beskæftigelsen og samtidig reducere klima-

the Asian crisis or the dotcom bubble bursting in the early 2000s. Since August 2007, we have experienced a crisis of a new kind. A global phenomenon that has no

Faktaboks 3

equivalent since the Second World War, in its nature and

EU vækstplan D. 30.1.2012 vedtog EU principperne

dimension. For the first time since 66 years, the epicentre

for en vækstplan på 82 milliarder euro, svarende til

of the global crisis was the financial system of the

lidt over 600 milliarder kroner. Planen skal konkretise-

advanced economies.”

res på topmøderne i marts og juni 2012. Jean Claude Trichet,

fhv. Præsident i Den Europæiske Centralbank 4

Fakta boks 4 Hvad er Tobin-skat?

$ $ $

Tobin-skat er en lav skat på finansielle transaktioner – f.eks. 0,1 %. Den skal netop være lav, fordi

ger, er et signal til de øvrige EU-lande om at følge

den kun skal ramme meget kortsigtede, spekulative

i Frankrigs fodspor. Afgiften er tilstræbt indrettet

handler og ikke almindelig handel med varer og

på en sådan måde, at den ikke medfører flytning

værdipairer. Tobin-skatten støttes af en række

af børsforretninger til f.eks. New York. Et argu-

udviklingsorganisationer, som ønsker provenuet

ment, som ellers ofte er anvendt mod Tobin-skat-

brugt på udviklingslandene. Men det aktuelle for-

ten.

slag i EU drejer sig om at finde et nyt skatteprovenu til at løse krisen i EU-landene selv.

1.4 Ungdomsarbejdsløshed og krise EU-økonomien voksede beskedent i tredje kvartal af 2011, men ikke nok til at stabilisere

belastningen gennem en grøn omstilling. Men

beskæftigelsen. Væksten var 0,3 % kvartal-til-

dette kræver kapital til investeringer, herunder

kvartal, mens den årlige vækstrate faldt fra 1,7

offentlige investeringer, f.eks. i renovering af

% til 1,4 %. Mens beskæftigelsen i Den

offentlige bygninger, men også tilskud til renere

Europæiske Union steg moderat i første kvartal af

teknologier. Det har været en medvirkende årsag

2011, vendte kurven igen til en nedadgående

til, at en skat på finansielle transaktioner, såkaldt

tendens fra tredje kvartal. Arbejdsløsheden er

Tobin-skat, igen er kommet på den politiske

steget støt siden foråret 2011 og nåede et histo-

dagsorden. Tilhængere af Tobin-skatten argumen-

risk højt niveau på 9,8 % i 2011. Den seneste

terer med, at den ville kunne modvirke den mest

stigning har ramt nogle medlemslande ekstra

skadelige spekulation og skaffe penge til massive

hårdt – og især unge er ramt. De medlemslande,

investeringer i grøn omstilling og øget beskæfti-

som i de seneste år har haft stor vækst og et

gelse. Indfører man Tobin-skat på europæisk plan

bygge- og forbrugsboom er særlig hårdt ramt.

– og bruger provenuet herfra til at investere i

Meget nedslående er det, at det er de unge under

grønne infrastrukturprojekter (som f.eks. grønne

25år, der betaler prisen.

job relateret til cykling, energirenovering og klimatilpasning) vil der kunne skabes en lang række grønne job for fremtiden. Faktaboks 5 Tobin-skattens potentiale til at initiere en grøn

James “Jim” Tobin

omstilling har mange gange været diskuteret i

(5. marts 1918 – 11.marts 2002), ame-

EU, i internationalt regi – på G20-topmøder. Men

rikansk økonom. Tobin udviklede key-

bl.a. Storbritannien og Danmark modsætter sig, at

nesiansk økonomi, idet han mente, at

EU går i spidsen med en sådan skat. Senest har

regeringer skulle føre aktiv finanspoli-

Frankrigs Præsident Nicolas Sarkozy annonceret

tik for at stabilisere økonomien og

en national Tobin-lignende transaktionsafgift på

afværge recessioner. James Tobin

0,1 pct. på transaktioner, som anvendes ved han-

bidrog med nyskabende elementer i studier af investerin-

del med statsgældsbeviser. Afgiften, som ville

ger, penge- og finanspolitik samt finansielle markeder,

bidrage med mange millioner euro til investerin-

herunder forslaget om skat på finansielle transaktioner.

! e m e Hir

Krisen i Europa har ramt særligt hårdt i Spanien, hvor halvde-

EL LT ES UK BG SI DK FI MT IE LV CY NL FR PL DE IT BE SK AT SE CZ HU RO LU EE

len af alle unge under 25 år er arbejdsløse.

Source: Eurostat, Data seasonnaly adjusted except for CY, MT, RO and SE

Figur 1: Udvikling i beskæftigelsen fra 1. kvartal 2010 til 3. kvartal 2011 i hver enkelt EU medlemsstat. Søjlerne

Faktaboks 6

angiver udviklingen i absolutte tal (i 1.000 personer),

Unge arbejdsløse i Europa – NEETs. NEET står for

mens ruderne angiver udviklingen i %.

”not in education, employment or training” – ikke

EL=Grækenland, ES= Spanien, LT= Litauen, UK= Storbritannien,

under uddannelse, i arbejde eller træning.

BG=Bulgarien, SL Slovenien, PT=Portugal DK=Danmark, FI= Finland,

I 2010 var der næsten 14 millioner NEETs mellem

MT=Malta, IE=Irland, LV=Letland, CY=Cypern, NL= Holland, FR=

15 og 29 år i EU. Det er over 15 procent af alders-

Frankrig, PL= Polen, DE=Tyskland, IT=Italien, BE=Belgien,

gruppen

SK=Slovakiet, AT= Østrig, SE= Sverige, CZ= Tjekkiet, HU= Ungarn,

RO=Rumænien, LU=Luxembourg, EE= Estland.

Pris. Instituttet Eurofound anslår, at de unge NEETs kostede 144 milliarder euro i 2010.

Udregning. Udgiften baseres på tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til overførselsindkom-

Figur 1 illustrerer udviklingen i ledighed i EU lan-

ster.

dene. Her kan man bl.a. se, at situationen ser >

meget alvorlig ud i Spanien. Den store stigning i

Ekstra udgifter. Beløbet er ikke medregnet

arbejdsløsheden i perioden 2008-2009 har fort-

udgifter til behandling af kriminalitet og psy-

sat med at påvirke langtidsledigheden. Efter at

kisk og fysisk sygdom. Eurofound mener, at

have nået bunden på 2,5 % i midten af 2008 er

denne udgift er større hos NEETs end hos andre grupper.

den langsigtede ledighedsprocent i EU steget til det høje niveau på 4 % i midten af 2011. Det

Kilde: Young people and NEETS in Europe: First findings of

betyder også, at 43 % af de arbejdsløse personer

European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (Eurofound).

havde været uden arbejde i mere end et år. Krisen har bidt sig fast og den rammer de unge. En opgørelse fra Eurofund og studiet Young People and NEETs in Europe bekræfter dette fak-

1.5 Udnyt krisen: Grøn omstilling med Grønne

tum. Undersøgelsen har bl.a. konkluderet at ung-

job

domsarbejdsløsheden i Europa koster 144 milli-

Danskernes økonomiske krisebevidsthed er i top.

arder euro årligt, især pga. ekstra udgifter til

Megafon spurgte i 2011 et tilfældigt udsnit af

overførselsindkomster. I alt var 14 millioner unge

danskere, hvad de mener er de største proble-

i Europa i 2010 hverken i arbejde eller under

mer, som det danske samfund skal løse i løbet af

uddannelse.

de næste fem år. ”Den økonomiske krise” kom ind som sikker vinder.2

Faktaboks 7 Samtidig har både Kyoto-aftalen, EU og den dan-

“Det bedste sociale program er

ske regering sat mål for at forhindre yderligere

et godt job”

klimaforandringer. EU har bindende mål om 20

Bill Clinton under kampagne i

% CO2-reduktion i 2020, og et mål om 80-95 %

1992

CO2-reduktion i 2050. Derfor gælder det om at præsentere løsninger, der både gavner klimaet og mindsker den økonomiske krise.

bruget og samtidig sikre bedre natur og miljø. I det nuværende S-R-SF regeringsgrundlag fra

I USA bruger Demokraterne sloganet: ‘Never waste

2011 er lanceret en vækstpakke til cirka 10 mia.

a god crisis’ - dvs. kriser skal udnyttes til at foreta-

kr. i form af fremrykkede offentlige investerin-

ge gennemgribende reformer. Et sådant slogan

ger, herunder energirenovering af bygninger –

har vi også brug for i Europa og i Danmark. Vi har

ligesom regeringen har bevilget penge til fremme

brug for gennemgribende reformer så vi kan

af økologisk jordbrug. I sit udspil til energifor-

omstille til et samfund med langt lavere CO2-

handlingerne3 har den foreslået en række initiati-

udslip. Det kan gøres ved kloge investeringer og

ver, som er beregnet at give en øgning i den

stimulation af nye grønne arbejdspladser, men

direkte beskæftigelse på 6.400 personer alene i

det kræver en gennemgribende fornyelse af

2012 og -13, stigende frem mod 2020.

dansk økonomi og investeringer i energibesparelser, vedvarende energi, kollektiv trafik, cykling,

Tabel 1 viser, at vi kan skabe grønne job i

elbiler, klimatilpasning m.v.

Danmark ved at investere i klima-, energi- og miljøinitiativer. Der er et stort vækstpotentiale ved

USA er hårdt ramt af den økonomiske krise.

investeringer i cykling (herunder udbygning af

Europa er ramt af krisen. Mange taler om grøn

cykelstinettet). Ligesom der er grønne job i at til-

vækst og grønne job. Skiftende danske regeringer

skynde til energibesparelser i private boliger og

har lanceret vækstfremmende initiativer. VK-

ved at klimatilpasse vore byer. Grøn vækst og

regeringen lancerede i 2009 et såkaldt ”grøn

grønne job er ikke kun målsætninger. Det er

vækst” udspil på 13, 5 milliarder kroner. Det

konkrete job, som kan skabes her og nu, ved de

havde til formål at sikre økonomisk vækst i land-

rette investeringer.

Fakta boks 8 Hvordan beregnes beskæftigelseseffekter? Beskæftigelseseffekter kan beregnes på baggrund af nationalregnskabets input-output model. Man kan beregne den direkte beskæftigelse i form af antal arbejdspladser (personer) som en miljø/klimafremmende investering i sig selv kan give i de pågældende brancher. Dernæst beregnes den indirekte beskæftigelse, hos underleverandører – her er kun regnet med danske underleverandører. Den samlede beskæftigelseseffekt er summen af den direkte og den indirekte. Kilde: AE-rådet i ”Miljø, energi og beskæftigelse, Det Økologiske Råd for 3F, 2005.

Initiativ

Investering pr. år

Beskæftigelseseffekt, personer pr. år

Varighed

Mio. kr

Direkte

Indirekte

Samlet

År

Opføre 15 biogasanlæg årligt

2.000

1.130

1.600

2.730

8 år

Opføre 6 nye geotermi-anlæg

632,8

360

520

880

3 år

1.840

1.140

1.430

2.570

5 år

Nye centrale varmepumper

545,5

310

440

750

3 år

Private varmepumper

6.250

4650

6600

11.250

8 år

6 år

1.330

680

960

1.600

3 år

7 år

Installere 2MW solceller Opføre 2 nye vindmølleparker og udskifte møller på land

Fremme bølgekraft Busbaner og busprioritering Etablere Letbane i København (Ring 3) 100.000 elbiler i Danmark Udbygge cykelstinettet og flere tager cyklen

1.560

890

1.300

2.200

Elektrificering af jernbanen til Esbjerg

970

530

770

1.300

1 år

Krav til energibesparelser i nybyggeri

2.800

2.900

2.200

5.200

5 år

Energirenovering af dårligt isolerede boliger

4.300

7130

2490

9.620

20 år

Energibesparelser i kommunale bygninger

3.800

6300

2200

8500

10 år

Obligatorisk serviceordning for fjernvarmekunder

960

1600

540

2140

7 år

Konvertering af elvarme

220

360

120

480

5 år

Energibesparelser i industrien

ESCO som finansiering

100

27.000

28.000

21.000

49.000

Opsætning af intelligente elmålere

I alt (afrundet)

Tabel 1: Beskæftigelseseffekten af landsdækkende miljøinitiativer Tallene angiver direkte og indirekte den samlede beskæftigelseseffekt, se faktabox 8. Initiativer, hvor der ikke angives beskæftigelseseffekt, skyldes, at dette ikke var beregnet, da denne rapport blev udgivet i 2009 Kilde: Grønne job,s. 5, 3F og Det Økologiske Råd, 2009.

Noter til kapitel 1: 1 Et Danmark der står sammen, regeringsgrundlag, oktober 2011. Det er formuleret som at man vil nedbringe det gennemsnitlige budgetunderskud over en årrække – kaldet forbedring af den offentlige saldo. 2 Danskere: Finanskrise er største problem, Megafon 2011: http://epn.dk/samfund/article1556450.ece 3 Vores energi, regeringen, november 2011.

