Global Økologi nr. 4, 16. årgang 2009

Magasinet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

nr. 4 | 16. årgang | NOVEMBER 2009

tema

Klima for fremtiden

Mod en global Klimaaftale? s. 8 Klimaetik – hvordan fordeler vi rettigheder og byrder?

Sikkerhed og klima s. 15 Hvor gode er vi til klima i Danmark s. 12

s. 22

INDHOLD 4 Stor miljøpris til Det Økologiske Råd!

6 Klimasiden – en aftale for fremtiden TEMA:

7 TEMA: Klima for fremtiden

USA er en afgørende brik i slutspillet om en global klimaaftale. Hvordan takler resten af verden, heriblandt Danmark den udfordring til topmødet?

Hvor står Kina, Indien, Afrika og EU. Det Økologiske Råds klimamedarbejder rapporterer fra efterårets sidste klimamøder. Få detaljerne bag den store demokratiske klimaudfordring.

8 Mod en global klimaaftale?

Mod en global klimaaftale?

Af Søren Dyck-Madsen, energi- og klimamedarbejder, Det Økologiske Råd

12 Hvor gode er vi til klima i Danmark?

Af Thomas Færgeman og Martin Lidegaard, Danmarks grønne tænketank CONCITO

15 Når klimaet bliver sikkerhedspolitik Af Ole Wæver, professor og Ph.D, statskundskab ved Københavns Universitet

Læs side 8-11

18 Fra Kyoto til København og videre…

TEMA:

20 Klimakompasset – få styr på begreber i klimadebatten

Klima og sikkerhed

Af Niels Henrik Hooge og Tina Læbel, Global Økologi

Er klimaforandringer ’en trussel mod international fred og sikkerhed’? FN’s sikkerhedsråd kan i princippet løse problemet ved at diktere nationale udledningslofter for CO2. I praksis er vi dog ikke nået dertil endnu. Men militæret og efterretningstjenesterne bruger masser af energi på at lokalisere fremtidens ’klima-brændpunkter’.

22 Klimaetik – hvordan fordeler vi rettigheder og byrder?

Følg med når klimaet udfordrer verdens sikkerhed på side 15-17.

TEMA:

Skovene er jokeren i klimaspillet

Af Niels Henrik Hooge, Uffe Geertsen og Tina Læbel, Global Økologi

Af Niels Henrik Hooge, Cand. jur. og bachelor i filosofi, Global Økologi

24 Skovene er jokeren i klimaspillet Af Rolf Czeskleba-Dupont, Roskilde Universitetscenter.

26 Energipil? – Ja tak, men ikke i min baghave…

Af Vibeke Ærø Hansen og Leif Bach Jørgensen, medarbejdere Det Økologiske Råd

28 Bognyt 30 Nyt fra DØR 32 Global Økologi er en inspirerende gave!

Lovprist for deres evne til at lagre CO2, så kan skovene vende på en tallerken og blive netto-udledere af CO2.

Hvordan, hvornår og hvorfor kan du læse om i artiklen på side 24-25.

CO2 neutraliseret tryksag

Frederiksberg Bogtrykkeri A/S har neutraliseret CO2 udledningen ved produktion af denne tryksag.

Det er sket ved køb af EUA-kvoter, som efterfølgende er annulleret på kvotekontoen i Det Danske Kvoteregister. Dokumentation for neutraliseringen kan rekvireres ved henvendelse til trykkeriet.

Global Økologi nr. 4, 16. årgang, november 2009 / Redaktion | Tina Læbel (ansv.), Maja Kirkegaard, Bent Kristensen, Bo Normander, Uf fe Geertsen, Claus Wilhelmsen, Xenia Thorsager Trier, Kåre Press-Kristensen, Niels Henrik Hooge / Layout: birgittefjord.dk / Udgiver: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh N. Tlf. 3315 0977, fax 3315 0971, info@ecocouncil.dk, www.globalokologi.dk / Global Økologi samarbejder med bl.a. The Ecologist og Politische Ökologie og udkommer fire gange årligt. / Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er angivet. / Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri / Papir: Reprint 90g, FSC godkendt / Forside: José Carlos Pires Pereira. Collage: birgittefjord.dk / Næste deadline 1. februar 2010. Næste nummer udkommer marts 2010 / Global Økologi | forfatterne / ISSN 0909-1912 / Støttet af Tips & Lotto-midlerne.

2 | Global Økologi | NOVEmber 2009

©

TEMA: Klima for fremtiden Global Økologi sætter i dette årets sidste nummer – fokus på COP15. Vi har ingen intentioner om at spå om, hvorvidt udfaldet bliver positivt nok, men vi vil gerne bidrage med nuancering af og viden om de mange områder, der er i spil i klimadebatten. Derfor kan du læse en dybdegående analyse af, hvad der sker, når klimaet bliver til sikkerhedspolitik.

Vi rapporterer direkte fra efterårets afsluttede klimamøder, og vi stiller skarpt på klimaetik?

Hvordan fordeler vi byrder og rettigheder? Vi har naturligvis også kigget nærmere på Danmarks indsats. Hvor gode er vi egentlig til det med klimaet? Læs mere og få svaret i temaet der starter på side 8.

Danmarks energi – og klimapolitik: Hvor bliver virkemidlerne af?

Af Christian Ege, formand Det Økologiske Råd

Christian Ege, Det Økologiske Råd

Den danske regering har skiftet kurs i energi- og klimapolitikken – ihvertfald når vi taler om de overordnede målsætninger. Nu stiler regeringen mod at gøre Danmark fri af fossile brændstoffer – men har endnu ikke sat årstal herpå. Anders Fogh bebudede i november 2008 en ’grøn revolution’ og Lars Løkke siger, han vil fortsætte i samme spor.

Men hvordan vil regeringen gennemføre sine nye mål? Her kniber det med de konkrete virkemidler.

Lad os se på bygninger som et eksempel.

40 pct. af Danmarks energiforbrug udgøres af varme og el i bygninger. Der er i energiforliget fra 2008 vedtaget skrappere krav til nybyggeri. Men kun en meget lille del af bygningsmassen vil blive udskiftet de næste ti år. Hvis der virkelig skal reduceres, skal der ske omfattende energirenovering af eksisterende bygninger. Og her kniber det med virkemidler. Kommunerne kan ganske vist låne til energirenovering, uden for den almindelige låneramme. Men hidtil har kommunerne været låst af en statsligt fastlagt anlægsramme. Fra 2010 er anlægsrammen ophævet – dermed forbedres kommunernes muligheder for at foretage gennemgribende energirenovering. Desuden er der i finanslovsaftalen indgået i november afsat flere penge til støtte for renovering af kommunale bygninger. Så nu må kommunerne ud af hullerne!

Regionerne har hidtil ikke haft samme låneadgang som kommunerne. Det fik de i juni 2009.

Men for nybyggeri af hospitaler – som der skal ske meget af i de kommende år på grund af sygehussammenlægninger m.v. – er der stadig ikke adgang til at satse på lavenergi. Staten opretholder nemlig

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

stramme økonomiske totalrammer for sygehusbyggeri, som gør lavenergibyggeri næsten umuligt.

Private husejere er stadig i hovedsagen overladt til deres eget initiativ. Der er nærmest et dogme om, at energirenovering af boliger ikke må støttes.

Det skal gennemføres på frivillig basis, på trods af at vidtgående renovering ofte har en lang tilbagebetalingstid. Der er så andre fordele, som bedre indeklima, som gør det attraktivt for boligejere at gennemføre renoveringen alligevel. Men vi ved af erfaring, at det kun sker i meget begrænset omfang, hvis tilbagebetalingstiden er f.eks. 30 eller 40 år.

Når man spørger klima- og energiministeren, svarer hun ellers altid, at energibesparelser er det allerbedste man kan gøre. Alligevel overlades det til borgernes egne initiativer. Ganske vist afsatte man renoveringspuljen som led i Forårspakken – men Dansk Folkeparti sørgede for, at den ikke blev målrettet energirenovering, men også kunne bruges til nyt køkken, bad m.v. Samtidig var støtten så lille – max. 25.000 kr, at det ikke battede meget ift.vidtgående energirenovering.

Hvad så med lejeboliger? Her findes Landsbyggefonden, som støtter renovering. Men den giver ikke ekstra til energirenovering. Desuden har regeringen malket fonden ved at tage penge herfra til nybyggeri af almennyttige boliger.

Generelt har regeringens overordnede mål taget det store spring fremad de sidste par år. Men de konkrete virkemidler halter bagefter – og det gør de konkrete fremskridt også, som andre artikler i dette blad også viser.

Global Økologi | NOVEMBER 2009 | 3

Kort nyt Nanotråde øger soleffektiviteten Danske nanoforskere ved Niels Bohr Instituttet har udviklet en ny metode til at fremstille nanotråde – opdagelsen har stor betydning for bl.a. højeffektive solceller. I dag er der kun ca. 1 pct. af verdens elektricitet, vi henter fra solens energi. Det skyldes, at det er svært at omdanne solenergi til el. De nye nanotråde kan opfange energi i et meget bredere område og udnytte mere af solens energi. www.ku.dk

Kommuner skruer ned De danske kommuner har meldt sig ind i kampen mod klimaforandringer. KL’s nyhedsbrev Momentum har spurgt kommunerne om, hvad de gør på klimaområdet, og 70 pct. af dem oplyser, at de i dag bruger flere penge på såkaldte klimarelaterede investeringer end i 2007, ligesom 80 pct. af dem har opstillet mål for reduktioner i CO2-udslip. Bl.a. arbejder flere af de i alt 98 kommuner på at energirenovere deres bygninger.

Bævere igen på Sjælland Efter mere end 2.000 års fravær blev der i oktober i år udsat en bæverfamilie i Nordsjælland. Bæverfamilien kommer fra Tyskland og tilhører den oprindelige midteuropæiske race, som tidligere har levet i Danmark. Til næste år skal der efter planen sættes yderligere 10-15 bævere ud.

De 18 bævere, der for ti år siden blev sat ud i Vestjylland, tæller i dag 120 individer.

Udsætningen har været en stor succes både natur- og turistmæssigt. www.mst.dk

4 | Global Økologi | NOVEMBER 2009

Det Økologiske Råd fra højre mod venstre, øverst: Redaktør Tina Læbel, studentermedhjælp Asbjørn Weidling, fagmedarbejder ecodesign- og miljømærkning Jeppe Juul, energi- og klimamedarbejder Søren Dyck-Madsen, sekretær og fagmedarbejder Leif Bach Jørgensen, formand Christian Ege. Nederst fra højre mod venstre: Fagmedarbejder pil og energi, Vibeke Ærø Hansen, fagmedarbejder grøn skat og trafik, Anne Mette Wehmüller, fagmedarbejder kemikalier, Susanne Bruun Jakobsen.

Ikke med på billedet: Fotografen, fagmedarbejder landbrug og bæredygtighed, Jette Hagensen.

Fagmedarbejder landbrug, Hans Nielsen. Studentermedhjælpere Aslak Kjærulf og Eline Crossland.

Af redaktør Tina Læbel

Aase&Ejnar Danielsens Fond stiftede i 1994 en miljøpris med det formål, at belønne mennesker og virksomheder der arbejder for en forbedring af miljøet, og som udbreder kendskabet til og anvendelsen af miljøforbedrende løsninger. I år gik miljøprisen til Det Økologiske Råd for at være miljøets konstruktive vagthund, der ikke kun går efter de populære sager, men også engagerer sig i komplicerede og kontroversielle områder.

Professor Thomas H. Christensen, der er formand for indstillingskomiteen bag miljøprisen sagde om valget: “Det Økologiske Råd har på differentieret og fremragende vis forstået at formidle komplicerede miljøspørgsmål til en bred skare af aktører. Det gælder for eksempel rådets aktive rolle mellem de grønne organisationer og erhvervslivet, det gælder en lang

række samarbejder på europæisk og globalt plan – og rådet har tilmed også en imponerende række af publikationer bag sig.”

Det Økologiske Råd blev grundlagt i 1991 og har siden da koncentreret sit arbejde indenfor områderne energi&klima, kemikalier, landbrugets miljøeffekter samt trafik, klima og luftforurening. ”Det Økologiske Råd har vist sig som en troværdig og seriøs medspiller, også når det gælder mere kontroversielle emner som begrænsning af biltrafikken, indførsel af en grøn skattereform og brug af brændeovne. Det er vigtigt med frivillige organisationer, som tør tage nye ikke populære sager op, og som kan fastholde et vedholdende fokus på området.

Her har Det Økologiske Råd vist stort mod og faglig styrke”, fortalte Thomas H. Christensen videre.

Kort nyt Niger i bunden

Stor miljøpris til Det Økologiske Råd!

Niger er igen verdens værste land at leve i. Det viser FNs nyeste oversigt over udviklingen i 182 lande. I Niger dør hvert femte barn, inden det bliver fem år, 65 pct. af befolkningen lever for under 1,25 $ om dagen, 7 ud af 10 voksne kan ikke læse, og den

For første gang nogensinde blev Aase & Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris tildelt en NGO. Det Økologiske Råd fik i år prisen på 250.000 kr for at levere dybdeborende kritiske analyser og konstruktive forslag til en mere offensiv miljø- og klimapolitik.

gennemsnitlige levealder er 52,6 år. Alene i år ventes 2,6 mio. nigerianere at sulte pga. endnu en tørke. Niger skal især have hjælp til at tilpasse sig klimaforandringer, mener Care. www.care.dk

Koalaen en truet art?

Australiens bestand af koalabjørne var på den gode side af 100.000, men nye tal fra Australiens Koala Stiftelse vurderer tallet langt lavere til 43.000 til 80.000 dyr.

Fældning af træer, voldsomme skovbrande og klimaforandringer har været hårde ved dyre-

Blandt Det Økologiske Råds grønne fodaftryk og miljøsejre kan nævnes: • arbejdet på at bringe dieselkøretøjernes partikelforurening ind på den politiske dagsorden – det er lykkedes.

• utrætteligt prioriteret energibesparelser – også selv om det ikke er så spektakulært som vedvarende energi.

• fastholdt et fokus på kemikaliepolitik, uanset om det var oppe i tiden eller stod i skyggen af andre emner.

• påpeget behovet for en grøn skattereform, uanset om det var på den politiske dagsorden eller ej.

• via meget velbegrundede klager til Miljøklagenævnet været med til at stramme kommunernes godkendelser af husdyrbrug. Det Økologiske Råd har hidtil fået afgjort 22 af sine klager og har fået medhold i samtlige.

