Global Økologi nr. 1, 12. årgang 2005 2/2

Regnskovenes

endeligt

Tre franske tropeeksperter advarer om, at det står værre til med de tropiske skove end generelt antaget.

Samtidig vil Kyoto-protokollen forværre skovenes tilstand.

Af Frédéric Durand, Francis Hallé og Nicolas Hulot Fotos: Mads Fjeldsø Christensen

Som specialister i det tropiske miljø må vi nu tage bladet fra munden! Den tropiske urskovs fuldkomne nedbrydning kan ikke længere undgås. At påstå det modsatte vil bestyrke den illusion, at der hos de internationale instanser og aktører findes en reel og seriøs vilje til at beskytte disse økosystemer. Dertil kniber det med økonomiske og praktiske midler til at virkeliggøre et redningsforsøg.

Både lobbyister, økonomiske interesser og endda den indflydelse, som mange internationale institutioner har, medvirker til at fremme ødelæggelsesprocessen, som nu har nået en fart på niveau med klodens tidligere store geologiske katastrofer.

For det første må vi stå ved, hvor begrænset vores indsigt i tingene er. Forskerne har hidtil identificeret 1,7 millioner levende dyre- og plantearter. Men alt i alt skønnes der at findes mellem 30 og 50 millioner arter. Til

26 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004

trods for, at vi undertiden føler os alvidende, har vi blot kendskab til 2-3% af verdens livsformer. Mindst halvdelen af disse arter lever i symbiose med de tropiske skove. Deraf fremgår, at hvis nedbrydningen fortsætter med nuværende hastighed, bliver der antageligt udryddet 50.100.000 arter årligt. Rent matematisk set, hvis man antager en gennemsnitlig livslængde på 75 år, kommer de børn, der fødes i dag, til at opleve, hvordan størstedelen af de afrikanske, mellemamerikanske og sydøstasiatiske urskove forsvinder.

Sandsynligvis vil de sydamerikanske og centralafrikanske regnskove – på nær nogle få sværttilgængelige områder – også gennemgå samme skæbne inden næste århundredeskifte. I lyset af situationen i bl.a. Gabon, Elfenbenskysten, Liberia, Indonesien og Chile er det nu påvist, at naturreservater og nationalparker udgør utilstrækkelige løsninger, der i sidste ende og i bedste fald kun vil forsinke en fuldkommen udryddelse.

Det er verdens fællesarv, som forsvinder, før dens righoldige mangfoldighed er blevet undersøgt fuldt ud. Det svarer til at brænde uvurderlige bøger af.

Landbrug og skovdrift Skovenes ødelæggelse skyldes hovedsageligt to faktorer, for det første udbygningen af landbru-

get og for det andet skovdriften.

Landbruget er enten af lokal oprindelse, anlagt efter regeringens retningslinjer eller finansieret af fødevareindustrien. Mange steder er jorden så mager, at driften må opgives efter få års intensiv dyrkning.

Skovdriften er en noget mere

hundredtusindvis af hektarer pga. brand (som det bl.a. har været tilfældet i Indonesien hver fjerde eller femte år siden den industrielle skovdrifts fremgang i 1970’erne).

Sålænge urskovene udgør en billig trækilde, som kan anvendes til at fremstille betonkasseringer og billige møbler, er det forgæves

“Som følge af indførelsen af CO2-kvoter på de finansielle markeder er det blevet særlig fordelagtigt at fjerne urskovene”

kontroversiel sag. Ifølge FNs landbrugsorganisation, FAO (Food and Agriculture Organisation), kan skovdrift ikke – i noget som helst tilfælde – opfattes som miljøbelastende (undtagen når den er ulovlig!). Dette kan virke som en tvivlsom påstand, men ikke på grundlag af, hvordan FAOs såkaldte eksperter selv definerer begrebet “skov”, dvs. “et økosystem, hvor mindst 10% af arealet er dækket med træer på 5 meters højde, og som ikke bliver opdyrket”. Med andre ord skal der blot nogle få træer per hektar til, for at der ikke bliver tale om rovdrift, uanset at økosystemerne bliver så forstyrrede, at de ikke er i stand til at genskabe sig selv, eller så svækkede, at de under hård tørke mister

at håbe på en bedre forvaltning.

Hvis bare det tropiske træ var dyrere, ville der i stedet blive benyttet andre træarter. Endvidere forsøger kun få bedrifter at blive øko-certificerede, og tit tjener det det formål at dække over ikkefornybar skovhugst.

Skovene er mere end blot en opsummering af kubikmeter træ.

Skovene er levende enheder som udgør grundlaget for vand, jord, miljø, vilde dyr og ikke mindst mennesker. I denne pointe skal der understreges, at skovenes befolkninger fortsat beskyldes af internationale instanser for det meste af skovenes nedbrydelse.

Det er urimeligt og ubegrundet i betragtning af, at i flere lande (Thailand, Indonesien, Cambodja) findes de sidste kompakte skove netop i de områder, hvor disse folk bor.

Ikke mindre alvorlige bliver ødelæggelserne, når de industrialiserede lande på godt og ondt stræber efter at eksportere den vestlige udviklingsmodel til resten af verden. Men paradoksalt nok er der nu også grund til bekymring overfor de tiltag, som har til hensigt at hæmme fænomenet. I årevis har mange såkaldte

REGNSKOVENES ENDELIGT

Illegal skovhugst. To parkbetjente opmåler en træstub fra et 200 år gammelt mahognitræ i en nationalpark i Guatemala. En svært bevæbnet bande havde forinden ryddet et stort område i parken for mahogni.

skoveksperter opfordret de tropiske landes regeringer til at tilpasse skovene mindst muligt og lade skovene genskabe sig selv.

Men i dag må vi konstatere, at denne genskabelse ikke foregår af sig selv, hvilket betyder, at vi stadig ikke har en bevidsthed om, hvordan de komplekse økosystemer genoprettes. Det giver sig udtryk i, at de fleste genska-

REGNSKOVENES ENDELIGT

belsesprojekter begrænser sig til at plante træarter, der vokser hurtigt sådan som eukalyptus, akacie eller albizia. Tilmed kan det også øge risikoen for spredning af sygdomme og parasitter, når hele beplantningen skabes ud fra få arter. Herved tilsidesættes biodiversiteten til fordel for produktiviteten.

Kyoto-aftalen Imidlertid bliver der på internationalt plan sat flere og flere penge af til mere ambitiøse projekter. I kølvandet på Kyoto-aftalen (FN-aftale om bekæmpelse af drivhuseffekten ved reduktion af CO2-udslip, red.) blev der afsat store beløb til aktiviteter, der bidrager til genoprettelse af skove og dannelse af såkaldte “kulstof-

reservoirer” (træarter, der er særligt effektive til at optage CO2).

Disse nye tiltag må tages med forbehold, idet: • Kyoto-aftalen virker næsten betydningsløs i forhold til omfanget af den globale opvarmning. Protokollens målsætning gælder kun for 5% af den nødvendige indsats, og da de indu-

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 27

strialiserede lande allerede har svært ved at udføre disse 5%, er det svært at forestille sig, hvordan de sidste 95% kan blive tacklet.

• Adskillige beregninger viser, at genoprettelsen af de tropiske skove i bedste fald (med målrettet indsats og massiv nyplantning) blot vil kunne bidrage til at opfylde 12% af protokollens krav. Derfor må vi ikke gøre os for store forhåbninger til Kyoto-aftalen i retning af skovbevarelse. I stedet vil hovedvægten blive lagt på at indføre andre effektive tiltag angående nedbringelsen af CO2-udslip.

• De tropiske skove, når de er fuldt udviklede, er ret dårlige til at optage CO2. Som følge af indførelsen af CO2-kvoter på de finansielle markeder er det derfor blevet særlig fordelagtigt at fjerne urskovene. Udover selve gevinsten fra træernes udnyttelse, er der således gjort plads til nye plantager, hvor træarter, der er mere CO2-optagende, kan vælges.

Det indebærer, at Kyoto-protokollen – en i bund og grund illusorisk og indflydelsesløs aftale i sig selv – vil være med til yderligere at fremskynde den uoverkommelige ødelæggelsesproces – og dette med moralsk og finansiel blåstempling fra de fleste internationale institutioner. Det er hverken en teknisk eller teknokratisk duelig løsning.

Der skal en fantastisk stærk folkelig og politisk vilje til for, at tendensen kan vendes. Men i skyggen af samfundets lukrative logik er der ikke tegn på, at så stor en viljekraft vil dukke op.

I denne sammenhæng må vi desværre konstatere, at situationen er uafvendelig og erkende, at en altomfattende ødelæggelse af de tropiske urskove ikke længere kan undviges.

28 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004

Frédéric Durand er geograf ved Toulouse Universitet, Francis Hallé er botaniker og specialist i tropiske skove og Nicolas Hulot er præsident for La Fondation Nicolas Hulot pour la Nature et l’Homme. Artiklen er fra den franske avis Le Monde, 2. december 2003.

Oversættelse: Francois Bahu

REGNSKOVENES ENDELIGT

Meget at lære for at lave god

miljøbistand

Af Hans Peter Dejgaard

Støtte til miljø i udviklingslande har vist sig at være sværere, end vi troede i de første år efter topmødet i Rio i 1992. Både fordi det har knebet med at gennemføre og håndhæve de nye miljølove i u-landene, og fordi opbakningen har været mindre end forventet fra de rige lande, hvor også VK-regeringen med sine nedskæringer på miljø- og u-landsbistanden har sænket den høje danske profil internationalt set.

Det er lærerigt at læse evalueringer af dansk miljøbistand til det Sydlige Afrika (2000) og Sydøstasien (2003). De konkluderer begge, at støtten er relevant og giver mange resultater. Men der påpeges også en række svagheder, hvor det er vigtigt at lave forbedringer i de kommende år.

Oprettelse af miljøministerier har ikke ført til de forventede resultater. I mange u-lande regnes miljøministeriet for et af de svageste ministerier, som har meget svært ved at sikre håndhævelsen af landets love for miljø- og naturbevarelse. Disse miljøministerier får kun få midler fra landets finansministerium, hvilket i mange u-lande har gjort dem stærkt afhængige af internationale bistandsorganisationer.

Der er dog stor forskel på situationen mellem landene. Lande som Malaysia og Sydafrika har veluddannede folk ansat, hvilket har gjort det nemmere for dem at tilegne sig viden fra de danske rådgivere. Det samme har ikke været tilfældet i fattigere u-lande, hvor det har vist sig at gå meget langsomt med at opbygge kapacitet. I lande som Mozambique og Tanzania er uddannelsesniveauet meget lavt. I Bolivia er der konstante udskiftninger af personalet i ministeriet, som skyldes en omfattende brug

af udnævnelser fra de forskellige politiske partier.