KAPITEL 2 2.0 Politiske målsætninger

fer. Kommissionen foreslår bl.a. regeringen at satse særligt på vindenergi og på udvikling af grønne transportteknologier (se Fakta boks 10).

2.1 Grøn handling nu! Verdens lande har på klimatopmødet i København i 2009 i princippet tilsluttet sig en målsætning om maksimalt to graders stigning i den globale middeltemperatur. Hvis vi globalt set skal opfylde dette mål, kræver det i flg. FN’s klimapanels (IPCCs) rapporter, at rige lande som Danmark reducerer deres udledning af drivhusgasser med 40 pct. i 2020 og mindst 80–90pct. i 2050. Det er derfor tid til handling. I marts 2008 nedsatte den danske regering en

Fakta boks 9

klimakommission. Kommissionen bestod af for-

FN’s internationale klimapanel (IPCC)

skere og andre eksperter med specialviden inden

I november 2007 offentliggjorde FN’s internationa-

for blandt andet klima, transport, landbrug og

le klimapanel (IPCC) sin fjerde hovedrapport. Bag

økonomi. I 2010 udkom kommissionens rapport

rapporten står 2500 videnskabelige eksperter, 450

Grøn energi – vejen til et dansk energisystem uden

hovedforfattere og 800 medforfattere fra over 130

fossile brændsler, som angiver hvordan Danmark i

lande. De konkluderer, at klimaforandringerne er

2050 kan blive uafhængig af fossile brændstof-

indiskutable, og at de vil bevirke temperaturstigninger, stigende havniveau samt afsmeltning af sne og is.

ppm CO2

ppb metan/lattergas

Figur 2: Indhold af drivhusgasser fra år 0 – 2005

2000

Figur 2 viser indholdet af drivhusgasser med lang

400

1800 Kuldioxid (CO2)

gas fra år 0 til 2005. Koncentrationen er opgjort

Metan (CH4)

350

levetid i atmosfæren: kuldioxid, metan og latter-

1600

Lattergas (N2O)

1400

som parts per million (ppm) eller parts per billion (ppb). På grafen ses en stor stigning i drivhusgaskoncentrationerne fra ca. 1850, hvor udledningen

1200 300

1000

steg som følge af den industrielle revolution. Man ved at sådanne stigninger senere følges af markante temperaturstigninger

800

Kilde: IPCC, 4.hovedrapport 2007

600

250 0

500

1000

1500

2000

Tænketanken Concito har i rapporten Grøn Fakta boks 10

Jobskabelse nov. 2010 opstillet et scenarie for

Klimakommissionens anbefalinger

grønne investeringer samt beskæftigelseseffek-

Vindkraften skal flerdobles, så den i 2020

ten over en otteårig periode, se tabel 2.

udgør 50 % og i 2050 60-80 % af elforbruget,

Konklusionen er bl.a., at en del af løsningen på

idet både land-, kyst- og havvindmøller skal

den økonomiske krise er at satse langsigtet og

udbygges.

skabe job med et højt værdiindhold, herunder

El- og plug-in

hybridbiler1

skal have afgiftsfrita-

langsigtet forskning og innovation. I stedet for at

gelse, også efter 2015, men kun indtil der er

give vedvarende energi (VE)-støtte som kortsigtet

100.000 elbiler på gaden – så formodes de at

driftsstøtte til eksisterende teknologier, er der

være konkurrencedygtige i sig selv.

behov for et større fokus på at udvikle morgen-

Den tunge trafik søges omstillet fra diesel- til

dagens VE-teknologier. Rapporten skitserer et

gasdrift

scenarie for investeringer i omstilling til VE og til-

Brug af oliefyr udfases

hørende infrastruktur op i næsten 100 mia. kr. i

Afgiften på fossile brændstoffer øges.

perioden 2011 – 2020. Beskæftigelseseffekten er

større end i 3F/DØR-rapporten (tabel 1) – det Kilde: Klimakommissionen, Grøn Energi – vejen mod et dansk

skyldes især, at Concito inddrager flere områder,

energisystem uden fossile brændsler, 28.september 2010

bl.a. eltransmissions-forbindelser, en kabellægningsplan (stærkere elforbindelser til udlandet), intelligent

Investeringer

Beskæftigelse

Offshore vind (600 MW)

15 mia. kr.

12.000 personer

standere samt grøn omstilling

Kystnære møller (800 MW)

12 mia. kr.

10.000 personer

af landbruget.

Landvindmøller (1000 MW)

10 mia. kr.

8.000 personer

5 mia. kr.

4.000 personer

10 mia. kr.

8.000 personer

Biomasse i kraftvarmeforsyning SmartGrid7 og elbilsladestandere Transmissionsforbindelser Kriegers Flak

3,5 mia. kr.

Holland

2,0 mia. kr.

3,0 mia. kr.

Elektrificering af jernbanen Energieffektivisering Grøn Omstilling af landbruget Kabelhandlingsplan I alt

6.000 personer

2 mia. kr.

2.000 personer

18 mia. kr.

15.000 personer

5 mia. kr.

4.000 personer

10 mia. kr.

8.000 personer

95,5 mia. kr.

77.000 personer

Tabel 2: Samlede grønne investeringer og beskæftigelse i perioden 2012-2020 Kilde: Concito, Grøn Jobskabelse nov. 2010

elnet (smart grid), elbillade-

2.2 Grøn skattereform & Grønne afgifter

grøn skatteomlægning er en flytning af skatte

Bæredygtighed og grøn vækst opstår ikke af sig

provenu fra fx personskatter eller virksomheds-

selv. En grøn omstilling fra fossil til vedvarende

skat over til grønne afgifter, sådan at ’uønsket

energi forudsætter, at det ikke kan svare sig at

adfærd’ beskattes hårdere, mens ønsket adfærd

forurene. Det forudsætter de rette rammer og de

får skattelettelser. Uønsket betyder her miljø-

rette virkemidler - det kræver både gulerod og

mæssigt uhensigtsmæssigt. Provenuet fra de

pisk. Et af de vigtigste er en grøn skattereform. I

grønne afgifter skal bruges til at sænke prisen på

dag er der en skæv konkurrence, idet miljø- og

arbejdskraft – ved at sænke enten indkomst-

klimabelastende teknologier ikke betaler for de

skatten eller nogle arbejdsgiveromkostninger.

skader, som de forvolder. Det gør det sværere for renere teknologier at konkurrere. Ofte er disse

Regeringen lægger i regeringsgrundlaget 2011

umiddelbart dyrere at anvende, men de belaster

vægt på at udvikle Danmark til et grønt demon-

ikke samfundet med de samme forureningsom-

strationsland. En grøn skattereform, som flytter

kostninger – kaldet eksterne omkostninger. Det

beskatning fra arbejde til forurening skal medvir-

er indskrevet i EU’s traktat, at man skal anvende

ke hertil. Der lægges op til grønne skatteomlæg-

”forureneren-betaler-princippet”, men det er i

ninger bl.a. i form af

praksis endnu kun udmøntet på få områder. EU har et system med CO2-kvotehandel, hvor de der

udleder meget CO2 skal købe kvoter. Det er et

Reform af afgifterne på personbiler Fritagelse af elbiler for registreringsafgift frem til 2015

forsøg på at indføre princippet på klimaområdet. Men indtil nu er der uddelt så mange gratis kvo-

Kilometerbaseret afgift på lastbiler

ter på markedet, at kvoteprisen er meget lav,

Betalingsring i Hovedstadsområdet

hvorfor der ikke er sket en inklusion af klimaforholdene i priserne – såkaldt internalisering.

Men i februar 2012 blev betalingsringen opgivet efter modstand fra bl.a. en række borgmestre på

Økonomiske virkemidler som grønne afgifter er

Vestegnen.

effektive til at fremme miljøforbedringer. De kan ændre vores adfærd ved at gøre miljøbelastende

Udover grønne afgifter lægges der også op til til-

adfærd dyrere. Afgifterne kan kombineres med

skud, bl.a. til energirenovering af boliger og pul-

tilskud til mere miljøvenlig adfærd, eller prove-

jer på cykelområdet. Vi vender tilbage til disse

nuet fra afgiften kan bruges til at sænke ind-

afgifter og tilskud, når vi gennemgår en række

komstskatten og dermed sænke prisen på

cases i kapitel 3-7.

arbejdskraft. Det sidste betegnes en grøn skattereform. Man flytter dele af beskatningen væk fra

2.3 Fokus på byer

arbejdskraften over til forurening og brug af

Et vigtigt fokusområde er byer. I dag bor over

naturlige ressourcer.

halvdelen af verdens befolkning i byer. I flg. OECD’s seneste rapport, OECD’s Economic

En skat (afgift) er ’grøn’ hvis den gør det dyrere at

Surveys: Denmark 2012 tegner byer sig for en stor

handle miljømæssigt uhensigtsmæssigt, sådan at

del af emissionerne af drivhusgasser, men fordi

forbrugere og virksomheders adfærd påvirkes i

de repræsenterer en endnu større andel af BNP

mere miljømæssigt hensigtsmæssig retning. En

og befolkningsantal, er de ikke den største for-

Klimaforhandlere fra FN mødes årligt til COPmøder for at beslutte målsætninger og finde fælles fodslag mellem verdens lande – det er endnu ikke lykkedes at beslutte bindende mål. Men der sker en vigtig idéudvikling og erfaringsudveksling mellem verdens lande og hovedstæder. Billedet her er fra COP-16 i Mexico.

e h t l l i k t ’ n Do o protocol! Kyot urener, når man måler emissioner pr. indbygger.

I dette hæfte er udvalgt fem miljø- og klimainve-

København er her et godt eksempel.

steringer, som har en høj beskæftigelseseffekt (se tabel 1). Det gælder fremme af grønne boli-

Københavns kommune har da også en målsæt-

ger, vindmøller, elbiler, cykling og kloakering/kli-

ning om at blive CO2 neutral i 2025. Byer med

matilpasning.

højere befolkningstæthed, et veludviklet offentligt transportnet og energieffektive fjernvarmesystemer som København har mulighed for at nedsætte indbyggernes CO2-udledning betragteligt.

2.4 Elevspørgsmål til KAP 1 – 2

? 1.

Forklar sammenhængen mellem økonomisk krise og grønne job. Hvordan

kan man bruge krisen til at skabe nye grønne job?

Diskuter samme spørgsmål i et europæisk lys. Hvad kan EU-samarbejdet

betyde i denne sammenhæng

Hvad forstås ved Forureneren-betaler-princippet

Hvad kan man opnå med grønne afgifter?

Nævn 2 – 3 konkrete forslag til grønne afgifter, investeringer og/eller støtte-

ordninger, som kan fremme udbredelsen af grønne job 6.

? ?

Hvilke politiske målsætninger på klima- og energiområdet har politikerne opstillet for 2020?

Noter til kapitel 2: 1 Plug-in hybridbiler er begyndt at komme på markedet i 2011-12 og kan oplades i stikkontakt (i modsætning til de hidtidige hybridbiler). De har to motorer, så de kan slå over på benzin eller diesel, når batteriet er fladt.

KAPITEL 3:

BYGNINGER

3.0 CASE 1 Nye Grønne Boliger & Job

3.1 Efteruddannelse og gratis energitjek

Grøn vækst handler bl.a. om at spare på energi og

Ved at give tømrere og VVS’ere mere viden om

ressourcer, effektivisere og udskifte fossile

energirenovering af huse og bygninger kan der

brændsler med vedvarende energi. Det kræver

skabes nye job. Netværket Grøn Erhvervsvækst

såvel at udvikle og anvende nye teknologier som

har således haft en række håndværkere på skole-

at efteruddanne på alle niveauer. Der er et stort

bænken i Middelfart og Kolding. Dette har ført til

potentiale i at satse på fremme af energibespa-

70 nye stillinger hos håndværksmestre i

relser i bygninger, da energiforbruget til bygnin-

Middelfart og Kolding. Blandt andet er håndvær-

ger udgør 40 % af det samlede danske energi-

kere blevet efteruddannet til at lave energitjek

forbrug.

og se på boligen som en helhed.

Der er også et stort potentiale for nye grønne job

Et energitjek koster normalt 3.000 kr., men Grøn

i forbindelse med udskiftning af olie- og gasfyr.

