Global Økologi nr. 4, 20. årgang 2013

4 Ny naturfond skal sikre naturen et løft

6 Beskat forurening i stedet for brænde

DECEMBER 2013 | NR. 4 | 20. ÅRGANG

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BAL ØKOLOGI

Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen SIDE 17-21

14 Uranudvinding i Grønland: Miljøet bliver taberen

GL BAL ØKOLOGI

Indhold

er Danmarks globale magasin med baggrund, analyser og debat om klima, natur og miljø.

n NYHEDSOVERBLIK

3 20 selskaber udleder en tredjedel af klimagasserne

ISSN 0909-1912

GUSTAV BECH

Ansv. redaktør: Gustav Bech.

Tlf. 42 75 49 16 gustav@ecocouncil.dk redaktion@ecocouncil.dk I redaktionen: Peder Agger, Thorfinn Deluran, Kåre PressKristensen, Lasse Skou Andersen, Ulla Skovsbøl, Xenia Thorsager Trier, Claus Wilhelmsen.

4 Ny naturfond skal sikre naturen et løft GUSTAV BECH 4 Unge journalister rustes til kritisk miljø-journalistik

4

8 Klimaet venter ikke NIELS BOEL n LEDER OG OPINION

9 Omlæg bilskatterne CHRISTIAN EGE

12

Tryk: KLS Grafisk Hus.

10 Atlantisk frihandel kan få uoverskuelige konsekvenser NANNA CLIFFORTH 11 Norden skal skabe grøn mode og design KARIN GAARDSTED n BAGGRUND OG ANALYSER

Pris: 345 kr./år For stud., pens. og ledige: 195 kr./år.

Layout og grafik: Bechs Bureau/ ph7 kommunikation

6 Beskat forurening i stedet for brænde GUSTAV BECH 7 Spar på kødet og spis mere grønt GUSTAV BECH

Udkommer: Global Økologi udkommer fire gange årligt.

Udgiver: Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 Kbh. N. Tlf. 33 15 09 77 info@ecocouncil.dk

GUSTAV BECH

12 Giv den bare gas – altså lastbilen JEPPE JUUL / CHRISTIAN EGE

14 Uranudvinding i Grønland: Miljøet bliver taberen NIELS HENRIK HOOGE

24

Papir: Arctic Volume White FSC 90 g.

17 Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen THOMAS MEINERT LARSEN 22 Bolivias højland trues af jorderosion NIELS BOEL 24 Quinoa: Fattige indianere skabte årtiets største landbrugssucces NIELS BOEL

Global Økologi og skribenterne.

©

26 – Sprøjtegifte gjorde mig syg DAN LARSEN

Det er tilladt at citere magasinets indhold med kildeangivelse.

n FILM

Forside-fotos: Colourbox

28 Ny film skal engagere unge i debatten om klima og energi ULLA SKOVSBØL

26

28 Oprørske oldemødre går i aktion LASSE SKOU ANDERSEN n NYT FRA RÅDET CHRISTIAN EGE

32 Giv en grøn gave No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

28 2 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

OVERBLIK

Foto: Colourbox

» OLIEINDUSTRIEN FYLDER godt på den sorte liste over verdens værste udledere af klimagasser.

20 selskaber udleder en tredjedel af klimagasserne 90 store selskaber har udledt to tredjedele af verdens drivhusgasser. 83 af problemvirksomhederne tjener deres penge ved at producere og forhandle olie, kul og gas. klima

D

Af Gustav Bech

en klimakrise, som verden befinder sig i lige nu, er hovedsageligt forårsaget af blot 90 selskaber, der sammen har stået for knap to tredjedele af al udledning af drivhusgasser, siden industrialiseringen tog sin begyndelse for et par hundrede år siden.

Det fastslår ny, opsigtsvækkende forskning ifølge den seriøse, britiske avis The Guardian.

Selskaberne på den sorte liste tæller både private og statsejede eller statsdrevne og omfatter en lang række energivirk-

somheder. Blandt andet olieselskaberne Chevron, Exxon, Statoil, BP, Shell og Gazprom. Også norske Statoil er med på listen.

I alt er 83 af selskaberne energiselskaber, der producerer olie, gas og kul. De sidste syv er cement-virksomheder.

Halvdelen af de anslåede udledninger har fundet sted de i løbet af de seneste blot 25 år.

WWF: Helt vildt Forskningen viser, at kun 20 selskaber alene står for knap 30 procent af klodens menneskeskabte udledning siden industrialiseringen, og at ChevronTexaco i sig selv har stået for 3,5 procent af al udledning af drivhusgas. Exxon har stået for 3,2 procent og BP har stået for 2,5 procent.

– Det er helt vildt, at så få selskaber har så stort et ansvar for klimaforandringerne. De har gjort verden kulsort og de har et moralsk og historisk ansvar for at gøre skaden god igen, mener generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg.

– Det eneste positive ved denne nyhed er, at der i virkeligheden er så få selskaber, som vi skal overbevise om, at de opfører sig fuldstændig forkert.

Ifølge The Guardian er den nye viden resultatet af det hidtil mest ambitiøse forsøg på at holde enkelte drivhusgasudledere ansvarlige. Resultaterne præsenteres i tidsskriftet Climatic Change.

Arbejdet med at kortlægge udledningssynderne har ifølge The Guardian stået på i otte år.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 3

OVERBLIK

Ny naturfond skal sikre naturen et løft Sammen med to store private fonde skyder staten 875 millioner kroner i en ny stor naturfond. Den skal give os en rigere og mere mangfoldig natur, beskytte truede arter og samtidig sikre et renere vandmiljø og lavere udledning af drivhusgasser. naturfond

Foto: Colourbox

» DR HAR nu trukket udsendelsen tilbage.

Prisen for Hele Svineriet Hvor meget måtte DR betale for at bringe Hele Svineriet, en timelang udsendelse om dansk svineproduktion på DR2, hvor den indgik i en temaaften om svin? Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og andre kritikere kalder udsendelsen ‘ren reklame’ for dansk svineindustri med landbrugets egen topchef i rollen som tv-vært. Enhedslistens Per Clausen kræver nu klar besked fra kulturminister Marianne Jelved om pengestrømmen mellem DR og produktionsselskabet bag, som har tætte forbindelser til Axelborg.

Skifergas bør blive i undergrunden

Af Gustav Bech

E

n national naturfond skal give den danske natur et markant løft i de kommende år. Regeringen indgik sidst i november forlig om den kommende finanslov med Venstre og de konservative. Naturfonden indgår som en del af aftalen.

Dermed fik både miljøminister Ida Auken og en lang række natur- og miljøorganisationer deres længe nærede ønske om en markant indsats for naturen opfyldt.

Den Danske Naturfond skal etableres i samarbejde mellem staten, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensens Naturfond. Fonden vil råde over en samlet grundkapital på 875 mio. kr. til sine aktiviteter.

Staten spytter en halv milliard i kassen. VILLUM FONDEN lægger 250 millioner kroner oven i, og Aage V. Jensens Naturfond supplerer med yderligere 125 millioner kroner, oplyser Finansministeriet.

Skal opkøbe landbrugsjord Samtidig afsættes 75 millioner årligt til fonden i 2015-2017, ligesom fonden udover grundkapitalen på 875 millioner kroner skal arbejde på at rejse yderligere kapital på mindst 125 millioner kroner fra almennyttige fonde, virksomheder og private. Dermed kan fonden nå op på en samlet kapital på en milliard kroner.

De mange penge skal blandt andet bruges til at opkøbe landbrugsjord, som efterfølgende skal tages ud af drift. Målet er at sikre store sammenhængende naturarealer, så både dyr og planter får bedre levevilkår.

Historisk begivenhed Miljøminister Ida Auken håber, fonden kan skabe flere skove, søer og enge og kalder det en ‘historisk dag’.

– Det er til glæde for naturen, for danskerne og for kommende generationer. Derfor er det en historisk dag for naturen og uden tvivl det vigtigste, der er sket for skovene og dyrene de sidste 20 år, lød det glædesstrålende fra ministeren.

Danmark har så meget skifergas, at det svarer til 39 års gasproduktion fra Nordsøen, anslår amerikanske og danske geologer. Men skifergas er en fossil energiform, som vil øge den globale opvarmning, så selvom det lyder forjættende at hente gassen op, skal den blive i undergrunden, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Forskere finder rent vand under havbunden

4 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

Foto: Ulla Skovsbøl

Australske forskere har fundet overordentligt store mængder rent vand under havbunden. Ifølge Nature er tale om 500.000 kubikkilometer let saltet vand. De værdifulde vand-ressourcerne ligger gemt under kontinentalsoklerne i Australien, Nordamerika, Kina og Sydafrika.

» DE UNGE journalist-studerende stillede mange spørgsmål om EU’s miljøpolitik.

OVERBLIK

Foto: Colourbox

» DANMARK SKAL have større sammenhængende naturområder. En ny naturfond skal stå for opkøb af landbrugsjord.

Fonden skal ledes af en bestyrelse og være politisk uafhængig. Den skal samarbejde med både private, kommuner, staten og andre fonde. Håbet er, at fonden kan være med til at skabe et folkeligt engagement og vokse sig endnu større de kommende år.

En central enbefaling Landbruget forvalter to tredjedele af

Danmarks areal, og det levner kun beskeden plads til store sammenhængende naturarealer, hvor biodiversiteten kan få bedre vilkår.

Ideen om en stor national naturfond blev lanceret af Natur- og Landbrugskommissionen, som i sin rapport fra april i år har fonden og et naturnetværk med som et par af de helt centrale 44 anbefalinger til politikerne.

Ifølge forligsteksten skal fonden ‘styrke den folkelige forankring og opbakning til naturgenopretning og naturbeskyttelse. Fonden vil understøtte Danmarks opfyldelse af internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet og understøtte regeringens målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser’.

Unge journalister rustes til kritisk miljø-journalistik

I

midten af november fik 120 kommende journalister lejlighed til at stille kritiske spørgsmål til miljøminister Ida Auken (SF) og Europa-parlamentariker Dan Jørgensen (S) om EU’s klima- og miljøpolitik.

Det Økologiske Råd og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus samarbejde om konferencen for de

studerende. Ambitionen var at klæde dem bedre på, når de i fremtiden skal dække komplekse miljøpolitiske emner.

Lone Mikkelsen og Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd var med for at give de studerende en grundig indføring i EU’s kemikalie- og trafikpolitik. John Bæk Sørensen, der gennem en lang årrække var chef for Miljøministeriets EU-kontor, forklarede EU’s beslutningsprocesser

og samspillet mellem embedsmænd og journalister.

Lektor i undersøgende journalistik og EU-forhold, John Frølich, var yderst tilfreds med samarbejdet.

– Det var et utroligt godt arrangement, som alle var tilfredse med. Jeg håber vi kan gentage succesen på et senere tidspunkt, siger han. gb

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 5

OVERBLIK Gift i næsten hver fjerde drikkevandsboring Vidste du, at der er gift i næsten hver fjerde drikkevandsboring? Og vidste du, at sprøjtegiftens belastning af miljø og sundhed er steget med 35 procent i perioden 2007-2011? Eller har du hørt, at der er 29.000 mulige jordforureninger rundt om i landet?

Nej, vel?

I så fald er det måske en god idé at tage testen på Danmarks Naturfredningsforenings nye hjemmeside, Det er noget lort!

Nej, du læste ikke forkert. Det hedder den: www.deternogetlort.dk

Beskat forurening i stede

Regnskovsgruppen Nepenthes kan i år fejre 30 års jubilæum. Nepenthes skiftede navn for et par år siden og hedder nu Verdens Skove. Siden 1983 har 200.000 danskere og Verdens Skove bevaret 88.300.000 kvadratmeter regnskov på 30 år. Det svarer til 12.362 fodboldbaner.

EU godkender støtte til biogas EU-Kommissionen har godkendt nye støttesatser til anvendelse af biogas. Produktion af el fra biogas får forhøjet støtten, og der indføres en ny støtteordning til opgraderet og renset biogas, der tilføres henholdsvis naturgas og bygasnet. Godkendelsen er betinget af, at der ikke ydes statsstøtte til de samme udgifter flere gange.

Foto: Colourbox

Verdens Skove fylder 30

» DET ØKOLOGISKE Råd foreslår blandt andet, at afgiften skal gøres afhængig af, hvor ofte man fyrer, og hvor meget fyringsenheden forurener.

Regeringens forslag om afgift på brænde har skabt massive protester. Det Økologiske Råd er klar med en mere retfærdig afgift, som rammer den sundhedsskadelige luftforurening fra brændefyring. beskatning

Mere ørken på Anholt Den særlige og sjældne natur på Kattegat-øen Anholt, som omfatter Nordeuropas største lavhede, Ørkenen, får måske et nyt stort løft.

Norddjurs Kommune søger EUmidler til et større naturplejeprojekt, og nu har en rundhåndet gave fra 15. juni Fonden bragt projektet et stort skridt videre.

R

Af Gustav Bech egeringen vil beskatte vores indkøb af brænde, men det har skabt massiv modstand og en sand stormflod af prote-

ster.

Mange af os elsker brændefyring og hyggestunder ved pejsen. Derfor kan det være svært at trænge igennem med budskabet om, at brænderøg faktisk er en alvorlig kilde til sundhedsskadelig partikelforurening.

I stedet for at lægge afgiften på brændet foreslår Det Økologiske Råd derfor en anden og mere retfærdig afgift på brændefyring, som kan skåne miljø og sundhed og samtidig ramme forureningen mere præcist.

6 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

Ifølge forslaget skal afgiften gøres afhængig af, hvor ofte man fyrer, og hvor meget fyringsenheden forurener. Om man bor i en af de større byer, eller om man bor på landet, skal også være et parametrene.

En sådan afgift vil være meget mere retfærdig og bedre for miljøet end politikernes tiltænkte afgift på brænde.

Den vil samtidig gøre grænsehandel og handel med ‘sort’ brænde uinteressant.

Sundhedsskader for milliarder Ifølge Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, er der mange gode argumenter for at afgiftsregulere den sundhedsskadelige luftforurening fra brændefyring.