Disse forhold har ført til, at det har knebet med ansvarligheden og kontinuiteten – med nationalt “ownership” i planlægningen og udførelsen af miljøprogrammer. Som påpeget af evalueringene har det ført til programmer, som i for høj grad har været drevet af internationale rådgivere og konsulentfirmaer. Evalueringen fra det Sydlige Afrika anbefaler, at planlægningen fra dansk side skal give mere tid til, at de lokale aktører kommer bedre med i processerne.

Miljø som tværgående hensyn Anbefalingerne fra evalueringer viser også, at miljøindsatsen i højere grad bør integreres i de andre sektorer i regeringsapparatet og i den private sektor i civilsamfundet. Dette er også tendensen hos Danida, som er påbegyndt en indsats for at få miljø som et “tværgående hensyn” bedre indarbejdet i sektorprogrammer, hvor det i praksis har knebet med at få indarbejdet miljø. I første omgang vil Danida gøre en særlig indsats for at få miljø indarbejdet indenfor energi, landbrug, transport og vand. For at få realiseret en mere bæredygtig udvikling er det helt nødvendigt at få miljø bedre indtænkt i disse “tunge sektorer”.

Der er også stigende fokus på sammenhængen mellem fattigdom og miljø. Erfaringer har vist, at det gælder om at finde “win-win”-situationer mellem miljø, økonomisk udvikling og bekæmpelse af fattigdom. Bevarelsen af unikke naturværdier er forbundet med en forbedring af den fattige befolknings levevilkår.

Hvem kan fortænke en fattig familie i først og fremmest at

MEGET AT LÆRE FOR AT LAVE GOD MILJØBISTAND

Motorveje og smog i byområde i Egypten. Ifølge regeringen vil Danmark i de kommende år yde miljøbistand til: Afrika – Egypten, Kenya, Mozambique, Tanzania, Sydafrika, Zambia.

Asien – Bhutan, Cambodja, Kina, Malysia, Indonesien, Nepal, Thailand, Indonesien. Sydamerika – Bolivia, Nicaragua.

(Foto: Mohsen Allam/Photoshare)

“Planlægningen fra dansk side skal give mere tid til, at de lokale aktører kommer bedre med i processerne”

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 29

Solcellepanel foran et Sydafrikansk hospital. (Foto: Elizabeth Cecelski/Photoshare)

tænke på føden til sine familiemedlemmer? I mange tilfælde fungerer det bedst, når der bruges langsigtede og strukturelle løsninger. Dette kan f.eks. være at sikre bøndernes jordrettigheder. Eller det kan være at tilføre flere ressourcer til landkommuner nær en nationalpark, så befolkningen i randområderne får forbedret skole, sundhed og infrastruktur. Og det kan være at

30 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004

give bønderne kendskab til alternative dyrkningsmuligheder, som på samme tid kan forbedre deres indtægter og tage mere hensyn til naturen.

Strategi for dansk miljøbistand Danmarks samlede indsats på miljøområdet i forhold til u-landene er i foråret blevet lagt i mere faste rammer med en ny

overordnet strategi for Danmarks internationale miljøindsats 2004-2008. Strategien omfatter den samlede miljøbistand, herunder miljø som tværgående hensyn, den multilaterale miljøbistand, sektorprogrammer i programsamarbejdslandene og NGO-bistanden.

Strategien kan først og fremmest tolkes som et signal fra VK-regeringen om stabilitet for

Danmarks indsats de næste år, som kommer ovenpå en periode med usikkerhed skabt af de store nedskæringer på miljøbistanden ved regeringens tiltrædelse. Men strategien afspejler også, at finansministeriet er gået efter fleksibilitet i forhold til at kunne bruge u-landsmidler til opgaver, som tidligere blev finansieret af den særlige ramme for miljø, fred og stabilitet (Mifresta). Det gælder bl.a. finansieringen af fredsbevarende opgaver i Irak og Afghanistan, bistand til flygtningenes nærområder og asyludgifter, miljøbistand til mellemindkomstlande og forberedelser af Clean Development Mechanism (CDM) projekter.

Hensynet til opfyldelsen af de danske klimaforpligtelser gennem erhvervelsen af CO2kreditter i udviklingslandene er begrundelsen for at påbegynde energiprojekter i Kina og Indonesien, som skal supplerere denne indsats i Sydafrika, Thailand og Malaysia. Beslutningen om at bruge u-landsmidler til CDMprojekter har mødt kraftigt kritik fra miljøorganisationerne i 92-gruppen (paraplyorganisation for 20 danske NGO’er, red.), som finder, at opfyldelsen af de danske klimamål er et dansk ansvar, som altovervejende bør nås via en indsats i Danmark. Ulandsbistanden har som målsætning fattigdomsbekæmpelse, hvorfor det er meget uheldigt, at den særlige miljøbistand under Mifresta er nedlagt fra finanslov 2004. Situationen er endnu værre, fordi VK-regeringen i forvejen har skåret u-landsbistanden fra 1,0% til 0,8% af bruttonationalindkomsten (BNI).

Mere langsigtet planlægning 92-gruppen har også stillet spørgsmål ved det fornuftige i at begynde i tre helt nye lande

MEGET AT LÆRE FOR AT LAVE GOD MILJØBISTAND

(Kina, Indonesien og Kenya) samtidig med, at miljøprogrammer i Laos, Malawi og Mellemamerika blev lukket i løbet af få måneder efter VK-regeringens tiltrædelse. Noget som har betydet spildte investeringer og troværdighed.

Afslutningsvis to positive tiltag i miljøstrategien. For det første er betydningen af civilsamfundets deltagelse understreget, hvilket det er en fremtidig udfordring at få stærkere frem i såvel miljøprogrammerne som i sektorprogrammerne i de “tunge sektorer”. Et vigtigt middel hertil vil være at fremme befolkningens deltagelse og adgang til information, hvor der kan findes inspiration i den såkaldte Århuskonvention (om åbenhed i den offentlige forvaltning, red.).

Dernæst er Danida i stigende omfang begyndt at planlægge miljøprogrammerne fire til fem år frem i tiden. Dette er en markant ændring sammenlignet med for få år siden, hvor mange bevillinger under Mifresta-rammen blev givet for et til to år ad gangen. Ofte i et stort antal bevillinger, som gjorde det tungt at administrere. Denne ændring gør det nemmere at støtte mere langsigtede indsatser og kapacitetsopbygning, hvor de lokale aktører bedre kan få tiden og mulighederne for at deltage og tage mere ansvar.

Hans Peter Dejgaard (hp@hp-consult.dk) er ekspert i udviklingsspørgsmål og koordinator for 92-gruppens Sydprojekt.

Dansk miljøbistand

Udenrigsministeriet præsenterede i foråret 2004 en ny strategi for Danmarks internationale miljøindsats 2004-2008. Strategien omfatter den samlede miljøbistand, herunder miljø som tværgående hensyn, den multilaterale miljøbistand, sektorprogrammer i programsamarbejdslandene og den særlige miljøbistand. Miljøstrategien ligger endvidere indenfor rammerne af de mest centrale dokumenter for dansk u-landsbistand: “Partnerskab 2000”, “En verden til forskel” (juni 2003) og senest “Prioriteter for dansk udviklingsbistand 2005-2009”.

I forhold til landevalg vil miljøbistanden i Afrika blive videreført i Sydafrika, Mozambique, Zambia og Tanzania og indledt i Kenya. I Sydøstasien vil der ske en videreførelse i Cambodia, Vietnam, Thailand og Malaysia (sidstnævnte efter 2006 kun på energiområdet), og der vil blive indledt nye projekter i Indonesien og Kina (kun på energi).

Miljøstrategien nævner en koncentration omkring tre indsatsområder: By- og industrimiljø, bæredygtig energi og naturressourceforvaltning.

Mifresta-rammen afskaffet Udenrigsministeriet har overfor folketinget oplyst, at den samlede danske miljøbistand til udviklingslandene ligger på cirka 2 mia. kr. om året. Dette er beregnet som summen af 16% af udviklingsbistanden (ca. 1,7 mia. kr. pr. år) plus i alt 415 mio. kr. over fem år til internationale miljøaktiviteter og 150 mio. kr. til miljøindsatser inden for den multilaterale regionalbistand.

Mifresta-rammen opstod i kølvandet på FN-topmødet i Rio i 1992 og har givet betydelige beløb til fred, stabilitet og bæredygtig miljø. Et bredt politisk forlig besluttede i 1999, at Mifrestarammen skulle stige gradvist til 0,5% af Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) – i tillæg til den ene procent til u-landsbistand. Den ekstra miljøstøtte blev i en årrække fordelt med halvdelen til u-landene og den anden halvdel til Øst- og

MEGET AT LÆRE FOR AT LAVE GOD MILJØBISTAND

Centraleuropa samt Arktis. VK-regeringen halverede ved sin tiltrædelse i 2001 den planlagte miljøstøtte til u-landene under Mifresta, så støtten blev nedsat fra 1,0 til 0,5 mia. kr. i finansloven 2002. I finansloven for 2004 eksisterer Mifresta ikke længere. Samtidig fremgår det af tal fra regeringen, at rammen for u-landsbistand er sænket til 0,84% af BNI mod 1,03% i 2001.

Planlægning fem år frem I Danidas programsamarbejdslande skal miljøindsatsen indarbejdes i landestrategien for Danmarks udviklingssamarbejde med det enkelte land ved næste revision af strategien.

Udover den almindelige u-landsbistand opereres med en særlig miljøbistand, som også administreres af Danida. Danidas foreløbige plan for særlige miljøprogrammer er følgende: • I 2004 at begynde med udvikling af miljøprogrammer i Mozambique og Vietnam i størrelsesordenen 180 og 250 mio. kr.

• I 2005 ventes udformet et miljøprogram i Sydafrika (220 mio. kr.) og iværksat nye indsatser i Kenya (100 mio. kr.) og Kina (40 mio. kr., kun energiområdet).

• I 2006 ventes der udformet miljøprogrammer i Cambodia (180 mio. kr.) og Malaysia (100 mio. kr.), og der ventes iværksat en ny miljøindsats i Indonesien (40 mio. kr.).

• I 2007 planlægges miljøprogrammer i Tanzania (180 mio. kr.) og Thailand (150 mio. kr.).

• I 2008, som er det sidste af de år, som er omfattet af “En verden til forskel”, ventes der udformet miljøprogrammer i Zambia (120 mio. kr.), Indonesien (130 mio. kr.) og Kina (100 mio. kr.).

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 31

Grønne festivaler glemmer

miljøet

Danske musikfestivaler sælger sig selv som grønne, smukke og naturskønne.

Men i virkeligheden tages ringe hensyn til miljøet.

Af Bo Normander og Dan BodingJensen

Det danske sommerland er blevet et slaraffenland for festivalgængere og musikelskere. Denne sommer og sensommer bød på festivaler i alle egne af landet –

fra Skagen til Langeland, fra Tønder til Roskilde.

Konkurrencen er benhård, hvilket bl.a. Midtfynsfestivalens konkurs vidner om. Arrangørerne har for længst sandet, at kendte musiknavne ikke alene sælger billetter. Natur og grønne oplevelser er blevet det nye, store hit i markedsføringen.

