Global Økologi nr. 1, 15. årgang 2008 by Rådet for Grøn Omstilling

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL ØKOLOGI

nr. 1 | 15. årgang | FEBRUAR 2008

tema

Moderne byer er da bæredygtige? Status – bæredygtigt dansk byggeri Fremtidens klimabyer Helhedstænkning i Stockholm Nye værdier bag energibesparelser

INDHOLD 4 Uforståelig indsats mod pesticidrester 5 Risici ved nanopartikler

Foto: Dansk Energi

TEMA: Bedre komfort og indlæring, færre sygedage. En amerikansk økonom har værdisat alle forbedringer ved energibesparelser. Det handler ikke kun om tilbagebetalingstider og sparet kWh. De ’bløde værdier’ spiller en stor rolle. Læs mere i ’Varme og Velvære’ s. 20

6 Energisiden der sparer

7 TEMA: Moderne byer er da bæredygtige? 8 Vi har for lidt at vise frem Af Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB

12 Klimaforandringer giver byforandringer Af Torben Gade, byplanlægger og arkitekt. Adm. direktør i GBL gruppen for by & landskabs- planlægning aps

15 Grønne globale byer Af redaktør Tina Læbel

16 Trivsel og bæredygtighed i Hammarby Sjöstad Af Bent Kristensen og Tina Læbel, Global Økologi

20 Varme og Velvære

Foto: Rie Øhlenschlæger

TEMA:

Af redaktør Tina Læbel

Kommuner har mulighed for at stille krav om lavenergi byggeri i lokalplanerne. Få danske kommuner har gjort det. I Europa satses der nogle steder stort. Læs og få en vurdering af bæredygtige danske og europæiske bydele. Se artiklen s. 8

22 Europas brakmarker ofres for bioethanol Af gymnasieelev Axel Frederik Møller

24 Fælleder i forandring Af Erik Christensen, lektor i samfundsfag og Per Christensen, professor i miljøplanlægning, Aalborg Universitet

26 Økologiens ambassadør i Centralasien Af freelancejournalist Gérard Diez, Kasakhstan

29 Debat

Foto: Gérard Diez

30 Nyt fra Det Økologiske Råd

Efter årtiers sovjet-ortodoksi med forfaldne infrastrukturer, dårlig økonomi og mangel på miljøbeskyttelse, spirer en grøn bevidsthed frem i Centralasien. Læs om Mels Eleussizovs miljøkamp i Kasakhstan s. 26.

Global Økologi nr. 1, 15. årg., februar 2008 / Redaktion | Tina Læbel (ansv.), Katrine V. Køber, Bent Kristensen, Bo Normander, Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen, Bendt Ulrich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, Kåre Press-Kristensen, Niels Henrik Hooge / Layout: Eg&Fjord / Udgiver: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh N. Tlf. 3315 0977, fax 3315 0971, info@ecocouncil.dk, www.globalokologi.dk / Global Økologi samarbejder med bl.a. The Ecologist og Politische Ökologie og udkommer fire gange årligt. / Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er angivet. / Tryk: Svendbog Tryk / Papir: Reprint 90g, FSC godkendt / Forsidefoto: Lennart Johansson/ Næste deadline 15. april 2008. Næste nummer udkommer juni 2008 / Global Økologi | forfatterne / ISSN 0909-1912 / Global Økologi er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidlerne

2 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

Foto: Lennart Johansson

TEMA: Moderne byer er da bæredygtige? Bæredygtighed handler ikke om at begrænse folks valgmuligheder, eller om at gøre livet sværere. Det handler om at gøre livet bedre. Bæredygtige bydannelser med energi- og miljøvenlige byggematerialer, styrket kollektiv trafik og et større islæt af grønne områder, gavner ikke kun miljøet, det er også godt for din velvære. Vi sætter i temaet denne gang fokus på

bæredygtige byer. Læs og få inspiration – der er flotte eksempler fra udlandet, men også gode, mindre projekter i Danmark. Udenfor temaet, er vi taget så langt væk som Kasakhstan, her er bæredygtighed nok en ’by i Rusland’, men ikke desto mindre er det lykkedes miljøforkæmperne at få miljøet med helt til tops i politik.

Ingen energi-vitaminer til byggeriet Af Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder Det Økologiske Råd

Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd

Regeringens energisparepolitik halter voldsomt. Det går ud over byggeriet. Vel at mærke den del af byggeriet, der skal sikre os nye bæredygtige bydannelser og et markant fald i energiforbruget i eksisterende bygninger. I 2005 blev der indgået et bredt forlig i Folketinget om en forstærket indsats for energibesparelser svarende til, at det danske energiforbrug skal bringes ned med 7,5 PJ om året i forhold til en forventet stigning. Det skulle medføre en lille bitte absolut reduktion hvert år. Energidistributionsselskaberne blev pålagt at gennemføre besparelser for 3 PJ og Staten/regeringen skulle sørge for virkemidler til resten. Energiselskaberne har faktisk næsten klaret deres del i 2006, mens statens virkemidler tydeligvis er alt for slappe eller helt fraværende, for energiforbruget steg i 2006 med 1,5 pct. Staten og kommunerne skulle energimærke egne bygninger senest 1 januar 2008. Det har de ikke gjort, og nu har regeringen udsat datoen for energimærkning med 1 ½ år. Hvordan skal det offentlige så kunne gå forrest? Energimærkningen er grundlaget for kravet om at alle offentlige bygninger skal have gennemført alle de energibesparelser, der har tilbagebetalingstid på højst fem år. Og hvorfor i øvrigt begrænsningen til fem år, som svarer til en fortjeneste på unormalt høje 15 pct.? Et krav om gennemførelse af energibesparelser med højst 10 års tilbagebetalingstid havde været korrekt i forhold til normale offentlige rentesatser.

Der er et kolossalt behov for at få analyseret og revideret energisparehandlingsplanen, så den kan få tilført tilstrækkelige virkemidler – f.eks. i form af strammere energikrav i bygningsreglementet til renoveringer, skatteomlægninger, som belønner bygningsejere med energirigtige huse, tilskudsordninger til konkrete energirigtige ombygninger m.v. En lille absolut reduktion – som slet ikke overholdes – er ikke nær nok. Danmark står sammen med resten af verden over for den største opgave nogensinde, nemlig at afbøde klimaforandringerne. Her kræves massive energibesparelser, investeringer i vedvarende energi og udfasning af fossile brændsler. Der er behov for mange flere besparelser end blot et lille fald. – Vi har brug for, at kommunerne bruger deres mulighed for at kræve lavenergi i lokalplaner til fremme af bæredygtige bydannelser – herunder en byplanlægning, som muliggør energieffektiv offentlig transport til erstatning for bilkørsel ved at fastholde princippet om stationsnærhed. – Vi har brug for at de bløde værdier i form af komfortforbedringer m.v. medtages i overvejelserne om gennemførsel af energirenoveringer af eksisterende bygninger for at tilskynde flere til at gennemføre energirenoveringer. Regeringen må se at komme i gang med vedtagelsen af ambitiøse sparekrav, stramning af energisparehandlingsplanen, energimærkning af alle offentlige bygninger og generelt at få vedtaget politiske virkemidler på alle områder, som sikrer, at disse energibesparelser faktisk også gennemføres.

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 3

Kort nyt Kina: Plastikposer forbydes Produktion og brug af hvide plastikposer i Kinas supermarkeder og detailkæder forbydes

dæmme op for den tiltagende ’hvide forurening’ med plastik i miljøet. Kineserne bruger dagligt tre milliarder plastikposer.

Foto: Selahattin Bayram

fra 1. juni i år. Regeringen har taget dette skridt for at

Uforståelig indsats mod pesticidrester

Også Australien indfører forbud mod poserne, startende med en udfasning i 2008. Poserne er bl.a. et problem på de australske strande og for dyrelivet.

Af Tina Læbel, redaktør

Kilde ENN

Odder-redning en succes En odder der i december blev slået ihjel på Fyns landeveje, bliver af Skov og Naturstyrelsen kaldt en sensation. Fra at være tæt på at uddø, ser det nu til at odderen har genetableret sig i hele landet. ’Red-odderen’ har bl.a. bestået af riste i ruser, etablering af passager under broer ved vandløb og genudsætning. For 20 år siden var der kun oddere tilbage på få lokaliteter i Jylland. I 2007 er der også fundet odderekskrementer på Sjælland.

Økologisk tøj Det danske tøjkoncern Bestseller tager nu yderligere et skridt til at udvide sortimentet af økologisk tøj. Allerede i efteråret lancerede Bestseller økologisk tøj til mænd af mærket Jack & Jones, og nu lanceres økologisk tøj til kvinder under et andet af virksomhedens tøjmærker: Vero Moda. Vero Moda Organic Cotton kan købes i mærkets 700 butikker over hele verden fra april måned. Kilde ecoweb.dk

4 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

Antallet af målinger af pesticidrester i bær, frugt og grøntsager var i 2006 det laveste i fem år. Samtidig foretages de fleste målinger i fødevarer, hvor der er fundet få pesticidrester og i fødevarer som bidrager relativt lidt til vores samlede indtag. Det Økologiske Råd har bedt fødevareministeren om en forklaring.

Æbler er langt den største enkeltkilde til vores indtag af pesticidrester (29 mikrogram/dag/person), mens gulerødder indtager 12. pladsen med 1,9 mikrogram/ dag/person. Alligevel blev antallet af prøver på danske æbler reduceret fra 44 prøver i 2005 til 21 prøver i 2006. Det omvendte var tilfældet for gulerødder, der steg antallet fra 37 prøver i 2005 til 43 prøver i 2006. Hertil kommer, at der i 2005 blev fundet pesticidrester i 61 pct. af æblerne og i 27 pct. af gulerødderne. Generelt er antallet af pesticidrester tre gange større i bær og frugt sammenlignet med grøntsager, alligevel foretages der fire gange så mange målinger af grøntsager som af bær og frugt. Det Økologiske Råd (DØR) finder det uforståeligt, at der foretages langt flere målinger i fødevarer med få pesticidfund end i de fødevarer, hvor der er mange pesticidfund, og at der foretages langt flere målinger i de fødevarer, der bidrager relativt lidt til indtagelse af pesticidrester end i de fødevarer, der bidrager relativt meget. DØR har i et åbent brev bedt fødevareminister Eva Kjer Hansen om en forklaring.

”Vi har desværre ikke fået et svar, der vil føre til en styrket indsats for at få færre pesticidrester i dansk frugt og grønt i fremtiden. Fødevarestyrelsen afviser at ændre deres måleprogram i den retning, som vi foreslår”, fortæller landbrugsmedarbejder Hans Nielsen fra Det Økologiske Råd. DØR gjorde i 2006 fødevarestyrelsen opmærksom på, at der var et stigende antal fund af pesticidrester i frugt og bær – især stoffet tolylfluanid. Stoffet er i dag forbudt at anvende og fund af rester heraf er da også faldet. Læs hele brevet på www.ecocouncil.dk under nyheder. DØR foreslår bl.a.: > Antallet af målinger af pesticidrester i dansk frugt og bær skal øges fra i gennemsnit 78 i de seneste år til mindst 150 om året – minimum fem målinger årligt for typer af frugt og bær produceret i DK > Der skal foretages flest undersøgelser af pesticidrester i de afgrøder, der betyder mest for befolkningens indtagelse af pesticidrester og i de afgrøder, hvor der bliver fundet flest pesticidrester.

Kort nyt Regn truer Zimbabwe Forskere på Fraunhofer i Tyskland har v.h.a nanoteknologi udviklet en solcelle, som er semitransparent og kan farves. Meningen er at den skal kunne integreres på alle flader af en bygning, fra vindue til ydermure.

Normalt er det tørke, i år var det massive regnfald i december, der truer med alvorlig fødevaremangel i Zimbabwe. 2007 blev den vådeste måned i 127 år, det kan være første tegn på klimaændringer. Myndighederne har været dårligt forberedte, og der er ingen nødplan. Bønder anbefales, at gøde ekstra for at undgå udvaskning, men der er ingen

Risici ved nanoteknologi

gødning af få. Zimbabwe har siden jordreformerne i år 2000 lidt under alvorlig fødevaremangel.

Nanomaterialer er i princippet omfattet af EUs kemikaliereform REACH. Men REACH dækker ikke de særlige forhold, der gælder for nanomaterialer. Det Økologiske Råd udsender ny publikation om nanopartikler.