Erhvervsvækst har gjort det gratis for husejere i

Her kan danske kommuner spille en afgøren de

Middelfart og Kolding Kommune. Til gengæld skal

rolle, men det forudsætter målrettede indsatser.

forsyningsselskabet TRE-FOR have ret til at ind-

Dette er en af mange konklusioner fra Grøn

berette de CO2-besparelser en evt. energirenove-

Erhvervsvækst, et partnerskab mellem kommu-

ring af bygningen/huset måtte give. Dermed tæl-

nerne Middelfart, Kolding og Odense samt en

ler de med til opfyldelse af TRE-FORs energispa-

række virksomheder, herunder energiselskabet

reforpligtelse. Dog er der en række forudsætnin-

TRE-FOR (se faktaboks 11) Siden 2010 er der i

ger, som skal være til stede for at boligejere kan

partnerskabet skabt 70 nye job med relation til

få et gratis energitjek. De skal:

energieffektivisering, svarende til en meromsætning på 45 mio. kr. Udvides modellen fra Grøn

Erhvervsvækst geografisk til andre dele af Danmark, svarer det til 6.000 nye stillinger, iflg.

en effektmåling af de foreløbige tiltag. Men det

kræver både fokus på efteruddannelse og på de demonstrationsprojekter som lykkes.

Eje en bolig i Middelfart eller Kolding Kommune Have en bolig, der er opført før 1980 Overveje tilbygning eller ombygning af det eksisterende byggeri (ikke nybyggeri)

Have et samlet energiforbrug (el og varme) på mere end 25.000 kr. årligt

Tilmeldes og have et finansieringstilbud via afdelingerne i Middelfart og Kolding fra hen-

Faktaboks 11

holdsvis Danske Bank eller Middelfart

TRE-FOR

Sparekasse. Boligejeren behøver ikke at være

TRE-FOR er et af landets største forsyningsselskaber.

kunde i bankerne i forvejen. Ved tilmeldingen

TRE-FOR er den vigtigste leverandør af elektricitet,

skrives under på at TRE-FOR over de næste 5 år

vand og fjernvarme i Trekant-området.

kan indberette de anbefalede besparelser, man får anvist ved energitjekket til Energistyrelsen.

Siden sommeren 2010 er energiforbruget i parcelhuset ovenfor reduceret med hele 65pct. Huset har gennemgået en facaderenovering, udskiftning af vinduer og døre samt opvarmnings- og ventilationssystem. Til venstre ses resultatet – nedenfor processen.

Der kan være mange bevæggrunde for at få et energitjek. Projektet

g n i r e v o n e R leret, og der er udskiftet vinduer, døre og

henvender sig både til boligejere,

varmeinstallation.

som har vist interesse for projektet

Projektet er et godt

pga. for høje varmeregninger og

eksempel på hvor

boligejere som gerne vil investere

langt ned energifor-

i boligen, fastholde husets værdi

bruget kan komme i

eller gøre det mere værd.

et ældre hus, som bliver energirenoveret. Forbruget er mindsket med 65 pct.

3.2 Fra 70’er parcel til lavenergiklasse 1 hus På den ene side har Netværket Grøn Erhvervsvækst

3.3 Forbrug på en tredjedel

skabt en række nye arbejdspladser. På den anden

Før var energiforbruget i huset på 115 kWh pr.

side har projektet skabt vedvarende energibespa-

m2 om året. Nu ligger energiforbruget under kra-

relser i den eksisterende boligmasse. Under

vet til et lavenergiklasse 1 hus, som er ca. 42

Projekt Lavenergi er et parcelhus fra 1975 i

kWh pr. m2 om året. Investeringen på alle energi-

Kolding bl.a. blevet facaderenoveret. Huset er nu

forbedringerne er på 800.000 kr. inkl. moms, men

et lavenergiklasse 1 hus. Det er blevet facadeiso-

samtidig er husets værdi steget med 500.000 kr.

Fakta boks 12

Det er blevet attrak-

”Jeg vågner ikke længere op om morgenen med dug på indersiden af ruderne, og her er slet ikke koldt mere. Før stod lysene i vindueskarmen altid og blafrede i trækken, det er også slut nu“, fortæller Cathrine Hørdum fra Projekt Lavenergi

tivt at skille sig af med sit gamle oliefyr. I 2010-11 var det muligt at få tilskud fra staten, når man som boligejer skrottede sit oliefyr. Under de igangværende energiforhandlinger foreslår regeringen et forbud mod nye oliefyr.

Figur 3 Titel: Udvikling i opvarmnings-kilderne i Danmark i 2007 – 2011. Energikilder i Danmark i perioden 2007-2011 2007 2011

Tilslutning til fjernvarmenettet (boliger)

Oliefyring (boliger)

Naturgasfyring (boliger)

Elvarme (boliger)

Træpillefyr (boliger)

Solvarmeanlæg (m2)

Solceller (kW)

Varmepumper (stk.)

På huset er også monteret solceller, som skal

ved en energirenovering af et klassisk 1970’er

levere strøm til familiens varmepumpe.

parcelhus.

Overskudsstrøm sælges tilbage til el-nettet, og bidrager dermed til de samlede forbrugsbespa-

3.4 Grøn Energi i Fremgang: Udskiftning af

relser for familien. Det er en stor investering.

Oliefyr & Salg af Solceller!

Alligevel vil investeringen betale sig hjem over

Ved at udskifte olie- eller naturgasfyret og instal-

en årrække. Udover at det lønner sig på længere

lere en varmepumpe kan boligejere være med til

sigt, er der store komfortmæssige forbedringer

at fremtidssikre hjemmet til gavn for både klima,

miljø og pengepung. Man kan tilmed gøre det let-

S-R-SF regeringen har i oplæg til de igangværen-

tere for energisektoren at omstille til fossilfri

de energiforhandlinger 2012 foreslået et stop for

energiforsyning, ved at vælge en ambitiøs løs-

installation af oliefyr i eksisterende byggeri fra

ning, f.eks. installere en lagertank til varmt vand,

2015 – og udfasning af de eksisterende i 2030.

så varmepumpen kan slukkes, når der er knaphed

Dog foreslås, at bygninger kan undtages, der hvor

på vedvarende energi – og tændes igen når vin-

der ikke er egnede alternativer.

den blæser, og der er billig el til rådighed. Fra marts 2010 til juni 2011 kunne man få tilskud fra

3.5 EU’s forslag til energieffektivisering

Staten, når man som boligejer skrottede sit olie-

EU-kommissionen har fremlagt et direktivforslag

fyr. Kravet var, at oliefyret skulle erstattes med

om energieffektivisering, som skal sikre en for-

enten fjernvarme, solvarme eller en varmepum-

bedring af energieffektiviteten i EU med 20 %

pe, dvs. enten jordvarme eller en luft/vand-

inden 2020. Medlemslandene har modsat sig, at

pumpe. Som det fremgår af figur 3 er der sket en

dette mål bliver bindende – men man diskuterer

omstilling til fjernvarme og en markant stigning i

fortsat et forslag om bindende virkemidler.

antallet af varmepumper, solvarmeanlæg og sol-

Direktivet rummer sammen med et direktivfor-

celler. Oliefyrene og el-radiatorerne er så småt på

slag om energibeskatning store muligheder for at

vej ud – der er i dag forsvundet godt 52.000 olie-

hjælpe klimaet, skabe nye job, sikre energiforsy-

fyr, og der er godt 6.500 færre boliger med elvar-

ningen og forbedre EU’s økonomi og konkurren-

me i forhold til i 2007. Et fald på henholdsvist

ceevne. Hvis der kan opnås enighed om direkti-

13,5 og 4,8 procent. Det skyldes en øget bevidsthed om energirigtige løsninger, faldende markedspriser på anlæg og endelig tilskudsmulighe-

Faktaboks 13

der. De største omstillinger er sket i 2010-11,

Der er lang vej igen, hvis de vedvarende energiløsnin-

hvor oliefyrs-skrotningsordningen, Boligrenove-

ger for alvor skal gøre en forskel. Og her er det særlig

ringspuljen og den nuværende Bolig-jobordning

vigtigt at politikerne finder en tilskudsordning, der er

har eksisteret. Det er vigtigt at sørge for, at der

mere kontinuerlig, end vi har set hidtil. Det har faktisk

kontinuerligt er incitamenter til at investere i

en negativ indflydelse på markedet, hvis der er korte

grøn energi – enten i form af tilskud, krav eller

perioder med tilskud, for så venter folk på næste

afgifter på fossil energi.

runde, selvom de egentlig er villige til at investere. Søren Rise, Chefkonsulent, REN1ERGI

Faktaboks 14 Hvad indeholder direktivet om energieffektivisering? Direktivet indeholder en række konkrete forslag til energieffektivitet i energianvendelsen, herunder: -

energieffektivisering i den offentlige sektor

energispareforpligtelser for energiselskaberne

energisyn og energiledelsessystemer samt måling af energiforbrug -energieffektivisering af energiforsyningen (bl.a. fremme af energieffektiv opvarmning og køling, energikonvertering samt energitransmission og -distribution)

tværgående bestemmelser (bl.a. om certificeringsordninger og fremme af energitjenester).

verne, skønnes det, at det kan give op mod 2 mil-

dels vores relativt stramme energikrav i byg-

lioner nye job i EU-landene. Medlemslandene vil

ningsreglementet, og endelig at man i perioder

blive pålagt at energirenovere, efterisolere og

lige siden 1970’erne har givet tilskud til efteriso-

tænke energieffektivisering og bygninger sam-

lering, bedre vinduer og andre tiltag til øget ener-

men. De foreslåede initiativer og regler har til for-

gieffektivitet. Men der er stadig plads til forbed-

mål at fjerne barrierer på energimarkederne, som

ringer. Bolig-jobordningen, som blev indført

hindrer en effektiv forsyning og anvendelse af

under VK-regeringen med det formål at gøre det

energi. Forslaget indebærer bl.a. at den danske

billigere for danskere at få udført håndværks-

ordning, hvor energiselskaberne forpligtes til

ydelser på boligen (faktaboks 15) erstattes fra

energibesparelser, udbredes til det øvrige EU.

1.1.2013 af målrettede tilskud til energirenove-

Denne forpligtelse kan udmøntes ved, at selska-

ring af boliger. Bolig-jobordningen er ikke målret-

berne giver tilskud til f.eks. industrivirksomheder

tet energibesparende foranstaltninger. Den

til at gennemføre energibesparelser. Desuden stilles krav om, at det offentlige skal energirenovere mindst 3 % af sine bygninger hvert år.

Faktaboks 16

Forslaget vil dog på kort sigt betyde øgede udgif-

Fjernvarme

ter for stat, regioner og kommuner, men det vil

Fjernvarmen fordeler varme fra producenter til byg-

tjene sig ind på sigt. Et reduceret energiforbrug

ninger gennem et rørsystem med varmt vand eller i

vil dog medføre afgiftstab for staten.

særlige tilfælde damp. Det danske fjernvarmesystem blev voldsomt udbygget efter de store oliekriser i

3.6 Energieffektivitet i huse – Danmark godt

1970’erne, hvor man besluttede at skifte fra olieaf-

med

hængighed i energisystemet til brug af kul med

Set i et europæisk perspektiv er vi godt med i

udnyttelse af spildvarmen fra el-produktionen. 62

Danmark, og vi ligger blandt de bedste lande i

pct. af de danske husstande har i dag fjernvarme.

OECD når det handler om energieffektivitet i byg-

Der er i alt mere end 60.000 kilometer fjernvarme-

ninger. Det hænger sammen med dels vores rela-

net: 30.000 km fremløb og 30.000 km returløb.

tivt høje energiafgifter på private husholdninger,

Danmark har en årlig eksport af fjernvarme-teknologi, der udgør mere end 4 mia. kr. om året.

Faktaboks 15 Boligjobordningen Boligjobordningen giver mulighed for skattefradrag til lønandelen af en række oplistede opgaver i private boliger. Den blev indført af VK-regeringen og skulle løbe fra d. 1.juni 2011 til dec. 2013. Hovedsigtet er at ændre sort arbejde til hvidt. Derfor har kun nogle af disse typer arbejde et miljø- og klimamæssigt sigte. Den nuværende regering har afkortet ordningen, så den løber indtil slutningen af 2012, idet den herefter afløses af målrettede tilskud til energirenovering. Hovedformål med ordningen: at gøre det billigere for boligejere at få udført ”hvid” service og håndværksydelser i boligen og dermed også skabe flere job.

omfatter alt fra børnepasning til rengøring og

3.7 Oliefyr – tilskud forbereder forbud!

energibesparende foranstaltninger– og der gives

I regeringens oplæg til energiforhandlingerne

kun fradrag for arbejdsløn, hvilket er uhensigts-

2012 foreslås et stop for installation af oliefyr i

mæssigt, da en stor andel af prisen i energiren-

nye bygninger fra 2013 og et stop for udskiftning

overingerne omfatter f.eks.

i eksisteren-

køb af varmepumper, vindu-

de byggeri

er og isoleringsmaterialer.

fra 2015. I perioden

Fakaboks 17

2010-11 var

Luft-luft varmepumpe

der et tilskud

En luft-luft varmepumpe

fra staten til

egner sig bedst til sommer-

at udskifte sit

huse – evt. til særdeles vel-

oliefyr til

isolerede helårshuse. Den kan levere 2 –

andre energiformer som fjernvarme eller varme-

10.000 KWh om året. Det svarer til mindst

pumpe eller kombinere et oliefyr med solvarme.