Den resulterer årligt i 200-250 for tidlige dødsfald i Danmark og sundhedsskaderne løber op i flere milliarder kroner.

– Den brændeafgift, politikerne foreslår, har skabt postyr, bl.a. fordi den vil

OVERBLIK

Spar på kødet og spis mere grønt

et for brænde

En kostsammensætning med mindre rødt kød og flere grønsager tæller mest, hvis man vil skåne miljøet, konkluderer ny rapport fra Københavns Universitet.

Foto: Colourbox

øge grænsehandlen og måske åbne for et sort brændemarked. Den kan også friste svage sjæle til at fyre med affaldstræ. Alle disse ulemper undgås med vores afgift, der samtidig giver en meget større miljøgevinst, siger Kåre Press-Kristensen.

Ifølge ham tegner brændefyring sig for ca. 70 pct. af landets samlede partikeludledning, mens samtlige danske kraftværker tilsammen kun udleder ca. to procent.

Derfor er brændefyring et stort problem, selv om mange har svært ved at erkende det.

– Men afgiften kan gøres smartere end politikernes forslag, understreger Kåre Press-Kristensen.

Det Økologiske Råd foreslår, at der fremover betales en afgift hver time, fyringsenheden anvendes. Det kan registreres ved hjælp af en temperaturmåler med temperaturføler i skorstenen. Måleren aflæses årligt ligesom vandmåleren og kontrolleres ved skorstensfejerens periodiske tilsyn.

Timetaksten skal afhænge af fyringsenhedens forurening.

Dertil skal lægges biomasseafgiften.

Fyringsenhedens forurening kan fastlægges med udgangspunkt i dens miljøklasse (partikelforurening pr. kg træ).

10 gode grunde... ...til at indføre rådets afgiftsforslag frem for den tiltænkte brændeafgift.

Af Gustav Bech

1. De mest forurenende fyringsenheder udskiftes og derved reduceres forureningen markant.

2. Brugen af brændefyring bliver mindre attraktiv og derved reduceres forureningen markant.

3. Der genereres grønne jobs ved salg og udskiftning af fyringsenheder og temperaturmålere.

4. Afgiftsforslaget øger ikke grænsehandlen med brænde eller stimulerer sort brændehandel.

5. Forslaget motiverer ikke til at fyre med affald og skrue ned for ilttilførslen for at spare træ.

6. Forslaget omfatter alt brænde (og ikke kun det handlede brænde) og er derved retfærdigt.

7. Forslaget er med til at sidestille brændefyring med andre varmekilder, der er afgiftsbelagt.

8. Forslaget giver et direkte incitament til at udvikle bedre ovne og røgrensningsteknologi.

9. Forslaget giver en sundhedsgevinst på 1-2 mia. kr. årligt i Danmark pga. mindre forurening.

» KÅRE PRESS-KRISTENSEN: - Alle ulemperne ved den afgift, politikerne foreslår, kan man undgå ved at følge vores forslag.

10. Forslaget kan let indføres ud fra skorstensfejernes registre over fyringsenheder i Danmark.

H

vis man vil skåne miljø og klima, skal man først og fremmest spise mindre rødt kød og flere grønsager.

I det samlede regnskab tæller det knap så meget, at grønsagerne er dyrket uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning, og at dyrene er opdrættet under økologiske regler, er forskerne nået frem til.

Rapporten skal ifølge forskerne ‘bidrage til at nuancere den nuværende forbrugerviden om miljøpåvirkningen ved øget import og eksport af økologiske fødevarer’.

Rapporten peger især på, at kødforbruget og ikke mindst det røde oksekød er afgørende for miljøbelastningen, siger en af forskerne bag rapporten, lektor Henrik Saxe fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Skær en tredjedel af kødforbruget – Vi har lavet en livscyklusanalyse, hvor vi dokumenterer, at man ved at reducere sit kødforbrug med blot 35 procent fra de gennemsnitlige 138 gram kød om dagen til 90 gram om dagen og i stedet spiser flere grøntsager og fuldkornsprodukter, kan reducere kostens samlede miljøbelastning med 26 procent. På den måde kan vi som forbrugere gøre en reel forskel for miljøet ved at spise mindre kød, siger Henrik Saxe.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 7

OVERBLIK

Klimaet venter ikke De magre resultater ved de seneste klimatopmøder står i kontrast til de alarmerende meldinger fra verdens klimaforskere – og fra de mest udsatte grupper som masaierne i Kenya. cop 19

- VI MASAIER lider meget under klimaforandringerne. Tørke gør folk meget fattige og livet meget svært. Det ødelægger vores levevis, siger masailederen Jospeh Ole Simel.

Af Niels Boel

W

Masaiernes levevis trues Masailederen Jospeh Ole Simel lyste op i et bleggråt landskab med sin glinsende isse og sine hullede ører. Hans øjenlåg var trætte og tunge. Men stemmen var fast. Ole Simel advarede mod klimaløsninger, som dem hans eget folk er blevet offer for.

– Vi masaier lider meget under klimaforandringerne. Tørke gør folk meget

Foto: Niels Boel

arszawas nye skyline sender – med Libeskinds skykraber bue som nyeste skud – et signal om frembrusende økonomi. Men byen bød også på de mere usympatiske træk ved den kuldioxid-baserede verdensøkonomi. Fra morgenstunden serveredes bjergevis af kød og foran mit hotelvindue tordnede lastbilerne afsted fra årle morgen. Polen er Europas store kulnation og kulindustrien årlige konference fandt sted samtidig. En af klimatopmødets konferencetasker sponsoreredes af oliefirmaet Lotos.

Aktivistgrupper og civilsamfundsgrupperne, som afholdt parallelle møder, klagede over begrænset adgang til akkreditering på topmødet. Store miljøorganisationer udvandrede i protest mod trægheden i forhandlingerne, som står i kontrast til videnskabens alarmerende rapporter: Verdenstemperaturen er frem til århundredeskiftet på vej mod en 4 graders stigning i forhold til niveauet ved industrialiseringens begyndelse. Det vurderes, at en 2 graders stigning vil få dramatiske og ukontrollerbare konsekvenser for menneskeheden.

fattige og livet meget svært. Det ødelægger vores levevis, fortalte han.

Lange perioder med tørke har gjort voldsomt indhug i nomadefolkets kvægbestand. Ole Simel har mistet 300 af sine 340 køer. Kvæg har en særlig betydning for masaierne, fortæller han. De er brudegaver ved indgåelse af ægteskab. Deres blod drikkes, bl.a. som led i ceremonier.

Salget af kød betaler for børnenes skolegang, tøj og livsvigtig medicin. Når kvæget er væk, må kvinderne sanke brænde til videresalg – hvad der bærer ved til den truende ørkendannelse. Og mændene må falbyde deres arbejdskraft til småjobs i byerne.

Ofre for klimatiltag Klimaaftaler – som skulle fattige komme som Ole Simel til undsætning – kan have en skadelig virkning, fortæller han. Han klager over, at et stort planlagt energiprojekt med geotermisk anlæg og vanddæmninger har forårsaget overgreb mod masaierne. Vestlige virksomheder, som indgår i den slags såkaldte CDMprojekter, optjener ret til at udlede ekstra CO2 i hjemlandet.

8 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

Projektet er finansieret af verdensbanken og involverer store firmaer som danske Maersk Olie og Gas og Nordjysk Elhandel. Det gav i juli anledning til politiets udsmidning af 2.000 masaier fra et 20.000 km² stort område i Rift Valley i det sydlige Kenya.

– Huse blev ødelagte og mange dyr blev dræbt, fortalte han.

To uger efter udsmidningen vendte masaierne tilbage.

– Udsmidningen var ulovlig, sagde Ole Simel.

Ifølge internationale aftaler skal oprindelige folk som masaierne tages med på råd, når der træffes vigtige beslutninger, som vedrører dem. Ole Simel var til stede ved konferencen i håb om, at også masaiernes stemme bliver hørt ved det internationale topmøde.

– Vi kræver en tilgang til klimaforandringerne, der baserer sig på menneskerettighederne og respekterer oprindelige folks rettigheder, konkluderede han. n Niels Boel er jouralist og forfatter

LEDER

Omlæg bilskatterne Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

T

ransporten er den sektor, hvor vi for alvor mangler at knække kurven for CO2-udslippet. Regeringen skal finde yderligere 6 procent reduktion af klimagasudslip - udover det der blev aftalt ved energiaftalen i 2012. Vi ved, at afgifter er et af de mest effektive virkemidler. Desværre er regeringen ikke villig til at rykke nu i forhold til indførelse af roadpricing. Både Trængselskommissionens rapport fra september og regeringens eget Virkemiddelkatalog fra august – som led i Klimaplanen – viser ellers, at det ville være noget af det mest effektive.

Og der er oveni købet bred opbakning – både Dansk Industri og fagbevægelsen støtter.

Regeringen har taget flere gode initiativer – togfonden, flere penge til supercykelstier m.v. Men klimaeffekten ville være langt større, hvis man samtidig gjorde det dyrere at køre i bil.

DET STÅR SÅ i regeringsgrundlaget, at man vil omlægge registreringsafgiften, så det i højere grad fremmer brændstoføkonomiske biler – og det skal gøres provenuneutralt. Her kan også hentes meget. Vi kan kun opfordre regeringen til snart at gennemføre dette. Den borgerlige regering lagde afgiften om i 2007, så man gjorde den delvist afhængig af bilens CO2-udslip. Det havde en god øjeblikkelig effekt, da det fik langt flere bilkøbere til at købe brændstoføkonomiske biler. Men samtidig gjorde man de mindre dieselbiler så billige, at bilsalget steg. Selv under finanskrisen holdt det bilsalget oppe. Og man undergravede effekten af reformen, idet man ikke sørgede for, at afgiften fulgte med den teknologiske udvikling.

Man gik ud fra gennemsnitsbiler, hvor en benzinbil kørte 16 km/l og en dieselbil 18 km/l – og i dag anvendes

det samme knækpunkt, selvom de nye biler i gennemsnit kører ca. 5 km længere pr. l. Desuden går man ud fra tests under kunstige testvilkår, hvor bilerne i realiteten kører 20-25 procent kortere på literen. Endelig gav man en stor belønning til biler, der kører længere på literen end de nævnte grænser – og en langt mindre ekstra-afgift til biler, som kører kortere på literen. Alt sammen betyder det, at man i dag belønner langt de fleste nye biler, som om de var særligt brændstoføkonomiske – selv om de ikke er det.

Og pengene fosser ud af statskassen. Statens indtægter fra registreringsafgiften er faldet med godt 10 mia. kr./ år. Det svarer til, at man har givet ca. 2/3 af statens gevinst ved den kontroversielle tilbagetrækningsreform som afgiftslettelser til bilisterne.

DER ER BRUG for meget snart at rette op på denne uholdbare situation. Man skal flytte det nævnte knækpunkt, så det svarer til de faktiske gennemsnit for nysolgte biler. Og så skal knækpunktet gøres dynamisk, så det fremover følger den teknologiske udvikling. Man skal lave ligevægt, så ‘belønning’ og ‘straf’ er ens på begge sider af knækpunktet. Og endelig skal man tage højde for, at staten mister afgiftsindtægt, når salget af benzin og diesel falder med de mere brændstofbesparende biler.

Regeringen ønsker som sagt, at omlægningen skal være provenuneutral. Men så skal registreringsafgiften lægges lidt højere, så de samlede indtægter fra bilafgifter holdes konstant, når indtægt fra benzin- og dieselafgift falder.

Endelig skal vi være med til at presse EU til at ændre de nævnte kunstige testvilkår for nye biler, så de kommer til at afspejle, hvor langt bilerne i virkeligheden kører på literen.

En sådan omlægning vil på sigt kunne medføre en betydelig sænkning af bilernes CO2-udslip. Men det overflødiggør ikke behovet for at indføre roadpricing, når det er muligt, dvs. i løbet af de næste ca. 6 år. Vi skal fortsat også på længere sigt fremme biler med mere CO2-neutrale drivmidler – først og fremmest el til personbiler og biogas til den tunge trafik.

Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat om en lang række miljøsager, til gavn for borgere og beslutningstagere: Hvordan bekæmper vi for eksempel farlig kemi og luftforurening, og hvorledes fremmer vi energibesparelser samt helhedstænkning i landbrug og trafik? Vi har særligt fokus på klima og vedvarende energiformer. Det Økologiske Råd blev oprettet i 1991 og er ikke et offentligt støttet råd, men en medlemsforening organiseret som NGO. Vores arbejde finansieres af medlemsbidrag, støttebidrag og eksterne projektmidler. I 2009 fik vi tildelt Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris. Læs mere på www.ecocouncil.dk

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 9

OPINION

Atlantisk frihandel kan få uoverskuelige konsekvenser – En ny handelsaftale skal skabe vækst ved at fjerne såkaldte ‘tekniske handelsbarrierer’. Men det vil ske på bekostning af fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse, når EU og USA forhandler verdens største frihandelsaftale. frihandel

I

Af Nanna Clifforth

midten af november sluttede anden runde af forhandlingerne om en ny frihandelsaftale mellem EU og USA, the Transatlantic Trade and Investment Partnership eller TTIP. Ifølge Europa-Kommissionen vil TTIP bringe vækst og jobs til Europa, USA og resten af verden. Der er altså ingen tabere i verdens største konkurrence om markedsandele.

Da alle forhandlinger foregår bag lukkede døre, har læk fra forhandlingerne måttet afsløre, at den øgede handel skal komme i stand gennem fjernelsen af ‘tekniske handelsbarrierer’ og ‘harmonisering af lovgivning’.

Da de eksisterende toldsatser mellem EU og USA allerede er meget lave, og ingen af forhandlingspartnere ønsker at røre ved landbrugsstøtten, skal væksten opnås gennem ensretning af lovgivning og regulering blandt andet på fødevareog miljøområdet.

Desværre betyder det ikke harmonisering mod højere standarder, men i stedet mod laveste fællesnævner for at give virksomheder eksportmuligheder til lande, hvor deres produkter i dag ikke lukkes ind.

