Global Økologi nr. 4, 12. årgang 2005

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL ØKOLOGI

NR. 4-5 | 12. ÅRGANG | OKTOBER 2005

TEMA-FOKUS

Mindre energi – mere fremtid ...

Somalia – ulovlig handel med giftaffald Danmark – ny energistrategi 2005

Montreal – klimaudfordringen, Hedegaard U-lande – energieffekt a la UNEP

Global Økologi Nr. 4-5, 12. årg., oktober 2005 Redaktion | Tina Læbel (ansv.), Marianne Hartz Thomas (red. chef), Bo Normander, Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen, Bendt Ulrich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, Kåre Press-Kristensen, Francois Bahu, Niels Henrik Hooge, Jørgen Rasmussen, Rui Serzedelo, Maja Kirkegaard Layout | Eg&Fjord Udgiver | Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf. 3315 0977 Fax 3315 0971 info@ecocouncil.dk www.globalokologi.dk www.globalecology.dk Global Økologi er tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Ud-

4 Ny terrorpakke koster Greenpeace 30.000 kr.

Af Tina Læbel, redaktør, Global Økologi

5 Miljøaktivisten Felipe Arreaga Løsladt Af Mette Hald Hundewadt, Amnesty International

6 35.000 job i renere miljø Af Marianne Hartz Thomas, redaktionschef, Global Økologi

TEMA-FOKUS: Mindre energi – mere fremtid ...

9 Ny lavenergibolig kan monteres på byens tage Af Jette Haagensen, bestyrelsesmedlem, Det Økologiske Råd

10 Bedre kommunal isolering kan omgå de høje oliepriser Af Henning Güldenstein, Det Økologiske Råd

12 Lavenergihuse Af Jette Haagensen, bestyrelsesmedlem, Det Økologiske Råd

14 Vinden er go’ – nul CO2 Af Borgmester Tom Larsen (V), Rudbjerg Kommune.

kommer fire gange årligt.

Global Økologi samarbejder med

18 A-mærker sænker el-pris og kuldioxid Af Tina Læbel, redaktør, Global Økologi

internationale miljøtidsskrifter, bl.a. The Ecologist og Politische Ökologie.

Tema-fokus er støttet af ELFORs energisparepulje Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet.

Tryk | Mediefabrikken/Glumsø Bogtrykkeri

21 Er en grøn livsstil mulig?

Af Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut

24 Transport lader CO2 udslippene løbe løbsk Af Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd

26 Regeringen nøler i sag om dieselpartikler Af Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd

27 Vi skal have en konkret dansk energiplan Af Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder, Det Økologiske Råd

30 Kampen for klimaet Af Thomas Becker, chef for Internationalt Kontor i Miljøministeriet

Papir | Arctic the Volume 90g, FSC godkendt

32 Hvor gærdet er lavest Af Mette Nedergaard, klimamedarbejder, WWF-Verdensnaturfonden

Forside | Fotograf: Søren DyckHansen

34 Klimaudfordringen i Montreal Af Miljøminister Connie Hedegaard

Bidrag til næste nummer indsendes inden 15. dececember 2005. Næste nummer udkommer februar 2006.

© Global Økologi | forfatterne ISSN 0909-1912

36 Udviklingslandenes energieffektivitet går gennem bankerne Af Per Kolbeck, projektmedarbejder, UNEP Risø Centret

38 Energipolitikkens stedbarn Af Jørgen Stig Nørgård, lektor emeritus

42 Miljøtjek din lokale kommunalkandidat Ta’-ud spørgeskema

43 Bognyt 44 Tsunamien afslørede: Ulovlig handel med giftigt affald Bearbejdet af Rui Hassenkam Serzedelo, Global Økologi

46 Nyt fra Det Økologiske Råd 48 Flotte præmier til medlemmer 2 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

INDHOLD

Mindre energi – mere fremtid…

Udsagnet skriger mod de vante forestillinger – for når der er gang i hjulene, er der gang i energiforbruget – gang i beskæftigelsen – og det er godt for Danmark og de danske borgeres fremtid. Er det ikke sådan, det plejer at være?

Måske er det i virkeligheden omvendt? Danskernes forbrugsfest har varet længe og bliver forhåbentlig ved i flere år endnu. Det er nu, mens vi har overskud – at vi kan se indad og forbedre vores forbrugsvaner, lære hvordan vi sparer på energien, bruge renere energi, købe produkter som passer

på vores natur og medmennesker i hele produktionsprocessen.

I TEMA-FOKUS giver forfatterne bud på konkrete tiltag, vi som forbrugere, husejere, vælgere og brugere af offentlige bygninger og institutioner kan gøre for at spare på energien. De kigger også på de redskaber som politikere og forretningsmænd har til deres rådighed, når der skal skæres i energiforbruget. Endelig ser nogle historier på, hvad andre lande gør, og hvordan EU og FN arbejder med energibesparelser.

Fotograf Søren Dyck-Madsen

Global Økologi i spejlet Af Tina Læbel og Marianne Hartz Thomas

Tina Læbel, ansvarshavende redaktør.

LEDER

Marianne Hartz Thomas, redaktionschef

Store armbevægelser, gode ord, formaninger og håb hænger mange gange sammen med miljøforbedringer og energibesparelser. Men ofte så er virkeligheden sværere at få til at passe ind i ordstrømmen. Når først vi selv skal til at slukke for alt inden vi går i seng, cykle til arbejde i regnvejr eller købe grønne produkter – så er det straks en anden sag.

I dette nummer af Global Økologi har vi energibesparelser som tema og da det samtidig er det nye redaktionsteams første blad, har vi valgt at kigge indad. Sparer Global Økologi på energien? Kan vi spare mere – og vil vi?

Hvilket blad ønsker vi, at Global Økologi udvikler sig til? Hvordan gør vi rent konkret?

I redaktionen arbejder vi meget virtuelt og sparer derfor på transporten mellem København og Århus. Hele redaktionen uden undtagelse er ivrige cyklister, og der bliver serveret økologiske snaks, øl og saft ved vores møder.

Global Økologi er trykt på FSC-mærket papir og tager størst mulige naturhensyn i skoven. Trykkeriet som vi bruger arbejder med så få kemikalier som muligt.

Vi arbejder med et stort hold af frivillige i redaktionsgruppen og forfattere, der ikke får løn for de mange timer de lægger i research og skriverier.

Det er beundringsværdigt at disse mennesker igen og igen bruger deres tid på Global Økologi. Fordi de tror på, at bladet gør en forskel.

Vi vil gerne opfordre alle til at kontakte os, hvis I har lyst til at deltage eller har ideer, kommentarer og artikler, som I mener ville passe ind i bladet.

Der er sikkert mange forbedringer vi kan tage med. Vi er altid interesserede i nye forslag. Vi tror på, at ved at kigge godt og grundigt på os selv kan vi lave det bedste danske miljøblad med internationale perspektiveringer. Og vi glæder os til at være i dialog med dig, kære læser.

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005 | 3

Kort nyt Ingen atomkraft i EU EU har taget pulsen på borgerne og vores holdninger til energiforsyning via atomkraft.

Tidligere undersøgelser har aldrig spurgt direkte, men nu ved vi, at ud af 25.000 EU bor-

Ny terrorpakke koster Greenpeace 30.000 kr.

gere, der blev spurgt i foråret, så er 55 procent totalt imod atomkraft. Næsten 40 procent var totalt for. Østrigerne var de mest skeptiske, mens ungarerne var mest for atomkraft, det skriver Environment Daily.

Landsretten skal nu afgøre om den terrorpakke-dom som miljøorganisationen Greenpeace i juni i år fik ved Københavns byret var forkert.

Greenpeace anser det dog langt fra sikkert, at de vinder i landsretten.

De sætter i stedet deres lid til at folketinget vil ændre loven.

Klimamaskine på Risø En tidsmaskine skal tage os med til år 2075 for at undersøge, hvordan klimaet til den tid vil se ud, og hvordan det vil påvirke den danske natur.

Det er Forskningscenter Risø, der har konstrueret maskinen, der kan skabe et varmere klima med højere CO2 koncentrationer og længere tørkeperioder. (www.risoe.dk)

CO2 kvoter får danske virksomheder til at rejse

Aktion mod brug af gensplejset foder ved Axelborg i København 2003 udløste en bøde på 30.000 kr. efter terrorpakken. Byrettens dom er af principielle årsager anket.

Fotograf ©Klavs Bo Kristensen/Greenpeace 2003.

Dansk Industri (DI) har fundet frem til at flere af deres med-

Af Tina Læbel, redaktør Global Økologi

lemmer tvinges til udlandet på grund af den forskel, der ligger i tildelingen af CO2 kvoter på tværs af EU medlemslandene.

Desuden har Danmark forpligtet sig til at mindske CO2 udledningen med 21 procent mens EU samlet kun skal mindske med 8 procent. DI foreslår, at alle virksomheder tildeles lige mange kvoter. (www.di.dk)

4 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

En lovændring under den såkaldte terrorpakke kostede i juni i år Greenpeace 30.000 kr. for husfredskrænkelse i forbindelse med en aktion på Axelborg i København i oktober 2003 mod brug af gensplejset foder. De aktivister der gik op på Axelborgs tag har vedkendt sig bødestraffen for krænkelse af husfreden. Men også Greenpeace er dømt på baggrund af terrorpakken som ændrede straffelovens paragraf §306 (1). Før ændringen kunne virksomheder og organisationer kun tiltales, hvis de havde foretaget ulovlige handlinger med økonomisk vinding for øje. For også at ramme terrororganisa-

tioner dækker paragraffen nu – efter sin ordlyd – helt bredt.

Det er en stor bøde for en organisation som Greenpeace, hvis arbejde fi nansieres af bidrag fra enkeltpersoner. ”Dommen viser også, at de politikere og andre der udtrykte bekymring for, at terrorpakken også kunne bruges til andet end at ramme international terrorisme, har fået ret.

Dommen er et brud med fundamentale principper i et demokratisk retssamfund. Den bryder med princippet om individuelt ansvar og indfører reelt kollektiv afstraffelse for civil ulydighed,” siger Mads Christensen.

Lovparagraffen kan – med den nye ordlyd – ramme både faglige konfl ikter, studenter de-

monstrationer og mange flere, også de der støtter op om aktiviteterne. Greenpeace regner det dog langt fra sikkert, at de vinder i landsretten. ”Vi sætter vores lid til at folketinget vil sikre, at loven ændres, så den igen retter sig mod sit formål: at stække international terrorisme – og ikke civilsamfundet,” siger Mads Christensen. Som samtidig påpeger, at man både i Norge og Sverige, da de gennemførte deres ”terrorpakker” sikrede sig, at loven ikke på tilsvarende vis som i Danmark kunne misbruges. tina@ecocouncil.dk

NY TERRORPAKKE KOSTER GREENPEACE 30.000 KR.

Kort nyt Mere affaldssortering i Danmark

Miljøaktivisten Felipe Arreaga løsladt

Miljøminister Connie Hedegaard (K) har ændret reglerne for emballage, så vi nu skal sortere plastdunke, træpaller og metaldåser til genanvendelse. Ændringerne skal gøre Dan-

Af Mette Hald Hundewadt, Amnesty

mark i stand til at leve op til

International

EUs emballagedirektiv i 2008. (www.mim.dk)

I Global Økologi nr. 2, 2005 i ”Nye fængslinger af miljøforkæmpere i Mexico” skrev vi om fængslingen af miljøaktivisten og samvittighedsfangen Felipe Arreaga Sánchez. Han blev løsladt den 15. september i år!

Frikendelsen skyldes uden tvivl massivt pres fra både miljø- og menneskerettighedsorganisationer.

Felipe Arreaga blev arresteret i november 2004, anklaget for mordet i 1998 på Abel Bautista Guillen, søn af en såkaldt cacique (lokal politisk leder).

Stærke indicier tydede imidlertid på, at anklagen mod ham var fabrikeret, og at der var tale om repressalier på grund af hans protester mod illegal skovhugst i Petatlán. Felipe Arreaga var med til at grundlægge Organizacion Campesina Ecologista de la Sierra de Petatlán (OCEPS) eller på dansk ”Petatlán-Bjergenes Økologiske Bondeorganisation”, som har været aktive i forsvaret af lokalområdets skove i de sidste syv år.

Felipe Arreaga tilbragte ti må neder i Zihuatanejo-fængslet i den mexicanske delstat Guerrero, mens han sad fængslet fik han tildelt Chico Mendez miljøprisen. Løsladelsen er første skridt mod retfærdighed.

Der er imidlertid lang vej endnu, før retfærdigheden i denne sag er sket fyldest. Amnesty International er fortsat bekymret for hans, hans families og

Præsident Bush vil begrænse bilismen Berlingske Tidende skriver, at præsident Bush har chokeret amerikanerne ved at bede dem om at køre flere i hver bil til arbejde. Det er orkanen Katrina, der er årsagen. “Vi kan alle hjælpe. Folk må se i øjnene, at orkanerne har forårsaget forstyrrelser,” sagde han også.

De nye udtalelser betyder ikke,

Foto Amnesty International.

venners sikkerhed. Delstaten Guerreros justitsminister står stadig fast på anklagerne mod Felipe Arraga.

Under retssagen modtog Felipes familie trusler og 13 medlemmer af OCESP er fortsat anklaget i sagen. At truslerne skal tages alvorligt viser en episode den 19. maj i år, da et medlem af OCESP Albertano Peñalosa Domínguez og hans fi re sønner faldt i baghold af ukendte personer nær deres hjem i Petatlán.

Den 20-årige Armando og 9årige Adatuel blev dræbt, mens faderen og den 15-årige Adalí og 19-årige Isaac blev alvorligt såret. Den 18. september blev Miguel Angel Mesino Mesino skudt ned. Også han har forbindelse til miljøbevægelsen i Guerrero.

Amnesty International følger derfor fortsat sagen og anbefaler myndighederne i Guerrero: 1) at garantere Felipe Arreagas, hans

MILJØAKTIVISTEN FELIPE ARREAGA LØSLADT

”Jeg vil gerne takke alle folk og organisationer som troede på min uskyld og kæmpede for min frihed. Tak for jeres støtte og solidaritet! Felipe Arreagas

at Bush er ved at gå over til alternativ energi. Tværtimod.

Regeringen vil give industrien skattefrihed og -lempelser, og tillade olieboringer ud for kysterne, i flere nationalparker og i et arktisk naturreservat i Alaska.

families og andre miljø- og menneskerettighedsaktivisters sikkerhed, 2) at give Felipe Arreaga kompensation for den uretmæssige fængsling, 3) at annullere arrestordren mod de øvrige 13 miljøaktivister og iværksætte en tilbundsgående og uafhængig undersøgelse af justitsministerens oprindelige undersøgelse af mordet på Abel Bautista Guillen i 1998, 4) at undersøge overfaldet på Albertano Peñalosa og hans familie samt stille de ansvarlige for retten, 5) at tage hånd om de fundamentale problemer i Petatlán kommune, herunder miljøproblemerne og de lokale lederes magtmisbrug.

Se TV med god samvittighed Et nyt grønt TV, nemlig et Panasonic TX-28PN1, er netop blevet kåret som det mest miljørigtige TV i Europa. Det er organisationen European Imaging and Sound Association (EISA), der har givet TVet prisen. Fjernsynet er et gammeldags billedrørsfjernsyn og koster omkring 3500 kroner.

Det indeholder energivenlige komponenter, er bygget på et øko chassis med mindre kabling og en lille transformator. (www.eisa-awards.org)

mettefh@vip.cybercity.dk

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005 | 5

Kort nyt Danske løsninger på 3.verdens udfordringer En ny dansk studenterorganisation, Develop, har sat sig for at fokusere på at finde metoder til at få virksomheder til at investere i udviklingsprojekter og stadig have sorte tal på bundlinien. Organisationen er startet af fire piger fra Copenhagen

35.000 job i renere miljø

Business School og i starten af oktober holdt de konference om danske teknologier, der kan bruges i udviklingslandene med fordel for miljø og mennesker.

Flere konferencer og events kommer i løbet af året. (www. develop.nu)

Regnskoven i Amazonas i tørke Dele af regnskoven i Amazonas i Brasilien er ramt af den værste tørke i årtier, skriver tidsskriftet Nature. Lokale myndigheder har kendt flere områder i katastrofetilstand. Eksperter mener, at højere temperaturer i det Nordatlantiske Ocean, som måske stammer fra klimaforandringer, højst sandsynligt er årsagen. (www.nature.com)

Kina kan udrydde tigeren Efter et forbud mod handel med tigre siden 1993 overvejer

Grønne job, bedre uddannelse af faglærte og mindre CO2 udledning samt renere vand og luft.

Af Marianne Hartz Thomas, Global Økologi redaktionen

Kina nu at genåbne handlen.

En katastrofe for tigeren, skriver WWF-Verdensnaturfonden.

Kinas planer om at gøre det lovligt at handle med opdrættede tigre fra såkaldte tigerfarme, vil gøre det svært at skelne mellem, hvad der er lovligt og ulovligt på markedet, og det kan blive det sidste, men afgørende skridt mod tigerens udryddelse. Antallet af tigre på verdensplan er rekordlavt og nede på blot 5.000. ”Hvis planen bliver vedtaget, taber vi tolv års arbejde på gulvet,” siger Troels Dam Christensen, WWF-Verdensnaturfonden.

6 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

To fluer med et smæk. Det er hvad Fagligt Fælles Forbund 3F og Det Økologiske Råd stiler efter med deres nye rapport Miljø, energi og beskæftigelse, der udkom i midten af oktober.

Rapporten giver 29 konkrete forslag til, hvordan Danmark kan skabe 35.000 nye job og samtidig forbedre miljøet både i vandet og luften og tilmed mindske CO 2 udledningerne, så vi når tættere på vores Kyoto tilsagn. Prisen er 19,4 mia. kroner om året, knap 4.000 kr. per dansker. En investering, der skal tjene sig selv hjem i form af energibesparelser, bedre sundhed og øget velfærd.

”Over halvdelen af forslagene vedrører energibesparelser og satsning på vedvarende energi.

De vil kunne betale sig hjem efter en årerække, og vi vil kunne leve op til forpligtelserne i Kyoto aftalen,” siger Christian Ege formand for Det Økologiske Råd.

Forslagene går blandt andet på en gennemgribende renovering af kommunernes bygninger. Danske virksomheder skal styrkes i at udvikle ny og international banebrydende teknologi, som vi kender det fra blandt andet vindmøller og energisparepumper. Togskinnenettet skal vedligeholdes, og der skal skabes bedre forhold for cyklister.

De arbejdspladser, der særligt kommer i spil er ufaglærte, faglærte og nydanskere, der har

problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet. ”Vi får løst nogle af de store problemer, vi har med manglende integration af nydanskere og de stadig flere, der havner på overførelsesindkomster,” siger forbundssekretær Ulla Sørensen, 3F. Der skal nemlig mere uddannelse til på eksisterende uddannelser og nye, der i højere grad end i dag inddrager miljøproblematikker og løsninger.

Rapporten ligger nu hos politikerne, som skal tage stilling til forslagene.

Læs hele rapporten på www. ecocouncil.dk marianne@ecocouncil.dk

35.000 JOB I RENERE MILJØ

GLOBAL ØKOLOGI TEMA-FOKUS 2005

Mindre energi – mere fremtid…

Udsagnet skriger mod de vante forestillinger – for når der er gang i hjulene, er der gang i energiforbruget – gang i beskæftigelsen – og det er godt for Danmark og de danske borgeres fremtid. Er det ikke sådan, det plejer at være? Måske er det i virkeligheden omvendt? Danskernes forbrugsfest har varet længe og bliver forhåbentlig ved i flere år endnu. Det er nu, mens vi har overskud – at vi kan se indad og forbedre vores forbrugsvaner, lære hvordan vi sparer på energien, bruge renere energi, købe produkter som passer på vores natur og medmennesker i hele produktionsprocessen.

Fotograf Åse Eg Jørgensen

I TEMA-FOKUS giver forfatterne bud på konkrete tiltag, vi som forbrugere, husejere, vælgere og brugere af offentlige bygninger og institutioner kan gøre for at spare på energien. De kigger også på de redskaber som politikere og forretningsmænd har til deres rådighed, når der skal skæres i energiforbruget. Endelig ser nogle historier på, hvad andre lande gør, og hvordan EU og FN arbejder med energibesparelser.

