Danish Classical Music
Udgivelsesserien Danish Classical Music (DCM) har til formål at tilgængeliggøre dansk musikalsk kulturarv i pålidelige og gennemarbejdede praktisk-videnskabelige nodeeditioner for musikere og forskere i ind- og udland. Således er ambitionen at overtage stafeten fra Dansk Center for Musikudgivelse, som opererede som et forskningscenter under Det Kgl. Bibliotek, 2009-2019. Centeret udgav praktisk-videnskabelige editioner af høj filologisk kvalitet, og siden lukningen af centeret er denne opgave ikke blevet varetaget – men behovet er ikke blevet mindre.
Mens Dansk Center for Musikudgivelse fungerede som et center med ansate medarbejdere er forholdene for det nye DCM anderledes: Her er tale om selvstændige og individuelt finansierede projekter under DCM-paraplyen. Derfor er der ikke blevet udarbejdet et nyt sæt redaktionelle retningslinjer – i stedet videreføres de retningslinjer, som blev formuleret af Dansk Center for Musikudgivelse. De eneste ændringer fra retningslinjerne er layoutmæssige, og så er der i DCM-udgivelserne tilføjet en kort biografisk introduktion til komponisten.
De redaktionelle retningslinjer sikrer udgivelsernes høje og konsistente editionsfilologiske niveau og grundindstillingen til udgivelsesarbejdet kan sammenfattes i nogle få, centrale punkter.
Om “praktisk-videnskabelige editioner”
Med begrebet “praktisk-videnskabelige editioner” sigtes der til, at udgivelserne skal være praktisk anvendelige for musikere, uden at musikerne nødvendigvis skal forholde sig til redaktørens arbejde og filologiske overvejelser. Derfor er selve nodesiden “ren” og uden fodnoter eller lignende. Samtidig er udgivelserne videnskabelige, idet interesserede læsere kan finde den nødvendige information om det editionsfilologiske arbejde i tekstdele placeret før og efter nodedelen: Før nodedelen bringes en introduktion til værket, dets tilblivelses- og receptionshistorie samt generelle kommentarer til det filologiske arbejde (eksempelvis nogle særlige udfordringer eller valg); efter nodedelen følger en grundig kildebeskrivelse og en oversigt over redaktionelle ændringer, deres begrundelse i kilderne samt information om varianter.
Om redaktørens rolle
Som James Grier skriver i bogen The Critical Editing of Music fra 1996, så er al editionsfilologisk arbejde også et fortolkningsarbejde, ideelt set baseret på grundige, kritiske og historisk forankrede studier af kildematerialet. Idéen om at den videnskabelige edition videregiver den “eneste rigtige” version af værket er en fiktion: Ofte vil redaktører komme frem til varierende udlægninger af et værk, og ofte kan der argumenteres lige godt for den ene læsning som den anden. Det er derfor vigtigt at bevæggrunden for de enkelte valg er tydeliggjort i over-
Danish Classical Music
The publication series Danish Classical Music (DCM) aims to make Danish musical heritage accessible for musicians and researchers in Denmark and abroad by providing reliable and meticulous practical-scholarly music editions. The ambition is thus to take over the baton from the Danish Centre for Music Publication which operated as a research centre under the Royal Library from 2009 to 2019. The centre published practical-scholarly editions of high philological quality, and since the closure of the centre, this task has not been undertaken – but the need has not diminished.
While the Danish Centre for Music Publication functioned as a centre with dedicated employees, the conditions for the new DCM are different: it comprises of independent projects funded individually under the DCM framework. Therefore, a new set of editorial guidelines has not been developed – instead, the guidelines formulated by the Danish Centre for Music Publication are being sustained. The only changes to the guidelines relate to layout, and in DCM publications a brief biographical introduction of the composer is added.
The editorial guidelines ensure a high and consistent level of philological quality in the publications, and the fundamental editorial approach can be summarized in a few key points.
