Global Økologi nr. 1, 9. årgang 2002

Nr. 1, 9. årg.

Phthalater i legetøj og tøj

Global Økologi

Bedre trafik i Europas byer

En løsning på vandmangel ?

Vestlig bistand kvæler Yemen

Februar 2002

Lester Brown øko-økonomi

Global Økologi

Borgerlig og grøn ?

Danmark har fået ny regering. Systemskiftet går vidt og dybt. Tid til forandring er for så vidt en god ting.

Men man mærker og frygter, at forandringen sker for forandringen og tempoets skyld. VK vil markere, at alt, hvad der lugter det mindste af noget socialdemokratisk, skal væk her og nu. Med i udrensningen ryger en række aktiviteter og kompetencer, der samlet har tegnet Danmark som et foregangsland, når det gælder hjælp til fattige lande og beskyttelse af natur og det globale miljø.

En del borgerlige vælgere mener oprigtigt, at vi skal værne om naturen, at vi skal hjælpe lande i nød.

Man kan godt være borgerlig og grøn på samme tid.

Det kan man vel. Og dog. VK-regeringen ønsker at halvere Miljøministeriet, nedlægge Råd og miljøpuljer, skære u-lands- og miljøbistanden med i størrelsesorden 2 mia. kr. og bortviske miljøstøtten til Østeuropa.

Anders Fogh Rasmussen har søsat en supertanker, og kursen er rettet mod et - set med miljøets øjne - historisk minimalpunkt. Det kan ikke være let for grønne VK-vælgere i disse dage.

Vil Anders Fogh ændre kursen? Måske give agter skrue og trække i land under finanslovsforhandlingerne. Eller måske om et år kompensere for nogle af de for landet mest ødelæggende besparelser. Tror vi på det? Nej, ikke rigtigt. At bremse op ville være svagt statsmandsskab. Nej, snarere vil Fogh (og Thor) smide ekstra kul på. Hvorfor ikke spare 1,8 mia. i stedet for 1,5? Hvorfor ikke nedlægge alle Råd og nævn?

VK er med Fogh som styrmand på en uforsonlig og uforanderlig kurs. Det har stor betydning for NGO’ere og græsrødder, der vakler mellem at gå i dialog eller konfrontation med regeringen. Men danske NGO’ere bliver nødt til at distancere sig fra statsmagten. Når Danmark deltager i internationale miljøbegivenheder - ikke mindst det kommende Rio+10-topmøde i Johannesburg - er det vigtigt at vise omverden, at der ikke er bred enighed bag politikernes miljø- og fremmedfjendske drejning.

Den tid, som NGO’er og græsrødder forgæves vil forsøge at bruge på at snakke fornuft med den danske regering, kan i stedet bruges mere effektivt på at arbejde sammen med internationale NGO’er. Det internationale netværk kan blive hovedfokus. Regeringens fokus - under indflydelse af Dansk Folkeparti - kan frygtes at blive et indadskuende anti-globaliseringsprojekt, hvor indbyrdes ulighed mellem lande og mellem mennesker og globale miljøproblemer er noget, vi ikke behøver at bekymre os om.

2

Global Økologi • Februar 2002

Danmark er et foregangsland. Stadigvæk. Lester Brown fra Worldwatch Institute går så langt som til at udråbe Danmark som nummer et i verden, når det gælder indførsel af en øko-økonomi, altså en økonomi, der baseres på principper om økologisk bæredygtighed (læs artikel side 23-26).

Den engelske trafikforsker John Whitelegg er mere forbeholden. Han roser København for cykelstierne, men skoser os til gengæld, når det gælder den eskalerende og evigt støjende biltrafik (artikel side 4-7).

Danmark er kendt ude i den store verden for sin høje internationale indsats i forhold til miljø og u-lande. En indsats der - som IFPRI-direktør Per Pinstrup-Andersen udtrykte det i DR1s Profilen den 15. januar - går langt ud over, hvad vores beskedne areal og befolkningstal berettiger til. Verden behøver et foregangsland som Danmark.

Men det gode internationale ry som et progressivt land er nu i fare for at gå tabt. Lyden fra jungletrommerne spredes hurtigt. Per Stig Møllers optræden i Hard Talk på BBC World for nylig åbenbarede Danmarks deroute. Fra en plads på førersædet er Anders Fogh og Co. ved at sende Danmark ned midt i bussen.

På enkelte områder er miljøminister Hans Chr. Schmidt dog gået i brechen. Det gælder f.eks. i forhold til kemiske stoffer i legetøj. ”Jeg synes ærlig talt, at branchen må tage sig alvorligt sammen” sagde miljøministeren til Ritzau den 4. december. Hvis det viser sig, at indholdet af hormonforstyrrende phthalater er over grænseværdien for legetøj, lover miljøministeren, at det vil få konsekvenser for branchen. Så man kan godt være borgerlig og grøn. Nogen gange.

Netop hormonforstyrrende stoffer er et problemområde som Global Økologi tager op i dette nummer.

Vi forsøger at give et overblik. Hvad ved vi? Hvad gør de hormonforstyrrende stoffer ved miljøet og sundheden? Og hvor finder vi dem? Læs temaet side 12-22.

Bo Normander, redaktør, 27. januar 2002

Global Økologi anbefaler: www.kan-det-passe.dk www.kritiskforum.net www.7aar.dk

Indhold Hvordan forbedrer vi trafikken i Europas storbyer?, side 4 Global Økologi Nr. 1, 9. årg., februar 2002 Udgiver: Det Økologiske Råd Landgreven 7, 4.

Postboks 9065 1022 København K Tlf. 3315 0977 Fax 3315 0971 info@ecocouncil.dk www.GlobalØkologi.Nu Redaktion: Bo Normander (ansv.), Henning Schroll, Dorte Skovgård, Uffe Geertsen, Jeanne Lind Christiansen og Mette Boye.

Europæiske byer er rige på arkitektur og kulturel arv. Men de er også beskidte, ildelugtende og farlige steder at færdes Af John Whitelegg

Rent vand, side 8

Vestens tænketanke overser måske den enkleste løsning på vandmangel: regn Af Adhityan Appan

Hængt til tørre, side 10

Tilfældet Yemen afslører endnu en af Verdensbankens katastrofale indsatser, alt sammen under betegnelsen bistand Af Richard Milton

Forsidefoto: Isabelle Rozenbaum Bidrag til næste nr. bedes indsendt senest 11. marts 2002. © Global Økologi/forfatterne ISSA 0909-1912

Hormonbalancen truet?, side 13

Verdenskort, side 16

Følgerne af hormonforstyrrende stoffer ses overalt i verden Af Mette Boye og Bo Normander

Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet. Det Økologiske Råd modtager støtte fra Den Grønne Fond.

Tryk: SvendborgTryk Papir: cyclus print

Tema: Hormonforstyrrende stoffer, side 12-22 Overskrifter som “hormonbomben tikker” og “solcremer fyldt med hormonstoffer” har optrådt talrigt i aviserne de seneste 10 år. Artiklen her giver et overblik Af Mette Boye

Global Økologi er et tidsskrift, der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik.

Tidsskriftet udkommer fem gange årligt.

Global Økologi samarbejder bl.a. med The Ecologist, 18 Chelsea Wharf, Lots Road, London SW 10 0QJ, England

HFS

Hormonforstyrrelser hos danske skaller og bækørreder, side 18

Red jorden (og bliv rigere), side 23

For første gang i Danmark er der fundet eksempler på forandringer i fisks forplantningssystem Af Lisette Bachmann Christiansen

Hvis en økonomi skal kunne eksisterere, må den efterleve basale økologiske principper. Hvis ikke, vil den kollapse. Hvordan vil fremtidens økonomi se ud?

Af Lester Brown

En hormon-fri indkøbstur?, side 20

Kalender, side 26

Globalt nyt, side 29

Global debat, side 27

Nyt fra Rådet, side 30

Bognyt, side 28

Publikationer, side 31

Global Økologi undersøger forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i de danske butikker. Og uddeler et rødt, gult eller grønt kort Af Mette Boye og Bo Normander

Global Økologi • Februar 2002

3

Trafikpolitik

Hvordan forbedrer vi trafikken i Europas storbyer?

Europæiske byer er rige på arkitektur og kulturel arv. De tilbyder en bred vifte af muligheder for at arbejde og leve i miljøer, der ofte er arkitektoniske perler. Men byerne er også beskidte, ildelugtende og farlige steder at færdes Af John Whitelegg

I vores fordrejede og vildledte forestilling om frihed og mobilitet har vi tilladt civiliserede og attraktive steder og pladser at blive moderne versioner af det 18. og 19. århundredes åbne kloaker. At stå på Euston Road i London eller på H. C. Andersens Boulevard i København er en sørgelig oplevelse af larm, skidt, fare og forurening. Alligevel opmuntrer politikere og offentlige instanser og fonde til stadighed til, at trafikken øges, og at der udvikles større og hurtigere biler.

Derved mister byerne deres kulturelle betydning som et attraktivt sted at arbejde og bo.

Sådan behøver det ikke at være.

Over hele Europa findes der eksempler på gode trafikpolitikker, der viser, hvordan mobilitet kan styres med det formål at skabe en civiliseret livsform i byerne. I den sammenhæng er København berømt for sine cykelstier som er betydeligt bedre end i f.eks London eller Paris. Strasbourg og Wien er berømte for deres effektive og komfortable sporvognssystem og Paris for sin metro og RER-toge. Ingen byer er dog berømte for deres faciliteter for fodgængere. Det er ofte forgængerne, som bliver ofret til fordel for friheden til at køre et ton metal med ufattelig høj fart ind i hjertet af byer gennem beboelsesområder og forbi skoler.

4

Global Økologi • Februar 2002

Metroen i Paris. (Foto: Isabelle Rozenbaum)

Forurening og støj Vores transportsystemer, især i byerne, er betydelige kilder til luftforurening og støj. Der er stigende problemer med trafikpropper, og omkostningerne, der følger af privatbilismens krav, er stærkt stigende, især i fht. miljøet. Samtidig bliver transporten stadig mindre energieffektiv.

Der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved teorien om, at investeringer i transport (nye veje

mv.) er nødvendige for økonomisk vækst og jobskabelse, og der er alvorlige globale miljømæssige problemer forbundet med drivhusgasser fra biler, lastbiler og fly. På et tidspunkt, hvor europæiske regeringer og EU laver aftaler om reduktion af udledning af drivhusgasser med 10% eller mere inden år 2010, sker der samtidig en stigning i antallet af biler og brugen af dem, afhængigheden af lastbiltransport øges og afstande tilba-

gelagt i fly stiger med 10-15% pr. år. Så hvis målet er at undgå katastrofale klimaændringer, så går det ikke særlig godt.

Vi lever i en støjende verden, og trafik er en hovedkilde til støj.

Mere end 50% af Europas befolkning er i dagtimerne udsat for trafikstøj på niveauer, der overstiger det niveau, hvor mennesker oplever irritation. 17% af befolkningen (113 mio.) er udsat for støjniveauer, der har alvorlige negative effekter på mennesker (Europa-Kommissionen, 1995). Effekterne af støj er: høreskader, irritation, forstyrrelse af samtaler, søvnproblemer, psykiske lidelser og adfærdsændringer.

En oversigt over luftvejslidelser i Europa, udarbejdet i 1996 af WHO og Det Europæiske Miljøagentur (EEA), peger på, at en betragtelig del af Europas befolkning er udsat for luftforurening i koncentrationer, der giver anledning til bekymring for sundheden. Luftvejsproblemer er blevet forbundet med tilfælde af ozonforurening forårsaget af nitrogendioxid (NO2) fra forbrændingsmotorer. Ultrafine partikler fra udstødningen fra især dieselmotorer anses også for at være et alvorligt sundhedsproblem.

F.eks. er periodevis forurening med et forhøjet partikelniveau årsag til 7-10% af alle mindre luftvejslidelser (4-6 mio. årligt) hos børn, der bor i byer. I de mest forurenede byer er dette tal oppe på 21%.

I WHOs retningslinier for støjbelastning fra 1993 anbefales et indendørs støjniveau på mindre end 45 dB(A), hvis der skal være 100 procents tale-forståelighed. Det er muligt at opnå et indendørs støjniveau under dette ved at fordoble eller tredoble glaslag i vinduer og forbedre akustikken i rummene. Men man må huske på, at sundhed og velvære indendørs kræver mulighed for at åbne døre og vinduer, bruge balkoner, terrasser og haver. Hvis man skal opnå et støjniveau, som er vurderet sund-

hedsmæssigt acceptabelt af WHO, så er det nødvendigt at foretage et skift fra motoriseret transport til mindre støjende transportformer.

“Planlægning af bymiljøer, der har til formål at nedtone bilens betydning, opfattes som en trussel mod vores livsstil, mod virksomhederne og mod beskæftigelsen. Det er det, der gør problemet så enormt” I midten af det 19. århundrede var dårligt konstruerede huse, vandforsyning og bortskaffelse af menneskelige efterladenskaber forbundet med sygdom og høj dødelighed.

Trafik og transport præsenterer os i dag for problemer af samme størrelsesorden. Men på et væsentligt punkt er problemerne langt mere alvorlige end de problemer, som de victorianske ingeniører og politikere var oppe imod. Vor tids mobilitet, der er baseret på fossile brændstoffer, har med sig i bagagen et følelsesmæssigt, psykologisk og ideologisk rationale, som ikke fandtes for 150 år siden. Biler giver frihed, bevægelse, status og muligheder. Planlægning af bymiljøer, der har til formål at nedtone bilens betydning, opfattes som en trussel mod vores livsstil, mod virksomhederne og mod beskæftigelsen på en måde, som ikke tidligere er set.

Det er det, der gør problemet så enormt.

At finde en løsning Donald Appleyard fortæller i sin meget originale bog “Liveable Streets” fra 1981 om effekten af tæt trafik på samværet i lokalsamfundet og om hvilke fordele, der er ved

at bo i let trafikerede gader. Folk der bor på tæt trafikerede gader har mindre samvær med naboer og har ikke nære venner i lokalområdet. Trafik ødelægger et livligt lokalsamfund og godt naboskab. Er det urimeligt at konkludere, at folk, der har valgmuligheden, vælger at bo i let trafikerede eller helt trafikfrie områder frem for svært belastede?