I kan udfritte jeres lokale politikere, ved at rive bagsiden af temanummeret ud, hvor der er et spørgeskema, som politikeren kan svare på. På den måde kan I holde øje med, hvad der bliver gjort i jeres lokalområde for at spare på energien!

Plads til store energibesparelser Af Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd

8 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

Danmark skal reducere sit udslip af drivhusgasser med 21 procent. Vi hører ofte, at det er en næsten uoverkommelig opgave, som vi har påtaget os inden for Kyoto-aftalen. Det er heldigvis ikke rigtigt. Der er meget store muligheder for at spare på energien – udover at vi også kan bruge langt mere vedvarende energi. EU-kommissionen har påpeget, at det er muligt at reducere energiforbruget i EU med 42 procent alene ved hjælp af den i dag kendte teknologi.

Dette udvidede nummer af bladet har et omfattende tema om energibesparelser.

Vi har valgt at lave temaet, fordi forbrug af fossil energi (kul, olie og gas) indebærer omfattende globale miljøproblemer. Det er hovedårsagen til den menneskeskabte del af klimaforandringerne. Dette er nok vor tids største miljøproblem. De stigende temperaturer betyder, at isen ved polerne er i færd med at smelte. Ørkenerne breder sig. Vi ser stadigt mere ekstreme vejrsituationer, og på længere sigt kan vi frygte vandstandsstigning. Danmark er et af de lande i verden, der udsender mest CO 2 pr. indbygger og dermed bidrager mest til drivhuseffekten.

Derfor har vi også en forpligtelse til at gøre en særlig indsats for at nedbringe udslippet.

Med den hidtil førte politik har Danmark store problemer med at leve op til vores forpligtelser efter Kyotoaftalen. Men i virkeligheden er der langt større muligheder.

Bladets artikler viser for eksempel, at man i dag kan bygge huse, der bruger halvt så meget energi, som det der tillades i det seneste bygningsreglement. Og der kan opnås endnu større besparelser ved forbedringer inden

for det eksisterende byggeri. Både de offentlige institutioner og virksomhederne har store muligheder for at reducere deres forbrug.

Elsparefonden gør et glimrende stykke arbejde med kampagner for at sætte fokus på elbesparelser. Men dels mangler der tilsvarende kampagner for varmebesparelser, dels er kampagner ikke nok. Der er også brug for mere effektive styringsmidler som påbud, afgifter og tilskud. De eksisterende energi-, CO2 - og benzinafgifter udfylder en vigtig rolle ved at gøre energien dyrere og dermed motivere til besparelser. Men der er brug for at gå længere ad denne vej – og til gengæld reducere skatten på lønindkomst. Samtidig er der behov for en række justeringer, hvor enkelte afgifter har en uhensigtsmæssig funktion. Men regeringens skattestop har skabt en fastlåst situation, hvor det er meget vanskeligt at lave den slags justeringer. Selv om der er en kattelem i regeringsgrundlaget, som netop giver mulighed for nye grønne afgifter, er den næsten ikke blevet brugt.

Regeringens Energistrategi 2025 fra juni i år er en skuffelse. Den giver en udmærket status, men forsømmer helt at påpege de nødvendige virkemidler. Derfor er der behov for en egentlig energiplan – en handlingsplan. Det Økologiske Råd har sat fokus på dette, foreløbig ved at udsende et hæfte, holde et seminar og tage kontakt til Folketingets partier. Vi håber, at dette temanummer også bliver et nyttigt redskab i vores arbejde.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Ny lavenergibolig kan monteres på byens tage Af Jette Haagensen, bestyrelsesmedlem i Det Økologiske Råd

En ny CO2 neutral tagbolig vil i en række tilfælde kunne erstatte et eksisterende tagrum på en etageejendom med for eksempel sadeltag. Martin Rubow, der er arkitekten bag projektet, fremhæver en række fordele ved præfabrikeret elementbyggeri af tagboliger.

“Der er langt bedre muligheder for at isolere effektivt, når byggeriet foregår i en montagehal på jorden frem for i et snævert tagrum, hvor man skal isolere rundt om en eksisterende konstruktion. Samtidig er der minimal risiko for fugtskader på grund af regn i forbindelse med byggeriet, da selve montageperioden kun varer få dage,” siger han.

Peder Vejsig fra Cenergia, der har stået for energiløsningerne i den CO2 neutrale tagbolig, understreger vigtigheden af, at byggeriet udføres omhyggeligt, så kuldebroer og utætheder undgås. Han anbefaler, at man afsætter en lille del af byggesummen til kvalitetskontrol og skriver ind i kontrakten med entreprenøren, at byggeriet skal leve op til de energimæssige kvalitetskrav.

En præfabrikeret CO2 neutral bolig, der på få dage kan hejses op og monteres som øverste etage på en boligblok. Det er resultatet af et udviklingsprojekt, der dette efterår udstilles som prototype på Rued Langgaardsvej i Ørestad, København.

Fotograf Jette Haagensen.

te, og på at boligerne samtidig kan realiseres med flot lys og godt indeklima. Det er derudover muligt at forsyne ventilationssystemet med et pollenfilter, som kan hjælpe allergikere i sæsonen. Det er således ikke teknik, eller arkitektonisk kreativitet der mangler – men

der er behov for at arbejde på mange niveauer for at sætte gang i en hurtigere udvikling på området. Der bygges meget i disse år, og jo før det bliver alment udbredt at bygge lavenergibyggeri – jo bedre. jette@ecocouncil.dk

Kommunerne kan stille krav Tagboligen i Ørestad står klar, netop som stramninger i Bygningsreglementets energikrav og stigende energipriser trækker i retning af øget opmærksomhed på lavenergibyggeri.

Fra 2006 strammes energikravet til nybyggeri med 25-30 procent, og samtidig gøres det muligt for kommunalbestyrelser at stille krav i byggetilladelsen om målinger af lufttæthed i den færdige bygning. Der indføres et generelt krav om energimærkning, der skal udføres af en uafhængig energikonsulent. Denne mærkning omhandler specifikt de nye krav om lufttæthed og minimering af kuldebroer.

Energibesparelser og godt indeklima Energiforbruget til bygningsdrift udgør cirka en tredjdedel af energiforbruget i Danmark, men de tekniske løsninger til at bringe det væsentlig ned er til stede i dag. Den CO2 neutrale tagbolig er et radikalt eksempel på det-

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Huset tager så meget som det giver Den CO2 neutrale tagbolig er isoleret med 400 mm i loftet og 350 mm i væggene. Vinduer og døre er lavenergistandard med en u-værdi (isoleringsstandard) på 0,8-0,9, og boligen er udstyret med mekanisk ventilation med effektiv varmegenvinding (85-90 procent). Om sommeren slås varmegenvindingen fra og i stedet anvendes automatisk styrede tagvinduer og solafskærmning. På taget er der monteret to luftsolfangere og en større mængde solceller. Der er ikke noget egentligt varmesystem. Hovedparten af opvarmningen sker via aktiv og passiv solvarme og afgivelse af varme fra personer og apparater. Som supplement i de koldeste måneder er der monteret en lille varmeveksler, der drives af strøm fra solceller.

Byggeriet er udført, så utætheder og kuldebroer er minimeret. Kuldebroer er steder, hvor varmen ledes gennem den isolering, der er på grund af en uheldig konstruktion, for eksempel et dørtrin af metal eller ved samling mellem for eksempel sokkel og væg. Kuldebroer kan medføre fugt indendørs på væg eller loft. De kan blandt anden påvises ved termografering. Tæthed af byggeriet kan kontrolleres med en såkaldt “blowerdoortest”, der er en slags røgpatron, der afslører træk fra samlinger i konstruktionen.

Se mere på www.soltag.net

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 9

Bedre kommunal isolering kan Af Henning Güldenstein, Det Økologiske Råd,

Danske kommunalbestyrelser kan fremme at vi får bygget flere lavenergihuse og isolerer bedre, når vi renoverer i Danmark. Det Økologiske Råd opfordrer kommunerne til at udnytte deres centrale rolle på bygningsområdet til at opnå økonomiske såvel som miljømæssige fordele, ved for eksempel at stille krav om lavenergiklasse 1 eller 2 ved egne byggerier og renoveringer, ved støttet byggeri og som krav ved salg af kommunalt ejet jord. Kommunernes Landsforening kan årligt premiere den kommune, der har den største andel af lavenergiklasse 1.

Flere lavenergihuse i kommunerne er allerede en realitet i flere europæiske lande. I Tyskland, Østrig, Sverige, Belgien, Luxemburg og Schweiz er der allerede opført omkring 5.000 sådanne huse, der betegnes som passivhuse. Disse huse udmærker sig ved passivt at bruge solvarmen, menneskenes varme samt varmen fra de elektriske apparater i kombination med særdeles effektiv isolering og mekanisk ventilation med en varmegenvindingsgrad på op til 90 procent. Danmark er først så småt ved at komme på banen med de første større passivhusbyggerier. I Lystrup ved Århus og i Stenløse Syd påbegyndes der det kommende forår henholdsvis 40 og 72 boliger bygget efter passivhus-standard.

10.000 kr. mere i pungen Talrige eksempler fra parcelhuse, skoler, plejehjem, renoverede kontorer til fabrikker og fredede gamle bygninger viser, at standarden også er økonomisk overkommelig.

Det gælder især med de markant stigende energipriser. Går man ud fra et gennemsnitligt eksisterende parcelhus på 136m 2 med et energiforbrug på 155 kWh/m 2 /år, så kan et tilsvarende hus opført efter lavenergiklasse 1 spare mere end 1.500 liter olie. Det svarer til cirka fire ton CO2 årligt. Det betyder ikke bare mindre miljøbelastninger, men også langt færre udgifter til opvarmning. Som beboer i et af lavenergihusene fra Seesthuse eller Trelleborg sparer man for eksempel

10 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

Kommunerne har gode muligheder for at fremme lavenergihuse, som holder energiomkostningerne nede.

Thermografi der viser varmetabet fra et passivhus sammenlignet med en almindelig bygning (i baggrunden), kilde: Johannes Werner

omkring 10.000 kr. om året i forhold til et almindeligt nybygget parcelhus. Og med et egentligt passivhus ville man spare endnu mere. Staten har oveni fritaget lavenergi- og passivhuse for tilslutningspligten til fjernvarmenettet, således at der spares yderligere. Passivhuse behøver ikke at være dyrere at opføre end almindelige huse. Erfaringerne viser dog, at byggeomkostninger generelt er meget individuelle.

Det går langsomt i Danmark Ligesom i Tyskland og Østrig for 15 år siden er der selvfølgelig også hindringer for den slags bæredygtigt byggeri. Hvis der ikke også kommer gang i udviklingen i Danmark, kan det forringe den danske konkurrenceevne, til skade for både industrien og

samfundet. Det kan allerede ses på de danske vinduesproducenter, som har sovet lidt i timen. De bedste danske vinduer har en Uværdi på ca. 1,1 – tyske og østrigske producenter kan levere vinduer med en samlet U-værdi på 0,6. Det vil derfor ramme industrien dobbelt, hvis ikke der satses mere på at fremme lavenergibygninger: Der ligger for det første heri et stort potentiale, for eksempel for de danske vinduesproducenter og isoleringsbranchen. For det andet ville erhvervslivet kunne holde energiomkostningerne i deres egne fabrikker og kontorbygninger nede. Det sidste gælder også det offentlige. Danmark har brug for en kickstart på området – det ville give mange nyttige synergieffekter.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

omgå de høje oliepriser indsats. Passivhuse i Danmark befi nder sig stadig i starthullerne, men hver enkel kommune kan fremme denne fremtidssikrede teknologi og dermed sætte sig selv på landkortet. Folketinget kunne oveni vedtage incitamenter, i form af støtte eller billige lån til nybygninger og renoveringer efter passivhus-standarden. Sidst men ikke mindst kunne energiselskaberne yde lån, som blev afdraget sammen med de reducerede løbende energiudgifter. henning@ecocouncil.dk

Fakta Hvad er et passivhus?

Begrebet passivhus beskriver en bygning, hvor varmetabet er reduceret markant samtidig med at man bruger solen, såvel som beboernes og husets apparaters varme til at opvarme bygningen. Der er i et passivhus ikke brug for et egentligt varmeanlæg. Det forudsætter godt isolerede vægge, tage, gulve og vinduer uden kuldebroer. Det årlige behov for tilført rumvarme må maksimalt være 15 kWh/m2.

Totalenergibehovet må ifølge CEPHEUSprojektet1) ikke overstige 42 kWh/m2/år for beboelse. Passivhusets fokus ligger på et lavt varmeenergibehov.

Sådan fungerer et passivhus, kilde: Passivhaus-Institut, Darmstadt

Passivhuse skaffer arbejde Passivhuse indebærer også muligheder for nye bæredygtige jobs, for eksempel i den danske isoleringsbranche. Dertil kommer, at det er en billig måde at reducere CO2-udslippet og andre udledninger på. Mere end en fjerdedel af Danmarks energiforbrug bruges til opvarmning og nedkøling af bygninger. Et unødvendigt energiforbrug, der fastholder landet i afhængigheden af usikre energikilder. Energipriserne orienterer sig stort set efter markedet. De er således ikke for høje eller for lave – de svarer til de knappe ressourcer. Det er derfor ikke forkert at sige, at bygningernes driftsomkostninger er op til 90 procent for høje, hvilket kan undgås ved at bruge den teknik, der allerede fi ndes. Her bør kommunerne gøre en aktiv

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Et fredet hus fra 1730, som blevet renoveret efter passivhus-standarden. Varmebehov før renoveringen: 300 kWh/m2/ år, efter: 15-20 kWh/m2/år, kilde: Martin Endhardt

Sådan er en lavenergiklasse 1 De nye tillæg til bygningsreglementet, som træder i kraft 1.1.2006, indeholder rammer for totalenergiforbrug, herunder også for to lavenergiklasser. Lavenergiklasse 1 svarer til et totalenergiforbrug 50 procent af standard, lavenergiklasse 2 til 25 procent af standard. Lavenergiklassernes fokus ligger på et lavt totalenergiforbrug. Lavenergiklasse 1 svarer i resultatet omtrent til passivhus-standarden.

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 11

Fra pels til passiv opvarmning Pels og fjer isolerer 40 gange En god pels eller en god fjerdragt er med til at nedsætte kroppens varmetab og spare på energien.

Ved at puste sig op, rejse fjerene eller rejse hårene bliver der plads til et tykkere luftlag mellem krop og omgivelser, hermed øges den isolerende effekt betydeligt. Observationer af spurvefugle viser, at fjerdragtens rumfang øges med helt op til 40 procent, når temperaturen går under nul.

Fotograf Helge Sørensen, www.birdphotos.dk

Bæredygtige skilsmissehuse

Lys og morgenkaffe er uundværlige

Den østrigske arkitekt Walter Unterrainer har udviklet en række inspirerende og eksperimenterende passivhusbyggerier, blandt andet disse klyngehuse i Batchums. Udover de kendte elementer med isolering, tætte konstruktioner, passiv og aktiv solenergi og varmegenvindig tilføjer han en ekstra dimension ved at arbejde med den fleksible bolig. En familiebolig kan typisk deles i to mindre boliger (skilsmisseprocenten i Østrig er 50 procent), alle vægge kan flyttes, og boligen er forberedt for handicapvenlig indretning. Hans pointe er, at hvis en bygning skal ændres før den er udtjent, så kræver det ekstra ressourceforbrug.

Den schweisiske arkitekt Reto Miloni arbejder meget med lys. Hans højteknologiske tofamiliehus i Hausen har et energiforbrug på 12,6 kWh/ m2/år, hvilket er meget lavt i en mindre bygning med forholdsvis meget ydermur. Han pointerer, at dagslys er ligeså vigtigt for menneskers velbefindende som morgenkaffe.

Unterrainer afprøver desuden utraditionelle materialer, og lægger vægt på at man kan indpasse solceller som en del af designet i stedet for dyr marmor. Han bruger gerne billige materialer, for eksempel en kraftig tekstildug som yderfacade – han vurderer, at hvis den holder i 10-15 år, vil det være økonomisk og ressourcemæssigt bæredygtigt.

12 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Måger i modstrøm

Passive renoveringer

Også arktiske fugle, og fugle der skal overleve en kold danske vinter, benytter sig af passiv opvarmning. Hvis lufttemperaturen er på -15°C, kan en måge opretholde en kropstemperatur på 38°C selv om temperaturen i fødderne nærmer sig 0°C. Det skyldes, at blodkarnettet er indrettet således at det varme blod, der strømmer fra hjertet, afgiver varme til det kolde blod, der strømmer fra fødderne mod hjertet. Tilpasningen kaldes også modstrømsprincippet.

Arkitekt Karl Viridén har gennemført flere renoveringer i passivhusstandard i Zürich. Tagetagen er de fleste steder lavet som præfabrikerede elementer, der er hejst op og monteret i stedet for den tidligere tagkonstruktion. Der er både blevet plads til tagterrasser, solvarme og solceller – og de gamle etageejendomme er efterisoleret, uden at det har ændret ved deres historiske look.

Fotograf Tonny Ravn Kristiansen.

I vindueskarnapperne er der isoleret med vacuumisolering for at spare plads, tre centimeter vacuumisolering har samme isoleringsværdi som 20 centimeter mineraluld. Men hvis der går hul på vacuumisoleringen mister det isoleringsevnen. Derfor er der sat tre centimeter miniraluld udenpå for at beskytte – og for at man kan sætte små søm eller skruer i væggen.

Tre gange så tætte vinduer De schweisiske lavenergivinduer og -døre har tre sæt tætningslister, som sikrer, at de slutter helt tæt. Kuldebroer forebygges ved at indsætte 30 mm kork eller polystyrol i karmen. De bedste lavenergivinduer har en u-værdi for glas ramme og karm på 0,6-0,8.

Foto og tekst – Jette Haagensen, jette@ecocouncil.dk

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 13

Vinden er go’ – nul CO2 Vindmøllelaug, pilebrændsel og rapsolie er nogle af de energikilder, der har ført Rudbjerg Kommune på Lolland til at spare 14,8 procent på energiforbruget i 2004. Kommunen er netop blevet udnævnt til Årets Energisparekommune. Borgmester Tom Larsen (V) fortæller her, hvorfor han har kæmpet for alternative energikilder, og hvordan Rudbjerg gik fra olie til vind.

Rudbjergs borgmester Tom Larsen (V) fik overdraget diplom og kunstgave af Eivind Vesselbo (V) som Årets Energisparekommune for at have nedbragt energiforbruget med 14,6 procent i 2004.

14 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Af Borgmester Tom Larsen (V), Rudbjerg Kommune.

Vinden er go – nul CO2 , siger jeg fordi, vi i Rudbjerg Kommune igennem årtier har haft et fokus på miljørigtig energi, både på produktionssiden og forbrugssiden. Kommunen var i mange år kendt for sin vindmølle ved Rådhuset, som fra 1982 supplerede kommunens elforsyning.

I 1990 rejste Rudbjerg Vind møllelaug den hidtil største mølle på Lolland-Falster og samme år blev den kendte Kappel Møllepark etableret i Rudbjerg. Kommunen var i 1993 også en af de første kommuner som tog initiativ til at udarbejde en vindmølleplan for hele kommunen.

Dette høje energifokus udviklede sig over tid og har givet inspiration til at kommunen her i 2005 går forrest i bestræbelserne på at etablere Wind Power Academy på Lolland.

Set i et globalt perspektiv, synes jeg, at der er brug for at se på bæredygtighed og med den hastighed energiforbruget i verden stiger, skal den vedvarende og bæredygtige energi have højeste prioritet.

Set i et dansk perspektiv synes jeg, at der er brug for at tage forureningsaspekterne alvorligt. Når regeringen indgår Kyoto-aftaler, skal vi alle i Danmark forsøge at hjælpe til med at understøtte den politik, som der indirekte ligger bag de indgåede aftaler.

Set i et lokalt energiperspektiv har jeg to visioner, jeg forfølger – 1. arbejdspladser og 2. en bæredygtig økonomi.