200 – 1.000 liter olie. Anslået pris: 25.000 –

Dette er et godt eksempel på et tilskud, som for-

50.000 kr. De anslåede beløb nedenfor

bereder et egentligt forbud. Tilskuddet førte rent

omfatter både lønomkostninger og moms.

faktisk til, at mange udskiftede oliefyret til fjern-

Kilde: Energitjenesten, faktaark

varme eller jordvarmepumpe, fordi det kunne betale sig – og fordi det var til gavn for miljøet – se figur 3.

Faktaboks 18 Luft-til-vand varmepumpe En luft-til-vand varmepumpe udnytter varmen i udeluften til at producere al varme og varmt vand i huset. Varmepumpen optager varmen fra luften og køler samtidig denne. Da der er

r e p m Pu Faktaboks 19

mindre energi i kold luft end i varm, falder

Varmepumpe/jordvarme

varmepumpens effektivitet om vinteren.

Når solen skinner, opvarmes jorden og

Derfor skal man bl.a. være opmærksom på

en masse energi bliver lagret i jorden.

hvor stort ens energiforbrug er.

Denne energi kan man udnytte i et jordvarmeanlæg

Energitjenesten m.fl. anbefaler ikke installe-

(også kaldet væske/vand-varmepumpe), der ved

ring af luft-til-vand varmepumpe, hvis man

hjælp af slanger nedgravet på grunden i ca. 1 meters

har et højt energiforbrug.

dybde udnytter de 8 graders varme, som stort set

Anslået pris: 50 – 70.000 kr.

altid findes i jorden i denne dybde. Det er en relativt stor investering, men til gengæld er driftsomkostningerne lave. De bedste anlæg omformer hver brugt

Faktaboks 20

kWh el til 3 – 4 gange så mange kWh varme. Det

Anslået pris:

anslåede investeringsbeløb nedenfor omfatter både

Jordvarme (væske/vand-varmepumpe):

lønomkostninger og moms.

110.000 – 150.000 Luft-vand: 50 – 70.000 kr. Luft-luft varmepumpe: 25.000 – 50.000 kr. 19

Det Økologiske Råd foreslår

Forslag 1: Indfør økonomiske incitamenter til dybtgående energirenovering af bygninger ved at lade ejendomsskatten delvist afhænge af bygningens energistandard

Forslag 2: Gennemfør en socialt balanceret skatteomlægning med højere energiafgifter og lavere indkomstskat

Dybtgående energirenovering af bygninger omfatter bygningens klimaskærm og har ofte lang tilbagebetalingstid, hvis man kun sammenholder med tilbagebetaling i form af sparede energiudgifter. Derfor kræver det stor motivation hos ejeren at gennemføre dette. Så der er brug for ekstra incitamenter. Til trods for at bygningsejeren samtidig får et bedre og fremtidssikret hus.

En måde at skabe større incitament er at omlægge en del af ejendomsværdiskatten som i dag udelukkende bestemmes af værdien af bygningen, til at følge bygningens energimærke. Herved vil bygningsejeren så slippe billigere i skat, hvis han/hun forbedrer bygningens energitilstand og dermed får et bedre energimærke. Eller man kan øge energibeskatningen for husholdninger mærkbart som led i en skatteomlægning, hvor andre skatter som indkomstskatten sænkes på en socialt balanceret måde. Herved øges besparelsen ved de sparede brændsler og økonomien i energirenovering forbedres.

Eller som en tredje mulighed kan man indføre en opsparingsordning, så de der bor i huse med dårligt energimærke, hvert år skal spare op til en senere energirenovering af huset – dette blev foreslået af Klimakommissionen i 2010.

3.8. Elevspørgsmål til KAP 3

? 1.

Hvad er målet med EU’s energieffektiviseringsdirektiv?

Hvordan kan man gøre sit hus mere energieffektivt?

Hvad er den energimæssige fordel ved varmepumper?

? 20

? ?

KAPITEL 4:

VINDKRAFT Vindmøller producerer i dag, hvad der svarer til

4.0 Investering i Vedvarende Energi 4.1 CASE 2 Vindmøller & Vækstpotentialet

20 pct. af Danmarks elforbrug uden anden CO2-

I Danmark har vi – historisk set - været gode til at

udledning end det, der bruges i forbindelse med

udnytte vindenergien. Det er bl.a. sket ved inve-

produktionen af møllerne. Målet for andelen af

steringer i offshore vind, kystnære møller og

vedvarende energi skal øges betragteligt. I S-R-SF

landvindmøller. Som det konkluderes i Economic

regeringens oplæg til energiforhandlingerne

Survey Denmark 2012 - som er OECD’s seneste

Vores Energi er målet, at Danmark forsynes 100

økonomiske survey - har Danmark været blandt

pct. med vedvarende energi i 2050, og 100 pct.

de mest aktive i OECD-landene til at udvikle ved-

vedvarende energi i el- og varmesektoren i 2035. Målene skal opfyldes ved bl.a. at opstille mere vindkraft, bl.a. 600 MW havmøller på Kriegers

varende

Flak (se faktaboks 21).

energiteknologier. Danmark befinder

I praksis producerer vindmøllerne kun el, når det

sig i en førerposition

blæser. Når der er mere strøm end vi kan bruge,

– idet vi er det land der

sender vi strømmen til Norge og Sverige, som til

søger om flest patenter

gengæld supplerer os med el fra vandkraft, når vi

indenfor teknologier relateret

har vindstille perioder.

til vedvarende energi, se figur 4.

Figur 4: DK har i høj grad været medvirkende til udvikling af teknologier indenfor vedvarende energi. Søjlerne viser for OECD samt for hvert af 14 udvalgte medlemslande, hvor stor en %-andel af samtlige patentansøgninger, som vedrører vedvarende energi. AUS=Australien, MEX=Mexico, øvrige lande-forkortelser: se figur 1. Kilde: OECD Economic Surveys, Denmark, Januar 2012

% 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0

AUS

MEX

OECD

4.2 Vindkraft til fjernområder?

Takket være gode vindforhold med vindstyrker

Danmark har flere grønne styrkepositioner på

over 8 m/s i lande som Iran, Saudi Arabien,

eksportmarkederne - selvom vindmøller er den

Marokko og Egypten er der dog potentiale for en

mest kendte. Både Cleantech generelt og særligt

væsentlig udbygning.

vindindustrien er interessante i Mellemøsten. I 2010 havde regionen kun installeret 1.000MW

I 2025 vil mere end 90 % af regionens elektrici-

vedvarende energi svarende til 0,2 % af regio-

tetsproduktion ifølge World Energy Outlook

nens energiforbrug - til sammenligning står ved-

kunne komme fra vedvarende energikilder.1 Her

varende energi i Danmark for ca. 15% af energi-

er m.a.o. tale om et stort eksportpotentiale – hvis

forbruget.

der ellers findes de rette rammer for det. 4.3 Det skal betale sig at investere i vindmøller

Faktaboks 21

-også af egen lomme!

Initiativer til at omlægge til vedvarende energi

Udover, at man med store investeringer i hav-

i el- og varmeproduktionen skitseret i Vores

vindmølleparker ville kunne skabe mange nye

Energi

grønne arbejdspladser, skal der også være god

Udbud af i alt 1.200 MW havmøller frem

husholdningsøkonomi i at investere i vindmøller,

mod 2020, herunder 600 MW på Kriegers

f.eks. i anparter. For at fremme etableringen af

Flak.

vindmøller er det afgørende, at danskerne – også

Etablering af 400 MW vindmøller i kystnære

af egen lomme – kan se en fordel i at investere.

områder frem mod 2020.

Ligesom det er væsentligt, at vi fremmer antallet

Indsats for mere effektive udbudsprocedu-

af vindmøller ved at satse på samarbejder på

rer og dermed billigere havmølleudbygning.

tværs af sektorer.

> > >

> >

Etablering af 1.800 MW ny vindkraft på land (500 MW mere end tidligere forudsat). Skal

Middelgrundens Vindmøllelaug ved København

opnås ved at understøtte kommunernes

blev skabt af en gruppe vindmølle-entusiaster,

planlægning og videreføre vindmøllesekre-

som sammen skabte et nyt vindmøllelaug, hvor et

tariatet.

stort antal private forbrugere købte vindmøllean-

Udbud af statslige arealer til opstilling af

dele. I samarbejde med et velvilligt kommunalt

vindmøller

selskab2 fik de etableret Middelgrunden med 20

Aftrapning af pristillæg til landvindmøller

store vindmøller. I løbet af de senere år er der

med indførelse af et nyt loft på 60 øre/kWh

vedtaget lovgivning som har til hensigt at fremme

for el-markedspris og pristillæg.

private forbrugeres investeringsvilje.

Faktaboks 22 ”Mellemøsten er en region med mange interessante muligheder for Danmark og dansk erhvervsliv. Masdar City er ved at blive bygget som verdens første CO2-neutrale, samt bil- og affaldsfri by, som udelukkende anvender vedvarende energi. Der skal derfor investeres massivt i energieffektive løsninger og klimavenlige teknologier. Det giver Danmark gode eksportmuligheder. Derfor skal vi nu knytte tættere bånd med regionens vigtige aktører inden for vedvarende energi”. Handels og Investeringsminister, Pia Olsen Dyhr. Kilde: http://um.dk/da/politik-og-diplomati/nyhederogpublikationer/udenrigspolitiskenyheder/newsdisplaypage/?newsid=f770d286-6016-45e0-99c9-c4a7f3cb0a59

Faktaboks 23 ”Historien om Middelgrundens Vindmøllelaug var allerede en god historie helt fra starten i 1996, hvor en gruppe vindmølle-entusiaster satte sig sammen for at skabe et nyt vindmøllelaug. Historien er blevet fortalt igen og igen - for mange udlændinge vil gerne forstå, hvordan det kan lade sig gøre, at danskerne af egen lomme investerer i vindkraft.” Citat fra Middelgrundens hjemmeside, hvor man også finder opdaterede produktionstal for vindmøllerne www.middelgrunden.dk De verdensberømte møller, som står ved København, øst for Amagers nordspids. DONG Energy ejer de 10 nordligste og Middelgrundens Vindmøllelaug de ti sydligste.

Fakta boks 24 Skattefradrag på 7000 kroner- investeringer i vedvarende energi En forhøjelse af skattefradrag for ejere af vindmølleandele blev vedtaget den 21. december 2010 med virkning fra den 1. januar 2011. De ændringer, som får betydning for ejere af vindmølleandele, er forhøjelsen af bundgrænsen for skematiske ordning fra 3.000 kr. til 7.000 kr. Det betyder, at private kan eje flere andele end hidtil, fordi de først vil blive beskattet af den indkomst der ligger over 7.000 kr. Baggrunden for aftalen var et ønske om at tilskynde private til at investere i vedvarende energianlæg. På handelspladsen for Middelgrundens Vindmøllelaug (http://vindmolle.ubahn.dk/Salg.aspx) kan man bl.a. læse, at der sælges andele for 2.000-4.000 kr./stk. Salg af el fra vindmølleanparter, ekskl. moms inkl. renteindtægt 10.000 kr. Bundfradrag

Kr. 7.000

Rest

Kr. 3.000

Den skattepligtige indtægt

60 pct. af kr. 3.000

Den samlede skattepligtige indtægt Kr. 1.800

i g r e n e e d n e r Vedva

Kilde: Hele forslaget kan læses på Retsinformations hjemmeside: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135242

Det Økologiske Råd foreslår samarbejde mellem energiselskaber, lokale virksomheder & borgere Forslag 3: Det Økologiske Råd foreslår, at kommunerne etablerer energiselskaber og

etablerer samarbejder mellem kommuner, lokale virksomheder og borgere om opstilling af vindmøller på land og kystnært.

Begrundelse:

Mange kommuner og nogle fremsynede virksomheder har påtaget sig CO2- reduktionsmål. En af de

bedste og billigste måder at reducere CO2 på er, (udover energibesparelser) at investere i vedvarende energiproduktion. Via oprettelse af 100 % ejet kommunalt energiselskab kan lånes uden for den kommunale låneramme til investeringen, og det forventede overskud kan anvendes til energispareformål

m.v. Samtidig med at kommunerne således får overskud på at reducere egen CO2 udledning kan en forstærket kommunal indsats inddrage de mange positive lokale kræfter for mere VE omkring saminvesteringer og således forbedre den i forvejen positive holdning til mere VE, som findes blandt danskerne.

4.4. Elevspørgsmål til KAP 4

? 1.

Er der et eksportpotentiale af dansk

vindkraft og hvorfor/hvorfor ikke?

Forklar med dine egne ord hvad en

Noter til kapitel 4:

vindmølleandel er.

