Global Økologi nr. 2, 10. årgang 2003 by Rådet for Grøn Omstilling

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL ØKOLOGI

NR. 2 | 10. ÅRGANG | APRIL 2003

Tema:

Bæredygtigt byggeri Grati tog og busser? Neutronanlæg til Sverige? Novo: Etik eller forretning?

Miljøbolig eller -belastning?

Også miljøet taber i Irak-krigen

Den danske Energihandlingsplan fra 1990 sigter mod at reducere CO2-udslippet i Danmark med 20% inden 2005. Halvdelen af det danske energi- og ressourceforbrug skyldes opførelse, drift og bortskaffelse af bygninger.

I dag er det Irak-krigens sjette dag. Saddam Hussein har lidt store territoriale tab, og amerikanske og britiske styrker står nu opmarcheret 100 km syd for Bagdad. Irakiske soldater gør uventet stor modstand i byer som Umm Qasr, Basra og An Nasiriyah. Antallet af dræbte tælles i hundreder, heriblandt mange civile. ”Slaget om Bagdad” venter forude.

By- og bygningsøkologi er derfor en indlysende måde at fremme den bæredygtige udvikling i Danmark på. Det kommende bygningsreglement BR2005 har en målsætning om at reducere bygningers energiforbrug med 33%. Man kan håbe på, at det er starten på et paradigmeskift, der omfatter en større del af byggesektoren. Hvad er visionen? Vibeke Grube Larsen, arkitekt og konsulent i bæredygtighed, siger: ”Bæredygtig arkitektur er kendetegnet ved at relatere sig kvalitativt til stedets muligheder, materialer og klimati-ske betingelser. At forbruget af energi, vand og andre ikke-fornyelige ressourcer under produktion, drift, vedligehold og bortskaffelse er minimeret. At der er brugt optimerede konstruktioner med lang levetid og materialer, der vedligeholdes nemt og patinerer smukt. At byggematerialerne ikke afgiver gift eller gas til indeklimaet. At arbejdsmiljøet er tilgodeset såvel under opførelse som ved nedrivning og bortskaffelse, og endeligt at affaldsmængden er styret og minimeret.” Men hvad skal der til for, at det bliver virkelighed? Man er oppe imod en overvældende inerti, når man iværksætter et økologisk vinklet byggeprojekt. Undskyldningerne er mange: Entreprenøren beklager sig over, at materialerne er dyre i anskaffelse, at der ikke er nok erfaringer med nye miljørigtige løsninger, myndighederne er træge til at se muligheder i at støtte forsøgsbyggeri, den reaktionære arkitekt og den overforsigtige bygherre vil helst bygge konservativt, osv. Der må tages en beslutning på regeringsplan om at oplyse bredt om fordelene ved miljørigtig projektering. Staten skal gå foran med det gode eksempel: Hvad med at fjerne momsen på solvarmeanlæg? Hvad hvis den danske industri blev førende med nyudviklede miljørigtige materialer? Bygherren skal kunne se en fordel ud fra en to-taløkonomisk betragtning, for den største stopklods er i virkeligheden frygten for at bæredygtige huse er alt for dyre. Læs mere om byøkologi i dette blads tema på side 8-19.

Måske er invasionen af Irak fuldendt, når du læser denne leder (skrevet 25. marts 2003). Måske har krigen udviklet sig til en lang og blodig affære. Uanset forløbet er krigen ikke bare en menneskelig men også en miljømæssig tragedie. Golf-områdets natur og økosystemer er enestående; Irak har 33 ”bevaringsværdige” vådområder, marine habitater for bl.a. sjældne havskildpadder og sårbare floder som Eufrat og Tigris. Skaderne på miljøet kan blive katastrofale, hvis USA og dets allieredes bombning af militære anlæg, kemisk industri og olieraffinaderier yderligere intensiveres. Eller hvis Saddam Hussein åbner op for oliesluserne, som det skete under den første Golfkrig i 1991. Dengang strømmede ti mio. tønder olie ud i Golfen, og 732 oliebrønde blev sat i brand under Irakernes tilbagetog fra Kuwait. ”Den brændte jords politik” i en moderne udgave. Golfen er ved at regenerere, mens 40% af Kuwaits grundvand stadig er ødelagt af olien. I dag har Irak dobbelt så meget olie, som Kuwait havde i 1991. De våben, der anvendes i krigen, vil i sig selv forårsage skader for miljø og sundhed. Efter den første Golfkrig blev 250 tons radioaktivt uran spredt fra eksploderede uranforstærkede granater. Irakiske sundhedsmyndigheder har rapporteret om alarmerende stigninger i frekvensen af kræft, medfødte sygdomme og tidlige aborter, som følge af det giftige uranstøv. Anders Fogh Rasmussen – en af de få statsledere, der helhjertet bakker op bag USA – må formodes at kende (nogle af) følgerne af de planlagte krigshandlinger. Men den danske regering har bevidst undladt at informere offentligheden om, hvilke konsekvenser, krigen kan have for den irakiske civilbefolkning og for Golf-områdets miljø. Hvorfor? Til genopbygning af Irak er der allerede afsat millioner af dollars, men miljømæssige tab er ofte uerstattelige, og der er endnu ikke blevet kalkuleret med dem.

Af Sabina Holstein Aarup, redaktionen Af Bo Normander, redaktør

2 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

LEDER

Global Økologi

Global Økologi Nr. 2, 10. årg., april 2003 Redaktion | Bo Normander (ansv.), Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen, Bendt Ulrich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, Kåre PressKristensen, Sabina Holstein Aarup, Francois Bahu Layout | Åse Eg Jørgensen /Eg&Fjord

Fokus I 4 Kald det et klimaudspil Af Uffe Geertsen

6 Opinionsundersøgelse: Europæernes bekymring for miljøet er stigende Af Bo Normander

6 Dansk kampagne mod GMO Af Bo Normander

7 Der er penge i at køre grønt Af Inge Fisker

Udgiver | Det Økologiske Råd Landgreven 7, 4. 1301 København K Tlf. 3315 0977 Fax 3315 0971 info@ecocouncil.dk www.globalokologi.dk www.globalecology.dk Global Økologi er tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Udkommer fem gange årligt. Global Økologi samarbejder med internationale miljøtidsskrifter, bl.a. The Ecologist (www.theecologist.org)

Tema 8 Bæredygtigt byggeri: Bedre byer og bedre miljø 9 Byggeri for nye generationer Af Claus Bech-Danielsen

12 Det økologiske byggeri har et image-problem Af Tove Lading

15 Æstetik, fornuft og boligbyggeri Af Sabina Holstein Aarup

16 Bæredygtigt high-tech Af Bendt Ulrich Sørensen

17 Pionererne i Hjortshøj Af Bo Normander

Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet. Tryk | SvendborgTryk Papir | Reprint Forside | Berlins Rigsdag. Arkitekt: Norman Foster and Partners Bidrag til næste nummer indsendes inden 9. maj 2003. Næste nummer udkommer primo juni. Global Økologi modtager støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.

INDHOLD

18 Bæredygtigt byggeri: Hvad kan du selv gøre? Af Claus Wilhelmsen, Xenia Thorsager Trier og Bo Normander

Fokus II 20 Tog og busser uden betaling Af Frank Furet

23 Kæmpe neutronanlæg på vej til Lund i Sverige? Af Niels Henrik Hooge

26 Etik eller forretning? Af Bo Normander

Rubrikker 28 Bognyt / Debat / Kalender 29 Nyt fra Rådet 31 Publikationer

GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 3

Kort nyt

Kald det et klimaudspil

Miljøkommissær utilfreds med Danmarks klimastrategi EUs miljøkommissær Margot Wallström er utilfreds med, at Danmark og andre EU-lande i høj grad vil efterleve kravene fra Kyoto-aftalen om reduktion af CO2-udledning ved at købe kvoter i Rusland. Rusland har fået et stort overskud af CO2-kvoter (også døbt ”varm luft”) pga. industriens kollaps. Wallström mener, at denne handel må begrænses for at opretholde EUs troværdighed. (30. marts 2003 – Politiken)

Barsebäck skal lukkes igen igen “Jeg håber, at vi kan lukke den anden (sidste, red.) Barsebäckreaktor i 2004, men jeg går ikke så langt, at jeg lover, at sådan bliver det”, udtalte den svenske erhvervsminister, Leif Pagrotsky, 18. marts til nyhedsbureauet TT. Den svenske Riksdag besluttede ellers i 1997, at begge Barsebäckreaktorer skulle være lukket inden juli 2001. Men gang på gang er lukningen blevet udskudt, og man kan spørge sig selv, om det nogensinde vil ske. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ”meget utilfreds” med den svenske beslutning. (18. marts 2003)

Af Uffe Geertsen

VK-regeringens oplæg til klimastrategi er en katastrofe – politisk og demokratisk – fordi udspillet fremlægges med fordrejninger og usandheder som grundlag. Og fordi det går durk imod løsningen af centrale opgaver, som der hidtil har været politisk enighed om. Planen standser 20 års nogenlunde fremsynet dansk energi- og klimapolitik, gennemført af brede flertal i Folketinget – fra Schlüter-tiden til og med SR-regeringerne. Som påpeget i Global Økologi 1/2003 er Danmark et af de lande, som på trods af en vis indsats inden for energibesparelser og vedvarende energi fort-

sat udleder store mængder drivhusgasser. Det nødvendiggør langt mere omfattende energibesparelser og effektiviseringer end hidtil. Og det fordrer overgang til de næsten forureningsfri sol-, vind- og biomasse-energier. Alt sammen samfundsøkonomisk overkommeligt og fordelagtigt, når blot planlægning, forskning og investeringer prioriteres. De lande, som teknologisk går i spidsen mht. omlægning til bæredygtig produktion og forbrug, vil stå stærkt inden for forskning, udvikling, produktion og eksport – alt sammen centralt for et samfund, som ønsker at inspirere og fastholde ikke mindst unge mennesker inden for de

teknisk-videnskabelige uddannelser og erhverv. Hvad gør regeringen så? Det væsentligste virkemiddel i regeringens nu fremlagte klimastrategi er at satse på køb af billige forureningstilladelser i udlandet og dermed ikke gøre noget ved forureningen herhjemme. Det giver mest miljø for pengene, siger regeringen. Dette er usandt, idet regeringen især stiler mod at købe forureningskvoterne i Rusland og Ukraine (som i Kyoto fik tildelt alt for store forureningstilladelser for at få disse lande til at stemme for aftalen). Ved køb af disse kvoter, med rette kaldet ”varm luft”, nedbringes den globale forurening ikke med et eneste gram. Men køberlandet

100 NGO’er ønsker Euroatom nedlagt Mere end 100 organisationer fra 29 europæiske lande har underskrevet en erklæring om, at EUs 45 år gamle traktat om atomkraft, Euroatom, skal nedlægges. Kritikken går på, at traktaten er forældet, udemokratisk og at den promoverer atomkraft på bekostning af andre energiformer. (3. marts 2003 – www.foeeurope.org)

Hvis verdenshavene stiger med 5 meter som følge af global opvarmning, vil Danmark komme til at se ud som på kortet ovenfor. Bliver din by oversvømmet? (Grafik: Energistyrelsen)

4 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

MILJØET SVIGTET AF DET DANSKE EU-FORMANDSKAB

Kort nyt Finland har verdens bedste vand

Globale CO2-emissioner (Gt CO2 pr. år)

80 Business-as-usual

Kyoto-aftalen

60 50 40 30 20 10 0

Tre scenarier for verdens C02-udledning: 1) Business-as-usual (IS92a ifølge IPCC) 2) Hvis landene overholder Kyoto-aftalen 3) Hvis CO2-indholdet i atmosfæren skal stabiliseres i år 2100 (DEA450 ifølge Energistyrelsen)

Stabiliseringsscenarie

2000

2020

2040

2060

2080

2100

Kilde: Energistyrelsen

kan fratrække den købte forurening i sit drivhusregnskab. Dvs. intet miljø for pengene. Og frem for alt betyder det, at det danske samfund ikke får gang i omstillingen til bæredygtig produktion og forbrug. De økonomiske opstillinger i regeringens konkluderende materiale er ligeledes tendentiøse. Her skal refereres til kritikpunkter fremført af energiforskerne, Henrik Lund og Frede Hvelplund ved Aalborg Universitet: Regeringen hævder i sin strategi, at det vil koste ca. 4 mia. kr. pr. år at reducere indenlands, mens det kun vil koste 1-2 mia. at købe kvoter i udlandet. Påstået besparelse 2-3 mia. kr. pr. år. På klimastrategiens egne forudsætninger er der alvorlige fejl i denne sammenligning. Man sammenligner to forskellige slags kroner. De 1-2 mia. er markedspriser, mens de 4 mia. er ”samfundsøkonomiske velfærdsomkostninger”. Justeret for denne fejl svinder de 4 mia. ind til 3,4 mia. Endvidere er regnestykkerne afhængige af, hvilken kvotepris man skønner. Bliver den så lav som 50 kr. pr. tons CO2, er besparelsen ved kvotekøb i udlandet ca. 2,4 mia. Men bliver den 100 kr., hvad der ikke er mindre sandsynligt, svinder besparelsen

ind til 0,3 mia. Det er en dyr besparelse. Den betyder, at samfundet ikke får videreført den gennem 20 år pågående modernisering af dansk teknologi og energiforsyning. Strategiens virkemidler er vurderet ud fra en realrente på 6%. Dette valg gør ifølge regeringsrapporten f.eks. vindkraft i Danmark alt for dyr som middel til at fortrænge CO2-forureningen. Vælger man i stedet renten i dag på ca. 3%, bliver de rentable. Regeringen regner med, at møllerne kun holder i 20 år. Alle andre regner i dag med 25 år, for havmøller skønnes efterhånden 30 år. Sådan kan der jongleres med tal og beregningsmetoder, når en vigtig sag skal umuliggøres. Aalborgforskerne slutter: ”Strategien sætter ikke værdi på de erhvervsmæssige fordele for Danmark ved at vælge de indenlandske løsninger. Betalingen for de indenlandske initiativer går i stort omfang til danske lønninger, mens køb af varm luft i Rusland er en ren valutaudgift. Den hidtidige satsning på indenlandske løsninger har desuden ført til en stærkt stigende eksport, der nu er oppe på ca. 30 mia. kr. pr. år. At sætte stigningen (eller mulighederne for at fastholde denne

MILJØET SVIGTET AF DET DANSKE EU-FORMANDSKAB

eksport) på spil for måske at tjene 0-2 mia. kr. om året virker risikabelt. Især når man tager i betragtning, at fortjenesten er helt afhængig af, at Rusland vil sælge ud af sin varme luft til priser, der ligger langt under alternativerne.” Som tillæg til Lunds og Hvelplunds redegørelse skal det påpeges, at regeringen i sine beregninger undervurderer, at fastholdelse af dansk kul-olie-økonomi også medfører andre miljø- og sundhedsudgifter ud over CO2-, svovl- og kvælstofilte-belastningen. Dette påpeges og dokumenteres bl.a. i EUs ExternEprojekt fra 2000. Hvis disse andre udgifter blev vægtet i rimeligt omfang, så vil tallene til fordel for energibesparelser og vedvarende energi stå yderligere stærkt og overbevisende. Hvad i alverden er der gået af regeringen, at den med fordrejninger, fortielser og urigtige udsagn bygget op omkring uholdbare tal vil gennemføre en så miljøskadelig, erhvervsskadelig og moderniseringsfjendsk politik?

