Global Økologi nr. 3, 12. årgang 2005 by Rådet for Grøn Omstilling

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL ØKOLOGI

NR. 3 | 12. ÅRGANG | AUGUST 2005

Tema:

Lobbyisme og spillet om miljøet

Miljølobbyisme – industrivælde eller demokrati? Bhopal – katastrofen der stadig skaber ofre

Tasmanien – idyllen truet af omfattende skovfældning Namibia – bæredygtig uddannelse fremmer initiativet

Global Økologi Nr. 3, 12. årg., august 2005 Redaktion | Bo Normander (ansv.), Marianne Hartz Thomas, Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen, Bendt Ulrich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, Kåre Press-Kristensen, Francois Bahu, Niels Henrik Hooge, Jørgen Rasmussen, Rui Serzedelo, Maja Kirkegaard

Global Økologi er tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Udkommer fem gange årligt. Global Økologi samarbejder med internationale miljøtidsskrifter, bl.a. The Ecologist og Politische Ökologie. Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt

Layout | Eg&Fjord

angivet.

Udgiver | Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf. 3315 0977 Fax 3315 0971 info@ecocouncil.dk www.globalokologi.dk www.globalecology.dk

Tryk | Mediefabrikken/Glumsø Bogtrykkeri Papir | Arctic the Volume 90g, FSC godkendt Forside | Lobbyist reception, Fotograf: Søren Holm/Chili foto & arkiv Bidrag til næste nummer indsendes inden 1. september 2005. Næste nummer udkommer oktober 2005.

Tema

side 8 Lobbyisme og spillet om miljøet

Der er gang i lobbyismen i Bruxelles, Washington og København. Antallet af lobbyister er stærkt stigende, ikke mindst på miljøområdet. Hvilken indﬂydelse har lobbyisterne på miljølovgivningen? Hvordan foregår den politiske proces? Kan de folkevalgte stå for presset fra lobbyisterne? Global Økologi ser med dette tema på lobbyisternes rolle i spillet om miljøet.

Lobbyvælde eller demokrati? Af Olivier Hoedeman

De 12 deﬁnitive råd til effektiv lobbyisme i EU

Af Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råds bestyrelse

Justitsministeren legaliserer farlig forurening Ved at fjerne dieselpartikler fra udstødningen på tunge køretøjer i København kan der sandsynligvis reddes godt 500 københavnere årligt fra en for tidlig død. Samtidig kan københavnerne skånes for tusindvis af bronkitistilfælde, titusinder af astmaanfald og hundredetusinder af sygedage eller dage med begrænset produktivitet på arbejdsmarkedet. Rent velfærdsøkonomisk påfører forureningen fra tunge køretøjer i København samfundet en omkostning på mere end 5 mia. kr. årligt. Filtrene reducerer partikeludslippet med mere end 80 procent, og et ﬁlterkrav vil derved give en samfundsøkonomisk gevinst på 4 mia. kr. årligt. Derfor besluttede Københavns kommune at etablere miljøzoner med krav om partikelﬁltre. Miljøzonerne skulle være et pilotprojekt til inspiration for andre danske byer.

For hvad er det egentlig der eksproprieres? Det er tilsyneladende vognmændenes forureningsret – en ret til at forurene befolkningen ihjel. Men man kunne jo også vende det hele på hovedet og spørge: Hvem har besluttet, at vognmændene har en forureningsret? Svaret er: Det har Justitsministeriet. Justitsministeriet kan nemlig beslutte, hvad der er ekspropriation, og dermed hvem der har en forureningsret. Da renseribekendtgørelsen for et par år siden lukkede hvert tredje renseri grundet skærpede miljøkrav, var der ingen kære mor hos Justitsministeriet. Forskellen mellem de to sager skyldes vognmændenes dygtige og veltilrettelagte lobbyarbejde. Hermed lykønskes vognmændene med, at de forsat kan forurene københavnernes hverdag.

For den enkelte vognmand øger ﬁlterkravet driftsudgifterne med under 1 procent, hvilket er en minimal udgift, som sendes direkte videre til kunderne. Det vækker derfor undren, når Justitsministeriet begrunder deres afslag på Københavns miljøzoner med, at der er tale om ekspropriation. 2 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

LEDER NYT LAYOUT A

Fokus I 4

Fem år med Global Økologi

Fokus II 20

Af Marianne Hartz Thomas

Nyt redaktørteam for Global Økologi

Musikfestivaler – mellem McDonalds og Økotopia Af Dan Boding-Jensen og Bo Normander

Katastrofen der fortsætter med at skabe ofre Af Knud Vilby

Sad et helt år i en trætop Af Flemming Thomsen og Niels Seeberg

To gange Lomborg-svipsere i Politiken

Bæredygtig udvikling skal bygge på initiativrige mennesker Af Gitte Jakobsen

Af Bo Normander

Rubrikker

Talmagi om kemireform – spillet om REACH

Bognyt

Nyt fra Rådet og Kalender

Publikationer

Af Sidsel Dyejær

Danske lobbyister: Det handler om troværdighed Af Marianne Hartz Thomas og Bo Normander

Politikerne vælger og vrager Af Marianne Hartz Thomas

Miljølobbyister er en gevinst for det danske demokrati Af Marianne Hartz Thomas

Af Bo Normander, redaktør Global Økologi

Sæt lobbyismen under lup Lobbyisme er, når en interesseorganisation opsøger politikere for at få støtte til en sag, der er vigtig for organisationen. I Danmark er mange af den opfattelse, at lobbbyisme i det store hele er noget der foregår nede i EU eller ovre i USA. Men i virkeligheden trives lobbyisme mindst lige så vel på Christiansborg som i Bruxelles og Washington. Det foregår om muligt mere hemmeligt og uigennemskueligt herhjemme, og der ﬁndes ingen reelle undersøgelser af fænomenet. Mere end 5.000 personer er registreret som lobbyister i EU for at få adgang til Europa-Parlamentet. Et skøn siger, at der er tre gange så mange lobbyister i Bruxelles. I Danmark skal lobbyister ikke registreres nogen steder. Hvor mange ﬁndes der? Hvad laver de? Hvordan er balancen mellem de forskellige grupper af lobbyister fra industrien, landbruget, NGO’er m.v.?

LEDER NYT LAYOUT A

Som det vil fremgå af dette blads tema, bruger danske folketingspolitikere op mod halvdelen af deres tid på at snakke med lobbyister. Og mange interesseorganisationer erkender, at de bruger store ressourcer på at lave lobbyarbejde overfor politikerne. Men vi ved meget lidt om det. Hvad betyder det for den demokratiske proces? I Magtudredningen fra 2003 hedder det bl.a., at danske politikere “er præget af, at store og stærke private interesser har en uigennemskuelig indﬂydelse på de politiske beslutninger.” Men Magtudredningen berører ikke direkte betydningen af lobbyisme. Lobbyisme i Danmark bør sættes under lup. Især for at afdække omfanget, for at undersøge om den demokratiske proces lider under lobbyisme og for at afdække eventuelle skævheder mellem forskellige interessegruppers indﬂydelse på dansk politik. Dér hvor Magtudredningen slap, bør andre tage over.

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 3

Fem år med Global Økologi Af Marianne Hartz Thomas

Det er en redaktør fyldt med meninger og entusiasme, som jeg forlader på Blegdamsvej i Det Grønne Hus efter vores spadseretur ned ad Gothersgade og over Dronning Louises Bro. En tur, hvor vi talte om Bo Normanders fem år som redaktør for Global Økologi, om en tid, hvor miljøarbejdet havde bedre vilkår, om at overleve og vokse på trods af, at den gængse politiske dagsorden ligger langt fra, hvad bladet ønsker. “I starten fokuserede vi meget på de store møder både i Johannesburg i 2002 og året inden i Brasilien. FN-topmødet i Johannesburg var en stor skuffelse, for jeg ﬁk set, hvordan det magtspil kører. Der blev ikke besluttet noget fornuftigt. Året inden til Verdens Sociale Forum med 100.000 NGO’er i Brasilien var helt anderledes. Der skete meget, og der var en meget motiverende stemning. Hvis verden skal blive bedre, kommer det ikke fra George Bush, men fra civilsamfundet. Det er helt sikkert,” siger redaktøren. Uddannet ingeniør fra DTU, med en ph.d i mikrobiel økologi ved Danmarks Miljøundersøgelser, hvor den 34-årige redaktør også er forsker i dag, var der ellers ikke mange stjerner, der pegede på, at han skulle stå i spidsen for et vigtigt dansk miljøtidsskrift. Men mens han rejste seks måneder i Brasilien, ﬁk han jobbet på Global Økologi og startede på Landgreven i slutningen af 2000.

4 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

Tre kvarter tager det for redaktør Bo Normander og jeg at gå i sludretempo fra Landgreven i Københavns indre by til Blegdamsvej på Nørrebro. Fra Det Økologiske Råd og Global Økologis tidligere kontor til kontoret i dag. Fra redaktørens første arbejdsdag for fem år siden og til i dag, hvor han lægger sidste hånd på sit sidste blad i spidsen for Global Økologi.

Arbejde og fornøjelse “Bladet har altid været en blanding af arbejde og fornøjelse. Udfordringerne ved at lave et blad, der var en nyskabelse, er fantastiske. Global Økologi er det job, jeg har været gladest for af alle de jobs, jeg har haft. Det kombinerer miljø og formidling, og det synes jeg er sjovest.” Det var da også en overvældende stolthed han følte, da han i 2001 stod med det første Global Økologi i hånden under hans ledelse. “Min startambition var at lave et nyt, mere moderne blad. Jeg ville lave et godt miljøtidsskrift til

dem, der interesserer sig bare lidt for miljø. Det skulle følge mere med tiden, artiklerne skulle være mere letlæselige, og der skulle være mere nyhedsorienteret stof. Det har været vigtigt for mig at få så mange aktivister med som muligt.” Bo Normander har fået meget ros for sin indsats over årene, men også særligt en kritik: “Hovedkritikken har været, at vi skriver for negativt. Der sker også noget godt på miljøområdet. Det er også rigtigt, og der er også altid positive historier med. Men det går ikke bare godt, og vi bliver nødt til at vise virkeligheden. I Danmark har vi ikke meget respekt for naturen, vi bygger sommerhuse og motorveje og udvider svineproduktionen. Det skal også med. Derfor er det vigtigt, at dem, der skriver i GØ, har noget på hjerte, og at det er på et fagligt højt niveau. Bladet skal give læseren viden. Det er ikke talerør for Lomborg eller industrien, men for folk, der beskæftiger sig med miljø. Vi repræsenterer folk, der vil passe på miljøet, ikke folk der vil ødelægge miljøet, “ siger han. Hans bedste oplevelser med bladet er klart at stå med det fær-

dige blad i hånden og opleve, at nogle af hans historier bliver optaget i andre medier. Mens det at redigere og overholde deadlines er noget, Bo vil savne mindre i fremtiden. “Det har været spændende med alle de ideer, der kommer. Jeg har aldrig været så up to date med, hvad der sker på miljøområdet, som mens jeg har arbejdet med GØ. Men nu har jeg gang i så mange andre ting, og jeg har været her i fem år. Jeg kan ikke blive ved med at forny mig. Så hellere stoppe nu, mens det er sjovt. Det er vigtigt nu, at bladet fortsætter og bliver endnu bedre – det skal være et godt dansk fagtidsskrift. Det kan være med til at sætte dagsordnen, så der kommer ﬂere læsere, og så det forbliver Danmarks bedste miljøblad,” siger redaktøren, der nu blandt andet skal bruge tid på sit politiske virke i Det Radikale Venstre, hvor han stiller op til Københavns Borgerrepræsentation med miljø som mærkesag. Men han bliver dog som frivillig i Global Økologis redaktionsgruppe.

FEM ÅR MED GLOBAL ØKOLOGI

Kort nyt Dieselﬁltre på tunge køretøjer i byerne

Nyt redaktørteam for Global Økologi “Jeg er lidt nervøs for, at han vil fortryde, at han er stoppet. Bladet har jo hele tiden været med ham, selv når vi har været på ferie, skal han altid lige tage et billede til bladet eller ﬁnde en historie. Han har meget svært ved at slippe det,” siger Majken Belusa, Bo Nomanders kæreste.

Det Økologiske Råd har ansat Tina Læbel og Marianne Hartz Thomas som nye redaktører for Global Økologi. Tina og Marianne vil dele det redaktionelle og journalistiske arbejde imellem sig. Det nye redaktørpar vil stå for det næste nummer af Global Økologi, der har et tema om energibesparelser.

“Vi har nydt godt af hans store miljøkendskab og gode formidlingsevner. Han har været meget dynamisk og med et meget større engagement end vi kunne forvente sat sit præg på bladet,” siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd.

NYT REDAKTØRTEAM FOR GLOBAL ØKOLOGI

Tina er uddannet biolog og har siden 1998 været redaktør for Nephentes’ blad Skov & Folk. Hun har lavet en del formidlingsopgaver, bl.a. har hun skrevet to undervisningsbøger til folkeskolen indenfor emnet “skov og mennesker”.

