Global Økologi nr. 2, 8. årgang 2001

Global Økologi

Nr. 2, 8. årg.

April 2001

Miljøkrise i Grønland

Gr

ø

a nl

nd

Havpattedyr skal beskyttes

Gr

ø

a nl

nd

Hårdt ramt af globale gifte

Reform af landbrugsstøtte

Afgift på kvælstof

Miljø og dansk ATTAC

Global Økologi

Industrilandene forgifter kloden overalt ikke mindst i Arktis Grønland - traditionelt med den reneste natur - har et væld af miljøproblemer. I dette nr. af Global Økologi belyses nogle af dem. Selve naturforvaltningen er et problem, fordi nye fangstformer og nye vaner hos den hurtigt voksende befolkning truer det rige dyreliv i havet og på land.

Et andet problemfelt er de luft- og havbårne giftstoffer, der stammer fra industri og landbrug i den industrialiserede del af verden. Tungmetaller, hormonlignende giftstoffer m.m. opkoncentreres gennem fødekæderne og forurener traditionelle arktiske fødevarer, især havpattedyrene.

Danske aviser skriver med mellemrum om grønlændernes alt for letfærdige naturforvaltning. Men det virkelig sensationelle er, at landbrugs- og industriforureningen hos os - fjernt fra grønlandsk indflydelse - nu igennem flere årtier har været så omfattende, at inuitterne, de arktiske folk, ikke længere uproblematisk kan spise de fødevarer, som de holder af og er fysiologisk tilpasset til gennem årtusinder. Fødevarer som indtil de blev forurenet med miljøgifte, var de sundeste, som tænkes kan under arktiske vilkår.

De fleste inuitter har ikke råd til - og er hverken

fysiologisk eller kulturelt indstillet på - at erstatte deres traditionelle og gode mad med den internationale industrimad - selvom dette skift dog er undervejs, især i de større bysamfund.

Mennesker og myndigheder i de arktiske lande ønsker naturligvis industrilandendes forurening begrænset og stoppet, så de fortsat kan anvende deres basis-fødevarer. De véd godt, at effektive forgiftningsbegrænsninger har lange udsigter. Men det ændrer ikke ved deres grundsynspunkt og viden, at det er industrilandenes enorme naturpåvirkninger, som er årsag til problemerne.

Fjerndrab - et grimt ord. Men det er dét, som efterhånden sker, når vi inden for industrialismens system udspreder giftstoffer i overvældende mængder. Giftene fortyndes i luft og vand siger vi - ja, og derefter opkoncentreres de tusindfold - igennem fødekæderne. For de arktiske folk er resultatet givet. Har vi, landbrugsog industrilandenes befolkninger, den sag med i vore overvejelser?

Uffe Geertsen, miljøkonsulent, Det Økologiske Råd

Landbrug på reformkurs?

Det moderne landbrug har givet os DDT og BSE og nu forsøger det at give os GMO. Det moderne landbrug anvender kortsigtede løsninger, der giver langsigtede problemer. Billederne af nedslagtede, brændende husdyr over det meste af Europa fortsætter. Kogalskaben er resultatet af en nutidig kortsigtet profitmaksimering (kød- og benmel til drøvtyggere!), mens mundog klovesygen har eksisteret i måske århundreder. Den konventionelle landmand kan klandres for BSE, men formentlig ikke for M&K. Det gør folk alligevel, for tålmodigheden med det moderne landbrug er ved at slippe op.

Det er muligt, at kritikken af landbruget er for hård og uretfærdig - i visse tilfælde endda forfejlet. Men landbruget må sadle om. Vi hører i en lind strøm Axelborgs talsmænd forsvare ethvert angreb på Danmarks liberale erhverv, typisk ledsaget af et krav om kompensation. Som om, at det alene er samfundets skyld, at landbruget er kørt af sporet. Som om, at det alene er os, der skal have forstand på miljø og dyreetik, på

2

Global Økologi • April 2001

økonomisk og økologisk bæredygtighed. Dét må være landbrugets eget ansvar - ikke kun samfundets.

Et vigtigt tiltag er at omlægge og reducere landbrugsstøtten (se artikel side 14). Det skal kunne betale sig at producere ekstensivt og tage hensyn til miljø og dyrevelfærd - og at vælge langsigtede løsninger.

Men det væsentligste er, at landbrugstoppen i Danmark såvel som i EU må opgive forsvaret af “den grønne revolutions” velsignelser og istedet tænke progressivt. Hvordan kan man forbedre den mekaniske ukrudtsbekæmpelse? Hvordan opnås det bedste sædskifte? Kan mangfoldighed i sorter og racer mindske sygdomsangreb? Hvordan sikres dyrenes trivsel? Osv. Det kræver god landmandssnilde og ny forskning at omdanne landbruget til et bæredygtigt erhverv. Det kan lade sig gøre! Spørgsmålet er, om den siddende landbrugstop vil det, eller om en ny generation af fremsynede ledere er påkrævet.

Bo Normander, Global Økologi

Indhold Tema: Miljøkrise i Grønland, side 4-13 Global Økologi Nr. 2, 8. årgang, april 2001.

Udgiver: Det Økologiske Råd Landgreven 7, 4.

1301 København K Tlf. 3315 0977 Fax 3315 0971 bo@ecocouncil.dk www.GlobalØkologi.Nu Redaktion: Bo Normander (ansv.), Henning Schroll, Dorte Skovgård, Uffe Geertsen, Christian Ege og Jeanne Lind Christiansen.

Global Økologi er et tidsskrift der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik.

Tidsskriftet udkommer fem gange årligt.

Naturbeskyttelse tvingende nødvendigt, side 5

Mange arter er nu overudnyttede, og fangstrestriktioner bliver nødvendige Af Arild Landa

Globale gifte rammer Grønland hårdt, side 9

i Østeuropa?

Af Elizabeth Guttenstein, John Kornerup Bang og Henrik Dissing

Kvælstoftabet skal ned, side 18

En afgift på kvælstoftab vil være et incitament til at opføre sig mere økologisk - både for økologiske og konventionelle landmænd Af Anja Härle Eberhardt og Troels V. Østergaard

Den industrialiserede verdens forurening skader Grønlands miljø og befolkningens sundhed Af Uffe Geertsen

Variationer i det arktiske klima, side 11 Af Erik Buch

God mad - giftig mad?, side 12

Global Økologi gengiver her i uddrag meldingerne fra de grønlandske sundhedsmyndigheder

Tema: Miljø og dansk ATTAC, side 22-26

Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet. Det Økologiske Råd modtager støtte fra Den Grønne Fond.

Globale miljøproblemer, side 23

Global Økologi samarbejder bl.a. med The Ecologist, 18 Chelsea Wharf, Lots Road, London SW 10 0QJ, England

Vand vil måske i fremtiden blive gjort til en handelsvare Af Morten Christy og Mads Borking

Tryk: SvendborgTryk Papir: cyclus print Forsidefoto: Digital Vision Bidrag til næste nr. bedes indsendt senest 21. maj 2001. © Global Økologi/forfatterne ISSA 0909-1912

Skal vi i ATTAC nu også blande os i miljøspørgsmål? Har vi ikke nok at beskæftige os med?

Af Gorm Dich

Rent vand? J-ATTAC!, side 24

Reform af EU’s landbrugsstøtte, side 14

Pensionskasser, etik og miljø, side 25

Bognyt, side 26

Globalt nyt, side 29

Global debat, side 27

Nyt fra Rådet, side 30

Kalender, side 28

Publikationer, side 31

EU’s udvidelse mod øst bør medføre en reform af den fælles landbrugspolitik - men hvilke lokale strukturer skal den bygge på

Tiden er inde til, at landets store pengekasser bliver bevidste om etik og miljø Af Christian Ege

Global Økologi • April 2001

3

Tema: Grønland FOTO 1: Grønland. Billedet skal ligge bag tekstelementerne og grønlandskortet. Bygningerne på billedet skal så vidt det er muligt ligge bag grønlandskortet.

Miljøkrise i Grønland

Grønland traditionelt landet med den reneste og mest storslåede natur - har et væld af miljøproblemer.

Nye fangstformer og vaner hos den voksende befolkning truer det rige dyreliv.

Giftstoffer fra den industrialiserede verden ophobes i grønlændernes traditionelle føde, som sæl, hvalkød og fisk.

Artiklerne på de følgende sider belyser nogle af problemerne og diskuterer konflikter og løsninger.

Foto: Najattaag Mathiassen

4

Global Økologi • April 2001

Naturbeskyttelse tvingende nødvendigt Befolkningstallet i Grønland er femdoblet siden 1900. Samfundet har i samme periode ændret sig fra et traditionelt fangersamfund til et moderne fiskerisamfund. Mange arter er nu overudnyttede, og fangstrestriktioner bliver nødvendige Af Arild Landa, Grønlands Naturinstitut På trods af de store socio-økonomiske ændringer i Grønland er de traditionelle fangstdyr stadig et vigtigt kulturelt og økonomisk fundament for samfundet. Salget til andre grønlændere af kød og skind fra hav- og landpattedyr er en vigtig indtægtskilde for de professionelle fangere, og muligheden for jagt og aktiv brug af naturen er en vigtig og rekreativ aktivitet for hele befolkningen.

De professionelle fangere og fiskere er afhængige af fangsten fra mange forskellige arter, det være sig krabber, fisk, havfugle samt

hav- og landpattedyr. Disse bliver benyttet i fangerenes egen husholdning, solgt privat, på det lokale “brædt” eller til firmaer med henblik på viderefordeling og/eller salg. Grønland adskiller sig fra andre arktiske områder med oprindelige folk, idet de professionelle fangere er afhængige af begrænsede levende ressourcer for at opretholde en moderne levestandard. Mange af de marine arter som udnyttes (f.eks. hvidhvaler, narhvaler, isbjørne, hvalrosser, sæler og edderfugle) forekommer i bestande, som Grønland “deler”

med andre lande, og de optræder kun en del af året i grønlandske farvande.

Fiskeriet har gennemgået store forandringer. Indtil midten af 1900-tallet var fiskeri et supplement til fangsten af havpattedyr. Herefter opstod der egentlige fiskerisamfund i flere byer i Vestgrønland, først og fremmest baseret på kystnært fiskeri efter torsk, laks og rejer. I starten af 1970’erne udviklede fiskeriet sig yderligere og store havgående trawlere og langlinebåde til fiskeri efter torsk, rejer og hellefisk blev almindelige. I de

Grønlands Naturinstitut Grønlands Naturinstitut blev oprettet i 1995 som afløser for Grønlands Fiskeriundersøgelser i København. Naturinstituttet er placeret i storslåede omgivelser i udkanten af Nuuk. Instituttet udfører forskning og rådgivning vedrørende fugle, vegetation og landpattedyr. Områder som forurening (oliespild mv.) og effekter af menneskeskabt forstyrrelse dækkes fortsat af Danmarks Miljøundersøgelser, ofte i tæt samarbejde med Naturinstituttet. Naturinstituttet har en årlig bevilling fra Hjemmestyret på 30 mill. kr. Bevillingerne fra eksterne forskningsprogrammer udgør ca. 7 mill. kr. Hjemmeside: www.natur.gl

Foto: Arild Landa

Global Økologi • April 2001

5

seneste år har der også udviklet sig et betydeligt fiskeri efter krabber.

På trods af et lille befolkningstal (ca. 56.000 indbyggere) i forhold til landets størrelse og en besværlig infrastruktur, udnyttes de levende ressourcer i næsten hele deres udbredelsesområde i Grønland.

Undtagelsen er den mægtige nationalpark i Nordøst-grønland.

Der er biologiske grænser for, hvor stor en fangst de enkelte arter og bestande kan tåle. Det potentielle tryk på naturressourcerne nødvendiggør derfor en nøje overvågning og i de fleste tilfælde en regulering af fangsten og fiskeriet, såfremt udnyttelsen skal være bæredygtig.

Det er Grønlands Naturinstitut (se boks), der rådgiver om niveauet for en bæredygtig udnyttelse for alle bestande af fisk og fangstdyr.

For mange arters vedkommende sker dette gennem internationalt samarbejde og gennem internationale kommissioner som f.eks. den Internationale Hvalfangst Kommission (IWC).

Flænsing af hvidhvaler i Nuussuaq. uoverensstemmelser, hvor tilliden til biologerne og deres arbejde stilles på prøve.

(Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen) sterne bestod ofte af flere hundrede hvidhvaler, og på få dage blev en årsindkomst hentet ind. Blandt andet som følge heraf steg bekymringen for bestanden både nationalt og internationalt. Fangsten er p.t. ikke kvoteret, og der fanges ca.

500-700 hvidhvaler hvert år i Grønland.

Naturinstituttet vurderer, at bestanden af hvidhvaler er gået tilbage med mere end 50 % i løbet af de seneste 20 år. Biologerne mener, at den nuværende fangst er for stor og medfører, at bestanden fortsætter med at gå tilbage. En fangst på 100 hvidhvaler om året er bære-

En ung institution med store udfordringer

Hvidhvaler i fokus

Naturinstituttets blev oprettet i 1995 og aktiviteterne tilrettelægges ud fra det grønlandske samfunds behov efter en langsigtet strategiplan, der er godkendt af instituttets bestyrelse. Naturinstituttets rådgivning baseres på et videnskabeligt grundlag. Instituttet søger også at udføre undersøgelser og rådgivning i en samfundsmæssig sammenhæng ved at engagere brugergrupper og bruge deres viden - dvs. fangere- og fiskerorganisationer, og ved formidling til offentligheden.