Således Grøn koncert, der markedsføres på en cocktail af grøn Tuborg og grønne omgivelser. Resultat: 170.000 gæster i

løbet af en uge i juli. Skanderborg-festivalen har en lignende strategi og slår sig op på at være “Danmarks smukkeste” med et tilbud om “musik og bøgetræer”.

Også festivalerne på Langeland, Samsø, Skagen og i Nibe markedsføres som ren naturidyl.

Men festivalgæsterne sviner.

Affaldet flyder, strømforbruget til scenerne er kolossalt, og tusindvis af feststemte mennesker når at træde meget natur ned i løbet af få dage. Roskilde-

festivalen skulle f.eks. bruge en million kr. på en delvis retablering af Dyrskuepladsen efter dette års mudderbad.

Musik uden miljø Bliver der gjort noget for at beskytte miljøet? En søgning efter ‘miljø’ på festivalernes hjemmesider giver et særdeles sløjt resultat. Nul resultater for Skagen, Nibe, Skanderborg, Grøn koncert, Langeland, Samsø og Tønder. Kun Roskilde kan bryste sig af et halvt

Danske musikfestivaler – her Roskilde 2004 – kritiseres for ikke at tage nok hensyn til miljøet. (Fotos: Bo Normander)

32 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004

GRØNNE FESTIVALER

hundrede relevante miljø-hits.

Gitte Nørgaard, direktør i Muskelsvindfonden og leder af Grøn koncert, erkender en begrænset miljøprofil: “Vi rydder altid op efter os og har pant på plastkrus, men ellers har vi ingen miljøtiltag eller en decideret miljøpolitik.”

Også i Skanderborg spekuleres meget lidt i strømforbrug og miljøpåvirkning: “Vi har ikke planer om at få en miljøpolitik, men vi passer på skoven. F.eks. slår vi ikke søm i træerne, vi planter 30 nye træer hvert år, og vi rydder ordentligt op efter os” siger Peter Ib Hansen fra Danmarks Smukkeste Festival og formand for brancheorganisationen FestivalDanmark.

Roskilde vil være grøn Ledelsen for Roskilde-festivalen kender til miljøproblemerne og har som den eneste i landet udarbejdet en miljøpolitik. “Roskilde er ikke en miljøfestival, men vi vil gøre den så grøn som muligt. F.eks. er vores pantsystem med indsamling af plastemballage en succeshistorie” siger Thomas Niebuhr fra festivalens miljøgruppe.

80-90% af plastickrus indsamles og genanvendes. Alle mælkeprodukter – på nær ost – er økologiske, og som noget nyt i år var hovedparten af rengøringsmidlerne svanemærkede.

På den negative side tæller en fordobling over ti år i både strømforbrug og affaldsmængde pr. person. Roskilde genererer 10 kg affald pr. gæst, og strømforbruget er 450.000 kWh svarende til 6.000 parcelhuses forbrug på en uge.

Men Roskilde vil ifølge dem selv gerne være grøn og har en fremtidsvision om at blive CO2neutral. Dvs. at den CO2-udledning, som festivalen forårsager via strømforbrug, affaldsfor-

GRØNNE FESTIVALER

brænding og transport, skal modsvares af nyplantning af skov, der optager CO2, og opførsel af vindmøller. “Ledelsen har nu bedt miljøgruppen om at undersøge ideen, men vil først vide hvad det vil koste før visionen kan blive realiseret” siger Signe Sveegaard, den anden af miljøgruppens to frivillige medlemmer. “Vi arbejder også for at offentliggøre vores årlige miljøvurdering. Hidtil er den kun til internt brug.”

Norsk festival fører an Hvis de danske festivaler vil tage miljøhensyn, er der god inspiration at hente i udlandet. På Öyarockfestivalen i Oslo, der tæller 25.000 betalende gæster i byens Middelalderpark, er alle madvarer økologiske, papir og rengøringsmidler miljømærkede, strømforbruget reguleret, og affaldet sorteres, bl.a. går mad, bestik og tallerkner til kompostering. Ifølge Linnéa Svensson, projektleder for Økorock på Öya, er festivalen som den første i Norden blevet miljøcertificeret og hvert år udgives et miljøregnskab.

“Der har ingen problemer været med at få vores leverandører til at gå over til økologi og miljøvenlige produkter. Det har været meget positivt. Dog har vi ikke fået lov til at sælge økologisk øl.

Festivalens leverandør, Ringnes, der ejes af Carlsberg, mener ikke at de to ting kan forbindes” siger Linnéa Svensson.

Tyske Rock am Ring, svenske Hultsfred og engelske Glastonbury arbejder ligesom Roskilde og Öya med omfattende miljøtiltag. Allerede nu – godt et halv år før festivalsæson 2005 indledes – er planlægningen i fuld gang, og pressens interesse for festivalernes “grønne” præstationer kan være med til at skærpe arrangørernes miljøindsats.

Roskildefestivalen arbejder med en vision om at blive CO2-neutral ved at opføre vindmøller og plante træer. Vindmøllen på billedet tilhører en nabo til festival-pladsen i Roskilde.

Bo Normander er redaktør for Global Økologi. Dan Boding-Jensen er redaktør for NOAHs tidsskrift Miljøsk.

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 33

Argentina – sojabønner gæld og

Sojamark. På få år er Argentinas landbrug blevet lagt fuldstændig om. Sojamarker optager nu mere areal end alle andre afgrøder tilsammen.

Sojaen eksporteres, især som ingrediens til dyrefoder til europæiske landmænd. (Foto: Dale Wilson/Scanpix)

Hvordan er Argentinas økonomiske situation i dag, tre år efter kollapset i 2001?

Af Stella Semino

I slutningen af 2003 fremsatte et medlem af Argentinas Parlament et lovforslag, som ville medføre en stigning i afgiften på eksport af sojabønner. Dette forslag var skrevet med den hensigt at standse den stigende produktion af sojabønner (hvoraf hovedparten er gensplejsede og dyrkes i monokulturer). Og samtidig hjælpe den indenlandske fødevareproduktion ved at støtte de mindre producenter af andre afgrøder end soja. Som en del af logikken forklarede forslagsstilleren, at rege-

34 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004

ringen har lagt alle æggene i én kurv uden at tænke på konsekvenserne af en produktionsmodel uden producenter, og at selv om der er rekordhøst af sojabønner i Argentina, er der også rekord i sult.

Reaktionen fra de ledende kredse var negativ, hvilket kom til udtryk gennem de nationale medier, som kritiserede forslaget og kaldte det “imod landets interesser”. De ledende kredse betragter produktion og eksport af GM-sojabønner som en del af den succesrige, globale landbrugsindustri. Den repræsenterer den største guldgrube for Argentinas eksport, efterfulgt af olie, og som sådan er den nøglen til stabilisering af den argentin-

ske økonomi, som kollapsede i 2001. Den holder den lokale valuta stabil og forøger landets reserver, som skal betale den kontroversielle statsgæld, som vi skal se nærmere på.

Ligesom Venezuela er afhængig af olie, Nicaragua af kaffe og Ecuador af bananer, er Argentina afhængig af GM-sojabønner for at overleve i den neoliberale økonomi. Det er værd at huske, at Argentina plejede at blive kaldt “verdens brødkurv” og har været blandt verdens relativt velhavende nationer.

1976-1982: Militærstyret Som det meste af befolkningen allerede ved, skyldtes den økonomiske krise i Argentina i 2001

hverken en militærkonflikt eller en naturkatastrofe, men derimod landets pragmatiske indførelse af den neoliberale økonomiske model op gennem 1990’erne. En model som udsprang under militærdiktaturet (1976-82), da staten begyndte at opbygge en kæmpemæssig statsgæld via en voldsom tilstrømning af internationale midler i form af lån. Det skabte et klima for spekulation. Gælden blev stiftet på falsk grundlag og ved aftalt spil med Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken og Den Inter-Amerikanske Udviklingsbank og er siden blevet erklæret ulovlig af landets højesteret. Lånene blev ikke anvendt til formålet, som var at udbygge infrastrukturen, og som

ARGENTINA – GÆLD OG SOJABØNNER

ville have været til stor gavn for landbruget. Derimod begyndte Argentina at forfalde, og scenen blev sat for det, vi oplever nu.

1983-1989: De første år med demokratisk regering Under de første år med demokrati oplevede det argentinske samfund en forfærdelig økonomisk situation med hyperinflation, spekulation i US-dollar mod den nationale valuta, samt ugunstige internationale forhold, heriblandt faldende markedspriser på de vigtigste landbrugsprodukter i 1986-87.

I 1987 var staten ikke længere i stand til at kontrollere hverken nedgangen i befolkningens indkomst, finansgruppernes stigende valutaoverførsler, statens leverandørers overindtjening, statstilskuddene til industrien eller renterne på statsgælden. Alle disse faktorer bidrog til finanssystemets sammenbrud i 1989, som var en afspejling af de ovennævnte spekulative angreb mod den nationale valuta. Stagnationen i kombination med af-industrialisering og koncentration af økonomien på få hænder skabte nødvendigheden af strukturændringer i økonomien.

Deres opskrift var som følger: • Gennemførelse af en valutareform ved lovgivning om konvertibilitet. For at standse inflationen fastlåses værdien af en peso lig med en amerikansk dollar.

• Gennemførelse af en finansreform, som fjerner skattebyrden fra handel, specielt den del der drejer sig om import og eksport, for at styrke international handel og sikre tilstrømningen af fremmed kapital.

• Gennemførelse af privatiseringer af de offentlige statsvirksomheder.

• Gennemførelse af en socialreform, hvor pensionssystemet overføres til den private sektor.

• Gennemførelse af en handelsreform ved at fjerne importbeskatning og de fleste importbegrænsninger og reducere antallet og størrelsen af importafgifter.

ARGENTINA – GÆLD OG SOJABØNNER

dukter, som ikke længere var konkurrencedygtige på verdensmarkedet. I landbrugssektoren kan man se en kraftig stigning i import af maskiner og sprøjtemidler. Afgiftsfritagelser lettede også eksportbetingelserne. De høje internationale priser på soja i 1997 medførte øget produktion af GM-soja, og på trods af det efterfølgende prisfald var sojabønnedyrkning stadig fordelagtig for dyrkerne. Den begrænsede adgang til lån pga. en høj rente affødte en ny landbrugsordning, som betød, at leverandører af såsæd, sprøjtemidler og kunstgødning skulle sælge deres produkter og serviceydelser og først modtage betaling, når høsten var solgt.

Den anden faktor, som hjalp sojaen med at udkonkurrere andre afgrøder, var at overlade jorden til større virksomheder, som dyrkede fuldautomatisk og næsten uden arbejdskraft. Disse faktorer stimulerede sojaproduktionen meget.

Menem-administationens hensigt var at fjerne de røde tal

“Som det meste af befolkningen ved, skyldtes den økonomiske krise i Argentina i 2001 hverken en militærkonflikt eller en naturkatastrofe”

1989-2000: Menem-administrationen I 1989 valgte samfundet, som var træt af de økonomiske nedture, at følge Carlos Menemadministrationens lokketoner.