Marianne har siden januar været ansat som journalist på Global Økologi. Hun er uddannet miljøjournalist, har tidligere arbejdet som informationsmedarbejder ved FNs miljøcenter i Norge og arbejder i dag som freelance-journalist ved Deadline Press.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) anbefaler politikerne, at man indfører de såkaldte miljøzoner i større byer, hvor alle tunge dieselkøretøjer skal have installeret et partikelfilter. DMU har regnet på, hvor meget partikelfiltrene vil spare samfundet for. Alene i København vil partikelfiltrene spare samfundet for 80 mio. kr. Det tal er fremkommet ved at betale 80 mio. kr. for partikelfiltrene og så spare 160 mio. kr. i sundhedsudgifter. DMU påviser, at der alene i Storkøbenhavn dør 780 mennesker om året for tidligt pga. partikelforurening. Det er hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme og kræft. Partikler fra køretøjer er den største luftforurener i større danske byer. (www.dmu.dk – 30. juni 2005)

Elektronik-skrot skal behandles bedre Mobiltelefoner, computere og gamle skibe. Alt sammen farligt affald, som skal skilles ad og deponeres på mange forskellige måder, når det ikke virker længere for at undgå forurening. FN har for år tilbage vedtaget Basel-konventionen, der binder lande til at behandle affaldet på en forsvarlig måde for mennesker og dyr. Men der sker stadig mange overtrædelser, og nu skal konventionen strammes op. På et møde i Geneve skal landene diskutere med elektronikindustrien om, hvorledes produkterne kan produceres og deponeres på en mere forsvarlig måde. Først i slutningen af 2006 vil FN tage endelig stilling til hvilke konkrete stramninger, konventionen skal undergå. (www.un.org)

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 5

Kort nyt Lobbyisme i Washington Ifølge avisen The Washington Post er antallet af lobbyister i Washington mere end fordoblet siden år 2000 til ca. 34.000 registrerede lobbyister i hovedstaden. Avisen peger bl.a. på, at der er en bredere accept hos virksomheder af, at de har behov for professionelle lobbyister for at sikre deres del af de føderale fordele. Forskere fra Kansas Universitet ser med bekymring på udviklingen. De mener, at som lobbyisme i hovedstaden bliver mere almindeligt, vokser ubalancen mellem dem med og uden ressourcer i det amerikanske samfund, hvilket sætter demokratiet i fare. Læs mere i temaet side 8. (Washington Post – 22.

Musikfestivaler – mellem McDonalds og Økotopia Roskildefestivalen er mere grøn end andre danske festivaler, men når det gælder maden, står festivalen ved en skillevej. Økologi eller slammad? Kvalitet eller standard? Öya-festivalen i Norge sætter trenden med kun økologiske fødevarer. I den anden ende af skalaen ligger Grøn Koncert med bundkvalitets fastfood.

juni 2005)

Sunfuel – ny biodiesel Den tyske virksomhed Choren

Af Dan Boding-Jensen og Bo Normander

Hvem tænker på, om maden på en festival er økologisk? Det gør ledelsen på Roskildefestivalen. Foto: roskildefestival.dk

i Freiberg har lanceret et nyt biobrændsel, Sunfuel, der uden videre kan bruges i alle eksisterende dieselmotorer. Sunfuel er mere miljøvenligt end almindelig biodiesel som f.eks. rapsolie, da al organisk materiale kan bruges i fremstillingen, der sker vha. en patenteret højtryksforgasning. Udviklingen af brændstoffet er støttet af DaimlerChrysler og Volkswagen, som forventer, at det kan komme på markedet i 2007, i første omgang på udvalgte steder i Tyskland. (www.sunfuel.de)

Regnskov på Borneo næsten væk om 10 år Hvis skovrydningen på Borneo fortsætter i det nuværende tempo, vil størstedelen af øens lavlandsregnskov være forsvundet inden for de næste 10 år. Det fremgår af en ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden. Når tropeskoven falder for motorsaven eller brændes af, vil også pattedyr som pygmæ-elefanter og orangutanger være truet på livet. Ifølge rapporten er der risiko for, at bestandene af orangutanger i 2020 vil være for små til at overleve. (www.wwf.dk – 7. juni 2005)

6 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

I en pressemeddelelse fra årets Roskildefestival i juli sætter Dorthe Riis fra festivalen fokus på festivalens madpolitik: “Hvem siger, at festivalmad er crap-mad? Et fugtigt pølsebrød med en dårlig ristet pølse og for meget dressing? Mad på Roskildefestivalen er også samvær og sanseoplevelser. Kvalitet skal være i højsædet.” Roskildefestivalen har indført en madpolitik, der bl.a. stiller vejledende krav til, at mejeriprodukter på nær ost er økologiske, kaffe er økologisk, og kød skal være af høj kvalitet. Endvidere skal alle former for madbrød være uden tilsætningsstoffer. Men kun en enkelt bod, Den Gyldne Bønne, serverer helt i gennem økologisk. Og mange madboder anvender stort set ikke økologiske produkter. På Öyafestivalen i Oslo derimod får alle 25.000 gæster 100% økologiske fødevarer. Maden er leveret af lokale økologiske restauranter, og et måltid skal kunne købes for 60 norske kroner. Det virker vildt i et land, hvor en agurk koster 22 nkr, men ifølge Linnéa Svensson fra festivalens miljøgruppe kan det gøres ved en kombination af lidt lavere avance og stordrifts-

fordele med 25.000 kunder i “restauranten”. Den Gyldne Bønne, der har været på Roskildefestivalen i mere end 20 år, mener også, at 100% økologi er en mulighed. “Det er alene en politisk beslutning om, alt mad skal være økologisk. Leverandørerne er klar til at levere maden til de 100.000 gæster og frivillige, forudsat at der indgås aftaler i god tid. 150 tons økologiske fødevarer i licitation er muligt,” siger Rasmus Bonde, en af tovholderne bag Den Gyldne Bønne. Men Roskildefestivalen giver fortsat andre danske musikfestivaler baghjul. Skanderborg, Langeland og de andre festivaler har alle mindre økologi og mere usund fastfood på menuen end Roskilde. Bunden i madkvalitet skrabes af Grøn Koncert, hvor 160.000 gæster landet over måt-

te lade sig nøjes med pølser, chips og kebab. Roskildefestivalen kan gå forrest med økologien. Rasmus Bonde fra Den Gyldne Bønne mener, at ildsjælen er ligeså vigtig som økologien, og at det gælder om at satse på begge dele nu. “Hvis udviklingen ikke vendes, vil der være McD på Roskilde om 10 år,” lyder hans advarsel. Roskildefestivalen har nedsat en gastronomisk inspirationsgruppe, der bl.a. skal undersøge mulighederne for, at madboderne anvender ﬂere økologiske produkter. Det kan føre mod, at der satses yderligere på økologi og kvalitet til næste års festival.

Dan Boding-Jensen er redaktør for NOAHs tidsskrift Miljøsk. Bo Normander er redaktør for Global Økologi.

MUSIKFESTIVALER – MELLEM MCDONALDS OG ØKOTOPIA

Kort nyt Global, europæisk og dansk miljøtilstandsrapport på vej Den store internationale opgørelse over miljøets tilstand, FNs Global Environment Outlook 4 (GEO4), er i fuld gang med at blive produceret. Rapporten udkommer i 2007 som en femårs evaluering af miljøets tilstand, og den vil samtidig markere halvvejen for FNs årtusinde mål. Det Europæiske Miljøagentur udgiver til november i år State and Outlook on the Environment 2005, en omfattende rapport om de europæiske landes indsats og præstation på miljøområdet. Danmarks Miljøundersøgelser udgiver den 22. september Natur og Miljø 2005, en rapport over miljøets tilstand og udvikling i Danmark. (www.unep.org – www.eea. eu.int – www.dmu.dk)

Grønne organisationer skuffede over G8 klimaaftale G8-landene blev under deres topmøde i Skotland enige om et kommuniké om bekæmpelsen af den globale opvarmning. Men blandt de internationale miljøorganisationer er der stor skuffelse over udtalelsen. Teksten er renset for tal, rummer ingen konkrete mål og har kun vage henvisninger til klimaaftalen fra Kyoto, som USA nægter at gå med i, lyder kritikken. WWF mener, det er en ‘spildt mulighed’, og at verden bør gå videre uden USA. På mødet i Skotland blev de otte topledere dog enige om inden 2010 at give 50 mia. dollar årligt til de fattigste lande, heraf halvdelen til Afrika. Man blev også enige om at afskaffe de rige landes landbrugsstøtte, men ingen ved hvornår eller hvordan. (8. juli 2005)

To gange Lomborg-svipsere i Politiken Det vakte stor opsigt, da Politiken for nylig kunne afsløre, at miljøskeptikeren Bjørn Lomborg havde fået nye jobs både i EU og FN. Global Økologi ser nærmere på ansættelserne. Af Bo Normander

“EU giver Lomborg miljøcomeback” skrev dagbladet Politiken på deres forside den 4. juni i år. Historien var den, at Det Europæiske Miljøagentur havde “hyret Bjørn Lomborg til at være nøglepersonen på et nyt, stort projekt, der skal lave en liste over de miljøprojekter, EU skal sætte højest.” “FN interesseret i Lomborgmøde” skrev Politiken så tre uger senere. Denne gang drejede det sig om, at “toppen af verdensorganisationen vil hyre Lomborg til at sætte en gruppe FN-ambassadører sammen for at rangordne verdens problemer”. Politiken benyttede lejligheden til på lederplads at rose Lomborg for den store anerkendelse. Der var her tale om to meget solide udnævnelser og udfordringer for den kontroversielle miljø -skeptiker Bjørn Lomborg. Den resterende danske presse var da heller ikke sen til at viderebringe Politikens kioskbaskere. Men, har Politikens historier hold i virkeligheden? Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs direktør, Jacqueline McGlade, i Berlingske Tidende den 13. juli, har Lomborg været på besøg på agenturet for at fortælle om Copenhagen Consensus konferencen og konceptet omkring økonomisk prioritering af miljøproblemer. Men Lomborg

TO GANGE LOMBORG-SVIPSERE I POLITIKEN

er ikke blevet hyret til noget, og agenturet vil følge andre angrebsvinkler end dem anbefalet i Copenhagen Consensus. Senere har agenturet kontaktet Institut for Miljøvurdering – ikke Lomborg, der jo ikke længere er ansat der – for at høre, om de vil hjælpe med at lave et prioriterings-seminar. Ifølge Global Økologis kilder tager FNs Udviklingsprogram (UNDP) i København afstand fra Politikens artikel. Der er tale om et møde med FN-ambassadører næste forår, hvor Lomborg er en blandt mange inviterede. Men Lomborg er ikke hyret eller ansat af FN. Muligvis gør polemikken i Danmark�– som UNDP i New York nu er blevet gjort opmærksom på – at Lomborg i virkeligheden aldrig bliver inviteret. Hverken EU eller FN har således hyret Lomborg, sådan som Politiken har skrevet. Ida Ebbensgaard, journalist ved Politiken og forfatter til artiklerne medgiver overfor Global Økologi, at artiklerne godt kan misforstås: “Underrubrikken er blevet lige stram nok,” siger hun med henvisning til, at der står “verdensorganisationen vil hyre”, mens hun i virkeligheden mente, at FN har vist interesse for Lomborgs ideer. Artiklerne blev strammet af redaktionssekretæren. Ebbensgaard vil nu orientere Læsernes Redaktør ved Politiken med opfordring om, at avisen

Med udgivelsen af bogen “The skeptical environmentalist” i 2001 kom Bjørn Lomborg for alvor i international fokus.

præciserer budskabet i de pågældende artikler. Det har ikke været muligt for Global Økologi at træffe chefredaktør Tøger Seidenfaden for en kommentar pga. ferie. Det var en kronikserie i Politiken i 1998, der første gang bragte Bjørn Lomborg og hans miljøøkonomiske tilgang på banen. Serien havde titlen “Klodens sande tilstand”. Lomborg er for nylig blevet udnævnt til adjungeret professor på Handelshøjskolen i København. Men de internationale ansættelser var derimod et fatamorgana.

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 7

Tema:

Lobbyisme og spillet om miljøet

AT SPILLE SPILLET

POKERFACE KORTENE TIL KROPPEN Der er gang i lobbyismen i Bruxelles, Washington og København. Antallet af lobbyister er stærkt stigende, ikke mindst på miljøområdet. Hvilken indﬂydelse har lobbyisterne på miljølovgivningen? Hvordan foregår den politiske proces? Kan de folkevalgte stå for presset fra lobbyisterne? Global Økologi ser med dette tema på lobbyisternes rolle i spillet om miljøet.

Lobbyisme: Det at en organisation har personer ansat til at opsøge politikere for at overtale dem til at støtte sager af vital interesse for organisationen. Ordet har sin oprindelse i det engelske Parlament, hvor borgerne kunne opsøge de folkevalgte “in the lobby” i umiddelbar tilknytning til Underhuset.