1 Se pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

http://um.dk/da/politik-og-diplomati/nyhederogpublikationer/udenrigspolitiskenyheder/newsdisplaypage/?newsid=f770d28 6-6016-45e0-99c9-c4a7f3cb0a59

2 Ved mølleparkens anlæggelse var halvdelen af møllerne ejet af Københavns Energi- - senere blev disse overtaget af Dong Energy

KAPITEL 5:

ELBILER

5.0 Elbiler og det grønne vækstpotentiale

Et sådant væksteventyr forudsætter dog at vi sat-

5.1 Trafikken er smertensbarnet

ser på smart grid og en intelligent styring af net-

Elbiler har et stort beskæftigelsespotentiale. Det

tet. Smart grid eller intelligent elnet betegner et

viser bl.a. en analyse som rådgivnings– og revi-

elsystem, hvor der er kommunikation mellem for-

sionsfirmaet Deloitte har foretaget for Dansk Elbil

synings- og distributionsselskaber samt forbru-

Alliance. Beskæftigelseseffekterne er dog mere

gernes installationer -så f.eks. opladning af elbil

usikre - i forhold til f.eks. projekter som at udbyg-

eller igangsætning af vaskemaskine sker når der

ge cykelstinettet. Med elbiler er der tale om et

er mest (billigst) el til rådighed. For at igangsætte

vækstpotentiale – et nyt grønt erhvervseventyr.

morgendagens elbileventyr skal der satses på

Alligevel er det langt hen ad vejen muligt at

intelligente elmålere, udvikling af software og

konkretisere hvilke arbejdspladser vi taler om.

udbredelse af lade-infrastruktur.

Bilindustrien er en af de største og mest globale industrier. Og i forhold til klimamålene er trans-

For at understøtte intelligente energisystemer og

porten et ”smertens-barn”.

smart grid skal der udvikles software, som kan

Transporten bidrager med voksende mængder CO2 til atmosfæren. I den danske transportsektor er energiforbruget 1980 – 2007 samlet set steget med over 50 pct. Dog er der sket en afdæmpning i de senere år, hvor personbilerne er blevet mere energieffektive. Samtidig har vejtrafikken en række andre negative miljøeffekter, bl.a. støj- og luftforurening. Der er m.a.o. ræson i en grøn omstilling. Men vi har endnu ikke tilstrækkeligt med effektive redskaber til at bremse udslippet - elbiler kan dog vise sig at kunne bidrage

Renault er undervejs med en serie el-biler, der har potentiale til at skabe et

stærkt til en løsning især på

gennembrud – ikke mindst i Danmark hvor elbiler er afgiftsfritaget frem til

personbils-området.

2015. Den første i serien hedder Fluence. Prisen blev offentliggjort til 209.000 kr. på en messe i Paris - dertil kommer leje af batteriet. Bilen bliver introduceret i dele af Europa i midten af 2011 og først i foråret 2012 i Danmark.

Faktaboks 25 Elbiler og forskellige teknologier BEV - Battery Electric Vehicle Batteridreven elbil. Der tale om opladelige batterier. Udover elektromotoren, består bilen af en batteripakke og et ladeapparat. Batteripakken oplades ved at laderen kobles til lysnettet, og efter typisk 6-8 timer er batteripakken ladet op, hvorefter bilen kan køre 50-400 km inden den igen skal lades op. Strækningen afhænger af typen og størrelsen på de batterier som batteripakken er bygget op af. HEV - Hybride Electric Vehicle Hybrid-elbil. Energien til at drive elmotoren kommer fra en kilde, hvor elektriciteten produceres ombord i bilen ud fra et brændstof. Det kunne være benzin, brint eller etanol. Hybridbilen kan være forsynet med en mindre pakke af opladelige batterier, som benyttes til at levere kraftoverskud under f.eks. acceleration. Seriel HEV I den serielle hybridbil vil brændstofdelen - typisk en brændselscelle eller en lille benzin/dieselmotor ikke være i mekanisk forbindelse med bilens hjul, men energioverførslen sker ved at der frembringes elektricitet, som så driver bilens elmotor. Når der benyttes en forbrændingsmotor i stedet for brændselscellen, vil denne trække en generator, som løbende lader batteripakken op. Parallel HEV Den parallelle hybridbil opbygges omkring en benzin eller dieselmotor, som via et sindrigt gearsystem (planet-gear) kobles sammen med en elmotor og en generator. Endvidere har bilen en lille batteripakke. Man kan selvfølgelig lade forbrændingsmotoren stå for fremdriften alene, men under f.eks. acceleration er det smart, hvis elmotoren hjælper til. Ved at koble generatoren ind på gearet, så kan bremseenergi lagres i batterier og genbruges af elmotoren ved næste acceleration. Endelig kan forbrændingsmotoren køre sammen generatoren, således batteri pakken lades op. Toyota Prius - er et eksempel på en parallel hybridbil. Her har ingeniørerne opnået at få denne ret tunge fire personers familiebil, til at køre næsten 25 km på en liter benzin. Plug-in HEV Tilføjer man et ladeapparat og samtidig gør batteripakken lidt større i en hybrid elbil, så får man en “plug-in HEV”. Det vil sige en hybrid elbil, som kan tilsluttes lysnettet. Herved opnår man at batteripakken kan indeholde en vis mængde energi, som er blevet opladet billigt fra stikkontakten. På denne grundladning kan man så køre en vis strækning (f.eks. de første 50 km) på ren eldrift. Når den initial ladede energi er opbrugt, startes forbrændings motoren og resten af turen foregår som en almindelig hybrid elbil.

DONG Energy er partner i den danske del af projekt Better Place, der etablerer en infrastruktur med batteriskifte stationer for elbiler. Batterier (der lejes) bliver udskiftet på 3 minutter. På billedet ses den første batteriskiftestation på Dynamovej v. Herlev/Gladsaxe.

sikre kommunikationen mellem elbil, ladestander,

Faktaboks 26

flådeoperatør og energiudbyder.

Ladestandere Det er vigtigt at kortlægge og udbrede kendska-

I ovennævnte Deloitte-rapport konkluderes bl.a.,

bet til mulige opladningsteder. Dette er hidtil

at elbiler og smart grid har et beskæftigelsespo-

kun gjort i mindre omfang, se herunder

tentiale i Danmark på 10 – 20.000 fuldtidsperso-

laderstander.dk

ner på længere sigt. Til sammenligning er der i

Kilde: Uddrag/ Definition fra Elbilskommitéen.

dag 25.000 ansatte i vindmøllesektoren. En forudsætning for at kickstarte et elbil-eventyr

Kernen i denne teknologi er, at elbilerne kommu-

er, at Danmark bliver foregangsland på feltet – at

nikerer med elnettet, så de kan fungere som et

der udarbejdes en national strategi for udbredel-

energilager. Samtidig skal der satses på at opsæt-

sen af elbiler, herunder at bilbeskatningen præ-

te ladestandere med god geografisk spredning

mierer en lavere miljøbelastning, også efter

(se faktaboks 26)

2015. Der eksisterer i dag mange lovende teknologier (se faktaboks 25). En af de grundlæggende forudsætninger for at det lykkes at skabe grøn vækst i forbindelse med elbiler er, at der satses på vehicle-to-grid (V2G).

Begrænsning i batteriteknologi (rækkevidde og

Indtil batteriteknologien bliver bedre, vil elbiler

pris) har været en forhindring for et markedsgen-

mest være til den daglige bilkørsel. De rene elbi-

nembrud for elbiler. De batterier der indgår i

ler vil indtil videre f.eks. ikke kunne anvendes til

elbiler og andre former for eldrevne køretøjer er

udlandsrejser. De kommende år forventes der

pakker af battericeller. Af hensyn til sikkerhed og

ikke at være et dækkende net af batteriskiftesta-

optimering af performance har batteripakkerne

tioner uden for Danmark. Der vil måske være

brug for en styring.

lynopladere – men her tager det c. 20 minutter at oplade bilen.

Den nye plug-in hybrid fra BMW, som netop er kommet på det danske marked. Elmotoren og batteriet

Derfor er det vigtigt at der også er et tilbud til

giver flere kræfter, og bilen kan køre 23 procent

familier, som ønsker at kunne bruge deres bil til

længere på literen. Bilen kan forudsige vejens forløb

dette, og hvor de samtidig kan foretage langt

og dermed spare yderligere brændstof.

hovedparten af den daglige transport på el. Dette behov kan plug-in hybrid bilerne opfylde. De bedste af dem har i dag en rækkevidde på batteriet på ca. 50 km, hvorefter de vil slå over på en benzin- eller dieselmotor. 5.2 Grønne afgifter til fremme af elbiler Regeringen vil fremme energieffektive køretøjer som plug-in hybrid- og elbiler. Afgiftsfritagelse for elbiler frem til 2015, som også VK-regeringen foreslog – men aldrig vedtog – bliver nu forhåbentlig vedtaget. Samtidig varsles en provenuneutral Faktaboks 27

omlægning af afgifterne til

Ladestander/station fra

fordel for de mest brænd-

ChoosEV. Det er essenti-

stoføkonomiske biler. Dette

elt at der er den nødven-

betyder bl.a. at grønne afgif-

dige lade-infrastruktur.

ter skal bruges til at kickstar-

Selvom langt den største

te et nyt marked. Selv om

del af ladningen vil ske

Danmark ikke har en egent-

derhjemme eller i forbin-

lig bilindustri, har vi mange

delse med arbejdsplad-

underleverandører, og som

sen vil det også være

nævnt ovenfor ligger der

nødvendigt at opstille

mange job i at satse på elbi-

ladestandere i det

ler, også i Danmark.

offentlige rum – som et sikkerhedsnet.

Det Økologiske Råd foreslår

Forslag 4: Fasthold afgiftsfritagelse af elbiler udover 2015, indtil der er en vis volumen i antallet af elbiler, f.eks. 100.000 registrerede på landsplan – svarende til ca. 5 % af bilparken. Begrundelse:

2015 er for kort en tidshorisont for de store investeringer, der skal foretages i infrastruktur m.v. På

den anden side, selvom elbiler nedsætter støjproblemer og sparer CO2, har det aldrig været meningen, at elbiler skal afgiftsfritages på lang sigt. Elbiler mindsker også fremkommeligheden og kan forårsage trafikulykker. Forslag 5: Sænk afgiften på de bedste serielle plug-in hybrid biler. Begrundelse:

Det er vigtigt at vi får fremskyndet et markedsgennembrud for flere typer af elbiler. Det kan man

gøre ved bl.a. at afgiftsfritage de bedste serielle hybrid-biler, som kan oplades og køre f.eks. mindst 50 km på en opladning, hvorefter de oplader batteriet ved hjælp af en benzin- eller dieselgenera-

tor i bilen. Herved kan bilen tankes som alle andre biler, når der køres lange ture.På den anden side findes der (parallelle) plug-in hybridbiler, som har to drivsystemer og en ret kort rækkevidde på batteriet, f.eks. 10-15 km. Disse har kun en effekt, som ligger på linje med de bedste dieselbiler, hvorfor de bør afgiftsbehandles som disse.

5.3 Elevspørgsmål 1.

Hvad er en elbil?

Hvad er en plug-in hybrid-bil

Hvordan kan man fremme anskaffelse og brug af el- og plug-in biler, f.eks. gennem

økonomiske virkemidler?

Hvad er en ladestander og en batteriskiftestation? Forklar det med egne ord.

? 29

KAPITEL 6:

CYKLING

6.0 Cykling bidrager til grøn jobskabelse

cykling. For disse penge blev der bl.a. etableret et

Mange danske kommuner investerer i cykelfrem-

net af nye cykelstier, tilpasset cyklende i myldreti-

me. Der var en opblomstring i 1990’erne, hvor

den, ved for eksempel udvidelser af meget benyt-

SR-regeringen gav tilskud til cykelprojekter. Her

tede ruter (se faktaboks 30). Med en udvidelse af

stod Odense Kommune for et af flagskibs-projek-

cykelstierne (se kort side 31) følger også vækst i

terne. Herefter var der en afmatning frem til

salg af cykler og etablering af nye grønne cykel-

2009, hvor den nye cykelpulje blev skabt ved et

virksomheder.

bredt forlig i Folketinget. Vi vil i denne case fokusere på Københavns Kommune, som er et andet

6.1 Grønne Cykelinvesteringer i København

af flagskibene inden for cykelfremme.

Den nyetablerede Bryggebro som forbinder Vesterbro og Islands Brygge i København er en

Cykelinvesteringer betaler sig. Det viser

stor succes. På en gennemsnitlig hverdag i 2010

Københavns Kommunes cykelregnskab, som er

krydsede 9.000 cyklister broen og sparede der-

en årlig evaluering af udviklingen på cykelområ-

med i gennemsnit 3,31 km svarende til omkring

det i Københavns Kommune. Det peger på, at bl.a.