Det vil potentielt betyde et opgør med EU’s forsigtighedsprincip, som kan blive erstattet af amerikanske principper, hvor fødevaresikkerheden baseres på ‘videnskabelig’ beviser leveret af industrien på frivillig basis.

Sammen med fjernelse af ‘tekniske handelsbarrierer’, altså national lovgivning som står i vejen for eksport, vil harmoniseringen kunne åbne for forhøjet indhold af pesticider og kemikalier i fødevarer og produkter, mindre mærkning af fødevarer, færre krav til fødevare-

produktion og hindring af lokal og grøn indkøbspolitik.

Desuden arbejder EU på at ændre den amerikanske Marine Mammal Protection Act, som fastlægger importrestriktioner på fiskeri.

Mest af alt ligner det et ræs mod bunden, hvor fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse tilsidesættes til fordel for fødevare- og kemikaliegiganters muligheder for at sælge produkter på begge sider af atlanten.

Genmodificerede hormonbøffer Et af de store springende punkter imellem landbrugs- og fødevareproduktionen i EU og USA er brugen af GMO. Mens EU’s handelskommissær, Karel de Gucht har udtalt, at EU’s GMOregulering ikke vil ændre sig med en frihandelsaftale, har USA lagt vægt på, at aftalen ikke vil blive indgået, uden at EU fjerner handelsbarrierer, som blokerer for eksport af amerikanske landbrugsprodukter. Flere NGO’er forventer derfor, at USA gennem forhandlingerne vil udfordre EU’s nultolerance overfor forurening med genmodificerede frø og EU’s obligatoriske mærkning af genmodificerede fødevarer. Hertil kommer, at importen af genmodificerede fødevarer automatisk vil stige, hvis aftalen indgås.

Det er også interessant, at Monsanto, producent af bl.a. genmodificerede frø , i slutningen af 2012 annoncerede, at man ville trække sig fra det europæiske marked grundet manglende interesse fra EU for at dyrke genmodificerede afgrøder. Men den officielle udmelding er ikke blevet efterfulgt af tilbagetrækninger af ansøgninger om import og dyrkning af genmodificerede afgrøder i EU, hvorfor intet tyder på mindsket interesse.

National lovgivning kan udfordres Et andet stridspunkt mellem parternes fødevareproduktion er brugen af væksthormoner og fødevare- og fodertilsæt-

10 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

ningsstoffer til især kød- og mælkeproduktion, som TTIP også vil åbne op for.

Udover at fjerne tekniske handelsbarrierer og harmonisere lovgivningen ønsker EU og USA med TTIP at give virksomheder mulighed for at udfordre national lovgivning gennem en international domstol, ved såkaldt Investor-State Dispute Settlement (ISDS).

ISDS medfører, at virksomheder kan lægge sag an mod regeringer, hvis landets lovgivning medfører tab for virksomheden, fordi det hindrer salg af dets varer.

ISDS indføres ofte med frihandelsaftaler, hvilket tidligere har betydet, at Chevron har lagt sag an mod Ecuador, fordi Ecuador har idømt Chevron en bøde på 18 milliarder dollars for miljøødelæggelse i Amazonas.

Udover at kunne sagsøge stater på baggrund af eksisterende lovgivning og undslippe bøder er det ikke utænkeligt, at regeringer vil undlade at indføre lovgivning for undgå sagsanlæg for milliarder af kroner.

Miljøødelæggelse og gamling TTIP vil dyrke en vækst, som bygger på miljøødelæggelse og gambling med fødevaresikkerheden og vil styrke og øge et forbrug, som allerede er ubæredygtigt.

Derfor er det ovenud vigtigt, at forhandlingspartnerne i Bruxelles og Washington først og fremmest presses til offentlige forhandlingerne, så EU’s og USA’s borgere og civilsamfund kan tage stilling til konsekvenserne.

Parterne ønsker at færdiggøre forhandlingerne i løbet af 2014, og hvis de får lov, bliver det uden inddragelse af andre parter, men til stort tab for alle. n Nanna Clifforth læser miljøteknologi på DTU og er aktiv i NOAH landbrug og fødevarer.

DELTAG I DEBATTEN Velkommen til Global Økologis opinionssider. Her kan du møde mennesker med meninger og argumenter om klima, natur og miljø. Du kan også selv deltage i debatten. Skriv kort, max. 350 ord, hvis ikke andet er aftalt. redaktion@ecocouncil.ck

OPINION

Norden skal skabe grøn mode og design Danmark og resten af norden skal være fanebærer, når det gælder bæredygtig mode og design.

D

et nordiske samarbejde har aldrig været så dynamisk og synligt, som det er nu. Det skal udnyttes. Først og fremmest med bæredygtighed og samfundsansvar som de to overordnede overskrifter.

De lokale nichebrancher indenfor tøjdesign skal styrkes, således at også arbejdspladser bliver skabt. Ny Nordisk Mode er kommet for at blive, præcis som Ny Nordisk Mad er det.

Nordisk Råd og Nordic Fashion Association har sammen skabt Ny Nordisk Mode, som netop har til hensigt at støtte, udvikle og samle modebranchen og dermed på sigt styrke fælles nordiske eksport-initiativer, grøn vækst og fastholde den gode nordiske designtradition.

Norden og det nordiske samarbejde går forrest på en lang række områder, og vi skal leve op til det ansvar, der følger med det at være forbillede. Den nordiske mode skal være med til at skabe arbejdspladser, styrke forretningsdrivende, styrke Nordens placering på verdenskortet, tage vare på miljøet og være med til at nedbringe forurening og menneskelig udnyttelse i den tredje verden.

Tilbage i hånden skal vi have gode, sunde tekstil- og designvarer, som er attraktive for køberne, og som i den grad kommer ind under kategorien unikt – både hvad angår design og produktion.

Og arbejdspladser, dem kan vi ikke få nok af.

En af de mest forurenende Det kommer efterhånden ikke bag på nogen, at tøj- og tekstilindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden.

Måske den værste.

Indfarvning i giftige kemikalier, enormt vandforbrug – ikke mindst i kraft af forbrugernes vaskemaskiner, den massive CO2-udledende lastbil-, skibs- og flytrafik ved fragt. Alt sammen forureningsfaktorer i en sådan grad, at det ikke kan fortsætte uden at få endnu større konsekvenser for naturen og miljøet, end dem vi allerede er vidner til nu.

I slut 80’erne – og op gennem 90’erne hørte vi om de voksende huller i ozonlaget. I dette årti har vi hørt om, hvordan indlandsisen smelter hastigt på grund af

AKTUEL KOMMENTAR Af Karin Gaardsted (S), MF formand for Erhvervsudvalget og medlem af Nordisk Råds Præsidium

den globale opvarmning – forårsaget af netop hullerne i ozonlaget. Og i de sidste par år har især den grønlandske indlandsis’ alt for hurtige retræte været på manges læber og præget det brede mediebillede.

Børnearbejdere og underbetaling Det nuværende menneskelige og sociale aspekt, når det handler om tekstilindustrien på verdensplan, er en helt horribel historie for sig med dårlige arbejdstagerrettigheder, børnearbejde, og underbetaling i den tredje verden.

Rigtig mange virksomheder vælger at få produceret deres varer i udviklingslandene eller i lavlønsområder. Her indgår også børn i produktionen. Børn er billig arbejdskraft, der sjældent stiller krav.

Tekstilindustrien skønnes at være det erhverv, der skaber flest børnearbejdere.

Samtidig står vi over for den konstante udfordring med at finde og skabe arbejdspladser herhjemme.

Der er mange gyldige og tungtvejende argumenter for at gå den miljøbevidste og bæredygtige vej. Eller sagt på en anden måde, der er ingen undskyldning for at lade være!

Vi skal blive mere bevidste om materialevalg – og først og fremmest sikre

at ingen – her især børn, lider nogen former for overlast i produktionen eller bliver underbetalte. Det handler også om at mindske vandforbruget og dermed udnytte mulighederne for at spare på naturressourcer. Produktionerne skal hentes hjem igen, så vi kan få gang i væksten og styrke arbejdslivet.

Bæredygtigheden kan blomstre I det nordiske samarbejde kan bæredygtigheden blomstre. Vi har masser af ressourcer, vi kan trække på som eksempelvis uld, skind og sælskind – eller mælkefibre! Indfarvningen af tekstilerne kan gøres naturligt, så forureningen mindskes betydeligt, og materialer kan genbruges.

I sidste ende vil forbrugeren stå med et produkt, som er produceret med mindre skade på miljø og mennesker.

Ny Nordisk Mode handler om at samle og markedsføre nordiske værdier. En del af det handler om at passe på vores planet og menneskene på den. Og om at leve op til vores nordiske kulturarv som blandt andet handler om samhørighed, samvittighed og om at udvikle holdbare løsninger på gamle og nye udfordringer.

Ny Nordisk Mode støtter og fremmer tiltag, som er med til at udvikle bæredygtige økologiske tekstilprodukter. Tøjet skal designes lokalt og tænkes bæredygtigt fra begyndelsen. Produktionen skal foregå under skærpet kontrol og gerne tættere på leveringsmarkederne, og dermed samtidig give plads og rum til nye ideer og påfund, der skal skabe alternativer til den kommercielle.

Norden SKAL være spydspids for vækst, socialt og samfundsmæssigt ansvar.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 11

TRANSPORT

Giv den bare gas – altså lastbilen Biogas er det realistiske CO2-neutrale drivmiddel til lastbiler og den øvrige tunge trafik. Danmark har gode forudsætninger for at producere og transportere biogas. Det Økologiske Råd har været med til at forberede Københavns første gastankstation for skraldebiler, som lige er åbnet. analyse

Af Jeppe Juul og Christian Ege

D

en tunge trafik er smertensbarnet i den grønne omstilling af transportsektoren. Her lader omstillingen vente på sig, selvom der reelt ikke er tid til at vente.

For personbiler og små varebiler kan energieffektive løsninger være elbiler og plugin hybridbiler. Det er biler, der kører på el, men kan slå over på benzin eller diesel, når batteriet er fladt. Disse biler spiller smukt sammen med udbygningen af vedvarende energi, bl.a. fordi de kan lade op om natten, når det øvrige elforbrug er lavere.

Derimod er det ikke helt så nemt med den tunge transport. Der er ganske vist forsøg med el-busser og el-skraldebiler, og man kan allerede i dag installere el-

drev, der kan drive fx en kompressor på en skraldebil. Men der er stadig lang vej, før den tunge vejtransport som sådan kan elektrificeres. Det vil enten kræve en ganske betydelig udvikling af batterier, så de bliver markant billigere, lettere og mere energitætte, eller at man opsætter køreledninger til køretøjerne langs eller i vejene.

Elektrificering er at foretrække, da en el-motor er omkring tre gange mere energieffektiv end en forbrændingsmotor.

Men vi har ikke tid til at vente på fremtidens teknologiske løsninger i en situation, hvor kloden er truet i en grad, som de færreste af os har lyst til at tænke på.

En anden mulig løsning er bæredygtige 2. generations biobrændstoffer såsom etanol fremstillet ud fra halm. Men det er indtil videre en dyr løsning, og det er samme løsning, man peger på til flybrændstof og til skibe. Så meget taler for at prioritere det til disse sektorer.

Man laver allerede i dag 2. generations biodiesel ud fra animalsk affald som fedt, dyrerester, selvdøde dyr m.v.

12 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

Det er en udmærket løsning, men potentialet er ret lille.

Biogas er den realistiske løsning Tilbage bliver biogas som den mest realistiske løsning for den tunge trafik på kortere sigt.

I Danmark har vi et ganske finmasket gasnet spredt over størstedelen af landet.

Og vores potentiale for biogas er større end andre landes, fordi vi har så mange dyr på stald. Alligevel er det Sverige, som ikke har et udbredt gasnet, der er gået i spidsen her. I 2011 havde Sverige 1.700 gasdrevene busser og 1.000 lastbiler. 10 procent af bybusserne var gasdrevne.

Danmark er med andre ord bagefter.

Derfor er vi i Det Økologiske Råd gået aktivt ind i at skabe denne omstilling. For tre år siden tog vi initiativ til et større partnerskab, der skulle lave et demonstrationsprojekt med gas til tung transport i Danmark. Og her i oktober i år har vi så kunnet åbne Københavns første gastankstation, der i første omgang skal forsyne fire renovationsbiler, der kører for Københavns Kommune. Flere vil hurtigt komme til. Der er også åbnet gastankstationer i Fredericia, Skive og Odense, og i 2014 følger en station i Gladsaxe nord for København, som skal betjene busser.

Det er netop nu, at vi har muligheden for en hurtig udbredelse af gas til

TRANSPORT » KØBENHAVNS FØRSTE gastankstation for gasbiler er netop åbnet – og Det Økologiske Råd har været med i planlægningen.

tunge køretøjer. Flere større energivirksomheder står klar til at foretage store investeringer i infrastruktur i Danmark.

Hurdlen er, at det er dyrere at anskaffe gaskøretøjer. En lastbil koster ca. 300.000 kroner ekstra. Og da der er fuld afgift på gas til transport, koster den ligeså meget som dieselolie. Derfor bør politikerne sænke afgiften på gas til tunge køretøjer for at sætte gang i udviklingen.

Når man går fra diesel til gas, falder luftforureningen, især med de sundhedsskadelige partikler, som i dag udgør en alvorlig trussel – med flere hundrede ekstra dødsfald og tusinder af sygdomstilfælde til følge.

Desuden reduceres støjen fra motoren mærkbart. Også vejstøj er et stort sundhedsproblem, og desuden forringer det livskvaliteten for mange mennesker. Men hvad med klimaet?

Biogas er CO2-neutral Hvis det er naturgas man bruger, sker der en mindre reduktion af CO2udslippet i forhold til diesel. Bruger man derimod biogas, får man en helt CO2neutral løsning. Ja, baserer man biogasproduktion på gylle, får man faktisk ofte mere end 100procent reduktion.

Det kan lyde mærkeligt, men skyldes, at man får en dobbelt effekt. Man erstatter et fossilt brændstof til køretøjet, og samtidig sænker man udslip af metan og lattergas fra udspredning af gyllen. Som ekstra gevinst gør man samtidig kvælstoffet i husdyrgødningen mere tilgængeligt for planterne. Det betyder, at der bliver mindre kvælstof liggende, som kan udvaskes om efteråret og dermed forurene vandmiljøet.