On “practical-scholarly editions”
The term “practical-scholarly editions” refers to the aim of making the publications practically useful for musicians without requiring them to engage directly with the editor’s work and philological considerations. The sheet music is therefore “clean”, without footnotes or similar additions. At the same time, the publications are scholarly in nature, as interested readers can find the necessary information about the philological work in sections placed before and after the sheet music: Prior to the sheet music, there is an introduction to the work, its genesis and reception history, as well as general comments on the philological work (such as specific challenges or choices). After the sheet music, a thorough description of sources and an overview of editorial changes, their justification based on the sources, and information about variants are presented.
On the role of the editor
As James Grier writes in his book The Critical Editing of Music from 1996, all philological work is also an act of interpretation, ideally based on thorough, critical, and historically grounded studies of the source material. The notion that the scholarly edition presents the “only correct” version of a work is a fiction: Editors often arrive at varying interpretations of a piece, and equally compelling arguments can often be made for different readings. Therefore, it is important to clarify the rationale behind each choice in the overview of editorial revisions.
sigten over redaktionelle retelser.
I serien undgås såkaldte “eklektiske” editioner, en sammenblanding af forskellige kilder, der kan resultere i en version af værket, der aldrig har eksisteret fra komponistens hånd. Der bestemmes derfor altid en hovedkilde, som editionen er baseret på, mens varianter kan bruges som hjemmel ved retelser af klare fejl.
Om denne udgivelse
Nærværende udgivelse er en del af et indledende projekt på DCM, som fokuserer særligt på danske kvindelige komponister – en gruppe af komponister, hvor behovet for kritisk-videnskabelige og praktisk anvendelige editioner er særlig mærkbart al den stund at meget af deres musik ikke blev udgivet i deres egen levetid og kun sjældent er blevet opført. Det er håbet, at udgivelsen kan være med til at udbrede et overset men vigtigt repertoire i dansk musikkulturarv – både blandt musikere, forskere og andre interesserede.
Udgivelsen er venligt støtet af Augustinus Fonden, hvortil der retes en stor tak.
Thomas Husted Kirkegaard, ph.d.
The series avoids so-called “eclectic” editions, which involve a mixture of different sources and may result in a version of the work that never existed in the composer’s hand. Therefore, a primary source is always determined as the basis for the edition, while variants can be used as evidence for correcting clear errors.
On this publication
The present publication is part of an introductory project within DCM that specifically focuses on Danish women composers – a group of composers for whom the need for scholarly-critical and practically useful editions is particularly pronounced, given that much of their music was not published during their lifetime and has rarely been performed. The hope is that this publication can help disseminate an overlooked yet important repertoire in Danish musical heritage among musicians, researchers, and other interested parties.
The publication is generously supported by the Augustinus Foundation, to whom heartfelt thanks are directed.
Thomas Husted Kirkegaard, Ph.D
Biografi
Nancy Dalberg (1881-1949) blev født Nancy Hansen i 1881 på godset Bødstrup i nærheden af Slagelse. Hendes far, Christian D.A. Hansen (1843-1916), var en særdeles succesfuld forretningsmand, der udviklede produkter til mejeribranchen, og Dalberg voksede derfor op i en familie, hvor der ikke manglede økonomiske ressourcer. I 1882 flytede familien ind på det nyerhvervede gods Mullerup på Sydfyn, hvor Dalberg voksede op.
I 1901, da hun var 17 år gammel, blev hun gift med ingeniørofficeren og portrætmaleren Erik Dalberg (1875-1945). Hun modtog klaverundervisning af én af tidens mest anerkendte klaverlærere, Ove Christiansen (1856-1909), og i 1909-11 studerede hun komposition hos den norske komponist Johan Svendsen (1840-1911). Hun var formentlig også elev af komponisten Fini Henriques (1867-1940) før hun i 1913 blev elev af tidens helt store musiknavn, Carl Nielsen (1865-1931). Igennem tiden udviklede Dalberg og Nielsen et tætere professionelt forhold, og Nielsen dirigerede eller medvirkede som violinist i opførelsen af adskillige af hendes værker. Han bad hende også hjælpe med at instrumentere sine værker Alladin og Fynsk Foraar Dalberg fik opført en række sange i 1911, og hendes første strygekvartet blev opført i hendes hjem – med Carl Nielsen på violin – i 1914, men hendes egentlige offentlige debut som komponist kom i 1915, hvor hun holdt en såkaldt kompositionskoncert i Odd Fellow Palæet, kun med hendes værker på programmet. Hun holdt endnu en kompositionskoncert i 1918 og en tredje i 1922. Ved disse koncerter blev blandt andet hendes strygekvarteter, sange og flere orkesterværker –ikke mindst symfonien – opført. Generelt blev Dalbergs musik modtaget godt, men anmelderne undlod sjældent at kommentere på hendes køn, ofte fordi de var overraskede over, at en kvinde kunne komponere så godt.