12 minutters transporttid i forhold til situationen,

byens nye cykelbro Bryggebroen alene giver

før cykelbroen blev bygget. For de cyklister, der

samfundet en gevinst på 93 mio. kr. i alt.

nu bruger Bryggebroen som genvej, har den en negativ effekt på sundheden, da de cykler korte-

Cykelregnskabet viser, at den høje cykelandel i

re, end de ellers ville have gjort. Når man cykler

København er en samfundsøkonomisk gevinst – det skyldes både at cyklisterne sparer tid ift. hvordan de ellers kunne transportere sig, og at

Fakta boks 29

cykling fremmer sundheden og dermed nedbrin-

“Danmark skal være verdens bedste cykelland.

ger både omkostninger i sundhedssektoren og

Cykling giver os et bedre helbred, renere bymiljø

medarbejdernes sygefravær.

og hjælper os til at nå vores klimamål. Derfor vil jeg hellere investere i cykelstier end motorveje”

Fra 2009 til 14 er der bevilget en ramme på 1mia kr til fremme af cykling fra cykelpuljen, dvs. 200 mio. kr/år. Københavns Kommune har med støtte fra cykelpuljen investeret 150 mio. kr. i fremme af

Margrete Vestager, Indenrigs- og Økonomiminister til Nyhedsbrevet Cykelviden, december 2011

Faktaboks 28 ”De 9.000 cyklister, der dagligt krydser Bryggebroen, sparer hver 12 minutters transporttid, i forhold til før broen blev bygget. På et år er det samlet set over 500.000 timer, som de kan bruge på noget andet” Andreas Røhl, Programchef for cykelområdet i Københavns Kommune i Teknik & Miljø, august 2011

Fra indvielsen af den nye Nørrebrogade, København, december 2011. Cykelstierne på Nørrebrogade og Fælledvej er blevet udvidet og de tilstødende veje er så godt som færdige. Foto: Ursula Bach

Fakta boks 30 Grønne investeringer/anlæg af cykelstier i København 2010 – 2011 Cykelstierne i starten af Nørrebrogade og Østerbrogade er blevet udvidet. Der er anlagt ny cykelbane på steder som Vennemindevej og Danneskiold-Samsøes Allé, Øresundsvej, Stormgade og Reventlowsgade. Kilde: Det grønne cykelrutenet 2009, Teknik- og miljøforvaltningen, Københavns Kommune.

Her ses det grønne cykelkort over København med cykelruter i alle Københavns bydele.

Bryggebroen i København, som forbinder Havneholmen med Islands Brygge. Broen er en del af Københavns Kommunes kommende netværk af gang- og cykelstier.

Faktaboks 31 Cykelmål for København 2010

Kommunen har en målsætning om at fremme

Mindst 50 pct. cykler til arbejde eller

grøn mobilitet – samtidig med at der skabes

uddannelse i København

arbejdspladser. Derfor skal der skabes nye

Antallet af alvorligt tilskadekomne køben-

anlægsprojekter på cykelområdet som også frem-

havnske cyklister er mere end halveret i

mer pendlertrafikken. Fremme af den ”grønne rej-

forhold til 2005

sekæde” dvs. brugen af offentlig transport i kom-

Mindst 80 pct. af de københavnske cykli-

bination med cykling, handler også om at fremme

ster føler sig trygge i trafikken

cykling i kombination med andre kollektive

offentlige transportmidler som tog og bus. I de Kilde: København Kommunes

senere år har der været større fokus på nødven-

Cykelhandlingsplan

digheden af dette – også fra DSB’s side, som har indført en række tiltag.

kortere og er adskilt fra biltrafikken, er risikoen

6.2 Fremme af ambitiøse mål - konkrete cykel-

for uheld til gengæld mindre. Samtidig har broen

målsætninger

også genereret nye cyklister, hvis sundhed er ble-

København er en af de storbyer i Europa, hvor

vet forbedret, fordi de nu er begyndt at cykle.

cyklingen er mest udbredt, og kommunen ønsker

Den samlede samfundsøkonomiske effekt af

at fastholde den position. Derfor arbejder kom-

Bryggebroen - vel at mærke eksklusiv gevinsten

munen aktivt med nye målsætninger for at frem-

for fodgængere - er meget positiv og svarer til en

me og udbrede cykling. Nedenfor et overblik over

forrentning af investeringen på 12,6 %, hvilket er

de førende cykelbyer i Europa. Københavns

markant over statens minimumskrav på 5 % for

Kommune har i 2010 opstillet tre konkrete cykel-

infrastrukturprojekter.1

mål (se faktaboks 31). Fordelene ved cykling er indlysende: reduceret trængsel, støj og luftfor-

Faktaboks 32 Verdens fem bedste indsatser for cykling i storbyer Amsterdam - Cyklernes By Amsterdam er utallige gange blevet betegnet som verdens bedste cykelby. Op mod 40pct. af beboerne bruger dagligt cyklen, når de skal til og fra arbejde. Tiltag som hastighedsbregrænsninger og baner specielt for cykler med cykeltrafiklys har gjort det endnu lettere at være cyklist i byen. På Hovedbanegården er der plads til at parkere over 7.000 cykler til ære for alle dem, der skal ud af byen med den kollektive trafik København - Ambassadøren Verdens første cykelambassade åbnede i Danmark i 2009 og København gør en stor indsats for hele tiden at forbedre vilkårene for byens cyklister efter mottoet: En bedre cykelby er en bedre by at leve i. Initiativer som grønne cykelstier, cykelkort, skolekampagner og cykelevents har medvirket til, at københavnerne tilsammen cykler 1,21 millioner kilometer om dagen München - Højdespringeren München formåede i 2012 at tredoble antallet af cyklister i byen. Det skyldes blandt andet en stor indsats for at forbedre byens cykeltrafiksignaler og udbygge cykelstinettet, så de hundredvis af nye cykelrutekilometer skaber en helt ny, urban infrastruktur. Nu er cyklen både mere fleksibel og hurtigere at benytte end andre transportmidler, hvis man skal rundt i centrum. Desuden er München udstyret med detaljerede cykelskilte og gratis kort til de cyklister, der ønsker at opleve byens seværdigheder. Barcelona : Bycyklernes Mekka Det er snart fem år siden, at Barcelona indførte en ny bycykelservice. Med et cykelkort i hånden kan man tage en cykel fra en af de 100 bycykelstationer i byen og aflevere den igen på en anden station, når man er færdig med at bruge den. Beboerne har efterhånden taget bycyklen til sig, og systemet vokser i popularitet. Der er et særligt tilrettelagt cykelstinet, som omslutter byens centrum. Tokyo på forkant med fremtiden Gode parkeringsforhold til cykler er afgørende for at fremme cyklismen og vil komme til at spille en stor rolle i fremtidens cykelbyer. Det har Tokyo allerede indset, og ved byens stationer er der gjort et stort arbejde for at forbedre cykelparkeringen. Tokyo lægger vægt på, at cyklen skal være et transportmiddel for alle - uanset alder, køn og social status.. Kilde: 360 grader, februar 2012 Cowi, p. 38

urening samt bedre folkesundhed. Der er en god

omsætning, som anslås til 1.3 mia. kr. om året,

grund til at moderne metropoler i dag konkurre-

ifølge København Kommunes cykelregnskab. I det

rer om at være de bedste cykelbyer. Verdens fem

følgende vises konkrete eksempler på at fremme

byer med den bedste indsats som cykelbyer er

af cykling handler om mere end blot anlæg af et

kåret2. I faktaboks 32 kan man se begrundelse for

nyt cykelstinet. Fremme af cykling handler også

kåringen.

om innovation.

6.3 Grøn vækst: Cykelvirksomheder &

6.4 Ladcyklen er efterspurgt – også i udlandet!

Cykelhandlere!

Antallet af cyklister i København på et hverdags-

En bæredygtig cykeludvikling kommer ikke af sig

døgn er oplistet i faktaboks 33. Her kan man også

selv – det kræver en satsning. Men fremme af

se at antallet af ladcykler udgør en pæn andel af

cykling skaber også grøn økonomi. I

cyklerne på de befærdede strækninger. I

Storkøbenhavn er der i 2011 registreret 309 virk-

København har mere end hver sjette børnefami-

somheder, som arbejder med salg og reparation

lie en ladcykel eller en cykelanhænger. Der er

af cykler, 22 firmaer der forhandler cykler en

også stigende efterspørgsel efter danske ladcyk-

gros, samt 20 firmaer, der fremstiller, designer og

ler i udlandet, hvor den københavnske producent

sælger cykler. Disse virksomheder genererer

Nihola bl.a. producerer ladcykler til USA, Canada,

omkring 650 fuldtidsstillinger og en samlet

Spanien, Frankrig, Tyskland og Holland - ligesom Christianiacyklen også eksporteres til udlandet. 6.5 Elcykler – også i vækst Også salget af el-cykler ser ud til at være i stærk vækst. Der er et stort potentiale for at erstatte bilkørsel med elcykler, f.eks. for folk som har 515 km mellem hjem og arbejdsplads – en strækning hvor de fleste ikke har lyst til at køre på almindelig cykel – eller kun vil gøre det i godt vejr. Det samme gælder, hvis man har denne distance til stationen. Her forudsætter det dog, at

Faktaboks 33 Befærdede strækninger i København på et hverdagsdøgn (målt Sept. 2010) Nørrebrogade

Langebro

Amagerbrogade

Østerbrogade

Bryggebroen

36.000

30.000

20.000

18.000

9.000

Heraf ladcykler

670

270

172

360

140

Heraf ladcykler i spidstimen

Antal cyklister i alt

Fodhvilere er blevet opsat ved kryds. Nu behøver cyklister ikke længere at stige af mens de venter på grønt. Kilde: København Kommunes

Fire cykelskraldespande er

cykelregnskab 2010

opsat i København så forbikørende cyklister let kan ramme dem i forbifarten

t r o p s n a r t n ø r G Foto: Ursula Bach

Fotos: Københavns Kommune

Copenhagen Wheel – et hjul, der kan lagre bremseenergi. Den første prototype er blevet udviklet i samarbejde med Massachusetts Institute of Technology.

Nihola, den københavnske ladcykelproducent er et godt eksempel på et grønt eksporteventyr. Nihola har i fem år været på Børsens Gazelleliste over erhvervslivets frontløbere. Christianiacyklen er efter 25 års dansk produktion udbredt til bl.a. Europa, Australien og Japan. Den karakteristiske

Virksomhedens enkle og lette ladcykel er skabt til at transportere børn. Den er blevet en succes blandt storbyfamilier i Europa og USA. Fra

ladcykel er designet på fristaden

Danmark eksporteres 25 pct. af Niholas pro-

Christiania i København og var banebry-

duktion til Canada, USA, Holland, Norden og

dende som familiecykel, da den første gang kom på markedet i 1984. Den miljørigtige og solide cykel med den store

Storbritannien. Desuden produceres Niholacyklen i Frankrig og Tyskland og næste projekt bliver en fabrik i USA.

kasse foran har plads til både varer og småbørn.

der er gode parkeringsforhold pga. elcyklernes

6.6 Fremme af cykling via skatten og tilskud

højere værdi. Dermed ligger der også et stort

Med planen ”Bæredygtig transport – bedre infra-

beskæftigelsespotentiale i at tilvejebringe sådan-

struktur” (dec. 2008) blev der indledt en ny æra

ne faciliteter. Hertil kommer et stort potentiale i

for dansk cykelpolitik. Efter at have været under-

elcykler til ældre mennesker.

prioriteret i en årrække, kom cykling igen på den politiske dagsorden. Med planen blev der afsat

Salget af elcykler stiger stærkt. Danske Cykel-

en samlet ramme på 1 mia. kr. til at styrke cyklis-

handlere skønner i dag, at elcykler udgør godt

men.

3% af det samlede cykelsalg på en halv million cykler om året, dvs. omkring 17.500 stk. Der er

Som nævnt kan der skabes mange job ved at for-

dog tale om vurderinger på baggrund af tal fra

bedre faciliteterne for cykling. Men det forudsæt-

importørforeningen. I Holland er elcykler langt

ter selvfølgelig at mange cykler. Et vigtigt felt er

mere udbredt. Allerede i 2007 blev der solgt

at fremme cykling mellem hjem og arbejde. Ofte

100.000 elcykler – 10% af cykelsalget.

kan cyklen kombineres med tog, og dermed kan man erstatte hele bilturen, selv om man har langt

Faktaboks 35 Om Det Økologiske Råds Arbejde-Station Cykelprojekt Det Økologiske Råd står bag projektet ArbejdeFigur 5: En illustration af hvordan cyklen indgår

Station cyklen. Det blev lanceret i foråret 2011 og

i en grøn rejsekæde – med brug af offentlig

ventes afsluttet efter to år:

transport i kombination med cykel – til og fra arbejde.

Virksomhederne kan vælge, at den enkelte medarbejder betaler cyklen ved at blive trukket 100 kr. i løn pr. måned før skat, f.eks. over fire år. Med en skatteprocent på 50 svarer det til godt til 50 kr. netto pr. måned. Medarbejderne må som følge af denne skattefrihed ikke tage cyklerne med hjem. Cyklerne bliver vedligeholdt ved to årlige eftersyn af et cykelværksted, som kommer ud på virksomheden.

Faktaboks 34 “Vi ved desværre langt fra nok om elcykel-markedet, vi

Ordningen er omkostningsneutral for virksomhe-

har en formodning om at det især er ældre der køber

derne over en 4-års periode, men virksomheden

elcykler, men vi ved også at unge i stigende grad bru-

skal lægge ud for cyklerne. Men alene dette udlæg

ger dem til tranport af børn.”

ser ud til at være en barriere for at få systemet udbredt. Der er derfor behov for yderligere støtte,

Direktør Thomas Johnsen, Danske Cykelhandlere i Global Økologi nr. 1 2012.

eller en lånepulje, så virksomhederne kan låne og dermed holdes skadesløse fra dag 1.

til arbejde. Det kræver, at der er en cykel til rådighed på strækningen mellem station og

Faktaboks 36

arbejdsplads (se figur 6). En arbejdsplads kan stil-

Arbejdsgiverbetalt cykling i Holland

le en cykel til rådighed for den ansatte til dette

Ved en skattereform fra 2001 gennemførte

formål, uden at medarbejderen beskattes heraf.

Holland bl.a., at en arbejdsgiver kan stille firma-

Man kan også finansiere det ved, at der trækkes

cykler, regntøj og andet cykeltilbehør til disposi-

et beløb i medarbejderens løn hver måned før

tion for medarbejderne, uden at disse skal beskat-

skat. Man kunne også overveje at indføre et kør-

tes – ligesom der blev indført et årligt fradrag for

selsfradrag for cykling. Et sådan model er bl.a.

brug af egen cykel i forbindelse med arbejde.

blevet indført i Holland (se boks 36).

Det Økologiske Råd foreslår: Forslag 6. Det Økologiske Råd foreslår, at der gives støtte til indkøb af firmacykler og arbejde-station cykler eller at der oprettes en lånepulje, så en ordning med arbejde-station cykler betalt over de

ansattes bruttoløn er udgiftsneutral fra dag 1 for virksomhederne.

Begrundelse: Der er et behov for at fremme cykling mellem arbejde og hjem,

da det kan være med til at underbygge en grøn rejsekæde med brug af offent-

lig transport i kombination med cykling.

6.7 Elevspørgsmål 1.

Hvilke slags cykler (nævnt i hæftet) eksporterer Danmark til

udlandet?

Hvilke europæiske byer er fremhævet for en særlig indsats

som cykelbyer på verdenskortet?

Noter til kapitel 4: 1

København Kommunes Cykelregnskab 2010

2 De 5 byer er ikke alle byer, hvor mange cykler – det gælder f.eks. Barcelona og Tokyo - men de fremhæves for deres indsats for at hæve niveauet

KAPITEL 7:

VAND OG KLOAK

7.0 Kloakering, Spildevand og Grøn jobskabelse

ningsplaner.1 Dette medfører store og stigende

7.1 Mere ekstremt vejr i fremtiden

omkostningerne ved skadesudbetaling pga. kraf-

Det danske kloaksystem er et gammelt system,

tig regn. Skadesudbetaling som følge af skader

som bygger på principper fra 1800-tallet, og

fra store skybrud slog rekord i 2010. De endelige

mange steder i landet er der store problemer

skadesudbetalinger i 2011 er endnu ikke opgjor-

med kloakkernes dårlige tilstand. Det omfattende

te, men alt tyder på at 2011 bliver nyt rekordår

skybrud over hovedstadsområdet i juli 2011 med

med hen mod 4 – 5 mia. kr. i skadesudbetalinger

vandskader og omfattende oversvømmelser i

(se figur 6). Og det mere ekstreme vejr er kom-

kældre viser samtidig, at der er brug for en mere

met for at blive (se faktaboks 37).

systematisk og grundig klimatilpasning i de danske kommuner. De ekstreme regnmængder satte

Ifølge Forsikring og Pension’s opgørelse af skade-

gang i en debat om, hvordan vi bedst ruster os til

sudbetaling blev der udbetalt næsten en milliard

fremtidens klima. Nedslidte kloakker er også et

kroner som resultat af skaderne fra sensomme-

forureningsproblem – bl.a. kostede kloakvand i

rens regnskyl i 2010. Man kan regne med nye

kælderen i juli 2011 en ældre mand livet. Han

udbetalingsrekorder i 2011.

døde efter at være blevet smittet med leptospirose (rottesyge) fra kloakvand. Figur 6 Ekstremt kraftigt regnvejr bliver langt mere

Skadesudbetaling i mio. kr. per år

almindeligt fremover, som følge af klimaforan-

Kilde: Forsikring og Pension Riccardo Krogh Pescatori 5000

dringer. Jo længere vi venter med at klimatilpasse til de nye forhold desto dyrere bliver det i sidste ende for samfundet – i form af skader på infrastruktur og ejendomme. En rapport udgivet af tænketanken Concito har bl.a. konkluderet, at det i 2011 kun var 16 pct. af de danske kommuner, som havde klimatilpas-

997

881 367 2006

2007

135

193

2008

2009

2010

2011

Faktaboks 37 Flere skybrud og ekstremt vejr i fremtiden. Skybrud kommer fra byger. I Danmark defineres skybrud som en nedbørsintensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder. Øget drivhuseffekt fører ikke kun til opvarmning men også til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Beregninger med en stormflodsmåler viser at vandstanden i de kraftigste stormfloder i Vadehavet stiger med 0,3 m på grund af ændringer i vinden. Hertil kommer generelt stigende vandstand. Kilde: DMI.dk

Grøndalsparkvej ved Flintholmstation Frederiksberg/København s Kommune efter skybrud i 2011. I baggrunden ser man efterladte biler.

Faktaboks 38 Definition af OPP-samarbejde.

der med pensionsselskaberne - såkaldt offentligt-

Offentligt/Privat/partnerskab, (engelsk: PPP

privat-partnerskab, hvor private investorer over-

eller Public/Private/Partnership) er en organisa-

tager ansvaret for at vedligeholde og udvide

tionsmodel, som er rettet mod håndtering af

kloaknettet (se faktaboks 38). Til gengæld skal

større offentlige opgaver i samspil med private

det offentlige betale de private for drift af anlæg-

virksomheder. OPP-formen er udbredt i

gene, så disses investering forrentes over en

Europa - navnlig i England. I Danmark er der

længere årrække.

siden år 2000 opført bl.a. skoler og retsbygKlimatilpasning i byer kommer i fremtiden ikke

ninger med OPP-kontrakter. Kilde: Wikipedia

kun til at handle om at udvide kloaknettet. Vandet skal i højere grad indtænkes som en ressource. Det gælder i byrummet. Det gælder hos grundejerne, hvor der gerne skal være flere græs-

Udover reduktion af skadesomkostninger ligger

plæner, grønne tage og mindre asfalt og flisebe-

der et meget stort beskæftigelses- og eksportpo-

lægninger. Større befæstede arealer – fliser,

tentiale inden for teknologier til overvågning, sty-

asfalt m.v. i byerne kræver afledning af regnvand.

ring, håndtering og rensning af vand i Danmark.

Samtidig har de fleste byområder fælleskloakering, dvs. at regnvandet afledes sammen med

7.2 København under klimatilpasningspres!

kloakvand. Derfor jo større befæstede arealer, jo

Presset på Københavns kloakker var i sommeren

større vandmængder skal afledes via kloaksyste-

2011 den direkte årsag til, at kældre i tusindvis

met og renses på rensningsanlæg. Og ved kraftig

blev oversvømmet efter det voldsomme skybrud

regn fører det stadig nogle steder til udledning af

i hovedstadsområdet. Mere end 100 daginstitu-

urenset spildevand i havet, fordi rensningsanlæg-

tioner og skoler stod under vand. Skybruddet

gene og forsinkelsesbassinerne ikke har kapacitet

satte fokus på behovet for klimatilpasningspro-

nok.

jekter og bedre vedligeholdelse af kloaknettet. Det kan bl.a. ske ved at kommunerne samarbej-

Fakta boks 39

»Klimaforandringer som skybrud kræver investeringer i milliardklassen, som det kan være svært at finde plads til i de offentlige budgetter«,

Et grønt tag er et tag beklædt med planter. De fleste grønne tage er enten beplantet med græs eller stenurter. Taget opsuger og forsinker regnen i at nå jordoverfladen og kan dermed forhindre eller mindske mange oversvømmelser.

Henrik Heideby, administrerende direktør i PFA Pension. Faktaboks 40 Projektet ‘Vand i Byer’ skal både gøre danske byer klimarobuste og fremme Danmarks eksport af tilhørende teknologi og viden. Projektet iværksætter en række innovations7.3 Udvidelse af kloaknettet

forløb, hvor forskere, virksomheder og slutbrugere, typisk kom-

eller bedre styring af vandet?

muner eller forsyningsselskaber, sammen skal udvikle specifikke

Vandet i gaderne og i byerne

løsningsmodeller. Projektet vil bl.a. afdække om grønne synergi-

hænger sammen med klimaforan-

løsninger er billigere end at udbygge kloaknettet. To universite-

dringerne kombineret med mang-

ter - DTU og Life/KU – samt det store konsulentfirma DHI står

lende klimatilpasning. Tilpasning

bag.

r e g n i r d n a r o f a Klim

kan ske enten ved udbygning af

kloakkerne eller ved mere fokus

på byplanlægning og bedre styring af overskydende vand.

I løbet af de seneste ti år har Københavns Energi investeret næsten en milliard kroner i 12 store, underjordiske forsinkelsesbassiner – indsatser

som helt åbenbart ikke var tilstrækkelige i forbindelse med det store skybrud København oplevede 12. juli 2011. På billedet ses en faskine. En faskine kan opsamle Men skal vi udbygge kloakkerne, så de ville

regnvandet fra taget og lede det direkte ned i jor-

kunne afværge konsekvenserne af fremtidige

den. Dermed aflastes kloaksystemet ved kraftig

skybrud? Skal vi dimensionere kloaknettet, så der

regn.

ikke står vand i terræn? - eller skal vi hellere blive bedre til at styre de stigende vandmængder, som vil blive en del af vore byer i årene fremover? Kan der skabes nye grønne job ved at

Ørestad (billede tv) var et af de eneste byområder i København, som ikke blev ramt af alvorlige skader i forbindelse med det kraftige regnskyl i sommeren 2011. I Berlin har man ligeledes været gode til at indtænke vand som en ressource. På Potsdamer Platz, Berlin (billede th.) finder man bl.a. et rekreativt vandbassin med bevoksning til rensning af regnvand. Kilde: Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren, Danva og KL, 2009

satse på landskabsbaserede løsninger hvor vand

Man kan anlægge et såkaldt trestrenget kloaksy-

indgår som en ressource i byplanlægningen og

stem, dvs. man nyttiggør uforurenet regnvand

man bliver bedre til at styre vandet f.eks. med

lokalt, f.eks. ved nedsivning. Forurenet regnvand

spjæld, pumper, radar og faskiner (se billede på

renses før nyttiggørelse eller ledes til rensnings-

foregående side).

anlæg. Spildevand ledes til rensningsanlæg.

En rapport peger på, at det er samfundsøkono-

Et meget kontant eksempel på, at det betaler sig

misk optimalt at gøre kloakkerne større, hvis man

at indtænke vand som en ressource, er udbygnin-

sammenligner omkostninger til udbygning af

gen af Ørestad. Her håndterer man tagvand sepa-

kloaksystemet med omkostningerne ved skader i

rat, lader vejvand rense og sikrer at de rekreative

byerne.2 Dette kan man bl.a. gøre ved at opdi-

områder optager vandet.

mensionere ledningsnet og bassiner. Men den samfundsøkonomiske gevinst bliver endnu større,

7.4 Underjordiske forsinkelsesbassiner genere-

hvis man ved intelligent byplanlægning kan kom-

rer arbejdspladser

binere større kloaksystemer med andre tiltag –

Aktuelt har Københavns Energi investeret

som f.eks. byplanlægning. Derfor bør opdimen-

næsten en milliard kroner i 12 store, underjordi-

sionering af ledningsnet og bassiner ikke stå

ske forsinkelsesbassiner i København med en

alene – og i nogle tilfælde kan det helt undgås.

samlet volumen på ca. 200.000 m3 og med en

Faktaboks 41 Urenset spildevand Ved skybruddet 2011 sendte Københavns Energi et overløb på 400.000 m3 urenset spildevand ud i havnen. Det skyldtes, at man de fleste steder har enstrenget kloaksystem, dvs. at regnvand og spildevand løber sammen. Selv om man har forsinkelsesbassiner, har de ikke kapacitet til at tilbageholde de store vandmængder ved skybrud. Når man samtidig har store tagarealer uden bevoksning og befæstede arealer, dvs. fliser og asfalt, som ikke kan opsuge og nedsive regnvand, kan regnmængderne komme ud af kontrol. Kilde: Københavns Energi

Til højre ses et af de største forsinkelsesbassiner i DK, det 30.000 m3 store Colosseum bassin på Amerikakaj, København.

I Ørestad afleder kanalerne regnvand.

