Global Økologi nr 3, 22. årgang 2015

6 Nye elbilister skal gøre det normalt at køre elbil.

22 Biogas kan gøre økologisk landbrug mere bæredygtigt.

26 Vi har snart brug for en ekstra jordklode.

10. SEPTEMBER 2015 | NR. 3 | 22. ÅRGANG

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BAL ØKOLOGI

Læs Alternativets bud på en grøn omstilling af landbruget

SIDE 18

GL BAL ØKOLOGI

Indhold

Danmarks globale magasin med nyhedsoverblik, baggrund, analyser og debat om klima, natur og miljø.

n NYHEDSOVERBLIK

3 Få tror på landbruget som vækstmotor GUSTAV BECH 4 Vi har syv gange flere træer end vi troede GUSTAV BECH

ISSN 0909-1912 Ansvarshavende redaktør: Gustav Bech.

Tlf. 42 75 49 16 gustav@ecocouncil.dk, redaktion@ecocouncil.dk

4 Alternativet: Vi er nødt til at skifte spor

8

I redaktionen: Peder Agger, Bo Asmus Kjeldgaard, Peter Bjerregaard, Kåre PressKristensen, Ib Salomon, Ulla Skovsbøl, Claus Wilhelmsen.

Udkommer: Global Økologi udkommer fire gange årligt: I marts, juni, september og december.

Layout og grafik: Bechs Bureau/ ph7 kommunikation

8 Det Økologiske Råd har fået ny formand GUSTAV BECH

n LEDER OG OPINION

17

10 Stop EPOs lovstridige patentering af liv ANNA RØNNE 11 Følg Hannas grønne omstilling HANNA SNORRADOTTIR 12 Opmuntrende appel fra den grønne pave KNUD ANKER IVERSEN

13 Klimakampen er rød og visionær MARIA REUMERT GJERDING 14 Vi har brug for deleøkonomi SIGNE FRESE 15 Deleøkonomi kan spare ressourcer CHRISTIAN EGE

24

n BAGGRUND OG ANALYSER

16 Energimærkning virker hvis lovgigningen overholdes MY LYHNE OG JEPPE JUUL 18 Landbrugets krise kan løse en gordisk knude RASMUS

Papir: Arctic Volume White FSC 90 g.

NORDQUIST OG CHRISTIAN POLL

22 Stor interesse for bæredygtig biogas ULLA SKOVSBØL

Global Økologi og skribenterne. ©

Forsidefotos: Colourbox, Gustav Bech m.fl.

GUSTAV BECH

9 Aarhus skruer op for affaldssorteringen GUSTAV BECH

Tryk: KLS Grafisk Hus.

Det er tilladt at citere fra magasinets indhold med kildeangivelse.

6 Nye elbilister skal gøre det normalt at køre elbil

8 Bedre cykelparkering ved busstoppesteder i København GUSTAV BECH

Udgiver: Det Økologiske Råd, Kompagnistræde 22, 3., 1208 København K. Tlf. 33 15 09 77, info@ecocouncil.dk Pris: 345 kr./år For stud., pens. og ledige: 195 kr./år

GUSTAV BECH

23 Biogas kan gøre økologisk landbrug mere bæredygtigt HINRICH UELLENDAHL

29

24 Mozambique er truet af klimaforandringerne NIELS BOEL 26 Vi har snart brug for en ekstra jordklode CLAUS WILHELMSEN 29 Vores forgiftede planet JØRN TRABJERG n NYT FRA RÅDET CHRISTIAN EGE

32 Får du vores nyhedsbrev?

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

31 2 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

OVERBLIK

Foto: Colourbox

Mange nye job i grøn teknologi

» KUN SEKS procent af Danmarks befolkning mener, at landbrug og fødevareindustri har et stort vækstpotentiale.

Få tror på landbruget som vækstmotor Et flertal ser vedvarende energi som drivkraft og ønsker skrappere miljøkontrol med landbruget. landbrug

Af Gustav Bech

D

anmarks nye miljø- og fødevareminister har lagt sig i selen for at give landbruget bedre produktionsvilkår.

Men ifølge tal fra landbruget selv, tror et flertal i befolkningen ikke på, at landbrugets ønsker om at producere flere svin, udlede mere ammoniak og få lov til at give mere gødning, kan styrke vækst og fremgang i Danmark. Kun seks procent mener, at landbrug og fødevareindustri har et stort vækstpotentiale.

Derimod betragter 39 procent af danskerne vedvarende energi som Danmarks største vækstpotentiale, og 61 procent af befolkningen ønsker, at Danmark i høj grad eller i nogen grad skal gå forrest i EU med strengere miljøkrav til virksomheder. Kun ti procent siger klart nej.

Det viser en meningsmåling gennemført for landbrugets egen hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer.

Det er meget langt fra det vanlige budskab fra Landbrug & Fødevarer om, at dansk landbrug er overreguleret på miljøområdet, og at erhvervet spiller en nøglerolle i dansk økonomi nu og i fremtiden.

– Selvom undersøgelsen viser, at et overvældende flertal af danskerne ønsker økonomisk vækst og øget forbrug, så er det da på nogle områder skuffende og ærgerlig læsning, siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Thomas Søby til Ritzau.

Han mener dog, at undersøgelsen afspejler den krise, landbruget i de senere år har stået i.

– Troen på vedvarende energi er ikke så mærkeligt, når vi hver uge hører succeshistorier om Vestas, der hiver en ny ordre hjem, og om fremgang for Novo Nordisk og medicinalindustrien, siger han.

Cheføkonomen erkender, at befolkningen er stærkt optaget af miljø.

– Det er klart en dimension, som erhvervet er nødt til at tage med i det politiske arbejde og forklare, hvorfor de nuværende miljøregler ikke virker hensigtsmæssigt, siger Thomas Søby til Ritzau.

På fem år har eksporten af dansk vandteknologi som pumper og ventiler skabt 1.000 nye produktionsarbejdspladser, viser nye tal. Eksporten af vandteknologi er siden 2009 er steget med godt 3,6 milliarder kroner til 15,9 milliarder kroner i 2014. Det er en stigning på godt 30 procent, viser tallene, som konsulentfirmaet DAMVAD har udarbejdet for Miljøog Fødevareministeriet.

Der er ikke udsigt til, at vækstraterne stilner af. Sidst i september mødes verdens statsoverhoveder i New York for at vedtage nye, globale bæredygtighedsmål. Et særskilt mål bliver, at der inden 2030 skal være adgang til rent vand for alle, og det indebærer blandt andet, at vandspildet skal nedbringes og andelen af urenset spildevand skal halveres inden 2030. Det kan skabe yderligere vækst for grøn teknologi.

Skæbnetimer for bioøkonomi Produktion af bioenergi rummer potentiale til at skabe 23.700 job, men det haster med at komme i gang, advarer vestjysk bioraffinaderi, som risikerer at miste EU-støtte.

Bioraffinaderiet Maabjerg Energy Concept vil som de første i Danmark etablere fuldskala-produktion af 2. generations bioethanol baseret på halm. Projektet har fået tilsagn om 293 millioner kroner i EU-støttte, men kommer de politiske rammevilkår ikke snart på plads, risikerer konsortiet at miste en del af støtten.

Det kan få alvorlige konsekvenser for dansk bioøkonomi, advarer bestyrelsesformand Jørgen Udby.

– Der ligger et kæmpestort jobpotentiale i dansk bioøkonomi.

Copenhagen Economics vurderer i en rapport fra juni 2015, at det drejer sig som 23.700 job, særligt i landdistrikterne, men det kommer ikke af sig selv. Nogen skal kickstarte dansk bioøkonomi, og vi er parat til at gå foran med de første .1000 varige job, siger Jørgen Udby.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 3

OVERBLIK

Alternative Alternativet er parat til at tage et opgør med den blinde tro på økonomisk vækst og har ikke noget imod at blive kaldt naive. Det er langt mere naivt at tro, vi kan fortsætte med at bruge løs af klodens ressourcer uden tanke for fremtiden, siger Josephine Fock, nyvalgt medlem af Folketinget for Alternativet. interview

Af Gustav Bech Foto: Ulla Skovsbøl

D

» FORSKERE HAR optalt jordklodens træer.

Vi har syv gange flere træer end vi troede Der findes 420 træer for hvert menneske på kloden, viser ny optælling. Det svarer til tre billioner træer i verdens skove og er syv gange så mange, som man hidtil har troet. natur

E

t hold internationale forskere er blevet overraskede over, hvor mange træer der findes på jordkloden.

Ifølge en ny optælling er der tre billioner træer i verden. Det er syv gange så mange som hidtil anslået. Det viser en opgørelse fra tidsskriftet Nature.

De tal svarer til, at der er 420 træer for hvert et menneske på jorden. Og det er godt nyt – for træer er vigtige for vores klima, fordi de optager CO2.

Man regner med, at verdens skove oplagrer cirka en tredjedel af den CO2, vi mennesker udleder ved at brænde

olie, kul og gas af, når vi producerer nye produkter, kører i bil, spiser og opvarmer vores boliger.

Jorden opdelt i 400.000 punkter Tidligere har man beregnet antallet af træer ud fra satellitbilleder. Men denne gang har forskerne sendt folk ind i skovområderne for simpelthen at tælle, hvor mange træer der er. Det er sket med udgangspunkt i 400.000 områder over hele kloden. Her har man optalt træerne i områder på 100 x 100 meter. gb

4 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

et nye grønne parti Alternativet arbejder for en seriøs grøn omstilling af samfundet og er parat til at tage et opgør med den blinde tro på økonomisk vækst som det eneste saliggørende.

– Vækst og økonomisk fremgang må ikke ske på bekostning af mennesker og miljø. Vi er som samfund nødt til at stoppe vores rovdrift på klodens knappe ressourcer. I hvert fald hvis der også skal være en fremtid og en planet for vores børn og børnebørn, siger Josephine Fock, medlem af Folketinget for Alternativet.

– Faktum er, at vi i dag overtrækker på klodens ressourcekonto så voldsomt, at vi allerede er i gang med at bruge de ressourcer, som ellers er øremærket til vores børn og børnebørn. Vi låner af fremtiden, og det dur ikke. Vi er nødt til at skifte spor, understreger hun.

Det er er gået stærkt, siden den 50-årige jurist tilbage i november 2013 sammen med Uffe Elbæk præsenterede Alternativet for offentligheden ved et pressemøde på Christiansborg.

Uffe Elbæk var trådt tilbage som kulturminister og havde forladt Radikale Venstre. Nu ville han stifte et nyt parti.

Det projekt blev ikke levnet mange chancer blandt de politiske analytikere og kommentatorer. Og i begyndelsen blev både Elbæk og hans grønne idéer åbenlyst gjort til grin.

– Da vi i sin tid præsenterede Alternativet var det uden skyggen af partiprogram, og ifølge eksperterne havde vi

OVERBLIK

et: Vi er nødt til at skifte spor ikke en kinamands chance for at komme i Folketinget. Vi blev født ind i rollen som underdog, men vi endte alligevel med at gå ud med armene højt løftet over hovedet, siger Josephine Fock.

Hellere spot og hån Alternativet fik i løbet af halvandet år både samlet tilstrækkelig mange underskrifter og i politiske laboratorier udviklet partiets politik, og stik imod alle forudsigelser sendte vælgerne det nye grønne

JOSEPHINE FOCK • Josephine Fock er vokset op i Horsens som den yngste af en søskendeflok på fem.

• Hun er uddannet jurist fra Aarhus Universitet, og var gennem otte år chef for OAO, Offentligt Ansattes Organisationer, som er en paraplyorganisation med ca. 400.000 offentligt ansatte LO-medlemmer.

parti i Folketinget med ikke mindre end ni mandater, der skal arbejde for grøn omstilling og en bæredygtig samfundsudvikling.

I en meningsmåling for nylig pegede et flertal af vælgerne på Alternativet som Danmarks suverænt grønneste parti.

Pertiet definerer sig selv som et pragmatisk parti. Og selv om mange af partiets grønne mærkesager umiddelbart peger i retning af venstre side af folketingssalen, opfatter partiet sig ikke som en del af den traditionelle politiske opdeling i en højre- og venstrefløj.

Vi er ikke socialister – Vi er ikke socialister, understreger Josephine Fock, som år tilbage var medlem af Radikale Venstre, men meldte sig ud ud igen, fordi partiet ikke levede op til hendes forventninger.

Hun betegner Alternativet som et ”længselsparti”.

– Et grønt, entreprenant og pragmatisk parti, der længes efter et mere bæredygtigt samfund, hvor vi ikke driver rovdrift på klodens knappe ressourcer,

hvor økonomien ikke er målet, men et middel, og hvor vi udviser større tolerance, forståelse og empati for hinanden.

– Mange har hånet os som naive og kaldt os et protestparti, men sådan ser vi ikke os selv. Det er langt mere naivt at tro, vi kan fortsætte med at bruge løs af klodens ressourcer uden tanke for fremtiden. Vi vil hellere mødes af spot og hån for vores ambitioner, end vi vil forholde os tavse og passive, alt imens problemerne vokser sig større, forklarer Josephine Fock.

Tre bundlinjer Ifølge hende er Alternativet sat i verden for at løse klimakrisen, systemkrisen og empatikrisen, som partiet mener på både kort og lang sigt udgør alvorlige trusler mod vores samfund og hele planeten.

Derfor vil Alternativet arbejde med tre bundlinjer. Ikke kun en økonomisk, men også en social og en grøn bundlinje for at skabe bedre balance i det samlede regnskab.

Foto: Holger Øster Mortensen

» JOSEPHINE FOCK: - Den grønne omstilling er ikke et valg. Omstilingen kommer, hvad enten vi vil det eller ej. Det er alle klimatologer og andre kloge hoveder enige om. Vi foretrækker at gå tidligt i gang, så vi får en langsom og overkommelig indfasningsperiode.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 5

OVERBLIK

Nye elbilister skal gøre 30 elbilister skal fungere som ambassadører og fortælle om deres gode og dårlige erfaringer med elbiler. Energiselskabet E.ON vil sammen med biludlejningsfirmet AVIS gøre en indsats for at få flere grønne bilister på vejene. transport

1.

Af Gustav Bech

september tog mere end 30 elbilister hul på et nyt liv. De skal de næste seks måneder fungere som ambassadører for elbilismen og dele deres oplevelser og erfaringer som grønne bilister.

Bag initiativet står energiselskabet E.ON og biludlejningsselskabet AVIS, der vil gøre det billigere at køre elbil og gøre det nemmere at tage aktivt del i den grønne omstilling.

