Global Økologi nr. 5, 11. årgang 2004

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL ØKOLOGI

NR. 5 | 11. ÅRGANG | DECEMBER 2004

Tema:

Globale forandringer Læs også om

Ulovlig chiptuning Alternative medier Mislykket WTO-aftale

Forenkling eller Kan vi stå af forvikling i miljø- forbrugsræset? forvaltningen?

Strukturreformen fører til, at de nuværende amters miljøadministration splittes totalt; som et puslespil med mange brikker, der ødelægges. Spørgsmålet er, om puslespillet vil kunne samles igen.

I stedet for at den daglige administration har to led nemlig kommuner og amter, kan det forventes, at strukturen kommer op på fire-fem led, de statslige styrelser, de statslige regionskontorer, regionerne, kommunerne og evt. kommunale fællesselskaber. Sidstnævnte bliver sandsynligvis nødvendige, da meget af natur- og miljøadministrationen overskrider kommunegrænser.

De mange led skaber en række problemer, der ikke findes i dag. Et af eksemplerne på dette er den grundvandsbeskyttelse, der udmøntes gennem vandrammedirektivet. I dag er arbejdet stort set samlet i amterne.

I den nye struktur vil staten stå for kortlægningen og kommunerne for udarbejdelsen af indsatsplanen. Allerede her har vi et forhold, der kalder på koordinering og brug af unødvendige ressourcer.

Opgaven med indsatsen overfor kilder til grundvandsforurening vil fremover ligge i regionerne, altså endnu et led. Kommunerne skal desuden indbyrdes koordinere arbejdet med indsatsplanerne, idet grundvandsressourcen ikke følger kommunegrænserne. Det er hverken effektivt eller enklere for borgerne at følge med i, og det er næppe til gavn for miljøet, at der skal bruges så mange ressourcer bare til koordinering af opgaven.

Strukturreformen har udmøntet sig i en ineffektiv naturog miljøadministration. Problemet kunne løses ved at overføre de miljøopgaver, som nu ligger i amterne, samlet til regionerne, dvs. undlade at lægge dele af dem ud til kommunerne og undlade at oprette statslige regionskontorer. Dermed ville man både få en enklere struktur, og man ville bevare de faglige miljøer, som i dag findes i amternes miljøafdelinger, frem for at sprede dem for alle vinde.

Af Ingela Karlsson, Det Økologiske Råds bestyrelse

Danmarks og andre industrialiserede landes “forbrugersamfund” står for en livsstil og kultur, der medfører et højt forbrug af materielle varer som bolig, bil, hårde hvidevarer, elektronik, tøj osv. og af energi og råstoffer til at holde forbruget i gang. For hver 1000 danskere er der f.eks. 350 personbiler, 900 mobiltelefoner, 760 vaskemaskiner, 810 computere og 860 fjernsyn. Antallet af disse forbrugsgoder har været støt stigende de seneste ti år og overgås kun i få tilfælde af andre lande.

Skiftende danske regeringer opfordrer ligefrem danskerne til øget forbrug, så “hjulene kan holdes i gang”.

Den nærtstående jul bliver ingen undtagelse. Prognoserne siger, at julesalget vil slå alle rekorder.

Men forbruget har konsekvenser. I slipstrømmen på det hastigt stigende globale forbrug følger forureningen. Overudnyttelse af naturens ressourcer, udslip af drivhusgasser, rydning af skov, forurening af havene.

Tænk hvis alle mennesker på kloden forbrugte det samme som os. Så skulle kineserne have en halv mia. biler i stedet for de 10 mio., som de har i dag. Inderne skulle have 40 gange så mange mobiltelefoner. Og kenyanerne 130 gange så mange computere. Osv. Et sådan forbrug kan kloden ikke bære. Hvis vi vil nærme os en bare nogenlunde ligelig fordeling af goderne, må vi i den rige del af verden sætte forbruget ned.

Der er grænser for vækst. Intet tyder på, at teknologiske fix vil kunne sænke vores miljøbelastning i væsentlig grad.

Hvordan så begrænse væksten i forbruget? Det bliver den store udfordring. Det handler bl.a. om en nytænkning af hvad, der er “det gode liv” (læs artikel side 1921). Netop forbruget er blevet en integreret del af vores liv. Men måske er der helt andre – og mere miljøvenlige – aktiviteter, der kan skabe et positivt indhold i vores liv.

Kan vi sænke det materielle forbrug og øge det immaterielle? Måske. Det er et spørgsmål, som Global Økologi vil beskæftige sig med også i kommende numre.

Til en start kunne vi udføre et eksperiment: Lad os se om det er muligt at sætte en dæmper for forbrugsræset op til den kommende højtid.

Af Bo Normander, redaktør Global Økologi

2 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

LEDER

Global Økologi

Global Økologi Nr. 5, 11. årg., december 2004 Redaktion | Bo Normander (ansv.), Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen, Bendt Ulrich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, Kåre Press-Kristensen, Sabina Holstein Aarup, Francois Bahu, Niels Henrik Hooge Layout | Eg&Fjord Udgiver | Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf. 3315 0977 Fax 3315 0971 info@ecocouncil.dk www.globalokologi.dk www.globalecology.dk

Fokus I 4 Kenyansk miljøforkæmper vinder Nobels fredspris Af Bo Normander

5 Chiptunede dieselbiler gør byluften sort Af Poul Erik Pedersen

6 Fjernvarmenettet en overset miljøtrussel Af Peter Kjeldsen og Kåre Press-Kristensen

7 Iraks landbrug “befriet” Af Bo Normander

Tema 8 Globale forandringer 10 Fremtidens klima Af Wilhelm May

12 De vedvarende energikilders globale potentiale Af Niels Henrik Hooge og Uffe Geertsen

Global Økologi er tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Udkommer fem gange årligt.

Global Økologi samarbejder med internationale miljøtidsskrifter, bl.a. The Ecologist og Politische Ökologie.

14 Globale forandringer i biodiversiteten Af Peder Agger

17 Tilpasning til fremtidens klima Af Jesper Gundermann

19 Kan det gode liv være bæredygtigt?

Af Lars Kjerulf Petersen og Pernille Kaltoft

Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet.

Fokus II

Tryk | Mediefabrikken/Arco Grafisk Papir | Reprint

25 WTO-aftalen i Geneve: Ingen sejr for multilateralismen!

22 Alle er journalister Af Linda Hansen

Af Daniel Mittler

Forside | Torben Reitzel Bidrag til næste nummer indsendes inden 10. januar. Næste nummer udkommer februar 2005.

Global Økologi modtager støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.

© Global Økologi | forfatterne ISSN 0909-1912

INDHOLD

Rubrikker 28 Bognyt 29 Kalender 30 Nyt fra Rådet. Møde med miljøministeren 31 Publikationer

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 3

Kenyansk miljøforkæmper får Nobels fredspris Som den første afrikanske kvinde nogensinde er den kenyanske miljøaktivist og kvindesagsforkæmper Wangari Maathai blevet tildelt Nobels fredspris. Prisen gives for hendes bidrag til bæredygtig udvikling, demokrati og fred.

Af Bo Normander

Aktivist og politiker Maathai dannede i 1977 Green Belt bevægelsen, som har plantet mere end 30 millioner træer i Kenya og andre afrikanske lande. Formålet er at forbedre livet for fattige ved at få dem til at tænke på miljøet.

“Miljøet og naturens ressourcer er tæt forbundet med fred. For når vi oplever mangel på naturlige ressourcer, så udbryder der krig om dem. Derfor er det vigtigt, at vi planter træer”, sagde en overrasket Maathai til norsk tv, øjeblikke efter hun fik nyheden om prisen.

Den 64-årige kenyaner er blevet arresteret utallige gange for at have deltaget i aktioner for social retfærdighed og miljøbeskyttelse. Det var i starten af

4 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

1990’erne under Kenyas tidligere leder Daniel arap Moi. Efter en omtumlet politisk karriere i opposition til Moi blev hun valgt ind i Kenyas demokratiske parlament i 2002. Året efter blev hun udnævnt som vicemiljøminister. Til kenyansk presse udtalte hun efter udnævnelsen: “Jeg er en aktivist, der er kommet på de bonede gulve.

Ikke desto mindre er jeg glad for, at jeg efter en lang kamp ikke længere behøver at lobbye og appellere til regeringen. Jeg er i regeringen. Det er et stort ansvar men det er også en god fornemmelse at kunne føre det ud i livet, som jeg længe har kæmpet for.”

Maathai, der er professor, er også banebrydende på anden vis. Hun er den første kvinde i det centrale og østlige Afrika, der har fået en ph.d. Hun er

også den første kvinde, der har stået i spidsen for et fakultet på et universitet i Kenya.

Modstander af GMO Maathai har både som aktivist og nu som vicemiljøminister kritiseret anvendelsen af gensplejsede afgrøder. I oktober i år udtalte hun, at Kenya ikke skulle indføre GMO, da landet ikke har kapacitet til at imødekomme uønskede effekter. Maathai advarer mod, at Kenya kan blive “en slave af multinationale selskaber”.

“Hvis gensplejsede fødevarer tillades i vores land, vil vores fødevaresikkerhed blive sat over styr” siger hun til den kenyanske avis, Standard News.

Maathai vil fortsætte kampen for et bedre miljø i Kenya.

På et spørgsmål i World Watch

magazine om hvad der er de vigtigste udfordringer for Kenya, svarer hun: “Genplantning af skov, beskyttelse af den vilde natur, sikring af vandforsyningen og forureningsbekæmpelse.”

Maathai vil få overrakt Nobels fredspris ved en ceremoni den 10. december i Oslo.

KENYANSK MILJØFORKÆMPER FÅR NOBELS FREDSPRIS

Chiptunede dieselbiler gør byluften sort

Kort nyt FN svigter dybhavet FNs generalforsamling forpassede den 16. november muligheden for at stoppe ødelæggende storfiskeri i dybhavet. Derved imødekom man ikke en appel fra 1000 havforskere, samt en række lande og miljøorganisationer om at indføre et moratorium for bundtrawling i dybhavet. Ikke mindst EU-landene, der tegner sig for 60% af den globale bundtrawling, blokerede beslutningen. (www.greenpeace.dk)

De royale i England bliver grønne Som et skridt mod at gøre den engelske kongefamilie til en rollemodel for bæredygtig levevis, skal der bygges et vandkraftanlæg på Themsen til at dække strømforbruget på Windsor Castle. Målet med projektet er at spare et årligt udslip på 600 ton drivhusgasser, samtidig med at projektet kan virke som forbillede for andre. (The Times – 31. oktober 2004)

Hver anden ejer af en dieselbil vælger at chiptune sin bil, så den får flere hestekræfter.

Godt for ejeren, men skidt for miljøet, og så er det tilmed ulovligt.

Af Poul Erik Pedersen

Ifølge en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut vælger op mod hver anden ejer af en dieseldreven personbil at få chiptunet motoren, så bilen får flere hestekræfter. Indgrebet består typisk i, at motoren udstyres med en lille elektronisk anordning, som snyder styreboksen i motoren, så mængden af brændstof øges.

Tuningen træder i kraft, når der bliver trådt på speederen, og bilen accelererer hurtigere end normalt.

Men under accelerationen forurener bilen ca. tre gange så meget som en ikke-tunet bil i samme situation. Det betyder først og fremmest et tre gange så stort udslip af kræftfremkaldende partikler som PAH og et øget udslip af NOx, CO og kulbrinter til luften.

Chiptuning er ulovligt, men risikoen for at blive opdaget er minimal. Statens Bilinspektion indrømmer, at de slet ikke har det udstyr, der skal til for at opdage tuningen under syn. Udover ca. halvdelen af de dieseldrevne personbiler bliver også mange varevogne og taxier chiptunet.

De nøjagtige tal for disse kendes dog ikke.

Som et grelt eksempel på chiptuning kan nævnes, at omkring halvdelen af de miljøvenlige VW Lupoer, som kører på de danske veje, skønnes at være chiptunede. Den lille miljøbil, som har fået 50.000 kr. i afgiftsrabat for at køre 33 km pr. liter, er ved indgrebet blevet til en lille miljøgris.

Problemet med chiptuning er nu blevet meget udbredt. Der er rig lejlighed til, at miljøminister Connie Hedegaard (K) griber

CHIPTUNEDE DIESELBILER GØR BYLUFTEN SORT

De fleste taxier i København er chiptunede og forurener derfor op til tre gange mere end tilladt. København vil indføre miljøzoner med krav om, at dieselkøretøjer skal have partikelfiltre for at mindske luftforureningen. Men til hvad nytte, hvis bilerne er chiptunede?

Fotograf: Torben Reitzel.

ind og stopper den ulovlige chiptuning. En dieselbil er fra fabrikkens side udstyret med en motor, som har de optimale specifikationer. Manipuleres der med de fabriksmonterede motorstyringer, opstår der problemer i form af øget forurening, hvilket er uheldigt for miljøet og sundheden i byerne.

Miljøvenlig bundmaling til skibe Japanske forskere har udviklet en organotin-fri bundmaling til skibe.

Organotin-forbindelser og andre metalliske forbindelser som kobberoxid og zink anvendes i bred udstrækning verden over mod begroning af skibe. Men disse stoffer er skadelige for dyrelivet og kan forårsage hormonforstyrrelser, f.eks. hos skaldyr og snegle. Det ventes, at den Internationale Maritime Organisation indfører et globalt forbud mod bundmaling med organotin inden 2008. Den nye japanske bundmaling indeholder en særlig antibakteriel silikone, der er indbygget i en netmasket polymer vha. stærke kemiske bånd. (greenbiz.com – 24. november 2004)

Poul Erik Pedersen er agronom, miljøkonsulent og medlem af Global Økologis redaktion.

Danskerne sparer på vandet

Kilde: Chiptuning af køretøjer – miljømæssig effekt. Af Torben Nørgaard og Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut. Miljøprojekt 888, Miljøstyrelsen 2004.

På 12 år er det lykkedes danskerne at nedbringe det private vandforbrug med en tredjedel. Hver dansker bruger nu 126 liter pr. dag mod 182 liter i 1990. (Danmarks Statistik – november 2004)

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 5

Fjernvarmenettet en overset miljøtrussel Der siver giftige stoffer ud fra gamle fjernvarmerør. Ingen vil undersøge problemet.