Miljø og energi skaber arbejde Vi har i kommunerne et ansvar for at sikre virksomhederne den rette infrastruktur til virksomhedsudviklingen. Der er mange arbejdspladser i Danmarks førerposition på miljø og især vindmølleområdet, og jeg tror at en fortsat intensiv aktivitet på energi og miljøområdet vil kunne generere flere arbejdspladser. Det gælder i industrien med

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

produktion af vindmøller, vandturbiner til bølgeenergi, lagringsmedier til brint, rensningsmetoder af luft og spildevand.

Det gælder også i landbruget, hvor vi på Lolland kan komme under pres, hvis sukkerkvoterne bliver reduceret. Netop i landbruget vil der kunne skabes arbejdspladser ved en alternativ produktion af energipil til forbrænding eller produktion af afgrøder som ved hjælp af enzymer kan tilvejebringe en højeffektiv ethanolproduktion.

Den bæredygtige økonomi er vigtig for mig – den kommunale økonomi har i vores område været under konstant pres de seneste 8-10 år, og der er derfor brug for at tænke i alternative baner. Derfor har vi gjort alt hvad der står i vores magt for at reducere vores energiforbrug i Rudbjerg Kommune – der er mange sparede skattekroner i det.

Rudbjerg Kommunes vindmøllepark Kappel, der siden 1993 har forsynet kommunen med energi.

Rådhuset var første forsøg I 1997 deltog Rudbjerg Kommune for første gang i konkurrencen om at blive årets ener-

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 15

En rapsmark som skal give raspolie til Rudbjergs dieselkøretøjer.

16 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

gisparekommune, og samme år indførte byrådet grønne regnskaber i kommunen.

Med bistand fra energikonsulenterne Torben Ahlborn og Gert Riber fra SEAS fik vi analyseret vores elforbrug og udarbejdet handleplaner for, hvordan vi kunne reducere elforbruget.

Som en del af handleplanen indgik intiativer til at inspirere til energibesparelse, og vi holdt blandt andet en konference for installatører, kommunale ledere og instititutionsledere, som mundede ud i en palette af større og mindre omlægninger af energiforbruget. Et af initiativerne var omlægning af varmeanlægget i rådhuset, som var delvist el-opvarmet.

Inspirationen fra SEAS medførte at vi udviklede ideerne til Projekt Energibank, hvor kommunen fi k støtte fra Energistyrelsens pulje til demonstration af varmebesparelser i offentligt tilgængelige bygninger. Projekt Energibank forankredes politisk i 19992000.

I Projekt Energibanks første fase satte vi fokus på at reducere varmetabet gennem vinduerne på kommunens største skole.

Vinduerne var i en dårlig stand, utætte og manglede isoleringsevne, og vi tog derfor initiativ til at samtlige vinduer blev udskiftet til vedligeholdelsesfrie energiglasvinduer.

Offentligheden blev inspireret igennem

flere initiativer – energiseminar, annoncering og integration i folkeskolens undervisning. Resultaterne udeblev ikke. Rudbjerg Kommune blev i 2001 nummer to blandt årets elsparekommuner. Placeringen gav inspiration til at forfølge de øvrige faser i Projekt Energibank.

I Projekt Energibanks næste fase blev der etableret biobrændselsfyr på kommunens genbrugsplads, hvor varmeanlægget i idrætshal, rådhus og vejhal blev integreret. Ideen var at konvertere grenaffald fra genbrugspladsen til CO2 -neutral opvarmning. Der var selvfølgelig ikke nok brændsel på genbrugspladsen, og hovedparten af fl isen blev leveret fra de danske skove via Hedeselskabet. Anlægget blev med stor succes installeret i 2002.

Miljørigtig anvendelse af grenaffald fra genbrugspladsen var et argument for at anvende fl is som energikilde, et andet var at fl is var det absolutte billigste alternativ til olie. Vi ville gerne handle lokalt, og ville gerne købe fl is i Rudbjerg Kommune. Der blev taget initiativ til at inspirere landbruget og få skabt interessere for produktion af energipil. Energipil kan i en symbiose produceres i tilknytning til spildevandsanlæg, hvor pilen optager affaldsstoffer fra spildevandet, samtidig med at tilvæksten senere kan bruges som fl is til forbrænding.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Vi forventer, at Rudbjerg Kommune i løbet af et år vil kunne anvende flis fra den første energipilmark gødet med spildevand.

Skoler opvarmes med rasp Vi satte også fokus på skolers og køretøjers olieforbrug. I samarbejde med Erhvervsråd Lolland ansøgte vi Energiministeriet om afgiftsfritagelse for rapsolie til anvendelse i vores dieseldrevne køretøjer, idet vi havde et ønske om også her at blive CO2-neutrale. Vi fi k et afslag på ansøgningen om afgiftsfritagelsen på bilerne, men fortsatte med projekt rapsoliefyr på skolerne gennem egenfinansiering.

Det er netop derfor vi i dag står som Dan marks energisparekommune. En af forudsætningerne for at vi kunne omlægge opvarmningen var vandbaserede anlæg på skolerne. En del af Vestenskov Skole var elopvarmet, og vi omlagde til vandbaseret anlæg i 2004, hvilket har medført et reduceret el-forbrug.

Reduktionen af el-forbruget er reel – der er tale om et vaskeægte energispareinitiativ.

Vi er nu klar til at installere rapsoliefyr på vores to skoler her før fyringssæson 2005, og vil fremover spare omverdenen for CO2 fra opvarmning af skolerne.

Vores samarbejde med erhvervsråd Lolland, og senest med Baltic Sea Solution har medført, at man også der er blevet inspireret til at sætte fokus på rapsolie som energikilde. Der etableres på privat basis en rapsolie-mølle på Lolland og mange skoler over hele Lolland vil i 2006 blive opvarmet med rapsolie som energikilde.

Vi vil i Rudbjerg tage initiativer til at også de mindre institutioner i kommunen bliver omlagt til rapsolieopvarmning. Vi vil gøre vores indflydelse gældende for at Lolland Kommune får en energipolitik, hvor der løbende sættes fokus på el-besparelse, og hvor energianvendelsen i stor udstrækning bliver CO2-neutral.

Samlet set har Rudbjerg Kommunes energireduktioner jo ikke den store betydning

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Flis i store mængder til at varme rådhus, idrætshal og vejhal op med i Rudbjerg.

Alle fotos Rudbjerg kommune

for det samlede Danmark. Når vi nu er udnævnt til Danmarkes Energisparekommune, gør vi selvfølgelig en forskel, idet andre kommuner kan lære af den simple tilgang vi har haft til energireduktioner. Andre kommuner vil kunne lære, at det er vigtigt at sætte energibesparelser højt på den politiske dagsorden, og dermed vil det samlede Danmark kunne spare betydelige udgifter på energiforbruget og spare omverdenen for meget CO2-udslip.

Energipilmark som kan optage affaldsstoffer fra spildevandsanlæg i Rudbjerg – samtidig med at flisen kan bruges til forbrænding.

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 17

A-mærker sænker elpris og kuldioxid Over en halv procent af Danmarks samlede kuldioxid udledninger kan vi spare væk, hvis bare vi skifter alle gamle pumper i varmeanlæg ud med nye elsparepumper. De fleste danskerne er bekendt med EUs lovpligtige A-G energimærkning af hårde hvidevarer og el-pærer. Nu skal en ny frivillig aftale også bringe A-mærkede elsparepumper ind i de danske husholdninger.

Foto Energisparefonden.

Projektleder ved Elsparefonden, Birgitte Brange mener, at det tætte samarbejde mellem producenter og forhandlere af hårde hvidevarer har spillet en stor rolle for den succesfulde udbredelse og brug af A-G energimærket. Elsparefondens formål er at fremme el-besparelser.

Se mere på: www.elsparefonden.dk

18 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

Af Tina Læbel, redaktør Global Økologi

En ny kampagne fra Elsparefonden skal i år sætte fokus på energirigtige pumper også kaldet elsparepumper. Målet er en markedsandel på 70 procent i 2007. Foreløbig går det den rigtige vej. Siden pumperne blev

introduceret for 1½ år siden er markedsandelen til private husejere fordoblet fra 20 procent til 40 procent. Som noget helt nyt er de energirigtige pumper blevet lettere at udvælge, de bærer nu energimærker efter A-G skalaen. Hvis alle gamle pumper i varmeanlæg bliver erstattet med nye energieffektive

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

vil det i Danmark give en CO2 besparelse på 315.000 tons, svarende til 0,6 procent af Danmarks totale CO2 udledning. Det er en stor andel ved hjælp af en lille pumpe. En andel, der vil kunne gøre det mere realistisk for Danmark at nå de 21% vi skal spare på CO2 udledningen inden 2012.

Danmark pressede mærkerne i EU Det var pres fra Holland og Danmark, der i begyndelsen af 1990’erne lagde kimen til EUs energimærkeordning, som endelig blev etableret i 1992. Formålet er, at nedsætte energiforbruget ved at give alle EU borgere mulighed for at få information om apparaternes energiforbrug, så de kan vælge at købe apparater med lavt energiforbrug, og hermed sætte skub i udviklingen af mere energivenlig teknologi.

Udviklingen af ny energivenlig teknologi har på flere områder været en stor succes, det gælder for eksempel på køle- og fryseområdet, hvor markedsandelen af A-mærkede produkter hurtigt nåede helt op på 80 procent. Da ordningen samtidig har til formål kun at tildele A-kategorien til de absolut ypperligste produkter, var der brug for en stramning. Men den kom ikke. ”Det var en klar interessekonfl ikt, fordi producenterne af kølemøblerne ikke var interesserede i at skærpe kravene til Amærkning, de ville hellere indføre nye skalatrin – A+ og A++ - som var bedre end A. Problemet bliver så, hvor mange plusser vi ender med? Vi tabte på køleområdet, hvor der i 2004 blev indført A+ og A++, men til gengæld vandt vi på vaskemaskine-området, hvor der ikke er blevet indført nye skalatrin”, fortæller Dorte Maimann, civilingeniør fra Energistyrelsen.

Energistyrelsen er myndighed for EUs energimærkning i Danmark og sidder med ved forhandlingsbordet i EU, når standarder revideres eller nye produkter skal godkendes. Forskellige dele af arbejdet har Energistyrelsen uddelegeret til andre, som kontrolafprøvninger af hårde hvidevarer, der udføres af Teknologisk Institut.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Energirigtige elsparepumper Kampagne for A-G energimærkede pumper gør det lettere for både forbrugere og fagfolk at finde de mest energirigtige. De nye elsparepumper ligger i energiklassen A, B eller C og koster 200-800 kr. mere end en traditionel. Til gengæld kan der spares 500-700 kr. årligt på elregningen. En pumpe lever gennemsnitligt i 13 år, men det kan betale sig at skifte den inden. Et nyt klistermærke, der kan sættes på ledningen, skal minde VVS-installatører om skifte til elsparepumper.

Find din elsparepumpe på: www.elsparepumpe.dk

Foto Grundfos.

En traditionel pumpe kører med en konstant hastighed døgnet rundt, uanset hvor meget eller hvor lidt varme der bruges. De nye elsparepumper arbejder kun, når der er brug for det.

Kontrol skal der til ”Kontrollen er uhyre vigtig også i forhold til de nye frivillige aftaler på pumpeområdet, for hvis ikke vi opretholder et godt kontrolniveau, bringes tilliden til systemet i fare.

Og på det område er Danmark nok lidt mere aktive, end mange andre EU-lande, fordi vi arbejder så målrettet med at få folk til at spare på energien,” siger Dorte Maimann.

Til trods for at hun nikker samtykkende til, at det nok går lidt langsomt med, at få skærpet energimærkeskalaerne og få nye produkter energimærket, tøver hun ikke med at kalde ordningen en succes. ”Der er helt klart stor interesse for mærkningen, og der er et væsentligt salg af de energieffektive produkter,” siger hun.

Succesen anfægtes heller ikke af, at energiforbruget i danske husholdninger har været nogenlunde konstant i de sidste 10 år. ”Hvis der ikke havde været fokus på de energieffektive apparater, ville elforbruget i husholdningerne været steget væsentligt, ” siger hun.

Frivillig pumpeaftale Netop husholdningers energiforbrug får igen fornyet fokus, blot gælder det denne gang de mere usynlige eldrevne cirkulationspumper, der dagligt pumper vand og varme rundt i de fleste danske huse. Her kan der også spares både energi og penge. Det drejer sig om nye mere energieffektive elsparepumper, der som noget helt nyt, også bærer den kendte A-G energimærkning. Ord-

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 19

Kampagner sikrer A-salg

Spar 1000 kr. på energieffektive køleskabe og frysere Fra 3. oktober er det muligt for private og offentlige institutioner at få tilskud på 1000 kr. til køb af A+ og A++ mærkede køleskabe og frysere. Elsparefonden gennemfører kampagnen i samarbejde med hvidevarebranchen, og målet er et salg på 6000 apparater og et reduceret elforbrug.

Det går den rigtige vej for salget af A-mærkede apparater. En dugfrisk undersøgelse over solgte hårde hvidevarer i første halvdel af 2005 fra FEHA, forening af fabrikanter og importører af husholdningsapparater viser, at over 75 procent af alle solgte hårde hvidevarer ligger på A-skalaen eller derover.

Hvem kontrollerer mærkerne?

Find dit A+ eller A++ apparat på: www.hårdehvidevarer.dk.

Her kan du også læse en anmeldelse af de enkelte produkter.

Foto Energisparefonden.

ningen er ikke en lovpligtig aftale fra EU, men derimod en frivillig aftale indgået mellem pumpeproducenterne Grundfos, Smedegaard, Wilo fra Tyskland og Circulating Pumps fra England, der står for 80 procent af salget i EU. Pumpeaftalen er dog udviklet i tæt samarbejde med EU-kommissionen, og ligner i opbygning den lovpligtige, der gælder for hårde hvidevarer.

Ifølge Grundfos vil langt de fleste pumper, der er installeret i Europa, blive klassificeret som D- eller E-pumper. Ved at installere en A-pumpe kan energiforbruget reduceres med cirka 75 procent. Rundt regnet betyder det, at en almindelig dansk husstand kan spare 500-700 kr. om året. I EU er der cirka 120 millioner pumper, hvoraf cirka 10 procent hvert år udskiftes. Det vil ikke alene føre til store økonomiske besparelser, naturen slipper også med en lavere CO2-udledning.

20 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

Lever producenterne op til deres ansvar?

Kan jeg stole på A-mærket? Det er producenterne selv, der har ansvaret for at et produkt består en kvalitetstest og lever op til dets mærkning. Herudover kontrollerer det danske Energimærkningssekretariat cirka 3 procent af modellerne på markedet årligt og 6 procent af butikkerne, som sælger hårde hvidevarer. Pumperne kontrolleres af repræsentanter fra EUkommissionen og den europæiske pumpebranches organisation Europump.

Det skyldes i følge FEHA, at danskerne hele tiden tilskyndes til at købe miljørigtigt, og at der gives tilskud til energirigtige køb. Det bekræftes af Elsparefonden, en uafhængig fond under Transpor t& Energiministeriet hvis mål er, at anbefale mærkningsordningen til forbrugerne gennem kampagner og give god råd til hvor, man kan købe produkterne billigt. I en kampagne for salg af A+ og A++ mærkede køle- og fryseskabe sidste efterår var Elsparefondens mål, at der skulle sælges 40.000 apparater, da kampagnen var slut var der solgt 86.000 apparater. ”Det skyldes et tæt samarbejde mellem både producenter og forhandlere, som også ligger megen energi i markedsføring, og så når kampagner bredt ud, fordi vi giver tilskud til købet,” siger Birgitte Brange, projektkleder Elsparefonden. tc@ecocouncil.dk

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

“Er en grøn livsstil mulig?”

Af Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut

I de sidste 30 år er vores apparater i husholdningen blevet væsentligt mere energieffektive, det samme gælder standarden for isolering i vore huse. Alligevel er energiforbruget i husholdningerne ikke faldet. Vi har i dag stort set det samme energiforbrug som i 1980’erne og 1990’erne. Det skyldes, at antallet af alt fra køleskabe til tørretumbler og fjernsyn i samme periode er vokset voldsomt, og at vi bor i større huse; antallet af kvadratmeter bolig per person er ligeledes vokset støt. Kigger vi nærmere på tallene, viser det sig imidlertid, at ikke alle danskere bruger lige meget energi. Der er store forskelle. Boligens størrelse og dens tekniske byggestandard kan forklare 45-65 procent af variationerne i boligers varmeforbrug, men adfærd spiller også en stor rolle. I de sidste 20-30 år er danskernes badevaner væsentligt forandret. For eksempel er begrebet ’etagevask’ i dag ukendt for yngre mennesker, og det er ikke ualmindeligt, at teenagere bader flere gange om dagen. Også i elfor-

Selvom vi har fået flere energibesparende apparater i hjemmene, er de danske husholdningers energiforbrug ikke ændret markant i de seneste år. Undersøgelser viser, at især sociale normer styrer vores forbrugsvaner og dermed vores energiforbrug. Er det muligt for den enkelte at vælge en grøn livsstil? skal forklares af andre forhold såsom adfærd, livsstil og holdninger. At forstå denne adfærd og disse holdninger og mere generelt, hvad der styrer vores forbrug, er derfor væsentlige spørgsmål, hvis det i fremtiden skal lykkes rent faktisk at sænke energiforbruget i de danske boliger.

Adfærd påvirker energiforbruget En måde at forstå de holdningsmæssige forskelle, som har betydning for energiforbruget, er at undersøge, hvad der styrer vores forbrugsmønstre. Når man interviewer mennesker med henholdsvis høje og lave energiforbrug, er det markant, at nogle mennesker nyder at forbruge, købe og have ting, hvorimod andre kan fi nde nydelse og tilfredsstillelse i at spare. Den sidste gruppe

Selvom der ikke findes nogle nemme svar på hvad der fremme en spareadfærd, så gælder det generelt, at de fleste mennesker, der ønsker at spare, fokuserer på nogle få meget afgrænsede områder. Det drejer sig om at slukke lyset, lukke døren, at købe A-mærkede produkter samt evt. at slukke for standby-forbrugende apparater. Det er områder, som har det til fælles, at der har været kørt oplysningskampagner, samt at det drejer sig om at undgå decideret spild. Omvendt er der andre forbrugsområder som de færreste tænker over, men som i mange husstande har en væsentlig betydning for energiforbruget. Det drejer sig om antallet og brugen af informations- og kommunikations teknologi, samt for eksempel mængden af vasketøj. Områder som er støt stigende, og hvor

“Hvorfor er det for mange mennesker vigtigere at få et nyt køkken og bad, i stedet for at bruge penge på at isolere? Det er den slags spørgsmål, der skal søges svar på, hvis det i fremtiden rent faktisk skal lykkes at sænke energiforbruget i Danmarks boliger” bruget er der store variationer i husholdningerne, de afhænger af hvor mange personer, der bor i husstanden, hvor meget de tjener, hvor stor deres bolig er, og i mindre grad også med beboernes alder. Tilsammen kan denne type af baggrundsoplysninger forklare ca. 35-40 procent af den variation, der er i boligernes elforbrug. Det betyder imidlertid også, at der er mere end 60 procent af variationen i husholdningers elforbrug, der

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

består dels af nogle, som gennem deres opvækst har været nødt til at spare, og som har lært at spild og ødselhed er forkert, men til gruppen hører også mennesker, som ud fra en miljømæssig holdning ønsker at spare på ressourcerne. Omvendt kan man imidlertid også blandt familier med høje energiforbrug, fi nde nogle der lægger vægt på miljøet, men som blot ikke er særligt gode til at omsætte dette til en ændret adfærd.

mange vil mene, at det offentlige ikke bør blande sig.

Det sociale slår igennem Når man vil forstå forskelle i livsstil og hverdagsliv i forhold til energiforbrug, kan man se på drivkræfterne bag. Hvornår ændrer vi adfærd, og hvorfor er der inerti i rutiner? Inertien handler om, at mennesker er nødt til at udvikle rutiner for at kunne leve

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 21

Fotograf Tina Læbel

Familien bestående af Hanne Christensen og Karsten, Ronja og Rasmus Thomsen har bevidst valgt en grøn livsstil. De kører i Volkswagens økobil Lupo, der kører helt op til 33,3 km/l. De bor i det økologisk orienterede Andelssamfundet i Hjortshøj nord for Århus. Familiens hus på 125 km2 opvarmes af flisfyr, passiv solvarme og brændeovn.