– Vi vil gøre det nemmere, billigere og mere tilgængeligt at vælge elbilen som det primære køretøj, siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON Danmark.

For mange er det stadigvæk for dyrt at købe elbil, og sammen med den usikkerhed, der er om batteriets rækkevidde og lademuligheder, afholder det mange fra at købe eller leje en elbil.

Planlægger tur til Tyskland i elbilen En af de nye elbil-ambassadører er Per Jacobsen, som bor i en lejlighed på Amager. Han besøger som regel sin familie i Præstø et par gange om ugen og rejser også flere gange om måneden til Bornholm. For ham er forsøgsordningen en enestående mulighed for at afprøve livet som elbilist.

– Jeg har længe villet have elbil, da den er langt mere komfortabel og miljøven-

Vi vil gøre det nem­ mere, billigere og mere tilgængeligt at vælge elbilen ...

» DET SKAL være nemmere og billigere at vælge elbil som det primære køretøj.

lig, så det var perfekt timing. Jeg havde lige skilt mig af med min benzinbil, da jeg hørte om ambassadørordningen, siger Per Jacobsen, allerede har planlagt en tur til Tyskland i sin nye elbil.

Eja Leunbach Madsen er en anden elbil-ambassadør, der har tilmeldt sig ordningen, fordi hun tror på elbilen som fremtidens transportmiddel og fordi hun gerne vil forurene mindre.

Børnefamilie: Elbilen er fremtiden Eja bor på Orø i Isefjorden sammen med sin mand og to børn, og tager hver dag den 70 kilometer lange tur til og fra København for at studere. Med elbilen vil hun dagligt spare mange timers transport og så kan hun lade elbilen på en

6 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

af E.ONs ladestandere, mens hun er til undervisning.

– Vores behov som børnefamilie er mange og forskellige. Jeg skal til skolen i København og så kommer der alle weekendaktiviteterne rundt om på Sjælland. Vi mener, at elbilen er fremtiden og fortæller det, hvor vi end kommer. Og nu har vi så fået muligheden for rent faktisk at have en elbil til en overkommelig pris i seks måneder, fortæller Eja, der glæder sig til at køre i elbil for første gang.

Vi går efter den grønne førertrøje Elbil-ambassadørerne mødtes i går i København for at hente deres nye elbil. De har via Facebook meldt sig til en ambassadørordning som E.ON og

OVERBLIK

det normalt at køre elbil København en af verdens bedste byer for elbilister

» TORE HARRITSHØJ, adm. direktør i E.ON, vil have flere elbiler på vejene.

Tank grøn strøm fra svenske vandkraftværker

-D

anmark er faktisk et af de lande, der har den mest veludbygget lade-

AVIS har kørt på de sociale medier siden august.

Det er anden gang i år, at de to samarbejdspartnere kører en ambassadørordning for vordende elbilister. Sidst var ordningen begrænset til 15 elbiler i København, men på grund af den store interesse, er ordningen nu udvidet til at omfatte 33 elbiler og over hele hele Sjælland, i Aarhus, på Bornholm og Samsø.

De nye elbil-ambassadørere er en blandet gruppe, der består af selvstændigt erhvervsdrivende, børnefamilier, studerende og unge par, men alle har den ting til fælles, at de vil bruge elbilen som deres fortrukne køretøj og samtidig udbrede kendskabet til elbilisme og bæredygtig transport.

infrastruktur.

Det siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON, som skubber på for at få flere elbiler på vejene i Danmark.

– Senest har vi opsat godt 640 ladepunkter i København og Frederiksberg, hvilket gør København til en af verdens bedste og nemmeste by at være elbilist i. Med andre ord, er infrastrukturen på plads, men elbilisterne mangler.

– Vi har oplevet stor interesse og har fået rigtig mange henvendelser – mange vil gerne prøve at køre elbil, og det får de nu chancen for til en mere overkommelig pris. Vi får til gengæld skabt synlighed omkring elbilisme i byer og på landet og kan samtidig lære af ambassadørernes gode men også mindre gode oplevelser med elbilen, siger han.

E.ON har Danmarks største ladenetværk med knap 1.000 ladepunkter rundt om i hele landet.

Landestanderne er kompatible og kan oplade alle elbiler på det danske marked.

Strømmen, som forsyner elbilisterne kommer fra E.ON’s egne svenske vandkraftværker. På den måde bidrager elbilisterne til den grønne omstilling og en mere CO2-neutral energiforsyning, når de oplader hos E.ON, understreger Tore Harritshøj.

Etablering af flere ladestandere i hovedstadsområdet understøtter samtidig Københavns Kommunes klimamål om at være CO2-neutral allerede i 2025.

– Vi har et klart mål om at være en CO2-neutral hovedstad om 10 år og her spiller en grønnere transport en central rolle. Det er derfor glædeligt, at det nu både bliver nemmere at være elbilist og at strømmen rent faktisk kommer fra vedvarende energi,” siger Frank Jensen, Københavns overborgmester og understreger, at elbilerne også bidrager til at reducere den københavnske luftforurening. gb

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 7

OVERBLIK

Det Økologiske Råd har fået ny formand Tue Damsø er blevet valgt som ny formand for Det Økologiske Råd.

H

» TUE DAMSØ afløser konstitueret formand Christian Ege som formand for Det Økologiske Råd.

an afløser sekretariatsleder, Christian Ege, der har været konstitueret formand, siden Bo Normander fratrådte i januar 2015 for at flytte til Grønland med sin familie.

Med valget af Tue Damsø som ny formand fastholder rådet sin stærke forbindelse til forskningsverdenen.

Tue Damsø er uddannet kandidat i miljøplanlægning og er ved at lægge sidste hånd på sit ph.d.-afhandling på.Roskilde Universitet. Den handler om metoder, virkemidler og fremgangsmåder i den kommunale planlægning for klimaog energiomstilling.

– Jeg er utrolig glad for den tillid bestyrelsen og organisationen har vist mig med valget som formand. Jeg har fulgt Det Økologiske Råds arbejde i mange

år og beundret den faglige tyngde, de bringer ind i miljøpolitiske diskussioner, siger Tue Damsø.

Han har før været med i Det Økologiske Råds bestyrelse og har som tidligere formand for studenterorganisationen Grønt RUC desuden en baggrund i det grønne studenterpolitiske miljø.

– Netop nu, hvor Danmark har fået en V-regering, og de blå partier i valgkampen har lagt mindre vægt på en ambitiøs klima- og miljøpolitik, er det ekstra vigtigt, at vi i Det Økologiske Råd påviser, at det er nødvendigt, at Danmark går i spidsen, og at både borgere og erhvervsliv har fordel heraf, siger Det Økologiske Råds nye formand.

– Vi er rigtig glade for at Tue er blevet vores nye formand. Tue forener et dybtgående fagligt kendskab til især energiog klimaområdet med erfaring og en god fornemmelse for, hvordan man får ting igennem politisk, siger sekretariatsleder Christian Ege. gb

Bedre cykelparkering ved busstopsteder i København Det skal være lettere at kombinere cykel og kollektiv transport.

D

et skal være nemmere at kombinere cyklen med den kollektive transport. Derfor undersøger Movia i samarbejde med Københavns, Furesø og Gladsaxe kommuner, Supercykelstisekretariatet og Region Hovedstaden, hvordan cykelparkering ved stoppesteder skal designes og placeres.

94 pct. af københavnerne er overordnet set tilfredse med København som cykelby, men zoomer man ind på cykelparkering falder tilfredsheden markant til kun 33 pct. Ser man på muligheden for at kombinere cyklen med den kollektive transport ligger tilfredsheden på 60 pct.

Derfor er der i disse år stort politisk fokus på at forbedre cykelparkeringen i København, og et af fokuspunkterne er cykelparkeringen ved stationer og busstoppesteder. København har fået 1,2 millioner kroner i støtte fra staten til et forsøg med bedre cykelparkering langs den nye hurtigbusrute fra Hans Knudsens Plads til Nørreport via Nørre Campus. Nu vil teknik-

8 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

og miljøborgmester Morten Kabell (EL) finde den kommunale medfinansiering til projektet.

– Vi skal give københavnerne og byens mange pendlere gode alternativer til bilen. Vi arbejder sammen med Movia benhårdt på, at gøre det nemmere for busserne at komme hurtigt gennem trafikken. Og nu tager vi også hul på et samarbejde om at forbedre mulighederne for at parkere cyklen ved busstoppestederne, siger Morten Kabell.

– Vi ved ikke nok om, hvad der får pendleren, skoleeleven eller pensionisten til at kombinere cykel og bus, eller hvilke ønsker, de har til det optimale busstoppested og cykelparkering.

Derfor begynder projektet med at spørge dem, fortæller Anette Enemark, der er chef for Mobilitetsrådgivningen hos Trafikselskabet Movia.

– Mange bruger automatpiloten når de vælger transportmiddel. Enten er man cyklist, busbruger eller billist. Vi vil gerne opnå, at flere vælger det transportmiddel – eller kombination af transportmidler – der passer til den konkrete tur. Og selvfølgelig gerne, at flere kombinerer bus og cykel oftere, siger Anette Enemark. gb

OVERBLIK

Lilleholt skrotter delmål for udfasning af kul og naturgas Energi- og klimaminister Christian Lilleholt vil opgive delmålene for udfasning af kul og naturgas.

For høje energipriser vil skade konkurrenceevnen, hvis regeringen holder fast i delmålet om at udfase kulkraftværker og naturgas inden henholdsvis 2030 og 2035, mener han.

– Det langsigtede mål om, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, er fornuftigt, og det kører vi benhårdt efter at nå. Men at begynde nationalt at have delmål frem til 2050 kan blive rigtig dyrt. Alene det delmål, min forgænger havde med hensyn til udfasning af kul i 2025, vil koste 1,8 milliarder kroner om året frem mod 2025 at indfri, siger Lars Christian Lilleholt til Børsen. » EN MOBIL LØSNING skal gøre det lettere for beboerne i den tæt bebyggede bymidte at komme af med deres miljøfarlige affald.

GoMore nomineret til Nordisk Råds miljøpris

Aarhus skruer op for affaldssorteringen Forsøg med mobil sorteringsgård i bymidten skal gøre det lettere for beboerne i det gamle Latinerkvarter at komme af med miljøfarligt affald.

Af Gustav Bech

A

arhusianerne skal fremover sortere deres affald mere omhyggeligt. Aarhus Kommune vil nemlig skrue op for genanvendelsen af især plast, metal og pap.

Det fremgår af en ny affaldsplan, der gælder frem til 2018, som Arhus Byråd netop har vedtaget.

Affaldssorteringen vil kunne spare, hvad der svarer til 450 fyldte skraldebiler og begrænse kommunens samlede udledning af CO2 med 7.000 ton årligt. Det svarer til

CO2-udledningen for flere end 500 gennemsnitlige aarhusianske husstande.

Mobil sorteringsgård For mange er det en udfordring, når de skal af med for eksempel pap, plast og metal. Derfor ender en del af den type affald sammen med det daglige husholdningsaffald i stedet for på genbrugsstationerne.

I det tætbebyggede Latinerkvarter i Arhus ventrum vil kommunen derfor etablere en mobil sorteringsgård. Her kan områdets beboere aflevere både plast, metal, glas, pap, papir, batterier, småt elektronik og lyskilder.

– Vi skal blive endnu bedre til at genanvende vores affald, og derfor skal vi fremover sortere mere. Øget genanvendelse er et vigtigt skridt i arbejdet med at skabe en mere bæredygtig by, siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

Som den eneste danske virksomehed er samkørselstjenesten GoMore nomineret til Nordisk Råds Naturog Miljøpris.

– GoMore er en tjeneste som leverer løsninger til samkørsel og privat bildeling. Gennem disse initiativer er GoMore med til at reducere den negative miljøpåvirkning og CO2udslippet. Samtidig reducerer GoMore trafikken på vejene og bringer folk sammen, skriver Nordisk Råd i begrundelsen.

– Kør sammen, spar penge på din transport og gør miljøet en tjeneste, lyder opfordringen på GoMores hjemmeside, som også er en platform for privat biludlejning og dermed er en del af den boomende deleøkonomi. (Læs også side 12 og 13) – Vi stolte af at være blandt de nominerede og ønsker de andre nominerede held og lykke, men krydser fingre for at vi selv vinder, når prisen overrækkes 27. oktober i Reykjavik, lyder det fra GoMore.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 9

OPINION DELTAG I DEBATTEN

Foto: Ulla Skovsbøl

Velkommen til Global Økologis opinionssider. Her kan du møde mennesker med meninger og argumenter om klima, natur og miljø. Du kan også selv deltage i debatten. Skriv kort, max. 300 ord, hvis ikke andet er aftalt. redaktion@ecocouncil.ck » SKAL MAN kunne tage paten på en tomat?

Stop EPOs lovstridige patentering af liv Det Europæiske Patentkontor har givet Syngenta patent på en tomat med mere smag, farve og duft. Men det er ikke en opfindelse. Derfor strider det lodret mod den europæiske patentlovgivning.

S

elvom man ifølge europæisk patentlovgivning ikke kan patentere planter og dyr frembragt ved almindelig forædling, så udsteder Det Europæiske Patentkontor (EPO) flere og flere af disse lovstridige patenter.

Vi er i miljøorganisation NOAH gået sammen med det internationale netværk No Patents on Seeds! for at sætte fokus på problematikken og sørge for at denne praksis stoppes.

Da danskerne sidste år stemte JA til Den Europæiske Patentdomstol, stemte vi ja til, at alle patenter, der udstedes af EPO, bliver gældende i Danmark uden mulighed for en uafhængig klageinstans.

Allerede dengang var det offentligt kendt, at EPO brød reglerne. Derfor forsøgte vi i NOAH at arbejde for et NEJ til patentdomstolen. Vi forlangte, at de danske politikere gik med i kampen for at forbedre praksis, før vi gik ind i det europæiske patentsamarbejde.

Siden sidste år er EPOs praksis skredet yderligere. Senest har den internationale kemikalievirksomhed Syngenta fået patent på en almindelig tomat med et højere indhold af naturlige komponenter, som giver tomaten mere smag, farve og duft. Dette er ikke en opfindelse, som kan patenteres. Det er en helt almindelig grøntsag. Derfor strider det lodret mod den europæiske patentlovgivning.