Kontakten til samfundet og de forskellige interesseorganisationer er afgørende for hvorledes rådgivningen bliver modtaget og respekteret. Specielt når rådgivningen medfører kvotereguleringer eller fangstrestriktioner opstår der

Én af de arter, som er i fokus nu, er hvidhvalerne. Her er et misforhold mellem instituttets rådgivning om en stærk reduktion i fangsterne, og fangernes udlægning af situationen. Forskellen i opfattelsen drejer sig dels om vurderingen af hvalernes status (dvs. antal, bestandssammenhænge og behov for forvaltning) og dels om, hvordan biologernes rådgivning bliver til lovgivning og ikke mindst, hvem der har magten, når beslutningerne skal tages.

Antal af hvidhvaler Op gennem 1970´erne var Det beregnede antal af hvidhvaler i der en kraftig forøgelse af området mellem Qeqertarsuaq og fangsterne af hvidhvaler hvor Maniitsoq ud fra flytællinger. nye fangstmetoder blev introduceret og hvor det også blev muligt at afsætte den År 1982 1994 1999 eftertragtede mattak (skind) i Antal hvidhvaler 19.689 10.230 7.941 andre dele af landet. Fang-

6

Global Økologi • April 2001

dygtig. Hvis den nuværende fangst fortsætter, er det sandsynligt at hvidhvalerne vil være forsvundet fra Vestgrønland om ca. 20 år.

Fangerne skeptiske Fangerne har en grundlæggende skepsis over for biologernes undersøgelser og metoder. I kraft af, at biologerne står for de formulerede synspunkter om bestandenes trivsel, kommer det let til at se ud som om, at biologerne bestemmer.

Fangerne får ikke på samme systematiske måde formuleret deres synspunkter, og der opstår derfor en fornemmelse af ikke at blive hørt i processen. Naturinstituttet har i denne sammenhæng gennemført en målrettet kampagne om hvidhvaler for at informere om undersøgelserne og behovet

for fangstreduktioner. Kampagnen belyste de forskellige synsvinkler, der er af status for og udnyttelse af hvidhvalerne i Grønland. Det skete gennem information om undersøgelser, holdninger, forvaltning og udnyttelse. Midlerne var TV og radio, offentlig debat, Naturinstituttets udstillinger, blad og hjemmeside, samt diverse skriftlige materialer.

Den målrettede indsats vedrørende hvidhvaler har båret frugt set i relation til de advarsler Naturinstituttet gennem en årrække har fremført om, at fangsten er langt over et bæredygtigt niveau. Grønlands Landstyre har meddelt, at der vil komme stramninger for fangsten af hvid- og narhvaler fra 2001. Målet er en nedtrapning af fangsten til et bæredygtigt niveau i løbet af nogle få år.

FOTO 2: Grønland. Pige på skib.

Arbejde ombord på forskningsskibet Paamiut. Sara Olsvig tager stikprøver af fangsten under den årlige undersøgelse af rejebestanden ved Vestgrønland.

(Foto: Dorte Ydemann)

Beslutningen er upopulær blandt fangerne og deres organisationer, der beklager sig over ikke at være hørt i sagen. Der er ingen tvivl om, at debatten om kvotering af fangsten vil fortsætte, men en proces er nu sat i gang, og det er vigtigt set i relation til de biologiske anbefalinger om, at en begrænset fangst er nødvendig, hvis den fortsatte tilbagegang i bestanden skal standses.

Overfiskning af krabber?

Udviklingen i udnyttelsen af nyopdagede ressourcer vil i nogle tilfælde gå så stærkt, at man ikke når at fremskaffe det videnskabelige grundlag for en egentlig biologisk rådgivning inden ressourcen er “overudnyttet”. Reguleringen vil i disse tilfælde ske via reducerede fangster og reduceret fortjeneste.

Den samlede eksportværdi af krabber har udviklet sig fra 0 til ca.

360 millioner kroner pr. år i løbet af få år. Krabber indgår først i det kommercielle krabbefiskeri når de er 8-9 år gamle, og der er derfor mange, specielt krabbefiskere, der er bekymrede for, at der allerede i dag er et betydeligt overfiskeri.

Hvis dette er tilfældet, vil de første egentlige fangstreguleringer ske som et resultat af, at bestandene bliver overfisket til det ikke længere er rentabelt at udnytte dem.

Det kan altså være, at det bliver de økonomiske markedskræfter, der bestemmer udviklingen i krabbefiskeriet. I dette tilfælde vil etablering af et datagrundlag (gennem logbøger, monitering og forskning) til fastsættelse af kvoter og anden fangstregulering i givet fald først kunne etableres efter, at bestanden har været igennem et overfiskeri.

Fangst af storhvaler er under stor international bevågenhed Den for Grønland vigtige fangst af våge- og finhvaler er kvoteret. Kvo-

Global Økologi • April 2001

7

FOTO 3: Grønland. To forskere med krabber, om bord på skib.

Grønland. Forskere fra Naturinstituttet har sæde i denne gruppe. Set i lyset af de enorme havområder med hurtigt skiftende og vanskelige vejrforhold for tællinger, er der ikke tvivl om, at IWC og Naturinstituttet står over for en ressourcekrævende og ikke mindst videnskabelig udfordrende opgave.

Fremtidige tiltag

På forskningsskibet Adolf Jensen. Annedorte Burmeister og Niels Olsen sætter mærker på levende krabber for at få information om deres vandring. (Foto: Naja Heiselberg) terne fastlægges i den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), hvor Grønland har sine kvoter med status som et “oprindeligt folk”. De nuværende kvoter er på 184 vågehvaler og 19 finhvaler pr. år. I 2002 skal der forhandles nye kvoter.

Storhvalerne er i øvrigt de eneste grønlandske arter, hvor kvotering fastlægges entydigt af et internationalt organ.

Den videnskabelige komite i IWC har i mange år ikke set sig i stand til komme med videnskabeligt baseret rådgivning vedrørende status og fangst af vågeog finhvaler. Det skyldes den udtalte mangel på data vedrørende

8

Global Økologi • April 2001

bestandsforhold, og ikke mindst ukendskab til antallet af hvaler i grønlandske farvande.

Der er således et akut behov for opdaterede data angående antallet af vågehvaler og finhvaler i Grønland. IWC har adskillige gange betonet behovet for bestandstal fra Grønland, og det er den almindelige vurdering, at det kan blive meget vanskeligt for Grønland at opretholde de nuværende kvoter, såfremt der ikke fremskaffes nye bestandstal.

I IWCs videnskabelige komité blev der i 1998 dannet en speciel arbejdsgruppe for udvikling af en forskningsplan for storhvaler i

Naturinstituttet og dets 40 medarbejdere har mange opgaver.

Havene omkring Grønland udgør enorme områder (mere end 2 mill. km²), og fastlandsarealet uden isdække er 350.000 km². Naturinstituttet har en vision om at øge den tværgående forskning inden for sammenhængen mellem bestande, klima og mennesker. De forholdsvis “simple” økosystemer i Arktis er sårbare, og mere og mere tyder på, at effekterne af et varmere klima vil kunne mærkes tidligst og ramme hårdt i Arktis. Selv om den videnskabelige dokumentation for klimaændringerne som følge af drivhuseffekt endnu er usikker, vil samspillet mellem klimaeffekter og levende ressourcer blive et forskningsfelt med øget aktualitet.

Det ligger i kortene, at der hele tiden vil være arter eller bestande af arter, hvor kundskabsbehovet ikke er godt nok dokumenteret til at rådgive om en tidssvarende forvaltning. Men som vi har set, for eksempel for hvidhvalerne, findes der dokumentation på overudnyttelse, hvor der samfundsmæssigt og politisk endnu ikke er gennemført de nødvendige forvaltningstiltag.

Arild Landa er chef for Afdelingen for Pattedyr og Fugle ved Grønlands Naturinstitut. Han er dr.scient fra Norges Teknisk Naturvidenskabelige Universitet, Trondheim.

Globale gifte rammer Grønland hårdt Det står mere og mere klart, at den industrialiserede verdens forurening skader Grønlands miljø og befolkningens sundhed.

Af Uffe Geertsen

Grønland, Færøerne og andre arktiske lande slås i stigende grad med miljøgifte, som udledes fra europæiske og globale forurenere.

Giftige tungmetaller og organiske forbindelser fra industri, landbrug, affaldsforbrænding og trafik føres med luft- og havstrømmene mod nord. De opkoncentreres voldsomt i fødekæderne - fra plankton til fisk, til fugle, til havpattedyr (sæler, hvaler, hvalrosser, isbjørne m.m.).

De havner dermed i faretruende koncentrationer i arktiske landes egne fødevarer. Ikke mindst hvaler og sæler og en del fuglearter er så forurenede, at fangsterne bør reduceres kraftigt eller måske helt ophøre. Både fordi kød og især spæk er stærkt forurenet, men også fordi bestandenes overlevelse i sig selv er truet af de mange giftstoffer.

Det omfattende og mange steder umådeholdne kemikalieforbrug inden for praktisk taget al produktion - herunder det moderne landbrug i alle industrialiserede lande - er skurken. Mennesker i arktiske egne lever derfor med et næsten uløseligt dilemma, påført dem udefra. Grønlænderne og andre inuitter har i årtusinder levet sundt og godt af hav- og landdyr, fisk og fugle - når fangsten i øvrigt lykkedes. Det er ikke længere uden problemer.

At bekæmpe problemerne er lokalt set umuligt. De er jo påført udefra. At protestere og oplyse har hidtil været resultatløst. Og forsigtigt skal det ske! Den spirende turisme må ikke lide skade. De

fastboende må ikke skræmmes, da de er nødt til fortsat - i varierende grad afhængig af bosted og økonomi - at leve af naturens oprindelige gaver.

Undersøgelserne I 1991 besluttede miljøministrene for otte arktiske lande (Danmark/ Grønland, Norge, Island, Sverige, Finland, Canada, USA og Rusland) at gennemføre et miljøforskningsprogram (AMAP, Arctic Monitoring and Assessment Programme), der indebærer undersøgelser af den menneskeskabte forurening med tungmetaller (bly, kviksølv, cadmium m.fl.), svært nedbrydelige organiske miljøgifte og radioaktive affaldsprodukter i arktiske områder. Denne forskning har især afdækket følgende:

Tungmetaller Kviksølv og cadmium opkoncentreres gennem fødekæderne. Kviksølv-indholdet i kød fra fugle og pattedyr i Grønland overskrider i mange tilfælde de internationale grænseværdier. Hos tandhvaler er der tale om 30 gange højere værdier end grænseværdierne. Tilsva-

rende er der fundet betænkeligt høje mængder af kviksølv hos isbjørne.

Der er også problemer med bly, men heldigvis er blymængderne internationalt faldende på grund af udfasningen af bly i benzin.

Havfugle og havpattedyr har som helhed et indhold af både kviksølv og cadmium, der overstiger de internationale grænseværdier. Kviksølvindholdet i sæler i Grønland er stigende. Cadmiumindholdet i sælnyrer er nogle steder så højt, at man kan frygte, at sælerne får nyreskader.

De organiske miljøgifte Også organiske kemikalier fra industrien og fra landbrug og gartneri fra hele verden transporteres med luften og gennem fødekæderne i havet op til Arktis.

Fælles for de organiske miljøgifte er, at de nedbrydes meget langsomt (DDT, PCB, HCB, HCH, chlordan, dieldrin, toxaphen - og langt flere end disse). Stofferne kaldes POP´er (Persistent Organic Pollutants).

Da stofferne er svært nedbrydelige, vil de - eller de stoffer, de bliver nedbrudt til - kunne findes

“Den grønlandske befolkning betaler prisen for den vestlige verdens industrielle miljøsvineri. De traditionelle grønlandske fødevarer er forurenet i en sådan grad, at inuitbefolkningen i bygderne sætter verdensrekord i indhold af sejlivede organiske miljøgifte, de såkaldte POP´er.”

Citat fra Ingeniøren, allerede 13. juni 1997.

Global Økologi • April 2001

9

i miljøet i mange årtier efter, at de har været anvendt. Grønlænderne har verdensrekord i indhold af POP´er i blodet, selv om disse stoffer stort set ikke anvendes i Arktis.

Sundhedsgrænser overskrides På grundlag af AMAP-undersøgelserne kunne det grønlandske tidsskrift Uppik i dets nr. 2/1998 fortælle, at blodprøverne fra 200 gravide kvinder og navlestrengsprøver fra nyfødte i Diskobugtområdet viste, at koncentrationen af PCB og kviksølv var op til 12 gange højere end FNs sundhedsorganisation WHOs grænseværdi.

Forskerne tog samtidig vævs- og fedtprøver af hvaler og sæler, hvor der viste sig en tungmetalkoncentration over 30 gange højere end WHOs grænseværdi. Det drejer sig om kviksølv samt produkter fra pesticider fra landbruget, som alle nedbrydes meget langsomt i naturen og i de levende organismer.

F.eks. blev giftstoffet PCB forbudt verden over for 27 år siden. Alligevel findes det stadig i store mængder hos kvinderne fra Diskobugten.

Og alle disse stoffer går direkte over i fosteret og mistænkes for at skade dets udvikling.