Varmeforbruget er årligt 3.500 kr.

Elforbruget er årligt 2.291 kWh eller 3.500 kr., og vandforbruget er 50 m3/år eller 2.000 kr. Hovedparten af det varme vand opvarmes af solfangeren, mens en stor del af rum-opvarmningen også opnås gennem husets isolering og design, der udnytter solvarmen bedst muligt.

Andelssamfundet har hjemmesiden: www.andelssamfundet.dk

22 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

et almindeligt hverdagsliv. Det er helt uoverkommeligt, hvis hver eneste lille ting vi gør hver dag krævede en fornyet bevist stillingtagen. Rutiner udvikles over et helt livsforløb, og mange af vore rutiner har vi taget med helt fra barnsben af. Hvis man har haft en opvækst, hvor det har været nødvendigt at spare, så er det ofte en adfærd, som man tager med ind i voksenlivet. Sparsommeligheden kommer så at sige til at sidde på rygmarven. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan ændre rutiner senere i livet, og blandt andet de mange nye teknologier i hverdagslivet som for eksempel computer og mobiltelefon, er jo eksempler på, at vi i høj grad ændrer rutiner, vaner og livsstil over tid. Problemet er, at der skal være en drivkraft, noget som er vigtigt for os, før vi ændrer rutiner i vores hverdagsliv, og her er det de færreste mennesker, der har lavt

energiforbrug, som høj prioritet. De faktorer der derimod virker stærkt for at få os til at forandre vaner og livsstil er dem, der har stor social betydning. Indenfor områder der er forbundet med høj status, er mennesker i stand til at mobilisere store forandringer i deres fysiske omgivelser såvel som i deres dagligdag. Nye køkkener og badeværelser indrettes og hjemmet udstyres med et væld af nye apparater som alt sammen kræver store ændringer i de daglige rutiner. Ændringer som ikke bremses af hverdagens inerti, fordi gevinsten i form af social prestige, æstetisk nydelse, bekvemmelighed eller underholdning let opvejer besværet ved forandringen.

En grøn livsstil er ikke altid et frit valg Hvis man skal pege på hvilke muligheder, der er for en fremtidig grøn livsstil, så er TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

det væsentligt, at der ikke kun fokuseres på den enkeltes individuelle valg. Man kan i dag vanskeligt leve uden moderne kommunikation, og om man kan klare sig uden en bil, afhænger af hvor langt der er mellem arbejde og bolig og af sociale normer i ens omgangskreds. Valget er derfor begrænset til hvilken bil eller computer man vælger, og her er man afhængig af om der fi ndes energieffektive modeller. En grøn livsstil kan derfor ikke alene pålægges den enkelte, men kræver også nationale og internationale krav til producenter og pålidelige mærkningsordninger, der kan vejlede forbrugerne. Bilen og computeren er også interessante af en anden grund. I begge tilfælde har der været ført en markant offentlig politik, som i høj grad har øget vores afhængighed af disse teknologier. Den teknologiske udvikling er ikke noget der sker af sig selv, men

noget som bevidst fremmes politisk. Sociale forandringer har også betydning for vores energiforbrug. Når mange mennesker i dag oplever en tidspresset hverdag, hvor de er afhængige af elforbrugende apparater for at nå, hvad der skal nås, så er det ikke kun et individuelt valg for den enkelte familie, det er en generel tendens, som i høj grad er reguleret af offentlig politik og overenskomster. Endelig er kulturelle normer heller ikke noget som man bare kan vælge at gå på tværs af. For 50 år siden var et ugentligt bad indenfor den sociale norm, i dag skal man helst bade hver dag for at blive accepteret i skoler og på arbejdspladser. At spørgsmålet om en grøn livsstil ikke alene må gøres til et individuelt valg, er imidlertid ikke det samme som at sige, at individet ikke har et valg.

Det betyder noget, at der findes mennesker, der tager markante grønne valg, som inspi-

rerer og provokerer, og som kan påvirke resten af samfundet. Samtid har de mange mennesker som faktisk lever mere nøjsomt end flertallet, en reel indflydelse på Danmarks samlede energiforbrug. kgh@sbi.dk

Læs mere om husholdningers elforbrug: Husholdningers elforbrug. Hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? K. Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Husholdningers energi- og vandforbrug. Afhængighed af socio-økonomiske baggrundsvariable. K. Nærvig Petersen og K. Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Boligers energiforbrug – sociale og tekniske forklaringer på forskelle. K. Gram-Hanssen, Statens byggeforskningsinstitut 2003

Variationer i elforbrug skal også forklares ved adfærd, livsstil og holdninger 16.000

12.000

14.000

10.000

12.000 8.000

10.000 8.000

6.000

6.000

4.000

4.000 2.000

2.000 0

0 1

2

3

4

5

6

7

50.000

250.000

Antal personer i husstanden De 5% laveste forbrug Median De 95% laveste forbrug

De 25% laveste forbrug De 75% laveste forbrug

Figur 1: Parcelhuses elforbrug.

Gennemsnit og spredning som funktion af antal personer i husstanden.

Området mellem den mørkegrønne og den røde indikerer, hvor 90% af husholdningernes elforbrug befinder sig.

450.000

650.000

850.000

Bruttoindkomst De 5% laveste forbrug Median De 95% laveste forbrug

De 25% laveste forbrug De 75% laveste forbrug

Figur 2: Parcelhuses elforbrug.

Gennemsnit og spredning som funktion af husstandens bruttoindkomst. Området mellem den mørkegrønne og den røde indikerer, hvor 90% af husholdningernes elforbrug befinder sig.

Selv om to husstande mht. familiemedlemmer, indkomst og boligareal ligner hinanden, kan strømforbruget variere med 50 procent. Forklaringen ligger som oftest ikke i at husstanden der sparer mest, har flest lavenergi apparater, nærmest tværtimod. Forklaringen findes i antallet og brugen af apparaterne. En husstand med fem fjernsyn og PC’ere, med flere køleskabe og frysere og en tørretumbler som bruges året rundt, bruger væsentligt mere strøm end en tilsvarende familie, med et fjernsyn og en PC, et køleskab og en fryser og som tørrer tøj på en tørresnor.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 23

DØR OM TRANSPORT & ENERGI

Transport lader CO2 udslippene løbe løbsk Af Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd

Der er masser af gode muligheder for at begrænse biltrafi kken. Forholdene for cyklister og gående kan forbedres – dermed får vi også en bedre folkesundhed, fordi de fleste af os i dag får for lidt motion i hverdagen. Den kollektive trafi k kan forbedres.

Der er også mange muligheder for at fremme mere brændstofbesparende biler. Registreringsafgiften kan omlægges, så den fremmer brændstoføkonomiske biler – på samme måde som da man gik fra vægtafgiften til den grønne ejerafgift i 1997. Herudover kan Danmark presse på for lovgivning på EU-plan. I dag er der kun en svag aftale med bilindustrien om at reducere nye bilers gennemsnitlige brændstofforbrug inden 2008. Allerede nu har bilindustrien meldt, at de ikke vil kunne leve op til aftalens mål.

En oplagt mulighed for brændstofbesparelse, som kan gennemføres på kort sigt, er at gå fra benzin til diesel. Det sparer 15-20 procent i brændstof, men det vil være uforsvarligt at gøre, før de stærkt sundhedsskadelige dieselpartikler er fjernet (se s. 26 red).

Men der er mulighed for langt større besparelser. Det kræver blot ny lovgivning. Hidtil er besparelsen ved mere effektive motorer i høj grad blevet ædt op af tungere biler og nye energiforbrugende ekstraudstyr, som aircondition og automatgear. Bilindustrien kan lave biler, der kører over 30 km/l, som VW Lupo, men den tages ud af produktion nu, fordi der sælges for få. Den er kun slået an i Danmark, hvor den fremmes af en særlig ændring i afgiftssystemet.

Mens det danske udslip af drivhusgasser er på vej ned i andre sektorer, stiger det fortsat i transportsektoren. Det kan kun ændres, hvis vi er villige til at begrænse brug af privatbiler, til at fremme ‘grønne’ biler og benytte alternative energikilder i stedet for benzin og diesel.

Fremtidens bil skal være mere brændstoføkonomisk. En mulighed kunne være hybridbiler – som for eksempel en Toyota Prius, men teknikken for mindre og lettere biler skal udvikles mere. Biler med brændselsceller er en anden mulighed, der også bør udvikles.

Fotograf Søren Dyck-Madsen

vet. Endnu bedre bliver det, hvis man kan udvikle metoder, så vindmøllestrøm fra de mest vindrige perioder kan lagres i batterier, der kan bruges til elbiler. Hermed kunne elbiler medvirke til et fleksibelt energisystem, hvor man undgår det såkaldte eloverløb, dvs. at man må sælge overskud af el i udlandet til meget lave priser.

Alternativer til benzin og diesel Der fi ndes forskellige alternativer på markedet. Elbiler er et godt alternativ i byerne, hvor de slet ikke forurener nærmiljøet, og hvor det ikke er nødvendigt at køre flere hundrede kilometer på en tankfuld. Samtidig kan elbiler blive et godt element i den samlede energistruktur, hvis man oplader dem om natten, hvor elbehovet i øvrigt er lavt, samtidig med at kraftvarmeværkerne kører videre for at dække varmebeho-

24 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

Vi kan køre på biobrændsel Biobrændsler kan også bruges til transport. Disse omtales ofte som CO2-neutrale, dvs. at de ikke bidrager til drivhuseffekten.

Men det er en forenkling. Ganske vist optager planterne en mængde CO2 , som svarer til det, der frigives, når de brændes af.

Men der dannes betydelige mængder CO2 ved dyrkning af afgrøderne – fra traktorer osv. – og fra forarbejdning. Det gælder uan-

set, om der er tale om rapsolie eller ethanol fra dyrkede afgrøder.

Hvor stor CO 2 -besparelsen er ved at bruge biobrændsler til transport, er der en del uenighed om. Nogle undersøgelser peger på, at der slet ikke er nogen besparelse. For eksempel nåede prof. David Pimentel, USA, i 2003 frem til, at produktion af bioethanol ud fra majs kræver 29 procent mere energi, end der lagres i ethanolen. EU-kommissionen konkluderer derimod, at der er en positiv energibalance, og at denne kan øges ved at lave ethanol ud fra biprodukter som strå.

Energistyrelsen konkluderer, at det er langt dyrere at reducere CO2 ved at bruge rapsolie i biler, end ved at brænde planterne direkte i kraftvarmeværker. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi (NFVE) kritiserer dog disse beregninger for ikke at tage nok

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Det Økologiske Råd mener: · Brugen af privatbiler skal begrænses og forholdene for cykling og gang samt den kollektive trafik skal forbedres. · Brændstoføkonomiske biler skal fremmes ved omlægning af registreringsafgiften, samt ved at EU laver lovgivning for bilernes maximale brændstofforbrug. · Der skal partikelfilter og udstyr til reduktion af kvælstofoxider på dieselbiler. · Brug af elbiler, især i byerne, skal fremmes. · Der skal forskes mere i brug af brint og ethanol i biler. · Afgift på biobrændsler til transport kan lettes – ethanol og raps – 30-40 procent afhængig af deres energibalance.

hensyn til at den rapskage, som bliver til rest ved olieproduktionen, kan bruges som husdyrfoder.

Dyrkning af biobrændsler vil optage landbrugsareal. Da det moderne landbrug medvirker til en forarmelse af naturen vil flerårige energiafgrøder som pil, der ikke kræver så meget jordbearbejdning, kunstgødning og pesticider bedre, end for eksempel raps kunne indgå i landskabet og medvirke til at bevare et alsidigt dyreliv.

Biobrændsler til transport kan være rapsolie eller ethanol. Hvad angår rapsolie er der to teknologier – såkaldt biodiesel , eller RME, og så koldpresset rapsolie. Biodiesel har den dårligste energibalance – til gengæld kan den bruges umiddelbart i en dieselmotor, mens brug af koldpresset rapsolie kræver en ombygning af motoren. Der er flest tilhængere af brug af koldpresse rapsolie i Danmark, selvom det er betydeligt dyrere end benzin og diesel. Tilhængere kræver det derfor fritaget for afgift. De hidtidige regnestykker er lavet ud fra konventionel raps, som kræver både pesticider og kunstgødning. Hvis man anvender økologisk raps, vil økonomien være endnu dårligere.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Da bilkørsel har mange andre negative effekter end udslip af CO2 – samtidig med at der også sker CO2-udslip i forbindelse med produktion af biobrændsler – kan det ikke retfærdiggøre helt at fjerne afgiften. Det er meget vanskeligt at skønne over en rimelig reduktion i afgiften, som tog højde for disse forhold, men Det Økologiske Råd skønner, at det ligger i størrelsesordenen 30-40 procent Det har været hævdet, at man i stedet for at bruge penge på partikelfiltre til dieselbiler kunne ombygge dem til at køre på koldpresset rapsolie i stedet. Det er en misforståelse.

Udslippet af små partikler er ikke markant mindre ved brug af rapsolie.

Brint er langsigtet På længere sigt kan brintbiler være et godt alternativ. Men der er en tendens til at fremstille brint som en trylleformular, der gi-

ver ubegrænsede mængder af forureningsfri energi. Det holder ikke. Brint er en måde at lagre energi på. Energien skal komme et sted fra. Og hvis det skal være bæredygtigt, skal det hverken være fra kul eller atomkraft, men for eksempel fra vindkraft eller solceller. I så fald er det en særdeles perspektivrig løsning.

De fleste forskere vurderer, at der vil gå 15-20 år, før brintbiler vil være konkurrencedygtige. Forskere undersøger også metoder til lagring af brint. En ny mulighed er ammoniak på pilleform. Hermed kan man let opbevare brinten, og den fylder ikke mere end benzin. Samtidig dannes kun vand og frit kvælstof ved forbrændingen. I forvejen er der 79 procent frit kvælstof i luften – man undgår altså, at der dannes kvælstofoxider, som der gør ved forbrænding af benzin og diesel. christian@ecocouncil.dk

Lån en plancheudstilling om trafik Partikel koncentration [#/cm3 ] 1E +09 Intet filter

1E +08

CRT filter 1E +07

Rutebusser 5%

Luftforureningen i de store byer er stadig farlig at indån-

1E +06

Tog 2% Skibe 10%

1E +05

de, selv om de fleste benzinbiler har fået katalysator. I

1E +04

dag er det de små partikler, som især kommer fra dieselkøretøjer, som er langt det farligste. Men der er en simpel

Personbiler 9%

Lastbiler 32%

1E +03

Et partikelfilter reducerer udslip af samtlige partikler, også

1E +02

løsning. Man kan sætte et partikelfilter på, som fjerner

de mindste – under 100 nanometer. Her ses udslip fra køre-

1E +01

80-90% af partiklerne, også de mindste og farligste par-

tøj med et såkaldt CRT-filter og tilsvarende uden filter.

1E +00 1

tikler. Man kunne undgå 500-1000 dødsfald i Danmark

10

100

1000 Partikel størrelse [nm]

ved at bruge partikelfiltre.

EU indfører skærpede krav fra 2006, men kun for nye, Det koster 30-40.000 kr at forsyne en bus eller en lastbil med filter – betydeligt mindre for personbiler – og man

tunge dieselkøretøjer. Det vil tage mange år, inden disse Fly 0%

krav slår igennem på hele vognparken. Derfor er der Varebiler 42%

kan også sætte filter på de biler, der allerede kører på vej-

behov for tiltag i Danmark. Det Økologiske Råd har fore-

ene. Regeringen har lavet en støtteordning, men kun for lastbiler, til installation af filtre.

slået en afgift på dieselkøretøjer uden filter, hvor proveAndele af partikeludslip i 1999

nuet går til en støtteordning for filtre - som er meget mere omfattende end den, som regeringen har gennemført. Det ville spare mange menneskeliv.

Der er mange myter om partikelfiltre – at de ikke dur til bykørsel og specielt ikke til renovationsbiler, at de øger brændstofforbruget m.v. Men myterne er ikke sande. Man skal blot vælge de rette filtertyper og sørge for, at bilerne er i god vedligeholdelsesstand.

Mange værksteder tilbyder en chiptuning af dieselkøretøjer, som skal få bilen til at accelerere hurtigere. Det øger forureningen voldsomt og er da også oftest ulovligt – men kontrollen er utilstrækkelig. Der er brug for strammere kontrol og større bøder til såvel bilejere og værksteder.

Chiptunet varebil måles på rullefelt.

Kilde: Teknologisk Institut

Bus med partikelfilter afprøves på rullefelt.

Kilde: Teknologisk Institut

Du kan låne en plancheudstilling om trafik af Det Økologiske Råd. Der er otte plancher om miljøproblemer ved biltrafik; dieselpartikler, drivhuseffekt, trængsel, støj. Desuden otte plancher om cykling; cykling og folkesundhed, bedre forhold for cyklister m.v. Til udstillingen kan bestilles et hæfte om trafik og luftforurening i Danmark og EU. Se mere på: www.ecocouncil.dk / Gå ind under lån plancheudstilling

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 25

DØR OM TRANSPORT & ENERGI

Regeringen nøler i sag om dieselpartikler Af Christian Ege, formand Det Økologiske Råd

Hvert år dør 3.400 danskere som følge af partikelforurening. For indbyggerne i de store byer forkorter det middellevetiden med cirka ni måneder – hvad der er ganske betragteligt. Alt tyder på at det er de såkaldte ultrafi ne partikler, som er den største synder. En meget væsentlig del af disse kommer fra dieselkøretøjer. Problemet kan løses til en overkommelig pris. Løsningen hedder partikelfiltre. Man kan spare omkring 500 dødsfald årligt, og mange tusinde astmaanfald og andre luftvejssygdomme alene ved at sætte filtre på tunge dieselkøretøjer. Ved at montere filtre på alle dieselbiler kan man samtidig reducere udslippet af drivhusgasser. Så kan alle med god samvittighed skifte fra benzin til diesel, hvilket giver 15-20 procent mindre udslip af CO2 .

”Forureneren-betaler-princippet” Det Økologiske Råd har siden 1997 arbejdet på at få politikerne til at løse problemet med partiklerne. Vi foreslår, at det løses ved en kombination af at lægge afgift på køretøjer uden fi lter, og økonomisk tilskud til påsætning af filtre. Det ville leve op til princippet om at ”forureneren-betaler”, som alle siger, at de støtter. Regeringen og Dansk Folkeparti vedtog dog i stedet i 2003 et afværgeforslag, hvor man afsatte et mindre beløb – to gange 15 mio. kr. – til støtte til installation af filtre på lastbiler. I praksis er der dog ikke sket meget, blandt andet fordi informationen om ordningen har været for ringe. Den ringe interesse vidner også om, at økonomisk støtte ikke er nok, hvis man vil have vognmandsbranchen til at opføre sig miljømæssigt ansvarligt.

Hvis Det Økologiske Råds forslag blev gennemført, ville det ikke kunne betale sig for vognmændene at køre uden filter.

Samtidig kunne tiltaget kombineres med at indføre miljøzoner i de store byer, så kun biler med fi lter må køre ind. Det støtter et bredt flertal i Københavns kommune. Men regeringen siger nej. De synes, det lægger en for stor byrde på vognmændene. I sit afslag i

26 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

Med et snuptag kan en del af problemet med dieselpartikler løses – partikelfiltre skal fritages for registreringsafgift. På længere sigt vil en afgift på svinende køretøjer og oprettelse af miljøzoner i de større byer helt komme problemet til livs.

Der kun ét at sige til regeringen: Handling nu! Det vil redde menneskeliv.

I 2002 sluttede et stort forsøg i Odense med filtre på køretøjer, fra busser til skraldebiler. Det viste, at filtrene renser 80-90 procent af partiklerne, også de ultrafine partikler.

Man skal blot vælge den rette filtertype og vedligeholde sit køretøj.

Fotograf Søren Dyck-Madsen

maj 2005 skriver Justitsministeren, at forslaget vil have karakter af ekspropriation - til trods for at merudgiften er minimal, og kun beløber sig til 1-2 procent af de årlige omkostninger ved at have en lastbil kørende. Så lavt vægtes muligheden for at redde menneskeliv. Afslaget til Københavns kommune er et klart brud på et tidligere løfte. I det supplerende regeringsgrundlag fra august 2003 står, at der skal kunne indføres miljøzoner i storbyer, så kun lastbiler med partikelfilter kan køre ind. Løftet holdt kun, indtil der lå et konkret forslag fra København.

Rigidt skattestop Der sælges stadigt flere diesel-personbiler – salget er nu cirka 25 procent af nye personbiler. Men der sælges meget få med filter – langt færre end i for eksempel Tyskland.

Det skyldes blandt andet, at vi i Danmark lægger fuld registreringsafgift på fi ltrene i

modsætning til bilers sikkerhedsudstyr. Det betyder, at merprisen til filtret, som egentlig kun burde være 3.000-4.000 kr. i stedet bliver cirka 10.000 kr. Og så vælger importørerne slet ikke at sælge biler med filter, fordi de ikke tror, at køberne vil betale.

Venstre mener at hvis man sænker skatten på mere miljøvenlige biler, kommer staten til at mangle penge. Omvendt hvis man hæver skatten på de mest svinende biler, vil nogle se det som et brud på skattestoppet. I stedet kunne man se det som et udtryk for ”forureneren-betaler-princippet” – at man lægger et gebyr på lastbiler uden fi lter, som skal sikre, at branchen får løst et alvorligt miljøproblem. Det giver jo ikke ekstra indtægter til staten. Tilsvarende er det ikke et brud på skattestoppet, hvis man er nødt til at have et gebyr på affalds- eller spildevandsbehandling for at løse et miljøproblem. christian@ecocouncil.dk

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Vi skal have en konkret dansk energiplan Vi mangler politiske vedtagelser med konkrete tidsplaner, virkemidler og målsætninger fra regeringen, siger Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder i Det Økologiske Råd Regeringen har i juni i år fremlagt et oplæg til en Energistrategi 2025. Oplægget bygger på en markedsbaseret fremskrivning af energisituationen – fulgt af en analyse af betydningen af forskellige oliepriser og CO2 kvotepriser. Derudover er der indlagt en række politiske hensigtserklæringer.

Men vi mangler en politisk vedtagelse af konkrete målsætninger, virkemidler og tidsfrister. Det drejer sig især om tildeling af CO2 kvoter for 2008-12 og efter 2012, om udbygning af vindkraft i det danske energisystem, om forsyningssikkerheden og om prisbetingelser for vedvarende energi (VE) i fremtiden. Men også om vores energiafgiftsstruktur, om udbygningen af infrastrukturen og om hvordan fremtiden for fjernvarmen ser ud. Hvordan udnytter vi vindkraften til varmeproduktion, hvordan øger vi indsatsen for energibesparelser, udbygger balancekraften og indfører muligheder og incitamenter for et fleksibelt energiforbrug.

Der mangler meget Når disse konkrete rammebetingelser er fastlagt kan markedskræfterne medvirke til at sikre, at de bedste økonomiske løsninger anvendes til at opfylde de valgte politiske målsætninger og herunder medvirke til at overskydende produktionskapacitet udfases.

Herved kan energiplanen være med til at sikre Danmark en plads i en globaliseret verden, idet vi har store potentialer for eksport af elementer til bæredygtige energiløsninger. Dette kan være med til at erstatte de arbejdspladser, der forsvinder, når industriel masseproduktion flyttes ud af landet.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Danmarks nye Energiplan 2050 I Det Økologiske Råd har vi opstillet forslag til krav til en alternativ energiplan til regeringens energistrategi. Langtidsplanlægning skal sikre, at vedvarende energi og specielt vindkraft bygges til lands og til vands og indfases i det samlede energisystem i en jævn takt efter en forudsigelig plan. Det skal sikre en udbygning, der både dækker energibehovet, opfylder klimakravet og sikrer vindmøllebranchen og andre VE-brancher et hjemmemarked til udvikling og demonstration.

Planens vigtigste punkter 1. Danmark skal erstatte brugen af fossile brændsler, således at vedvarende energi dækker mere end 80 procent af elforbruget i 2025, svarende til Energistrategi 2025’s scenario med høj oliepris og høj kvotepris.

2. Danmark skal reducere udslippet af CO2 med mindst 50 procent i 2025 i forhold til 1990 – svarende til det indikative mål i regeringens egen bæredygtighedsstrategi. Og med 8090 procent i 2050 svarende til den nødvendige reduktion i de rige lande, hvis det af Det Europæiske Råd vedtagne mål om højst to graders global temperaturstigning og derefter reduktion skal overholdes.

3. Vedvarende energi dækker mindst 50 procent af det totale energiforbrug i 2025 inklusiv transport, der mindst dækker 25 procent af VE i form af for eksempel el, brint og bioethanol.

4. Fremtidig udbygning med produktionskapacitet både med vedvarende energi og eventuelt regulerende gaskraft sker ved statslige udbud, eventuelt varetaget af systemansvaret, hvis aktørerne ikke selv foretager de nødvendige investeringer.

5. Indsatsen for de mange billige energibesparelser skal forstærkes, så det faktiske samfundsog privatøkonomiske potentiale for besparelser gennemføres i 2025 og 2050. Målsætningen bør være, at energiforbruget i faste tal er mindst 15 procent lavere i 2025 end i 2005.

6. Fleksibelt energiforbrug skal fremmes ved at introducere økonomiske incitamenter til omlægning af forbrugsstrukturen, således at dagens forbrugsspidser mindskes.

7. Indsatsen for afbrydeligt forbrug forstærkes og styres af systemansvaret senest i 2010.

8. Varmepumper installeres på de centrale og decentrale kraftvarmeværker, så vindmøllestrøm kan konverteres til varme. Der åbnes op for decentrale varmepumper med varmelager. Det vil muliggøre en stor stigning i andelen af vindmøllestrøm, og vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt.

9. Danmark afstår fra at arbejde videre med CO2 lagring i undergrunden. Det er dyrt, usikkert og koster meget ekstra energi.

10. Ved udmelding af politiske rammebetingelser og energisparekrav skal der tages hensyn til, at der skabes et hjemmemarked for markedsmodning af nye energiprodukter med henblik på senere eksport.

11. Midlerne til forskning og udvikling udvides med økonomiske midler til demonstrationsprojekter for energiteknologi.

12. Der skal sikres plads til vindmøller på land – også for at fjerne de mange små ældre møller.

13. Der skal findes egnede placeringer på land for test af prøvemøller beregnet til at stå på havet.

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 27

Mere moderne økonomistyring · Vores afgifter skal justeres så industriel overskudsvarme til opvarmningsformål bliver fordelagtigt at anvende. Det kunne for eksempel ske gennem individuel aftaleordning med Energistyrelsen. · Når vi har overproduktion af elektricitet fra vindmøller, decentrale og centrale kraftvarmeværker skal det være muligt at anvende elektricitet i varmepumper til produktion af varme og dermed spare fossile brændsler. · I dag subsidierer fjernvarmen el-produktion på kraftvarmeværkerne, når der er behov for varmen, men el-prisen ligger under produktionsprisen. Dette bør ændres, så der bliver mindre overproduktion af el og højere betaling for f.eks. vindmøllestrøm.

Energisektoren kan kun medvirke hertil, hvis der opstilles politiske målsætninger og langsigtede rammer, og gives den nødvendige politiske opbakning og støtte til forskning, udvikling og demonstrationsprojekter.

Priserne styrer energien Regeringens oplæg indeholder ingen nye politiske målsætninger for hverken forsyningssikkerhed, brændselssammensætning, andelen af vedvarende energi, langsigtet infrastruktur eller drivhusgasudledning. I stedet bygger det udelukkende på en forestilling om, at markedet og prissignalet kan og skal styre den danske energisektor.

Udspillet indeholder ingen nye politiske virkemidler, som kan sikre de rigtige politiske og økonomiske rammebetingelser for en fremtidsrettet udvikling i energisektoren.

Man kan blot håbe på, at forhandlingerne mellem energiforligets parter kan få udmøntet nogle af de luftige hensigtserklæringer i

På billedet ses den store kedel i det nye Avedøre 2.

Avedøre 2 repræsenterer en helt ny teknologi. Den nye kraftvarmeblok vil kunne dække varmebehovet i 180.000 boliger og elforbruget i omkring 800.000 husstande, eller hvad der svarer til ca. 20 pct. af det sjællandske elektricitetsbehov. Anlægget kan anvende naturgas, biomasse, træpiller og fuelolie og kaldes derfor et multibrændselsanlæg. Den avancerede teknologi giver en rekordhøj udnyttelse af brændslerne. Avedøre 2 forventes idriftsat ultimo 2001.

målsætninger og virkemidler, så energisektoren på en fornuftig og økonomisk effektiv måde kan bidrage til at sikre både 80 procent VE i elforbruget og opfyldelsen af de danske klimaforpligtelser.

Markedskræfterne kan ikke fungere optimalt under de nuværende forældede rammebetingelser, der ikke tager højde for international priskonkurrence, nationalt forskellige tildelinger af CO2 kvoter, forskellige tilskudsordninger til VE m.v. Markedskræfterne kan ikke alene anvendes til at opfylde langsigtede politiske ønsker om forsyningssikkerhed.

Markedskræfterne klarer ikke det påtrængende behov for bekæmpelse af drivhuseffekten. Markedskræfterne vil ikke i tilstrækkelig grad sikre udviklingen af nye danske arbejdspladser i virksomheder, der producerer energiteknologi til hjemmemarked og eksport, hvis ikke der garanteres et hjemmemarked i udviklingsfasen.

Nye teknologier er vejen frem · Der skal afsættes yderligere offentlige penge til støtte til nødvendige demonstrationsprojekter for nyudviklede energiog miljøprodukter. Demonstrationsprojekter kan udbydes fra Staten. · Der skal fastlægges en ambitiøs og progressiv energipolitik gennem vedtagelse af en Energiplan 2050, hvis opfyldelse kan være med til at skabe et hjemmemarked for disse produkter. · Der skal opstilles samfundsmæssige mål, der markedsmodner nye energi- eller energispareteknologier med et internationalt potentiale i overensstemmelse med EUs målsætninger. Så vidt muligt bør dette ske på nichemarkeder, hvor nye teknologier kan konkurrere.

Foto Energi E2

28 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Sådan bliver Danmark bedre til at spare på energien – 18 konkrete forslag 1 Energikrav i bygningsreglementet skal skærpes yderligere herunder krav til eksisterende bygninger.

2 Vi skal oprette en statslig pulje til støtte til efterisolering og energibesparelser i bygninger – for eksempel i form af en varmesparefond.

3 Vi skal have en generel indsats for kortlægning og gennemførelse af mulige varmebesparelser også i fjernvarmeområderne 4 Vi skal anvende fjernkøling i fjernvarmeområder til erstatning af el-dreven køling, hvor det er nødvendigt af hensyn til dårligt konstruerede bygninger.

5 Fjern rabatten for storforbrugende el-varmekunder.

6 Genindfør tilskudsordningen til varmeisolering for pensionister.

7 Vi skal justere energibeskatningen i opadgående retning, især for erhverv – med fordelingsmæssig neutral tilbageføring i form af sænkede skatter på især arbejdskraft.

8 Vi skal indføre fuld energiafgift i handels- og servicesektoren.

9 Vi må overveje progressiv energibeskatning.

11 Vi vil have flere incitamenter til at købe de mest energirigtige produkter. Afgifter på de ringeste og tilskud til de bedste, er eksempler på sådanne incitamenter.

12 Vi skal gennemføre normer og energimærkning på energiforbrugende udstyr, hvor dette ikke findes i dag.

13 Vi må kraftigt øge den danske indsats for forskning og udvikling af energieffektive produkter.

14 Det statslige cirkulære om tvungne grønne indkøb m.v. skal også omfatte kommuner og amter.

15 Vi skal have krav om at gennemføre økonomisk positive energispareprojekter med op til 8 års tilbagebetalingstid i stat, amter og kommuner.

16 Vi skal have krav om lavenergiklasse 2 eller 1 bygninger ved offentligt byggeri, renoveringer, offentligt jordsalg og støttet byggeri.

17 Vi må udvide den grønne offentlige indkøbspolitik til at omfatte alle energiforbrugende produkter inklusiv transportydelser og bygninger.

18 Offentlige institutioner, idræt og øvrige foreninger skal have del i de økonomiske besparelser ved energibesparelser.

10 Vi må overveje grøn ejendomsbeskatning.

Udspillet sikrer ikke, at de eksterne omkostninger for miljø, klima og sundhed indregnes i prisen på energi. Derfor tilskrives vedvarende energi ikke faktiske økonomiske markedsfordele i forhold til for eksempel kulkraften, som påfører samfundet store skader på miljø og sundhed. Og det sikrer ikke, at energiafgifterne ikke fremover modarbejder anvendelse af vindkraft i varmepumper og ikke modarbejder udnyttelsen af industriens overskudsvarme til opvarmning.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Og selv om udspillet erkender behovet for demonstrationsprojekter, så afsættes der ikke penge til dette. Betydningen af et hjemmemarked for energiteknologi med en forudsigelig og stabil efterspørgsel overses helt. Udspillet kommer slet ikke ind på, hvad der skal ske med den decentrale forsyning og fjernvarme, med erstatning af de decentrale anlæg, når de skrottes, erstatning for de nuværende landvindmøller, anvendelse af små decentrale kraftvarmeanlæg med varmelager.

Mindre energi til transport · Vi skal indføre intelligent roadpricing i Danmark. Provenuet kan anvendes til forbedring af cykel-infrastruktur og kollektiv transport, især i byerne, samt til reduktion af øvrige køretøjsomkostninger eller reduktion af indkomstbeskatningen. · Vi skal vedtage skrappere normer for udslip fra transportmidler både i EU-regi og på nationalt plan. · Danmark skal åbne for anvendelse af bioethanol fra især affaldsprodukter i benzin og diesel. · Vi skal stramme på minimum to trin af den grønne ejerafgift. · Vi skal sikre, at der er fordele ved at køre flere i samme bil.

Det går bare ikke!

Usikkerhed om de fremtidige markedsbetingelser vil betyde, at energisektoren satser på ”sikre” levetidsforlængelser af eksisterende kulkraftproduktion frem for at gennemføre den nødvendige modernisering, innovation og foryngelse af det danske energisystem.

Og usikkerheden vil betyde, at energisektoren må indregne store sikkerhedsmarginer i fremtidige beslutninger, hvilket vil medføre svingende og markant højere danske energipriser.

Regeringens udspil kan i bedste fald ses som et forstudie til en egentlig langsigtet dansk energiplan, inklusiv transport, som gerne må række frem til 2050.

Det Økologiske Råd anbefaler, at der udarbejdes en egentlig langsigtet energiplan.

Den skal indeholde målsætninger, milepæle og virkemidler samt sikre den danske energisektor det økonomiske, teknologiske og miljømæssige forspring. En sådan plan skal vedtages af et bredt politisk flertal soeren@ecocouncil.dk

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 29

Kampen for klimaet Af Thomas Becker, chef for Internationalt Kontor

Verdens klima ændrer sig og den gennemsnitlige globale temperatur stiger. Som effekt af dette smelter Grønlands gletschere hurtigere end før.

i Miljøministeriet

Verdens klima ændrer sig. Den gennemsnitlige globale temperatur stiger. Grønlands gletschere smelter hurtigere end før, og rundt omkring på kloden oplever folk tidligere forår, hyppigere oversvømmelser og unormale regnmængder. Forskerne i FNs Klimapanel er enige om, at hovedparten af den globale temperaturstigning over de sidste 50 år skyldes den menneskeskabte påvirkning. Eksperterne peger også på, at vi har kortere tid end forventet til at gøre noget for at undgå drastiske klimaændringer i fremtiden. Der er defor ikke noget valg mellem at gøre noget og ikke at gøre noget. Vi kender problemerne. Vi må handle nu. Også selv om det koster på kort sigt. For også det ikke at handle har sin pris.

Verdens lande har i FNs Klimakonvention lovet at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt påvirkning af klimaet. Desuden har industrilandene i Kyoto-protokollen forpligtet sig til bestemte reduktionsmål for udledningen af drivhusgas. Danmark har internationalt set et højt udslip af CO2 per indbygger, og det giver os en særlig forpligtelse. Danmark har da også derfor påtaget sig én af de absolut største reduktionsforpligtelser under Kyoto-protokollen, nemlig at reducere udledningen med 21 procent i 2012 i forhold til niveauet i 1990.

I EU har vi indført et system med kvoter for de virksomheder, der udleder mest CO2 .

Hvert år får virksomhederne nogle kvoter af staten, og når året er gået, skal de aflevere kvoter svarende til deres udledning. Hvis de har reduceret deres forurening, kan de frit sælge de overskydende kvoter, men hvis de skal bruge flere, må de købe dem på markedet. Der er altså et økonomisk incitament til at være energieffektiv.

Mængden af kvoter, der uddeles til virksomhederne, vil gradvist blive begrænset.

Det betyder, at virksomhederne skal vælge,

30 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

Foto Miljøministeriet

Ændringer – ligegyldigt hvad

Fortidige og fremtidige atmosfæriske koncentrationer af CO2 Ice core data

Measurements Projections

1.000 900 800 700 600 500 400 375

300 200 100

1200

1400

1600

1800

2000

0 2100

Siden pre-industrielle tider er det atmosfæriske indhold af drivhusgasser vokset markant.

Kuldioxid er vokset med 31 procent, og det nuværende niveau er det højeste i 420.000 år og sandsynligvis det højeste i de seneste 20 millioner år. Udledningerne er medvirkende til klimaændringer og nødvendige at bremse. Selv om der ikke er officiel enighed om tallene, forventer de fleste klimaforskere, at koncentrationen ikke bør overstige 550 ppm. Meget simpelt oversat betyder dette, at udslippene af drivhusgasser over de næste 100 år skal sådan cirka halveres.

Grafik – UNEP-GRID-Arendal baseret på IPCC data. Kilde – UNEP-RISØ.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Savsmuldsprojektet i Rumænien, der er Danmarks første klimaprojekt

om de vil købe kvoter eller reducere deres udslip. Virksomheder, der billigt kan mindske deres udslip, vil gøre det, og efterhånden som kvoteprisen stiger, ja så vil nye måder at reducere udslippet på kunne betale sig.

Den europæiske kvotehandel betyder også, at el-produktionen, der giver anledning til udslip af CO 2 , bliver dyrere. Det vil resultere i, at forbruget og eksporten af el bliver mindre. Kvotehandlen er derfor et vigtigt redskab, når vi skal nå vores mål om at reducere drivhusgasudledningen.

Regeringen er fast besluttet på at nå Kyoto-målet, og vi har en klar strategi for at nå det mål. Der sker og vil ske en række hjemlige tiltag. Men nogle af tiltagene sker uden for Danmarks grænser i for eksempel udviklingslandene eller i Østeuropa. De inter nationale aftaler giver mulighed for, at Danmark som et supplement til de ting, vi gør herhjemme, kan hjælpe andre lande med at mindske udledningen af drivhusgasser og få det godskrevet i vores klimaregnskab i form af CO2-kreditter.

Virksomheder, der er omfattet af reglerne i EUs kvotehandelssystem, kan med visse begrænsninger bruge CO 2 -kreditter fra projekter i udlandet i stedet for EU-kvoter.

Indkøb af CO2-kreditter er derfor hovedsagelig en opgave for de private virksomheder.

Regeringen vil dog gennem statslige indkøb af klimakreditter medvirke til, at markedet for disse kreditter løbes i gang hurtigere, end det ellers ville være tilfældet.

For eksempel sparer vi atmosfæren for CO2 ved at erstatte et stærkt forurenende

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Foto Miljøministeriet

oliefyret kraftværk i Estland med 13 vindmøller. Vi fjerner lattergassen fra et gødningsanlæg i Bulgarien. Og vi opsamler methan fra en losseplads og et spildevandsanlæg i Polen. Alt sammen fordi supplementære reduktioner gennem klimaprojekter i udlandet som udgangspunkt skal ske der, hvor vi får den største klimaeffekt for indsatsen.

