Global Økologi nr. 3, 14. årgang 2007

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL ØKOLOGI

nr. 3 | 14. årgang | SEPTEMBER 2007

tema

Energi og klima – holder løfterne?

En visionær energistrategi – hvornår?

Lidenskab for ikke-forbrug EUs klimapolitik – fup eller fakta?

Myter om a-kraftens renæssance

INDHOLD 4 Bilindustrien giver klimaet baghjul Af Bo Normander, forsker, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet

6 Energisiden der sparer TEMA:

Besparelser i boliger efterlyses Det er langt fra trendy at bo i et lav-energihus. Måske er det det, der mangler? Der er store energibesparelser at hente i byggeriet, men der sker ikke nok.

Læs baggrunden for at regeringens energispareplan ikke virker, s. 11

7 TEMA: Energi og klima – holder løfterne?

8 Får vi en fremsynet dansk energistrategi?

Af Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder, Det Økologiske Råd

11 Energibesparelser i boliger efterlyses Af Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder, Det Økologiske Råd

14 Albertslund sparer på energiforbruget Af Ian Chridland og Hans-Henrik Høg, Albertslund Kommune

16 Købehavn som miljømetropol Af teknik-og miljøborgmester Klaus Bondam, Københavns Kommune

18 Penge er ingen vejviser Af redaktør Tina Læbel

TEMA:

EUs energi- og klimapolitik – fup eller fakta?

Begejstringen var stor, da de europæiske politikere i marts i år vedtog bindende mål for nedbringelse af drivhusgasser. Holder begejstringen om et afgørende gennembrud på miljø- og energiområdet?

Læs analysen s. 24

20 Regeringens initiativer på energiområdet Af redaktør Tina Læbel

22 Ligger Danmark pludselig i læ?

Af journalist Marianne Hartz Thomas, Livingwords

24 EUs energi og klimastrategi – fup eller fakta?

Af Jørgen Henningsen, seniorrådgiver ved European Policy Center. Tidligere direktør i Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Miljø og chefrådgiver for Europa-Kommissionens General-

direktorat for Energi og Transport

28 Lidenskab for ikke-forbrug Af skuespiller og forfatter Robert Llewellyn

30 Myterne om a-kraftens renæssance og CO2-neutralitet Af Niels-Henrik Hooge, redaktionsmedlem, Global Økologi

32 Mission to China Mission to China Hvordan får vi kineserne til at tage hensyn til natur og sundhed i produktionen? Følg med, når et EU-team tjekker op på overskridelser af kemiske stoffer i køkkenredskaber.

Af Xenia Thorsager Trier, kemiker, Fødevareinstituttet og medlem af Global Økologis redaktion

36 Boganmeldelse 38 Nyt fra DØR 40 Mus kan lugte drivhusgasser

Læs den personlige beretning s. 32

Global Økologi nr. 3, 14. årg., september 2007 / Redaktion | Tina Læbel (ansv.), Marianne Hartz Thomas, Katrine V. Køber, Bent Kristensen, Bo Normander, Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen, Bendt Ulrich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, Kåre Press-Kristensen, Niels Henrik Hooge, Rui H. Serzedelo / Layout: Eg&Fjord / Udgiver: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh N. Tlf. 3315 0977, fax 3315 0971, info@ecocouncil.dk, www.globalokologi.dk / Global Økologi samarbejder med bl.a. The Ecologist og Politische Ökologie og udkommer fire gange årligt. / Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er angivet. / Tryk: Svendbog Tryk / Papir: Reprint 90g, FSC godkendt / Forside: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen/Schiller / Næste deadline 15. oktober 2007. Næste nummer udkommer december 2007 / Global Økologi | forfatterne / ISSN 0909-1912 / Global Økologi er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidlerne

2 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

©

indhold

Foto: Lars Sundshøj

TEMA: Energi og klima – holder løfterne?

For næsten et år siden deklarerede statsminister Anders Fogh Rasmussen en omlægning af den danske energiforsyning væk fra fossile brændstoffer. Hvordan er det gået? Global Økologi ridser hovedpunkterne op i en endnu ikke vedtaget dansk energistrategi. Vi spørger om hvor-

vidt øgede bevilliger til energiforskning har givet et løft. Hvorfor vi trods løfter, stadig ikke opstiller nok vindmøller. Vi besøger danske kommuner med store visioner på energiområdet og afslutter med ’en tur til EU’ – Kan EU opfylde de ambitiøse krav og vil de? Læs mere i temaet.

Skatteudspil er ikke grønt Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd

Christian Ege formand, Det Økologiske Råd

leder

Den 21. august i år fremlagde regeringen sit skatteudspil som en grøn reform. Personskatterne skal sænkes med 10,5 mia. kr. om året, hvoraf en meget stor del af finansieringen skal komme fra øgede grønne afgifter. Men det er ikke tale om en grøn skattereform. Der er blot tale om at genindføre indeksreguleringen fra SR-regeringens tid, en regulering som VK-regeringen afskaffede i 2001.

En indeksregulering af elafgiften, som i dag er 57,6 øre/kWt vil næste år give en stigning i størrelsesordenen 1 øre. For småt til at det kan få nogen adfærdsændrende effekt. Der er således hverken tale om relativt stigende energipriser eller om at genoprette energiafgifterne til det niveau, som de ville have været, hvis reguleringen var fortsat efter 2001.

Vi har brug for langt mere vidtgående initiativer, hvis Danmark skal være foregangsland på miljø- og energiområdet. En skattereform er grøn, når der sker en overflytning af en væsentlig del af beskatningen fra arbejdsindtægt til skat på forurening og brug af fossil energi. Samtidig skal det sikres, at de lavere indkomstgrupper får fuld kompensation for de øgede grønne afgifter. I regeringens nye udspil gives derimod langt de største skattelettelser til de højeste indtægtsgrupper.

I dag er erhvervslivet fritaget fra de fleste energiafgifter og betaler blot CO2-afgift, de har dermed en lavere økonomisk tilskyndelse til at spare på energien end de private husholdninger. Det ses for eksempel i supermarkeder, hvor de fleste ikke har låger for deres opretstående kølediske – et tydeligt

udtryk for, at de ikke regner energiforbrug og prisen herpå for vigtigt. Det er sjældent man i private hjem ser køleskabe uden låger! Der er med andre ord brug for, at erhvervene skal betale de samme energiafgifter som private husholdninger.

Byggeri og eksisterende bygninger er en anden af de helt store energislugere, hvor der samtidig er rigtig gode muligheder for at spare. For eksempel er den tidligere Stenløse, nu Egedal, foregangskommune, idet den stiller krav om lavenergibyggeri på kommunale udstykninger. Men endnu vigtigere er det, at det eksisterende byggeri energirenoveres. Et typisk hus i den bestående bygningsmasse bruger mindst dobbelt så meget energi, som et hus opført efter kravene i Bygningsreglementet fra 2006 eller fire gange så meget som de bedste lavenergihuse, kaldet lavenergiklasse 1.

Det Økologiske Råd har netop udsendt hæftet ’26 forslag til fremme af energibesparelser i boliger’ (se også s. 38). Det peger på en lang række barrierer for energibesparelser, som kunne mindskes gennem ændring af regler. For eksempel virker ejendomsskatten hæmmende på lavenergibyggeri, idet man betaler skat efter husets bruttoareal, som er større på grund af tykke mure.

Sådan er der en lang række tiltag, som bør tages, hvis politikerne reelt ønsker, at Danmark skal være et foregangsland på miljø- og klimaområdet.

Det er på tide at dreje supertankeren – hvis vi skal have noget at vise frem, når vi får besøg af den ganske verden til Klimatopmøde i København i 2009.

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 3

Kort nyt

Bil-industrien giver klimaet baghjul

Forsat stop for kommerciel hvalfangst I slutningen af maj var der møde i Den Internationale Hvalfangstkommission. Her stemte et flertal for et fortsat stop for kommerciel hvalfangst. En række hvalfangstvenlige lande med Japan i spidsen pressede ellers på for at få løftet forbuddet mod

Danskerne gør som resten af verden: Kører mere og mere i bil. Den globale bilpark vokser og skønnes nu tæt på en milliard køretøjer!

fangsten, men med stemmerne 37-4 blev forslaget ikke vedtaget. Kilde: Greenpeace

Pygmæelefanter truet Påtrængende oliepalmeplantager og aggressiv skovrydning truer pygmæelefanter, der er en unik art i de Af Af Bo Normander, forsker Dan-

tætte tropiske skove i Borneo, Malaysia. Populationen er nu

marks Miljøundersøgelser ved Aarhus

nede på under 1500 elefanter.

Universitet

Det er skovrydning til fordel for oliepalme-plantager og udvidelse af menneskelig beboelse, der indskrænker dyrenes traditionelle fodermuligheder og ynglepladser.

Kilde: Worldwatch Institute

Kina tager tiltag til renere floder Kinas største miljøautoritet Statens Miljø Beskyttelses Administration (SEPA) har besluttet at annullere godkendelsen af alle nye industrielle projekter i 13 byer langs fire store floder. Det drejer sig om floderne Hai, Huai, Yangtze og Yellow, der alle er alvorligt forurenede. SEPAs vicepræsident udtaler, at det er bydende nødvendigt at opstille en mekanisme, der går på tværs af sektorer og ministerier, som kan forebygge og kontrollere forurening i Kinas store floder.

Kilde: Worldwatch Institute

Verdens bilproducenter har trykket gaspedalen i bund og producerede sidste år flere biler end nogensinde tidligere. Ifølge dugfriske tal fra Worldwatch Institute kom der 67 millioner nye biler på gaden i 2006 (Figur 1).

Heraf var næsten 20 millioner firehjulstrækkere og varebiler. Det skønnes, at den globale bilpark nu er tæt på at runde en milliard køretøjer.

Mens den globale bilproduktion steg med fire procent sidste år, øgede Kina sin produktion med 30 procent og overhalede derved Tyskland som den tredje største producent i verden. Med ni millioner biler på gaden i Kina, har kineserne dog langt op til niveauet i Vesten, men der ventes en eksplosiv udvikling i salget de kommende fem år.

Vestlige forbrugeres nære forhold til bilen er ved at blive et globalt fænomen, og det er dårlig nyt for planetens tilstand. Næst efter fly udgør biler den trans-

4 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

portform, der udleder mest CO2 pr. personkilometer og derved bidrager mest til de globale klimaforandringer. I gennemsnit er en bils energiforbrug fem gange højere end togets. Bilerne skaber ligeledes trængsel og luftforurening i byerne, og årligt dør tusinder af mennesker verden over i trafikuheld og af forurening.

I mange lande – både rige og fattige – udgør transporten den sektor, hvor forureningen vokser hurtigst. På trods af en øget miljøbevidsthed hos forbrugerne og forskellige regeringers initiativer er det ikke lykkedes at forbedre bilernes brændstoføkonomi væsentligt.

Danskerne kører længere Den danske bilpark øges også år for år. Salget af nye personbiler herhjemme steg sidste år med fem procent, og for blot få måneder siden rundede bilparken historiske to millioner. På ti år er det kommet 16 procent flere

biler på de danske veje. Samtidig kører danskerne længere og længere. Transportarbejdet for personbiler er steget med 40 procent siden 1980 og mere end fordoblet for firehjulstrækkere og varebiler i samme periode (Figur 2). Det fører til en kraftigt stigende udledning af CO2 og øget luftforurening og trængsel i de større danske byer.

Med ca. fire biler pr. ti indbyggere, er Danmark blandt de mest bilafhængige lande i verden kun overgået af USA og enkelte andre europæiske lande.

Hvis kineserne skulle have lige så mange biler som danskerne, skulle der 490 millioner flere biler på gaden, hvilket svarer til verdensproduktionen af personbiler i 2006 ganget med ti!

Statistikkerne afspejler, at ønsket om øget mobilitet er stærkt rodfæstet og har global karakter.

Kørelysten vinder over hensynet til det globale miljø. Det gælder også i Danmark, hvor beslut-

Foto: P. Wei

Kort nyt Øko-tomater er sundere En stor undersøgelse viser, at økologiske tomater indeholder næsten dobbelt så mange

Verdensproduktion af biler 1950-2006

flavonoider som konventionelt avlede. Flavonoider menes at kunne forebygge hjerte-karsygdomme og endog kræft og demens. Forsøget har løbet over ti år, og i følge eksperter ved Livsmedelsverket i Stockholm er der foretaget et grundigt studie, hvor man har taget højde for en mængde fejlkilder.

Myndigheder fremmer afskovning De brasilianske myndigheder

Transportarbejdet for biler i Danmark 1980-2005

beskyldes for at give tømmerfirmaer ret til at fælde og ødelægge store arealer med værdifuld regnskov for derefter at fordele de afskovede

ningen om at bygge en Femernbilbro vil sende Danmarks CO2 -udslip yderligere i vejret. Det øgede udslip vil komme fra både anlægsfasen, der er meget energitung, og den øgede biltrafik, når broen står færdig.

Det kræver radikale ændringer at skabe en mere bæredygtig trafik. I Danmark kunne første skridt være at aflyse Femernbroen, indføre kørselsafgifter og udbygge den kollektive trafik. Teknisk er det ikke svært, når blot den politiske vilje er til stede. Tidspunktet nærmer sig, hvor hensynet til planeten må veje tungere end hensynet til menneskets kærlighed til bilen. bo@normander.dk Global Økologi har i næste nummer tema om trafik. Hvorfor elsker vi bilen så meget? Er det her ’familienDK’ endelig samles? Hvordan imødegår vi en fortsat stigning i bilindustrien, til gavn for miljøet?

arealer til fattige borgere som led i et af regeringens sociale programmer. En genhusning der lige så godt kunne finde sted på i forvejen afskovede områder. Brasilien er verdens fjerde største udleder af drivhusgasser, især på grund af afskovning. Kilde: Greenpeace

Fairtrade-salg stiger Sidste år brugte forbrugere verden over cirka 12 milliarder kr. på Fairtrade-mærkede Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

produkter. Det er en vækst på 41 procent i forhold til 2005,

Figur 1 øverst viser verdensproduktionen af biler (personbiler øverst, varebiler og firehjulstrækkere nederst) fra 1950-2006. World Watch Institute skønner, at der i 2006 samlet kom 67 millioner nye biler på gaden.

oplyser Max Havelaar Dan-

Figur 2 viser transportarbejdet for biler i Danmark fra 1980 til 2005. Transportarbejdet for personbiler er steget med 40 pct. siden 1980 og med mere end 100 pct. for firehjulstrækkere og varebiler i samme periode.

procent) og te (41 procent).

mark. Den største vækst er sket inden for salg af kakao, med en stigning på 93 procent. Herefter følger kaffe (53 Udviklingen har især været markant i Storbritannien, hvor bl.a. kæden Marks & Spencer har omlagt hele sit te- og kaffesortiment til Fairtrade.

Kilde DR

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 5

energisiden der sparer

Energi og klima – holder regeringens løfter?

Kør for klimaet!

Statsministeren fremsatte i 2006 et langsigtet mål om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. I samarbejde med Det Økologiske Råd afholder SGT nu et seminar om dette mål. Seminaret vil – med baggrund i regeringens energistrategi fra januar 2007 såvel som de igangværende politiske forhandlinger om strategien – forme sig som en høring med et dommerpanel, der ud fra oplæggene skal afsige en ’dom’ over, hvorvidt energistrategien lever op til det langsigtede mål.

Oplæg ved Hans Henrik Lindboe (EA-energianalyse), Tarjei Haaland (Greenpeace), Søren Dyck-Madsen (Det Økologiske Råd), Jørgen Nielsen (Vattenfall).

Sted: IDA, Kalvebod Brygge 31, København Pris: Kr. 300,- dog 200,- for medlemmer af IDA/DØR og 100,- for stud./pens.

Tilmelding senest 21. september på ida.dk (Arr. nr.: 71625)

Fotos af ballon: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen/Schiller

Torsdag den 27. september kl. 13-17

Den 22. september har du mulighed for at cykle til fordel for et bedre klima og miljø. Turen starter i Holbæk kl. 10 ved kulturkasernen og ender i København. Hvis man ikke har mulighed for at cykle hele turen, kan man støde til i Roskilde eller møde op foran Christiansborg ca. kl. 17, hvor der er taler og musik. Det er initiativet BÆREDYGTIGHED NU, der står bag.

Se mere på: http:// cykeldemo. blogspot. com/

Fyr rent!

