Global Økologi nr. 4, 23. årgang 2016

13. DECEMBER 2016 | NR.4 | 23. ÅRGANG | UDGIVET AF DET ØKOLOGISKE RÅD

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BAL ØKOLOGI

Grøn omstilling i verdens storbyer Side 3

18 MILJØ: Til kamp mod mikroplastik.

20 NATUR: Vi har brug for at genfortrylle vores syn på naturen.

Indhold

Danmarks globale magasin med nyhedsoverblik, baggrund, analyser og debat om klima, natur og miljø.

n NYHEDSOVERBLIK

3 Grøn omstilling i verdens storbyer GUSTAV BECH

Udgivet af Det Økologiske Råd

4 Mindre luftforurening fra færger GUSTAV BECH

Global Økologi online: ISSN: 2485-8163

5 Landbrugspakken underkendt af EU GUSTAV BECH

Global Økologi på tryk: ISSN 0909-1912

6 Kystfiskere glade for ny aftale GUSTAV BECH

5

Ansvarshavende redaktør: Gustav Bech gustav@ecocouncil.dk redaktion@ecocouncil.dk

8 Arktis fredes for nye olieboringer GUSTAV BECH 9 Lego vil gøre klodser bæredygtige IB SALOMON

I redaktionen: Peder Agger, Tue Damsø, Karin Jensen, Anders Gerhard Jørgensen, Pernille Hagedorn-Rasmussen, Ib Salomon,Ulla Skovsbøl.

Udkommer: Global Økologi vil fremover udkomme to gange årligt.

Udgiver: Det Økologiske Råd, Kompagnistræde 22, 3, 1208 Kbh. K. Tlf. 33 15 09 77 info@ecocouncil.dk Medlemskab/abonnement: Hvis du bliver medlem af Det Økologiske Råd får du samtidig Global Økologi gratis. Medlemskab koster 345 kr/år, og 195 kr for stud, ledige, pensionister.

Vil du kun have abonnement på Global Økologi, er prisen ligeledes 345 kr/195 kr. per år.

7 Danmark langt fra at opfylde FN’s naturmål GUSTAV BECH

10 Det Økologiske Råd fejrede 25 år TRINE SEIDELIN HAGEN 12 7.X vandt klima-madkampen VICTOR VIEMOSE ANDERSEN

10

n LEDER OG OPINION

14 Lappeløsninger og business as usual JESPER PETERSEN 16 Lige rettigheder for kvinder vil resultere i mere mad DANIELLE NIERENBERG 17 Hvordan overlever vi Trump-tiden? CHRISTIAN EGE n BAGGRUND OG ANALYSER

18 Til kamp mod mikroplastik CLAUDIA SICK OG LONE MIKKELSEN

23

20 Vi har brug for at genfortrylle vores syn på naturen ULLA SKOVSBØL

23 Skovmyrer skal bekæmpe æblernes fjender

Layout og grafik: Bechs Bureau/ ph7 kommunikation

ULLA SKOVSBØL

24 Tungmetaller i svinegylle forurener markerne

Tryk: KLS Grafisk Hus. Papir: PurePrint uncoated.

SØREN WIUM-ANDERSEN

Global Økologi og skribenterne. ©

Det er tilladt at citere fra magasinets indhold med kildeangivelse.

Forsidefotos: Colourbox m. fl.

n BØGER

24

28 Ny fotobog om Grønlands natur GUSTAV BECH n NYT FRA RÅDET CHRISTIAN EGE

32 Får du vores nyhedsbrev?

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

28 2 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

Foto: Colourbox

GL BAL ØKOLOGI

OVERBLIK

» FIRE AF verdens storbyer vil forbyde diesel- og benzinbiler for at dæmme op for luftforureningen.

Grøn omstilling i verdens storbyer Amerikanske storbyer vil fortsætte den grønne omstilling på trods af Trump. Investeringer i rene og sunde byer skaber ny vækst og mindre social ulighed. omstilling

Af Gustav Bech Når præsident Donald Trump i de kommende år sender hundredvis af milliarder ud i jobskabende infrastrukturprojekter, vil en stor del af de penge blive investeret klimavenligt, grønt og innovativt, skriver Mandag Morgen.

Sådan bliver det, fordi de politiske ledere i de amerikanske storbyer er overbeviste om, at en satsning på rene teknologier og klimavenlig infrastruktur er den bedste vej til både økonomisk vækst og social og miljømæssig bæredygtighed.

– Borgmestrene i de store amerikanske byer ønsker at skabe renere byer, fordi det er, hvad borgerne ønsker, siger Monica Keaney, amerikaner og redaktør af rapporten Cities100 om grøn omstilling i verdens storbyer, der netop er udkommet.

– Vi ser lignende projekter i mange andre byer. Det er en dyb trend, som

magtskiftet i Washington ikke vil ændre på, siger hun.

Eksempelvis er bystyret i Atlanta, Georgia i færd med at implementere en stor plan, der både skal reducere biltrafikken og etablere nye grønne transportkorridorer med tusindvis af nye træer.

100 projekter i 61 storbyer Rapporten indeholder beskrivelser af 100 grønne omstillingsprojekter i 61 storbyer verden over og dokumenterer, at byernes grønne omstilling har høj prioritet uanset borgmesterens partifarve og landets styreform. ’Cities100’ er udarbejdet af Sustainia, Mandag Morgens afdeling for bæredygtig forretningsudvikling, i samarbejde med organisationen C40, der har flere end 85 millionbyer med over 650 millioner indbyggere som medlemmer, og Realdania, der har været med til at grundlægge både Sustainia og C40.

De 100 projekter i Cities100 dækker ti sektorer fra energi, affaldshåndtering og transport til klimahandlingsplaner, energirenovering og nye finansieringsformer til fremme af grøn vækst og jobskabelse.

Ifølge Morten Nielsen, direktør i Sustainia er det er helt naturligt, at verdens

borgmestre investerer i ren energi og transport og grøn byudvikling.

– De byer, der vælger at satse på den grønne byudvikling, kommer ind i en positiv spiral, hvor investeringerne skaber vækst, udvikling, renere miljø, og dermed bliver endnu mere attraktive for borgere, investorer og virksomheder, siger han.

Tænk globalt, handl lokalt Anne Hidalgo er borgmester i Paris og ny formand for C40.

– Det er måske ikke borgmestrene, der har opfundet udtrykket »tænk globalt, handl lokalt«, men det er uden tvivl dem, som i videst omfang praktiserer det, skriver hun i Cities100.

Hun er overbevist om, at verdens byer spiller en hovedrolle, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at realisere ambitionerne i den globale klimaaftale, der blev indgået i Paris sidste år.

Sammen med tre andre af verdens storbyer, Madrid, Athen og Mexico City, vil hun skride ind over for de mest forurendende diesel- og benzinbiler for at dæmme op for den voldsomme luftfourening, som den fossile trafik forårsager.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 3

OVERBLIK Tøj uden fluorstoffer

Foto: Teknologisk Institut

Fremover vil imprægnering i for eksempel regnjakken og flyverdragten ikke indeholde miljøfarlige fluorstoffer som PFOA. Ved en afstemning i december har EU forbudt en række fluorstoffer, der hører til de mest miljøfarlige stoffer.

Stofferne er svært nedbrydelige og er blandt andet fundet i isbjørne og sæler i Arktis. Forbuddet mod PFOAstofferne vil træde i kraft om tre år.

Næste mål er at udfase stofferne globalt, oplyser Miljøstyrelsen.

Krav til tunge køretøjer Københavns Kommune har netop vedtaget en række tiltag, der skal mindske forureningen fra busser, lastbiler og varevogne.

– Tunge køretøjer er blandt de helt store syndere, når det gælder luftforureningen i København. Det glæder mig derfor, at København nu viser vejen, når det gælder den nødvendige omstilling af tunge køretøjer, der kan sikre et renere miljø i København, siger Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester.

Høj genanvendelse 19 kommuner, der leverer til Vestforbrænding, er blandt de mest effektive i landet til at indsamle og genanvende plast, viser nye tal. Også når det gælder andre affaldstyper, er Vestforbrændings ejerkommuner effektive.

I 2015 genanvendte Vestforbrænding mere end 56 procent af det borgernære affald. Sorteringsrobotter forventes i fremtiden at styrke genanvendelsen yderligere.

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab ejet af 19 kommuner i og omkring København og i Nordsjælland.

Fond for øko-landbrug Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening vil sammen stifte en ny grøn fond, der kan investerer i kriseramte landbrug for at forpagte dem ud til landmænd, der vil omstille til økologisk drift.

Fonden vil i første omgang sælge aktier for 35 millioner kroner. Med den sum vil det være muligt at optage realkreditlån på omkring 65 millioner, så der i alt vil være omkring 100 millioner kroner at opkøbe landbrug for.

» FÆRGEN MELLEM Hundested og Rørvig får installeret en partikelfilterløsning.

Mindre luftforurening fra færger Støtte til nye projekter, der skal sænke støj og luftforurening fra færger. miljø

Af Gustav Bech 60 nye boliger bygget af bæredygtige elementer og en renere færgefart mellem Helsingør og Helsingborg.

Det er blot to af fem store miljøprojekter, som Miljøteknologisk Udviklings og DemonstrationsProgram (MUDP) netop har støttet med 65 millioner kroner.

MUDP vil med tilskud til de fem såkaldte fyrtårnsprojekter give virksomhederne mulighed for at prøve deres løsninger i fuld skala. Målet i et af projekterne er at nedbringe NOx- og partikelforureningen fra kystnære færger med henholdsvis 80 og 98 procent.

Foreløbig skal tre danske færger hos blandt andet Sundbusserne og RørvigHundested samt andre kystnære fartøjer udstyres med ny teknologi.

– Teknologien kan både bidrage til en bedre luftkvalitet i havnebyerne og skabe danske arbejdspladser. Danmark vil komme i front med maritime emissionsløsninger og dermed sikre, at danske rederier og teknologileverandører er på forkant med forventede kommende krav til NOx og partikeludledning fra skibe, siger projektleder Lars Overgaard, Teknologisk Institut.

4 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

Den internationale lovgivning for udledning af NOx er blevet skærpet. Fra 2021 skal nye skibe, som sejler i Nord– og Østersøen, sænke udledningen af NOx med mindst 75 procent, set i forhold til den nuværende regulering.

Hybridfærge billigere i drift Da færgeselskabet Thyborøn-Agger Færgefart holdt licitation over byggeriet af en ny færge til afløsning af den 40 år gamle ‘Kanalen’, faldt valget på en miljøvenlig hybridfærge.

Hybridfærgen er lidt dyrere end en almindelig færge, der bruger diesel som brændstof, men til gengæld er den billigere i drift.

– Det er en robust og fremtidssikret løsning, som løbende kan tilpasses nye teknologier omkring batterier og opladning. Derudover ønsker selskabet også at understøtte de to ejer-kommuners stærke profiler inden for grøn omstilling og bæredygtig energi, siger borgmester Erik Flyvholm (V), der er formand for Thyborøn-Agger Færgefart.

Thyborøn-Agger færgen transporterer hvert år 5.000 lastbiler, 50.000 personbiler og 140.000 passagerer.

OVERBLIK

Landbrugspakken underkendt af EU EU-Kommissionen har bedt om omfattende ændringer i den landbrugspakke, som Venstreregeringen trumfede igennem i foråret. Det er en lussing til Danmark, men en sejr for miljøet, mener Danmarks Naturfredningsforening. landbrug

Landbrugspakken, som kostede Eva Kjer Hansen posten som miljø- og fødevareminister, er nu efter mange måneders forhandlinger blevet underkendt af EUKommissionen.

Forhandlingerne mellem Danmark og EU har ført til, at regeringen frivilligt retter ind og accepterer betydelige ændringer af landbrugspakken, der var et erklæret »opgør med miljøtyranniet».

Landbrugspakken betød, at landbruget efter flere årtiers restriktioner fik grønt lys til at skrue helt op for gylle- og gødningssprederne og droppe randzonerne langs vandløb, der fører igennem markerne.

Miljø- og Fødevareministeriet siger, at ændringen af landbrugspakken sker i »fælles forståelse« med EU. De nye krav fra EU betyder et opgør med de frivillige aftaler i landbruget og skærpede krav til, hvor og hvordan en øget forurening kan finde sted.

EU kræver nu et loft over udledningen af fosfor, ligesom Danmark skal øge arealet med efterafgrøder til 29.000 hektar.

EU gør også op med Venstres og landbrugets kongstanke om, at miljøindsatsen skal bygge på frivillige aftaler og ikke obligatoriske krav, som gælder alle.

Regeringen har svigtet Regeringen har svigtet både landbrug såvel som miljøet, mener Danmarks Naturfredningsforening, som takker EU Kommissionen for at gribe ind.

– EU Kommissionen har klart sagt stop. Vi er glade for, at kommissionen har lyttet til vores bekymringer og bedt den danske stat rette ind. Danmark er et af verdens hårdest dyrkede lande og give los for endnu mere forurening er ikke acceptabelt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen,

Foto: Kim Vadskær

Af Gustav Bech

» ÆNDRINGEN AF landbrugspakken er sket i »fælles forståelse« med EU, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen har løbende gjort kommissionen opmærksom på de omfattende problemer, der var i den pakke, regeringen gennemførte med resten af blå blok i starten af året.

Danmarks Naturfredningsforening støtter den målrettede regulering, den nye aftale lægger op til, og som skal være gennemført i 2019.

Knasterne har ifølge DN været, at natur og miljøbeskyttelsen har været for svag i landbrugspakken, der blot ville øge forureningen af fosfor og kvælstof uden at tage hensyn til grundvand, drikkevandsindvinding, fjorde og den omgivende natur.

Også regeringens liberale dogme om, at miljøbeskyttelsen skulle ske ad frivillighedens vej, har fået et skud for boven af EU. – Også her har kommissionen givet os ret, og nu ændres den del af landbrugspakken til frivillighed under tvang. Det er et paradigmeskifte og opgør med den frivillighed, der hidtil har været herskende i natur- og miljøbeskyttelsen. Det kan vi som miljøorganisation kun være tilfredse med, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Landbruget får mulighed for mod kompensation selv at byde ind på efterafgrøder, men hvis målet ikke nås, vil det blive fulgt op af obligatoriske krav uden kontant belønning.

Efterafgrøderne er afgørende for at opsamle den resterende kvælstof, som ellers udvaskes fra markerne.