Kilde ENS

Bio-95 skal tjekkes Nepenthes har henvendt sig til forbrugerombudsmanden for at få Statoils Bio 95-kampagne stoppet. Fem pct. af Statoils Bio 95-benzin er bioethanol, og produktionen af ethanol er på ingen måde

Af Tina Læbel, redaktør

”Der er ikke brug for en særskilt nanolovgivning, men for en løbende vurdering af regler og bekendtgørelser fra EU og OECD,” konkluderede en arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet for nyligt i rapporten ’Nanoteknologi og sundhed – december 2007´. Det Økologiske Råd mener derimod, at EU direkte bør regulere nanopartikler, og at forsigtighedsprincippet bør anvendes. Samtidig bør en større del af forskningsmidlerne til nanoteknologi øremærkes til vurderinger af risici for sundhed og miljø. ”Vores viden om de mulige effekter på miljø og sundhed er p.t. utilstrækkelige, og dette falder i vidt omfang uden for eksisterende lovgivning, REACH omfatter i praksis kun stoffer der markedsføres i mere end 1 t/ producent/år – og det er sjældent tilfældet for nanopartikler på

CO2-neutralt, siger Nepenthes,

grund af deres ringe størrelse,” siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd. Det Økologiske Råd udsender nu publikationen ’Nanopartikler, miljø og sundhed’ som især retter sig mod brug i gymnasiet, men som også kan læses af den interesserede borger. Publikationen gennemgår, hvad nanomaterialer er, samt hvilke effekter de kan have på miljø og sundhed. Desuden gennemgås lovgivningen, og der gives bud på hvordan denne kunne bringes til reelt at dække miljø- og sundhedseffekter fra nanomaterialer. Det Økologiske Råd anbefaler:

Nanopa

rtikler, mi og sund ljø hed

der frygter at forbrugerne bliver vildledt. EU arbejder i dag på en certificeringsordning for biobrændstof, men der er i dag ingen kontrol med pro-

det ø kol

ogisk

e råd

duktionen af bioethanol. Kilde Nepenthes.dk

> At produkter med indhold af nanomaterialer mærkes

Tiger på spring Brølet fra tigeren skal også kunne høres i fremtidens

> At der oprettes bindende afrapportering mht. til data, målinger og information.

Indien. Det mener landets regering, der netop har besluttet at bruge seks milliarder rupees (770 mio. kr.) på at redde den udrydningstruede tiger over de næste fem år. Det er en firedobling i forhold til de beløb, der er brugt de

> At eksisterende testmetoder til risikovurdering af nanopartikler udbygges med nye parametre: Bl.a. overfladeareal, reaktivitet, interaktioner med andre kemikalier i miljøet og organismen

sidste fem år. Antallet af tigre i Indien var for 100 år siden så højt som cirka 40.000, i dag er der blot mellem 1300 og 1500 tigre tilbage. Kilde Ritzau

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 5

energisiden der sparer

”Bæredygtighed handler ikke om at begrænse folks valgmuligheder, eller om at gøre livet sværere. Det handler om at gøre livet meget bedre.” Alejandro Gutierrez, chefdesigner på masterplan for Dongtan til Ingeniøren Se også s. 15

Bærbare er billigst De bærbare computere bruger kun ca. en tredjedel strøm sammenlignet med en stationær, og salget af dem vokser. I 2007 var 65 pct. af alle solgte computere bærbare, mod 59 pct. året før. I alt blev der solgt ca. 1,3 millioner computere i Danmark i 2007. Elsparefonden har i flere år anbefalet bærbare til kontor og private. På www.elsparefonden.dk findes en oversigt over computernes energieffektivitet.

Solen oplader batterier GP Batteries, lancerer nu sin første soldrevne batterioplader. Modellen sælges med to styk AAAbatterier, der er den type, der oftest anvendes i MP3-afspillere, fjernbetjeninger, legetøj med mere. Det tager ca. seks timer at oplade batterierne til deres fulde kapacitet. Opladeren fungerer bedst mellem marts og september. www.gpbm.dk

6 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

Seminar Towards Copenhagen 2009 – strategy to combat climate change København, begyndelsen af april, kl. 15.00-17.30 – nærmere tid og sted, se www.ecocouncil.dk samt DØRs Nyhedsbrev. Oplæg ved bl.a.: Direktør Jennifer Morgan, tænketanken E3G, Bruxelles, en absolut central NGO i de globale klimaforhandlinger – og en af dem, som tør komme med konkrete bud på efterfølgeren til Kyoto-aftalen. Arrangør: DØR på tlf. 3315 0977 eller info@ecocouncil.dk

Universiteterne skal være grønne Grønt Netværk på Københavns Universitet afholder den 28.-30. marts seminaret ’Den Grønne Vej – for fremtidens universiteter’. På seminaret vil studerende fra hele landet diskutere og komme med et bud på hvad universiteternes rolle er i bestræbelserne på at gøre vores samfund bæredygtigt. Læs mere og tilmeld dig på: www.greenuni.dk

Læs mere s. 30.

’Min bolig’ – det intelligente hjem Elsparefonden tilbyder nu et gratis værktøj ’Min Bolig’, som analyserer dit elforbrug og udpeger sparemuligheder. Du kan skære en tredjedel af elregningen væk, hvis du styrer forbruget mere intelligent. Og det er forholdsvist nemt: Tegn en model af dit hjem, og sæt dine elapparater ind, eller upload en plantegning og brug den i stedet. ’Min Bolig’ regner dit elforbrug ud, og du kan hele tiden følge med og få besked, når du bruger mere el, end anbefalet. Bemærk ’Min bolig’ er under udvikling og vil på lang sigt også kunne give andre oplysninger om for eksempel ubudne gæster. www.elsparefonden.dk - ’Min bolig’

Foto: Eira Karlsdotter Sjöberg

GLOBAL ØKOLOGI TEMA 1 - 2008

Moderne byer er da bæredygtige? ”Det ryger ind ad sprækkerne til pølserne på rækkerne” – en velkendt strofe af Jeppe Aakjær om vinterens blæsende kulde tilbage i 1916, og selvom vintre ikke er, hvad vintre har været, så ’ryger det stadig ind ad sprækkerne’ i de danske hjem. Vi ved godt, at loftet mangler isolering, men vi isolerer det ikke. Vi afventer. For der er jo også lige et nyt køkken og et nyt bad på tegnebrættet. De manglende initiativer får nu Dansk Energi til at søsætte en ny kampagne som ikke fokuserer på sparet kW timer, men på komfort og velvære. Hvorfor kan du læse om i dette tema, hvor vi sætter fokus på bæredygtige byer og byggeri. Bæredygtighed handler ikke om at begrænse folks valgmuligheder. Det handler om at gøre livet meget bedre, til gavn for både os borgere og miljøet. - Det grønne islæt skal styrkes, på tagene, på terrasserne, flere træer – det modvirker og afbøder klimaforandringer, og højner dit almene velvære. - Den kollektive trafik skal styrkes og transportbehovet mindskes. - Der skal anvendes miljøvenlige og energibesparende byggematerialer. Et bedre indeklima gavner også dit velvære.

Bæredygtige byer behøver således ikke være kedelige. Tværtimod. Og der er flere gode nyheder: De findes! Læs bl.a. om trendy Hammarby Sjöstad ved Stockholm, hvor man har tænkt i helheder. Om Kronsberg ved Hannover hvor 15.000 indbyggere har reduceret deres CO2 udledning med 80 pct. Og om Kinas Dongtan, der har som mål, at en halv million kinesere skal bo bæredygtigt! Den dårlige nyhed er, at Danmark langt fra er med på vognen. Vi forpassede en oplagt mulighed i Ørestaden, vi mangler konkrete planer, og der mangler statslige initiativer og tilskud. Men nogle kommuner har alligevel valgt at vise vejen. Du kan læse om nogle af dem i artiklen ’Vi har for lidt at vise frem’. Og så tilbage til sprækkerne. For selvom vore politikere nøler, så er der jo intet til hinder for, at du og jeg genovervejer – om det ikke nu er tid til den isolering? Vi har forpasset 1916, og vi kan endda få gode råd og vejledning – gratis hos vores energiselskab. Hvad venter vi egentlig på? Med venlig hilsen Redaktionen

TEMA MODERNE BYER ER DA BÆREDYGTIGE?

Tyskland og Østrig har for længst defineret standarder for bæredygtige byområder. I Danmark kniber det gevaldigt. Vi har visioner, men få konkrete handlinger. Kun en storstilet indsats kan sætte os i front.

Vi har for lidt at vise frem Af Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB

Kender du en dansk kommune, som for nylig har realiseret en bæredygtig bydel? – en bydel med teknologi, funktion og æstetik der tegner løsningen på vores voldsomme behov for at leve med en markant mindre miljøbelastning end vi gør i dag? Nej vel – den eksisterer ikke, for vi har selvtilfredse sovet i timen – hvilende i sikker forvisning om at vi er landet, som har reduceret vores energiforbrug pr. m 2 – laver vindmøller, mineraluld, termostater, biogasanlæg, lavenergipumper og flot arkitektur til hele verden. Det er måske karakteristisk for situationen i Danmark, at det Svenske Miljøforsknings Institut IVL, havde problemer med at nominere en dansk kandidat til ’mest miljørigtige byudvikling i Nordeuropa’, da man i sommeren 2007 skulle indstille kandidater til modtagelse af Sustainable City Award 2007. – I V L endte med pege på Hedebygadekareen i København, som det danske

8 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

eksempel der skulle konkurrere med seks nordeuropæiske bydannelser: Vi har ganske enkelt for lidt at vise frem.

Udstillingsvindue I Tyskland, Holland, Østrig, Sverige og Finland har der siden begyndelsen af 90erne været gang i realiseringen af miljøoptimerede bydele til mange tusinde indbyggere. Karakteristisk for disse projekter har været, at der er truffet politiske beslutninger om at definere standarder og guide udviklingen i en miljørigtig retning, og at der endvidere har været politiske beslutninger om støtte til gennemførelsen af disse pilotprojekter. I Danmark har vi projekter – i mindre skala, der søger at skabe et bæredygtigt fundament for byudvikling, det gælder for eksempel i: Stenløse, Hillerød, Roskilde og Frederikshavn med flere. Hvis alle de gode projekter realiserer det fulde potentiale for miljøoptimering, kan der skabes mulighed for en virkeliggørelse af visionen om Danmark som et udstillingsvindue for bæredygtige løsninger – og dermed en mulighed for at planlægning og

byggeri kan påtage sig en væsentlig del af den nødvendige CO 2 reduktion i de kommende år. Desværre er der lidt for mange eksempler på planer, som ingen konkrete mål har. Der er kommuner som end ikke overvejer, at jo flere nye arealer (ofte i naturskønne omgivelser) der udlægges til nybygning, jo mere stiger energiforbruget til nye veje, anlæg med mere. Vi skal sikre et minimum af nye udlægninger til byområder. Vi skal også sikre, at vi konkret arbejder med de krævede miljøvurderinger som et redskab til at definere nødvendige energireduktioner for at mindske miljøbelastningen – så længe vi ikke hverken tænker eller agerer i disse baner – ja så kan det være svært at bevare optimismen. Der er behov for meget markante statslige initiativer og en lang række incitamenter i form af rammekrav, finansieringsfordele, tilskud o.lign. Politikerne må træde i karakter, hvis Danmark skal blive et foregangsland. I det følgende gives eksempler og karakteristik af projekter i Danmark og andre steder i Europa.

Holland

Den finske bydel Vikii modtog Sustainable City Award 2007 for den helhedsorienterede tilgang som udover at sætte mål for mindre ressourceforbrug til opførelse og drift af bygninger og erstatning af fossile brændsler med vedvarende energikilder - også har krav om ikke giftige og miljømærkede materialer, sætter mål for biodiversitet og indlægger arealer til dyrkning af fødevarer i området.

Væksten i indbyggertallet i det lille land og det deraf kommende store boligbehov har presset på for en overordnet strategi som fremmer bæredygtig byplanlægning. Under VINEX programmet (500.000 nye boliger) igangsatte man i 90erne en række udviklingsprojekter. De kendte hollandske eksempler er Niewland ved Amersfort, et byområde hvor 500 boliger er forsynet med solcelleanlæg, som ejes af energiselskabet samt Leidsche Reijn ved Utrecht: En lavenergibydel med 30.000 boliger, institutioner og erhverv.

Målsætningen for det samlede energiforbrug til opvarmning og elektricitet var 105kWh/ m2/år, realiseret gennemsnit er dog indtil videre kun 120 kWh/m2/år. Der er endvidere mål for reduktion af vandforbrug, affaldsdannelse og CO2 emission. Helsinki Universitet monitorerer og afrapporterer både de præcise ydeevner og områdets sociale bæredygtighed.

Culemburg er måske et af de mest gennemførte permakulturorienterende nyere projekter. Det er en lille ny bydel til 2000 indbyggere med lukkede energikredsløb, energi neutrale huse og 100 pct- forsyning med

vedvarende energi. Bydelen er næsten bilfri og har sit eget delebilssystem.

Foto: Rie Øhlenschlæger

Finland

Solcelleanlæg på taget. I Niewland ved Amersfort er 500 boliger forsynet med solcelleanlæg.

Tyskland foto: Claus Wilhelmsen, Københavns Komm.

Fra omkring 1990 er de tyske eksempler i Südstadt Tübingen og Vauban Freiburg – begge steder er der tale om ’brownfield developments’ dvs. konvertering af urbaniserede områder, hvis oprindelige funktion ikke mere er relevant. Südstadt Tübingen Südstadt Tübingen er et gammelt fransk kaserneområde, som er udbygget med stramme krav om diversitet, human skala og minimeret miljøbelastning, som indskrives som minimumsstandarder ved salg af byggegrunde: grønne tage hvis der ikke anlægges tagterrasser, max 65kWh/m2/år til opvarmning (standard fra 1992), tæt bebyggelse for at minimere overflade og bebyggelse i skel mod byrum for at skabe urbanitet.

Hannover – Kronsberg Hannovers byplanafdeling havde ved planlægningen af verdensudstillingen EXPO 2000 et klart blik for, at miljøoptimering er en af fremtidens markante udfordringer. – Udover at udstillingen som gennemgående tema havde et miljøfokus – besluttede man, at demonstrere, hvorledes man i Tyskland kan planlægge en ny bydel til 15.000 indbyggere med høje krav til boligkvaliteter og miljøoptimering. Bydelen er udviklet på baggrund af en byplankonkurrence og et sæt bæredygtighedsregler kaldet ’Kronsberg Standarden’ bl.a. med et krav om at reducere CO2 udledningen med 60 pct. i forhold til tysk standard 1995, og med krav om tæt bebyggelse og højt prioriterede grønne byrum.

