Global Økologi nr. 4, 9. årgang 2002

Page 1

Nr. 4, 9. årg.

Global Økologi

Oktober 2002

Fremtidens biler: gas, raps, el, hybrid, brint eller luft? Bæredygtigt landbrug: schweiziske bønder viser vejen


Lederplads

Flere topmøder, tak “Efter den endegyldige sejr over apartheid i Sydafrika og andre lande har vi nu alle ansvaret for at bekæmpe ‘den globale apartheid’ - kløften, der skiller verdens rige fra verdens fattige” sagde Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki, ved åbningen af FN-topmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg. Såre sandt. Topmødet og de rammer hvori det fandt sted åbenbarer ordenes kvalitet. Alt for tydeligt. Politikere, embedsmænd og lobbyister holdt til i overklassebydelen Sandton, hvis rigdom langt overstiger selv de mest mondæne bydele i Europa. “Folket” - græsrødder og NGO’er - var henvist til en samling ordinære landbrugshaller langt derfra. Global People’s Forum hed det. Skillelinien var sat - både lokalt i Johannesburg og globalt mellem mennesker og verdener. Men godt at kløften blev gjort så synlig. Og endnu mere klart blev det, da 10.000 mennesker marcherede i en fredelig protest fra Alexandra township, Johannesburgs fattigste og mest usle, til Sandton, politiker-

nes beskyttede konferenceområde. Kontrasterne trådte tydeligt frem ved topmødet. Med 30 kamerafolk i ryggen kan statslederne ikke altid se virkeligheden. Men mange andre kan, og mange oplevede det tæt på i Johannesburg. Det er derfor, vi har brug for de store verdensmøder. Ikke fordi vi skal vente for meget handling fra verdens mere eller mindre demokratisk valgte ledere, ikke fordi den politiske elite vil redde verden, men fordi topmøderne er med til at åbenbare for mange mennesker, hvordan verden ser ud. Borgere, de fattige og de rige, journalister, de korrupte og de frie, græsrødder, de statslige og de folkelige, politikere, de reaktionære og de visionære, får alle mulighed for at se og tænke over virkeligheden. Uden den viden kan vi ikke få Bush, Blair, Fogh og alle de andre ledere til at kæmpe for en bæredygtig udvikling. Så, ja tak FN, vi vil gerne have flere topmøder. Bo Normander, redaktør

Kampen foregår også i WTO På verdenstopmødet i Johannesburg, erklærede Anders Fogh Rasmussen, at det er slut med store FNtopmøder. Den danske statsminister mener, at resultaterne er for få og snakken for meget. Man kunne fristes til at være enig - de politiske resultater fra Johannesburg er på de fleste områder magre. Det efterlader miljøbevægelsen med en række spørgsmål. Er begrebet om bæredygtig udvikling stadig brugbart til at fremme en anden dagsorden end den økonomiske? Er begrebet kraftfuldt, visionært og fængende nok til at udfordre tankegangen om, at det eneste og altoverskyggende mål for den globale samfundsudvikling er økonomier i vækst? Det er et langt sejt træk at kæmpe for bæredygtighed, men vi må tro på, at det faktisk hjælper at tvinge finansdrengene og miljødrengene m/k til at sidde om det samme bord - idet de tvinges til at lytte og tage hensyn til de forskellige argumenter. Og kampen for bæredygtig udvikling indebærer, at hensynet til miljø og sociale forhold skal på dagsordenen hos de, der

2

Global Økologi • Oktober 2002

ellers udelukkende er trænet til at se på den økonomiske bundlinie. Af den grund bør kampen for bæredygtig udvikling ikke kun kæmpes i FN-regi - men også i frihandelsregi, hvor WTO spiller en central rolle. Der ligger en stor og vigtig rolle for miljøbevægelsen i at være med til at diskutere WTOs rolle og åbenlyse mangler i forhold til bæredygtig udvikling. Hvordan sikrer vi, at miljøhensyn konsekvent indtænkes i WTO-reglerne? Hvordan kan FN-aftaler inspirere og fastholde konkrete bæredygtige skridt i WTO-regi? Skal der skabes en international miljøpendant til WTO? Eller skal der arbejdes for en radikal reform af institutionen? Efter Johannesburg må en af konklusionerne være, at hvis bæredygtig udvikling skal fastholdes på den globale dagsorden, kræver det, at miljøbevægelsen i endnu højere grad ser WTOuhyret i øjnene og tager konsekvensen af, at FNaftaler kun er et mindre skridt på vejen. Mette Boye, temaredaktør


Nr. 4, 9. årg., oktober 2002 Redaktion: Bo Normander (ansv.), Mette Boye, Uffe Geertsen, Jeanne Lind Christiansen, Therese Holter, Dorte Skovgård, Claus Wilhelmsen, Bendt Ulrich Sørensen, Poul Erik Pedersen og Kåre Press-Kristensen Udgiver: Det Økologiske Råd Landgreven 7, 4. Postboks 9065 1022 København K Tlf. 3315 0977 Fax 3315 0971 info@ecocouncil.dk www.GlobalØkologi.nu Global Økologi er tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Udkommer fem gange årligt. Global Økologi samarbejder med internationale miljøtidsskrifter, bl.a. The Ecologist (www.theecologist.org) Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet. Udarbejdelsen af temaet om Johannesburg er støttet af Danidas oplysningsbevilling. Redaktionen siger tak. Tryk: SvendborgTryk Papir: Cyclus print Forside: Børn under en demonstration i Alexandra, Johannesburg (foto: Bo Normander) Bidrag til næste nummer bedes indsendt inden 6. november 2002 © Global Økologi/forfatterne ISSN 0909-1912

Global Økologi

Indhold

TEMA 4

Johannesburg - tilbageblik og fremsyn

6

Vurdering af et topmøde

8

Uddeling af points og priser

4

Johannesburg var 26. august til 4. september vært for FNs topmøde om bæredygtig udvikling Af Bo Normander

Af Jan Søndergård

Friends of the Earth giver topmødet points, og Greenwash Academy uddeler priser i grønvask

10 Bæredygtighed og neoliberalisme

9

Johannesburg er indikator for en langstrakt styrkeprøve imellem to forskellige ideologier Af Jens Stærdahl

15 At skabe partnere

Hvad kan partnerskaber bruges til? Af Saradha Ramaswamy Iyer

18 De jordløses kamp Af Bo Normander

20 NEPAD og miljøets fremtid Af Ako Amadi

23 Workshops i Johannesburg

Om Japansk miljøpolitik, global dieselforurening og kemikaliepolitik Af Christian Ege og Mette Boye

26 Undervisningsvejledning

FOKUS 27 Fremtidens biler kører på... Af Poul Erik Pedersen

30 De schweiziske bønder kommer! Af Beat Jans

10

33 Ny hjemmeside og nye jobs

RUBRIKKER 34 Global debat 36 Kalender 36 Bognyt

37 Globalt nyt 38 Nyt fra Rådet 39 Publikationer

27

Global Økologi • Oktober 2002

3


Topmøde om bæredygtig udvikling Sydafrikas største by og finansielle lokomotiv, Johannesburg, var 26. august til 4. september vært for FNs topmøde om bæredygtig udvikling. Hvad kom der ud af mødet? Er vi på vej mod mindre fattigdom og færre miljøproblemer? Dette tema ser på resultaterne, og på hvad vi fremover kan vente af den globale miljøpolitik Af Bo Normander 40.000 mennesker fra nær og fjern var rejst til Johannesburg for at diskutere klodens tilstand, 10 år efter miljøtopmødet i Rio de Janeiro i Brasilien. Rio+10, som Johannesburg-mødet også kaldes, samlede statsledere, politikere, NGO’er, græsrødder, erhvervsliv og journalister fra hele verden, men efter at de ni mødedage var gået, var kun meget lidt nået. På grund af det ringe resultat døbte miljøorganisationer hurtigt Johannesburg-mødet Rio minus 10. Andre igen kaldte det Doha plus 10 med en spydig henvisning til, at Johannesburg blot var en gentagelse af det frihandelsvenlige WTO-møde i Doha i ørkenstaten Qatar 10 måneder tidligere.

4

Global Økologi • Oktober 2002

Men hvad var det, der gik galt? Og kom der ikke bare lidt positivt ud af topmødet? Det officielle resultat blev kort fortalt tre hoveddokumenter, en politisk erklæring, en handlingsplan og et dokument om såkaldte type II-partnerskaber (se næste side). Det lykkedes især USA at få forpligtende mål og principper fjernet fra dokumenterne, men også EU havde svært ved at give løfter, f.eks. om reform af landbrugsstøtten og fjernelse af andre protektionistiske foranstaltninger.

Global People’s Forum NGO’erne havde deres egne konferencer og møder. Det foregik på

Global People’s Forum på Nasrecudstillingscenteret, som lå over en times kørsel fra det officielle topmøde i velhaverbydelen Sandton. Engagementet var stort i starten, men forsvandt efterhånden som de negative meldinger fra den officielle del slap ud. NGO’erne blev dog enige om en fælles erklæring og en aktionsplan - to papirer, der indeholder flere konkrete forslag og krav end de officielle FN-dokumenter, men som også er en stor mundfuld med alt fra bekæmpelse af AIDS og fattigdom til miljøbeskyttelse og kvindefrigørelse (se næste side). Dette tema er redigeret af Mette Boye og Bo Normander.


Politisk erklæring Erklæringen er på fire sider og indeholder en række gode intentioner om at forbedre miljøet og menneskets vilkår i verden. Der skal skabes grobund for menneskelig udvikling, uddannelse og teknologioverførsel. Fattigdom, kriminalitet, sygdomme som HIV/AIDS og miljøødelæggelse skal bekæmpes.

Handlingsplanen Forhandlingerne om Handlingsplanen (’Plan of Implementation’) startede på de såkaldte PrepComforberedelsemøder og blev afsluttet i Johannesburg. Målet var at få en handlingsplan med et katalog over konkrete tiltag, tidsfrister og forpligtende mål. Resultatet blev et papir på 54 sider med bl.a. disse mål: Vand og sanitet. Antallet af mennesker uden rent drikkevand (1,2 mia.) og uden basale toiletforhold (2,4 mia.) skal halveres inden 2015 Energi. Ingen klare mål udover at brug af vedvarende energi bør udbygges Biodiversitet. Tabet af plante- og dyrearter skal bremses inden 2010

Klima. Kyoto-protokollen blev bekræftiget. Canada og Rusland gav tilsagn om at ratificere, hvilket vil sikre Kyoto-aftalens ikrafttrædelse Fiskeri. Havenes fiskebestande skal beskyttes mod overfiskeri og forurening, så de når et bæredygtigt niveau inden 2015 Kemi. Vag formulering om at landene i 2020 minimerer brug af kemikalier, der medfører betydelig skade på mennesker eller miljø Andet. Der blev ikke givet løfter i forhold til gældslettelse, forsigtighedsprincippet, landbrugsstøtte, markedsadgang og udviklingsbistand.

Partnerskaber (type II) USA, EU og andre lande lagde stor vægt på, at erhvervslivet skal indtage en aktiv rolle for at sikre en bæredygtig udvikling. Dette kan ske gennem såkaldte type II-partnerskaber, hvor regeringer indgår i samarbejde med virksomheder, NGO’er eller institutioner (type I-aftaler involverer kun regeringer). Der blev indgået mere end 200 partnerskaber (se artikel side 15).

WEHAB rammedokumenter På Kofi Annans foranledning blev der i Johannesburg gennemført stormøder omkring emnerne Water & sanitation, Energy, Health & environment, Agriculture og Biodiversity & ecosystem management. Resultatet blev fem dokumenter, der kan bruges til inspiration. Læs alle dokumenter på www.johannesburgsummit.org

Det vedtog NGO’erne Politisk erklæring og aktionsplan NGO’erne blev bl.a. enige om følgende mål: GMO’er og patent på gener, mad og medicin forbydes globalt Økologisk landbrug styrkes Indfødte og jordløse tildeles land Landenes militærudgifter skal kraftigt reduceres Virksomheder gøres ansvarlige for de skader de forvolder U-landenes gæld fjernes Statsstøtte til fossile brændsler og forurening stoppes Udslip af drivhusgasser mindskes U-landsbistand på 0,7% af BNP Vand og sundhed som menneskeret Læs mere på www.worldsummit.org.za

Foto: Bo Normander

Det vedtog regeringslederne i Johannesburg

Global Økologi • Oktober 2002

5


Vurdering af et topmøde EUs forhandlingslinje i Johannesburg byggede på en fejlagtig opfattelse af, at fortidens synder var rettet op ved tidligere topmøder. Oveni fik de benhårde amerikanere hevet alt konkret indhold ud af aftalerne Af Jan Søndergård omkring 400 mia. kr. til omkring 500 mia. kr. i 2006. Disse tilsagn var imidlertid helt utilstrækkelige i forhold til, at få den såkaldte G77-gruppe - som for størstedelen består af fattige u-lande - gjort imødekommende EUs fejlagtige strategi overfor at lave miljøaftaler med EU EU-landenes forhandlingslinje på og andre “progressive” lande. Johannesburg-mødet byggede på EUs forundring over dette var en fejlagtig opfattelse af, at fortiåbenbar allerede under de første dens synder var rettet op med aftadages forhandlinger på embedslerne på henholdsvis WTO-mødet mandsniveau. Tilsagn om en mulig i Doha i ørkenstaten Qatar sidste fremtidig lettet markedsadgang og efterår og FN-topmødet om finanen 25 procents stigning i statslig siering og udvikling i Monterrey, u-landsbistand frem til 2006 var Mexico i marts i år. Doha-aftalen åbenlyst ikke nøglen, der kunne indebærer en ny forhandlingsfjerne et ti-års skuffelser; hvorfor runde om frihandel, der måske mulige allierede i arbejdet for forkan forbedre u-landenes markedspligtende miljøaftaler blandt G77 adgang via afvikling af i-landenes med få undtagelser forblev stort set handelshindrende landbrugssubsiikke-eksisterende. dier. På Monterrey-mødet gav EU Med til billedet hører også en og USA tilsammen tilsagn om at benhård og veltilrettelagt kamhæve udviklingsbistanden fra nu pagne ledet af USA og godt bakket op af Canada, Australien og Japan. Deres indsats handlede om at undgå alle bindende forpligtelser på især miljøområdet. Efter at have hevet stort set alt konkret indhold ud af den fælles handlingsplan, kvitterede USA slutteligt ved at reservere sig i forhold til fire centrale punkter: princippet om staters fælles men forskelligartede ansvar (Rioerklæringens princip nr. 7), målsætningen om at rige Den officielle åbning af FN-topmødet: mødeleder Nitin Desai (tv), FNs generalsekretær lande yder 0,7% af BNP Kofi Annan (midtfor) og Sydafrikas præsident Thabo Mbeki (th). (Foto: FN) i u-landsbistand, virksomHjemvendt fra Verdenstopmødet i Johannesburg har en række europæiske politikere - herunder EUkommissærer - betegnet mødets resultat som en succes. Kriterier for succes kan naturligvis altid diskuteres, men mon ikke de fleste ædruelige analytikere vil være enige i, at de konkrete tilsagn - som skulle have bragt en række mennesker ud af fattigdomsfælden og sikret et bedre miljø - er få og uden klare mål og tidsfrister. Vejen fra Rio til Johannesburg har været brolagt med uindfriede løfter. Det bedste eksempel er nedgangen i de rige landes udviklingsbistand, som for en indbygger i et fattigt udviklingsland i dag beløber sig til omkring to tredjedele af niveauet sammenlignet med for ti år siden. Og netop afgrunden mellem på den ene side de konkrete mål for miljøforbedringer samt tilsagn om mere udviklings-

6

Global Økologi • Oktober 2002

bistand (og handelsliberaliseringer) og på den anden side den manglende indfrielse af løfterne, er en god del af forklaringen på Johannesburg-kollapset.


heders samfundsmæssige ansvar, samt deling af ejerskab over genetisk materiale med oprindelseslandet.

Mangel på konkrete forpligtelser Bortset fra et bindende tilsagn om at halvere antallet af mennesker uden adgang til sanitet i 2015 er handlingsplanens ordlyd på en række centrale miljøområder uforpligtende og/eller dårligere og mindre ambitiøs end eksisterende aftaler. (Se også Friends of the Earths vurdering på side 8). Således kom der ingen bindende målsætninger om udbygning af vedvarende energi og fjernelse af miljøskadelige energisubsidier til fossile brændsler og atomkraft (for nærværende 2.000-2.400 mia. kr. pr. år). Der kom ingen forpligtende aftale om udfasning af miljøskadelige kemikalier (som vi kender det fra den internationale POPs konvention) og tilsvarende blev det til svagere formuleringer omkring tab af biolologisk mangfoldighed i forhold til den ordlyd, som blev vedtaget under FNs konvention om biodiversitet i Haag tidligere i år.