Argentina havde behov for at blive et førsteverdensland, og landet havde brug for nye lån for at holde udenrigsgælden i balance og opfylde sine mål.

I denne periode stillede IMF, Verdensbanken og Den InterAmerikanske Udviklingsbank på vegne af landets kreditorer de krav, som var afgørende for den økonomiske transformation.

soja, der toppede i 1997, samt starten på markedsføring af genmodificerede (GM) afgrøder.

Man kan se en tæt forbindelse mellem strukturændringerne og Argentinas nuværende økonomiske afhængighed af sojaen. Det er vigtigt at huske, at væksten i produktionen af sojabønner er steget uforholdsmæssig hurtigt; fra en arealanvendelse på blot 38.000 hektar i 1970 til 15.000.000 hektar i 2004. 70% af sojabønnehøsten bliver anvendt til produktion af olie. Det meste bliver eksporteret som ingredienser til dyrefoder og dækker 81% af verdens eksport af sojaolie og 36% for sojaskrå.

Strukturændringerne medførte en dramatisk vækst i dyrkning af GM-soja (og GM-majs), og på den måde opstod en vækst i eksport og indtjening af fremmed valuta. Dyrkningen blev også fremmet ved at omlægge store græsningsarealer til dyrkning af soja.

Afgiftsreform og handelsbegunstigelser gjorde Argentina til et af de bedste objekter for uden-

Argentinas bioteknologiske satsning Fundamentet for ændringerne i Argentinas landbrugsstruktur i 1990’erne var baseret på tre af IMFs strukturkrav; valutareformen, finansreformen og handelsliberaliseringen. Oven i disse faktorer bør vi lægge gevinsten ved de fordelagtige internationale landbrugspriser på afgrøder som

landske investeringer i Sydamerika. Selskaber som bl.a. Monsanto fandt det også bekvemt at etablere en fabrik i Argentina, hvor det producerer herbicider (Roundup) og gensplejsede plantefrø.

Handelsliberaliseringen lettede, sammen med valutareformen, for indførelse af importvarer på bekostning af argentinske pro-

fra bundlinien og reducere gældsbyrden, men denne er i dag næsten tredoblet.

Efter at den offentlige gæld var reduceret med 96%, voksede den igen hurtigt efter 1992. I 1997 var gælden 125 mia. USdollars; en fordobling sammenlignet med 1991. I 1999 nåede gælden 145 mia. dollars. Men gælden var blot den ene side af

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 35

Landmand i Misiones-provinsen i Argentina. Det traditionelle argentinske landbrug har svært ved at konkurrere med billige importerede landbrugsvarer og den store satsning på dyrkning af soja.

(Foto: Ignacio Alvarez/Scanpix)

Situationen nu og fremtidsudsigterne

den systematiske kapitalflugt, som blev anført af de ledende kredse. Omstændighederne forøgede behovet for udnyttelse af naturresourcerne og reducerede vigtigheden af industriel aktivitet, som kunne tilføre råstofferne en værditilvækst. Derfor kunne Argentina se sig selv eksportere læder og importere sko, eksportere uld og importere tekstiler, eksportere korn og importere pasta og kiks, eksportere gas og olie og forøge sit underskud på petrokemiske produkter og raffineret olie. Som resultat blev handelsbalancen forringet, og gældskrisen blev værre.

I 1996 gav Argentinas Udvalg for Vurdering af Bioteknologi (CONABIA) Monsanto tilladelse til at markedsføre gensplejsede Roundup-ready soja.

På grund af pesoens kunstigt høje kurs var den traditionelle landbrugseksport blevet udkonkurreret. Soja blev anset som et stigende og optimistisk marked, og Monsantos tilbud om billig GM-såsæd og stærkt nedsatte priser på Roundup-sprøjtegift virkede uimodståeligt på landmændene.

For Argentinas kreditorer var og er GM-afgrøderne en velsignelse, da de ikke er afhængige af store investeringer eller yderligere udenlandske lån. Produktionen af GM-soja skaber indkomst i udenlandsk valuta og siden 2002, da der igen blev pålagt afgift på landbrugseksport, også indkomst til statskassen.

Landbrugsministeriet blev af Menem erstattet med et nyt

36 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004

sekretariat for landbrug, kvægavl og fiskeri under Finansministeriet. Det forringede de regulerende myndigheders indsats og formindskede muligheden for at udarbejde en national landbrugspolitik. Som et eksempel på regeringens evne til at vende det blinde øje til, hvad der foregik på landet, har Argentina et hul på 14 år i registrering af landbrugsaktiviteter, hvilket gør det næsten umuligt at forklare og dokumentere tendenserne i landbruget, som f.eks. afvandring fra landbruget og nedlæggelse af industrier.

Dette er kort fortalt, hvad der er sket med udvidelsen af soja-industrien: • Landskabet er blevet ændret til en monoton, grøn ørken • Arbejdsstyrken er blevet stærkt reduceret pga. af mekaniseringen • Dyrkningsområderne bliver konstant udvidet ved skovrydning • Landarbejderne kan ikke finde jobs, og mange flytter til de fattige byområder • De, som bliver boende på landet, begynder at føle påvirkningen af giftige sprøjtemidler (herbicider, insekticider og fungicider) på deres helbred • Landets fødevaresikkerhed er truet pga. jorderosion og prisstigninger på almindelige fødevarer, som nu skal importeres.

Sidste år betalte Argentina en fjerdedel af afdraget på sin gæld til de internationale låneorganisationer (IMF, Verdensbanken og Den Inter-Amerikanske Udviklingsbank) med penge fra sojaen. Ved udgangen af 2004 vil eksport af sojaprodukter repræsentere 28% af værdien af Argentinas eksport og 50% af de samlede landbrugsafgifter til staten.

Argentinas statsgæld er nu (2004) ca. 179 mia. dollars. Argentina har aftalt med IMF at afdrage omkring 4 mia. dollars om året de næste tre år. 40% af beløbet vil komme fra eksport af GM-soja. I år forventer statskassen at modtage mere end 1,5 mia. dollars i eksportafgifter fra GM-soja. Det giver regeringen det nødvendige pusterum til at nå sine finanspolitiske mål. Derudover forventer regeringen en indtægt på 2,5 mia. dollars fra selve GM-sojaeksporten, hvilket vil hjælpe til at holde pesoen stabil overfor dollaren.

I 2003 udgjorde de totale eksportindtægter 30 mia. dollars.

Deraf stammer de 18 mia. fra korn, kød og oliefrø og 7,8 mia. fra GM-soja (1,5 mia. dollars mere end i 2002).

Sidste år forudsagde finansministeriet, at pesoens værdi overfor dollaren vil øges de næste to år. Denne analyse var baseret på stigning i sojaprisen og forøgelse af produktionen.

De lokale banker udviklede i 2003 nye låneordninger baseret på verdensmarkedsprisen på soja. Disse ordninger var baseret på svage præmisser, da de internationale priser ikke er stabile.

Udbud og efterspørgsel er koncentreret på få lande. Der er få producenter og få købere, og enhver forskydning kan medføre pludselige ændringer i priserne.

Derfor kan disse prognoser ikke bruges til at vise, hvornår Argentinas økonomiske krise er ovre. I de seneste måneder har de internationale priser på soja været faldende, og som konsekvens får Argentina mindre indkomst, og pesoens værdi falder.

Konklusionen ser desværre ud til at være, at den eneste vej frem for forgældede lande som Argentina er at prioritere udnyttelsen af naturressourcer og råstoffer til eksport uden hensyn til befolkningens behov og truslerne mod miljøet.

En af metoderne til at råde bod på denne situation er, som tidligere nævnt, at fremme en lovgivning, der øger eksportafgiften på GM-soja. Det kunne opmuntre landbruget til at overgå til andre afgrøder. Der er kræfter i det argentinske samfund, som efterlyser klare politiske rammer for den lokale økonomiske udvikling i landområderne, hvor landbruget kan tilbyde almindelige landbrugsprodukter til forbrugerne såvel som til eksport.

Stella Semino er medlem af den argentinske organisation, Grupo de Reflexión Rural (http://reflexionrural.galeon.com).

Oversættelse: Bent Kristensen

ARGENTINA – GÆLD OG SOJABØNNER

Tema:

Regeringens miljøpolitik

Det er tæt på tre år siden, at Venstre og de Konservative dannede regering. Siden da er der sket store omvæltninger på miljø- og naturområdet.

Global Økologi har bedt en række miljøaktører gøre status: Hvad er der sket, og hvordan har regeringen klaret sig?

Regeringens politik bliver vurderet indenfor områderne: Kemikalier Klima og energi Natur Trafik Landbrug Hav og fiskeri Gensplejsning Miljøbistand Regeringen får for hvert område en karakter for sin præstation efter skalaen: 1 2 3 4 5

Meget dårlig præstation Dårlig Middel God Meget god

Status: KEMI Karakter: 1

Tomme ord om fulde kemikalietønder Af Finn Bro-Rasmussen

“No data – no marketing” – eller omskrevet til jævnt dansk: Hvis den kemiske industri ikke fremlægger data og informerer om farligheden af de ca. 100.000 eksisterende kemikalier, der i dag markedsføres, så skal salg af dem forbydes.

Sådan lyder ét af Miljøbevægelsens hovedkrav til kemikalielovgivningen, som med EUs bevågenhed blev udmøntet i det såkaldte Copenhagen Charter i 2000. Daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) gjorde ordene til sine, da han i en overgang efter sin tiltræden forsøgte at markedsføre sig selv og sin miljøvenlighed ved konferencer og møder i Danmark og i Bruxelles.

I ministerens mund forblev det dog tomme ord – og som dagene gik, blev de slet ikke udtalt.

F.eks. blev budskabet anvendt ved et af de tidlige møder i

onens forslag til ny kemikalielovgivning, REACH. Samtidigt blev det stort set stiltiende accepteret, at indkomne data i en ny lovgivning ikke skulle omfatte 100.000 kemikalier, men kun de 10-20%, som produceres i mere end 10 tons.

Regeringen forsøgte ligeledes at vise, at den har kontrol over situationen, da man prioriterede hormonforstyrrende stoffer som særligt truende for sundhed og miljø. Emnet blev gjort til genstand for folketingshøringer og nød fremme i enkelte, langsigtede forskningsprogrammer.

Dette blev dog ikke i væsentlig grad fulgt op, eller det skete på bekostning af konkrete overvågnings- og kontrolopgaver. Som en modsigelse til den gode vilje blev konkrete kontrolmuligheder overfor enkeltstoffer f.eks. beskåret gennem drastiske personalereduktioner. Og i Bruxelles kunne en forundret skare af

dette emne i 2002-2003.

