BAGGRUND NÅR VI FYRER MED TRÆ
nye varmeløsninger. Det betyder, at i 2040 vil biomasseforbruget være faldet med 70 procent. Der er dog nogle tekniske udfordringer ved at erstatte biomasse med varmepumper, specielt i de store byer. Derfor vil biomasse fortsat være et supplement til eksempelvis store varmepumper.”
EKSPORTERET KLIMAFTRYK
For Siim Kuresoo er der en grundlæggende ting, der er helt skæv, når det kommer til afbrænding af træ. Nemlig det faktum, at CO2-udledning fra biomasse afbrændt i danske kraftvarmværker ikke indgår i Danmarks CO2-regnskab. Afbrænding af træ hører under den såkaldte LULUCF- sektor (Land Use, Land Use Change and Forestry), og udledningen af biomasse fra skov skal ifølge FN registreres i det land, som fælder træet. Modsat når man brænder kul og olie af. Ifølge Siim Kuresoo burde træbaseret biomasse, certificeret eller ej, derfor slet ikke regnes som en vedvarende energikilde i EU’s vedvarende energidirektiv. ”I øjeblikket eksporterer Danmark sit klimaaftryk til andre lande. Når Danmark køber biomasse fra Estland, gør Danmark det sværere for Estland at imødekomme vores LULUCF-mål. I burde kigge på konsekvenserne af biomasseproduktionen i de lande, hvor I indkøber træbaseret biomasse fra, og stramme jeres lovgivning på området,” siger han. Så ifølge Siim Kuresoo er det ikke nok blot at reducere forbruget. Biomasse fra skov burde slet ikke regnes som en vedvarende energikilde. Det eneste træ, man ifølge Siim Kuresoo kan bruge til at lave bæredygtig bioenergi med, er 12 MAGASINET GRØN OMSTILLING
resttræ fra industrien. Selvom EU og dets medlemslandene sætter bæredygtighedskrav til den biomasse, der brændes af i europæiske kraftvarmeværker, sikrer certificeringer som FSC ifølge Siim Kuresoo ikke, at efterspørgslen efter biomasse ikke skader de estiske skove. ”FSC som system tjener ikke til at ændre en ekspanderende industri. Det har aldrig været meningen med skovcertificeringer, og de har ikke været nok til at forhindre de skader, vi har set i vores skove,” siger han og fortsætter: ”FSC kigger ikke på de akkumulative effekter af de skove, de certificerer. FSC kigger for eksempel ikke på, hvad der sker, hvis alle deres certificerede skovbedrifter vælger at lave clearcutting i deres skove samme år, hvilket jo har store konsekvenser for et lands kulstoflager. FSC har ikke blik for det større billede, og hvilke klimaeffekter FSC-skove har. Det ansvar skyder de over på andre aktører.” Ifølge Siim Kuresoo burde det internationale samfund lave langt strammere regler for forbruget af biomasse for at hindre, at skovenes tilstande forsat forringes. Certificeringer er ikke nok til at beskytte skovene. ”Certificeret biomasse er altid bedre end ikke-certificeret biomasse. Men certificeringer kan gøre mere skade end gavn, hvis de bruges som retfærdiggørelse for at fælde mere intensivt i vores skove,” siger Siim Kuresoo. � Katrine Busk er studerende ved idehistorie på Aarhus Universitet og praktikant hos Rådet for Grøn Omstilling.
FOTO: KARL ADAMI
Eksempel på clearcutting i de estiske skove