Ida Auken: Sejr for miljøet – Det er en stor sejr for miljøet, at regeringen bliver nødt til at ændre landbrugspakken, siger den radikale Ida Auken.

– Selvfølgelig skal man ikke sætte 30 års indsats for at få rent vand i Danmark på spil. Det er godt, at EU passer på Danmarks grundvand, vores fjorde og vores vandløb, når vores regering ikke vil gøre det, siger hun.

Landbrug & Fødevarer ærgrer sig over ændringerne. Prisen er for høj for dansk landbrug, lyder det.

– Pakken med blandt andet fjernelse af normreduktionen, en bedre miljøgodkendelsesordning og forhøjelse af harmonikravet til slagtesvin er helt afgørende for vores erhverv, siger formand Martin Merrild.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 5

OVERBLIK

Danmark langt Danmarks indsats for biodiversitet til dumpekarakter. Det viser en ny analyse fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening. biodiversitet

» DET SKÅNSOMME kystfiskeri med garn og snurrevod kan bane vejen for et mere bæredygtigt fiskeri, håber kystfiskerne. Her er det torsk, der ises .

Kystfiskere glade for ny aftale Flertal i Folketinget vil styrke naturskånsomt kystfiskeri og arbejde for en mærkningsordning for bæredygtigt fiskeri. fiskeri

Af Gustav Bech Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre har fremlagt et forslag om en ny vækstpakke for fiskeriet. De fire partier tæller tilsammen 108 mandater, og der tegner sig dermed et flertal uden om regeringen til at gennemføre de mange tiltag. Store dele af vækstpakken knytter sig til kystfiskeriet.

De fire partier vil styrke kystfiskeriet markant. Det skal ske ved at bremse kvoteflugten fra kystfiskeriet og tilføre kvoter af primært torsk og tunge til de trængte kystfiskere. Kvoterne, der tilføres, har en værdi på 40 millioner kroner.

– Kystfiskeriet har i årevis været under afvikling. Flertallet bag beretningen har præcis forstået, hvad der skal til for at redde ikke bare kystfiskeriet, men også de mange arbejdspladser kystfiskeriet sikrer rundt om i hele landet, siger Søren Jacobsen, næstformand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, og skipper på kystfiskerfartøjet H4 Regina.

De fire partier vil også arbejde for en mærkningsordning for det skånsomme kystfiskeri.

– Kystfiskeriet kan levere fisk af høj kvalitet med en unik historie og en skarp bæredygtighedsprofil. Den historie bliver i dag ikke fortalt, fordi kystfiskeriet mangler en mærkningsordningen og en platform til at fortælle den gode historie. Også den barriere vil partierne bag beretningen slå ned, idet de foreslår en mærkningsordning for skånsomt fanget fisk. Det bakker vi i FSK fuldstændig op om, siger Søren Jacobsen.

Nøglen til bæredygtigt fiskeri Partierne bag beretningen har stor fokus på det skånsomme kystfiskeri som en motor for det bæredygtige fiskeri. Dette ræsonnerer også godt med Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris dagsorden.

– Partierne bag beretningen ser det skånsomme kystfiskeri med redskaber som for eksempel garn og snurrevod som nøglen til et bæredygtigt fiskeri.

Partierne sikrer dermed ikke blot arbejdspladser og et trængt erhverv, men også det fiskeri, som giver mindst bifangst, har et minimalt brændstofforbrug og et fiskeri, der foregår uden at naturen tager skade, pointerer Søren Jacobsen.

6 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

Danmarks indsats for at stoppe tabet af biodiversitet og genoprette naturen halter gevaldigt bagefter. Danmark er meget langt fra at opfylde FN’s naturmål, som vi har forpligtet os til senest i 2020.

Det viser en analyse, som WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening offentliggør i dag. Analysen kommer samtidig med, at de 193 lande bag FN’s biodiversitetsmål mødes til naturtopmødet COP13 i Mexico.

Målene handler blandt andet om at beskytte truede arter, stoppe ødelæggelsen af sårbar natur, skabe et bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri, genoprette ødelagte naturområder, afsætte finansiering til naturformål, dele viden og innovation og afskaffe miljøskadelige subsidier.

Analysen viser, at Danmark kun opfylder ét af de 20 FN-naturmål. Danmark er langt fra at nå målet for 10 måls vedkommende – altså halvdelen af målene. For otte andre mål er der fremskridt, men ikke tilstrækkeligt til at nå i mål.

Milevidt fra at opfylde mål – Danmark må virkelig rubbe neglene for at kunne nå de mål, vi har skrevet under på, siger Bo Normander, programleder for skov og biodiversitet i WWF. – Her fire år før tid er vi milevidt fra at opfylde vores forpligtelser over for FN. I det nye regeringsgrundlag lægger VLAK op til at udforme nye ambitiøse naturmål for 2020 og 2030. Det er der i den grad brug for, så tilbagegangen for naturen kan vendes.

Også Ann Berit Frostholm, der er naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening og samtidig repræsenterer de grønne NGO’er til FN’s

Foto: Ulla Skovsbøl

Af Gustav Bech

OVERBLIK

t fra at opfylde FN’s naturmål

naturtopmøde i Cancun i Mexico, kritiserer Danmarks indsats.

– Danmark er bagud, og det skal ændres. Vi er alle afhængige af en sund, mangfoldig og robust natur, men som et af verdens rigeste lande har Danmark hidtil ikke magtet opgaven. Det er en opgave, der ikke bare kan skubbes videre til næste generation, siger hun.

Tilbagegang under V-regering Der er sket væsentlige forringelser af Danmarks opfyldelse af de 20 FN-mål siden V-regeringen trådte til i juni 2015, fremgår det af analysen. Især Landbrugspakken fra 2015 fører til tilbageskridt blandt andet på grund af øget kvælstofudledning fra landbruget.

For udviklingsbistanden (Mål 20) er det gået drastisk tilbage siden 2015.

Støtten til IUCN og andre internationale miljøkonventioner er beskåret drastisk fra et gennemsnit på 154 millioner kr. om året i perioden 2010-2015 til 22 millioner kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 2017. Samtidig er det regeringens plan helt at stoppe støtten til FN’s Globale Miljø Facilitet (GEF) fra 2018. GEF

er hidtil blevet tildelt 400 millioner kr. hvert fjerde år.

På den positive side tæller regeringens Naturpakke fra maj 2016, der blandt andet har mål om mere naturskov og urørt skov i statsskovene. Men samlet set går det i den forkerte retning, og der er nu kun fire år tilbage til at nå i mål.

Manglende indsats for truede arter Et af de steder, hvor Danmark for alvor halter bagefter er indsatsen for truede og kritisk truede arter (FN’s naturmål 12).

I Danmark vurderes 369 arter af dyr og planter til at være kritisk truede. Men på trods af dette er der blot for en enkelt kritisk truet art lavet en plan for overlevelse, og det gælder sommerfuglen Hedepletvinge. En af de arter, som der ikke har en plan for overlevelse, er storken.

For 200 år siden levede der 10.000 hvide storke-par i Danmark. I år var der blot to ynglende par.

I Danmark vurderes 2.262 arter af dyr og planter til at være enten forsvundet, truet, sårbare eller nært truet. Men på trods af dette, så har Danmark endnu ikke nogen national artsforvaltningsplan.

» MØNS KLINT er et unik naturområde og blev fredet så sent som i 1983.

RESULTATER FRA ANALYSEN Danmark har underskrevet FN’s Biodiversitetskonvention. Dermed har vi forpligtet os til at opfylde 20 naturmål – de såkaldte Aichi-biodiversitetsmål – der handler om at forhindre og genoprette tabet af biodiversitet i Danmark.

Analysen viser, at Danmark er meget langt fra at opfylde FN-naturmålene for 2020. Kun ét af de 20 mål har Danmark foreløbig opfyldt.

For 8 mål er der sket små men utilstrækkelige fremskridt siden basisåret 2010.

For 8 mål er der ingen væsentlige fremskridt overhovedet.

For 2 mål er der decideret tilbageskridt i forhold til at nå målet.

Endelig er 1 mål ikke vurderet på grund af manglende relevans i Danmark.

Kilde: WWF Verdensnaturfonden

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 7

Arktis fredes for nye olieboringer Kort tid før Donald Trump til januar bliver ny præsident i USA, har Barack Obama fredet Arktis mod nye olieboringer i de næste fem år. klima

Blot to måneder før Donald Trump overtager præsidentembedet i USA har Obama-administrationen netop offentliggjort landets nye fem-årsplan for nye havområder afsat til offshore olieboringer, siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace.

– Meget bemærkelsesværdigt har den afgående præsident her lukket adgangen til både USA’s nordatlantiske og arktiske kyststrækning. En sejr for miljø og klima og et nederlag til olieindustrien, siger han.

– Der har været stort pres på Obamaadministrationen fra både miljøbevægelsen og oliefirmaer, og det er en fantastisk nyhed, at klimaet og miljøet trak det længste strå. Det her var rent ud sagt utænkeligt for blot få år siden, understreger han.

Olieudslip og klima Olieboringer i arktiske farvande udgør ikke alene et klimaproblem, men er også forbundet med særlig risiko for olieudslip samt store udfordringer i forhold til efterfølgende oprydning, på grund af de barske vilkår i regionen med is, kulde, mørke og store afstande.

Trods fjernelsen af Arktis og Nordatlanten fra fem-årsplanen åbner Obamaadministrationen stadig for nye områder i Den Mexicanske Golf.

– USAs hidtidige dedikation til Parisaftalen har uden tvivl været afgørende for, at aftalen er trådt i kraft i historisk hurtig fart. Aftalens skrappe klimamål dikterer, at man bør sløjfe enhver ny efterforskning af olie, hvilket gør Obamas kurs i Den Mexicanske Golf til et skår i glæden over en ellers flot plan, siger Sune Scheller.

Ifølge ham er Obama-administrationens beslutning endnu et søm i kisten

for offshore olieboringer i Alaska. Senest smed Shell håndklædet i ringen i 2015 efter et katastrofalt efterforskningsprogram til en værdi af indtil videre syv milliarder dollars.

Dalende interesse En række olieselskaber, der tidligere har erhvervet sig licenser i Tjukterhavet og Beauforthavet, har leveret licenser tilbage til en værdi af 2,5 milliarder dollars.

Selskaberne har dog stadig en udtalt strategisk interesse i regionen og har kæmpet for at fastholde Arktis i fem-årsplanen.

Det er uklart, hvordan Donald Trump vil forholde sig til Obama-administrationens beslutning.

Interessen for offshore olieboringer i Arktis har været kraftigt dalende over de seneste år. Både i Rusland, Canada, USA og Grønland er udviklingen stort set gået i stå. Kun i Norge er interessen fortsat stor, i høj grad på baggrund af store skattefradrag på efterforskningsaktiviteter.

Greenpeace og miljøorganisationen Natur og Ungdom har senest stævnet den norske regering for brud på Grundloven og Paris-aftalen i forbindelse med nyligt udstedte licenser i Arktis. gb

Foto: Colourbox

Mere end en million underskrifter Fem-årsplanen fra 2017-2022 udpeger områder inden for USA’s kontinentalsokkel, der i perioden tilbydes olieselskaber til efterforskning efter olie og gas. Et foreløbigt udkast blev offentliggjort i foråret, hvor den nordatlantiske kyststrækning ikke indgik. Derimod indgik de arktiske farvande Tjukterhavet og Beauforthavet nord for Alaska.

Siden har Greenpeace samlet over 1 million underskrifter til Obama og sammen med en række miljøorganisationer samt oprindelige folk kæmpet for, at sårbare havområder i Arktis blev fjernet fra den endelige plan.

» OLIEBORINGER I arktiske farvande giver problemer for klimaet og er også forbundet med særlig risiko for olieudslip samt store udfordringer i forhold til efterfølgende oprydning.

8 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

Foto: Colourbox

OVERBLIK

OVERBLIK

Lego vil gøre klodser bæredygtige 30 ansatte hos Lego arbejder med at udvikle nye materialer baseret på fornybare råvarer. Koncernen minimere affald og skærer ned på energiforbruget. energi

Af Ib Salomon Vi har investeret i vindmøller, og vi har reduceret vores interne energiforbrug, ligesom vi har ændret vores pakninger, så der bliver mindre affald. Nu er turen kommet til selve Legoklodserne.

I dag fremstilles de af plastmaterialer, der er baseret på olie, men det vil vi gerne erstatte af fornybare og dermed bæredygtige plastmaterialer.

Sådan forklarede Søren Kristiansen, teknisk direktør hos Lego, da han talte på konferencen Nye veje for bioenergien, en konference, der fandt sted på Billund Biorefinery 1. december 2016.

Investerer en milliard kroner Lego tager opgaven så seriøst, at virksomheden vil investere

en milliard kroner i at udvikle bæredygtige materialer. Omkring 30 medarbejdere arbejder med udvikling af nye materialer, og »vi samler vores kompetencer i én bygning«, oplyste Søren Kristiansen.

Desuden vil Lego inddrage ekstern ekspertise, for eksempel fra universiteterne, ligesom virksomheden vil involvere NGO’ere, ansatte, forbrugere og børn i udviklingsarbejdet. For én ting er sikkert, sagde Søren Kristiansen: – Vi går ikke på kompromis med kvaliteteten. Den skal være i top. De nye materialer skal være lige så holdbare og lige så sikre som de nuværende, det dur for eksempel ikke, hvis et nok så bæredygtigt materiale kan knække, så der opstår skarpe kanter, børn kan skære sig på.

Kan markedsføres i 2020 Lego arbejder i dag med cirka 20 forskellige materialer, som fremstilles i 60 forskellige farver, så det er noget af en opgave, der venter, men Søren Kristensen er optimist og venter, at Lego kan markedsføre de første bæredygtige klodser i 2020 eller 2021, og i 2030 er ambitionen, at alle klodser skal være fremstillet af fornybare materialer.

Lego regner med at bruge 90.000 tons biomateriale om året.

Virksomheden beskæftiger cirka 18.000 medarbejdere og har en omsætning på knap 36 milliarder kroner.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 9

JUBILÆUM

Det Økologiske Råd fejrede 25 år 25 år Det Økologiske Råds jubilæum blev fejret med en stor

konference 23. november.