Foto: Rie Øhlenschlæger

Der sælges kun byggegrunde til mindre bygherrer, andelsforeninger og lignende. Bydelen rummede i 2002 ca. 3200 nye beboere og 750 arbejdspladser fordelt på 120 bredt definerede ’virksomheder’. Byområdet er bilfrit med P-huse placeret i periferien. Se www.tuebingen-suedstadt.de

Øverst. 15.000 indbyggere bor i den bæredygtige bydel Kronsberg. CO2udledningen er reduceret med 80 pct. siden 1995! Vind, solceller og et solvarmeanlæg supporter fjernvarmesystemet.

Vand er brugt som et integreret designelement i hele bydelen, hvor alt regnvand ledes til åbne kanaler og småsøer i området. Regnvand fra færdselsarealer ledes via et filtersystem til lokal nedsivning. Det er efterfølgende bevidst, at bebyggelsen ikke har påvirket de lokale grundvandsressourcer negativt.

Th. Kronsberg. Passiv huse. Der går max 15kWh/m2/år til opvarmning af rum og kun 120kWh/m2/år til el incl. belysning og apparater.

Affald sorteres med tysk grundighed i mange fraktioner uden at det dominerer byens rum, idet der anvendes underjordiske containere.

Tv. Südstadt. Grønne balkoner eller grønne tage er et must her.

Ved salg af grunde er der krav om lavenergibyggeri, og der gives særlig præference til bygherrer som vil bygge passivhuse. Se www.hannover.de

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 9

TEMA MODERNE BYER ER DA BÆREDYGTIGE?

Østrig Foto: Rie Øhlenschlæger

Danmark Ørestaden Ørestaden var en af de første store nye bydannelser i mange år i Danmark – et højt profileret og ambitiøst projekt, som dog led gevaldigt under en økonomimodel, hvor salget af byggegrunde skulle finansiere et meget stort nyt metroanlæg i København. Af skræk for at byggegrundene ikke kunne sælges, valgte man ikke at stille ambitiøse miljøkvalitetskrav til byggeriet udover bygningsreglementets krav – som ikke er bedst praksis, men kun den nødvendige minimumsstandard, som kræves i dette land! Samtidig med at der var fuld gang i udviklingen af nye bæredygtige byområder rundt omkring i Europa indskrænkede miljøvisionen i Ørestaden sig primært til mantraet ’Metroen sikrer, at bydelen er kollektiv trafikbetjent’ – det er vældig godt – men en metro og en regnvandskanal med tilførsel af store mængder drikkevand for at sikre vandstanden, når afledningen af regnvand ikke giver tilstrækkeligt – gør ingen bæredygtig bydannelse.

Lavenergi boligbebyggelse i bycenter i Linz. Her er bl.a. fokus på aktiv og passiv solenergi.

Solarcity Linz er en 60 ha stor bydel til 25.000 indbyggere. Udviklet fra 1994 med fokus på passiv og aktiv solenergi. Bydelen er pt. i gang med et stort monitoreringsprogram, som skal dokumentere graden af opfyldelse af de definerede miljømål. Standardkravene er i dag i Østrig 65kWh/m2/år til opvarmning – i Solarcity Linz er kravet 37kWh/m2/år.

Man har bla. realiseret en børnehave i passivhusstandard som bruger 10kWh/m2/år mod gennemsnit i Linz 172kWh. Se www.solarcity.linz.at

Munksøgård ved Roskilde. Ønsker du at bygge her prioriteres miljøhensyn over pris.

Trekroner, Roskilde Roskilde Kommune har et stort ønske om at skabe en grøn miljøoptimeret ny bydel i Trekroner, ved Roskilde Universitet. Munksøgaard bebyggelsen har markeret sig som en kollektivbebyggelse med megen fokus på social bæredygtighed, miljøoptimerede materialer og lokal varmeproduktion med fornyelige brændsler. Ved salg af nye byggerunde vurderes købers projekts grad af miljøoptimering, og man har prisværdigt valgt at prioritere miljøhensyn over pris. Se www.trekroner.info

Foto: Søren Dyck-Madsen

I Solarcity Linz har man via konkurrencer fået en række gode arkitekter til at tegne lavenergi boligbebyggelser og offentlige bebyggelser i en samlet plan genereret omkring en kollektiv letbane.

Ørestaden kunne været blevet et flagskib for bæredygtig byudvikling i Danmark, men byggeriet kræves kun udført med standard energirammer.

Lisbjerg – ny bydel i Aarhus En byplankonkurrence med et prisbelønnet 2. præmieforslag af tegnestuen Force4 satte fokus på bæredygtighed primært ved at arbejde med genbrug og rensning af spildevand i drivhuse, som også er socialt samlede elementer i byen. Projektet skulle inspirere den videre udvikling af byplanen – men er tilsyneladende for uhåndterbart i den videre praktiske planlægning. Byggeriet er igangsat med et nyt skolebyggeri uden markante lavenergi ambitioner. Skolen bliver forhåbentlig ikke målestok for standarden for den kommende bydel. De lokale politikere har heldigvis ved budgetforliget for 2008 vedtaget, at nu skal der fokuseres på klimapolitik bl.a. ved at kræve lavenergiklasse 1 byggeri i en række nye lokalplaner bl.a. i Lisbjerg. Der er stadig håb for, at Lisbjerg ny by kan blive et foregangsprojekt!

10 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

Frederikshavn Frederikshavn har et erklæret mål om at blive en 100 pct. VE by, et mål som i høj grad er defineret, fordi man her ser et stort lokalt erhvervspotentiale. Byen har foreløbig et mål om i en tiårsperiode fra 1998 at reducere kommunens CO2 udledning med 15 pct. I løbet af de syv første år lykkedes det flot at reducere med 12 pct. Ullerødbyen – ny bydel i Hillerød Her er en lang proces igangsat, som skal lede til en samlet energihandlingsplan for kommunen – heldigvis har man i 2007 besluttet at begynde at stille præcise krav om lavenergiklassebyggeri i forbindelse med salg af nye byggegrunde i Ullerødbyen.

Carlsberg omdannelsen i København Er et håbefuldt projekt, hvor Entasis og Esbensens vinderforslag i en konkurrence om udformningen af den nye bydel markerer sig ved en arkitektonisk flot vision som rummer ambitiøse miljømål. Gid det må lykkes at realisere visionen. Stenløse Syd Nu en del af Egedal Kommune er p.t. den danske bydel som mest konsekvent har realiseret en reel reduktion af miljøbelastningen. Her er store ambitioner omsat i helt enkle konkrete krav til det byggeri, som opføres i bydelen. (se foto). Der er desuden krav om genbrug af regnvand til toiletskyl og vask af tøj samt krav om at undgå PVC og traditionelt kemisk imprægneret træ.

8 dogmer for den bæredygtige by 1. Minimum nye byudlæg byen skal fortættes frem for at inddrage nye land-områder, – giver mindre ressourceforbrug og mindre trafik 2. Blandede funktioner erhverv, institutioner og boliger i sammenhæng giver mindre transport og større oplevelser i byen 3. Prioriteret offentlig transport hellere god offentlig transport og gode cykelruter end flere vejudlæg 4. Erindring om historien historiske spor i en moderne by giver kontinuitet og sammenhæng for mennesker

Foto: Bruno Andersen, Egedal Kommune

rie@AplusB.dk

5. Energineutralt byggeri tilført energi kun hvor det er absolut nødvendigt, gode bebyggelser er selvforsynende 6. Prioriteret sundhed ude og inde byens luft og indeklima skal være sundt med mulighed for motion. Farligt kemi udfases 7. Grøn by, høj biofaktor planter kan forbedre byens mikroklima, og give mennesker psykisk og fysisk velvære

Foto: Foto: Rie Øhlenschlæger

8. Lokale ressourcestrømme man skal udvikle lukkede energi- og ressourcekredsløb omkring byen I Stenløse Syd bygges 330 boliger som i realiteten er bedre end lavenergiklasse 2 (venstre kile). 40 pct. af disse er taget i brug. Det grå område til højre er byggemodnet til 450 boliger, der skal bygges som lavenergiklasse 1. (Max varme-forbrug bliver realiseret til kun 25 kwh/m2/år).

Dogmerne er udviklet af Rie Øhlenschlæger

Tv. Optimal isolering af loft, gulv og vægge, energiruder samt – tre m2 solfangere, varmegenindvending og intelligent styring sikrer det lave energiforbrug. – Og så bruges regnvand både til vask og toiletskyl.

BR08 til boligbyggeri:

Energirammekrav til boligbyggeriet Eksempel ved bolig på 150 m2:

Standardkrav

85kWh/m2/år

Lavenergiklasse 2:

61kWh/m2/år

Lavenergiklasse 1:

42kWh/m2/år

Energi til opvarmning, varmt vand og el til drift. Privat elforbrug er således ikke medregnet.

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 11

TEMA MODERNE BYER ER DA BÆREDYGTIGE?

De forestående klimaforandringer rejser to grundlæggende spørgsmål for de danske byer: Hvad kan vore byer gøre for at mindske forandringerne, og hvordan kan byerne tilpasse sig de ændrede grundvilkår?

Klimaforandringer giver byforandringer Allerede nu tegner der sig et billede af meget væsentlige forandringer i vores hverdag, men der tegner sig også en række handlinger og virkemidler, som kan være med til at tilpasse vore byer og reducere forandringerne – hvad gør vi?

MODELFOTO OVERVIEW CENTEROMRÅDE OG LISBJERGSKOLE - SOGNEGÅRDSFACILITETER

12 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

34) 4), ,)3"*% 2' 3+/ 6

.ORD

&/$'Â&#x2030;.'%2"2/ 30/2 %6%.45%, 6%*4),3,54.).' 30/2

Lisbjerg ved Ă&#x2026;rhus. Et nyt byomrĂĽde, hvor en lang rĂŚkke miljĂ¸hensyn er indarbejdet i planlĂŚgningen, bl.a. god kollektiv trafikbetjening, kompakt og integreret by, solorientering, store grĂ¸nne omrĂĽder. UdfĂ¸rt af GBL gruppen for by & landskabsplanlĂŚgning aps.

30/2 '

30/2

-5,)' &2%-4)$)'4 )$2Â&#x2030;43/-2Â°$%

, ),

30/2

) 4

34)

'2Â&#x152;.4 "925-

6Â&#x2030;+34(53

30/2

&/$"/,$"!.%

'2Â&#x2030;3.).'3!2%!, "Â&#x152;2.%(!6%

34) ,%'%0,!$3

30/2

'2Â&#x152;.4 "925,)3"*%2' &# +,5"(53

(Â&#x2030;6%4 6Â&#x2030;+34(53 492+)3+ "!$

34)

%4% 2

Â&#x152;

(Â&#x152;

'2Â&#x152;.4 "925(Â&#x2030;6%4 6Â&#x2030;+34(53 ",/-34%2").$%2)

'2Â&#x2030;3.).'3!2%!,

30/2

% ,

Â&#x2030;

2).

0!2+%2).'

30/2

Â&#x2030;,$2%#%.4%2 /' "/,)'%2

34!-6%*

34)

30/2

,)3"*%2' 6%34%2'Â°2$ 0!2+%2).'

'2Â&#x152;.4 "925-

'2Â&#x2030;3.).'3!2%!,

34/0

&/$"/,$"!.%

3)6%'!$%

(!.$%, %2(6%26 /' +5,452

#9+%, 0 #9+%, 0

"Â&#x152;2.%(!6%

34!-6%* .9 ,)3"*%2' 3+/,% .!452,%'%0,!$3

# 30/26%*

34)

30/2

"9'!$% "94/26 (!.$%, /' %2(6%26

-).)34!4)/. 3+/,%3+/6

34) #9+%, 0

'2Â&#x152;.4 "925-

$/-)#),

34)

"Â&#x152;2.%(!6%

6Â&#x2030;+34(53

3)6%'!$% 6Â&#x2030;+34(53 30/2

2%'.6!.$3"!33).

4%'.%345% 30/2

,%'%0,!$3 2%'.6!.$3"!33).

Â°"%.4 ,!.$

30%*$%2

").'/

2%'.6!.$3"!33).

Boligbebyggelse

HELHEDSPLAN 1:2500

Sivegade

LANDSKABSSNIT C-C

Af Torben Gade, byplanlĂŚgger og arkitekt. Adm. direktĂ¸r i GBL gruppen for by & landskabsplanlĂŚgning aps

Som i al anden byĂ¸kologisk tankegang er det lokale udgangspunkt essentielt. De lokale forudsĂŚtninger og muligheder danner udgangspunktet. Selv i lille Danmark er forholdene vidt forskellige: Klimatiske, topografiske, geografiske, trafikale, teknologiske, Ă¸konomiske etc. etc. NĂŚste led i kĂŚden er hvilke lĂ¸sninger â&#x20AC;&#x201C; virkemidler â&#x20AC;&#x201C; vi vĂŚlger at benytte os af. Vil vi sĂ¸ge individuelle eller kollektive lĂ¸sninger? Vil vi sĂ¸ge high tech eller low tech lĂ¸sninger? Her vil det vĂŚre klogt at satse pĂĽ intelligente lĂ¸sninger, som giver flerfold gunstige effekter frem for ensidige tiltag. Eksempelvis miljĂ¸- og energiteknologier med flersidige fordele. Det vil ogsĂĽ vĂŚre klogt at etablere â&#x20AC;&#x2122;living systemsâ&#x20AC;&#x2122;, hvor naturen aktivt integreres i byens kredslĂ¸bsfunktioner og klimasystem. Som det fremgĂĽr af det fĂ¸lgende, er det i hĂ¸j grad politikerne, staten og kommunerne, der mĂĽ tage initiativ. FĂŚlles lĂ¸sninger er nĂ¸dvendige. Her skal blot nĂŚvnes behovet for vĂŚsentlige ĂŚndringer af vores miljĂ¸mĂŚssige adfĂŚrd, som nĂŚppe vil finde sted uden stĂŚrke Ă¸konomiske incitamenter i form af et grĂ¸nt skatte- og afgiftssystem.