Devvaluering af lovgivningen For hvert eneste af disse kontroversielle patenter, der udstedes, bliver der skabt

AKTUEL KOMMENTAR Af Anna Rønne Aktiv i miljø­ organisationen NOAH

præcedens for yderligere devaluering af lovgivningen. Derfor er vi i NOAH aldeles bekymrede for, hvor udviklingen er på vej hen. Eftersom det blev et rungende JA til patentdomstolen, har vi ingen sanktionsmuligheder overfor vores regering. Så spørgsmålet er, hvordan vi får råbt politikerne op og sørget for, at de tager kraftigt afstand fra EPOs illegitime handlinger.

Når internationale kemikalievirksomheder som Syngenta, Monsanto og Dupont gennem ulovlige patenter får ejerskab over helt almindelige afgrøder, får det afgørende betydning for vores fælles natur. Ikke bare i Danmark, men på globalt plan. Gennem disse patenter kan virksomhederne kontrollere, hvem der må dyrke hvad og hvor, samt hvad forbrugerne i sidste ende skal betale for produkterne. Dette vil i høj grad påvirke den globale fødevaresikkerhed og biodiversitet.

Grunden til, at EPO ikke holder sig til loven kan være, at de finansierer sig selv netop ved at udstede patenter. Jo flere

10 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

patenter, desto bedre økonomi. Dette er et alvorligt demokratisk problem, som de relevante instanser i EU omgående bør handle på.

Kritik fra Holland og Tyskland Problemet kan dog løses, hvis vi kan mobilisere tilstrækkelig politisk interesse for det. Den hollandske og den tyske regering har allerede været ude at kritisere EPOs praksis, men for at få ændret denne, er vi nødt til at få flere nationalregeringer på banen.

Miljøbevægelsen NOAH kræver, at regeringen tager sagen op i EPO’s administrative råd, som er den eneste politiske kontrol, der eksisterer i forhold til patentkontoret. Den danske regering bør samarbejde med de andre nationale regeringer om at stoppe EPO’s fremtidige udstedelse af patenter på planter og dyr.

Her bør Danmark tage en førerposition, idet formanden for EPO’s administrative råd er den danske Jesper Kongstad, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen.

I øjeblikket lægger den internationale koalition No Patents on Seeds! pres på for at EPO’s praksis bliver stoppet, og de bliver støttet af hundredvis af organisationer over hele Europa. NOAH har i den forbindelse sendt en opfordring til både finansministeren, justitsministeren og miljø- og fødevareministeren om at melde sig på banen og handle på problematikken.

Nok er nok.

OPINION

Følg Hannas grønne omstilling Hvor svært er det at omstille en travl familie i København til et miljø- og klimavenligt liv? Hanna Snorradottir vil i en ny serie i Global Økologi dele sine overvejelser, idéer og erfaringer.

j

eg er nok ligesom de fleste danskere. Jeg prøver at få en travl hverdag med fuldtidsjob, ægtefælle og to små børn til at hænge sammen. Jeg er oprindeligt uddannet miljøingeniør med en fortid i affaldsrådgivning, men arbejder i dag med trivsel, medarbejderog lederudvikling i egen konsulentvirksomhed.

Det menneskelige faldt mig mere naturligt end det at arbejde med tal, og derfor skiftede jeg branche. Jeg har dog altid været interesseret i miljø- og klimaspørgsmål og i at leve miljørigtigt.

Indrømmet – så har det nogle gange været mere oppe i mit hoved end i praksis. Jeg kender derfor godt til at ende med at købe den industrielt producerede kylling, som koster en 50’er og lægge den økologiske til 150 tilbage i køledisken – for bagefter at ende med at spise den billige med dårlig samvittighed.

Fravalgte bil Jeg har også helt bevidst fravalgt en bil i 11 år – kun for at konstatere, at min

n MIN GRØNNE OMSTILLING Af Hanna Snorradottir

hverdag som selvstændig konsulent med to børn ikke hang sammen uden, og at den bil, jeg af både praktiske og økonomiske hensyn valgte at købe, bestemt ikke afspejlede mit bedre miljø-selv.

Jeg har også tit tænkt på at prøve at påvirke de boligselskaber, hvor jeg har boet til leje, til at gøre noget mere ved miljøet.

At købe solceller, kompostbeholdere og så fremdeles – men har nærmest mistet pusten, hver gang jeg har kigget i min travle kalender og opgivet.

Måske har jeg dybest set sovet en Tornerosesøvn og ønsket at en prins på den hvide hest i form af nogle idealistiske politikere, der kom ridende forbi og lavede en grøn omstilling af samfundet, nu når jeg selv – på trods af alle mine faglige forudsætninger – ikke helt orkede at tage et personligt ansvar i min hverdag.

betyder mere miljøbelastning. Fortsætter vi med at bruge olie og andre ikke-vedvarende energikilder og producere, som vi gør nu, graver vi som menneskehed bare vores egen grav hurtigere.

Jeg fortalte på legepladsen til mine naboer, at hvis alle levede, som vi danskere gør i dag, skal der faktisk fire jordkloder til. Mine naboer blev lidt stille, kiggede forundrede på hinanden og spurgte derefter forsigtigt: ”Hvad mener du?”

Det var det, det gik op for mig, at ikke alle ved nok om de udfordringer, som vi står overfor på miljø- og klimafronten.

De færreste i mit netværk, som ikke er miljøingeniører i forvejen, kender for eksempel til begrebet økologiske fodaftryk og forstår ind til benet, hvad det betyder, at vi forbruger mere af jordens ressourcer, end jorden kan nå at regenerere.

Det økologiske fodaftryk Så kom den morgen, hvor jeg vågnede brat op og var ved at få teen galt i halsen.

Jeg læste nyheder på min Iphone, hvor jeg så, at Miljøministeriet var blevet sammenlagt med Fødevareministeriet, og at fødevareministeren straks var rejst til Brüssel for at få lempelser på vandmiljøplanen – for at tilgodese landbrugets interesser.

Bedrøvet gik jeg ud på legepladsen med mine to børn og mødte to af mine naboer, som er mødre til min søns legekammerater. Jeg kunne på ingen måde ryste de dårlige nyheder ud af hovedet og begyndte at dele ud af mine tanker med dem: At jeg er træt af politikere, som ikke har forstand på, at mere vækst bare

Må selv gøre noget Det var her, at jeg tænkte, at hvis ikke politikerne gør mere for en grøn omstilling, så må jeg i det mindste selv prøve at påvirke, hvor jeg kan. At være den ændring, jeg ønsker i verden.

Jeg tænkte, hvad jeg mon selv kunne gøre vel vidende, at jeg har en travl hverdag, som skal hænge sammen. For hvor klima- og miljøvenligt lever jeg egentlig selv? Hvordan kan jeg blive en del af den grønne omstilling? Er det virkelig så dyrt og tidskrævende, som de fleste af os forestiller os? Hvor meget tid tager det, og hvor mange penge koster det egentlig? Hvordan kan jeg blive en del af den grønne omstilling med alle de tidsmæssige og økonomiske udfordringer, som det kræver?

Hvor kan jeg gøre den største forskel?

Hvad skal jeg ofre for at efterlade kloden i en bedre fatning for mine egne børn?

Det er disse spørgsmål, som jeg håber at kunne besvare – og gensidigt at kunne inspirere jer læsere med i de kommende måneder.

» ”HVAD SKAL jeg ofre for at efterlade kloden i en bedre forfatning for mine egne børn?”

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 11

OPINION

Opmuntrende appel fra den grønne pave Pave Frans har rettet en indtrængende appel til verdens 1,2 milliarder katolikker om at skrue ned for forbruget og ændre livsstil for at redde Jorden.

V

i lever i skammelig overflod og bruger skamløst af vores fælles klodes begrænsede ressourcer – og det er ukri-

steligt!

Sådan kan – i korte træk – det sammenfattes som Pave Frans denne sommer skrev i sit hyrdebrev til de 1.2 milliarder katolikker, der er på denne klode.

Hyrdebrevet, der er på 82 tætskrevne sider, er at betragte som en vejledning til de mange katolikker, hvordan de bør leve deres liv. ”Lev dit liv i nøjsomhed og i respekt for naturen. Hav respekt for Guds skaberværk”. Det udsendes hvert femte år, og betragtes som et helt centralt dokument i den katolske kirke.

Paven taler af rent hjerte Pave Frans har taget sit navn fra Frans af Assissi, som han referer til: ”Frans af Assisi minder os om, at vores fælles hjem er som en søster og som en smuk mor, der åbner sine arme for at

AKTUEL KOMMENTAR Af Knud Anker Iversen Daglig leder af Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup

omfavne os. Denne søster skriger nu til os på grund af den skade, vi har påført hende med vores uansvarlige brug og misbrug af de ressourcer, som Gud har udstyret hende med.”

Pave Frans er meget populær blandt sine mange undersåtter, og det hænger sammen med, at han taler af et rent hjerte og med stor indignation. Der er grund til at lytte, når Frans ytrer sig.

Det er dog ikke kun at opfatte som en formaning til os mange små men-

» PAVE FRANS opfordrer til en etisk og økonomisk revolution for at forhindre katastrofale klimaændringer.

12 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

nesker, men skal også betragtes som en klar melding om, at der skal træffes vidtgående beslutninger på klimamødet i Paris til december. Vi er nødt til at omstille samfundene i en mere bæredygtig retning. For eksempel beder paven de rige nationer om at revurdere brug og smid væk-tankegangen som drivkraft for produktionen. ”Når blot produktionen vokser, bekymrer man sig ikke meget om, hvorvidt det sker på bekostning af fremtidens ressourcer eller miljøets tilstand,” som der blandt andet står i hyrdebrevet.

Etisk og økonomisk revolution Paven opfordrer til en etisk og økonomisk revolution for at forhindre katastrofale klimaændringer og giver i den forbindelse et rygstød til de mange græsrodsinitiativer, der taler for divestment – sørg for at investere pensionsmidlerne i bæredygtig energi og ikke i kul og olie.

Et helt centralt punkt i hyrdebrevet er respekten for the global common. Det vi har til fælles som himlen, klimaet, havet, skovene og naturen omkring os. ”Det naturlige miljø er et kollektivt gode, hele menneskehedens arv og alles ansvar”, som han skriver.

Grundlæggende er der dog tale om en livsstilsændring: ”Hvad hjælper det at bremse udledningen af drivhusgasser, hvis forbruget fortsat er skyhøjt? Eller hvis der fortsat er en enorm befolkningstilvækst? Det gælder om at sætte nye værdier ind, og der kan tro gøre en forskel – selv om det tager tid,” siger han.

Appellen, der er rettet til katolikkerne, kan vi, der har en anden tro eller ingen religiøs overbevisning, dog godt tage til os.

Det er livgivende og opmuntrende, når der er mennesker, som hæver sig over de daglige trakasserier og bekymringer og henleder vores opmærksomhed på det helt basale – hvilke værdier skal være ledetråd for vores liv.

OPINION

Foto: Colourbox

» DEN NYE regering har reduceret de danske klimamål.

Klimakampen er rød og visionær

D

en nye regering havde knap fået fordelt ministerposterne, før den gik i krig mod de danske klimamål. Vi skal ikke gå efter 40 procent reduktion i 2020 lød det fra Danmarks nye energi- og klimaminister. Ministeren ønsker i stedet at smække benene på bordet, læne sig godt tilbage i kontorstolen og lukrere på det arbejde, den tidligere regering har igangsat med energiaftalen. En aftale der – i hvert fald på papiret – sikrer en CO2-reduktion på omkring 37 procent i 2020. Det må være mere end rigeligt, mener ministeren.

De Konservative skal have ros for at stå fast på 40 procent-målet og dermed sikre, at der stadig er flertal i Folketinget for en ambitiøs klimapolitik. Forhåbentlig overlever standhaftigheden efterårets finanslovsforhandlinger i blå blok, hvor to af de øvrige partier er erklærede klimaskeptikere. Vi er mange, der holder vejret.

Visionen for et andet samfund Når det for Enhedslisten er så ufattelig vigtigt, at vi i Danmark holder den grønne fane højest, så er det fordi, vi har en vision for, hvilken rolle Danmark skal spille i verden. Det er vores vision, at Danmark skal inspirere resten af verden i den grønne omstilling.

Vi skal skabe håb om, at det er muligt at omstille samfundet og samtidig fastholde velfærd og en rimelig levestandard.

Det kan vi kun, hvis vi selv er helt i front med at udvikle løsningerne på de store globale problemer som klimaforandringer, ressourceknaphed samt tab af naturog biodiversitet.

AKTUEL KOMMENTAR Af Maria Reumert Gjerding Klimaordfører for Enhedslisten

At være foregangsland er på ingen måde en urealistisk utopi. Vi har allerede haft enorme fordele af at være førende på energi- og miljøområdet. Fordelene skal nu udbygges ved, at vi tør gå endnu videre og tage livtag med de sektorer, der skal bidrage til yderligere CO2reduktioner. Og vi skal tage hele paletten af virkemidler i brug: Afgifter, støtteordninger, offentlige indkøb, strategisk forskning og planlægning samt satsninger på vedvarende energi, intelligente energinet og lukkede ressourcekredsløb hos produktionsvirksomheder.

Cirkulær økonomi Meget er allerede sat i gang. På trods af den tidligere regerings hyppige parløb med blå blok lykkedes det Enhedslisten ved flere lejligheder at få vedtaget en række vigtige grønne tiltag. Vi har skaffet støtte til grønne iværksættere via iværksætterhuse og grønne investeringslån.

Vi har sat gang i integrerede solceller, varmepumper, der kan bruge den stadig stigende vindmøllestrøm og ordninger, der fremmer geotermisk varme. Vi har fremmet støtteordninger til biodiversitetsgårde, der udover at producere sunde

fødevarer skal understøtte naturen. Vi har fået oprettet en grøn omstillingsfond, hvilket udløste en international pris for at være længst fremme i verden med omstilling til cirkulær økonomi. Og vi har ikke mindst fået skabt Danmarks Grønne Investeringsfond på fem milliarder kroner, hvor pensionskassemidler investeres i grøn omstilling og danske arbejdspladser.

Men samtidig må vi erkende, at når vi skal videre med ambitiøse CO2-reduktioner og grøn omstilling efter 2020, kræver det meget mere end teknologiske landvindinger. Det kræver et grundlæggende opgør med økonomiske dogmer. Vi må se i øjnene, at vækst i BNP ikke længere er et udviklingsmål, der giver mening i vores del af verden. Ganske enkelt fordi det er uforeneligt med hastige reduktioner i CO2-udledningerne.