Af Trine Seidelin Hagen Onsdag den 23. november fejrede Det Økologiske Råd 25 år, hvilket blev markeret med en jubilæumskonference. Det blev en spændende begivenhed, hvor politikere, eksperter, borgere, erhverv og miljøorganisationer var samlet og kom med mange input til, hvordan vi løser klimaknuden, og hvem der tager teten.

Programmet bestod af to paneler, samt oplæg af Mogens Lykketoft og Connie Hedegaard. Der var desuden en videohilsen fra Bill McKibben – fremtrædende miljøaktivist fra USA og medstifter af den globale klimakampagne 350.org.

Vi skal spise mindre kød og begrænse madspild Det første panel handlede om borgernes rolle og gav mange input til, hvordan vi kan handle til fordel for klimaet. Signe Frese, COOP, gav et meget klart budskab: Vi skal spise mindre kød. Hvis vi følger kostpyramiden med mere grønt og en større andel basisfødevarer som brød og kartofler, gavner vi vores egen sundhed samtidig med, at vi sænker vores klimagasbidrag med 30 procent i forhold til gennemsnittet af danskernes bidrag i dag.

Dernæst skal vi søge at undgå madspild. Vi spilder 40 procent af den mad, som produceres, og husholdningerne står for halvdelen af spildet – resten er i industri, detailhandel og storkøkkener.

Derimod afviste Signe Frese, at der er behov for deklaration af de enkelte varers klimagasudslip. Det er for kompliceret at lave, forbrugerne vil ikke forstå det, og det er ikke nødvendigt, da det giver mere at begrænse kødforbrug og madspild.

Hun fortalte også om en undersøgelse om forbrugernes grønne vaner. De unge,

kvinderne og de højtuddannede er de mest grønne. Forbrugerne vil gerne selv forbedre sig på en række områder: For eksempel købe de mest energivenlige hårde hvidevarer, spise mere fisk, købe lokalt producerede varer, vælge ”grøn strøm” samt købe elbil eller hybridbil.

Derimod er der færre, som vil spise mindre kød, tage stilling til grønne investeringer i deres pensionskasse eller holde ferie tæt på deres bopæl.

Flere pensionsselskaber bevæger sig væk fra fossile brændstoffer Jens Hørby, Ansvarlig Fremtid, fortalte om, hvor meget den grønne bevidsthed breder sig globalt i forhold til investeringer i for eksempel pensionskasser.

Det er en international bevægelse, hvor Danmark ikke er specielt i front. Det anbefales blandt andet af FN’s generalsekretær. Globalt har 619 institutionelle investorer besluttet at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer, og det vedrører investeringer for 3.400 milliarder dollars.

I Danmark er mange medlemmer af pensionskasser mobiliseret, og flere kasser har besluttet for eksempel at sælge deres aktier i kulselskaber. Og de, som ikke har gjort det, har tabt store summer på at beholde deres fossile investeringer.

Mange fordele ved energirenovering Janus Henrichsen, Energitjenesten, fortalte om borgernes muligheder for at energirenovere deres bolig. Renovering giver mange andre fordele udover energibesparelser. Det giver også et bedre indeklima. Man skal derfor ikke kun energiforbedre sin bolig i de tilfælde, hvor det giver et økonomisk overskud på kort sigt.

Det Økologiske Råd lægger pres på detailhandlen Jeppe Juul, Det Økologiske Råd, fortalte om vores muligheder for at spare på energi i transporten og ved køb af

10 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

nye elektriske apparater. EU’s regler om Ecodesign medfører kolossale energibesparelser på alt fra pumper til køleskabe.

Det Økologiske Råd arbejder sammen med europæiske kolleger for yderligere at forbedre denne lovgivning og presser samtidig på, for at detailhandlen skal følge reglerne og informere kunderne om energimærkningen.

De store aktører forsøger også at løse klimaudfordringerne Et andet panel talte om, hvad de store aktører i samfundet gør ved klimaproblemerne. Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg kommune, fortalte om Project Zero – et ambitiøst projekt for at gøre Sønderborg CO2-neutralt. Projektet sætter ind på en bred front, såvel i forhold til borgerne som til kommunen som virksomhed.

Direktør Claus Bugge Garn, Rockwool, fortalte om behovet for en dybtgående grøn omstilling, og her spiller bygninger en stor rolle. Det er langt fra nok at bygge energivenligt. Den eksisterende bygningsmasse skal energirenoveres.

Det er afgørende for klimaet, men der er også en række andre positive effekter. En social – vi bekæmper ”energy poverty” , og en sikkerhedspolitisk – vi frigør os og bliver uafhængige af Mellemøsten og Rusland.

JUBILÆUM

» TUE DAMSØ, formand for Det Økologiske Råd bød velkommen til jubilæumskonferencen, hvor blandt andet Connie Hedegaard (th) deltog.

Professor Poul Erik Morthorst, DTU, fortalte om universiteternes rolle. Han slog fast, at der ikke længere er grund til at diskutere det videnskabelige grundlag.

Forskerne er enige om nødvendigheden af at bekæmpe menneskeskabte klimaforandringer.

Christian Ege, Det Økologiske Råd, fortalte om NGO’ernes rolle. Det er vigtigt at NGO’erne er organiseret stærkt på europæisk plan. Selv om mange både borgere og virksomheder er drevet af en vilje til at sikre en fremtid for vores børnebørn, er vi også nødt til politisk at sørge for, at de samfundsmæssige strukturer er i orden. Det gælder blandt andet skattepolitikken, som skal lægges om, så det bliver billigere at handle bæredygtigt og dyrere ikke at gøre det.

Verdens ledere har fået en fælles forståelse Mogens Lykketoft fortalte om FN’s meget vigtige bæredygtighedsmål for 2030, der blev vedtaget i september 2015.

Herefter blev der på COP 21 i Paris i december 2015 skabt en fælles forståelse blandt verdens ledere om, at vi skal have styr på klimaet for at opnå succes med de andre mål.

Tidligere troede man, at man kunne udrydde fattigdom alene med økonomisk vækst. Men det er ikke nok: Vi skal koble økonomisk vækst med indsats for at undgå klimaforandringer og miljøkatastrofer, ellers får vi ikke en holdbar økonomisk vækst. ’Der er ikke nogen plan B – for vi har ikke nogen planet B’ De rige lande skal række verdens fattigste lande en ekstra hånd. Med aftalen har vi en stærkere forpligtigelse til at hjælpe de fattigste lande, til at sikre en mere rimelig fordeling af verdens goder, samt til at hele vores energiforsyning, produktions- og forbrugsvaner bliver ændret. Det vil give en chance for at realisere en bæredygtig udvikling ud fra overskriften ’Der er ikke nogen plan B – for vi har ikke nogen planet B’. Vi har nået grænserne for, hvad vi kan udrette af godt med det produktions- og forbrugsmønster, som vi har været vant til – vi er nødt til at lave dramatiske ændringer i det nu, sagde Lykketoft.

Toget kører, men det skal op i fart Ifølge Connie Hedegaard er der så småt ved at komme i gang i udviklingen

for at bremse klimaforandringerne. Men der skal mere fart på, og det kan Danmark hjælpe med. Desværre slækker den nuværende danske regering på ambitionerne, fordi de mener, at Danmark er godt med i både teknologisk udvikling, grøn omstilling og klimapolitik. Regeringen mener at en grøn omstilling er både dyr, besværlig og skadelig for konkurrenceevnen, men det passer ikke.

Hvis vi ikke satser grønt nu, så er der ikke noget, der hedder konkurrenceevne om 15-20 år. Derfor skal regeringen ændre sprogbrugen, lade klima- og bæredygtighedsmålene være et centralt omdrejningspunkt i regeringsgrundlaget, samt sætte endnu mere fokus på forskning og innovation, hvilket vil give Danmark en større konkurrencedygtighed i årene fremover.

Du kan finde oplægsholdernes præsentationer på http://www.ecocouncil.dk/udgivelser/praesentationer, ligesom du kan se hele oplægget fra Mogens Lykketoft og Connie Hedegaard på vores Facebook-side, hvor det blev live-streamet. n Trine Seidelin Hagen er kommunikations­ medarbejder i Det Økologiske Råd

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 11

OVERBLIK

7.X vandt klima-mad Brændende Klimakærlighed med rodfrugtmos og kalkunbacon var dommernes foretrukne ret, da skolekonkurrencen Klimamadkampen for nylig løb af stablen på Enghavegård Skole i Gladsaxe. mad

EU skærper regler for farlig kemi i legetøj EU-lande er blevet enige om at stramme reglerne for brugen af det farlige stof bisphenol A i legetøj til små børn.

Den europæiske fødevareautoritet, EFSA, har revurderet farligheden af bisphenol A. Vurderingen viser, at grænsen for afgivelse af bisphenol A i legetøj ikke er tilstrækkelig lav.

Derfor har EU’s medlemslande nu besluttet, at grænseværdien for stoffet skal sænkes.

Det kemiske stof bisphenol A kan nedsætte muligheden for at få børn og er under stærk mistanke for at være hormonforstyrrende. Siden 2010 har stoffet været forbudt i Danmark i emballage og beholdere til fødevarer, som børn under tre år kan komme i kontakt med, og stoffet har siden 2011 været forbudt i sutteflasker i EU.

Det Alternative Miljøministerium Som en reaktion på regeringens nedprioritering af Miljøministeriet og dens intentioner om at tilbagerulle den grønne omlægning har en gruppe mennesker med filminstruktør Charlotte Sachs Bostrup og journalist Susse Rosenkrands Wassmann, Aller Press, i spidsen, oprettet et alternativt grønt ministerium på facebook.

Det Alternative Miljøministerium er oprettet som en åben gruppe, der skal vogte over regeringens forslag inden for landbrug, miljø, dyrevelfærd og fødevarer og har rundet 4.100 medlemmer.

Gruppenomdeler nyhedsartikler, forskning, baggrund og dokumentation, som i mange tilfælde viser, at regeringens politik ikke er bæredygtig. Man kan være med uanset politisk partifarve.

Af Victor Viemose Andersen – 5, 4, 3...2…1….Begynd!

I bedste Masterchef-stil bliver finalen i Klimamadkampen skudt i gang med en nedtælling af den ene af turneringens dommer, TV-kokken og pizza-kongen Gorm Wisweh.

Det er fredag eftermiddag, og kantinen på Enghavegård Skole er fyldt til bristepunktet med elever fra Skovbrynet, Grønnemose og Enghavegård, der hepper på deres skolekammerater, der toner frem på fire fladskærme i den store sal.

De har ét mål: At tilberede den bedste klimavenlige ret for dommerne Gorm Wisweh og Tom Vang Knudsen (A), der er formand for Miljøudvalget i Gladsaxe Kommune. Én klasse fra hver skole er med i finalen. De deltagende klasser har i ugerne op til finalen udviklet og serveret hver deres klimavenlige ret i kantinen, som de øvrige elever så har kunnet stemme på.

Det gav et finalefelt bestående af 7.X fra Skovbrynet, 6.D fra Grønnemose og 7.B fra Enghavegård.

Klimapåvirkning bliver gjort konkret Klimamadkampen er udviklet af Gladsaxe Kommune, og i de tre uger, som konkurrencen har kørt, har eleverne på de deltagende skoler sideløbende med, at de har skullet udvikle klimavenlige retter, modtaget undervisning i madens klimapåvirkning og smagssammensætning.

– Mad kommer til at være en stor del af børnenes fremtidige dagligdag, så vi synes, det er vigtigt at hjælpe dem med at gøre sig nogle overvejelser om sundhed og klimaaftryk. Med Klimamadkampen gør vi det på en sjov og anderledes måde, siger Cæcilie Lützau fra Grønt IdéCenter

12 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

i Gladsaxe Kommune, der er en af arrangørerne på Klimamadkampen.

Blandt de over 100 tilskuere i kantine på Enghavegård Skole sidder Ditte Munk. Hun er lærer i madkundskab og dansk på Enghavegård Skole, og har deltaget i konkurrencen med 7.C, som røg ud i semifinalen.

– Det har været fedt og meget lærerigt forløb, hvor jeg synes, det er lykkedes at gøre et abstrakt emne meget konkret for eleverne. Dels ved at arbejde med noget så håndfast som at udvikle en ret, dels ved at bruge eksempler i undervisningen, siger Ditte Munk.

For eksempel ville man skulle bruge en ekstra jordklode, hvis alle i verden spiste ligesom i Danmark. Og for hvert kilo oksekød, vi bruger, går der 15.000 liter vand.

– Det er ting, som eleverne kan forholde sig til. Og jeg synes generelt, de har lært rigtigt meget. Det kan godt være, at de ikke laver klimavenlig mad resten af deres liv, men de har en viden med sig og kan tænke over det i hverdagen. siger Ditte Munk.

Insekt-smagning som pause-indslag På de fire skærme i kantinen er der fuld knald på aktiviteten i køkkenet, hvor Gorm interviewer elever og holdenes mentorer om retterne, der tæller Brændende Klimakærlighed med rodfrugtmos og kalkunbacon, jordskokke/kartoffelsuppe med rugbrøds-croutoner og marinerede kyllingespyd med kartoffelbåde.

For en stund må skærmene dog hvile for at give plads til Jakob Rukov. Han er insekt-ekspert, og er kommet for at holde oplæg og give smagsprøver. Med sig har han stegte fårekyllinger og cookies med fårekyllinger i, som smager af chokolade, som både børn og voksne smager lystigt på.

Han fortæller desuden om fremtidens klimavenlige spise, insekter, deres historie

OVERBLIK

dkampen

som fødevare, og om sin egen insektfarm i København til lige dele begejstring og forvredne ansigter i salen.

– Vi har en stor kulturel barriere i forhold til at spise insekter, men når først man er ovre den, kan det indgå som en naturlig og mere klimavenlig substitut i mange af vores retter, siger Jakob Rukov.

Mens de sidste fårekyllinger synkes, tæller uret ned. 5, 4, 3...2...1...Slut! Retterne bæres ind i salen, og det er blevet tid for dommerne til at smage og afgive deres dom.

Vil give læring videre til mor og far Efter at have givet point for fire kategorier, herunder smag og klimaaftryk, er det tid til at kåre vinderen: 7. X fra Skovbrynet Skole!

Jublen bryder løs, der krammes, og holdet får overrakt prisen af dommerne.