Formand for Det Økologiske Råd Christian Ege ser især prisen som en anerkendelse af rådets vedholdenhed og evne til at skabe alliancer og bredt samarbejde til fordel for bæredygtige løsninger. Støtten på de 250.000 kr er da også en kærkommen gave: ”Ganske vist formår vi at få projekter hjem, men som mange andre lignende organisationer har vi stort behov for frie midler til at kunne tage hurtige initiativer uden at skulle søge fonde først,” siger Christian Ege og fortsætter, ”Vi er naturligvis rigtigt glade for pengene. Vi regner med at bruge nogle af dem til noget af det vi sjældent har råd til at prioritere – nemlig at skaffe flere medlemmer. Vi tror, at vi med vores faglige troværdighed og indflydelse kan få betydeligt flere medlemmer. I dag er der mange der ikke ved, at vi er en med-

lemsforening! Den indsats går vi gang med i de nye år. Derudover vil vi også bruge nogle af pengene på at skabe bedre arbejdsvilkår for de ansatte, som gør en kæmpe indsats for Det Økologiske Råd.”

Prisoverrækkelsen fandt sted torsdag d. 26. november hos Aase&Ejnar Danielsens Fond i Lyngby.

ne. I 2006 afviste regeringens

tina@ecocouncil.dk

fedtfattige udgave end dem,

komité for truede dyrearter at medtage koalabjørnen på listen, med henvisning til de flere hundredtusinde dyr. Komitéen laver en ny vurdering i 2010. Kristeligt Dagblad

Fedtfattig ø-mælk Forbrugere, der køber økologisk mælk, vælger oftere den der køber almindelig mælk, viser tal fra FDB Analyse.

Hver tredje solgte øko-mælk er skummetmælk, og det er dobbelt så meget som den konventionelle mælk, hvor kun hver sjette solgte er skummetmælk. FDB tolker det som et tegn på, at økologiens sundhedsbudskab derfor for alvor er slået igennem. www.fdb.dk

Global Økologi | NOVEMBER 2009 | 5

KLIMASIDEN – EN AF TALE FOR FREMTIDEN

”

Vi ratificerer ikke en aftale uden 40 pct. reduktion i 2020. Vi underskriver ikke en selvmordsaftale.

Klimaforhandlinger kan ikke forhandles. Vi kan ikke gå på kompromis. Hvis vi kun opnår en reduktion på det halve af, hvad der er nødvendigt, så er vi her ikke mere.

Mohamed Nasheed, præsident for Ø-gruppen Maldiverne, (som ligger 2 m over havoverfladen)

”

Vindmølleindustrien: Forbyd oliefyr!

Fra 1 juli 2010 ønsker Vindmølleindustrien et forbud mod etablering af nye olie- og gasfyr. Direktør Jan Hylleberg siger til Altinget: ”Vi har brug for meget større fleksibilitet i vores forbrug. Og for at løfte den store opgave, at vi i Danmark skal være mere klimavenlige, så har vi brug for handling nu, når det kommer til varmepumper, elbiler og afgifter. Før der kommer forandringer i de regelsæt, der gælder, kan man ikke forvente, at forbrugerne ændrer adfærd.”

Læs mere om industriens fem anbefalinger til større fleksibilitet: www.windpower.org

Klima-neutral tryksag

på pulsen der tager al magasinet internation k dansk og miljøpoliti

16. årgang nr. 4 |

| nOVEMB

Er 2009

n r fremtide Klima fo

tem a

Global Økologi har skiftet trykkeri til Frederiksberg Bogtrykkeri, som har CO2-neturaliseret tryksagen. Det er sket ved køb af EUA-kvoter, som efterfølgende er annulleret på kvotekontoen i Det Danske Kvoteregister. Produktionen er yderligere Svane- og FSC-mærket. ale? s. 8

maaft og byrder? er global Kli Mod en fordeler vi rettighed a s. 15 dan k – hvor d og klim k s. 12 Klimaeti Sikkerhe klima i Danmar e er vi til Hvor god

Kloden Først – Mennesker Først!

Udsigterne til en tilstrækkeligt ambitiøs – og socialt og globalt retfærdig – aftale til at afværge en global klimakatastrofe er ikke alt for gode. Derfor arrangerer forskellige organisationer en stor, bred og folkelig:

Demonstration ved klimatopmødet lørdag d. 12. december 13.00 Samling på Christiansborg Slotsplads med taler og musik.

14.00 Optog fra Christiansborg til Bella Center 16.30-18.00 Samling ved Bella Center – med taler, musik osv.

Samme dag finder der lignende demonstrationer sted i op mod 100 lande verden over.

Hvem står bag: Klima- og miljøorganisationer og netværk, fagforeninger, freds- solidaritets- og udviklings-organisationer og bevægelser, politiske, kirkelige og andre civilsamfundsorganisationer – samt enkeltpersoner.

Læs mere: 12dec09.dk

6 | Global Økologi | NOVEMBER 2009

Ingen lokal støtte til CO2lagring Cirka 3000 tyskere har demonstreret mod et planlagt underjordisk CO2-lager 10 km syd for den dansktyske grænse. Det er bl.a. den store tyske strømkoncern RWE, der vil bygge CO2 lageret. Planerne er endnu ikke godkendt politisk.

Kilde TV SYD.

s. 22

Foto: Maodesign

i Global Økolog en afng ga e nn har de Dansk hedsbladet tale med ny ion. ut rib st mdi Energi om sa iner. Vi håas ag m to Derfor får du gge. er pris på be ber, du sætt

sk Energi!

Tak til Dan

TEMA 4 | 2009

Klimaaftale for fremtiden København 7. dec. 2009: Delegerede fra næsten 200 lande mødes for at diskutere indholdet i den klimaaftale, der efter 2013 bl.a. skal fastsætte mål for de rige landes CO2-udslip. Der er på forhånd lagt op til strid: De rige lande vil ikke reducere nok, ulandene vil kun være med, hvis de rige lande vedkender sig deres ansvar og betaler. USA vil ingenting, mens Ø-staterne vil have store reduktioner.

Der er naturligvis ingen ende på, hvad 200 lande kan finde ud af at være uenige om – omvendt så har 190 lande også erkendt, at vi har et fælles problem – de har tilbage i 1992 underskrevet FN´s klimakonvention om begrænsning af klimagasser. Den enighed kan passende bruges til at presse de lande (måske især USA), som sidenhen tilsyneladende har glemt deres aflagte klima-ed. Årets sidste Global Økologi udkommer lige op til klimatopmødet. Vi har ingen intentioner om at spå om, hvorvidt udfaldet bliver positivt nok, men vi vil gerne bidrage til en nuancering af og viden om de mange områder, der er i spil i klimadebatten.

Vi lægger ud med en artikel fra Det Økologiske Råds klimamedarbejder, som har fulgt alle klimamøder op til COP15 på tæt hold.

Få indblik i den danske strategi op til COP15, og hvorfor den er forfejlet. Læs om de enkelte landes vilje til en klimaindsats og de diskussioner, der er afgørende for, at vi får en ambitiøs klimaaftale.

Læs side 8.

Vi kigger også nærmere på ’klimaduksen’ Danmark. Hvor gode er vi egentlig? Concito analyserer. Læs mere side 12 Vi giver dig også indblik i sikkerhedspolitik og klima. Klimaforandringerne vil med sikkerhed betyde folkevandringer visse steder i verden. Militæret studerer klimaforandringerne nøje, de giver fingerpeg om, hvor de fremtidige arbejdsopgaver ligger. Læs med på side 15.

Et er sikkerhed, noget andet etik. For hvordan skal vi egentlig fordele rettigheder og byrder mellem lande og generationer? Det kan du læse mere om i artiklen om klimaetik side 22.

Hvis du farer vild i klimajunglen – kan du bruge vores klimakompas. Vi har denne gang selv sat kursen mod en ’ny klode’. Global Økologi har fået ny globe på forsiden. Vi har sat lys på den, og vi synes selv, den ser bedre ud end før. Vi håber, at også vor rigtige klode vil være i bedre stand efter klimatopmødet!

God læselyst!

TEMA KLIMA FOR FREMTIDEN

Mod en global klimaaftale i København Efter efterårets klimamøder i Bangkok og Barcelona er det fortsat et åbent spørgsmål, om COP15 i København når et tilstrækkeligt ambitiøst resultat. Danmark nedspillede meget uønsket forventningerne, og USA er fortsat det helt store problem.

8 | Global Økologi | NOVEMBER 2009

NEDTÆLLING TIL COP15 GLOBAL ØKOLOGI RAPPORTERER FRA BANGKOK OG BARCELONA

Hvad koster det?

Af Søren Dyck-Madsen – Det Økologiske Råds udsendte medarbejder på klimamøderne – har deltaget i 12 klimakonferencer, bl.a. de fem topmøder siden Buenos Aires 2004.

På COP15 i København skal verdens ledere blive enige om en klimaaftale, der bl.a. skal fastlægge, hvor meget de riges landes CO2udslip skal begrænses i Kyoto-protokollens anden forpligtelsesperiode fra 2013.

FN’s klimapanel har vurderet, at vi med en reduktion på 25-40 pct. i 2050 i de rige landes udledninger og en reduktion i de fattige landes udledninger på 15-30 pct. i forhold til forventet sandsynligvis kan begrænse klodens opvarmning til 2°C over det førindustrielle niveau. Det forudsætter, at udledninger af drivhusgasser når et toppunkt i 2015 og herfra falder kraftigt.

Nyere videnskabelige klimadata peger dog på, at 1½ °C grad snarere er maksimum, hvis vi vil undgå langsigtede og irreversible klimaændringer, hvorfor de rige lande må påtage sig reduktioner allerede i 2020 på 40-45 pct.

Forud for klimatopmødet har de fleste rige lande fremlagt egne forslag til egne reduktioner – bortset fra USA. Tæller man sammen, ender man med en reduktion på maksimalt 16-23 pct. i 2020. Så der er desværre stadig forfærdende langt op til de reduktioner, som videnskaben fastslår som nødvendige, hvis vi skal undgå en farlig temperaturstigning med heraf følgende vandstandsstigninger.

Danmark nedspiller forventninger Det helt store spørgsmål frem mod København, udover slagsmålene om landenes villighed til reduktioner, viste sig på mødet i Barcelona at være kvaliteten af en aftale.

Skal aftalen i København være juridisk bindende og efter finpudsning i løbet af 2010 være klar til ratifikation? Eller skal den ’blot’ være en langt svagere politisk bindende aftale, som efterfølgende skal bearbejdes til en juridisk bindende aftale?

Forud for mødet i Barcelona sagde Statsminister Lars Løkke Rasmussen til den danske presse, at man ikke kunne nå at få en juridisk bindende aftale i København, og at man derfor blot skulle gå efter en politisk bindende aftale. Udmeldingen vakte stort postyr på klimamødet, da det er et endog meget stort og tydeligt knæfald for USA, som bruger samme ordlyd. Miljøorganisationerne reagerede promte og tildelte for første gang Danmark prisen ’Fossil of the Day’ for den mest klimaødelæggende udtalelse.

Desværre husker u-landene kun alt for godt de mange ’politisk bindende’ aftaler, som efterfølgende er brudt af de rige lande.

Bl.a. sagde den politisk bindende aftale fra Bali, at de rige lande skulle fastlægge deres samlede reduktionsmål i december 2008, og i foråret 2009 skulle de have vedtaget fordelingen af reduktionerne på landene. Ingen af delene er som bekendt sket.

Ved afslutningen af mødet var der virkelig mange lande (herunder alle u-landene), som understregede, at man i København da sandelig forventede en juridisk bindende aftale, og ikke blot en politisk aftale, som nogle rige lande efterfølgende kan løbe fra.

”Tiden er kommet til at foretage det nødvendige hårde valg for at bekæmpe klimaforandringer og opnå global energisikkerhed” siger Det Internationale Energiagentur (IEA) i helt ny rapport.

De mener, at der skal ekstra globale investeringer på 7 billioner EUR (ca.

52.500 mia. kr) til for at lave grundlæggende ændringer globalt af hele energisektoren og advarer om, at hvis investeringen ikke sker, vil det nuværende ’energiforbrugs monster’ udløse en gennemsnitlig global temperaturstigning på 6°C med massive klimaforandringer til følge.

Forbedringer i energieffektivitet hos forbrugeren skal stå for mere end halvdelen af de nødvendige reduktioner. Samtidig må teknologier som vedvarende energi, atomkraft og CO2 lagring stå for 60 pct. af den globale el-produktion.

Investeringen bliver dyr, men IEA mener, der er gevinster i besparelser på de ellers stigende udgifter til brændselskøb samt på miljø- og sundhedsudgifter.

Dansk formandskab må styrkes Klimaminister Connie Hedegaard forsøgte i sin indledende tale i Barcelona at reparere alt det, hun kunne, på Lars Løkkes udtalelser, men skaden var sket. Danmarks anseelse som upartisk formand for COP15 har lidt skade.

For at lappe på skaden er Lars Løkke Rasmussen nødt til at indse, at Danmark ikke skal tage en del af skylden for en for svag aftale på vegne af USA. Han må simpelthen ændre sin strategi om, at en succes i København handler om at nedtone forventningerne, så statslederne kan godkende den, uanset indholdet. Hans fortsatte udtalelser må heller ikke mere kunne ses som ensidig hensyntagen til USA. Det sætter Danmarks muligheder for at guide en ambitiøs aftale på plads i København på spil.

USA stadig uden ambitiøse input Klimamødet i Barcelona viste endvidere, at u-landene er meget fokuseret på, at Kyoto Protokollen (KP) forsætter i sin 2. forpligtelsesperiode med nye og tilstrækkeligt skrappe reduktionsmål for de rige lande. KP er simpelthen det eneste juridisk bindende, som ulandene har på de rige lande, selv om USA stadig sniger sig udenom. USA er fortsat det helt store problem i klimaprocessen. Trods snak om klimamål i næsten et år har USA endnu ikke besluttet et endeligt og ambitiøst tal for deres reduktioner og heller ikke et tal for deres bidrag til finansiering af indsatsen i u-landene. USA holder stædigt

Global Økologi | NOVEMBER 2009 | 9

fortsat fast i, at deres bidrag ikke skal være internationalt bindende, men snarere kun nationalt bindende. De understreger endvidere gang på gang, at amerikanske og kinesiske forpligtelser skal ligne hinanden meget, på trods af, at USA har langt det største historiske ansvar for klimaproblemerne og på trods af, at USA udleder 22 tons CO2 pr indbygger mod Kinas 4,5 tons CO2 pr indbygger.