Klimakamp er værdikamp Den grønne omstilling på længere sigt handler om en vision for et helt andet samfund. Et samfund, der bygger på lighed, demokrati og livskvalitet, og hvor udviklingsmålene handler om at holde sig indenfor de grænser, der sættes af planeten, og samtidig sikre livskvalitet og livsmening for mennesker. Klimakampen vil derfor gribe ind i alle andre politikområder. Det vil handle om økonomisk politik, familiepolitik, uddannelsespolitik og arbejdsmarkedspolitik for bare at nævne nogle.

Jeg glæder mig. For det er lige præcis den forestående værdikamp om fremtidens samfund, der er årsagen til at jeg er i politik. Og det er derfor jeg er så ufattelig glad for at være blevet klimaordfører.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 13

OPINION

» – KØR SAMMEN, spar penge på din transport og gør miljøet en tjeneste, opfordrer GoMore, som er et eksempel på den nye deleøkonomi. GoMore er nomineret til Nordisk Råds miljøpris.

Vi har brug for deleøkonomi Deleøkonomi er blevet en samfundsskadelig aktivitet, hvis man skal tro kritikerne. Men planeten har brug for deleøkonomien og nye måder at forbruge på.

H

vedebrødsdagene er ovre for de ellers så tiljublede og populære deleordningstjenester. Senest er det taxiordningen Uber, der har været i mediernes søgelys, hvor den kritiseres for at underminere arbejdsmarkeds- og lønmodtagerrettigheder i de etablerede taxafirmaer.

Hele deleøkonomien med Uber som spydspids kritiseres for at underminere skattegrundlaget for velværdstaten og udgøre en snigende trussel mod det ordnede arbejdsmarked og de hårdt tilkæmpede arbejdstagerrettigheder, som i dystre forudsigelser vil erstattes af rettighedsløse daglejere og freelancere i fremtiden. Deleøkonomi er blevet en samfundsskadelig aktivitet, hvis man tror kritikerne.

Samfundet forandres Det er godt at få en mere nuanceret debat om fordele og ulemper ved den nye deleøkonomi, men det er forfejlet at tro, at vi kan presse de gamle reguleringsmodeller ned over deleøkonomien, endsige tro, at digitaliseringen, som er deleøkonomiens motor, kan standes.

Digitaliseringen vil forandre samfundet ligesom trykpressen, dampmaskinen og telegrafen har gjort det tidligere.

Deleøkonomien vokser allerede eksponentielt – for brugerne er glade for tjenesterne. Det er billigt, nemt og det udfylder et konkret behov.

Samtidig indfrier det for nogle også en længsel efter at udfordre den ressourcetunge forbrugskultur i en tid, hvor flere

AKTUEL KOMMENTAR Af Signe Frese Miljøchef i COOP

og flere får øjnene op for, hvor meningsløst det er, at vi alle skal eje hver sin bladpuster, hækkeklipper, saftpresser eller sous vide, som mestendels lever meget stilfærdige tilværelser i carporten eller bagerst i køkkenskabet.

Vi har brug for deleøkonomi Deleøkonomien har mange spændende perspektiver, som bør veje tungt i vægtskålen, når dens fordele og ulemper vejes op imod hinanden.

Et af de vigtigste, mener jeg, er, at vi for første gang har skabt en åbning i den traditionelle økonomiske diskurs for at tale om en forbrugsstruktur og kultur, der ikke er baseret på en grundideologi om, at vi skal eje flest mulige ting.

Digitaliseringen giver en konkret mulighed for at skabe en hel ny type forbrug, hvor mere forbrug ikke nødvendigvis fører til mere forurening og nedslidning af kloden. Digitaliseringen muliggør nu for den enkelte at dele næsten alt. Fra helt almindelige forbrugsgoder til ens stue.

Den ideologiske nedbrydning af ejerskab, som grundlag for forbrug, giver

14 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

også virksomheder helt nye grønne forretningsmuligheder.

I stedet for at sælge produkter i form af vaskemaskiner eller cykler kan man med fordel sælge serviceydelserne ‘rent tøj’ og ’mobilitet’. Vaskemaskinefabrikanter kunne leje vaskemaskiner ud og stå for afholdelse af vand og elregning. Så har fabrikanten pludselig et incitament til at designe vaskemaskinen, så den kan holde længst muligt, bruge så lidt strøm og vand som muligt, samt at vaskemaskinen efter endt brug kan skilles ad og materialerne bruges til nye produkter.

Andelsbevægelsen i 1800-tallet Selve ideen med at etablere forretninger på baggrund af fælles behov og gensidig ressourceudnyttelse er ikke ny.

Tænk eksempelvis på andelsbevægelsen i 1800-tallet, som også udsprang af en idé om at gå sammen i kooperativer på basis af de samme behov for derved at økonomisere og effektivisere. I Danmark bør vi derfor om nogen kunne tage imod den nye deleøkonomi og dens muligheder.

Ingen ønsker et samfund, hvor velfærdsgrundlaget eller arbejdstagerrettigheder udhules, men det betyder ikke, at vi krampagtigt skal forsøge at regulere deleøkonomien, så den passer til den eksisterende gamle model. Det er at sætte struktur over opgavens rette løsning.

Vi må derfor opfinde en ny model, som imødekommer den nye virkelighed.

For planeten har brug for deleøkonomien og de nye måder, man kan forbruge på, som den med den rette styring kan skabe.

LEDER

Deleøkonomi kan spare ressourcer

D

Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

ER ER KOMMET fokus på deleøkonomi – med god grund. Der er meget spild af ressourcer i dag, fordi de fleste kører alene i en bil med plads til fire eller fem, og fordi de fleste selv gerne vil eje for eksempel maskiner og værktøj, selv om de kun bruger dem få gange om året. Der er dog god grund til at forholde sig kritisk til nogle former for deleøkonomi, da det kan bruges til skatteunddragelse og til at undergrave faglige rettigheder hos ansatte i taxabranche med videre. Men dette bør føre til nogle grænser for deleøkonomien frem for en generel afstandtagen.

I MEDIERNE ER en fransk rapport citeret for, at mange deletjenester medfører et samlet merforbrug frem for et smartere forbrug. Det begrundes med, at der slides mere på for eksempel biler og håndværktøj, når flere bruger dem. Argumentet virker ikke logisk, idet der er behov for færre biler, maskiner med videre, hvis de deles af flere.

Dog kan der være den effekt, at folk med mindre indkomst kan få råd til at bruge bil eller andet motoriseret udstyr, hvor de ellers ville have brugt cykel henholdsvis håndkraft.

MEN DET AFGØRENDE er, at for eksempel bilen – hvis den står lige ude i garagen – frister til at køre ture i bil, hvor man ligeså godt kunne have cyklet eller taget toget. Og man får som bilejer en illusion om, at den enkelte biltur kun koster benzinforbruget, og derfor som regel er billigere end at tage toget. Er man derimod med i en delebilsklub, bruger man kun bilen, når man virkelig har brug for det – både fordi bilen er lidt sværere at få fat i, og fordi man skal betale den faktiske pris for turen, herunder afskrivning på bilen. Erfaringen viser, at en delebil erstatter cirka seks almindelige biler. Men markedsføringen skal rettes imod dem, som ellers ville have købt egen bil. Hvis man erstatter cykling med delebil, har man ikke vundet noget – tværtimod.

halvt så meget brændstof, som hvis de kørte i hver sin bil.

Det er ren gevinst, både for miljøet og for deltagernes økonomi. Men så har det været fremme i debatten, at der kommer en ”rebound-effekt” ved at dele-brugerne sparer nogle penge, og dem bruger de måske på at flyve til Thailand eller spise større oksebøffer, til skade for klimaet. Det kan man jo ikke 100 procent afvise, men argumentet er særdeles tyndbenet – og uhyre generelt. Så skulle man jo også undlade at isolere sit hus og lade være med at købe en brændstofbesparende bil – af frygt for at man brugte de sparede penge på noget, der var endnu værre for klimaet.

VI HAR EN RÆKKE gode råd, man kan følge, hvis man vil bidrage til at bevare kloden til vores efterkommere: Kør mindre i bil, kør flere sammen i bilen. Gå mere i teater og biograf og søg oplevelser i Danmark og nabolande, frem for at tage indkøbsrejse til London eller New York. Reducér kødforbruget. Genbrug frem for køb nyt og smid væk. De råd gælder uanset hvad. Det giver ikke mening at sige, at man skal lade være med at spare på den ene ressource, fordi det bare giver én flere penge til at overforbruge af den anden ressource.

HVIS MAN BETALER for teaterbilletter, betaler man for at nogle mennesker har lagt knofedt i at frembringe noget kunst – og hertil har de som regel brugt meget få ressourcer. Hvis man betaler 100 kroner for en økologisk kylling i stedet for 40 kroner for en konventionel, er det meste af merprisen gået til producenter, som har lagt knofedt i at give kyllingen en opvækst med bedre dyrevelfærd med videre – man har ikke brugt væsentlig flere ressourcer for at frembringe den.

Det vil altså være rigtig godt, hvis vi bruger de penge, vi sparer på at dele, til at købe kvalitet, oplevelser, bedre miljø og dyrevelfærd med videre. Vi kan jo ikke tvinge forbrugerne til dette. Men det er det samme oplysningsarbejde, der her er brug for – deleøkonomi eller ej. Så deleøkonomi, herunder delebiler og samkørsel, er ikke løsningen på alt, men det kan medvirke til bæredygtighed.

DER ER OGSÅ oplagte fordele ved samkørsel: Hvis to kører sammen fra København til Århus, bruger de kun

Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat om en lang række miljøsager, til gavn for borgere og beslutningstagere: Hvordan bekæmper vi for eksempel farlig kemi og luftforurening, og hvorledes fremmer vi energibesparelser samt helhedstænkning i landbrug og trafik? Vi har særligt fokus på klima og vedvarende energiformer. Det Økologiske Råd blev oprettet i 1991 og er ikke et offentligt støttet råd, men en medlemsforening organiseret som NGO. Vores arbejde finansieres af medlemsbidrag, støttebidrag og eksterne projektmidler. I 2009 fik vi tildelt Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris. Læs mere på www.ecocouncil.dk

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 15

ENERGI

Energimærkning virker hvis lovgivningen overholdes Energimærkning skal hjælpe forbrugerne til at investere i de mest energieffektive produkter og er et fantastisk redskab, der virker. Det leverer massive besparelser på energi til gavn for forbrugere og ikke mindst klimaet, da det medfører lavere CO2-udledning. Men mærkningsordningen virker kun, hvis producenterne overholder loven. analyse

Af My Lyhne og Jeppe Juul

E

nergimærkning gør det nemt som forbruger at mindske klimabelastningen, når man investerer i for eksempel et fjernsyn eller nyt køleskab. Mærkningen leverer resultater. Med de tiltag, der allerede er sat i værk, sparer EU hele 10 procent af sit energiforbrug i 2020 ved at stille minimumskrav til produkter og energimærke dem. Men der er udfordringer på vejen, fordi reglerne ikke altid følges. Manglende overholdelse af lovgivningen betyder, at op mod 10 procent af de forventede besparelser går tabt. Et tab, der i EU svarer til cirka 75 milliarder kroner om året og 1 procent af EU’s energiforbrug.

Derfor arbejder Det Økologiske Råd sammen med Forbrugerrådet Tænk i et fælleseuropæiske projekt, MarketWatch, hvor vi tjekker, om reglerne overholdes i detailhandlen.

Manglende mærkning Som en del af MarketWatch-projektet har vi de seneste år foretaget stikprøver af energimærkningen på hvidevarer og elektroniske produkter. I den seneste undersøgelse blev mere end 2.000 produkter tjekket i 13 webbutikker og 29 fysiske butikker. Resultaterne viser, at langt fra alle butikker lever op til lovgivningens krav om energimærkning.

Fejlene består i, at mærkerne er svære

at se og for eksempel sidder inde i et køleskab, eller at de er udformet forkert.

Den mest udbredte fejl er dog, at mærkningen slet ikke er at finde på produkterne. Energimærket er stadig en troværdig vejviser til energieffektive produkter for forbrugerne, men i for mange tilfælde er det desværre fraværende.

I undersøgelsen var problemerne størst i webbutikkerne. Her havde næsten hvert andet produkt (43 procent) fejl i mærkningen i de fysiske butikker, hvor der var fejl i mærkningen af hvert tredie produkt (35 procent). Undersøgelsen er foretaget i butikker fordelt i hele landet, og det tyder derfor på, at det er et generelt billede.

Resultaterne står i kontrast til den brede opbakning, der er omkring energimærket. Det Økologiske Råd, Forbrugerrådet Tænk, Energistyrelsen, Dansk Erhverv og Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater (FEHA) indgik derfor sidste år en aftale om at sikre korrekt energimærkning af produkter i butikkerne. Målet er, at minimum 90 procent af de energimærkede produkter skal have korrekt mærk-

Resultaterne viser, at langt fra alle butikker lever op til lovgivningens krav om energimærk­ ning.

16 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

ning ved Energistyrelsens kontrol i 2016.

Der er desværre et godt stykke vej endnu, og derfor fortsætter vi arbejdet, hvor vi supplerer den kontrol, staten laver.

Bliver mere gennemskueligt På den positive side er EU-Kommissionen nu kommet med forslag til en forbedring af lovgivningen, der skal sikre en endnu større gevinst ved lovgivningen.

Forslaget indeholder blandt andet en ny og ens energimærkningsskala for alle produkter, som i dag er energimærkede. Ved at genindføre skalaen fra A-G bliver det mere gennemskueligt at vælge det mest energieffektive produkt.

I dag anvendes også A+, A++ og A+++ i energimærkningen, hvilket har gjort det sværere for forbrugeren at træffe et valg, da der er flere skalaer i spil for forskellige produkttyper. Derfor er en fast genkendelig skala, hvor man altid ved, hvad der er bedst, helt afgørende, hvis mærkningen skal have den bedst mulige effekt på markedet.

Samtidig ligger der også i forslaget, at der fra start ikke skal være nogen produkter på markedet i energiklasse A og B. Dette giver virksomheder et incitament til at arbejde innovativt mod at producere stadig mere energieffektive produkter til glæde for både forbrugerne og klimaet.

Hjælp til forbrugerne Mens Eco-design direktivet forbyder de værste energislugere ved at sætte minimumskrav til produkterne, giver energimærkningen forbrugerne et nemt og overskueligt valg, når de vil købe energieffektive produkter.

Det produkt, der er billigst i butikkerne, er oftest det dyreste for forbrugerne,

ENERGI

når man medregner elforbruget. Og når der mangler helt basale oplysninger som energiklasse, er det svært for forbrugeren at træffe det økonomiske og klimamæssigt fornuftige valg.