– Vi havde slet ikke forventet at vinde, og vi var meget nervøse inden. Vi har udviklet rigtigt meget på vores ret undervejs, og vi har hele tiden prøvet at klimaoptimere, for eksempel ved at piske vores kartofler i hånden, så det er fedt, at det lykkedes, siger Kalsum, Logi, Alexander, Bahar og Ida fra 7.X. Stemning har hele eftermiddagen været på kogepunktet, og for dommer Gorm Wisweh var netop stemningen og sammenholdet, som mad kan skabe, én af grundene til at han valgte at stille op som dommer.

– Jeg blev helt sindssygt rørt over den entusiasme og ild, som børnene lagde for dagen. Når vi stod ude i køkkenet kunne vi gennem tre vægge høre den store støtte fra klassekammeraterne. Det er for mig noget af det, som mad kan. Det er et fælles sprog og det bygger bro imellem os, siger Gorm.

For ham og Tom Vang Knudsen var det svært at skulle vælge vinderretten, og Gorm fortæller da også, at han var meget imponeret over niveauet.

» DER BLEV arbejdet koncentreret, da eleverne gik i køkkenet for at demonstrere deres færdigheder.

» DET BLEV 7.X fra Skovbrynet Skole i Gladsaxe, der løb af med sejren i skolernes dyst om at udvikle og tilberede den bedste klimavenlige ret. Vi havde slet ikke forventet at vinde, og vi var meget nervøse inden, erkender de.

– Det, eleverne leverer i dag, viser bare, at børn sagtens kan lave mad, men måske ofte bliver holdt tilbage af forældrene derhjemme, der siger ‘Uh, pas nu på den skarpe kniv’ og den slags ting.

Holdet fra 7.X har i hvert fald ikke tænkt sig at stå tilbage for nogen der-

hjemme. På spørgsmålet om, hvorvidt de vil give gode råd videre til familien, runger der et entydigt ‘ja!’ n Victor Viemose Andersen er kommunikations­medarbejder i Gladsaxe Kommune.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 13

OPINION Naturgenopretning i Sjællands største mose:

Lappeløsninger og business as usual Ny, stor rapport dokumenterer, at EU-beskyttede fuglearter med mere forsvinder fra Holmegaard Mose-området. Til trods for Danmarks højeste beskyttelsesstatus, flere store fredningssager samt kassevis af handlingsrapporter, naturgenopretningsprojekter med mere. naturgenopretning

Med fokus især på fuglelivet evaluerer en ny rapport naturtilstanden i det cirka 20 kvadratkilometer store Holmegaard Mose område, Sjællands største mose.

Konklusionen er nedslående.

Næsten samtlige ni fuglearter, som Danmark og EU specifikt har forpligtet sig til at beskytte, er enten helt forsvundet eller i stærk tilbagegang.

Mosehornuglen, hvis forekomst i moseområdet i perioden 1973 til i dag er grundigt beskrevet, er helt forsvundet.

Danmarks sjældneste ynglende ugleart udryddes formentlig af den stærkt forøgede biltrafik på Rødebrovej, der gennemskærer moseområdet som et hvidt snit, og har mange drab på en lang række andre dyrearter på samvittigheden.

Sjældne ynglefugle forsvinder Også to andre meget sjældne danske

AKTUEL KOMMENTAR AF JESPER PETERSEN, formand for Holmegaard Mose Komitéen

ynglefugle, engsnarre og plettet rør­ vagtel, er helt eller næsten helt forsvundet.

Endda til trods for at Naturstyrelsen i 2000 udarbejdede en særlig national handlingsplan for engsnarren i Danmarks syv vigtigste naturområder, hvoraf Holmegaard Mose området dengang husede landets største ynglebestand.

Millioner til naturgenopretning Den forkerte udvikling sker trods udbetaling af op mod 35 millioner kroner til naturgenopretning alene siden 2003, til ejere, konsulenter, entreprenører med flere. Dertil kommer op mod 20 millioner kroner i braklægningsstøtte til mosegodserne Holmegård og Broksø siden 1994.

Betalt af danske og europæiske skatteydere.

Syngende engsnarrer HMO, max-tal 25

20

15

10

5

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

0

Naturstyrelsen indgik i 2008 aftaler til omkring 10 millioner kr. med de tre mosegodser, Gisselfeld, Holmegård og Broksø for at tilgodese optimale livsbetingelser for engsnarrerne.2008 indgik aftaler til omkring 10 millioner kr. med de tre mosegodser, Gisselfeld, Holmegård og Broksø netop for at tilgodese engsnarrens livsbetingelser. Siden er det blot gået tilbage, og nu er den ved helt at forsvinde.

Engsnarren er i dag den eneste danske ynglefugl, som på verdensplan er truet og opført i IUCNs seneste rødliste. Derudover er engsnarren opstillet i EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv, som en truet art.

14 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

Siden mosegodserne Holmegård og Gisselfeld i 2008 indgik en plejeaftale med Naturstyrelsen om blandt andet engsnarrevenlig drift af Porsmoseengene i den østlige halvdel af det store naturområde, er ynglebestanden faldet med 90 procent. Fra 21 syngende hanner i 2007 til to i år.

Plettet Rørvagtel forsvandt helt i 2009 efter at have toppet med 9 syngende hanner i 2008.

Trane og havørn forstyrres på forskellig vis, blandt andet af områdets meget intensive jagt, ensbetydende med reduceret forekomst og dårlige yngleresultater for tranens vedkommende.

De EU-beskyttede trækgæster, sangsvane og sædgås, har i flere år være i markant tilbagegang.

En stor del af mosens andre fugle er også gået tilbage.

Misforvaltning i tre årtier Også den seneste Natura 2000-plan (2016-2021; for Natura 2000-område nr.163 og EU-fuglebeskyttelsesområde nr.91) ændrer desværre intet på den alarmerende og paradoksale situation.

I lighed med den foregående Natura 2000-plan (2010-2015), samt en strøm af andre rapporter og ”handlings”-planer.

Mosegodserne, embedsmænd, konsulenter og entreprenører har tjent rigtig gode penge, siden naturgenopretning blev et politisk modeord, mens naturen – arbejdets erklærede mål – har spillet andenviolin.

OPINION

Misforvaltningen af internationale fuglebeskyttelsesområder i Sydsjælland har stået på i årtier.

Trods landets højeste naturbeskyttelsesstatus har forvaltningen af både de specifikt udpegede EU-fuglearter samt vandfuglelivet siden begyndelsen af 1980’erne igen og igen sat nye bundrekorder.

Lappeløsninger Her i det nye årtusind har en strøm af naturgenopretnings-projekter så set dagens lys i Holmegaard Mose-området, men på trods af elegant indpakning, samt opbakning fra grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, lader naturgenopretningen meget tilbage at ønske.

Naturfredningsforeningens lokale repræsentant, Rune Larsen, har rammende karakteriseret arbejdet ”lappeløsninger, det eneste realistiske”.

I Mosekomiteen har vi siden komiteens oprettelse i 2005 argumenteret for alene at arbejde for biologisk bæredygtige løsninger, fremfor hvad der er politisk/ økonomisk muligt i nutidens egoliberale virkelighedsboble.

Med til historien om kampen for biologisk bæredygtig i Sydsjællands po-

» I EFTERÅRET 2013 blev der nedgravet plastikmembraner rundt om højmosen, fordi fredningen og den efterfølgende naturgenopretning kun inddrog en del af mosen. Størstedelen af det 19 km2 store EU-fuglebeskyttelsesområde er således fortsat udsat for hård dræning, og plastikmembraner m.m. skal forhindre mosevand i at løbe bort fra den skrivebordsdesignede natur.

tentielt bedste fugleområder hører også beretningen om nogle af Danmarks værste, ulovlige ødelæggelser af helt unikke fugleområder.

Desuden blev en af Danmarks mest bevaringsværdige naturskove fældet, alene for at Gisselfeld kunne maksimere sin erstatningssum.

Eksempler på ødelæggelserne For eksempel de triste fortællinger om ødelæggelsen af to af Danmarks fuglerigeste søer.

I slutningen af 1990’erne slap godset Gisselfeld således afsted med at udrydde ynglefuglelivet i Danmarks engang fuglerigeste sø, Nielstrup Sø, målt i ynglefugle per kvadratmeter.

Og i en periode på 25 år fra 1978 til 2003 spillede Gisselfeld en central rolle i massakren på titusindvis af ynglefugle i nabosøen, Gødstrup Sø, i den sydøstligste del af Porsmosen. Selvom bortpumpningen af søvandet midt i fuglenes ynglesæson blev vurderet som ulovlig af myndighederne, greb man ikke ind. I 2003 etableredes et såkaldt VMP IIprojekt, der stoppede sommerafvandingerne, men skabte nye, fatale problemer for søens mange mishandlede ynglefugle.

Miljøministeren er tavs Rapporten ”Millioner spildt på forfejlet naturgenopretning i Sjællands største mose” er tilsendt både miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen samt EUs miljøkommissær Karmenu Vella med en appel om en hurtig implementering af en ny, bæredygtig naturforvaltningspolitik, der ægte interesserer sig for naturens ve og vel, inklusiv EUs grundlæggende gode fuglebeskyttelsesdirektiv.

EU har meldt tilbage, at man forventer at have nærstuderet rapporten inden årets udgang. Miljøminister Esben Lunde Larsen har endnu ikke reageret.

Du kan læse hele rapporten, beretningen om Gisselfeld og meget mere om på Mosekomiteens hjemmeside: www.holmegaardmose.dk

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 15

OPINION

Lige rettigheder for kvinder vil resultere i mere mad Fødevare­ produktionen kan øges med 20-30 procent og redde millioner fra sult, hvis verdens kvinder får samme adgang til jord, uddannelse og kredit som mændene. udvikling

Bæredygtighed i landbruget er ikke bare en modedille eller et slagord. Det er der tale om, når teknikker til at overleve tørkeperioder udviklet af kvinder syd for Sahara deles med deres medsøstre og kolleger i Asien, Latinamerika eller sågar USA, der også har problemer med vandmangel.

Hvordan man når frem til bæredygtighed, er ikke altid åbenlyst. Men der kan ikke være tvivl om, at vejen skal brolægges med samarbejde og dialog med kvinder.

AKTUEL KOMMENTAR AF DANIELLE NIERENBERG,

Præsident for Food Tank

for kvinder at få adgang til ressourcer og praksisser, som de har brug for til at øge næringsværdien af fødevarer, forhindre madspild og opnå højere indkomst.

Som professor Olivier De Schutter, tidligere FN-rapportør om fødevarerettigheder, har påpeget, fortjener kvinder ligestilling i alle livets aspekter, ikke bare inden for landbruget.

Lad os handle klogt og værdsætte dem og give dem den anerkendelse og støtte, de har brug for til at brødføde mennesker og tage vare på planeten. n Danielle Nierenberg er præsident for Food Tank i USA og ekspert i bæredygtigt landbrug og fødevarer. Hun har primært beskæftiget sig med køn og samfund, udbredelsen af industrilandbrug i udviklingslandene og nyskabelser inden for bæredygtigt jordbrug.

At gøde lighed i fødevaresystemet

Den kvindelige andel af økonomisk aktive i landbrug (%)

Samme adgang Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation kunne kvindelige bønder, hvis de havde samme adgang til ressourcer som jord, kredit, uddannelse og konsulentbistand som mænd – øge fødevareproduktionen med 20-30 procent og redde op mod 150 millioner mennesker fra sult og fødevaremangel.

Organisationen skal udbrede den viden for at understrege kvindelige bønders økonomiske værdi og deres bidrag til miljøet. Kvinders arbejde med at producere mad skal kvantificeres, så deres indsats kan blive værdsat efter fortjeneste.

Vi har også brug for, at bønder, politikere, NGO’er, forskningsinstitutioner og investorer indser, at videnskaben er vores tjener og ikke vores herre. Man bør subsidiere nyttig teknologi som mobiltelefoner til kvinder.

Lad os støtte kvinderne Regeringer overalt i udviklingslandene er også nødt til at investere i konsulentbistand specifikt til kvinder. Oprettelsen af uddannelsescentre for kvindelige landbrugskonsulenter og etableringen af kvinde-til-kvinde-netværk, hvor oplysninger kan udveksles, vil gøre det muligt

20,9%

42,6%*

Latinamerika og Caribien

Asien

48,5%

52%**

Afrika

Oceanien**

Kilde: FAO, The State of Food and Agriculture, 2011 & 2014.

Note: *Asien eksklusiv Japan; ** Oceanien eksklusiv Australien og New Zealand

173

17 bud på en bedre verden_DK.indd 173

16 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

08/08/2016 15.16

LEDER

Hvordan overlever vi Trump-tiden?

Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd VI VAR MANGE, der blev chokerede over valget af Donald Trump i USA – at et rigt land i 2016 kan vælge en mand, der forkaster videnskaben og kalder menneskeskabte klimaforandringer for et svindelnummer. Han har endda sagt, at tanken er opfundet af Kina med det formål at gøre amerikanske varer dyrere. Og han vil forsøge at melde USA ud af Paris-aftalen og stoppe for økonomiske bidrag til at bekæmpe klimaforandringer i ulandene.

HVORDAN KUNNE DET komme så vidt? Vi ved, at der er stor vrede i den lavere hvide middelklasse, blandt andet over lukning af kulminer – og Trump giver dem illusionen om, at de kan få genåbnet de lukkede kulminer.

Det viser endnu engang, at det er vigtigt, at bæredygtigheden har 3 ben – som det også fremgår af alle FNrapporter: et miljømæssigt, et økonomisk og et socialt ben. Det er ikke nok at kæmpe for klima og miljø – vi skal også bekæmpe uligheden – ”Leave no-one behind”!

Vi skal kæmpe for, at vores børn og børnebørn kan få gode livsbetingelser på kloden. Men vi får ikke opbakning til det, hvis der er mange, som i dag føler sig overset og overflødiggjort. Jeg har lige været til foredrag med proffesor Bob Massie, Massachusetts University, som fortalte, at Demokraterne havde foreslået store programmer til at skabe beskæftigelse i andre brancher i kuldistrikterne.

Men at dette blev blokeret af Republikanerne – som så bagefter har høstet stemmer på folks desperation. Det er jo ikke retfærdigt. Men vi må også kigge indad og se, om vi får formuleret os tydeligt nok, og om vi har kontakt til de, som føler sig marginaliseret.