TÆT 8 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

Graﬁk S. 8-19: Åse Eg Jørgensen og Chen Zhang

Lobbyvælde eller demokrati? Af Olivier Hoedeman

Gennem de sidste to årtier har Bruxelles virket som en magnet på industriens lobbygrupper og PR-virksomheder. Årsagen er naturligvis den større magt, som Kommissionen, EuropaParlamentet og andre EUinstitutioner har opnået som resultat af en serie af nye EUtraktater. Godt og vel 50% af alle love og regler i de 25 medlemslande i EU er i dag baseret på EU-beslutninger. For miljøspørgsmål er det sandsynligvis over 80%. Efter en forsigtig vurdering arbejder mere end 15.000 lobbyister på fuld tid med at påvirke EU’s institutioner, de fleste fra deres kontorer indenfor et område på fire kvadratkilometer omkring Kommissionen og Parlamentet, den såkaldte Europafirkant. Den samlede lobbyist-scene i Bruxelles omfatter mere end 1.000 lobbygrupper, hundreder af PRvirksomheder og oplysningsvirksomheder, talrige bureauer med lovgivningseksperter, som tilbyder lobbyservice, snesevis af tænketanke så vel som hundredvis af kontorer vedr. EU-sager drevet af enkeltvirksomheder. Mere end 70% af EU’s lobbyister repræsenterer erhvervslivet og industrien, mens mindre end 10% taler NGO’ernes (nongovernmental organisations) og fagforeningernes sag. Der er tydeligvis en alvorlig ubalance mellem antallet af lobbyister, som repræsenterer kommercielle interesser, og det antal, som søger at fremme mål af offentlighedens interesser, som f.eks. miljøbeskyttelse og sociale forhold. En kløft som bliver endnu større, når man ser på de økonomiske ressourcer, de to grupper har til deres disposition. Den ulykkelige kendsgerning er, at mange industrilobbyi-

I Bruxelles arbejder mere end 15.000 mennesker som lobbyister, og lobbyarbejdet har stor betydning for EU’s lovgivning. Men lobbyisme i EU er ikke reguleret. Det haster med fuld åbenhed og etiske regler for lobbyisme, mener Olivier Hoedeman fra EU-vagthunden, Corporate Europe Observatory. ster først og fremmest fokuserer på at svække progressive politiske forslag, og deres fælles lobbyvirksomhed resulterer i et vedvarende pres på EU’s miljø- og sundhedslovgivning. Den konklusion, at EU er i fare for at blive et lobbyvælde, er ikke alene baseret på mængden af lobbyister, der har EU’s institu-

ton. Men i virkeligheden er disse forskelle overdrevne, og forskellen mindskes hastigt. De kontroversielle amerikanske lobby- og PRmetoder bliver ikke blot stadig mere populære i Bruxelles, men industrierne i EU udviser også mere aggressive strategier i deres lobbyvirksomhed,

Det har aldrig været meningen, at demokrati skulle være en proces med tomandsmøder mellem professionelle lobbyister og beslutningstagere, hvor ingen af disse har særlig meget kontakt med vælgerne. tioner som mål, men også på den politiske kultur, som er opstået, og som placerer virksomhedslobbyisterne nær ved magtens centrum. Det har aldrig været meningen, at demokrati skulle være en proces med tomandsmøder mellem professionelle lobbyister og beslutningstagere, hvor ingen af disse har særlig meget kontakt med vælgerne. Denne model er blomstret op pga. fraværet af en ægte europæisk offentlig debat, eller offentlig sfære, og pga. et på europæisk niveau relativt svagt civilsamfund og netværk af sociale bevægelser.

deriblandt trusler om udﬂytning af produktion og andre skrækkampagner. Lobbykonsulenterne beskriver det som en angrebsstrategi; “the gunship strategy”. Skiftet til højre-regeringer i mange EU-lande og den tiltagende

opmærksomhed omkring Lissabon-aftalen og dens strategi om økonomisk vækst gennem international konkurrence har givet grobund for den slags taktik. Et af mange eksempler på dette skifte mod ikke-forsonende metoder er den intense lobbyvirksomhed fra EU’s arbejdsgiverforening, UNICE, og European Roundtable of Industrialists (ERT), som i foråret 2004 ﬁk EU-regeringerne til at indføre den såkaldte ‘vurdering af indvirkning på handelsvilkår’ for alle eksisterende og nye EU-love.

Kemilobbyens succes EU’s forslag til REACH, et system til registrering og afprøvning af over 100.000 kemikalier, som bruges i Europa, indeholdte oprindeligt en meget tiltrængt mulighed for regulering af kemikalier (se også artikel side 13-14). Men dette forslag udløste industriens måske største lobbykampagne i

Metoder som i Washington Lobbyvirksomheden i Bruxelles bliver ofte beskrevet som blødere og mere konsensussøgende end det, som praktiseres i Washing-

TEMA: LOBBYISME OG SPILLET OM MILJØET

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 9

Europa. Rådet for den kemiske industri, CEFIC, førte an, med den tyske kemigigant, BASF, flere amerikanske koncerner og Bush-administrationen som de aktive i dette lobbysamarbejde. Skrækkampagner, mangelfulde konsekvensvurderinger og forhalingstaktikker er dele af denne aggressive kampagne, som har forringet REACH-projektet alvorligt. Denne skandale foregår på trods af, at de store kemiselskaber fortsat er blandt de mest højrøstede, når de hævder deres tilslutning til social virksomhedsansvarlighed (CSR), som et besøg på deres websider viser. Det er praktisk talt umuligt at anslå hvor meget, industrien i de sidste fire år har investeret i at udvande det oprindelige REACH-forslag, både direkte og via handelsforbund, PR-firmaer

og støtte til tænketanke m.m. De har tydeligvis anvendt langt ﬂere ressourcer end de, som forsvarer beskyttelse af miljø og sundhed. Viljen hos selskaber og PRbureauer til at udvise åbenhed om, hvem de driver lobbyvirksomhed over for, er praktisk talt ikke-eksisterende. Der er behov for lovgivning om åbenhed omkring lobbyisme, hvilket vil forpligte virksomhederne til at rapportere om deres lobbyvirksomhed, herunder hvilke sager, mål, klienter, budgetter, møder og korrespondancer med embedsmænd. Tvungen indberetning vil ikke betyde, at det vil være slut med uligheden i økonomisk råderum, men det vil gøre det muligt at få adgang til den information, som er nødvendig for at skaffe offentligheden bedre indsigt i EU’s beslutningsprocesser.

Under dække Den voksende anvendelse af dækmanøvrer og -firmaer er en anden grund til, at tvungen åbenhed er alvorligt tiltrængt. Selskaber og PR-virksomheder, som opretter professionelle dækfirmaer og forskellige former for pseudo-NGO’er, har været en del af lobbyismens redskaber i USA i flere årtier, men Bruxelles er nu også vidne til fremkomsten af tilsvarende vildledende metoder. Adressen Avenue de Cortenbergh 118, midt i Europafirkanten i Bruxelles, er hjemsted for adskillige dækfirmaer eller -grupper, oprettet på vegne af industriklienter. Bygningen med sine fem etager er en lobby-miniverden og huser bl.a. Unilevers lobbyhovedkvarter, PR-firmaerne Hill & Knowlton og Bur-

son-Marsteller såvel som “Bromine Science and Environment Forum” (BSEF). BSEF lyder som en akademisk størrelse eller en miljøorganisation – og det er også meningen. Imidlertid er dette “forum” en kampagnegruppe startet af PR-giganten BursonMarsteller på vegne af de kemivirksomheder, som fremstiller de giftige bromerede flammehæmmere, for at kæmpe imod et muligt forbud mod disse produkter i EU. Indtil for nylig var BSEF’s tilhørsforhold og Burson-Marstellers hovedrolle i aktiviteterne skjult. I virkeligheden er alle, som arbejder for BSEF fra kontoret i Cortenbergh 118, konsulenter fra Burson-Marsteller. I dette “spejlkabinet” driver Burson-Marsteller også flere andre grupper for bromindustrien som f.eks. “Alliance for Consumer Fire Safety in Europe” (Alliancen for forbrugernes brandsikkerhed i Europa) og “European Brominated Flame Retardant Industry Panel” (Panel for producenter af bromerede flammehæmmere).

Debatten om åbenhed blusser op På trods af det voksende antal lobbyister og storkapitalens stigende politiske indﬂydelse, er lobbyvirksomhed mod EU’s institutioner stadig ureguleret. Til sammenligning styrkede både USA og Canada deres lovgivning om åbenhed og etik inden for lobbyvirksomhed i 1990’erne, og har fået lobbyisterne til at registrere sig og indberette hvilke områder, de arbejder med og hvor mange penge, de modtager. Selv om dette ikke har dæmpet virksomhedslobbyismens styrke, især i USA hvor politikernes afhængighed af kampagnemidler (gaver) fra virksomheder er dybt problematisk og udemokratisk, sikrer disse love en grad af 10 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

TEMA: LOBBYISME OG SPILLET OM MILJØET

gennemsigtighed, som ikke findes i Europa. Europa-Parlamentet har en liste over mere end 5.000 lobbyister med adgangstegn til parlamentsbygningen. Listen omfatter kun navne og organisationer. EU-Kommissionen har traditionelt været mindre gennemsigtig og næsten fjendtligsindet over for forslag om regulering af lobbyisme. Det kom derfor som lidt af en overraskelse, da EU-kommissær Siim Kallas i marts 2005 fremlagde sit gennemsigtighedsinitiativ, “European Transparency Initiative” (ETI). I en højprofileret tale henledte Kallas opmærksomheden på de 15.000 lobbyisters indflydelse og klagede over “den fuldstændige mangel på krav om indberetning og registrering af lobbyarbejde i EU”. Kallas var omhyggelig med at understrege, at han “ikke ser noget forkert ved lobbyisme (...) enhver beslutningsproces har brug for reel information fra forskellige sider”. Problemet er, mener Kallas, at “gennemsigtigheden for lobbyisternes arbejde er utilstrækkelig set i forhold til betydningen af deres aktiviteter”. Kallas gennemsigtighedsinitiativ er mere end blot ord: det vil sandsynligvis blive indarbejdet i et oplæg fra Kommissionen, og efter en rundbordssamtale med “alle relevante interessenter” vil en meddelelse om målsætningen blive udsendt. Denne proces repræsenterer en enestående chance for at få en EU-lovgivning, der vil tvinge lobbygrupper til at oplyse om deres aktiviteter. For at give denne gennemsigtighed mening

det stadig ikke være en løsning. SEAP har kun 150 medlemmer, en minoritet af hele den Bruxelles-baserede lobbyindustri. Arbejdsgivernes lobbyorganisation, UNICE, afviser også gennemsigtighedsinitiativet og hævder, at “alle forslag, der peger på mere regulering er meningsløse”. I lyset af virksomhedslobbyisternes stærke modstand mod initiativet, har mere end 130 grupper og organisationer fra civilsamfundet forskellige steder i Europa dannet en sammenslutning, “Alliance for Lobbying Transparency and Ethics Regulation” (ALTER-EU), med det formål at redde det europæiske gennemsigtighedsinitiativ fra at blive udvandet og undergravet. ALTER-EU støtter gennemsigtighedsinitiativet og fremhæver, at det skal indeholde en tvungen ordning for åbenhed omkring lobbyisme for at muliggøre demokratisk indsigt i detaljerne i EU’s planlægning. Beslutningsprocessen omkring det europæiske gennemsigtighedsinitiativ forventes at blive

bør indberetningerne være fuldt tilgængelige for offentligheden via en åben database. Sådanne tiltag vil muliggøre en meget mere demokratisk indsigt i lobbyismen i Bruxelles. Men industriens modstand er allerede voldsom. Modstanderne af tvungen åbenhed omkring lobbyisme omfatter “Society of European Affairs Professionals” (SEAP), hvis eksistensberettigelse, siden det blev stiftet i 1997, har været at forhindre enhver form for regulering af lobbyvirksomhed. SEAP mener, at der ikke er brug for regulering og refererer i stedet til sin egen frivillige adfærdskodeks. Disse regler blev revideret for nylig, men er stadig meget slappe og mangler enhver form for forpligtelse til åbenhed. Selv hvis SEAP’s regler blev forbedret (der er absolut store muligheder), ville

langvarig, og det endelige resultat kommer nok ikke før 2006. Der er alvorlig risiko for, at forslaget om forpligtelse til åbenhed vil blive udvandet i en sådan grad, at det ikke bliver muligt at få nogen reel og effektiv demokratisk indsigt i virksomhedernes indﬂydelse på EU’s lovgivning. Det er grunden til, at kampen for et reelt fremskridt med indberetningspligt for lobbyister bør have høj prioritet hos de folkelige bevægelser i Europa. EU-lovgivning om åbenhed og gennemsigtighed vil naturligvis ikke betyde en afslutning på virksomhedernes store magt i forbindelse med beslutningsprocessen, men det vil være et nødvendigt skridt i den retning.

Olivier Hoedeman er forskningskoordinator ved Corporate Europe Observatory (www.corporateeurope.org), en uafhængig forsknings- og kampagnegruppe med kontor i Amsterdam, Holland. Oversættelse: Bent Kristensen

Hvor effektive er lobbyisterne i EU?

TEMA: LOBBYISME OG SPILLET OM MILJØET

Medlemslandenes regeringer

7,0

EU-institutioner

6,8

Industri

5,6

NGO-er

5,6

Regeringer udenfor EU

4,6 0

Ineffektive

Meget effektive

Hvilken karakter vil du give følgende organisationer for deres effektivitet i lobbyarbejde? Baseret på telefoninterviews med politikere og topembedsmænd i Kommissionen, Ministerrådet og EU-parlamentet Kilde: Burson-Marsteller 2005

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 11

De 12 deﬁnitive råd til effektiv lobbyisme i EU 1. Vær en del af tænkeprocessen

7. Byg koalitioner

Ligesom det er vigtigt at komme i kontakt med beslutningstagerne, når et emne først dukker op, er det vigtigt at identiﬁcere hvilke emner, som vil komme i fremtiden.

Led efter allierede og byg koalitioner, når det er muligt. Ad hoc og midlertidige emne-speciﬁkke koalitioner kan være lige så indﬂydelsesrige som lange partnerskaber.

2. Lav strategier og ﬂyt dig med historien

8. Indse at videnskab er et dårligt lobbyargument i sig selv

Nogle kampe i EU kan ikke vindes ved direkte konfrontation. Identiﬁcér retningen af forandringerne, og når det er nødvendigt, vær ﬂeksibel og påvirk hellere retningen af forandringerne end forsøg at stoppe den.

Supplér den med reference til de sociale og politiske valg, beslutningstagerne nødvendigvis må træffe.

3. Tænk politisk

Forstå forholdet mellem processer og politiske resultater. Timing er altid vigtig, lige såvel som at målrette informationen til de rette mennesker, på den rette måde, med det rette brieﬁngmateriale for de forskellige målgrupper (politikere eller embedsmænd).

Identiﬁcér fokus i politiske argumenter og hvilke værdier og interesser, der er involveret, samt hvor den potentielle basis for konsensus ligger.

4. Gør dit budskab europæisk Det er svært at forsvare nationale emner i Bruxelles og kan næsten skabe tilbageslag.

9. Forstå den politiske proces

10. Vær til stede

5. Forstå kommunikationsformen

Gå videre end hurtigt-ind-hurtigt-ud lobbyisme. Den vekslen, der er i EUs beslutningsprocesser, gør det umuligt for udenforstående at få en effektiv indﬂydelse på EUs beslutninger. Vær til stede.

Brug de ofte ufuldkomne kommunikationsformer, som er normen mellem og indenfor EU-institutionerne.

11. Indse og respektér Europas mangfoldighed

6. Vær åben

Brug diversiteten i kultur, sprog, tankegang og hvor det er muligt til din fordel.