Fra 1. juli 2007 er det lovpligtigt, at alle brændeovne der sælges i Danmark, udstyres med det europæiske CE-mærke, hvor det fremgår hvor meget ovnen varmer, hvor meget CO den udleder og hvor godt udnyttelsen af brændslet er.

foto: Asgård

Brancheforeningen Danske Producenter af Pejse og Brændeovne, DAPO, har indsendt ansøgninger fra alle medlemmer (svarende til 75% af det danske marked) om at få miljømærket Svanen på deres ovne. Miljøstyrelsen antager at hver femte brændeovn herhjemme bruges forkert, er for gammel eller for dårlig. Kilde: Tænk

Antallet af brændeovne vokser støt i Danmark. Energistyrelsen og Teknologisk Institut skønner, at der er cirka en halv million ovne i landet. Forbrugerbladet Tænk har testet brændeovnes miljøpåvirkning og virkningsgrad (juli-aug 2007) God råd om fyring: www.taenk.dk eller www.mst.dk

6 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

Klub 1000 – en elhjælper Der er muligt at holde sit elforbrug på 1.000 kWh pr. person om året (ekskl. elvarme) uden at give afkald på lys, fjernsyn, computer og hårde hvidevarer. Det mener Elsparefonden, som har oprettet Klub1000 – her er hjælp at hente til dig, der gerne vil kortlægge og ændre dine elvaner.

Lige nu er det gennemsnitlige forbrug pr. dansker 1.500 kWh om året. Et forbrug på kun 1.000 kWh kræver, at apparater og lamper kun er tændt, når de bruges, og at der indføres energieffektive apparater, der har den bedste totaløkonomi gennem hele levetiden.

Du kan melde dig ind på Elsparefondens hjemmeside og komme i gang med at spare på strømmen! www.elsparefonden.dk

Over en halv million københavnere leverer årligt cirka 400.000 tons affald, som her på Amager Forbrænding omdannes til el og varme

Foto: Tina Læbel

GLOBAL ØKOLOGI TEMA 3 - 2007

Energi og klima – holder løfterne?

52 millioner tons CO2 udledte Danmark i 2005, eller sagt på en anden måde; hver dansker udledte i gennemsnit cirka 10 tons CO2. Det giver os en flot plads i superligaen, blandt de 25 landes indbyggere i verden, der forurener mest. Det er næppe det, vi som nation er allermest stolte af – og den danske regering har da også bebudet, at vores energiforsyning skal omlægges.

– Vi skal simpelthen skabe os det mål, at Danmark skal være fuldstændig uafhængigt af fossile brændstoffer. Ingen kul, ingen olie, ingen naturgas, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen for cirka ét år siden. – og hvad er der så sket i det forgangne år?

Det kigger Global Økologi nærmere på i dette nummer.

Vi ridser indholdet op i forhandlingerne om en kommende energistrategi. For til trods for visionære mål, så har Danmark pt. ingen overordnet energistrategi. Vi ruller den historiske løber ud – hvad har der været af udspil, og hvor står vi i dag?

Hvordan står det til på vindmølle-området? – Hvad skal der til for at regeringen kan opfylde egne mål om 30 procent VE fra vindmøller? Og hvad er status på energiforskningen – har den fået et løft efter at de offentlige bevillinger er sat op?

Vi tager også på tur rundt i Danmark på jagt efter kommuner, der tør gå foran med visioner på energiområdet – det gælder for eksempel i Albertslund, hvor de sætter en ære i, at renovere huse, så energivenligt som muligt. Eller Frederikshavn højt mod nord, der har sat sig det ambitiøse mål, at blive 100 % VE-by.

Fra Danmark tager vi springet til EU, der i marts vedtog bindende mål, blandt andet for niveauet af vedvarende energi i 2020. Et meget ambitiøst mål, mener vor skribent, der frygter, at det er for urealistisk og derfor vil blive opgivet undervejs.

At problemerne med vores energiforbrug og de konsekvenser det har for klimaet er store, skal ikke gøre os handlingslammede. Det kan nås, hvis vi vil. Vi afslutter med et par gode råd, til hvad du kan gøre for at neutralisere dit kuldioxidudslip – og opfordrer dig til at tilmelde dig Det Økologiske Råds seminar ’Energi og klima – holder regeringens løfter’. Se side 6.

Venlige hilsner og god læselyst.

Redaktionen Temaet er støttet af: Europanævnet og Energisparepuljen

TEMA ENERGI OG KLIMA – HOLDER LØFTERNE?

Får vi en fremsynet dansk energistrategi?

Et år efter statsministerens visionære udspil om selvforsyning med miljørigtig energi, har regeringen stadig ikke vedtaget en overordnet energistrategi. Oppositionen kritiserer udspillene for at være for svage. Det Økologiske Råd byder ind med virkemidler.

Af Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder Det Økologiske Råd

Primo august 2007 har Danmark stadig ingen overordnet energistrategi eller energiplan.

SR-regeringens energiplan fra 1996 Energi 21 blev i praksis taget af bordet uden fremlæggelse af en ny plan, da VKregeringen trådte til i 2001. Herved standsede regeringen den planlagte vindmølleudbygning, den offentlige forskningsindsats blev halveret og hele energiområdet blev mere eller mindre sat på stand by.

I 2003 fremkom regeringen med en såkaldt ’Omkostningseffektiv klimastrategi’, som handlede om hvorledes Danmark skulle klare vores forpligtelse til at reducere udledningerne af drivhusgasser med 21 procent i 2008-2012 i forhold til 1990.

Klimastrategien byggede hovedsageligt på teoretiske økonomiske beregninger, og satte loft over hvilke initiativer til reduktion af udledningen, som skulle iværksættes, idet kravet var en omkostning under 120 kr./ ton reduceret CO2 . Manko over dette beløb kunne klares med kvotekøb.

Klimastrategien kom dog ikke til at betyde noget særligt, og blev i juni 2005 erstattet af endnu et udspil fra Regeringen Energistrategi 2025. Denne byggede stort set på, at al videre dansk udbygning af energisystemet kunne klares af markedskræfterne, når nu EUs CO2 kvotesystem var på plads. Energistrategi 2025 blev allerede i 2006 – mindre end et år efter – erklæret for ’forældet’ også af regeringspartierne.

8 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

Fossilfri udmelding Ved Folketingets åbning 2006 kom Statsministeren så med sin melding om, at Danmark på længere sigt skal være uafhængig af fossile brændsler.

Gennem hele 2006 blev flere udkast til en ny energistrategi fremlagt internt i Regeringen, men interne uenigheder om energipolitikken og manglende tilpasning til Statsministerens udmelding og voksende ambitioner på EU niveau fik tiden til at gå, faktisk helt frem til morgenen den 19.1.2007, hvor regeringen internt havde sidste diskussion om fremlæggelse af en ny energistrategi En visionær dansk energipolitik. Denne strategi bestod i første omgang af en syvsiders uunderbygget tekst, og er i månederne herefter blevet suppleret med baggrundsinformation om bl.a. beregningsmetoderne bag strategien. Disse beregningsmetoder om samfundsmæssig rentabilitet er siden kritiseret af ganske mange fagøkonomer for at bygge på ubrugelige forudsætninger.

I juni 2007 blev der så endelig påbegyndt forhandlinger mellem regering, støtteparti og opposition for at om muligt at nå et kompromis om en anvendelig fremsynet dansk energiplan/strategi.

Mål skal kickstarte Regeringen fremlagde den 19. januar 2007 sin langsigtede energipolitik: En visionær dansk energipolitik 2025. Udspillet beskriver regeringens energipolitiske mål frem mod

år 2025 og de initiativer, som skal iværksættes for at nå målene. Udspillet følger op på Energistrategi 2025, fra juni 2005.

Udspillet fastsætter mål for: > reduktion i anvendelsen af fossile brændsler – 15 procent i forhold til i dag > andelen af vedvarende energi – forøges til mindst 30 procent af energiforbruget i 2025 > den årlige energispareindsats – forøges fra 1,15 til 1,25 procent > en styrket indsats for forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier > anvendelsen af biobrændstoffer til transport – 10 procent i 2020 Målene skal ifølge regeringen ses som første skridt hen imod regeringens langsigtede vision om at gøre Danmark helt uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas.

Svage mål et skridt tilbage Disse målsætninger er blevet kritiseret fra mange sider for at være for svage i forhold til klimaproblemet, EU og den fremadrettede del af dansk erhvervsliv. Målsætningen kan nogenlunde oversættes til en 15 procents reduktion af CO2 udslippet fra 2006 til 2025, og det vil derfor være klart utilstrækkeligt til at opfylde de reduktionskrav, som Danmark kan forvente at få ved EUs fordeling af nationale forpligtelser for perioden efter 2012.

Ambitiøse mål

for energi

ngsigos det meget la > Vi skal sætte ængige af fh ua lt iver he tede må, at vi bl kul. olie, naturgas og vikling af nye i forskning og ud ub sk e tt ler, sæ al > Vi sk obrændstof til bi int, men også bi Br . er r ld fo ki gi af r er en r fødevare or vi ikke br ænde vel at mærke, hv lerne. at putte det i bi af vedvart sat udvikling ambitiøst på fo rne fro > Vi skal satse bl andt ntløbe lerede i dag er vi rende energi. Al i verden. er måske det gief fekt iv itet. Vi er en på e ts sa > Vi skal . Over de sidste ive land i verden kt ffe -e gi en er en mest d 50 procent ud onomi vokset me øk k ns da er år 25 t er vokset. at energiforbruge ndsmøde sep Kilde : Venstres La .

06 tingets åbning 20

t. 2006. Målene

gentaget ved Fo

lke -

Vi mangler m idler, der virker > Juster ing af af regning fo r indstrøm. Danm ark har lavest e af regningspr is for vind-el i EU . > Biomasse til kraf tvar mep ro du kt ion er fort sa for dyrt. t > Afgif tsænd ringer, så varm epumper med lager kan anve varmendes centralt og lokalt med fleksibilitet i et el-system m ed meget mer vindstrøm. e > Kravet til energibesparel ser må skærpes der skal oprett , og es en Varmespa refond. > Kørselsafgi fter og grønne re registrering i transpor ten. safgif t > Lettere og mere fordel ag tige lån til en novering af så ergire vel én- som fle rf amilieboliger of fentlige bygn og inger.

Det Økologiske

> 15 procents reduktion af fossile brændsler fra i dag til 2025 vil svare til et fossilfrit Danmark omkring år 2115.

Regeringens bæredygtighedsstrategi fra 2002 talte da også om et pejlemærke med 50 procent reduktion af CO2 udslippet i løbet af en generation (= 2027). Det nye mål er klart svagere. > En forøgelse af VE fra 15 procent i 2006 til 30 procent i 2025 vil være en sænkning af udbygningstakten med VE i forhold til de foregående ti år. > Kravet om 10 procent biobrændstoffer i transportsektoren kritiseres fra mange

Råd – læ s mere

på www.ecocou

nc il.dk

sider som ubæredygtigt og i værste fald klimaskadeligt, idet det kan føre til mere skovfældning i ulandene. > Der er ingen yderligere krav til transporten.

Oppositionens udspil Over for regeringens udspil står en opposition bestående af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF, som i høj grad bygger på forarbejde foretaget af bl.a. Ingeniørforeningen i Danmark, Vindmølleforeningen, Teknologirådet og Vindmølleindustrien ved EA Energianalyse.

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 9

Oppositionen fremlagde på sit pressemøde den 14. juni i år, at man gik efter: > CO2 udslippet skal være halveret i 2025 i forhold til 1990. > Danmark skal i EUs byrdefordeling for reduktioner efter 2012 påtage sig at reducere 40 procent i 2020 i forhold til 1990. > Bruttoenergiforbruget skal sænkes med 1 procent om året – ikke blot fastholdes. > Energibesparelser og udbygning med VE skal sikre, at 45 procent af den danske energi leveres af VE i 2025. > I 2025 skal halvdelen af el-produktionen komme fra vindmøller. > Ingen direkte krav til transporten, men forslag om en række virkemidler.

Forliget I skrivende stund er det ikke muligt at forudsige, hvilke partier, der vil indgå et endeligt forlig om en dansk energistrategi 2025, og naturligvis heller ikke, hvilke målsætninger, delmål, tidsfrister og virkemidler, som vil indgå i denne.

Håb om en visionær energistrategi?

Det Økologiske Råd gør status i et seminar: Med baggrund i regeringens udspil til en strategi fra januar 2007 og de igangværende forhandlinger – vil et dommerpanel på baggrund af fire oplægsholdere, afsige ’dommen’ Læs mere i annoncen side 6.

Global Økologi sætter i dette nummer fokus på nogle områder i energistrategien: Handlingsplan for engergibesparelser, vindmøller, forskning – Lever regeringen op til sine løfter?

soeren@ecocouncil.dk

Udviklingen i det danske kulforbrug Nedgangen i kulforbruget stoppede med regeringsskiftet i 2001. Siden 2005 er kulforbruget på vej op igen. Afbrænding af kul står for cirka en tredjedel af Danmarks totale CO2-udslip Tal: Energistyrelsen – tal for 2006 er foreløbige

Udviklingen i den danske udledning af CO2 Efter et konstant fald i CO2-udledningerne siden 1990, stiger udledningen i 2005. Danmark skal reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser med 21 procent i forhold til vores niveau i 1990.

CO2-udslippet pr. dansker er i snit knapt 10 tons om året. Det bringer den enkelte dansker ind på verdens top-25-liste.

Tal: Energistyrelsen – tal for 2006 er foreløbige

10 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

TEMA ENERGI OG KLIMA – HOLDER LØFTERNE?

Energibesparelser

Handlingsplanen for energibesparelser skal være med til at sikre en fastholdelse af det danske energiforbrug frem til 2013. Det er ikke sket.

For fjerde år i træk stiger forbruget. Politikerne må stramme op og byggeriets partere være klar til omstilling.

Af Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder Det Økologiske Råd

Energibesparelser og en bedre energieffektivitet er det billigste og mest effektive virkemiddel til at imødegå klimaproblemet og forøge forsyningssikkerheden. Masser af energibesparelser især i bygninger kan gennemføres, så de får en positiv indflydelse på både den private økonomi og samfundsøkonomien.

Derfor er der da også vedtaget en række tiltag, som skal øge netop den form for energibesparelser. Energibestemmelserne i bygningsreglementet er strammet, og der er aftalt en ny stramning omkring 2010.

Statens institutioner skal gennemføre rentable energibesparelser i deres bygninger og købe energieffektivt ind. Danske bygninger skal energimærkes, og energimærkningen m.v. bliver formentlig snart mere offentlig tilgængelig.

Samlet set skal disse indsatser resultere i en energibesparelse på 7,5 PJ (petajoule, se nederst) hvert år frem til 2013 sat i forhold til, hvordan energiforbruget ellers ville være steget. De 7,5 PJ svarer således til en lille absolut reduktion i det samlede energiforbrug i 2013 i forhold til 2005.

Energinetselskaberne har fået/påtaget sig ansvaret for at gennemføre 3 PJ af disse besparelser. Og Energistyrelsen har udarbejdet en række standard-procedurer for dokumentation af energibesparelser.

i boliger efterlyses

krav de skal stille til nye byggerier og renoAlt skulle således være i de bedste hænder, vering af eksisterende. Det gælder rådgivermen det går den forkerte vej. Ser vi på de ne, som skal bringes på forkant med de arnyeste tal for det danske energiforbrug, så kitektoniske, tekniske og konstruktive løser energiforbruget steget med 6,2 procent ninger. Det gælder de udførende, som igen fra 2005 til 2006 i faktiske tal, og med 1,4 skal vænne sig til krav om omhyggelighed procent, når tallene er korrigerede for eksog godt håndværk. Og det gælder markedsport og import af el (figur 1). føringsfolk, som skal finde de værdier i et Især virker det som om, der ikke sker nok energirigtigt byggeri, som folk faktisk efomkring energirenovering af eksisterende terspørger og reagerer positivt på. Værdier bygninger, som denne artikel handler om. som, at lav-energihuse er ’trendy’.

Der gennemføres for øjeblikket massevis af renoveringer af danske bygninger, hvor Lav-energihuset som trend samtidige optimale energibesparelser end Et hus, der renoveres så energiforbruget ikke overvejes og slet ikke gennemføres. Og mindskes, vil typisk få et bedre indeklima hvis ikke energiforbedringer op til moderne og en bedre komfort, og samtidig standard gennemføres, når renovefår ejerne en god fornemmelse ring alligevel er nødvendig, så af at have gjort noget godt forpasses muligheden, og for miljøet. Men energiman må typisk vente et par Vidste du... selskaberne markedsføårtier før en renovering – at cirka 40 procent rer ofte ikke disse værigen kommer på tale. dier.

Bygninger renoveres kun af det danske energiforI energiselskaberne gennemgribende en til brug går til opvarmning varetages energisparetre gange i hele sin lange og ventilation af opgaven typisk af stort levealder. Disse forhold bygninger? set de samme afdelinger bør bygningssektoren være og de samme folk, som tidhelt på forkant med. Det er ligere var energirådgivere. Og de ikke. her er der fokus på ord som økonoByggesektor mangler viden misk rentabilitet og kort tilbagebetalingstid.