MANGE HAR VÆRET ude at sige, at det ikke vil være muligt for Trump at rulle udviklingen tilbage – at store virksomheder og storbyer rykker så kraftigt nu på klimadagsordenen, at det ikke kan stoppes. Således har 360 amerikanske virksomheder og investorer for nylig skrevet et åbent brev til Donald Trump om at lade USA forblive under Paris-aftalen, og at det vil ramme velfærden, hvis Trump forsøger at stoppe den grønne omstilling. Firmaer som Kelloggs, Nike, Hewlet-Packard og Starbucks står

bag. Også Kina giver klart udtryk for, at de vil fortsætte udviklingen væk fra de fossile brændsler, uanset hvad USA gør. Det er jo meget glædeligt, hvis vi er kommet så langt at den positive udvikling ikke kan stoppes ved en sejr til det ekstreme højre i verdens stærkeste økonomi.

MEN DET MÅ ikke forlede os til at tro, at det er ligegyldigt, hvem der har det politiske lederskab. Paris-aftalen er langtfra tilstrækkelig, som den ligger. Den vil ikke føre til overholdelse af to graders målet. Tværtimod, hvis landene kun gennemfører det, som de har meldt ind som nationale mål til Paris-aftalen, vil klodens temperatur stige med tre til treenhalv grader, hvilket vil have katastrofale følger i form af ekstremt vejr, sænket fødevareproduktion med videre. Det er et stort tilbageslag, at Trump er valgt, og det stiller øgede krav til Europa om at genindtage sin rolle som førende i klimakampen – en rolle som er blevet svækket de senere år, hvor initiativet er overladt til USA og Kina. Der er blandt andet brug for en dansk regering, som viser det gode eksempel og aktivt arbejder for at trække EU i en grøn retning. Der er absolut ikke brug for at bremse op, som den nuværende danske regering gør.

Der kommer en ny udfordring til foråret ved præsidentvalget i Frankrig. Skulle Marine le Pen vinde, vil det næsten umuliggøre en samlet progressiv europæisk stemme de kommende år – det er svært nok i forvejen med højreorienterede regeringer i flere østeuropæiske lande, som fokuserer ensidigt på kortsigtet økonomisk vækst og på en nationalistisk kamp mod immigration.

DER ER BRUG for et EU, som kan tage lederskab i klimakampen. Det kræver folkelig opbakning. Talrige opinionsundersøgelser viser netop, at klima og miljø er områder, hvor der er stor opbakning til, at EU skal spille en fremtrædende rolle. De fleste har lært, at forurening ikke kender landegrænser, og de fleste ønsker at sikre et godt liv til vores efterkommere. Det er på tide, at EUlederne indser, at EU netop skal vise sin styrke og sin berettigelse i klimakampen.

Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat om en lang række miljøsager, til gavn for borgere og beslutningstagere: Hvordan bekæmper vi for eksempel farlig kemi og luftforurening, og hvorledes fremmer vi energibesparelser samt helhedstænkning i landbrug og trafik? Vi har særligt fokus på klima og vedvarende energiformer. Det Økologiske Råd blev oprettet i 1991 og er ikke et offentligt støttet råd, men en medlemsforening organiseret som NGO. Vores arbejde finansieres af medlemsbidrag, støttebidrag og eksterne projektmidler. I 2009 fik vi tildelt Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris. Læs mere på www.ecocouncil.dk

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 17

MILJØ

Til kamp mod mikroplastik Stop brugen af miljøskadelige mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter, lyder opfordringen fra Plastic Change og Det Økologiske Råd. De er gået sammen om kampagen Beat the Microbead. mikroplastik

Af Claudia Sick, Plastic Change og Lone Mikkelsen, Det Økologiske Råd I slutningen af oktober kunne Det Økologiske Råd og Plastic Change endelig offentliggøre nyheden om den omfattende danske kampagne Beat the Microbead, der sætter fokus på brugen af mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter, det vil sige alt fra cremer, hårprodukter, barberskum og skrubbecremer til neglelak og makeup – kort sagt alle de typer af produkter, der omfattes af EU’s kosmetikforordning.

Som en del af kampagnen er en dansk version af forbruger-app’en Beat the Microbead blevet lancereret, hvorved forbrugerne via en scannefunktion kan undersøge om et produkt indeholder mikroplastik eller ej – og såfremt det gør, hvorvidt producenten er i gang med at udfase mikroplastik fra deres produkter og derved tager ansvar for problemet eller ej.

Samtidig med lanceringen af app’en blev en underskriftsindsamling igangsat.

Herigennem kan de danske forbrugere skrive under på, at de ønsker, at Danmarks politikere, særligt den danske miljø- og fødevareminister, arbejder aktivt og seriøst for at få indført et fælles forbud i EU mod brugen af mikroplastik i kosmetiske produkter.

EU-forbud mod mikroplastik En af de store udfordringer omkring et EU-forbud er, at der slet ikke findes en entydig definition af, hvad mikropla-

stik er. Hvordan defineres mikroplastik rent kemisk, fysisk og størrelsesmæssigt, hvornår i produktets levetid skal producenterne kunne garantere at en given ingrediens ikke er mikroplastik (før, under og/eller efter tilsætningen af de kemisk fremstillede polymerer), hvilke produkttyper taler vi om (for eksempel kun renseprodukter eller også cremer og makeup) og så videre.

Der er fortsat mange uafklarede spørgsmål, hvoraf den netop opremsede liste kun er nogle udvalgte. Disse spørgsmål skal der arbejdes seriøst med, hvis vi skal have en lovgivning, der virkelig kommer til at gøre en forskel.

Vi har behov for en klar definition, som tager udgangspunkt i den forskning, der allerede er på området. Den viden der er om de miljøskadelige effekter af mikroplastik i alle dens former. Det er naturligvis indlysende, at en udfasning af mikroplastik i kosmetiske produkter ikke kommer til at løse det miljøproblem, som plastikforurening udgør globalt, men det er en af de lavthængende frugter.

Brugen er både uhensigtsmæssig og unødvendig. Mikroplasten i kosmetiske produkter kan enten undværes, eller der findes gode alternativer til mange af anvendelserne.

En fælles EU-lovgivning på dette område kan tilmed være løftestang til, at der ligeledes sættes ind på andre områder, hvor bidraget til forureningen med mikroplastik måske er endnu større.

Blot fordi området ikke bidrager mest til forureningen, kan det ikke bruges som et argument for, at det ikke er vigtigt at handle.

Andre lande på vej med forbud Hvordan får vi en tilstrækkelig lovgivning?

18 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

» EN UDFASNING af mikroplastik i kosmetiske produkter kommer ikke til at løse det miljøproblem, som plastikforurening udgør globalt, men det er en af de lavthængende frugter.

Her kan vi lære af andre lande, der allerede har eller er i gang med at indføre et nationalt forbud. I USA blev loven Microbead-free Waters Act underskrevet i slutningen af 2015, men loven har desværre alvorlige smuthuller, blandt andet omfatter det kun visse produkttyper, de såkaldte ’rinse-off’ produkter, hvilket omfatter de produkter, som er beregnet til at blive vasket af med det samme, som for eksempel skrubbecremer, sæber og make-up fjerner.

Desuden tillader loven bionedbrydeligt plastik som et alternativ. Problemet med bionedbrydeligt plastik er bare, at det kræver helt særlige forhold for, at det faktisk bliver nedbrudt hurtigt.

Dette inkluderer blandt andet de helt rette temperaturer og trykforhold samt bestemte mikroorganismer – forhold, som ikke findes i det marine miljø, hvor mikroplastpartiklerne ofte ender.

I Storbritannien har de ligeledes netop besluttet et forbud mod mikroplastik i kosmetiske produkter, og her ser loven ud til at være mere bred, solid og uden smuthuller. Så måske er det der, der skal kigges hen, når arbejdet for et fremtidigt EU-forbud forhåbentligt igangsættes.

Skriv under og pres ministeren Via kampagnens underskriftindsamling kan danske forbrugere hjælpe os i vores arbejde med at presse den danske miljø- og fødevareminister til at gå forrest i arbejdet med at få indført et fælles

MILJØ

EU-forbud mod brugen af mikroplastik i kosmetiske produkter.

Man kan skrive under enten via Det Økologiske Råds eller Plastic Change’s hjemmeside, hvor man desuden kan læse meget mere om kampagnen og finde anden information om det stigende miljøproblem, som mikroplastik udgør.

Det er kun nødvendigt at skrive under ét af stederne, da underskrifterne fra begge platforme samles i samme pulje.

Når kampagnen afsluttes, vil alle underskrifterne blive afleveret til miljø- og fødevareministeren med en opfordring til, at der skal lægges øget pres på EUKommissionen i forhold til at fremføre et lovforslag om et EU-forbud mod brugen af mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter.

Esben Lunde Larsen har tidligere (maj 2016) opfordret EU-Kommissionen til at forbyde mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter, men arbejdet ligger tilsyneladende stille. Derfor er der behov for et mere konkret input, hvor det blandt andet tydeliggøres, at der mangler en fælles definition for mikroplastik.

Udfasning går for langsom Kosmetikindustrien er allerede i gang med en udfasning, men det går for langsomt, og det er svært for producenterne, da de dårligt kan gennemskue, hvad det præcist er, der skal udfases.

En fælles EU-lovgivning vil give bedre konkurrenceforhold for alle og vil endda være en gevinst for de virksomheder, der er gået foran med en udfasning.

Det vil være klogt en gang imellem at favorisere de virksomheder, der rent faktisk gør en stor indsats for at producere mere bæredygtigt.

FAKTA Derfor er mikroplastik et problem for miljøet Mikroplastik i miljøet kommer fra mange kilder og opdeles typisk i primær og sekundær mikroplastik.

Et eksempel på den primære kilde er netop tilsatte mikroplastpartikler i kosmetiske produkter, hvorimod den sekundære kilde kommer fra nedbrydningen af større stykker plastik for eksempel emballage, slid på dæk, malingrester og vask af tøj og andre tekstiler.

Mikroplastik nedbrydes ikke i rensningsanlæggene, hvorved en del havner i spildevandsslammet (og således ofte på landbrugsjorde) og resten i vandmiljøet, da det vil løbe ud med det ”rensede” vand.

I EU er det opgjort, at der i 2012 blev brugt 4130 ton mikroplastik i plejeprodukter og kosmetik (kilde: ”Use of Micro-Plastic Beads in Cosmetic Products in Europe and Their Estimated Emissions to the North Sea Environment”).

Funktionen af dette mikroplastik kan variere mellem at være et skrubbemiddel, glimmer, filmdannende, viskosekontrollerende, fyldegivende med videre.

Da der findes mange naturlige alternativer til brugen af mikroplastik i kosmetiske produkter, er dette en kilde, som hurtigt – hvis der er politisk vilje til det – kan stoppes.

Indtil vi får et forbud i EU, kan vi i Danmark bruge app’en Beat the Microbead, hvis man vil undgå plejeprodukter, der indeholder mikroplastik.

Den kan gratis downloades til Iphone, Android- og Windows-telefoner.

FAKTA Danmark med i international kampagne mod mikroplastik i kosmetiske produkter Det Økologiske Råd, Plastic Change og brancheforeningen Plastindustrien er gået sammen om et stort dansk projekt under navnet Plastfrit Hav. Projektet er støttet af midler fra Velux og Villum Fondene og sætter fokus på problemet med mikroplastik i miljøet, kilderne til denne forurening og brugen af mikroplastik i kosmetiske produkter såsom cremer, renseprodukter og kosmetik.

Kampagnen Beat the Microbead er international og igangsat af den hollandske NGO Plastic Soup Foundation i 2012.

Den internationale kampagne støttes i dag af over 85 NGO’er i 37 lande verden over.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 19

NATUR

Vi har brug for at genfortrylle vores syn på naturen – Der er for meget nytteværdi og bundlinjetænkning i det moderne natursyn, mener biolog, frugtavler og naturfotograf Jens Henrik Petersen. Med sine usædvanlige naturbilleder vil han genfortrylle naturen. natursyn

Af Ulla Skovsbøl En magisk verden af organiske former og forunderlige farver åbenbarer sig, når man bladrer i Jens Henrik Petersen bøger. Det ligner kunst, men det er natur.

Mærkelige træer med knaldrøde kroner viser sig at være ydmyg rensdyrlav.

Små runde kugler i glade gule nuancer rullet ud på et groft grønt underlag er meldug på et egeblad, og et kunstfærdigt hjerte, der ser ud som avanceret glaskunst, er i virkeligheden de krumme støvfang i blomsten på den lille plante hønsetarm, som er en velkendt pestilens for mange haveejere.

Helt tæt på eller set gennem mikroskop viser selv de mest undseelige planter sig som de rene små mirakler, og for Jens Henrik Petersen, der er biolog, æbleavler og fotograf, er det ikke kun en levevej, men også lidt af et kald at åbne andres øjne for planternes, svampenes og de bittesmå insekters fantastiske verden.

Bundlinjetænkning dominerer – Mine naturbilleder handler i høj grad om at undre sig, og jeg bliver tit spurgt, om jeg er religiøs. Jeg erkender, at mit billedunivers godt kan opfattes som nærmest spirituelt, men sådan tænker jeg nu ikke om det. Med min biologhat på ser jeg det fantastiske i, hvad evolutionen kan frembringe. Men det bliver det jo ikke mindre forunderligt af, siger Jens Henrik Petersen.

Med sine billeder vil han vil vække en undren og forundring hos sine læsere, som kan udfordre det moderne natursyn, for det trænger i høj grad til modvægt, mener han.

– Vores natursyn er helt og holdent styret af nytteværdi og præget af den ene-

» FOR JENS Henrik Petersen er det lidt af et kald at åbne andres øjne for planternes, svampenes og de bittesmå insekters fantastiske verden.

ste målstok, vi i sidste ende tager alvorligt i den vestlige civilisation, nemlig penge.

Det er altid tallene på bundlinjen, der har den største interesse, siger Jens Henrik Pedersen.

Selv biologer har i mange tilfælde et ureflekteret nyttesyn på naturen, mener han. Det afspejler sig i begreber som »økosystemydelser«, som i de seneste år har været lidt af et buzzword i forskningsverdenen. Det klinger måske lidt af økologi, men handler i sidste ende om bundlinjetænkning, og det der er nyttigt for mennesker.

Genfortryllelse af naturen Jens Henrik Petersen er specialist i svampe og var i en årrække selv ansat på Aarhus Universitet. I 2010 forlod han imidlertid universitetsjobbet for at få mere i livet af to ting, der betyder meget for ham: Natur og foto.