Dagens politiske arbejdsklima kræver, at alle interesser har retten til at blive hørt. Så vær ikke bange for at være helt åben omkring, hvem du repræsenterer eller at være overrasket over at andre også bliver hørt. EU-institutionerne er mere åbne end mange nationale administrationer.

12. Vær konstruktiv. Den, som skriver kladden til kompromiset, vinder ofte i Bruxelles.

Kilde: PR-ﬁrmaet Burson-Marsteller, 2005: The deﬁnitive guide to lobbying the European institutions. (www.bmbrussels.be) Oversættelse: Marianne Hartz Thomas

12 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

TEMA: LOBBYISME OG SPILLET OM MILJØET

Talmagi om kemireform – spillet om REACH Af Sidsel Dyejær

EU’s nye kemikalielovgivning, “REACH”, er et af de mest omstridte lovforslag i EU’s historie. Industriens lobbyindsats nåede i debatten om REACH, der står for “Registration, Evaluation and Assessment of Chemicals”, et hidtil uset omfang, men mange andre aktører har også været mere end usædvanligt aktive. Det gælder især de europæiske miljøorganisationer, men også forbrugerorganisationer, fagforeninger, dyreværnsorganisationer og den amerikanske regering. Alle disse aktører har en legitim ret til at deltage i den politiske debat, og fra Kommissionens side er der blevet lagt meget vægt på at høre alle parter. Målet har været at basere lovgivningen på de bedst mulige estimater af reformens konsekvenser. Men selvom REACH er et af de mest omdiskuterede lovforslag i EU’s historie, så har det været særdeles vanskeligt at få debatten til at handle om de reelle problemer.

Industrien taget på sengen Det har længe stået klart for EU’s medlemslande, at den eksisterende lovgivning om kemiske stoffer er ineffektiv, hvis myndighederne skal have mulighed for at beskytte mennesker og miljø mod skadelige kemiske stoffer. Initiativet til REACH blev taget ved miljøministermødet i Chester i april 1998. Ministrene opfordrede Kommissionen til at udarbejde en ny strategi, som kunne sikre miljø og mennesker mod skadelige kemiske stoffer. I begyndelsen var industrien ikke særlig synlig i debatten. Den kemiske industri er en af de absolut vigtigste industrier i Europa, og i kemiproducenternes brancheorganisation (CEFIC) er man

Dette er historien om, hvordan den kemiske industri har spillet en afgørende rolle på udformningen af EU’s nye politik på kemikalieområdet.

150.000 arbejdsløse i Tyskland

dustri. Især de tyske socialdemokrater, som var positivt indstillet overfor REACH, var i skudlinien. De blev angrebet for at være skyld i store omkostninger og deraf følgende arbejdsløshed. Argumenter, som nemt fandt vej til politikernes hjerte.

Rapport advarer mod reform vant til at blive lyttet til. CEFIC meddelte blot på uformel basis Kommissionen, at man foretrak, at der ikke kom nogen vidtgående reform. Derfor kom Kommissionens hvidbog om en kemireform fra 2001 sandsynligvis som en stor overraskelse for den kemiske industri. Med hvidbogen stod det klart, at Kommissionen ikke havde lyttet til industrien, men tværtimod lagde op til en særdeles vidtgående reform til stor glæde for miljø- og forbrugerorganisationerne i EU. Da hvidbogen siden skulle behandles i Europa-Parlamentet, og parlamentet valgte et svensk medlem fra De Grønne, Inger Shörling, til at være ordfører på hvidbogen, blev industrien for alvor bekymret. Industriens lobbyindsats i Europa-Parlamentet op til afstemningen om hvidbogen var massiv. Lobbykampagnen omfattede bl.a. seminarer, workshops, møder, frokoster, middage, breve, e-mails, telefonopringninger, besøg på virksomheder, avisannoncer, pressemeddelelser og andet mediemateriale. Den primære målgruppe var tyske, engelske, franske og italienske parlamentarikere, dvs. dem, der kom fra landene med den største kemiin-

TEMA: LOBBYISME OG SPILLET OM MILJØET

Den tyske arbejdsgiverorganisation publicerede i november 2002 en rapport, som var et veritabelt katalog over, hvad REACH kunne medføre af negative konsekvenser for industrien i form af bl.a. svækket konkurrenceevne,

I Frankrig blev der også forudset store økonomiske konsekvenser. Her blev der på basis af hvidbogen beregnet en øget arbejdsløshed på 360.000 – 670.000 mennesker. Disse forudsigelser blev dog siden afvist af Kommissionen og også af ledende økonomer som urealistiske og baseret på fejlagtige beregningsmetoder, men rapporterne har alligevel haft enorm betydning. Længe efter at rapporterne var blevet afvist, blev tallene stadig brugt i pressen. Industriens repræsentanter forsatte også med at henvise til rapporterne på

360.000 arbejdsløse i Frankrig

lukkede virksomheder, tab af produkter fra markedet og udﬂytning af industrier til lande i den tredje verden. Den tyske rapport konkluderede, at REACH ville medføre en nedgang i det tyske bruttonationalprodukt på 0,4 til 6,4 procent. Dette blev oversat til en øget arbejdsløshed på 150.000 til 2,35 mio. mennesker i Tyskland alene, hvilket naturligt nok gjorde de tyske fagforeninger nervøse.

konferencer og møder. På denne måde har industrien gennemført en meget vellykket “strategisk kommunikation”, som i korthed gik ud på at udsprede en række overdrevne påstande. Når tallene er grundfæstet i debatten, har det herefter mindre betydning, om de er forkerte.

Udvandet reformforslag I maj 2003 udsendte Kommissionen et udkast til reformforslag, som fra et miljøsynspunkt var en markant forringelse i forhold til hvidbogens ambitioner. Herefter var der en åben høring i hele EU. I løbet af de otte uger, som hø-

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 13

omkostninger under 0,1% af industriens årlige omsætning ringen varede, modtog kommissionen over 6.000 høringssvar, og i perioden fra juli 2003, hvor høringsrunden sluttede, til oktober 2003, hvor det endelige forslag blev udsendt, blev REACH ændret på en række punkter, som gjorde reformen langt mindre effektiv i forhold til at beskytte mennesker og miljø. Disse ændringer var baseret på krav fra den kemiske industri. Herudover sendte de tre vigtige statsledere Blair, Chirac og Schröder i september 2003 – en måned før det endelige lovforslag skulle publiceres – et brev til Kommissionen, hvor de advarede mod, at REACH kunne skade industriens konkurrenceevne. Det betyder, at selvom Kommissionen selv aldrig har accepteret de ovennævnte estimater, så har mange erhvervsorganisationer, der har kommenteret REACH under høringsprocessen – og muligvis også de højtstående politikere – sandsynligvis baseret deres holdning til REACH på de overdrevne advarsler, og dermed har

disse alligevel påvirket Kommissionens arbejde. I det endelige REACH-forslag blev en række krav til industrien fjernet således, at 80 procent af omkostningerne forsvandt i forhold til udkastet fra maj 2003. Ifølge Kommissionen vil omkostningerne for det endelige REACH forslag svare til under 0,1 procent af industriens årlige omsætning. Alligevel advarer industrien stadig mod urimelige omkostninger og kræver yderligere udvanding af reformen.

Dyreværnsorganisationer lokket på banen Konceptet med brug af overdrevne tal var også effektivt i forhold til at få dyreværnsorganisationerne på banen. I april 2001 publicerede det engelske Institute for Environment and Health be-

REACH – Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals De vigtigste nye elementer i EU’s kemilovgivning, REACH, er, at viden om de basale egenskaber nu skal være en forudsætning for, at kemiske stoffer kan markedsføres, og at der samtidig skal indføres en autorisationsordning for de mest skadelige stoffer. Registrering: Kemiske stoffer skal undersøges, før de må markedsføres. Dette grundlæggende “no data – no market” princip skal dække nye stoffer samt ca. 30.000 eksisterende stoffer. Evaluering: Myndighederne skal gennemgå de indsendte data og vurdere om, stofferne ser ud til at have uønskede effekter. Autorisation: De mest skadelige stoffer må kun bruges til de formål, som myndighederne godkender.

14 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

regninger, der sagde, at REACH ville medføre, at 12 millioner dyr skulle gennem nye dyreforsøg. Beregningsmetoden blev kritiseret voldsomt, og året efter blev tallet justeret ned til under halvdelen, hvilket mange stadig anser for urimelig højt sat, bl.a. fordi REACH fastslår, at der ikke må ske nye dyreforsøg, før myndighederne har vurderet om det er nødvendigt. Men inden tallet blev nedjusteret, havde det allerede medført en massiv protest fra dyreværnsorganisationer især i England og Tyskland. Spørgsmålet om dyreforsøg blev et tilbagevendende emne i REACHdebatten, og der refereres stadig jævnligt til de 12 mio. dyr. Miljøorganisationerne udgiver også rapporter og driver lobbyvirksomhed. Det er fortrinsvis den europæiske paraplyorganisation, European Environment Bureau (EEB), som Det Økologiske Råd er medlem af, samt de globale organisationer WWF, Greenpeace og Friends of the Earth, som er aktive med lobbyvirksomhed og kampagner i Bruxelles. Miljøorganisationerne har langt fra de ressourcer, som industrien har. Til gengæld har indsatsen været mere fantasifuld, som f.eks. WWF’s idé med at tage blodprøver af alle parlamentarikerne, og Greenpeaces modeshow i Bruxelles for produkter uden farlig kemi.

ikke. Den er blevet frygtelig udvandet. Samtidig er der dog en massiv støtte til REACH. Mange ansvarlige politikere anerkender, at det er nødvendigt med en gennemgribende reform. Endelig har industrien i manges øjne skudt over målet og mistet troværdighed pga. de mange overdrevne påstande. I november 2005 skal EuropaParlamentet førstebehandle REACH i plenum. Til den tid har REACH været gennem seks udvalg, og det forventes, at der vil være over 1.000 ændringsforslag. Ministerrådet skal ligeledes behandle REACH i slutningen af 2005. Til den tid vil det vise sig hvor langsigtet, man tænker i EU.

Sidsel Dyekjær er kemimedarbejder på Det Økologiske Råds sekretariat. Læs mere om REACH på www.ecocouncil.dk og www.reachinfo.dk.

mere end 6.000 høringssvar

Hvad nu? Man kan med rette spørge, hvordan REACH har kunnet overleve den massive modstand. Svaret er, at det kunne reformen heller

TEMA: LOBBYISME OG SPILLET OM MILJØET

Danske lobbyister: Det handler om troværdighed Af Marianne Hartz Thomas og Bo Normander

Dansk Industri (DI) er med sine 6.400 medlemsvirksomheder Danmarks største interesseorganisation inden for alle spørgsmål, der vedrører industrien. For DI er lobbyarbejdet en del af hverdagen. “Det er jo dét, det går ud på,” siger Lars Aagaard, Miljøchef. “Men det skal ikke misforstås. Ordet lobbyisme er lidt belastet. Det lyder som om, vi sætter folk i benlås og overtaler dem. Eller noget med mænd i mørke jakker med hemmelige frokostaftaler. Jeg mener, vi åbent

bidrager til den demokratiske proces. Politik er først og fremmest en kamp på argumenter. Og jeg inviterer gerne politikere til en frokost eller kaffe. Men det sker i almindelig arbejdstid, og gæsterne går ind ad fordøren” siger miljøchefen, der er chef for otte personer, som arbejder med miljøområdet og med at påvirke beslutningstagere.

Et bredt felt af danske erhvervsorganisationer, græsrodsbevægelser og non-governmental organisations (NGO’er) arbejder ihærdigt for en miljølovgivning, som favoriserer netop deres sag mest muligt. sonlig kontakt til politikerne for at fremme vores miljø- og naturmålsætninger. Det er en stor del af vores virke at påvirke politiske beslutninger.”

Det Økologiske Råds formand, Christian Ege, mener også, at ordet lobbyisme har en negativ klang: “Det lyder som noget, de andre gør. Men vi gør det alle sammen. Vi har bare forskellige virkemidler. For Det Økologiske Råd er det det saglige

Han skriver mange læserbreve til dagbladene, pressemeddelelser og breve stilet direkte til politikere, Folketinget og EU-parlamentarikere. Han regner med, at omkring ti procent af Rådets tid går med decideret lobbyarbejde. Rådet holder også jævnligt møder med politikere, og de søger foretræde for de relevante udvalg, som eksempelvis, da Rådet udgav en ny rapport i maj om, at flere cyklister vil forbedre den generelle folkesundhed. Både Folketingets trafik- og sundhedsudvalg fik besøg.

Bilisternes lobbygruppe Hos bilisternes brancheorganisation, FDM, fortæller chefkonsulent Morten Andersen, at regeringsskiftet i 2001 bestemt har gjort det lettere for organisationen at vinde genklang: “Vi kan godt se at folketingsﬂertallet er mere venligt stemt overfor traﬁkbillisme end før,” siger Morten Andersen.

Miljøorganisationer laver også lobbyarbejde Verdensnaturfonden WWF er en af DI’s modstandere i spillet om at få politisk indﬂydelse på miljøområdet. Direktør for WWF, Kim Carstensen, siger: “Min generelle kommentar er, at lobbyisme ofte bruges som et negativt ladet ord. Det jeg her taler om, er det vi på engelsk kalder ‘advocacy’, ikke ‘lobbyisme’ – og altså ikke negativt ladet. Hos WWF udøver mange af fagmedarbejderne advocacy igennem emails, breve, telefonsamtaler og per-

og det faglige fundament, som er vigtigt. Vi har ikke budget til at lave generelle opinionspåvirkninger og kampagner, som andre. Vi overvejer nøje, hvem vi vil påvirke og hvordan,” siger Christian Ege.