At finde en løsning på transportproblemerne kræver en grundlæggende ændring af forholdet mellem tid og rum i byerne, således at tid og rum kan tjene formål, der er gunstige og fordrende i stedet for kræftfremkaldene og destruktive. Mindre plads til trafikken betyder mere plads til mennesker og til boliger af høj kvalitet i områder, hvor folk gerne vil bo og arbejde. Kortere afstande betyder mindre forbrug af tid og penge for den enkelte, og for samfundet indebærer det færre udgifter til vedligeholdelse af et omfattende og uøkonomisk motoriseret mobilitetssystem. Mindre tid anvendt i biler betyder mindre forurening og støj, mere tid til andre aktiviteter herunder samvær med børn, venner, naboer og kollegaer og mere tid til at bruge lokale muligheder og butikker. Flere lokale muligheder betyder mere lokal beskæftigelse, og på den måde kan der dannes en positiv spiral, når flere folk bruger de lokale faciliteter og deraf opstår der endnu flere.

De gode eksempler Vejen til et bedre og mindre støjfuldt miljø i Europas storbyer ligger i at reducere trafikken enten ved væsentlige forbedringer i alternativerne til bilen eller igennem restriktioner for bilisterne i form af øgede afgifter for parkering og brug af vejnettet. Trafik kan også reduceres ved effektiv byplanlægning, hvor der tages hensyn til at fremme en udvikling, der udnytter

Global Økologi • Februar 2002

5

Foto: Isabelle Rozenbaum

20 års eksempler på begrænsning af bytrafik En effektiv byplanlægning i Aachen, Tyskland har på 10 år reduceret trafikken til byens centrum med 85%. Bilernes andel af transporten er gået ned fra 44% til 36%, og NOx-forureningen er faldet med 50% I Houten, Holland har man udviklet et omfattende netværk for cykler og fodgængere, og antallet af bilture er reduceret med 24% pr. husstand Transportministeriet i Tyskland vurderer, at delebiler vil reducere de tilbagelagte km i bil med 7 mia. årligt. I Europa som helhed er reduktionen vurderet til 30 mia. km I Bologna medførte en progressiv trafikpolitik, hvor gader blev lukket for biler og anlæg for “park and ride” udbygget, et fald på 48% for den motoriserede trafik i den historiske bykerne samt et fald på 64% i antal biler (1982-1989) De seneste år har Metrolink-sporvognene i Manchester overtaget op mod 50% af bilrejserne på de ruter den dækker 5% af bilisterne skiftede over til en ny “City Express”-busservice i Belfast i løbet af de første seks måneder den kørte I Lemgo, Tyskland er antallet af rejsende med bus steget fra 40.000 til over en mio. på et år I Edinburgh har man sat sig et mål på 30 procents reduktion af trafikken Billetter, der dækker alle kollektive transportformer, blev introduceret første gang i Paris i 1975 og førte til en stigning på 36% af antallet af buspassagerer.

Londons “Travel Card” gav en 16% stigning i brugen af kollektiv trafik på et tidspunkt, hvor tendensen var faldende andre steder Integration af byplanlægning og transport i Portland, Oregon har medført 30.000 flere jobs og at 40% af pendlerne bruger kollektiv trafik Et stort projekt i Perth (det vestlige Australien) har reduceret antallet af biler pr. dag i byen med 78.000. Denne reduktion er opnået igennem en indsats, hvor man tog direkte kontakt til 35.000 indbyggere for at diskutere fordelene ved at bruge kollektiv trafik eller gå og cykle. Sådanne projekter (“Individualised Marketing”) har et enormt potentiale også i Europa Kildemateriale kan fås ved henvendelse til artiklens forfatter

6

Global Økologi • Februar 2002

de korte afstande. Politikere er altid nervøse for udgifter og restriktive politikker (selvom de dog åbenbart accepterer de omkostninger, som biltrafikken påtvinger os alle såsom ulykker, forurening, død og ødelæggelse af lokalsamfund). Alligevel og på trods af politikerne findes der mange gode eksempler på trafikbegrænsning, som det ses af faktaboksen.

En spørgeundersøgelse tilbage fra 1991 viste, at 71% af de adspurgte EU-borgere var positive overfor begrænsning af biltrafikken i bycentre. Der var stærk støtte hertil, både fra folk i byerne og på landet, samt fra folk, der ofte bruger bilen. EU har reageret på befolkningens pres og den stigende tendens til bekymring for miljøet i byerne med en række initiativer og forslag til bilfrie byer. Det er næppe sandsynligt, at vi kommer til at se en fuldstændig bilfri by, men det er sandsynligt, at vi får lovforslag om flere restriktioner for biler i byerne og at lastbiler holdes helt ude af bymidten.

I Lübeck i Tyskland har man allerede udelukket biler fra en stor del af byens centrale områder og i hollandske Leiden må lastbiler ikke komme ind i centrum. Andre byer som f.eks. Delft i Holland og Lucca i Italien har så smalle gader, at biltrafikken er på et meget lavt niveau i centrum. I Delft har det medvirket til, at 50% af alle ture foretages af gående og cyklende trafikanter.

Forsøg med bilfri byer er undervejs i 26 byer i Tyskland, såvel som i Amsterdam, Edinburgh, Rotterdam og Wien. Disse forsøg går fra bilfrie bymidter som i Lübeck til genindvielse af efterladte grunde og pladser som i Edingburgh (Gorgie Goods Yard).

Bilfrie bycentre kræver brug af fysiske barrierer og andre restriktioner, dog under hensyntagen til, at beboerne kan få adgang indenfor bestemte tidsrum. Bilfrie boligområder vil indebære, at der skal laves

aftaler med beboerne om ikke at eje bil, at kommunens udgifter reduceres pga. mindre behov for veje og parkeringspladser, at der er plads til flere grønne områder og at der kommer bedre offentlig transport og muligheder for cyklister og fodgængere.

Bilfri by-koncepter anviser nye veje for vores byer. De tyske erfaringer viser, at der ofte er ventelister til bilfrie boligområder, hvilket viser et spirende ønske blandt folk om en bilfri levevis. Bilens dominans er en nøglekomponent i byplanlægning. Men med de bilfri koncepter er planlægningen blevet udfordret, og vejen står åben for flere og mere mangfoldige demonstrationsprojekter.

200.000 mennesker i Tyskland er i dag tilknyttet foreninger, der tilbyder delebiler. Herved mindskes ønsket om at eje egen bil, som sandsynligvis alligevel vil stå parkeret i 95% af dens brugbare levetid. Delebilerne er kendt som “Statt Auto”, hvilket hentyder til at det tyske ord for “by” (Stadt) ligger tæt op ad ordet for “i stedet for” (statt).

Parkering er besværligt, biler er dyre og bliver udsat for hærværk, men samtidig kan de være nødvendige til nogle typer af rejser. Statt Auto stiller biler til rådighed, når en bil er virkelig nødvendig. Det fulde potentiale for delebiler i Tyskland er vurderet til at være 2,45 mio. brugere svarende til, at 12 mio.

tons CO2 kunne slettes fra det tyske CO2-regnskab.

København I København har trafikken allerede nået uacceptable niveauer og hverdagslivet i byen er blevet ubehageligt. Én af de smukkeste byer i Europa er blevet offer for bilismen.

Men en ændring af forholdene i København kan opnås på bare to år.

“Politikerne er kommet til et punkt, hvor de accepterer biler i byerne som uundgåelige og uundværlige” Byen bør sætte et mål om en 30% reduktion af trafikken, sådan som man har gjort det i Edinburgh.

Omtrent 25% af alle gader skal lukkes for gennemkørende trafik, dog skal der tages fuld hensyn til beboernes og det lokale erhvervslivs behov. Individuel levering med lastbiler og varevogne skal udelukkes fra de fleste centrale områder. Leverancer kan organiseres som med postvæsenet, således at mindre og mere miljøvenlige køretøjer leverer én gang på én gade, frem for at 10 lastbiler leverer hver sit. Fortorve og cykelstier skal for-

bedres og udvides således, at der bliver mere plads til fodgængere og cyklister. Alt dette kan gennemføres på måder, der garanterer byen økonomisk succes. København vil igen blive en by i verdensklasse og vise et eksempel til efterfølgelse af andre.

Alle europæiske byer har et potentiale til at reducere trafikniveauet med i hvert fald 30%.

Virkningen af dette vil være dramatiske forbedringer i livskvaliteten for alle. De bedste praktiske eksempler på, hvordan dette kan gøres, findes i de fleste lande. Den eneste hindring for sådanne meget hurtige forbedringer af livskvaliteten, børns levevilkår og folks sundhed, er politikerne. Politikerne er kommet til et punkt, hvor de accepterer biler i byerne som uundgåelige og uundværlige, og næsten alt andet bliver ofret for at fortsætte denne politik. Men tiden er nu kommet til en forandring af denne tilbageskuende trafikpolitik. Det kan kun blive til det bedre.

John Whitelegg er professor ved Stockholm Environmental Institute, University of York i England. Han har arbejdet med trafik og bæredygtig udvikling i mere end 25 år og har skrevet otte bøger om emnet.

Artiklen er oversat af Maria Bukhave og redigeret af Bo Normander.

Ved Kongens Nytorv. Foto: Søren Dyck-Madsen

Global Økologi • Februar 2002

7

Vandmangel

Rent vand Tørke i Thailand. Foto: Kitt Prempool/UNEP/BAM

Alt imens vestens tænketanke advarer om globale problemer med vandmangel og stikker deres kloge hoveder sammen for at komme med løsninger på et stort problem, overser de måske det enkleste af alle svar: regn Af Adhityan Appan Worldwatch Institute har advaret om, at i år 2025 vil “40 procent af verdens befolkning måske bo i lande, der lider under kronisk vandmangel”. En FN-undersøgelse fra 1997 angiver, at til den tid vil hele “to-tredjedele af verdens befolkning være ramt af middel til svær vandmangel.”

Disse forudsigelser kommer ikke fra dommedagsprofeter, men fra personer, der har facts’ene i orden. Men dybden af deres frygt, kombineret med en hovmodig tro på, at kun de - med deres enorme ressourcer og frontforskning - kan løse verdens problemer, har måske fået dem til at overse den enkleste og måske mest effektive af alle løsninger.

Regnvandsopsamling Da vand jo er afgørende for alt liv, er historien om opsamling af regnvand lige så gammel som menneskeheden selv. Det vides, at man kendte til brugen af regnvandsopsamlingssystemer for 4.000 år

8

Global Økologi • Februar 2002

siden, i halvørken- og ørkenområderne i den israelske Negevørken, hvor der falder under 150 mm regn om året. Bakkeskråninger blev ryddet for at øge afstrømningen, og grøfter der fulgte landskabskonturerne hjalp med at opsamle vand til vanding af afgrøderne. Man kender også til, at der har været opbevaret op til 300 kubikmeter under jorden, nok til ti familier og deres husdyr i et år.

I middelhavsområdet udgjorde regnvand indsamlet fra tage og opbevaret i cisterner hovedvandforsyningen i fønikernes, kartagernes og de første romeres dage, fra 6. årh. f.Kr. og fremefter.

I Indien ved man, at i den tidlige buddhistiske periode udskar munke, der levede i bjergområderne (f.eks. i Elephanta-hulerne ved Bombay og i Udayagiri- og Candagiri-hulerne i Orissa), kringlede forløb af afløbsrender og cisterner i klippefladerne, der sikrede fællesskabet vand til deres husholdning året igennem. På samme måde har templer (f.eks. i Madurai)

enorme vandtanke, hvorfra de omgivende samfund engang hentede vand til deres husholdninger.

I Thailand går eksistensen af systemer til opsamling og opbevaring af regnvand mere end 2.000 år tilbage. I det indonesiske Kalimantan-distrikt, hvor overflade- og grundvand er brakt, har man indsamlet regnvand gennem århundreder. I Filippinerne bruger man stadig regnvand i provinsen, da man traditionelt anser det for at være sikrere end flodvand til husholdnings- og madlavningsformål.

I Afrika, hvor der har været anvendt regnvandsopsamlingssystemer i mindst 2.000 år, samlede man regnvand fra stråtage i åbne krukker.

På trods af, at disse metoder før i tiden fandtes over hele verden, udnytter man i dag ikke i tilstrækkelig grad deres muligheder for at løse fremtidens problemer. Imidlertid, som vist i følgende tre eksempler, har anvendelsen af simple systemer, der kan styres af lokalsamfund, tidligere leveret brugbare

løsninger på globale problemer, og vil også gøre det i fremtiden.

Thailand Et af de programmer, der er udviklet og iværksat med stor succes, blev kørt i 1982 af PDA (Population and Community Development Association), en nonprofit udviklingsorganisation. Kernen i programmet var udvælgelsen af deltagere, hvilket skulle sikre, at de kom til at spille en rolle i landsbyudviklingsprogrammerne. Udpegningen af de områder, der mest manglede vand, små afdrag og et tilpasset indsamlingssystem indgik som noget væsentligt i programmet. Under programmet gennemførte landsbyboere uddannet af PDA bygningsarbejde for hele landsbyen, idet den nødvendige arbejdskraft blev leveret af de andre landsbyboere.

Programmets succes og den interesse det skabte i landbefolkningen i de tørre områder viste sig at blive altafgørende, når det gjaldt om at anspore til udforskning af byggematerialer, både almindelige og usædvanlige. Byggematerialer som plastik, jern, bambus, mursten, specialmørtel og jernbeton blev afprøvet. Desuden blev der foretaget vandkvalitetsundersøgelser for at fastslå regnvandets bestanddele i fri luft, afstrømning fra forskellige tagdækningsmaterialer og kvalitet efter opbevaring i forskellige typer tanke. Det fremgik af disse undersøgelser, at lagret regnvand var rent nok til drikkebrug, når ellers cisternerne blev korrekt vedligeholdt.

Indonesien Da Dian Desa, en lokal NGO, begyndte at engagere sig i Ginning Kidul-området, holdt den sig til disse overordnede principper: 1) Lokalsamfundet skal deltage i udviklingen af tekniske færdigheder.

2) Der skal tages hensyn til lokal levevis, tradition og lokale opfattelser omkring vandforbrug.

3) Projekttidsplaner skal matche lokale tidsmæssige bindinger.

4) Tekniske færdigheder og knowhow vedr. vedligeholdelse skal overføres til de lokale.

Først blev de områder udpeget, hvor systemer til indsamling af tagvand var mest effektive og gangbare. Der blev lagt stor vægt på at blande Dian Desas folk i marken med landsbyboerne. Der blev udført undersøgelser og holdt diskussioner for at fastslå, hvilke typer teknologiske ændringer, der var gennemførlige og bedst egnede til hver enkelt landsby. Desuden var det de allerfattigste i regionen, der blev valgt til at modtage hjælp.

Sjældent har man set bedre eksempel på ordsproget, at “nød lærer nøgen kvinde at spinde”, end i den måde, som programmet blev finansieret på. Der blev udlånt to hungeder til den familie, der havde brug for et opsamlingssystem til tagvand, og når de (normalt) fødte fire kid, blev to af dem returneret til ejeren, mens låneren beholdt de to andre. Han (låneren) passede de to kid, og når de blev voksne, brugte han dem som betaling for sine vandtanke.

Filipinerne Det første trin omfattede valg af den bedst egnede lokalitet, i dette tilfælde provinsen Capiz, på øen Panay i den sydlige halvdel af Filippinerne, hvor der kun fandtes brakvand. Provinsen, der har en gennemsnitlig årsnedbør på 1700 mm, brødføder en befolkning på 490.000. Dens samlede areal er 2.633 km2. Der blev udvalgt tre steder til pilotforsøg, der tilsammen udgjorde 30% af provinsen.

Hvert sted blev der installeret ti tanke af ferrocement, og nedbørs/vandforbrugsmønstre og regnvandskvalitet blev overvåget.

Det enorme potentiale for at etablere sådanne opsamlingstanke i Capiz og det store antal, der planlagdes opført, talte for at vælge en udformning, der ikke kun var nem at bygge, økonomisk og holdbar, men som også kunne opføres ved at ansætte lokale, der enten havde eller kunne oplæres til de nødvendige færdigheder, og fortrinsvis med lokale byggematerialer. Det betød, at man udvalgte to størrelser (5 m3 og 16 m3), der blev analyseret, bygget og testet. De pågældende konstruktionsmetoder blev stillet til rådighed for tankens fremtidige brugere, og for at sikre korrekt teknologioverførsel blev lokale projektmedarbejdere oplært af konstruktørerne.

Under selve byggefasen boede projektgruppen på stedet for at opbygge et nærmere forhold til dem, der skulle have tanken, og også for at få deres aktive opbakning. Efter opførelsen af de 30 tanke blev der gennemført løbende overvågning af nedbørsmønstre og vandkvalitet. Der blev givet hygiejneundervisning for at sikre, at vandet ikke blev misbrugt, og at vandkvaliteten ikke blev påvirket af dårlige opsamlingsmetoder.

Den fremgangsmåde, der blev brugt ved opførelsen af de 30 tanke, viste sig så smidig, at et antal landsbyboere byggede deres egne tanke. Det betød, at der i alt blev bygget 600 ekstra tanke.

Det, der er fælles for disse tre projekter, er deres enkelhed, deres bevidsthed om lokale hensyn og den deraf følgende virkningsfuldhed. Det er et lærestykke, som beslutningstagere i vesten kunne have godt af at tage til sig.

Adhityan Appan er ph.d. og præsident for the International Rainwater Catchment Systems Associal ved Nanyang Tekniske Universitet i Singapore. Artiklen er baseret på en artikel fra Humanscape, januar 2001 udgivet af Third World Network. Oversat af Kirsten Trolle.

Global Økologi • Februar 2002

9

Forfejlet bistand

Hængt til tørre Tilfældet Yemen afslører endnu en af Verdensbankens katastrofale indsatser, alt sammen under betegnelsen bistand Af Richard Milton Et stykke anskuelsesundervisning fra den arabiske verden, som Verdenshandelsorganisationen WTO havde gjort klogt i at se nøje på, er tilfældet Yemen. I løbet af blot 30 år - med kontanter fra Verdensbanken og vestlig “know-how” - er Yemen blevet omdannet fra et middelaldersamfund til et moderne i-land, inklusiv et valgt parlament efter engelsk forbillede og med kvindelige parlamentsmedlemmer og ministre. Men samtidig er det gået fra at være et land, der i 1970’erne producerede mere end 1 mio. tons korn årlig, til at være et land, der i dag producerer knap 150.000 tons, og hvor krisen i drikkevandsforsyningen er så akut, at folk i f.eks.

Taiz by må vente op til 40 dage på at få vand i hanerne.

Nedgangen blev dokumenteret i en film, The Hanging Gardens of Babylon, af den engelske agronom Tony Milroy, leder af The Arid Lands Initiative, en velgørende institution, der studerer Yemens velfungerende traditionelle meto-

der til at styre vandhusholdningen og aktionerer for deres genindførelse både i Yemen og andre steder. Fra starten var Milroy imponeret over de yemenitiske bønders ekspertise i styring af regnfattige områder først i 1980’erne, da Etiopien og Sudan blev ramt af tørke.

Mens folk døde i disse lande, kom folk i Yemen - blot små 100 kilometer borte, på den anden side af Det Røde Hav - uskadt igennem tilsvarende klima og vilkår.

Han opdagede, at grunden var deres traditionelle måde at drive landbrug på, i et enestående tæt samarbejdende fællesskab, hvor man delte det regnvand, der var til rådighed i et bemærkelsesværdigt effektivt terrasse- og vandingssystem. Men da Milroy vendte tilbage sidst i årtiet, fandt han, at netop disse systemer var i krise.

I mellemtiden havde der nemlig været et olieboom - og en “moderniseringsbølge” i det yemenitiske landbrug tilskyndet af vestlige bistandsorganisationer.

Taiz er Yemens tredjestørste by med godt 300.000 indbyggere. Byens vandforsyning er hårdt ramt efter, at et stort schweizisk støttet dæmningsprojekt har slået fejl.

(Foto: National Information Center, Yemen)

10

Global Økologi • Februar 2002

Flere hundrede millioner kroner blev postet i landet for at fremme moderne vandingslandbrug efter vestligt forbillede. Men ifølge Milroy gik 90% af bistanden til den lille gruppe bønder, der havde adgang til dieseldrevne pumper og vandingsudstyr - de, der var indstillet på at opgive de traditionelle metoder og tage vestlige ideer til sig. “Virkningen af denne indblanding var katastrofal,” udtaler Milroy. “Den traditionelle yemenitiske landbrugsmetode er baseret på styret vanding med vand fra oversvømmelser. De enorme vandmængder, der vælter ned fra bjergene, fordeles med et system af diger, der sørger for, at vandet synker ned i jorden og lagres i de øverste par meter. Det korn, der sås, går efter vandet og får derfor dybe rødder. Der er vand nok til hele afgrøden, og eventuelt salt i vandet skylles ned til grundvandet.”

I modsætning hertil lader moderne vandingsmetoder med pumper små mængder vand sive langsomt ned i de øverste 15-20 cm af jordlaget, med det resultat, at afgrødernes rødder kun går få centimeter ned, så de er tilbøjelige til at falde sammen, når der er vandmangel. Hvad værre er: saltet bliver ikke skyllet ned i grundvandet, men bliver i muldlaget, hvor det gradvis opkoncentreres.

Det gør hurtigt jorden ubrugelig til fremtidig dyrkning. “På verdensplan”, siger Milroy, “bliver 50% af det land, der bliver lagt under plov med moderne vandingsmetoder, ubrugeligt i løbet af fem

år på grund af saltindholdet. De traditionelle metoder holdt altså i hundreder af år. De moderne videnskabelige holdt i fem.” I stedet for at bruge de virkningsfulde traditionelle vandopbevaringsmetoder er bistandsorganisationernes foretrukne metode at bore igen og igen for at finde nye kilder.

Men den generelle virkning heraf er, at der drives rovdrift på eksisterende vandårer, så grundvandsspejlet synker yderligere.

Det dæmrer ikke...

Endnu en del af Vestens indsats i Yemen var at investere 400 mio. kr. i store anlæg for at opdæmme de store vandmængder, der strømmede ned fra bjergene. Hold af vestlige rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenører gik ombord i opgaven. Men i stedet for at følge de traditionelle metoder og bygge et afledningsanlæg, der kunne sprede vandet over store områder, byggede de den kolossale, schweizisk finansierede Amera-dæmning uden for selve Taiz. I dag rummer dæmningen kun stillestående vand, forurenet fra kloakafløb, og det trækker malariamyg til, der giver anledning til sygdomsudbrud.

“Det var på dette tidspunkt, at vores film kom ud, og FN og Verdensbanken begyndte at blive lidt pinligt berørte,” siger Milroy, “fordi dengang havde der været et så enormt tilskud til vandingsanlæg med pumper, at grundvandsspejlet, som man i hundreder af år havde styret effektivt med de traditionelle metoder, var ved at tørre ud. Det meste af det land, der var blevet lagt under plov, var enten ved at løbe tør for vand eller få forfærdelige saltproblemer.”

Også på andre måder kom Yemens landmænd til at bøde for den bistand, de havde fået.

Parallelt med bistandsorganisationerne begyndte Verdensfødevareprogrammet (WFP) at tilføre korn.

Som andre steder i verden stillede man amerikansk hvede til rådighed til støttede priser, med det resultat, at de lokale avlere ikke længere kunne konkurrere på prisen. Ikke blot forarmede det bønderne, men hvad værre er: Det lagde de traditionelle vandingssystemer øde, fordi der ikke længere var råd til at vedligeholde dem.

Ironisk nok var det Golfkrigen, der vendte nedgangen. Omkring en million yemenitter blev jaget ud af andre golfstater, f.eks. Saudi Arabien og Kuwait, og vendte hjem.

Det havde en fornyende virkning på Yemens terrasser og traditionelle vandanlæg, fordi de, der kom hjem, var nødt til at bosætte sig på landet, hvor de så renoverede de forsømte traditionelle systemer.

Men selv om tilbagegangen i det traditionelle landbrug er blevet stoppet, er ondets rod - misforstået og forfejlet vestlig bistand - der stadig, og virkningerne kan stadig mærkes. Og indtil nu er der ikke meget, der tyder på, at Verdensbanken og bistandsorganisationerne har taget ved lære af deres fejltagelser. “I de sidste to år har vi set et pilotprogram fra Verdensbanken på 140 mio. kr. til grundvandsstyring i Yemen slå fejl - og vi har dokumenteret det på video,” siger Milroy. “De ved, at projektet er slået fejl, men de har tænkt sig at fortsætte med en udvidelse af programmet på over en mia. kr.”

Pilotprogrammet forsøgte at takle krisen med drikkevandet, der slap op pga. rovdrift på grundvandsressourcerne. De 140 mio. kr. gik til borekontrakter, hvor man søgte efter vand og ikke fandt noget, og til at uddele de obligatoriske bestikkelser til jordbesidderne.

“Nu vil de til at gøre det samme igen i større skala i en række andre byer,” siger Milroy. “Vi har snakket med bønderne, med ingeniørerne og med forskerne, og de er alle sammen velmenende mennesker, men de har ikke nogen måde,

de kan standse damptromlen på.

De har et system, hvor de kommer ind og laver efterevalueringer på projekter, men det er en ren paradeforestilling. De har ikke nogen systemer, der gør det muligt at sige: ‘Det her var en katastrofal fejltagelse.

Lad os tage det som en lærestreg!’”

Verdensbankens penge kunne godt løse det problem, de har skabt.

Men Verdensbanken har ikke de nødvendige systemer, færdigheder og knowhow til at arbejde side om side med traditionelle netværk af bønder. Filosofien hos de vestlige bistandsorganisationer er: Hvis der er et nyt problem, må vi finde en eller anden ny, moderne løsning.

For dem er der ikke noget i menneskehedens historie gennem de sidste 4.000 år, der har nogen relevans for dette nye problem.

“Den største vanskelighed er, at man ikke kan tjene penge på den slags lokal know-how. Man kan tjene penge, når man kommer ind med sine rør og dieselpumper og betondæmninger, men knowhow kan man ikke hæve noget 10-procents honorar på,” er Milroys kommentar. “Alt imens balancerer de fleste mennesker i den tredje verden på sultegrænsen. De ved udmærket, hvad deres problemer er, i hvilken rækkefølge de skal løses og hvilke ressourcer de har brug for for at løse dem. Min erfaring fra de sidste 30 år er, at folk meget vel ved, hvad der begrænser dem. Og bistandsorganisationernes opgave bliver så at udforske nye måder, hvorpå de enorme summer de har med at gøre kan bruges til nye systemer, der kan hjælpe lokalt baserede organisationer til at finde sammen, slå sig sammen, så de kan holde mere effektivt hus med disse store pengesummer.”

Richard Milton er forfatter og journalist.

Artiklen er fra The Ecologist, december 2001/januar 2002 (www.theecologist.org).

Oversat af Kirsten Trolle.

Global Økologi • Februar 2002

11

Tema: Hormonforstyrrende stoffer

Global Økologi sætter fokus på de hormonforstyrrende stoffer. Hvad ved vi om dem? Hvad gør de ved miljøet og sundheden? Og hvor finder vi dem?

Foto: Isabelle Rozenbaum

Liste over hormonforstyrrende stoffer Phthalater er en gruppe af kemikalier, der er meget anvendt som blødgørere i PVC-plastik (polyvinylchlorid). Af de ca. 35 phthalater, der produceres kommercielt, har 12 udvist en svag til moderat østrogen virkning i reagensglasforsøg.

Alkylphenoler (og derivater) bruges til mange formål bl.a. som sæbemidler i industrien. På verdensplan produceres ca. 300.000 tons om året, omkring 60% af disse ender i spildevandet. Stofferne er østrogenlignende.

Bisphenol A bruges som bestanddel i lakker, til inderdækning i konservesdåser, og er tidligere blevet brugt i plasttandfyldninger. Der produceres 1⁄2-1 mio. tons om året. Stoffet har vist sig at være østrogenlignende.

Dioxiner stammer fra ukontrolleret forbrænding af for eksempel klorbleget papir og PVC. Dioxiner er meget giftige og også berygtet for at være hormonforstyrrende.

PCB (polychlorerede biphenoler) var tidligere meget anvendt i elektrisk udstyr som transformere. Stoffet blev

12

Global Økologi • Februar 2002

forbudt for et par år siden, men der er stadig store mængder PCB tilbage i transformere mv. PCB er hormonforstyrrende.

Bromerede flammehæmmere bruges i plastik, printkort og tekstiler. Mange af disse stoffer er persistente og bioakkumulerbare - og flere af dem er hormonforstyrrende.

Parabener er kemikalier, der bruges som konserveringsmidler i kosmetik og fødevarer. Der er parabener i næsten alle hudprodukter, og de har været anvendt som tilsætningsmiddel i fødevarer i mere end 60 år. Flere af disse kemikalier er østrogenlignende.

Pesticider med klor (f.eks. DDT, dieldrin og lindan) har vist sig at være hormonforstyrrende.

TBT (tributyltin) bruges til bundmaling på skibe. I efteråret 2001 blev der vedtaget et internationalt forbud, der forbyder påsmøring af TBT-holdig maling fra 2003, og et forbud mod at sejle med TBT-maling fra 2008. TBT er hormonforstyrrende.

Tema Hormonforstyrrende stoffer

Hormonbalancen truet ?

Overskrifter som “hormonbomben tikker” og “solcremer fyldt med hormonstoffer” har optrådt talrigt i aviserne de seneste 10 år. Artiklen her giver et overblik over problemerne med de hormonforstyrrende stoffer, deres udbredelse, samt hvad politikerne gør Af Mette Boye Hormonforstyrrende stoffer (HFS’er) er en samlet betegnelse for en gruppe kemikalier - kunstigt fremstillede som naturlige - der kan forstyrre mennesker og dyrs hormonfunktioner. Man ved, at mennesker og miljø i stigende grad udsættes for industrielt fremstillede HFS’er. Som mennesker er vi dagligt udsat for HFS gennem hverdagsprodukter som sæbe, solcreme og vaskepulver - og gennem vores mad.

Der er idag stor enighed om, at hormonforstyrrende stoffer påvirker mennesker og dyrs hormonelle system. Derimod hersker der stadig stor tvivl om præcis hvilke påvirkninger, der er tale om, og hvilke stoffer der er de farligste (1).

dale i USA med store menneskelige omkostninger. Samtidig var det første gang en bredere del af befolkningen blev opmærksomme på de såkaldte transgenerationelle effekter af kemikalier. Dvs. effekter, der først viser sig hos børnene til den mor, der er blevet eksponeret. I dette tilfælde var det effekter, der først viser sig som reproduktionsvanskeligheder. Moderen, der oprindelig blev udsat for stoffet, kan samtidig være ganske upåvirket heraf (2).

Med denne skandale blev spørgsmålet om effekterne af østrogenlignende stoffer sat på dagsordenen i USA, men der skulle gå flere år før opmærksomheden bredte sig til andre dele af verden.

I starten en sundhedsskandale

Det overraskende fund

Mistanken til de hormonforstyrrende stoffer stammer tilbage fra 1930’erne. Fra 1930 og frem til 1971 ordinerede amerikanske læger det østrogenlignende stof diethylstilbestrol (DES) til 4,8 mio. gravide kvinder, der var i risiko for at abortere. I løbet af 1960’erne blev flere og flere amerikanske læger mistænksomme over en ekstrem overhyppighed af vaginal cancer hos døtre til kvinder, der under graviditeten blev behandlet med DES. Beviserne blev flere og flere, og i 1971 forbød den amerikanske Food and Drug Administration brugen af DES til gravide kvinder.

De negative konsekvenser af brugen af DES blev en stor skan-

I slutningen af 1980’erne var Theo Colburn fra Verdensnaturfonden WWF i gang med en større undersøgelse af de nordamerikanske Great Lakes med fokus på kræftfremkaldende stoffer i vandet. Men i stedet for at finde alarmerende mængder af kræftfremkaldende stoffer fandt hun en unormal hyppighed af fisk med reproduktionsskader.

Umiddelbart var disse skader umulige at forklare, men efter et par års fortsatte studier fremsatte Theo Colburn en hypotese om, at fiskene var blevet deforme efter eksponering for østro-

genlignende stoffer, som fandtes i store mængder i søerne.

Hypotesen var inspireret af DES-skandalen og blev lanceret som “The wildlife/human connection”, hvilket betyder, at de effekter, der blev fundet i miljøet var parallelle til de effekter, der blev registreret hos mennesker, der blev udsat for DES. Colburns resultater blev fremlagt på det første seminar om HFS, Wingspread-seminaret i USA, 1991, hvor en række forskere underskrev en konsensusudtalelse om, at der er behov for at reducere miljøets udsættelse for HFS (3).

Østrogenhypotesen Parallelt med Colburns miljøundersøgelser i USA var en gruppe forskere på Rigshospitalet i København i gang med undersøgelser af mænds reproduktions-

Definition af HFS Kemikaliers vekselvirkning med en organismes hormonreceptorer kan medføre enten en efterligning eller en hæmning af det naturlige hormons funktion(er).

Hvad der præcist skal forstås med begrebet hormonforstyrrende stof diskuteres stadig, men den oftest citerede definition er: “Et udefra kommende stof, som ændrer den endokrine funktion (dvs. den måde hormonsystemet fungerer) og forårsager skadelige virkninger hos organismen, dens afkom og/eller i subpopulationer af organismer.” (4)

Global Økologi • Februar 2002

13

evne. I 1991 fremlagde overlæge Niels Erik Skakkebæk forskningsgruppens overraskende resultater på en WHO-konference i København. De danske forskere havde en mistanke om, at der er et generelt problem med den mandlige reproduktion, og fandt støtte i tal, der viste, at danske mænds sædkvalitet er faldet med 50% på 50 år samt at tilfælde af testikelkræft er stigende.

Denne konference skulle vise sig at danne bro mellem de amerikanske miljøundersøgelser og de danske sundhedsundersøgelser.

Skakkebæk fortæller, at han her møder den amerikanske forsker John MacLachan, der netop havde deltaget i Wingspread-seminaret: “Ved den konference var John MacLachan til stede. Vi sad i hver vores ende af salen. Jeg tror, at det ved denne konference for første gang gik op for os begge, at der kunne være en sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer og dårlig sædkvalitet.” (5) To år senere fremsætter Skakkebæk østrogenhypotesen i det anerkendte

britiske lægetidsskrift, The Lancet (6). Østrogenhypotesen - dvs. antagelsen om, at der er en sammenhæng mellem østrogenlignende stoffer og sundhedseffekter hos mennesker - er den første af sin art, der sammenkæder sundhedsproblemer med den stigende forekomst af HFS i miljøet.

Hypotesen bekræftes I løbet af 1990’erne har der - bl.a. som følge af østrogenhypotesen været forskningsmæssig fokus på kemikalier med østrogenlignende effekt. Indenfor de senere år har interessen dog samlet sig mere om, hvilke effekter kombinationen af stoffer med såvel østrogenlignende som anti-androgene effekter kan have. Dermed er østrogenhypotesen udvidet til en generel bekymring over hormonlignende stoffer.

I dag er der ikke længere kun fokus på faldet i mænds sædkvalitet og testikelkræft. Forskere mener, at en række lidelser som hypospadi (kort urinrør hos drengebørn), kryptorkisme (når testiklen ikke er faldet ned i pungen) og brystkræft sandsynligvis har en fælles årsag. Og det har gennem dyreforsøg vist sig, at østrogener, anti-androgener, visse pesticider, plastblødgørere og dioxiner kan medføre disse lidelser (1, 7). Mistanken om, at HFS er årsag til disse lidelser, vokser, men det er usikkert, præcis hvilke stoffer, der er tale om.

HFS udfordrer vores tankegang Særligt fostre er meget udsatte for HFS’ers påvirkning. Det er først og fremmest påvirkninger i den første trediedel af graviditeten, der er afgørende for fostres udvikling, og de skader, der sker i den periode, kan ikke senere rettes op.

I en del legetøj som denne teaterdukke indgår der blød PVC med hormonforstyrrende phthalater.

(Foto: BN)

14

Global Økologi • Februar 2002

Der findes i dag data, der viser, at mere end 30 kemikalier kan fremkalde ændringer hos mennesker og dyr efter eksponering i fostertilstanden. Det er altså afgørende, hvornår mennesker eller dyr er udsat for stofferne - og i mindre grad i hvilken mængde.

I traditionel toksikologi ser man på størrelsen af den eksponering en person har været udsat for kaldet dosis-respons sammenhæng - og sætter herudfra en grænseværdi. Problemerne med HFS er en afgørende udfordring til denne tankegang, idet det også er nødvendigt at inkludere tid-respons forholdet, og at det på den baggrund næppe er muligt at fastsætte grænseværdier for HFS’er (8).

Derudover har man i dag meget lidt viden om HFS’ers synergieffekter. Dvs. hvordan HFS’er potentielt kan virke i kombination med hinanden. Der bliver i dag kun i ringe grad taget hensyn til muligheden for synergi-effekter i fastsættelse af grænseværdier for kemiske stoffer.

Status i dag I år 2000 blev der i USA afholdt en konference, der skulle føre til en konsensus omkring forskningen i HFS (1). Én af de medvirkende ved denne konference var Philip Grandjean, professor ved Syddansk Universitet og Boston University.

Han siger: “Status i dag er, at vi ved, at hormonforstyrrende stoffer er et uhyre kompliceret felt, hvor vi stadig mangler meget viden. Men det er vigtigt at formidle, at dét vi prøvede at gøre som forskere med denne konsensusudtalelse er at formidle, at vi ser et signal gennem en masse støj - og om end det er et svagt signal, så er det dér, og der er behov for at erkende, at noget bør gøres. Man kan sige, at sammenhængen mellem udsættelse for en hormonforstyrrende kontami-

Potentielle effekter af hormonforstyrrende stoffer Mennesker • Faldende sædkvalitet • Testikelkræft • Hypospadi (kort urinrør hos drengebørn) • Kryptorkisme (når testiklen ikke er faldet ned i pungen) • Brystkræft

nant og skader på det endokrine system ikke længere er en hypotese men udgør en reel sundhedsrisiko.

Problemstillingen omkring HFS’er minder mig om historien om bly i benzin, hvor det tog et utal af år at få myndigheder og politikere til at indse, at bly burde forbydes i benzin. Forskellen fra dengang til nu burde være, at vi har et forsigtighedsprincip, og vi med det må erkende, at der er grænser for, hvad vi kan undersøge og vide. Vi må trække konklusioner på trods af manglende viden.” (9)

Satser man på skildpadden i et marathonløb?

Kemikaliepolitik er et totalharmoniseret område i EU, hvilket også betyder, at reguleringen af HFS primært sker i EU. I midten af 1990’erne begyndte EU-institutionerne og medlemslandene langsomt at interessere sig for problemerne med HFS’er. Siden har Europa-Parlamentet i 1998 sammen med Ministerrådet opfordret Kommissionen til at gå frem efter forsigtighedsprincippet og udfase stofferne, selv om den videnskabelige dokumentation ikke er fuldstændig.

Kommissionens svar har været at lægge op til, at der skal samles mere viden på området. Og først på lang sigt skal det overvejes, om der kan skrides til konkret handling. Parlamentet har været utilfreds med den holdning og har senest i en betænkning fra 1999

Dyr • Fertilitetsproblemer hos fugle, fisk, skaldyr og pattedyr • Deformiteter hos fugle, fisk, skildpadder • Demaskulinisering (f.eks. dannelse af pseudo-penis) • Defeminisering (f.eks. forstørret klitoris) • Feminisering og maskulinisering

krævet, at Kommissionen laver en liste over de HFS’er, der bør sættes ind over for med det samme. Pt. er Kommissionen ikke nået længere end at lave tre lister over 553 stoffer, der skal undersøges nærmere.

Og Kommissionen er ikke indstillet på at handle, før der foreligger mere viden.

Både Parlamentet og en række miljøorganisationer mener, at det er problematisk, at Kommissionen ikke skrider til handling på baggrund af forsigtighedsprincippet.

Kommissionens plan er, at stofferne på listen skal undergå de traditionelle risikovurderinger, hvor ét enkelt stof vurderes ad gangen.

Problemet med risikovurderinger er, at de er for langsommelige. For det andet er det problematisk, at listen over HFS’er kun omfatter stoffer, der produceres i mere end 1.000 tons om året. Dette på trods af, at der formentlig ikke er nogen nedre grænse for, hvor lidt af et hormonforstyrrende stof, der skal til for at give en uønsket effekt i miljøet eller i kroppen hos mennesker og dyr. For det tredje er det Kommissionens udgangspunkt, at der er tale om en lukket liste, hvilket betyder, at det er særdeles vanskeligt at få nye stoffer optaget.

Problemfeltet hormonforstyrrende stoffer er komplekst, præget af stor uenighed omkring brugbare løsninger og karakteriseret ved manglende og ofte tilfældig viden.

Men med Professor Grandjeans ord ser vi i dag en masse signaler, der peger i retning af, at der er en

sammenhæng mellem HFS og en række sundheds- og miljøproblemer. Hvad stiller vi op med disse signaler? Venter vi på det endegyldige bevis på farlighed - eller vil vi tage forsigtighedsprincippet i anvendelse, og minimere risikoen for effekterne af de hormonforstyrrende stoffer?

Mette Boye er fagmedarbejder på kemikalieområdet hos Det Økologiske Råd.

Referencer: (1) Atlantic Coast Workshop: Consensus Statement, 2000 (2) T. Colburn m.fl. Our Stolen Future.

Abacus, London, 1996 (3) The Wingspread Consensus Statement (1991) gengivet i (2) (4) P. Bjerregård. Hvilke stofgrupper har østrogen virkning? Hormonlignende stoffers effekter. Det Strategiske Miljøforskningsprogram 40, 1999 (5) Personligt interview med N.E. Skakkebæk, marts 2001 (6) N.E. Skakkebæk og R. Sharpe. Are oestrogens involved in falling sperm counts and disorders of the male reproductive tract? The Lancet 341, side 1392-95,1993 (7) Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter. Miljø og sundhed, november 2001 (8) Europa-Parlamentet, Udvalget for Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse. Betænkning om kemiske stoffer, der forårsager endokrine forstyrrelser, 1998 (9) Personligt interview med P. Grandjean, 9. januar 2002

Global Økologi • Februar 2002

15

England I England har man observeret en høj forekomst af tvekønnede skaller indsamlet fra spildevandsbelastede floder. Engelske forskere antager, at det er husholdningsspildevand og industrielle udledninger af stofgruppen alkylphenoler, der har forårsaget hormonforstyrrelserne hos skallerne.

Florida, USA

Stillehavet I 2000 blev der offentliggjort en undersøgelse, der peger på høje indhold af PCB (polychlorede biphenyler) i dræberhvaler.

Hvalerne er øverst i fødekæden og opsamler dermed det hormonforstyrrende og bioakkumulerende PCB . Det vides endnu ikke, hvilke effekter det høje indhold af PCB har for hvalernes evne til at formere sig og på længere sigt overleve.

I starten af 1990’erne fandt en gruppe forskere hanalligatorer i Lake Apopka i Florida, der havde undergået en feminisering (kønsændring mod hunkøn) i en grad man ikke tidligere havde set. Også hunalligatorer havde ændringer på kønsorganer og i kønshormon-indholdet. Kønsforvirringerne menes at skyldes et udslip af de hormonforstyrende insektgifte dicofol og DDT tilbage i 1980.

Følgerne af hormonforstyrrend

16

Global Økologi • Februar 2002

Svalbard, Norge De seneste 10 år har man set flere eksempler på isbjørne, der er blevet hermafroditter. I dag ved man, at der er flere hermafroditter blandt isbjørne på Svalbard end i Canada og Alaska. Norske forskere mener, at kønsændringerne skyldes, at isbjørnene udsættes for kemikaliet PCB, der er et sværtnedbrydeligt og hormonforstyrrende stof, der spredes med vind og vand.

Danmark Danske mænds sædkvalitet er faldet med 50% på 50 år.

En undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at halvdelen af de danske rekrutter har så dårlig sædkvalitet, at de kan få svært ved at få børn.