Sammen med sin kone havde han allerede i 2000 købt et lille landbrug ved Tirstrup på Djursland, hvor de har anlagt den økologiske æbleplantage, Æbletoften.

20 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

Ud over æbledyrkning og rådgivningsopgaver er det nu fotografiet, der fylder i hans hverdag, og han udgiver stort set hvert år en ny fascinerede fotobog på Gyldendals Forlag.

Nogle af udgivelserne er gennemillustrerede fagbøger, andre er nærmere fotokunst. Det gælder ikke mindst den seneste bog Sommersyner, hvor magiske natbilleder med lyseffekter fra æbleplantagen er sat sammen med tekstuddrag fra William Shakespeares skuespil: En Skærsommernats drøm. En ide, som ifølge fotografen selv, skal "genfortrylle" læserens blik på naturen og give den et strejf af magi.

– Vi lever i en menneskeskabt boble af kultur. Vi sidder foran skærmen hele dagen, og når arbejdet er overstået, dumper vi ned foran tv. Det gør jeg også tit selv, erkender han. Hvis vi vil gøre op med det, kræver det en ny form for indlevelse i naturen – en genmystificering af livet.

Uden for menneskers kontrol Det mystiske og magiske ligger uden for menneskets kontrol. Det er

NATUR

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 21

NATUR der også meget i naturen, som gør.

Vi bliver bare sjældent konfronteret med det.

– Selv om vi gør meget for at regulere naturen og udnytte den til vores egne formål, så bliver der ved med at være elementer af den, som er uden for vores kontrol. Vi er så vant til at kunne kontrollere alting, og vi møder sjældent noget, vi ikke selv kan styre. Men naturen er uden for vores kontrol, og det synes jeg faktisk er meget befriende og givende, siger han. Økonomi versus økologi Landskabet uden for Jens Henrik Petersens matrikel vidner i høj grad om menneskers trang til at kontrollere og udnytte naturen til egen fordel.

Landbruget beslaglægger to tredjedele af Danmarks areal, og dermed er Danmark det mest opdyrkede land i Europa.

En stadig mere intensiv drift trænger de naturlige dyr og planter ud i markskellet, hvor de også har trange kår, og arter, der var helt almindelige for et par årtier siden, er blevet sjældne. Sådan er det også på Djursland rundt om den lille økologiske æbleplantage.

Vinterhimmelen hænger grå og regntung over Æbletoften. Når man tager gummistøvler og vinterjakke på, er der stadig fascinerende naturoplevelser derude. Dråberne drypper fra de sidste modne æbler, som ikke har fundet nåde

for æbleplukkernes blikke, fordi de ikke er pæne nok, eller fordi de har skurv. Selv med sorter med stor modstandskraft, kan det ikke undgås, at sygdomme og skadedyr gør indhug i udbyttet.

– Vi har stor fornøjelse af at være små økologiske æbleavlere, siger Jens Peter Henriksen og byder på smagsprøver af Elstar, Resista og Holstener Cox. – Men ud fra et økonomisk og landbrugsteknisk synspunkt er udbyttet sikkert alt for lavt og burde måske slet ikke eksistere.

Respekt for det vi ikke styrer Gruset knaser under fødderne på vej ind i varmen igen. Engang var det hvidt og ukrudtsfrit. Nu er det grågrønt, og planter har fået lov til at indvandre på gårdspladsen.

– Jeg har hørt om landmænd, der ikke vil omlægge til økologi, fordi de så ikke må sprøjte gårdspladsen, siger Jens Henrik Petersen, der kun har kærlige ord til overs for guldkarsen, som har bredt sig under figentræet ved gavlen, frøstjernen, der kom med gruset fra havet, og agermånen, som også er kommet fra det omliggende landskab.

– For mig er det dejligt, at der er noget, jeg ikke kan styre, og at jeg hele tiden oplever noget uventet i naturen.

Bare du går en tur ud i din staudehave, vil du straks møde noget, du ikke havde for-

22 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

udset. En bille, en græshoppe, en snegl.

Sådan bliver man overrasket hele tiden.

Naturlig lykke – Når du kikker ned mellem dine stauder, ser du bare noget irriterende ukrudt, som du helst vil af med. Måske er det hønsetarm, siger han og minder om billederne i bogen Blomsterliv af det smukke, fascinerende krystalhjerte – støvfanget i midten af den næsten usynlige hønsetarmsblomst.

– Denne lille usle, elendige ukrudtsplante, som ikke er til at rykke op, fordi den er elastisk og går i stykker. Den er i virkeligheden så utroligt flot. Man kan se på sit ukrudt, blive irriteret og vred og måske sprøjte det væk. Men man kan også overveje at lade noget af det stå og glæde sig over det. Jeg tror, man bliver gladere i sit liv af det, siger han.

– I princippet kunne vi jo godt asfaltere hele landskabet undtagen nogle firkanter, hvor maskinerne kan køre og dyrke det, vi skal spise. Jeg tror ikke, vi ville uddø som mennesker af den grund.

VI skulle nok overleve. Men efter min mening, lever vi et lykkeligere liv, når vi har natur omkring os.

Og hønsetarmen. Gør den os lykkeligere?

– Ja, siger han efter en lille pause. Ja, det tror jeg faktisk.

ØKOLOGI » UNDERSØGELSER VISER, at myrer er både billigere og mere effektive som middel mod skadedyr end pesticider.

Skovmyrer skal bekæmpe æblernes fjender Skovmyrer har taget kampen op med skadevolderne frostmålere og skurv i den økologiske plantage Æbletoften på Djursland, hvor forskere fra Aarhus Universitet undersøger, om myrerne kan bruges til biologisk bekæmpelse. biologisk bekæmpelse

Af Ulla Skovsbøl I det økologiske forskningsprojekt, MothStop er forskere fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet i gang med at udvikle en metode til biologisk bekæmpelse af skadevoldere i økologiske æbleplantager. Skovmyrer er tiltænkt en central rolle i forsøget, som foreløbig har løbet én sæson.

Fra skoven er myrerne kendt for at æde skadedyr. Derfor er de blevet flyttet ind i den økologiske æbleplantage Æbletoften på Djursland, hvor deres opgave er at æde frostmålerlarver og bekæmpe skurv med antibiotiske stoffer, som de udskiller.

Forsøget trækker blandt andet på resultater fra forsøg i troperne, forkla-

rer lederen af MothStop, seniorforsker Joachim Offenberg fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Han har selv forsket i biologisk bekæmpelse med vævermyrer i Tanzania og Benin.

– Vi har stor erfaring fra mange års forskning i vævermyrer, som bliver brugt til biologisk bekæmpelse under tropiske forhold. Vævermyrerne er faktisk et flagskib i den biologiske skadedyrsbekæmpelse i Afrika, siger han.

Myre mere effektive end pesticider – Det interessante ved myrerne er, at der faktisk er lavet cost-benefit-analyser, som viser, at de både er et billigere og mere effektivt middel mod skadedyr end pesticider, fremhæver Joachim Offenberg.

Han forventer, at myremetoden, som bliver udviklet i MothStop, vil kunne løse nogle af de store udfordringer, som

de dansk økologiske frugtavlere står over for. I øjeblikket har de ikke særlig gode muligheder for at bekæmpe skadevoldere uden pesticider, og derfor vil myremetoden sandsynligvis kunne bidrage til højere og mere stabile udbytter.

Dansk produceret økologisk frugt er i dag en mangelvare, og den øgede produktion vil kunne øge udbuddet og markedsandelen for økologisk frugt uden pesticidrester. Det vil fremme den økologiske frugtsektor generelt, vurderer Joachim Offenberg, og bidrage til bedre bæredygtighed, højere biodiversitet og naturværdi og mindre miljøbelastning fra frugtproduktionen.

MothStop-projektet bliver gennemført i samarbejde med den økologiske frugtavler Jens Henrik Petersen, som er biolog og tidligere ansat ved Aarhus Universitet.

Han har selv henvendt sig til Offenberg og hans medarbejdere og foreslået forsøget, fordi han har haft store problemer med frostmålere. n Ulla Skovsbøl er journalist og med i redaktionen for Global Økologi.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 23

FORURENING

Tungmetaller i svinegylle forurener markerne Tungmetallerne kobber og zink anvendes i foder til svin. Via gyllen havner tungmetallerne på markerne omkring de store industriellle svinefarme landbrug

Af Søren Wium-Andersen, biolog, cand. scient.

Min interesse for anvendelsen af tungmetaller i svineproduktionen blev vakt, da en foderstoffabrikant henledte min opmærksomhed på, at rådyrsygen kan være forårsaget af kobbertilsætninger til svinefoder. Sygdommen medfører, at rådyr får diarré, og at mange af dyrene dør. Derfor udarbejdede jeg i 2012 et Notat om kobber fra svineindustrien. Af notatet fremgår det, at svineindustrien årligt tilsætter svinefoderet 1430 tons kobbersulfat, svarende til 364 tons rent kobber. I værste fald udleder svineavlerne årligt 2 kilo rent kobber pr hektar med gyllen. Notatet konkluderede, at svineindustriens forurening med kobber snarest muligt bør begrænses i lighed med samfundets krav til al anden industri, samt at gylle bør underkastes de regler, der er gældende for spildevandsslam (Slambekendtgørelsen). Om kobber anvendelsen medvirker til rådyrsyge, var der ikke en konklusion om i mit notatet. Det nævnes også, at landbrugets forbrug af zink ikke er problemløst.

På trods af den øgede ophobning på markerne af zink og kobber oplyste Miljø-og Fødevareministeren den 10. maj 2016 Folketinget om, at ministeriet har styr på tilsætningerne af kobber og zink til svinefoderet. Dette skete på trods af, at DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, i oktober 2015 fremlagde en rapport, af hvilken det fremgår, at et areal på størrelse med Fyn har et bekymrende højt indhold af zink, og at mere end 27 procent af svinegyllen er så forurenet med kobber og zink, at den skulle være kørt direkte på en kontrolleret losseplads,

dersom gyllen var underkastet de samme regler, som er gældende for spildevandsslam. Det skyldes, at den del af kobberet og zinken, der ikke optages af svinene, ryger direkte gennem grisene og for hovedpartens vedkommende ender i gyllen og efterfølgende ophobes i pløjelaget.

Stofferne nedbrydes ikke, og fjernes kun i begrænset omfang med afgrøderne.

Kobber og zink er essentielle grundstoffer, da begge tungmetaller indgår i en række vigtige enzymatiske processer.

Allerede i 1928 blev det fra USA rapporteret, at kobbertilsætninger til foder til smågrise og svin gav vækstfremmende resultater. Siden 50erne er kobberforbindelser blevet anvendt som et tilsætningsmiddel til svinefoderet her i landet.

I 1989 blev der fremlagt forsøg, der viste, at også zink er anvendelig som vækstfremmer i svineproduktionen. Mekanismerne bag de vækstfremmende evner er ikke kendt i detaljer, men de vækstfremmende egenskaber hos svin resulterede i, at tilsætningerne af kobber og zink til svinefoderet steg mere og mere. Få tænker på, at i større mængder er begge stoffer toksiske.

Kobber og zink i svinefoder Kobbers toksicitet er forskellig fra art til art. Svin har en meget høj tolerance

Zink beskrives af Lægemiddelstyrelsen, som værende ”meget giftig for vandorganismer, idet det persisterer i jorden og kan ophobes sedimentet”

24 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

for kobber. Kvæg tåler større mængder, mens racer af får og kaniner ikke tåler større mængder af kobber. Kobberforbindelsernes giftighed i større doser har været kendt længe. Der er eksempler på, at får dør, hvis de marker, fårene græsser på, er blevet tilført svinegylle. Såvel kaniner som får, der fodres med kobberberiget smågrisefoder, risikerer at dø af dette foder. Det er også en kendt sag, at kobber i større mængder er skadelig for organismerne i pløjelaget og i vandmiljøet.

I 1996 skrev DMU i en afhandling om tungmetaller i danske jorder, at ”at kobber med tiden vil kunne udgøre et miljøproblem på gylletilførte marker”. Året efter i 1997, skrev Danmarks Jordbrugsforskning et notat vedrørende ”Kobber og zink i jordbruget1”. Her blev det oplyst, at der netop var igangsat forsøg, der skulle undersøge ”de grundlæggende mekanismer bag effekten af kobber og zink hos smågrise”. Så allerede i sidste årtusinde blev initiativer til at nedsætte forbruget udsat indtil, der kom ny viden på bordet om grisenes behov for zink og kobber.

Da forbruget af kobber var stigende i svineindustrien blev bekymringen for anvendelsen af stoffet så væsentlig, at EF i 2003 fremlagde en forordning om begrænsninger af anvendelsen af kobber i svinefoderet.

Håb om en ny EU kobberforordning Tilsyneladende vil EU snart igen fremlægge en ny forordning, der yderligere vil reducere landbrugets forbrug af kobber. I dag tillader bestemmelserne, at for eksempel smågrise får tilført op til 170 mg kobber per kilo foder, en koncentration, der ligger 25 gange over svinenes fysiologiske behov! Efter et møde den 14. juli 2016 i EFSA, der er EU's kontor for fødevaresikkerhed, udtalte en repræsentant for et ekspertpanel under EFSA,

FORURENING at panelet agter at foreslå en nedsættelse af indholdet af kobber i foderet fra 170 mg til 25 mg/kilo. ESFA's skriftlige begrundelse herfor foreligger i rapporten: Revision of the currently authorised maximum copper content in complete feed. Af rapporten fremgår det, at forbedrede hygiejniske og sanitære forhold i svinestaldene fuldt ud vil kunne substituere for den forventede mindre tilvækst hos smågrisene på grund af en mindre tilsætning af kobber til foderet.

Kobber- og zinkforureningerne koncentreres Umiddelbart skulle man tro, at EF forordningningerne reducerede problemet med, at for store kobber og zink mængder tilføres jorden. Men de løbende strukturændringer i svineindustrien har resulteret i ikke blot en koncentration af produktionerne, men også i en specialisering af de enkelte svinebrug for eksempel rene smågriseproduktioner. Det betyder, at der nu kan findes en betydelig forurening med kobber og zink omkring de svineindustrier, der har en kombineret so- og smågriseproduktion, og en kraftig forurening omkring de industrier, der alene omfatter produktion af smågrise.