Af Peter Kjeldsen og Kåre Press-Kristensen

Indtil 1996 blev de danske fjernvarmerør isoleret med skum, der bl.a. indeholdt et af de mest ozonnedbrydende stoffer (CFC11), der findes. Det er 4.600 gange så kraftig en drivhusgas som CO2.

Stoffet er i dag forbudt, men årligt udsiver skønsmæssigt 50 tons klorerede og flourerede stoffer fra gamle fjernvarmerør.

Stofferne afgasser til atmosfæren, udvaskes til grundvandet eller nedbrydes. Ved ufuldstændig nedbrydning i jorden dannes kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter, der ikke indgår i den nu-

værende grundvandsovervågning, dvs. stofferne vil ikke opdages i vandboringerne.

Hvis blot 10% af forureningen fra gamle danske fjernvarmerør ender som nedbrydningsprodukter i grundvandet, vil bynært grundvand forurenes op til 40 gange grænseværdien for kræftfremkaldende stoffer. I alt er 6.000 tons klorerede og fluorerede isoleringsgasser nedgravet sammen med de gamle fjernvarmerør, der er en stor del af fjernvarmenettet på 40.000 km. Der udsiver årligt kemikalier svarende til indholdet af 150 kemikalietromler.

Kraftvarmeværker og den tilknyttede fjernvarme forsyner 60%

af danske hjem og industrier og er en dansk succes i verdensklasse både energi- og miljømæssigt.

I dag isoleres rørene med stoffer, som ikke skønnes at udgøre en forureningstrussel.

MEN hvor ender stofferne fra de gamle fjernvarmerør?

Forurener de grundvandet eller atmosfæren, eller nedbrydes de i jorden, og er nedbrydningen fuldstændig? Der findes os bekendt ingen undersøgelser af fænomenet.

Desværre har Miljøstyrelsen ikke midler til at undersøge forureningstruslen, og danskerne må derfor sætte deres lid til, at de danske rørproducenter vil sponsorere en undersøgelse, så

stoffernes skæbne i jorden og mulige risici kan undersøges til bunds. Kun derved kan indhentes tilstrækkelig viden til at vurdere, overvåge og om nødvendigt afhjælpe en potentiel trussel mod det danske grundvand.

Men efter henvendelse til rørproducenterne er det blevet klart, at de ikke er indstillet på at finansiere de nødvendige undersøgelser. Meget tyder derfor på, at fjernvarmenettet vil forblive en overset miljøtrussel.

Peter Kjeldsen og Kåre Press-Kristensen er hhv. lektor og ph.d.-studerende ved Miljø & Ressourcer, DTU.

?

6 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

?

FJERNVARMENETTET EN OVERSET MILJØTRUSSEL

Citater

Kort nyt

”Når vi kan eksportere kold CocaCola og øl til selv de fjerneste egne af Afrika, burde det ikke være umuligt at bringe livsvigtig medicin til selvsamme områder” Joep Lange, præsident Det Internationale AIDS-selskab til Die Zeit

Kyoto trådt i kraft

”Da missionærerne kom til Afrika, havde de biblen med. Vi havde jorden. De sagde: Lad os bede, og vi slog vores øjne ned. Da vi kiggede op, var det os, der havde Biblen, og dem, som havde jorden.”

Biskop Desmund Tutu, Sydafrika

Iraks landbrug “befriet” Af Bo Normander

Som led i “befrielsen af Irak” bliver irakiske bønder nu frataget deres ret til eget valg af såsæd.

Fremover skal multinationale selskabers frø bruges. Det er konklusionen i en rapport fra GRAIN og Focus on the Global South.

Da den tidligere administrator af Irak, Paul Bremer, forlod Bagdad i juni 2004, efterlod han sig 100 lovbekendtgørelser til besættelsesmagten i Irak. Blandt dem er nr. 81: “Patent, industrial design, undisclosed information, integrated circuits and plant variety”. Den er gældende nu, og hvis ikke en kommende irakisk regering kasserer loven, ser det skæbnesvangert ud for irakiske bønder.

Nye patentregler Med det kapitel i loven, der kaldes Plant Variety Protection (PVP), indføres intellektuelle rettigheder for såsæd og frø – en form for patent på plantesorter – efter amerikansk forbillede.

For at blive optaget på PVPlisten, skal plantesorten overholde vestlige standarder om ensartethed og stabilitet. De krav kan de lokale bønders plantesorter

IRAKS LANDBRUG “BEFRIET”

ikke efterleve ligesom de iøvrigt ikke har råd til at få frøene certificeret.

Derved forbydes de irakiske landmænd at bruge deres egen såsæd, som de har forædlet lokalt gennem generationer. Ifølge FAO benytter 97% af landmændene sig af egen, lokal såsæd.

Fremover må de kun anvende PVP-certificeret såsæd, dvs. i praksis den såsæd, der er patenteret og som udbydes af multinationale selskaber som Syngenta, Monsanto og Bayer.

“USA har gennem sin handelspolitik fået indført regler om ‘patent på liv’ over hele verden. I denne her sag, har de først invaderet landet og dernæst indført deres patentsystem. Det er amoralsk og uacceptabelt”, siger Shalini Bhutani, der er en af forfatterne til rapporten.

Det ventes, at vestlige frø- og agrokemi-firmaer vil kunne drage store fordele af de nye krav til de irakiske bønder om at indkøbe certificeret såsæd. Hvorvidt danske frøfirmaer, som DLF Trifolium, vil kunne få gavn af den nye lov, vides ikke.

Læs mere på www.grain.org Foto: USDA

”Jeg har i dag gentaget statens tilsagn om at ville betale halvdelen af udgifterne til en såkaldt afværgeforanstaltning af forureningen ved Høfde 42 – det tidligere Cheminova-depot. Det er nu op til amtsrådet i Ringkøbing at beslutte sig til at finansiere den anden halvdel af regningen” Miljøminister Connie Hedegaard, 15. november 2004 (og vi venter i spænding på amtet) ”Regeringen lever op til sit løfte i regeringsgrundlaget og letter jordskatten i takt med, at landbrugsstøtten reduceres. Det er jeg meget tilfreds med” Peter Gæmelke, Landbrugsrådets præsident, om regeringens stærkt kritiserede skattelettelser for landmændene, 12. november 2004 ”Der kan ikke tages hensyn til USA, når planlægningen af forhandlingerne om Kyoto-protokollen efter 2012 går i gang” Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd, deltager i COP 10 i Argentina

FNs generalsekretær Kofi Annan modtog den 18. november 2004 officielt Ruslands ratifikation af Kyoto-protokollen. Dermed vil protokollen, der forpligter 55 industrialiserede lande til at begrænse deres udslip af drivhusgasser, træde i kraft 16. februar 2005.

COP 10 i Buenos Aires Den 6.-17. december er Argentinas hovedstad vært for den 10. partskonference (COP 10) under FNs klimakonvention. Hvordan opfyldes Kyoto-målene inden 2008-2012? Hvad skal der ske post-Kyoto, dvs. i årene efter 2012? Det er disse spørgsmål landene skal diskutere. Miljøminister Connie Hedegaard (K) deltager i ministerdelen af partsmødet den 15.-17. december. USA deltager også, selvom Bush-regeringen ikke har underskrevet Kyotoaftalen. Iagttagere frygter, at amerikanernes tilstedeværelse kan være med til at udvande aftalerne. Global Økologi følger i næste nummer op på resultaterne fra COP 10. Læs mere om fremtidens klima i dette nummers tema på side 8.

2004 bliver et varmt år DMI forventer, at 2004 bliver det fjerde varmeste år siden, man begyndte at måle temperaturer på Jorden regelmæssigt. 2004 bliver 0,46 grader varmere end gennemsnittet for perioden 1961-1990, der anvendes som reference. Det varmeste år nogensinde var 1998 med et ”globalt varmeoverskud” på 0,58 grader over gennemsnittet efterfulgt af 2002 og 2003.

Dermed er de otte varmeste år faldet siden 1995. (www.dmi.dk – 19. november 2004)

Månedens link Skriv under mod atomkraft på www.atomstopp.com. Målet er at få en million underskrifter, hvorved man kan indbringe initiativet for EU-Kommisionen. Kravet er, at EU skal afvikle atomkraften over en årrække.

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 7

Tema:

Globale forandringer

8 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

Grafik: Bendt Ulrich Sørensen, linoleumssnit.

Hvad er globale forandringer?

For første gang i menneskehedens to millioner år lange historie er mennesket blevet i stand til at skabe forandringer i global skala. Det er ikke bare – som vores forfædre – den nære natur, vi påvirker, men hele kloden og dens omspændende atmosfære.

Vi er ved at ændre klodens klima. Temperaturen stiger. Verdenshavene stiger. Vi har beskadiget ozonlaget. Vi har ryddet 40% af al oprindelig skov. Vi sætter dyrelivet under pres. Mindst 800 dyre- og plantearter er de seneste 100 år uddøde.

Vi har bragt os selv dér hen, hvor vi står overfor helt nye udfordringer.

Dette tema ser nærmere på de menneskeskabte globale forandringer – eller ”global changes”, som begrebet kaldes i den internationale forskning. Hvad er det, der sker? Hvilke udfordringer står vi over for? Hvad kan vi gøre? Skal vi tilpasse os forandringerne eller forebygge dem? Eller begge dele?

Menneskeskabte globale forandringer

Temperaturændring

CO2-koncentration i atmosfæren (ppm)

Udledning af kulstof (gigaton C pr. år)

De menneskeskabte globale forandringer drejer sig bl.a. om den øgede forekomst af CO2 i atmosfæren forårsaget af menneskets afbrænding af fossile brændsler. CO2indholdet er i dag steget til 380 ppm mod 280 ppm i præ-industriel tid. Samtidig er den globale gennemsnitstemperatur – ifølge det Internationale Klimapanel (IPCC) – steget med 0,6 grader.

(Figur: Arctic Climate Impact Assessment, 2004)

Afbrænding af fossile brændstoffer

TEMA: GLOBALE FORANDRINGER

Ændring i arealudnyttelse (f.eks. fra skov til agerbrug)

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 9

Fremtidens klima Klimaforskere forventer stigende temperaturer i fremtiden, men også flere ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser og tørke. en afkøling af atmosfæren, fordi aerosoler reflekterer en del af indstrålingen fra solen tilbage i rummet og kan føre til flere skyer.

Af Wilhelm May

Ifølge den seneste rapport fra det Internationale Klimapanel er den globale middeltemperatur steget med 0,6 °C i løbet af det 20. århundrede, hvor 1990’erne har været den varmeste periode siden begyndelsen af systematiske temperaturmålinger. Årsagerne til denne opvarmning kan være naturlige klimavariationer, variationer af indstrålingen fra solen, vulkanudbrud, men også menneskeskabte påvirkninger som forandringer ved jordoverfladen eller forandringer af atmosfæren som følge af afbrænding af fossile brændstoffer (olie, kul og gas).

Drivhusgassen kuldioxid (CO2), som er et forbrændingsprodukt, formindsker varmeudstrålingen til rummet og bidrager dermed til atmosfærens opvarmning. Andre vigtige drivhusgasser er metan, lattergas, ozon og nogle industrigasser. Aerosoler, som også er forbrændingsprodukter, fører på den anden side til

Hvordan vil fremtiden se ud?

Også i fremtiden kommer udslippet af drivhusgasser til at påvirke vores klima. Derfor afhænger scenarier for det fremtidige klima især af fremskrivningen af drivhusgasudslippet. Men disse fremskrivninger er meget vanskelige, fordi de ikke bare bygger på den økonomiske, den sociale og den teknologiske udvikling men også påvirkes af politiske beslutninger som f.eks. Kyoto-protokollen.

Derfor har IPCC defineret en gruppe af scenarier for drivhusgasudslippet, der repræsenterer en bred vifte af fremtidige udviklinger i økonomi, velstand, livsstil og drivhusgasudslip. På figurerne i denne artikel vises A2scenariet, der bygger på høj økonomisk vækst, høj befolkningsvækst og hurtig introduktion af effektive teknologier, der med-

Figur 1: Globale temperaturændringer frem mod år 2100

fører lavt drivhusgasudslip.

Scenarier for det fremtidige klima beregnes af komplekse numeriske modeller, der beskriver de fysiske processer, der påvirker klimasystemet så nøjagtigt som muligt. Det gælder de dynamiske og termodynamiske processer både i atmosfæren og i havet men også processer, der vedrører jordoverfladen, og processer, der vedrører havis i de polare områder. Disse klimamodeller beregner det fremtidige klima som følge af den menneskeskabte drivhuseffekt på basis af scenarierne for drivhusgasudslippet.

Global opvarmning I sin rapport fra 2001 vurderer IPCC, at den globale middeltemperatur frem til år 2100 vil stige med mellem 1,4 og 5,8 °C alt efter hvilket udslipsscenario, man vælger. Det brede temperaturinterval skyldes både den meget store forskel på udslippene i de forskellige scenarier og den store usikkerhed, der er forbundet

Figur 2: Globale nedbørsændringer frem mod år 2100

90N

90N

60N

60N

30N

30N

EQ

EQ

30S

30S

60S

60S

90S 180

120W -8

-6

0

60W -4

-3

-2

-1

0

Lavere temperaturer

120E

60E 1

2

3

4

6

180 8

90S 180

120W

0

60W

120E

60E

Højere temperaturer

180

%

°C

Temperaturændringer (°C) for perioden 2071-2100 i forhold til perioden 1961-1990 for IPCCs A2-scenario. Kilde: DMI.

10 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

med klimamodelberegninger.

For A2-scenariet ligger stigningen mellem 2,6 og 4,8 °C pga. denne usikkerhed. Men regionalt kan temperaturændringerne være meget forskellige fra de globale gennemsnitsværdier. De største opvarmninger forventes over kontinenterne, især i Canada og Rusland (> 6 °C) (se figur 1).

Det skyldes, at jordoverfladen varmes hurtigere op end havet pga. vandets højere varmekapacitet. Desuden forventes der store opvarmninger i det arktiske område (> 6 °C), fordi udbredelsen af havis bliver stærkt reduceret.