Men gør vi os så ikke afhængige af at skulle fortsætte med en alt for stor svineproduktion?

I Det Økologiske Råd går vi ind for at begrænse svineproduktionen og har foreslået, at reducere produktionen med 30 procent over en 10-årig periode. Det ville give tid til at indkøre andre råvarer til biogasproduktion.

Der bruges allerede spildevandsslam, slagteriaffald m.v. i dag. Men der er store muligheder også i dybstrøelse, halm, græs-slæt fra naturarealer, kløver fra økologiske sædskifter, organisk affald fra

husholdninger og fra servicesektoren. Og selvom man fjernede 30 procent, ville der stadig være de 70 procent tilbage, som kan levere gylle til biogas. Hertil kommer kvæg og andre drøvtyggere. Også frilandsdyr kommer på stald om natten og i vinterhalvåret. Der er ikke noget, der taler for, at det bliver lettere at mindske svineproduktionen, blot fordi vi lader være med at bygge biogasanlæg.

Til tunge køretøjer Hvordan skaffer vi biogas til de tunge køretøjer?

Der er tradition i Danmark for at bruge biogassen i kraftvarmeværker. Men der er gode argumenter for at bruge en del af den til tunge køretøjer.

Et biogasanlæg producerer konstant året igennem. Men om sommeren afsættes langt mindre varme.

Hvis man blot forbinder et biogasanlæg til et kraftvarmeværk, tvinges man til at bortkøle en stor del af varmen om sommeren. Og dette problem vokser jo større en del af vores elproduktion, som kommer fra vindmøller. Derfor er der store fordele ved at føde en del af biogassen ind på naturgasnettet.

Dette indeholder store lagre, som gør, at gassen kan gemmes til der er brug for den, typisk om vinteren. Samtidig er gasnettet landsdækkende. De fleste biogasanlæg findes og planlægges i Jylland, mens halvdelen af befolkningen bor på Sjælland. Også derfor er det en stor fordel at bruge naturgasnettet til at transportere biogassen.

Men så bliver den jo blandet med naturgas. Ja, derfor er man nødt til at bruge certifikater, hvis man vil købe biogas til tunge køretøjer. Det offentlige selskab Energinet.dk har udviklet et certifikat, som sikrer, at når man betaler for biogas

til køretøjer, fødes der samme mængde biogas ind på nettet, som der tappes.

Dvs. selv om det rent fysisk er mest naturgas, man modtager, har man bidraget til, at der aftages biogas. Det kunne selvfølgelig give en bedre mavefornemmelse, hvis man vidste, det også rent fysisk var biogas, man modtog. Men så skulle det køres på tankbiler fra biogasanlægget, og det ville ikke være godt for miljøet. Derfor har vi accepteret certifikat-modellen.

Kan lagres og distribueres Biogas indeholder ca. 35 procent CO2.

Denne skal fjernes, inden det fødes ind på naturgasnettet. Det ville den også skulle, hvis man aftog biogassen direkte og kom den på en lastbil. Det koster en del at opgradere biogasen, som det hedder. Men det skal afvejes imod de fordele, man får. Nemlig at gassen kan lagres, til den skal bruges, at den kan transporteres miljøvenligt rundt i hele landet, og at den kan bruges til tunge køretøjer, hvor der i dag ikke er andre gode alternativer til dieselolie. Når biogassen er opgraderet, har den stort set samme kvalitet som naturgassen (næsten ren metan) og kan uden problemer blandes med den.

Biogassen gemmer altså en stor del af nøglen til at løse klimaproblemet for de tunge køretøjers vedkommende. Til gengæld er potentialet så heller ikke større, når man også skal bruge en stor del af biogassen til kraftvarme. Derfor bør man på transportområdet koncentrere biogassen til den tunge trafik, hvor eldrift er vanskelig i dag. n Jeppe Juul er transportmedarbejder og Christian Ege er sekretariatsleder for Det Økologiske Råd

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 13

GRØNLAND

Tilladelsen til uranudvining i Kuannersuit/Kvanefjeldet kan gøre Grønland til én af verdens fem største eksportører af uran. Men følgerne for miljøet er uoverskuelige, og omkostningerne til oprydningen vil blive så gigantiske, at mineprojektet på langt sigt kan blive en økonomisk belastning for det grønlandske samfund.

Uranudvining i Grønland:

Miljøet bliver taberen uranforbuddet var væk. Alle disse løfter er imidlertid blevet brudt.

I

Af Niels Henrik Hooge

slutningen af oktober vedtog det grønlandske Landsting, Inatsisartut, med mindst muligt flertal at ophæve forbuddet mod at udvinde uran. Beslutningen var kulminationen af en kampagne, der tog sigte på med alle midler at feje indvendingerne i offentligheden og det politiske miljø til side.

Ganske vist gik den grønlandske regeringskoalition på valg på bl.a. at ophæve urannultolerancen, men under valgkampen havde den lovet, at offentligheden ville blive inddraget og beslutningen truffet på det bedst mulige saglige grundlag. Og så sent som ved åbningen af Inatsisartuts efterårssamling i september, varslede den nyvalgte regeringsleder, Aleqa Hammond, at der skulle holdes en folkeafstemning i Sydgrønland om det store uranmineprojekt i Kuannersuit, når

Mangelfulde rapporter Opbakningen til forbuddet, der har været i kraft i Rigsfællesskabet i femogtyve år, har næsten uden afbrydelser været enstemmig i Inatsisartut og det danske Folketing. Man kunne derfor forvente, at en ny uranpolitik ville forudsætte en grundig vurdering af alle uranudvindingens risikomomenter.

Af samme grund bestilte Inatsisartut sidste efterår en uvildig rapport fra Lett Advokatfirma, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, og revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC), der skulle afdække konsekvenserne af at ophæve nultolerancepolitikken. Alle kendsgerninger skulle på bordet, så Inatsisartut og offentligheden i god tid kunne have en debat på et sagligt og oplyst grundlag.

Imidlertid blev rapporten, der har været færdig siden april, først offentliggjort i allersidste øjeblik. Få dage før førstebe-

14 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

Foto: CC wili_hybrid via flickr

uran

handlingen af uranforslaget blev der endvidere offentliggjort en dansk-grønlandsk embedsmandsrapport, som gennemgår de juridiske rammebetingelser for produktion og eksport af uran. Ingen af de to rapporter behandler seriøst miljøkonsekvenserne af at ophæve forbuddet.

Storeksportør af uran Beslutningen relaterer sig i altovervejende grad til Kuannersuit-projektet, men de to rapporter omtaler næsten ikke projektets miljøpolitiske følger. Hermed er de på linje med det, der synes at have været den grønlandske regerings, Naalakkersuisuts politiske strategi på uranområdet: Man omtaler uranudvindingen som et ubetydeligt, men nødvendigt biprodukt til udvindingen af de sjældne jordarter, som ikke er kontroversiel, og behandler så vidt muligt ophævelsen af uranforbuddet som et abstrakt fænomen. Hermed undgår man bekvemt at tage stilling til mineprojektets konkrete

Kuannersuit-mineprojektet bliver uden sammenligning det mest forurenende industriprojekt i Rigsfællesskabets historie.

GRØNLAND

sundheds-, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, og kan sidenhen reducere dem til et mindre administrativt problem, væk fra offentlighedens søgelys.

Den realitet, som ingen af de to rapporter omtaler, er, at Kuannersuit-mineprojektet uden sammenligning bliver det mest forurenende industriprojekt i Rigsfællesskabets historie. Uranbrydning i Kuannersuit bliver en hovedaktivitet og ikke kun en underordnet aktivitet i forhold til udvindingen af sjældne jordarter.

Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU) - i dag GEUS – har påvist, at der er op til 600.000 tons uran i hele Ilimmaasaq-komplekset, hvoraf Kuannersuit

er en del. Licenshaveren, mineselskabet Greenland Minerals and Energy (GME), anslog i sin finansrapport fra 2010 den årlige uranproduktion til 3.895 tons.

Holder det stik, bliver Kuannersuit den tredjestørste uranmine og den næststørste åbne uranmine i verden – med en levetid på op til 60 år. Kun uranminerne McArthur River i Canada og Ranger i Australien er større.

Uranproduktionen fra Kuannersuit vil gøre Grønland til den femtestørste – iflg. nogen kilder endog den tredjestørste uranproducent i verden. Hertil kommer, at Kuannersuit rummer verdens største enkelte forekomst af et andet radioaktivt

» GRØNLAND KAN blive én af verdens største eksportører af uran.

stof thorium – muligvis op til to millioner tons.

Foto: Colourbox

Farligt i titusinder af år I kraft af sit produktionsvolumen kan projektet sammenlignes med uranminen Rössing i Namibia. Denne mine, der næsten har det samme uranindhold pr. tons malm som Kuannersuit – ca. 300 gr. - producerer for øjeblikket ti tons uran og efterlader 30.000 tons radioaktivt affald om dagen.

Uranens lave lødighed betyder, at der stort set produceres lige så meget tailings – dvs. det, der bliver tilbage, når uranet er skilt fra - som der brydes malm. Indtil videre har Rössing-minen, hvis drift begyndte i 1976, bl.a. forurenet grundvandsreservoirer og den nærliggende Khan flod.

Ud over en betydelig mængde giftige kemikalier, vil Kuannersuit-projektet i løbet af hele sin levetid efterlade mange millioner tons tailings, der indeholder nogle af de giftigste radioaktive emner, som radium, thorium, radon og polonium.

85 pct. af radioaktiviteten fra uranbrydningen bliver tilbage i det efterladte affald, der forbliver radioaktivt på et farligt niveau i hundreder af tusinder år. Hertil kommer, at Kuannersuit som nævnt indeholder den største forekomst af thorium i verden, som

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 15

Kemikaliekontrollen har fundet fejl i næsten halvdelen af af 73 rengøringsmidler i butikkerne. Produkterne havde forkerte faresymboler og oplyser ikke forbrugerne om risikoen for ætsning.

– Jeg er rystet. Det hører ikke steder hjemme, at man risikerer at få skader på huden eller i øjnene, når man gør rent, siger miljøminister Ida Auken.

EU afsætter flere penge til klima, natur og miljø På trods af slukne statskasser og et stærkt reduceret EU-budget for 2014, har Europa-Parlamentet vedtaget at opprioritere EU´s klima- og miljøindsatsen frem mod 2020.

EU afsætter yderligere 11 milliarder kroner over de næste seks år til projekter, der omfatter naturbeskyttelse og klimatilpasning. EU vil fremme en ny type af ‘integrerede projekter’, hvor de forskellige hensyn skal sammentænkes.

la Cour Sell vandt sag om ytringsfrihed Tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening, René la Cour Sell, har nu fået Østre Landsrets ord for, at han gerne må sige, at landbrugets forurening af vores drikkevand er et stort problem.

Miljøminister Ida Auken udtrykker tilfredshed med afgørelsen.

– Han vandt over Bæredygtigt Landbrug, der selv gerne råber højt, men åbenbart gerne vil lukke munden på deres kritikere. Det har dommerne heldigvis ikke villet være med til, siger Auken.

Ankesagen var anlagt af protestforeningen Bæredygtigt Landbrug, som mente, at la Cour Sell havde udtrykt sig krænkende og til skade for landbrugets omdømme. Foreningen krævede derfor, at la Cour Sell trak udtalelsen tilbage.

Ikke penge til oprydning Den uvildige rapport indregner heller ikke omkostningerne ved oprydning og naturgenopretning efter uranudvindingen. Årsagen er muligvis, at de samlede indtægter fra Kuannersuit-projektet til Selvstyret både fra udvinding af sjældne jordarter og uran sættes meget lavt. På dette punkt er den i overensstemmelse med den redegørelse om uranminedrift, som det grønlandske Råstofdirektorat offentliggjorde i 2008. Heri konkluderes, at de mulige indtægter til det grønlandske samfund fra beskatning af mineselskabet uanset beskatningsprocenten må forventes at blive af beskeden størrelse og ikke mærkbart kan forventes at forbedre Selvstyrets økonomi.

Det er derfor realistisk, at der ikke er penge til oprydning, når minen lukker.

Ifølge de grønlandske miljøregler skal licenshaveren, GME, som udgangspunkt kun dække de to første års oprydning, hvorefter omkostningerne overgår til Selvstyret. Erfaringer fra andre uranminer viser imidlertid, at to år er utilstrækkeligt: Oprydning efter uranbrydning i Tyskland i en skala, der svarer til den planlagte i Kuannersuit, har foreløbigt varet i femogtyve år og kostet de tyske skatteydere mere end 50 milliarder kr.

Syre pumpet ned i jorden Det er næsten en tredjedel mere end indtægterne til Selvstyret fra Kuannersuitprojektet i det scenario i den uvildige

rapport, hvor Selvstyret har de højeste indtægter, og mere end seks gange højere end i det scenario, hvor indtægterne er lavest.

Et lignende eksempel finder man i Stráž pod Ralskem i den Tjekkiske Republik, hvor fire millioner tons syre under uranudvinding blev pumpet ned i jorden fra 1960erne til midten af 1990erne. Oprydningen forventes at koste ca. 17 milliarder kr. og fortsætter i endnu tredive år.

I USA blev der i Navajo-land brudt fire millioner tons uranmalm fra 1944 til 1986. USA’s Kongres har vedtaget en radioaktivitets-erstatningslov, hvorefter der foreløbigt er udbetalt erstatninger på mere end 10 milliarder kr. til skadelidte fra bl.a. disse aktiviteter. Ingen af disse eksempler er nævnt i de to rapporter.

Rapporterne efterlader også det indtryk, at hvis blot Grønland ratificerer en række internationale konventioner og underkaster sig Det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) sikkerhedsstandarder på atomkraftområdet, vil udvindingen og produktionen af og handlen med uran vil foregå på en miljøog sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

IAEA’s standarder er imidlertid ikke bindende og de internationale konventioner angiver enten meget lave minimumskrav eller kan betegnes som soft law.