TEMA: LOBBYISME OG SPILLET OM MILJØET

Da Dansk Industri satte dagsordenen I januar i år udgav Dansk Industri (DI) bogen, Erhvervspolitik til tiden, der opstiller 62 – hvad DI kalder – “erhvervspolitiske temaer, som er nødvendige at se nærmere på, hvis Danmark også i fremtiden skal være gearet til den globale udfordring.” I bogen står bl.a.: “De sidste 30 års danske miljøindsats har været en succes, og der er nu styr på den lokale danske forurening fra industrien. De miljøproblemer, der i dag har relation til industrien, knytter sig fortrinsvis til produkterne – og er grænseoverskridende.” Lars Aagaard, miljøchef hos DI, siger: “Den bog har været omtalt i medierne, og en stribe nøglepersoner har modtaget den. Vi synes, at det er dejligt at genﬁnde vores forslag i et nyt regeringsgrundlag, for vi ser dem gerne omsat til real politik.”

Han leder en afdeling på tre ansatte, der primært arbejder med lobbyisme. Han mener, at FDM bruger, hvad der svarer til en hel fuldtidsstilling på lobbyarbejde i Danmark. De skriver breve, emailer, ringer og tager personlig kontakt til politikere, ministre og forvaltningschefer for at få deres budskab ud.

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 15

“Det er vigtigt for os, at få bragt proportioner ind i miljødebatten, som ofte bærer præg af at være ideologisk og sekterisk. Det er vores rolle, og til det bruger vi fakta,” siger Morten Andersen. I Dansk Landbrug (DL) siger vicedirektør og chef for DLs miljøsektion, Niels Peter Nørring, at det er vigtigt at gøre op med myten om frokoster og middage. “Lobbyarbejde i dag er kontakt igennem korte og præcise møder.” Han har ikke overblik over, hvor mange ressourcer Dansk Landbrug bruger på lobbyarbejde men siger: “Jeg ved ikke, hvordan resultaterne ville se ud, hvis vi ikke var der. Lobbyarbejdet betyder for os, at vi får bragt

Da Det Økologiske Råd satte dagsordenen ler. Rådet har samlet enorme mængder af dokumentation for sundhedskonsekvenserne af dieseludstødning. Blandt andet har DØR fundet bevis for, at dieselpartikler hvert år koster 400-500 liv i Danmark. “Resultatet er ikke godt nok, men vi har ændret noget,” siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd (DØR), om en af Rådets lobbysejre. For otte år siden startede DØR et omfattende lobbyarbejde med at få sat partikelﬁltre på dieselbi-

Resultatet i 2003 lød på to gange 15 millioner kroner afsat på finansloven til at installere partikelfiltre på nye dieselbiler. Det Økologiske Råd kan bryste sig af, at det fik sat dieselpartikler på den politiske dagsorden. Foto: www.dv.dk/its

Hvilken form for kommunikation virker bedst?

Personligt møde

7,1

Skriftligt materiale

6,4

Konference/seminar/workshops

6,2

Virksomhedsbesøg

5,7

E-mail

5,6

Pressen

5,5

Middags-/ frokostbrieﬁng

5,1

Morgensmadsbrieﬁng

4,8

Telefonsamtale

4,7

Receptioner

4,5

Udstillinger

4,1

DVD/video

3,4

Ikke vigtigt

Meget vigtigt

Hvilken karakter vil du give følgende kommunikationsformer i forhold til deres betydning for

vores synspunkter med op ved forhandlingsbordet.”

Stigende professionalisme Efter mange års arbejde for miljøet kan Christian Ege se en stigende tendens til, at lobbyarbejde er blevet mere professionelt, og at det kræver større viden at påvirke. “Det har ændret sig siden 1970’erne. Dengang var der ﬂere aktivist demonstrationer og den

slags påvirkninger. I dag er lobbyarbejde meget mere professionelt. Men der er også sket en ændring af karakterene af miljøproblemerne. Dengang var spildevandet brunt og røgen sort og væmmelig. I dag er miljøproblemerne mere usynlige som drivhuseffekten og spredning af farlige kemikalier. Og det er sværere at trække forbindelsen til vores hverdag og effekten på naturen. Vi mangler den rygende pistol,” siger Christian Ege. I Danmark eksisterer der ingen undersøgelser af omfanget af lobbyisme. ‘Lobbyist’ er ikke en stillingsbetegnelse herhjemme som i EU, hvor mere end 5.000 personer er registreret som lobbyister for at få adgangstegn til Europa-Parlamentet. Det skønnes, at der i virkeligheden er tre gange så mange lobbyister i Bruxelles. Hvor mange lobbyister, der frekventerer Christiansborg, eller hvad danske lobbyister i det hele taget laver, er ikke undersøgt.

at modtage information? Baseret på telefoninterviews med politikere og topembedsmænd i Kommissionen, Ministerrådet og EU-parlamentet Kilde: Burson-Marsteller 2005

16 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

Marianne Hartz Thomas er journalist og Bo Normander er redaktør for Global Økologi.

TEMA: LOBBYISME OG SPILLET OM MILJØET

Politikerne vælger og vrager Af Marianne Hartz Thomas

For den radikale miljøordfører Martin Lidegaard, er der ingen tvivl om, at der foregår heftig lobbyisme inden for miljøområdet i Danmark: “Ja, både fra erhvervslivet, forbrugerorganisationerne og de grønne organisationer. Jeg sørger altid for at få det modsatte synspunkt, for at få yderpunkterne og blive klogere

på substansen,” siger han. Han skyder på, at han bruger ca. to timer dagligt på lobbyisters henvendelser, hvilket er både som emails, telefonsamtaler, breve og møder. Venstres miljøordfører og formand for energiudvalget, Eyvind Vesselbo, bruger cirka halvdelen af sin tid på at tale med lobbyister.

Danske politikere bruger hver dag timer på henvendelser fra organisationer, erhvervsliv og private aktører, som er interesserede i, at politikerne skal arbejde for at fremme netop deres sag. det i virkeligheden er folk, der forsøger at fremme deres sag, som har henvendt sig til mig,” siger Eyvind Vesselbo (V). Han har ﬂere eksempler, hvor han har været inviteret til middag af Venstres sympatisører for derefter at ﬁnde ud af, at der er en produktpræsentation eller et særligt foredrag, han skulle høre. “Når jeg skal sortere i al den information, jeg får, så er jeg så heldig, at vi har en politik og nogle grundlæggende argumenter, som er det, jeg står får. Lobbyisterne giver mig det faglige input med de interesser, de har. Jeg drager så mine egne politiske konklusioner,” siger han. Martin Lidegaard (R) er enig. “Vi som politikere ville være ilde stedt, hvis vi ikke havde lobbyisterne og deres vurdering af hvordan, det fungerer i den virkelige verden. De kan jo fortælle om fordele og ulemper ved eksisterende miljølovgivning,” siger Lidegaard.

Lobbyisterne giver vigtige oplysninger “I mit første halvandet år i Folketinget brugte jeg stort set al min tid på at rejse rundt og besøge alle aktørerne. Det er en stor fordel for mig at møde dem og få information fra dem. Jeg får oplysninger, som jeg ikke altid selv får fat i, og det giver mig mulighed for at spørge videre i miljøministeriet. Men det er vigtigt, at alle er åbne og ærlige omkring deres rolle. For så ved man, hvor man står. Jeg blokerer totalt, hvis jeg først ﬁnder ud af senere, at

TEMA: LOBBYISME OG SPILLET OM MILJØET

Naturen som udgangspunkt Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten sorterer information fra lobbyister efter hans politiske overbevisning. “Jeg har større tillid til dem, der tager naturen som udgangspunkt. Men det er vigtigt at være kritisk,” siger han. Per Clausen regner med, at han bruger omkring en halv til en hel time om dagen på personlige henvendelser, breve og emails fra lobbyister.

“Der er flere af lobbyisternes henvendelser, som har ført til, at jeg har stillet spørgsmål i Folketinget. Mange organisationer og virksomheder har jo mange flere ressourcer, end jeg har, og de laver seriøse analyser. Men jeg kan også se, at dem, der har størst økonomisk interesse, også har større chance for at påvirke. De har råd til de fine analyser, som giver indtryk af, at de er meget seriøse, men som godt kan dække over noget andet. Landbruget virker blandt andre som om, de har uudtømmelige ressourcer ifølge det materiale, jeg modtager. Jeg tør ikke tænke på, hvilke ressourcer de bruger, på de politikere, der mener det samme som dem,” siger Per Clausen (Ø). På spørgsmålet om politikerne kan mærke en ændring i karakteren af lobbyarbejdet over for dem, svarer Martin Lidegaard ja. Han mener, at lobbyisterne, eller dem, der er ansat til at påvirke, er blevet bedre over årene, og han får massivt flere henvendelser. “De bliver mere bevidste. Mit indtryk er, at de dygtige organisationer findyrker området. De er optaget af sagerne. De spørger os, hvad vi kan bruge eller ikke bruge. Der er helt klart en professionalisering af området, som stiller store krav til os som politikere.” ”Det er blevet mere åbent og professionelt,” slutter Eyvind Vesselbo.

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 17

Miljølobbyister er en gevinst Af Marianne Hartz Thomas

“Som almindelig miljøforbruger (borger, der værdsætter miljøet/ naturen, red.) ville jeg være mere tryg ved det danske demokrati i dag end tidligere, for i dag sidder de grønne organisationer oftere med ved forhandlingerne. Og de er også blevet mere disciplinerede efter, at de har oplevet sager som for eksempel Brent Spar. Men i sidste ende må vi vælge at betro os til Connie Hedegaard og de andre folkevalgte politikere,” siger Peter Munk Christiansen, professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og forfatter til flere bøger om påvirkninger af politik i Danmark. Hvorfor kommer en miljølov til at se ud, som den gør, og hvem har indflydelse på hvordan lovgivningen skal se ud? Påvirkninger af politikere og embedsmænd er blevet en stigende industri i verden. Antallet af registrerede lobbyister i Bruxelles og Washington er fordoblet på bare fem år, og i Danmark er antallet af interesseorganisationer, der søger at påvirke de politiske beslutninger, nu oppe på over 2.000. Heraf er lidt over 30 miljøorganisationer, hvortil kommer en del flere organisationer – herunder erhvervsorganisationer – som er beskæftigede med miljøsager. I EU er miljøsager det største lobbyområde overhovedet. Lobbyister og det de gør, lobbyisme, er herhjemme ofte forbundet med noget, som foregår langt væk i korridorerne i Bruxelles eller i baglokalerne i Washington. Men lobbyisterne lever også i bedste velgående her i vores egen baghave. I Danmark skal man ikke registrere sig som lobbyist eller sige ja til at følge et moralsk kodeks for lobbyarbejde, som man eksempelvis skal i EU.

18 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

Lobbyisme indenfor miljøområdet i Danmark er vokset støt de sidste ti år, hvor der er ﬂere interesser på spil for både erhvervsliv og miljøorganisationer. Miljøorganisationerne bliver i højere grad taget med på råd i lovgivningsarbejdet, og det er godt for demokratiet, mener en professor.

DEMOKRAT De grønne organisationer har fået en fod indenfor, men de har svært ved at acceptere nederlag.

TEMA: LOBBYISME OG SPILLET OM MILJØET

for det danske demokrati “Miljøområdet er et meget vigtigt område i Danmark, for der er mange interesser på spil. Området har skabt et stort samspil mellem forskelligartede organisationer. Starten på samspillet kan dateres til starten af 1970’erne, da Danmark ﬁk sin

første miljølov, hvor erhvervsliv, miljøministerium og kommuner samarbejdede,” siger Peter Munk Christiansen.

Industrien lytter bedre “Industriens organisationer har formået at få et utroligt dygtigt

ATI

TEMA: LOBBYISME OG SPILLET OM MILJØET

samspil med miljøministeriet, selvom det ikke er noget, de gør særligt meget ud af at fortælle om. Men de forstår at lytte til ministeriets behov og dukke sig, når vindene vender, og ministeriet politisk må træffe beslutninger, som ikke er i tråd med industriens krav. De grønne organisationer har fået en fod indenfor, men de har svært ved at acceptere nederlag. Hvor industriens organisationer ved, at det er en del af spillet og arbejder på at gøre tabet mindst muligt, har NGO’erne svært ved at legitimere tab over for deres medlemmer.” Han mener, at miljøområdet over tid er blevet mere demokratisk, netop fordi der er ﬂere grønne NGO’ere, der har fået mere indﬂydelse. Det er Karl Vogt-Nielsen ikke helt enig i. Han er miljøkoordinator i Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og tidligere miljøpolitisk sekretær i Enhedslisten på Christiansborg, hvor han sad i syv år. “Det er sjældent, at et miljøforslag bliver strammere af, at der er lobbyister involveret, hvilket er et udtryk for, at industriens interesser står stærkere end de grønne organisationers og miljøets bedste. Hvis magtbalancen mellem industrien og NGO’erne var mere ligeligt fordelt, ville miljøet vinde meget. Industrien har de økonomiske ressourcer og et ekstra kort på hånden, som er arbejdspladser, der vejer hårdt for politikere,” siger Karl Vogt-Nielsen. I hans tid på Christiansborg modtog han meget information fra både industri og NGO’er, der var maskeret som fakta. “Når alle på hver side af bordet taler om, at de giver fakta, så er det fordi, at de har en interesse i at sige, at sådan gør vi. Så har de afpolitiseret deres arbejde. Det

giver det hele et lidt mere rationelt skær, end det egentlig har. Politik er jo også en kamp mellem interesser. Der ﬁndes meget få rent objektive fakta for der er tusinde hensyn at tage, og viden er mange ting. De endelige beslutninger træffes ofte på baggrund af mange forskellige informationer og hensyn. Det er på den ene side en demokratisk gevinst og på den anden side fører det ofte til en svækket miljølovgivning, fordi den politiske realitet er et hav af kompromiser,” siger Peter Munk Christiansen.