På en sådan baggrund kan det være vanskeligt at finde regeringens troværdighed i spørgsmål, der vedrører kemikaliepolitik og reguleringen af truende kemikaliefarer. Under foregivende af at ville styrke beskyttelsen af sundhed og miljø, accepterer man – ja, ofte endda understøtter man – den kemiske industris aktivitet, der åbenlyst tilsigter at formindske antallet af regulerede kemikalier, at lette kravene til prøvningen af de enkelte kemikalier, og at liberalisere de markedsreguleringer, som EU-kommissionen foreslår indført som fornyelse af en stort set uanvendelig, europæisk kemikalielovgivning.

På det hjemlige plan foregiver man ligeledes at have kemikaliereguleringen under kontrol, som f.eks. når Miljøstyrelsen fastsætter grænseværdier til brug for kontrollen med dambrugeres stigende udledning af kemikalier

Finn Bro-Rasmussen er civilingeniør og professor emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet.

“I ministerens mund forblev det dog tomme ord – og som dagene gik, blev de slet ikke udtalt”

Foto: USDA/Tim McCabe

miljøministerrådet i Bruxelles, men det skete samtidigt med, at den danske regering overordnet accepterede, at det erhvervsøkonomiske konkurrenceministerråd – i stedet for miljøministerrådet – skulle have det primære ansvar for fremtidige regeringsforhandlinger om EU-kommissi-

38 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004

regeringsrepræsentanter og indkaldte interessenter opleve en næsten larmende tavshed fra den danske forhandlingsbænk, der åbenbart manglede instrukser om mere end 500 hormonforstyrrende stoffer – således som jeg personligt kunne opleve det som deltager ved møder om

og medicinrester til åer og søer.

Som miljøgarantier forbliver værdierne dog dækningsløse, så længe Skov- og Naturstyrelsen efterfølgende sætter dem ud af kraft – således som det skete, da Ribe Amts ferskvandskontrol i vinteren 2003/04 i praksis kunne påvise, at de blev overskredet.

TEMA: MILJØPOLITIK

Status: ENERGI & KLIMA Karakter: 2

Først et alvorligt dyk; nu små fremskridt Af Uffe Geertsen

VK-regeringen lagde i 2001 ud med drastiske nedskæringer inden for energiplanlægning, forskning og oplysning. Al vindkraftudbygning blev sat i stå, forskningsmidlerne beskåret og støtten til oplysningsarbejdet fjernet.

Den Grønne Fond, som gennem en årrække havde støttet det folkelige oplysningsarbejde, blev nedlagt. Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, som har bidraget til en decentral teknologisk udvikling – og hvortil der kom rejsende fra hele kloden for at lære netop den kunst – blev frataget offentlig støtte. Man stoppede kort sagt en udvikling frem mod et miljømæssigt bæredygtigt samfund, som de tidligere borgerlige og socialdemokratisk-radikale regeringer i enighed havde bygget op gennem 25 år.

Næste katastrofale skridt blev klimastrategien fra foråret

de mest drivhusgas-forurenende.

Men regeringen satser i meget høj grad på køb af forureningstilladelser hvor som helst, hvor andre lande eller institutioner har (eller ved besparelser kan opnå) et overskud af sådanne tilladelser. I kontrollerede former vil dette kunne ske indenfor EU og kunne medføre, at forureningsbegrænsningen sker, hvor den er billigst gennemførlig.

Men overskud findes ikke mindst i lande som Rusland og Ukraine, som i Kyoto fik tildelt alt for store tilladelser. Ved køb af den type tilladelser skaffer køberen sig formel ret til at fortsætte forureningen i eget land uden at der sker nogen begrænsning i sælger-landet. Og alvorligst: Det danske samfund får ikke sat skub i den nødvendige omstilling til bæredygtig produktion og forbrug herhjemme.

Regeringens klimastrategi rummer også mulighed for at

lands, for en stor del udskydes.

I foråret 2004 har et forlig med oppositionen lempet – ikke på klimastrategien – men på regeringens 2001-stop for de bæredygtige energiformer. Fra 2005 vil vindkraftudbygningen i Danmark kunne genoptages ved udskiftning af ældre møller og ved udbygning med to af de tre havmølleparker, som regeringen i 2001 stoppede. Endvidere er der aftalt en vis vækst i den stærkt reducerede støtte til forskning og udvikling af bæredygtige teknologier (herunder brintteknologi) samt til oplysning om energibesparelser. Endelig er regeringen blevet pålagt udarbejdelsen af en langsigtet plan for energi-infrastrukturen.

Den danske førerstilling er blevet sat i hvert fald tre år tilbage. Der er meget at indhente.

Men nedgangsperioden er forhåbentlig bremset. Galt er, at den løbske forbrugsvækst inden

re problemer mht. den langsigtede udbygning af elforsyningen, ikke mindst hvad angår risikoen for, at store dele af forsyningen kommer på udenlandske storselskabers hænder. Sker det, så vil forsyningssikkerhed, miljø- og erhvervshensyn blæse i vinden.

A-kraftstrøm fra udlandet og monopolpriser vil blive en del af dagsordenen.

Og endelig et punkt, som har været godt skjult fra regeringens side: Dansk vindkraft har nu i lang tid været fuldt konkurrencedygtig, når forureningsbegrænsningen indregnes i prisen.

Dersom vindkraftsektoren effektivt integreres med den udbredte kraftvarmesektor, vil vindøkonomien yderligere være forud for olieøkonomien, hvor pris og forsynings-usikkerhed i øvrigt vil vokse år for år.

Uffe Geertsen er civilingeniør og konsulent for Det Økologiske Råd.

”Næste katastrofale skridt blev klimastrategien”

Foto: Ole Malling

2003. Kyoto-aftalens nerve er, at hvert land i hovedsagen skal begrænse udledningen af klimagasser indenlands ved energibesparelser og ved overgang til ikkeforurenende energiformer. Det skal ske i alle industrilande og ikke mindst i Danmark, der på trods af hidtidig indsats hører til

TEMA: MILJØPOLITIK

støtte forureningsbesparende projekter i Central- og Østeuropa og i udviklingslande. Det kan der være mening i – igen under forudsætning af, at omfanget er marginalt. Det store problem ved strategien er imidlertid, at den meget omfattende indsats, som bliver nødvendig inden-

for bilismen fortsat holdes uden for planlægningen. Problemet kan ikke løses med brintbiler de første mange år.

Yderligere et vigtigt spørgsmål skal nævnes. Regeringens omfattende liberalisering af elog gassektorerne (ledningsnettene dog undtaget) kan bringe sto-

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 39

Status: NATUR Karakter: 2

Naturpolitisk skiftedag Af Michael Stoltze

Dansk miljøpolitik var et af de områder, der mest synligt blev ændret efter regeringsskiftet i 2001. Med en liberal regering ved roret skulle der gøres op med

kunne dårligt forestille sig en større naturpolitisk skiftedag.

Konsekvenserne var der med det samme. Midlerne til naturbeskyttelse blev beskåret til omkring det halve, og Schmidt var hurtigt ude med tanker om at

frasen om “medejerskab til naturen”: At det er vigtigt, at mennesker lokalt føler et ansvar og ejerskab til den natur, der er i området. Naturligvis er det vigtigt, men gode viljer og medejerskab gør det ikke alene. Schmidts

“Midlerne til naturbeskyttelse blev beskåret til omkring det halve”

Foto: Ole Malling

årtiers centralisme. Dertil kom, at VK-regeringen uden tvivl handlede ud fra en overbevisning om, at Svend Auken, som en slags plaster på såret efter “kongemordet” i 1992, havde “fået lov til” at opbygge et stort og magtfuldt miljøministerium.

Op til valget i 2001 valgte Venstre en forbavsende passivitet på miljøområdet, men efter valgsejren kunne det ikke gå hurtigt nok med markeringerne.

Den suverænt kraftigste naturpolitiske markering var statsministerens indsættelse af Bjørn Lomborg som direktør for Institut for Miljøvurdering. Handlingen blev iscenesat som et veltilrettelagt drama, idet Lomborgs institut overnight indtog de lokaler, som Naturrådet blev jaget ud af som led i regeringens opgør med eksperter og smagsdommere.

Med Hans Christian Schmidt som miljøminister var den liberale linie om, at ”folk er nu bedst til at træffe deres egne valg” også lagt på naturområdet. Væk med centralisme og regler. Man

40 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004

åbne for byggeri i skov og flere sommerhuse ved Danmarks kyster. Nogle af naturgenopretningsmidlerne er dog kommet igen senere hen i form af forskellige forlig med Dansk Folkeparti i 50 millioner-kroners klassen (fluevægt!), hvor der er givet lidt til nationalparker, ådale og habitatområder samt en ”velfærdspulje”, der som bekendt ikke mindst øgede velfærden hjemme i Schmidts valgkreds.

Anbefalingerne fra historiens største udredning om naturbeskyttelse i Danmark – Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001 – blev i det store og hele lagt i mølposen.

Kun ideen om nationalparker havde Schmidts bevågenhed – og dét først efter et år ved regeringsmagten. Nationalparker er en stor og flot betegnelse, men miljøministeren har fra starten lagt så megen vægt på lokalt ejerskab, at døren for nationalparker med intensivt landbrug og anden industri inden for grænserne står på vid gab.

Schmidt har ofte gentaget

motto om medejerskab ligner mest af alt et skalkeskjul for regeringens besparelser på naturområdet. Naturen i et tæt befolket og højeffektivt velfærdssamfund har brug for omsorg. Der skal købes op, beskyttes og plejes, hvis de naturværdier, som er en del af nationens særpræg og stolthed, skal bevares eller udvikles. Denne omsorg for landets natur koster penge, og det er nødvendigt med en god og klar lovgivning, hvis værdifulde landskaber, planter og dyr skal sikres for eftertiden.

Schmidt nåede i sin tid som miljøminister at ændre både planloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven. Skovloven havde på flere områder også af naturmæssige grunde brug for at blive liberaliseret, men regeringens ændringer af de to andre love har svækket naturbeskyttelsen på flere områder. Der er blevet åbnet for sommerhusbyggeri ved kysten, og gyllebeholdere kan nu placeres frit på markerne med store landskabelige konsekven-

ser. I en sag fra Dybbøl er der oven i købet givet tilladelse til at placere en gyllebeholder i en af de kystperler, som miljøministeren selv har udnævnt.

EUs medlemslande har vedtaget et mål om at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed senest i 2010. Med stærkt reducerede midler til naturbeskyttelse og en lovgivning, der stort set kun prioriterer en indsats i de naturområder, Danmark har pligt til at beskytte efter EUs direktiver, er det imidlertid meget svært at se, hvordan regeringens naturpolitik kan føre til, at Danmark når 2010-målet.

Den store udfordring for Schmidts afløser på ministerposten, Connie Hedegaard, bliver at føre en naturpolitik, der bevarer og genopretter natur i et omfang, så Danmark når 2010-målet. Det kræver kreativitet, vilje og visioner om, hvordan Danmarks natur skal sikres og udvikles over en bred kam (ikke kun i EU-habitatområder), og det kræver øgede ressourcer til den beskyttelse, naturpleje og genopretning, som alle undersøgelser viser, der er behov for.