Hvad betyder klimaforandringerne? Klimaforandringerne medfĂ¸rer en rĂŚkke ĂŚndrede forhold i byerne: HĂ¸jere vandstande betyder oversvĂ¸mmelser langs kyster, langs ĂĽer og i lavtliggende byomrĂĽder. Kraftige nedbĂ¸rsmĂŚngder betyder oversvĂ¸mmelser af bygninger og gader. Kraftige vinde betyder stormskader og dĂĽrlig udekomfort. HĂ¸jere temperaturer betyder mere behov for kĂ¸ling i bygninger, ubehagelige hedebĂ¸lger samt ubehagelige tĂ¸rkeperioder, hvor vegetation gĂĽr ud og risikoen for brande Ă¸ges. HĂ¸jere temperaturer betyder ogsĂĽ ĂŚndringer i flora og fauna, lavere luftfugtighed og flere stĂ¸vpartikler i luften.

Hvad kan vi gĂ¸re i de eksisterende byomrĂĽder? Det bliver i de eksisterende byomrĂĽder, vi mĂ¸der de stĂ¸rste udfordringer. Her ligger enorme samfundsvĂŚrdier, som skal beskyttes, og her vil opstĂĽ utallige interessekonflikter mellem byernes forskellige interessenter. Men dette mĂĽ naturligvis ikke afholde os fra handling. Her kan sondres mellem â&#x20AC;&#x2122;reducerende virkemidlerâ&#x20AC;&#x2122;, som modvirker klimaforandringen, og â&#x20AC;&#x2122;adapterende virkemidlerâ&#x20AC;&#x2122;, hvor byerne tilpasses til klimaforandringerne.

Det fĂ¸lgende er et signalement af, hvordan vore eksisterende byer sandsynligvis vil forandres i lĂ¸bet af de kommende ĂĽrtier: > En del lavtliggende omrĂĽder langs kyster og ĂĽer opgives som byomrĂĽder, idet oversvĂ¸mmelsessikring heraf vil vĂŚre for kostbar. Ejendommene her vil miste deres vĂŚrdi, og det vil nĂŚppe vĂŚre muligt at forsikre ejendommene. OmrĂĽderne vil formentligt forslumme eller bliver ryddet (for det offentliges regning) og overgĂĽr til naturprĂŚgede arealer. > Andre lavtliggende omrĂĽder langs kyster og ĂĽer sikres mod oversvĂ¸mmelser vha. digebyggerier. Her vil opstĂĽ interessekonflikter mellem de (privat-) Ă¸konomiske hensyn og hensynet til beskyttelse af kystlandskaber og vĂĽdomrĂĽder. > Byernes regnvandssystemer vil blive udbygget pĂĽ flere mĂĽder: Ved at reducere afstrĂ¸mningshastigheden (masser af grĂ¸nne tage hvor vandet â&#x20AC;&#x2122;forsinkesâ&#x20AC;&#x2122;, flere overflader uden fast belĂŚgning hvor vandet bedre kan nedsive). Ved at omlĂŚgge store grĂ¸nne omrĂĽder og sportsarealer til sĂ¸er, kanaler og â&#x20AC;&#x2122;oversvĂ¸mmelsesarealerâ&#x20AC;&#x2122;, Global Ă&#x2DC;kologi | FEBRUAR 2008 | 13

TEMA MODERNE BYER ER DA BÆREDYGTIGE?

Hvad kan vi gøre i nye byområder? Vore byer vokser meget disse år, og det er sandsynligt at der også de kommende tiår vil være en vis udbygning af nye byområder. Her er situationen langt ’nemmere’ end i de eksisterende byer. I de nye byområder kan man forberede sig på klimaforandringerne og reducere effekterne heraf. > Nye byområder vil især udvikles i tæt tilknytning til det kollektive trafiknet og i nærheden af de større byområder. Yderområder vil få det hårdt i byernes indbyrdes konkurrence. Nye (erhvervs-) områder vil sikkert også opstå i nærheden af (evt. nye) havne.

Hedebygadekarréen, Ydre Vesterbro i København. Byfornyelse med meget stor vægt lagt på frodighed i gårdrummet af hensyn til byens klima, stedets dyre- og planteliv, samt beboernes velvære. Udført af GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps.

> De nye byer vil være kompakte, dvs. tætte og med blandede byfunktioner, så ressourcebehovet og transportbehovet reduceres. > Nybyggeriet vil være med ekstremt lavt energiforbrug til både opvarmning, køling og el.

hvor regnvand midlertidigt kan stuve op og måske sive ned. Ved at etablere underjordiske regnvandsbassiner og nedsivningsanlæg. Ved at udbygge kloaknettet. > De grønne områder udbygges og får langt større værdi som byens klimaregulatorer: Her opstuves og nedsiver regnvand fra ekstreme nedbørssituationer. Her køles luften som følge af væksternes skygge og fordampning, og luftfugtigheden hæves. Her er svalt i modsætning til bygningernes og færdselsarealernes hede ’stenlandskaber’. Træerne giver bedre læ og beskytter bygningerne mod stormskader. > De grønne vækster optager CO2 . - Flere grønne områder betyder med andre ord et mere tåleligt byklima. For slet ikke at nævne den naturmæssige, rekreative og mentalhygiejniske værdi. > Den eksisterende bygningsmasse renoveres til væsentlig bedre miljøstandard,

14 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

ligesom nybyggerier vil være langt mere miljørigtigt, end vi ser det i dag. Synlige forandringer vil være omfattende integration af solcelleanlæg i tag- og vinduesflader. Mange facader og tagflader vil være dækkede af grønne vækster som skaber bedre byklima. Fjernvarmesystemerne udbygges til også at være kølesystemer. > For at reducere transportbehovet, spare ressourcer og udnytte infrastrukturen optimalt bliver byerne bygget tættere, højere og med stor blanding af byfunktioner. De økonomiske vækstzoner vil ligge tæt på det kollektive trafiknet. > Det kollektive trafiksystem (tog, metro, sporvogn, lightrail, bus) vil blive udbygget og vil være en afgørende parameter i byernes indbyrdes konkurrence. > Havnene kan meget vel få en renæssance i takt med stigende energipriser, road pricing og udvikling af mere miljørigtige transportsystemer ad vandvejen.

> De nye byområder vil være meget frodige med store grønne områder, masser af gadetræer og masser af grønne vækster på facader og tage. – Betydningen heraf er beskrevet ovenfor. > De nye byer vil være veludbyggede med hensyn til kollektiv trafikbetjening og cykeltrafik. Man kommer til at betale dyrt for biltransport (brændstof og road pricing eller lignende) og parkering. > Byernes fjernvarmesystemer vil også være fjernkølesystemer, så overskud det ene sted bedre kan udnyttes det andet sted. Store solfangeranlæg placeres rundt omkring byerne. Nye energiteknologier (f.eks. brændselsceller) vinder indpas. > Højteknologien hjælper os til ekstremt gode digitale kommunikationsformer, som reducerer transportbehovet. GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps. rådgiver kommuner og andre bygherrer om bl.a. miljørigtig byplanlægning og landskabsplanlægning. Læs mere: www.gbl.dk

Grønne globale byer Verdens befolkning flytter til byen. 2007 markerede et vendepunkt, idet over halvdelen af verdens befolkning nu bor i byer (cirka tre ud af seks milliarder mennesker). I 2030 forventes 75 pct. af jordens befolkning at bo i byer. Kilde FN

Shanghai

Kina vil bygge grønt for 500.000 indbyggere

Abu Dhabi

En CO2-fri by til 50.000 indbyggere Den arabiske oliestat Abu Dhabi byder nu ind med alternative energikilder – en CO2-fri by med plads til 50.000 indbyggere, der efter planen skal stå klar i slutningen af 2009. Byen, der er navngivet Masdar City, bliver verdens grønneste, med nul biler og al energi fra vind, sol og affald. Biler er bandlyst, så beboerne skal cykle, spadsere eller komme rundt i den seks kvadratkilometer store by med en letbane. Energien skal udelukkende komme fra solcellepaneler, vindmøller eller genanvendelse af affald. Maden skal være økologisk og i videst muligt omfang selvdyrket. Al vand skal genbruges, og der må kun anvendes den halve mængde i forhold til en gennemsnitlig emirats forbrug. Bag projektet står Masdar Initiative med Sultan al Jaber i spidsen: ”Vi forsøger ikke at erstatte vor gas- og oliesektor, men snarere at forlænge livslængden på dem og finde alternativer for fremtiden,” siger han i en pressemeddelelse.

Det skal ske i den nye bydel Dongtan uden for millionbyen Shanghai, hvor biomasse-anlæg, brintbiler, husstandsvindmøller og en gennemtænkt infrastruktur skal sikre en 100 pct. bæredygtig by. I første etape skal 10.000 indbyggere flytte ind på 1 km2 inden åbningen af Verdensudstillingen i Shanghai i 2010. Om 40 år er det meningen, at en halv million skal bo i bydelen. Energibehovet skal dækkes af lokale fornybare energikilder. Bl.a. et kraftvarmeværk, der forbrænder affald i form af skaller fra risplanter, en vindmøllepark og et biogas-anlæg, som bruger menneskeligt affald. Endelig udstyres bygningerne med solceller og husstandsvindmøller. Men energiforbruget skal også begrænses. Det gøres ved at afskære indbyggernes daglige rejsebehov. Bygninger, der er designet til at være fire til otte etager høje, er aldrig længere end otte minutters gang fra lokalcentre eller offentlig transport. Trafikken i byen skal være emissions-fri. Det betyder i praksis, at busser, biler og både skal drives af brændselsceller eller batterier, der får energi fra lokal el- og brintproduktion. De brint-drevne busser til 2010 er bestilt, men det kniber med at få brint-drevne biler. Og så er der planer om at anvende helt ny LED teknologi til lamper til underjordiske landbrugsfabrikker. Bydelen bygges ovenpå eksisterende marker, som underjordiske landbrugsfabrikker forventes at erstatte.

Masdar City har allerede fået Verdensnaturfonden WWFs godkendelse til et samarbejde, og det schweiziske bankvæsen hjælper med at oprette en fond, der skal skyde 1,25 milliarder kroner i grønne energitiltag i byen. Mere at vide: www.masdaruae.com/index.aspx

Det engelske ingeniørfirma Arup står bag masterplanen, som udover bystyret også støttes af den kinesiske regering. Kina vil gerne fremstå som andet end miljøforagtende produktion, og samtidig er der brug for at finde en ny måde at udbygge de kinesiske byer til de rundt regnet 400 millioner kinesere, som vil flytte fra landet og ind til byerne i løbet af de næste 20 år.

Kilde: Ingeniøren

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 15

TEMA MODERNE BYER ER DA BÆREDYGTIGE?

Trivsel og bæredygtighed i Hammarby Sjöstad

Fotos: Lennart Johansson

Tæt på Stockholm i den økologiske bydel Hammarby Sjöstad har de det hele – og mere til. Smukke naturområder, arkitekttegnede bygninger af økologiske byggematerialer, egen energiforsyning, kildesorteret affaldsrenovering og god kollektiv trafik.

Oversat og bearbejdet af Bent Kristensen og Tina Læbel, Global Økologi.

16 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

Det var et gammelt industri- og havneområde tæt på Stockholm, det er i dag en moderne økologisk bydel centreret om den gamle sø Hammarby Sjö. Hammarby Sjöstad dækker et område på 1,5 kvadratkilometer og huser i dag cirka 13.000 personer fordelt i 6000 lejligheder. Målet er, at området i 2017 når, det er fuldt udbygget, skal have 11.000 lejligheder og cirka 25.000 indbyggere. De første streger til den unikke miljøindsats, der tæller alt fra affald, energi, transport og natur blev lavet helt tilbage i 1990, og at det i dag er blevet en verdenskendt succes, skyldes den måde planlægningen er gennemført på. Helt fra starten af har miljømål været tænkt ind i projektet. Målet har været at halvere den totale miljøbelastning

sammenlignet med et område bygget i begyndelsen af 1990. Eller man kan sige, at husene skal være dobbelt så gode som et almindeligt bygget hus, når det gælder miljøspørgsmål.

Naturen bevares og nyt opstår Der er dog ikke kun tænkt på miljøvenlige huse, men i økologi og helheder, så også omgivelserne får særlig opmærksomhed. En esplanade sammenkæder således bydelens nye grønne områder og danner grønne korridorer. Gamle naturområder får særlig bevågenhed, det gælder for eksempel en gammel egeskov på Sickla Udde, som i dag huser flere arter af insekter og fugle.

Fotos: Ulf Bergström

Foto: Lennart Johansson

Slam forgasses på det lokale spildevandsanlæg til biogas. Det bruges som brændstof i bus og taxa og føres ind til cirka 1000 lejligheder, hvor det anvendes til gaskomfurer.