I forbindelse med Danmarks første klimaprojekt i Rumænien udnytter vi for eksempel savsmuld fra skovdrift i den rumænske energiforsyning i fem byer i stedet for olie og naturgas. Projektet omfatter nyt udstyr til indsamling og opbevaring af savsmuld fra træindustrien, fem nye varmeværker og renovering af fjernvarmenettet i de fem byer. Projektet giver billig varme til den fattige befolkning i de rumænske bjerge, og samtidig overføres cirka 720.000 tons CO2-kreditter fra Rumænien til Danmark.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan Danmark både kan være med til at gøre noget ved klimaproblemet og samtidig hjælpe

lokalbefolkningen i et relativt fattigt, østeuropæisk land.

De fem anlæg blev færdigbygget i 2004.

Siden da har de været med til at reducere udledningen af drivhusgasser, fordi de bruger CO 2 -neutral biomasse som brændsel i stedet for olie og gas. Projektet reducerer desuden tabet af energi i fjernvarmenettet og forureningen fra det træaffald, der tidligere blev efterladt i naturen. Danske virksomheder har leveret udstyr til projektet for cirka 48 mio. kr.

Projekterne i Central- og Østeuropa, kvotehandlen og indenlandske tiltag, som for eksempel udbygningen med vindmøller, betyder, at Danmark er kommet et pænt stykke vej i retning af at opfylde sine nuværende klimamål. Men det er stadig en kæmpe udfordring at skulle leve op til vores forpligtelser, og der vil komme nye mål for tiden efter 2012, hvis verden skal håndtere klimaudfordringen. Og det skal verden.

Læs mere om Miljøministeriets indkøb af klimakreditter i Østeuropa på hjemmesiden www.DanishCarbon.dk.

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 31

USAs bud på en løsning af klimaproblemet:

Hvor gærdet er lavest Af Mette Nedergaard, Klimamedarbejder, WWF Verdensnaturfonden

Et hundrede og fem og halvtreds lande har tilsluttet sig Kyotoaftalen, som trådte i kraft i februar i år. Samtidig i år i slutningen af juli lavede USA en fælles aftale med Australien, Indien, Japan, Kina og Korea om udvikling og klima. – ”Et alternativ til Kyoto” – sagde nogle. Men udover at begge aftaler handler om klimaet, er det svært at se partnerskabsaftalen som et alternativ. Og en afløser til Kyoto er den nye amerikanske alliance i hvert fald ikke.

Fine ord uden handling Partnerskabsaftalen mellem USA og Australien, Indien, Japan, Kina og Korea har den famøse overskrift ”Visionsudtalelse” eller på engelsk ”Vision Statement”. De implicerede lande vil med aftalen samarbejde om at skabe gode forhold for udvikling, udbredelse og udveksling af renere teknologier.

Landene vil dele erfaringer med at designe og gennemføre nationale, bæredygtige strategier og lave handlingsplaner for energiudnyttelse. Endelig vil de overveje at etablere fælles organisationer, som kan støtte op om samarbejdet.

32 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

USAs alternative klimaaftale med fem store CO2 udledende lande er kun ord og ingen handling påpeger WWF her.

Udover fi ne ord, er der imidlertid ikke meget at komme efter. Der præsenteres ingen konkrete initiativer, så det er ikke til at forudse hvordan, hvornår og i det hele taget om, den kan bidrage til at reducere udslippet af drivhusgasser. Hvis aftalen skal bidrage mærkbart til at forhindre farlige klimaændringer, så skal den for det første suppleres med et klart mål, samt en strategi for hvordan allerede eksisterende teknologier erstattes af nye. For det andet skal der være en konkret plan for, hvordan aftalen fi nansieres. De fi ne ord på papiret skal omsættes til handling. Endelig skal landene vise et stærkt politisk engagement, så de når de mål, de har sat sig. Ingen af delene er til stede. Snarere tværtimod.

Mærkbare resultater er et must Når man nu insisterer på at sammenligne, så er det let at se forskel. Kyoto-aftalen konkretiserer de deltagende landes ansvar for at forhindre farlige menneskeskabte klimaændringer. Det helt centrale i aftalen er de bindende mål for reduktioner i udledninger af

drivhusgasser til atmosfæren. Der er på verdensplan bred politisk enighed om, at farlige klimaændringer kun forhindres ved at reducere udslippet af drivhusgasser markant, det vil sige en reduktion i størrelsesordenen 60-80 procent i løbet af de næste 50 år. Målene i Kyoto er kun et beskedent første skridt med en reduktion på bare 5 procent, som skal følges op med yderligere reduktioner. Kyoto-aftalen indeholder desuden værktøjer, så man løbende kan følge med i, om reduktionerne rent faktisk fi nder sted og give bøder, hvis aftalen brydes. Med andre ord kan man måle, om aftalen virker efter hensigten.

Det er nok mere rigtigt at sammenligne den nye partnerskabsaftale USA har indgået om udvikling og klima med de teknologiaftaler som USA gennem det Internationale Energiagentur (IEA) har deltaget i i de seneste 30 år. Af i alt 40 internationale aftaler om udvikling og udbredelse af energiteknologier – deltager USA i de 35. Flere af dem handler om klima. I mange tilfælde er IEAs teknologiaftaler langt mere konkrete

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

og med klare mål sammenlignet med de nye partnerskabsaftaler. Kun på ét punkt er den nye aftale anderledes: den etablerer samarbejde med u-lande om overførsel af teknologi.

Politisk larm i kulissen Hvorfor er det så et problem, at USA laver alternative klimaaftaler? Jo, aftalen skabte en politisk frygt for, at USA er i gang med at lokke en række nøglelande over i deres lejr for at forhindre, at Kyoto-landene begynder at diskutere, hvor store de næste reduktionsskridt skal være. De store u-lande, dvs. Indien, Kina, Brasilien og Sydafrika sidder nemlig på nøglen til fremdrift i disse forhandlinger. Derfor var de også inviteret med, da Connie Hedegaard afholdt uformelt klimatopmøde på Grønland i August.

USA har nægtet at deltage i Kyoto-aftalen, fordi de store u-lande står udenfor. De er bange for at amerikanske virksomheder ikke kan konkurrere med kinesiske og indiske, hvis USA binder sig til at overholde Kyoto-aftalen. Holdningen har medført, at USA er kommet til at spille rollen som ”den uartige dreng i klassen”, som ikke vil lege med. Hvis USA fastholder, at de vil stå udenfor, kan de måske risikere at blive iso-

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

leret, og det kan blive en dyr fornøjelse for verdens eneste supermagt – både økonomisk og politisk. Derfor gælder det om at fremstå som progressive og ansvarlige. Det gør de med en ny aftale, som netop indeholder det, man kritiserer Kyoto for: deltagelse fra de store u-lande. Med partnerskabet forsøger USA at opnå to ting: at fremstå som en nation, der tager klimaproblemet alvorligt og at stikke en kæp i hjulet på de internationale klimaforhandlinger, som netop nu skal udvides til også at omfatte de store u-lande.

Farlig kurs for klodens klima Man må rose USA for, at de har forstået at præsentere partnerskabsaftalen på det perfekte tidspunkt. Det bør dog ikke overskygge det faktum, at aftalen stort set er indholdsløs og uden målbare resultater. Hvis vi andre lader os forblinde, så varer det ikke længe, før aftalen alligevel har bidraget med mærkbare resultater. Ikke til det bedre, men i form af negative ændringer i det globale klima. Klodens klima kan ganske simpelt ikke holde til, at vi alle følger USAs eksempel og springer over – hvor gærdet er lavest.

Tilgang til klimaforhandlinger USA: er imod bindende mål og vil kun deltage, hvis også de store u-lande er med. Forventes at ville forhindre nye aftaler om konkrete reduktionsmål.

Kina og Indien (og andre u-lande): har hidtil fastholdt, at de rige lande som har skabt problemet skal gå foran, når det skal løses. Der er tegn på en åbning overfor at forhandle deltagelse i fremtidige reduktionsforpligtelser.

EU: kæmper for at få så ambitiøse mål som muligt og arbejder på at danne alliancer med udvalgte u-lande eller grupper af u-lande.

m.nedergaard@wwf.dk

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 33

Klima-udfordringen i Montreal Af miljøminister Connie Hedegaard

Når miljøministrene fra verdens lande mødes til FN-klimamøde (COP11) i Montreal til december, er kampen mod klimaændringerne efter 2012 for første gang et egentligt punkt på dagsordenen. EU har længe presset på for at skabe debat om post-Kyoto, og det er afgørende, at ministrene viser vilje til at skubbe den internationale klimaproces fremad.

Efter en periode med stilstand er de internationale klimaforhandlinger inde i en vigtig og positiv fase. Den russiske regering ratificerede Kyoto-protokollen i november 2004, hvilket gjorde, at protokollen endelig kunne træde i kraft og blive juridisk bindende. Dette medvirkede til at give en fremadrettet stemning på FN-klimamødet i Buenos Aires (COP10) i december 2004.

Nu skal vi tale løsninger, for udfordringen forsvinder ikke.

På et FN-seminar i foråret viste flere store

udviklingslande sig desuden klar til at diskutere fremtiden – selvom de stadig holder fast i, at de udviklede lande skal gå forrest i bestæbelserne på at reducere de globale udledninger. I juli satte G8-topmødet for første gang klima og Afrika øverst på statsledernes dagsorden. Og på Grønlandsmødet i august viste flere miljøministre fra centrale lande deres vilje til at tænke nyt og sætte handling bag ordene.

Der er ikke længere uenighed om, at klimaforandringerne er en realitet. Der er heller ikke længere uenighed om, at flere lande må bidrage til reduktioner efter 2012, og der er voksende erkendelse af, at klimaforandringerne kræver handling nu, og at tiden er inde til at se på ens egne muligheder for at bidrage – i stedet for at fokusere på, hvad andre burde gøre.

EU-landene har på baggrund af videnskaben længe været enige om, at den globale opvarmning gennemsnitligt bør holdes under 2 grader. Men uden en bredere indsats,

der først og fremmest omfatter USA, men også store hurtigt voksende udviklingslande som Kina og Indien, er der overhængende risiko for, at verden ikke kan nå målet.

Grønlandsmødet i Ilulissat i august var ikke en integreret del af den internationale klimaproces. Det var et uformelt og utraditionelt møde med deltagere fra over 20 lande uden forhandlingsdokumenter og fastlåste positioner. Ministre og kolleger fra blandt andet Kina, USA, Brasilien, EU, Sydafrika, Mexico og Japan fik mulighed for en fri dialog og lejlighed til med egne øjne at opleve klimaforandringerne og deres konsekvenser for livet i Arktis. Det gør altså indtryk at se, hvordan verdens mest produktive gletscher har trukket sig 11 km. tilbage siden 1992. Det gør indtryk, at erfare, at fjorden ved Ilulissat, der plejer at være isdækket 5-6 måneder om året, nu kun er frosset til 1-2 måneder årligt. Og det gør indtryk, hvordan klimaændringerne allerede har alvorlige konsekvenser for befolkningen på

Miljøministre samlet ved isfjorden ud for Ilulissat

Connie Hedegaard sammen med sine canadiske og kinesiske kolleger

Fotos Miljøministeriet

34 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Grønland. Grønlandsmødet var således en eyeopener, der også har bidraget til at gøre diskussionerne om indsatsen efter 2012 mere konkrete.

Den store udfordring på FN-klimamødet i Canada i december (COP11) bliver at få igangsat en formel proces for forhandlingerne om nye forpligtelser for tiden efter 2012.

Ud over EU har blandt andre Sydafrika foreslået, at man vedtager et mandat for de videre forhandlinger. Og EU støtter også det canadiske formandskabs bestræbelser for at opnå enighed om en proces, der indeholder en klar tidsramme for, hvornår forhandlingerne skal være afsluttet, ligesom EU har spillet klart ud i forhold til hvilke elementer, der bør indgå i en fremtidig aftale: · De industrialiserede lande bør fortsat gå forrest i forhold til at reducere de globale udledninger. Det Europæiske Råd har slået fast, at en global temperaturstigning på mere end 2 grader Celsius vil kunne

medføre farlige ændringer i klimaet, der kan få alvorlige konsekvenser. De industrialiserede lande bør derfor gå forrest og reducere deres emissioner med 15-30 procent i 2020 og 60-80 procent i 2050 i forhold til niveauet i 1990. · En fremtidig klimaaftale bør være bredere og inkludere reduktionsforpligtelser af den ene eller anden art for de mest udviklede udviklingslande, som Kina, Indien og Brasilien. Væksten i disse store lande medfører en væsentlig stigning i både deres egne og de globale udledninger. Det er derfor vigtigt, at landenes udvikling kommer til at foregå mere bæredygtigt end tilfældet var i de industrialiserede lande. · Behovet for tilpasning i især de mindst udviklede lande bør spille en større rolle, og der bør iværksættes konkrete tiltag og politikker, der hjælper disse lande med at tilpasse sig til klimaændringerne. · Kyoto-protokollens fleksible mekanismer samt blandt andet det effektive monite-

rings- og rapporteringssystem er afgørende for at sikre en økonomisk effektiv opfyldelse af de miljømæssige mål.

Hvis det i Montreal lykkes at opnå enighed om en proces og en tidsplan for forhandlingerne om klimaforpligtelserne efter 2012 vil klimaforhandlingerne blive løftet op på et nyt, fremadrettet spor. Det betyder, at vi forhåbentlig kan indgå en global aftale i god tid inden 2012. En aftale om en samlet global indsats er en gigantisk udfordring, men stærkt nødvendig, hvis vi skal undgå katastrofale klimaændringer i fremtiden. Tiden er ikke til tøven. Vi må handle nu. For som sagt: Det har også sin pris ikke at handle Flere informationer om Grønlandsmødet kan fi ndes på Miljøministeriets hjemmeside: www.mim.dk

Den danske miljøminister står ud af helikopteren.

Isbjerg smelter i Ilulisat!

Den mexikanske, argentinske, indonesiske og engelske miljøminister foran isbjerg.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 35

Udviklingslandes energieffektivitet går gennem bankerne Af Per Kolbeck, projektmedarbejder, UNEP Risø Centret

Verdens energibehov synes umættelig, og de seneste fremskrivninger af behovet fra det Internationale Energiagentur (IEA) forudser en 60 procent stigning frem til 2030. Fossile brændstoffer som kul og olie forventes at stå for 85 procent af denne stigning1.

I modsætning til den hidtidige udvikling, brager de store udviklingslandes energibehov nu for alvor i vejret, og omkring to tredjedele af verdens øgede energibehov vil frem til 2030 stamme fra vækst i udviklingslandene.

Især de store udviklingslande som Indien og Kina vil stå for et stigende forbrug af fossile brændstoffer og dermed også for stigende udledninger af drivhusgasser. For eksempel vil over 60 procent af det øgede behov for kul frem til 2030 kunne tilskrives udviklingen i Indien og Kina. Hvis verdenssamfundet skal tage de globale miljømæssige udfordringer alvorligt, er der derfor god grund til også at fokusere på forbruget af fossile brændstoffer i de store udviklingslande.

Den dominerende tilgang for at mindske udledningen af drivhusgasser er typisk at foreslå introduktion af vedvarende energisystemer, men der er et parallelt spor, som ofte ikke får samme bevågenhed: nemlig at fokusere på en mere effektiv udnyttelse af de samlede energiressourcer.

Omkostningerne ved at bygge et nyt kraftværk er betydelige, og transmissionstabet kan i nogle tilfælde, som for eksempel i Indien, udgøre 25 procent eller mere. Ved i stedet at forbedre den eksisterende teknologi og investere i energieffektive installationer, kan disse lande spare betydelige udgifter og samtidig undgå en øget udledning af drivhusgasser. Udviklingslandene vil derved have mulighed for at opnå den ønskede forbedring i levestandard, men med en betydelig mindre økonomisk, social og miljømæssig omkostning.

Derfor lancerede FNs miljøprogram (UNEP) og Verdensbanken i 2002 et projekt der har til formål at stimulere banker i

36 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

UNEP Risø Centret sætter fokus på at stimulere flere investeringer i energieffektiviseringsprojekter i udviklingslandene.

Foreløbige resultater viser, at banker og energikonsulentvirksomheder i udviklingslandene ofte er oversete, men vigtige aktører i processen mod en bedre energiudnyttelse.

Fordelingen af det globale energibehov fra 2002 til 2030

100% 90% 80% 70%

Udviklingslande

60% 50%

Lande med overgangsøkonomier

40%

OECD lande

30% 20% 10% 0% 2002

2030

Fra IEAs World Energy Outlook 2004.

de store udviklingslande til at investere i lokale energieffektiviseringsprojekter gennem et samarbejde med lokale energikonsulentvirksomheder2 . Projektaktiviteterne omfatter teknisk assistance, træning, samarbejde og videndeling på tværs af landene inden for områderne: Udvikling af kommerciel bankvirksomhed for energieffektivisering; Støtte til energikonsulentvirksomheder; Skabelse af lånegarantier for energieffektiviseringsprojekter; Udvikling af puljer for energikonsulentvirksomheder med henblik på at igangsætte energieffektiviseringsprojekter.

Projektet, der går under navnet 3 Country Energy Efficiency Project, fokuserer på Kina, Brasilien og Indien og implementeres

i et samarbejde mellem lokale aktører i de tre lande, Verdensbanken og UNEP Risø Centret. Projektet har indtil nu gennemført nationale studier samt tre fælles workshops.

Ved den første workshop identificerede projektdeltagerne en række fælles barrierer mod øget brug af energieffektive teknologier i deres lande. Disse barrierer omfattede blandt andet: Mangel på viden om energieffektiviseringsprojekter hos både potentielle brugere og finansfolk; Kommercielle banker og energikonsulentvirksomheder har svært ved at vurdere nytten af energieffektiviseringsprojekter; Problemer med at værdisætte energibesparelser som følge af effektiviseringsprojekter, og hvordan ”besparel-

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

UNEP Risø Centeret yder faglig støtte til UNEP med det formål at få indarbejdet miljøaspekter i den globale energiplanlægning og med en særlig fokus på udviklingslandene.

Foto Risø

sesværdien” i et effektiviseringsprojekt skal komme til udtryk i de lånemuligheder banken kan tilbyde; Manglende mekanismer til at håndtere omkostninger som projektering, juridisk assistance og vedligehold i forbindelse med energieffektiviseringsprojekter.

Efterfølgende nationale studier har påvist, at disse forhold gælder i alle tre lande, selvom de bagvedliggende årsager selvfølgelig kan være forskellige. Projektet fokuser på fi nansieringssiden for at opnå størst mulig gennemslagskraft i markedet og de kommercielle banker er via deres långivning ofte nøglen for at få konkrete projekter op at stå. Størrelsen af de enkelte energieffektiviseringsprojekter spænder fra ca. 125.000 op til 3 millioner kroner.

Energiforsker Jyoti Painuly fra UNEP Risø Centret forklarer, at potentialet for et frugtbart samarbejde mellem Indien, Brasilien og Kina er meget stort, og at projektdeltagerne har lagt sig i selen for at energieksperter og finansfolk kan finde sammen på tværs af landene og finde måder at effektivisere energiforbruget på. ”Projektdeltagerne er meget fokuserede på at lære af hinanden. Energikonsulentvirksomheder i Indien har for eksempel taget ved lære af tilsvarende virksomheder i Brasilien og Kina, da de er længere fremme på nogle områder,” siger han. For eksempel

er flere af de brasilianske og kinesiske energieffektiviseringsvirksomheder langt fremme med hensyn til brug af ny teknologi og tilbyder forskellige innovative fi nansieringsmodeller, der ikke tidligere er brugt i Indien.

Casestudier gennemført af projektdeltagerne har vist, at energikonsulentvirksomhederne typisk ikke udnytter deres fulde potentiale for at udbrede projekter, der har til formål af energieffektivisere. Studierne viser også, at projekter ofte ville være rentable for de kommercielle banker, da tilbagebetalingstiden oftest er 1-5 år og at et samarbejde mellem bankerne og energikonsulenterne kan udgøre et vigtig nyt marked for bankerne. Dog mangler der endnu at blive bygget bro mellem de finansielle aktører og energikonsulentvirksomhederne. Energieffektiviseringsprojekter er ofte karakteriseret ved, at der ikke er noget fysisk at tage pant i, men ”kun” en energibesparelse, hvilket normalt ikke tilskynder banker til at yde de nødvendige lån.