Ifølge Energistyrelsen kan energieffektive hårde hvidevarer på trods af en højere anskaffelsespris hurtigt tjene sig ind på grund af lavere el-udgifter. Samlet set kan man spare op mod 2.000 kroner om året ved at have et A+++ mærket køleskab, skabsfryser, vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine og tv i stedet for et A-mærket.

Energibesparelser mindsker vores energibehov, hvilket er afgørende i forhold til at nå Danmarks og EU’s langsigtede mål for reduktion i CO2-udledningen. Energimærkning er et vigtigt redskab for at opnå energibesparelser. Det virker. Men for at opnå den fulde effekt er lovgivningen nødt til at blive overholdt. n Jeppe Juul og My Lyhne er medarbejdere i Det Økologiske Råd.

MÆRKNING SIDEN 1995

» DE PRODUKTER, der er billigst i butikkerne, er ofte dyrest for forbrugerne i den sidste ende på grund af et højere elforbrug ved de billige produkter.

MARKETWATCH Et fælleseuropæisk projekt om energimærkning.

• MarketWatch er en alliance af europæiske miljø- og forbrugerorganisationer støttet af EU-Kommissionen.

• MarketWatch har til formål at sikre, at produkter er så energieffektive som loven foreskriver, og at mærkningen er korrekt, så forbrugerne har mulighed for at træffe et oplyst valg til gavn for klimaet og deres egen pengepung.

• I Danmark deltager Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet TÆNK i projektet.

Energimærkning har eksisteret siden 1995 og gælder for bl.a. hårde hvidevarer og elektriske produkter.

Ecodesign er en EU-regulering, der fastsætter minimumskrav til produkternes miljø-belastning - primært til energiforbruget

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 17

LANDBRUG

Landbrugets krise kan løse en gordisk knude Lad os sammen redde landbruget, opfordrer Alternativet. Venstre vil med deres effektiviseringsplan for det kriseramte erhverv blot fortsætte landbrugets nedadgående økonomiske og miljømæssige spiral. Men landbrugskrisen er vores store chance for at løse en ellers gordisk knude op, der åbner for både bedre sundhed, miljø, dyrevelfærd og økonomi. omstilling

Af Rasmus Nordquist og Christian Poll

V

enstre har både i regeringsgrundlaget og i sin plan for landbruget tydeliggjort, at de gerne vil hjælpe landbruget på fode. Det er der i høj grad brug for, idet det konventionelle landbrug befinder sig i en alvorlig krise. Eller snarere i to kriser: Først og fremmest er der den økonomiske.

Alene de 1.700 mest lukningstruede landbrug i Danmark har tilsammen en bankgæld på 52 milliarder kroner, mens landbrugets samlede gæld er på 360 milliarder kroner. Og nå ja, fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det heller ikke ligefrem en god forretning med tanke på, at landmændene i 2013 fik hele 934,9 millioner euro i EU-støtte.

Den anden krise er mere eksistentiel og handler om manglende bæredygtighed. Det handler selvfølgelig primært om problemer med udledning af gødning og pesticider samt det faktum, at landbruget står for 16 procent af Danmarks samlede CO2-udslip.

Er løsningerne så de rigtige?

Imidlertid er der ikke meget, der tyder på, at de af regeringen foreslåede løsninger vil hjælpe landmændene – hverken i forhold til økonomi eller bæredygtighed.

I forhold til sidstnævnte står det lysende klart, at Venstre på en lang række områ-

der vil sælge ud af vores natur, vandløb, søer og moser, samt dermed vores rene drikkevand. Alt dette vil Venstre, fordi sådanne tiltag menes at øge eksporten samt skabe vækst og arbejdspladser i de dele af Danmark, som skiftende regeringer har overhørt og glemt.

Med andre ord vil Venstre fortsætte den ældgamle fløjkrig, der de seneste 2030 år har tæret på tid og kræfter i landbruget. I den fløjkrig kæmper den ene side for øget effektivisering, mens den anden kalder på hårdere miljøkrav. Det er en gammelkendt traver, hvor spillerne argumenterne, positionerne er præcis de samme som altid. Og det vil intet løse.

Den øgede effektivisering og stordrift, som V-regeringen nu igen lægger op til, vil skabe det stik modsatte af vækst og arbejdspladser, som det i øvrigt også var tilfældet i samtlige af de 10 år, Venstre senest dannede regering.

Det viser et hurtigt tilbageblik helt tydeligt: Fra 2001 til 2011 – under først

Og cirka her plejer de gode intentioner at blive forsøgt lukket ned med spørgsmålet om, hvordan vi dog skal få råd til omstillingen til økologisk produktion.

Men faktum er, at vi ikke har råd til at lade være.

18 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

LANDBRUG

» FORBRUGET AF økologiske varer stiger i både USA og Europa. Alene i 2013 steg eksporten af danske økologiske produkter med 31 procent til 1.533 millioner kroner. På billedet ses økologiske æbler og bananer i den britiske økologiske supermarkedskæde Planet Organic.

Foto: Gustav Bech

Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen – faldt beskæftigelsen i primærlandbruget fra ca. 90.000 til ca.

60.000. I de tre store følgeerhverv, slagteri, mejeri samt engroshandel med korn og foderstof faldt beskæftigelsen fra ca.

40.000 til 27.000.

Og det har haft store konsekvenser for landområderne og småbyerne: Dagplejetilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner er lukket i hobetal. Lokale købmænd, bagere osv. har lidt samme skæbne.

Alt dette ved landmændene udmærket godt, for de har i mange årtier imødekommet de store vækst- og effektiviseringskrav, alt imens de har oplevet, at det faktisk har ført til forringede levevilkår; mere arbejde, mere gæld, et usikkert indtjeningsgrundlag og flere overgreb på det selvsamme miljø og de dyr, som de lever af.

Spørgsmålet er heller ikke, hvordan vi kan presse landbruget mere i forhold til miljø- og klimaregulering. Det vil udhule indtjeningen og gældsætte landmændene yderligere, hvilket vil føre til konkurser, opkøb og derved i sidste ende også øget storindustrialisering af sektoren. Det har hverken samfundet eller landmændene nogen som helst interesse i.

Der er brug for et alternativ til en fortsættelse af denne ældgamle, kedelige og skadelige fløjkrig, der med tomme løfter driver gæk med vores hårdt arbejdende landmænd og borgere i landområderne.

For Alternativet er det ikke nok at påstå og hævde, at man vil skabe arbejdspladser, sammenhæng og give egnsstoltheden tilbage til landdistrikterne. Midlerne skal også være nogle, der rent faktisk giver mening.

Det gode spørgsmål er dermed, hvordan vi skaber løsninger, der tilgodeser

begge fløje og tager fat på at udbedre de afledte effekter af industrialiseringen og effektiviseringen af landbruget?

Finansiel stabilitet til landbruget For det første foreslår vi i Alternativet, at hele Danmark i fællesskab begynder at hjælpe landbruget ud af den økonomiske deroute samt ansporer det til at sætte skub i bevægelsen væk fra det konventionelle landbrug hen imod et bæredygtigt landbrug.

Det lyder måske stort og overvældende, men vi har faktisk gjort noget lignende før. I årene 2008-2012 reddede vi sammen bankerne med i alt fem såkaldte bankpakker, der blandt andet stillede garanti for bankernes indlån og (via selskabet Finansiel Stabilitet A/S) overtog og afviklede nødlidende banker. Hvorfor ikke gøre det samme med landbruget?

Lad os etablere en offentlig institution (for eksempel Finansiel Stabilitet, som i forvejen er vant til at redde, strukturere og videresælge banker), der tilbyder at opkøbe de landbrug, der er så pressede på økonomien, at landmændene bag reelt set er stavnsbundne af deres banker – uden udsigt til nogensinde at slippe fri.

Ved at gøre dette, kan vi frisætte de fastlåste bønder, og samtidig udstykke landbrugene til bæredygtige – og måske også mindre – landbrug, der er mere lokalt orienterede og mindre baseret på kødproduktion end i dag.

Det er nemlig de fire parametre, der er afgørende for, at vi kan foretage et paradigmeskifte, som vil skabe arbejdspladser samt øge sundheden, dyrenes trivsel og miljøets velbefindende. At skiftet samtidig rummer et stort økonomisk potentiale, gør blot incitamentet endnu større.

Det vil vi lige vende tilbage til senere.

Bæredygtighed og diversitet i centrum Et første skridt imod bedre bæredygtighed er økologi. Det økologiske landbrug bruger hverken kunstgødning eller sprøjtegifte. Fra et økologisk landbrug bliver der derfor udledt mindre nitrat og slet ingen giftrester til grundvand. Det vil på den måde minimere risikoen for forurening af vores drikkevand.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 19

LANDBRUG

Der vil heller ikke slippe giftstoffer ud i atmosfæren og dermed til regnvandet, hvilket sker under sprøjtning af markerne.

Og cirka her plejer de gode intentioner at blive forsøgt lukket ned med spørgsmålet om, hvordan vi dog skal få råd til omstillingen til økologisk produktion.

Men faktum er, at vi ikke har råd til at lade være.

Fra 2003-2013 var den gennemsnitlige årlige vækstrate for eksporten af økologiske fødevarer på 21 procent, mens den for de kemikaliefyldte varer kun var 4 procent. Og alene i 2013 steg eksporten med 31 procent til 1.533 millioner kroner.

Det er endnu småting, men det skyldes primært, at vi ikke producerer mere.

Efterspørgslen fra udlandet er hastigt tiltagende, og det gælder ikke mindst fra Kina, hvilket med sit befolkningstal på 1,4 milliarder ikke er et helt uinteressant eksportmarked.

Også det hjemlige marked for økologi er inde i en rivende udvikling. COOP investerer frem mod 2020 en milliard kroner – hatten af for den beslutning – for at brede økologiske varer ud til forbrugerne. De regner med at fordoble deres salg, og effekten af tiltaget er allerede tydelig.

Salget af økologisk frugt og grønt steg i årets første tre uger med cirka 40 procent i COOPs butikker. Det er sket efter, at COOP uge for uge har sat de faste priser ned på samtlige økologiske frugter og grøntsager i 1.100 butikker. Succesen er smittet af på butikkernes øvrige økologiske sortiment, så der samlet har været en stigning i salget på godt 10 procent.

Næste skridt for COOP er sænkede priser på økologisk kød. Desuagtet, at vi generelt spiser for meget kød, så er det ud fra et dyrevelfærdsperspektiv fremragende. Økologisk svineproduktion indebærer nemlig, at grisene skal have adgang til græsarealer i perioden fra den 15. april til den 1. november. Alle svin skal have adgang til grovfoder hver dag. Dyrene har med andre ord et reelt liv under åben himmel.

Også ud fra et miljø- og klimaperspektiv er det godt; økologiske landbrug bruger nemlig noget mindre energi

Ved flere mindre landbrug skabes der flere arbejdspladser, større biodiversitet og et større skatteprovenu. pr. areal end almindelige landbrug, da kunstgødning og sprøjtegifte kræver store mængder olie, kul og gas til fremstilling og transport.

Herudover vil en hastig økologisk omstilling af landbruget også sætte skub i teknologiudviklingen inden for netop dette hverv. Og det er netop, hvad Danmark for fremtiden skal satse på, konkluderede 49 forskere fra DTU, AU, RUC, KU og AUU før valget i Politiken: ”Nogle bekymrer sig om, at en indsats for klima og miljø vil skade Danmarks konkurrenceevne. Men det forholder sig lige omvendt. Danmarks eksport af miljøog grøn energiteknologi stiger hurtigere end anden eksport og er vigtig for at sikre vores fremtidige økonomi og jobmuligheder.”

Mindre og lokale enheder Landbrugenes størrelse og graden af deres lokale orientering er altafgørende for, hvor mange arbejdspladser de skaber, og hvorvidt de bidrager til eller stopper affolkning af landdistrikterne.

Derfor går vi i Alternativet ind for, at udstykning til mindre landbrug bliver modkravet, når Finansiel Stabilitet skal frisætte og redde pressede landbrug.

Ved flere mindre landbrug skabes der flere arbejdspladser, større biodiversitet og ikke mindst også et større skatteprovenu.

Det vil alt sammen give mere liv i landområderne, når flere familier bor og arbejder i området, hvilket kan have mange afledte effekter, for eksempel flere lokale skoler, flere arbejdspladser i servicefag osv.

Affolkningen af vores landområder er alt andet end en selvfølgelighed. Det er imidlertid fortsat konsekvensen, hvis vi hænger fast i vanetænkningen. Og det er helt sikkert givet, hvis vi hænger fast i en ensidig vækstdagsorden for landbruget.

Og så tilbage til det med økonomien.

Den lokale forankring af landbruget er

20 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

helt afgørende for, hvor meget vi som forbrugere er villige til at betale for vores fødevarer. Er varerne lokalt produceret og forarbejdet, så maksimerer det forbrugernes betalingsvillighed. Det viser adskillige undersøgelse.

For eksempel har Forbrugerrådet Tænk påvist, at netop en lokal forankring er det vigtigste parameter for seks ud af ti forbrugere. Ofte er det ønsket om at støtte den lokale producent, som fører varen ned i kurven. Og lidt ekstra over disken, ned i kasseapparatet, til slagterimedarbejdere, gartnerier og til syvende og sidst de lokale landmænd.

Lokale producenter skaber liv og arbejdspladser i lokalområdet og er med til at øge udbuddet og konkurrencen i den lokale dagligvarehandel. Derudover vil det at købe lokalt produceret mad i nogle tilfælde også give forbrugeren friskere varer med længere holdbarhed.

Mindre kød og sundere produktion Og så er der det kontroversielle spørgsmål om vores forbrug af kød. Lad os begynde med lidt fakta: Ifølge FN bruges nu hele – hold nu rigtig godt fast – 30 procent af Jordens landmasse til opdræt af dyr til fødevarer (herunder arealer, der anvendes til græsning og arealer, der anvendes til at dyrke afgrøder til foder). Det kræver op til 25 kilo korn at producere blot to kilo kød(!)

Og det kræver vand. Meget vand. Vanding af de afgrøder, som opdrættede dyr spiser, drikkevand til de mange milliarder dyr, og vand til rengøring af slagterier, fabrikker og transportmidler udgør en alvorlig belastning for vores vandforsyning. Næsten halvdelen af alt det vand, der anvendes i USA går til opdræt af dyr til mad.

Det kræver op imod 9.000 liter vand for at producere 0,5 kilo oksekød. Til sammenligning giver kun 95 liter vand 0,5 kilo hvede. Du sparer mere vand ved ikke at spise et halvt kilo oksekød, end du gør ved ikke at bade i fem-seks måneder.