FN forudser voksende global vandmangel i de kommende år. Det fremgår af rapporten ”Water for people – water for life”, der giver en omfattende vurdering af verdens vandressourcer. Finland udnævnes til det land med det bedste drikkevand, skarpt forfulgt af Canada og New Zealand. Danmark ligger på en 29.-plads efter bl.a. Cuba, Brasilien og Rusland. Sidstepladsen blandt de 122 lande indtages af Belgien, der har en stor udledning af spildevand. Landene rangeres efter tilstanden af grundvandet, vandet i floder og åer, samt hvor meget spildevand, der (ubehandlet) ledes ud i vandmiljøet. Rapporten stiller også fokus på fremtidige tiltag, der skal medvirke til, at vi undgår en vandkrise, der ”af alle de sociale og naturskabte kriser, vi mennesker står for, ligger tættest på kernen for hele vores overlevelse på Jorden,” som Koïchiro Matsuura, UNESCO’s generaldirektør, udtrykker det. (5. marts 2003 www.unesco.org/water/wwap/wwdr)

Natural Bjorn killer... ...er titlen på en artikel i det engelske tidsskrift The Ecologist, hvor den danske miljøsmagsdommer Bjørn Lomborg udsættes for ganske hård kritik. Lomborg er halvt mand, halvt t-shirt og opskriften på videnskabelig uredelighed, hedder det bl.a. I en anden artikel i bladet giver Paul Kingsnorth dog udtryk for, at Lomborg er kommet for at blive, for han siger det, vi alle gerne vil høre: ”Inderst inde ønsker vi alle at tro, at alt vil gå godt – fordi inderst inde ved vi, at det ikke vil.” (marts 2003 www.theecologist.org)

GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 5

Opinionsundersøgelse:

Europæernes bekymring for miljøet er stigende Af Bo Normander

EU-Kommissionen offentliggjorde den 27. marts en omfattende undersøgelse af europæernes holdninger til miljøspørgsmål. 16.000 borgere i de 15 nuværende EU-lande er blevet interviewet, og undersøgelsen viser, at folks bekymring er steget på de fleste områder sammenlignet med den sidste Eurobarometerundersøgelse, der blev gennemført i 1999. F.eks. er 44% ”meget bekymrede” for luftforurening og 42% for forurening af søer, vandløb og floder mod hhv. 35% og 27% i 1999. Atomkraft er mest frygtet af EUs borgere. 50% af de adspurgte er ”meget bekymrede” for atomkraft. På de følgende pladser kommer giftudslip (45% ”meget bekymrede”), luftforure-

ning (44%), naturkatastrofer (43%) og forurening af drikkevand (43%) og grundvand (43%). Først på en 11.-plads kommer global opvarmning (39%), mens GMO’er (gensplejsede produkter) kommer på en 18.-plads (30%). Danskerne frygter mest, at grundvandet skal forurenes (56% ”meget bekymrede”). Dernæst kommer drikkevand, skove og atomkraft. Danskerne er mindre bekymrede end EUgennemsnittet, idet 30% af danskerne er ”meget bekymrede” mod 34% i EU som helhed. De mest bekymrede borgere bor i Sydeuropa, især Grækenland udskiller sig med 58% ”meget bekymrede”. Danskerne kommer på en andenplads efter Finland på spørgsmålet om, hvorvidt man føler sig godt informeret om mil-

jøforhold. Portugal, Spanien og Frankrig ligger i bunden af denne liste. Optimisme og pessimisme er i balance i EU. Dvs. forholdet mellem folk, der mener de kan gøre noget ved miljøproblemerne og folk, der mener de ikke kan gøre noget, er 50:50. I Danmark er forholdet 55:45. Finnerne er de mest optimistiske med scoren 72:28.

”EUs borgere anser miljøorganisationerne som de mest troværdige” EUs borgere anser miljøorganisationerne som de mest troværdige i miljøspørgsmål (48% stoler på dem). Dernæst kommer forskere (35%), forbrugerorga-

nisationer (23%), TV (18%), EU (13%), nationale myndigheder (12%) og undervisere på skoler og universiteter (12%). På en suveræn sidsteplads kommer virksomheder (kun 1% stoler på dem). Danskerne lægger sig meget tæt på EU-gennemsnittet. Ved offentliggørelsen af undersøgelsen lovede EUs Miljøkommissær, svenskeren Margot Wallström, at resultaterne vil blive taget med i betragtning, når nye EU-regler skal besluttes: ”Denne undersøgelse viser, at mere handling er nødvendig”, udtalte hun. Hele rapporten er på 43 sider og kan læses på hjemmesiden europa.eu.int/comm/environment/barometer/

Dansk kampagne mod GMO Af Bo Normander

11 forbruger- og miljøorganisationer, der i december underskrev en fælles erklæring mod gensplejsede fødevarer og planter i Danmark, vil etablere en fælles landsdækkende kampagne under sloganet ”GMO? – Nej tak!”. Blandt organisationerne er Økologisk Landsforening, NOAH, Forbrugerrådet, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og kokkeforeningen Eurotoques. Kampagnen, der ventes at starte i maj, skal gøre det muligt for modstandere af gensplejsede fødevarer at synliggøre deres holdning. F.eks. kan man sætte et klistermærke med det fælles ”GMO? – Nej tak!”-logo på breve, cykler, tasker, havelåger osv. Der vil også blive lavet badges og skilte. 6 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

Alle organisationer kan tilslutte sig kampagnen. Senest har den nye landmandsorganisation Frie Bønder – Levende Land samt Økologiske Igangsættere tilsluttet sig. Økologisk Landsforening står samtidig for en landmandskampagne, hvor landmænd opfordres til at sætte skilte op med ”GMO-fri gård” eller ”Nej til gensplejset mad – ja til økologi”. Indtil nu er der opstillet mere end 500 skilte rundt omkring på danske landbrug. Få mere at vide om kampagnerne og gensplejsning på hjemmesiderne www.gmonejtak.dk og www.gmofri.dk. Interesserede kan henvende sig til Christina Udby Hansen, Økologisk Landsforening, tlf. 8732 2700. DANSK KAMPAGNE MOD GMO

Citater om GMO

”Aftalen kunne være denne: Hvis USA stopper med at lyve om os, så vil vi stoppe med at fortælle sandheden om dem” – EUs Udviklingskommissær, Poul Nielson om GMO-krigen imellem USA og EU, hvor EU til stadighed bremser for USAs eksport af gensplejsede produkter. (20. januar 2003) ”Det er interessant at observere, at for første gang nogensinde bliver Zambia tvunget til at tage imod en gave. Må det ikke gøre os nervøse, når giveren mener, at vi skal modtage gensplejset mad? Er amerikanerne bekymrede for vores maver eller ligger der noget skjult bag gaven?” – Zambia Daily Mail, 5. november 2002 om USAs krav om, at de sydafrikanske lande må acceptere nødhjælp med indhold af gensplejset majs. Ellers får de ikke noget. ”De virkelige årsager til sult i Afrika er fattigdom, gæld, mangel på infrastruktur og Vestens landbrugsstøtte, som gør det svært for afrikanske landmænd at konkurrere på Verdensmarkedet. Dagens gensplejsede afgrøder vil ikke afhjælpe et eneste af disse problemer. De kan endog gøre problemerne værre.” – Det videnskabelige tidsskrift New Scientist (3. august 2002) ”Den, der får størst gavn af USAs internationale hjælpeprogrammer, har altid været USA. Tæt på 80% af USAID’s kontrakter og bevillinger går direkte til amerikanske firmaer. Hjælpeprogrammerne har skabt et stort marked for landbrugsvarer, nye markeder for amerikanske industriprodukter og har betydet hundredtusinder af nye jobs for amerikanere.” – Ifølge forretningsbestemmelse hos USAID (USAs udviklingsprogram, svarer til Danida i Danmark, red.) ”Fødevarehjælp i form af kontanter skal øges, og lokale og regionale indkøb af mad skal prioriteres.” – Friends of the Earth International (marts 2003)

DER ER PENGE I AT KØRE GRØNT

Der er penge i at køre grønt Af Inge Fisker, projektleder Valør & Tinge

Færdselsstyrelsen sætter i en ny kampagne (www.hvorlangtpaaliteren.dk) fokus på energimærket til nye personbiler. Energimærket gør det let at sammenligne bilers energiøkonomi og dermed se hvilken bil, der er den største miljøsynder. Energimærket deler alle nye personbiler op i syv klasser fra A til G – alle repræsenteret med en farve. De biler, der kører længst på en liter benzin eller diesel tilhører A-klassen – repræsenteret ved en grøn farve, B-klassen er

næstbedst, mens G-klassen – de røde biler – har det største brændstofforbrug. Den årlige ejerafgift er højere jo mere brændstof bilen bruger. Ved at vælge en bil, der kører 16,7 km/l – klasse B – i stedet for en der kører 12 km/l – klasse E – viser beregninger, at man kan spare 500 kr. om måneden ved normalt kørselsbehov. Det Økologiske Råd har på linie med en række andre organisationer tilsluttet sig kampagnen.

Kort nyt Kemiske og biologiske våben i USAs kamp mod Colombias narkoproduktion I den USA-ledede kamp mod Colombias kokainhandel (den såkaldte ”war on drugs”) anvendes store mængder af Monsantos pesticid Roundup for at ødelægge markerne med coca-planter. Men sprøjtekampagnerne ødelægger også almindelige afgrøder, forurener vandmiljøet og forårsager mange tilfælde af udslæt og eksem, oplyser gruppen Colombia Mobilization. Den 24. marts demonstrerede omkring 100 personer fra gruppen mod Monsantos ”kemiske våben” foran koncernens hovedkvarter i St. Louis. Tre blev arresteret. Samtidig kan tidsskriftet The Ecologist afsløre, at USA planlægger at bruge en endnu barskere gift mod coca-markerne, nemlig sygdomsfremkaldende svampesporer af typen Fusarium oxysporum. Dette biologiske våben er hurtigt blevet døbt ”Agent Green” inspireret af ”Agent Orange”, den gift som USA brugte under Vietnamkrigen til at afløve skovene. I 1999 støttede Senatet i USA anvendelsen af Fusarium, men som følge af pres fra NGO’er og EU stillede daværende præsident Bill Clinton anvendelsen i bero. I december 2002 kom Fusarium igen på dagsordenen, og The Ecologist forudser, at George W. Bush vil støtte brugen af Fusarium. (marts 2003 – The Ecologist og Associated Press)

Solfangere til opvarmning af Bush’s swimmingpool Det Hvide Hus i Washington har fået installeret solfangere på taget. Solvarmeanlægget skal bruges til opvarmning af Husets swimmingpool og det varme vand i hanerne. Hvem sagde, at George W. Bush kun er interesseret i olie? (februar 2003)

GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 7

Tema:

Bæredygtigt byggeri: Bedre byer og bedre miljø Bæredygtigt byggeri handler om at bygge kvalitet for mennesker og miljø. Det handler om sund fornuft, et gennemtænkt valg af materialer og design og et lavt forbrug af ressourcer. Hvad er perspektiverne for bæredygtigt byggeri i Danmark? Hvilke politiske og økonomiske barrierer skal overvindes? De fleste bygherrer – på nær de mest idealistiske – opfatter økologisk bæredygtighed som en besværlig byrde. Hvordan gøres det til et efterstræbt ideal? Global Økologi sætter i dette tema fokus på bæredygtigt byggeri. Hvordan får vi mere af det i Danmark?

Grafik: Bendt Ulrich Sørensen 8 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

Byggeri for nye generationer Af Claus Bech-Danielsen

Der har hidtil været tre generationer af økologiske byggeri. Men nu er en helt ny og fjerde generation på vej Først var der græsrødderne. Det var i 1970’erne, da de i Thy, på Christiania og andre steder opbyggede kollektiver, hvori de søgte alternative livs- og boformer. Som led i en protest mod ”det borgerlige liv” og det etablerede samfund kastede græsrødderne sig over byøkologiske forandringer, der medførte en alternativ boligkvalitet. Beplantning skulle blødgøre byens stenede udearealer, dyrkning af egne grøntsager skulle føre til en genopdagelse af fundamentale livskvaliteter, og gør-det-selv-byggeri og anvendelse af billige genbrugsmaterialer skulle frigøre beboerne fra økonomiske bindinger og forpligtelser, så de kunne ”stå af ræset” i det omgivende samfund. Dernæst kom ingeniørerne på banen. Det skete i forlængelse af Brundtlandrapporten, der i 1987 slog fast, at det var en samfundsopgave at skabe en bæredygtig udvikling. Det måtte få konsekvenser for byggeriet alene af den grund, at 40-50% af det samlede danske energiforbrug anvendes til opførelse og drift af byggeri. Den byggetekniske indsats, der siden energikrisen i 1973 især havde drejet sig om at forbedre byggeriets isolationsstandard, blev udvidet med ny miljøteknik som eksempelvis varmevekslere, solpaneler, vandbesparende armaturer etc., og på forskningssiden udvikledes computerprogrammer og livscyklusanalyser, der kunne kortlægge byggeriets samlede energiforbrug fra vugge til grav. Endelig kom også arkitekterne på banen. Både græsrøddernes og ingeniørernes byggeri TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

Tre generationer af økologisk byggeri A. Græsrodsbyggeri – der for alvor tog start i 1970’erne (økologisk landsby, Hannover).

B. Ingeniørpræget byggeri – der for alvor tog start i 1980’erne (Block 103, Kreuzberg-Berlin)

C. Arkitekternes byggeri – der for alvor tog start i 1990’erne (Pullach, München af arkitekt Thomas Herzog).

Fotos: Claus Bech-Danielsen

havde ført til spændende resultater på miljøområdet, men det havde fået en uskøn udformning, som kun en snæver gruppe af særligt miljøinteresserede ildsjæle kunne drømme om at bo i. I løbet af 1990’erne opstod der

derfor en bevidsthed om, at det økologiske byggeri måtte bearbejdes arkitektonisk, og bl.a. Miljøministeriet forsøgte gennem Den Grønne Fond at tilskynde til projekter, hvor økologisk byggeri blev udformet i nyt,

spændende design. Det økologiske byggeri skulle gøres attraktivt, så det kunne appellere til en bredere kreds af mennesker – arkitekterne skulle bearbejde den økologiske nødvendighed, så den kom til at fremstå som et GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 9

”Økologisk byggeri fik blandt arkitekter betegnelser som ’smølfehuse’ og ’nisselandsbyer’” spændende alternativ til konventionelle, velkendte løsninger. Disse tre første generationer indenfor økologisk byggeri fremviser tre forskellige former for miljøindsats. Græsrødderne opnår primært deres miljømæssige resultater gennem en ændret adfærd, ingeniørerne opnår det primært gennem anvendelse af teknik, mens arkitekterne primært opnår deres resultater ved at lægge miljømæssige overvejelser til grund for formen – ved at planlægge og formgive byggeriet med tanke for ressourceforbruget.

Fremtidens bolig – en prisopgave Men det har gået trægt med at få arkitekter til at interessere sig for miljø og økologi. Byøkologiens image har været præget af, at græsrøddernes byggeri var arkitektonisk utidssvarende – det fik blandt arkitekter betegnelser som ”smølfehuse” og ”nisselandsbyer” – og det ingeniørprægede byggeri hjalp ikke synderligt på dette forhold. Da økologi samtidig blev forbundet med politisk korrekthed, der med en blanding af fornuft og moral

reagerede arkitektfaget imod denne periodes politiske og samfundsdebatterende tilgang til byplanlægning og arkitektur – arkitektfaget havde i 1970’erne snakket samfund frem for at tegne byer og bygninger, og nu skulle faget genfinde sit basale fundament i arbejde med formgivning. Den æstetiske oplevelse – arkitektfagets kunstneriske side – kom i fokus, og det skete på bekostning af arkitekturens konkrete og praktiske aspekter, heriblandt de økologiske. Der er tegn på, at udviklingen nu er ved at vende. En ny generation af arkitekter og designere, der kaster sig sultent over samfundsmæssige problemstillinger og giver bud på en sammenkædning mellem økolo-

Uddrag af Boase-projektets manifest – www.boase.dk

prisopgave på design- og arkitektskolerne. Prisopgaven fordrede, at de studerende skulle danne grupper på tværs af skolerne, så de i tværfaglige samarbejder kunne fokusere på emnet for prisopgaven: ”Fremtidens Bolig – med vægt på bæredygtighed og tilgængelighed”. Det var dermed intentionen, at få en yngre generation af arkitekter og designere til at interessere sig for disse problemstillinger samt at tilføre diskussionen omkring bæredygtighed og tilgængelighed en række nye bud. Det er ofte i mødet mellem forskellige fagligheder, at noget nyt opstår, og prisopgaven viste, at også mødet mellem designere og arkitekter var frugtbart. Opgaven førte til seks visionære forslag, hvoraf vinderprojektet – Boase – siden er blevet udstillet, bl.a. på Louvre i Paris og på Bienalen i Venedig. Projektet fik umiddelbart efter prisopgavens afslutning tildelt Danske Designeres Visionspris 2001.