Interessant er også den relativt kraftige opvarmning i det tropiske Stillehav (> 3 °C), som A2simuleringen i lighed med flere andre simuleringer viser. Denne opvarmning svarer til det mønster, man finder under en El Niño, som ikke bare påvirker klimaet i Stillehavsområdet men også i de andre tropiske områder og i nogle områder udenfor troperne.

-75

-67

Mindre nedbør

-50

-33

-10

0

+10

+25

+50

+100

+300

Mere nedbør

Nedbørsændringer (%) for perioden 2071-2100 i forhold til perioden 1961-1990 for IPCCs A2-scenario. Kilde: DMI.

TEMA: GLOBALE FORANDRINGER

Figur 3: a) Nedbørsændringer i Europa frem mod år 2100 b) Ændringer i ekstreme nedbørshændelser frem mod år 2100 Mere nedbør

40

20

0

-20

-40

Mindre nedbør

Nedbørsændringer (%) for sommer (juli, august og september) for perioden 2071-2100 i forhold til perioden 1961-1990 for IPCCs A2-scenario.

Der vises a) ændringer i den gennemsnitlige nedbørsmængde og b) ændringer i intensiteten af de mest ekstreme nedbørshændelser.

Fra Christensen og Christensen (2002).

Kraftigere regnfald Det er ikke kun temperaturen, der ændres pga. den menneskeskabte drivhuseffekt, men også andre meteorologiske forhold som f.eks. nedbørsmængden og fordelingen af nedbør. Der forventes en generel stigning af nedbørsmængden med nogle få procent frem til år 2100, men på den regionale skala vil der være både kraftige stigninger og kraftige fald af nedbørsmængden.

Stigninger af nedbørsmængden forventes i troperne (> 200%) og på de høje breddegrader (>125%), mens nedbørsmængden forventes at aftage i subtroperne (< 50%) frem mod år 2100 (figur 2). Ændringerne i troperne og subtroperne skyldes en forstærkning af cirkulationen i disse områder. Vindene rettet mod ækvator bliver stærkere med kraftigere konvergens af vindene, en stærkere opstigning af luften og mere regn som følge. Disse ændringer i troperne kompenseres der for med en kraftigere nedsynkning af luften og dermed en forøget udtørring i subtroperne. Stigningen af nedbørsmængden på de høje breddegrader skyldes, at intensiteten af enkelte nedbørshændelser tilTEMA: GLOBALE FORANDRINGER

tager, fordi den varmere atmosfære kan holde på større mængder fugtighed.

Regionale klimaændringer De globale klimamodeller, der beskriver både atmosfæren, havet, havisen og jordoverfladen, har typisk en rumlig opløsning mellem 300 og 500 km. Derfor kan fysiske processer på en mindre skala ikke simuleres direkte

“Det regner sjældnere, men når det regner, falder der mere nedbør.” men skal “parametriseres”, dvs. simuleres på en forenklet måde.

Desuden er regionale detaljer ikke realistiske i de globale modeller; bjerge f.eks. er meget lavere end i virkeligheden.

I stedet anvendes særlige regionale klimamodeller med en typisk rumlig opløsning af 50 km.

I disse modeller simuleres atmosfæren i et begrænset område som Europa, mens atmosfærens tilstand udenfor dette område og havets tilstand bliver taget fra en simulering med en global model.

Om sommeren vil nedbørs-

mængden over det meste af Europa aftage med over 20% frem mod år 2100 (figur 3a).

Undtagelser findes over det nordvestlige Skandinavien i nærheden af de norske fjelde og det nordlige Rusland samt det østlige Spanien og det nordlige Italien syd for Alperne. Men ændringerne i de ekstreme nedbørshændelser viser et andet billede (figur 3b). Deres intensitet forventes at tiltage i store dele af Europa også i nogle af de områder, hvor den gennemsnitlige nedbørsmængde forventes at aftage. I disse regioner skifter enkelte nedbørshændelser åbenbart karakter: det regner sjældnere, men når det regner, falder der mere nedbør.

Oversvømmelser og tørke Denne ændring af nedbørshændelsernes karakter kommer til at påvirke de enkelte regioner. F.eks. forøges risikoen for oversvømmelser, fordi floderne eller kloakker i byerne får vanskeligheder med at rumme de større vandmasser. Mens risikoen for jorderosion i regioner, der er udsat for lange tørkeperioder, tiltager.

Det er bare to eksempler på klimaændringens virkninger på naturen og samfundet. Men der

findes en bred vifte af virkninger på forskellige aspekter af naturen og samfundet med forskellige tidshorisonter. Nogle af dem kan samfundet nemt tilpasse sig som f.eks. ved at bygge større kloaksystemer. Til gengæld er virkninger som ørkendannelser i subtroperne eller tabet af biodiversitet uigenkaldelige.

Wilhelm May (may@dmi.dk) er klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Litteratur J. H. Christensen og O. B. Christensen.

Severe summertime flooding in Europe.

Nature, 2002, nr. 421, side 805.

J. T. Houghton et al (red.). Climate change 2001. The scientific basis.

Cambridge University Press, 2001, 881 sider.

A. M. K. Jørgensen, K. Halsnæs og J. Fenger. Den globale opvarmning. Bekæmpelse og tilpasning. Gads Forlag, 2002, 181 sider.

M. Stendel et al. The climate of the 21st century: Transient simulations with a coupled atmosphere-ocean general circulation model. Danmarks Klimacenter rapport, DMI, 2000, 52 sider.

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 11

De vedvarende energikilders globale potentiale Scenarierne for verdens fremtidige energiforsyning ser dystre ud. Men sådan behøver det ikke være.

Af Niels Henrik Hooge og Uffe Geertsen

Den globale udvikling indenfor forbrug og produktion af energi er vanskelig at forudsige og problematisk pga. fænomener, der trækker i hver sin retning. På den ene side er det af hensyn til kommende generationer nødvendigt at begrænse den ikke-bæredygtige del af energiproduktionen som følge af klimaeffekten og de fossile brændstoffers endelighed.

Kyoto-protokollen forudsætter en reduktion af industrilandenes udledninger af drivhusgasser i forhold til 1990 på 5,2% inden 2010.

På den anden side er adgang til omfattende moderne energisystemer, først og fremmest elektricitet, betingelsen for økonomisk udvikling i den tredje verden. For øjeblikket er 2,4 mia. mennesker i verden – en tredjedel af klodens befolkning – afhængige af træ og anden biomasse til madlavning og opvarmning. Det under de givne vilkår uundgåelige overforbrug udpiner deres i forvejen ringe dyrkningsjord, hvad der betyder, at en moderne bæredygtig energiforsyning er livsnødvendig.

En ændret holdning til den vedvarende energi vil kunne betyde, at det måske ikke bliver nødvendigt at gå på kompromis i forbindelse med miljøet eller den globale retfærdighed. Men foreløbig er den etablerede forskning pessimistisk i sine forudsigelser af tendenserne på energi-

området. Globalt set hersker der stærk rivalisering om ressourcerne, og de ressourcerige regioner er politisk ustabile. I i-landene og i de største u-lande er der fortsat en stærk vækst i kul-, olieog naturgasforbruget. At begrænse og omlægge dette forbrug er ikke teknologisk vanskeligt men kræver tid og investeringer. Forhindringerne er størst på det økonomiske og politiske niveau, fordi der er knyttet enorme økonomiske interesser til en fortsat vækst i forbruget af de fossile ressourcer.

Scenario for 2030 I oktober 2004 offentliggjorde det Internationale Energiagentur (IEA) sin årlige rapport om udviklingstendenserne indenfor den globale energiforsyning. I et såkaldt referencescenario, dvs. beskrivelsen af en udvikling, der kan betegnes som “business as usual”, tegner rapporten et pessimistisk billede af, hvordan energisystemet i verden forventes at udvikle sig frem til 2030.

Hvis regeringerne i verden ikke radikalt ændrer kurs, vil verdens behov for energi være ca. 60% højere i 2030 end i dag. De fossile brændstoffer vil fortsætte med at dominere det globale energimiks og dække ca. 85% af væksten i verdens primære efterspørgsel. Olie vil forblive det mest betydningsfulde brændstof, selvom dens procentuelle andel vil falde. Efterspørgslen efter naturgas vil vokse hurtigst.

Kuls andel vil falde en smule, men kul vil forblive det førende brændstof i forbindelse med elproduktion.

Andelene af de vedvarende energikilder vil derimod forblive begrænsede, selvom de som helhed vil forøge deres andel af elektricitetsproduktionen. Andelen af vandkraft vil falde, men ande-

12 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

len af andre former for vedvarende energi øges fra 2% i 2002 til 6% i 2030. Det meste af væksten vil dreje sig om vindkraft og biomasse. De største stigninger indenfor den vedvarende energi vil ske i de europæiske OECDlande, hvor den har stærk regeringsopbakning.

Værst af alt er, at udledningerne af CO2 vil fortsætte med at stige og undergrave bæredygtigheden af det nuværende energisystem. Ændrer verdens regeringer ikke politik, vil de energirelaterede udledninger af CO2 stige hurtigere end energiforbruget. Udledningerne af kuldioxid vil være 60% højere i 2030 end nu. Et godt stykke over to tredjedele af den forventede forøgelse af udledningerne vil komme fra udviklingslandene, som vil forblive store forbrugere af kul – det mest CO2-intensive brændstof. Kraftværker, biler og lastvogne vil stå for de fleste af de voksende energirelaterede udledninger.

A-kraftens rolle stadigvæk marginal Selvom atomkraften i nogle kredse hævdes at udgøre en bæredyg-

tig energikilde, der modvirker den globale opvarmning, forventes den ikke at spille nogen større rolle i fremtiden. Kapaciteten forventes at stige en smule, men dens andel i forhold til den samlede elektricitetsproduktion vil falde. En betydelig mængde kapacitet vil blive tilføjet gennem effektforhøjelser i eksisterende anlæg, men dette vil mere eller mindre bliver opvejet af reaktorafviklinger. Tre fjerdele af den eksisterende nukleare kapacitet i europæiske OECD-lande forventes at blive koblet fra nettet i 2030, fordi reaktorerne er nået til afslutningen af deres tekniske levetid, eller fordi regeringerne planlægger at udfase atomkraften. Den vil derimod vokse i en række asiatiske lande, først og fremmest Kina, Sydkorea, Japan og Indien.

De 442 atomkraftreaktorer, der for tiden er i drift, dækker kun 3% af verdens energiforbrug.

For at kunne spille en realistisk rolle i forsøget på at nå de mål, der sættes af Kyoto-protokollen, vil det være nødvendigt at tidoble antallet af reaktorer til ca. 4000, hvad der er utænkeligt alene af den grund, at uran er en stærkt

Foto: Øivind Fjelstad

TEMA: GLOBALE FORANDRINGER

begrænset brændselsressource.

Dertil kommer alle sikkerhedsrisiciene; alvorlige ulykker under almindelig drift, risikoen for terrorangreb selv i politisk stabile lande, atomspredning og problemer ved årtusinders opbevaring af det radioaktive affald.

De vedvarende energikilders potentiale Tendenserne i IEAs referencescenario er imidlertid ikke uforanderlige. Mere drastiske regeringsindgreb vil kunne styre verden ind i en markant anderledes energiudvikling. IEA præsenterer et alternativt scenario, der analyserer den globale virkning af miljømæssige og energisikkerhedsorienterede politikker, som lande rundt omkring i verden allerede overvejer. I dette scenario er den globale efterspørgsel efter energi og udledningerne af CO2 betydeligt lavere, men udledningerne vil stadigvæk være højere i 2030 end i dag.

Også i dette optimistiske scenario kan IEA imidlertid have undervurderet den vedvarende energis potentiale, og det er ikke første gang, at det sker: IEAs forudsigelser fra 2002 for udviklingen af vindenergi i OECD er for længst blevet revideret opad.

I de senere år er de vedvarende energikilder nemlig begyndt at få betydelig vind i sejlene. Der er tale om et hurtigt ekspanderende, langsigtet marked med en – ud fra IEAs eget skøn – forventet størrelse på 250 mia. euro i 2030 og 4-500 mia. euro i 2050.

Målet, i 2050 at have mere end 50% af energiforbruget dækket af vedvarende energi, er absolut realistisk, hvis man samtidigt satser på energibesparelser og forhøjet energieffektivitet. I forbindelse med varmeforsyningen vil den vedvarende energi kunne nå en andel på omkring 40% i TEMA: GLOBALE FORANDRINGER

2050 og for trafikken 25%. Et studie fra 2004 har vist, at den vedvarende energi i Tyskland vil kunne forhøjes nok til at dække hele landets strømforsyning.

At disse forudsigelser ikke er ren spekulation, bekræftes af den store internationale konference om vedvarende energi, der afholdtes i Bonn i juni 2004. Konferencen blev i modsætning til topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 hyldet som en overvældende succes af verdens regeringer, industrien og miljøorganisationerne.

Selvom de 154 deltagende regeringer ikke fastlagde fælles mål eller opstillede tidsplaner – ikke mindst for at sikre USAs deltagelse – blev der annonceret et væld af initiativer. Mest spektakulær var Kinas proklamation af at ville fastsætte et mål på 10% for de vedvarende energikilders andel af landets samlede energiproduktion inden 2010.

En skuffelse var dog EU-kommissionens beslutning om at udskyde fastsættelsen af de langsigtede mål for udbygningen af den vedvarende energi i Europa til 2007.

Niels Henrik Hooge (nielshenrik_ hooge@yahoo.dk) er jurist og formand for Barsebäckoffensiven. Uffe Geertsen (uffe@ecocouncil.dk) er civilingeniør og energikonsulent for Det Økologiske Råd.

Litteratur: IEA. World energy outlook 2004. (www.iea.org) IEA. World energy investment outlook – 2003 insights.

J. Nitsch og M. Fischedick. Die sanften Sieger, die Zukunft der regenerativen Energiewirtschaft. Politische Ökologie 87/88, 2004.

Foto: Torben Reitzel

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 13

Efterhånden som økosystemer forsvinder og klimaet ændrer sig, bevæger arterne sig mod bedre egne – hvis altså de findes. Biodiversiteten er truet.