Tributyltin (TBT) er et ekstremt giftigt stof, der har vist sig at være hormonforstyrrende. DMU har lavet en undersøgelse, der viser, at alle havdyr der lever i og tæt ved danske havne har TBT i deres blod og væv.

For nylig har man konstateret kønsforvirringer hos ørreder i Voel Bæk. Årsagen er stadig ukendt. Se artiklen side 18-19.

Japan I 2000 fandt japanske forskere ekstremt høje niveauer af dioxiner i hval- og delfinkød.

Hvalkødet overskred den acceptable grænse med op til 32 gange.

de stoffer ses overalt i verden Tekst og grafik: Mette Boye og Bo Normander Kilder kan fås ved henvendelse til MB

Global Økologi • Februar 2002

17

Tema Hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrelser hos danske skaller og bækørreder For første gang i Danmark er der fundet eksempler på forandringer i fisks forplantningssystem. Man har observeret ægceller i testiklerne hos han-skaller i Kristrup Landkanal ved Randers og hæmmet sædcelleudvikling hos han-bækørreder i Voel Bæk i Midtjylland Af Lisette Bachmann Christiansen

De fleste eksempler på hormonforstyrrelser i miljøet er set blandt fisk. Også i Danmark har man fundet eksempler på forandringer i fisks forplantningssystem. Undersøgelser udført i 2000 og 2001 af skallebestande fra udvalgte vandløb i Århus Amt viste en generel tendens til højere frekvens af intersex (unormal form for tvekønnethed) blandt hanskaller i vandløb, som modtager spildevand (se figur 1). Den højeste frekvens af intersex i de tre undersøgte spildevandsbelastede vandløb var 26% og blev fundet i vandløbet Kristrup Landkanal, som hele året består af mindst 97% spildevand fra Randers Centralrenseanlæg. En baggrundsforekomst af intersex på 5% blev fundet på formodet rene lokaliteter.

Der var også en tendens til, at graden af intersex var mere alvorlig blandt intersexindivider fra spildevandsbelastede vandløb end fra andre vandløb. Den grad af intersex, som blev observeret blandt de danske skaller, var dog ikke så alvorlig som set i engelske skaller (se boks side 19).

blev en anden forandring af hanfisks testikler observeret. Dette var særlig udtalt blandt hanner fra vandløbet Voel Bæk, som har lav spildevandsbelastning. Blandt hanner fra dette vandløb havde 44% unormale testikler. Sædceller gennemgår en udviklingsproces gennem flere stadier, og kun de tidligste og mest umodne stadier i testiklerne forekom hos de mest forstyrrede bækørredhanner. Der var tegn på, at de øvrige sædceller var nedbrudt. Hvor de mere modne sædceller skulle befinde sig i testiklen, var der i stedet tomme hulrum (se figur 2).

Den hæmmede sædcelleudvikling blev også observeret i lav forekomst i et kontrolvandløb og i yderligere to vandløb med spildevandstilledning.

Hvilke stoffer, som er ansvarlige for den særligt høje forekomst af

fænomenet i Voel Bæk, kendes ikke. Der kan både være tale om en hormonel effekt men eventuelt også en ren giftvirkning. Målinger af tre østrogener, 17ß-estradiol, østron og ethinylestradiol samt et antal østrogene stoffer - herunder alkylphenoler - har ikke kunnet afsløre sammenhængen. Hannerne fra Voel Bæk havde dog også en signifikant højere koncentration af blommeproteinet vitellogenin i blodet, hvilket indikerer, at fiskene har været udsat for østrogener og/eller østrogenlignende stoffer (se boks side 19).

Det er endnu uvist, hvilken betydning effekterne på såvel skallers som bækørreders testikler har for fiskenes evne til at reproducere sig. Yderligere undersøgelser er påkrævet for at komme dette et svar nærmere.

Bækørreder I en undersøgelse af bækørreder fra otte lokaliteter i Århus Amt fordelt på tre kontrolvandløb og fem vandløb, som modtog spildevand i minimal til moderat grad,

18

Global Økologi • Februar 2002

Figur 1: Eksempler på intersex i danske hanskaller. Billederne viser udsnit af en testikel opbygget af sædrør med forskellige stadier af sædceller men med spredt forekomst af ægceller (po, angivet med pile). Billederne er tynde (5 µm), farvede og forstørrede snit af testikler. A er forstørret 50 og B 100 gange.

Lisette Bachmann Christiansen er biolog ved Århus Amt. Reference: L.B. Christiansen og T. Plesner.

Intersex og andre effekter på reproduktionssystemet i skalle og bækørred - relationer til østrogener og østrogenlignende stoffer. Århus Amt, 2001

Figur 2: A: Forstørret udsnit (farvet) af testikel fra normal bækørredhan, hvor der ses alle modningsstadier af sædceller (jo mindre celler, jo højere modningsstadium). De mindste og kraftigst farvede celler er modne sædceller (spz). B: Forstørret udsnit af testikel fra bækørredhan, hvor de senere og mere modne sædceller mangler. I testiklen ses en række tomme huller (vakuoler, v), hvor disse senere sædcellestadier skulle have befundet sig. Tilbage er rester af de ernæringsceller (sc), som normalt omgiver enkelte eller grupper af sædceller. A er forstørret 40 og B 320 gange.

Tvekønnede skaller i engelske floder I England har man set en høj forekomst af tvekønnede (intersex) skaller indsamlet fra spildevandsbelastede floder. Feminiserede hanner havde forskellige udviklingsstadier af ægceller i testiklerne. I flere hanner var der også udviklet den hunlige struktur kaldet ovariehulrummet. Ovariehulrummet er den struktur, hvortil de modne æg frigives, inden de transporteres videre til æggelederen. I nogle tilfælde var sædlederen desuden reduceret bort.

Den engelske undersøgelse fandt 4-18% intersextilfælde blandt hanner fra kontrolstationer og 16-100% intersextilfælde blandt hanner nedstrøms spildevandsudledninger. I fem af ni floder var intersexfrekvensen over 50%, og i to af floderne var der feminisering af samtlige undersøgte hanner. Graden af intersex var desuden mere fremskreden hos intersexindivider fra de spildevandsvandsbelastede floder i sammenligning med den, som blev fundet hos intersexindivider fra kontrolsteder.

Undersøgelsen viste, at graden af intersex i de undersøgte skallebestande forøges med stigende spildevandsbelastning. Hannerne fra de spildevandsbelastede floder havde desuden et højt niveau af blommeproteinet vitellogenin, som er en meget anvendt markør for østrogen eksponering (se figur 3).

Hanner danner normalt ikke vitellogenin men vil begynde at danne det, hvis de udsættes for østrogen eller østrogenlignende stoffer. Tilstedeværelsen af høje niveauer af vitellogenin i blodet hos de engelske hanskaller indikerer altså, at effekterne på skallernes

kønsorganer skyldes østrogenstoffer i spildevandet. Man formoder, at det er de naturlige kvindelige kønshormoner, østrogen og østron samt det kunstige p-pille-hormon, ethinylestradiol, der har været ansvarlige for disse effekter. Det er derfor husholdningsspildevand, som er blevet antaget for at være den primære kilde til stofferne i denne undersøgelse. I nogle floder kunne større industrielle udledninger af stofgruppen alkylphenoler også være bidragydere til effekterne.

Reference: S. Jobling et al. Widespread sexual disruption in wild fish.

Environmental Science and Technology 32, side 2498-2506, 1998

Figur 3: Produktion af blommeproteinet vitellogenin i en hunfisk. Når fiskens ovarier får besked via signaler fra hjernen, begynder de at danne østrogen. I leveren medfører det en produktion af vitellogenin, der optages i æggestokken (ovariet) og er næring for de kommende fiskelarver. Fremstilling af vitellogenin i en hanfisk er en indikator for østrogen påvirkning.

Global Økologi • Februar 2002

19

Tema Hormonforstyrrende stoffer

En hormon-fri indkøbstur ?

Global Økologi undersøger forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i de danske butikker. Vi giver et rødt, gult eller grønt kort til producenten eller forhandleren afhængigt af, hvor alvorligt de tager problematikken Af Mette Boye og Bo Normander

Hormonforstyrrende stoffer (HFS’er) er ikke et fjernt miljøproblem, som vi kan lukke øjnene for. Forskere fremlægger flere og flere indicier på, at der er en sammenhæng mellem HFS og sygdomme som brystkræft og testikelkræft.

Samtidig viser det sig, at jo flere kemiske stoffer, der undersøges, jo flere stoffer viser sig at være hormonforstyrrende.

EUs lovgivning på området er håbløst bagud, hvilket betyder, at der findes HFS i mange af de produkter, vi omgiver os med til hverdag. Det gælder kosmetik, maling, rengøringsmidler, konserveringsmidler, plastik, legetøj m.v. Men hvad gør producenterne for at undgå de hormonforstyrrende stoffer? Er de opmærksomme på problemet?

Global Økologi har været ude at shoppe og derefter ringet til repræsentanter for kosmetik-, elektronik-, tøj- og legetøjsbranchen om deres holdning til brugen af HFS. Vores undersøgelse skal opfattes som en stikprøvekontrol snarere end en egentlig kortlægning af udbredelsen af HFS i de danske butikker.

Tøjbranchen Indenfor tøjbranchen anvendes blød PVC til en række produkter. Det gælder bl.a. regnfrakker, imiteret læder, påtryk til t-shirts, gummistøvler og tasker. Blød PVC indeholder som oftest phthalater, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og i nogle tilfælde kræftfremkaldende.

Vi spurgte nogle af de største tøjfirmaer om deres holdning til brugen af PVC og phthlater.

Det viste sig, at Hennes & Mauritz og danske IC Companys virkelig tager problematikken alvorligt, idet de har forbudt disse stoffer fra deres produktion (se boks 1). Derimod kniber det gevaldigt for tøjkæden Deres, der tæller 29 butikker fordelt over hele landet.

20

Global Økologi • Februar 2002

Deres undskylder sig med, at de er afhængige af mange leverandører, og at de ikke har ressourcer til at stille for mange krav.

Legetøj Indenfor legetøj findes der også en del produkter, der indeholder PVC og hormonforstyrrende phthalater. Det er ifølge dansk lov forbudt at markedsføre legetøj med PVC til børn under 3 år. Men for børn over 3 år gælder ingen regler.

Global Økologi spurgte Danmarks største legetøjskæde, BR og to af verdens største producenter, Lego og Mattel. Her er

Boks 1: Tøjbranchen Har I en politik i forhold til brug af PVC og phthalater?

IC Companys (bl.a. mærkerne InWear, Matinique, Part Two og Jackpot) ved pressechef Jan Helleskov: “Vi sendte i november 2001 et brev til alle leverandører med krav om, at de skulle skrive under på, at deres produkter ikke indeholder PVC, phthalater eller polystyren. Fra og med vores efterårskollektion 2002 skulle vi være 100% PVC-frie. Men allerede i dag er PVC stort set udfaset.”

Hennes & Mauritz i følge hjemmesiden www.hm.com: “H&M har pr. 1. januar 2002 stoppet al salg af tøj og andre artikler, der indeholder PVC og phthalater. H&M regner med, at enkelte produkter nu bliver dyrere, men fastholder et stop for brug af PVC, pga. bekymring for sundhed og miljø.”

Deres tøjbutikker ved marketingschef Mike Gensborg: “Vi er afhængige af mange forskellige leverandører, f.eks. Levis og Diesel. Vi tager stilling fra gang til gang og prøver at undgå uheldige kemiske stoffer. En egentlig nedskreven politik i forhold til PVC og hormonforstyrrende stoffer har vi ikke. Vi er små sammenlignet med f.eks. H&M, og må købe på leverandørernes præmisser for at få butikken til at løbe rundt.”

det kun Lego, der har en progressiv holdning. BR siger, at de forsøger at lægge pres på leverandørerne, men markedsfører alligevel et hav af produkter, der indeholder PVC og phthalater. Mattel siger de overholder loven, men produkter til større børn, såsom barbiedukker, indeholder blød PVC og phthalater (boks 2).

Kosmetik Vi spurgte kosmetikproducenten Gosh og kæderne Matas og FDB om deres holdning til brugen af parabener.

Parabener bliver i stort omfang brugt som konserveringsmiddel i kosmetik.

Denne gruppe af

stoffer, i særdeleshed butylparaben, har vist sig at kunne have en østrogen-effekt i dyreforsøg (1).

Både Gosh, Matas og FDB er opmærksomme på butylparaben, der har vist sig at være hormonforstyrrende.

FDB og Matas har i deres egne

Boks 2: Legetøj Har I en politik i forhold til anvendelsen af PVC og phthalater?

BR ved Jon Vastrup, produktsikkerhedschef: “Vi er opmærksomme på PVC. Phthalater har stor opmærksomhed, og vi forsøger at udfase det ved at lægge pres på leverandørerne. Der findes alternativer til phthalater. I produkter til spædbørn er der ingen phthalater og stort set ingen produkter med PVC. I aldersgruppen 2-5 å er phthalater næsten 100% udfaset og nogle få produkter indeholder PVC. I aldersgruppen 6 år og opefter prøver vi at undgå det, men har enkelte produkter med phthalater, f.eks. Barbiedukker.”

Lego ved kommunikationschef Thomas Reil: “I dag er det kun i elektriske ledninger anvendt til f.eks transformatorer eller interne ledninger i elektronik, hvor vi anvender PVC som isolationsmateriale. Samtlige af de produkter, hvor der indgår ledninger, henvender sig til ældre børn. Der har aldrig været anvendt PVC eller phthalater til førskoleprodukter, såsom Lego Baby eller Duplo-produkter.

Vores emballager har været PVC-fri siden 1990.”

Mattel i Nordeuropa (herunder Fisher-Price og Barbie) ved underdirektør Pål Christofferson: “Mattel kender teorien om, at phthalater kan være farlige, selvom intet hidtil er blevet bevist. Vi følger på det strengeste lovgivningen. Vi producerer kun sikkert legetøj, og har fjernet phthalater fra alle produkter til børn under 3 år. I andre produkter kan der forekomme PVC og/eller phthalater.”

Boks 3: Kosmetik Har I en politik i forhold til anvendelsen af parabener?

Gosh Cosmetics ved udviklingschef AnneMarie Børresen “Vi bruger parabener - og med ret god samvittighed. Vore dermatologiske vurderinger giver os ikke grund til at forsøge at undgå parabener. Og parabener er på positivlisten i kosmetikdirektivet, hvilket vil sige, at de frit kan bruges. Dog er vi lidt opmærksomme på stoffet butylparaben, fordi en undersøgelse har vist, at stoffet kan have en østrogenlignende effekt. Men vores holdning er, at den undersøgelse var ét skvulp på bølgen, for resultatet er ikke blevet bekræftet siden.”