Boase – en ny generation

A. ”Vi skaber et sted over tid. Ved at indtage utilgængelige områder i byen. Forurenede områder. Plante træer, der renser jorden og gør området tilgængeligt.”

Målet må imidlertid være, at forene de tre former for miljøindsats i byggeri, der både rummer kimen til adfærdsmæssige, tekniske og arkitektoniske forandringer. Den form for byggeri, viser sig nu i en spirende fjerde generation af økologisk byggeri.

10 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

B. ”Vi forvandler et negativt sted til et positivt. En oase i byen til glæde for alle. En skov, der fortæller om en anden tid end byens.”

syntes u-trendy og kedelig, har det været svært at skabe interesse for de økologiske problemstillinger på arkitektskolerne. På arkitektskolerne var der faktisk engagerede lærere og elever, der allerede i 1970’erne havde taget de økologiske problemstillinger op. Men i 1980’erne

C. ”De private boliger er indbyrdes forbundet af et udspændt, oppusteligt intelligent tekstil, som ændrer karakter, idet det reagerer på lys- og temperaturudsving.”

gi og arkitektur, er ved at blive færdige fra skolerne. Det fik vi syn for, da Statens Byggeforskningsinstitut for et par år siden i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Designskole og Designskolen Kolding udskrev en

“Vi erobrer jorden tilbage til de kommende generationer.” Sådan formulerer vindergruppen Force4 intentionen bag deres projekt, Boase. Projektet tager udgangspunkt i de mange forurenede grunde, der findes i alle større byer. I Danmark er der registreret 14.000 forurenede grunde, og det vil koste et svimlende beløb at rense denne forurening ved hjælp af traditionelle rensningsmetoder. Projektet går ud på at etablere en beplantning på de forurenede grunde – en beplantning, der fører naturen og den tilhørende naturoplevelse ind i byen samtidig med, at planterne (bl.a. poppel og pil) renser den forurenede jord. Rensningen foregår ved, at planternes rødder nedbryder forureningen, og den kan TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

gennemføres i løbet af en kort årrække. Beplantningen skaber en grøn oase midt i den tætte by. I dette grønne åndehul opføres en boligbebyggelse, løftet op på søjler, så boligerne tillader lys og luft at finde ned til beplantningen. Søjlerne fungerer som sonder, der leder boligernes spildevand ned til planternes rødder. Her giver spildevandet næring til planterne og er på den måde med til at fremskynde renseprocessen. Al færdsel til og fra boligerne sker ad gangbroer, der er anlagt i højde med trækronerne. Langs disse gangbroer vokser boligerne frem – som reder på en gren, der vokser ud over grunden med afstikkere i for-

skellige retninger. Boligerne består af en privat del og en fælles del. Den private del fremstilles som en præfabrikeret letvægtskonstruktion, der kan skilles ad, så materialerne kan kildesorteres og genbruges senere hen. Byggeprocessen er optimeret ved hjælp af industriel præfabrikation, der gør det muligt at styre produktionen og reducere forurening og spild af ressourcer. De private boliger er grupperet omkring et fleksibelt fællesrum, der efter ønske og i forskelligt omfang kan inddrages i de mindre, private boliger. Force4 forestiller sig, at fællesrummet danner udgangspunkt for skabelsen af nye sociale relationer blandt beboerne. Mens de private boliger fremtræder i et stramt,

kubisk design, er fællesrummet afgrænset af en teltlignende konstruktion, bestående af et oppusteligt tekstil. Tekstilet er en intelligent klimaskærm, der kombinerer kendte teknologier i et nyt byggemateriale. Materialet opsamler energi i indvævede solcellefibre, det isolerer og ventilerer, og det reagerer på lys- og temperaturændringer, idet materialets oppustelighed gør det i stand til at skifte form og karakter afhængig af omgivelserne: som fuglene gør det om vinteren, puster materialet sig op og danner et isolerende luftlag ved lave temperaturer, mens luften slippes ud af materialet, når temperaturen stiger. Boase er et boligprojekt, der – placeret i grønne omgivelser i

den tætte midtby – skaber nye forestillinger om at bo i byen. Nye tekniske, kulturelle og arkitektoniske tendenser samles under samme tag, nye materialer kombineres og sammenkædes i ny og visionær formgivning. Og dermed har byggeriets målgruppe uden tvivl flyttet sig i forhold til det økologiske byggeri, vi hidtil har set. Der er tale om en ny generation af økologisk byggeri, der henvender sig til nye generationer af byboere. Og der er vel at mærke ikke tale om en utopisk luftkastel. Force4 har siden prisopgavens afslutning været tilknyttet en professionel tegnestue, og støttet af Fonden Realdania er gruppen i færd med at professionalisere projektet med henblik på realisering. En pensionskasse har meldt sig som bygherre til opførelse af en Boase bestående af 39 boliger, en række danske og udenlandske firmaer bidrager til udviklingen af ny teknik og nye byggematerialer, og Københavns Kommune har stillet en grund til rådighed på Nørrebro og har samtidig inddraget projektet i kommunens store byggeudstilling, Copenhagen X. Opførelsen af Boase forventes påbegyndt i 2004 med forventet indflytning i 2005. Fem år senere vil den forurenede grund være renset. Claus Bech-Danielsen (cbd@by-ogbyg.dk) er ansat som seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut (By og Byg), hvor han fungerer som koordinator for instituttets arkitekturforskning. Han har skrevet en ph.d.afhandling, hvori han anskuer byøkologien i et arkitektonisk perspektiv. I 1998 udgav han bogen ’Økologien tager form’, der samme år blev præmieret med Den Europæiske Solpris.

TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 11

Det økologiske byggeri har et image-problem Af Tove Lading

Økologisk eller bæredygtigt byggeri er først blevet synligt som begreb i løbet af de sidste 10-15 år. Det betyder ikke, at man ikke før den tid har arbejdet med sammenhængen mellem miljø og byggeri, men det har hovedsagelig været i relation til energiforbruget – og her især varmeenergi – mens de øvrige miljøfaktorer ikke rigtig betød noget. Men det kom de til! Erfaringerne med 1970’ernes lavenergihuse og efterisoleringer viste, at der i kølvandet på det lave energiforbrug fulgte en række andre problemer: dårligt indeklima, skimmelsvamp, øget elforbrug til belysning m.m. Samtidig kom der generelt mere fokus på andre miljøproblemer end lige energi. Tilsammen viste det

To bygninger, hvis ophavsmænd selv definerer dem som økologiske (eller i hvert fald miljørigtige): et halmhus under opførelse på Sjælland og Børsen i Berlin (ark. Nicholas Grimshaw). (Fotos: Tove Lading)

et behov for et mere helhedsorienteret miljøsyn, også i byggeriet. Det blev i første række græsrødderne og byfornyelsen, der tog udfordringen op. Og de gjorde det på et tidspunkt, hvor 12 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

mange dårligt nok kunne stave til ordet byøkologi, og hvor endnu færre vidste, hvad det indebar. Der fandtes ingen systematiske metoder til at arbejde med den tværgående miljøindsats og stort set ingen dokumentation for effekterne. Gabet mellem den professionelle og traditionelt meget konservative byggebranche og de idealistiske græsrødder var mere end stort. At netop byfornyelsen blev primus motor er ikke tilfældigt. Selv om potentialet umiddelbart ville være større i nybyggeriet, var det her, der både var den fornødne kvantitet, et vist frirum til at gøre noget på en anden måde samt frem for alt en økonomi til at finansiere det med. Og byfornyelsen viste sig istand til at bygge bro mellem idealer og professionalisme. Eriksgade, Hedebygade, Hestestaldskarréen og de farvede huse i Ålborg er nogle af de meget synlige projekter, som blev

gennemført i 1990’erne. Også de byggeøkologiske græsrødder fik større gennemslagskraft. Den økologisk landsby Thorup, VesterGror på Vesterbro, Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB), boligbebyggelsen Munksøgård og Projekt Friland for blot at nævne nogle af græsrodsprojekterne i samme periode. Projekter, der også nåede den ”etablerede” verden: LØB holder til i Byggecentrums lokaler, Munksøgård

ejes delvist af et almennyttigt boligselskab og Danmarks Radio har været aktiv i forhold til Friland, både som bygherre til et af husene og ved at formidle projektet.

flest ressourcer. Og skal det økologiske byggeri være mere end en parentes, og skal det kunne bruges som led i en samfundsmæssig strategi, så skal det ud til helt andre målgrupper; nemlig dem, der bruger ressourcerne.

Kursskifte Nu er der sket en opbremsning i det økologiske byggeri. Delvist af politiske årsager, men vel også fordi det er naturligt at gøre status. Hvad har vi lært af den byøkologiske indsats i 1990’erne, og hvor skal indsatsen lægges fremover? Kan byøkologien overhovedet betale sig? For at tage det sidste først: byøkologi vil aldrig kunne betale sig – for når det kan betale sig, holder man op med at kalde det byøkologi og betragter det i stedet som sund fornuft! Der er en række eksempler på tiltag, som for få år siden fik tilskud som byøkologiske forsøg, og som nu er almindeligt implementeret – med

energiruder og vandbesparende toiletter som de mest oplagte. Første og anden generation af byøkologien havde græsrødderne og byfornyelsen som primære aktører. De havde en klar funktion i forhold til at sætte byøkologien på dagsordenen og holde fast i den, og det har både været godt og nødvendigt. Men...! Hverken beboerne i de byfornyede ejendomme eller de økologiske græsrødder hører til de dele af samfundet, der bruger

Potentialet Hvem dét er, kan man få et fingerpeg om ved at se på udviklingen i energiforbruget – som ganske vist ikke er det eneste miljøproblem, men nok den væsentligste enkeltfaktor og samtidig den, der findes flest data for. Det er formentlig ikke helt forkert at antage, at tendenserne fra energiforbruget også gør sig gældende overfor andre miljøparametre. Fra 1988-2000 var det samlede energiforbrug i Danmark stagnerende til svagt faldende. Det skal sammenholdes med at bruttonationalproduktet i samme periode steg med over 25%. Tallet dækker over et egentligt fald i energiforbruget til transport, produktion og husholdninger (boliger). Også de offentlige serviceerhverv kan udvise et fald, hvorimod de private serviceerhverv (butikker og kontorer) har et stigende energiforbrug – og for el-forbruget endda en kraftig stigning!1 En af de væsentligste årsager til stigningen er, at de nye kontorbyggerier har et stort behov for ventilation og køling for at opnå et godt indeklima. Paradoksalt nok har energirudernes fremkomst ikke mindsket energiforbruget i denne sektor, men snarere været med til at øge det. I de fleste moderne kontorbyggerier har man en stor del af året et varmeoverskud som følge af mange PC’ere, mange mennesker, meget kunstlys og store glasarealer. Samarbejdet omkring De Store Bygningers Økologi2 udsendte i 2000 en serie infoark med eksempler på miljøbevidst TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

I Tyskland er der prestige i at bygge “økologisk” – det er ikke tilfældigt, at det forenede Tysklands fælles Rigsdag (t.v.) har et stærkt grønt image (tænk, hvis det nu var Christiansborg?). Ark. Norman Forster. DaimlerChryslers nye hovedkvarter på Potzdamer Platz har haft en særlig økologisk bygherrerådgiver, og byggeriet viser at miljøhensyn godt kan forenes med en “kapitalistisk” virksomhedsprofil. Ark. Renzo Piano. (Fotos: Tove Lading)

og energieffektivt byggeri i både ind- og udland. Serien var henvendt til beslutningstagerne, og de bedste eksempler fra bl.a. Tyskland, Holland og England viser byggeri, der bruger 30-50% mindre energi end ”normalt”. Et tilsvarende besparelsespotentiale for det danske kontorbyggeri har Teknologisk Institut regnet sig frem til.3 Og her taler vi vel at mærke ikke om meget dyre og spektakulære løsninger men om tiltag, der har en fornuftig totaløkonomi. De gode resultater opnås ikke ved enkelte, teknologiske fif, men handler om et bygningsdesign, hvor miljø- og energihensyn er tænkt ind i byggeriet fra starten; og hvor man faktisk når langt med viden og sund fornuft.

1. Det økologiske byggeri har et image-problem Store dele af den professionelle byggebranche har klart en afstandtagen og en berøringsangst overfor begrebet ”økologisk byggeri”. Økologi handler her om grise og gulerødder, og dér kan det da være godt nok; men i byggebranchen: nej tak! Koblingen til alternativ livsstil og byggemetoder, der ikke er professionelt gennemtænkte, får ualmindeligt mange til at stå af.

tegi vil det nok have lidt lange udsigter med at slå igennem.) De negative associationer ved ordet økologi er i øvrigt også årsagen til, at begrebet ”ressourcebevidst” byggeri er valgt i den idékonkurrence i Ørestad, som i øjeblikket afholdes af samarbejdet omkring De Store Bygningers Økologi5. Grundlæggende dækker begrebet over det samme, nemlig en helhedsorienteret miljøindsats med udgangspunkt i sund fornuft.

nogle gange også er entreprenøren), til en bruger, der typisk lejer sig ind på en 10-årig lejekontrakt. Der er ingen tradition for, at driftsudgifterne påvirker lejeniveauet, og heller ikke for at acceptere en lidt lavere forrentning af kvalitetsbyggeri, der burde holde værdien bedre og dermed være en mere langsigtet investering. (Men det kan det aktuelle overskud af kontorlokaler måske ændre på.)

Barriererne Da Energistyrelsen bestilte rapporten ”Barrierer for Energieffektivt Byggeri”(2001)4 var det bl.a. for at få belyst, hvorfor man ikke bygger på dén måde, når det nu kan lade sig gøre. Rapporten peger på årsagerne som et sammenfald af paradoksproblemer, mangler i uddannelsen af de tekniske rådgivere, strukturelle problemer i byggebranchen samt en skæv incitamentsstruktur, bl.a. i finansieringen af byggeriet. Skal man trække det væsentligste frem af det meget brogede billede, må det være følgende tre forhold:

TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

Når Danmarks Radio i sine Friland-programmer får skabt en kobling mellem byøkologi, halmhuse, polynesisk babymassage og folk, der siger deres gode job op for at leve på en lavindkomst, så er det ualmindeligt svært bagefter at skulle ”sælge” byøkologien til dem, der burde være den primære målgruppe! (Hvilket bestemt ikke skal tages som en kritik af, at der er folk, der vælger at leve på den måde, men som samfundsmæssig stra-

2. Der mangler økonomisk incitament til at finansiere miljøtiltag De, der finansierer anlægsudgifterne, er sjældent de samme, som høster en økonomisk gevinst ved nedsatte driftsudgifter. Det skyldes, at det er de færreste bygherrer, der bygger til sig selv. I de fleste kontorbyggerier er den egentlige bygherre en institutionel investor (f.eks. en pensionskasse), der finansierer byggeriet på initiativ af en developer (som

To forskningsinstitutioner, der begge har ønsket at deres forskning skal udtrykkes i bygningerne. Det hollandske forskningscenter for Skov og Landskab (t.v.) har fået store glasoverdækkede haver, ligesom der i byggeriet er anvendt mange forskellige træsorter og vegetabilske materialer. (Foto: Tove Lading) Det britiske byggeforskningsinstitut har opført Energy Efficient Office of the Future (t.h.), som skal være et referencebyggeri for fremtidens energieffektive kontorbyggeri – og som i øvrigt i vid udstrækning er bygget af genbrugsmaterialer. (Foto: BRE)

GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 13

Energiforbruget i det nye kontorbyggeri har været stærkt stigende i løbet af de sidste 10 år. Det skyldes en kombination af stigende krav til indeklimaet, flere varmeudviklende computere og kontormaskiner og – paradoksalt nok – udviklingen af energiruder. Det øger kravet til ventilation og køling. Det er muligt at bygge kontorer med et energiforbrug på 3050% under referencen; men det kræver at løsningerne er tænkt ind i byggeriet fra starten. (Foto: Tove Lading)

I den offentlige sektor finansieres byggeri stort set altid ved anlægsbevillinger. Selv om der er hensigtserklæringer om at tage totaløkonomiske hensyn, er det i praksis meget svært – især i den kommunale sektor. (Som en kommunal chef sagde: ”Vores horisont går maks. fire år frem, til næste valg!”) Og den øgede selvforvaltning gør det ikke nemmere: ”Det er svært at være en skole, der skal vælge mellem at bruge penge på energiruder og på vikarkontoen!”

hedsorienterede miljøsyn skal håndteres. Kvaliteten af rådgivningen er for svingende. I interview-undersøgelsen i forbindelse med den ovenfor nævnte rapport fremkom der flere eksempler på decideret dårlige løsninger, som var foreslået ikke kun af småfirmaer, men også af nogle af de store og ellers velrenommerede rådgivere, som selv mener at

ne svært ved at løfte, fordi der ikke er en markedssituation. Og endelig skal vi få løst de paradoksproblemer, der gør det svært at tage totaløkonomiske hensyn – derefter kan vi passende starte med at implementere de miljøtiltag, der har en god totaløkonomi; så kan de mere spektakulære komme bagefter.