Endelig bør det understreges, at ophævelse af uran-nul-tolerance-politikken ikke er en nødvendig betingelse for, at der kan udvindes sjældne jordarter i Grønland eller for udvikling af grønlandsk minedrift i det hele taget.

Forekomsten ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) indeholder ikke uran eller thorium, og vurderes at bestå af mere end fire milliarder tons malm. Den er sandsynligvis den største forekomst af sjældne jordarter i verden. n Niels Henrik Hooge er cand.jur.

» IFØLGE DE grønlandske miljøregler skal licenshaveren kun dække de to første års oprydning.

16 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

Foto: Colourbox

Pas på når du gør rent

GME ikke har planer om at udvinde.

Meget af radioaktiviteten fra dette thorium – ingen ved hvor meget - vil blive efterladt i tailings-bunkerne.

Alt dette skal ses i lyset af, at det amerikanske Videnskabernes Akademi i 2011 konkluderede, at der ikke eksisterer nogen teknologi, der kan garantere en sikker langsigtet opbevaring af det radioaktive affald fra uranbrydning.

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

GRØNLAND

DIVESTMENT

Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen

Danske pensionsopsparere har via deres pensionsselskaber forsigtigt anslået op mod 20 milliarder kroner placeret i sort energi. Vil vi undgå en klode på klima-kollisionskurs, skal vi flytte vores investeringer til grønne og klimavenlige teknologier, lyder opfordringen i den globale kampagne Fossil Free. divestment

N

Af Thomas Meinert Larsen

etop nu udrulles den globale kampagne Fossil Free, som skal bevidstgøre alverdens investorer om, at placeringen af vores investeringer har enorm betydning for, at vi kan frigøre os fra vores afhængighed af kul, olie og gas.

Hvis vi vil undgå en klode på klimakollisionskurs, er det helt nødvendigt, at vi flytter de enorme investeringer fra sort energi til grønne og klimavenlige teknologier (på engelsk ‘divestment’), for

på den måde tydeligt at signalere, at vi ønsker en fremtid baseret på CO2-neutrale teknologier, som kan sikre en tryg fremtid på en beboelig klode.

En helt ny rapport fra Oxford Universitet Stranded assets and the fossil fuel divestment campaign: what does divestment mean for the valuation of fossil fuel assets? har netop analyseret denne kampagne og udpeget den som den hurtigst voksende divestment-kampagne nogensinde, og rapporten skønner, at den kan udøve betydelig pression overfor for kul-, gas- og olieselskaber.

Fra en sort til en grøn verden Kampagnen er startet af det internationale klimanetværk 350.org, som er

stiftet af den amerikanske klimaaktivist Bill McKibben. Udover aktiviteter i USA har kampagnen været på turne i Australien, og for nylig i en række større byer i Europa [TBC].

Sideløbende med denne kampagne gennemfører Verdensnaturfredningsfonden WWF en lignende kampagne, Seize your power, som også forsøger at få flere investeringer flyttet væk fra kul, gas og olie.

Fossil Free-kampagnens overordnede ræsonnement er: De store virksomheder indenfor kul-, gas- og olie synes ikke hverken individuelt eller kollektivt at ville forpligte sig til at lade sig transformere fra klimaskadelige virksomheder til energiselskaber, som leverer CO2-

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 17

DIVESTMENT

» AT VERDENS forbrug af fossile brændsler fortsat er i vækst er ikke nogen naturlov.

neutral energi. Men det kan ikke fortsætte. Fossil-branchen er ikke fri for ansvar, og hvis branchen ikke selv kan erkende det og lade sig transformere, så har samfundet en etisk og moralsk pligt til at tvinge selskaberne til at ændre kurs.

Det er imidlertid ikke kun miljøorganisationer, som kræver, at pensionsselskaber og banker flytter opsparinger og långivning fra sort energi til grønne og klimavenlige teknologier.

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har besluttet fremover at sætte en øvre grænse for, hvor meget et kraftværk må forurene, hvis det ønsker bankens støtte. Og Verdensbanken har også besluttet at begrænse finansieringen af kulkraftværker.

Selv politikere som EU’s klimakommissær Connie Hedegaard har krævet, at investeringerne flyttes til vedvarende energi, og Barack Obama nævnte i sin klimatale i juni 2013, at vi alle skal ‘diveste’. Der er en række argumenter for frasalg af fossile aktiver, og de kan hovedsageligt opdeles i moralske og økonomiske argumenter.

Opsparing til en tryg fremtid Klimaforskerne er blevet stadigt mere sikre på de negative skadevirkninger

af menneskeskabte klimaforandringer.

Dette synes de virksomheder, som lever af at udvinde og sælge fossil energi, dog ikke at bekymre sig det mindste om. Der er således en række eksempler på, at virksomhedsrepræsentanter for store kul-, gas- og olieselskaber nedtoner betydningen af global opvarmning, eller direkte fornægter eksistensen af det.

At verden er stærkt afhængig af fossile brændsler er ingen nyhed. At verdens forbrug af fossile brændsler fortsat er i vækst er imidlertid ikke nogen naturlov, eftersom der allerede findes velkendte alternative og CO2-neutrale teknologier til at producere energi, væsentligst sol-, vind- og vandkraft samt geotermi.

Selv politikere som EU’s klimakommissær Connie Hedegaard har krævet, at investeringerne flyttes til vedvarende energi...

18 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

Når pensionsselskaber ønsker en grøn omstilling, men samtid fastholder enorme investeringer i kul-, olie- og gasindustrien og dermed fremmer hovedårsagen til klimaforandringer, så agerer de amoralsk.

De varetager altså reelt ikke medlemmernes interesser, som jo i høj grad også indbefatter tryghed i pensionist-tilværelsen, uanset om man skal hæve sin pension i dag eller om 30 år.

Risiko for enorme værditab Verdens politiske beslutningstagere har defineret to graders gennemsnitlig global temperaturstigning som det maksimalt acceptable.

En række vægtige organisationer –­ den britiske tænketank Carbon Tracker Initiative, Det Internationale Energi Agentur (IEA) og senest FNs klimapanel – har på den baggrund regnet sig frem til, hvor mange fossile brændsler, der kan afbrændes, for at denne målsætning kan overholdes.

Selv om tallene varierer en smule afhængigt af udregningsmetoder, og hvor stor en risiko for at overskride to grader, man vil acceptere, er konklusionen enslydende: Verden kan maksimalt afbrænde, hvad der svarer til udledningen af lidt under 1.000 Gigaton CO2, svarende til ca.

DIVESTMENT

en tredjedel af verdens allerede kendte fossile reserver på i alt 2.860 gigaton CO2.

Enorme summer er investeret I rapporten fra Oxford Universitetet konkluderes det, at investeringerne i fossil energi afhænger stærkt af, hvilke

Nok så absurd fortsætter eftersøgningen efter endnu flere fossile brændsler ufortrødent... børsmarkeder der opereres på. I USA har universiteterne 2-3 procent af deres aktiver bundet i aktier indenfor fossil energi, mens universiteterne i Storbritannien har omkring 5 procent af deres aktier bundet i fossil energi, fordi børsen i London har en større andel af fossile selskaber.

I modsætning til universiteterne, så er det endnu kun få pensionsselskaber, som har offentliggjort sådanne data. Den californiske pensionskasse ‘California Public Employee Retirement System (CalPERS)’ har ifølge Oxford Universitetet opgjort deres samlede fossil aktieinvesteringer og gældsobligationer til at udgøre 7,3 procent af deres aktiver.

Rapporten skønner desuden, at de globale universiteter og pensionsfonde tilsammen forvalter 66.000 milliarder kroner. Hvis alle deres aktier og andele i olie -og gasselskaber frasælges, vil det samlede frasalg udgøre i størrelsesordenen 1.320 til 3.300 milliarder kroner, hvortil skønsmæssigt skal tillægges yderligere omkring 50 procent i gældsobligationer.

Danske opsparinger i kul, olie og gas Klimabevægelsen har afdækket, hvor mange penge Danmarks fem største pensionsselskaber har investeret i fossil energi. Gennemgangen viser, at de fem største pensionsselskaber administrerer aktiver for omtrent 1.024 milliarder kroner, svarende til ca. 50 procent af den samlede danske pensionsformue på godt 2.000 milliarder kroner. Stats- og virksomhedsobligationer udgør typisk størstedelen af aktiverne, mens aktier (samt fonde og investeringsforeninger), bygninger og andet udgør en relativt mindre andel.

Baseret på offentligt tilgængelige aktielister for de 5 største pensionsselskaber udgør aktieinvesteringer blandt verdens 200 største kul-, olie- og gasselskaber et samlet beløb på omtrent 6 milliarder kroner, og aktier i fossilselskaber udgør typisk 4-8 procent af den samlede navngivne aktieportefølje i de enkelte pensionsselskaber.

Dertil skal dog lægges et ikke-offentliggjort – og derfor ukendt, men næppe uvæsentligt – beløb fra diverse fonde, unoterede kapitalandele,

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Hvis investorerne sælger ud Hvis det politisk udmeldte mål skal give mening, må konsekvensen være, at mindst to tredjedele af de fossile reserver ikke brændes af. En afledt konsekvens bliver, at værdien af disse ‘ikke-brændbare fossile ressourcer’ mister deres værdi (på engelsk ‘stranded assets’).

Den nuværende prissætning af verdens kul-, gas- og olieselskaber synes imidlertid ikke at tage højde for dette, og man synes at ignorere’, at vi snart kan blive vidne til en reel ‘CO2 boble’, som potentielt kan true væsentlige dele af den finansielle sektor, hvis denne boble udløses ved et kollektivt masseudsalg af aktiver i fossil-industrien.

Nok så absurd fortsætter eftersøgningen efter endnu flere fossile brændsler ufortrødent, og endda med stadigt stigende omkostninger, så som udvinding af tjæresand og skifergas, som er ekstremt energikrævende at udvinde, og som medfører eksorbitante risici for lokalmiljø og sundhed og olieefterforskning i det særligt forureningsfølsomme arktiske område. Og alt til ingen nytte, da vi allerede har flere reserver, end vi kan tillade os at afbrænde.

Det står klart, at der samlet set er enorme investeringer placeret i kul, olie og gas, men det kan være meget forskelligt, hvor mange midler de enkelte investorer har placeret, og dermed er det også forskelligt, hvor udsatte de er for at risikere store værditab.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 19

DIVESTMENT

investeringsforeninger og virksomhedsobligationer.

Klimabevægelsen skønner derfor, at den samlede eksponering udgør mindst 9-10 milliarder kroner, når ikke-offentliggjorte andele indregnes.

Et forsigtigt skøn er derfor, at den samlede danske pensionsbranche har hele 18-20 milliarder kroner placeret i sort energi. Det svarer til ca. én procent af den samlede forvaltede pensionsopsparing.

Fossil-investeringerne er typisk placeret i amerikanske selskaber som ExxonMobile, Chevron, ConocoPhillips, i russiske selskaber som Gazprom og LukOil, i britiske selskaber som BP, BG, BHP eller i andre europæiske selskaber som Shell, Total, ENI og Statoil.

Opgørelsen viser samtidig, at pensionsmidlerne kun i meget ringe grad er placeret i navngivne aktier indenfor vedvarende energi som sol og vind, og det skønnes, at der samlet set kun er nogle få hundrede millioner kroner investeret i aktier indenfor sol og vind (Vestas, Yingli Solar mfl.).

Pensionsselskaberne har øjensynligt ikke selv nogen detaljeret indsigt i deres eksponeringer i forhold til fossilvirksomheder. Således viser en foreløbig opgørelse af AnsvarligFremtid, at det kun

Pensionsbranchens holdning til egne investeringer Den danske pensionsbranches investeringer i grønne aktiver, dens etiske ansvar og handlemåde er på forskellig vis beskrevet tidligere, dels i analyser i magasinet EnergiWatch og i WWFs rapport om pensionsinvesteringer fra juli 2013.

Initiativet AnsvarligFremtid har desuden indsamlet flere reaktioner fra pensionsselskaberne i Danmark og har ligeledes været i dialog med brancheforeningen Forsikring og Pension.

AnsvarligFremtids overordnede vurdering er, at selvom der er forskelle i

Foto: Colourbox

» DET SKØNNES, at der samlet set kun er investeret nogle få hundrede millioner kroner i aktier inden for sol og vind.

er to ud af ni adspurgte pensionsselskaber, nemlig DIP og SEB Pension, som er i stand til eller ønsker at oplyse hvor mange midler, de har investeret i verdens 200 største fossil-virksomheder.

Selvom de samlede danske pensionsselskabers investeringer i kul, olie og gas udgør et to-cifret milliardbeløb, så er branchens samlede eksponering og dermed risiko for værditab sandsynligvis en anelse lavere end for investorer i USA og England.

Risikoen for det enkelte danske pensionsselskab afhænger naturligvis af selskabets egne konkrete investeringer i branchen, men også af hvorvidt investeringerne er placeret i kul og tjæresand eller i olie og gas, og kan derfor være væsentlig større end gennemsnittet for branchen.

20 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

pensionsselskabernes holdning til investeringer i våben, børnearbejde og andet, så synes deres holdning i forhold til deres enorme investeringer i kul, olie og gas at være bemærkelsesværdig ens. Alle selskaber fastholder, at hensynet til pensionskunderne, og særligt den forventede forrentning af investeringerne, skal have højeste prioritet, og at pensionsselskabet ikke har nogen egentlig moralsk eller juridisk forpligtelse til at fremme den grønne omstilling, eksempelvis ved at flytte investeringer i kul-, gas-, og olieselskaber over til vedvarende energikilder.

Flere af pensionsselskaberne henviser desuden til, at de har underskrevet United Nations Principles for responsible investments (UNPRI), at de følger FN Global Compact’s 10 principper og/eller, at de har tilsluttet sig Carbon Disclosure Project, at de ‘tilpasser sig den løbende udvikling i holdning til miljø og etik på de markeder, hvor de virker’, og at de ‘frasælger selskaber, som viser uansvarlig omgang med naturens ressourcer eller unødigt belaster miljøet’.

Men alle disse argumenter giver ingen sikkerhed for, at deres pensionsmidler ikke bidrager mere til at fastholde kloden på klimakollisionskurs end til at undgå den.