Af Peder Agger

Biodiversitet eller biologisk mangfoldighed er en kompleks og mangetydig størrelse. For det meste er det en diskussion om artsrigdom, men biodiversitet kan også omhandle styrkeforholdet mellem arter og et øko-systems dynamik (se boks). Når biodiversitet diskuteres så intenst i dag, er det fordi den er vigtig og samtidig truet både herhjemme og på kloden som helhed.

Hvad truer biodiversiteten?

Presset mod biodiversiteten er et kompleks af forhold. Der er tale om mindst fire samtidigt forløbende processer: Tab af levesteder har gennem århundreder været den største trussel mod biodiversiteten i Danmark; og nu overalt i verden.

Først kom fældningen af skoven, der oprindeligt dækkede 80-90% af landet. Omkring år 1800 var den nået ned på 3%. Siden kom afvandingen af enge og moser og indtil for nylig, fjernelsen af en stor del af hvad der måtte være tilbage af mergelgrave, gravhøje og diger. I de sidste 40-50 år kom så den ”totale krig” med pesticider og overgødskning, og de skader den medfører til lands, til vands og i luften. Med tabet af levesteder (habitater) bliver de tilbageværende mere isoleret fra hverandre. Det giver det problem, at når en art af en eller anden grund forsvinder fra en lokalitet, vil der gå længere tid, før den genindvandrer. Også det presser biodiversiteten.

Menneskets direkte efterstræbelse for at skaffe føde eller slippe af med skadevoldere har alle dage været udbredt. Historiske eksempler er udryddelsen af ulv og los for flere hundrede år siden, og i 1800-tallet bekæmpelsen af de store rovfugle, der Line Bergseth Flower Field, installation på Galleri TRE, Stockholm 1996. Foto: ©Line Bergseth

TEMA: GLOBALE FORANDRINGER

Globale forandringer i biodiversiteten forsvandt som danske ynglefugle i ca. 100 år. Men gejrfuglen, der forsvandt fra Island i 1844, er det hidtil eneste dokumenterede eksempel på, at en art er uddød globalt på ”dansk” grund. Man skal dog ikke glemme den aktuelle økologisk set langt vigtigere ”efterstræbelse”, der består i vore dages bekæmpelse af sygdomme, ukrudt og skadedyr.

Også de hermed forbundne organismer er en del af biodiversiteten. Et eksempel kan hentes fra den rutinemæssige overvågning af ukrudt. Jo mere effektivt man kan bekæmpe det, des færre

Hvad er biodiversitet?

frø vil det kaste fra sig. Undersøgelser af artsrigdommen i jordens frøbank har vist, at på en gennemsnitlig kvadratmeter af de danske dyrkningsjorder faldt antallet af arter med 60% i perioden 1964 til 1989.

Hvor tab af habitater og efterstræbelse dominerede i det 19. århundrede, gør bioinvasion det i det 20. Bioinvasion er en betegnelse for det fænomen, at en art, der er blevet indført eller indslæbt til et nyt geografisk område, begynder at brede sig ukontrolleret på den hjemmehørende flora og faunas bekost-

ning. Det mest kendte eksempel er kaninerne, der blev indført til Australien. Utallige er også eksemplerne på, at fauna og flora på hidtil ubeboede øer er blevet udryddet af de løsslupne hunde, katte, geder og rotter, som kolonisterne førte med sig. Men bioinvasion er ikke længere forbeholdt fjerntliggende isolerede øer. Bioinvasion er manifest også herhjemme. Af de almindeligt forekommende ca. 2000 højere plantearter kommer halvdelen udefra. Af aggressive bioinvasive arter kan nævnes bjørneklo, rynket rose, nordamerikansk mink

Isbjørnen truet af klimaforandringer

Isdækket på Nordpolen Fremskrevet isdække på Nordpolen

I de fleste dagligdags sammenhænge er biodiversitet en betegnelse for antallet af forskellige dyre- og plantearter indenfor et givet område. I den biologiske økologi omfatter diversitet dog ikke kun denne artsrigdom, som den kaldes, men også forholdet i styrken mellem de forekommende arter. Således er diversiteten større, hvis arterne forekommer med lige mange individer, end hvis de er koncentreret på en dominerende art, og så et antal arter med ganske få individer i hver.

Biodiversitet er en dynamisk størrelse. Hele tiden sker både tilfældige forandringer og mere målrettede justeringer.

I forbindelse med den kønnede formering blandes gener indenfor den enkelte population på stadigt nye måder, og gennem mutationer kan der opstå helt nye gener, hvis overlevelse kommer an på en prøve i vekselspillet med omgivelserne.

og den brune rotte (se flere eksempler på www.skovognatur.dk).

Endelig er der klimaforandringen, der kan gå hen og blive det 21. århundredes store problem. Klimaforandring handler ikke kun om ændrede gennemsnitstemparaturer. Svingninger kan sammen med nedbørs- og vindforhold være mere afgørende for biodiversitetens fremtid. Det siges, at vi om hundrede år vil have et klima som i Bordeaux.

Men det betyder ikke, at vi får en tilsvarende flora og fauna.

Lysforholdene vil under alle omstændigheder forblive, som de

2010-2030

2040-2060

I 2002 dækkede isen i Arktis det mindste areal, der nogensinde er observeret. Den globale opvarmning sker lige nu dobbelt så hurtigt i Arktis, som i resten af verden, og temperaturen antages at stige med fire til syv grader inden år 2100. Sådan lyder det i den nye rapport ”Impacts of a warming Arctic” fra det Arktiske Råd. Godt 300 klimaforskere står bag rapporten.

2070-2090

Konklusionen lyder på mellem 10 og 50% mindre is omkring Nordpolen om 100 år. Den alvorlige udvikling vil medføre, at dyr som isbjørnen, hvalrossen og visse sælarter er i fare for at være udryddet i 2100. Den arktiske befolkning har en usikker fremtid i vente, hvor de skal tilpasse sig et nyt miljø. Blandt de ”positive” effekter er, at store mængder torsk formentlig vil vende tilbage til Grønland.

ACIA, 2004

TEMA: GLOBALE FORANDRINGER

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 15

Living Planet Index 1970-2000: Biodiversiteten falder 1,4

1,2

Index (1970=1,0)

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0 1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

Indekset viser den gennemsnitlige udvikling i den globale biodiversitet. Der ses et fald på 40% fra 1970 til 2000. I indekset er medregnet antallet af individer for 555 terrestriske arter, 323 ferskvandsarter og 267 saltvandsarter. (Kilde: Living Planet Report 2004)

er, hvilket vil give de eventuelle indvandrende arter fra Bordeaux andre leveforhold, end dér, hvor de kom fra. Der kan gå kuk i den ”timing”, de var indstillet på. Derudover vil de potentielle nye indvandrere blive hæmmet i deres spredning af de barrierer som udgøres af veje, byområder og dyrkede marker.

Men alt i alt vil den overvejende tendens være, at arter, hvis sydlige og sydvestlige udbredelsesgrænse går gennem landet eller tæt på den danske grænse, vil få sværere ved at klare sig. Og arter, hvis nordgrænse ligger syd for Danmark, vil kunne indvandre. Det er svært for et lille område som Danmark med sikkerhed at afgøre, hvornår en klimaændring har resulteret i ændret udbredelse. Men i Norge og Sverige mener forskere allerede at kunne relatere en ændret udbredelse af elg og ren til en klimaforandring. Med den forandring, der allerede er i gang i Arktis, forudses isbjørnen at uddø indenfor dette århundrede (se boks side 15). I virkeligheden vil den væsentligste effekt af klimaforandringen på den danske natur i første omgang være, at de forringede vækstvilkår for rødgran vil betyde at Danmarks almindeligste skovtræ forsvinder ud af dansk skovbrug, og med

den hele den nåleskovsflora og fauna, der lidt efter lidt er indvandret fra Skandinavien.

Hvad er perspektiverne?

Det er ikke klimaforandringen, der alene vil være en trussel for

at uddø. En debat der yderligere krydredes af, at vi ikke kender antallet af de arter, der findes, og at kendskabet til, hvor mange arter der hhv. forsvinder eller dannes på samme tid, er ligeså begrænset. Det blev dog afklaret, at vi kun kender en brøkdel af de arter og den biodiversitet, der findes, men samtidig er hastigheden, hvormed de forsvinder, et sted mellem 10 og 1000 gange hurtigere end den, hvormed de dannes.

Men selve spørgsmålet er skudt noget ved siden af. For mere afgørende end hvor mange arter, der er tilbage på kloden, er nemlig spørgsmålet om hvor mange af de oprindeligt hjemmehørende arter, der er tilbage i det gennemsnitlige landskab. For

“Ud fra næsten enhver synsvinkel er der overordnet tale om faldende biodiversitet” fremtidens globale biodiversitet.

Men det vil være en faktor, der skubber til et i forvejen stadigt mere ludende læs. Ud fra næsten enhver synsvinkel er der overordnet tale om faldende biodiversitet. Men det hindrer ikke, at der i afgrænsede områder eller perioder kan være tale om det modsatte. En af undtagelserne er den stigning, der kan forventes i Danmark, når mere varmekrævende arter spreder sig sydfra.

Men da den er resultatet af en i øvrigt uønsket forandring af selve rammebetingelserne for livet på kloden, er den af begrænset værdi. Omvendt hvis forandringerne opnås ved at dæmpe biotop-tabet, efterstræbelsen og bioinvasionen; det er selvfølgelig værd at slås for.

En del af debatten om biodiversiteten drejede sig i Lomborgs tid om, hvor mange arter, der allerede var eller især forventedes

16 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

flertallet af biodiversitetens funktioner er det nemlig afgørende, at intakte økosystemer med et naturligt indhold af dyr og planter findes overalt og ikke kun inden for naturreservatets grænser eller i de varme lande. Det er tankevækkende, at det nye ”Living Planet Index” (LPI) fra WWF Verdensnaturfonden ikke baseres på antallet af arter, men på antallet af individer hos 1.100 arter fra forskellige dele af verden (se boks). Det viser en tilbagegang på 40% i perioden 19702000. Jeg er overbevist om, at noget tilsvarende gør sig gældende også for andre dele af biodiversiteten, selvom den dokumenterede globale uddøen af arter endnu kun udgør få procent af det samlede artsantal.

Denne forståelse vil forhåbentlig snart sive ind hos de regeringer, der som den danske har vedtaget EUs mål om, at den

fortsatte tilbagegang for biodiversiteten skal være bragt til standsning senest i år 2010. Skal beslutningen være andet end ”grønt pynt” (og dermed til skade), skal målet ikke være, at det samlede antal arter indenfor landets grænser skal ophøre med at falde. Men det skal være, at chancerne for, at biodiversiteten i det enkelte landskab eller levested falder, ikke skal være større end chancerne for, at den stiger. Og i det regnestykke må i princippet ikke medregnes de arter, der ”bare” er forsvundet eller dukket op som følge af klimaforandringen. Den kommer trods alt ikke så hurtigt. Det gør til gengæld år 2010, hvorfor det er helt uforståeligt, at den nuværende regering har skåret i de budgetter til naturformål, som i forvejen var utilstrækkelige.

Peder Agger (pa@ruc.dk) er professor ved Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, RUC. Litteratur O. Hamann et al (red.). Invasive arter og GMO’er – nye trusler mod naturen.

Naturrådet., 2001.

C. Andreasen et al. Decline of the flora in Danish arable fields. Journal of Applied Ecology 33, 1996, side 619-26.

C. Prip, P. Wind og H. Jørgensen (red.). Biologisk mangfoldighed i Danmark – status og strategi. Miljø- og Energiministeriet, 1995.

UNEP. Ecosystems and human wellbeing – a framework for assessment.

Island Press, 2003.

Arctic Climate Impact Assessment (ACIA). Impacts of a warming Arctic.

Cambridge University Press, 2004. (kan downloades fra http://amap.no/acia) WWF, UNEP, WCMC. Living Planet Report 2004. (kan downloades fra www.wwf.dk).

TEMA: GLOBALE FORANDRINGER

Tilpasning til fremtidens klima Det globale klima varmer op. Det er et faktum, at Danmark må tilpasse sig fremtidens klimaændringer.

Af Jesper Gundermann

Den gennemsnitlige globale temperatur er steget omkring 0,6 grader i løbet af det 20. århundrede. Med klimaforandringerne vil vi også opleve en ændret vejrsituation herhjemme. Varmere somre, mildere vintre, mere regn og større stormaktivitet.

Miljøstyrelsen har udsendt en pjece (www.mst.dk), der giver en række gode råd om, hvad vi skal begynde at overveje i Danmark for at tilpasse os klimaændringerne, og hvad vi skal være opmærksomme på. Der er meget at vinde ved at udvise rettidig omhu og tage langsigtede beslutninger. Det gælder f.eks. ved planlægningen af nybyggeri, når der investeres i kloakrenovering, eller når der plantes ny skov.

Det er sandsynligt, at det særligt vil være ekstreme vejrhændelser som kraftige skybrud, stormfloder og “århundredets storm”, der vil kunne gøre en forskel. Det er desværre i mange tilfælde forhold, som klimamodellerne endnu ikke er gode nok til at beregne.

Stigende vandstande Havets vandstand ventes at stige med en halv meter. Det lyder ikke af meget, men det betyder konkret, at hyppigheden af kraftigt højvande stiger. F.eks. vil et højvande på 4 meter, der i dag indtræffer én gang hvert 50. år i Esbjerg, kunne indtræffe en gang hvert 25. år, om 100 år.

Der bygges i disse år meget nybyggeri på gamle havnearealer, og der vil det være vigtigt at have forholdt sig til en ændret hyppighed af stormfloder. Havstigningen vil også påvirke erosionen på udsatte kyster, således at der uden beskyttelsesforanstaltninger (som f.eks. sandfodring) vil ske en tilbagerykning af kysten.

TEMA: GLOBALE FORANDRINGER

Mængden af ekstreme nedbørshændelser vil stige i Danmark Miljøminister Connie Hedegaard (K) har i en pressemeddelelse meldt ud, at der inden for et år skal udarbejdes en egentlig dansk strategi for tilpasning til klimaændringer.