Håb for fremtiden?

de manglende resultater (i øvrigt på et tidspunkt hvor statslederne ikke selv var kommet i gang med forhandlingerne) og søgte på den måde på behændig vis, at undgå at skulle pege på USA og dets reaktionære allierede - og EUs dårlige forberedelse - som den egentlige årsag til kollapset. Min vurdering er, at konsekvensen af at opgive sådanne “multiissue” FN-topmøder er at gå de virksomheders ærinde, som styrer den nuværende amerikanske regerings mål, og som ønsker at underminere FN-systemets muligheder for at frembringe globalt forpligtende aftaler. Det bør dog overvejes, om den forhandlingsform, som vi var vidne til i Johannesburg, er optimal. Accept af faldende ambitioner og fortsat villighed til at indgå kompromisser med bl.a. USA og dets allierede fik alt for hurtigt udvandet handlingsplanen til en meget lav fællesnævner. Is i maven og villighed til at lade statstlederne forhandle et mere forpligtende resultat hjem skulle have været forsøgt (selv sagt med risikoen for at USA ville stå af, men det gjorde de jo alligevel til slut). Som et lille plus skal nævnes, at bæredygtig udvikling og miljøpro-

blemer imod USAs vilje ikke blev fjernet fra dagsordenen i Johannesburg, hvilket iøvrigt nok også er miljøkommissær Margot Wallstrøms primære bevæggrund for, at tale om Johannesburg som et vigtigt skridt på vejen. Endelig bidrog den håndfaste diskussion om klimaproblemer og nødvendigheden af mere vedvarende energi i den globale energiforsyning til, at Indien, Brasilien, Kina, Malaysia og Sydafrika ratificerede Kyoto-protokollen under Johannesburg-mødet, samt at Rusland og Canada gav tilsagn om at ville gøre dette senere i år. Dette vil sikre Kyoto-protokollens ikrafttrædelse, også selvom USA er udenfor. Endvidere tog EU initiativ til dannelsen af en “Coalition of the Willing”, hvor i første omgang EU-landene, en række Centralog Østeuropæiske lande, Schweiz, Tyrkiet, alliancen af små ø-stater og Brasilien sammen vil faststlægge konkrete mål for mere vedvarende energi. Små men vigtige lys i mørket. Jan Søndergård er politisk rådgiver i Greenpeace Norden og kan kontaktes via jan.soendergaard@nordic.greenpeace.org

Mange har på baggrund af den meget lidt ambitiøse handlingsplan fra Johannesburg (og en iøvrigt ligeså udvandet politisk erklæring) udstedt dødsdommen over fremtidige verdenstopmøder. “Spild af tid” var essensen af statsminister Anders Fogh Rasmussens udsagn ved ankomsten til Johannesburgmødet. Herved tillagde statsministeren “mødeformen” skylden for

“USA er uden sammenligning den største bidragsyder til bæredygtig udvikling” - Paula Dobiansky, leder af USAs delegation

31. august: Beboere i Johannesburg-ghettoen Alexandra protesterer mod USA, mens de betragter tusindvis af mennesker deltage i protestmarchen fra Alexandra til topmødeområdet i Sandton. (Foto: Bo Normander)

Global Økologi • Oktober 2002

7


FoEI: Verdenstopmødet får dumpekarakter Friends of the Earth International (FoEI) gav Johannesburg-topmødet points på 10 områder:

2. Handel og globalisering 2 ud af 10 Frihandel blev den altdominerende ideologi i Johannesburg. Det mislykkedes for regeringerne, at sikre multilaterale miljøaftaler en særstatus i forhold til f.eks. WTO-regler. Man blev enige om, at forhandlinger omkring forholdet mellem miljø og handel skal fortsætte, først og fremmest under WTO. Miljø er slet ikke nævnt i Handlingsplanens afsnit om globalisering. 3. Økologisk gæld 0 ud af 10 Der kom ikke nogen formel anerkendelse af den økologiske gæld de rige lande har til de fattige. Emnet var ikke engang på dagsordenen. I Rio blev landene i Nord enige om, at de havde ansvaret for hovedparten af miljøødelæggelsen og derfor skulle føre an i oprydningsarbejdet. Det mislykkedes for regeringerne, at videreføre dette emne. 4. Energi og klimaændringer 3 ud af 10 Kyoto-protokollen blev bekræftet, men det er usandsynligt, at der kommer et 10-procents mål for ny vedvarende energi eller en anerkendelse af nødvendigheden af et øget ambitionsniveau for internationale mål. 5. Vand og sanitet 3 ud af 10 Regeringerne tilføjede tvetydige bemærkninger til en lovet forpligtelse om, at inden 2015 skal antallet af mennesker uden adgang til rent vand og kloakering halveres. Regeringerne ville ikke sikre, at vand forbliver en offentlig vare, der ikke kan privatiseres.

8

Global Økologi • Oktober 2002

6. Biodiversitet 3 ud af 10 Målet om at forhindre tab af biodiversitet (artsforskellighed) blev svagere end det mål, der blev aftalt for at halvt år siden ved FN’s Biodiversitetsmøde i Haag. Nu sigter regeringer kun på at reducere tabet af biodiversitet - ikke eliminere tabet fuldstændigt. Der er derimod en beskeden men brugbar forbedring omkring beskyttelse af havområder. 7. Udviklingsbistand og gæld 1 ud af 10 Ingen ny finansiering, bistand eller gældslempelser til u-landene blev vedtaget udover de mål, der blev besluttet på FN’s udviklingsmøde i Monterrey tidligere i år. Det gamle mål om nødhjælp på 0,7% af BNP blev ikke engang nævnt. 8. Statsstøtte 1 ud af 10 Der blev ikke taget hånd om de mange miljøskadelige subsidier mange lande har. Teksten om landbrugssubsidier er helt lig WTO-aftalen fra Doha, og fossile brændsler og atomkraft er ikke nævnt overhovedet. Derimod er der sket fremskridt omkring reform af fiskeri-støtte. 9. Forbrug og produktion 2 ud af 10 Rio-aftalen om et ti-årigt program til at begrænse overforbrug og skadelige produktionsmønstre blev skrottet til fordel for en svagere rammeaftale (‘framework of programmes’). 10. Rio-principper 2 ud af 10 Efter en del uenighed var der i sidste ende ikke nogle nævneværdige tilbageskridt i forhold til forpligtelser fra Rio såsom forsigtighedsprincippet og “fælles men differentieret ansvar” som er så forhadt af USA. Men der var heller ikke nogen fremskridt. TOTAL: 22 ud af 100 points

Oversættelse: Sabina Aarup

1. Virksomhedsansvar (‘corporate accountability’) 5 points ud af 10 Regeringerne åbnede op for muligheden for bindende internationale regler, der kræver at multinationale firmaer forbedrer deres indsats i forhold til miljø og udvikling. Men der var ingen klar forpligtelse i forhold til hvilke mekanismer, der skal holde virksomhederne på rette spor.


‘Don’t let big business rule’ var budskabet fra Friends of the Earth og 6.000 sjælelidende dukker, der var placeret rundt om et 6 meter højt business-monster. Monsteret er lavet af genbrugsmetal med udtjente computerskærme som øjne. Unge sydafrikanere fra townshippen Soweto har lavet udstillingen. Monsteret holder USAs chefforhandler i den ene hånd og den solgte jordklode i den anden. (Fotos: FoEI/BN)

Prisen til bedste grønvask Det var ikke så lidt underholdende, da Greenwash Academy lige inden åbningen af topmødet uddelte den Grønne Oscar og 10 andre priser på det mondæne Balalaika hotel i Johannesburg. Olieselskaberne Shell, BP og ExxonMobil dominerede prisuddelingen foran næsen af biotek-giganterne Monsanto, Novartis og Aventis. Og vinderen af den Grønne Oscar blev... BP for deres unikke ekspertise ud i grønvaskning og for deres ’Beyond Petroleum’-kampagne, der tilsigter at give dem et nyt grønt image selvom olie og gas stadig er deres hovedbusiness. BP bruger færre penge til udvikling af solenergi end til deres generelle markedsføring. Nestlé løb af med den Blå Oscar for at smykke sig med FNs navn, selvom koncernen konsekvent overtræder FN-bestemmelser, bl.a. om sikkerheden ved modermælkserstatninger. Den særlige McPartnership pris blev givet til UNICEF (FNs Børnefond) for deres unikke partnerskab med McDonalds. Bag Greenwash Academy står CorpWatch, FoEI og GroundWork. Se priserne på www.earthsummit.biz Grønvask: fra engelsk ’greenwash’. Betegnelse for en virksomheds eller organisations fejl- eller disinformering af offentligheden med henblik på at fremstå med et miljøvenligt image. Det samme som miljømæssig hvidvask. Blåvask: fra engelsk ’bluewash’. Blå er farven på FNs flag og soldaterhjelme. Blåvask er anvendelse af humanitære forhold, menneskerettigheder eller andre FN-temaer i en virksomheds markedsføring uden at det har nogen reel betydning for virksomhedens virke.

Global Økologi • Oktober 2002

9


En kamp mellem bæredygtighed og neoliberalisme Topmødet i Johannesburg kan ses som en indikator for en langstrakt styrkeprøve imellem to vidt forskellige opfattelser af hvad velfærd og udvikling er. På den ene side har vi den neoliberale ideologi og på den anden side bæredygtighedsideologien Af Jens Stærdahl

Den neoliberale ideologi argumenterer for, at markedsøkonomi og frihandel giver øget økonomisk vækst og dermed velfærd og udvikling. Ideologien om bæredygtig udvikling ser det som en nødvendighed, at vi både har en balanceret økonomisk, social og miljømæssig udvikling, samt opnår lighed imellem verdensdele og generationer. Disse to opfattelser har de sidste ti år levet temmelig adskilt og er

hver især blevet omsat til regler og organisationer, der har påvirket staters og menneskers handlinger og de har ofte trukket i hver sin retning. Det overordnede plot med topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg var at få afklaret forholdet imellem de to opfattelser. Men topmødet endte med, at den neoliberale opfattelse nærmest overtog det hele - de centrale afsnit i det afgørende dokument fra topmødet, hand-

lingsplanen, svarer indholdsmæssigt til slutdokumentet fra det sidste store topmøde indenfor Verdenshandelsorganisationen WTO i Doha. De færreste havde nok forventet, at bæredygtig udvikling skulle komme til at stå så svagt, selvom det længe har været klart, at den neoliberale opfattelse står væsentligt stærkere end bæredygtigheden. Frihandelsdiskussionen er blevet omsat i mere forpligtende regler med en stærkere organisation (WTO) til at støtte implementeringen af reglerne, frihandelsdiskussionen er støttet af stærkere stats- og kapitalmagter, og endelig er den lettere at omsætte til regler for de mellemstatslige relationer end hvad er tilfældet i anden international politik (FN).

Bæredygtig udvikling

Op mod 10.000 mennesker marcherede i protest mod de manglende topmøderesultater de 10 kilometer fra den ekstremt fattige township, Alexandra til det ultrarige Sandton, hvor topmødet fandt sted. Marchen var fredelig og festlig med mange opfindsomme indslag, her et banner med et nøje gennemtænkt budskab til Englands Tony Blair (Beat about the Bush = Gå rundt som katten om den varme grød). Foto: Bo Normander

10 Global Økologi • Oktober 2002

Begrebet bæredygtig udvikling kan spores et godt stykke tilbage i tiden, men det fik sit store gennembrud på den officielle scene i 1987 med rapporten “Vor fælles fremtid” udarbejdet af FNs Verdenskommission for Miljø og Udvikling. Den mest berømte formulering af en bæredygtig udvikling er “...en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers


muligheder for at opfylde deres behov i fare.” Siden har der været mange og lange diskussioner af hvad det betød mere præcist. Men nogen enighed er der aldrig opnået. På trods af - eller måske på grund af - begrebets uklarhed indgik bæredygtig udvikling snart i en lang række regeringers officielle dokumenter. I 1989 blev det besluttet, at FN skulle afholde et topmøde om miljø og udvikling i 1992 i Rio de Janeiro. Den omfattende forberedelse til topmødet fik megen opmærksomhed i mange landes regeringer og offentligheder, og selve topmødet blev på mange måder en succes. Nogle af de væsentlige resultater var: - Rio-deklarationen som bl.a. indeholder princippet om, at i- og u-lande har et fælles men differentieret ansvar, hvor i-landene erkender deres særlige ansvar både pga. deres store miljøbelastning og deres teknologiske og økonomiske ressourcer. - Agenda 21, som på en lang række felter beskriver hvilke politikker, der kan bidrage til en bæredygtig udvikling. - Klimakonventionen og Biodiversitetskonventionen blev underskrevet og det blev aftalt at forhandle Ørkenspredningskonventionen færdig. Hvordan er det så gået med løfterne fra Rio? Agenda 21 har givet anledning til mange lokale folkelige aktiviteter i mange lande, herunder Danmark. Men der er meget langt fra disse spredte lokale aktiviteter frem til en bæredygtig udvikling. Rio-deklarationens ord om fælles men differentieret ansvar og i-landens løfte om yderligere bistandsmidler er det stort set kun de nordiske lande og Benelux-landene, der har opfyldt. I perioden er u-landsbistanden faldet fra i 1989-1990 at udgøre 0,32% af OECD-landenes BNI til kun at udgøre 0,23 % i 1999-2000.

De to konventioner som blev underskrevet i Rio er blevet ratificeret. Klimakonventionen er blevet suppleret med Kyoto-protokollen, som selvom den er svag og hullet, dog har haft en væsentlig indflydelse på teknologiudvikling og på en række europæiske staters energipolitik. Biodiviersitetskonvetionen er blevet fulgt op af Cartagena-protokollen om biosikkerhed, og har fået mange lande til at udarbejde biodiversitetsstrategier. Ørkenspredningskonventioen er blevet forhandlet færdig og ratificeret. Bæredygtig udvikling fik megen offentlig opmærksomhed, men blev kun i ringe grad omsat til bindende international lov, nemlig i de tre store konventioner. Og Komiteen om bæredygtig udvikling, der skulle overvåge implementeringen af Agenda 21, var en svag underkomite i FN-systemet. De politiske dokumenter fra Rio, først og fremmest Rio-deklarationen og Agenda 21 er væsentlige pejlemærker for mange NGO’ers arbejde, men deres betydning for staters handlinger er begrænset.

Den neoliberale opfattelse Den neoliberale diskussion startede under 2. verdenskrig og blev efter krigens afslutning omsat til en række institutioner: den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken og frihandelsaftalen GATT (General Agreement on Trade and Tarifs). Sidstnævnte blev underskrevet i 1947, og indenfor rammerne af GATT blev toldsatserne

på en lang række varegrupper nedsat væsentligt i de efterfølgende årtier. I 1986 startede en ny forhandlingsrunde - Uruguay-runden. Den blev afsluttet i december 1993 med “enighed” om det mest omfattende ændring af frihandelsaftalerne siden GATTs etablering i 1947. Uruguay-runden startede med et relativt bredt forhandlingsoplæg, som gav alle parter noget, men som endte med, at de store aktører især USA og EU - satte sig sammen og afgjorde, hvordan de gerne ville have det, hvorefter de øvrige lande blev præsenteret for en ‘take it or leave it’-pakke. Rent teknisk gennemførte EU og USA øvelsen ved dels at få aftalerne samlet i én pakke, således at det ikke var muligt for et land kun at deltage i nogle af de mange aftaler, og dels ved at USA og EU trak sig fra de eksisterende regler og underskrev de nye. Det betød, at hvis andre lande ville have en frihandelsaftale med verdens absolut dominerende handelsmagter, så var de nødt til at acceptere det nye regelsæt. Endelig forsøgte USA og EU at gøre pakken spiselig ved at love u-landene, at de senere ville afvikle deres omfattende landbrugsstøtte og det komplicerede net af kvoteaftaler på tekstilområdet, som reelt holdt landbrugsvarer og tekstiler fra u-landene på et meget begrænset niveau på de europæiske og amerikanske markeder. WTO-regelsættet aftalt i Uruguay-runden omfatter cirka 60 aftaler og beslutninger. De væsentligste principper fra det gamle GATT blev fastholdt: importerede varer

“Mange har beklaget sig over, at Verdenstopmødet blev kapret af det ‘frie markeds ideologi’. Hvis bare det var sandt. Der var aldrig nogen fare for dette, som den lange liste over subsidier til forurening og ødelæggelse af ressourcer så tydeligt viser det” - leder i The Economist (7. september 2002)

Global Økologi • Oktober 2002

11


Grafik: Bendt Ulrich Sørensen (linoleumssnit og fotokopi)

af lande som har tilsluttet sig WTO er nu 144. Tvistbilæggelsessystemet ser ud til at fungere og have effekt på de sager, hvor der bliver truffet afgørelse. Andelen af den samlede produktion, som bliver handlet over grænser, er steget mærkbart siden 1994. Især USA har gjort sig store anstrengelser for, at TRIPS-aftalen bliver gennemført i alle medlemslande, f.eks. ved at få sat en stopper fra piratkopiering af film og computerprogrammer. Som alle der har været i f.eks. Thailand ved, er det ikke med lige stor succes alle steder. Men vurderingerne er dog, at TRIPSaftalen er en meget stor økonomisk gevinst for USA. Til gengæld er det gået uhyggeligt langsomt med at få afviklet landbrugsstøtten og kvoterne på tekstilområdet, som ville være til u-landenes fordel. Derfor kan det diskuteres om “den succesfulde gennemførelse” har ført til frihandel eller om den har ført til en styret og støttet handel som “tilfældigvis” gavner de produktioner, der ligger i de stærke, industrialiserede stater.