Ved at sætte kødspisningen ned, vil vi altså kunne løse mange problemer for os selv.

Vi tror på individets frihed og kunne aldrig drømme om at presse folk til at ændre vaner. Men vi har modet til at sige, at det helt klart vil være en god idé, hvis

LANDBRUG

flere beslutter at sætte deres forbrug af kød ned.

Det handler ikke kun om os selv længere – det handler om vores endnu ufødtes fremtid – vores børns og vores børnebørns fremtid. Vores kødforbrug hænger kort sagt uløseligt sammen med, hvilken verden vi kommer til at overdrage kommende generationer. Vi kan lige så godt begynde at indstille os på at tage mere ansvar.

Et nyt landbrug – sammen De to kriser i landbruget er vores store chance, for virkelig at løse en ellers gordisk knude op, der indebærer både sundhed, miljø, dyrevelfærd og økonomi.

Vi vil – interessant nok – ikke engang være first movers. De er allerede i gang andre steder. Tag for eksempel byen Lewes i England, som tæller omkring 16.000 indbyggere. Her har de oprettet et lokalt marked, som sælger friske, lokale råvarer, og hvor man kan betale med Lewes Pound.

Lewes Pound er en valuta som byen selv har oprettet for at sikre, at pengene skaber job og muligheder lokalt. Effekten har været enorm og flere og flere forretningsdrivene bliver en del af projektet.

Vi kan også zoome ind på Londonbydelen Brixton, som for få år siden var et socialt udsat område. I dag er billedet

Konference om grønne byer

et andet. Centreret om det lokale madmarked Brixton Village, der satser på mere lokale og friske fødevarer, er sket en hurtig opblomstring. Denne er igen yderligere båret frem af en lokal valuta, Brixton Pound.

Som en af initiativtagerne siger, så går ”de penge, man bruger i de store kædeforretninger, til internationale firmaer og forsvinder ud af lokalområdet. Men hvis du bruger dine penge i en lokal butik, skaber det liv og sætter gang i nabolaget.”

Omtrent 1.700 landmænd står overfor akut nedlukning. Dyr og miljø lider.

Krisen er massiv. Det er en uholdbar situation både menneskeligt og samfundsmæssigt.

Igennem en ’finansiel stabilitet’løsning, som det blev gjort med bankerne, kan vi tilbyde pressede og reelt stavnsbundne landmænd en udvej. Vi kan tilbyde dem, at deres landbrug bliver delt op og omlagt til mindre produktioner, der orienterer sig lokalt. Og vi kan samtidigt gøre landbrugene og lokalsamfundene mere bæredygtige.

Vi står med en enestående chance, lad os gribe den og holde godt fast, så den ikke glider os af hænde.

j

ordbrugets UddannelsesCenter Århus afholder 5. oktober en konference med fokus på byens planter. En konference hvor der kommer konkrete eksempler på, hvordan man kan få større biodiversitet i byen og samtidig få skabt smukke byer.

Bytræerne er ofte svage isolerede størrelser, men de kan bruges på en anderledes måde, hvor de blandt andet vokser sammen med buske og urter som i skoven. Det vil forfatterne og træplejekonsulenterne Sten Porse og Jens Thejsen fortælle om.

– Byerne er blevet mere og mere golde, og efter kraftige regnskyl har gaderne nærmest lignet floder. Hvis byerne skal fremtidssikres, må det grønne tænkes meget mere helhedsorienteret. Det er i naturen, inspirationen skal hentes, det hele kan ikke klares med teknologiske løsninger.

Der er allerede meget igang – grønne tage, regnbede, byskove, byhaver og meget mere. Det er løsninger, vi vil præsentere på konferencen, siger Jens Thejsen.

n Rasmus Nordqvist er Alternativets ordfører for iværksætteri og erhverv. Christian Poll er Alternativets ordfører for landbrug og miljø.

Foto: Colourbox

» VI SKAL spise mindre kød og flere gulerødder og andre grønsager. Husdyrproduktionen står på verdensplan for næsten en femtedel af vores samlede udledning af klimagasser, og fødearelet beslaglægger næsten en tredjedel af Jordens landmasse til dyrefoder og græsningsarealer.

Taghaver og byhaver Per Malmos vil gøre status over mange års arbejde med taghaver, og faglærer Kurt Boe Kjærgård fortæller om mulighederne for at bruge frugttræer og frugtbuske i byen.

Byhaverne bliver præsenteret af Bybonden Mads Boserup Lauritsen fra TagTomat.

I Sverige i Sävsjö og Vimmerby har trädgårdsmester Stefan Lagerqvist skabt smukke frodige byer, hvor både plantninger og drift er økologiske, og samtidig er der sparet penge. Han vil vise, hvordan man kan hente inspiration fra naturen.

Landskabsarkitekt og byplanlægger Lise Kloster Bro fra Habitats fortæller om bynatur og biodiversitet i byen.

Tilmelding på www.ju.dk

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 21

BIOGAS

Biogas ka landbrug Et nyt koncept for produktion af biogas gør det muligt på én gang at producere økologisk proteinfoder, CO2-neutral energi og økologisk gødning.

Det kan forbedre både økonomien i biogasproduktion og øge bæredygtigheden i økologisk landbrug. biogas

» TO DANSKE biogasanlæg bliver fremhævet i en ny folder fra IFOAM om best-practise inden for biogasområdet.

Stor interesse for bæredygtig biogas – Den internationale økologi-organisation fremhæver i en ny folder om best-practice to danske biogasprojekter. Det er Elmegård Organic Farm i Bording og forsøgsanlægget på AU Foulum. ifoam

D

en internationale økologiorganisation IFOAM oplever overvældende stor interesse for SUSTAINGAS – et projekt, som samler viden om miljømæssig bæredygtig produktion af biogas, som samtidig kan øge indtjeningen i landbruget.

Derfor har IFOAM nu udgivet et hæfte med beskrivelse af SUSTAINGAS’ bedste eksempler på bæredygtig biogasproduktion i otte forskellige EU-lande. Foruden Danmark er det Tyskland, Østrig, Frankrig, Sverige, Spanien, Belgien og Holland.

I Danmark er det forsøgsanlægget på AU Foulum og biogasanlægget på Elmegård Organic Farm i Bording, som fremhæves.

Anlægget på Elmegård Organic Farm blev bygget 2009 med det formål at producere økologisk gødning på basis af økologisk biomasse, hovedsageligt kløvergræs og andre biomasseafgrøder.

Ideen med anlægget er at gøre både Elmegård og naboens bedrift selvforsynende med gødning og dermed reducere CO2-udslippet betragteligt.

Biogasanlægget på Foulum under Aarhus Universitet, som også er med i best-practice-hæftet, blev taget i brug i efteråret 2007 og er verdens største til forskningsformål.

Det bliver brugt af både forskere og virksomheder fra ind- og udland til projekter inden for både biogasproduktion og gylleseparering.

Husdyrgødning, foderrester og ensilage fra forskningscenterets stalde og marker anvendes som råmaterialer i anlægget, og biogassen, der produceres, anvendes til fremstilling af el og varme på centeret. El produceret på anlægget sælges til elnettet, mens varmen bliver brugt til opvarmning af forskningscenteret. usk Læs mere på www.sustaingas.eu

22 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

M

Af Hinrich Uellendahl

ange økologiske landmænd vil gerne producere biogas på deres gård, og der er mange gode grunde til at omsætte økologisk husdyrgødning og planterester i et biogasanlæg.

Omsætning af husdyrgødning og anden biomasse i et biogasanlæg giver ikke kun energi i form af el, varme eller brændstof, men forbedrer samtidig gødningsværdien af Årsagen er, at næringsstoffer bliver mere tilgængelige gennem biogasprocessen, hvor naturligt forekommende mikroorganismer nedbryder komplekse forbindelser til mere simple stoffer, som lettere kan optages af planterne.

En velkommen sideeffekt er, at både udledning af metan og lattergas reduceres, og lugtgener bliver mindre.

Udfordringer i biogas Men der er særlige udfordringer for økologisk landmand, der vil investere i et biogasanlæg. På nuværende tidspunkt er den økonomiske gevinst meget begrænset, hvis biogasproduktionen er baseret udelukkende på husdyrgødning.

Husdyrgødning indeholder meget vand, og det organiske stof i gødnings-

BIOGAS

n gøre økologisk mere bæredygtigt fibrene er svært nedbrydelige. Det er et problem, som økologiske landmænd ikke er alene med.

Konventionelle fællesbiogasanlæg har mulighed for at tilføre industrielt organisk affald, som giver et højt biogasudbytte - for eksempel fedtslam. På den måde bliver anlæggene økonomisk rentable. Denne form for berigelse af biogasanlægget med ikke-økologisk biomasse er ikke mulig for økologiske landmænd. Økologisk biomasse med et højt biogasudbytte er i øjeblikket en mangelvare, og det er en af stopklodserne for udbygning af økologisk biogasproduktion.

Biogassen bliver en central faktor Gennem de seneste år har vi på Sektion for Bæredygtig Bioteknologi ved Aalborg Universitet Campus København forsket intensivt i at øge biogasudbyttet fra husdyrgødning og i at finde nye bæredygtige biomasser, som kan tilsættes for at øge biogasproduktionen i de økologiske biogasanlæg.

Sidste år startede Aalborg Universitet København projektet Organofinery i samarbejde med otte partnere fra forskningsverdenen og industrien. Her udvikles et nyt koncept for produktion af et økologisk proteinfoderprodukt til erstatning af foderprodukter baseret på soja, som økologiske landmænd i øjeblikket importerer fra udlandet.

Kernen i Organofinery er et bioraffinaderikoncept, hvor økologiske afgrøder som for eksempel kløver og kløvergræs omdannes i et lukket kredsløb til proteinrigt foder samtidig med, at der produceres biogas. Oven i købet kommer der økologisk gødning med en høj gødningsværdi ud af det afgassede materiale.

I projektet undersøger vi biogasproduktionen fra græsarter i særlige anlæg med begrænset brug af husdyrgødning, så konceptet også kan anvendes i de regioner, hvor husdyrgødning ikke er tilgængelig. Dette nye koncept muliggør på én gang lokal produktion af økologisk proteinfoder, produktion af økologisk gødning og af CO2-neutral energi, og

alt i alt vil det forhåbentligt vise sig at være et både bæredygtigt og økonomisk rentabelt koncept.

Organofinery er et projekt under forskningsprogrammet Organic RDD 2, som

finansieres af GUDP og koordineres af ICROFS. n Hinrich Uellendahl er lektor ved Aalborg Universitet

» DER ER mange gode grunde til at omsætte økologisk husdyrgødning og planterester i et biogasanlæg.

FAKTA: BIOGAS OG BÆREDYGTIGHED • I biogasanlæg sker en proces, hvor kulstoffet i organisk materiale reagerer med ilt og brint og danner biogas, som er en blanding af gasserne metan (CH4) og kuldioxid (CO2).

• Biogas kan produceres på husdyrgødning eller eksempelvis slam, men også på affald fra husholdninger og industri, halm eller andre restprodukter fra landbruget.

• Danmark har store mængder husdyrgødning til rådighed for energiproduktion, fordi husdyrproduktionen er stor. I 2014 var den totale svinebestand på 12,8 mio. svin (okt. 2014) mens kobestanden er på ca. 1,5 mio. dyr (juni 2015).

• I Tyskland er der mange biogasanlæg, som bruger majs til gasproduktion. Majsen bliver udelukkende dyrket til energiformål, og det skaber samme bæredygtighedsproblemer, som når man dyrker korn eller andre potentielle konsumafgrøder til energiformål.

• Når biogas derimod produceres på basis af husdyrgødning, gavner det klimaet både ved at erstatte fossile brændstoffer, og ved at udslip af klimagasserne metan og lattergas fra gødningen reduceres.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 23

KLIMA

Mozambique er truet af klima

M

Af Niels Boel

ozambique er et af verdens fattigste lande. Med en skrøbelig infrastruktur og en 2.300 kilometer lang kystlinje er landet uhyre sårbart over for voldsomme vejrfænomener som cykloner, langvarig tørke eller intense regnskyl.

Mozambique befinder sig meget højt på FN’s såkaldte sårbarhedsskala. Ligesom en række andre fattige lande oplever Mozambique, at landets lave andel i verdens udledning af drivhusgasser – som ifølge klimaeksperterne er ansvarlige for klimaforandringerne – synes omvendt proportional med, hvor meget Mozambique må lide under klimaforandringerne, sammenlignet med andre lande.

Samtidig er det specielt den fattige befolkning i landet, som må holde for, forklarer Silke Mason Westphal, som frem til sommeren 2015 sad på Den Danske Ambassade i Mozambique og blandt andet var ansvarlig for den danske indsats på klimaområdet i landet.

Det fattige rammes hårdest – Det er trist, at det er i de lande, som har mindst CO2-udledning, at man finder de mest udsatte for klimaforandringernes effekter, siger hun.

– Og i de lande er det også de fattigste befolkningsgrupper, som er mest udsatte.

Det er blandt andet fattige, som må bo i de områder i storbyerne, som er mest sårbare i forhold til oversvømmelser og tættest på floder, altså marginale områder.

Tit er det migranter fra landdistrikterne, der kommer ind til byen, og slår sig ned

et eller andet sted, hvor det måske ikke er tilladt at bygge, eller hvor det ikke burde være tilladt at bygge. Det er dem, det går ud over, når der kommer oversvømmelser.

Også inden for landbruget er det de fattigste, som rammes hårdest, fordi de ofte dyrker de områder, som er mest marginale dyrkningsmæssigt, eller hvor regnforholdene er uregelmæssige.

I Danmark har folk også i de senere år oplevet voldsomme regnskyl. Men Westphal peger på, at folk i Mozambique i modsætning til, hvad der er tilfældet i Danmark, sjældent har en forsikring.

– Befolkningens modstandsdygtighed mod konsekvenserne af klimaændringerne afhænger af, hvilke andre midler de har. Hvis høsten slår fejl, har de så noget andet at falde tilbage på, eller har de nogle penge, så de kan komme på fode igen.

Eller har de så bare mistet alt. Fattigdom og sårbarhed over for klimaforandringer hænger rigtig tæt sammen, siger hun.

Den internationale udviklingsbistands indsats mod klimaforandringerne i Mozambique handler derfor meget om at støtte indsatsen mod en række plager, som eksisterede i forvejen, men som altså intensiveres, eller om at medtage klimarisici i planlægningen, når der ydes støtte til for eksempel infrastruktur eller landbrug, således at man støtter mere robuste veje eller tørkeresistente afgrøder.