Bygningsreglementets skærpede krav til såSådanne ’salgsargumenter’ begejstrer ikke vel nye huse som renovering af gamle er tilret mange bygningsejere, som i disse tider syneladende kommet bag på den danske har mange penge og fokus på forbedret bygningssektor – selv om de have været komfort og noget man kan vise frem i form længe undervejs. Det virker som om byggeaf nyt køkken og bad m.v. sektoren har vænnet sig til, at man gjorde Salgsargumenterne for energibesparelser det godt nok, havde masser af opgaver og må derfor vendes til ’trendy’ ord som komikke behøvede at videreudvikle byggeriet. fort, indeklima og sundhed – et velisoleret Derfor venter der en kolossal uddannelseshus er ganske enkelt meget bedre at bo i! mæssig opgave forude med at opkvalificere Det skal kunne fremvises, at man gør noget alle parter i dansk byggeri. Det gælder byggodt for miljø og klima. ningsejerne, som skal vide, hvilke kvalitets-

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 11

Ti passivhuse skal stå klar i 2008 i det naturskønne Skibet, nær Vejle.

I et passiv hus er energiforbruget til opvarmning på 15 kWh pr. kvadratmeter om året. Det svarer til en ’varmeregning’ på cirka 1.000 kr. for et almindeligt parcelhus. Pengene går alene til el til ventilationsanlæg og varmeveksler, idet husene er så velisolerede, at de ikke behøver traditionel varmeinstallation.

Vinduer med lavenergiglas, varmeisolerende rammer, og en byggestil der udnytter solindfaldet optimalt, er med til at holde forbruget nede.

Læs mere: www.komforthusene.dk

Vidste du...

– at det samlede CO2-udslip fra Danmarks boliger er på 11 mio. tons om året?

Vestergaard Arkitekter står bag dette passiv hus, som opføres i Skibet. De har især lagt vægt på oplevelser inden døre. Midt i huset er der et Atrium – en solgård, hvor der foreløbig ’vokser’ to træer. Der er ingen radiatorer i huset, huset varmes op ved et jordvarmeanlæg og de tykke betonvægge (65 cm), der optager og afgiver varme. Endvidere er der planer om et solcelleanlæg på taget.

12 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

Fotos: Vestergaard Arkitekter

– Hvoraf de 3,1 mio. tons CO2 om året kommer fra etageboliger. Her kan der med lethed spares ca. tyve procent eller 580.000 ton CO2 ved isolering, energiruder og solfangeranlæg. Det svarer til næsten fem procent af det, som Danmark alt i alt mangler at reducere for at kunne opfylde Kyoto-målet.

Informationscenter for isolering Specielt er der i de eksisterende bygninger et stort potentiale for især varmebesparelser. Der sker bare sjældent noget på området, det kan skyldes, at et Informations- og dokumentationscenter, der skulle udvikle og ’sælge’ løsninger på bl.a. efterisolering, endnu ikke er etableret. Bygningsejerne har vist sig svære at få i tale, og løsningerne for efterisolering er endnu ikke samlet i lettilgængelige ’pakkeløsninger’. Det er vigtigt, at centeret bliver placeret så tæt på byggeriets aktører, at det kan medvirke til at omsætte resultater til praksis. Der er da også nu visse tegn på, at centeret vil blive oprettet. Men der skal flere konkrete indsatser til for at opfylde handlingsplanen for energibesparelser.

Politisk opbakning udebliver En effektiv energispareindsats kræver aktiv politisk medvirken. En række barrierer for energirigtige renoveringer skal fjernes politisk, og der skal skabes yderligere incitamenter også af økonomisk art til energibesparelser. > Støtteordninger til energibesparelser skal indføres og bør gradueres efter reduktionen i energiforbrug ved renoveringer, efter et princip om at jo større energibesparelserne er, jo mere støtte, kan der fås. > Ejendomsskatten bør omlægges, så den gradueres efter bygningens energimærke (og opførelsesår). Desuden bør man beskatte ud fra nettoareal frem for bruttoareal som i dag - så velisolerede bygninger med tykke vægge ikke straffes.

> Ved næste revision af bygningsreglementet skal energikravene ved renoveringer skærpes kraftigt. > Det bør gøres lettere og billigere for husejere at optage lån til energiforbedringer. > I udlejningsbyggeri bør det sikres, at penge, som lægges til side til energiforbedringer, rent faktisk bruges til dette formål, samt at huslejestigninger, der skyldes energiinvesteringer, ophører, når investeringen er tilbagebetalt. > Kommuner og regioner bør som statens institutioner have bindende krav om energibesparelser.

skærpede målsætning skal nås i årene fremover. Der er således allerede lagt op til, at lavenergiklasse 1 og 2, som i dag er frivillige efter Bygningsreglementet skal gøres obligatorisk fra henholdsvis 2015 og 2010. Det er helt afgørende, at dette faktisk sker – og at lavenergiklasse 1 evt. fremrykkes til 2012.

Også energikravene ved renovering af bygninger skal skærpes markant Samtidig skal det sikres, at byggeriets parter denne gang forbereder sig, så de involverede faktisk er uddannet, den dag reglerne træder i kraft.

Energisparehandlingsplanen er en central del af den danske klimaindsats, og den skal blive en succes. soeren@ecocouncil.dk Det Økologiske Råd har i august 2007 udsendt et

> Industrien skal have pligt til at gennemføre energibesparende tiltag, også selv om tilbagebetalingstiden er længere, end hvad de plejer at kræve på andre mere usikre investeringer. F.eks. kunne man sige, at alle energitiltag med tilbagebetalingstid mindre end fem år skulle gennemføres.

hæfte med 26 konkrete forslag til regelændringer, som kan fremme energibesparelser i boliger. Du kan få den tilsendt gratis mod betaling af porto.

Ring 33150977 eller E-mail på: info@ecocouncil.dk Se også side 38.

En PJ – petajoule = 10 15 joule. 1 kilowatttime = 3.600.000 joule.

En bredere indsats I forhandlingerne om en ny dansk energistrategi er der i skrivende stund lagt op til, at kravene til energibesparelser skal strammes fra 1,15 procent årligt til 1,25 procent.

Denne stramning vil stille krav til en gennemgribende evaluering af effekten i de første år af energisparehandlingsplanens levetid i 2008. En evaluering vil vise, at målsætningerne langt fra blev nået. Der må en langt bredere indsats til med markant bedre politisk besluttede virkemidler, hvis den

Bruttoenergiforbrug i Danmark Ændringer fra år til år i korrigeret bruttoenergiforbrug i Danmark

2,00

Det danske energiforbrug stiger.

1,50 1,00

0,50

0,00

1990199119921993 1994199519961997 19981999200020012002 2003200420052006

-0,50

Tal: Energistyrelsen, 2006-tallene er foreløbige

-1,00

-1,50

Fra 2005 til 2006 stiger brutto-energiforbruget med 1,4 procent – det svarer til en tredjedel af den samlede stigning på 4,6 procent, som finder sted fra 1990 til 2006.

Bruttoenergiforbruget, svarer til det faktiske energiforbrug, renset for import og eksport af el især til Norge.

Ændringer fra år til år i korrigeret bruttoenergiforbrug i Danmark

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 13

TEMA ENERGI OG KLIMA – HOLDER LØFTERNE?

Albertslund sænker energiforbruget

I de sidste par år har udviklingen i Albertslund Kommune vist et svagt stigende energiforbrug med tilhørende øget CO2-udslip. Det er ikke tilfredsstillende. Derfor forstærker kommunen nu miljøindsatsen i en ny klimastrategi.

Af Ian Cridland og Hans-Henrik Høg, Albertslund Kommune

Albertslund Kommune har i mange år arbejdet målrettet for at reducere ressourceog energiforbruget og har siden 1992 udarbejdet Grønne regnskaber og siden 1996 udarbejdet Agenda21 handlingsplaner og på den måde sat mål for arbejdet med at nedbringe miljøbelastningen i kommunen, både fra kommunens egne enheder, fra borgerne og fra byens virksomheder.

I 1998 blev det vedtaget at CO2-udslippet i kommunen skal reduceres med 50 procent i 2010 og 80 procent i 2050 i forhold til 1986-niveauet, men i løbet af de sidste par år har udviklingen vist et svagt stigende energiforbrug og tilhørende øget CO2 udslip. Det fører nu til en forstærket indsats i form af en ny klimastrategi.

Ny klimastrategi Klimastrategiens mål og indsatsområder skal omsættes og udmøntes i en samlet klimaplan for hele byen, med særlig fokus på at mindske energiforbruget og reducere CO2-udslippet.

Klimastrategien beskriver tre områder: > Byens modernisering > Energirigtig renovering > Profilering

Byens modernisering Albertslund Kommune er som by i hovedstadsområdet næsten udbygget og renovering af byen er allerede godt i gang, men den skal nytænkes og moderniseres. Med ud-

14 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

gangspunkt i en mere intensiv klimaindsats skal der findes nye måder at udvikle byens lokalområder på i et aktivt samspil mellem planlægning, borgere, virksomheder og finansielle muligheder.

Energirigtig renovering Albertslund er en by, som bygningsmæssigt repræsenterer det industrialiserede byggeri fra 1960’erne, og der er store muligheder for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse. Der er brug for at udvikle energirigtige løsninger, der er økonomisk fornuftige og relevante for borgere og virksomheder, så alle får mulighed for at bidrage til den nye klimaindsats. Der skal etableres netværk og indgås partnerskaber, der kan inspirere og drive den nye indsats i gang.

Der arbejdes i den forbindelse på at etablere en miljøvidenpark i Albertslund for aktører inden for energirigtig renovering.

Profilering og miljøvidenpark De resultater og løsninger, barrierer og problematikker, som arbejdet med klimastrategien afdækker, skal profilere Albertslund Kommune som en innovativ klimaby og et laboratorium for energirigtig nytænkning.

Der er nu etableret en Miljøvidenpark i Albertslund med deltagelse fra en række forsknings- og rådgivningscentre, erhvervsliv og Albertslund Kommune med Anne Grethe Holmsgaard medlem af folketingets energiudvalg som bestyrelsesformand.

Lovgivne Energibesparelser Albertslund Varmeværk, der er et kommunalt varmeværk, forsyner næsten hele kommunen med varme. Ifølge en bekendtgørelse fra Folketinget fra 2006 har varmeværket fået tildelt et sparekrav på 2.702 MWh pr. år i perioden fra 2006 til 2013 svarende til ca. 150 gennemsnitsboligers årlige forbrug af varme. Via kommunens brugergrupper på forsyningsområdet er der vedtaget en ambitiøs energiaktivitetsplan, hvis hovedelementer er: > Fjernvarmens Serviceordning (service og optimering af private fjernvarmeanlæg) tilbydes kunderne vederlagsfrit efter en model, hvor Varmeværket entrerer med en eller flere VVS-installatører efter samarbejdsaftale om udførelse af opgaven.

VVS-installatøren indrapporterer til varmeværket, der administrerer ordningen.

Varmeværket får besparelser som følge af ordningen. > Energirådgivning til boligkunder, kommunale og andre offentlige bygninger, industri og erhverv. Arbejdet udføres af energirådgivere i eget regi koordineret med Fjernvarmens Serviceordning. > Energispareprojekt-prøvehus og projekt opgradering af boliger til Energiklasse 2 iværksættes i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (rådgivere, entreprenører og repræsentanter for boligområderne).

Albertslund Kommune er igang med en større renovering af Albertslund Syd. Inden 2020 skal etageboliger, rækkehuse og gårdhavehuse, i alt cirka 2500 boliger, renoveres for omkring tre milliarder kr.

Rækkehusene her i Albertslund Syd står overfor en omfattende renovering i nær fremtid. I forbindelse med renoveringen har kommunen søgt om penge til et Energispare-prøvehus, ligesom det er målsætningen at skærpe energikravene, så de svarer til Energiklasse 2.

Etageboliger i Albertslund Syd fra starten af 1960’erne. De er netop renoveret for et meget stort million-beløb. Renoveringen er sket i forhold til bygningsreglementet, men kommunen forventer i fremtiden at komme videre end det.

Foto s : Al b e r t sl un d K o mm une

Hyldespjældet er typiske lejeboliger, der er bygget midt i 1970’erne under oliekrisen.

Derfor har man forsøgt at minimere energitabet ved at lave små vinduer. Det har til gengæld givet mindre komfort og et dårligt indeklima. Der er mange kuldebroer i husene, og derfor mange besparelser at hente.

> Projekter vedrørende tilskud til termostater, direkte afregning, merisolering m.v. iværksættes i eget regi.

Den årlige udgift til planens gennemførelse vil være ca. 6-8 mio. kr., og det vil betyde en stigning i MWh-prisen på ca. 25 kr. eller ca. 4-500 kr. pr. bolig om året. Kommunen eller Varmeværket kunne have valgt at købe sig til besparelserne til en markedspris svarende til 1/10 af den ambitiøse energispare-

plan. Denne type energibesparelser vil dog typisk blot være godskrivning af nogle renoverings- eller efterisoleringsprojekter, som de pågældende rådgivere og entreprenører tilfældigvis er involveret i et eller andet sted i landet.

der er et reelt håb om at nå målsætningerne. Herudover er der etableret et meget tæt samarbejde i kommunens egen forvaltning, der skal sikre at muligheder og kompetencer udnyttes bedst muligt, og at der blandt andet skabes muligheder i lokalplanen for en visionær energirenovering af en boligbebyggelse.

Sammenkobling er fremtiden

Hans-Henrik.Hog@albertslund.dk

Ideen er naturligvis at koble energispareaktivitetsplanen tæt op til Klimastrategien og arbejdet i Miljøvidenparken, således at

Læs mere på: www.albertslund.dk under miljø og forsyning

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 15

TEMA ENERGI OG KLIMA – HOLDER LØFTERNE?

København som miljø

Indkøb af A-mærkede personbiler, energirigtige bygninger og vedvarende energi skal være med til at opfylde Københavns Kommunes ambitiøse energiplan.

Foto: Tine Harden

Af teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Klaus Bondam.

16 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

I Københavns Kommune har vi for alvor sat energi og klima på dagsordenen. I foråret lancerede vi et samlet miljøudspil med en række meget ambitiøse mål. Inden år 2015 skal København være centrum for verdens klimapolitik og Københavns CO 2 -udslip skal være reduceret med mindst 20 procent i forhold til i dag.

København vil påtage sig et globalt ansvar ved at gå i spidsen for at reducere CO2udledningen. Vi vil vise verden og især de andre storbyer, at CO2-udledning kan reduceres effektivt, uden at det sker på bekostning af den økonomiske vækst, og vi er på rette vej.

Hver københavner har allerede reduceret sit bidrag til den globale opvarmning fra 7 tons til 4,9 tons CO 2 om året i forhold til 1990 – dette til trods for en forrygende vækst i byen. Det svarer til en sam-

let CO 2 -reduktion på 25 procent for hele København over 15 år. Faldet skyldes primært tilslutningen til fjernvarme og kraftværkernes overgang til renere brændsler, især overgangen fra kul og olie til naturgas.

Men vi kan og skal blive endnu bedre.

CO 2 -udledningen fra trafikken stiger, og der anvendes stadig for meget kul i energiforsyningen i Danmark. Derfor sætter vi med miljøudspillet et nyt ambitiøst mål om at reducere CO 2 -udledningerne med yderligere 20 procent i 2015 i forhold til i dag (2005-tal). Det svarer til, at hver københavner i 2015 ’kun’ udleder 3,7 tons CO2 om året i gennemsnit.

For at nå vores mål, skal der sættes bredt ind. For eksempel skal alt kommunalt nybyggeri være energirigtigt, og vi skal sikre energirigtige renoveringer af de eksisterende kommunale bygninger. Men vi skal også

metropol

Eksperimenter med vedvarende energi.

I Københavns Kommune er der bl.a. på Carlsberg grunden mulighed for at eksperimentere med vedvarende energi og bæredygtigt byggeri. Her ses dele af vinderforslaget til bebyggelse af Carlsberg grunden fra arkitektfirmaet Entasis.

Se mere: www.voresby.com

Jysk by med visioner Sønderborg Project Zero

have fokus på grøn transport og på trængselsafgifter. Der arbejdes i øjeblikket på at finde alternative drivmidler til kommunens egne køretøjer, og det er netop vedtaget i Teknik- og Miljøudvalget, at Københavns Kommune senest fra 2008 ved alle nyindkøb skal købe A-energimærkede personbiler. Køber Kommunen A-energimærkede personbiler og stiller miljøkrav i kommende taxiaftaler kan den trafikale CO2-udledning nedbringes med 350 ton.