Det skyldes, at det ikke kan betale sig at transportere gyllen ret langt væk fra produktionsstedet på grund af gyllens relativt ringe gødningsværdi. Et andet aspekt af brugen af de to tungmetaller er, at de medvirker til antibiotikaresistens. For zinkens vedkommende drejer det sig specielt om bakterier af typen MRSA CC398.

Zinkforbindelser er problematiske Zinktilskuddet til svinefoderet er gennem de seneste 25 år normalt blevet givet i form af zinkoksid. En simpel konservativ beregning2 af de lovlige fodertilsætninger af zink som vækstfremmer viser, at der i 2015 findes mindst 1000 tons rent zink i svinefoderet. Zinkoksid anvendes desuden veterinært for at forhindre diarré hos smågrise. Anvendelse af medicinsk zink er receptpligtig og indberettes til VetStat. I følge VetStat er forbruget af medicinsk zink steget fra cirka 130 tons til 427 tons i perioden fra 2004 til 2015.

Stigningen er sket dels som en følge af en øget svineproduktion, og fordi anvendelsen af antibiotika skulle reduceres. Langt den største del af den zink, der findes i foderet og i medicinen – måske 94 procent af disse i alt godt 1400 tons ren zink – ender i gyllen. Hvert år!

Zink beskrives af Lægemiddelstyrelsen, som værende ”meget giftig for vandorganismer, idet det persisterer i jorden og kan ophobes sedimentet”. Derfor havde en række EU lande, som Frankrig, Holland og Tyskland forbudt anvendelsen af zinkoksid til veterinært brug. Forbuddet blev ophævet, da EU-Kommissionen godkendte stoffets anvendelse til veterinært brug i hele EU i oktober 2015, på basis af nye regler formuleret af EMA, der er EU’s lægemiddelagentur. Reglerne stillede en række nye krav til udbringningen af den gylle, der kommer fra smågrise, der er blevet behandlet med medicinsk zink. Disse regler blev introduceret i Danmark den 18.05.2016 gennem ” Vejledning vedrørende miljøvurderingen af zink på husdyrbrug”. Miljøstyrelsens vejledning er upræcis og ikke implementerbar, hvilket jeg tidligere har kommenteret i Global Økologi, ummer 10, 2016.

EU’s beslutning om generelt at tillade anvendelsen af veterinært zinkoksid til smågrise i hele EU er ikke en acceptabel løsning, selv ikke efter krav om at udkørt gylle maksimalt må indeholde 40 procent gylle fra smågrise. Landbruget ved, at det pøser alt for meget zink ud på jorden. Se Tabel 1 næste side.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 25

FORURENING TABEL 1: Udkørsel af zink via gylle sammenlignet med, hvad der må udkøres efter den svenske Slambekendtgørelse.

De to første kolonner bygger på tal fra en præsentation fra SEGES fra den 27. april 2016. 3. kolonne viser udkørslen ved 1,7 DE/ha. 4. kolonne viser, hvad der må udkøres i Sverige efter den svenske Slambekendtgørelse, mens den sidste kolonne viser de danske overskridelser set i forhold til den svenske slambekendtgørelse.

Zn g/ha ved 1,4 DE/ha

Zn g/ha ved 1,7 DE/ha

Maksimal årlig udbringning af zink efter den svenske slambekendtgørelse

Overskridelse i relation til svenske normer for udbringning af zink

Smågrise 7-31 kg

5.360

6.509

22 gange

Slagtesvin 31-110 kg

1.314

1.596

5 gange

Årssøer

1.111

1.349

Søer á 30 grise til 31 kg

2.739

3.326

300g/ha maks i 7 år

4 gange 11 gange

DE = en dyreenhed. 1 DE svarer til 100 kg kvælstof. Efter den nye landbrugspakke må der nu udkøres gylle svarende til 1,7 DE/ha

Det kan undre, at SEGES præsenterede disse oplysninger i april 2016. For allerede den 11. januar 2016 havde Lægemiddelstyrelsen oplyst, at smågrise gylle skal fortyndes inden udkørslen. På basis af SEGES’s præsentation, har jeg beregnet – se kolonne 3 i tabel 1, hvor meget zink en hektar jord årligt vil modtage ved en dosering på 1,7 DE/ha. Følges de nye normer, skal gylle fra smågrise, der er behandlet med veterinært zink fortyndes således, at den udkørte gylle maksimalt må indeholde 40 procent smågrisegylle. En mark, der modtager en blanding af slagtesvinegylle + 40 procent smågrisegylle, vil blive tilført 3,6 kg rent zink/ha hvert år. Det er en belastning, som er 12 gange højere end tilladt efter de svenske normer for udkørsel af spildevandsslam på markerne.

En efter min opfattelse uansvarlig belastning af landbrugsjorden, der viser, at der snarest bør indføres regler for gylles indhold af tungmetaller her i Danmark, som foreslået i Beslutningsforslag 151 i Folketinget i foråret 2016.

Svins basale behov for zink og kobber undersøges igen og igen Belastningen af jorden med kobber og zink har været indlysende for landbruget.

Derfor blev det allerede i 1989 foreslået, at der skulle gennemføres undersøgelser af svinenes reelle behov for disse stoffer. Det blev gentaget i 1996, da DMU forelagde sine kobberundersøgelser, og nævnt igen i 1997 i notatet om Zink og kobber i jordbruget fra Danmarks Jordbrugsforskning, og gentaget i 2005 i en artikel i Grøn Viden, at der er et ”behov for studier af svinenes fysiologiske behov

for kobber og zink … med henblik på at reducere gødningens indhold”.

Landbruget har siden fremkomsten af DCE rapporten i 2015 fremført, at der igen skal gennemføres nye fysiologiske undersøgelser af svins behov for tungmetaller. Intet steds anføres det, at der er påtrængende behov for at begrænse erhvervets forbrug af tungmetaller for at beskytte mennesker og miljø. For landbruget undgår helst, at der foretages undersøgelser af tungmetallernes indvirkning på miljøet, på menneskets sundhed og indholdet af tungmetaller i vore basisfødevarer.

Politikerne bør anvende forsigtighedsprincippet for at beskytte jordens dyrkningspotentiale og befolkningens sundhed. Landbrugets repræsentanter afslog i 2012 i Vildtforvaltningsrådet, at gennemføre en undersøgelse af råvildt (markvildtets) belastning med tungmetaller.

EU handler. Nu skal svineindustriens zinkforbrug reduceres af hensyn til mennesker og miljø EU-Kommissionen udsendte den 6. juli 2016 en ny forordning, der fra 2017 vil reducere indholdet af zink i foder til slagtesvin fra 150 mg zink per kilo foder til 120 mg zink. Indholdet af zink i foderet til søer og smågrise er uændret.

Placeringen af forurenede jorder hemmeligholdes Med DCE rapporten fra 2015 er det nu blevet påvist, at landbruget har et reelt problem med kobber- og zinkforurening af dyrkningsjorden. På trods heraf bliver det fortsat hemmeligholdt, hvor de markblokke er beliggende, hvor der er konstateret for meget kobber og zink i

26 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

Belastningen af jorden med kobber og zink har været indlysende for landbruget jorden samtidigt med, at miljømyndighederne har pålagt kommunerne fremover at kontrollere zinkforureningerne ved hjælp af en række meget ringe definerede og helt utilstrækkelige redskaber. Det er reelt overladt til Realkreditinstitutterne og nye købere af landbrugsejendomme at sikre sig, at landbrugsjorden på de ejendomme, de ønsker at give lån i eller at erhverve, ikke er så belastet med kobber og zink, at det kan give dyrkningstekniske problemer fremover.

Slap kontrol af svinefoder Plantedirektoratets foderstofkontrol varslede ifølge Maskinbladet3 i 2003, at der vil blive udstedt bøder ved bevidst overtrædelser af reglerne for tilsætning af zink. I en tidsskriftsartikel fra 2011 blev det slået fast, at der skal ”en meget god forklaring forklaring til for at undgå bøde og en krydsoverensstemmelsessag”.

I samme rapport skrev Fødevarestyrelsen, at man fortsat vil have fokus på kobber og zink i kontrollen. I 2015 udtalte en kontorchef i Fødevarestyrelsen til Ingeniørens Ugeblad i forbindelse med en konstateret overskridelse af zinkindholdet i svinefoder på ikke mindre end 67 gange, at ”... landmanden får en indskærpelse samt en bøde, hvis det sker igen”. På den baggrund har jeg svært ved at forstå, at

FORURENING

» DET ER urimeligt, at presset fra svineindustriens lobbyister har større indflydelse end borgernes ønske om, at basisfødevarerne, drikkevandet og jorden ikke er forurenet.

Miljøministeren kan bedyre i Folketinget, at der er styr på tilsætninger af kobber og zink. For hvor ligeglad kan en kontrollerende styrelse vedblive med at være med foderets indhold af kobber og zink?

Specielt fordi mere end 27 procent af gylleprøverne ifølge DCE’s undersøgelser i 2015 indeholdt så meget kobber og zink, at gyllen burde være kørt direkte på en kontrolleret losseplads efter Slambekendtgørelsens regler.

Når det er den lille hjemmeslagter, der afsløres, så falder Fødevarestyrelsens hammer øjeblikkeligt.

Handling forudsætter ikke mere viden På mig virker det ikke seriøst, at et erhverv årti efter årti undgår kritisk

forskning på området og samtidigt påberåber sig manglende viden, før der kan ske indgreb i en ikke bæredygtig svineproduktion, hvor anvendelsen af kobber og zink sker for at afbøde manglerne ved et produktionssystem, der tilsidesætter dyrenes rimelige tarv. Det er urimeligt, at presset fra svineindustriens lobbyister har større indflydelse end borgernes ønske om, at basisfødevarerne, drikkevandet og jorden ikke er forurenet.

SEGES spillede i foråret 2016 ud med et behov for ikke mindre end 5 nye undersøgelser af svinene, som SEGES anser for helt nødvendige, før erhvervet ønsker at diskutere reduktioner i mængden af kobber og zink. Samtidigt spiller SEGES ud med, at nedsættelser af forbruget af kobber og

zink, naturligvis skal ske på EU niveau.

Jeg forstå ikke, at dette mummespil fortsætter år efter år, uden at forsigtighedsprincippet bringes i spil? Derfor er det glædeligt, at EU nu har skåret igennem og krævet en reduktion i tilsætningen af zink i svinefoderet på basis af den tilgængelige viden.

Baggrunden for rådyrsygen, der nu har raseret i 15 år, er fortsat ikke belyst.

1: Notat vedrørende Kobber og zink i jordbruget, Danmarks Jordbrugsforskning, Direktionssekretariatet, 1997, 9p.

2: Beregning af den samlede tildeling af kobber og zink til svin, Notat fra Dyrenes Beskyttelse, 2015, 9p.

3: Maskinbladet 30. maj 2003

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 27

BOG

Ny fotobog om Grønlands natur Af Gustav Bech Bo Normander, der er tidligere formand for Det Økologiske Råd, flyttede sammen med resten af familien til Grønland i 2015.

Det har resulteret i en spændende og anderledes bog med et væld af smukke og fantastiske naturbilleder og uddybende tekster.

Bo har stået på ski, kørt med hundeslæde og slidt sålerne på vandrestøvlerne tynde for at formidle viden om den enestående natur i og omkring Diskobugten i Vestgrønland.

Bogen er først og fremmest en fotobog og kan anbefales på det varmeste alene på grund af de flotte billeder. Men også teksterne, der er på både dansk, grønlandsk og engelsk, er med til at give et godt indblik i Grønlands unikke natur og de klimaproblemer, der med øget afsmeltning af indlandsisen vil blive mere og mere synlige.

Billederne på disse to sider er alle fra bogen.

Bo Normander: Greenlandic seasons, 188 s. Forlaget Natur & Miljø, 2016.

I vintermørket oplyses nattehimlen jævnligt i nordlysets smukke grønlige skær. Nordlys skyldes sammenstød mellem elektrisk ladede partikler 100 km oppe i atmosfæren, og ses bedst i et bælte tæt på polerne.

Siden Thule-kulturen førte deres opdrættede slædehunde med sig til Grønland for over 1000 år siden, har hundeslæden været det vigtigste transportmiddel om vinteren. Men i de senere år har hundeslæden fået konkurrence fra snescooteren. Antallet af hunde er faldet markant, fx i Ilulissat fra over 4000 hunde i 2005 til omkring 1000 i 2016. I samme periode er antallet af snescootere steget fra nogle ganske få til mere end 500.

28 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

BOG

De blå og nogle gange turkise farver skyldes sollysets brydning med isen. Jo færre luftbobler (og jord), jo mere blå fremstår isen. Dette fjeld rager 50 meter op og mindst 200 meter ned under havoverfladen.

En rindende elv på Diskoøen med det karakteristiske Lyngmarksfjeldet i bagrunden. Diskoøen i Vestgrønland er på størrelse med Sjælland og af vulkansk oprindelse. Store dele af øen består af stejle basaltfjelde, der opstod ved vulkansk aktivitet for 50-100 millioner år siden.

Kvan er en velsmagende og sund plante, der vokser vildt ved kilder og elve i det sydlige Grønland og helt op til Diskoøen.

Kvan indgår i mange grønlandske retter og som en frisk ingrediens i isvand.

Diskobugten fyldes af isfjelde fra Sermeq Kujalleq og andre af områdets gletsjere. Hver dag er et nyt skue ud over bugten.

Bygden Oqaatsut ligger 20 km nord for Ilulissat i Vestgrønland og er kendt for de farverige huse, der smukt tegner snelandskabet. Indbyggerne lever hovedsagligt af fiskeri, fangst og turisme, og der er en lille skole, butik, fiskefabrik, sygeplejestation og hotel.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 29

NYT FRA RÅDET Det Økologiske Råds historie

Hvordan brødføder vi verden?

Som omtalt i september-nummeret har Peder Agger, tidligere formand for Det Økologiske Råd, skrevet Rådets historie – på 28 sider, illustreret. Den blev dog senere færdig end annonceret i september, men ligger nu på www.ecocouncil.dk.

■ Nyt fra Rådet er redigeret af Christian Ege

Velbesøgt jubilæumskonference Vi holdt jubilæumskonference om klima den 23. november, med taler af blandt andet Connie Hedegaard og Mogens Lykketoft. Det blev en spændende og særdeles velbesøgt konference, med cirka 300 deltagere.

og fødevareministeren, som skal give dem videre til EU-Kommissionen. Din underskrift er vigtig. Skriv under på www. ecocouncil.dk.

