– en win-win strategi
Der er meget store muligheder for jobskabelse via grønne omlægninger. Hæftet her har fokus på skabelsen af job ved en grøn omstilling i relation til energibesparelser i bygninger, vindmøller, elbiler, cykling samt kloakering og vand i byen. Den grønne omstilling kommer dog ikke af sig selv - det kræver anvendelse af effektive virkemidler. Der er opstillet konkrete forslag som f.eks. grønne afgifter, tilskud eller afgiftsfritagelser – forslag som tilskynder til grøn omstilling og vækst i en økonomisk krisetid og bl.a. kan indgå i en grøn skattereform. Disse kan bruges aktivt i undervisningen for at konkretisere brugen af økonomiske virkemidler i praksis og fremme studerendes forudsætninger for at deltage i samfundsdebatten.