Flere arkitektfirmaer og entreprenørvirksomheder er involveret i det bæredygtige byggeri. Udfordringen er at forene æstetik og miljøkrav. Der skal anvendes genbrugsmaterialer, hvor det er muligt. Alle rutiner for det bedste resurse-

I Hammarby Sjöstad er målet ikke kun, at parker skal være attraktive miljøer og gangstrøg for folk, naturområder skal også fungere som spredningskorridorer og levesteder for dyr og planter.

affald. Men der eksperimenteres også med ny teknik indenfor brændselsceller, solceller og solfangere samt fjernkøling – her er kulden et restprodukt fra fjernvarmeproduktionen, som veksles til det vand der cirkulerer i fjernkølenettet i Hammarby Sjöstad.

Økologiske byggematerialer Hvis man hører til dem, der mener, at bæredygtigt byggeri er skrabet og kedeligt, må man tro om igen, når man oplever det varierede byggeri i Hammarby Sjöstad. Her har adskillige arkitektfirmaer i samarbejde med entreprenører taget udfordringen op med at forene æstetik og skærpede miljøkrav. Miljøhensyn gælder for alle de materialer der anvendes, både de synlige materialer i facader og belægninger og materialer inde i bygningerne. Et gennemgående princip er at anvende afprøvede, sikre materialer og miljødeklarerede produkter og ingen kemiske produkter eller byggematerialer, som indeholder farlige stoffer.

Energien har vi selv…. Målet er, at beboerne selv skal producere halvdelen af deres energibehov, når byen er færdigbygget i 2017. Det skal blandt gøres ved at man udnytter varmen fra det lokalt rensede spildevand og energien i det kildesorterede, brændbare

Foto: Ulf Bergström

sundheds- og miljøhensyn skal være fastlagt inden projektets start.

Rensningsanlæg med ny teknologi Der er opført et nyt renseanlæg Sjöstadverket, som skal vurdere og afprøve ny teknik indenfor spildevandsrensning. Målet er, at 95 procent af den tilførte fosfor skal udskilles og videreføres til jordbrug, og at halvdelen af tungmetaller og andre farlige stoffer skal mindskes med 50 procent. Det anses for muligt blandt andet, fordi spildevandet fra starten af kun er lettere forurenet: Visse metaller og plast i husene er undgået, det rene og afledte regn- og smeltevand holdes separat, og beboerne informeres om at bruge miljørigtige husholdningsprodukter. Det mindsker behovet for rensning og betyder i sidste ende, at der løber renere vand ud i den svenske skærgård. En kampagne for at mindske brugen af Triclosan, et miljøfarligt stof der findes i tandpasta, gav et hurtigt fald. Fra 26 mg/kg ved kampagnes start i februar 2005 til 9.2 mg/kg allerede i marts måned samme år.

I Hammarby Sjöstads rensningsanlæg udvikles ny teknologier for rensning af afløbsvand.

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 17

Fotos: Ulf Bergström

Fotos: Lennart Johansson

TEMA MODERNE BYER ER DA BÆREDYGTIGE?

Regnvand afledes separat. Her i vand-magasinet sedimenterer urenheder, inden vandet ledes ud i kanalerne. Tv. Vandtrapperne er udformet af kunstneren Dag Birkeland

Regnvand bliver til vandkunst

Biltrafikken begrænses

Vand spiller en central rolle i Hammarby Sjöstad. I den lokale husholdning er der opsat mål om et forbrug på 100 l/person om dagen, det svarer til en halvering sammenlignet med det normale i Stockholm. Besparelserne kommer fra køb af energimærke A husholdsningsprodukter, lavtskyllende toiletter og vandbesparende haner. I dag er forbruget cirka 150 l vand om dagen. Regn- og smeltevand behandles lokalt og på forskellig vis. Fra offentlige arealer ledes det i jorden eller gennem sindrige kanaler videre til Hammarby Sjö gennem vandtrapper. Et andet led i håndteringen er mostage, som ses på flere huse. De opsamler regnvandet, forsinker og afdunster det. Opsamlingsmagasiner hjælper til med at rense vandet. I magasinerne står vandet stille i mange timer, for at urenheder kan synke til bunds (sedimentere), så vandet siden kan ledes ud i kanalerne.

Vandet spiller også en rolle i trafikken, hvor en del af den foregår med færge mellem den sydlige og nordlige del af søen. Færgen sejler alle årets dage, fra tidlig morgen til sen aften – og den er gratis. Miljømålsætningerne gælder også for trafikken. Målet er, at 80 procent af beboerne og lokalt arbejdende i år 2010 skal bruge kollektiv trafik, gå eller cykle. Færgen udgør sammen med en letbane og busser nerven i den kollektive trafik. Det er dog ikke forbudt at køre i egen bil, men delebilsordninger er udbredte. 420 medlemmer deles i dag om 33 biler.

GlashusEtt – et centralt miljøinformationscenter sig af. Affaldssystemet er bygget op under jorden. Man smider sine poser i affaldsskakte eller i gårdhaven i den til brændbart eller komposterbart affald. Når man giver slip på poserne suges de via vakuum i underjordiske rør til en central opsamlingsplads, hvor en skraldebil suger affaldet op. Skraldebilerne behøver ikke tømme hver eneste husholdnings affaldscontainer og store områder kan holdes fri for tung trafik. Det giver renere luft og mindsker transporten. Mere at vide: www.hammarbysjostad.se

Underjordisk vakum til affald

Illustration: Envac

Blå – grøn og gul. Affaldet sorteres i brændbart, madaffald og papir og tidsskrifter og lægges i affaldsskakte. Ved hjælp af elektronisk styring og vakuum suges affaldet under jorden til en central opsamlingsplads.

18 | Global Økologi | DECEMBER 2007

Fotos: Ulf Bergström

Det tilstræbes så vidt muligt at al affald sorteres og genanvendes. Organisk affald komposteres i poser lavet af majsstivelse og bruges til gødning. Brændbart affald bruges i kraftvarmeværket og miljøfarligt affald tager

Foto: Eira Karlsdotter Sjöberg

75 pct. af beboerne går, cykler eller bruger kollektiv trafik til arbejdet. Færgen sejler hele dagen og er gratis. Th. Med et vakuumsug suger skraldebilen affaldet op fra centrale containerne, som er en del af det underjordiske affaldssystem.

INTERWIEW

Nu flytter folk for miljøet Miljømål for Hammarby Sjöstad Arealanvendelse: Sanering, genanvendelse og ændring af gamle industrigrunde til attraktive boligkvarterer med parker og grønne områder. Transport: Hurtige og attraktive kollektive trafikmidler i kombination med delebilordning og cykelstier for at mindske den private biltrafik Byggematerialer: Sundt, tørt og miljøtilpasset. Energi: Fornybare brændsler, genvinding af spildvarme samt biogasprodukter i kombination med effektiv energianvendelse i ejendommene. Vand og afløb: Så rent og effektivt som muligt – både inde og ude, ved hjælp af ny teknik til vandbesparelse og til rensning af brugtvand. Affald: God sortering i praktiske systemer med genindvinding af materialer og energi i størst muligt omfang.

Hammarby Sjöstad er et populært bosted, men markedsføringen som miljøby kunne ikke sælge huse i starten. Det fortæller Eira Karlsdotter Sjöberg, der er informationsmedarbejder ved GlashusEtt i Hammarby Sjöstad. Vi har bedt hende fortælle om områdets popularitet, miljøkrav, og hvor de første grønne tanker egentlig kom fra. Er området populært? Det er blevet vældigt trendy at bo i Hammarby Sjöstad, og der er lange køer til både leje- og ejerboliger. 60 pct. af byggeriet er ejerboliger, der som regel sælges et år inden, de er færdigbyggede til en pris som i resten af Stockholm C. Vi har især mange familier, der vælger at bo her. Det har overrasket, vi troede husene især ville tiltrække seniorer. Så i dag er vi også i gang med at bygge skoler og børnehaver. Men området er for alle, og vi forsøger at blande, så alle områder består af et mix af livsaldre og bygningsformer. Hvorfor flytter folk hertil? Det ligger nær storbyen og alligevel i udkanten, hvor der både er luft, vand og grønt og så er der miljøet. I startfasen var økologien det vigtigste i markedsføringen, men folk bed ikke på. De fik en fornemmelse af at skulle bo ’fodformet’. Først da man begyndte at sælge på nyt design og spændende arkitektur vandt man genklang. I dag er stemningen skiftet. De sidste års skriverier om klima og miljø betyder, at folk i dag også flytter hertil, fordi de gerne vil leve miljørigtigt.

Er folk tilfredse? De fleste flytter ikke igen, men de flytter gerne indenfor området. Hvem gjorde sig de første tanker om projektet? Det startede tilbage i 1990, hvor Sverige planlagde at blive vært ved sommer-OL i 2004. Vi ville bl.a. kvalificere os med et økologisk byområde. Vi fik ikke OL, men projektet overlevede, fordi det var langt fremme og entusiasmen bag var stor. Bliver miljøkravene opfyldt? Vi havde som udgangspunkt et ambitiøst krav om et gennemsnitligt energiforbrug – både el til drift og varme på 60 kwh pr m2. Det har vist sig ikke at være muligt i praksis. Det er i dag justeret til 100 kwh pr m2. Men man kan sige, at vi har lidt svært ved at opgøre denne målsætning, da vi stadig mangler at opføre halvdelen af byggeriet. Med hensyn til målet om 80 pct. brug af kollektiv trafik, så går, cykler, og transporterer 75 pct. af beboerne sig i dag med kollektiv trafik. Når letbanen er fuldt udbygget, så regner vi med, at målet er fuldt opfyldt.

Eira Karlsdotter Sjöberg er informationsmedarbejder ved GlashusEtt i Hammarby Sjöstad

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 19

TEMA MODERNE BYER ER DA BÆREDYGTIGE?

Varme og Velvære Energibesparelser er ikke kun et spørgsmål om en mindre energiregning. Det handler også om bedre indeklima, mindre støj og at gøre godt for miljøet – goder der ofte betyder mere end de indtjente kroner, siger ekspert på området. Dansk Energi afprøver i nyt projekt budskabet om bløde værdier.

Af redaktør Tina Læbel

”Hvis vi ikke prissætter de bløde værdier, eksisterer de ikke og politikere, der skal tage beslutninger overser disse,” fortæller Lisa Skumatz som forklaring på, hvorfor hun som økonom har kastet sig over miljøstof.

Hendes skulderlange, mørke hår er sat på plads med hårspænder. Hun retter en sidste gang på sin blazer, og så taler hun langt og længe. Hun er amerikaner, og hedder Lisa Skumatz. Hun er uddannet økonom og inviteret til Danmark af Det Økologiske Råd og Dansk Industri for at tale ved et seminar om bløde værdier ved energirenovering af bygninger. Bløde værdier er alt fra bedre indeklima, mindre sårbarhed overfor stigende energipriser, bedre nattesøvn, mindre vedligeholdelse, bedre indlæringsevne, højre produktivitet og glæden ved at gøre godt for miljøet – eller kort fortalt alle andre effekter end den direkte økonomiske besparelse ved energiforbedringer. På engelsk kaldes værdierne også for ’Non-energy Benefits’ (NEBs), og skønt vi alle ved, de eksisterer, hvordan så værdisætte disse bløde værdier, og spiller de overhovedet en væsentlig rolle?

Prissætning Lisa Skumatz har udviklet et analysesystem, der gør det muligt. Hun siger ikke, at hendes metoder er perfekte, men at anvendelsen af dem afhænger af, hvad der skal undersø20 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

ges. For det er ikke uden problemer at relativere og sætte pris på værdier, vi ikke normalt måler på. ”’Willingness to pay’ er en velkendt metode, der går ud på, at man spørger, hvad folk er villige til at betale for for eksempel et bedre indeklima, men svarene er for afhængige af folks økonomiske situation”, fortæller Lisa Skumatz, der i stedet især anvender vurderingsmetoder. Det kan konkret handle om at vurdere forbedret komfort efter isolering af et hus. Vurderingen kan udtrykkes i kroner og ører, og sammenholdes med besparelser på den mindre energiregning – altså hvis der er tjent 3000 kr om året ved energibesparelser, hvor meget kan så lægges ’oven i’ som ’værdi’ af den øgede komfort?

Velvære scorer højt I et energiforbedringsprojekt i New Zealand, hvor tres husstande deltog, blev der udført en analyse af forbedringerne af Lisa Skumatz’ firma SERA. Husene i New Zealand fik alle nye vinduer, blev isoleret og udstyret med solpaneler til opvarmning af vand og solceller til elforbruget. Projektet blev udført af The New Zealand Founda-

I et nyt varmeprojekt Inde i Varmen fra Dansk Energi, er kvinden og familiens værdier i centrum. Det handler om komfort, velvære og bedre indeklima frem for traditionelle budskaber som sparet KWh og tilbagebetalingstider. I fire nye foldere kan du læse om hvorfor isolering er godt, og hvordan du kommer i gang. Folderne fås hos Dansk Energi og elselskaberne.