Foto: Ole Malling

Klimaændringer i Danmark Mulige klimaændringer i Danmark frem mod år 2100 baseret på et middelscenario. (Efter: DMI) Temperaturstigning + 3-5 °C Sommernedbør –10-25 % Ekstrem sommernedbør + 10-20 % Vinternedbør + 20-40 % Vinternedbør som sne –70-90 % Vandstandsstigning + 0,5 m Stormaktivitet Moderat stigning Tallene i boksen repræsenterer et såkaldt ”middelscenario” for Danmark. Det siger, at vi kan komme til at opleve en generel opvarmning på omkring 3-5 grader celcius i løbet af nogle årtier.

Opvarmningen vil generelt være størst om natten. Derved bliver døgnvariationerne ikke så udtalte, som vi er vant til. Foråret vil have en tendens til at komme tidligere og efteråret senere.

Trækfuglene vil komme tidligere, skoven springe ud førend den plejer. Generelt vil det regne 10-20% mere på årsbasis – dog med mindre nedbør om sommeren, kraftigere nedbørsepisoder og længere perioder uden nedbør. Der er også tendens til lidt større stormaktivitet.

De mest udsatte steder, kan en havstigning på en halv meter give en ekstra tilbagetrækning på op til 150 m (visse steder på Vestkysten), mens den på Sjællands Nordkyst vil være mindre, omkring 25 meter.

Hovedparten af havstigningen skyldes, at havene udvider sig, når de varmes op. Det er en proces, der fortsætter gennem mange hundrede år til et niveau, der er flere gange højere end de første 100 års forventede stigning. En mindre del skyldes, at gletschere næsten overalt i verden er under afsmeltning.

En joker, der på længere sigt kan give store vandsstandsstigninger, er de store iskapper på Grønland og Antarktis. Det Internationale Klimapanel (IPCC) angiver, at der ved en lokal temperaturstigning på ca. 3 grader eller højere, vil ske en irreversibel afsmeltning af den Grønlandske indlandsis over ét eller nogle få

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 17

tusinde år, som ultimativt vil give en havstigning på 7 meter.

Generelt forventes der større temperaturstigning i Arktis end for Jorden som helhed. Derfor er det sandsynligt, at afsmeltningen af Grønland vil tage fart i det kommende århundrede, med mindre Verden beslutter sig for en meget drastisk reduktion af drivhusgasudledningerne.

Oversvømmede kældre Styrken af kraftige nedbørshændelser forventes at vokse. Derfor kan der mange steder opstå tilfælde med vand i kældrene, såfremt kloakkernes kapacitet ikke er planlagt med hensyntagen til kraftigere skybrud. Der forventes samlet set mindre nedbør om sommeren (jvf. tabel), hvilket kan give øget risiko for skovbrande, og større vandforbrug til kunstvanding.

Miljøstyrelsens pjece er ikke en manual, der angiver konkret, hvordan man skal forholde sig i forskellige situationer. Dertil varierer forholdene for meget med lokale forhold. Klimatilpasning er desuden en ny problemstilling, som man i de fleste lande, herunder i Danmark, først lige er begyndt at se på.

Som et eksempel, der ikke er nævnt i pjecen, kan nævnes, at temperaturen i brugsvandsledninger vil stige med risiko for øget bakterievækst. For at opretholde vandkvaliteten kan det derfor blive aktuelt at benytte mindre rørdimensioner for at sikre en hurtig gennemstrømning.

På naturforvaltningsområdet er opgaven med tilpasning gigantisk. I stedet for at tænke på en bevaringsstrategi skal der fremover tænkes på at give naturen mulighed for løbende at ændre sig.

Usikkerhed om prognoserne En fundamental vanskelighed er, at der er en ikke ubetydelig usikkerhed om, hvor store klimaændringerne bliver. Omkring halvdelen af usikkerheden skyldes videnskabelig usikkerhed om, hvor stærkt klimasystemet reagerer, medens resten skyldes, at de fremtidige udledninger af drivhusgasser ikke kendes. Hvis udledningerne fortsætter med at vokse, vil klimaændringerne vokse ud over, hvad tabellen angiver – efter år 2100. Hvis man derimod antager, at de globale udledninger bringes til at toppe inden for et par årtier for derefter at aftage hurtigt, kan den globale temperaturstigning måske holdes på et par grader, hvilket betyder en stigning på 2-3 grader i Danmark.

Hertil kommer muligheden for deciderede klimaoverraskelser med et stop for Golfstrømmen som et ofte nævnt men ret usandsynligt eksempel. Muligheden for indvandring af nye plantesygdomme eller skadedyr kan imidlertid også indebære overraskelser, som det er svært at planlægge for.

aktiviteter, er det ikke en helt enkelt opgave at indtænke klimatilpasning. Langt hen ad vejen vil det være de konkrete aktører, kommuner, rådgivere mv., der selv må finde ud af, hvordan de bedst håndterer situationen. Hertil kommer, at der på mange måder er brug for mere forskning både for at formindske usikkerheden i fremskrivningerne og for bedre at forstå, hvordan klimaændringer påvirker samfund og natur.

Jesper Gundermann (jgu@mst.dk) er cand. scient i Miljøstyrelsen.

Oversvømmelser i Bangladesh

Beredskab Tilpasning til klimaændringer består også i at have et beredskab. Det var tydeligvis ikke tilfældet i tilstrækkelig grad i Sydeuropa, da man i 2002 oplevede en ekstrem hedebølge, som skønnes at have givet en overdødelighed på 35.000 mennesker, hovedsageligt ældre. Pointen er, at man kan undgå at blive ubehageligt overrasket, hvis man i forvejen har tænkt på mulighederne for ekstreme vejsituationer og har taget sine forholdsregler.

I betragtning af at klimaændringer potentielt kan påvirke et meget stort udsnit af samfundets

18 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

I 2004 blev mere end halvdelen af befolkningen i Bangladesh ramt af kraftige oversvømmelser. Mindst 700 mennesker omkom, og boliger til hundrede tusinder er blevet beskadiget.

Forskere mener, at hvis vandstanden stiger omkring en meter i løbet af de næste 100 år “som følge af globale klimaændringer” vil 18% af Bangladesh blive oversvømmet, og 20-30 millioner mennesker vil blive tvunget til at flytte. Landet er et af de fattigste i verden. Millioner lever på sultegrænsen, og der er ikke penge til at bygge diger og dæmninger.

Således stiller fremtidens klimaændringer unægtelig Bangladesh overfor større udfordringer end de tilpasninger, som Danmark må gennemføre.

Af Bo Normander (Foto af Bangladeshisk familie)

TEMA: GLOBAL FORANDRINGER

Kan ‘det gode liv’ være bæredygtigt?

Af Lars Kjerulf Petersen og Pernille Kaltoft

Menneskeskabte globale forandringer i klimaet og i jordens økosystemer hænger nøje sammen med globale udviklinger i det samfundsmæssige liv. Det er uden videre til at få øje på, hvordan bymæssig bebyggelse og infrastruktur breder sig, og der er mange tal, der fortæller om udvidelse og intensivering af landbrugsdrift, forøget transport, forøget industriproduktion og dermed også voldsom udbygning af energiproduktionen. Denne ekspansion og medfølgende miljøbelastning er drevet af et samspil af kulturelle og sociale dynamikker. Til en forståelse af globale forandringer hører også en forståelse af disse samfundsmæssige dynamikker – og en forståelse af hvordan de eventuelt kan forandres i mere bæredygtige retning.

Global standardisering I noget så tilsyneladende individuelt og hverdagsagtigt som boligindretning viser disse globale samfundsforandringer sig. Den engelske sociolog Elisabeth Shove redegør for, hvordan aircondition vinder frem i alle slags byggerier over hele kloden selv i tempererede egne som Storbritannien. Byggeindustrien standardiserer de elementer, der indgår i byggeri og gør det i netop global snarere end regional og national skala. Denne standardisering sker på et niveau og med en indretning, der uomgængeligt medfører en forbrugsudvidelse i form af et aircondition-anlæg, der kører og forbruger energi hele tiden. Lokale tilpasninger til vejrmæssige forandringer såsom verandaer, hvor man kan få luft, eller halvtag, der giver skygge, bliver fjernet fra de standardise-

TEMA: GLOBALE FORANDRINGER

Skal vi forstå de globale forandringer, må vi først forstå de samfundsmæssige dynamikker, der ligger bag. Dernæst kan vi forandre verden i en mere bæredygtig retning.

Kanotur på åen. Foto: Ole Malling.

rede byggekomponenter, ligesom det i stadig flere byggekomponenter ikke er muligt at åbne vinduerne.

Med til en sådan udvikling hører også forestillinger om, hvad komfort og behageligt indeklima går ud på i form af billeder af det gode liv, der cirkulerer i den samfundsmæssige kommunikation, f.eks. personer i tvfilm, der sukker efter aircondition og lovpriser, hvor luksuriøst det er.

Standardisering for ikke at tale om ensliggørelse kan opfattes som et væsentligt element i det, der bliver kaldt globalisering. Ensliggørelse i den forstand, at det er de samme produkter såsom ure, T-shirts, sodavand, sportssko, burgere m.v., der fin-

des overalt. Ensliggørelse i den forstand, at det er de samme medier og udsendelser, der er spredt ud over hele verden. Frihandel og markedskapitalisme og tilhørende virksomhedsimperier som Monsanto og Rupert Murdochs medier gennemtrænger snart hver en afkrog af kloden.

Og udbredelsen – eller skulle man sige forsøget på udbredelse – af universelle ideer, såsom forestillingen om universelle menneskerettigheder kan vel også kaldes en slags bestræbelse på at etablere en global enshed for menneskelivet.

Global forskelliggørelse Men denne ensliggørelse er parret med modsvarende udviklinger. Globaliseringen rummer også

forskelliggørelse og fragmentering. Bl.a. i form af etniske konflikter, borgerkrige, territoriekrige (som ofte er ressourcekrige om vand og olie) og narkokrige, hvor hele verden bliver inddraget i disse i kraft af mediedækning, appeller om nødhjælp og indgreb fra “verdenssamfundet”. Eller fragmentering i form af en mere fredelig form for insisteren på det særegne, hvor subkulturer udvikler nye former for forskellighed, hvor nationale fællesskaber stræber mod at definere, fastholde og genskabe den kollektive religiøse/kulturelle/nationale identitet, hvor turisten altid søger det anderledes, og hvor udbredelsen af universelle ideer støder på konkurrerende ideologier såsom liberalisme og islam-

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 19

Det gode liv og en firhjulstrækker. Markante og magtfulde biler til folket!

Sådan lyder budskabet i denne reklame fra Jeep, taget fra en lokal ugeavis, juni 2003. Drømmen om ”det gode liv” står her i stærk kontrast til en miljøvenlig adfærd.

Annonceteksten siger: Hos Chrysler i København gør vi front imod mindreværdskomplekser og anonymitet. Vi vil give magten til folket; til bilejeren, der ikke længere vil lade sig spise af med gennemsnitlige og småtskårne køretøjer. Nu vil vi ha’ folket ud at køre i markante og magtfulde biler. Vi vil ha’ Power to the People!!! Og power det er, hvad man får i en original jeep – den første rigtige firhjulstrækker.

Så hvis du er en af dem der synes at vejene er for smalle og himlen for lav, så har vi et tilbud: Kom ind i kampen og prøv den ægte vare.

isme, der ligeledes gør krav på universalitet. Denne forskellighed bliver omsat som kulturelle tegn, der udbredes og cirkulerer gennem et globalt dækkende system af medier, og meget af den bliver endvidere omsat via verdensmarkedet i form af nye produkter til forbrug.

Nye forbrugsmuligheder Helt afgørende i de globale udviklingsdynamikker, som medfører globale klima- og miljøforandringer, er et produktionssystem og et økonomisk system, der således kombinerer standardiseringer i stor skala med konstant introduktion af variation

20 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

og forskel i form af nye forbrugsmuligheder. Ekspansion, profitmaksimering og vækst er en gennemtrængende logik i dette produktionssystem, hvilket næppe er ukendt, men det er vigtigt at forstå, at de logikker, der gennemsyrer såvel vareproduktion som vareforbrug i global skala, spiller sammen med kulturelle dynamikker, der handler om indretning af hverdagslivet, normer for den sociale interaktion og forestillinger om “det gode liv”.

Forestillinger om det gode liv med hus og have er f.eks. – i den version der overhovedet tilbyder sig for de fleste mennesker – noget, der kun kan lade sig realisere, hvis to voksne har hver deres bil og kører stort set på tværs af landet hver eneste dag, samtidig med at børnene skal fragtes til alle de fritidsaktiviteter, der er en lige så integreret del af det liv, som det socialt og kulturelt er muligt at leve. Men mere end det, så er det ikke noget, der alene fremstår som tvang og nødvendighed, der er ofte stor personlig tilknytning til bilen, den er stærkt kulturelt ladet, og det opfattes som et indgreb i den personlige frihed, hvis man må undvære den. Så stærk kan tilknytningen være, at mennesker har gjort ophævelser på deres motors vegne over at skulle undvære bly i benzinen. Bly! Eller tænk på trangen til at rejse på tværs af kloden helst flere gange om året. Understøttet af kulturelle pejlemærker fra H.C. Andersens diktum “at rejse er at leve” til MTVs billeder af

lykkelige skibumser på vej ned af spektakulære sneklædte bjergtinder og lige så udbredte billeder af det evige daseliv ved siden af swimmingpoolen, er masseturismen blevet en gigantindustri med et omfattende forbrug af varer og energi.

Forbrug vinder global udbredelse Forestillinger om individuel frihed og personlig selvrealisering knytter sig ikke bare til ubegrænsede forbrugsmuligheder og ubegrænsede valgmuligheder i dette forbrug, men knytter sig også til de sanselige bånd, man har til genstandene, og den måde, hvorpå vi orienterer os i verden ved hjælp af dem.

Det lader endda til at mange af sådanne kulturelle koder vinder global udbredelse. Det gælder f.eks. både masseturismen og menneskehedens kærlighedsaffære med bilen, som synes at have global gennemslagskraft.

Ligeledes ser man, at kødforbruget stiger markant i mange udviklingslande, f.eks. i Kina, i takt med en stigning i velstanden.

Lige netop på dette område viser der sig imidlertid også afgørende forskelle i kulturel orientering.

For eksempel har der i Indien været en velstandsstigning, som svarer til Kinas, men dér er kødforbruget ikke steget på samme måde.

Økologisk modernisering Er der indenfor rammerne af en global vækstøkonomi muligheder for at forestille sig mindre miljø-

TEMA: GLOBALE FORANDRINGER

belastning og større ressourcebevidsthed? En version af forestillingen om bæredygtighed – den brundtlandske version – lægger på den ene side til grund, at befolkningerne i u-landene har et legitimt krav på forbedret levestandard og dermed vækst i forbruget. Og på den anden side rummer denne bæredygtighedsfortælling et løfte om, at en sådan vækst – parallelt med en vis (uundgåelig og nødvendig) vækst i den industrialiserede verden – kan foregå miljøneutralt. En forestilling om, at der gennem en såkaldt “økologisk modernisering” af produktion og planlægning kan ske en afkobling af energi- og ressourceforbrug fra væksten i den økonomiske aktivitet.

Der er faktisk sket en miljøog ressourcemæssig optimering af mange processer og produktioner: Svovlforureningen fra den danske og vesteuropæiske energiproduktion er næsten væk.

Energiforbruget (bl.a. i form af foder) og kvælstofforureningen pr. produceret kilo svinekød er faldet markant de sidste 20 år.

Bedre isolerede huse giver mindre energiforbrug pr. m2 bolig.

Apparaters energieffektivitet er væsentlig forbedret, mange virksomheder laver grønne regnskaber og har en egeninteresse i at nedbringe energi- og ressourceforbruget og derved mindske forureningen.

Der knytter sig dog en række store og væsentlige spørgsmål til forestillingerne om økologisk modernisering – eller grøn kapitalisme: En af de store diskussioner er, om en sådan udvikling vil ske af sig selv pga. markedets ubønhørlige dynamik, eller om der skal politisk ageren til. Vil f.eks. de store energiselskaber af sig selv begynde at udvikle nye

TEMA: GLOBALE FORANDRINGER

energikilder, efterhånden som olien bliver dyrere og mere sparsom? Hvis der skal politisk ageren til, hvor skal den i givet fald komme fra?

Et andet spørgsmål er, om det vil kunne ske tids nok i forhold til klimaforandringerne. Et tredje diskussionspunkt i relation til økologisk modernisering er, om de samlede omstillinger i bæredygtig retning, som man kan forestille sig indenfor en ka-

bærere af sådan et opgør (Castells mener, at den eneste egentlige modstand findes i den muslimske fundamentalisme). Såvel institutionelt som kulturelt og sanseligt er vi spundet godt og grundigt ind i vækstsamfundet.

En anderledes vision for det gode liv ser man dog muligvis i såkaldte økologiske landsbyfællesskaber. Problemet med den slags visioner er dog, at de dårligt lader sig realisere for større

”De logikker, der gennemsyrer såvel vareproduktion som vareforbrug i global skala, spiller sammen med kulturelle dynamikker, der handler om indretning af hverdagslivet, normer for den sociale interaktion og forestillinger om det gode liv.“

det kollektive forestillingsunivers i komplekse moderne samfund.

Sammen med andre udbredte forestillinger – om den hårde internationale konkurrence og om den teknologiske udviklings lyksaligheder, for at nævne nogle af de mest udbredte – er fortællinger om det enkle liv en tilbagevendende figur i kulturelle produkter og i samtaler mellem folk.

Sådanne længsler kan endda få helt skizofrene udtryk, når de bliver drivkraft for nye typer forbrug knyttet til nye livsstilsbudskaber. Det ser man f.eks. i den såkaldte Simple Living-bevægelse, der i USA er blevet opbygget i magasiner, der giver livsstilsråd, herunder om hvad man skal købe for at leve mere enkelt.

Et stykke ad vejen pitalistisk – men stadig også politisk reguleret – vækstøkonomi, kan hamle op med væksten i forbruget, så det samlede energiog ressourceforbrug falder fremfor stiger.

Opgør med vækstsamfundet Hertil kommer spørgsmålet om, der gives andre forestillinger om det gode liv end dem, der knytter sig til forbrugsvækst og medfølgende arbejdspres. Altså om vejen til bæredygtighed går gennem den form for økologisk modernisering og grøn kapitalisme, der er skitseret ovenfor, eller gennem nye visioner for hvad, det gode liv kunne gå ud på.

Spørger man nogle af samtidens sociologiske teoretikere som Anthony Giddens, Ulrich Beck og Manuel Castells, så er der meget lidt optimisme at hente for så vidt angår et egentlig opgør med vækstsamfundet. Det er simpelthen ikke til at identificere markante samfundsmæssige

befolkningsmængder. Hvis man i øvrigt forudsætter en fortsat urban livsstil med lønarbejde, en levestandard, der ikke er på et væsentligt lavere niveau end nu, og en høj standard for offentlig service inkl. omfattende sundheds- og uddannelsessystemer, så er storbyer potentielt mere bæredygtige end en spredning af befolkningen over hele landskabet.

Storbyerne er mere bæredygtige i forhold til energiforbrug og transport, og der efterlades større arealer til natur og landbrug.

Derved bliver økologiske landsbyfællesskaber nok en levedygtig vision for dem, der er involveret, men i et større samfundsmæssigt perspektiv kan de ikke fungere som et radikalt brud med vækstsamfundet. De kan højst fungere som laboratorium for andre teknologiformer og nok så meget som en materialisering af den længsel efter et mere enkelt liv, der er en del af

Såvel forestillingen om økologisk modernisering som forestillinger om mere radikale brud med vækstsamfundet giver anledning til kritiske spørgsmål. Der er dog næppe tvivl om, at vi kan komme et godt stykke ad vejen mod global bæredygtighed med politiske reguleringer i vækstøkonomien, såsom langt højere afgifter på energi, præmiering/afgiftslettelser på de miljøvenlige alternativer osv. Og vi vil være ilde stedt, hvis vi ikke griber til sådanne indgreb ud fra en betragtning om, at kun det totale opgør med vækstøkonomien er godt nok.

Lars Kjerulf Petersen (lkpe@dmu.dk) og Pernille Kaltoft (pka@dmu.dk) er miljøsociologer ved Danmarks Miljøundersøgelser.

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 21

Alle er journalister Af Linda Hansen

Journalistik er for journalister, skulle man tro. Men det er ikke så sikkert længere. Internettets udvikling vender op og ned på det faste forhold mellem medieproducent og modtager. Det er billigt at publicere nyheder og lignende på nettet, det er hurtigt og det er globalt. Modtagerne bliver selv medieproducenter, og læserne bliver selv journalister af mange forskellige årsager.

Både for de kommercielle og ikke-kommercielle medier ændres billedet kraftigt i disse år. I Danmark er nyhedsmedierne på internettet for alvor ved at overhale papirsudgaverne af aviser, skriver Ejour, der er netavisen på Danmarks Journalisthøjskole.

For BT og Ekstra Bladet er det nu tilfældet, at antallet af netlæsere er højere end antallet af købere af papirudgaven. Og trangen til nyheder og informationer på nettet, smitter selvsagt også af på de alternative af slagsen.

media”. Det hele tog afsæt i en enkelt nyhedsside lanceret i forbindelse med protestdemonstrationerne mod Verdenshandelsorganisationen WTO i Seattle i 1999. Den spirende anti-globaliseringsbevægelse, som var og er en sprælsk blanding af græsrødder, miljøaktivister, venstreradikale, fagforeningsmedlemmer og mange andre affødte en ny generation af alternative medier, som supplement og nødvendighed til de øvrige spraglede alternative forslag til indretning af verden.

Konceptet bag Indymedia er i praksis ganske simpelt: alle er journalister og fotografer. Enhver kan næsten frit slå nyheder, fotos, lyd, levende billeder og holdninger op på den lokale eller internationale Indymedia-side. Åbenheden er styrken bag udbredelsen af de mange Indymedia-sider, men også svagheden. Når alle

distribution, indhold eller udtryk.

Den antikapitalistiske drøm om basisdemokratiske og kollektive medier, der alene kan levere de informationer, du har brug for, er stadig en drøm. Selvom udbredelsen af alternative medier er enorm og kvaliteten kan overraske positivt, er Indymedias nyhedsstrøm ganske specialiseret – fordi det er brugernes interessesfære, vi præsenteres for.

Dan Gillmor har skrevet bogen “We the media”, der bugner af eksempler på nyudviklingen på internettet. Gillmor har fået status som en af de førende skribenter indenfor området. Han har i flere år arbejdet som journalist i Silicon Valley – USAs højteknologiske hjerte – og var en af de første uddannede journalister,

village.com er en sådan nanoside. Det er et såkaldt net-community med ressourcer til bæredygtige projekter, information, produkter og diskussioner indenfor miljøområdet. Et dansk eksempel på en nano-side er den fyldige side trafikbogen.dk, lavet af miljøbevægelsen NOAH, hvor der serveres undersøgelser, analyser, holdninger og meget andet.

Efter redaktørens udsagn skal den lettilgængelige information på trafikbogen.dk være med til at demokratisere trafikdebatten i Danmark.

“We the media” er inspirerende læsning, og bogen findes naturligvis i en gratis on-line version på wethemedia.oreilly.com.

Bogen beskriver også den hurtighed, der kendetegner spredningen og deltagelsen på internettet.

Den sydkoreanske nyhedsside OhMyNews.com begyndte i

der tog de nye kommunikationsformer til sig.

I bogen beskriver Gillmor mange nye tendenser, bl.a. de såkaldte nano-medier, der er hjemmesider med så høj en grad af specialisering, at de kvalificerer sig på linje med fagblade på området. Sitet www.thesustainable-

2000 som et åbent forum, hvor alle læsere blev inviteret til at skrive artikler. Invitationen blev modtaget. Hjemmesiden har nu 35.000 aktive bidragydere.

OhMyNews.com finansieres af annoncer, hvilket adskiller det fra den absolut nonkommercielle del af de alternative medier, men

35.000 journalister på en avis

http://liveradio.indymedia.org/

Nonkommercielt og fra neden Det mest kendte eksempel på brugere, der selv bliver medieproducenter, er Independent Media Centre, i daglig tale Indymedia.

Indymedia-familien har nu bredt sig til alle kontinenter. De fleste lande og større byer har deres Indymedia-side. Missionen er at være “et netværk af kollektivt drevne mediekanaler for at skabe radikale, nøjagtige og passionerede fortællinger om sandheden. Vi arbejder ud fra kærlighed og inspiration fra folk, der fortsat virker for en bedre verden, på trods af mediekoncerners fordrejelser og uvillighed til at skrive om indsatsen for at befri menneskeheden.”

De store ord er kogt ned i Indymedias slogan “become the

kan publicere, hvad de vil, er kvaliteten svingende og troværdigheden ligeså. Men dynamikken og interaktionen mellem medie og læsere er ganske anderledes end den klassiske mediekonstruktion, hvor et medie forklarer og fortolker for læseren, seeren eller lytteren. Det betyder også, at nyhederne til tider er “real time”, at artiklerne skrives, mens det foregår.

Indymedias overordnede mål er at skabe en mulighed for at orientere sig i nyheds- og kulturstrømmen uden at kommercielle interesser blander sig i hverken

22 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

ALLE ER JOURNALISTERE

“Internettet er en jungle af alternative medier og ressourcer, hvor grundholdningen er, at alle er journalister og at nyheder ikke kan overlades til kommercielle interesser alene.”

holdningen til journalistikken er den samme. Skaberen af OhMyNews citeres af Dan Gillmor for: “Journalister er ikke en eksotisk art, de er alle, som tager del i ny udvikling, skriver det ned og deler det med andre.”

Udenom staten Der er endnu en gruppe af internet-medier, der opstår som talerør for organisationer og personer, der ikke kommer til orde i lande med udstrakt mangel på demokrati. Et eksempel er Anncol.org, der skriver om situationen i Colombia.

ALLE ER JOURNALISTER

“Den Beskidte Krig” der foregår mellem USA og Colombias regering på den ene side og guerillaer, bønder og fagforeninger på den anden, foregår selvsagt også på medieplan. Og Colombia er det land i verden, der tegner sig for de fleste drab på fagligt aktive... og journalister.

De store medier i Colombia er i vid udstrækning domineret og præget af regeringens holdning om, at enhver der er i opposition er “terrorist”. Anncol.org forsøger at skabe et rum, hvor holdninger, der sjældent optræder i de colombianske medier, bliver hørt.

Sidste år blev et lille slag i “Den Beskidte Krig” udkæmpet i danske medier. Anncoll.org bruger et dansk firma som vært for deres hjemmeside, og da den colombianske ambassadør erklærede, at Anncol.org var terrorister, fulgte flere danske medier – med Berlingske Tidende i spidsen – lige i hælene på den gode historie. “Terrorcelle i Danmark” var en af betegnelserne for hjemmesiden. Politiets Efterretningstjeneste undersøgte sagen men fandt ingen grund til at gribe ind. Anncol.org fortsætter med at bringe de nyheder, den colom-

Demonstration i København.

Arkivfoto: Peter Kristensen /Monsun

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 23

Hop selv ud i den alternative net-jungle.

Start f.eks. på www.modkraft.dk/links.php, den amerikanske side www.utne.com eller på indgangen til alle Indymedia-siderne: www.indymedia.org.

bianske regering helst vil være fri for.

I skriver, vi redigerer Der findes en anden gruppe af alternative medier, der ikke adskiller sig voldsomt fra Indymedias mission og grundlag, men som griber journalistikken metodisk anderledes an. De kan beskrives med en lille omskrivning af det legendariske radioprogram med Jørgen Hjorting “De ringer, vi spiller” til “I skriver, vi redigerer”. Det betegner de alternative medier, der også inviterer alle brugere til at deltage, men hvor en redaktion afviser, redigerer og sorterer i bidragene. Og f.eks. også har særligt inviterede skribenter eller paneler til at kommentere og analysere.

Her er USA foregangsland.

Sider som Alternet.org og zmag.org er allerede klassikere, fordi de leverer en platform til at publicere, men samtidig insisterer på høj kvalitet og lødighed i deres artikler. Seriøsiteten går dog ud over det dynamiske og spontane, der findes i Indymediauniverset. Det “real-time”-præg, der findes på åbne nyhedssider, er her afløst af analyser og baggrundsinformationer.

Den danske portal Danmark har ingen Indymedia-side, men til gengæld Modkraft.dk.

Det er en side med en redaktion, en lille stab af egne journalister og fotografer, der på fast basis producerer nyheder. Modkraft.dks journalistiske metode adskiller sig primært fra de kommercielle mediers ved kilde- og emnevalget. Almene kriterier som kildernes troværdighed, research og lignende er de samme, som benyttes på dagbladene landet over.

Men der satses på at bringe de oversete nyheder eller behandle

allerede omtalte nyheder fra en anden vinkel. For eksempel ved at skrive udførligt om udviklingen i græsrodsbevægelserne rundt om i verden – i stedet for at dække G8-møder mellem magthaverne som de fleste kommercielle medier.

Der hersker ingen tvivl om, at både kommercielle og alternative medier vil spredes endnu mere på internettet i de kommende år. Det er værd at huske, at de mange Indymediasider har etableret og mangedoblet sig på bare fem år.

Linda Hansen (linda@monsun.dk) er journalist ved Mediesyndikatet Monsun, der bl.a. står for nyhedssitet modkraft.dk.

Modkraft.dks overordnede mission er “kort sagt, at skabe en progressiv portal, der i videst mulige omfang overflødiggør kommercielle portaler og mainstream nyhedsmedier – hverken mere eller mindre...”

Som de øvrige alternative medier, der sorterer og redigerer indsendte artikler, har det på Modkraft.dk vist sig at tage lang tid at få involveret et større antal af brugerne – udover på sidens debatforum. Men antallet af besøgende ligger pænt over de 1.000 daglige besøgende. Og bemærkelsesværdigt er det, at alle større stigninger i antallet af besøgende hænger sammen med større begivenheder i verden omkring os, som Irak-krigen, 11. september 2001 osv. Det virker tilsyneladende meget motiverende på trangen til at søge alternative nyheder.

24 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

ALLE ER JOURNALISTER

WTO-aftalen i Geneve:

Ingen sejr for multilateralismen!

WTO udgør en trussel over for de multilaterale miljøaftaler.

Men det er ikke multilateralisme, altså kooperativ handlen af stater i alles interesse. Det er heller ikke demokratisk, eftersom flertallet af landene sad og ventede foran døren. Det er dog mere end hvad, der blev anset for tænkeligt forud for Cancun.

Af Daniel Mittler

Ikke dårligt, mine herrer (og få damer) i WTO! Midt i sommervarmen samledes I i Geneve for under udelukkelse af offentligheden at gennemføre, hvad der så spektakulært mislykkedes i september 2003 i Cancun i Mexico: En køreplan for de videre verdenshandelsforhandlinger.

For at tage forskud på konklusionen: Tricket lykkedes.

Civilsamfundet – som i Cancun højlydt havde protesteret mod en udvidelse af Verdenshandelsorganisationen WTOs magtbeføjelser – blev udelukket fra konferencebygningen. I sommersæsonen holdt også NGO’ernes repræsentanter ferie. Kun tyve til femogtyve var til stede. Alligevel blev vi af det schweiziske politi behandlet som fortroppen til en truende folkeopstand!

En anden proces, men samme resultater

Til konferencen blev der officielt ikke indbudt ministre. På trods heraf var mødets betydning forinden blev indskærpet til bevidstløshed – sågar WTOs truende død blev malet som fanden på væggen. Resultatet var, at mere end tredive ministre tumlede omkring i Geneve. De fleste af dem kom (naturligvis?) fra industrilande og nogle enkelte fra de store tærskellande som Indien og Brasilien. Afrikanske ministre

Møde i WTOs Handelskomité i Geneve (Foto: www.wto.org)

INGEN SEJR FOR MULTILATERALISMEN!

var derimod en mangelvare.

Også skarerne af afrikanske parlamentsmedlemmer, som i

Netop derfor gned mange sig forfærdet i øjnene, da der d. 30. juli efter tre dages forhandlinger blev lagt en ny tekst frem. Denne tekst kom ikke blot langt senere end varslet, således at de lande, hvis ministre ikke længere var til stede, ikke effektivt kunne konferere med deres hovedstæder.

”De fleste opfattede det som positivt, at udviklingslande denne gang var repræsenteret i ’inderkredsen’” Cancun lydeligt havde opfordret deres regeringer til at stå fast, manglede.

På trods heraf beviste det absurde teater i Geneve, at Cancun havde forandret verdenshandelspolitikken. Først og fremmest blev der i en eksklusiv gruppe på fem (de såkaldte “Five Interested Parties”, FIP) forhandlet over det evige stridsemne, landbruget.

Indien og Brasilien skulle denne gang fra begyndelsen stille EU, USA og Australien skakmat.

Ganske vist pointerede mange højlydt, at ikke kun femmergruppen men alle lande havde en interesse i resultatet af landbrugsforhandlingerne. De fleste opfattede det dog som positivt, at udviklingslande denne gang var repræsenteret i “inderkredsen”.

Det tyske erhvervsministerium førte til protokols: “FIP har i Geneve erstattet firegruppen (EU, USA, Japan, Canada)”.

Teksten tog sågar endnu mindre hensyn til udviklingslandenes interesser end den oprindelige tekst. Før Cancun havde EU og USA – med understøttelse af Japan og WTO-sekretariatet – måske kunnet tvinge teksten igennem. Men ikke denne gang.

Den indiske udenrigsminister var allerede rejst. Da han i Bangkok hørte om den nye tekst, rejste han straks tilbage til Geneve!

Forhandlingerne blev forlænget med en dag – selvom dette forinden kategorisk var blevet udelukket. Kredsen af forhandlingspartnere blev udvidet. Pludselig arbejdede Schweiz til fordel for importører af landbrugsvarer, men også for enkelte afrikanske lande. I særdeleshed kritiske lande som f.eks. Kenya blev dog holdt væk fra forhandlingerne.

Og til slut blev der indgået en aftale – med nogle positive forandringer for udviklingslandene.

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 25

Er mindre mere?

WTO kaldte selvfølgelig resultatet for “historisk” (generalsekretær Supachai) og alle regeringerne lykønskede sig selv. Dette euforiske ekko, der af dele af pressen blev overtaget ukritisk, er overraskende. The Economist bemærker helt korrekt, at virkeligheden er “mindre dramatisk” end forhandlernes retorik. Vanskelige emner, konkrete tilsagn, tal og

tidsfrister – alt det blev udskudt i Geneve.

Aftalen blev også fremtvunget ved hjælp af en trussel om “WTOs død”. Efter tilbageslaget i Cancun blev den i 2001 påbegyndte verdenshandelsrunde vakt til live igen. Allerede derfor var hovedprotagonisterne, EUkommissær Lamy, USA-forhandler Zoellick og generalsekretær Supachai mægtigt stolte.

De mest uretfærdige bestemmelser for udviklingslandene blev taget ud af den endelige aftale. F.eks. må Indien stadig understøtte fattige bønder, og de mindst udviklede lande behøver ikke at åbne op for deres servicesektorer. Herudover er mindst tre af de i Cancun omstridte “Singapore-temaer” (investeringer, konkurrence og gennemsigtighed i forbindelse med offentlige ind-

køb) ikke mere en del af forhandlingerne. Målt i forhold til WTOs historie er det forståeligt, at Brasilien og Indien fejrede disse indrømmelser som succeser.

Især EU og i endnu højere grad USA anerkendte, at de måtte ændre deres landbrugsstøtteordninger og først og fremmest slutte med deres “dumping” af overskudsproduktion i de sydlige lande. Men – trods alt – stadigvæk kun i konjunktiv: måtte.

EUs og USAs tilsagn er ekstremt vage. EU arbejder under alle omstændigheder med en vis omlægning af landbrugsstøtten. At Geneve-aftalen – som kun siger, at et eller andet skal forhandles i forbindelse med eksportsubsidiernes slutdato – skulle resultere i yderligere forandringer indenfor EU, er yderst usandsynligt. Og formanden for den amerikanske finanskommission har allerede ført til protokols, at “subsidierne vil blive omlagt, men ikke nedlagt”.

Nogle af de positive resultater for udviklingslandene som f.eks. den omstændighed, at de kan beskytte visse landbrugsprodukter (“special products”) mod yderligere liberaliseringsforanstaltninger, er i virkeligheden kun følgen af indrømmelser overfor rige lande som Schweiz og Japan.

Disse lande boksede igennem, at de ikke behøvede at åbne deres markeder for konkurrence i forhold til produkter, der var vigtige for dem (i Schweiz mælk, i Japan ris). Denne særregel blev derefter indrømmet udviklingslandene for deres “special products”.

Betaler meget, men får kun lidt Prisen, som udviklingslandene betaler for, at de største uforskammetheder bliver opgivet og for de vage tilsagn på landbrugs-

26 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

INGEN SEJR FOR MULTILATERALISMEN!

EU og USA støtter stadig deres landbrug med flere hundrede milliarder kroner årligt. (Foto: USDA)

området, var høj. Det er således en del af landbrugskompromiset, at USA får WTOs velsignelse til sin “Farm bill” (i fagsprog kaldet “den udvidede blå boks”, hvor blå boks omfatter de nationale støtteordninger). Den landbrugslov er imidlertid ikke andet end en forhøjelse af betalingerne til de rige bønder i USA! “Bomuldsspørgsmålet”, af hvilket eksistensgrundlaget for ti millioner bønder i Vestafrika afhænger, blev sendt af sted til en arbejdsgruppe. Siden Cancun er dette spørgsmål blevet en test for, hvor (lidt) alvorligt WTO tager udviklingsspørgsmålene.

For området for de såkaldte “ikke-landbrugsmæssige varer”, blev der vedtaget en tekst som grundlag for de videre forhandlinger, som udviklingslandene med rette havde forkastet i Cancun. Også selvom det første afsnit i teksten er nyt og opregner nogle punkter, der senere skal tages op til forhandling: Dette forhandlingsgrundlag vil understøtte afindustrialiseringen af de mindst udviklede lande.

Samtidigt udgør teksten også en

INGEN SEJR FOR MULTILATERALISMEN!

fare for miljøet. Som en del af aftalen skal handlen med fiskeriog skovbrugsprodukter såvel som kemikalier liberaliseres.

WTO kan med disse forhandlinger også undergrave den nye europæiske kemikalielovgivning (REACH). Herudover skal landene frem til maj 2005 lægge

gentagelse af Cancun. Specielt de fattigste lande blev sat ekstremt under pres. Således blev lande, der får fødevarehjælp fra USA, åbent opfordret i et brev til at støtte USA og dermed sikre, at amerikansk fødevarehjælp stadigvæk kunne gives som naturalier – også selvom det ødelægger de lokale markeder. For at få bomuldsaftalen igennem indbød USA ministrene fra de vestafrikanske stater fra Geneve til Washington og stillede dem et bedre samarbejde i udsigt (f.eks. på bioteknologiområdet). Da dette ikke helt rakte som “købspris”, blev de vestafrikanske forhandlere i Geneve “bearbejdet” fra klokken tre om eftermiddagen d. 29. juli til klokken fire om morgenen – angiveligt uden pause. Den næste morgen fejrede de trætte afrikanere pludseligt oprettelsen af en bomuldsarbejdsgruppe som en succes!

Denne type pres var frem for alt så effektiv, fordi forhandlingerne fandt sted bag lukkede døre. Derved kunne unfair for-

Daniel Mittler har studeret politik, afrikanistik og byplanlægning. Han leder verdenshandelsarbejdet for Greenpeace International (daniel.mittler@greenpeace.org). Tidligere har han arbejdet med international miljøpolitik hos Friends of the Earth International.

Oversættelse: Niels Henrik Hooge Tegninger af Siné fra bogen Siné satire, 1966. Hans Reitzels Forlag.

”U-lande, der får fødevarehjælp fra USA, blev åbent opfordret til at støtte USA og dermed være sikre på stadig at modtage amerikansk fødevarehjælp”

forslag frem til liberalisering af deres servicesektorer. I denne forbindelse er ingen sektor udelukket. En yderligere privatiseringsbølge for essentielle tjenesteydelser som vand og uddannelse truer.

Ret beset er resultatet i Geneve ikke godt. Overfor industrilandenes vage løfter står udviklingslandenes vidtgående og farlige indrømmelser. Dette resultat var kun muligt, fordi intet land ville være ansvarligt for en

Geneve – som f.eks. spørgsmålet om forholdet mellem WTO-reglerne og de multilaterale miljøaftaler. Status quo er således uforandret: WTO udgør en umiddelbar trussel overfor de multilaterale miljøaftaler. Dette viser ikke mindst USAs klagesag over EUs forbehold overfor gensplejsede produkter.

Et er sikkert: De virkeligt hårde forhandlinger begynder først nu. Diskussionen af mange af de vanskelige temaer blev udsat i Geneve. Derfor bliver forberedelsestiden til WTO-ministerkonferencen i Hong Kong i december 2005 særdeles spændende.

handlingstaktikker ikke bringes frem i offentligheden. Resultatet var med andre ord en sejr for det politiske magtspil og ikke for multilateralismen.

Multilateralismen tabte i Geneve – også fordi tendensen til bilaterale handelsaftaler ikke blev brudt. Nogle lande har allerede tilkendegivet, at de fortsat vil satse på bilaterale løsninger.

Herudover kom de vanskelige spørgsmål ikke på bordet i

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 27

Bognyt

Grænser for vækst – 30 år efter Anmeldt af Claus Wilhelmsen

Forfatterne til en ny opdateret version af “Grænser for vækst” er stadig de samme, her mere end 30 år efter første udgave udkom i 1972. Det samme var i øvrigt tilfældet i 1992, da bogen “Hinsides grænser for vækst” udkom i anledning af FN-topmødet i Rio. Den kvindelige forfatter Donella Meadows døde dog pludseligt i 2001 under arbejdet med den nye udgave.

Hvorfor så endnu en udgave af denne bog? Ifølge forfatterne selv, fordi det fortsat er nødvendigt at fremme budskabet fra 1972: Menneskeheden er gået for vidt i sin udnyttelse af jordens begrænsede ressourcer.

Forfatterne anvender begrebet “økologisk fodspor” fra Mathis Wackernagel til at beskrive udviklingen i forholdet mellem menneskets miljømæssige påvirkning og jordens bæreevne. Kurven over menneskets fodspor overskred grænsen for jordens bæreevne omkring 1978. Siden da har vi tæret mere på jordens ressourcer end, den har været i stand til at gendanne i samme

tempo. Vi er således 20% over ligevægtsniveau, eller hvad vi også kunne kalde en miljømæssig set bæredygtig udvikling.

Her er vi så tilbage til budskabet fra “Hinsides grænser for vækst”, idet vi også i det sidste tiår har fortsat vores bevægelse… hinsides grænserne for en bæredygtig vækst. Det nye i denne sammenhæng er, at forfatterne er beriget med yderligere 10 års datainput til at putte ind i en modificeret version af computermodellen World3-03. Med et større empirisk datamateriale som grundlag er der i dag bedre belæg end tidligere for at slå alarm overfor menneskets voldsomme effekter på klima, vandkvalitet, fiskeri, skove og andre især for mennesket selv vitale ressourcer. Et dystert, men desværre nok ikke urealistisk, billede af den nuværende situation og vores sandsynlige fremtid.

Det opbyggelige ved bogen er dog, at der stadig levnes mulighed for menneskeheden til bevidst at forandre en mulig fremtid i bæredygtig retning. Inden de naturlige systemer gør det for os. Men beriget med de sidste tre årtiers miljøpolitik kommer meget nok til at skulle gå i den gale retning i et par årtier endnu, inden ansvarlige politikere tager nødvendige beslutninger i denne retning.

Bogen er endnu kun udkommet på engelsk men er skrevet i et sprog, som er til at læse sig igennem. Der er til gengæld en del at læse, for bogen er siden 1972 vokset ca. 100 sider i omfang, en vækst som på linje med det øvrige samfunds vækst synes overflødig.

Limits to growth – the 30-year update.

Af Donella Meadows, Jørgen Randers og Dennis Meadows. 338 sider. Købt på www.amazon.com

28 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

det biologiske liv men konkluderer, at der må være en transcendent (overjordisk) designer, der ved sin vedvarende indgriben skaber udvikling i verden.

Men der kunne også være en tredje mulighed: At mening var iboende i alt liv, der dermed ikke kunne reduceres til maskiner.

Livet er således styret af immanente (iboende) formål, der i sin tid ved livets opståen blev virkeliggjort enten af en første bevæger eller ved tilfældet.

Rosens råb Anmeldt af Bendt Ulrich Sørensen

Bogens undertitel “Opgør med darwinismen” er i medierne blevet fremstillet som en fundamentalistisk religiøs kritik af darwinismen, men det er ikke tilfældet.

I bogen beskrives intelligentdesign-teorien derimod som en konstruktiv kritik af mangler ved den darwinistiske forklaringsmodels mekanisk-kausale antagelser. Bogens forfatter Jacob Wolf har tidligere med “Etikken og universet” formuleret en Løgstrup inspireret etik med en økologisk omverdensforståelse.

“Rosens råb” er ligeledes i Løgstrups ånd, idet den formulerer en alternativ erkendeform, der bygger på den analoge forståelsesform, hvilket kendes fra humanvidenskabernes fortolkende tilgang til viden.

Intelligentdesign-teorien kritiserer darwinismen for ikke tilfredsstillende at kunne forklare spring i den evolutionære udvikling. Biologien opfatter traditionelt levende organismer som maskiner, hvis udvikling forklares udfra kausale årsager, men sandsynlighedsberegninger viser, at udviklingen umuligt kun kan skyldes tilfældigheder. Det er derfor ifølge design-teorien kun muligt at forstå udviklingsspring som udtryk for, at et design tilfører formål til udviklingen, analogt med at mennesker ud fra formål designer genstande.

Wolf pointerer i sin bog, at han ønsker at bygge bro mellem darwinismens udviklingsteori og en skabelseslære. Han tilslutter sig den mekaniske opfattelse af

Rosens råb – intelligent design i naturen – opgør med darwinismen. Af Jakob Wolf. 127 sider. 175 kr. Forlaget Anis, 2004.

Jordens fremtid Anmeldt af Majken Belusa

Der er med “Jordens fremtid” skrevet en ambitiøs bog til børn og unge om mange af de globale miljøudfordringer, vi står overfor i dag og i den nære fremtid.

Det gælder spørgsmål som jordforurening, oversvømmelser og ørkendannelse. Bogen er illustreret med Yann Arthus-Bertrands flotte luftfotos. Det største kritikpunkt er dog bogens uklarhed i forhold til målgruppen. Umiddelbart kunne bogens tekster passes ind i en 6.-7. klasses geografitime. Men andre tekststykker og især de illustrerede tegninger passer derimod bedre til børn på 5-8 år.

Det ville være oplagt, at der var nogle spørgsmål efter den i øvrigt gode indføring i de enkelte emner. Områder de unge selv BOGNYT

Kalender

kunne arbejde videre med og undersøge. Hvad den enkelte i praksis kan gøre for at handle mere bæredygtigt, kunne også godt være viet lidt mere plads.

Men alt i alt formår bogen dog at række ud og fortælle om nogle meget centrale emner og vigtigheden af at ændre kurs mod en bæredygtig udvikling.

GMO-frie regioner Jordens fremtid. 75 sider. 125 kr. Forlaget Jorden, 2004.

22.-23. januar 2005. Europæisk konference i Berlin. GMO free Regions, biodiversity and rural development in Europe. Arr.: European Network on Genetic Engineering. (www.zs-l.de/conference)

BioFach 2005 24.-27. februar 2005. Verdens største handelsmesse for økologi. Foregår i Nürnberg. (www.biofach.de)

Vækst og bæredygtighed 17. marts 2005 kl. 15.30-18. Skal vi have økonomisk vækst for at løse miljøproblemerne? Eller er væksten netop årsag til problemerne? Offentligt møde med bl.a. Jørgen Nørgaard, DTU, Steen Gade (SF), formand Nyt Europa og Marianne Jelved (R). Sted: Miljøkontrollen, Kalvebod Brygge 45, Kbh. Arr.: Det Økologiske Råd. Gratis adgang, men tilmelding til DØR på 3315 0977 eller info@ecocouncil.dk.

Mødet efterfølges af DØRs generalforsamling.

Integrerede, bæredygtige energisystemer Bogen “Integrated renewable energy for rural communities” giver en grundig gennemgang af de bæredygtige energiformer og -systemer, som – i lokalsamfund ud over kloden – kan sikre en stabil og miljørigtig energiforsyning.

Det Økologiske Råds generalforsamling 17. marts 2005 kl. 18.15. Sted: Miljøkontrollen. Dagsorden offentliggøres på www.ecocouncil.dk og i næste nummer af Global Økologi.

Af Preben Maegaard, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, og Nasir El Bassam, Det Internationale Forskningscenter for Vedvarende Energi, Tyskland. Forlaget Elsevier, Heidelberg, 2004.

Foto: Ole Malling, Naturnet.

KALENDER

GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004 | 29

Nyt fra Det Økologiske Råd

Møde med miljøministeren

Miljøminister Connie Hedegaard. Foto: Jakob Dall.

Af Christian Ege og Kåre Press-Kristensen

Den 12. oktober var vi fire fra Det Økologiske Råd, der var til møde med miljøminister Connie Hedegaard (K) og hendes embedsmænd. På programmet var bl.a. klima og energi, naturbeskyttelse og grundvand, partikler fra dieselbiler og omkostningseffektive virkemidler i miljøpolitikken.

Vi fremførte, at opfyldelsen af de danske Kyoto-krav i hovedsagen skal ske i Danmark og EU, frem for at købe kvoter i f.eks.

Rusland. CH virkede imødekommende over for dette synspunkt.

Vi fremførte, at pesticidforbruget skal reduceres, hvor det skader naturen mest og gavner landbruget mindst. F.eks. er insektmidler oftest unødvendige i kornafgrøder. Her var reaktionen fra ministeren og embedsmændene skuffende, idet de blot hen-

holdt sig til, at regeringens pesticidplan ikke kunne ændres frem til 2009.

Vi lagde vægt på, at Danmark skal arbejde for ambitiøse målsætninger i EUs vandrammedirektiv . Vi havde fra vores europæiske kolleger i European Environment Bureau (EEB) hørt, at Danmark under den forrige miljøminister, Hans Chr. Schmidt (V), forsøgte at svække EUs definition på god økologisk kvalitet, fordi han var bange for, at den ville føre til for høje krav til dansk landbrug. Connie Hedegaard var uforstående over for, at dette skulle have været Danmarks linie.

Vi fremhævede store alvorlige sundhedsproblemer ved dieselpartikler og foreslog bl.a., at dieselbiler uden filtre pålægges en afgift og provenuet øremærkes til filtre. Desuden foreslog vi, at der indføres effektiv kontrol med og sanktioner over for ulovlig chiptuning af dieselbiler

30 | GLOBAL ØKOLOGI | DECEMBER 2004

(se artikel side 4). CH og embedsmændene viste ikke umiddelbart den store imødekommenhed over for yderligere initiativer til fremme af partikelfiltre. Derimod var CH meget interesseret i ideer til, hvordan man kunne komme chiptuningen til livs.

Endelig lagde vi vægt på, at MTBE bør forbydes som tilsætningsstof i dansk benzin af oktan 92 og 95. I stedet skal benyttes alkylater eller ethanol. CH erklærede sig helt enig.

CH opfordrede os generelt til at holde kontakt fremover og også mødes mindre formelt. Efter mødet var vi enige om, at CH har potentiale for at forbedre regeringens miljøpolitik. Men meget afhænger naturligvis af, hvilket spillerum hun får af statsministeren, som desværre hidtil især har stået for nedskæringer på natur- og miljøområdet.

Nyt hæfte om bæredygtig udvikling Hvad er bæredygtig udvikling og hvorledes hænger forbrug, livsstil og miljø sammen? Det er et af de spørgsmål, der diskuteres i et nyt undervisningshæfte til folkeskolen, der udkommer i starten af december. Hæftet giver et indblik i, hvilke konsekvenser vores adfærd har på miljøet og lægger op til, hvad man selv kan gøre i sin hverdag for at få en mere bæredygtig udvikling. Der fokuseres på fire områder: energi og klima, vand, affald og kemiske stoffer.

Nyt hæfte om substitution af farlige kemiske stoffer I starten af december udkommer et hæfte, der viser, hvordan farlige stoffer kan erstattes med mindre farlige. Hæftet følger op på et velbesøgt seminar, som vi afholdt d. 3. november. Hæftet diskuterer, hvordan EUs kommende kemikaliereform, REACH, kan bringes til at fremme substitution.

Rapport om cykling, sundhed og miljø I starten af januar udkommer en rapport, som Det Økologiske Råd er ved at færdiggøre for Sundhedsstyrelsen og Rockwoolfonden. Danmark er som andre rige lande ramt af hastig udbredelse af sygdomssymptomer, som bunder i fysisk inaktivitet. Med rapporten laves for første gang i Danmark en helhedsvurdering af, hvordan cykling kan bidrage til forbedret folkesundhed.

NYT FRA RÅDET

Publikationer Her på siden ses et udpluk af Det Økologiske Råds publikationer. En fuldstændig liste fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd eller fra www.ecocouncil.dk. De fleste publikationer kan gratis læses eller downloades på hjemmesiden. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen.

Fokus på EU's pesticidpolitik

Bæredygtig udvikling NY

Trafik og luftforurening i Europa

Undervisning til folkeskolen om forbrug, livsstil og miljø. Af Rikke Lethare Nielsen, DØR, 2004. 32 sider.

Gratis.

– og Danmarks muligheder for at påvirke den. Af Hans Nielsen, DØR, 2004.

48 sider. 30 kr.

EU's kemikaliereform – REACH Kan EU håndtere skadelige kemikalier?

Af Sidsel Dyekjær, DØR, 2004. 16 sider.

Gratis.

EU kan gå i spidsen for at begrænse trafikkens forurening. Af Christian Ege, DØR, 2004. 20 sider. Gratis.

Global Conscience Proceedings NY

Klima, energi og kvotehandel i EU og DK

Resultater fra konferencen 23.-24. maj. Med indlæg af Klaus Töpfer, Margot Wahlstrøm, Vandana Shiva m.fl. To publ. 50 kr.

Om de danske energi- og klimaplaner.

Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2004.

32 sider. Gratis.

EU’s nye forfatning Bedre miljø i byerne EU's temastrategi for bymiljøet. Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2004.

32 sider. Gratis.

Får bæredygtigheden en chance i EU’s kommende grundlov? Af Christian Ege, DØR, 2003. 24 sider. Gratis.

Bestillingskupon

Frankeres som brev

Jeg ønsker: abonnement på Global Økologi (5 numre om året) medlemsskab af det Økologiske Råd* både abonnement og medlemsskab medlemsskab af Europas Miljø Sæt kryds hvis du er

studerende,

arbejdsledig eller

Almindelig

Stud./ledig/pens.

225 kr.

125 kr.

295 kr.

90 kr.

150 kr.

70 kr.

175 kr.

45 kr.

pensionist

Jeg ønsker at give et gavebidrag til Det Økologiske Råd på: kr.

Jeg ønsker at bestille følgende publikationer:

Beløbet indbetales: til konto 8401 1014176

vedlagt som check

Global Økologi

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

c/o Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

Navn Adresse Postnr. og by

Tlf.

E-mail

*Støt en vigtig stemme i miljødebatten og få samtidig tilbud på udgivelser og arrangementer, få Rådets nyhedsbrev tilsendt pr. e-mail og få adgang til generalforsamling og til at deltage i arbejdsgrupper mm.

Afsender Global Økologi c/o Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N

Oktober 2003

magasinpost

December 2003

Februar 2004

Maj 2004 Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL ØKOLOGI

NR. 2 | 11. ÅRGANG | MAJ 2004

Tema:

Indien i udvikling

Læs også: Nanoteknologi rejser etiske dilemmaer Dansk ressourceforbrug i vækst

Oktober 2004

Næste nummer udkommer februar 2005

Global Økologi ønsker læserne en glædelig jul og et godt nytår!

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

www.globalokologi.dk