Efter Disko-undersøgelsen er der for nylig igangsat en lignende undersøgelse i Nuuk, hvor man følger 500 gravide kvinder og deres børn. Forskerne følger også bestemte kræftformer i forhold til forureningen. Det gælder bl.a. brystkræft, som er en kræftform, hvor hormonbalancen i kroppen spiller ind. Flere af de tungtopløselige organiske giftstoffer har hormonpåvirkende egenskaber.

På Svalbard har man undersøgt isbjørnenes immunsystemer og sammenholdt dem med det enkelte dyrs koncentration af PCB. Undersøgelserne foregik på den måde, at man vaccinerede isbjørnene og genfangede dem efter en periode.

10

Global Økologi • April 2001

Derpå tog man nye blodprøver og undersøgte immunsysemets reaktion. Det viste sig, at immunsystemet hos de isbjørne, der havde den største koncentration af PCB, var skadet. Immunsystemet var så at sige allerede optaget af giftstofferne. Det var ikke muligt for immunsystemet tillige at reagere optimalt på vaccinationen.

De mange faktorer I Grønland er der store geografiske forskelle i livsstil og traditioner.

Det er derfor nødvendigt at foretage undersøgelser mange steder.

Hidtil har man heldigvis ikke påvist helbredsskader på den grønlandske befolkning. Det spiller her sandsynligvis ind, at den traditionelle grønlandske kost rummer stoffer, der modvirker pesticiderne.

Bl.a. grundstoffet selen, som rummes i god mængde i den grønlandske kost, synes at modvirke giftstoffernes effekt.

Endvidere er det vigtigt at huske, at grunden til, at forureningen hidtil ikke har haft påviselige helbredsvirkninger, meget vel kan være, at stofferne har en effekt over meget lang tid - på samme måde som f.eks. rygning har det.

I 1998 blev 15 personer undersøgt i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), og det viste sig, at belastningen af havpattedyr og mennesker er nogenlunde lige stor.

Det er, hvad man må vente, da mennesker og isbjørne er placeret samme sted i den arktiske fødekæde. I maj 2000 blev 100 mennesker undersøgt sammesteds og undersøgelsen er nu udvidet med Ammassalik-området.

Dele af resultaterne af disse undersøgelser foreligger nu og bekræfter pilotundersøgelsen. Der er både i fangstdyr og i mennesker den største koncentration af klorholdige organiske stoffer i Scoresbysund.

Undersøgelserne fortsætter i

AMAP-regi, og de løbende resultater bekræfter hidtidige tendenser.

De absolut højeste koncentrationer er fundet på Grønlands østkyst og de laveste i Nuuk, hvilket skyldes, at kostsammensætningen i Nuukregionen ikke rummer samme grad af de stærkt forurenede havpattedyr.

Rygning ser ud til at svække immunsystemet hos befolkningen i Scoresbysund. Alkohol har formentlig en lignende virkning.

Mens man tidligere har fokuseret på kosten i fangerområderne og sammenhængen med dens indhold af miljøgifte, så vil de kommende undersøgelser også tage andre livsstilselementer med. Alt i alt er det nødvendigt at se på immunsystemets svar på den samlede livsstil.

Organiske klorholdige stoffer kan påvirke både immunforsvaret, hormonbalancen og fosterudviklingen. Det må derfor vurderes, at de organiske klorholdige giftstoffer vil være medvirkende faktorer i udviklingen af en række eksisterende sygdomme, infektionssygdomme, allergiske reaktioner, cancer og hjerte-karsygdomme.

Uffe Geertsen er miljøkonsulent, Det Økologiske Råds sekretariat.

Litteratur: “Arktisk forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø”, Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP).

Miljøstyrelsen, Kbh. 1997 “Det arktiske dilemma. Miljøgifte i Grønland” af Hans Pedersen. Miljøstyrelsen, Kbh. og Tromsø 1997 “High human plasma levels of organochlorine compounds in Greenland”, Danish Medical Bulletin, vol. 47 nr. 2, april 2000 Tidsskriftet “Polarfronten”, årgang 1999 og 2000. Dansk Polarcenter, Kbh. Tidsskriftet “Miljøbistand”, årgang 1999 og 2000. Miljøstyrelsen, Kbh.

Variationer i det arktiske klima Den oceane cirkulation i Nordatlanten har direkte indvirkning på klimaet i Nordeuropa og Grønland og indirekte også betydning for det globale klima. Den Nordatlantiske Strøm transporterer varmt og salt vand mod de Nordiske Have (Grønlands-, Islands- og Norskehavet), hvor varmen afgives til atmosfæren og transporteres ind over Nordeuropa, som herved får et mildere klima end man kunne forvente på så høje breddegrader.

Ved afkølingen bliver det nordatlantiske vand koldere og synker ned på stor dybde, hvor det strømmer sydover for at tage del i et globalt cirkulationssystem kaldet den “globale termohaline cirkulation” (detaljeret beskrevet i Global Økologi nr. 1, 2000).

En mulig effekt af en global opvarmning kan blive, at nedsynkningsprocessen i de Nordiske Have stopper helt eller delvist, hvilket vil få den konsekvens, at Nordeuropa og Skandinavien vil blive væsentlig koldere end i dag. Modelberegninger viser, at middeltemperaturen kan falde med 5-10°C, hvilket betyder, at man vil få et klima svarende til dét, der i dag findes i Grønland.

Der har derfor de seneste 10-20 år været stor fokus på at undersøge om der er tegn på forandringer i den oceane cirkulation i Nordatlanten, specielt om der er tegn på forandringer i den globale thermohaline cirkulation.

Dybvandsdannelse Da det igennem flere år har været kendt, at der foregår dybvandsdannelse i Grønlandshavet, har en stor del af undersøgelsesaktiviteten været koncentreret i dette havom-

Forskningsskibet DANA fra et togt i Grønlandshavet i 1999 (Foto:Jørgen Holck)

Af Erik Buch, Danmarks Meterologiske Institut

råde. I figur 1 er vist en tidsserie for middeltemperaturen for vand på dybder større end 3000 m i Grønlandshavet.

Det ses, at temperaturen er steget jævnt siden 1972, hvilket er et sikkert tegn på, at der ikke har været nogen dybvandsdannelse i denne periode i Grønlandshavet.

Oceanografiske målinger fra andre steder i Nordatlanten viser til gengæld, at der har været en intensivering af nedsynkningen af vand i det Arktiske Ocean og Labradorhavet, samt at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem hvor nedsynkningsprocessen foregår og det såkaldte “Nordatlantiske Oscillations Indeks” (NAO-indeks).

NAO-indekset er defineret som forskellen mellem atmosfæretrykket ved havoverfladen ved Azorerne (højtryksområde) og Island (lavtryksområde). Denne trykgradient er afgørende for styrken af vestenvinden, som er den dominerende vind mellem 30° og 60° N. En

kraftig gradient - højt NAO-indeks - svarer til en kraftig vestenvind, mens en lav gradient - lavt NAOindeks - omvendt svarer til en svag vestenvind.

Siden begyndelsen af 1970’erne har NAO-indekset generelt været positivt med periodevis høje værdier. Det betyder, at vestenvinden i denne periode har været kraftig, hvilket har medført, at den Nordatlantiske Strøm er blevet presset tættere på den norske kyst, hvor-

-1,10 -1,15 -1,20 -1,25 -1,30

1950

1960

1970

1980

1990

2000

Figur 1. Middeltemperaturen (°C) for vand på dybder større end 3000 m i Grønlandshavet

Global Økologi • April 2001

11

udviste favorable klimatiske forhold. Tiden siden 1970 har udvist vekslende temperaturforhold, men hvor de to ovennævnte kuldeperioder har haft markant indflydelse på det grønlandske samfund.

De kolde atmosfæriske forhold i det nordvest-atlantiske område har medført favorable vilkår for dybvandsdannelse i Labradorhavet.

Der er derfor i øjeblikket ikke nogle tegn på, at den globale termohaline cirkulation er ved at

3 2 1 0

aftage, men der er derimod klare indikationer på, at den vigtige oceane nedsynkningsprocess foregår på flere lokaliteter og med variabel styrke de respektive steder, styret af samspillet mellem processer i atmosfære og ocean.

Klimaforskning i fremtiden vil anvende store resourcer på at måle udviklingen i den globale thermohaline cirkulation, samt udvikle koblede atmosfære-oceane modeller, der har tilstrækkelig fin opløsning til at modellere dybvandsdannelsesprocesserne i Nordatlanten.

-1 -2

Figur 2. Anomali i den årlige middellufttemperatur (°C) ved Nuuk

2000

1990

1980

1970

1960

1950

1940

1930

1920

1910

1900

1890

-4

1880

-3 1870

ved der er blevet tilført mindre af det varme, salte nordatlantiske vand ind i Grønlandshavet. Dybvandsdannelsen er derfor stoppet i dette område. Til gengæld er der ført mere Nordatlantisk vand ind i Det Arktiske Ocean, hvilket har øget dybvandsdannelsen i dette område samtidig med, at den ekstra tilførte varme har bevirket en reduktion i isvolumenet i det Arktiske Ocean - areal såvel som tykkelse er blevet mindre.

Den kraftigere vestenvind har samtidig bevirket en øget varmetransport fra Nordatlanten ind over Nordeuropa, som i denne periode har oplevet et ret mildt klima. Den heraf følgende forskydning i den atmosfæriske cirkulation har bevirket, at klimaet over Grønland, specielt Vestgrønland og havområdet mellem Grønland og Canada, har været væsentligt koldere end normalt specielt i perioderne 1982-84 og 1989-95, figur 2. Det ses af denne figur, at perioden før 1920 generelt var kold, mens perioden 1920-70

Erik Buch er chef for Sektion for Operationel Oceanografi på Danmarks Meterologiske Institut (DMI).

God mad - giftig mad?

To læger ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, Gert Mulvad og Henning Sloth, arbejder både som forskere i det arktiske forskningsprogram, AMAP, og som rådgivere for de grønlandske sundhedsmyndigheder og for befolkningen. Global Økologi gengiver her i uddrag meldingerne fra de seneste pjecer, som Mulvad og Sloth har udarbejdet.

De grønlandske og enkelte danske medier har gennem en årrække fortalt om forgiftningen af de arktiske fødevarer. Med god grund, for denne forgiftning med tungmetaller og organiske giftstoffer er alvorlig. Stofferne stammer fra industri og landbrug og har dermed bag-

12

Global Økologi • April 2001

grund i hele forbrugsmønstret i industrilandene ud over kloden.

Dvs. helt overvejende fra Europa, USA, Canada og de industrialiserede lande i Østasien.

Medierne har også berettet om det dilemma, som de grønlandske myndigheder, forskerne og befolk-

ningen er kommet i på grund af forureningen sydfra. Ganske som det gælder for de øvrige arktiske folk og fra nærtliggende regioner som Færøerne (se bl.a. Global Økologi nr. 1, 2000).

Kosten Den grønlandske kost er i dag en blanding af den traditionelle kost og importerede fødevarer. Og sådan har det været i de seneste generationer. I ethvert samfund har føden sin betydning i de måder, hvorpå den frembringes, tilberedes og indtages. Føden er mere end blot indtag af næring, den er også væsentlig for samfundet og dets organisation.

Samtidig finder der en øget import og globalisering sted, som betyder ændringer i den grønlandske fødes næringsværdi. Dermed sker der ændringer af folkesundheden og ændringer i den sociale betydning af kosten. Den traditionelle kost, havpattedyr, fisk, fugle og landdyr har stadig stor betydning for grønlændere - kulturelt og økonomisk - men den er også af vital betydning for at sikre tilstrækkelige mængder af en række vigtige næringsstoffer. Dette fordi den importerede føde mange steder kun er tilgængelig i former med dårlig næringsmæssig værdi.

Den traditionelle grønlandske kost med dominans af havdyr giver varme, energi og en lødig kost. De kendte fedtstoffer fra havdyr har en beskyttende effekt mod blodpropper i hjertet og beskytter mod udvikling af sukkersyge. Selen er et vigtigt vitamin, som begrænser virkningen af kviksølv. En række andre vitaminer og sporstoffer er godt repræsenteret i kosten. Samtidig er det en proteinrig og suk-

kerfattig kost, der alt i alt giver en optimal ernæring til mennesker, specielt i det kolde arktiske miljø.

Dilemmaet består således i, at den traditionelle føde er særdeles sund, velsmagende og uhyre værdsat, - uden giftstofferne. Ja den er nærmest uundværlig, fordi den fra fangst til tilberedning og bord - er tæt forbundet med den grønlandske hverdag, kultur og økonomi.

Rådgivning nødvendig Pjecerne belyser begge sider af medaljen: helsevirkningen af kosten og forureningsproblemerne.

Rådgivning er helt essentielt, for mennesker i Grønland kan ikke længere bare frit spise den traditionelle kost, da man - allermest i Østgrønland - finder høje niveauer af giftstofferne hos mennesker.

Især høje niveauer af POP´erne, de svært nedbrydelige, ofte hormonlignende organiske giftstoffer.

Undersøgelser tyder på, at giftstofferne som helhed kan skade børns indlæringsevne, har indvirk-ning på hormonbalancen og på imunapparatet, dvs. evnen til at bekæmpe betændelsestilstande. Nogle undersøgelser mistænker også POP´erne for at påvirke mænds sædkvalitet.