Fakta tion for Research Science and Technology. Efterfølgende har den enkelte husstand vurderet og prissat de bløde værdier (NEBs). Vurderingen af bedre vinduer og bedre isolering tegnede et positivt billede, som omfattede større velvære, mindre støj, bedre kontrol over elregninger, bedre helbred og en oplevelse af at gøre godt for miljøet. Tilsammen oversteg disse NEBs omregnet til dollars den direkte økonomiske besparelse ved energiforbedringen. Et noget andet billede tegnede sig for solcellerne, hvor der både var positive og negative omkostninger. Folk oplevede, at deres huse blev grimmere at se på, ligesom de synes, at det var et stort arbejde at sætte sig ind i vedligeholdelsen af anlæggene.

Målrettet markedsføring SERA har lavet adskillige NEB-analyser ikke kun i private hjem, men også i erhverv og offentlige bygninger, hvor især forbedret indlæringsevne og øget produktivitet vurderes højt efter en velgennemført energiforbedring: ”Vi ser, at de NEBs, der bliver identificeret både i erhverv og hos private – i mange tilfælde ofte har en signifikant større øko

nomisk værdi end de økonomiske besparelser”, fortæller Lisa Skumatz. Resultaterne bruges til at forbedre energiprogrammer og målrette markedsføringen. De negativt vægtede NEBs giver et fingerpeg om, hvor der kan optimeres. For eksempel tyder en del på, at solcelleanlæg skal have større æstetik og være nemmere at betjene, hvis ikke private skal opleve dem som en byrde. I hvert fald i New Zealand.

Inde i varmen I USA, har fokus på de bløde værdier i flere år været drivkraften for renoveringer og energibesparelser i bygninger, mens man i Danmark traditionelt har brugt ’ingeniørargumenter’ som tilbagebetalingstider og sparet kWh. Det gør Dansk Energi nu op med, i et split nyt varmeprojekt Inde i Varmen: ”Vi skal bredt ud og have fat i de familier, der ikke lige først tænker i energi, derfor har vi valgt et nyt koncept, der fokuserer på værdier som komfort, velvære og bedre indeklima, som er nogle af de mange fordele familier får ud af at gennemføre energibesparelser,” forklarer konsulent Dorte Lindholm fra Dansk Energi.

Cirka 175.000 danske familieboliger har i dag et energimærke. Alligevel opfylder kun få boliger de til enhver tid gældende energikrav i Bygningsreglementet – og det gælder også huse frem til 2003, hvor undersøgelsen stoppede. Kilde: Statens Byggeforsknings Institut

”Vi appellerer til kvinderne gennem foldere med mere, og forklarer hvilke værdier familien får ud at skifte vinduer, isolere eller få et nyt varmeanlæg. Vi håber det koncept betyder, at der gennemføres flere energibesparelser på varmeområdet,” siger hun videre. Sidstnævnte er der hårdt brug for. Danskerne laver alt for få energiforbedringerne i deres huse. Det endskønt det både gavner klimaet, pengepungen – og sidst men måske ikke mindst dit velvære. tina@ecocouncil.dk Mere at vide: www.serainc.com

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 21

I oktober sidste år afholdt DØR og Politiken en miljøkonkurrence for unge under 21 år. Opgaven var en artikel om miljøpolitik i Europa. 18 årige Axel Frederik Møller vandt andenpræmien med hans artikel om problemer og muligheder ved produktion af bioethanol.

Europas brakmarker ofres for bioethanol Af Axel Frederik Møller

Foto: Steve Mcsweeny

Fødevaremangel 1. generation af bioethanol, som indtil videre er den eneste type bioethanol af større betydning, fremstilles ud fra landbrugsafgrøder, som kunne være brugt til menneskeføde. Ved produktion af 1. generation af bioethanol er der et stort restprodukt, da man ikke forgærer det fiberholdige plantemateriale såsom halm og de færdigpressede sukkerrør. For at 1. generation af bioethanol skal kunne udgøre en betydende del af verdens brændstofforbrug, ville enorme landområder skulle inddrages i landbrugsproduktionen. Herved vil marginaljorder i Europa og specielt naturområder i den tred-

je verden blive omdannet til traditionelle landbrugsområder. Mange steder hvor der i forvejen er problemer med fødemangel, vil det være yderst problematisk at skulle bruge store mængder landbrugsjord til fremstilling af bioethanol.

Naturen forarmes Opdyrkningen af Europas braklægningsarealer vil også have negative konsekvenser. I Europa har braklægningsordningen flere steder givet den trængte flora og fauna en mulighed for at genvinde lidt af det tabte. Samtidig har områderne kunnet virke som spredningskorridorer for dyr og planter i et ellers mange steder intensivt dyrket Europa. Ved inddragelse af disse områder i den konventionelle landbrugsdrift ophører områderne med at have værdi for langt de fleste planteog dyrearter. Derudover er det meget problematisk, at der ved inddragelse af yderligere landbrugsjord i den konventionelle landbrugsdrift vil blive benyttet endnu mere kunstgødning end tilfældet er i dag. Dette vil udelukkende være med til at øge den allerede problematiske forurening af naturtyper med forarmelse af biodiversiteten til følge. Samlet set er der derfor mange problematiske aspekter ved brugen af bioethanol af 1. generation. Det er derfor vigtigt ikke at stille sig for positiv, da det er meget urealistisk, at store dele af verdens brændstofforbrug skulle kunne erstattes af 1. generation af bioethanol, grundet fødemanglen i de fattige lande og den globale forarmelse af naturen, som produktionen vil medføre.

Foto: European Community, 2007-11-25

Naturen i Europa med dens flora og fauna står overfor en ny udfordring. Efter at EUs kornlagre er ved at være tomme, er det besluttet, at den obligatoriske braklægningsordning annulleres fra næste år. Det er således estimeret, at omkring 1/3 af braklægningsjorden genindtages i den almindelige dyrkningsdrift. Udtømningen af kornlagrene skyldes flere ting, men de sidste års dårlige høst og efterspørgslen på landbrugsafgrøder til 1. generation af bioethanol bærer en stor del af ansvaret. Bioethanol er i sig selv en fremragende ide, da brugen af dette brændstof kan medvirke til at gøre verden mindre afhængig af fossile brændstoffer, hvilket kan dæmme op for den stadig stigende CO 2 udledning. En mindskelse af denne udledning er ønskværdig, da udledningen af mange anses for værende medskyldig i den globale opvarmning.

Enzymer fra Danmark I stedet skal der satses på 2. generation af bioethanol. Denne type bioethanol er karakteriseret ved, at den kan fremstilles ud fra fiberholdige restprodukter. Dette kan både være halm og færdigpressede sukkerrør, men også træaffald. Forgæringen af disse sværere nedbrydelige stoffer kræver egnede enzymer. Danske firmaer er allerede godt i gang med udviklingen af specifikke enzymer til forskellige restprodukter. For at maksimere disse fremskridt vil det være meget gavnligt, hvis EU satsede på en fælles indsats ved at investere i en målrettet forskning indenfor dette felt.

Hjælp til den lokale natur Brugen af 2. generation bioethanol vil i allerhøjeste grad have gavnlige effekter på globalt niveau, men også lokalt. En fordel på det lokale niveau kunne være den værdi, som hø og halm igen kunne få. Denne værdi kan tilskynde til en genoptagning af den gamle landbrugsform kaldet høslæt. Høslæts-enge er en halvnaturtype på stærk retur. Konsekvensen af reduktionen i arealer hvorpå der drives høslæt kendes i Danmark vel bedst som den næsten totale forsvinden af landets storkebestand, men mange andre dyre- og plantearter er tilknyttet høslætsengen. En genoptagning af høslætsdriften vil derfor på længere sigt hjælpe mange planteog dyrearter, der i dag er rødlistede i Danmark men også i EU som helhed. Denne lokale effekt vil af mange blive opfattet som underordnet. Dog kan lokale effekter også være med til at overbevise om nytten af tiltag, da vi i EU også har et ansvar for at beskytte vores egen indigene flora og fauna, selvom der ofte fokuseres langt mere på ødelæggelsen af naturområder i andre verdensdele.

CO2-neutralitet De globale effekter af brugen af 2. generation af bioethanol er derudover også meget tungtvejende. Som tidligere nævnt vil vi således kunne formindske vores afhængighed af fossile brændstoffer. Herved vil det blive muligt at mindske vores CO2 udledning voldsomt. Forgæring af plantemateriale til brændstof er således omtrentligt CO2 neutralt, da planterne ved næste års dyrkning igen optager det kulstof, der blev udledt under forbrændingen det forgangne år. Her er det dog antaget, at man ved forgæ-

ringen udvikler mindre energikrævende metoder, samt at man ved selve produktionen af plantematerialet ikke benytter en meget energikrævende produktionsform med eksempelvis store mængder kunstgødning. Ved at dæmme op for den globale opvarmning vil man formentligt kunne begrænse den eskalering af naturkatastrofer, der har ramt mange lande, herunder i høj grad fattige lande.

Store lande med En satsning på 2. generation af bioethanol i EU vil således kunne komme til at have betydning globalt, da lande som USA, Indien og Kina vil kunne benytte teknologien, og dermed vil indsatsen for at bremse den globale opvarmning virkelig kunne have betydning. Glemt er det dog ikke, at der samtidig fortsat skal forskes meget mere i udnyttelsen af brint som energikilde, og at brugen af de vedvarende energikilder som vand- og vindenergi stadig kan forbedres. Brugen af 2. generation af bioethanol kan således ikke løse verdens energiproblemer alene, kun ved videre forskning og inddragelse af andre teknologier kan vi på sigt leve på et bæredygtigt grundlag.

Global Økologi har spurgt Axel Frederik Møller, hvad han ser som den største udfordring for Danmarks natur. Han siger: ”Den største udfordring er den manglende naturlige dynamik. Forringelsen af naturområder samt manglen på sammenhæng imellem disse. Det betyder, at mange arter lever i små isolerede bestande, og det er kun et spørgsmål om tid, før de uddør.” En løsning mener han er, at overlade store sammenhængende områder til vild natur med en højere grad af fri dynamik.

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 23

Fælleder i forandring Fælleder er ikke umulige i en moderne verden, men de er truede af opløsning. I Danmark er vi i lange perioder lykkedes med nye former for organisering til alles fælles bedste – det gælder vores vandværker, elforsyning og andelsbevægelse. Men det er tid til at tænke nyt.

Af Erik Christensen, lektor i samfundsfag og Per Christensen, professor i miljøplanlægning på Aalborg Universitet.

Erik Christensen og Per Christensen har sammen redigeret bogen Fælleder i forandring udgivet på Aalborg Universitetsforlag 2007. Global Økologi anmelder i næste nummer bogen.

24 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

Det danske ord fælled betyder oprindeligt den fælles jord, som henlå udyrket og brugtes som græsgang. I nyere tid er fælledbegrebet udvidet til også at omfatte en lang række forskellige fællesressourcer. Dette er specielt sket i den angelsaksiske verden, hvor commonsbegrebet, nu hyppigt anvendes om en række andre ressourcer og fællesskabte områder. Det drejer sig om fælles naturressourcer som vores vand og fisk, og vores el-system men også de mere uhåndgribelige sociale og kulturelle ressourcer som andelsbevægelsen, patenter, Internettet, viden, og universiteter. ’Tragedy of Commons’ – fælledens tragedie er en berømt titel på en artikel af den amerikanske biolog Garret Hardin fra 1968. Begrebet fælled blev her introduceret som forståelsesmæssig ramme omkring menneskets udnyttelse af natur-ressourcer, der var begrænsede. Med tragedien sigtede han til det faktum, at man ofte ser sådanne fælleder, der udnyttes fælles, blive overudnyttede, fordi enhver er sin egen lykkes smed. For eksempel nævner Hardin græsgangen, der blev overudnyttet, fordi den enkelte ejer af en fåreflok kunne vinde ved at øge sin flok medens andres tab, taget som individuelle ejere, derimod var lille. Dette skisma ledte til ruin for fælleden, der blev overgræsset. Hardins svar på dilemmaet var privatisering af ejendomsretten. Hardins artikel om fælledens tragedie har en væsentlig del af æren for den moderne videnskabelige genopdagelse og debat om fælledens betydning. Men den har imidlertid også været med til at fordreje billedet af de reelle problemer med de forskellige typer af fælleder, og hvordan de er blevet forvaltet.