Matas ved miljøchef Henrik Johansen “Matas er opmærksom på stofgruppen parabener, særligt stoffet butylparaben, fordi det er mistænkt for at have østrogenlignende effekt. Vi vurderer butylparaben-holdige varer én efter én med henblik på at afdække mulighederne for substitution. Vi udfaser pragmatisk butylparaben over tid i vore egne varer. På sigt vil vi kigge på resterende varer.”

FDB ved Hanne Damsted, afdelingschef for COOPlaboratoriet “Vi er opmærksomme på butylparaben, fordi man frygter, at det kan have en hormonforstyrrende effekt. Vores intention er, at der ikke skal være butylparabener i nogle af vore egne varer, og derfor startede vi en udfasning for nogle år siden. Vi stiller ikke krav til, at vore fremmedvarer ikke må indeholde butylparabener.”

Global Økologi • Februar 2002

21

varer taget skridt mod udfasning af stoffet, hvorimod Gosh ikke mener, at der er behov for at undgå brugen af stoffet (boks 3).

TV og computere Bromerede flammehæmmere tilsættes til forskellige typer af plast i f.eks. elektriske apparater for at forhindre brand. De bromerede flammehæmmere kan sammenlignes med en gruppe af de mest miljøskadelige kemikalier kaldet POP (persistent organic pollutants). Problemet er, at når stofferne slipper ud i miljøet, forsvinder de ikke igen, men ophobes i fødekæderne.

Der er flere af de bromerede flammehæmmere, der også er under mistanke for at være hormonforstyrrende. PBDE (polybromerede diphenylether) og TBBPA (tetrabrombisphenol A) er to bro-

merede flammehæmmere, der er fundet i menneskers væv (2). PBDE er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Vi spurgte TV-producenterne B&O og Grundig og computerproducenten Compaq om deres holdning til bromerede flammehæmmere.

Alle tre er gået i gang med at udfase brugen af disse. Dog findes der stadig ikke alternativer til bromerede flammehæmmere i printkort.

Konklusion Vores undersøgelse viser, at der er en del virksomheder og forhandlere, der tager problematikken omkring hormonforstyrrende stoffer alvorligt.

Specielt blev vi positivt overrasket i forhold til tøj og elek-

tronik. Derimod er det paradoksalt, at dér, hvor det halter mest, er indenfor legetøj, som jo netop anvendes af børn, der propper ting i munden og som er meget følsomme overfor kemiske påvirkninger.

Det er positivt og nødvendigt, at industrien er opmærksom på at undgå skadelig kemi, som for eksempel de hormonforstyrrende stoffer. Men markedet er en jungle af forskellige producenter med meget forskellige holdninger til at tage deres ansvar alvorligt. Derfor er det vigtigt, at det ikke kun overlades til industriens gode vilje at reducere brugen af hormonforstyrrende stoffer. Der er et stort behov for, at politikerne tager problematikken alvorligt. Og handler!

Boks 4: TV og computere Har I en holdning til anvendelse af bromerede flammehæmmere?

B&O ved Lone Andersen, kvalitets- og miljøkonsulent: “Vi har siden starten af 1990’erne været opmærksomme på risici ved de bromerede flammehæmmere, og er tidligt gået i gang med at udfase stofferne. Man kan sige, at vi som virksomhed tog forsigtighedsprincippet i anvendelse. I dag er alle B&Os produkter uden indhold af bromerede flammehæmmere. Den eneste undtagelse er printkort, der indeholder TBBPA, hvor der endnu ikke findes alternativer.”

Grundig, Danmark ved underdirektør Ebbe Frederiksen: “Grundig har udfaset flammehæmmere i kabinetter og støbte plastdele til TV, som er den produktdel, hvor der er blevet anvendt størst mængder af bromerede flammehæmmere. I printplader er det svært at finde et alternativ til TBBPA.” Compaq ved Mark Fitzpatrick, Compaqs computerfabrik i Skotland: “Compaq har elimineret brugen af bromerede og klorerede flammehæmmere i plastkabinetter til PC’ere. Forhåbentlig vil vi en dag også være i stand til at fjerne TBBPA fra printplader, men det er endnu ikke muligt på grund af brandfare.”

22

Global Økologi • Februar 2002

Referencer: (1) P. Bjerregård. Hvilke stoffer og stofgrupper har østrogen virkning? Det Strategiske Miljøforskningsprogram 1999.

(2) Fakta og baggrundsinformation om bromerede flammehæmmere. Af COWI i samarbejde med Miljøstyrelsen og Valør & Tinge, 2001. Se i øvrigt liste med produktnavne uden bromerede flammehæmmere på www.ecocouncil.dk. Listen er lavet af Det Økologiske Råd, Grøn Information og Danmarks Naturfredningsforening.

Øko-økonomi

Red jorden (og bliv rigere) Hvis en økonomi skal kunne eksistere, må den efterleve basale økologiske principper. Hvis ikke, vil den kollapse. Hvordan vil fremtidens økonomi se ud?

Af Lester Brown Dagens globale økonomi er formet af markedskræfterne, ikke af de økologiske principper. Markedet giver fejlagtige oplysninger til finansverdenens beslutningstagere ved ikke at tage hensyn til de fulde omkostninger for varer og ydelser.

Dette har skabt en fordrejet økonomi, der er ude af balance med jordens økosystem - en økonomi der ødelægger dens eget grundlag, naturens ressourcer.

Markedet værdsætter ikke grundtanken om en bæredygtig udvikling. Markedet respekterer ikke naturens balancer. F.eks. overser markedet den voksende ubalance mellem CO2-udledninger og naturens evne til at optage CO2.

For de fleste økonomer er en stigning i CO2-indholdet i atmosfæren af mindre betydning. For en økolog er sådan en stigning - drevet af brugen af fossile brændsler - et signal om at skifte til andre energikilder for at undgå øgede temperaturer, is der smelter og have der stiger. En ny øko-økonomi vil tilfredsstille vores behov uden at spille hasard med de kommende generationers muligheder, netop som Brundtland-rapporten fastslog for snart 15 år siden (1).

Ingen let opgave At omdanne vores økonomi til en øko-økonomi er en kolossal opgave. Der eksisterer ingen fortilfælde, der kan vise os, hvordan man forandrer en økonomi drevet af markedskræfter, til en økonomi, der er formet af økologiske princip-

per. Størrelsen på den forventede økonomiske vækst understreger dimensionerne på vores udfordring. Stigningen i verdens produktion af varer og ydelser fra 6.000 mia. dollars i 1950 til 43.000 mia. i 2000 har forårsaget skader på miljøet, som vi slet ikke kunne forestille os for et halvt århundrede siden. Hvis verdensøkonomien fortsætter med at stige med 3% årligt, vil produktionen af varer og ydelser blive firdoblet i løbet af de næste 50 år til den nette sum af 172.000 mia. dollars (2).

“Danmark er førende indenfor øko-økonomi” Selvom konceptet om bæredygtig udvikling blev skabt for 25 år siden, er der ikke ét land, der har en strategi til at indføre økoøkonomi - dvs. genoprette CO2balancen, stabilisere vandspejlet og bevare skove, jorde og planter og dyrs mangfoldighed. Ikke desto mindre er der klare tegn på øko-økonomiske tiltag flere steder.

F.eks. har 31 europæiske lande samt Japan stabiliseret deres befolkningstal og derved opfyldt et af de mest basale krav for en øko-økonomi.

Danmark er verdens førende land indenfor øko-økonomi. Danmark har et stabilt befolkningstal, forbudt nybygning af kulfyrede kraftværker, forbudt brugen af engangsemballage til øl og vand og producerer 15% af elektriciteten vha. vindmøller. Derudover har landet et veludbygget transportsy-

stem i byerne. F.eks. foretages 32% af alle ture i København på cykel.

Danmark er stadig langt fra at balancere forholdet mellem CO2udledning og -optag, men landet bevæger sig i den rigtige retning (3).

Andre lande har også nået specifikke mål. Et årelangt genplantningsprojekt i Sydkorea har skabt skovdækkede bakketoppe og bjerge overalt i landet. Costa Rica har en plan om helt at skifte til vedvarende energi inden 2025. Island arbejder med et konsortium anført af Shell og Daimler-Chrysler på at blive verdens første brint-drevne økonomi (4).

Således ser vi knopskud af økoøkonomiske tiltag, men et systemisk skift kræver en fundamental ændring af markedets signaler signaler, der respekterer økologisk bæredygtighed. Hvis ikke vi er forberedte på at overføre skatter og afgifter fra lønindkomster til miljøødelæggende aktiviteter, så vil vi ikke få succes med at opbygge en øko-økonomi.

En øko-økonomi vil have en effekt på alle livets facetter. Den vil ændre den måde, vi indretter vores hjem på, hvad vi spiser, hvor vi bor, hvordan vi bruger vores fritid og hvor mange børn vi får. Den vil give os en verden, hvor vi - i stedet for at være fremmed overfor naturen - vil være en del af den.

Genopbygning af økonomien Af de vigtigste finansielle sektorer, energi, råstoffer og fødevarer, vil de mest fundamentale forandrin-

Global Økologi • Februar 2002

23

ger ske indenfor de to førstnævnte.

Det er svært at forestille sig en mere omfattende forandring end den, der behøves for, at energisektoren kan skifte fra olie, kul og naturgas til vind, solceller og geothermisk energi. For råstofferne er det ikke så meget en ændring af de anvendte stoffer, men mere en ændring af sektoren selv, når den skal omdannes fra en lineær model, hvor materialer går fra mine eller skov til losseplads, til en cirkulær genanvendelsesmodel.

I dette lukkede materialekredsløb, som efterligner naturen, vil genanvendelsesindustrier i det store hele erstatte udvindingsindustrier.

I fødevareindustrien er de store forandringer ikke i forhold til strukturen, men i den måde sektoren forvaltes på. Udfordringen

vindenergi i lande som Danmark (5).

Bilindustrien står over for et tigerspring, når benzindrevne forbrændingsmotorer skal udskiftes med brintdrevne brændselsceller.

Skiftet fra en eksplosiv energi, der skabes ved at antænde benzindampe, til en kemisk reaktion, der producerer elektricitet, vil både kræve opgradering af fabrikkerne og uddannelse af fabriksarbejdere og mekanikere.

Den nye økonomi vil bringe store, nye industrier. Vindmølleindustrien er et eksempel. Millioner af nye vindmøller vil blive en del af det globale landskab. Vindenergien vil give ophav til endnu en industri, produktion af brint.

Når vindmøllerne får stor udbredelse vil der være en uudnyttet kapacitet om natten, når forbruget

fisk formentlig overhale produktionen af kød i dette årti. Og hvad der måske er mere overraskende, så vil produktionen af opdrætsfisk overstige fangsterne fra verdenshavene.

I Kina kommer to tredjedele af fisk og skaldyr allerede fra brug (7).

En anden ekspanderende industri i fremtiden bliver fremstilling og vedligeholdelse af cykler.

Cyklen forurener ikke, kræver ikke meget plads og giver os den motion, der er så vigtig i “stillesidende” samfund. I 1965 var produktionen af biler og cykler stort set den samme. I dag produceres der hvert år mere end to gange flere cykler end biler. Holland og Danmark giver en fornemmelse for, hvordan cyklens rolle vil blive på verdensplan (8).

Produktion og anvendelse af

ligger her i at blive bedre til at forvalte naturens kapital, at stabilisere de vandbærende jordlag ved at effektivisere vandproduktionen og at bevare de øverste jordlag ved ændrede landbrugsteknikker. Og mere end noget andet betyder det, at stigningen i fødevareproduktiviteten må fastholdes for at undgå at skulle rydde flere skove.

er lavt. Vindmølleejere kan så tænde for brintgeneratorer, så vindernergien omdannes til brint, der er ideel til brændselscelle-motorer.

Brintgeneratorer vil begynde at erstatte olieraffinaderier. Vindmøllen vil erstatte både kulminen og oliebrønden.

Forandringerne i verdens fødevareøkonomi vil blive enorme.

Nogle af disse forandringer, som f.eks. udbygningen af dam- og havbrug, er allerede i gang. Med en stigning på 11% årligt var akvakulturen den hurtigst voksende delsektor i verdensøkonomien i 1990’erne. Fiskebrug vil sandsynligvis fortsætte med at ekspandere, simpelthen pga. effektiviteten hvormed korn omdannes til protein (6).

Selvom vi forestiller os en langsom vækst indenfor akvakulturen i nær fremtid, vil produktionen af

vand bliver endnu en industri i vækst. Ligesom de sidste 50 år har været viet til at øge landbrugsproduktiviteten, vil fokus de næste 50 år rettes mod at øge vandproduktiviteten. Stort set alle samfund vil begynde at regulere vandforbruget således, at ressourcerne forvaltes mest effektivt. Vandingsteknikker vil blive optimeret. Genanvendelse af byernes spildevand vil blive almindeligt. I dag sker det typisk, at rent vand flyder ind i byerne og snavset vand flyder ud igen. I fremtiden vil vand blive brugt igen og igen. Der er ingen grænse for, hvor mange gange vandet kan bruges, bare det bliver renset.

Nye industrier At opbygge en ny økonomi indebærer, at man udfaser gamle industrier, omdanner eksisterende og skaber nye. Verdens forbrug af kul er allerede ved at blive udfaset.

Siden forbruget toppede i 1996 er det faldet med 7%. Reduktionen sker ved en mere effektiv udnyttelse i lande som Storbritannien og Kina og ved at blive erstattet af

24

Global Økologi • Februar 2002

Nye jobs En forandring af den globale økonomi vil skabe nye jobs. For eksem-

sere befolkningstallet - hellere før end siden - kræver det en øget indsats for familieplanlægning i den tredje verden. Millioner af kvinder i u-landene har ikke adgang til rådgivning. De samme rådgivere, der underviser i brug af prævention og familieplanlægning kan også spille en central rolle for begrænsning af udbredelsen af HIV. Endnu et nyt arbejdsfelt, der formentlig vil udvides hastigt, er agronomer, der specialiserer sig i samdyrkning af afgrøder (polykulturer) og sædskifte i jordbruget.

Dette kræver en ekspertise både i udvælgelsen af afgrøder, der kan vokse sammen i et effektivt sædskifte under lokale forhold, og i udviklingen af teknikker, der fremelsker disse polykulturmetoder.

skov- og græsområder blev ryddet, så jorden kunne pløjes. Til forskel fra jægersamfundet, der havde en lille effekt på naturen, så forandrede bondesamfundet bogstaveligt talt jordens overflade (10).