1 ”Barrierer for Energieffektivt Byggeri”, Lading arkitekter + konsulenter A/S m.fl. for Energistyrelsen, 2001 2 Ørestadsselskabet, Københavns Kommune, Dansk Center for Byøkologi og Lading arkitekter + konsulenter A/S 3 se note 1 4 se note 1 5 Resultatet offentliggøres til sommer (formentlig juni) på hjemmesiden for De Store Bygningers Økologi (www.bygningsoekologi.dk)

3. Der mangler generel viden (”konsensus-viden”) Det kniber især med uddannelse i at håndtere et miljømæssigt helhedssyn; der mangler ”vidende generalister”. Ingeniøruddannelserne er traditionelt for sektoropdelte, og arkitekterne tænker mest i design og overlader det til ingeniørerne at klare de problemer, det måtte afstedkomme. Vi har fået ”Miljørigtig Projektering”, som er et værktøj til at inddrage miljøhensyn i projekteringen. Men et værktøj er aldrig bedre end dem, der bruger det; der er eksempler på byggeri, som er ”miljørigtigt projekteret”, men som alligevel er dårlige eksempler målt med miljømæssige alen. Bygherrerne fremhæver, at de ofte er på herrens mark, når de skal vælge rådgivere på miljøområdet. Der er ingen generel konsensus omkring, hvad der er godt at vide, og hvordan det hel14 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

have styr på miljøet. Og den slags trækker spor lang tid efter.

Hvad gør vi? Hvad skal der så til fremover? For det første skal vi væk fra fundamentalismen – det er de store ressourceforbrugere, der har det største potentiale, og de er fremtidens målgruppe. For det andet skal vi have bedre uddannelse – forhåbentlig kan nogle af de nye tværgående ingeniøruddannelser markere sig her. Vi skal have bedre dokumentation – her kommer man ikke uden om offentlig støtte; dét område har markedskræfter-

Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S. Beskæftiger sig med rådgivning omkring miljørigtigt byggeri. Forfatter til flere rapporter og publikationer om emnet. Projektleder for samarbejdet omkring De Store Bygningers Økologi (Ørestadsselskabet, Københavns Kommune, Dansk Center for Byøkologi og Lading arkitekter + konsulenter A/S), der bl.a. står for idekonkurrencen om ressourcebevidst byggeri i Ørestad.

Herhjemme er miljøhensyn kun i begrænset omfang slået igennem i erhvervsbyggeriet, og hvis det sker, er det ofte som tekniske “fix”. Men der findes enkelte gode eksempler: T.v. plejehjemmet i Hundige, der slet ikke var tænkt økologisk – men som udmærker sig ved gennemtænkte kvalitetsløsninger, og som faktisk viste sig at have et energiforbrug på det halve af byens øvrige plejehjem. Ark. Thure Nielsen & Rubow T.h. hovedkvarteret for Pihl & Søn, der udmærker sig ved høj kvalitet og ved at miljøhensyn er en integreret del af bygningens udformning, og ikke noget man har hægtet på bagefter. Ark. KHRAS. (Fotos: arkitekterne.)

TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

Æstetik, fornuft og boligbyggeri Af Sabina Holstein Aarup

Det er først efter en årrække, at man realistisk kan vurdere, hvor bæredygtigt en bygning i virkeligheden er. For at et hus stadig kan være attraktivt efter 50 år, er det afgørende, at det er af høj arkitektonisk kvalitet kombineret med holdbare og miljøvenlige materialer. Et materiale, der skal udskiftes efter 10 år, kan være billigere i anskaffelse men dyrere i det lange løb. Den totaløkonomiske betragtning er ofte forenelig med den miljømæssigt mest fornuftige løsning. Ressourcebesparelser er i høj grad afhængige af sund fornuft. Det er muligt at orientere sit hus optimalt med hensyn til naturlig ventilation og solindstråling, samt at vælge miljøvenlige, holdbare materialer og et æstetisk holdbart design. Det er et realistisk mål inden for dansk nybyggeri at prioritere disse faktorer konsekvent. Der ligger et stort potentiale i den grønne byggesektor, og sammenlignet med vores nabolande er der lang vej igen i forhold til lovgivning, byggevareproducenter og miljømål. Der findes allerede mange vellykkede eksempler i Danmark og specielt i Tyskland og Østrig. Når man ser disse huse, er det ikke ”græsrods-halmballe”-indtrykket, man får, men derimod huse, der er elegante, brugbare, tidssvarende og gennemtænkte. Det er denne vej vi skal stræbe efter at gå, så miljømæssigt sunde huse bliver udbredte, fordi de er socialt attraktive, økonomisk fordelagtige og arkitektonisk vellykkede. På vores breddegrader er der mange fordele ved den kompakte hustype. Den har et fornuftigt overfladeareal i forhold til indre rum, og det mindre facadeareal (hvis det er velisoleret) er energibesparende. I Skejby ved Århus har Tegnestuen Vandkunsten i TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

1998 tegnet en rækkehusbebyggelse, der har holdt sig inden for et normalt byggebudget. Økohusbebyggelsen har tillukkede facader mod nord og store velisolerede glasfacader mod syd. Disse glasfacader har indbyggede felter til solvarmeanlæg. Skorstenen fungerer både som ventilation og køleskakt med alle installationer, og den er forberedt til at indeholde en regnvandstank. Det østrigske arkitektfirma Baumschlager & Eberle (B&E) har tegnet højkvalitetsprojekter igennem en årrække. Ideer genbruges og raffineres fra projekt til projekt, tilpasses lokale forhold, og er oftest gennemtænkte, gennemafprøvede og bæredygtige økonomisk og miljømæssigt. I Innsbruck i Østrig har B&E opført et kompakt etage-

boligbyggeri, ”Mitterweg”, hvor byggeudgifterne har været lavere end ved et traditionelt boligbyggeri. Huset orienterer sig rundt om en trappe, og har en stor grad af fleksibilitet i lejlighederne, fordi opholdsrummene orienterer sig som store, åbne rum langs med facaderne, og servicerummene ligger i midten af huset omkring det centrale dagslysbelyste trapperum. Husets facade består af egetræslameller, der delvist dækker altanerne og giver huset en levende og elegant facade. Træfacaden tilfører et æstetisk kvalitetsløft og skjuler de præfabrikerede elementer. Huset opnår en besparelse på 70% i opvarmningsudgifter i forhold til traditionelt boligbyggeri ved en række simple og intelligente tiltag; brugsvandet bli-

Økohus Skejby i Århus. (Fotos: www.vandkunsten.com)

ver op- eller forvarmet af en solfanger på taget, en speciel jordvarmeinstallation kan både varme og køle indendørs, og aktiv ventilation med varmegenvinding sørger for frisk luft uden unødigt varmespild. B&E arbejder bevidst med både økonomisk og økologisk optimering. Deres erfaringer er en kilde til inspiration for den proces, arkitekter og bygherrer herhjemme kunne vælge at arbejde med.

Øko-byggeriet ”Mitterweg” i Innsbruck. (Foto: Lars Køhler)

GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 15

Bæredygtigt high-tech Af Bendt Ulrich Sørensen

gisk feedback, var en idé, der kun kunne gennemføres takket være den politiske vilje, som den da tyve år gamle grønne bevægelse i Tyskland havde affødt. Renoveringen af Der Reichstag i Berlin er for Foster en satsning på alternative teknikker til energiproduktion. Ved at producere energi i stedet for kun at forbruge den, forsøger han at genoprette den økologiske balance, hvilket Foster ser som en vision for det offentlige; at udtrykke en optimisme i forsøget på at skabe et bæredygtigt samfund. Bygninger står i dag for halvdelen af energiforbruget i den vestlige verden, hvilket arkitekturen ifølge Foster selv må forsøge at ændre. Rigsdagsbygningen havde efter istandsæt-

Projekterne fra den engelske arkitekt Norman Fosters tegnestue forsøger at kombinere en fremtidsrettet arkitektur i en højteknologisk udformning med miljømæssig bæredygtighed. Foster, der har designet lufthavne, fabrikker og skyskrabere, laver arkitektur, der indeholder overvejelser om bæredygtighed og økologi som f.eks. renoveringen og ombygningen af den tyske Rigsdag, et moderne eksklusivt træhus i Schweiz og projekteringen af en skyskraber i London. Foster forsøger at bruge bæredygtige løsninger med hensyn til energiforbrug og indeklima. Beplantninger, naturlig ventilation og sollysindfald og -varme indgår som elementer i et design,

Til venstre: Swiss Re bygningen i London ventes færdig i 2004. Fotos: Grant Smith, nov. 2002. Se www.fosterandpartners.com og www.30stmaryaxe.com Nederst: Rigsdagen i Berlin. Se også Global Økologis forside.

der minder om det, man ellers kender fra science fiktion. Bygningen Swiss Re, der er under opførelse i London, minder i formen om en raket eller en agurk med sine spiralformede haver, der slynger sig op i himlen; et symbol på vækst og stræben som en kommentar til vor tids dilemma, hvor økonomisk vækst fremkalder økologisk forfald. Med sin dobbeltbuede facade fremstår bygningen mindre massiv end en retlinet blok, og den vind, der plager fodgængere ved foden af traditionelle skyskrabere, minimeres. Den er konstrueret som et diagonalt net, der minder om en ananas eller mere præcist en fyrrekogle. I fyrrekogleskæl er det enkelte skæl 16 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

placeret i en vinkel på 137,5 grader i forhold til det foregående. Dette vækstmønster, der kaldes Fibonacci-rækken, er den mest effektive måde at skabe maksimal lys og luft på. De spiraliske haver, der bryder etagerne op gennem bygningen, har som grønne lunger den funktion at skabe et internt mikroklima, der reducerer energiforbruget og skaber et bedre indemiljø. Der er overvejelser om at placere en energiproducerende vindturbine i toppen; mest som en offentlig symbolik, der ifølge Foster ”skal sende det rigtige signal på det helt rigtige tidspunkt”. I forhold til ”frihjulskapitalismen”, der i de senere år har hævdet sin magt gennem

stadig højere bygninger, vil han vise at højde i sig selv ikke er et mål, men i stedet sætte skønhed og økologisk korrekthed som den fuldendte løsning på en arkitektonisk opgave. Forløberen for denne bygning er Commerzbank i Frankfurt, hvor ideen om separate grønne atrier, mikroklimaer med økolo-

telsen i 1960’erne med oliefyret centralvarme, aircondition og kunstig belysning et energiforbrug svarende til 5000 moderne hjem. Efter den seneste ombygning er forbruget målt i CO2-udledning nu nedbragt med 94%. Foruden solenergi, naturlig ventilation og systemer, der ved hjælp af spejle benytter dagslys, har bygningen et eget kraftværk, der kører på biobrændsel i form af rapsolie, som er næsten CO2neutralt. Overskydende energi kan lagres som enten varmt vand i vandførende lag 300 meter under jorden eller som kølet vand i 100 meters dybde. Regnvand opsamles i tanke til brug som ”gråt vand” i de sanitære installationer. TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

Pionererne i Hjortshøj Af Bo Normander

”Det, som byggeriet i Hjortshøj er mest kendt for, er materialevalget. Det er et pionerarbejde, som vi startede for godt 10 år siden” fortæller arkitekt og Grøn Guide Hans Jakob Jakobsen ivrigt inden han på en solrig martsdag viser Global Økologis udsendte rundt i Andelssamfundet i Hjortshøj nordvest for Århus. ”Til husmurene bruger vi stampet ler, som er udgravet her i området, og lersten, som vi selv har brændt 150.000 af. Til isolering bruger vi hør eller papiruld. Mineraluld er bandlyst. Vi anvender også naturmaling efter egne opskrifter. Det er vigtigt for os, at materialerne er sunde og miljøvenlige” pointerer Hans Jakob. Bebyggelsen – 46 leje- og 21 ejeboliger, der er opført i et skønt rod – er baseret på ideen om et social-økologisk lokalsamfund, der rummer både boliger, arbejde og landbrug. Beboerne har forpagtet 23 hektar land, der dyrkes økologisk og giver mulighed for delvis selvforsyning af grønt, æg og kød. I øjeblikket har

De fleste boliger i Hjortshøj er beklædt med træ og er orienteret med opholdsrum og store vinduespartier mod syd for at udnytte den passive solvarme. Solfangere bidrager til opvarmning af boliger og brugsvand. (Foto: Bo Normander)

stedet 16 ansatte inkl. en landmand og den Grønne Guide. Spildevand renses i bede af

Munksøgård – økologisk byggeri ved Roskilde

Munksøgård er et bofællesskab med 100 boliger, hvor udstrakte miljøhensyn er indtænkt både ved etableringen og drift: bevidst materialevalg, solvarmeanlæg, seperationstoiletter, regnvand til vaskeri, flisfyret varmeanlæg, lavenergipærer, træfacader og lavenergivinduer. Et TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

af fælleshusene (herover) er bygget som halmhus, dvs. halmballer er brugt som isolationsmateriale, og murene er lerklinede. På taget er der lagt isolerende muslingeskaller og solfangere. (Foto: Søren Dyck-Madsen)

piletræer, og bebyggelsen har lige fået eget varmeanlæg, der bl.a. kører på træflis fra piletræerne, der høstes hvert tredje år. En ny ”landbørnehave” er også ved at blive opført. Flere af beboerne har brugt årevis på at bygge deres eget drømmehus af genbrugsmaterialer og efter de ypperste ideer om bæredygtighed. Omverdenen har af og til set med stor skepsis på

øko-byggerne i Hjortshøj, også dem med pengepungen. Hertil siger Hans Jakob: ”Det er kun Realkredit Danmark, der vil yde kreditlån op til 80%. Kreditforeningerne er generelt meget konservative og vil helst ikke risikere at miste penge på noget som de opfatter som for alternativt og usikkert. Men vi har vist, at det fungerer fint at tænke og bygge økologisk.”

Hedebygade på Vesterbro i København I Hedebygade 5-7 på Vesterbro i København er sollyset på en helt særlig måde brugt til at forbedre lysforhold og indeklima i lejlighederne. På ejendommens tag er monteret en såkaldt heliostat, hvorfra solens stråler reflekteres og via en spejlbeklædt lysskakt, placeret midt i bygningen, kaster sollys ned i lejlighedernes køkkener og badeværelser. Det er således muligt, på en novemberdag, at have sollys på et indeliggende køkkenbord på 1. sal. (Foto: Søren Dyck-Madsen)

GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 17

Bæredygtigt byggeri: Hvad kan du selv gøre? Af Claus Wilhelmsen, Xenia Thorsager Trier og Bo Normander

Da det at redde verden ikke er en tilskuersport, er din bolig et oplagt sted at komme på banen og markere dig som miljøbevidst borger. Det behøver ikke være en uoverkommelig opgave, at bygge og indrette din bolig bæredygtigt. Samtidig kan du glæde dig over et godt indeklima, langtidsholdbare løsninger og smukke materialer. For dig der er inspireret og vil i gang nu, men ikke ved, hvor du skal starte, er her en guide til bæredygtigt byggeri med nogle råd og links.

Genbrug Køb om muligt genbrug. Det er både smukt med de gamle materialer, godt for miljøet og er ofte den billigste løsning, men det kan tage sin tid at finde frem til dem Det er en god idé med genbrugsmursten, -tømmer og -solfangere. Det kan f.eks. findes gennem lokalavisen, Den Blå Avis og på nogle byggemarkeder Brugte skruer, søm, beslag m.v. er lette at få fat i Brugte og antikke møbler er en livsstil for mange og kan skaffes overalt

Materialer Vælg så vidt muligt fornybare materialer; f.eks. er plantematerialer som træ, strå og hør 18 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

fornybare (dvs. genskabes i naturen), hvorimod materialer lavet af olie såsom plast ikke er fornybare Vælg træ, der er FSC-mærket, så er du sikker på at undgå sjældne træarter (f.eks. fra regnskove), og at der bliver plantet nye træer, der sikrer grundlaget for skoven og biodiversiteten Træet skal helst være massivt. De fleste laminat-gulve/skabe indeholder limede spånplader Anvend tunge (varmeoplagrende) materialer i væg og gulv, f.eks. ler, mursten, fliser, og lav evt. et sandlager under dit nybyggede hus til at oplagre (sol)varmen Gå udenom fugemasser og plast- og skumprodukter til tætning af døre og vinduer. Mørtel er et godt alternativ Undersøg levetiden på materialerne. F.eks. kan termovinduer være billige at anskaffe, men holder ikke så længe som koblede eller forsats vinduer. Hvis du skal bygge nyt, så kan du overveje at bygge et halmhus. Det er bygget af halm, træ og ler og er en billig og bæredygtig løsning, der godt kan se smart ud. Se f.eks. www.dr.dk/halmhuset

Isolering Efterisolér det gamle eller det nye hus med alternativ isolering: Vulkansk sten og EPS (ekspanderet polystyren) er godt til isolering af fundamentet. Papiruld og hørmåtter er godt til loft og vægge (produceret af rester fra papir- og tekstilindustrien). Muslingeskaller isolerer ikke så godt

som hør og papir, men er dekorativt på tage eller i bede Gå udenom mineraluld, da det kræver meget energi at fremstille og også giver et dårligt arbejdsmiljø (kløe og kradsen) Isolér godt men sørg også for ventilation, da fugtig indeluft kræver mere energi at varme op og giver dårligt indeklima

Vinduer Vælg dine vinduer med omhu, så de både giver godt lys/energi ind og har så få kuldebroer som muligt, så der ikke er træk fra vinduerne I stedet for at købe nye vinduer kan det ofte være en idé at restaurere de gamle (især hvis det er koblede vinduer eller vinduer med forsatsruder) Vælg A-mærkede energiruder til nye vinduer. Energiruder er kendetegnet ved at have en meget tynd metalbelægning påført glasset, hvilket giver en bedre isoleringsevne (dvs. en lav U-værdi). Ved at bruge energiglas i vinduer kan solens varme fanges og endda oplagres i boligen, hvis der er brugt tunge materialer i mur og gulve såsom beton, ler, klinker, mursten og tegl Få mere information om vinduer i Miljøministeriets vejledning “Bliv varm på dit vindue”, som kan fås på dit lokale energikontor eller via www.varme-vinduer.dk

Maling Anvend så vidt muligt vandbaseret maling indendørs. Plastmaling er mange ting, og kan være så tæt at huset ikke kan ånde og evt. træværk rådner – omvendt holder det i længere tid. Der findes også lim-malinger, man selv kan blande efter gammel opskrift Vælg linolie eller alkyd-maling (er diffusionsåbent dvs. tillader materialet at ånde) til udvendigt træværk og kalk eller silikatkalk til murværk Indvendigt er linolie ikke en god løsning, da den let bliver snavset Træ der ikke kræver imprægnering (hårdt træ) kan være et alternativ

Vand Opsaml regnvand og det “grå” vand (spildevand fra køkken og bad). Det kan bruges til toiletskyl, og regnvand er i øvrigt det dine planter i haven allerbedst kan lide, for det indeholder ikke kalk (i diverse havecentre kan du købe en regnvandstank) Hvis du har fællesvaskeri, så undersøg om det kan bruge regnvand Brug vandsparere på alle haner Læs mere om brug af regnvand på www.nyrupplast.dk/brochurer

TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

Transport Varme Vælg en alternativ varmekilde: Solfangere kan bruges til opvarmning af brugsvand og rum. De kan placeres på taget, helst mod syd, næstbedst mod øst. Masseovn, brændeovn eller stokerfyr kan bruges til opvarmning om vinteren. Især masseovnen udnytter brændet godt og stenene holder på varmen i lang tid Hvis du bygger nyt, overvej da placeringen af huset, så det bedst muligt udnytter solens energi. Overvej om der virkelig er brug for mange kvadratmeter (de er både dyre i energi og at bygge). Forsøg at begrænse fladerne, der vender ud mod det fri, f.eks. ved at bygge i højden Åbne, store vinduesflader vendes mod syd for at udnytte solens stråler

Kemikalier Undgå unødvendige og/eller skadelige kemikalier. For det meste findes der gode alternativer Se efter produkter mærket med Svanen eller Blomsten (f.eks. wc-rens og opvaskemiddel). Svanen er det nordiske miljømærke, mens blomsten er EUs. Når man køber en miljømærket vare, har man garanti for, at den er blandt de mindst belastende for miljøet uden at kvalitet eller funktion forringes (læs om mærkerne på www.ecolabel.dk)

Affald

Energi Vælg hårde hvidevarer, der er energimærket med A. Især køleskab og fryser, som står tændt hele tiden, har betydning, men også ovn, vaskemaskine, opvaskemaskine, lys i huset, elvarme på badeværelset, computere, TV og musikanlæg forbruger en del energi Prioritér lavenergipærer. De er dyrere i anskaffelse men holder meget længere og bruger langt mindre strøm end glødetrådspærer Solceller. Overvej om noget af strømforbruget kan dækkes af solceller. Velegnet til kolonihaver, øde sommerhuse og lign. Solcelleteknologien er i rivende udvikling TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

Sorter dit affald. Hvis din kommune ikke gør det, så ring og efterspørg det Hvis du har en have, så lav en kompostbeholder/-bunke. Flere kommuner yder tilskud til en beholder; ring og spørg den Tekniske Forvaltning Undgå eller genbrug emballage Anskaf et multtoilet eller seperationstoilet, det bruger minimale mængder af vand. Urinen kan opsamles og bruges som gødning i haven Hvis du er virkelig motiveret, så lav dit eget pile- eller sivrensningsanlæg, der renser dit spildevand (det ”grå” vand) (se. f.eks. www.baeredygtig.dk)

Vælg en bolig tæt på dit arbejde og tæt på kollektiv transport Sørg for en god cykel; det er sundt for dig og for miljøet Pendler du og vil/kan ikke bruge kollektiv transport, så prøv samkørsel med andre f.eks. via www.pendler.dk eller www.andelsbil.dk Hvis du absolut har behov for en bil, så invester i en delebil sammen med dine naboer og/eller vælg en lavenergibil eller elbil

Statens Byggeforskningsinstitut (undersøgelser/specifikationer for øko-byggeri) www.sbi.dk Teknologisk institut (undersøgelser/specifikationer for økobyggeri) www.teknologisk.dk By og Boligministeriet (bl.a. tilskud til økologiske byggeinitiativer) www.oebm.dk RealDania (tilskud til byggeinitiativer) www.realdania.dk Merkur Bank (yder lån til økobyggeri) www.merkurbank.dk Skorstensfejerne (fordele og ulemper ved forskellige ovntyper)

www.skorstensfejer.dk Links Dansk Center for Byøkologi (database over dansk byøkologi)

Simple Living (netværk for mennesker der lever ”enkelt”)

www.simpleliving.net

www.byokologi.dk

Deatech Research (links og info)

Landsforeningen for Økologisk Byggeri www.lob.dk Landsforeningen for Økosamfund

www.deatech.com/natural/

www.gaia.org/losdanish

www.egenvinding.dk

Genbyg (genbrug og nye miljøbyggevarer, bøger og links)

DR’s hjemmeside om Økologisk Byggeri www.dr.dk/

www.genbyg.dk

undervisning//bygom

Genbrug af gamle mursten

DR Friland (bl.a. om øko-landsby ved Feldballe på Djursland)

www.gamlemursten.dk NetArkitekten (øko-byggeri, lovgivning, råd, links)

Egen Vinding og Datter (bæredygtigt byggefirma)

www.dr.dk/friland

www.netarkitekten.dk/ kategori/byghv/altr.htm Solenergicentret (info om solvarme og -celler)

www.solenergi.dk Raadvad, Nordisk center til bevarelse af håndværk

www.raadvad.dk

Bøger

A-mærkning af hvidevarer og el-pærer

Der er et væld af bøger at vælge imellem, især på engelsk. Til begynderen som gerne vil vide lidt om det hele kan David Pearsons bog ”Det grønne hus” anbefales (fås gennem www.genbyg.dk). Prøv også ”Økologisk byggeri” af Thomas Schmitz-Günther og ”Økologien tager form” af Claus Bech-Danielsen. Landsforeningen for Økologisk Byggeri har endvidere en lang række gode pjecer, bl.a. om alternativ isolering, alternative energikilder, ler og halmbyggeri.

www.hvidevarepriser.dk og www.a-paere.dk FSC-mærket/bæredygtigt træ

www.fsc.dk og www.nepenthes.dk Bliv varm på dit vindue (lavenergiruder m.v.)

www.varme-vinduer.dk Pendlernet (Danmarks største database for pendlere/samkørsel)

www.pendler.dk Økologisk netværk (nyheder og links) www.eco-net.dk

GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 19

Tog og busser

uden betaling

Af Frank Furet

Hvorfor skal man betale for tog og anden offentlig transport? Hvis man virkelig betragtede togtransport som en offentlig service, kunne den være 20 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

gratis. Det ville på ingen måde være dyrere for samfundet, der tværtimod ville spare på de mange udgifter, som andre transportmidler medfører, især bilen og flyet.

Aldrig tidligere har europæerne været så meget på farten. I de sidste år med økonomisk vækst (1998 til 2001) er mobiliteten af fragt og mennesker steget med 4% om året (i stedet for 2% årligt mellem 1933-1997); en udvikling, der næsten udelukkende vedrører biltrafik og flytrans-

Hvorfor er det ikke gratis at rejse med tog?, spørger den belgiske forfatter Frank Furet. (Foto: Søren Dyck-Madsen)

TOG OG BUSSER UDEN BETALING

port. Den kollektive transport taber regelmæssigt andel i forhold til privatbilismen. Vesteuropæerne har tilsyneladende valgt at tilsidesætte liv og helbred til fordel for deres biler. Dermed accepterer de i praksis en ophobning af alvorlige problemer som luftforurening i de store byområder, øget udledning af CO2 og hermed øget drivhuseffekt, trafikpropper, larm, stress og generelt forværret livskvalitet.

Indirekte omkostninger Bilsektoren i Frankrig udledte i 1998 46.000 tons svovldioxid, 783.000 tons NOX (kvælstofoxider) og 124.000 tons CO2 mod kun hhv. 200, 9.000 og 700 tons for jernbanerne. Bilen medfører indirekte omkostninger, der er mere end fire gange større end jernbanetransporten pr. rejsende pr. kilometer. Hvis man medtager fragt, er bilsektorens omkostninger fem gange større end jernbanens. Østrig, Frankrig og Schweiz har igangsat et forskningsarbejde om de indirekte omkostninger, der skyldes transportsektorens luftforurening. Denne undersøgelse har foreløbig afdækket 2.000 dødsfald før tiden om året i Østrig og 17.600 i Frankrig, titusindvis af børn og voksne, der lider af luftvejssygdomme og heraf følgende behandlingsbehov eller hospitalsindlæggelser og endelig op mod 16 millioner tabte arbejdsdage i de tre lande. De ikke-fysiske omkostninger som følge af smerter, andre lidelser og nedsat livskvalitet samt de øvrige omkostninger i form af tabt arbejdsfortjeneste og medicinsk behandling løber op i 200 mia. kr. pr. år for de tre lande, dvs. 2.600 kr. pr. indbygger. En undersøgelse foretaget for de internationale jernbaners sammenslutning (UIC) anslår, at de indirekte omkostninger i TOG OG BUSSER UDEN BETALING

transportsektoren udgør 10% af de europæiske landes samlede bruttonationalprodukt. Vurderingen er foretaget ud fra ulykker, luftforurening, risiko for omfattende klimaforandringer, larm, trafikpropper og en lang række andre miljømæssige påvirkninger. Undersøgelsen, som har sammenlignet alle transportformer (veje, jernbaner, lufttrafik, søvej) i 17 europæiske lande (EU plus Schweiz og Norge) både for person- og fragttransport, vurderer, at 92% af de indirekte omkostninger skyldes transport på landevejene. Undersøgelsen viser, at privatbilismen er ansvarlig for langt de fleste indirekte omkostninger (to gange mere end fly og tre gange mere end bus eller tog). Disse vurderinger er per definition relativt upræcise (hvordan skal vi opgøre værdien af et menneskeliv eller udregne i kroner, hvor farligt det er for børn at cykle eller for gamle menne-

kollektiv trafik. Nu er debatten på vej op igen; denne gang båret af spørgsmål omkring bevægelsesfrihed, kapitalisering af jordens ressourcer, fri adgang for alle og miljøproblemer. Netværket No Pasaran! (nopasaran.samizdat.net) gennemførte i 1999-2000 en række ”gratis tog”-aktioner i Köln, Monaco og Nice. Organisationen Collectif Sans Ticket (CST, www.collectifs. net/cst) præsenterede i Marseilles i 1999 tanken om gratis kollektiv transport overfor brugerne ved at holde adgangssystemet til metroen på en enkelt station åbent i tre kvarter. CSTs synspunkt er, at billetter og abonnementskort kun gavner dem, der har råd til at købe dem. CST konstaterer, at billetindtægterne kun udgør 30% af metroselskabets samlede budget, hvilket betyder, at de knap nok dækker fremstillingen af billetterne, vedligeholdelsen af stempelmaskinerne og kontrollørerne. Vil det

”Vil det sige, at man betaler sin billet bare for at lønne en, der skal se, om man har købt den?” sker at gå på gaden?), men opgørelsen giver dog en mulighed for bedre at forstå de indirekte omkostninger, som vej- og lufttransport fører med sig.

Gratis kollektiv trafik? Som reaktion på transportpolitikkens udfordringer kom forskellige grupper tilbage i 1960’erne med forslag om gratis kollektiv trafik. Disse forslag blev gjort til genstand for nøje overvejelser og derefter forkastet af den politiske verden, jf. Colin Ward (la liberté de circuler (frihed i trafik), Silence, 1993). I tresserne var Londons Great Council tæt på at vedtage gratis

sige, at man betaler sin billet bare for at lønne en, der skal se, om man har købt den? Oven i købet opstår 60% af konfliktsituationerne i Marseilles metro under billetkontrollen, så jo mere kontrol man indfører, jo flere sikkerhedsvagter og overvågningskameraer skal man have. Bøder og lignende tiltag overfor rejsende, som ikke kan betale deres billet, fører kun til øget udstødning og forgældelse af de fattigste. CST snakker om ”social usikkerhed”. I Bruxelles og Liege blev CST dannet i 1998 med udgangspunkt i et arbejdsløshednetværk og et bistandskontor,

som ikke mere kunne dække brugernes nødvendige transportudgifter. De høje billetpriser var en reel hindring i forhold til frit at bevæge sig og danne netværk. CST besluttede derfor at udstede et kort ved navn CDT (carte de droit aux transports), der gav ret til fri transport, hvilket er kernen i CSTs krav. Brugerne af kortet benytter det til dagligt uden nødvendigvis at være aktivister i CST. De accepterer systematisk at fremvise deres IDkort, kontrollørerne giver dem en bøde (som CST dækker) men tillader dem samtidig – i overensstemmelse med reglementet – at fortsætte deres rejse. Der opstår stort set ingen konfrontationer mellem rejsende og kontrollører, og aktionens politiske karakter forbliver helt indlysende. CST hævder, at CDT-kortet befrier ordet og kommunikationen og hermed konfronterer både trafikselskabet og politikerne med et tiltag, som de på ingen måde kan styre.

Juridiske spændinger Der verserer for tiden to juridiske sager i Belgien; den ene hos SNCB (de belgiske statsbaner) og den anden hos STIB (Bruxelles kollektive trafikselskab). STIB stævnede i juni 2001 15 brugere fra CST for den civile domstol og kræver en afgørelse til fordel for et forbud mod enhver offentlig debat om gratis transport. CST anklages for at være en sammenslutning af forbrydere og for at udøve undergravende virksomhed, i og med at CST forsøger at overtage/overflødiggøre kontrollørernes arbejde. STIB ønsker at stoppe den interne ”forblødning” og lægger op til bøder på 150 Euro for fremstilling eller udbredelse af nogen form for formidling om gratis adgang til det kollektive transportsystem – også selv om GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 21

de ikke er en del af CST. STIBs advokat kræver også, at de 15 indstævnede skal dømmes til at betale 30 Euro pr. folder som de måtte uddele. STIBs ledelse prøver på denne måde at udrydde de mange kontakter og den solidaritet, som opstår under de såkaldte Free Zone aktioner. Disse går ud på, at grupper af passagerer med forbindelse til CST klædt i hvide overalls går gennem metro og sporvognsanlæg og uddeler information om projektet med gratis transport og dens bæredygtighed, mens andre grupper forsynet med mobiltelefoner undersøger, hvor kontrollørerne befinder sig, og formidler disse oplysninger til de ”hvide” grupper. SNCB sagsøger derimod ikke CST som organisation, men lader staten sagsøge passagererne individuelt på baggrund af et kongeligt dekret fra 1895, ifølge hvilket det at rejse med tog uden billet er en forbrydelse. SNCB har siden år 2000 systematisk lagt sag an mod dem, der bruger kortet. Det er blevet til 30 domme, hvor straffene går fra betinget fængsel til bøder.

Det politiske aspekt De belgiske grønne, Ecolo, gav i 2000 CST besked om, at Ecolo ”aldrig har forholdt sig positivt overfor gratis kollektiv transport”. Siden hen er de grønnes holdning dog blevet noget mindre firkantet ikke mindst på baggrund af de ovenfor nævnte undersøgelser. CST har også kontakt med andre politiske partier og har til hensigt at kontakte medlemmer af Europa-Parlamentet uden hensyn til politisk tilhørsforhold. Det handler om at arbejde på gadeplan, at lave aktioner og lobbyisme, at få debat ind så mange steder som 22 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

muligt og at skabe kontakt mellem forskellige aktører. CST har også været i kontakt med de fagforeninger, som repræsenterer medarbejderne i SNCB og STIB. I langt de fleste tilfælde har holdningen hos de ansatte været positiv, hvilket i nogle tilfælde har medført solidariske handlinger f.eks. under Free Zone aktioner.

Om det økonomiske Gratisprincippet er den eneste garanti for frihed og lige adgang

Nogle resultater De mange seriøse argumenter og aktioner, som har set dagens lys i mange byer, amter og regioner i Europa, viser, at kravet på ingen måde er urealistisk. Gratis transport er nu en virkelig mulighed; visse kampe har båret frugt, og der er f.eks. indført gratis kollektiv trafik i de franske byer Compiègne (30.000 indbyggere) og Issoudun (18.000) eller billetpriser gradueret efter indtægt (i amtet Midi-pyrenées og byen Caen).

”At gøre den kollektive trafik gratis indebærer ikke et økonomisk problem. Det kræver blot politisk mod og et opgør med et tabu: At have gratis offentlige ydelser i et profitbaseret samfund.” til de kollektive goder. Ethvert betalingssystem udgør i sig selv en forhindring. I virkeligheden finansierer enhver af os en stor del af det kollektive trafiksystem, som samtidig er forbudt område, hvis vi ikke har råd til at betale en gang til. Både i Paris og Bruxelles er transportselskaberne for 75 procents vedkommende finansieret over skatterne. At fjerne billetten, stempelmaskinerne og en del af kontrollen ville allerede dække en stor del af de manglende 25%. Resten kan hentes ved at nedsætte de indirekte omkostninger forbundet med privatbilismen. At gøre den kollektive trafik gratis indebærer ikke et økonomisk problem. Det kræver blot politisk mod og et opgør med et tabu: At have gratis offentlige ydelser i et profitbaseret samfund.

Det flotteste resultat findes i den belgiske by Hasselt (70.000), som i 1997 i total modstrid med den øvrige verdens adfærd gennemførte totalt gratis adgang til byens kollektive trafik. Byrådet havde mod til at stemme nej til nye parkeringsområder i den indre by, til at udtale ordet ”gratis” højt, til at gå i dialog med alle de forskellige meninger i byen (erhvervslivet, passagerer, transportselskaber, minoriteter) og til at sætte de forskellige aktører i kommunen sammen. Den indre by er nu givet tilbage til fodgængerne; parkeringspladserne er anbragt i byens udkant tæt på busserne, lyssignalerne er afstemt efter busserne, der er anlagt mini-tunneler under vejene for fodgængere og cyklister, der er gratis udlån af cykler, og der er anlæg af grønne områder. Man forsøger kort sagt at ændre tankegangen radikalt ved at holde op med at bruge bilen som kernepunkt i al byplanlæg-

ning. Busparken er gået fra 8 til 27 og antallet af linier er gået fra 4 til 9. Det månedlige antal passagerer er gået fra 30.000 i marts 1997 til 291.000 i marts 2000; altså en tidobling på tre år. 16% af passagererne er gået væk fra bilen. 23% af de studerende bruger den kollektive trafik mod før 9,7%. Buschaufførerne er blevet mere tilgængelige og rummelige, fordi de ikke længere skal opkræve penge eller kontrollere billetter. Kommunens driftsomkostninger er dalet, gaderne er blevet fredeligere og mere behagelige at gå tur i, antallet af ulykker er faldet og den indre by er blevet et opholds- og ikke bare et gennemkørselssted. Dette succesrige forsøg i Hasselt er ikke resultatet af nogen opsigtsvækkende innovativ tankegang, men snarere en sammenfletning af eksisterende initiativer i et helhedsprojekt. Konceptets enkelhed gør, at politikerne i byen den dag i dag spørger sig selv, hvorfor de dog ikke har gjort det for mange år siden. Frank Furet er belgisk journalist. Artiklen er fra Banc Public nr. 104 november 2001 (www.bancpublic.be). Oversættelse: Jean-Pascal Danos og Eva Bertram

TOG OG BUSSER UDEN BETALING

Kæmpe

neutronanlæg på vej til Lund i Sverige?

Af Niels Henrik Hooge

Planerne om at opføre verdens største neutronspredningsanlæg (en særlig type atomaccelerator) i den svenske kommune Lund er langt fremme. Atomforskere presser på, men miljøorganisationer advarer mod dette gigaprojekt En række skandinaviske forskningsinstitutioner, herunder Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Forskningscenter Risø, har nedsat et konsortium, ESS Scandinavia (www.ess-scandinavia.org), der har som mål at opføre verdens største neutronspredningsanlæg, European Spallation Source (ESS). Det er meningen, at anlægget skal kunne producere neutroner (neutralt ladede partikler i atomkernen) ved hjælp af en flere hundrede meter lang atomaccelerator. Neutronerne dannes ved spallation (spredning), når de accelererede protoner med en hastighed nær lysets kolliderer med kviksølv. Neutronerne spredes og kan bruges til at bombardere forskellige typer materialer. En detektor måler neutronernes egenskaber, hvormed man kan analysere materialerne på molekylniveau. ESS Council – det private konsortium, der udbyder ESSopgaven (www.ess-europe.de) – påpeger, at neutronanlægget kan bruges til fremtidens forskning inden for områder som nanoteknologi, materialeforskning og bioteknologi. Tilsvarende anlæg er under opførelse i Japan og USA, men ESS vil blive langt kraftigere. ESS-anlægget, som i givet fald skal bygges i Lund Kommune i Skåne, forventes at blive 30 gange større end noget allerede eksisterende anlæg og vil koste

Model over ESS-anlægget (nederst i billedet) og hvor det tænkes placeret i udkanten af Lund. Acceleratoren skal ligge i den lange, smalle bygning. I baggrunden ses Øresundsbroen og København. Hvis beslutningen om at placere anlægget i Lund foreligger i år, vil anlægget kunne stå klar i 2011. (Illustration: ESS Scandinavia)

Anbefalingen fra Nordisk Råd

mindst 12 mia. kr. at opføre og 1,1 mia. kr. i årlig drift. Hvis det bliver realiseret, vil det blive det største forskningsprojekt i Skandinaviens historie og samtidigt et af de mest omfattende egnsudviklingsprojekter i Øresundsregionen. Mindst 4500 tilrejsende forskere vil skulle arbejde i forskningscentret, når det står færdigt, og 600 forskere og teknikere vil stå for centrets daglige drift. Samtidig udgør projektet en milepæl i forsøget på at realisere det fælles europæiske forskningsrum (”European Research Area” = ERA), som blev foreslået af EU-Kommissionen i januar 2000. For at hjælpe ERA på vej oprettede de 15 medlemslande sidste år på initiativ af forskningskommissær Philippe Busquin et forum bestående af topembedsmænd fra hvert af medlemslandene (”The European Strategy

KÆMPE NEUTRONANLÆG PÅ VEJ TIL LUND I SVERIGE?

Forum on Research Infrastructures” = ESFRI), der skal konsulteres i spørgsmål om investeringer i store forskningsprojekter. På ESFRIs første møde d. 3. juli 2002 blev det besluttet at nedsætte en studiegruppe, der skulle analysere ESS-projektet. Studiegruppen barslede i december sidste år med sin rapport om projektet, der blev diskuteret i ESFRI ved et møde d. 22. januar i år. Her konkluderede man, at selvom de regeringer, der var repræsenteret i ESFRI, ikke på kort sigt var villige til at tage en beslutning om, hvorvidt et neutronspredningsanlæg skulle bygges i Europa, var man enige om, at det ville blive nødvendigt på længere sigt. ESS Council besluttede sig derfor til at koncentrere sig om at få fremskyndet denne beslutning mest muligt.

Allerede fem dage efter mødet i ESFRI sendte professor Kell Mortensen fra Forskningscenter Risø på vegne af ESS Scandinavia et brev til den danske delegation i Nordisk Råd og bad den og dens formand, den tidligere socialdemokratiske skatteminister, Ole Stavad, om, at anbefale de nordiske landes regeringer og Nordisk Ministerråd at arbejde målrettet for at få ESS til Lund. Før Nordisk Råd nåede at reagere, protesterede imidlertid fire miljøorganisationer i Danmark og Sverige – NOAH – Friends of the Earth Denmark, Det Økologiske Råd, Folkkampanjen mot Kärnkraft/Kärnvapen og Barsebäcksoffensiv – og bad den danske delegation være opmærksom på, at ESS-projektet på en lang række områder kan gøres til genstand for kritik. De vigtigste kritikpunkter er: 1) ESS-projektet har på intet tidspunkt været underkastet demokratisk kontrol endsige en dybtgående, uafhængig evaluering. I den ti personer store studiegruppe, der undersøgte projektet for ESFRI, havde syv en forbindelse til ESS, bl.a. den tidligere formand for ESS Council og nuværende direktør for Risø, GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 23

Jørgen Kjems, den nuværende formand for ESS Council, Peter Tindemans, og Gunnar Törnquist fra Lunds Universitet, som er med i ESS Scandinavia. 2) ESS-projektet bliver markedsført som om, det kun drejer sig om grundforskning, men det kan også bruges til målrettet forskning i atomkraft. I en tid, hvor flere og flere kernekraftreaktorer nedlægges, fordi de ikke er økonomisk rentable, anses forskning i separation og transmutation af atomaffald af atomkraftforskere for at udgøre “atomkraftens fremtid”. Separation er oparbejdning af atomaffald. Transmutation er forandring af spaltbare isotoper og langlivede fissionsprodukter gennem neutronbestråling med det formål at formindske og forkorte atomaffaldets giftighed. Forskning i separation og transmutation giver kun mening i lande, der ønsker at satse stort på atomkraft. Den 27. november 2002 offentliggjorde WISE (”World Information Service on Energy”, www.wise-paris.org) på bestilling af de fire miljøorganisationer et memorandum om sammenhængen mellem ESS og forskning i separation og transmutation. I memoet konkluderede man, at ”en foreløbig analyse af ESS-projektets historie og formål viser, at eksperimenter med transmutation af atomaffald tydeligvis har været en strategisk og logisk orientering i projektet i løbet af dets udvikling. En redefinering af projektet i 2001 betyder, at transmutation ikke længere er nævnt. Ikke desto mindre er eksperimenter med transmutation i den fremtidige tilpas24 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

ning mulige uden større tekniske udfordringer eller økonomiske forhindringer (i forhold til de samlede omkostninger)1”. Det kritiske punkt i den ovennævnte proces er bearbejdningen af atomaffald. De eksisterende oparbejdningsanlæg i Sellafield i England og La Hague i Frankrig er de største enkeltkilder til menneskeskabt radioaktivitet og bidrager til mere end 80% af den radioaktive bestråling, befolkningen i Europa udsættes for fra kernekraftindustriens side. 3) Den tyske regering støtter ikke længere ESS-projektet. Den 15. juli 2002 offentliggjorde det statslige tyske forskningsråd (www.wissenschaftsrat.de) en vurdering af ni store forskningsprojekter, heriblandt ESS, som betvivler neutronspredningens betyd-

ning i fremtiden og fremhæver synkrotronstråling og datasimulationer som mulige alternativer til neutronspredning. Forskningsrådet placerede i sin vægtning af projekterne ESS i midten af den tredje og laveste kategori, hvorefter den tyske regering trak sin opbakning til de to tyske ansøgere Sachsen/ Sachsen-Anhalt og RheinlandWestphalen tilbage.

Miljøorganisationernes anbefalinger Miljøorganisationerne ønsker en omfattende social, økologisk og økonomisk analyse af konsekvenserne af endnu et accelerator-baseret system i Europa, der tager udgangspunkt i: • Riskovurderinger af alle dele af det projekterede ESS-anlæg og udarbejdelse af værst tænkelige uhelds-scenarier. • Vurderinger af følgerne af værst

ESS er til forskning – ikke a-kraft, mener Risø

Det har været fremme i medierne, at placering af ESS nær Lund vil hindre lukningen af Barsebäck, og at ESS vil lægge op til, at der kan etableres et oparbejdningsanlæg for atomaffald samme sted. Men ESS er en forskningsfacilitet, som kan sammenlignes med et

kæmpemikroskop. ESS vil opbygge en meget begrænset radioaktivitet i selve anlæggets centrale dele, men der vil ikke blive produceret brugt radioaktivt brændsel eller andre former for radioaktivt affald. Kilde: RISØNYT 3/2002

tænkelige uhelds-scenarier på lokalt og regionalt niveau. Lokale kritikere hævder, at ESS-centret i tilfælde af det værst tænkelige uheld (brand, terrorangreb, osv.) har et risikoniveau svarende til et atomkraftværk, eftersom acceleratorens målstationer hver indeholder 30 tons radioaktivt kviksølv (som efter afmontering af anlægget er så giftigt, at det skal opbevares i et atomaffaldsdepot i 3000 år). Hvis følgerne af det værst tænkelige uheld på en af målstationerne svarer til en nedsmeltning af reaktorkernen på et atomkraftværk, vil det betyde, at hele befolkningen skal evakueres indenfor 24 timer og fraflytte sine boliger for altid indenfor en 100-kilometerzone i vindens retning (ved østenvind: Helsingborg, Malmø, Storkøbenhavn og et godt stykke af Sjælland. Små 3 mio. mennesker vil blive berørt)2. • Hvilke andre budgetter er påvirkede af denne enorme investering i spallations-orienteret videnskab på 12 mia. kr. (samt årlige driftsomkostninger på 1,1 mia. kr.), og kunne pengene bruges bedre i opfyldelsen af EUs bæredygtighedsstrategi? • Hvilken betydning vil det store elektricitetsbehov (mindst 100 MW for anlægget alene svarende til elektricitetsbehovet for en by på størrelse med Esbjerg, repræsenterende 30% af driftsomkostningerne eller 70.000 kr. pr. time i drift) have for afviklingen af Barsebäckværket? En sådan tilbundsgående og uafhængig undersøgelse af konsekvenserne af ESS-projektet skal ifølge miljøorganisationerne gennemføres før, der bliver truffet en beslutning om, hvorvidt projektet skal realiseres. Undersøgelsen bør indeholde en uaf-

KÆMPE NEUTRONANLÆG PÅ VEJ TIL LUND I SVERIGE?

”ESS-projektet kan bruges til målrettet forskning i atomkraft”

hængig og grundig evaluering af berettigelsen, langtidsorienteringen, miljømæssige og sociale effekter samt lokale og regionale sikkerhedsimplikationer. Protesten resulterede i, at den danske delegation undlod at forfølge sagen, og Ole Stavad udtalte til pressen, at alle disse spørgsmål bør besvares før, ESS igen kan komme på dagsordnen. Der er imidlertid god grund til at spørge sig selv, om denne uafhængige analyse af ESS-projektet nogensinde vil blive gennemført.

Den danske regerings holdning En godt eksempel på, hvori problemet består, er de svar, den danske forskningsminister Helge Sander (V) gav Line Barfod fra Enhedslisten, da hun i slutningen af januar 2003 spurgte ham og miljøminister Hans Chr. Schmidt (V), om den danske regering vil tage initiativ til, at den ovenfor nævnte undersøgelse bliver sat i værk af EU og ESSansøgerlandene i fællesskab, og om den danske regering vil opfordre den svenske til at træffe en beslutning om, at transmutationsforskning aldrig tillades i Lund3. På det første spørgsmål svarede forskningsministeren, at ideen om en fælleseuropæisk neutronkilde endnu kun bliver

Forfatteren er aktiv i Barsebäckoffensiven (www.barseback.org) og kan kontaktes via nielshenrikhooge@yahoo.dk

overvejet i uformelt regi, at det ikke er et EU-initieret projekt, men derimod et uformelt samarbejde mellem en række forskningslaboratorier m.v., at ESFRI ikke er et formelt organ i den politiske beslutningsproces, men et rådgivende og debatterende forum uden beslutningskompetence, og at han i øvrigt havde bedt Risø om at gøre rede for status i sagen. Risø har oplyst ham om, at ESS-projektet stadig mangler en del struktur før, et egentligt forslag kan foreligge, at ESFRI ikke har diskuteret den geografiske placering af et eventuelt anlæg, og at ingen medlemslande officielt har markeret en interesse i at påtage sig værtskabet. Ministeren konkluderede derfor, at der ikke er ”grundlag for på nuværende tidspunkt at iværksætte en mere detaljeret granskning af projektet”. På det andet spørgsmål svarede han, at han igen havde bedt Forskningscenter Risø om at redegøre for, hvorvidt transmutationsforskning indgik som en mulighed i anvendelsen af forskningscentret i Lund, og at svaret var, at ”om end de generelle tekniske erfaringer fra et sådant anlæg muligvis i princippet ville kunne anvendes ved udformningen af anlæg til transmutation af brugt reaktorbrændsel fra kernekraftreaktorer, indgår

KÆMPE NEUTRONANLÆG PÅ VEJ TIL LUND I SVERIGE?

forskning og udvikling med dette sigte ikke i overvejelserne omkring ESS-projektet”. Derfor fandt Helge Sander ikke, at der i denne sammenhæng ”på nuværende tidspunkt (er) grundlag for en henvendelse til den svenske regering”. Sagens faktum er imidlertid, at lobbyarbejdet for at rejse penge til ESS-projektet for længst er begyndt, at den personkreds, der har udformet projektet og står for markedsføringen, er den samme, der på EUs vegne foretager den ”neutrale og objektive” evaluering af projektet og også er den, der bliver spurgt – som i tilfældet med Risø – når regeringerne er i tvivl om, hvad de skal mene om projektet. Det er vel kun en formssag at nævne, at ESFRI’s rapport, der skal skaffe de mange milliarder kroner til ESS-projektet, ikke indeholder et eneste af de kriterier, som miljøorganisationerne nævner ovenfor.

Referencer 1 Vincent Legrand, Xavier Coeytaux, Mycle Schneider, Yacine B. Faïd. The European Spallation Source Project and Nuclear Waste Transmutation, WISE-Paris 2002, s. 13. 2 Jf. ”En sekretariatsrapport om samhällets åtgärder mot allvarliga olyckor, Utredningen (Försvarsdepartementet 1987: 01) om kärnkraftsberedskapen”, der beskriver følgerne af et alvorligt uheld på et svensk atomkraftværk. 3 Spm. nr. S 1599 og S 1600.

GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 25

Etik eller forretning? Af Bo Normander

Global Økologi besøgte Novo Nordisk i Bagsværd for at snakke med koncerndirektør Kåre Schultz om et af tidens svære dilemmaer for medicinalindustrien: Balancen mellem at tjene penge og at sikre livsvigtig medicin til de fattigste i verden.

Hvordan sikres billig insulin til fattige i Indien? (Foto: James Williams, JHU/CCP) T.v. Novo-direktør Kåre Schultz

Formaliteterne er på plads, da Kåre Schultz klædt i hvid skjorte og sølvfarvet slips byder velkommen. Koncerndirektøren, der har ansvaret for Novos globale produktion, salg og markedsføring, mener at Novo Nordisk aktivt forsøger at håndtere problemet med at skaffe billig medicin til u-landene: ”Vi har valgt at solidarisere os 100% med folk, der har sukkersyge – i hele verden. Det er stadigvæk vores mission. Vi prøver hele tiden at udvikle bedre behandling, undervisning og træning. I den fattigste del af verden har de mange forskellige problemer. Vi vil gerne have myndighederne i tale og arbejde sammen med dem. Det næste niveau er, at der skal være et sundhedssystem, som bare fungerer på et eller andet niveau. Ellers hjælper det ingenting. Dernæst skal vi sikre, at patienterne bliver informeret. Det sidste niveau 26 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

er, at de selvfølgelig skal være i stand til at købe deres medicin, insulinen. Derfor har vi en prispolitik for de fattigste u-lande, hvor vi har sagt, at prisen på insulin skal være 20% af prisen i de rige lande.”

Går Novo efter markedskontrol? Når en koncern vil erobre et nyt marked sker det typisk efter to trin: Først presses priserne i bund, hvilket gør det vanskeligt for lokale virksomheder at konkurrere. Dernæst udkonkurreres eller opkøbes konkurrenterne, hvorved monopollignende status opnås og priserne kan hæves og indtjeningen øges. I en artikel i Global Økologi 5/2002 kritiseres Novo Nordisk netop for at gå efter markedskontrol for insulin i udviklingslande som Indien og Brasilien. Priserne frygtes at blive presset op i takt med, at billig animalsk

insulin trækkes ud af markedet til fordel for Novos mere avancerede og dyrere præparater (se boks side 27). De fattige har selvfølgelig ikke råd til den dyre medicin. Schultz mener, at kritikken rammer helt ved siden af: ”I Indien har der været konkurrence, så længe jeg kan huske. Der er mange firmaer, hvor Novo er et af dem. Vi har de bedste produkter, gode priser, god service. Vi gør intet uetisk, det er helt almindelig konkurrence.” ”Forskellen mellem vores billige og dyre præparater svarer til forskellen mellem en Folkevogn Polo og en Mercedes med aircondition. Rent sygdomsmæssigt er alle vores produkter lige gode, det er bare behageligere at bruge de dyrere ”devices” med f.eks. en plasticpen. I de helt fattige lande sælger vi kun de billigste produkter. Vi sælger det markedet efterspørger. I store lande som Indien, hvor der er store sociale skævheder, er der en rig del af markedet, som i Indien er på måske 50 mio. mennesker. De er interesserede i at købe de dyre produkter, og dem sælger vi også til. Det er jo en forretning.

Men vi fjerner ikke de billige produkter og derved efterlader markedet med kun de dyre produkter.” Er det rigtigt, at animalsk insulin er billigere at producere end den humane? ”Nej, det er én stor misforståelse. I dag er det faktisk lige så billigt at producere gensplejset insulin som animalsk. Fordi omkostningerne ved at indsamle alle de her kirtler (bugspytkirtler fra svin, hvorfra animalsk insulin udvindes, red.) og alt det besvær gør, at det reelt ikke er nogen fordel mere med den animalske. Priserne er nogenlunde de samme.” Men den humane sælges dyrere end den animalske? ”Ja, det er rigtigt. Men det der sker i de fattige lande er, at vi bibeholder animalsk insulin indtil, der ikke længere er efterspørgsel efter det. Når efterspørgslen bliver så lille, at det ikke kan betale sig at have det på markedet længere, så udfaser vi animalsk insulin. Men det varer jo ikke ret længe, for du kan jo se på kurven (se boks side 27, ETIK ELLER FORRETNING?

red.), at der er altså ikke meget tilbage af animalsk insulin rundt omkring i verden.” Så er spørgsmålet om det er forbrugerne, som vælger den udvikling, eller om det er Novo og andre medicinalkoncerner, som via deres markedsføring og prioritering bestemmer udviklingen. ”Jeg mener, at man totalt nedvurderer forbrugerne, hvis man tror, de vil vælge et produkt bare fordi, vi snakker om det. De vælger det kun, hvis det er bedre. Der er total fri konkurrence i Indien.” Hvor stor en andel har Novo af insulinmarkedet i Indien? ”Vi kan ikke få præcise tal som i Europa og USA, men jeg kan sige, at vi har over halvdelen af markedet. Eli Lilly har mindre end halvdelen, og så er de lokale der selvfølgelig også. De har en lille bid af kagen. Men vi kan jo ikke gøre for, at vi laver verdens bedste produkter. Det er som om man tror, det er den Store Stygge Ulv, der kommer. Men det er fordi kunderne får en bedre livskvalitet, når de vælger vores produkter.” Ifølge WHO (FNs Verdens-sundhedsorganisation, red.) er animalsk insulin ligeså god som den humane. ”Det er vi uenige i. Det har vi tonsvis af kliniske studier, der viser. Men for en fattig inder er det nok lige meget, kan du sige. Men vi kan jo ikke gøre for, at de fleste diabetikere i verden hellere vil have det bedre produkt (human insulin, red.). Det er jo ikke vores skyld, at folk i hele verden af egen fri vilje vælger at købe det bedre produkt.”

ETIK ELLER FORRETNING?

U-landene kun interessante på lang sigt Kåre Schultz fremhæver flere gange, at det er vigtigt, at Novo er tilstede i u-landene, selvom indtjeningen er beskeden: ”I Indien og andre fattige lande er den forretning, vi har – rent indtjeningsmæssigt – fuldstændig uinteressant. Hvis vi så på indtjeningen, så kunne de lukke i morgen. Det ville ikke gøre nogen forskel for os. Vi er der, fordi vores vision er at hjælpe folk med sukkersyge i hele verden. På lang sigt er vi dem, der gør mest. Så vil det også være sådan, at folk vil være solidariske med os og vores produkter på lang sigt. En eller anden dag – måske om 10, 20 eller 40 år – får de en bedre økonomisk udvikling. Så bliver der et reelt marked. Og så er det klart, at der vil være en loyalitet over for de firmaer, der har hjulpet dem, også da det stod dårligt til.” ”I Østeuropa var vi aktive i 40 år. Efter murens fald kom der en stærk udvikling, og vi fik en blomstrende forretning, fordi vi har været der og hjulpet dem med uddannelse og produkter gennem mange år. I Kina, som har en fantastisk økonomisk udvikling i øjeblikket, har vi arbejdet med myndigheder og uddannelse i 10 år og har ikke tjent en øre i mange år. Lige pludselig kommer så en stærk økonomisk udvikling, og så tjener vi selvfølgelig penge. I Indien kan det forhåbentlig også blive en forretning.” Hvad er Novos fremtidsplaner i Indien? ”Vi har ikke nogen plan som sådan. Vi vil sørge for, at vores produkter er til rådighed i markedet. Hvad konkurrenterne er i stand til at gøre, det ved jeg jo dybest set ikke.

Insulin Insulin er et hormon, som regulerer kroppens forbrænding af sukker. Personer med sukkersyge (diabetes) kan ikke selv producere insulin. Derfor skal de havde det tilført ved daglige injektioner. Animalsk insulin fremstilles ved at udvinde det fra bugspytkirtlen på svin. Det var den gængse metode indtil, man i 1980’erne begyndte at producere human insulin. Denne form fremstilles vha. gensplejsede gærceller i store gæringstanke.

Vil I opkøbe andre virksomheder? ”Nej det tror jeg ikke. Ikke i Indien. For at sige det som det er, så er den indiske økonomi i meget dårlig udvikling. Og den indiske stat har ikke været i stand til at gøre noget positivt. Regeringen gør intet for at hjælpe diabetikere. Det er skammeligt. Både Kina og Brasilien har et ret velfungerende system, der sikrer, at befolkningen kan få basal diabetesbehandling. Vi har ikke noget imod at stille vores ekspertise til rådighed uden at tjene penge på det. Det har vi f.eks. gjort i Kina i masser af år. På lang sigt – hvis ellers den indiske økonomi kommer i en bedre gænge – vil det selvfølgelig være en fordel for os at være kendt som dem, der altid har prøvet at hjælpe.” Novo har for nylig opkøbt Biobrás, Brasiliens største insulinproducent, for 380 mio. kr. Hvor stor en markedsandel har I nu i Brasilien? ”Jeg har ikke et præcist tal, men det er også et godt stykke over halvdelen. I Sydamerika er der stor forskel fra land til land. Eli Lilly har f.eks. 98% af markedet i Mexico.”

Insulin analog 100%

75% Human insulin 50%

25% Animalsk insulin 0% 1986 1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

Novos globale produktion af insulin Kilde: Novo Nordisk

Er det sydamerikanske marked interessant? ”Fra en simpel økonomisk betragtning er Sydamerika mere interessant end Indien på lang sigt. Men der er så mange folk, der har sukkersyge i Indien, så vi prøver også at hjælpe dér. Men hvis du ser på vores indtjening om 10 år, så er jeg overbevist om, at Sydamerika og Kina vil spille en væsentlig større rolle end Indien.” ”Biobrás-opkøbet har styrket vores evne til at markedsføre vores produkter og bibringe sydamerikanerne en bedre behandling. Hvis du får en bedre lokal base, så får du også flere kontakter til myndigheder, læger og sundhedssektoren. Det er en del af en vækststrategi. Ideen er at slå tingene sammen og få det til at vokse endnu mere. Og der er bestemt et kæmpepotentiale i ulandene.”

GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 27

Bognyt

Mad til alle Anmeldt af Majken Belusa

Med bogen ”Mad til alle” illustrerer den engelske forfatter John Madeley på overbevisende måde, at spørgsmålet om, hvorvidt alle på kloden kan blive mætte, ikke handler om at give gensplejsede afgrøder til udviklingslandene. Madeley skildrer i stedet de mange områder, hvor en ændring af de nuværende forhold ville være af afgørende betydning for verdens fattige bønder. Han pointerer vigtigheden af at ændre de forhold, der skaber ulige konkurrencevilkår for ulandene, og på den måde fastholder dem i fattigdom. Det gælder ikke mindst et opgør med EU og USAs landbrugsstøtteordninger, toldmure og handelsbarrierer. Herudover gør de transnationale selskaber, der dominerer verdenshandlen, det utrolig svært for u-landene at forhandle sig til ordentlige priser for deres varer, ligesom Verdensbanken og WTOs indflydelse sjældent i praksis har vist sig at gavne de fattige. ”Seks selskaber står for omkring 85% af verdenshandlen med korn, otte står for 55-60% af kaffesalget i verden, syv for 90% af den 28 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

Kalender te, der forbruges i vesten. Dertil kommer, at tre selskaber står for 83% af verdenshandlen med kakao, og andre tre for 80% af verdenshandlen med bananer” (side 171). Bogen sætter i det hele taget tingene i relief ved at sætte tal på nogle af de forhold, der skævvrider og vanskeliggør det overordnede mål om at skaffe mad til alle. Det er det, der gør bogen mest interessant, fordi det på den måde bliver tydeligt, hvor indsatsen bør ligge. Samtidig illustrerer bogen vestens dobbelthed eller skjulte dagsorden i både at ville give bistand samtidig med, at der ikke bliver gjort noget ved de forhold, der virkelig kunne forbedre tingenes tilstand i den tredje verden. I praksis er det de vestlige lande og ikke udviklingslandene, der får særbehandling. EU og USA har øget deres subsidier og landbrugsstøtte drastisk. U-landene får en negativ særhandling ved, at jo mere deres varer forarbejdes, desto mere told bliver de pålagt. ”OECD-landenes landbrugspolitikker fører til et årligt tab for u-landene på 20 mia. US$ eller 150 mia. kr., hvilket svarer til 40% af den samlede bistand” (side 19). Som Madeley fremlægger det, er den største trussel mod at ændre tingenes tilstand nok i virkeligheden stilheden. Underernærede mennesker har krav på, at verden udvikler et samfund, hvor de fattige lever og ikke dør. ”Et nyt landbrugssystem til gavn for de fattige er en god start på et sådan samfund” (side 30). Men hvem vil og kan råbe op? Bogen er klart anbefalelsesværdig og er god til at give overblik over de underliggende forhold til global uretfærdighed. Den går dog ikke så meget i dybden pga. dens ambitiøse øn-

ske om at komme rundt om stort set alle forhold, der skaber og opretholder ulighed. 256 sider. 178 kr. Dansk oversættelse af ”Food for All” udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke, 2002.

Vindkraftens opgaver i fremtiden 26. april, kl. 9.30-16.30. Niels Bohr Auditoriet, Forskningscenter Risø, Frederiksborgvej 399, Roskilde. Konference om 25 år med vindkraft i Danmark. Hvilken placering og hvilke opgaver har vindkraften i forhold til løsningen af fremtidens energi- og miljøproblemer? Oplæg ved repræsentanter fra Danmarks Vindmølleforening, Risø, Energistyrelsen og Folketinget. Entré. (www.dkvind.dk)

Kan Danmark og EU leve op til Kyoto-målene?

Funky Food Funktionelle fødevarer, beriget mad og novel food – er det fremtidens mad på danskernes spiseborde? Det spørger NOAH om i en ny debatbog om funktionelle fødevarer og ernæringspolitik. 60 sider. 60 kr. Udgivet af NOAHs forlag. (www.noah.dk)

Debat Redaktionen har ikke modtaget debatindlæg til dette nummer. Send dit bidrag til næste nr. senest 9. maj 2003. Indlæg bør ikke overstige 400 ord og modtages helst på diskette eller e-mail, bo@ecocouncil.dk

Det sidste i en række offentlige møder om Kyoto-aftalen, handel med CO2, ulands- og Østprojekter, energiliberalisering og investering i en bæredygtig energisektor i Danmark. 6. maj, kl. 15-18. Københavns Rådhus, Forsynings- og Miljøforvaltningen, 1. sal. Oplæg ved direktør Bent Agerholm, Elkraft System, prof. Niels I. Meyer, DTU, civiling. Michael Kvetny, Europas Miljø. Panel med politikere fra Folketinget. Arr. og tilmelding: Europas Miljø (tlf. 3315 0977) og EnergiDebat (tlf. 3318 1938). Entré: institutioner 200 kr., privatpersoner 60 kr., stud., arb.løse og pens. gratis.

Besøg landets øko-bygge aktører 9. maj. Åbent hus i Landsforeningen Økologisk Byggeri. Foregår over hele landet. Fremvisning af bæredygtige byggerier, virksomheder, og andre spændende tiltag. Se www.aabenthus-oekobyg.dk

Bæredygtighed og Grundloven 5. juni, kl. 13-18. Den Frie Lærerskole, Svendborgvej 15, Ollerup ved Svendborg. Øko-net afholder Grundlovsdag et debatmøde om at indskrive bæredygtighedsprincippet i Grundloven. (www.eco-net.dk)

BOGNYT, DEBAT, KALENDER

Nyt fra Rådet Det Økologiske Råd holdt generalforsamling den 12. marts. Her blev blandt andet diskuteret den økonomiske situation, efter at Rådet har mistet sit offentlige tilskud. Drøftelse af fremtiden

Resolution om pesticider

Situationen er, at vi er kommet langt med at omlægge til projektfinansiering, idet alle medarbejdere på nær sekretæren og Global Økologis redaktør nu er på projektløn, dvs. lønnes af de projektbevillinger, som vi skaffer hen ad vejen. Men vi mangler stadig at finde finansiering af vores basisomkostninger, først og fremmest sekretærløn og husleje. Vi planlægger at flytte til mindre og billigere lokaler pr. 1. juli. Samtidig har vi indsendt flere ansøgninger om projekter, hvor der også er et overhead til dækning af basisomkostningerne. Hvis vi skal kunne videreføre sekretariatet længere end sommeren over, skal nogle af disse ansøgninger gå igennem – eller vi skal få langt flere midler ind i støttebidrag, end det hidtil er lykkedes. Samtidig skal vi styrke samspillet mellem sekretariatet, bestyrelsen og arbejdsgrupperne. Der har været flere vellykkede projekter i det seneste år, hvor en stor del af arbejdet er lavet af frivillige, bl.a. bogen ”Sceptical questions – sustainable answers” (modbogen til Lomborgs bog). Der blev diskuteret mulighederne for at få flere medlemmer, evt. at lave en støttekreds til et lavere kontingent, hvor man ikke får bladet.

Anja Eberhardt fremsatte et forslag, som annonceret i GØ nr. 1/2003, om at Rådet altid skal gå imod enhver anvendelse af pesticider. Den afgående bestyrelse fremsatte et modforslag om, at vi på sigt arbejder for total udfasning af pesticider, men at dette ikke hindrer os i at lave høringssvar vedr. godkendelse af enkeltstoffer, hvor vi protesterer mod enkelte stoffer, men undlader at protestere imod andre, som ikke er påvist farlige. Bestyrelsens forslag med en mindre ændring blev vedtaget.

Ændring af vedtægter Der blev vedtaget en række ændringer i foreningens vedtægter: Blandt de vigtigste var, at vi afskaffede navnet Det Økologiske Selskab, som aldrig er slået rigtig an. Fremover hedder foreningen: Det Økologiske Råd. Det vi hidtil har kaldt ”Rådet” ændres til ”bestyrelsen”. Samtidig afskaffede vi reglen om, at man ikke kan arbejde i sekretariatet og sidde i bestyrelsen samtidig. Det hænger sammen med vores vanskelige økonomiske situation. Vi har brug for hurtigt at kunne skaffe kvalificerede folk til projekter, som vi skaffer penge til. Her vil vi ikke udelukke os fra at kunne bruge medlemmer af bestyrelsen. Omvendt kan det være en fordel, nu hvor projektmedarbejderne ikke længere er fastansat, at de så kan have en fastere tilknytning ved at sidde i bestyrelsen. Der er også åbnet mulighed for, at sekretariatslederen kan være medlem af bestyrelsen.

Kontingent Bestyrelsen fremsatte forslag om at hæve kontingent og abonnementspris med 100 kr. for begge kategorier, dvs. til 225 kr. pr. år for studerende, arbejdsløse og pensionister og 350 kr. for andre. Generalforsamlingen besluttede, at der først skal laves en rundspørge til en række medlemmer for at afklare, om vi vil miste medlemmer på en sådan forhøjelse. Derfor fik den kommende bestyrelse bemyndigelse til evt. at beslutte en kontingentforhøjelse, hvis undersøgelsen viser, at det er hensigtsmæssigt.

NYT FRA RÅDET

Valg til bestyrelsen Fem af de hidtidige medlemmer genopstillede ikke: Kaj Jørgensen, Hanne Steensen Christensen, Henning Schroll (formand), Anders Richelsen og Karen Kær. Niels Ørum-Nielsen, Jette Rank, Kåre Press-Kristensen, Michael Kvetny og Lene Christiansen fortsætter og var ikke på valg. Lise Christiansen, Søren Gabriel og Lennart Emborg genopstillede og blev genvalgt, idet Lennart Emborg dog stillede op som suppleant. Følgende nye kandidater blev valgt ved fredsvalg: Ole Busck, Susanne Krawack, Marie Louise Olsson, Kenneth Karlsson og Christian Ege. Jette Hagensen blev efter eget ønske suppleant. Se i øvrigt uddybet referat på www.ecocouncil.dk

Deltag i arbejdsgrupperne Vi opfordrer interesserede til at melde sig til Det Økologiske Råds arbejdsgrupper. Her kan man være med til at skrive artikler, fremsætte miljøpolitiske forslag, udgive publikationer, holde offentlige møder m.v. inden for det pågældende felt. Der er p.t. følgende arbejdsgrupper: Trafikgruppen: trafik og sundhed, partikler, begrænsning af bilismen Økonomgruppen: økonomiske virkemidler, grøn skattereform, diskussion af cost-benefit beregninger Kemikaliegruppen: reform af EU’s kemikaliepolitik, kemi i forbrugerprodukter Landbrugsgruppen: økologisk landbrug, reduktion af pesticider og næringsstoffer, EU’s landbrugspolitik og u-landene Energi: besparelser og vedvarende energi i et liberaliseret energisystem. Fungerer som led i dels arbejdsgruppen Energidebat, dels 92-gruppens klimagruppe Redaktionsgruppen for Global Økologi: her søger vi bl.a. en tyskkyndig person, som vil dække tyske miljøtidsskrifter og evt. oversætte udvalgte artikler

GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 29

Nyt fra Rådet – fortsat Nye projekter

Debat om hormonforstyrrende stoffer

Vi er ved at færdiggøre et projekt om evaluering af byøkologiske projekter i København, finansieret af Københavns kommune. Desuden er vi lige startet på to projekter sammen med NGO’er i Østeuropa, hhv. om miljømærkning og om grøn skattereform. Begge er finansieret af Miljøministeriet via Friluftsrådet. Endelig er vi startet på et projekt for Nævnet vedr. EU-oplysning om EU’s Energipolitik og dens betydning for Danmark. Karsten Krog er startet i jobtræning på sekretariatet og arbejder med landbrug, natur og miljø.

Hormonforstyrrende stoffer har været diskuteret indgående i de senere år. Diskussionen har dog lidt under, at en stor mængde stoffer med effekter på mange forskellige organismer samles under ét begreb i en stor rodekasse. Hvis diskussionerne skal føre til reel politisk handling, har vi brug for at få udpeget en begrænset mængde stoffer, som der skal gribes ind overfor først. Derfor har Det Økologiske Råd stillet ti af de mest fremtrædende danske aktører på området følgende opgave: ”Udpeg de fem værste hormonforstyrrende stoffer – og fortæl hvad vi skal gøre ved dem”. Det skete torsdag den 13. marts, hvor vi holdt et debatmøde på Arbejdermuseet med i alt ca. 100 deltagere. Vi bad forskere, NGO’er, industrien, politikere og myndigheder om at komme med deres bud på, hvor det brænder mest på. De fleste af oplægsholderne var dog ikke meget for at udpege de værste stoffer. Forskerne og myndighederne fordi de mente, at det vil kræve færdige risikovurderinger og kendskab til de nøjagtige hormonforstyrrende mekanismer på celle- og molekyleniveau. Desuden ville det kræve en vurdering af om skader på mennesker er værre end skader på dyr osv. Derfor omformulerede vi spørgsmålet til: ”Hvilke stoffer tænker I først på?” Det Økologiske Råd pegede på DEHP (en meget vidt anvendt phthalat) som et stof, der bør være størst opmærksomhed omkring. Herudover blev bl.a. Bisphenol A, TBT, PBDE’erne, P-pille-østrogenerne, parabenerne og phthalaterne fræmhævet. Det samlede resultat vil blive præsenteret på DØR’s hjemmeside, hvor vi planlægger at lave et større tema om hormonlignende stoffer i løbet af foråret.

Europas Miljø I Global Økologi 1/2003 beskrev vi vores bestræbelser med at skaffe medlemmer til den nye organisation Europas Miljø. Der er nu ca. 350 medlemmer. Den 20. januar søgte vi om driftstilskud i EU-nævnet, men fik afslag. Men Europas Miljø er medansøger på ovennævnte projekt om EU’s energipolitik og ligeledes på et projekt om konventet og forfatningsudkast i relation til miljø, som vi netop har søgt støtte til. Der forelå ikke svar herpå ved redaktionens slutning.

Fundraising og medlemshvervning Det Økologiske Råd vil styrke sit arbejde med fundraising og medlemshvervning. Vi efterlyser en hjælpende hånd fra personer, som har erfaring hermed eller blot lyst til at deltage i idéudvikling og aktiviteter på dette område. Henvend jer til Christian Ege på tlf. 3315 0977 eller info@ecocouncil.dk.

Global Økologis hjemmeside Bemærk at bladet har fået ny hjemmesideadresse:

www. globalokologi.dk Læs artikler fra tidligere numre på hjemmesiden Det Økologiske Råd Niels Ørum-Nielsen, Jette Rank, Kåre Press-Kristensen, Michael Kvetny, Lene Christiansen, Lise Christiansen, Søren Gabriel, Ole Busck, Susanne Krawack, Marie Louise Olsson, Kenneth Karlsson, Christian Ege, Lennart Emborg (suppl.), Jette Hagensen (suppl.)

30 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003

NYT FRA RÅDET

Publikationer Her på siden ses et udpluk af Det Økologiske Råds publikationer. En fuldstændig liste fås ved henvendelse til DØR eller fra www.ecocouncil.dk. De fleste publikationer kan gratis læses eller downloades på hjemmesiden. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen.

Fokus på pesticider og kvælstof Debathæfter om landbrugsproduktionens betydning for natur og fødevarer. Af Hans Nielsen, DØR, 2001. 48 hhv. 36 sider. 30 kr. pr. stk.

Virkemidler for bæredygtig udvikling Nu også på engelsk. Samlehæfte om grøn skattereform, offentlig grøn indkøbspolitik og miljømærker. Ved Søren Dyck-Madsen, DØR, 2002. 28 sider. 25 kr.

EU’s miljøpolitik Med fokus på miljøkrav til produkter. Et debatoplæg i diskussionen om EU’s fremtidige rolle på miljøområdet. Af Mette Boye og Christian Ege, DØR, 2001. 132 sider. 50 kr.

Betal skat på en bedre måde Lev bæredygtigt og spar i skat. Pjece af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2002. Gratis.

Munksøgård Erfaringer fra øko-byggeri. Af Inger Foldager og Søren DyckMadsen, DØR, 2002. 80 sider. 65 kr.

Globale miljøproblemer – kan løses med økonomiske virkemidler. Om grønne skattereformer. Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2003. 48 sider. Gratis.

Verden i morgen – skabes i dag NY! Det Økologiske Råds strategi for en bæredygtig udvikling med globale hensyn. Af Søren Dyck-Madsen og Christian Ege, DØR, 2003. 50 sider. 35 kr.

Bestillingskupon Jeg ønsker at tegne abonnement på Global Økologi (5 numre om året 250 kr.) Jeg er studerende/arbejdsløs/pensionist (125 kr. årligt, dokumentation vedlægges) Jeg ønsker at være støttemedlem af Det Økologiske Råd* (priser som ovenfor) Jeg ønsker at være medlem af Europas Miljø (90 kr. om året, stud./arb.løs/pens. dog 45 kr.) Jeg ønsker at give et gavebidrag til Det Økologiske Råd på: kr. Jeg ønsker at bestille følgende publikationer:

Beløbet indbetales: på giro 897-5051 vedlagt som check via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Global Økologi

Navn Adresse Postnr. og by

Tlf.

*Alle støttemedlemmer får Global Økologi 5 gange årligt, får adgang til foreningens generalforsamling, mulighed for at stille op til Det Økologiske Råd og for at deltage i arbejdsgrupperne, samt får rabat ved arrangementer m.m. NB. Kuponen kan også sendes som fotokopi eller faxes på 3315 0971.

c/o Det Økologiske Råd Landgreven 7 +++ 2482 +++ 1045 København K

April 2002

Juni 2002

Oktober 2002

December 2002

Februar 2003

Læs i næste nummer om Vand til alle Unge og miljø Økologi – regeringens fjende nr. 1? Udkommer juni 2003

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året