Michael Stoltze er biolog og naturmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

TEMA: MILJØPOLITIK

Status: TRAFIK Karakter: 1

Biler har første prioritet Af Ivan Lund Pedersen

VK-regeringen fører en meget konsekvent trafikpolitik, der sigter på at fremme biltrafikken.

Det sker bl.a. ved at fastlåse beskatningen af biler og benzin.

Omlægningen vil betyde, at Folketinget vil komme under forstærket pres for at bygge flere veje rundt omkring i landet. Danmark har i forvejen et af verdens mest udbyggede vejnet.

For jernbanernes vedkom-

Arriva og har heller ikke udfarende kraft til at kræve større baneforbedringer. BaneDanmark har nok at se til med at sørge for vedligeholdelse af banenettet. Det er altså vejtrafikken, der konsekvent bakkes op af myndighederne.

amter og kommuner. Det sammen med skattestoppet gør, at arbejdet for større trafiksikkerhed og miljø er blevet sværere.

Regeringen har fuldkommen opgivet at tage initiativer til at begrænse trafikkens stigende

Muligheden for uafhængig transportforskning er blevet kraftigt forringet, idet regeringen straks efter sin tiltrædelse nedlagde Transportrådet, der tidligere sørgede for bredde i transportforskningen. Bortset fra underbemandede forskningsmiljøer på universiteterne er der næsten ingen uafhængig transportforskning tilbage i Danmark.

Regeringens forslag til strukturreform vil give bustrafikken ringere vilkår, idet den skal styres af kommunerne samt af regionsråd uden skatteudskrivningsmyndighed. Regeringen lægger dog op til, at taksterne ikke må stige over den generelle prisudvikling, men da der ikke afsættes penge til at holde taksterne nede, kan følgen let blive, at trafikselskaberne beslutter yderligere nedskæringer af bustrafikken.

Der er ikke nogen generelle krav til serviceniveauet i den kollektive trafik.

Regeringen har fjernet en lang række puljer til støtte for trafiksikkerheds- og miljøtiltag i

energiforbrug og dermed gjort det vanskeligere at opfylde Kyotoforpligtelserne om reduktion af CO2-udslippet. Med vedtagelsen af højere hastighedsgrænse på halvdelen af motorvejene har regeringen tilmed klart signaleret, at borgerne ikke skal bekymre sig om energiforbruget. Det stiger med 40%, når hastigheden stiger fra 110 til 130 km/t.

“Strukturreformen vil betyde, at Folketinget vil komme under forstærket pres for at bygge flere veje rundt omkring i landet”

Foto: Ole Malling

Derved gøres biltrafikken relativt billigere dag for dag. Samtidig er taksterne i den kollektive trafik steget kraftigt. Regeringen har fjernet et statstilskud til trafikselskaberne på 360 millioner kr. om året, og de amtslige trafikselskabers økonomi er presset af skattestoppet. Skævheden i prisniveauet er nu så stor, at benzinen skulle koste 24 kr. pr. liter, hvis benzinafgiften var blevet reguleret, så benzinprisen var steget lige så meget som taksterne i den kollektive trafik siden 1980.

Biltrafikken støttes også i kraft af stærkt stigende bevillinger til motorveje.

Regeringens forslag til en strukturreform indebærer, at staten overtager ansvaret for alle større veje i landet. Når vejinvesteringer ikke skal konkurrere med udgifter til f.eks. skoler og hospitaler, vil det gøre det lettere for vejlobbyen at presse nye statsveje igennem. Dansk Vejforening, der repræsenterer en stor del af vejlobbyen, har da også begejstret støttet regeringens forslag.

TEMA: MILJØPOLITIK

mende har regeringen kun afsat midler til en tiltrængt vedligeholdelse af banenettet. Der sker ingen nybygningsarbejder ud over dem, der allerede er besluttet under den tidligere regering. Regeringen vil heller ikke støtte oprettelse af letbaner, hverken i ring 3 fra Ishøj til Lyngby eller i andre større danske bysamfund.

Kun udbygning af den københavnske metro har regeringens bevågenhed, dog uden at der følger penge med.

På vejområdet styrkes Vejdirektoratet, der er den udfarende kraft, som med Trafikministeriets støtte konstant kommer med forslag til forbedringer af vejnettet. Der er ikke nogen tilsvarende offentlig instans, der presser på for at få udbygget den kollektive trafik. Den nyoprettede Trafikstyrelse under Trafikministeriet, der skal tage sig af jernbaner og havne, har således ikke tilnærmelsesvis den magt og indflydelse, som Vejdirektoratet har. DSB er entreprenør for Trafikministeriet på linie med

Ivan Lund Pedersen er trafikmedarbejder i miljøorganisationen NOAH.

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 41

Status: LANDBRUG Karakter: 2

Landbrugets organisationer sætter dagsordenen Af Rikke Lundsgaard

Der er ikke tvivl om, at Mariann Fischer Boel (V) som tidl. fødevareminister (nu EUs landbrugskommisær, red.) var interesseret i at få den fælleseuropæiske landbrugspolitik (CAP) reformeret så hurtigt som muligt. Hun kunne godt se det uholdbare i en situation, hvor landbrugspolitikken beslaglægger halvdelen af EUs budget samtidig med, at den gør livet surt for millioner af landmænd især i den fattige del af verden.

Men desværre havde hun ikke magt, som hun havde agt.

Landbruget og resten af regeringen havde for meget at skulle have sagt. Landbruget, fordi de på trods af deres evige besværgelser om det modsatte modarbejder en afvikling af den direkte støtte. I hvert fald så længe afviklingen ikke gælder resten af verden, hvilket i praksis vil sige aldrig. Desuden mener landbruget, at det er røveri ved højlys

direkte landbrugsstøtte. Hermed blev regeringens uvilje mod at bruge CAP’en som løftestang for natur, miljø og husdyrvelfærd bekræftet.

De øvrige ministre spænder i realiteten ben for en reform, fordi de ved, at en ændring af landbrugsstøtten er noget, der kan sætte sindene i kog i Frankrig, Sydeuropa og nogle af de nye EU-medlemslande. Og selvom landbruget fylder meget budgetmæssigt, så fylder det kun lidt politisk. De tunge ministerier er derfor ikke til sinds at lade landbrugspolitikken være den sten i skoen, der gør det øvrige politiske samarbejde svært.

Et andet eksempel på den indflydelse landbrugets organisationer har i regeringen, er sagen om den såkaldte artikel 69. Artiklen er en del af CAP-reformpakken og den giver mulighed for, at medlemslandene kan bruge 10% af de direkte støttemidler til at støtte natur-, miljø- eller husdyrvenlig produktion. For

gavn af en saltvandsindsprøjtning i form af naturgenopretning og -pleje.

Et område, hvor regeringen har skuffet fælt, er Vandmiljøplan III. Regeringen er også på miljøområdet afhængig af sit snævre flertal med Dansk Folkeparti. Når det gælder landbrugets miljøbelastning er der ingen vilje til at få f.eks. næringsstofbelastningen ned på et niveau, som matcher naturens tålegrænser.

Vandmiljøplan III, som blev vedtaget i foråret, er gammel vin på nye flasker. Man har koncentreret sig om fosfor, og det er i sig selv i orden, men kvælstofbelastningen er stadig det største miljøproblem, når det gælder miljøtilstanden i grundvand, fjorde og naturområder. Denne problematik er stort set ignoreret i planen.

Dansk Folkeparti er interesseret i husdyrvelfærd, og det afspejles i regeringens politik. Men når det gælder de store miljøproblemer, som gør ondt på erhvervet, hvis de skal løses til-

ringen fået gennemført en ny landbrugslov, som gør naturpleje af græsarealer obligatorisk og som giver kommunerne mulighed for at lave bekæmpelsesplaner for invasive arter, som f.eks. bjørneklo.

I fødevareministeriet – nu med en ny minister i stolen, Hans Chr. Schmidt – bør der være vandtætte skodder til landbrugets organisationer. Forbrugernes, husdyrenes og naturens interesser skal tilgodeses i lige så høj grad som landbrugserhvervets. Men sådan er det desværre ikke. På trods af regeringens gode intentioner i forhold til især reform af landbrugspolitikken, dyrevelfærd, økologi og GMO, så er det stadig landbrugets interesser, der sætter dagsordenen.

Rikke Lundsgaard er agronom og landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

“Et område, hvor regeringen har skuffet fælt, er Vandmiljøplan III”

Foto: Ole Malling

dag at sætte betingelser til udbetalingen af landbrugsstøtten.

Da regeringen tiltrådte, afskaffede fødevareministeren de ganske få og beskedne betingelser, der på det tidspunkt var knyttet til udbetaling af den

42 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004

Danmarks vedkommende drejer det sig om ca. 740 mio. kr. hvert år. Denne mulighed vil regeringen ikke benytte sig af, og det passer landbruget godt. Det er til gengæld ærgerligt, fordi det danske landskab kunne have god

fredsstillende: næringsstofspildet i husdyrproduktionen, pesticidforbruget og svineproduktionens tiltagende dominans i landdistrikterne, så har vi set alt for få initiativer fra regeringens side.

På den positive side har rege-

TEMA: MILJØPOLITIK

Status: HAV & FISKERI Karakter: 2

Den forsvundne fiskeripolitik Af Peter Eduard

De danske vandmiljøplaner har reduceret vores udledning til havet, givet os renere åer og bedre badevand. Men når det gælder fiskeriet, har dansk fiskeripolitik længe været ordinær og fantasiløs. Mangler vi ikke en havmiljøplan?

De sidste 30-40 år har vi haft tilstrækkelig viden til at sikre tryg og hensigtsmæssig udnyttelse af havets fiskeressourcer.

Havbiologer benytter sig af komplekse computermodeller til at skabe grundlaget for de årsrapporter, ICES (International Council for the Exploration of the Sea) udgiver til støtte for politikere og beslutningstagere i Nordeuropa. Rapporterne er omfattende men letlæste; de fortæller, hvor mange fisk der med sikkerhed kan fiskes uden at belaste fremtidens fiskere – bæredygtighedsprincippet.

Desværre udnyttes denne viden ikke optimalt. Lige siden

oners fiskeflåder; ikke mellem fiskere og borgere eller fiskere og naturen. Der handles ikke objektivt efter, hvad der på sigt vil være det bedste for landet, havet, os alle, men kun ud fra, hvad der på kort sigt ikke vil medføre politiske kriser, blokeringer af fiskerihavne mv.

Den siddende regering har således siden 2001 haft 189 bekendtgørelser og love gennem Miljøministeriet; uden at nævne havet en eneste gang.