Man må i Grønland tage nye forholdsregler, når det gælder ammende kvinder, nyfødte og børn. Vejledning er her væsentlig, for det er specielt for fostre, at en virkning af forureningen forventes.

Da mennesker ophober forure-

ningsstofferne gennem hele livet, vil der hos gravide kvinder være giftstoffer i kroppen selvom kosten ændres under graviditeten. Derfor er det vigtigt at vide, hvor i kosten forureningsstofferne findes, så de kan undgås samtidig med, at de positive sider af kosten kan bibeholdes.

Heldigvis er fisk og rejer i Grønland endnu forholdsvis rene og sunde. Bær, lam, rensdyr og moskusokser er uden alvorlige niveauer af forureningsstoffer. Bardehvalerne er mindre forurenede end tandhvalerne. De ældre sæler er mere forurenede end de yngre.

De sejlivede organiske giftstoffer findes mest i fedtet, tungmetallerne mest i de indre organer. Når børnene vil have orsoq (spæk), er det bedst at vælge fra bardehvaler og fra unge sæler.

Overordnet anbefaler Mulvad og Sloth en varieret kost: Spis ofte fisk. Spis kød fra forskellige havog landdyr. Variér den traditionelle mad med brød, ris, pasta, kartofler og grøntsager.

Sundhedspjecerne “Er vores traditionelle mad den bedste?” og “Forurening af levnedsmidler - miljøgifte i grønlandsk kost” i uddrag ved Uffe Geertsen.

“De fleste forureningsstoffer spredes hertil med luft og havstrømme, vi må deltage i kampen for at stoppe denne forurening.

Vi må også sikre os den viden, som er nødvendig for fortsat at gøre de fornuftige valg vedr. vore madvarer, og som kan være med til at bibeholde glæden ved vores traditionelle mad.”

Citat fra pjecen “ Er vores traditionelle mad den bedste?”

Global Økologi • April 2001

13

Landbrugspolitik

Reform af EU’s landbrugsstøtte EU’s udvidelse mod øst bør medføre en reform af den fælles landbrugspolitik - men hvilke lokale strukturer skal den bygge på i Østeuropa?

Af Elizabeth Guttenstein, John Kornerup Bang og Henrik Dissing, Verdensnaturfonden (WWF) duktion. Samtidig er subsidiernes størrelse stadig langt højere end f.eks. subsidier i forhold til landdistriktudvikling. Landbrugssubsidierne er stadig de eneste i EU, der gives som 100% støtte, mens al anden støtte skal have forskellige grader af statslig eller privat medfinansiering.

Fotos: USDA

Landdistriktudvikling

Det kan diskuteres i hvor høj grad en udvidelse af EU med op til 15 nye medlemmer vil kræve en reform af den fælles landbrugspolitik. Diskussionen refererer først og fremmest til en bundlinie, der handler om det pres på budgettet, der kommer af at udvide subsidierne til lande, der som gruppe vil modtage langt mere end de ville bidrage med (efter det nuværende system).

Ifølge beregninger fra Komissionen vil direkte betalinger til 10 nye medlemsstater på basis af det nuværende system og referenceperioder udgøre en merudgift på ca. 8 mia. Euro om året (1). På EU-topmødet i Berlin i 1999 var beskeden klar: Budgettet for CAP (“Common Agricultural Policy”) skal ikke stige med samme rate som i de foregående 50 år, og dermed synes det klart, at systemet

14

Global Økologi • April 2001

står overfor en større revision.

Det politiske valg går imidlertid ikke kun på hvor stort CAP’ens budget skal være, men i høj grad også på hvilken type landbrug man ønsker at støtte ved hjælp af disse penge. På trods af den megen retorik i gennem de seneste 10 år om behovet for en grønnere landbrugssektor, så har medlemsstaterne i vid udstrækning holdt sig til det traditionelle system.

Dette system består i dag stadig for 90 procents vedkommende af produktionsfremmende subsidier og markedsstyrende mekanismer.

Hjørnestenen i forhold til at opnå subsidier under de henved 20 CAPområder er trods adskillige forsøg på reformer stadig direkte forbundet til produktionsniveauet, jo højere produktion jo mere støtte.

Herved motiverer systemet bønderne til at intensivere deres pro-

CAP’ens “anden søjle”, landdistriktudviklingen får kun de resterende 10% af det samlede budget. De miljømæssigt set uheldige konsekvenser af dette bliver yderligere forværret ved, at subsidierne ikke er bundet op på overholdelse af basale krav til god landbrugs- og miljømæssig praksis (2). Man kan sige, at dette system direkte modarbejder bønder, som arbejder med ekstensive dyrkningsmetoder, der tilgodeser miljøet, fordi sådanne produktionsmetoder uundgåeligt fører til lavere udbytte end ved intensive dyrkningsmetoder.

WWF anser ekstensive landbrug som helt centrale for en langsigtet bæredygtig udvikling for miljø og landbrug i Europa. De fleste ansøgerlande har stadig enestående naturområder, som skal beskyttes mod CAP’ens ødelæggende konsekvenser, og en grøn reform af CAP’en i det perspektiv vil samtidig være en meget velkommen lejlighed til at gøre landbruget i hele Europa mere miljøvenligt.

Det er vores ønske, at Europas

Østersøen forurenes af landbruget

Foto: DV/Scanpix

Siden 1980’erne er det kystnære fiskeri i Østersøen styrtdykket samtidig med, at der er sket ændringer i sammensætningen af fiskebestandene.

Et tydeligt eksempel på forandringer i kystnære områder er Pug-lagunen i Polen ved Vistula-flodens munding.

Oprindeligt var det et vigtigt område for fiskeriet med omkring 50 forskellige fiskearter. Men overfiskeri og forurening med næringsstoffer har resulteret i, at bestandene af gedde, aborre og hornfisk er fuldstændig forsvundet.

Disse arter er rovfisk, som jager i klart vand og har brug for store territorier. I stedet fik man en tilvækst af skaller og brasen, som finder føde i grumset vand - groft sagt ved bare at svømme rundt med munden åben. De kommercielt set mest betydningsfulde fiskearter er forsvundet og erstattet af fisk med ringe økonomisk værdi. Ændringerne i disse fiskebestande er en direkte konsekvens af en øget næringsstofbelastning af Østersøen, især forårsaget af afstrømning fra landbruget. Mængden af kvælstof og fosfor i den åbne Østersø er henholdsvis otte- og firedoblet siden år 1900, og problemet er eskaleret indenfor de seneste årtier.

I nogle perioder forekommer markant iltsvind i op til 1/3 af havbunden i Østersøen. Sigtedybden i det tidligere så klare Østersøvand er faldet med hele tre meter, og fra at være næringsfattig og ren er Østersøen i dag et grumset hav med stort næringsindhold. Hvis den massive tilførsel af næringsstoffer fortsætter, ser det sort ud for Østersøen.

Dette er blot et enkelt eksempel på, hvordan man kan anskue EU’s udvidelse mod øst. Østersøens havmiljø er direkte afhængig af den fremtidige udformning af EU’s landbrugspolitik - CAP’en - og strukturfondene, og i den sidste ende en lakmusprøve for Amsterdamtraktatens intentioner om bæredygtig udvikling.

Global Økologi • April 2001

15

landbefolkning kan leve af deres hverv uden at ødelægge det miljø, som samtidig udgør grundlaget for både deres og resten af befolkningens livskvalitet. Visse markedsindgreb kan være nødvendige for at sikre bøndernes indkomst. Vi vil kunne acceptere, at op til 25% af landbrugsbudgettet går til produktionsfremmende subsidier.

Men denne støtte bør hverken være produktspecifik eller afhængig af volumen i produktionen, ligesom den bør gøres afhængig af, at produktionen lever op til miljømæssige standarder.

I en reformeret CAP bør landdistriktudvikling dække mindst 75% af det totale landbrugsbudget. For at sikre at alle bønder kan og vil lave miljømæssige aktiviteter, samt at alle har lige mulighed for adgang til ressourcerne bør medfinanciering helt falde væk så støtte til landdistriktudvikling og ekstensiv landbrug bliver givet som ren støtte.

“I en reformeret CAP bør landdistriktudvikling dække mindst 75% af det totale landbrugsbudget” Dette er vigtigt, fordi store dele af befolkningen i de fleste ansøgerlande stadig lever i landdistrikterne (f.eks. 15-25% i de baltiske lande og Polen mod 2,5% i Danmark). Efter de store omvæltninger fra 1989 og fremefter er store dele af landbruget i disse landes svageste regioner, som ofte er dem med store naturværdier, subsistenslandbrug. Disse landbrug har en relativ lille indflydelse på miljøet. Der er dog ikke tale om et bevidst valg, men i stedet en konsekvens af økonomisk stagnation og manglende markeder.

Endvidere er der ikke bare

16

Global Økologi • April 2001

tale om traditionelle bønder, men også om store grupper fra de tidligere kollektive landbrug, der ikke har en landbrugsmæssig baggrund.

Disse grupper udgør en stor social og arbejdsmæssig udfordring i forhold til landdistriktudviklingen i disse områder. De ca. 2-3% af bønderne, der vil overleve en modernisering og intensivering af landbruget, vil være at finde blandt de traditionelle bønder, mens resten af disse mennesker vil stå uden fremtid. Taberne af en landbrugspolitik, som den ser ud nu i forbindelse med EU’s udvidelse, vil således være både miljøet og de svageste dele af den relativt store landdistriktbefolkning i ansøgerlandene.

Udviklingen i Østeuropa Store dele af landdistrikterne i de østeuropæiske ansøgerlande lider af en række problemer som stor arbejdsløshed, lav organisatorisk kapacitet og økonomisk stagnation.

Således stiller EU-udvidelsen disse regioner overfor nogle udfordringer, som de måske ikke er i stand til at tackle på en fornuftig måde.

De er generelt ikke i stand til at kæmpe om EU-midlerne, og når de endelig får penge, mangler der kapacitet til at bruge dem på en hensigtsmæssig måde. De bliver helt forståeligt fristet af kortsigtede løsninger med hurtig gevinst med det resultat, at den lokale befolkning ofte mister kontrol over naturlige og økonomiske ressourcer, og at miljøet bliver ødelagt.

Der er derfor brug for en ny vision for en bæredygtig landdistriktudvikling, hvor velkørende landbrug fra ressourcestærke regioner konkurrerer på frie markedsbetingelser, og hvor støtten i stedet går til ressourcesvage regioner. En hovedudfordring i den forbindelse er at opbygge en vision for bæredygtig landdistriktudvikling, der er i stand til at imødekomme

behovet for kapacitetsopbygning på lokalt niveau gennem træning, institutionsudvikling og “learning by doing”.

Det er en stor udfordring, da paradigmet bag den nuværende politik er sektor- og produktionsorienteret, hvilket støtter teknokratiske løsninger. Dette er en snæver tilgang, som vil have en relativt begrænset udstrækning i store dele af ansøgerlandene, fordi dens relevans forudsætter høj grad af lokal kapacitet og et velfungerende civilsamfund. Man risikerer med denne tilgang at gentage fejlen fra da Grækenland, Portugal og Spanien kom med i EU, hvor de ressourcesvage regioner blev “klemt ude” af de sektor- og produktionsorienterede støttemekanismer.

Landbrugspolitik uden landdistriktpolitik Det såkaldte SAPARD-program (“Special Accession Programme for Agriculture and Rural Development”) er skabt for bl.a. at støtte nye metoder, strukturer og miljømæssige tiltag i ansøgerlandene inden, de træder ind i EU. Totalt set er der 18 elementer i SAPARD, men de første revisioner af programmet sendt fra ansøgerlandene til Komissionen viste, at intensiv landbrugsproduktion modtog langt den største del af støtten. De dele, der omhandler indkomstdiversificering og miljøbeskyttelse har fået langt mindre.

På dette grundlag skal man ikke forvente store forandringer (3) bæredygtig udvikling vil igennem SAPARD kun ske ved et rent held.

“Bæredygtig udvikling vil igennem SAPARD kun ske ved et rent held.”

Pointen er, at den måde støtteord-

EU Accession: Steps towards Sustainable Rural Development (SRD)

Sophisticated elements of SRD SRD DAILY PERFORMANCE and management SRD PLANS AND MEASURES SRD LEGISLATION

afhængig af hvorvidt specifikke miljømæssige krav overholdes. Det er dog kun en håndfuld lande (heriblandt Danmark), der faktisk har valgt at gøre brug af denne mulighed.

(3) Hele SAPARD-programmet er ikke større end hvad der alene bruges i Østrig på systemer, der integrerer landbrug og miljø.

CAPACITY of the public, and of institutions, both nationally and locally SRD STRUCTURES, institutions and roles in place SRD POLICIES in place and accepted SRD VISION, perception, future identity, broad understanding of the crosscutting dimensions of SRD; nature as an recognised and integrated element CIVIL SOCIETY FOUNDATIONS in place: property rights, democratic rights, public participation, active NGOs, market conditions

ninger og politikker vil ændre virkeligheden på er helt afhængig af de strukturer, der findes i civilsamfundene. Dette er illustreret i pyramiden, som viser, hvorledes de niveauer som EU og de nationale regeringer ofte arbejder i (de 4-5 øverste) er helt afhængige af, at fundamentet er i orden. I konkrete ord, at folk i landdistrikterne er i stand til at trække penge til sig og bruge dem fornuftigt.

Dette kræver en masse kapital i alle ordets betydninger, som generelt ikke er tilstede i store dele af ansøgerlandenes landdistrikter.