Kun ved at lægge fælles maksimalt internationalt pres på USA og eksponere landets fortsatte blokerende rolle, kan der være håb om, at USA accepterer en juridisk bindende aftale på ambitionsniveau på linje med de øvrige rige lande. Derfor er Lars Løkkes forsøg på at spille forventningerne ned på USA’s niveau aldeles ufornuftige.

Afrika presser de rige lande

Øverst: Det daglige møde mellem den danske delegation og de mange miljøorganisationer, men også med deltagelse af Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og Københavns Universitet I midten: Enkelte fredelige aktioner fandt sted uden for konferencecenteret i Barcelona Nederst: Aktivister fra Greenpeace tcktcktck kampagnen: “Take us to your climate leaders – where are your climate leaders?” spørger extraterrestials.

10 | Global Økologi | NOVEMBER 2009

EU havde med sine strategisk håbløse udmeldinger i Bangkok i oktober i år om én samlet aftale (Kyotoaftalens aflysning og elementerne puttet over i en aftale på FN’s klimakonvention) lagt grunden til, at noget måtte ske. Og ganske rigtigt, ved åbningen af mødet i Barcelona om de rige landes fremtidige forpligtelser meddelte Gambia på vegne af den afrikanske gruppe, at man ville blokere for yderligere forhandlinger omkring KP, hvis ikke de rige lande fremlagde nye og mere ambitiøse bud på reduktioner.

Efter to dage blev forhandlingerne genoptaget med en forventning om, at de rige lande ville melde nye tal ind og/eller opdele deres nuværende udmeldinger i tre grupper; reduktioner nationalt, reduktioner i u-lande i stedet for nationalt og forventninger til at kunne indregne ændringer i bindinger af CO2 i skov og landbrug.

Kun 3-4 af de rige lande meldte herefter deres fordeling ind, hvoraf det meget tydeligt fremgik, at meget store dele af de rige landes reduktioner ikke skal foregå hjemme, men derimod ’købes’ i de fattige lande.

Spørgsmålet var, om dette var nok til, at Afrika ikke ville blokere en afslutning af mødet? Det var det, idet ’udtaleretten’ i Afrika gruppen var skiftet fra de olieproducerende lande OPEC over til de mere pragmatiske med Ethiopien og Sydafrika i spidsen.

Men stadig har de rige lande jo ikke forhøjet deres reduktionsforpligtelser, så mon ikke endnu en aktion kan forventes tidligt i København for at lægge pres på de rige lande.

Kina fortsat positiv Udover de altid meget aktive og progressive små ø-stater, som risikerer at forsvinde under havet og de fattigste lande, som risikerer tørke og oversvømmelser, så er Kina fortsat den mest progressive aktør blandt de store lande.

Kina har allerede vedtaget ambitiøse planer for udbygning med vedvarende energi og for at forbedre energieffektiviteten, bl.a. ved at lukke de værste kulkraftværker og forbedre de eksisterende. Udbygningen med kulkraft er endvidere reduceret og næsten sat i bero.

Kina er således klar til at påtage sig forpligtelser, hvis det skulle lykkes Verdens lande at presse USA til at komme med sammenlignelige bindende målsætning, og hvis det lykkes at få de rige lande til at påtage sig tilstrækkeligt ambitiøse reduktionsmålsætninger.

Indien har skiftet holdning Indien, har længe været en barsk aktør, der konstant har mindet de rige lande om deres historiske ansvar for klimaproblemerne og krævet ambitiøs handling her og nu, påpegende, at Indiens udledning pr indbygger er meget lavt, kun er godt 1 ton pr. indbygger.

På det seneste er Indien dog skiftet til i samarbejde med Kina at spille en meget mere progressiv rolle for at bidrage til en ambitiøs aftale i København, uden dog at slække presset på de rige landes ansvar.

Herunder har Indien understreget egne vedtagne strategier for udbygning med vedvarende energi m.v.

ge som problematiske lande er især Canada, som er uden for pædagogisk rækkevidde og Rusland samt til dels Australien og New Zealand, som begge vægrer sig ved at påtage sig ambitiøse reduktioner.

EU sakker bagud EU var i årevis ledende på klimaområdet, men i de seneste år er der slækket på ambitionsniveaet. EU’s målsætninger om 20 pct. reduktion i 2020 og 30 pct. hvis andre rige lande tager tilsvarende mål, er begyndt at lyde hult. For det står stadig tydeligere, at de 30 pct. indregner så mange køb af kvoter i u-landene og overskydende ubrugte kvoter samt forventninger til slappe regler for indregning af skov, at det næsten er pinligt.

Forud for Barcelona-mødet vedtog EU endvidere en aftale, som fortsat ikke indeholder et eneste konkret løfte om finansiering eller teknologispredning.

Virkemidler før forpligtelser – eller omvendt En helt central debat har sluttelig været, om der skal fastsættes mål for de rige landes re-

duktioner, før virkemidlerne er på plads eller omvendt. Uenigheden går på, at de rige lande først vil se reglerne, så de i deres tilbud om reduktioner kan indregne eventuelle nye muligheder, som kan opstå gennem ændringer af især skovreglerne. U-landene derimod ser gerne først, at de rige lande udmelder målsætninger, for derefter at søge at fastlægge reglerne, således at de udmeldte målsætninger i praksis bliver så høje som muligt.

Så her, kun kort tid før det måske vigtigste møde nogensinde i både Danmark og for den globale klimaindsats, så er der fortsat usikkerhed på næsten alle områder.

Det vil kræve masser af politisk vilje at lande en ordentlig juridisk bindende aftale i København – og det vil i særdeleshed stille krav til det danske formandskab om at genindtage en neutral og ambitiøs rolle.

Danmark både kan og skal kunne fremlægge mulige tekster, som en aftale kan baseres på, på de helt rigtige tidspunkter efter samråd med både rige og fattige lande. soeren@ecocouncil.dk

Reduktioner i 2020 Land

Reduktion i 2020

Basisår

Australien

5 % til 15 % (eller 25 %)

2000

Hviderusland

5 % til 15 %

1990

Canada

20 % (3 % ift. 1990)

2006

Positivt japansk regeringsskift

EU 27*

20 % til 30 %

1990

Det japanske regeringsskifte dette år sætter stadig positive spor i forhandlingerne. Fra at være en absolut negativ faktor, er Japan rykket fra og forventes at kunne acceptere rimeligt ambitiøse reduktionskrav. Tilba-

Island

15 %

1990

Japan

25 %

1990

Liechtenstein

20 % til 30 %

1990

Monaco

20 %

1990

New Zealand

10 % til 20 %

1990

Norge

40 %

1990

Forslag til reduktion fra lande omfattet af Kyotoprotokollen

Rusland

10 % til 15 %

1990

De rige landes (÷USA) egne forslag til reduktioner.

De nyeste videnskabelige data sigter på en reduktion allerede i 2020 i de rige lande på 40-45 %, hvis vi skal undgå de værste følger af klimaforandringer. De rige landes egne forslag løber samlet op i reduktioner på 16-23 % i 2020.

Enkelte EU-lande, Tyskland, Skotland og Frankrig har indmeldt højere reduktioner end EU, men det har ikke påvirket EU's samlede indmelding.

Schweiz

20 % til 30 %.

1990

Ukraine

20 %

1990

Kazakstan

0 %

1992

Samlet forslag til egne reduktioner fra KyotoProtokol lande

16 % til 23 % (ekskl. USA)

1990

Global Økologi | NOVEMBER 2009 | 11

TEMA KLIMA FOR FREMTIDEN

Hvor gode er vi til klima i Danmark?

Obama siger det, Connie siger det og industrien siger det: Danmark er verdensmester i klima, når det gælder energieffektivitet, energi-besparelser og vedvarende energi.

Men hvor gode er vi egentlig?

Fotos: Lene Skytthe / By & Havn, Trafikministeriet, DONG Energy, Økologisk Landsforening – www.okologi.dk, DONG Energy.

12 | Global Økologi | NOVEMber 2009

Den kvotebelagte sektor

Af Thomas Færgeman og Martin Lidegaard, Danmarks grønne tænketank CONCITO

Hvor gode er vi til klima i Danmark? Det er selvfølgelig et spørgsmål, der lader sig besvare på tusinde måder. Som altid ligger djævelen i detaljen, og meget afhænger af, hvilke tal man lægger til grund, og hvilke sektorer man fokuserer på.

Hvis vi starter med at tage et kig på hele Danmark fra oven, må vi foretage den tørre konstatering, at vi danskere samlet har det femte højeste udslip af drivhusgasser per indbygger i verden og det tredje højeste i EU. Det kandiderer jo ikke ligefrem til en førsteplads, selvom vi også har en af de bedste økonomier. Den officielle statistik lyver desværre om danskernes reelle forbrug af drivhusgasser, fordi den ikke medtager de drivhusgasser, der udledes ved produktionen af alle de forbrugsgoder, der forarbejdes i lande som Kina og Indien, og den medtager heller ikke den internationale flytrafik og skibsfart. I betragtning af, hvor meget industriel produktion, vi har outsourcet til andre lande i de sidste tredive år, er det påfaldende, at det først er med den økonomiske krise i 2008, at vi har kunnet registrere et fald i den korrigerede udledning af drivhusgasser.

En nærmere forklaring kan kun findes ved at grave lidt dybere i de fire nøglesektorer.

Den såkaldte kvotebelagte sektor dækker energisektoren og den tungeste industri i Danmark, der er omfattet af EU’s kvotesystem (ETS). Det største problem i denne sektor er uden sammenligning den dominerende anvendelse af kul i de centrale værker og gas i de decentrale kraftvarmeværker. Det er et ofte overset forhold, at selvom vind dækker mellem 20 og 28 pct. af den danske elproduktion, alt efter opgørelsesmetode, dækker al vedvarende energi kun 15 pct. af det samlede energiforbrug, og heraf udgør vinden kun ca. 5 pct. Resten er hovedsalig afbrænding af affald og biomasse.

De gode nyheder er, at Danmark til gengæld har et af de mest effektive energisystemer i verden, ligesom vi er gode til at udnytte spildvarmen fra den tunge industri.

Bege dele skyldes, at vi har udbygget vores fjernvarmenet til at dække 60 pct. af alle husstande, og det betyder, at vi – i modsætning til de fleste andre lande – kan udnytte den spildvarme, der opstår, når man producerer el, og dermed udnytter langt mere af energien i vores brændstoffer. Dette er den dominerende årsag til, at vi siden 1980 har kunnet have 70 pct. økonomisk vækst stort set uden nogen stigning i energiforbruget.

Siden 2000 er vi dog sakket agterud i energieffektivitet og energibesparelser i forhold til lande som Kina og USA, der støt og roligt er blevet bedre – men endnu ikke så helt gode som os. Det er stadig kun Japan, der kan konkurrere med Danmark på dette felt.

Et andet dansk lyspunkt er andelen af vind i det danske system, der også udgør en verdensrekord, fordi det kræver et stærkt system at kunne integrere så meget el fra vind. Også vores effektive afbrænding af affald sætter en international standard, selvom nye kritiske undersøgelser peger på, at vi brænder betydeligt mere fossilt affald af, end vi hidtil har troet, og at det selvfølgelig er bedre slet ikke at producere så meget affald, som vi gør – affaldsmængden er nemlig også støt stigende i Danmark.

Skulle man sige det kort, er Danmark tæt på at være verdensmester i at udvikle et komplekst, men effektivt energisystem, der kan håndtere mange (vedvarende) energikilder på én gang, mens vores valg af brændsler og vores manglende evne til at begrænse overflødig brug af energi og affald er et seriøst problem.

Global Økologi | NOVEMBER 2009 | 13

de sidste ti års udvikling tegner også ”et...især billede af tabte muligheder, der risikerer at sætte Danmark bagud i en verden, hvor der lige nu satses ubegribelige summer i udvikling af cleantech af enhver slags

Transporten Det største stigning i udledningen af CO2, finder vi i transportsektoren, der i dag står for cirka en fjerdedel af CO2-udslippet, hovedsagligt fra vejtransporten af personer og gods. På trods af at vi har verdens højeste bilbeskatning, kører vi rigtigt meget i bil.

Over 60 pct. af alle husstande har bil, og næsten 400.000 af dem har to biler. Størstedelen af den nationale fragt foregår med lastbil, og tallet er eksploderet i de sidste år. Samlet er CO2-udledningen fra transportsektoren steget med over 50 pct. siden 1990, og det forudses, at den stiger lige så meget de kommende tyve år, især på grund af godstransporten. Det skyldes bl.a., at den politiske berøringsangst er stor. Således ønsker samtlige partier i Folketinget at benytte et eventuelt overskud fra kørselsafgifter til at nedsætte registreringsafgiften, hvilket vil give endnu flere biler på vejene. Et lyspunkt er dog favoriseringen af elbiler og el plugin hybrider, der har et stort potentiale, fordi strømmen kan komme fra vind og fordi parken af elbiler kan være med til at afbalancere energisystemet og skabe mulighed for mere vind i systemet.

Landbruget Dansk landbrug står for ca. 1/5 af Danmarks udledning af klimagasser og har et stort potentiale til reduktioner. CONCITO udgav i marts 2009 en rapport, der viste, hvordan dansk landbrug kan blive en redningskrans i forhold til klimaudfordringen, samtidig med at naturen og vandmiljøet får et løft. Optimal brug af husdyrgødningen kan levere en stor del af det danske energiforbrug samtidig med, at klimagasudledningen nedsættes og naturen skånes. Dette skal kombineres med en ekstensivering af udnyttelsen af landbrugsjorden samt en satsning på at lagre kulstof i jorden. Samlet kan erhvervet inden 2020 reducere sin klimagasudledning med 50 pct., svarende til knap

14 | Global Økologi | NOVEMBER 2009

”

10 pct. af de samlede klimagasudledninger.

Forudsætningen er et opgør med harmoniog ejerkravene i husdyr- og landbrugslovgivningen og en hertil koblet udtagning af marginale jorder fra omdrift. Landbrugets egen organisation, Landbrug og Fødevarer, fremlagde et udspil, der indeholdt en række af de samme virkemidler som CONCITOs forslag, men med en mildere dosering og en samlet reduktion på 28 pct. inden 2020. Regeringens strategi for dansk landbrug, Grøn Vækst, indeholder imidlertid primært mål for reduktion af næringsstofudledning og en liberalisering af adgang til kapital – og vil kun lede til en reduktion i drivgasudledning på 8 pct. I stedet for at være en vision for dansk landbrug, hvor landbruget ligesom i 1800-tallet reddede Danmark ud af en svær krise, er Grøn Vækst blevet et oplæg, som forsøger at sikre, at vi når i hus med en række gamle mål på især vandområdet – mens hovedudfordringen, klimatruslen, behandles stedmoderligt. Det er et svigt, overfor både klimaet, danskerne – og landbruget.