Hvorledes har de danske fælleder udviklet sig historisk? Den oprindelige fælled eksisterede som et vigtigt element i det feudale produktionssystem, der ikke alene havde økonomiske funktioner, men også havde økologiske, sociale og politiske dimensioner. Bag ved denne fælled eksisterede et mangesidigt fællesskab. Fælled og selvforvaltende lokalsamfund hang sammen. Den danske andelsbevægelses historie er et eksempel på, at det under bestemte betingelser kan skabes en meget succesfuld ny fælled (social organisationsform), som først i de senere år har været under nedbrydning. Baggrunden for denne nye organisationsdannelse var en økonomisk og social krise i 1870’erne, hvor det lykkedes at opbygge nogle helt nye produktionsanlæg og afsætningsorganisationer. Når det lykkedes, skyldes det, at man i en stor gruppe af danske bønder havde samme interesser, man ønskede selvstændighed og store dele af bondebefolkningen var præget af det GrundtvigKold’ske frigørelses- og dannelsesprojekt. Der skulle nogle bestemte strukturelle forhold og sammenfald af objektive materielle interesser kombineret med et fælles idegrundlag i en særlig historisk kontekst til at skabe og opretholde andelsbevægelsen. Efter 1960 begyndte alle tre baggrundsbetingelser at ændre sig så meget, at denne bevægelse forandrede sig. Vandfælleden, forstået som det rene og friske grundvand som alle danskere har ret til, har forandret sig. For 150 år siden havde vi ikke en sådan vandfælled. Dengang drak vi overfladevand eller brøndvand, og først i slutningen af 1800 tallet skabes billedet af

sammenhængende grundvandressourcer, hvor man blot skulle åbne for hanen for at få rent vand, som alle havde adgang til. I Danmark overflyttes vandfælleden til almenvellet, og håndteringen af vandindvindingen sker i kommunalt eller private interessentselskaber, hvor der ikke tjenes penge på levering af vand ud fra en grundopfattelse om, at alle har ret til rent drikkevand i hanen. Truslen fra landbrugets forurening har ledt til en centralisering af vandforsyningen, og på længere sigt vil sektoren formentlig også være truet af en privatisering. Man kan også tale om at der findes en fiskefælled. De farvande, hvori kystfiskeri foregik, har kunnet betragtes som en fælled, hvor alle kunne udøve fiskeri side om side. Fiskefælleden som i princippet var det danske søterritorium, var en rumligt begrænset fælled. Tidligere udgjorde mængden af fiskeressourcer på fiskefælleden i det store hele ikke nogen begrænsning, idet fiskebestandens bærevene synes at have kunnet modstå fisketrykket med den fiskeriteknologi, som var til rådighed. Med fiskeriets industrialisering er der imidlertid opstået problemer med ressourcen, f.eks. kollapsede sildebestanden i slutningen af 1970’erne. Det har betydet, at man har indført kvoter for fiskeriet. Senest er der indført omsættelige kvoter, hvor der sket en foræring af ressourcen væk til fiskerne på en reguleret måde.

Men man må dog samtidig konstatere, at historien viser mange eksempler på fælleders tragedier forstået som opløsning af forskellige former for fællesskabers forvaltning af fælles ressourcer, men da ofte udsat for nye teknologier, der nedbryder den sociale organisering, eller introduktionen af regler og normer der nedbryder den tidligere organisering, som vi f. eks kender det fra de seneste årtiers liberalistiske bølge. For Hardin var fælleder umulige i en moderne verden, hvorfor han kalder fælledens eksistens en tragedie. Det er at vende tingene fuldstændig på hovedet. For os at se består fælledens tragedie i dens opløsning gennem privatisering. Og den historiske tragedie var dobbelt, idet den ikke alene bestod i fælledens privatisering, men også i opløsningen af det fællesskab, der opretholdt fælleden. Foto: Ole Malling

Ejendomsret eller ej Selvom man altså kan registrere en række tragedier omkring fælleder, må man sige, at i den virkelige historiske verden har Hardins præmisser for sine ræsonnementer sjældent været til stede. De historiske og eksisterende fælleder har meget sjældent været forbundet med fri adgangsret, men været forbundet med særlige adgangskrav for særlige grupper. Og mennesker har ofte vist sig at være sociale moralske individer, der har været ledt af bredere hensyn end snævre økonomisk egoistiske motiver. Derfor må man konkludere, at Hardins ’historie’ fortælling om, at fælleder i sig selv fører til tragedier, er fejlagtig. Det er altså ikke et spørgsmål om ikke-ejendomsret contra ejendomsret og ej heller at fællesskaber som en social organiseringsform er dårligere og mindre effektiv end privat ejendomsret.

Græsgange, der blev overudnyttet, fordi enkelte fårejere øgede antallet af deres får på bekostning af andre, er et klasseeksempel på ’Fælledens tragedie’. Men netop dette eksempel har også fordrejet sandheden om forvaltning og problemer af forskellige fælled-typer.

Derfor består løsningen af fælledproblemet i fremtiden for os at se i udviklingen af det fællesskab, der ligger bag en fælled. Det betyder også en accept af, at hver fælled har sin egen historie og egne regler formet af de ressourcer, teknologier og historiske forløb, de hver især har gennemgået. Fælleder kan derfor ikke behandles ens. Egne regler, nor-

mer og sædvaner må udvikles og ikke alene reduceres til et spørgsmål om ejendomsret og markedsgørelse og derfor må man være dybt skeptisk over for alle strategier om privatisering af fælleden. Nogle gange kan det måske være en løsning, men i de fleste tilfælde er det ikke.

Ny bevægelse I USA kan man i dag ligefrem tale om Commons som en form for bevægelse. Begrebet er ved at få samme betydning som det nye ord ’the environment’ (miljøet) fik i 1960’erne. Ligesom skabelsen af det nye begreb ’the environment’ symbolsk var et led i skabelsen af den nye miljøbevægelse, kan commons begrebet være med til at skabe en ny måde at snakke om det politiske på samt forene forskellige delbevægelser (miljø, antiglobalisering anti-kommercialisering m.v.) I Danmark er vi langt tilbage. Her kræves først og fremmest en sproglig nyudvikling og oprustning. Vi mangler et fælles sprog om det fælles, som er truet af privatisering og kommercialisering. Selvom fælled-begrebet ikke er så kendt og udbredt som commonsbegrebet er i den angelsaksiske verden, kunne det uden tvivl blive styrket symbolsk ved at blive koblet sammen med fællesskabs- og andelsbegrebet. Men vi har også en masse at være stolte over. I Danmark er det lykkedes at finde nye sociale organisationsformer og i lange perioder succesfuldt at forvalte en række fællesressourcer til gavn for store befolkningsgruppers fælles bedste, for eksempel gennem vores vandværker, elforsyning og andelsbevægelse. En måde, hvorpå man kan komme videre i en praktisk realisering af en bæredygtig udvikling, ville være i langt højere grad at lægge op til større eksperimenter i lokalsamfundene (skabelse af nye fælleder), hvor man forsøger at koble en række af de nye økologiske teknologier (indenfor energi, landbrug, landbrugsindustrier), således at man i praksis får sprængt sektortænkningen. Eksperimenternes fokus må være dannelsen af nye fælleder eller revitaliseringen af allerede eksisterende, så viden og engagement om den konkrete forvaltning af de forhold der indvirker på vores liv kan sikres forvaltet af konkrete mennesker i socialt og økologisk bæredygtige fællesskaber.

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 25

Fotos: Alexandre Dudarev

Økologiens ambassadør i Centralasien En 57-årig kasakher er den udfarende kraft og banebryderen i den grønne bølge, der er ved at overrumple den tidligere sovjetiske republik Kasakhstan. Økologiske katastrofer lurer i det olierige land, der ikke er vant til at drøfte miljøspørgsmål. I dag er selv landets præsident lydhør.

Af Gérard Diez, freelance journalist, Kasakhstan

Siden uafhængigheden i 1991 og op igennem halvfemserne var spin og medieliren det eneste regeringen i Kasakhstan tænkte på efter årtiers sovjet-ortodoksi med en økonomi i ruiner, forfaldne infrastrukturer og en manglende fornemmelse for miljøbeskyttelse. Den 57-årige miljøaktivist Mels Eleussizov har været med til at ændre på dette. Hvor miljøspørgsmål for knapt et årti siden var rent tankespind i denne tidligere sovjetiske republik er Mels Eleussizov i dag præsident Nursultan Nasarbajev nærmeste rådgiver på miljøområdet. Han er også formand for organisationen TABIGAT, det betyder naturen på kasakhisk, og for hvilken det på kort tid er lykkedes at forvandle en nation af regulære miljøsyndere til et folk, der konstant tænker på holdbare veje til at skabe udvikling.

Kineserne truer søen Mels Eleussizov har endnu ikke fået skuden på ret køl, men han er meget populær. Kasakherne lytter til ham, når han taler om de

26 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

alvorlige trusler landet står over for. Han er forud for sin tid, og han var den første til at forstå, at vandet bliver et vigtigt våben i dette århundrede. Han var med til at sætte udtørringen af Centralasiens største sø Aralsøen på dagsorden, og han frygter at en tilsvarende skæbne i dag vil overgå Centralasiens næststørste sø Balkhash-søen. Aralsøen er skrumpet ind til en femtedel af sin oprindelige størrelse og med de værst tænkelige fremtidsscenarier for Balkhashsøen, kan det komme til alvorlige konflikter med nabolandet Kina. ”Hvis Kina tager mere vand fra Ilifloden, som har sit udspring i det nordvestlige Kina og løber ud i Balkhash-søen, så vil det medføre store miljøskader, forårsage betydelige tørkeperioder, et økonomisk sammenbrud, social uro og destabilisering i hele Centralasien”, varsler Mels Eleussizov. Balkhash-søen er temmelig lavvandet og derfor meget udsat, da den får 80 procent af vandet fra Ilifloden. Kinas behov for vand stiger konstant, og talsmænd for den kine-

Fotos: Alexandre Dudarev

siske regering er blevet citeret for at sige, at de planlægger at forøge pumpningen af vandet med op til 15 procent for at skaffe vand til olieindustrien, kornmarkerne og bomuldsplantagerne i Jingxian-provinsen, som grænser op til Kasakhstan. Ifølge TABIGAT planlægger den kinesiske regering at forflytte 150 millioner indbyggere fra det østlige Kina til den tilbagestående kinesiske udørk.

Den ryggesløse udbytning Den ryggesløse udbytning af vandressourcerne sker blandt andet fordi intensiv bomuldsdyrkning igennem årtier har drænet de naturlige vandreserver og afstedkommet en hævning af saltaflejringerne i de fleste vandløb, som før forsynede det meste af landet med drikkevand. ”Det nuværende vandniveau i Balkhashsøen forbliver stabilt takket være den globale opvarmning og klimaforandringen. Gletscherne smelter med stigende hastighed. Der er også faldet usædvanligt meget ned-

bør de seneste år, men nu kommer de tørre år”, siger Mels Eleussizov. Balkhash-søen er den femte største i verden. Den strækker sig over 16.000 kvadratkilometer og ligger 400 kilometer nord for den økonomiske hovedstad Almaty. Søen er en ferskvandssø i dens vestlige del, hvor Ilifloden munder ud, og en saltsø i den østlige del. Den er allerede skrumpet ind med 2.000 kvadrat kilometer. Yderligere indskrumpning vil medføre en forøget saltholdighed, der vil tilintetgøre både dyre- og plantelivet og ændre på klimaet i det østlige Kasakhstan, et område der er to gange større end Frankrig. Ili-deltaet ved søens sydvestlige kant er også alvorligt truet. Den værste årsag til deltaets forandring er oprettelsen af Kapshagai-vandkraftværket sidst i tresserne samt Kapshagai-reservoiret på Ilifloden nordøst for Almaty. Dermed er tilstrømningen til søen blevet stærkt reduceret.

Modsatte side. Mels Eleussizov kæmper for flere penge til at stoppe forureningen. Denne side øverst. Mels Eleussizov kigger på gamle filtre i Balkhashkombinatet ved en metalvirksomhed. Der skal nye filtre på for at reducere udledningen af tungmetaller til søen. Nederst. Fattige russere fisker i Balkhash-søen. Her vises fangsten frem.

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 27

Mels Eleussizov støtter indbyggerne i udkanten af millionbyen Almaty, hvor en fabrik udleder spildevand i naturen. På plakaten står der: “Uden stærk miljøpolitik, intet godt helbred”.

Ørkendannelse

R U S L A N D

ASTANA

K A S A K H S T A N Balkhasjsøen KASPISKE

Aralsøen

Forureningen fra industri, landbrug og spildevandet fra de store byer ødelægger også økosystemet. Det forurener både vandet over jorden og grundvandet, og det forringer kvaliteten af landbruget og fiskeproduktionen. ”Fiskefangsten er aftaget voldsomt. Karpebestanden er i dag mange gange formindsket og den berømte ’marinka’ (lokal ørredart, red.) fra Centralasien er udryddet. Det resulterer i at musvåger, krumnæbbet ryle, snepper og fiskehejrer også er truet,” fortæller en fiskeekspert fra organisationen TABIGAT. Trods det, at vandstanden for tiden forbliver stabilt, så er søens niveau faldet med 2,3 meter siden halvfjerdserne ifølge Mels Eleussizov. Støv og salt fra det blotlagte søleje bliver blæst til vejrs og spreder sig over hundreder af kilometer. Det fremskynder nedsmeltningen af gletscherne og vil på lang sigt forårsage tørke og ørkendannelse.

Mels’ fingeraftryk

ALMATY

Det er lykkes for Mels Eleussizov at promovere en international kommisK I N A sion for vandforvaltning i Centralasien selv om konkrete resultater fra de andre lande endnu lader vente på sig. Han har også fået myndighederne til at finansiere en del af moderniseringen af Sorbulak, et spildevandsreservoir udenfor Almaty. Der blev bygget et kæmpe voldanlæg og afledningskanaler, som i dag er bevokset med siv og rør, der virker som et naturligt rensningsanlæg. Desværre har reservoiret nået briste-

J I N GX I A N

IRAN

A F G H A N IS TA N

PAKISTAN

28 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

punktet, og der er behov for nye store investeringer, da det truer med at udlede giftigt affald i Ilifloden, der forsyner millionbyen Almaty med rent drikkevand. Mels Eleussizov er også gået i gang med et stort projekt, der går ud på at forny fiskebestanden i Balkhash-søen, med blandt andet sevruga-stør, sterlet-stør og russiske stører fra det Kaspiske hav og schip-stører fra Aralsøen, som er uddøende arter.