På den ene side skal vand holdes væk fra byerne – på den anden side skal vand bruges rekreativt og indtænkes i forhold til byplanlægningen. Der ligger et stort potentiale for grønne job ved at bygge oplagring og bortledning af vand ind i landskabet og aktivt bruge byens landskab til at udgift på ca. 1 milliard over 10 år. Bassinerne er

tage højde for klimaændringer. En strategi som

anslået til at kunne skabe 100 – 150 arbejdsplad-

man har brugt i en række af landets kommuner,

ser- ligesom Københavns Energis eksisterende

herunder København, Odense, Århus, Bornholm,

investeringer er anslået til at kunne generere 100

Albertslund, Hillerød, Helsingør, Egedal og Greve.

– 200 arbejdspladser3.

Mange villakvarterer i disse kommuner blev tidligere oversvømmet, men der hvor man nu har

Det er altså store beløb der investeres når under-

etableret klimatilpassende elementer i landska-

jordiske forsinkelsesbassiner skal etableres.

bet, såsom faskiner, grønne tage, forhøjede kant-

Samtidig er de ikke tilstrækkelige, medmindre

sten, undgås oversvømmelserne.

man også indtænker vand som en ressource, som man har gjort ved udbygningen af Ørestad. Det

7.5 Klimatilpasningsprojekt i Kokkedal

kan yderligere skabe mange grønne job.

Et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter kommer til at finde sted i Kokkedal i Fredensborg

Faktaboks 42 Blå bydele og grønne job ”Grønne job har været meget fokuseret på energi, og vand har haft en mindre rolle. Der vil fremover være stort fokus herhjemme på håndtering af regnvand i byer, både for at udnytte regnvand som en vandressource (og dermed reducere trækket på grundvand), udnytte behovet for at frakoble regnvand fra fælles kloakker ved at udnytte vandet til at gøre byer mere grønne og blå (og skabe bedre byrumsklima) samt reducere skaderne fra voldsomme skybrud. Ligesom de store investeringer i forsinkelsesbassiner har ført til badevand i Københavns centrum og derved gjort

De store bebyggede arealer i oplandet til

det særdeles attraktivt at bo i København City.

Kokkedal (her Usserød Å) betyder, at der hurtigt

Således vil investeringer i åben håndtering af regn-

kommer meget vand i kloakkerne og i åen, når

vand gøre bydele mere attraktive samtidig med at de

det regner. Kokkedal har med oversvømmelser-

tilpasses de forventede ændringer i klimaet.

ne i 2010 mærket konsekvenserne af byens

Fremme af kollektiv- og cykeltrafik vil fremover koor-

landskabelige placering.

dineres med håndtering af regnvandet og disse investeringer vil dermed både bidrage til CO2reduktion(klimaforbedring) og skybrudshåndtering (klimatilpasning). Dermed vil der fremover være

Kommune. Visionen er at vise hvordan byom-

mange grønne vandjob”

dannelse og klimatilpasning kan gå hånd i hånd, og hvordan en klassisk dansk forstad

Jes Clauson-Kaas, Københavns Energi

kan tilpasses fremtidens klima ved at udnytte vandet som en positiv ressource i udviklingen af nye møde- og aktivitetssteder. Udover at

Faktaboks 43

have stor betydning for Kokkedal vil projektet

“Vi må forvente, at Danmark får et varmere og vådere vejr med flere ekstreme vejrhændelser, som vil give store mængder regn og oversvømmelser. Før var det unødvendig svært for kommunerne at integrere deres klimastrategi i lokalplanlægningen, fordi klimahensyn slet ikke var en lovlig begrundelse i lokalplanlægningen, men de hindringer fjerner vi nu.”

afdække vigtige problemstillinger, der er typi-

Miljøminister Ida Auken om klimalokalplaner og

ske for danske byer. Bag projektet står Fredensborg Kommune, RealDania, Lokale- og Anlægsfonden samt de almene boligselskaber i Kokkedal. 7.6 Klimatilpasning i kommunernes lokalplaner I et nyt lovudkast, som var i høring i januar 2012 får kommunerne mulighed for at klimatilpasse i deres lokalplaner, f.eks. håndtering af kraftig regn, oversvømmelser og forurening.

forenkling af planloven 43

Hovedformålet med lovændringen er bl.a. via

Faktaboks 44

lokalplanerne at forebygge fremtidige oversvøm-

Vil du vide mere?

melser og forurening. Lovudkastet er led i rege-

Forslag til lov om ændring af

ringens klimatilpasningsindsats. Kommunerne får

lov om planlægning (klimalo-

fremover mulighed for at anvende klimatilpas-

kalplaner og forenkling af plan-

ning eller forureningsforebyggelse som lovlige

loven) kan findes her:

planlægningsmæssige begrundelser i forbindelse

www.naturstyrelsen.dk

med lokalplanlægningen. Det bliver et kraftigt incitament til skabelse af nye grønne job. Faktaboks 45 7.7 Skal villaejere betale manglende klimatil-

Vandløbsloven, trådte i kraft 1983 og omfat-

pasning?

ter alle vandløb inkl. søer, både naturlige og

Klimaforandringerne giver anledning til en række

kunstige, frit løbende og rørlagte. Undtaget

stridigheder, fordi man ikke rettidigt har indtænkt

kan være vandløb, der fra udspring til udløb i havet løber på én ejers grund. Loven skal sikre, at vandløb kan benyttes til at aflede

Efterladte biler i regnmængderne. Her ved Emdrup, København 2011

vand, men vedligeholdelsen og andre indgreb skal tage hensyn til de miljømæssige krav. Yderligere er der bestemmelser om vandløbsrestaurering og regler om vedligeholdelsen. Man må ikke regulere vandløb, dvs. gøre dem dybere, bredere, flytte dem, rette dem ud eller i det hele taget ændre dem uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Der er lavet mindre revisioner af Vandløbsloven, bl.a. i 1992 med bestemmelser om to meter brede bræmmer ved vandløb og i 1995 bestemmelser om sikring af tilstrækkelig vandføring i bl.a. omløbene ved dambrug.

Faktaboks 46 Anbefalinger fra KL’s skybrudskonference 2011 1.

Der er ikke længere én løsning. Løsningerne er mange og skal passe til det lokale problem. Derfor er samarbejde et nøgleord.

Klimatilpasning skal være til gavn for vores byer og det danske erhvervsliv.

Vand er en ressource, som i fremtiden vha. en bred vifte af løsninger skal være en del af by og land.

Handleplaner for klimatilpasning kan blive et godt redskab, men finansieringen af løsningerne skal på plads.

Mange kommunale projekter bremses, fordi lovgivningen ikke er lavet til klimatilpasning. Derfor skal klimatilpasningen indarbejdes i lovgivningen.

klimatilpasning i lokalplanerne og vandløbsloven.

brudskonference, som Kommunernes Landsfor-

Når diger oversvømmes og åer løber over deres

ening (KL) afholdt i 2011. Ved konferencen blev

breder – som det skete i forbindelse med sky-

der blev opstillet en række anbefalinger – bl.a.

brud i både 2007, 2010 og 2011- hvem betaler

skal en kommune klargøre, hvad der kan håndte-

så regningen? Flere steder bl.a. langs Usserød Å i

res lokalt af grundejeren eller ejendomsselska-

Kokkedal har kommunen insisteret på, at regnin-

bet, og hvad der er en opgave for henholdsvis

gen skal betales af villaejerne langs åen.

kommunen og vandselskabet (se fakta boks 47).

Villaejerne derimod mente at oversvømmelser forstærkes, hvis der bygges uhensigtsmæssigt

7.8 Vand i byen og grønne afgifter/investe-

tæt langs åen – altså at problemet skyldes mang-

ringer

lende planlægning.

De kommunale budgetter er i dag under hårdt pres og investeringer i klimatilpasning foregår i

De store oversvømmelser i både København og i

hård konkurrence med investeringer i daginstitu-

tætbeboede omegnskommuner som Kokkedal

tioner, skoler og plejehjem – områder som er af

viser, at der er behov for at opstille en række

stor betydning for borgernes hverdag. Det er der-

handlingsplaner for klimatilpasning og samar-

for meget vigtigt, at investeringer i klimatilpas-

bejdsplaner på tværs af kommunegrænser. Det

ning i kommunerne fremmes og indtænkes i

var også de konklusioner man kom til på en sky-

fremtidige vedligehold og nye investeringer.

Faktaboks 47 Hvem kan gøre hvad? Hvad kan man gøre som husejer?

Hvad kan kommunen og vandselskabet gøre?

Håndtere regnvand i haver ved f.eks. at

Lave et oversvømmelsesberedskab

etablere grønne tage samt faskiner til ned-

Etablere regnvandsbassiner i parker, på parkeringspladser mv.

sivning af regnvand >

Have så lidt befæstet areal (fliser m.v.) som

Lave høje kantsten og omvendte vejbump

muligt på grunden

Håndtere regnvand separat ved at etablere moderne kloakeringssystemer

Sørge for, at der er hul under afskærmninger mod havne sådan at vandet kan løbe i havnen

Det Økologiske Råd foreslår

Forslag 7: Det skal være muligt for vand- og spildevandsselskaber at investere i klimatilpasningstiltag som f.eks. tiltag til opsamling af vand.

Hvis en kommune i dag ønsker at indrette en parkeringsplads, så den kan opsamle vand under skybrud, indtil der igen er plads i kloakkerne, og udskifte kantstenene langs veje og gader, er det ikke muligt for spildevandselskabet at investere i en sådan løsning. Forslag 8: Indfør en afgift på befæstede arealer på private grunde Forslaget blev fremsat af tidligere miljøminister Karen Ellemand (V), men opgivet igen. Det ville medføre, at de villaejere, som belaster kloaksystemet med meget regnvand kom til at betale for

det. Kommunerne har dog allerede i dag mulighed for at opstille max-grænse for befæstet areal via

lokalplaner. For virksomheder kan forsinkelsesbassiner kræves etableret. De kan også tilbagebetale dele af tilslutningsbidraget til kloak, hvis man etablerer nedsivningsanlæg/faskine.

7.9 Elevspørgsmål 1.

Hvorfor er det vigtigt at klimatilpasse byerne?

Hvad er et grønt tag?

Hvad betyder det at have store befæstede arealer i byerne?

Noter til kapitel 7: 1

Grøn jobskabelse, Concito, 10.nov. 2011

DANVA (Dansk Vand- og Spildevands forening) og Kommunernes Landsforening (KL): Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren, 2009

Københavns kommunes spildevandsplan 2008

REFERENCER Cykler er en god forretning for København, Teknik

Proposal for a directive of the European Parliament

& Miljø, August 2011 Cyklernes By, Københavns

and of the Council on energy efficiency and repea-

Cykelregnskab 2010

ling Directives 2004/8/EC. Brussels 22.6. 2011. COM (2011) 370 final

Taxation papers Company Car Taxation, Copenhagen Economics

Et robust Danmark – Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser, KL, 2009 Inspirationsguide

Vores Energi, regeringen, november 2011

for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren, KL og DANVA (Dansk Vand og Spildevandsforening)

Grøn jobskabelse, Concito-rapport, 21.sep. 2011 Københavns klimatilpasningsplan, 2011: Medarbejder- finansierede cykelordninger, flyer,

København CO2-neutral i 2025

Det Økologiske Råd, 2011 Store Vindmøller i København, Forslag til tillæg til Et Danmark der står sammen,

lokalplantillæg med VVM-redegørelse og miljø-

regeringsgrundlag, oktober 2011

vurdering, 2011.

Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler, Klimakommissionen 2010 Grønne vej til vækst, Bud der skaber vækst og beskæftigelse, Fagligt Fælles Forbund (3F), 2011 Opskrift på lokal erhvervsudvikling, Nyhedsbladet Dansk Energi, november 2011 Cykelviden, Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik, udgivet af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket, december 2011 Elbiler og smart grid – perspektiverne for grøn vækst og beskæftigelse, Deloitte-rapport udarbejdet for Dansk Elbil Alliance, 1.9.2011 Trangen til Vækst, Danske Erhvervsledere 1870 – 2010, Per H. Hansen og Kurt Jacobsen (red)

GRØN JOBSKABELSE – EN WIN-WIN STRATEGI

Der er meget store jobmuligheder for jobskabelse via grønne omlægninger. Det kan man læse om i dette hæfte fra Det Økologiske Råd. Hæftet er bygget op om en række konkrete cases med grønne job relateret til energibesparelser i bygninger, vindmøller, elbiler, bedre forhold for cykling, samt kloakering og vand i byen.

Men disse omstillinger kommer ikke af sig selv – det kræver anvendelse af effektive virkemidler. Hæftet opstiller konkrete forslag til grønne afgifter, tilskud og afgiftsfritagelser – forslag som kan indgå i en grøn skattereform der tilskynder til grøn omstilling og vækst i en økonomisk krisetid. Disse kan bruges aktivt i undervisningen for at konkretisere brugen af økonomiske virkemidler i praksis og fremme studerendes forudsætninger for at deltage i samfundsdebatten.

Hæftet henvender sig til elever i gymnasium, HF, højskoler m.v. – men kan også læses af andre, som ønsker at erhverve indblik og ny viden om fremtidens grønne job.

Fremtidens miljø skabes i dag