Bygninger Bygningerne står for cirka 40 pct. af vores energiforbrug i Danmark, og derfor er det afgørende, at nye bygninger er energieffektive, og at gamle bygninger energirenoveres i takt med, at de alligevel skal renoveres. Danmark har i dag et af de strammeste boligregulativer i verden – men desværre tyder meget på, at det ikke bliver overholdt, i hvert fald ikke de sidste stramninger fra 2006. Problemerne er mangfoldige: Energimærkningen fungerer ikke efter hensigten, reglerne for især renovering er ikke præci-

se nok, der er manglende viden blandt både fagfolk og boligejere, etc. Danmark gør det altså på papiret udmærket, men i virkelighedens verden er der sket meget lidt, siden oliekrisen i 1970’erne fik mange folk til at isolere deres huse.

Konklusion Samlet tegner der sig et billede af et Danmark, der på udvalgte områder repræsenterer verdensklasse i forhold til klimaet, især når det handler om at få det komplekse samspil mellem forskellige sektorer, – interesser og -teknologier til at virke effektivt i det samme system. Men især de sidste ti års udvikling tegner også et billede af tabte muligheder, der risikerer at sætte Danmark bagud i en verden, hvor der lige nu satses ubegribelige summer i udvikling af cleantech af enhver slags. For eksempel er vi allerede sakket bagud ift. solenergi og produktionen af energieffektive huse. Ligeledes er vi ved at sakke bagud i forhold til landbrugssektoren, hvor biogas og energiafgrøder kunne spille en meget større rolle. Vi vil sandsynligvis kunne bevare vores førende position i forhold til udviklingen af intelligente energisystemer, hvis vi tør satse nu på klare politiske mål, fornødne investeringer og de rette rammevilkår i form af grønne afgifter og efterspørgsel efter nye teknologier.

På den baggrund er det næsten ikke til at bære, at både regering og opposition de facto har fraskrevet sig grønne afgifter som virkemiddel de næste seks år, og at påtrængende løsninger i transportsektoren tilsyneladende er udskudt i ligeså lang tid. ml@concito.info og th@concito.info

TEMA KLIMA FOR FREMTIDEN

Når klimaet bliver

sikkerhedspolitik Af Ole Wæver, professor og Ph.D, statskundskab ved Københavns Universitet

Er klimaforandringer ’en trussel mod international fred og sikkerhed’?

FN’s sikkerhedsråd kan i princippet diktere nationale udledningslofter for CO2 og oprettelsen af nye magtfulde internationale klimaregimer.

I dag koncentreres klimaets sikkerhedspolitik dog mest om at lokalisere fremtidens ’klima-brændpunkter’.

Blandt de mange vinkler på klimaforandringer har den sikkerhedspolitiske vinkel vundet kraftigt frem de seneste år.

Flere danske ministre (bl.a. klima-, udenrigs- og udviklings- og en der lige er blevet NATO generalsekretær) har alle peget på klimaforandringernes sikkerhedspolitiske betydning. Emnet står højt på listen i EU’s officielle Sikkerhedsstrategi, og USA’s efterretningstjenester placerer klimaforandringer centralt i prognosen ’Global Trends 2025’ for de kommende års sikkerhedspolitik.

Indtil for få år siden blev den kobling kun lavet blandt ’yderligtgående’ klimaaktører.

I 2007 oplevede man så, at USA's tidligere vicepræsident Al Gore og FN’s klimapanel modtog Nobels Fredspris, og at FNs Sikkerhedsråd for første gang holdt møde om klimaforandringerne. Siden har klimaets sikkerhedspolitik været en brik i det samlede klimapolitiske puslespil. Medierne rapporterer nu jævnligt forskeres forudsigelser om, at ”Klimaforandringer vil udløse krige”.

Klimaændringer udløser spændinger De mest omhyggelige statistiske opgørelser over klima og krige (bl.a. fra Norges fredsforskningsinstitut, PRIO) konkluderer, at en generel sammenhæng mellem klimaændringer og krig ikke kan dokumenteres. Men det kan påvises, at migration giver konflikt – og folkevandringer som følge af klimaforandringerne, er så godt som givne, så klimamigrationkonflikt vil med stor sandsynlighed slå igennem.

Der er mange gode grunde til, at man (endnu?) ikke kan se en samlet statistisk sammenhæng mellem klimaforandringer og konflikter. Antropologer og geografer har til gengæld studeret enkelt-cases i dybden.

Nogle af disse studier viser, hvordan klimarelaterede forandringer – ekstreme vejrbegivenheder som tornadoer og tørke; eller ændringer i vilkår for planter og dyr – har skubbet til grupper, så der er opstået konflikter bl.a. i Bangladesh, Nigeria og Darfur.

Typisk er de primære årsager til konflikterne ikke klimaet men eksempelvis politiske eller etniske; men grupper der har sådanne spændinger, kan komme til at krydse hinandens vej pga. klimaets puf – og derved bliver konflikter udløst af klimaændringer.

Den endnu spekulative ’Klimakrig’ To udlægninger ’Klima’ og ’sikkerhed’ kobles på to måder.

Mest udbredt er den kausal-militære, hvor klimaændringer ses som et sikkerhedsproblem, fordi de kan udløse samfundsmæssige processer, der fører til (øget hyppighed af) militære konflikter – ofte med migration (folkevandringer) som den vigtigste mellemregning. Den anden type, som sådan varianten, argumenterer for, at klimaet er så stor en udfordring for menneskeheden, at det rettelig bør ses som en top-trussel og derfor bør betegnes som et sikkerhedsproblem.

Mennesker har i årtusinder oplevet vidtgående klimaforandringer. De skete normalt meget langsommere, end det vi står overfor.

Når den lokale omlægningsevne ikke slog til, var det udbredte svar: at vandre – og det virkede til tider ganske udmærket. Men det var før nationalstaternes territoriale opdeling af planeten og håndhævelse heraf. I dag giver omfattende folkevandringer oftest anledning til konflikt.

Derfor ser vi, i dag mange lande – ganske diskret – forberede sig på stadig mere håndfast forsvar af grænser mod mennesker. Af

Global Økologi | NOVEmber 2009 | 15

denne (og andre) grunde udvikles våbensystemer, der går under det til tider eufemistiske navn ’ikke-dødelige’, men kan være ganske brutale. Generelt er det værd (men vanskeligt) at følge med i, hvad der foregår i militære kredse mht. klima og sikkerhed.

Efterretningstjenester og militæret i mange lande – incl. de større vestlige lande – er ganske intenst optaget heraf. Malerisk rapporterer journalist Gwynne Dyer i bogen Climate Wars (2008) fra disse miljøer, hvor man angiveligt opererer med dystre scenarier for konflikter i mange dele af verden.

Hvis der kommer konflikter mellem de større lande, vil mulighederne for klimaaftaler fordufte ved samme lejlighed.

CIA & co studerer klimaforandringer nøje, for det kan være et oversigtskort over, hvor de fremtidige arbejdsopgaver vil falde.

Forudsigelserne er naturligvis spekulative, men mange af dem bygger på ret solide mellemregninger: fra de enorme befolkningsmængder, der vil blive nødt til at flytte i eksempelvis Bangladesh og det sydlige Kina til de forbedrede vilkår i det tyndt befolkede Sibirien. Det kan eksempelvis give spændinger mellem et Rusland med faldende befolkningstal og et Kina med rigtigt mange mennesker on the move.

Fort Europa De første temperaturstigninger – sandsynligvis op til omkring 2°C – vil især betyde konflikter i den fattige del af verden. De rige lande kan fristes til at opfatte dette som

16 | Global Økologi | NOVEmber 2009

mindre presserende, men vi vil mærke afledte virkninger af mindst tre typer: flygtninge, smitsomme sygdomme og egne soldaters liv, når vi alligevel ikke passivt kan se på. Problemet vil straks komme tættere på, hvis stormagter bliver involveret som Rusland-Kina eller Indien, så den globale politik påvirkes. Og meget tæt på også i form af vores eget ’forsvar’ mod flygtninge med en (yderligere) militarisering af Middelhavet.

Gwynne Dyer indleder så i øvrigt sin bog med EU’s endelige sammenbrud i 2036 pga. den interne migration fra syd til nord, og den ’Nordlige Union’s forsøg på at lukke af for folk fra hungerområderne i Sydeuropa – der kompliceres af, at flere af landene i Sydeuropa har anskaffet atomvåben.

Sådan kommer det næppe til at gå, men det, at der forberedes ’nationale løsninger’ i de respektive militære systemer, peger på den reelle mulighed, at der vil blive ageret på klimaeffekter fra det sikkerhedspolitiske register.

I det hele taget peger den kausal-militære type af forskning på forberedelse som modtræk. Det kan være den ’gode’ slags som f.eks. internationale konventioner for klimaflygtninge og kalibrering af international katastrofehjælp og fredsbevarelse ud fra, hvor konflikterne forventes. Men andre forberedelser vil give yderligere politiske spændinger – både internt og mellem lande – som f.eks. håndfast anti-flygtninge-forsvar og militære indgreb.

Sikkerhedspolitik skal begrænse CO2udslip Den anden del af klimasikkerhedens dagsorden peger frem mod, at det kan blive sikkerhedspolitik at begrænse klimaforandringerne som sådan. Hvad vil det sige? Det ved vi ikke endnu, men der har været et par antydninger. Efter tiden præget af ’den globale krig mod terror’ bliver det nu stadig mere almindeligt at sige, at den største trussel er den globale opvarmning. Hvis den udnævnes til dette, åbnes der op for at bruge dramatiske midler til vort forsvar mod klimaændringer; men hvilke?

17. april 2007 havde FNs Sikkerhedsråd som sagt klimaforandringerne på dagsordenen. Et rekordstort antal lande tog ordet i den åbne debat, for det er yderst kontroversielt at få Sikkerhedsrådet på banen. Når dets medlemmer enes, er deres magt mere vidtgående, end de fleste er klar over. Når Sikkerhedsrådet udnævner noget til en ”trussel mod international fred og sikkerhed”, kan de beslutte de mest vidtgående modtræk og pålægge landene handlinger.

Og ingen kan vægre sig under dække af national suverænitet og indre anliggender, for denne kompetence har de selv givet Sikkerhedsrådet ved deres egen suveræne beslutning om at skrive under på FN-pagten.

Det betyder, at Sikkerhedsrådet i princippet kunne ’løse’ klimaproblemet! Hvis de blev enige og erklærede klimaforandringer en trussel mod international fred og sikkerhed, kunne de diktere nationale udlednings-

kvoter for drivhusgasser, fastlægge kontrolprocedurer og sanktionere ikke-overholdelse, med militære midler om nødvendigt. I princippet.

I praksis naturligvis ikke. For de samme uenigheder, der forhindrer vidtgående enighed i COP-møderne, løber også ned gennem Sikkerhedsrådet. I hvert fald for tiden.

Men de fleste modeller tackler ikke CO2 direkte; de skaber en ligevægt lokalt ved modtræk. Der vil komme store udsving for andre lande – og måske helt nye effekter. Hvis den kinesiske ’løsning’ ødelægger Monsunsystemet, hvad vil Indien så gøre? Det bliver vist sikkerhedspolitik.

Det vil også rejse diskussion i sikkerhedstermer om nødvendigheden af international handling- et fælles forsvar mod klimatruslen. Når vi går fra at tænke klimaet i termer af ’regulering’ til at tale trusler-og-forsvar, kan der komme et pres for autoritære løsninger til at bremse klimaforandringerne på mindre demokratisk maner.

Fælles forsvar mod klimatruslen? ’Geo-engineering’ En anden mulig ’nødløsning’, hvis klimaet ser ud til at løbe løbsk, er geo-engineering, altså at gribe ind i klimaet med ’tekniske fix’. Der er store risici og bivirkninger ved alle ’løsningerne’. Det vil være ekstraordinære midler og derfor en slags sikkerhedspolitik. Og bemærk: vi taler almindeligvis om geoengineering som noget, ’vi’ gør – dvs et globalt samarbejde. Men et af problemerne ved geo-engineering er, at mange af modellerne er ’for billige’, især ift. at den ’normale’ løsning med CO2 reduktioner er dyr.

Så det kunne gøres af et enkelt land – ja faktisk af privatpersoner.

Hvis Kina konkluderer, at CO2-vejen er ufremkommelig eller for skadelig for deres udvikling, kunne de selv stoppe temperaturstigninger og vejrændringer – hos sig selv.

Hvor den kausal-militære type peger frem mod ’tilpasning’ i form af forberedelse på krige, vil den kobling, der ser klimaforandringerne som en trussel, for det meste pege frem mod koncentration af magt til at stoppe klimaændringerne. Begge dele er – som sikkerhedspolitik oftest er – problematisk; sikkerhedspolitik er typisk ikke en god løsning, men et nødvendigt onde, når en udfordring ikke kan klares med blidere midler.

Klimaforskningen peger mere og mere entydigt på stigninger i temperatur, ekstremt vejr og vandstand på den gale side af de værste scenarier fra IPCC. Udover alle de andre ubehagelige virkninger, kan nogle effekter blive imødegået med traditionelle sikkerhedspolitiske midler, hvilket vil føre til interne og insterstatslige konflikter eksempelvis over flygtninge eller geo-engineering.

Konflikt-konstallationer i udvalgte hotspots

Klimaudløste forringelser i ferskvandsresurser

Klimaudløste forringelser i fødevareproduktionen

Klimaudløste forøgelser i storm- og oversvømmelseskatastrofer

Folkevandringer som følge af miljøændringer

Hospots

Nyt klimaregime?

Hvis vi kommer i en situation med en udbredt opfattelse af, at det internationale forhandlingsregime har slået fejl, og en dramatisk begivenhed – ’en klimaets 9-11’, med katastrofale følger indtræffer – er det så ikke sandsynligt, at der vil ske et ’hop’ i den internationale institutionelle placering af emnet?