Også brugen af vedvarende energi i kommunens energiforsyning skal strammes op.

Både energibesparelser, adfærds- og organiserings ændringer og vedvarende energi såsom geotermi, solceller og vind skal i spil. Vi er heldige i København, for i disse år får vi nemlig mulighed for at bygge helt nye og centrale bydele. Det gælder bl.a. på Carlsberg grunden, det gamle grøntorv i

Valby og i Nordhavnsområdet. Her får vi omfattende muligheder for at eksperimentere med vedvarende energi og bæredygtigt byggeri.

København skal i 2009 være vært for FNs klimakonference. Det er en opgave, vi i kommunen glæder os meget til. Forud for konferencen vil vi fremlægge en samlet klimastrategi for indsatsen frem mod 2015, og vi vil som værtsby gøre en markant indsats for at reducere den københavnske CO2udledning. Københavns kommune skal gå forrest i klimakampen, og jeg ser med spænding frem til klimakonferencen, hvor jeg håber, vi kan inspirere andre byer og lande til for alvor at gøre noget ved klimaproblematikken.

Visionen bag Project Zero er, at kommunen, borgerne og virksomhederne gennem læring, holdningsbearbejdning, byudvikling, nye boligkoncepter og erhvervs/forretningsudvikling sætter fokus på bæredygtig energiforsyning og optimeret energianvendelse.

Det kortsigtede mål er, at Sønderborg bliver blandt de tre danske energi-demobyen, som deltager på FNs Klimakonference i 2009.

Det lidt længere sigtepunkt er, at Sønderborg bliver Europas første CO2 neutrale vækstområde i 2029 baseret på moderne energi. Inden 2020 skal de private husstandes energiforbrug være halveret med det resultat at CO2 udslippet er reduceret med 75 procent.

Læs mere på: www.sonderborg.dk/ nonsec/20070427-142758.pdf Læs om Frederikshavns 100 % VE-by s. 22

Om Kbh. som miljømetropol: www.miljoemetropolen.kk.dk Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 17

TEMA ENERGI OG KLIMA – HOLDER LØFTERNE?

Penge er ingen vejviser Regeringen har øget støtten til energiforskning. Fint men langt fra nok, siger talsmand fra Ingeniørforeningen. Vi mangler handling, derfor tøver virksomheder med investeringer, og det koster anseelse.

Af redaktør Tina Læbel

Der var engang. Hvor Danmark kunne bryste sig af at have den gule førertrøje på indenfor vindenergi. Sådan er det ikke mere. I dag investerer danskere i vind syd for grænsen, i Tyskland. Det skyldes til dels, at den offentlige forskningsstøtte til vedvarende energikilder med VK-regeringens tiltrædelse i 2001 blev voldsomt beskåret, og selvom støtten gennem årene igen er øget er penge langt fra nok til at drive et ’energilokomotiv’ frem, siger formand for Ingeniørforeningens (IDA) miljøudvalg Søren Skibstrup Eriksen.

– Regeringen mangler at udstikke en overordnet vej for, hvor vi skal hen. Vi har et kæmpe potentiale i erhvervslivet her i landet. Men virksomhederne tøver med at investere, for de kender ikke rammerne.

Hvem gider investere i bølge- eller solenergi, for to år senere at få at vide, at det ikke er det, regeringen vil satse på?

– Virksomheder tænker typisk to til tre år frem. Det er regeringens opgave at tænke meget længere. Regeringen siger godt nok, at den vil satse på energi og klima, men de handler ikke på det, fortsætter han.

På vej frem At der blæser nye milde vinde ind over energi- og miljøområdet, er de færreste i tvivl om, og blandt andet er det jo lykkedes at få klimatopmødet i 2009 til København. Det glæder direktør Ulla Röttger fra Amager Forbrænding, der nu mener, vi igen er tilbage på rette vej.

– Der har været time-out på energiområdet siden VK-regeringen kom til. Det har været frustrerende, for i en lang periode vidste ingen, hvor vi var på vej hen. Men nu si-

18 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

ger regeringen i hvert fald, at de vil opruste.

Så nu fortsætter vi ad det tidligere spor.

Både hun og Søren Skibstrup Eriksen, er enige om, at det haster med at komme i gang med nye energiprojekter.

– Vi har tabt terræn. Man må huske på, at resten af verden ikke står stille. Flere lande har opdaget, at der er penge i gode energiprojekter. For eksempel Dubai, forklarer hun.

Ulla Röttger, direktør ved Amager Forbrænding og her på toppen af selv samme anlæg, vil gerne være med til at vise vejen frem på energiområdet. Hun håber på, at nordøstamager med i dag bl.a. forbrændingsanlæg, geotermi, vindmøller m.m., kan blive base for et World Energy Showroom – et udstillingsvindue for intelligente energi- og miljøsystemer.

Energispirer i mistbænken Selvom vi er sakket en anelse agterud, så er det stadig muligt at vinde en tabt førertrøje tilbage, fortæller Søren Skibstrup Eriksen, konkret gælder det, at regeringen skal udstikke linjerne, og så skal der være mere rum til nye spirende projekter.

– I dag tænker energinetselskaberne mest i effektiviseringer, vi har også brug for mistbænke, et rum hvor nye løsninger på energiområdet kan få lov til at spire frem, siger han og uddyber, – Fra forskning til faktura er godt nok, men problemet er, at der på energiområdet udskrives for få fakturaer. Vi skal have flere demonstrationsprojekter. En virksomhed, der vil producere grøn energi, har brug for at lave en model for at se om tingene virker, og den ene model skal blive til hundrede tusinde for at få et salg. Den proces skal vi støtte, og det bliver den ikke i dag.

Projekter, som for eksempel World Energy Showrooom på Amager hilser han velkommen, men han mener, at der er brug for mange flere af den slags mistbænke, hvis ikke energiforskningen skal ende med at rykke ned i 2. division.

Tina@ecocouncil.dk

Fakta I 2001, da VK-regeringen kom til magten, blev de offentlige tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet næsten halveret fra 345 millioner kr. til 178 mil. kr. i 2002.

Siden er tilskuddene øget og en ny fond, Højteknologifonden blev oprettet i 2005. I 2005 blev de offentlige bevillinger inklusiv Højteknologifonden opgjort til 352 millioner kr. I 2006 angiver Energistyrelsen, at bevillingerne uden Højteknologifonden er på 335 millioner kr.

På kanten til det indre København, lige bag Christianias volde ligger hvad nogle vil betegne som et udkantsområde. Siloer, store betongrå forbrændingsanlæg og brændingen fra Østersøen slår Global Økologis udsendte i møde på en blæsende augustdag. Hurtigt skal det dog vise sig at blive alt andet end gråt, da Amager Forbrændings direktør Ulla Röttger i blomstrende rødt byder velkommen. Engageret breder hun visionerne ud, for det de i fremtiden håber, vil gøre dette sted til centrum for den nyeste energi- og miljøteknologi World Energy Showroom.

– Vi vil lave et udstillingsvindue for de nyeste miljøog energisystemer – et sted hvor danske miljø- og energivirksomheder, forskere og offentlige partnere kan vise hele verden, at vi danskere kan noget med energien. Dét sted, hvor for eksempel japanerne henvender sig, hvis de vil vide noget om jordvarme, energirenovering eller intelligente energisystemer.

Allerede nu er der viden at hente i området, her er vindmøller til lands og til havs, fjernvarme fra et geo-

termisk anlæg, affald der bliver til el og varme med mere. Men bl.a. det bæredygtige byggeri mangler.

Sjælsø Gruppen, der forestår bygningen af det nye Margretheholmbyggeri på Amager, har dog tilkendegivet interesse i projektet. Det er der også andre private virksomheder, som Vestas og Danfoss der har, men Ulla Röttger er alligevel noget utålmodig, hvad angår finansieringen.

– Det haster altså med at få ’brandet’ Danmark. Vi er ikke de eneste i verden, der har fundet ud af, at der er penge i energiteknologi. Og selvom vi har en målsætning, der i første omgang hedder klimatopmødet her i København 2009, så regner vi bestemt kun med, at det bliver startskuddet. World Energy Showroom skal leve længe efter.

Finansieringen til projektet skal komme fra både offentlige og private virksomheder.

For flere informationer: www.amfor.dk

Global Økologi | SEPTEMBER | 19

Foto: Tina Læbel

World Energy Showroom

TEMA ENERGI OG KLIMA – HOLDER LØFTERNE?

Regeringens initiativer på energiområdet VURDERING PLAN FOR ENEGIBESPARELSER

Planen virker ikke i praksis Handlingsplanen for energibesparelser skal sikre en besparelse i det årlige energiforbrug, så vores slut-energiforbrug er det samme frem til 2013. Det skal bl.a. ske ved at stramme energibestemmelserne i bygningsreglementet for såvel nye som eksisterende bygninger. Aftalen blev indgået i 2005 mellem regeringen (V og K), S, DF, R og SF.

Søren Dyck Madsen, energimedarbejder Det Økologiske Råd vurderer:

To ’sparepærer’ ud af fem for aftalen?

– Aftalen er god nok, men den kunne have været meget mere ambitiøs. Hvis man havde vedtaget en reduktion i energiniveauet i stedet for en fastholdelse, ville det være noget andet. Men det ville have krævet betydeligere virkemidler.

Hvorfor kun én for udførelsen?

– Fordi de virkemidler, der skal sikre at aftalen føres ud i livet, ikke er fremlagt og vedtaget. Og fordi de der er vedtaget, ikke er gode nok. Bygningsreglementet er ikke strammet nok. Og så mangler der økonomiske incitamenter, der skal få folk i gang med at lave energibesparelser.

Men der sker jo en del på passivhusområdet?

– Det er slet ikke nok. Hvis det skal rykke, skal vi ind i de eksisterende byggerier og lave energirenoveringer.

Aftalen: Udførelse: Læs mere på side 11

VURDERING VINDMØLLER

Overhalet af andre snegle Regeringens Visionære danske energipolitik 2025, som den endnu ser ud her i slutningen af august 2007, sigter mod at 30 procent af vores elektricitet produceres af vindmøller i 2025. Fra 2004 til i år er der kun opsat 47 møller.

Én vindmølle for planen?

– Nu har regeringen udtrykt en god vilje, men de har endnu ikke gjort noget. Derfor får de én mølle for den gode vilje.

Udførelsen?

– Hvis de formår at realisere deres plan, skal de have tre møller, for planen er langt fra ambitiøs nok.

Frede Hvelplund, professor i Energiplanlægning, Aalborg Universitet vurderer:

20 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

Danmark er/har dog været kendt for vores vindmøller?

– Der er heller ikke frem til 2001 sket nok i Danmark i forhold til de klima- og forsyningsproblemer vi står overfor, men vi har været den hurtigste snegl i skoven. Vi

får meget af vores elektricitet fra vindenergi, men det skyldes fortiden og ikke den nuværende politik. Siden 2002 er vi gået i stå og nogle af de andre snegle (red.: lande) har overhalet os – også på vindmølleområdet.

Aftalen: Udførelse: Læs mere på side 22

Global Økologi har spurgt fire eksperter om deres vurdering af regeringens arbejde på energi- og klimaområdet: Plan for energibesparelser, vindmøller, energi-forskning og kampagnen ’1 ton mindre’.

VURDERING ENERGI-FORSKNING

Initiativer mangler Offentlige bevillinger til forskning på energiområdet blev i 2001, med den dengang nye VK-regering, næsten halveret fra 345 millioner til 178 millioner i 2002. Siden er støtten vokset, særligt i 2005, hvor Højteknologifonden oprettes.

I 2006 angiver Energistyrelsen, at der er afsat 335 millioner kr. til energiforskning (Højteknologifonden er ikke medregnet)

Søren Skibstrup Eriksen, formand for Ingeniørforeningens Miljøudvalg vurderer:

Fire ’studenterhuer’ for aftalen?

– Ja, altså hvis du med aftale forstår den offentlige støtte til energiforskning. Så får de fire for bevillingerne.

Aftalen: Udførelse: Læs mere på side 18

To for udførslen?

– Vi mangler initiativer på området. Regeringen siger godt nok, at de vil satse på energi- og klimaområdet, men de handler ikke på det. Erhvervslivet er slet ikke kommet i gang med at udnytte sine kompetencer på det her område. De tøver for de mangler retningslinjer fra regeringen.

Hvad vil de? Hvor skal vi hen? Vi skal have gang i mange flere demonstrationsprojekter på energiområdet, før det batter.

VURDERING K AMPAGNEN ’1 TON MINDRE’

CO2-besparelser er fremtid Kampagnen ’1 ton mindre’ skal få danskerne til at spare på energien. Udover gode råd til hvordan hele familien kan spare, kan du på www.1tonmindre afgive et klima-løfte. Vask ved 40 grader, en køddag om ugen, kortere brusebade, du krydser af, og på CO2-barometeret kan du se, hvad der er sparet. P.t. har 8863 danskere sparet 13.713 tons CO2.

Tarjei Haaland, klimamedarbejder ved Greenpeace vurderer:

Tre ’CO2-balloner’ for initiativet?

– Det er altid en god ide, at få folk til at tænke sig om i forhold til at skifte til sparepærer, lavenergi køleskabe, køre mindre osv. Problemet er, at folk tror, at de med et klimaløfte sparer CO2 her og nu.

Det gør de ikke. Det hænger sammen med kvotesystemet. Det er først i fremtiden besparelserne kommer, når Danmark tildeles færre kvoter, men på lang sigt er initiativet ok.

To for udførslen?

profilere deres opkøb af CO2-kvoter med.

Det ville have klædt dem, hvis de havde skrottet en af deres egne tildelte gratis-kvoter i forbindelse med kampagnen.

Så havde de vist flaget og faktisk sparet energi. At opkøbe en CO2 -kvote kan alle i princippet gøre.

Aftalen: Udførelse: Om kampagnen se www.1tonmindre.dk

– Det generer mig, at Dong er hovedsponsor på kampagnen, de laver ’grønt vaskeri’, når de bruger kampagnens logo til at

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 21

TEMA ENERGI OG KLIMA – HOLDER LØFTERNE?

r k e r g a g i L nm elig a D uds pl æ? l i

Frederikshavn på 100 % VE Når det kommer til energiambitioner har vi østdanskere, en del at hente ind på de gæve nordjyder. Danmarks nordligste kommune har nemlig sat nok Danmarks mest ambitiøse energimål: at blive CO2 neutral i 2015 med hjælp fra 100 procent vedvarende energi (VE). Ikke bare som kommune, men for hele byen og alle 62.741 indbyggere i Frederikshavn.

– Ja, vi er klar over, at mange af udfordringerne kommer, når vi skal have borgerne med, siger kommunens energikoordinator Bo Niebuhr.

Han og en gruppe andre i kommunen satte sig for at undersøge, hvad der skal til for at et mindre bysamfund kan blive CO2 neutral. Og ikke mindst, hvordan de kunne flytte eksisterende holdninger til transportsektoren.

– Der er nogle oplagte energi-muligheder i og omkring Frederikshavn. Vi har fire store prøvemøller allerede og vores affaldsforbrænding regner vi med som VE, siger han.

At få Frederikshavn på Danmarkskortet – ja, helst verdenskortet i 2009 under klimatopmødet – var bestemt også afgørende for at kommunen har kastet sig ind i projektet.

En ny prispolitik og stærkere lokalt ejerskab er ifølge professor i energiplanlægning, den eneste vej til at nå regeringens egen vindenergimålsætning.

22 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

Endelig har kommunen i samarbejde med Aalborg Universitet planlagt at udvikle et 100 VE system, som vil sikre, at projektet tiltrækker interessenter og investorer.

Foto: Lars Sundshøj

I de sidste fire år er opsætningen af vindmøller i Danmark næsten gået i stå, på trods af udskiftningsog udbygningsplaner.

Konkret skal kommunen arbejde med forskellige energisparesprojekter i både bolig- og transportsektoren. På lang sigt skal projektet skabe nye arbejdspladser indenfor energi og forsyning. Første skridt er taget. Dong Energy har netop købt aktiemajoriteten i frederikshavnerfirmaet MBD Offshore Power, og har samtidig besluttet at rejse seks nye havvindmøller i Frederikshavn til en værdi af over 60 mio. kr.

Fakta Af Marianne Hartz Thomas, LivingWords

Vi ved alle sammen godt, at vinden ikke altid blæser i den retning, vi allerhelst ville have. Siden 2004 kunne man få indtryk af, at vinden slet og ret er holdt op med at blæse i det ganske danske land. Kan det være rigtigt, at vores vedvarende energikilde nummer ét er tørret ud? I følge tallene kunne man foranlediges til at tro det. Fra 2004 og til i år er der opsat 47 vindmøller i Danmark. De fire foregående år blev der opsat 1.377 møller. Møllerne har en begrænset levetid, og alene for at leve op til de nuværende 20 procent el fra vind, skal der hele tiden nye møller op.

Forklaringerne på de manglende møller er mange: Regeringen har ikke prioriteret udskiftningen af møllerne til større møller, fordi emnet er for kontroversielt for mange borgere.

Møllerne larmer, og er ikke altid lige kønne at have i sin baghave, slet ikke de rigtig store, som kommer op nu, siger oppositionen.

Vindmølleindustrien siger, at det er Strukturreformen, der har sat hele opsætningsog udskiftningsarbejdet i stå.

Endelig peger nogle interesseorganisationer på, at de to store energigiganter, DONG Energy og Vattenfall, som ejer mange af møllerne, også tjener penge på, at der ikke er for meget vind i det danske elsystem.

Kritikken er rettet mod den måde selskaberne tjener penge på fra det nordiske elmarked, Nordpool. Hvis der er for meget vindenergi på markedet, vil Kwt prisen falde, og selskaberne vil miste penge.

Pinligt topmøde?

Mange af de samme røster frygter, at det bliver et pinligt klimatopmøde i København i 2009, hvis vi ikke hurtigst muligt får sat nye møller op, vi kan vise verden, når den kommer på besøg. De siger, at vi vil miste vores internationale førerposition som vedvarende energination. Og få svært ved at opfylde vores 21 procents CO2 reduktionsmål .

Ingeniørforeningen (IDA), Vindmøl-leindustrien, Vindmølleforeningen, oppositionen og Det Økologiske Råd har alle fremført deres energivisioner. De ligger samstemmende med en vision på mellem 45-50 procents vedvarende energi i år 2025-30. IDA arbejder også med en vision på 100 procent.

Regeringens visionære danske energipolitik 2025, som den endnu ser ud slut august 2007, siger 30 procent i 2025.

Se frem mod ny prispolitik og lokalt ejerskab Så hvad skal der til for at omstille Danmark til mindst 30 procent VE i 2025? Frede Hvelplund, professor i energiplanlægning fra Ålborg Universitet nikker genkendende til flere af forklaringerne og mener, at løsningerne skal findes i en kombination af lokalt/regionalt ejerskab og et fastprissystem.

– I dag udbydes vindenergi til markedspris plus 10 øre, men det giver for meget udsving og usikkerhed. Vinden blæser som vinden vil, hverken mere eller mindre, og derfor kan møllers produktion ikke påvirkes af et system med svingende elpriser. Det er bedre med en fast pris på ca. 45 øre pr.

KWT. Derved overtages risikoen for prisudsving, af den stat, der er interesseret i at der udbygges med vindmøller. Et sådant system anvendes i Tyskland i dag, hvilket er en af årsagerne til, at Tyskland efterhånden er førende på vindkraftområdet, siger han.

Og den faste pris kan være med til at sikre det lokale ejerskab, for møllerne skal styrkes betydeligt.

– Hvis prisen er fast bliver det nemmere for et bredt spektrum af investorer at komme med, for de har sikkerhed for at få en fast pris. På investorsiden vil Vattenfall og DONG dermed få helt nødvendig konkurrence, siger han.

Og det lokale ejerskab og mulighed for indtjening i lokalområdet er helt afgørende for at møllerne kommer op, mener professoren.

I følge Energistyrelsen findes der 5.248 aktive vindmøller i DK med en samlet kapacitet på ca. 4,4 mia. MWh. Danmarks Vindmølleforening siger, at 1 KWh vindenergi sparer miljøet for afbrænding af 327 gram kul hvilket bl.a. betyder 780 gram CO2.

Socialdemokratiet foreslog i midten af august at opsætning af vindmøller skal påskrives ved lovgivning, således at DK sikrer, at udskiftning og opsætning af møllerne bliver udført rettidigt.

– Møllerne kan ses og høres lidt, og de kan være forbundet med en ulempe for nogle.

Men hvis folk kan se en økonomisk og lokal fordel i at have møllerne, vil folk ikke være imod, som de ofte er i dag. Det er efter princippet, at dem der har ressourcerne og får eventuelle ulemper også skal have indtægten fra møllerne, siger han.

En typisk ejerkonstruktion vil kunne være en kombination af kommuner, lokale eldistributionsselskaber og private ejere.

Endelig skal energisystemet indrettes, så det kan absorbere mere vind på en mere fleksible måde, end hvad er gældende i dag, mener professoren.

Men selv med de ændringer, skal Danmark anstrenge sig for at holde den gule førertrøje internationalt, mener Frede Hvelplund.

– Der er heller ikke frem til 2001 sket nok i Danmark, men vi har været den hurtigste snegl i skoven. Vi får meget af vores el fra vindenergi, men det skyldes fortiden og ikke den nuværende politik. Siden 2002 er vi gået i stå og nogle af de andre snegle (red.: lande) har overhalet os også på vindmølleområdet, siger han.

Så er der tilbage at vente på, hvor hen vinden bærer Regeringens energiudspil og dens konkrete handlinger. marianne@livingwords.dk

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 23

TEMA ENERGI OG KLIMA – HOLDER LØFTERNE?

Europæisk energi- og klimapolitik –

fup eller fakta?

Af Jørgen Henningsen, seniorrådgiver ved European Policy Center.

Tidligere direktør i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø og chefrådgiver for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Energi og Transport.

Det er både indiskutabelt og glædeligt, at klimapolitik og energipolitik er røget så højt op på EUs dagsorden, og det er især glædeligt, at sammenhængen mellem dem er fuldt erkendt. Uden et stærkt EU lederskab ville den globale klimapolitik for længst være blevet henvist til 3. division.

Kommissionens udspil i begyndelsen af året og stats- og regeringschefernes opbakning på topmødet i marts er uden diskussion den hidtil stærkeste politiske markering, der nogensinde er set på området, det gælder også den efterfølgende beslutning fra G-8 topmødet i juni.

Når dette er sagt, er der imidlertid også god grund til at betragte situationen gennem de mere kritiske briller. Politikere er sjældent alene drevet af ren idealisme, så hvor langt holder begejstringen og påstanden om, at der på martstopmødet skete et afgørende gennembrud?

Mål binder ingen Essensen i den ny EU politik er de tre ’20 procents målsætninger’ nemlig: > 20 procent reduktion i udslip af drivhusgasser i forhold til 1990 > 20 procent vedvarende energi > 20 procent forbedring af energieffektiviteten i forhold til ’business as usual’ og hvor der for alle målsætninger gælder, at de skal være opfyldt senest i år 2020. Hertil kommer en speciel målsætning for biobrændstoffer, som skal udgøre 10 procent af al motorbrændstof i år 2020.

24 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

Det eneste spørgsmål, der virkelig var genstand for diskussion på topmødet i marts, var spørgsmålet om hvorvidt, målsætningerne skulle være bindende eller ej. Selvfølgelig kan man kun være enig i, at det var godt, at der blev etableret enighed om, at de skal være bindende. Alt andet havde været en katastrofe, især hvis man er fortrolig med rækkevidden af ikke-bindende EU målsætninger. Problemet er bare, at de ikke binder nogen. Det er for øjeblikket aldeles uklart, hvem der skal gøre hvad. Skal forpligtelserne udmøntes i tværgående EU lovgivning, fordeles på medlemslandene som den nuværende Kyoto forpligtelse, eller måske fordeles på de enkelte sektorer (el, industri, transport etc.)?

Der er for mig ingen tvivl om at, hvis man foretog et rundspørge blandt medlemslandene om, hvad de hver især mener de bør påtage sig, ville summen af de indkomne besvarelser ligge meget langt fra, hvad der blev ’besluttet’ i marts.

Det er der sådan set ikke noget overraskende i. Man kan med en vis ret sige, at det netop er her EU som institution har sin begrundelse. Men det er bekymrende, når man ser hvor mange armvridninger, der skulle til, før fru Merkel kunne erklære sejren for hjemme. Og især hvor mange løfter der blev udstedt, ikke mindst i forhold til målsætningen om 20 procent vedvarende energi hvor de enkelte landes særlige situation vil blive tilgodeset ved den forestående byrdefordeling. Vi hørte meget lidt om, hvilke med-

lemslande der så til gengæld ville gøre mere for at få enderne til at mødes.

Der er således gode grunde til at EU holder lidt igen med at prise beslutningernes bindende karakter. F.eks. kunne man – om end lidt mere ydmygt – præcisere, at ’bindende’ betyder, at den opfølgende lovgivning vil tage form af bindende forpligtelser for dem, den retter sig mod og ikke som nu i flere tilfælde som ikke-bindende målsætninger (f.eks. direktivet om VE i el-produktionen).

Tyve eller tredive Udover denne generelle betragtning om ’bindinger’ er der en række konkrete punkter, hvor en nærmere analyse af EUs beslutninger, får det hele til at se knap så imponerende ud.

Der er fra mange NGO’er rejst kritik af, at topmødet ikke besluttede sig for en reduktion af drivhusgasser på 30 procent uanset, hvad andre industrilande er parate til. 30 procent er selvfølgelig bedre end 20 procent, men man må give topmødet ret i, at når det kommer til klimaspørgsmålet, er det, den globale reduktion der tæller, og der er ikke nødvendigvis grund til at tro, at en isoleret EU-beslutning om 30 procent vil betyde et lavere globalt drivhusgasudslip, frem for det signal EU nu har udsendt til omverdenen – vores indsats er ikke uafhængig af jeres. Der er også grund til at tro at tilslutningen fra europæisk industri vil blive stærkere med den nuværende beslutning end ved et

EUs foreløbige beslutninger på energi- og klimaområdet går i den rigtige retning, men der er lang vej endnu før det kan gives et ’bestået’. Det gælder især i faget intelligent energipolitik, et område hvor Danmark kunne tilbyde kvalificeret hjælp.

Andel vedvarende energi i EU Andel VE i %

De enkelte EU-landes andel af vedvarende energi i 2004.

Hvor stor den andel skal være i 2010 kan ses ved den vandrette linje. Andelen af VE er set i forhold til det totale elforbrug.

Vandkraftværker større end 10MW

Andre vedvarende energikilder

(-) 2010-målene

Copyright EEA, Copenhagen, 2007 http://www.eea.europa.eu

Stigning i vedvarende energi i EU Andel VE i %

Sol Vind Geotermisk Vand Biomasse og affald

Stigningen i andelen af vedvarende energi i hele EU (EU-25).

Andelen steg fra 4,4 pct. i 1990 til 6,3 pct. i 2004. Den største relative stigning kommer fra sol- og vindkraft. I absolutte tal kom 60 pct. af stigningen fra biomasse, ca. 39 pct. ligeligt fra vind- og vandkraft. Solenergi vokser stærkest, men tegner sig stadig for mindre end 1 pct. af den totale andel.

Der kræves en væsentlig større vækst, hvis 2010-målet om 12 pct.

VE skal nås.

Copyright EEA, Copenhagen, 2007 http://www.eea.europa.eu

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 25

TEMA ENERGI OG KLIMA – HOLDER LØFTERNE?

mål om en ensidig reduktion på 30 procent.

Der er derimod grund til at påpege, at de 20 procent reduktion i realiteten er mindre end hvad EU tidligere, f.eks. i bæredygtighedsstrategien fra 2001, har lagt op til. Det skyldes udvidelsen i 2004. De nye medlemslande har generelt et CO 2 udslip langt under deres 1990 niveau og desuden et meget betydeligt besparelsespotentiale, som indebærer, at de ’gamle’ medlemslande (EU15), alt i alt vil kunne nøjes med 10-15 procent reduktion indenfor rammerne af den samlede målsætning. Selvfølgelig under forudsætning af at de nye medlemslande påtager sig en rimelig del af opgaven.

”Når det kommer til EU's målsætninger for VE, er billedet ganske anderledes. Det er så ambitiøst, så det basker. Så ambitiøst, at man kan frygte, at det bliver opgivet undervejs, fordi det vil blive erklæret for urealistisk.”

Jørgen Henningsen

Tavshed om ’hvordan’ Der er altså muligheder for besparelser internt i EU og med topmødets beslutninger om bindende reduktioner, burde det hele ligge lige for. Det gør det ikke. For det er intetsteds skrevet, at reduktionerne skal opnås indenfor EU. Faren er, at der sker for lidt. Mange medlemslande er i stigende grad interesserede i at udnytte Kyoto protokollens (og kvotehandelsdirektivets) fleksibilitetsmekanismer og topmødebeslutningens absolutte tavshed om dette aspekt må få en til at antage, at i hvert fald adskillige medlemslande ikke ville være enige i, at de 20 procent skal realiseres indenfor EU. At tro det er en forglemmelse, vil være utilgivelig naivt.

EU gik til forhandlingsbordet i Kyoto med et udspil, der hed 15 procent reduktionsforpligtelse for industrilandene i 2010 vel og mærke indenlands. Beslutningen på topmødet om 20 procent målsætning for 2020 er mindre vidtgående for de ’gamle’ EU-lande (EU15). Det er en skam, at den politiske erindring er så kort.

VE-regnestykker Når det kommer til de 20 procent vedvarende energi er billedet ganske anderledes. Det er ambitiøst, så det basker! Det er så ambitiøst, at man kan frygte, at det bliver opgivet undervejs, fordi det vil blive erklæret urealistisk. Det er da også værd at bemærke, at der ikke ligger antydning af en ordentlig analyse af, hvordan det skal opnås.

Til illustration: I 1997 udsendte Kommissionen en hvidbog om vedvarende energi, som foreslog en fordobling af VE-andelen fra dengang seks til 12 procent af det samlede energiforbrug i 2010. I 2007 har vi håb

26 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

om at nå syv procent og måske otte procent i 2010, men mere end det vil kræve mirakler (hurtige). (2004 udvidelsen gør, at tallene er ca. ½ procent lavere, end hvis de havde været beregnet på EU15 basis). Det betyder, at hvis 20 procent målsætningen skal nås, må ’hastigheden’ for indførelse af VE øges med en faktor 5-6 i perioden 2010 til 2020 sammenlignet med i dag!

Og udover denne udfordring, er der problemer, som Kommissionen og de fleste medlemslande tilsyneladende ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på.

Vindenergi er så langt den mest succesrige VE til dato, og vil sandsynligvis også være det fremover. Alligevel tillægges vindenergi kun et energibidrag til den samlede energibalance svarende til den producerede elektricitet, mens f.eks. biomassebaseret elproduktion godskrives for energiindholdet i den indfyrede biomasse, normalt ca. 2½ gange energien i den producerede el.

Det er et velkendt fænomen indenfor pædagogikken, at når man har eksamen i et fag fokuseres undervisningen på, hvordan eleverne opnår det bedste eksamensresultat.

Oversat til VE området: Hvis man får 2½ gange så meget kredit for en kilowatt-time produceret på biomasse som på vind, vil VE el-produktionen selvfølgelig skifte mod mere biomasse – uanset at det er uøkonomisk, mere miljøbelastende og at biomassen måske kunne have været anvendt til andre formål – hvad vinden dårligt kan.

Detaljen Til slut nogle betragtninger over biobrændstoffer. Det er ubestrideligt, at biobrændstof-industrien skylder landbrugslobby-

en æren for sin eksistens, men det er jo ikke nødvendigvis et argument imod ideen.

Kommissionens oprindelige forslag fra 2001 var baseret på en ide om at udnytte de braklagte arealer til energiproduktion, ikke noget der som sådan skulle få fødevarepriserne til at stige eller nødvendigvis føre til mere forurening end almindelig landbrugsdrift.

Umiddelbart ser de såkaldte 2.-generations biobrændstoffer imidlertid bedre ud: De fremstilles på basis af affaldsstoffer (halm, træ el anden celluloseholdigt materiale) og har, i hvert fald teoretisk, en bedre CO 2 profil. Bortset fra at de for tiden ikke rigtig fremstilles i kommerciel målestok, og nok heller ikke bliver det i de kommende år, kan det meget vel blive et problem med energieffektiviteten. Sagt på en anden måde, det er meget godt at kunne fremstille 2.-generations biodiesel på basis af udelukkende biomasse, men hvis energiudbyttet kun er 50 procent og resten ender som konverteringstab (lunkent vand) er teknologien mere end tvivlsom. Anvendelse af biomassen som f.eks. substitution af naturgas og anvendelse af den således sparede naturgas som motorbrændstof vil give både større CO 2 reduktion og oliesubstitution (uden øget naturgasforbrug).