Klima er højt prioriteret Den nye regering i Mozambique, som trådte til ved årsskiftet, har udnævnt miljø og klima til ét af fem prioritetsområder i en ny femårsplan for 2015 til 2019. Mozambique er et af hovedmodtagerlandene af dansk udviklingsbistand. Spørgsmålet om landets klimatilpasning er centralt for den danske støtte.

Risikoen for meget omfattende konsekvenser af klimaforandringerne betyder

24 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

sammen med de få disponible ressourcer til at tilpasse sig dem, at en prioritering af landets indsats på området er så meget desto vigtigere.

– Hvis man ville gøre det hele på en gang, så ville man slet ikke kunne finde penge til det, forklarer Westphal.

– Så det bedste er selvfølgelig, at man laver en analyse af, hvor sårbarheden og truslerne er størst. Hvor er tabene størst, hvis der sker noget. Så siger man: ‘okay så sætter vi ind der’ ud fra nogle forskellige kriterier, som kan være økonomiske eller mere menneskelige, sociale.

– For eksempel har der i den store by Beira været store klimatilpasningsprojekter, blandt andet støttet af verdensbanken.

Hvis man tillader, at Beira, som er landets næststørste by, bliver hærget, så risikerer man store tab, både menneskeligt og økonomisk. Hvis man derimod siger, at der måske er en kyststrækning et sted nordpå, som er tyndt befolket, og hvor der ikke er særlig meget infrastruktur, så vil det jo være et spørgsmål om, hvorvidt man skal prioritere samfundsmæssige ressourcer på at gå ind der, eller man så må beslutte, at det måske bare ikke er et område, man skal satse på at udvikle med veje eller med bymæssig bebyggelse.

Fysisk planlægning spiller generelt en enorm stor rolle i forhold til klimatilpasning, siger Westphal.

– Skal man tillade folk at bygge huse helt ud til yderste klitrække, så husene måske skylles væk om fem år? Skal man tillade ny bymæssig bebyggelse tæt på floderne, hvor man ved, at der kommer en oversvømmelse hvert tredje eller hvert femte år? Eller skal man lave byplanlægning og gøre de her områder til grønne områder. Skal man sige, at vi simpelthen ikke kan have huse bestemte steder, fordi det er for farligt og sårbart i længden.

Lang kystlinje gør landet ekstra sårbart Når Mozambique er et land, som er særligt sårbar over for klimaforandringerne, skyldes det blandt andet, at landet har en 2.300 km lang kystlinje.

– Det betyder på sigt, at når havets vandstand øges, så vil Mozambique være et af de lande, der er særligt udsatte, forklarer Westphal.

Foto: Niels Boel

Mozambiques lave andel i verdens udledning af drivhusgasser synes omvendt proportional med, hvor meget det fattige afrikanske land må lide under klimaforandringerne sammenlignet med andre lande. Samtidig er det specielt den fattige befolkning på landet, hvor størstedelen af befolkningen arbejder, der rammes hårdt af klimaændringerne. interview

KLIMA

forandringerne

» 70 PROCENT af Mozambiques befolkning lever af subsistenslandbrug i landområder.

Her er det byen Tete i det nordlige Mozambique, der er ramt af oversvømmelse.

– Mange af byerne ligger ved kysten.

Så der er en stor del af befolkningen, som er truet af stigningen i vandstanden i Det Indiske Ocean. Såvel som en stor del af infrastrukturen. Et andet problem er, at mange af de store floder, der kommer fra nabolandene, løber ud ved den mozambikanske kyst. Man kan allerede nu se, at det afstedkommer oversvømmelser, når det har regnet meget, længere inde i landet. Sådan har det selvfølgelig altid været. Men med klimaforandringerne vil det blive voldsommere og mere uforudsigeligt.

Landbruget rammes hårdt Ikke mindst landbruget, hvor størstedelen af befolkningen arbejder, rammes hårdt af klimaændringerne. 70 procent af Mozambiques befolkning lever af subsistenslandbrug i landområder. Hvert år skylles massevis af små broer væk, som så skal genopbygges efterfølgende.

– Størstedelen af landbruget er afhængigt af nedbør. Der er ikke store overrislingsanlæg. Folk er simpelthen afhængige af den regn, som falder. Og når regnen og regntiden bliver mere uforudsigelige, så går det også ud over høstudbyttet og ernæringen og over indkomsterne.

Når der er store oversvømmelser som for eksempel i januar og februar i år, er der folk, som dør eller som mister deres hjem. Kolera og malaria florerer, når folk bliver evakueret og alt står under vand.

– Man mister også rigtig mange investeringer, hver gang det sker. Altså når en by står under vand, eller når høsten eller såsæden skylles væk.

Westphal understreger, at man ikke i hvert tilfælde af oversvømmelse kan pege direkte på klimaforandringerne som årsag.

Den generelle tendens er dog, at oversvømmelserne er hyppigere som følge af klimaforandringerne.

– Mønstrene vil ændre sig så det vil blive mindre forudsigeligt. En anden ting er, at der også er cykloner. De globale, videnskabelige modeller siger også, at cykloner blive hyppigere og mere voldsomme og mere uforudsigelige, så det er en sårbarhedsfaktor mere, som Mozambique står over for, slutter Silke Mason Westphal. n Niels Boel journalist, dokumentarfilminstruktør og forfatter.

Han havde for nylig premiere på sin dokumentarfilm Naturressourcer: Velsignelse eller forbandelse.

Foredrag om Mozambique med visning af filmen kan bestilles gennem www. vffilm.dk. Her kan man også bestille andre dokumentarfilm om miljø og klima, bl.a. Guld eller grønne skove: Historien om et olieselskab og to landsbyer i Amazon-junglen.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 25

BIODIVERSITET NY BOG

Vi har ekstra Skal vi sætte en stopper for Jordens hastigt stigende befolkningstal ved at begrænse antallet af nyfødte til et barn per kvinde?

Bogen Overdevelopment, Overpopulation, Overshoot diskuterer befolkningspolitik og mulige løsninger som svar på vores OVERskridelse af planetens bæreevne. ny bog

F

Af Claus Wilhelmsen

orestil dig realismen i det følgende: alle kvinder (og deres partnere) tager globalt ansvar og indvilliger i frivilligt kun at få i gennemsnit ét barn pr. kvinde. Nogle vælger så ingen børn, mange ét barn og andre ikke flere end to. Ved frivilligt at påtage sig dette ansvar og den menneskepligt dette kan ses som et udtryk for, kan vi både redde planeten, den vilde natur, og måske os selv og de kommende generationer. Og måske på sigt øge vores livskvalitet. Et kæmpe skridt i retning af en bæredygtig udvikling, som over tid kunne bringe vores antal ned fra de nuværende 7.3 milliarder til omkring to milliarder.

Dette er det mest visionære og samtidig også det mest utopiske forslag i den aktuelle global kampagne Global Population Speak Out. Et led i kampagnen er udgivelsen af den skræmmende flotte coffee table bog Overdevelopment, Overpopulation, Overshoot som udkom i foråret (på dansk OVERbefolkning, OVERudvikling, OVERskridelse).

I denne artikel vil jeg se nærmere på dette initiativ og diskutere, hvad der er

26 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

NY BOG

snart brug for en jordklode mest utopisk: Ovenstående forslag eller i stedet at planlægge for de ni til ti milliarder mennesker, der ellers forventes at være i slutningen af dette århundrede.

Det kan ske ved i stedet at øge fødevareproduktionen og samtidig tilfredsstille vores øvrige menneskelige basale behov og satse på teknologiudvikling.

Den 13. august blev af flere miljøorganisationer markeret som årets OVERskridelsesdag (OVERshoot day) – den dag hvor vores forbrug overskred, hvad planeten kan forsyne os med og samtidig stadig forny sig på et år.

Vi har brug for en halv planet mere Vi skal nu bruge 1,5 planet og om få årtier to, men vi har stadig kun kun en planet til rådighed.

Opstillet på simpel formel er vores påvirkning af planeten (P) lig med og afhængig af, hvor mange vi er (B), hvor rige vi er (R), og hvilken teknologi (T) vi bruger (P = B x R x T). Oftest er det kun R og T, vi diskuterer. B lades som elefanten i rummet ude af løsningerne på vores udfordringer.

At vi er blevet for mange er et stort tabu, – også blandt miljøfolk. Ingen taler (næsten) om det. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor får B ikke nær så meget omtale som R og T? Effekterne bliver stort set ignoreret af meningsdannere og medier. Hvorfor er der så få, også fra den globale miljøbevægelse, der taler befolkningspolitik ind i løsningerne på vores udfordringer?

Oftest er argumentet, at det opfattes som en ukrænkelig menneskeret selv at bestemme, hvor mange børn man vil have.

Hertil kommer, at sporene fra fortiden skræmmer (bl.a. II verdenskrig red.)

Global Population Speak Out svarer, at det uner alle omstændigheder er på tide at få øjnene op og tage hul på debatten.

Og man får virkelig øjnene op med Overdevelopment, Overpopulation, Overshoot (eller forkortet OVER).

OVER er en skræmmende flot bog, som på bedste billedlige vis demonstrerer,

» VORES BEHOV er 1,5 planet mere allerede nu, oplyser bogen Overdevelopment, Overpopulation, Overshoot.

hvordan vores antal, kulturelle normer, tomme overforbrug med videre ser ud.

Hvordan vi ødelægger planeten og eksistensmulighederne for såvel andre mennesker i tid og rum samt den vilde natur og de øvrige levende væsener.

Her får du ved selvsyn mulighed for at se skarpt på de realiteter, som i dag truer vores fælles fremtid, så begrebet bæredygtig udvikling forstummer i det fjerne og erstattes af en ubæredygtig afvikling af selvsamme civilisation, vi i dag forsøger at holde kørende med flere af de samme løsninger, som skaber problemerne.

Provokerende billeder Hjertet i bogen er en meget flot billed-

side. De ofte provokerende fotos fra hele verden bevæger mig mere, end de kendte og ofte gentagne debatter og gamle argumenter, hen imod et: Ja, befolkning og forbrug er begge betydende faktorer, som får os til at skyde over målet.

Gennem billeder og fablen om ‘Lord man’ fortæller og viser bogen i komprimeret form, hvordan menneskets historiske jæger/samler-kulturer med deres mere økologiske natursyn (mennesket som del af naturen) over tid udkonkurreres af de store og mere talrige og stærke landbrugssamfund med deres antropocentriske religioner og et natursyn, hvor mennesket er mere værd end den natur, som mennesket i sit verdens-

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 27

NY BOG byggeri føler sig stadig mere adskilt fra.

Bogen tager herfra en klassisk retorisk drejning og viser to veje til fremtiden.

Den ene går mod ødelæggelsen af os selv og fortsættelsen af den sjette masseuddøen af de øvrige levende væsener (adskillelsestankegangen fortsætter).

Den anden går mod de glade dage, vi kunne have, hvor vi igen ser og føler os som en del af den natur, som vi deler med de øvrige levende skabninger. Billeder og tekst er her selvfølgelig udvalgt som klar skrift på væggen, enten/eller.

Det store spørgsmålet er så, om vi selv kan orkestrere et ordnet og planlagt tilbagetog, eller om det ikke er mere realistisk, at naturen mange steder vil komme os i forkøbet med sine gammelkendte løsninger: Epidemier, sult og død.

Beolkningspolitik del af globalt initiativ Folkene bag Global Population Speak Out ser det som en klar win-win-situation at behandle befolkningspolitik som en del af et selvplanlagt og ordnet globalt initiativ – især i forhold til alternativerne.

Her gennemgås især, hvordan det at øge landbrugsproduktionen tilstrækkeligt, vil kræve en endnu mere intensiv og instrumentel omgang med naturen, som endnu mere og flere steder må gøres til en fødevarefabrik. Dette fremstår som mere utopisk, men også klart mere utiltalende end den fremtidsvision, jeg indledte denne artikel med.

Hvis de øvrige behov, som et stigende antal mennesker både kan og skal forbruge, medtages, og vi allerede i dag bruger 1,5 planet om året og overskrider fire ud af ni såkaldte planetære grænser – så ved jeg ikke, hvad der er mest realistisk at satse på: B, R eller T? I den nuværende kontekst virker de alle lige utopiske og urealistiske.

Et offer eller en beskeden pris?

Det er svært at se, hvordan den velanbragte kritik, som forfatterne giver udtryk for, skal vinde indpas i den størrelsesorden og i den skala, som det kræver for at få gjort op med det menneskecentrerede perspektiv og dermed kunne arbejde mere radikalt med planetens økosystem som omdrejningspunkt.

At det ikke er en præmis, hvor mange vi kan være, men hvor mange, vi kan være og stadig have det godt, samtidig med at vi giver mulighed for og tilmed forøger den diversitet og rigdom af liv, som er og har været på planeten.

Det er kun i den optik, det vil give mening for mange, ikke at se det som et offer, men som en beskeden pris at betale, for at skulle nøjes med (i gennemsnit) kun at få et barn.

Når vi tænker på denne måde og ikke på, hvad vi, men planeten og kommende generationer kan få ud af det. I sandhed en god ide – også i denne kontekst at tale om menneskepligter og etisk ansvar, men hvad med realismen i en sådan grad af global ansvarlighed? Det kræver et helt nyt mandat til FN og meget buttom-up arbejde.

Mulige løsninger Lad mig derfor afslutningsvis påpege de løsninger, som også bringes på banen i bogen, til at bringe fødselsraterne ned.

Vi kan intensivere arbejdet for mere frihed til, at kvinder selv skal have lov at vælge, hvor mange børn de vil have.

Vi kan forhindre uplanlagte graviditeter ved hjælp af bedre adgang til beskyttelse sammenkoblet med en indsats, som kan gøre op med undertrykkende kulturelle normer. Vi kan satse på uddannelse af alle, men specielt kvinder og piger. Børn og kvinder skal have mulighed for at blive så længe i skolen som muligt. Også konkret viden om familieplanlægning og empowerment af kvinder nævnes i bogen som mulige konkrete initiativer. Alle falder helt i tråd med FN´s menneskerettighedsbaserede tilgang.

I vores del af verden mangler de gode forslag i bogen, men her kunne mange gode forslag tages i brug. Se eksempler på dette i Global Økologis tidligere tema om overbefolkning, hvor specielt Jørgen Stig Nørgårds artikel Færre mennesker – bedre liv vinder ved en genlæsning (Global Økologi nr. 3, 2008).