I princippet kunne det være Sikkerhedsrådet, der trådte ind, men mere sandsynligt, kunne der opstå en struktur et sted imellem dette og det nuværende – en international organisering med stærkere kompetencer og beslutningsprocesser, et reelt selvstændigt og profileret sekretariat og generalsekretær, generel monitorering, nationale pålæg osv. Det er jo ingen naturlov, at klima skal forhandles i det nuværende Rio-Kyoto-København spor med årlige, relativt svage, og rent mellemstatslige møder. Man kan gennemse internationale organisationer fra OECD, WTO, NATO op til ambitionsniveauet i EU og se mange eksempler på elementer, der ville give et helt andet klimaregime end det nuværende system. Sandsynligvis et med større magtkoncentration og mere tvang.

Det sætter man sig naturligvis ikke ned og vedtager i København. Men sådan et pres kan meget vel komme i de kommende år. Den offentlige proces med tolkning af klimavidenskab, politisk debat og synlige begivenheder, kan tilsammen danne et billede af en trussel, der bare skal imødegås – et sikkerhedspolitisk forsvar mod en klimatrussel. Så risikerer vi at ende i den modsatte grøft af den, vi nu er i – fra ’for lidt handling, for sent’ til ’alle midler er tilladt, for truslen er eksistentiel’.

Bedre ville det være, om de normale forhandlinger førte frem til aftalte løsninger via mindre dramatiske midler i tide!

OW@ifs.ku.dk Ole Wæver har skrevet en længere udgave af herværende analyse i Tidsskriftet Politik nr 2009/1.

Global Økologi | NOVEmber 2009 | 17

TEMA KLIMA FOR FREMTIDEN

Fra Kyoto til København og videre…

Af Uffe Geertsen, Niels Henrik Hooge og Tina Læbel Global Økologi

Når delegerede fra næsten 200 lande mødes i København i december for at diskutere og måske indgå en klimaaftale, er det i høj grad de rige landes reduktion af CO2-udslip, der er det største stridspunkt. På lang sigt er det dog ikke nok, at kun de rige lande nedsætter udslippet af drivhusgasser, også de rigeste af de fattige lande må følge trop, hvis vi skal undgå de værste følger.

I praksis er der ikke længere videnskabelig tvivl om, at hovedårsagen til den globale opvarmning er udledninger af CO2, fra især fossile brændsler. Forhøjede koncentrationer af kuldioxid i atmosfæren fører til højere temperaturer, og som vi har set og mærket i de seneste år giver det mere ekstremt vejr med orkaner, storme og tørke.

Temperaturstigningerne får også isen rundt omkring på kloden til at smelte, hvad der kan resultere i alvorlige havvandsstigninger.

Is- og snesmeltningen er i sig selv en selvforstærkende proces, da mindre is og sne giver mindre refleksion af solstrålingen og dermed en endnu stærkere opvarmning.

Men hvor stor en temperaturstigning kan kloden klare? Politikere, lobbyister og miljøorganisationer samler sig om forskellige stabiliseringspunkter og bruger dem til at udvikle politiske strategier, der skal sætte

niveauet for udledningerne af drivhusgas.

Ikke alle er enige om niveauet. Nye undersøgelser viser, at koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren bør være væsentligt lavere end hidtil antaget.

Global Økologi forsøger her at give dig et overblik over de forskellige stabiliseringspunkter. Det bør understreges, at koncentrationerne af drivhusgas i atmosfæren ikke

kan omregnes til temperaturstigninger med fuldstændig sikkerhed, eftersom vores viden om klimasensitiviteten ikke er fuldt udviklet. Ved klimasensitivitet forstås den gennemsnitlige, globale temperaturstigning på lang sigt efter en fordobling af CO2koncentrationerne over det førindustrielle niveau på 278 ppm.

Global atmosfærisk concentration af CO2 ppm 380

360

340

320

300

280

260 1870

1880

1890

1900

1910

1920

1930

1940

1950

1960

1970

1980

1990 2000

Den diplomatiske vej mod København: Juni 1992

Rio-topmødet Vedtagelse af FN’s Klimakonvention om frivillige reduktioner

18 | Global Økologi | november 2009

Dec. 1997

Kyoto-topmødet Vedtagelse af Kyoto-protokollen. De rige lande forpligtes til at nedbringe udledninger af drivhusgasser med 5 pct. i 2008-2012

Februar 2005 Kyoto-protokollen træder i kraft (uden USA)

hvilket niveau skal vi stabilisere os på?

Koncentration af CO2 på 450 ppm temperaturstigning på ca. 2°C

Koncentration af CO2 på 350 ppm temperaturstigning på max 1½°C

Iflg. FN’s klimapanel vokser risikoen ved klimaforandringer dramatisk, hvis den globale temperatur stiger med mere end 2°C. EU, regeringer og miljøorganisationer anerkender denne maksimumgrænse, hvis de værste følger af klimaforandringerne skal forhindres. Dette forudsætter mindst, at CO2-koncentrationerne i atmosfæren kulminerer i 2015-2020 og en reduktion af globale drivhusgasser på 15-20 pct. i forhold til grundlinje niveauer nås inden for de næste 10-20 år.

NASA-videnskabsmanden James Hansen og mange af hans kolleger har den opfattelse, at mange tipping points allerede er passeret. Et sådant punkt er afsmeltningen af den arktiske sommeriskappe, som kan finde sted inden for de næste ti år. Andre er afsmeltningen af de grønlandske og vestantarktiske iskapper, der kan forårsage globale havoverfladestigninger på henholdsvis 7 og 5 m.

Niveauet på 450 ppm giver iflg. FN’s klimapanel kun 50 pct. chance for at temperaturen ikke stiger mere end 2°C.

Dec. 2007

Bali-mødet Bali-roadmappen fastlægger de nødvendige skridt for en international klimatraktat i 2009

Selvom den nuværende koncentration af CO2 overstiger 380 ppm, mener Hansen m.fl., at niveauet skal ned på 350 ppm eller lavere, svarende i bedste fald til en langsigtet temperaturstigning på ca 1½°C.

2008 2009

Møder i Bangkok, Bonn, Accra og Poznan Møder i Bonn, Bangkok og Barcelona

Forberedelse af aftale fra 2013 baseret på FN’s Klimakonvention og Kyotoprotokollen

Koncentration af CO2 på 450-550 ppm / temperaturstigning på op til ca. 3°C Den engelske økonom Sir Nicholas Stern argumenterede i 2006 for, at koncentrationer af CO2 ikke burde overstige 450-550 ppm, hvis man vil undgå et verdensomspændende økonomisk kollaps.

Dette tager højde for prognoser om teknologisk udvikling og den tid, der er brug for, hvis man skal have tid til at handle på globalt niveau.

Den seneste IPCC-rapport fra 2007 er imidlertid mere pessimistisk vedr. klimasensitivitet end den videnskab, der var til rådighed i 2006, og CO2-koncentrationer over 450 ppm anses ikke længere for holdbart, hvad Stern da også har erkendt.

Dec. 2009

Københavner-topmødet COP15 klimaaftale om skærpede reduktionsmål for perioden efter 2013-

Global Økologi | september 2009 | 19

TEMA KLIMA FOR FREMTIDEN



KLIMAKOMPAS 

Hvad er tipping-points, CO2-ækvivalenter og CDM-projekter?

Global Økologi hjælper dig her med at navigere i klimadebatten.

Afbødning / Politikker og former for adfærd, der sigter på at reducere indholdet af drivhusgasser i atmosfæren og forøge kapaciteten for optagelse af kulstof.

Annekslande / Grupper af lande med forskellige internationale klimaforpligtelser. Under FN’s klimakonvention er Anneks 1 lande industrinationer og overgangsøkonomier, der kollektivt accepterer at reducere deres CO2-udledninger i forhold til 1990-niveau.

Anneks 2 lande er industrinationer, der forpligter sig til at hjælpe udviklingslande vha. teknologioverførsel, økonomisk bistand m.m.

Under Kyoto Protokollen er Anneks B lande, nationer der har påtaget sig bindende forpligtelser til at formindske deres drivhusgasudledninger. Kategorien ikke-anneks 1 lande udgøres af nationer, som er mest sårbare overfor klimaforandringer. © Greenpeace / Jeremy Sutton-Hibbert

Bæredygtig udvikling / Udvikling, som tilfredsstiller de kulturelle, sociale, politiske og økonomiske behov hos nuværende generationer uden at begrænse kommende generationers evne til at tilfredsstille deres behov. Iflg. IPCC er landenes socio-økonomiske vej, lige så vigtig for niveauet for udledning af drivhusgasser som landenes særlige klimapolitikker.

20 | Global Økologi | NOVEMBER 2009

CO2 eller kuldioxid / Den mest udbredte drivhusgas. CO2 udledes til atmosfæren gennem naturlige og menneskelige aktiviteter, herunder bl.a. afbrænding af fossile brændstoffer og biomasse, industrielle processer og ændrede praksisser f.eks. i landbruget.

CO2-intensitet og CO2 pr. indbygger / CO2-intensitet måler udledninger pr. enhed af bruttonationalproduktet. CO2 pr. indbygger måler udledningerne for hver person. Begge tal kan bruges til at måle forskelle mellem lande. Mens f.eks. Kina er det land, der samlet set udleder mest CO2, er udledningen pr. indbygger meget lavere end for de fleste industrilande.

CO2-kvote / Tilladelse til at udlede CO2 i EU-regi. En kvote svarer til 1 t CO2.

CO2-ækvivalent (CO2e) / Måleenhed, der bruges til at sammenligne klimaeffekter af forskellige drivhusgasser. CO2e udregnes ved at multiplicere mængden af en drivhusgas med dens globale opvarmningspotentiale.

COP15 / Ordet ’COP’ betyder ’Conference of the Parties’ – altså en konference, hvor parterne til en aftale mødes. COP15 er det 15. møde mellem de lande, der har skrevet under på FN’s klimakonvention

Dele pr. million (ppm) / Andelsbaseret målestok for koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. CO2 måles normalt i ppm. I 2007 passerede den atmosfæriske koncentration af CO2 384 ppm, en forøgelse på mere end 100 siden 1750. Andre mindre udbredte drivhusgasser måles i dele pr. milliard eller pr. billion.

Fælles implementering (JI) / Initiativ under Kyoto Protokollen der giver industrilande mulighed for at optjene udledningskreditter ved at investere i lav- eller ikke-udledningsprojekter i andre industrilande. Mange JI-projekter er lokaliseret i østeuropæiske lande.

Teknologioverførsel / Overførsel af

Drivhusgasser Atmosfæriske gasser, der

Kulminationsår / Det år, hvor de atmos-

opfanger varme fra solen i jordens atmosfære og skaber drivhuseffekt. De mest almindelige er kuldioxid, metan, lattergas, ozon og vanddamp.

færiske koncentrationer af drivhusgasser må begynde at falde, hvis et givet koncentrationsmål skal nås

’FN’s Klimakonvention’ eller De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC) / Konventionen, der blev vedtaget i maj 1992 under Rio-topmødet, fastsætter de generelle principper for stabilisering af drivhusgaskoncentrationerne i atmosfæren og forhindring af ødelæggende menneskelig aktivitet for klimasystemet. Den indeholder krav om forberedelse af nationale lister over udledninger af drivhusgas og forpligtelser til at formindske dem i forhold til 1990-niveau.

Mere end 190 lande har underskrevet konventionen.

FN’s klimapanel (IPCC) / International, videnskabelig organisation grundlagt i 1988 af den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) og FN’s Miljøprogram (UNEP). Målet er at fremskaffe objektive og neutrale informationer om klimaforandringer. IPCC producerer løbende klimarapporter, der vurderes og godkendes af eksperter og regeringer.

Kulstofdræn / En aktivitet, mekanisme eller proces, der fjerner drivhusgasser, deres forløbere og andre små arerosoler fra atmosfæren. Fjernelsen sker typisk i skovene, som lagrer CO2 fra atmosfæren ved fotosyntese og i jorder og have.

Kyoto Protokol / Bindende international aftale, der forpligter de nye lande og EU til at formindske deres udledninger af drivhusgasser med 5 pct. i perioden 2008-2012, i forhold til 1990-niveau. Den blev vedtaget i 1997 under FN’s klimakonvention og beskriver de særlige tiltag, som landene må iværksætte for at leve op til dens bestemmelser. Foruden EU har næsten 190 lande underskrevet protokollen, der trådte i kraft i februar 2005.

viden, udstyr og ressourcer, der hjælper lande, samfund, virksomheder eller andre aktører til at afbøde klimaforandring.

Tilpasning / Forandringer i politikker og praksisser, der tager sigte på at håndtere klimaforandringer, trusler og risici.

Eksempler er tilpasning af landbrugsafgrøder, så de tager højder for sæsonændringer og vejrmønstre; vandbesparelser forårsaget af forandrede nedbørsmængder og udvikling af medicin og præventiv adfærd for at forhindre udbredelse af sygdomme.

Tipping point / En tærskel, som, hvis den overskrides, vil kunne sætte kædereaktioner i gang, der udløser ikke-reversible og langsigtede klimaændringer.

Et sådant punkt er f.eks. tabet af den arktiske sommeriskappe, der kan smelte indenfor de næste ti år. Andre tipping points er smeltningen af de grønlandske og vestantarktiske iskapper, der kan forårsage globale havoverfladestigninger på henholdsvis 7 og 5 m.

Stabilisering / Det punkt, hvor klimaet forbliver stabilt og ikke overophedes yderligere. Ofte diskuteret som CO2-stabilisering og målt som koncentrationer af CO2 i atmosfæren.

Kilde: Worldwatch Institute: 2009 State of the World, Into a Warming World, New York, London 2009.

Global Økologi | NOVEMBER 2009 | 21

TEMA KLIMA FOR FREMTIDEN

Klimaetik – hvordan fordeler vi rettigheder og byrder?

Klimaforandringer udgør ikke blot en miljøtrussel men truer også retfærdighedsforholdet i og mellem generationerne.

Spørgsmålet er, om alle mennesker skal have lov til at udlede lige mængder drivhusgasser?

Eller skal vi modificere og sondre mellem overlevelses- og luksusudledninger?

Klimaetikken udvikler globale retfærdighedsbegreber, der tager hensyn til nuværende og kommende generationer.

Fotos: Robert Churchill / Heidi Anglesey

22 | Global Økologi | NOVEMBER 2009

Af Niels Henrik Hooge, Cand. jur. og bachelor i filosofi, Global Økologi

En lang række principielle spørgsmål rejser sig uvægerligt, når man berører emnet klimaetik. Hvis begrebet giver mening, hvad dækker det så over? Er der tale om en kvalitativ nyskabelse eller blot en kombination af allerede kendte former for etik? Svaret er formentligt begge dele. Groft sagt kan man sige, at klimaetikken er en ’sammensat’ etik, hvis hovedelementer er miljø-, risiko- og fremtidsetikken.