The devil is in the detail. Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om en bæredygtig energipolitik. EUs foreløbige beslutninger går i den rigtige retning, men der er lang vej igen før der kan gives et ’bestået’, især i faget Intelligent Energipolitik. Her er et område, hvor Danmark vil kunne tilbyde kvalificeret lektiehjælp. jorgenhenningsen@hotmail.com

Spar på dit CO2-udslip Der er flere måder at ”neutralisere” dit udslip på, ud over naturligvis at spare på dit energiforbrug.

Her er tre ting du kan gøre:

1. Køb en kvote og smid den væk 2. ’Byg en vindmølle’

3. Vær med til at bevare skov

EU tildeler hvert enkelt land en bestemt udledningskvote, som landene tildeler virksomheder. Er kvoterne større, end der er behov for, udbydes de til salg. Hvis du køber en kvote, og smider den væk, forhindrer du andre i at få lov til at udlede den mængde drivhusgasser.

Træer binder kuldioxid, så længe de ikke fældes. Rejsning af skov kan derfor være en mulighed. Miljøorganisationer påpeger dog, at der er langt mere effektivt at bevare allerede eksisterende skov. Det er også bedre for naturen. Du kan for eksempel være med til at bevare regnskov hos Nepenthes: www.nepenthes.dk

Foto: Greenpeace

Støt selskaber, der bygger nye vindmølleparker eller køb en andel i et vindmølleprojekt. Møllerne producer ren el, der træder i stedet for strøm fra f.eks. kulfyrede kraftværker. Det etableres stadig nye vindmøllelaug, som lokale beboere har mulighed for at være med: www.energitjenesten.dk

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 27

Robert Llewellyn, forfatter og skuespiller

En lidenskab for ikke-forbrug I et øjebliks klarhed i et af verdens største shoppingcentre besluttede den engelske skuespiller og forfatter Robert Llewnellyn at hoppe af forbrugerræset ved ikke at købe noget i et år.

Foto: Christopher Hudson

Han fortæller her om beslutningen og de første fem måneder af hans nye ’ikke-forbrugende’ liv.

28 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

Af Robert Llewellyn, forfatter og skuespiller, Ecologist juni 2007

Jeg tror at denne her-og-nu-beslutning har noget at gøre med min mor. Hun døde for seks år siden og efterlod sig næsten ingen spor. Hendes CO 2 -fodaftryk kan kun beskrives som meget lille. Mit CO2-aftryk ligner en monster klumpfod med dobbelt elefantiasis. Når jeg tænker over det, er det som en stor grim skygge over mit liv og alle andres.

Så – jeg besluttede at tage et år fri fra forbrug og klare mig uden. Til ganske enkelt ikke at købe noget nyt i hele 12 måneder.

Jeg ville ønske, jeg kunne påstå, at årsagen til min beslutning var mit kraftige politiske engagement og en klar forståelse for de globale virkninger af den overhåndtagende

Jeg er fra den generation, der i begyndelsen af 1970’erne havde som politisk holdning at forkaste forbrugerismen. Jeg boede i et besætterhus i Oxford, hvor vi genbrugte alting. Men nogle af tingene tilhørte, sagt ligeud, ikke os selv. Lidt pinligt. Jeg ved det, men jeg forsøgte at følge parolen om al ejendom er stjålet fra Oxford anarkist bevægelsen, så moral og ejendomsret var uklare begreber.

Jeg boede senere i en kommune i Wales, hvor vores erklærede mål var at være et ikke-skadevirkende samfund. Vi havde en vindmølle, et tørkloset (et toilet lavet af en spand – man smed sand på sit afføring, og gravede det ned i haven) og en stor kompost-

”Så snart jeg havde lagt en video-blog ind på YouTube om at aflyse forbrug i et år, blev jeg oversvømmet med råd og kontakter fra hele verden, fra tusindvis af mennesker, som gør præcis det samme. Making do eller compacting – undvære eller gøre det simpelt, som det bliver kaldt i USA, er en stor bevægelse” forbrugerisme. I virkeligheden var det meget enklere og drejede sig om en noget umoden emotionel reaktion på oplevelsen af juleindkøb. Jeg bryder mig ikke særlig meget om at gå i butikker, eller i det hele taget at købe nye ting, så til at begynde med var det ikke nogen vanskelig beslutning.

Jeg tog mit standpunkt, mens jeg var i Australien med min familie i julen. Det var et stolt, selvopofrende øjeblik, mens jeg spadserede langs en smuk strand i Queensland og besluttede, at forbrugerismen gjorde mig nedtrykt.

Skønt jeg kritiserer mig selv for min mangel på opmærksomhed omkring virkningerne af min livsform, ved jeg, at jeg er en midaldrende mand fra Kaukasus, som lever i et rigt og udviklet land (England, red). Jeg har tre biler – det er allerede for mange – og jeg sørger for, at de kan køre. Vi har seks computere i huset, ingen er over tre år gamle, så jeg har ikke brug for flere. Der er ting, jeg gerne ville købe f.eks. en ny cykel. Den gamle er 25 år; den fungerer stadig, men bremserne skriger uanset hvor meget WD40, jeg sprøjter på. Men sandheden er, at jo mere jeg ser på tingene, jo mere forlegen føler jeg mig.

dynge. Vi spiste kun økologisk, hvilket betød, at jeg var en radmager gnom i stramtsiddende, sammenlappede cowboybukser og røde træsko. Ja, jeg lignede en hippie.

Det er vigtigt at huske, at gennem denne periode med oliemangel, minearbejderstrejke (den hvor de vandt), tredages-ugen, Vietnam og nogle mellemøstkrige, var opskriften på at leve et ikke-skadevirkende liv udelukkende forbeholdt de yderliggående.

Det er ikke længere tilfældet. Det er i virkeligheden blevet en national besættelse. Jeg bor nu i et område, hvor bankdirektører tager på weekend, og selv de køber hybridbiler. OK, de er parkeret ved siden af monsterfirehjulstrækkerne og de andre med tonede ruder, men de genbruger alting og er klart bekymrede over virkningen af deres fem eller seks årlige langdistance-ferier.

Så snart jeg havde lagt en video-blog ind på YouTube om at aflyse forbrug i et år, blev jeg oversvømmet med råd og kontakter fra hele verden, fra tusindvis af mennesker, som gør præcis det samme. Making do eller compacting – undvære eller gøre det simpelt, som det bliver kaldt i USA, er en stor bevægelse. Jeg havde ingen ide om det i starten, og jeg følte mig helt tom, da jeg fik

at vide, hvor mange der allerede havde gjort det. Der findes endda en bog om det. Judith Levine fra New York skrev Not Buying It i 2003 (jeg fik den fra biblioteket – jeg kunne jo ikke bare købe den), hvor hun giver en hudløs ærlig beretning om sit år uden forbrug.

Det var også skræmmende at opdage, hvor meget længere andre er gået. Jeg gav løftet udelukkende til mig selv og forsøgte ikke at påtvinge min familie det. Andre er gået hele vejen: ikke købt fødselsgaver og julegaver til venner og familie, men selv lavet nogle. De går ikke på restaurant eller bestiller takeaway og nedbringer deres CO2fodspor voldsomt ved ikke at køre i bil, men kun bruge offentlig transport eller cykle.

Der er endog en mand i New York, som har besluttet at klare sig uden andet end enkel mad og medicin i et år. Han har et barn, som stadig bruger ble, og han har fundet ud af, at han kan bruge gammel uld og lignende i stedet for engangsbleerne. Han vil end ikke købe toiletruller, og han bruger et tørkloset, midt på Manhattan! Hvordan kan det lade sig gøre? Det var da en udfordring, selv i bakkerne i Wales, vil jeg sige.

Efter nu fire måneder bliver det endnu hårdere. Jeg skal hele tiden tage mig selv i automatisk at købe de små luksusting, som de fleste af os slet ikke tænker over. For et par uger siden optrådte en af mine venner i en artikel i en søndagsavis. Jeg så den på tankstationen, og købte den uden at tænke over det. Da jeg kom hjem, havde en nabo købt et eksemplar til mig, fordi han vidste at jeg nok var interesseret i historien, men ikke kunne købe den. Jeg følte mig som en idiot.

Som noget mere konstruktivt har jeg syet lapper på to par gamle bukser, som jeg brugte hjemme og i haven, og de føles behagelige. De lå i en pose, parat til at ryge i genbrugscontaineren, men nu bruger jeg dem med stolthed. Jeg har limet linsen sammen på et gammelt videokamera, og det fungerer bedre end ventet. Jeg har fået repareret to punkteringer på bilen og fået et par gamle støvler bagflikket.

Robert Llewellyn er en 51 år gammel ’udtjent’ eksanarkist-syndikalist, som har tilbragt sit liv med at udfordre kønsrollemønstrene, klassesamfundet, den overhåndtagende forbrugerisme og racisme.

Oversat af Bent Kristensen, Global Økologi.

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 29

Myterne om a-kraftens

renæssance og CO2-neutralitet Global vækst indenfor a-kraft er ikke muligt på kort sigt, dvs. i hvert fald til omkring 2015, og efter 2020 er den ikke sandsynlig, fordi det bliver vanskeligt at fremskaffe tilstrækkeligt med uran.

A-kraft kan derfor ikke være med til at bremse udledninger af klimagasser.

Af Niels-Henrik Hooge, redaktionsmedlem Global Økologi

Foto: Hans F. Meier

Igennem de sidste par år har der i den globale diskussion om atomkraftens berettigelse verseret en del rygter og antagelser, der også har vundet indpas i den danske debat.

Forsvarerne for a-kraften har hårdnakket klynget sig til en række myter: At a-kraft er CO2 -neutral, fortjener at få en renæssance og at denne renæssance, hvis den ikke allerede er indtruffet, skulle være på vej.

Dette har fået næring gennem anbefalingerne i FNs klimapanel, IPCCs, nyeste rapport fra 2007, der udnævner a-kraft til en af de energiformer, der skal bidrage til at bremse den stigende udledning af klimagasser. I Danmark har den nyudnævnte miljøvismand Eirik Schrøder Amundsen, der efter nedlæggelsen af Institut for Miljøvurdering har fået plads i formandskabet for Det Økonomiske Råd, plæderet for, at man i Danmark bør importere mere a-kraftstrøm fra vores nabolande i stedet for at opføre flere vindmøller. Særligt miljøvismandens anbefaling er kritisabel, fordi den hviler på en dobbelt fejlhypotese: Dels en fejlopfattelse af a-kraftens påvirkning af klimaet og dels en misforståelse om, at det er muligt at skelne mellem elektricitet fra a-kraftværker og anden elektricitet i den strøm, der importeres.

A-kraften er ikke CO2-fri Det har længe været kendt, at a-kraften ikke er CO2 -neutral, men at f.eks. effektive gasfyrede kraftvarmeværker producerer min-

30 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

dre CO2 pr. energienhed end a-kraft kombineret med olie- eller gasbaseret varme (man kan ikke opvarme med a-kraft).

Forholdet er senest blevet belyst i en undersøgelse, bestilt af det tyske miljøministerium hos Økoinstituttet i Darmstadt.

Undersøgelsen, der er fra marts i år, analyserer udledningerne af drivhusgas på grundlag af livscyklusanalyser af alle relevante strømgenereringsoptioner. Her ud fra konkluderes det, at et tysk atomkraftværk udleder mellem 31 og 61 gr. CO2 pr. produceret kWh strøm, afhængigt af oprindelsesstedet for det uran, der bliver brugt som brændsel.

I modsætning hertil udleder vindkraft kun 23 gr. pr. kWh og vandkraft 39 gr. PV (solenergi) ligger med 89 gr. stadigvæk lidt over a-kraften, men forventes fremover at blive mere effektiv.

Hvis man tager i betragtning, at en husholdning udover el også har brug for varme, og at det er langt mere effektivt at udnytte overskudsvarmen fra elproduktion, relativeres a-kraftens påståede klimavenlighed yderligere. Er man afhængig af a-kraft, må man have dækket sit varmebehov andetsteds fra, typisk ved hjælp af olie eller gasopvarmning. Tager man udgangspunkt i produktionen af 1 kWh strøm og 2 kWh varme, producerer et mindre gasfyret kraftvarmeværk mindre CO 2 (747 gr.) end kombinationen af atomstrøm og olieopvarmning (772 gr.).

Langt det bedste klimaregnskab får man fra et biomassedrevet kraftvarmeværk, hvor udledningen beløber sig til 228 CO2 .

Tidligere og projekteret uran-produktion

Ingen renæssance for atomkraften Hvis man som IPCC anbefaler atomkraften som en mulig løsning på klimaproblemerne, er man nødt til at stille sig selv spørgsmålet, hvorvidt den kan overvinde den kløft, der findes mellem dens faktiske udvikling og det niveau for begrænsning af drivhusgasser, det er nødvendigt at nå. Hvis a-kraften virkeligt skal bidrage til at ’løse’ klimaproblemet, vil det mindst kræve en tidobling af a-kraftproduktionen – en mulighed, der ikke er økonomisk, politisk eller praktisk realisabel.

Således anser Det Internationale Energiagenturs (IEA) World Energy Outlook (WEO 2006) a-kraft for den mindst effektive foranstaltning til nedbringelse af drivhusgasser. I det såkaldte ’alternative scenario’, der er baseret på en energipolitik, som tager sigte på at gøre a-kraftens andel i energimikset større for at nedbringe udledningerne af CO2 , tilskrives den projekterede reduktion på ca. 6 mio. t. CO2 først og fremmest forbedret energieffektivitet (65 procent), skift til andre brændsler (13 procent), stigende anvendelse af vedvarende energi (12 procent), mens kun 10 procent tilskrives mere brug af a-kraft.

En renæssance for atomkraften forudsætter, at ny a-kraft er billigere end alternativerne, kan implementeres hurtigere, er pålidelig i drift og at de langsigtede problemer, såsom slutoplagring af højradioaktivt affald, bliver løst. Foreløbigt er ingen af disse betingelser opfyldt. Der er i dag 435 a-kraftreaktorer i drift og 22 under opførelse, hvoraf 17 bygges i Asien. For yderligere 14 reaktorer er byggeriet startet, men derefter suspenderet.

I de seneste to årtier har der globalt set været et brat fald i ordrerne på nye a-kraftreaktorer, hvad der først og fremmest skyldes, at den, selvom den har eksisteret i mere end 50 år, ikke har fulgt det forventede mønster for teknologisk udvikling, der næsten altid resulterer i forbedret økonomisk effektivitet. Tværtimod er den gennemsnitlige byggeperiode steget fra 66 måneder i midten af 1970’erne til 116 måneder mellem 1995 og 2000.

Dette er dog ikke a-kraftens største problem. Enhver prognose for a-kraftens udvikling i de næste 25 år må tage højde for to ting: Størrelsen af uranreserverne og opkomsten af ny reaktorkapacitet. Analysen af størrelsen af uranressourcerne er entydig:

De reserver, man kender til i dag til 40 $ i udvindingsomkostninger pr. kg. uran, er ikke tilstrækkelige til at garantere uranforsyningen i mere end 30 år. Hvis man medtager de reserver, hvis udvindingsomkostninger andrager op til 130 $ pr. kg. uran, er fristen 70 år.

Denne vurdering ligger til grund for figuren ovenfor, der sammenholder mulige uranproduktionsprofiler og kendte reserver med reaktorernes årlige brændstofbehov.

Endeligt er man nødt til at tage i betragtning, at langt de fleste af reaktorerne i verden når frem til enden af deres planlagte levetid omkring 2030, og at det alene for at opretholde den nuværende kapacitet vil være nødvendigt at bygge 15-20 nye reaktorer om året. For øjeblikket bliver der kun færdiggjort tre-fire årligt – en udvikling, der vil fortsætte lang tid fremover. Den samlede konklusion er derfor, at global vækst indenfor a-kraft ikke er mulig på kort sigt, dvs. i hvert fald til omkring 2015, og at den ikke er sandsynlig efter 2020 på grund af vanskelighederne med at fremskaffe tilstrækkeligt med uran. nh_hooge@yahoo.dk

Prognoserne for uranforekomster er baseret på rimeligt sikrede ressourcer med udvindingsomkostninger på under 40 $/kgU (orange), under 130 $/kgU (gul) og yderligere uforudsete ressourcer (lyseblå).

Den sorte linie viser brændstofefterspørgslen hos de reaktorer, der for øjeblikket er i drift, sammen med de seneste scenarier i WEO 2006. Prognoserne frem til 2030 er baseret på Det Internationale Energiagentur seneste scenarier fra 2006, et referencescenario, der repræsenterer den mest sandsynlige udvikling, og et alternativt scenario, der er baseret på en energipolitik, som tager sigte på at gøre akraftens andel i energimikset større.

Figur: Uranium Resources and Nuclear Energy, EWG-Series No 1/2006, s. 5.