Hvad kan du så selv gøre? Her er det mest oplagte og konkrete råd i denne kontekst ”Make love not babies”, som et kampagneslogan lød under COP15 i København.

Vil du gøre mere i et verdensomspændende fællesskab, som arbejder for positive løsninger, så læs selv mere på kampagnens hjemmeside: https://populationspeakout.org/ Bogen Overdevelopment, Overpopulation, Overshoot er redigeret af Tom Butler. 330 sider. Goff Books. Pris 350 kr. på Saxo eller 500 kr. på Amazon. n Claus Wilhelmsen er med i redaktionen for Global Økologi.

28 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

Vores Gennem det seneste århundrede, hvor vi er blevet udsat for stigende påvirkninger af syntetiske kemikalier, er forekomsten af mange sygdomme nærmest eksploderet.

Poisoned Planet er en vigtig og velskrevet bog om de mere end 140.000 forskellige kemiske stoffer, vi omgiver os med. anmeldelse

S

Af Jørn Trabjerg

idste år udkom ”Poisoned Planet”, skrevet af den australske videnskabsjournalist Julian Cribb, som nu er tilgængelig på det europæiske bogmarked.

Det er en vigtig bog, som oven i købet er velskrevet. Der tales og debatteres meget om, at klimakatastrofen lurer i horisonten, mens der er langt mindre opmærksomhed omkring forureningen med syntetiske kemikalier.

Det er Julian Cribb, med ”Poisoned Planet”, med til at rette op på. Han er en grundig researcher og formår at formidle den viden, vi nu har om menneskeskabte kemikalier og giftstoffer, på en tilgængelig og forståelig måde.

I sin bog gennemgår han en stor del af de seneste 30 års forskning på området, hvilket betyder, at det er lidt af en gyser at læse.

Kemikalierne findes overalt Med henvisning til forskningen beskriver han, hvordan syntetiske kemikalier gennem de sidste 50 år er blevet anvendt i stadig flere sammenhænge og i stadig større mængder i vores industrier – og dermed i vores dagligdag. Der fremstilles og

ANMELDELSE

forgiftede planet

» JULIAN CRIBBS bog Poisoned Planet formidler den viden, vi nu har om menneskeskabte kemikalier og giftstoffer.

anvendes i dag mere end 140.000 forskellige kemiske stoffer og der kommer et par tusind nye til om året. Den årlige produktion opgøres i tusindvis af tons – og de er overalt. I vores tøj, møbler, kropsplejeprodukter, babylegetøj, rengøringsmidler og fødevarer. De er i det vand, vi drikker og den luft, vi indånder.

Man kan finde dem i isen på polerne og sneen på de højeste tinder i Himalaya. De er i landbrugsjorden og i havene overalt på kloden.

Problemet er, at vi ikke ved nok om, hvad de gør ved naturen og ved os. Det er kun få procent af disse mange stoffer, der er undersøgt for skadelige virkninger.

Når først de er i cirkulation, opstår der desuden nye forbindelser og mange af kemikalierne udløser i kombination såkaldte cocktail-effekter, som kan øge giftigheden eller skabe nye, uventede virkninger.

Uafhængige forskere I ”Poisoned Planet” får vi kendskab til studier fra uafhængige forskere fra hele verden, der påviser sammenhænge mellem forskellige kemikalier – blandt andet sprøjtegifte – og en lang række sygdomme. Nogle kalder dem livsstilssygdomme

og det får det til at lyde, som om vi selv pådrager os sygdommene ved at leve forkert. Det er også til dels rigtigt, men det passer mere på virkeligheden at kalde dem civilisationssygdomme. Gennem det seneste århundrede – og især de sidste 50 år – hvor vi er blevet udsat for stigende påvirkninger af syntetiske kemikalier, er forekomsten af mange sygdomme nærmest eksploderet. Lidelser, der tidligere var uhyre sjældne eller helt ukendte, er nu helt almindelige på ethvert hospital.

Cribb refererer talrige eksempler på, at kemiens påvirkning på vores sundhed og miljøet, ofte bliver ignoreret, bagatelliseret eller fortiet af både producenter og myndigheder.

Vi må gøre noget Konklusionen er, at vi må gøre noget.

Der fremstilles og anvendes i dag mere end 140.000 forskellige kemi­ ske stoffer

Vi må insistere på menneskers ret til ikke at blive forgiftet. Ved at se på de kendte eksempler gennem historien, kommer Cribb frem til, at regulering og lovgivning alene ikke virker – det har det i hvert fald ikke gjort indtil nu.

Det, han mener der skal til er, at vi hver især og med hjælp fra hinanden – som forbrugere, som borgere på planeten og som ansvarlige forældre – påvirker industrien såvel som myndighederne.

Her ser han den indflydelse vi har, gennem de produkter vi køber – og undlader at købe – som den vigtigste faktor.

‘Poisoned Planet’ er en kompetent, aktuel og vedkommende opdatering af vores viden på området. Som Paul Ehrlich citeres på forsiden: ”Hvis du holder af dine børn, så læs denne bog.”

Jeg kan kun anbefale bogen og mener, at den uden tvivl fortjener en oversættelse til dansk.

Julian Cribb: Poisoned Planet, 288 sider, forlag: Allen & Unwin. Pris: 172,99 kr.

(Saxo). n Jørn Trabjerg er miljø- og naturorienteret debattør og aktivist, psykoterapeut og lærer.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 29

NYT FRA RÅDET

Giv en grøn gave ... der varer hele året 6

Nye elbilister skal gøre normalt at køre elbil. det

22

Biogas kan gøre økologisk landbrug mere bæredygti gt.

10. SEPTEMB ER 2015 | NR . 3 | 22. ÅRG ANG

26 26

Vi har snart brug for en ekstra mere natur og jordklode.

Vi skal have gsstøtten klima for landbru

28 g Grønt landbru for en milliard

29 Vitus: Ny bog af Lone rer” ”Mad vs. fødeva

Hurra for Naturpla n Danmark

8. DECEMB ER

NG 22. ÅRGA | NR. 1 | TS 2015 10. MAR

25

4

Det Økologiske Råd landbrug have ny formand skal Agro-økologisk lande gs bedst i udviklin

4

MBE 22. SEPTE

scenarier for fremtidens landbrug

9 Randers har medvind cykelstierne

på

28 Hvad er BNP for det gode liv?

ÅRGANG R. 3 | 21.

R 2014 | N

BA L GGLLBAL OGII OLOG ØKOL ØK

MAGASIN DANMARKS GLOBALE OG MILJØ FOR KLIMA, NATUR

G L BA L ØKOLOGI

Kommunikationsmedarbejder på barsel

30

Miljø og sundhed for glitrende guld betaler i Tanzania

DANMARKS GLOBALE FOR KLIMA, NATUR MAGASIN OG MILJØ

G L BA L ØKOLOGI

GLOBALE MAGASIN DANMARKS MILJØ NATUR OG FOR KLIMA,

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BA L ØKOLOGI

22

2014 | NR . 4 | 21. Å RGANG

GRØN TRANSPORT TEMA SIDE 8-27

Læs Alternativets bud på en grøn omstilling af landbruget

SIDE 18

GlobalOkologi-2015-se

pt.indd 1

m et a o it m rs Te dive bio

■ Nyt fra Rådet er redigeret af Christian Ege

om g ma dbru rt te s lan Sto den mti fre

Trine Seidelin Hagen går på barsel fra 21. september og cirka et år frem.

Hendes barselsvikariat deles på to, idet Johanne Gabel tager sig af energi- og klimaområdet samt reparationsprojektet, mens Helene Cherét tager sig af resten, det vil sige landbrug, kemikalier, luftforurening og mere generel kommunikation, herunder de sociale medier. Vi glæder os til samarbejdet.

09/09/15 08.19

Giv kæresten, en god ven eller moster Magda en gave, der giver mening og varer hele året.

Giv et abonnement på Global Økologi. Så sender vi Danmarks globale miljømagasin i de næste 12 måneder.

Det koster kun 345 kr./år.

Global Økologi skriver om: ● Klima

● Natur

● Miljø

● Grøn omstilling

Magasinet udkommer fire gange årligt med nyhedsoverblik, debat, baggrund og analyser.

Udgives af Det Økologiske Råd.

Send en mail til info@ecocouncil.dk eller ring til tlf. 33 15 09 77 for at bestille.

Til: ...... ...... ...... ......

Fra: ...... ...... ...... ...... ...... ...... ...... ......

30 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

Konferencer om elcykler Det Økologiske Råd afholder fem konferencer om elcykler, som led i vores projekt med støtte fra cykelpuljen, der sigter imod at få elcykler ind i nye målgrupper, herunder ældre og folk med lettere bevægelseshandikap. I København og Odensen har konferencerne været afholdt, i Århus sker det 15.9., Sønderborg 21.9. og i Silkeborg 30.9., se nærmere på www.ecocouncil.dk

Bil afgifter, CO2 og elbiler Det Økologiske Råd har længe påpeget problemerne i den udformning, som registreringsafgiften på biler fik i 2007 og også sammen med andre gjort politikerne opmærksomme på, hvordan problemet kunne løses. Det har ført til et stort provenutab for staten og ført til, at langt de fleste nye biler i dag præmieres med rabat på afgiften, som om de var særligt energieffektive. Vi arbejder nu på mere detaljeret at beskrive effekterne også i de kommende år, hvis man ikke snart får ajourført den forældede afgift, samt hvordan man kunne løse problemet. Vi regner med at kunne udsende et udspil sidst i september eller først i oktober.

Foto: Colourbox

NYT FRA RÅDET

» DEN NYE Venstre-regering har spillet ud med at ville sænke ambitionsniveauet for den samlede klimagasudledning.

Den nye politiske situation

D

en nye Venstre-regering har desværre spillet ud med på centrale områder at ville sænke ambitionsniveauet på klima og miljø. Vi glæder os over, at Venstre vil leve op til energiaftalen fra 2012, og det tyder på, at denne vil levere omkring 37 procent CO2-reduktion i 2020 – mod oprindelig forventet 34 procent. Det skyldes blandt andet, at det er gået over forventning med opstilling af land- og kyst-vindmøller.

Men klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt har spillet ud med at ville sænke ambitionsniveauet for den samlede klimagasudledning fra 40 til 37 procent i 2020. Det betyder, at regeringen slet ikke vil tage initiativer inden for transport og landbrug, som falder uden for Energiaftalen fra 2012. Dette er dels et meget

dårligt signal op til det vigtige klimatopmøde i Paris til november, dels betyder det, at vi endnu engang skubber de to vigtige områder, transport og landbrug foran os.

Heldigvis har de konservative erklæret, at de står fast på aftalen med den tidligere regering og dens støttepartier om klimaloven og om de 40 procent. Dermed er der ikke flertal for at sænke ambitionerne.

Samtidig har de konservative sagt, at de ikke støtter, at Lomborg skal på finansloven igen, hvorfor der heller ikke er flertal for dette. Dermed er der så småt ved at tegne sig konturerne af et mere grønt parti i den blå blok.

På landbrugsområdet spillede hele den borgerlige blok i november 2014 ud med en 16 punkts plan, som indeholder store forringelser for miljø og klima – blandt

andet at tillade mere kvælstofgødning, flere svin pr. hektar, fjernelse af randzoner og krav om efterafgrøder.

Specielt i forhold til ammoniak-forureningen ønsker de borgerlige at bryde en aftale, Danmark har indgået både i EU og i en FN-konvention om luftforurening, for drastisk at sænke målet for reduktion af ammoniak-forureningen. Men EU-kommissionen har allerede meddelt regeringen, at den ikke kan bryde de indgåede aftaler.

Også de øvrige nævnte punkter i 16-punkts planen vil, i den form de hidtil er fremlagt, forhindre eller forsinke Danmarks opfyldelse af EU-direktiver – for eksempel vandramme- og nitratdirektiverne. Det bliver derfor interessant at se, om Kommissionen vil acceptere disse udspil.

Kom til indflytningsreception hos Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er flyttet i nye lokaler. Det skal fejres, og derfor holder vi indflytningsreception fredag 2. oktober 2015 fra kl. 14-17.

Vores nye adresse er: Kompagnistræde 22, 3.sal 1208 København K.

Alle medlemmer, samarbejdspartnere og andre med interesse i Det Økologiske Råd er meget velkomne til at deltage. Vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen Det Økologiske Råd

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 31

Afsender Afsender Global Økologi Global Økologi c/o Det RådRåd c/o DetØkologiske Økologiske Kompagnistræde Blegdamsvej 4B22, 3.

1208 København K N 2200 København

Tak for dit engagement i miljødebatten!

Kære læser, Jeg har efter syv gode år valgt at stoppe som redaktør på Global Økologi.

Global Økologi har sammen med Det Økologiske Råd en lang og stolt tradition for at formidle faglig viden om miljø og klima til en bred målgruppe. Det skal vi blive ved med, for der er brug for organisationer og medieplatforme, som kan komme med konkrete anvisninger til den enkelte om, hvordan hun eller han bedst medvirker til en bæredygtig udvikling – samtidig er der brug for vagthunde, som både kan være konstruktive og kritiske i forhold til regeringens miljø- og klimapolitik.

Får du vores nyhedsbrev?

Fagligt er der store udfordringer i at bevare overblikket og styre igennem et farvand, der rummer stor kompleksitet og etiske dilemmaer. Hvordan får man fx forenet klima og ressourcedagsordenen – når et energirigtigt køleskab koster flere ressourcer at producere end det gamle?

Formidlingsmæssigt er faglig formidling presset i alle medier af hurtige nyheder og kravet om at være til stede på så mange elektroniske platforme som muligt. Global Økologis kerneværdi har altid været faglig formidling med plads til fordybelse. Samtidig er miljøsagen jo ikke forbeholdt de få – men os alle – så at nå ud til en endnu bredere målgruppe er også en nødvendighed.

Det Økologiske Råd og Global Økologi har i alle år vist sig villig til at gå nye veje, og finde de løsninger der skal til for at sikre en saglig miljødebat. Jeg er sikker på at denne udvikling vil fortsætte.

Husk at du kan få vores nyhedsbrev, som udkommer hver måned med nyt om Det Med venlige hilsner, Økologiske Råds arbejde.

Tina Læbel, redaktør Global Økologi

Her kan du også læse om debatmøder, konferencer og andre begivenheder, vi NB Ved redaktionens afslutning var den nye redaktør ikke fundet. arrangerer.

Nyhedsbrevet er helt gratis, og du kan tilmelde dig på www.ecocouncil.dk

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

ID-nr. 47464