To forskellige syn

skal behandles efter samme regelsæt som nationalt producerede varer og ethvert medlem af WTO skal have de samme toldrettigheder som det bedst stillede WTOmedlem. To vigtige nyskabelser var tvistbilæggelsessystemet og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle rettigheder (TRIPS). Tvistbilæggelsessystemet blev væsentligt styrket,

12 Global Økologi • Oktober 2002

fik beføjelse til at afgøre hvilke regler, der var i overensstemmelse med WTO og fik kompetence til at tillade lande, der blev skadet af WTO-stridige regler at lægge straftold på varer fra de overtrædende lande. Gennemførelsen af det nye aftalesæt er fra i-landenes side vurderet som en stor succes. Antallet

De to opfattelser - og de regler og organisationer de har givet anledning til - er i de forløbne 10 år kun sjældent stødt sammen. Man har siden WTOs etablering været klar over, at nogle af reglerne i de internationale miljøaftaler (f.eks. Montreal-protokollen og Basel-konventionen) vil være i strid med WTO-reglerne. Men der har ikke været nogle åbne konflikter og ej heller nogen forsøg på at afklare den uholdbare retstilstand. Derudover har der været en række sager i WTOs tvistbilæggelsessystem om, at miljøkrav til importerede produkter har været i strid med WTO-reglerne. Generelt har miljøhensynene tabt, men det har alle været mindre sager.


Op til topmødet Indenfor det sidste år har der været to væsentlige topmøder relevante for verdenstopmødet i Johannesburg. FN-mødet i Monterrey i Mexico, hvor der blev diskuteret finansiering af udvikling, og hvor i-landene lovede, at de ville give u-landene lidt ekstra midler. Og topmødet i Doha, Qatar om WTOs fremtidige udvikling, hvor i-landene fik u-landene presset til at acceptere en ny frihandelsrunde, mod at love u-landene, at bistand og landbrug fik en fremtrædende plads på dagsordenen. Som sagt var det overordnede oplæg til topmødet i Johannesburg, at der skulle findes et kompromis imellem de forskellige uafhængige udviklinger, og at der skulle indgås en ‘Global Deal’ om miljø, handel og bistand. Sydafrika som værtsland og Danmark som formand for EU under topmødet kom med udspil til en ‘Global Deal’ (se Global Økologi 5/2001 og 2/2002). Men både Sydafrika og EU opgav forslaget i løbet af forberedelsesprocessen. EU forfulgte i stedet en strategi, hvor USA for enhver pris skulle holdes med ved bordet. Det gode spørgsmål er selvsagt, hvorfor det gik som det gjorde. Hvorfor er bæredygtig udvikling som for 10 år siden så ud til at blive en livskraftig opfattelse, der ville påvirke mange staters og menneskers handlemåde - 10 år senere endt med stort set at kollapse og overgive sig til den neoliberale opfattelse? Det kan der ikke gives noget klart svar på - endnu.

Stats- og kapitalmagt Internationale aftaler indgås i princippet i enstemmighed, så i princippet er alle stater lige. Og de fleste problemer, der indgås internationale aftaler om, er vigtige for hovedparten af staterne. Så alle

“Vi må kæmpe for fælles velfærd. Et globalt samfund baseret på fattigdom for de mange og rigdom for de få - øer af velstand omringet af et hav af armod - er ikke bæredygtigt” - Thabo Mbeki, Sydafrikas præsident

stater har en interesse i, at der bliver fundet en løsning. Men staterne foretrækker selvfølgelig den løsning, der gavner dem selv mest. Og som historien om WTO-aftalen fra 1993 viser, så har de stærkeste stater, USA og EU, muligheden for at tvinge de svage stater til at acceptere den løsning, som gavner USA og EU mest. Op igennem 1990’erne har USA været meget tilbageholdende med at påtage sig nye internationale forpligtelser på miljøområdet og har undladt at ratificere en række betydende internationale aftaler, f.eks. Basel-konventionen om handel med farligt affald. Siden George W. Bush overtog magten i USA er denne politik blevet yderligere radikaliseret. Til gengæld har USA lige siden starten af Uruguay-runden presset kraftigt på for udviklingen af WTO-reglerne. EU har op igennem 1990’erne været meget aktiv på den internationale miljøscene, men har ikke været i stand til at levere varen på de områder som betyder noget for u-landene: bistand og markedsadgang for landbrugsvarer og tekstiler. Det har fået u-landene til at indtage den holdning, at uden fremskridt på disse områder, er de ikke villige til at forhandle om yderligere forpligtelser på miljøområdet.

Ordenes magt Under og efter topmødet i Johannesburg har der været rejst kritik af at anvende bæredygtig udvikling som det centrale begreb for konferencen. Kritikken har gået på, at

begrebet er for uklart og altomfattende. Det antal emner som begrebet indeholder har ganske simpelt oversteget det internationale diplomatis kapacitet. Derfor har diplomatiet i stedet for at føre meningsfulde forhandlinger nøjedes med at sammenskrive en svag udgave af beslutninger taget indenfor forskellige fora i løbet af de sidste par år. Det er relevant at spørge om den ringe succes for bæredygtig udvikling skyldes, at begrebet er for bredt og uklart. En af erfaringerne fra de sidste 10 års diskussioner er, at det kun er en lille del af de elementer, der indgår i bæredygtig udvikling, som er egnede til at blive aftalt som bindende konventioner på mellemstatsligt niveau. På mange områder er der intet til hinder for, at staterne hver for sig kan vælge en mere bæredygtig udvikling. Hvis man på disse områder indgik bindende internationale aftaler ville spillerummet for national selvbestemmelse blive meget begrænset. Heri ligger noget af forklaringen for den manglende succes med at omsætte bæredygtig udvikling til internationale regler og organisationer. Og derfor er det naturligt, at de aftaler og organisationer, som skal understøtte en generel bæredygtig udvikling, Agenda 21 og Kommissionen om Bæredygtig Udvikling, er relativt svage institutioner. Men det er ikke naturligt, at de mekanismer, der skal sikre overholdelse af de internationale miljøkonventioner, er meget svagere end de

Global Økologi • Oktober 2002

13


mekanismer, der skal sikre overholdelsen af WTO-reglerne. Og det er heller ikke naturligt, at det er så vanskeligt at aftale en effektiv international regulering af f.eks. udslippet af drivhusgasser. Det skyldes de politiske magtforhold.

Fremtidige NGO-strategier Betyder fiaskoen i Johannesburg, at NGO’erne skal opgive begrebet bæredygtig udvikling? Det mener jeg ikke. Der er brug for et begreb til at holde en diskussion i gang om, at udvikling er mange andre ting end økonomisk vækst. Det er bæredygtig udvikling velegnet til. Men hvilken strategi skal NGO’erne følge i den nærmeste fremtid? Set fra sidelinien er der adskillige mulige strategier. En strategi er at fortsætte det engagerede arbejde på alle enkeltområderne - som f.eks. kemikalier og biodiversitet - og styrke arbejdet med analyser af hvilke nationale og internationale regler, der er nødvendige på de forskellige enkeltområder for, at en bæredygtig udvikling er mulig. En anden strategi er at blande sig i slagsmålet dér, hvor det virkeligt foregår i disse år, nemlig i WTO. Det er muligt, at frihandel i teorien er godt for alle lande, og det er også muligt, at et regelbaseret internationalt system i teorien er godt for alle lande. Men et internationalt frihandelssystem aftalt af EU og USAs handelsministre bag lukkede døre er hverken godt for den økonomiske udvikling i u-landene eller for en bæredygtig udvikling i i-landene. Derfor er der stort behov for at få WTOs virke draget frem i lyset og få stillet politiske krav til dets udvikling. Eksempelvis har paraplyorganisationen ’Our world is not for sale’ formuleret nogle krav til WTO, som de mener er afgørende for den videre udvikling (se boks). En tredje mulig strategi er at

14 Global Økologi • Oktober 2002

Vores verden er ikke til salg. WTO: skrump eller synk! Uddrag af en række NGO’ers globale erklæring: Det er på tide at standse den neoliberale globalisering og slås for en anden verden, som vi ved er mulig. Det er på høje tid, at WTOs magt og beføjelser rulles tilbage. Denne institution, som påstås at fremme frihandel, har med sin brist på demokrati, åbenhed og ansvar i virkeligheden kun bidraget til at koncentrere rigdommen i hænderne på de få, at øge uligheden indenfor og imellem nationer, at øge fattigdommen for hovedparten af verdens befolkning, at tvangsflytte bønder og arbejdere i tredje verdens lande og at fremme ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. Vi ønsker et bæredygtigt, socialt retfærdigt og demokratisk handelssystem. Derfor stiller vi følgende krav til vores regeringer: · Nej til WTOs ekspansion på nye områder som investering, konkurrence, offentlige indkøb og bioteknologi · Hold fingrene væk WTO. Det er uacceptabelt, at sociale rettigheder og opfyldelse af basale behov bliver hæmmet eller underkendt af WTO-regler · Nedlæg GATS (General Agreement on Trade in Services). Områder som sundhed, uddannelse, energidistribution, vand og andre basale services må ikke være underlagt internationale frihandelsregler · Stop virksomhedernes patentbeskyttelse. Frø, såsæd og medicin er menneskelige behov, ikke handelsvarer · Ingen patenter på liv. Patenteringen af liv og andre intellektuelle rettigheder over biologiske ressourcer skal forbydes i national og international lov · Mad er en grundlæggende menneskeret. Stop bedrageriet med en landbrugspolitik, hvor subsidierne til industriel landbrug stiger mens småbønder får ødelagt deres levevej af såkaldte handelsliberaliseringer · Retfærdig handel. Særlige rettigheder for tredje verdens lande må anerkendes og implementeres i verdenshandelssystemet Læs hele erklæringen på www.ourworldisnotforsale.org

begynde at tage bæredygtig udvikling alvorligt i en europæisk kontekst i stedet for udelukkende at fokusere på miljø - hvilket er lettere sagt end gjort. Men et felt hvor miljø-, udviklings- og forbrugerorganisationer burde kunne samarbejde er EUs landbrugspolitik. Det har længe været erkendt, at EUs landbrugsstøtte fremmer miljøødelæggelse i Europa, er ødelæggende for mange u-landes handel og koster EUs borgere dyrt. Det giver basis for omfattende kampagner rettet mod borgerne i de europæiske lande om, at deres politikere mangler evnerne til at reformere en landbrugspolitik som

alle gennem mange år har erkendt er irrationel og kun bliver opretholdt pga. stærke pressionsgrupper i nogle lande. Men det giver også et behov for analyser af, hvordan en omstilling af landbruget kan gennemføres på en socialt og økonomisk bæredygtig måde. Der er brug for NGO’erne til at styrke de civile samfund i EU og udvikle borgernes vilje og evne til reform. Jens Stærdahl er adjunkt ved institut for Miljø, Teknologi og Samfund, RUC og kan kontaktes via jest@teksam.ruc.dk


At skabe partnere Partnerskaber blev et afgørende og hedt emne i Johannesburg. Men hvad kan de bruges til ? Af Saradha Ramaswamy Iyer Topmødet i Johannesburg blev ikke sat i værk med det formål at genforhandle køreplanen for bæredygtighed fra topmødet i Rio i 1992. I stedet var det håbet, at topmødet ville tage højde for den kommende udvikling, integrere de sociale, økonomiske og miljømæssige grundelementer for bæredygtig udvikling helt og forstærke iværksættelsen af Agenda 21. Den største udfordring for topmødet var at finde konkrete, praktiske og meningsfulde måder til at efterleve håbet. De specifikke løfter fra Rio er ikke fulgt op af handling

og tildeling af midler. Desuden var det før Johannesburg bredt erkendt, at regeringerne ikke alene kan stå for arbejdet, og at Johannesburg derfor skulle spille en rolle ved at katalysere stærke partnerskaber mellem regeringer og andre aktører som f.eks. borgergrupper (NGO’er), erhvervsliv og mellemstatlige organisationer. Baseret på dette grundlag besluttede man tidligt i forberedelsesforløbet, at der skulle fremkomme to typer resultater fra Johannesburg, type I og type II.

Hvad er type I og II? Type I-resultaterne består af dokumenter, som er forhandlet af alle FNs medlemsstater. Det omfatter en politisk erklæring og en handlingsplan (se også side 5). Type II består af frivillige løfter om bestemte mål eller formål for gennemførelse af bæredygtig udvikling. Type II-aftaler er udformet som partnerskaber mellem enkelte regeringer og ikke-statslige aktører (NGO’er, virksomheder m.v.). Type II-aftaler blev ikke forhandlet i den formelle forbereddelsesproces til Johannesburg og kræver ikke enstemmighed mellem alle FN-stater.

Hvilken rolle spiller type II?

Fra demonstrationsoptoget i Alexandra, 31. august. (Foto: Bo Normander)

Ved slutningen af forberedelsesmødet i januar-februar 2002 (dette var det andet af i alt fire forberedelsesmøder, kaldet PrepCom II) blev der udarbejdet et papir med titlen “Forslag til partnerskaber/ initiativer til at styrke gennemførelsen af Agenda 21”. Det var meningen, at interesserede parter skulle identificere partnere, specificere klare mål og tidsplaner og gennemføre foranstaltninger til overvågning, koordinering, iværksættelse, finansiering og til teknologioverførsel. Senere gav et notat fra forberedelseskomitéens formand flere detaljer om, at kun partnerskaber/ initiativer som er internationale i omfang og rækkevidde (f.eks. globale, regionale eller tvær-regionale) og de som har til formål at støtte praktisk gennemførelse af Agenda

Global Økologi • Oktober 2002

15


21 og aktiviteter for bæredygtig udvikling i udviklingslande ville være berettigede til at blive vedtaget i Johannesburg. Under de uformelle møder ved Prepcom III blev der rejst en række spørgsmål om de præcise rammer og formler for type II-aftaler og deres relation til type I. Som svar på bekymringerne, som blev rejst af NGO’er og nogle få delegationer, blev der i april 2002 udgivet et papir af viceformanden, der præciserede følgende: - Partnerskaber skal ikke erstatte de faste løfter fra regeringernes type I-aftaler. De skal snarere bidrage til at omsætte de politiske løfter til handling. - Partnerskaber er af frivillig og selvorganiseret karakter med egne rammer, så gennemførelsen bliver så fleksibel som muligt.

Debatten om partnerskaber Partnerskaber blev et afgørende spørgsmål og et hedt debatteret emne i Johannesburg. Der blev udtrykt vidt forskellige opfattelser under forberedelsesprocessen og ved selve topmødet. FN foreslog - gennem sin særlige udsending Jan Pronk - at ikke alt behøvede at blive forhandlet eller gennemført på globalt niveau. Pronk foreslog, at beredvillige aktører, der er forenet af fælles mål, kan danne “rådgivende grupper” uden at blive begrænset af konsensus-politik. USA, en af de største forslagsstillere, fremhævede den poten-

Eksempler på partnerskaber The good… Et partnerskabsinitiativ som lyder lovende er “The Coalition for Sustainable Urbanisation” (koalitionen for bæredygtig byudvikling) - en samling af ni strategiske partnerskabsaftaler, der vil tage fat på at løse sociale, økonomiske og miljømæssige problemer som opstår i forbindelse med hurtig byudvikling (urbanisering) og globalisering. UN Habitat (FNs program for bolig- og bebyggelsesmiljø) er hovedpartner, og projektet ventes at køre frem til 2020. The bad… Partnerskabet mellem World Conservation Union (IUCN) og The International Council on Mining and Metals (det internationale råd for minedrift og metaller) har mødt store protester, bl.a. via underskriftsindsamlingen “Fordøm denne kyniske grønvaskning” startet af organisationer for oprindelige folkeslag. Partnerskabet medfører, at IUCN - en stor paraplyorganisation for mere ned 900 grønne NGO’er og institutioner (herunder bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden og Nepenthes, red.) - grønstempler 20 af verdens førende mineselskabers arbejde for udbygning af minedrift i sårbare områder. Der tages kun ringe hensyn til oprindelige folkeslag og deres rettigheder. And the ugly… Der er mange partnerskaber med tvivlsom værdi. For at nævne blot et eksempel: CropLife International og Asien-Stillehavsregionens Teknologicenter foreslår at etablere fjernundervisningskurser og oplæringsprogrammer om ansvarlig brug af pesticider, integreret skadedyrsbekæmpelse og produktion af forskellige højtydende afgrøder (herunder gensplejsede!) for landbrugskyndige i Sydamerika, Afrika og Asien. CropLife udgiver sig som en velmenende NGO, men er i virkeligheden sponsoreret af biotek-koncerner som Monsanto og Aventis.

tielle rolle som Kommissionen for Bæredygtig Udvikling har med at evaluere og gennemgå partnerskaber, identificere problemer og lette dannelsen af nye partnerskaber. EU insisterede på, at der skulle være en tydelig forbindelse til målene for bæredygtig udvikling, og at ejerskab skulle gælde alle

“Vi ønsker, at erhvervslivet køber vores ideer om at fremme menneskerettigheder og økonomisk vækst på en miljømæssig rigtig måde. Man kan ikke tvinge virksomheder til at gøre noget uden at arbejde tæt sammen med dem” - Susan Markham, FN-talskvinde

16 Global Økologi • Oktober 2002

partnere. Andre regeringer efterlyste enkle og klare retningslinier, fleksible kriterier og afklaring af grundlaget for partnerskaber. G77 (gruppen af 77 lande fortrinsvis udviklingslande) var ved dette punkt nervøs for, at emnet partnerskab ville dominere debatten til skade for den mellemstatlige proces og foretrak en afventende attitude. FNs Udviklingsorganisation (UNDP) skitserede fem principper for opbygning af effektive partnerskaber: tillid, gennemsigtighed og adgang til oplysninger, delt ansvar, resultatorienterede mål og endelig hensyntagen til lokale ønsker. Mange NGO’er fandt, at disse ideer ikke var nye, og at der


allerede var mange eksempler på succesrige partnerskaber på lokalt, nationalt, regionalt og globalt plan. De advarede imod, at partnerskaber kom til at erstatte regeringsløfter. Erhvervslivet støttede ihærdigt de partnerskabsinitiativer som stilede mod at kunne levere resultater snarere end at lægge vægt på procedurer alene. Industrien, blev der sagt, søger altid håndgribelige, resultatorienterede mål og derfor skulle den anspores til at deltage via markedsbaserede metoder indenfor en fri markedsstruktur.

Partnerskaber som problemknuser? Indtil nu er der foreslået mere end 220 partnerskaber, og der kommer hele tiden flere til. Denne store vægtning af partnerskaber rejser mange bekymringer om fremtiden for den globale miljøpolitik og -styring. Er det blevet en stiltiende antagelse, at regeringerne og det internationale samfund ikke længere er i stand til at tackle problemerne med global fattigdom og miljøødelæggelse? Vil denne udvikling risikere at lægge vores fremtid i hænderne på profithungrende, verdensomspændende virksomheder? Vil det ske på trods af den syndflod af erhvervsskandaler, som har rystet verden og blotlagt myten om det frie marked? Hvor skal vi finde en løsning, hvis tingene går helt galt? Man kan ikke forvente, at de velmenende, frivillige ad hoc partnerskaber selv kan fastlægge rammerne for eller mobilisere ressourcerne til at skabe reel fremgang for en bæredygtig udvikling. Det kan opfattes som om, at FN giver legitimitet til partnerskaber uden at en klar, gennemskuelig og ansvarlig struktur er på plads. Der er stor bekymring for, at hele denne proces vil give dødsstødet til begrebet multilaterale aftaler og

signalere starten på en storstilet kapitalisering af FN. Et stort antal fragmenterede partnerskaber kan føre til dannelsen af alternative eller parallelle organer i stedet for at forstærke demokratiet i eksisterende offentlige institutioner.

“NGO’er, der samarbejder med den private sektor, vil meget vel ændre adfærd og få udvandet deres politiske holdninger” Der er et stort behov for at revurdere NGO’ernes rolle. NGO’er, der samarbejder med den private sektor, vil meget vel ændre adfærd og få udvandet deres politiske holdninger. Ikke mindst hvis de modtager penge fra virksomheder og derved ikke så godt kan tale negativt om deres “partnere”. Hensigten med Johannesburgmødet var at løfte to milliarder

mennesker ud af fattigdom og hjælpe med at beskytte miljøet for de kommende generationer. Topmødet blev mere brugt til at argumentere frem og tilbage end til at føre hensigterne ud i livet med arbejdskraft, energi og tilstrækkelige ressourcer. Diskussionerne om partnerskaber har mere bragt opmærksomhed på mulige konsekvenser, både positive og negative, end på at fokusere på at gøre noget ved de vigtige problemer der omkranser dette begreb. Partnerskabernes betydning kan endnu ikke måles. Deres indvirkning på den internationale proces og på lokalt, nationalt og regionalt niveau vil først blive tydelig, når Kommissionen for Bæredygtig Udvikling gennemfører de første bedømmelser af forløbet. Kun tiden kan vise det - som den gamle talemåde siger. Saradha Ramaswamy Iyer er ph.d. i international lov og arbejder som juridisk rådgiver for Third World Network (www.twnside.org.sg), et globalt netværk hvis mål det er at forbedre menneskers vilkår og rettigheder i den tredje verden. Hun kan kontaktes via saradha_iyer2001@yahoo.com Oversættelse: Bent Kristensen

Erhvervslivets selvsikkerhed: Bæredygtighed drejer sig om at sende BMW til Afrika. På selve konferenceområdet i Sandton viste BMW brintbiler i milionklassen frem som deres bud på en mere bæredygtig verden. (Foto: BN)

Global Økologi • Oktober 2002

17


De jordløses kamp De jordløses bevægelse boykottede topmødet i Johannesburg og var i stedet forsamlet i en lejr i udkanten af byen. Hvem er de, og hvad er det de vil opnå? Af Bo Normander Jeg havde i god tid aftalt et interview med Ann Eveleth, talskvinde for den sydafrikanske bevægelse, Landless People’s Movement (LPM). Jeg ringede op og gik klart igennem på mobilen

til Eveleth: “Jeg må desværre aflyse interviewet. Jeg sidder i en fængselscelle og kan ikke tale med dig i denne situation”, underforstået at linien blev aflyttet, “tal med en

af mine kolleger i Camp’en” sagde hun, og samtalen blev afbrudt. Ann Eveleth var en af 77, der blev arresteret under en protestmarch få dage inden topmødets start. “Politiet er meget nervøse og Sydafrikas ledere gør alt for, at omverden ikke skal se alle vores problemer” siger Steven Greenberg fra LPM. Jeg tager til Landless People’s Camp. Lejren ligger i og omkring et nedlagt filmstudie med udsigt til en losseplads og et 300 meter højt goldt jordbjerg skabt af efterladenskaberne fra en nu tømt guldmine. Omkring 5.000 er samlet her, og de fleste sover i de busser, de ankom med fra byer og flækker fra det


meste af det sydlige Afrika. De kæmper for at komme ud af fattigdom, de kæmper for at få deres eget stykke jord at dyrke, de er alle jordløse, de har intet at miste. I Sydafrika alene skønnes 5 mio. mennesker at være jordløse, dvs. uden et fast sted at bo og jord at dyrke. “Forholdene for verdens fattige og jordløse er blevet stærkt forværrede siden de første løfter blev afgivet i 1972 under Stockholm-miljøkonferencen. Intet tyder på, at Johannesburg-topmødet vil komme med noget nyt, og derfor har LPM valgt helt at boykotte mødet” siger Patrick Mojapelo, landsformand for LPM som forklaring på, at de har lavet deres egen alternative lejr. Steven Greenberg arbejder frivilligt for LPM og er den eneste hvide person - udover forvirrede journalister - som jeg møder i lejren. Han er studerende, fra en

middelklasses Johannesburg-familie og indigneret over uligheden i landet. “60.000 hvide farmere ejer 85% af jorden i Sydafrika. LPM har siden 1999 gjort alt hvad de kunne af bureaukratisk vej for at opnå en jordreform i Sydafrika. Intet er sket. Vi kan ikke vente længere” siger Greenberg. Manglende resultater har ført til, at bevægelsen har lagt en mere radikal linie med demonstrationer og jordbesættelser. Samtidig har flere af bevægelsens ledere udtalt støtte til Zimbabwes præsident Mugabe for hans succes med at tage jord fra de hvide. Men ikke alle støtter Mugabes diktatoriske metoder. “Splittelsen er stor i LPM, som er en ny, men fragmenteret bevægelse. Hvem er dens ledere? Der er intet hieraki, det

“60.000 hvide farmere ejer 85% af jorden i Sydafrika. LPM har siden 1999 gjort alt hvad de kunne af bureaukratisk vej for at opnå en jordreform i Sydafrika. Intet er sket. Vi kan ikke vente længere” - Steven Greenberg, LPM

kan meget vel dræbe bevægelsen” mener Mark Milner, programkoordinator for u-landsorganisationen Ibis i Sydafrika.

Miljøbevidsthed, sådan da LPM ønsker en jordreform i Sydafrika, så jorden fordeles mere retfærdigt mellem landets indbyggere. Samtidig er de bevidste om, at unikke naturområder skal beskyttes, og at jorden skal dyrkes bæredygtigt. Men LPM har ingen officiel politik på området. “Vores landbrug baserer sig på lokal kunnen og metoder, der ikke er særlig industrialiserede. Vi er imod GMO og industrilandbrug. Vi vil også gerne være med til at beskytte og passe nationalparker og dyrereservater” siger Steven Greenberg. Men hans udtalelser rokker ikke ved den åbenbare konflikt mellem naturbeskyttelse og fordeling af jord til de fattige. LPMs arbejde slutter ikke med protesten mod topmødet. Foran venter nye kampe for jordreform og for en i deres øjne - mere bæredygtig udvikling.

Linoleumstryk: Bendt Ulrich Sørensen

Global Økologi • Oktober 2002

19


NEPAD og miljøets fremtid Afrikanske statsledere blev tidligere i år enige om at stifte The New Partnership for Africa’s Development (NEPAD), der har til formål at løse problemerne med regional underudvikling, dyb fattigdom og Afrikas globale marginalisering. Men hvilke tanker er der om bæredygtig udvikling ? Af Ako Amadi

20 Global Økologi • Oktober 2002

lige områder prioriteres, hvor der skal gribes ind først. Det anerkendes endvidere, at Miljøinitiativet har til hovedformål at bidrage til den socio-økonomiske udvikling i Afrika. I andre dele af verden er det bevist, at de forholdsregler, der er taget for at opnå et sundt miljøgrundlag, i høj grad kan bidrage til beskæftigelse, social og økonomisk selvstændiggørelse og formindskelse af fattigdommen.”

Handlingsplanen NEPADs Miljøinitiativ - under indflydelse af World Conservation Union (IUCN) - påpeger otte

underområder, hvor der bør gribes hurtigt ind: Bekæmpelse af ørkenspredning. Der må gribes ind på dette område for at bringe nedbrudte økosystemer på fode igen og for at få klarlagt årsagerne til ørkenspredning. Mange af disse tiltag vil kræve en stor arbejdsstyrke, eventuelt i form af offentlige arbejdsprojekter, hvilket vil bidrage positivt til behovene for social udvikling i Afrika. Dér hvor der gribes ind først, skal de bedste fremgangsmåder bruges som forbillede, når man griber ind på dette område i fremtiden. Beskyttelse af vådområder. Dette punkt involverer, at man bruger de bedste erfaringer, man har inden

Alexandra, Johannesburg. Foto: BN

Lederen af den nigerianske afdeling af NEPADs styringsgruppe, Isaac Aluko-Olokun, sagde i et interview den 1. marts 2002 til avisen This Day: “NEPADs mål baserer sig på en fælles vision og en stærk og fælles overbevisning om, at afrikanske ledere har til pligt at udrydde fattigdom og få deres lande - både enkeltvis men også i fællesskab - ind på den vej, der fører til bæredygtig vækst og udvikling. På samme tid skal lederne deltage aktivt i verdensøkonomien og være med til at udforme den globale politik.” Ideen om NEPAD er antageligt fostret af fire afrikanske præsidenter: Obasanjo fra Nigeria, Mbeki fra Sydafrika, Bouteflika fra Algeriet og Wade fra Senegal. I et kortfattet arbejdspapir fra NEPAD indledes kapitel 8 om Miljøinitiativet med følgende erklæring: “Det anerkendes, at et sundt og produktivt miljø er en forudsætning for NEPAD, og at omfanget af problemer, der skal løses for at opretholde et sådant miljømæssigt grundlag, er stort og komplekst. Det er derfor nødvendigt på systematisk vis at forene forskellige initiativer for at udvikle et sammenhængende miljøprogram. Dette vil således nødvendiggøre, at der bliver truffet nogle valg og at sær-


for beskyttelse af vådområder, og de sociale og økologiske fordele skal på dette område komme fra private investeringer. Bio-invasive arter. Partnerskaber skal etableres for at forebygge og kontrollere fremmede arters indtrængen. Disse partnerskaber er yderst vigtige for opretholdelsen af økosystemerne og økonomien. Der er også her mulighed for initiativer, der kræver stor arbejdsstyrke. Kystbeskyttelse. Det foreslås at bruge de bedste erfaringer, man har i at beskytte og benytte kystens ressourcer bedst muligt, og herfra kan man så udarbejde et bredere program. Global opvarmning. Indledningsvist skal der fokuseres på at overvåge og regulere følgerne af klimaforandringerne. En stor arbejdsstyrke er af væsentlig betydning og yderst nødvendig, hvis man vil indføre projekter til forebyggelse af brande. Naturreservater. Nye initiativer skal udbygges, og partnerskaber over landegrænser skal fremme fredning og turisme og derved skabe flere arbejdspladser. Miljømæssig ledelse. Det skal sikres, at alle institutionelle, lovmæssige, planlægningsmæssige, optræningsmæssige og kapacitetsopbyggende fornødenheder, der skal danne baggrund for de ovenstående punkter, er til stede. Finansiering. Der kræves en omhyggelig struktur og et retfærdigt system for finansieringen.

Koncepter og kontroverser Konceptet NEPAD er omgivet af skepsis, hvilket de sidste måneder har ændret sig til kynisme og afstandtagen. Stridens æble er stadigvæk, at befolkningerne ikke har været spurgt til råds. Før NEPAD blev startet op, blev konceptet praktisk talt skjult for civilsamfundet. Det er ikke overraskende, at de skarpeste angreb er kommet fra

“NEPAD-dokumentet lugter fælt af de strukturtilpasningsprogrammer, som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond gennem årtier har presset ned over kontinentet. Lugten er så slem, at der cirkulerer rygter om, at NEPAD-planen er skrevet af en embedsmand i Verdensbanken og ikke af afrikanere” - Adebayo O. Olukoshi, Senegal i Information (14. september 2002)

“Jeg ser NEPAD som et afrikansk initiativ, ikke noget der er importeret fra Nord. De grundliggende principper er fornuftige. Lad os støtte NEPAD, men jeg råder lederne til at involvere folket, til at involvere civilsamfundet” - Kofi Annan, FNs generalsekretær

de grupper, som bidrog kraftigt til ophævelsen af apartheid i Sydafrika og militærstyret i Nigeria, men som nu tvivler på såvel oprigtigheden som på realiseringen af dette nye koncept for Afrikas udvikling. Der er skrevet meget om demokratiets vilkår i Afrika, men i praksis er der ikke sket meget. I NEPADs tilfælde er målgrupperne blevet inddraget for sent, hvilket er en klassisk opskrift på projektfiasko. Omvendt hævder de mere venligt stemte, at demokratiet på det afrikanske kontinent stadig er meget skrøbeligt, og at mange ledere er ivrige efter at fremskynde udviklingsprocessen for at tiltrække udenlandske investeringer og derved hindre en tilbagevenden til militærdiktatur. I processen spørges befolkningen ikke altid til råds. Hvorvidt Afrika selv skal udvikle NEPAD, eller om det skal ske gennem vestlige donorregeringers advarende tilskyndelser er irrelevant. Afrika har været vidne til en overflod af højt roste, men også frugtesløse projekter, og

mange forværrede snarere end formindskede fattigdommen. Det er derfor forståeligt, at NEPAD er blevet modtaget med forsigtighed, både på og udenfor kontinentet.

Naturbeskyttelse og miljøregulering Bevarelsen af Afrikas højt skattede natur og vilde dyreliv angår med rette hele verden. Dette kan kun gennemføres ved, at befolkningen i Afrika hæves over deres håbløse fattigdom. Hvis Afrikas gældsbyrde fortsætter med at stige, er der ikke noget, der kan stoppe nedbrydningen af naturen, spredningen af HIV og AIDS eller mindske kriminalitet og konflikter. NEPADs Miljøinitiativ anerkender, at grundlaget for økologi er omfattende og komplekst, men satser alligevel på kun otte områder. Politikere og ledere, der har ansvaret for at beskytte miljøet, beskriver igen og igen deres opgave som “helhedspræget”, men fortsætter alligevel med først at “prioritere” og derefter “planlægge”, og simplificerer deres opgave ved kun

Global Økologi • Oktober 2002

21


at løse et problem ad gangen, samtidig med, at de hjælpeløst ser til, at flere problemer dukker op i den anden ende. Der er hidtil blevet lagt for megen vægt på at beskytte naturområder i Afrika ved at omdanne dem til ukrænkelige reservater til gavn for økoturisme, forskning i dyreliv og bevaring af planters genetiske mangfoldighed, mens man på samme tid tillader storvildtsjagt. Et omfattende dokument udarbejdet af NEPAD, der kæder årsagerne til Afrikas svindende biologiske mangfoldighed sammen med faktorer, der er forstærket af socio-økonomiske, socio-kulturelle og politiske forandringer på lokalt, nationalt og internationalt plan, er endnu ikke afsluttet. Dette dokument skulle ellers have udgjort et referencepunkt for koordineringen af Afrikas udvikling på baggrund af økologiske principper.

Retten til jord og ressourcer Afrikanske regeringer har udvist usædvanlig tilbageholdenhed, når de har diskuteret spørgsmålet om jordbesiddelser, da det hænger sammen med miljøregulering. Ikke overraskende var dette emne ikke på den officielle dagsorden på topmødet i Johannesburg. Jordløse folk, der demonstrerede i Johannesburg, blev tæt overvåget af sikkerhedsfolk og demonstrationerne blev sågar slået ned med magt (se artikel side 18-19). Der er to indbyrdes, forbundne forhold der gør, at der i en stor del af Afrika de sidste fyrre år er blevet færre og færre ressourcer til rådighed for en stor del af befolkningen: for det første er mængden og kvaliteten af ressourcerne blevet væsentligt forringet, og for det andet har staten og et velhavende mindretal - ofte godsejere - øget beslaglæggelsen af ressourcerige områder. Når der bliver udnævnt nationalparker i Afrika, bliver de lokale

22 Global Økologi • Oktober 2002

for det meste forflyttet og fremmedgjort fra deres fiske- og jagtområder og deres hellige skove, floder og søer. Forarmet, og uden tilstrækkelig kompensation eller ejendomsret, er drivkraften til at beskytte, hvad der i det lange løb tilhører andre, ikke til stede.

Håndhævelse af miljølove Et problem i forbindelse med miljøbeskyttelse i Afrika er den manglende håndhævelse af love. Udarbejdelsen af miljølove i mange afrikanske lande blev indtil for nylig støttet med midler og ekspertise fra internationale institutioner som IMF og Verdensbanken. De afrikanske NGO’er fortsætter med at bruge kræfter på at understrege vigtigheden af at have lovgivning og politik på miljøområdet. Staten og dens samarbejdspartnere er desværre ofte de første til at latterliggøre og håne miljølovene. Ringe håndhævelse af love kan sættes i forbindelse med dårlig ledelse, korruption og svage regeringsinstanser. Miljøets tilstand forværres også bemærkelsesværdigt, når lande beredvilligt tiltræder internationale traktater og konventioner, men efterfølgende undlader at overføre og omsætte dem til nationale love. Det evige behov for mere privatisering og hurtig industrialisering i Afrika varsler ilde for økosystemerne, der ikke er beskyttet af love, der kan håndhæves. At formane virksomheder til at have “ansvarsfølelse” er ikke nok til at sikre et forureningsfrit miljø.

Kommende tiltag NEPADs Miljøinitiativ vil med tiden blive finansieret gennem diverse donorlande fra det rige Nord eller gennem partnerskaber med udenlandske virksomheder det vil i hovedsagen ikke blive finansieret af afrikanske regeringer

eller virksomheder. Dette vil gøre det endnu sværere for miljøforkæmpere i Afrika at sætte spørgsmålstegn ved globaliseringen, Vestens handelsbarrierer og protektionisme samt den bioteknologiske udnyttelse af de tropiske regnskove. Da afrikanerne selv kun står for en lille del af finansieringen af de miljørelaterede initiativer, vil de fleste afrikanske holdninger på dette område være præget af donorerne. Bidrag fra hjemlige undersøgelser er desværre sparsomme, når der skal udformes love og laves miljømæssig planlægning i Afrika. Kontinentets lærde, politikere, ledere og aktivister mangler i vigtige situationer evnen til identificere og foreslå brugbare alternativer. De deltager nogle gange ikke aktivt nok, selv ikke i internationale debatter om Afrikas fremtid. Afrika har desperat brug for en ledesnor - for en konkretisering af realiteterne i Afrika - med relation til miljøet og til global miljøpolitik. Femogfyrre afrikanske miljøministre mødtes i Abidjan, Elfenbenskysten tilbage i november 1991, hvor de opfordrede til “en fælles afrikansk holdning til Rio-topmødet …en ny æra for udviklingsstrategier, der lægger vægt på økonomisk vækst og forener udryddelsen af fattigdom og miljøbeskyttelse.” Siden Rio har mange afrikanske økonomier og økosystemer ikke oplevet fremgang. Afrikanske politikere mødes nu igen, denne gang i NEPADs regi, og håbet er, at man kan omsætte den normalt så prangende retorik til handling, så der kan komme hjælp til de fattigste mennesker på jorden. Forfatteren er leder af Community Conservation and Development Initiative (CCDI) i Lagos, Nigeria og kan kontaktes via ccdi@hyperia.com Oversættelse: Jon David Nielsen


Japan på grøn slingrekurs På et NGO-seminar i Johannesburg kom det frem, at Japan får meget svært ved at overholde Kyoto-aftalen. Men NGO’er presser på for grønne reformer Af Christian Ege

JACSES er et japansk center for bæredygtig udvikling, som især beskæftiger sig med grøn skattereform. En reform ses som et led i opfyldelsen af Kyoto-aftalen om reduktion af drivhusgasudslip, som Japan har ratificeret. På det alternative topmøde i Johannesburg arrangerede JACSES et seminar om grønne skatter, hvor jeg var inviteret som oplægsholder sammen med en repræsentant for KIKO Network, som er dannet af en række japanske NGO’er til fremme af klimapolitik, energibesparelser og vedvarende energi. Kenro Taura, KIKO fortalte, at Japan ikke vil nå den lovede 6 procents reduktion af udslip af klimagasser, medmindre der igangsættes nye tiltag - ikke engang med omfattende brug af de såkaldte fleksible mekanismer. Hermed menes bl.a. de såkaldte “sinks”, dvs. at man godskriver i klimaregnskabet, at der opsuges CO2 i plantevækst, især i skove. En evaluering af den hidtidige indsats peger på, at der kan hentes 3,9% reduktion på sinks, mens CO2 giver 0%, og de industrielle drivhusgasser tværtimod er steget med 2%. Regeringen har planer om at bygge 7 til 13 nye A-kraftværker og vil godskrive dette som CO2-reduktion. Men det er slet ikke realistisk, idet der er stor modstand mod A-kraft i store dele af befolkningen. Japan er i gang med en decentraliseringsproces, der vil give lokale/ regionale myndigheder lov til f.eks. selv at udskrive grønne skatter. Det

kan f.eks. være på engangsbæreposer. Man arbejder også lokalt på at styrke vindkraften. På centralt plan er der økonomisk støtte til solvarme, men generelt ikke til vindkraft - her gives kun særlig projektstøtte. Jacses har fremlagt en plan for at reformere Japans skattepolitik (se boks). Undertegnede fortalte om grønne skattereformer i europæi-

ske lande, samt om Kommissionens forslag til fælles energibeskatning i EU. Dette ligger på et så lavt niveau, at det kun vil føre til væsentlig forøgelse af energibeskatningen hos enkelte lande Grækenland og Irland - som i dag har den laveste beskatning. Der var stor interesse for de danske erfaringer med, at de grønne skatter faktisk virker adfærdsændrende.

Japansk plan før grøn reform Jiro Adachi, Jacses (www.jacses.org/en/), fremlagde en 11-punkts plan for en grøn skatte- og budgetreform i Japan: 1. Indførelse af CO2-afgift og afgift på A-kraft og storskala-vandkraft 2. Indførelse af kulskat (Japan har allerede en skat på benzin og gas, men ikke på kul) 3. Skat på andre drivhusgasser 4. Indførelse af andre grønne afgifter, f.eks. på NOx, pesticider, kunstgødning, spildevand, farligt affald, batterier og emballage 5. “grøntoning” af eksisterende afgifter, f.eks. differentiering af bilafgifter efter bilernes miljøegenskaber 6. Begrænsning af miljøskadelige offentlige anlægsarbejder, og udvikling af system til miljøvurdering af sådanne projekter 7. Miljøudgifterne på finansloven skal granskes og målrettes mod virkelige miljøforbedringer. I dag omfatter de f.eks. også udgifter til A-kraftværker 8. Den del af provenuet fra benzin- og bilafgifter, der er øremærket udbygning af vejnettet, skal fjernes 9. Der skal gennemføres en skatte- og budgetreform, som sidestiller miljø med økonomisk udvikling, beskæftigelse og social sikring 10. Skatte- og budgetreformen skal sigte imod budgetbalance, dvs. der skal ikke blot gives skattelettelser til mere miljøvenlige aktiviteter, men også skatteforhøjelser på miljøskadelige aktiviteter 11. Der skal sikres større gennemsigtighed og borgerinddragelse i beslutninger om skattepolitik og finanslov

Global Økologi • Oktober 2002

23


Dieselforurening - et globalt problem Dieselpartiker fører til sygdomme og dødsfald overalt i verden - fra Danmark og USA til Indien Af Christian Ege Det Økologiske Råd afholdt sammen med Natural Ressources Defence Council (NRDC) fra USA og Center for Science and Environment (CSE) i Indien et seminar i Johannesburg om kampen mod den sundhedsskadelige dieseludstødning. På den ene side viste seminaret, at vi havde et fælles udgangspunkt i den omfattende sundhedstrussel, som dieselpartiklerne udgør. På den anden side viste det de uhyre forskellige vilkår vi arbejder under, hvilket gør, at vores krav er meget forskellige. Der var enighed om vigtigheden af at arbejde for begrænsning af biltrafikken, men at der herudover er behov for en helt ny indsats over for dieselpartiklerne. Forbruget af diesel er stærkt stigende over hele kloden. Ondine von Ehrenstein fra WHO fortalte om de sundhedsmæssige effekter af ultrafine partikler, som især kommer fra dieseludstødning. Hun sagde, at partiklerne fører til både til for tidlig død og forværring af astma, bronkitis m.v.

Partikelfiltre Jeg fortalte om vores arbejde i Danmark for indførelse af partikelfiltre. I august 2002 udkom en ny videnskabelig artikel, hvor førende danske forskere på området vurderer, at de små partikler alene i Danmark er ansvarlige for 5.000 ekstra dødsfald om året. Indførelse af partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer kunne spare ca. en fjerdedel af disse - altså ca. 1.250 årlige dødsfald. Desuden kunne spares

24 Global Økologi • Oktober 2002

ca. 60.000 årlige astmaanfald. EU indfører fra 2006 strammere krav, som vil forudsætte partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer, men kun på de nye. Da køretøjerne lever i omkring 15 år, vil der gå mange år, før partikelproblemet er løst, hvis vi alene venter på EU’s regler. Danmark har, sammen med Sverige og Tyskland, indført lavsvovldiesel, som dels i sig selv nedsætter partikeludslippet, dels er en forudsætning for, at man kan bruge partikelfiltre. Det Økologiske Råd går direkte efter at få indført partikelfiltre. Vi har foreslået en ordning med en afgift på dieselkøretøjer uden filter, hvor indtægten fra afgiften ubeskåret går til at støtte installation af filtre. Dette forslag er fremført i Folketinget, men desværre har VK-regeringen (den 22. august) skaffet flertal for en udskydelse indtil foråret 2003.

Krav om lavsvovldiesel i USA Richard Kassel, NRDC fortalte, at USA ligesom EU vil indføre skærpede krav til partikeludslip, men først fra 2007. NRDC har valgt at sætte fokus på sænkning af svovlindholdet i dieselolie. Det skyldes, at svovl dels forurener i sig selv, dels forøger udslippet af de sundhedsfarlige partikler og endelig forhindrer det brug af partikelfiltre. Svovl er med andre ord det grundlæggende problem. Kun få lande i verden har endnu indført lavsvovldiesel. Men en række lande er på vej, herunder USA, EU og Japan. Man skal ned på max. 50 ppm svovl i dieselolien før filtrene

virker, og nogle filtertyper virker bedst, hvis man kommer under 10 ppm. Derimod anvender man i u-landene diesel med et ekstremt højt svovlindhold (5-10.000 ppm). Og selv om lande som Brasilien og Thailand har planer om i løbet af årene 2005-10 at sænke svovlindholdet, vil det fortsat ligge på et niveau, som giver en kraftig forurening og samtidig er for højt til anvendelse af partikelfiltre.

Naturgasdrift i Indien Anju Sharma, CSE fortalte om deres kamp mod dieselforureningen i New Delhi, hvor de har dannet “Right to Clean Air Campaign Team”. De store byer i Indien er meget plaget af trafikforurening, og specielt partiklerne ser ud til at koste mange tusinde menneskeliv hvert år. CSE var med til at gå til domstolen for at få gjort noget ved problemet. CSE vurderede, at det var langt bedre at tage det store spring over til naturgas, frem for at gå den gradvise vej med at få sænket svovlindholdet og indført de europæiske standarder for udstødning, frem mod indførsel af partikelfiltre. I 1998 fik de medhold ved domstolen, som pålagde bystyret i New Delhi, at senest i marts 2000 skulle alle busser, taxaer og “threewheelers” (trehjulede varebiler), som var fra før 1990, konverteres til gasdrift. Inden marts 2001 skulle også yngre køretøjer være overgået til naturgas. Efter stærk lobbyvirksomhed fra oliebranchen valgte bystyret at


sidde dommen overhørig. Da presset mod bystyret voksede, valgte de simpelthen at stoppe busdriften i en periode. De håbede så, at der ville brede sig et ramaskrig fra de mange mennesker, som måtte gå på arbejde, og at de på denne baggrund kunne få dommen omstødt. Men taktikken virkede ikke. CSE og andre havde lavet så meget oplysningsarbejde om faren ved luftforureningen, at befolkningen var villige til at tage konflikten.

Og efter en periode idømte domstolen dagbøder til bystyret, fordi de ikke rettede sig efter dommen. Så begyndte bystyret at konvertere køretøjer, og der er nu omstillet mange tusinde køretøjer - men stadig langtfra alle.

Partnerskab om renere brændsler Et af de mange partnerskaber, som blev præsenteret i Johannesburg,

handlede om renere brændstoffer i transportsektoren. Det er dannet af FNs miljøorganisation UNEP, regeringerne i USA, Mexico, Holland og Australien, medlemmer af EU-parlamentet, NRDC samt virksomheder inden for olie- og bilindustrien. Arbejdet vil rette sig mod fjernelse af bly fra benzin samt sænkning af svovlindholdet i diesel og benzin. UNEPs direktør, Klaus Töpfer, slog endvidere meget på vigtigheden af begrænsning af biltrafikken.

God og dårlig kemi Af Mette Boye Kemi var på dagsordenen i Johannesburg - både på det officielle møde i Sandton og på Nasrec, hvor NGO’erne holdt til. Det Økologiske Råd afholdt et seminar sammen med amerikanske Alliance to End Childhood Lead Poisoning (AECLP, se www.globalleadnet.com). Formålet var at sætte fokus på globale og nationale problemer med kemikalier og give bud på løsninger. Clif Curtis fra Verdensnaturfonden fortalte om den globale POP-konvention, der forbyder brug og produktion af 12 kemikalier. Mange havde håbet på, at konventionen ville nå at blive ratificeret inden Verdenstopmødet, men det skete ikke. EU og Danmark er blandt dem, der mangler at ratificere. POP-konventionen er et forsøg på at håndtere nogle af de værste problemer med de organiske kemikalier (Persistant Organic Pollutants). AECLP fortalte om næste skridt, nemlig forsøget på at opnå global regulering af uorganiske kemikalier. Det er ønsket at få en såkaldt PIP-konvention (Persistant Inorganic Pollutants). Her er ideen at starte med at få bly forbudt, og på

sigt udvide konventionen til også at dække f.eks. kviksølv og cadmium. Jeg præsenterede EUs planer for et kommende kemikaliesystem REACH systemet - der potentielt er et progressivt bud på et regionalt system for håndtering af kemikalier (læs om REACH i GØ 2/2002). Kemikalier var også i fokus

på den officielle del af topmødet. Resultaterne er siden blevet præsenteret af især EU som en succes, da man fik et årstal ind om, at man skal tilstræbe, at fra 2020 skal kemikalier produceres og bruges på en måde således, at de væsentlige skadelige effekter minimeres. NGO’ere og Norge kæmpede ellers hårdt for, at der skulle stå ’reducere’ i stedet for det noget vage ‘minimere’. Det er dog vigtigt, at det lykkedes at få et årstal med en deadline (om end svag) ind i teksten, da det forhåbentlig kan bruges som en global påmindelse om, at 2020 er skæringsdato for brug og produktion af sundheds- og miljøskadelig kemi.

Den svenske Naturskyddsföreningen har startet en kampagne mod bromerede flammehæmmere. Midlerne anvendes i dag i alt fra tekstiler til plastic og EDB og beskyldes for at være lige så farlige som PCB og DDT. (www.snf.se)

Global Økologi • Oktober 2002

25


Undervisningsvejledning Global Økologi præsenterer her væsentlige hjemmesider og litteratur, der kan bruges til undervisning om Johannesburg-mødet og om global miljøpolitik. J Udenrigsministeriet har lavet hjemmesiden johannesburg2002.dk med undervisningsmateriale rettet mod ungdomsuddannelserne. Det er derudover meningen, at stoffet i uddrag kan anvendes i folkeskolens 9.-10. klasse i faget samfundsfag samt i projektarbejde om topmødet. Hjemmesiden indeholder links til materiale om værtslandet Sydafrika, Danmarks rolle i forbindelse med topmødet, links til fakta om den globale situation mv. J Hjemmesiden verdensborger.dk har til formål at få gang i dialogen om bæredygtig udvikling - og få så mange som muligt til at blande sig i, hvordan fremtiden skal se ud. Hjemmesiden er beregnet til

at styrke miljøundervisningen og indeholder: et hjemmesideværksted for 7.-10. klasse, links, nyheder, kurser og et anderledes internetspil richinparadise.dk. Se også temaet om bæredygtig udvikling til unge på www.u-land.dk

Litteratur J Mellemfolkeligt Samvirke sætter

fokus på Johannesburg-topmødet med tre udgivelser (som kan ses på www.ms.dk): - Kill Willy! Er miljøet en død sild? Et miljø-temanummer af ZAPP for unge. - Verden må styre sig - i bladet MS Revy 4/2002. - Temanummer om Miljøets brændpunkter i tidsskriftet Kontakt 4/2002. J I National Geographic nr. 9/2002 er der en karakterbog for hele

kloden samt et verdenskort, der beskriver og illustrerer verdens miljøproblemer, herunder mangel på vand, ødelæggelse af skove mv. J Det canadiske tidsskrift Adbusters tager pulsen på topmødet i Johannesburg i nr. 43/2002. Bladet opfordrer til global aktion og fokuserer på virksomhedernes samfundsansvar eller mangel på samme. (www.adbusters.org) J Tre bøger der kan bruges: - Fra Rio til Johannesburg - Ti år med miljø og udvikling. Bog af 92-gruppen og MS, 156 sider, 148 kr. Se det ekstra kapitel om resultatet i Johannesburg på www.ms.dk - Fra Rio til Johannesburg - På vej mod bæredygtig globalisering? Udgivet af Center for Udviklingsforskning, 164 sider, 75 kr. - Billeder og historier fra Johannesburg med fokus på miljø- og udviklingsspørgsmål findes i Øjebliksbilleder fra Johannesburg af Jesper Jespersen, 147 sider, 149 kr.

Foredrag tilbydes

Foto: Bo Normander

Bæredygtig udvikling er på dagsordenen - men hvad kommer det almindelige danskere ved? Det vil vi gerne ud og diskutere med gymnasier, folkeskoler, universiteter, pensionister, fagforeninger osv. Det Økologiske Råd kan tilbyde oplægsholdere, der var tilstede på topmødet, og vi kan formidle kontakt til andre repræsentanter for miljø- og udviklingsorganisationer. Kontakt Det Økologiske Råd på info@ecocouncil.dk eller telefon 3315 0977.

Nyttige hjemmesider FN’s officielle side: www.johannesburgsummit.org NGO’ernes side: www.worldsummit.org.za

26 Global Økologi • Oktober 2002

Danske sider: www.92grp.dk, www.rio10.dk og www.johannesburg2002.dk Friends of the Earth: www.rio-plus-10.org Greenpeace: www.greenpeace.org/earthsummit


Bæredygtig trafik

Fremtidens biler kører på... Gas, raps, el, hybrid, brint eller luft? Af Poul Erik Pedersen Siden 1980 er vejtrafikken i Danmark steget med 70%, og på verdensplan ses den samme tendens til stor skade for miljøet. Derfor skal bilernes energiforbrug meget længere ned, og mængden af trafik må falde. EU har sat sig det mål, at nye benzinbiler senest i 2010 skal køre mindst 20 km på en liter benzin, mens dieselbiler skal køre mindst 22 km pr. liter, hvilket vil reducere CO2-udslippene med en tredjedel. Endvidere skal udslippene af kvælstofilter, kulbrinter og partikler i 2010 være reduceret med 80-90% i forhold til 1990. Endelig medfører EUs miljøkrav, at svovl stort set skal være fjernet fra benzin og diesel fra 2005. Der vil dog stadig være grund til at sætte ind over for forureningen fra trafikken, da bilparken ikke bliver udskiftet fra den ene dag til den anden. Bilers levetid er normalt 10-15 år. Udover mere økonomiske og renere benzin- og dieselbiler arbejdes der med en række alternative drivmidler.

Gasbiler

Raps og biodiesel

Naturgas er et alternativ til benzin og diesel og tilmed billigere i drift. Bilerne kan enten køre på flaskegas eller på komprimeret naturgas. Flaskegas er en blanding af butan og propan og fremstilles på olieraffinaderier. Miljøfordelen er især et væsentligt mindre udslip af partikler sammenlignet med diesel. Men de største miljøfordele opnås ved anvendelse af komprimeret naturgas. En ulempe er, at det er dyrt at opbygge et distributionssystem, og desuden kræver det energi at komprimere naturgassen. Italien har et veludbygget net bestående af 300 tankstationer, og 300.000 køretøjer bruger naturgas. Men da der kun eksisterer en begrænset fossil ressource af naturgas, og da forbruget vil accelerere de kommende år, når kul erstattes af naturgas på kraftværkerne for at opfylde Kyoto-protokollen, så er der tale om en kortsigtet løsning (20-30 år).

Planteolie fra f.eks. raps udgør et “miljøvenligt” brændstof til dieselmotorer. Det dyrkede areal lægger dog en begrænsning på mængden af biomasse, som kan hentes til energiformål uden at drive rovdrift på kulstofbalancen i muldjorden. Ser vi på Danmark som forsyningsområde udgør det dyrkede areal et begrænset råderum for, hvad vi kan foretage os. Danmarks dyrkede areal er på 2,5 mio. hektar. Olieplanter skal indgå i et sædskifte på 5-7 år, hvilket betyder, at der højest kan produceres ca. 500.000 tons planteolie (raps). Det rækker ikke langt i forhold til det samlede forbrug af flydende brændsler i Danmark, som er på ca. 8 mio. tons om året. Derfor er det vigtigt at prioritere til hvilke formål, man vil bruge rapsolie. Raps Metyl Ester (RME) er det samme som biodiesel og er lavet udfra olie fra rapsfrø. RME er tilpasset dieselmotorerne og minder så meget om fossilt diesel, at den kan bruges i en lang række dieselmotorer uden de ombygges. Koldpresset rapsolie derimod kan først bruges i dieselmotorer efter, at motoren har fået en mindre ombygning. Det fremstilles udelukkende ved presning og filtrering. Forarbejdningen er så enkel, at den er egnet til at foregå decentralt. RME fremstilles derimod ved en industriel proces, hvor presning og filtrering efterfølges af raffinering og esterificering. Fremstillingen er derfor ikke egnet til decentral produktion, og RME koster mere

NECAR (New Electric Car) kører på rent brint og luft. Den første model ventes på markedet i 2004. (Foto: DaimlerChrysler)

Global Økologi • Oktober 2002

27


The Air Car ligner en almindelig personbil, men kører på trykluft i stedet for benzin. De første biler til salg til privatpersoner ventes klar ved årsskiftet. (Foto: Moteur Developpment International)

energi og giver en øget transport i forhold til koldpresset rapsolie. Hvad angår emissioner er der ingen væsentlig forskel på de to typer rapsolie. Og begge er CO2neutrale.

Elbiler En elbil er en bil, der som den eneste energikilde bruger el tappet fra interne akkumulatorer. Et af de største problemer med elbiler er, at den oplagrede energitæthed i batteriet er meget lille sammenlignet med energitætheden i fossile brændstoffer. Det betyder, at der skal mange eller store batterier til for at lagre den samme energi, som findes i nogle få liter benzin. Forskningen i ny batteriteknologi tager derfor især udgangspunkt i høj energitæthed. Elbiler betegnes som nul-emissionskøretøjer, hvilket blot betyder, at der ikke udsendes udstødningsgasser. Den benyttede elektricitet tappes fra elnettet og giver et centralt CO2-udslip fra elkraftvær-

28 Global Økologi • Oktober 2002

kerne. Dette udslip er nemmere at kontrollere end udstødning fra tusinder af udstødningsrør. Elbiler er stort set støjfri. Skal elbiler for alvor udbredes er det vigtigt, at de får en større rækkevidde, og at der opbygges en ny infrastruktur med ladestationer, hvor opladningen kan ske forholdsvis hurtigt.

Hybridbiler Hybridbiler har både en benzinmotor og en elmotor. Én type er primært en benzinbil, hvor elmotoren tager over ved lave hastigheder og i tomgang, og batteriet kan opsamle bremseenergi. En anden type er primært en elbil til bykørsel. Ved ren elkørsel har de en rækkevidde på op til 120 kilometer. F.eks. har Kangoo fra Renault en lille benzinmotor, som kan oplade batteriet, når det er fladt, og på den måde kan man komme hjem til stikkontakten i en nødsituation. Brugeren af en hybridbil kan benytte det eksisterende net af

tankstationer, så det er ikke nødvendigt at opbygge en helt ny struktur. Ulempen med hybridbilen er, at den ikke er emissionsfri.

Brændselsceller I modsætning til f.eks. et sædvanligt batteri i en bil, skal en brændselscelle ikke oplades en gang i mellem. Den bliver hele tiden forsynet med ilt fra luften og brint, der opbevares under stort tryk i en tank under bilen. Brændselsceller omdanner brint og ilt til vand, og den frigivne energi kan bruges til at drive en motor. Brint rummer potentialet til 100 procent ren transport. Bruges der f.eks. solceller eller vindmøller til at producere brint, som så anvendes i brændselscellebiler, har vi en forureningsfri bil, der kun udsender vanddamp. Den største teknologiske udfordring er at udvikle tanke, som kan rumme brint nok til at køre en lang strækning og samtidig være så små og lette, at de ikke fylder hele bilen.


Samtidig skal der opbygges nye forsyningssystemer, hvis brintbiler for alvor skal slå igennem. Problemet med brinttanke er årsag til, at bl.a. DaimlerChrysler ved siden af ren brint også satser på en mellemløsning i deres serie af brintbiler og -busser. Man kommer flydende metanol i tanken, som så omdannes til brint i en særlig omformer. Herved dannes der ikke kun brint, men også drivhusgassen CO2. Alligevel er bilerne mindre miljøskadelige, fordi brændselscellerne udnytter brintens kemiske energi meget effektivt. Selvom der sker et energitab ved omdannelsen af metanol til brint, er energieffektiviteten alligevel dobbelt så høj som i en benzinbil, hvorfor CO2-udledningen kun bliver halvt så stor pr. kørt km. I dag er metanol langt fra ideelt set ud fra et energiøkonomisk synspunkt. Metanolen produceres ud fra naturgas ved en energikrævende kemisk proces i adskillige trin.

Trykluft Motoren i den luftdrevne bil, som er opfundet af franskmanden Guy Negre, er en slags brændstofmotor med to cylindre og et kammer. Luften bliver komprimeret i én cylinder med et stempel på samme måde som i en konventionel motor. Luften befinder sig i fire tryktanke under bilen, som tilsammen rummer 300 liter. I disse er 90 m3 luft presset sammen. Bilen har ifølge Moteur Developpment International (www.theaircar.com) der har produceret bilen - en rækkevidde på cirka 200 km i by og 300 km på landevej. Bilen har ingen emissioner. Den er igennem flere år prøvet i Frankrig og ventes på markedet sidst i år. Problemet er, at der ved tankning arbejdes med store trykstørrelser på op til 300 bar, hvilket kræver meget energi og kan

udgøre en fare. Bl.a. derfor kan trykluftbiler endnu ikke konkurrere med elbiler og brintbiler.

Forureningsfri bil? Elbiler og trykluftbiler har ikke engang et udstødningsrør. Brintbiler med brændselsceller udsender ren vanddamp. Hvis strømmen eller brinten produceres ved hjælp af solceller eller vindmøller, slipper vi både for luftforurening og udslip af drivhusgasser. Både el-, trykluft- og brintbiler kan føre til trafik uden røg og støj, og de kan løse en lang række miljøproblemer. I Danmark har vi omkring 300 elbiler, og på verdensplan topper antallet i Frankrig med omkring 5.000. Det skyldes især, at de franske bilfabrikker Renault, Peugeut og Citroën alle producerer elbiler. Elbiler har én stor styrke. De er uovertrufne til at omsætte energi til bevægelse. Det gør de med en virkningsgrad på 87%. Man får altså megen transport for en given mængde energi. Elbiler udnytter den vedvarende energi mere effektivt end brintbiler, fordi omsætningen fra el til brint og tilbage til el igen undgås. Til sammenligning udnytter en moderne benzinbil kun omkring 17-19% af den kemiske energi i benzinen. Resten går tabt som varme.

Miljø og livscyklus Som i andre brancher har udviklingen bevæget sig fra fortyndingsprincippet i 1970’erne (højere skorstene og spildevandet længere ud i havet) over rensningsprincippet i 1980’erne til renere teknologi i 1990’erne. Som eksempel kan det nævnes, at Mercedes-Benz-fabrikkerne fra 1992 til 2001 har nedsat vandforbruget med 53%, energiforbruget med 46%, CO2-emmissionen med 42%, emissionen af opløsningsmidler med 84% og pro-

duktion af farligt affald til deponi med 83% pr. produceret personbil. I samme periode er produktionen fordoblet. I mange år var indsatsen for at udvikle mindre miljøskadelige biler minimal. Først omkring 1990 kom der for alvor gang i udviklingen med at begrænse emissioner og udvikle forureningsfri biler. Enkelte bilmærker (VW, Audi, og DaimlerChrysler) er kommet med 3-liters biler (kører 100 km på tre liter diesel), og DaimlerChrysler sender en brændselscellebil på markedet i 2004. Modsat denne udvikling er der en stigende efterspørgsel på store og terrængående biler til privat brug, som for de værstes vedkommende bruger op til 20 liter brændstof for at køre 100 km. Denne udvikling betyder, at disse typer biler bliver bygget i stigende antal på verdens bilfabrikker. På grund af priserne i Danmark bliver disse biltyper dog kun solgt i meget lille omfang her. Selv om det er stillet i udsigt, at trafikken om et par årtier kan blive næsten forureningsfri, er det vigtigt ikke blot at lade vejtrafikken stige yderligere. Vi må gennemtænke om, vi virkelig har brug for at bevæge os mere og mere rundt som bilist, og om vi virkelig skal bygge flere veje og få flere spor på motorvejene for at løse problemet med bilkøer for en stakket frist. Et påtrængende spørgsmål er om ikke en del af de ressourcer, som bruges på biler og udbygning af vejnettet, ikke kan bruges til andre formål. Det kan f.eks. være til en decentralisering af samfundet med mindre transport af mennesker og varer som følge, og så blot vedligeholde de bestående veje som for tiden bliver ringere og ringere. Forfatteren arbejder som miljøkonsulent for DaimlerChrysler

Global Økologi • Oktober 2002

29


Landbrugsreform

De schweiziske bønder kommer ! Den schweiziske landbrugspolitik har fået en grøn drejning. Miljøorganisationerne, der tidligere heftigt har kritiseret landbrugspolitikken, gør nu regnskabet positivt op. Det schweiziske landbrug arbejder klart mere miljøvenligt end for 10 år siden Af Beat Jans

Det var søerne i det centrale Schweitz, der fik bægeret til at løbe over. Da fiskene led massedøden i 1970’erne og 80’erne, var bøndernes grønne image endegyldigt ødelagt. Man vidste allerede dengang, at plantebeskyttelsesmidler kunne dræbe rovfugle, og at foråret truede med at forstumme i et landskab, der blev mere og mere ensformigt. Det tålte ikke flere katastrofer. Overgødskningen, der kvalte fiskene, var dråben, der førte til en nytænkning af landbrugspolitikken. Siden har mangt og meget ændret sig. Overgødskningen er endnu ikke afviklet, og sommerfuglene forbliver sjældne, men i 1990’erne blev der gennemført et politisk sporskifte, der i det mindste gjorde det muligt for det mishandlede landskab at komme sig. Pro Natura (Friends of the Earth Schweiz) og Verdensnaturfonden har i kraft af et udholdende politisk arbejde i kulisserne påvirket dette skifte. I dag må en landmand kun tilføre så meget næringsstof, planterne på hans jord forbruger. Ellers udbetaler staten ikke længere landbrugsstøtte. Han skal anvende mindst 7% af markerne

30 Global Økologi • Oktober 2002

til økologisk genopbygning af arterne, så den biologiske mangfoldighed styrkes.

Presset af den offentlige mening Den schweiziske landbrugspolitik har undergået store forandringer gennem de sidste 10 år. Før 1993 blev schweiziske bønder hovedsageligt støttet i form af kunstigt høje priser på landbrugsvarer. Høje udbytter per arealenhed blev belønnet, og der blev skabt incitament til en intensiv, miljøbelastende dyrkning. Som følge heraf oplevede Schweiz alvorlige miljøødelæggelser, men også en enorm over-

Revitaliseringen af kulturlandskabet tager tid. De nye økologiske regler vil først blive en succes, når både landmænd og forbrugere konsekvent efterlever dem. De første positive konsekvenser kan dog allerede skimtes i dag. Man måler bedst resultaterne af den nye landbrugspolitik i forhold til dens egne målsætninger. I 1994 lancerede de schweiziske miljøorganisationer med WWF og Pro Natura som penneførere et “Syv-punkts-program for et naturnært landbrug”. I dag, otte år senere, er den fastsatte frist gået. Ingen af målene blev 100% indfriet. Alligevel er der meget, der er blevet bedre: (grønt kort=mål helt eller næsten opfyldt, gult=mål delvist opfyldt, rødt=mål ikke opfyldt) 1. mål: Kun miljøvenlige brug får statsstøtte Siden 1999 har bønderne kun fået direkte støtte fra staten, hvis de opfylder forskellige miljøkriterier. Ca. 90% af landbrugene lever i dag op til kravet, i hvert fald på papiret. Den direkte støtte er i Schweiz trådt i stedet for den miljøbelastende produktionsstøtte og udgør allerede ca. to tredjedele af den samlede landbrugsstøtte (til sammenligning er OECD-gennemsnittet ca. 20%).


2. mål: Et økologisk udligningsareal på 100.000 ha

4. mål: 20.000 økologiske landbrug i Schweiz Antallet af økologiske landbrug er vokset fra 1.700 (1,7%) til i dag 6.200 (ca. 10%). Det placerer Schweiz i verdenseliten. Tendensen forbliver stigende. Økologiske landbrugsvarer har opnået en fast placering på alle større distributørers hylder.

20% siden 1994. En økologisk følgeslutning deraf er dog vanskelig, eftersom det i nogle af de nye pesticider kun er den anvendte mængde, der er mindre og ikke deres økologiske følger. Også i år 2000 lå indholdet af vanskeligt nedbrydelige pesticider over de lovbestemte grænseværdier i 20% af ca. 1000 grundvandsprøver. Import af kunstgødning: Importen af kvælstofgødning er gået tilbage med 25%, importen af fosfor med 75%. Mange søer har dog stadig en for stor tilførsel af næringsstoffer. Drivhusgasemissioner: Landbrugets udledning af metan og lattergas er sænket med 10%.

Fotos: Bo Normander

Ca. 90.000 ha anvendes i dag som økologisk udligningsareal (dvs. ikke-gødsket og let gødsket eng, hegn, blomsterbrak, dyrkningsfrie bræmmer og plantager med højstammede frugttræer). Størstedelen heraf er dog let gødsket enge med en forholdsvis ringe positiv effekt på den biologiske mangfoldighed. Tilbagegangen for de højstammede frugttræer kunne ikke standses. Regeringen har reageret på dette problem og udsendt en ny forskrift. Fra 2002 får økologiske udligningsarealer

er blevet gennemført sammen med landmænd, som f. eks i Klettgau og Champagne Genevoise. Gråspurv, sortkælk og tornsanger ses igen oftere i sådanne områder.

ekstra støtte, hvis de når op på en nærmere fastsat botanisk mangfoldighed.

3. mål: Fortrængte dyre- og plantearter vender tilbage til det dyrkede land Foreløbig er der ikke nogen entydig virkning på dette punkt. De klassiske kulturlandskabsarter har fortsat vist tilbagegang efter 1994 (tornskade), eller er blevet på et lavt bestandsniveau (tårnfalk, træpiper, brunkælk, haverødhale, gulspurv). Der er dog positive meldinger de steder, hvor naturbeskyttelsesprojekter

5. mål: Kvalitetskrav til import og deklaration af fødevarer I dag bliver næsten alle fødevarer deklareret efter produktionsmetode og oprindelsesland. Produktionsmetoder, der ikke er tilladte i Schweiz (burproduktion, hormonkød) såvel som gensplejsede varer skal deklareres.

7. mål: Landbruget må ikke hæve sig fra jorden Efter en tabt folkeafstemning er definitionen af, hvorledes man må dyrke afgrøder og grøntsager blevet opblødt. Hors-sol-produktion er blevet tilladt, dvs. dyrkning i drivhuse uden jord.

6. mål: Udledningen af skadelige stoffer til jord, luft og vand nedbringes til et bæredygtigt niveau Pesticider: Mængden af solgte aktivstoffer er gået tilbage med

Global Økologi • Oktober 2002

31


produktion af mælk, smør, ost og kød. I 1993 begyndte den schweiziske regering at omlægge sin landbrugspolitik i en mere økologisk retning. Når det kunne gennemføres så radialt, skyldes det det direkte demokrati i Schweiz. Den schweiziske forfatning kræver en folkeafstemning for alle lovforslag, hvis der kan samles 100.000 underskrifter for det. I 1991 samlede en meget bred koalition 113.000 underskrifter til fordel for “Landmændenes og forbrugernes initiativ til fremme af et naturvenligt landbrug”, et initiativ som krævede en radikal ændring af landbrugspolitikken. Alle miljø-, dyrevelfærds- og forbrugerorganisationer såvel som de økologiske og de små landbrugsorganisationer, paraplyorganisationen for de schweiziske fagforbund og fire politiske partier sluttede op om koalitionen.

“Den offentlige mening var klar. Et stort flertal af befolkningen var ikke indstillet på at støtte landbruget, så længe det forurenede miljøet og producerede på en ikke-dyrevenlig måde” Den offentlige mening var klar. Et stort flertal af befolkningen var ikke indstillet på at støtte landbruget, så længe det forurenede miljøet og producerede på en ikkedyrevenlig måde. Derfor begyndte regeringen allerede inden loven kom til endelig afstemning i 1996 at omstrukturere systemet. Landmands- og forbrugerinitiativet fik også stærk støtte fra universiteterne. Økonomiske eksperter herfra støttede initiativets hovedkrav, nemlig at erstatte prisstøtten

32 Global Økologi • Oktober 2002

med direkte støtte. Parlamentet udarbejdede et alternativt forslag til landmands- og forbrugerinitiativet. Det indeholdt alle initiativets større krav. Koalitionen besluttede derfor at trække sit eget initiativ tilbage til fordel for modforslaget. Med et overvældende flertal på over 70% stemte schweizerne til sidst for lovforslaget. Siden afstemningen i 1996 rummer den schweiziske lovgivning nogle bemærkelsesværdige og internationalt enestående punkter: “Forbundsstaten: - støtter landbrugets indkomster med direkte betalinger ... forudsat at den miljømæssige indsats dokumenteres (Art. 104, § 3, stk. a) - støtter produktionsmetoder, som er særligt skånsomme i forhold til naturen, miljøet og dyrene med yderligere økonomiske incitamenter (Art. 104, § 3, stk. b)”

Strenge økologiske betingelser for at opnå støtte Efter den nye lov blev vedtaget blev hele landbrugslovgivningen ændret. Inden længe blev “cross compliance” indført, der betyder at støtten gøres afhængig af overholdelse af natur- og miljøbestemmelser. I dag skal en schweizisk landmand yde et vigtigt bidrag til miljøet og bevise, at han ikke belaster det. Ellers bliver hans direkte støtte skåret ned eller helt væk. Hvilke miljømæssige betingelser er det så, landmændene skal leve op til? Afbalanceret brug af gødningsstoffer. Marker må ikke gødskes mere end afgrøderne kræver. Landmænd, der producerer mere gødning, skal indgå kontrakter om salg til andre avlere eller skære deres husdyrbesætninger ned. Beskytte mod jorderosion. Forekomsten af synlig jorderosion er ikke tilladt. Afgrøder eller dyrkningsformer, der er tilbøjelige til at forårsage jorderosion såsom majs

eller brak, må kun forekomme, hvis de varieres med afgrøder og dyrkningsformer, der beskytter jorden såsom græsenge eller grøntgødning. Særlige arealer til beskyttelse af biologisk mangfoldighed. Mindst 7% af hvert landbrug skal forbeholdes ikke-gødsket eng, hegn, frugthaver eller braklægning med en rig variation af blomstersorter. Kontrolleret og målrettet anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Pesticider må kun bruges, når en nærmere fastsat skadetærskel er overskredet. Valget af tilladte plantegifte er derfor begrænset. Hvornår hvilken behandling kan anvendes offentliggøres regionalt. Varieret sædskifte. For hver afgrøde bestemmes det, hvor stort en andel af det samlede dyrkede areal per landbrug, afgrøden må optage. Derved tillades monokulturer af majs eller kornsorter ikke. Landmændene skal regelmæssigt føre regnskab for at kunne dokumentere, at de lever op til disse betingelser. Alle landbrug kontrolleres årligt af et kontrolbureau i kantonen. Schweiz har endvidere indført incitamenter, der skal få landmændene til at iværksætte yderligere miljømæssige foranstaltninger. De, der lever op til regelsættet for økologisk landbrug, modtager således større subsidier per arealenhed end konventionelle landmænd. De, der opretholder ikke-gødsket eng, hegn eller frugthaver modtager særlige erstatningsbeløb.

Beat Jans er politisk koordinatior for Pro Natura (Friends of the Earth Schweiz) og kan kontaktes via beat.jans@pronatura.ch Oversættelse: Elsebeth Schmidt Petersen


Ny hjemmeside Nyt design på www.GlobalØkologi.nu Læs udvalgte artikler og temaer Download ældre numre som pdf Find de rigtige artikler med ny søgefunktion I nær fremtid åbnes også en engelsk del Webdesign udført af Pernille Frimand

Nye jobs Annonce

Annonce

Medarbejder til Global Økologi søges

Webmaster til ecocouncil.dk søges

Global Økologi søger en medarbejder, der vil stå for salg og markedsføring af bladet. Ansættelsen er 12-15 timer om ugen. Du vil være provisionslønnet svarende til 45% af abonnementssalget. Dertil kommer feriepenge.

Det Økologiske Råd søger webmaster, der kan varetage Rådets hjemmeside på www.ecocouncil.dk.

Arbejdet indebærer salg af abonnement via telefon og vedligeholdelse af kundedatabase. Måske vil DU være med til at udbrede kendskabet til Global Økologi. Vi synes selv, vi har et godt blad. Og det er der mange flere, der bør have glæde af. Erfaring med telemarketing eller lign. er en fordel, men ikke en nødvendighed. Arbejdssted er Det Økologiske Råd i København sammen med Rådets og bladets øvrige ansatte. En kortfattet skriftlig ansøgning sendes eller e-mailes til redaktør Bo Normander, Global Økologi senest 11. november 2002 (se adresse side 3).

I første omgang søger vi en person, der vil arbejde som frivillig. Senere får vi forhåbentlig mulighed for at tilbyde egentlig løn. Vi kan tilbyde en inspirerende arbejdsplads, hvor vi kæmper miljøets sag. Der er gode computer- og webfaciliteter. Arbejdet indebærer opdatering af seneste nyheder og publikationer. Der er mulighed for at deltage i at udvikle designet af hjemmesiden. Beregn 3-6 timers arbejde om ugen - noget af det kan måske laves hjemmefra. Såsnart du er startet, kan du på linie med de øvrige medarbejdere søge projektmidler til dækning af egen løn m.v. Hvis du har tid og lyst på opgaven eller vil høre nærmere om arbejdet, så kontakt sekretariatet på tlf. 3315 0977 eller via e-mail info@ecocouncil.dk

Global Økologi • Oktober 2002

33


Deltag i miljødebatten - send et indlæg til GØ

Hvad blev der af ånden i Johannesburg ? Af Nils Ørum-Nielsen, grøn guide og leder af Det Økologiske Inspirationshus, Frederiksberg

Lige hjemkommet fra miljøtopmødet i Johannesburg vil jeg her forsøge at beskrive, hvad jeg opfatter som den overordnede årsag til det omfattende kollaps. Jeg gør det i fuld forståelse for de uendelig mange vanskeligheder, der spiller ind, når globale forhandlinger af en sådan kaliber skal have succes, men også overbevist om, at vi, for at kunne begribe årsagen til det ringe resultat, bør se nærmere på helt overordnede, almene kulturelle træk. Et eksempel kommer fra biodiversitetsforhandlingerne på topmødets første dag. I et af de mindre lokaler (der pludselig får global betydning) faldt det mig i øjnene, at de mennesker, der arbejdede med den endelige tekst, ikke gik efter målsætning eller den grundlæg-

gende mening, men udelukkende efter hvad de kunne hænges op på fremover. Indholdet i en i forvejen blodfattig tekst blev omhyggeligt gjort ubrugeligt. Ord som ‘skal’ bliver til ‘bør’ og så videre i den dur. Det hele er blevet til ord! Ikke til hvad det i virkeligheden handler om - at sikre jordens biodiversitet. Og når den sindstilstand indtræder hos de ansvarlige, bliver resultatet meningsløst - sammenhængen mellem målsætning og resultat forsvinder. Præcis her, i denne altafgørende fase i forhandlingerne, viser de ansvarlige svagheden i processen. Lobbyisme og særinteresser tager over med øjeblikket som tidshorisont, alt er baseret i nutid! I dag er frem for alt vigtigst, og det er så min påstand, at denne

Foto: BN

“Hvad h… er det der foregår, var det ikke mangfoldighed, vi skulle tale om?” 34 Global Økologi • Oktober 2002

form for politik kun kan føres på baggrund af kynisme. “Det kan ikke lade sig gøre” eller, “Ja, ja men sådan ser verden ikke ud” konstateres det affejende, fordi dagsordnen i bund og grund er en anden. Med miljøminister Hans Chr. Smidts nærmest uhyggeligt visionsløse indlæg og svar under selve topmødet, yderligere svækket af den statsansatte Bjørn Lomborgs selviscenesatte statistiske verdensforståelse (han selv iøvrigt på sikker afstand), se, så tegner der sig et så klart billede af respekt- og tankeløshed overfor natur, miljø og de kommende generationer, at det ligger lige for at kunne tale om ikke bare materialistiske og økonomiske årsager til tingenes sørgelige tilstand, men også om en indre årsag. Som jeg oplevede møderne den dag, kan jeg kun konstatere, og deri ligger der jo ikke noget nyt, at alt det mindre let begribelige, de uberegnelige værdier, ja, det åndelige stof der fylder os alle og alt omkring os, ikke når frem et sådant sted. Kvaliteter af den slags kan ikke fanges i statistik og formler, er ikke med ved forhandlingsbordet. Al tale om et liv i indre og ydre balance er tabu, og derfor i det styrende apparat, ikke eksisterende. Jeg påstår, at den moderne udvikling har frarøvet os evnen til at se klart. At menneskesamfundet i det vestlige institutionelle system har udviklet sig til en monokultur, ude af balance med eget indre, og dermed også fuldstændig ude af balance med alt det, vi omgiver os med, alt det vi er afhængige af selve eksistensgrundlaget. Ses Johannesburg-oplevelsen i


Det Økologiske Råd støtter pesticid

Kritik af Global Økologi 3

Af Anja Härle Eberhardt, Enhedslisten

Af Karl Iver Dahl-Madsen

EU-kommissionen og den danske regering vil godkende pesticidet isoxaflutol til bekæmpelse af ukrudt i majs ved at optage det på pesticid-direktivets bilag 1. I Miljøstyrelsens notat til Folketingets Europaudvalg kan man læse, at Danmarks Naturfredningsforening, SID og Dansk Vand- og Spildevandsforening i deres høringssvar anbefaler, at Danmark stemmer imod godkendelse af isoxaflutol. Det Økologiske Råd finder det derimod “...acceptabelt, at isoxaflutol optages på bilag 1, idet der skal tages hensyn til grundvandet i særligt følsomme områder, og idet en forudsætning for godkendelse af isoxaflutolholdige midler i Danmark vil være, at der ikke forekommer udvaskning over grænseværdien” (citat fra høringssvar). Global Økologi har i sine artikler gennemgået en lang række gode grunde til, at brugen af pesticider både er skadelig og unødvendig. Jeg vil blot nævne en enkelt grund, der relaterer sig til de argumenter Det Økologiske

Råd har valgt at trække frem i det citerede ovenfor. Nemlig at teorien om, at man på baggrund af en række forsøg kan forudsige om pesticider trænger ned til grundvandet og i hvilken koncentration, er en klar overvurdering af forskeres viden og kompetence. Det blev elegant illustreret, da forskere for få år siden lige sådan “ups” opdagede, at lerlag ikke er uigennemtrængelige for nedsivende vand, hvilket man hidtil havde bygget godkendelsessystemet for pesticider på. Tværtimod måtte forskerne erkende, at lerlaget har sprækker, der leder vandet særligt hurtigt ned. Som jeg gjorde opmærksom på, da jeg fratrådte Det Økologiske Råd i utide, så har der efterhånden været mange sager, der viser, at Det Økologiske Råd ikke er sit navn værdigt og derfor burde tage navneforandring.

dette lys, kan det næppe undre, at visionen om en ‘Global Deal’ spillede fallit. Der er andre tilsyneladende vigtigere, presserende problemer og målsætninger på dagsordenen for verdens folkevalgte ledere end en i vid forstand bæredygtig klode. Den kendsgerning kommer ofte til udtryk, når der tales økonomi, og det på trods af, at ord som ‘råderum’ og ‘bæredygtig’ svirrer os om ørerne. Men man kan jo så bare konstatere, det

vestlige menneske er undskyldt … kan ikke se det … han eller hun er underlagt materialismens fattigdom. Påvirket igennem en lang skolegang med speciale for øje, med udgangspunkt i det, der kan bevises videnskabeligt. Tilbage står spørgsmålet så - hjælper det overhovedet at nogen står der på mødet og råber, “Hvad h… er det der foregår, var det ikke mangfoldighed, vi skulle tale om?”

Det Økologiske Råd giver svar på tiltale i næste nr. af Global Økologi.

Det var endnu engang en fornøjelse at læse Global Økologi. Lederen (og svaret) om landbrugsstøtte var rigtig godt. Dog synes jeg, at der er for mange insinuationer om kemi og sundhed. F.eks. står der på side 4, “De værste pesticider mistænkes for at kunne påvirke menneskets hjerne og adfærd.” De værste? Er det dieldrin, aldrin osv.? Dem er vi jo for lang tid siden holdt op med at bruge. Mistænkes for...? Ja, men er mistanken begrundet? F.eks. mistænkes rugbrød for at give testikelkræft, fordi der er større forekomst af svampetoxiner i rug end i andre kornsorter. I det hele taget, hvad med at se lidt på sundhedsrisikoen ved at spise såkaldte “økologiske” fødevarer? Hvad med at holde en helt nøgtern og neutral tone og foretage nogle sammenlignende risikovurderinger? Og f.eks. nævne, at den dramatiske forbedring af levetiden og børneoverlevelsen er sket i vore lande, fordi vi har afskaffet de rigtig slemme miljøbetingede sygdomme for længe siden. Jeg vil anbefale, at Global Økologi også går efter det ikke-frelste publikum som f.eks. mig, der finder det dokumenteret, at de økologiske dommedagsvarsler er noget vrøvl, og at de (venstrefløjs)politiske undertoner i Det Økologiske Råd er for tydelige.

Debatindlæg til næste nr. skal være redaktionen i hænde senest 6. november 2002. Indlæg bør ikke overstige 400 ord og modtages helst på diskette eller e-mail, bo@ecocouncil.dk

Global Økologi • Oktober 2002

35


Environmental Outlook 2002

Johannesburg+Europe

24. oktober, kl. 9.30-16. Borups Højskole, København. Konference om internationale miljørapporter, se omtale side 38.

3.-6. november. Comwell Hotel, Kolding. Arr.: Miljøministeriet. Konference der følger op på resultaterne fra topmødet i Johannesburg og ser på hvilken betydning de har for Europa. Hvordan gøres ord til handling? Entré. (www.kl.dk/270511)

Vindtræf 2. november, kl. 10-16. LM Glasfiber, Lunderskov, Jylland. Arr.: Danmarks Vindmølleforening. Er vindkraften dyr eller billig? Hvad har vi lært? Lov og vind i fremtiden. Entré. (www.dkvind.dk)

Ozonlagsnedbrydningen - det glemte miljøproblem 5. november, kl. 9-12. Landgreven 7, 2. sal, København. Arr.: 92-gruppen og Dansk Selskab for

Miljøkemi. For 10 år siden blev nedbrydningen af ozonlaget betragtet som det største globale miljøproblem. I dag er der stort set ingen omtale af problemet. Men ozonlaget nedbrydes fortsat. Gratis adgang. (www.92grp.dk)

European Social Forum 6.-10. november. Firenze, Italien. Titusindvis af græsrødder og NGO’er vil drage til Firence til det første Europæiske Sociale Forum. Globalisering, demokrati og fred er på dagsordenen. (www.fse-esf.org)

Økologi-Kongres 2002

Gør byen lidt vildere! ByhaveNetværkets nye rigt illustrerede bog viser ni eksempler på, hvordan byboere i Holland og Danmark har taget spaden i egen hånd og forvandlet gaderum, gårdanlæg og legepladser til naturrige haver. Af Marijke Zwaan m.fl. 119 sider. 250 kr. Kan bestilles på info@byhavenetvaerket.dk

Humanøkologi Denne antologi forsøger at give et overblik over nogle af de væsentligste forandringer, der er sket i samfundets håndtering af natur- og miljøområdet i de senere år. Bogen indeholder en generel introduktion til humanøkologi, afsnit om tværgående emner som miljøetik og miljøøkonomi samt fokus på temaer som VVM-vurderinger, forsigtighedsprincippet, den politiske forbruger mv. Red.: Finn Arler. 424 sider. 275 kr. Kan bestilles hos Aalborg Universitetsforlag (www.forlag.auc.dk).

36 Global Økologi • Oktober 2002

20.-21. november. Odense kongrescenter. Arr.: Landbrugets Rådgivningscenter. Økologien er blevet en succes, men spørgsmålet er nu, hvordan vi fortsat får økologien til at vokse, samtidig med at den næres af de økologiske værdier. To dage med konference og udstillinger for alle, der interesserer sig for økologi. Entré. (www.okologikongres.dk)

Wilhjelm +1 22. november, kl. 9.30-16.30. Dansk Geocenter, Øster Voldgade 10, København. Arr.: Naturrådet. Statusseminar over regeringens naturpolitik. Wilhjelmudvalget kunne i august 2001 fremlægge en af de hidtil mest omfattende analyser af dansk naturpolitik og naturens tilstand. Hvad er der så blevet gjort? Politikere og miljøfolk forsøger at give svar. Entré. (www.eco-info.dk)

IDAmiljø Ingeniørforeningen (IDA) afholder en række spændende miljømøder i løbet af november og december. Se: www.idamiljoe.dk


Miljønyheder fra den store vide verden

FN-rapport om Afrikas miljø 4/7/02 Rapporten Africa Environment Outlook (AEO) er udgivet af FNs miljøprogram (UNEP) og er en afrikansk opfølgning på Global Environment Outlook 3. AEO indeholder en historisk gennemgang af Afrikas udvikling indenfor miljø og natur, rapporten giver en status over landenes miljøforhold og -politik og den analyserer Afrikas muligheder over de næste 30 år. (www.unep.org/aeo/)

Brasilien vil beskytte tre gange så meget regnskov 3/9/02 Brasiliens regering vil sammen med Global Environment Facility, Verdensbanken og WWF Verdensnaturen starte et nyt program, der over de næste ti år skal sikre, at et område af Amazonas dobbelt så stort som Storbritannien bliver fredet. Det vil tredoble det areal af Amazonas som er under beskyttelse af regeringen. Målet er, at 12% af Amazonas er fredet inden 2012. (www.panda.org)

17/9/02 Dyrkning af gensplejsede afgrøder i USA og Canada har givet økonomisk og juridisk bagslag for såvel konventionelle som økologiske landmænd. Det viser rapporten “Seeds of Doubt: North American Farmers experiences with GM crops” fra den britiske organisation for økologiske landmænd, Soil Association. (www.soilassociation.org.uk og www.globalegener.dk)

også selvom det ofte har været i strid med den nationale lovgivning. Sagen kommer frem efter, at flere afrikanske lande i den seneste tid har sagt nej til nødhjælp i form af gensplejset majs. De afrikanske lande er især bange for, at deres landmænd skal anvende majs fra nødhjælpen til såsæd, hvorved GMO kan sprede sig ukontrolleret blandt lokale sorter. Dette problem kan løses ved at male kornene til mel inden, de sendes af sted til modtagerlandet. (www.biotik.dk og www.newscientist.com)

GMO i FNs nødhjælp

Nyt Ø-mærke i USA

19/9/02 Ifølge tidsskriftet New Scientist har FN i de seneste syv år givet nødhjælp med indhold af GMO til verdens fattigste lande uden at oplyse dem om det. Alene i de seneste to år har Filippinerne, Indien, Bolivia, Columbia, Guatemala, Nicaragua, Ecuador, såvel som mange afrikanske lande fået nødhjælp med indhold af GMO,

1/10/02 Den 21. oktober er de amerikanske myndigheder klar med et nyt, nationalt økologi-mærke. Det sker efter mange års forvirring i USA om, hvad økologisk (organic) egentlig betyder. Fødevarer der er mindst 95% økologiske vil fremover kunne mærkes med “USDA organic”. Salget af økologiske varer i USA stiger med 20% om året. (www.usda.gov)

GMO koster amerikanske landmænd dyrt

Canada planlægger 10 nye nationalparker

Principiel sejr for forsigtighedsprincippet 11/9/02 EU-domstolen har stadfæstet Rådets beslutning om forbud mod brug af visse antibiotika som tilsætning i foder, selvom der er usikkerhed om der er en forbindelse mellem brugen af antibiotikaene og udvikling af resistens hos mennesker. Usikkerheden skal komme det menneskelige helbred til gode, mener domstolen. (curia.eu.int/da)

Det brasilianske flyselskab TAM serverer økologiske produkter på deres ruter bl.a. denne pose sukker. Har SAS eller andre europæiske flyselskaber økologi på menuen?

4/10/02 Den canadiske regering har offentliggjort, at de vil oprette 10 store, nye nationalparker og fem marine beskyttelsesområder over de næste fem år. Det sker for at beskytte unikke landskaber og dyrearter i verdens andenstørste land, udtaler regeringen. De 10 parker vil tilsammen udgøre et areal på 100.000 km2 (godt to gange Danmark) og vil næsten fordoble det areal som de eksisterende 39 nationalparker dækker. (www.enn.com)

Global Økologi • Oktober 2002

37


Sceptical questions, sustainable answers Den 28. juni offentliggjorde Det Økologiske Råd sit engelsksprogede modspil til Bjørn Lomborgs The Skeptikal Environmentalist. Det skete på et pressemøde i London. Det har ikke givet megen presseomtale i den engelsksprogede verden, men vi har fået mange organisationer til at oplyse om bogen på deres hjemmeside. Mange har været inde at se bogen på vores hjemmeside, hvor den kan downloades gratis. Bogen er trykt i et lille oplag og koster 280 kr.

Projekter i Østeuropa Som noget nyt er Det Økologiske Råd gået i samarbejde med NGO’er i Østeuropa om miljøprojekter inden for miljømærkning, grønne skatter, ren luft og affald. Vi er blevet accepteret som samarbejdspartner, men ved endnu ikke, hvor mange projekter, der bliver bevilget.

Johannesburg Vi afholdt to seminarer under verdenstopmødet i Johannesburg, dels om dieselforurening, dels om kemikaliepolitik. Vi holdt også et oplæg om grøn skattereform på et seminar arrangeret af en japansk NGO. Herudover indgik Det Økologiske Råds repræsentanter i NGO-arbejdet, som blev koordineret af vores paraplyorganisation 92-gruppen. Her fulgte vi de officielle forhandlinger, holdt kontakt med pressen og med NGO’er fra andre lande.

Medicin i miljøet Den 5. september holdt vi i samarbejde med Farmaceutisk Højskole, Foreningen for Miljø og Folkesundhed og Dansk Selskab for Miljøkemi et seminar om medicin i miljøet. Et emne, der hidtil er meget svagt belyst i Danmark, og der var stor interesse for seminaret. Efter mødet har de deltagende for-

Environmental Outlook 2002 24. oktober 2002 kl. 9.30-16.00 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal, København Det Økologiske Råd markerer FN-dagen den 24. oktober ved at sætte fokus på det globale miljø. Vi præsenterer nogle af forfatterne bag de vigtigste internationale rapporter fra det seneste år om dette emne. Program: 9.40 Christian Nellemann, Global koordinator, Globio/UNEP: Global Environment Outlook III - præsentation af UNEPs rapport 10.50 Lars Mortensen, Det europæiske Temacenter for Affald og Materialestrømme: OECD Environmental Outlook 2001 11.30 Peter Bosch, European Environment Agency: Environmental Signals 2002 13.30 Christian Ege, Det Økologiske Råd: Hvilke virkemidler bør man anvende i Danmark og i EU? 14.00 Direktør Steen Gade, Miljøstyrelsen: Hvad kan EU gøre for at fremme en bæredygtig udvikling - et synspunkt fra formandsskabet 14.30 Spørgsmål fra salen og diskussion 15.05 Hvad kan Danmark gøre? Et panel af danske politikere: Jørn Dohrmann, DF, Nikolai Wammen, S, Jørn Jespersen, SF, Eyvind Vesselbo, V Mødet foregår på dansk. Deltagergebyr: 500 kr., dog 150 kr. for studerende, arbejdsløse og pensionister. Rabat for DØR-medlemmer.

38 Global Økologi • Oktober 2002

eninger sendt et fælles brev til miljøminister Hans Chr. Schmidt og bl.a. foreslået, at der startes en miljøvurdering af eksisterende medicinstoffer på markedet - i stil med den vurdering, som er startet for industrikemikalier.

Miljøudfordringer under EU-formandskabet Den 17. september holdt vi et seminar i København med to temaer: gensplejsning (GMO) og produktpolitik. Der var en livlig diskussion, bl.a. fordi den britiske Soil Association netop havde udgivet en rapport, der viser, at GMO’erne slet ikke lever op til det, som producenterne har lovet. Dyrkning af GMO’er er dyrere, udbyttet er lavere, og pesticidforbruget er højere end ved konventionel dyrkning. Men Niels Busk (V), medlem af EU-parlamentet, holdt fast i, at der er perspektiver i GMO. Han forsvarede samtidig, hvorfor Venstres medlemmer af EU-parlamentet ikke har støttet den danske politik, at der skal ske mærkning af alle produkter, hvor der er brugt GMO i produktionen. NB mener ikke, at man skal mærke animalske produkter, selv om der er brugt GMO-foder, idet man ikke kan måle GMO i de færdige produkter. Den 1. oktober blev holdt et tilsvarende møde i Århus med temaerne: Bæredygtig udvikling og kemikaliepolitik. Det Økologiske Råd Jette Rank Michael Kvetny Kåre Press-Kristensen Lene Christiansen Henning Schroll Hanne Steensen Christensen Kaj Jørgensen Lise Christiansen Henrik B. Larsen Søren Gabriel Karen S. Kær Lennart Emborg Nils Ørum-Nielsen (suppl.) Anders Richelsen (suppl.)


Publikationer Nedenfor ses et udpluk af Det Økologiske Råds publikationer. En fuldstændig liste fås ved henvendelse til DØR eller fra www.ecocouncil.dk. De fleste publikationer kan gratis læses eller downloades på hjemmesiden. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen.

Betal skat på en bedre måde Globale udfordringer Fokus på pesticider og kvælstof

Debathæfter om landbrugsproduktionens betydning for natur og fødevarer. Af Hans Nielsen, DØR, 2001. 48 hhv. 36 sider. 30 kr pr stk.

Virkemidler for bæredygtig udvikling

Nu også på engelsk. Samlehæfte om grøn skattereform, offentlig grøn indkøbspolitik og miljømærker. Ved Søren Dyck-Madsen, DØR, 2002. 28 sider. 25 kr.

Fagfolk beskriver sammenhængen mellem miljø, udvikling og sikkerhed. Red.: Uffe Geertsen. Udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke, 2001. 176 sider. 198 kr. (købes hos MS).

EU’s miljøpolitik

Med fokus på miljøkrav til produkter. Et debatoplæg i diskussionen om EU’s fremtidige rolle på miljøområdet. Af Mette Boye og Christian Ege, DØR, 2001. 132 sider. 50 kr.

Lev bæredygtigt og spar i skat. Pjece af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2002, gratis.

Udfordringer for miljøet

Bæredygtighed, kemi og GMO er vigtige udfordringer for det danske EU-formandskab. Af Mette Boye, DØR, 2002. 16 sider, gratis.

Grønne visioner for Europa

Et memorandum til det danske EU-formandskab. Af Danmarks Naturfredningsforening og DØR, 2002. 38 sider, gratis. Fås hos DN.

Bestillingskupon Jeg ønsker at tegne abonnement på Global Økologi. 5 numre om året 250 kr. Jeg er studerende/arbejdsløs/pensionist (125 kr. årligt, dokumentation vedlægges) Jeg ønsker at være støttemedlem af Det Økologiske Råd* og indbetaler kr. pr. år (min. 250 kr. pr. år) (stud./arbejdsl./pens. min. 125 kr.) kr. pr. kvartal (min. 100 kr. pr. kvartal) kr. pr. måned (min. 35 kr. pr. måned) Jeg ønsker at give et gavebidrag på:

kr

Jeg ønsker at bestille følgende publikationer: Beløbet indbetales: på giro 897-5051

vedlagt som check

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Global Økologi

Navn Adresse Postnr. og by

Tlf.

* Alle støttemedlemmer får Global Økologi 5 gange årligt, får adgang til foreningens generalforsamling, mulighed for at stille op til Det Økologiske Råd og for at deltage i arbejdsgrupperne, samt får rabat ved arrangementer m.m. NB. Kuponen kan også sendes som fotokopi eller faxes på 3315 0971.

c/o Det Økologiske Råd Landgreven 7 +++ 2482 +++ 1045 København K


Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

Læs om i næste nummer Tema om nationalparker - er de på vej til Danmark? Undervisning som redskab til bæredygtig udvikling

Seneste fem numre

April 2002

November 2001

Februar 2002

Juni 2002

September 2001

www.GlobalØkologi.nu


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.