International opmærksomhed Proppen er gået af flasken i den kasakhiske økonomi takket være deres olieeventyr. Millioner strømer til Almaty for at lave forretninger, og befolkningen giver udtryk for bekymring over den stigende forurening. Mels’ visionære planer og intense energiudladninger er smittet af på folket. Hvert år arrangerer han en kapsejlads mellem Balkhash-søen, op ad Ilifloden og over til Kapshagaï. Den måned langs regatta vækker international opmærksomhed i medierne og er samtidig en platform for at diskutere økologiske problemer. Det vækker også ny begejstring hos politikerne fra alle kanter, der ser en mulighed for at komme i søgelyset. I hvert fald er Mels Eleussizov som præsidentens nye rådgiver inden for miljøspørgsmål nu vant til at færdes i rampelyset. Han har skudt en breche i ledelsens stil for at forsvare miljøet, lige som man kan mærke en omstillingsparathed hos den almindelige kasakher. Det er enestående i den del af verden. Kasakhstan vil gerne have formandskabet for OSCE (organisation for sikkerhed og samarbejde, red) i 2009. EU kunne måske bidrage med at række en hjælpende hånd til flere ‘Mels Eleussizov’er’. blaere912@yahoo.fr

DEBAT

Skal brændeovne virkelig afskaffes? Af Sven Skovmand, forfatter og ivrig bruger af brændeovn

Hvis jeg skal rette mig efter Brændeovne duer ikke til opvarmning i sidste udgave af Global Økologi, er der ingen tvivl om, hvad jeg skal gøre: Jeg skal sende bud efter en vognmand, der kan køre min brændeovn på genbrugspladsen. Derpå skal jeg anskaffe mig et oliefyr og installere centralvarme. Det vil være mere skånsomt for miljøet. Det vil jeg bare ikke! Jeg erkender blankt, at der kan være problemer med udsendelse af giftige stoffer, og at man må gøre, hvad man kan for at bringe dette udslip ned. Men jeg nægter at anerkende, at brug af brænde ikke skal være CO 2 neutralt. Hvad pokker skal det ellers være? De danske skove producerer hvert år mere nyt træ, end der bruges. Hvorfor ikke udnytte denne energikilde som set ud fra en CO2-mæssig synsvinkel er gratis?

7200 kilowatt om året Brændeovne kan være effektive. Vi bor i et ikke særlig godt isoleret 200 m 2 hus på landet. Vi har to computere i nogenlunde fast drift og eget vandværk. Samtidig sørger el for det varme vand. Alligevel havde vi sidste år et samlet elforbrug på kun 7200 kilowatt-timer. Og brændeovnen slugte kun 1112 rummeter brænde. Alene af økonomiske grunde ville vi aldrig skrotte brændeovnen. Men det tæller naturligvis også, at vi er med til at holde udslippet af CO2 nede.

bruge den, når det er koldt. Alt andet er pjat og forslår ikke over for CO2-udslippet. Og så deler jeg ikke begejstringen for finske masseovne. De bruger mere træ end brændeovne, som man undlader at tænde, når det ikke er virkelig koldt. Forkortet af red.

Forfatter Sven Skovmand

Er masseovne gode? I omtalte artikel kan man også læse, hvad DØR mener om brændeovne. Det er jeg heller ikke enig i. Jeg synes ikke, at man skal nøjes med at bruge en brændeovn engang imellem til hygge. Har man en, skal man naturligvis

Alle taler om vejret

… vil du gøre noget ved det?

DANSK NATUR

Læs tidsskriftet Vedvarende Energi & Miljø

Uge-kursus fra d. 26.4. til 2.5. på Ryslinge Højskole.

Organisationen for Vedvarende Energi Dannebrogsgade 8A 8000 Århus C. Tlf. 86 76 04 44

Foredrag, Debat og Handling en hel uge! Mød bl.a.: Michael Stoltze, forfatter og naturhistoriker ’Det brede og specielle naturbegreb’ bliver sat i fokus ’Cool it baby’ – ‘Der er et yndigt land’ Debat med panel (Lomborgs nyeste bog)

Prøvenummer kan rekvireres ved henvendelse til boesen@ove.org

’Landbruget sviner ikke’ foredrag & debat v. Dansk Landbrug, viceformand Ib W. Jensen Debat og studie af lokalt miljøarbejde og deltagelse i aktiviteter på ’Økologisk landbrug og naturnært Skovbrug’ Skovsgård, Langeland Tilmelding: Se www.ryslinge-hojskole.dk Tlf: 6267 1020

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 29

KALENDER Seminar: Towards Copenhagen 2009 – strategy to combat climate change København, begyndelsen af april, kl. 15.00-17.30 – nærmere tid og sted, se www.ecocouncil.dk samt DØRs Nyhedsbrev Klima- og energiminister Connie Hedegaard (inviteret)

Foto: Ole Malling

Oplæg ved:

Den nye husdyrlov tillader ringere beskyttelse af miljøet, end den gamle. For eksempel er der tilladt overgødskning med fosfor på mere end 100 pct. i oplande til bl.a. Limfjorden og Vadehavet.

Direktør Jennifer Morgan, tænke-tanken E3G, Bruxelles Vicedirektør Lars Aagaard, Dansk Energi Energimedarbejder Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Tilmelding til DØR 33 15 09 77 eller info@ecocouncil.dk senest d. 31.3. Jennifer Morgan er en af de absolut centrale på NGO-siden i de globale klimaforhandlinger – og en af dem som tør komme med konkrete bud på, hvordan efterfølgeren til Kyoto-aftale bør se ud.

Kl. 18 Generalforsamling i Det Økologiske Råd. Dagsorden: 1. Velkomst og valg af dirigent og referent 2. Formalia 3. Beretninger fra formanden samt Global Økologis redaktion. Diskussion af beretninger 4. Fremlæggelse af regnskab og budget 5. Medlemshvervning og støttemedlemmer 6. Vedtægtsændring 7. Ideer til det videre arbejde, herunder arbejdsgrupper, samt evt. øvrige forslag fra medlemmerne 8. Valg til bestyrelsen 9. Evt. Ad 6: Bestyrelsen foreslår, at DØRs rotationsregel afskaffes, dvs. at følgende bestemmelse i §4, stk. 9 udgår: ”Medlemmerne kan dog maksimalt sidde i bestyrelsen i en sammenhængende periode på 6 år – heri medregnet evt. periode som suppleant”. Begrundelsen er, at den tendens til ’pamperi’ og ’fastgroethed’, som en sådan regel skal forebygge, finder bestyrelsen ikke er en reel fare i vores tilfælde – og der er under alle omstændigheder relativt stor udskiftning i bestyrelsen.

Ny husdyrlov forringer miljøbeskyttelsen Det Økologiske Råd har i en række klager til Miljøklagenævnet påvist, at beskyttelsesniveauet i den nye husdyrlov er ringere end i den tidligere lov både for ammoniak, nitrat, fosfor og for anvendelse af renere teknologier. I nogle tilfælde har kommunerne lempet de krav om anvendelse af renere teknologier, der blev stillet efter den gamle lov bl.a. ved at ophæve krav om gylleforsuring med henvisning til, at miljøkravene er blevet lempet i den nye lov. Jammerbugt Kommune har f.eks. tilladt en forøgelse af ammoniakforureningen med 37 pct. på en svinefarm, og der er tilladt overgødskning med fosfor på mere end 100 pct. i oplande til bl.a. Limfjorden og Vadehavet. I et åbent samråd i Miljø- og Planlægningsudvalget den 16. januar afviste miljøminister Troels

Lund Poulsen at skærpe lovens krav for at fremme anvendelsen af renere teknologier og undgå forringelser af beskyttelsesniveauet. Det Økologiske Råd vil nu tage initiativer, der i højere grad synliggør de forringelser af beskyttelsesniveauet, som loven medfører.

Nyt projekt: Eksport af elektronikaffald til ulande Vi har fået støtte fra Danidas oplysningsmidler til at lave et hæfte til gymnasier m.v. om eksport af farligt affald og kemikalier til ulande, med fokus på elektronikaffald. Hæftet forventes færdigt omkring august.

Personale Johan Nielsen stoppede 1.1. som trafik- og energimedarbejder. Ingeniør Hans Ege er ansat på projektet for Nordisk Ministerråd om reduktion af CO2-udslip fra biler.

Frivillige søges Har du mulighed for at komme engang imellem – i f.eks. ½ dag – og hjælpe med udsendelser, pakning af breve etc? Kontakt Det Økologiske Råd på tlf. 3315 0977

30 | Global Økologi | FEBRUAR 2008

PUBLIKATIONER

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Stud.polit. Kirsten Hasberg er ansat som studentermedhjæp til at arbejde med klima og energi og laver bl.a. et hæfte til gymnasieundervisning, som vil trække forbindelse fra IPCC og klimaforandringerne til EUs og Danmarks politik til remme af energibesparelser.

Engodsag.dk og Det Gode Program Vi er tilsluttet engodsag.dk, hvor en lang række virksomheder er tilsluttet med deres nethandel. Brugerne kan så vælge at støtte en bestemt almennyttig organisation, når de handler på nettet. Vi opfordrer vores medlemmer og sympatisører til at benytte sig af dette, f.eks. når man bestiller flybilletter over nettet. Her kan man bestille via Supersaver, og så overføres der 225 kr. til DØR, når man køber en flybillet – eller Travellink, hvor der overføres 105 kr. Det kræver, at man downloader ’Det gode program’ se http://www.engodsag.dk. Vi skal dog advare om, at Det Gode Program endnu ikke er udviklet til Microsoft Vista og til MAC.

Her på siden ses et udpluk af Det Økologiske Råds publikationer. En fuld stændig liste kan ses på www.ecocounc il.dk. De fleste publikationer kan gratis downloades. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen. Bestilling på tlf: 3315 0977.

NY Nanoteknologi, miljø og sundhed Nanopartikler, miljø og sundhed

Debathæfte om invasive plantearter

Nanomaterialer

DØR udsender sidst i maj et hæfte om

kan muligvis have

invasive plantearter, som er en alvor-

skadelige effekter

lig trussel mod dansk natur. Hæftet

på miljø og sund-

indeholder en be-

hed, men dette

skrivelse af syv inForebyggelse og bekæmpelse af

Invasive plantearter

er utilstrækkeligt undersøgt. Sam-

det økologiske råd

vasive plantearter, herunder bjørneklo

tidig er de i praksis kun i ringe grad

og hybenrose, og

omfattet af EU-lovgivning om farlige

det økologiske råd

stoffer. Af Roza Pedersen og Pia Lund

en strategi for forebyggelse og

Nielsen. Hæfte, 28 sider. Det Økolo-

bekæmpelse af dem i Danmark.

giske Råd, december 2007, gratis.

Hæftet er gratis, mod betaling af porto og et ekspeditionsgebyr.

NY Guide til energiforbedring i etageboliger

EUs kemikaliereform REACH

Meget konkret guide rettet mod

DØR har udsendt en ny publikation,

bestyrelser,

56 sider i farver, A4, især rettet imod

ildsjæle og ejere

virksomhederne, som skal forberede sig

til etageboliger.

på den nye REACH-

Her kan man

REACH og substitution i danske virksomheder

læse, hvordan Guide til energiforbedringer af etageboligen

reform. Her er fokus på erstatning (sub-

man lokaliserer

stitution) af farlige

muligheder for

stoffer, men også

energibesparelser, økonomien heri

det økologiske råd

samt hvordan man kombinerer det

på klassificering, mærkning og kemi-

med bedre komfort og undgår inde-

kaliestyring. Hæftet er gratis – mod

klimaproblemer m.v. Af Jesper Toft.

betaling af porto og et ekspeditionsge-

Hæfte, 56 sider. Det Økologiske Råd,

byr på 10 kr.

januar 2008, gratis. Dette er kun et udpluk, se flere af

Kemikalier, miljø og sundhed – en udfordring for EU’s kemikaliepolitik

DØRs udgivelser på www.ecocouncil.dk

Hvordan spiller udviklingen indenfor den kemiske industri sammen med samfundet og især beskyttelsen af miljø og sundhed?

FORSLAG TIL FREMME AF ENERGIBESPARELSER I BOLIGER

$ET KOLOGISKE 2ËD &REMTIDENS MILJ SKABES I DAG

Hvordan reguleres

de farlige kemi-

kalier i EU? I dette hæfte fokuseres på nye stoffers problemer og hvordan man politisk forsøger at håndtere dette. Til undervisning, for eks. i tværfaglige forløb med kemi, biologi og samfundsfag i gymnasiet. 40 s.

Global Økologi | FEBRUAR 2008 | 31

Afsender Global Økologi c/o Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

ID-nr. 47464

Bygrønt sænker temperaturen Ny forskning cementerer, at flere grønne områder i byerne kan sænke de stigende temperaturer væsentligt – især træer udviser imponerende køleevner. Ved 10 pct. mere grønt kan temperaturen sænkes med 1,2 ºC i parcelhuskvarterer og 3,7 ºC i byens centrum. ”Det svarer nogenlunde til den temperaturstigning, man forventer frem til år 2080 – når man ser bort fra det mest ekstreme klimascenarie,” siger Stephan Pauleit, der er professor i landskabsplanlægning ved Skov & Landskab på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse herfra. Han har været tilknyttet projektet ASCCUE – Adaptation Strategies to Climate Change in the Urban Environment, der foregik i Manchester, England.

Foto: pinobarile

Beregninger herfra viste også store forskelle på temperaturen i byens rum. For mens overfladetemperaturen i byens centrum i gennemsnit var 32,1 ºC, var temperaturen i en større park i gennemsnit kun 18,4 ºC. Forskeren forventer, at resultaterne vil få stor betydning for planlægning og design af fremtidens byer.

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag