Global Økologi nr. 2, 14. årgang 2007

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL ØKOLOGI

NR. 2 | 14. ÅRGANG | MAJ 2007

TEMA

’Nano’ – en teknologisk tsunami Der findes i dag ca. 250 nanoprodukter på det danske marked. Flere er på vej.

Nanoteknologi gør det muligt at flytte rundt med de allermindste stoffer – atomer og molekyler og designe helt nye stoffer, komponenter og systemer. Det kan føre til bedre og billigere

solenergi, at ’nanomaskiner’ i fremtiden behandler kræft, og at biosensorer kontrollerer fødevarer.

Stoffer på nanoskala er meget reaktionære, og der er stadig kun begrænset data om deres toksikologiske effekter.

Videnskaben bag nanoteknologien En teknologisk tsunami nærmer sig Er nanomaterialer farlige?

INDHOLD 4 Kemi i kropspleje- og rengøringsprodukter 5 Invasive planter kvæler vores natur

TEMA:

Foto: Guillermo Lobo

En teknologisk tsunami nærmer sig Kan man forestille sig, hvad det betyder for livets mangfoldighed, når det pludseligt ikke består af fire, men af seks grundlæggende byggesten? Pat Mooney om det faktum at forskere vha. nanoteknologi i dag kan lave dna med 6 stoffer (normalt kun fire).

Læs s. 12-15

6 Energisiden der sparer 7 TEMA: ’Nano’ – en teknologisk tsunami 8 Videnskaben bag nanoteknologien Af professor Flemming Besenbacher, ph.d. Lone Bech, videnskabelig koordinator Signe Osbahr, iNANO, Aarhus Universitet

12 En teknologisk tsunami nærmer sig Interview med Pat Mooney, ETC-group om nanorobotter, naïve forhåbninger og manglende kontrol.

16 Er nanomaterialer farlige?

Af Mark R. Wiesner, Greg V. Lowrycarnegie, Pedro Alvarez, Dianysios Dionysiou, Pratim Biswas

20 Sandsynligvis ingen problemer Miljøstyrelsen offentliggør ny undersøgelse af nanoprodukter

TEMA:

Sandsynligvis ingen problemer

22 Vi skal først stille de rigtige spørgsmål

”Udfra de produkter vi har identificeret kombineret med eksponeringsgraden, og de teststudier vi har kendskab til, kan vi ikke se, at der er nogen risiko for forbrugeren ved at bruge nanoprodukter” udtaler Miljøstyrelsen på baggrund af ny undersøgelse.

Læs s. 22-23

24 Truer japanerne hvalerne – igen?

Interview med Anders Baun, DTU der forsker i miljørisiko af nanomaterialer

Af Anders Blok, ph.d.-studerende i sociologi

27 Lange udsigter for miljøvenlig flytrafik Af Peter Skjolddan, Det Økologiske Råd

30 Nyt fra Det Økologiske Råd

Foto: Greenpeace

32 Global Økologi på gaden!

Truer japanerne hvalerne – igen?

Er kommerciel hvalfangst rykket et skridt nærmere, efter at den japanske regering på det seneste har held til at skubbe den Internationale Hvalfangstkommission i retning af genindførsel af kommerciel hvalfangst? Læs s. 24-26

‘Fodboldmolekylet’ C-60 var den først beskrevne fulleren. Fullerener er nanopartikler opbygget af kulstofmolekyler

Global Økologi nr. 2, 14. årg., maj 2007 / Redaktion | Tina Læbel (ansv.), Marianne Hartz Thomas, Katrine Køber, Bent Kristensen, Bo Normander, Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen, Bendt Ulrich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, Kåre Press-Kristensen, Niels Henrik Hooge, Rui H. Serzedelo / Layout: Eg&Fjord / Udgiver: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh N. Tlf. 3315 0977, fax 3315 0971, info@ecocouncil.dk, www.globalokologi.dk / Global Økologi samarbejder med bl.a. The Ecologist og Politische Ökologie og udkommer fire gange årligt. / Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er angivet. / Tryk: Svendbog Tryk / Papir: Reprint 90g, FSC godkendt / Forside: EU / Næste deadline 1. juli 2007. Næste nummer udkommer september 2007 / Global Økologi er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidlerne

2 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

© Global Økologi | forfatterne / ISSN 0909-1912 INDHOLD

Foto: Andrei Tchernov

TEMA: ’Nano’ - en teknologisk tsunami 243 nanoprodukter har Miljøstyrelsen identificeret på det danske marked. At fremtiden vil byde på flere tvivler de færreste på. Perspektiverne for nanoteknologien er enorme og omfatter stort set alle områder i vores samfund.

– hvordan er det muligt på nanoskala at designe helt nye stoffer? Hvordan arbejder de konkret med at risikovurdere nanomaterialer? Er ’nano’ farligt – og hvilke etiske spørgsmål er væsentlige at stille til nanoteknologien?

Vi stiller skarpt på forskernes arbejde

Læs mere i temaet s. 8-23

Foto: Tine Harden

’Nano’ – for småt til at overlade til hvem som helst

Bo Normander, medlem af Global Økologis redaktion

LEDER

Af Bo Normander, medlem af redaktionen

Har du overvejet at købe det nye nanoprodukt NanoCover? Måske kender du reklamen fra TV2.

NanoCover kan sprayes på et møbel eller andet, hvorved der dannes en usynlig overflade, så væske og snavs ikke trænger ind eller sætter sig fast.

Produktet ligner vand men indeholder bittesmå partikler – nanopartikler – der har vandafvisende egenskaber nøjagtig som overfladen på lotusblomstens blade.

Ifølge NanoCovers hjemmeside er salget af nanoprodukter til danskerne eksploderet: ”2007 er godt på vej til at blive et nanoår – året, hvor danskerne for alvor opdager, at nanoteknologi kan gøre deres hverdag både mere enkel og miljøvenlig.” Miljøstyrelsen oplyser, at der allerede findes mere end 200 nanoprodukter på det danske marked.

NanoCover lyder som et rigtig smart produkt.

Men jeg tør ikke købe det. For jeg stoler hverken på producentens lovord eller Miljøstyrelsens beroligende formaninger om, at så længe man omgår nanoprodukter ’med omtanke’ og undgår ’unødvendig kontakt’ er der ingen grund til bekymring (side 20-21). Problemet er, at de fleste nanoprodukter ikke er blevet risikovurderet eller testet for deres eventuelle negative egenskaber.

Forestil dig, at du ligger på din imprægnerede sofa og inhalerer nanopartikler fra betrækket. Vil de bittesmå partikler blive ophobet i lungerne eller andetsteds, fordi kroppen ikke kan udskille dem?

Kan man blive syg af nano?

CarbonBlack er en nanopartikel, der bruges som forstærkning i bildæk. En undersøgelse viser, at arbejdere, der udsættes for CarbonBlack, har fordoblet dødelighed for lungekræft. Et andet forsøg viser, at kulstofnanorør er så giftige, at de kan slå celler i lungevævet ihjel. Bliver fortællingen om nanopartikler en moderne udgave af tidligere tiders dårlige erfaringer med asbest? Forhåbentlig ikke. Forsker i miljørisiko af nanopartikler Anders Baun fra DTU mener, at der er grund til at være skeptisk men ikke at gå i panik (side 22-23).

Overordnet set er den nødvendige risikovurdering af nanoprodukter ikke blevet foretaget. Før den kommer, skal der være en lovgivning, der kræver det, og før den kommer, skal der være en folkelig debat om emnet, så politikerne føler, at de må gøre noget.

Herhjemme vokser begejstringen for nano, men som det kan læses i dette blad, findes der også kritiske røster. Nano er for småt til at overlade til hvem som helst. Global Økologi vil gerne bidrage til en bredere oplysning om nano end den, der følger af reklamerne på TV2. Derfor har vi i dette nummer sat fokus på nanoteknologiens plusser og minusser.

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 3

Kort nyt

PARFUME OG ALLERGI

Hvis du vil mindske risikoen for allergi, så undgå de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer og vær kritisk over for produkter med naturlige planteolier og ekstrakter. Vil du være sikker på at undgå parfume-allergi og skåne parfume-allergikere, så vælg produkter uden parfume. Du kan hente en liste med de 26 særligt allergene parfumestoffer på www.ecocouncil.dk HVAD GØR EU?

EU bestemmer, hvilke kemiske stoffer der må være, og hvilke der ikke må være i produkterne i Danmark. I juni 2007 træder en ny og bedre kemikalielovgivning i kraft i EU. Den hedder REACH. Loven vil i de kommende år sørge for, at flere tusinde kemiske stoffer bliver registreret og vurderet for deres effekt på sundhed og miljø. Loven vil også stille krav om, at problematiske stoffer bliver erstattet eller godkendt af mindre skadelige stoffer.

Du får med REACH ret til at få oplysninger om, hvorvidt der er særligt skadelige (godkendelsespligtige) stoffer i de produkter, du køber. Butikkerne har 45 dage til at svare på dine spørgsmål.

Max Havelaar håndklæder i JYSK

Efter nogen tid med dårlig

HVAD GØR DANMARK?

omtale af arbejdsforhold hos

De danske myndigheder skal leve op til EU’s regler. Du kan hjælpe ved at indberette produkter, der ikke overholder lovens krav.

Det kan være et kropsplejeprodukt som mangler en ingrediensliste, eller et produkt, der indeholder et stof, du mener, er forbudt.

Det er nemt at indberette til: http://www.frontlinien.dk/Eis/Indberetningsskema.aspx

leverandører i Indien har

HVAD GØR MILJØORGANISATIONERNE?

JYSK valgt at introducere Max

Kan parabener i cremer og shampoo være kræftfremkaldende? Kan man få allergi – eller forstyrrer det hormonerne?

Få svaret i en ny kemi-pjece som Det Økologiske Råd har forfattet.

Kemi i kropspleje- og

Miljøorganisationerne stiller krav til EU’s nye kemilovgivning REACH. Organisationen Det Økologiske Råd forlanger bl.a. flere undersøgelser af, hvordan »cocktailen« af de kemiske stoffer påvirker sundheden og miljøet. Vi arbejder også for at kropsplejeprodukter bliver omfattet af REACH. Kropsplejeprodukter er allerede under særlige EU-regler i dag. Reglerne kunne dog blive endnu bedre, hvis de kom ind under REACH. Det ville bl.a. mindske din risiko for at få allergi ved at bruge et kropsplejeprodukt.

Havelaar bomuldshåndklæder.

Det er første gang der intro-

Kropspleje og rengøring rengøringsprodukter – Dit valg for sundhed og miljø

Hvis du vil vide mere om kemiske stoffer og kemikaliepolitik, så tjek: www.ecocouncil.dk - klik på temasiden om kemikaliepolitik eller http://www.mst.dk/Kemikalier/forbrugerguide/

duceres en Fairtrade bomulds-

vare på det danske marked.

Pjecen er støttet af: Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa JYSKs mål er at mellem 25 og 30 procent af deres tekstiler i

Spar dig selv for unødvendig kemi skal være Max Haogfremtiden lange varedeklarationer

Mærket sikGå velaar-mærkede. efter miljømærkerne Blomsten og Svanen rer bønderne en mindstepris

Produkter mærket med Blomsten og Svanen er godkendt af Miljømærkning Danmark. Vi er på mærkerne for din sundhed og for miljøet. Derfor stiller vi bl.a. skrappe krav til indholdet af kemikalier i hudpleje- og rengøringsprodukter.

Der findes omkring 3.500 varer med Blomsten eller Svanen i butikkerne og udvalget spænder vidt - fra dagligvarer som køkkenruller, vaskepulver og shampoo til pc’er, vaskemaskiner og brændeovne. Læs mere på ecolabel.dk.

på 0,36 euro pr. kilo bomuld og en Faritrade bonus på 0,05 euro pr. kilo. Kilde: Jysk PARFUME

Sibirsk tiger tilbage Mellem 480-520 sibiriske tigre anslår en ny optælling, at der

til Fremme

i dag lever i Rusland. Det er

Miljømærkning Danmark er en del af det europæiske samarbejde om miljømærket Blomsten og det nordiske samarbejde om miljømærket Svanen - tilsammen de eneste officielt anerkendte miljømærker i Danmark. Miljømærkning Danmark er uafhængig af både myndigheder og producenter.

truede tiger, der var ved at

uddø i 1940érne. I 1950’erne

af Debat

og Oplysning

Spar dig og lang selv for unødve e varedek ndig kem laration i miljømærkern er e Blomsten

Kropsplej e og re – Dit va ngøring sundhed lg for og miljø

om Europa

Gå efter

Miljømærkning Danmark, Dansk Standard, Kollegievej 6, DK-2920 Charlottenlund Tlf.: +45 72 30 04 50, info@ecolabel.dk, www.ecolabel.dk

godt nyt for den udrydnings-

OG

Hvis du vil ALLERGI mindske risikoen for med naturlige allergi, så planteolie produkter undgå de uden parfume.r og ekstrakter. Vil 26 særligt allergifremkaldend du være Du kan hente en liste med sikker på at undgå e HVAD GØR parfume- parfumestoffer og EU? de 26 særligt allergi og vær kritisk EU bestemm allergene skåne parfumeover for produkte parfumes ny og bedre er, hvilke kemiske toffer på www.eco allergikere, r stoffer der så vælg stoffer bliver kemikalielovgivnin council.d må være, k g i kraft i og hvilke EU. Den bliver erstattetregistreret og vurderet der ikke må hedder REACH. være i produkte for deres Du får med eller godkendt effekt på Loven vil rne i Danmark af mindre REACH ret sundhed køber. Butikkern . I juni 2007 og miljø. i de kommende år til at få oplysningskadelige stoffer.

Loven vil træder en e har 45 er om, også stille sørge for, at flere tusinde dage til at krav om, svare på hvorvidt der er særligt kemiske at problema dine skadelige spørgsmål.

DANMAR tiske stoffer (godkend K? De danske elsespligtige) myndighe Det kan være der skal leve stoffer i de produkter, Det er nemt et kropsplejeprodukt op til EU’s regler. du Du at indberett som kan e til: http://ww mangler en ingredienhjælpe ved at w.frontlin sliste, eller indberette produkte HVAD GØR ien.dk/Eis/Indbere et produkt, MILJØOR r, der ikke GANISAT Miljøorga overholder der indeholde tningsske IONERNE nisatione ma.aspx lovens r et ? rne stof, du mener, krav. flere undersøg stiller krav til EU’s nye er forbudt. elser af, kropsplej kemilovg eprodukter hvordan »cocktail en« af de ivning REACH. Organisa bliver omfattet kunne dog kemiske blive endnu tionen Det stoffer påvirker kropsplej bedre, hvis af REACH. Kropsple eprodukt. sundheden Økologiske Råd de kom ind jeproduk forlanger og miljøet. under REACH. ter er allerede bl.a.

Vi arbejder under særlige Hvis du vil Det ville bl.a. også for at vide EU-regle mindske r i dag. eller http://ww mere om kemiske din risiko for at få allergi Reglerne w.mst.dk/Kemikal stoffer og kemikalie ved at bruge ier/forbru politik, så gerguide/ et tjek: www.eco council.d k - klik på temaside Pjecen er n om kemikalie støttet af: politik Nævnet HVAD GØR

Miljømærkning

www.ecolabel.dk Af Natasha Rasmussen og Chri-

Produkte r mærket med Blomste Svanen er godkend n t af Miljømæ og Danmar k. Vi er på rkning mærkern sundhed e for din og for bl.a. skrappe miljøet. Derfor stiller vi krav kalier i hudpleje til indholde - og rengørin t af kemiDer findes gsprodu omkring kter.

Blomste n eller Svanen 3.500 varer med udvalge i butikker t spænder ne og vidt - fra som køkkenr uller, vaskepu dagligvarer poo til pc’er, lver og shamvaskema ovne. Læs skiner og brændemere på ecolabel .dk.

og Svanen

Miljømæ rkning Danmar Tlf.: +45 k, Dansk 72 30 04 Standard 50,

info@ec Miljømærkn , Kollegie olabel.d ing Danmark vej 6, DK-2920 k, www.ec miljømærke er en del af det europæiske t Svanen olabel.d Charlott - tilsammen k uafhængig enlund samarbejde af både myndighede de eneste om miljømærke officielt r og producenter anerkendte miljømærke t Blomsten og det nordiske . r i Danmark. samarbejde Miljømærkn om ing Danmark er

DET HANDLER OM HOLDNING

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Miljøm ærknin g www.ec olabel.d k

stian Ege, Det Økologiske Råd

DET HANDLER

OM HOLDNING

Det Økologisk Fremtiden e Råd s miljø skabes

i dag

forbød Sovjetunionen jagt på den sibiriske tiger, og i 1994 lavede Ruslands regering og WWF et program for den, som næsten fordoblet bestanden.

Det skønnes, at der totalt findes ca. 600 sibiriske tigre i verden. Kilde: DR

IPPC: Klimabeskyttelse billigt FNs Klimapanel (IPPC) konkluderer i deres tredje delrapport, at de omkostninger, verden vil have ved at begrænse udledningen af drivhusgasser, kan måles i promille – ikke i procent af brutto-nationalproduktet. Omkostningerne er hurtigt tjent ind, idet de økonomiske investeringer, i forhold til at bremse den globale opvarmning, ikke blot kan betale sig, men også er en rigtig god forretning. Kilde: WWF-Verdensnaturfonden

4 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

Det Økologiske Råd er gået sammen med Coop, FDB og Matas om en pjece med gode råd om produkter til kropspleje og rengøring uden skadelig kemi. Du kan finde den i Brugsen, Kvickly, Irma, Matas m.v. fra juni.

Vi er udsat for en lang række kemiske stoffer, hvis virkninger er ukendt. Samtidig ser vi en stigning i en række symptomer som testikelkræft, brystkræft, medfødte misdannelser hos især drengebørn – som måske hænger sammen med disse kemikalier. En god måde at beskytte sig på er at købe produkter mærket med Blomsten eller Svanen.

Pjecen lanceres samtidig med at EUs nye kemikalielov, REACH, træder i kraft d. 1. juni. Formålet med REACH er at beskytte miljø og sundhed, men også at styrke det fælles europæiske marked for kemiske

produkter. Med REACH skal de farligste stoffer godkendes, før de kan markedsføres. Det gælder stoffer, der er kræftfremkaldende, ændrer arveanlæg, giver fosterskader eller mindsker frugtbarheden, samt gifte, der er svært nedbrydelige i miljøet og ophobes i dyr og mennesker.

Også hormonforstyrrende stoffer kan underkastes godkendelse. Dette er vigtigt, da hormonforstyrrerne er mistænkt for at være årsag til flere barnløse, hyppigere testikelkræft hos mænd og medfødte misdannelser hos drenge.

Desuden giver REACH mulighed for at kræve oplysninger om, der er særligt skadelige stoffer i produkterne – dvs. stoffer der kræver godkendelse i REACH. Butikkerne skal så svare inden 45 dage.

Du får hurtigt overblik over om et stof er under mistanke for at fremkalde kræft, allergi, hormonforstyrrelser eller om det kan være skadeligt for miljøet og ophobes i mennesker og dyr.

Få pjecen i butikkerne eller hos Det Økologiske Råd: Tlf. 3315 0977 eller: info@ecocouncil.dk Pjecen er støttet af Europanævnet.

Invasive planter kvæler vores natur

Kort nyt Økologiske bryllupper er populære I Storbritannien er det blevet trendy at holde miljørigtige

Invasi

og bekæm

pelse af

arter ve plante Forebyggelse

Der er behov for en strategi for at bekæmpe invasive arter som Kæmpe-Bjørneklos og Rynket Roses skade på den danske natur. Blandt andet skal salg af invasive planter forbydes.

Det Økologiske Råd sætter fokus på problemstillingen i nyt debathæfte. kol det ø

ogisk

bryllupper. Invitationer trykkes på genbrugspapir, maden er naturligvis økologisk, brudekjolen er af økologisk

e råd

bomuld, og gaverne består af donationer til velgørende formål. På www.weddinglistgiving.com kan man donere penge til grønne formål som en gave til de nygifte. Der er ikke mange grønne bryllupper i Danmark. Endnu.

Af Hans Nielsen, Det Økologiske

Økologisk salg - ny rekord

Råd

Invasive planter udgør en alvorlig trussel mod den biologiske mangfoldighed på jorden. I Danmark er det bl.a. Kæmpe-Bjørneklo, Rynket Rose, Japansk Pileurt, Kæmpe-Pileurt, Sildig Gyldenris, Kanadisk Gyldenris og Glansbladet Hæg, der kvæler de naturligt hjemmehørende planter og forringer landskabelige og rekreative værdier. Det er derfor vigtigt at forebygge deres spredning og at bekæmpe dem.

Danmark opfylder ikke sin internationale forpligtelse til at bevare den biologiske mangfoldig-

hed ved så vidt muligt at forhindre, at invasive arter truer hele økosystemer eller arter. Det er nemlig kun Kæmpe-Bjørneklo, som myndighederne kan pålægge grundejere at bekæmpe.

Et nyt debathæfte ’Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter’ fra Det Økologiske Råd tager fat i problemstillingerne.

Debathæftet indeholder erfaringer og vejledning i bekæmpelse af de ovennævnte invasive planter samt et forslag til en strategi for den fremtidige indsats i Danmark. Erfaringer

viser, at det er muligt at udrydde Kæmpe-Bjørneklo ved en målrettet indsats, at forebyggelse er langt billigere end bekæmpelse, og at bekæmpelsen bliver billigere, jo tidligere den iværksættes. Der er derfor behov for en lovgivning, der forbyder salg af invasive planter, og som pålægger grundejere at forebygge og bekæmpe dem. Der er desuden behov for oplysningskampagner om deres skadevirkninger, og om hvordan de mest effektivt kan bekæmpes.

Hans@ecocouncil.dk

Salget af økologiske fødevarer i detailhandelen slår igen alle rekorder, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 2006 blev der omsat for 2,7 mia. kr. økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse – en stigning på 18 pct. i forhold til 2005. Økologerne forventer en vækst på 25 pct. i år. Kilde: Økologisk Landsforening

A-kraft ingen løsning Det tager i gennemsnit fire år længere end planlagt at opføre et atomkraftværk, og de reelle omkostninger over-

Foto: Skov- og Naturstyrelsen

DU KAN OGSÅ GØRE EN INDSATS!

> Foreslå din kommune at lave en indsatsplan for udryddelse af Kæmpe-Bjørneklo, hvis ikke den allerede har gjort det. > Tag problemet op med de invasive planter i pressen, i de lokale natur- og miljøforeninger, grundejerforeninger og landboforeninger. > Tag initiativ til oprettelse af en naturplejegruppe, der kan registrere og/eller bekæmpe invasive planter i din kommune eller dit lokalområde.

Gyldenris (øverst) og KæmpeBjørneklo er eksempler på invasive plantearter i den danske natur

Læs mere i Det Økologiske Råds debathæfte ’Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter’. Du får det tilsendt gratis mod betaling af porto på 33150971 eller info@ecocouncil.dk Projektet modtog støtte fra Aage V. Jensens Fonde.

skrides desuden med op til 300 pct., hedder det i en ny rapport ’The Economics of Nuclear Power’, der er udarbejdet for Greenpeace. Det dokumenteres, at A-kraft hverken i praksis eller økonomisk set er en bæredygtig løsning på den globale opvarmning. ”Der findes langt billigere, mere sikre og mere effektive alternativer så som VE og energieffektivisering,” siger Tarjei Haaland, energi- og klimamedarbejder i Greenpeace.

Kilde Greenpeace

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 5

Regeringens energi- og klimastrategi

Danmark nr. 1 i salg af A-pumper

– lever den op til målene?

For øjeblikket er hver femte solgte varmepumpe en energibesparende A-pumpe, men det er ikke godt nok, selvom der i Danmark sælges flere A-pumper end i noget andet EU-land. Elsparefonden vil sætte yderligere gang i salget og har som mål at hver anden solgte pumpe inden 2008 skal være en A-pumpe.

Offentlig høring d. 1. oktober kl. 13-17.30 i København (sted ikke fastlagt p.t.)

I sin åbningstale i oktober 2006 lovede Anders Fogh-Rasmussen en strategi, der på længere sigt skal frigøre Danmark fra brug af fossile brændsler. I januar 2007 kom så regeringens energistrategi. Vil den opfylde målene, og er vi faktisk på vej med den politik, der føres?

Det Økologiske Råd vil bede fremtrædende energi- og klimaeksperter om en vurdering – det sker på dagen før den næste åbningstale, en dag hvor det er relevant at se på, om regeringen faktisk er på vej med at gennemføre det, den lover. Samtidig er der kommet forstærket fokus på Danmark, fordi vi skal huse det afgørende klimatopmøde i 2009.

Læs mere: www.elsparefonden.dk

Hold øje med: www.ecocouncil.dk Nye medlemmer til energi- og klimagruppe Foto: Elsparefonden

Hvis alle danske husstande (1,3 mio.) skiftede til A-pumper, ville vi kunne spare 400 mio. kWh om året – skiftede hele EU ville det give en besparelse på 50 TWh/år.

I anledning af det stærkt forøgede fokus på klima og energi håber vi, at nye medlemmer vil melde sig til vores gruppe, som bl.a. laver udspil til politikere og offentlighed, om hvordan vi kan realisere Danmarks og EUs klimaforpligtelser – med særlig vægt på energibesparelser.

Skriv til info@ecocouncil.dk

Debatindlæg:

“

Skatteministeren diskriminerer solenergi

Kendsgerningen er, at der intetsteds på denne planet findes retningslinier for de sundheds- og miljørisici, der er forbundet med nanoteknologien.

Det er chokerende. Men der er ikke tale om nogen ond hensigt. Det er blot konsekvensen af den enorme hastighed nano-forskningen har, at lovgiverne sakker agterud

”

Pat Mooney s. 12-16

6 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

Af Jimmy Flindt, Pretoria Allé 17, 2770 Kastrup Skatteministeren har i et svar til Folketingets skatteudvalg af 10. oktober 2006 klart taget afstand fra at give medlemmerne af Københavns Solcellelaug I/S, de samme skatteregler som medlemmer af de folkeejede vindmøllelaug, skønt både vedtægter for og konstruktionen af folkeejede solcellelaug og vindmøllelaug er præcis de samme. Med svaret er der fare for at udviklingen af de folkeejede solcelleanlæg stopper.

Efter den skematiske regel medregnes 60 procent af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr. til den personlige indkomst, medens indkomsten fra solcelleanlæg skal beskattes fuldt ud som personlig indkomst for private andelshavere.

Skatteministeren ønsker tilsyneladende ikke at støtte en tilsvarende udvikling indenfor udnyttelse af den miljøvenlige solenergi til el-produktion, hvor store uudnyttede tagarealer på bygninger kunne anvendes til solceller til miljøvenlig elproduktion med alt hvad dette kunne indebære af dynamik, folkeligt arrangement, arbejdspladser, nyudvikling og på sigt formentlig også tab af et fremtidigt skattegrundlag.

Foto: Peter Jobst

ENERGISIDEN DER SPARER

Foto: Andrey Volodin

GLOBAL

Fremtiden små ’nano-maskiner’ kan fungere som detektiver i kroppen og spore for eksempel kræft, Alzheimers og HIV. Nanopartikler der kan spore prostatakræft er allerede udviklet.

ØKOLOGI TEMA 2 - 2007

’Nano’ – en teknologisk tsunami Der er i de sidste 15-20 år investeret massivt i forskning og udvikling af nanoteknologien i alle industrialiserede lande inklusiv Indien og Kina. Og skønt vi med teknologien befinder os på det absolut mindste måleniveau (’nano’ betyder også dværg) er perspektiverne omvendt enorme.

– Nye behandlingsformer indenfor kræft (’nano-maskiner’ sendes rundt i kroppen), biosensorer der kan advare om fordærvet mad, ultrahurtig kommunikation, nye katalysatorer til miljø- og energiteknologi, ny kosmetik, nye tekstiler, ’nanofood’ og meget mere.

Vi dykker i dette nummer ned på nanoplan. Hvad foregår der i laboratorierne, når forskerne arbejder med nanomaterialer. Hvilke teknikker benytter de sig af, når de manipuler, designer og fremstiller helt nye stoffer?

Vi går også tæt på det område, der halter bagefter, nemlig testningen af nanomaterialer. Hvordan foregår udviklingen af nye test, og hvad er status på området – vi har bl.a. spurgt en forsker på DTU. På det store plan – samfundets – er der etiske spørgsmål, der trænger sig på, jo flere nanoprodukter der kommer på markedet og jo

mere teknologien udvikles. Pat Mooney mener vores klodes mangfoldighed er truet. Han sætter nanoluppen på og stiller skarpt i ’En teknologisk tsunami nærmer sig’.

At den store bølge måske ikke helt har ramt Danmark endnu, tyder en undersøgelse fra Miljøstyrelsen på. 243 nanoprodukter har de identificeret på det danske marked, og de finder ikke at forbrugerne har grund til panik. Læs mere herom i artiklen om forbrugersikkerhed, hvor Global Økologi også har talt med en producent, der sælger nanoprodukter.

At flere nano-bølger i fremtiden vil bevæge sig ind over os, synes de færreste at betvivle. Vi håber, at du med dette tema får større indsigt, lyst til at vide mere og evt. være med i den offentlige debat om nanomaterialer. Vi hører gerne fra dig, hvis du har kommentarer til temaet.

Venlige hilsner og god læselyst.

Redaktionen

Foto: Blackred

TEMA ‘NANO‘ – EN TEKNOLOGISK TSUNAMI

Hvad er nano – og hvad kan det bruges til? Det er blevet almindeligt at tale om nanovidenskab og nanoteknologi, men de færreste ved, hvad der menes med ordene. Ved du, at hvis man kunne skrive med nanobogstaver ville et enkelt stykke A4 papir kunne rumme indholdet af alle verdens bøger?

Nanopartiklers specielle egenskab til at fremme andre reaktioner bruges i katalysatorer, hvor ny viden har været en vigtig triumf for nanovidenskaben: Forståelsen af katalyseprocesser på atomart niveau har ført til nye og bedre katalysatorer. Danmark er helt i front når det gælder udviklingen af katalystorer.

Læs mere om firmaet Haldor Topsøe A/S på: www. topsoe.com/

8 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

Fotos: iNano

Katalysatorer

Foto: Stefan Redel

EK SEMPEL 1

Katalysatorer bruges bl.a. til at fjerne miljøskadelige udstødningsgasser fra biler, t.v.

Nederst: Nærbilleder af afsvovlingskatalysatorer.

Nanoteknologi øger forståelsen af stoffers opbygning, her molybdændisulfid (MoS 2)nanopartikler. De bruges til at fjerne svovl fra udstødningen.

Viden om hvordan svovl fjernes, kan effektivisere processerne yderligere i fremtiden.

Af professor Flemming Besenbacher, ph.d. Lone Bech, videnskabelig koordinator Signe Osbahr, iNANO, Aarhus Universitet

Nano betyder 10 -9, og en nanometer (nm) er 10 -9 m, eller en milliardtedel af en meter.

Det svarer til tykkelsen af et hår, man har delt 80.000 gange på langs! Det er særdeles praktisk at bruge en målestok, der svarer til størrelsen af det, man måler, og da et atom blot er 0,2-0,5 nm i diameter, fandt ‘nano’ vej ind i sproget samtidig med, at det blev muligt at måle på enkelte atomer. ’Nano’ bruges i dag til at beskrive fænomener og objekter, som er fra 0,1-100 nm. Dette inkluderer ikke blot atomer, men også endog meget store molekyler med tusinder af atomer, fx biologiske makromolekyler.

Det er ganske overvældende, hvor meget af det, der skaber liv og bevægelse omkring os, der begynder med fænomener på nanoskalaen. Overflader, celler, dna, fotosyntese, atomer, kemiske reaktioner, farvespillet på en sommerfugls vinge og fremtidens computerchips – alt afhænger af, hvad der sker på nanoskalaen, og med de sidste 20 års revolution inden for mikroskopi kan vi nu se det hele ske – helt ned til det enkelte atom. Med et elektronmikroskop kan vi studere indholdet af kroppens celler og store molekyler som dna, mens atomerne og de små molekyler kan undersøges med skanning probe mikroskoper.

Afstanden mellem atomerne i en overflade er – afhængigt af materialet – ca. 0,5 nm.

Hvis man kunne skrive med nanometer høje og brede bogstaver, ville man på enden af en knappenål være i stand til at skrive teksten fra 25 eksemplarer af Den Store Danske Encyklopædi. Et enkelt stykke A4 papir ville kunne rumme indholdet af alle verdens bøger. Ud over at være en håndgribelig sammenligning åbenbarer dette også ét eksempel på, hvad vi kan bruge nanoteknologien til. Tænk f.eks. på overfladen af en CD eller en diskette, hvor informationerne er lagret som mikrometer store ‘buler’ (bits). Hvis vi kunne gøre hver bit 1000 gange mindre, ville vi ende på nanometerskalaen, og en nano-CD ville kunne rumme indholdet af 1.000.000 gammeldags CD’ere.

Atomer som byggeklodser Helt afgørende for studiet og forskningen i nanoteknologi er mulighederne for at manipulere med verden på nanoskala. Med et skanning probe mikroskop kan man ikke blot afbilde de enkelte atomer og molekyler på overflader, men også få dem til at flytte sig kontrolleret. Foreløbig kan vi kun flytte et enkelt atom ad gangen, men i princippet vil det være muligt, at vi ad åre kan opbyg-

ge et helt objekt atom for atom, præcis som vi vil. Det betyder, at vi ikke længere vil være bundet af, hvordan materialerne fysisk og kemisk helst vil ordne sig, men at vi vil blive i stand til at manipulere overfladerne på måder, som giver dem helt nye egenskaber.

Rent praktisk vil vi kunne blande metaller og halvledere på nye måder og skabe overflader med helt nye egenskaber og strukturer, og her sætter kun fantasien grænser. Et eksempel på en ny og kunstigt skabt overflade er små klynger af guldatomer, der er lagt på en overflade. Det viser sig, at mens guld almindeligvis er svært at få til at reagere med noget, så er guld i meget små klynger stærkt kemisk reaktivt. Den viden har man kunnet udnytte i industrien til at udvikle nye og bedre katalysatorer. Mere end noget andet er det forskernes evne til at skabe nanostrukturer med helt nye egenskaber, der har skabt den eksplosive vækst i interessen for nanoforskning.

Nanoobjekter kan også manipuleres med andet end skanning probe mikroskoper, f.eks. findes der flere fungerende prototyper af nanopincetter, der ganske som fingre kan gribe fat om meget små molekyler og flytte dem. At få en nanopincet til at fungere har været en formidabel udfordring, idet

EK SEMPEL 2

Solceller – billige med nanoteknologi

Nederst: Nanobilleder af titandioxid-overflader. Billedet er taget ved hjælp af et ’nanoskop’ – et instrument som er i stand til vise og forstørre ting og strukturer på atomart plan.

Titanium-atomerne er de gule.

Ilt-atomerne de røde.

Fotos: iNano

Traditionelt fremstilles solceller af silicium, men energiforbruget til produktionen er meget høj. I stedet kan titandioxid bruges, det er billigere, men absorberer ikke solens lys lige så godt. Inspireret af planternes evne til at tappe solens energi vha. farvestoffet klorofyl fandt forskere ud af at modificere titandioxid til at optage næsten 100 procent af solens lys. Ved hjælp af nanoteknologi laves en stor overfladestruktur, der består af mange små lag af titandioxidpartikler, som har plads til flere farvestofmolekyler og derfor kan optage mere sollys.

Solceller på toppen af Harvard Business School, t.v.

naturen på nanoskalaen er helt anderledes end den natur, vi kender og har et intuitivt forhold til. Det er der flere årsager til: Dels bliver kvantemekaniske fænomener mere og mere markante, jo mindre objekter vi arbejder med, og dels er det ikke længere tyngdekraften, der er den styrende kraft, men såkaldte kapillærkræfter, van der Waalskræfter og elektrostatiske kræfter. Disse tre dominerende kræfter medfører, at atomer ‘klistrer’ til hinanden, til nanopincetten og til overfladen på nanoskala. Det svære er derfor ikke at få fat i atomet eller molekylet, men at slippe det igen.

består i at tage en blok af et materiale, og derefter ætse de uønskede dele væk, så man til sidst står tilbage med en meget mindre blok, som nu har de ønskede proportioner og egenskaber. Computerchips er fremstillet på denne måde.

Kemikere arbejder typisk nedefra og op (bottom-up). De starter med enkelte atomer og molekyler, som de sætter sammen til større strukturer, såkaldte makromolekylære systemer. Med opfindelsen af værktøjer til manipulering af enkelte molekyler er fysikerne også kommet stærkt med på bottom-up metoden.

Top-down eller bottom-up To begreber, der ofte bruges inden for nanoteknologien er top-down og bottom-up.

De dækker over to helt forskellige måder at tænke nanoteknologi på. Top-down handler om at formindske den teknologi, man har i forvejen. Dvs. at gøre som man plejer, men at gøre det på mindre plads.

Bottom-up bygger på en helt anden tankegang. Her starter man simpelthen fra bunden og planlægger at bygge nye strukturer atom for atom. I bottom-up overvejer man i langt højere grad, hvordan man kan få de specielle forhold i nanoverden til at arbejde for sig. I top-down er opgaven ofte at finde en måde at undgå van der Waalskræfter og lignende på, så de ikke forstyrrer miniatureudgaverne.

Den traditionelle fysiske top-down metode til fremstilling af objekter i nanoskalaen

”Et knappenålshoved kan rumme teksten fra 25 eksemplarer af Den Store Danske Encyklopædi – hvis de var skrevet med nanobogstaver”

For at danne bottom-up objekter benytter nanoteknologer sig ofte af et princip, der kaldes selvorganisering eller selvsamling. Princippet findes på flere forskellige længdeskalaer overalt i naturen og består i, at bestemte enheder gerne vil sidde i et helt bestemt forhold til hinanden og samle sig i store velordnede strukturer. Tænk f.eks. på kernerne i en grankogle (cm), iskrystallerne

i snefnug (mm) og atomerne i krystalgitre (nm), der alle samler sig helt perfekt efter et system, som de bærer i sig selv.

En af de mest anvendte selvsamlingsmetoder inden for nanoteknologi bygger på dna’s trang til at organisere sig i dobbeltstrengede strukturer. Her kobler man små molekyler til enkeltstrenget dna, der herefter mikses. dna’et vil hurtigt forme dobbeltstrengede strukturer, hvorved de små molekyler bringes i så tæt nærhed, at de kan reagere med hinanden. Ved at gentage processen kan man opbygge endog meget store molekyler.

Nanoobjekter som proteiner, dna og små molekyler er i høj grad selvorganiserende, og at kunne styre og udnytte dette princip er et af de mest lovende områder inden for nanoteknologien.

Nano i alting Selv om kroppen er udsat både for fysik, kemi, og biologi studeres de forskellige videnskaber traditionelt hver for sig. En fysiker ved ofte ikke andet om biologi, end hvad han eller hun har lært på gymnasiet, og de fleste biologer ville ikke bryde sig om at skulle tale om kvantemekanik. Med nanoteknologi er disse grænser ved at blive ophævet. På nanoskalaen er f.eks. et protein ren kemi og fysik, men uden en biologisk forståelse af, hvad proteinet bruges til i kroppen, er der ikke megen håb om at få noget brugbart ud af at studere det.

For en fysiker eller kemiker vil nanoteknologi i første omgang handle om at fremstille

Diodelys også til planter Lysdioder omdanner energi direkte til lys uden unødvendigt varmetab. Med halvledere af organisk plast (OLED) er udsigterne enorme: plastlagene kan bøjes, kan laves i store arealer, og lyset ændre farve. På nano-niveau arbejder forskere med at gøre plastlaget så tyndt som muligt, for at strømmen kan løbe. Desuden forskes i at finde polymertyper (plast), der kan skabe ultraviolet eller infrarødt lys. Gartnerier kan spare millioner med diodelys. Amerikanske astronauter bruger diodelys til dyrkning af radiser i deres rumkapsler. Måske danske radiser også i fremtiden kan dyrkes på denne måde.

Læs mere: http://www.dongenergy.dk/erhverv/kundeservice/Indsigt/lysterapi.htm.

10 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

Foto: Reelight

EK SEMPEL 3

Selvom lysdioden i diodelygter er af farveløst plast, kan lygten lyse rødt.

Elektrisk nanoledning lavet af organiske polymer molekyler, der er kemisk kodede til at samle sig selv.

nye materialer eller stoffer, mens det for en mere biologisk orienteret nanoforsker handler om at betragte, forstå, efterligne og manipulere naturen.

Fra en nanomediciners synspunkt er det mulighederne for bedre behandlingsformer, der lokker. Man kan drømme om nanopartikler, som er i stand til at bevæge sig rundt i kroppen og identificere, reparere eller destruere syge celler. Lige for tiden arbejder man meget med at fremstille kunstige knogler, led og lemmer (implantater).

Et implantats succes afhænger af, hvor villig kroppen er til at acceptere fremmedlegemet.

Det afhænger igen af nanoskopiske egenskaber på overfladen af materialet, fordi det er det, blodet og kroppens celler reagerer på – altså et samspil på nanoskala. Ved at lave en overflade, cellerne synes om, kan vi også lave langt bedre implantater.

Mulighederne er enorme, men nanoteknologi er svært, og der er ingen tvivl om, at nanoteknologiens store triumfer stadig ligger og venter på os 10-20 år fremme i tiden.

Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO)

Eksempler på nanopartikler Fullerener er måske den mest velkendte gruppe af nanopartikler og dækker over hule kulstofmolekyler – kugler og rør opbygget af femkantede og sekskantede enheder af kulstofatomer. Den første beskrevne fulleren var ‘fodboldmolekylet‘ C-60 i 1985.

Siden har man fundet ud af at fremstille større kuglekomplekser (f.eks. C-78 og C-84) og lukkede rør (nano-tubes) bygget over fullerene-strukturen.

Anvendelse: katalysatorer, pyrolyse, fillers i f.eks. dæk og bygningsmaterialer og andre tekniske materialer, smøremidler, solceller, røntgendetektorer, elektrolytiske membraner og protonudvekslings-membraner i brændselsceller.

Metalliske og Keramiske nanopartikler er nok den gruppe af nanopartikler, der har været anvendt længst. Eksempler på meget anvendte metaloxider er SiO2, TiO2, ZnO, Al 2O3, Fe2O3, mens lermineralet montmorillonit (Ca0.5,Na)0.7(Al,Mg)4[(Si,Al)8O20]. nH2O] er et eksempel på et nanosilikat.

Anvendelse: pigment (TiO2, ZnO, Fe2O3), solcreme (TiO2), magnetiske hukommelses bånd (Fe2O3), fillers, coatings, katalysatorer.

Nanorør (Nanotubes) fås i forskellige varianter: lange, korte, enkelt- og multivæggede, åbne, spiralformede osv. Kulstofbaserede nanotubes har mere end 100 gange højere trækstyrke end stål, de er bedre termiske ledere end diamant og har en elektrisk ledningsevne på niveau med kobber.

Anvendelse: forbedrede nanoskala analyseteknikker i atomic force mikroskopi, hydrogen og gaslagring i brændselsceller, kemiske sensorer, biosensorer, elektronik, belysningsteknologi, komponent i stærke kompositmaterialer, filler i tekniske materialer og byggematerialer, superstærke kabler, lette karrosseridele til biler, fly og rumfly samt tekstiler.

Kilde: Gruppen for Nanotoksikologi og Arbejdshygiejne, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/ Aktuel%20forskning/ Nanoteknologi.aspx

arbejder med forskning, uddannelse og udvikling indenfor nanoteknologi. Læs mere på: www.inano.dk

EK SEMPEL 4

Brintteknologi

Eksemplerne er udvalgt og sammenskrevet af redaktionssekretær Katrine Køber og redaktør Tina Læbel.

Hydrogen-bil m. brændselscelle og opbevaring Fotos: iNano

Et hydrogensamfund hvor biler kører på hydrogen (brint) kan være en mulighed i fremtiden. Visionen er at fremstille brint fra vind- og solenergi og lagre den og vha. en brændselscelle omsætte brint til elektrisk energi. Men der er stadig mange uløste problemer. Nanopartikler katalyserer omdannelsen af brint i brændselscellen, men den proces skal gøres mere effektiv. Opbevaring kan måske lade sig gøre ved at lade brint reagere med et fast stof, som det siden hen kan skilles fra.

Som gas eller væske fylder brint meget og kan være eksplosivt.

Guld nikkel overflade blev udviklet til katalysatorer i dampreformering.

Legeringen kan måske bruges i brændselsceller.

Direktør Pat Mooney fra den internationale organisation ’Action Group on Erosion, Technology and Concentration’ (ETC-Group) fortæller her om levende nano-maskiner, manglende kontrolinstanser og naive forhåbninger. ETC tager pulsen på den teknologiske udvikling og overvåger transnationale koncerner.

De frygter, at nanoteknologien undergraver alle kulturelle værdier og regner med katastrofale følger.

Foto: Guillermo Lobo

TEMA ‘NANO‘ – EN TEKNOLOGISK TSUNAMI

En teknologisk tsunami nærmer sig Af Geseko von Lüpke, politische ökologie nr. 101 ’Nanotechnologie – Aufbruch ins Ungewisse’ – 2006 Farerne ved atomteknologien blev vi først bevidst om, da det allerede var for sent at stoppe dem. Nu dukker nanoteknologien op i horisonten. Bliver denne teknik og dens konsekvenser det store tema i de næste årtier?

Det bliver de helt uden tvivl! Nanoteknologien kaster mange forskellige spørgsmål af sig, fordi den griber ind i selve materiens essens. Nano er en milliardtedel af en meter – en måleenhed, hvormed man måler atomer og molekyler. Og denne minimale størrelse er egentligt grundlaget for alt andet større vi omgiver os med. Det, der kommer imod os i horisonten, kan sammenlignes med en teknologisk tsunami. Forløberne for denne bølge overskyller os allerede, for der findes 12 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

mere end 500 forbrugsvarer på markedet, som fremstilles af denne teknologi. Snart vil denne teknik ryste fundamentet for livet, økosystemerne og energiproduktionen, ja for al menneskelig virksomhed. Den vil også stille spørgsmålet om menneskelig overlevelse på ny.

Det man hører om mulighederne indenfor nanoteknologi lyder mest som science fiction. Hvilke af disse antydede konsekvenser er reelle og hvilke er spekulation?

De fleste er reelle! Og spekulationerne rækker ikke engang særlig langt ud i fremtiden. For tiden udvikler nanoteknologien sig med en utrolig hastighed. Meget af det, der lyder som en science fiction roman, er allerede virkelighed i laboratorierne. Og det, der i dag endnu er fremtidsmusik, bliver muligt i den allernærmeste fremtid. I dag

Foto: Andrei Tchernov

‘Nano-maskiner‘ spås en stor fremtid inden for nanoteknologi.

Det kan være bakterier, svampe og planter, der designes til at danne, styre, eller kontrollere stoffer. Modificeringen sker på dna-niveau, og Pat Mooney mener, det truer livets mangfoldighed, når forskere i dag kan indbygge to ekstra stoffer i dna, mod normalt kun fire (lille billede tv). Hvilke konsekvenser får det – spør han – når nye organismer blander sig med de naturlige?

På det store billede ses en konstrueret medicinsk nano-robot. Forskere regner med at små nano-robotter i fremtiden selv kan finde rundt i vores krop og behandle for eksempel kræft.

kan man med sikkerhed fastslå, hvor den vej, vi er slået ind på, vil føre hen, hvis vi ikke foretager os et eller andet imod det. To tredjedele af de enorme økonomiske investeringer i denne teknologi bliver f.eks. brugt til manipulation af levende organismer. Det drejer sig ikke om bedre belægning af stegepander eller mere effektive produktionsmetoder, men helt konkret om frembringelse af nye livsformer.

Hvordan skal det fungere?

Livet er den bedste maskine, der findes, og en vidunderlig måde at producere på, for det er et system, der mangfoldiggør sig selv og formerer sig. Derfor er virksomheder enormt fascineret af DNA: De vil udnytte og forandre livskompetencer på en sådan måde, at levende organismer overtager maskinelle funktioner.

På dette område bliver der i dag forsket mest. Og bl.a. ved hjælp af nanoteknologien har de frembragt levende materiale, som

ikke eksisterede før. De er nu så langt, at de har bygget et femte og et sjette bogstav ind i det DNA, som i naturen består af de fire bogstaver A, C, G og T. Man kan forestille sig, hvad det betyder for livets mangfoldighed, når det pludseligt ikke består af fire, men af seks grundlæggende byggesten. Det kan føre til en eksplosion af livsformer, der kan oversvømme vores planet. Og der er ikke tale om fremtidsmusik, for det er allerede sket i laboratorierne. På de californiske universiteter og forskningsvirksomheder er man i dag nået så langt, at man kan bygge levende maskiner – altså blandingsvæsner sat sammen af levende og livløst materiale – der kan mangfoldiggøre sig selv. Alt det er allerede muligt.

De taler om en voldsom vækst indenfor nanoteknologien og mere end 500 produkter på markedet. Er producenterne og videnskabsfolkene klar over de mulige følger af deres handlinger?

Kendsgerningen er, at der intetsteds på denne planet findes retningslinier for de sundheds- og miljørisici, der er forbundet med nanoteknologien. Det er absolut chokerende.

Men der er ikke tale om nogen ond hensigt eller en sammensværgelse. Det er simpelthen konsekvensen af den enorme hastighed, hvormed forskningen bevæger sig frem på dette område, at lovgiverne sakker agterud.

Hvordan er det muligt? Hvordan kan det ske, når kontroliveren ellers er så allestedsnærværende?

Det er slet ikke så ualmindeligt. Prøv engang at se på genteknologien – i løbet af elleve år er der udviklet bioteknologisk modificerede planter i forsøg på åbent land. Men de dermed korresponderende internationale regler og protokoller er knapt to år gamle.

Det samme gælder for nanoteknologien. Og her kommer flere komplikationer til: I lang tid bildte man sig ind, at man havde sagen under kontrol. For problemet er, at velkendte substanser forandrer deres egenskaber, når man arbejder med dem i nanomålestok.

Tag for eksempel aluminiumoxid, som tandlæger bruger til tandfyldninger. Der er i denne størrelsesorden tale om et veludforsket og absolut sikkert kemisk materiale, men når man arbejder med det i nanosammenhæng, forandrer det sig. Under 20 nanometer bliver det højeksplosivt! Det samme materiale, som vi på makroniveau bruger til at fylde i karrieshuller, anvendes på nanoniveau af våbenindustrien til at antænde bomber med. Denne forandring af egenskaber er længe blevet overset, for ingen har taget de følger alvorligt, der stammer fra materialestørrelsen. Først indenfor de sidste to år er OECD og en ekspertkommission fra 20 lande begyndt at udarbejde retningslinier og forholdsregler.

Ved tidligere teknologiske omvæltninger blev for det meste kun et område revolutioneret. Med nanoteknologien synes det at forholde sig anderledes, fordi en grundsubstans har berøring med mange produkter.

Hvad betyder det for verdensøkonomien?

Det vil fuldstændigt forandre de økonomiske strukturer. For eksempel bliver der tildelt patenter, som forholder sig til nanoteknologisk manipulation af 33 elementer i Det periodiske System – alt sammen i ét patent. Der findes andre nanoteknologiske patenter, hvor det står i patentbrevet, at GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 13

”At sælge nanoteknologi som en metode, ved hjælp af hvilken man kan besejre fattigdom, social ulighed og nød, er helt igennem utroværdigt” Pat Mooney

opfindelserne kan bruges indenfor den farmaceutiske industri, levnedsmiddelindustrien, kosmetikbranchen, luft- og rumfartsindustrien og indenfor kunststofproduktion.

Når en virksomhed får et sådant patent, kan den udøve en enorm indflydelse på en lang række industriområder. Det vil få vidtrækkende følger for industrielle sammenslutninger, alliancer og internationalt samarbejde.

Når vi nu taler om magt og penge, vil det så også have indflydelse på fattigdom og underudvikling?

Selv de forsigtigste undersøgelser taler om en fuldstændig omstrukturering af arbejdslivet. EU-eksperter har vurderet, at arbejdsløsheden vil stige over hele verden på grund af nanoteknologien. Det er ikke ubegrundet.

Lad os bruge bomuld som eksempel. Globalt set er der ca. hundrede millioner mennesker beskæftiget i dyrkning og forarbejdning af bomuld. For mange fattige lande – fra Bangladesh over Benin til Bolivia – er det en helt afgørende industrigren. Samtidigt har vi i dag nået et punkt, hvor vi ved hjælp af nanoteknologi kan fremstille kulfiber, der føles som bomuld, men som er langt blødere og mere modstandsdygtigt.

Endnu er dette fiber for dyrt, men om få år bliver omkostningerne lavere end for bomuld og langt simplere at fremstille. Hvad det kommer til at betyde for den globale arbejdskraft, kan man kun gisne om. For øjeblikket ved hverken disse folk eller regeringerne, hvad der er på vej. Samtidigt må man dog i al fairness sige, at også den hidtidige bomuldsdyrkning udgør et stort økologisk og socialt problem.

Talløse økologer stiller ikke desto mindre store forhåbninger til nanoteknologien, fordi de regner med, at man med dens hjælp kan udbedre miljøskaderne på havet, jorden og i atmosfæren. For ikke at tale om overvindelse af sult og sygdom.

Disse forventninger er i mine øjne naive.

Naturligvis vil enhver fundamental teknologisk fornyelse medføre fordele og ulemper.

Og det er teoretisk muligt, at denne teknologi kan have økologiske nyttevirkninger i forbindelse med begrænsning af forurening, helbredelse af sygdomme, nedbringelse af produktions- og energiomkostninger og forbrug af råstoffer. Imidlertid ved vi fra historien, at nye teknologier, der bliver bragt ind i en ikke helt socialt retfærdig orden, begunstiger dem, der i forvejen er rige og mægtige.

De vil ride på toppen af denne bølge, hvorimod resten vil snappe efter vejret.

Foto af Robocop: Orion Pictures

Fremtidens nano-musik Nanoteknologiske produkter finder i stigende grad vej ind i vores hverdag.

Hvordan det sker, fremgår bl.a. af denne tabel: På kort og mellemlangt sigt

Langfristet/visionært

Bilproduktion

Antireflektions- og antiduglag på glas og spejle Optimerede katalysatorer Optimerede brændstofceller

Køretøjer, der kommunikerer med hinanden (automatiske afstands-holdere, forhindring af kødannelse, etc.)

Elektronik

Lette, bøjelige displays Elektronisk papir

Intelligente, individualiserede omgivelser (beklædning, bygninger, etc.)

Medicin/Sundhedsvidenskab

Tandpasta, der stopper minihuller Biokompatible implantater

Nanosonder til opmåling af kropsparametre Proteser med neuronal kobling

Miljøteknik

Farvestofsolarceller Kolloidmembranfiltre

Kvantepunktsolarceller Molekylær brintoplagring

Kemi

Magnetiske væsker Organiske halvledere

Selvreparerende kunststoffer Meget lette og ekstremt stabile kulstofnanotubekunststoffer Kilde politische ökologie 101 s.8

14 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

Pat Mooney har skrevet flere bøger om bioteknologi og biodiversitet og har i de senere år udelukkende beskæftiget sig med nanoteknologi. Modtog i 1985 Nobels Alternative Fredspris.

Hvor langt er den politiske planlægning kommet, og hvor store er de økonomiske investeringer i denne teknologi?

Den politiske planlægning er kommet så langt, at de europæiske universiteter arbejder målrettet efter at indrette deres naturvidenskabelige forskning efter nanoteknologien. EU i Bruxelles driver massivt denne udvikling fremad. Dette bliver begrundet med kinesernes enorme forskningsanstrengelser, som alene i Peking-området beskæftiger flere nanoteknologer end i hele Vesteuropa. I 2005 vurderede vi det beløb, der i blev investeret i forskning i nanoteknologi over hele verden, til 6 mia. US dollars. Men så offentliggjorde det Hvide Hus en vurdering på 8 mia. dollars. For nyligt opgjorde industrien selv investeringerne i 2005 til 10 mia. dollars. Det er flere penge end man brugte på at rejse til månen og mere end man brugte på Manhattan-projektet, da den første atombombe blev bygget.

Når erhvervsliv og stat arbejder så tæt sammen, hvad er så civilsamfundets, kirkens og de kritiske akademikeres rolle?

Hvad bør der ske?

Det allervigtigste er, at samfundet åbent begynder at diskutere de mulige følger af

denne teknologi. Det haster, hvis ikke, bliver sammenvævet af private og statslige interesser i løbet af de næste tre år så tæt, at tingene knapt nok længere kan påvirkes.

For øjeblikket eksisterer der endnu en høj grad af usikkerhed og forvirring mellem de enkelte industrier og hos de opskræmte offentlige myndigheder.

I denne atmosfære af usikkerhed har civilsamfundet en chance for at kunne forlange et moratorium, således at fordelene og ulemperne kan afvejes i fred og ro, og man kan sammen afgøre, hvordan denne teknologi skal fortsætte. Kirkerne og først og fremmest de enkelte samfund må stille spørgsmålene, hvad egentligt ting som menneske, liv og natur betyder og tage klar stilling. Miljøbevægelser må gøre sig bevidst, at de internationale koncerner ofte taler både om kunstigt frembragte økosystemer og om en ombygning af den samlede natur og bestræber sig på at omsætte disse ting i praksis. Kunstnere må tage fat på disse temaer og bearbejde dem i teaterstykker, rap og litteratur. Og tredjeverdensbevægelser må forstå, at de mindre udviklede lande fuldstændigt vil blive væltet over ende af denne teknologiske tsunami.

De skal ikke have tiltro til de løfter, som industrinationerne gav under G8 topmødet i Edinburgh i 2005, da man talte om ‘en videnskab til fordel for de fattigste’.

Tværtimod: Når lederne af de rigeste nationer siger sådan noget, bør vi passe på og tænke os godt om!

Nanofood Senest i 2015 vil fremstillingen af nærings- og nydelsesmidler have forandret sig grundlæggende på grund af nanoteknologi. Nanopartikler vil som biosensorer i løbet af kort tid kunne påvise forurening som skimmel, plantebeskyttelsesmiddel eller sygdomskimer. For eksempel farves mælken rød, når den bliver fordærvet. Smagsstoffer lader sig ‘pakke ind‘ på en sådan måde, at kun en bestemt tilberedningsmetode kan få dem frem.

Hvordan lyder det med en nano-pizza, der afhængig af bagetemperatur forvandler sig til en ‘margherita‘, en ‘prosciutto e funghi‘ eller en ‘quattro staigioni‘?

Mere end 200 virksomheder over hele verden arbejder allerede med nanofood, heriblandt fødevaregiganter som Kraft, HJ Heinz, Nestlé, Hershey Foods, Unilever og Keystone. I deres laboratorier arbejder der stadigt flere fysikere og stadigt færre ernæringsspecialister.

Kilde politische ökologie 101 s.8

Oversat af Niels Henrik Hooge, redaktionsmedlem Global Økologi

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 15

Foto: Bobbie Osborne

At sælge nanoteknologi som en metode, ved hjælp af hvilken man kan besejre fattigdom, social ulighed og nød, er helt igennem utroværdigt. Jeg anser dette argument som et udtryk for ren og skær fortvivlelse. Det indeholder det næsten religiøse håb, at teknik kan redde os. Hermed forveksler man befrielsesteologi med befrielsesteknologi.

Foto: Ben Greer

ETC er en international græsrodsorganisation som bl.a. arbejder med betydningen af ny teknologi for ulandene. Læs mere på: http://www.etcgroup.org/en/

TEMA ‘NANO‘ – EN TEKNOLOGISK TSUNAMI

BAGGRUND

Er nanomaterialer farlige?

Hvad sker der med nanopartikler og nanomaterialer, når de slippes løs?

Selv om der er gjort fremskridt i forståelsen af de sundheds- og miljømæssige konsekvenser, venter der stadig mange udfordringer.

Af Mark r. Wiesner, Greg v. Lowrycarnegie, Pedro Alvarez, Dianysios Dionysiou, Pratim Biswas

Da de første nanomaterialer var en realitet, havde nanoteknologien taget et vigtigt skridt. Visionen var at konstruere genstande atom for atom, molekyle for molekyle ved at anvende metoder som selvgenerering og molekylemanipulation. Udviklingen af nye analysemetoder og avancerede elektronmikroskoper banede vejen for at arbejde med genstande på nanoskala. Resultatet var nanomaterialer som i dag indgår i et utal af produkter og brugsting fra en hurtigt voksende industri. Det gælder for eksempel titaniumpartikler til solcreme og maling – kulstofnanorør til forstærkning i bildæk, organiske lysdioder (OLED) til fladskærme metalnanopartikler til grundvandsrensning – proteinbaserede nanomaterialer til sæbe, shampoo m.m.

Fremstilling, brug og bortskaffelse af nanomaterialer vil uden tvivl medføre spredning til luft, vand, jord og til levende organismer. Konsekvenserne ved produktionen og påvirkningerne gennem produkternes livscyklus fortjener opmærksomhed nu. De stort set ukendte miljø- og sundhedsmæssige risici fra nanomaterialer har givet anledning til megen spekulation. Forskningen har fokuseret meget på de mulige giftvirkninger, men om et stof er farligt, afhænger også af i hvilken grad det vil komme i kontakt med levende celler. Der kan gå lang tid endnu, før vi kan bedømme risici mere nøjagtigt, men det er afgørende vigtigt nu at undersøge påvirkningerne fra selve produktionen, set i forhold til den almindelige håndtering af kemiske materialer.

16 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

Det amerikanske National Nano-technology Initiative (NNI) støtter forskning og udvikling. Af et budget i 2007 på 1,3 mia. dollars er de 44 mio. øremærket til studier af miljøpåvirkning, sundhed og sikkerhed.

Der er også bevægelser i gang for at medtage disse spørgsmål i forskningsbudgetterne i EU og Japan, men de udgør en forholdsmæssig mindre del af budgettet.

Produktionsmetoder Metoderne til at fremstille nanomaterialer er talrige. For eksempel udgør fullerenerne (kulstofbolde) en gruppe af materialer med forskelligt strukturerede kulstofmolekyler hule figurer som kugler, ellipsoider eller rør.

De har skabt betydelig kommerciel interesse på grund af deres store styrke, elektriske ledningsevne og brede anvendelsesområde.

Nogle fullerener er fundet i naturlig form som forbrændingsprodukter. De bliver også typisk fremstillet ved lysbueudladning eller pyrolyse. Nanorør kan dannes ud af kulilte, mens ‘buckyballs’ (‘fodboldmolekylet’) kan dannes ved forbrænding af benzen.

Quantum dots, er halvledernanokrystaller, som kan fluorescere et kraftigt, ideelt-

spektret lys – med farve afhængig af krystalstørrelse – ved påvirkning af UV-lys.

De anvendes til biologisk og medicinsk billedanalyse og sensorer. De kan fremstilles ved en selvgenereringsproces, hvor organisk bundet metal aktiveres og molekylerne så selv kan danne de velordnede partikelstrukturer – med størrelse ned til 2 nm.

Nanopartikler af titaniumdioxid (TiO2) finder udbredt anvendelse til fotokatalysatorer, pigmenter og i kosmetik. Det fremstilles både som pulver og film – typisk ved vådkemiprocesser eller hydrolyse og udglødning.

Nanojern (nulvalente jernpartikler) kan massefremstilles. Det er blevet anvendt til direkte oprensning af de mere medgørlige forurenende stoffer i grundvand. Nanojern produceres af flere virksomheder, som bruger hver sin beskyttede metode.

Risikofaktorer Ansvarlig anvendelse af nanomaterialer kræver en bedre forståelse af deres mobilitet, tilgængelighed i naturen og deres virkning på forskellige organismer. For at repræsentere en risiko, må der både være potentiel eksponering og en fare, f.eks. gif-

CARBON BLACK GIFTIGT I ARBEJDSMILJØET – UVIS SKÆBNE I NATUREN Bruges blandt andet som forstærkning i dæk, hvor carbon black giver bedre bremseegenskaber, samt i trykfarver og maling. Der produceres årligt 1,5 millioner tons. Carbon black er en nanopartikel af kulstof.

Det er relativt uskadeligt, når det er indbygget i materiale, men giftigt i nanostørrelse og fri form.

I naturen er der brug for at se på om produkter med carbon black under nedbrydning frigiver partikler i nanostørrelse.

Forsøg har vist at tyske carbon-black arbejdere har fordoblet dødelighed af lungekræft samt øget dødelighed pga. hjertekar-sygdomme.

Foto: Ashwin Kharidehal

tighed. Eksponeringen afhænger af f.eks. håndteringen på produktionsstedet, hvorledes materialerne vandrer mellem forskellige elementer, f.eks. vand og luft og deres mobilitet hvert sted, deres modstandsdygtighed og størrelsesorden af mængderne. Forskningen i den potentielle eksponering i produktionsmiljøet har fokuseret mest på udbredelse gennem luften og i mindre grad på direkte hudeksponering, mens materialernes spredning og skæbne i vandmiljøet har fået forholdsvis lidt opmærksomhed.

Nanomaterialers farlighed Vekselvirkning med celler og giftvirkning Adskillige undersøgelser har drejet sig om nanomaterialers sundhedseffekter, men først for nylig er forskerne også begyndt at studere den potentielle fare for miljøet, når nanomateriale spredes. Den dag i dag ved man hverken hvor kraftig påvirkning af ‘designer-nano’ der skal til før det skader levende organismer – eller typen af deres mulige giftvirkning.

Et pionerarbejde pegede tidligt på nanomaterialers mulige negative effekter på

organismer i vandmiljøer og konkluderede, at buckminsterfullerener opslemmet i vand forårsagede kraftige oxidationsskader i hjernevæv hos fisk. Om skaderne skyldtes reaktive iltforbindelser, dannet af fullerenerne, eller immuncellernes reaktion, blev ikke eftervist.

Mekanismen bag virkningen som cellegift kan belyses v.hj.a. mikrobiel miljøtoksikologi – så det også er gældende for højere celler. Da mikroorganismerne endvidere er grundlaget for alle kendte økosystemer, danner basis for fødekæderne, og er det primære stof i de globale biokemisk/ geologiske kredsløb, spiller de en vigtig rolle for ‘sundhedstilstanden’ i jordlagene.

Mikroorganismer kan måske påvirke nanopartiklers mobilitet og giftvirkning. Derfor vil en bedre forståelse af vekselvirkningen mellem nanomaterialer og mikrober være vigtig, så nanoteknologien kan udvikles som et positivt værktøj uden at overskride de miljømæssige grænser.

Nanopartikler af jern, magnetit og TiO2 er blevet brugt til grundvandsrensning, vandbehandling og luftrensning. Deres anvendelse kan skabe eksponering ved inhale-

ring, hudkontakt, eller ved indtagelse og absorption gennem fordøjelseskanalen. Forsøg har vist, at CeO2 nanopartikler kan optages i vores fibervæv, mens andre studier beskriver effekten af partikler, når de er optaget i cellerne.

Nanopartiklernes spredning og deres skæbne i miljøet Jo større mobilitet nanomaterialerne har i omgivelserne, jo større potentiale er der for eksponering, da de spredes over store afstande og deres modstandsdygtighed i miljøet øges. Nanopartiklers tilbøjelighed til at hæfte sig til overflader eller til at danne klumper kan måske reducere eksponering.

For eksempel bliver partikler mindre mobile, når de er hæftet til mineraloverflader i porøse materialer som grundvandsførende lag eller sandfiltre i drikkevandsanlæg.

Man antager ofte at nanopartikler er meget mobile i porøse materialer på grund af deres ringe størrelse. Små partikler vil dog ikke være særlig mobile, da de på grund af deres relativt store spredning oftere danner kontakt med overfladerne på de porøse materialer. Ud fra samme betragtning vil der GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 17

ske stor aflejring af ultrafine luftbårne partikler i lungerne.

Aflejring og mobilitet i porøse materialer Indledende studier af nanomaterialers mobilitet i jordlag, der ligner grundvandslag og sandfiltre har vist, at nogle nanomaterialer kan være meget mobile, mens andre ikke er.

Forskellen på nanopartiklers mobilitet i porøse medier synes at være bestemt af både overfladekemi og størrelsen på partiklerne.

Studierne viser også, at selv det mest mobile af disse materialer sandsynligvis kan fjernes i filtre til vandbehandling. Men det ude-

lukker ikke et scenarie, hvor nye typer nanopartikler skaber forurening, som vandbehandlingsmetoderne ikke kan håndtere.

Forhold som høj ionstyrke og tilstedeværelse af selv små mængder af divalente ioner synes at forøge evnen til at tilbageholde nanopartikler i porøst materiale, hvilket er tilfældet i de grundvandsførende lag.

Nedbrydningsprocesser Organisk materiale kan nedbrydes ved Redox-reaktioner. Det er uvist om nanomaterialer kan omformes i tilstrækkeligt omfang i naturen ved redox-processer. Der findes om-

Nanomaterialer i miljøet Udslip kan stamme fra fabrikker og affaldsdepoter (punktkilder) og fra atmosfæren, regnvand (ikkepunktkilder) og fra brug af produkter som indeholder nanomaterialer. Det biokemiske kredsløb omfatter fotokemiske reaktioner i atmosfæren – aflejring i grundvand – indtagelse, akkumulering, omdannelse og nedbrydning i levende organismer. Der kan ske spredning i atmosfæren såvel som i gennemtrængelige og ikkegennemtrængelige områder i undergrunden.

Forurening med nanomaterialer i grund- og overfladevand kan fjernes med diverse rensemetoder, ligesom filtre kan fjerne nanomateriale fra luft. Eksponering er mest sandsynlig under produktion, men også ved inhalering af partikler udledt til atmosfæren og ved indtagelse af drikkevand og fødevarer (f.eks. fisk), som har akkumuleret nanopartikler. Hudeksponering fra solcreme og kosmetik er også sandsynligt.

�����������

������ ������������ �������������������� ������������������������� ��������������������

���������� ��������������� ��������������� ����������� ������������� ���������������� ������ ��������� ��������

����������������� ������������������������� ��������������

������������ �������������� ���� �����������

��������� ������������� ������������������������������� ������������

��

�����������

���������

�������������� �������������� ������������� ��������������

��������� �����������

Illustration frit efter American Chemical Society ’Assessing the Risks of Manufactured Nanomaterials’

18 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

KULSTOFNANORØR – kan nå blodbanerne Anvendelsen af kulstofnanorør spænder lige fra elektronik til brændselsceller og kompositmaterialer (vindmøller, ski, tennisketsjere). Forsøg med menneskeligt lungevæv viser, at kulstofnanorør der er mindre end 100 nm kan trænge ind i lungecellen. Afhængig af koncentrationen, døde cellerne eller viste andre tegn på forgiftning.

Kulstofnanorørs biotilgængelighed er et åbent spørgsmål. Ved størrelser mindre end 100 nm. begynder inhalerede partikler at opføre sig som gasmolekyler og kan trænge ind overalt i luftvejene ved diffusion. Ligesom gasser kan nanopartikler passere gennem lungerne til blodbanerne, optages af celler, og indenfor timer nå potentielt følsomme mål, som knoglemarv, lever, nyre og hjerte.

Kilde ISIS Press Release 10/10/05 Fotos: Arthur Kwiatkowsky, Tore Johannesen

fattende litteratur om organismer, som kan nedbryde genstridige organiske stoffer, men der er endnu ikke fremkommet nogen systematisk evaluering af fullereners omdannelse ved biokemiske processer. Men fullerenernes antioxiderende egenskaber og deres store tilbøjelighed til at optage elektroner tyder på, at biobaserede reduktionsmidler også kan omforme fullerener. Et svar på om den slags nedbrydning og omformning kan forekomme naturligt, og om fullerenernes giftige egenskaber derved elimineres, vil være et fremskridt for forskningen.

kanalen. I fordøjelseskanalen kan slimhinderne vekselvirke med giftpartikler i mikrometerstørrelse (tusinddele mm) og reducere de negative virkninger. Der gælder muligvis tilsvarende for nanopartikler. Nanopartikler, der optræder som aerosoler (luftbårne små partikler) giver den største bekymring.

Aerosoler er højmobile og kan trænge ind i lungerne ved inhalering, og lungevæv er ikke så godt beskyttet mod miljøpåvirkning som huden og fordøjelseskanalen.

Arbejdspladseksponering

De endelige svar på risici ved nanomaterialer, ligger måske år forude, og de vil nok typisk dukke op fra sag til sag. Væksten i nanoindustrien sker hastigt, sammenlignet med andre områder.

Det antages, at det globale marked for nanoprodukter vil nå 1000 mia. dollars i 2015 og vil beskæftige 1 mio. mennesker alene i USA. Det er en kæmpe udfordring for nanoindustrien at sikre, at sundheds- og miljøeffekterne ved fremstilling er små. Den hurtige udvikling betyder korte tidshorisonter og hurtige succesmuligheder, men selv små ændringer i virksomhedernes kursretning kan forårsage store tilbageslag i form af forværrede sundheds- og miljøeffekter.

Selv om nanomaterialernes påvirkning af omgivelserne og deres skæbne i miljøet er omgivet af mange ukendte svar, ved man dog en hel del om egenskaberne og effekter-

Der findes kun begrænsede data og vejledninger for håndtering af nanopartikler i produktionsmiljøer og forskningslaboratorier. For eksempel mangler der retningslinier for valg af åndedrætsbeskyttelse for visse typer nanopartikler. Men man kan lære meget ved at studere den utilsigtede eksponering for nanopartikler, som kan forekomme. For eksempel har studier af dannelse af partikler i nanostørrelse fra svejseprocesser været brugt til at designe nye ventilationsmetoder til at reducere koncentrationen af partikler i svejsekabiner.

Sammenligningen er især god, fordi mange af fremstillingsprocesserne består i sønderdeling af partikler ved høje temperaturer og forhold, der svarer til svejsning.

Eksponering for nanopartikler kan foregå gennem huden, lungerne og fordøjelses-

Ansvarlig produktion af nanomaterialer

ne af de råmaterialer, der bruges til at fremstille dem. Det kan være tungmetaller, benzen og andre materialetyper, som kræver sikker håndtering for at hindre udledning og beskytte medarbejdernes helbred. Vi kan sammenligne med opvæksten af computerindustrien, som medførte en serie tilfælde af grundvandsforurening som følge af brugen af opløsningsmidler og tungmetaller.

Giftigheden af computerchips har måske ikke været omdiskuteret, men de giftige materialer, som bruges til fremstillingen, udgør en væsentlig miljørisiko. Det vil derfor være god praksis at vurdere risici ved fremstillingen nøje, også inden oplysningerne om risici ved selve nanomaterialerne er tilgængelige.

Der er behov for mere udredning på disse områder – bedre bedømmelse af størrelsen af kommende nanoindustrier – at man medtager risikomomenterne for selve materialerne – og livscyklus-analyser af produkter som indeholder nanomaterialer.

Artiklen er delvist baseret på ‘Assessing the Risks of Manufactured Nanomaterials‘ i Environmental Science &Technology /july 2006, samt http://www.nano.gov/NNI_Strategic_Plan_2004.pdf http://www.nano.gov/NNI_EHS_research_needs.pdf http://www.nano.gov/NNI_07Budget.pdf Oversættelse Bent Kristensen, Global Økologi – bearbejdning Tina Læbel, redaktør

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 19

Forbrugersikkerhed:

Sandsynligvis ingen

problemer

Er det en god ide at imprægnere sin sofa med nanospray?

At sprøjte bilruden med nanocover?

Selvom nanoprodukterne ikke i praksis er testede, er der sandsynligvis ingen problemer, siger både producent og Miljøstyrelsen.

Af Tina Læbel, redaktør

Spray dine fliser i badeværelset med nanocover og spar på kalkfjerneren, imprægner din skjorte, din dug og pletterne forsvinder lettere. Listen af produkter du i dag kan købe, som er fremstillet ved hjælp af nanoteknologi eller som indeholder nanopartikler er lang. Miljøstyrelsen anslår i en helt ny undersøgelse, at der på det danske marked i dag er ca. 243 nanoprodukter. Stort set alle produkter produceres i udlandet, og lidt over halvdelen sælges kun via internettet.

Netop på nettet har Global Økologi fundet et nanoprodukt, som forbrugerne på det seneste er blevet præsenteret for gennem reklamer i TV2. Det drejer sig om imprægneringsmidlet Nanocover, som efter sigende, gør din sofa mere afvisende overfor væske, snavs og madrester. Vi har spurgt producenten om sikkerheden.

20 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

I teorien Internetfirmaet NanoCover sælger flere nanoprodukter til hus, have, bil&båd og blandt andet også imprægneringsproduktet ’Nanocover Tekstil og Læder’ som bruges til sofaer. Kommunikationschef Knud Rasmussen fra NanoCover gav os følgende svar.

Hvis jeg nu vælger en sådan behandling, kan jeg så trygt lade min tre-årrige datter sove eftermiddagslur på sofaen?

“De nanopartikler som forskerne har i søgelyset og mistænker for at være problematiske er frie nanopartikler. De findes ikke i vores produkter, der er vandbaserede, og hvor nanopartiklerne derfor er bundet.”

Har I fået jeres produkt testet? ”Både ja og nej. Vi har fået foretaget en undersøgelse hos DHI Vand ·Miljø · Sundhed

om giftigheden i vandmiljøet. Resultaterne var så vidt jeg husker, sammenlignelige med dem man ser fra silikonespray. Men endnu er testene til nanoprodukter ikke helt på plads.”

Det vil altså sige, at jeg ikke kan være helt sikker?

Du kan sige, at vi gambler med forbrugerne, det synes jeg så ikke er helt rigtigt.

Rent teoretisk er der intet, der tyder på, at vores produkter er farlige. Men i praksis ved jeg det ikke. Det kan vel skyldes, at denne teknologis udvikling sker så hurtigt. Der forskes så meget – men det er måske sjovere for forskerne at opfinde nyt – end det er at opfinde tests. Vi vil gerne have efterprøvet vores produkter i praksis, derfor støtter vi også forskningen på Arbejdsmiljøinstituttet med 3-4 millioner. Vi er ikke ligeglade, som

Foto: Franziska Richter

TEMA ‘NANO‘ – EN TEKNOLOGISK TSUNAMI

Foto: NanoCover

Identificerede nanomaterialer i produkter

NanoCover Produktet er vandbaseret og bruges til beskyttelse af tekstil, læder og skind. Det skal sprayes på og lægger en usynlig hinde omkring fibrene, som gør det imprægnerede mere afvisende overfor væsker og snavs. Efter behandlingen kan der vaskes og til 15 gange, inden der skal genbehandles. Du kan finde produktet på: www.nanocover.dk

Af de 243 produkter Miljøstyrelsen har identificeret, var det kun muligt at få oplyst indholdet af nanomaterialer i de 41 produkter. Indholdet fordeler sig som i figuren.

Zinkoxid er forbudt at bruge som solfilter i solcreme i EU, når det alligevel er fundet, er det fordi der er tale om produkter købt på nettet.

nogle firmaer måske ville være. Vi siger heller ikke, at det kun er det offentliges ansvar at teste.

De flydende i kikkerten I Miljøstyrelsens nye undersøgelse af nanoprodukter på det danske marked, er der også fortaget skøn over forbrugerens mulighed for eksponering fra produkterne, med det overordnede formål at kunne prioritere fremtidens indsats på området. Opgørelsen af produkterne er sket på baggrund af producenternes egne opgørelser, ligesom eksponeringen er opgjort i forhold til brug af produktet. Der er således ikke foretaget nogen sundhedsskadelige test. På baggrund af resultaterne ser Dorte Bjerregaard Lerche fra Miljøstyrelsen dog ingen grund til at påpege nogen sundhedsrisiko: ”Udfra de produkter vi har identificeret kombineret med eksponeringsgraden, og de teststudier vi har kendskab til, kan vi ikke se, at der er nogen risiko for forbrugeren ved at bruge nanoprodukter” Miljøstyrelsen retter dog luppen nærmere på de flydende produkter, fordi forbrugeren her er mest udsat for at komme i kontakt med nanomaterialer. Det kan blandt andet ske i form af de smudsafvisende nanoprodukter, som skal sprayes eller smøres på overflader.

Alligevel er der heller ikke her grund til panik, blot almindelig sund fornuft: ”Man skal omgås nanoprodukter, som man omgås kemikalier, det vil sige med

Titaniumdioxid bruges som solfilter i solcreme. EUs Videnskabelige Komité for forbrugerprodukter har konkluderet, at stoffet ikke er farligt, bl.a. fordi det ikke optages gennem huden.

omtanke. Undgå unødvendig kontakt, spray udenfor eller tag Sølv i nanostørrelse findes i husholdningsmaskiner handsker på. Følg i det hele taget og tekstiler. forskrifterne på produktet,” siger Nanotubes er fundet i sportsartikler.

Dorte Bjerregaard Lerche.

I 80 procent af de identificeFullerener i kosmetik. rede nanoprodukter har det ikke været muligt at få oplysninger om indholdet af nanomaterialer, i de resterende 20 procent er der I Woodrow Wilson Center for International Schoolars fundet antibakterielt sølv, zindatabase findes en liste med over 450 nanoprodukter koxid, titaniumoxid, fullerener http://www.nanotechproject.org/ - klik på inventory. (kulstofmolekyler) og kulstofnanorør (CNT). Sidstnævnte er i fri Kilde Miljøstyrelsen form under mistanke for at forårsage skader. Når Miljøstyrelsen ikke hejser det røde flag, er det fordi de identificerede CNT findes indlejret ”Vi deltager aktivt i EUs arbejde med at udi faste materialer, der benyttes f.eks. til tenvikle vurderings- og testmetoder til nanomanisketsjere og golfbolde. Ved normalt brug terialer, og selvom der er meget af de eksisteudsættes man derfor ikke for frie CNT. rende testapparater, der kan bruges, så er der Også fullerener, der er under mistanke, er da stadig nuancer, der ikke er på plads. Det fundet i kosmetik. Dorte Bjerregaard Lerche er et område, vi holder vågent øje med. Men forklarer: indtil nu har vi ikke fået nogen dokumentati”EUs Videnskabelige Komité for nye og on, der har givet anledning til bekymring.” eksisterende stoffer har netop besluttet, at fullerenerne skal betragtes som nye stofFirmaet Nanocover er tilfældigt udvalgt. Flere firfer. Det betyder, at hvis et europæisk firma maer sælger tilsvarende produkter. Søg på nettet vil benytte stofferne forelægger et omfatpå nano/nanocover/nanoprodukter. tende dokumentationskrav, inden de får lov Rapporten ’Kortlægning af produkter der indeholat komme på markedet. Vi afventer også en der nanopartikler, eller er baseret på nanoteknoafgørelse fra EUs Videnskabelige Komité for logi’ findes på: http://www.mst.dk/Udgivelser/ Forbrugerprodukter omkring nanopartikler i Publikationer/2007/05/978-87-7052-468-1.htm kosmetik,” og siger hun afsluttende:

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 21

TEMA ‘NANO‘ – EN TEKNOLOGISK TSUNAMI

Vurdering af

Alge celle omgivet af ‘klumper‘ af C-60 nanopartikler i ferskvand

miljørisiko

ved nanopartikler: Vi skal

DTU og nanopartikler På DTU Miljø&Ressourcer testes fabriksfremstillede eller designede nanopartiklers giftighed. Det gælder for eksempel: C-60, kulstofnanorør, titaniumoxid, platin, sølv og guld. Testene udføres blandt andet på dafnier og alger (se billederne herover). Forskerne tester også om kombinationer af miljøstoffer og nanopartikler forøger giftvirkningen.

Nanoteknologien tordner frem, og mens produkter på markedet er i hastig vækst, halter testningen af nanopartiklerne bagefter. Der er grund til at være skeptisk. Men ingen grund til at gå i panik.

Forsker i miljørisiko af nanopartikler Anders Baun fra DTU mener, vi får hold på ‘nanoen‘

22 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

Organismer i miljøet påvirkes af nanopartikler. Her ses en dafnie (Daphnia magna), der har været udsat for 4 mg/l C-60 (fulleren) i 48 timer. Man kan se klumper af nanopartikler såvel udenpå som inden i dafnien, blandt andet er fordøjelseskanalen tydeligt sortfarvet på grund af optagelse af C-60.

Af redaktør Tina Læbel

Er nanopartikler farlige? Skeptikere siger ja. De begejstrede nej – for hvorfor skulle de være farlige, når vi altid naturligt har været omgivet af nanopartikler, det gælder for eksempel saltkrystaller eller pollen som findes på nanoskala i luften? På Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der strækker sig som store gule legoklodser så langt som den flyveplads, den i sin tid er anlagt udfra, har Global Økologi sat sig for at finde ud af mere om nanopartiklers farlighed. I bygning 113 finder vi Institut for Miljø & Ressourcer, hvor der siden 2004 er forsket i nanopartiklers toksikologiske miljøeffekter. En forskning der koncentreres på to fronter. ”Vi arbejder dels ’nedefra’, dvs. vi udvikler laboratorietest, der kan være med til at dokumentere nanopartiklers giftighed, men vi arbejder også ’oppefra’, idet vi vurderer og samler den viden, der indtil nu er publiceret på området,” fortæller Anders Baun, der leder afdelingen.

I laboratoriet bruger forskerne blandt andet de millimeter små krebsdyr dafnier som forsøgsdyr. Det er let at observere, om de normalt aktivt svømmende dafnier lader sig påvirke, når de udsættes for en dosis

nanopartikler. Er de tilsatte nanopartikler giftige, bruges den dosis, hvor halvdelen af dafnierne dør. Den dosis kan være retningsgivende for om, der vil være miljøeffekter af de undersøgte nanopartikler.

Problemet med nanopartikler er ’bare’, at det langt fra altid er så enkelt helt at forudsige, hvad der sker og hvorfor. ”Vi skal tænke helt anderledes end på for eksempel kemikalieområdet. Det er ikke sik-

”Jeg er skeptisk overfor det argumentet. For al erfaring viser, at hvis vi bruger et stof, så finder vi det også i miljøet. Et eksempel er jo miljøgiften PCB- (polychlorerede biphenyler) som man mente ikke kunne skade, fordi det ikke var i fri form. I dag finder du PCB i al fedtvæv, og det blev forbudt for 25 år siden” I en nye rapport fra Miljøstyrelsen om nanoprodukter ligger de vægt på at kon-

sagt, end vi var berettiget til. Det var fordi, vi var langt fremme med forskningen. Skal vi nå dertil på nanoområdet, må der afsættes flere penge. Ord er ikke nok. Vi har brug for et strategisk miljøforskningsprogram, der kan samle ekspertisen på det her område” afslutter han.

først stille de rigtige spørgsmål kert en grænseværdi får nogen betydning i nanoverdenen, her kan det handle om overflader og former på partiklerne. Vi har i forsøg med alger og nanopartikler set, at de tilsatte nanopartikler ændrer form, når de reagerer med algerne. Hvilken betydning det har, ved vi ikke.” siger Anders Baun inden han samler op til en foreløbig konklusion: ”Vi er i dag stadig på et niveau, hvor vi generelt ikke ved, om de tests vi bruger er anvendelige. Vi har lavet mange, men det er ikke sikkert, det er de rigtige. Vi er stadig i den fase, hvor vi først skal finde ud af at stille de rigtige spørgsmål. Er det vores testsystemer, der giver udslaget, eller er det en effekt fra nanopartiklerne?

Er de frie ’nanoer’ farlige?

At der er meget, forskerne ikke ved, betyder dog ikke, at de på nuværende tidspunkt ingenting ved.

Der er på verdensplan lavet rundt regnet 300 forsøg med at teste nanopartikler på pattedyr, celleniveau eller bakterier, mens der er lavet mindre end 20 forsøg på organismer fra økosystemer. ”Vi mangler dokumentation, så når du spørger, om de er giftige, er svaret: Tjah – måske.

Vi ved, at sølv er giftigt og anvendelse på nanoskala gør, at miljøet i dag i højere grad end tidligere udsættes for sølv. Andre forsøg har vist, at især kulstofnanorør (CNT) der indåndes, kan have problematiske egenskaber og medføre betændelsestilstande i lungerne. Forsøg med rotter og CNT har også vist, at de kan passere hjernevævet og forårsage Parkinsons lignende symptomer,” fortæller Anders Baun.

Men er det ikke korrekt, at den almene holdning er, at så længe nanopartiklerne er bundet i materialer, er der ingen fare?

centrere indsatsen på flydende produkter, fordi det skønnes at nanopartikler i faste materialer ikke udgør den store fare. Er det så en forkert strategi? ”Nej, jeg mener det er rigtigt at fokusere på de områder, hvor risikoen for eksponering er størst. Her vil de flydende produkter, der i nogle tilfælde sprayes ud, udgøre den største risiko. Jeg mener blot, at man ikke automatisk kan frikende produkter, hvor nanopartikler er bundet på overflader eller i produktet” Når nu det er så svært at skaffe dokumentation, har du så et godt råd til forbrugerne?

Først og fremmest kan man jo overveje, om man har brug for produktet. Der er ingen grund til unødig brug af nanoprodukter. Omvendt er der heller ingen grund til at gå i panik, hvis man bruger produkterne fornuftigt. Det vil sige, skån dig selv og miljøet så meget som muligt.

Vi kan nå langt

”Al erfaring viser, at hvis vi bruger et stof, så finder vi det også i miljøet. Et eksempel er jo miljøgiften PCB(polychlorerede biphenyler), som man mente ikke kunne skade, fordi det ikke var i fri form. I dag finder du PCB i al fedtvæv, og det blev forbudt for 25 år siden” Anders Baun om bundne nanopartiklers uskadelighed

Manglende dokumentation til trods, så er Anders Baun optimist, når det gælder fremtiden, for der oprustes nemlig kraftigt på risikoområdet. ”Internationalt gøres der i disse år et kæmpe arbejde for at teste nanopartikler.

Både EU og USA intensiverer og har afsat mange penge til det forskningsområde. Så ja, jeg tror, vi nok skal få hold på nanopatiklerne. På det organisatoriske plan er vi kommet langt, men vi mangler altså stadig data.” siger han.

Noget malurt i bægeret er der dog, for de danske politikere lader ikke penge følge ord, og det kan koste indflydelse på nanoområdet. ”Det ville være flot, hvis Danmark også var med på vognen. På kemikalieområdet (REACH) fik vi meget mere at skulle have GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 23

At den japanske regering på det seneste har held til at skubbe den Internationale Hvalfangstkommission i retning af genindførsel af kommerciel hvalfangst skyldes næppe økonomi, men prestige.

For japanerne er hvalfangst først og fremmest national stolthed og fælles historie.

Truer japanerne hvalerne –

Fotos: Daniel Benhaim, Greenpeace

igen?

Af Anders Blok, ph.d.-studerende i sociologi

Sammenstød mellem japanske hvalfangere og Greenpeace-aktivister i de isbjerge-fyldte have nord for Antarktis er et tilbagevendende drama. Dramaet kan følges i massemedier over hele verden, og interessen er ikke mindst stor i Japan selv, hvor Greenpeace mildest talt har et blakket ry og kun sølle 5.000 medlemmer. Det har nemlig sine omkostninger at gå imod hvalfangst i et land, hvor magtfulde eliter har gjort hvalfangst til et nationalt prestigespørgsmål.

I de globale kontroverser om hvalfangst er fokus i høj grad rettet mod Japan. Hvad enten det drejer sig om såkaldt ‘videnskabelig’ hvalfangst, eller om det politiske tovtrækkeri i den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), så spiller Japan en fremtrædende rolle. Skal man forstå global hvalpolitik må man derfor forstå japansk hvalpolitik, og den rolle som hvaler spiller i nutidens japanske samfund. Her kniber det dog ofte i hjemlige og udenlandske debatter.

Misforståelser, sprogbarrierer, ja undertiden decideret racisme, har gjort det vanskeligt at forholde sig nøgternt til problemet.

Hvalfangst er nemlig et emne, der vækker stærke følelser hos alle implicerede.

Japan i den globale hvalpolitik Hvaler hører til miljøbevægelsernes helt store sejre. Kommerciel hvalfangst blev nemlig forbudt på verdensplan, da IWC i 1982 vedtog det såkaldte hvalfangst-moratorium.

Trods højlydte – og vedvarende – protester fra ikke mindst den japanske regering, så står moratoriet stadig ved magt. Officielt foregår hvalfangst derfor kun i to lovlige former: ‘traditionel’ hvalfangst som det kendes fra blandt andet inuitterne på Grønland, og ‘videnskabelig’ hvalfangst som særligt Japan, men også Island, har praktiseret.

Norges hvalfangst udgør en undtagelse, fordi fangsten her foregår i åben strid med internationale regler. Alligevel er det typisk Japan, der rammes af de hårdeste fordømmelser.

Det skyldes uden tvivl en kombination af faktorer. For det første er Japans såkaldte ‘videnskabelige’ hvalfangst yderst kontroversiel. Adskillige biologiske eksperter rejser tvivl om den dødbringende metodes nødvendighed, og miljøorganisationerne kalder direkte programmet for ‘kommerciel hvalfangst i forklædning’. Hertil kommer, at den japanske befolkning udgør verdens ene-

ste større potentielle marked for hvalkød, og dermed er af central interesse for hvalfangstindustrier overalt i verden. Endelig står den japanske regering i spidsen for en koordineret diplomatisk indsats for at omstyrte det internationale hvalfangst-moratorium. En indsats, som på det seneste har vist tegn på succes, og dermed igen har skubbet hvalerne op på den politiske dagsorden.

Hvalfangst har en lang historie i Japan, og motiver derfra er ofte afbildet i smukke træsnit.

Mens beskyldninger om japansk ulandsbestikkelse til afrikanske og caribiske stater føg gennem luften, så er det et faktum, at den politiske balance i IWC gradvist er tippet. Ved kommissionens møde i juni 2006 blev denne forskydning tydelig for alle: For første gang i 20 år vandt tilhængerne af hvalfangst en symbolsk sejr, da den såkaldte St. Kitts deklaration blev vedtaget med stemmerne 33 mod 32. I første omgang har det ringe betydning for en genindførelse af kommerciel hvalfangst, idet det kræver tre-fjerdedeles flertal – og det får Japan og kompagni næppe foreløbig. Men sejren er et symbolsk rygstød, og så har den en interessant dansk dimension, fordi Danmark som det eneste EU-land stemte for deklarationen. I dansk hvalpolitik vejer hensynet til de grønlandske inuitter tungt. Ikke sjældent hører man japanere sige, at Danmark hører til blandt de allierede hvalfangst-støtter.

Bureaukrater, politikere og national stolthed Hvalfangst er både typisk og atypisk for japansk miljøpolitik. Atypisk, fordi den japanske regering som regel retter ind efter massivt internationalt pres, som det eksempelvis skete omkring drivgarnsfiskeri i 1990’erne. Sådan er det ikke gået med hvalerne. Hvalfangst er dog typisk derved, at den japanske regering står stejlt på et princip om bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Her er det ikke så meget politikerne, som det er bureaukraterne, der har den reelle magt. Japansk hvalpolitik bestemmes alt overvejende af Fiskeriagenturet, en enhed under Ministeriet for Landbrug, Skovbrug og Fiskeri. Politikere og embedsmænd fra Udenrigs- og Miljøministerierne er ikke nødvendigvis enige med fiskeribureaukraterne. Men de har ikke meget at skulle have sagt, når det gælder hvaler.

Organisatorisk regnes hvaler således for fisk i Japan – store fisk, ganske vist, men principielt ikke forskellige fra andre marine ressourcer. I dette system gemmer der sig en masse bureaukratisk inerti. Japans nuværende ‘videnskabelige’ hvalfangst finansieres næsten udelukkende af statskassen, via en årlig bevilling til Fiskeriagenturet, som igen kanaliserer pengene videre til et semi-statsligt forskningsinstitut. Forskningsinstituttet lejer herefter flåde og personel hos Japans eneste tilbageværende fangerfirma med godt 700 ansatte. Når miljøorganisationer overalt i verden kritiserer dette system som ‘kommerciel hvalfangst i forklædning’ puster de til myten om Japans store, lurende hvalfangerindustri. Reelt er der dog tale om statsfinansieret, bureaukratisk hvalfangst!

Alene på den baggrund forstår man, hvorfor de magtfulde bureaukrater ikke har til sinds at opgive hvalfangsten: den betyder penge og prestige internt i systemet. Hertil kommer, at bureaukraterne – godt hjulpet af medier og journalister – har skabt en effektiv fortælling om hvalfangstens betydning for Japan. Fortællingen har tre grundlæggende byggestene: videnskab, kultur og international lov. IWCs egen videnskabelige komité anslog i starten af 1990’erne, at der er godt 760.000 vågehvaler omkring Antarktis. På den baggrund har japanske hvalfangst-støtter mere end svært ved at forstå, hvorfor en begrænset, videnskabeligt baseret, bæredygtig hvalfangst skal forbydes.

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 25

Artiklens forfatter i det nordøstlige Japan

Kampen om japanernes mund

”Mere end 85 procent af den japanske befolkning spiser aldrig hvalkød. Ni procent angiver at spise det sjældent, mens kun fire procent siger de spiser det regelmæssigt.”

Asahi Shinbun, japansk avis, marts 2002

Ja, faktisk anser man dette forbud for ulovligt. Derfor taler man i disse år meget om at ‘normalisere’ IWC, hvilket er en slet skjult kode for at genindføre kommerciel hvalfangst.

Alt dette kan hurtigt blive ganske teknisk og kedeligt. Af hensyn til den offentlige mening, og den offentlige mund, promoverer man derfor tillige den forestilling, at hvalfangst er en central og integreret del af japansk kultur. Det sker dels ved at henvise til hvalfangerkulturen, centreret i små landsbyer langs kysten, hvor tidligere fangere trues på deres overlevelse af det internationale moratorium. Samtidig henviser man til japansk madkultur og fremstiller hvaler som en betydningsfuld og delikat del heraf.

Modsat fangerkulturen kan hvalspisningskulturen nemt fremstilles som et nationalt, japansk anliggende. Og som et område, hvor japansk kultur angiveligt er unik og anderledes fra ‘Vestens’. Den slags fortællinger er generelt populære i Japan.

26 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

Hvalfangst har en lang historie i Japan, hvor kystnær fangst ofte dateres tilbage til 1600tallet. I vore dage kan man besøge museer over det meste af Japan og se udstillinger med kulturelle produkter fra denne tid, lige fra harpuner af træ til figurer skåret af hvaltænder, gamle hvalopskrifter og de berømte, smukke træsnit med hvalmotiver. Disse udstillinger, som ofte sponsoreres af Fiskeriagenturet i samarbejde med lokale hvalentusiaster, er med til at bestyrke forestillingen om Japan som en hvalfangernation. Nutidige japanere opfordres hermed til at finde stolthed i denne fælles historie, samtidig med, at deres faktiske kontakt med hvalfangst og hvalkød bliver stadig sjældnere.

Hvalfangst blev først for alvor kommercielt betydningsfuldt i Japan i perioden efter 2. verdenskrig, hvor landet skulle genopbygges fra ruinerne. Hvalkød blev en meget væsentlig kilde til protein i denne svære periode, og gav samtidig national prestige som symbol på japanske evner i den globale konkurrence. I perioden fra 1950’erne til 1970’erne serverede man hvalkød i skolernes frokostmadpakker over det meste af Japan. Den dag i dag findes der således en generation af japanere i 50-60-års alderen, for hvem hvalkød nemt forbindes med nostalgi og national genrejsning. Kampen om hvalkød internt i Japan er derfor i høj grad en generationskamp.

På det efterhånden meget lille marked for hvalkød arbejder producenter, restauratører og hvalkødsentusiaster hårdt på at få specielt unge japanere til at spise mere hvalkød.

Trods opbakning fra staten er det en ret utaknemmelig kamp. Ifølge en meningsmåling fra 2002 spiser mere end 85 procent af den japanske befolkning aldrig hvalkød. Ni procent angiver at spise det sjældent, mens kun fire procent spiser det regelmæssigt.

Den typiske hvalkødsforbruger er en mand i 50-60-års alderen, som nyder måltidet på en specialrestaurant i storbyen, i selskab med venner og en skål risvin. Prisen er høj, men ikke værre end at de fleste potentielt kunne få råd. Det er bare langt fra alle der har lyst.

Opfattelsen af hvaler i det japanske samfund er under kraftig forandring. Flere og flere påvirkes af ‘vestlige’ normer omkring modstand mod hvalfangst, og hvalturismen er i kraftig vækst, idet mere end 100.000 japanere tog på hvalsafari årligt i slutningen af 1990’erne. En nylig meningsmåling sponsoreret af Greenpeace Japan viser, at kampen om japanernes sympati og mund efterhånden står ret lige: godt 30 procent støtter hvalfangst, godt 30 procent er imod, og de resterende 40 procent er temmelig ligeglade. Tiden arbejder imidlertid med modstanderne af hvalfangst: Det er i helt overvejende grad de unge i alderen 18 til 30, som vender sig mod hvalfangst, og som aldrig spiser hval. Efterhånden som disse generationer bliver voksne, får uddannelse, og finder vej til bureaukratierne – ja så må man forvente, at japansk hvalpolitik langsomt vil forandre sig.

Det er imidlertid ikke alle der læner sig tilbage og venter på de unge japanere. Den japanske stat og bureaukratiet fører en koordineret kampagne, der mest minder om et PR-bureau for hvalkød. Her handler det ikke så meget om økonomi, men mere om prestige, legitimitet og national stolthed.

Samtidig fortsætter miljøorganisationerne med at kaste grus i denne bureaukratiske maskine. Skrækscenariet er genindførelsen af kommerciel hvalfangst, men det er stærkt usandsynligt at dette faktisk vil ske. Alene af den grund, at det næppe er økonomisk rentabelt på det lille og svindende japanske marked. Derfor er den japanske trussel mod de globale hvalbestande i økologisk henseende ret beset begrænset. Men der kan forudses mange verbale ukvemsord og japansk nationalisme, før verden kan ånde lettet op og proklamere, at hvalerne er reddet – igen.

Anders.Blok@sociology.ku.dk Anders Blok er netop hjemvendt fra et forskningsophold ved Tohoku Universitet i Sendai i det nordøstlige Japan, hvor han har studeret opfattelser af hvaler og hvalfangst hos centrale aktører i japansk hvalpolitik.

Foto: Clément Contet

Ringe udsigt til

miljøvenlig flyvning Af Peter Skjoldan, Det Økologiske Råd

CO2-udslippet fra flytrafikken stiger og forventes i 2025 at være på hele 1029 mio. tons CO2. Forskning i mere miljøvenlige brændstof – og flytyper har lange udsigter og en kommende regulering af klimapåvirkningen ved CO2kvoter ser ud til kun at få ringe effekt. Simple procedureændringer i lufthavne kan dog spare 10 procent af brændstofforbruget.

Transporten med fly er i de seneste år vokset voldsomt på grund af faldende priser og generelt større efterspørgsel.

Siden 1960 er flytrafikken udtrykt som passagerkilometer steget ni procent pr. år på verdensplan. Det vil sige, at trafikmængden med fly er blevet ca. 25 gange så stor indenfor de sidste 40 år. I Danmark alene er flytrafikken målt på antallet af passagerer fordoblet fra 1990 til 2005.

Den kraftige vækst i mængden af flyvninger imødekommes af støt teknologisk udvikling, som gør flyenes brændstofforbrug lavere. Siden jetflyenes introduktion for omkring 50 år siden er brændstofforbruget nedsat med 70 procent, men motorerne er efterhånden nu så optimerede, så effektiviseringerne er ganske små.

Denne ubalance mellem væksten i passagerantallet og den stagnerende teknologiske udvikling gør, at brændstofforbruget og udslip fra luftfarten stiger. CO2 -udledningen, som direkte kan aflæses af brændstofforbruget, var i 2002 på verdensplan 553 mio. tons, hvilket er en stigning på 38 procent siden 1990. De største udledere er USA og EU med henholdsvis 37 procent og 20 procent af hele verdens udledning. Langt den største udledning kommer fra civil luftfart, mens militæret bidrog med ca. 11 procent i 2002.

I 2025 forventes udslippet fra civil luftfart at være steget til 1029 mio. tons, altså mere end en fordobling.

Det er bekymrende, for selvom brændstofforbruget for de mest effektive flyvninger kan komme ned på 3,5 liter pr. 100 passagerkilometer, hvilket nærmer sig biltransport, så sker udledningerne i så stor højde, at effekten på klimaet fra flyvning er flere gange højere end fra biltrafikken.

Flyvningens klimapåvirkninger I udstødningen fra en jetmotor udledes ikke alene CO2 , men også store mængder vand samt mindre mængder NOx, svovlforbindelser og sod. Disse udledninger har en særlig virkning, fordi de sker i 9–13 km højde, i overgangen mellem troposfæren og stratosfæren.

Den øgede koncentration af NO x forskubber ligevægten i de kemiske processer i den øvre troposfære og nedre stratosfære således, at der dannes ozon og nedbrydes metan. Vanddampen i udstødningen kan danne kondensstriber (contrails) bestående af iskrystaller, som kan ses efter flyet. I tør luft forsvinder kondensstriberne hurtigt ved fordampning, men i områder, der er overmættede af is, kan striberne forblive længe.

Kondensstriberne overgår efter et stykke tid til at blive cirrus-skyer, som ikke kan kendes fra de naturligt opståede.

Klimapåvirkningen fra CO2 er velkendt, mens virkningen af de andre udslip er mindre veldokumenteret. For cirrus-skyer er forståelsen så begrænset, at ingen har kunnet give et estimat af påvirkningen fra dem, men kun en øvre grænse. Luftfartens indvirkning på klimaet fra de enkelte udslip måles med strålingspåvirkningen (W/ m2), som er et nogenlunde direkte udtryk for stigningen i overfladetemperaturen.

Strålingspåvirkningen er et globalt, årligt gennemsnit, der afhænger af klimaets tilstand, og kan således ikke ses direkte som et udtryk for det enkelte flys virkning.

I figur 2 (næste side) ses, at drivhusgasserne CO 2 og ozon (O 3 ) har en varmende effekt, mens nedsættelsen af metankoncentrationen (CH 4 ) virker kølende.

Nettoeffekten af NO x -udslippet er GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 27

CO2-udledninger

km

Fl

y

y Fl

ha

CO 2 -udledninger fra forskellige transportmidler. For fly er tallet ganget med 2,7, FN’s klimapanels gennemsnitsfaktor for den forhøjede klimapåvirkning fra luftfart. CO 2 -udledningerne er større ved korte flyveture, fordi der bruges en forholdsvis stor mængde brændstof på start og landing.

H

øj

)

) (5

(1 50

0

00

he ig st

rc te In

km

d to s g

g it y

LP

Bu

-to

s

) G

el

l( Bi

es di l(

Bi

Bi

l(

be

nz

in

)

)

gram/passenger.km

Figur 1.

CO 2 -udledninger fra langdistance-passagertransport

Luftfartens strålingspåvirkning Figur 2.

Luftfartens strålingspåvirkning strålingspåvirkning [mW/mm 2 ]

2000 lineær skalering fra IPCC, 1999

direkte svovl

direkte sod

fra NO x

I udstødningen fra en jetmotor udledes ikke alene CO 2 , men også vand samt mindre mængder NO x , svovlforbindelser og sod. Klimapåvirkningen fra CO 2 er velkendt, mens virkningen af de andre udslip er mindre veldokumenteret. Også kondensstriber påvirker klimaet.

total (uden cirrus)

kondensstriber

Samlet set estimeres flyvning at have en klimapåvirkning 2–5 gange højere end den der kun skyldes CO 2 .

Forståelse af videnskaben bag god

rimelig

rimelig

rimelig

således varmende. Vanddamp, som også er en drivhusgas, har en lille varmende effekt. Svovlpartikler reflekterer sollyset og har derfor en kølende effekt, mens sodpartikler har en varmende effekt, om end disse har meget mindre størrelse end de andre virkninger. Kondensstriber og cirrus-skyer reflekterer sollyset, hvilket har en kølende virkning, men reflekterer samtidig den infrarøde stråling fra jorden, hvilket har en varmende og større effekt. Kondensstriber blev af FNs klimapanel bestemt til at have en virkning på størrelse med den fra CO2 , men den er sat noget lavere af EU. Effekten af cirrus-skyer, som skal lægges til den fra kondensstriber og vand på gasform, menes at være mindst lige så stor som den fra CO2 .

Klimapåvirkningen fra luftfart sættes i perspektiv ved at sammenligne den totale med den fra CO2 alene. FN satte dette forhold til 2,7 og EU til 1,9, hvor ingen af tallene tager hensyn til den store effekt fra cir28 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

rimelig

rimelig

rimelig

dårlig

rus-skyer. Samlet set estimeres flyvning at have en klimapåvirkning 2–5 gange højere end den der kun skyldes CO2 .

Teknologisk udvikling Fly- og motorproducenterne udvikler konstant ny teknologi for at gøre passagerfly mere miljøvenlige. Den moderne jetmotor er dog nu så optimeret, at det er nødvendigt med radikale ændringer i designet for at opnå fortsatte besparelser. Nedsættelse af henholdsvis brændstofforbruget og NOx-udslippet er i modstrid med hinanden, så der må indgås et kompromis.

Flyet kan gøres lettere ved erstatning af traditionelle materialer med nye kompositmaterialer, og luftmodstanden kan nedsættes ved at forbedre strømningen over vingerne. Førstnævnte besparelse indføres gradvis, mens sidstnævnte stadig er på forsøgsstadiet. Der er også planer om at gøre op med den traditionelle udformning af flyet med en lang tynd krop og smalle vin-

ger. Forslaget går ud på at bygge et ‘forenet vinge-krop’-fly, hvor passagererne placeres i et bredt område, der går et stykke ud i vingen. Med en sådan opbygning vil der kunne opnås en nedsat luftmodstand på omkring 15 procent. Der er dog stadig uafklarede spørgsmål omkring funktionsdygtigheden og sikkerheden ved dette koncept, og det vil tage mange år at nå frem til et funktionsklart fly.

Disse nye tiltag støttes af EU og USA gennem forskningsprogrammer, da der er meget prestige i at lede udviklingen af fly. Målet i EUs Vision 2020 er at nedsætte brændstofforbruget til det halve og NO x -udslippet med 80 procent. Det vurderes dog, at bevillingerne skal mere end fordobles over hele perioden hvis målene skal nås.

En effektiv måde at mindske flyvningens miljøpåvirkning er ved at anvende alternative brændstoffer. Der kan blandes op til 10 procent biodiesel i det traditionelle brændstof i de eksisterende motorer, men ved hø-

Et forslag til et ‘forenet vingekrop‘fly fra EU’s forskningsprojekt NACRE (GbD 2005).

i praksis, da den vil medføre et lille ekstra brændstofforbrug, og metoder til at detektere zonerne ligger et stykke ud i fremtiden.

Regulering

jere blandingsforhold opstår der problemer ved lave temperaturer. En større fordel vil kunne opnås ved at bruge jetbrændstof udvundet af biomasse. Dette kan også anvendes i eksisterende motorer, og det fremstilles og bruges allerede i Sydafrika, dog fra kul i stedet for biomasse. Men der er etiske og miljømæssige problemer med biobrændsler, og det vil sandsynligvis være en fordel i første omgang at bruge dem på landjorden, hvis de vinder indpas.

På længere sigt er der planer om at indføre fly, der drives af brint, således at udledning af CO2 helt undgås. Flydende brint har i forhold til jetbrændstof tre gange så stort energiindhold pr. masse, men til gengæld er energien pr. volumen fire gange så lille. Det øgede brændstofvolumen til en given flyvning gør det nødvendigt at udforme brændstoftankene på en fuldstændig ny måde, idet de også er under tryk. En så gennemgribende ændring af designet på et fly vil tage mange år at udvikle. De større tanke vil give større luftmodstand, og vægtforøgelsen vil muligvis udligne vægtbesparelsen på brændstoffet, hvilket samlet set giver et større energiforbrug.

Da den økonomisk rentable levetid for passagerfly er 25–30 år, vil der gå lang tid før eventuelle nye flytyper bliver dominerende. Det står klart, at den teknologiske forbedring på kort og mellemlangt sigt ikke kan følge med den stigende efterspørgsel på flytransport.

Operationelle virkemidler Halvdelen af CO 2 -udledningerne fra fly kommer fra flyture, der er under 2200 km lange. Her bruges af økonomiske og praktiske grunde de mest brændstofuøkonomiske fly, mens det på lange distancer er nødvendigt med brændstoføkonomiske fly.

En anden grund er, at der forbruges meget brændstof ved operationerne under start og landing på grund af ventetider før start med motoren tændt, omveje på ruterne, ineffektive nedstigninger og ventetid i luften før landing. På denne måde bruges omkring 15 procent ekstra brændstof, hvor 5–10 procent vil kunne spares ved en effektivisering af luftkontrollen. Her vil det være en stor fordel at sammenlægge de europæiske luftrum under fælles kontrol, hvilket er undervejs mellem Danmark og Sverige (NUAC 2006). For nylig har Virgin Atlantic fremsat forslag om at trække fly ud til startbanerne, i stedet for at flyene bruger egen motorkraft.

Dette er et eksempel på en simpel ændring i proceduren, hvorved der kan opnås brændstofbesparelser.

Korte flyvninger er ineffektive, men det er meget lange flyvninger ligeledes, fordi vægten af flyet på grund af den store mængde brændstof er stor på den første del af ruten.

Det er desuden et spørgsmål om flyets projekterede rækkevidde, idet større brændstoftanke vejer mere og giver mere luftmodstand. Den mest effektive rutelængde er på 4000-5000 km. Det vil altså være en fordel at afskaffe de korteste og de ekstremt lange ruter.

Kondensstriber dannes ved flyvning i zoner med overmætning af is med en gennemsnitlig udstrækning i højden på 500 m. Det foreslås derfor, at man ændrer flyve-højden for at undgå disse zoner. En simulering har vist, at en generel nedsættelse af flyvehøjden med 1800 m halverer mængden af kondensstriber. Hvis man derimod kan detektere, når man er i en zone med overmætning og om den korteste vej ud er op eller ned, er det kun nødvendigt med en højdeændring på 300 m. Det er dog fortsat uklart om en ændring af flyvehøjden vil kunne betale sig

Flymotorer skal overholde specifikationer med hensyn til NOx-udledning fastsat af ICAO, den internationale luftfartsorganisation. Disse er minimumskrav ved start og landing indtil en højde på 900 m og blev oprindeligt indført for at beskytte miljøet omkring lufthavne. Udledningerne nedsættes på denne måde også i marchhøjde.

Luftfarten har fra starten haft særligt fordelagtige vilkår i forhold til andre sektorer.

En del af disse er fastsat af Chicago-konventionen for international flyvning udstedt af ICAO under FN i 1944. Der er ingen skat på brændstoffet, og der betales ikke moms af billetterne på internationale flyvninger.

Det kan til dels modvirkes af passagerafgift, som visse lande har indført. På indenlandsflyvninger er udbredelsen af brændstofafgifter ikke stor: det er kun Holland, USA, Japan og Indien, der har indført det, mens der i Norge er en CO2 -afgift. EU er positivt indstillet, mens ICAO sammen med de fleste flyselskaber er stærkt imod dette.

EU har i december 2006 vedtaget planer for at inddrage luftfarten i CO2 -kvotehandelssystemet til opfyldelse af Kyoto-aftalen.

Flyvninger indenfor EU inddrages i 2011, og alle flyvninger til og fra EU-lande inkluderes fra 2012. Kvoterne tildeles på baggrund af udslippet i 2004–2006 ved brug af et benchmark. Benchmarket beregnes som det gennemsnitlige udslip i 2004–2006 (fratrukket en lille mængde kvoter til auktionering) divideret med branchens samlede forbrug af ton/km 3 år før det pågældende år. Selskaberne skal købe kvoter, hvis deres udslip overstiger de tildelte kvoter. Kun en mindre del af kvoterne skal tildeles ved auktionering, mens resten tildeles frit. Forslaget er det første skridt mod en egentlig regulering af klimapåvirkningen fra luftfart. Men som det foreligger nu, er det et meget forsigtigt indgreb, som må forventes at få en minimal effekt.

Artiklen med kilder kan ses på: http://www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/070404_flynotat.htm

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 29

NYT FRA RÅDET MAJ 2007

Vi har revideret hæftet ’Kemikalier, miljø og sundhed’. Det udkommer sidst i maj og skal især bruges i gymnasium og HF – i kemi, biologi, samfundsfag og geografi. Det indeholder en række eksempler på kemiske stoffer, som truer vores miljø og sundhed samt en gennemgang af EUs nye kemikalielovgivning, REACH.

Seminar om energibesparelser i etageboliger D. 21.maj (efter redaktionens slutning) holdt vi seminar om energibesparelser i etageboliger sammen med Boligselskabernes Landsforening. Der er store muligheder for at gøre mere på dette felt.

Oplæggene kan ses på www.ecocouncil.dk.

Hæfte om EUs energipolitik Der har været stor afsætning på vores hæfte om EUs energi- og klimapolitik, som vi udsendte i 2006 – rettet mod gymnasiets indledende trin og folkeskolens ældste klasser. Vi har nu revideret hæftet og trykt det i et nyt oplag, som kan bestilles gratis, mod betaling af porto og et ekspeditionsgebyr.

Debathæfte om invasive arter Vi udsender sidst i maj et hæfte om invasive plantearter, som er en alvorlig trussel mod dansk natur. Hæftet er udarbejdet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde og indeholder en beskrivelse af syv invasive plantearter.

Se også s. 5.

30 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

Omlægning af bilafgifter Vi har deltaget aktivt i debatten med forslag til omlægning af registreringsafgiften, indførelse af kørselsafgifter og afskaffelse af gulpladeordningen for private bilejere – som er med til at udbrede de brændstofslugende 4hjulstrækkere. Sidst i april gav vores og andres pres endelig resultat. Regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte en vis omlægning, som bl.a. vil gøre de mest benzinslugende firhjulstrækkere over 200.000 kr. dyrere. Men omlægningen er langt fra tilstrækkelig. Den bør følges op med en kraftigere differentiering af afgifterne, som i højere grad kan motivere bilkøberne til at vælge de brændstofbesparende biler.

Besparelser, kvoter og flyvning Der er stor fokus på, hvad den enkelte kan gøre for at reducere klimabelastningen. Miljøministeren ar indledt kampagnen ’1 ton mindre’. Der har været rejst kritik af, at det ikke skulle nytte at spare på f.eks. strøm, fordi forbruget er underlagt et kvotesystem. Vi har deltaget i denne debat for at slå fast, at det bestemt kan betale sig at spare, men at det er ligeså vigtigt, at

Foto: Skov- og Naturstyrelsen

Undervisningshæfte om kemikalier

regeringen gør deres del af arbejdet, herunder at være med til at sørge for, at kvoteloftet hele tiden ’strammer’. Borgernes og virksomhedernes besparelser skal, sammen med brug af vedvarende energi, sikre, at det er muligt at sænke kvoteloftet i næste periode.

SAS og andre flyselskaber har lanceret frivillige kvoteordninger, hvor passagerer kan betale en pris svarende til den udledning, som deres tur har medført – og så indbetale beløbet til klimaprojekter uden for EU. Også dette er gavnligt, men det kræver bl.a., at man tager hensyn til hele påvirkningen fra fly – et ton CO 2 fra fly skader mere end et ton CO2 fra andre kilder. Og så skal det lede frem imod en obligatorisk ordning, hvis det virkelig skal batte.

Generalforsamling Det økologiske Råd holdt generalforsamling d. 26.marts. De fremlagte beretninger viste, at det går godt i Det Økologiske Råd. Aktivitetsniveauet er højt, og økonomien er relativt sund set ud fra de vilkår, som vi arbejder under. Men der er behov for at gøre en større indsats for at hverve nye medlemmer – for at give os flere frie midler, som

ikke er båndlagt til bestemte projekter.

Det blev besluttet at udvide bestyrelsens størrelse lidt, da der var kandidater med spændende faglig baggrund, som vi gerne ville have med.

Der blev valgt 5 nye bestyrelsesmedlemmer – deres særlige interessefelt angives i parentes: cand.tech.soc. Jet te K ragh (kemi, bæredygtighed), civ.ing.

Sif Press Kristensen (kemi), stud. scient.pol. Casper Mølck (energi, bæredygtighed), phd.-studerende Malene Freudendahl, (trafik), ing. Oluf Bruun Jørgensen (energi og byggeri).

Herefter består bestyrelsen af: Jette Kragh, Sif Press-Kristensen, Casper Mølck, Malene Freudendahl, Oluf Bruun Jørgensen, Christian Ege, Søren Løkke, Rie Øhlenschlæger, Knud Vilby, Povl Markussen, Susanne Krawack, Kåre PressKristensen, Jens Stærdahl, Jette Hagensen, Ingela Karlsson og Peter Bach Suppleanter: Kenneth Karlsson, Anne Busck.

Per Homand Jespersen genopstillede ikke.

Læs hele referatet på www.ecocouncil.dk

Invasive plantearter har den fælles egenskab, at de fortrænger den naturlige flora. Et eksempel herpå er Rynket Rose (Rosa rugosa), ofte kaldet hybenrose eller klitrose.

Læs mere om bekæmpelse af f.eks. Rynket Rose og Kæmpe-Bjørneklo i debathæftet.

DEBAT PUBLIKATIONER Præcisering Af bestyrelsesmedlem Kåre PressKristensen, Det Økologiske Råd

I Global Økologi februar 2007 er en artikel af Johan Nielsen, hvor han på Det Økologiske Råds vegne foreslår, at bilernes registreringsafgift nedsættes mod, at der til gengæld indføres kørselsafgifter.

Det er korrekt, at et flertal i Trafikgruppen ved Det Økologiske Råd og blandt andet rådets bestyrelse har vedtaget denne udmelding. Jeg accepterer disse afgørelser, men vil dog understrege, at jeg personligt er uenig i udmeldingen. Jeg mener ikke, at registreringsafgiften skal nedsættes, men er naturligvis tilhænger af kørselsafgifter.

Her på siden ses et udpluk af Det Økologiske Råds publikationer. En fuldstændig liste kan ses på www. ecocouncil.dk.

NY Debathæfte om invasive plantearter

De fleste publikationer kan gratis downloades.

Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat.

som er en alvorlig

Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen. Bestilling på tlf: 3315 0977.

Forebyggelse og bekæmpelse af

Invasive plantearter

Pjece om skolebørns cykling i København

DØR udsender

Pjece der opford-

sidst i maj et

rer til diskus-

hæfte om inva-

sion af børns skoletransport.

sive plantearter, trussel mod dansk

Fremme af børns cykling og gang til skole Afrapportering af projekt Johan Nielsen Januar 2007

Til forældre, skolebestyrelser

det økologiske råd

natur. Hæftet indeholder en beskrivelse af syv

samt lærere med Det Økologiske Råd

Fremtidens miljø skabes i dag

Udgivet med støtte fra København Kommunes Byøkologiske Fond

ansvar for færd-

invasive plantearter, herunder bjør-

selsundervisning. Cykling til skole

neklo og hybenrose, og en strategi

kan være en god start, som kan mo-

for forebyggelse og bekæmpelse af

tivere til motion. Ofte er det foræl-

dem i Danmark. Hæftet er gratis,

drenes magelighed, der gør, at børn

mod betaling af porto og et ekspedi-

køres i skole. Dette kan også være af

tionsgebyr.

frygt for trafiksikkerheden. 12 sider i farver. Gratis – dog vil bestilling af

EUs kemikaliereform REACH DØR har udsendt REACH og substitution i danske virksomheder

det økologiske råd

en ny publikation, 56 sider i

større mængder kræve betaling, da det vil forudsætte et genoptryk.

Fremme af reparation

farver, A4, især

Der tales ofte

rettet imod virk-

om forebyggelse

somhederne, som

af de stigende

skal forberede

affaldsmængder.

sig på den nye REACH-reform. Her er

Men der er sjæl-

fokus på erstatning (substitution)

dent realitet i

af farlige stoffer, men også på klas-

det. En af de kon-

sificering, mærkning og kemika-

krete muligheder ville være fremme

liestyring. Hæftet er gratis – mod

af reparation. Vi har undersøgt

betaling af porto og et ekspeditions-

forbrugeres og reparatørers holdning

gebyr på 10 kr.

til øget reparation af elektronik og møbler. Rapporten beskriver dette

Luftforurening – med vægt på dieselpartikler ��������������� ���������������� ������������������

samt producenternes holdning samt statens og kommunernes mulighed

Hæftet hed

for at fremme reparation.

tidligere 'Diesel-

23 sider. Findes kun på nettet.

partikler', men nu har vi taget mere

Dette er kun et udpluk, se flere af

med om andre

DØRs udgivelser på www.ecocouncil.dk

vigtige luftfor� ��������������������������������������������������� ������������������ �����������������������������

ureningsfaktorer

og – kilder – især kvælstofoxider samt partikler fra brændeovne. Især afsnittene om miljøzoner i DK og om EUs strategi og direktiver om luftforurening er stærkt revideret. 32 sider i farver. Hæftet er gratis – mod betaling af porto og et ekspeditionsgebyr på 10 kr.

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 31

Afsender Global Økologi c/o Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

Global Økologi på gaden!

Global Økologi nummer 1 2007 kom på gaden, i mere end en forstand.

Med posten blev vi lettere forsinket. Det beklager vi. Men først røg vi ind i snestorm, senere omdirigerede Post Danmark uden varsel, leveringen af adresserede forsendelser fra København til Århus. Det gik der yderligere et par dage med.

At vi også røg på gaden i forbindelse med uroligheder på Nørrebro var ganske utilsigtet. Men en vandskade hos Det Økologiske Råd på Blegdamsvej betød, at våde numre af Global Økologi blev smidt i en container, som senere blev brugt som optænding til bål. På grund af fugtigheden har vi dog næppe antændt de helt store bål!

Glæd dig til næste nummer af Global Økologi. Det udkommer i september, og vi kan godt love, at det kan gå hen og blive temmelig hot. Vi sætter nemlig fokus på regeringens initiativer på energi- og klimaområdet – lever de op til statsministerens fine ord og løfter?

God Sommer, Redaktionen

ID-nr. 47464