”En renæssance for atomkraften forudsætter, at ny a-kraft er billigere end alternativerne, kan implementeres hurtigere, er pålidelig i drift og at de langsigtede problemer, såsom slutoplagring af højradioaktivt affald, bliver løst. Foreløbigt er ingen af disse betingelser opfyldt” Niels Henrik Hooge

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 31

Mission to China Nej, de ved det heller ikke, men der er vist nok nogen på et universitet, som skal til at finde ud af det. Men har de da kontaktet råvareproducenterne, og fortalt dem at de har et problem med råvarerne? Nej, det hører ikke ind under deres område, det er et andet ministerium...”

Xenia Thorsager Trier, arbejder til daglig som analysekemiker i Fødevareinstituttet (DTU) med måling af afsmitning af kemiske stoffer fra fødevarekontakt materialer til mad samt rådgivning til Fødevarestyrelsen og EU Kommissionen.

Af Xenia Thorsager Trier, medlem af Global Økologis redaktion

Det er efterår 2005 på Fødevareinstituttet (DTU) i Danmark, vi tester sorte nylon køkkenredskaber. Nogle af skeerne gør vandet, vi har kogt dem i, brunt og får det til at lugte stærkt kemisk. Det viser sig, at 60 procent af de sorte nylon køkkenredskaber, vi tester, overskrider grænseværdien for de kræftfremkaldende aminer (PAA) op til 400 gange over den tilladte værdi på 20 mg/kg fødevare. Via Fødevarestyrelsen bliver resultaterne indrapporteret til EUs Rapid Alert system, hvor de offentlige myndigheder i EUs medlemslande kan advare hin32 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

anden om fødevarekriser. På stribe melder også Slovenien, Norge, Tyskland, Frankrig m.fl. ind om tilsvarende overskridelser af PAA i sorte køkkenredskaber, hvor langt de fleste kommer fra Kina. Ingen ved hvorfor aminerne er der. Samtidig stiger antallet af overskridelser i andre køkkenredskaber, bl.a. afsmitningen af formaldehyd fra melamin plast og cadmium og bly fra keramik. Ved udgangen af 2005 er Kina topscorer landet for overskridelser af fødevarekontakt materialer – noget må gøres!

I november sidste år og april i år deltog hun i en EU inspektion til Kina, som skulle forsøge at finde årsagen til overskridelser af aminer, formaldehyd og tungmetaller i køkkenredskaber.

Fotos: Xenia Thorsager Trier

”Det var råvarerne, der var noget i vejen med, fortæller kineserne. Men ved de hvad problemet var med råvaren, spørger jeg?

Nej, svarer de, men måske inspektørerne ved det?

1500 personer arbejder på keramikfabrikken, der eksporterer til USA. Her er ingen problemer med overskridelser.

Mission to China

Forarbejde

Første inspektion

Godt et halvt år efter, i november 2006 sidder jeg i flyveren med kurs mod Beijing, Kina for sammen med et team under EU Kommissions at finde ud af, hvorfor der er så mange overskridelser. Teamet består af Rafael, hun leder missionen og er inspektør ved EU Kommissionens Food and Veterinary Office (FVO), Annette også fra EU Kommissionen, hun har ansvaret for udformningen af EUs love for fødevarekontakt materialer og i Beijing venter vores tolk Nancy.

Min rolle er ’national expert’ dvs. at yde teknisk assistance om køkkenredskabernes fremstilling og analyse for afsmitning af kemiske stoffer fra dem. Dette skulle have været en inspektion, men fordi vi kun har fået begrænsede oplysninger om det kinesiske kontrolsystem og analysemetoder, er vi nødt til at tage derud på et formøde. Den næste uge går med jetlag og møder fra tidlig morgen til sen aften på eksportministeriets (AQSIQ’s) – hovedkontor, der ligger en times kørsel væk fra hotellet i Beijing. I de iskolde, anonyme mødelokaler sidder repræsentanter fra ministeriet, lokale kontrol inspektører fra provinsen, folk fra laboratorierne, handelsministeriet, fra virksomhedsinteresseorganisationer og det kinesiske akkrediteringsbureau. To serveringsdamer sørger konstant for at fylde kogende vand på vores krus med grøn the. Flere af kineserne taler udmærket engelsk, men det ville ikke være ligeværdigt om de skulle tale ’vores’ vesterlandske sprog, så al korrespondance foregår med tolk og tager derfor dobbelt så lang tid. I en pause lykkes det mig dog at komme i snak med en yngre analysekemiker, som lige når at skrible numrene på de testmetoder ned, de bruger på min mødeblok, førend hans chef gør tegn til at slutte samtalen. En uge senere er vi meget mere trætte og kun en smule klogere på, hvordan det kinesiske kontrolsystem er bygget op.

En ny dato er sat for den rigtige inspektion: to uger i april i stedet for januar 2007 bliver kompromiset. Vi forlader Beijing, hvor vinterkulden er begyndt at blæse koldt gennem gaderne og bringer mængder af støv med sig fra Gobiørkenen.

Knapt seks måneder senere lander vi i et betydeligt varmere Beijing. Denne gang er teamet udvidet med Niall, chef i FVO, og med som ekstra inspektør, samt endnu en dygtig tolk Ms. Wang. Forarbejdet har været endnu større denne gang, men i det mindste har vi fået lidt flere oplysninger undervejs fra kineserne. Dog ved vi stadig ikke hvilke analysemetoder, de anvender på de laboratorier, som vi skal auditere (kvalitets-tjekke). Min bagage vejer derfor godt af print af forskellige analysemetoder og testprincipper, de kan tænkes at anvende i laboratoriet, og Perstorfsboken, en klassisk svensk bog om plastproduktion. Vi starter igen med et indledende møde i Beijing og den gensidige udveksling af meninger, som kineserne foretrækker at kalde inspektionen. Tidsplanen er stram, så samme aften går turen sydover til den første provins. Her skal vi auditere det laboratorium, der reelt står for de kinesiske testmetoder for fødevarekontakt materialer, samt besøge en række keramik og nylon fabrikker. Efter at være blevet gelejdet udenom alle sikkerhedscheck i lufthavnen, ankommer vi sent til hotellet og efter en meget kort nat, er vi på vej til det første laboratorium. USB nøglen om halsen, sommerfugle i maven og hovedet svirrende med de spørgsmål, der skal stilles i prioriteret rækkefølge. Auditten er sat til en for-

middag, og bliver derfor gennemført i et hæsblæsende og ekstremt fokuseret tempo: Alle dokumenter er på kinesisk, og jeg har kun en svag chance for at finde rundt i dokumenterne, men tal og enheder er genkendelige. Takket være de numre på standarder jeg fik skriblet på blokken ved formødet i november, har jeg kopier af de internationale testmetoder med på engelsk og kender

forskellen til EU metoderne. Keramik metoden går godt; mens PAA metoden, som lige er blevet udviklet, er mere tvivlsom og som vi ikke har fået tilsendt en kopi af. Niall følger med på sidelinien og sørger for at få fat i diverse dokumenter, som bevis for det der bliver sagt, alt imens jeg noterer hiroglyffer i mit stilehæfte. Imens er Rafael i gang med at få styr på laboratoriets overordnede struktur og kvalitetsstyringssystem. 2½ time senere er det tid til afgang. Der er bestilt bord til stor frokost på en fin restaurant med byens spidser. Ikke særligt sultne, stadig med adrenalin i årerne, sætter vi os omkring et stort rundt drejeligt bord, hvorefter retterne bliver serveret i en lind strøm. Det viser sig at etiketten foreskriver intet mindre end ti retter og dertil spiritus. Kineserne er lykkelige, mens jeg sender taknemmelige tanker til min chef, der nåede at advare mig mod de kinesiske ’gambé’- hvilket betyder

Megen tid går med at finde ud af hvilke testmetoder kineserne anvender i plastindustrien. Det er ikke altid vi får svar. Alle møder foregår på kinesisk. Her i eksportministeriets hovedkontor i Beijing.

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 33

Vi når at inspicere otte produktionsvirksomheder, to laboratorier og en handelsvirksomhed. Alle steder går der meget tid med velkomst-ceremonier og middage med prominente folk. Øverst er vi på en melaninfabrik, dvs. en plastfabrik, der laver babyplastskåle med farvestrålende motiver. Kvinderne påfører melanin på mønstre, der overføres til skålene. På fabrikken har lokale inspektører hjulpet dem med at få styr på produktionen, så den i dag lever op til EU standarder. Der går dog nok et stykke tid endnu – før gode produktionspraksisser (GMP) er helt indarbejdet. Såsom for eksempel rengøring af maskiner (tv).

’til bunden’ Men helt undgå at drikke kan man ikke: Det regnes for uhøfligt, nærmest skamfuldt for ens chef, fortæller en yngre kvinde mig. Omvendt, så tæller det positivt i karakterbogen, og især for en kvinde, hvis man kan byde til skål og dermed varetage nogle af chefens høflighedsskåle med gæsterne efter rang og betydning.

Mødes med ceremonier Varmen og fugten slår imod os som en mur, da vi går fra restaurantens air condition ud i minibussen, som skal tage os til den første keramik fabrik. Det meste af middagssel-

34 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

skabet følger med i bussen og i ekstra biler.

Nysgerrigt spejder jeg ud for at se den forurening og endeløse slette af fabrikker, jeg har forventet at se. Men udenfor glider marker forbi med manuelt arbejdende folk og ved siden af mindre og ind imellem mellemstore virksomheder. Keramik fabrikken toner frem under et stort banner - hvad er nu det? ’Welcome to the EU-Delegation’ står der med store røde bogstaver, og ind langs indkørslen står arbejderne smilende på række og klapper! Indenfor sidder række efter række af yngre kvinder under lysstofrør og håndmaler keramikken efter mønstre til-

Fakta Fødevarekontakt materialer er alle materialer, der kan komme i kontakt med mad; fra råvareproduktion, til forarbejdningen på fødevarefabrikker og til de køkkenredskaber og beholdere vi tilbereder eller spiser maden med.

Mission to China passet vesterlandsk smag – 1500 personer, får vi at vide. Fabrikken er i top-klasse, og har styr på alt fra råvare indkøb, formgivning, brænding, maling, og sågar analyser af slutvaren – og så er de ISO 9001 certificerede. Rafael spørger om de har haft overskridelser? Nej dét har de ikke. Om de eksporterer til EU? Nej, det er mest til USA – og de stiller store krav, men det kan de jo godt leve op til, som vi kan se! Dagen efter går turen til endnu en fejlfri keramik fabrik, og derefter til en fabrik der producerer sorte køkkenredskaber, og som heller ikke har haft overskridelser. Alle steder er der stor velkomst ceremoni og meget begrænset tid til selve inspektionen. Arbejderne siger helst ikke noget, men stiller op til fotos, mens de med lemmerne som indsats fisker endnu varme plastredskaber ud af en maskine, der kun lige åbner kort tid. Her som i andre vækst regioner i Kina udgør migrant arbejdere størstedelen af arbejdsstyrken, og bor i store sovesalsbygningerne rundt om fabrikken. Det generelle indtryk er, at virksomhedscheferne er entutiastiske, arbejderne er modfaldne – trætte? - og de fleste bygninger og ISO certificeringer er ret nye, omtrent fem år gamle, hvilket i starten undrer mig.

Lige indtil jeg husker på, at alle disse fabrikker jo netop ikke eksisterede for 10-15 år siden, da vores kinesiske indkøb mestendels bestod af nudler og rispapir lamper ved festlige lejligheder.

Kilden stadig ukendt Lidt viden om kontrolsystemet og om deres forarbejdningsmetoder får vi dog samlet op, men nu begynder Rafael at rynke panden – det var udtrykkeligt ønsket på forhånd, at vi skulle besøge nogle af de fabrikker, der havde været overskridelser fra! Og så vil vi i øvrigt have mere tid til inspektionerne – middagene må vente, trods prominente gæster.

Nogle dage senere besøger vi den første melamin fabrik, som laver babyplastskåle med farvestrålende motiver på. Melamin råvaren viser sig at være et fint, hvidt pulver, der støver ekstremt. For at mindske støvet er der sat plader op i rummet, med vand rislende ned over for at fange støvet. På denne fabrik glæder de sig over at de lokale AQSIQ inspektører, det sidste halve år har gjort en dedikeret indsats for at hjælpe dem med at få styr på produktionen, som nu lever op til EU standarderne. Og inspektørerne er vit-

terligt professionelle, de har styr på både dokumenter og hvor de kritiske punkter er både i forhold til råvarerne og under produktionen. Sidst på ugen og mange tusinder kilometer senere kommer vi endelig indenfor, hvor der har været problemer med sorte køkkenredskaber. Det var råvarerne, der var noget i vejen med fortæller kineserne.

Men nu har de skiftet råvare leverandør, så nu er problemet løst. Men ved de hvad problemet var med råvaren, spørger jeg? Nej, svarer de, men måske inspektørerne ved det? Nej, de ved det heller ikke, men der er vist nok nogen på et universitet, som skal til at finde ud af det. Men har de da kontaktet råvareproducenterne, og fortalt dem at de har et problem med råvarerne? Nej, det hører ikke ind under deres område, det er et andet ministerium... Frustrerede opgiver vi håbet om at finde svar her, og håber på, at vi på den sidste fabrik kan blive klogere. Men også her, en weekend senere og i en ny, sydlig provins, er svarene de samme. Vi når så langt som til at få nogle navne på råvare producenterne, men samtidig det klare indtryk, at myndighederne ikke opfatter det som deres opgave at fortælle dem om problemet – og at det på plast-virksomheder er nyt at de skal kontrolleres – i modsætning til keramik virksomheder, hvor al eksport i hvert fald til USA kontrolleres.

Din indsats tæller Hver aften et nyt hotel, hver morgen checke ud inden vores faste opholdssted, minibussen kører. I den tilbagelægger vi ca. 3000 km, alt imens sidste fabriksbesøg eller møde evalueres, og de kinesiske teknikere og inspektører, der rejser med, for lov at svare på uddybende spørgsmål. Det bliver til inspektion af to laboratorier, otte produktionsvirksomheder og en handelsvirksomhed. Borgmestrene sørger godt for os i hver by, sågar med politieskorte og taler om at passe på miljøet. Men, som en borgmester forbavsende ærligt siger, så er Kina kommet lang vej på kort tid, og der er også andre prioriteter, som at forbedre forholdene for de mange fattige, der stadig kæmper for at få mad på bordet.

Som jeg udmattet, med hovedpine, den aften lægger mig på sengen og savner min familie, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det er sådan millioner af kinesere har det hver aften, når de vender hjem fra

støvede fabrikker? Fabrikker, der producerer varer vi dårligt gider eje, men køber alligevel fordi de er så billige. Med den væsentlige forskel, at de arbejder sådan hele året til en ussel betaling, og at jeg snart er på vej hjem.

Det er tydeligt, at meget er sket siden EU varslede en inspektion, men hvad vil besøget betyde i den sidste ende? Vil sagen om køkkenredskaberne ende på diplomatisk vis, fordi der alligevel er for mange andre – handelsinteresser på spil og hverken EU eller Kina har interesse i at blive uvenner?

Eller vil EUs politikere træde i karakter og begynde at tage egen lovgivning alvorligt?

For sikkert er det, at hvis ikke vi gør det, så gør omverdenen det heller ikke. Risikoen er arbejdsløshed her og nu for arbejderne på fabrikker, der ikke kan leve op til EUs krav, men omvendt vil det betyde mindre anvendelse af sundhedsskadelige stoffer, til fordel for arbejderne, forbrugerne og miljøet - og mere fair konkurrence for de producenter, kinesiske som europæiske, der faktisk følger lovkravene. Men i forhold til at rykke noget for miljøet, er det en sej og langsommelig proces. Hvis den form for global miljøpolitik skal virke, kræver det, at rigtig mange personer og organisationer, hver især gør en indsats – f.eks. ved at starte med at kræve en mere helhjertet håndhævelse af den eksisterende miljø-, sundheds- og fødevarelovgivning både ude og hjemme. For om ikke andet, så har denne ’Mission to China’ vist, at den personlige indsats fra få folk i europæiske laboratorier i EU er med til at sætte dagsordenen i Kina. Det er muligt at gøre en forskel! xtrier@yahoo.dk

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 35

BOGNYT

hele verden – tilhører alle den ’tunge’ kategori. I forening dækker de stort set alle atomAf Niels-Henrik Hooge, redaktions+++nuclear law+++nuclear law+++ kraftens aspekter. Eksempelvis medlem Global Økologi kan nævnes præsidenten for WCRE, Herman Scheers artikel om en International Traktat til Udbredelse af Vedvarende Energi og et Internationalt Agentur for Vedvarende Energi (IRENA), den nyligt afdøde præsident for det Europæiske Råd for Miljøret, Alexandre Kiss’ afhandling om erstatningsansvar for skader forvoldt af atomkraft, den amerikanske professor Dinah Sheltons bidrag om miljørettigheder opfattet som en del af menneskerettighederne, stråleeksperterne Inge SchmitzFeuerhake og Chris Busby om I løbet af de sidste 50 år er det de langsigtede virkninger af Nuclear research and nuclear industry have managed to grow, and survive, because of highly favourable structures found in international law and institutions. This book lykkedes fortoa-kraftindustrien bestråling – en riexplores the necessities and ways adjust the law to the dimensions ofat risks and lavradioaktiv real costs of nuclear energy, with its legacy of waste for posterity in mind.