Overfiskeri har reduceret bestanden af de mest populære fiskearter i en sådan udstrækning, at deres ultimative udslettelse er på vej. Som eksempel kan ses torskebestanden i Østersøen. I tal er mængden af yngleklare fisk faldet fra 280.000 tons i starten af 1970’erne, til under 25.000 tons i dag. I samme periode er fiskeritrykket steget fra knapt 40% til godt 60%. Altså er der kun en tiendedel torsk tilbage; til gengæld fiskes de med højere intensitet.

f.eks. vrag og under kabelbrønde. Effekten kaldes nedfiskning og er udbredt i alle industrialiserede fiskerier. Det hårde fiskeri påvirker havets fødenet og udtømmer fiskebestandene, så der til sidst kun er plankton og vandmænd tilbage at fiske – spisning af vandmænd er dog indtil videre kun slået an i Japan.

Fiskere fisker, som jægere går på jagt. Hvor jægerne dog ikke længere står for fangst af de dyr, vi spiser, fanger fiskerne hovedsageligt stadig fisk, som de gjorde det i vores kulturelle urtid.

Det svarer til, at landmanden skal ud i skoven og fange køerne, inden vi kan få bøffer på bordet.

Fiskeriet må konverteres til landbrug. Havet skal deles, som landjorden er blevet delt: en del til kultur, en del til erhverv, en del til naturen. Fiskerne skal have adgang til et stykke hav, som de kan fiske i. Selvfølgelig skal de begrænses som landmanden: udledning, fodring osv. – men mængden af fisk skal afhænge af

være en passende balance mellem fiskeområder og naturreservater.

Ved inddeling af havet skal der tænkes på yngleområder, skibstrafik, havstrømme m.m. En del af de nødvendige oplysninger har vi allerede, men på nogle områder må forsigtighedsprincippet råde. Derved ville man kunne forvente en samlet fremgang i fiskeriet med større og bedre fisk og en restaurering af vores smukke hav.

Peter Eduard er marinbiolog ved Aarhus Universitet.

“Havet skal deles, som landjorden er blevet delt: en del til kultur, en del til erhverv, en del til naturen”

Foto: Ole Malling

Rom i år 120 definerede fisk som res nullius – alles ejendom – har fiskere holdt på deres ret til at fiske. Små 2000 år efter er det i store træk stadig res nullius, der handles efter. Adgangsbegrænsninger gælder mellem nati-

TEMA: MILJØPOLITIK

Efterhånden som fiskeriet løber tør for torsk, vendes fokus mod andre arter. Samtidig bliver de tilbageværende fisk mindre og yngre – hele populationen er derfor afhængig af de få gamle fisk, der forstår at skjule sig i

fiskerens dygtighed og ikke af en jurist på et embedskontor. Fiskeren skal lære at have ansvar for egne bestande af fisk; hans fisk i hans fiskeområde.

For at sikre at fiskerne ikke udrydder bestandene, må der

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 43

Status: GENSPLEJSNING Karakter: 2

Regeringen presset af et alternativt flertal Af Bo Normander

Den 26. maj i år vedtog regeringen med bred støtte i Folketinget den såkaldte sameksistenslov.

Loven skal sikre, at økologiske og konventionelle landmænd ikke får forurenet deres afgrøder med gensplejsede afgrøder (GMO). En landmand, der vil dyrke GMO, skal derfor tage et GMO-kørekort, overholde krav om dyrkningsafstande, betale en afgift på 100 kr. pr. hektar med GMO og informere naboer og myndigheder om sin gøren. Det er positivt, men samtidig baner loven vejen for dyrkning af gensplejsede afgrøder i Danmark.

Hidtil har der ikke været dyrket GMO herhjemme, udover enkelte forsøgsmarker.

Loven afspejler, at regeringen ser positivt på en fremtid med gensplejsede produkter, men at handel med og dyrkning af GMO’er skal ske “forsvarligt” og med “et godt formål”. På Venstres hjemmeside kan man læse.: “Ulandene er i dag ofte ramt af to katastrofer – hungersnød og miljøkatastrofer. Begge disse to

“Regeringen bør begrave sine illusioner om det genteknologiske landbrug”

typer vil i stor udstrækning kunne afhjælpes med genteknologi.”

Samme politiske udmeldinger høres i øvrigt fra Det Radikale Venstre.

Men der er et alternativt flertal i Folketinget bestående af S, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti – regeringens normale støtteparti – der er langt mere kritiske overfor GMO. Derfor har regeringen i mange tilfælde været presset til at gå imod GMO. Således har Danmark sagt nej til de fleste ansøgninger på nye gensplejsede produkter i EU, og de danske ministre har fastholdt en hård linie i EU for at opnå bedre lovgivning på området.

Men det kan sagtens gøres bedre. Regeringen bør begrave sine illusioner om det gentekno-

logiske landbrug og i stedet arbejde for en bæredygtig fødevareproduktion, ikke mindst økologisk landbrug. I forhold til u-landene må regeringen støtte politiske tiltag, der kan gøre en forskel, f.eks. en aftrapning af EUs landbrugsstøtte.

denne bistand dramatisk beskåret. Den samlede nedskæring på u-landssiden var omkring 55% og muligvis endnu mere for østbistanden. En international evaluering af miljøbistanden til Sydøstasien fastslog i foråret 2004, at Danmark i nedskæringsprocessen svigtede sine asiatiske partnerne. Man standsede programmer, der lige var sat i gang, og man gjorde det i strid med alle fine partnerskabsprincipper.

Miljøministeriets miljøbistandsprogram blev lukket på tre uger uden nogen form for erfaringsopsamling eller evaluering.

Millioner af kroner blev spildt, og hundreder af millioner

årlige kroner skåret væk. Nu øger regeringen så miljøbistanden igen med nogle af de samme argumenter, som blev brugt, da den blev introduceret under Schlüter-regeringen, men i øvrigt uden en klar definition af hvad miljørelateret bistand nu er for noget.

Og man bruger stadig en form for “nysprog”, hvor ord som “yderligere ” og “mere” kun udtrykker “yderligere og mere” i forhold til lige nu. Yderligere er mindre end for tre år siden. Og der er siden 2001 sket et voldsomt tab af erfaring og troværdighed.

Bo Normander er ph.d. i mikrobiologi og redaktør for Global Økologi.

Status: MILJØBISTAND Karakter: 2

Zig-zag kurs Af Knud Vilby

“Regeringen styrker markant indsatsen for et bæredygtigt miljø i udviklingsbistanden og det internationale miljøsamarbejde og afsætter yderligere ca. 800 mio. kr. over de kommende fem år til miljøindsatsen”. Sådan hedder det i regeringens prioriterede handlingsplan for udviklingsbistand 2005-2009. Det er positivt, men det understreger regeringens miljømæssige zig-zagkurs. Miljøbistanden ligger stadig i ruiner sammenlignet med perioden før regeringsskiftet.

Udviklingen af dansk miljøbistand startede under Schlüter-

44 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004

“Man standsede miljøprogrammer i strid med alle fine partnerskabsprincipper”

regeringen i 1992, og miljøbistanden, der blev administreret både af udenrigs- og miljøministeriet nåede i 2001 op på omkring 2,3 milliarder kroner årligt (både til udviklingslande og østlande). Efter regeringsskiftet blev

Knud Vilby er journalist og ekspert i udviklingsspørgsmål.

TEMA: MILJØPOLITIK

Bognyt

Kalender Danmarks Sociale Forum

Fremtidens natur i Danmark Anmeldt af Bo Normander, red.

Bæreklang Anmeldt af Bo Normander, red.

Der er kommet en cd på gaden med sange om miljø og bæredygtighed. Ny er den, men nyskabende slet ikke. Når man lytter til sangene af Troels Trier, Lasse Helner, SP Just Frost, Vildnis, Benny Holst og Dissing m.fl., skal man lige tjekke kalenderen for at overbevise sig selv om, at der ikke står 1974 men 2004. Enkelte sange som Jorden ryster af Sommer & Westzynthius og Kim Larsens fortolkning af Internationale er bestemt lytteværdige, men resten bekræfter folks fordomme om, at miljøfolk er nogle langhårede hippier, der ikke kan følge med tiden. Mest underholdende (ufrivilligt) er Stig Møller, der gladeligt bruger fire minutter til – i selskab med en helt igennem umusikalsk skoleklasse – at bræge ”øko, øko, øko-lo-gi, ka’ vi li’”. Initiativtagerne opfordres til at lave en ny grøn cd og tvinge nutidige navne som f.eks. Swan Lee, Jokeren, Tim Christensen og Kashmir til at være med.

Bæreklang. CD udgivet af Øko-net.

14 sange. 150 kr. Bestilles på www.cdbu.dk

BOGNYT | KALENDER

Danmarks Naturfredningsforening har udgivet et helt igennem flot værk om Danmarks natur med anbefalinger om, hvordan den kan få det bedre, hvis vi vil.

Det er foreningens vision at skabe et netværk af naturområder i Danmark ved at genoprette naturen 100 steder i landet, så “dyr, planter og mennesker kan bevæge sig frit på enge, strande og heder uden at skulle forcere boligområder, motorveje og industriområder”, som det hedder i bogens indledning. Bogen beskriver specifikt forslag til naturgenopretning i 20 udvalgte regioner; Gudenåen, Vadehavet, Thy klitheder, Nordfyn, Storkøbenhavn, Møn m.v. Tankevækkende læsning og perspektivrige forslag. Kapitlerne ledsages af velsagtens de flotteste billeder, der nogensinde er taget af dansk natur. Fotograferne tæller bl.a.

Tao Lytzen, Bert Wirklund og Anders Tvevad. Til hver af de 20 regioner er også gengivet et landkort, så man kan se, hvor naturområderne tænkes at være. Desværre er kortene lige lovlig professionelle og svært gennemskuelige, men det er kun en lille anke.

Hvis du interesser dig for Danmarks natur, så bestil straks bogen hjem, alene billederne gør den pengene værd.

Fremtidens Natur i Danmark. Red. af Rikke Lundsgaard. 160 sider, rigt illustreret. 248 kr. Danmarks Naturfredningsforening og forlaget Rhodos, 2004.

1.-3. oktober. Konferencer, workshops, film og udstillinger over temaerne civilsamfundets stemmer, samarbejde og udveksling, udfordrende debat, kulturel mangfoldighed, bæredygtigt samfund, menneskerettigheder, fred og solidaritet. Sted: Christianshavn/ Christiania. (www.socialforum.dk)

mål. Sted: Odense Congress Center, Ørbækvej 350. Arr.: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, Økologisk Landsforening og Forbrugerrådet.

Entré. (www.okologi-kongres.dk) Find flere arrangementer på www.ecoinfo.dk, der drives af Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis.

Sund Livsstil 2004 1.-3. oktober. Skandinaviens største sundhedsmesse. Sted: Forum, Julius Thomsens Plads 1, Frederiksberg. Entré. (www.sund-livsstil.dk)

EUs nye kemikalielov – REACH 18. oktober kl. 9.30-17.30. International konference og høring. Sted: Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, Kbh. Arr.: Danmarks Naturfredningsforening. Gratis. (www.dn.dk/newchemicalslaw)

Bæredygtige byer og lokalsamfund 18. oktober. Heldagskonference med lancering af “the Aalborg Commitments” og opfølgning på “Aalborg+10”. Sted: Odense Kommunes Uddannelsescenter, Schacksgade 39, Odense. Arr.: Dansk Center for Byøkologi. Entré. (www.dcue.dk)

EUs kemikaliereform og erstatning af farlige kemiske stoffer 3. november kl. 13-18. Seminar om danske virksomheders erfaring med substitution (erstatning) af farlige kemiske stoffer, set i relation til reformen af REACH. Sted: Miljøkontrollen, Kalvebod Brygge 45, Kbh. Arr.: Det Økologiske Råd. Seminaret gennemføres kun, hvis der opnås støtte fra Nævnet vedr. EU-oplysning.