Der kræves finansiel kapital som medfinansiering, der kræves menneskelig kapital som evner, “drive” og visioner, og der kræves social kapital som gensidig tillid og evnen til at samarbejde på baggrund af fælles interesser og mod fælles mål.

Desværre eksisterer der stort set ikke politikker for bæredygtig landdistriktudvikling, og hvor de eksisterer, tager de ikke disse forudsætninger i betragtning. Med andre ord kan man ikke sige, at

de ressourcesvage landdistrikter i ansøgerlandene er klar til at træde ind i EU, og politikker for bæredygtig landdistriktudvikling kan ikke bygge på sektoropdelt tænkning, men må bygge på en bred og integreret vision for udvikling af landdistrikterne.

Hvis ikke dette sker tabes en helt enestående chance for at rette op på miljøets tilstand i Europa, både i forhold til at forbedre miljøet i det nuværende EU og til at bevare alle de naturværdier, der engang fandtes i dette område, men som nu kun findes i ansøgerlandene.

Noter: (1) Under CAP’en bliver produktionskvota udregnet på baggrund af en historisk produktionesrate på basis af gennemsnitligt 3-5 årige perioder. Dette er et problem for ansøgerlandene som har haft en produktionsnedgang op gennem 1990’erne.

(2) Medlemstaterne fik i 1999 lov til at anvende reglen om det såkaldte “crosscompliance”, dvs. gøre udbetaling af støtte

Konference om Landdistriktudvikling Landdistriktudvikling er blevet ét af de mest centrale emner både indenfor EU og i forhold til udvidelsen. I EU har BSEkrisen og en generel erkendelse af den fælles landbrugspolitiks økonomisk uholdbare karakter medført en generel erkendelse af behovet for reformer for at få landdistriktudviklingen på et bæredygtigt spor.

Denne debat har været meget livlig i Danmark, hvor både Bertel Haarder og Mogens Lykketoft har argumenteret for, at subsidierne til landbruget skal fases ud og i stedet gå til ansøgerlandene. Selv formanden for Landbrugsrådet Peter Gæmelke har opfordret til at stoppe subsidierne til fordel for frie og gennemsigtige markedsbestingelser.

WWF byder denne debat velkommen og har i den forbindelse inviteret til en konference i København den 27. april, hvor forskellige interessenter har mulighed for at komme med deres bud på en vision for bæredygtig landdistriktudvikling. Kontakt WWF på tlf.

3536 3635 for yderligere oplysninger.

Global Økologi • April 2001

17

Økologi og kvælstof

Kvælstoftabet skal ned Landbrugets forskere overdriver systematisk tabet af kvælstof fra økologiske jordbrug.

Men økologiske jordbrug kan drives med et minimalt kvælstoftab, selvom de økologiske regler ikke giver garanti herfor. En afgift på kvælstoftab vil være et incitament til at opføre sig mere økologisk - både for økologiske og konventionelle landmænd.

Af Anja Härle Eberhardt og Troels V. Østergaard Dogmet om, at forurening med nitrat til grundvandet og ammoniak til luften er lige så slem fra økologiske gårde som fra konventionelle, har slået rod selv hos økologisk indstillede mennesker. Det er vel også rigtigt, at økologiske jordbrug, der opfylder de gældende regler for økologi, ikke nødvendigvis anvender kvælstoffet på den bedste måde. Reglerne om økologi kan opfattes som rammer, der skal fyldes ud, og gå lige til grænserne for husdyrtæthed, foderimport og gødningsimport. Resultatet kan blive kvælstofforurening.

Men økologisk jordbrug har potentialet til at nedbringe kvælstoftabene til et minimum, forudsat det forholder sig til målsætningerne om blandt andet lukkede stofkredsløb, og at jordens frugtbarhed skal vedligeholdes og opbygges. Det interessante er, at halmbaserede husdyrsystemer fremmer en levende jord og en effektiv kvælstofomsætning, som igen fremmer sunde planter og dyr.

Det er en selvforstærkende cyklus, hvor intet led kan undværes uden, at de andre led svækkes.

Misvisende forskning Da debatten om landbrugets kvælstofforurening var på sit højeste for godt 10 år siden, startede landbruget en kortlægning af kvælstofudvaskningen med et program, der blev kaldt kvadratnets-

18

Global Økologi • April 2001

Bent Hindrup Andersen har gennem 10 år arbejdet med et system i fuld skala til hold af slagtesvin, der er udviklet bl.a. med henblik på at minimere kvælstoftabet.

Staldene er flytbare telte med halmballevægge og svinestien er et udeareal med dybstrøelse, som er drænet af 1 m muslingeskaller og med vandtæt membran under, så det næringsholdige vand opsamles.

(Foto: Bent Hindrup Andersen) undersøgelsen, fordi der blev taget prøver i hjørnerne i et kvadratnet lagt ud over landet. Ét af de mest omtalte resultater fra undersøgelsen var, at kvælstofudvaskningen fra økologiske marker var større end eller lig med udvaskningen fra konventionelle marker.

I 1991 kunne Det Økologiske Råd påvise en systematisk fejl i målemetoden, der førte til en overvurdering af kvælstofudvaskningen fra økologiske marker (1). Kort fortalt brugte man at dybfryse jord-

prøverne før de blev analyseret.

Når en jordprøve fryses, vil alle bakterie-, plante- og dyreceller sprænges og deres indhold af opløselige kvælstofforbindelser kan løbe ud og dermed komme med i analysen. Men da økologisk jord, bl.a. takket være brugen af organisk gødning, indeholder flere celler end konventionel jord, betyder frysningen, at den økologiske jord får en for høj værdi for udvaskeligt kvælstof. Det kvælstof, der ligger inde i organismeceller, er nemlig ikke udvaskeligt, men godt

bundet.

Kvadratnettets forskere valgte at overhøre kritikken, og det kommer stadig økologisk jordbrug til skade, fordi det er resultaterne fra kvadratnetundersøgelsen, der ligger til grund for de modelberegninger (modellen kaldes DAISY), der nu bruges til at estimere kvælstofudvaskningen.

Landbrugsforskerne har dog forsøgt at nærme sig virkeligheden ved at prøve at lave analyser direkte af det vand, der siver ned gennem jordlagene. Det gøres med såkaldte sugeceller, der er keramiske kopper med en slange. Sugecellerne graves ned i jorden, og gennem slangerne kan man suge det vand op, der er i de pågældende dybder. I teorien er det den perfekte metode, men i virkeligheden kan den give misvisende resultater.

Problemet er, at cellerne skal graves ned, og at der skal føres en slange op. Der er rige muligheder for, at jordvand fra overfladen kan sive ned langs slangen eller i de sprækker opgravningen har efterladt. Følgen er, at det vand man analyserer på, i større eller mindre udstrækning hører til i markens overflade og ikke repræsenterer vandet i sugecellens dybde. Og

igen er der grund til at tro, at fejlen bliver større under økologiske marker end under konventionelle. Den større biologiske aktivitet i økologisk jord betyder nemlig, at jorden har større mulighed for at immobilisere kvælstof end konventionel jord.

Endelig har flere forskere vist, at der kan være betydelige overestimeringer af nitratudvaskning fra økologiske kløver- og græsmarker modelleret med DAISY i.f.t. målinger med sugeceller (2, 3).

Alligevel kan tallene se helt pæne ud, set fra en økologisk synsvinkel, som tabel 1 viser.

Husdyrtætheden i de økologiske systemer, der er målt på i tabel 1 er langt mindre (0,6 - 1,0 dyreenhed pr. hektar) end i de konventionelle modelbrug (0,6 - 2,7 de/ha). Hvis man korrigerer for dette, får man - som Hans Nielsen også fremhæver i Global Økologi nr. 1, 2001 - at kvælstoftabet ved økologisk svineavl er 50% større end ved konventionel, mens det ved kvægavl er det samme. Men den sammenligning er misvisende. Det er centralt i det økologiske koncept, at husdyrtætheden ikke må blive for stor, bl.a. fordi det er veldokumenteret, at det er afgørende for at nedbringe

Tabel 1: Udvaskning af nitrat fra sædskifter afpasset forskellige driftstyper Resultater fra sugeceller og modellering er kombineret (2) Tallene skal tages med et vist forbehold, da hverken sugeceller eller modellering vha. DAISY er helt sikre metoder.

kg N/hektar

Konventionelle

Plantebrug, lerjord Plantebrug, sandjord Svinebrug, lerjord Svinebrug, sandjord Kvægbrug, lerjord Kvægbrug, sandjord

32 90 46 111 48 103

Økologiske

19 36 31 61 28 65

% større tab fra konv. end økol.

68 150 48 81 71 58

nitratudvaskningen.

Vi ser samme forsøg på at så tvivl om økologisk jordbrug, når forskere regner tallene om i forhold til udbytte. Kvælstoftabet pr. kg produceret korn er større fra de økologiske marker end fra de konventionelle. Javel, men formålet med at drive økologisk jordbrug er ikke at producere mest mulig korn uanset omkostningerne, men at producere så meget som muligt, uden at det går ud over natur og grundvand.

Rapportens tal for udbytte i de konventionelle og økologiske sædskifter kan ikke helt sammenlignes, fordi de økologiske udbytter er fremkommet ved konkrete målinger af udbyttet på hele bedrifter, mens tallene for de konventionelle udbytter er fremkommet ved at spørge landmændene om udbyttet på enkelte marker. Det betyder, at afgrøder, der er slået fejl, ikke tælles med, og at man ikke kan afvise en overvurdering af udbyttet pga. landmandens “stolthed”.

Husdyr og kvælstoftab Størstedelen af det kvælstof, dyr udskiller, findes i urinen i form af urinstof. Fra steril urin sker der intet kvælstoftab, men når urin kommer i kontakt med den faste gødning og dens bakterier, omdannes urinstoffet til ammoniak, der fordamper.

Den gammeldags metode, hvor urinen blev opsamlet i en ajlebeholder var god. Ganske vist havde ajlen været i kontakt med den faste gødning, men det var skik at lede regnvand til ajlebeholderen. Det var en god idé, fordi ammoniak er ekstremt opløseligt i vand og derfor bindes af regnvandet. Datidens landbrugsforskere var hånlige overfor bøndernes praksis og talte om, at de kørte fortyndet ajle ud på markerne.

Så blev gylle moderne. Her

Global Økologi • April 2001

19

Kløver og cikorie efter høst af kornafgrøden. Efterafgrøder og udlæg i afgrøden er ikke bare godt til at holde på kvælstoffet. Det øger også jordens indhold af organisk stof.

(Foto: Michael Tersbøl) blandes fast og flydende gødning i gyllebeholderen. Derved bliver mulighederne for tab af kvælstof i form af ammoniak voldsomme, hvilket ingen med lugtesansen i behold, og som færdes på landet i gylleudbringningssæsonen, kan undgå at bemærke. Gylle er unaturligt og burde ikke være tilladt i økologisk landbrug.

“Økologer behøver ikke at frygte en afgift på kvælstoftab, men kan tage den som et incitament til at arbejde endnu mere økologisk” Det ideelle økologiske landbrug er baseret på komposteret gødning.

For år tilbage var der i Tyskland forsøg med halmtilsætning og beluftning af gylle med lovende resultater, men det er forbudt at belufte gylle i Danmark, så dét er

20

Global Økologi • April 2001

at selvom påstandene om kvælstoftab fra økologiske bedrifter er overdrevne, så er der mulighed for forbedring. Efter vores mening behøver økologisk jordbrug ikke at frygte en afgift på kvælstoftab, men kan tage den som et incitament til at arbejde endnu mere økologisk.

Men hvordan virker en afgift på kvælstoftab? Kort fortalt er det en afgift på dét kvælstof, som en landmand har købt mere end han har solgt. Landmanden køber kvælstof med foder og gødning og sælger kvælstof med sine produkter korn, kød, mælk osv. Det er mængder, der fremgår af regnskabet, og med faste procenttal for kvælstofindhold er det ikke vanskeligt at regne ud, hvor meget kvælstof der er købt hhv. solgt (se tabel 2).

Hvis afgiften på kvælstoftab skal virke, skal den have en passende størrelse. Der bør desuden være et afgiftsfrit bundfradrag på f.eks. 50 kg N pr. hektar, fordi de, der opfører sig miljømæssigt forsvarligt, i princippet ikke bør pålægges grønne afgifter.

Kvælstofafgiften skal være et økonomisk incitament til, at land-

ikke noget, man kan arbejde med.

Derfor er risikoen for ammoniaktab lige så stor fra økologisk gylle som fra konventionel.

Kvælstoftabet fra dybstrøelse og kompostbunker kan være omfattende. Men med den rigtige håndtering kan Tabel 2: Kvælstofregnskab for økologiske og konventionelle tabet begrænses meget.

Tabene under udbringning kvægbrug er lavere for den halmblandede faste gødning end for Gennemsnit for 16 konventionelle og 14 gylle. økologiske kvægbrug (5).

Endelig bør man også se på virkningen i jorden. Økologisk Konventionel Et fuldskalaforsøg i USA (kg N/ha) (kg N/ha) viste, at mængden af kvælstof i pløjelaget et Indkøb: år efter gødningstildelinFoder 39 77 gen var større i de marker, Husdyrgødning 9 0 der havde fået kompost Kunstgødning 0 161 end i de marker, der havde I alt 48 238 fået ukomposteret staldgødning (4).