I miljøetikken søger man det rigtige svar på spørgsmålet om det menneskelige forhold til den ikke-menneskelige natur – dvs. til dyr, planter, økosystemer og biosfæren. To grundlæggende perspektiver dominerer her: Naturbeskyttelse af hensyn til os mennesker eller beskyttelse for naturens egen skyld.

Ved risikoetik forstår man etik, der beskæftiger sig med en objektiv og subjektiv risiko, herunder risikoiagttagelse, risikoopfattelse og risikorealitet. I et risikoetisk perspektiv udgør klimaforandringerne en arketypisk problemstilling på grund af to ting: Dels tidsefterslæbet mellem reduktionen af CO2udledningerne og deres indvirkning på klimasystemet og dels usikkerhed med hensyn klimasensitivitet. Selvom der har været gjort en betydelig forskningsindsats, og vi formulerer stadigt mere komplekse klimamodeller, er usikkerheden ikke blevet mindre. Kun forvisningen om den menneskelige faktors betydning for klimaforandringerne er steget.

Klimaetikkens tredje hovedelement er fremtidsetikken, herved forstår man forholdet mellem successive generationer. Dette forhold påvirker ikke blot klimaetikken som relationer mellem overlappende generationer af forskellige alder, såsom bedsteforældre, forældre og børn, men også relationerne mellem generationer, der lever på forskellige tidspunkter, inklusive fremtidige generationer.

Problemet er her, om vi har klimaforpligtelser overfor disse, hvordan et sådant ansvar skal begrundes, hvori forpligtelserne består, og hvor vidt de strækker sig.

Globale retfærdighedsbegreber Med udgangspunkt i klimaetikkens miljø-, risiko- og fremtidsetiske overvejelser må et

...med udgangspunkt i klimaetikken må ethvert ”globalt klimapolitisk retfærdighedsbegreb bero på den kendsgerning, at atmosfæren er en begrænset, fælles ressource, i forhold til hvilken territoriale grænser er irrelevante.

”

ethvert globalt klimapolitisk retfærdighedsbegreb begynde med den kendsgerning, at atmosfæren er en begrænset, fælles ressource, i forhold til hvilken territoriale grænser er irrelevante. På grund af klimaforandringernes globale karakter har alle lande derfor interesse i at beskytte atmosfæren, uanset i hvilken grad de mærker forandringernes negative følger. Hvis man går ud fra, at et globalt fordelingsprincip for retten til at udlede drivhusgas må anse alle mennesker for moralsk ligeværdige, og at de følgelig har lige krav på atmosfærens evne til at absorbere drivhusgasser, er to grundlæggende tilgange mulige: Én baseret på fordeling af byrder og én baseret på fordeling af andele.

En tilgang baseret på byrdefordeling må tage højde for princippet om at ’forureneren-betaler’, dvs. at de historisk set største udledere også bør bære de største økonomiske byrder, hvad FN’s klimakonvention også anerkender i kraft af ’ det fælles, men differentierede ansvar’ for industri- og udledningslande. I forbindelse med tildeling af udledningsrettigheder forekommer det indlysende, at en fair tildelingsmodel må bygge på et globalt retfærdighedsideal, der anvender ligeværdighedsprincipper for en retfærdig fordeling mellem generationerne.

Ligeværdighedsprincipper er individualistiske og baserer sig på, at ingen har ret til en større andel af et begrænset gode end andre, eftersom det ville betyde, at man tilskriver større værdi til tilværelsen hos dem, der har lov til at udlede en større mængde drivhusgas, end dem, der har lov til at udlede mindre.

Konsekvensen heraf bliver, at de nationale udledningslofter bør basere sig på størrelsen af de enkelte landes befolkninger efter det såkaldte befolkningsprincip, dvs. med de samme andele pr. indbygger – den såkaldte lige-andels-model. Der findes nemlig ikke noget gyldigt moralsk forsvar for en ulige klimatisk ressourcefordeling.

Modificeret lige-andels-model Det såkaldte differensprincip, dvs. det princip, der tilsiger, at faktiske uligheder må være til størst mulig fordel for de ringest stillede, taler dog for en begrænset lighed i form af en modificeret lige-andels-model for de nationale udledningsrettigheder. Tærsklerne for de niveauer, der er nødvendige for at overleve, varierer blandt de forskellige nationer, hvad der kan nødvendiggøre en sondring mellem ’overlevelses’ – og ’luksusudledninger’, hvor kun ”luksusudledninger” kan gøres til genstand for tildeling. Konkret betyder det i forhold til udledningsrettigheder, at enhver har ret til at udlede op til overlevelsestærsklen og ret til kompensation, når andre undergraver denne ret.

Et relevant spørgsmål i den forbindelse er, om man skal tage tidligere udledninger i betragtning, når man fastsætter kvoterne for nutiden og fremtiden. F.eks. kan man argumentere for lige andele pr. indbygger over levetid, således at historisk set store udledere, dvs. de rige lande får tildelt mindre andele fremover.

Ikke kun lighedsgrundsætningen, men også atmosfærens status af fælles ressource taler for lige-andels-modellerne: Når det drejer sig om fælles ressourcer, vinder de brugere, der udnytter dem typisk mere, end de taber ved at ressourcen forringes på grund af deres udnyttelse. Følgelig kan man forøge sit eget velfærd ved at overforbruge til skade for andre. Ej heller er det sikkert, at frivillig selvbegrænsning beskytter mod skade forårsaget af andres overforbrug.

Den fælles ressource skaber derfor et moralsk fællesskab, der nødvendiggør, at parterne giver hinanden ret til en fair andel og accepterer håndhævelse af en gensidigt accepteret grænse. Heraf følger, at fairness i tildeling af udledningsandele både understøttes af principielle og praktiske argumenter.

Nielsehenrik_hooge@yahoo.dk

Global Økologi | NOVEMBER 2009 | 23

TEMA KLIMA FOR FREMTIDEN

Skovene er jokeren i klimaspillet En global opvarmning på over 2,5 °C kan betyde tiltagende udledninger af kuldioxid fra skove.

Det vil forstærke klimaforandringer yderligere.

Foto: Robert Hunt

CO2-neutralitet for træfyring bør være en saga blot.

Af Rolf Czeskleba-Dupont, Roskilde Universitet

Historien om skovens positive evne til at stabilisere klimaet ved at de binder CO2 er velkendt. Den 17. april i år bragte Politiken dog den stik modsatte og uhyggelige historie om, hvad temperaturstigninger på mere end 2,5 °C over det før-industrielle niveau kan indebære for skovene: ”Skovene kan blive netto-udledere af CO2”. Sådanne temperaturstigninger vil bl.a. forandre nedbørs-mønstre og medføre forøget tørke med skovbrande til følge. Et billede fra allerede tørkeramte skove i British Columbia viste, hvordan invaderende biller ødelagde skove i et omfang svarende til tre gange Danmarks areal. Myndighederne så sig nødsaget til at afbrænde dele af skovene for at inddæmme skaderne.

Den 22.april fulgte Information op: ”Skovene i fare for at blive CO2-udledere”.

Her fik direktøren for WWF Nepal ordet:

”WWF er ikke i tvivl om, at den manglende nedbør... skyldes de menneskeskabte CO2udledninger og de ledsagende klimaforandringer. Hidtil har skove som dem i Nepal været med til at dæmme op for den globale opvarmning ved at opsuge CO2 fra atmosfæren, men hvis store skovbrande bliver mere hyppige, ændres balancen: Brændende skov giver anledning til store CO2-udslip på kort tid, sådan som det også blev registreret under de voldsomme australske skovbrande for nylig. Mere CO2 betyder mere opvarmning, som betyder mere tørke i nogle regioner og dermed flere skovbrande med flere CO2-udslip. En selvforstærkende, såkaldt ‘positiv feedback-mekanisme’, der er alt andet end positiv.”

IPCC-forskere har advaret IPCCs Working Group II, som vurderer økosystemers sårbarhed ved klimaforandringer, fremlagde i 2007 moderate scenarier med følgende advarsel, der ikke mindst er møntet på skovene: ”Ved en stigning af temperaturen på over 2,5 °C over det før-industrielle niveau forringes det nuværende globale CO2-optag i den terrestriske biosfære fra 2030, og omkring 2070 bliver den i stigende grad en kulstofkilde… med deraf følgende risiko for positiv feedback – en udvikling der forøger klimaforandringerne.”

I 2009 gav forskernes ajourførte budskab anledning til bekymring, da professor Andreas Fischlin, som var en af lederne for IPCCs Working Group II, rapporterede til FN’s skovforum om risikoen for skovenes mistede evne til kulstof-optag: “Selv hvis (skov-)tilpasningstiltagene gennemføres fuldt ud, vil en uformindsket

Forhøjet indhold af CO2 giver mere tørke, som lokalt kan udløse flere skovbrande – med udslip af mere CO2.

En ’positiv feedback-mekanisme’, der er alt andet end positiv.

CO2-bindingen/lagringen er to til tre gange højere i naturskov sammenlignet med konventionel skovdrift, viser ti års undersøgelser fra Suserup Skov.

klimaforandring i løbet af det nuværende århundrede overskride mange skoves tilpasningsevne. Det er en bekræftet kendsgerning, at den eneste vej for at sikre, at skovene ikke lider overlast uden fortilfælde er, at gennemføre store reduktioner i udledninger af drivhusgasser.”

Den stigende kurve over CO2-udledninger, der for 15-20 pct.’s vedkommende stammer fra afbrænding af skove/træ, skal altså hurtigt knækkes, hvis skovenes evne til at optage CO2 skal sikres. Det var disse meldinger i internationale rapporter, både Politiken og Information støttede sig til.

Skovenes økosystem destabiliseres Skovenes evne til at regulere klimaet afhænger af en balance mellem hhv. en langvarig opmagasinering af reduceret (dvs. ’af-iltet’) kulstof (C) i såvel levende og døde træer som skov- og mineraljordbund; og den iltning af skovens kulstof til CO2 (kultveilte), der foregår mere eller mindre hurtigt og omfattende – med afbrænding som den hurtigste og mest destruktive mulighed. Balancen mellem disse to processer afgør, om skovene set i forhold til atmosfæren netto binder eller afgiver CO2. Da træerne ikke vokser ubegrænset ind i himlen, og da deres vækst tager lang tid, er der også en grænse for, hvor meget mere CO2 skovvæksten kan binde i indeværende århundrede.

Hertil kommer, at selve den globale opvarmning allerede er ved at destabilisere skovenes økosystemer. I takt med atmosfærens øgede CO2-indhold og den deraf afledte stigende gennemsnitstemperatur breder tørkeområder sig. Temperaturgennemsnittet dækker da over store regionale og lokale afvigelser, der på økosystem-niveau ikke kompenserer hinanden, sådan som det sker ved stabile mekaniske ligevægte. Tværtimod øges afvigelserne let fra normalen i retning af tærskelværdier (’tipping points’), der kan have katastrofale følger for eksempel ved at arternes tilpasnings-mønstre forstyrres, jf.

Foto: Lars Vesterdahl

de invaderende insekter i British Columbia.

Dette understreger betydningen af, at forhindre en global temperaturstigning på mere end 2°C.

Træfyring ikke CO2-neutral Svaret på disse advarsler har hidtil været larmende tavshed. Fra politisk hold fastholdes dogmet om træfyringens CO2-neutralitet, selvom denne på ingen måde er givet.

Modsat regeringernes green-wash, der på forhånd nulstiller CO2-udledning fra al biomasse, herunder træfyring, burde fyrbøderne bevise den påståede CO2-neutralitet af deres projekter. Erstatning af fossile brændsler med afbrænding af biomasse er ikke nok: Rent fysisk er CO2-udledning fra både halm- og træfyring pr. energienhed større end fra samtlige fossile energikilder – op til 1,8 gange større i forhold til naturgas. Ved træfyring kommer dertil, at der pga. træernes lange omdrifts-tid indtræffer et time-lag mellem hhv. udledningerne nu og bindingen af CO2 langt ude i fremtiden. Hvorledes garanteres da en ligevægt (Nul) mellem de her og nu forhøjede CO2-udledninger og en fremtidig binding af CO2 i skovene, som er så usikker? Skal vi ende med overraskelser over forventede efterbevillinger der udebliver, ligesom vi så dem på boligmarkederne med subprime-lånene?

I hvert fald ligger der svære valg foran os, når CO2-kurven skal knækkes. Som det hedder i en kommentar til Informations artikel på nettet: ”Hvis vi skal sige farvel til skovene for at kunne fortsætte med at køre i private biler, tage på fly-ferie tre gange om året og hygge os ved brændeovnen når vi kommer hjem, så gør vi det. Måske lige med undtagelse af det sidste, men så er der jo altid flad-skærmen, som er mindst lige så hyggelig, især hvis den

viser en god naturfilm.” Skribenten forbereder sig med rette på at give afkald på brændeovnene. Hvis de udfases af varmeforsyningen, giver det milliard-gevinster til samfundet i form af sparet sygdomsbehandling, jf.

Ingeniørforeningen IDAs klimaplan 2050.

Mere naturskov Der ligger altså svære valg foran os, hvis vi vil knække CO2-kurven, men at afskaffe og/eller indskrænke træfyring så hurtigt som muligt er et sted at starte. Det gælder både på samfundsplan i forhold til afbrænding af biomasse i store enheder, men også mere privat, hvor folk kan overveje kun at bruge brændeovnen som reserve. Dette medvirker ikke mindst til at den længe oversete, lokale forurening med yderst sundhedsfarlige partikler fra brænderøg (bl.a. tjærestoffer og dioxin) mindskes.

Derudover bør flere skove overlades til naturnær drift, således at de ligger hen og binder mere CO2 i levende og døde træer og i skov- og mineraljordbund: Ti års undersøgelser i Suserup skov på Midtsjælland (se billedet ovenfor) har vist, at dette giver en 2-3 gange større CO2-binding/-lagring sammenlignet med konventionel skovdrift.

Desuden bør høstet træ i højere grad bruges til langlivede produkter og til byggeri, hvor det erstatter CO2-tunge materialer såsom cement og stål.