Nuclear energy is often sig toutedstor, as “cheap“,blandt but it is “cheap“ only if oneforignores the costs vokse andet siko, der hidtil er blevet underand challenges for present and future communities with regard to potential accidents, uranium mining, the disposal and transportation of radioactive materials and wastesvurderet and di den nyder en særstilling i in– og de tyske grønnes their long-term effects on health and the environment, and the decommissioning of nuclear plants. ternational ret og beskyttes og energiordfører, Hans-Josef Fells This book exposes the inadequacies in transgenerational equity, competition rules, international and national liability and compensation regimes and other interlegal dispositions artikel govpromoveres af magtfulde om nødvendigheden af at erning nuclear activities. Twenty-four distinguished scholars, scientists, lawyers, nuclear experts and leading NGO figures have contributed essays covering a wide range of nationale institutioner.

Denne afvikle Euratom-traktaten og eraspects of this important topic. Through their papers, private, state and university jurists will participate in a fascinating legal debate. Those living near nuclear facilities or routes bog,lawhvis grundlag er organisations en stor(NGOs)statte den med en EU-traktat for of transportation, practitioners and non-governmental will international konference, der vedvarende energi. blev afholdt i Salzburg i Østrig i Listen af problemstillinger er 2005, påviser med stor grundig- lang og vidtfavnende og alle bihed nødvendigheden af at for- dragsyderne bevæger sig på det bedre international ret, så den samme høje niveau. Bogen er et tager højde for a-kraftens risiko- ’must’ for alle, der beskæftiger momenter og virkelige udgifter: sig professionelt med eller blot A-kraften beskrives ofte som en interesserer sig for internationale ’billig’ energikilde, men det er energispørgsmål samt de større kun, hvis man ignorerer omkost- biblioteker, ikke mindst univerningerne for nuværende og kom- sitetsbiblioteker og juridiske bibmende generationer i forbindelse lioteker. med potentielle ulykker, uranminedrift, slutoplagring af ra- Updating International Nuclear Law. dioaktivt affald og de radioak- Af Heinz Stockinger, Jon M. Van tive materialers langsigtede ind- Dyke, Michael Geistlinger, Sarah K. Fussek, Peter Machart (Edit.). Wien – virkning på sundhed og miljø.

Bogens 24 bidragsydere – uni- Graz 2007 (510 s.) versitets- og videnskabsfolk, advokater, a-krafteksperter og NGO-repræsentanter fra

Updating International Nuclear Law

36 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

WILHJELM+6 KONFERENCE

Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Fredag d. 9. november Klimaforandringer ændrer på naturen. I Danmark er der konstateret ændringer, skønt de endnu er små.

Skal forvaltningen i fremtiden tilpasses naturens forandringer, eller skal vi opretholde naturen, som vi kender den i dag?

Hvordan bruger vi ressourcerne bedst muligt?

Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer sætter fokus på den terrestriske natur, effekter af klimaforandringer og den fremtidige forvaltning. Førende danske forskere og forvaltere holder oplæg.

Konferencen afholdes fredag den 9. nov. fra kl. 9-15 i August Krogh Bygningen, auditorium A, Universitetsparken 13, 2100 Kbh. Ø.

Tilmelding og program: www.wilhjelmkonferencen.dk

Alle taler om vejret

… vil du gøre noget ved det?

Læs tidsskriftet Vedvarende Energi & Miljø Organisationen for Vedvarende Energi Dannebrogsgade 8A 8000 Århus C. Tlf. 86 76 04 44 Prøvenummer kan rekvireres ved henvendelse til boesen@ove.org

Støt Det Økologiske Råd

– en 50’er gør en verden til forskel!

Energibesparende renovering, partikelfiltre og miljøzoner. Det er bare nogle af vore mærkesager. Vi arbejder på at gøre DK og EU bedre for dig. Hjælp os med at gøre en forskel! Vi har brug for at modtage mindst 100 gavebidrag om året á mindst 50 kr. – for at modtage støtte fra Tips&Lotto.

Sådan gør du: Overfør 50 kr., eller mere via netbank til konto nr. 8401 1014176 eller på giro nr. 8975051 med angivelse af navn og adr. på bidragsyder. Der kan overføres flere bidrag fra samme konto, hvis vi modtager navn og adr. fra hver bidragsyder – evt. pr. mail på info@ecocouncil.dk. Du kan også overveje at tilslutte betalingen PBS, så det overføres hvert år.

Tak for din støtte!

Husk at dine gavebidrag til Det Økologiske Råd kan trækkes fra i skat.

Det gælder beløb over 500 kr. og op til 6400 kr. Hvis du støtter flere organisationer kan du trække det samlede beløb minus 500 kr. fra.

Husk selv at gemme din kvittering.

Meld dig ind i Det Økologiske Råd

Frankeres

Jeg ønsker: Almindelig medlemsskab incl. Global Økologi*

295 kr.

175 kr.

abonnement på Global Økologi alene

295 kr.

175 kr.

Sæt kryds hvis du er

studerende,

arbejdsledig eller

som brev

Stud./ledig/pens.

pensionist

Du kan også vælge at støtte med et fast beløb om måneden/kvartalet, dog mindst 50,- kr. pr. mdr./150,- pr. kvartal.

Indbetalingen skal ske via Betalingsservice eller netbank. Ring og hør nærmere: 33150977 Jeg ønsker at give et gavebidrag til Det Økologiske Råd på: kr.

Gavebidrag til Det Økologiske Råd er fradragsberettigede op til 6400 kr. De første 500 kr. kan dog ikke fradrages.

Dog hvis du binder dig for et fast beløb i min. 5 år, er hele beløbet fradragsberettiget.

Beløbet indbetales:

til konto 8401 1014176

beløbet er vedlagt som check

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Navn

Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

Tlf.

Adresse Postnr. og by

E-mail

*Støt en vigtig stemme i miljødebatten og få samtidig tilbud på udgivelser og arrangementer, få Rådets nyhedsbrev tilsendt pr. e-mail og få adgang til generalforsamling og til at deltage i arbejdsgrupper mm.

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 37

Foto: Christoph Ermel

NYT FRA Rådet SEPTEMBER 2007

Klager over godkendelse af husdyrbrug Vi er blevet klageberettiget i kommunernes afgørelser om udvidelse af husdyrbrug. Vi bad om dette, fordi den nye lov om husdyrbrug i realiteten er et tilbageskridt i forhold til den måde, som amterne administrerede området på. Loven er uklar, idet den på den ene side henviser til EUs krav om anvendelse af bedst tilgængelig teknologi – kaldet BAT – mens den på den anden side siger, at kravene blot skal være 15 procent strammere end dagens bedste staldsystem – og her tager man i 2007 udgangspunkt i, hvad man kendte i 2005. Da udviklingen er gået hurtigt, har man allerede i dag staldsystemer, som er betydeligt bedre. Mange kommuner henholder sig blot til de 15 procent og forholder sig dermed ikke til kravet om BAT. Det er ekstra alvorligt, da man nu freder godkendte husdyrbrug i otte år, så vi hænger på disse afgørelser i de næste otte år. Vi har derfor indklaget en række af afgørelserne til Miljøklagenævnet. Hvis vi ikke får medhold vil vi indklage regeringen for EF-domstolen, fordi loven ikke overholder EUs BATkrav, som findes i det såkaldte IPCC-direktiv.

26 forslag til energibesparelser i boliger

Nyt: Reduktion af klimagasudslip fra biler

Nyt hæfte med konkrete forslag til lovændringer m.v. med henblik på at fjerne barrierer for energibesparelser. Der er stort behov for en forstærket indsats til fremme af energibesparelser i boliger. Energiforbruget i bygninger udgør næsten halvdelen af det samlede danske energiforbrug og koster virksomheder og forbrugere 50 mia. kr./år. Der er beregnet et besparelsespotentiale på ca. 30 procent med kendt teknologi i eksisterende bygninger og yderligere 30 procent ved videreudvikling af løsninger. En række af forslagene i hæftet retter sig særligt mod etageboliger, mens andre er ligeså relevante for parcelhuse. Endelig er enkelte også relevante for kontorer og offentlige institutioner.

Hæftet følger op på Det Økologiske Råds seminar den 21. maj om energibesparelser i etageboliger, som blev en succes med ca. 100 deltagere. Sidst i september forventer vi at udsende endnu et hæfte med detaljerede forslag til energibesparelser, rettet mod etageboliger.

Vi har fået støtte fra Nordisk Ministerråd og Roskildefestivalen til et projekt, hvor vi vil påvise, hvordan man kan reducere CO2 -udslippet fra biler – dels ved at stille krav til bilindustrien om mere brændstofbesparende biler, dels ved at ændre beskatningsreglerne, så biler med lavt brændstofforbrug gøres billigere, og biler med højt forbrug gøres dyrere. Samtidig bør indføres kørselsafgifter, som vil gøre, at vi alle tænker mere over, om den enkelte biltur nu også er nødvendig. Projektet starter i september og vil strække sig ind i 2008.

Projektet vil bl.a. give et modspil til den rapport fra regeringens Infrastrukturkommission, som forventes i september, og som forventes at pege på store udvidelser af vejnettet. Vi planlægger bl.a. afholdelse af et seminar i oktober.

38 | Global Økologi | SEPTEMBER 2007

Personale I maj startede Leif Bach Jørgensen som ny sekretær og Pia Lund Nielsen som ny kemikaliemedarbejder. I august har vi fået 2 nye praktikanter, som vil være her indtil januar: Roza Petersen, biologi/Tek-sam, RUC, skal arbejde med kemikaliepolitik, og Sara Vincentzen, statskundskab, KU, skal arbejde med energi og klima.

26 konkrete forslag til regelændringer, som kan fremme energibesparelser i boliger. Du kan få den tilsendt gratis mod betaling af porto.

Ring 33150977 eller E-mail på: info@ ecocouncil.dk

KALENDER DØR-seminar om regeringens energistrategi Torsdag d. 27. september Se annoncering …

Danmarks Sociale Forum i Kulturstaldene, Halmtorvet, København 28.-30. september DØR deltager med en stand samt oplæg på seminar om energi og klima d. 29. september, formiddag.

Europanævnet holder udstilling af støttede projekter Fredag d. 5. oktober

PUBLIKATIONER Her på siden ses et udpluk af Det Øko­­logiske Råds publikationer. En fuld­ stæn­dig liste kan ses på www.ecocoun­c il.dk.

De fleste publi­kationer kan gratis downloades.

Ved køb af klassesæt gives normalt 33% ra­bat.

Ekspe­ditions­gebyr og porto tillæg­ges prisen. Bestilling på tlf: 3315 0977.

NY Kemikalier, miljø og sundhed – en udfordring for EU’s kemikaliepolitik

,UFTFORURENING MED S RLIG V GT PË DIESELPARTIKLER

Hvordan spil-

Kemikalier, miljø og sundhed - en udfordring for EU's kemikaliepolitik

Hæftet hed tidligere 'Dieselpar-

ler udviklingen

tikler', men nu har

indenfor den

vi taget mere med

kemiske industri

om andre vigtige luftforureningsfak-

sammen med samfundet og

,UFTFORURENING MED S RLIG V GT PË DIESELPARTIKLER $ET KOLOGISKE 2ËD &REMTIDENS MILJ SKABES I DAG

torer og – kilder

især beskyttel-

– især kvælstofoxider samt partikler

sen af miljø og sundhed? Hvordan

fra brændeovne. Især afsnittene om

reguleres de farlige kemikalier i EU?

miljøzoner i DK og om EUs strategi og

I dette hæfte fokuseres på nye stof-

direktiver om luftforurening er stærkt

fers problemer og hvordan man po-

revideret. 32 sider i farver. Hæftet er

litisk forsøger at håndtere dette. Til

gratis – mod betaling af porto og et

undervisning, for eks. i tværfaglige

ekspeditionsgebyr på 10 kr.

Kl. 10-20, i DGI-byen, København.

forløb med kemi, biologi og sam-

DØR deltager med bod.

fundsfag i gymnasiet. 40 s.

Seminar om miljø- og sundhedseffekter ved nanoteknologi Mandag d. 29. oktober

Debathæfte om invasive plantearter

Kl. 13-17 hos 3F, Kampmannsgade 4,

Luftforurening – med vægt på dieselpartikler

Pjece om skolebørns cykling i København Pjece der opfordrer til diskussion af børns skoletrans-

DØR udsender

port. Til forældre,

sidst i maj et Forebyggelse og bekæmpelse af

Invasive plantearter

hæfte om inva-

København V.

sive plantearter,

Arr.: Forbrugerrådet, 3F og Det Øko-

som er en alvorlig

logiske Råd.

trussel mod dansk

Fremme af børns cykling og gang til skole Afrapportering af projekt Johan Nielsen Januar 2007

skolebestyrelser samt lærere med

Det Økologiske Råd

Fremtidens miljø skabes i dag

Udgivet med støtte fra København Kommunes Byøkologiske Fond

ansvar for færdselsundervisning.

det økologiske råd

Program: Herman Autrup, Århus Universitet – sundhedseffekter af nanopartikler Anders Baun, DTU – miljøeffekter Ulla Vogel, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø – effekter i arbejdsmiljøet Dorte Bjerregaard Lerche, Miljøstyrelsen: vil EU regulere miljø- og sund-

invasive plantearter, herunder bjør-

vere til motion. Ofte er det forældre-

neklo og hybenrose, og en strategi

nes magelighed, der gør, at børn køres

for forebyggelse og bekæmpelse af

i skole. Dette kan også være af frygt

dem i Danmark. Hæftet er gratis,

for trafiksikkerheden. 12 sider i farver.

mod betaling af porto og et ekspedi-

Gratis – dog vil bestilling af større

tionsgebyr.

mængder kræve betaling, da det vil forudsætte et genoptryk.

EUs kemikaliereform REACH REACH og substitution i danske virksomheder

Dette er kun et udpluk, se flere af

en ny publikation,

DØRs udgivelser på www.ecocouncil.dk

56 sider i farver, imod virksomhe-

Seminaret kan blive aflyst, da hele fiblive meddelt på www.ecocouncil.dk.

DØR har udsendt

A4, især rettet

Parlamentet? nansieringen endnu ikke er i hus. Vil

kan være en god start, som kan moti-

indeholder en beskrivelse af syv

hedseffekter af nanopartikler?

Dan Jørgensen, MEP: hvad gør EU-

Cykling til skole

natur. Hæftet

derne, som skal det økologiske råd

forberede sig på

den nye REACH-reform. Her er fokus på erstatning (substitution) af farlige stoffer, men også på klassificering, mærkning og kemikaliestyring. Hæftet er gratis – mod betaling af porto og et ekspeditionsgebyr på 10 kr.

Global Økologi | SEPTEMBER 2007 | 39

Afsender Global Økologi c/o Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

Mus kan lugte drivhusgasser Af Katrine Vestermark Køber, redaktionssekretær

Forskere ved universitetet i Beijing har opdaget, at mus har specielle nerver i snuden, der gør dem i stand til at lugte CO2 , selv i små mængder. I forsøg blev musene gradvis udsat for mere og mere CO2 , og det påvirkede deres adfærd. De foretrak områder med lav CO2-koncentration.

Det niveau, hvor musene registrerer CO2-koncentrationer, er på blot 0,066 procent altså dobbelt så stort som det gennemsnitlige niveau af CO2 i atmosfæren (0,036 procent). Hvilken effekt klimaforandringer vil have på musene vides ikke. Ved gradvise stigninger vil musene måske kunne nå at tilpasse sig. I modsat fald kan de blive mere aggressive, som CO2-niveauet stiger.

På trods af denne følsomhed kan mus ikke bruges som moderne tiders kanariefugle. I så fald skulle mus genetisk ændres så de ikke responderer på andre lugte, hvilket ikke vil være en særlig praktisk løsning – især ikke, når mekaniske sensorer allerede eksisterer.

Foto: Maria Bibikova

Kilde: Nature

ID-nr. 47464