Salg:

Afgift på kvælstoftab Konklusionen så vidt er,

Mælk og kød

32

47

Tab

16

191

mændene forbedrer deres husholdning med kvælstof. Men måske behøver incitamentet ikke at være så stort. Udtalelser fra landmænd, der er med i en forsøgsordning med grønne regnskaber for landbrug, tyder på, at blot dét, at den enkelte bedrift skal lave en opgørelse over kvælstoftabet, virker positivt. Der er under alle omstændigheder god økonomi i at nedbringe kvælstoftabet.

De Økonomiske Vismænd anbefalede i deres efterårsrapport en afgift på kvælstoftab med henvisning til, at den vil være mere omkostningseffektiv end de nuværende vandmiljøplaner. Det fremgår også af en rapport fra Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, at afgiften er billig at administrere målt i forhold til den mængde kvælstof, den vil spare miljøet for (6).

Ideen om en afgift på kvælstoftab er blevet kritiseret på flere punkter. F.eks. er der diskussionen om dét kvælstof som kløver, lucerne og andre bælgplanter optager fra luften. Det kan virke uretfærdigt, at det ikke skal regnes med, da det også indgår i bedriftens kvælstofpulje. Men de kvælstoffikserende afgrøder er af afgørende betydning for opbygning af muldjorden, da det stort set kun er dem og de flerårige græsmarker, der opbygger markens indhold af organisk stof (7).

Alle andre afgrøder som korn, roer og raps tærer på jordens indhold af organisk stof. Dermed forringes jordens frugtbarhed (8).

Derfor er det en positiv sidegevinst, at afgiften tilskynder til flere bælgplanter.

Bekymringerne om, at bælgplanteafgrøder giver stor nitratudvaskning er overdrevne. For det første er kvælstoffikseringen afhængig af, hvor godt jorden i forvejen er forsynet med kvælstof, hvad der i parentes bemærket gør det håbløst at sætte tal på, hvor

Hvert fjerde svin fra spaltestalde får anmærkninger på slagteriet, fordi de har været syge med kronisk lungebetændelse. Hos det økologiske slagteri Hanegal ses det sjældent. Al investering i spaltestalde udsætter omlægningen til økologisk jordbrug, da investeringen typisk skal afskrives over 20 år.

(Foto: Landsudvalget for Svin/Danske Slagterier)

meget kvælstof de enkelte bælgplanteafgrøder binder. Man kan altså ikke med bælgplanter pumpe jordens indhold af kvælstof op.

For det andet viser tyske undersøgelser, hvor man tog jordprøver ned til flere meters dybde gennem et år efter ompløjningen af økologiske lucerne- og kløvergræsmarker, at der ikke siver nitrat ned til grundvandet (9). Den store biologiske aktivitet i de økologiske marker er tilsyneladende tilstrækkelig til at binde kvælstoffet.

Forkortet af red.

Anja Härle Eberhardt er biolog og nyvalgt medlem af Det Økologiske Råd. Troels V. Østergaard er geolog og tidligere redaktør af Global Økologi.

Referencer: (1) U. K. Hansen og T. V. Østergaard.

Udvaskning af kvælstof fra økologisk og konventionelt jordbrug. Det Økologiske Råd, 1991.

N-udvaskning og -balancer ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug.

FØJO2 rapport, 1998.

(3) L.S. Jensen, T. Mueller, J. Eriksen, K. Thorup-Kristensen og J. Magid. Simulation of plant production and N fluxes in organic farming systems with the soilplant-atmosphere model DAISY. DARLOF rapport nr. 1, 1999.

(4) P. Ott. Utilization of farmyard manure and composted farmyard manure. Fra IFOAM’s femte internationale videnskabelige konference 1986, side 61.

(5) E. S. Kristensen og I. S. Kristensen.

Analyse af kvælstofoverskud og effektivitet på økologiske og konventionelle kvægbrug.

Beretning 710, Foulum, 1992.

(6) M. Linddal. Konsekvenser af kvælstofafgifter i landbruget. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.

Rapport 101, 1998.

(7) T. V. Østergaard. Muldsvind og biobrændsler. Global Økologi, september 1995.

(8) A. H. Eberhardt. Humus rolle i dyrkningsjorden. Det Økologiske Råd, 1995.

(9) R. Brandhuber og U. Hegeler. Tiefenuntersuchung von Nitrat unter Ackerschlägen des ökologischen Landbaus.

Lebendige Erde 43, 1992.

(2) B. Hansen og E. S. Kristensen.

Global Økologi • April 2001

21

Tema: Global bevægelse

Miljø og dansk ATTAC Den globale bevægelse ATTAC er ved at slå rødder i Danmark. Bevægelsen arbejder for at påvirke globaliseringen mod større lighed blandt mennesker. Men hvad med miljøet? Global Økologi bringer her tre forskellige syn på hvordan man kan arbejde med miljø i ATTAC.

Foto 4: Demonstration. Det er vigtigt, at ATTAC-flaget i øverste højre hjørne kommer med.

Hvad er ATTAC?

Demonstration ved Novos generalforsamling 20. marts 2001. ATTAC opfordrer Novo og Lundbeck til at trække sig ud af patentretssagen mod Sydafrika (se næste side). Foto: Jacob Sørensen

ATTAC er en forkortelse for det franske “l’Association pour une Taxation des Transactions financières pour l’Aide aux Citoyens”. Frit oversat betyder det: Bevægelsen for beskatning af finansielle transaktioner til gavn for borgerne.

ATTAC blev oprindeligt stiftet i Frankrig i 1998 og er den hurtigst voksende bevægelse i Europa. ATTAC er etableret i over 20 lande verden over. ATTAC blev for nylig stiftet i Sverige, og snart ventes det samme at ske i Danmark og Norge.

Allerede nu er en række danske lokalafdelinger dannet.

ATTAC arbejder for at bryde den ensidige lovprisning af nyliberalismen, afhjælpe de skader som kapitalens globalisering medfører og søge alternative løsninger. Ifølge ATTACs Internationale Charter har man følgende målsætninger: • at vanskeliggøre international spekulation (f.eks. igennem en såkaldt Tobin-skat) • at straffe skattely • at mindske udbredelsen af pensionsfonde • at gennemskueliggøre investeringer i u-lande • at etablere en lovmæssig ramme for pengevirksomheder og finansielle operationer • at støtte kravet om eftergivelse af den offentlige gæld til u-landene

Links Internationalt ATTAC: www.attac.org Dansk ATTAC: www.dk.attac.org Friends of the Earth’s guide om globalisering: www.foei.org/activist_guide/tradeweb

22

Global Økologi • April 2001

Globale miljøproblemer Skal vi i ATTAC nu også blande os i miljøspørgsmål? Har vi ikke nok at beskæftige os med?

Af Gorm Dich, stud. scient. adm., ATTAC-Aalborg Jo, det har vi, men miljøproblemer er ikke et særskilt fænomen, men derimod et resultat af den måde verden udvikler sig på. Mange miljøproblemer opstår i dag og er opstået som følge af den økonomiske globalisering.

Den indbyrdes konkurrence, der hersker mellem verdens lande om at tiltrække investorer, virksomheder og arbejdspladser gør sig gældende på områder, der kan mindske produktionsomkostningerne - skattekapløbet er et eksempel. Men også miljøspørgsmålet er blevet en del af dette “race to the bottom”. Mange steder bliver miljøet derfor ofret, især i den tredje verden, der hungrer mest efter rige investorer.

Denne konkurrencearena har mange vestlige virksomheder været hurtige til at udnytte, når miljølovgivningen i Vesten blev for hård. Muligheden for at flytte den mest forurenende del af produktionen til lande med lempelig lovgivning giver virksomheder frie hænder til at holde en pæn facade i Vesten samtidig med, at man gemmer sin forurening væk i “ét eller andet uland”. Det er oplagt for ATTAC at arbejde med denne problemstilling - både globalt og lokalt, og temaet kunne være miljømæssige konsekvenser af den økonomiske globalisering.

På lokalt plan må ATTAC arbejde med at undersøge hvilke lokale virksomheder, der benytter sig af mulighederne for at eksportere miljøproblemer, og derefter konfrontere virksomhederne med

denne viden, blandt andet ved hjælp af aktioner. I den forbindelse er det relevant at diskutere muligheden for samarbejde med de eksisterende miljøorganisationer. Det drejer sig om at spærre folks øjne op for, at mange virksomheders facader ikke er så pæne i kanten, som de giver udtryk for, og at de miljøproblemer, de ikke skaber herhjemme, skaber de andre steder.

For ikke blot at blive en ny miljøbevægelse mener jeg, at det er vigtigt, at ATTAC udelukkende koncentrerer sig om de miljømæssige konsekvenser af den økonomiske globalisering og samtidig gør

opmærksom på det udemokratiske i, at en lille minoritet af verdens befolkning øger deres profit ved hjælp af muligheden for at forurene og ødelægge vores allesammens natur. ATTAC må derfor på globalt plan arbejde for at ændre de strukturer, der muliggør virksomheders miljømæssige udnyttelse af mange landes økonomiske elendighed.

Det er en stor opgave, men ATTAC indeholder så mange ressourcer, at det med tiden vil lykkes - naturligvis i samarbejde med de organisationer, der i årevis har arbejdet med miljøproblemer.

ATTAC’s patentgruppe og miljøbevægelsen NOAH har i forbindelse med patent-retssagen mod den sydafrikanske regering gået sammen om at fremstille såkaldte anti-reklamer. Til højre ses “Medicine buys happiness - and life” for det fiktive firma Luskebeck.

Retssagen drejer sig om, at 41 medicinalvirksomheder herunder Lundbeck og Novo mener, at Sydafrikas lov om, at landet må fremstille/importere billig kopi-medicin er et overgreb på virksomhedernes patentrettigheder. Derfor har de lagt sag an mod Sydafrikas regering med det formål at ændre loven.

BN

Global Økologi • April 2001

23

Rent vand? J-ATTAC! Retten til rent vand er truet. Vand vil måske i fremtiden blive gjort til en handelsvare.

Oplagt et problem ATTAC bør beskæftige sig med.

Af Morten Christy, læge og Mads Borking, butiksassistent, ATTAC-Nørrebro Det er kun en lille del af klodens vand, der er fersk og kan drikkes.

Vandresurserne er allerede nu meget ulige fordelt - geografisk og socialt. Og vi bliver flere og flere mennesker - alle tørstige.

Ifølge spekulationer, man har kunnet læse i aviserne på det seneste, vil der i fremtiden komme regulære krige om vand. I WTO er en stilfærdig global krig allerede i gang: “Er rent vand en menneskeret eller en vare?”, lyder spørgsmålet.

Svaret gør en verden til forskel: Hvis “man” bestemmer sig for, at vand er en vare, som altså kan ejes af nogle og sælges til andre, er der lagt op til større ulighed i verden. Nogle vil have råd til at vaske bil i rent drikkevand, mens andre i bedste fald kan lade deres børn drikke beskidt flodvand.

Resultatet vil være flere infektioner, diaré og højere børnedødelighed.

Det er ikke fordi, at vandsælgende firmaer vil være menneskefjendske og ikke vil alle det godt. Både direktører og aktionærer holder øjensynligt af rent vand, men de er gået sammen for at tjene penge - så mange som muligt.

Derfor vil de sælge “deres” vand til dem, der betaler den højeste pris og er lettest at komme til. Dvs. det er verdens mest velbjergede, der vil få vand.

Spørgsmålet om retten til vand er et oplagt emne for ATTAC, der arbejder imod globalisering på private firmaers og spekulanters præmisser, og for “menneskelig globalisering” med sigte på at

24

Global Økologi • April 2001

fremme ligeværd og ligelig deling af pligter og rettigheder.

Blandt ATTACs krav er skat på finansielle transaktioner og krav til pensionskasser om at lade deres investeringer styres, ikke kun af indtjeningsmuligheder, men også af globale hensyn til fred, sundhed og miljø. Indtægterne fra den såkaldte Tobin-skat kan skaffe penge til udvikling, f.eks. til rent drikkevand i fattige lande.

Forurening af vand har oplagt en økonomisk vinkel. Det er langtfra altid forureneren, der betaler, selvom det koster meget at rense og rydde op. Én af miljøbevægelsens klassiske “sager” og meget i slægt med ATTACs tankegang. Fællesskabet må - og kan - opsætte spilleregler for kapitalens og firmaernes handlemuligheder, så vores efterkommere kan leve i en anstændig verden med rent drikkevand.

Pensionskasser, etik og miljø Tiden er inde til, at landets store pengekasser bliver bevidste om etik og miljø. Her kan ATTAC spille en aktiv rolle.

Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd ATTAC har som ét af fire hovedkrav, at pensionskasser skal investere etisk. Det er ikke noget nyt krav. Men det bliver det ikke mindre rigtigt af. Der har været stille om spørgsmålet i nogle år.

Derfor kan der være god grund til at trække nogle af de tidligere erfaringer frem.

For nylig har vi set et uheldigt eksempel på manglende etisk vilje, idet repræsentanten for Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) på Novos generalforsamling d. 20. marts nægtede at støtte et pålæg til bestyrelsen om at trække sig fra medicinalindustriens retssag mod Sydafrika om retten til billig kopimedicin til behandling af bl.a.

AIDS. I denne sammenhæng bør LD sidestilles med pensionskasser.