Ved at feje for egen dør kan vi bidrage mere til global balance end ved kun at tage os af andres brændende skov. nest@ruc.dk Rolf Dupont har netop udgivet en print-on-order bog om emnet: ’Toxic emissions and devaluated CO2-neutrality. Expanded combustion of stem wood violates sustainable development’. (EUR 45) Kontakt info@vdm-publishing.com Global Økologi | NOVEMBER 2009 | 25

Foto: Jette Hagensen

Det er med vedvarende energikilder som med indkøbscentre, institutioner og lossepladser. Vi ved, at vi har brug for dem, men de skal altså ikke anlægges nær min matrikel, eller hvor jeg færdes!

Et sådant scenarie er nu ved at udvikle sig for dyrkning af energipil.

Energipil?

– ja tak, men ikke i min baghave…

Af Vibeke Ærø Hansen og Leif Bach Jørgensen medarbejdere Det Økologiske Råd

Det står klart, at en løsning på klimakrisen kræver en indsats på mange fronter – dyrkning af energiafgrøder, som kan fortrænge fossile brændsler i kraftværkerne er en af mulighederne. Flerårige energiafgrøder kan, udover at reducere CO2-udledningen, positivt medvirke til at formindske udvaskningen af næringsstoffer fra landbrugsjorden, men dyrkningen kan samtidig have negative konsekvenser for bl.a. fuglelivet. Så hvor er det muligt at placere energipilen med dens seks til otte meter høje skud - med bedst mulig miljøeffekt og mindst mulig skade på naturinteresserne? Og hvor stort et areal med energipil skal vi have?

I Regeringens nye aftale om Grøn Vækst åbnes der op for at give fradragsret og tilskud til etablering af flerårige energiafgrøder som for eksempel energipil. I aftalen er der ikke sat et fast mål for omfanget, men rapporten Landbrug og Klima, bestilt af Fødevareministeriet, foreslår 100.000 ha – det samme areal som også landbru-

26 | Global Økologi | NOVEMBER 2009

get selv har foreslået. Charles Nielsen fra DONG har udtalt, at behovet for biomasse er enormt – på den anden side er der også kamp om jorden til dyrkning af fødevarer og foder, nye naturarealer til sikring af biodiversiteten og til rekreation.

Naturrige randzoner Størrelsen af arealet er én diskussion, en anden er så, hvor energipilen skal plantes. Aftalen om Grøn Vækst gør op med reglen om de hidtidige 2 meter dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer, så de nu udvides til 10 meter zoner. Til gengæld vil man ændre i Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven, så det bliver muligt at dyrke flerårige energiafgrøder indenfor beskyttelseslinierne, blot det sker uden anvendelse af gødskning og pesticider. I Det Økologiske Råd mener vi, at randzonerne med de våde og lysåbne arealer er vigtige for biodiversiteten. Høje beplantninger langs vandmiljøet vil kunne påvirke såvel plantelivet som

visse dele af fuglelivet negativt. Dansk Ornitologisk Forening har påpeget, at energipilens høje vækst yderligere vil have en såkaldt skyggeeffekt og skabe en zone på 100150 m langs beplantningen, hvor hverken vibe eller sanglærke vil kunne leve eller yngle optimalt. Vedvarende græs med ekstensiv afgræsning eller slæt til bioforgasning vil som hovedregel være mere velegnet i randzonerne.

Der er også grund til at holde øje med, at der ikke plantes pil i de områder, der er beskyttede under Naturbeskyttelseslovens § 3 og i EU’s Natura 2000-områder. Danmarks Naturfredningsforening har registreret en del tilfælde, hvor sådanne områder er blevet pløjet op. Visse kommuner følger ikke op på registreringen af fredede områder, som derved langsomt forsvinder under ploven. Pil bør heller ikke plantes i områder, hvor man ønsker at prioritere naturen som et led i de kommende Vand- og Naturplaner.

Kampen om jorden Mulige dyrkningsjorde Det er dog muligt at finde områder, som er velegnede til dyrkning af energipil. For eksempel har vi i Danmark 600.000 ha lavbundsjorder, hvor tilplantning med pil kan give en stor kvælstofreduktion. En del af jorderne bør tages helt ud af omdrift for derved at reducere både nitratudvaskning og lattergasudledning samt øge kulstoflagringen i jorden samtidig med, at der skabes ny natur. DØR har foreslået, at der som et led i Vand- og Naturplanerne udtages 290.000 ha af disse arealer til natur – en del af resten kan så give plads til pil.

Der findes herudover en del marginaljorde, som ikke giver det store økonomiske afkast med traditionelle landbrugsafgrøder.

Det gælder både nogle af de omtalte lavbundsjorde og mere sandede jorde, hvor pilen kan give et godt økonomisk afkast på niveau med visse kornafgrøder. Her kunne pil være en attraktiv ny afgrøde, når blot der er tilstrækkeligt med nedbør. Til de dårligere jorde hører dog også en del af den brakjord, der måtte være tilbage efter de senere års oppløjning. Denne har efterhånden henligget i så mange år, at den har fået en naturværdi, som er bevaringsværdig, og jorden bør ikke opdyrkes.

Raps kan byttes med pil Også på højbunden og lerjorden kan pilen være interessant. Mere end 300.000 ha jord har siden starten af 90’erne ligget som brakjord eller med raps. Brakken er nu pløjet op, og over 70 pct. af rapsen anvendes til biodiesel. Energipilen har dog et langt højere energi- og klimamæssigt potentiale end rapsen, og bør derfor kunne overtage en del af pladsen. Dyrkning af pil betyder binding af jorden i 20-25 år. Dette kan synes som en ulempe for landmanden, men f.eks. har Assens Kraftvarmeværk tegnet 20-årige kontrakter med landmænd om dyrkning af energipil. Denne model giver sikkerhed for

såvel værket som for landmændene, der binder jorden til energipil mod så til gengæld at være sikre på at få afsat deres pileafgrøde med en rimelig fortjeneste på et marked, hvor kornpriserne er voldsomt ustabile.

Alternative placeringer Der er også andre, lidt mere alternative måder at placere energipil på. Aarhus Universitet er f.eks. ved at afprøve sorter af pil, der er velegnet til at plante i forbindelse med produktion af frilandssvin. Normalt er der stor risiko for udvaskning af kvælstof, da grisene roder jorden op, men pilen kan optage næringsstofferne og beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat og kvælstof. Omvendt gøder grisens afføring pilen, og pilen beskytter grisene mod sol og vind.

Samme princip kunne afprøves ved frilandsproduktion af fjerkræ, der som et naturligt instinkt ikke gerne bevæger sig ud under åben himmel af frygt for rovfugle. Udendørsarealet bliver derfor i dag ikke benyttet fuldt ud, og gødningen koncentreres tæt på staldbygningen.

Læhegn har vist sig at være et vigtigt levested for nytteorganismer som rovinsekter og snyltehvepse, der æder eller lever som parasitter på f.eks. bladlus. De huser også svampe, der inficerer og dræber insekter, herunder bladlus. På landbrugsjorde med store markstykker og hyppig korndyrkning kan anlæggelse af brede striber med pil i marken formodentlig øge forekomsten af nytteorganismer og herved reducere skadetrykket samt pesticidforbruget.

Rent landskabsæstetisk kan en beplantning med pil både have positive og mindre positive effekter - hvordan det opfattes, er ret subjektivt. Pilebeplantninger kan bryde indtrykket af et måske lidt fladt og kedeligt landskab, eller den kan opfattes som en grøn mur, der spærrer for udsigten over vidder og natur. Omvendt kan beplantninger, der skjuler f.eks. motorveje og industri-

DØR arbejder videre med problematikken om jord – bl.a. arbejder vi med et projekt om energiafgrøder: Hvordan undgår vi, at plantning af pil i Danmark fører til fældning af regnskov i Brasilien? Kan rapsdyrkning erstattes af energipil? Skal vi skære i svineproduktionen for at skabe plads til energiafgrøder og natur?

Læs mere om DØR’s arbejde med landbrug og natur på www.ecocouncil.dk

områder, være en fordel. En mulighed er også at integrere arealer med energipil i nye skovplantninger, så de ikke præger det åbne agerland. Der må dog kun indgå op til 10 pct. pil i skovrejsning – samme begrænsning som med juletræer.

Spil på flere heste!

Der er altså mange overvejelser, der skal tages angående energipil og dens placering.

Hvis vi skal placere 100.000 ha pil, skal vi spille på flere heste: Dyrkning af energipil kan tillades på særligt udvalgte steder i eller nær randzonerne, men beskyttelseszonerne bør som hovedregel fastholdes. Der kan opnås en stor samtidig effekt på kvælstofudledningen ved placering af pil i miljøfølsomme lavbundsområder, men også sand- og lerjorder på højbunden kan komme i spil. Mere specielt kan den placeres i forbindelse med skovplantning, frilandssvin og hønsehold.

Dyrkning af energipil har stor indflydelse på landskaber og natur. Derfor bør plantning af energipil omfattes af kommunal planlægning, så der i udstrakt grad kan tages lokale hensyn til beboere og landskaber, og så pilen ikke blokerer for udlægning af mere natur. leif@ecocouncil.dk og vibeke@ecocouncil.dk

Produktion af frilandssvin og plantning af pil kan have flere positive aspekter viser forsøg fra Århus Universitet. Bl.a. kan pilen optage kvælstof, som under normale omstændigheder udvaskes til grundvandet.

Grisene roder nemlig kraftigt i jorden og forhindrer planter i at vokse op.

Global Økologi | november 2006 | 27

BOGNYT

Klima Kogebogen Anmeldt af Xenia Thorsager Trier, Global Økologi

Julen nærmer sig og dermed presset om at finde en gave til den, ’der har alt’, og den tilsvarende dårlige samvittighed over at bidrage til mere forbrug og endnu mere miljøbelastning.

Men fortvivl ikke, for her er to oplagte bøger, til de der gerne vil (eller burde) gå i gang med en mere klimavenlig kost, og til de der gerne vil have idéer til at gøre en forskel for miljøet.

Klima kogebogen er opbygget over syv temaer, som indledes kort og letlæseligt med spørgsmål og svar på, hvorfor vi skal spare på kødet eller handle lokalt. Fint fortalt, og frem for alt ikke frelst! Herefter følger opskrifter, der tager udgangspunkt i temaet og en indkøbsliste for en uge. Opskrifterne er gode, med indbydende billeder, nogle lidt avancerede andre dagligdagsretter, og desserter. Varerne er til at købe i de fleste supermarkeder, krydret med forslag til madvarer, man selv kan finde i naturen.

Undervejs gives ekstra forslag og oplysninger – hvor kun de vigtigste pointer fremhæves, så man ikke drukner i information.

Når nu det er en klimabog, kunne man dog godt savne, at opskrifterne har en CO2 værdi

per portion. Billederne af portionerne afspejler heller ikke budskabet: skær ned på kød og mejerivarer, idet kød og ost er i centrum mange steder. Endelig savnede jeg den klimapyramide, der omtales, hvor man kan se, hvordan forskellige varer belaster miljøet. Til gengæld kan man finde en liste over madvarers klimapåvirkning i kategorierne rød, gul og grøn på Miljø og Sundheds hjemmeside (Klima på Menuen, www.miljoeogsundhed. dk).

Samlet set er bogen dog en alle tiders gave eller ønske, til stort set alle der kan lide at lave mad, og anbefales på det varmeste.

Opgørelser fra England viser i øvrigt, at hvor man per år kan spare 0.1 tons CO2 ved at slukke for al standby strøm, så kan man spare 0.5 tons CO2 ved at spise vegetarisk tre gange om ugen, dvs. halvere sit kødforbrug. Så det er bare med at komme i gang!

Susanne Engelstoft: Klima Kogebogen – Red lidt af verdenen mellem 5 og 7.

Forlag: FDB-Gyldendal, set til 75 kr.

Den nye Grønne Forbruger Guide Anmeldt af Xenia Thorsager Trier, Global Økologi

Guide , et godt valg. Den fungerer bedst som et opslagsværk, som man kan bladre i og læse enten de små fakta boks ”vidste du?”, de lidt længere fakta sider eller hele teksten – og hvad med at have den liggende fremme, når gæsterne kommer, så de kan inspireres mens maden laves?

Efter introduktionen, følger seks kapitler: Vi forbruger fremtiden, Bolig og have, Mad og drikke, Transport, Rent personligt og Vejen frem. Forfatteren indleder hvert kapitel med tanker over hvorfor temaet er vigtigt og hendes personlige motivation – præget af at hun er englænder, og måske lidt uvedkommende, men generelt er den helt relevant.

Der er også interviews af danske personligheder, links til både danske og udenlandske hjemmesider.

Bogen giver kontante svar på, hvorfor vi skal gøre noget ved vores forbrug, og hvordan du som forbruger helt konkret kan gøre noget.

En rigtig god gave!

Julia Hailes: Den nye Grønne Forbruger Guide – Pas på verden, din familie og dig selv. Forlag: Rosinante, set til 212 kr.

Klimaetik Anmeldt af Niels Henrik Hooge, redaktionsmedlem Global Økologi

Vil man have mere baggrund og facts om klima og forbrug, er bogen Den nye Grønne Forbruger

28 | Global Økologi | NOVEMBER 2009

I The Ethics of Climate Change giver James Garvey, som er sekretær for det engelske Kgl. Institut for Filosofi, sit bud på, hvordan vi bør håndtere det ansvar, vi har for klimaforandringerne – hvem der bør reagere og hvilke hensyn, der bør tages. Han gennemgår argumenterne for passivitet, og særligt argumenterne for handling og analyserer de forskellige valgs moralske status.

Udgangspunktet er moralske antagelser om, hvad der er rigtigt og forkert, retfærdiggjort ved hjælp af konsekvente, rationelle begrundelser, funderet i overvejelser om retfærdighed, der kan udmøntes i relevante principper.

Men selv med sådanne antagelser eksisterer der alvorlige forhindringer: Helt grundlæggende tager det ansvarssystem, vi har udviklet, sigte på at afhjælpe individuelle, let identificerbare skader, der er lokale og synlige i tid og rum. Årsagerne til klimaforandringer og de skader, de forvolder, er imidlertid spredt ud over hele kloden og strækker sig over flere generationer. Endnu findes der ikke fuldt udviklede teorier og begreber, der sætter os i stand til at tage udfordringen op. Den teoretiske utilstrækkelighed kan føre til moralsk og praktisk fiasko, fordi problemernes kompleksitet bliver til en undskyldning for ikke at handle.

Garvey afviser imidlertid argumenterne for passivitet – usikkerhed, høje omkostninger, håb om fremtidige ’teknologiske fix’ og afventning af, at andre gør noget først – fordi det ikke understøttes af moralske principper, men alene forudsætter vilje til at løbe risici på andres vegne.

Fra Forlaget KlIM

bogen, du bør læse Før KlIMaKonFerencen!

Mærk forskellen

VINDKRAFTEVENTYRET

– forlang miljømærkede tryksager Vi kan også CO2 neutralisere dine tryksagsløsninger – det giver mening og god samvittighed!

“Et eventyr om folkelige

miljøbevægelsers, forskeres og fabrikanters vilje til at skabe en

Stil krav til dit valg af leverandør

”

selvstændig energiforsyning.

“Konflikter, sejre og neder­ lag. Bud på økologiske og

”

økonomiske kriseløsninger.

Bæredygtig skovdrift

“Bogen er et gennemresearchet

Frederiksberg Bogtrykkeri A/S leverer dine tryksager – miljømærkede naturligvis!

Uden ekstraomkostninger for dig. Det gavner miljøet.

og veldokumenteret indlæg i debatten om klimakrisen og

”

fattigdomsproblemerne.

Før KonFerencen

175,-

(Incl. Forsendelse)

Kastanie Allé 8 · 2720 Vanløse · Telefon 38 34 11 44 Telefax 38 34 18 82 · E-mail info@fb.dk · www.fb.dk

Ikke enhver reaktion overfor klimaforandringerne er dog legitim: Som udgangspunkt bør de opfylde krav om moralsk tilstrækkelighed, der inkluderer historisk ansvar for udledning af drivhusgasser, nuværende udledninger og evne til at reducere, bæredygtig udvikling og proceduremæssig fairness. Garvey anviser ingen konkrete løsninger, men analyserer fordelene og ulemperne ved de konkrete i lyset af relevante etiske principper.

Til sidst i bogen, berøres den enkelte borgers handlingsmuligheder og der plæderes for nød-

tIlbud Kun gældende ved dIreKte henvendelse tIl Forlaget Ny TjørNegade 19 • dK-8200 Århus N • Tlf.: 8610 3700 • e-mail: BesTilliNger@Klim.dK • www.Klim.dK

vindkrafteventyret.annonce.indd 1

vendigheden af forening af tanke med handling ikke kun i enkelte situationer, men over et helt liv.

Bogen, der kan anbefales varmt, er holdt i et let flydende, undertiden konverserende sprogtone. Den henvender sig til den forudsætningsløse, såvel som til den mere filosofisk eller klimainteresserede læser, og kan også bruges til undervisning i miljø- og klimaetik på gymnasier og højere læreanstalter.

James Garvey: The Ethics of Climate Change Right and Wrong in a Warming World. 179 s., 9.99 GBP. London, 2008.

06/11/09 14:33:34

Alle taler om vejret

… vil du gøre noget ved det?

Læs tidsskriftet Vedvarende Energi & Miljø Organisationen for Vedvarende Energi Dannebrogsgade 8A 8000 Århus C. Tlf. 86 76 04 44 Prøvenummer kan rekvireres ved henvendelse til boesen@ove.org

Global Økologi | NOVEMBER 2009 | 29

NYT FRA RÅDET NOVEMBER 2009

et Økologiske Råd idens miljø skabes i dag

Grønne gymnasier?

Copenhagen Climate Exchange finder sted d.3.-6. december i Øksnehallen.

Vi holder oplæg begge dage kl. 13-14, om hvordan gymnasier kan blive mere energi- og klimavenlige. Tue Damsøe, formand for Grønt RUC, fortæller om de studerendes handlingsplan for et mere klimavenligt RUC. Vi vil inspirere til både at gøre de nemme ting – bruge lavenergipærer, trykke på begge sider af papiret osv. – men også til at planlægge større tiltag som energirenovering af bygninger.

Pendlercykler – nyt projekt Det Økologiske Råd har fået penge fra den cykelpulje, som blev oprettet som led i det brede trafikforlig fra januar 2009. De fleste penge heri gives som støtte til infrastruktur til cykler, men der er også en innovationspulje herfra har vi fået penge til et forprojekt om pendlercykler.

Ideen er at fremme kombinationen af tog og cykel som alternativ til at køre i bil til arbejde. Vi antager, at det er uproblematisk for de fleste at cykle fra hjemmet til stationen, hvis de bor indenfor cykelafstand – men at mange tøver med at anskaffe sig cykel nr. 2 til turen fra station til arbejdsplads, hvor man ellers være kan spare tid ift. at gå eller bruge busser. Vores ide er derfor, at arbejdspladsen skal hjælpe den ansatte med at anskaffe og/eller vedligeholde cykel nr. 2, så det bliver attraktivt samlet at bruge tog/cykel i stedet for at køre i bil, også selv om man bor f.eks.

20 eller 40 km fra sin arbejdsplads.

Vi har fået aftaler med Hillerød kommune og nogle store arbejdspladser i Hillerød om at være med i forsøget. I løbet af forprojektet skal vi finde ud af, hvor mange der vil deltage og tilrettelægge et praktisk koncept.

Efterfølgende håber vi på støtte til et større hovedprojekt.

Kommunernes muligheder – energi og klima Som optakt til såvel kommunevalget som klimatopmødet udgiver vi hæftet ”Kommunernes muligheder – energi og klima”.

Det gennemgår kommunernes

muligheder for at spare på energi og udledning af CO2 – både i form af de lavthængende frugter som skift til sparepærer og de mere langsigtede projekter som energirenovering af bygninger, der samtidig sikrer et bedre indeklima. Sidstnævnte er der åbnet op for i langt større omfang, idet regeringen fra 2010 har ophævet den anlægsramme, som blokerede for mange kommuners indsats på området.

Hæftet kommer med en lang række lidt anderledes forslag til, hvad man kan gøre i kommunerne og sætter bl.a. fokus på samarbejde og hvordan man får ting til at ske. Man kan belønne kreative medarbejdere med forslag til nytænkning på energi- og klimaområdet, som derved udfordrer lokalepolitikere. De kan udnytte muligheden for selv at investere i VE, ændre prisstrukturen på fjernvarmen, så det bliver attraktivt også for lavenergibygninger.

Endelig kan kommunerne sikre, at opladning af elbiler sker primært om natten.

Hæftet er sendt ud til alle kommuner i uge 46.

ligheder ernes mu Kommun – energi og klima

ens – fremtid

i dag miljø skabes

# Klima, støj og luftforurening: Lokalmøder i København

Vi har i samarbejde med Lokaludvalg og Miljøpunkter afholdt fire offentlige møder i november i bydele i København i anledning af kommunevalget, på Nørrebro, på Amager, Østerbro samt Brønshøj-Husum – om henholdsvis klima&energi, støj og luftforurening.

Boligformer – forbrug af energi, transport og vand Dette hæfte fra 2006 er revideret og ajourført og udkommer i slutningen af november med den nye titel ’Boligformer, livsstil og ressourceforbrug’.

I hæftet kædes ressourceforbrug i form af varme, elektricitet og vand sammen med boligformer og livsstil. Sammen med to af familierne fra det første hæfte, indeholder det reviderede hæfte historier om fem nye familier og deres forbrug.

Til undervisning på gymnasieHF-niveau – med elevopgaver, masser af faktabokse, grafer m.v. samt til andre interesserede.

PUBLIKATIONER

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Grøn skattereform I december udsender vi et hæfte om brug af økonomiske virkemidler i klima- og miljøpolitikken. Grønne skatter er – brugt rigtigt – et meget effektivt virkemiddel til at ændre vores adfærd i mere miljøvenlig retning. Det gælder om at ændre markedspriserne, så de i højere grad afspejler varernes miljøbelastning. Via en grøn skattereform kan man gøre det dyrere at bruge fossil energi og andre ressourcer og billigere at bruge arbejdskraft.

Hæftet viser, hvad der allerede er gjort i Danmark på dette felt, hvad vi kan lære af andre lande, samt hvad vi kan gøre fremover for at styrke klimapolitikken.

Til undervisning i samfundsfag på det gymnasiale trin – samt til andre interesserede.

Her på siden ses et udpluk af Det Øko­­logiske Råds publikationer. En fuld­stæn­ dig liste kan ses på www. ecocoun­cil.dk.

De fleste publi­kationer kan gratis downloades.

Ved køb af klassesæt gives normalt 33% ra­bat.

Ekspe­ditions­gebyr og porto tillæg­ges prisen. Bestilling på tlf: 3315 0977.

NY Den globale opvarmning Hæfte om den globale klimakrise. Få viden

Hæfte som udkom i september er udsolgt! og derfor nu genoptrykt. Det er især undervisningssektoren som har efterspurgt hæftet. Det sælges for 20 kr/stk., eller 10 kr ved klassesæt.

En grundlægMILJØINTEGRATION I EU’S LANDBRUGSPOLITIK

gende rapport

om den historiske

om et scenarium

udvikling på

fremlagt af Det

klimaområdet, om konsekvenser for os og for folk i ulandene og

Økologiske Råd Leif Bach Jørgensen, Jette Hagensen, Christian Ege Jørgensen, Knud Vilby, Klaus Bonderup Petersen og Gunver Bennekou

Fremtidens miljø skabes i dag

til et samlet bud på en løsning af

om klimapolitik i EU såvel som FN’s

landbrugets problemer i forhold til

Kyotoaftale. Vi sætter også fokus

både natur, vandmiljø og klima. Pro-

på hvordan klimaforandringer stop-

jektet er støttet af landbrugets Pro-

pes – og på hvad der specielt kan

millefonde og Videnskabsministeriet.

gøres i Danmark. Til undervisning

Kan downloades fra www.ecocouncil.

i gymnasiet. 20 kr./stk., 10 kr/stk.

dk. En sammenfatning af konklusio-

ved klassesæt.

ner kan ses i hæftet ’Et bæredygtigt landbrug 2020’. (fremsendes mod

Energieffektivt byggeri – Vidensgrundlag for partnerskabet EnergiBYG

Energieffektivt byggeri

Vidensgrundlag for partnerskabet EnergiBYG

’Den globale opvarmning’ genoptrykt

Miljøintegration i EU’s landbrugspolitik

Kort udgave af baggrundsrapport

Baggrundsrapport

betaling af porto + adm)

Fra elektronik til e-affald

Lang baggrunds-

Om eksport af

rapport – 102 s.

farligt affald

Rapporten analyse-

Hæftet har fokus

rer rammebetingel-

på eksport af

ser og fremlægger

farligt affald

en lang række

til ulande, med

forslag til mulige

udgangspunkt i

markedspotentialer for energieffek-

e-affald som tv, mobiler og compu-

tivisering af eksisterende bygninger.

tere. Hvordan kan det affald dukke

Forkortet udgave på 41 s. – er en

op på lossepladser i Ghana eller

forkortet udgave at den lange bag-

Kina? Hvad betyder det for miljøet

grundsrapport. Arbejdet er også

og sundheden her? Gældende regler

udgivet som Pixi-bog. Primært som

i Danmark, EU og internationalt

grundlag for workshop for interes-

gennemgås. Til undervisning i gym-

serede virksomheder. Alle dele er

nasiet og HF i kemi, samfundsfag,

udgivet marts 2009 og findes kun i

geografi og til dels biologi samt

elektronisk form.

tværfaglige forløb. Hæftet er gratis.

Elevopgaver på www.ecocouncil.dk

Trafikkens Forurening Om trafikken

Se mere på www.ecocouncil.dk

sundheds- og miljøskadelige forurening. HæfTRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2

tet beskriver forureningen, og

Fremtidens miljø skabes i dag

hvilke tekniske og lovgivningsmæssige muligheder der er for at løse den. Hæfte, 32 sider, December 2008. Findes i såvel trykt som elektronisk form.

Global Økologi | NOVEMBER 2009 | 31

Afsender Global Økologi c/o Det Økologiske Råd

ID-nr. 47464

Blegdamsvej 4B 2200 København N

Kære læser ...og måske også kære nye læser af Global Økologi!

Vi ved, at vi i 2009 har skrevet meget om klima og måske også for meget, vil nogle mene.

Men det er trods alt ikke hvert år at en afgørende klimatraktat – måske bliver underskrevet i København.

Derfor har vi i 2009 haft fokus på sammenhænge mellem økonomi og vejen til en bæredygtig fremtid. Vi har skrevet om en dansk grøn skattereform, og vi har globalt undersøgt begrebet ’Green New Deal’. Vi har kigget på, hvordan bl.a. kommunerne kan styrke klimaindsatsen og i dette nummer er vi gået i dybden med klimaaftalen – både de politiske forhandlinger og klimaforskningen.

2010 venter forude. Og vi glæder os til at sende dig nye numre af Global Økologi med opdateret og måske overraskende viden på miljøområdet.

Vi afslutter dette blad med at ønske alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår!

Redaktionen Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL

ØKOLOGI

nr. 2 | 16. årgang | juni 2009

Tidsskriftet der tager puls en på dans og internatio k nal miljøpolitik nr. 3 | 16. årgang | SEPTEMBEr

Tem A

2009

Grib chance n

TEmA

GLOBAL

Green New Deal

ØKOLOGI

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL

ØKOLOGI

Husk at et abonnement/medlemskab på Global Økologi er en inspirerende gave!

MarTS 2009 nr. 1 | 16. årgang |

TeMA

– planlæg

RucZero:

klimavenlig t!

Grøn skat – grønt miljø

Kommuner kortlægger CO2-veje

energineutralt universitet

Ny infrastruk

elbiler og vind

tur:

Deal?

Hjælpepakker: Fik vi en green new Kina: Blomstrende energirevolution Europa: Mia. i bæredygtig investering Klima: ny forskning sender advarsler

ØKOLOGISK mAD:

Kantiner og madordninger

Hospitale mangler r klimaind en sats

til nye jobs Miljøafgifter bidrager fodaftryk DØR: 19 mia. kr til grønt aftalen?

COP15: Hvor god bliver helhedssyn Landbruget – brug for

Modtag Global Økologi med posten og hold dig orienteret om miljøspørgsmål i ind- og udland Bladet udgives af miljøorganisationen Det Økologiske Råd og koster kun: 295 kr/om året – 175 kr., hvis du er studerende/ledig/pensionist

Frankeres som brev

Du kan modtage bladet som abonnement eller ved at melde dig ind i Det Økologiske Råd.

Prisen er den samme.

Medlemskab incl. Global Økologi

Abonnement på Global Økologi alene (sæt kryds)

Du kan også tilmelde dig hurtigt på www.ecocouncil.dk, under ’bliv medlem’. Her kan du med det samme tilmelde dig Betalingsservice, hvis du ønsker det.

Navn

Tlf.

Adresse Postnr. og by

E-mail (frivilligt)

Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N