Vil du hjælpe Det Økologiske Råd?

Danskerne dumper regeringens ’grønne realisme’

Vi arbejder hårdt for at skabe en bæredygtig omstilling af samfundet, og nu har vi brug for din hjælp.

I øjeblikket er vi i en bølgedal, hvad angår projektbevillinger. Vi søger på livet løs og har flere ting i støbeskeen, så vi beder om et rygstød til dette arbejde – især vores indsats for en hverdag fri for skadelige kemikalier og for at finde bæredygtige løsninger til et landbrug i dyb krise.

Med de herskende politiske vinde, hvor regeringen slækker på de grønne ambitioner, er der i høj grad brug for vores arbejde. Så nu går vi til vores venner, støtter og partnere. Har du lyst til at hjælpe os?

Du kan indsætte et støttebeløb på konto 8401 1014176, mærket ”støtte”. Hvis du ønsker at trække beløbet fra i skat, skal du samtidig notere dit CPR-nummer eller sende det på info@ecocouncil.dk.

For de af jer, der gerne vil give et lidt større beløb, for eksempel 1.000 kroner eller derover, kan vi gøre jeres støtte betinget af, at det totale indsamlede beløb overstiger 50.000 kroner. Så er I sikre på, at indsamlingen faktisk batter noget. I så fald skal I skrive en mail til info@ecocouncil.dk, hvor I blot skriver beløbet, og at det er betinget af, at resultatet overstiger 50.000 kroner.

Venstres indsats for at håndtere klimaudfordringen er utilfredsstillende, mener et flertal af vælgerne ifølge ny meningsmåling, som analyseinstituttet Epinion har lavet for WWF Verdensnaturfonden, Greenpeace, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening. Vælgerne mener samtidig, at et grønt politisk flertal uden om regeringen bør sikre en ambitiøs klimapolitik. Læs mere på www. ecocouncil.dk.

Flybranchen undslipper sit klimaansvar FN’s organ for international luftfart, ICAO, er blevet enig om en aftale om CO2-udledning. Men aftalen vil slet ikke kunne sikre den nødvendige reduktion.

Aftalen er nemlig frivillig frem til 2027, og imens fortsætter flysektoren uhindret med at belaste klimaet. Læs mere på www.ecocouncil.dk.

Efterspørgslen på jord til at dyrke fødevarer, energiafgrøder og fibre vokser. Naturen presses tilbage på mindre og mindre plads, og klimaet og den globale biodiversitet er truet. Med den nuværende kurs vil vi aflevere en klode i betydeligt ringere tilstand til de kommende generationer. Sammen med Jette Hagensen, Envice, har vi lavet et undervisningshæfte, der undersøger, om befolkningsvækst og stigende fødevarebehov kan forenes med bæredygtig udvikling. Se hæftet på www. ecocouncil.dk.

At gøre det usynlige synligt Mennesker handler først på problemer, når vi kan se dem konkret. Men klimaforandringer, energiforbrug, CO2niveau, skadelige partikler, radon og så videre er usynlige, selv om de i høj grad påvirker os. Vi har en række konkrete bud på, hvordan man kan gøre usynlige problemer i boliger og bygninger synlige, så for eksempel beboere nemmere bliver opmærksomme på dem og reagerer. Læs mere på www.ecocouncil.dk.

Ophugning af Mærsk-skibe under uacceptable miljøforhold Mærsk har ændret politik og får nu ophugget skibe på stranden ved Alang i Indien – i stedet for i Tyrkiet eller Kina, hvor det foregår mere ansvarligt. Ophugningen i Alang foregår under horrible sikkerheds- og miljøforhold. Medie- og researchcentret Danwatch har igennem længere tid undersøgt forholdene. Det Økologiske Råd og 5 andre NGO’er har sendt brev til Mærsk og opfordret til at stoppe denne praksis.

Skriv under mod mikroplast!

Vi skal have mikroplastik ud af kosmetik og plejeprodukter. I samarbejde med Plastic Change har vi startet en underskriftsindsamling, der lægger op til, at politikerne skal arbejde for et EU-forbud.

Vi overbringer underskrifterne til miljø-

Foto: Colourbox

» FLYSEKTOREN KAN kan uhindret fortsætte med at belaste klimaet.

30 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016

NYT FRA RÅDET E T ØKOLOGISK GIVET AF DE ÅRGANG | UD | NR. 2 | 23.

7. JUNI 2016

14. SEPTEMBER 2016 | NR.3 | 23. ÅRGANG | UDGIVET AF DET ØKOLOGISKE RÅD

15. MARTS 2016 | NR. 1 | 23. ÅRGANG | UDGIVET AF DET ØKOLOGISKE RÅD

MAGASIN DANMARKS GLOBALE OG MILJØ FOR KLIMA, NATUR

GL BAL ØKOLOGI

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

G L BA L ØKOLOGI

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BAL ØKOLOGI

F Dieokus sel på ga te

RÅD

T vir EMA ke : Ø r k Sid i Ug olo g e1 6-2 and i 3 a

14 Connie Hedegaard: Vi skal have reel grøn vækst.

18 Storbyer kæmper for bedre klima.

24 Giv dine vaner et klimatjek.

28. NOVEMBER 2015 | NR. 4 | 22. ÅRGANG

1991-2016

KLIMAMARCH Hundredetusinder deltog i klimademonstrationer jorden rundt i september 2015. Her billeder fra Papua Ny Guinea, New York og Kathmandu.

DIESELGATE: Når global svindel 16 Side forkorter dit liv

Side 14-23

20

22

JUBILÆUM: 25 år i miljøets tjeneste.

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BAL ØKOLOGI

MILJØETS STEMME: Det Økologiske Råd fylder 25 år

JUBILÆUM: Uffe Geertsen: Vi skal blive endnu mere pågående.

22 el NATUR: Multifunktion alle glade. jordfordeling kan gøre

12 KOMMENTAR: En afgift begyndelse.

på kød er en god

6 KOMMENTAR: Landbrugspakken indskrænker Danmarks økologiske råderum.

14

om ma a Te klim

INTERVIEW: Klima-hensyn kræver et opgør med kapitalismen, siger Naomi Klein.

Gastankstationer i Danmark Eksisterende og planlagte – april 2015

Danmarks største naturgasselskab

FrederiksHAvn

Offentlig tankstatiOn i Drift

AALBOrG

Åbner medio maj 2015 Planlagt Offentlig tankstatiOn

skive Åbner 2016

Frederikssund

HOLsTeBrO

6

22 Biogas kan gøre økologisk landbrug mere bæredygtigt.

26 Vi har snart brug for en ekstra jordklode.

9 Politisk spin om brødkorn, kvælstof og protein

10. SEPTEMBER 2015 | NR. 3 | 22. ÅRGANG

18 Ekstrem tørke i Californien kan starte grøn omstilling

GLAdsAxe

22

GLOsTrup Åbner ?

Gas er vejen frem for tunge køretøjer Høje TAAsTrup Åbner ?

AABenrAA

Åbner medio 2016

Tønder

Åbner medio 2016

TanksTaTion skal i udbud

sønderBOrG Åbner i 2017

Odense

Vi skal have mere natur og klima for landbrugsstøtten

28 Grønt landbrug for en milliard

29 Ny bog af Lone Vitus: ”Mad vs. fødevarer”

10. MARTS 2015 | NR. 1 | 22. ÅRG ANG

10. JUNI 2015 | NR. 2 | 22. ÅRGANG

22 Hurra for Naturplan Danmark

25 Miljø og sundhed betaler for glitrende guld i Tanzania

8. DECEMBER 2014 | NR. 4 | 21. ÅRGANG

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BAL ØKOLOGI

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BA L ØKOLOGI

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BAL ØKOLOGI

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BAL ØKOLOGI

26

AmAGer

TArm

FredericiA info: Hmn naTurgas - grafik: mie dissing

Nye elbilister skal gøre det normalt at køre elbil.

30 Det Økologiske Råd skal have ny formand

4

scenarier for fremtidens landbrug

Rød blok er grønnere ...

Læs Alternativets bud på en grøn omstilling af landbruget

... end blå blok

m a o itet Temivers d bio

SIDE 18

m g a o dbru tem n rt s la Stotiden m fre

Besparelser på Global Økologi Vi har fået færre projektmidler ind i år i forhold de foregående år. Derfor har vi måttet gennemføre en række besparelser.

Det betyder blandt andet, at Global Økologi som udgangspunkt går fra at udkomme 4 gange om året til fremover kun at udkomme 2 gange om året. Vi vil nu i højere grad søge fondsfinansiering til temanumrene. Såfremt dette lykkes i større omfang, eller hvis vi får væsentligt flere medlemmer, kan det komme på tale at øge det årlige antal af numre igen. Vi har valgt, at bladet fortsat skal udkomme både på papir og elektronisk, efter at en

medlemsundersøgelse har vist, at flertallet af læserne er glade for papirudgaven. Vi beklager den sjældnere udgivelse. Vi ved, at rigtig mange af vores medlemmer også modtager det gratis elektroniske nyhedsbrev, som kommer cirka en gang om måneden – og på den måde opdateres løbende om vores arbejde.

Vi opfordrer jer, der endnu ikke får det elektroniske nyhedsbrev til at bestille det på http://ecocouncil.dk/udgivelser/nyhedsbrev.

Vi håber, at vores medlemmer fortsat har lyst til at støtte vores arbejde via medlemskab.

Ny redaktør til Global Økologi For at kunne fortsætte bladet på et lavere udgiftsniveau og med en stor andel af fondsfinansiering, er vi nødt til at knytte bladet tættere til Det Økologiske Råds sekretariat. Dels skal sekretariats­ medarbejderne bidrage mere med indhold til bladet, dels skal ansøgninger om fondsstøtte integreres i vores øvrige arbejde med fondsansøgninger.

Dette er ikke foreneligt med, at redaktionen er placeret i Jylland. Vi har derfor valgt ikke at forlænge redaktør Gustav Bechs kontrakt efter nytår. Fremover bliver redaktionen lagt i tæt tilknytning til sekretariatet.

Ny redaktør bliver Helene Chéret, som netop nu slutter efter et år som bar-

KALENDER Gustav Bech

Helene Chéret

selsvikar for vores kommunikationsmedarbejder. Vi vil gerne takke for den store indsats, som Gustav har gjort i de fire et halvt år, han har været redaktør.

Vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra læserne på bladets indhold. Vi vil bestræbe os på at fastholde den høje kvalitet med den nye redaktion, og det er vi sikre på, at vi kan med Helene som redaktør.

Generalforsamling Der indkaldes til generalforsamling i Det Økologiske Råd onsdag d. 26. april kl. 18 i København. Der startes med offentligt møde kl. 15.

Nærmere sted samt tema for mødet offentliggøres senere i det elektroniske nyhedsbrev og på hjemmesiden.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 13. DECEMBER 2016 ∙ 31

Afsender Afsender Global Økologi Global Økologi c/o Det RådRåd c/o DetØkologiske Økologiske

ID-nr. 47464

Kompagnistræde Blegdamsvej 4B22, 3.

1208 København K N 2200 København

nyhedsbrev Tak for ditGratis engagement i miljødebatten!

Kære læser,

fra Det Økologiske Råd

Jeg efter syv gode år udgiver valgt at stoppe som redaktør på Global Økologi.

DetharØkologiske Råd hver måned et elektronisk nyhedsbrev, som

fortæller om,harhvad vi har i – planlagte møder, seneste pressemeddelelser Global Økologi sammen medgang Det Økologiske Råd en lang og stolt tradition for at forog andre initiativer. midle faglig viden om miljø og klima til en bred målgruppe. Det skal vi blive ved med, for der er brug for organisationer og man medieplatforme, kanforsiden komme med anvisninNyhedsbrevet er gratis, og tilmelder som sig på af konkrete www.ecocouncil.dk ger til den enkelte om, hvordan hun eller han bedst medvirker til en bæredygtig udvikling – venstre spalte.

– samtidig er der brug for vagthunde, som både kan være konstruktive og kritiske i forhold Vi opfordrer alle vores medlemmer og andre, der gerne vil følge med i hvad vi til regeringens miljø- og klimapolitik. laver, til at tilmelde sig.

Fagligt er der store udfordringer i at bevare overblikket og styre igennem et farvand, der rummer stor kompleksitet og etiske dilemmaer. Hvordan får man fx forenet klima og ressourcedagsordenen – når et energirigtigt køleskab koster flere ressourcer at producere end det gamle?

Giv en grøn gave

Formidlingsmæssigt er faglig formidling presset i alle medier af hurtige nyheder og kravet om at være til stede på så mange elektroniske platforme som muligt. Global Økologis kerneværdi har altid været faglig formidling med plads til fordybelse. Samtidig er miljøsagen jo ikke forbeholdt de få – men os alle – så at nå ud til en endnu bredere målgruppe er også en nødvendighed.

... der varer hele året

Det Økologiske Råd og Global Økologi har i alle år vist sig villig til at gå nye veje, og finde G L BAudvikL de løsninger der skal til for at sikre en saglig miljødebat. Jeg er sikker på at ØKdenne OLOGI ling vil fortsætte.

14. SEP TEM

BER 201 6 | NR. 3 | 23. ÅRGANG

| UDGIV E

T AF DE T ØKOL OG

ISKE RÅ D

DANMARKS GLOBALE MAGASI FOR KLIMA, N NATUR OG MILJØ

Giv kæresten, en god ven eller moster Med venlige hilsner, Magda en gave, der giver mening og Tina Læbel, redaktør Global Økologi varer hele året.

MILJØETS STEMM Det Økologiske E: Råd fylder 25 år

1991-2016

Side 14-23

For kun 345 kroner årligt kan man blive medlem af Det Økologiske Råd. Så får NB Ved redaktionens afslutning var den nye redaktør ikke fundet. man Global Økologi helt automatisk JUBILÆUM: 25 år i miljø ets

20

tjeneste.

JUBILÆUM: 22 endnu mere Uffe Geertsen: Vi skal blive pågående.

Magasinet udkommer to gange årligt med masser af spændende læsestof om klima, natur, miljø og grøn omstilling.

Udgives af Det Økologiske Råd.

Send en mail til info@ecocouncil.dk eller ring til tlf. 33 15 09 77 for at bestille.

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag