BIOMASSEAFGIFT Vi brænder træpiller, brænde og halm af i stor stil. Faktisk er Danmark nu den femtestørste forbruger af biomasse i hele Europa – og en af de største målt per indbygger. Udviklingen skyldes en årelang politisk indsats for at omstille de gamle kulfyrede kraftværker til biomasse. Biomasse er blevet set som en bæredygtig energikilde, fordi der regnes med genplantning af den biomasse, der brændes11. Det betyder, at biomassen indgår som et nul i det danske klimaregnskab. Men vores afbrænding af biomasse er ikke helt så bæredygtig. Selv om der genbeplantes, er der en tidsforsinkelse fra forbrændingens udledning af CO2, til CO2’en igen er optaget – især for træbaseret biomasse. Denne forsinkelse er vigtig, da de næste par årtier bliver afgørende for, om vi når de såkaldte tipping points, hvor klodens klima kommer uafvendeligt ud af balance. Størstedelen af den biomasse, som bruges i Danmark, er importerede træpiller. Disse regnes som CO2-neutrale i det danske klimaregnskab, men i virkeligheden er der et betydeligt kulstoftab, som blot konteres på producentlandets klimaregnskab – hvis det overhovedet konteres. Rådet for Grøn Omstilling mener, at fast biomasse til el- og varmeproduktion bør pålægges afgifter på lige fod med andre brændsler. Fremtidens el og varme bør i stedet produceres klimavenligt fra for eksempel varmepumper, solvarme, geotermi og overskudsvarme fra virksomheder. Biomasse er en knap ressource, og den er langt bedre anvendt til at fremstille bygningsmaterialer, fortrænge fossile flybrændsler og som erstatningsprodukter for plast end
Regneregler vedtaget af verdenssamfundet i Kyoto i 1997 betyder, at vi har lov til at regne afbrænding af halm, træ, affald og andre former for biomasse som ’bæredygtigt’, fordi der regnes med genplantning af de træer eller afgrøder, der brændes. Kulstoffet, der fjernes fra skov, indgår derimod i landenes opgørelse af kulstofpuljerne for skove. 11
13