Den Industrielle Revolution har været undervejs i to århundreder, selvom den stadig er på et tidligt stadie i nogle lande. Ved dens start skete et skift i energikilde fra træ til fossile brændsler - et skift, der blev startskuddet til en massiv udvidelse af den økonomiske aktivitet. Mens Landbrugsrevolutionen forandrede jordens overflade, så forandrede den Industrielle Revolution jordens atmosfære. Den ekstra produktivitet, som fulgte med den Industrielle Revolution, gav grobund for nye livsstile og var ophav til den mest miljø-ødelæg-

på de vandbærende lag og finde et bæredygtigt niveau for indvindingen.

Når verden fjerner sig fra en smid-væk-økonomi bliver der brug for ingeniører, der kan udvikle genanvendelige produkter, fra biler til computere. Så snart produkterne er designet til at kunne skilles ad i delkomponenter og råstoffer, vil det blive muligt med omfattende genanvendelsessystemer.

Teknologier til genanvendelse er ofte væsentligt anderledes end teknologier til fremstilling af produkter fra råstoffer. F.eks. er der stor forskel på teknologierne i stålindustrien afhængigt af hvilket råmateriale, der anvendes. Produktion af stål fra skrot i elektriske lysbueovne kræver langt mindre energi end traditionelle smelteovne, der bruger råjern (9).

Hvis verden ønsker at stabili-

Historiens største investeringsmulighed

gende æra i menneskehedens historie. Den satte verden på en fast kurs mod en - i sidste ende - økonomisk nedtur.

Den Økologiske Revolution er som den Industrielle afhængig af et skift i valg af energikilder.

Den Økologiske Revolution vil som begge de to tidligere revolutioner have en effekt på hele verden. Der er forskelle i omfang, tid og oprindelse af de tre revolutioner. I modsætning til de to første må den Økologiske Revolution presses ind på få årtier. Og den er drevet mere af vores overlevelsesinstinkt end af nye opdagelser og nye teknologier, som det var tilfældet med de to første revolutioner.

Der har aldrig tidligere foreligget en investeringssituation som nu. Det beløb som verden bruger hvert år på olie, den mest populære

En forandring af den globale økonomi, hvor økonomiske fremskridt opretholdes, udgør den største investeringsmulighed i verdenshistorien. Omfanget af den Økologiske Revolution er sammenlignelig med dens to forgængere, Landbrugsrevolutionen og den Industrielle Revolution. Landbrugsrevolutionen indebar en ændring af fødevareøkonomien ved at skifte fra en nomadisk livsstil baseret på jagt og indsamling til en slåsig-ned-livsstil baseret på at dyrke jorden. Selvom landbruget startede som et supplement endte det med, at det næsten havde erstattet jagt og indsamling fuldstændigt. Landbrugsrevolutionen nødvendiggjorde, at en tiendedel af jordens

Global Økologi • Februar 2002

25

Collage: DV/S. Dyck-Madsen/I. Rozenbaum/EnergoAtom/BN

pel når vind bliver en dominerende energikilde, vil der opstå et behov for tusindvis af vindmeterologer, der kan analysere potentielle lokaliteter for nye møller og møllefarme. Jo bedre dataene bliver, jo mere effektiv vil industrien blive.

Miljøarkitektur bliver en ny profession. Et af tegnene på en økologisk bæredygtig økonomi er bygninger, der er i harmoni med miljøet. Miljøarkitekter designer bygninger, der er energi- og råstofbesparende, og som maksimerer den naturlige opvarmning, afkøling og belysning.

I en fremtid hvor vandmangel vil være udbredt, vil der være en stor efterspørgsel på hydrologer.

Det vil være deres ansvar at forstå vandkredsløbene, herunder bevægelsen af grundvand, kende dybden

energikilde, giver indsigt i hvor meget verden kunne bruge på andre energikilder i en øko-økonomi. I år 2000 brugte verden næsten 28 mia. tønder olie om dagen svarende til 756 mia. dollars om året (11). Hvor mange vindmøller vil det kræve for at producere den samme mængde energi? Hvor mange hustage dækket med solceller? Hvor mange geothermiske brønde?

En stor forskel mellem investeringer i fossile brændsler og vindkraft, solceller og geothermisk energi er, at de sidste selvsagt er uudtømmelige. Hvis de penge der bliver brugt på olie hvert år i stedet investeres i vindmøller vil man kunne producere nok elektricitet til at dække en femtedel af jordens behov (12).

For u-lande vil de nye energikilder mindske afhængigheden af importeret olie, hvilket vil frigøre kapital til at investere i egne energikilder. Kun få u-lande har deres egne olieboringer, men alle har adgang til vind- og solenergi.

Investeringer i energieffektivitet må også ventes at vokse hurtigt, simpelthen fordi der kan spares så mange penge. At lave energispareforanstaltninger er den billigste løsning i stort set alle lande. Udskiftning af glødetrådspærer med lavenergipærer giver pengene igen langt hurtigere end noget børsmarked kan matche.

Der er også et hav af investeringsmuligheder indenfor fødevarer. Det er sandsynligt, at verdens efterspørgsel på eksempelvis fisk og skaldyr vil øges med i hvert fald 50% de næste 50 år, hvilket åbner op for lovende investeringsmuligheder i fremtiden (7).

Ingen sektor i den globale økonomi vil undgå at blive berørt af den Økologiske Revolution. I denne nye økonomi vil nogle virksomheder blive vindere og andre tabere. Dem, som imødekommer den spirende øko-øko-

26

Global Økologi • Februar 2002

nomi og planlægger efter den, vil blive vinderne. Dem, som klamrer sig til fortiden, risikerer at blive en del af den.

Lester Brown er kendt som manden bag Worldwatch Institutes årlige rapporter om Verdens Tilstand. Han stiftede Worldwatch Institute i 1974 med støtte fra Rockefellerfonden. Instituttets formål er at analysere globale miljøemner (www.worldwatch.org).

Artiklen er oversat og redigeret af Bo Normander og er et uddrag af Lester Browns nye bog Eco-Economy, der udkom i USA i november og England i december 2001.

Kan købes hos Earthscan Publisher for 17,99 pund på tlf. +44 1903 828503.

Der er endnu ingen danske udgivere, der har vist interesse for at udgive bogen på dansk. Længere uddrag af bogen kan læses i de seneste numre af The Ecologist.

Referencer: (1) World Commission on Environment and Development, Vor fælles fremtid.

Dansk udgave ved FN-forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke 1987.

(2) L.R. Brown, World Economy Expands, Vital Signs, Worldwatch Institute 2001, side 56-57.

(3) Bl.a. International Energy Agency,

Offentligt møde: Miljøet under den nye regering 3. april kl. 15.30-18. Mellemfolkeligt Samvirkes mødelokale, Landgreven 7, 2.sal, Kbh. Arr.: DØR. Gratis adgang.

Temaet er Miljøet under den nye regering. Skal klimastrategien ændres? Hvad skal Vandmiljøplan III indeholde? Hvad skal Institut for Miljøvurdering lave? Oplæg ved miljøminister Hans Chr. Schmidt, Henning Schroll (DØR), Poul Henrik Harritz (DN) og Tarjei Haaland (Greenpeace). Læs mere på www.ecocouncil.dk

Energy Policies of IEA Countries, London 1998. Og C. Flavin, Vital Signs, Worldwatch Institute 2001.

(4) Bl.a. UNDP, Sustainable Development Networking Programme, Costa Rica landerapport 1998. Og S. Dunn, The Hydrogen Experiment, World Watch Magazine november/december 2000, side 14-25.

(5) BP Statistical Review of World Energy, Group Media & Publications 2001, side 33.

(6) A.P. McGinn, Aquaculture Growing Rapidly, Vital Signs 1998, side 36-37.

(7) FAO, Statistiske årbøger for fiskeri.

(8) M. Renner, Vehicle Production Sets New Record. Og G. Gardner, Bicycle Production Recovers. Begge i World Watch november/december 2000, side 68-71.

(9) Institute of Scrap Recycling Industries, Washington DC. B. Heenan, Steel Recycling Institute, Pittsburgh. Samt G. Gardner, Steel Recycling Rising, Vital Signs 1995, side 128.

(10) Verdens samlede landareal er 14,8 mia. ha i følge C.R. Coble et al., Earth Science, Prentice-Hall 1987, side 102. Det dyrkede areal i verden er i følge FAO på 1,4 mia. ha.

(11) US Department of Energy (DOE), Energy Information Administration, 2000.

(12) Baseret på en pris på 1 mio. dollars pr. megawatt installeret vindkraft med en 40% kapacitetsfaktor og på et verdensforbrug af elektricitet på 12.800 mia. kwh i følge DOE, se kilde 11.

Generalforsamling DØR 3. april, kl. 18.30 efter det ovenfor omtalte møde. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Beretninger fra formand, sekretariatsleder og Global Økologi 3. Fremlæggelse af regnskab 4. Diskussion af videreførelse af Rådet og Selskabet 5. Evt. vedtægtsændringer 6. Evt. ændring af kontingent og abonnementspris 7. Forslag fra medlemmerne 8. Valg til Det Økologiske Råd 9. Evt. Kandidatforslag skal være sekretariatet i hænde senest 25. marts.

Deltag i miljødebatten - send et indlæg til GØ

Af Søren Nors Nielsen, ph.d., Danmarks Farmaceutiske Højskole Der findes tilsyneladende ikke en medie-and, der er sværere at få aflivet end myten om den gyldne ris. På trods af, at der for snart et år siden blev rettet en sønderlemmende kritik mod den, har den alligevel formået at overleve Mortensaften.

I sidste nummer af Global Økologi får den så ny og frisk luft under vingerne i inter-viewet med Per Pinstrup-Andersen. Her får nogle af de fejlagtige informationer om risen nemlig lov til at blive gentaget endnu en gang. Deriblandt, at den gyldne ris indeholder vitamin A, og at den derfor kan frelse den tredje verden fra vitamin A-mangel relaterede sygdomme. Kritikken er hidtil blevet mødt med en rungende tavshed, men givet de faktiske forhold burde fortalerne for projektet efterhånden skylde svar på nogle spørgsmål.

1) Den gyldne ris indeholder ikke A-vitamin, som det ofte hævdes, men beta-karoten, en forløber for vitamin A, det samme stof som vi kender fra gulerødder.

2) Beta-karoten må nødvendigvis først omdannes til vitamin A, og denne omdannelse er ikke særlig effektiv. Effektiviteten svarer til, at man skal optage 12-18 gange mere beta-karoten end vitamin-A behovet. For at kunne optage betakaroten effektivt i tarmen må man samtidig have den rette sundhedsmæssige tilstand og en kost med rette mængder af fedt og mikronæringstoffer, eksempelvis zink.

Derfor er risens eget fedtindhold af stor betydning. Data for dette er pt. ikke publiceret for den gyldne ris.

3) Det hævdes ofte, at risen har et øget vitamin-A indhold. Går vi

ud fra, at man egentlig mener betakaroten, er det nødvendigt at supplere med nogle oplysninger. I den gyldne ris er der overført et gen, der medfører, at der nu er betakaroten i frøets kerne (endosperm).

Men naturlige rissorter indeholder i forvejen beta-karoten i frøets yderste del, der bortfalder ved polering. Var det ikke lige så smart bare at spise upoleret ris?

var ude med et estimat. Det lyder på ca. 3,3 kg tør ris, hvilket svarer til godt 10 kg kogt ris om dagen!

Dette er faktisk best-case scenario, idet der dels er anvendt den optimistiske faktor 12, dels ikke er taget hensyn til de tidligere nævnte sundhedsmæssige krav.

6) Det påstås, at firmaerne bag den gyldne ris, vil gøre den frit tilgængelig for offentlige forsknings-

“Var det ikke lige så smart bare at spise upoleret ris i stedet for den gyldne?”

Foto: USDA

Den gyldne ris - et flop ?

4) I den litteratur, der må betragtes som værende fortaler for den gyldne ris, argumenteres der typisk med, at risens indhold af beta-karoten er højt eller højere uden at det nævnes, hvad dette er i forhold til. I Science (X. Ye et al., Science 287, s. 303-305) angives et indhold på 1,6 µg pr. g ukogt ris.

Et tal, der angiveligt stammer fra ét af firmaerne bag den gyldne ris. At dette faktisk er lavt, set i forhold til andre tropiske frugter og grøntsager, kan konstateres ved opslag i diverse ernæringstabeller, f.eks. sød kartoffel 11, kassava 7-8, papaya 3 og palmeolie 90 µg betakaroten pr. g friskvægt.

5) Kombineres ovenstående med viden om vort daglige behov for vitamin-A, kan man beregne, hvor meget en person skal indtage af den gyldne ris for at opfylde sit dagsbehov for vitamin-A. Greenpeace var nogen af de første, der

institutioner. Jeg har ikke kunnet tjekke om dette er en forholdsvis ny taktik, men tidligere er forskere blevet mødt med krav om at underskrive en tavhedserklæring med hensyn til resultater af undersøgelser. Eksisterer denne lukkethed bare for at sikre at evt. ufavorable oplysninger i tråd med ovenstående ikke kommer ud, således at man bare uanfægtet kan argumentere, udokumenteret og derfor uvidenskabeligt, om risens fortræffeligheder?

Rent videnskabeligt og logisk burde man for længst have droppet den gyldne ris, og simpelthen erkendt sin fejltagelse. Det er forståeligt, at den bioteknologiske industri vægrer sig herved. Der er investeret milliarder af dollars i projektet. Spørgsmålet er, om ikke pengene kunne have været givet bedre ud på anden vis.

Debatindlæg til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest 11. marts 2002. Indlæg bør ikke overstige 400 ord. Indlæg modtages helst på diskette eller e-mail, bo@ecocouncil.dk

Global Økologi • Februar 2002

27

Globale udfordringer Anmeldt af Anita Bay Bundegaard, tidl. udviklingsminister “En skepsis mod nyliberalismen er på vej”, skriver Uffe Geertsen i forordet til “Globale udfordringer miljø, udvikling og sikkerhed”. Det er en prisværdig optimisme, og gid det var så vel. For hvor stor er

denne skepsis, når det kommer til stykket? Vi har ganske vist set tegn på modstand i Seattle, Genova og Göteborg og Attac-bevægelsen har fået afdelinger i flere lande, også i Danmark. Men er det andet og mere end krusninger på overfladen? I vores eget land, som har været foregangsland på disse områder, ser vi nu et stort tilbageslag. Den danske miljø og fredsbistand, som var en direkte udløber af Rio-topmødet i 1992, bliver i disse dage skåret ned til sokkeholderne. Den danske regering skal om et halvt år føre ordet på vegne af EU ved opfølgningen på Rio-topmødet i Sydafrika, og det markeres altså ved en markant nedskæring af den danske ulands- og miljøbistand, som har tjent som et forbil-

28

Global Økologi • Februar 2002

lede for andre lande. Og det sker med et flertal af den danske befolknings velsignelse. Nyliberalismen og dens mantra om at frihandel er svaret på alle problemer lever i bedste velgående. Skepsisen er svær at få øje på.