Se på Norge og Sverige Han foreslår, at vi i Danmark kigger nærmere på, hvordan vores nabolande Norge og Sverige forbereder de politiske beslutninger. “I Danmark har vi tradition for at være en lille smule uanalytiske. Vi nedsætter eksempelvis udvalg med embedsmænd, organisationsrepræsentanter og måske en forsker, når vi skal analysere problemerne. Meget ofte er en betænkning en uskøn blanding af analyser og kompromiser. I Sverige anvender de ofte en ekspert, som udreder problemet, inden det går til embedsmændene. Han/hun analyserer, hvordan problemet kan løses. Beslutningerne overlades naturligvis til politikere og embedsmænd. Det betyder, at det er lettere at følge beslutningsgrundlaget. Vi bør gøre mere ud af at fortælle om, hvem der forhandler med hvem, hvilke argumenter, der er blevet lagt vægt på osv., hvis det danske demokrati virkelig skal vinde,” siger Peter Munk Christiansen.

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 19

Katastrofen der fortsætter med at skabe ofre Af Knud Vilby

Lige efter midnat den 3. december 1984 lækkede en ståltank med methylisocyanat på kemikaliekoncernen Union Carbides kemiske fabrik i Bhopal. Methylisocyanat er en ekstremt giftig gas, der er tungere end atmosfærisk luft, og gassen drev derfor lige hen over jordoverﬂaden over et 40 kvadratkilometer område omkring fabrikken. Union Carbide havde valgt at placere en fabrik, der producerede insektgifte, midt i en millionby. 30 tons af giftgassen slap ud inden lækagen blev opdaget, og tusinder af mennesker døde inden for de første tre dage efter udslippet. Det var verdens største industrielle forureningskatastrofe. Og den var først lige begyndt. Det umiddelbare dødstal nåede 5-8.000 mennesker, man skændes endnu om tallene. Overbefolkede fattige slumområder blev særlig hårdt ramt. De efterfølgende år døde mere end 15.000 mennesker af følgesygdomme. Flere hundredetusinde mennesker har været berørt, og mere end hundredtusinde lider i 2005 stadig under efterveerne. Lidelserne rammer nu ikke blot, dem der levede og blev udsat for giftskyen i 1984, men også deres efterkommere. Børn fødes med misdannelser, og katastrofen udvikler sig stadig. Vand og jord er forgiftet. Der blev aldrig ryddet ordentligt op. Derfor forgiftes mennesker også mere end 20 år efter katastrofen, og ofrene har aldrig fået en rimelig behandling. Bhopal er hovedstaden i staten Madhya Pradesh i Indien,

20 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

20 år efter verdens største industrielle forureningskatastrofe i Bhopal i Indien producerer katastrofen stadig nye ofre. Den ansvarlige ejer af fabrikken, Dow Chemicals løber fra ansvaret men forfølges af den internationale Bhopal-kampagne. men for de ﬂeste signalerer ordet “Bhopal” i dag ikke “indisk hovedstad” men forureningskatastrofe. Det er blevet et symbolord. Og det symboliserer ikke kun menneskelig lidelse, men også et af de allergroveste eksempler på, hvordan en transnational virksomhed handlede totalt uansvarligt og gjorde alt for at ﬂygte fra ansvaret, efter at katastrofen var sket.

der dollars. Dow Chemicals lægger vægt på etisk og socialt ansvar, og på ﬁrmaets hjemmeside kan man se, hvordan Dow er blevet udnævnt til “bedst i klassen” af et norsk ﬁrma, Storebrand, der arbejder med “socially responsible investments”. Men i 1999 købte Dow Chemicals Union Carbide, der nu er et 100 procent Dow-ejet datterselskab. Og siden 1999 har Dow

Dow Chemicals – bedst i klassen

“Det var som om min mund, mit svælg og min tunge blev sat i brand, og jeg ﬁk udslæt på arme og ben.”

Ingen virksomhed bryder sig om at blive sat i forbindelse med Bhopal. Heller ikke gigantkoncernen Dow Chemicals med mere end 40.000 ansatte verden over og en omsætning på 40 milliar-

gjort alt, hvad der er muligt for at undgå at overtage Union Carbides Bhopal-ansvar. Det skæmmer den etiske proﬁl. Bhopal er historie, mener Dow. Der er blevet udbetalt erstatning en gang for alle, og Dow-koncernen mener i dag ikke at have noget ansvar for, hvad Union Carbide engang gjorde. Men Bhopal-katastrofen forfølger alligevel Dow, og Dow har allerede rodet sig så langt ind i fortielser og ansvarsfralæggelser, at hundredtusinder mennesker vil skrive under på, at Dow hverken optræder etisk eller forsvarligt. Så sent som i slutningen af maj i år overleverede overlevende Bhopal-ofre et brev til Indiens premierminister, hvor de prote-

Bhopal 1984: Mere end 20.000 mennesker mistede livet som følge af forureningskatastrofen i Bhopal i december 1984. Foto: Raghu Rai

KATASTROFEN DER FORTSÆTTER MED AT SKABE OFRE

sterede mod et samarbejde mellem Indian Oil Corporation og Dow. De skrev brevet med deres eget blod, og de kræver en boykot af det indiske olieselskab, indtil samarbejdet med Dow er blevet afbrudt.

Hemmeligholdte forureningsrapporter Historien om Bhopal-katastrofen, og hvad der siden skete, er uendeligt lang og svær at overskue. The International Campaign for Justice in Bhopal har en hjemmeside, www.bhopal. net, med ﬂere tusinde siders materiale, og med rædselsvækkende individuelle offerberetninger. Blinde og forkrøblede overlevere har mistet alt, familie, arbejde, førlighed. Mange lever et liv i elendighed. Det er rystende. Men næsten endnu mere rystende er de dokumenter hjemmesiden offentliggør, og som viser, hvordan man også efter årtusindeskiftet – og efter Dow’s overtagelse af Union Carbide – har søgt og søger at skjule, hvor galt det stadig står til i og omkring ruinen af fabrikken i Bhopal. I 2002 blev Union Carbide/ Dow under en retssag anlagt af Bhopal-overlevende ved en domstol i New York tvunget til at offentliggøre dokumenter om forgiftningen af området. Dokumenterne viser, at man i Union Carbide allerede i 1972, 12 år inden ulykken, var opmærksom på risikoen for forgiftning af grundvandet. Men den viser også, at Union Carbide efter ulykken, i 1990’erne ﬁk lavet en undersøgelse af forureningen efter ka-

Bhopal 2002. “Jeg husker, at vi begravede folk i tre lag. I de tre-ﬁre dage i 1984 må vi have begravet mere end 4000 mennesker,“ siger Mohammad Aziz, mens han kigger på nogle skeletter, der kommer frem fra gravene. Foto: Raghu Rai

tastrofen. Denne undersøgelse gav et rystende billede af massiv forurening, men den blev aldrig offentliggjort. Union Carbide gemte den af vejen. Først i 2002 blev den offentliggjort efter en domstolskendelse.

Manglende erstatning og manglende oprydning Debatten snart 21 år efter katastrofen handler primært om to ting: Den manglende eller helt utilstrækkelige erstatning til ofrene. Og den totalt manglende oprydning efter katastrofen.

KATASTROFEN DER FORTSÆTTER MED AT SKABE OFRE

I 1989 lavede Union Carbide en uden-retslig aftale med den indiske regering om en samlet kompensation på 470 millioner dollars. Tilsyneladende et stort beløb. Men ikke mere end at den gennemsnitlige erstatning til ﬂere hundredetusinder ofre har været mindre end 600 dollars pr. person. Mange siger, at det ikke engang dækker tilbagebetalingen af de lån, mange ofre måtte tage for at betale læge- og medicinregninger lige efter katastrofen. Mange af ofrene fra Bhopals store slumkvarterer havde ingen

penge, og det var ikke blot deres helbred men også deres beskedne økonomi, der blev smadret af katastrofen. Erstatningsprocedurerne har været bureaukratiske og langsommelige, og en af undskyldningerne har naturligvis været, at der også har været ikke-ofre, der har prøvet at slå plat på katastrofen. Men protesterne er også en protest mod forsøget på at afgøre erstatningsspørgsmålet en gang for alle i forhold til en katastrofe, der stadig producerer massiv forurening, sygdom og død. Et aktuelt skøn taler

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 21

om, at en forsvarlig oprydning i dag vil koste omkring 500 mio. dollars. Lige så meget som den samlede erstatning til ofrene i 1989. De udsivende gasser, der dræbte tusinder indenfor de første dage efter katastrofen, er kun toppen af isbjerget i katastrofen. Efter katastrofen blev fabrikken opgivet og forladt. Der blev ikke ryddet op. Rapporter og øjenvidner fortæller, hvordan der i mange år efter lå dynger af kemikalier. Den voldsomme monsunregn har vasket de giftige kemikalier ned i jorden og ud i drikkevandet. Den franske forfatter Dominique LaPierre, der har skrevet “Five to midnight in Bhopal”, skrev i 2002, at han prøvede at drikke et glas vand fra en brønd i området for at fornemme, hvad lokalbefolkningen er udsat for. “Det var som om min mund, mit svælg og min tunge blev sat i brand, og jeg ﬁk udslæt på arme og ben. Det var en meget beskeden prøve på, hvad de udsættes for dag ud og dag ind.” Greenpeace gennemførte en systematisk undersøgelse i 1999. Jord- og vandprøver blev analyseret i Storbritannien. Nogle steder var kviksølvniveauet ﬂere millioner gange højere end forventet. Det lokale drikkevand in22 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

deholdt kemikalier, som er kendt for at kunne være cancerfremkaldende og skabe fødselsdeformiteter. I 2002 viste en ny undersøgelse blandt andet, at der var bly, kviksølv og chloriner i ammende mødres brystmælk. Mange nyfødte er syge, nogle er deforme. “Det er som om, de nu prøver at straffe os, fordi vi protesterer mod, at de gassede og dræbte vores familier”, siger en overlevende. Dow hævder, at efter de aftaler, der er lavet, har regeringen i Madhya Pradesh nu ansvaret for al oprydning. Regeringen hævder, det er Dows ansvar. Planer om oprydning og deponering af den forurenede jord i vældige giftdepoter har skabt modstand, fordi man er bange for, der bliver skabt en ny tikkende giftbombe.

Kan man engangsbetale sig fra et ansvar? International Campaign for Justice in Bhopal er en verdensomspændende kampagne, der skal sikre støtte til ofre, til retssager og til fortsat opmærksomhed omkring katastrofen og skandalen. Der er bred international opbakning bl.a. fra Greenpeace International, Pesticide Action Network og Environmental Health

En uge efter at dette billede blev taget i januar 2002, døde Zubeda Bi. Hun mistede alle sine familiemedlemmer ved ulykken, og husker den forfærdelige nat: “Vi kunne ingenting se og hostede. Mit barnebarn var et år gammel, og jeg holdt ham ind til brystet. Men hans ansigt svulmede op til dobbelt størrelse, og hans øjne blev helt udspilede. Mine øjne var så opsvulmede, at jeg intet kunne se. Omkring en time efter jeg først mærkede gassen, forlod vi huset. Gaderne var fulde af lig. Folks hud var dækket af store blærer. Ingen var til at genkende.” Foto: Raghu Rai

Watch. Der er nationale kampagner i en række vestlige lande, og senest er der i 2005 startet en skotsk kampagne. Mere end 20 år efter Bhopalkatastrofen er det en kampagne, som også handler om hvilket ansvar, de gigantkoncerner har, som styrer en stor del af verden. Dow har ligget på en plads omkring nr. 50 på Fortunes Liste over verdens største ﬁrmaer. Hvilket etisk og social og miljømæsigt ansvar har en sådan verdenskoncern? Og hvilket ansvar kan koncernen løbe fra? De store virksomhedskoncerner er præget af opkøb, fusioner, udﬂytninger og nedlægninger. Store virksomheder forsvinder via opkøb, men forsvinder deres ansvar også? Og kan man engangsbetale sig fra et ansvar, når det efter betalingen viser sig, at rapporter er blevet holdt hem-

melige, oprydningsansvar groft forsømt og efterfølgende konsekvenser groft undervurderet? Dow er også en virksomhed med dansk produktion. Kemivirksomheden Esti Chem A/S i Køge er en ren Dow-virksomhed, som bl.a. producerer affedtere og opløsningsmidler. Der er også produktionsvirksomheder i Sverige og Finland.

Knud Vilby er journalist, medl. af Det Økologiske Råds bestyrelse og tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Billeder og billedtekster er fra fotobogen “Éxposure – Portrait of a corporate crime” udgivet af Greenpeace. Fotografen Raghu Rai er født i 1942 i Indien og bor i New Delhi i dag. Han har modtaget mange priser og er medlem af Magnum-gruppen.