Skriftlige forespørgsler via AnsvarligFremtid til aktørerne i branchen viser, at ingen af pensionsselskaberne ser et problem i kul-, gas- og olieselskabernes forretningsmodel, og ingen har i deres besvarelser adresseret problematikken

DIVESTMENT

omkring risikoen for pludselige og muligvis enorme værditab (stranded assets).

Alle de adspurgte pensionsselskaber oplyser således, at de ikke for nuværende samarbejder med det internationale Asset Owners Disclosure Project, som netop har til formål at belyse, hvordan bl.a. pensionsselskaber håndterer klima-risici og formidle værktøjer til at sikre en lavere andel af fossil-investeringer i porteføljen.

PKA fremfører uheldigt, at ‘man er forpligtet via lovgivningen til at skabe det størst mulige afkast til medlemmerne’. PKA ignorerer således både det faktum, at brancheforeningen Forsikring og Pension i 2011 selv har konkluderet, at pensionsselskaberne lovligt kan udelukke visse typer investeringer, selv hvis det kan medføre en risiko for et mindre afkast, og hvad der måske kan være endnu værre, så synes PKA slet ikke at forholde sig til risikoen for enorme værditab ved at fastholde store investeringer i fossil energi, et værditab som jo i høj grad vil reducere det langsigtede afkast. n Thomas Meinert Larsen er talsperson for Klimabevægelsen i Danmark

Se hvordan, du kan påvirke din egen pensionsopsparing på www.ansvarligfremtid.dk og læs mere om initiativet AnsvarligFremtid sidst i denne artikel.

KILDER OG LINKS: Det danske initiativ ‘AnsvarligFremtid’ www.ansvarligfremtid.dk Den globale divestment-kampagne ‘Fossil Free’ http://gofossilfree.org/ Den globale WWF-kampagne ‘Seize your power’ http://wwf.panda.org/about_our_earth/aboutcc/seize_your_power/ WWF-rapport om danske pensionskassers investeringer i fossil energi http://www.wwf.dk/?5560/Ny-rapport-stter-fokus-p-pensionkassers-grnne-ansvar Rapport fra Oxford Universitet ‘Stranded assets and the fossil fuel divestment campaign…’ http://www.smithschool.ox.ac.uk/research/stranded-assets/SAP-divestment-report-final.pdf

ANSVARLIGFREMTID – ET NYT DANSK DIVESTMENT-INITIATIV Hos initiativet AnsvarligFremtid er man godt træt af pensionsselskabernes manglende vilje til at tage ansvar, og er derfor i gang med at mobilisere danskerne til at bruge deres indflydelse som medlemmer overfor pensionsselskaberne. Initiativet indsamler tilkendegivelser og underskrifter, der skal sikre, at danske pensionsopsparinger gradvist går væk fra investeringer i kul-, gas- og olieselskaber, som lever af at ødelægge vores klima og fælles fremtid, og dermed undergraver hele formålet med at opspare til pensionsalderen.

AnsvarligFremtid har i skrivende stund indsamlet knap 350 underskrifter og et stort antal tilkendegivelser om ved næstkommende generalforsamlinger i danske pensionskasser at fremsætte eller stemme for forslag om divestment fra kul-, gas- og olieselskaber. Derudover har mange af deltagerne benyttet sig af hjemmesidens instruktioner til at kontakte deres pensionsselskab. Brancheforeningen Forsikring og Pension har udtrykt, at disse henvendelser allerede nu har gjort et stort indtryk.

AnsvarligFremtid regner dog med, at der skal op mod 2.000 underskrifter til, før de kan opnå indflydelse på generalforsamlingerne. Blandt arbejdsmarkedspensionsselskaberne hvor medlemmerne har direkte indflydelse via generalforsamlingen, så er der foreløbigt især interesse fra medlemmer af MP Pension, JØP og DIP. Det er muligt at underskrive og gå med i initiativet på www.ansvarligfremtid.dk.

EFFEKTEN AF STIGMATISERING Som med individer og befolkningsgrupper, kan stigmatisering medføre negative konsekvenser for en organisation. For eksempel vil virksomheder, som bliver stærkt kritiseret i medierne få et dårligt image - et image, der kan skræmme leverandører, potentielle medarbejdere og kunder væk. Regeringer og politikere foretrækker desuden at engagere sig med ”rene” firmaer for at forebygge negativ afsmitning, der kan skade deres omdømme eller bringe deres genvalg i fare. Aktionærer kan forlange ændringer i ledelsen eller sammensætningen af ??bestyrelsen for sådanne stigmatiserede selskaber. Stigmatiserede virksomheder kan være afskåret fra at konkurrere om offentlige udbud, fra at erhverve licenser eller ejendomsrettigheder til virksomhedens udvidelse, eller den kan blive svækket i forhandlinger med leverandører eller stigmatiseringen kan føre til annullering af millionkontrakter, fusioner eller opkøb. Desuden kan stigmatisering af blot et lille forretningsområde af et stort selskab true hele virksomheden.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 21

SYDAMERIKA

Bolivias højland trues af jorderosion De høje internationale priser på quinoa, det sydamerikanske frø, vender op og ned på landbruget i højlandet i Sydamerikas fattigste land, Bolivia. Fattige indianske bønder får for første gang i moderne tider glæde af en økonomisk succeshistorie. Men en ensidig og alt for intensiv satsning på quinoa er en tikkende miljøbombe, advarer agronomer. jorderosion

Q

Af Niels Boel

uinoaens succeshistorie er næsten for god til at være sand: Prisen er tredoblet de seneste år. Quinoa dyrkes af de traditionelt fattigste i Bolivia, indianske højlandsbønder. Og det er dem, som får glæde af de gode priser.

For de indianske bønder i Bolivias højland er den økonomiske succes til at tage at føle på: Der er blevet råd til en mere alsidig kost og til en forbedring af familernes huse. Børnene kan sendes i skole og måske på videreuddannelse i en af de større byer, hvor familien ofte anskaffer sig et eller flere værelse. Nogle åbner måske en butik eller køber et trans-

portmiddel, så de kan supplere indtægten fra quinoa.

Men stadig flere agronomer råber nu vagt i gevær. De høje priser på quinoa fører til en stadig mere intensiv og ensidig satsning på quinoaproduktion i højlandet.

Den mest eftertragtede quinoa – la Quinua Real, den kongelige quinoa med de største hvide frø – gror i ekstremt golde områder i Bolivia specielt mellem de to enorme saltansamlinger, Salar de Uyuní (over 10.000 km²) og Salar de Coipasa (over 2.000 km²).

Mellem de to saltsøer på den højtbeliggende, sandholdige pampa (ca. 3.600 meter over havets overlade) med natlige temperaturer under frysepunkter er quinoaen den eneste afgrøde, som kan dyrkes. Planten er blevet dyrket af højlandsbønderne i flere tusinde år. Traditionen i de indianske fællesskaber – los ayllus – påbyder, at quinoa’en dyrkes på bjergsiderne, mens lamaer græs-

22 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

ser nede i de smalle dalsænkninger mellem bjergene. Bjergskråningerne giver nemlig læ for planter mod de hårde, lave vinde.

Og lamaernes ekskrementer er ideelle som naturlig gødning til planterne.

Men i dag kan man ved besøg i området se, hvordan de gode priser på quinoa har ført til, at dyrkningsarealet har bredt sig til dalene.

I 2011 var 64.700 hektar under aktiv dyrkning med quinoa. I 2012 var det

De høje priser på quinoa fører til en stadig mere intensiv og ensidig satsning på quinoaproduktion i højlandet.

SYDAMERIKA

» UDPININGEN AF jorden i de traditionelle quinoa-områder bør bremses.

104.000 hektar. Ofte er lamaerne solgt og græsningsarealerne omdannet til quinoamarker. Herved er den naturlige gødning væk, hvad der medvirker til et faldende høstudbytte.

Foto: Niels Boel

Quinoa revolution Vicedirektør Cesín Curi fra det teknologiske udviklingscenter CPTS mener også, at udpiningen af jorden i de traditionelle quinoa-områder bør bremses.

I stedet bør behovet for en udvidelse af produktionen – der skal imødekomme den store internationale efterspørgsel og Bolivias udviklingsbehov – sikres i andre, i dag uudnyttede dele af højlandet.

– En yderligere udvidelse af quinoa produktionen vil faktisk sikre højlandet mod videre erosion. Blot skal udvidelsen af landbrugsgrænsen ske på tørre områder, som i dag ligger uudnyttede hen.

– Otte millioner hektar tørt land ligger brak i højlandet og trues af erosion. Hvis vi gør det muligt at dyrke quinoa på to millioner hektar jord her, skaber vi også

et økonomisk incitament til at redde området fra ørkendannelse, siger Curi.

Også den bolivianske vice-landbrugsminister for landbrugsudvikling og jord, Victor Hugo Vásquez, tror på en ‘quinoa revolution’ i Bolivia.

– I dag står sojabønderne i lavlandet i det østlige Bolivia for en milliardindtægt.

Men i 2025 kan indtægten fra quinoa overgå sojaeksporten, mener han.

Vladimir Orsag frygter, at det skrøbelige økosystem på pampaen kan lide under en massiv, intensiv monokultur med quinoabrug. Eksportfeber til trods slår han koldt vand i blodet: – Den bolivianske stat bør satse massivt på forskning for at undersøge, hvordan man øger høstudbyttet pr. hektar og sikrer en bæredygtig produktion af quinoa på den bolivianske pampa. n Niels Boel er journalist og forfatter. Han har boet en årrække i Latinamerika. Har tilrettelagt flere dukumentarfilm. I december 2010 udgav han sammen med Finn Rasmussen bogen: ’Det nye Latinamerika’

Fotos: Niels Boel

Udpining af jorden Samtidig betyder de favorable priser, at de færreste nu har tålmodighed til at lade jorden hvile, og det fører til udpining.

Quinoa sås normalt i september, mens der gøres klar til såning allerede i slutningen af regntiden, januar-februar. Og der bruges i dag traktorer, som oppløjer landskabet og fjerner den naturlige vegetation. Jorden lægges således bar i flere måneder for den tørre årstids voldsomme vinde. Det tynde, frugtbare, nitratholdige jordlag risikerer at blæse væk. Ifølge agronomer en opskrift på jorderosion.

Vladimir Orsag Cespedes, som forsker i jorderosion ved San Andrés Universitetet i Bolivias hovedstad La Paz advarer mod risiko for ørkendannelse i højlandet.

– Vi ved ikke, om det sker eller om udviklingen er startet. Men vi ved fra lignende skrøbelige områder som Sahel-bæltet i det nordlige Afrika, at risikoen er der.

– Tidligere betød fællesejet og de indianske autoriteter en mere afbalanceret udnyttelse af jorden med respekt for jordens behov for hvile, beplantning af planter som tola’er, som beskytter mod vinden osv.

– I dag betyder de gode priser, at mange, der var migreret til byerne eller til nabolandene for at arbejde, vender tilbage. Men de har glemt de gode, gamle praksisser, og ofte har de ikke respekt for de traditionelle indianske autoriteter og normerne i det indianske samfund. F.eks. dyrker de bare jorden helt frem til vandløb, selv om jorden så oversvømmes ved kraftig regn.

Også den danske agronom Sven-Erik Jacobsen, som har forsket mange år i quinoa produktion, efterlyser en ændring i praksis: – Ellers vil der ikke fremover være basis for at dyrke quinoa i det sydlige Bolivia, hvorfra vi får den quinoa, som eksporteres til hele verden, la Quinua Real.

For Orsag er en styrkelse af de tradi-

tionelle, indianske fællesskaber og deres autoriteter den eneste måde at sikre en økologisk forsvarlig udnyttelse af jorden.

– Der bør forskes i bæredygtig produktion, så befolkningen på højsletten kan blive ved med at leve af at dyrke quinoa, fordi det er en af deres få overlevelsesmuligheder, siger han.

» QUINOA GROR i ekstremt golde områder i Bolivia specielt mellem de to enorme saltansamlinger, Salar de Uyuní.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 23

SYDAMERIKA

Quinoa:

Fattige indianere skabte årtiets største landbrugssucces Markedet for det næringsrige sydamerikanske kornlignende frø, quinoa, synes umætteligt.

Quinoa er for alvor ved at vokse ud af sin storbysmarte niche for at blive hvermandseje i de vestlige lande. Motoren i succesen er bolivianske højlandsindianere, traditionelt de fattigste i Sydamerikas fattigste land. quinoa

lægges altid noget til side fra høsten til eget forbrug.

B

Af Niels Boel

olivias marker bølger af quinoa’ens røde, lilla og grønne blomster. Undertiden ses små klynger mennesker. De er ivrigt beskæftiget med at høste quinoa eller afstøve frøene i vinden.

Tæt på verdens største saltsø, Salar de Uyuní, har familien Mayorga parkeret deres bil på marken. Børnene ser på, mens mænd og kvinder hugger planter ned med lange machete knive. Quinoahøsten er en social begivenhed. Derfor skal børnene også være med denne lørdag. Faderen, Vicente Mayorga, beskytter sig mod den skånselsløse sol med en bredskygget hat. Han fortæller, at han til daglig er minearbejder. Han har hyret to kolleger fra minen for at hjælpe med at høste. Jorden er kollektivt ejet. Men familien Mayorga disponerer som andre familier i det indianske fællesskab over en jordlod til egen gavn.

Vicente Mayorga beretter stolt om de forbedringer, familien oplever takket være quinoa. De to største børn bor i en lille lejlighed, familien har købt inde i byen, så de kan gå videre i skolen. Familien har købt bil, og dens kost er blevet mere alsidig end tidligere. Quinoa får familien dog også, forklarer han. For der

Quinoa tager verden med storm I århundreder er Bolivias indianere blevet fastholdt i marginalisering af landets europæisk prægede elite, uden andel i økonomiske fremskridt. Højlandet i det vestlige Bolivia har de sidste årtier været præget af migration til storbyerne og til nabolandet Chile.

I dag vender mange migranter tilbage.