På den baggrund er det så meget desto mere trist at læse bogens tekster om befolkningseksplosioner, klimaændringer, kemiske trusler, fødevarekrise, oprustning - ja, ren og skær fejludvikling og mangel på handling. Den ene tekst efter den anden opremser kendsgerningerne, udfordringerne, undladelsessynderne og forsøger at give bud på hvordan det bliver bedre.

Og fælles for alle teksterne er analysen af at en positiv udvikling kræver en forståelse af sammenhængen mellem fattigdom, miljøødelæggelser, konflikt og udvikling.

Som Judith Winther skriver: “Vi kan ikke blive ved med at betragte spørgsmålet om krig og fred som et spørgsmål om akutte konfliktsituationer. Vi må gribe om problemerne dér hvor de opstår. Økologi-, energi-, menneskerettigheds- og udviklingsbevægelser er en del af en kommende fredsbevægelse”.

De bedste af teksterne beskriver paradokserne. F.eks. skriver Knud Vilby: “Det er altså galt, hvad enten væksten er stor eller lille. Det er galt, når der produceres for meget og produceres for lidt. Galt når forbruget fører til fedme, og galt når forbruget er så lille, at mennesker dør af hungersnød.” Den fattige verden skaber miljøproblemer, men det gør den rige verden også. Forskellen er blot at den rige verden har pengene og teknologien til at gøre noget ved det. Om netop dette skriver Vilby: “De teknologiske muligheder udelukker ikke, at vi kan spare 80-90 pct. af den ikke fornybare energi, eller at råstofforbruget i vore biler og apparater og maskiner reduceres tilsvarende.

Det kræver blot tilstrækkelig vilje og bevidsthed. Og bedre politisk samfundsmæssig styring. En af de vigtigste forudsætninger er, at vi erkender, at fejludviklingen er en truende realitet.” Og her er vi ved kernen af problemet: at de mange kendsgerninger om verdens elendige tilstand ikke gør indtryk på os, før vi har kniven for struben.

Som den svenske forfatter Sven Lindquist så præcist har udtrykt det: “Det er ikke viden vi mangler.

Det er modet til at erkende det vi ved og drage konklusionerne af det.” Og som det fremgår af Vilbys konklusion, så får vi altså først modet i det øjeblik vi ikke tør andet. Derfor er det vigtigste for en bog som denne at gøre den viden, som eksperterne sidder inde med, vedkommende og relevant for os alle. Og det lykkes.

Red.: Uffe Geertsen. Udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke. 176 sider. 198 kr.

Den globale hedetur

NOAH har udgivet et nyt debatblad om den globale opvarmning og vores muligheder for at begrænse den. Bladet giver en letforståelig fremstilling af den nyeste viden på området. 32 sider. 20 kr.

Miljønyheder fra den store vide verden

Kroatien modsætter sig amerikanske GMO-trusler 15/1/02 Kroatiens regering er på vej med en lov, der midlertidigt vil forbyde al import og brug af gensplejsede produkter (GMO’er). Det har skabt store protester fra USA, og i et lækket brev fra USAs ambassade i Zagreb til Kroatiens miljøminister Kovacevic trues Kroatien direkte med en WTO-retssag, hvis man beslutter sig for et GMO-forbud. Kovacevic udtaler: “USA har ret til at lobbye Kroatiens beslutningstagere, men vi har ret til at beskytte vores nationale interesser - vores øko-turisme og økologiske fødevareproduktion.” (www.anped.org)

afgrøder. Derefter kommer Argentina (22%), Canada (6%) og Kina (3%). GMO bliver nu anvendt i så stort omfang i USA, at amerikanske landmænd - i følge Friends of the Earth - advarer om, at det fremover vil blive umuligt at dyrke GMO-frit i USA pga. forurenet såsæd og manglende adskillelse i produktionen. (www.foeeurope.org og www.isaaa.org)

1 grad Celsius. Søerne er nu isfrie i omkring en måned mere om året end i starten af 1980’erne, og mikrobiologiske og kemiske processer er kraftigt øget. Bl.a. er der nu tre gange så meget klorofyl fra alger i søerne end for 20 år siden. Effekterne fra en global opvarmning kan således have dramatiske følger i de arktiske egne. (news.bbc.co.uk)

Bush vil øge støtte til naturbeskyttelse

EU giver industrien ret til at forurene

22/1/02 USAs præsident Bush forsøger at slippe af med sit blakkede miljøimage med et forslag om at øge budgettet for naturbeskyttelse - herunder driften af Nationalparker - med 18% til godt 3 mia. kr. i 2002. Hvis forslaget godkendes af Kongressen, vil det blive det største beløb, der nogensinde er anvendt på naturbeskyttelse i USA. (www.enn.com)

24/1/02 Europæiske miljøorganisationer (BirdLife, EEB, Greenpeace og Friends of the Earth) nedsabler Europa-Kommissionens forslag til direktiv om miljøerstatningsansvar. Det efterlever ikke forurener-betaler-princippet og dækker f.eks. ikke 1) de fleste skader på biodiversitet, 2) forurening med ikke-godkendte GMO’er og 3) enhver form for forurening, som ikke blev forudset i myndighedernes risikovurdering. Miljøorganisationerne opfordrer Parlamentet og Rådet til at stramme Kommissionens forslag op og ikke lade sig købe af industriens interesser. (www.foeeurope.org)

Bush er miljøfjendtlig ANPED (the Northern Alliance for Sustainability) demonstrerer her uden for Monsantos hovedkvarter i Polen.

USA optrapper GMO-pres på EU 16/1/02 De seneste måneder har EU været udsat for et enormt pres fra USA, der kræver, at EU åbner op for GMO’er. I to officielle WTO-dokumenter kritiserer USA i skarpe vendinger EUs forslag til regulering af GMO-området. Bl.a. mener amerikanerne, at reglerne “ikke kan gennemføres i praksis” og at mærkning “ikke vil gøre noget for fødevaresikkerheden” og “vil skabe utryghed blandt forbrugerne.” Nye tal fra biotek-organisationen ISAAA viser, at USA producerer 68% af verdens GMO-

23/1/02 En rapport fra NRDC (Natural Resources Defense Council) afslører, at Bush-administrationen systematisk nedprioriterer miljøindsatsen, og især siden 11. september er det gået tilbage, da offentlighedens øjne er rettet mod Foto: BN krig og terror. NRDC dokumenterer bl.a., at Bush modarbejder 1) indførsel af renere teknologier på kraftværker, 2) forbud mod udledning af spildevandsslam, 3) miljøregulering af mineselskaber og 4) forbud mod skovrydninger. (www.nrdc.org)

Klimaeffekter i Antarktis 24/1/02 Engelske forskere har i et 20-årigt studie af søer på øen Signy i Antarktis observeret dramatiske økologiske ændringer som følge af en temperaturstigning på

EUs nye miljøerstatningsdirektiv vil ikke gælde for forureningskatastrofer som f.eks. olieudslippet ved Møn i marts sidste år. Så længe en virksomhed har en tilladelse til at udføre en aktivitet kan den ikke gøres økonomisk ansvarlig for et udslip eller uheld.

Global Økologi • Februar 2002

29

Det Økologiske Råd fortsætter!

Som bekendt har regeringen besluttet at nedlægge en lang række råd, nævn og puljer. Det rammer bl.a. Den Grønne Fond, og vores tilskud derfra bortfalder pr. 1. januar 2003. Se pressemeddelelsen nedenfor. Men Rådet og Selskabet fortsætter sine aktiviteter. Vi forbereder nu en indsamling af gavebidrag. Reglerne siger, at man kan fratrække bidrag udover de første 500 kr. givet til godkendte orga-

nisationer. Herudover overvejer vi andre finansieringskilder. Vi har fået mange tilkendegivelser fra folk, som opfordrer os til at fortsætte trods de stærkt forringede støttemuligheder.

Mailing-liste Vi vil gerne forbedre vores muligheder for at komme i kontakt med selskabets medlemmer. Der er nu 120, der via vores hjemmeside har tilmeldt sig vores nyhedsbrev. Send

Store slagtedag Pressemeddelelse 11. januar 2002 I dag har regeringen så offentliggjort den lange liste over råd, nævn og puljer, som fjernes eller skæres. Hvis det gennemføres vil det være et hårdt slag imod både forskningen og den saglige miljødebat og dermed videreudvikling af miljøpolitikken. I og med at Den Grønne Fond nedlægges, vil også Det Økologiske Råd miste sit tilskud.

Der er brug for et sagligt grundlag for den folkelige debat. Der er brug for både forskning og formidling af forskningen. Nu rammer man forskningen ved f.eks. at nedlægge Transportrådet. Og man rammer formidlingen, som vi bl.a. medvirker til i Det Økologiske Råd.

Der er brug for en tæt forbindelse mellem den danske og den europæiske og internationale debat. Hidtil har der været et godt samspil mellem den danske regering og aktive miljøorganisationer, som har sørget for, at danske synspunkter kan påvirke i den internationale debat. Så kan man spørge, om vi ikke bare kan fortsætte hermed på frivillig basis uden offentlig støtte.

Erfaringen viser, at netop det internationale arbejde er utrolig svært at drive som frivilligt arbejde. Så konsekvensen vil blive, hvis regeringens forslag gennemføres, at den danske stemme vil blive hørt mindre internationalt - og at ideer fra andre lande i mindre grad vil blive bragt ind i den folkelige danske debat. F.eks. er vi ikke i tvivl om, at vi og andre organisationer støttet via Den Grønne Fond har bidraget til at nuancere debatten om EU i Danmark. Hvor det for 10 år siden var en udbredt opfattelse, at der kun kom forringelser fra EU på miljøområdet, har vi formidlet en mere nuanceret opfattelse, nemlig at EU faktisk også er miljømæssigt førende på stadig flere felter.

Men er vi ikke bare smagsdommere? Nej, vi bestemmer ikke, hvad folk skal mene. Men vi er med til at skabe en modvægt til de stærke lobbyorganisationer, som er tilknyttet industri og landbrug. Nu er der fare for, at disse får en mere dominerende plads i debatten end før. Det er sådanne overvejelser, der f.eks. har fået EU-kommissionen til økonomisk at understøtte grønne organisationer i Bruxelles. Vi vil appellere til den danske regering og Folketinget om i lighed med EU-kommissionen at støtte, at der foregår en alsidig forskning og debat om miljøspørgsmål.

Christian Ege, sekretariatsleder og Kaj Jørgensen, medlem af Det Økologiske Råd

30

Global Økologi • Februar 2002

en besked til info@ecocouncil.dk, hvis du 1) ønsker at blive tilmeldt vores nyhedsbrev eller 2) kun ønsker at blive kontaktet om særligt vigtige meddelelser.

Alternativ strategi for bæredygtig udvikling Rådet har udarbejdet en omfattende strategi (87 sider), som efter en høring i efteråret nu er færdig. se den på www.ecocouncil.dk.

Strategien analyserer, hvorledes samfundsudviklingen kan bringes i overensstemmelse med det økologiske råderum og diskuterer forholdet mellem forbrugsvækst og bæredygtighed. Til marts udsendes en kortere udgave i trykt form.

Nye temaer startet Rådet har valgt to hovedtemaer for 2002: Miljø og sundhed: spiller det ydre miljø en rolle for vores sundhed?

Vi ser bl.a. på forurening med kemiske stoffer og små partikler.

Fremme af økologiske fødevarer: hvilke virkemidler kan anvendes til at nå en højere markedsandel?

Temaerne er nu startet i form af brainstorm-møder med udefrakommende eksperter.

Generalforsamling Se kalenderen side 26.

Det Økologiske Råd Henning Schroll Hanne Steensen Christensen Anders Richelsen Anne-Marie Møldrup Kaj Jørgensen Hans Sanderson Dorte Skovgård Lise Christiansen Henrik B. Larsen Søren Gabriel Karen S. Kær Lennart Emborg Klaus Lindegaard (suppl.)

Publikationer Nedenfor ses et udpluk af Det Økologiske Råds publikationer. En fuldstændig liste fås ved henvendelse til DØR eller fra www.ecocouncil.dk. De fleste publikationer kan gratis læses eller downloades på hjemmesiden. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen.

Globale udfordringer Fremtidens pris

Fokus på pesticider og kvælstof

Den grønne hat

Virkemidler for bæredygtig udvikling

Talmagi i miljøpolitikken. Red.: Jeanne Lind Christiansen. Udgivet af DØR og Mellemfolkeligt Samvirke, 1999. 329 sider. 198 kr. (købes hos MS) Rådets visioner for hvor langt vi kan komme mod et bæredygtigt samfund i år 2020. Jubilæumsbog, DØR, 2001. 108 sider. 120 kr.

Debathæfter om landbrugsproduktionens betydning for natur og fødevarer. Af Hans Nielsen, DØR, 2001. 48 hhv. 36 sider. 30 kr pr stk.

Samlehæfte om grøn skattereform, offentlig grøn indkøbspolitik og miljømærker. Ved Søren Dyck-Madsen, DØR, 2002. 28 sider. 25 kr.

En række fagfolk beskriver sammenhængen mellem miljø, udvikling og sikkerhed. Red.: Uffe Geertsen.

Udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke, 2001. 176 sider. 198 kr. (købes hos MS)

EU’s miljøpolitik

Med fokus på miljøkrav til produkter.

Et debatoplæg i diskussionen om EU’s fremtidige rolle på miljøområdet. Af Mette Boye og Christian Ege, DØR, 2001. 132 sider. 50 kr.

Bestillingskupon: Jeg ønsker at tegne abonnement på Global Økologi. 5 numre om året koster 250 kr. (stud./arbejdsl./pens. 125 kr.) at være medlem af Det Økologiske Selskab* (priser som ovenfor, inkluderer abonnement på GØ) at bestille følgende publikationer: at støtte Det Økologiske Råds arbejde med: kr Jeg indbetaler beløbet på giro 897-5051

vedlagt som check

Navn Adresse Postnr. og by

Tlf

* Medlemskab indebærer, at man får adgang til selskabets generalforsamling, får mulighed for at stille op til Det Økologiske Råd og for at deltage i arbejdsgrupperne, samt får rabat ved arrangementer m.m.

Global Økologi c/o Det Økologiske Råd Landgreven 7 +++ 2482 +++ 1045 Kbh K

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

EUs kemikaliepolitik World Social Forum i Porto Alegre Regeringens miljøpolitik Og meget andet

Læs om i næste nummer

Tidligere numre 2001

GØ 5 - November

GØ 3 - Juni

GØ 1 - Februar

GØ 4 - September GØ 2 - April (udsolgt)

www.GlobalØkologi.nu