KATASTROFEN DER FORTSÆTTER MED AT SKABE OFRE

Sad et helt år i en trætop Tekst og foto: Flemming Thomsen og Niels Seeberg

Vi har kørt i halvanden time i bil fra Tasmaniens hovedstad Hobart, og i den sidste time er vi kommet stadig dybere ind i en tilsyneladende uendelig skov. Den er befolket af sære lyde, meterhøje bregner og enorme mosgroede træer med lange lianer dinglende fra en top, som vi ikke har mulighed for at øjne gennem det tykke bladhang, der ligger som et tag over hele området. Til sidst må vi stige ud af bilen, og vi går langs en smal sti i en halv time, før vi betaget kigger op i luften. “Her står de højeste løvtræer i verden. Flere af dem er 100 meter. Desværre blev det højeste af træerne fældet for nogle år siden,” fortæller lederen af ekspeditionen, tasmaneren Geoff Law, der til daglig fungerer som kampagnekoordinator hos den verdensomspændende organisation, The Wilderness Society’s afdeling i Hobart. Han peger over mod en nærliggende bakketop. “Det var ellers lidt af en happening, vi lavede for at bevare det. Vi pyntede det som et juletræ med lysende guirlander og en stor strålende stjerne i toppen.” Vi kigger op. Der er svimlende højt til trækronerne. Langt oppe anes en platform. “Det er lykkes os at bevare et pænt stort område efter, at vores aktivister opholdte sig på den platform, I kan se deroppe. Det var ikke let,” siger Geoff Law. “Vi måtte snige os herud i ly af natten med strømgenerator og det øvrige udstyr. På skift har vi siddet der sammenlagt et helt år døgnet rundt.” SAD ET HELT ÅR I EN TRÆTOP

På Tasmanien, den store ø syd for det australske hovedland, ligger et af verdens sidste store områder med uspoleret, tempereret regnskov. Men idyllen er stærkt truet af omfattende skovfældning. Miljøorganisationen The Wilderness Society kæmper en indædt kamp og tager utraditionelle midler i brug for at bevare regnskoven og samtidig styrke turisterhvervet. I 12 måneder har de på skift siddet vagt i trækronerne på verdens højeste løvtræer. Kongen af Eukalyptus Geoff Law har viet foreløbig de sidste tyve år af sit liv på at redde kæmpetræerne her i Styx Valley fra udslettelse, og faktisk har han og resten af det tasmanske Wilderness Society allerede ﬂere succeser bag sig i form af fredede naturreservater. “Det enorme juletræ blev vist i nyhederne over store dele af verden, og det var i en periode med til at forhindre skovhuggerne i at fælde vores enestående træer.” Geoff Law forklarer videre, at regnskovstræerne er over 400 år gamle og huser et væld af sjældne dyr, der er enestående for den tasmanske fauna. Vi kalder dem for kongerne af eukalyptustræerne eller blot “the giants”. Men slaget om Styx Valley er langt fra vundet. Selv om man har svært ved at fatte det, når man forcerer det grønne regnskovsparadis med væltede, mosbevoksede kæmpestammer, træer med en omkreds på næsten tyve meter, kæmpebregner og lianer, rislende ﬂoder og fossende vandfald, så har det lokale styre i staten Tasmanien udlagt netop dette område til total rydning, og den australske regering i Canberra blander sig ikke i slige småting,

Flodidyl i et af de områder, der er lagt ud til total rydning og afbrænding.

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 23

for også i hovedlandet foregår uhyrlige overgreb på den oprindelige natur. “Metoden bliver kaldet renfældning og afbrænding. Alle træerne i området bliver væltet med bulldozere, de brugbare stammer slæbes væk med store kædetræk, og resten bliver så overhældt med en slags napalm fra helikoptere og brændt af. De store, gamle træer splintrer i stumper og stykker og kan slet ikke anvendes til noget efter fældningen. De ender som ubrugeligt trækul,” forklarer Geoff Law. “Derefter sår man enten plantagetræer eller såkaldt nyskov, men de store træer kommer ikke tilbage, for nyskoven bliver fældet efter 40-80 år, og den giver slet ikke dyrene de rette muligheder for at overleve. De gamle træer er fulde af huler og sprækker, som er uundværlige for sjældne dyr som den tasmanske sugar glider – et lille pungdyr, der kan svæve fra træ til træ som et ﬂyveegern – eller den tasmanske djævel – et lille rovdyr, der også kun ﬁndes på øen og kun i de afsides områder, forklarer Geoff Law.

24 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

Verdens fineste træsorter Ifølge de officielle tal fra den statslige skovforvaltning fældes der over fem millioner tons træ på Tasmanien om året alene til eksport i form af træflis til den japanske papirindustri. Kun ti procent af det fældede træ bliver forarbejdet til tømmer, selvom der er tale om nogle af de ædleste og mest holdbare træsorter i verden. Men træindustrien er en stærk magtfaktor i det lille øsamfund, hvor der kun bor en halv million mennesker. Mange har traditionelt deres udkomme af træindustrien og har haft det i generationer, så miljøforkæmperne bliver af mange af de fastboende tasmanere betragtet som romantiske uromagere, der er ude på at tage brødet ud af munden på deres familier. “Træindustrien har forsvaret sig med bevarelse af arbejdspladser, men faktisk er det en dårlig forretning at ødelægge regnskovene. Der er masser af plads på øen til plantagedrift og traditionel skovindustri. Vi er jo ikke imod kommerciel udnyttelse af skovene som sådan. Men faktisk er selve skovdriften blevet så

Tasmanien i ﬂammer. I de gamle regnskove lever en række vilde dyr, der ikke ﬁndes andre steder i verden. Alligevel bomber myndighederne den 400 år gamle regnskov med napalm, så træindustrien kan udnytte jorden til nyskov. Men de gamle regnskovsområder er uerstattelige, mener regnskovsgruppen “The Wilderness Society”.

automatiseret, at kun en lille del af befolkningen efterhånden reelt er beskæftiget i den branche,” siger Geoff Law. Størstedelen af den oprindelige urskov er i dag fældet, og i dag er der kun 13 procent tilbage på øen.

Guldgrube for turistindustrien Geoff Law forklarer videre: “Efter træindustriens og statens planer vil der kun være 4,6 procent af den gamle regnskov tilbage i deciderede reservater om lidt over ti år, hvis der ikke bliver grebet ind, og det er alt for lidt til at understøtte de truede dyrearter, som trækker turister til i tusindvis. Det er netop et af vores væsentligste argumenter over for regeringen, men træindustrien har en meget stærk lobby og støtter også de mere bagstræberiske partier med store pengebeløb, så

det er stærke kræfter, vi er oppe imod, forklarer han. Men den tasmanske miljøbevægelse er ved at få gode kort på hånden. F.eks. er Tasmanien blevet udråbt af det amerikanske rejsemagasin North America’s Travel and Leisure til verdens tredje hotteste område ud af hundrede mulige for såkaldte økologiske turister. Folk, der vil ud i verden for at opleve uspoleret natur, og som gerne betaler store summer for det. “Japanerne betaler et meget lavt beløb pr. ton træﬂis, og som tømmer er de ældgamle træer fra regnskoven ikke noget bevendt. Men alene sidste år blev Tasmanien besøgt af 90.000 rejsende fra hele verden. Det var en forøgelse på 25 procent fra året før, så turisterhvervet er nu ved at overhale indtjeningen fra træindustrien. Ødelæggelsen af regn-

SAD ET HELT ÅR I EN TRÆTOP

skoven er allerede nu ved at blive en meget dårlig forretning for øsamfundet. Hvis træerne får lov til at blive stående uberørt, vil de derimod blive en guldgrube fremover både for den tasmanske turistindustri, for naturen og for alle de mennesker, der elsker at færdes i den,” siger Geoff Law.

Flemming Thomsen og Niels Seeberg arbejder som journalister ved Deadline Press.

De mosgroede træer er fulde af sprækker og huler, som dyrene gemmer sig i. De ældste træer har stammer med en omkreds på tyve meter. De tiltrækker turister, men som tømmer er de ikke meget bevendt.

En af de mange fabrikker på Tasmanien, der omdanner noget af verdens fineste tømmer til træflis for eksport til det japanske papirmarked. Flere træflisfabrikker er under opførelse, selv om prisen på træflis er meget dårlig i forhold til tømmerets egentlige værdi.

SAD ET HELT ÅR I EN TRÆTOP

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 25

Bæredygtig udvikling skal bygge på initiativrige mennesker Tekst og foto: Gitte Jakobsen

Det er ikke meget, Namibias befolkning bidrager til den globale opvarmning og hullet i ozonlaget. Flertallet af namibierne har hverken råd til bil eller fjernsyn, og i takt med, at aids-epidemien tager til, reduceres antallet af år, den enkelte indbygger har mulighed for at forurene i. Således er gennemsnitslevealderen de seneste år faldet med 17 år. Alligevel fokuserer FNs tiår for uddannelse i bæredygtighed på rige såvel som fattige lande. Argumentet er, at overforbrug og affaldsproducerende livsstil kræver øget opmærksomhed overalt i verden. Det danskstøttede uddannelsesprogram SEEN (se boks side 19) har endnu et argument: “Miljøundervisning giver den bedste forudsætning for at indføre en pædagogik, der kan være med til at gøre eleverne til kritiske og handlekraftige individer,” siger Jesper Olsson Kristensen, der har arbejdet med den danske ulandsorganisation Ibis’ miljøundervisning i Namibia de ﬂeste af de 15 år, landet har været selvstændigt. I dag er han lærer på en skole i hovedstaden Windhoek. For ham handler miljøundervisning om mere og andet end bæredygtig udvikling: “Når man taler om undervisning for bæredygtig udvikling, er det ofte ud fra nogle bestemte teorier og allerede afprøvede metoder. Men det er imod miljøundervisningens natur at være deterministisk. Verden ændrer sig, og vi må hele tiden revidere vores måde at forholde os til vores omgivelser på. God miljøundervisning tager så-

26 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

FNs tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling er blevet skudt i gang dog uden de store fanfarer. I Namibia i det sydlige Afrika håber et dansk-støttet uddannelsesprogram at kunne bruge tiåret til andet og mere end bæredygtig udvikling. ledes udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk pædagogik, der er med til at skabe handlingskompetente børn, der kan tænke selv, og som kan gennemskue politiske, økonomiske og andre interesser.” Eller som lederen af miljøundervisningsprogrammet SEEN, Steve Murray, udtrykker det: “Miljøundervisning bliver som en sti, du kan bruge, når du vil lære folk at stille de kritiske spørgsmål. Hvor de ﬂeste andre fag standser ved faget, er miljøundervisningen overskridende, fordi der altid er nye spørgsmål at stille. Når en lærer én gang har oplevet det, er det som en lille revolution.”

Skolen og samfundet Når tankerne skal omsættes til praksis, kommer de til at ligne noget af det, vi kender fra god projektundervisning i danske skoler, bortset fra at udgangspunktet her er et ganske andet end i vores del af verden. Den namibiske skole blev under apartheid brugt til at fastholde sorte børn i en underordnet position, og namibiere – både voksne og børn – har svært ved at omstille sig til et modernistisk samfund, der har brug for initiativrige borgere. Alligevel forventes specielt ungdommen at kunne tage springet fra et traditionsbundet land-

brugssamfund byggende på århundredgamle værdier til et moderne samfund med individualisme og vægt på materielle værdier. Og de forventes at kunne leve i et vestligt inspireret demokrati, hvor man stiller spørgsmål ved autoriteter og dogmer. Et grundtræk ved den ny pædagogik, SEEN og andre projekter har været med til at introducere i Namibia, er, at de namibiske lærere og deres elever skal tillade sig selv at være nygerrige og stille spørgsmål. I SEENs efteruddannelsesprogram, arbejder den enkelte lærer på sin egen skole

med de temaer, der er vigtigst for netop hans eller hendes skole. Der er eksempler på skoler, der har fået en mærkbart bedre hygiejne, efter at børnene selv har fundet ud af, at det kan betale sig at bruge vand og sæbe. På en skole ﬁk eleverne til opgave at undersøge, hvorfor børnene hellere gik ud i “bushen” end brugte de dertil indrettede lokummer. Resultatet var ikke overraskende. Der var intet toiletpapir, og ingen vaskede hænder, for der var ingen steder at vaske dem. Nogle elever vidste ikke, hvordan man bruger et toilet og svinede gulvet

Støtte til miljøundervisning i Namibia (SEEN) I de seneste ﬁre år har den danske udviklingsorganisation Ibis på vegne af det namibiske undervisningsministerium afprøvet metoder til miljøundervisning. SEEN bygger på Ibis’ tidligere undervisningserfaringer i Namibia. I samarbejde med fagkonsulenter, skoleledere og lærere på 45 skoler, har projektet undersøgt, hvordan man kan – hjælpe skoler og lærere med at udvikle miljø- og tværfaglig undervisning – introducere koncepter, værdier og teorier om miljø og bæredygtighed – tilpasse og anvende undervisningsmaterialer. Målet er at “gøre vores skole til et bedre sted at leve, lære og arbejde”. Undervisningsministeriet i Namibia overvejer nu, hvordan erfaringerne kan bruges nationalt som led i tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling.

BÆREDYGTIG UDVIKLING SKAL BYGGE PÅ INITIATIVRIGE MENNESKER

Elever på Olukolo-skolen i Windhoek i Namibia har placeret en række sæbeholdere nær vandhanen. Formålet er at højne hygiejnen.

BÆREDYGTIG UDVIKLING SKAL BYGGE PÅ INITIATIVRIGE MENNESKER

På Olukolo-skolen er ﬂere elever aktive i skolens miljøklub. De passer blandt andet en lille planteskole, der sælger til lokalsamfundet.

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 27

Headline Headline Headline På Mayuni-skolen i Namibia har eleverne lavet skraldespande af gamle olietønder.

til, hvilket afholdt andre elever fra at gå på wc. Og der blev ikke gjort rent. Både skoleledelse, lærere og elever kastede sig over et projekt, der har ført til, at der i dag er mindre sygdom blandt eleverne. Ledelsens opgave var at sørge for, at hver klasse fik sit eget lokum, som eleverne på skift tager ansvaret for at gøre rent. Klasse -læreren sørger for, at der altid er vand og sæbe i klasselokalet, og eleverne har lært om hygiejne, bakterier og smitteveje. Men der er mange andre ting at tage fat på, når det handler om skolen og det omkringliggende samfund. Børn har lært matematik ved at finde ud af, hvor mange mennesker i deres område, der er smittet med hiv, og hvor stor en del af befolkningen de udgør. Andre har bygget solovne og samtidig lært om afskovning. De har regnet ud, hvor meget træ, der skal brænder for at få en tilsvarende energimængde som den, ovnen får fra solen. Andre skoler har påtaget sig at bruge de næste to år på at gøre deres skole til “et bedre sted at leve, lære og arbejde”. De har plantet træer, gravet fiskedamme, organiseret affaldsindsamling i lokalområdet, sørget for rene

28 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

wc’er og skaffet sæbe, så børnene kan vaske hænder.