Projektet er i alle tre lande i øjeblikket i gang med at opbygge viden hos de lokale energikonsulenter for derigennem at gøre dem i stand til at identificere og værdisætte potentialet for energibesparelser. Dette kan for eksempel være i forbindelse med projekter i industrien, kontorbyggerier eller på hospitaler.

”Konsulentvirksomhederne kan ofte anbefale en buket af forbedringer, som for eksempel kan være energibesparelser ved hjælp af nye elinstallationer eller brug af en mere effektiv ventilation i både den kommercielle og industrielle sektor, og som kan betale sig selv gennem den opnåede besparelse,” fortæller Jyoti Painuly.

Arbejdet med energikonsulentervirksomhederne har i 2005 omfattet tre parallelle indsatsområder: Marketing. Blandt andet kapacitetsopbygning i de tre lande om at bruge konsulenterne til at identificere og gennemføre energieffektiviseringsprojekter.

Finansiering. Blandt andet opbygning af en national struktur for at skaffe energikonsulentvirksomhederne adgang til projektfi nansiering. Organisatorisk. Blandt andet opbygningen af en paraplyorganisation af energikonsulenter.

En fjerde fælles workshop vil i begyndelsen af 2006 fokusere på at udveksle erfaringer med energieffektiviseringsprojekter, der er fi nansierede af de kommercielle banker, og på hvordan lokale lånegarantiordninger kan opbygges.

Yderligere information om 3 Country Energy Efficiency projektet kan ses på UNEP Risø Centrets projekthjemmeside http: // 3countryee.org/ . Energiforsker Jyoti Painuly kan kontaktes på j.p.painuly@risoe.dk UNEP Risø Centeret yder faglig støtte til UNEP med det formål at få indarbejdet miljøaspekter i den globale energiplanlægning og med en særlig fokus på udviklingslandene. UNEP Risø Centeret støttes finansielt af blandt andet Danida og har siden 1990 ligget på Forskningscenter Risø. www.uneprisoe.org per.kolbeck@risoe.dk

1 IEA, World Energy Outlook 2004. De 60% dækker perioden 2002 til 2030 og svarer til en årlig stigning på 1,7%.

2 Svarende til det engelske ”Energy Service Company” eller ESCO. En virksomhed, der tilbyder at reducere en anden virksomheds energiforbrug mod at få en kontant del af besparelsen i honorar.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 37

Energipolitikkens stedbarn Det interessante og afgørende for naturens miljø og ressourcer er ikke, hvor meget vi har sparet, men hvor meget vi bruger. I dag har vi muligheden for på gode samfundsøkonomiske vilkår at nedsætte landets energiforbrug til under halvdelen uden at ændre på vores almindelig komfort – men er der politisk vilje til det?

Foto Københavns Energi

For at nå et miljømæssigt bæredygtigt samfund med gode leve-betingelser, er det nødvendigt, at det økonomiske system og BNP tjener til at opfylde menneskes behov, i stedet for som i dag det omvendte, at menneskene som arbejdskraft og forbrugere skal tjene økonomiens krav.

38 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

Af Jørgen Stig Nørgård, lektor emeritus, tidligere formand for Det Økologiske Råd

I 1970’erne førte de stærkt forhøjede energipriser og afbrydelse i olieforsyningen til et hurtigt fald i Danmarks energiforbrug.

Det blev opnået ved at sænke temperaturen

i stuen, isolere lofterne bedre, og på andre måder skumme fløden af energibesparelsesmulig hederne. Men i de officielle prognoser og planer blev dette fald i energiforbruget opfattet som en kort forstyrrelse, og man antog, at alt snart igen ville være tilbage til det normale, dvs. til et stærkt sti-

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

I det hele taget har det undret, at Danmark med sin høje miljøbevidsthed og sine foreningstraditioner aldrig, som mange andre lande, har haft en forening med det specifikke formål at fremme energibesparelser,

gende energiforbrug. Opmærksomheden blev derfor rettet ensidigt mod at skaffe mere energiforsyning, herunder A-kraft. Selv i den første alternative energiplan, som Organisationen til Oplysning om Atomkraft udsendte i 1976, ignoreredes mulighederne for energibesparelser, til lidt forundring blandt de forskere og miljøfolk, der i små lommer verden rundt arbejdede på muligheder for at reducere den vestlige verdens voldsomme forbrug af energi. I det hele taget har det undret, at Danmark med sin høje miljøbevidsthed og sine foreningstraditioner aldrig, som mange andre lande, har haft en forening med det specifikke formål at fremme energibesparelser, der jo må betegnes som den mest miljøvenlige løsning på energiproblemerne.

I 1980’erne kom energibesparelser dog på programmet i flere danske miljøbevægelser, hvilket f.eks. kom til udtryk i den alternative energiplan fra 1983 med 75procent reduktion i energiforbruget i 2030. Senere kom også energiminister Bilgravs officielle plan fra 1990, hvor Danmark kunne opnå et fald i landets energiforbrug på cirka 30 procent, udregnet på basis af: 1) bedre teknologi, 2) svagt faldende befolkningstal og 3) en kun svag og aftagende vækst i bruttonationalproduktet, BNP. Efterfølgende gennemførtes dog kun lige tekniske forbedringer nok til at undgå et stigende energiforbrug. Det kneb stadig med politisk vilje til at realisere de store potentialer, og et stabilt fald i energiforbrug er hidtil udeblevet.

I dag står vi med muligheden for på gode samfundsøkonomiske vilkår at kunne nedsætte landets energiforbrug til under halvdelen uden at ændre på vores almindelige overflod og komfort – hvis der er politisk vilje til det. Med lidt tilpasning hen imod en sundere og mere afslappet hverdag kan vi komme endnu længere ned i energiforbrug med alle de fordele det kan medføre i form af bedre miljø og øgede muligheder for resten af verdens borgere såvel som for vore egne efterkommere. Det vil indebære en omstilling, så økonomien tjener menneskenes behov og ikke omvendt.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Fotograf Søren Dyck-Madsen

Regeringens dilemma I regeringens politik for energibesparelser har man ofte, trods de oplagte fordele, kunnet spore en vis tøven. Det kan til dels forklares ved følgende: For det første får statens en betydelig del af sit skatteindtægt ind fra energiafgifter, og for eksempel en halvering af energiforbruget kan kræve en vis tilpasning af budgettet.

For det andet har det offentlige engageret sig økonomisk i store investeringer i naturgasledninger, fjernvarmesystemer og motorvejsbroer, og de skal afskrives. En faldende benyttelse af biler, fjernvarme og naturgas vil derfor fra den side ikke være velkommen.

For det tredje har staten med sin stivnede målsætning om vækst i BNP ikke interesse i et fald i borgerens forbrug i almindelighed.

Tværtimod. Det synes svært og sært for regeringen samtidigt at argumentere for et faldende energiforbrug og et stigende forbrug af alt andet. Regeringen kan derfor let falde for ’dyre’ energibesparelser, der kræver investeringer i ny teknologi, mens gratis besparelser som tilpasninger i levevis, vil blive fortrængt.

Man må forlade den absurde målsætning med at øge produktion og forbrug for at skabe mere arbejde, og i stedet acceptere og tilskynde den generelle forbrugsmætning, der allerede spores. Arbejdet må fordeles blandt alle, der ønsker at bidrage, hvilket harmonerer med , at de fleste danskere, trods massivt pres fra reklamer m.m., gerne vil arbejde mindre, frem for at øge forbruget. Arbejdstidens længde kan blive fra 10 timer til 40 timer om ugen, afhængig af arbejdets karakter eller af hvor produktiv man ønsker at være.

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 39

Det interessante og afgørende for naturens miljø og ressourcer er ikke hvor meget vi har sparet, men hvor meget vi bruger. Punktum.

Fotograf Søren Dyck-Madsen

Alt tyder på, at en udvikling som antydet i artiklen, vil føre til et fald i BNP, men der er på den anden side ikke noget der tyder på, at vi i overflodssamfundene bliver lykkeligere af vækst i denne abstrakte størrelse. Tværtimod.

40 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

Myten om afkobling I deres iver efter at vinde gehør har fortalere for energibesparelser ofte fristet politikerne med, at ved en effektiv udnyttelse af energien kan de økonomiske aktiviteter uanfægtet fortsætte med at vokse i det uendelige. Opfattelse blev i 1980’erne formuleret som en afkobling af energiforbruget fra BNP. Dette slogan blev det store hit, fordi det gjorde al tale om vækstens grænser irrelevant, så energibesparelser kunne blive ’stuerene’ i konventionelle økonomikredse. Det blev altså hævdet, at hvis blot der blev indført mindre benzinforbrugende biler eller andet mere energieffektivt isenkram, så har det ingen indflydelse på energiforbruget, hvor meget vi har og bruger af den slags. Afkoblingen er naturligvis noget sludder. Ethvert energiforbrug er direkte koblet til økonomiske aktiviteter, som tilsammen udgør BNP. Omvendt giver enhver økonomisk aktivitet anledning til et vist energiforbrug.

Myten om afkobling er opstået ved at stirre sig blind på nogle statistikker som viser, at energiforbruget og BNP ikke vokser med samme hast. Det er der imidlertid

heller ingen grund til at de skulle gøre. Det afhænger af økonomiens struktur, som ændrer sig under vækst. Hvis energiforbrug og BNP i perioder er vokset lige hurtigt, er det tilfældigt. Historisk har de almindelige strukturændringer i Danmarks økonomi hen imod lettere industri, service og information helt automatisk medført en lavere vækst i energiforbruget end i BNP. Gør man desuden en indsats for tekniske forbedringer, kan energiforbruget bringes til at vokse endnu mindre. I Danmark har energiforbruget været stagneret i 30 år, mens BNP er vokset. Men det betyder ikke, at de er afkoblede, og det er jo netop koblingen til det stigende BNP, der forklarer, at landet ikke har opnået det cirka 30 procent fald i energiforbruget som faktisk ville være det fulde udbytte af de tekniske energibesparelser i perioden. Teknikkens landvindinger er simpelthen ædt op af koblingen til det ekspanderende BNP. Der spores nu en glædelig tendens blandt energisparefortalere til at opgive myten om en afkobling mellem energiforbrug og BNP, nok fordi man ser, hvorledes de udmærkede tekniske besparelser ikke bliver brugt til en nedsættelse af energiforbruget, men til bare at give frie tøjler til en perspektivløs ekspansion i forbrug og produktion, og endda piske den fremad i et stadig vildere tempo. Det vil være langt mere interessant at diskutere om denne energikrævende BNP-ekspansion har nogen kobling til reel materiel velfærd, for ikke at tale om livskvalitet, sundhed, lykke, eller hvad der ellers burde være et mål for en økonomi.

At måle noget der ikke findes En af de store udfordringer omkring energibesparelsespolitik er, at det er umuligt direkte at måle, hvor meget der spares. Det sparede fi ndes jo ikke. Energisparepolitik kræver derfor en hel anden tilgang end når man vil fremme vedvarende energi, hvor man kan opstille klare mål for eksempel produktionen fra vindmøller, og ved årets udgang konstatere præcist, om målet er nået. Anderledes for besparelser.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Et lavenergisamfund kan tilbyde mere natur og frihed til den enkeltes foretrukne sysler.

Energibesparelser defineres ofte som forskellen mellem det forventede forbrug, (hvis man ikke gør noget for at spare), og så det faktiske forbrug for eksempel ved årets udgang. Mens det faktiske forbrug er let at måle, er det problematisk at bestemme hvilket forbrug, man havde forventet. Det er en yderst elastisk størrelse og ligesom der ifølge Storm P. kræves karakterstyrke til at sælge elastik i metermål, så kræves der stor tillid til de, der skal skønne, hvor meget der er sparet i årets løb. Hvis man alligevel gerne vil have et nogenlunde bud er det meget vigtigt at vælge aktører, der ikke kan mistænkes for at have modstridende interesser.

EU-kommissionen gør i sommeren 2005 i sin Grønbog for energieffektivitet opmærksom på, at energiforsyningsselskaberne har en klar interesse i, at der ikke bliver investeret i at begrænse forbruget af deres produkt, energi. Selv om dette er en selvfølgelighed, har mange landes regeringer valgt at overlade en stor del af ansvaret for at begrænse energiforbruget til netop de private selskaber, der selv lever af at sælge energi! Det er faktisk unfair overfor selskaberne, at regeringen blander dem ind i besparelser, og det er heldigvis også helt unødvendigt.

Argumenterne for at give netop energiforsyningsselskaberne en særlig rolle i spillet om energibesparelser er da også meget svage eller ikke-eksisterende, specielt i lyset af, at Danmark kan fremvise et vellykket alternativ, Elsparefonden. Den er uafhængig og velfungerende, fi nansieret af en lille ekstra afgift på el på 0,6 øre per kWh. Elsparefonden har kun det ene klare mål at fremme el-besparelser. Modellen har vakt international interesse, men nyder desværre ikke yderligere fremme i Danmark.

Det eneste ”argument” tilbage for at give forsyningsselskaberne en hovedrolle synes at være ren skattekosmetik. Når fi nansieringen sker ved at lade selskaberne opkræve pengene som en del af prisen på energien, så skæmmer det ikke regeringens skattebudget, som hvis det hed en energiafgift.

Billigere for borgerne bliver det næppe, nok tværtimod, men flot ser det ud.

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

Foto Københavns Energi

Det enkle budskab De overordnede målsætninger og kvoter bør ikke udtrykkes ved krav om at opnå visse energibesparelser, men ved det tilladte forbrug, i forhold til det nuværende, for eksempel som 2 procent fald om året, efter samme princip som målsætningerne for CO2 -udslippet. Det kan begrundes ved dels de store vanskeligheder med at måle og bestemme de opnåede besparelser. Men nok så vigtigt er det, at omfanget af de opnåede besparelser overordnet set er irrelevante. Det interessante og afgørende for naturens miljø og ressourcer er ikke hvor meget vi har sparet, men hvor meget vi bruger. Punktum.

Fra en miljømæssig og økonomisk synsvinkel er det en udmærket ide at satse på at reducere energiforbruget, eftersom det er en integreret del af både vores økonomi og miljøproblemerne. Derved bliver det også gode og enkle budskaber at kommunikere: Vi skal naturligvis prøve at begrænse det direkte energiforbrug, som vi brænder af i vore bygninger, apparater, maskiner, transportmidler m.m. og her huske, at selv en energisparepære bruger mindst energi, når

den er slukket. Men mindst lige så vigtigt er det at begrænse det indirekte energiforbrug, dvs. det der går til at fremstille forbrugerismens strøm af varer og tjenester. Det indirekte energiforbrug kan sænkes dels ved at vælge produkter med lavt energiindhold, og endnu mere ved at begrænse forbruget generelt, privat og offentligt.

Miljøbevægelserne i Danmark har fået et ekstra motiv til at fremme energibesparelser i form af tilskud til aktiviteter. Med deres brede tilgang til miljøproblemerne og deres jordnære og folkelige forankring, må det være fra den kant, vi skal forvente en helhedsorienteret indsats. Energibesparelser skal ses som en integreret del af den daglige livsstil og samfundsudvikling. Altså ikke blot informere om hvilken teknologi, vi skal udvælge - men også diskutere hvilke forbrugsgoder, vi med fordel helt kan fravælge.

Til gengæld kan et sådant lavenergisamfund tilbyde mere natur og frihed til den enkeltes foretrukne sysler. jsn@byg.dtu.dk

GLOBAL ØKOLOGI | OKOTOBER 2005 | 41

Miljøtjek din lokale kommunalkandidat Har dine kommunalpolitikere en konkret bæredygtighedspolitik? Er din kommune en foregangskommune med en langsigtet bæredygtighedstrategi, eller ser dine politikere kun frem til næste valgdag? Det Økologiske Råd hjælper dig med at finde ud af, hvad dine lokale kandidater mener om miljøet. Tag spørgeskemaet med på det næste valgmøde og få rigtige svar, inden du sætter dit kryds den 15 november!

14 ja/nej spørgsmål til den lokale kandidat til byrådsvalget 2005

Spørgsmål nr. Spørgsmål

JA

1

Borgerinddragelse Vil du kræve, at der er et Agenda-center i din kommune ?

2 3

Natur Vil du kræve, at der stilles krav til naturindhold ved godkendelse af bebyggelsesplaner ?

Vil du kræve, at der i de kommunale grønne regnskaber sættes indikatorer på byens naturindhold ?

4 5 6

Transport Vil du kræve, at der i din kommune prioriteres til fordel for kollektiv trafik ?

Vil du kræve bilfrie zoner ved skolerne i din kommune ?

Vil du stille forslag om flere cykelstier i din kommune ?

7 8 9

10 11

12 13 14

NEJ

Byggeri Vil du stille forslag om at alt kommunalt byggeri i din kommune opføres som lavenergibyggeri klasse 2 ? (75 procent af standardkrav 2006) Vil du stille forslag om, at der pålægges krav om opførelse af byggeri i lavenergiklasse 1 eller 2 ved salg af kommunale grundarealer ? (klasse 1: 50 procent af standardkrav 2006) Vil du kræve, at din kommune gennemfører alle energibesparelser i offentlige bygninger med tilbagebetalingstid under syv år ?

Miljøforvaltning Vil du kræve at din kommune realiserer den CO2 reduktion, som er aftalt ved Kyoto aftalerne ?

(21 procent reduktion i 2010 ifht. 1990-niv.)

Vil du kræve forbud mod anvendelse af pesticider på kommunens arealer og ved salg af kommunale grunde ?

Grønne indkøb Vil du ved kommunale udbud stille krav om, at der kun må anvendes motorkøretøjer med partikelfiltre ?

Vil du kræve, at der defineres miljøkrav som sikrer mod miljøgifte ved alle kommunale indkøb ?

Vil du kræve, at din kommune tilslutter sig Elsparefondens A-klub og således kun køber A eller A+ mærkede produkter ?

42 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

TEMA-FOKUS: MINDRE ENERGI – MERE FREMTID

BOGNYT

Natur og Miljø 2005 Påvirkninger og tilstand Faglig rapport fra DMU nr. 550

Danmarks Miljøundersøgelser

Natur og Miljø 2005 Anmeldt af Thomas Færgeman, afdelingsleder i Danmarks Naturfredningsforening

Miljøministeriets nye miljøtilstandsrapport – Natur og Miljø 2005 – viser, at der er behov for en massiv miljøpolitisk indsats. Det står fortsat skidt til med iltsvind i de danske farvande, for meget kvælstof i den danske natur, stigende trafik, Danmarks klimaforpligtelser, farlige partikler i luften og et ukendt antal kemikalier i vores hverdag.

Miljøministeriet har netop udgivet en ny miljøtilstandsrapport.

Rapporten – som kommer hvert fjerde år – giver et godt billede af den samlede natur og miljøtilstand i Danmark. Der er et detaljeret datamateriale i rapporten, gengivet i en mængde tabeller og figurer. Desværre er nogle af figurerne næsten med for mange detaljer, så det er svært at læse dem.

Det er Danmarks Miljøundersøgelsers medarbejdere, som

BOGNYT

står for de første seks kapitler i rapporten, hvor påvirkninger af miljøet og miljøets tilstand præsenteres. Det sidste kapitel er skrevet af med arbejdere fra Institut for Miljø vurdering (IMV). Kapitlet handler om miljøøkonomiske analyser og deres anvendelse i miljø politikken.

Det er lidt svært at se, hvorfor et sådant mere spekulativt afsnit skal med i en miljøtilstandsrapport, og det kan vel heller ikke repræsentere Miljøministeriet, da IMV jo er en selvstændig institution.

Men alt i alt er rapporten en detaljeret, væsentlig og værdifuld dokumentation for, hvordan det står til med naturen og miljøet i Danmark lige nu.

Rapporten peger på en lang række problemer: · På trods af vandmiljøplaner er der fortsat massivt iltsvind i de danske farvande og 2 / 3 af søerne og halvdelen af vandløbene lever ikke op til deres målsætninger. · Ammoniak fra landbrugsproduktionen truer lokalt en række naturtypers overlevelse. · Pesticidforbruget udtrykt ved behandlingshyppigheden har været stigende de seneste år. · Vejtrafikken fra både godstransport og persontransport er stigende. · Naturområderne er stadig få, små og spredte og under tilgroning på grund af manglende pleje og forurening med næringsstoffer. · Danmark har øget sit udslip af drivhusgasser siden 1990, og der har aldrig været længere til målet om at reducere det med 21 procent inden 2008-12.

· Partikelforurening anslås at slå 3400 mennesker ihjel årligt. · 20.000 kemiske stoffer er i handlen i Danmark, og vi kender kun miljøeffekten af en brøkdel af dem.

Rapporten dokumenterer, at der i den sidste snes år er gjort en stor indsats for naturen og miljøet. Men de resterende problemer understreger, at der fremover fortsat er brug for en massiv miljøpolitisk indsats. Vi har forpligtet os til at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed i 2010 – vores vandområder skal være rene senest i 2015 – og inden 2012 skal vi have reduceret vores udledning af klimagasser med 21 procent i forhold til 1990. Og vi skal have gjort noget ved de kemiske stoffer. Det kræver en indsats af en helt anden dimension end vi hidtil har set.

Rapporten gør en del ud af klimaproblemer og giver nogle

bud på, hvad der sker som følge af klimaforandringerne.

Modelberegninger viser for eksempel, at en temperaturstigning på 4 grader vil medføre en øget udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealer. Derfor vil der være behov for yderligere tiltag i forhold til landbruget, hvis vi skal nå vores mål. Rapporten viser også, at en lang række plante- og dyrearter nok vil forsvinde som følge af klimaforandringer.

Til gengæld kommer nye til.

Derfor bør regeringen lave et sammenhængende netværk af naturarealer i Danmark, blandt andet så dyre- og plantearter har mulighed for at tilpasse sig miljøforandringerne.

For alle som arbejder med natur- og miljøspørgsmål er den nye miljøtilstandsrapport en guldgrube, trods de omfattende, tekniske og komplekse emner relativ kortfattet (200 sider) og skrevet i et letløbende sprog.

…

Kyoto-aftalen er ikke nok me Vil du være med til at frem e energi end var ved , energibesparelser r på nné abo så i, ger byg isk log og øko tidsskriftet:

Vedvarende Energi & Miljø re om Det koster kr. 275,- for 6 num ninger fore , aer firm for ,450 året (kr. og biblioteker).

Organisationen for Vedvarende Energi

Århus C. Dannebrogsgade 8A · 8000

k rift@VedvarendeEnergi.d Tlf. 86 76 04 44 · tidssk

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005 | 43

Tsunamien afslørede:

Ulovlig handel med giftigt affald Oversat og bearbejdet af Rui Hassenkam Serzedelo

Somalia er det land i Afrika, som tsunamien sidste år gjorde størst indhug i. Det var især den nordvestlige del af landet, som mærkede til de ødelæggende kræfter. Selvom området er tyndtbefolket, menes over 300 mennesker have mistet livet og 54.000 at stå uden tag over hovedet. Bølgerne fi k også ram på tonsvis af giftigt og radioaktivt affald, som er dumpet ud for Somalias kyster siden 1980’erne og især op gennem 1990’erne. Det fremgår af rapporten ”After the Tsunami, Rapid Environmental Assessment fra FNs Miljø program (UNEP), offentliggjort i marts i år.

Ifølge rapporten og UNEPs talsmand i Somalia, Nick Nuttall, havde bølgerne gennemboret containere fyldt med farligt affald, blandt andet radioaktivt uran, bly, cadmium, kviksølv, industri-, hospital- og kemisk affald. Man ved endnu ikke i hvilket omfang disse stoffer er blevet spredt, men jord og grundvand er med sikkerhed blevet forgiftet, eftersom bølgerne skyllede ind over land. De lokale fi skere var de første, der fi k konstateret symptomer, som skyldtes direkte kontakt med affaldet. Mange andre af områdets beboere var udsat for de kraftige luftstrømninger tsunamien førte med sig, og har siden klaget over usædvanlige gener og smerter.

Der er tale om alvorlige lunge-

44 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

I kølvandet på sidste års kæmpe turbulens i det Indiske Ocean har stærkt medtagede containere set dagens lys ved Somalias kyst.

Indholdet af både giftigt og radioaktivt affald skulle være forbundet med ulovlig våbenhandel, som højtstående politikere, erhvervsfolk og militær fra Somalia samt den italienske efterretningstjeneste skulle være indblandet i. Hændelsen genopliver sagen om et mystisk mord på en italiensk journalist i 1994.

Tsunami: Bølgehøjder og udbredelse

Somalia

Bølgehøjde (cm) 0

2

4

6

8

10

40

80

200 400-1738

Af oversigstkortet ses det at Somalias østkyst som følge af tsunamien ramtes med stor styrke.

Fra www.earthobservatory.nasa.gov/

TSUNAMIEN AFSLØREDE: ULOVLIG HANDEL MED GIFTIGT AFFALD

Marts 1994, Giohar. Den italienske journalist Ilaria Alpi, som senere blev myrdet, står her med en af sine værdifulde notesbøger.

Foto fra www.raffaeleciriello.com

infektioner, hosteanfald, mundog tarmblødninger, sjældne hudinfektioner, og dødsfald i tilfælde af nærkontakt med det giftige affald.

Nick Nuttall bekræfter, at alle disse symptomer kan forbindes med radioaktivitet. Han har samtidig efterlyst en undersøgelse af sagen i FN regi, forestået af et hold eksperter.

Men den er aldrig kommet på grund af manglende sikkerhed i det borgerkrigsramte land. Til det schweiziske blad om miljø og bæredygtighed, La Revue Durable fortalte Nuttall i juni i år, at kun et mindre hold eksperter blev sendt af sted, og de nåede kun ind i et område, som ligger lidt længere sydpå. Her tog de nogle få prøver af hav- og drikkevand, fi sk, samt blod og urin. Resultaterne var på vej, men et fuldt billede af områdets miljøtilstand, ville man stadig have til gode.

Våben til gengæld for affald Somalia har levet i anarki siden diktatoren Mohamed Siyad Barre blev væltet i 1991. Allerede i 1992 erklærede den daværende chef for UNEP, Mustafa Kamal Tolba, at europæiske virksomheder dumpede deres farlige affald i Somaliske farvande, men han værgede sig ved at give yderligere oplysninger om de implicerede virksomheder, da han kendte til deres mafi a-lignende metoder. Det står nu klart, at flere virksomheder har benyttet sig af fraværet af en egentlig stats-

Marts 1994, Mogadishu. Italiensk militærlejr i den internationale lufthavn. Ilaria Alpi sammen med italienske militærfolk.

Foto fra www.raffaeleciriello.com

magt, af den politiske ustabilitet og af den vedvarende borgerkrig i Somalia til at indgå en handel med lokale krigsherrer om våbenforsyninger, til gengæld for retten til at dumpe farligt affald. På grund af ekstrem usikkerhed har ingen gennemgribende undersøgelse været mulig.

I 1992 kunne Greenpeace afsløre navne på italienske og schweiziske virksomheder, der står bag ulovlig handel med affald i Somalia. Aftalen drejede sig om eksport af 500.000 tons hospital- og industriaffald om året i en periode på 20 år. ”De Grønne” fulgte sagen nøje og fremlagde for pressen og Det Europæiske Parlament kopier af kontrakter indgået mellem virksomheder og den daværende somaliske regering, som lød på 10 millioner tons giftigt affald for 60 millioner dollars.

Hrovatin blev myrdet i den somaliske hovedstad Mogadishu i 1994. Journalister på det italienske dagblad Famiglia Cristiana har i flere år researchet i mordet på Ilaria Alpi. I en bog, der udkom i 2002, hælder de også til teorien om den ulovlige handel med affald og våben mellem Italien og Somalia. Den italienske ugeavis L’espresso har henvist til samme teori i et par artikler om sagen i januar 2005. Det er i øvrigt værd at bemærke, at en tredjedel af det affald som produceres i Italien, bliver fjernet illegalt. I starten af 2004 nedsatte det italienske parlament et udvalg for nærmere at undersøge mordet på Ilaria Alpi. I juni i år, altså halvanden år senere, måtte man erkende, at udvalgets arbejde skred for langsomt frem, og at der stadig ikke forelå materiale eller beviser, som kunne belyse sagen.

farlige affald. Mængden af det affald, som krydser grænser er stigende, i takt med at produktionen også stiger. Når europæiske virksomheder handler med giftigt affald i Afrika, er det først og fremmest et spørgsmål om økonomi. UNEP vurderer, at parkeringen af 1 ton farligt affald i Afrika koster helt med til 2,50 US dollars, sammenlignet med 250 US dollars i Europa. Det koster med andre ord bogstavelig talt hundrede gange mindre at skaffe sig af med farligt affald i Afrika. Og hvis man som virksomhed er presset på bundlinjen, så skal etikken stå højt på dagsordenen, før man indvilger i at afstå fra den slags besparelser.

2,50 eller 250 US dollars

Mere viden

I føromtalte rapport fra UNEP i år understreges det endvidere, at de industrialiserede lande producerer 90 procent af verdens

Ryu A. Waste Dumping off Somali Coast May have Links to Mafia and

Fra: La Revue Durable, nr. 16, JuliAugust 2005, Schweiz Novethic.fr, Sandrine Desroses, 16/03/2005

Mord på journalist Det er uden tvivl for at have gransket åbenlyst og grundigt i disse sager, at den italienske TVjournalist Ilaria Alpi og hendes slovenske kamerafører Miran

Warlords, Voice of America, 15 marts 05. Eller: http://gurukul.ucc.american.edu/ted/somalia.htm

TSUNAMIEN AFSLØREDE: ULOVLIG HANDEL MED GIFTIGT AFFALD

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005 | 45

KALENDER

Kemireform på karruseltur – hvor er vi landet?

2. december 2005. Seminar om EUs kemikaliereform, REACH. Til den tid vil meget være afgjort i både Europaparlamentet og Rådet, så der vil være dugfriske nyheder fra Bruxelles om hvordan den endelige reform tegner sig. Seminaret afholdes under forudsætning af, at der bevilges støtte fra Europa-nævnet.

NYT FRA DET ØKOLOGISKE RÅD

Energibesparelser Vi har netop udgivet et hæfte om EU’s grønbog om energieffektivisering – Doing more with less. I hæftet gennemgår vi i korte træk grønbogens hovedindhold og anbefalinger – ligesom vi gengiver de 25 spørgsmål, som stilles i grønbogen. For hvert spørgsmål giver vi et kort svar fra Det Økologiske Råd.

Forfatter: Søren Dyck-Madsen.

Bæredygtigt byggeri 6. februar 2006. Konference på Christiansborg (se mere på www.ecocouncil. dk). Arrangeres af DØR i samarbejde med Dansk Byggeri, Installatørforeningen Tekniq, Foreningen af Rådgivende Ingeniører m.fl. Der vil blive præsenteret de gode eksempler og den afprøvede teknik, som kunne bringe byggesektoren lysår fremad – med både nybyggerier og renoveringer.

Generalforsamling Det Økologiske Råd holder generalforsamling tirsdag d. 28. marts 2006, med bl.a. nyvalg til bestyrelsen. Of-

Ventilation i boliger: Boliger skal ventileres ordentligt – for at undgå fugtskader, skimmelsvamp såvel som en høj koncentration af CO 2 i rummene og af skadelige gasser fra maling, byggematerialer, møbler, tæpper, apparater m.m. Men hvordan gør man det, så det forbedrer indeklimaet – uden stort varmetab? Svarene herpå plus klare anbefalinger kan læses i dette nye hæfte, som udkommer sidst på året. Hæftet er gratis. Forfatter: Henning Güldenstein.

Ny energividen.dk: Vi forventer i november at lancere en ny hjemmeside med navnet Energividen.dk Den indeholder en database om energi- og energibesparelser. Databasen er rettet mod studerende med et behov for energividen, og øvrige interesserede, som er trætte af kun at fi nde et tilfældigt udpluk af den relevante litteratur, når der søges på google.

Du finder: lovtekster, energispare-oplæg, EU-direktiver, faglige rapporter, støtteordninger, energiaftaler, energisparekampagner m.m. – plukket fra mange forskellige parter.

I forbindelse med konferencen ”Byggeri der viser vejen” udsendes en grøn bygherrevejledning, som under overskriften ”Man får det man beder om” – giver bygherrerne konkrete forslag til miljøkvalitetskrav til byggeriet, som både vil fremme byggeriets bæredygtighed, sikre brugerkva-

fentligt møde kl. 15. Generalforsamling kl. 18. Program følger i februarnummeret af Global Økologi.

Støt os – en 50’er gør en verden til forskel!

Partikelfiltre, flere cykler og grønne jobs. Det er bare nogle af vores mærkesager. Vi arbejder på at gøre Danmark og EU bedre for dig. Hjælp os med at gøre en forskel for dig og vores omgivende miljø. For at modtage støtte fra Tips&Lotto-midlerne skal vi hvert år modtage mindst 100 gavebidrag om året á mindst 50 kr. Derfor er en 50-er eller mere – en særdeles kærkommen gave!

Pengene kan overføres via netbank til 8401 1014176, med angivelse af navn og adresse på bidragyder. Der kan godt overføres flere bidrag fra samme konto, hvis vi modtager navn og adresse på hver bidragsyder – evt. pr. mail på info@ecocouncil.dk.

Bidrag kan trækkes fra i skat Husk at dine gavebidrag til Det Økologiske Råd kan trækkes fra i skat! Det gælder beløb over 500 kr. og op til 6400 kr. Hvis du støtter flere organisationer kan du trække det samlede beløb minus 500 kr. fra. Husk selv at gemme din kvittering.

liteter og give en fornuftig driftsøkonomi. Forfatter: Rie Øhlenschlæger.

Ny bog om substitution af farlige kemiske stoffer I december forventes udsendt en bog om erstatning (substitution) af farlige kemiske stoffer. Bogen gennemgår principperne og lovgivningen bag substitution, såvel i Danmark som i EU. Desuden gennemgås 17 eksempler på danske virksomheder, som har foretaget substitution. Bogen retter sig bl.a. mod undervisning på universiteterne. Den er fi nansieret af Cowi-fonden, Ingeniørernes Vidensformidlingsfond samt Tips&Lotto. Forfatter: Rikke Lethare Nielsen. Bogen udkommer både på dansk og på engelsk.

DVD og hæfte om grønne indkøb i det offentlige Vi er i gang med at lave en DVD med tilhørende hæfte om grøn indkøbspolitik i kommuner, amter/regioner og statsinstitutioner.

DVD’en er bl.a. til brug ved uddannelse af nye indkøbere. Den vil indeholde en række gode eksempler på institutioner, som har omlagt dele af deres indkøb til mere miljøvenlige produkter.

DVD’en produceres af Gefühl efter manus fra Det økologiske Råd. Projektet støttes af Københavns kommunes Byøkologiske Fond samt ELFORs Energisparepulje. Materialet forventes at foreligge ved årsskiftet.

Tak for din støtte!

46 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005

KALENDER | NYT FRA DET ØKOLOGISKE RÅD

PUBLIKATIONER

Her på siden ses et udpluk af Det Økologiske Råds

Lavenergibygninger

publikationer. En fuldstændig liste fås ved henven-

Spar energi på huset. Af

Fokus på EU's pesticidpolitik

delse til Det Økologiske Råd eller fra www.ecocouncil.

Henning Güldenstein, DØR,

– og Danmarks muligheder

dk. De fleste publikationer kan gratis læses eller

2005. 28 sider. Gratis.

for at påvirke den. Af Hans

downloades på hjemmesiden. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr og porto

Nielsen, DØR, 2004. 48 si-

Anbefalinger for bæredygtigt byggeri

der. 30 kr.

Hvis de rigtige løsninger vælges, kan byen fungere

EU's kemikaliereform – REACH

bedre samtidig med et la-

Kan EU håndtere skadelige

vere energi- og ressource-

kemikalier? Af Sidsel Dye-

Det Økologiske Råd udgiver

forbrug. Af Søren Dyck-Mad-

kjær, DØR, 2004. 16 sider.

debathæfte om regeringens

sen, DØR, 2005. 34 sider.

Gratis.

“Energistrategi 2025” og

Gratis. En baggrundsrapport

tillægges prisen.

NY Fra ”Energistrategi 2025” til ”Energiplan 2050”

forslag til, hvordan der

(101 sider) kan hentes fra

kan udarbejdes en egentlig

www.ecocouncil.dk

dansk “Energiplan 2050”.

Af Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd, August

Cykling, motion, miljø og sundhed

Trafik og luftforurening i Europa

2005. Hæfte, 40 sider,

Ved at cykle kan vi på én

EU kan gå i spidsen for at

gratis.

gang forbedre miljøet og

begrænse trafikkens forure-

folkesundheden. Af Thomas

ning. Af Christian Ege, DØR,

Energibesparelser

Krag, Christian Ege og Søren

2004. 20 sider. Gratis.

Det Økologiske Råds forslag

Dyck-Madsen, DØR m.fl.,

til politiske initiativer. Af

2005. 112 sider. 100 kr.

Søren Dyck-Madsen, DØR, 2005. 24 sider. Gratis.

Bæredygtig udvikling Undervisning til folkeskolen om forbrug, livsstil og miljø. Af Rikke Lethare Nielsen, DØR, 2004. 32 sider. 15 kr.

Vi vil gerne være fri for farlig kemi!

PUBLIKATIONER

Nu kan du være med til at sende et klart signal til europaparlamentarikerne: Stem for en kemikalielov som effektivt beskytter mennesker og miljø!Det er meget enkelt: Gå ind på www.chemicalreaction.org.uk og upload et billede af dig selv eller din familie. Derefter vælger du en besked eller skriver din helt egen besked til politikerne.

God fornøjelse! Vi vil være fri for farlig kemi!

GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2005 | 47

Afsender Global Økologi c/o Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

magasinpost

Flotte præmier til medlemmer!

Nye medlemmer – såvel som gamle der skaffer nye – har nu mulighed for at vinde flotte præmier bl.a. et weekendophold på det økologiske gods Skovsgaard på Langeland. Du kan være med helt indtil d. 15 januar, hvor vi trækker lod blandt nye medlemmer og gamle medlemmer, som har skaffet nye.

Det Økologiske Råd har i dag 1100 medlemmer, men jo fler’ vi er, desto større er vores indflydelse. Vi slås bl.a. for at klimaproblemet, kemikalier og et mere miljøvenligt landbrug står højt på dagsordenen. Vi er frontløbere, der skaber resultater. Vi var således de første, der satte de farlige dieselpartikler på dagsordenen. Som medlem støtter du en vigtig stemme i miljødebatten. Du får adgang til generalforsamling og arbejdsgrupper, nyhedsmails og samtidig får du tilsendt miljøtidsskriftet Global Økologi 4 gange om året.

Du kan vinde præmier På en af de idylliske gårde, der hører til det smukke økologiske gods Skovsgaard på Langeland, kan du vinde et weekendophold for to. Udenfor er der masser af frisk luft og noget af Danmarks smukkeste natur.

Fotograf Bert Wiklund

Et weekendophold for to på en af de idylliske gårde, der hører under det økologiske gods Skovsgaard på Langeland. Landskabet er et af de skønneste i landet, og skove, enge, strand og frisk luft er lige uden for døren. Sponsoreret af Danmarks Naturfredningsforening.

2 stk. abonnementer på kasser med økologisk frugt og grønt – man modtager en kasse hver 2. uge i 3 måneder, værdi ca. 1200 kr. Kasserne hentes i nærmeste Dagligbrugs, Lokalbrugs, Kvickly eller Superbrugs. Sponsoreret af COOP. 4 gavekort á 500 kr til Hanegals økologiske kødvarer. Sponsoreret af Hanegal.

Sådan gør du: Indsend kuponen inden 15. januar – eller send oplysningerne på info@ecocouncil.dk – eller ring på 33 15 09 77.

Jeg har skaffet et nyt medlem

Jeg vil gerne meldes ind

Frankeres som brev

Navn

Navn

Adresse

Adresse

E-mail adresse

E-mail adresse

Pris pr. år: 175 kr som Pris pr. år: 295 kr

arbejdsløs studerende almindeligt medlemsskab

Jeg ønsker at give et gavebidrag: for fradrag se s. 46 Beløbet indbetales: til konto 8401 1014176 Bemærkninger

vedlagt som check

Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

pensionist

kr.

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)