Og det er let at sætte navn på årsagen til forbedringerne af levevilkårene i det

24 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

traditionelt meget fattige område. På de tørre sletter ved verdens største saltområde er quinoa den eneste afgrøde, der kan vokse. Den kornlignende frø kan overleve minusgrader om natten, den stærkt begrænsede nedbør og højden (op til i 4.000 meter). I Incaernes rige var quinoa soldaterration. Mens de spanske erobrere og deres efterkommere tog indianernes kartofler og majs til sig, havde de ofte kun foragt til overs over for ‘indianer- og dyre ædelsen’.

De seneste årtier er quinoa gået sin sejrsgang verden rundt. Den hyldes for

SYDAMERIKA

Foto: Niels Boel

» VICENTE MAYORGA er stolt af de forbedringer, familien har oplevet takket være quinoa.

bl.a. at indeholde alle de livsnødvendige aminosyrer og for at være uden gluten.

Den er brudt igennem globalt på gourmetrestauranternes menu og i middelklassernes køkken. I 1993 udråbte USA’s rumfartsadministration NASA quinoa til ‘astronautføde’, den mest næringsrigtige tænkelige føde. FNs fødevareorganisation FAO har erklæret 2013 for ‘quinoaår’ og ser quinoa som et instrument til at bekæmpe globale underernæringsproblemer.

Quinoa er verdens største landbrugssucces det sidste årti. Bolivia har set sin eksport vokse fra 2.000 tons i 2000 til 26.000 tons i 2012. Eksportindtægten er tidoblet på 7 år.

Danmark var med til at sikre eksportgennembrud Trods quinoa´ens enestående næringsværdi og en voksende efterspørgsel på de internationale markeder fra 1970’erne lykkedes det først i midten af 00’erne at sætte turbo på eksporten.

Dansk udviklingsbistand fra Danida har spillet en afgørende rolle i udviklingen af den bolivianske eksportsucces. Quinoa er dækket af en beskyttende ”film” af saponiner, naturlige sæbestoffer med en bitter smag. Indtil for få år siden var udvaskningen af saponin fra quinoa manuel, hvilket umuliggjorde en eksport i stor skala. Danida har støttet det private center for bæredygtig teknologi, CPTS, som fra 2002 har arbejdet på at udvikle maskiner, der kan rengøre quinoafrøene og klargøre dem til eksport. Herefter banes vejen for massiv produktion.

Næste flaskehals for en udvidelse af eksporten er det begrænsede areal, hvor quinoa vokser, fortæller Cesín Curi, vicedirektør i CPTS. Derfor udvikles ny teknologi – med støtte fra bl.a. Danida. Økologiske såningsmetoder med organisk gødning, høstmaskiner og vandingsmaskiner m.v. skal muliggøre udvidelse af quinoa produktionen til knastørre arealer.

En udvidelse af quinoaarealet kan føre til et prisfald, der kan styrke eksporten på sigt.

Men det skal ikke skade de små producenter ved Saltsøen. Deres særligt velsmagende og store quinoafrø skal sikres ved tildeling af en kvalitetsmærkning.

Foto: Colourbox

Foto: Niels Boel

Umætteligt marked Mange af dagens sydamerikanske eksportsucceser – som antibiotikapumpede chilenske lakseopdræt, brasilianske sojamarker på tidligere regnskovsområder og peruanske miner – er økologiske katastrofer til gavn for store selskaber. Det omvendte gør sig gældende for boliviansk quinoa. Næsten al eksport er økologisk.

Og hele højsletten, hvor quinoa’en gror, er i indiansk fælleseje.

Det store problem for quinoaproducenter er at efterkomme den store efterspørgsel, fortæller Paola Mejía, direktør for Handelskammeret for Quinoa.

Bolivia producerer næsten halvdelen af verdens quinoa. Men Quinoakammeret frygter, at priserne, som er tredoblet på kort tid, vil opmuntre andre produ-

Turbo på eksport

centlande som konkurrenten Peru til at overtage markedsandele.

Derfor ønsker den bolivianske regering drastisk at øge produktionen.

– Inden for det næste årti skal vi nå 1 million tons, lover vice-minister for

landbrugsudvikling og jord, Víctor Hugo Vásquez.

Mejía håber at forarbejdede quinoa­ produkter (som müsli og mel), som i dag udgør 7 procent af eksporten, de næste tre år vil vokse til 15 procent.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 25

UGANDA

Foto: Colourbox

– Sprøjtegift gjorde mig syg

Det var ikke malaria, men sprøjtegift, der gjorde Sarah Akia syg. Nu er den ugandisiske farmer helt stået af kemien og har stor succes med at dyrke økologisk. sprøjtegift

D

Af Dan Larsen

en ugandiske farmer Sarah Akia var vant til at have kløe, maveproblemer, høj feber og hovedpine. Hendes konklusion var, at hun blot havde malaria hele tiden.

Efter at have lidt med disse problemer i årevis ved hun nu, at årsagen var sprøjtegift og ikke malaria.

I dag er hun ekspert i hjemmelavet økologisk beskyttelse af sine afgrøder og ikke mindst i kemiske sprøjtemidler.

Sarah Akia er nu stået helt af kemien og driver et økologisk landbrug.

Lille brug Sarah Akia er en 48 årig farmer i bushen udenfor Pallisa, der ligger en dagsrejse fra Kampala. Hun dyrker sine fire hektar hjulpet af sin mand. Afgrøderne er bomuld, kassava, bananer og majs.

Rundt om sit hus har hun appelsintræer.

– Jeg anede ikke, hvordan de kemiske sprøjtemidler virkede. Vi gjorde jo bare, som sælgerne sagde, forklarer hun og understreger, at forklaringen med malaria virkede helt rimelig for hende og naboerne.

Sarah Akia må arbejde hårdt på sine fire hektar. Familien har 10 børn, hvoraf de ni går i kostskole en dagsrejse væk.

Der skal skaffes mange penge til familiens ophold. Målet er, at børnene ‘klarer sig bedre’ end forældrene.

Foto: Aggrey Atuhaire)

En dag kom nogen forbi Årsagen til, at Sarah Akia nu har omlagt sit landbrug totalt, er, at en repræ-

» SKADEDYR PÅ appelsintræ.

26 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

UGANDA

Foto: Dan Larsen

sentant for en NGO kom forbi landsbyen og indbød to lokale bønder til en serie seminarer om IPM, Integrated Pest Management. Naboerne valgte hende som deltager.

Efter en serie kurser, hvor hun blev certificeret som vejleder af andre, ved hun i dag meget om at veksle mellem forskellige afgrøder, fremstille egne midler til at bekæmpe skadedyr og svamp og håndtere kemikalier sikkert.

– Jeg er selv gået fuldstændig over til økologisk drift, forklarer hun entusiastisk.

– I år har der været tørke, men jeg får alligevel større udbytte, end hvis jeg brugte kemikalierne. Når det er meget varmt, beskadiger kemikalierne afgrøden.

ler og organiske løsninger fra Bolivia, og er for øvrigt også i gang i Nepal. Diálogos tilgang til emnet er arbejdsmedicinsk; at forhindre forgiftninger.

De fleste bønder i Uganda har som bønder i andre fattige lande ingen anelse om, hvordan de kemiske sprøjtemidler virker. De kan ikke læse mærkater, kender ikke advarende farvekoder og tror, at jo mere og kraftigere ting de bruger, des bedre virker det.

At beskytte sig selv imod kemikalierne er ukendt. Mænd og kvinder sprøjter i modvind, uden handsker og støvler og får mængder af gift på kroppen og i lungerne. De lokale klinikker kan ikke diagnosticere forgiftninger.

Får gift på kroppen Bag forandringerne i denne bondes liv er kurserne i at omgås sprøjtemidler med varsomhed og selv producere alternativer.

Det drives af en ugandisk organisation i partnerskab med den danske NGOorganisation, Diálogos.

Danskerne har års erfaring i at introducere korrekt omgang med sprøjtemid-

Udbredelse Sarah Akia forklarer, at mange af hendes naboer stadig er skeptiske overfor de nye metoder. Derfor arbejder projektet og hun selv også med at undervise sælgere af kemikalierne i at vejlede kunderne korrekt, så folk i det mindste ikke bliver syge.

– Jeg siger til naboerne og farmere i andre landsbyer nær ved, at de bare kan komme og se med deres egne øjne, hvordan jeg gør. Folk tror ikke, at økologisk drift kan være sundere og give større udbytte.

Blandt de forandringer, som hun har fået indført i landsbyen, er, at det nu kun er mændene, der sprøjter med kemikalier.

Tidligere var det et kvindejob og selv

Når det er meget varmt, beskadiger kemikalierne afgrøden.

» SARAH AKIA (TV) med fem af sine børn hjemme på ferie.

ammende kvinder gik på marken i de kemiske støvskyer.

I et skur har hun udstyr til demonstration af korrekt sprøjtning. Det er doneret af det danske projekt.

Svært at overbevise mænd Helt let er det ikke. Hun forklarer, at det som kvinde kan være meget svært at overbevise en mand om, hvad der er bedst at gøre og dyrke.

– Nogle kan ikke tolerere, at en kvinde fortæller den slags. Men der er da mænd, der kan forstå, siger hun.

Selv er hun blevet vejleder og cykler omkring for at udbrede sin viden i fjerne landsbyer. Hver søndag efter kirkegang og bønner samler hun sin lokale gruppe på 20-30 bønder for at de i fællesskab kan udvikle sig og dele erfaringer.

– Jeg gør dette arbejde af hensyn til folks helbred, forklarer Sarah Akia.

– Det er afgørende for deres liv. Jeg vil altså ikke have, at min ven dør, og jeg ved nu, hvordan jeg løser det. n Dan Larsen er journalist og skriver især om forholdene verdens fattige lande. Han er også udgiver af og redaktør for Verdensnyt.dk

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 27

ANMELDELSE

Ny film skal engagere unge i debatten om klima og energi HTX-elever fra Sønderborg er hovedpersoner i en film fra Det Økologiske Råd om den store energiomstilling.

Af Ulla Skovsbøl

H

vorfor er det vigtigt, at vi slipper af med de fossile brændstoffer? Tror du, at vedvarende energi er løsningen her i Danmark? Kan vi klare det inden 2050? Spørgsmålene var mange, da HTX-eleverne fra 1. z på det tekniske gymnasium, EUC Syd, teknisk gymnasium i Sønderborg satte sig foran computerskærmen for at interviewe klima- og energiminister Martin Lidegaard via Skype.

Blev filmet under interview Mens de en efter en tunede ind på ministeren, blev eleverne selv optaget af film-dokumentaristen Helle ToftJensen fra Spor Media, der i øjeblikket producerer filmen Den Store Energiomstilling for Det Økologiske Råd. Hun følger eleverne, mens de forbereder sig til at deltage i innovationskonkurrencen Future Energi Challenge.

Filmen skal indgå i et undervisningsmateriale til de 16-19 årige og give dem lyst og viden til at engagere sig i energi-og klimadebatten. Den skal inspirere dem til at se sig selv og deres egne ideer som en del af løsningen på de store udfordringer, samfundet står over for, når vi i løbet af en årrække skal klare os uden kul, gas og olie. n Ulla Skovsbøl er journalist og med i Global Økologis redaktion

Oprørske oldem Forestilllingen om den evige økonomiske vækst er en illusion. Da den ubehagelige sandhed går op for de to oprørske oldemødre i dokumentarfilmen Shirley & Hinda, forsøger de højlydt at råbe omverdenen op for at fortælle, hvor galt det står til. anmeldelse

Af Lasse Skou Andersen

W

e are broke… we can’t keep our promises!”

Sådan begynder dokumentarfilmen om de to charmerende og oprørske oldemødre, der forsøger af få svar på spørgsmålet: Kan den økonomiske vækst fortsætte for evigt?

Filmen handler om Shirley (91) og Hinda (84) og deres ulige kamp mod tiden, alderdommen og den vækstorienterede økonomiske udvikling.

Shirley og Hinda er vokset op i skyggen af Den Store Depression i 1930ernes USA, og nu oplever de den igen. Når de kører ned til indkøbscentret i deres el-scootere, kører de igennem lejre, hvor de arbejdsløse prøver at skærme sig mod

28 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

kulden i billige iglotelte. På varehylderne er alt lavet i Asien på fabrikker, der driver rovdrift på naturen. Imens gentager politikerne deres mantra om, at vi skal forbruge mere, så økonomien igen kan vokse.

Men de to ældre damer er skeptiske og begiver sig derfor ud på en omfattende mission.

Ser man bort fra den lidt overspillede og til tider melodramatiske filmteknik, har man en stemningsfuld dokumentarfilm med rigtig mange fine niveauer.

Filmen er morsom og underholdende, på grund af det lidt ambivalente, ironiske portræt af de to ældre kvinder, som i sig selv har svært nok ved at gebærde sig i den teknologisk udviklede verden og i princippet har problemer nok med ledgigt, gangbesvær og andre sygdomme, men alligevel vælger at tage fat i en af nutidens største udfordringer.

Filmen belyser emner som; økonomisk vækst, bæredygtighed, alderdom og

ANMELDELSE

» DE TO oldemødre Shirley og Hinda kæmper mod tiden, alderdommen og den vækstorienterede økonomiske udvikling.

mødre går i aktion magtesløshed fra et hidtil uset perspektiv.

Hovedpersonerne ser verdenen med en bevidsthed og erindring om, hvordan den så ud engang, og med en skeptisk og demonstrativ tilgang bevæger de sig ind på kapitalisternes, makroøkonomernes og dollarmilliardærernes territorier.

Perspektivet illustrerer, hvor svært det er for den almindelige borger at følge med og/eller gøre en forskel i det kapitalistiske vækstorienterede samfund.

Problemerne bliver illustreret på et helt basalt niveau, som alle kan forstå, hvilket også gør, at filmens videnskabelige niveau ikke kommer særlig højt op.

Det er derfor ikke nogen fagligt udfordrende film, da det ikke er argumenterne, der bærer filmen. Men de får rejst spørgsmålet fra et synspunkt, vi umiddelbart ikke har set før.

Filmen viser mange tankevækkende scener, som rent filmisk er meget stærke.