Miljøbredden Mulighederne for at tilrettelægge en pædagogisk spændende miljøundervisning synes uendelige, men hvis programmet primært handler om at støtte børnene i at blive kritiske og initiativrige mennesker, kunne man så ikke have valgt et andet indhold end miljø? “Jo,” siger Jesper Olsson Kristensen i Windhoek. “Man kunne for eksempel have valgt et emne som menneskerettigheder, hvilket ville være relevant i et samfund, der for nyligt har sagt farvel til apartheid.” “Men miljø er godt, for bruger man den brede fortolkning, kan faget indeholde de ﬂeste emner af relevans for børnene og deres familier. Miljø handler om mennesker og deres tilværelse, og om hvordan vi som mennesker behandler både hinanden og de omgivelser, vi lever i. Og når vi bruger den fortolkning er andre vigtige emner som for eksempel hiv/aids, menneskerettigheder, fattigdom og demokrati alle en del af miljøundervisningen,” siger Jesper Olsson Kristensen. Altså er miljøet godt for pædagogikken, men spørgsmålet

er, om pædagogikken er god for miljøet? Altså om en pædagogik, der giver initiativet til børnene og er med til at gøre dem til kritiske samfundsborgere, automatisk vil betyde, at de vokser op som mere miljøbevidste borgere. “Der er ingen garantier,” erkender Anne Marie Melgaard, der i 13 år har efteruddannet namibiske lærere til at tænke miljø ind i deres undervisning. “Men miljøundervisning handler også om, at børn og voksne får selvtillid og begynder at tro på egne værdier. Hvis man her i Namibia er stolt over det, man er, behøver behovet for at eje materielle værdier og agere

som dem i Nord ikke at blive så stort. Måske er netop arbejdet med værdispørgsmål det vigtigste i miljøundervisningen. I Nord har undervisningen mistet værdibegrebet, hvilket har betydning for, at forbruget er så enormt,” mener Anne Marie Melgaard.

Gitte Jakobsen er freelancejournalist og har deltaget i Ibis’ miljøundervisningsprogrammer i Namibia.

FNs tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling På FNs verdenstopmøde for bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 blev en ny tilgang til bæredygtig udvikling vedtaget. Den bygger på økonomisk udvikling, social udvikling og beskyttelse af miljøet. Samtidig besluttede man at tilegne et tiår til uddannelse for bæredygtig udvikling med start i 2005.

BÆREDYGTIG UDVIKLING SKAL BYGGE PÅ INITIATIVRIGE MENNESKER

BOGNYT

Miljøet i medierne Anmeldt af Jens C. Pedersen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)

Vi var nogle, der havde mistanken i forvejen, men nu har vi fået dokumentation for sagen. En ny rapport fra Roskilde Universitetscenter (RUC) dokumenterer, at miljøet fylder mindre i avisernes spalter i dag end tidligere. Forfatterne har udvalgt fem emner: Drivhuseffekt, drikkevand, vandmiljø, truede dyrearter og GMO. De har set på dækningen af disse emner i ﬁre landsdækkende aviser: Politiken, Jyllandsposten, Berlingske Tidende og Information i årene 1997, 2000 og 2003. Herudover har forfatterne interviewet journalister fra de ﬁre aviser samt fra kildemiljøet. Rapporten viser, at dækningen af alle emner på nær truede dyrearter er faldet fra 1997 til 2003. Undersøgelsen viser også, at det er nogle andre emner, der kommer i aviserne i dag i forhold til 1990’erne. Berlingske Tidende har bevidst arbejdet med at bringe historierne tættere på læserne og nedprioriterer “bekymrede” historier. Noget tilsvarende er sket på Politiken, som har opprioriteret “oplevelsesstof” i stil med bæversafarier og optælling af edderkopper. Jyllandsposten

BOGNYT

har forsøgt at gøre drivhuseffekten nærværende med sin store satsning på “JP-Explorer”. Ikke overraskende skiller Information sig ud ved at insistere på at forbeholde sig “ret til at være bekymret, når det er nødvendigt”. Undersøgelsen blev fremlagt ved et offentligt møde på RUC. Her fortalte en lektor fra Gøteborg, at udsvingene i befolkningens interesse for miljø er internationale. Hun havde set den samme udvikling i Sverige og understregede, at nedgangen i befolkningens prioritering af miljøområdet startede i sidste halvdel af 1990’erne, altså før det danske regeringsskifte i 2001. Miljøministeren og ﬂere af de inviterede journalister stillede spørgsmålstegn ved mødets overskrift, “Fra dommedag til dyr med blød pels”. De fremhævede, at der stadig var spalteplads til f.eks. historien om skrotning af danske færger og om farlig kosmetik.

Mark Ørsten, Simon Andersen og Susanne Arpi. Miljøet i medierne. Roskilde Universitetscenter, 2005. 153 sider, 100 kr. RUC-bogladen.

CSR Kompasset Anmeldt af Annagrethe Ottovar

Den 15. juni lancerede økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) det elektroniske virksomhedsredskab www.csrkompasset.dk. CSR står for Corporate Social Responsibility, og i CSR Kompasset oversættes dette med “virksomheders samfundsmæssige engagement”. Formålet med CSR Kompasset er, som det hedder fra ministeriet, at give danske virksomheder “hjælp til at overholde etiske krav om miljø, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder”, og “at gøre det lettere for dansk erhvervsliv at udstikke en ansvarlig kurs i den globale økonomi”, herunder også for så vidt angår en virksomheds leverandører eller dens aktiviteter i f.eks. et udviklingsland. CSR Kompasset er udviklet i et samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder. Derudover har mange andre leveret skriftlige eller mundtlige bidrag, bl.a. Miljøstyrelsen og Red Barnet. Der er tale om et redskab med to søjler, beregnet på de situationer, hvor en virksomhed har brug for enten 1) en skriftlig CSR-erklæring om egen virksomhed (inden for et speciﬁkt CSR-område eller mere generelt), krævet af f.eks. en investor eller en kunde, eller 2) et skriftligt

CSR-kodeks, hvor det er virksomheden, der stiller krav til en leverandør. CSR Kompasset er omfattende men gennemgående instruktivt bygget op, let læseligt og let at gå til med et minimum af interneterfaring. Set fra en miljøvinkel kunne man nok anbefale et grundigt eftersyn for at sikre, at aspekter vedrørende eksterne miljøforhold er indeholdt på en ekspliceret måde alle relevante steder hele vejen igennem i kompasset, således som det synes at være tilfældet med eksempelvis menneskerettigheder. Det skal dog understreges, at CSR Kompasset er et stort skridt i den rigtige retning. Det er betydningsfuldt, at der fra erhvervslivet selv og dets ministerium i så omfattende grad sættes fokus på CSR-forhold – og tillige CSR som en vigtig konkurrenceparameter for den enkelte virksomhed. Netop dette vil uvægerligt medføre, at CSR Kompasset ikke blot bliver et nyttigt redskab i aktuelle situationer, men at det også kan bidrage til en langt større udbredelse af viden om og anvendelse af CSR-konceptet hos danske virksomheder.

www.csr-kompasset.dk

GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005 | 29

NYT FRA DET ØKOLOGISKE RÅD Ny runde af medlemshvervning Af Christian Ege, formand

Vi vil i den kommende tid gøre en fornyet indsats for at få ﬂere medlemmer af Det Økologiske Råd og abonnenter på Global Økologi. Vi er bl.a. i gang med at ringe rundt til medlemmer, som ikke har fået betalt kontingent. Næste nummer af Global Økologi bliver et temanummer om energibesparelser. Dette bliver trykt i et ekstraoplag, som sendes til alle biblioteker, gymnasier/HF, VUC-centre, højskoler, universitetsinstitutter m.v., som ikke allerede abonnerer, med opfordring til at gøre det.

Gratis eksemplarer af Global Økologi nr. 4 Abonnenter vil kunne bestille op til fem gratis ekstra-eksemplarer af næste nummer, som kan gives til venner og kolleger med opfordring til at abonnere. Kontakt os gerne allerede nu – så får du de ekstra eksemplarer, så snart Global Økologi nr. 4 udkommer. Vi vil samtidig trække lod om et antal præmier blandt såvel nye medlemmer som blandt de, som skaffer nye medlemmer. I september vil vi meddele, hvad præmierne bliver via Det Økologiske Råds elektroniske nyhedsmail, som man kan tilmelde sig på www.ecocouncil.dk.

KALENDER Solceller og energieffektivt byggeri 25. august kl. 9.30-17. Konference om bæredygtige boliger. Indlæg, plancheudstillinger m.v. Sted: Miljøkontrollen, Kalvebod Brygge 45, Kbh. Arr.: Solar City Copenhagen og Dansk Center for Byøkologi. Entré. (www.dcue.dk)

Nordisk parkkongres 24.-26. august. Tre dages nordisk konference i Odense med fokus på de grønne værdier i byen. Indlæg om de grønne områders betydning for kunsten, psyken, sociologien m.v. Ekskursioner. Arr.: Odense kommune, KVL m.ﬂ. Entré. (www.friluftsraadet.dk)

Bynært friluftsliv i Norden 26.-28. august. Nordisk konference for alle brugere af de grønne områder. Dagene vil være en varieret blanding af oplæg, debat og udendørsaktiviteter. Foregår i Odense i forlængelse af Nordisk Parkkongres. Arr.: Nordisk FriluftsNetværk. Entré. (www.friluftsraadet.dk)

Naturens dag 11. september. Danmarks Naturfredningsforening afholder Naturens dag med arrangementer over hele landet. (www.dn.dk)

Hvordan har naturen det? 22. september. Miljøtilstandsrapporten, “Natur og miljø 2005 “, udgivet af Danmarks Miljøundersøgelser, præsenteres ved et heldagsmøde i København. Eksperter vil præsentere rapportens konklusioner, og Miljøministeren vil fortælle, hvad disse konklusioner bør betyde for fremtidens miljøpolitik. Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, Kbh. (www.dmu.dk)

Forfatningstraktatsmøder aflyst Møderækken om forfatningstraktaten, som blev annonceret i maj-nummeret af Global Økologi, er aflyst pga. aflysningen af folkeafstemningen.

Miljø og energi til kommunalvalget Miljø- og energipolitik skal gøres til et vigtigt tema i kommunalvalget, som afholdes d. 15. november. Det Økologiske Råd arbejder på en stor rapport sammen med fagforbundet 3F om miljø, energi og beskæftigelse. Den vil i høj grad være målrettet imod kommunevalget, idet den vil pege på de mange muligheder for at forbedre miljøet, hvor man samtidig kan skabe jobs. Det gælder f.eks. naturgenopretning, forbedrede forhold for cykler og kollektiv traﬁk, renovering af nedslidte kloaker og øget satsning på energibesparelser og vedvarende energi. Rapporten udkommer sidst i september.

Det Økologisk Råds arbejdsgrupper Det Økologiske Råd har følgende arbejdsgrupper: energi og klima, landbrug, kemikalier, økonomi og traﬁk, og for nylig er nedsat en gruppe om bæredygtigt byggeri. Grupperne fungerer som sparringspartnere for sekretariat og bestyrelse, og i det omfang gruppemedlemmerne ønsker det, laver de også selvstændige projekter, herunder pressearbejde. Vi opfordrer medlemmer med særlig interesse for disse områder til at melde sig. Send en email til info@ecocouncil.dk.

30 | GLOBAL ØKOLOGI | AUGUST 2005

NYT FRA DET ØKOLOGISKE RÅD | KALENDER

PUBLIKATIONER Her på siden ses et udpluk af Det Økologiske Råds publikationer. En fuldstændig liste fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd eller fra www. ecocouncil.dk. De ﬂeste publikationer kan gratis læses eller downloades på hjemmesiden. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen.

NY Energibesparelser Det Økologiske Råds forslag til politiske initiativer. Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2005. 24 sider. Gratis.

NY Lavenergibygninger

Cykling, motion, miljø og sundhed Ved at cykle kan vi på én gang forbedre miljøet og folkesundheden. Af Thomas Krag, Christian Ege og Søren Dyck-Madsen, DØR m.ﬂ., 2005. 112 sider. 100 kr.

Bæredygtig udvikling Undervisning til folkeskolen om forbrug, livsstil og miljø. Af Rikke Lethare Nielsen, DØR, 2004. 32 sider. Gratis.

Fokus på EU's pesticidpolitik

Spar energi på huset. Af Henning Gül-

– og Danmarks muligheder for at påvirke den. Af Hans Nielsen, DØR,

denstein, DØR, 2005. 28 sider. Gratis.

2004. 48 sider. 30 kr.

Anbefalinger for bæredygtigt byggeri

EU's kemikaliereform – REACH

Hvis de rigtige løsninger vælges, kan byen fungere bedre samtidig med et lavere energi- og ressourceforbrug. Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2005. 34 sider. Gratis. En baggrundsrapport (101 sider) kan hentes fra www.ecocouncil.dk

Kan EU håndtere skadelige kemikalier? Af Sidsel Dyekjær, DØR, 2004. 16 sider. Gratis.

Traﬁk og luftforurening i Europa EU kan gå i spidsen for at begrænse traﬁkkens forurening. Af Christian Ege, DØR, 2004. 20 sider. Gratis.

Bestillingskupon

Frankeres som brev

Jeg ønsker:

Almindelig

Stud./ledig/pens.

abonnement på Global Økologi (5 numre om året)

225 kr.

150 kr.

medlemsskab af det Økologiske Råd*

125 kr.

70 kr.

både abonnement og medlemsskab

295 kr.

175 kr.

Sæt kryds hvis du er

studerende,

arbejdsledig eller

pensionist

Jeg ønsker at give et gavebidrag til Det Økologiske Råd på: kr. Jeg ønsker at bestille følgende publikationer: Beløbet indbetales: til konto 8401 1014176

vedlagt som check

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Global Økologi

Navn

c/o Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

Adresse Postnr. og by

Tlf.

E-mail

*Støt en vigtig stemme i miljødebatten og få samtidig tilbud på udgivelser og arrangementer, få Rådets nyhedsbrev tilsendt pr. e-mail og få adgang til generalforsamling og til at deltage i arbejdsgrupper mm.

Afsender Global Økologi c/o Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

Maj 2004

magasinpost

Oktober 2004

December 2004

Marts 2005

Maj 2005

Global Økologi udkommer næste gang i oktober, bl.a. med et tema om energibesparelser.

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året