For godt 10 år siden rejste en række medlemmer af pensionskasser krav om, at pensionskasserne skulle investere etisk. De skulle stille miljøkrav til de virksomheder, de investerede i, og de skulle undgå våbenproduktion m.v.

Det førte til store diskussioner på generalforsamlingerne i en række af især de akademiske pensionskasser. F.eks. samlede en aktionsgruppe op til generalforsamlingen i Juristernes og Økonomernes pensionskasse (JØP) i 1990 et par hundreder medlemmer og krævede bl.a.: • miljøkrav og etiske krav til virksomheder, der investeres i • ingen våbenfabrikker • ingen handel med Sydafrika (som jo dengang var et apartheidsamfund) • krav om salg af aktier, hvis

miljøkrav ikke overholdes • ansættelse af ekspertise vedr. miljøinvesteringer i pensionskassen De to første forslag blev vedtaget, de sidste tre forkastet.

Der blev opnået enighed om det såkaldte aktive ejerskab, dvs. at pensionskassen ikke blot skulle være “stemmekvæg” i de virksomheder de investerede i, men prøve at påvirke dem i en etisk og mere miljørigtig retning. Forslagsstillernes idé var ikke blot, at der skulle investeres i “grønne” virksomheder som vindmøllefabrikker, men også i “almindelig” produktion, hvor der blot skulle stilles skærpede miljøkrav.

“Erfaringen viser, at dét at være på forkant med miljø og etiske krav oftest betaler sig på længere sigt - også økonomisk” Lignende forslag blev gennemført i Magistrenes Pensionskasse og i nogen grad hos ingeniørerne. Det lykkedes dog ikke at fastholde mobiliseringen blandt medlemmerne omkring disse krav. Men der var sat en proces i gang. F.eks. kunne man læse i JØPs beretning for 1998: “JØP kræver åbenhed om virksomhedernes indsats ift. ressourceforbrug, arbejdsforhold,

miljøbelastning samt etisk ansvar.”

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som er én af landets største investorer, har investeret relativt meget på miljø-området. I dag udbydes 12 investeringsområder, som medlemmerne kan vælge imellem, herunder miljø, som omfatter 15-25 selskaber i ind- og udland. Her er man således præget af den lidt gammeldags tankegang, at miljø er en sektor eller en branche ved siden af andre brancher - i stedet for at miljø er et krav, der skal stilles til samtlige brancher.

I maj sidste år udtalte Linda Nielsen, som var udpeget til ny formand for Pensionskasserådet, at investorerne bør øve et pres indefra og kræve etiske investeringer ja, hun kaldte det endog “aktionæraktivisme”.

Hvorfor særlige krav til pensionskasser?

Det skyldes for det første, at der her er mulighed for at stille krav via generalforsamlinger, som almindelig lønmodtager. Pensionskasserne sammen med LD og ATP står for en ganske stor del af de samlede investeringer i samfundet. Det betyder, at vi som lønmodtagere har et medansvar for måden, der investeres på. Det er ikke længere nogle få kapitalister med høje hatte og stor cigar, der alene bestemmer.

For det andet begunstiges medlemmerne med fradragsret - som dog modificeres af realrenteafgift samt beskatning ved udbetaling.

Men der er trods alt tale om en

Global Økologi • April 2001

25

begunstiget form for opsparing.

Derfor er det rimeligt at stille særlige krav om etisk ansvar. Men det betyder ikke, at de lønmodtagere, som er i en pensionskasse skal stilles økonomisk væsentligt ringere end andre. Erfaringen viser, at dét at være på forkant med miljø og etiske krav oftest betaler sig på længere sigt - også økonomisk.

Hvad kan ATTAC gøre?

Der er med andre ord en række erfaringer at bygge videre på, når ATTAC nu rejser kravet om etik

Råderum i køkkenet Anmeldt af Inger Foldager, Det Økologiske Råds sekretariat “Da jeg var teenager, var de fleste af os oppe på mærkerne. Vi brugte alle vores penge på mærketøj…”

Sådan starter ét af afsnittene i den nye kogebog fra NOAH og fortsætter med en beskrivelse af hvordan forfatteren nu som voksen kigger efter miljømærker i stedet.

Bogen udvider begrebet hjemkundskab til mere end det rent madtekniske, og med udgangspunkt i køkkenet kommer den rundt om forskellige miljøaspekter - lige fra berejste fødevarer til energiforbrug, affaldsproduktion og gråt spildevand.

Humor er en væsentlig del af bogen, der blandt andet indfører udtrykket “gummiarm i køkkenet” om den udbredte brug af diverse

26

Global Økologi • April 2001

i pensionskasse-investeringer. Et bud på konkretisering af kravet kan være, at virksomheder, som der investeres i, skal: • miljøcertificeres • lægge en plan, der skal føre til, at deres produkter miljømærkes eller - hvis der ikke findes officielle miljømærker for de pågældende produkter - selv opstiller tilsvarende krav, herunder krav til underleverandører. Farlige stoffer skal substitueres m.v.

• arbejde for, at såfremt man køber råvarer eller halvfabrikata fra u-lande, skal det ske på fair-

trade vilkår, i stil med Max Havelaars, således at producenterne får en rimelig pris for deres varer, og med så få mellemhandlere som muligt

husholdningsmaskiner, og hvordan disse belaster miljøet med såvel forbrug af energi og resurser.

Emnerne bliver belyst gennem små historier fra “det virkelige liv” med tilhørende opgaver og opskrifter. Samtidig er der gode henvisninger til hjemmesider, hvor der kan hentes viden og konkrete oplysninger til løsning af opgaver.

Bogen tager fat i de grundlæggende ting og lægger op til at arbejde videre med miljøspørgsmål med relation til den mad, vi spiser.

Spørgsmålet er, om målgruppen er klædt på til det niveau, bogen lægger. De små klasser vil nok have behov for mere grundlæggende viden om, hvad for eksempel “miljø” er, og hvad der forstås ved “resurser”. Jeg tror den vil kunne appellere til de største klasser i folkeskolen samt evt. gymnasiet.

Alt i alt en konstruktiv bog, som kommer rundt om mange emner og uden løftede pegefingre

kommer med konkrete bud på, hvad den enkelte kan gøre. Dog savner jeg en kort præsentation af forfatterne, måske bare angivelse af profession.

Bogen fås hos NOAH. Pris, 100 kr. Sideantal, 128.

Det skal sikres, at miljøkravene ikke udformes på en måde, så de fattige landes varer holdes ude.

Der er et beslutningsforslag fra SF på vej i Folketinget, som skal sikre, at der kan investeres etisk og miljømæssigt forsvarligt og ikke kun efter kravet om maksimal afkast. Det forslag må ATTAC kunne støtte.

Deltag i miljødebatten - send et indlæg til GØ

Naturens pris Af Claus Løvgren, filosof Som bekendt har arbejdet frem mod formuleringen af en national strategi for bæredygtig udvikling været i gang i et stykke tid. Det er interessant at vurdere den nuværende status, nu hvor regeringens eget detaljerede forslag er udkommet, og hvor debatten måske kan vinde ny luft. Reelt er der kun tale om to alternativer: Regeringens forslag og Danmarksdeklarationen udarbejdet af centrale miljøaktører og underskrevet af en række organisationer mv.

Umiddelbart aftegner der sig en klar polaritet udspændt mellem to meget forskellige værdisæt.

Hvad er da den principelle forskel - specielt i det naturforhold de to alternativer repræsenterer?

Regeringen repræsenterer hvad man må betegne som et mellemstærkt bæredygtighedsbegreb: bæredygtig udvikling er, når vi med udgangspunkt i økonomien til stadighed opnår en samlet vækst i samfundets totale (materielle, sociale og kulturelle) kapitalbeholdning. Men, indrømmes det, naturen har sin mindstepris.

Naturen kan ikke ubegrænset konverteres eller omarbejdes til samfundsværdier og goder uden på et vist punkt uafvendeligt at medføre et samlet tab i stedet for en samlet værditilvækst. Der er tale om et “de facto” råderum i form af et rentabilitetsminimum, hvorover det ikke vil kunne betale sig at have yderligere med jorden at gøre.

Heri ligger måske den eneste principelle forskel, der synes at være på de to strategiforslag. Danmarksdeklarationen taler nemlig

om en udvikling “som respekterer naturen som værdifuld i sig selv”, og om eksplicit at anvende begrebet om det økologiske råderum, der netop ideelt udtrykker en objektiv grund til at begrænse naturbelastningen, nemlig af hensyn til naturen selv uafhængigt af relaterede samfundskonsekvenser. For så vidt kan man vel godt tale om en marginal forskydning af bæredygtighedsbegrebet fra mellemstærk til stærk. Men det er også alt. Resten afviger kun i grader, og lægger således artigt op til konstruktivt samarbejde med regeringen i den sidste fase, der ligger foran.

“Det virkeligt foruroligende er, hvor lidt Danmarksdeklarationen - det eneste “folkelige” alternativ - reelt afviger fra regeringens forslag” Det virkeligt overraskende og, synes jeg, foruroligende er, hvor lidt dette - det eneste “folkelige” alternativ - reelt afviger. Selvom jeg mener at vide, at flere af de folk og organisationer, der står bag, af et rent hjerte slår til lyd for et biocentrisk eller non-antropocentrisk udgangspunkt, ender deklarationen med i et og alt at løbe sammen med den opblødte antropocentriske regeringsposition.

Deklarationen erklærer højstemt naturen for et gode i sig selv, men reducerer den straks derefter til et pædagogisk-æstetisk oplevelsesunivers for menneskets moralske opdragelse og rekreation: “Naturen er et gode i sig selv, og oplevelsen

af naturen og dens anvendelse er afgørende for om nuværende og fremtidige generationer forstår nødvendigheden af en bæredygtig udvikling. Der er derfor i Danmark behov for en særlig indsats for at beskytte den vilde flora og fauna og for at udnytte naturens ressourcer med større omhu og respekt.”

Den erklærer visionen om “det gode liv” for intimt forankret i det lokale - både natur og kultur - og reducerer lidt senere i det helt centrale afsnit om “en ny økonomisk tyngdelov” begge dimensioner til “de rammer, vores naturgrundlag og vore fælles værdier sætter for produktion og forbrug.”

“Rammer”, “naturgrundlag” og “oplevelseskultur i den vilde fauna” overfor “delvis afkobling af ressourceforbruget”. Det, der på værdi-niveau er klare modsætninger, ender på strategi-niveauet med konvergens: Det økologiske råderums strategi afviger kun fra rentabilitetskalkylen ved de modsatrettede tilgange eller indfaldsvinkler. Værdiforskellene synes allerede i den strategiske udmøntning at reducere til perspektiv- og diskursforskelle.

Er der tale om et skjult interessefællesskab mellem en proffesionaliseret miljøopposition og regeringsmagten? Det kunne være et rigtigt svar. Men en sådan magtteoretisk forklaring kommer let (og bekvemt) til at dække for en anden mulig forklaring.

Jeg tror, sammenløbet af strategierne primært er et resultat af værdiernes værdiløshed som regulative kræfter. Det er ikke så meget en elitær magtalliance positionerne imellem, som det er en fælles afmagt overfor en natur, der ikke (længere) lader sig prissætte entydigt.

Global Økologi • April 2001

27

Forbrug og medansvar Af Bent Windeløv, arkitekt I sidste nummer af Global Økologi stiller klinisk psykolog Oliver James os det vejledende spørgsmål: Hvorfor bliver vi mere ulykkelige, jo rigere vi bliver? Spørgsmålet har umiddelbart ført til, at man har fundet en sammenhæng mellem økonomisk vækst og en mærkbar forøgelse af alkoholisme, narkomisbrug og selvmord. Depression er nu den anden mest forekommende sygdom i de rige lande.

Han mener, vi med det voksende forbrug forsøger at udfylde den mentale “tomhed”, der medfører det mindreværd, vi føler, når vi sammenligner vore egne piger og biler med reklamernes drømmepiger og -biler. Men han taler ikke om tomhedens årsag. Det gjorde sociologen og nationaløkonomen Max Weber imidlertid - dog med et tvivlsomt resultat.

Weber mente, at den pietistiske lære om “jordisk succes som sikkerhed for frelse” var kapitalismens drivkraft. Men kapitalismen var “opfundet” i det katolske Norditalien før pietismen i Nordeuropa, så det var snarere drømmen om økonomisk vækst, der fortrængte den katolske idé om menneskelig vækst som sikkerhed for frelse altså den idé, Luther forbandede som Satans værk. Dermed øgede Luther og andre reformatorer det mentale tomrum, pavedømmets forfald efterlod sig. Men det begyndte før pietismen og fortsatte lige til nu. Og hverken Weber eller de to kirker har svar på spørgsmålet: Hvorfor bliver vi mere ulykkelige, jo rigere vi bliver?

For modernismen er håbet om “frelse” ved evig, økonomisk vækst et fata morgana, der svinder, jo mere vi nærmer os målet, da vi nu betaler vores synlige rigdom med en usynlig fattigdom. Prisen for

28

Global Økologi • April 2001

fortsat økonomisk vækst er åbenbart mental misvækst, og der er tilsyneladende et optimum for økonomi efter princippet: For lidt og for meget fordærver alt. Økonomisk vækst “frelser” kun Markedet med maksimering som mål og “mening”, og denne mening erstatter den, som de to kirker burde forvalte, nemlig den mening med livet, der er gemt i ubrugt medansvar for egen og andres lykke og den dertil hørende myndighed og medmagt. Men præsterne ville ikke se os som medansvarlige, og så tog kapitalismen over.

Hvis det virkelig forholder sig sådan, må vi forsøge at udfylde

den mentale tomhed og det mentale lavtryk, der er i gang med både at ændre det mentale, lokale og det fysiske, globale klima. Men hvordan? Kunne det tænkes, at en tro på os selv og hinanden som medansvarlige overfor den fælles og universelle Gud kunne udfylde det mentale lavtryk? Så ville det vel være begyndelsen til en ny tid? Og måske kunne vi begynde med at regne os selv for denne Guds børn et sted mellem himmel og jord. Og ikke som tankeløse aber og grise, der bare skal være solidariske med sig selv? Måske kan vi begynde her i landet, tage kirken fra teologerne og skabe et levende fællesskab på eget ansvar for egne omgivelser?

Debatindlæg til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest 21. maj 2001. Indlæg bør ikke overstige 400 ord. Indlæg modtages helst på diskette eller e-mail, bo@ecocouncil.dk

Seminar om bæredygtig energi 30. april kl. 13-17.30. Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, Kbh V. Arr.: Selsk. for Grøn Teknologi m.fl.

Energiplanlæggere fra elsektoren, Energistyrelsen, DTU og AUC arbejder på at integrere vindkraft og kraftvarmestrøm i alle forbrugssektorer, inkl. transport. På seminaret fremlægges og debatteres muligheder i dette arbejde. Se mere på www.ecocouncil.dk.

Dioxinudslip og motorvejsbyggeri - har du indflydelse?

Debatmøde. 2. maj, kl. 17-19.30. Kul Kafeen i Teglgårdstræde, Kbh. Arr.: NOAH. Folk klager over miljøafgørelser. Men Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven og Planloven giver dig vidt forskellig indflydelse. Hvad er dine miljørettigheder? Se mere på www.noah.dk.

Annonce: Aktive søges Gymnasier og universiteter Er du ansat eller studerende på et gymnasium eller universitet, og har du lyst til at være kontaktperson til Det Økologiske Råd, så kontakt informationsmedarbejder Jeanne Christiansen på tlf. 3318 1949 og hør nærmere.

Det Økologiske Råds arbejdsgrupper Er du medlem af Det Økologiske Selskab, har et særligt godt fagligt kendskab til ét af arbejdsgruppernes emneområder og har lyst til at deltage i arbejdet, så kontakt sekretariatsleder Christian Ege på tlf. 3318 1933.

Miljønyheder fra den store vide verden Gletschere smelter 18/2/01 I løbet af de næste 15 år vil gletschere og isdækker i både Afrika og Sydamerika forsvinde som følge af den globale opvarmning. Det mener professor Lonnie Thompson fra Ohio State Universitet. F.eks. er 1/3 af isen på toppen af Kilimanjaro (Tanzania) og mindst 20% af isen på toppen af Quelccaya (Peru) smeltet bort de seneste 30 år. (www.acs.ohio-state.edu/units/ research/archive/glacgone.htm)

Qori Kalis gletscheren i 1978 (Quelccaya, Andesbjergene, Peru)

Oslo kommune overvejer erstatningssag. (www.naturvern.no)

Bæredygtig kurs hos 10 træfirmaer kan redde verdens skove 15/3/01 En ny rapport fra WWF dokumenterer, at hvis blot de ti største firmaer i verden indenfor produktion og opkøb af træ fremover vil satse på en mere bæredygtig og langsigtet produktionsform, vil 1/5 af det nuværende samlede skovareal kunne dække hele menneskehedens behov for træ - og samtidig sikre både biologisk mangfoldighed og plads til de lokalbefolkninger, som er helt afhængige af verdens skove. Der er ingen grund til træindustriens nuværende kurs med at inddrage stadig større skovarealer til produktion. (www.wwf.dk)

mængder af kviksølv og bly er tilbage. Fosforudledningen er blevet mindsket pga. bedre spildevandsrensning i Østeuropa. Derimod er mængden af kvælstof uændret, ligesom PCB og dioxiner stadig findes i høje koncentrationer i fisk og skaldyr. Cadmium-niveauet er endda steget. (www.helcom.fi)

Vindmølle-boom i Texas

Qori Kalis gletscheren i 2000

Oslo havn PCB-forurenet 24/2/01 Ny rapport fra Norges Naturvernforbund slår fast, at Bayer og Solutia (tidligere Monsanto) er ansvarlige for forureningen af Oslo havn med PCB (polychlorerede biphenyler). Producenterne kan gøres ansvarlige, da “kemiske fingeraftryk” afslører oprindelsen af PCB’erne, der har indgået i maling i værftsindustrien.

21/3/01 Inden årets udgang vil Texas have opstillet nye vindmøller med en samlet effekt på 800 MW, hvilket svarer til 200.000 husstande. Dermed nærmer Texas sig Californiens førsteplads i installeret vindenergi (næsten 2000 MW).

American Wind Energy Association (AWEA) mener, at Texas lov om vedvarende energi er USAs bedste. Loven blev indført da George W. Bush - ikke ligefrem kendt for at være miljøprogressiv var guvernør. (www.awea.org)

Østersøen i bedring 22/3/01 Vandkvaliteten i Østersøen er ifølge Helsinki Kommissionen (HelCom) blevet bedre siden 1980. Forekomsten af DDT er faldet med 90%, og kun forsvindende

Reduceret jordbearbejdning stor succes 31/3/01 Undersøgelser fra Ohio State Universitet viser, at med en teknik kaldet “conservation tillage” (reduceret jordbearbejdning) begrænses forureningen med næringsstoffer fra marker markant.

Teknikken går groft sagt ud på, at landmanden pløjer minimalt, idet ca. 30% af kornstubbene efterlades intakte. Stubbene holder på jorden, så vand- og vindeerosion mindskes. Gevinsten er en næringsrig jord og en halvering af afløbet af nitrogen og fosfor til vandløb og søer. (www.nature.com)

Global Økologi • April 2001

29

Tema: bæredygtig udvikling Som omtalt i sidste nummer har Rådet besluttet at fortsætte sit tema om virkemidler til bæredygtig udvikling. Rådet vil udarbejde et konkret modspil til regeringens handlingsplan, hvortil forslaget udkom d. 16. marts og den endelige kommer d. 5. juni i år. Rådets udspil ventes udsendt i maj.

Rapport om allergi og miljø Rapporten fra Rådets seminar om astma, allergi og miljø i januar 2000 er nu udkommet. Den består af redigerede udskrifter og overheads fra en række - især de udenlandske - indlæg. Rapporten giver en række indikationer på, at luftforurening især med små partikler - spiller en rolle i de stigende problemer med astma og allergi.

Generalforsamlingen Generalforsamlingen blev indledt med et offentligt møde om trafikbegrænsning, med vægt på Hovedstadsregionen. Der var oplæg af Henrik Duur, Transportrådet, miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) og folketingskandidat Troels Lund Poulsen (V). Der var en livlig debat.

Under beretningerne blev bl.a. diskuteret Rådets rolle i det danske NGO-miljø samt principper for miljømærkning (Svanen, Blomsten og ideen om et grønt Ø-mærke).

Beretningerne samt de foreslåede vedtægtsændringer (se GØ nr. 1, 2001) blev vedtaget.

Det blev vedtaget, at man fremover kan være abonnent på GØ uden samtidig at være medlem af Det Økologiske Selskab. Denne ændring er en betingelse for evt. at kunne få tidsskriftstøtte fra Kulturministeriet.

Kontingentet blev forhøjet fra

30

Global Økologi • April 2001

225 til 250 kr pr. år, begrundet i omkostningsstigninger. Kontingentet har reelt ikke været sat op i en del år, idet den sidste stigning skyldtes, at antallet af blade steg fra 4 til 5 pr. år. Kontingentet for studerende, arbejdsløse og pensionister blev fastholdt på 125 kr pr. år.

Følgende blev nyvalgt til Rådet: Lise Christiansen, Anja Eberhardt, Henrik Larsen, Søren Gabriel og Karen Banke. Følgende fortsætter i Rådet: Henning Schroll, Hanne Steensen Christensen, Anders Richelsen, Anne-Marie Møldrup, Kaj Jørgensen, Hans Sandersson og Dorte Skovgård. Følgende blev suppleanter: Lennart Emborg og Klaus Lindegaard. Udførligt referat kan ses på Rådets hjemmeside.

10-års jubilæum Rådet blev stiftet i 1991. Det vil blive fejret til oktober, bl.a. med udgivelse af jubilæumspublikation.

Ny forretningsorden Ifølge vedtægterne fastlægger Det Økologiske Råd selv forretningsorden. Hidtil har sagerne kørt efter uskrevne regler, og forretningsorden har ikke været skrevet ned.

Men Rådets medlemmer er skiftet, sekretariatet er vokset og arbejdsgrupperne er blevet en fast bestanddel af Rådets arbejde, så for at fastlægge arbejds- og kompetencefordeling er der nu udarbejdet en forretningsorden. Ét af hovedformålene med forretningsordenen er at styrke selve Rådet og dermed græsrodsdimensionen i arbejdet. Det falder sammen med den debat, der har været rejst om hvorvidt de grønne organisationer er uafhængige eller en form for “minister-eksperter”.

I Rådet mener vi, at det er meget vigtigt at holde fast i, at vi er uaf-

hængige græsrødder der ser helhedsorienteret på miljøspørgsmål.

Vi skal ikke følge de dagsordener, som sættes fra ministerielt hold - og det mener vi, at vi bedst sikrer ved at styrke græsrødderne.

Derfor skal flere sager end tidligere behandles af rådsmedlemmer, og det vil fremover oftere være Rådets medlemmer, der udtaler sig i konkrete sager.

Seminar om ukrudt Den 21. marts blev der i samarbejde med Center for Økologi og Miljø på KVL afholdt et seminar om alternativer til pesticider - med særlig vægt på mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det fremgik af seminaret, at det er muligt at reducere brugen af ukrudtsmidler betydeligt - først og fremmest gennem forebyggelse af ukrudtsproblemer. Men problemet er, at det konventionelle landbrug ikke anser det for nødvendigt at forebygge ukrudtsproblemer, så længe det har ukrudtsmidlerne.

Oplæg i Japan Christian Ege har holdt oplæg om grøn skattereform på et stort seminar i Tokyo om bæredygtig økonomi, arrangeret af en japansk NGO - JACSES. Baggrunden var, at der er kommet mere fokus på reduktion af klimagasser, også i Japan, efter Kyoto-konferencen.

Det Økologiske Råd Henning Schroll Hanne Steensen Anders Richelsen Anne-Marie Møldrup Kaj Jørgensen Hans Sandersson Dorte Skovgård Lise Christiansen Anja Eberhardt Henrik Larsen Søren Gabriel Karen Banke

Publikationer Nedenfor ses et udpluk af Det Økologiske Råds publikationer. En fuldstændig liste fås ved henvendelse til DØR eller fra www.ecocouncil.dk. De fleste publikationer kan gratis læses eller downloades på hjemmesiden. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen.

Fremtidens pris - talmagi i miljøpolitikken Bilens blinde vinkler

Om biltrafikken og dens negative påvirkning af vores dagligliv. Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2000. Hæfte 60 sider. 30 kr.

Dieselpartikler - en trussel mod sundheden

Af Christian Ege, DØR, 2000. Pjece. 10 sider. Gratis.

Udgivet af DØR og Mellemfolkeligt Samvirke, 1999. Red.: Jeanne Lind Christiansen. Bog. 329 sider. 198 kr. (købes hos MS, tlf. 7731 0000 eller ms@ms-dan.dk)

Kemikalier i søgelyset

Hvad betyder EUs kemikalielovgivning for dig? Af Mette Boye. Udgivet af DØR, DN og Forbrugerrådet, 2000.

Hæfte. 19 sider. Gratis.

Grønne skatter og afgifter i EU og Danmark Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2000.

Hæfte. 70 sider. 40 kr.

Hvad er der sket med fisken?

Udgivet af DØR og Forlaget Multivers, 2000. Red.: Dorte Skovgård og Pernille Kaltoft. Bog. 248 sider. 224 kr. (kan kun købes i boghandelen)

EU’s miljøpolitik – kan frihandel og miljø forenes?

Af Mette Boye og Christian Ege, DØR, 1998. Bog. 128 sider. 25 kr.

Bestillingskupon: Jeg ønsker at tegne abonnement på Global Økologi (5 numre om året 250 kr.

Stud./arbejdsl./pens. dog 125 kr.) at være medlem af Det Økologiske Selskab* (priser som ovenfor, inkluderer abonnement på GØ) at bestille følgende publikationer: at støtte Rådets arbejde med: kr Jeg indbetaler beløbet via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom) på giro 897-5051 vedlagt som check Navn

Global Økologi c/o Det Økologiske Råd Landgreven 7 +++ 2482 +++ 1045 Kbh K

Adresse Postnr. og by

Tlf

* Medlemskab medfører, at man udover abonnement på GØ får adgang til selskabets generalforsamling, får mulighed for at stille op til Rådet og for at deltage i arbejdsgrupperne, samt får rabat ved arrangementer m.m.

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

I næste nummer Opdrætsfisk Forbrugerisme Amazonas lever?

Og meget mere...

Global Økologi har fået ny hjemmeside

www.GlobalØkologi.Nu