I vinterhalvåret 1922-23 havde hun et ophold i Algeriet, fordi hun var plaget af helbredsproblemer, blandt andet gigtsmerter. Her blev hun inspireret af nomadefolkets musik og nedskrev melodier, der siden blev til værket Arabisk Musik fra Sahara. Efter hjemkomsten begyndte hun at komponere en opera over Selma Lägerlöfs (1858-1940) Gösta Berlings Saga, men da Lägerlöf allerede havde givet italienske Riccardo Zandonai (1883-1944) tilladelse til at komponere en opera over denne historie, måte Dalberg opgive det – dog efterlod hun sig sangen Marianna Sinclairs Sang fra dete arbejde.
I 1929 afholdt Dalberg sin ferde og i 1937 sin sidste kompositionskoncert. Stilmæssigt bevægede Dalberg sig fra det senromantiske og ind i det moderne. I hendes musik findes både svungne, romantiske melodier og korte, repetitive motiver. Sidstnævnte træk
Biography
Nancy Dalberg (1881 – 1949) was born Nancy Hansen in 1881 at the estate of Bødstrup near Slagelse. Her father, Christian D.A. Hansen (1843 – 1916), was a highly successful businessman who developed products for the dairy industry, meaning that Dalberg grew up in a family with no lack of financial resources. In 1882, the family moved to the newly acquired estate of Mullerup in South Funen, where Dalberg grew up.
In 1901, at the age of 17, she married the engineering officer and portrait painter Erik Dalberg (1875 – 1945). She received piano lessons from one of the most renowned piano teachers of the time, Ove Christiansen (1856 – 1909), and from 1909 to 1911 studied composition with the Norwegian composer Johan Svendsen (1840 – 1911). She was presumably also a student of the composer Fini Henriques (1867 – 1940) before, in 1913, becoming a student of the most prominent Danish musician of the time, Carl Nielsen (1865 – 1931). Over time, Dalberg and Nielsen developed a closer professional relationship, and Nielsen conducted or participated as a violinist in the performance of several of her works. He also asked her to help orchestrate his works Aladdin and Springtime on Funen.
Dalberg had several of her songs performed in 1911, and her first string quartet was performed at her home – with Carl Nielsen on violin – in 1914, but her true public debut as a composer came in 1915 when she held a so-called composition concert at the Odd Fellow Palace in Copenhagen, with only her works on the programme. She held another composition concert in 1918 and a third in 1922. At these concerts, her string quartets, songs, and several orchestral works – most notably the symphony – were performed. Generally, Dalberg’s music was well received, but critics rarely failed to comment on her gender, often surprised that a woman was able to compose so well.
During the winter of 1922 – 23, she took up residence in Algeria due to health problems, amongst them arthritis. Here, she was inspired by the music of nomadic people and wrote down melodies, which later became the work Arabic Music from the Sahara. Upon her return, she began composing an opera based on Selma Lagerlöf’s (1858 – 1940) Gösta Berling’s Saga, but since Lagerlöf had already granted the Italian composer Riccardo Zandonai (1883 – 1944) permission to compose an opera on this story, Dalberg had to give it up –however the song Marianna Sinclair’s Song remains from this work.
In 1929, Dalberg held her fourth composition concert, and in 1937, her last. Stylistically, Dalberg moved from the late romantic and into the modern. In her music, one finds both sweeping, romantic melodies
blev af samtidens anmeldere ofte kritiseret men kan også høres som en moderne kvalitet i Dalbergs musik.
Thomas Husted Kirkegaard
and short, repetitive motifs. The later feature was often criticized by contemporary critics but can also be heard as a modern quality in Dalberg’s music.
Thomas Husted Kirkegaard