Mens de selv forsøger at forstå det øko-

Filmen er morsom og underholdende på grund af det lidt ambivalente, ironiske portræt...

nomiske vækstparadigme og konsekvenserne af det, konfronterer de på deres helt egen måde flere forskellige aktører inden for bankverdenen og den økonomiske sektor. Samtidig med at det ikke er let for dem at få taletid hos de rigtige aktører, mærker de en ignorant og til tider direkte modbydelig modstand mod deres indsigelser.

Filmen viser ret ofte, at de er meget gamle og har store fysiske problemer, hvilket i nogle tilfælde godt kan fjerne fokuset fra temaet om økonomisk vækst.

Den beskriver fint dialemmaet mellem økonomisk vækst og bæredygtighed med reference tilbage til Robert Kennedy’s kritik af BNP i 1969 og med en lille tankevækkende historie om bakterier i en flaske, som fordobler sig hvert minut.

Men de kommer ikke tættere på et svar end så mange andre. Overordnet nævnes koncepter som Steady State Economy og Ecological Economics, men filmen er snarere et opråb om et behov for kritisk tilgang til økonomisk tænkning end et svar på vores globale udfordring.

Filmen slutter meget fint med et digt oplæst af Hilda fra en megafon med konklusionen: ”It’s the economy there is the problem!” n Lasse Skou Andersen er stud.tech.soc. og med i redaktionen for Global Økologi

SHIRLEY & HINDA Oprørske oldemødre Spillelængde: Original titel: Instruktion: Producere:

78 min.

Two Raging Grannies Håvard Bustnes Christian Falch. Co-produceret af Jesper Jack Producent: Faction Films (Norge). Coproduceret af Frithjoff Film (Danmark) Sprog: Engelsk med danske tekster Dansk Distribution v. DOXBIO

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 29

NYT FRA RÅDET

Forbrugerrådet Tænk Nyt navn til 66-årig forbrugerorganisation.

F

orbrugerrådet har skiftet navn og hedder nu Forbrugerrådet Tænk. Nyt slogan er: Vi tænker, før du handler.

Navneskiftet skete med afsæt i en relancering af organisationen midt i november.

Det Økologiske Råd er en af de aktive medlemsorganisationer i Forbrugerrådet Tænk, og vi vil naturligvis gerne give en hånd med for at få slået det nye navn fast i bevidstheden.

Forbrugerrådet Tænk er en interesseorganisation med mere end 70.000 medlemmer, 30 medlemsorganisationer og en klar målsætning om at ‘gøre det lettere for alle forbrugere at træffe et trygt valg’.

Forbrugerrådet Tænk består blandt andet af jurister, økonomer og andre fagfolk, der kan rådgive og stille de rigtige spørgsmål.

Forbrugernes rettigheder Organisationen vil kæmpe for forbrugernes rettigheder, og vil også give dig relevant viden og anvisninger til at vælge de bedste produkter og services, når du handler.

– Så ved du altid, hvad du putter i kurven, uanset om du køber olivenolie eller en ny vaskemaskine.

Og uanset om kurven er placeret på gulvet i det lokale supermarked eller i højre hjørne af din computerskærm, hedder det i Forbrugerrådet Tænks nye strategiplan.

Forbrugerrådet Tænk indledte sit virke i 1947 under navnet Danske Husmødres Forbrugerråd og kom i 1960erne til at hedde Forbrugerrådet.

Formand for Forbrugerrådet Tænk er fortsat Anja Philip, som overtog posten efter Camille Hersom, der 15. september 2011 blev valgt til Folketinget for Radikale Venstre.

Foto: Colourbox

En bedre afgift på brændefyring Regeringen og de øvrige partier bag energiforliget fra 2012 foreslår en såkaldt forsyningssikkerhedsafgift, som bl.a. skal ligge på biomasse, herunder brænde til privat brændefyring. Afgiftsforslaget indebærer en række problemer, bl.a. vil det føre til grænsehandel, fordi man ikke mener, det er muligt at beskatte brænde, som hentes uden for landets grænser. Det Økologiske Råd har udarbejdet et forslag, hvor afgiften i stedet lægges på brændefyring. Der placeres en temperaturmåler i skorstenen. Måleren kan aflæses en gang om året. Dermed kan afgiften afhænge af, hvor tit man har fyret i ovnen/brændekedlen. Dette indebærer en række fordele. Det skaber ikke grænsehandel.

Der er ingen problemer med at skelne mellem brænde og f.eks. rafter. Man kan ikke friholdes for afgift ved at fyre med affald i stedet for brænde. Afgiften kan gøres større på ovne, som ikke er Svanemærket og dermed giver større luftforurening. Afgiften kan gøres større i byer, hvor man i stedet kan bruge fjernvarme, og hvor røgen giver flere sundhedsskader, da folk bor tættere på naboen. Forslaget er beskrevet på www.ecocouncil.dk.

Nyt projekt om fremme af reparation af elektronik Det Økologiske Råd har fået støtte fra Den Grønne Ildsjæle-pulje til et projekt om fremme af reparation, i samarbejde med Miljø- og Energicentret i Høje Tåstrup, Würtz Radio i København samt Reparationsguiden.dk. Det er et nytænkende projekt, der skal fremme affaldsforebyggelse ved at vise, hvordan flere elektroniske produkter kan repareres frem for at blive kasseret. Samtidig skal det afgrænses, så man ikke fremmer reparation af forældede produkter med for højt energiforbrug.

30 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

Nyt projekt om fremme af elcykler Elcykler har et overset potentiale for at nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen hos en stor gruppe bilister, som ikke kan eller har lyst til at bruge almindelig cykel: Folk der bor i meget bakkede områder eller har en transportafstand på over 5 km, ældre, lettere bevægelseshæmmede, f.eks. gigtpatienter, forretningsfolk, som ikke ønsker at ankomme svedige til møder m.v. Elcykler skal med andre ord ikke være en konkurrent til almindelige cykler, men til biler, knallerter m.v. I projektet indsamles informationer via spørgeskema, interviews og en test af elcykler hos ovennævnte målgrupper, bl.a. for at identificere solstrålehistorier. Disse historier anvendes efterfølgende til målrettet markedsføring af elcykler via målgruppernes egne kommunikationskanaler i tæt samarbejde med aktører, der er relevante for målgrupperne (f.eks. Ældresagen) samt landets kommuner.

EU & miljøet OVERBLIK OVER EU’S KLIMA- OG MILJØPOLITIK

EU OG MILJØLOVGIVNINGEN

1

Hæfte om EU og Miljø samt seminar for journaliststuderende Det Økologiske Råd har udgivet et hæfte på 20 sider om EU’s miljø- og klimapolitik – se www.ecocouncil.dk – samt afholdt seminar om samme emne d.

11. november på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus, med deltagelse af bl.a. miljøminister Ida Auken og medlem af EU-parlamentet Dan Jørgensen (S). Der vil følge uddybende hæfter om emnerne kemikaliepolitik, energi&klima, transport, luftforurening samt landbrug.

» DET ØKOLOGISKE Råds transportmedarbejder, Jeppe Juul ved indvielse af Sjællands første gastankstation.

Første gastankstation indviet i København Den 29. oktober blev Sjællands første gastankstation åbnet af Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal. Tankstationen skal bane vejen for, at den tunge trafik på længere sigt kan komme til at køre på biogas og dermed mindske transportens CO2-udledning. Biogas er det mest realistiske CO2-neutrale brændstof at satse på til tunge køretøjer. Det er Det Økologiske Råd, der i samarbejde med Københavns Kommune, Scania og energiselskaberne E.ON og OK har fået projektet op at køre – med støtte fra Trafikstyrelsen. I første omgang skal fire kø

Nyt projekt om informationskampagne for mere bæredygtig transport Der skal laves en kampagne der synliggør, hvad man kan opnå ved en mere fleksibel brug af forskellige transportmidler. F.eks. om fordelene ved delebiler og samkørsel i bil og ved at benytte aktive transportformer som cykling og gang og dermed få den nødvendige motion samtidig med at man transporterer sig. Det gælder også fordelene ved at kunne arbejde eller dyrke fritidsinteresser som læsning, mens man transporterer sig i kollektiv trafik. Projektet skal også udbrede bevidsthed om, at man ved at bruge disse transportformer både sænker udslip af klimagasser og luftforurening samt sparer penge. Kampagnen skal specielt rettes mod unge samt småbørnsfamilier.

De to sidstnævnte projekter er begge

benhavnske skraldebiler køre på gas. Gasdrift sænker også både luftforurening og støj markant. Gassen tappes fra naturgasnettet. Når man bruger naturgas giver det kun en lille reduktion i CO2-udslippet. Men tanken er, at man skal købe biogas, via såkaldte certifikater, som sikrer, at der fødes ligeså meget biogas ind på gasnettet, som der aftappes til køretøjerne. Dette er den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på, frem for at køre biogassen på lastbiler fra biogasanlægget og hen til tankstationen.

støttet af Trafikstyrelsens Pulje for Grøn Transport.

Konference om luftforurening på Christiansborg d. 9. oktober Det Økologiske Råd afholdt en spændende konference med oplæg fra bl.a. en række forskere, Miljøstyrelsen, Københavns kommune, Dansk Industri, Det Økologiske Råd og borgerinitiativet Red Søerne. Der var ca. 100 deltagere.

Forskerne fra Aarhus Universitet, DCE (tidligere DMU) fortalte bl.a., at deres seneste undersøgelser viser, at EU’s grænseværdi for kvælstofdioxid ikke vil kunne overholdes i 2015 – heller ikke selv om man supplerer miljøzonen med krav til person- og varebiler. Det vil tillige kræve bl.a. rensning for kvælstofoxider på tunge køretøjer. Miljøministeren har lovet et udspil om stramning af miljøzonerne inden nytår.

■ Nyt fra Rådet er redigeret af Christian Ege

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 31

Afsender Afsender Global Økologi Global Økologi c/o Det RådRåd c/o DetØkologiske Økologiske

ID-nr. 47464

Blegdamsvej 4B4B Blegdamsvej 2200 København NN 2200 København

Giv en grøn gave

Tak for dit engagement i miljødebatten!

Kære læser,

... der varer hele året

Jeg har efter syv gode år valgt at stoppe som redaktør på Global Økologi.

Global Økologi har sammen med Det Økologiske Råd en lang og stolt tradition for at formidle faglig viden om miljø og klima til en bred målgruppe. Det skal vi blive ved med, for der er brug for organisationer og medieplatforme, som kan komme med konkrete anvisninger til den enkelte om, hvordan hun eller han bedst medvirker til en GL bæredygtig udvikling BAL Gl Ba l ØKOL kritiske I – samtidig er der brug for vagthunde, øk som både i forhold oloG i kan være konstruktive ogOG Gl Bal l Baklimapolitik.

G l og til regeringens miljøøkoloGi Gi riO+20

9

Færre mennesker vil være en fordel for kloden.

Kemi-lov overser lavdosis-effekter ved hormonforstyrrende kemikalier.

14

Professor i økologisk økonomi: Vi skal regne i natur.

Latinamerika

16

Den grønne energiøkonomi er et skridt på vejen.

DECEMBER 2012 | NR. 4 | 19. ÅRGANG

22

paLæstina

Det skal kune betale sig at redde regnskoven.

26

Unikt vandsystem på Vestbredden ødelægges af israelsk hegn.

SEPTEMBE

R 2012 | N R. 3 | 19. ÅRGANG

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

økolo

RIO+20 endte næsten i minus

12

MAGASIN S GLOBALE MILJØ DANMARK NATUR OG FOR KLIMA,

G . ÅRGAN . 2 | 20 13 | NR JULI 20

MARTS 2013 | NR. 1 | 20. ÅRGANG

Nyt håb for naturen

11

10

Action Aid Bangladesh: Klima-flygtninge skal have en FN-konvention.

DANMARKS GLOBALE FOR KLIMA, NATUR MAGASIN OG MILJØ

er et hidtil Sodpartikler roblem overset klimap

r Klimaet kræve handling nu

24

19

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

5

9

Nano-lovgivning er helt utilstrækkelig.

Fagligt er der store udfordringer i at bevare overblikket og styre igennem et farvand, der rummer stor kompleksitet og etiske Brug dilemmaer.

Hvordan får man klima og resFarligere end fx forenet biomassen Biob Et bud på fremtiden rændsler, klogt s landbrug 4 testen afslører mad og jord sourcedagsordenen – rtnår et energirigtigt køleskab koster flere ressourcer at producere end : om energi Sto tema Baggrund og det gamle? analyser Hormonforstyrrende stoffer:

SIDE 13

miljø- og Første år i t energihuse

SIDE 16

SIDE 10

SIDE 14

d til Nepal: Dansk bistanns tag Sol på verde SIDE 18

SIDE 10-23

Formidlingsmæssigt er faglig formidling presset i alle medier af hurtige nyheder og kravet Giv kæresten, en god ven eller moster Magda en gave, der giver om at være til stede på så mange elektroniske platforme som muligt. Global Økologis kermening ogværet varer hele året. med plads til fordybelse. Samtidig er miljøsagen neværdi har altid faglig formidling jo ikke forbeholdt de få – men os alle – så at nå ud til en endnu bredere målgruppe er også Giv et abonnement på Global Økologi. Så sender vi Danmarks en nødvendighed.

globale magasin i de næste 12 måneder.

Det Økologiske Råd og Global Økologi har i alle år vist sig villig til at gå nye veje, og finde Det koster kun 345 kr./år. de løsninger der skal til for at sikre en saglig miljødebat. Jeg er sikker på at denne udvikling Global vil fortsætte. Økologi skriver om:

● ● ● ●

Klima Med venlige hilsner, Natur Tina Læbel, redaktør Global Økologi Miljø Grøn omstilling.

Magasinet udkommer fire gange årligt med nyhedsoverblik, NB Ved redaktionens afslutning var den nye redaktør ikke fundet. debat, baggrund og analyser.

Udgives af Det Økologiske Råd.

Send en mail til info@ecocouncil.dk eller ring til tlf. 33 15 09 77 for at bestille.

Til: ...... ...... ......

Fra: ...... ...... ...... ...... ...... ...... ...... ...... ......

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag