Educate·S Børnesange (2022) En antologi

Educate·S

Børnesange (2022) En antologi

Composed with support from the Danish Arts Foundation With support from Koda’s Cultural Funds

Projektet er støttet af Kodas kulturelle midler

publications are supported by the Danish Arts Foundation / Edition·S udgivelser er støttet af Statens Kunstfond

Educate·S

Børnesange (2022) En antologi

FORORD

Helt nyskrevet musik til danske skolebørn!

Korsange skrevet af nulevende, toneangivende danske komponister er et initiativ taget af aktørerne Athelas Sinfonietta, Den Jyske Sangskole, pladeselskabet Da capo Records og nodeforlaget Edition·S.

Athelas Sinfonietta har opfordret fire danske komponister til at skrive nye korsange til børn i indskolingen med fine, skøre, smukke og tankevækkende tekster.

Komponisterne er Peter Bruun, Rachel Yatzkan, Mogens B.S. Christensen og Li-Ying Wu, der hver har skrevet flere sange, der nu er at finde i denne udgivelse.

De bærende kræfter i redaktionsgruppen er Dorte Bille og Kirsten Juul Seidenfa den, der har gennemgået stykkerne og sørget for, at sangene passer til målgrup pen. Teksterne er skrevet af Birgitte Krogsbøll, Jesper Lützhøft, Peter Bruun, Cecilie Eken og Kenneth Krabat.

Rigtig god fornøjelse med sangen!

Edition·S, 2022

Peter Bruun

Den sure trold 6

Esters stjerne 7

Så ku jeg spise dig 8

Mogens B.S. Christensen

Hop top prop 12

En sang om franske violiner, Poquelin'er og en gris med vinger 14

Sommerfuglesang 16

Øvre-bøvle 17

Li-Ying Wu

Forår 20

Frikvarter 22

Rachel Yatzkan

Miriam ser på verden 27 Sila Blå 37

Peter Bruun

Den sure trold

Sangen er komponeret, så de tre vers’ melodier er en lille smule forskellige. Mu sikken er hurtig og gnaven, og melodien i første vers går nedad og nedad. I andet vers er det vendt om, så melodien mest går opad, for at udtrykke, at nu går det lidt bedre. I tredje vers sættes tempoet lidt ned: Nu er det ikke så slemt, snarere sjovt. Og klangfarven ændres fra mol til dur.

Esters stjerne

Sangen har to vers med samme melodi. Det er et stemningsbillede, som handler om at være sammen ude om natten og opleve stjerner og måne og mystik. Den er rolig og mørk.

Så ku jeg spise dig … er en sang om at spise og blive spist. Det er nærmest en hurtig blues. Til sidst kommer hajen, der kan spise “DIG!”. Der er lavet en lille pause i musikken, og så kan man råbe “DIG!!”.

Peter Bruun (f. 1968) har en særlig evne og vilje til at reflektere over både kompositoriske og grundlæggende spørgsmål om, hvad musik overhovedet kan. Det gør ham til en kunstner, man hverken kan eller ønsker at vige udenom. I hans værker fornemmer man at han ønsker at finde nye veje inden for arbejdet med melodi, harmoni og tonalitet. Musikteater spiller en stor rolle i Peter Bruuns arbejde. Han er medlem af kunstnerkollektivet FIGURA Ensemble, med hvem han har lavet flere musikteaterproduktioner: Bl.a. MIKI ALONE (2002) som han i 2008 modtog Nordisk Råds Musikpris for, Alverden God Nat (2014), og sammen med FIGURA driver han det musikpædagogiske projekt “Små Komponister”.

Peter Bruun har studeret filosofi på Aarhus Universitet og er uddannet i kom position på Det Kgl. Musikkonservatorium i Aarhus. I øjeblikket arbejder han på phd-projektet Musikalsk Skaben mellem Kunst og Pædagogik under Kunst og læring på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet.

Den sure trold (2019) Esters stjerne (2019)

Så ku jeg spise dig (2019)

Peter

Birgitte Krogsbøll

Musik: Peter Bruun

Birgitte Krogsbøll

Klaver

ind tænk,

dig ger’

ti e hvis

Så ku jeg spise dig

stuer.

Peter

Peter

Jesper Lützhøft

Mogens B.S. Christensen Hop top prop (2019)

Sommerfuglesang (2019)

Øvre-bøvle (2019)

Hop, top, prop

Husum skole havde i flere måneder indrettet et fint og centralt lokale til deres huskomponist. Her kom elever i alle aldre, når de havde noget tekst eller musik på hjerte. Hop, top, prop blev således til i spisefrikvarteret en grå onsdag sammen med to piger fra 2. klasse. Med gryende forår og spirende vintergækker udenfor...

En sang om franske violiner, Poquelin'er og en gris med vinger

Samarbejdet med digteren Jesper Lützhøft begyndte som en udfordring til hinanden om at prøve noget, vi ikke var vant til: Hvis du skriver nogle enkle, skægge og ligefremme tekster, der kan nydes af både voksne og børn, sætter jeg en musik til, der passer. En sang om franske violiner, Poquelin'er og en gris med vinger blev et eksempel på frodig tekst og musik, der tillader alle tanker at flyve på kryds og tværs.

Sommerfuglesang

Solsort og lærke fylder vore omgivelser med vidunderlig sang – verden ville være tom uden fuglesang. Men én fugl synger på sin helt egen måde: sommerfuglen. En så underfundig tekst kræver en lige så tankefuld musik...

Øvre-bøvle

Hvem kan få fyret flest vrøvleord af på kortest tid? Her skal man holde tungen lige i munden!

Mogens B.S. Christensen (f. 1955) er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium (musikteori og komposition med bl.a. Per Nørgård, Poul Ruders og Hans Abrahamsen som lærere), Det Kongelige Danske

Musikkonservatorium (solistklasse i komposition med Ib Nørholm som lærer) og musikvidenskab fra Aarhus Universitet. Han har siden undervist på alle danske musikkonservatorier og flere universiteter. I 2005 blev han udnævnt som den første danske professor i musikformidling og har i den forbindelse udgivet mange prisnominerede bøger om, hvordan man i skolesystemet kan komponere sammen med børn og unge.

Som komponist har han – med Carl Nielsen som forbillede – bevidst arbejdet på at udtrykke sig både eksperimenterende og folkeligt uden at se det som en kunstnerisk modsætning. Han har været composer-in-residence hos både Copenhagen Phil og flere gange med Randers Kammerorkester. Den ultimative internationale anerkendelse kom med værket Vinterlys udvalgt på UNESCO’s ROSTRUM.

En sang om franske violiner, Poquelin'er og en gris med vinger (2019)

top, prop

Mogens B.S. Christensen

En sang om franske violiner, Poquelin'er og en gris med vinger

Mogens B.S.

Jesper Lützhøft

lin glad sav ne

fra er for ner de

he fra di vi kø

le Cre der

ber

det na les ner sen

det ik slår gyn

en er ke den der

gang kat læg gri rej

om te ge se sen

jam dæm vin hjem

gen mer per gen til

fi når på ud de

re man Po og res

que fly by

fra hvad lins ver

hur

en ligt du

Sommerfuglesang

Mogens B.S.

Jesper Lützhøft

syn fan

væk sær

ker ger

get

sol som sind

der og mer og fug

som so

mer le

ver frem sang re

du

for

ger.

Tem Slit

Nu Tin

160)

prop klat væm drøm klin la

le af ten li’ me ger. de

le la li’ ten me go er

bøv bul hem slat svam tan al

le la li’ ten me go le

hop kat nem svøm svin gla

la ten

ke go

Musik: Mogens B.S. Christensen

Jesper Lützhøft

nu

le le er

ban nys haf bæl dan san

ke go fen og le ser gen

hop

pre

hvem

dik gif ned ba Nej,

ke ke fen på de hvor

vruk dak gaf ha i er

ke ke fen vets en det

dum guf bund kop godt

vrag dum guf bund kop godt

dum vrag guf bund kop godt

dum... vrag... guf... bund... kop... godt...

Li-Ying Wu

Forår (2019)

Frikvarter (2019)

Igennem min børneopera Historien om V, lærte jeg Cecile Eken og hendes børnelitteratur at kende, og blev meget berørt af hendes evne til at skrive om svære emner i et sprog og en form som børn og unge kan relatere til. Cecilies tekster “Forår” og “Frikvarter” omhandler da også de mørkere sider af børnelivet.

Forår

Den lyse, optimistiske titel “Forår” dækker over en tekst om at tage livets skyg gesider til sig. Skyggesiderne til trods, går sangen i dur, men rytmen er konstant svingende i 5⁄8 og falder aldrig helt til ro. Jeg har valgt ikke at angive noget ak kompagnement til sangen; den strofiske melodi består kun af klaverets hvide tangenter, og det giver rige muligheder for at man selv kan farvelægge sangen med de instrumenter, man måtte have til rådighed.

Frikvarter

“Frikvarter”, er en hjerteskærende beskrivelse af ensomhed og udstødelse fra fællesskabet set igennem et barns øjne, stykket har en mere tvetydig melodi, og derfor har jeg valgt at give den en enkel harmonisering, der veksler imellem dur og mol. Der er kun tre stemmer, og derfor kan sangen synges af tre lige stemmer. Man kan også forestille sig de to akkompagnerede stemmer spillet af to melodi ske instrumenter, eller med klaver eller et andet akkordinstrument.

Li-Ying Wus (f. 1978) musik rummer en idémæssig dialektik, der sætter asiatisk og vestlig kultur i et gensidigt perspektiv, en dualitet der forstærkes af Li-Ying Wus søgen efter nye veje og muligheder i spændingsfeltet mellem elektronik og akustiske instrumenter.

Li-Ying Wu er født i Taipei, Taiwan, hvor hun voksede op i en familie, som elskede klassisk musik af Bach, Haydn, Mozart og Beethoven, og hun startede tidligt en musikalsk uddannelse med hovedfagene klaver, cello og komposition. Hun afsluttede sine studier i 2003 med MA i Fine Art fra National Taiwan Normal University. Ved et tilfælde blev hun introduceret til den danske musikverden og blev fascineret af de mange forskellige musikalske sprog, hun fandt i værkerne og blandt danske komponister og – måske vigtigere endnu – den åbenbare kunstneriske frihed i Danmark, som denne mangfoldighed repræsenterer. I 2003 rejste hun til Danmark for at læse komposition på Det Kgl. Danske Musikkonser vatorium i København samt elektronisk komposition ved DIEM i Aarhus, og hun har boet i Danmark lige siden.

Forår

Musik: Li-Ying Wu

Cecilie Eken

Musik: Li-Ying Wu

Cecilie Eken

Rachel Yatzkan

Miriam ser på verden (2019) Sila Blå (2019)

Rachel Yatzkan (f. 1968) har siden 2001 undervist og komponeret i Danmark, hvor hun også giver koncerter i forskellige ensemblekombinationer og kor. Rummet og musikkens rent fysiske fremtræden er centrale elementer i Yatzkans værker. Mens der er hørbare referencer til Mellemøstens folkemusikalske rødder og også til Yatzkans musikalsk-improvisatoriske baggrund, så er det strukturelle lag i hendes værker mere i familie med den nyeste kompositionsmusik fra den vestlige verden. Rachel Yatzkans musik formår på denne måde at give et bud på ny kompositionsmusik med et sanseligt forhold til rummet omkring os, til forskellige folkelige traditioner – og til hendes egne erfaringer og levede liv.

Rachel Yatzkan voksede op i Israel, hvor hun modtog sin første musikundervisning bl.a. på Rimon School for Jazz og Contemporary Music. Da hun var i slutningen af 20’erne, begyndte hun kompositionsstudier ved musikkonservatoriet i Den Haag i Holland og læren om den nutidige kompositionsmusiks teknikker lagde nye sider til hendes kompositioner. Dette blev siden udbygget ved kompositionsstudier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København.

Miriam ser på verden

Tekst: Jesper Lützhøft

Jeg ser på verden Jeg ser på verden og jer og jer

Jeg ser på verden Jeg ser på verden og jer og jer

gennem min sprække gennem min sprække

I tror jeg intet ser

I tror jeg intet ser gennem min sprække gennem min sprække

I ser på verden I ser på verden Og mig Og mig

I ser på verden

I ser på verden Og mig Og mig gennem min sprække gennem min sprække

I ser i seksten ni

I ser i seksten ni gennem min sprække gennem min sprække

Jeg ved I intet ser

Jeg ved I intet ser gennem min sprække gennem min sprække

Miriam ser på verden: Kompositionens grundrytme er inspireret af en Punjabi rytme og afghansk musik.

Her kan du høre sangen: https://youtu.be/_C9F4_34XwQ Hvis du vil høre en Punjabi rytme, kan du finde det her: https://youtu.be/j2GzxNxco1g

Sangens første halvdel beskriver hvad, Miriam ser gennem sin sprække. Hvad kan man se gennem en sprække? Hvad tror vi, hun ser?

Teksten handler om, at vi kan se hinanden. Når vi ser en anden person, hvad er det vi ser? Personens tøj? Ørering? Sko? Hudfarve? Accent? Ved vi, hvem det er?

Den anden del af teksten siger: “I ser i 16:9” – 16:9 er en skærmstørrelse – spørgsmålet er, ser vi det, vi har lært at se? Det vi er vant til at se? Oplever vi livet gennem skærm eller i virkeligheden med nærværet til hinanden?

Melodien og teksten er simpel, men fordi situationen er kompliceret, er harmonien omkring melodien mere kompliceret og skifter farve.

Jeg er selv en nydansker, selvom jeg har boet her flere år. Jeg har gjort den lille obser vation at næsten alle er indvandret, fra en anden by / en anden skole / en anden gade / et anderledes ydre udseende / en anderledes måde at være på. Mit håb er, at denne sang vil gøre os mere åbne for dem, vi ikke kender endnu.

Miriam

Musik: Rachel Yatzkan

Tekst: Jesper Lützhøft

Sila Blå

Tekst: Kenneth Krabat

Isen er varm – Anaana Solen er varm – Ataata Havet er koldt – Nat Siq – grå Havet er koldt – Nat Siq – grå

Sæl, himmel, navn, Sila – Blå Sæl, himmel, navn, Sila – Blå Anaana, Ataata, Anaana, Ataata, Anaana, Ataata, Ataata, Ataata.

Vi er på vej – Anaana Havet er vej – Ataata

En stor Qa Yaq, mange børn

En stor Qa Yaq, mange børn Øj, se, menneske ørn Øj, se, menneske ørn

Anaana, Ataata, Anaana, Ataata, Anaana, Ataata, Ataata, Ataata.

Alt er af sten – Anaana Så mange ben – Ataata Hun kysser mig, danske mor Hun kysser mig, danske mor

Skolen slår mig, sorte jord Skolen slår mig, sorte jord Anaana, Ataata, Anaana, Ataata, Anaana, Ataata, Ataata, Ataata.

Savner mit hjem Anaana Ikke som dem Ataata Drømmer i hvidt, alt er is Drømmer i hvidt, alt er is Hvid over alt vinter dis Hvid over alt vinter dis

Anaana, Ataata, Anaana, Ataata, Anaana, Ataata, Ataata, Ataata.

Sila Blå: Her kan du lytte til sangen: https://youtu.be/mwYRBCkk0oo

Du kan høre at sangen begynder med en anderledes rytme end den, der senere er i sangen; det er en grønlandsk rytme. Inuitterne spiller rytmen på en stor håndtromme, mens de fortæller historier.

Sila Blå er en komposition om de inuitbørn, der blev flyttet til Danmark i 1950’erne, for at lære dansk. Sangen fortæller om oplevelsen set gennem barnets øjne. Det får lytteren til at tænke på, hvordan det må have været at blive overført som lille barn til fremmede hænder i et andet land, uden at kende nogen, uden overhovedet at kunne sproget.

I teksten er der ord på inuit : Anâna betyder mor og Atâta betyder far. Qa Yaq betyder kajak. Menneskeørn er et fly. Se om du kan finde andre ord og deres betydninger.

Musikken er skrevet med en oplevelse af bølgerne, der bevæger sig under båden, fornemmelsen af en rejse, en bevægelse mod den ukendte fremtid. Harmonien skifter hyppigt fra dur til mol, og for mig er det et udtryk for en intern kamp mellem at bevæge sig fremad og tilbage.

Hvad synes du? Hvornår har du lyst til at bevæge dig fremad og hvornår tilbage? Kan man gå tilbage?

Sila

Rachel Yatzkan

Kenneth Krabat