Økologi-Kongres 2004 16.-17. november. Vision og virkelighed, kongres og udstilling. Mødestedet, hvor alle, der beskæftiger sig med økologisk jordbrug og fødevarer, vil diskutere, gøre status og sætte nye

Global Økologi søger miljøjournalist Vi ønsker på redaktionen at styrke bladets journalistiske og faglige indhold ved at ansætte en freelance-/miljøjournalist. Ansættelsen vil være på honorarbasis.

Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med bladets redaktør, layouter samt den øvrige redaktion. Global Økologi udkommer fem gange årligt, og til hvert nummer vil arbejdet indebære: • medvirken til at udvælge artikler, forfattere, temaer og evt. billeder • redigering af 6-8 artikler • produktion af en hel artikel • redigering af kort nyt, kalender og bognyt • korrekturlæsning på enkelte artikler Det vil skønnet udgøre 60-70 timers arbejde pr. nummer. Honorar er som udgangspunkt 11.000 kr. pr. nummer.

Kvalifikationer: Du brænder for at skrive og redigere og har en baggrund som journalist eller lign.

Det vil være en fordel, at du interesserer dig for miljø- og naturpolitik, og at du er rig på kreative evner og ideer.

Ansøgning sendes til redaktør Bo Normander på Global Økologis postadresse senest d. 19. oktober 2004.

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 45

Nyt fra Rådet Global Conscience Konferencen 23.-24. maj var forberedt af en række danske miljø- og udviklingsorganisationer med Det Økologiske Råd som sekretariat. Den blev en stor succes med 250 deltagere og desværre mange, som vi måtte afvise, da Landstingssalen ikke kan rumme flere. Der var god pressedækning i alle landsdækkende medier med bl.a. en temaudsendelse i DR2 Deadline og kronikker i en række dagblade. I forbindelse med konferencen udsendte vi artikelsamlingen “Sustainable development is possible and necessary” med bidrag fra bl.a. Herman Daly, Jeffrey Sachs og Simon Maxwell samt forord af Ernst Ulrich von Weizsäcker.

Samlingen vil bl.a. være velegnet til undervisningsbrug som introduktion til den internationale diskussion om bæredygtig udvikling, prioritering og økologisk økonomi. Vi udgiver til efteråret et “proceedings” fra konferencen.

EUs østudvidelse Det Økologiske Råd afholdt d.

16. juni et heldagsseminar på engelsk om EUs udvidelse og miljøet med en række spændende oplægsholdere, bl.a. fra det tjekkiske miljøministerium, det Regionale Miljøkontor for Østeuropa (REC), det Europæiske Miljøagentur og European Environment Bureau (EEB). Op til seminaret blev udgivet et gratis hæfte på dansk om østeuropæiske landes arbejde med at leve op til EUs miljødirektiver og om betydningen af udvidelsen for EUs miljøpolitik fremover.

For et bedre miljø i EUs storbyer EU-kommissionen er ved at udarbejde en Temastrategi for bymiljøet i EUs større byer. Dette arbejde kan få stor betydning for byernes luftkvalitet, støj46 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004

niveau, trafiksikkerhed og andre miljøfaktorer. Det Økologiske Råd har udgivet et gratis hæfte om EUs arbejde for et bedre bymiljø og fremlagt vores egne forslag til nødvendige mål og tidsfrister for opnåelse af et bedre bymiljø.

Reduktion af brugen af pesticider Det Økologiske Råd har udsendt et hæfte og en folder, der bl.a. viser, at det er muligt at halvere brugen af pesticider i EU uden væsentlige omkostninger for landbruget. EU har i dag verdens største forbrug af pesticider set i forhold til landbrugsarealet.

Kun tre EU-lande, heriblandt Danmark, har lavet handlingsplaner til reduktion af pesticidforbruget. Danmark har gode muligheder for yderligere at styrke sin position som foregangsland på dette felt. Der er desuden lavet en hjemmeside om emnet på www.pesticidpolitik.dk.

Nye projekter Rådets trafikgruppe har i samarbejde med Hjerteforeningen, Landsforeningen Skole og Samfund og Dansk Cyklistforbund fået bevillinger fra Sundhedsstyrelsen og Rockwool-fonden til en udredning om cykling som et middel til forbedring af både miljø og sundhed, idet vi inddrager betydningen af øget motion som forebyggelse af overvægt og tilhørende følgesygdomme. Projektet skal gennemføres inden nytår og vil munde ud i en rapport og en plancheudstilling, hvortil der også er opnået støtte fra Tips og Lotto. Vi søger fortsat midler til at fortsætte projektet med en kampagne for, at skolebørn skal cykle mere.

Vi har fået en bevilling fra Københavns kommunes Byøkologiske Fond til at beskrive gode og dårlige erfaringer med byøkologiske projekter i kommunen.

Vi har endvidere fået en bevilling fra Cowifonden og fra Tips og Lotto til at lave en bog om erstatning af miljøfarlige stoffer med mindre farlige, såkaldt substitution. Der mangler noget restfinansiering, som vi håber falder på plads i oktober.

Støtte og priser Vi har fået 100.000 kr. i støtte fra Roskilde-festivallen til at fortsætte og styrke vores arbejde som kritisk vagthund over for miljøpolitikken nationalt og internationalt. Vi har fået 10.000 kr. fra Carl Scharnbergs Fond.

Endelig har vi fået FDBs forbrugerstafet på 50.000 kr., som vil blive brugt på offentlighedsarbejde i relation til ovennævnte projekt om cykling, miljø og sundhed. Vi er naturligvis meget glade for al den anerkendelse.

Det Økologiske Råd søger frivillig til administrationen Sekretariatet har allerede en frivillig, som hjælper os med at ekspedere bl.a. bestilte publikationer og indmeldelser. Vi har brug for én mere, som f.eks. kan komme en halv eller en hel dag om ugen. Det kræver en vis erfaring med computerbrug.

Henv. til Annette på tlf. 3315 0977 eller info@ecocouncil.dk.

Støttebidrag Vi kører her i efteråret en ny kampagne for at få flere støttebidrag. Vi har et mål om inden nytår at få mindst 250 nye bidrag på mindst 50 kr. Alle, der vil afse et beløb, anbefales at overføre til Merkur Bank konto nr. 8401 1014176 eller indbetale på giro 8975051.

Ny gruppe om byøkologi

Debat Der er ikke indkommet debatindlæg over sommeren. Send dit bidrag til næste nummer senest 10. november 2004.

Indlæg bør ikke overstige 400 ord og sendes til bo@ecocouncil.dk.

Vi opfordrer interesserede til at melde sig til en gruppe om bymiljø og byøkologi, hvor vi nu har gennemført et par projekter og har et nyt i gang. Meld dig til Søren Dyck-Madsen på soeren@ecocouncil.dk.

Personale Sekretariatets kemiansvarlige Sidsel Dyekjær holder orlov frem til 1. april 2005, hvor hun er ansat i Nordisk Ministerråd. Kemiområdet varetages imens af Christian Ege og Rikke Lethare Nielsen.

Det Økologiske Råds bestyrelse: Christian Ege (formand), Lise Christiansen, Kåre Press-Kristensen, Kenneth Karlsson, Søren Gabriel, Michael Kvetny, Jette Hagensen, Anne Busck, Ingela Karlsson, Peter Bach, Lennart Emborg, Bendt Ulrich Sørensen, Ole Busck (suppl.), Susanne Krawack (suppl.)

NYT FRA RÅDET

Publikationer Her på siden ses et udpluk af Det Økologiske Råds publikationer. En fuldstændig liste fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd eller fra www.ecocouncil.dk. De fleste publikationer kan gratis læses eller downloades på hjemmesiden. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen.

Bedre miljø i byerne NY EU's temastrategi for bymiljøet. Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2004.

32 sider. Gratis.

Fokus på EU's pesticidpolitik NY - og Danmarks muligheder for at påvirke den. Af Hans Nielsen, DØR, 2004. 48 sider. 30 kr.

EU's kemikaliereform – REACH Kan EU håndtere skadelige kemikalier?

Af Sidsel Dyekjær, DØR, 2004. 16 sider.

Gratis.

Trafik og luftforurening i Europa EU kan gå i spidsen for at begrænse trafikkens forurening. Af Christian Ege, DØR, 2004. 20 sider. Gratis.

Klima, energi og kvotehandel i EU og DK Om de danske energi- og klimaplaner. Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2004.

32 sider. Gratis.

EU’s nye forfatning Får bæredygtigheden en chance i EU’s kommende grundlov? Af Christian Ege, DØR, 2003. 24 sider. Gratis.

Kemikalier, miljø og sundhed Om samspillet mellem den kemiske industri og samfundet. Fire typer kemikalier gennemgås som cases. Af Sidsel Dyekjær m.fl., DØR, 2003. 36 sider. 30 kr.

Fokus på økologisk jordbrug Hvad er perspektiverne for økologi i Danmark? Af Hans Nielsen, DØR, 2003.

50 sider. 30 kr.

Bestillingskupon

Frankeres som brev

Jeg ønsker: abonnement på Global Økologi (5 numre om året) medlemsskab af det Økologiske Råd* både abonnement og medlemsskab medlemsskab af Europas Miljø Sæt kryds hvis du er

studerende,

arbejdsledig eller

Almindelig

Stud./ledig/pens.

225 kr.

125 kr.

295 kr.

90 kr.

150 kr.

70 kr.

175 kr.

45 kr.

pensionist

Jeg ønsker at give et gavebidrag til Det Økologiske Råd på: kr.

Jeg ønsker at bestille følgende publikationer:

Beløbet indbetales: til konto 8401 1014176 vedlagt som check via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Global Økologi c/o Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

Navn Adresse Postnr. og by

Tlf.

E-mail

*Støt en vigtig stemme i miljødebatten og få samtidig tilbud på udgivelser og arrangementer, få Rådets nyhedsbrev tilsendt pr. e-mail og få adgang til generalforsamling og til at deltage i arbejdsgrupper mm.

B Afsender Global Økologi c/o Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

Juni 2003

magasinpost

Oktober 2003

December 2003

Februar 2004

Maj 2004 Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL ØKOLOGI

NR. 2 | 11. ÅRGANG | MAJ 2004

Tema:

Indien i udvikling

Læs i næste nummer om Globale ændringer Alternative medier Udkommer december 2004

Læs også: Nanoteknologi rejser etiske dilemmaer Dansk ressourceforbrug i vækst

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

www.globalokologi.dk